VANDKULTURHUSE - Lokale og Anlægsfonden

18
Alle spring kan naturligvis ikke ske samtidigt. Hver langside åbnes på skift.
Fjeldvæggen danner tillige lyd- og synsmæssig adskillelse til superbassinet, så
råb og skrig fra springerne ikke generer svømmerne.
Det “vovelige” udspring er et vigtigt tilbud for at tiltrække de unge, som
man ellers finder i badelandenes rutchebaner.
Der er bevidst valgt indretninger, som udfordrer til kropslig udfoldelse, og
fravalgt underholdningsattraktioner.
KURBADET
DGI-byens kurbad lever sit eget liv 2 etager over superbassinet. Her er særskilt
omklædning og betjening.
Fra omklædningen kommer man ind til en midterzone med behandlingsrum,
og i næste zone ligger de forskellige bade. Der er karbade med olie eller
urter, saunabade, varmluftbade og dampbade. Og så kan man få gyset i det
kolde bassin.
For enden af badeområderne finder man receptionen og en opholdstue.
Her kan man hygge sig med snak og læsestof ved pejsens varme. Foran stuen
ligger en tagterrasse, så der er mulighed for på en god vinterdag at boltre sig i
sne.
Kurbadet var faktisk det første nybyggede kurbad i flere generationer i
Danmark, og der var forventning til, at dette kurbad skulle indvarsle en ny
kurbadstradition i Danmark. I planlægningsfaserne var der gode og store tanker
om kurbad med forskelligartede saunaer, dampbade, urtebade og varmluftbade.
Om små varmtvandsbassiner. Om rumforløb der lagde op til vandreture
og samtaler. Om storslåede udsigtsforhold over København eller over
superbassinet. Desværre ramte besparelserne først og fremmest kurbadet, og resultatet
kan ikke siges at være nyskabende på nogen måde. Afdelingen er lille
og indelukket, og der er ikke åbnet op til f.eks. superbassinet. Som type er kurbadet
i DGI-byen ikke væsensforskelligt fra de “luksusbade”, som de fleste
badeanstalter fra 30’erne havde.