Fiji - Samoa—Tonga Beretning fra Geograffor ... - poultang - home

Og så en søndag på Vava’u
I denne øgruppes hovedstad Neiafu ligger højt
over Port of Refuge, Tilflugtshavnen, den iøjnefaldende
katolske St Joseph’s Cathedral, der siden
færdiggørelsen for bare et halvt århundrede siden
har tjent også som sømærke for de mange sejlere,
som af letforståelige grunde lægger vejen omkring
denne by. Kirkens høje, hvide gavl må kunne ses
fra langt borte.
Nogle af os, der havde haft den våde hvaltur om
lørdagen, vandrede til messe kl. 10, måske da med
lidt misundelse over, at de andre fik det fine vejr til
at se de store, kloge dyr.
Vi trådte ind i en næsten fyldt kirke, hvis farverigt
klædte menighed dannede en kontrast til de kridhvide
vægge. Til venstre for altret, som til dels var
en statue af en tonganskudseende Kristus,
hang højt et hvidt lærred med et citat fra 1. Mosebog,
Genesis, som i tongansk med dets kun 16
bogstaver og regelbundne vokalendelse af alle ord
måtte blive Sinesi.
Kort tid efter kom en procession af kordrenge bærende
på et stort kors, nogle kvinder (een med et
barn på armen) og et par mænd, men ingen i præstekjole.
Kantoren rejste sig, hævede armene, og
så lød menighedens flerstemmige kor som et så
kraftigt brus, at een af vore kvinder senere gjorde
brug af et nylært norsk ord: Hun fik straks ståpels,
Tongabogen side 38
mere kvindevenligt end gåsehud.
Størstedelen af gudstjenesten formede sig som en
vekslen mellem bibellæsninger foretaget af deltagere
i processionen og flerstemmig kor- og menighedssang,
altid med stor styrke. For at give toner
brugte kantoren sommetider en melodica, et lille
blæseinstrument med et tastatur som på en harmonika,
i øvrigt opfundet af Hohner, fabrikant af
dette trækinstrument. En mand i tupenu, tongansk
sarong, holdt en prædiken, hvorpå en dreng bragte
vinen i dens kalk. Prædikanten drak ikke deraf,
men hævede den højt op. Derpå strømmede menigheden
op til uddelingen af oblater, brødet. Nær