Fiji - Samoa—Tonga Beretning fra Geograffor ... - poultang - home
Fiji - Samoa—Tonga Beretning fra Geograffor ... - poultang - home
Fiji - Samoa—Tonga Beretning fra Geograffor ... - poultang - home
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Mangrove og fiskeri<br />
Jeg sad foran fjernsynet for et lille års tid siden og<br />
så at nogle fiskere fangede fisk ved at sprænge<br />
bomber i havet. Kemikalier i vandet kunne også<br />
forekomme. Det var langt væk <strong>fra</strong> Danmark. Det<br />
bliver pludseligt meget nærværende for mig, da<br />
kaptajn Pulea Ifopo sidder og fortæller, at det er i<br />
Samoa man har det problem.<br />
Kaptajn Pulea Ifopo, arbejder for Ministeriet for nye<br />
og vedvarende energikilder i Samoa. Han sidder og<br />
fortæller at man for 9 år siden begyndte at tage fat<br />
på miljøproblemerne i en stor del af Samoa. Han<br />
fortalte at fiskerne endelig havde indset, at de for<br />
deres egen og for deres børns fremtid, ikke skulle<br />
bruge hverken kemikalier eller bomber til at fange<br />
fisk med. Man havde også lavet en ny lov, som forbød<br />
fremmede at fiske indenfor en vis afstand til<br />
land. Japanerne havde bl.a været et problem. Der<br />
var også lavet lokale regler for de lokale fiskere,<br />
som havde visse rettigheder i forhold til andre fiskere<br />
<strong>fra</strong> Samoa.<br />
Man havde desværre kun en kystvagtsbåd.<br />
Et andet stort problem for miljøet var mishandling<br />
af mangroven. Der blev fældet for mange træer,<br />
som blev brugt til brændsel. Det fik mangroven på<br />
sigt udryddet.<br />
Ifølge internettet, så har man også brugt mangroven<br />
til affaldsplads for skrald. Det kan forgifte om-<br />
Luftrødder<br />
Tongabogen side 20<br />
rådet og dermed ødelægge den sarte balance, som<br />
et økosystem i et sådant område er.<br />
Der er forskellige slags mangrove i forskellige dele<br />
af verden.<br />
Mangrove er planter som kan gro i en vekselvirkning<br />
mellem fersk- og saltvand. Der kommer vand<br />
både <strong>fra</strong> havet og floderne. Planternes rødder er<br />
svampede, for at de ikke skal mangle ilt i mudderet.<br />
Der er rådnende blade og ekskrementer som<br />
giver en masse alger og plankton. Det kan de små<br />
dyr leve af og så er fødekæden i gang. Vigtigt fiskeyngel<br />
vokser op i mangroven. Dyrelivet er stort.<br />
Der findes mudderkrabber og østers, rejer og<br />
mangroveskovmulte, som folk samler og spiser.<br />
Bla. fanger de krabber i fælder med meget store<br />
netstørrelser.<br />
Mangroven beskytter også landet imod havet. Både<br />
mangroven og koralrevet beskytter mod storme,<br />
hvilket er ekstra nødvendigt med hyppigere og<br />
voldsommere storme som følge af klimaændringer.<br />
Om de også kan beskytte mod havniveaustigninger,<br />
er et centralt spørgsmål, der ikke kan besvares<br />
nu. Deres hidtil eneste tiltag til beskyttelse mod<br />
havniveaustigninger er at opfordre folk til at flytte<br />
længere ind i land/højere op, men det har der indtil<br />
videre ikke været den store forståelse for.<br />
Man har genplantet mangrovetræer i mange byer.<br />
Der er manderødder og kvinderødder.