VANDKULTURHUSE - Lokale og Anlægsfonden

More documents

Recommendations

Info

56 Herrebassinet i Det Romerske Bad i Wien, fra 1872. Flere forhold er til diskussion: 1 Er dansk mentalitet indstillet på nøgenhed i fællesbad? I Tyskland er der en lang tradition for, at sauna- og dampbadsområder er “Textil-freie” zoner for begge køn. Indtil nu har de fleste diskussioner konkluderet, at danskerne ikke er klar til offentligt at fællesbade nøgne. I DGI-byen valgtes separate tøjfri kurområder for hvert køn, men med fælles opholdsstue, hvor man kan komme i badekåber. I Aalborg hælder man mere til fællesområder, men med påbudt badeklæder. Det er indlysende, at der for de samme penge kan tilbydes langt flere badefaciliteter, såfremt de er fælles for begge køn. Hygiejnen har også været inde i diskussionen, og fra sagkyndig side synes der ikke mere at være forbehold overfor at tage varme bade i badetøj. 2 Skal vi fortsætte den finsk-russiske tradition med “tørre” kurbade? Altså et udbud med hovedvægt lagt på saunaer, varmluftbade og til tider dampbade? Eller skal vi vælge den romersk-tyrkiske tradition med “våde” kurbade? Altså et udbud med hovedvægt lagt på bl.a. vandbassiner med forskellige vandtemperaturer og forskelligt indhold af mineraler, æteriske olier, urter o.lign? DGI-byens kurbad må siges at tilhøre traditionen med det “tørre” kurbad. I Aalborg fastlagde konkurrenceprogrammet, at det “våde” kurbad skulle være udgangspunkt.
3 Skal der være særskilt omklædning for kurbadsafdelingen? I Danmark har der været tradition for, at “luksus-badene” har særskilt omklædning i en bedre kvalitet end svømmebadsomklædningen. I DGI-byen valgtes denne løsning, og det er givet, at der er mere ro i en sådan afdeling. Til gengæld er det dyrt med to hold omklædnings- og badefaciliteter. I Aalborg valgtes en løsning med fælles omklædning. Her må kurbadsgæsten acceptere uroen i fællesomklædningen og forlægge ro og fordybelse til kurbadsafdelingen. Til gengæld kan selve kurbadet kvalificeres yderligere for de samme penge. KURBAD I DGI-BYEN Kurbadet ligger på 3. sal og følger traditionen fra danske badeanstalters “luksusbade”. Der er traditionelle saunaer, karbade og dampbade samt forskellige behandlingstilbud. Desværre er kurbadet stærkt indskrænket i forhold til de oprindelige idéer, som havde en mangfoldighed af saunaer, varme bassiner og åbninger til omgivelserne. Opholdsstuen med pejs og bibliotek samt udendørs terrasse er som det eneste en fornyelse af den gamle badeanstalttradition. KURBAD I AALBORG Som nævnt er udgangspunktet i Aalborg, at kurbadet skal høre til den “våde” tradition (romersk-tyrkisk), at kurbadsfaciliteterne skal være for begge køn, at der skal være badetøjspligt, og at omklædning sker sammen med almindelig svømmeomklædning. Under programudarbejdningen blev forestillingen om et “vådt” kurbad konkretiseret. Centralt er de varme bassiner i en vandrehal samt det udendørs bassin med koldt vand. Det sociale liv med samtaler i hyggekroge og under vandring er søgt sat i centrum. “Ildens afdeling” har centrum i et rum med pejs, og inspiration fra den gamle rituelle svedehytte er taget op. Der er også plads til at træne kroppen på et trægulv og med forskellige simple redskaber. 57
Page 1 and 2:
VANDKULTURHUSE 1
Page 3:
VANDKULTURHUSE LOKALE- OG ANLÆGSFO
Page 6 and 7: 6 Springbassin, DGI-byen, Københav
Page 9 and 10: VANDKULTUR LYSTEN TIL VAND I konkur
Page 11 and 12: VANDLANDET Glæden ved vand har få
Page 13 and 14: VANDKULTURHUSE I dag dyrkes vandakt
Page 15 and 16: TRE VANDKULTURHUSE VANDKULTURHUS I
Page 17 and 18: SPRINGLANDSKAB Vandkulturhuset rumm
Page 19 and 20: VANDKULTURHUS I NUUK HISTORIE Svøm
Page 21 and 22: Med et slag kan dette bassin nu til
Page 23 and 24: afleveret 123 projekter fra hele ve
Page 25 and 26: INDPASNING I OMGIVELSERNE I arkitek
Page 27 and 28: Bachmann spørger selv: ... nysgerr
Page 29 and 30: BASSINLANDSKABER BADEKAR-ARKITEKTUR
Page 31 and 32: klart, at princippet ikke kan bruge
Page 33 and 34: Julia Lindenthals Vandskabs-arkitek
Page 35 and 36: Huset er bygget op som et spænding
Page 37 and 38: Etageplaner, konkurrenceprojekt, S
Page 39 and 40: Lee’s projekt er især interessan
Page 41 and 42: RUNDSVØMNINGSBASSINER Superellipse
Page 43 and 44: Stadionbane Tegnestuen Shane Plazas
Page 45 and 46: Ottetals-baner Tilberg Design fra V
Page 47: Om rundbaner Eksemplerne viser en m
Page 50 and 51: 50 At foretage et svæv over vand f
Page 52 and 53: 52 Springbassinet er ikke indrettet
Page 54 and 55: 54 Det er besnærende at bruge et s
Page 58 and 59: 58 VINDERPROJEKT AF PLOT A/S, KØBE
Page 60 and 61: 60 Konkurrenceprojekt, BBP arkitekt
Page 62 and 63: 62 Om kurbade Der bliver ikke skabt
Page 64 and 65: 64 OMKLÆDNING I de fleste badeland
Page 66 and 67: 66 FREMTIDSBILLEDER En, to, tre - o
show all

VANDKULTURHUSE - Lokale og Anlægsfonden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?