1. Modul - Inklusion - et fælles ansvar - Ballerup Kommune

Inklusion
et fælles ansvar
Udarbejdet af
Anny Zahlekjær
Christian Jørgensen
Jannie Grevinge
____________________________________________________________________
Samfund og specialpædagogik modul 73451
Ballerup Kommune hold 1
Afleveringsdato 22. oktober
Vejleder Bente Maribo

Indledning ............................................................................................................................................2
Problemformulering .....................................................................................................................2
Metode .........................................................................................................................................2
Definition af begreber ..................................................................................................................2
Dokumentation.....................................................................................................................................3
Et godt børneliv............................................................................................................................3
Pædagogiske lærerplaner - Børn med særlige behov...................................................................4
Empiri...................................................................................................................................................4
Spørgsmål til læreplanen og praksis ............................................................................................4
Analyse af dokumentation og empiri ...........................................................................................4
Teori .....................................................................................................................................................5
Problemadfærd .............................................................................................................................5
Dobbeltsocialisering.....................................................................................................................7
Zonen for nærmeste udvikling .....................................................................................................8
Analyse...............................................................................................................................................10
Diskussion af lærerplan og interview ud fra Jørn Nielsen og Vygotsky ...................................10
Konklusion .........................................................................................................................................13
Perspektivering...................................................................................................................................13
Litteraturliste ......................................................................................................................................14
Sekundær litteratur .....................................................................................................................14
1

Indledning
Vi har i denne opgave, med udgangspunkt i ”Et godt børneliv – et fælles ansvar”, valgt at dykke ned
og se på en vuggestues arbejde med inklusion. Vi belyser vuggestuens arbejde med børn, der har
særlige behov, fra følgende vinkler: Stemmer de pædagogiske tanker der ligger til grund for
vuggestuens pædagogiske arbejde, overens med det menneske/samfundssyn, man finder i ”Et godt
børneliv…”set i lyset af de teorier Jørn Nielsen og Vygotsky beskriver?
Vi ser vores rolle som kommende ”inklusionsformidlere i det spænd der er imellem pædagogisk
praksis og de politiske beslutninger, der er taget i Ballerup kommune. Det er derfor interessant at
undersøge hvor langt tankerne om det inkluderende miljø er nået ud i kommunen. Det er ligeledes
interessant at høre hvor og hvordan der er behov for hjælp og støtte, for at det pædagogisk kan
lykkes at inkludere, så mange som muligt, af de børn som måske ellers ville blive sendt videre til
andre specialtilbud. Vores problemfelt munder ud i følgende problemformulering:
Problemformulering
Hvorfor har politikkerne i Ballerup Kommune fundet det nødvendigt at formulere ”Et godt børneliv
– et fælles ansvar”? Og hvordan kan der teoretisk argumenteres for det menneske/samfundssyn,
som ses i ”Et godt børneliv…”?
Hvordan lever en enkelt institution (Vuggestuen Solsikken) i Ballerup kommune op til
målsætningen om inklusion, ud fra deres praksis og læreplan?
Metode
Vi vil ved hjælp af Jørn Nielsen og Vygotskys teorier, analysere ”Et godt børneliv - et fælles
ansvar”, vuggestuen Solsikkens læreplaner og et interview af en pædagog fra vuggestuen.
Definition af begreber
I denne opgave bruger vi begreber som, ”Rummelighed”, ”Inklusion” og ”Børn med særlige
behov”.
For at undgå evt. misforståelser, vil vi her give vores definition af begreberne.
Rummelighed; rummelighed er for os en nødvendighed for at inklusion kan finde sted, men
rummelighed kan optræde uden at barnet er inkluderet, men som en fysisk eller funktionel
integration.
2

Inklusion; vi ser inklusion som mere end bare rummelighed. Det er ikke nok at sige at man kan
rumme et barn, men; - hvordan kan man forme fællesskabets kultur og miljøet, så børn med særlige
behov, ikke skilles ud, men fungerer som en naturlig del af et forpligtende fællesskabet?
Børn med særlige behov; er børn med problemer af fysisk, psykisk og - eller af social karakter, af
større eller mindre grad, som har behov for en særligt tilrettelagt, pædagogisk indsats.
Dokumentation
Et godt børneliv
I Ballerup Kommune har man truffet en politisk beslutning i efteråret 2004,om at igangsætte et 5-
årigt udviklingsprogram under navnet ”Et godt børneliv- et fælles ansvar”. Projektet er i
overensstemmelse med ”Salamancaerklæringen” fra 1994, hvor 92 lande besluttede at sætte gang i
initiativet om uddannelse for alle.
Formålet med udviklingsprogrammet er at støtte bestræbelserne på, at børn og unge med særlige
behov kan blive længst muligt i normalmiljøet: i eget hjem, i eget dagtilbud og på egen skole, og at
deres generelle og specifikke behov bliver tilgodeset bedst mulig.
Udpluk fra programmet:
For at gennemføre disse tiltag skal der i højere grad:
Fokuseres på de menneskelige samspil dvs. de indbyrdes relationer mellem
barn - voksen, voksen - voksen, og barn - barn.
Tage udgangspunkt i de muligheder og styrkesider, som børn og unge har.
Skabes mulighed for, at alle børn og unge få en plads i et forpligtende fællesskab med
kammerater og voksne.
Igennem flere år har der været fokus på at skabe større rummelighed på skoler og daginstitutioner.
Men på trods af disse bestræbelser er omfanget af børn og unge der er blevet henvist til
socialpædagogisk bistand og specialundervisning steget mærkbart.(2004)
På denne baggrund er der opstået mange nye projekter.
3

Pædagogiske lærerplaner - Børn med særlige behov
Vuggestuen Solsikken, som er beliggende i Lundebjerg distriktet, har vi valgt, fordi de har et
særskilt afsnit i deres lærerplan om hvordan de vil arbejde med børn med særlige behov.
Udpluk fra deres læreplanen: (Se hele læreplanen under bilag)
Vi vil arbejde med at tage et individuelt udgangspunkt, og i hvert tilfælde se på barnets
styrkesider og ressourcer.
Vi vil arbejde med vidensdeling omkring disse børn – drøfte barnet og metoder, som
Empiri
erfaringsmæssigt viser sig at give barnet og gruppen, de bedste muligheder i hverdagen
og som vil bidrage til til kontinuitet og sammenhæng,
Spørgsmål til læreplanen og praksis
Vi valgte at Interviewe en pædagog i vuggestuen Solsikken, for at høre om deres praksis levede op
til deres læreplan.
Udpluk af svar fra Interviewet:
Her i Vuggestuen, bruger vi ikke ordet inklusion, men rummelighed i forhold til børn med særlige
behov.
I personalegruppen taler vi sammen om hvad vi kan gøre for disse børn. Samtidig med at vi
inddrager forældrene.
For ikke at skulle sige nej til børnene mange gange, prøver vi at give dem positive
handlingsmuligheder.
Vi kunne godt bruge noget mere støtte udefra, Supervision ville være en super ide, det er altid godt
at få set på et problem med nye øjne.
Analyse af dokumentation og empiri
Med ” Et godt børneliv…” er der sat en proces i gang, som tilstræber, at der tages udgangspunkt i
barnets og den unges muligheder og styrkesider … og skaber grobund for at alle børn og unge får
plads i et forpligtende fællesskab med kammerater og voksne. 1
1 ”Et godt børneliv…” side 2 punkt 1
4

I vuggestuen Solsikken lever de op til ”Et godt børneliv”, når de i deres pædagogiske læreplan
skriver at de vil se på barnets styrkesider og resurser.
Sådan en cirkulær tilgang, hvor der ses på barnets resurser frem for fejlfinding, finder vi også i
vuggestuens praksis. Når de i interviewet beskriver hvordan de med en dreng, som har et heftigt
temperament, beslutter at fokusere på hans positive sider, hvilket gav et positivt resultat i forhold til
hans adfærd.
I ”Et godt børneliv” side 3 punkt 2 står at der skal arbejdes på at sikre kontinuitet og sammenhæng i
børnenes liv.
Solsikken er bevidst om dette i forhold til læreplanerne, når de skriver at vidensdeling sker i mellem
det pædagogiske personale og forældrene, og kollegaerne indbyrdes, for at bidrage til kontinuitet og
sammenhæng i hverdagen for disse børn.
I ”Et godt børneliv…” bruges ikke ordet inklusion men ordet rummelighed. Dog bruger man under
projektskitsen for omlægningen af den socialpædagogiske indsats indenfor daginstitutioner og
dagpleje til børn i alderen 0-5 år fra sommeren 2007, 2 begrebet inklusion.
Personalet i Solsikken, bruger hverken ordet inklusion i deres lærerplaner eller i interviewet, men i
deres pædagogiske praksis kan vi alligevel se at de arbejder med inklusion, f. eks. når de ændrer
deres praksis så alle kan blive en del af et forpligtende fællesskab.
Et af succeskriterierne ved afslutningen af ”Et godt børneliv…” i 2009 vil være at samarbejdet
mellem PPR, Job & Familie, sundhedsplejen, skoler og institutioner mfl. er blevet videreudviklet,
så der er et øget samarbejde omkring de enkelte børn og unge, hvorved hjælp og støtte kan gives
hurtigere, mere målrettet og bedre koordineret. 3
Ud fra de svar vi fik i vores interview, kunne personalet godt tænke sig at få mere hjælp udefra,
men ofte går der lang tid og det bliver for omstændigt. De siger b.la.; supervision ville være en
rigtig god ide, det er altid godt at få set et problem med nye øjne.
Teori
Problemadfærd
For at se nærmere på børn med særlige behov som også bliver beskrevet i det gode børneliv og
læreplanerne. Vil vi se på Jørn Nielsen definition.
Jørn Nielsen definerer problemadfærd som et ikke isoleret fænomen. Ifølge Nielsen skal
problemadfærd betragtes i en større sammenhæng. Hvor ideen er at det almindelige og det
2 Bilag 1
3 ” Et godt børneliv …” side 5 punkt 3
5

acceptable er, kultur og kontekstuelt bestemt. Det er skabt af de personer, af den tid og af den
dominerende kultur, der beskriver og definere det almindelige. Der findes forskellige måder at
definere problemadfærd på, men ud fra Jørn Nielsen er der to præmisser, der også medføre en risiko
for, at barnet kommer i en position som kan medføre eksklusion fra det almindelige. De to
præmisser er.
- ”Når adfærden og tilstanden opleves for afvigende eller usædvanlig.”
- ”Når adfærden og tilstanden opleves for uacceptabel” 4
I model 1 har barnet en adfærd og en fremtræden, der ligger inde for det acceptable.
I model 2, har nogle børn i perioder, en adfærd der bevirker at de opleves uden for den normale
diskurs (den stiplede linje).
4 Jørn Nielsen. Side 27-28
6

For at modvirke ekskludering, er det vigtigt at skabe hensigtsmæssige relationer mellem barnet og
de voksne. Der er tale om en dobbelt og gensidig proces. Indsatsen kan ikke kun reduceres til
simple forhold – til enkelte tiltag over for barnet, skolen eller familien. Det er den gensidige
dobbelt- eller fællessocialisering som bliver en udfordring, og som er nødvendig, for at gøre en
indgribende indsats for børn med særlige behov. I denne forbindelse er det relevant at se nærmere
på Lars Dencik dobbeltsocialisering (sommerfugle modellen).
Dobbeltsocialisering
Jørn Nielsen er inspireret af Lars Denciks ”Sommerfuglemodellen” Vi har valgt af afbillede
Denciks oprindelige model, da den har flere aktører. Men vi beskriver modellen ud fra Jørn Nielsen
teori.
De fleste børn i Danmark tilbringer en stor del af deres hverdag i en daginstitution. Lars Dencik har
konstrueret begrebet dobbeltsocialisering ud fra det faktum, at det hører med til den moderne
barndoms forudsætninger. 5
Barnet lever i de to forskellige sociale sammenhæng familie/ daginstitutionen, og hvert miljø har
deres forskellige adfærdsforventninger til barnet, og det indebære særlig udfordringer som barnet
skal håndterer.
Det bevirker at barnet tidligt kommer i kontakt med andre voksne end deres forældre, og andre
børn. 6 De fleste børn klarer overgangende og skiftende mellem de forskellige kontekster. Men for
nogle børn er dette en udfordring, der kræver støtte. 7 Samarbejdet og samspillet mellem familien og
de professionelle omkring barnet er afgørende for kvaliteten. Samarbejdet og samspillet er i især
vigtig i tilfælde, hvor der er tale om udsatte børn og socialt truede familier. Både forældre og de
professionelle voksne må nødvendigvis se sig selv, som en del af et større samlet system. Hvor alle
bidrager til, at indgå i et samspil med hinanden og med barnet om socialiseringen og udvikling 8
5 Lars Deckcik. Side 245.
6 Jørn Nielsen. Side 77
7 Jørn Nielsen. Side 78
8 Jørn Nielsen. Side 81
7

ANDRE BØRN
DAGINSTITUTION
PERSONALET
Model 3 ”Sommerfuglemodellen”
Udover alt det pædagogisk og omsorgsmæssig som daginstitutionerne betyder for barnet og
familien 9 , er der også familiens relation til den offentlige arena. Den sociale og forvaltningsmæssige
indsats får som mulighed og udfordring en direkte afhjælpende, intervenerende og udviklende
indsat over for udsatte børn 10
Nogle børn har i kortere eller længere perioder en svag familiemæssig baggrund. Offentlige
fagpersoners direkte indsats over for barnet skal etableres sideløbende med et samarbejde med
familien. Holdningen skal være præget af gensidig respekt og værdighed, og der skal ses på
familiens ressourcer. Der er ikke tale om at det offentlige tager ansvaret eller marginaliserer
familiens ansvar og opgaver, men at der skal etableres et hensigtsmæssigt og respektfuldt
samarbejde, hvor de mennesker der har overskuddet tager ansvaret for, at nødvendige forhold
omkring barnet etableres til gavn for barnet trivsel. 11
Zonen for nærmeste udvikling
Vygotskys teorier beskriver blandt andet, hvor vigtigt/nødvendigt det er, for al læring, at den finder
sted i et socialt rum. Derfor finder vi Vygotskys teorier yderst relevante, i diskussionen om hvorvidt
9 Lars Deckcik. Side 252.
10 Jørn Nielsen.Side 81
11 Jørn Nielsen. Side 81
BARNET
FAR
FAMILIEN
MOR
8

ørn med særlige behov skal inkluderes i et normalmiljø. Det gælder både på
daginstitutionsområdet samt i skoleregi.
I det kommende afsnit vil vi kort redegøre for de af Vygotskys tanker, som vi finder interessante for
denne opgave.
Når man taler om Vygotsky, kommer man ikke uden om ”Zonen for Nærmeste Udvikling”(ZNU).
Ved begrebet ZNU forklarer Vygotsky, hvordan man lærer gennem relationer med andre, og løftes
op til et højere niveau af forståelse; ”at zonen for den nærmeste udvikling (ZNU) er det dynamiske
rum, hvor den mindrevidende og den merevidende gennem deres gensidige og aktive relation
skaber en læringssituation, der peger fremad i udviklingen”. 12 Ydermere beskriver Vygotsky at
man ikke kun lærer noget af at være sammen med en merevidende, men at læring finder sted på
kryds og tværs af sociale relationer: ”Læring sammen med andre er det egentlige grundlag for at
lære både for børn og voksne. Det gælder både mellem mindrevidende og merevidende og mellem
to eller flere ligevidende.” 13 Dette citat beskriver altså hvor vigtigt det er, også at være en del af et
fællesskab, med ligevidende/jævnaldrende. En anden vigtig pointe for Vygotsky er, at man ikke kun
lærer noget ved at blive undervist. Undervisning og læring er ifølge Vygotsky en og samme ting,
som man på dansk kunne kalde ”undervisningstilegnelsesprocessen”- Dette ser Vygotsky som en
overførsel af kulturens og samfundets viden til elev/studerende 14 . Dermed bliver det også
interessant at diskutere hvor vigtigt det er at være en del fællesskabet i fx en vuggestue.
En central del i Vygotskys teorier, leder også hen imod en pædagogisk praksis, hvor man tager
udgangspunkt i det niveau det enkelte barn befinder på: ”Eleven skal stå på tæer for at række frem
til nye tænkemåder og erfaringer ved de krav, som læreren stiller. Det kræver afstemning ved en
differentieret undervisning, for ikke to elever er på samme sted på samme tid i deres
erfaringsdannelse”. 15 Dette viser en klar holdning til hvordan det pædagogiske arbejde skal
planlægges og udføres i praksis
12 Mogens Hansen – At lære… Side 65
13 Mogens Hansen – At lære… Side 65
14 Mogens Hansen – At lære… Side 67
15 Mogens Hansen – At lære…. Side 80
9

Analyse
Diskussion af lærerplan og interview ud fra Jørn Nielsen og Vygotsky
Til analyse af vores datamateriale, Solsikkens læreplan og et interview med en pædagog, bruger vi
de konstruktivistiske teorier som Jørn Nielsen og Lev Vygotsky ligger til grund for deres
pædagogiske argumenter.
Som udgangspunkt har både Jørn Nielsen og Vygotsky et konstruktivistisk menneskesyn i deres
teorier, det ses ved at de begge lægger vægt på omgivelsernes og individets samspil, og
nødvendigheden af dette.
En væsentlig forskel, man som læser skal være opmærksom på er, at Jørn Nielsen taler mest om
socialisering, mens Vygotsky bruger begreber som læring og undervisning. Vygotskys begreber
læring og undervisning, kunne umiddelbart forstås, som henvendt til børn og unge i skolealderen.
Det giver dog mening når man ser mere bredt på begreberne læring og undervisning.
I denne sammenhæng skal det forstås udelukkende som sociale kompetencer der opnås i samvær
med andre.
Det ene udelukker ikke det andet, men vi skal i diskussionen være opmærksomme på de forskellige
udgangspunkter.
Når vi i interviewet bad pædagogen, om at beskrive børn med særlige behov svarede hun at ”det
kan være ting helt nede i småtingsafdelingen”. 16 Et eksempel på et barn med særlige behov, kan
ifølge pædagogen være, når en familie ikke bakker op omkring at gøre barnet renligt, ved ikke
pakker skiftetøj i barnets taske. Dette står som kontrast til Jørn Nielsens teori, hvor han beskriver, at
det er barnets adfærd eller tilstand, som opleves for afvigende eller usædvanlig eller uacceptabelt. I
dette eksempel ser vi en forskel på den måde pædagogen beskriver børnene med særlige behov i
forhold til teorien, da pædagogen ser det som et barn med særlig behov, når det er forældrene der
ikke bakker op med at gøre barnet renligt. Her er der ikke tale om barnets adfærd, men at
forældresamarbejdet ikke fungerer optimalt. Alligevel bliver barnet betragtet som et barn ned
særlige behov. Pædagogen beskriver i interviewet også et andet barn med særlige behov: en dreng,
der har et heftigt temperament, som slår og sparker. I denne beskrivelse af et barn med særlige
behov er der overensstemmelse mellem Nielsens teori og pædagogens opfattelse, da barnets
temperament ses som uacceptabelt. Man kan sige at Solsikkens pædagoger har en forståelse af børn
16 Bilag 2
10

med særlige behov, som både kan være børn med en afvigende adfærd og børn hvor
forældresamarbejdet ikke er optimalt. I Nielsens teori er det barnets adfærd eller tilstand, som gør at
det er et barn med særlige behov, og ikke forældresamarbejdet. Derfor kan man sige at
pædagogerne på Solsikken har en bredere forståelse af hvad der betegner børn med særlige behov,
end Nielsens teori.
Jørn Nielsen skriver dog at kvaliteten af samarbejdet mellem familien og de professionelle omkring
barnet er afgørende for en god udvikling af barnets relationer til andre, ”da barnet opholder sig i
begge arenaer ... og barnet ønsker at udvikle stabile og udviklende relationer til voksne og
børnegrupper”. ”Parterne skal bidrage til samspil med hinanden og med barnet om socialisering og
udvikling”. 17
Ud fra Solsikkens læreplan og interviewet med pædagogen, kan man se at Solsikken arbejder for, at
alle børn skal opleve et tilhørsforhold til deres gruppe. Et eksempel på at Jørn Nielsen og Vygotskys
deler dette syn på sociale konstruktioners vigtighed ses på side 100. Her beskriver Jørn Nielsen i sit
afsnit om paradoksproblemet om hvordan børn med problemadfærd ofte afvises i stedet for at
etablere positive relationer. ”På den anden side har børnene et basalt ønske om præcis det
modsatte; at andre nærmer sig dem og etablerer nærhed, positive reaktioner og udviklende
relationer”. 18 Eller som Vygotsky ville sige det: ”Læring sammen med andre er det egentlige
grundlag for at lære både for børn og voksne”. 19
Solsikken arbejder med at tage et individuelt udgangspunkt i hvert enkelte tilfælde, og ser på
barnets styrkesider og ressourcer. Vygotskys teorier, leder også hen imod en pædagogisk praksis,
hvor man tager udgangspunkt i det niveau der enkelte barn befinder på: ”Eleven skal stå på tæer for
at række frem til nye tænkemåder og erfaringer ved de krav, som læreren stiller. Det kræver
afstemning ved en differentieret undervisning, for ikke to elever er på samme sted på samme tid i
deres erfaringsdannelse”. 20
I interviewet beskriver pædagogen også, at de ændrer praksis, og gør forskellige tiltag for, at barnet
kan blive en del af et forpligtende fællesskab. Selvom de i solsikken bruger ordet rummelighed og
ikke inklusion, arbejder de med, at miljøet skal være inkluderende. Ud fra Jørn Nielsen teori kunne
17 Jørn Nielsen. Side 80- 81
18 Jørn Nielsen. Side 100
19 Mogens Hansen – at lære… Side 65
20 Mogens Hansen – at lære…Side 80
11

man forstå inklusion som ”at det er hensigtsmæssigt at skabe relationer for både barnet og voksne,
at etablere livsrum, hvor der er plads til alle” 21 . Det vil sige, at der skabes en dobbelt- og gensidig
proces.
Denne gensidige proces finder dels sted i familien derhjemme, men i høj grad også blandt andre
voksne og jævnaldrene, som barnet møder i sin dagligdag. I følge Jørn Nielsen er man allerede i en
tidlig alder omgivet af andre voksne ( den primære socialisering bliver spredt ud til også at omfatte
andre voksne) Jævnfør figur side 7 Lrars Denciks ”Sommerfuglemoddel”.
Det er den del af modellen der ligger uden for familien vi beskæftiger os med, man kan dog ikke se
bort fra de andre aktører, da de indgår i gensidig proces omkring barnet socialisering. 22
Hvad ville Vygotsky sige om sommerfuglemodellen?
I Sommerfuglemodellen er det i forskellige sociale konstellationer omkring individet
socialiseringen foregår. Det er blandt merevidende (forældre og professionelle voksne) og i blandt
ligevidende (søskende og kammerater). Således vil sommerfuglemodellen ikke være i konflikt med
Vygotskys tænkning. Vygotskys begreber undervisning og læring kan ikke umiddelbart læses ud fra
”Sommerfuglemodellen”, der hovedsageligt beskriver socialiseringen.
Dette er et eksempel på at Jørn Nielsen og Vygotsky har det samme menneske/samfundssyn, som
udgangspunkt for deres arbejde.
21 Jørn Nielsen. Side 30
22 Mogens Hansen – at lære… Side 79
12

Konklusion
I forhold til vores problemformulering kan vi konkludere følgende:
Baggrunden for at Ballerup Kommune søsatte projektet ”Et godt børneliv…” for snart tre år siden,
var at en alt for stor del af kommunes børn blev henvist til specialforanstaltninger, i stedet ønskede
man at lade disse børn indgå i et givende og forpligtende fællesskab i normalmiljøet. Tiltaget med
”Et godt børneliv -…” Stemmer overens med det menneskesyn man finder, hos både Vygotsky og
Jørn Nielsen. Der er altså tale om et konstruktivistisk udgangspunkt for de politiske beslutninger
omkring Ballerup kommunes børnepolitikker.
Selve ordet inklusion må vi konkludere kun så småt er nået ud i institutionerne. En af grundene
hertil kunne være at det heller ikke står formuleret i ”Et godt børneliv, men først nævnes i en
projektbeskrivelse fra 2007. Det skal” dog nævnes at man sagtens kan arbejde inkluderende uden at
kalde det inklusion, men at begrebet rummelighed, godt kan, men ikke nødvendigvis dækker over
ordet inklusion.
Således vil vi også konkludere at vuggestuen Solsikken har en pædagogisk tilgang til børnene, som
dækker over vores forståelse af et inkluderende miljø.
Perspektivering
Til den mundtlige fremlæggelse vil vi uddybe følgende.
Jørn Nilsen beskriver de forskellige arenaer barnet lever i. I daginstitutionen er det de professionelle
omsorgsgivere, som skal være med til at børn med særlige behov blive en del af fællesskabet.
Det er et ansvar og en rolle, den professionelle voksne skal være meget opmærksom på.
Relationskompetente ”en guide til bedre samspil for professionelle omsorgsgivere og opdrager” er
et godt redskab, til professionelle som vil udvikle deres faglighed, og deres evne til at kommunikere
med børn i ”børnehøjde”.
Hvad skal Ballerup Kommune formulere omkring inklusion i kommende vejledninger til
institutionernes lærerplaner?
Hvilke samfundsmæssige og sociale forhold kan medvirke til at børn udviser problemadfærd?
13

Litteraturliste
Hansen Morgens. At lære sammen med andre – om zonen for den nærmeste udvikling og
voksenlæring. Billesøe og Baltzer 2000.
Lua Jytte, Maale Sussi og Hansen Erik. Et godt børneliv – et fælles ansvar. Programaftale 2005
Nilsen Jørn. Problemadfærd Børns og unges udfordringer til fællesskabet. KROGHS FOLAG.2004
Sekundær litteratur
Dencik Lars. Børn og familie i det Postmoderne samfund. Hans Reitzels Forlag 1999. Side 245-
260
Linder Anne. Hansen Ole. Relationskompetence er guide til bedre samspil for professionelle og
omsorgsgivere og opdrager. PrintNord
Madsen Bent. Socialpædagogik – integration og inklusion i det moderne samfund.
Hans Reitzels Forlag. 2005
Nielsen Jørn. Den Rummelige skole – et fælles ansvar. Kroghs Forlag. Side 203-220
Pedersen Møller Peter. Tendenser i pædagogisk udviklingsarbejde. Puc 2003
Salamanca erklæringen. Unesco undervisnings og forskningsministeriet Spanien. 1994
14