ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI - Region Midtjylland
ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI - Region Midtjylland
ENERGI- OG MILJØTEKNOLOGI - Region Midtjylland
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Fordele og ulemper ved bølgekraftenergi<br />
Fordele<br />
Stort energipotentiale ikke mindst i<br />
Danmark, som er omgivet af hav<br />
Miljøvenlig el-produktion<br />
Kompetencer fra vindkraft-industrien<br />
kan anvendes i udviklingen<br />
Forsinket elproduktion i forhold til vind<br />
Kommercielt niveau og<br />
udviklingspotentialer<br />
Den mest kritiske parameter for den fortsatte udvikling<br />
af bølgekraftanlæg er prisniveauet på den<br />
producerede strøm. Dette bestemmes af omkostningerne<br />
til etablering, drift og vedligehold af anlæggene<br />
set i forhold til anlæggets levetid og elproduktion.<br />
Der er generelt store omkostninger forbundet med<br />
at etablere og drive anlæg på havet. En anden teknisk<br />
udfordring er driftssikkerheden. Hidtil har det eksempelvis<br />
været et stort problem at få anlæggene til at<br />
overleve bølgerne under en storm.<br />
Styrken ved bølgekraftenergi er, at den på fl ere punkter<br />
passer godt til danske erhvervsmæssige kompetencer,<br />
herunder især offshore og værftsindustrien.<br />
Desuden vil mange af de kompetencer, der er opnået<br />
indenfor vindkraftsektoren, kunne bruges indenfor<br />
bølgekraft.<br />
Mindst to bølgekraftanlæg er i dag i Danmark udviklet<br />
så langt, at den kommercielle udnyttelse er tæt på. Det<br />
drejer sig om Wave Dragon og Wave Star. Wave Dragon<br />
baserer sig på overskylningssystemet, mens Wave<br />
Star fungerer ved hjælp af point absorber-systemet.<br />
Desuden er lande som England, Norge og Portugal<br />
også kommet langt i udviklingen af bølgekraftanlæg.<br />
I fl ere af disse lande, har man valgt indirekte at støtte<br />
udviklingen via gunstige afregningspriser for den<br />
producerede el.<br />
En række andre anlæg befi nder sig endnu i tidlige<br />
udviklingsfaser. Det er klart, at mange af disse ikke vil<br />
blive udviklet til kommercielle anlæg, men det er<br />
Ulemper<br />
Teknologien er endnu på udviklingsstadiet<br />
Besværligt og dyrt med anlæg på havet<br />
Svingende el-produktion, men dog mere<br />
stabil end fra vindmøller<br />
Risiko for, at de fysiske anlæg har negative<br />
påvirkninger for plante- og dyreliv,<br />
samt for skibstransporten<br />
meget sandsynligt, at nogle få af dem vil vise sig velegnet<br />
til videre satsning og udvikling.<br />
Potentielt energibidrag<br />
Energistyrelsen kortlagde i 1999 bølgeforholdene i<br />
den danske del af Nordsøen og har beregnet energiindholdet<br />
til ca. 30 TWh pr. år. Til sammenligning kan<br />
nævnes at det samlede danske elforbrug i øjeblikket er<br />
på omkring 33 TWh om året. Hvor stor en del af dette<br />
potentiale, det vil blive teknisk og økonomisk muligt at<br />
udnytte, er straks sværere at vurdere, da det afhænger<br />
af, hvor mange bølgekraftanlæg, der bygges, hvor<br />
de placeres og hvor stor en andel af bølgernes energi,<br />
de kan udnytte.<br />
Bølgernes energiindhold er ca. tre gange så stort i vinterhalvåret<br />
som i sommermånederne, hvilket passer<br />
godt sammen med det danske energiforbrug. Bølgeenergi<br />
og vindenergi kan supplere hinanden godt, idet<br />
energiproduktion fra bølger er forskudt ca. seks timer i<br />
forhold til energiproduktion fra vinden.<br />
Det er endnu svært at sætte tal på, hvor stort et bidrag<br />
bølgeenergien vil kunne give til det samlede energiforbrug.<br />
Energistyrelsens rådgivende bølgekraftudvalg<br />
har vurderet, at en strækning med 150 km bølgekraftanlæg<br />
i Nordsøen vil kunne producere, hvad der svarer<br />
til minimum ca. 15% af Danmarks nuværende elforbrug.<br />
62 Energi og miljøteknologi www.regionmidtjylland.dk