VANDKULTURHUSE - Lokale og Anlægsfonden

62
Om kurbade
Der bliver ikke skabt en ny kurbadstradition i Danmark over en nat – eller over
en arkitektkonkurrence.
Et er, hvordan gæsterne skal gebærde sig i kurbadet, noget andet er hvilken
arkitektur, der føles mest gunstig for en levende dansk kurbadstradition.
Vi tilhører den finsk-russiske tradition – uden varme kilder, der springer
med oceaner af vand. Vi er derfor også præget af det finske saunabyggeri.
Rummene er små – man sidder tæt. Vægge, bænke og gulv er træbeklædte. I
nyere tid er der begyndt at dukke små vinduer op, så man fra saunaen kan se
ud på naturen.
Med moderne vandrensningsteknik er vi ikke så bundet af denne tradition.
Vi kan bygge større anlæg i den tyrkisk-romerske tradition, som spiller på bade
i forskellige temperaturer og kvaliteter. Arkitekturtraditionen er anderledes i
denne type rum. Her dukker billeder af romerske og tyrkiske bade op på nethinden
med hvælvede lofter, store murmassiver og spændstige søjler. Beklædninger
er som regel klinker eller sten, og vinduer kan ofte være mange små
lyshuller i det hvælvede loft.
Vi taler med andre ord om to arkitekturretninger. I Aalborg blev der opfordret
til at vælge den tyrkisk-romerske badetradition med meget vand. Derfor
vil mange sikkert føle sig inspireret af den sidstnævnte arkitektur.
At et sted kan skabe sin helt egen arkitektur, som også rodfæster sig i lokale
skikke og byggematerialer, vidner et moderne kurbad om.
Termalbadet i Vals
I Schweiz blev der i byen Vals bygget et nyt kurbad i 1996. Arkitekten Peter
Zumthor tegnede et bad, der både står i tradition med de gamle romerske kurbade
og bruger et formsprog, som udtrykker stedets særlige karakter. Termalbadet
er bygget af den grå-grønne Vals-gneis-sten, som er tilvirket og opbygget
som murene i områdets huse. Termalbadet er bygget som en stor stenblok,
der halvvejs skyder sig ind i klippen. Længst inde i “grotten” er rummene små
og huleagtige, men ud mod dalen lukker bygningen sig op for i facaden at have
store vinduer mod dalen. (Arkitekten,02,2000).
Det er et strålende eksempel på et badeanlæg, der dels bekender sig til sin
egen tids byggeteknik – uden at anlægget af den grund bliver monotont og
oplevelsesfattigt, og dels bygger videre på de gamle kurbadstraditioner.
I Vals er badet det vigtige. Selv om der er mange rum, er det alligevel badet,
der binder tingene sammen.
Ligeså kan man ønske, at der i Aalborgs nye kurbad også kommer et centralt
bad, der binder tingene sammen, og hvorfra andre aktiviteter strømmer
ud. Dette er nerven i kurbadet.
Det giver store udfordringer til arkitekterne, men ligesom i Vals handler
det om at formidle en gammel tradition i en moderne udformning.