VANDKULTURHUSE - Lokale og Anlægsfonden

Julia Lindenthals Vandskabs-arkitektur står i gæld til de gode badelande. At
bearbejde bunden så naturinspireret finder man tradition for i Mellem- og
Sydeuropa. I Danmark holder arkitekterne sig normalt til en stringent geometri,
men projektets spændingsfelt mellem stringent bygning og organisk formet
bund burde ikke være fremmed for dansk mentalitet.
Bundlandskaber er spændende af flere grunde – også ud over, at forskellige
vanddybder tillader forskellige funktioner og udfoldelser. For det første refererer
de til naturen. Bundforhold, som vi møder ved havet, i søen, på dybhav,
i elven osv. For det andet bryder de med rationaliteten og sportsdominansen.
I et sportsbassin er den eneste variation i bunden stort set kun banestregerne.
For det tredje kan et bundlandskab tilbyde sig som en ny verden med oplevelser
og udfordringer til fysisk udfoldelse. Der bliver noget at dykke efter.
Undervandslandskabet er faktisk fyldt med muligheder, som vi endnu ikke
kender til. Man kan forestille sig klipper, der rejser sig fra bassinets bund og
skyder op over vandoverfladen. Klippen er for så vidt bare en del af bunden,
som rækker op over vandet. En klippe kan i sig selv være et landskab til udfordring,
fyldt med sanseoplevelser eller kropsoplevelser. Tænk på en omvendt
klatrevæg, hvor man ved hjælp af klippens små fremspring kan klatre eller
trække sig ned til bunden.
Konkurrenceprojekt,
Julia Lindenthal, Rom.
33