ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI - Region Midtjylland

More documents

Recommendations

Info

Fordele og ulemper ved råplanteolie Fordele Ulemper Ugiftigt brændstof med bedre energiudbytte end biodiesel Lavteknologisk produktion med mulighed for decentral udnyttelse Konkurrencedygtigt ved nuværende oliepris Mulighed for lavere partikelemmision i forhold til alm. diesel Når der ikke kan købes kvalitetssikret olie på almindelige tankstationer, kan man næppe forvente, at en større andel af bilisterne vil konvertere deres biler. Det vil være mere realistisk i første omgang at indføre planteoliedrift i afgrænsede »fl åder«, som f.eks. offentlige busser og tog eller i landbrugets traktorer, hvor man ikke er afhængig af optankning rundt omkring i landet. På Samsø, der er dansk VEØ (www.veo.dk), har man derfor planlagt at omlægge hele busdriften og så vidt muligt også private dieselbiler og traktorer til at køre på rå planteolie. Ved bygning af Skive Kommunes nye rådhus er det planlagt at producere el og varme bl.a. med dieselmotorer, som skal køre på rapsolie, og der forventes et årligt forbrug på ca. 100.000 liter olie. Miljøeffekter Anvendelse af planteolie fortrænger anvendelse af fossile brændsler som f.eks. dieselolie. Ifølge en analyse fra Nordisk Folkecenter for Vedvarende energi opnås knap tre gange så meget energi i rå rapsolie, som der benyttes ved produktionen af olien. Dertil kommer energiindholdet i halmen og værdien af rapskagen. Ved anvendelse af den rå rapsolie opnås et større energiudbytte end ved biodieselproduktion, hvor glycerinindholdet fjernes, og der er et energiforbrug til konvertering af olien. Dermed opnås også en lidt større fortrængning af CO 2 og en bedre energibalance. Hvis brakarealer opdyrkes med f.eks. raps, vil der ske en øget produktion af lattergas i jorden. Kun egnet til afgrænsede »fl åder« af køretøjer Dyrkning af raps på brakarealer vil øge nitratudvaskningen Forholdsvis lavt nettoenergiudbytte Lattergas er en drivhusgas, med en ca. 310 gange større drivhuseffekt pr. kg end CO 2 . Hvis den øgede lattergasemission ved rapsdyrkning indregnes i et samlet drivhusgasregnskab, reduceres CO 2 -fortrængningen opnået ved at fortrænge diesel med planteolie med ca. 20%. Der fi ndes kun få sammenligninger af emissioner fra motorer med forskellige olieprodukter, men generelt vurderes emissionen af miljøskadelige stoffer at være lavere ved brug af planteolie. De fl este planteolie er spiselige og ikke toksisk for planter eller vandorganismer og minimerer derfor risikoen for uheldig påvirkning af miljøet ved håndtering og spild af brændstof. Antændelsespunktet er desuden betydeligt højere end for diesel, og dermed er risikoen for brand mindre. Vinterraps er meget effektiv til at opfange nitrat fra den forudgående afgrøde i det efterår, hvor den sås. Til gengæld efterlades mere kvælstof på marken efter høst af raps end fra kornafgrøder, og derfor er udvaskningen efter rapsen ofte højere. Sammenlagt er der ikke meget forskel på udvaskningen fra korndyrkning og fra rapsdyrkning. Økologiske eller miljøvenlige dyrkningsmetoder for olieafgrøder kan dog udvikles, og hjælpes på vej ved at inddrage nye olieplantearter eller ved at forædle rapsen til større modstandsdygtighed og bedre næringsstofudnyttelse. Særlige regionale perspektiver Anvendelse af rå planteolie er i dag en moden og fuldt kommercialiseret teknologi. 38 Energi og miljøteknologi www.regionmidtjylland.dk
Et forholdsvist lavt nettoenergiudbytte, i kombination med at rå planteolie ikke kan blandes med dieselolie og derfor kræver et selvstændigt distributionssystem gør, at teknologien formentlig kun får lokal udbredelse. Rå planteolie kan imidlertid også anvendes som råvare til produktion af biodiesel, som umiddelbart kan bruges som erstatning for dieselolie (se næste afsnit). Samlet set har teknologien kun et begrænset udviklingspotentiale for <strong>Region</strong> <strong>Midtjylland</strong>. Energi- og miljøteknologi 39
Page 1 and 2: ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI Baggrund
Page 3 and 4: Forord Vækstforum i Region Midtjyl
Page 5 and 6: Vidensinstitutioner. . . . . . . .
Page 7 and 8: Fordeling af verdens energiforbrug
Page 9 and 10: Indeks for beskæftigelsesmæssig s
Page 11 and 12: I forhold til den regionale erhverv
Page 13 and 14: Dansk produktion af biomasse til ve
Page 15 and 16: Miljøeffekter Biomasse er CO 2 -ne
Page 17 and 18: Test, certifi cering og deklarering
Page 19 and 20: der ved forbrænding af halm dannes
Page 21 and 22: Affaldsforbrændingsanlæg Principp
Page 23 and 24: samt genererer affald, forebygger d
Page 25 and 26: Fordele og ulemper ved termisk forg
Page 27 and 28: Fordele og ulemper ved omsætning a
Page 29 and 30: Fordele og ulemper ved biogas Forde
Page 31 and 32: »Biomass To Liquid« (BTL) Mulighe
Page 33 and 34: Ethanol ud fra sukker og stivelse (
Page 35 and 36: Ethanol ud fra celluloseholdige rå
Page 37: Rå planteolie Udnyttelse af rå pl
Page 41 and 42: Fordele og ulemper ved biodiesel Fo
Page 43 and 44: om udvikling af teknologier. Lagrin
Page 45 and 46: Potentielt energibidrag Vindmøller
Page 47 and 48: dobbelt bremsesystem, for at beskyt
Page 49 and 50: Fordele og ulemper ved vindenergi F
Page 51 and 52: Vestas etablerer forskningsenhed i
Page 53 and 54: Fordele og ulemper ved solvarmeanl
Page 55 and 56: Solceller Princippet i et solcellea
Page 57 and 58: Fordele og ulemper ved solceller Fo
Page 59 and 60: Point Absorberen Kim Nielsens point
Page 61 and 62: Oscillerende vandsøjle (OWC-anlæg
Page 63 and 64: Miljøeffekter For bølgekraftanlæ
Page 65 and 66: øverste jordlag. Nedgravningsdybde
Page 67 and 68: kølemidler som f.eks. propan og CO
Page 69 and 70: Brændselsceller I en PEM-brændsel
Page 71 and 72: Produktionspriser på brint. Energi
Page 73 and 74: Brinttog I et forprojekt arbejdes d
Page 76: Rubrik underrubrik 970-07-39

ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI - Region Midtjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?