28.07.2013 Views

Fiji - Samoa—Tonga Beretning fra Geograffor ... - poultang - home

Fiji - Samoa—Tonga Beretning fra Geograffor ... - poultang - home

Fiji - Samoa—Tonga Beretning fra Geograffor ... - poultang - home

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Mangrove og fiskeri<br />

Jeg sad foran fjernsynet for et lille års tid siden og<br />

så at nogle fiskere fangede fisk ved at sprænge<br />

bomber i havet. Kemikalier i vandet kunne også<br />

forekomme. Det var langt væk <strong>fra</strong> Danmark. Det<br />

bliver pludseligt meget nærværende for mig, da<br />

kaptajn Pulea Ifopo sidder og fortæller, at det er i<br />

Samoa man har det problem.<br />

Kaptajn Pulea Ifopo, arbejder for Ministeriet for nye<br />

og vedvarende energikilder i Samoa. Han sidder og<br />

fortæller at man for 9 år siden begyndte at tage fat<br />

på miljøproblemerne i en stor del af Samoa. Han<br />

fortalte at fiskerne endelig havde indset, at de for<br />

deres egen og for deres børns fremtid, ikke skulle<br />

bruge hverken kemikalier eller bomber til at fange<br />

fisk med. Man havde også lavet en ny lov, som forbød<br />

fremmede at fiske indenfor en vis afstand til<br />

land. Japanerne havde bl.a været et problem. Der<br />

var også lavet lokale regler for de lokale fiskere,<br />

som havde visse rettigheder i forhold til andre fiskere<br />

<strong>fra</strong> Samoa.<br />

Man havde desværre kun en kystvagtsbåd.<br />

Et andet stort problem for miljøet var mishandling<br />

af mangroven. Der blev fældet for mange træer,<br />

som blev brugt til brændsel. Det fik mangroven på<br />

sigt udryddet.<br />

Ifølge internettet, så har man også brugt mangroven<br />

til affaldsplads for skrald. Det kan forgifte om-<br />

Luftrødder<br />

Tongabogen side 20<br />

rådet og dermed ødelægge den sarte balance, som<br />

et økosystem i et sådant område er.<br />

Der er forskellige slags mangrove i forskellige dele<br />

af verden.<br />

Mangrove er planter som kan gro i en vekselvirkning<br />

mellem fersk- og saltvand. Der kommer vand<br />

både <strong>fra</strong> havet og floderne. Planternes rødder er<br />

svampede, for at de ikke skal mangle ilt i mudderet.<br />

Der er rådnende blade og ekskrementer som<br />

giver en masse alger og plankton. Det kan de små<br />

dyr leve af og så er fødekæden i gang. Vigtigt fiskeyngel<br />

vokser op i mangroven. Dyrelivet er stort.<br />

Der findes mudderkrabber og østers, rejer og<br />

mangroveskovmulte, som folk samler og spiser.<br />

Bla. fanger de krabber i fælder med meget store<br />

netstørrelser.<br />

Mangroven beskytter også landet imod havet. Både<br />

mangroven og koralrevet beskytter mod storme,<br />

hvilket er ekstra nødvendigt med hyppigere og<br />

voldsommere storme som følge af klimaændringer.<br />

Om de også kan beskytte mod havniveaustigninger,<br />

er et centralt spørgsmål, der ikke kan besvares<br />

nu. Deres hidtil eneste tiltag til beskyttelse mod<br />

havniveaustigninger er at opfordre folk til at flytte<br />

længere ind i land/højere op, men det har der indtil<br />

videre ikke været den store forståelse for.<br />

Man har genplantet mangrovetræer i mange byer.<br />

Der er manderødder og kvinderødder.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!