frederik pepin mand & au pair 8 „Jeg vil bare gerne bo i <strong>Paris</strong>. Dyppe min croissant i café au lait om morgenen, drikke rødvin og kindkysse mine venner„ Han udgør en minoritet. Men det betyder intet for Frederik Pepin, der er eneste <strong>danske</strong> mandlige au pair i <strong>Paris</strong>. Her skriver han om sine oplevelser på jobbet og i byen.
d rømmen om at komme væk fra lillebitte Odense, hvor alle kender alle, til en af verdens metropoler, skulle helst gå i opfyldelse efter gymnasiet. Men hvordan gør man lige det? For mig var den mindst komplicerede måde at blive au pair. Med kost og logi betalt og en løn/ lommepenge, som svarer nogenlunde til en hjemmeboende gymnasieelevs SU, kan det da ikke gå helt galt. Umiddelbart lyder det ikke som nogen stor udfordring. Jeg kan koge et æg eller en portion pasta. Jeg kan tale fransk. Og jeg kan være ansvarlig. Men jeg er ikke ret god til at være far. Jeg har endnu ikke den samme autoritet som en far eller en mor, og derfor kan en dreng på ti år godt være noget af en udfordring, når det kommer til lektier, broccoli og sengetider. I teorien lyder det, som det mindst problematiske at være den rare onkel, som giver cola og burger for at få fred. Men det er ikke sådan, det fungerer i virkeligheden. Man kan ikke finde sig i hvad som helst. Så hyggeonklen kommer nok ikke til at leve længere. Det tager tid at tilpasse sig en ny familie med en rutine, som man ikke er vant til. Kom sent ind i kampen Min første store overraskelse var, at børn, i modsætning til voksne, ikke nødvendigvis spiser det, som er på tallerkenen eller går i seng på et fornuftigt tidspunkt, når de skal i skole dagen efter. Jeg troede naivt, at autoritet og disciplin tilhørte magtsyge forældre og pædagoger, indtil jeg tog mig selv i at skælde ud, som jeg selv blev skældt ud for ti år siden. Inden mine fordomme blev bekræftet, var jeg sikker p,å at jeg ikke ville være den eneste mandlige au pair i <strong>Paris</strong>. Det er jeg nok heller ikke, men det var noget af en overraskelse, at være ene mand i hele flokken af <strong>danske</strong> au pais. Jeg forstår ikke helt hvorfor det er sådan. Det er klart, at der, af historiske grunde, er flest piger, men jeg troede nu, at kønsrollerne efterhånden var blevet til en by i Rusland. Jeg tror, at jeg er blandt de bedste Au Pair piger, til at spille fodbold, stå på skateboard og lege krig, mens pigerne sandsynligvis har mere talent, når det kommer til Barbiedukker og My Little Pony. Kindkys og fremtiden Det er ikke min intention at løse kønsrolleproblemer. Jeg vil bare gerne bo i <strong>Paris</strong>. Dyppe min croissant i café au lait om morgenen, drikke rødvin og kindkysse mine venner. Og det gør jeg så. Jeg har fået mig en stamcafé: Café Home in <strong>Paris</strong>, hvor jeg kan blive genkendt af personalet, og jeg er heller ikke den eneste babysitter, som venter foran skolen hver dag. Så lidt kindkys har jeg da fået. Planen er også at finde et arbejde om formiddagen, så jeg kan skabe mig et netværk, tjene lidt ekstra penge og bruge tiden på noget fornuftigt. Hvis det lykkes, og min kærlighed til denne byernes by ikke forsvinder, er målet med dette år opfyldt. Målet med at tage til <strong>Paris</strong> i et år er nemlig at prøve, om jeg kan holde til at være væk fra lillebitte Odense i lillebitte Danmark i en længere periode. I så fald er planen at blive her og studere, kindkysse og tale fransk uden accent. 9
Change language