Bryd morsekoden - Tele

Stemmen bag
frk. Klokken s. 4
Fra morsekode til
world wide web s. 10
Buuarsikkut s. 19
E T M A G A S I N O M K O M M U N I K A T I O N I H V E R D A G E N 9. ÅRGANG • NR. 3 • 2008
Bryd morsekoden
Og vind en HTC diamond mobiltelefon
... altsammen i dette Online ...

Online nr. 3 • 008
Kære Læser
Tele Greenland har
i sin vision fremhævet,
at virksomheden
vil medvirke til at
gøre en liberalisering til en
succes for kunderne og ser
frem til et spændende 2009
på dette område
Ejerens og samfundets krav til TELE og
POST reguleres på mange måder.
TELE´s koncession og postforordningen
er udtryk for, at en effektiv drift af
begge forretningsområder er vigtig for
det grønlandske samfund og kunderne.
Koncessions- og lovgivningskravene er en
minimumssikring af, at TELE-POST drives
effektivt og tilbyder produkter på enslignende
vilkår over hele landet.
Samfundets kontrol med selskabet udøves
desuden gennem ejerforholdet og udpegningen
af selskabets bestyrelse, der på
samfundets vegne skal være en yderligere
garant for, at udbuddet af telekommunikation
og postydelser i Grønland svarer til
de krav, der er besluttet i Landstinget og
Landsstyret.
Selskabet skal derudover leve op til aktieselskabslovgivningens
formelle krav. Heri
er fastlagt en lang række spilleregler, der
skal sikre, at ejerens/samfundets værdier
beskyttes, og at virksomheden ikke løber
uforsvarlige økonomiske og driftsmæssige
risici.
Et andet og nyt værktøj – til at påvirke
udbuddet af telekommunikation – er en
liberalisering af teleområdet. Den mulighed
har Landsstyret fået i den nye telelov,
hvor Landstinget lægger op til, at telesektoren
i Grønland skal udvikles i forskellige
hastigheder på forskellige delmarkeder,
og at Grønland kan inddeles i vækstcentre,
hvor erhvervslivet og store dele af
befolkningen er koncentreret, og hvor der
er grundlag for konkurrence.
I loven fremhæves, at der vil være markeder
i yderområderne, hvor der ikke på
forretningsmæssige vilkår kan udbydes
avancerede teletjenester. Derfor lægges i
loven op til, at der skal udpeges en forsyningspligtudbyder,
der skal levere visse
grundlæggende ydelser og til fastsatte
maksimalpriser. Formålet med loven er
bl.a. at udnytte samfundsøkonomiske fordele
ved at udvikle telesektoren der, hvor
de forretningsmæssige forudsætninger er
bedst. Pga. de markedsmæssige betingelser
ønsker Landstinget dog, at en liberalisering
skal gennemføres kontrolleret.
I forhold til TELE er en ny aktør i 2008
Telestyrelsen, som med den reviderede
telelovgivning er tillagt en lang række
nye beføjelser til på eget initiativ og med
Landsstyrets mandat at regulere teleområdet
og kontrollere, at TELE lever op til
koncessionsbetingelserne og Landsstyrets
beslutninger.
Den ny Telestyrelse vil også spille en central
rolle i fremlæggelsen af det politiske
beslutningsgrundlag for en liberalisering.
TELE Greenland har i sin vision fremhævet,
at virksomheden vil medvirke til at gøre
en liberalisering til en succes for kunderne
og ser frem til et spændende 2009 på
dette område.
Når det gælder POST, er situationen
meget anderledes, fordi POST allerede i
dag er udsat for hård konkurrence på alle
sine forretningsområder: Breve, pakker,
betalingsformidling og frimærkeudgivelser.
Telekommunikation udsætter POST for
hård konkurrence med e-mail, webbank
osv. Pakkeforsendelser er allerede et
liberalt område med mange udbydere. Når
det gælder filateli, er POST i dag i konkurrence
med mange nye slags fritidsbeskæftigelser.
For POST bliver 2009 derfor præget af
fortsat tilpasning af forretningsområderne
og hård økonomisk styring. Kunderne over
hele landet forventer i dag samme serviceniveau
og priser, som da produkterne
blev efterspurgt i langt større mængder.
Selvom andre postvæsener i verden er
i samme markedssituation, er vilkårene
i Grønland anderledes barske pga. den
store geografiske spredning af kunderne.
Det betyder bl.a., at POST f.eks. ikke kan
spare omkostninger på samme effektive
måder med ny teknologi og ved at lukke
posthuse.
Både TELE og POST kan med andre ord
se frem til et nyt år med spændende nye
udfordringer.
På vegne af TELE-POST ønsker jeg alle
vores kunder en rigtig glædelig jul og et
godt nytår.
HuSSTandSOmdelT Blad i Grønland
udgiver: TELE Greenland A/S, Postboks 1002, 3900 Nuuk, Tlf.: 34 12 55, e-mail: marketing@tele.gl Hjemmeside: www.tele.gl • www.post.gl • www.stamps.gl redaktion: Brian Buus Pedersen
(ansvarshavende redaktør), Dorit Olsen (redaktør), Malînánguaq M. Mølgaard, Malene Burghardt, Maria Toft, Thomas Pedersen & Mai-Britt Ejby Villadsen. Fotos: TELE-POST, Image Essence Library,
De Luxus Studio, m.fl. Grafisk produktion: Malene Burghardt, TELE-POST. Tryk: Naqitat A/S.
annoncer: Annoncer er gældende fra 28. november 2008 til 1. marts 2009 eller så længe lager haves. Ansatte i TELE-POST kan ikke deltage i konkurrencer. Forbehold for leveringssituation, trykfejl
og prisændringer tages. Forsidefoto: De Luxus Studio • iSSn: 1600-9215

Gør aataa mobil
En kunde i TELE-POST Centeret fortalte
om sin gamle far på 75 år. Han havde
anskaffet sig en mobiltelefon – en af de
små smarte, den kunne SMS’e, tage billeder,
der var en kalender i og ikke mindst
havde den 50 forskellige ringetoner! Han
var meget stolt. Begejstret gav han sit nye
mobilnummer til alle han kendte. Han lukkede
sin fastnettelefon for nu havde han
jo den lille smarte mobiltelefon. Det blev
hverdag og venner og familie begyndte
at undre sig over, at de ikke hørte fra
den gamle. De prøvede at ringe, men han
tog aldrig telefonen. De blev urolige og
da de opsøgte ham, fortalte han, at han
undrede sig over, at der aldrig var nogen
der ringede. Forbavselsen var stor da han
fik at vide, at de havde prøvet at ringe til
ham mange gange. Så lavede de et forsøg
med at prøve at ringe til ham, mens de
sad sammen. Telefonen ringede og ringede,
men han reagerede ikke. Det viste
sig, at han ikke kunne høre telefonen! Han
indrømmede samtidig, at han havde svært
ved at se og trykke på de små taster, så
det havde han opgivet og derfor var det,
at de heller ikke havde hørt fra ham.
Ovenstående historie er ikke unik.
2.499,-
I TELE-POST Centrene oplever vi
flere og flere ældre og
pårørende, der spørger
efter mobiltelefoner særligt
indrettet til de ældres behov.
De fleste ældre har ikke brug
for de ekstra funktioner,
der normalt følger med en
mobiltelefon.
De vil have én med en stor
skærm, så de kan se hvad der
foregår og den behøves kun at
kunne ringe og modtage opkald.
”når de ældre går på
gaden, har de brug for den
tryghed, en mobiltelefon
giver. det er rart for dem
at vide, at de kan ringe til
familie eller sygehuset, hvis
der skulle ske noget”
emporia PluS
Laila Lynge Jensen,
Supportleder, Nuuk.
Mobiltelefon med store taster
på 14 x 14 mm.
Stort og tydeligt display på
2,7”. Når telefonen er lukket, er
der mulighed for med piletasterne
at vælge opkald til personer i
telefonbogen.
Mulighed for at vælge SMS skriftstørrelse
Telefonen kan sende og modtage
SMS. Ekstra høj lydstyrke og håndfri
funktion. Nødkald funktion. Tryk på
den røde knap på bagsiden og telefonen
sender SMS til de valgte personer,
hvorefter rundringning påbegyndes.
Tilbehør: bordlader og etui.
Big easy 2
mobiltelefonen har ekstra store
oplyste taster, som er tydeligt
adskilte.
Ekstra stor skriftstørrelse i
display. Enkle menuer. Sender
og modtager nemt SMS. Høj
lydstyrke og medhør. 2.999,-
Teleslynge, optimeret til brug
sammen med høreapperat.
Nødkald funktion. 3 direkte
kortnumre. 9 kortvalgsnumre.
Vibrator. Mulighed for automatisk svar og
håndfri samtale.
Størrelse: 179 x 68 x 23 mm. Taster: 11 x
15 mm.

Foto: Leiff Josefsen
Inde midt i hjertet af TELE-POSTs hovedkvarter
i Nuuk er der et rum fyldt med alle
slags reoler med computere. Herfra styres
eksempelvis telefonsamtalerne og internet
i Grønland.
I midten af én af reolerne står der en
computer. På afstand ligner den en
hvilken som helst pc, som du måske har
stående på dit kontor. Men hvis du træder
et skridt nærmere kan du dog se, at der
er et lille rødt skilt med hvid skrift, hvor
der står:
”mariia – grønlandsk normaltid”.
Denne computer styrer frk. Klokken, så
hver gang du hører stemmen i radioen, så
hentes speaken fra denne computer.
– Det var den tidligere radiofonichef,
Finn Lynge, der spurgte mig, om jeg ikke
kunne lægge stemme til, fortæller Mariia
Simonsen.
Årstallet var ’74 eller ’75 og hun underviste
på seminariet samtidig med, at hun
var speaker på KNR. Sammen med en tekniker
skulle hun indlæse alle de tal, der
skulle bruges til at sige hver eneste klok-
Online nr. 3 • 008
Hver dag i over 30 år har radiolyttere hørt
mariia Simonsens stemme inden
radioavisen. Som ung studerende i midten af
70erne blev hun headhuntet til at fortælle os,
hvad klokken er
keslæt i døgnet. Umiddelbart kunne det
lyde af mange, men det var faktisk under
hundrede tal, som så blev kombineret.
Det krævede dog at rytmen og tonen skulle
være nogenlunde ens, så derfor havde
teknikeren opfundet et sindrigt system.
Han havde et batteri, en ledning og
en pære, der var forbundet. Når Mariia
skulle læse det næste tal, så satte han
ledningen på batteriet, så pæren lyste
inde i studiet hos hende. Så havde hun 3
sekunder til at læse tallet før pæren slukkede
igen.
– Det var temmelig primitivt, men det
virkede, siger hun.
Fra grammofon til computer
Hele oplæsningen tog ikke mere end 45
minutter, og så blev optagelserne sendt til
Tyskland, hvor selve oplæsningsmaskinen
blev lavet. De første år var det et apparat,
hvor nogle skiver kørte frem og tilbage
og afspillede lyden som en slags grammofon-plade.
Senere – midt i 90erne – blev
maskinen skiftet ud med computeren.
Stemmen
bag frk.
Klokken
Men Mariias stemme blev beholdt, og det
er stadig hendes stemme, der hjælper os.
Hun ringer med mellemrum selv til frk.
Klokken, når hun skal se om hendes ure
går korrekt. Men hun tænker aldrig over,
at det er hendes egen stemme, som hun
hører.
– Det er jo ikke personen, der er vigtigt.
Det er jo budskabet, siger hun.
Alligevel synes hun, at det er lidt ærefuldt,
at hun på den måde bliver husket.
– Jeg er da lidt stolt over, at have lagt
stemme til frk. Klokken.
Hvis du vil høre Mariias stemme, og
tjekke det nøjagtige tidspunkt, så
ring til Klokken på 155
Mariia Simonsen er i dag ansat på
Sermitsiaq og formand for journalisterne
i Grønland.

indleveringsfrister
for julepost
med FlY
2008
Sony ericsson W980
Bedste lydoplevelse*
lyt til en musikgengivelse, der er
den bedste i klassen, ifølge tests
foretaget af TeSTfactorys anerkendte
laboratorieeksperter.
*TeSTfactory-resultater, juli 2008.
med 8 GB intern hukommelse
kan W980i gemme op til 8000
numre (eaaC+-format). Og når
du trænger til ny musik, kan du
downloade direkte fra nettet til
din telefon.
del dine yndlingsnumre – send
musikken ud gennem stereohøjttalerne.
eller benyt dig af den
indbyggede Fm-sender og send
musik til andre Fm-modtagere.
Pris: 3.999,-
BY BreVe PaKKer
3900 nuuk 16. december 15. december
3905 nuussuaq 16. december 15. december
3910 Kangerlussuaq 17. december 15. december
3911 Sisimiut 16. december 15. december
3912 maniitsoq 16. december 15. december
3913 Tasiilaq 12. december 12. december
3920 Qaqortoq 16. december 9. december
3921 narsaq 16. december 9. december
3922 nanortalik 15. december 9. december
3923 narsarsuaq 16. december 9. december
3930 Kangillinnguit 15. december 9. december
3940 Paamiut 16. december 9. december
3950 aasiaat 16. december 15. december
3951 Qasigiannguit 15. december 15. december
3952 ilulissat 16. december 15. december
3953 Qeqertarsuaq 15. december 15. december
3955 Kangaatsiaq 11. december 11. december
3961 uummannaq 15. december 15. december
3962 upernavik 9. december 9. december
3970 Pituffik 9. december 9. december
3971 Qaanaaq 9. december 9. december
3980 ittoqqortoormiit 10. december 10. december
Online nr. 3 • 008

Design selv
Med det rigtige udstyr er det ikke særlig
svært at omsætte sine smykkeideer til
virkelighed.
Online nr. 3 • 008
dine smykker og gå online
Går du rundt med en lille smykkedesigner
indeni og vil du gerne glæde dem, du
holder af, kan du her se et lille udvalg af
links til smykkefremstilling. Det er kun
fantasien, der sætter grænser for hvad
du kan fremstille med de flotte perler og
smykker. Så hvad kunne være bedre end
at lave dine egne smykker selv? Måske
– når du har lært grundteknikken i at fremstille
smykker, kan du gå en tur i naturen,
og finde dine egne fine små sten, som kan
slibes og laves om til de flotteste smykker.
Eller du kan samle gevirer og lave dem
til smykker? Når du så har lavet dit eget
lille udvalg af smykker, skulle du måske
overveje at lægge dem på en hjemmeside,
så andre kan se dem.
http://www.nordicbeads.com
Her får du inspiration til fremstiling af smykker og du får også en introduktion til
at pleje dine nylavede smykker. På hjemmesiden findes også tips og teknikker til
fremstilling af smykker.
http://www.funky-beads.dk/
Som navnet antyder er der på denne hjemmeside lidt mere funky tilbehør til
fremstilling af smykker. Du finder alt lige fra kokos- og benperler til håndlavede
glasperler, guld og sølv samt ædelsten.
http://www.perlefiskeren.dk
Her er både kinesiske lykkeperler og masser af inspiration til at lave smykker.
De sælger både stort og småt.
http://www.smyks.dk
Sælger foruden de traditionelle perler også magnetperler, perlemorsblomster,
feng-shui porcelæn, filigran og silhouetter til smykkefremstiling.
næste skridt
Med TELEs Small Webhotel kan
grønlandske virksomheder, institutioner
og private stille information til
rådighed på Internettet gennem en
hjemmeside.

Som Small Webhotel
kunde får du stillet et 20 mb dataområde
til rådighed på en af TELEs webservere.
Området - hjemmesiden – får
en web-adresse (URL) med følgende
udseende: www.domænenavn.gl
Det er dig selv, som informationsudbyder,
der redigerer og opdaterer
informationerne på hjemmesiden.
Det eneste det kræver er, at du har
et domænenavn og en internet-forbindelse,
så du kan overføre data til
hjemmesiden.
Til at overføre/uploade data understøtter
vi ’Frontpage 98/2000/2002’,
samt FTP-programmer.

Small Webhotel
understøtter i øvrigt Webalizer,
siteadministration som bla. kan
bruges til oprettelse af flere brugere
på din hjemmeside.
Hvis du ønsker yderligere information
om Small Webhotel, er du velkommen
til at kontakte TELEs Kunde Center på
tlf. 80 80 80.

i en travl hverdag med blandt andet politik og plak er det vigtigt at
have styr på sine aftaler. Palle Christiansen anbefaler mobilen som
kalender:
Palle tænder
mobilen
Palle Christiansen har luften omkring sig
fyldt med bolde. Han har egen tandlægeklinik
i Sisimiut, familie og en karriere som
politiker. Alle tre ting kræver, at han har
styr på aftaler, så derfor bruger han sin
mobiltelefon som kalender, som telefonbog
– som livline.
– Hver eneste gang, at jeg laver en ny
aftale, så plotter jeg den ind i mobilen. På
den måde sikrer jeg, at jeg overholder alle
møder, siger han.
Mens Online er på besøg i Landstinget i
Nuuk bliver samtalen afbrudt med jævne
mellemrum af hans mobil. Han bliver
ringet op af kolleger og journalister, der
gerne vil høre om hans mening. Samtidig
skal der holdes kontakt til tandlægeklinikken
og familien i Sisimiut.
– Når jeg ikke er hjemme, så snakker jeg
med familien hver morgen og aften, siger
han.
Den 19. januar 2009 får POST
Greenland nye priser. Du kan nu
allerede hente den nye prisfolder
på www.post.gl
Han gætter på, at han snakker
i mobilen 1-3 timer om dagen
alt efter, hvor travlt han har.
Eksempelvis bliver
han jævnligt ringet op af
borgere, der har en mening
om hans politik.
Han nyder også, at han kan
bruge mobilen til at hoppe på
internettet, så han kan følge
med i nyheder og mails.
Hvis han skal drømme om en
ting på mobiltelefonen, som
han gerne vil have, så er det
bedre muligheder for TV og
video. Han ville gerne kunne
se eksempelvis Qanorooq
eller TV-Avisen på mobilen.
– Så er der noget at arbejde
hen imod, siger han.
nokia e71
Email
Intelligent indtastning
Tilslutningsmuligheder
Nokia E71 er mobil effektivitet i en lækker indpakning, der giver
dig mulighed for at udnytte tiden bedst muligt, hvad enten du er
på arbejde ller på farfen.
Køb den i dit lokale TELE-POST Center
Palle Christiansen lånte en mobil af
TELE-POST – en Nokia E71. Den har
eksempelvis fuldt tastatur, tekstbehandlingsprogrammet
Word og MSN.
Med den holder han snor i alle sine
aftaler. Eksempelvis booker hans
kone aftalerne til tandlægeklinikken.
De bliver overført til mobiltelefonen,
så på den måde bliver alle aftaler
overholdt.
Kr. 3.499,-
Foto: Leiff Josefsen
Online nr. 3 • 008

En bamsebjørn
til syge børn
At være indlagt på et sygehus kan være en voldsom oplevelse for børn. Derfor
valgte TELE-POST i juli måned at forære 50 bamser til anæstesiafdelingen på
Dronning Ingrids Hospital. Bamserne kunne de give til de indlagte børn, så
der kunne komme noget positivt ud af opholdet.
Og det blev godt modtaget. Anæstesisygeplejerske Jûana Hulgard modtog
bamserne på vegne af afdelingen, og hun udtrykte i den forbindelse
sin glæde ved at modtage bamserne:
”Vi er rigtig glade for bamserne, og jeg er sikker på, at de vil gøre en
masse børn glade. Det er rart at kunne give børnene noget, der kan trøste
dem lidt, når de vågner op efter bedøvelsen og har det lidt skidt,” var Jûanas kommentar,
da hun fik overrakt bamserne.
Bamserne fik hurtigt nye ejere, og børnene tog godt imod deres nye bamse-venner.
Allerede efter en måned var der ikke flere TELE-POST bamser tilbage.
Det er ikke første gang, at TELE-POST har givet bamser til Dronning Ingrids Hospital.
Første gang var tilbage i 2000, hvor Dronning Ingrids Hospital fik 300 bamser til børnene
af TELE-POST.
mOTOraZr² V9
Fra det øjeblik den kom på markedet, har MOTORAZR
ikke blot været på forkant.
Den har ændret vores måde at tale sammen på.
Nu er Motorola parat til endnu engang at omdefinere
storhed. MOTORAZR
 V9 befinder sig på et helt nyt
raffinementsniveau. Den gør den i forvejen utroligt
glatte og tynde profil endnu tyndere.
Den presser et kraftværk af funktioner ind i en stærk
enhed af rustfrit stål. Kort sagt er den telefon, der altid
har fortryllet, nu blevet helt hypnotiserende.
Kr. 1.299-,

Toldbehandling af postpakker
fra Danmark og udlandet
TELE-POST kontrollerer og visiterer på
vegne af Grønlands Hjemmestyre (Skattestyrelsen)
alle former for postforsendelser
fra Danmark og udlandet. Dog varetager
Skattestyrelsen selv den fysiske kontrol
af postforsendelser i Qaqortoq, Nuuk,
Sisimiut og Ilulissat. TELE-POST kontrollerer
primært postforsendelser for alkohol,
tobak, sukkervarer og andre afgiftsvarer.
HTC Touch PrO
motorola W230
nokia e71
Qwerty 3,2 MP
E-mail klient MSN
Synk. med PC GPS
Touch screen Pocket office
Pris kr. 4.999,-
Op til 2 GB ext.
MP3 MMS
FM radio
SMS
Farveskærm
Pris kr. 499,-
IR port Pocket office
MSN MP3
Qwerty
Synk. med PC
Bluetooth
Pris kr. 3.499,-
Når TELE-POST, på vegne af Toldfunktionen,
åbner en postpakke, vil det derfor
være for at kontrollere om indholdet
svarer til det, afsenderen oplyser og for at
sikre at ingen varer kommer afgiftsfrit ind
i Grønland. Kun TELE-POST medarbejdere,
der er blevet godkendt af Toldfunktionen,
må visitere pakker.
HTC Touch Hd
Sony ericsson C905
nokia e66
5 MP
MP3
WI-FI
MSN
Synk. med PC
Pocket office
HD skærm
GPS
Pris kr. 5.495,-
8 MP GPS
E-mail WI-FI
TV out FM radio
MSN Xenon flash
Pris kr. 4.499,-
E-mail klient Synk. med PC
Bluetooth FM radio
W Lan
MSN
MP3
Pris kr. 3.499,-
HTC S740
motorola u9
nokia n96
mobil
guiden
3,2 MP Qwerty
Pocket office GPS
WI-FI Touch screen
MP3
Synk. med PC
Pris kr. 3.499,-
MP3
Java
Bluetooth
E-mail GPRS
FM radio Synk. med PC
Video Touch screen
Pris kr. 2.499,-
16 GB memory Synk. med PC
5 MP Flash video
MP3 E-mail
GPS WI-FI
Pris kr. 5.999,-

Fra morsekode til
world wide web
Forestil dig en verden uden internet og
mail. Det er næsten helt utænkeligt i vore
dage. Vi er dybt afhængige af, at vores
kommunikation med omverdenen virker.
Men vi skal faktisk kun skrue tiden 40
år tilbage, da man første gang brugte
trådløs kommunikation – nemlig tilbage til
telegrafisternes tid. De dér seje mennesker,
der kunne et eller andet med deres
hænder.
Efteråret har i høj grad været præget af
fremtidsvisioner hos TELE-POST. Først havde
vi konferencen i Katuaq, hvor det var
muligt, at få en smagsprøve på fremtidens
teknologiske udvikling. Dernæst ankom
søkablet, som jo skal sikre Grønland et
hurtigere og bedre internet.
Man kan godt blive helt overvældet af
alle de store fremtidsvisioner. Der er ikke
10 Online nr. 3 • 008
grænser for hvad vi kan i fremtiden. Men
for lige at komme ned på jorden igen, vil
vi nu tage dig med på en rejse tilbage i
tiden til dengang, hvor telefon, faxmaskiner,
mail og internet alt sammen var
noget, der lå langt ude i fremtiden.
Girl power – og lidt mandehørm
I TELEs hovedbygning sidder Ane Katrine
Laugesen. En af de første kvindelige
telegrafister, der fik det udvidede store
telegrafist-certifikat. Ane Katrine blev
uddannet som telegrafist i 1975 sammen
med Peter Lyberth og året efter fulgte
Johannes Møller med. Ane Katrine fik
det store certifikat, så hun også kunne
fungere som censor for den kommende
generation af telegrafister. Der var nogle
få kvindelige ansatte, der fungerede som
telegrafister, idet de både kunne modtage
Fra venstre mod højre: Peter Lyberth, Ane
Katrine Laugesen og Johannes Møller, i
selskab med Ane Katrines hjemmelavede
morsenøgle.
når først rytmen ligger i hænderne er det som at lære at cykle; man
glemmer det aldrig ...
og sende morse, men Ane Katrine var en
af de rigtige seje – med girl power, som
tog uddannelsen bl.a. i Kastrup.
Vi har sat dem stævne for at få dem til at
fortælle om dengang verden endnu var
ung og uskyldig.
Vi var jo unge
og singler, og så
kunne vi aflaste
lidt, så de garvede
morsere kunne komme
hjem til deres kære og
holde jul

det er ikke svært
at forestille sig,
at der gik
spøgelser rundt ...
Ane Katrine fortæller: ”Uddannelsen som
telegrafist tog 2 år, alt i alt 5 år inklusiv
teleelev. Jeg valgte at blive telegrafist,
fordi det var dét, der dengang var mest
spændende. Der skete altid noget i telestationerne,
og der var ikke to dage, der
var ens.”
Mens Peter efter endt uddannelse blev
udstationeret i Sisimiut, blev Ane Katrine
udstationeret som vikar i Tasiilaq, der
dengang kun havde morsen som en eneste
kommunikation udadtil (bortset fra lokaltelefoni).
Johannes blev efter sin uddannelse
udstationeret i Aasiaat.
Johannes’ far
Både Peter og Ane Katrine begynder
at grine, da vi spørger ind til Johannes’
historie: ”Ja, det ligger i generne, at jeg
skulle blive telegrafist, klukker Johannes.
De andre ler og bryder ind ”Ja, Johannes’
far var den hurtigste morser vi nogensinde
har mødt. Han kunne noget, vi andre ikke
kunne og aldrig har lært, han kunne høre
radioavisen blive morset, gå ud i køkkenet
og sætte kaffe over – di-di-daa-daa-di
– komme tilbage igen, med morsetegnene
gemt i hovedet, og morse videre, også
selvom resten af transmissionen blev
sendt. Og han missede ikke en eneste prik
eller streg. Det er da en bedrift, er det
ikke?”. De fortæller videre, at Johannes
selv var en utrolig dygtig og hurtig morser
med en usædvanlig god sans for rytme.
Og det er sjovt at tænke på, at ham, der i
sin tid oplærte Johannes, var ”utrolig dårlig”
til at morse. Men omvendt var Johannes’
lærer meget imponeret over grønlænderes
evne til at fange morsekoden – de
var meget mere ”trommedans-rytmiske”
og hurtigere til at lære, end deres tilkaldte
medmorsere.
morseskader og lange tynde mænd
De tre garvede telegrafister fortæller også,
at de led af morseskade – ikke at forveksle
med nutidens museskade. Når de
gik ude i byen og kiggede vejskilte kom
det prompte: Daa-di-di-daa-daa-di og
de læste simpelthen op hvad vejene hed
i morse ... Det blev til en yndet sport at
kunne læse vejnavnene op først. Håndleddene
kunne også blive meget ømme af alt
det morseri, så ”Senegal” var ikke et land
i Afrika, men simpelthen morsekrampe.
Med lidt stjerner i øjnene fortæller Ane
Katrine også om Jesper, som hun morsede
rigtig meget med. ”Man får jo sådan
en forestilling om personen, der sidder i
den anden ende af morsenøglen, og man
bliver jo lige som venner, og jeg havde en
helt klar forestilling om, hvordan Jesper
måtte se ud, men jeg må sige, at det var
vildt underligt og en smule komisk at se
personen bag. I min forestilling var han en
lille tæt mand, men da jeg mødte den her
lange tynde fyr første gang blev jeg smule
forskrækket”. Ane Katrine ler videre og
fortæller: ”Han gav mig en hjemmelavet
morsenøgle”, og man kan ikke lade være
med at spekulere lidt på om der var små
uskyldige hjerter imellem alle stregerne og
prikkerne, når de to morsede sammen.
”Man kunne også høre på andre morsere,
om de havde en dårlig dag”, siger de tre
samstemmende, og ikke mindst kunne
man høre, hvem der morsede. ”Alle havde
en helt speciel rytme og måde at morse
på, så man vidste altid, hvem der sad bag
nøglen.”
de mørke nætter som elev, og andre
falbelader
Både Johannes, Peter og Ane Katrine tog
tit både weekend-, natte-, og ikke mindst
julevagter, da de var elever. ”Vi var jo
unge og singler, og så kunne vi aflaste
lidt, så de garvede morsere kunne komme
hjem til deres kære og holde jul”, fortæller
de. Men de fortæller også om lange ensomme
vinternætter alene, i en telestation
i mørke: ”Det er ikke svært at forestille
sig, at der gik spøgelser rundt, og man
blev nogle gange en smule bange,” fortæller
Ane Katrine. ”Især når vi skulle ud og
lave vejrmålinger midt om natten, kunne
det godt blive lidt uhyggeligt, når man var
helt alene dér i mørket.” Peter bryder ind
og fortæller ”Jeg mødte engang på arbejde
d. 21. december og fik fri d. 23. december,
det var lidt hårdt, men så var alle juletelegrammerne
også blevet afleveret”.
”Da jeg skulle eksamineres, skulle jeg op
i morseforkortelser. ”QRL” betød f.eks.
”jeg er optaget” og man kan ikke lade
være med at drage en parallel til nutidens
forkortelser, som f.eks. *S*, *G*, som
letter skrivehastigheden, når man skriver
digitalt,” fortæller Johannes.”
Det har ikke været svært for de tre garvede
morsere at omstille sig til et liv uden
morsenøglen. ”Det har været en skøn tid,
og omstillingen fra at være garvede
morsere til deres stillinger i dag, har været
uproblematisk. Det var da lidt sørgeligt
da telestationen i 1999 blev nedtaget, og
store gravkøer rev det hele ned, men nu
var det jo en ny tid, en ny æra, der begyndte.
Og andre spændende udfordringer
ventede på os i TELEs regi. Med computere,
internet og søkabler og satellitter der
kredser omkring vores klode, og sørger for
kommunikation i dag.”, siger de.
(Fortsættes s. 12)
Telegrafister anno 1975:
Fra venstre Rene Th. Høegh, Julius Olsen,
Ane Katrine Laugesen, Marie Ostermann,
Peter Lyberth og Hans Ottosen.
Online nr. 3 • 008
11

Fortsat fra s. 12
Konkurrence: BRYD KODEN
international
morse Code and
Phonetic alphabet
Phonetic letter Code
Alpha A .-
Bravo B -...
Charlie C -.-.
Delta D -..
Echo E .
Foxtrot F ..-.
Golf G --.
Hotel H ....
India I ..
Juliet J .---
Kilo K -.-
Lima L .-..
Mike M --
November N -.
Oscar O ---
Papa P .--.
Quebec Q --.-
Romeo R .-.
Sierra S ...
Tango T -
Uniform U ..-
Victor V ...-
Whiskey W .--
X-ray X -..-
Yankee Y -.--
Zulu Z --..
Character Code
1 .----
2 .---
3 ..--
4 ...-
5 ....
6 ....
7 -...
8 --..
9 ---.
0 ----
Period (Break) .-.-.-
Comma --..--
Question Mark ..--..
Double Dash (BT) -...-
Fraction Bar -..-.
End of Message (AR) .-.-.
End of Contact (SK) ...-.-
1 Online nr. 3 • 008
Da vi så til sidst beder dem om at skrive
en morsekode som vi skal bruge her i Onlines
konkurrence, lyder det fra dem alle
tre ”Di-di-daa-da-di-di-di” – æh – ”Daadi-di-di-di”.
”Nej”, trommer Peter med
pegefingeren på bordet, og siger ”Daa-dadi-di-di”.
Det er utrolig nemt for dem at omstille
deres hjerner til streger og prikker, men
straks meget sværere at få det ned på
papir:
”Vi læser jo ikke stregerne og prikkerne”,
siger de, ”men lytter til melodien, som
stregerne og prikkerne laver – ligesom
datidens hulkort, der lavede op til 5 forskellige
prikker, der betyder et bogstav.”
Vi venter næsten på, at de bare begynder
at snakke hemmeligt foran os – og vi ville
ikke fatte en meter ...
Det lykkes dog at få koden ned på papir,
og så er det op til jer, kære læsere, at
bryde koden. Hvad står der?
Vi har taget udgangspunkt i den internationale
morsekode, som du også kan se
på side 12 samt konkurrencen og så skal
du bryde koden, der er præmier på spil,
og du skal sende kuponen til os med post
inden den 18. december. Kun originale
kuponer kommer i betragtning.
--. .-.. .-.- -.. . .-.. .. --. .--- ..- .-..
Navn:
Adresse:
By:
1. præmie: HTC Diamond
mobiltelefon
2.-10 præmie:
Lanyard Keyhanger +
USB nøgle 2 GB
Skriv koden herunder med alm. bogstaver:
Sendes i en lukket kuvert påklæbet
frimærke til:
Tele-POST, marketingsafdelingen,
Postboks 1002, 3900 nuuk

Søkablet er
landet!
Søkablet Greenland Connect’s
landgang blev fejret med maner
i Nuuk. Mange Nuuk borgere var
mødt op den 11. sept. kl. 9.00. I
strålende solskinsvejr blev søkablet sejlet i land af kajakroeren Krsitian D. Josefsen. Et
flot syn med det store søkabelskib Il De Sein i baggrunden.
Søkablet blev modtaget af Landstyremedlem for Erhverv Siverth K. Heilmann, adm.
direktør Brian Buus Pedersen, bestyrelsesformand Kaj Egede der alle var klædt i hvid
anorak, samt Enrico Banfi, Alcatel Submarine Networks, VP Marketing & Sales, Landstingsmedlem
Jørgen Wæver Johansen samt Nuuks borgmester Nikolaj Heinrich.
Efter modtagelsen af søkablet blev der holdt taler af bl.a. Landstyremedlem Siverth K.
Heilmann, Nuuks borgmester Nikolaj Heinrich, bestyrelses formand Kaj Egede samt Etienne
Lafougére. Alle talerne ønskede borgerne tillykke med det kommende søkabel og
NIPI koret sang 3 sange, hvor de bl.a. havde lavet en speciel tekst i dagens anledning.
Derefter blev der serveret kaffe og uddelt gaver til borgerne.
Alcatel Lucent Submarine Networks (ASN) blev i oktober 2008 færdig med at lægge
søkablet på havbunden mellem Island, Grønland og Canada. Den 29. december
2008 overtager TELE hele kablet fra ASN for at gennemføre en såkaldt accept-test
– altså en test af, at alt virker som det skal. I den forbindelse testes også landingsstationerne
i Island, Qaqortoq, Nuuk og Milton (New Foundland).
I marts 2009 påbegynder TELE gradvist flytningen af de forskellige former for teletrafik
over på søkablet fra satellitten – den trafik der i dag går til alle de kunder,
der i dag bor langs radiokæden fra Nanortalik til Uummannaq. Satellitten skal
fortsat transmittere trafik til og fra byerne og bygderne i Nord- og Østgrønland.
Søkablet er ca. 4.800 km langt:
island, landeyjarsandur til Qaqortoq: 2.000 km
Qaqortoq – nuuk: 800 km
nuuk – milton (new Foundland): 2.000 km
Søkablet kapacitet er 1,9 Tbit/s mod Europa og 1,9 Tbit/s mod Nordamerika.
Online
undersøgelse
Fra d. 28. april til d. 16. maj gennemførte
TELE-POST en undersøgelse,
der skulle måle, hvor tilfredse, vores
læsere er med Online. Undersøgelsen
skulle også give os et billede af,
hvordan vi kan blive endnu bedre. I
alt 708 personer deltog telefonisk
i denne undersøgelse. Deltagerne
var fordelt på hele landet og på alle
typer af abonnenter, og i store træk
kan vi konkludere følgende:
Online magasinet læses både på
dansk og grønlandsk, og derfor er
der stadig behov for begge versioner
af bladet.
Ud af de 708 personer, der blev interviewet
til undersøgelsen, plejer 71 %
at læse bladet ofte eller nogen gange.
Mere end halvdelen plejer at læse
bladet ad flere omgange. Læserne
er tilnærmelsesvis ligeligt fordelt på
køn, og de befinder sig hovedsageligt
i byerne. Aldersmæssigt har Online
flest læsere i aldersgruppen 36-45 år
og færrest læsere i alderen 17-25 år.
Adspurgt hvilken udgave af bladet,
de læser, svarer de, at 86 % læser
den postomdelte udgave af bladet, 3
% PDF udgaven og 11 % læser begge
udgaver.
Generelt er vores læsere udmærket
tilfredse med Online. Knap 90 % af
læserne mener, at Online er interessant,
informativt, moderne og professionelt.
Omkring 75 % mener, det er
salgsminded.
Knap 88 % af læserne er tilfredse
med fordelingen af indholdet, men
80-90 % mener, at bladet fremover
bør indeholde produktguides, anmeldelser
af mobiltelefoner og telefoniprodukter
og uddybende informationer
om postens ydelser.
Nogle efterlyser desuden, at der kommer
en bredere geografisk spredning
på vores artikler. Især er der et
ønske om, at vi sætter mere fokus på
bygderne.
Tak til alle de mennesker, der har
hjulpet med at gøre vores
Online-magasin endnu bedre.
Online nr. 3 • 008
13

Kommunikation
uden grænser…
For bare ganske få år siden ville det ikke
have været muligt. At have et kundecenter,
hvor to af supporterne sidder et helt
andet sted – i en helt anden by – men stadig
bliver kontaktet på det samme telefonnummer
som alle de andre medarbejdere
i kundecenteret. Takket være ny teknologi
er det nu muligt, og det er blandt andet
derfor, at TELE-POST nu har udvidet sin
supportstab til også at omfatte Hans Frederik
Jensen og Inooraq Dahl, der sidder i
Sisimiut og giver kunderne god og kyndig
vejledning på lige fod med kollegerne i
Nuuk.
Hans Frederik Jensen, der oprindelig kommer
fra Sisimiut, var ellers ansat hos kundecenteret
i Nuuk. Han savnede efterhånden
familien og sin hjemby, så han ville
gerne tilbage. Hos TELE-POST havde man
1 Online nr. 3 • 008
tidligere leget med tanken om ekspandere
for at bibeholde kompetent arbejdskraft i
Grønland.
”Det handler om at udnytte Grønlands
ressourcer bedst muligt” siger Billing
Operation Manager Rikke Knudsen, der
sidder i Nuuk, og er chef for Hans Frederik
og Inooraq Dahl i Sisimiut. ”Her i Grønland
har vi mange veluddannede mennesker,
så frem for at rekruttere folk udefra, ser vi
en klar fordel i at bruge folk, der hvor de
allerede er bosat.”
Rikke Knudsen fortæller, at nogle af de
tanker, der lå bag ideen om at starte med
to internetsupportere i Sisimiut, udsprang
af en frustration over en mangel på kompetente
IT-medarbejdere. Når det kan lade
sig gøre og fungerer så uproblematisk og
let, hænger det sammen med den tekno-
Via videokonference kan Hans Frederik
og Inoorak være med i fællesskabet med
kollegerne fra Nuuk. Da chefen Rikke
Knudsen lavede en konkurrence for sine
medarbejdere i Nuuk, var de to i Sisimiut
også med.
måske tror du, at når du ringer til Teles KundeCenter på 80 80 80, så
får du fat i en medarbejder, der sidder på Tele-POSTs hovedkontor i
nuuk. Sådan har det også hidtil været, men nu har vi fået to dygtige
medarbejdere i vores kundecenter. Og de sidder i Sisimiut
logiske udvikling, vi efterhånden har nået.
Via vores omstillingsanlæg kan folk være
med på det samme hovednummer lige
meget hvor, de sidder. Derudover er Hans
Frederik og Inoorak hver morgen med til
morgenmøde med kollegerne i Nuuk. Det
foregår via videokonference. På den måde
får de også sat ansigt på hinanden på
tværs af geografien, og de føler sig som
en del af gruppen.
De to supportere var under oplæring i juli
måned hos vores kundecenter i Nuuk. Her
skulle de lære systemerne at kende, så de
kan betjene kunderne, når de ringer.
”Noget af det sværeste, har været at lære
systemerne at kende”, siger Hans Frederik.
”Men så har det været rigtig rart, at der
hele tiden har været nogen at spørge.”

Under oplæringen var der hele tiden hjælp
at hente for de to, hvis de blev i tvivl om
noget. Når de kommer tilbage, skal de
sidde alene i Sisimiut. Hans Frederik mener
dog, at de nok skal finde ud af det.
”Når vi kommer tilbage, bliver det sværeste
nok, at der ikke lige er nogen i nærheden,
som vi kan spørge. Men det nok skal
gå. Vi vil gøre det bedste vi kan for at
hjælpe kunderne, men hvis vi er i tvivl om
noget, kan vi jo altid ringe til Nuuk.”
Og det er ikke sikkert, at det overhovedet
bliver nødvendigt, for når Hans Frederik
og Inooraq kommer tilbage til Sisimiut,
får de besøg fra Nuuk fire gange om året.
Dette sker for at følge op på den uddannelse,
de har fået i Nuuk. Ligeledes skal
de selv til Nuuk tre gange om året. Der
bliver altså løbende fulgt op hos vores
folk i Sisimiut for at sikre, at vores kunder
får den samme kompetente vejledning.
Forsøget med at lave en decentralisering
har vist sig at være en så god idé, at
TELE-POST overvejer, om der skal laves
flere afdelinger i Grønlands største byer.
Allerede nu har nyheden om en decentral
afdeling i Sisimiut spredt sig, så TELE-
POST nu modtager flere uopfordrede
ansøgninger fra andre byer.
Når du fremover ringer 80 80 80 for at få
hjælp, så kan du ikke vide, om dit opkald
besvares i Nuuk eller om det ryger videre
til Hans Frederik eller Inooraq i Sisimiut
– eller måske et helt andet sted?
da Hans Frederik og inooraq havde
siddet to måneder i Sisimiut uden
kollegerne fra nuuk, spurgte vi Hans
Frederik, hvordan det havde været.
”det er gået godt, og der har ikke
været nogen problemer med at sidde
så langt fra kollegerne i nuuk. nogle
gange kan man selvfølgelig godt
savne den direkte kontakt, når man
har et spørgsmål. men så får vi jo alligevel
løst det over telefonen,”
siger Hans Frederik Jensen.
deres chef, rikke Knudsen kan supplerende
fortælle, at det er gået rigtig
fint, og kunderne, der ringer for at
få iT-support mærker ikke noget til,
at de nu ringer til Sisimiut for at få
hjælp.
Toldbehandling af postpakker fra
Grønland til Danmark
Toldbehandlingen af postpakker i Danmark sker i et samarbejde mellem Told &
Skat og Post Danmark. Når der sendes postpakker til Danmark, skal afsenderen
af sikkerheds- og toldmæssige hensyn angive indholdet i postpakken. Afsenderen
skal tillige oplyse værdien af indholdet af toldmæssige hensyn. Vi anbefaler virksomheder
i Grønland, der sender pakker til Danmark, at lægge en fakturakopi eller
proformafaktura i adressekortlommen. For private kunder anbefaler vi, at adressekortet
eller en proformafaktura angives med tydeligt indhold og værdi. Vi anbefaler
dette af hensyn til toldbehandlingen, da toldvæsenet i Danmark både skal sikre, at
der betales evt. afgifter og at der opkræves moms for indhold, der overstiger de
gældende regler for værdi. Hvis Toldvæsenet i Danmark ikke kan fastslå værdien af
indholdet eller værdien ikke svarer til indholdet, vil adressaten i Danmark modtage
en henvendelse fra Toldvæsenet. Besvares denne henvendelse ikke inden for en
given svarfrist, vil postpakken blive returneret til dig pr. skib til Grønland.
Det er afsenderens ansvar at sikre, at de oplysninger, der opgives på adressekort
eller en proformafaktura, er tilstrækkelige dokumentation for det danske toldvæsen.
Få en lille sød julegave:
Få udleveret en TrYK-SelV kuglepen i dit lokale
Tele-POST Center med vejledning i, hvordan du
viderestiller din fastnettelefon til din mobil.
Glædelig jul
Online nr. 3 • 008
1

Siden 2004 har TELE-POST lavet uvildige
målinger af kundetilfredsheden på det private
telemarked, og i 2007 foretog vi den
første kundetilfredshedsmåling for POST.
TELE-POST har siden 2007 foretaget undersøgelserne
i samarbejde med telemarketing
bureauet Tele-Mark og analysebureauet
Ennova.
Sidste år foretog vi kundetilfredshedsundersøgelserne
i september - november, og
der blev i alt interviewet 1100 privatkunder.
TELE opnåede i 2007 en forbedret tilfredshed
samlet set blandt vores kunder. Sidste
år landede vi på en middel tilfredshed, så
der er stadig plads til forbedringer hos os.
POST opnåede middel tilfredshed, hvilket
forhåbentligt bliver bedre i år. Da det er
en europæisk kundetilfredshedsmodel, er
det muligt at sammenligne sig med andre
virksomheder. Post Danmark og Posten AB
i Sverige har for eksempel benyttet modellen
i flere år. Derfor er de også længere
fremme i arbejdet med kundetilfredsheden.
Vi vil gerne gøre det
endnu bedre for jer
Resultatet for 2007 bar dog også præg
af dette, da de begge opnåede en højere
tilfredshed fra deres kunder, end vi gjorde.
Vi er meget glade for jeres hjælp og lyst
til at deltage i undersøgelsen og vi tager
jeres input dybt seriøst. På baggrund af
undersøgelsen har vi vurderet hvilke tiltag,
vores kunder efterspørger.
Vi implementerer LEAN i vores organisation,
så ordrebehandlingen effektiviseres.
Dette vil påvirke vores kunder, da ventetiden
på et produkt eller en serviceydelse
nedsættes. Ligeledes har vi gjort en stor
indsats for få vores kundevendte personale
gjort endnu mere kompetente til at svare
på kundernes forespørgsler.
I fire forskellige TELE-POST Centre (Qaqortoq,
Paamiut, Sisimiut og Uummannaq)
kører vi et forsøg med udvidet produktsortiment.
I disse TELE-POST Centre kan
du for eksempel købe skolestartpakker og
kontorartikler.
Endelig er der blevet længere åbningstider
i TELE-POST Centrene i Nuuk, Sisimiut,
Ilulissat og Qaqortoq.
I skrivende stund er TELE-POST ved at
foretage nye uvildige, eksterne tilfredshedsmålinger
på det private post- og
telemarked. Det vil vi selvfølgelig blive ved
med fremover, da TELE-POST hele tiden
ønsker at gøre det bedre for jer.

Juleshop fra
din computer
undgå at sætte hackerne på din gaveliste,
når du juleshopper på internettet
I Grønland har vi sneugler og de kan mig
bekendt ikke gå på internettet – men i
internettets forunderlige verden findes
uglen ”Howard” som kan tjekke online
butikker ud for dig.
Hvis du bruger ”Howard” når du f.eks. vil
juleshoppe på internettet, så kan du være
sikker på at hjemmesiden, du besøger er
en sikker hjemmeside.
Det er både nemt og smart at foretage sin
juleshopping på internettet. Og tager du
din sunde fornuft med, når du handler, vil
online-shoppingen også være en god og
sikker oplevelse.
Du finder uglen Howard her
http://netnyt.tdconline.dk/publish.
php?id=9756 og så skal du blot følge
vejledningen.
http://www.krfly.gl
Den kendte husflidskunstner Kristian Fly’s hjemmeside. Kristian sælger ikke direkte
fra sin hjemmeside, men kan kontaktes via telefon og mail. Han laver utrolig flotte
kunstværker, så et besøg her er guld værd.
http://www.sofa.gl
Køb møbler og tilbehør til dit hjem online. Her er et stort udvalg af alt til hjemmet.
Besøg siden, det er et par klik værd.
http://www.spar-momsen.dk
Her finder du alt – alt, lige fra køkkenmaskiner til ladyshavere. Netbutikkens
formål er at være den billigste forhandler af førende forbrugerelektronik. Hjemmesiden
er e-mærket og kan bl.a. også læses på grønlandsk.
http://www.onefashion.dk
Her finder du børnetøj, babytøj og ventetøj Onefashion.dk er e-mærket, hvilket betyder
at hjemmesiden er sikker at handle i. Du kan også blive medlem af butikken
og modtage nyhedsbreve samt gode tilbud.
http://www.smukbutik.dk
Her finder du flot håndlavet keramik og stentøj. Der er meget smukt brugskunst på
hjemmesiden og den er hyggelig at besøge.
http://www.ilva.dk/onlineshopping/2161/velkommen
Døgnåben møbelforretning online. Skal du have nye møbler der ikke behøver at
koste en formue, kan du tjekke Ilvas hjemmeside. Du kan også downloade både
kataloger og brochurer, hvis du vil kigge lidt, inden du måske køber noget nyt til
hjemmet.
http://www.bimbambanana.com/
Hos bimbambanana.com finder du skøre og sjove gaver. Som hjemmesidens navn
antyder er der her både spøg og skæmt til f.eks. nytårsaften, eller skæve og sjove
gaver. Hvis du er et firma og gerne vil glæde dine ansatte med en lille erkendtlighed,
kan du også finde firmagaver på denne her side. Tag et kig ind – der er meget
at kigge på – og købe.
Beskyt din PC
Husk at sørge for at din pc er beskyttet
med firewall, antivirus, anti-spyware og
og anti-spam. Det gøres nemt med et lille
program og et par klik med din mus.
Pas på phishing
De findes jo derude – hajerne – og de vil
så gerne have dine kreditkortoplysninger.
Du skal derfor være skeptisk, hvis nogen
beder dig om den slags oplysninger, med
mindre de sker på en hjemmeside som du
har fuldstændig tillid til.
Beskyt din browser
Når du klikker rundt på internettet i
jagten på den perfekte gave, så sætter du
”elektroniske spor”. Indstil din browser til
at efterlade så få spor som muligt.
Vil du give velgørenhed, så gør det direkte
Vi vil gerne hjælpe andre, som er mindre
stillet end os selv i julen, og mange hjemmesider
reklamerer også med at ”her kan
du give velgørenhed” – det kan være en
fusker, der er på spil. Giv din velgørenhed
direkte, så undgår du både spam og
hackere.
Vælg sikre butikker online
Tjek altid med butikken du handler i.
Giver den troværdig information? Er den
e-mærket?
Eller har den en lille hængelås i bunden af
browservinduet, når du skal overføre dine
kreditkortinformationer? Hvis ja, så visere
hængelåsen at forbindelsen til shoppen er
krypteret og sikker.
Du kan læse meget mere om IT-sikkerhed
på denne her side:
http://www.itst.dk/it-sikkerhed
Med det på plads er der kun herfra at sige
”Go for it” – vi gør fra redaktionen alt
hvad vi kan for kun at vise ”sikre sider”.
Online nr. 3 • 008
1

Jeg fanger koppen med kaffe, trisser ind
til skrivebordet og skubber mig med fødderne
ind under bordpladen.
Normalt, når jeg kommer hertil, så åbner
jeg computeren og venter på, at den starter
op. Men i dag kan jeg komme i sving
inden lyden af BIIIIP og PLING når mit øre
– jeg behøver blot at trække hætten af
pennen og finde papiret frem.
Følelsen af post
af T. Pedersen
Jeg har nemlig taget en beslutning i år.
Det er ikke en af de skelsættende, der vil
ændre mit liv i de næste mange år. Men
det er en af de små ting, som forhåbentligt
vil glæde en masse mennesker.
Jeg vil skrive julekort!
Og jeg vil skrive dem i hånden!
Vi er efterhånden blevet vant til, at alt arbejde
skal laves med en computer. Når vi
skriver breve, bruger vi mail og når vi ringer,
bruger vi Skype. Når vi tager billeder
er de digitale, og musikken downloades
fra internettet. Stort set alle gøremål kan
klares med et klik på musen, og det er
efterhånden ikke nødvendigt at bevæge
sig uden for en dør længere.
Det er en positiv udvikling, som jeg langt
hen af vejen er tilfreds med.
Ikke desto mindre vandrer mine tanker
med mellemrum tilbage til gamle dage,
hvor postbuddet knoklede sig gennem
sne og slud med tasken fuld af varme
tanker og hyggelige hilsner.
Kald mig bare en romantiker - ja, sig blot,
at jeg er et gammelt oldtidsfund. Men jeg
savner ofte, at der ligger et godt, gedigent
gammeldags brev i min postkasse.
Jeg savner fornemmelsen af at vende og
Jeg savner fornemmelsen af at vende og dreje
konvolutten for at finde ud af, hvem
afsenderen er, inden jeg moser fingeren ind under
flappen og river kuverten op
Buuarsikkut AF ROBERT HOLMENE
dreje konvolutten for at finde ud af, hvem
afsenderen er, inden jeg moser fingeren
ind under flappen og river kuverten op.
Jeg længes efter spændingen ved at finde
ud af, hvad afsenderen finder så vigtigt,
at han har brugt tiden på at sende et brev
til mig.
Og det er altså ikke det samme med
mails!
Bevares – jeg ved godt de elektroniske
breve har mange fordele, som kuglepen
og papir ikke kan konkurrerer med. Mails
popper op med det samme, de er letlæselige,
man kan hæfte alverdens filer ved,
og de er nærmest gratis at sende.
Men måske er det netop bøvlet ved en
konvolut med gnidret skrift og frimærke,
der gør os glade? Måske bliver smilet lidt
bredere, når vi ser en kuvert, fordi vi ubevidst
ved, at der ligger en masse tanker
og arbejde bag?
Jeg har i hvert fald sat flere aftener af til
at lade kuglepennen danse på papiret.
Jeg har besluttet, at min familie og venner
skal have glæden ved at åbne postkassen
og se andet end regninger og reklamer.
Og så sikrer vi jo også arbejde til postbudene;-)

Vind 10.000 kr.
I løbet af 2008 har POST Greenland udgivet
i alt 19 meget smukke frimærker, som
altid viser frimærkernes mange forskellige
aspekter af grønlandsk kultur, natur,
historie og samfund.
Vælg årets grønlandske frimærke 2008
Nu kan du vælge din favorit – deltag i valget
af årets grønlandske frimærke. Blandt
alle deltagere trækker vi lod om hovedpræmien
på 10.000 kr. kontant.
Klip denne side ud og indsend den til
POST Greenland Filatelia på nedenstående
G 396 G 397 G 401 G 402
G 398 G 399 G 400
G 410
G 412 G 413
G 411
G 407 G 408 G 409
G 403 G 405
G 404 G 393
G 406
Obs! Kun én stemme pr. person. medarbejdere
i Tele-POST er velkomne til at
deltage i afstemningen, men kan ikke
være med i lodtrækningen.
adresse. Din stemme skal være modtaget
senest d. 1. marts 2009. Bemærk også
vores gode tilbud om at blive samler på
grønlandske frimærker, som abonnent på
årsmapper fra POST Greenland.
Jeg vil gerne stemme på årets grønlandske
frimærke:
Mit valg er G-nr.:
Jeg ønsker at bestille POST Green-
lands frimærke-årsmappe 2008 med
alle frimærker udgivet i 2008. Mappen
koster kr. 334,25 som leveres portofrit
med et indbetalingskort.
Jeg ønsker at oprette abonnement
på årsmapper for POST Greenland
fra og med år 2008. Prisen på mappen
varierer, afhængigt af antal og valør
på frimærkerne. Årsmappen 2008 koster
kr. 334,25. Jeg modtager årsmappen
sammen med et indbetalingskort.
Jeg kan til enhver tid opsige mit
abonnement. Som tak modtager jeg
GraTiS bogen ”Frimærkerne fortæller
om Grønland”.
Navn:
Adresse:
Postnr.:
By:
Tlf. nr.:
Underskrift:
du kan også
stemme online på
www.stamps.gl
Sendes i en lukket kuvert påklæbet
frimærke til:
POST Greenland Filatelia
Postboks 121, 3913 Tasiilaq