Fiji - Samoa—Tonga Beretning fra Geograffor ... - poultang - home

At lavamarkerne forvitrer, er dette billede et ex på.
Udover de fysiske kræfter, som ligger i forskellige
temperaturer og vand (kemisk forvitring bla.), bidrager
pionerplanter til at bryde lavaen op og på
langt sigt skabe ny jordbund.
endnu ses.
På Savai’i er der desuden ca. 9 jordskælv pr. dag,
de fleste ret små. Kun 4 – 10 pr. år kan mærkes.
Kysten udfor lavamarkerne er helt klart stejlkyst.
Lige her tør jeg ikke gætte på højden. Men havets
voldsomme kræfter vises i de sten, der er kastet op
på land. Kæmpe store afrundede sten/
klippestykker, som bølgerne har kastet mere end
tyve meter op. Det er tyfoner, der er årsag til det.
Tongabogen side 32
Vulkanudbruddet i 1905, hvis lavamarker vi skal ud
at besigtige, kom fra Mt. Matavanu, ca. 10 km fra
den nuværende kyst ved lavamarken. Udbruddet
bestod af gas, lava og aske. Rent materialemæssigt
er det sandsynligvis et af 1900tallets største: 1
km3 materiale strømmede ud, 50 km2 blev dækket
af et 9 m tykt lag af lava. I dag er kun ¼ - 1/3
tilbage – resten er forsvundet i havet. Og helt
atypisk for Samoa består den nordøstlige kyst på
Savai’i lodret klippekyst, med højder op til 60 m.
Også andre kyststrækninger på Savai’i er
stejlkyster, der ligger frit tilgængelige for havets
eroderende kræfter.
Det skyldes først og fremmest, at mens 95% af
Upolu er omgivet af koralrev, gælder det kun for ¼
af Savai’i. Revet udfor kysten fangede lavafloden,
men blev også ødelagt.
Generelt kan man sige, at lavamarkerne indeholdt
mange formationer og eks. på strukturer. En tommelfingerregel
siger, at store revner i lavaen skyldes
massebevægelser i de forskellige størkningsforløb,
mens de mindre revner skyldes såvel fysiske
forhold som temperatursvingninger eller kemiske,
som fx udfældninger af opløste mineraler i
små revner. Vi stødte også på ex på vulkansk glas
og cinderstone (må vel oversættes ved askesten)
uden at jeg dog har fotografisk dokumentation