VANDKULTURHUSE - Lokale og Anlægsfonden

More documents

Recommendations

Info

24 bassiner og badeliv. Så meget desto mere glædeligt er det, at vinderprojektet viser nye veje på dette område. Det var der også andre ikke-præmierede projekter, der gjorde. Og netop derfor er konkurrencematerialet meget inspirerende. BASSINLANDSKABET Man mærker i hvor høj grad banebassinet med bestemte dybder har dannet norm. Flere projekter udfordrer virkelig den vante danske opfattelse af bassinrummet. I nogle projekter er der intet traditionelt ved bassinerne. Der foreslås bassinbunde, der følger et havs eller en søs varierede former, og der er organiske bassinforløb i rene klippelandskaber. Et projekt arbejder med tidevand, et andet med surfbølger. Et projekt bygger sågar vandkulturhuset op som et 10 etagers højhus. RUNDBANEN Med Vandkulturhuset i DGI-byen etableredes den første rundsvømningsbane. Den har været en succes, så i konkurrencen var der lagt op til en videreudvikling, og ud over vinderprojektets store cirkulære rundbane blev der i andre projekter foreslået en oval rundbane, en stor trekantet bane, dobbelte rundbaner og en ottetalsbane. KURBADET Endnu er der i Danmark ikke set et kurbad, der kan måle sig med f.eks. tyske kurbade. Konkurrencegrundlaget lagde derfor vægt på, at kurbadet skulle fornyes, og at det skulle baseres mere på vådaktiviteter som i det romerske bad end på tøraktiviteter som i det finske. Vinderprojektet præsenterer rumforestillinger, som synes inspireret af japansk enkelthed med sakrale overtoner. Andre projekter bygger på funktionalistisk enkelhed og overskuelighed. Atter andre projekter arbejder mere med torvelignende forløb, præget af mangfoldighed og med vægt lagt på det sociale liv. PRÆMIERING Alle præmierede projekter var danske. Og blandt de ikke-præmierede var der andre enestående danske projekter. Det betyder ikke, at kvaliteten i de udenlandske projekter var dårlig. Tværtimod var der mange inspirerende og gennemarbejdede projekter. Det var faktisk synd, at ingen udenlandske projekter blev præmieret. Flere projekter viste et anderledes syn på vandkultur med spændende løsninger, som fortjente at blive fremhævet, og som kan inspirere traditionen her i landet. De løftede hele konkurrencens betydning.
INDPASNING I OMGIVELSERNE I arkitektens arbejde med et hus er det ikke tilstrækkeligt kun at løse funktioner og skabe et smukt hus, det er også nødvendigt at få det til at passe ind i omgivelserne. Få huset til at spille sammen med de omgivende huse, den omgivende natur og den sociale sammenhæng, som huset indgår i. Et hus kan underordne sig et steds karakter, eller det kan give et sted ny karakter. Et hus kan lukke sig om sig selv, eller det kan lukke sig op over for omgivelserne. Alle kender vel idrætshaller, der ligger som mastodonter i landskabet og lukker sig selvtilstrækkeligt om idrætsudfoldelsen. Traditionelt har svømme- og badehuse tilstræbt kontakt med omgivelserne. Sportens krav om standardiserede rammer uden forstyrrende impulser har ganske vist ensrettet mange svømmehaller, men som regel er der mindst ét vindue, man kan kigge ud ad. Et af de fornemste eksempler på samspil mellem natur og svømmehal er Kildeskovshallen i Gentofte. Her er svømmeturen også en oplevelse af store og karakterfulde træer udenfor. Badelande forsøger oftest enten at skabe deres egen natur i bygningen, eller at skabe en særegen natur uden for bygningen. Naturelementet spiller en stor rolle. DGI-BYEN Vandkulturhuset i DGI-byen ligger i Københavns absolutte centrum. Der er ikke grønne områder at knytte sig til, og der er ikke iscenesat en indre grøn natur. Tværtimod synes arkitekterne at tage afstand fra grøn iscenesættelse. Bassinrummene åbner sig alligevel til de omgivende gade- og pladsrum, og fornemmelsen af togterræn og bygader lever i samdrægtighed med badeoplevelsen, og bare det, at gæsterne kan følge med i vejrligets skiften, er et stort plus. NUUK Vandkulturhuset i Nuuk har et helt særegent samspil med naturen. Huset ligger på et lille fjeldmassiv ned mod bugten. Fra bassinrummet bydes på en storslået udsigt over indsejlingen til Iggia, ligesom bygningens profil og glasparti modsvarende kan ses af de sejlende i bugten. Der er lagt vægt på at få sollys langt ind i bygningen. Det bliver ikke alene et sted for badende, men også for naturelskere. Vandkulturhus i Nuuk, KHR AS arkitekter, København. 25
Page 1 and 2: VANDKULTURHUSE 1
Page 3: VANDKULTURHUSE LOKALE- OG ANLÆGSFO
Page 6 and 7: 6 Springbassin, DGI-byen, Københav
Page 9 and 10: VANDKULTUR LYSTEN TIL VAND I konkur
Page 11 and 12: VANDLANDET Glæden ved vand har få
Page 13 and 14: VANDKULTURHUSE I dag dyrkes vandakt
Page 15 and 16: TRE VANDKULTURHUSE VANDKULTURHUS I
Page 17 and 18: SPRINGLANDSKAB Vandkulturhuset rumm
Page 19 and 20: VANDKULTURHUS I NUUK HISTORIE Svøm
Page 21 and 22: Med et slag kan dette bassin nu til
Page 23: afleveret 123 projekter fra hele ve
Page 27 and 28: Bachmann spørger selv: ... nysgerr
Page 29 and 30: BASSINLANDSKABER BADEKAR-ARKITEKTUR
Page 31 and 32: klart, at princippet ikke kan bruge
Page 33 and 34: Julia Lindenthals Vandskabs-arkitek
Page 35 and 36: Huset er bygget op som et spænding
Page 37 and 38: Etageplaner, konkurrenceprojekt, S
Page 39 and 40: Lee’s projekt er især interessan
Page 41 and 42: RUNDSVØMNINGSBASSINER Superellipse
Page 43 and 44: Stadionbane Tegnestuen Shane Plazas
Page 45 and 46: Ottetals-baner Tilberg Design fra V
Page 47: Om rundbaner Eksemplerne viser en m
Page 50 and 51: 50 At foretage et svæv over vand f
Page 52 and 53: 52 Springbassinet er ikke indrettet
Page 54 and 55: 54 Det er besnærende at bruge et s
Page 56 and 57: 56 Herrebassinet i Det Romerske Bad
Page 58 and 59: 58 VINDERPROJEKT AF PLOT A/S, KØBE
Page 60 and 61: 60 Konkurrenceprojekt, BBP arkitekt
Page 62 and 63: 62 Om kurbade Der bliver ikke skabt
Page 64 and 65: 64 OMKLÆDNING I de fleste badeland
Page 66 and 67: 66 FREMTIDSBILLEDER En, to, tre - o

VANDKULTURHUSE - Lokale og Anlægsfonden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?