VANDKULTURHUSE - Lokale og Anlægsfonden

12
For det tredje er det udformet, så det er velegnet til instruktion og egentlig
undervisning på alle niveauer. En hæve-sænkebund sørger for den optimale
bassindybde.
For det fjerde er det velegnet til de mange nye former for vandaerobics, ligesom
det indbyder til udfoldelsen af mere ekspressive eller æstetiske vandaktiviteter.
Og – for det femte – der kan dyrkes mange former for idræt samtidigt.
Som på stadion kan der motioneres i rundbanerne, mens der spilles bold og
leges på “grønsværen”.
Superbassinet kombinerer enkelhed i formen med idrættens krav til fysisk
udfoldelse, mangfoldighed og kreativitet.
Superbassinet kan ikke stå alene. Vandkultur rummer flere udfordringer. Et
element er vovemod til luftture inden mødet med vand. Udformet f.eks. som
springlandskabet i DGI-byen. Andre elementer er legeindretninger i vand og
det varme vands afslappende, helsebringende og forløsende egenskaber.
BASSINUDFORMNINGER
Der er en tendens til at dele svømmelandskaber op, så hver aktivitet foregår i
hvert sit bassin – til tider i hvert sit rum. Det kan have en række – især tekniske
– fordele, men samvær bliver ofte splittet op. I den videre udvikling af
vandkulturhuse er målsætningen at muliggøre samtidig udfoldelse i mange
forskellige badeformer, uden at samværet – i familien eller gruppen – forsvinder.
Samtidig er det en afgørende fornyelse, at man skal kunne svømme rundt
til alle aktiviteterne.
Det traditionelle 25 m sportsbassin har for så vidt en række af disse kvaliteter,
men også en del ulemper. Det er karakteriseret ved at have en dyb ende
med mulighed for udspring og en lav ende med mulighed for leg. Men når der
springes, kan der ikke svømmes, når der leges, kan der ikke svømmes, og når
der svømmes, kan der hverken leges eller springes.
Vandkulturhuset i DGI-byen har vist, at rundbanen er ideel for motionssvømning
i kombination med andre samtidige aktiviteter. Derfor er der al
mulig grund til at videreudvikle rundbanesvømningen.
KURBAD
Rundt om i Europa er der en tendes til at moderne kurbade indrettes som
“tørre” afdelinger, dvs. som afdelinger med et stort udbud af saunaer, varmluftbade
og dampbade. Det er ofte afdelinger uden bassiner. Vil man svømme
eller bade, må man gå ind i anden afdeling.
Denne udviklingstendens kan karakteriseres som en fortsættelse af den
finsk-russiske badekultur. Heroverfor står den romersk-tyrkiske badetradition
med et langt større islæt af varme bassiner og rislende vand.