infrastruktur vinge og copenhagen cleantech park ved frederikssund

Regnbede kan anvendes mange steder. Ved boliger, erhverv, forretningsområder mv. anlægges
regnbede som en del af have- og gangarealer, og hvor regnvand fra tagflader og ofte fra gang-
og parkeringsarealer løber direkte til regnbede. Desuden anvendes anlæg, hvor regnvand fra veje
og parkeringsarealer ledes til regnbede fx opbygget i vejsiden, som afgrænsning mellem parkeringsbåse,
og som adskillelse mellem rækker af parkeringer på P-pladser. Her sker tilledning af
vandet oftest via lave kantsten eller via huller i kantsten. Her skal planterne kunne tåle vejsalt.
Der eksperimenteres i øjeblikket en del med filtermateriale således at disse vejkantsbede også
har en rensende funktion af vejvand, se også bilag 7.
Regnbede er således små grønne, rekreative oaser i såvel offentlige byrum som i private haver
mv., som lokalt kan sikre afledning af regnvand til beplantning, fordampning og til jorden.
Figur 14-5. Tv. ses et eksempel på et regnbed og th. ses en nylig installeret vejkantsbed i Vejle, billedet
er venligst udlånt af Wavin.
14.8 Afledning fra matrikel og veje
Foruden regnvandskloakker er der mulighed for at lede vandet via åbne render og kanaler.
Render
Regnvand fra tage eller belægninger ledes til render eller grøfter. Her kan det strømme videre
samtidig med, at der kan ske en fordampning eller nedsivning af vandet. Render og grøfter kan
være naturlige lavninger i terrænet eller som oftest gravede render, hvor bunden er opbygget af
sand og grus, hvor vandet kan magasineres og sive ned til grundvandet.
Der kan lægges store sten i renderne og grøfterne for at forsinke, ilte og fordele vandet. I områder
med befæstede arealer kan render udføres i beton, granit eller andre tilsvarende materialer.
Render og grøfter kan indpasses i området og øge den rekreative og landskabelige værdi, og kan
lede vand videre til f.eks. et regnbed eller et bassin.
Der kan i renderne også anlægges filtermateriale, således vejvand fra mindre veje kan renses,
forsinkes og videreføres via dræn til recipient.
14.9 Forsinkelse til recipient ved større områder
Nedenstående LAR-metoder er typisk pladskrævende, hvilket er en begrænsning i en tæt by som
Vinge, men der kan være muligheder for at anlægge sådanne på offentlige områder, industrielle
eller institutionsområder.
Tørre bassiner
Et tørt bassin er et bassin, hvor regnvandet har plads til at opholde sig, inden det siver ned i jorden
og/eller ledes til andre LAR-anlæg via et droslet afløb. Der er normalt vand i et tørt bassin i
2-3 dage efter et regnvejr. Herefter er bassinet tømt for vand og kan indgå i den normale brug af
området indtil næste regnvejr.
Regnvandet ledes ud i et udgravet typisk græsklædt område. Under bassinet kan der være
sand/grus og yderligere en faskine som fremmer forsinkelsen og nedsivningen af vandet. Bunden
kan også være tæt, så der kun sker en forsinkelse af vandet. Ved begrænset plads kan et tørt
bassin også etableres som et underjordisk, lukket bassin udformet som en tank eller rør. Et tørt
bassin kan anvendes på større grønne områder ved tilledning af regnvand fra større befæstede