Fiji - Samoa—Tonga Beretning fra Geograffor ... - poultang - home

En søndag på Savai’i
Både i skrift og tale havde vi medlemmer af Geograf-Forbundet
erfaret, at en søndagsgudstjeneste i
disse egne af Oceanien vilde byde på store kulturelle,
folkelige og musikalske oplevelser. Det var således
ikke svært for en del af os at tage en årle
morgenvandring til gudstjeneste i Manases kongregationalistiske
kirke få hundrede meter fra vore fale
på stranden; men da der ikke så ud til at være tegn
på kommende aktivitet inde i kirkerummet, tog et
mindretal blandt os den beslutning at vandre ud til
den imposante hvide Sacred Heart Catholic Church,
som vi havde set ved et par forbikørsler dagen forinden,
og som så måtte ligge ”lige om hjørnet”.
Undervejs kom adskillige køretøjer med passagerer
Tongabogen side 36
og chauffører i deres ”Sunday best”, altså kridhvide
tøj, os i møde, folk på vej i kirke, højst sandsynlig
den vi havde passeret. Et par unge piger mente, at
vi havde ca en halv times gang, så vi satte det lange
ben foran.
Vor vandring førte os forbi såre mange fale og familiegravsteder
mellem dem og vejen. Een sten,
kulsort, havde gylden indskrift på engelsk, og da
afdødes navn var Joseph Smith, kunde man slutte,
at personen var født eller døbt ind i mormonismen,
sandsynligvis fordi religionsgrundlæggeren
Joseph Smiths tro gav adgang til bedre uddannelse
– endda på engelsk og med brug af farvestrålende
lærebøger fra Utah – i de fine grå, men stereotype
skoler, vi så med regelmæssige mellemrum, ofte
nær grå kirker med sylespidse spir.
Vi måtte omkring ikke så få hjørner, der alle åbenbarede
smukke udsigter, før vi så de noget afskallede
hvide tårne nogle hundrede meter fra os, men
da der lå en metodistkirke lige på hjørnet, valgte vi
den. Ved indgangen sad en korpulent herre og tog
imod pengesedler fra mandlige medlemmer af menigheden.
Efter nogle korte klokkeslag gik handlingen
i gang. Eftersom metodismen i sin oprindelse
er en lavkirkelig aflægger af Den anglikanske Kirke,
havde dette gudshus intet alter, men på dettes
plads en talerstol, hvorfra præsten kun bevægede
sig en enkelt gang. Hen imod slutningen stillede
skatmesteren sig op forrest i kirken med front imod
forsamlingen og oplæste i mikrofon, hvor meget
han havde fået ind. Ikke svært for os at forstå, thi