Fiji - Samoa—Tonga Beretning fra Geograffor ... - poultang - home

Konsekvenser af 1905-udbruddet og generelt
af Samoas forskellige geologi.
Vi besøgte også The Virgins Grave og den delvis
ødelagte kirke, som tilhører LMS Church ( The London
Missionary Society Church). De giver et vidnesbyrd
om de samfund, der eksisterede her før udbruddet.
Historien om The Virgins Grave er vigtig for samoanerne
og lyder som følger: Setatia, som var datter
af høvdingen i landsbyen og havde vigtige ceremonielle
roller ifbm. cava-ceremonien og dans, gik i
kloster og døde af tuberkulose. Hun blev begravet
her, men lavaen spredte sig rundt om graven. Den
videnskabelige forklaring er, at jorden omkring graven
var våd, og med opvarmningen som følge af
den varme lava løftede den sig pga. damp, hvorefter
den styrtede sammen. Deraf det nutidige hul,
som dog ikke er intakt pga. souvenir-jægere.
At kirken står så forholdsvis intakt, skyldes at denne
form for vulkanisme er ret mild. Når indholdet af
SiO2 er lavt, er smeltepunktet for lavaen ret højt,
hvilket betyder, at gasser ret let undslipper lavaen.
Derved undgår man eksplosive udbrud, og lavaen
flyder let. Forklaringen på de store træer omkring
og i kirkeruinen er, at de har deres rødder nede i
sandet under lavaen for at få vand.
Warren Jopling sammenlignede udbruddet med ud-
Tongabogen side 34
bruddet i Mount Sct. Helens i 1981, som skyldtes
subduktion, og som havde et meget højt indhold
af SiO2, hvor lavaen smelter ved meget lavere
temperaturer. Her oplevede man pyroklastiske
strømme, som væltede ned af vulkanens sider
med 3-400 km i timen. 50 ældre mennesker omkom.
Han sammenlignede også med udbruddet i Mount
Pelé på Martinique i 1902, hvor 20.000 omkom, og
med Krakatauudbruddet i 1883, hvor mindst
30.000 omkom, heraf 6000 pga. syreregn.
Sammenlignet hermed er vulkanismen på Savai’i
mild. Ingen mennesker omkom, men fem landsbyer
blev ødelagt.
Menneskene fra de ødelagte landsbyer flyttede til
Upolu og Apia, men 2 landsbyer er her nu, som
rummer efterkommere fra katastrofen. I 2008 fejrede
man faktisk masseemigrationen fra 1908.
I de sidste tyve år har der fundet en resettelement
sted, dvs. at folk er vendt tilbage, men fundamentalt
bor folk her, fordi de er nødt til det.
For Savai’i som helhed gælder, at den jord, som
er, er frugtbar, men der er ikke så meget af den.
Det generelle bosættelsesmønster er, at folk bor
ved kysten. Dette er ikke nødvendigvis smart, idet
der er tale om ofte unge vulkanske jorde.