Fiji - Samoa—Tonga Beretning fra Geograffor ... - poultang - home

Ind imellem optræder der huller i overfladen. De er
udtryk for, at damp har løftet den hurtigt størknede
overflade og derefter er afkølet, hvorfor ”taget”
falder sammen.
hot spot kan følges mod NV som en række af
koraløer/atoller. De har samme orientering som
Hawaiis fortidige vulkaner (i hvert fald de nyeste af
dem). Men i modsætning til Hawaii ligger Samoas
store ø, Savai’i, i den vestlige del af øgruppen,
mens Hawaii, den største ø i gruppen, ligger SØ for
vulkanrækken. Det skyldes den ovenfor nævnte
deformation.
Savai’i når i de centrale dele op på ca. 2000 m.o.h
(6000 feet) og består af en lang række mindre
vulkanerkratere. Faktisk har man talt 450 vulkaner,
hvilket er den største koncentration af mindre
vulkaner nogetsteds. Mens vulkanerne i det vestlige
Upolu har været i udbrud efter istiden (i holocæn),
men ikke i historisk tid, har Savai’i haft udbrud i
historisk tid, og især udbruddet 1905-1911 er
Nogle lavasten viser, at efter deres størkning, har
de på undersiden været udsat for opsmeltning,
hvorfor deres overflade får en helt anden struktur.
På overfladen porøs lava, på undersiden glat
”smeltet” sten. Sådan så loftet i lavarøret, som vi
senere besøgte, også ud.
Tongabogen side 30
Lavamarkerne byder på utallige forskellige teksturer
og højdeforskelle. Nogle af fænomener forklares i
det følgende.
grundigt beskrevet, da Samoa (Vestsamoa) var
tysk koloni på den tid. Det ser desuden ud til, at en
eller flere af Savai’is vulkaner har udbrud med 150
års mellemrum. Altså
større udbrud – da mindre kan faktisk aflæses på
det fine kort, som Allan udleverede til os, fx en lille
lavastrøm fra 1902 fra Mt. Mataolafi lidt øst for
Mauga Afi, som leverede det næstnyeste udbrud i
1760. For lige at gøre det færdigt kan man på
Den overflade, vi bevæger os rundt på, består af
basalt. Basalt består af O, Si, Al, Fe, Mg, Ca + andre
( altså ilt, Silicium, Aluminium, Jern, Magnesium,
Calsium + andre)i forskellige indbyrdes koncentrationer.
Specielt indholdet af jern har betydning
for den farve, lavaen har, bla. fordi oxidation
af jern => brun rustfarve til klippen. Men samtidigt
er indholdet af bla. jern med til at man kan erkende,
at der har været forskellige udbrud – især i
hhv. februar og maj 1905. Et ex er, at syreindholdet
i udbruddet og dermed regnen derefter ændres.
Lavaen fra februarudbruddet er mere brun end den
fra majudbruddet, fordi februar var mere fugtigt,
hvorfor lavaen blev oxideret i varm tilstand – det
siger i hvert fald hypotesen.