infrastruktur vinge og copenhagen cleantech park ved frederikssund

Hovedscenarie
enhed 2015 2020 2025 2030 2060
Nettovarmebehov MWh 1.456 4.330 7.262 10.531 22.711
Distributionstab MWh 180 590 1.282 1.858 4.008
Distributionstab % 11 12 15 15 15
Bruttovarmebehov MWh 1.636 4.920 8.544 12.390 26.718
Design benyttelsestid timer 2.800 2.800 3.000 3.000 3.000
Designkapacitet MW 0,6 1,8 2,8 4,1 8,9
Alternativt scenarie
Nettovarmebehov MWh 1.335 3.869 6.421 9.075 21.857
Distributionstab MWh 165 528 1.133 1.601 3.857
Distributionstab % 11 12 15 15 15
Bruttovarmebehov MWh 1.500 4.397 7.554 10.676 25.715
Design benyttelsestid timer 2.800 2.800 3.000 3.000 3.000
Designkapacitet MW 0,5 1,6 2,5 3,6 8,6
Tabel 6-1. Varmebehov og den designmæssige anlægseffekt ved de to udbygningscenarier.
6.4 Varmeforsyningsstrategi
I kraft af opdelingen af byudviklingsområdet i en bydel og en erhvervspark, sker udbygning af
boliger og erhverv i separate områder i de første etaper. Afstanden i starten af udbygningen er
omkring 1,5-2 km fra bydel til erhvervspark. Hen imod de senere udbygningsetaper vil bydelen
og erhvervsparken begynde at grænse op mod hinanden. Disse udbygningskarakteristika gør det
rationelt i de første etaper at tænke i to separate centrale forsyningssystemer: En placeret i erhvervsparken
(nord) og en i bydelen (syd). Se bilag 4 med kort over udviklingen af varmebehov
og varmetæthed for de to udbygningsscenarier.
6.4.1 Varmeakkumulering
Som udgangspunkt etableres der til hvert forsyningssystem en varmeakkumuleringstank. De to
akkumuleringstanke i nord og syd i hhv. Akkumuleringen i Erhvervsparken og bydelen skal generelt
fungere som ’indsamlingsanlæg’ for de producerende energianlæg, der således vil kunne producere
prisoptimalt uafhængigt af varmebehovet (jf. også afsnit 12.3 om smart energy grids).
Det gælder for en række VE-anlæg så som varmepumper, solvarme eller biogaskraftvarme. Desuden
vil akkumulatortanke også kunne sørge for udjævning af produktionen på biomassekedler
baseret på f.eks. halm eller flis, hvilket giver højere kedelvirkningsgrad og minimerer behovet for
spids- og reservelast. Det samme gælder evt. biomassekraftvarmeanlæg.
Der er principielt mulighed for at etablere sæsonlagre og/eller korttidslagre (døgnlagre), dvs. til
daglig udnyttelse til døgnudjævning og med kapacitet til få døgn. Her regnes med korttidslagre i
form af cylinderståltanke. En tanks økonomisk optimale lagerkapacitet vil afhænge af dens mest
anvendte driftsform, hvor den skaber økonomisk gevinst. Hvis lagerkapaciteten udtrykkes i antallet
af døgn, hvor tanken dækker systemets designkapacitet, kan der principmæssigt opstilles følgende
optimale lagerkapacitet:
· Ca. 0,25 døgns kapacitet til almindelig døgnudjævning af f.eks. en fliskedel
· Ca. 0,40 døgns kapacitet ved udnyttelse af eldrevne varmepumper og decentral kraftvarme,
idet elprisernes variationer på spotmarkedet udnyttes. (Ved forventning om større
fluktuationer i elprisen i fremtiden pga. mere vindmøllestrøm kan større tanke være berettigede).
· Omkring 0,60 – 0,80 døgns kapacitet for at understøtte et stort solvarmeanlæg, så dets
dækningsgrad kan nå op på 25-30 % af det årlige varmebehov.
Vælges der en stor lagertank, gør dens højde det desuden muligt at benytte den som trykholdenanlæg
i fjernvarmesystemet.