Regionplan 2001

Regionplan 

2001

Forord 

Regionplanen er et vigtigt redskab for Amtsrådet, når et projekt eller en ansøgning 

skal behandles. Regionplanen er en strategisk plan for, hvordan udviklingen på en 

række områder bør være. Planen indeholder f.eks. mål og retningslinier for, hvordan 

by- og infrastrukturen skal hænge sammen, hvordan vi anvender og beskytter areal- 

og naturressourcerne, og hvordan vi beskytter miljøet. For Amtsrådet er det derfor 

vigtigt, at offentligheden inddrages så meget som muligt i processen omkring udarbejdelsen 

af regionplanen. 

I foråret 1999 satte Amtsrådet gang i revisionen af regionplanen. Resultatet foreligger 

nu, idet Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt er vedtaget. Arbejdet har strakt 

sig over 2½ år og har blandt andet omfattet to offentlighedsperioder. 

Debatten og de mange indlæg, som er kommet i 1. og 2. offentlighedsperiode, har 

sat sit præg på resultatet og har virket som god inspiration for det arbejde, der ligger 

bag Regionplan 2001. Det er glædeligt at se den store interesse for den demokratiske 

proces, som en regionplanrevision er. 

Jeg vil gerne takke de mange, der gennem deres ideer, indlæg og indsigelser har 

medvirket positivt til indholdet af Regionplan 2001. Imidlertid har Amtsrådet ikke 

kunne imødekomme alle de indkomne synspunkter. Dels har der været modstridende 

ønsker - for og imod konkrete projekter - dels har nogle synspunkter været i strid med 

Amtsrådets grundlæggende holdninger. 

En oversigt over de væsentlige ændringer fra forslaget til Regionplan 2001 kan ses i 

oversigten over “Amtsrådets behandling af indkomne indsigelser og bemærkninger”. 

Den indeholder samtidig Amtsrådets behandling af de bemærkninger og indsigelser, 

der er indsendt i 2. offentlighedsperiode. 

Sammen med regionplanen hører en kortmappe med 7 kort, og regionplanen udgives 

også på CD-rom. 

Regionplanlægningen ruller videre, og vi er allerede i gang med de næste planlægningsopgaver 

som et resultat af den politiske interesse for planen. Jeg tror, at regionplanlægningen 

med denne fl otte plan fortsat vil sikre rammerne for en afbalanceret 

udvikling, hvor initiativ og virkelyst kan forenes ved beskyttelse af eksisterende værdier 

i hele regionen. 

Orla Hav 

Amtsborgmester

Indholdsfortegnelse 

Side 

Indledning .................................................................................... 5 

1. Mål og strategier ........................................................................ 

1.1 Mål og visioner 8 

1.2 Egnsbeskrivelser 16 

1.3 De rekreative egne 19 

2. Byer og landdistrikter ................................................................ 

2.1 Bymønster og offentlig service 26 

2.2 Detailhandel 34 

2.3 Erhvervslokalisering 42 

2.4 Byudvikling og bebyggelsesforhold 48 

3. Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse .............................. 

3.1 Veje og stier 60 

3.2 Trafi ksikkerhed 68 

3.3 Kollektiv trafi k 74 

3.4 Erhvervshavne, lufthavn og fl yvepladser 82 

3.5 Tekniske anlæg og infrastruktur 88 

3.6 Vindmøller 94 

3.7 Miljøbeskyttelse 104 

4. Ferie og fritid .............................................................................. 

4.1 Ferie- og fritidsanlæg 118 

4.2 Sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne 128 

4.3 Hoteller, feriecentre - og områder 136 

5. Landskab, natur- og kulturværdier ............................................ 

5.1 Det åbne land 152 

5.2 Benyttelse af det åbne land 158 

5.3 Naturværdier 168 

5.4 Kulturværdier 178 

5.5 Kystnærhedszonen 188 

6. Vandressourcerne ...................................................................... 

6.1 Grundvand og vandindvinding 198 

6.2 Vandløb og søer 208 

6.3 Kystvande 222 

Bilag ............................................................................................... 

Bilag 1: Detailhandelsafgrænsninger 

Bilag 2: Områder der kan overføres fra sommerhusområde til byzone 

Bilag 3: Detailkort/kystnærhedszone 

Bilag 4: DVFI-målsætninger for dambrug og renseanlæg 

Bilag 5: Kvalitetskrav for udledning til vandløb og havområder 

Bilag 6: Regionplantillæg 

Bilag 7: Beslutningsprotokol 

3

Indledning 

Regionplanens rolle og 

opgaver 

Som hovedprincip er det Amtsrådet, 

der tager sig af den regionale 

fysiske planlægning, herunder 

rammer for byudvikling og planlægning 

og administration i det åbne 

land. Regionplanen indeholder 

Amtsrådets overordnede politiske 

udmelding om, hvordan udviklingen 

i amtet bør være på en række 

områder. En udvikling, der er afstukket 

på baggrund af blandt andet 

en afvejning og prioritering af 

de forskellige interesser og hensyn, 

der knytter sig til arealanvendelsen 

i det åbne land. 

Amtsrådets synspunkter kommer 

til udtryk gennem de opstillede 

mål, holdninger og retningslinier, 

som samlet er en plan for, hvordan 

vi anvender og beskytter areal- og 

naturressourcerne i Nordjylland, og 

for hvordan vi tager hensyn til miljøet. 

Regionplanlægningen er det regionale 

led i den samlede arealplanlægning. 

Planen er således ikke 

alene Amtsrådets uafhængige plan 

for den regionale udvikling, men 

skal også afspejle en række landspolitiske 

hensyn. Endvidere udgør 

regionplanen på en række områder 

rammerne for den mere detaljerede 

planlægning i kommunerne. 

Udmelding af de nationale eller 

statslige interesser, der skal indgå i 

regionplanlægningen, er sket i den 

statslige udmelding til regionplanrevisionen. 

Den “nye” regionplan 

Én gang i hver valgperiode, det vil 

sige hvert 4. år, skal Amtsrådet udarbejde 

og vedtage en revideret regionplan. 

I forhold til den gældende 

plan kan der tages nye emner 

op, og der kan foretages nye politiske 

vurderinger og afvejninger. 

Vurderingen af hvilke ændringer 

der indgår i den reviderede regionplan 

er sket på baggrund af 

•den statslige udmelding, 

•den udvikling, der er sket i planperioden, 

•vurdering af hvordan planen har 

fungeret som administrationsgrundlag 

og som ramme for 

kommuneplanlægningen, 

•Amtsrådets ønsker til udviklingen, 

•indlæg fra offentlighedsfaserne. 

I denne revision af regionplanen 

har fokus blandt andet været på: 

• byudvikling, 

• landdistriktsudvikling 

• kystzoneplanlægning, 

• grundvand, 

• kulturværdier, 

• økologiske forbindelser. 

Disse afsnit er ændret væsentligt i 

forhold til Regionplan ‘97. Derudover 

er der foretaget mindre ændringer 

på en lang række områder. 

Ændringerne beskrives i et særskilt 

bind, der udsendes sammen med 

dette forslag til regionplanen. 

Miljøkonsekvenser 

Enhver afgørelse, som Amtsrådet 

træffer på baggrund af regionplanen, 

vil have positive eller negative 

konsekvenser for miljøet. Amtsrådet 

har ønsket at få belyst de miljømæssige 

konsekvenser af regionplanens 

mål og retningslinier og 

synliggøre disse for borgerne. 

Derfor indgår der som noget nyt 

i regionplanen en sammenfattende 

miljøkonsekvensvurdering af hvert 

kapitel. Det er Amtsrådets opfattelse, 

at konsekvensvurderingen kan 

medvirke til at styrke grundlaget 

for en dialog med borgerne om regionplanens 

indhold og i sidste ende 

styrke beslutningsgrundlaget for 

Amtsrådet. 

Planloven 

De emner, regionplanen skal 

fastlægge bindende retningslinier 

for, er fastlagt i planlovens 

§ 6, stk. 3 samt §§6a-c: 

-arealudlæg til byzoner og 

sommerhusområder, 

-beliggenheden af større offentlige 

institutioner, trafi kanlæg 

og andre tekniske 

anlæg, 

-beliggenheden af virksomheder, 

der har særlige behov 

i forhold til forebyggelse af 

forurening, 

-beliggenheden og udformningen 

af større enkeltanlæg, 

der kan påvirke miljøet 

væsentligt, 

-den samlede detailhandelsstruktur, 

-varetagelse af jordbrugsmæssige 

interesser samt 

udpegning og sikring af særligt 

værdifulde landbrugsområder, 

-beliggenheden af skovrejsningsområder 

og områder, 

hvor skovrejsning er uønsket, 

-varetagelsen af bevaringsværdier 

og naturbeskyttelsesinteresser 

i der åbne land, 

-beliggenhed af arealer til fritidsformål, 

-beliggenheden af lavbundsarealer, 

der kan genoprettes 

som vådområder, 

-anvendelse af kystnærhedszonen, 

-anvendelsen af arealer til udnyttelse 

af råstoffer, 

-anvendelse og beskyttelse af 

vandressourcerne, 

-kvaliteten og anvendelsen af 

vandløb, søer og kystvande. 

5

I forbindelse med udarbejdelsen 

af Regionplan ‘97 foretog Amtsrådet 

en miljøkonsekvensvurdering 

af forslaget til Regionplan ‘97. Vurderingen 

fremgik ikke direkte af 

regionplanen, men blev fremlagt 

særskilt. 

Konsekvensvurderingen af Regionplan 

2001 tager udgangspunkt i 

den tidligere vurdering, både hvad 

angår konklusioner og fremgangsmåde. 

Proces 

Udarbejdelsen af regionplanen er 

baseret på 2 offentlig høringer. 

Første debatperiode 

Den første høring blev afholdt i 

september til november 1999 på 

basis af et debatoplæg med fokus 

på emnerne: 

•Livet på landet 

•Landskabet under stærk forandring 

•Byernes udvikling 

Der blev i debatperioden afholdt 

møder med kommunalpolitikere og 

deltaget i en række lokalt arrangerede 

debatmøder. Samtidig deltog 

politikere og en række borgere i en 

løbende internetdebat. 

I alt indkom 153 skriftlige bemærkninger 

og forslag til regionplanarbejdet 

samt 83 indlæg i en debat 

på Internettet. Alle indsendte bemærkninger 

og forslag er beskrevet 

i en særskilt rapport, der også 

indeholder Amtsrådet svar . 

Under arbejdet med regionplanforslaget 

er der desuden i juni og september 

afholdt møder med de nordjyske 

kommuner, og der har været 

løbende kontakt med forskellige 

interessenter om konkrete emner. 

F.eks. har der i forbindelse med 

landdistriktsarbejdet været nedsat 

en følgegruppe bestående af repræsentanter 

for landbruget, landsbyerne 

samt kommunal erhvervsrådgivning 

og planlægning. 

6 

Anden debatperiode 

Forslaget til regionplan 2001 har 

været i offentlig høring i perioden 

22.januar til 2.april 2001. 

Der har været afholdt 8 borgermøder 

med et samlet fremmøde på 

300 tilhørere. Der er indkommet 

ca. 250 skriftlige indsigelser og bemærkninger 

som reaktion på forslaget. 

Heraf er ca. 10 fra statslige 

styrelser og Miljø- og Energiministeriet, 

35 fra kommunerne og andre 

amter, 70 fra organisationer og 

foreninger, 45 fra virksomheder og 

100 fra private. 

På baggrund af Økonomiudvalgets 

beslutning den 21. maj 2001 om 

at imødekomme nogle af de ønskede 

ændringer af råstofområder og 

skovrejsningsområder har der desuden 

være afholdt en supplerende 

høring fra den 26. maj til den 11. 

juni 2001. Der er her indkommet 

26 indsigelser og bemærkninger. 

Amtsrådet har på baggrund af offentlighedsfasen 

foretaget en række 

ændringer af planforslaget. Den 

politiske behandling af indsigelserne 

kan ses på www.nja.dk/teknik 

eller rekvireres på plankontoret på. 

Telefon 96351601. 

Miljøkriterier 

Hvert enkelt mål og retningslinie 

er blevet vurderet i forhold 

til 15 miljøkriterier: 

• Landskab 

• Kulturarv 

• Menneskers sundhed 

• Menneskers velfærd 

• Støj 

• Transport 

• Vand 

• Luft 

• Jord 

• Råstoffer 

• Energi 

• Dyr og planter 

• Affald 

• Klima 

• Global diversitet 

Det er vurderet, om mål og retningslinier 

påvirker miljøkriteriet 

positivt eller negativt, og 

det er kort angivet, hvorledes 

påvirkningen sker. På grundlag 

af disse vurderinger er der foretaget 

en sammenfattende vurdering 

af de mål og retningslinier, 

der indgår i et kapitel. Endelig 

er der redegjort for, hvorledes 

de enkelte kapitler virker 

sammen - forstærker henholdsvis 

modvirker hinandens miljøkonsekvenser, 

idet de enkelte 

kapitler naturligvis ikke fungerer 

adskilt. Da der er tale om 

miljøvurdering af en overordnet 

plan, er det ikke forsøgt at 

angive omfanget af miljøkonsekvenserne. 

Dette kan foregå 

i forbindelse med et konkret 

projekt eller en konkret plan.

1. Mål og strategier

1.1 Mål og visioner 

Landsplanvision 2025 

Figur 1.1. 

Nordjylland har mulighed for at 

sikre en fortsat god udvikling, 

med stærke byer, nye erhvervsmuligheder 

og en fortsat god infrastruktur 

som et godt udgangspunkt. 

Nordjyderne har også adgang 

til både fl ot natur, lokale 

miljøer og byer med mange fritids- 

og uddannelsestilbud. 

8 

Ifølge Landsplanredegørelse 2000 

FIGUR 2. 

VISION 2025 

Større egns- og kommunecentre 

Landsdelscenter med opland 

Landsdelscenter som netværk med 

opland 

Statsvejnet 

Hoved- og regionalbanenet 

Internationale trafikakser 

Større gods- og passagertransport 

over landegrænser 

Betydelige færgeforbindelser 

mellem landsdele 

Byer større end 25.000 indbyggere 

Amtets mål 

• At sikre gode levevilkår for den nordjyske befolkning og styrke erhvervsudviklingen 

i amtet. 

•At sikre en udvikling i balance med naturen og miljøet, så fremtidige erhvervsmuligheder 

og livsvilkår ikke forringes. 

• At sikre og videreudvikle de enkelte egnes styrkepositioner. 

• At sikre befolkningens adgang til service, fritids og kulturtilbud, uddannelsesmuligheder 

samt arbejdspladser. 

• At sikre gode infrastrukturanlæg som tele-/datanet, veje, havne, kollektiv 

trafi k, energiforsyningsanlæg og andre tekniske anlæg. 

• At beskytte og forbedre de nordjyske natur- og kulturværdier.

Nordjylland 

Nordjylland som region i 

Danmark 

Nordjyllands Amt udgør 14% af 

Danmarks areal, og her bor 9% af 

Danmarks indbyggere. 

Amtet er Danmarks nordligste region 

og har som sådan en rolle som 

udkantsregion i forhold til resten 

af Danmark og især Øresundsområdet, 

der i dag er et højt prioriteret 

udviklingsområde. 

Der er i Nordjylland ikke sket 

den samme kraftige udvikling inden 

for byggeri og beskæftigelse 

som i Østjylland og Trekantområdet. 

Men amtet har en række potentialer, 

der danner et godt grundlag 

for en styrket udvikling af regionen. 

Amtet har nogle af landets fl otteste 

naturområder og et stærkt turisterhverv. 

Samtidig har amtet formået 

at fastholde et stærkt landbrug og 

produktionserhverv inden for jern 

og metal samt træindustri. 

Elektronikindustrien repræsenterer 

et nyt udviklingspotentiale, der 

blandt andet inden for mobiltelefoni 

har placeret Aalborg-området 

på verdenskortet. Internationaliseringen 

af det nordjyske erhvervsliv 

er med denne udvikling blevet forstærket. 

Nordjylland har også med sine gode 

færgeforbindelser til Norge og 

Göteborgområdet i Sverige et godt 

grundlag for at udvikle Kattegatregionen 

som et stærkt alternativ til 

blandt andet Øresundsregionen. 

Amtsrådet har allerede i mange 

år samarbejdet med de norske og 

svenske regioner om at udvikle 

transportvejen Nordic Link mellem 

Skandinavien og kontinentet 

gennem Jylland som en prioriteret 

transportkorridor blandt Europas 

transportveje. Der satses på at udvide 

dette samarbejde under overskriften 

»Trianglen«. 

Der er i første omgang sat fokus 

på: 

- erhvervsudvikling, herunder infrastruktur 

og turisme, 

- forsknings- og udviklingsaktiviteter, 

- miljø og bæredygtig udvikling, 

- IT-samarbejde 

- kultur. 

Nordjylland har også som et populært 

turistmål gode forbindelser 

til omverdenen. Hvert år besøges 

amtet af mange turister fra andre 

dele af Danmark, Tyskland, Norge, 

Sverige og resten af Europa. Turismen 

sætter fokus på de nordjyske 

kvaliteter i form af natur- og kulturværdier, 

som den nordjyske befolkning 

også selv har stor glæde 

af. 

Amtet kan byde på både store byer 

med gode kultur- og servicetilbud 

og lokalmiljøer med kvaliteter 

i form af åbne landskaber, natur- 

og kulturværdier samt lokalt sammenhold. 

Aalborg er landets fjerde største by 

og udpeget i Regeringens landsplanredegørelse 

som et af de 7 

landsdelscentre, men andre byer - 

blandt andet Hjørring, Frederikshavn 

og Hobro - spiller også en 

stor rolle i de lokale områder. 

Omstående kort fra Landsplanredegørelse 

2000 giver et godt bud 

på hovedtendenserne i den fremtidige 

udvikling, men kortet giver 

dog ikke det fulde billede af Nordjyllands 

Amts egen vision for udviklingen 

de næste 25 år. 

Amtet er opmærksom på vigtigheden 

af at understøtte de stærke sider, 

der frem til i dag har sikret 

eksempelvis det sydøstlige Vendsyssel, 

det sydøstlige Himmerland 

samt Vesthimmerland og Hanherred 

(Midtfjord) en vis dynamik i 

udviklingen. 

Det er Nordjyllands Amts opfattelse, 

at også disse områder, der ik- 

1. Mål og strategier 


 

yyyyyyy 

 

yyyyyyy 

yyyyyyy 

 

yyyyyyy yyyy 

yyyyyyy 

yyyyy 

 

yyyyyyy yyyy 

yyyyyyy 

yyyyy 

 

yyyyyyy yyyy yyyy yyyy yyyyy 

 

yyyyyyy yyyy yyyy yyyy yyyyy yyyyy 

yyyyyyy 

 

yyyyyyy yyyy yyyy yyyy yyyyy 

yyyyyyy 

yyyy 

yyyy yyyyy 

yyyyyyy 

yyyy yyyyy 

yyyyyyy 

yyyyy yyyyy yyy 

yyyyy 

yyyyyyy 

yyyyy yyyyy yyy 

yyy 

yyyyy yyyyy yyy yyyyy yyy yyyy yy 

yyy 

yyyyy yyyyy yyy yyyyy yyy yyyy yyyy yy yy yyyy yyy 

yyyyy yyyyy yyyyy yyy yyyyy yyy yyyy yyyy yy yyyy 

yyyyy yyyyy yyyyy yyyyy yyyy yyyy yy yyyy 

yyyyy yyyyy yyyyy yyyy 

yyyy yyyy yyyy yyy yyyy 

yyyyy yyyyy yyy yyyy yyyy yyyy yyy yyyy yyyy 

yyyyy yyy yyyy yyyy yyy yyy yyyy yyyy yyyy yyy yyy yyyy 

yyyyy yyy yyyy yyyy yyy yyy yyyy yyyy yyyy yyy yyyy 

yyy yyy yyyy yyyy yyyy yyy yyyy yyy yyyy yyyy yyy yyyy 

yyy yyy yyyy yyyy yyyy yyy 

yyy yyyy yyyy yyy 

yyy yyyy yyyy 

 

yy 

yy 

Egnenes dynamik 

Dynamiske 

Nogen dynamik 

Mindre dynamik 

yyy 

yyy 

Landsplanredegørelsens vurdering af 

egnenes dynamik. Vurderingen er baseret 

på erhvervs-, bolig- og landbrugsbyggeri 

samt befolknings- og beskæftigelsesudvikling. 

Landsdelscentre 

I Landsplanregørelse 2000 er 

udpeget 7 landsdelscentre, 

hvoraf Aalborg er det nordligste. 

Som noget nyt er udpeget 

2 bynetværk: Landsdelscenter 

Midt-Vest (Herning, Ikast, Holstebro 

og Struer kommuner) og 

Landsdelscenter Trekantområdet 

(Kolding, Fredericia, Vejle, 

Børkop, Middelfart, Vamdrup, 

Lunderskov og Vejen kommuner). 

Erhvervsudviklingsprogram 

Amtsrådets erhvervspolitik og 

turistpolitik er beskrevet i 

“Regionalt erhvervsudviklingsprogram 

for Nord jylland 

1999-2003. 

9

ke får direkte glæde af motorvejbyggeriet, 

har et spændende udviklingspotentiale, 

der skal bearbejdes 

i de kommende år. 

Internationale og 

nationale mål 

Rammerne for den fysiske udvikling 

i Nordjylland skabes blandt 

andet af de strategier, der vedtages 

i EU og på nationalt niveau i Danmark. 

Europæisk planstrategi 

De europæiske planministre har i 

1999 vedtaget et fælles planperspektiv 

(European Spatial Development 

Perspective - ESDP), der sigter 

på en balanceret, bæredygtig, 

fysisk funktionel udvikling. 

Perspektivet lægger op til styrkelse 

af den regionale udvikling med 

vægt på: 

-fremme af et polycentrisk og balanceret 

bysystem med styrkelse 

af partnerskabet mellem byområder 

og landdistrikter, 

-fremme af integrerede løsninger 

for transport og kommunikation, 

-udvikling og beskyttelse af kultur- 

og naturværdier, 

Udviklingen i befolkning og arbejdspladser 

i Nordjylland 1988-1998 

8% 

6% 

4% 

2% 

0% 

-2% 

-4% 

-6% 

Frederikshavn 

10 

Befolkning Arbejdspladser 

Han Herred 

Hjørring 

De nationale mål 

I Regeringens landsplanredegørelse 

2000 lægges også op til regional 

udvikling baseret på de enkelte egnes 

særkender og potentialer. Redegørelsen 

peger på: 

-at arealudlæg til erhverv skal tilpasses 

fremtidens erhvervsudvikling, 

-at den fysiske planlægning bør 

bruges som led i den lokale erhvervsstrategi, 

og 

-at transportstrukturen bør baseres 

på mere effektiv og miljørigtig 

anvendelse af eksisterende anlæg 

frem for udbygning med nye anlæg. 

Generelle strategier for 

amtets udvikling 

En lang række forskellige forhold 

har betydning for den fysiske udvikling 

i Nordjylland. Inden for 

Amtsrådets område har initiativer 

Mariager 

Vesthimmerland 

Aalborg 

Det digitale 

Nordjylland - DDN 

Regeringen udpegede i december 

1999 Nordjylland til nationalt 

IT-fyrtårn - Det Digitale 

Nordjylland. 

Forskningsministeriet vil i perioden 

2000-2003 investere 170 

mill. kr. i projektet, mens lokal 

medfi nansiering fra offentlige 

og private virksomheder er på 

340 mill. kr. 

Målet er at fastholde og udbygge 

regionen som en attraktiv 

vækstregion for højteknologiske 

virksomheder, fi nansielle 

investorer, iværksættere, forskere 

og studerende. 

Den overordnede strategi for 

det digitale Nordjylland er, at 

efterspørgsel, indhold og anvendelse 

skal bruges som drivkraft 

til både en kvantitativ 

(f.eks. adgang til bredbåndsforbindelser) 

og kvalitativ (f.eks. 

e-handel, digital forvaltning) 

større udbredelse af netværkssamfundet. 

Gennem massiv udbredelse og 

anvendelse af IT skal der skabes 

bedre samarbejde mellem 

det offentlige, borgere og erhvervsliv, 

og fl est muligt borgere 

skal inddrages ved: 

•at udbrede og styrke den teknologiske 

infrastruktur, 

•at styrke kompetenceudviklingen, 

•at styrke beskæftigelsen og erhvervslivets 

konkurrenceevne, 

•at styrke effektivitet og service 

i den offentlige sektor.

til erhvervsstøtte, teknologisk udvikling 

og naturbeskyttelse stor betydning. 

Erhverv og IT 

Amtsrådets eget mål for erhvervsudviklingen 

er at skabe gode beskæftigelses- 

og erhvervsmuligheder 

i Nordjylland til gavn for 

både borgere og virksomheder. Det 

skal ske ved at arbejde for initiativer, 

som forbedrer virksomhedernes 

konkurrenceevne og giver øget 

indtjening til borgerne. 

Endvidere er det et selvstændigt 

mål at iværksætte tiltag, der 

begrænser marginaliseringen på 

arbejdsmarkedet. 

Den centrale parameter i den internationale 

konkurrence er den viden 

og kompetence og dermed den innovations- 

og fornyelsesevne, som 

opbygges og anvendes i virksomhederne. 

Strategien går ud på at skabe bedre 

rammebetingelser, så virksomhederne 

til stadighed kan være innovative 

og arbejde med udvikling af 

virksomheden på både markeds-, 

produkt- og organisationsområdet. 

Det er samtidig nødvendigt at sikre, 

at de nordjyske virksomheder 

har en arbejdskraft med et tilstrækkeligt 

kompetenceniveau, samt at 

uddannelsesniveauet hæves. 

Endelig ønsker Amtsrådet at fastholde 

forudsætningerne for, at landbrug 

og fi skeri også fremover kan 

bidrage væsentligt til den nordjyske 

indtjening ved blandt andet at 

arbejde for at fastholde fødevareforædling 

og -udvikling i regionen 

samt sikre attraktive og effektive 

nordjyske fi skerihavne. 

Internationalisering 

Udviklingen går mod stadig større 

internationalisering og globalisering 

af både erhverv, service og offentlige 

ydelser. 

Samarbejde på tværs af regionale 

og internationale grænser tilskyndes 

af EU, og amtet påvirkes i stigende 

omfang direkte af EU-direktiver 

og harmonisering af regler og 

politikker. 

Nordjylland skal forholde sig aktivt 

til mulighederne på det internationale 

område. Derfor er det vigtigt 

at forholde sig til, hvordan nordjyske 

virksomheder og institutioner 

bedst muligt kan understøttes i at 

arbejde med internationale spørgsmål. 

Nordjyllands Amts mål på området 

er: 

•at Nordjylland synliggøres og sikres 

en fortsat styrkeposition i den 

fremtidige europæiske udvikling, 

•at understøtte internationaliseringen 

af regionens virksomheder og 

institutioner, 

•at tiltrække EU-midler til regionen. 

Transport 

Målet for Nordjylland er at have 

både en god infrastruktur og et effektivt 

transporterhverv samt trafi ksikkerhed 

for både svage og stærke 

trafi kanter. 

Så stor en del af transportarbejdet 

som muligt skal udføres af nordjysk 

arbejdskraft. 

Transporterhvervet er præget af 

omstrukturering, internationalisering 

og øget konkurrence. I Nordjylland 

øges konkurrencen også 

som følge af de nye faste forbindelser 

over Storebælt og Øresund, 

som udgør en alvorlig konkurrent 

for de nordjyske transportruter. 

Den stigende konkurrence i transporterhvervet 

må nødvendigvis 

imødegås med en intern udvikling 

i virksomhederne, så de kan yde en 

bedre service og tilbyde nye logistik- 

og transportydelser. 

Aalborgområdet udgør amtets na- 



International politik 

Amtsrådets mål for det internationale 

område er fastlagt 

i Regionalt Erhvervsudviklingsprogram 

for Nordjylland 

1999-2003. 

I henhold til den vil Amtsrådet: 

-indgå i strategiske alliancer 

via samarbejde med forskellige 

parter til fremme af Nordjyllands 

position og interesser, 

-at intensivere sin rolle som 

døråbner i udlandet, 

-sikre og varetage virksomheders 

og offentlige myndigheders 

interesser i EU blandt andet 

gennem EU repræsentation 

i Bruxelles, 

-medvirke som aktiv partner 

i udviklingen af demokratiseringsprocesserne 

i Øst- og Centraleuropa, 

-udvikle organisationen ved at 

stimulere medarbejderes og institutioners 

menneskelige og 

faglige udvikling gennem internationalt 

arbejde. 

Transportpolitik 

Som grundlag for amtsrådets 

strategi på transportområdet 

er der udarbejdet 4 redegørelser 

om henholdsvis godstransport, 

persontransport, havne 

og lufthavn. Redegørelserne er 

udarbejdet i samarbejde med 

kommunerne, arbejdsmarkedets 

parter samt organisations- 

og erhvervsrepræsentanter og 

godkendt i Amtsrådet i 2000. 

11

turlige transportknudepunkt på 

grund af byens størrelse, og fordi 

transportvejene mødes ved forbindelserne 

over Limfjorden. 

Den internationale transportkorridor 

Nordic Link mellem kontinentet 

og Norge og Sverige udgør et 

vigtigt grundlag for det nordjyske 

transportknudepunkt, som derfor 

har vigtige terminaler ved havnene 

i Hirtshals og Frederikshavn. 

Den nordjyske infrastruktur og 

transportsystemet skal styrkes ved: 

-at bevare og udvikle de betydende 

erhvervshavne i regionen og udvikle 

fi skerihavnene i overenstemmelse 

med fi skerierhvervets krav, 

-at sikre rammerne for godstransporten 

på jernbane ved blandt andet 

at fastholde en velbetjent godsbaneterminal 

med forbindelse til 

den transeuropæisk godstrafi k, 

-at sikre forbedringen af de nordjyske 

jernbanestrækninger, 

-at sikre god kapacitet og fremkommelighed 

for den stigende vej- 

Turistdestinationer i Nordjylland 

12 

JAMMERBUGTEN 

FJERRITSLEV 

LØGSTØR 

AARS 

TOPPEN AF DANMARK 

AALBORG 

HIMMERLAND 

HOBRO 

HIRTSHALS 

HJØRRING 

BRØNDERSLEV 

trafi k herunder fremme den 3. 

Limfjordsforbindelse, 

-at styrke den kollektive trafi k ved 

etablering af nærbanen og ved 

at udvikle passagergrundlaget. En 

bred dækning af kollektive trafi k, 

der sikrer såvel byer som landdistrikter 

med den nødvendige betjening 

skal fastholdes, 

-at understøtte en positiv udvikling 

for Aalborg Lufthavn som et vigtigt 

og hurtigt bindeled til hovedstaden 

og resten af verden. 

Rekreation og turisme 

Turismen har stor betydning i Nordjylland. 

Såvel natur- som kulturskabte 

attraktioner har givet Nordjylland 

en turistprofi l som et meget 

populært sted at holde ferie. 

Samtidig har turismen stor økonomisk 

og beskæftigelsesmæssig betydning 

med en omsætning på 6.2 

mia. kr. om året, hvilket omregnet 

svarer til ca. 8.400 helårsarbejdspladser 

i landsdelen. 

DEN MILDE 

KYST 

HADSUND 

SKAGEN 

FREDERIKSHAVN 

SÆBY 

BYRUM 

Turistpolitik 

Amtsrådets erhvervspolitiske 

mål for turisme er fastlagt 

i “Regionalt erhvervsudviklingsprogram 

for Nordjylland 

1999-2003«. 

Midt-Nord Turisme 

Turismeudviklingen er i Nordjylland 

organiseret dels gennem 

lokale turistbureauer og 

kommunale destinationsselskaber 

og dels gennem Midt-Nord 

Turisme. 

Midt-Nord Turisme blev etableret 

i sommeren 1996 som 

et formaliseret turistsamarbejde 

mellem Viborg Amt og Nordjyllands 

Amt samt erhvervet 

og destinationerne i de to amtet. 

Selskabet beskæftiger sig 

med strategiudvikling, produktudvikling 

og markedsføring. 

Naturpolitik 

Amtsrådets naturpolitik blev 

vedtaget i 1997 og danner 

grundlaget for retningslinier og 

kvalitetsmål for naturbeskyttelse 

og naturgenopretning. 

Kulturpolitisk 

handlingsplan 

Amtet har med udgangspunkt i 

kulturpolitikken i foråret 2000 

vedtaget en egent lig handlingsplan 

for den kulturpolitiske indsats.

Amtsrådets mål med den erhvervspolitiske 

indsats er: 

-at antallet af turister i Nordjylland 

øges og fordeles i respekt for lokalbefolkning, 

kulturarv og natur, 

-at Nordjylland forbliver en attraktiv 

turistdestination, 

-at turistsæsonen forlænges mest 

muligt, 

-at turismen sikres optimale 

udviklingsmuligheder, 

-at nettoindtjeningen i forbindelse 

med turismen øges. 

Turistaktiviteterne bør målrettes 

mod følgende kerneområder: 

-overnatningsfaciliteter og spisesteder 

sikres et højt serviceniveau, 

komfort, moderne bekvemmeligheder 

og miljørigtig indretning og 

drift, 

-seværdigheder og attraktioner skal 

tilgodese et bredt publikum, hvor 

turistprodukterne tilpasses de prioriterede 

målgruppers særlige krav 

til adgangsforhold, børnevenlighed, 

formidling, oplevelsesintensitet og 

servicering, 

-produktudviklingen skal til stadighed 

tilgodese dagens turisters ønsker 

og behov for autentiske miljøer 

sammen med aktiv ferie, kulturoplevelser 

samt fl ere og kortere 

ferier. 

Naturpolitik 

Nordjylland er i dag stadig et varieret 

landskab, hvor intensivt landbrug 

veksler med mere ekstensivt 

drevne arealer præget af gamle 

kulturmiljøer. 

Målet for Amtsrådets indsats inden 

for naturbeskyttelse og -forvaltning 

er at: 

•bevare egenart og variation, 

•fastholde muligheder for at opleve 

den geologiske dannelse, 

•bevare og styrke naturværdier primært 

ved beskyttelse og sekundært 

ved naturpleje og -genopretning 

•sikre grønne kiler i byerne, 

•sikre økologiske forbindelser for 

dyr og planter, 

•beskytte den kulturhistoriske arv. 

Kulturpolitik 

Amtsrådets udfordring på det kulturpolitiske 

område er at sikre en 

dynamisk balance i den kulturelle 

mangfoldighed og understøtte såvel 

gode kulturelle tilbud i de voksende 

bysamfund som styrke de 

sociale strukturer og stimulere bosætningen 

i de lokale samfund. Eksempler 

på det sidste er Amtsrådets 

forsøg med støtte til biografer og 

de mange aktiviteter i forbindelse 

med årets kulturkommune. 

Målet er at sikre et veludviklet kulturliv, 

der både opfylder nordjydernes 

behov og understøtter virksomhedernes 

mulighed for at tiltrække 

nøglearbejdskraft samt uddannelsesinstitutionernes 

mulighed for at 

tiltrække nye studerende. Samtidig 

kan et aktivt og alsidigt kulturliv 

være et vigtigt aktiv for den nordjyske 

turisme. 

Det er vigtigt, at kulturen får lokalt 

rodfæste med dygtige udøvende 

kunstnere og stærke lokale 

kulturinstitutioner. 

Sundhed 

Et overordnet mål for Amtsrådet er 

at forbedre folkesundheden og dermed 

nedsætte behovet for behandling. 

Når der er brug for det, skal de 

praktiserende læger og sygehusene 

kunne levere den behandling og 

pleje, nordjyderne behøver. Denne 

ydelse skal være i en god kvalitet, 

til konkurrencedygtige priser og 

på netop det specialiserings niveau, 

der er nødvendig for den pågældende 

patient. 

Primærsektoren 

Gennem Sygesikringen er amtets 

borger sikret blandt andet gratis lægehjælp 

og speciallægehjælp. Herudover 

giver Amtsrådet tilskud til 

medicin samt til undersøgelse og 

behandling hos tandlæger, kiropraktorer, 

fysioterapeuter, fodterapeuter 

og psykologer. 

Lægevagtsordningen er tillige et 

tilbud i primærsektoren. Der er en 



Sundhedsområdet 

Amtsrådet har i oktober 2000 

vedtaget 4 planer på sundhedsområdet 

, hvor der opstilles en 

række visioner og mål, der skal 

arbejdes med på sundhedsområdet: 

-Somatisk Sygehusplan 2000- 

2003 

-Fødselshjælpsplan 

-Ambulanceplan, og 

-Det 3. Sundhedspolitiske 

Handlingsprogram 2000-2008. 

Desuden fi ndes der følgende 

planer: 

-Fysioterapipraksisplan 

-Fodterapipraksisplan for Nordjyllands 

Amt 

-Praksisplanlægning for kiropraktisk 

behandling i Nordjylland 

-Nordjyllands Amt - Almen 

Praksisplanlægning, 

-Speciallægepraksisplan for 

Nordjyllands Amt, og 

-Masterplan for sygehuspsykiatrien 

-Masterplan for socialpsykiatrien 

13

akut nødhjælp, der sikrer, at borgerne 

kan komme i kontakt med en 

praktiserende læge uden for lægepraksis 

normale åbningstid. 

Sygehusområdet 

Mål og visioner på sygehusområdet 

fremgår af den netop vedtagne 

sygehusplan. 

Sygehusplanen fastslår, at det nuværende 

antal sygehuse bevares, 

og de eksisterende personale- og 

bygningsmæssige rammer vil blive 

udnyttet bedst muligt. Det vil ske 

ved en vis centralisering og ved at 

fl ytte rundt på visse afdelinger. 

På det medicinske område lægges 

der ikke op til større ændringer. Alle 

medicinske patienter, der kræver 

akut behandling (f.eks. astmapatienter, 

lungepatienter og patienter 

med blodpropper) vil kunne behandles 

på alle sygehuse i amtet. 

De små sygehuse i amtet skal koncentrere 

sig om udvalgte planlagte 

operationer - f.eks. åreknuder og 

hofteoperationer. Denne specialisering 

gør, at de små sygehuse vil 

stå stærkere rustet til at møde en 

fremtid, hvor det vil være svært 

at skaffe personale til de almene 

opgaver, som disse sygehuse varetager 

i dag. Samtidig skal alle typer 

af medicinske patienter fortsat 

kunne modtages på alle sygehuse. 

Alle skadestuer bevares. Skadestuerne 

vil kunne modtage de typer 

af skader, de altid har kunnet. I 

Brovst lukkes skadestuen på tider 

af døgnet, hvor man hidtil har haft 

meget få henvendelser. Det skal 

bemærkes, at for sygehusenheden 

Frederikshavn/Skagen er der en 

skadestue både i Frederikshavn og 

Skagen. 

Agenda 21 

Amtsrådet har endnu ikke vedtaget 

en egentlig politik om Agenda 

21, men Amtsrådet har opstillet en 

række målsætninger inden for an- 

14 

dre emner, som ligger meget tæt 

op ad tankerne bag Agenda 21 

omkring bæredygtig udvikling og 

borgerinddragelse. 

Disse målsætninger har resulteret i 

en lang række initiativer, der medvirker 

til at opfylde Amtsrådets del 

af ansvaret for en bæredygtig udvikling. 

Amtsrådet arbejder løbende med 

inspirations- og udviklingsprojekter, 

f.eks. projekter vedrørende renere 

teknologi og miljøstyring, ligesom 

muligheden for at arbejde 

med livscyklusanalyser på virksomhederne 

fortsat undersøges. 

Det tætte samarbejde med blandt andet 

kommuner, lokale vandværksbestyrelser 

og landbruget omkring 

grundvandsbeskyttelse er et andet 

eksempel. Endnu et eksempel er 

naturgenopretningsprojektet i Halkjær 

Ådal, der blev indledt med et 

arbejdende kontor i området og baseret 

på koordinering af fl ere forskellige 

støtteordninger. 

Endelig kan nævnes Amtsrådets 

grønne politik, der blev vedtaget 

i 1995. Politikken skal sikre, at 

Nordjyllands Amt aktivt bidrager 

til at fremme en bæredygtig udvikling 

samt reducerer ressourceforbruget 

og begrænser forureningen. 

Hensynet til miljøet skal være en 

integreret del af Amtsrådets virksomhed. 

Amtsrådets holdning 

Amtsrådet ønsker med regionplanen 

at understøtte en bæredygtig 

udvikling i Nordjylland, der sikrer 

gode vilkår for den nordjyske befolkning 

og en fremadrettet erhvervsudvikling, 

samtidig med at 

natur- og kulturværdier beskyttes, 

og miljøproblemer forebygges. 

Amtsrådet ønsker også en aktiv 

borgerdeltagelse og helhedsorienterede 

løsninger. Alt sammen i tråd 

med Agenda 21-tankerne, som des- 

Indsatsområder - 

Den grønne politik 

Med vedtagelsen af den grønne 

politik i 1995 blev vedtaget 

følgende indsatsområder: 

•forsøg med økologiske/ 

grønnere råvarer på sygehuse 

og Amtsrådets institutioner, 

•stop for brug af sprøjtemidler, 

•inddragelse af amtets medarbejdere 

i miljøarbejdet, 

•udarbejdelse af grøn indkøbsstrategi 

for amtet, samt 

•nedsættelse af amtets energi- 

og vandforbrug og affaldsmængde. 

Med handlingsplan 2000-2001 

er udpeget følgende nye fokusområder: 

•etablering af miljøstyring og 

miljøforbedringsaktiviteter på 

institutionerne, 

•besparelser på el, vand og varme, 

•strategi for transport, 

•ukrudtsbekæmpelse og grønne 

arealer, 

•affald, 

•grønnere køkkener, 

•miljørigtig projektering. 

Bæredygtig udvikling 

Bæredygtig udvikling er i 

Brundtlandrapporten defi neret 

som en udvikling, der imødekommer 

nutidens behov uden 

at gå på kompromis med fremtidige 

generationers mulighed 

for at få dækket deres behov. 

Sagt på en anden måde ligger 

det bæredygtige i, at de valg, 

vi træffer i dag, ikke må vende 

tilbage til os i fremtiden som 

miljømæssigt, socialt eller økonomisk 

uacceptable problemer. 

Dette gælder såvel lokale som 

globale konsekvenser af et 

valg.

uden bygger på langsigtede løsninger, 

kredsløbstankegang og inddragelse 

af globale hensyn. 

Erhvervsudvikling 

Amtsrådet ønsker med regionplanen 

at understøtte en dynamisk udvikling 

i regionen baseret på et innovativt 

erhvervsliv, stærke højteknologiske 

positioner og et solidt 

transporterhverv. 

Der skal sikres gode fysiske rammer 

for placering af nye virksomheder 

og en effektiv infrastruktur - 

både vejmæssig og IT-mæssigt. 

Bosætning 

Amtets befolkning skal kunne tilbydes 

gode bosætningsmuligheder 

- både i de større byer og i landdistrikter. 

Amtets byer skal sikres udviklingsmuligheder, 

samtidig med at eksisterende 

ledige byarealer så vidt 

muligt udnyttes - både til fordel for 

jordbrugs- og naturinteresser i det 

åbne land og for byernes kvalitet 

Transport 

Amtsrådet vil arbejde for en fortsat 

udvikling af landsdelens infrastruktur 

ved sikring af gode og fremkommelige 

veje samt en konkurrencedygtig 

kollektiv trafi k. Havne 

og lufthavne skal desuden understøttes 

blandt andet med gode 

adgangsmuligheder. 

Landdistrikter 

I forhold til landdistrikterne ønsker 

Amtsrådet at fastholde og videreudvikle 

landområderne som levende, 

erhvervsaktive og bæredygtige 

lokalsamfund. 

Denne opgave skal løses i tæt samarbejde 

med kommunerne, der er 

tættere på borgerne og har et mere 

direkte ansvar for service og aktiviteter 

i landsbyer og lokalcentre. 

Udviklingen skal ske i balance med 

natur- og landskabsinteresser, og 

det er vigtigt, at landsbyernes kva- 

liteter og kulturhistoriske værdier 

beskyttes blandt andet gennem både 

regionplan og den kommunale 

planlægning. 

Landbrugsområdet 

Amtsrådet ønsker med udgangspunkt 

i landdistriktsarbejdet at sætte 

fokus på jordbruget i næste 

regionplanperiode. 

De forskellige tiltag på miljøområdet 

sammen med de store strukturændringer 

i landbruget sætter fokus 

på behovet for at se mere samlet 

på myndighedernes initiativer i 

forhold til landbruget set i forhold 

til landbrugets egne behov. En sådan 

indsats skal ske i et tæt samarbejde 

med landbruget. 

Turisme 

Turismen skal understøttes blandt 

andet ved - sammen med turisterhvervet 

- at sætte fokus på amtets 

mange kulturhistoriske værdier. 

Der lægges vægt på kvalitet 

frem for kvantitet og på beskyttelse 

af de kystnære landskaber. 

I samme forbindelse ønsker Amtsrådet 

at udvikle en egentlig friluftspolitik, 

der tilgodeser både amtets 

egne borgere og tilrejsende turister. 

Miljø og natur 

Udviklingen i produktion, service 

og friluftsliv skal sikres ved at forebygge, 

at der opstår miljøproblemer 

i videste forstand. 

En særlig indsats skal rettes mod 

gundvandsbeskyttelsen for at sikre 

den fremtidige drikkevandsforsyning. 

Samtidig skal der arbejdes 

for forbedring af miljøtilstanden i 

vandløb og fjorde. 

Optimal ressourceudnyttelse og fokus 

på genanvendelse er også vigtige 

parametre i en bæredygtig udvikling 

sammen med beskyttelsen 

af de uerstattelige natur- og kulturværdier, 

der fi ndes i Nordjylland. 



De nordjyske landskaber har »lagt 

ryg« til mange tekniske anlæg gennem 

de seneste år. Især er der opstillet 

mange vindmøller. Amtsrådet 

mener, at vindmøller skal støttes 

som en miljøvenlig energiproduktion, 

men udbygningen skal primært 

ske ved mere effektive møller, 

mens nye mølleområder skal begrænses 

mest muligt. 

15

1.2 Egnsbeskrivelser 

Egnsopdeling 

Nordjyllands Amt består af en 

række geografi sk delte og landskabeligt 

forskellige områder. I 

det følgende er anvendt en opdeling 

af landsdelen i 6 forskellige 

egne. 

Egnene er defi neret med udgangspunkt 

i arbejdskraftoplande, herun- 

16 

Løgstør 

Figur 1.2 

Fjerritslev 

Ranum 

Farsø 

Brovst 

Års 

Løkken 

Vrå 

Pandrup 

Kås 

Åbybro 

Nibe 

Haverslev 

Nørager 

Hobro 

Hirtshals 

Hjørring 

Brønderslev 

Aalborg 

Støvring 

Bindslev 

Skørping 

Terndrup 

Arden 

Tårs 

Hjallerup 

Sindal 

Øster Vrå 

Dronninglund 

Gandrup 

Storvorde/ 

Sejlflod Hals 

Kongerslev 

Hadsund 

der primært arbejdspladsernes placering 

og arbejdskraftens bosætningsmønstre. 

Disse parametre er 

naturligt med til at give regionale 

forskelle i amtet. Udviklingen i arbejdsmarkedet 

giver forskelle i erhvervsstruktur, 

indkomstforskelle, 

forskellig beskæftigelsesgrad og i 

mange tilfælde pendling. 

Ålbæk 

Dybvad 

Skagen 

Frederikshavn 

Sæby 

Egnsopdeling 

Frederikshavn 

Hjørring 

Aalborg 

Han Herred 

Vesthimmerland 

Mariager Fjord 

Byrum 

Befolkningsudvikling og 

bosætning 

Befolkningsudviklingen i amtet 

som helhed er positiv, hvilket primært 

skyldes en vækst i Aalborgegnen. 

I de øvrige egne har der været 

en stagnerende udvikling, dog 

med et fald i Frederikshavn-egnen 

på knap 2.000 indbyggere.

For landdistrikterne generelt ser 

befolkningsudviklingen meget stabil 

ud. I perioden fra 1988 til 1998 

har der i alt været et fald på ca. 

1.600 indbyggere i landområderne 

som helhed. Der er ikke tegn på en 

decideret affolkning af landområderne 

inden for nogle af de 6 egne. 

Der er sket en væsentlig udfl ytning 

til attraktive bosætningssteder, specielt 

inden for Aalborg-egnen og 

ved kysterne. Samtidig er der sket 

en stigning i pendlingen ind til de 

større byer, specielt til Aalborg. 

Fordelingen af pensionister og efterlønsmodtagere 

er ganske jævn 

over hele amtet, og denne gruppe 

udgør knap 20% af landområdernes 

befolkning. Der er samtidig en tendens 

til, at fl ere pensionister fl ytter 

ud til kysten og sommerhusområderne. 

Erhverv og 

beskæftigelse 

Amtet som helhed har oplevet en 

positiv udvikling i antallet af nye 

arbejdspladser. Denne udvikling er 

dog meget forskellig inden for de 

enkelte egne og kommuner. Hovedparten 

af arbejdspladserne er placeret 

i Aalborg-egnen. Udviklingen 

inden for elektronikindustrien og 

tilknyttede virksomheder har specielt 

givet en eksplosiv udvikling i 

antallet af arbejdspladser i Pandrup 

Kommune. 

Arbejdsløsheden er faldet til godt 

6% for hele amtet. Ledigheden var 

i 1998 mindst i Vesthimmerland og 

størst i Frederikshavn-egnen. 

Andelen af selvstændige er jævnt 

fordelt over egnene, og her er andelen 

klart større i landområderne 

end i byerne. Baggrunden for den 

større andel i blandt andet Vesthimmerland, 

Hanherred og Hjørringegnen 

er antallet af selvstændige 

inden for landbruget. 

Generelt er antallet af arbejdsplad- 

ser inden for landbrug og tilknyttede 

erhverv dog faldet gennem de 

senere år. Et tilsvarende fald har 

fundet sted inden for offentlig administration 

og undervisning, specielt 

i den nordlige del af amtet, 

hvilket blandt andet kan skyldes 

fl ytning og lukning af militære faciliteter. 

Der har været en vækst i antallet 

af fremstillingsvirksomheder specielt 

i Vesthimmerland. Andelen af 

selvstændige er stigende, jo længere 

man bevæger sig væk fra Aalborg, 

blandt andet inden for håndværk, 

fremstilling, handel og service. 

Indkomstgrundlag 

Indkomstgrundlaget er generelt steget 

i hele amtet, og specielt i landdistrikterne 

udgør husstandsindkomster 

over 500.000 kr. en stor andel 

på godt 20%. Specielt i Aalborgegnen 

er der sket en stigning i andelen 

af højindkomsthusstande. 

Højindkomsthusstandenes vækst 

aftager, jo længere de er placeret fra 

egnscentrene Frederikshavn, Hjørring, 

Aars og Hobro. 

Uddannelse 

Andelen af personer med en videregående 

uddannelse er specielt høj 

inden for Aalborg-egnen, mens de 

øvrige egne ligger under andelen i 

amtet som helhed. 

Andelen af uddannelsessøgende 

over 14 år er steget i mange landområder, 

hvilket til dels kan skyldes, 

at fl ere unge over 18 år har bil, 

samt at der er fl ere ældre blandt de 

uddannelsessøgende end i 1988. 

De enkelte egne 

De enkelte egne har hver for sig en 

regional betydning. Nogle egne lever 

i kraft af deres nærhed til regionscentret 

og de større egnscentre, 

mens andre egne er mere selvbæ- 

rende. 


1.2 Egnsbeskrivelser 

Mariager Fjord-egnen er præget 

af en stabil udvikling med en stigning 

i befolkning og antal arbejdspladser. 

Egnen har i vid udstrækning 

karakter af at være bosætningsopland 

for Hobro og Hadsund 

byer. 

Der er mange selvstændige og relativt 

mange ufaglærte arbejdspladser. 

På trods af antallet af arbejdspladser 

er det svært at fastholde en 

stor andel af de unge under 25 år. 

Egnen er i høj grad præget af placeringen 

mellem Aalborg og Århus. 

Vesthimmerland er præget af en 

stabil udvikling og et alsidigt udbud 

af arbejdspladser, der er tilpasset 

egnens struktur og befolkning. 

Man bliver i højere grad end i andre 

egne boende og arbejder i området, 

hvor der fi ndes relativt mange 

ufaglærte arbejdspladser. 

Vesthimmerland kan i relation til 

ovennævnte parametre i høj grad 

siges at være selvbærende. 

Aalborg-egnen er præget af en 

vækst inden for befolkning og beskæftigelse 

og er i reel forstand 

regionscenter. 

Aalborg har mange arbejdspladser, 

og mange bor i oplandet, der 

har attraktive bosætningsmuligheder. 

Mange unge trækkes til Aalborg 

på grund af uddannelse og bosætning, 

mens mange børnefamilier 

og højindkomsthusstande fl ytter 

ud i omegnen. 

Aalborg-egnen har et meget alsidigt 

udbud af arbejdspladser og er 

hjemsted for en væsentlig del af 

væksten i Nordjylland. 

Han Herred er præget af en stabil 

udvikling og et udbud af arbejdspladser, 

der er tilpasset egnens 

struktur og befolkning. Der er en 

17

væsentlig lokal tilknytning med 

mange selvstændige og lokal bosætning 

tæt på arbejdspladserne. 

Han Herred kan i relation til ovennævnte 

parametre i høj grad siges 

at være selvbærende. 

Hjørring-egnen er præget af en 

positiv udvikling beskæftigelsesmæssigt 

og økonomisk, hvilket understøtter 

bosætning og indkomstgrundlag 

i landområderne. 

Egnen er herudover præget af turisme 

og naturinteresser langs Vestkysten. 

Frederikshavn-egnen er præget af 

en stagnation/tilbagegang beskæftigelsesmæssigt, 

der påvirker områdets 

udvikling og vækst. Egnen 

er i høj grad afhængig af udviklingen 

i Frederikshavn by. 

Sæby, Frederikshavn og Skagen er 

attraktive bosætningsbyer. 

Egnen er præget meget af turisme i 

den nordlige del og landbrug i den 

sydlige del. 

18 

Kort 1.2.1 Befolkningsudviklingskort med egnscentre og sogne 

Sogne 

Egnscentre 

Udvikling 

+ 10 - 20 % 

+ 0 - 10 % 

- 10 - 0 % 

- 20 - -10 %

1.3 De rekreative egne 

1.3 

Figur 1.3 

1.2 

Nordjylland med sine strande, 

skove og landbrugsområder byder 

på forskellige rekreative muligheder. 

Den rekreative infrastruktur 

med overnatningsmuligheder 

og menneskeskabte attraktioner 

er ikke jævnt fordelt, 

men koncentreret i områder med 

stor rekreativ værdi. 

1.1 

3.3 

3.2 

Ved at sammenholde 

- de naturgivne forhold, som ligger 

til grund for den turistmæssige udnyttelse, 

og 

- funktion i ferie- og fritidssammenhæng 

- det vil sige infrastruktur 

og kapacitet fremkommer 6 rekreative 

egne, som vist på fi gur 1.3. 

De rekreative egne udgør sammen 

med det regionale bymønster ho- 

3.1 

Regioncenter 

Egnscenter 

Kommunecenter 

vedstrukturen på ferie- og fritidsområdet. 

Ud fra de rekreative egnes funktion 

er der formuleret mål og strategier 

for de enkelte egnes udbygning 

i overensstemmelse med regionplanens 

retningslinier for ferie- 

og fritidsanlæg og for kystnærhedszonen 



19

Egnsbeskrivelse, mål 

og strategier 

Område 1 - Vestkysten 

Beskrivelse 

Vestkysten er det rekreative område, 

der i særdeleshed er medvirkende 

til at give Nordjylland sit ry 

som udpræget ferie- og fritidsområde. 

Det skyldes især de fi ne muligheder 

for strandophold og badning 

ved Vestkystens 130 km lange 

kyststrækning. 

Turismen i området er primært 

knyttet til feriehuse. Belastningen 

er stor i højsæsonen, hvor mange 

huse er udlejet. Områdets turisme 

er koncentreret i sommermånederne, 

da der bortset fra Skagen endnu 

er forholdsvis få aktiviteter i området, 

der medvirker til at forlænge 

sæsonen. 

Vestkystens funktion i ferie- og fritidssammenhæng 

og de naturgivne 

forhold er så forskellige, at strækningen 

er inddelt i et nordligt, mellem 

og sydligt område. 

Området besøges i stor udstrækning 

af tyske, svenske, norske og 

danske turister. Med motorvejsforbindelse 

til resten af Europa forventes 

det, at tilstrømningen i efterårs-, 

vinter- og forårsmånederne 

vil øges. 

Langs Vestkysten fi ndes en del turistbyer. 

Skagen og Hirtshals i det 

nordligste delområde er samtidig 

egnscentre og derfor også præget 

af helårsfunktioner. Byerne i det 

midterste og sydligste delområde 

er i langt højere grad præget af turismen. 

Turistbyerne er meget forskellige 

hvad angår udbud og service og 

tiltrækker forskellige kategorier af 

turister. Flere af byerne er under 

så kraftig en omdannelse, at deres 

autenticitet og attraktionsværdi forsvinder. 

Byernes særpræg som helårsbyer 

forsvinder ved udskiftning 

af helårsservice med turistservice. 

20 

Helårsboliger overgår til sommerboliger 

- i 1999 drejede det sig om 

600 boliger i Skagen og halvdelen 

af husene i Løkken bymidte. 

Nogle steder opstår trafi kproblemer 

og overbefolkning i højsæsonen. 

Det intensive turistliv kan også 

have sin charme og er for nogle 

turister den primære attraktion. 

Mål 

•at sikre Vestkystens betydning som 

et internationalt, nationalt og regionalt 

turistområde af høj kvalitet, 

•at bevare egnens rolle som lokalt 

udfl ugtsmål, 

•at bevare turistområdernes kulturmiljøer 

og bykvaliteter, 

•at fremme produktudvikling og 

kvalitetsforbedring af alle former 

for overnatningsanlæg med udgangspunkt 

i det enkelte steds særpræg 

og autenticitet. 

Strategi 

Det er nødvendigt med en indsats 

for at sikre områdets kvaliteter til 

gavn for både lokalbefolkning og 

turister. Der skal lægges vægt på 

kvalitetsforbedringer, produktudvikling 

og sæsonforlængelse. Områdets 

kvalitet bør generelt højnes 

via forbedringer af sommerhusområder, 

campingpladser, hoteller, feriecentre, 

bymiljøer samt etablering 

af aktivitetsanlæg. Desuden 

bør man styrke oplevelsessiden, både 

de eksisterende samt nye oplevelser, 

der understøtter områdets 

profi l samt har format. Der bør tages 

udgangspunkt i områdets forskellige 

kulturmiljøer og i anbefalinger 

fra Seaside-projektet. Dette 

projekt fokuserer på kyst- og badeturismen 

langs Vestkysten og er afsluttet 

i 2001. 

Delområde 1.1 

- Det nordlige område fra Skagen 

til Lønstrup opretholdes som et 

område, hvor turismen afstemmes 

efter naturen og de mange bymiljømæssige 

og kulturelle seværdigheder. 

Turistanlæggene må ikke dominere 

områdets egenart, hvilket 

Vestkysten tiltrækker fl est turister 

stiller særlige krav til den kommunale 

planlægning, blandt andet problemet 

med at områder med helårsbeboelse 

overgår til sommerbeboelse. 

Skagen by og Højen har store kvaliteter, 

der kan udvikles og suppleres 

for at fremme byturismen og 

forlænge turistsæsonen. 

For Tversted, som er lokalcenter, 

må byens helårsfunktion sikres som 

det overordnede mål i den kommunale 

planlægning. 

Ferie- og fritidsanlæg, der etableres 

som led i en forlængelse af feriesæsonen 

eller direkte til anvendelse 

hele året, skal lokaliseres i Skagen/ 

Højen, Tversted eller Hirtshals. 

Overnatningskapaciteten på Skagen 

Odde har nået grænsen i højsæsonen 

og bør ikke udvides yderligere. 


- Det midterste område fra Lønstrup 

til Rødhus skal videreudvikles 

som turistområde med høj standard 

i form af komfort, service, 

forlystelsestilbud m.v., uden at områdets 

kvaliteter forfl adiges. 

Det er åbenbart turistbyernes præg 

af egentlige sommerbyer med alle 

mulige turisttilbud, der også er attraktive 

for en gruppe af turister.

Denne turisme kan yderligere udvikles, 

blandt andet kan der anlægges 

en række aktivitetsanlæg, der 

kan kompensere for perioder med 

dårligt vejr og medvirke til at forlænge 

sæsonen. Der er givet en 

række muligheder for dette i det 

særligt planlagte område ved Blokhus-Hune. 

Sikringen af en bedre tilgængelighed 

til de attraktive badestrande 

skal indgå ved udnyttelse af udlagte, 

men endnu ikke bebyggede arealer. 

Det må fortsat sikres, at der 

ikke opstår konfl ikter mellem bilkørsel 

på stranden og ophold og 

badning. 

I Lønstrup og Løkken skal byernes 

helårsfunktion sikres i den kommunale 

planlægning. Anlæg til forlængelse 

af feriesæsonen eller direkte 

anvendelse hele året skal placeres 

i disse to byer. 

I Blokhus, der nyligt er udpeget til 

lokalcenter, skal byens helårsfunktion 

styrkes. Byens dominerende 

rolle som ferieby må ikke forringe 

mulighederne for byfornyelse og 

sikring af kulturmiljøer. 

Området har et stort udbud af forskellige 

overnatningsmuligheder, 

som bør sikres. Udlejning af feriehuse 

kan øges ved en kvalitetsforbedring 

og udbygning af fællesfaciliteter 

i sommerhusområderne. 

Der fi ndes i området en række »betonhoteller«, 

hvor der er behov for 

renovering og miljøforbedring. 


- Det sydlige område fra amtsgrænsen 

mod Viborg Amt og til Rødhus 

opretholdes som et område, hvor 

turismen især er tilpasset de naturgivne 

og kulturhistoriske forudsætninger 

og krav. 

I området fi ndes kun to mindre 

egentlige kystbyer, nemlig Slettestrand 

og Thorup Strand. Den kystnære 

hotelkapacitet er koncentre- 

ret omkring særlig Slettestrand og 

Svubkløv, men også ved Tranum 

Strand fi ndes 2 lidt større overnatningssteder. 

Overnatningskapaciteten kan udvides 

moderat, hovedsagelig med hotelsenge 

og campingpladser i tilknytning 

til byer i det regionale bymønster 

og landsbyer med dagligvareservice. 

Hvis der foreligger en 

særlig begrundelse, kan der indrettes 

små campingpladser under 100 

enheder. 

Området er i dag stadig præget 

af forholdsvis få overnatningsenheder. 

Naturen og kulturmiljøerne 

er hovedattraktionerne i området. 

Dette særpræg bør opretholdes, dog 

kan ældre overnatningsanlæg moderniseres 

og udvides i mindre omfang. 

I regionplanen åbnes mulighed 

for at etablere pensionater med 

op til 10 værelser, hvilket understøtter 

strategien for blandt andet 

dette område. 

Områdets »uberørte« præg i forhold 

til de to øvrige delområder må 

ikke ændres. Der er i området basis 

for at udvikle en »stille« form for 

oplevelsesturisme baseret på naturen 

og de mange mindre steder med 

historisk, kulturelt og håndværksmæssigt 

indhold. 

Område 2 

Midtvendsyssel 

Beskrivelse 

Området anvendes næsten ikke til 

de traditionelle former for turisme. 

Landskabeligt er Midtvendsyssel 

meget varieret, men ferie- og fritidsanvendelsen 

er især knyttet til 

nogle få skovområder omkring Tolne-Mosbjerg, 

Åsted Ådal, Jyske Ås 

og Hammer Bakker samt til Store 

Vildmose og de større vandløb. Aktiviteterne 

i områderne er almindelige 

friluftsaktiviteter som cykelture, 

spejderliv, lystfi skeri og lignende, 

der ikke kræver større anlæg. 

I Midtvendsyssel fi ndes mange 

udfl ugtsmål både for den fastbo- 



ende befolkning og for beboerne i 

ferieområderne. 

Egentlige turistbyer fi ndes ikke. 

Størst turistmæssig betydning har 

Hjørring. Her fi ndes den største, 

samlede overnatningskapacitet bestående 

af både hoteller, en campingplads 

og et vandrerhjem. Desuden 

har byen betydning som indkøbs- 

og udfl ugtsby for de turister, 

der opholder sig ved kysterne. 

Brønderslev har en lignende funktion 

i mindre skala. 

Indlandsferieområdet ved Tolne- 

Mosbjerg er under udbygning. Hele 

Midtvendsyssel er udbygget 

med rekreative stier og primitive 

overnatningsanlæg. 

Mål 

•at udbygge området som udfl ugts- 

og aktivitetsområde samt fremme 

kultur- og naturturisme, 

•at udbygge Tolne-Mosbjergområdet 

som planlagt for at styrke indlandsturismen 

og afl aste kystområderne. 

Strategi 

Hjørring og Brønderslev udpeges 

som centre for byturismen på 

grundlag af turistunderlaget i område 

1. 

Etablering af et egentligt turistunderlag 

i området kan ske ved Tolne-Mosbjerg, 

hvor der kan etableres 

en bred vifte af aktivitets- og 

overnatningsanlæg. 

Den primære rekreative funktion 

for indlandsområder er forskellige 

aktiviteter knyttet til områdets natur- 

og kulturgivne muligheder. Naturstier 

samt cykel- og ridestier udgør 

en sådan aktivitet. Overnatningsanlæg 

dimensioneres og lokaliseres 

som følge af sådanne aktiviteter. 

Blandt andet kan der etableres 

mindre campingpladser under 100 

enheder, hvis der foreligger en særlig 

begrundelse. 

21

Ved Teglhøj mellem Astrup og Sindal 

kan der etableres et solmuseum. 

Hammer Bakker bør styrkes 

som udfl ugtsområde. 

Område 3 - Østkysten 

og Mariager Fjord 

Beskrivelse 

Næst efter Vestkysten er Østkysten 

et af de væsentlige ferie- og fritidsområder 

i Nordjylland. Som langs 

Vestkysten er det Østkystens ca. 120 

km lange kyststrækninger med gode 

bade- og opholdsmuligheder, der 

er attraktive til ferie- og fritidsformål. 

Østkystens funktion i ferie- og fritidssammenhæng 

samt de naturgivne 

forhold er dog så forskellige, at 

strækningen er inddelt i 3 delområder 

fra Frederikshavn og Læsø i 

nord til Mariager Fjord i syd. 

Læsøs basis for turisme er øens specielle 

natur og de miljøer, der kendetegner 

øen. De attraktive naturoplevelser 

knytter sig især til de gode 

badestrande, naturoplevelser på 

Rønnerne og Danzigmand og skov- 

og klitområderne på øens nordlige 

del. I turistsæsonen optræder især 

Vesterø Havn og Østerby Havn 

som turistbyer, der stadig er præget 

af deres oprindelige miljø som 

mindre fi skeri- og havnebyer. 

Frederikshavn er præget af byturisme. 

Godt 90% af Østkystens hotelkapacitet 

ligger her. Byen har også 

Østkystens to største fritidshavne 

med ca. 50% af kapaciteten. Frederikshavns 

endagsturisme er faldet 

som følge af ændrede told- og afgiftsregler. 

Sæby er også en af egnens større 

turistbyer, hvor attraktionerne er 

Sæbys bymiljø, fritids- og fi skerihavn, 

badestrand etc. Ud over camping- 

og sommerhusturisme er sejlerturismen 

meget udpræget. 

De øvrige turistcentre er ældre, 

mindre fi skerbyer. Fiskeriet har mistet 

sin betydning i de fl este af by- 

22 

erne, mens turismen rykker frem. 

De fl este Østkystbyer er endnu attraktive 

på grund af deres oprindelige 

miljøer. Alle byerne har fritidshavne, 

der udgør væsentlige aktiver 

i bybilledet og turistlivet. 

Mariager Fjord er »delt«, idet størstedelen 

af sydkysten hører til Århus 

Amt. Den rekreative planlægning 

må derfor foregå i et samspil 

mellem de to amter. I området 

udøves aktiviteter som fritidssejlads 

og fi skeri samt udfl ugts- og 

motionsaktiviteter. 

Mål 

•at fremme Østkystens betydning 

som et regionalt og lokalt turistområde 

af høj kvalitet, 

•at indpasse turistservice i kystbyerne 

uden at ødelægge byernes 

præg af helårsbyer samt bevare 

bykvaliteterne, 

•at forbedre kvaliteten og udnyttelsen 

af overnatningsanlæggene, og 

deres omgivelser, 

•at færdigudbygge områdets fritidshavne 

med havneservice og synliggøre 

havnene som lystsejlermål, 

•at adgangen til områdets udfl ugtsmål 

som natur, strande og kulturmiljøer 

forbedres. 

Strategi 

Det er vigtigt med en bred indsats i 

hele området vedrørende kvalitetsforbedringer, 

produktudvikling og 

sæsonforlængelse afpasset de muligheder, 

som området byder på. 

Der kan blandt andet tages udgangspunkt 

i anbefalingerne fra eksempelprojektet 

»Kulturturisme på 

Østkysten«. 

I følgende bysamfund skal der ved 

planlægning af den rekreative udbygning 

ske en sikring af byernes 

helårsfunktion: Aalbæk, Voersaa, 

Asaa, Hou, Hals, Øster Hurup og 

Als. 

Ferie- og fritidsanlæg, der etableres 

som led i en forlængelse af feriesæsonen 

eller direkte til anvendelse 

hele året, skal lokaliseres i Fre- 

derikshavn, Sæby, Hals eller Øster 

Hurup. 


- Turismen i det nordlige område 

skal styrkes ved at udvikle byturismen 

i Frederikshavn og Sæby samt 

ved at etablere attraktioner og forbedre 

adgangen til og markedsføringen 

af naturoplevelser. Det kan 

dreje sig om forbedring af adgangen 

til de mange herregårde i området, 

nærheden til hav og strand 

og de rekreative muligheder, dette 

indebærer. 

Læsø bør fortsat have status som 

et turistområde af national betydning. 

Udbygningen bør holdes i 

den nuværende form, hvor det næsten 

udelukkende er de lokale beboere, 

der ejer og driver turistanlæggene. 

De store enheder, der er 

egnet til markedsføring af »masseturisme«, 

bør undgås. 

På Læsø kan ferieformer som »bed 

and breakfast«, bondegårdsferie, 

camping og ferie med overnatning 

på vandrerhjem styrkes gennem 

forbedring af eksisterende anlæg, 

eventuelt med anlæg af en ny campingplads. 

Hotellerne og pensionaterne 

i de tre bysamfund på Læsø 

kan renoveres og udbygges med 

henblik på sæsonforlængelse. En 

sådan fornyelse skal tilpasses øens 

miljø og arkitektur. 

Etablering af nye anlæg til ferie- 

og fritidsformål skal ske i Vesterø 

Havn, Østerby Havn og Byrum 

samt i de udlagte områder i Nordmarken 

til sommerhuse og golfbane 

med tilhørende feriehotel. 


- Ved de mest attraktive kyststrækninger 

- Lyngsaa, Hou, Hals, Øster 

Hurup og Als - skal der ved udnyttelse 

af allerede udlagte arealer 

ske en sikring af offentlighedens 

adgang blandt andet ved sikring af 

nødvendige parkeringsarealer. 

Området omkring Egense Skanse 

bør gives et løft, blandt andet gen-

nem en forbedring af aktivitetsmuligheder 

og servicetilbud på havnen, 

etablering af en badestrand samt udvidelse 

af den eksisterende campingplads 

eller motel med hytter. 

Lille Vildmose, der er ved at 

blive fredet, bør udvikles som et 

udfl ugtsområde med vægt på natur- 

og landskabsværdierne samt 

kulturmiljøerne. 

I Øster Hurup kan foretages by- og 

havneforbedring med henblik på 

at løse de kulturmiljømæssige problemer, 

som turistudviklingen har 

medført. Muligheden for at etablere 

en badestrand syd for vejen til 

havnen bør undersøges. 

Østkysten har by- og havnemiljøer, her 

Hals Havn 


- Mariager Fjord-områdets naturtilstand 

med storslåede udsigter bevirker, 

at det er særdeles egnet som 

udfl ugtsområde og som ramme om 

et aktivt friluftsliv. Udfl ugtsmulighederne 

kan udvides ved blandt andet 

at gøre større dele af fjordkysterne 

tilgængelige og øge informationen 

om de gode muligheder 

for naturstudier. 

Fritidssejladsen har gode vilkår i 

det lukkede farvand med mulighed 

for fortøjning ved fl ere anløbsbroer. 

Ud over Vive Havn bør der ikke 

anlægges fl ere egentlige fritidshavne. 

Anløbsbroerne bør bevares 

som sådanne, og eventuelt kan der 

anlægges få nye. 

Område 4 - Limfjorden 

Beskrivelse 

Området kan deles i to delområder. 

Et østligt fra Hals til Aggersund 

og et vestligt, der omfatter området 

vest og syd for Aggersund. 

I den østlige del fi ndes forholdsvis 

få områder, der er egnet til en intensiv 

rekreativ udnyttelse, og enkelte 

strande, der er egnet til ophold 

og badning. 

Kystområderne er derimod egnet 

til jagt og fi skeri. Denne del af 

Limfjorden er et traditionelt fi skeriområde 

med historisk baggrund 

(sildefi skeriet ved Nibe). Der drives 

stadig fi skeri, men næsten udelukkende 

som fritidsfi skeri. Området 

har derfor stor betydning som 

et lokalt fritidsområde. 

Fritidssejlads i denne del af Limfjorden 

er omfattende, især i den vestlige 

del, og her fi ndes lystbådeanlæg af 

varierende omfang. Området har dog 

ikke karakter af et egentligt sejlmål 

for lystsejlere udefra. 

Vesthimmerlands kyst anvendes ikke 

generelt på samme måde og i 

samme omfang til ferie- og fritidsformål 

som havkysterne. Dog er 

der en forholdsvis intensiv udnyttelse 

ved eksempelvis Rønbjerg Feriecenter, 

hvor windsurfi ng er en af 

aktiviteterne. Overnatningsanlæggene 

er knyttet til et meget varieret 

udbud af ferie- og fritidsaktiviteter 

som lystfi skeri i vandløbene, naturstudier, 

fritidssejlads og fi skeri på 

Limfjorden samt badning. 

Endvidere fi ndes en række kulturelle 

seværdigheder som museer, 

historiske og forhistoriske mindesmærker. 

Området henvender sig til turister, 

der ønsker at holde en »aktiv ferie«. 

Området anvendes i høj grad af organiserede 

grupper som lejrskoler, 

ornitologiske foreninger m.fl ., der 

netop kan anvende disse tilbud. 

Alt i alt ligger der store muligheder 

for at udvikle Limfjordslandet som 

en samlet turistegn. 

Mål 

•at fjordkysternes tilgængelighed 

forbedres under hensyntagen til natur 

og miljø til gavn for lokalbefolkningen 

og turister, 

•at udbygge de muligheder for aktiv 

ferie og tematurisme, som området 

byder på, 

•at områdets fritidssejlads styrkes 

ved forbedring af havnemiljøer og 

havneservice, 

•at knytte udviklingen af turismen 

til de historiske og kulturhistoriske 

seværdigheder. 

Strategi 

Der er ikke væsentlige naturkvaliteter, 

der kan begrunde en større 

turistmæssig udvikling i den østlige 

del af området. Skibstrafi kken 

på Limfjorden udelukker en mere 

intensiv brug af fjorden til rekreative 

formål end tilfældet er i dag. 

Der bør dog ske en færdigudbygning 

og afrunding af de eksisterende 

områder og anlæg. 

Den vestlige halvdel frembyder fl ere 

muligheder. Havnene kan renoveres, 

men må beholde deres status 

som lokale havne. Nibe Havn er 

udbygget som sejlsportscenter for 

mindre både. 

Nibe Bredning, Sebbersund og området 

ved Gjøl har kvaliteter, der 

kan udnyttes til f.eks. rosport og 

andre fjordvendte aktiviteter. Der 

skal dog tages hensyn til områdets 

status som internationalt beskyttelsesområde 

for fugle. 

Det er også afgørende, at ingen aktivitet 

udbygges, så den medfører 

gener for de lokale beboeres benyttelse 

af strand og fjordområde til 

fi skeri, jagt m.v. 

I det vestlige delområde fungerer 

Løgstør som det overordnede center 

for ferie- og friluftslivet. 

Ved Rønbjerg er der mulighed for 

at udvide feriecentret inden for de 

eksisterende rammer. 



23

Nye aktivitetsmuligheder eller forbedring 

af eksisterende aktiviteter 

skal have baggrund i egnens attraktive 

natur. Oplagte aktivitetsmuligheder 

er cykling, vandreture, lystsejlads 

og lystfi skeri. 

Nye sommerhusområder udlægges 

ikke, men »bondegårdsferie« kan 

være en mulighed for at udnytte 

områdets attraktioner. 

Løgstør og Hvalpsund er vigtige 

udgangspunkter for lystsejlads i 

den vestlige del af Limfjorden. Ud 

fra hensynet til de nationale, biologiske 

interesser må havnekapaciteten 

ved Rønbjerg ikke udvides. 

Område 5 - Aalborg 

Beskrivelse 

Aalborg er udpeget som en selvstændig 

egn. Her kommer begrebet 

»byturisme« mest markant til 

udtryk. Byturisterne kan deles op i 

egentlige ferieturister, udfl ugts- og 

shoppingturister på endags- eller 

weekendture samt deltagere i konferencer 

og kongresser eller med 

forretningsmæssige ærinder. 

Herudover er Aalborg året rundt 

fritidsmål for beboerne i en stor del 

af Nordjylland. 

Mål 

•at Aalborg fortsat skal fungere som 

Nordjyllands overordnede center 

for byturisme og et attraktivt udfl 

ugtsmål for regionens befolkning, 

blandt andet gennem forbedring af 

by- og havnemiljøet, 

•at funktionen som national og international 

kongresby styrkes, 

•at byens fritidstilbud i form af kultur, 

sport og underholdning udbygges 

som et attraktivt alternativ til 

de øvrige landsdelscentre. 

Strategi 

Befolkningskoncentrationen i egnen 

giver mulighed for etablering 

af en række fritidstilbud i Aalborg. 

Disse tilbud vil ofte være af regional 

betydning, fordi de kun vil have 

mulighed for at kunne oprethol- 

24 

des i Aalborg. Ved lokalisering af 

sådanne regionalt betydende anlæg 

skal der sikres en trafi kal tilgængelighed 

fra oplandet. 

Aalborg bør udbygges yderligere 

som kongresby med dertil hørende 

faciliteter. Byens hotelkapacitet bør 

løbende produktudvikles for at styrke 

Aalborgs rolle som kongresby. 

Ledigblevne havnefrontarealer bør 

indgå i den fremtidige planlægning 

både som en nærrekreativ mulighed 

og som led i at udvikle byen 

som udfl ugtsmål. I den forbindelse 

kan fremtidige overordnede kulturelle 

funktioner og regionale fritidsanlæg, 

hvis trafi kskabelse normalt 

fi nder sted uden for arbejdstiden, 

indgå. 

Der kan være behov for at etablere 

anlæg, der opfylder lokalbefolkningens 

nærrekreative behov, f.eks. 

kolonihaver. De eksisterende kolonihaver 

skal sikres i den kommunale 

planlægning. 

Område 6 

Himmerland 

Beskrivelse 

Størstedelen af området består af 

landbrugsarealer. Den rekreative 

anvendelse er især knyttet til naturområderne 

omkring Rold Skov, 

De Himmerlandske Heder samt de 

større ådale. De aktiviteter, der udøves, 

er almindelige friluftsaktiviteter, 

cykelture, spejderaktiviteter, 

lystfi skeri m.v., der ikke kræver 

større anlæg. 

Ved Gatten er udbygget et stort 

golfcenter med tilhørende ferieboliger. 

Rebild-området er udbygget 

med fl ere hoteller og spisesteder. 

Der er i de senere år via »Himmerlands 

Naturpark«, »Landsbyen 

Himmerland« og amtet etableret en 

række stier og primitive lejrpladser, 

museer og oplevelsescentre. 

Mål 

•at udbygge området som udfl ugts- 

og aktivitetsområde samt fremme 

kultur- og naturturismen. 

Strategi 

Områdets udfl ugtsmuligheder er 

snævert knyttet til naturområderne, 

der fortsat bør virke tiltrækkende 

på grund af naturtilstanden. Himmerlands 

skov- og hedeområder giver 

store muligheder for naturoplevelser 

og også forskelligartede aktiviteter. 

Der skal sikres en fortsat 

pleje og formidling af disse områder. 

Rebild kan udbygges som det overordnede 

ferie- og fritidscenter i områdets 

østlige del og Gatten-området 

i områdets vestlige del. Aktuelt 

kan Gatten udbygges med en hotelfl 

øj, seniorboliger for golfpensionister 

og et område til andre aktiviteter 

til supplement for golf. 

Et kur- og helsecenter på Willestrup 

Gods kan etableres efter kriterierne 

i regionplanens retningslinie 

om ændret anvendelse af historiske 

bygninger. 

I det åbne land i øvrigt er ferie 

på landet en oplagt mulighed. Der 

kunne eksperimenteres med forskellige 

former for bondegårdsferie, 

små pensionater eller mindre 

campingpladser under 100 enheder, 

hvis de fastlagte kriterier er 

opfyldt. 

Aalborg tilbyder shopping og kulturliv

2. Byer og landdistrikter

2.1 Bymønster og offentlig service 

26 

Fjerritslev 

Løgstør 

Figur 2.1 

Hirtshals 

Åbyen 

Tversted 

Aalbæk 

Horne 

Bindslev 

Lønstrup 

Tornby 

Sønderlev 

Bjergby 

Sindal 

Astrup 

Hjørring 

Lørslev 

Jerup 

Mosbjerg 

Strandby 

Kvissel 

Elling 

Tolne 

Ravnshøj 

Harken Lendum 

Gærum 

Løkken 

Tårs 

Vrå 

Poulstrup 

Øster Vrå 

Hørby 

Ingstrup 

Stenum Serritslev 

Syvsten 

Blokhus 

Saltum 

Thise 

V. Hjermitslev 

Hune 

Pandrup 

Jerslev 

Brønderslev 

Ø. Brønderslev 

Dybvad 

Flauenskjold 

Præstbro 

Moseby 

Kås 

Tylstrup 

Aabybro 

Nørhalne 

Sulsted 

Klokkerholm 

Hjallerup 

Voerså 

Agersted 

Asaa 

Birkelse 

Tranum 

Grindsted 

Biersted 

Vestbjerg 

Arentsminde 

Halvrimmen 

Vodskov 

Langholt 

Brovst 

Vadum 

Gjøl 

V. Hassing 

Dronninglund 

Ulsted 

Skovsgård 

Hammershøj 

Aalborg 

Sønderholm 

Klarup 

Gandrup 

Hals 

Hou 

Brøndum 

Farstrup 

Skarp Salling Nibe 

Godthåb 

Frejlev 

Sejlflod 

Svenstrup Gistrup 

Ferslev 

Ellidshøj 

Vårst 

Mou 

Ranum 

Ø. Hornum Fjellerad 

Støvring 

Kongerslev 

Overlade 

Vegger 

Blenstrup 

V. Hornum 

Strandby 

Farsø 

Ullits 

Hvalpsund 

Hornum 

Aars Suldrup 

Havbro 

Vognsild 

Haverslev 

Østrup 

Ravnkilde 

Nørager 

Skørping 

Rebild 

Arden 

Astrup 

Rostrup 

Vebbestrup 

Oue 

Bælum 

Terndrup Øster 

Hurup 

Skelund 

Veddum 

Als 

Visborg 

Hadsund 

Et bredt dækkende net af byer 

med nærhed til service, bosætnings- 

og arbejdspladstilbud er 

væsentligt både for at udnytte de 

samfundsskabte værdier og for 

at sikre en balance mellem udviklingen 

i amtets forskellige egne 

og mellem by og land. 

Hobro 

Valsgård 

Sønder Onsild 

Skagen 

Frederikshavn 

Sæby 

Lokalcenter 

Vesterø 

Kommunecenter 

Egnscenter 

Landsdels-/Regionscenter 

Østerby 

Byrum 

Sammenhængende lokalcenter 

Amtsrådets mål 

At styrke erhvervsudviklingen og sikre befolkningens adgang til service 

og arbejdspladser i hele amtet under hensyntagen til areal og naturressourcerne. 

At sikre optimal udnyttelse af infrastruktur, arealer og bygningsressourcer. 

At skabe en kvalitetsorienteret udvikling, der fokuserer på byomdannelse 

og indpasning i respekt for lokal og regional historie og fremtidige 

behov. 

At understøtte en balanceret byudvikling i både større og mindre byer til 

gavn for både byerne og deres opland.

Centrale 

problemstillinger 

Byernes funktion er til stadighed 

under omdannelse. I de store byer 

ses en udvikling væk fra tung industri 

mod mere vidensbaserede erhverv, 

mens mindre byer og landsbyer 

taber tilknytning til landbrugserhvervet 

for i højere grad at blive 

bosætningsbyer for mennesker, der 

arbejder i de større byer. 

De byer, der har svært ved at fi nde 

et alternativ til den oprindelige 

funktion som f.eks. kultur-eller naturværdier 

eller kvalitetsorienterede 

miljøer og byggerier, kan fremover 

få vanskeligt ved at tiltrække 

fornyende kræfter, og det vil måske 

også være disse byer, der vil 

opleve, at dagligvarebutikken ikke 

bliver overtaget og udbygget. 

Effektivisering af både privat og 

offentlig service efterlader fl ere og 

fl ere byer med en mere bgrænset 

service, samtidig med at landbefolkningens 

behov ændres. Skoler 

og børnepasning er stadig vigtigt, 

mens andre former for service i højere 

grad søges i de større byer. 

Pendlingen mellem land og by øges 

konstant, samtidig med at folk på 

landet bliver mere og mere afhængig 

af transportsmuligheder for at 

kunne opfylde behov til job og fritid. 

Det er nødvendigt at tænke alternativt 

for at sikre en grundlæggende 

service i de mindste byer til glæde 

for både landsbylivet og for den del 

af landbefolkningen, der ikke har 

adgang til en eller to biler. 

Aalborg er regions- og landsdelscenter, 

men må leve med en 

placering fjernt fra de områder i 

Danmark, der er i størst vækst. 

Samtidig viser erhvervsudviklingen 

dog nye muligheder i Aalborgområdet 

- blandt andet inden for IT 

- der kan bygges videre på, og som 

er til fordel for hele amtet. 

Amtsrådets holdninger 

Amtsrådet ønsker en velfungerende 

bystruktur, hvor der skabes den 

største grad af nærhed mellem boliger, 

arbejdspladser og service. 

Til opfyldelse af dette mål fastholdes 

den regionale bymønsterstruktur 

med regionscenter, egnscentre, 

kommunecentre og lokalcentre som 

vist på fi gur 2.1 

Amtsrådet mener, at egentlig byudvikling 

og udbygning af service 

bør koncentreres i byer i det regionale 

bymønster - til gavn for byerne 

selv og deres opland. Samtidig 

ønsker Amtsrådet at understøtte 

udviklingen i de mindre byer 

og landområder som levende, erhvervsaktive 

og bæredygtige lokalsamfund 

med udgangspunkt i lokale 

behov og kvaliteter. 

Amtsrådet ønsker ikke at skabe 

en unødvendig afhængighed af biltransporten, 

og derfor er det vigtigt, 

at de byer, der satses på, holdes 

sammen af et fornuftigt og fl eksibelt 

tilbud af kollektiv transport, 

som kan gøre specielt unge og ældre 

i stand til at blive i de mindste 

byer uanset placeringen af den offentlige 

service. 

Aalborg er som regions- og landsdelscenter 

et aktiv for hele Nordjylland. 

Det er efter Amtsrådets opfattelse 

vigtigt at sikre landsdelens 

placering på Danmarkskortet gennem 

understøtning af erhvervsudvikling, 

service og transportmuligheder 

i Aalborg. 

For de 15 egnscentre og 29 kommunecentre 

er det Amtsrådets mål 

at fremme en lokalisering af den 

overordnede service og arbejdspladser, 

så folk ingen steder i amtet 

tvinges til enten at rejse urimeligt 

langt eller fl ytte fra deres hjemegn. 

Det er af stor betydning, at lokalsamfundene 

understøttes med mindre 

lokale byfunktioner. Det regionale 

bymønster er derfor supple- 


Gigantium åbnede i 2000 og er et regionalt 

betydende idræts- og kulturcenter 

Erhvervsudvikling-Flextronics/Siemens. 

Bygget i 1998. 1900 arbejdspladser pr. 

1.12.2000 

Kulturtilbud, her Aalborg Teater 

Der sikres tilgængelighed til servicefunktioner 

af den kollektive trafi k 

2. Byer og landdistrikter 

27

et med lokalcentre, der udpeges i 

kommuneplanerne. 

Amtsrådet ønsker at give kommunerne 

mere kompetence og dermed 

mere ansvar i forhold til udviklingen 

i landdistrikterne. Derfor fastlægger 

regionplanen ikke konkrete 

kriterier for hvilke byer, der kan 

udpeges som lokalcentre. Amtsrådet 

forventer til gengæld, at kommunerne 

påtager sig opgaven ved 

blandt andet at sikre en god fysisk 

planlægning for landsbyer og lokalcentre. 

Amtsrådet mener, at den lokale 

skole er meget vigtig for byens 

liv i de lokale centre og opfordrer 

derfor kommunerne til at fastholde 

skoletilbud i alle lokalcentre. 

Udviklingen har haft forskellig betydning 

for amtets byer og rollefordelingen 

er på vej til at blive ændret 

i forhold til den, der afspejles 

i det regionale bymønster. Det er 

derfor Amtsrådets hensigt at tage 

det regionale bymønster op til revision 

i den kommende regionplanperiode 

med henblik på en tilpasning 

til byernes faktiske rolle i udviklingen. 

Bymønsterdrøftelserne og planlægningen 

for byvækst skal efter aftale 

med Miljø- og Energiministeren 

gennemføres inden for 2½ år. 

Hovedstruktur 

Det regionale bymønster udgør 

rammerne for egentlig byvækst og 

danner udgangspunktet for lokalisering 

af offentlige og private servicefunktioner, 

servicering af kollektiv 

trafi k, investeringer i infrastruktanlæg 

samt lokalisering af ferie- 

og fritidsanlæg. 

Bymønstret består af regionscentret 

Aalborg, 15 egnscentre, 29 kommunecentre 

og 85 lokalcentre. Ved 

fastlæggelsen af rollefordelingen 

mellem regionens byer har eksisterende 

forhold og strukturer spil- 

28 

let ind sammen med ønsker til den 

fremtidig udvikling. Det drejer sig 

om bystørrelser, byernes indhold 

af service, arbejdspladsernes fordeling 

og den nuværende infrastruktur. 


Der er en positiv påvirkning af miljøkriteriet 

menneskers velfærd, idet 

regionplanens bymønster, hvori den 

egentlige byvækst skal lokaliseres, 

medvirker til at fremme nærheden 

og tilgængeligheden til service- og 

arbejdspladser. 

Kravet om at kommunecentre skal 

kunne fastholde servicefunktioner, 

herunder folkeskole med overbygning, 

har positiv betydning for menneskers 

velfærd, idet der sikres nærhed 

til skole, indkøbsmuligheder 

og andre former for servicefunktioner. 

Som noget nyt stiller regionplanen 

ikke krav om, at der skal være 

skole, dagligvarebutik og kollektiv 

trafi kforbindelse i lokalcentrene. 

Denne ændring kan betyde, at befolkningen 

får fl ere muligheder for 

valg af bosted. Ændringen kan også 

medføre, at en del af lokalcentrene 

mister deres service, og at 

en del fl ere byer uden servicefaciliteter 

udpeges som lokalcentre 

og dermed gives mulighed for en 

egentlig byudvikling. Herved kan 

byudviklingen og servicefunktionerne 

spredes til fl ere byer og derved 

have vanskeligere ved at understøtte 

hinanden. Det har negativ 

betydning for befolkningens velfærd, 

at nærheden og tilgængeligheden 

til servicefunktioner i lokalcentrene 

mindskes. Dette gælder 

specielt for den ældre og den unge 

del af befolkningen, der bor i lokalcentrene. 

Det er tidligere vurderet, at samling 

af boliger, erhverv og service 

i en centerstruktur som den valgte 

med et regionscenter og en række 

egnscentre, hvis opland dækker 

hele Nordjylland, vil formindske 

transportbehovet. Endvidere forbedres 

mulighederne for at fremme 

den kollektive trafi k i specielt regions-, 

egns- og kommunecentrene.

Retningslinier og bemærkninger 

Oversigt over retningslinier 

2.1.1 Det regionale bymønster 

2.1.2 Kommunecenterdokumentation 

2.1.3 Lokalcenterkriterier 

2.1.4 Servicefunktioner på arealer til centerformål. 

2.1.5 Regionale centerområder 

2.1.6 Regionale servicefunktioner 

2.1.7 Servicefunktioner og kollektiv trafi k 

2.1.8 Statslige og amtslige institutioner 

2.1.9 Placering af institutioner 

2.1.10 Nedlæggelse af statslige og amtslige inst. 

2.1.11 Gymnasier 

2.1.12 Sygehuse 


Lovgrundlag 

Ifølge Planlovens § 6, stk. 3, nr. 1 og 2, skal regionplanen angive retningslinier for arealudlæg til byzone og sommerhusområder samt beliggenheden 

af større institutioner, større trafi kanlæg og andre større tekniske anlæg 

Retningslinie 2.1.1 - Det regionale bymønster 

Det regionale bymønster fremgår af fi gur 2.1, og består af landsdels- og regionscenteret Aalborg, egnscentre, 

kommunecentre og lokalcentre. 

Retningslinie 2.1.2 - Kommunecenterdokumentation 

Det skal i kommuneplanerne dokumenteres, at de udpegede kommunecentre kan fastholde funktioner, der 

giver dem karakter af et center for hele kommunen eller en større del heraf. Kommunecentre skal indeholde 

folkeskole med overbygning. 

Det kan med de givne rammer være 

umuligt at opfylde den regionale 

målsætning for alle byer på alle 

niveauer. Den overordnede del af 

bymønstret udgør i så fald en binding 

for kommuneplanlægningen. 

Hvis byvæksten eller de økonomiske 

muligheder ikke er tilstrækkelige 

på de enkelte byniveauer, er 

det de kommunale hovedbyer, som 

først og fremmest bør tilgodeses. 

Det regionale bymønster opdeles i 

4 niveauer, der beskriver en rollefordeling 

mellem byerne. Udgangspunktet 

for byerne inden for hvert 

niveau er forskelligt, både hvad angår 

befolkning og indhold af byfunktioner. 

Formålet med niveaudelingen 

er at medvirke til at ska- 

be et mere ensartet bymønster og 

dermed en mere ligelig fordeling 

af servicefunktioner, arbejdspladser 

o.s.v. i regionen som helhed. 

Det er ikke meningen, at byerne på 

hvert niveau skal have præcis det 

samme serviceindhold. 

Til hvert niveau i bymønstret hører 

et opland. Regionscentret har hele 

amtet og mere (landsdelsfunktioner) 

som opland, egnscentres opland 

vil dække områder i en afstand 

af indtil 15-20 km, normalt 

omfattende fl ere kommuner. Kommunecentre 

vil have kommuner eller 

dele af kommuner som opland, 

mens lokalcentre normalt vil dække 

geografi ske områder i 3-5 km’s 

afstand. 

Regions- og landsdelscenter 

Regionscentret Aalborg er amtets 

tyngdepunkt med hensyn til befolkning 

og servicefunktioner. Nørresundby 

indgår som en del af regionscentret. 

Her fi ndes den største 

grad af specialisering på beskæftigelsesområdet 

og i serviceudbudet. 

Aalborg fungerer endvidere som 

landsdelscenter for et større område 

end selve amtet. 

Egnscentrene 

Byerne på egnscenterniveau er hjørnesten 

i regionplanen. Byerne skal 

give grundlag for et varieret beskæftigelsesudbud 

og tilregnes oplande 

af en størrelse, der giver 

mulighed for placering af dele af 

den overordnede serviceforsyning. 


29

Med regionplanens egnscenternet 

vil der kun i meget få og tyndt befolkede 

dele af amtet være længere 

end 15-20 km til et egnscenter. 

Kommunecentre 

Kommunecentrene har en særlig 

rolle i den regionale struktur. Der 

skal i hver kommune udbygges 

en (eller fl ere) centralt beliggende 

by(er) med overordnede kommunale 

funktioner for hele kommunen 

med et godt udbygget arbejds- 

30 

marked og med muligheder for varierede 

bosætningsformer. 

I Aalborg Kommune kan centre 

med kommuneplanstatus (henholdsvis 

indenfor og uden for det 

sammenhængende byområde) betegnes 

som bydels- og distriktscentre. 

Kommunen kan opretholde følgende 

»bydelscentre« med kommunecenterstatus, 

hvis disse opfylder 

kravene til kommunecentre i 

øvrigt (med vægt på offentlig og 

privat service): Aalborg Midtby, 

Vestbyen, Ø-gadekvarteret, Hasseris, 

Hobrovejskvarteret, Skalborg, 

Vejgård, Grønlandskvarteret, Gug, 

Universitetsområdet, Tornhøj og 

Smedegård, Nørresundby Midtby, 

Lindholm, Løvvang og Nørre Utttup. 

Tilsvarende kan kommunen 

opretholde følgende distriktscentre: 

Svenstrup, Gistrup, Klarup, Vadum, 

Sulsted og Vodskov. 

Retningslinie 2.1.3 - Lokalcenterkriterier 

Lokalcentre udpeges i kommuneplanlægningen og optages efterfølgende i det regionale bymønster. 

Lokalcentre er byer, hvor kommunalbestyrelsen ønsker at fremme en udvikling af hensyn til at fastholde 

eller udbygge private og offentlige servicetilbud i lokalområdet. 

Er de servicetilbud, der fi ndes i et lokalområde, fordelt på to byer, kan byerne i forening få status som 

lokalcenter, hvis de ligger nær hinanden. 

Udpegning af nye lokalcentre sker på baggrund af en samlet planlægning for byen, jf. retningslinie 2.4.1. 

Levevilkårene i de mindre byer 

og landområderne har været og er 

fortsat et meget diskuteret emne. 

Amtsrådet mener fortsat, at livsbetingelserne 

uden for de største 

bysamfund har regional betydning, 

men erkender samtidig, at disse 

kun delvist kan sikres gennem regionplanen. 

Lokalcentre er den mindste byenhed, 

hvor der kan ske en egentlig 

byvækst. Herved kan der skabes 

grundlag for at bevare og even- 

tuelt udbygge lokale beskæftigelsesmuligheder 

og servicetilbud. De 

økonomiske fordele, som turismen 

skaber, kan udnyttes ved at udbygge 

overnatningsanlæg i tilknytning 

til bysamfund med dagligvareservice. 

Regionplanens kapitel 4 indeholder 

retningslinier for placering 

af ferie- og fritidsanlæg. 

I planlægningsgrundlaget for udpegning 

af lokalcentre og optagelse 

i det regionale bymønster indgår 

en vurdering af, om byen også på 

længere sigt kan udgøre et center 

for lokalområdet med et vist udbud 

af service, beskæftigelsesmuligheder 

og boliger. Det skal endvidere 

vurderes, om også de overordnede 

dele af det regionale bymønster inden 

for kommunen fortsat kan opfyldes. 

Udpegningen af lokalcentre skal 

baseres på vurdering af hele lokalcenteroplandet. 

Retningslinie 2.1.4 - Servicefunktioner på arealer til centerformål 

Offentlige servicefunktioner skal placeres på arealer udlagt til centerformål eller offentlige formål. 

Offentlige servicefunktioner skal 

placeres på arealer udlagt til centerformål 

eller offentlige formål. 

Både offentlige og private servicefunktioner 

er byfunktioner, og arealerne 

skal således, jf. retningslinie 

2.4.1, inddrages i byzone. 

Arealer til centerformål eller of- 

fentlige formål skal placeres, så der 

sikres let tilgængelighed hertil både 

internt i bysamfundet og fra det 

samlede opland, der er fastlagt for 

hvert niveau i det regionale bymønster. 

Udlæg af arealer til center- 

og offentlige formål indgår således 

dels som en integreret del af 

de strukturelle overvejelser i kom- 

muneplanen, dels i vurderinger om 

det enkelte bysamfunds funktionsmåde. 

I vurderingen af arealreservation til 

servicefunktioner kan indgå overvejelser 

om at placere visse funktioner 

i boligområder. Det kan være 

kvarterers fællesfunktioner som 

daginstitutioner og lignende. Ser-

vicefunktioner af denne art skal ikke 

nødvendigvis placeres på area- 


Retningslinie 2.1.5 - Regionale centerområder 

De centrale dele af Aalborg by og afl astningscentret ved AAU/Sdr. Tranders er regionale centerområder for 

offentlige servicefunktioner. 

Offentlige regionale servicefunktioner, der har hele regionen eller mere som opland, og som har behov for 

en central placering, skal lokaliseres i de regionale centerområder 

Offentlige servicefunktioner for hele 

regionen og landsdelen skal kunne 

placeres i Aalborg. For at sikre, 

at der er arealer til sådanne funktioner, 

er der udover den centrale 

del af Aalborg by udpeget regionale 

centerområder i udkanten af 

Aalborg. 

Målet for placeringen af de regionale 

servicefunktioner i Aalborg 

er at understøtte byens center mest 

muligt, men samtidig undgå uacceptable 

trafi kale og bymiljømæssige 

problemer. For ikke at true 

tilgængeligheden til bykernen og 

påføre denne uacceptable trafi kale 

konsekvenser, bibeholdes det regionale 

centerområde ved AAU som 

afl astningsområde for offentlig service. 

Dette område skal benyttes 

til offentlige servicefunktioner, der 

ikke er overvejende publikumsorienteret. 

Det vil sige servicefunkti- 

oner, hvis primære trafi kskabende 

effekt er transporten mellem boligen 

og arbejdsstedet for de ansatte. 

Afgrænsningen af de regionale centerområder, 

som er sket i forbindelse 

med kommuneplanen for Aalborg 

Kommune, fremgår af fi gur 

2.1.1. 

Centerområderne i Aalborg by og 

afl astningsområdet ved AAU har 

ikke samme karakter. Den kollektive 

trafi kstruktur giver i vid udstrækning 

stadig bedst adgang til 

city-området, mens tilgængeligheden 

i privatbil kan være begrænset 

af adgangvejenes kapacitet og parkeringsproblemer. 

Det regionale aflastningscenter 

har omvendt god 

privatbiladgang med placeringen 

ved det overordnende vejnet. Til 

gengæld er det i mindre udstræk 

ning knyttet på den kollektive trafi 

kstruktur. 

De gode kollektive trafi kforbindelser 

til centerområderne i Aalborg 

skal udnyttes til gavn for dem, der 

ikke har bil. Derfor bør publikumsorienterede 

servicefunktioner, der 

ikke i sig selv kræver en bil, placeres 

i tilknytning til bymidten. 

Retningslinie 2.1.6 - Regionale servicefunktioner 

Offentlige regionale servicefunktioner, der enten har hele regionen som opland, men ikke behov for en central 

placering i oplandet, eller som kun skal betjene dele af regionen, skal lokaliseres i egnscentre eller i 

regionscentret. 

Fordelingen af regionale servicefunktioner 

er et væsentligt element 

i regionplanen. Servicelokalisering 

skal opfylde to hovedformål: 

-Regionale servicefunktioner skal 

lokaliseres, så der sker en udbygning 

af de svageste led i den over- 

ler udlagt til center- eller offentlige 

formål, men kan være specifi ceret 

ordnede centerstruktur. 

-Den regionale service skal placeres 

centralt i det opland, der skal 

betjenes. 

Målene om at styrke den decentrale 

bystruktur og samtidig sikre en 

i en lokalplan for det enkelte boligområde. 

Figur 2.1.1 Regionalt centerområde ved 

AAU 

placering centralt i et opland, kan 

ikke i alle tilfælde opfyldes samtidigt. 

Det må i det konkrete tilfælde 

overvejes, hvordan afvejningen 

mellem de to hovedformål skal være. 

Retningslinie 2.1.7 - Servicefunktioner og kollektiv trafi k 

Offentlige og private servicefunktioner, der betjener et større opland, skal placeres centralt for kollektiv 

trafi kbetjening i forhold til det opland, de betjener. 


31

Når funktioner skal dække større 

oplande, er det af væsentlig betydning, 

at der ved arealudlæg til center- 

og offentlige formål sikres en 

god adgang til det kollektive trafi ksystem. 

Derfor bør der i kommune- 

32 

og lokalplanlægningen tages højde 

herfor gennem placering af veje, 

stier og stoppesteder samt tog- og 

busstationer. 

Bestemmelsen skal omvendt med- 

virke til at sikre koordinering med 

den ønskede udbygning af det kollektive 

trafi ksystem, hvor regionscenter, 

egnscentre og kommunecentre 

indgår som knudepunkter i 

rutenettet. 

Retningslinie 2.1.8 - Statslige og amtslige institutioner 

Statslige og amtslige institutioner, der ikke har behov for en central placering i oplandet, kan i det omfang, 

det er foreneligt med andre hensyn, lokaliseres i kommunecentrene. 

Ifølge retningslinie 2.1.6 skal regionale 

servicefunktioner som hovedregel 

lokaliseres i byer på egnscenterniveau. 

Statslige og amtslige funktioner 

kan dog i visse tilfælde lokaliseres 

i kommunecentre. Denne mulighed 

gives hovedsageligt på grund 

af Amtsrådets ønske om decentralisering 

af beskæftigelsestilbudene. 

Over for dette står behovet for at 

styrke de egnscentre, som endnu 

ikke er fuldt udbygget, samt beho- 

vet for at de enkelte funktioner får 

en central placering i det opland, 

der skal betjenes. Afvejningen af 

disse hensyn må ske i de enkelte 

tilfælde. 

Retningslinie 2.1.9 - Placering af institutioner 

Institutioner kan som hovedregel kun placeres i byer, der indgår i det regionale bymønster. Institutioner, 

der af hensyn til institutionens beboere/brugere kræver en særlig beliggenhed, kan imidlertid placeres i det 

åbne land, hvis der ikke er forhold, der taler afgørende imod. 

Serviceinstitutioner har udover den 

betjeningsmæssige effekt en større 

eller mindre beskæftigelsesmæssig 

effekt i et område og dermed indfl 

ydelse på mulighederne for den 

lokale byvækst. Da egentlig byvækst 

skal foregå ved byer i det re- 

gionale bymønster, skal institutionerne 

derfor som hovedregel også 

placeres ved byer i det regionale 

bymønster. 

For at tilgodese et behov for i visse 

tilfælde at placere nye institu- 

tioner uden for byerne muliggør 

retningslinien det. Der tænkes her 

specielt på institutioner, hvor behandling 

og bolig er et integreret 

tilbud til fysik og/eller psykisk syge 

mennesker. 

Retningslinie 2.1.10 - Nedlæggelse af statslige og amtslige institutioner 

Eksisterende statslige og amtslige institutioner, der er placeret i egnscentre, kan kun i særlige tilfælde nedlægges 

til fordel for en koncentration i en større enhed i regionscentret. 

Det er af afgørende betydning, at 

fastlæggelsen af den »optimale« 

størrelse af offentlige institutioner 

sker under nøje hensyntagen til 

indpasning i det regionale bymønster. 

Ved kapacitetsindskrænkning og 

lignende bør eksisterende institutioner 

i egnscentre kun nedlægges til 

fordel for f.eks. koncentration i regionscentret, 

hvis det direkte påbydes 

ved lovgivning, eller hvis institutionen 

kun under uforholds- 

mæssigt store omkostninger kan 

opretholdes på stedet. I omkostningsvurderingen 

bør indgå vidtgående 

samfundsøkonomiske betragtninger, 

ligesom beskæftigelsesaspekter, 

samordning med andre 

regionale eller overordnede funktioner 

lokaliseret samme sted og lignende 

skal inddrages. 

Der kan dog være tilfælde, hvor 

nedlæggelse af en institution er 

nødvendig, f.eks. hvis standarden 

bliver urimeligt meget lavere end 

tilsvarende institutioner andetsteds. 

Det bør ved nedlæggelse eller sammenlægning 

af parallelinstitutioner 

inden for en egn vurderes, hvordan 

egnen sikres adgang til det højere 

serviceniveau.

Retningslinie 2.1.11 - Gymnasier 

Eksisterende gymnasier udvides maksimalt til 9 spor. 

Amtsrådet har tidligere gennemført 

en decentralisering ved oprettelse 

af nye skoler i egnscentre, hvor disse 

uddannelser ikke fandtes (Dronninglund, 

Fjerritslev og Støvring). 

Der er ikke grundlag for en yderligere 

decentralisering af gymnasie- 

og HF-strukturen i den nærmeste 

fremtid. Retningslinien skal derfor 

primært ses som et udtryk for, at 

Retningslinie 2.1.12 - Sygehuse 

Amtets sygehuses funktion fastlægges i sygehusplanerne. 

Amtsrådet har en målsætning om, 

at sygehusstrukturen i Nordjylland 

skal bevares så decentral som muligt 

for at imødekomme lokale ønsker 

om nærhedsydelser, tryghed 

og beskæftigelse. Hvad der er muligt 

at realisere, afhænger af de økonomiske 

forhold, de tekniske mu- 

ligheder samt af lovgivning, bindende 

regler og overenskomstforhold. 

Målsætningen giver en overordnet 

ramme for eventuelle strukturændringer 

i sygehusvæsenet, som fastlægges 

i Amtsrådets sygehusplan. 


Amtsrådet vil fastholde den eksisterende 

struktur. 

Den primære sundhedssektor (praktiserende 

læger, speciallæger, hjemmesygepleje, 

sundhedspleje m.v.) 

har i dag en decentral struktur. Der 

er grund til at forvente, at den 

udbygning, der kan komme, også 

fremover vil kunne ske i en decentral 

struktur. 


33

2.2 Detailhandel 

Kortudsnit Aalborg 

Figur 2.1 

Efter ændring af Planloven i maj 

1997 er Amtsrådenes hidtidige 

detailhandelsplanlægning sat ud 

af kraft, indtil denne mere præcise 

regionplanlægning for den 

nordjyske detailhandelsstruktur 

og de fremtidige muligheder for 

butiksplacering blev gennemført. 

34 

Den regionale detailhandelsstruktur 

Dagligvareopland 

Udvalgsvareopland 

Kommunegrænse 

Oplandet rækker udover amtsgrænsen 

Hovedby for udvalgsvarehandelen 

i oplandet 

Regionalt betydende dagligvareby/bydel 

Regionalt betydende dagligvareby/bydel 

med større omsætning end forbrug (1998) 

Øvrige lokalcentre m. eksisterende 

dagligvareforsyning 


At fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer, samt i 

de enkelte bydele i de større byer. 

At sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed 

for alle trafi karter, især den gående, cyklende og kollektive trafi k. 

At fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor 

transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede. 

At dagligvarehandlen i kommunecentrene og de større lokalcentre skal 

fastholdes og styrkes, og at udvalgsvarehandlen i egnscentre og de større 

kommunecentre ligeledes skal fastholdes og styrkes. 

At centrale byområder og bydele skal sikres som udgangspunkt for butiksforsyningen, 

samtidig med at butikker skal understøtte bymiljøet og 

områdernes centerfunktion.

Centrale 


Butiksstrukturen i Nordjylland har 

ændret sig markant igennem de seneste 

30 år. Tendensen er gået i 

retning af, at butikkerne koncentreres 

i de større byer. Specielt er det 

udvalgsvarehandelen, der er under 

pres i mange nordjyske byer. Det 

er kun de tre største byer - Aalborg, 

Hjørring og Frederikshavn - som 

kan forvente, at udvalgsvarehandlen 

vil blive styrket fremover. 

Det forventes, at dagligvareudbudet 

i de mindre byer - lokalcentrene 

- vil blive reduceret, mens dagligvarehandlen 

i de mellemstore byer 

- kommunecentrene - forventes at 

få fremgang. 

Udviklingen i detailhandelen er i 

strid med Amtsrådets overordnede 

mål for serviceplaceringen, som 

er udtrykt i det regionale bymønster, 

hvor egnscentrenes rolle som 

»hjørnestene« i udvalgsvarehandelen 

er under pres. Samtidig vil også 

målet om at sikre dagligvareforsyningen 

i alle lokalcentre fremover 

være vanskeligt at nå. Planlovens 

mål ligner regionplanens, og har til 

hensigt at medvirke til at påvirke 

denne udvikling, så der undgåes en 

udvikling med uacceptable konsekvenser 

for adgangen til butikker, 

samt for bymiljøet og det samlede 

transportarbejde til indkøb. 


Amtsrådet tilslutter sig planlovens 

mål. Det er Amtsrådet holdning, at 

regionplanens bestemmelser alene 

ikke kan sikre de opstillede mål, 

men at planlægning på området er 

væsentlig for at undgå uønskede situationer, 

der direkte strider mod 

opfyldelsen af målene. 

Amtsrådet er opmærksom på de 

faktorer, som amtet via planlægningen 

ingen indfl ydelse har på. 

Det drejer sig for eksempel om 

investeringslysten indenfor detailhandelen, 

forbrugernes krav og øn- 

sker til butikkerne, udviklingen indenfor 

internethandel samt eksempelvis 

effekten af lukkeloven. 

I overensstemmelse med intentionerne 

i planloven, ønsker Amtsrådet 

at påvirke den igangværende 

udvikling, hvor den er uhensigtsmæssig 

og dermed forsøge at bevare 

handelslivet og det værdifulde 

byliv, der knytter sig hertil i 

de mindre og mellemstore byer i 

Nordjylland. 

Planlægningen for butikker hænger 

for Amtsrådet også sammen med 

forholdene i landdistrikterne, der 

ønskes styrket. I det lys skal især 

målene for dagligvareforsyningen 

forsøges realiseret, og af samme 

grund giver denne planlægning som 

noget nyt mulighed for, at der i 

landsbyer kan etableres dagligvarehandel 

og mindre udvalgsvarebutikker. 

Amtsrådet ønsker ikke at standse 

udviklingen, men at opnå den udvikling 

der er mest hensigtsmæssig. 

Derfor skal der være mulighed 

for omdannelse og fornyelse, der 

sikrer, at landsdelen kan byde på 

en detailhandel, der ikke fastholdes 

i forældede former, men stadigvæk 

i en form og med en placering der 

understøtter bystruktur, bymiljø og 

begrænser bilafhængighed. 

Amtsrådet mener, at anvisning af 

hensigtsmæssige placeringer centralt 

i byer og bydele er regionplanens 

væsentligste middel til at 

sikre hovedparten af de opstillede 

mål. Det er ud fra denne betragtning 

vurderet, at omdannelse af 

A-Z i Hjørring til Bilka, etablering 

af et egentligt afl astende butiksområde 

ved OBS i Bouet samt en stor 

udbygning i Frederikshavn, Hjørring, 

Aalborg og specielt City syd, 

skal undgåes. 

Derfor er Amtsrådet også tilfredse 

med Aalborg Kommunes tilsagn 

om, at arbejde for fremlæggelse af 

et lokalplanforslag for den sydlige 

Defi nitioner 


Detailhandel 

Regionplantillægget omhandler 

kun planlægning for detailhandelsbutikker, 

hvilket vil sige 

butikker med detailsalg fra 

egne lokaler. Engrosvirksomheder, 

detailhandel til erhvervsdrivende 

eller detailhandel fra 

hjemmet uden egentlige butikslokaler 

er ikke omfattet af tillægget. 

Særligt pladskrævende 

varegrupper 

Amtsrådet defi nerer gruppen 

af særligt pladskrævende varegrupper 

som større bygningsmaterialer 

og haveartikler, biler, 

campingvogne, både og lignende. 

Bruttoetageareal 

De størrelsesgrænser m.v, som 

er angivet i regionplantillægget, 

refererer til butikkernes bruttoetageareal. 

Det vil sige, at butikkernes 

salgs-, lager- og kontorareal 

indgår i bruttoetagearealet. 

Udvalgs- og dagligvareby 

Refererer til fi guren over den 

regionale detailhandelsstruktur. 

En udvalgsvareby er hovedby 

for udvalgsvarehandlen inden 

for oplandet. En dagligvareby 

karakteriseres som en regionalt 

betydende dagligvareby/bydel. 


35

del af City syd, der fastlægger mulighederne 

for butiksetableringer i 

overensstemmelse med regionplanens 

retningslinier. 

Hovedstruktur 

Den regionale detailhandelsstruktur 

er det geografi ske udtryk for 

Amtsrådets mål. Samtidig er de angivne 

oplande dem, der jf. planlovens 

bestemmelser, skal være 

forudsætningen for afgrænsninger, 

rammer og retningslinier. 

Alle de 16 egnscentre udlægges 

som de byer, der også fremover 

ønskes sikret som udvalgsvarebyer. 

Der er stor forskel i de enkelte 

byers handelsmæssige styrke idag. 

Det betyder, at der også fremover 

skal tages hensyn til balancen mellem 

egnscentrene. 

Udover de 16 egnscentre tillægges 

de større kommunecentre Farsø, 

Brovst og Pandrup også status som 

byer med udvalgsvareoplande. 

Denne udpegning er lavet på baggrund 

af en samlet vurdering af alle 

kommunecentrenes størrelse, centerstatus 

i kommunen, nuværende 

omsætning i udvalgsvarehandelen 

samt funktion som selvstændige 

daglig- og udvalgsvarebyer, der også 

fremover har en mulighed for at 

fastholde en funktion som udvalgsvareby. 

I Aalborgs udvalgsvareopland er 

Aalborg midtby det væsentligste 

udgangspunkt for både den lokale 

udvalgsvareforsyning og de regionale 

tilbud. Derudover fastholdes 

en del af City Syd som supplerende 

og afl astende center for Aalborg 

midtby. 

Forsyningsstrukturen for dagligvarer 

forudsættes opretholdt i 44 dagligvareoplande, 

og der udpeges 134 

regionalt betydende dagligvarebyer 

og bydele. Disse har alle en dagligvareomsætning 

på over 5 mill, eller 

en lokal forsyningsgrad over 50%, 

36 

og vurderes ud fra dette, fremover 

at have en mulighed for at fastholde 

sin dagligvarefunktion. 

I hvert dagligvareopland er der i 

dag en eller fl ere byer med oplandseffekt 

- dvs, at dagligvareomsætningen 

er større end byens borgeres 

forbrug. Disse byer og bydele 

virker som »hovedbyer« i oplandet, 

men har ikke nogen særstatus i 

henhold til de øvrige dagligvarebyer. 

Tværtimod er det et mål at fastholde 

eller øge den lokale forsyning 

omkring de svagest udpegede 

byer og centre. 

.


Oversigt over retninglinier 

2.2.1 Regional detailhandelsstruktur 

2.2.2 Centrale by- og bydelsområder 

2.2.3 Afl astningsområder til butikker 

2.2.4 Særligt pladskrævende varegrupper 

2.2.5 Supplerende butikker 

2.2.6 Butiksstørrelser 

2.2.7 Rummelighed i de afgrænsede områder 

2.2.8 Detailhandelscentre af regional betydning 

Lovgrundlag 

Planlovens § 5c, d, og §6, stk. 3, nr. 5, samt §6b. 

Retningslinie 2.2.1 - Regional detailhandelsstruktur 

Planlægning for arealer til butiksformål skal være i overensstemmelse med Amtsrådets mål. 

Muligheden for at opnå den regionale 

detailhandelsstruktur forudsætter, 

at den kommunale planlægning 

til butiksformål sker i overensstemmelse 

med de mål, Amtsrådet 

har vedtaget. 

Amtsrådet har tilsluttet sig planlovens 

mål om 

1) at fremme et varieret butiksudbud 

i mindre og mellemstore byer 

samt i de enkelte bydele i de større 

byer, 

2) at sikre, at arealer til butiksformål 

udlægges, hvor der er god tilgængelighed 

for alle trafi karter, og 

3) at fremme en samfundsmæssigt 

bæredygtig detailhandelsstruktur, 

hvor transportafstandene i forbindelse 

med indkøb er begrænsede. 

Amtsrådet har vedtaget, at detailhandlen 

i kommunecentrene og de 

større lokalcentre skal fastholdes 

og styrkes, og at udvalgsvarehand- 


len i egnscentre og de større kommunecentre 

skal fastholdes og styrkes. 

Endelig er det et mål, at centrale 

by- og bydelsområder skal sikres 

som udgangspunkt for butiksforsyningen, 

samtidig med at butikker 

skal understøtte bymiljøet og områdernes 

centerfunktion. 

Retningslinie 2.2.2 - Centrale by- og bydelsområder 

Der kan kun planlægges for detailhandelsbutikker inden for de på kort 1- 65 (bilag 1) angivne afgrænsninger 

af centrale by- og bydelsområder. 

I lokalcentre kan der kun planlægges for butikker inden for områder, der tilgodeser kravet om god tilgængelighed 

for alle trafi karter, og som understøtter bymiljøet i den centrale del af byen. 

De afgrænsede by- og bydelsområder 

opfylder planlovens krav om 

central beliggenhed for forskellige 

trafi karter. Samtidig sikrer de en 

placering af detailhandlen, der skaber 

samlede indkøbsområder og 

dermed understøtter bymiljøet. 

De udpegede områder kan benyttes 

til andre formål end detailhandel. 

De er afgrænset med en rummelighed, 

så f.eks. eksisterende, 

centernære erhvervsområder, der 

kan forventes omdannet til detailhandelsformål, 

er medtaget. Efter 

ønske fra kommunerne er butiks- 

områderne i enkelte byer indsnævret 

i forhold til de eksisterende planer 

for at koncentrere butikkerne 

og dermed styrke det centrale byområde. 

Afgrænsning af områder til butiksformål 

i lokalcentre sker i kom- 


37

muneplanlægningen. Afgrænsningen 

skal ske ud fra hensynet til, at 

der skal være god tilgængelighed 

38 

til området, og at området skal understøtte 

det bymiljø, der i forvejen 

fi ndes i byen. 

Retningslinie 2.2.3 - Afl astningsområder til butikker 

Inden for det på kort 50 (bilag 1) afgrænsede afl astningsområde »City Syd« kan der planlægges for udbygning 

og videre omdannelse af udvalgsvarehandlen. 

Inden for det på kort 48 (bilag 1) afgrænsede afl astningsområde »Godsbanen« kan der planlægges for et 

centernært afl astningsområde/regionalt transitcenter. 

Amtsrådet ønsker ikke at udlægge 

nye afl astningsområder i udkanten 

af byerne. 

Amtsrådet er derimod indstillet på 

at afl aste Aalborg Midtby ved at 

udlægge et centernært afl astningsområde 

»Godsbanearealet« tættere 

på bymidten, primært til opfyldelse 

af Aalborg Kommunes ønske om 

et regionalt transitcenter. Arealet 

kan anvendes til både dagligvare- 

og udvalgsvarehandel. Den nærmere 

planlægning for dette areal og 

forholdet mellem dette område og 

Aalborg Midtby fastlægges i kommuneplanlægningen. 

Der skal i den 

forbindelse tages stilling til mulighederne 

for styrkelse af dagligvarehandlen 

i eksisterende bydelscentre. 

Afl astningsområdet »City Syd« er 

i dag et veludbygget og stærkt 

center, der på grund af den etablerede 

funktion som afl astningsområde 

for Aalborg Midtby fastholdes. 

Af hensyn til udvalgsvareforsyningen 

i de stærke byer syd for 

Limfjorden er det aftalt med Aalborg 

Kommune, at der skal udarbejdes 

et nyt plangrundlag i overensstemmelse 

med regionplantillægget. 

Retningslinie 2.2.4 - Særligt pladskrævende varegrupper 

Uden for de angivne centrale by- og bydelsområder kan der planlægges for placering af udvalgsvarebutikker 

på minimum 500 m², der overvejende handler med særligt pladskrævende varegrupper. 

Ved planlægning for disse regionalt betydende butikker uden for de områder, som angivet på kortene 

1- 65 (bilag 1), skal der redegøres for, hvorledes der sikres god tilgængelighed specielt for biler og kollektiv 

trafi k. 

Planloven kræver, at regionplantillægget 

indeholder retningslinier 

for placering af butikker, der forhandler 

særligt pladskrævende varegrupper. 

Amtsrådet har imidlertid 

valgt at udpege særlige områder 

til disse butikker. Områderne er 

især placeret ud fra hensynet til at 

sikre god tilgængelighed for kollektiv 

trafi k og biler. Det anbefales, 

at kommunerne planlægger for disse 

butikker inden for afgrænsningerne 

i regionplanen. I modsat fald 

skal der redegøres for, hvorledes 

planforslaget fremmer en samling 

af disse store butikker og sikrer 

god tilgængelighed for biltransport 

og kollektiv trafi k. 

Særligt pladskrævende varer har 

en størrelse, der kan begrunde butiksstørrelser 

på op til 3.000 m². 

Byggemarkeder, som vurderes at 

forhandle med de største varer, kan 

tillades en størrelse op til 5.000 m². 

Disse butiksstørrelser, samt det, at 

varernes størrelse ofte forudsætter 

biltransport til hjembringning, 

medfører, at det kan være problematisk 

at etablere disse store butikker 

i bymidterne. 

Omvendt bør så stor en del af detailhandlen 

som muligt placeres i 

bymidterne. Derfor er det kun butikker 

med en størrelse på mindst 

500 m², der har mulighed for en 

placering uden for de centrale by- 

og bydelsområder. 

Butikker med en størrelse mindre 

end disse grænser skiller sig ikke 

væsentligt ud fra de øvrige butikker, 

og bygningen kan derfor om 

nødvendigt anvendes til andre butiks- 

eller byformål fremover.


Retningslinie 2.2.5 - Supplerende butikker 

I Aalborg kan der uden for de afgrænsede centrale by- og bydelsområder planlægges for kvartérscentre 

med butikker op til 750 m² til helt lokal dagligvareforsyning. 

I landsbyer uden for det regionale bymønster kan der planlægges for butikker op til 750 m² til byernes 

dagligvareforsyning. Desuden kan der planlægges for udvalgsvarebutikker på op til 200 m² 

I sommerhusområder kan der etableres dagligvarebutikker op til 200 m², hvis dette er foreneligt med opretholdelse 

af dagligvareforsyningen i de nærmeste lokalcentre. 

I aktivitetsknudepunktet Lagunen i Hals kommune kan der etableres en dagligvarebutik på 400 m². 

I byzone kan der etableres detailhandelsbutikker op til 200 m² uden for de afgrænsede områder, hvor dette 

er i overensstemmelse med de overordnede mål og retningslinier. Dette gælder også for produktionsvirksomheders 

mulighed for detailsalg af egne produkter. 

Som udgangspunkt skal butikkerne 

placeres i de centrale by- og 

bydelsområder eller i de udpegede 

afl astningområder. Alligevel er det 

muligt, under hensyntagen til opfyldelse 

af målene for den regionale 

detailhandelsstruktur, at tillade 

enkelte, nye butikker uden for 

de afgrænsede områder. 

Der gives mulighed for, at der i 

Aalborg kan planlægges for kvartérscentre, 

hvis placering ikke er 

fastlagt i regionplantillægget. I et 

kvartérscenter er der mulighed for 

at etablere en dagligvarebutik, der 

udelukkende skal forsyne et begrænset, 

lokalt område med dagligvarer. 

For ikke at hindre et ønske om 

at etablere en dagligvarebutik eller 

en mindre udvalgsvarebutik i en 

landsby uden for det regionale bymønster, 

gives der mulighed herfor, 

uden at området afgrænses i regionplanen. 

Det forudsættes, at bu- 

tikken kun skal forsyne landsbyen 

og et begrænset lokalt opland. 

I sommerhusområder gives der mulighed 

for etablering af mindre dagligvarebutikker. 

Det er afgørende, 

at butikken primært varetager dagligvarebetjening 

af sommerhusgæsterne 

og ikke udgør en væsentlig 

konkurrence i forhold til de nærliggende 

byers detailhandel. 

Muligheden for en dagligvarebutik 

i Lagunen på 400 m² skal ses på 

baggrund af at Lagunen er udpeget 

som aktivitetsknudepunkt i Hals 

kommunes turistpolitik. Desuden 

er sommerhusområdet af en sådan 

størrelse at det vurderes som uproblematisk 

at etablere en dagligvarebutik 

på 400 m² i forhold til de 

omkringliggende byers detailhandel. 

I byzone kan der uden for de afgrænsede 

områder etableres små 

butikker til både dagligvare- og 

udvalgsvaresalg eller salg af egne 

produkter. Butiksstørrelser på op 

til 200 m² vurderes generelt ikke at 

have afgørende konsekvenser for 

den regionale detailhandelsstruktur. 

Det er en kommunal opgave 

at sikre, at butikkerne ikke skaber 

miljø- eller parkeringsproblemer, 

selvom butikkerne eventuelt placeres 

i boligområder. 

Benzinstationers kiosker og mindre 

dagligvarebutikker hører også 

til i kategorien af supplerende butikker. 

Benzinstationer, der ligger i 

egns- og kommunecentre, kan udvides 

op til 200 m². Benzinstationer, 

der ligger i et lokalcenter eller 

i en landsby uden for det regionale 

bymønster, og som udgør eneste 

dagligvareforsyning i byen, kan 

sammenlignes med en almindelig 

dagligvarebutik. Disse benzinstationer 

er omfattet af samme bestemmelser 

som de øvrige dagligvarebutikker 

i lokalcentre eller landsbyer. 

Retningslinie 2.2.6 - Butiksstørrelser 

Der kan planlægges for nye butikker med en størrelse op til grænserne angivet i skema 2.2.1. 

De fastsatte størrelsesgrænser følger 

planlovens rammer. I forhold 

til Regionplan ‘97 differentieres 

der ikke længere i samme grad 

mellem butiksstørrelser i de forskellige 

centertyper. 

Amtsrådet har vurderet, at der i 

egnscentre og de større kommunecentre 

med eget udvalgsvareopland 

(jf. fi gur over den regionale detailhandelsstruktur) 

generelt skal gives 

mulighed for udvalgsvarebutikker 

op til 1.000 m². Det ønskes at sikre, 

at disse byer kan varetage udvalgsvareforsyningen 

fremover. 


39

Område Dagligvarer Udvalgsvarer 

Aalborg Midtby 3000 1000 

(8 stk á 1500) 

Aflastningscenter “City Syd” 

Minimumsstørrelse: 

Retningslinie 2.2.7 - Rummelighed i de afgrænsede områder 

Der kan inden for de på kort 1-65 (bilag 1) afgrænsede områder planlægges for nybyggeri og omdannelse 

af eksisterende butikker op til et samlet bruttoetageareal, som angivet i skema 2.2.2. 

I de byer, hvor butiksforsyningen 

gerne ses styrket, er rummeligheden 

sat så højt, at den ikke vil 

udgøre en barriere for detailhandelsudviklingen. 

I bydelscentrene 

er grænserne sat, så der ved fuld 

udnyttelse er et rimeligt forhold 

40 

mellem indbyggere og butiksareal 

og sådan, at strukturen imellem 

bydelscentrene fastholdes som 

lokal forsyning. 

Den angivne størrelse for rummelighed 

omfatter også rummelighe- 

den i eksisterende lokalplaner. Ved 

kommune- og lokalplanlægning 

skal der redegøres for restrummeligheden 

i forhold til regionplanens 

ramme. 

Retningslinie 2.2.8 - Detailhandelscentre af regional betydning 

Planlægning for detailhandelscentre med et samlet areal på over 5.000 m² vil forudsætte Amtsrådets vurdering 

af, om projektet er af regional betydning og dermed kræver regionplantillæg med tilhørende VVMredegørelse. 

Arkader, butikstorve, store butikker, 

samlinger af butikker, varehuse 

og andet, der samlet vil få et butiksareal 

over 5.000 m², kan indvirke 

væsentligt på den regionale 

detailhandelsstruktur. Dette gælder 

især, hvis der i centret både 

indgår daglig- og udvalgsvarebutikker. 

Som udgangspunkt er sådanne 

betydelige byggerier omfattet 

af kravet om, at der inden gen- 

3000 1000** 

500 

Aflastningscenter “Godsbanearealet” 3000 1000 

Frederikshavn / Hjørring 3000 1000 

(5 stk á 1500) 

Egnscentre og større kommunecentre med eget 

udvalgsvareopland 

nemførelse skal laves en vurdering 

af virkningerne på miljøet, og at 

der skal gives en VVM-tilladelse 

til det pågældende projekt. 

I de konkrete vurderinger af, om 

VVM-proceduren skal igangsættes, 

vil Amtsrådet lægge vægt på, 

om projektet må forventes at underbygge 

den regionale detailhandelsstruktur 

og de overordnede mål. 

3000 1000 

(2 stk á 1500) 

Øvrige kommunecentre, lokal- og bydelscentre 3000 1000 

Kvartérscentre i Aalborg 750 200 

Butikker i byzone udenfor afgrænsninger 200 200 

Sommerhusområder 200 - 

Landsbyer og lokalplanlagte byer udenfor bymønsteret 750 200 

Områder til butikker med særligt pladskrævende varegrupper 

Minimumsstørrelse: 

Skema 2.2.1 Oversigt over maksimale butiksstørrelser (m²) 

- 3000* 

500 

* Byggemarkeder dog op til 

5000 m². Den maksimale 

butiksstørrelse på 3000 m² 

gælder også for butikker der 

forhandler særligt pladskrævende 

varer, men som ligger 

indenfor de centrale butiksområder. 

** I aflastningscenter City 

Syd er der mulighed for een 

butik på op til 6.500 m² til 

brug for flytning af en eksisterende 

møbelbutik . Udnyttelse 

af muligheden kræver 

vedtagelse af særskilt 

regionplantillæg med VVMredegørelse

Afgrænsning af 

centrale by- og bydelsområder 

(Kort 1-65) 

Samlet 

butiksareal 

1998 (m²) 

Ramme for 

nybyggeri 

og omdannelse 

Arden 6890 2000 

Brovst 8919 3000 

Brønderslev midtby 

Markedsvej 

Straussvej 

Dronninglund 

Hjallerup 

25909 

2815 

0 

12473 

7666 

3000 

0 

3000 

9000 

2000 

Farsø 17663 3000 

Fjerritslev 12253 3000 

Frederikshavn 

midtby 

Gl.Skagensvej 

Abildvej 

Koktvedvej 

L.P.Houmøllersvej 

Hjørringvej 

32548 

2000 

0 

3140 

800 

3071 

17000* 

1000 

3000 

1000 

3000 

2000 

Hadsund 24505 5000 

Hals 

Gandrup 

Hirtshals midtby 

Søndergade 

Fanøgade 

Kærvej/Margretevej 

Bindslev 

Hjørring midtby 

Bispensgade 

Frederikshavnsvej 

Idrætsallé 

Højene 

Åstrupvej 

Nordens allé 

Tårs 

Hobro midtby 

Hostrupvej 

Randersvej 

Løgstørvej 

6234 

3797 

10782 

1355 

640 

968 

3188 

30850 

2139 

4658 

227 

1843 

700 

1297 

3009 

24605 

1190 

3009 

0 

2000 

2000 

9000 

2000 

3000 

2000 

2000 

17000 

1000 

0 

3000 

1000 

3000 

2000 

2000 

5000 

2000 

0 

3000 

Læsø / Byrum 2159 2000 

Løgstør 

Ranum 

Løkken-(Vrå) 

Vrå 

17939 

3478 

2928 

4594 

7000 

2000 

2000 

2000 

Nibe 8525 3000 

Nørager 

Haverslev 

Pandrup 

Kaas 

Sejlflod/Storvorde 

Kongerslev 

2995 

1129 

7282 

4773 

1477+299 

2114 

2000 

2000 

3000 

2000 

2000 

2000 

Afgrænsning af 

centrale by- og 

bydelsområder 

(Kort 1-65) 

Samlet 

butiksareal 

1998 (m²) 

Ramme for 

nybyggeri 

og omdannelse 

Sindal 7960 2000 

Skagen 

Aalbæk 

Skørping 

Terndrup 

17650 

1714 

3641 

3326 

4000 

2000 

2000 

2000 

Støvring 8950 9000 

Sæby 

Dybvad 

Østervrå 

14126 

1593 

4734 

10000 

2000 

2000 

Aabybro 8541 6000 

Aars 19448 3000 

Aalborg midtby 

Aflastningscentre: 

CitySyd/Skalborg 

Godsbanearealet 

Bydelscentre: 

Vestbyen Øst 

Vestbyen Vest 

Hasseris 

Hobrovejkvarteret 

Vejgaard 

Øgadekvarteret 

Grønlandstorvet 

Gug 

AAU-Området 

Tornhøj /Smedgård 

(3624+1785) 

Nr Sundby midtby 

Lindholm 

Løvvang 

Nørre Uttrup 

Højvangscenteret 

Indkildevej 

Distriktscentre: 

Svenstrup 

Gistrup 

Klarup 

Vodskov 

Sulsted 

Vadum 

Skema 2.2.2 Ramme for nybyggeri og omdannelse til butiksformål (m²) 

100599 

80000 

105 

5884 

1550 

2365 

1123 

6575 

2655 

925 

972 

4000 

5409 

8293 

1665 

3971 

3010 

0 

5031 

4455 

1754 

2541 

4747 

482 

1583 

Bydelscentre er angivet med kursiv. 

10000** 

18000 

5000 

1000 

1000 

4000 

1000 

1000 

2000 

2000 

2000 

0 

1000 

3000 

1000 

1000 

1000 

3000 

0 

1000 

1000 

1000 

1000 

1000 

1000 

* Rammen er inklusiv rummeligheden på 

10.000 m² i eksisterende lokalplan i Frederikshavn 

Vest. Ved Lokalplanlægning kan rummelig 

heden “flyttes” til Frederikshavn midtby 

** Rammen for Aalborg midtby og Godsbanearealet 

kan tilsammen øges til 20.000 m² hvis 

der samtidig sker en reduktion af rammen i City 

Syd til 15.000 m² 



41

2.3 Erhvervslokalisering 

Erhvervsudviklingen betyder nye 

krav til de fysiske rammer end 

for blot få år siden. Nye erhverv 

inden for blandt andet IT og service 

har andre behov til placering 

og trafi kadgang end egentlige 

produktionsvirksomheder. 

Godt erhvervsmiljø og transportforbindelser 

til resten af verden 

bliver stadig vigtigere parametre, 

når nye virksomheder etablerer 

sig. 

42 

Fjerritslev 

Løgstør 

Figur 2.3 

Ranum 

Farsø 

Brovst 

Lønstrup 

Løkken 

Pandrup 

Kås 

Aars 

Nibe 

Hirtshals 

Aalborg 

Støvring 

Hjørring 

Skørping 

Sindal 

Tårs 

Brønderslev 

Sejlflod 


Bindslev 

Øster Vrå 

Gandrup 

Kongerslev 

Terndrup 

Haverslev Als 

Arden 

Hadsund 

Nørager 

Aabybro 

Vrå 

Vadum 

Hobro 

Tversted 

Aalbæk 

Sulsted 

Asaa 

Hjallerup Dronninglund 

Skagen 

Frederikshavn 

Sæby 

Vesterø 

Dybvad Byrum 

Hals 

Øster 

Hurup 

Jerup 

Hou 

Strandby 

Voerså 

Østerby 

Lokalcenter 

Sammenhængende 

lokalcenter 

Kommunecenter 

Egnscenter 

Landsdels-/Regionscenter 

At styrke erhvervsudviklingen ved at sikre de bedst mulige lokaliseringsmuligheder 

i balance med natur og miljøinteresser. 

At understøtte en erhvervsudvikling i hele amtet baseret på det regionale 

bymønster. 

At sikre rammerne for en erhvervsudvikling i landdistrikterne tilpasset 

de lokale muligheder og behov.

Centrale 


Erhvervsudviklingen er i Nordjylland 

som i resten af landet præget 

af en vækst inden for bygge- og 

anlægsbranchen samt servicevirksomhederne, 

mens tilbagegangen 

(målt i beskæftigelse) primært er 

sket inden for landbrug, fi skeri og 

industri. 

De traditionelle fremstillingsvirksomheder, 

der stadig har en fremtrædende 

position i Nordjylland, 

har behov for gode muligheder for 

godstransport. Desuden er der behov 

for en sikkerhed for ikke at blive 

udsat for unødige begrænsninger 

ved at skulle tage hensyn til nabofunktioner, 

der kan være generet 

af støj, trafi k og forurening, jf. afsnit 

3.7. 

De nye typer virksomheder inden 

for IT og service lægger ofte vægt 

på at være placeret i attraktive omgivelser. 

Er det arbejdskrafttunge 

virksomheder er der desuden behov 

for god tilgængelighed for den 

nødvendige arbejdskraft. 

Der er i dag udlagt en del uudnyttede 

erhvervsområder, der ikke umiddelbart 

virker attraktive for de nye 

virksomhedstyper. Samtidig fi ndes 

en række tidligere erhvervsområder 

i de større byer (f.eks. havneområder), 

der i dag ikke udnyttes 

effektivt nok, og som kan udnyttes 

til nye virksomheder, der har fordel 

af at ligge tæt på »byens liv«. 

Landbruget er stadig en vigtig branche 

i Nordjylland, men i takt med 

strukturændringer forsvinder mange 

mindre landbrug. Samtidig er 

andre virksomheder inden for både 

produktion og service gennem tiden 

forsvundet fra landsbyerne. 

Samtidig etableres nye, mindre 

virksomheder i eksisterende bygninger 

på nedlagte landbrugsejendomme, 

men ikke i samme omfang 

som nedlæggelse af eksisterende 

erhverv. 


Amtsrådet lægger afgørende vægt 

på, at der kan ske en udvikling - en 

vækst - i det nordjyske samfund og 

erhvervsliv. I langt de fl este tilfælde, 

er der ikke modsætning mellem 

erhvervsudvikling og hensynet til 

natur og miljø. 

Amtsrådet lægger især vægt på udvikling 

inden for de vidensbaserede 

erhverv, men ønsker i øvrigt at 

skabe rammerne for en bred og robust 

erhvervsudvikling i hele amtet. 

Det vil sige, at ingen egne af 

amtet bliver afhængige af en eller 

få erhvervstyper. 

En bred erhvervsudvikling i hele 

amtet understøtter desuden Amtsrådets 

målsætning om at fastholde og 

videreudvikle landdistrikterne som 

levende, erhvervsaktive og bæredygtige 

lokalsamfund. 

Erhvervsudviklingen har de bedste 

vilkår i de større byer, hvor der er 

god adgang til service, arbejdskraft 

og kunder samt adgang til det internationale 

marked. Amtsrådet ønsker 

derfor, at Aalborg som regions- 

og landsdelscenter fortsat skal 

udbygges med nye landsdelsfunktioner. 

Amtsrådet ønsker at skabe rammerne 

for, at alle egnscentre og 

kommunecentre kan være de lokale 

kraftscentre i erhvervsudvikling 

til glæde for både byerne og de 

omkringliggende landområder. 

Lokalcentrene skal have mulighed 

for at fastholde og opretholde lokale 

beskæftigelsesmuligheder. Erhvervsinitiativer 

i landdistrikterne 

skal understøttes, såfremt det indpasses 

i lokalsamfundets kultur og 

identitet og sker i balance med natur 

og miljøinteresser. 

For de nye typer vidensbaserede 

virksomheder skal der kunne tilbydes 

områder, der byder på naturkvaliteter 

eller nærhed til byernes 

liv og god adgang for arbejds- 

Tagdækning på ny erhvervsbebyggelse 

Amtsrådets 

erhvervsindsats 

Amtsrådet arbejder på mange 

fronter for at sikre de bedst mulige 

betingelser for en fremtidsorienteret 

og robust erhvervsudvikling 

i Nordjylland. På 

transportområdet arbejdes der 

på at sikre de bedst mulige 

godstransportmuligheder til resten 

af verden i form af Nordic 

Link, og der arbejdes for at sikre 

et højt niveau inden for IT 

gennem projektet »Det Digitale 

Nordjylland«. 

Sæby Fiskeindustri. 



43

kraften. Amtsrådet opfordrer i den 

forbindelse kommunerne til at undersøge 

mulighederne for at udnytte 

gamle erhvervsarealer i byerne 

til blandt andet områder, der passer 

godt til denne type virksomheder. 

For produktionsvirksomheder lægges 

vægt på forebyggelse ved at 

sikre, at virksomhederne har mulighed 

for at placere sig, hvor der 

ikke er risiko for senere, uforudsete 

»regninger« i form af uacceptable 

problemer af sundhedsmæssig 

eller miljømæssig art, jf. afsnit 

3.7. 

Amtsrådet anbefaler, at der satses 

på en miljørigtig lokaliseringspolitik, 

så behovet for transport reduceres, 

rejseafstandene blive korte, 

pendlingen mindre, og sådan at den 

kollektive trafi k understøttes som 

alternativ til bilen. Desuden ønsker 

Amtsrådet, at godstransporttunge 

virksomheder lokaliseres i 

erhvervsområder med god adgang 

til motorveje og overordnede veje 

samt i erhvervsområder med god 

adgang til havne- og jernbaneterminaler. 

Hovedstruktur 

Regionplanen fastlægger, at egentlig 

erhvervsudvikling primært skal 

ske i regionscentre, egnscentre og 

kommunecentre. Samtidig skal der 

være mulighed for at udlægge 

mindre lokale erhvervsområder i 

lokalcentre. 

Erhvervsområder for produktionsvirksomheder 

bør placeres i områder 

adskilt fra andre funktioner. 

Erhvervsområder til vidensbaserede 

og ikke forurenende virksomheder 

bør kunne integreres i byerne 

blandt andet i ældre, dårligt udnyttede 

erhvervsarealer. 

Lokalisering af erhvervsområder 

skal overholde de generelle retningslinier 

for byudvikling jf. afsnit 

2.4 

44 

Dog kan der i helt særlige tilfælde 

og ved udarbejdelse af regionplantillæg 

og ofte også VVM-redegørelse 

tillades andre placeringer af 

virksomheder med særlige beliggenhedskrav. 

Der er i regionplanen 

på forhånd udpeget et område til 

virksomheder med særlige beliggenhedskrav 

ved Aalborg. 


Konsekvensen af de anførte retningslinier 

er at sikre, at erhvervsudviklingen 

kan ske i alle kommuner 

i amtet. Miljømæssigt forventes 

det, at retningslinierne vil være 

med til at sikre, at ressourcerne udnyttes 

optimalt, ved at egentlig erhvervsudvikling 

placeres i de byer, 

hvor infrastruktur og service er tilstede. 

Der er lagt op til, at planlægningen 

forebygger eller afdækker miljøkonfl 

ikter, så interesser kan afvejes 

på et godt grundlag. Øget integrering 

af videns- og arbejdskrafttunge 

virksomheder i byerne kan 

medvirke til mindre transport og 

bedre bymiljø, såfremt det sikres, 

at der er taget højde for eventuelle 

gener i form af støj og forurening. 

Det åbne land friholdes så vidt muligt 

for byggeri, der med fordel kan 

placeres i udlagte virksomhedsområder 

ved byerne. Muligheder for at 

etablere erhverv på nedlagte landbrugsejendomme 

kan indvirke på 

landskab og natur, men vil samtidig 

medvirke til at skabe nyt liv i 

lokalsamfundene. 


transport, idet muligheden 

for at placere den egentlige erhvervsudvikling 

i de byer, hvor infrastrukturen 

er bedst, er med til at 

mindske transportbehovet, ligesom 

muligheden for at anvende kollektiv 

transport fremmes. Øget integrering 

af videns- og arbejdskrafttunge 

viksomheder i byerne kan 

medvirke til at mindske transportbehovet, 

såfremt det sikres, at der 

er taget højde for eventuelle gener 

i form af støj og forurening. 

Regionplanen påvirker også menneskers 

velfærd, idet planlægningen 

skal medvirke til at forebygge 

eller afdække miljøkonfl ikter, så 

interesserne kan afvejes på et godt 

grundlag.



2.3.1 Erhvervsområder og defi nitioner 

2.3.2 Egentlige erhvervsområder 

2.3.3 Lokale erhvervsområder 

2.3.4 Områder til virksomheder med særlige 

beliggenhedskrav. 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 6, stk. 3, pkt. 3 og pkt. 4, skal regionplanen indeholde retningslinier for beliggenhed af forurenende virksomhed m.v 

samt beliggenheden og udformningen af større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad (med krav om VVM-redegørelse). 

Retningslinie 2.3.1 - Erhvervsområder og defi nitioner 

Nyetablering af fremstillingsvirksomhed og lignende samt væsentlig udvidelse af eksisterende virksomhed 

kan kun ske i erhvervsområder. Virksomhederne skal placeres i de erhvervsområder, der svarer til deres 

forureningsgrad som angivet i skema 2.3.1. 

Hovedreglen er, at fremstillingsvirksomhed 

m.v. skal lokaliseres på 

arealer udlagt til erhvervsformål. I 

regionplanen opdeles erhvervsarealerne 

efter de typer virksomhed, 

der som hovedregel kan placeres 

på arealet. 

I miljøbeskyttelsesloven er angivet, 

at: »Den, der vil påbegynde 

virksomhed, der kan give anledning 

til forurening, skal vælge et 

sådant sted for udøvelsen, at faren 

for forurening begrænses mest muligt. 

Ved valg af lokalitet skal der 

tages hensyn til områdets beskaffenhed, 

herunder den nuværende 

og planlagte fremtidige udnyttelse, 

samt til mulighederne for hensigtsmæssig 

bortskaffelse af spildevand 

og affald.« 

Tilsvarende hensyn bør varetages 

ved udlæg af erhvervsområder. I 

afsnit 3.7 er fastsat retningslinier 

for miljøbeskyttelse ved lokalisering 

af forurenende eller støjende 

virksomhed. 

Interiør fi skeindustri i Skagen 

Erhvervsområder 

I egentlige erhvervsområder kan de 

fl este former for fremstillingsvirksomhed 

m.v. placeres. Egentlige erhvervsområder 

skal udlægges som 

større, samlede områder, hvis beliggenhed 

og tilknyttede tekniske anlæg 

muliggør lokalisering af industri- 

og større værkstedsvirksomhed, entreprenør- 

og oplagsvirksomhed og 

lignende. 

I lokale erhvervsområder kan placeres 

lettere industri- og værkstedsvirksomhed 

samt mindre lagervirksomhed, 

som ikke eller kun i ubetydelig 

grad medfører gener i form af 

for eksempel støj, luftforurening eller 

lugt. Begrebet lokale erhvervsområder 

dækker ligeledes blandede bolig- 

og erhvervsområder. 

I områder til virksomheder med 

særlige beliggenhedskrav kan placeres 

virksomhed, hvortil der af hen- 

Skema 2.3.1 - Defi nition af erhvervsområder 

syn til forebyggelse af forureningsgener 

må stilles betydelige afstandskrav 

eller andre særlige beliggenhedskrav. 

Det gælder: 

1. Virksomhed, der skal placeres i 

betydelig afstand fra forureningsfølsom 

arealanvendelse på grund af støj, 

støv, lugt og anden form for luftforurening 

m.v. 

2. Virksomhed, der skal placeres i 

nærhed af egnet vandrecipient på 

grund af større udledning af spildevand. 

3. Virksomhed, der skal placeres under 

hensyntagen til grundvandsressourcer 

og sårbare vandrecipienter på 

grund af risiko for forurening ved 

nedsivning eller utilsigtede udslip. 

4. Virksomhed, der er særligt vandforbrugende. 



45

Retningslinie 2.3.2 - Egentlige erhvervsområder 

Egentlige erhvervsområder kan kun udlægges ved regionscentret samt egns- og kommunecentrene. De skal 

udgøre større, samlede arealer med god adgang til det overordnede vejnet, og de skal placeres centralt for 

kollektiv trafi kbetjening. 

Ved udlæg af egentlige erhvervsområder skal en række miljøhensyn iagttages, herunder de miljøhensyn, 

der er beskrevet i skema 2.3.2. 

En væsentlig lokaliseringsfaktor er 

god tilgængelighed både for beskæftigede 

og for varer. De egentlige 

erhvervsområder skal derfor 

sikres en god adgang til det overordnede 

vejnet og den kollektive 

trafi k. 

Miljøforholdene i og omkring erhvervsområder 

bør fastsættes i 

overensstemmelse med anvisnin- 

46 

gerne i »Håndbog om miljø og planlægning«, 

Planstyrelsen og Miljøstyrelsen, 

1991. 

Ved udlæg af egentlige erhvervsområder 

bør der foretages en zoneopdeling 

til forskellige virksomhedstyper, 

så konfl ikter mellem de 

forskellige produktioner forebygges. 

Miljøhensyn 

-miljøgener der opstår ved trafi k til 

og fra erhvervsområdet, 

-fastlæggelse af konsekvensområde 

omkring området/-erne, 

-afstand til vandløb og søer, 

-beliggenhed i forhold til sårbare 

grundvandsforekomster, 

-mulighed for bortskaffelse af spildevand 

til offentlige renseanlæg, 

-risikobetonede processer og oplagring 

af stoffer med farlige egenskaber. 

Retningslinie 2.3.3 - Lokale erhvervsområder 

Lokale erhvervsområder kan kun udlægges ved byer i det regionale bymønster. Ved lokalcentre må rummeligheden 

som hovedregel ikke overstige 5 ha. 

Ved udlæg af lokale erhvervsområder og ved placering af virksomheder her skal der tages samme miljøhensyn, 

som beskrevet for de egentlige erhvervsområder - angivet i skema 2.3.2. 

Udlæg af lokale erhvervsområder 

tjener fl ere formål: 

-at der i større byer skabes etableringsmulighed 

for virksomheder 

uden for de egentlige erhvervsom- 

Skema 2.3.2 - Miljøhensyn ved udlæg af 

erhvervsområder 

råder, 

-at etablere områder med blandet 

bolig og erhverv, når miljøhensynene 

stadig kan tilgodeses, og 

-at skabe mulighed for bedre lokal 

beskæftigelse og samtidig begrænse 

etablering af erhverv i landzonen. 

Retningslinie 2.3.4 - Områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav 

Udlæg af områder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav kræver udarbejdelse af regionplantillæg. 

Ved Aalborg Øst er det i fi g. 2.3.3 viste område udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav. Området 

omgives af konsekvensområder, der ikke kan anvendes til forureningsfølsomme formål såsom boliger, 

sommerhuse, kolonihaver, institutioner m.v. 

Udlæg af et område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav er et tilbud til virksomhedstyper, som 

især kan medføre forureningsgener for de nære omgivelser. 

Det betyder ikke, at virksomheder 

i området kan forvente lempeligere 

vilkår efter miljøbeskyttelsesloven, 

men på grund af konsekvensområdernes 

udstrækning vil afstanden 

til forureningsfølsomme area- 

lanvendelser kunne medføre lavere 

omkostninger til overholdelse af 

miljøkravene. 

En opdeling af området i delområder 

til forskellige former for virksomhed 

kan blive aktuel, hvis der 

ønskes etableret virksomheder, som 

kan virke generende for andre virksomheder 

i området.

Der er udlagt et areal syd for erhvervs- 

og havneområdet i Aalborg 

Øst med en størrelse på ca. 150 

ha, hvor der på forhånd er sikret 

et konsekvensområde på 500 meter. 

Konsekvensområdets udstrækning 

er baseret på en vurdering af 

afstandsdæmpningen af visse former 

for forurening og omfatter enkelte 

boliger i det åbne land samt et 

landbrugsområde mod øst og syd, 

som ligger i et regionalt jordbrugsområde. 

Området er egnet for virksomheder 

af kategori 1, 3 og 4 som beskrevet 

i skema 2.3.1. Limfjorden er 

en sårbar recipient, og der kan forventes 

skærpede krav til nye, større 

industrier med udledning af store 

mængder af spildevand, der indeholder 

betydelige mængder af 

kvælstof, fosfor eller andre forurenende 

stoffer. 

Den del af området, som ligger mellem 

Rørdalsvejs forlængelse og 

Limfjorden, er udlagt til havneorienterede 

virksomheder. Området 

omfatter et areal på ca. 65 ha, 

hvoraf ca. 20 ha skal inddæmmes 

fra fjorden. Området er med i kommuneplanens 

rammedel. 

Figur 2.3.3 Område til virksomheder med særlige beliggenhedskrav, Aalborg 

Behovet for at udlægge nye arealer 

til virksomhed med særlige beliggenhedskrav 

har vist sig at være 

begrænset. Det er dog vigtigt, at 

området udelukkende bruges til 

disse typer virksomhed, jf. retningslinie 

2.3.1. 

Udlæg af nye områder vil kræve 

udarbejdelse af regionplantillæg 



Område til virksomheder med 

særlige beliggenhedskrav 

500 m konsekvensområde 

og ofte også en redegørelse for 

Virksomhedens/anlæggets Virkning 

på Miljøet (VVM-redegørelse). 

47

2.4 Byudvikling og 

bebyggelsesforhold 

Figur 2.4 

Presset på arealerne er stigende 

og mange - ofte forskelligrettede 

- interesser knytter sig til arealanvendelsen. 

Mange steder betyder 

beskyttelse af arealinteresser 

(grundvand, kystzone, natur, 

råstof), at der kun er begrænsede 

muligheder for at ændre den 

eksisterende arealanvendelse til 

byudviklingsformål. 

48 


At sikre byerne i det regionale bymønster byudviklingsmuligheder i balance 

med andre arealinteresser. 

At sikre en kvalitetsorienteret byudvikling, med fokus på omdannelse og 

indpasning i respekt for både historie og fremtidige behov. 

At medvirke til at byudviklingen foregår på et bæredygtigt grundlag. 

At give mulighed for en udvikling i de mindre byer, der er afpasset de 

lokale behov og kvaliteter. 

At undgå spredt og tilfældig byudvikling i det åbne land.

Centrale 


Byudviklingen foregår oftest på 

arealer, der anvendes til landbrugsformål. 

Til mange af arealerne kan 

der tillige være knyttet en række 

andre interesser, der nødvendiggør 

en afvejning imellem interessekonfl 

ikterne. Ved inddragelse af arealer 

til byformål skal disse afvejes 

i forhold til behovet for byudvikling. 

Det gælder blandt andet: 

•kystnærhedszone 

•internationale og regionale naturinteresser 

•regionale jordbrugs- og råstofområder 

samt grundvandsområder 

•skovrejsning, kulturmiljø og økologiske 

forbindelser 

Den øgede bosætning i byernes 

centrale dele og virksomhedernes 

ofte mindre arealkrav og ændrede 

lokaliseringsønsker betyder, at behovet 

for inddragelse af arealer til 

byformål er faldende. I takt med 

omlægningerne i dansk erhvervsliv 

lediggøres desuden en række gamle 

erhvervsområder med centernær 

beliggenhed. 

Samtidig forholder det sig stadig 

således, at en række kommuner har 

udlagt store områder til byformål i 

deres kommuneplaner. Der er rummelighed 

svarende til 35-50 år for 

enkelte kommuner. 

Udviklingen i landdistrikterne er 

præget af strukturudviklingen i 

landbruget. Med centraliseringen i 

landbruget bliver der stadig færre 

arbejdspladser i landbruget og et 

øget byggeri på de stadig større 

gårde. Der er sket en generel nedgang 

inden for privat og offentlig 

service på landet, mens der opstår 

nye virksomheder på nedlagte landbrug. 

Flere og fl ere bor på landet og arbejder 

i byerne, og udviklingen i 

pendlingstallene viser da også, at 

regionens største centre styrker deres 

position som arbejdspladsbyer. 

Det stiller nye krav til infrastruk- 

turen. Åbningen af de nye motorvejsstrækninger 

i Vendsyssel imødekommer 

til dels denne udvikling, 

men der er samtidig brug for en 

god kollektiv trafi k, der kan servicere 

pendlere og sikre et acceptabelt 

og fl eksibelt serviceniveau på 

landet og i de mindre byer. 

Selvom der er sket et lille fald i 

befolkningstallet på landet og i de 

mindre byer, så tyder udviklingen 

på en stigende interesse blandt især 

familier med børn for at bo i de 

mindre byer. 

Samtidig er bosætningsmulighederne 

i mange landsbyer umiddelbart 

begrænsede på grund af planlovens 

landzonebestemmelser, og 

i mange tilfælde har kommunerne 

ikke benyttet muligheden for at 

støtte bosætning i landsbyerne gennem 

lokalplanlægning. 


Et hovedmål i regionplanen er sikringen 

af det regionale bymønster. 

Byvækstinteresserne ved byer i det 

regionale bymønster skal derfor 

prioriteres højt i forhold til andre 

arealinteresser. 

Af hensyn til arealressourcerne i 

det åbne land skal inddragelse af 

nye arealer til byudvikling følge to 

hovedprincipper: 

•Byvækst bør fortrinsvis fi nde sted, 

hvor der kun er få nationale og regionale 

interesser med hensyn til 

jordbrug, råstoffer, vandindvinding 

og vandkvalitet samt naturbeskyttelse 

og friluftsliv. 

•Arealforbruget til byformål skal 

begrænses, og der skal i kommuneplanlægningen 

fokuseres nøjere på 

en sammenhæng mellem arealudlæg 

og arealbehov til boligformål 

og erhvervsformål. 

Samtidig opfordres kommunerne 

til at udarbejde perspektiver for den 

fremtidig byudvikling i kommuneplanerne. 

2.4 Byudvikling og bebyggelsesforhold 

Afgrænsning by/land Løgstør 

Opførelse af tæt - lavt boligbyggeri 

Bynær grøn kile 


49

Det er også vigtigt, at den kommunale 

planlægning sikrer, at der er 

nem adgang til nødvendige daglige 

funktioner såsom indkøbsmuligheder 

for beboere i hele byen og dens 

opland. 

Den fortsatte udvikling af de overordnede 

centre i amtet skal sikres. 

Byernes status som bærere af uddannelse 

over folkeskolenivaeu, 

kulturliv og socialt liv skal fastholdes 

og udvikles blandt andet gennem 

en fortsættelse af bymidternes 

omdannelse med vægt på nye boliger 

i bymidterne, forbedringer af 

eksisterende boligmasse, opholdsarealer, 

gader og pladser. 

Amtrådet fi nder det derfor væsentligt, 

at der i de kommende år sættes 

fokus på yderligere raffi nering af 

centrenes bymidter i den kommunale 

planlægning. Eksisterende bykvaliteter 

skal fastholdes og gerne 

suppleres med nye. F.eks. bør integration 

af nye erhvervstyper med 

begrænset arealbehov og uden miljømæssige 

problemer overvejes. 

Bymønster-/byudvikling-/byomdannelsesområdet 

gøres sammen 

med trafi kområdet til genstand for 

en temaplanlægning. Bymønsterdrøftelserne 

og planlægningen for 

byvækst skal efter aftale med Miljø- 

og Energiministeren gennemføres 

inden for 2½ år. Den tredie 

Limfjordsforbindelse og den togbaserede 

del af den kollektive trafi 

k vil indgå som væsentlige elementer 

i denne planlægning. 

Efter aftale med Miljø- og Energiministeren 

vil Amtsrådet i løbet 

af 2002 udarbejde selvstændigt regionplantillæg 

for byvækstarealer i 

Hjørring Kommune, herunder arealet 

for transportcentret ved Frederikshavnsvej. 

Denne planlægning 

vil blive anvendt som et modelprojekt 

for den samlede bymønsterplanlægning 

i Nordjyllands Amt, 

der skal udmøntes i et regionplantillæg 

inden for de næste 2½ år. 

50 

Det er også Amtsrådets ønske, at 

lokalcentre og landsbyer stadig kan 

udvikle sig som attraktive bosætningsbyer. 

Amtsrådet fi nder det 

derfor vigtigt, at der gives bedre 

betingelser for at øge bosætningsmulighederne 

her, men at det skal 

ske under nøje hensyntagen til de 

nordjyske natur- og kulturværdier. 

Samtidig fi nder Amtsrådet det vigtigt, 

at landsbyernes kulturhistoriske 

kvaliteter både i form af foreningsliv, 

socialt nærvær og de fysiske 

strukturer ikke tabes på gulvet. 

Amtsrådet lægger derfor stor 

vægt på, at der gennem den kommunale 

planlægning tages højde 

for landsbyers kvaliteter, og at der 

tages hensyn til landsbyens størrelse, 

struktur og bebyggelsesudformning. 

Eventuelle miljømæssige 

problemer mellem på den ene side 

eksisterende landbrugsejendomme 

og virksomheder og på den anden 

side nye boliger bør også takles 

i planlægningen. 

Amtsrådet støtter fortsat op om 

Landsplanafdelingens tilbud om 

lynbehandling af et arealudlæg til 

erhvervsformål øst for omfartsvejen 

ved Pandrup, hvis der viser sig 

akut behov for areal til virksomheder, 

der ikke kan placeres vest for 

omfartsvejen. 

Hovedstruktur 

Egentlig byudvikling kan kun fi nde 

sted ved byerne i bymønstret og 

skal ske i områder, der ikke er udpeget 

som regionale områder for landbrug, 

natur og råstoffer samt området 

udpeget til beskyttelse af kystlandskab 

og grundvandsbeskyttelse. 

Der er efter vurdering af det hidtidige 

arealforbrug fastlagt en samlet 

ramme for arealudlæg til bolig- og 

erhvervsformål i den enkelte kommune. 

Rammen svarer til regionplanens 

12-årige tidshorisont og er 

beskrevet i tabel 2.4.2. 

Der gives mulighed for planlægning 

for bebyggelse og jordbrugsparceller 

ved landzonebyer. Udbygningen 

skal ske i form af udfyldning 

i og afrunding af landsbyerne 

mod det åbne land. Der kan 

endvidere etableres jordbrugsparceller 

ved landsbyer og lokalcentre. 

Planlægning for jordbrugsparceller 

forudsætter en nøjere vurdering 

af nærhed til overordnede centre 

og afvejning med øvrige arealinteresser 



Det er positivt for miljøkriteriet 

landskab, at arealforbruget til byformål 

skal begrænses mest muligt. 

Herved kan større, samlede områder 

af det åbne land friholdes for 

byudvikling. Som noget nyt fastlægger 

regionplanen den maksimale 

rummelighed i kommuneplanerne, 

hvilket understøtter hensynet 

til at begrænse arealforbruget. Endelig 

har kravet om at undgå byudvikling 

i »bræmmer« langs de 

overordnede veje positiv betydning 

for landskabet. Herved medvirkes 

der til, at arealerne ikke anvendes 

til udstillingsbyggeri eller reklameskiltning, 

ligesom den klare afgrænsning 

mellem by og land søges 

fastholdt. 

Muligheden for etablering af jordbrugsparceller 

i lokalcentre og planlagte 

landzonebyer øges i forhold 

til Regionplan ‘97. Dette kan have 

negative konsekvenser for landskabet, 

idet der er et stort arealforbrug 

forbundet med denne type parceller. 

Muligheden for jordbrugsparceller 

har omvendt positiv betydning 

for menneskers velfærd, idet 

de medvirker til at øge bosætningsformerne 

og kan medvirke til at 

skabe øget liv i de mindre byer. 

Der stilles krav om, at der ved byuvikling 

skal ske en afvejning i 

forhold til de øvrige landskabelige 

interesser, ligesom der skal tages 

hensyn til kulturhistoriske interesser 

og grundvandsbeskyttelsen.

Den øgede mulighed for etablering 

af gårdbutikker kan betyde, 

at transportbehovet øges. Samtidig 

kan etablering af gårdbutikker have 

positiv betydning for befolkningens 

velfærd, idet de giver mulighed 

for at tilgodese et ønske om 

at kunne købe bestemte varer, hvor 

de er produceret. 

Industri- erhvervs- og boligudbygning skal ske i byomdannelses- eller byudviklingsområder. 



51



2.4.1 Egentlig byudvikling og byformål 

2.4.2 Rammer for arealudlæg til bolig- og 

erhvervsformål 

2.4.3 Byudvikling og infrastruktur 

2.4.4 Byudvikling og det overordnede vejnet 

2.4.5 Beskyttelseszoner langs veje 

2.4.6 Landzonelandsbyer 

2.4.7 Gårdbutikker 

2.4.8 Jordbrugsparceller 

Ny bebyggelse ved havnefronten i Aalborg 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 6, stk. 3, skal regionplanen indeholde retningslinier for arealudlæg til byzoner. 

Retningslinie 2.4.1 - Egentlig byudvikling og byformål 

Egentlig byudvikling kan kun fi nde sted ved byer i det regionale bymønster. Arealer til egentlig byudvikling 

skal inddrages i byzone. Udlæg til byformål skal ske i direkte tilknytning til eksisterende by. Planlægningen 

skal sikre sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land. Arealforbruget til byformål 


Kommuneplanernes udlæg af areal til byformål skal tage hensyn til de nationale og regionale arealinteresser 

(regionale jordbrugs-, råstof-, og naturområder samt uforstyrrede landskaber, kulturhistoriske miljøer, 

økologiske forbindelser og grundvandsbeskyttelsen), jf. kapitel 5 og 6. 

Egentlig byudvikling omfatter arealforbrug 

til boligformål, erhvervsformål, 

centerformål, offentlige formål, 

tekniske anlæg, havneformål 

og lignende. 

For at sikre byernes tætte og letopfattelige 

struktur i landskabet og 

for at minimere arealforbruget skal 

den fremtidige byudvikling ske i 

tilknytning til og i forlængelse af 

det eksisterende byområde. Den 

kommunale planlægning af byudviklingen 

skal samtidig sikre sammenhængende 

byområder med klare 

grænser mod det omgivende 

land. 

Formålet med at sikre klare grænser 

mellem by og land er at værne 

om landskabelige værdier, bykvaliteter 

og hensyn til landbrugser- 

52 

hvervets produktionsvilkår. 

Kommunerne bør i kommuneplanlægningen 

udvise tilbageholdenhed 

med nyudlæg af arealer til byformål, 

hvor den eksisterende rummelighed 

forekommer tilstrækkelig. 

Den vækst i byerne, som kan 

forudses, er ikke større, end at den 

generelt kan rummes inden for de 

nuværende bygrænser gennem byfornyelse 

eller ved udnyttelse af allerede 

planlagte byvækstområder. I 

princippet bør nyt byggeri ved alle 

byer, både store og små, lokaliseres 

inden for eller i umiddelbar tilknytning 

til eksisterende bebyggelse, 

så der fastholdes en skarp grænse 

mellem sammenhængende bybebyggelse 

og åbne landområder. 

De allerede planlagte byvækstområder 

bør derfor udnyttes eller re- 

videres, før der udlægges nye arealer 

til byformål. Beslaglæggelse af 

landbrugsareal, der mindsker landbrugets 

investeringssikkerhed og 

mulighed for at opfylde areal- og 

harmonikrav, undgås hermed. 

Arealer til nærrekreative formål 

kan betragtes som en del af byudstyret 

og skal som hovedregel inddrages 

i byzone. Arealer med ekstensiv 

udnyttelse, eller som ønskes 

sikret mod senere byudvikling, kan 

dog fastholdes i landzone. Arealer, 

der rummer væsentlige landskabs- 

eller naturinteresser, skal sikres 

mod byudvikling og skal derfor 

fastholdes i landzone, jf. retningslinie 

5.1.1. 

Hvor areal- og byudviklingskonfl 

ikter ikke kan løses gennem til-

pasning, vil byudvikling ved det 

regionale bymønster normalt have 

højeste prioritet. Tilsidesatte interesser 

bør dog tilgodeses mest muligt, 

f.eks. ved hensyntagen til mulighederne 

for fortsat udnyttelse af 

de resterende arealer som oprindeligt. 

Generelt kan de nationale og regionale 

arealinteresser, der er beskrevet 

i kapitel 5, ikke tilsidesættes 

uden for det regionale bymønster. 

For byudvikling ved byer, der 

ligger inden for kystzonen, gælder 

de mere detaljerede retningslinier i 

kapitel 5.7. 

Arealreservationer i kommuneplanerne, 

der ikke længere er aktuelle, 

skal ophæves. Øvrige uudnyttede 

reservationer skal revideres, så 

det sikres, at der ikke er reserveret 

mere areal til byudvikling, end der 

kan forventes brugt i planperioden, 

jf. retningslinie 2.4.2. 

Retningslinie 2.4.2 - Rammer for arealudlæg til bolig- og erhvervsformål 

Der kan i kommuneplanernes rammedel udlægges arealer til bolig- og erhvervsformål inden for de samlede 

rammer, der fremgår af skema 2.4.2. Kommuneplanerne skal indeholde opgørelse af restrummeligheden. 

I særlige tilfælde vil mindre overskridelser af rammerne kunne ske på baggrund af dokumentation af behov 

for yderligere rammeudlæg. 

Det er formålet med rammerne at 

sikre, at det samlede udlæg af arealer 

til byformål står i rimeligt forhold 

til, hvad der kan forventes 

udnyttet i løbet af den 12-årige 

planperiode. 

Det er ikke hensigten med arealrammerne 

at hæmme udviklingen 

i kommunerne. Hvis en kommune 

opbruger sine arealrammer totalt 

eller i en enkelt by, enten på grund 

af et særligt stort boligbyggeri, en 

særlig stor erhvervstilvækst eller 

pågrund af, at særligt arealkrævende 

virksomheder har beslaglagt store 

arealer, vil den nødvendige ju- 

Skema 2.4.1 kommunernes rummelighed 

2000 og arealforbrug 1988-1999 fordelt 

på bolig- og erhvervsformål (ha) 

*)Rummelighedsopgørelsen omfatter kun 

rummeligheder i byer i bymønstret fra kommunecenterniveau 

og op. Rummelighed i 

lokalcentre indgår ikke i opgørelsen. 

**)Det registrerede arealforbrug er beregnet 

på baggrund af det gennemsnitlige årlige 

byggeri i de enkelte kommuner i perioden 

1988-99. Der er gjort følgende forudsætninger, 

- at det gennemsnitlige arealforbrug ved 

boligbyggeri er 15 boliger pr. ha og 

- at arealforbruget ved erhvervsbyggeri 

baseres på en bebyggelsesprocent på 25. 

Det registrerede arealforbrug gælder for 

hele kommunen. 

Kommune BOLIGER 

Rummelighed i 

kommune 

plan* 

BOLIGER 

Registreret 

arealforbrug 

1988-1999** 


ERHVERV 

Rummelighed i 

kommune 

plan* 


ERHVERV 

Registreret 

arealforbrug 

1988-1999** 

Arden 19 20 15 17 

Brovst 9 17 12 31 

Brønderslev 34 43 108 34 

Dronninglund 28 27 4 39 

Farsø 9 13 18 22 

Fjerritslev 23 20 28 20 

Frederikshavn 64 62 89 92 

Hadsund 10 21 27 36 

Hals 18 31 9 18 

Hirtshals 20 36 85 49 

Hjørring 62 120 148 66 

Hobro 98 54 140 73 

Læsø 6 4 1 7 

Løgstør 22 22 77 44 

Løkken-Vrå 55 14 22 16 

Nibe 39 28 15 18 

Nørager 15 11 28 23 

Pandrup 87 23 6 41 

Sejlflod 38 18 10 16 

Sindal 50 11 23 10 

Skagen 77 31 87 43 

Skørping 57 24 8 19 

Støvring 30 25 32 29 

Sæby 64 29 113 35 

Aabybro 20 37 38 19 

Aalborg 410 438 511 357 

Aars 7 54 47 60 

Nordjyllands Amt 1371 1233 1701 1234 

53

stering af arealudlægget kunne ske 

løbende på baggrund af en kommunal 

planlægning og efter aftale 

med Amtsrådet. 

Rammerne er den øvre grænse 

for de arealudlæg, der må fremgå 

af kommuneplanernes rammedel, 

dels i form af nyudlæg dels som 

restrummelighed inden for allerede 

udlagte områder. Kommuneplanens 

hovedstrukturdel kan indeholde 

visionerne for kommunens 

fremtidige byudvikling. 

Boligrammerne er beregnet ud fra 

det gennemsnitlige årlige boligbyggeri 

i den enkelte kommune i perioden 

1988-99 og ud fra den forudsætning, 

at boligområderne som 

gennemsnit indeholder 15 boliger 

pr. ha. 

Erhvervsrammerne er beregnet ud 

fra det gennemsnitlig årlige erhvervsbyggeri 

i den enkelte kommune 

i perioden 1998-99 og ud 

fra den forudsætning, at bebyggelsesprocenten 

i erhvervsområder er 

25. 

54 

Beregningerne fremgår af skema 

2.4.1 

Ejerforhold til arealer er ikke afgørende 

for opgørelser af rummelighed. 

I Amtets behandling af kommuneplanforslag 

kan det overvejes 

i konkrete tilfælde ikke at medregne 

rimelige, reelle udvidelsesmuligheder 

for eksisterende virksomheder 

(ejet af virksomheden), der 

ligger i direkte tilknytning til de udlagte 

arealer. Privatejede planlagte 

erhvervsarealer, der ligger uden fysisk 

tilkytning til virksomheden, 

betragtes som en omsættelig og 

vilkårlig erhvervsrummelighed, 

som derfor bør medregnes i 

rummelighedsopgørelsen. 

Skema 2.4.2 Rammer for kommunale 

arealudlæg til bolig- og erhvervsformål 

2002-2014 (ha) 

Kommune Boliger Erhverv 

Arden 20 20 

Brovst 20 30 

Brønderslev 40 30 

Dronninglund 30 40 

Farsø 10 20 

Fjerritslev 20 20 

Frederikshavn 60 90 

Hadsund 20 40 

Hals 30 20 

Hirtshals 40 50 

Hjørring 120 70 

Hobro 50 70 

Læsø 10 10 

Løgstør 20 40 

Løkken-Vrå 10 20 

Nibe 30 20 

Nørager 10 20 

Pandrup 20 40 

Sejlflod 20 20 

Sindal 10 10 

Skagen 30 40 

Skørping 20 20 

Støvring 30 30 

Sæby 30 40 

Aabybro 40 20 

Aalborg 450 370 

Aars 50 60 

Nordjyllands Amt 1240 1260 

Retningslinie 2.4.3 - Byudvikling og infrastruktur 

Byudvikling skal tilrettelægges på en måde, der giver den bedste mulighed for hensigtsmæssig udnyttelse af 

infrastrukturen, herunder mulighed for kollektiv trafi kbetjening. 

Hovedsigtet med retningslinierne 

er at sikre en ressourceøkonomisk 

arealanvendelse ved byudvikling. 

Omkostningerne og indtjeningen 

ved driften af den kollektive trafi k 

er stærkt afhængig af, hvordan trafi 

kmålene lokaliseres. Der må der- 

for allerede ved tilrettelæggelse af 

byudviklingen tages hensyn til mulighederne 

for kollektiv trafi kbetjening. 

På længere sigt bør der være overensstemmelse 

mellem planlægningen 

i region- og kommuneplaner 

og den videregående binding ved 

inddragelse i byzone. Tilsvarende 

skal planlægning af byudviklingen 

tilgodese mulighederne for bedst 

muligt at udnytte allerede foretagne 

investeringer i infrastrukturanlæg. 

Retningslinie 2.4.4 - Byudvikling og det overordnede vejnet 

Byudvikling skal tage hensyn til de overordnede vejes funktion som sikre færdselsårer, jf. afsnit 3.1. Omfartsveje 

skal således udgøre grænsen for byudvikling. 

Amtsrådet tillægger det overordnede 

vejnet stor betydning. Det skal 

knytte byer i det regionale bymønster 

sammen og give adgang til de 

øvrige dele af landet. Retningslinien 

påbyder en integreret arealanvendelses- 

og vejplanlægning, så 

regionplanens landsdelsforbindel- 

ser og regionale veje for fjern- og 

regionaltrafi kken sikres. 

Byudvikling på begge sider af en

overordnet vej vil medføre lokal 

trafi k på langs og tværs af vejen. 

Herved vil fremkommeligheden for 

den overordnede trafi k blive nedsat, 

og trafi ksikkerheden forringet 

for specielt de bløde trafi kanter. 

Samtidig kan der opstå unødige og 

betydelige miljøgener og barrierevirkninger 

i den omkringliggende 

bebyggelse. Omfartsveje skal derfor 

respekteres som en grænse for 

byudviklingen. 

I kommuneplanen kan der efter aftale 

med vejbestyrelsen fastlægges 

bestemmelser om afskærmende beplantning 

langs overordnede veje, 

så nye randbebyggelser med deraf 

følgende krydsende trafi k kan undgås. 

Ved ansøgninger om bygge- og anlægsarbejder 

i landzone skal hensynet 

til en nærliggende overordnet 

vejs funktion ligeledes indgå med 

betydelig vægt. 

Retningslinie 2.4.5 - Beskyttelseszoner langs veje 

Arealudlæg til byudvikling, herunder erhverv, tekniske anlæg m.v., kan normalt ikke ske i en beskyttelseszone 

omkring de overordnede veje. Beskyttelseszonen omfatter arealerne i en afstand af mindst 300 meter 

fra eksisterende og kommende motorveje og mindst 150 meter fra de regionale forbindelser, fi gur 2.4.1 

Tilsvarende gælder for byggeri og anlæg, der ikke er led i en egentlig byudvikling, jf. retningslinie 2.4.6, 

2.4.7 og 2.4.8. Ved den konkrete vurdering af beskyttelseszonernes udstrækning skal der tages hensyn til de 

øvrige arealinteresser i det åbne land, jf. kapitel 5 og 6. 

Formålet med retningslinien er at 

fastholde en klar afgrænsning mellem 

land og by samt at værne om 

landskabelige værdier, bykvaliteter 

og hensyn til landbrugserhvervets 

produktionsvilkår. 

For at sikre byernes tætte og letopfattelige 

struktur i landskabet og 

samtidig bibeholde den overordnede 

infrastrukturs enkle udtryk i både 

landskab og forbindelsesfunktion, 

ønskes den fremtidige byudvikling 

holdt på afstand af de overordnede 

veje. 

Det er ikke ønsket at forhindre almindelig 

udvidelse af byerne langs 

de overordnede indfaldsveje inden 

for bygrænserne eller de »bymæssige 

ringveje«, hvis dette i øvrigt 

opfylder kravene til en tæt og sammenhængende 

bystruktur (jf. retningslinie 

2.1.4). 

Som udgangspunkt gælder retningslinien 

for alle arealer, der ikke 

er byzone, uanset om de er omfattet 

af kommuneplanrammer. Hvor en 

kommune imidlertid har foretaget 

væsentlige økonomiske dispositioner 

med henblik på kommende udnyttelse 

af kommuneplanrammerne, 

kan der efter konkret vurdering 

fastlægges en mindre beskyttelseszone. 

I sådanne tilfælde vil det væ- 

Figur 2.4.1 Veje, hvortil der er knyttet en beskyttelseszone 

re en forudsætning, at der etableres 

tætte beplantningsbælter. 

Retningslinien tilsigter endvidere 

at bremse en tiltagende visuel forurening, 

som følger af at forretninger 

og virksomheder anvender de 

overordnede veje som udstillingsvindue 

ved at placere byggeri eller 


reklameskiltning orienteret mod vejen. 

Hermed forringes oplevelsen 

af de landskabelige værdier, som 

der ofte er taget betydelige hensyn 

til ved eksempelvis planlægningen 

af motorvejenes forløb. 


55

Reklameskiltning er ikke omfattet 

af retningslinien, men naturbeskyttelseslovens 

generelle forbud mod 

reklamer i det åbne land vil blive 

administreret med respekt for de 

56 

landskabelige værdier. Det gælder 

også opstilling af usædvanligt store 

og dominerende reklamer i byområder, 

der anses for at være i 

strid med naturbeskyttelsesloven, 

hvis de er synlige over lange afstande. 

Begrebet reklameskiltning 

kan også omfatte fl ag, produkter, 

vartegn og lyseffekter m.m. 

Retningslinie 2.4.6 - Landzonebyer 

I landzonebyer kan der planlægges for byggemuligheder til boliger samt lokale service- og erhvervsformål 

ved udfyldning i eller afrunding af byen. Lokalplaner for sådanne byer skal normalt omfatte hele byen, jf. 

retningslinierne i kapitel 5.4. 

I byer og bebyggelse uden for det 

regionale bymønster må der ikke 

ske en egentlig byudvikling. Af fl ere 

grunde kan det alligevel være 

ønskeligt at sikre planlagte afrundinger 

og udfyldning i de mindre 

bysamfund i landzone. Dette skal 

ske gennem afgrænsning i kommuneplanen 

med angivelse af antallet 

af byggemuligheder og efterfølgende 

lokalplanlægning. 

Der er en god efterspørgsel efter 

boliger i landsbyer, hvor landsbymiljøets 

mange kvaliteter stadig trives. 

For at imødekomme denne interesse 

for at bosætning i landsbyer 

gives mulighed for et begrænset 

boligbyggeri gennem kommunal 

planlægning. 

Bevarelse af landsbymiljøernes 

kvaliteter bør derfor sikres i den 

kommunale planlægning. I landzonebyer 

med bevaringsværdig bebyggelse 

eller miljø, bør disse interesser 

udgøre en væsentlig del 

af planlægningens forudsætninger. 

Der henvises til afsnit 5.4, Kulturværdier. 

Ved udarbejdelse af lokalplaner for 

landsbyer skal det endvidere sikres, 

at eksisterende landbrug kan 

opretholdes herunder at driftsbygninger 

kan udvides og moderniseres. 

Der bør endvidere tages hensyn til, 

at andre eksisterende, mindre erhvervsvirksomheder 

kan bevares. 

For nyetablering af mindre erhvervsvirksomheder 

gælder, at der 

skal foreligge en helt klar lokal erhvervstilknytning, 

før der kan ske 

etablering ved eksisterende bysamfund 

eventuelt også ved nybyggeri. 

Tilladelse vil ske efter en konkret 

vurdering i det enkelte tilfælde. 

Retningslinien sigter mod de mindre 

bysamfund, der har et vist indhold 

af servicefunktioner, men som 

ikke er udpeget som lokalcentre. 

Kommunerne bør som hidtil nøje 

overveje konsekvenserne af byggeri 

og vise tilbageholdenhed, såfremt 

det vil svække grundlaget for 

at opretholde lokalcentre. Sådanne 

synspunkter skal tillige indgå i administrationen 

af landzonebestemmelserne 

i planloven. 

Retningslinie 2.4.7 - Gårdbutikker 

I det åbne land kan der efter konkret vurdering gives tilladelse til etablering af butikker med salg af egne 

produkter. Butikkerne skal etableres i eksisterende bygninger og i tilknytning til eksisterende, mindre erhverv. 

Salget skal overvejende være egne produkter, der fremstilles eller forarbejdes på ejendommen. Der er mulighed 

for at udvide varesortimentet med supplerende produkter i begrænset omfang. 

Det er en forudsætning, at butikken ikke medfører eller forøger de trafi kale gener, og at butikkernes varesortiment 

ikke medfører behov for omfattende kørsel med varer til og fra stedet. 

Grundprincippet er, at servicefunktioner, 

herunder butikker, hører 

hjemme i byerne. Derfor muliggøres 

også kun etablering af mindre 

butikker, der på grund af vareudbuddet 

eller produktionsstedet har 

tilknytning til det åbne land. 

Det er en forudsætning, at butikken 

etableres inden for eksisterende 

bygningsrammer, der er mindst 

5 år gamle. 

Ansøgninger administreres efter 

reglerne i planloven om ændret anvendelse 

af bygninger i landzone.

Retningslinie 2.4.8 - Jordbrugsparceller 

I visse lokalcentre og i planlagte landzonebyer kan udlægges enkelte jordbrugsparceller. Boligdelen skal 

indgå som en naturlig udfyldning i eller afrunding af byen. Jordbrugsparceller skal placeres, så de udgør 

en varig grænse mellem byen og det åbne land. 

Udlæg af jordbrugsparceller må ikke være i strid med byudviklingsinteresserne eller de øvrige arealinteresser 

i det åbne land, jf. kapitel 5. 

Jordbrugsparceller kan udlægges 

ved visse lokalcentre og landzonebyer. 

Jordbrugsparceller er en ekstensiv 

arealudnyttelse og bør derfor 

alene etableres for at opfylde 

et behov for hobbylandbrug. Udlæg 

af jordbrugsparceller må derfor 

først ske efter en samlet afvejning 

af andre arealinteresser i det 

åbne land, herunder hensynet til at 

forbruget af landbrugsjord ikke bliver 

større end nødvendigt. 

Lokalplanlægning for jordbrugsparceller 

kan på denne baggrund 

ske i tilknytning til lokalcentre og 

landsbyer i områder, hvor arealbehovet 

til byudvikling er begrænset. 

Placering af jordbrugsparceller forudsættes 

at respektere landsbyens 

og områdets kulturhistoriske træk. 

Ved vurdering af behovet for hobbylandbrug 

bør mulighederne for 

at udnytte eksisterende boliger 

på mindre nedlagte landbrugsejendomme 

indgå. 

Ved jordbrugsparceller forstås storparceller 

på op til 1 ha til fritids- 


eller hobbylandbrug. Parcellen består 

dels af et byggefelt svarende 

til en almindelig parcelhusgrund 

på 700-1.000 m², dels et brugsareal 

der kan benyttes til f.eks., gartneri, 

frugtavl, ikke erhvervsmæssigt 

husdyrhold, tekniske eksperimenter 

eller blot udlægges til haver 

eller tilplantes med træer. Ved 

udlæg af jordbrugsparceller ved lokalcentre 

skal kun den del af parcellerne, 

der skal bebygges, inddrages 

i byzone. 


57

3. Infrastruktur, transport og 

miljøbeskyttelse

3.1 Veje og stier 

Den stigende biltrafi k stiller store 

krav til amtets vej- og stinet. 

Der skal sikres gode muligheder 

for både person- og godstransport 

til overordnede byfunktioner, 

internationale trafi kakser og 

markeder. Cyklisterne skal samtidig 

tilbydes sikre og trygge forhold 

samt adgang til naturoplevelser 

ved de rekreative stier. 

60 

Løgstør 

Figur 3.1 

Fjerritslev 

Aars 

Nibe 

Hirtshals 

Brønderslev 

Aabybro 

Aalborg 

Støvring 

Hobro 

Hjørring 

Hadsund 

Dronninglund 

Skagen 

Frederikshavn 

Sæby 


At sikre en hensigtsmæssig vejtrafi kbetjening af landsdelens bymønster 

og en god mobilitet for den nordjyske befolkning. 

At udnytte de nordjyske motorvejes fordele ved blandt andet at sikre høj 

fremkommelighed på fødevejene til motorvejene. 

At sikre god vejadgang til væsentlige trafi kmål, herunder terminaler for 

godstransport og erhvervshavne. 

At cyklisters og andre lette trafi kanters sikkerhed og tryghed forbedres 

ved udbygning af stinettet. 

At vejanlæg udformes under hensyntagen til omgivelserne. 

At veje i byerne udformes, så miljøgener begrænses.

Centrale 

 


Transport er nødvendig for alle sam- 

fundets funktioner, og den indivi- 

duelle biltrafi k på vejene spiller en 

stadig større rolle i det samlede 

transportbillede. Bilen benyttes til 

ca.75% af transportopgaverne af 

folk i amtets større byer og ca. 

90% i landdistrikterne. Ca. 75% af 

godstransporten sker med lastbil. 

Det overordnede vejnet i Nordjyl- 

land skal betjene den nationale og 

internationale trafi k, trafi kken mel- 

lem regionens byer til og med kommunecentrene 

samt trafi kmål med regional 

betydning som eksempelvis 

de større ferieområder og havne. 

 


 

Blandt Amtsrådets mål med særlig 

relevans for trafi k og transport er: 

-Fremme af erhvervsudvikling og 

beskæftigelse. 

 

-Bæredygtighed med 

hensyn til 

trafi ksikkerhed og miljø. 

-Fremme 

af turismen i landsdelen. 

 

For erhvervslivet er det vigtigt med 

højklassede forbindelser uden tra- 

fi kale »fl askehalse« til de nationa- 

le og internationale transportakser. 

 

Amtsrådet ønsker at fastholde og 

udvikle transportkorridoren Nordic 

Link mellem Skandinavien og kon- 

tinentet gennem Jylland som en 

højt prioriteret forbindelse i det 

overordnede europæiske transport- 

net. Hertil er udbygningen af de 

nordjyske motorveje et vigtigt bi- 

drag. 

 

Motorvejene skal udnyttes ved 

størst mulig overførsel af trafi k fra 

det øvrige vejnet. Herved fremmes 

trafi ksikkerheden, og miljøgenerne 

 

reduceres på de øvrige veje, der af- 

lastes. Det er en fordel at lokalise- 

re transporttunge anlæg i byer med 

god tilgængelighed til motorveje- 

ne. 

 

På den del af det øvrige vejnet, som 

bliver fødeveje til motorvejene, øn- 

sker Amtsrådet at sikre høj fremkom- 

melighed, især i forhold til regions- 

centret samt egns- og kommunecen- 

trene. 

I alle byer uanset størrelse, der gen- 

nemskæres af overordnede trafi k- 

veje, er mange utrygge ved tunge 

køretøjer og høj fart. Her vægter 

hensyn til byernes beboere og byli- 

vet højere end trafi kkens fremkommelighed. 

 

Amtsrådet vil beskytte trafi kanternes 

muligheder for landskabelige op- 

levelser og forhindre, at opmærk- 

somheden afl edes til skade for tra- 

fi ksikkerheden ved så vidt muligt 

at friholde motorvejenes og de regionale 

vejes nærmeste omgivelser 

for yderligere byggeri og skiltning. 

 

 

Hoved struktur 

Vejnetsplanen vist på fi gur 3.1 

udgør vejnettets regionale hoved 

struktur. Vejene er opdelt efter regional 

betydning i fem klasser: Nationale 

veje, Regionale veje, klasse 

A, B eller C, samt Øvrige regionale 

veje på basis af tre primære krite- 

rier: 

-Det regionale bymønster 

-Trafi kale funktioner 

-Nuværende trafi kbelastning 

 

Differentiering af vejene understøtter 

mulighederne for en priorite- 

ring af Amtsrådets indsats på vejnettet. 

 

 

De regionale veje 

Amtsrådet varetager anlæg og drift 

af det overordnede vejnet amtsve 

jene, der udgør ca. 1.250 km. 

 

Kommunerne varetager drift- og 

vedligeholdelse af de mindre veje - 

ca. 7.800 km. 

 

Motorvejene varetages af Staten, 

der indtil videre også varetager de 

hovedlandeveje i Vendsyssel, som 

skal afl øses af motorveje - i alt ca. 

190 km. 

Transportforbrug 

3. Infrastruktur, transport og miljøbeskyttelse 


Samfundets transportforbrug er 

stigende både vedrørende persontransport 

og godstransport. 

Stigningen ligger praktisk talt 

alene på vejtrafi kken. Trafi kken 

på amtsvejene er steget 

med knap 40% de sidste ti år, 

og væksten ser ud til at fortsætte. 

Nordjyllands Amt benytter 

en vækstrate på 2,6% årligt til 

prognoser for den fremtidige 

trafi k. I de seneste år har den 

reelle vækst været større. 

Trængsel for den fjordkrydsende trafi k 

Statens CO2-mål 

Transportsektorens CO2-udslip 

har været genstand for megen 

debat i de senere år, da udslippet 

stiger i takt med trafi kvæksten, 

og regeringens målsætning 

om en reduktion ikke har 

kunnet nås. Regeringen har opgivet 

den specifi kke CO2-målsætning 

for transportsektoren, 

men det er fortsat målet at 

bremse væksten i udslippet. 

Vedligeholdelse af amtsveje 

61

Nordjylland har et veludbygget, 

overordnet vejnet, der kan afvikle 

den nuværende trafi k uden væsent- 

lige kapacitetsproblemer. Det for- 

ventes også at være tilfældet ved 

slutningen af regionplanperioden. 

 

 

En væsentlig undtagelse herfra er 

imidlertid trafi kken over Limfjor- 

den i Aalborg, der forudses at sti- 

ge til et omfang, som medfører 

væsentlige kapacitetsproblemer for 

både Limfjordsbroen og tunnelen 

 

efter 2010-15. 

 

Disse trafi kale »fl askehalsproble- 

mer« for den fjordkrydsende trafi k 

kan blive en byrde for udviklingen 

i Vendsyssel både erhvervsmæssigt 

 

og i forhold til folks lyst til at bo- 

sætte sig i området. 

 

Desuden er Aalborgs udvikling som 

attraktivt landsdelscenter afhængig 

af en langsigtet løsning for den 

fjordkrydsende trafi k, der samtidigt 

afl aster midtbyen for uvedkommende, 

gennemkørende trafi k. 

 

Trafi kken mellem omegnskommunerne 

og Aalborg stiger mere end 

gennemsnittet. Det betyder begyndende 

kapacitetsproblemer på Aalborgs 

indfaldsveje. 

 

Udbygningen af motorvejene i 

Vendsyssel ændrer trafi kmønstret 

i landsdelen. Det forventes, at de 

øst-vestgående regionale veje får 

større betydning på bekostning af 

de nord-sydgående og diagonalve- 

jene. I takt med færdiggørelsen af 

motorvejene i Vendsyssel nedklassifi 

cerer staten de hidtidige hoved- 

landeveje til amts- og kommuneve 

je. Når motorvejsbyggeriet er fær- 

digt, vil kommunerne og Amtsrå- 

det stå med ansvaret for vedlige- 

holdelsen og 

udbygningen af hele 

det øvrige vejnet. 

 

Med den stigende trafi k bliver 

dens sikkerheds- og miljømæssige 

konsekvenser stadigt mere påtræn- 

gende. Sikkerheden behandles i af- 

snit 3.2. Miljøproblemerne mær- 

62 

kes først og fremmest i de større 

byer, hvor trængslen, folks utryg- 

hed, støjgenerne og luftforurenin- 

gen er mest koncentreret. 

 

 


Vejanlægsarbejder indebærer indgreb 

i naturen og kan medføre væsentlige 

forringelser af den æsteti- 

ske landskabsoplevelse. Anlægsar 

bejder er endvidere forbundet med 

forbrug af råstoffer og energi til de 

anvendte maskiner og til transport 

af materialer. 

 

Trafi kkens miljøkonsekvenser overstiger 

langt konsekvenserne af anlægsarbejderne. 

Trafi kkens omfang 

afhænger hovedsageligt af forhold 

uden for regionplanen, men der er 

en vis sammenhæng i forhold til 

udbygning af vejnettet: Jo bedre 

vejnet, jo lettere får den enkelte 

bilist ved at realisere sine trans 

portønsker, og jo fl ere ture foreta- 

ger bilisten. Hvor nye veje afhjælper 

omvejskørsel, kapacitetsproble- 

mer eller andre betydelige tidstab i 

transportmulighederne, kan effekten 

blive særlig markant, og der 

tales om såkaldte »trafi kspring«. 

Den ekstra trafi ks miljøbelastning 

 

må i så fald ses som konsekvens af 

vejanlægget. Et eksempel er åbningen 

af Storebæltsbroen, der har udløst 

et trafi kspring over Storebælt. 

 

Regionplanens nye veje og vejud 

bygninger er ikke begrundet i ka- 

pacitetsproblemer i et omfang, som 

undertrykker folks transportønsker. 

Derfor forventes en realisering af 

 

planerne ikke at resultere i en væsentligt 

forøget trafi k, ud over hvad 

 

der alligevel ville ske uden udbyg- 

ning af vejnettet. En undtagelse 

herfra er muligvis en realisering af 

den 3. Limfjordsforbindelse. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vejplanen 

 

 

Amtsrådets aktiviteter med ud- 

bygning og vedligeholdelse af 

det regionale vej- og stinet ko 

ordineres og prioriteres i vej- 

planen. Planen er udarbejdet 

i 2000 og revideres i hver 


 

 

Vejplanen sammenfatter føl- 

gende delplaner: 

-Plan for fremkommelighed og 

serviceniveau, hvor vejforbed- 

ringer prioriteres. 

-Cykelstiplan, der udgør grund- 

laget for Amtsrådets priorite- 

ring af nye cykelstier langs 

landevejene. 

-Plan for cykelruter, som udgør 

grundlaget for etablering af re- 

kreative stiruter. 

-Trafi k- og miljøhandlingsplan 

 

for landevejsbyer 

indeholder 

projekter for etablering af ha- 

stighedsdæmpende foranstalt- 

ninger. 

-Plan for vedligeholdelse af 

vejbelægninger. 

 

-Projektkatalog for større an 

læg.



3.1.1 Hovedstruktur 

3.1.2 Arealreservationer til nye vejanlæg 

3.1.3 Reservationer til cykelstier og -ruter 

3.1.4 Hensyn til andre arealinteresser 



Lovgrundlag 

Ifølge lov om planlægning, § 6, stk. 3, pkt. 2 og 4, skal regionplanen indeholde retningslinier for beliggenheden af større trafi kanlæg 

og om eventuelle VVM-redegørelser. 

Retningslinie 3.1.1 - Hovedstruktur 

Funktionen af regionens overordnede vejnet fremgår af fi gur 3.1 og omfatter: Nationale veje, regionale veje 

- klasse A-C samt øvrige regionale veje. Vejklasserne er defi neret ud fra den trafi kale funktion. Se skema 

3.1.1. 

Klassifi ceringen af de regionale 

veje, som amtet bestyrer, sker ud 

fra en individuel vurdering, hvor 

blandt andet trafi kbelastningen og 

den trafi kale funktion indgår. 

Skema 3.1.1 Hovedparametrene i vejklassevurderingen 

Trafikal funktion og bymønster Vejklasse (vejledende minimum) 

National og international trafik Nationale veje 

Trafik mellem regions- og egnscentre og til motorvej 

Regionale veje, klasse A og B 

Trafik mellem kommunecentre samt øvrige regionale 

trafikmål 

Regionale veje, klasse C 

Anden trafik Øvrige regionale veje 

Retningslinie 3.1.2 - Arealreservationer til nye vejanlæg 

De på fi gur 3.1.1 og 3.1.2 viste linieføringer og planlægningszoner til nye vejanlæg skal optages i 

kommuneplanlægningen. 

Retningslinien sikrer mulighed for 

at gennemføre planer for nyanlæg 

og forlægninger af overordnede veje. 

Retningslinien forpligter ikke 

Amtsrådet økonomisk i forhold til 

de angivne projekter, og der er ikke 

hermed taget stilling til, hvornår de 

enkelte vejanlæg vil blive gennemført. 

Der kan uden regionplantillæg foretages 

mindre justeringer af de angivne 

arealreservationer under forudsætning 

af de berørte myndigheders 

accept. De på fi gur 3.1.1 viste 

nyanlæg og forlægninger kan ikke 

alle forventes gennemført i regionplanperioden. 

En del af projekterne 

vil kræve udarbejdelse af et regionplantillæg 

med VVM-redegørelse. 

De på fi gur 3.1.1 og 3.1.2 viste 

vejprojekter er udtryk for Amtsrådets 

prioritering blandt en længere 

række projekter, der undersøges 

i Amtsrådets vejplanarbejde, heriblandt 

projekter som kommunerne 

har stillet forslag om i forbindelse 

med regionplandebatten. 

Reservationer udenfor 

Aalborgområdet 

- Motorvej Brønderslev-Hjørring 

- Motorvej Bjergby-Hirtshals 

- Vrå omfartsvej (landevej 631) tilsluttes 

motorvejen som følgearbejde 

til motorvejsetapen Brønderslev-Hjørring. 

- Omfartsvej syd om Brønderslev 

med eventuel forlængelse mod 

vest (landevej 613). Linieføringen 

er fastsat i Regionplantillæg 

nr. 57 fra december 1999. Vejprojektet 

skal afl aste Brønderslev for 

gennemkørende trafi k og forbed- 

63

e tilgængeligheden fra motorvejen 

til turistområdet ved Saltum. 

- Omfartsvej syd om Hjørring (landevej 

451). Omfartsvejen skal muliggøre 

en afl astning af bymidten 

for trafi k mellem den kommende 

motorvej og Hjørrings vestlige opland, 

herunder ferieområderne ved 

Vestkysten. 

- Omfartsvej vest om Saltum (landevej 

451). Omfartsvejen skal forbedre 

bymiljøet og trafi ksikkerheden 

i Saltum, der især i sommer- 

månederne er belastet af megen 

gennemkørende trafi k. 

- Omfartsvej syd om Ravnshøj (landevej 

452). Omfartsvejen skal forbedre 

fremkommeligheden på landevejen 

mellem Hjørring og Frederikshavn, 

samtidig med at sik- 

kerhed og miljø forbedres på ve- 

jen gennem Ravnshøj. 

-Ny adgangsvej fra Blokhus til 

stranden syd for byen (landevej 

618). Både kommunen og handelsstanden 

har i mange år ønsket 

Blokhus fredeliggjort, ved at trafi 

kken til stranden ledes uden om 

centrum. Arealreservationen til 

omfartsvejen Hune-Blokhus bør 

udgå ved næste 

regionplanrevision 

med mindre den bliver realistisk 

i den kommende 4 års periode. 

I denne forbindelse bør der 

ses på alternativ kortere omfartsvej. 

 

- Underføring under jernbanen i 

Skørping (landevej 524). Linieføringen 

er aftalt mellem Banestyrelsen, 

Skørping Kommune og 

Nordjyllands Amt. 

- Underføring under jernbanen i Arden 

(landevej 519). 

Linieføringen 

er aftalt mellem Banestyrelsen, 

 

Skørping Kommune og Nordjyl- 

lands Amt. 

De to vejunderføringer er en forud- 

sætning for at øge togenes hastig- 

hed. 

Amtet vil analysere forskellige muligheder 

for at etablere en forlæg- 

ning af landevej 508 mellem Buderupholm 

og motorvejstilkørsel nr. 

31 syd for Støvring. Forlægningen 

 

skal gøre det mere attraktivt for 

64 

Saltum 

Blokhus 

Hjørring syd 

Vrå 

Brønderslev 

Se fi gur 

3.1.2 

Skørping 

# 

# Arden 

Figur 3.1.1 Arealreservationer til nye veje. 

især den tunge trafi k fra syd at be- 

nytte motorvejen uden om Støvring 

i stedet for vejen gennem 

Støvring centrum. Analysen tænkes 

gennemført i forbindelse med 

planlægningen for de bynære arealer 

og byvækstretninger. Fredningerne 

af naturarealerne ved både 

Mastrup Bæk og Lindenborg Å udgør 

væsentlige hensyn, som skal 

tilgodeses. 

En 

3. Limfjordsforbindelse i 

Aalborg 

Aalborg Byråd og Amtsrådet har 

gennem mange år samarbejdet om 

undersøgelser af mulige arealreser- 

vationer til en 3. Limfjordsforbin- 

 

delse. I 1996 afrapporterede en politisk 

styregruppe et større analysearbejde, 

hvor også Vejdirektora- 

tet og Miljø- og Energiministeriet 

medvirkede. Analyserne sigtede på 

at reducere antallet af linieføringer, 

der reserveres i kommune- og regionplanen. 

 

Motorvej 

Hirtshals 

Motorvej 

Brønderslev - 

Hjørring 

Ravnshøj 

Efterfølgende har Aalborg Kommune 

i forbindelse med sin Handlingsplan 

for Trafi k og Miljø undersøgt 

muligheden for at påvirke 

udviklingen i den fjordkrydsende 

trafi k. Konklusionen er imidlertid, 

at selv en konsekvent styring af den 

bymæssige udvikling og en bedre 

tilrettelæggelse af den kollektive 

trafi k kun vil have en meget be- 

grænset virkning på 

den fjordkryd- 

sende trafi k, så de trafi kale proble- 

mer afhjælpes ikke herved. 

Senest har Infrastrukturudvalget 

med repræsentanter fra Trafi kmi- 

nisteriet, Aalborg Kommune og 

Nordjyllands Amt i maj 2000 bi- 

draget med nye undersøgelser af 

udviklingen i den fjordkrydsende 

trafi k. Her har det blandt andet vist 

sig, at den regionale andel af den 

fjordkrydsende trafi k er vokset på 

bekostning af andelen af den loka- 

le trafi k. Forskellene kan forklares 

med udviklingen i pendlingsmøn- 

 

stret i regionen og en større geo-

grafi sk spredning af boliger og ar- 

bejdspladser. 

 

Den hidtidige debat om de alter- 

native linieføringer afspejler dels 

forskellige interesser i forhold til 

et geografi sk udgangspunkt og dels 

forskellig vægtning af den to-side- 

de målsætning, som siger, at den 

ny forbindelse skal: 

- afl aste Aalborg og Nørresundby 

for gennemkørende, fjordkryd- 

sende trafi k, for at trafi kken kan 

afvikles på byens betingelser, og 

- sikre tilstrækkelig kapacitet til den 

fremtidige fjordkrydsende trafi k 

også på det tilknyttede vejnet, så 

behovet for gode transportmulig- 

heder tilgodeses. 

I Infrastrukturudvalgets rapport er 

analyserne koncentreret om to mu- 

lige linieføringer: Lindholmlinien 

og en paralleltunnel. Lindholmlini- 

en vil ifølge trafi kmodelberegnin- 

ger afl aste Limfjordsbroen for ca. 

halvdelen af trafi kken og desuden 

afl aste tunnelen, hvorved der bli- 

ver bedre kapacitet til den regiona- 

le trafi k både øst og vest for Aal- 

borg. Lindholmlinien giver imid- 

lertid ikke sikkerhed mod kapaci- 

tetsproblemer i tunnelen på langt 

sigt. Paralleltunnelen giver kapa- 

citetsforbedring også på lang sigt, 

men afl aster ikke Limfjordsbroen 

og de centrale byområder i Aal- 

borg. 

 

Figur 3.1.2 Vejreservationer i Aalborgområdet, samt det eksisterende overordnede vejnet. 

 


3.1 

Veje og stier 

På den baggrund reserverer ret- 

ningslinien areal til både etablering 

af en paralleltunnel og en vestlig 

forbindelse. Det er Amtsrådets op- 

fattelse, at der på sigt kan vise sig 

behov for at etablere begge forbin- 

delser. Sammen med de nødvendige 

adgangsveje til det overordnede 

vejnet vil realiseringen af en vest- 

lig forbindelse i et regionalt per- 

spektiv sikre en lettere trafi kafvik- 

ling i forhold til Vestvendsyssel og 

Hanherred, forbedre den regionale 

adgang til Aalborg City og center- 

området City Syd samt sikre en 

bedre vejadgang til Aalborg Luft- 

havn. Lindholmlinien har i nord 

forbindelse til motorvejen Aalborg 

- Hjørring. Syd for Aalborg un- 

dersøges to mulige forbindelser til 

motorvejen ved Dallvej eller syd 

for Dall. Etablering af nye tilslut- 

ninger til motorvejen forudsætter 

Vejdirektoratets godkendelse. Des- 

uden undersøges Lindholmslinien 

både i landevejsstandard og som 

højklasset forbindelse (motorvej). 

 

Etableringen af nye fjordforbindel- 

ser forudsætter udarbejdelse af en 

VVM-redegørelse som tillæg til 

regionplanen. 

 

Øvrige reservationer i 

Aalborgområdet 

- Forlægning af Høvej mod nord. 

Linien reserveres, 

da det ikke er 

afklaret, om den nuværende Hø 

vej skal udbygges eller forlæg- 

ges med henblik på at løse sikkerhedsmæssige 

problemer og for- 

 

bedre vejstandarden, så Høvejen 

 

kan afl aste mindre egnede veje 

for gennemkørende trafi k. 

- En forbindelse mellem City Syd og 

motorvejen ved Dall. En ny motor- 

vejstilslutning skal afl aste Hobro- 

vej for trafi k til City Syd fra det 

nordlige opland. Nord for City Syd 

er der både sikkerheds- og kapaci- 

tetsmæssige problemer på Hobro- 

vej. Blandt andet forsinkes den 

kol- 

lektive trafi k ofte på strækningen. 

Etableringen af nye tilslutninger til 

motorvejen forudsætter Vejdirek- 

toratets godkendelse. 

65

- Egnsplanvej - Infrastrukturudval- 

Egensevej-Th. 

Sauersvej for tra- føre supplerende undersøgelser, så 

get for Aalborgområdet har frem- fi k til og fra blandt andet Gistrup der senere kan udpeges en liniehævet 

dette projekt, der er medta- og byudviklingsområdet i Sønder føring ved mere detaljeret region- 

get i Aalborg Kommunes kommu Tranders. Planlægningszonen ud- planlægning. 

neplan med henblik på at afl aste lægges med henblik på at gennem- 

 

 

Retningslinie 3.1.3 - Reservationer til cykelstier og -ruter 

På fi gur 3.1.2 er udpeget cykelstier langs de overordnede veje, og på fi gur 3.1.3 er udpeget det regionale, 

rekreative cykelstinet. 

 

Planlægning og administration må ikke føre til dispositioner, der hindrer, at cykelstinettet kan etableres og 

opretholdes. 

 

Figur 3.1.2 viser eksisterende terne i det rekreative stinet medfø- Løgstør - Aars og amtsgrænsen til 

cykelstier/ brede kantbaner og prorer retningslinien, at kommunerne Aalestrup Kommune kan eventuelt 

jekterne i cykelstiplanen. Kun de ikke må tillade nedlæggelse af of- etableres i det nuværende tracé for 

planlagte stier i »handlingsdelen« fentligt tilgængelige veje og stier, Godsbanen mellem Viborg og Løg- 

forventes at kunne etableres i regi- der indgår i stinettet, medmindre stør, såfremt Banestyrelsen beslut- 

onplanens 12-års periode. det sikres, at stinettet kan oprethol- ter at nedlægge og rydde banen. 

des. Banetracéen skal under alle om- 

Figur 3.1.3 viser ligeledes både ek- stændigheder sikres til rekreative 

sisterende og planlagte regionale, Den planlagte rekreative sti i Vest- formål i fremtiden. 

rekreative cykelruter. For cykelru- himmerland - »Hedestien« mellem 

 

 

 

Retningslinie 3.1.4 - Hensyn til andre arealinteresser 

Nye veje eller vejforlægninger skal placeres under hensyntagen til andre arealinteresser. 

 

Retningslinien vedrører alle offent 

for de arealinteresser, der knytter 

Retningslinierne i kapitel 5 og 6 vil 

lige veje dels de i dag kendte vej- sig til byudvikling, anden bygge- indgå i grundlaget for Amtsrådets 

projekter, dels kommende. Ved pla- og anlægsvirksomhed og arealinte- beslutninger om nyanlæg af offent- 

cering af nye veje skal hensynet til resserne i det åbne land. lige veje. 

fremkommeligheden afvejes over 

 

 

 

 

 

66

Fremtidigt regionalt rekreativt stinet 

Eksisterende regionalt rekreativt stinet 



Figur 3.1.2 Udpegede cykelstier langs de 

overordnede veje. 

Figur 3.1.3 Det regionale rekreative stinet 

67

3.2 Trafiksikkerhed 

Figur 3.2 

Amtsrådet prioriterer trafi ksikkerheden 

meget højt. Derfor skal 

hensyn til trafi ksikkerheden også 

indgå i den fysiske planlægning, 

når der planlægges nye vejanlæg, 

skoledistrikter, nye bolig- 

og erhvervsområder etc. Amtsrådet 

og kommunerne bør løbende 

arbejde med handlingsplaner for 

at nedbringe antallet af dræbte 

og tilskadekomne i trafi kken. 

68 


•At antallet af dræbte og tilskadekomne i trafi kken skal reduceres mest 

muligt uanset stigningen i biltrafi kken. 

•At der inden udgangen af år 2012 skal være en reduktion på mindst 40% i 

antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i forhold til 1998. 

•At alle vejenes trafi kanttyper skal kunne færdes sikkert og trygt i trafi kken. 

•At trafi ksikkerhed tænkes ind i alle former for fysisk planlægning.

Centrale 


God livskvalitet hænger uløseligt 

sammen med at kunne færdes i trafi 

kken uden særlig risiko for at blive 

dræbt eller kvæstet. 

De seneste år har politiet i gennemsnit 

rapporteret 1.770 færdselsuheld 

årligt i Nordjylland med 60 

dræbte og mere end 500 alvorligt 

kvæstede. Fordelingen af uheld på 

vejnettet i regionen, som det administreres 

i øjeblikket, er at 14% af 

de alvorligste personskader sker på 

statsveje, 30% på amtsveje og 56% 

på kommuneveje. 

De mange færdselsuheld har tragiske 

følger i form af afsavn og lidelser. 

Hertil kommer de økonomiske 

konsekvenser. Færdselsuheld i 

Nordjylland koster årligt samfundet 

næsten 1,3 mia. kr. til materielskade, 

tabt arbejdsfortjeneste, hospitalsbehandling, 

efterbehandling, 

hjemmehjælp m.v. De årlige udgifter 

til behandling af trafi kofre og 

efterfølgende sociale ydelser er for 

Amtsrådets vedkommende 99 mio. 

kr., mens de 27 nordjyske kommuner 

tilsammen må betale 88 mio. 

kr. 


Nordjyllands Amt vil i den politiske 

beslutningsproces prioritere 

trafi ksikkerheden som et af de allervigtigste 

hensyn. 

Hvert år kommer der fl ere biler på 

vejene, så det kræver en ekstraordinær 

indsats, hvis det skal lykkes 

at få antallet af trafi kofre bragt ned. 

Den indsats er Nordjyllands Amt 

parat til at yde. Men Amtsrådet kan 

ikke gøre det alene. Kommuner, 

stat, private virksomheder og enkeltpersoner 

skal hver især gøre sit 

til, at trafi kken bliver mere sikker 

at færdes i. 

Amtsrådet har tilsluttet sig Færdselssikkerhedskommissionens 

nye 

mål for trafi ksikkerhedsarbejdet. 

Målet er, at antallet af dræbte og 

alvorligt tilskadekomne i trafi kken 

inden udgangen af år 2012 skal være 

reduceret med mindst 40% i forhold 

til 1998 - uanset at trafi kken 

stiger. 

I forhold til 1998, hvor antallet var 

583 dræbte og alvorligt tilskadekomne, 

må der i år 2012 således 

højest være 350 dræbte og alvorligt 

tilskadekomne på de nordjyske 

veje - svarende til en reduktion i 

uheldsniveauet på 233 dræbte og 

alvorligt tilskadekomne. 

Med udgangspunkt i, at ca. 30% 

af det samlede antal personskader i 

regionen sker på landevejene, skal 

Amtsrådet år 2012 have nået en 

uheldsreduktion på 70 dræbte og 

alvorligt tilskadekomne på det vejnet, 

som i øjeblikket administreres 

af Nordjyllands Amt. 

Det er Amtsrådets holdning, at alle 

vejenes trafi kanttyper skal kunne 

færdes sikkert og trygt i trafi kken. 

Det skal ske gennem løbende forbedringer 

i trafi ksikkerhed og miljø 

til trods for den stigende trafi k. 

Amtsrådet opfordrer alle aktører i 

trafi ksikkerhedsarbejdet til en fælles 

indsats og et fælles mål for 

fremme af trafi ksikkerheden og 

-trygheden i Nordjylland. 

Trafi ksikkerhed bør tænkes ind i 

alle former for fysisk planlægning 

- det være sig placering og planlægning 

af skoledistrikter, lokalisering 

af transporttunge virksomheder, 

indretning af nye boligområder, 

infrastruktur mellem byerne. 

Trafi ksikkerhed bør indgå som en 

naturlig del af forprojekteringen af 

alle fremtidige nyanlæg i såvel stat, 

amt som kommune. 

Trafi ksikkerhedsarbejdet foreslås 

koncentreret om fi re centrale og 

synlige nøgleområder: Ulykker 

med for høj fart, ulykker med spirituspåvirkede 

førere, ulykker med 

cyklister og ulykker i kryds. 

Midler og indsats 

Amtsrådets strategier omfatter: 

•Hastighedsdæmpning i byer 

med fysiske foranstaltninger 

(bump, vejombygninger), så bilernes 

hastighed tilpasser sig 

byens betingelser. 

•Sikring af eksisterende vejkryds 

(krydsombygning, systematisk 

forbedring af signalregulerede 

kryds og vigepligtskryds, 

stoptavler, vejlukninger, 

hastighedsbegrænsning i udsatte 

kryds, systematisk sortpletudpegning) 

og ingen forøgelse 

i antallet af vejtilslutninger. 

•Høj prioritet af trafi ksikkerhed 

ved nyanlæg, ombygning og 

vedligeholdelse af veje (trafi ksikkerhedsrevision, 

fysisk midteradskillelse, 

sikrere standardtværsnit 

i åben land). 

•Sikring af eller fjernelse af faste 

genstande på vejstrækninger 

samt forbedring af kurver. 

•Særlige indsatser for at cyklisterne 

kan færdes sikkert og 

trygt i trafi kken (tilbagetrukne 

stoplinier og cykelfelter i kryds, 

ruteplanlægning). 

•Koordinering og rådgivning i 

forbindelse med kommunernes 

trafi ksikkerhedsarbejde. 

Sikring af uheldsbelastede kryds 



69

Udover den fysiske planlægning 

vil Amtsrådet fortsætte med at yde 

en aktiv kampagne- og informationsindsats 

(selekampagner, hastighedskampagner 

og spritkampagner 

blandt andet gennem deltagelse i 

landsdækkende aktiviteter) for at 

ændre de nordjyske trafi kanters adfærd 

i trafi kken, herunder koordinere 

politiets og kommunernes indsats 

på området. Amtsrådet vil også 

gøre en indsats for at påvirke 

private og offentlige transportører 

og købere af transport til at vælge 

trafi ksikre løsninger. 

Amtsrådet vil påvirke de nordjyske 

kommuner til at gøre en større 

indsats for trafi ksikkerheden samt 

tilbyde kommunerne koordinering 

og rådgivning i forbindelse med arbejdet. 

Figur 3.2.1 Status og langsigtet målsætning 

for antal dræbte og alvorligt tilskadekomne 

70 

Definitioner 

•Trafi kveje er veje, som sikrer 

fremkommeligheden - det vil 

sige betjener gennemkørende 

biltrafi k, trafi kken mellem kommuner 

og omverdenen, mellem 

enkelte bysamfund og kvarterer 

i en større by. 

•Lokalveje er veje, som sikrer 

tilgængeligheden - det vil sige 

betjener de lokale områder og 

de enkelte boliger, arbejdspladser, 

institutioner og butikker. 

•Trafi ksikkerhedsrevision er en 

systematisk og uafhængig vurdering 

af vejprojekter. (Formålet 

er, at vejene bliver så trafi 

ksikre som muligt - inden anlægsarbejdet 

går i gang, og inden 

ulykkerne sker). 

Fakta 

•Politiet rapporterer årligt 1.770 

færdselsuheld i Nordjylland. 

•60 mennesker dræbes, og mere 

end 500 kvæstes alvorligt i 

den nordjyske trafi k hvert år. 

•Kun ca. en sjettedel af alle 

personskader politiregistreres. 

•Færdselsuheld i Nordjylland 

koster årligt samfundet næsten 

1,3 mia. kr. 

•Amtsrådet betaler årligt 99 

mio. kr. til behandling af trafi 

kofre og efterfølgende sociale 

ydelser, mens de nordjyske 

kommuner tilsammen betaler 

88 mio. kr. 

•Omkring 85% af alle trafi kulykker 

rummer et eller fl ere af 

elementerne: for høj fart, sprit, 

cyklister og kryds. 

•Ulykkesrisikoen øges ca. 30 

gange, hvis hastigheden øges 

fra 60 km/t til 80 km/t, eller 

hvis der køres med en promille 

på 2,1. 

•Risikoen for at blive dræbt eller 

kvæstet er mindst 6 gange 

større pr. kørt km på cykel end 

i bil.



3.2.1 Trafi ksikkerhedsrevision 

3.2.2 Vejadgange og vejtilslutninger til trafi kveje 

3.2.3 4-benede kryds 

3.2.4 Handlingsplaner for trafi ksikkerhed 

3.2.5 Trafi k og miljø i byer 

3.2.6 Cyklisternes tryghed og sikkerhed 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 6, stk. 5, kan regionplanen omhandle andre forhold. Ifølge lov om offentlige veje § 70 kan tilslutninger til offentlig vej 

ikke etableres uden vejbestyrelsens tilladelse, der eventuelt kan gøres betinget af krav om en bestemt udførelse. 

Retningslinie 3.2.1 - Trafi ksikkerhedsrevision 

Trafi ksikkerhedsrevision bør gennemføres ved nyanlæg og ombygning af veje samt ved etablering af nye 

vejtilslutninger. 

Trafi ksikkerhedsrevision kan anvendes 

på såvel små som store projekter 

og kan foretages på fl ere trin 

- fra planlægning til udført projekt. 

Ved alle nyanlæg eller større færd- 

selsregulerende ombygninger af 

trafi kveje og lokalveje bør alle vejbestyrelser 

indarbejde trafi ksikkerhedsrevision 

som fast rutine i planlægningen 

og projekteringen. Der 

skal sikres plads i projektbudgetterne 

til at indarbejde nødvendige 

Retningslinie 3.2.2 - Vejadgange og vejtilslutninger til trafi kveje 

Nye vejadgange og vejtilslutninger må normalt ikke etableres til trafi kveje. 

Af hensyn til trafi ksikkerheden ønskes 

antallet af vejadgange til større 

trafi kveje begrænset mest muligt. 

Eventuelle ønsker om nye tilslutninger 

og/eller vejadgange skal 

forelægges til godkendelse hos vejbestyrelsen 

for den overordnede 

vej. Ansøgningen skal herunder redegøre 

for mulighederne for at lukke 

eksisterende vejadgange som 

forudsætning for tilslutning af den 

nye vej. 

Eksisterende vejtilslutninger, som 

eventuelt ombygges, bør så vidt 

muligt benyttes. 

Amtsrådet vil normalt ikke godkende 

ansøgninger om nye adgange/ 

tilslutninger til trafi kveje fra en- 

Retningslinie 3.2.3 - 4-benede kryds 

Nye 4-benede kryds må normalt ikke etableres på trafi kveje. 

En meget stor del af alle færdselsuheld 

sker i kryds - op til 60% i byområder 

og 40% i åbent land. Der- 

for bør vejnettet planlægges, så antallet 

af kryds begrænses mest muligt. 

trafi ksikkerhedsmæssigt begrundede 

hensyn. 

Amtsrådet har trafi ksikkerhedsrevisorer 

og andre fagfolk, som kan 

stille ekspertise til rådighed for 

kommunerne. 

kelte ejendomme, hvis antallet af 

overkørsler derved forøges. 

Såfremt der etableres nye vejtilslutninger, 

skal det ske på baggrund af 

en trafi ksikkerhedsrevision. 



De 4-benede kryds er generelt langt 

de farligste - her er antallet af konfl 

iktpunkter mellem trafi kstrømme- 

71

ne langt større end i et 3-benet 

kryds. Forskellen er så stor, at det 

som regel er mere sikkert at lave 

2 kryds med 3 ben i stedet for 1 

kryds med 4 ben. I visse tilfælde er 

det en fordel at lave en rundkørsel 

i stedet for. 

72 

I forslag til nye vejregler for »kryds 

i åbent land« indgår følgende krydstyper: 

almindelige vejkryds (3-benede 

kryds), rundkørsler, signalkryds 

samt to-plans kryds (krydsning ude 

af niveau). I vejregler for »byernes 

trafi karealer« er endvidere anført, at 

anlæg af ikke-signalregulerede fi revejs 

kryds bør undgåes. 

4-benede kryds med den mest avancerede 

konfl iktfri signalregulering 

kan have et acceptabelt uheldsniveau. 

Såfremt der etableres konfl 

iktfri signalregulerede 4-benede 

kryds, skal det ske på baggrund af 

en trafi ksikkerhedsrevision. 

Retningslinie 3.2.4 - Handlingsplaner for trafi ksikkerhed 

Handlingsplaner for øget trafi ksikkerhed bør løbende udarbejdes/opdateres af alle vejbestyrelser, jævnfør 

de overordnede mål for trafi ksikkerhedsarbejdet. 

Alle vejbestyrelser anbefales løbende 

at udarbejde/opdatere specifi 

kke handlingsplaner for trafi ksikkerhed 

med henblik på at forbedre 

sikkerheden på alle veje i regionen. 

Planerne skal tage udgangspunkt 

i en tilslutning til Færdselssikkerhedskommisionensmålsætning 

for trafi ksikkerhedsarbejdet 

om en 40%´s reduktion i antallet 

af dræbte og alvorligt tilskadekomne 

inden udgangen af år 2012 i forhold 

til 1998. (For de fl este kommuner 

vil ulykkestallene for et enkelt 

år imidlertid være et meget 

spinkelt grundlag at fastsætte måltal 

ud fra. Det foreslås derfor, at 

kommunerne beregner måltal på 

baggrund af et gennemsnit af de 

lokale ulykkestal for fl ere år, når de 

fastsætter lokale mål). 

Der kan opnås stor effekt til fordel 

for trafi ksikkerheden, hvis indsat- 

sen rettes mod at forbedre de trafi - 

kale forhold i kryds. Alle kryds bør 

derfor gennemgås for at kortlægge, 

i hvilke kryds der er sikkerhedsproblemer. 

Ved udarbejdelse af handlingsplaner 

anbefales det således, at eksisterende 

kryds, hvor der kan konstateres 

sikkerhedsmæssige problemer, 

gennemgås systematisk med 

henblik på etablering af mere trafi 

ksikre krydsudformninger (f.eks. 

rundkørsler), herunder systematisk 

forbedring af signalregulerede 

kryds og vigepligtskryds, opsætning 

af stoptavler og hastighedsbegrænsning 

i udsatte kryds. Muligheden 

for en sanering i antallet 

af vejtilslutninger bør også overvejes, 

og eventuelle vejlukninger 

gennemføres. 

Da faste genstande er et generelt 

sikkerhedsproblem på strækninger, 

hvor hastigheden er høj, og da der 

er særlige koncentrationer af færdselsuheld 

i vejkurver uden for byzone, 

bør alle veje med en tilladt 

hastighed større end 50 km/t ligeledes 

gennemgås kritisk med henblik 

på fjernelse eller sikring af faste 

genstande samt forbedring af 

kurveforløb. 

Der kan endelig peges på forbedret 

eller moderniseret vejbelysning, 

anvendelse af nye og mere sikre 

tværsnit på veje i åbent land som 

forslag til initiativer, der kan forbedre 

trafi ksikkerheden. 

Vejbestyrelserne anbefales endvidere 

at udarbejde en lokal hastighedsplan, 

der kan indgå som 

et centralt element i de lokale 

trafi ksikkerhedshandlingplaner. 

Retningslinie 3.2.5 - Trafi k og miljø i byer 

Bilernes hastighed på trafi kveje i byer bør tilpasses byens betingelser ved fysiske foranstaltninger, hvor der 

er et væsentligt antal fodgængere og cyklister. 

I byer, der gennemskæres af større 

trafi kveje, er utryghedsfaktorer som 

tunge køretøjer og for høj hastighed 

markante. Der er brug for at 

vægte hensyn til byens beboere og 

funktioner højere i forhold til trafi 

kkens fremkommelighed. 

Amtsrådet tilslutter sig Færdselssikkerhedskommissionenopfattel- 

se af, at hastighedsdifferentiering 

bør fi nde langt større anvendelse i 

bymæssige områder fremover. 

Amtsrådets »Trafi k- og miljøhandlingsplan 

for landevejsbyer i Nordjyllands 

Amt« opererer med tre typer 

af foranstaltninger til forbedring 

af trafksikkerheden, trygheden 

og bymiljøet: 

-Hastighedsdæmpning med bump. 

- Mindre ombygninger med byporte, 

hævede fl ader, midterheller, 

forsætninger og rundkørsler. 

- Omfattende ombygninger med cykelstier 

samt tilsvarende elementer 

som ved mindre ombygninger. 

Planen omfatter 130 bystrækninger.

Retningslinie 3.2.6 - Cyklisters tryghed og sikkerhed 

Cyklisternes tryghed og sikkerhed i trafi kken bør generelt fremmes gennem specielle cyklisttiltag. 

Vejbestyrelserne anbefales at inddrage 

hensyn til cyklisters sikkerhed 

i de lokale trafi ksikkerhedsplaner 

og lokalplanlægningen i øvrigt. 

Cyklisterne har ikke fået del i den 

generelle forbedring af trafi ksik- 

kerheden, som er opnået gennem 

de seneste 10 år. 

Der bør derfor gennemføres specielle 

cyklisttiltag, så cyklisterne 

også kan færdes sikkert og trygt i 

trafi kken. Cyklisterne hjælpes først 

og fremmest ved hastighedstiltag, 



krydstiltag og visse kampagner. 

Hertil kommer forskellige tiltag, 

der er specielt rettet mod cyklistuheld, 

f.eks. cykelruteplanlægning, 

tilbagetrukne stoplinier samt 

cykelfelter i kryds. 

73

3.3 Kollektiv trafik 

Figur 3.3 

Den kollektive trafi k bliver trængt 

af den kraftige vækst i den individuelle 

biltrafi k. Derfor er der 

behov for at udvikle den kollektive 

trafi k både som et uundværligt 

transporttilbud for de mange, der 

ikke har mulighed for at benytte 

egen bil, og som et miljøvenligt alternativ 

for mange pendlere i amtets 

største byområder og rejsende 

til andre regioner i landet. 

74 

Vester¿ Havn 

Byrum 

sterby Havn sterby 


• At sikre landsdelen et moderne og sikkert jernbanenet med kapacitet til en 

styrkelse af person- og godstransporten på bane. 

• At fastholde en bred regional dækning med kollektiv trafi k, hvor alle byer 

i det regionale bymønster betjenes. 

• At forbedre betjeningen af amtets større byområder særligt med sigte på 

pendlerne for hermed blandt andet at bidrage til mindre vækst i biltrafi kken. 

• At fastholde en velbetjent godsbaneterminal i regionen og bevare banegodsbetjening 

i Vendsyssel. 

• At sikre en fl eksibel betjening af landdistrikterne ved at løse de transportopgaver, 

der skal løses, men med en minimal ressourceindsats. 

• At den kollektive trafi k afvikles under hensyn til begrænsning af energiforbrug 

og forurening.

Centrale 


Den individuelle biltrafi k står for 

80-90% af persontransportarbejdet 

i Nordjylland. Alligevel er den kollektive 

trafi k et vigtigt led i regionens 

transportsystem, der sikrer 

borgere uden adgang til bil et nødvendigt 

transporttilbud. Den kollektive 

trafi k er blandt andet nødvendig, 

for at arbejdsmarkedet kan 

rekruttere arbejdskraften, og for at 

uddannelsessystemet kan fungere. 

Ifølge Danmarks Statistik er 37% 

af de nordjyske husstande uden 

egen bil. I Transportvaneundersøgelsen 

svarer knap 20% af nordjyderne 

mellem 16 og 74 år, at de ikke 

har adgang til at benytte bil til 

deres transportbehov. 

Busbetjening 

Nordjyllands Trafi kselskabs passagertal 

er faldet med godt 7% i perioden 

1994-1997. Det hænger sammen 

med, at fl ere får bil, og at 

samfundets alderssammensætning 

udvikler sig hen imod færre i de 

aldersgrupper, hvor mange bruger 

kollektiv trafi k. Ændringer i alderssammensætningen 

vil nogle år endnu 

- alt andet lige - bidrage til et 

årligt fald i passagertallet på 1-2%. 

Hertil kommer effekten af den fortsatte 

stigning i bilejerskab. Der er 

behov for en indsats for at fastholde 

eksisterende og tiltrække nye 

kunder til den kollektive trafi k, så 

udviklingen ikke blot resulterer i et 

stadigt dårligere servicetilbud. 

Den kraftige byspredning, der er 

foregået i de seneste årtier, har ikke 

været til gavn for den kollektive 

trafi k. Byspredningen bevirker 

typisk, at busruterne får større og 

større omvejskørsler, så rejsetiderne 

bliver mindre attraktive. 

Hvis den kollektive trafi k skal være 

et attraktivt alternativ til kørsel 

i privatbil, må rejsetiden med kollektiv 

trafi k ikke afvige for meget 

fra rejsetiden med bil. Der er kun få 

steder i Nordjylland, hvor den kollektive 

trafi k er tilnærmeligvis kon- 

kurrencedygtig med kørsel i egen 

bil. Det gælder næsten udelukkende 

for længere pendlingsrejser, der 

er togbetjent. 

Der er samtidig fl ere temmelig store 

rejsestrømme i pendlertrafi kken, 

som betjenes mindre godt med den 

nuværende struktur af det kollektive 

trafi ksystem. Med forbedringer 

i forhold til disse udvalgte rejsestrømme 

er der et markedspotentiale 

for den kollektive trafi k. Det 

er størst mellem Aalborg og omegnsbyerne 

i ca. 20-30 km’s afstand. 

En vigtig forudsætning, for at bustrafi 

kken kan tiltrække nye passagerer, 

er at køreplanerne bliver 

overholdt. Det er derfor vigtigt at 

øge bussernes fremkommelighed 

på indfaldsvejene og de større tværveje 

omkring Aalborg, hvor bilkøer 

kan sinke busserne. 

Jernbaner og togbetjening 

De nordjyske jernbanestrækninger 

er ringere udrustet end hovedbanestrækninger 

i det øvrige land. Det 

betyder dårlig kapacitet for togbetjening, 

lavere kørehastighed og et 

sikkerhedsniveau under den ønskede 

standard. Banen er kun dobbeltsporet 

syd for Limfjorden, og der 

er ikke planer om elektrifi cering i 

Nordjylland. 

Statens rammeaftale for jernbaner 

for 2000-2004 indeholder midler 

til etablering af nærbanebetjening 

ved Århus og Aalborg, og der er 

igangsat detaljerede undersøgelser 

vedrørende den praktiske gennemførelse 

heraf. 

Nordjyllands Amt har overtaget 

Skagensbanen og Hirtshalsbanen i 

2001 og samlet disse i Nordjyske 

Jernbaner A/S. For at opretholde en 

tidssvarende drift er der behov for 

store investeringer i både skinner 

og materiel. En aftale mellem Regeringen 

og Amtsrådsforeningen 

sikrer driftstilskud frem til 2005 og 

investeringstilskud frem til 2015. 

Bustrafi k 

Nordjyske Jernbaner A/S 

Bustrafi k i landdistrikterne 

Fjerntog 



75


Amtsrådet går ind for at opretholde 

et velfungerende kollektivt trafi 

ksystem i hele regionen for at sikre 

alle borgere - især borgere uden 

bil - rimelige transportmuligheder. 

Samtidig skal den kollektive trafi k 

forbedres, så den omkring de største 

byer kan bidrage til at reducere 

væksten i biltrafi kken og trængslen 

i bycentrene. 

Derfor skal den kollektive trafi k sikres 

tilgang af nye kunder ved blandt 

andet at tilbyde kortere rejsetider for 

store pendlergrupper, fastholde et rimeligt 

takstniveau og sikre et bedre 

samspil mellem kollektiv og individuel 

trafi k og mellem den kollektive 

trafi k indbyrdes. 

Amtsrådet forventer, at den planlagte 

nærbane mellem Lindholm 

og Skørping vil betyde et væsentligt 

løft for den kollektive trafi k 

i Aalborgområdet. I en senere etape 

bør nærbanen forlænges nord 

for Limfjorden til Brønderslev og 

Hjørring, ligesom det bør overvejes 

at forlænge nærbanen til Hobro 

i syd. Også Universitetsområdet i 

Aalborg Øst bør i fremtiden betjenes 

med nærbane. 

Nærbanens etablering bør medføre, 

at der planlægges for at etablere 

nye byområder inden for gang- eller 

cykelafstand fra de kommende 

nærbanestationer. 

Amtsrådet har tilsluttet sig en strategi, 

der fl ytter ressourcer fra de dele 

af busrutenettet, der har et spinkelt 

passagerunderlag, til de dele, 

der har et stort passagerunderlag. 

I forhold til togbetjeningen forventer 

Amtsrådet at kunne opretholde 

privatbanerne til Hirtshals og Skagen. 

På miljøområdet er det målet at 

nedbringe emissionerne fra busserne, 

også ud over EU´s krav. Det 

sker først og fremmest i forbindelse 

med udskiftning til nye busser. 

76 

Skinnenettet skal udbygges, så 

landsdelen sikres en moderne og 

sikker jernbane med kapacitet til 

at opfylde Amtsrådets mål om at 

styrke både person- og godstransport. 

Standarden bør være fuldt på 

højde med hovedbanestrækninger 

i det øvrige land. Derfor forventer 

Amtsrådet blandt andet, at der snarest 

etableres ATC-sikringssystem 

helt til Frederikshavn. 

Der bør fortsat opretholdes mulighed 

for, at Aalborg Lufthavn kan 

banebetjenes. 

Forholdene for godstog kan lettes 

ved at muliggøre etablering af en 

direkte shuntforbindelse mellem 

sporet til Aalborg Østhavn og hovedbanen, 

så sydgående godstog 

kan undgå at køre ind til Aalborg 

Banegård for at vende. 

Hovedstruktur 

Nordjyllands Trafi kselskabs regionalrutenet 

består i dag af 59 ruter 

samt lokalruter eller telebusser i alle 

kommuner på nær Sæby og Skagen. 

Togtrafik 

Statsbanen Hobro-Aalborg-Frederikshavn 

har i alt 10 stationer. Banen 

betjenes både med lyntog, InterCitytog 

og regionaltog. Amtsbanen 

mellem Hjørring og Hirtshals 

har 13 stationer, mens amtsbanen 

mellem Frederikshavn og Skagen 

har 12 stationer. 


Kollektiv trafi k er kun miljømæssigt 

fordelagtigt, hvis den benyttes 

af tilpas mange. Busser og tog er 

bygget til transport af mange mennesker, 

hvilket også er tilfældet 

på de større ruter i myldretiderne. 

Men på andre tider af døgnet er det 

kun de færreste busser, der opnår 

en miljømæssig fordelagtig benyttelsesgrad. 

Derfor er den kollektive 

trafi k i miljømæssig sammenhæng 

meget afhængig af kunde- 

Jernbanefakta 

Hovedbanen Århus-Randers 

har max. hastighed på 160 km/t 

og er udstyret med sikkerhedssystemet 

ATC. Banen videre 

mod Hobro har hastighedsbegrænsning 

på 140 km/t og udstyres 

med ATC i 2000. På 

strækningen Hobro-Aalborg er 

hastighedsbegrænsningen 120 

km/t, og det er ikke besluttet, 

hvornår der etableres ATC-sikringssystem. 

De manuelle signalanlæg 

bevirker længere intervaller 

mellem togene og dermed 

ringere kapacitet. 

Banen gennem Vendsyssel er 

fjernstyret og har en hastighedsbegrænsning 

på 120 km/t. 

Da banen er enkeltsporet, kan 

togene kun krydse hinanden på 

de fem passagerstationer og på 

de sløjfede stationer i Lindholm 

og Sulsted. Også i Vendsyssel 

mangler ATC-systemet. 

Statens rammeaftale for jernbaner 

for 2000-2004 indeholder 

midler til etablering af nærbanebetjening 

ved Århus og 

Aalborg. Der er i første omgang 

afsat 125 mio. til tog og 

etablering af 6 nye stationer på 

strækningen mellem Skørping 

og Lindholm. 

Nordjyllands Amt har i 2001 

overtaget Skagensbanen og 

Hirtshalsbanen og samlet disse 

i Nordjyske Jernbaner A/S. 

For at opretholde en tidsvarende 

drift er der behov for store 

investeringer i både skinner og 

materiel. En aftale mellem Regeringen 

og Amtsrådsforeningen 

sikrer driftstilskud frem 

til 2005 og investeringstilskud 

frem til 2015.

mæssig succes. Et transporttilbud, 

som kunderne fi nder attraktivt, er 

derfor den vigtigste miljøfaktor for 

den kollektive trafi k. 

Etablering af nærbane og nye busruter 

rettet mod de store pendlerstrømme 

omkring især Aalborg er 

derfor et bud på, hvordan den kollektive 

trafi k i Nordjylland kan udvikles 

med fl ere passagerer og miljømæssige 

forbedringer 

Kollektiv trafi k i byen 

Busbetjening 

Alle byer med fl ere end 200 

indbyggere og de fl este mindre 

landsbyer betjenes i dag af 

NT´s busser. 

Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, 

Brønderslev og Hobro 

har bybusser. I Brønderslev, 

Hjørring og Hobro er bybusserne 

på de trafi ksvage tidspunkter 

erstattet med teletaxibetjening. 

I Aalborg introduceredes i 

1990/91 servicelinier, der er tilpasset 

ældre og handicappedes 

behov. 

Nordjyllands 

Trafikselskab 

NT´s samlede kørselsomfang 

udgør i alt 941.000 køreplantimer 

fordelt med 484.000 timer 

på de regionale ruter, 

122.000 timer på de lokale ruter 

og 335.000 timers bybuskørsel 

(tallene er fra 1999). 

Togbetjening 

Statsbanerne 

Strækningen mellem Aalborg 

og Frederikshavn har timedrift, 

skiftevis med InterCitytog og 

regionaltog. Derudover betjenes 

Frederikshavn af enkelte 

lyntog til/fra København. 

Strækningen Hobro-Aalborg 

betjenes i timedrift af InterCitytog 

med direkte forbindelse 

til/fra København. Timesystemet 

er suppleret med regionaltog, 

der standser ved alle stationer, 

og med lyntog, der kører 

uden stop mellem Hobro og 

Aalborg. 

Amtsbanerne 

Skagensbanen kører med ca. 

timedrift mellem Skagen og 

Frederikshavn.Hirtshalsbanen 

kører i myldretiden med halvtimedrift 

og uden for myldretiden 

med timedrift mellem Hjørring 

og Hirtshals. Ved mange 

stationer/trinbrætter på strækningen 

standser togene kun, 

hvis der er rejsende at optage 

eller afsætte. 



77



3.3.1 Det kollektive trafi knet 

3.3.2 Stationsnære arealer 

3.3.3 Modernisering af terminaler 

3.3.4 IC-betjening af Støvring Station 

3.3.5 Togenes standsningssteder 

3.3.6 Nye standsningssteder for nærbanen 

3.3.7 Nærbane til Universitetsområdet 

3.3.8 Jernbane til Aalborg Lufthavn 

3.3.9 Udbygning af hovedbanestrækningen 

3.3.10 Nyt jernbanespor mellem hovedsporet og godssporet 

i Aalborg 

Lovgrundlag 

Ifølge lov om planlægning, § 6, stk. 3, nr. 2 og 4, skal regionplanen indeholde retningslinier for beliggenheden af større trafi kanlæg og for 

beliggenheden af større enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad. 

Øvrige retningslinier er fastsat i henhold til planlovens § 6, stk. 5. 

Retningslinie 3.3.1 - Det kollektive trafi knet 

Det regionale bymønster skal lægges til grund for planlægningen af det kollektive trafi knet. 

Det regionale bymønster er væsentligt 

for strukturen i det kollektive trafi ksystem. 

Regionscentret og egnscentrene 

skal således indgå som større 

knudepunkter i det regionale busru- 

78 

tenet, kommunecentrene som mindre 

knudepunkter. Forbindelserne 

mellem lokalcentre og det tilhørende 

kommunecenter bør betjenes med 

kollektiv bustrafi k, så regionalruter- 

ne skaber forbindelser af regional 

interesse, mens lokalruterne skaber 

forbindelse af lokal interesse. 

Retningslinie 3.3.2 - Stationsnære arealer 

Ved jernbanestationerne i kommune- og egnscentre bør der planlægges med henblik på at øge benyttelsen 

af de regionale togforbindelser. 

Ved at lokalisere især kontorerhverv 

og større, tætte boligbebyggelser nær 

ved stationerne gøres togbetjeningen 

attraktiv for en større kundekreds. 

Derved understøttes mulighederne for 

at yde en god togbetjening, som kan 

vinde markedsandele fra den individuelle 

biltrafi k, hvorved miljøproblemerne 

fra transport begrænses. 

Retningslinie 3.3.3 - Modernisering af terminaler 

Der skal planlægges for modernisering af rutebilstationer og jernbanestationer i kommune- og egnscentre 

med henblik på bedre service og bedre muligheder for kombinationsrejser - det vil sige skift fra individuel 

til kollektiv trafi k. 

Den kollektive trafi ks terminaler har 

været et forsømt område i mange 

år. Komfortable, trygge og overskuelige 

terminaler er med til at gøre 

den kollektive trafi k mere attraktiv 

og fremmer mulighederne for at ud- 

vikle et sammenhængende trafi knet, 

hvor både bus-, tog-, bil- og cykeltrafi 

k integreres. Terminalerne bør 

indrettes, så de tilbyder skiftemuligheder 

med korte, bekvemme og sikre 

gangveje. Terminalerne skal i vi- 

dest muligt omfang integreres i det 

omgivende byområde med gode og 

trafi ksikre gang- og cykelforbindelser 

mellem terminalen og næroplandet.

Retningslinie 3.3.4 - IC-betjening af Støvring Station 

Støvring Station skal betjenes med InterCitytog. 

Ønsker om at få betjent Støvring 

med InterCitytog begrundes i byens 

rolle som egnscenter. Efter Amtsrådets 

opfattelse bør byer med Støv- 

rings status have direkte forbindelse 

til fjerntrafi kken, hvilket sikres 

bedst ved at lade InterCity-togene 

standse i Støvring. IC-betjening af 

Støvring er en forudsætning for at 

etablere Støvring Station som del 

af nærbaneprojektet. 

Retningslinie 3.3.5 - Togenes standsningssteder 

De på fi gur 3.3.1 viste banelinier og standsningssteder skal søges opretholdt med personbefordring. 

Opretholdelse af de nuværende banelinier 

og standsningssteder indgår 

som en væsentlig forudsætning 

i den regionale kollektive trafi kstruktur. 

Togbetjeningen forudsættes 

fastlagt gennem forhandling mel- 

lem Trafi kministeriet, NT, Amtsrådet 

og de berørte kommunalbestyrelser. 

Retningslinie 3.3.6 - Nye standsningssteder for nærbanen 

Der skal reserveres arealer til etablering af nye standsningssteder for nærbanetog mellem Skørping og 

Lindholm og for nærbanens eventuelle udbygning i Vendsyssel. De påtænkte standsningssteder er skitseret 

på fi gur 3.3.1 

Finanslovsaftalen om trafi k fra 

1999 sikrer økonomisk mulighed 

for at etablere 6 nye standsningssteder 

på strækningen mellem Lindholm 

og Skørping. Den endelige 

placering af stationerne afklares i 

samarbejde mellem Nordjyllands 

Amt, Trafi kministeriet, NT, DSB 

og Banestyrelsen. 

Ved stationerne skal der sikres gode 

muligheder for omstigning mellem 

tog og bus og mulighed for, at 

Aalborg lufthavn 

$ 

Lindholm 

# 

Aalborg Nord 

Skalborg 

Kærby 

# 

# 

# 

Universitet 

$ 

passagerer i privatbiler kan sættes 

af med henblik på at skifte til toget. 

Støvring 

Hobro # 

# #### 

$ $ 

$ 

$ 

# 

Trafi kministeriet har indledt overvejelser 

om den videre udbygning 

af nærbanen. 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

### 

Skagen 

Hirtshals 

# 

Hjørring # 

# 

Sindal # 

# # 

# 

Kvissel Frederikshavn 

Tolne 

Vrå # 

Skørping # 

Arden # 

# Brønderslev 

Tylstrup 

Sulsted 

Vestbjerg 

Svenstrup 


# 


Ny nærbanestation 

$ Evt. station ved senere udbygning 

# Eks. standsningssteder 

Mulig f orlængelse af nærbane 

Næ rbane 

Jernbane 

Sporbustrace 

Planlagt jernbanetrace 

Evt. f remtidig forbindelse 

Figur 3.3.1 Banelinier og sporbustracé samt eksisterende og påtænkte standsningssteder 

for nærbanen. 

79

Retningslinie 3.3.7 Nærbane til Universitetsområdet 

Der skal sikres mulighed for at udbygge nærbanen til at betjene Universitetsområdet, Gistrup og Aalborg 

Øst 

En af hovedstrømmene for den kollektive 

trafi k i Aalborg går mellem 

bymidten og Universitetsområdet 

i Aalborg Øst. I Infrastrukturudvalgets 

rapport fra 2000 er der peget 

på fl ere muligheder for at forbedre 

betjeningen på denne stræk- 

80 

ning, blandt andet en sporbus eller 

en nærbane via Sohngårdsholmsvej. 

Nærbanebetjening ad godsbanen 

mod Grønlandshavnen er også 

en mulighed. Det forudsættes, at 

banen får en afgrening til Universitetsområdet. 

Amtsrådet er interes- 

Retningslinie 3.3.8 - Jernbane til Aalborg Lufthavn 

Der skal sikres mulighed for, at Aalborg Lufthavn kan betjenes med tog. 

En god betjening med kollektiv trafi 

k er vigtig for lufthavnens passagerer. 

Særligt charterrejsende vil 

være tilskyndet til at benytte kollektiv 

trafi k, hvis der er gode forbindelser 

til lufthavnen. I dag betjenes 

lufthavnen fra Aalborg og 

Frederikshavn af særlige lufthavnsbusser 

i forbindelse med rutefl yenes 

afgange. 

Infrastrukturudvalget bestående af 

repræsentanter for Aalborg Kommune, 

Trafi kministeriet og Nordjyllands 

Amt har i foråret 2000 

peget på mulighederne for at betjene 

lufthavnen med InterCitytog 

eller nærbanetog. Det forudsætter 

en mindre udbygning af jernbanen 

frem til lufthavnsterminalen. Mulighederne 

for denne baneudbygning 

skal sikres, da det vil være et 

seret i at fremme det videre arbejde 

med disse udbygningsmuligheder. 

Mulighederne for at støjskærme 

boliger i Gistrup skal undersøges, 

hvis der skal køre passagertog 

ad havnesporet. 

væsentligt aktiv for Aalborg Lufthavn, 

der herved øger oplandet for 

charterrejsende. 

Det forudsættes at, jernbanen krydser 

Thistedvej ude af niveau, og at 

en ny Limfjordsforbindelse i Lindholmlinien 

ikke vanskeliggøres. 

Baneforbindelsen forudsætter et regionplantillæg 

med VVM-redegørelse. 

Retningslinie 3.3.9 - Udbygning af hovedbanestrækningen 

Jernbanen fra Hobro til Frederikshavn bør klassifi ceres som hovedbane og udbygges til en standard i overensstemmelse 

hermed. Der skal sikres mulighed for elektrifi cering og for etablering af et ekstra jernbanespor 

fra Aalborg til Frederikshavn (dobbeltspor). 

Banestyrelsen opererer med en inddeling 

af jernbanenettet i baneklasser, 

hvor de enkelte strækninger 

indplaceres efter det transportbehov, 

der dækkes af strækningen. 

Baneklasserne benyttes blandt andet 

ved prioritering af aktiviteter 

til vedligeholdelse og udvikling af 

banen. Fra amtsgrænsen ved Hobro 

til Aalborg er jernbanen klassifi 

ceret som »hovedbane«, mens 

strækningen fra Aalborg til Frederikshavn 

er klassifi ceret som »regionalbane.« 

Amtsrådet fi nder, at 

hele banestrækningen fra Hobro 

til Frederikshavn bør klassifi ceres 

som hovedbane. 

For at kunne opfylde Amtsrådets 

nuværende ambitioner for den skinnebårne 

trafi k skal statsbanen udbygges 

til en kapacitet, der giver 

mulighed for samtidigt at udbygge 

fjerntogsbetjeningen, etablere en 

nærbane mellem Skørping og Brønderslev 

og muliggøre godstogsbetjening 

i form af »freeways« (strækninger 

der kan indgå i EU’s prioriterede 

net af banestrækninger 

med fri adgang for godsoperatører). 

Forudsætningen for at etablere 

den planlagte nærbane er, at der 

etableres et nyt signalanlæg, som 

også er nødvendigt for at give plads 

til godstog i dagtimerne. Nærbanebetjening 

i Vendsyssel forudsætter 

udbygning med blandt andet fl ere 

krydsningsmuligheder på den enkeltsporede 

strækning. 

På længere sigt kan der blive behov 

for at etablere et dobbeltspor 

i Vendsyssel fra Aalborg til Frederikshavn. 

Derfor ønsker Amtsrådet 

ikke at opgive den reservation til et 

ekstra jernbanespor, som har været 

gældende i regionplanen siden 

1993. I kommuneplanerne skal disponeres, 

så der kan etableres et 

dobbeltspor samt sikres plads (fritrumsprofi 

l) til elektrifi cering på 

det nordjyske banenet. Tilsvarende 

gælder, at der ved nyanlæg og 

omlægning af eksisterende veje, 

der krydser banelinien, skal sikres 

plads til to spor.

Retningslinie 3.3.10 - Nyt jernbanespor mellem hovedsporet og godssporet i Aalborg 

Der skal sikres mulighed for at etablere en ny sporforbindelse mellem hovedsporet og godssporet til Aalborgs 

Østhavn 

Sporforbindelsen, som også kaldes 

en shunt, skal give godstog fra 

havneterminalen adgang til at køre 

direkte mod syd ad hovedsporet. 

Herved spares de sydgående godstog 

for en omvej ind til Aalborg 

Banegård, hvor de i dag vendes. 

Muligheden for at etablere sporet 

er medtaget i fredningsplanen for 

Østerådalen i Aalborg og medtages 

på dette grundlag også på regionplanens 

hovedstrukturkort, og ses 



også på fi gur 3.3.1. Fredningsnævnets 

godkendelse er dog en 

forudsætning for etableringen af 

sporet, ligesom et anlægsprojekt 

vurderes at forudsætte en VVMredegørelse. 

81

3.4 Erhvervshavne, lufthavn og 

flyvepladser 

Figur 3.4 

Havne og lufthavne er vigtige 

for erhvervsudviklingen. Havne 

er vigtige for fi skeriet og sikrer 

adgang til internationale transportruter. 

Aalborg Lufthavn er 

en vigtig adgang til hurtig transport 

både indenrigs og internationalt. 

For mange er det en forudsætning 

for at drive en internationalt 

orienteret virksomhed. 

82 

e 

C 

e 

C 

e 

C 

e 


At færgeforbindelserne til Norge og Sverige sikrer de bedst mulige rejseforhold 

som forudsætning for udviklingen af samarbejdet mellem regionerne 

omkring Kattegat og Skagerrak. 

At de regionale havne styrkes som konkurrencedygtige godshavne og attraktive 

fi skerihavne. 

At Nordic Link udvikles som en betydende europæisk transportkorridor. 

At Aalborg Lufthavn sikres som velfungerende lufthavn med gode adgangsforhold 

for både individuel og kollektiv trafi k og mange forbindelser 

til hovedstaden og resten af verden. 

C 

e 

Ce 

Regional lufthavn 

Regional fl yveplads 

Regional hovedhavn

Centrale 


Erhvervshavne 

På nationalt og EU-plan er det 

en politisk målsætning, at havnene 

skal medvirke til at fremme søtransport, 

der har miljømæssige 

fordele. EU sigter mod øget liberalisering 

af havneydelser. Søtransport 

står til på længere sigt at vinde 

markedsandele som følge af trængselsproblemer 

på vejnettet i centraleuropa 

og muligt øgede afgifter 

på vejtransport. 

Den nye havnelov vil betyde, at 

havnene skal fungere på mere forretningsmæssige 

vilkår. Der er allerede 

hård konkurrence på havneområdet, 

så der må forventes en reduktion 

i antallet af betydende erhvervshavne 

på landsplan. 

For Nordjylland er det særligt afgørende, 

hvordan de tre hidtidige 

statshavne i Frederikshavn, Hirtshals 

og Skagen kommer til at fungere 

fremover under nye ejerskabsformer, 

efter at staten har skilt sig 

af med havnene. 

De nordjyske færgehavne, specielt 

Frederikshavn, er sat ekstra under 

pres på grund af ophør af det toldfri 

salg inden for EU. Det har reduceret 

færgefarten til og fra Sverige 

betydeligt. Samtidig har de faste 

forbindelser over Storebælt og 

Øresund givet transportkorridoren 

over Sjælland og Vestsverige betydelige 

konkurrencefordele i forhold 

til Nordic Link-korridoren. 

Fiskeriaktiviteterne, som har stor 

betydning for havnene i Skagen og 

Hirtshals, er under pres fra strukturudviklingen 

i erhvervet og international 

regulering af fangsterne. 

Fortsat betjening med godstog i 

Vendsyssel er vigtig, for at havnene 

i Hirtshals og Frederikshavn fortsat 

kan tilbyde mulighed for kombinerede 

transporter. 

Lufthavn og flyvepladser 

Med et erhvervsliv, der udvikler sig 

stadig mere internationalt og i stigende 

grad domineres af store koncerner, 

får gode transportmuligheder 

til omverdenen voksende betydning 

for den erhvervsmæssige 

udvikling. 

Nordjylland er blandt de regioner 

i landet, der har de længste transporttider 

til hovedstaden med landbaserede 

transportmidler. 

Flytrafi kken er vigtig for Nordjylland, 

fordi der oftest ikke er noget 

reelt alternativ. Derfor er Aalborg 

Lufthavn i dag provinsens største 

indenrigslufthavn. 

Internationalisering og stigende arbejdsdeling 

inden for erhvervslivet 

gør hurtig udveksling af varer vigtig. 

Let adgang til luftfragt er derfor 

en vigtig lokaliseringsfaktor for 

denne type virksomheder, og luftfragt 

vurderes at få betydelig vækst 

som forretningsområde i de kommende 

år. 


Amtsrådet ønsker at bevare de fi re 

betydende erhvervshavne i regionen. 

Havnene skal udgøre et aktivt 

og effektivt element i den samlede 

transportkæde, så havnene bidrager 

til at udvikle søtransport i konkurrence 

med andre transportformer. 

Infrastrukturen på havnene skal leve 

op til moderne godshåndteringskrav 

om effektiv sammenhæng med 

de landbaserede transportformer. 

Der skal være gode til- og frakørselsforhold 

og tilstrækkelige kajnære 

arealer. Desuden skal havnene 

sikres fortsat banebetjening for 

at bevare muligheden for at håndtere 

så mange typer gods som muligt. 

Da jernbanegods forventes at 

få voksende betydning i et Europa 

præget af stigende trafi kpres på vejene, 

må de nordjyske havne ikke 

afskæres fra denne transportform. 

3.4 Erhvervshavne, lufthavn og flyvepladser 

Nordjyske havne 

Godsstrømmene til og fra de 

nordjyske havne udgjorde i 

1998 godt 10 mio. tons fordelt 

på: 

Import: 4,5 mio. tons, eksport: 

3,4 mio. tons og indenrigs: 2,5 

mio. tons. 

De nordjyske havnes markedsandel 

udgør 10-12% af den 

samlede danske havneomsætning. 

Aalborg Lufthavn 

I regionplanen skelnes mellem 

lufthavn og fl yvepladser. Lufthavnen 

er kendetegnet ved at 

have fast rutetrafi k i væsentligt 

omfang. 

Antal afrejsende fra Aalborg 

Lufthavn 

1995 1999 

Indenrigs 266.536 314.625 

Udenrigs 4.763 23.715 

Charter 4.014 27.533 

I alt 276.765 366.378 

Aalborg Lufthavn 


83

Amtsrådet ønsker at udvikle Nordic 

Link-korridoren i et samarbejde 

med erhvervslivet og de respektive 

myndigheder i henholdsvis Norge, 

Sverige og Danmark. Udviklingen 

forudsætter, at infrastrukturen i korridoren 

tilbyder hurtige og fl eksible 

forbindelser til de internationale centre, 

herunder en velfungerende færgetrafi 

k fra Norge og Sverige til havnene 

i Hirtshals og Frederikshavn. 

Amtsrådet lægger samtidig vægt 

på, at takstpolitikken for de faste 

forbindelser - Storebæltsbroen og 

Øresundsbroen - ikke diskriminerer 

færgefarten til og fra Nordjylland. 

Fiskerihavnene skal udvikles i overensstemmelse 

med fi skerierhvervets 

krav, så havnene fortsat er attraktive 

for landing af fi sk fra såvel 

danske som udenlandske skibe. 

Udfordringen for havnene som lokalitet 

for fi skerfl åde og forarbejdsningsindustri 

bliver i høj grad at bidrage 

til udviklingen af såvel kvalitet 

som produktivitet i hele processen 

fra fangst til afsendelse af 

færdige produkter. 

Det er Amtsrådets opfattelse, at 

de nordjyske havne bør indlede et 

samarbejde, der kan intensiveres, i 

takt med at der viser sig strategiske 

fordele herved. Det fælles mål bør 

være at tiltrække mest muligt gods 

til regionen. 

En effektiv regional lufthavn er et 

vigtigt aktiv for Nordjylland. Amtsrådet 

lægger derfor stor vægt på 

at bevare og udbygge en lufthavn 

med mange daglige fl yforbindelser 

til København og den øvrige verden. 

Desuden ser Amtsrådet gerne 

en større konkurrence på indenrigstrafi 

kken, der kan medvirke til at 

holde priserne på fl yrejserne nede. 

For at sikre en positiv udvikling 

af regionens lufthavn vil Amtsrådet 

fortsat arbejde for gode til- og 

frakørselsforhold og forbedringer 

af den kollektive trafi kbetjening af 

84 

lufthavnen. Amtsrådet støtter endvidere 

Aalborg Lufthavns initiativer 

i forhold til udbygning af 

chartertrafi kken og luftfragtområdet. 

Med udbygning af faciliteterne 

for godshåndtering kan lufthavnen 

bidrage til Aalborgområdet 

som et stærkt regionalt transportknudepunkt 

med mulighed for at 

håndtere alle typer af gods. 

Hovedstruktur 

Aalborg, Frederikshavn, Hirtshals 

og Skagen havne er regionalt betydende 

havne. Aalborg Havn har 

særlig betydning for godsomsætningen, 

Frederikshavn Havn er en 

vigtig gods- og færgehavn, Hirtshals 

Havn er vigtig både som gods- 

færge- og fi skerihavn, mens Skagen 

Havn er fi skerihavn. 

Aalborg Lufthavn er den regionale 

lufthavn, der skal sikre Nordjylland 

gode fl yforbindelser til hovedstaden 

og dermed til resten af verden. 

Læsø Flyveplads er vigtig for øens 

forbindelser med resten af Danmark 

og Sverige. Sindal Lufthavn 

fastholdes som regional fl yveplads, 

fordi den for det nordlige Vendsyssel 

kan udvikle sig til et vigtigt 

supplement til den regionale lufthavn, 

hvis det lykkes at genetablere 

rutefl yvning. Aars Flyveplads 

er udstyret til at modtage fl y fra 

udlandet. Desuden er der betydelig 

klubaktivitet på pladsen. 


Søtransport er miljømæssigt fordelagtigt 

sammenligning med vejtransport, 

hvilket taler til fordel 

for regionplanens mål om at støtte 

havnenes konkurrencemuligheder. 

International godstransport mellem 

Sverige, Norge og kontinentet 

via Nordic Link-transportkorridoren 

medfører gennemkørende lastbiltrafi 

k på de nordjyske veje, hvilket 

er forbundet med en miljøbelastning 

af omgivelserne. Forsøg 

på at udvikle jernbanetransport via 

færgerne har hidtil ikke haft større 

succes. 

Flytrafi k udgør en betydelig miljømæssig 

belastning, så det vil være 

forbundet med negative miljømæssige 

konsekvenser, hvis fl ytrafi 

k vinder markedsandele fra andre 

transportmidler i trafi kken mellem 

Nordjylland og omverdenen. 

Flytrafi k kan normalt ikke konkurrere 

miljømæssigt med landbaserede 

transportmidler. En væsentlig 

undtagelse herfra er dog f.eks. personrejser 

mellem Nordjylland og 

København via hurtigfærger over 

Kattegat. 

Øget fl ytrafi k fra Aalborg Lufthavn 

vil medføre fl ere støjmæssige gener 

for boligområderne tæt ved lufthavnen. 

Den teknologiske udvikling 

af fl yene gør dog samtidig nye 

fl ytyper mere støjsvage. 

Nordic Link 

Transportvejen Nordic Link 

mellem Skandinavien og kontinentet 

gennem Jylland. Nordic 

Link er en prioriteret transportkorridor 

blandt Europas 

transportveje i TEN-systemet 

(Trans-European transport Network).


3.4.1 Regionale erhvervshavne 

3.4.2 Regional lufthavn 

3.4.3 Regionale fl yvepladser 

3.4.4 Øvrige fl yvepladser 



Lovgrundlag 

Ifølge lov om planlægning, § 6, stk. 3, nr. 2, skal regionplanen indeholde retningslinier for beliggenheden af større trafi kanlæg. 

Retningslinie 3.4.1 - Regionale erhvervshavne 

Havnene i Aalborg, Frederikshavn, Hirtshals og Skagen udpeges som havne med regional betydning. Disse 

havne skal sikres nødvendige udviklingsmuligheder. 

Den regionale havnestruktur bygger 

på Amtsrådets ønske om at bevare 

fi re betydende erhvervshavne 

i landsdelen og på ønsket om at 

udvikle Nordic Link-transportkor- 

ridoren. I nødvendigt omfang skal 

de regionale havne sikres udvidelsesmuligheder 

i kommuneplanerne, 

og erhvervsaktiviteterne på havnene 

skal sikres god afstand til by- 

Retningslinie 3.4.2 - Regional lufthavn 

Aalborg Lufthavn er udpeget til og skal styrkes som lufthavn af regional betydning. 

En lufthavn med god frekvens i 

rutefl yvning er af stor betydning 

for regionens erhvervsliv. Aalborg 

Lufthavn er placeret centralt i regionen. 

Der forventes et fortsat stigende 

passagertal for ruten til København. 

Aalborg Lufthavn har stor fordel 

af en meget bynær beliggenhed i 

forhold til Aalborg. Lufthavnen betjener 

imidlertid hele Nordjylland, 

så det er vigtigt med gode forbindelser 

til de overordnede veje, især 

motorvejene. En stor del af trafi kken 

mellem lufthavnen og motorvejen 

afvikles i dag ad veje gennem 

boligområder i Nørresundby, 

hvilket er utilfredsstillende. 

En god betjening med kollektiv trafi 

k er attraktiv for lufthavnens pas- 

sagerer. Særligt charterrejsende vil 

være tilskyndet til at benytte kollektiv 

trafi k, hvis der er gode forbindelser 

til lufthavnen. I dag betjenes 

lufthavnen fra Aalborg og 

Frederikshavn af særlige lufthavnsbusser 

i forbindelse med rutefl yenes 

afgange. 

Infrastrukturudvalget bestående af 

repræsentanter for Aalborg Kommune, 

Trafi kministeriet og Nordjyllands 

Amt har i foråret 2000 påpeget 

mulighederne for at betjene 

lufthavnen med InterCitytog, hvis 

der etableres en mindre udbygning 

af jernbanen frem til lufthavnsterminalen. 

Derved kan lufthavnen 

blive endestation for InterCitytogene 

fra syd i stedet for Aalborg 

Banegård. De nødvendige arealer 

til en udbygning af banen frem til 

mæssige og rekreative funktioner, 

som vil medføre skærpede miljøkrav 

over for havnefunktionerne. 

lufthavnsterminalen skal reserveres, 

da banebetjening vil være et 

væsentligt aktiv for Aalborg Lufthavn, 

se retningslinie 3.3.7. 


85

Retningslinie 3.4.3 - Regionale fl yvepladser 

Læsø Flyveplads, Aars Flyveplads og Sindal Lufthavn udpeges som regionale fl yvepladser. 

Læsø Flyveplads har regional betydning, 

da den er vigtig for øens 

forbindelser med resten af Danmark 

og for turister fra Sverige. 

86 

Aars Flyveplads tilbyder erhvervslivet 

adgang til private udenrigsfl 

yvninger og er hjemsted for tre 

fl yveklubber. 

Sindal Lufthavn fastholdes som regional 

fl yveplads, fordi den for det 

nordlige Vendsyssel kan udvikle 

sig til et vigtigt supplement til den 

regionale lufthavn, hvis det lykkes 

at genetablere rutefl yvning. 

Retningslinie 3.4.4 - Øvrige fl yvepladser 

Planlægning og udbygning af øvrige fl yvepladser skal ske med udgangspunkt i, at hver enkelt fl yveplads 

udnyttes bedst muligt, og at der opnås en hensigtsmæssig geografi sk fordeling. 

Øvrige fl ypladser i amtet bør optages 

i kommuneplanerne og her 

sikres de ønskede aktivitetsmuligheder 

gennem udlæg af støjkonsekvensområder 

for at hindre kon- 

fl ikter med ny støjfølsom anvendelse. 

Retningslinien sigter på at samle 

den private fl ytrafi k på færre fl y- 

vepladser, hvor der til gengæld vil 

være mulighed for at etablere gode 

servicefaciliteter.



87

3.5 Tekniske anlæg og infrastruktur 

Figur 3.5 

Større tekniske anlæg er både 

forudsætning og resultat af det 

moderne samfund, men betyder 

samtidig store indgreb i natur og 

landskab. Samtidig med nye tekniske 

muligheder opstår der behov 

for nye større tekniske anlæg. 

Opgaven er at sikre en placering 

med færrest muligt gener 

for landskab og befolkning og 

samtidig sikre den mest optimale 

udnyttelse. 

88 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# # 

# 

# 

# 

Jævnstrømsforbindelser (220-250) 

Søkabel - jævnstrøm 

Eksisterende højspænding på 150 og 4000 kV 

Reservation til højspændingsforbindelse 

Naturgas - hovedledning 

Naturgas - forsyningsledning 

Naturgas - reservation 

# Transformatorstation på overordnet net 

# Regionalt kraftværk 


At sikre en velfungerende energiproduktion, transmission, distribution 

og forsyning. 

At sikre at sendeforhold for mobiltelefonien i Nordjylland fortsat udvikles. 

At sikre at den eksisterende tekniske infrastruktur udnyttes optimalt. 

At der tages størst mulige hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdier, 

når den tekniske infrastruktur ændres.

Centrale 


De væsentligste problemer med de 

større tekniske anlæg er deres visuelle 

påvirkning af landskabet og 

deres miljømæssige konsekvenser 

for de mennesker, der bor i nærheden. 

Tekniske anlæg er energiproduktionsanlæg, 

elledninger, naturgasanlæg 

og antennemaster. Vindmølleudbygningen 

og planlægningen 

herfor behandles særskilt i næste 

afsnit 3.6. 

Elsektoren 

De seneste års tiltag til liberalisering 

af elmarkedet har sat fokus på 

så billig transmission af strøm som 

muligt. Der er et ønske fra staten og 

elsektoren om at sikre gode transmissionsmuligheder 

mellem kontinentet 

og Norge/Sverige og dermed 

NordPool-markedet for elhandel. 

Udbygning af produktionskapaciteten 

på de centrale kraftværker de 

sidste år - herunder Nordjyllandsværket 

- har medført en overkapacitet 

i det jysk-fynske område, der 

sammen med en betydelig nordjysk 

stigning i elproduktion fra vindmøller 

og decentrale kraftvarmeværker 

betyder, at der i visse situationer 

er behov for stor transmissionskapacitet. 

Samtidig vil planerne 

om havvindmøller ved Læsø understrege 

behovet for gode forbindelser 

ud af landsdelen. Sammen 

med Eltras ønsker om at sikre forsyningssikkerheden 

er dette baggrunden 

for blandt andet planlægningen 

for 400 kV-forbindelsen 

mellem Nordjyllandsværket og Trige, 

der er sket særskilt i Regionplantillæg 

nr. 34. 

Mange luftledningsanlæg gennem 

smukke landskaber eller tættere beboede 

områder skader kvaliteten af 

både natur, bosteder og nærrekreative 

områder, og hvor der i øvrigt 

bruges mange ressourcer på oprydning 

og friholdelse fra tekniske anlæg, 

er disse store anlæg en unødig 

og uhensigtsmæssig belastning. 

Gasforsyning og decentral 

kraftvarme 

Naturgasnettet er i store træk udbygget, 

og der forventes ikke behov 

for nye transmissionsledninger. 

De statslige initiativer til forbedring 

af økonomien i de decentrale 

kraftvarmeværker kan medvirke til 

videre udbygning af de decentrale, 

naturgasfyrede kraftvarmeværker. 

Antennemaster 

Den voldsomt stigende mobiltelefoni 

og trådløse kommunikation 

har betydet en stærk stigning i ønskerne 

til opstilling af antennemaster. 

Konkurrencen på markedet betyder 

også, at de forskellige selskaber 

ønsker at bygge egne net. For 

at undgå, at der opstilles fl ere master 

end nødvendigt, stilles i dag 

krav om, at konkurrerende selskaber 

skal kunne bruge hinandens 

sendemaster. Det forventes alligevel, 

at mere mobiltelefoni vil øget 

behovet for bedre dækning og dermed 

for fl ere master. 


Amtsrådet er klar over betydningen 

af velfungerende elforbindelser 

og tager de nationale beslutninger 

om elmarked, havvindmøller 

og muligheder for udvekslinger 

med udlandet til efterretning. 

Samtidig giver de sidste års teknologiske 

og prismæssige udvikling 

på kabelområdet grund til forhåbninger 

om, at fremtidige anlæg vil 

kunne kabellægges fuldt ud og ikke 

kun på særligt følsomme strækninger. 

Amtsrådet er af den opfattelse, at 

der i den kommende regionplanperiode 

bør arbejdes med at opfylde 

aftalen mellem blandt andet Danske 

Elværkers Forening og Amtsrådsforeningen 

om en planlægning 

for sanering af de eksisterende højspændingsforbindelser 

for hurtigst 

muligt at sikre en oprydning i ledningsnettet 

til gavn for landskab og 

befolkning. 


Nordjyllandsværkets blok 3 blev idriftsat 

1999 

Vårst-Fjellerad Kraftvarmeværk benytter 

blandt andet biogas fra organisk affald 

Højspændingsmaster i Indkildedalen syd 

for Gug 


89

Der er ikke taget væsentlige skridt 

til reduktion af transmissionsbehovet 

ved teknologier som benyttelse 

af elproduktion i den lokale 

transportsektor eller på anden måde 

lokal indregulering af »overskudsproduktion«. 

Det er Amtsrådets 

holdning, at der ikke bør etableres 

mere produktionskapacitet i 

regionen, hvis det kan udløse behov 

for yderligere transmissionskapacitet 

i form af luftledninger. 

Amtsrådet fi nder det positivt, at 

økonomien i de decentrale værker 

nu er forbedret til gavn for en videreudvikling 

af den mere miljøvenlige 

naturgasfyrede energiproduktion 

i landsdelen. 

Det er Amtsrådets holdning, at man 

i lyset af regionens styrkeposition 

på telefoni- og kommunikationsområdet 

bør tilgodese behovet for 

de nødvendige antenneanlæg. Det 

er dog samtidig holdningen, at antennemaster 

skæmmer landskabet, 

og at der ikke må sættes fl ere op 

end nødvendigt. Derfor ønskes der 

i den kommende planperiode lavet 

en samlet vurdering af behovet 

for master hos telefoniudbyderne, 

hvorefter det skal vurderes, om der 

bør laves mere konkrete udpegninger 

til master, der kan dække behovet 

for alle selskaberne. De mange 

vindmøller bør så vidt muligt forsøges 

anvendt som master for mobiltelefoni 

for at reducere behovet 

for nye selvstændige master. 

Hovedstruktur 

Regionplanen indeholder reservationer 

til højspændingsforbindelser, 

der kan blive aktuelle i forbindelse 

med fremtidige udbygninger, omstruktureringer 

og saneringer i det 

overordnede elnet. Reservationen 

til 400 kV-forbindelsen mellem 

Aalborg og Århus er indarbejdet i 

regionplanen. 

Derudover reserveres to strækninger, 

hvor der p.t. ikke er ledninger, 

samt eksisterende stræk- 

90 

ninger i Vendsyssel, hvor eventuel 

ombygning/sanering kan blive aktuel. 

Samtidig reserveres muligheden 

for en udbygning af Kontiscanforbindelsen 

fra Vester Hassing til 

Sverige. 

Arealudlægget ved Nordjyllandsværket 

opretholdes til centrale 

kraftværksformål. 

Figur 3.5 for naturgasnettet reserverer 

overordnede fordelingsnet på 

strækningerne: Støvring til Hadsund 

og Aabybro til Aggersund. 


Etablering af højspændingsforbindelser 

og antennemaster medfører 

byggeri og anlæg i det åbne land, 

som let kan virke dominerende på 

landskabsbilledet. Der er derfor en 

negativ påvirkning af miljøkriteriet 

landskab. Det er dog positivt, at 

der ved opførelse af højspændingsforbindelser 

og antennemaster skal 

tages hensyn til landskabelige forhold, 

herunder kulturhistoriske og 

biologiske interesser. Det er således 

ikke blot tekniske forhold, der 

er afgørende for placeringen. 

Det vurderes også som positivt for 

menneskers velfærd, at der ved opførelse 

af højspændingsforbindelser 

skal tages hensyn til beboelsernes 

placering. Desuden tages der 

hensyn til forhold, der sikrer fortsatte 

muligheder for visuelle og 

rekreative oplevelser i landskabet. 

Endelig medvirker retningslinierne 

til at sikre en stabil elforsyning.



3.5.1 Naturgasledninger 

3.5.2 Kollektive energiproduktionsanlæg 

3.5.3 Højspændingsforbindelser 

3.5.4 Regionalt kraftværk 

3.5.5 Antennemaster 

3.5.6 Tekniske anlæg i kystnærhedszonen 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 6, stk. 3, nr. 2, og § 5b skal regionplanen indeholde 

retningslinier for placering af større tekniskeanlæg og for 

planlægning i kystnærhedszonen. 

Retningslinie 3.5.1 - Naturgasledninger 

Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer etablering af de på kort 1 og fi gur 3.5 viste 

naturgasfordelingsledninger. 

Reservationszonen omfatter normalt 

et 100 meter bredt bælte - 50 

meter på hver side af linieføringens 

midte. Jordbundsforhold og 

lignende, som først kan vurderes 

i forbindelse med projekteringen, 

kan nødvendiggøre mindre afvigelser 

fra reservationszonen. Det forudsættes, 

at sådanne efter Amtsrådets 

skøn mindre afvigelser kan 

foretages i forbindelse med projektgodkendelsen 

uden et fornyet 

regionplantillæg, men efter de berørte 

myndigheders accept. 

Retningslinie 3.5.2 - Kollektive energiproduktionsanlæg 

Udvidelse af kollektive energiproduktionsanlæg eller arealudlæg til nye skal sikres i kommuneplanlægningen. 

For at sikre økonomi i nye fjernvarmeværker 

og kraftvarmeværker 

er det oftest afgørende for sådanne 

projekter, at de lokaliseres tæt på 

fjernvarmenettene, så lange transmissionsledninger 

undgås. Lokalisering 

af sådanne anlæg alene ud fra energimæssige 

overvejelser kan være i 

konfl ikt med miljømæssige krav. 

På grund af skærpede miljøkrav til 

affaldsforbrænding forventes det, 

at nye anlæg generelt vil blive større 

end de nuværende. Dette forhold 

kan medføre vanskeligheder 

med at fi nde lokaliteter med muligheder 

for den fornødne afsætning 

af varmeproduktionen. Derfor 

bør planlægning af fremtidige af- 


faldsforbrændingsanlæg på et tidligt 

tidspunkt i planlægningsprocessen 

koordineres med varmeplanlægningen.Lokaliseringsprincipper 

for affaldsforbrændingsanlæg 

i øvrigt er beskrevet i afsnit 

3.7. 

Retningslinie 3.5.3 - Højspændingsforbindelser 

Der må ikke foretages dispositioner, der hindrer etablering af de på kort 1 og i fi gur 3.5 angivne højspændingsforbindelser 

på 150 kV og derover. 

-Højspændingsforbindelser på 60 kV og derunder skal normalt udføres som jordkabler. 

- Højspændingsforbindelser på 150 kV skal så vidt muligt udformes som jordkabler. For disse højspændingsforbindelser 

skal der dog foretages en afvejning af økonomiske konsekvenser for projektet som helhed 

i forhold til gevinster for landskab og beboelse, før der træffes afgørelse om luftledninger eller jordkabler. 

-Højspændingsforbindelser på 400 kV skal normalt udføres som luftledninger. 

-Højspændingsforbindelser, der etableres til jævnstrøm, skal udføres som jordkabler. 


91

Elforsyningen er en vigtig del af 

infrastrukturen. Derfor skal det sikres, 

at de nødvendige forbindelser 

kan etableres. 

De på kort 1 og på fi gur 3.5 viste 

forbindelser omfatter 250 kV-jævnstrømsforbindelserne 

til Norge og 

Sverige, 400 og 150 kV-vekselstrømforbindelserne 

i Eltras og I/S Nordjyllandsværkets 

net samt de linieføringer, 

der er reserveret til 400 og150 

kV-forbindelser. 

Med fastlæggelse af tracéet for 400 

kV-forbindelsen mellem Nordjyllandsværket 

og Trige ved Århus 

er planlægningen for Eltras udbygning 

af det overordnede 400 kV-net 

tilendebragt for Nordjyllands vedkommende. 

De nærmere vilkår om 

linieføringer, kabellægning og mastetyper 

fremgår af Regionplantillæg 

nr. 34. Som baggrund for dette 

tillæg er der i samarbejde med Århus 

Amt, udarbejdet en VVM-rede- 

92 

gørelse. Udbygningen på 150 kVniveauet 

er også stort set færdigplanlagt. 

Dog kan visse forstærkninger 

af nettet ikke udelukkes. I 

så fald skal der udarbejdes tillæg til 

regionplanen. 

Ilandføring af strømmen fra off-shore-vindmøllerne 

ved Læsø er endnu 

ikke afklaret hos Eltra. I forbindelse 

med den konkrete projektansøgning 

i den kommende periode 

(2001-2005) vil Amtsrådet lave en 

særskilt planlægning herfor. 

I forbindelse med Eltras ønsker 

om en eventuel udbygning af den 

eksisterende jævnstrømsforbindelse 

med en ny og stærkere pol, 

jf. Netplan 2000, vil Amtsrådet 

ved den konkrete ansøgning lave 

den nødvendige planlægning herfor, 

der også inddrager saneringsmulighederne 

for den eksisterende 

Sverigesforbindelse over Læsø. 

Der er reserveret tracé til følgende 

150 kV-forbindelser: 

-Nordjyllandsværket-Hjørring 

-Nordjyllandsværket-Frederikshavn 

-Nordjyllandsværket-Hvorupgård 

-Hjørring-Frederikshavn 

Reservationerne i Vendsyssel løber 

langs eksisterende ledninger og opretholdes 

af hensyn til mulighederne 

for at foretage ombygninger og 

forstærkninger i forbindelse med 

sanering af de eksisterende ledninger 

på strækningerne. Mellem 

Nordjyllandsværket og Hvorupgård 

kan der dog være behov for nye 

forbindelser langs de eksisterende 

til sikring af 150 kV-ringen omkring 

Aggersund. Mellem Hjørring 

og Frederikshavn er der ingen 

forbindelser i dag. Reservationerne 

opretholdes til eventuelle sanerings- 

og omstruktureringsmuligheder 

i Vestvendsyssel. 

Retningslinie 3.5.4 - Regionalt kraftværk 

Nordjyllandsværket udpeges som regionalt kraftværk. Værket må ikke belaste omgivelserne støjmæssigt 

ud over det niveau, der tidligere er godkendt. 

Regionplantillæg nr. 26 med VVMredegørelse 

fra 1994 angiver de støj- 

mæssige vilkår for værket, der er 

udbygget med blok 3 som planlagt. 

Retningslinie 3.5.5 - Antennemaster 

Antallet af antennemaster til radio-, telefon- og fjernsynstransmission m.v. skal begrænses mest muligt. Nye 

antenner skal så vidt muligt anbringes på eksisterende master eller andre høje bygningselementer. Nye antennemaster 

skal så vidt muligt placeres i bymæssig bebyggelse. 

Ved ansøgninger om opstilling af telemaster skal det undersøges, om det er muligt - teknisk, landskabsæstetisk 

m.v. - i stedet at anvende vindmøller til opsætning af telekommunikationsudstyr. 

Ved planlægning af antennemaster i en afstand af 5 km fra forsvarets fl yvestationer skal der for ikke at 

give anledning til luftfartshindringer gennemføres en forudgående visualiseringsundersøgelse og vurdering 

af fl ysikkerheden og telekommunikationsforholdene. Antennemaster må ikke placeres, før det ved undersøgelse 

er godtgjort, at placering og højde af anlæggene ikke givet anledning til luftfartshindringer. 

Retningsliniens primære formål er 

at præcisere grundlaget for administrationen 

af planlovens landzonebestemmelser. 

Nye antennemaster 

skal undgås i de udpegede regiona- 

le naturområder og i kystnærhedszonens 

område A, jf. kapitel 5.3 og 

5.5. 

Nye antenner bør så vidt muligt 

placeres på høje bygninger i bymæssig 

bebyggelse eller på eksisterende 

større tekniske anlæg i det 

åbne land. Tilladelse til opstilling 

af nye master i det åbne land vil

forudsætte, at ansøgeren kan dokumentere, 

at det ikke er muligt at opnå 

tilnærmelsesvis samme dækning 

ved én eller eventuelt fl ere placeringer 

i bymæssig bebyggelse eller 

på eksisterende, høje bygningselementer 

(f.eks. skorstene, siloer, højspændingsmaster 

eller andre tekni- 

ske anlæg) eller ved en anden, mindre 

skæmmende placering. 

En tilladelse til en ny mast vil normalt 

indeholde vilkår om, 

- at antennemasten stilles til rådighed 

for andre antenneformål og 

operatører, 

- at masten og eventuel kabine omgi- 

ves af afskærmende beplantning, 

- at masten nedtages senest 1 år efter 

endt brug til det formål, der er givet 

tilladelse til, 

- at der på masten ikke opsættes reklamer, 

eller at masten belyses. 

Retningslinie 3.5.6 - Tekniske anlæg i kystnærhedszonen 

Nye, synlige tekniske anlæg må ikke etableres i kystnærhedszonens område A. Hvis placering i kystnærhedszonen 

er nødvendig, skal anlæg placeres i område B eller C landværts eksisterende anlæg eller byzone. 

I forbindelse med placering af tekniske 

anlæg skal der tages særlige 

hensyn til den kystnærhedszone, 

der er afgrænset i bilag til planloven, 

og som fremgår af regionpla- 

nens kort 1 og 2. Om tekniske anlæg 

gælder ifølge planloven, at der 

skal være en særlig planlægningsmæssig 

eller funktionel begrundelse 

for placering i kystnærhedszo- 


nen. I afsnit 5.5 er der nærmere 

gjort rede for retningslinierne om 

arealanvendelse i kystnærhedszonen. 


93

3.6 Vindmøller 

Figur 3.6 

Ifølge energihandlingsplan Energi 

21 skal landets elforsyning i 

2005 for 10%’s vedkommende 

baseres på vindenergi. Energimålsætningen 

er opnået, men 

nogle steder har antallet af enkeltstående 

møller og vindmølleparker 

en uheldig landskabelig 

påvirkning. Derfor vil der i denne 

regionplanperiode være fokus 

på oprydning og sanering. 

94 

Regionale vindmølleparker 

Lokale vindmølleparker 

Vindmøller under 200 kW 


• At medvirke til at opfylde den nationale målsætning for udbygning med 

vindenergi. 

• At støtte vindmølleudbygningen i sammenhæng med sanering af uheldigt 

opstillede vindmøller som middel til at fremme en bæredygtig udvikling. 

• At udnytte vindenergiressourcerne bedst muligt. 

• At opretholde en vindmølleeffekt i amtet, svarende til den installerede effekt 

ved udgangen af 2000 på 380 MW, svarende til ca. 25% af den målsatte effekt 

på 1.500 MW i 2005 for Danmark og øge denne med ca. 25 MW ved 

forventet sanering af 20-25 MW uheldigt placerede vindmøller. 

• At sikre at landskabs-, natur-, kultur- og miljømæssige interesser samt 

kulturhistoriske interesser ikke tilsidesættes. 

• At reducere udlæg af vindmølleområder til så få som muligt.

Centrale 


Udbygningen af vindmølleeffekten 

er gået meget stærkt i de seneste 

tre år på grund af en forholdsvis 

god afregningspris for elproduktionen. 

Det nationale mål »Energi 21« 

for udbygningen med vindenergi 

på land blev allerede nået ved udgangen 

af 1999. Den samlede effekt 

på landbaserede møller i Danmark 

var ved udgangen af 1999 på 

1.755 MW (5.660 vindmøller), og 

det opstillede mål i år 2005 var 

1.500 MW. I Nordjylland var effekten 

på dette tidspunkt 380 MW 

(1.100 vindmøller) - den største 

samlede effekt sammenlignet med 

andre amter, og svarende til 25% 

af den målsatte effekt i Danmark. 

Dette har betydet, at fl ere kommuner 

har ændret planlægning eller 

praksis, så yderligere udbygning er 

standset. Imidlertid fortsætter udbygningen 

i nogle områder, selvom 

målsætningen er opfyldt. »Energi 

21« er i 1999 suppleret med Elreformen 

som fastslår, at 20% af elproduktionen 

skal være baseret på 

vedvarende energi inden 2003. 

Inden for de seneste 4 år er der kun 

gennemført meget få saneringer af 

ældre, uheldigt opstillede vindmøller. 

Årsagerne er blandt andet, at de 

økonomiske incitamenter er små, 

og at ejerne af mange saneringsegnede 

møller ikke er motiverede til 

at investere i en ny, bedre placeret 

mølle. 

Regionplanen kan ikke fastsætte 

krav om eller give tilskud til fjernelse 

af uheldigt opstillede møller. 

Der er i maj 2000 gennemført forbedrede 

saneringsordninger som 

led i reformen af ellovgivningen, 

og dette vil i sammenhæng med 

udpegning af arealer til erstatning 

for den bortsanerede effekt sandsynligvis 

kunne sætte gang i saneringen. 

Inden for de seneste 5 år er møllernes 

størrelse øget fra en totalhøjde 

på ca. 50 meter til 90 meter, 

og effekten er samtidig 3-4 doblet. 

Det betyder, at vindenergien kan 

udnyttes bedre inden for de vindgode 

arealer og på mindre arealer. 

De store møller vil imidlertid være 

højere end landskabselementerne 

og selv i forbindelse med tekniske 

anlæg og industrianlæg vil 

de fremtræde markant i landskabet. 

Møllerne vil i det forholdsvis fl ade 

nordjyske landskab ofte kunne 

ses over store afstande. Der kræves 

derfor en nøje planlægning, hvor 

virkningen såvel på landskabet som 

de nære omgivelser søges begrænset 

mest muligt. 

Der har i den forløbne regionplanperiode 

været fl ere eksempler på, at 

planlægning for lokale vindmølleparker 

langs kommunegrænsen ikke 

er blevet afstemt mellem kommunerne. 


Amtsrådets målsætning er at medvirke 

til at øge udbygningen med 

vindenergi i overensstemmelse med 

den nationale målsætning. Da dette 

mål er nået, fi nder Amtsrådet, at 

udbygningen med vindmøller skal 

bremses. Indsatsen skal i stedet 

koncentreres om sanering af uheldigt 

opstillede møller samt udpegning 

af egnede arealer til opstilling 

af nye møller til erstatning for den 

bortsanerede effekt. 

Amtsrådet vil gerne gå aktivt ind i 

arbejdet med sanering af vindmøller 

og vil invitere kommunerne til 

at samarbejde med Amtsrådet om 

løsning af denne opgave. Amtsrådet 

håber i denne forbindelse, at elselskaberne 

vil medvirke til sanering/ 

genudnyttelse af de ældre regionale 

vindmølleparker ved Nørrekær 

Enge og ved Brønderslev. 

Amtsrådet fi nder, at hensynet til 

landskabet sikres bedst ved, at udbygningen 

sker i parker fremfor 

ved enkeltstående vindmøller, så 

større landskabsrum kan friholdes 

for møller. Vindenergien skal ud- 

Saneringsregler 

Sanering af uheldigt opstillede 

vindmøller er baseret på frivillighed. 

Men for at motivere 

til sanering er der i elforsyningsloven 

indført særlige regler 

for at fremme udskiftningen 

af gamle møller under 100 

kW. Under forudsætning af at 

den eksisterende mølle skrottes, 

kan mølleejeren i stedet erhverve 

vindmølleandele i en ny 

fællesejet vindmølle for en elproduktion 

svarende til den tredobbelte 

af den nedtagne mølles 

elproduktion til en garanteret 

afregningspris på 60 øre/ 

kWh for en produktion svarende 

til 12.000 fuldlasttimer, hvis 

møller etableres inden 2003. 

Ved etablering i 2003 falder 

afregningsprisen til 33-43 øre/ 

kWh. 

Reglerne fi ndes i bekendtgørelse 

om prisafregning af 1. april 

2001.Herefter er møllen sikret 

en afregning lige som andre 

nye møller, der etableres i perioden. 

Ligeledes for at fremme saneringen 

er det i maj 2000 vedtaget 

at ophæve kravet i tilslutningsbekendtgørelsen 

om, 

at ejere af en vindmølle skal 

være bosat i kommunen, i nabokommunen 

eller inden for 10 

km fra vindmøllen. 

Vindmøllegruppe ved Lundby Krat 



95

nyttes optimalt ved at vælge de 

vindenergirige områder og udbygge 

disse med effektive møller. Men 

opstilling af store vindmøller skal 

fortrinsvis ske i fl ade slettelandskaber 

eller i tilknytning til store 

industrianlæg som havneanlæg og 

kraftværker. 

Vindmøller med en totalhøjde over 

100 meter kan efter konkret vurdering 

af hensyn til fl y- og sejladssikkerheden 

forlanges belyst. For 

vindmølleparkerne ved Nørrekær 

Enge og ved Ryå forventes opstillet 

vindmøller på over 100 meter. 

Møllerne vil i dagslys blive synlige 

over store afstande, og Amtsrådet 

fi nder derfor, at afmærkning af 

hensyn til luft- og eller søfart ikke 

må afvige i væsentlig grad fra den 

afmærkning, der fi ndes i området. 

Hovedstruktur 

Regionplanens vindmølleparker er 

udpeget med det formål at give 

mulighed for genetablering af effekt 

svarende til effekten af uheldigt 

opstillede vindmøller. 

Vindmølleparkerne er udpeget fortrinsvis 

blandt: 

•områder med stort vindenergipotentiale 

•store udstrakte, fl ade områder. 

Vindmølleparker omfatter sanering/ 

gionale parker i Nørrekær Enge 

og ved Brønderslev. Desuden er 

udpeget lokale vindmølleparker 

blandt eksisterende kommuneplanlagte, 

ikke udnyttede vindmølleparker. 

Der er ikke i planen peget på, hvilke 

vindmøller der foreslås bortsaneret, 

men kommunerne og Nordjyllands 

Amt vil i den kommende 

regionplanperiode samarbejde om 

denne opgave. 



landskab, idet regionpla- 

96 

nen sikrer, at vindmølleudbygningen 

skal foregå i specifi kt udpegede 

vindmølleparker, hvor der tages 

hensyn til landskabelige interesser. 

Desuden betyder udbygningen 

i parker, at større dele af det åbne 

land kan friholdes for vindmøller. 

Regionplanens krav til møllernes 

udseende, opstillingsmønster m.v. 

medvirker også til at beskytte landskabet. 

Omvendt kan det påpeges, 

at muligheden for at etablere vindmøller 

i sig selv har en uheldig 

virkning på landskabet. 

I forhold til Regionplan`97 er det 

nu Amtsrådet, der skal udpege nye 

vindmølleområder. Dette kan have 

den positive effekt, at kommunegrænserne 

ikke længere er afgørende 

for afgrænsningen af parkerne, 

og at der derved bedre kan tages 

f.eks. landskabelige og andre arealmæssige 

hensyn ved opstilling af 

møllerne. Regionplanens nye bestemmelser 

om sanering af vindmøller, 

der er opstillet et landskabeligt 

uheldigt sted, har naturligvis 

også positiv betydning for landskabet. 

Det er positivt for kriterierne energi, 

luft og klima, at regionplanen 

muliggør opstilling af vindmøller 

og dermed fremmer anvendelsen 

af vedvarende energi. Hermed reduceres 

behovet for ikke vedvarende 

energiproduktion, og en uheldig 

klimapåvirkning kan dermed 

begrænses. Som noget negativt kan 

det dog påpeges, at regionplanen 

ikke muliggør en ubegrænset udbygning 

af vindmøller, og at de 

mange andre interesser, der skal varetages, 

begrænser udbygningen. 

Endelig påvirker regionplanen 

menneskers velfærd i positiv retning, 

idet de hensyn, der skal tages 

ved opstilling af møllerne, sikrer 

visuelle og rekreative oplevelser 

i landskabet. 

Definitioner 

Store vindmøller 

Møller med 70 meters totalhøjde 

og derover. 

Husstandsmøller 

Møller med maksimalt 25 meters 

totalhøjde (højde til vingespids). 

Vindmøllepark 

Et forud planlagt område omfattende 

et mølleområde og et 

beskyttelsesområde. 

Mølleområde 

Det område i en vindmøllepark, 

hvor vindmøllerne placeres. 

Beskyttelsesområde 

Området mellem mølleområdet 

og grænsen for vindmølleparken. 

I dette område kan der 

normalt ikke placeres vindmøller 

og større tekniske anlæg. 

Enkeltstående vindmøller 

Enkeltmøller eller samling af 

op til 4 møller. 

Sanering 

Fjernelse af uheldigt opstillede 

møller i forbindelse med etablering 

af effekt i vindmøllepark 

udpeget til dette formål. 

1980-1985 

1985-1990 

1990-1995 

1995-2000 

0 50 100 150 200 25 

Installeret effekt i Megawatt (MW) 

Udviklingen i installeret vindmølleeffekt i 

Nordjylland 1980-2000.



3.6.1 Planlægning af vindmølleparker 

3.6.2 Vindenergiforhold 

3.6.3 Regionale vindmølleparker 

3.6.4 Lokale vindmølleparker 

3.6.5 Sanering af vindmøller 

3.6.6 Radiokæder og fl yvepladser 

3.6.7 Afstandskrav 

3.6.8 Udseende 

3.6.9 Husstandsmøller 

3.6.10 Visualisering 

3.6.11 Støj fra vindmøller 

Lovgrundlag 

Lokal vindmøllepark 



Ifølge planlovens § 6, stk. 3, nre. 2 og 8, skal regionplanen indeholde retningslinier om beliggenheden af større tekniske anlæg og bevarelse 

af naturinteresser. Desuden henvises til § 6, stk. 5, om varetagelse af andre forhold end de i § 6, stk. 3, omhandlede. § 10 i samlebekendtgørelsen 

om varetagelse af støjhensyn og cirkulære af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller. 

3.6.1 - Planlægning af vindmølleparker 

Vindmølleudbygningen skal ske i specifi kt udpegede vindmølleparker bortset fra husstandsmøller, jf. retningslinie 

3.6.9. Vindmølleparkerne skal placeres med hensyntagen til miljøbeskyttelse og arealinteresserne 

i det åbne land, jf. retningslinierne i kapitel 3.7 om støj. 

Der skal i kommuneplanlægningen udlægges en konsekvenszone omkring parkerne. Inden for konsekvenszonen 

må der ikke etableres ny støjfølsom bebyggelse og arealanvendelse. Omkring de regionale vindmølleparker, 

retningslinie 3.6.3, udlægges et beskyttelsesområde. 

Der kan ikke opføres andre vindmøller eller større tekniske anlæg inden for de regionale vindmølleparker. 

I vindmølleparker skal møllerne være ens af størrelse, udseende og materialevalg og skal opstilles efter et 

geometrisk letopfatteligt mønster. 

Den nærmere planlægning af vindmølleparker, der berører fl ere kommuner, vil blive gennemført i et samarbejde 

imellem kommunerne og Amtsrådet. 

Lokale vindmølleparker skal lokalplanlægges, før den første mølle opstilles. 

Vindmølleparkernes placering og 

det mønster, vindmøllerne opstilles 

efter, skal tilpasses jordbrugs-, 

vindenergi-, landskabs- og de kulturhistoriske 

interesser i områderne. 

Områder af høj landskabelig værdi 

skal søges friholdt for møller. Dette 

forhold bør også indgå ved vurdering 

af eksisterende møllers placering. 

Det kan vise sig hensigtsmæssigt 

at nedtage eller fl ytte møller, 

der er placeret uhensigtsmæssigt i 

forhold til arealinteresserne i området 

- jf. retningslinie 3.6.5. om 

sanering. 

Vindmøller skal placeres, så de 

belaster det omgivende landskab 

mindst muligt. Normalt opnås dette 

gennem opstilling på rette linier. 

Der kan dog være tilfælde, hvor 

landskabsformerne kan tale for et 

andet mønster. Dette skal i givet 

fald påvises gennem visualisering. 

I områder, der anvendes til jordbrugsformål, 

skal vindmøller søges 

placeret langs eksisterende skel, 

veje og grøfter. 

Inden for vindmølleparkerne skal 

der tages hensyn til de øvrige 

arealinteresser. 

97

I lokalplaner inddeles de regionale 

vindmølleparker i mølleområder og 

beskyttelsesområder. 

Beskyttelsesområdet udlægges omkring 

de fl este regionale vindmølleområder 

for at sikre den landskabelige 

helhed og de bedste vindenergiforhold 

for vindmølleparken. 

I beskyttelsesområderne kan der 

ikke placeres vindmøller og større 

tekniske anlæg. Dog kan det vurderes 

konkret, om sådanne anlæg 

kan placeres ved eksisterende bebyggelse. 

Almindelig landbrugsdrift 

med dertil hørende bygninger 

samt vejanlæg omfattes ikke af retningslinien. 

98 

For at en vindmøllepark kan opfattes 

som en helhed, er det væsentligt, 

at møllerne er ensartede. Store 

møller kan ses over stor afstand. 

Erfaringerne med visualisering af 

store møller viser, at opstilling i 

et meget stramt mønster, som den 

rette linie, er nødvendigt for at 

opnå et harmonisk udtryk. 

Kommunerne skal udarbejde lokalplaner 

for at sikre den bedst mulige 

orientering af offentligheden 

forud for opstilling af vindmøller. 

Det foreslås, at der parallelt med 

udarbejdelse af lokalplaner udarbejdes 

tillæg til kommuneplanerne, 

hvor konsekvensområder fastlæg- 

ges - såvel mølleområde, beskyttelsesområder 

(hvor der ikke kan 

opstilles vindmøller) som støjkonsekvensområde. 

For at sikre, at vindmølleparker udpeget 

i kommuneplanen udnyttes, 

før nye tages i brug, og for at undgå 

spredt udbygning af den enkelte 

vindmøllepark bør kommunerne i 

planlægningen sikre en trinvis udbygning 

af områderne. 

3.6.2 - Vindenergiforhold 

Vindressourcerne i de udpegede vindmølleparker, jf. retningslinie 3.6.3 og 3.6.4, skal udnyttes bedst muligt 

under hensyntagen til arealinteresserne m.v. 

For at fremme en bæredygtig udvikling 

skal udnyttelse af vindenergien 

gives gunstige vilkår. 

Ved at samle vindmølleudbygningen 

i hensigtsmæssigt placerede 

vindmølleparker kan store landskabsrum 

spares for vindmøller. 

For at reducere behovet for inddragelse 

af nye arealer til vindenergiformål 

skal vindenergiressourcen i 

de udpegede vindmølleområder udnyttes 

optimalt. Det betyder blandt 

andet, at der i områder med god 

vindenergi skal placeres så mange 

store og effektive møller som muligt. 

De største og mest effektive, 

tilgængelige mølletyper bør anvendes. 

Det betyder, at møller på 600- 

1.000 kW og derover bør anvendes, 

og at møller, bortset fra husstandsmøller, 

mindre end 600 kW 

kun undtagelsesvis bør opstilles. 

Udbygningen skal ske i konkret udpegede 

områder, som det fremgår 

af retningslinierne 3.6.3 og 3.6.4, 

og under hensyntagen til arealinteresserne, 

jf. retningslinierne 3.6.1 

og 3.6.9. 

Gennem administration og planlægning 

skal hindres, at vindmøller 

danner væsentlig lævirkning for 

hinanden. Som hovedregel bør afstanden 

mellem møllerne være 5-7 

rotordiametre, parrallelt med eller 

3-5 rotordiametre på tværs af den 

dominerende vindretning, for at en 

sådan lævirkning kan undgås. 

Kommunerne opfordres til at tage 

elselskaberne med på råd for at 

koordinere den lokale vindmølleplanlægning 

med den eksisterende 

og planlagte elforsyningsstruktur. 

3.6.3 - Regionale vindmølleparker 

De eksisterende regionale vindmølleparker ved Nørrekær Enge og Ryå ved Brønderslev vist på kort nr. 

2 udpeges til erstatningsområde for uheldigt opstillede vindmøller, jf. retningslinie 3.6.5 Etablering af parkerne 

kan ikke foretages, før der foreligger en saneringsplan for vindmøller, jf. retningslinie 3.6.5. 

Vindmølleparken ved Aalborg Østhavn skal anvendes til forsøg og afprøvning af store vindmøller. 

Den forventede installerede vindmølleeffekt, antal og højde af møllerne i de regionale vindmølleparker 

fremgår af skema 3.6.1

De regionale vindmølleparker er 

udpeget blandt de bedste vindenergiområder, 

idet de alle tilhører 

energiklasse B - den næstbedste 

energiklasse. I nogle områder indgår 

tillige områder af energiklasse 

C. Områderne er udstrakte, fl ade 

landskaber, hvor en vindmøllepark 

kan opfattes som en helhed. 

Skema 3.6.1 Regionale vindmølleparker 

Vindmøllepark 

Vester Hassing - 

Nordjyllandsværket 

Udskiftning i 

Nørrekær Enge 

Udskiftning i 

Brønderslev 

(vest for A14) 

Forventet 

Udskiftet 

effekt 

MW 

Forventet 

Ny effekt 

MW 

Forventet 

Netto effekt 

MW 

Forventet 

Antal møller 

9 9 6 

18,5 30 11,5 20 

2,6 15 12,4 10 



Totalhøjde 

Max. 

meter 

Aalborg Østhavn 12 12 6 125 

Total 21,1 66 44,9 42 - 

3.6.4 - Lokale vindmølleparker 

Blandt eksisterende, men ikke udnyttede rammelagte lokale vindmølleparker udpeges de på kort nr. 2 viste 

områder til erstatningsområde for uheldigt opstillede vindmøller, jf. retningslinie 3.6.5. Etablering af parkerne 

kan ikke foretages, før der foreligger en saneringsplan for vindmøller, jf. retningslinie 3.6.5. 

Den forventede installerede vindmølleeffekt, antal og højde af møllerne i de lokale vindmølleparker fremgår 

af skema 3.6.2 

Skema 3.6.2 - Lokale vindmølleparker 

Forventet Forventet an- 

Kommune Lokalitet 

effekt MW tal møller 

Frederikshavn Ravnshøj 6 6 

Løgstør 

Ranum 3 4 

Farsø Flejsborg vest 4 4 

Dronninglund Kjellingbrovej, vest 5 5 

Røge hede 7 7 

Gretterholtvej l 

5 5 

Total 30 31 

111 

Totalhøjde 

max.meter 

3.6.5 - Sanering af vindmøller 

I områder, hvor eksisterende vindmøller på uheldig måde dominerer den landskabelige helhed, skal Amtsrådet 

og kommunerne i den kommende regionplanperiode udarbejde en saneringsplan som tillæg til regionplanen 

for uheldigt opstillede vindmøller. 

De udlagte regionale og lokale vindmølleparker skal jf. retningslinie 3.6.3 og 3.6.4 erstatte den effekt, der 

skal bortsaneres. I forbindelse med udarbejdelse af saneringsplanen gennemføres en nøjere vurdering af 

behovet for vindmølleparker, vindmølleparkernes egnethed og påvirkningerne på omgivelserne, herunder 

nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier og de jordbrugsmæssige interesser. 

Den lokale vindmøllepark ved Ranum er omfattet af Løgstør Kommunes saneringsplan. Som fastlagt i kommuneplanen, 

kræver udnyttelsen af området, at 19 eksisterende vindmøller i 2 parker i og ved den planlagte 

vindmøllepark fjernes. 

Forud for etablering af de lokale og regionale vindmølleparker, som er udpeget som erstatningsområder, 

jf. retningslinie 3.6.3 og 3.6.4, skal der fjernes uheldigt opstillede vindmøller med effekt svarende til tilslutningsbekendtgørelsens 

bestemmelser. 

Eksisterende, enkeltstående vindmøller kan ikke udskiftes med nye. 

70 

70 

80 

80 

80 

80 

99

Der er gennem tiderne opstillet en 

del uheldigt placerede møller vurderet 

i forhold til natur og landskab 

samt vindenergi. 

Derfor præciseres, at enkeltstående 

uheldigt placerede møller ikke kan 

udskiftes, og at vindmøller, der 

ikke har været i drift i et år, skal 

nedtages. 

Det vil være hensigtsmæssigt, at 

Amtsrådet og kommunerne gen- 

100 

nem planlægning udpeger de møller, 

der ikke kan genopføres. 

Udpegning af vindmøller, som er 

placeret uheldigt, vil ske ud fra vurdering 

af en række forhold blandt 

andre landskabelig påvirkning, effektivitet, 

alder, udseende, afstand 

til beboelse/nabobeboelse, beliggenhed 

i forhold til kirkeomgivelser, 

værdifulde kulturmiljøer, skovrejsningsområder, 

synlighed i omgivelserne 

osv. 

Formålet med saneringen er at reducere 

den landskabelige påvirkning, 

dels gennem anvendelse af allerede 

udlagte, vind-energirige områder, 

dels ved at erstatte mange 

mindre møller med få, effektive, 

svarende til den bortsanerede effekt. 

Møller op til 100 kW vil 

dog kunne opstilles med op til 3 

gange den sanerede effekt, jf. elforsyningsloven 

af 2000. 

3.6.6 - Radiokæder og fl yvepladser 

Vindmøller skal respektere Telestyrelsens radio- og radarkædeforbindelser og maritime anlæg og Forsvarets 

radioanlæg. Der kan ikke tillades opstillet vindmølleparker, der kan forstyrre Telestyrelsens radiokædeforbindelser 

og maritime anlæg, jf. kort 2 

Det vil normalt være nødvendigt at 

friholde et område på 200 meter på 

hver side af en radiokædes hovedstråle, 

suppleret med en zone på 

+/- 3 grader i forhold til hovedstrålen 

med toppunkt i radiokædens terminaler 

for at sikre tilfredsstillende radiomæssige 

forhold. Gennem konkrete 

vurderinger kan Telestyrelsen angive 

retningslinier for møllernes placering 

inden for reservationsområdet. 

Omkring Telestyrelsens anlæg ved 

Skagen, der benyttes til kommunikation 

til og fra skibe samt den maritime 

pejletjeneste, ønskes generelt 

friholdt et område med en radius 

på ca. 1.500 meter. Afhængigt 

af den enkelte tjeneste kan denne 

zone dog i en række tilfælde efter 

Telestyrelsens nærmere vurdering 

mindskes væsentligt. 

I Skibsbylejren nord for Hjørring 

og på Gjøl har forsvaret anlagt radioanlæg. 

Disse anlægs drift skal 

sikres mod gener fra vindmøller, 

så der omkring anlæggene ikke må 

opføres møller, der har større højde 

end svarende til 5° med toppunkt i 

radioanlægget ved Skibsby og tilsvarende 

1° for radioanlægget på 

Gjøl. Det vandrette plan er sammenfaldende 

med det omkringliggende 

fl ade terræn. 

Minimumsafstanden fra radioanlægget 

til møllen kan fi ndes ved 

følgende udregning: 

Skibsby: b = 11,4 x a 

Gjøl: b = 57,3 x a 

a = møllens totalhøjde (incl. vinger) 

b = afstand fra radiosender til møllen 

Ved udpegning af vindmølleområder 

nærmere end 12 km fra forsvarets 

fl yvestationer og skydebaner 

skal Forsvarsministeriet høres 

af fl ysikkerhedsmæssige grunde, jf. 

luftfartslovens §§ 67 og 68. 

Omkring Aalborg og Sindal lufthavne 

og Aars Flyveplads fi ndes 

en tinglyst højdebegrænsningsservitut, 

der angiver, at der i en afstand 

fra fl yvepladserne på ca. 5 

km ikke kan opføres bygninger højere 

end 25 meter. Medregnet møllevingerne 

overstiger selv små møller 

normalt 25 meter i højden, og 

de kan derfor som hovedregel ikke 

opføres inden for denne zone. 

Omkring Læsø Flyveplads fi ndes en 

mere begrænset udstrækning af højdebegrænsningen. 

Hadsund Flyveplads 

er ikke pålagt servitutbestemte 

højdebegrænsninger. 

Vindmøller bør i øvrigt ikke placeres 

nær fl yvepladser, hvor der ikke 

er fastsat højdebegrænsninger. 

Statens Luftfartsvæsen kan tillade 

opstilling af vindmøller efter konkret 

vurdering.



3.6.7 - Afstandskrav 

Afstanden mellem lokale vindmølleparkers mølleområder skal være mindst lige så stor som udstrækningen 

af det største mølleområde, som udgangspunkt dog mindst 3.000 meter. Lokale forhold og resultatet af visualiseringer 

kan betyde, at afstanden skal øges til 5-10 km. 

Den indbyrdes afstand mellem møller i en vindmøllepark må ikke overstige 7 gange vingediameteren. 

Imellem vindmøller og beboelse må afstanden ikke være mindre end 4 gange møllens totalhøjde. Hvis afstanden 

er under 500 meter, skal der redegøres for placeringen. 

Vindmølleparker må ikke placeres nærmere end 5 gange møllens totalhøjde (navhøjde + rotorens radius) 

fra eksisterende eller planlagte motorveje, dog mindst 300 meter samt 2,5 gange møllens totalhøjde og dog 

mindst 150 meter fra det overordnede vejnet. 

Vindmøller skal placeres i en afstand fra deklarationsarealet for højspændingsledninger på mindst møllens 

totalhøjde. 

Naturgasselskaberne skal orienteres, når vindmøller placeres nærmere end to gange tårnhøjden fra 

naturgasfordelingsledninger. 

Ved planlægning af nye vindmøller skal det så vidt muligt sikres, at boliger til helårsbeboelse ikke udsættes 

for skygge i mere end 10 timer (realtid) om året. 

Den visuelle effekt af fl ere lokale 

vindmølleparker i det samme landskabsrum 

kan blive for markant, 

og mindsteafstand mellem lokale 

vindmølleparker skal derfor være 

3.000 meter. 

For at kombinere ønsket om stor effekt 

og mindst mulig landskabelig 

påvirkning stilles krav om maksimal 

afstand mellem møllerne inden 

for den enkelte vindmøllepark. 

Hensigten med at fastlægge en mi- 

nimumsafstand fra det overordnede 

vejnet er primært at undgå forstyrrelser 

for trafi kken. (Det overordnede 

vejnet omfatter hovedlandeveje, 

landeveje og kommuneveje 

med regionale betydning) 

Hvis vindmøllerne placeres nærmere 

naturgasledninger end 2 gange 

vindmøllens maksimale højde, skal 

Dansk Naturgas A/S informeres 

for at kunne foretage en vurdering 

af, hvorvidt jordingsanlægget for 

vindmøllerne er tilstrækkeligt eller 

skal suppleres. Jordingsanlæg etableres 

for at imødegå gener fra lynnedslag 

i møller placeret tæt på 

naturgasledningerne. 

Gener fra vindmøller er vokset 

markant i de senere år, i takt med 

at møllerne er blevet større. Der 

er ikke indført danske normer for, 

hvor meget en vindmølle skygger, 

men i Sverige er fastsat en maksimumsgrænse 

på 10 timer - beregnet 

værdi - korrigeret for sol- og 

vindforhold. 

3.6.8 - Udseende 

Vindmøller skal opføres med rørtårne i en lyse-grå farve, skal være refl eksfri og forsynet med 3 bladede 

rotorer. 

Vingediameteren må ikke afvige mere end 10% fra navhøjden, og vingernes omdrejningsretning skal være 

med uret (betragtet med vinden). 

Møllerne må ikke forsynes med reklamer ud over fi rmanavn på møllehuset. Der må ikke etableres belysning 

af møller - bortset fra afmærkning der er nødvendig af hensyn til fl y- og sejladssikkerheden. 

Vindmøller med en totalhøjde på 100 meter og derover skal forelægges Statens Luftfartsvæsen til godkendelse. 

Erfaringerne viser, at rørtårne passer 

bedst i landskabet. De første 

møller, der blev opstillet i Nordjyl- 

land, var udviklet med forholdsvis 

lille vingediameter sammenlignet 

med højden op til møllernes om- 

drejningspunkt - navhøjden. I de 

senere år er der set eksempler på 

det modsatte, hvilket giver en ud- 

101

præget ubalance, hvor møllevingerne 

»fejer« hen over terrænet. En 

mølle med ens navhøjde og vinge- 

102 

diameter vil derimod virke harmonisk. 

Ifølge § 67 i lov om luftfart 

skal anlæg i en højde over 100 me- 

ter underlægges en konkret vurdering 

i forhold til sikkerheden for 

lufttrafi kken. 

3.6.9 - Husstandsmøller 

Husstandsmøller med maksimal totalhøjde på 25 meter kan efter konkret vurdering opføres i direkte tilknytning 

til eksisterende bygninger i det åbne land i regionplanens jordbrugsområder, jf. kort 1. Dog kan 

husstandsmøller ikke opføres i fugle- og vildtreservater, geologiske, biologiske og kulturhistoriske beskyttelsesområder 

og økologiske forbindelser, friluftsområder og kulturmiljøer. 

Hustandsmøller kan kun opføres 

ved ejendomme i det åbne land og 

i en afstand på mindst 200 meter 

fra bymæssig bebyggelse. Endvi- 

dere skal de kunne indpasses i det 

omkringliggende landskab og bebyggelse 

og må ikke være i strid 

med regionplanens øvrige retnings- 

linier for det åbne land. I hvert enkelt 

tilfælde skal landzonemyndigheden 

godkende husstandsmøllernes 

placering. 

3.6.10 - Visualisering 

Ved planlægning for vindmølleparker skal der laves visualiseringer i forbindelse med fastlæggelse af antallet 

af møller i parken. Hvis der er tale om store, åbne landskaber, hvor parken kan opleves sammen med 

andre (eksisterende eller planlagte) parker, skal dette fremgå af visualiseringen. 

Visualiseringer skal benyttes til at 

dokumentere, at møller kan indpasses 

uden at tilsidesætte landskabs- 

og naturinteresserne. Samtidig giver 

visualiseringer den enkelte borger 

et godt grundlag for vurdering 

af en kommende vindmølleparks 

visuelle effekt på boliger og omgivelser. 

Visualiseringer skal udformes, så 

de giver et tilstrækkeligt grundlag 

til at kunne vurdere projektets på- 

3.6.11 - Støj fra vindmøller 

Støjgener fra vindmøller skal begrænses. 

Støjgener fra vindmøller skal forebygges 

ved at sikre en tilstrækkelig 

afstand til støjfølsom arealanvendelse 

i omgivelserne. Kommunerne 

opfordres til at udlægge støjkonsekvensområder 

omkring vindmølleparker 

i kommuneplanerne. 

virkning i forhold til arealinteresser 

(beboelse, naturområder, landskaber 

m.v.), infrastruktur (veje, højspændingsanlæg, 

bygningsanlæg), 

andre vindmøller, -parker m.v. 

Store møller vil påvirke landskabet i 

stor afstand, afhængig blandt andet 

af landskabets form og højdeforhold. 

De store møller vil være højere 

end landskabselementerne,og 

selv i forbindelse med tekniske anlæg 

og industrianlæg vil de frem- 

Krav om begrænsning af støjbidrag 

fra vindmøller er fastsat i Miljøministeriets 

bekendtgørelse om støj 

fra vindmøller. Der henvises endvidere 

til retningslinie 3.7. 

træde markante i landskabet. Møllerne 

vil i det forholdsvis fl ade 

nordjyske landskab ofte kunne ses 

over store afstande. Det kræver derfor 

en nøje planlægning, der i det 

enkelte tilfælde skal søge at reducere 

fjernvirkningen såvel på landskabet 

som på nærområdet. Opstilling 

af store vindmøller skal fortrinsvis 

ske i fl ade slettelandskaber 

eller i tilknytning til store industrianlæg 

som havneanlæg og kraftværker. 

Ved placering af vindmøllerne skal 

tillige sikres den nødvendige sikkerhedsafstand 

af hensyn til fare 

for nedstyrtning af dele af møllerne.



103

3.7 Miljøbeskyttelse 

Figur 3.7 

En række af samfundets aktiviteter 

har eller har haft indvirkning 

på miljøet og omgivelserne i form 

af støj, luft og forurening. Tidligere 

tiders jordforurening og grundvandsforurening 

i tilknytning hertil 

har ligeledes skabt behov for en 

oprydningsindsats . Endelig er det 

en opgave at skabe rammerne for 

en miljøvenlig affaldshåndtering. 

104 

# 

# 

# 

# 

Gøttrup 

# 

Reno Vest 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

Udholm # 

# 

# 

# 

% 

Aars 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

Hobro 

# 

# 

% 

# 

# # 

# 

# 

# # 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

% 

# Rønnovsdal 

# 

# 

Hjørring 

# 

# % 

# # 

Rærup 

# 

# 

Reno Nord 

# 

% # 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# # 

# 

# 

# 

# 

# 

Hadsund Fjv. 

# Hadsund 

# 

# 

# Skagen Forbr. 

Skagen 

# % 

# 

# 


• At forebygge konfl ikter mellem forurenende virksomheder og deres omgivelser. 

• At undgå uacceptable gener fra eksisterende, forurenende og støjende 

virksomheder. 

• At forhindre, forebygge, fjerne eller begrænse skadelig virkning fra jordforurening 

på grundvandet, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt. 

• At skabe rammerne for en miljøvenlig affaldsbehandling med størst mulig 

ressourceudnyttelse. 

• At forebygge forurening i at opstå ved anvendelsen af bedst tilgængelig 

teknik. 

# 

% 

Ravnshøj 

# 

Frederikshavn 

# # 

# 

# 

# 

# 

Læsø # # 

Støjkonsekvensområder for motorbaner/skydebaner 

# Motorban er/skydebaner 

# Specialdeponier 

# Affaldsdeponeringsanlæg 

% Affaldsforbrændingsanlæg

Centrale 


I forhold til regionplanen varetager 

Amtsrådet følgende opgaver inden 

for miljøbeskyttelse: 

•lokalisering af forurenende virksomhed, 

•indsats over for jordforurening, 

•lokalisering af affaldsanlæg. 

Forurenende virksomhed 

Det er Amtsrådets opgave ved placering 

af nye virksomheder og udvidelse 

af eksisterende at sikre, at 

miljøproblemer forebygges og minimeres 

samtidig med, at der skal 

tages hensyn til blandt andet infrastruktur 

og naturbeskyttelse. 

Placering af støjende fritidsanlæg 

udgør et særligt problem. Antallet 

af forslag til f.eks. skydebaner, motorbaner 

og jetskianlæg stiger, samtidig 

med at det er blevet vanskeligere 

end nogensinde at fi nde placeringer, 

der accepteres af omgivelserne. 

Derudover skal Amtsrådet på baggrund 

af vejledende statslige retningslinier 

sikre, at eksisterende 

virksomheder og anlæg ikke forårsager 

uacceptable gener for omgivelserne. 

Jordforurening 

Med den ny jordforureningslov skal 

alle jordforureninger fra industrigrunde, 

lossepladser m.v. inddrages 

i Amtsrådets indsats. Langt fl ere 

forurenede lokaliteter er omfattet 

af denne indsats end tidligere 

(efter affaldsdepotloven). 

Amtsrådet og kommunerne skal 

derfor gennemføre en fornyet kortlægning 

af forurenede arealer. Denne 

omfatter nyere industrier og deponeringer 

samt en række muligt 

forurenende branchetyper, der ikke 

hidtil har været omfattet. Også diffuse 

forureninger fra blandt andet 

trafi k og skorstensudslip skal kortlægges. 

Kortlægningen er nødvendig for en 

miljø- og sundhedsmæssig prioritering 

af, hvor Amtsrådet skal 

iværksætte sin undersøgelses- og 

afværgeindsats. Samtidig kan kortlægningen 

medvirke til at hindre 

yderligere forureningsproblemer i 

fremtiden - f.eks. ved ændret arealanvendelse, 

byggeri og anlægsarbejder 

samt ved fl ytning af jord. 

Amtsrådets og kommunernes kortlægningsarbejde 

vil strække sig 

over en årrække. Derfor vil der også 

fremover kunne træffes forurening 

på en lang række arealer, der 

ikke er kortlagt. 

Den forurenede jord - herunder 

havneslam - som skal bortskaffes 

som led i oprydninger i amtet, kan i 

nogen udstrækning »genanvendes« 

til anlægsarbejder andre steder. Det 

er dog vigtigt, at problemerne ikke 

blot fl yttes, og at forureningen dermed 

spredes. Det fremridige behov 

for bortskaffelse er meget usikkert. 

Affaldsanlæg 

Affaldsmængderne er stadig stigende. 

På trods af statens klare 

mål om nedbringelse af affaldsmængderne 

og øget genanvendelse, 

deponeres stadig store mængder 

affald, samtidig med at stigende 

mængder tilføres forbrændingsanlæg. 

For almindeligt husholdnings- og 

erhvervsaffald vurderes det dog, at 

der ikke i de kommende 12 år vil 

være behov for etablering af nye 

deponerings- eller forbrændingsanlæg 

- kun udbygning af eksisterende 

anlæg. 

På længere sigt vil/kan der blive 

behov for nye deponeringsanlæg. 

Med en fremtidig lokalisering af 

deponeringsanlæg skal varige løsninger 

for farligt affald også inddrages. 

Anlæg for særlige affaldstyper kan 

også komme på tale. F.eks. vil der 



Miljøgodkendelser 

og tilsyn 

Amtsrådet meddeler miljøgodkendelser 

og fører tilsyn med 

større virksomheder og visse 

forurenende fritidsaktiviteter, 

herunder motorbaner. Kommunerne 

varetager samme opgaver 

over for en række mindre 

virksomheder. 

Motorcross kan give anledning til støj- og 

støvgener 

Indsats mod jordforurening 

Amtsrådets indsats over for 

jordforureninger og grundvandsforureninger 

i tilknytning 

hertil omfatter udvidede forureningsundersøgelser,afværgeprojekter, 

overvågning samt 

anbefalinger og generelle retningslinier 

for arealanvendelse. 

Desuden skal miljømyndighederne 

inddrages ved fl ytning af 

jord, ved arealanvendelsesændringer 

og ved bygge- og jordarbejder 

på de kortlagte arealer. 

105

være behov for nye, særlige anlæg 

på grund af strengere miljøkrav 

for dumpning af havneslam og udbringning 

af spildevandsslam. For 

sådanne anlæg skal der foretages 

særskilt planlægning med en Vurdering 

af anlæggets Virkning på 

Miljøet (VVM-redegørelse). 


Amtsrådet lægger vægt på, at der 

skabes vækst, samtidig med at miljøproblemer 

minimeres, og der sker 

en effektiv udnyttelse af ressourcerne. 


Erhvervslivet skal sikres gode og 

fremtidssikrede betingelser, samtidig 

med at forurening og gener skal 

forebygges. Derfor skal placering 

af nye forurenende eller støjende 

anlæg og aktiviteter være baseret 

på en grundig undersøgelse af de 

miljømæssige konsekvenser. 

Nye boligområder skal generelt 

placeres, så gener fra andre aktiviteter 

undgås. Amtsrådet er dog klar 

over, at dette kan være i konfl ikt 

med ønsket om en bedre udnyttelse 

af gamle bynære erhvervsområder. 

I den kommende regionplanperiode 

vil Amtsrådet søge at fi nde 

en acceptabel løsning på denne 

konfl ikt. Især ønsker Amtsrådet at 

fremme anvendelsen af bedst tilgængelig 

teknik. Anvendelsen af 

bedst tilgængelig teknik vil derfor 

indgå i Amtets generelle rådgivning 

og hensyn til virksomheder. 

Amtsrådet ønsker at bidrage til 

bedre miljøforhold ved rådgivning 

til virksomheder om forbedret miljøbeskyttelse 

og affaldshåndtering 

Amtsrådet har i de seneste år arbejdet 

for en samlet planlægning 

for skydebaner. Amtsrådet ønsker, 

at dette initiativ videreføres og udvides 

som en samlet plan for alle 

støjende fritidsanlæg. 

106 

Jordforurening 

Den miljø- og sundhedsmæssigt 

begrundede indsats over for jordforureninger, 

herunder kortlægning 

af forurenede arealer, prioriteres 

højt, og indsatsen koordineres med 

vandressourceplanlægningen (afsnit 

6.1). 

Amtsrådet prioriterer undersøgelses- 

og afværgeindsatsen over for 

forurenede arealer, der kan have 

skadelig virkning på: 

• grundvandet inden for et områ- 

de med særlige drikkevandsinteresser, 

• grundvandet i et indvindingsopland 

for et alment vandværk, 

• mennesker på et areal med bolig, 

børneinstitution eller offentlig 

legeplads. 

For at forebygge fremtidige forureningsproblemer 

opfordrer Amtsrådet 

kommunerne til at inddrage 

de kortlagte forurenede arealer og 

øvrige muligt forurenede arealer i 

kommune- og lokalplanlægningen 

samt i byggesagsbehandlingen. 

På længere sigt er der behov for at 

drøfte en lokaliseringsstrategi for 

forurenet jord og havneslam. Amtsrådet 

fi nder, at samarbejdet med 

kommunerne om vejledning og lokaliseringsudpegning 

bør evalueres 

ved næste regionplanrevision som 

grundlag for vurderinger af behovet 

for yderligere tiltag. 

Affaldsanlæg 

Amtsrådet støtter statens overordnede 

mål om: 

•størst mulig begrænsning af 

affaldsmængderne 

•størst mulig genanvendelse 

•mest mulig udnyttelse af energien 

ved forbrænding af affald og 

•mindst muligt affald til deponering. 

Amtsrådet bakker derfor også op 

om f.eks. nyttiggørelse af forurenet 

jord og uorganisk affald i bygge- 

og anlægsprojekter. 

Oprensning af jordforurening 

Kortlægning af 

forurenede arealer 

Kortlægning af forurenede 

eller muligt forurenede arealer 

opdeles i: 

Vidensniveau 1 

Muligt forurenede arealer 

Vidensniveau 2 

Arealer der er konstateret forurenede 

gennem tekniske undersøgelser 

eller dokumenterede 

oplysninger om f.eks. 

nedgravninger, deponeringer, 

uheld, spild m.v. 

Der etableres et landsdækkende 

register over kortlagte arealer. 

Registrets oplysninger vil 

være offentligt tilgængeligt for 

enhver og fremgå af noteringen 

i tingbogen. 

Affaldsanlæg 

Kommunerne har det overordnede 

ansvar for affaldsbortskaffelsen 

herunder affaldsplanlægningen 

og anvisning af bortskaffelsesmuligheder 

af affald. 

Amtsrådet skal sikre arealer til 

nye anlæg og foretage Vurdering 

af Virkningerne på Miljøet 

(VVM) ved udvidelser af eksisterende 

anlæg.

Det er Amtsrådet holdning, at der 

skal planlægges for en affaldsbehandlingskapacitet, 

der svarer til 

affaldsproduktionen i Nordjylland. 

Opgaven er at sikre tilstrækkelig 

kapacitet til det affald, der produceres 

i amtet, og samtidig undgå, at 

en for stor kapacitet gør amtet til 

endestation for andre landes eller 

landsdeles affald. 

Energiproduktionen fra affaldsforbrænding 

skal udnyttes optimalt, 

og der skal sikres et acceptabelt 

net af affaldsanlæg for at minimere 

affaldstransporten. 

Hovedstruktur 

Regionplanen reserverer ikke særlige 

arealer til forurenende virksomheder 

eller affaldsanlæg - dog 

er et område til virksomheder med 

særlige beliggenhedskrav reserveret 

i afsnit 2.3 om erhvervslokalisering. 

Lokalisering af nye virksomheder 

og anlæg skal følge regionplanens 

generelle principper samt de gældende 

statslige vejledninger. 

Lokalisering af større enkeltanlæg 

eller anlæg, der påvirker miljøet i 

væsentlig grad, skal ske på baggrund 

af et regionplantillæg med 

en vurdering af anlæggets virkninger 

på miljøet (VVM). 


Det er positivt for menneskers velfærd 

og sundhed, at planlægningen 

medvirker til at forebygge eller 

mindske miljøkonfl ikter. Herved 

mindskes den sundhedsmæssige 

risiko ved luftforurening samt 

lugt- og støjgener. Omvendt kan 

etablering eller udvidelse af en skydebane 

mindske de rekreative muligheder 

for den del af befolkningen, 

der ikke anvender banen. 

Det har også positiv betydning 

for menneskers sundhed, at grundvandsbeskyttelsen 

prioriteres højt 

ved både oprydningsindsatsen for 

forurenet jord og ved placering af 

affaldsdeponier. På samme måde 

medvirker prioriteringen af indsatsen 

over for jordforurening på boliggrunde, 

børneinstitutioner og offentlige 

legepladser til at mindske 

den sundhedsmæssige risiko, der er 

forbundet med anvendelsen af disse 

områder. 

Omvendt kan prioriteringen have 

negative konsekvenser for sundheden 

for de mennesker, der er afhængig 

af drikkevand uden for de 

særlige grundvandsområder og for 

brugen af andre arealer, end de 

højst prioriterede f.eks. arealer til 

erhvervsformål. 

Det kan samtidig være negativt for 

menneskers velfærd, at adskillelsen 

af forurenende og forureningsfølsomme 

aktiviteter kan betyde 

svært anvendelige »mellemområder« 

i byerne, og udlæg af konsekvensområder 

kan medføre et 

øget forbrug af jord til byudvikling, 

hvilket kan være uheldigt for 

landskabet. 

Der er positive konsekvenser for 

landskabet og kulturarven, idet der 

skal tages hensyn hertil ved placering 

eller udvidelse af skydebaner. 

Denne hensyntagen får også positive 

konsekvenser for dyreog plan- 

Støjgener 



telivet, idet det kan betyde, at levesteder 

beskyttes. Samtidig kan 

kravet om kystnær placering af 

nye affaldsdeponier have en negativ 

betydning for værdifulde kystlandskaber. 

Nedsivningen af forurenende stoffer 

til jorden reduceres i de højt prioriterede 

områder ligesom kvaliteten 

af overfl adevand og betingelserne 

for dyreog plantelivet påvirkes 

positivt i de områder, hvor oprydningsindsatsen 

prioriteres højt. 

Der lægges op til bedst mulig udnyttelse 

af energien fra affaldsforbrænding, 

hvilket dog samtidig 

kan modarbejde ønsket om at minimere 

transporten af affald til 

behandlingsanlæggene. 

107



3.7.1 Forebyggelse af forureningsproblemer 

3.7.2 Etablering af forurenende virksomheder 

3.7.3a Forurenende virksomhed og forureningsfølsom 

arealanvendelse 

3.7.3b Forureningsfølsom arealanvendelse i nærheden 

af jernbaner og veje 

3.7.4 Støjkonsekvensområder omkring lufthavn, 

fl yvepladser m.m. 

3.7.5 Støjkonsekvensområder omkring skydebaner 

og motorsportsbaner 

3.7.6 Planlægning og udbygning af skydebaner 

3.7.7 Etablering af eller arealudvidelse til skydebaner 

3.7.8 Skydebane ved Kyllesbæk, Råbjerg 

3.7.9 Konsekvensområder omkring affaldsbehandlings- 

og spildevandsanlæg 

3.7.10 Prioritering af indsats over for jordforurening 

3.7.11 Arealanvendelsesændringer 

3.7.12 Bygge- og jordarbejder 

Oprensning af tjæreforurenet jord i parcelhusområde i Skagen dec. 2000 

3.7.13 Konstatering af jordforurening 

3.7.14 Tilførsel af jord til råstofgrave 

3.7.15 Anlæg til affaldsbehandling 

3.7.16 Affaldsforbrændingsanlæg 

3.7.17 Anlæg til deponering af affald 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 6 skal regionplanen indeholde retningslinier for beliggenheden af forurenende virksomhed (stk. 3) og større 

enkeltanlæg, der kan påvirke miljøet i væsentlig grad (stk. 4). Det sidste gælder blandt andet forbrændings- og deponeringsanlæg for affald. 

Desuden gælder følgende 

- Bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning § 7, stk. 1. 

- Jordforureningslovens §§ 1-9, §§ 13-14, § 17, § 50 og §§ 70-71 om kortlægning og afværgeforanstaltninger 

- Miljøbeskyttelseslovens § 21 om indragelse af amtet ved konstateringen af forurening 

- Miljøbeskyttelsesloven § 3 om anvendelsen af bedst tilgængelig teknik. 

- Byggelovens § 14 og §§ 17-18 om indragelse af jordforureningsspørgsmål i kommunal byggesagsbehandling 

- Jordforureningslovens § 52 fastlægger retningslinier for tilførsel af jord til råstofgrave. 

Retningslinie 3.7.1 Forebyggelse af forureningsproblemer 

Forureningsproblemer skal søges forebygget ved adskillelse af forurenende og forureningsfølsomme virksomheder, 

anlæg og aktiviteter og anden arealanvendelse. Forebyggelsen skal endvidere sikres ved, at der 

anvendes bedst tilgængelig teknik. 

Retningslinie 3.7.2 Etablering af forurenende virksomheder 

Ved etablering og udvidelse af forurenende virksomheder, anlæg og aktiviteter skal det sikres, at omkringliggende 

arealanvendelser ikke udsættes for et uacceptabelt forureningsniveau. Ligeledes skal det sikres, 

at etablering og udvidelse af forureningsfølsomme arealanvendelser ikke indebærer uhensigtsmæssige begrænsninger 

for eksisterende virksomheders, anlægs eller aktiviteters drift og udvidelsesmuligheder. 

108

De hensyn, som skal varetages ved 

etablering af forurenende virksomheder 

m.v. og støjfølsomme arealanvendelser, 

skal også varetages 

ved udlæg af arealer til disse formål 

i kommune- og lokalplaner. 

Ved udlæg i kommune- og lokalplaner 

af alle kategorier af erhvervsområder 

skal kommunerne 

sikre den bedst mulige adskillelse 

af forurenende virksomhed og forureningsfølsommearealanvendelser, 

så miljøproblemer og gener for 

omgivelserne forebygges. Fremtidig 

forurening skal ligeledes forebygges, 

herunder forurening af grundvandet 

som beskrevet i afsnit 6.1. 

Konsekvensområder 

Konkret fastlagte konsekvensområder 

omkring virksomheder eller 

aktiviteter bør medtages som bindende 

i kommuneplanen. Herved 

sikres, at ønskede ændringer i et 

konsekvensområde også genemæssigt 

vurderes i planlægningsfasen. 

I forbindelse med lokalplanlægningen 

er det et lovgivningsmæssigt 

krav, at der tages stilling til behov 

for afhjælpende foranstaltninger. 

Konsekvensområder er områder, 

hvor ændringer kan bevirke genemæssige 

konfl ikter, der kan påvirke 

planlægningen væsentligt eller 

direkte hindre, at det ønskede kan 

gennemføres. Regionplanens konsekvensområder 

er kun vejledende. 

Herved sikres, at ændringer, 

der ikke giver anledning til gener, 

der overskrider vejledningerne fra 

Miljøministeriet, kan gennemføres, 

uden at der skal udarbejdes et tillæg 

til regionplanen. 

Konsekvensområderne har til formål 

at danne en »bufferzone« mellem 

virksomheden og andre arealanvendelser. 

En del af disse områder 

er i kommuneplaner og lokalplaner 

angivet med betegnelsen 

»rekreativt område«. Denne betegnelse 

kan ikke i disse områder benyttes 

som grundlag for at stille 

skærpende krav til virksomheder. 

Inden for konsekvensområder omkring 

virksomheder gælder således 

ofte ingen støjgrænser for »rekreative 

områder«. 

Det skal sikres, at der ikke som følge 

af etablering af forureningsfølsomme 

anvendelser eller udlæg af 

»for små« konsekvensområder pålægges 

betydende begrænsninger i 

eksisterende virksomheder og anlægs 

drifts- eller udvidelsesmuligheder. 

Det gælder blandt andet ved 

etablering eller udvidelse af boligområder, 

institutioner, rekreative 

områder og andre støjfølsomme 

formål i nærhed af eksisterende 

erhvervsområder, tekniske anlæg, 

støjende fritidsanlæg og andre forurenende 

aktiviteter. 

Det bør også sikres, at grønne arealer, 

der hidtil har fungeret som 

bufferzoner omkring eksisterende 

virksomheder og anlæg, og som 

ønskes udlagt til egentlige rekreative 

områder, udlægges på en sådan 

måde, at virksomhedernes og anlæggenes 

anvendelse ikke begrænses 

på betydende måde. 

For visse typer anlæg skal der udarbejdes 

et tillæg til regionplanen 

med en vurdering af virkninger 

på miljøet (VVM-redegørelse), når 

anlægget overstiger en vis størrelse, 

eller når anlægget på grund af 

dets art, dimensioner eller placering 

må antages at kunne få en væsentlig 

indvirkning på miljøet. 

Eksempler på anlæg, der kan forudsætte 

et tillæg til regionplanen 

med ledsagende VVM-redegørelse, 

er: Motorsportsbaner, husdyrbrug, 

kraftværker, rensningsanlæg 

og anlæg til bortskaffelse af affald. 

Forureningsfølsomme 

arealanvendelser 

Eksempler på forureningsfølsomme 

arealanvendelser er boligområder, 

institutioner, sommerhusområder og 

campingpladser. Det kan også omfatte 

andre anvendelsesformål, hvor 

ro og fred er et væsentlig element 



i stedets totaloplevelse. Som eksempel 

kan nævnes rekreative områder, 

hvor støjmæssig uforstyrrethed 

er en væsentlig baggrund for 

defi nering af det pågældende område 

som et rekreativt område. 


Begrebet omfatter forurenende 

virksomheder, anlæg og aktiviteter. 

Eksempler er produktions- og 

fremstillingsvirksomhed, tekniske 

anlæg, fl yvepladser, og støjende 

fritidsanlæg (f.eks. motorsports- 

og skydebaner).Udvidelser af visse 

husdyrbrug er VVM-pligtige, hvilket 

giver anledning til at karakterisere 

disse som forurenende virksomheder. 

Bedst tilgængelig teknik 

Begrebet bedst tilgængelig teknik 

dækker over de mest avancerede 

metoder til hindring af forurening i 

omgivelserne. Som udgangspunkt 

tilstræbes det at hindre forureningen 

i at opstå ved valg af råvarer, 

produktionsmetoder m.v. Såfremt 

dette ikke er tilstrækkeligt, skal forureningen 

begrænses ved rensning, 

f.eks. luftafkast eller spildevandsafl 

edning. 

Acceptabelt 

forureningsniveau 

Ved et acceptabelt forureningsniveau 

ved forureningsfølsomme anvendelser 

forstås, at en virksomheds, 

et anlægs eller en aktivitets 

forureningsbidrag ikke medfører, 

at den enkelte virksomheds, anlægs 

eller aktivitets konkrete forureningsbelastning 

ligger ud over 

vejledende grænseværdier ved den 

pågældende forureningsfølsomme 

arealanvendelse. Hensynet skal eksempelvis 

varetages ved etablering 

eller udvidelse af erhvervsområder, 

tekniske anlæg, støjende fritidsanlæg 

og øvrige forurenende aktiviteter. 

109

Retningslinie 3.7.3a - Forurenende virksomhed og forureningsfølsom arealanvendelse 

Ny forureningsfølsom arealanvendelse kan alene ske inden for konsekvensområder omkring eksisterende 

forurenende virksomhed, hvis det kan dokumenteres, at anvendelsen er i overensstemmelse med gældende 

grænseværdier. 

Retningslinien fi nder anvendelse, 

hvor miljøproblemer kan forebygges 

ved at sikre en passende afstand 

mellem forureningskilder og 

110 

forureningsfølsomme formål. Eventuelle 

problemer skyldes almindeligvis 

støj-, støv- og lugtgener. 

Retningslinie 3.7.3b - Forureningsfølsom arealanvendelse i nærheden af jernbaner og veje 

Ny forureningsfølsom arealanvendelse i nærheden af jernbaner eller vejanlæg i det åbne land må kun 

udlægges, hvis det kan dokumenteres, at anvendelsen er i overensstemmelse med gældende grænseværdier. 

For jernbaner er der udarbejdet en 

anvisning til brug ved planlægning 

af ny bebyggelse langs jernbaner 

Retningslinie 3.7.4 - Støjkonsekvensområder omkring lufthavn, fl yvepladser m.m. 

I støjkonsekvensområder omkring lufthavne, fl yvepladser samt det militære skydeterræn i Tranum og Nr. 

Uttrup Øvelsesplads må der alene etableres støjfølsomme arealanvendelser, hvis det kan dokumenteres, at 

støjen ikke overstiger de vejledende grænseværdier for den ønskede anvendelse eller aktivitet. 

Aalborg Lufthavn er udlagt som 

lufthavn af regional betydning. Sindal 

Lufthavn, Aars og Læsø fl yvepladser 

er udpeget som regionale 

fl yvepladser. Herudover er der 

udlagt enkelte mindre almenfl yvepladser 

til hovedsageligt lokalfl yvning. 

Flyvestation Aalborg udgør 

med hensyn til behandling af støjforhold 

en del af Aalborg Lufthavn. 

Skydeterræn Tranum er udlagt som 

militært skydeområde til blandt andet 

øvelser med kampfl y og til 

feltskydningsøvelser. 

Nr. Uttrup Øvelsesplads er udlagt 

som militært øvelsesområde. Den 

militære skydebane og en håndgranatbane 

i Nr. Uttrup indgår som en 

del af området. 

Et nyt støjkonsekvensområde for 

Aalborg Lufthavn er planlagt men 

ikke endeligt godkendt (oktober 

2000). Det i kortbilag 1 fastlagte 

konsekvensområde er det samme 

som angivet i den tidligere regionplan. 

For fl yvepladser kan arealer beliggende 

i en afstand af op til 3.000 

meter fra banerne - afhængig af de 

konkrete forhold - være berørt af 

væsentlig støj. 

Retningslinie 3.7.5 - Støjkonsekvensområder omkring skydebaner og motorsportsbaner 

Ved udlæg af arealer til skydebaner i en kommuneplan skal der fastlægges et støjkonsekvensområde omkring 

anlægget. I støjkonsekvensområder omkring skydebaner og motorsportsbaner må der alene etableres 

støjfølsomme arealanvendelser, hvis det kan dokumenteres, at støjen ikke overstiger de vejledende grænseværdier 

for den ønskede anvendelse eller aktivitet. 

Forsvaret råder over skydebanen i 

Nr. Uttrup samt en mindre bane i 

tilknytning til Flyvestation Skagen, 

mens Hjemmeværnet råder over en 

række skydebaner i Nordjyllands 

Amt. Herudover fi ndes en del civile 

skydebaner til brug for riffel-, 

pistol- og fl ugtskydning. 

og ved indgreb over for støj fra 

jernbaner »Støj og vibrationer fra 

jernbaner, Miljøstyrelsens vejled- 

I forbindelse med etablering af støjfølsomme 

aktiviteter i nærheden af 

skydebaner og motorsportsbaner skal 

disse arealanvendelser vurderes støjmæssigt 

på baggrund af gældende 

vejledninger. 

Eksisterende skydebaners og motorsportsbaners 

beliggenhed fremgår af 

ning nr. 1/1997«. Der skal i konkrete 

tilfælde tages udgangspunkt i 

disse retningslinier. 

kort 1. 

Arealer beliggende i en afstand af 

op til 1.500 meter fra skyde- og 

motorsportsbaner kan - afhængig 

af de konkrete forhold - være berørt 

af støj, der ligger over de vejledende 

grænseværdier for visse støjfølsomme 

aktiviteter.

Retningslinie 3.7.6 - Planlægning og udbygning af skydebaner 

Planlægning og udbygning af skydebaner skal som hovedregel ske med udgangspunkt i, at hver enkelt bane 

udnyttes bedst muligt, og at der opnås en hensigtsmæssig geografi sk fordeling af baner. 

Retningslinien er et udtryk for, at 

Amtsrådet har valgt at prioritere 

kvalitet frem for kvantitet i skydebanestrukturen. 

Når skydebaner 

enten skal etableres eller udbygges, 

skal ændringen derfor hvile på 

et bæredygtigt grundlag. Der skal 

således ikke alene søges balance 

mellem benyttelse af anlægget og 

beskyttelse af dets omgivelser. Det 

forudsættes desuden, at ændringen 

kun foretages, når det kan dokumenteres, 

at anlægget tillige lokaliseres 

med god tilgængelighed for 

kredsen af brugere. 

Målet er at sikre en lokal dækning 

med anlæg for støjsvag skydning. 

Lokal dækning tjener især til, at 

skytteforeningers børn og unge kun 

skal færdes eller transporteres over 

små afstande. 

For støjpræget skydning er målet 

en regional dækning. For fl ugtskydnings- 

og langdistancebaner ventes 

behovet dækket med baner fordelt 

efter samme princip som for regionens 

egnscentre, jf. retningslinie 

2.1.1. For de specielle hjorteskydebaner 

forventes behovet dækket 

med én i hver af landsdelene Himmerland 

og Vendsyssel. 

Amtsrådet betragter al skydning med 

hagl og med patroner større end kaliber 

22 (cal. 22) som støjpræget skydning. 

Støjpræget skydning omfatter 

fl ugtskydning og skiveskydning på 

100-meter baner og derover. 

Ved støjsvag skydning forstås skydning 

på skiveskydningsbaner med 

patroner af højest kaliber 22 (cal. 

22). 

Bedst mulig udnyttelse af en skydebane 

kan opnås ved et eller fl ere 

af følgende initiativer: 

- Forbedret støjafskærmning 

- Øge den effektive skydetid 

- Øge antallet af standpladser 

- Muliggøre fl ere typer skydning 

- Åbne for fl ere brugergrupper 

(gerne både offentlige og private) 

- Forbedre brugerfaciliteter (klubog 

servicebygninger) 

- Optage brugere fra nedlagte baner 

Retningslinie 3.7.8 - Skydebane ved Kyllesbæk, Råbjerg 

Ved Kyllesbæk kan der inden for det område, der fremgår af fi gur 3.7.1, kommune- og lokalplanlægges for 

fl ytning af en eksisterende fl ugtskydebane. 

Skydeanlægget skal placeres vest for Troldkærvej og syd for klitfredningslinien, mens arealet øst for vejen 

skal anvendes til parkering og klubhus. Skyderetningen skal være mod nord. 

Der skal i planlægningen tages vidtgående hensyn til områdets status som regionalt naturområde, til 

klitfredet areal og til areal beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. 

På grund af støjproblemer for nærliggende 

boliger gives der mulighed 

for at fl ytte en eksisterende skydebane 

øst for Troldkærvej til et 

område vest for vejen. Naturklagenævnet 

behandler i øjeblikket en 

klagesag over Amtets dispensation 

fra naturbeskyttelseslovens § 3 til 

anlæg af fl ugtskydebanen i et hedeområde. 

Omgøres Amtets afgørelse 

af Naturklagenævnet, udgår retningslinien 

af regionplanen. 

Figur 3.7.1 Planlægningsområde til fl ugtskydebane ved Kyllesbæk, Råbjerg 



111

Retningslinie 3.7.7 - Etablering af eller arealudvidelse til skydebaner 

Etablering eller arealudvidelse af skydebaner samt byggeri i tilknytning hertil må kun foretages på arealer, 

der i kommuneplanen er udlagt til formålet. 

Retningslinien betyder, at etablering 

eller arealudvidelse af skydebaner 

i det åbne land kun kan forekomme, 

når anvendelsen er fastlagt 

ved kommuneplanlægning. Det forudsættes, 

at arealudlæg til skydebaner 

i landzone fastholdes med 

uændret zonestatus i lokalplanlægningen. 

Skydebaner indvirker på deres omgivelser 

ved arealforbrug, visuel 

påvirkning samt støj-, trafi k- og affaldsbelastning. 

Regionplanens hovedmål 

for det åbne land er blandt 

112 

andet, at de nordjyske naturværdier 

bevares og forbedres. Ved Amtsrådets 

behandling af ansøgninger om 

etablering eller udvidelse af skydebaner 

vil der derfor blive lagt vægt 

på, at der tages størst muligt hensyn 

til natur- og miljøværdierne i 

banens omgivelser. De prioriterede 

hensyn er formuleret i regionplanens 

kapitel 5, Landskab, Natur- 

og Kulturværdier. 

Støjgener fra skydebaner afhænger 

af, hvilke våbentyper og skydeafstande 

der benyttes, på hvilke tids- 

punkter der skydes, hvor intensivt 

banen udnyttes og graden af støjfølsomhed 

i banernes omgivelser. 

Vejledende retningslinier for støjniveau 

og tilladt skydetid har som 

mål at tildele den enkelte skydebane 

en optimal miljøkapacitet, det 

vil sige den bedst mulige balance 

mellem banens brug og dens belastning 

af omgivelserne. Kommuners 

miljøgodkendelse af en skydebane 

kan derfor indebære afgrænsning 

af skydeaktiviteten og medføre 

krav om støjdæmpende foranstaltninger. 

Retningslinie 3.7.9 - Konsekvensområder omkring affaldsbehandlings- og spildevandsanlæg 

Der skal sikres en afstand på mindst 500 meter mellem arealanvendelser, der er følsomme over for støj-, 

støv- og lugtgener, og affaldsforbrændingsanlæg og affaldsdeponeringsanlæg. Desuden skal der sikres en 

afstand på mindst 200 meter mellem arealanvendelser, der er følsomme over for støj-, støv- og lugtgener, og 

spildevandsanlæg. De nævnte afstande kan undtagelsesvis fraviges efter en konkret vurdering. 

De vejledende konsekvensområder 

fremgår af retningslinien, og afstandene 

kan på baggrund af en 

konkret vurdering reduceres, såfremt 

aktiviteterne kan etableres, 

uden at der tilsidesættes væsentlige 

miljømæssige hensyn. Eksempelvis 

kan konsekvensafstanden for 

mindre lossepladser med kontrollerede 

affaldsarter nedsættes til ca. 

300 meter, såfremt der ikke tilsidesættes 

væsentlige miljømæssige 

hensyn. Ved spildevandsanlæg forstås 

normalt anlæg til behandling 

af spildevand fra større byområder, 

virksomheder eller tilsvarende. 

Retningslinie 3.7.10 - Prioritering af indsats over for jordforurening 

Inden for de offentlige indsatsområder efter jordforureningsloven prioriterer Amtsrådet undersøgelses- og 

oprydningsindsatsen højst overfor: 

1. Grundvandstruende jordforureninger i områder med særlige drikkevandsinteresser og i udlagte indvindingsoplande 

til almene vandværker. 

2. Arealanvendelsestruende jordforureninger på boliggrunde, børneinstitutioner og offentlige legepladser. 

Amtsrådet kan opprioritere indsatsen som følge af den igangværende vandressourceplanlægning f.eks. i 

nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder i øvrigt. 

Grundvandstruende forureninger prioriteres højst uden for større byområder. 

Retningslinien fastlægger Amtsrådets 

prioritering af indsatsen for 

undersøgelser og oprydninger på 

de kortlagte arealer. 

Indsatsen kan dels søge at sikre 

den fremtidige drikkevandsforsyning 

og dels fjerne eller begrænse 

den sundhedsmæssige risiko i forbindelse 

med anvendelsen af et forurenet 

areal til bolig, børneinstitution 

eller offentlig legeplads. 

Med henblik på en koordineret 

og effektiv indsats til beskyttelse 

af grundvandet forudsættes prioriteringen 

løbende at inddrage 

nye aspekter fra den igangværende 

vandressourceplanlægning f.eks.

udpegningen af nitratfølsomme 

områder og indsatsområder i øvrigt. 

De kortlagte arealer ligger spredt i 

Retningslinie 3.7.11 - Arealanvendelsesændringer 

På kortlagte arealer må der ikke uden Amtsrådets tilladelse ske ændring af anvendelsen til: 

1. bolig, børneinstitution og offentlig legeplads eller 

2. rekreativt eller alment tilgængeligt område, kolonihave, sommerhusgrund og institution, f.eks. skole 

sportspladser, plejehjem og hospitaler. 

Som det fremgår af faktaboksen på 

side 106, kortlægges arealer som 

er forurenede og arealer med mu- 

lig forurening. Kortlægningen foretages 

af amtet i samarbejde med 

kommunerne og indberettes af am- 

tet til Matrikelregisteret. 

Retningslinie 3.7.12 - Bygge- og jordarbejder 

Der må ikke foretages bygge- og jordarbejder uden tilladelse fra Amtsrådet på kortlagte arealer: 

1. indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker 

eller 

2. med bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads 

Amtsrådet kan stille krav om dokumentation af forureningsforholdene og fastsætte vilkår for tilladelse til 

bygge- og jordarbejder. 

På alle øvrige kortlagte arealer skal kommunen gennem den fysiske planlægning og byggesagsbehandlingen 

søge at sikre, at der ikke opstår ny eller forøget miljø- og sundhedsrisiko som følge af bygge- og jordarbejder. 

Tilsvarende gælder for bygge- og jordarbejder på arealer, der kan være forurenede på grund af tidligere 

aktiviteter. 

Kortlægningen af forurenede og 

muligt forurenede arealer er grundlaget 

for den forebyggende indsats, 

når der sker ændringer i arealanvendelsen, 

bygge- og jordarbejder 

eller når der skal udarbejdes ny lokalplan. 

Fremover er både Amtsrådet 

og kommunen myndighed i forhold 

til de kortlagte arealer, og retningslinierne 

angiver derfor, hvornår 

henholdsvis Amtsrådet og kommunen 

er myndighed. 

Retningslinierne understreger desuden 

nødvendigheden af altid at 

være opmærksom på, at et areal 

kan være forurenet. Den fornyede 

kortlægning af industrigrunde m.v. 

vil strække sig over en årrække, og 

selv når den er gennemført, kan der 

fortsat træffes »nye« forureninger. 

amtet. Dog er der en vis koncentration 

i de større byer. Her kan 

der også forekomme forurening fra 

utætte kloakker, trafi k m.v. Retningslinier 

fastslår derfor generelt, 

Det anbefales derfor, at kommunerne 

i lokalplanerne redegør for 

lokalplanområdets tidligere anvendelse 

og for kortlagte arealer i området. 

Redegørelsen bør også omfatte 

arealer, hvor der på grund 

af tidligere aktiviteter kan være 

forurenet, og mulige forureninger 

uden for lokalplanområdet, der kan 

have betydning. F.eks. vil visse forureninger 

kunne have spredt sig 

med overfl adevand eller grundvandet 

til lokalplanområdet. Det kan 

få betydning for en miljø- og sundhedsmæssig 

forsvarlig udnyttelse 

af lokalplanområdet til f.eks. bolig 

eller børneinstitution. 

Lokalplanen skal desuden angive, 

om lokalplanens virkeliggørelse er 

afhængig af tilladelser fra Amtsrådet. 

Lokalplanens redegørelse kan dermed 

forebygge fremtidige forureningsproblemer 

og medvirke til at 

gøre eventuelle bygherrer m.fl . opmærksomme 

på, at tiltag over for 

en eventuel jordforurening kan være 

påkrævet. 

Arealernes kortlægningsmæssige 

status kan eventuelt fastlægges i 

forbindelse med lokalplanlægningen, 

ligesom der kan foretages nærmere 

forureningsundersøgelser eller 

gennemføres skærpet tilsyn i 

forbindelse med byggeri og jordarbejder. 



at grundvandstruende forurening i 

større byområder prioriteres lavere 

end tilsvarende forureninger uden 

for de større byer. 

113

Retningslinie 3.7.13 - Konstatering af jordforurening 

Såfremt der under bygge- og jordarbejder konstateres en forurening af jorden, som ikke allerede er kortlagt, 

skal ejeren, dén der udfører arbejdet, eller dén der lader arbejdet udføre standse dette og underrette 

kommunen og/eller Amtsrådet. 

Retningslinien indebærer, at enhver, 

der på en ejendom opdager 

en forurening af jorden, har pligt 

til at underette kommunen og/eller 

Amtsrådet og til at standse bygge- 

og jordarbejdet. 

114 

Især i områder med særlige drikkevandsinteresser 

og i indvindingsoplande 

til almene vandværker må 

der foretages en risikovurdering af 

forureningen i forhold til grundvandet. 

Eventuelt kan en umiddelbar 

indsats over for forureningen 

være påkrævet. 

Amtsrådet vurderer, om den trufne 

forurening skal kortlægges, og kan 

eventuel fastsætte vilkår for det videre 

arbejde med henblik på at forhindre 

eller begrænse fremtidige 

forureningsproblemer. 

Retningslinie 3.7.14 - Tilførsel af jord til råstofgrave 

Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet fremmed jord i råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt. 

Amtsrådet kan under visse betingelser meddele dispensation fra forbudet. Der gives kun dispensation uden 

for områder med særlige drikkevandsinteresser og uden for udlagte indvindingsoplande til almene vandværker. 

Der gives som hovedregel ikke dispensation til deponering af jord fra byområder, fra opgravninger, hvor 

der har været kloakeret, eller fra arealer, som har været anvendt til formål, der kan have medført en forurening 

af undergrunden. 

Tilførsel af fremmed jord i råstofgrave 

og tidligere råstofgrave er fra 

den 1. janaur 1998 forbudt ifølge 

miljøbeskyttelsesloven (nu jordforureningsloven). 

Loven indeholder 

mulighed for Amtsrådet til at give 

dispensation fra dette forbud. 

Tilførsel af jord i en råstofgrav er 

ikke i sig selv forurenende, hvis 

der er tale om ren mineraljord. 

Men ingen jord er helt ren, da der 

oftest fi ndes rester af gødnings- eller 

ukrudtsmidler og andre stoffer, 

som er vanskelige at erkende. Hertil 

kommer risikoen for ikke opdagede 

forureninger af den tilførte 

jord. 

Derfor er det forbundet med for 

stor risiko at tillade tilførsel af jord 

til råstofgrave, som ligger i områder 

med særlige drikkevandsinteresser 

og i udlagte indvindingsoplande 


Andre steder løber Amtsrådet den 

risiko, det er at tillade ren mineral- 

jord tilført råstofgravene. Det sker 

ud fra den betragtning, at der nødvendigvis 

skal fi ndes plads til jorden. 

Risikoen for forurening søges 

så minimeret gennem administrationen, 

blandt andet ved en konkret 

vurdering af behovet for grundvandsbeskyttelse 

i f.eks. indvindingsoplande 


Jord fra byområder, hvor der har 

været kloakeret, og fra arealer, som 

har været anvendt til formål, der 

kan have medført en forurening af 

undergrunden, tillades ikke modtaget. 

En forudsætning for en dispensation 

er også, at jorden kan placeres i 

graven uden landskabelige problemer. 

Enkelte steder med en geografi sk 

jævn fordeling i Nordjylland vil af 

Amtsrådet blive udpeget til at kunne 

modtage jord efter dispensation, 

uden at der behøver blive givet til- 

ladelse i hvert enkelt tilfælde. Der 

vil kun blive tale om uforurenet 

jord, som anvises af kommunerne i 

det enkelte tilfælde. 

Anbefaling 

Amtsrådet anbefaler, at både jord 

og uorganiske affaldsprodukter så 

vidt muligt sikres genanvendelse i 

bygge- og anlægsprojekter, såfremt 

det kan ske uden væsentlige miljømæssige 

problemer. Målet er at 

undgå unødig brug af værdifuld kapacitet 

på affaldsdeponierne. 

Af hensyn til grundvandsbeskyttelsen 

bør genanvendelse af jord og 

uorganiske restprodukter ikke ske i 

områder med særlige drikkevandsinteresser 

og i indvindingsoplande 

til almene vandværker eller på arealer 

med bolig, børneinstitution, 

offentlig legeplads, rekreativt område, 

alment tilgængeligt område, 

kolonihave, sommerhusgrund eller 

institution.

Retningslinie 3.7.15 - Anlæg til affaldsbehandling 

Kapaciteten på anlæg til affaldsbortskaffelse skal svare til det faktiske behov, som beskrevet i regionplanens 

målsætninger. 

Det er Amtsrådets målsætning, at 

antallet af anlæg og anlæggenes 

samlede kapacitet modsvarer det 

faktiske behov for affaldsbehandling 

i Nordjylland. Målsætningen 

er, at der er tilstrækkelig kapacitet, 

og at kapaciteten er placeret i amtet 

under hensyn til både behovet 

for store effektive anlæg samt ønsket 

om at undgå unødig affaldstransport. 

Større overkapacitet til affaldsbehandling 

bør undgås af hensyn til 

anlæggenes indvirkning på natur 

og miljø. Samtidig kan overkapacitet 

betyde, at affald importeres fra 

andre dele af landet og fra andre 

lande med unødig affaldstransport 

til følge. På fi gur 3.7.2 ses forholdet 

mellem forbrændingskapacitet 

og affaldsmængder. 

Retningslinie 3.7.16 - Affaldsforbrændingsanlæg 

Anlæg til forbrænding af affald skal placeres, så den producerede energi kan udnyttes effektivt. 

Ved en eventuel etablering af nye 

anlæg skal ansøger kunne godtgøre, 

at energien fra affaldsforbrændingen 

kan nyttiggøres på en hen- 

sigtsmæssig måde i sammenhæng 

med den øvrige energiforsyning. 

Retningslinie 3.7.17 - Anlæg til deponering af affald 

Deponeringsanlæg for affald skal søges placeret i ikke-sårbare, kystnære områder. 

Af hensyn til grundvandsinteresser 

skal anlæg til deponering placeres 

kystnært og i henhold til de statslige 

vejledninger på området. Placeringer 

af deponier må dog ikke tilsidesætte 

væsentlige hensyn til natur, 

landskab, miljø og landskabsform, 

jf. retningslinierne i kap. 5. 

Affaldsselskab Forbrændingsanlæg kapacitet 

(ton/år) 

Ikke kystnære placeringer kan overvejes, 

hvis det kan godtgøres, at 

det ikke strider mod grundvandsinteresser, 

og at der er andre forhold 

(f.eks. transportafstande), der taler 

for en anden placering. 

Det vil generelt sige, at der skal 

foreligge aftale om en stabil afsætning 

af den forventede produktion 

af både el og varme fra anlægget. 



Mængder til 

forbrænding 

(ton/år) 

2001 2002 

RenoVest (incl. Pandrup) I/S Aars Varmeværk 52.000 52.000 52.000 

AVØ*(incl. Læsø) Frederikshavn Affaldskraftvarmeværk 39.000 37.400 41.100 

Skagen Kommune Skagen Forbrænding 10.700 8.600 8.800 

I/S Fællesforbrænding I/S Fællesforbrænding, Hobro 22.800 22.500 22.500 

Hadsund Kommune Hadsund Fjernvarmeværk 16.700 8.100 5.900 

AVV** AVV Hjørring Forbrændingsanlæg 58.000 60.000 66.500 

RenoNord*** RenoNord 160.000 135.000 155.000 

Ialt 359.200 323.600 351.800 

* Der kan evt. forekomme et overskud, der skal håndteres på andre værker. 

** AVV forventer at kunne øge afbrændingskapaciteten ved udvidelse af røggasrensningen, således at 

den nye og de gamle ovne kan køre samtidigt. 

*** Der udarbejdes i øjeblikke t en VVM-redegørelse for ønske om at etablering af en ny ovnlinie på 

Reno-Nord med en kapacitet på 160.000 t/år. 

Figur 3.7.2 Forbrændingskapacitet og affaldsmængder. 

Nye affaldsbehandlingsanlæg kan 

kun placeres efter forudgående regionplanlægning 

med Vurdering 

af anlæggets Virkning på Miljøet 

(VVM-redegørelse). Kun ved forholdsvis 

små anlæg kan der være 

undtagelser. 

115

116

4. Ferie og fritid

4.1 Ferie- og fritidsanlæg 

ÊÚ 

Turisme og rekreation har stor 

betydning i Nordjylland. Væsentlige 

aktiver er kysten med de 

brede strande, en smuk og ofte 

barsk natur, de forskellige kulturmiljøer 

og en veludbygget infrastruktur. 

Regionplanen fastlægger 

rammer og principper for 

etablering af større ferie- og fritidsanlæg. 

118 

BULBJERG 

Figur 4.1 

# 

# 

# 

# 

ÊÚ 

1 

FÅRUP 

SOMMERLAND 

# 

GATTEN 

# 

4 

ÊÚ 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

6 

# 

# 

NORDSØ 

MUSEET 

# Ú 

# 

# 

# 

# 

Ê # # 

# 

# 

ÊÚ 

Ú ZOO 

# 

TIVOLI 

# 

ÊÚ 

ROLD SKOV # 

# 

# 

Ê 

5 

# 

ÊÚ Ú FYRKAT 

# 

# 

2 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

ÚÊ 

Ú GRENEN 

# 

RÅBJERG 

MILE 

# 

# 


At udvikle turismen på et bæredygtigt grundlag under hensyn til naturen 

og til lokalbefolkningen i ferieområderne. 

At udbygge ferie- og fritidsmulighederne for regionens egen befolkning, 

herunder sikre gode adgangsmuligheder til de rekreative områder. 

At ferie- og fritidslivet i de enkelte dele af Nordjylland udvikles efter de 

rekreative muligheder, som de enkelte egne byder på. 

At forlænge turistsæsonen, så der opnås en bedre udnyttelse af eksisterende 

ferie- og fritidsanlæg, og arealudlæg til nye anlæg kan begrænses. 

Ê 

3 

# 

ÊÚ 

SALTSYDERI 

6 

Rekreative egne 

(se afsnit 1.3) 

ÊÚ Større turistattraktioner 


# Byområder 

Regionale naturområder

Centrale 


Turismen i Nordjylland er særligt 

knyttet til kystområderne - i særdeleshed 

Vestkysten - samt de større 

byer, Aalborg, Frederikshavn 

og Skagen. Disse aktiver vil også 

fremover være nogle af de bærende 

elementer i den nordjyske turisme. 

Men samtidig er nordjysk 

turisme præget af mangfoldighed, 

såvel i menneskeskabte attraktioner 

som naturskabte. 

Turistudviklingen er i meget stor 

udstrækning sket netop som følge 

af vore brede og rene sandstrande, 

den begyndende forbedring af miljøtilstanden 

i vores havområder, 

fjorde og åer, og et landskab, der er 

søgt skånet for bebyggelse og tekniske 

anlæg. 

Turistudviklingen er sket, uden at 

der frem til i dag er konstateret 

mange problemer med slid på naturen 

eller i forhold til lokalbefolkningen. 

Imidlertid er det nogle få 

steder konstateret, at turisttrykket 

har nået grænsen for, hvad kulturmiljøet 

og lokalbefolkning kan tåle. 

Det gælder især byer, hvor de 

autentiske miljøer er forsvundet. 

På et område har turismen hele tiden 

været en vigtig faktor, nemlig 

til at sikre dagligvareforsyning og 

detailbutikkers overlevelse i lokalområderne. 

Runde tal viser, at ca. 

40% af omsætningen inden for turistområdet 

lægges i detailhandel. 

Konkurrencen om turisterne skærpes, 

og der skal derfor hele tiden 

arbejdes med nye produkter og 

nye markeder, ligesom kvaliteten 

af de eksisterende produkter løbende 

skal forbedres. Der er samtidig 

behov for at tilgodese turisternes 

stadigt stigende efterspørgsel 

efter individuel betjening, aktiv 

ferie, kvalitet, autenticitet, service- 

og oplevelsesferie, både fysisk, socialt 

og kulturelt. Nogle af turistdestinationerne, 

blandt andet Toppen 

af Danmark, har udformet en 

turistpolitik, der tager denne udfordring 

op og harmonerer med Amtsrådets 

mål for området. 

Gennem gode adgangsmuligheder 

for friluftslivet til blandt andet de 

rekreative områder kan befolkningens 

sundhed, livskvalitet og bevidsthed 

om natur-, miljø- og kulturværdierne 

fremmes. Rekreative 

cykel-, gang- og ridestier, primitive 

lejr- og rastepladser, minimuseer, 

informationsfoldere og guidede 

ture hører med til de virkemidler, 

der skal fremme friluftslivet i regionen. 

Alt i alt har Nordjylland i dag en 

stor del af de tilbud, som nordjyderne 

og fremtidens turister vil 

efterspørge. Men der er et behov 

for at udvikle nye og kvalitetsforbedre 

de eksisterende tilbud og ikke 

mindst for at arbejde for en forlængelse 

af turistsæsonen. I den 

sammenhæng er det afgørende at 

få afklaret, hvad Nordjylland skal 

satse på og i hvilke områder. 


Befolkningen i det øvrige land og 

i udlandet bør have muligheder for 

at nyde godt af Nordjyllands kvaliteter 

som ferieområde, men uden 

urimelige ulemper for regionens 

egen befolkning. Det kan ske ved 

at sikre Nordjyllands hovedattraktion 

er strandene, naturen og miljøet, 

samtidig med at turismen fordeles 

eller reguleres over større dele 

af regionen og over sæsonen, 

så »turisttrykket« ikke slider naturgrundlaget 

eller belaster lokalområdet. 

Amtsrådet fi nder derfor, 

at planlægning er nødvendig for at 

fremme en god udvikling. 

Amtsrådet vil fremme regionplanens 

mål for ferie- og fritidsområdet 

ved at understøtte og inspirere 

til, at byerne udvikles og forbedres 

som turistmål gennem udnyttelse 

af eksisterende anlæg inden for 

idræt, kunst og kultur. Desuden bør 

bevaringsværdige bydele og kultur- 


Seaside- og 

Østkystprojektet 

Seasideprojektet er et EU- samarbejdsprojekt, 

hvor kyst- og 

badeturismens historie og nutidige 

tilstand langs Vestkysten 

bliver kortlagt og analyseret. 

Også kyststrækninger i England, 

Holland og Sverige undersøges. 

I den nordjyske del samarbejder 

Amtsrådet, Vestkystkommunerne, 

museerne, de lokalhistoriske 

arkiver, turist- og 

friluftsorganisationer m.fl . Projektet 

afsluttes medio 2001. 

Østkystprojektet er et eksempelprojekt 

om kulturturisme 

gennemført i et samarbejde 

mellem staten, Amtsrådet samt 

museerne, arkiverne og kommunerne 

langs Østkysten og 

Mariager Fjord. Projektet blev 

afsluttet i 1996 og skal synliggøre 

Østkysten som turistmål, 

dens livsformer og kulturhistorie 

på baggrund af en undersøgelse 

af de eksisterende forhold. 

I Seasideprojektet ses på Vestkystens 

badebyer, her Løkken 

Østkystens by- og havnemiljøer 

4. Ferie og fritid 

119

miljøer sikres, og en kvalitetsforbedring 

af eksisterende anlæg og 

infrastruktur understøttes. 

Den øgede fritid giver behov for 

fl ere områder til fritidsaktiviteter. 

Amtsrådet lægger vægt på, at dette 

behov tilgodeses. I regionplanen 

søges dette mål opfyldt dels 

gennem en forbedring af adgangen 

til naturområderne og kysten, dels 

ved at åbne muligheder for udbygning 

af de anlæg, der hører ferie- 

og fritidslivet til. Arealerne til 

nye anlæg skal begrænses for at 

sikre arealressourcerne og værdifulde 

kystlandskaber. 

Hvis der i disse år etableres så 

mange nye aktivitetsanlæg og oplevelsescentre, 

at ikke alle kan overleve, 

er det vigtigt, at der ikke kommer 

til at stå tomme bygninger eller 

ruiner i det åbne land, men at 

lokaliseringen fortsat fi nder sted i 

tilknytning til byerne, hvor bygningsmassen 

kan bruges til andre 

formål. 

Amtsrådets holdning er, at bæredygtig 

turisme bedst tilgodeses 

gennem en indsats, der tilgodeser 

amtets egne borgere på ferie- og 

fritidsområdet, blandt andet ved en 

fælles udnyttelse af anlæggene. 

Amtsrådet har udarbejdet en rekreativ 

politik opdelt i 6 forskellige 

egne på baggrund af de attraktioner 

og rekreative værdier, der er særegne 

for de enkelte områder. Udviklingen 

af turismen skal fortsat 

bygge på de rekreative egnes specielle 

muligheder. Selve politikken 

er beskrevet i afsnit 1.3. 

Det er Amtsrådets opfattelse, at regionplanens 

hidtidige strategi har 

fungeret godt. Men der kan være 

behov for at styrke de enkelte rekreative 

egnes profi l ved at afpasse 

de enkelte ferie- og fritidsanlæg 

bedre i forhold til lokalområdet, 

naturgrundlaget og kulturmiljøerne. 

120 

Amtsrådet ønsker derfor at revidere 

den rekreative politik og i den forbindelse 

udforme en egentlig friluftspolitik. 

Dette arbejde skal integreres 

med resultaterne fra Seaside- 

og Østkystprojektet og kortlægningen 

af værdifulde kulturmiljøer 

til en operationel amtslig politik 

for turisme og friluftsliv. Arbejdet 

skal foregå i et tæt samarbejde med 

kommunerne, turist-, frilufts- og 

idrætsorganisationerne. 

Hovedstruktur 

Den rekreative egnsinddeling og 

det regionale bymønster danner udgangspunktet 

for den rekreative 

planlægning. Nordjylland er delt 

op i 6 rekreative egne med hver sine 

mål for udvikling. Turismen i de 

enkelte dele af Nordjylland må udvikles 

efter de rekreative muligheder, 

som de enkelte egne byder på. 

Placering af overnatningsanlæg og 

aktivitetsanlæg skal ske i tilknytning 

til det regionale bymønster og 

byer med dagligvareservice for at 

medvirke til at fastholde servicen 

disse steder. Anlæggene skal afpasses 

i størrelse efter det lokalsamfund, 

de placeres i, blandt andet af 

hensyn til lokalbefolkningen. 

Placering af større anlæg skal ske 

uden for de regionale naturområder 

og de regionale kystlandskaber, 

som forudsættes friholdt for 

egentlige ferieanlæg og lignende, 

men tilgængelige for friluftslivet. 

En undtagelse fra denne bestemmelse 

er derfor rekreative stier og 

primitive lejrpladser samt nogle af 

de særligt udlagte områder, der er 

beskrevet i afsnit 4.3. 

Ferie- og fritidsanlæg omfatter både 

overnatningsanlæg og aktivitetsanlæg. 

Overnatningsanlæg er sommerhuse, 

campingpladser, hytter, feriecentre, 

feriebyer, hoteller, kroer, 

pensionater, vandrerhjem eller anden 

bebyggelse til ferie- og fri- 

De fredede områder skal plejes. 

De regionale cykelstier er populære. 

Pleje - information 

- ophalerpladser - 

cykelstier 

Amtsrådet vil fremme regionplanens 

mål for ferie- og fritidsområdet 

ved at øge indsatsen 

for pleje af de fredede områder 

og amtets naturområder 

samt øge kendskabet til områderne. 

Dette vil ske ved udgivelse 

af naturfoldere, gennemførelse 

af guidede ture i områderne, 

anlæg af vandrestier 

m.v. 

Amtet vil færdiggøre det regionale 

rekreative cykelstinet på 

1.200 km i år 2003. Derigennem 

vil de regionale udfl ugtsområder 

blive bundet sammen 

og kan indgå som et vigtigt element 

i turisme og friluftsliv. 

Desuden vil der blive etableret 

ophalerpladser langs den Blå 

Turistvej i Limfjorden, og 

Amtsrådet vil sammen med 

Friluftsrådet, Statsskovdistriktet, 

landbruget og kommunerne 

færdiggøre et riderutenet på 

175 km i det nordlige Vendsyssel

tidsformål med henblik på overnatning. 

Aktivitetsanlæg har til formål enten 

at forøge eller forbedre mulighederne 

for at anvende de rekreative 

områders kvaliteter eller at etablere 

tilbud, som ikke forekommer 

naturligt. Den første gruppe omfatter 

fritidshavne, veje, cykel- og 

vandrestier, ridestier, parkeringspladser, 

mindre museer og informationssteder 

m.v. Den anden gruppe 

omfatter golfbaner, svømmeanlæg, 

vandlande, travbaner, motorbaner 

og andre sportsanlæg, zoo og dyreparker, 

forlystelsesparker og oplevelsescentre, 

museer, gallerier og 

andre kulturinstitutioner m.v. En 

række aktivitetsanlæg kan medvirke 

til at forlænge turistsæsonen 

Opbygning af kapitel 4 

Etablering af rekreative anlæg bør 

ske ud fra en forudgående planlægning. 

I afsnit 4.1 er der opstillet 

nogle generelle retningslinier, som 

bør følges i den rekreative planlægning. 

Derudover skelnes der mellem, 

om et anlæg er af regional betydning 

eller ej, se defi nition her 

af. 

Det vigtigste instrument i udbygningen 

af ferie- og fritidsanlæg er 

imidlertid ikke de få retningslinier, 

men den rekreative politik, der ligger 

bag som en fælles referenceramme 

for alle, der arbejder med 

ferie- og fritidsaktiviteter i Nordjylland. 

Den rekreative politik fremgår 

af afsnit 1.3. 


En generel øgning af turismen med 

dobbeltbosætning, øget trafi k, slid 

på miljøerne o.s.v. medfører en 

negativ påvirkning af mange af miljøkriterierne 

undtagen menneskers 

velfærd, hvor der er en forøgelse af 

de rekreative muligheder og oplevelser. 

I 60’erne og 70’erne skete der store 

indhug i værdifulde naturområder 

langs kysterne til sommerhuse, fe- 

riecentre, hoteller og campingpladser. 

Nogle af arealudlæggene var så 

rigelige, at der stadig er ledige arealer. 

De generelle mål og retningslinier 

for ferie- og fritidsområdet 

skal både rette op på fortidens synder 

og dreje udviklingen i en bæredygtig 

retning. Næsten alle mål 

og retningslinier i dette afsnit har 

en positiv indvirkning på miljøkriterierne 

landskab, kulturarv, dyr 

og planter og menneskers velfærd. 

Det gælder udnyttelse af den eksisterende 

rummelighed, kvalitetsforbedringer, 

beskyttelse af kystlandskaberne 

og det åbne land mod 

nyanlæg samt en afpasning efter 

byernes størrelse. Kravet om tilknytning 

til bysamfund med dagligvareservice 

er positiv for sikring 

af den lokale service og dermed 

menneskers velfærd. 

Målene og retningslinierne om at 

fremme ferie- og fritidslivet for regionens 

egen befolkning og øge 

adgangen til de rekreative områder 

kan føre til anlæg af fl ere støjende 

fritidsanlæg og en negativ påvirkning 

af landskab og dyr og planter 

i eksempelvis kystområderne. Målet 

om sæsonforlængelse kan medføre, 

at dyr og planter udsættes for 

øget slid eksempelvis i klitlandskaber. 


Definition af 

regional betydning 

Der skelnes mellem, om et anlæg 

er af regional betydning eller 

ej. 

Anlæg af regional betydning 

omfatter altid: 

Sommerhusområder, campingpladser, 

feriecentre, feriebyer, 

hoteller (herunder kursuscentre), 

moteller, kroer og pensionater 

med mere end 10 sengepladser, 

vandrerhjem og fritidshavne. 

Endvidere større aktivitetsanlæg, 

der har mere end et 

lokalt kundeopland, som golfbaner, 

travbaner, motorbaner, 

forlystelsesparker, vandlande, 

oplevelsescentre, dyreparker og 

minizoo m.v. 

Lokalisering af sådanne anlæg 

skal foregå ud fra retningslinierne 

i afsnit 4.1 og kapitel 5 og 

6 om natur- og miljøværdier. 

Anlæg af ikke regional betydning 

omfatter eksempelvis: 

Spejderhytter, lejrskoler, primitive 

lejrpladser med 4-5 telte 

og bivuakker, badebroer, lokale 

stier, kroer og pensionater med 

op til 10 sengepladser, bondegårdsferie, 

fritidsanlæg til brug 

for den lokale befolkning - det 

vil sige idrætsbaner og -haller, 

kolonihaver m.v. 

Lokalisering af disse anlæg 

skal ske ud fra de første 4 retningslinier 

i afsnit 4.1 og kapitel 

5 og 6 om natur- og miljøværdier. 

Rammer og lokaliseringsprincipper 

i resten af kapitel 

4 medfører således ingen 

begrænsning for denne type anlæg. 


121

122



4.1.1 De rekreative egne 

4.1.2 Planlægning af alle ferie- og fritidsanlæg 

4.1.3 Ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen 

4.1.4 Bondegårdsferie 

4.1.5 Ferie- og fritidsanlæg af regional betydning 

4.1.6 Turistpolitiske overvejelser 

4.1.7 Planlægning af regionale ferie- og fritidsanlæg 

4.1.8 Ændret anvendelse af reservationer 

4.1.9 Arealforbrug og adgangsforhold 

4.1.10 Konsekvensvurderinger 

4.1.11 Lokalisering af ferie- og fritidsanlæg 

4.1.12 Størrelse af ferie- og fritidsanlæg 


Kystnærhedszone bruges til rekreative formål, her Vestkysten. 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens §§ 5a, 5b og 6a skal regionplanen indeholde retningslinier for planlægning af anlæg i kystområderne. Endvidere ifølge 

planlovens § 6, stk. 3, nre. 1 og 10, skal regionplanen indeholde retningslinier for arealudlæg til sommerhusområder og beliggenheden af 

arealer til fritidsformål. 

Retningslinie 4.1.1 - De rekreative egne 

Planlægning og udbygning af ferie- og fritidsanlæg skal ske med udgangspunkt i målsætningen for de 6 

rekreative egne, der er angivet på fi gur 4.1 

Det er hensigten, at kommuneplanlægningen 

skal tage udgangspunkt 

i den regionale, rekreative politik, 

men præcisere og nuancere mere 

end det er muligt i de egnsvise beskrivelser. 

En kommunal rekreativ 

politik vil som omtalt i afsnit 1.3 

også sikre en overordnet sammen- 

hæng og kvalitet i kommuneplanens 

rammebestemmelser for arealudlæg. 

Retningslinie 4.1.2 - Planlægning af alle ferie- og fritidsanlæg 

Udlæg af areal til ferie- og fritidsanlæg skal være begrundet i tilknytning til rekreative aktiviteter eller 

aktivitetsanlæg i området. 

Nye arealer til ferie- og fritidsanlæg kan kun inddrages i overensstemmelse med retningslinierne 4.1.1 til 

4.1.4 og kapitel 5 og 6. For anlæg af regional betydning gælder tillige retningslinierne 4.1.5 til 4.1.12 samt 

afsnit 4.2 og 4.3. 

Et forsøg på spredning af turismen 

blot ved generelt at åbne for overnatningsanlæg 

vil efter Amtsrådets 

opfattelse ikke kunne realiseres.En 

rekreativ planlægning må tage udgangspunkt 

i aktiviteter ud fra den 

rekreative politik og først i anden 

omgang den overnatningskapacitet, 

der kan knyttes hertil. 

De aktiviteter, der kan udgøre 

grundlag for overnatningsanlæg, 

kan dels være knyttet til natur- og 

landskabsværdier ved kysten eller 

i indlandsnaturområder, dels være 

anlæg af golfbaner, fritidshavne 

m.v. 

Et af hovedmålene for regionpla- 

nen er at udbygge ferie- og fritidsmulighederne 

for regionens egen 

befolkning. Det medfører, at anlæg, 

der ikke er af regional betydning 

og derfor ikke omfattet af retningslinierne 

4.1.5 til 4.1.12, kan 

fremmes, i det omfang hensynet 

til miljø- og naturressourcer tillader 

det. Amtsrådet vil ikke på for- 


123

hånd opstille særlige reguleringer 

for denne type af ferie- og fritidsmuligheder 

ud over den afvejning 

af hensyn til miljø- og naturres- 

124 

sourcerne, der er fastlagt i kapitel 5 

og 6. 

Om et anlæg er af regional betyd- 

ning eller ej, fremgår af »Opbygning 

af kapitel 4«, der står før retningslinierne 

i dette afsnit. 

Retningslinie 4.1.3 - Ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen 

Ferie- og fritidsanlæg kan kun placeres inden for kystnærhedszonen, hvis det sker ud fra sammenhængende 

turistpolitiske overvejelser og kun i tilknytning til eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse. 

De danske og ikke mindst de nordjyske 

kyster er i deres udstrækning 

og variation enestående i Europa. 

Et særkende er, at det trods en stor 

og stadig voksende rekreativ udnyttelse 

er lykkedes at friholde betydelige 

dele af kysten for intensiv 

bebyggelse. 

For at bevare dette, fastslår retningslinien, 

at kystnærhedszonen, 

jf. afsnit 5.5, som hovedregel skal 

friholdes for nye ferie- og fritidsanlæg. 

Dog kan der placeres nye 

anlæg i kystnærhedszonen, hvis 

det sker som led i en samlet rekreativ 

planlægning, der dokumenterer, 

dels at der er behov for det pågældende 

anlæg, dels at det er 

funktionelt nødvendigt at placere 

det i kystnærhedszonen. Endelig 

skal det dokumenteres, at landskabs- 

og naturbeskyttelsesinteresserne 

ved kysten samt offentlighedens 

adgang tilgodeses. Den rekreative 

politik, som er beskrevet i afsnit 

1.3, udgør et vigtigt element i 

denne planlægning. 

Retningslinie 4.1.4 - Bondegårdsferie 

I tiloversblevne landbrugsbygninger kan indrettes op til 10 værelser/lejligheder inden for eksisterende bygningsrammer, 

forudsat at ejeren stadig bor på ejendommen. 

Baggrunden for retningslinien er 

ønsket om at fremme ferie på landet. 

Indretningen af værelser eller ferielejligheder 

i tiloversblevne landbrugsbygninger 

forudsætter tilladelse 

efter lov om sommerhuse og 

campering, og at ejeren bor på ejendommen. 

Det vil - som for sommerhuse 

- være en betingelse, at 

værelser og ferielejligheder alene 

benyttes til beboelse (natophold) i 

perioden 1. april til 30. september 

og uden for dette tidsrum kun til 

kortvarige ferieophold, weekends 

og lignende. Bygningerne skal på 

tidspunktet for ansøgning om tilladelse 

være mindst 5 år gamle. Da 

en lejlighed pr. defi nition er sat til 

5 senge, kan kapaciteten nå op på 

50 senge. 

Landbrugslovens regler om bopælspligt 

er fortsat gældende, selvom 

dele af landbrugsejendommens 

bygninger inddrages til ferie- og 

fritidsformål. Der kræves også tilladelse 

fra Skov- og Naturstyrelsen 

ifølge lov om sommerhuse og 

camping. 

Retningslinie 4.1.5 - Ferie- og fritidsanlæg af regional betydning 

Ferie- og fritidsanlæg af regional betydning omfatter sommerhuse, hoteller, moteller, vandrerhjem, campingpladser, 

feriecentre, feriebyer, fritidshavne og andre større anlæg med overnatningsmulighed. Endvidere 

større aktivitetsanlæg, der har mere end et lokalt kundeopland. Det drejer sig f.eks. om golfbaner, 

motorbaner, forlystelsesparker, dyreparker m.v. 

Retningslinien fastslår, at de større 

overnatnings- og aktivitetsanlæg 

har betydning for mere end netop 

det lokalområde, hvori de er placeret. 

Det betyder blandt andet, at 

der må stilles andre krav til deres 

placering end til små anlæg, jf. retningslinie 

4.1.10. 

Om et anlæg er af regional betydning 

eller ej, fremgår af »Opbygning 

af kapitel 4«, der står før retningslinierne 

i dette afsnit.


Retningslinie 4.1.6 - Turistpolitiske overvejelser 

I kommuneplanlægningen skal der på grundlag af retningslinie 4.1.2 og sammenhængende turistpolitiske 

overvejelser foretages en undersøgelse af behovet for overnatningskapacitet i ferie- og fritidsanlæg, fordelt 

på anlægstyper. 

Ifølge planlovens bestemmelser om 

kystnærhedszonen skal regionplanen 

fastsætte rammer for ferie- og 

fritidsanlæg på baggrund af samlede 

turistpolitiske overvejelser og 

principper om samlokalisering, jf. 

afsnit 5.5. 

Amtsrådet vil fremover fastlægge 

den rekreative ramme for de forskellige 

anlæg, så der også sikres 

overensstemmelse med kommunernes 

egne ønsker og forventninger 

til den fremtidige turistudvikling, 

samtidig med at de afstemmes med 

politikken for de rekreative egne. 

Retningslinie 4.1.7 - Planlægning af regionale ferie- og fritidsanlæg 

Ferie- og fritidsanlæg af regional betydning kan kun placeres på arealer, der er udpeget i kommuneplanrammer, 

og som ligger uden for de regionale områder, der fremgår af kapitel 5 og 6. 

Ved lokalisering af ferie- og fritidsanlæg 

skal der ske en afvejning 

med de øvrige arealinteresser 

i det åbne land - det vil sige jordbrug, 

råstofudnyttelse, vandindvinding, 

naturbeskyttelse samt alment 

friluftsliv. Denne afvejning skal ske 

med udgangspunkt i bestemmelserne 

i kapitel 5 og 6. 

Overnatningsanlæg af regional betydning 

skal lokaliseres i tilknytning 

til bysamfund, jf. retningslinierne 

i afsnittene 4.2-4.3. Nogle typer 

af aktivitetsanlæg af regional 

betydning, f.eks. motorsportsbaner, 

skydebaner etc. og i nogle tilfælde 

golfbaner, vil mest hensigtsmæssigt 

kunne placeres i det åbne land. 

Ved planlægning for sådanne anlæg 

skal der ske en nøje afvejning 

af de øvrige arealinteresser, jf. kapitel 

5 og 6. 

Retningslinie 4.1.8 - Ændret anvendelse af reservationer 

Endnu ikke udnyttede områder udlagt til ferie- eller fritidsanlæg, omfattet af kommuneplaner eller lokalplaner, 

skal revurderes med henblik på den bedst mulige udnyttelse. 

For udlagte ubebyggede områder 

til ferie- og fritidsanlæg kan den 

fastlagte anvendelse i nogle tilfælde 

forbedres. Forbedring kan f.eks. 

ske igennem forbedrede adgangs- 

og passageforhold, trafi ksanering, 

etablering af fællesarealer og an- 

læg m.v. Det skal vurderes, om det 

er muligt at ombytte ubebyggede 

sommerhusområder til tættere ferie- 

og fritidsbebyggelse og derigennnem 

forbedre offentlighedens 

adgang til kysten eller til andre områder, 

der er attraktive til fritidsan- 

vendelse. Endvidere skal det vurderes, 

om der er mulighed for at 

ophæve reservationen og føre området 

tilbage til landzone, jf. dog 

retningslinie 4.1.9. 

Retningslinie 4.1.9 - Arealforbrug og adgangsforhold 

Udlæg af nye arealer til ferie- og fritidsanlæg skal foretages med det lavest mulige arealforbrug og med sikring 

af offentlige adgangsmuligheder til kysten og andre områder, der er attraktive til fritidsanvendelse. Ved 

inddragelse af arealerne skal disse forhold sikres i lokalplanbestemmelserne for arealerne. Eksisterende, 

uudnyttede arealer til ferie- og fritidsanlæg skal udnyttes frem for udlæg af nye arealer, medmindre særlige 

forhold kan begrunde nyudlæg. 

Med henblik på at begrænse arealforbruget 

i det åbne land skal udlæg 

af nye arealer til ferie- og fritidsanlæg 

foretages med det lavest 

mulige arealforbrug ved f.eks. at 

anvende tætte bebyggelsesformer. 

Herved kan udlægges større fælles 

friarealer, hvorfra der skabes ad- 

gang til landskabet med dets kyst-, 

skov- og landbrugsområder. 


125

Retningslinie 4.1.10 - Konsekvensvurderinger 

Ved planlægning af ferie- og fritidsanlæg af regional betydning skal det sikres, at anlæggets virkning på 

omgivelserne ikke strider mod hensynet til naturen, landskabet, miljøet eller det lokalsamfund, anlægget 

etableres i tilknytning til. I skema 4.1.1 er angivet de konsekvensvurderinger, der skal ligge til grund for 

planlægningen. 

Ved planlægning af ferie- og fritidsanlæg 

skal påvirkninger af omgivelserne 

beskrives. 

Regionplanens rammer, forudsætningerne 

herfor og bestemmelserne 

i kapitel 5 og 6 samt vurdering 

af anlæggets virkning på miljøet 

kan medføre, at visse anlæg ikke 

kan etableres eller udvides op til de 

i afsnit 4.2 og 4.3 anførte maksimale 

enhedsstørrelser. 

Med retningslinien stilles der krav 

om, at de trafi kale konsekvenser 

også indgår i vurderingsgrundlaget 

i det videre planlægningsarbejde, 

herunder mulighederne for at trafi 

kbetjene det pågældende område 

med kollektiv trafi k. Eventuelt kan 

der stilles forslag om etablering 

af »grønne ruter« i weekends og 

feriesæsonen, hvor den almindelige 

kollektive trafi k måske kører 

med nedsat kapacitetsudnyttelse på 

grund af et mindre behov for rejser 

til bolig- og arbejdssted. 

En række byer - både i og uden 

for det regionale bymønster - har 

126 

Redegørelsen for etablering af ferie- og fritidsanlæg skal omfatte: 

- illustration/visualisering af anlæggets indpasning i og samspil med 

landskabet, 

- miljømæssige konsekvenser af anlægget på lokal- og fjernområdet, 

her under trafi kbelastning, støj, slid og lignende, 

- andre belastninger af eksisterende anlæg og funktioner, 

- påvirkning på og sikring af de biologiske og landskabelige værdier i 

og i nærheden af de planlagte arealer, 

- mulighederne for genbrug af eksisterende anlæg/bygninger, 

- muligheden for kollektiv trafi kbetjening og forbindelse med det regionale 

stinet, 

- afl edte, positive virkninger, der forventes for helårssamfundet. 

udviklet sig til så store ferieservicecentre, 

at det medfører problemer 

såvel i feriesæsonen som udenfor. 

I det sidste tilfælde fordi den 

fastboende befolkning er for lille til 

at opretholde byens funktion som 

helårssamfund. Disse byers særlige 

problemer bør de pågældende 

kommuner tage op til en grundig 

overvejelse ved at udarbejde en rekreative 

politik på kommunalt plan, 

jf. 4.1.1 og 4.1.3. Det drejer sig 

f.eks. om Lønstrup, Løkken, Blokhus, 

Hals og Ø. Hurup. En eventu- 

el udvidelse af overnatningskapaciteten 

i disse byer bør ske ud fra en 

nøjere planlægning og ikke medføre 

inddragelse af nye arealer i 

byzone. En undtagelse er Løkken, 

hvor et større areal syd for byen tidligere 

er godkendt inddraget til forskellige 

overnatnings- og serviceformål. 

Kommunen bør i kommuneplanen 

fastlægge anvendelsen af 

dette areal, så der sikres Løkken 

andre fritidstilbud, end der er i 

dag. 

Retningslinie 4.1.11 - Lokalisering af ferie- og fritidsanlæg 

Udlæg af areal til nye ferie- og fritidsanlæg skal ske i tilknytning til eksisterende bysamfund med dagligvareservice, 

jf. dog afsnit 4.2 og 4.3 om fritidshavne, små kroer og pensionater i det åbne land og de særlige 

ferie- og fritidsområder. 

Udlæg af ferie- og fritidsområder 

ved eksisterende bysamfund med 

dagligvareservice har både til formål 

af højne serviceniveauet i ferie- 

og fritidsområderne og at skabe 

et bedre kundeunderlag for de 

dagligvarebutikker, der fi ndes. Hermed 

sikres også mod en spredning 

af anlæg i det åbne land. 

I nogle af de større ferieområder, 

Skema 4.1.1 

der ligger isoleret, fi ndes »sommerkøbmænd«, 

der kun har åbent i 

feriesæsonen. Der opnås en bedre 

udnyttelse af eksisterende service, 

hvis også turisterne benytter de eksisterende 

forretninger i helårsbyerne. 

Især i de mindste byer kan 

en større omsætning i sommermånederne 

have betydning for opretholdelse 

af dagligvareforsyningen, 

mens de lidt større byer vil kunne 

få en mere sammensat og varieret 

service. 

Ferie- og fritidsanlæggene skal placeres 

i tilknytning til byer med dagligvareservice, 

men samtidig sådan 

at anlægget ikke bliver dominerende 

i forhold til lokalsamfundet. 

Derfor skal der foretages en konkret 

vurdering af hvilken afstand, 

der er mest hensigtsmæssig mel-

lem anlægget og byen, jf. retningslinie 

4.1.10. 

Med »byer med dagligvareservice« 

menes bysamfund, hvor kommu- 

nen kan sandsynliggøre, at den 

eksisterende dagligvareservice kan 

opretholdes også på lidt længere 

sigt. 


Retningslinien indebærer, at der 

omvendt ikke bør indrettes butikker 

med dagligvarer i ferieområderne. 

Retningslinie 4.1.12 - Størrelse af ferie- og fritidsanlæg 

Dimensioneringen i den kommunale planlægning af ferie- og fritidsanlæg skal ske inden for de enhedsstørrelser, 

der er angivet i afsnit 4.2 og 4.3. I regionscentret og i egnscentrene er ferie- og fritidsanlæg ikke 

omfattet af de maksimale enhedsstørrelser. 

Med regionplanens bestemmelser 

forudsættes en aktiv planlægningsindsats 

fra kommunernes side på 

det rekreative område. Til brug 

for denne planlægning og for fastlæggelse 

af rammebestemmelser i 

kommuneplanen fastlægges i afsnit 

4.2 og 4.3 en række maksimumstørrelser 

for de mest almindelige 

former for rekreative anlæg. 

Eksisterende anlæg kan normalt 

udvides, så den samlede størrelse 

ikke overskrider de anførte kapaciteter, 

jf. dog retningslinie 4.1.10. 

Enhedsstørrelserne udgør planlægningsforudsætninger, 

som kan fraviges 

i mindre omfang, hvis det 

er begrundet i kommunens rekreative 

politik, og andre forhold taler 

herfor. Dertil kommer, at der i 

regioncentret og egnscentrene ikke 

er sådanne forudsætninger for enhedsstørrelser. 

Hvis man ønsker at 

bygge større enkeltanlæg i Nordjylland, 

må det foregå i regioncentret 

eller i egnscentrene, hvor et enkelt 

ferie- eller fritidsanlæg ikke 

kan komme til at dominere. 

Maksimumstørrelserne er fastsat ud 

fra det overordnede mål for udviklingen 

af turismen i Nordjylland. 

Når der fastlægges en begrænsning, 

skyldes det først og fremmest hensynet 

til lokalbefolkningen i ferieområderne. 

Maksimumstørrelserne 

må ikke opfattes som en form for 

rettighed. Der skal altid foretages 

en lokal vurdering, der kan medføre, 

at hensyn til lokalbefolkningen, 

naturen eller andre forhold begrænser 

anlægsstørrelsen, jf. 4.1.10. 

I kommuneplanrammer og lokalplanbestemmelser 

skal anlæggenes 

størrelser angives i antal enheder. 

For hoteller og lignende uden for 

det regionale bymønster angives 

størrelse i antal sengepladser, jf. afsnit 

4.3. 

Der er angivet rammer for sommerhuse 

og for fritidshavnepladser 

uden for region- og egnscentre. 

Derimod er der ikke rammer for 

aktivitetsanlæg som forlystelsesparker, 

golfbaner, ridecentre o.s.v. 

Dette skyldes vanskeligheden ved 

at vurdere, hvor stort et behov der 

kan være for sådanne anlæg. 


127

4.2 Sommerhusområder 

campingpladser og fritidshavne 

Nordjylland har en meget stor 

andel af landets sommerhusområder, 

campingpladser og lystbådehavne. 

Der er stadig behov for 

at bygge nyt og forbedre de eksisterende 

anlæg. Regionplanen 

fastlægger rammer og principper 

for etablering af større ferie- 

og fritidsanlæg. 

128 

$ 

$ 

ê 

ê 

$ 

# 

# 

$ # 

$ 

$ 

$ 

$ 

ê 

Figur 4.2 

ê 

$ 

$ 

# 

$ 

$ 

$ $ 

$ 

$ 

1 

ê ê 

$ 

# 

$ 

# 

$ 

$$ 

# 

$ $ $ 

$$ 

$ 

$ $ 

$ $ 

$ $ 

4 

ê 

$ 

# 

# 

# 

# 

# 

ê 

6 

# 

# 

# 

# 

# 

$ 

$ 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

$ 

# 

# # 

# 

# 

# 

# 

# 

$$ 

# 

# 

# 

$ 

$ $ 

# 

$ $ $ 

$ # 

$ 

ê 

$ 

ê 

$ 

ê$ ê$$ 

# êê ê 

5 

2 

ê 

$ 

ê 

ê 

$ 

# 

$ 

# 

$ # 

$ 

$ 

$ 

# $ 

$ ê 

ê 

$ 

$ ê 

$ $ 

ê 

$ 

ê 

$ 

ê 

$ 

$ 

# 

$ $ 

$ 

# 

ê 

ê 


At udnytte kapaciteten og rummeligheden inden for eksisterende sommerhusområder, 

campingpladser og fritidshavne mest muligt og begrænse 

nye arealudlæg. 

At lokalisering og dimensionering af nye sommerhusområder, campingpladser 

og fritidshavne sker i overensstemmelse med målene i afsnit 4.1. 

At eksisterende sommerhusområder fastholdes til ferieformål, og at helårssamfund 

i populære ferieområder sikres til helårsbeboelse. 

$$ 

# 

ê 

ê 

ê 

ê 

3 

6 

ê 

$ 

# 

ê 

$ 


(se afsnit 1.3) 

Rekreative cykelstier 

$ Campingpladser 

Sommerhusområder 


# Byområder 

Fritidshavne 

ê

Centrale 


Sommerhusbyggeriet i Nordjylland 

er i 1990’erne næsten gået i stå, så 

der stadig er store reserver i form 

af ledige grunde og udlagte arealer. 

Der er ca. 9.000 ledige grunde 

fordelt med halvdelen på Vestkysten 

og resten i den øvrige del af 

amtet. Hvor der i 1970’erne og begyndelsen 

af 1980’erne blev bygget 

1-2.000 sommerhuse om året i 

amtet, har tallet i 1990’erne nogle 

år ligget på under 100 huse. Med 

den eksisterende rummelighed er 

der derfor ikke behov for udlæg af 

nye sommerhusområder i den kommende 


Der sker for tiden en landsomfattende 

oprydning vedrørende ulovlig 

helårsbeboelse i sommerhusområder. 

I kanten af helårsbyerne har 

nogle kystkommuner ønsket overført 

mindre sommerhusområder til 

helårsformål. Miljø- og Energiministerens 

landsplandirektiv af 30. 

april 2001 giver lov til overførsel 

af tilsammen 82 grunde i Blokhus, 

Hou, Nibe og Sæby. 

De første sommerhuse i Nordjylland 

blev bygget kort efter år 

1900 som store, smukke villaer på 

klittoppe langs Vesterhavskysten. I 

1920’erne blev de første kolonihavelignende 

sommerhusbebyggelser 

taget i brug af almindelige nordjyder. 

Mange af disse første huse 

og bebyggelser er i dag bevaringsværdige. 

Kulturmiljøet ødelægges, 

hvis de rives ned, eller områderne 

ændres radikalt med nybyggeri, der 

presses ind imellem de gamle huse. 

Flere af turistbyerne er under så 

kraftig en omdannelse, at deres 

autenticitet og attraktionsværdi forsvinder. 

Byernes særpræg som helårsbyer 

ændres ved udskiftning 

af helårsservice med turistservice. 

Helårsboliger købes op til sommerboliger. 

I Skagen drejer det sig om 

600 boliger og i Løkken om halvdelen 

af husene i bymidten, der er 

overgået til ferieformål. 

Amtets 83 eksisterende campingpladser 

med en kapacitet på godt 

50.000 personer ligger primært 

langs kysterne. Desuden ligger der 

en del campingpladser ved de større 

byer og i indlandsområderne. 

Der fi ndes få meget store campingpladser 

på ca. 500 enheder. Resten 

er fordelt på mellemstore og mindre 

pladser. De fl este af pladserne 

har mulighed for at udvide, og kun 

få pladser har fuldt udnyttet den 

andel af campinghytter, som det er 

tilladt at placere på pladsen. 

Imidlertid vil den mulighed, at der 

nu kan tillades bad og toilet i de 

enkelte hytter efter det nye campingreglement, 

måske medføre, at 

der opføres fl ere hytter. Hytter giver 

mulighed for sæsonforlængelse 

på campingpladserne. 

Fritidshavnene er naturligt knyttet 

til Læsø, Østkysten, Limfjorden og 

Mariager Fjord. Der er stadig en 

del ledig kapacitet i mange af de 

havne, der blev anlagt i 1970’erne 

og 1980’erne. Der er således ikke 

behov for nyudlæg i den kommende 

regionplanperiode, men der er 

stadig behov for en forbedring af 

havnenes servicefaciliteter. 


Amtsrådet er enig i det landspolitiske 

mål om, at de eksisterende 

sommerhusområder skal fastholdes 

til ferieformål. Sikringen skal ske 

både for at tilgodese befolkningens 

behov for rekreation på velbeliggende 

steder ud til hav og strand 

og for fortsat at have et kvalitetsprodukt 

at udleje til de turister, der 

foretrækker at bo i sommerhus. 

Amtsrådet mener, at der visse steder 

er behov for at forbedre sommerhusområderne 

til gavn for turismen. 

Forbedringerne bør naturligvis 

ske i harmoni med de omgivende 

bebyggelser og landskabet. 

Amtsrådet ønsker at tilgodese mulighederne 

for landboturisme ved at 

lempe den nedre grænse for, hvad 

4.2 Sommerhusområder, campingpladser og fritidshavne 

Definitioner... 

Sommerhuse er huse opført til 

ferie- og fritidsformål på parceller 

udstykket til formålet. 

Der er tilladt et hus pr. parcel, 

jf. planlovens § 34, stk. 3, og 

lov om sommerhuse og campering. 

Ved opgørelser er enheden 

»sommerhus« = et opført hus. 

Til vurdering af overnatningskapacitet 

i sommerhuse beregnes 

6 senge pr. sommerhus. 

Campingpladser er arealer, 

som erhvervsmæssigt eller for 

et længere tidsrum end 6 uger 

årligt udlejes eller fremlejes til 

dag- og natophold i campingenheder. 

Undtaget herfra er: 

• arealer, der er reserveret til 

spejderhytter og spejderformål, 

• mindre arealer, der udelukkende 

benyttes til primitiv 

overnatning i telt, 

• arealer, der anvendes til bondegårdscampering, 

og 

• arealer, der anvendes til campering 

i forbindelse med festivals 

og lignende. 

Campingenheder er telte, 

campingvogne eller andre 

transportable konstruktioner 

som campingbiler. Til vurdering 

af kapaciteten svarer en 

campingenhed til 3 personer. 

Hytter må være op til 25 m² 

og kan - bortset fra spejderhytter 

og lignende - kun placeres 

på campingpladser. Ifølge det 

nye campingreglement må der 

i den enkelte hytte være indlagt 

toilet og bad. 


129

der kan tillades af mindre campingpladser 

i landdistrikterne, jf. at det 

nye campingreglement ikke tillader 

campingpladser under 100 enheder, 

medmindre der er en særlig 

begrundelse. Amtsrådet mener, at 

en tilknytning til en fi skepark eller 

et forsøg som en økologisk campingplads 

er eksempler på en særlig 

begrundelse, hvis ellers regionplanens 

lokaliseringskriterier er 

opfyldt. Muligheden forbeholdes 

de rekreative egne, der fortrinsvis 

satser på natur- og kulturturisme, 

det vil sige Han Herred, Himmerland 

og Midtvendsyssel. 

Kapaciteten i de eksisterende sommerhusområder, 

campingpladser 

og fritidshavne skal udnyttes bedst 

muligt, før der udlægges nye områder. 

Det mener Amtsrådet blandt 

andet kan ske gennem sæsonforlængelse, 

eksempelvis ved udbygning 

af sommerhusområderne 

med fællesfaciliteter, opstilling af 

fl ere hytter på campingpladserne 

og forbedring af fritidshavnenes 

servicefaciliteter. 

Amtsrådet ønsker at arbejde for 

en beskyttelse af nogle af de mest 

bevaringsværdige sommerhusområder 

og havnemiljøer og er indstillet 

på at udpege dem som værdifulde 

kulturmiljøer. Se nærmere om 

dette under afsnit 5.4 om kulturværdier. 

Hovedstruktur 

Placering af overnatningsanlæg 

som sommerhusområder, campingpladser 

og lystbådehavne skal ske 

i tilknytning til det regionale bymønster 

og byer med dagligvareservice 

for at understøtte disse 

byers service. For at ferieanlæggene 

ikke skal blive for dominerende, 

skal størrelsen tilpasses byernes 

størrelse. I regions- og egnscentre 

er der ingen størrelsesbegrænsning. 

De rekreative cykelstier forbinder 

amtets større byer med de rekre- 

130 

ative områder langs kysterne og 

inde i landet. Disse stier passerer 

forbi en meget stor del af amtets 

sommerhusområder, campingpladser 

og fritidshavne. Cykelstinettet 

er på 1.200 km og forventes færdigudbygget 

i 2003. 


Målene og retningslinierne om at 

udnytte den eksisterende rummelighed 

i sommerhusområder, på 

campingpladser og i fritidshavne 

samt fastholde eksisterende sommerhusområder 

til ferieformål har 

en positiv indvirkning på miljøkriterierne 

landskab, kulturarv, dyr 

og planter samt menneskers velfærd, 

da det blandt andet beskytter 

kystnærhedszonen mod arealudlæg. 

Målet om at sikre de eksisterende 

helårssamfund til fortsat helårsbeboelse 

er positivt for kulturarv 

og menneskers velfærd. 

De nye retningslinier, der følger 

campingreglementet, om at begrænse 

udlæg af nye campingpladser 

under 100 enheder og udlæg af 

hyttekvoter til max. 15% i de regionale 

naturområder har en positiv 

indvirkning på landskab og dyr 

og planter, men kan have en negativ 

indvirkning på menneskers velfærd, 

da de rekreative muligheder 

måske begrænses. Interessen for at 

etablere hytter og små campingpladser 

i Nordjylland har dog hidtil 

været meget begrænset. 

Udlæg af nye fritidshavne eller udvidelse 

af eksisterende vil nogle 

steder medføre øget belastning af 

dyr og planter, men er positivt for 

de rekreative muligheder, det vil 

sige menneskers velfærd. Fritidshavne 

skal respektere de internationale 

beskyttelsesinteresser, hvilket 

er positivt for dyr og planter 

samt biodiversitet, men det kan visse 

steder være begrænsende for de 

rekreative muligheder. 

...flere definitioner 

Primitiv overnatning i telt 

sker på et mindre, afgrænset 

areal, der kan rumme op til 5-8 

telte, og hvor de enkelte ophold 

på arealet er af kortere varighed 

(typisk to nætter). Til arealet 

må der kun være adgang for 

gående, cyklende, ridende og 

sejlende. Af faciliteter må der 

kun være et multlokum, bivuakker 

samt mulighed for vand. 

Primitiv overnatning i telt betragtes 

ikke som anlæg af regional 

betydning. 

Bondegårdscampering omfatter 

overnatning på et mindre 

areal i tilknytning til en beboelse 

på en landbrugsejendom. På 

arealet kan der maksimalt opstilles 

to campingenheder, men 

ikke hytter. 

Campering i forbindelse med 

festivals og lignende kan fi nde 

sted på særligt afgrænsede arealer 

i umiddelbar tilknytning 

til det område, hvor arrangementet 

afholdes og for højst 6 

uger. 

Fritidshavne er egentlige havneanlæg 

med servicefaciliteter 

på land. 

Anløbssteder, bådebroer og 

lignende med et begrænset antal 

pladser og uden faciliteter 

på land betragtes ikke som anlæg 

af regional betydning. Det 

er Amtsrådets politik, at disse 

mindre anlæg skal være generelt 

tilgængelige for friluftslivet. 

Konkrete tilladelser må ikke 

forbeholdes enkeltejere og 

lignende. Amtsrådets ønske om 

større kompetence inden for 

kystnærhedszonen som beskrevet 

i afsnit 5.5. vil kunne fremme 

denne politik.



4.2.1 Rammer for byggeri i sommerhusområder 

4.2.2 Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen 

4.2.3 Konvertering af sommerhusområder 

4.2.4 Rammer for campingpladser 

4.2.5 Vintercampering og vinteropbevaring 

4.2.6 Campinghytter 

4.2.7 Rammer for bådkapacitet i fritidshavne 

Sommerhusområderne har stor rekreativ værdi, her Harrerenden, ved 

Lønstrup. 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 6, stk. 3, nre. 1 og 10, skal regionplanen indeholde retningslinier for arealudlæg til sommerhusområder og beliggenheden 

af arealer til fritidsformål. Der er i planlovens § 5b fastlagt et forbud mod udlæg af nye sommerhusområder i de kystnære områder, 

og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Endvidere skal Amtsrådet efter lov om sommerhuse og campering med 

det tilhørende campingreglement regulere udlejning af arealer til campering samt indretning og benyttelse af campingpladser, herunder til 

vintercampering, vinteropbevaring af campingvogne og opstilling af hytter. 

Retningslinie 4.2.1 - Rammer for byggeri i sommerhusområder 

Nye sommerhusområder kan normalt ikke overstige 150 enheder og skal overholde rammen for de enkelte 

kommuner som vist i skema 4.2.1. Der skal tilstræbes tætte bebyggelsesformer. 

I skema 4.2.1 angives det antal 

sommerhuse, den enkelte kommune 

kan disponere over i den kommunale 

planlægning. Den aktuelle 

rummelighed i de udlagte sommerhusområder 

udgør rammen for 

sommerhusbyggeri. For de kommuner, 

der ikke har udlagte sommerhusområder, 

er rammen 50 sommerhuse. 

Rammen for sommerhuse 

kan også anvendes til feriebyer. 

Sommerhuse kan enten opføres 

i eksisterende sommerhusområder 

eller i nyudlagte sommerhusområder, 

hvis der samtidig inddrages tilsvarende 

rummelighed andet sted, 

så rammen i skema 4.2.1 ikke overskrides. 


Eksist. Rummelighed 

Eksist. Rummelig- 

Kommune sommerhuse 

Kommune sommerhuse hed 

Arden 19 11 Nibe 183 101 

Brovst 368 217 Nørager 5 50 

Brønderslev 4 49 Pandrup 6.118 709 

Dronninglund 164 216 Sejlflod 931 343 

Farsø 1.338 367 Sindal 22 150* 

Fjerritslev 1.017 406 Skagen 1.557 805 

Frederikshavn 1.040 188 Skørping 33 150 

Hadsund 2.496 962 Støvring 30 50 

Hals 3.471 929 Sæby 1.396 379 

Hirtshals 1.712 588 Aabybro 100 28 

Hjørring 1.940 57 Aalborg 654 157 

Hobro 21 50 Aars 80 61 

Læsø 758 796 Nordjyllands 

Amt 

27.918 8.485 

Løgstør 891 432 

Løkken-Vraa 1.570 234 * dækker indlandsferieområde 

(se retningslinie 4.3.6) 

Skema 4.2.1 Regionplanrammer for sommerhusbyggeri i udlagte eller udpegede sommerhusområder 

pr. 1. januar 2000. 


131

Retningslinie 4.2.2 - Sommerhusområder inden for kystnærhedszonen 

Inden for kystnærhedszonen, som er angivet på kort nre. 1 og 2, må der ikke ske nyudlæg af sommerhusområder, 

og eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. 

I regionplanen friholdes kystnærhedszonen 

for udlæg af nye sommerhusområder. 

Denne restriktion 

er en følge af planlovens bestemmelser 

for kystnærhedszonen. Mindre 

ændringer af afgrænsningen 

af eksisterende sommerhusområder 

kan dog accepteres, hvis det er 

begrundet i kommunens planlægning, 

er ubetænkeligt i forhold til 

de regionale landskabs- og naturinteresser 

og af underordnet betyd- 

132 

ning i forhold til de nationale interesser 

i kystområderne. 

I ganske særlige tilfælde kan sommerhusområder 

overføres til byzone, 

hvis der i planlægningen kan 

dokumenteres behov for det. Det 

kan eksempelvis være aktuelt, hvis 

en bys eneste udviklingsmulighed i 

forhold til det omgivende kystlandskab 

i øvrigt taler imod udlæg af 

nye boligområder. En sådan over- 

førsel kan kun fi nde sted efter en 

detaljeret opgørelse af behov og efter 

regionplanlægning. 

Miljø- og Energiministerens landsplandirektiv 

af 30. april 2001 giver 

lov til overførsel af tilsammen 

82 grunde i Blokhus, Hou, Nibe og 

Sæby jf. bilag 2. Hermed vil behovet 

for overførsler være tilgodeset i 

en årrække fremover. 

Retningslinie 4.2.3 - Konvertering af sommerhusområder 

I kommuner, hvor sommerhusområder tilbageføres til landzone eller udlægges til offentlige formål, bevares 

den fastsatte ramme, hvorved der åbnes mulighed for nyudlæg af sommerhusområder uden for kystnærhedszonen. 

Dårlig adgang til stranden er i 

dag et problem ved kyststrækninger 

med store sommerhusområder. 

En måde at skabe bedre tilgængelighed 

på er f.eks. opkøb af arealer 

og anlæg af nye adgangsveje, 

stier og parkeringspladser. Ved en 

sammenhængende planlægning for 

friarealer i sommerhusområder vil 

adgangsforhold i allerede bebyggede 

områder kunne forbedres gennem 

supplerende planer for de udlagte, 

men ubebyggede områders 

anvendelse eller friholdelse. 

Retningslinien forudsætter, at der 

udarbejdes en samlet plan for de 

eksisterende sommerhusområder i 

kommunen. Ved ændret anvendelse 

af en mindre del af arealet, f.eks. 

udlæg til offentlige formål, kan 

kommunen udlægge nye sommerhusområder, 

svarende til det samlede 

antal byggemuligheder, der udtages 

ved den ændrede anvendelse. 

Retningslinie 4.2.4 - Rammer for campingpladser 

Campingpladser skal som ferie- og fritidsanlæg af regional betydning lokaliseres i overensstemmelse med 


Campingpladser skal normalt have en størrelse på mellem 100 og 500 enheder. Hvor der foreligger ganske 

særlige omstændigheder, der gør det ubetænkeligt at tillade en mindre kapacitet, vil beliggenheden i amtet 

indgå som et væsentligt element. 

Maksimumgrænsen for campingpladser 

er fastsat som en afvejning 

af hensynet til at kunne etablere 

økonomisk bæredygtige enheder 

og i de fl este tilfælde uden at tilsidesætte 

afgørende regionale interesser. 

Enkelte steder vil en udvidelse 

ud over maksimumgrænsen 

kunne accepteres, f.eks. med 

baggrund i kommuneplanlægningen 

og Amtsrådets rekreative politik. 

Med henblik på at støtte udviklingen 

i landdistrikterne åbnes begrænset 

mulighed for etablering af 

campingpladser med en kapacitet 

på mindre end 100 enheder. Amtsrådet 

mener, at en tilknytning til 

en fi skepark eller et forsøg som 

en økologisk campingplads er eksempler 

på en særlig begrundelse, 

hvis ellers regionplanens lokaliseringskriterier 

er opfyldt, herunder 

tilknytning til et bysamfund med 

dagligvareforsyning og ingen problemer 

i forhold til areal-, natur- og 

miljøinteresserne i kapitel 5 og 6. 

Muligheden for mindre campingpladser 

forbeholdes de rekreative 

egne, der fortrinsvis satser på natur- 

og kulturturisme - det vil sige 

Han Herred samt indlandsegnene 

Himmerland og Midtvendsyssel.

Retningslinie 4.2.5 - Vintercampering og vinteropbevaring 

Vintercampering kan kun tillades på campingpladser uden for de regionale naturområder, som fremgår af 

kort nr. 1. 

Vintercampering og vinteropbevaring af campingvogne kan kun fi nde sted på særligt afgrænsede arealer til 

formålet. Disse arealer skal placeres, så campering og opbevaring ikke virker skæmmende i landskabet. 

Retningslinien er en konsekvens 

af det nye campingreglement, hvor 

der lægges vægt på beskyttelsen 

af de særligt værdifulde landskabs- 

og naturområder, som i Nordjylland 

er sammenfattet i de regiona- 

le naturområder. Selve indretningen 

af campingpladsen med særligt 

afgrænsede arealer til vintercampering 

og vinteropbevaring af 

campingvogne skal ske ud fra en 

analyse af landskabet i næromgi- 

velserne, så blandt andet smukke 

udsigter ikke skæmmes. Afskærmende 

beplantning kan ofte bruges 

til at få arealerne indpasset på en 

harmonisk måde. 

Retningslinie 4.2.6 - Campinghytter 

På campingpladser, der ligger langs det regionale stinet og i tilknytning til bysamfund med dagligvareservice 

men uden for de regionale naturområder, kan op til 30% af det tilladte antal campingenheder anvendes 

til hytter, jf. skema 4.2.2. 

Normen for hytter på en campingplads 

er 15% af det tilladte antal 

campingenheder. Muligheden for 

at øge antallet af hytter op til 30% 

kan fi nde sted på nye eller eksisterende 

campingpladser, der ligger i 

tilknytning til det regionale, rekreative 

cykelstinet, og hvor hensynet 

til de regionale naturinteresser og 

dagligvareforsyning i de små bysamfund 

er varetaget. 


Campingplads Kapacitet Campingplads Kapacitet 

Als Camping 200 L.K.-Hytter og Camping, Sindal 55 

Als Havbakker Camping 65 Læsø Camping & Hytteby 135 

Asaa Camping 185 Løgstør Camping 123 

Attrup Camping 80 Løkken Campingcenter & Hytteby 125 

Blokhus Camping 340 Møllebakkens Camping, Lønstrup 50 

Egelunds Camping,, Lønstrup 70 Møllerens Eng Camping, Brønderslev 40 

Fjordparken Camping, Aalborg 280 Nordstrand Camping, Frederikshavn 440 

Hadsund Camping 22 Poul Eegs Camping, Skagen 420 

Hals Camping 170 Safari Camping, Rebild 110 

Hedebo Strand Camping, Sæby 400 Strandparken Camping, Aalborg 100 

Hirtshals Camping 170 Strandvejens Camping, Løkken 90 

Hjørring Kom. Campingplads 150 Sæby Strand Camping 312 

Hobro Camping “Gattenborg” 150 Tannisby Camping, Tversted 160 

Hou Strandcamping 32 Tolne Naturcamping 165 

Hvalpsund Familiecamping 165 Aabo Camping, Tversted 520 

Josefines Camping, Løkken 175 Aars Camping 130 

Kallehavegård Camping, Løkken 115 Øster Hurup Camping 170 

Lindholm Camping 90 Østerby Camping, Læsø 70 

De forholdsvis mange campingpladser 

i Nordjylland, der kan øge 

hytteandelen til 30%, fremgår af 

skema 4.2.2. Nyt er hensynet til 

de regionale naturområder, der er 

en følge af det nye campingreglement. 

Flere hytter kan være med 

til at forlænge turistsæsonen og understøtte 

Amtsrådets ønske om en 

bred vifte af overnatningsmuligheder 

i de rekreative områder. Skema 4.2.2 Eksisterende campingpladser med mulighed for udvidelse op til 30% hytter. 


133

Retningslinie 4.2.7 - Rammer for bådkapacitet i fritidshavne 

Planlægning for fritidshavne skal ske inden for de rammer, der fremgår af skema 4.2.3. 

For havnene i Attrup, Voersaa, Asaa, Hou og Egense samt i egnscentrene Løgstør og Nibe, som alle ligger i 

internationale naturbeskyttelsesområder, gælder dog, at der i forbindelse med den kommunale planlægning 

skal foretages en vurdering, der godtgør, at anlægget og den deraf følgende sejlads er forenelig med varetagelsen 

af de internationale naturbeskyttelseshensyn. 

Rammen i skema 4.2.3 angiver 

antallet af bådpladser, de enkelte 

kommuner kan disponere over i 

den kommunale planlægning Som 

grundlag for rammen er der foretaget 

en konkret vurdering af, hvor 

meget de enkelte havne bør udbygges. 

Rammen er baseret på, at de fl este 

havne kan udvides til 300 bådpladser. 

Nogle havne begrænses i størrelse, 

fordi de er lokale havne, eller 

fordi de ligger i områder, hvor udvidelser 

vil være i strid med de internationalenaturbeskyttelseshensyn 

(Ramsar-, EU-fuglebeskyttelse- 

og Habitatdirektiverne). De eksisterende 

havne ligger næsten alle 

ved større eller mindre byer. 

En del havne er velforsynede med 

servicefaciliteter, men der er stadig 

brug for kvalitetsforbedringer, 

information og lignende, der også 

vil kunne bruges som et middel til 

sæsonforlængelse. 

134 

Kommune Fritidshavne Bådpladser 

Maksimalt Eksisterende 

Brovst Attrup 340 190 

Dronninglund Asaa 275 175 

Farsø Hvalpsund 225 225 

Fjerritslev Haverslev 90 90 

Frederikshavn Jollehavn ved Rønnerne * 650 

Frederikshavn Søsportshavn * 400 

Hirsholmene 

20 20 

Hadsund Hadsund 

* 110 

Øster Hurup 

140 140 

Vive 

50 30 

Hals Hals 

80 80 

Hou 

225 120 

Hirtshals Hirtshals * 50 

Hobro Hobro * 115 

Læsø Vesterø Havn 

10 10 

Østerby Havn 

110 110 

Løgstør Løgstør 

* 235 

Rønbjerg 

170 170 

Livø 

10 10 

Nibe Nibe * 300 

Sejlflod Egense 

150 50 

Mou 

40 40 

Skagen Skagen 

* 115 

Aalbæk 

100 65 

Sæby Sæby 

Voersaa 

* 

225 

400 

50 

Aabybro Gjøl 150 150 

Aalborg Aalborg Marina 

Skudehavnen & 

Vestre Bådehavn 

Nørre Uttrup 

Nørresundby 

* 

* 

* 

* 

250 

460 

86 

80 

* Ingen max. ramme, da havnen ligger ved regions- eller egnscenter. 

Dog konkret vurdering i internationale naturbeskyttelsesområder. 

Skema 4.2.3 Fritidshavne

4.2 Sommerhusområder, campingpladser 4.1 Ferie- og fritidshavne 

fritidsanlæg 


135

4.3 Hoteller, feriecentre- og områder 

Figur Kort 4.3 

Feriecentre, hoteller, kroer og 

pensionater er en vigtig overnatningsform 

for mange turister, og 

Nordjylland har en stor kapacitet 

på området. Udlæg af særlige 

ferie- og fritidsområder inde 

i land kan være med til at aflaste 

kystområderne. Regionplanen 

fastlægger rammer og principper 

for etablering af større 

ferie- og fritidsanlæg. 

136 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 


At udnytte kapaciteten og rummeligheden i de eksisterende feriecentre, 

hoteller, kroer, pensionater og særlige ferieområder bedst muligt og begrænse 

nye arealudlæg. 

At lokalisering og dimensionering af nye feriecentre, hoteller, kroer, 

pensionater og særlige ferie- og fritidsområder sker i overensstemmelse 

med målene i afsnit 4.1. 

At fastholde en bred vifte af forskellige overnatningsanlæg i de forskellige 

rekreative egne, herunder at hoteller i kystområderne fastholdes til 

hotelformål. 

At fremme en kvalitetsforbedring af de eksisterende anlæg. 

At afl aste kysterne gennem udlæg af særlige ferie- og fritidsområder i 

indlandet. 

# 

# 

Kystzonegrænse 

Særligt ferie- og fritidsområde 

Vandrerhjem 

Hoteller 

Feriecentre

Centrale 


Alle 10 nordjyske feriecentre og 

feriebyer ligger i kystområderne. 

De ca. 150 hoteller, kroer og pensionater 

er jævnt fordelt ud over hele 

regionen, dog med en overvægt 

i kystområderne, de større byer og 

nogle indlandsområder som Rold 

Skov. I dag har nogle feriecentre 

og hoteller problemer med rentabilitet 

på grund af den korte sæson. 

Da staten i 1979 indførte et hotelstop 

i de kystnære områder for 

at dæmme op for fl ere hoteller i 

strandkanten, førte det samtidig til 

et krav om, at de eksisterende hoteller 

skulle fastholdes til hotelformål. 

Hotellerne blev vurderet som 

en vigtig ressource, der ikke længere 

kunne erstattes med nye anlæg. 

Derfor indgår en sikring af hotellerne 

til hotelformål i regionplanen 

som en retningslinie. 

På det seneste har der været et pres 

på Amtsrådet for at ændre denne 

retningslinie, så hotellerne kan udstykkes 

til »sommerhuse på højkant«. 

Der er en voksende efterspørgsel 

efter velbeliggende sommerhuse 

med havudsigt, hvad mange 

af disse hoteller har. Hvis 

hotellerne tillades omdannet, vil 

turisterhvervet miste den brede vifte 

af forskellige overnatningsformer 

i ferieområderne. Statistikken 

viser, at nordmænd og svenskere 

foretrækker feriecentre og hoteller, 

mens tyskere foretrækker sommerhuse. 

Endvidere vil det ikke være 

muligt på grund af restriktionerne 

i kystnærhedszonen at bygge nye 

hoteller, når behovet opstår. 

Midt i 1980’erne opstod der ideer 

om at afl aste de mest besøgte og 

overfyldte kystområder gennem udlæg 

af anlæg i indlandet og baglandet 

til kysterne. Områderne var 

beregnet til overnatningsanlæg og 

aktivitetsanlæg. Ud fra denne tankegang 

blev områderne ved Tolne- 

Mosbjerg og senest Hune-Blokhus 

udlagt. Imidlertid går udbygningen 

af disse områder langsomt, vel fordi 

kysterne stadig har stor tiltrækning, 

og der stadig er mange ledige 

sommerhusgrunde. 


Amtsrådet mener, det er vigtigt at 

fastholde de eksisterende feriecentre 

og hoteller i de kystnære områder, 

så der stadig er en bred vifte af 

overnatningsmuligheder for de forskellige 

turistkategorier. Bag kystzonegrænsen 

har Amtsrådet ophæve 

hotelpligten, da der ikke er helt 

de samme hensyn at tage til knappe 

arealressourcer. 

Der bør fortsat ske en revurdering 

af de udlagte, men ikke udnyttede 

reservationer til feriecentre, hoteller, 

kurcentre og lignende. Hvis der 

i dag er en overkapacitet i hotelbranchen 

og dermed urentabilitet 

i sektoren, må Amtsrådet overveje 

konsekvenserne af at fortsætte med 

nyudlæg. Et mål er derfor at revurdere 

de udlagte reservationer i forhold 

til Amtsrådets målsætning om 

at fremme turismen og den afl edte 

beskæftigelse og i forhold til erhvervets 

ønsker vedrørende kvalitet 

og beliggenhed. 

Der nedsættes en arbejdsgruppe til 

belysning af konsekvenserne af ophævelse 

af retningslinien om hotelpligt, 

så der åbnes mulighed 

for »sommerhuse på højkant«. Arbejdsgruppen 

skal have repræsentanter 

for de relevante myndigheder 

på området samt repræsentanter 

for turisterhvervet, hotelejerne 

og grønne organisationer m.fl . Hvis 

der på grundlag af udredningen 

ønskes ændring af retningslinier 

i regionplanen, gennemføres disse 

som regionplantillæg. Analysearbejdet 

skal afsluttes inden for 6 

måneder. 

Hovedstuktur 

Regionplanen åbner mulighed for, 

at den enkelte kommune eller investor 

inden for de fastsatte ram- 


En række hoteller er delvis omdannet til 

time-share. 

Kvalitetsforbedring af eksisterende anlæg 

er et overordnet mål. 

Feriecentrene ligger kystnært, her 

Rødhus. 

Blokhus - Hune 

Amtsrådet vil i Blokhus-Huneområdet 

etablere den regionale 

hovedsti samt udføre naturpleje 

og naturgenopretning som aftalt 

i forbindelse med planlægningen 

for området. 


137

mer og principper selv kan bestemme 

lokaliseringen af anlæg. Der er 

således ikke i Nordjylland lavet en 

række forhåndsudpegninger af arealer 

ud over de særlige ferie- og 

fritidsområder. 

Placering af overnatningsanlæg 

som hoteller, feriecentre, kroer, 

pensionater og vandrerhjem skal 

ske i tilknytning til det regionale 

bymønster og bysamfund med dagligvareservice 

- for at understøtte 

disse byers service. For at ferieanlæggene 

ikke skal blive for dominerende, 

skal størrelsen tilpasses 

byernes størrelse. I regions- og 

egnscentre er der ingen størrelsesbegrænsning. 

De særlige ferie- og fritidsområder 

er især udpeget for at afl aste kystområderne. 

Det drejer sig om Tolne-Mosbjerg 

Indlandsferieområde, 

området ved Blokhus-Hune samt 

den nye koncentration af ferieboliger 

ved Skallerup Klit Feriecenter, 

der friholder Klithuse-området. De 

øvrige særlige områder ved Nordmarken, 

Egense Skanse, Gatten, 

Teglhøj ved Sindal og Farm Fun 

syd for Ålbæk har alle krævet en 

særskilt regionplanlægning, da lokaliseringen 

ikke umiddelbart er 

i overensstemmelse med regionplanens 

generelle retningslinier på 

området. 


Målene om at udnytte kapaciteten 

og forbedre kvaliteten i de eksisterende 

feriecentre, hoteller og lignende, 

inden der inddrages nye arealer, 

medfører en positiv påvirkning 

af miljøkriterierne landskab, 

kulturarv og dyr og planter. Når 

der skal bygges nye anlæg, skal det 

åbne land friholdes, og anlæggenes 

størrelse skal afpasses efter det 

pågældende bysamfund, hvilket er 

en positiv påvirkning af landskab, 

kulturarv samt dyr og planter. Målet 

om at opretholde en bred vifte 

af overnatningsmuligheder i de forskellige 

rekreative egne er positivt 

138 

for menneskers velfærd. Dette gælder 

også målet om at opretholde 

de eksisterende hoteller i kystområderne, 

hvilket samtidig vil mindske 

et pres for senere at udlægge 

nye arealer til hoteller langs kysterne. 

Retningslinien om, at nye anlæg 

skal lokaliseres i tilknytning til 

byer med dagligvareforsyning for 

at understøtte den lokale service, er 

positiv for menneskers velfærd. 

Ved Asaa, Klithuse og Klim Strand 

er der fjernet tre konkrete arealer til 

ferie- og kurcentre inden for kystnærhedszonen. 

Ferie- og kurcentrene 

ved Asaa og Klim Strand er 

opgivet, mens der ved Klithuse i 

stedet er sket en yderligere koncentration 

af ferieboliger ved Skallerup 

Klit Feriecenter. Dette er positivt 

for målet om at friholde de 

kystnære arealer og er en positiv 

påvirkning af landskab og dyr og 

planteliv. Da Asaa måske har fået 

svækket mulighederne for at opretholde 

detailhandlen i byen, kan der 

være en negativ påvirkning af menneskers 

velfærd. 

Ved udlæg af nye ferie- og fritidsområder 

til et solmuseum ved Teglhøj 

ved Sindal, et mini-sommerland 

syd for Ålbæk, samt en udbygning 

af Egense Skanse og af 

Gatten Golfcenter sker der en positiv 

påvirkning af menneskers velfærd, 

da disse anlæg medvirker til 

at forbedre de rekreative muligheder. 

Der sker en negativ påvirkning 

af landskab og dyr og planter, også 

i de kystnære landskaber. Generne 

Eksisternde kysthoteller ønskes fastholdt 

til hotelformål, her Øster Hurup. 

Definitioner... 

Et hotel er en erhvervsmæssigt 

drevet virksomhed for modtagelse 

af overnattende gæster 

med mulighed for servering. 

Virksomheden skal opfylde lov 

om hotel- og restaurationsvirksomhed, 

hvor en serveringsmulighed 

er et krav. Et hotel består 

af et sammenhængende bygningskompleks 

med værelser/ 

lejligheder og restaurant, ofte i 

fl ere etager, opført til hotelformål. 

Hotellets størrelse angives i enheder 

(inden for det regionale 

bymønster) og i faste sengepladser 

(uden for det regionale 

bymønster). Enkelteværelse = 

1 enhed = 1 sengeplads, dobbeltværelse 

= 1 enhed = 2 sengepladser, 

og ferielejlighed = 1 

enhed = 5 sengepladser, medmindre 

andet er oplyst. Et værelse 

kan maksimalt udgøre 25 

m² incl. toilet- og baderum 

m.v. 

En kro er primært et lokalt spisested 

med få værelser (gæstgiveri). 

Hvis der er færre end 8 

sengepladser/6 værelser, kræves 

udlejningstilladelse efter 

lov om sommerhuse og campering. 

Hvis der er mere end 

8 sengepladser/6 værelser, skal 

lov om hotel- og restaurationsvirksomhed 

opfyldes. 

Et pensionat er en erhvervsvirksomhed 

drevet for modtagelse 

af overnattende gæster i 

mindst 6 nætter med mulighed 

for servering (eventuelt kun 3 

nætter efter politiets tilladelse 

og kommunalbestyrelsens samtykke). 

Kroer og pensionaters størrelser 

opgøres i enheder/sengepladser 

på samme måde som hoteller.

... flere definitioner 

Feriebyer og feriecentre består 

af fl ere huse på samme parcel 

opført til ferie- og fritidsformål 

omkring fællesanlæg. For 

feriebyer og feriecentre regnes 

med enheden »et hus« = en ferielejlighed 

= 6 sengepladser. 

Feriebyer og feriecentre kan 

beskrives som koncentrerede 

ferieboligbebyggelser med tilhørende 

fællesfaciliteter. Karakteristisk 

for anlæggene er, 

at udlejningen normalt sker på 

ugebasis, og at der er tale om 

lejligheder eller mindre huse 

med køkken og andre faciliteter. 

Feriebyer og feriecentre forudsætter 

udlejningstilladelse efter 

lov om sommerhuse og campering, 

hvis der sker udlejning 

i mere end 5 døgn ad gangen. 

Kortere ophold (hoteldrift) kan 

følge reglerne i hotel- og restaurationsloven. 

Feriecentre vil 

som regel skulle have tilladelse 

efter begge love, mens de 

almennyttige feriecentre drives 

med udlejningstilladelse efter 

sommerhusloven. 

Vandrerhjem tilbyder billige 

overnatninger i værelser og sovesale 

til turister med vandrehjemskort. 

Der er mulighed for 

selvhusholdning og aktiviteter. 

Bygningerne er enkle og består 

som regel af et samlet bygningskompleks, 

men kan også 

være delt op i huse eller hytter, 

eller være indrettet i gamle 

bygninger. De fl este vandrerhjem 

er tilknyttet den landsdækkendevandrehjemsorganisation. 

Vandrerhjem er ikke 

hoteller. Kapaciteten opgøres i 

sengepladser 

Der er anlagt rekreative områder i indlandet for at afl aste kysterne. 

søges afbødet mest muligt ved krav 

i retningslinierne om tilpasning af 

anlæggene til landskabet, og ved 

Egense Skanse og i Gatten sker der 

en delvis fortætning på eksisterende 

arealer til ferie- og fritidsformål. 



139



4.3.1 Lokalisering af hoteller m.v. 

4.3.2 Rammer for hoteller m.v. 

4.3.3 Hoteller uden for bymønstret 

4.3.4 Kroer og pensionater uden for bymønstret 

4.3.5 »Hotelpligt« 

4.3.6 Tolne-Mosbjerg 

4.3.7 Blokhus-Hune 

4.3.8 Nordmarken 

4.3.9 Skallerup Klit 

4.3.10 Egense Skanse 

4.3.11 Gatten Golfcenter 

4.3.12 Sindal Solmuseum 

4.3.13 Farm Fun 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 6, stk. 3, nre. 1 og 10, skal regionplanen indeholde retningslinier for arealudlæg til sommerhusområder og beliggenheden 

af arealer til fritidsformål. Der er i lovens §§ 5a, 5b og 6a fastlagt bestemmelser om planlægning af de kystnære områder. Endvidere 

gælder lov om sommerhuse og campering med det tilhørende campingreglement samt lov om hotel- og restaurationsvirksomhed. 

140 

De mindre hoteller som f.eks. i Kandestederne er også omfattet af 

hotelpligt. 

Retningslinie 4.3.1 - Lokalisering af hoteller m.v. 

Nye hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater skal lokaliseres i de særlige ferie- og 

fritidsområder, i tilknytning til byer i det regionale bymønster eller ved bysamfund med dagligvareservice. 

Dog kan der i det åbne land efter konkret vurdering og uden for kystnærhedszonen etableres kroer og pensionater 

med op til 10 værelser inden for eksisterende bygningsrammer. 

Retningslinien understreger Amtsrådets 

ønske om at knytte de regionalt 

betydende overnatningsanlæg 

til byer frem for en spredning 

i det åbne land, som påvirker natur 

og landskab. Hermed opnås samtidig 

en understøtning af den service, 

som fi ndes i de pågældende 

byer. I de mindre landsbyer er der 

ofte tale om at støtte den sidste 

dagligvarebutik. I byerne vil bygningerne 

også lettere kunne bruges 

til nye funktioner, hvis et overnatningsanlæg 

viser sig at være 

urentabelt. Se også retningslinie 

4.1.11. 

I de særlige ferie- og fritidsområder 

er der en række konkrete muligheder 

for udlæg af overnatningsanlæg, 

som fremgår af de pågældende 

retningslinier 4.3.6 til 4.3.13. 

Overnatningsanlæggene er defi neret 

nærmere i afsnittet vedrørende 

»defi nitioner«. 

Retningslinie 4.3.2 - Rammer for hoteller m.v. 

Etablering af nye eller udvidelse af eksisterende hoteller, feriecentre, feriebyer, vandrerhjem, kroer og pensionater 

kan ske op til følgende maksimumstørrelser: 

• Ingen maksimumgrænser i region- og egnscentre 

• 150 enheder i kommune- og lokalcentre 

• 50 sengepladser i bysamfund med dagligvareforsyning. 

For at overnatningsanlæggene ikke 

skal virke for dominerende, skal 

størrelsen tilpasses byernes størrelse. 

I regionscentret og egnscentre- 

ne er der ingen størrelsesbegrænsning, 

fordi anlæggene forventes at 

kunne indpasses harmonisk i disse 

byer. 

Maksimalstørrelsen kan dog ikke 

betragtes som en rettighed, idet der 

skal tages udgangspunkt i de generelle 

retningslinier, som fremgår af

afsnit 4.1, herunder en konkret vurdering 

af hvad det enkelte sted kan 


Retningslinie 4.3.3 - Hoteller uden for bymønstret 

De eksisterende hoteller uden for det regionale bymønster kan udvide, som det fremgår af skema 4.3.1. 

I skemaet er rammen lavet efter en 

konkret vurdering, hvor en udvi- 

bære i forhold til omgivelserne, jf. 

retningslinie 4.1.10. og 4.1.12. 

delse er fundet ubetænkelig i forhold 

til lokalbefolkning samt na- 

tur- og arealinteresserne. 

Retningslinie 4.3.4 - Kroer og pensionater uden for bymønstret 

De eksisterende kroer og pensionater uden for det regionale bymønster kan udvide op til 50 sengepladser, 

som det fremgår af skema 4.3.1. 

Se bemærkningen under retningslinie 

4.3.3. 

Retningslinie 4.3.5 - »Hotelpligt« 

Arealer til hoteller og almennyttige feriecentre inden for kystnærhedszonen og de kystnære byzoneområder 

kan udelukkende anvendes til hoteldrift eller lignende virksomhed. Undtaget herfra er hoteller og almennyttige 

feriecentre i Aalborg og Frederikshavn. Der kan tillades en funktionsopdeling, så op til 50% af 

værelseskapaciteten kan omdannes til timeshare og/eller almennyttige ferieboliger, hvis anlægget er opført 

før 1988. De eksisterende hoteller og almennyttige feriecentre inden for kystnærhedszonen og de kystnære 

byzoneområder fremgår af skema 4.3.1. 

Hvis Amtsrådet fi nder, at der er tungtvejende grunde (ruin, vejfl ytning eller lignende), kan anvendelsen til 

hoteldrift eller lignende virksomhed tillades ændret til andet formål. 

Baggrunden for retningslinien er 

beskrevet under »centrale problemstillinger« 

og »Amtsrådets holdning« 

i dette afsnit. 

Retningslinien er i forhold til Regionplan 

´97 både lempet og strammet 

lidt. I indlandet bag kystzoneafgrænsningen 

ophæves hotelpligten, 

da der i indlandet kan ske arealinddragelse 

til nye hoteller og almennyttige 

feriecentre uden at gøre 

indhug i værdifulde kystlandskaber. 

Tilsvarende gælder i Aalborg 

og Frederikshavn, hvor byzonen 

strækker sig ind bag de kystnære 

områder. Til gengæld skal alle hoteller 

og almennyttige feriecentre, 

også under 50 senge, i kystnærhedszonen 

og de kystnære dele af 

byzonen fortsat sikres til hotelformål 

eller lignende virksomhed. Der 

er i disse områder pres på for at 

omdanne hotellerne til »sommerhuse 

på højkant« med deraf følgende 

nyt behov for arealudlæg i 

de kystnære områder. Endvidere 

fi nder Amtsrådet, at små men meget 

bevaringsværdige hoteller som 

dem i Kandestederne ikke bør kunne 

overgå til sommerhuse eller boliger. 

Hvis der opstår tungtvejende 

grunde (ruin eller lignende), skal 

der være mulighed for en konkret 

vurdering. Et ønske om »sommerhuse 

på højkant« vurderes ikke at 

være tungtvejende grunde. Der skal 

være mulighed for op til 50% timeshare 

som hidtil. Som en ny mulighed 

åbnes op for, at op til 50% af 

kapaciteten kan overgå til almennyttige 

ferieboliger. 

Med tilpasning af retningslinien 

signalerer Amtsrådet, at hotellerne 

og de almennyttige feriecentre på 

de yderste 3 km er en overnatningsressource, 

som ønskes opretholdt, 

og at dette er hovedreglen. 

En bred vifte af overnatningsanlæg 

skal stadig være med til at tilgodese 

de forskellige turisters behov. 

Definition 

Ved arealer til hoteller og almennyttige 

feriecentre forstås arealer 

med de anlæg, der i regionplanen 

er optaget på skema 4.3.1 

eller på anden måde er udpeget 

eller anvendes til hotel og/eller 

almennyttigt feriecenter. Det vil 

sige arealer, 

- der i en kommuneplan er udlagt 

til hotel og/eller almennyttigt 

feriecenter, 

- hvis anvendelse er fastlagt til 

hotel og/eller almennyttigt feriecenter 

i en lokalplan eller partiel 

byplanvedtægt, 

- hvorpå der eksisterer et bygningsanlæg, 

der er opført og 

anvendes til hotel eller almennyttigt 

feriecenter. 

Timeshare-anvendelse 

Timeshare har nogle positive effekter. 

Sæsonforlængelsen fremmes, 


141

Uden for det regionale bymønster I det regionale bymønster 

(i kystnære områder) 

Hoteller og feriecentre 

Kroer, pensionater 

Hoteller og feriecentre 

Max senge i ( ) - max. 100 senge 

- max. 50 senge 

Arden Rold Gl. Kro (52)* Bramslevgård (42) 

Brovst Tranum Klit Feriehotel (300) Kokkedal Slot 

Øland Kroen (116) 

Tranum Strand- 

Himmerlandsfondens Kursusog 

feriecenter (160) 

(75, planlagt 25) 

Dronninglund Dronninglund Slot (40)* 

Pension Ane Kirstine (25) 

Farsø Gatten Golfcenter* 

Motel Golfagergård (16)* Hvalpsund Færgekro (56), Motel Marina 

(planlagt120) 

Himmerlands Golfhotel 

(40)* 

(12) 

Fjerritslev Feriecenter Slettestrand (200) Hotel Klitrosen (100) Pension Lyngbjerggård 

Westpark Feriecenter* (plan- Sanden Bjerggård (38) (26)* 

lagt 150) 

Svinkløv Badehotel (67) Pension Havblik (40) 

Rønnes Hotel (84) Grønnestrand Badepen- 

Højgården (50) 

sion (36) 

Hotel Klim Bjerg (32) 

Vester Thorup Motel 

(12)* 

Pension Solhøjgård (32) 

Klim Kro (6)* 

Hadsund Danske Feriecentre Øster Hurup (300), 

Hotel Hadsund (24), Als Kro- og Badehotel 

(7), Hotel Syd Færgekroen (20) 

Hals Danparcs Koldkær (160) Strandvejshotellet (17) 

Hirtshals Hotel Strandlyst (87) Munchs Badehotel (18) Feriehotel Tannishus (550), Tversted Kro 

(20), Danland Feriehotel Fyrklit (780), 

Hotel Hirtshals (108), Skaga Hotel (274), 

Sømandshjemmet (62) + anneks (20) 

Hjørring Skallerup Klit Feriecenter Hotel Kirkedal (31) Feriecenter Klitgården (60), Hotel Mari- 

(1100) 

nella (84) 

Hobro Skovsgaard (20) Motel Hobro (35) 

Læsø Læsø Seaside Golfhotel Gammelgård Feriecenter Hotel Lærkely (16) Carlsens Hotel (22), Havnebakken (20), 

(120, planlagt 80) 

(100) 

Rønnergården (12) Hotel Strandgaarden (22), Wilsens Pen- 

Hotel Nygård (36) Krogbækgaard Ridecenter 

(58,planlagt 12) 

sionat (60), Læsø Sømandshjem (21) 

Løgstør Danparcs Rønbjerg 

Motel Kroagergård (16) Hotel du Nord (36), Løgstør Parkhotel 

(1550) 

Trend Kro (15) 

(146) 

Livø center (275) 

Vindblæs Kro (9)* 

Løkken-Vrå Lyngby Mølle (250) Børglum Mejeri (24)* Hotel Klitbakken (40), Hotel Litorina 

Motel Skovly (17) (44), Kallehavegård Badehotel (80), Løk- 

Ledetgård Motel (38) ken Badehotel (148), Løkken Strandgård 

(120+ 120 timeshare), Petima House (24 

pt.brændt), Vestkysten Garni (14), Villa 

Strandly (13), Løkken Strandpavillion 

(25+20 timeshare), Pension Sommerlyst 

(22) 

Nørager St. Binderup Kro (54)* 

Pandrup Rødhus Klit Feriecenter (740) 

Egons Motel (20) Feriehotel Nordsøen (1656), Motel Hune 

Feriehotel Grønhøj Strand 

(1280) 

Fårup Skovhuse (50) (39), Hotel Bellevue (100) 

Sejlflod Motel Egense (50) 

Sindal Nygårds Mølle * (planlagt 

50) 

Skagen Feriecenter Skagen Strand Hotel Højengran (50 + 50 Hotel Inger (40) Aalbæk Gl.Kro (102), Ankerhus (18), 

(720, delvis timeshare) timeshare) 

Badepension Marienlund (21), Brøndums 

Kokholms hotel (33, planlagt Hjorts Hotel (31, planlagt 

Hotel (82), Clausens Hotel (100), Color 

167) 

69) 

Hotel Skagen (265), Den Gamle skibs- 

Niels Skiverens Gård (44) 

smedie (40), Finns Hotel Pension (12), 

Foldens Hotel (50), Hotel Petit (48), Hotel 

Plesner (26), Hotel Strandby Skagen (62), 

Ruths Hotel (73), Strandhotellet (84), 

Skagen Motel (84), Skagen Sømandshjem 

(54) 

Skørping Rold Storkro (109)* 

Sæby Gæstgiveriet Engholm Det Ny Hotel Viking (126), Hotel Viking 

(26) 

City (20), Hotelpension Aahøj (18), Sæby 

Stiholt Hotel (20)* Søbad Feriecenter (600), Voerså Kro 

(118) 

Aalborg St. Restrup 

Motel Europa (72)* Luneborg Kro (46)* 

Herregård (110)* 

Gl. Vraa slot (84)* 

* Anlæg som ligger uden for de kystnære områder, og som derfor ikke er omfattet af hotelpligt jf. retningslinie 4.3.5. 

Skema 4.3.1 Angiver i de 3 første spalter den maksimale sengekapacitet for eksisterende feriecentre, hoteller, kroer og pensionater uden for 

det regionale bymønster. Hele skemaet angiver desuden hoteller og feriecentre i de kystnære områder, som er omfattet af hotelpligt. Tallene i 

parantes angiver den eksisterende sengekapacitet evt. suppleret med planlagt og tilladt kapacitet. 

142

og der skabes hermed fl ere og bedre 

arbejdspladser i turisterhvervet. 

Timeshare medfører også ressourcer 

til renovering af nedslidte hoteller. 

Amtsrådet har vurderet, at eksisterende 

hoteller kan omdannes til timeshare 

i et vist omfang og stadig 

være »hotelformål«. 

Retningslinien administreres, så 

minimum 50% af et hotels værelseskapacitet 

sikres til egentlig hoteldrift 

i medfør af lov om restaurations- 

og hotelvirksomhed. Maksimum 

50% af kapaciteten kan anvendes 

til timeshare. Formen for 

timeshare er underordnet. Timeshare-muligheden 

omfatter alene eksisterende 

hoteller, som er opført 

før 1988. Den 1. januar 1988 var 

skæringsdatoen for indførelse af timeshare-muligheden 

i regionplanen. 

Amtsrådet har ønsket, at muligheden 

skulle bruges på de ældre, 

måske nedslidte hoteller og ikke 

på nye hoteller, der må kende 

markedsbetingelserne. 

Hvis et hotel udstykkes i individuelle 

værelser/ferielejligheder (ejerforholdet 

kan ikke bestemmes af 

Ferieområdet skal rumme mulighed 

for en bred vifte af overnatningsmuligheder 

spredt fra kroer 

og værelser til hytter og teltpladser. 

Desuden skal der være mulighed 

for, at eksisterende landbrugsejendomme 

eller beboelser kan drives 

som »bed and breakfast«-virksomhed. 

planlovgivningen), skal disse enten 

være omfattet af hoteldrift eller timeshare. 

Hvis mere end en ubetydelig 

del af et hotel overgår til timeshare, 

skal den resterende hoteldel 

ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 

være fysisk identifi cerbar 

for at være i overensstemmelse med 

hoteldrift efter hotel- og restaurationsloven. 

Der kan i en lokalplan ske en underopdeling 

til de forskellige anvendelser 

eller funktioner - eksempelvis 

hotelanvendelse eller timeshare-anvendelse 

- men hele arealet 

skal fortsat være udlagt til hotelformål. 

Almennyttige ferieboliger 

Skov- og Naturstyrelsen har i den 

senere tid efter konkret ansøgning 

givet lov til, at enkelte hotellejligheder 

i feriecentre, der drives 

efter hotel- og restaurationsloven, 

kan købes af feriefonde - det vil 

sige følge reglerne for almennyttige 

feriebyer. Styrelsen er indstillet på 

ikke at tillade en konvertering med 

fl ere almennyttige enheder (max. 

50%), end at anlægget som helhed 

stadig kan betragtes som hotel. I 

hvert enkelt tilfælde skal der ind- 

Rammen på 450 overnatningsmuligheder 

er begrænset til at gælde 

inden for de særlige rekreative 

planlægningsområder. 

Friluftscenter 

Til området kan knyttes et samlingspunkt 

- et friluftscenter - som 

blandt andet skal varetage formidling 

af værelser og hytter og infor- 


Værelser/lejligheder 

Fælles 

areal til 

hotelformål 

Time-share 

Hotel 

Værelser/lejligheder 

Fælles 

areal til 

hotelformål 

Time-share anvendelse 

Hotel 

Areal til hotelformål 

Figur 4.3.2 viser forskellige måder, hvorpå 

opdelingen kan ske. 

hentes en tilladelse fra Skov- og 

Naturstyrelsen efter lov om sommerhuse 

og campering. 

Retningslinie 4.3.6 - Tolne-Mosbjerg 

I området ved Tolne Mosbjerg er udlagt et ca. 27 km² stort indlandsferieområde, som angivet på fi gur 

4.3.6. 

I området kan etableres rekreative overnatningsmuligheder fordelt på ferie på landet (ved til- og nybygning 

i delområde II) og friluftscenterområde med ferielejligheder/-værelser (hotel), sommerhuse, campingplads 

og fællesanlæg. Der kan i området anlægges mindre teltpladser. Udvidelse af eksisterende og udbygning 

med nye ferie- og fritidstilbud inden for de særlige rekreative planlægningsområder skal ske inden for en 

ramme på 450 overnatningsmuligheder. 

mere turister om aktivitetstilbudene 

i ferieområdet. Centret skal placeres 

inden for de særlige rekreative 

planlægningsområder ved Tolne. 

De særlige rekreative planlægningsområder 

Ud over friluftscentret skal koncentrerede 

ferie- og friluftsanlæg (ho- 


143

Særligt rekreativt planlægningsområde 

1:100.000 

Figur 4.3.6 Tolne-Mosbjerg Indlandsferieområde 

tel med ferielejligheder eller værelser, 

sommerhuse og fællesanlæg) 

lokaliseres i de udpegede planlægningsområder. 

Det nærmere omfang 

og den konkrete udnyttelse 

fastlægges af kommunen ved lokalplan 

i overensstemmelse med 

regionplanrammerne. 

Landbrugsejendomme 

I indlandsferieområdet ligger en 

række land- og skovbrugsejendomme, 

hvor ferie på landet er eller 

kan blive en supplerende indtægtskilde. 

I den østlige del af området 

(I) indeholder landskabet højt prioriterede 

naturværdier. I den vestli- 

144 

ge del af området (II) er der ikke de 

samme bindinger, og her åbner regionplanen 

mulighed for, at der til 

ferie på landet kan opføres tilbygninger 

eller nybygninger i tilknytning 

til eksisterende bygninger til 

ferieværelser/-lejligheder. 

I denne del af indlandsferieområdet 

gives der altså en øget mulighed 

i forhold til den generelle retningslinie 

4.1.4 om indretning af 

op til 10 værelser eller ferielejligheder 

i tiloversblevne landbrugsbygninger. 

For en eller fl ere af disse 

ejendomme kan det komme på 

tale at tillade et større antal over- 

COPYRIGHT: 

Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1029 

natningsmuligheder - f.eks. ved at 

skabe en række aktivitetsudbud på 

ejendommene som f.eks. ved ejendommen 

Højen, hvor der er museum 

og naturskole. 

Den videre planlægning og etablering 

Den mere detaljerede og konkrete 

planlægning for området sker gennem 

kommune- og lokalplanlægningen 

inden for regionplanens 

rammer. En mere detaljeret beskrivelse 

fremgår af Regionplantillæg 

nr. 11. En primitiv lejrplads ved 

Uggerby Å er etableret. 

Retningslinie 4.3.7 - Blokhus-Hune 

Ved Blokhus-Hune er der udpeget et ca. 975 ha stort natur-, ferie- og fritidslandskab, som angivet på fi gur 

4.3.7. I området kan der planlægges for naturbeskyttelse og - genopretning, for udvikling af aktive ferieformer 

med det formål at forlænge turistsæsonen og for etablering af ferie- og fritidsanlæg af regional betydning. 

De på fi gur 4.3.7 angivne områder udlægges til naturområde og jordbrugsområde (område 3). Inden for de 

på fi gur 4.3.7 angivne områder 4-7 kan der i kommuneplanlægningen fastlægges rammer for en udbygning 

til campingområde (område 4), forlystelsesområde (område 5), centerområde (område 6) og sportsområde 

(område 7). 

I kommuneplanlægningen skal der, som vist i princippet på fi gur 4.3.7 reserveres areal til en regional sti 

gennem området, til en omfartsvej syd om Hune og Blokhus (forlægning af landevej 618) og til en forlægning 

af Solvejen.

Den nærmere anvendelse fremgår 

af en række retningslinier for hvert 

område, som er angivet i Regionplantillæg 

nr. 36 sammen med en 

mere detaljeret redegørelse. 

Figur 4.3.7 Blokhus-Hune natur-, ferie- og 

fritidslandskab 


Retningslinie 4.3.8 - Nordmarken 

I Nordmarken på Læsø er der udlagt et ca. 79 ha stort område til golfbane med tilhørende klubhus og dertil 

knyttet feriehotel med maksimalt 50 huse/enheder, som angivet på fi gur 4.3.8. Bebyggelse må kun opføres i 

det angivne byggefelt i den vestlige del af området og maksimalt i 1½ etage. Naturinteresserne skal sikres i 

forhold til den øgede trafi k og færdsel. 

Retningslinien fastlægger de overordnede 

rammer for et ferie- og fritidsanlæg 

i Nordmarken. 

Overnatningsanlægget kan kun realiseres 

som feriehotel med restaurationsvirksomhed 

i klubhuset. Et 

feriehotel er defi neret som en koncentreret 

ferieboligbebyggelse, der 

er omfattet af lov om restaurations- 

og hotelvirksomhed. Ved planlægningen 

skal det sikres, at den øgede 

trafi k og færdsel i området medfører 

mindst mulig forstyrrelse og 

1:60.000 

1:25.000 

Figur 4.3.8 Nordmarken 

COPYRIGHT: 


COPYRIGHT: 



145

nedslidning af de varierede og værdifulde 

lavheder, der ligger som 

et næsten sammenhængende bælte 

langs kysten. 

Den 18 hullers golfbane med tilhø- 

Ønsket om fortætning af Skallerup 

Klit Feriecenter tæt på kysten står 

over for naturbeskyttelsesinteresser 

samt det generelle mål om at 

friholde kystnærhedszonen for bebyggelse. 

Da området i forvejen er udlagt til 

sommerhusområde bebygget med 

feriehuse og dermed ikke fremstår 

som uberørt kystlandskab, vil udvidelserne 

og dermed udviklingen 

af ferieområdet være tilstrækkelig 

begrundelse for, at området kan anvendes 

til det ønskede formål. 

Retningslinien lægger derfor op til 

en fortætning af Skallerup Klit Feriecenter 

- dog ikke nærmere end 

150 meter fra den inderste grænse 

af strandbredden, svarende til 50 

meter fra den fastlagte 100 meter 

146 

rende klubhus og en del af husene 

i feriehotellet er etableret. En mere 

detaljeret beskrivelse fremgår af 

Regionplantillæg nr. 21. 

Retningslinie 4.3.9 - Skallerup Klit 

I Skallerup Klit Feriecenter kan der ske en udbygning med yderligere 54 huse, hvoraf 6 er dobbelthuse. Efter 

udvidelsen vil der være 282 husenheder. Udvidelsen må ikke ske nærmere end 50 meter fra den fastlagte 

100 meter kystbeskyttelseslinie. Arealet er angivet på fi gur 4.3.9. 

1:25.000 

Figur 4.3.9 Skallerup Klit 

klitfredningslinie. I denne forbindelse 

er den planlagte Klithuse Ferieby 

på 90 ferieboliger blevet udtaget 

af regionplanen, og området 

er overgået til regionalt naturom- 

COPYRIGHT: 


råde og kystnærhedszone A, regionalt 

kystlandskab. 

En mere detaljeret beskrivelse 

fremgår af Regionplantillæg nr. 62 

Retningslinie 4.3.10 - Egense Skanse 

Ved Egense Skanse kan der på et 15 ha stort område, som angivet på fi gur 4.3.10, kommune- og lokalplanlægges 

for et ferie- og fritidsanlæg omfattende badestrand, overnatningsanlæg med max. 250 sengepladser 

og udvidelse af den eksisterende fritidshavn til max. 150 bådepladser, jf. retningslinie 4.2.7. Ved planlægningen 

skal der tages særligt hensyn til den kystnære beliggenhed delvis inden for strandbeskyttelseslinien, 

diger og internationale beskyttelsesområder. 

Egense er et eksisterende ferie- 

og fritidsområde, hvor der er behov 

for at styrke og forbedre aktivitetsmuligheder 

og servicetilbud. 

Der kan derfor i området planlægges 

for en kunstig badestrand med 

tilhørende parkering og toiletfaciliteter. 

Den nye strand vil gribe 

ind i EU-fuglebeskyttelsesområde 

nr. 2 og Habitatområde nr. 14. På 

baggrund af tekniske undersøgel- 

1:25.000 

Figur 4.3.10 Egense Skanse 

COPYRIGHT: 

Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1029

ser har Amtsrådet tidligere vurderet, 

at badestranden ikke vil påvirke 

naturtyperne i disse beskyttelsesområder 

nævneværdigt. Windsurfi 

ng og færdsel reguleres af de 

reservatbestemmelser, som gælder 

for vandområdet. 

Særligt hensyn til den kystnære beliggenhed 

betyder, at overnatningsanlægget 

skal placeres inden for 

grænserne af det nuværende dige 

Planlægningen bør sammenfattes i 

én plan for det internationalt anerkendte 

golfcenter og landsbyen 

Gatten i tilknytning hertil. Det vil 

sige, at planlægningen bør omfatte 

de eksisterende to 18-hullers golfbaner 

og øvebane, 300 feriehuse, 

restaurant med servicefaciliteter, 

bowlingcenter samt de foreslåede 

nye anlæg, der skal være med til 

at komplettere Gatten som et attraktivt 

indlandsferieområde og tiltrække 

en bredere kreds af turister. 

Arealet til fritidsaktiviteter kan anvendes 

til skøjtehal, sportshal og 

lignende. Helårsboligerne er primært 

tiltænkt golfpensionister. 

Hele området er udlagt som regionalt 

naturområde. De nye anlæg vil 

komme til at ligge i tilknytning til 

allerede etablerede anlæg , det vil 

sige som en fortætning af det eksisterende 

område. Der skal tages 

hensyn til de landskabelige interesser 

og det eksisterende landsbymiljø 

i Gatten gennem tilpasning 

af bygningshøjder, udlæg af byggefelter, 

etablering af slørende beplantning 

og lignende. 

som en tæt, lav bebyggelse. Placeringen 

vil berøre den kommende 

300 meter strandbeskyttelseslinie, 

som der forventes meddelt 

dispensation fra. Overnatningsanlægget 

kan have form som en hyttebebyggelse 

med 50 huse á 5 sengepladser, 

der drives efter bestemmelserne 

i campingreglementet eller 

hotel- og restaurationsloven. 

En udvidelse af fritidshavnen med 


100 bådepladser ud over de eksisterende 

50 pladser har været gældende 

som regionplanramme siden 

1982, og der er afsat plads til et 

ekstra bassin vest for den nuværende 

havn. Ifølge regionplanens generelle 

bestemmelser kan det eksisterende 

motel udvide op til 100 

sengepladser, og den eksisterende 

campingplads kan etablere op til 

30% hytter af den samlede kapacitet. 

Retningslinie 4.3.11 - Gatten Golfcenter 

I Gatten Golfcenter, som fremgår af fi gur 4.3.11, kan der kommune- og lokalplanlægges for en udvidelse af 

anlæggene i området med en hotelfl øj med 60 værelser samt et konference- og helseafsnit og golfkollegium, 

fritidsaktiviteter på et 1 ha stort areal omkring det eksisterende bowlingcenter og ca. 30 helårsboliger i 

tilknytning til landsbyen Gatten. Der skal i planlægningen tages hensyn til områdets status som regionalt 

naturområde. 

1:25.000 

Figur 4.3.11 Gatten Golfcenter 

COPYRIGHT: 



147

Retningslinie 4.3.12 - Sindal Solmuseum 

Ved Teglhøj mellem Sindal og Astrup, som angivet på fi gur 4.3.12, kan der kommune- og lokalplanlægges 

for et solmuseum i det åbne land. Der skal tages særligt hensyn til den landskabelige indpasning af museet 

og at målingerne fra den nærliggende vejrstation ikke generes. 

Solcentret skal formidle viden om 

solen og praktisk anvendelse af solenergi. 

Den 1.000 m² store bygning 

skal lokaliseres umiddelbart 

sydvest for Danmarks Meteorologiske 

Instituts eksisterende vejrstation, 

som centret skal samarbejde 

med. Der forventes et besøgstal 

på 55.000 gæster årligt med ca. 

400 dagligt i højsæsonen, hvilket 

der må tages hensyn til ved etablering 

af vejadgange, parkeringsplads 

m.m., så generne for lokalområdet 

minimeres. 

Arealet, der er på 8.000 m², ligger 

i et jordbrugsområde på grænsen 

til det regionale naturområde ved 

Baggesvogn. Da centret kommer 

til at ligge meget højt i det åbne, 

kuperede terræn, skal der lægges 

vægt på en nænsom indpasning i 

landskabet med ikke-refl ekterende 

148 

1:25.000 

Figur 4.3.12 Sindal Solmuseum 

materialer og bygningshøjder, der 

følger de almindelige bygningsregulerende 

bestemmelser. Tilsvarende 

nænsom indpasning gælder 

for parkeringsplads. Endvidere må 

byggeriet ikke genere de vejrmålinger, 

som Danmarks Meteorolo- 

COPYRIGHT: 


giske Institut foretager på stedet, 

blandt andet fra vejrradaranlægget. 

Hvis der ikke er indgået bindende 

aftaler med investorer, vil arealreservationen 

blive ophævet i forbindelse 

med Regionplanrevision 

2005. 

Retningslinie 4.3.13 - Farm Fun 

Ved hovedlandevejen mellem Frederikshavn og Skagen ca. 1 km syd for Ålbæk kan der på et 17 ha stort område, 

som angivet på fi gur 4.3.13, kommune- og lokalplanlægges for et mini-sommerland med dyrehold og 

legeredskaber samt mulighed for afholdelse af en årlig bibelcamping af kortere varighed. Ved planlægningen 

skal der tages særligt hensyn til den kystnære beliggenhed og de trafi ksikkerhedsmæssige problemer. 

Området ligger i naturområde og 

inden for kystnærhedszonen i et 

fl adt og relativt åbent landskab. 

Med denne udpegning til minisommerland 

overgår området fra 

regionalt kystlandskab, område A, 

til planlagt kystlandskab, område 

B. Arealerne mellem områdets østgrænse 

og kysten er omfattet af 

300 meter strandbeskyttelseszone, 

hvor der efter naturbeskyttelsesloven 

ikke må foretages ændring i 

tilstanden. 

For at sikre hensynet til den kystnære 

beliggenhed skal skiltning til området 

være diskret henvisningsskiltning. 

Legeredskaberne skal være 

1:25.000 

Figur 4.3.13 Farm Fun 

COPYRIGHT: 


af lettere karakter og må ikke være 

synlige fra det omgivende landskab. 

Anlæggets dyrehold kan kun 

omfatte mindre, børnevenlige dyr, 

og der skal ved indretningen tages 

vidtgående hensyn til støj- og lugtgener 

i forhold til de omgivende re- 

kreative områder, herunder de eksisterende 

sommerhuse. 

Ved planlægningen skal de vejadgangsmæssige 

og trafi ksikkerhedsmæssige 

problemer løses, idet området 

ligger op til den stærkt trafi - 


kerede hovedlandevej, som på dette 

sted er uheldsbelastet. 


149

150

5. Landskab, natur- og 

kulturværdier

5.1 Det åbne land 

Figur 5.1 

Konkurrencen om amtets arealressourcer 

har aldrig været større 

end nu. Kampen står mellem 

ønskerne om at benytte og beskytte 

arealerne uden for byerne, 

det åbne land. 

152 

Regionale naturområder 

Regionale jordbrugsområder 

Regionale råstofområder 

Naturområder 

Jordbrugsområder 


At sikre en bæredygtig udvikling, hvor anvendelsen af det åbne land til 

produktion, friluftsliv, veje og andre anlæg sker i stadig bedre balance 

med naturen og miljøet. 

At beslutninger om anvendelsen af det åbne land tages på baggrund af en 

vurdering af anvendelsens konsekvenser for natur og miljø. 

At erhvervene udvikler sig under hensyntagen til det omgivende miljø. 

At de nordjyske kultur- og naturværdier bevares og forbedres. 

At de planlagte regionale områder for jordbrug, natur og råstoffer først 

og fremmest anvendes til sikring af disse formål. 

At der i de andre planlagte områder fremmes en fl ersidig arealanvendelse 

under hensyn til jordbrugs- og naturinteresserne.

Centrale 


Det åbne land er livsgrundlag for 

jordbrugserhvervene, og det er også 

her, der skal ske udvinding af råstoffer 

samt skovtilplantning. Der 

skal være plads til infrastrukturanlæg, 

friluftslivet og turismen, som 

også har direkte tilknytning til det 

åbne land. 

Det nordjyske landskab har også 

meget store naturkvaliteter. Det er 

de mange naturhistoriske lokaliteter 

med sjældne dyr og planter og 

de steder, der viser, hvordan landskabet 

er blevet dannet. Det er også 

det almindelige landskab med 

de økologiske sammenhænge og 

variationen mellem de forskellige 

naturtyper. Landskabet med dets 

skønhed og variation og de kulturhistoriske 

minder om vore forfædre 

hører også med i den natur. 

Landskabet forandres i takt med 

udviklingen inden for blandt andet 

landbrugsstrukturen, friluftsinteresserne 

og byudviklingen. Det er derfor 

vigtigt, at vi tænker over disse 

ændringer og vurderer, hvordan vi 

kan udvikle samfundet i balance 

med de store nordjyske naturværdier. 

Påvirkningen af miljøet kræver også 

omtanke. I det åbne land foregår 

omsætning af en lang række stoffer 

og forurening fra den menneskelige 

aktivitet, som påvirker det naturlige 

kredsløb. Det er i dag klart, at 

de fl este aktiviteter medfører konsekvenser 

for grundvand, vandløb 

og søer. 

Amtsrådet holdning 

Det åbne land skal fortsat være med 

til at skabe velfærd og arbejdspladser 

i jordbrugs-, skovbrugs- og råstoferhvervet. 

Rundt omkring i det 

åbne land fi ndes også levestederne 

for det naturlige dyreog planteliv. 

Det er vigtigt at beskytte disse 

levesteder. Det varierede dyreog 

planteliv har en værdi i sig selv, 

og det udgør en del af menneskets 

eksistensgrundlag. 

Kulturlandskabet fortæller om samfundets 

udvikling. Det rummer vidnesbyrd 

om tidligere generationers 

præstationer og levevilkår og er 

dermed en del af befolkningens 

identitet. 

Det er Amtsrådet holdning, at der 

fortsat skal ske en samlet koordinering 

af benyttelse og beskyttelse 

af natur- og kulturværdierne i amtet. 

Der skal søges løsninger, hvor 

der kan ske en fl ersidig arealanvendelse, 

hvor interesserne afvejes, 

så de så vidt muligt kan eksistere 

sammen. Hvor interesser ikke 

kan forenes, lægges der vægt på 

beskyttelse af de regionale hensyn, 

der er udpeget i hovedstrukturen. 

Det nordjyske landskabs egenart 

og variation skal bevares og eventuelt 

genoprettes. Landskabet skal 

opfattes som en helhed, præget af 

menneskets stadige samspil med 

naturen og kulturen. 

Amtsrådet har tidligere vedtaget 

følgende sektorplaner, hvor der er 

foretaget en kortlægning af de enkelte 

interesser og lavet en redegørelse 

for, hvordan de enkelte områder 

skal varetages: 

- Naturpolitik 1997 

- Jordbrug 1988 og 1996 

- Fredning 1989 

- Råstofredegørelse 1997 

Hovedstruktur 

Det åbne land er opdelt i følgende 

områdetyper: 

Regionale områder: 

- regionale jordbrugsområder 

- regionale naturområder 

- regionale råstofområder. 

Andre områder: 

- jordbrugsområder 

- naturområder. 

Definitioner 

5. Landskab, natur- og kulturværdier 


Det åbne land er alle arealer, 

der ikke er inddraget i byzone 

eller sommerhusområder. 

Flersidig arealanvendelse betyder, 

at der inden for områderne 

kan fi nde andre aktiviteter 

sted, uden at den væsentlige interesse 

nedproriteres. Det gælder 

således byudvikling, ferie- 

og fritidsanlæg, veje, tekniske 

anlæg, recipient- og råstofi nteresserne 

o.s.v. 

I størstedelen af det åbne land lader 

beskyttelseshensyn og erhvervsinteresser 

sig ikke klart adskille. 

153

I de regionale områder skal interesser 

af regional betydning for henholdsvis 

landbrug, natur og råstofindvinding 

varetages. Det er områder, 

hvor disse interesser er særligt 

tungtvejende. Det betyder, at der 

inden for de regionale områder ikke 

må inddrages arealer til byudvikling 

og tekniske anlæg eller på 

anden måde foretages dispositioner, 

der hindrer eller begrænser varetagelsen 

af den angivne hovedinteresse. 

»Andre områder« er udpeget som 

jordbrugsområder og naturområder. 

I disse områder skal alle sektorinteresserne 

i det åbne land kunne 

tilgodeses med respekt for hovedprincippet 

om fl ersidig arealanvendelse. 

Det betyder, at interesserne 

kan afvejes, blot det ikke medfører 

en nedprioritering af den væsentligste 

interesse - jordbrug eller natur. 

Sektorinteresserne skal så vidt 

muligt kunne eksistere sammen. 

Det er ofte muligt at fi nde sådanne 

løsninger i det åbne land. 

De nævnte retningslinier er for »ikke-planlægningspligtige« 

jordbrug 

ikke til hinder for opførelse af erhvervsmæssigt 

nødvendige driftsbygninger. 

De overordnede mål i kapitel 5 er 

inddelt på følgende måde: 

- Afsnit 5.1: 

Indledende og overordnet for »det 

åbne land«. 

- Afsnit 5.2 : 

»Benyttelse af det åbne land« - det 

vil sige jordbrugsområderne, råstofområderne 

og skovrejsningsområderne. 

- Afsnit 5.3: 

Beskyttelsen af det åbne land - det 

vil sige »naturværdier«. 

- Afsnit 5.4 

Kulturværdierne. 

154 

- Afsnit 5.5: 

Kystnærhedszonen. 


Der er en positiv påvirkning af miljøkriterierne 

landskab og kulturarv, 

idet regionplanen medvirker 

til at bevare de særligt værdifulde 

landskaber herunder kulturhistoriske 

eller arkæologiske spor i landskabet 

. Dog kan mulighederne for 

friluftsliv i det åbne land have negativ 

betydning for landskabet på 

grund af slitage og ødelæggelse 

ved bestemte fritidsaktiviteter. 

Friluftsmulighederne kan også have 

negative konsekvenser for dyre- 

og planters levesteder såvel kvalitativt 

som kvantitativt. Vilkårene 

for dyreog plantelivet forbedres 

dog generelt, idet der stilles krav 

om at tage hensyn hertil ved byudvikling 

og ændring af arealanvendelsen. 

Det har en positiv betydning for 

menneskers velfærd, at mulighederne 

for rekreative oplevelser bevares 

blandt andet ved at sikre adgangen 

til naturområderne. 

I forhold til Regionplan`97 er der 

ikke sket ændringer, der påvirker 

miljøkonsekvenserne. 

I Lille Vildmose ændres et regionalt råstofområde til et regionalt naturområde da det er 

hensigten at udføre naturgenopretning på de afgravede tørvearealer.



5.1.1 Målsætning for det åbne land 

5.1.2 Friluftsliv i det åbne land 

5.1.3 Ændret arealanvendelse i det åbne land 

5.1.4 Tekniske anlæg i regionale områder 

5.1.5 Rekreative anlæg i regionale områder 

5.1.6 Byudvikling i andre områder 

5.1.7 Ændret arealanvendelse i andre områder 



Vinteridyl 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 6, stk. 3, nr. 6 og 8, skal regionplanen indeholde retningslinier for de jordbrugsmæssige interesser og naturbeskyttelsesinteresserne 


Retningslinie 5.1.1 - Målsætning for det åbne land 

Ved planlægningen og administrationen i det åbne land skal hensynet til alle interesser søges tilgodeset. 

Prioriteringen af de forskellige interesser skal ske med udgangspunkt i målsætningerne for det åbne land 

jf. kapitel 5. 

Det generelle mål uddybes og suppleres 

gennem mål for de forskellige 

elementer i det åbne land. Sigtet 

med planlægningen er at bevare 

det åbne land som område til jordbrugsproduktion, 

råstofi ndvinding, 

naturbeskyttelse og friluftsliv. 

Amtsrådet lægger vægt på, at de 

enkelte retningslinier administreres 

i overensstemmelse med de målsætninger, 

der er opstillet for området. 

Udpegningen på kort 1 angiver 

hovedinteressen. Retningslinierne 

angiver principperne for afvejning 

og eventuel prioritering. 

De forskellige sektorplaner udgør, 

sammen med andre kilder til viden 

om arealerne, grundlaget for den af- 

Retningslinie 5.1.2 - Friluftsliv i det åbne land 

I det åbne land skal friluftsinteresserne søges indpasset sammen med øvrige interesser. 

Friluftslivets interesser får stadig 

højere prioritet og breder sig derfor 

også til en stadig større del af 

det åbne land. Anlæg af cykelstier 

med støttepunkter er et eksempel 

på, at friluftslivet bliver mere udbredt 

i hele det åbne land. 

Med væksten i friluftslivet skal det 

være muligt at indpasse friluftsanlæg 

sammen med de øvrige interes- 

ser i det åbne land. Ved at samordne 

interesserne, så konfl ikter imødegås, 

kan friluftslivet opnå større 

indhold og kvalitet. Ligeledes kan 

friluftsaktiviteter indgå i formidling 

af erhvervsinteresserne i det 

åbne land samt de natur- og kulturhistoriske 

interesser. 

Særligt i kystzonen er det vigtigt 

at sikre og forbedre adgangs- og 

vejning af arealinteresser, der foregår 

i regionplanlægningen, og som 

resulterer i forslag til regionplanretningslinier. 

Retningslinien indebærer også, at 

planlægning og administration skal 

ske med respekt for målsætningerne 

for anvendelse og bevarelse af 

vandressourcen, jf. afsnit 6.1-6.3. 

oplevelsesmulighederne ved de attraktive 

nordjyske kystområder, se 

nærmere i afsnit 5.5. 

155

Retningslinie 5.1.3 - Ændret arealanvendelse i det åbne land 

Inden for de regionale råstof- , natur- og jordbrugsområder må der ikke inddrages arealer til egentlig byudvikling. 

Der må som hovedregel heller ikke ske ændret arealanvendelse eller opføres bebyggelse, der ikke 

har direkte tilknytning til områdets regionale interesse: henholdsvis jordbrug, naturbeskyttelse og friluftsliv 

eller råstofi ndvinding. 

Denne retningslinie pålægger kommunerne 

at placere byudviklingen 

uden for de regionale områder, se i 

øvrigt afsnit 2.4 

Retningslinien hindrer ikke opførelse 

af erhvervsmæssigt nødvendige 

driftsbygninger til land- og 

skovbrug. 

156 

Bag udpegningen af regionale områder 

ligger et ønske om at sikre 

den fastlagte målsætning for området. 

Derfor indeholder retningslinien 

for disse områder en hovedregel 

om ændret anvendelse og bebyggelse 

i relation til områdets målsætning. 

Retningslinien er ikke et forbud 

mod ny bebyggelse i regionale områder, 

men angiver, at visse former 

for arealanvendelse og byggeri kan 

være uforeneligt med den regionale 

målsætning. Det kan være vejanlæg, 

byvækst og rekreative formål. 

Retningslinie 5.1.4 - Tekniske anlæg i regionale områder 

I de regionale råstof-, natur- og jordbrugsområder må veje, energiforsyningsanlæg og øvrige regionalt betydende 

tekniske anlæg kun etableres, hvis de er optaget i regionplanen eller fremmer regionplanens overordnede 

målsætninger, jf. kapitel 1. Ved etablering af tekniske anlæg skal de berørte interesser i videst muligt 

omfang respekteres. 

På trods af ønsket om at friholde 

de regionale områder er der i regionplanen 

allerede i dag reserveret 

arealer til tekniske anlæg, der er 

planlagt på nuværende tidspunkt. 

Hvis der i planperioden opstår ønsker 

om nye anlæg, vurderer Amtsrådet, 

om de er så betydningsfulde 

for det nordjyske samfund, jf. kapitel 

1, at det bør føre til en nedprioritering 

af åben land-interesserne. 

Retningslinie 5.1.5 - Rekreative anlæg i regionale områder 

Inden for de regionale råstof-, natur- og jordbrugsområder må der med undtagelse af det regionale, rekreative 

stinet ikke udlægges arealer til ferie- og fritidsanlæg af regional betydning, medmindre det sker på 

arealer, hvor hensynet til den regionale interesse ikke tilsidesættes, jf. afsnit 4.1. 

Retningslinien skal beskytte de regionale 

interesser i det åbne land 

mod ændret arealanvendelse til ferie- 

og fritidsformål af regional betydning, 

der ikke kan forenes med 

hovedhensynet. 

Det betyder, at anlæg som f.eks. 

golfbaner m.v., jf. afsnit 4.1, ikke 

kan placeres i regionale områder, 

medmindre det sker på arealer, 

hvor hensynet til den regionale interesse 

ikke tilsidesættes. 

Retningslinie 5.1.6 - Byudvikling i andre områder 

Uden for de regionale områder skal arealinddragelse til byudvikling og rekreative anlæg gennemføres på en 

sådan måde, at der tages hensyn til jordbrugs- og naturinteresserne. 

Retningslinien præciserer, at byudvikling 

og lignende skal tage hensyn 

til blandt andet interesserne i 

det åbne land. 

For jordbrugsinteresser gælder især, 

at arealforbruget af landbrugsjord 

ved byudvikling skal søges begrænset, 

samt at der skal tages hensyn 

til jordbrugets fortsatte driftsmuligheder 

og struktur, jf. bemærkningerne 

til 5.2.4. 

Af hensyn til naturinteresserne bør 

byudvikling ikke ske på arealer, 

der indeholder et righoldigt og varieret 

plante- og dyreliv eller rummer 

særlige kulturhistoriske træk, 

medmindre det kan godtgøres, at 

byudvikling ikke kan ske uden inddragelse 

af sådanne lokaliteter.

Det er især beskyttede naturtyper 

som enge, overdrev, hedearealer 

samt kulturhistoriske lokaliteter, 

der skal tages hensyn til ved planlægning 

af byudvikling m.v. Sådanne 

lokaliteter forekommer både 

i jordbrugs- og i naturområderne, 

men vil normalt være hyppigere i 

de sidstnævnte områder. 

Et andet særligt forhold, der skal 

tages hensyn til, er den landskabelige 

indpasning. Dette redegøres 

der nærmere for i fredningsplanen 

og amtets naturpolitik, hvori blandt 

andet indgår udpegning af særligt 

værdifulde landskaber, hvis karaktertræk 

søges bevaret. 



Retningslinien åbner dog mulighed 

for, at sådanne lokaliteter kan inddrages, 

hvor andre placeringsmuligheder 

ikke er brugbare. 

Retningslinie 5.1.7 - Ændret arealanvendelse i andre områder 

I jordbrugsområder og naturområder kan der ske en ændret arealanvendelse til fremme af friluftslivets 

udfoldelsesmuligheder, jordbrugets produktionsinteresser eller råstofi ndvinding under den forudsætning, 

at ændringen ikke fjerner grundlaget for opretholdelse af særligt værdifulde landskaber og særlige kulturtræk. 

Retningslinien giver blandt andet 

mulighed for etablering af råstofgrave 

og for jordbrugets kulturtekniske 

indgreb, hvis det ikke strider 

imod hensynet til naturinteresserne. 

I fredningsplanen og amtets naturpolitik 

er udpeget særlige beskyttelsesområder 

for dyr og planter, 

kulturtræk og særligt værdifulde 

landskaber. Den indgår i bedømmelsen 

af, om en ændret arealan- 

vendelse fjerner grundlaget for opretholdelse 

af et alsidigt dyreog 

planteliv eller for bevaring af særligt 

værdifulde landskaber og særlige 

kulturtræk. 

157

5.2 Benyttelse af det åbne land 

Figur 5.2 

Landbrugserhvervet og de tilknyttede 

forarbejdnings- og serviceerhverv 

hører til Nordjyllands 

vigtigste erhverv. Det åbne 

land benyttes dog også af mange 

andre, herunder skovbruget, råstoferhvervet, 

turistbranchen og 

friluftslivet. 

158 

Skovrejsningsområder 

Regionale råstofområder 

Regionale jordbrugsområder 

Jordbrugsområder 


At fastholde og udvikle en alsidig og miljømæssig bæredygtig land- 

brugsproduktion i amtet. Der lægges vægt på at fremme produktion 

af sunde fødevarer af høj kvalitet. 

At udpegningen af regionale jordbrugsområder skal sikre den bedste 

dyrkningsjord til landbrugsdrift. 

At støtte det statslige mål om en fordobling af Danmarks skovareal i løbet 

af 80-100 år. 

At skovrejsningen skal bidrage til grundvandsbeskyttelse, til borgernes 

adgang til rekreative områder og til skabelsen af gode levesteder for dyre- 

og plantelivet. 

At beskytte og forvalte de regionale råstofområder, så de kan udnyttes 

bedst mulig i respekt for det omgivende miljø.

Centrale 


Landbrug 

De regionale jordbrugsområder er 

udpeget ud fra jordens dyrkningssikkerhed 

og arealets anvendelse. 

De består af større sammenhængende 

omdriftsarealer med lerjord 

eller velafvandet humusjord. 

Landbrugserhvervet er en af Nordjyllands 

styrkepositioner. Der er 

sket en kraftig strukturudvikling, 

der vil fortsætte i de kommende år. 

Erhvervet tilpasser sig løbende ændrede 

internationale produktionsvilkår, 

ændringer i EU´s landbrugsordninger, 

skærpede miljømæssige 

krav til arealernes udnyttelse, 

skærpede krav til dyrevelfærd samt 

skærpede krav til kvaliteten af vores 

fødevarer. 

Antallet af landbrugsbedrifter i 

Nordjylland er siden 1970 faldet 

med ca. 13.000 fra ca. 22.000 til 

ca. 9.000 i 1998, og det vil fortsat 

falde. Udviklingen har vist, at landbruget 

har evnet at tilpasse sig gennem 

en udvikling mod større og 

mere effektive brug. Konsekvensen 

har været, at en række mellemstore 

ejendomme er blevet nedlagt, og 

der er opstået mange fritidsbrug. 

Jorden er overtaget af de større gårde, 

som herved er blevet mere effektive 

og målrettede med specialiseret 

drift. Centraliseringen på større 

husdyrbrug har betydet, at der 

er blevet større efterspørgsel efter 

landbrugsjord. 

Amtet vil i den kommende regionplanperiode 

udarbejde en ny landbrugsredegørelse 

som grundlag for 

den videre regionplanlægning i det 

åbne land. 

Skovrejsning 

Skovens positive virkning som 

drikkevandsbeskyttelse er godt dokumenteret. 

Der er derfor god samfundsøkonomi 

i at kanalisere støtten 

til skovrejsningen i retning af 

arealer, hvor der kan være behov 

for driftsændringer for at undgå 

forurening af drikkevandsressourcerne. 

Det betyder dog, at det i 

mindre grad er muligt at imødekomme 

lodsejerønsker om udpegning 

af skovrejsningsområder uden 

for drikkevandsområderne. 

Friluftslivets interesser har høj prioritet, 

men så længe skovrejsningen 

i mange tilfælde sker på små 

og svært tilgængelige landbrugsarealer, 

kan der gå lang tid, inden 

nye skove med rekreative kvaliteter 

er skabt. At opbygge disse skove 

er primært en opgave for den offentlige 

skovrejsning. Den statslige 

indsats i Nordjyllands Amt har 

hidtil ikke været så omfattende i 

forhold til amtets areal, men målet 

om fl ere rekreative og bynære skove 

kan også fremmes ved en fælles 

indsats fra kommuner, foreninger, 

fonde m.v. 

Omfanget af den samlede offentlige 

og private skovrejsning er ikke 

kendt, da en del tilplantning sker 

uden tilskud og derfor ikke registreres. 

Der er med Vandmiljøplan 

II sket en forbedring af tilskuddene 

til privat skovrejsning, og dette har 

ført til større aktivitet også i Nordjylland. 

Der kan ikke gives tilskud 

til alle ansøgere med den nuværende 

størrelse af de statslige bevillinger. 

Råstofindvinding 

I takt med at vi bruger råstoffer 

fra jorden til byggeri, anlægsopgaver 

og jordforbedring i landbruget, 

vokser problemerne med at fi nde 

nye forekomster med tilsvarende 

kvaliteter, som dem vi kender og 

anvender i dag. 

I stedet for at tillade indvinding 

i områder med store naturværdier 

skal de teknologiske muligheder 

for at anvende de kendte forekomster 

optimalt kortlægges og forbedres. 

Råstofi ndvindingen i Nordjyllands 

Amt har generelt været stigende i 

de senere år. Med hensyn til ler og 

Midler 

Amtsrådet administrerer ordningen 

om tilskud til miljøvenlig 

jordbrugsdrift (MVJ-ordningen), 

planlægger for skovrejsningsområder, 

udarbejder 

regionplantillæg og miljøvurderinger 

for store husdyrproduktioner 

samt planlægger genetablering 

af vådområder på 

baggrund af Folketingets Vandmiljøplan 

II. Desuden forestår 

Amtsrådet Jordkøbsnævnet og 

varetager sekretariatsbetjeningen 

af Jordbrugskommissionen. 



Jordkøbsnævnet for 

Nordjyllands Amt 

Amtsrådet har i juni 1999 vedtaget 

at etablere et regionalt 

jordkøbsnævn. Nævnet har til 

formål at skabe mulighed for 

strukturforbedringer for landbruget 

i amtet. 

Jordkøbsnævnet kan via opkøb 

af landbrugsjord være med til 

at skabe grundlaget for jordfordeling 

og forbedring af strukturen 

i et konkret område. Jordkøbsnævnet 

kan dermed være 

med til at understøtte regionplanens 

mål for landbrugserhvervet. 

Landbrugets betydning for Nordjylland er 

fortsat stor. Kvægbruget er dog i tilbagegang, 

mens andre driftsformer går frem. 

159

kalk er det udtryk for de gode konjunkturer 

for byggeriet nationalt og 

internationalt, mens motorvejsbyggerierne 

og stigningen i byggeriet 

har haft stor betydning for indvindingen 

af sand/grus/sten. 

Motorvejsbyggeriet har betydet et 

stort indhug i de kendte forekomster 

i Vendsyssel - det skønnes, at 

der til det samlede anlæg vil blive 

anvendt 5 til 6 mio. m³ sand og 

grus. Derfor vil der også være behov 

for at gøre status over forekomsterne 

i de regionale råstofområder, 

når anlægget er afsluttet omkring 

2004. 

Råstofforekomsterne er ikke ligeligt 

fordelt i amtet, hvilket kan betyde 

store og krævende transportafstande. 

De bedste kvaliteter af 

sand/grus/sten er kun tilgængelige 

i få områder. Det samme gælder 

forekomsterne af ler, kalk/kridt og 

tørv/sphagnum. 

For at minimere transporten med 

de forskellige råstoffer skal det 

i planlægningen tilstræbes, at der 

bliver udlagt regionale råstofområder 

med en jævn geografi sk fordeling. 

Råstofarterne teglværksler og kalk/ 

kridt indgår i en landsdækkende 

forsyningsstruktur. Forarbejdningen 

af disse råstoffer kræver store 

investeringer i produktionsanlæg. 

Der er derfor behov for, at der udlægges 

regionale råstofområder, så 

de virksomheder, der ligger i Nordjyllands 

Amt, er sikret så langt frem 

i tiden, at de har rimelige muligheder 

for at foretage investeringer 

i vedligeholdelse og udvikling af 

produktionsapparatet. 

Tørv indvindes i Nordjyllands Amt 

specielt i de to regionale råstofområder 

i Store og Lille Vildmose. 

Produktionen af sphagnum fra disse 

to områder er den altdominerende 

i forhold til tørveindvindingen i 

hele landet. Det forventes, at ressourcerne 

i disse områder vil ræk- 

160 

ke til en indvinding i den nuværende 

takt 25-30 år frem i tiden. Det 

kan ikke forventes, at der kan udlægges 

nye arealer i Nordjyllands 

Amt, når disse ressourcer er bortgravet. 


Landbrug 

Amtsrådet vil gennem regionplanen 

arbejde for at friholde de bedste 

dyrkningsjorde for anden anvendelse, 

der er uforenelig med 

landbrugsinteresserne. 

Det er Amtsrådets holdning, at arealer 

til jordbrugsdrift i størst muligt 

omfang bør friholdes for andre aktiviteter. 

Ved nødvendig inddragelse 

af arealer til ikke-jordbrugsmæssige 

formål såsom byvækst, tekniske 

anlæg eller ferie- og fritidsformål, 

vil Amtsrådet arbejde for, 

at forbruget af landbrugsjord ikke 

bliver større end højst nødvendigt. 

Men det er af lige så stor betydning, 

at nødvendige arealinddragelser 

ikke forringer driftsstrukturen 

og hindrer ejendomsarronderinger. 

Jordbrugsområderne indeholder 

mange områder af værdi for landskab, 

kulturhistorie og natur. Jordbrugsdriften 

er ofte med til at opretholde 

disse værdier. Ved ændret 

arealanvendelse eller landbrugsdrift 

skal disse hensyn søges tilgodeset, 

og mulighederne for forbedring af 

disse kvaliteter understøttes. 

I den kommende regionplanperiode 

vil Amtsrådet udarbejde en landbrugsanalyse 

for Nordjylland Amt 

med redegørelse for blandt andet 

udviklingen i landbruget 

Skovrejsning 

Amtsrådet vil arbejde for, at skovrejsningen 

samordnes med den øvrige 

planlægning, herunder især 

planlægningen for drikkevandsressourcerne, 

jordbrugets interesser, 

byernes udvikling, vindmøller og 

råstofi ndvinding. 

Allerde få år efter plantning kan ny skov 

være spændende at færdes i. 

Nordjylland rummer mange gode råstofforekomster. 

Hovedparten af Danmarks 

kridt- og tørveindvinding sker her.

Rejsning af ny skov vil generelt 

føre til en større variation og rekreativ 

værdi af det skovfattige 

nordjyske landbrugsland. Amtsrådet 

vil fortsat sikre tilstrækkelige 

skovrejsningsarealer til en langsigtet 

opfyldelse af målet om et fordoblet 

skovareal. 

Råstofindvinding 

Amtsrådets overordnede mål med 

planlægningen er at sikre, at råstofferne 

i undergrunden indvindes på 

en sådan måde, at landskabet ikke 

bliver ødelagt, og så indvindingstakten 

er hensigtsmæssig i forhold til 

udviklingen i amtet i øvrigt. 

I råstofredegørelsen fra 1997 har 

Amtsrådet opstillet en række målsætninger/holdninger, 

der danner baggrund 

for planlægning og administration 

af råstofl oven i Nordjylland: 

- Som led i en bæredygtig udvikling 

skal råstofforekomsterne tilstræbes 

udnyttet rationelt og anvendes 

i forhold til deres kvalitet. 

- Arealer, der med stor sandsynlighed 

indeholder egnede råstoffer, skal sikres 

mod anvendelse, der hindrer eller 

besværliggør en senere udnyttelse af 

råstofforekomsterne. 

- Indvinding af råstoffer skal normalt 

foregå i regionplanens udlagte 

regionale råstofområder. 

- Naturbundne råstoffer skal i videst 

muligt omfang erstattes af 

affaldsprodukter/genbrugsmaterialer, 

hvis de fornødne mængder er 

til rådighed. 

- Udlæg af arealer i regionplanen til 

råstofi ndvinding skal være så store, 

at forsyningen er sikret i planperioden. 

De udlagte arealer til indvinding 

skal være fri for væsentlige 

konfl ikter med andre interesser. 

- Amtsrådet tilstræber en forsyningsstruktur, 

der skal medvirke til en minimering 

af transporten af råstoffer. 

- Arealer, hvor der er givet tilladelse 

til at indvinde råstoffer, skal efterbehandles 

etapevis/løbende, så de hurtigst 

muligt kan overgå til andre formål. 

Hovedstruktur 

Af fi gur 5.2 fremgår det, at der i 

Nordjyllands Amt er udpeget 

- 40 regionale jordbrugsområder, 

- 56 regionale råstofområder, og 

- 78 skovrejsningsområder. 

I forbindelse med lerkortlægningen 

er der udlagt 13 nye råstofområder. 

I forbindelse med skovrejsningområderne 

er amtet opdelt i: 

- skovrejsningsområder 

- områder hvor skovrejsning er 

uønsket 

- øvrige områder. 

Der er primært udpeget nye skovrejsningsområder 

og sket udvidelser 

af de bestående for at beskytte 

grundvandet og for at fremme friluftsinteresserne. 

En række skovrejsningsområder 

er reduceret i forhold 

til tidligere. Dette er blandt 

andet sket af hensyn til en bedre 

integration med byudvikling og af 

hensyn til behovet for at varetage 

beskyttelsen af natur- og kulturværdier. 

Vindmølleplanlægningen og udpegningen 

af skovrejsningsområder 

er koordineret i overensstemmelse 

med behovet for en afstand 

på op til 2 km mellem skov og 

vindmølleparker. 

Inden for skovrejsningsområderne 

og de øvrige områder, hvor skovrejsning 

er mulig, fi ndes der små 

naturarealer, fortidsminder og andre 

beskyttede landskabselementer. 

Ved tilplantning skal hensynet til 

disse varetages. Det vil især ske 

ved administrationen af naturbeskyttelseslovens 

bestemmelser. 



Skovene i 

Nordjyllands Amt 

Skovene dækker under 10% af 

Nordjyllands areal. De nordjyske 

skove kan inddeles i tre typer: 

de gamle skove, hedeplantagerne 

og klitplantagerne. 

De gamle skove ligger især 

på morænebakker og på vådbundsarealer, 

f.eks. Rold Skov, 

Jyske Ås og Lovnkær-skovene. 

Her fi ndes den største del 

af det nordjyske løvskovsareal. 

Hedeplantagerne er plantet 

fra 1870 til 1890 for at forbedre 

hedens dyrkningsbetingelser, 

og de består især af nåletræer. 

Hedeplantagerne fi ndes 

i det meste af Nordjylland. 

Klitplantagerne er plantet i 

perioden 1860 til 1930 som 

et værn mod sandfl ugten langs 

vestkysten og på Læsø. De bestod 

fra starten især af bjergfyr, 

som siden er suppleret med andre 

nåletræsarter og eg. 

Skovrejsning 

De nye private skove består typisk 

af tilplantninger i størrelsen 

fra 2 til 20 ha. 

Arealerne i de nye statsskove 

er større - der er f.eks. erhvervet 

over 100 ha til skovrejsning 

i området ved Aars. 

Samlet er der plantet næsten 

30 km² ny skov i Nordjylland 

siden 1989, hvor målet om et 

fordoblet skovareal blev formuleret. 

Der plantes stort set 

lige meget løv- og nåleskov. 

161



landskab, idet regionplanen 

indirekte medvirker til at bevare 

et aktivt landbrugslandskab specielt 

i de regionale jordbrugsområder. 

Råstofgravning påvirker som 

udgangspunkt landskabet i negativ 

retning, men kravene i regionplanen 

om efterbehandling af området 

vil medvirke til at minimere ødelæggelserne 

eller til at skabe et mere 

varieret landskab. Mulighederne 

for skovrejsning kan også bidrage 

til en variation af landskabet. 

Udpegningen af områder, hvor 

skovrejsning er uønsket, bidrager 

til at fastholde værdifulde landskabstræk 

og sikre den kulturelle 

arv, idet kulturspor bevares. Ukendte 

kulturspor kan imidlertid gå tabt 

ved skovrejsning, ligesom landskabelige 

kvaliteter vil kunne fremtræde 

mindre markant efter skovrejsning. 

Der er i denne regionplan 

udpeget et øget areal såvel til 

skovrejsning som til områder, hvor 

skovrejsning er uønsket. 

Den høje prioritering af landbrugs- 

og råstofi nteresser i henholdsvis 

de regionale jordbrugs- og råstofområder 

medvirker til at forringe 

omfanget og kvaliteten af dyr og 

planters levesteder i disse områder. 

Derimod medvirker udpegningen 

af skovrejsningsområder til at 

forbedre betingelserne for dyr og 

planter, der er knyttet til skovene. 

Der er en positiv påvirkning af miljøkriterierne 

vand og menneskers 

sundhed, idet regionplanen medvirker 

til at sikre, at grundvandsressourcen 

ikke forurenes i forbindelse 

med indvinding og efterbehandling 

af råstoffer. Regionplanen 

muliggør - som noget nyt - at 

der i forbindelse med udarbejdelsen 

af indsatsplaner til beskyttelse 

af grundvandet kan stilles krav til 

dyrkningsmetoderne, hvilket også 

påvirker kriterierne vand og menneskers 

sundhed i en positiv retning. 

162 

På samme måde medvirker de 

skovrejsningsområder, der udlægges 

over vigtige grundvandsområder, 

til at beskytte grundvandet og 

dermed også til at forbedre menneskers 

sundhed. I forhold til Regionplan 

‘97 er de nye skovrejsningsområder 

udlagt under større 

hensyntagen til grundvandsinteresserne. 

Kravene om efterbehandling af råstofgrave 

og udpegning af skovrejsningsområder 

har også positiv 

betydning for menneskers velfærd, 

idet såvel de rekreative muligheder 

som visuelle oplevelser kan forbedres 

og øges. I forhold til Regionplan 

‘97 er der taget øget hensyn 

til, at de nye skovrejsningsområder 

udlægges bynært. 

Endelig vil en øget produktion 

og anvendelse af træ have positiv 

betydning for klimaet, idet træet 

blandt andet kan erstatte mere energi- 

og transporttunge materialer i 

f.eks. byggeriet og erstatte fossile 

brændstoffer. 

Skovene bruges meget til friluftsliv, og den organiserede brug - fra orienteringsløb til 

naturvejledning - spiller en større rolle end tidligere.



Jordbrug 

5.2.1 Generelle hensyn til jordbrug 

5.2.2 Regionale jordbrugsområder 

5.2.3 Råstofi nteresser i regionale jordbrugsområder 

5.2.4 Jordbrugsområder 

Skovbrug 

5.2.5 Skovrejsningsområder 

5.2.6 Områder hvor skovrejsning er uønsket 

Råstof 

5.2.7 Miljøhensyn ved råstofudnyttelse 

5.2.8 Råstofi ndvinding og drikkevandsinteresser 

5.2.9 Regionale råstofi nteresser 

5.2.10 Råstofi ndvinding 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 6, stk. 3, nr. 6, 7 og 10, skal regionplanen indeholde retningslinier for de jorbrugsmæssige interesser, skovrejsningsområderne 

samt udnyttelsen af råstofi nteresserne i amtet. 

Retningslinie 5.2.1 - Generelle hensyn til jordbrug 

Ved anvendelse af jordbrugsarealer til andet formål end jordbrug skal generne for jordbrugserhvervene 

begrænses mest muligt. 

Generne for jordbruget begrænses 

ved at tage hensyn til jordbrugets 

produktionsinteresser. Det er hensynet 

til jordens dyrkningssikkerhed, 

arealbesparelse, ejendommenes 

struktur- og arronderingsforhold 

og investeringsniveau samt 

hensynet til at forebygge miljøkonfl 

ikter. 

Der skal lægges stor vægt på at 

fastholde områder med de bedste 

jordtyper (lerjorde), da det er en 

blivende produktionsfaktor, der er 

sjælden i Nordjylland. På de mellemgode 

jordtyper afhænger jordbrugsinteresserne 

i høj grad af 

strukturforholdene. På den ringeste 

jord (grovsand) afhænger interessen 

af, om der er en væsentlig husdyrproduktion. 

F.eks. må et område 

med velafvandet lerjord og tidssvarende 

harmonisk landbrugsproduktion 

tillægges størst vægt, mens 

et kuperet område med grovsandet 

Mange landskabs- og naturværdier er kulturskabte. 

jord og små, ældre landbrug vil have 

mindre betydning for jordbruget. 

I landbrugsplanen er angivet 

en metode til at belyse og vurdere 

disse forhold. 

Der er i visse områder en koncentration 

af husdyrbrug, hvilket kan 

føre til stor konkurrence om jord 

for at skabe den nødvendige harmoni 

mellem areal og husdyrhold. 

I sådanne områder vil inddragelse 

af arealer til andre formål være i 

strid med hensynet til landbrugets 

interesser. 

Hensynet til landbrugsinteresserne 

kan påvirke byudviklingens retning 

og afgrænsning eller lokalisering 

af anlæg i det åbne land. I visse 

tilfælde kan en jordfordeling løse 

de problemer, den ændrede arealanvendelse 

kan medføre. 

De miljøkonfl ikter, der kan være 

tale om, vedrører typisk forholdet 

mellem byudvikling og animalsk 

landbrugsproduktion. Der er mange 

eksempler, hvor landbrug med 

husdyrhold er kommet i klemme 

som følge af byudviklingen. Der 

skal tages højde for disse problemer, 

f.eks. ved at sikre tilstrækkelig 

afstand mellem boliger og eksisterende 

landbrug eller pelsdyrfarme. 

Hvis en byudvikling i eller i nærheden 

af miljøbelastende landbrugsproduktioner 

er uundgåelig, må der 

sikres erstatningsarealer til disse, 

og byudviklingen må tilrettelægges, 

så en gradvis udfl ytning bliver 

mulig. Hensynet til eksisterende 

væksthusgartnerier, planteskoler 

og frugtplantager bør også indgå. 

Det skyldes, at produktionsapparatet 

for disse virksomheder ikke 

uden videre kan fl yttes til andre 

arealer. 



163

Retningslinie 5.2.2 - Regionale jordbrugsområder 

Inden for de regionale jordbrugsområder må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der på væsentlig 

måde begrænser mulighederne for landbrugsdrift. 

Retningslinien præciserer hensynet 

til den fortsatte landbrugsdrift på 

de bedste dyrkningsjorde. 

Modsætningsvis åbner retningslinien 

mulighed for, at et anlæg eller 

lignende kan planlægges i et regionalt 

jordbrugsområde, hvis det ikke 

på væsentlig måde forringer arealernes 

anvendelse som dyrkningsjord. 

Det vil sige, at anlæg, der optager 

164 

og påvirker et meget lille areal, 

som f.eks. vindmøller og transformerstationer, 

godt kan placeres inden 

for de regionale jordbrugsområder, 

hvis der tages hensyn til den 

fortsatte landbrugsdrift, jf. afsnit 

3.6. 

Retningslinien er dog ikke til hinder 

for, at der kan udarbejdes og 

gennemføres indsatsplaner for beskyttelsen 

af grundvandet i de regionale 

jordbrugsområder. Der vil 

dermed kunne indføres begrænsninger 

for anvendelsen af gødning 

m.v. i de områder, hvor hensynet 

til drikkevandet måtte kræve det. 

I løbet af de næste 10 år vil der 

blive lavet indsatsplaner i områder 


og indvindingsoplande til almene 

vandværker, jf. afsnit 6.1.Vandværker 

og boringer er også anlæg, der 

kan etableres inden for de regionale 

jordbrugsområder. 

Retningslinie 5.2.3 - Råstofi nteresser i regionale jordbrugsområder 

Inden for de regionale jordbrugsområder må der ikke etableres nye råstofgrave eller foretages udvidelser af 

bestående grave, medmindre forsyningsovervejelser taler herfor. Det gælder også, hvis det kan dokumenteres, 

at der er tale om råstoffer af ekstraordinær høj kvalitet, og hvis indvindingen ikke forringer muligheden 

for den efterfølgende jordbrugsmæssige anvendelse. 

Retningslinien skal især sikre, at 

indvinding af råstoffer, som udelukker 

eller forringer en senere 

jordbrugsdrift, ikke fi nder sted i de 

regionale jordbrugsområder. Hvis 

der er tale om særlige råstofkvaliteter, 

som f.eks. rødbrændende ler, 

åbner retningslinien en mulighed 

for, at Amtsrådet kan tillade indvinding 

i områderne. 

Retningslinie 5.2.4 - Jordbrugsområder 

I jordbrugsområderne skal hensynet til jordbrugserhvervene varetages i balance med hensynet til de øvrige 

åben land-interesser og byudviklingsinteresser. 

Inden for jordbrugsområderne skal 

andre interesser tilgodeses, men hovedhensynet 

er jordens dyrkningsmuligheder, 

landbrugets investeringer 

i produktionsapparat og mulighederne 

for en rationel landbrugsdrift. 

I konkrete tilfælde skal der ske en 

afvejning af benyttelses- og beskyttelsesinteresserne. 

I sektorplanerne 

fi ndes kortlægning og metoder til 

at bedømme de enkelte interesser. 

Interesserne skal så vidt muligt afbøjes 

mod hinanden ud fra princippet 

om fl ersidig arealanvendel- 

Retningslinie 5.2.5 - Skovrejsningsområder 

På kort 2 angives områder, der er udpeget til skovrejsningsområder. 

Skovrejsningsområderne er de områder, 

hvor rejsning af ny skov 

særligt fremmes. Udpegningen af 

skovrejsningsområder har betyd- 

ning for tilskud til privat skovrejsning 

og for den statslige skovtilplantning. 

se. Hvor interesserne ikke kan forenes, 

må der ske en prioritering ud 

fra en samlet afvejning med hovedvægten 

på langsigtede og bæredygtige 

jordbrugsinteresser. 

Vandindvinding til markvanding er 

omtalt i afsnit 6.1. 

Skovrejsningsområderne er ikke 

forbeholdt skovbrug. Ønsket om 

inddragelse af disse arealer til anden 

anvendelse skal behandles ud

fra regionplanens generelle retningslinier. 

Der skal således ske 

en afvejning af interesserne, herunder 

land- og skovbrugshensyn. Tilplantningen 

er frivillig for lodseje- 

re, og skovrejsning går ikke forud 

for fortsat landbrugsdrift. 

Arealreservationer til veje, ledningsanlæg 

og andre formål, der er 

omfattet af regionplanlægningen, 

og som ligger i skovrejsningsområder, 

vil ikke blive ændret af hensyn 

til skovrejsningen. Denne må 

tilpasses disse anlæg. 

Anbefalinger 

Det er ikke muligt at regulere de nye skoves udformning, træartsvalg og lignende i regionplanlægningen. Den 

gældende tilskudsordning for privat skovrejsning stiller dog krav om blandt andet etablering af skovbryn, og de 

største tilskud til privat skovrejsning ydes ved plantning af løvskov. 

Amtsrådet anbefaler generelt: 

- at der plantes varierede skove, 

- at der drives miljøvenlig skovbrugsdrift, herunder at der plantes løvtræarter særligt i drikkevandsområder 

ne, 

- at der skabes god adgang til de nye skove blandt andet gennem kommunal stiplanlægning, 

- at kommunerne integrerer mindre skovplantninger i planlægningen af nye byområder. 

- at der tilstræbes overlap mellem skovrejsningsområder, og områder af interesse for grundvandet med hen 

blik på bedst mulig beskyttelse af drikkevandsressourcerne. 

Retningslinie 5.2.6 - Områder hvor skovrejsning er uønsket 

På kort 2 angives udpegede områder, hvor skovrejsning er uønsket. 

Udpegningen af områder, hvor 

skovrejsning er uønsket, betyder, at 

der i disse områder ikke kan plantes 

skov på landbrugsjord. Eksisterende, 

lovligt anlagte skove og fredskovspligtige 

arealer berøres ikke 

af udpegningen. 

Amtsrådet kan i visse tilfælde og 

efter konkret vurdering dispensere 

fra forbudet mod tilplantning i områder, 

hvor skovrejsning er uønsket. 

Udpegningen er begrundet i ønsket 

om at friholde landskabelige sammenhænge, 

geologiske spor, natur- 

og kulturværdier m.v. for tilplantning. 

Den omfatter eksempelvis 

de internationale naturbeskyttelsesområder, 

mange fredede områder 

og en række kirkers og andre 

kulturspors omgivelser. 

Indtil råstofforekomsterne er indvundet, 

er de regionale råstofområder 

udpeget som områder, hvor sk- 

ovrejsning er uønsket. Når dette er 

sket, overgår de med få undtagelser 

til en ny status som skovrejsningsområder 

henholdsvis øvrige områder, 

som det fremgår af kort 2. 

Retningslinie 5.2.7 - Miljøhensyn ved råstofudnyttelse 

Indvinding af råstoffer og efterbehandling af råstofgrave skal afpasses efter indvindingsmetode og råstofart, 

men på en måde så indvindingen indskrænkes mest muligt i såvel areal som tid. Indvinding og efterbehandling 

skal tilrettelægges, så hensynet til jordbrugs-, miljø- og naturinteresserne varetages på forsvarlig 

vis. 

Amtsrådet lægger vægt på, at indvinding 

af råstoffer foregår, så der 

opstår færrest muligt gener. 

Det er i alles (indvinder, samfund, 

nabo m.m.) interesse, at efterbehandlingen 

begynder så tidligt som 

muligt i den enkelte etape og sker 

løbende, så der ikke er større arealer 

åbne for gravning af råstoffer 

end nødvendigt. Derved bliver efterbehandlingen 

mest målrettet. 



Det er i samfundets interesse, at 

der konstant er aktivitet i en råstofgrav. 

Dermed kan behovet for råstoffer 

dækkes fra færrest mulige 

råstofgrave eller indvindingsarealer. 

Samlet medfører det både færre 

gener for samfundet, og et areal 

165

kan hurtigst muligt overgå til anden 

anvendelse. 

Med hensyn til råstofarterne jordbrugskalk 

og sphagnum er det 

dog sådan, at indvindingsteknikken 

kræver, at relativt store arealer er 

åbne for indvinding. 

Ved efterbehandlingen skal det sikres, 

at den fremtidige brug af arealerne 

kan ske ud fra en samlet 

vurdering af interesserne i området, 

blandt andet den voksende fokus 

på grundvandet, jf. 5.2.8. Jordbrugsformål 

vil fortsat være det typiske 

i områder, som allerede har 

karakter af udprægede jordbrugsarealer. 

Naturformål eller rekreative 

formål vil derimod være typiske 

i områder, hvor gravens placering 

i forhold til omgivelserne taler herfor. 

Færdigudnyttede råstofgrave bør 

som udgangspunkt efterbehandles 

til jordbrugsformål, medmindre en 

anden anvendelse er fastsat i for- 

166 

bindelse med behandling af ansøgning 

eller ved konkret, forudgående 

planlægning for den enkelte råstofgrav 

og efter afvejning af de relevante 

hensyn. 

Efterbehandling til naturformål 

med udvikling af spændende biotoper 

eller lignende vil dog normalt 

være en undtagelse og kan forudsætte 

en konkret faglig vurdering 

af behovet og den måde, efterbehandlingen 

skal foregå på. Det må 

samtidig sikres, at det efterbehandlede 

område ikke skæmmer landskabet, 

og at skrænter ikke udgør 

en sikkerhedsrisiko ved sammenstyrtning. 

Ved denne form for efterbehandling 

kan nogle skrænter blive stående 

uden den helt store efterbehandling. 

F.eks. kan digesvaler, der 

graver redehuller i skrænter uden 

vegetation, nyde godt af, at der ved 

efterbehandlingen efterlades nogle 

stejle skrænter. Et andet eksempel 

er en række orkidéer, der efter få år 

kommer frem i gamle kridtbrud. 

Man kan skabe naturområder og 

indpasse aktiviteter, som ikke ville 

kunne placeres andre steder. Et eksempel 

herpå er at anlægge en sø i 

et søfattigt område eller anlæg af en 

skydebane i et område, hvor man 

mangler velegnede placeringsmuligheder. 

Små søer eller damme kan desuden 

etableres på arealer, hvor grundvandsstanden 

vil stå højt ved efterbehandlingens 

afslutning, eller 

hvor der i forbindelse med indvindingen 

er gravet under grundvandsspejlet. 

I de senere år er udviklingen gået 

mod færre og større råstofgrave. 

Det har medført, at der er blevet 

færre geologiske profi ler. Flere åbne 

geologiske profi ler kan give adgang 

til repræsentative lokaliteter, 

der i sammenhæng kan give overblik 

over egnens geologiske dannelse 

i bredere omfang, end det er 

tilfældet i dag. 

Retningslinie 5.2.8 - Råstofi ndvinding og drikkevandsinteresser 

Ved råstofi ndvinding skal grundvandsressourcen beskyttes mod forurening både under indvinding og i forbindelse 

med efterbehandling af råstofgrave. Særlige beskyttelsesforanstaltninger skal foretages i områder 

med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande til almene vandværker. 

Der er i dag ofte sammenfald mellem 

vandindvindingsinteresser og 

råstofi nteresser i såvel planlægningen 

som i den praktiske håndtering 

af konkrete sager. Dette kan ikke 

undgås. 

I områder med særlige drikkevandsinteresser 

gælder det om at 

undgå, at de efterbehandlede råstofgrave 

efterfølgende anvendes 

på en måde, som kan medføre forurening 

af grundvandet. 

Sådanne forurenende anvendelser 

er almindeligt landbrug, intensivt 

drevet skovbrug og rekreative arealer, 

der plejes traditionelt med anvendelse 

af gødning og sprøjtemidler, 

industriformål og visse tekni- 

ske anlæg, bolig- og servicebebyggelse 

og forurenende jordledningsanlæg. 

Ved valg af de fremtidige anvendelser, 

som kan komme på tale, 

vil der i alle tilfælde skulle opstilles 

restriktioner for arealernes 

drift såsom forbud mod gødskning 

og sprøjtning og krav til arealernes 

plantedække. 

Under disse forudsætninger kan der 

blive tale om anvendelse til: 

- Ekstensiv landbrugsudnyttelse i 

form af vedvarende græs eventuelt 

med høslæt. 

- Tilplantning med skov. 

- Rekreative arealer med en blanding 

af græs og beplantning og 

søanlæg uden tilløb af dræn- og 

overfl adevand indeholdende forurenende 

stoffer som eksempelvis 

gødnings- og pesticidrester 

fra omkringliggende landbrugsarealer. 

- Naturarealer uden anden anvendelse. 

Beskyttelsen sker ved, at der i alle 

tilladelser til ny indvinding af råstoffer 

i områder med særlige drikkevandsinteresser 

stilles vilkår om 

arealets fremtidige anvendelse i 

overensstemmelse med det ovenfor 

nævnte. 

I særlige tilfælde vil vilkårene kunne 

frafaldes, så området igen kan 

overgå til almindelig anvendelse

uden restriktioner. Det gælder de 

steder, planlægningen af grundvandsbeskyttelsen 

påviser, at de 

geologiske forhold efter endt indvinding 

udgør en forsvarlig beskyttelse 

af grundvandet. 

Fastsættelse af vilkår for efter- 

behandlingen kan enten ske ved 

forundersøgelser eller gennem det 

kendskab til forholdene, som opnås 

under indvindingen. 

Ved fornyelse af tilladelser skal det 

konkret tages op og tilstræbes, at 

arealets fremtidige anvendelse sikres 

gennem nødvendige vilkår. Ved 

eksisterende tilladelser, som ikke 

står over for en fornyelse, skal det 

vurderes, om der skal iværksættes 

en »handlingsplan« for at få ændret 

den fremtidige anvendelse. 

Retningslinie 5.2.9 - Regionale råstofi nteresser 

Inden for de regionale råstofområder må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne 

for råstofudnyttelse. Efter endt udnyttelse overgår områderne til de på kort 1 viste arealtyper. 

Retningslinien præciserer hensynet 

til, at den udpegede råstofressource 

skal kunne udnyttes. 

Retningslinien åbner dog mulighed 

for, at der kan planlægges for anden 

arealanvendelse i et regionalt 

råstofområde, når de anvendelige 

råstofressourcer er udnyttet. 

Retningslinien er ikke til hinder for 

erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri 

for landbrug og fi skeri. 

For nogle af de regionale råstofområder 

er der udarbejdet indvindingsplaner. 

Planerne indeholder 

detaljerede bestemmelser for afgravning 

og efterbehandling, f.eks. 

til nye vådområder, skove, byudvikling 

eller friluftsliv. 

De øvrige regionale råstofområder 

er beskrevet i bind 2 til Råstofredegørelse 

‘97 samt et tillæg hertil 

over lerområderne. Her er der opridset 

ideer for de enkelte områ- 

ders anvendelse, efter at råstofferne 

er udnyttet. Disse ideer er vejledende 

for indvinderen, når der 

ansøges om råstofi ndvinding. Formålet 

med at opstille dem er at 

tilstræbe, at efterbehandlingen i et 

område kan komme til at foregå efter 

en samlet idé. 

Retningslinie 5.2.10 - Råstofi ndvinding 

Ansøgning om råstofi ndvinding uden for de regionale råstofområder kan normalt ikke imødekommes. Hvor 

indvindingen giver anledning til at ændre forsyningsstrukturen gennem fornyede overvejelser i planlægningen, 

kan der dog i visse tilfælde gives tilladelse. Tilladelse til indvinding skal afvejes med øvrige interesser 

i området. 

Råstofi ndvinding skal normalt foregå 

i de regionale råstofområder. 

I visse tilfælde kan ansøgninger i 

områder, hvor der ikke er væsentlige 

interesser, der taler imod en råstofi 

ndvinding, give anledning til at 

ændre forsyningsstrukturen. Disse 

situationer kan være: 

- at der skal indvindes en hidtil 

ubenyttet råstofart, 

- at en ansøger dokumenterer, at rå- 

stofferne har en betydelig bedre 

kvalitet end forekomsterne inden 

for de regionale råstofområder, 

- at råstofforekomsterne i de regionale 

råstofområder ikke er til rådighed 

i den forventede kvalitet 

og mængde, 

- at forsyningsstrukturen kan forbedres 

ved væsentlig nedsættelse 

af transportafstande eller lignende, 

og 



- at der er tale om indvinding 

af rødler, der kun i ringe grad påvirker 

de landskabelige jordbrugsmæssige 

eller biologiske interesser. 

Hvor der gives en tilladelse ud fra 

ovenstående kriterier, følges beslutningen 

op med en helhedsvurdering 

af, om der skal udlægges et 

nyt regionalt råstofområde. 

167

5.3 Naturværdier 

Figur 5.3 

Nordjyllands naturrigdom er en 

stor kvalitet for regionen. Naturværdierne 

omfatter blandt andet 

skove, overdrev, heder og klitlandskaber, 

ådale, kilder, vandløb, 

søer og moser. 

168 

Internationale naturbeskyttelsesområder 

Økologiske forbindelser 

Regionale naturområder 

Naturområder 

Større uforstyrrede landskaber 


• At de regionale naturområder sikres som kerneområder for beskyttelsen 

af et varieret plante- og dyreliv og af særlige landskabelige, geologiske 

og kulturhistoriske værdier. 

• At naturområderne kan anvendes fl ersidigt under hensyn til natur- og 

kulturhistoriske interesser samt til friluftsliv og turisme. 

• At alle områder med naturbeskyttelsespotentiale understøtter et alsidigt 

dyreog planteliv. 

• At spredningsmulighederne for dyr og planter beskyttes. 

• At forvalte de internationale naturbeskyttelsesområder, så beskyttelsen af 

internationalt truede naturtyper og arter varetages. 

• At de større landskaber, der ikke er præget af tekniske anlæg og lignende, 

forbliver uforstyrrede.

Centrale 


Tekniske anlæg kan påvirke både 

landskabsoplevelsen og dyrelivet. 

Det gælder blandt andet mange vejanlæg, 

sendemaster, højspændingsledninger 

og uheldigt placerede 

vindmøller. Vejtrafi kkens fremgang 

medfører, at fl ere dyr bliver dræbt, 

og den fører også til bygning af 

nye vejanlæg, der virker som barrierer 

for dyrelivet. Kystsikringsanlæg 

kan virke som fremmedelementer 

i landskabet, og kystsikringen 

medfører ofte tilgroning af 

spændende geologiske profi ler og 

samtidig en øget nedbrydning af 

kysten andre steder. Råstofgravning 

er et alvorligt indgreb i naturen, 

men kan også skabe nye naturområder 

og spændende geologiske 

lokaliteter. 

Landbrugets strukturudvikling fører 

til stadigt større bedrifter. Derved 

bliver gamle markveje og -skel, 

hegn og grøfter overfl ødige og sløjfes. 

Hensynet til en rationel drift 

med store maskiner står dog ikke 

alene. Nye læhegn og vildtplantninger 

etableres og gavner i nogle 

områder det naturlige plante- og 

dyreliv, mens de andre steder kan 

fortrænge vigtige arter, der især lever 

i åbne, træløse landskaber. 

Moser og enge påvirkes af landbrugets 

behov for afvanding, der 

kan medføre varige ændringer af 

jordstruktur og plantesamfund i 

disse beskyttede naturtyper. Den 

nuværende landbrugsdrift medfører 

udvaskning af gødnings- og andre 

hjælpestoffer, der påvirker en 

række våde naturtyper fra mindre 

vandløb til havområder. Kvælstoftilførslen 

fra luften har betydning 

for meget sårbare naturtyper som 

næringsfattige moser og søer. Tilførslen 

kan medføre indvandring af 

nye arter, der fortrænger sjældne 

arter, der hører til naturtypen. 

Hvor afgræsning med husdyr ophører 

i enge og på overdrev, vil den 

efterfølgende tilgroning med træer 

og buske ofte føre til et tab af artsrigdom 

og landskabsindtryk. Problemet 

med værdifulde naturtyper, 

der er afhængige af en bestemt udnyttelse 

som græsning eller høslæt, 

er også mærkbart i de fredede områder. 

Her udfører Amtsrådet naturpleje 

på en lang række arealer, 

men fl ere har brug for pleje for at 

opretholde de naturværdier, der var 

grundlaget for fredningen. 

Udbygning af byer, erhvervsområder 

og større rekreative anlæg 

kan ændre værdifulde landskaber 

og sløre kulturspor i landskabet. I 

nogle tilfælde betyder byudviklingen, 

at der gøres store indhug i byens 

rekreative områder og grønne 

kiler. Det er til skade for beboernes 

friluftsliv og for deres oplevelse af 

naturområder og dyrkede landskaber. 

Befolkningens brug af naturen til 

rekreative formål kan medføre slid 

på vegetationen eller skadelige forstyrrelser 

for dyrelivet. Enkelte sårbare 

naturtyper kan kun tåle ganske 

lidt færdsel, og hvis de ødelægges, 

er der ringe muligheder for 

genskabelse. 


Større indgreb i det åbne land f.eks 

i form af tekniske anlæg bør undgås 

i værdifulde naturområder, i 

større uforstyrrede landskaber og i 

bevaringsværdige kulturlandskaber. 

I robuste landskaber kan der efter 

konkret vurdering placeres forskellige 

tekniske anlæg, der tilpasses 

de landskabelige forhold og 

hensynet til naturinteresser som 

biologisk spredning. 

Amtsrådet vil fremme genskabelsen 

af større uforstyrrede landskaber. 

En række landskaber er i dag 

påvirket af nogle få anlæg, så de ikke 

kan betegnes som uforstyrrede. 

Der kan især opnås resultater på 

dette område ved at inddrage hensynet 

til sammenhængende landskaber 

fri for tekniske anlæg, når 



Dele af den bedste og mest sårbare nordjyske 

natur indgår i de internationale 

naturbeskyttelsesområder. Det gælder 

også disse kilder i Rold Skov. 

International natur 

Selv i internationalt perspektiv 

har Nordjylland en storslået natur 

med imponerende klitområder, 

højmoser og udstrakte lavvandede 

havområder. I Nordjylland 

fi ndes helt naturlige dynamiske 

klitlandskaber (f.eks. 

Råbjerg Mile), store aktive højmoser 

(f.eks. Lille Vildmose), 

lavvandede havområder med 

mere end 3 mio. fugle om vinteren 

(syd for Læsø) og afgræssede 

skrænter på kalkholdig 

jord, der giver grobund for 

en række meget sjældne planter. 

Disse naturtyper er enten 

helt fraværende eller sjældne i 

resten af Danmark 

Det er heller ikke så få nordjyske 

dyreog plantearter, der 

enten slet ikke fi ndes i resten af 

landet eller forekommer med 

meget vigtige bestande i Nordjylland. 

Det gælder både for dyr 

og planter, f.eks. Damfl agermus, 

Gråsæl, Natravn, Fruesko, 

Bitter Mælkeurt, Engblomme 

og Sne-Kruslav. 

169

der foretages sanering af vindmøller 

eller elledninger. 

Landskabets variation og karakteristiske 

træk skal bevares og skal 

om fornødent kunne genoprettes. 

Der skal lægges vægt på de særlige 

nordjyske landskabstyper som 

rimmer-dobber og hævet havbund, 

klit- og andre kystlandskaber samt 

ådale. Amtsrådet fi nder, at landskabet 

skal afspejle oprindelighed 

og ægthed, og at beskyttelsen af 

den eksisterende natur og de uforstyrrede 

landskaber bør fastholdes 

som mål. Samtidig vil Amtsrådet 

arbejde for at fremme genopretning 

af natur- og kulturarealer som 

våde enge til gavn for vandmiljøet 

m.v. Disse projekter bør dog ikke 

prioriteres på bekostning af eksisterende 

naturværdier. 

Som udgangspunkt er det Amtsrådets 

holdning at acceptere ændringer 

i naturområderne, der styrker 

naturværdien og landskabsoplevelsen. 

Et vigtigt middel i naturbeskyttelsen 

er at sikre, at de økologiske 

forbindelser opretholdes og 

udbygges, så dyr og planter har gode 

muligheder for spredning. Dette 

gælder både overordnet ved hjælp 

af en sammenbinding af de større 

naturområder og i mindre skala i 

kulturlandskabet, hvor de små levesteder 

i form af vandhuller, markveje, 

grøfter osv. bør bevares som 

trædesten og færdselsårer. 

Amtsrådet ønsker en styrkelse af 

arbejdet med det bynære landskab 

og en bedre sikring af de grønne 

kiler i byerne. Det er her, en stor 

del af befolkningen får deres naturoplevelser 

i hverdagen. Nordjyllands 

naturværdier og kulturlandskaber 

skal formidles, så befolkningen 

får en forståelse for variation 

og særpræg i naturgrundlaget 

og sammenhængene med de kulturmæssige 

påvirkninger. Befolkningens 

adgang til naturoplevelser 

har høj prioritet, men den må ikke 

få negative konsekvenser for værdifulde 

naturområder. 

170 

Ud fra ønsket om at bevare et alsidigt 

dyreog planteliv bør naturplejen 

både i og uden for de fredede 

områder opprioriteres. Amtsrådet 

vil med sine aktiviteter på egne 

arealer og på de af Amtsrådet 

plejede arealer danne forbillede for 

naturbeskyttelse og naturpleje. 

Amtsrådet vil fortsætte arbejdet 

med større indsatsområder i samarbejde 

med lodsejerne, hvor mulighederne 

for helhedsorienteret naturforvaltning 

på store sammenhængende 

arealer er til stede. Amtsrådet 

ønsker også at kombinere de 

støtteordninger, der administreres 

af Amtsrådet, med hensynet til naturværdierne. 

I områder, hvor forbedringen 

af naturindholdet og den 

miljømæssige gevinst for vandløb, 

søer m.v. kan blive særlig stor, 

vil Amtsrådet fremme, at landbrugsarealer 

i omdrift ændres til 

vedvarende ekstensive kulturformer 

ved hjælp af frivillige aftaler 

og arealstøtteordninger. 

Den øgede biltrafi k og de voksende 

dyrebestande (især råvildt) medfører 

mange påkørsler af vildtlevende 

dyr. Amtsrådet ønsker, at der generelt 

arbejdes for at nedbringe antallet 

af trafi kulykker med dyr, også 

af hensyn til trafi kanternes sikkerhed. 

For øjeblikket registreres denne 

type ulykker ikke metodisk, så 

det første skridt på vejen til færre 

ulykker vil være en bedre kortlægning 

af steder med mange påkørsler. 

Hovedstruktur 

Naturbeskyttelsen indgår i den 

overordnede struktur i form af regionale 

naturområder og naturområder 

som beskrevet i afsnit 5.1. 

På fi gur 5.3 er disse områder vist 

i sammenhæng med de internationale 

naturbeskyttelsesområder og 

de økologiske forbindelser. Hovedvægten 

i dette grønne netværk ligger 

på naturbeskyttelse, men de regionale 

naturområder og naturområder 

er også udpeget på baggrund 


En stor del af de værdifulde naturtyper 

i Nordjylland er kulturbetingede. 

Den landbrugsdrift, 

der har skabt naturindholdet, 

må derfor opretholdes 

eller erstattes af naturpleje. 

Amtsrådet vil fremme, at egnede 

arealer i naturområder 

og økologiske forbindelser udpeges 

som støtteberettigede i 

de programmer for miljøvenlig 

jordbrugsdrift og lignende, som 

Amtsrådet administrerer, og i 

eventuelle fremtidige støtteprogrammer. 

Amtsrådet vil opfordre staten 

til, at betingelserne for støtteprogrammer 

udformes, så der 

opnås den bedst mulige helhedsvirkning 

for naturforvaltningen. 

Dette betyder blandt 

andet, at indsatsen ikke bør 

koncentreres om nogle få naturtyper 

(eksempelvis våde enge) 

og udelade andre vigtige 

typer. Kravene til den miljømæssige 

effekt af programmerne 

(f.eks. reduktion af kvælstofudvaskning) 

bør heller ikke 

være så høje, at det skader naturindholdet 

på den del af de 

udpegede arealer, der rummer 

vigtige naturværdier. 

Naturpleje kan som her være at rydde 

buske, der ellers ville skygge værdifulde 

plantearter ihjel.

af landskabelige værdier (geologi, 

kulturlandskab m.m.) I de regionale 

naturområder er varetagelsen af 

natur- og landskabsinteresser det 

overordnede mål, mens naturområderne 

i højere grad skal rumme en 

fl ersidig anvendelse. 

De internationale naturbeskyttelsesområder 

er siden Regionplan 

‘97 blevet udvidet med områder 

udpeget som følge af EF-habitatdirektivet. 

Områderne er i regionplanen 

afgrænset i overensstemmelse 

med bekendtgørelsen om afgrænsning 

og administration af internationalenaturbeskyttelsesområder 

(1998). Disse områder udpeges 

ikke af Amtsrådet, og den bindende 

afgrænsning vil følge den til enhver 

tid gældende bekendtgørelse 

og kan altså afvige fra afgrænsningen 

i regionplanen. 

De større uforstyrrede landskaber 

fremgår af fi gur 5.3. Disse områder 

er i nogen grad sammenfaldende 

med det grønne netværk, men 

de er udpeget, fordi de er fri for 

tekniske anlæg. Det vil sige, at de 

især giver uforstyrrede landskabsoplevelser, 

men de er også fri for 

den barrierevirkning for dyrearter, 

som mange tekniske anlæg udgør. 


Regionplanen har positiv betydning 

for kriteriet landskab, idet værdifulde 

landskabstræk m.v. beskyttes 

specielt ved udpegning af områder, 

hvor natur og landskab nyder 

særlig beskyttelse. Ligeledes sikres 

den kulturelle arv i form af synlige 

spor i landskabet. 

Dyre- og plantelivet vil generelt få 

bedre vilkår ved beskyttelsen af deres 

levesteder og spredningskorridorer. 

Særligt vigtige arter og naturtyper 

fremmes gennem udpegningen 

og beskyttelsen af områder, 

hvor hensynet til de pågældende 

dyr og plantesamfund skal varetages 

i forhold til de internationale 

forpligtelser. Dermed sikres et positivt 

bidrag til biodiversiteten. 

Der er en positiv påvirkning af kriteriet 

vand. Såvel overfl ade- som 

grundvand påvirkes positivt ved beskyttelsen 

af arealer med en ekstensiv 

arealanvendelse eller ved 

udpegning og omlægning af lavbundsarealer. 

På samme måde vil 

der ske en beskyttelse af jordbunden. 

Menneskers velfærd vil kunne forbedres 

ved beskyttelse af områder 

med rekreative værdier, hvor dette 

kombineres med gode adgangs- og 

brugsrettigheder. 

I enkelte tilfælde kan der være modstridende 

interesser mellem biologiske 

hensyn og f.eks. varetagelsen 

af kulturarven, så en ændring 

til fordel for f.eks. dyrelivet eller 

et vandløbs kvalitet betyder, at kulturlandskabet 

ændres i negativ retning. 

Konfl ikten mellem trafi k og dyreliv kan for 

mindre dyr løses ved underføringer, hvor 

der er plads til, at de kan færdes langs 

vandløbet. 

Den nye faunaoverføring over motorvejen 

ved Dybvad sikrer også større dyr passage 

uden fare for trafi kken. 

Naturpolitik 



Amtsrådet vedtog i 1997 en naturpolitik. 

Dens formål er at 

skabe det nødvendige grundlag 

for Amtsrådets beslutninger 

om benyttelse og beskyttelse af 

naturen. Amtsrådets ønske er, 

at indsatsen på naturområdet 

bliver en helhedsorienteret og 

fremadrettet politik for udviklingen. 

Naturpolitikken er udtryk 

for, hvordan Amtsrådet 

mener, forvaltningen af naturen, 

landskabet og kultursporene 

skal være.Naturpolitikken 

samler Amtsrådets holdninger 

og midler på områderne landskab, 

geologiske værdier, bevarelse 

af naturtyper og arter 

samt kulturmiljøer og -spor. 

171



5.3.1 Regionale naturområder 

5.3.2 Friluftsaktiviteter i regionale naturområder 

5.3.3 Naturområder 

5.3.4 Generelle naturhensyn 

5.3.5 Internationale naturbeskyttelsesområder 

5.3.6 Beskyttede naturarealer 

5.3.7 Økologiske forbindelser 

5.3.8 Barrierer for dyreog plantelivet 

5.3.9 Lavbundsarealer 

5.3.10 Større uforstyrrede landskaber 

Græsningslandskab der både skal beskyttes og bruges for at bestå. 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 6, stk. 3, nr. 8, skal regionplanen indeholde retningslinier til varetagelse af bevaringsværdier og naturbeskyttelsesinteresser. 

Retningslinie 5.3.5 og det tilhørende kortbilag har hjemmel i bekendtgørelse 1998-11-01 nr. 782 om afgrænsning og administration af 

internationale naturbeskyttelsesområder. 

Ud over retningslinierne for de regionale naturområder gælder de fælles og de generelle retningslinier (5.1.3-5.1.5) også for de regionale naturområder. 

Ud over retningslinien for naturområder gælder de fælles og de generelle retningslinier (5.1.6-5.1.7) også for naturområderne. 

Retningslinie 5.3.1- Regionale naturområder 

I de regionale naturområder må arealanvendelsen ikke ændres, medmindre det tjener til at opfylde målene 

for de regionale naturområder i afsnit 5.3. 

De regionale naturområder rummer 

amtets vigtigste områder af 

betydning for forskning og undervisning. 

Arealanvendelse, der begrænser 

naturværdierne, vil derfor 

medføre tab af væsentlige og oftest 

uerstattelige værdier. 

For at opretholde et alsidigt dyre- 

og planteliv er det af afgørende 

betydning, at der fi ndes større 

sammenhængende områder, hvorfra 

spredning kan foregå. Sådanne 

områder kan reelt kun opretholdes 

eller skabes inden for de regionale 

naturområder. Dele af de regionale 

172 

naturområder har særlig national 

og international betydning som levesteder 

for dyr og planter. 

De regionale naturområder rummer 

elementer og formationer, der er af 

afgørende betydning for den fortsatte 

forskning i såvel den hidtidige 

som den fremtidige landskabsdannelse. 

Det er af afgørende værdi 

for den fremtidige forskning og 

undervisning, at der fi ndes geologiske 

og landskabsformationer og 

-elementer, der ikke forstyrres af 

råstofudnyttelse, tekniske anlæg og 

kulturtekniske indgreb. 

Retningslinien tjener til opfyldelse 

af målsætningerne for de regionale 

naturområder. Det er ikke hensigten 

med retningslinien at gribe ind 

i den eksisterende arealanvendelse, 

f.eks. skovbrugs- eller jordbrugsdrift, 

men derimod at give mulighed 

for at styrke udviklingen i de 

regionale naturområder til gavn for 

de prioriterede beskyttelseshensyn. 

Særligt betyder retningslinien, at 

der ikke må etableres nye råstofgrave, 

hvis det medfører indgreb i 

de interesser, der ligger til grund 

for udpegningen. 

Retningslinie 5.3.2 - Friluftsaktiviteter i regionale naturområder 

I de regionale naturområder kan der etableres mindre anlæg og støttepunkter til brug for friluftslivet, hvis 

det er foreneligt med målene i afsnit 5.3.

Mange former for friluftsaktiviteter 

er rettet mod de regionale naturområder, 

blandt andet fordi disse områder 

indeholder meget spændende 

og varierede landskaber. Hertil 

kommer, at dele af de regionale naturområder 

ligger i nær tilknytning 

til større bysamfund og sommer- 

husområder og derfor kan nås inden 

for den daglige fritid. 

Retningslinien giver mulighed for 

etablering af f.eks. primitive overnatningsanlæg 

og andre mindre anlæg 

og støttepunkter. Retningslinien 

medfører, at Amtsrådet kan plan- 



lægge for en rekreativ udnyttelse af 

de regionale naturområder, så særlige 

natur-, kultur- og landskabsværdier 

bliver tilgængelige for en 

større offentlighed, uden at den 

fortsatte eksistens og egenart af 

disse værdier trues. 

Retningslinie 5.3.3 - Naturområder 

I naturområderne skal hensynet til naturinteresser varetages i balance med de øvrige interesser i det åbne 

land. 

Naturinteresserne knytter sig især 

til naturtyper som kildeområder, 

vandløb, moser, ferske enge, 

strandenge, overdrev og heder, til 

kulturlandskaber og -elementer og 

til sikring af friluftslivets aktivitetsmuligheder. 

Interesserne varetages 

så vidt muligt ud fra princippet 

om fl ersidig anvendelse. Prioritering 

og afvejning sker på baggrund 

af sektorplanlægningen (se 

afsnit 5.1). 

Naturområderne rummer i dag en 

tæt mosaik af naturtyper og småbiotoper 

(levesteder) af varierende 

karakter. Disse mange forskelligartede 

levesteder er med til at præge 

landskaberne. En indsats for at 

sikre denne mosaik er påkrævet set 

i forhold til udviklingen inden for 

jordbruget. En udvikling, der fremmer 

opretholdelse og pleje af vigtige 

naturtyper, småbiotoper og de 

økologiske sammenhænge i landskabet, 

skal så vidt muligt understøttes. 

Udpegningen af naturområderne 

tjener også bevaring af kulturhistoriske 

træk, der dels er tidstypiske 

dels illustrerer den kulturhistoriske 

udvikling (se afsnit 5.4 om kulturværdier). 

Naturområderne rummer mulighed 

for en øget anvendelse til friluftsliv 

og nærrekreation. Dele af naturområderne 

er udpeget på grund af 

deres indhold og beliggenhed i forhold 

til bysamfund og sommerhusområder. 

Det er hensigten at arbejde 

for rekreative projekter, der udformes 

og gennemføres, så de tager 

størst muligt hensyn til områdernes 

anvendelse i jordbruget. 

Retningslinie 5.3.4 - Generelle naturhensyn 

Ved ændret arealanvendelse skal der tages hensyn til bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdierne, 

herunder levesteder for planter og dyr, samt kulturhistoriske interesser knyttet til arealerne. 

Ved planlægning af byudvikling 

bør der lægges vægt på at friholde 

markante landskabstræk og skabe 

gode rekreative muligheder. Ny bebyggelse 

og tekniske anlæg skal 

placeres og udformes, så der tages 

hensyn til landskabelige og kulturhistoriske 

interesser. 

Mange kulturhistoriske værdier er 

tæt knyttet til bestemte landskabstyper 

og driftsformer. De kan let 

ødelægges eller gøres uforståelige, 

hvis deres sammenhæng med landskabet 

fjernes. Beskyttelsen af kulturhistoriske 

værdier er behandlet i 

afsnit 5.4. 

En stor del af den danske natur befi 

nder sig i dag på små isolerede 

lokaliteter i det åbne land: vandhuller, 

småskove, skrænter, uopdyrkede 

engparceller, gravhøje osv. 

Hegn, skel, grøftekanter og vandløb 

danner biologiske ledelinier 

i landskabet. Alle disse smålevesteder 

og ledelinier er af afgørende 

betydning for dyreog plantelivet 

i det åbne land. Gennem smålevestedernes 

funktion som biologiske 

spredningsveje er de af væsentlig 

betydning for opretholdelsen af et 

righoldigt dyreog planteliv i de 

tilbageværende større naturområder. 

En væsentlig del af de små levesteder 

er ikke beskyttet af lovgivning. 

Det understreger betydningen 

af, at der gennem forvaltningen og 

planlægningen af arealanvendelsen 

tages særligt hensyn til deres bevarelse. 

Det gælder især i områder 

med meget få biotoper eller i tilknytning 

til de strøg, som er udpeget 

som økologiske forbindelser 

(se retningslinie 5.3.7). 

173

Retningslinie 5.3.5 - Internationale naturbeskyttelsesområder 

Der må ikke inden for områder omfattet af Ramsarkonventionen, EF-fuglebeskyttelsesdirektivet eller EFhabitatdirektivet 

træffes dispositioner, der strider imod de fastsatte hensigter og bestemmelser. 

Den internationale Ramsarkonvention 

har til formål at beskytte vådområder, 

der har international betydning 

navnlig for vandfugle. I 

Danmark er 26 områder udpeget 

under konventionen, og heraf ligger 

seks helt eller delvist i Nordjyllands 

Amt. Konventionen rummer 

en international forpligtelse til 

at udforme og gennemføre en planlægning, 

der fremmer beskyttelsen 

af de udpegede områder. 

174 

Inden for EU er konventionen fulgt 

op af et direktiv om beskyttelse 

af vilde fugle. Der er udpeget 15 

fuglebeskyttelsesområder i Nordjyllands 

Amt. Tilsvarende har EU 

vedtaget et direktiv, habitatdirektivet, 

til beskyttelse af vildtlevende 

dyr og planter samt en række naturtyper. 

Udpegningen af habitatområder 

er ikke endeligt afsluttet. 

Sikring af de internationale naturbeskyttelsesområder 

mod forure- 

ning, forringelser og forstyrrelser 

skal blandt andet ske gennem 

planlægning og administration. 

En række miljøfaktorer påvirker og 

regulerer fuglebestandene. Beskyttelsen 

af fuglelivet kræver derfor 

et positivt samspil mellem den fysiske 

planlægning og anden miljøforvaltning. 

Kystvandene inden 

for beskyttelsesområderne er derfor 

målsat med skærpede kvalitetskrav, 

se afsnit 6.3. 

Retningslinie 5.3.6 - Beskyttede naturarealer 

Inden for arealer omfattet af fredning eller af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser 

skal hensynet til de natur- og kulturhistoriske interesser respekteres. 

Naturbeskyttelseslovens bestemmelser 

om fredninger, beskyttede 

naturtyper og bygge- og beskyttelseslinier 

er væsentlige forudsætninger 

for administration og planlægning 

også i kommunerne. Bestemmelserne 

i loven er forbudsbestemmelser, 

hvor Amtsrådet kun i 

særlige tilfælde kan dispensere. 

De beskyttede naturtyper omfatter: 

Søer, vandløb, heder, moser og lignende, 

strandenge og strandsumpe, 

ferske enge og overdrev samt sten- 

og jorddiger. Også ret små naturområder 

er beskyttet. Naturtyper 

beskyttet efter § 3 er vist på kort 7. 

Der er alene tale om en vejledende 

registrering foretaget i 1995. Are- 

alerne kan derfor være ændret siden, 

da nogle områder kan have 

udviklet sig, så de nu opfylder betingelserne 

for beskyttelse (naturindhold 

og størrelse), eller de kan 

omvendt have mistet de kvaliteter, 

der førte til registreringen. 

Bygge- og beskyttelseslinier fi ndes 

langs strande, søer og åer og omkring 

skove, fortidsminder og kirker. 

Specielt strandbeskyttelseslinien 

administreres restriktivt med 

det formål at sikre en generel friholdelse 

af kystområderne for indgreb. 

Ved administration af naturbeskyttelsesloven 

lægges der vægt på at 

tage et samlet hensyn, så naturforholdene 

ikke forringes, men søges 

forbedret. 

Hvor man en gang for alle ønsker at 

fastlægge et områdes anvendelse, 

er fredninger fortsat af central betydning. 

Det gælder især, hvor geologiske, 

biologiske, kulturhistoriske 

og rekreative værdier skal sikres.



Retningslinie 5.3.7 - Økologiske forbindelser 

I de økologiske forbindelser, der er vist på kort 7, må arealanvendelsen ikke ændres, hvis dette medfører 

forringelser af levesteder og spredningsmuligheder for de dyr og planter, som forbindelserne skal sikre. 

De økologiske forbindelser skal 

sikre, at bestande af planter og dyr 

kan spredes i landskabet og udveksle 

tilstrækkeligt med individer 

og gener til at fastholde en sund 

udvikling. Samtidig skal forbindelserne 

gøre det muligt for plante- og 

dyrearter at komme til de nye levesteder, 

der skabes i landskabet. Det 

gælder eksempelvis nye vandhuller, 

vådområder, skovrejsning og 

læhegn. 

Der er udpeget store overordnede 

forbindelser mellem de vigtigste 

naturområder, men der fi ndes samtidig 

et net af små forbindelser 

og ledelinier over alt i landskabet 

f.eks. langs markveje og små vandløb. 

Beskyttelsen af disse mindre 

landskabselementer er indeholdt i 


De udpegede forbindelser kan opdeles 

i seks kategorier: 

- skovforbindelser (inkl. områder 

med skovrejsning eller mange levende 

hegn), 

- tørbundsforbindelser (overdrev, 

heder, klitområder m.v.), 

- våde forbindelser (vandløb og deres 

omgivelser, moser osv.), 

- strandengsforbindelser, 

- vandhulsområder, hvor tætheden 

af vandhuller er stor og muliggør 

spredning, og 

- åbne områder (uden skov, hegn 

og lignende), der er særligt værdifulde 

for rastende fugle. 

Figur 5.3.1 viser et eksempel på 

udstrækningen af og sammenhængen 

mellem forbindelser i de forskellige 

kategorier. 

De økologiske forbindelser er forskellige 

med hensyn til naturtyper 

og arter, men de rummer alle en 

koncentration af værdifuld natur 

som beskyttede naturtyper og skove. 

I forvaltningen af de økologi- 

ske forbindelser er det vigtigt at 

vurdere, om en påtænkt ændring i 

arealanvendelsen er forenelig med 

de naturtyper og arter, forbindelsen 

skal sikre. En ændring i form af 

f.eks. tilplantning kan være gavnlig 

for en skovforbindelse, men uønsket 

i forbindelse med lysåbne naturarealer 

som enge, heder og overdrev. 

Våde forbindelser 

Strandengsforbindelser 

Tørbundsforbindelser 

Skovbundsforbindelser 

1:100.000 

COPYRIGHT: 


Figur 5.3.1 Eksempel på 4 af de 6 kategorier i udpegningen af de økologiske forbindelser 

175

Retningslinie 5.3.8 - Barrierer for dyreog plantelivet 

I de økologiske forbindelser, der er vist på kort 7, skal barrierer for spredningen af dyr og planter så vidt 

muligt undgås. Hvor et nyt anlæg med barrierevirkning ikke kan undgås, skal virkningen reduceres mest 

muligt. 

Barrierer for planters og dyrs 

spredning kan være vidt forskellige. 

Mens planters udbredelse kan 

bremses af bebyggede eller dyrkede 

arealer, virker tekniske anlæg 

som veje, jernbaner og visse ledningsanlæg 

som barrierer for mange 

dyr. Barrierer for spredning er et 

væsentligt problem, for isolerede 

bestande af dyr og planter har dårlige 

betingelser for langsigtet udvikling. 

For sårbare dyrearter kan 

trafi kdrab også være et problem 

ved direkte at reducere bestanden. 

Anbefalinger 

En indsamling af oplysninger om 

trafi kdrab af dyr viser, at infrastrukturanlæg 

spiller en betydelig rolle 

som barrierer for dyrs spredning. 

Amtsrådet anbefaler, at alle vejmyndigheder 

i forbindelse med vejplanlægning 

og lignende generelt 

er opmærksomme på at nedbringe 

anlæggenes barrierevirkning og risikoen 

for påkørsel af vildtlevende 

176 

Hvor nye tekniske anlæg nødvendigvis 

må passere en økologisk forbindelse, 

er det et krav, at barrierevirkningen 

bliver mindst mulig, 

f.eks. ved at der etableres effektive 

faunapassager. I visse tilfælde kan 

der også være behov for hegning af 

vejanlæg, så dyrene ledes til de egnede 

passagemuligheder, og trafi kdrab 

undgås. 

De økologiske forbindelser kan 

mindske barriereeffekten af vejanlæg 

ved at understøtte etablerede 

og kommende faunapassager og 

lignende. For at sikre, at dyrene benytter 

de ønskede ruter i landskabet, 

kan anlæggelsen af faunapassager 

efter behov ledsages af forbedringer 

af de økologiske forbindelser 

i tilknytning til passagerne. 

dyr. Skema 5.3.2 sammenfatter nogle af de vigtige »sorte pletter« i Nordjylland, hvor der hyppigt 

sker ulykker med vildtlevende dyr. 

Retningslinie 5.3.9 - Lavbundsarealer 

Lavbundsarealer skal så vidt muligt friholdes for byggeri og anlæg, hvis de rummer mulighed for genskabelse 

af områder af stor værdi for naturen. 

Denne retningslinie gælder for lavbundsarealer 

generelt. Der er i forbindelse 

med Vandmiljøplan II udpeget 

særlige lavbundsarealer, hvor 

en indsats for genskabelse af vådområder 

prioriteres særlig højt. Disse 

arealer er behandlet i afsnit 6.2. 

Ved planlægningen af bebyggelse 

og anlæg skal muligheden for genopretning 

af den oprindelige, udrænede 

tilstand vurderes. Hvis en 

genopretning på et senere tidspunkt 

kan blive aktuel i et område, skal 

ny bebyggelse og tekniske anlæg 

undgås eller udformes under hen- 

Lokalitet Dyrearter Mulige løsninger 

Vejnr. 477 ved Ryå Odder, mår m.fl. Faunapassage 

Vejnr. 477 ved Nørreå Krondyr Vildtspejle 

Råbjergvej, især den vestlige del Rådyr (flere steder) Skiltning, nedsættelse af 

hastighed samt vildtspejle 

Vejnr. 620 ved Stubdrup Bæk Odder, rådyr m.fl. En sammensat løsning, der tilgodeser 

forskellige arter 

Vejnr. 463 ved Høgholt Rådyr, grævling Vildthegn og -spejle 

Vejnr. 70 ved Hørby Plantage Rådyr, grævling Indspring i hegn 

Vejnr. 70 ved Onsild Å Rådyr, grævling Ledende hegn/beplantning 

syn til mulighederne for en genetablering 

af hævet vandstand og 

lignende i lavbundsområdet. 

Lavbundsarealer omfatter f.eks. 

kunstigt afvandede og drænede arealer, 

som tidligere var enge, moser, 

lavvandede søer og fjordarealer. 

Mange af disse områder kan 

udvikle sig til områder af stor betydning 

for naturen og miljøtilstanden. 

Ved planlægningen må 

muligheden for genopretning af 

denne tilstand afvejes i forhold til 

øvrige interesser. Blandt disse interesser 

tæller blandt andet kulturhi- 

storiske værdier forbundet med afvandingen 

eller opstået efter denne, 

som ville blive ødelagt ved en 

tilbagevenden til den oprindelige 

tilstand. 

Nogle tekniske anlæg optaget i regionplanen 

ligger i lavbundsområder. 

Det skyldes ønsket om at placere 

store tekniske anlæg lavt i 

landskabet. Ved planlægningen af 

disse anlæg er der sket en konkret 

afvejning, hvor lokaliseringen af 

de tekniske anlæg er prioriteret højest.



Retningslinie 5.3.10 - Større uforstyrrede landskaber 

De større uforstyrrede landskaber, der er afgrænset på kortbilag 4, skal så vidt muligt friholdes for etablering 

eller udvidelse af anlæg og støjkilder med en stor påvirkning af omgivelserne. Kan et anlæg ikke 

undgås, skal det placeres og udformes, så det præger landskabet mindst muligt. 

Store dele af det åbne land er i 

dag påvirket af store trafi k-, energi-, 

produktions- eller rekreationsanlæg. 

Det er få steder, hvor man 

kan opleve et uforstyrret landskab 

fri for visuelt dominerende eller 

støjende anlæg og aktiviteter. Med 

retningslinien søges det sikret, at 

der ikke sker indgreb i de tilbageværende 

større landskaber, der er 

upåvirkede af sådanne anlæg. Nye 

anlæg må i stedet lokaliseres i mere 

robuste landskaber, der allerede 

er påvirket af tekniske anlæg. 

De uforstyrrede landskaber er 

blandt andet en rekreativ ressource. 

Her kan man bevæge sig over 

store afstande uden at blive bremset 

af barrierer som motorveje eller 

få blikket over landskabet domineret 

af anlæg, som tager opmærksomheden 

fra helheden i naturen 

og kulturlandskabet. Spredningsmulighederne 

for en række dyrearter 

kan også være bedre her, fordi 

der ikke er barrierer som store vejanlæg 

og tætte bebyggelser i områderne. 

De større uforstyrrede landskaber 

er afgrænset ved at udvælge typer 

af anlæg, der har en betydelig visuel, 

støjmæssig og/eller barriereskabende 

virkning. Alt efter virkningens 

omfang er der fastlagt en indfl 

ydelseszone for anlæggene, typisk 

fra 0-2 km. For nogle anlæg er 

de vejledende støjkonsekvensområder 

lagt til grund ved afgrænsningen. 

De større anlæg omfatter: trafi - 

kerede veje og jernbaner, større 

lufthavne, større el-ledninger, grupper 

af vindmøller (5 eller fl ere), 

master, byer over 1.500 indbyggere, 

større sommerhusområder/ 

feriebyer og lignende, skydebaner 

m.v. Planlagte anlæg er medtaget, 

hvis de står foran realisering eller 

indgår i regionplanen. Størrelsen 

på de udpegede landskaber er minimum 

100 km² 

De uforstyrrede landskaber er generelt 

»almindelige« områder præget 

af land- og skovbrug, landsbyer, 

småveje osv. Udpegningen afhænger 

ikke af særlig landskabelig 

skønhed. Det kendetegnende er fraværet 

af dominerende anlæg, der 

tjener regionale eller nationale formål, 

men de rummer lokalt orienterede 

anlæg, det vil sige også forsyningsanlæg, 

virksomheder osv. 

knyttet til lokalsamfundet. 

177

5.4 Kulturværdier 

Beskyttelse af kulturværdierne 

indgår i miljøpolitikken som »den 

3. dimension« ved siden af miljø- 

og naturbeskyttelse. Den fælles 

historie, som den kan afl æses i 

landskabet, har betydning for befolkningens 

tilknytning til Nordjylland 

og tiltrækker samtidig turister. 

Der er en forpligtelse til at 

sikre den for eftertiden. 

178 

# 

# 

# 

# 

# 

# # 

# 

# 

# 

# # 

# 

# # 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# # 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# # 

# 

# 

# # 

# 

# 

# 

# # 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# # 

# 

# # 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# # 

# 

# 

# 

# # # 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# # 

# 

# # 

# 

# 

# 

# # 

# 

# # # 

# 

# 

# 

# 

# 

# # 

# 

# 

# # # 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# # 

# # # 

# 

# 

# 

# # # 

# # 

# 

# 

# 

# 

# # 

# 

# # 

# 

# 

# # 

# 

# 

# 

# 

# # # # # # 

# 

# # 

# 

# # 

# # 

# 

# 

# 

# 

# # 

# 

# 

# 

# # 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# # 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# # 

# # 

# 

# 

# 

# # # # 

3 # 

4 

# 

6 

8 9 

# 

# 

15 

# 5 # 

# 

7 

14 

10 

16 

11 

13 

12 

# 

# 

19 

17 18 # 

# 

38 20 

31 

# 34 

39 42 

32 35 

# 

33 

37 

43 

36 

41 

# 

40 

44 

# 

# 

49 

47 

# 

46 

45 

48 50 

52 53 

51 

54 

# 

# 

# 

# 

# # 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# # 

55 

21 

64 

56 

61 

57 

62 

59 

63 

65 

60 

58 

70 

67 

66 

68 

74 

71 72 

75 

69 

73 

81 

79 

80 

78 

83 86 

76 

87 

77 

82 

84 

88 

89 

85 

90 

92 

91 

101 

97 

102 

98 

93 

103 

94 

96 

95 

100 

99 

105 

104 

106 

107 

Figur 5.4 

2 


At beskytte og bruge den nordjyske kulturmiljøarv med omtanke, så 

kommende generationer får mulighed for de oplevelser og livsvilkår, 

som vi har fået. 

At beskytte både de værdifulde spor og enkeltelementer og de kulturhistoriske 

helheder. 

At sikre amtets egnskarakteristiske bebyggelsesstruktur og byggeskik. 

At sikre kirkerne i det åbne land som markante landskabselementer. 

At sikre, at kirkernes betydning som kulturhistoriske monumenter ikke 

forringes af byggeri og anlæg i næromgivelserne. 

At integrere hensynet til de kulturhistoriske interesser i amtets øvrige 

planlægning og forvaltning. 

1 

22 

23 

# 

# 

25 

26 

28 

24 29 

# 

# 

27 

30 

Værdifuldt kulturmiljø 

Kirkebeskyttelseszone 

# Kirker i det åbne land 

23 Kulturmiljønummer

Centrale 


Nordjylland har stadig et meget varieret 

landskab, hvor intensivt landbrug 

veksler med ekstensivt udnyttede 

arealer præget af gamle kulturmiljøer 

- med diger, gravhøje og 

småveje, med moser og afgræssede 

enge, vidstrakte heder og områder 

præget af sandfl ugt, kuperede 

overdrev, landsbyer og fi skerlejer. 

Erfaringen viser, at det netop er 

dette afvekslende landskab, som 

befolkningen og amtets gæster sætter 

højest. 

Landskabet forandres drastisk i disse 

år. Nutidens tekniske kunnen 

medfører på samme tid, at landskabet 

præges af vor tids kulturspor, 

men også at fortidens spor 

ødelægges. Hvor det åbne land før 

var forbeholdt landbruget, bruger 

vi nu landskabet til andre og større 

anlæg og aktiviteter. Nogle nye 

anlæg kan indføjes, så landskabet 

præges af et samspil af elementer 

fra fl ere perioder. Andre nye elementer 

kræver fjernelse af kulturhistoriske 

træk som bygninger, veje, 

beplantning osv. Det kan også 

være vanskeligt at tilsløre store tekniske 

anlæg og ny løsrevet bebyggelse 

med beplantning, der reducerer 

kontrasten til det omgivende 

landskab. 

Landskabsstrukturer, der fortæller 

om menneskets udnyttelse af naturen 

og organiseringen i samfundet 

gennem tiden, bliver udvisket. 

Stadig større landbrugsbedrifter betyder, 

at gamle markskel og diger 

sløjfes, at gamle markveje nedlægges, 

grøfter rørlægges og driftsbygninger 

ombygges eller nedrives. 

Tilplantning og naturlig tilgroning 

gør også deres til, at kulturlandskabets 

struktur og udvikling 

kan blive svær at opleve og forstå. 

Landsbykirkernes markante placering 

i landskabet sløres af beplantning 

og tilgroning, og nye anlæg 

som siloer, gylletanke, vindmøller, 

store haller eller andet byg- 

geri dominerer i kraft af deres størrelse 

kirkernes omgivelser. 

Mange af kystområdernes kulturhistoriske 

spor er fjernet for at fremme 

byudvikling og sommerhusbyggeri. 

Byudviklingsinteresser med 

høje grundpriser omkring de største 

byer medfører, at værdifulde 

landsbyer forvandles til sovebyer 

på kort tid. Et tilsvarende pres opleves 

i de populære turistområder, 

hvor nogle bevaringsværdige miljøer 

helt har mistet deres særpræg 

og kvaliteter. Erfaringen viser, at 

hvor masseturisme dominerer et 

område, ændres dette i overensstemmelse 

med turisternes behov, 

smag og vaner. Men i takt med at 

et turistområde målrettes mod erhvervets 

interesser, kan det miste 

sit autentiske særpræg og dermed 

måske sin attraktionsværdi for turister. 

Også tiltag for miljøet som skovrejsning 

og naturgenopretningsprojekter 

kan true bevaringsværdige 

kulturmiljøer. Den dybe jordbearbejdning, 

som går forud for skovrejsning, 

ødelægger alle fortidens 

spor, f.eks. grav- eller bopladser. 

Hvis inddæmmende søer og fjorde 

systematisk på ny omdannes til 

vådområder, forsvinder kulturmiljøerne 

fra tiden med de mange 

landvindinger. Råstofi ndvinding 

kan have en tilsvarende voldsom 

og ødelæggende effekt, da fortiden 

bogstaveligt talt bliver gravet væk, 

ofte på store arealer. 

Ind imellem ses kulturmiljøer, hvor 

der er anvendt materialer eller løsninger, 

som ikke harmonerer med 

den oprindelige byggestil, ofte på 

grund af uvidenhed fra ejernes side. 

Her kan kommuner og amt formidle 

information i form af registranter 

og vejledninger, udarbejde 

bevaringsplaner og være med til at 

skaffe bevaringsmidler. 

Mange kulturhistorisk værdifulde 

bygninger skifter anvendelse gennem 

tiden. Herregården bliver til 



Gl. Skagen/Højen har en egnskarakteristisk 

byggestil. 

Læsøs tangtage er et værdifuldt kulturmiljø. 

Kirkerne skal beskyttes i forhold til vindmøller 

og skovrejsning, her Gundersted 

Kirke. 

Flere havnemiljøer er udpeget som værdifulde 

kulturmiljøer. 

Mange bevaringsværdige landsbyer er ikke 

udpeget, men bør sikres på anden vis, her 

Smidie. 

179

hotel eller kursuscenter, mejeriet 

laves om til lysfabrik, og landsbyskolen 

bruges til beboelse. Dette er 

positivt, hvor alternativet var forfald 

til en ruin, men det er nødvendigt 

med en afvejning mellem misligholdelse 

eller bevarelse under en 

ny anvendelse, der måske kræver 

store bygningsmæssige ændringer. 

Det er også nødvendigt med en afvejning 

i forhold til anden lovgivning, 

så den ændrede anvendelse 

ikke fører til en uønsket byspredning. 

Bebyggelsen i landsbyerne og det 

åbne land er i høj grad med til at 

præge måden, det nordjyske landskab 

opleves på. Et karakteristisk 

kulturtræk er de forskelle i byggeskik, 

der kan ses fra egn til egn. 

Byggetraditionerne har en historie 

at fortælle og er både et udtryk for 

den lokale identitet og en attraktion 

for turismen. Som eksempler 

kan nævnes række- og dobbelthusene 

i Løkken med deres gulstribede 

skorstene eller de hvidkalkede, 

stråtækte skudehandlerhuse 

og købmandsgårde i Blokhus. Udviklingen 

i bebyggelsesformer og 

materialevalg i overensstemmelse 

med nutidens ønsker og tendenser 

kan føre til, at disse byggetraditioner 

og forskelle fra egn til egn ikke 

længere kan opleves. 

I forhold til at varetage hensynet til 

kirkerne og deres omgivelser er der 

behov for et godt planlægnings- og 

administrationsgrundlag for de forskellige 

myndigheder. Problemet 

kan afhjælpes ved en registrering 

af bevaringsværdierne og en beskrivelse 

af de forventelige konsekvenser 

af forskellige anlæg. Et sådant 

grundlag kan benyttes til at 

forebygge interessekonfl ikter, hvis 

det gøres tilgængeligt for potentielle 

bygherrrer og andre parter. 


Amtsrådet vil arbejde for, at den 

indsats, der hidtil er gjort for at sikre 

fortidsminder og historiske mo- 

180 

numenter, suppleres med sikring af 

kulturhistoriske spor og sammenhænge, 

så mangfoldigheden af vor 

fælles historie bevares for vore efterkommere. 

Amtsrådet mener, at 

indsatsen må bygge på principperne 

om, at bevaring og benyttelse 

går hånd i hånd og på en bred lokal 

forståelse og medvirken. 

En forudsætning for Amtsrådets accept 

af en ændret arealanvendelse 

i et område med værdifulde kulturmiljøinteresser 

er, at der sker en tilpasning, 

så de særlige kulturtræk 

bevares og understøttes. Det kan 

f.eks medføre, at en golfbane skal 

planlægges, så den respekterer og 

tilpasser sig gamle kulturspor som 

hegn, skel, diger og veje, der med 

den nye anvendelse bevares og 

plejes. Større tekniske anlæg og 

byggeri som vindmølleparker, nye 

højspændingsledninger og lignende 

harmonerer ikke med bevaringsinteresserne 

i de værdifulde kulturmiljøområder 

og bør undgås. 

Amtsrådet fi nder, at kirkernes betydning 

som kulturhistoriske monumenter 

i det nordjyske landskab 

skal fastholdes. En række landsbykirker 

hører til de ældste, bevarede 

bygninger i regionen, og i det åbne 

land har forandringerne af såvel 

kirkebygninger som omgivelser 

ofte været ubetydelige sammenlignet 

med udviklingen i byerne. 

Landsbykirkerne repræsenterer 

for såvel befolkningen som turisterne 

en lang og levende tradition. 

De nyere kirkebygninger i tidstypiske 

stilarter er en del af denne tradition. 

De har ofte en spændende 

tilblivelseshistorie og fortæller om 

udviklingen i befolkningens bosætning 

og erhverv. 

Bevoksning udgør et særligt problem 

i områder med værdifulde 

kulturmiljøer og kirkeomgivelser. 

Amtsrådet fi nder, at skovrejsning 

og tilplantning, også med brede læhegn, 

bør undgås, og rydning af 

slørende bevoksning bør fremmes. 

Defi nitioner af 

kulturmiljøer 

Kulturmiljøer er defi neret som 

geografi sk afgrænsede områder, 

der afspejler væsentlige 

træk af den samfundsmæssige 

udvikling. Ofte indeholder et 

kulturmiljø fl ere kulturhistoriske 

enkeltelementer, der ikke 

nødvendigvis hører sammen. 

Støtte til 

kulturgenopretning 

Ved siden af regionplanlægningen 

og den daglige administration 

har Amtsrådet i de seneste 

år givet støtte til genopretning 

af kulturminder og kulturspor, 

eksempelvis pleje og restaurering 

af alléer, diger og voldgrave. 

Denne støtte er givet fra 

puljer til »3. mandsprojekter« 

og til miljøvenlig jordbrugsdrift. 

De gode erfaringer med 

en målrettet indsats kan Amtsrådet 

benytte i indsatsen for 

at øge befolkningens forståelse 

for bevaringen af kulturspor i 

Nordjylland.

Hvad angår sikring af de kulturhistoriske 

helheder, udpegede 

Amtsrådet i den anden regionplan 

fra 1985-89 kulturgeografi ske beskyttelsesområder, 

heriblandt bevaringsværdige 

landsbyer, herregårdslandskaber 

og andelsbyggerier. 

I samme tidsrum blev der gennemført 

en række frivillige aftaler 

til sikring af kirkernes omgivelser 

i samarbejde med kommunerne, 

menighedsrådene, provstiudvalgene 

og stiftsøvrighederne. 

Da både lovgivningen og virkeligheden 

har ændret sig meget på 15 

år, har Amtsrådet i forbindelse med 

Regionplan 2001 fundet det vigtigt 

at ajourføre materialet vedrørende 

kirkerne. Hvad angår kulturmiljøerne 

har Amtsrådet fundet det nyttigt 

at starte med at kortlægge kystmiljøerne 

og senere kortlægge kulturmiljøerne 

i landbrugslandet. Dels 

har vi i Nordjylland mange spændende 

og bevaringsværdige kulturmiljøer 

langs kysterne, dels er kysterne 

under konstant pres, hvad 

angår byggeri og anlæg. 

Hovedstruktur 

De viste kulturmiljøer består af 

de allerede udpegede kulturgeografi 

ske beskyttelsesområder fra den 

tidligere regionplan (grupper af fortidsminder, 

landsbyer, herregårdsmiljøer 

m.m.) Hertil kommer 23 

kystmiljøer udpeget i denne regionplan 

efter de nye kriterier, som 

staten har anvist. Til kulturmiljøerne 

langs kysterne hører fi skelejer 

og ladepladser, havnebyer og havne, 

fyrtårne og sømærker, badebyer 

og rekreative miljøer m.m. De 

udpegede områder fremgår af kort 

nr. 4 og fi gur 5.4 samt af skema 

5.4.1. 

Der er ca. 280 folkekirker i Nordjylland 

og en stor del ligger i byernes 

udkant, i landsbyerne og i det 

åbne land. Disse land- og landsbykirker 

har Amtsrådet, som nævnt 

tidligere, søgt at sikre gennem frivillige 

aftaler. Der blev lavet re- 

gistreringer af 55 kirker. Kirkerne 

fremgår af kort nr. 4 og fi gur 5.4 

samt af skema 5.4.3. 



kulturarv, da denne regionplan 

indeholder en udbygning 

af kulturmiljøbeskyttelsen i forhold 

til Regionplan ‘97 med udpegning 

af nye kulturmiljøer langs kysterne. 

Endvidere er beskyttelsen af 

kirkernes omgivelser gjort mere 

præcis, idet de enkelte kirker er 

vist på kort og taget med i en oversigt. 

Desuden følges retningslinierne 

senere op med to vejledninger 

om varetagelse af disse interesser, 

så Amtsrådet, kommunerne og 

andre myndigheder bedre vil kunne 

leve op til regionplanens mål og 

retningslinier. 

Der er en positiv påvirkning af 

menneskers velfærd, da en bedre 

beskyttelse af de kulturhistoriske 

interesser fremmer de visuelle indtryk 

og oplevelser, og de steder, vi 

opholder os, får en bedre funktion 

og et bedre miljø. Endvidere er der 

en positiv påvirkning af landskabet, 

da bevaring og byfornyelse vil 

gøre det attraktivt at bo og arbejde 

i de eksisterende miljøer og strukturer, 

så det offentlige kan reducere 

indhug i værdifulde landskaber til 

bolig- og erhvervsområder, rekreative 

formål m.m. 

Hvis udpegning af et værdifuldt 

kulturmiljø medfører, at der ikke 

kan rejses skov i et særligt drikkevandsområde, 

eller der blokeres 

for opstilling af en vindmøllepark, 

kan dette medføre en negativ påvirkning 

af menneskers sundhed og 

energiforbrug. 

Udpegning af et værdifuldt kulturmiljø 

kan også hindre oversvømmelse 

af gamle, inddæmmede arealer 

til våde enge, og at fi skespærringer 

i form af gamle vandmøller 

får lov at blive fjernet. Dette kan 

have en negativ påvirkning af vand 

samt dyreog planteliv. 



181



5.4.1 Udpegning af værdifulde kulturmiljøer 

5.4.2 Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer 

5.4.3 Sikring af kulturhistorien generelt 

5.4.4 Lokalplaner i kulturmiljøer 

5.4.5 Ændret anvendelse af historisk værdifulde 

bygninger 

5.4.6 Beskyttelse af kirkernes fremtræden 

5.4.7 Udpegning af beskyttelseszoner omkring kirker 

Hvalgabet, et værdifuldt kulturmiljø i Hals. 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 6, stk. 3, nr. 8, skal regionplanen indeholde retningslinier for varetagelsen af bevaringsinteresser i det åbne land. Endvidere 

kan regionplanen indeholde retningslinier for andre forhold, jf. planlovens § 6, stk. 5. Beskyttelse af kulturhistoriske interesser indgår 

også i naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, bygningsfredningsloven og museumsloven. 

Retningslinie 5.4.1 - Udpegning af værdifulde kulturmiljøer 

På kort 4 er udpeget de værdifulde kulturmiljøer, som skal sikres såvel i byzoner, sommerhusområder som 

i landzone. De udpegede kulturmiljøer skal tillige optages i kommuneplanerne. 

I skema 5.4.1 fi ndes en kort beskrivelse 

af kulturmiljøerne. De værdifulde 

kulturmiljøer strækker sig 

ofte på tværs af landzone, byzone 

og sommerhusområder uden hensyntagen 

til zonegrænserne. Det er 

Amtsrådets opgave at varetage kulturbeskyttelsesinteresserne 

i det åbne 

land. I byzone og i sommerhusområder 

er det kommunernes opgave. 

Derfor skal de udpegede kulturmiljøer 

ligge til grund for Amtsrådets 

planlægning og administration i det 

åbne land. Endvidere skal de optages 

i kommuneplanerne med en 

beskrivelse af de kulturhistoriske 

interesser, som ligger til grund for 

udpegningen, og med en angivelse 

af de særlige beskyttelseshensyn, 

der skal varetages, for at de enkelte 

områders oplevelsesværdi kan 

bevares og forbedres. Af fi gur 

5.4.2 ses, hvordan afgrænsningen 

af det værdifulde kystkulturmiljø 

ved Hals går på tværs af by- og 

182 

landzone. 

I forbindelse med Regionplan 2001 

har Amtsrådet koncentreret indsatsen 

om en vurdering af kystmiljøerne. 

De tidligere kulturgeografi ske 

beskyttelsesområder langs kysten 

er blevet revideret, og nye kystmiljøer 

er blevet udpeget. Amtsrådet 

udarbejder sammen med museerne 

en vejledning og beskrivelse af 

de udpegede værdifulde kystmiljøer. 

Heri fortælles om baggrun- 

1:25.000 

Figur 5.4.2 Eksempel på kulturmiljø på tværs af by- og landzone 

den for udpegningen, om sårbarhed 

og trusler for det enkelte kulturmiljø 

og hvilke beskyttelseshensyn, 

der skal varetages. Vejledningen vil 

kunne rekvireres hos amtet. 

I landbrugslandet har Amtsrådet 

valgt at videreføre de tidligere kulturgeografi 

ske beskyttelseområder 

som værdifulde kulturmiljøer. Disse 

områder forventes revideret ved 

den næste regionplanrevision. 

COPYRIGHT: 




1 Skagen fiskerleje, købstad, stationsby, fiskerihavn, fyranlæg og 

sandflugt 

55 Bejstrup landsby 

2 Gl. Skagen/Højen landsby, fiskerleje og ferieby 56 Fosdal- Telling-Lerup agersystemer, fortidsminder, landsby og kirke 

3 Hirtshals Fyr fyrvæsen og befæstningsanlæg 57 Janum Kjøt fortidsminder 

4 Odden herregårdslandskab (næromgivelser) 58 Alsbjerg fortidsminder 

5 Baggesvogn herregårdslandskab, ejerlav og skovdrift 59 Kokkedal Slot herregård/hovedgård 

6 Vogn-Bjørnager- 

Højen-Eskær 

fortidsminder, landsby, herregårdslandskab og landbrug 60 Øland herregård, kloster, kirke, og landsbyer 

7 Kvissel stationsby 61 Gjøl landsby, fiskerleje, marina, ophalersteder, udskibningssted, 

herregård og minkavl 

8 Strandby, fiskerleje, fiskerihavn og skibsbygning 62 Lindholm Høje fortidsminder (jernalder og vikingetid) 

9 Hirsholmene fiskerleje, fyrvæsen og kystnær produktion 63 Aalborg købstadshavn (å-havne) 

10 Frederikshavn Nord havneanlæg, befæstningsanlæg, fiskerleje og fritidsbebyggelse 

64 Hammer Bakker institutionsby 

11 Frederikshavn Syd søkøbstad, befæstningsanlæg, havneanlæg, færgeanlæg og 

skibsbygning 

65 Hou fiskerleje 

12 Pikkerbakken befæstningsanlæg 66 Hals købstad, befæstningsanlæg, told-og lodssted, fyr- og vagervæsen, 

fiskerihavn og færgehavn 

13 Flade-Donbæk- 

Bangsbo-Vrangbæk 

højkoncentrationer, enkeltgårdsbebyggelse og landsby 67 Aggersborg ringborg (vikingetid) og herregård 

14 Lendum- 

Øster Skærum 

højkoncentration og enkeltgårdsbebyggelse 68 Aggersund færgested, bro 

15 Lønstrup skudehandel, fiskerleje, stationsby og ferieby 69 Løgstør købstad, toldsted, fritidshavn, kanal og fritidsbebyggelse 

16 Rubjerg Knude fyranlæg, sandflugt, beplantning og kirke med søforlis 70 Vår-Stavn hovedgård, husmandsudstykning, landsby og overfartssted 

17 Løkken skudehandel, fiskerleje, stationsby, ferieby og badehuse 71 Sebbersund handelsplads, kirke og kirkegård (vikingetid 

18 Børglumkloster kloster, kirke, herregårdslandskab og mølle 72 Nibe købstad, havn, fiskerleje og marina 

19 Vrejlevkloster kloster og kirke 73 Godthåb-Hammervær- vandmølle og industrianlæg 

ket 

20 Sæbygård herregårdslandskab, ejerlav, kirke og vandmølle 74 Romdrup landsby 

21 Sæby søkøbstad, vandmølle, kilde, kursted og ferieby 75 Lundby fortidsminder og landsby 

22 Nordre Rønner fyranlæg og pejlemærker 76 Livø institutionsby 

23 Vesterø Havn havneby, færgehavn og skibsbygning 77 Vitskøl Kloster stenalderboplads, kloster, hovedgård, nedlagt landsby og 

tingsted 

24 Vesterø Mejeriby bosætning fra nyere tid 78 Vindblæs Hede agersystemer 

25 Horneks Odde hummerhytter 79 Skørbæk Hede agersystemer 

26 Østerby Havn havneby, fiskerihavn, fiskeindustri og sømandshjem 80 Skørbæk landsby og forte 

27 Gl. Østerby landsby og Læsøhuse 81 Vokslev Hede gravhøje, jernalderboplads og agersystemer 

28 Højsande bosætningsmønster og sandflugt 82 Hjedsbæk Plantage fortidsminder og vejspor 

29 Bangsbohaven bosætningsmønster og “haverne” 83 Volsted landsby og forte 

30 Rønnerne-Stoklund saltsyderier 84 Gravlev landsby 

31 Thise landsby og kirke 85 Nørreskov-Rebild 

Skovhuse 

32 Ø. Hjermitslev- 

Hjermitslevgård 

landsby og herregårdslandskab 86 Lindenborg hovedgårdslandskab 

33 Store Vildmose højkoncentrationer, agersystemer, opdyrkning og “staldgårde” 

34 Svennum højkoncentrationer (flere perioder) 88 Lyngby landsby 

landsbyer, overgange, hulveje og turisme 

87 Kongstedlund- Smidie hovedgård, kalkbrud, teglværk og tørveindvinding 

35 Hallund Hede højkoncentrationer og hulveje 89 Ertebølle køkkenmødding (ældre stenalder) 

36 Hollensted landsby 90 Borremose fortidsminder (stenalder, bronzealder og jernalder) 

37 Allerup landsby 91 Nørlund-Torstedlund hovedgårde og tidlig industri 

38 Hejselt herregårdslandsskab 92 Willestrup-Akselterp- 

Møldrup 

herregårdslandskab, landsbyer og vandmølle 

39 Knudseje herregårdslandsskab 93 Brøndbjerg landsby 

40 Dorf Mølleby mølleanlæg 94 Hvalpsund færgeleje, havneanlæg, færgekro, marina og fritidsbebyggelse 

41 Voergård herregårdslandskab og kirke 95 Hessel-Skovbakker herregård og landsby 

42 Falden Skov højkoncentrationer 96 Alstrup landsby 

43 Holt Bjerg højkoncentrationer og agersystemer 97 Lerkenfeldt hovedgård med næromgivelser 

44 Voerså landsby, kro og overfartssted 98 Grynderup højkoncentretion og landsby 

45 Asaa fiskeri- og havneby (ø-havn), stationsby og badehuse 99 Snæbum landsby med næromgivelser 

46 Dronninglund Slot herregårdslandskab 100 Kielstrup-Stinesminde- landsbyer, arbejderbebyggelse (teglværk), kalkindvin- 

Ovegård 

ding, mølleri, herregårdslandskab, havneanlæg og 

udskibningssted 

47 Torup Strand skudehandel, fiskerleje og slæbested 101 Visborg-Visborggård landsby og herregårdslandskab 

48 Klim Bjerg kalkindvinding 102 Havnø køkkenmødding, herregårdslandskab og ejerlav, ar- 

49 Svinkløv badehotel og kilde 103 Helberskov landsby 

50 Hingelbjerge højkoncentrationer (flere perioder) 104 Fyrkat stenalderbosætning og ringborg (vikingetid 

51 Korsholm fortidsminder 105 Skovsgård Hovedgård hovedgårdslandskab 

52 Husby Hole fortidsminder (forhistorisk tid og middelalder) 106 Gettrup landsby 

53 Skræm fortidsminder 107 Glenstrup landsby, helligkilder og klosterruin 

54 Manstrup landsby 

Skema 5.4.1 Udpegede værdifulde kulturmiljøer. Nummeret refererer til kulturmiljøerne på fi gur 5.4 og på kort nr. 4. 

183

Retningslinie 5.4.2 - Beskyttelse af de værdifulde kulturmiljøer 

Inden for afgrænsningen af de udpegede områder i det åbne land skal de kulturhistoriske værdier beskyttes. 

Byggeri, anlægsarbejder og andre indgreb, der i væsentlig grad vil forringe oplevelsen eller kvaliteten 

af de kulturhistoriske værdier, må ikke fi nde sted i disse områder. 

Under afsnittet om centrale problemstillinger 

er beskrevet en række 

af de trusler, som de kulturhistoriske 

værdier skal beskyttes imod. 

Ved udpegning af et værdifuldt kulturmiljø 

er der ikke tale om en 

fredning. I tilfælde af, at der skal 

ske byggeri eller ændret anvendelse 

inden for kulturmiljøets afgræns- 

184 

ning, skal der ske en afvejning af de 

forskellige hensyn, så kulturbeskyttelseshensynene 

varetages. F.eks. 

vil et borganlæg, der oprindeligt 

har ligget på en holm i et sumpområde, 

miste meget af sin karakter 

og oplevelsesværdi, hvis omgivelserne 

drænes og kultiveres, så det 

kommer til at ligge i et opdyrket 

tørbundsområde. 

I vejledningen omtalt under retningslinie 

5.4.1 er der for hvert 

kystkulturmiljø beskrevet de aktuelle 

trusler, og hvordan de pågældende 

beskyttelseshensyn kan varetages. 

Vedrørende de værdifulde 

kulturmiljøer inde i landet henvises 

til beskrivelserne i »Fredningsplanen 

for Nordjyllands Amt«, bind 

2 og 4. 

Retningslinie 5.4.3 - Sikring af kulturhistorien generelt 

Amtsrådets udpegning af værdifulde kulturmiljøer er ikke udtømmende, og der vil være andre værdifulde 

kulturmiljøer og kulturhistoriske enkeltelementer, som bør sikres bevaret gennem planlægning og administration. 

Alle bevaringsværdige kulturmiljøer 

er ikke medtaget i Amtsrådets 

udpegning af værdifulde kulturmiljøer, 

og det vil næppe nogensinde 

ske, da Amtsrådet skal koncenterere 

sig om særligt typiske og værdifulde 

eksempler. Kommuner og 

bygherrer bør være opmærksomme 

på også at beskytte de mange 

kulturmiljøer, der ikke er udpeget 

af Amtsrådet. Nogle af disse fremgår 

af kommuneatlas, bygningsregistranter 

og museernes og Skov- 

og Naturstyrelsens registreringer. 

Ved denne regionplanrevision har 

Amtsrådet koncentreret indsatsen 

om kystmiljøerne. Inde i land er 

det de kulturgeografi ske beskyttelsesområder 

fra fredningsplanen og 

Regionplan ‘97, som er videreført 

uden en ny vurdering af, hvad der 

er sket de sidste 15 år. Der vil derfor 

uden tvivl være værdifulde kulturmiljøer 

i landbrugslandet, som 

først vil blive registreret i forbin- 

delse med en senere regionplanrevision. 

Beskyttelsen af disse miljøer 

bør ikke tilsidesættes. 

I dag er opmærksomheden i høj 

grad rettet mod samlede kulturmiljøer. 

Det bør ikke føre til, at indsatsen 

for at beskytte de kulturhistoriske 

enkeltelementer og spor 

bliver svækket (se også afsnit 5.3 

om naturværdier og retningslinie 

5.3.4 om generelle naturhensyn). 

Retningslinie 5.4.4 - Lokalplaner i kulturmiljøer 

Når der udarbejdes lokalplaner, der går ind i de udpegede kulturmiljøer, bør disse indeholde bevarende 

bestemmelser. Der bør foreligge en registrering af kulturværdierne, som er tilstrækkelig til at vurdere forhold, 

der skal reguleres i lokalplanen. 

Retningslinien skal forebygge, at 

lokalplaner for værdifulde kulturmiljøer 

udarbejdes på et spinkelt 

grundlag, så bevaringsinteresserne 

reelt ikke sikres. Lokalplanernes 

formål vil ofte være opførelse af 

nyt byggeri eller lignende, men det 

bør sikres, at planerne også varetager 

beskyttelsesinteresserne i de 

udpegede kulturmiljøer. Af hensyn 

til muligheden for at bedømme, om 

lokalplanens mål og bestemmelser 

er forenelige med hensynet til kulturværdierne, 

er det vigtigt, at den 

foreliggende viden bliver inddraget 

i planlægningen. I de tilfælde, hvor 

den eksisterende viden om kulturmiljøet 

ikke er tilstrækkelig til at 

vurdere, om lokalplanen tager de 

fornødne hensyn, bør der derfor 

indhentes ny viden f.eks. ved inddragelse 

af faglig bistand fra museer 

og andre relevante institutioner. 

Lokalplanlægning med bevarende 

sigte må ikke indeholde bindinger, 

som vil hindre fortsat landbrugsdrift 

efter tidssvarende metoder.



Retningslinie 5.4.5 - Ændret anvendelse af historisk værdifulde bygninger 

Ændring af anvendelsen af historisk værdifulde bygninger og anlæg kan fi nde sted, hvis den tjener til anlæggenes 

bevarelse, respekterer de særlige kulturtræk og er i overensstemmelse med øvrig planlægning og 

lovgivning. 

Retningslinien skal sikre, at der 

ved afgørelser om ændringer i anvendelsen 

bliver taget de fornødne 

hensyn, til mulighederne for at bevare 

kulturhistoriske værdier. Målet 

er at opnå det bedste resultat 

i forhold til at bevare de eksisterende 

kulturværdier i form af bygninger 

og anlæg inden for de rammer, 

som den øvrige planlægning 

og lovgivning udstikker. 

De bedste eksempler på bevarede 

kulturmiljøer og historisk værdi- 

fulde anlæg fi ndes som regel, hvor 

de oprindelige funktioner er opretholdt. 

Her er oplevelsesværdien 

intakt. Funktionstømning kan dog 

være uundgåelig, eller funktionernes 

udvikling kan kræve så store 

ændringer, at de oprindelige værdier 

vil gå tabt, f.eks. ved udvidelsesbehov 

og anvendelse af moderne 

teknologi. Ruintilstande er som regel 

uønskede, selv om en bygning i 

dårlig stand også kan give oplevelser 

af kulturhistorien. 

Alternativet vil ofte være at tilføre 

bygninger og anlæg nye funktioner, 

f.eks. indretning af kursusvirksomhed 

på en herregård eller omdannelse 

af andelstidens bygninger 

(mejeri, mølle etc.) til boliger 

og småerhverv. Ved stillingtagen til 

sådanne ændringer, f.eks. i administrationen 

af landzonebestemmelserne, 

må det vurderes, om anlægget 

rummer væsentlige kulturhistoriske 

værdier, og om disse kulturtræk 

kan bevares ved en ændret anvendelse. 

Retningslinie 5.4.6 - Beskyttelse af kirkernes fremtræden 

Det skal i planlægningen og administrationen sikres, at hensynet til kirkernes fremtræden varetages. Retningslinien 

omfatter folkekirker i det åbne land, som vist på kortbilag 4. 

Retningslinie 5.4.6 gælder for kirker 

i det åbne land. Udpegningen 

af disse kirker følger naturbeskyttelseslovens 

(§ 19) defi nition: At 

en zone i en radius af 300 meter 

fra kirkebygningen ikke fuldt ud er 

udnyttet til bymæssig bebyggelse. 

Ifølge § 19 må der ikke opføres 

bebyggelse med en højde over 8,5 

meter i denne zone. 

Mange typer af anlæg kan virke 

dominerende eller skæmmende i 

kirkernes omgivelser, f.eks. vejbelysning, 

skiltning eller bygninger 

ude af proportioner med omgivelserne 

eller byggeri, der lukker af 

for en vigtig indsigt til kirken. 

Retningslinien skal sikre, at der generelt 

i planlægningen tages det 

fornødne hensyn til de kulturværdier, 

som kirkerne og deres omgivelser 

rummer. Også i administrationen 

vedrørende byggeri, vejanlæg, 

skiltning osv. skal samspillet 

mellem de ønskede anlæg og kirkerne 

vurderes, så en uheldig virkning 

i forhold til kirken undgås. 

Tilplantning kan også ødelægge 

en kirkes markante virkning. Der 

er derfor udpeget områder, hvor 

skovrejsning er uønsket i forbindelse 

med en række kirker i overensstemmelse 

med retningslinie 5.2.6. 

Anbefaling 

Retningslinien og bestemmelsen i 

naturbeskyttelseslovens § 19 har til 

formål at beskytte folkekirkens bygninger. 

I Nordjylland fi ndes også en 

del kirkebygninger tilhørende frimenigheder 

og andre trossamfund. 

Nogle af disse kirker har bevaringsværdige 

arkitektoniske kvaliteter, 

og de rummer et stykke kulturhistorie. 

Disse kirker fi ndes primært 

i byer og landsbyer, i mindre grad 

i det åbne land. Det anbefales, at 

der i planlægningen og administrationen 

tages hensyn til disse kirkebygningers 

kulturhistoriske og bygningsmæssige 

værdier. 

Retningslinie 5.4.7 - Udpegning af beskyttelseszoner omkring kirker 

Inden for beskyttelseszonerne omkring kirkerne vist på kort 4 kan der ikke opføres bygninger, tekniske 

anlæg m.v., medmindre det er sikret, at hensynet til kirkernes betydning som monumenter i landskabet og 

(lands-)bymiljøet ikke herved tilsidesættes. 

Retningslinien bygger på registreringer 

foretaget i forbindelse med 

indgåelsen af frivillige aftaler til 

beskyttelse af kirkernes omgivelser 

i starten af 1980’erne. Der blev 

gennemført en registrering af 55 

udvalgte kirker, som fremgår af 

skema 5.4.3. Udvælgelsen skete 

blandt andet med henblik på at få 

185

en god geografi sk spredning, at få 

forskellige perioder og stilarter repræsenteret 

og at få kirker med forskellig 

landskabelig og bebyggelsesmæssig 

beliggenhed med. Der 

var ikke tale om en udvælgelse af 

de vigtigste kirker, så der er ikke 

foretaget en prioritering af de nordjyske 

kirker. Der er lavet en revision 

af disse registreringer i forbindelse 

med udarbejdelsen af Regionplan 

2001. Konkrete vurderinger 

i forhold til retningslinien skal 

blandt andet ske på baggrund af registreringen. 

Den foreligger som et 

selvstændigt materiale, der kan fås 

hos amtet. 

Beskyttelseszonerne dækker såvel 

kirkernes nære omgivelser som de 

områder, hvor kirkens fjernvirkning 

i landskabet skal varetages. 

Udstrækningen af de beskyttede 

områder er bestemt af kirkens arkitektur 

og synlighed i bebyggelsen 

samt af landskabsformen, der nogle 

steder gør det muligt at se kirkerne 

over meget store afstande. 

Kirkernes nære omgivelser er det 

område, hvor kirken opfattes som 

et prægende bygningselement i forhold 

til andre bygninger og anlæg. 

I dette område må tekniske anlæg 

og nye bygninger placeres og udformes 

under hensyntagen til kirken, 

så der tilstræbes en harmonisk 

helhedsvirkning med kirkebygningen 

som det centrale element. 

Fjernomgivelserne er overvejende 

det åbne landskab, men kan også 

omfatte mindre bebyggelser. I disse 

områder vil det primært være 

større anlæg, der kan virke uheldige 

set sammen med kirkebygningen 

- det gælder f.eks. vind- 

186 

Kommune Kirke Kommune Kirke 

Arden Astrup Løgstør Næsborg 

Brovst Torslev Løkken-Vrå Furreby 

Brønderslev Tise 

Øster Brønderslev 

Nørager Stenild 

Dronninglund Hellevad 

Pandrup Hune 

Hjallerup 

Jetsmark 

Ørum 

Saltum 

Vester Hjermitslev 

Farsø Flejsborg 

Sejlflod Gudumholm 

Strandby 

Mou 

Storvorde 

Sønder Kongerslev 

Fjerritslev Klim 

Sindal Lendum 

Kollerup 

Ugilt 

Frederikshavn Kvissel Skagen Ålbæk 

Hadsund Visborg Skørping Bælum 

Gammel Skørping 

Skibsted 

Hals Vester Hassing 

Støvring Støvring 

Ulsted 

Sønderup 

Øster Hornum 

Hirtshals Tornby 

Sæby Skæve 

Tversted 

Understed 

Hjørring Vennebjerg Aabybro Biersted 

Gjøl 

Vedsted 

Aaby 

Hobro Glenstrup 

Aalborg Gunderup 

Hvornum 

Horsens (Langholt) 

Nørholm 

Vadum 

Læsø Byrum 

Vesterø Havnekirke 

Vesterø Sdr. Kirke 

Østerby 

Aars Gundersted 

Skema 5.4.3 Kirker omfattet af retningslinie 5.4.7 

møller, master, store erhvervsbygninger 

eller råstofgrave. Problemet 

kan være såvel en sløring af kirkens 

synlighed som en placering, 

hvor et anlæg ses bag eller ved 

siden af kirken og forstyrrer dennes 

samspil med landskabet. Fjernomgivelserne 

rummer både områder 

med stor sårbarhed og andre, 

hvor kirkens ringe synlighed i højere 

grad giver mulighed for at placere 

nye anlæg. 

Beskyttelseszonerne bør optages i 

den kommunale planlægning. I forbindelse 

med indgåelsen af frivillige 

aftaler om kirkeomgivelser har 

Nordjyllands Amt tidligere udgivet 

en vejledning til brug ved administrationen. 

Denne vejledning, som 

kan fås hos amtet, vil også være relevant 

ved administrationen af denne 

retningslinie.


5.1 5.4 Det Kulturværdier 

åbne land 

187

5.5 Kystnærhedszonen 

Figur 5.5 

Konkurrencen om amtets kystzone 

har aldrig været større end 

nu. Kampen står mellem hensynet 

til landskabs- og naturressourcerne 

og behovet for en begrænset 

udvikling af byggeri og 

anlæg. 

188 

Regionalt kystlandskab 

Planlagt kystlandskab 

Kystlandskab 

Byzone 

Landsby 

Grænse for kystnære områder 


At beskytte kystlandskabet mod unødvendig bebyggelse. 

At øge offentlighedens tilgængelighed/ad gang til kysten. 

At tillade anvendelse af kysten til by-, ferie- og fritidsformål og tekniske 

anlæg, hvis det er planlægningsmæssigt eller funktionelt velbegrundet og 

kan ske uden at tilsidesætte væsentlige kystlandskabelige interesser. 

At fjerne eller renovere eksisterende kystbeskyttelsesanlæg, der er uvirksomme, 

skæmmende eller på anden måde til gene for kyst- og bagland. 

At arbejde for at udviklingen i kystnærhedszonen sker ud fra langsigtede 

visioner, og at de mange hensyn og interesser afvejes i en integreret planlægning 

og forvaltning af kystnærhedszonen og de kystnære dele af søterritoriet. 

At virke for at de naturgivne forhold i kystområderne og de lavvandede 

områder kan forløbe uhindret.

Centrale 


Kystområderne er meget eftertragtede 

til bebyggelse, fritidsformål, 

havne, industri og vindmøller. 

De fl este større byer i Nordjylland 

ligger i kystnærhedszonen og har 

udviklet sig langs kysten, fordi det 

har været praktisk, og fordi det at 

bo ved kysten har været og stadig 

er meget eftertragtet. 

Søtransport har stor betydning for 

mange industrier. Derfor er elproduktion, 

olietankanlæg og store dele 

af den kemiske industri placeret 

tæt ved kysterne. Fordelene var oplagte 

- nem adgang til procesvand 

og udledning af kølevand og spildevand 

og nem transport af brændsel 

og affald. 

I nyere tid er der etableret mange 

lossepladser, depoter for opgravet 

havneslam, enkeltstående vindmøller 

og vindmølleparker i kystområderne. 

For lossepladsernes vedkommende, 

fordi der her oftest er 

begrænset risiko for at forurene 

vigtige grundvandsressourcer, og 

for vindmøllernes vedkommende 

fordi kyststrækningerne hører til de 

bedste vindområder. 

Kysterne og kystområderne rummer 

også store mængder værdifulde 

råstoffer som sand, grus, ler og 

kalk. 

Disse og andre vigtige interesser 

har derfor sat deres markante præg 

på landskabet. Det har blandt andet 

betydet, at ca. 1/3 af kystlandskabet 

er anvendt eller planlagt anvendt 

til byformål, ferie- og fritidsanlæg, 

tekniske anlæg m.v. 

Det store pres på det danske kystlandskab 

er imidlertid ikke ophørt. 

Meget tyder på, at der fortsat vil 

være ønske om en betydelig byvækst 

ved vandet. 

Turismen er således ved at blive 

et af landets største valutaskabende 

erhverv, og turisterne efterspørger i 

høj grad strand og hav. Det medfører 

et stadig øget pres på kysterne. 

På grund af den intensive anvendelse 

af kystnærhedszonen øges presset 

for kystbeskyttelse for at forhindre 

skader på grund af erosion, 

materialeafl ejringer og oversvømmelser. 

Kystvandenes kvalitet er helt afgørende 

for fi skeri- og turisterhvervet 

samt for de rekreative interesser i 

kystnærhedszonen. 

Aktiviteter i kystnærhedszonen har 

ofte stor indfl ydelse på kystvandene. 

Således er kvaliteten i kystvandene 

i væsentligt omfang afhængig 

af påvirkningerne fra det åbne land 

via vandløb og i nogen grad påvirket 

af aktiviteter i selve farvandene. 

Men den stigende søværts 

transport øger risikoen for uheld i 

form af udslip af kemikalieaffald, 

olie m.v. Dette har i stigende omfang 

givet problemer for den sårbare 

fl ora og fauna ved kysterne samt 

skadet de turistmæssige og rekreative 

interesser. 

Kysten og havet skal derfor beskyttes 

mod aktiviteter på land, hvor 

problemstillingen tidligere mere 

har været koncentreret om kystbeskyttelse. 

I Nordjylland fi ndes store og meget 

sårbare naturområder og landskaber 

- Skagens Odde og Råbjerg 

Mile er eksempler på landskaber, 

der er enestående i international 

sammenhæng. Det samme gælder 

de udstrakte naturområder langs 

Vesterhavskysten og langs Mariager 

Fjord. 

Selv om kyststrækningen de fl este 

steder er attraktiv, er der strækninger, 

hvor en vis udbygning vil kunne 

ske uden at tilsidesætte væsentlige 

landskabelige interesser. 




Amtsrådet kan inden for kystnærhedszonen 

udlægge arealer 

til ferie- og fritidsformål, byudvikling 

og til tekniske anlæg, 

hvis det er planlægningsmæssigt 

eller funktionelt begrundet, 

jf. planlovens § 5b. 

Kystnærhedszonen 

Kystnærhedszonen omfatter 

landzone og sommerhusområder 

indtil 3 km fra kystlinien. 

Byzonearealer nærmere end 3 

km fra kystlinien administreres 

af kommunerne og er ikke omfattet 

af regionplanens bestemmelser. 

Nordjyllands kyststrækning er 

næsten 750 km lang og berører 

21 kommuner. Ca. 80% af 

Nordjyllands befolkning bor inden 

for kystnærhedszonen. 

Kystlandskabet er en begrænset ressource. 

189


Amtsrådet fi nder, at beskyttelses- 

og benyttelsesinteresserne skal afvejes 

over for hinanden, så naturmæssige 

og rekreative værdier beskyttes, 

samtidig med at der er 

plads til en ønsket udvikling, der er 

»planlægningsmæssigt eller funktionelt 

begrundet«. 

Kystlandskabet er en begrænset og 

meget efterspurgt ressource og skal 

planlægges ud fra denne forudsætning. 

Derfor vil Amtsrådet lægge 

vægt på en vurdering af, hvordan et 

anlæg, et byudviklingsområde, et 

ferie- og fritidsanlæg eller et større 

teknisk anlæg påvirker det samlede 

kystlandskab. Byudvikling skal 

som hovedregel ske borte fra kysten. 

Flere af de større byer langs 

kysten er »klemt« inde af havet på 

den ene side og overordnede veje, 

jernbaner, skove eller naturområder 

på den anden side. Det er en 

væsentlig opgave at forsøge at fi nde 

egnede udviklingsområder, som 

er afstemt med beskyttelsesinteresserne 

i kystnærhedszonen. Ligeledes 

vil Amtsrådet åbne for begrænsede 

byggemuligheder i landsbyer 

beliggende i kystnærhedszonen. 

Men også aktiviteter på strandene, 

på kysten eller i de kystnære dele 

af søterritoriet i form af turistaktiviteter, 

kystbeskyttelsesanlæg eller 

havvindmøller kan påvirke kystlandskabet 

i markant grad. Amtsrådet 

fi nder derfor, at sådanne aktiviteter 

bør ses i sammenhæng med 

de hensyn til beskyttelse og benyttelse, 

som Amtsrådet varetager for 

de kystnære dele af amtets landareal. 

De naturgivne forhold i kystområderne 

skal så vidt muligt opretholdes 

for at medvirke til at sikre et 

varieret kystlandskab og en varieret 

fl ora og fauna. Kystbeskyttelse 

kan dog vise sig nødvendig i 

særlige tilfælde og kun i forbindelse 

med beskyttelse af eksisterende 

helårsbebyggelse eller større infrastrukturanlæg. 

Der kan foregå af- 

190 

prøvning af nye kystbeskyttelsesmetoder. 

Amtsrådet fi nder, at kystbeskyttelse 

skal ses i tæt sammenhæng 

med benyttelse og beskyttelse 

af vore kystområder på langt 

sigt. Amtsrådet ser derfor et stort 

behov for, at der igangsættes et 

snævert samarbejde med de involverede 

parter. 

Det er Amtsrådets hensigt i den 

kommende regionplanperiode at 

udarbejde visioner for kystzonen 

i samarbejde med alle berørte parter 

og på dette grundlag gennemføre 

integreret planlægning for kystnærhedszonen 

og de kystnære dele 

af søterritoriet, hvor de relevante 

beskyttelses- og benyttelseshensyn 

afvejes over for hinanden. 

Hovedstruktur 

Kystnærhedszonen opdeles i tre 

områdetyper: 

Regionalt kystlandskab - 

Område A - 

er ubebyggede kystområder, der i 

princippet friholdes for byggeri og 

anlæg. 

Kystlandskab - Område B - 

er kystområder, hvor der efter nuværende 

eller yderligere planlægning 

kan etableres byudvikling, ferie- 

og fritidsanlæg og tekniske anlæg 

og VSB-områder (Virksomheder 

med Særlige Beliggenhedskrav). 

Kystbagland - Område C - 

er kystområder uden markante landskabs- 

og naturinteresser og som 

hovedregel uden visuel forbindelse 

med kysten, hvor der kan ske 

begrundet anvendelse efter regionplanens 

generelle retningslinier for 

benyttelse og beskyttelse af det åbne 

land. 

Stinesminde. 

Tornby Strand. 

Mariager Fjord - Hobro. 

Fjordlandskab 

Kystlandskab med spredt sommerhusbebyggelse.


Der er en positiv påvirkning af kriteriet 

landskab, idet begrænsningerne 

i anvendelsesmulighederne 

i specielt de regionale kystområder 

sikrer, at landskabsinteresserne 

prioriteres højt, og at landskabet i 

høj grad friholdes for byggeri og 

anlæg. I forhold til Regionplan`97 

åbnes der i denne regionplan op 

for, at der i begrænset omfang kan 

tillades byggeri i kystzonen, hvilket 

kan have en uheldig påvirkning 

af landskabet i det pågældende 

område. Menneskers påvirkning 

og slitage af sårbare kystområder 

kan også medføre en negativ påvirkning 

af landskabet. 

Regionplanen indeholder også en 

række nye retningslinier om kystbeskyttelse 

m.v., der blandt andet 

tilstræber at opretholde de naturgivne 

forhold i kystområderne og generelt 

undgå kystbeskyttelse. Desuden 

stiller regionplanen krav om, 

Regionalt kystlandskab ved Limfjorden. 

at aktiviteter, der foregår på havet, 

skal forsøge at undgå at påvirke 

kysten. Disse ændringer betyder, at 

landskabet og de naturlige forandringer 

af dette sikres yderligere 

høj prioritet i denne regionplan. 

Dyr og planter, der lever i de kystnære 

områder, får forbedret kvaliteten 

og omfanget af deres levesteder 

i specielt område A, idet naturværdierne 

her prioriteres højt i 

forhold til andre intensive arealanvendelser. 

Dyr og planters levesteder 

kan dog blive påvirket uheldigt 

af menneskers påvirkning og slitage 

af sårbare kystområder. 

Menneskers velfærd påvirkes positivt, 

idet de rekreative muligheder 

forbedres, og adgangen til kysten 

sikres specielt i forhold til de regionale 

kystområder. 



191



5.5.1 Område A, regionalt kystlandskab 

5.5.2 Område B, planlagt kystlandskab 

5.5.3 Område C, kystlandskab 

5.5.4 Offentlighedens adgang 

5.5.5 Landindvinding 

5.5.6 Opretholdelse af dynamiske kystprocesser 

5.5.7 Kystbeskyttelse i særlige tilfælde 

5.5.8 Eksisterende kystbeskyttelsesanlæg 

5.5.9 Havvindmøller, offshore-konstruktioner 

og aktiviteter på søterritoriet 

5.5.10 Effekter på land fra aktiviteter på havet 

5.5.11 Beskyttelse af strandene 

Regionalt kystlandskab med beskyttet kystskrænt fra stenalderen. 

Lovgrundlag 

- Regionplanen skal indeholde retningslinier for kystnærhedszonen, jf. planlovens § 6a, jf. §§ 5a og 5b. 

- Ifølge kystbeskyttelseslovens § 1 kan Amtsrådet beslutte, at der på en kyststrækning skal udføres foranstaltninger til beskyttelse mod 

oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet. Efter lovens § 11 kan Amtsrådet også træffe beslutning om ændring og nedlæggelse 

eller ophør af bestående kystbeskyttelsesanlæg. 

Retningslinie 5.5.1 - Område A, regionalt kystlandskab 

Område A skal som hovedregel friholdes for byudvikling, større tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg, råstofi 

ndvinding m.v. Der kan tillades etablering af primitive overnatningsanlæg samt støttepunkter for friluftslivet 

og formidlingsaktiviteter i eksisterende bygninger. Det er en forudsætning, at landskabelige og 

naturmæssige interesser ikke tilsidesættes. 

Derudover kan der i beskedent omfang tillades byggeri i landsbyer, udvidelse af eksisterende campingpladser, 

råstofi ndvinding og byggeri til fi skerierierhverv, hvor der er en funktionel eller planlægningsmæssig 

begrundelse for kystnær lokalisering. 

Der kan i områder præget af tekniske anlæg etableres tekniske anlæg af denne type, såfremt der er en 

væsentlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for en kystnær lokalisering. 

Som hovedregel omfatter det regionale 

kystlandskab: 

- Fredede områder, nationale beskyttelsesområder,fuglebeskyttelsesområder, 

regionale beskyttelsesområder 

(natur, råstof og 

jordbrug), øvrige særligt værdifulde 

landskaber og kulturgeografi 

ske beskyttelsesområder. 

- Områder med høj landskabelig 

kvalitet, jf. fredningsplanens delområdebeskrivelser, 

og sårbare 

områder, der opfattes som en 

del af kystlandskabet, selvom der 

ikke er visuel kontakt med ky- 

192 

sten - eksempelvis visse rimme- 

/dobbelandskaber, indlandsklitter 

og lignende. 

- Små-arealer i tilknytning til områder 

med høj beskyttelsesværdi. 

- Områder mellem punktvise bebyggelser 

i landskabet. 

- Åbne, uberørte landskaber, grønne 

kiler eller større sammenhængende 

områder uden markante 

landskabelige værdier, men med 

visuel kontakt til kysten, og som 

ikke ligger i tilknytning til eller 

er præget af større tekniske anlæg 

eller byudvikling. 

Inden for område A kan der som 

hovedregel ikke planlægges for byudvikling 

og ferie-/fritidsanlæg af 

regional betydning. Arealudlæg til 

sådanne formål kan kun indpasses 

efter fornyet regionplanlægning. 

Der kan ikke udlægges nye sommerhusområder, 

hoteller, campingpladser, 

fritidshavne m.v., jf. regionplanens 

kapitel 4. 

Særlige typer anlæg kan dog etableres 

inden for område A, når der 

foreligger en særlig planlægningsmæssig 

eller funktionel begrundel-

se herfor, og hvis det sker uden at 

tilsidesætte landskabelige eller naturmæssige 

hensyn. Det drejer sig 

blandt andet om: 

- Etablering af støttepunkter/mindre, 

rekreative anlæg i områder 

af stor naturmæssig, landskabelig 

og rekreativ værdi, jf. retningslinie 

5.3.2. 

- Aktiviteter, der sigter på formidling 

af væsentlige natur-, landskabs-, 

kulturhistoriske eller geologiske 

værdier, vil kunne etableres 

inden for eksisterende bygningsrammer, 

hvis det er foreneligt 

med hensynet til arealinteresserne 

og er planlægningsmæssigt og 

funktionelt begrundet. 

- Begrænset landværts byggemulighed 

efter konkret vurdering i form 

af huludfyldning i mindre landsbyer, 

som ikke er særskilt afgrænset 

eller omfattet af landzonelokalplan. 

For særskilt afgrænsede 

landsbyer eller lokalplanlagte 

landsbyer kan der ske mindre byudvikling, 

jf. retningslinie 5.5.2. 

- Udvidelse af eksisterende campingpladser, 

jf. retningslinie 5.5.2 

-Planlagt kystlandskab - hvis det 

er visuelt, landskabeligt og miljømæssigt 

ubetænkeligt. 

-Nye arealer til råstofi ndvinding i 

begrænset omfang og til lokal for- 



syning og i øvrigt i overensstemmelse 

med retningslinie 5.2.10. 

- Faciliteter der er nødvendige for 

fi skerierhvervet. 

- Nødvendige antennemaster, der er 

funktionelt begrundet, kan etableres 

i områder præget af eksisterende 

anlæg af denne type, som 

det fremgår af kort 2. 

Retningslinien er ikke til hinder 

for, at eksisterende bygninger kan 

udnyttes i overensstemmelse med 

regionplanens øvrige retningslinier. 

Retningslinie 5.5.2 - Område B, planlagt kystlandskab 

Område B omfatter planlagte arealer til byudvikling, ferie- og fritidsanlæg, tekniske anlæg, råstofi ndvinding, 

sommerhusbebyggelse samt vindmølleparker, jf. kort 2 samt bilag 3. Det enkelte areal kan kun udnyttes 

i overensstemmelse med det planlagte formål. 

Herudover omfatter område B landsbyer, der er omfattet af landzonelokalplaner eller er entydigt afgrænset 

i kommuneplaner. Inden for afgrænsningen kan der fortsat ske en begrænset udvikling, jf. kort 2. 

Det planlagte kystlandskab omfatter 

allerede planlagte arealreservationer 

og områder, der kræver nærmere 

planlægning, samt tracéer eller 

områder uden markante, regionale 

landskabs- eller naturinteresser. 

Det drejer sig typisk om 

almindelige natur- eller jordbrugsområder 

og bynære områder uden 

markante landskabs- eller naturinteresser. 

Område B omfatter følgende anvendelser: 

- Kommuneplanramme (bolig, erhverv 

og offentlige formål). 

- Afgrænsningsby eller lokalplanlagt 

by i landzone. 

- Særlige ferie- og fritidsanlæg. 

- Regionale råstofområder. 

- Regionale vindmølleparker. 

- Lokale vindmølleparker. 

- Sommerhusområder. 

- Tekniske anlæg. 

- Campingpladser. 

- Havne og lufthavne. 

Retningslinien betyder, at arealer 

udlagt til èt formål ikke kan udnyttes 

til andet formål. 

Fremtidig byuudvikling søges drejet 

væk fra kysten for at sikre så 

lange, åbne kyststrækninger som 

muligt og lokaliseres derfor i tilknytning 

til og bag eksisterende 

bebyggelse. Eventuel overførsel til 

område B sker i forbindelse med 

revision af regionplanen. Overførsel 

kan komme på tale, hvor eksisterende 

rammer er udnyttet fuldt 

ud, eller hvor eksisterende arealudlæg 

tilbageføres til område A. 

Forslag til ændringer vil primært 

skulle fremsættes i forbindelse med 

kommuneplanrevisionen. 

Inden for kystnærhedszonen er udlagt 

en række regionale råstofområder. 

Udlæg af nye regionale råstofområder 

forudsætter, at området 

er optaget i regionplanen, og at 

de pågældende råstoffer ikke kan 

indvindes uden for kystnærhedszonen. 

Tekniske anlæg skal såvidt muligt 

placeres landværts eksisterende anlæg 

eller byzone, jf. retningslinie 

3.5.6. 

Eksisterende campingpladser kan 

udvides, hvis det er visuelt, landskabeligt 

og miljømæssigt ubetænkeligt. 

Større infrastrukturanlæg som erhvervshavne 

og lufthavne beliggende 

inden for kystnærhedszonen 

vil kunne udvides uden regionplantillæg 

inden for de på kortbilaget 

viste zoner, hvis der ikke er tale om 

etablering af egentligt nyanlæg, og 

hvis den miljømæssige og visuelle 

effekt af anlægget er begrænset og 

ikke i sig selv udløser krav om gennemførelse 

af VVM. 

I områder præget af intensiv udnyttelse 

med visuel kontakt til kysten 

foretages samlet planlægning 

for udnyttelse, oprydning og forbedring. 

193

Retningslinie 5.5.3 - Område C, kystlandskab 

Område C omfatter den del af kystnærhedszonen, der ikke er omfattet af område A og B. Område C kan 

anvendes til byudvikling, ferie- og fritidsanlæg, råstofi ndvinding og lignende, hvis tilknytningen til kystnærhedszonen 

er planlægningsmæssigt eller funktionelt begrundet. 

Kystlandskabet omfatter den del af 

kystnærhedszonen, der ikke er omfattet 

af A og B - det vil i realiteten 

sige områder uden eller med 

begrænset visuel forbindelse med 

kysten samt områder, som ikke er 

194 

præget af denne. Desuden omfatter 

kystlandskabet arealer langs større 

vejanlæg. Kystlandskabet kan indeholde 

områder af høj landskabelig 

og naturmæssig værdi, men også 

almindelige natur- og jordbrugs- 

områder. Samtlige regionplanens, 

planlovens og naturbeskyttelseslovens 

bestemmelser gælder for de 

relevante områdetyper eller anlæg i 

område C. 

Retningslinie 5.5.4 - Offentlighedens adgang 

Planlægning og administration inden for kystnærhedszonen skal sikre, at offentlighedens adgang til og 

langs kysten opretholdes og forbedres på et bæredygtigt grundlag. 

Kommunerne opfordres til i samarbejde 

med Amtsrådet at planlægge 

for at sikre og forbedre adgangen 

til og langs kysten. Det drejer sig 

særligt om sommerhusområderne 

og de meget benyttede badestrande 

ved Blokhus og Løkken, ligesom 

der kan være behov for for- 

bedring af adgangs- og parkeringsforholdene 

ved de mest populære 

badestrækninger på Østkysten. Ved 

denne planlægning skal indgå elementer 

som badevands- og strandkvalitet, 

natur- og kulturværdier, 

oplevelsesmuligheder, eksisterende 

stinet, parkeringsforhold og støt- 

tepunkter og tilslutningen til det 

overordnede vej- og stinet. 

Forbedring af opholdsmulighederne 

for det almene friluftsliv er så 

væsentlig, at der vil blive arbejdet 

videre med dette emne i den kommende 


Retningslinie 5.5.5 - Landindvinding 

Der kan ikke opføres bebyggelse eller anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet 

eller særlig kystbeskyttelse, bortset fra erhvervshavneanlæg, andre overordnede infrastrukturanlæg eller 

allerede godkendte udlæg. 

Opfyldning på søterritoriet skal 

som udgangspunkt undgås, for at 

de naturgivne forhold så vidt muligt 

kan opretholdes i kystområder- 

ne, så de dynamiske processer mellem 

land og hav kan forløbe uhindret. 

Retningslinie 5.5.6 - Opretholdelse af dynamiske kystprocesser 

Det skal i videst muligt omfang tilstræbes at opretholde de naturgivne forhold i kystområderne og de lavvandede 

marine områder, så de dynamiske processer, f.eks. erosion, pålejring og periodiske oversvømmelser, 

kan forløbe uhindret, og væsentlige hensyn til sårbar fl ora og fauna respekteres. 

De nordjyske kyster er dynamiske 

og meget varierede. Formen og foranderligheden 

er primært en følge 

af landskabet samt vind- og bølgepåvirkninger. 

Det er derfor naturligt 

og påregneligt, at kystlinien fortsat 

ændrer sig. Det er af afgørende 

betydning for bevarelsen af kystområdernes 

særlige dynamik, geo- 

logi, landskabsværdier samt plante- 

og dyresamfund, at kystprocesserne 

har mulighed for at udfolde sig 

frit. Det må forventes, at globale 

klimaændringer bevirker langtidsændringer 

af vindretninger, hyppigere 

storme og hævet havvandspejl, 

hvorfor forandringsprocesserne 

i fremtiden vil øges. 

Formålet med bestemmelsen er i 

videst muligt omfang at opretholde 

de naturgivne forhold i kystområderne 

og de lavvandede marine 

områder, så de dynamiske processer, 

f.eks. erosion, pålejring og periodiske 

oversvømmelser, kan forløbe 

uhindret, og væsentlige hensyn 

til sårbar fl ora og fauna respek-

teres. Bestemmelsen omfatter derimod 

ikke beskyttelse af bestående 

bebyggelser og anlæg. Disse forhold 

reguleres efter kystbeskyttel- 

sesloven. Det forudsættes, at der 

ved amtsrådenes og Kystinspektoratets 

administration efter kystbeskyttelsesloven 

udvises størst mu- 



lig hensyntagen til landskabs- og 

naturinteresserne, både hvad angår 

omfang og udformning af kystbeskyttelsesanlæg. 

Retningslinie 5.5.7 - Kystbeskyttelse i særlige tilfælde 

Kystbeskyttelse kan kun i særlige tilfælde foretages, såfremt et kystbeskyttelsesanlæg tjener til at beskytte 

eksisterende helårsbebyggelse og infrastrukturanlæg. Afprøvning af nye kystbeskyttelsesmetoder kan ved 

konkret vurdering i Amtsrådet anbefales etableret i områder, der ikke er omfattet af retningslinie 5.5.7. 

Kystbeskyttelse etableres for at 

modvirke erosion på kysten. Erosionen 

vil fortsat bestå, og en virksom 

kystbeskyttelse vil løbende 

skulle vedligeholdes og udbygges. 

Indsatsen vil normalt skulle øges 

i takt med tilbagerykning af omkringliggende, 

ubeskyttede områder. 

En kystbeskyttelse vil derfor 

på lang sigt være en midlertidig 

foranstaltning. Et beskyttelsanlæg 

har oftest negative indvirkninger på 

ikke-beskyttede nabokyststrækninger. 

Etablering af kystbeskyttelse bør 

derfor som udgangspunkt undgås. 

Kystbeskyttelse kan alene komme 

på tale i særlige tilfælde, når helårsbeboelse 

og større infrastrukturanlæg 

er truet. Der skal foretages 

en kortlægning og afvejning af de 

truede anlæg samt beskyttelses- og 

benyttelsesinteressernes værdi og 

koncentration. Kystbeskyttelse forudsætter 

tungtvejende samfundsmæssige 

hensyn, og beslutninger 

træffes med baggrund i helhedsløsninger 

for sammenhængende kyststrækninger. 

Retningslinie 5.5.8 - Eksisterende kystbeskyttelsesanlæg 

Bestående og lovlige kystbeskyttelsesanlæg kan opretholdes. 

Det er et af regionplanens hovedmål 

at sikre de nødvendige infrastrukturanlæg 

som veje, stier, jernbaner, 

havne, energiforsyningsanlæg 

og andre tekniske anlæg. Der 

kan efter konkret vurdering træffes 

beslutning om at kystbeskytte sådanne 

anlæg. 

Afprøvning af nye kystbeskyttelsesmetoder 

skal foregå i områder 

med bestående og lovlige kystbeskyttelsesanlæg, 

eller i områder 

hvor helårsbeboelse og infrastrukturanlæg 

er truet. 

Landvindingsanlæg, der ikke længere tjener det oprindelige formål, eller som i øvrigt er uhensigtsmæssige, 

kan nedlægges. Eksisterende kystbeskyttelsesanlæg, der skæmmer, er uvirksomme og/eller generer nabostrækninger, 

kan ombygges eller fjernes. 

Bestående lovlige kystbeskyttelsesanlæg 

omfatter ligeledes de mange 

kilometer diger, som er etableret 

langs Limfjorden og Mariager 

Fjord med henblik på at muliggøre 

landbrugsmæssig dyrkning af lavtliggende 

arealer. Et andet hovedmål 

er, at det ved udviklingen i det 

åbne land skal sikres, at de nordjyske 

naturværdier bevares og forbedres. 

De nordjyske kyster er i væsentligt 

omfang berørt af forskellige typer 

af landindvindingsanlæg og kystbeskyttelse 

i form af diger, kystværn, 

moler, høfder, broer og lignende. 

Kystinspektoratet har i en 

aktuel undersøgelse registreret, at 

45% af kyststrækningerne langs 

Mariager Fjord, Limfjorden og Kattegat 

er berørt af sådanne anlæg. 

En række af disse anlæg er overfl 

ødige og/eller uhensigtsmæssige, 

hvilket blandt andet afspejler, at 

der i mange år ikke har været en 

lovgivning, der omfattede anlæg 

af konstruktioner på strandbredden. 

Kystinspektoratet og Amtsrådet 

kan gennem en koordination af 

myndighedsopgaverne virke for, at 

der på sigt foretages en sanering af 

konstruktionerne. En sådan indsats 

vil bidrage til at højne naturværdierne 

på kysterne. Opgaven forudsætter, 

at der samarbejdes med de 

berørte grundejere. For bestående 

og lovlige kystbeskyttelsesanlæg, 

vil eventuel sanering skulle baseres 

på frivillige aftaler. 

195

Retningslinie 5.5.9 - Havvindmøller, andre offshore-konstruktioner og aktiviteter på søterritoriet 

Ved aktiviteter eller etablering af anlæg eller installationer på eller i havet og inden for en afstand af 50 km 

fra amtets kyst skal Nordjyllands Amt inddrages i beslutningsfasen og planlægningsfasen forud for igangsætning 

af anlægget/aktiviteten. 

Det skal over for Amtsrådet dokumenteres, at aktiviteten ikke vil påvirke amtet visuelt eller miljømæssigt 

i nævneværdig grad. 

Ligesom aktiviteter og installationer 

på land vil kunne påvirke oplevelsen 

af kystlandsskabet, vil store 

infrastrukturanlæg på søterritoriet 

kunne påvirke oplevelsen af havområdet. 

Sådanne aktiviteter skal 

søges begrænset og planlægges integreret 

med interesserne for landarealet. 

196 

Store infrastrukturanlæg på søterritoriet 

er ofte placeret tæt på fl yveruterne 

mellem EU-fuglebeskyttelseområderne. 

Konstruktioner kan 

ofte såvel under etablering som i 

drift påvirke havmiljøet til skade 

for fl ora og fauna og med deraf følgende 

konsekvenser for fi skeriet. 

Da der er tale om sårbare naturområder, 

er det nødvendigt, at de 

miljømæssige konsekvenser belyses 

nøje for at undgå utilsigtede 

effekter og for eventuelt at kunne 

pege på afhjælpende foranstaltninger. 

Retningslinie 5.5.10 - Effekter på land fra aktiviteter på havet 

Eventuelle afl edte effekter på land som følge af etablering af anlæg på havet skal belyses, og effekterne skal 

undgås eller reduceres til et minimum. 

Etablering af store offshore-konstruktioner 

vil ofte kræve etablering 

af midlertidige landanlæg til 

produktion, lager, basehavn m.v. 

Det skal sikres, at disse midlertidige 

aktiviteter så vidt muligt etableres 

inden for eksisterende havne- 

områder eller på strækninger, der 

er robuste over for anlæggene. Disse 

midlertidige anlæg skal fjernes, 

umiddelbart efter at anlægsaktiviteten 

er afsluttet. 

Elproduktionen fra offshore-vind- 

møller vil blive ledt i land og 

skal videretransmitteres via højspændingsnettet. 

Eventuelle konsekvenser 

for udbygning af det overordnede 

elnet skal belyses i forbindelse 

med planlægningen for 

offshore-vindmølleparker. 

Retningslinie 5.5.11 - Beskyttelse af strandene 

Strandene skal som udgangspunkt bevares i så naturlig tilstand som muligt, og rensning af strandene bør 

ske under hensyntagen til vegetation og klitter. 

Aktiv ferie og fritid og befolkningens 

stigende velstand medfører 

nye og fl ere ønsker om brug af 

strandene til mange forskellige formål. 

I de senere år er der eksempler 

på problemer mellem brugergrup- 

per, beslaglæggelse af strandområder 

til begivenheder samt mere 

støj, os, utryghed og visuel forurening 

af strandene med forskelligt 

udstyr. Det er målet, at strandene 

anvendes på en bæredygtig måde, 

hvor alle, der ønsker det, kan opholde 

sig og udfolde sig uden konfl 

ikter, og hvor nedslidning af naturen 

undgås.

COPYRIGHT: GEUS 

6. Vandressourcerne

6.1 Grundvand og vandindvinding 

Figur 6.1 

Grundvandet er en vigtig ressource 

at beskytte, hvis vi også i 

fremtiden skal være sikre på at 

have rent drikkevand. Som led i 

dette arbejde skal der foretages 

en kortlægning af grundvandsressourcen. 

Opgaven er udvidet væsentligt 

gennem de sidste år med 

udpegninger af områder med forskellig 

grad af drikkevandsinteresse 

og gennemførelse af større, 

samlede kortlægninger. 

198 

Indsatsområder 

Indvindingsoplande 

Områder med særlige drikkevandsinteresser 

Områder med drikkevandsinteresser 

Områder med begrænsede drikkevandsinteresser 


• At uforurenet grundvand skal være basis for både drikkevandsforsyningen 

og kvaliteten i vådområder og vandløb. 

• At den nuværende decentrale vandindvinding og -forsyning skal fastholdes 

i videst muligt omfang. 

• At grundvandstruende forurening fra industrigrunde og lossepladser om 

muligt skal forhindres, og fremtidig forurening undgås. 

• At den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal 

have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen 

skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. 

• At vandforekomsternes mængde og kvalitet skal sikres ved at skabe større 

ansvarlighed over for den samlede ressource.

Centrale 


Nedbøren danner grundlag for dannelse 

af store mængder grundvand 

i Nordjylland, men kvaliteten af 

grundvandet er truet. Det drejer 

sig blandt andet om nitratindholdet, 

som fortsat øges mange steder, 

ligesom rester af pesticider og andre 

miljøfremmede stoffer er et stigende 

problem også i Nordjylland. 

Pesticider anvendes ofte i landbrugsdrift, 

havebrug og vedligeholdelse 

af grønne områder. Den sidste 

nye viden tyder på, at det tager 

mange årtier, før pesticiderne er 

ude af grundvandet, hvis de først 

fi ndes der. Intet tyder på, at der indenfor 

de nærmeste år kan udvikles 

pesticider, der med garanti vil 

blive nedbrudt, før de forlader rodzonen. 

Men også andre forureninger truer: 

Utætte spildevandsledninger og 

utætte eller dårligt udførte og vedligeholdte 

boringer, der kan lede forurening 

direkte til grundvandsmagasinet. 

Desuden udgør miljøfremmede 

stoffer, der siver ned til grundvandet 

fra gamle industrigrunde og 

lossepladser, fortsat en risiko. 

I visse områder kan ønsker om 

større vandindvinding true eksisterende 

indvindinger, vandløb eller 

vådområder. Det gælder områder, 

hvor dannelse af nyt grundvand 

sker langsomt, eller hvor der er risiko 

for indtrængning af saltvand, 

eller hvor der er et stort indhold 

af organisk materiale. Indvinding 

af overfl adevand sker i dag hovedsageligt 

i forbindelse med dambrug 

og andre opstemningsanlæg. 

Problemstillingen om dambrugenes 

vandindvinding vil blive aktuel, 

når de nuværende vandindvindingsrettigheder 

fra vandløb og en 

del grundvandsindvindinger ophører 

i 2005. 

Kortlægning 

Da de nævnte problemer gælder for 

hele landet, har Folketinget beslut- 

tet, at amterne skal gennemføre en 

samlet kortlægning af grundvandsressourcen 

og forureningskilderne. 

Udgangspunktet for den kortlægning, 

der nu sættes iværk, er den 

udpegning af drikkevandsområder, 

der indgik i Regionplan ‘97. 

Første del af kortlægningen bygger 

på eksisterende viden om geologi 

og grundvandskvalitet og viser, at 

der er en generel ringere beskyttelse 

af grundvandet i Nordjylland 

end i andre dele af landet. Det 

er derfor mange steder nødvendigt 

med grundvandsbeskyttende tiltag. 

For at få det bedst mulige grundlag 

for de kommende tiltag er næste 

skridt en detailkortlægning af 

alle udpegede områder med særlige 

drikkevandsinteresser og udlagte 

indvindingsoplande til almene 

vandværker. Kortlægningen skal 

gennemføres frem til 2009 og omfatter 

geologi, arealanvendelse og 

forureningstrusler. Denne kortlægning 

skal sikre, at den naturlige beskyttelse 

bestemmes, så vandindvinding 

kan ske på de bedst egnede 

steder, og indsatsen kan målrettes, 

så behovet for supplerende grundvandbeskyttelse 

bliver mindst muligt. 

Kortlægningen skal munde ud 

i udpegning af indvindingsområder, 

der er følsomme over for nitrat, 

pesticider og miljøfremmede 

stoffer. 

Indsatsplaner 

Kortlægningen skal føre til udpegning 

af indsatsområder, hvor der 

skal udarbejdes konkrete indsatsplaner 

med beskrivelse af eksisterende 

forhold, forureningskilder 

og nødvendige tiltag for at sikre 

en vandforsyning. Indsatsplanerne 

omfatter også forhold på det enkelte 

vandværk. 

Gennemførelsen af en indsatsplan 

pålægger både kommuner og vandværker 

store arbejdsopgaver. Dette 

kan medføre, at små vandværker 

vælger at stoppe egen indvinding 

og i stedet blive tilkoblet en anden 


Vandværker 

I Nordjyllands Amt er der 

411 almene vandværker, heraf 

er de 49 offentlige og de øvrige 

private. Almene vandværker 

er vandværker, der forsyner 

mindst 10 ejendomme. 

Den samlede mængde af tilladelser til 

markvandinger i Nordjyllands Amt er på 

33,8 mill m³ pr. år. 

Grundvandsråd 

I den store og langstrakte opgave 

med kortlægning og udarbejdelse 

af indsatsplaner har 

Amtsrådet oprettet et koordinationsforum 

(Nordjyllands Amts 

Grundvandsråd) til at bistå sig 

i planlægningen og løsningen 

af opgaverne. Rådet består af 

repræsentanter fra interesseorganisationer 

og myndigheder - 

opdelt i en politisk del med 

11 medlemmer og en teknisk 

del med 9 medlemmer. Der 

afholdes to fællesmøder om 

året. Derudover holder den tekniske 

del 2 møder. Amtets Natur- 

og Miljøkontor varetager 

sekretariatsfunktionen. 

6. Vandressourcerne 

199

vandforsyning. En sådan udvikling 

kan få betydning for fastholdelsen 

af den nuværende decentrale vandforsyningsstruktur 

i amtet. 


Det er Amtsrådets holdning, at 

drikkevandsforsyningen kun undtagelsesvis 

bør basere sig på en 

udvidet rensning af grundvandet. 

Derfor vil Amtsrådet fortsat arbejde 

for en sikker og beskyttet placering 

af boringer og indvindingsområder. 

Amtsrådet mener, at en sikker placering 

bedst opnås gennem oprydning 

af grundvandstruende lokaliteter 

efter jordforureningsloven samt 

ved ændret arealanvendelse med 

mindsket udvaskning af næringsstoffer 

og miljøfremmede stoffer til 

grundvandet. 

Hvis det er muligt, kan etablering 

af nye kildepladser, hvor den naturlige 

beskyttelse er god, også komme 

på tale. 

I overensstemmelse med Nordjyllands 

Amts grønne politik anvendes 

ikke længere pesticider i renholdelsen 

af arealerne på Amtsrådets 

institutioner, sygehuse eller 

langs amtsvejene. Den eneste undtagelse 

er Bjørneklo, som indtil 

1. januar 2003 fortsat kan pensles 

med RoundUp. 

Amtsrådet støtter de statslige krav 

om at sikre rent grundvand ved at 

udarbejde indsatsplaner i områder 


og i udlagte indvindingsoplande til 

almene vandværker. Amtsrådet ønsker 

ikke, at en øget indsats i disse 

områder medfører, at den generelle 

indsats i de øvrige områder svækkes. 

Det er vigtigt for Amtsrådet, at indsatsplanerne 

udarbejdes i et tæt samarbejde 

mellem myndighederne, vandværkerne 

og brugerne af de områder, 

hvor grundvandet dannes. 

200 


de grundvandsbeskyttende tiltag, 

der nødvendigvis må gennemføres, 

hvor grundvandet er særligt sårbart, 

først og fremmest skal baseres 

på frivillige aftaler med dem, der 

ejer arealerne. Her ønskes mulighederne 

for at udnytte de forskellige 

støtteordninger til miljøvenlig 

landbrugsdrift og skovrejsning benyttet 


Amtsrådets undersøgelses- og oprydningsindsats 

på grundvandstruende 

lokaliteter, jf. afsnit 3.7, koordineres 

med den prioritering og indsats, 

der fastlægges for de grundvandsbeskyttende 

tiltag i henhold 

til vandforsyningsloven. 

Hovedstruktur 

Der er udpeget 3 områdetyper inden 

for grundvand og vandindvinding: 

-Områder med særlige drikkevandsinteresser 

-Områder med drikkevandsinteresser 

-Områder med begrænsede drikkevandsinteresser. 


består dels af 40 større, 

sammenhængende områder med en 

forventet god grundvandsressource 

og dels af udlagte indvindingsoplande 

til almene vandværker. I 

Nordjyllands Amt udgør områderne 

23% af det samlede areal. 

Indenfor disse områder forventes 

den maksimalt udnyttelige grundvandsressource 

at udgøre mindst 

110 millioner kubikmeter årligt eller 

det dobbelte af den nuværende 

årlige vandindvinding fra almene 

vandværker i Nordjylland. 

Regionplanen udpeger som noget 

nyt nitratfølsomme indvindingsområder 

og indsatsområder indenfor 


og udlagte indvindingsoplande 

til almene vandværker. Indenfor 

sidstnævnte vil den eksiste- 

Indsats 

- Grundvandsbeskyttende tiltag 

skal fortrinsvis baseres på 

frivillige aftaler. 

- Støtteordninger skal udnyttes 


- Finansieringen af den udvidede 

kortlægning og udarbejdelse 

af indsatsplanerne sker 

ved opkrævning af gebyr. 

Gebyret opkræves på baggrund 

af de tilladelser, der er 

givet til vandindvinding efter 

vandforsyningsloven § 20. 

I dag kan grundvandet drikkes uden 

behandling, hvilket vi også ønsker at kunne 

i fremtiden. 

VVM for større husdyrbrug 

Amtsrådet har den 13. februar 

2001 besluttet, at der ved 

VVM-redegørelse (Vurdering 

af Virkninger på Miljøet) stilles 

følgende krav: 

- ingen udbringning af husdyrgødning 

i indvindingsoplande, 

indtil områderne er kortlagt. 

- højst 60 mg nitrat pr. liter i 

det vand der forlader rodzonen 

i områder med særlige 

drikkevandsinteresser. Efter 

konkret vurdering mulighed 

for nedsættelse af kravet til 

50 mg nitrat pr. liter.

ende hygiejniske beskyttelseszone 

på sigt ændres til kildepladszone. 

Områderne er foreløbige udpegninger, 

der er foretaget på baggrund af 

eksisterende data. 

De nitratfølsomme indvindingsområder 

udpeges, hvor der er kendte 

nitratproblemer, eller hvor den geologiske 

beskyttelse i forhold til 

de betydende grundvandsmagasiner 

er ringe. I takt med at der tilvejebringes 

ny viden og nye kortlægningsresultater, 

vil områderne blive 

revideret i de kommende regionplaner. 

Indsatsområder udpeges, hvor 

Amtsrådet fi nder, at en særlig indsats 

er påkrævet for at sikre eller 

genoprette grundvandets kvalitet. 

I regionplanen omfatter indsatsområderne 

alle områder med særlige 

drikkevandsinteresser og udlagte 

indvindingsoplande til almene 

vandværker. 

For at gøre detailkortlægningen så 

hurtig og effektiv som muligt er 

amtet inddelt i en række aktivitetsområder, 

der alle tager udgangspunkt 

i et område med særlige drikkevandsinteresser 

og i vid udstrækning 

følger kommunegrænserne. 

Inden for hvert aktivitetsområde vil 

der foregå en samlet kortlægning af 



til almene vandværker, det 

vil sige indsatsområderne. Der er 

lavet en tidsmæssig prioritering for 

igangsættelsen af kortlægningen i 

de enkelte aktivitetsområder, jf. fi - 

gur 6.1.1. Denne prioritering koordineres 

med Amtsrådets kortlægning 

inden for jordforureningsområdet. 


I forhold til Regionplan ‘97 styrkes 

indsatsen mod forurening i områder 



til almene vandværker. Dette 

bygger på, at der påbegyndes en detailkortlægning 

og indsatsplanlægning, 

og at byudvikling og grundvandstruende 

aktiviteter så vidt muligt 

ikke kan fi nde sted i disse områder. 

Regionplanen har positiv betydning 

for menneskers sundhed, idet 

den medvirker til at sikre borgerne 

en tilstrækkelig mængde drikkevand 

af bedst mulig kvalitet. Specielt 

har kravene til arealanvendelsen 

i områder med særlige drikkevandsinteresser 


til almene vandværker 

betydning. 

Der fastlægges en prioritering af 

forbruget af vandressourcen. Dyr 

og planter i vandløb, søer og vådområder 

påvirkes positivt af denne 

prioritering, idet det prioriteres højere 

at fastholde miljøtilstanden i 

et bestemt område end at anvende 

vandressourcerne til erhvervsformål. 

Omvendt prioriteres forsyningen 

med drikkevand højere end at 

fastholde miljøtilstanden, hvilket i 

ekstreme situationer kan have negative 

konsekvenser for dyr og planter. 

Endelig har kvaliteten af grundvandet 

også betydning for miljøtilstanden 

i et vådområde og dermed 

for tilstanden hos dyr og planter. 

Afsnittet medvirker desuden til at 

begrænse nedsivningen af forurenende 

stoffer til jorden. 

Endelig kan kravene til, hvor byudviklingen 

kan foregå, i visse tilfælde 

begrænse byudviklingen på 

en sådan måde, at byernes funktion, 

bymiljø og visuelle fremtræden 

ikke bliver optimal. Dermed påvirker 

kravene menneskers velfærd i 

negativ retning. 


Indsatsområder 

Indsatsområder = områder med 

særlige drikkevandsinteresser + 

udlagte indvindingsoplande til 

almene vandværker. 

Vandindvinding må ikke medføre væsentlig 

påvirkning af omgivelserne, så der sker en 

forringelse af de naturbestemte forhold. 

Indsatsplaner 

- Indsatsplaner skal som minimum 

indeholde: 

- arealanvendelsen i indsatsområdet, 

- kildepladser, kildepladszoner 

og grundvandsdannende oplande, 

- en vurdering af alle kendte 

forureningskilder, 

- alle de områder, der er kortlagt 

som særlig følsomme 

over for en eller fl ere typer af 

forurening, 

- de områder, hvor en indsats 

skal gennemføres, 

- de foranstaltninger, der skal 

gennemføres i indsatsområdet, 

- af hvem og i hvilket omfang, 

der skal gennemføres overvågning. 


201



6.1.1 Vandforsyningens kvalitet og stabilitet 

6.1.2 Prioritering af vandressourcen 

6.1.3 Vandindvindingens påvirkning af omgivelserne 

6.1.4 Områdeudpegninger 

6.1.5 Grundvandsbeskyttelse og arealanvendelse i 


og udlagte indvindingsoplande til almene 

vandværker 

6.1.6 Grundvandsbeskyttelse i områder med 

drikkevandsinteresser 

6.1.7 Grundvandsbeskyttelse i områder med begrænsede 

drikkevandsinteresser 

6.1.8 Særlige begrænsninger i kildepladszoner 

6.1.9 Prioritering af detailkortlægning 

6.1.10 Indsatsplaner 

Retningslinie 6.1.1 - Vandforsyningens kvalitet og stabilitet 

Drikkevandsforsyningen skal for alle borgere i amtet sikres størst mulig kvalitet og stabilitet. Vandkvaliteten 

skal sikres ved bedst mulig placering og beskyttelse af indvindingsanlæggene og kun undtagelsesvis gennem 

udvidet rensning - og i givet fald da kun for en midlertidig periode. Stabilitet i driften og forsyningen 

skal sikres gennem tilsyn og vandforsyningsplanlægning. 

Gennem den kommunale vandforsyningsplanlægning skal der tages stilling til, hvordan den enkelte ejendom 

sikres tilfredsstillende vandforsyning. 

202 

COPYRIGHT: GEUS 

Fra jordoverfl aden siver vandet ned i jorden med sit indhold af opløste 

stoffer 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 6, stk.3, skal regionplanen indeholde retningslinier for anvendelse og beskyttelse af vandsressourcerne. Ligeledes skal 

den indeholde udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser, områder med begrænsede 

drikkevandsinteresser, indsatsområder og nitratfølsomme indvindingsområder. 

Ifølge lov om vandforsyning er Amtsrådet ressourcemyndighed, hvilket omfatter kortlægning af ressourcen og tilladelser til indvinding af 

grundvand og overfl adevand (kapitel 1, 3, 4 og 7, §§ 1-3, 10-14, 18-22, 36, 39 og 52). 

Ifølge lov om miljøbeskyttelse, kapitel 3, skal der ske en beskyttelse af jord og grundvand (§§ 19-24, 26 og 64). 

I alle tilfælde skal vandforsyningens 

hygiejniske og forsyningsmæssige 

kvalitet sikres ved, at boringer 

og anlæg placeres og indrettes, 

så forurening undgås. Anledningen 

til forureningen skal opspores og 

afhjælpes, og fremtidig forurening 

skal forebygges gennem de tiltag, 

der beskrives i en indsatsplan (retningslinie 

6.1.10). 

Sikring af stabiliteten i drift og forsyning 

indebærer vedligeholdelse 

og tilsyn med anlæg. Derudover 

kan der i kommunerne laves planer 

for at fremtidssikre indvindingen 

i form af vandværkssamarbejder, 

forbindende ledninger eller lignende.


Retningslinie 6.1.2 - Prioritering af vandressourcen 

Amtsrådet prioriterer forbruget af vandressourcerne således: 

1. Forsyning med drikkevand 2. Miljøtilstand i omgivelserne 3. Vandforbrug til erhvervsformål 

Unødigt vandforbrug skal begrænses. Indvinding af grundvand må ikke overstige, hvad ressourcens størrelse 

og kvalitet betinger - på kort og langt sigt. 

Retningslinien er et udtryk for den 

interesseafvejning og prioritering 

af vandforbruget, der skal sikre regionplanens 

mål på området. Det 

er også et spørgsmål om, hvordan 

man får de bedste miljøforbedringer 

for de penge, der bruges til 

beskyttelse af vandressourcen. 

Amtsrådets prioritering kan indebære, 

at størrelsen af en erhvervsindvinding 

skal reduceres, når f.eks. 

beskyttelse eller genopretning af 

drikkevandsressourcen eller naturtilstanden 

først skal tilgodeses. 

Til dambrug gives som hovedregel 

alene tilladelse til nye indvindinger 

af grundvand ved produktion af æg 

og yngel samt i begrænset omfang 

til nødforsyning. En sådan indvinding 

vil mængdemæssigt svare til 

et markvandingsanlæg. Markvandingsanlæg 

kan ofte etableres uden 

udvidede krav til forudgående dokumentation 

om påvirkning af omgivelserne 


Til vandingsformål gives tilladelse 

svarende til et normalt nedbørsår 

og i mængder, der afpasses de konkrete 

formål. 

Et lavere vandforbrug gavner både 

selve grundvandsressourcen og miljøtilstanden 

i vandløb og vådområder 

(se retningslinie 6.1.3). Der arbejdes 

for, at vand der ikke er af 

drikkevandskvalitet, kan udnyttes i 

anlæg, hvor kravene til vandkvaliteten 

er mindre. Muligheden for en 

sådan anvendelse vil blive vurderet 

i de konkrete sager. 

Retningslinie 6.1.3 - Vandindvindingens påvirkning af omgivelserne 

Vandindvinding må ikke medføre væsentlig nedgang i vandføringen i vandløb eller sænkning af vandstanden 

i vådområder, så der sker en forringelse af de naturbestemte forhold. 

Vandindvindingsanlæg skal placeres, indrettes og drives, så følgevirkningerne på omgivelserne bliver 

mindst mulig og så vidt muligt overholder målsætningerne for vandløb og søer som beskrevet i afsnit 6.2. 

Indvinding af overfl adevand tillades kun undtagelsesvis. 

Når Amtsrådet giver tilladelse til 

indvinding af vand, vil der blive 

foretaget en vurdering af den påvirkning 

af omgivelserne, der kan 

forudses som følge af anlægget. 

Amtsrådet vil vurdere, om natur- 

og miljøtilstanden i omgivelserne 

vil være acceptabel, eller om indvindingen 

skal ske på visse vilkår 

- eventuelt helt opgives. Hver enkelt 

tilladelse til vandindvinding 

gives efter særskilt vurdering, og 

særligt værdifulde vandløb, våd- 

områder eller store vandindvindinger 

vil altid medføre skærpede vilkår 

for tilladelsen. 

Indvinding af overfl adevand sker 

i dag hovedsageligt i forbindelse 

med dambrug og andre opstemningsanlæg. 

Indvinding af overfl adevand 

tillades kun undtagelsesvis. 

Ved fornyelse af tilladelser vurderes 

indvindingens påvirkning af 

omgivelserne. Nye tilladelser til 

markvanding gives kun i de neder- 

ste dele af vandløbene, hvor vandløbet 

er påvirket af opstuvning fra 

fjord eller hav. Hvor der er stort behov 

for vandindvinding, og kvalitetsplanen 

for vandløb og søer ikke 

kan overholdes, skal sagen tages 

op til samlet afvejning. En sådan 

afvejning vil stille store krav til de 

forudgående undersøgelser og den 

dokumentation, der er en forudsætning 

for den konkrete ansøgning. 


203

Retningslinie 6.1.4 - Områdeudpegninger 

I regionplanen er udpeget 6 områdetyper i relation til grundvand og vandindvinding, jf. kort 3: 

• Områder med særlige drikkevandsinteresser 

• Områder med drikkevandsinteresser 

• Områder med begrænsede drikkevandsinteresser 

• Udlagte indvindingsoplande til almene vandværker 

• Nitratfølsomme indvindingsområder 

• Indsatsområder 

Områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande til almene vandværker skal 

optages i kommune- og lokalplaner. Det samme gælder for kildepladszoner, efterhånden som de udpeges. 

Kildepladszonen erstatter på sigt den eksisterende hygiejniske beskyttelseszone, der udgør en 300 meter 

zone omkring indvindingsboringer til de almene vandværker, der indgår i den fremtidige vandforsyning. 

Tilsammen udgør områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande til almene 

vandværker indsatsområderne. 

De nitratfølsomme indvindingsområder 

er foreløbige udpegninger, 

der erstattes af kortlagte, nitratfølsomme 

indvindingsområder, efterhånden 

som områderne bliver detailkortlagt 


Udpegningerne er foretaget ud fra 

de tre kriterier, der gives i zoneringsvejledningen 

(vejledning nr. 

3/2000, Miljøstyrelsen): 

- nitratkoncentrationer større end 

25 mg/l i en eller fl ere indvindingsboringer 

eller i grundvandsmagasinet, 

eller 

- nitratkoncentrationer større end 

5 mg/l med stigende tendens 

over en årrække i en eller fl ere 

indvindingsboringer eller i 

grundvandsmagasinet, eller 

- ringe geologisk beskyttelse 

overfor nitrat. 

Gennem de kommende regionplanperioder 

vil der blive tilføjet delindsatsområder, 

der er følsomme over 

for nitrat og forskellige miljøfremmede 

stoffer. 

Et eksempel på en fremtidig justering 

ses ved Astrup i Sindal Kommune. 

Her vil Amtsrådet efter afslutning 

af den igangværende detailkortlægning 

justere afgrænsningen 

af området med særlig drikkevandsinteresse. 

Der er tegn på, at 

grundvandsmagasinerne også ligger 

under byen. Der arbejdes desuden 

med akut fjernelse af jordforurening. 

204 



til almene vandværker har 

samme status. Det er disse områder, 

der tilsammen danner indsatsområderne, 

hvor der skal gøres 

en særlig indsats for at beskytte 

grundvandet. 

Formålet med kildepladszonerne er 

at kunne sikre en ekstra beskyttelse 

af grundvandet i nærområdet til boringerne, 

specielt over for nedsivning, 

nedgravning og deponering 

af stoffer, der kan forurene grundvandet. 

Viden og lovgivning inden 

for området ændres løbende, og 

Amtsrådets administration vil følge 

denne udvikling. Efter detailkortlægning 

kan kildepladszonerne 

ændres fra 300 meter til en 

form og størrelse, der er tilpasset 

indvindingsoplandet. 

Enkelte indvindingsoplande på fi - 

gur 6.1 er revideret på baggrund af 

en specifi k kortlægning og oplysninger 

om aktuel indvinding. Der 

har til denne regionplan ikke været 

fagligt grundlag for at ændre alle 

oplande. Alle indvindingsoplande 

på kort 3 repræsenterer den viden, 

der fandtes, da forslaget blev udarbejdet. 

Kortlægningen kan medføre, 

at der kan komme ændringer af 

områdernes afgrænsning, og Amtsrådet 

vil i administrationen bruge 

den nyeste viden. Der vil efter be- 

hov blive udarbejdet regionplantillæg, 

der på baggrund af kortlægningen 

ajourfører afgrænsningen af 

områderne. 


og de udlagte indvindingsoplande 

til almene vandværker 

skal optages i kommune- og lokalplanerne 

samt i de individuelle 

vandforsyningsplaner og eventuelle 

handlingsplaner for drikkevand. 

Kommunerne skal i deres planlægning 

tage hensyn til de særlige 

forhold, der gælder for blandt andet 

etablering af grundvandstruende 

aktiviteter i disse områder.


Retningslinie 6.1.5 - Grundvandsbeskyttelse og arealanvendelse i områder med særlige drikkevandsinteresser 

og udlagte indvindingsoplande til almene vandværker 

Indsatsen mod forurening skal i særlig grad sættes ind i områder med særlige drikkevandsinteresser og 

udlagte indvindingsoplande til almene vandværker. Dette gælder både overfor kendte og fremtidige forureningskilder. 

Hensynet til grundvandet prioriteres højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod 

grundvandet. 

Områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande til almene vandværker skal så 

vidt muligt friholdes for fremtidig by- og erhvervsudvikling. I områderne må der som udgangspunkt ikke 

etableres grundvandstruende aktiviteter. 

Håndtering af affald og lignende 

har gennem tiden givet anledning 

til forurening af grundvandet, ligesom 

aktiviteterne i bymæssig bebyggelse 

kan udgøre en væsentlig 

trussel mod grundvandskvaliteten 

og dermed vandforsyningen. 

Selvom der nu ryddes op i disse 

forureninger, og vi er blevet bedre 

til at forhindre nye forureninger, 

vil der fortsat kunne ske forurening 

fra landbrug, havebrug, utætte 

spildevandsledninger, nedgravede 

tanke, industri osv. Retningslinien 

skal sikre, at der generelt tages 

stilling til en mulig forureningsrisiko, 

inden en arealanvendelse ændres. 

Retningslinien skal desuden sikre, 

at kommunerne i deres planlægning 

af nye byområder tager størst 

muligt hensyn til drikkevandsinteresserne 

og sikrer en overenstemmelse 

mellem planerne for den 

fremtidige vandforsyning og planerne 

for byområder. 

Hvis det ikke er muligt at fi nde arealer 

til byudvikling uden for områder 


eller et indvindingsopland 

til et alment vandværk, vil Amtsrådet 

foretage en vurdering af den 

konkrete situation på baggrund af 

følgende: Størrelsen af byudviklingsområdet,vandressourceforekomster 

i området, den naturlige 

beskyttelse af grundvandet i om- 

rådet, mulighederne for på sigt at 

fastholde den eksisterende vandforsyning 

i området samt mulighederne 

for at undgå, kontrollere og 

afværge en forurening. 

Hvis Amtsrådet anser det for nødvendigt, 

kan Amtsrådet stille krav 

om blandt andet følgende tiltag 

til vurdering og sikring af drikkevandsressourcen:Gennemførelse 

af en hydrogeologisk undersøgelse, 

etablering af overvågningsprogram 

til løbende vurdering af 

grundvandskvaliteten, fastlæggelse 

af særlige beskyttelseskrav gennem 

lokalplanlægning og tinglysning 

samt ændring af områdets 

drikkevandsstatus. 

Retningslinie 6.1.6 - Grundvandsbeskyttelse i områder med drikkevandsinteresser 

I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af 

grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. 

Beskyttelsen af grundvandet gælder 

både nuværende og fremtidig 

vandindvinding og de steder, hvor 

vådområder fødes af grundvandet. 

Beskyttelsen opnås gennem den altid 

gældende lovgivning om miljø- 

beskyttelse. Der afsættes ikke ekstra 

midler til kortlægning og indsatsplaner 

i disse områder. 

Retningslinie 6.1.7 - Grundvandsbeskyttelse i områder med begrænsede drikkevandsinteresser 

I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende 

drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. 

Områder med begrænsede drikkevandsinteresser 

fi ndes oftest langs 

kysten. Her fi ndes ikke store betydende 

grundvandsmagasiner, fordi 

de geologiske forhold sjældent 

betinger en stor indvinding. Der 

fi ndes dog nogle mindre vandværker 

med en lille indvinding og 

god vandkvalitet. Områderne har 

ofte store vådområder med høj na- 

turværdi. Der afsættes ikke ekstra 

midler til kortlægning og indsatsplaner 

i disse områder. 


205

Retningslinie 6.1.8 - Særlige begrænsninger i kildepladszoner 

I kildepladszonen må stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvandet, ikke nedgraves, udledes 

eller oplægges på jorden eller afl edes til undergrunden. 

Boringer og brønde, der ikke længere er i brug, skal sløjfes efter forskrifterne. 

Amtsrådet har valgt på sigt at ændre 

den hygiejniske beskyttelseszone 

til kildepladszone (se retningslinie 

6.1.4). Inden for denne zone 

må der ikke afl edes spildevand til 

undergrunden. Der kan også nedlægges 

forbud mod andre af de forhold, 

der er omfattet af § 19 i miljøbeskyttelsesloven. 

Der kommer 

206 

hele tiden ny viden om stoffer og 

produkter, der kan forurene grundvandet, 

og derfor er der p.t. ikke 

opstillet en liste over de produkter, 

der ikke må anvendes i kildepladszonen. 

Der er gennem den senere tid kommet 

fokus på gamle boringer, der 

ikke er forsvarligt sløjfet og derfor 

virker som dræn, der kan lede forurening 

direkte ned i grundvandsmagasinet. 

Amtsrådet vil fremover 

stille skærpede krav om sløjfning 

og efterfølgende tilsyn af boringer, 

der ikke længere er i brug. 

Retningslinie 6.1.9 - Prioritering af detailkortlægning 

Der skal i perioden frem til 2009 udføres detailkortlægning af alle områder med særlige drikkevandsinteresser 

og udlagte indvindingsoplande til almene vandværker. 

Den tidsmæssige prioritering af igangsætningen af detailkortlægningen i de enkelte aktivitetsområder 

fremgår af fi gur 6.1.1. Tidsplanen rummer mulighed for at fremskynde kortlægningen i områder, hvor der 

opstår et akut behov. Derudover kan tidsplanen revideres i den kommende regionplan, hvis der er forhold, 

der taler for det. 

Med ændringerne i lov om vandforsyning 

i 1998 fi k amterne til opgave 

at udføre en detailkortlægning 

af alle områder med særlige drikkevandsinteresser 



Detailkortlægning består 

blandt andet af indsamling og vurdering 

af eksisterende data, geofysiske 

undersøgelser og grundvandsmodeller. 

For at gøre kortlægningen så hurtig 

og effektiv som mulig er amtet blevet 

opdelt i 45 aktivitetsområder. I 

hvert aktivitetsområde vil al kortlægning 

ske samtidig. Det forventes, 

at kortlægningen af et enkelt 

område vil tage 3-5 år. Kortlægningen 

skal derfor være igangsat i alle 

områder senest i 2006, idet målet 

er, at kortlægningsopgaven skal 

være afsluttet i 2009. 

Der er lavet en tidsmæssig prioritering 

af aktivitetsområderne, i 

forhold til hvornår kortlægningen 

skal igangsættes. Prioriteringen 

Figur 6.1.1 Den tidsmæssige prioritering for igangsætning af detailkortlægning.

ygger på en individuel vurdering 

af indvindingsmængde, forsyningssikkerhed, 

nitratforurening, pesticidforurening, 

grundvandstruende 

lokaliteter og aktuelle projekter for 

hvert aktivitetsområde. 

I tidsplanen er der mulighed for 

at påbegynde detailkortlægning i 

enkelte områder, f.eks. et indvindingsopland, 

hvis der opstår akutte 

behov i forbindelse med forurening, 

etablering af ny kildeplads, 

byvækst eller anden arealanvendelse. 

Den intensive kortlægning, der løber 

over perioden 1999-2009, betyder 

uundgåeligt, at der vil komme 

megen ny viden om indvindingsforholdene 

og grundvandsressourcen. 

I den daglige administration 

tilstræbes det at indarbejde den nye 

viden så hurtigt som muligt, og 

administrationen vil til enhver tid 

tage udgangspunkt i den nyeste 

dokumenterede viden ud fra 

kortlægningsresultater. 

Alligevel vil kortlægningsperioder 

på 3-5 år betyde, at beslutnings- 


grundlaget i nogle perioder vil være 

mere usikkert end i andre, og at 

det løbende vil ændres. I det daglige 

arbejde gøres der opmærksom 

på disse forhold, og der kan gives 

anbefalinger, der tager højde for 

eventuelle nye kortlægningsresultater. 

Indtil der ligger en indsatsplan 

for et givent område, må det derfor 

tilrådes at kontakte Amtsrådet for 

at få en status for kortlægningsarbejdet. 

Retningslinie 6.1.10 - Indsatsplaner 

Indsatsplaner, der vedtages af kommuner og ejere af et alment vandværk, må ikke stride mod regionplanen, 

vandressourceplanlægningen, vandforsyningsplanen eller indsatsplaner vedtaget af Amtsrådet. Udarbejdelsen 

af indsatsplanen skal følge samme retningslinier, uanset hvem der udarbejder den. 

Efter detailkortlægning skal Amtsrådet 

udarbejde indsatsplaner for 

alle indsatsområder. Indsatsplanen 

skal udarbejdes på baggrund af detailkortlægning, 

og den skal redegøre 

for behovet for grundvandsbeskyttende 

tiltag. Indsatsplanen skal 

vedtages af Amtsrådet. 

Kommuner og vandværker kan udarbejde 

indsatsplaner efter samme 

retningslinier som Amtsrådet. Indsatsplaner, 

der ikke er udarbejdet 

af Amtsrådet, skal fremsendes som 

udkast til Amtsrådet, der inden for 

12 uger kan gøre indsigelse. Det 

anbefales at rådføre sig med Amts- 

rådet om metoder, indhold, afrapportering 

m.v., før arbejdet med en 

indsatsplan påbegyndes. 


207

6.2 Vandløb og søer 

Figur 6.2 

De ferske overfl adevande indgår 

som et væsentligt element i den 

nordjyske natur. Vandløb, søer 

og vådområder giver livsbetingelser 

for et rigt dyreog planteliv, 

samtidig med at de tjener som 

økologiske forbindelser mellem 

forskellige naturtyper. På grund 

af den intensive brug af naturen 

er der et stort behov for at beskytte 

disse naturområder. 

208 

Vandløb 

Lavbund, Udpeget 

Spildevandsområder i det åbne land 

Søer 


• At vandløb og søer skal fungere som levested for et alsidigt dyreog planteliv, 

og samtidig hermed skal vandløbenes evne til afl edning af vand sikres. 

Alle gode vandløb skal kunne anvendes som fi skevande. Enkelte søer 

skal kunne anvendes som badevand. 

• At det ved etablering af spildevandsrensning i det åbne land er målet 

at opnå en højere grad af opfyldelse af kvalitetsmålsætninger for vandløb 

og søer. 

• At det ved etablering af vådområder inden for udpegede lavbundsarealer 

er målet, at der kan ske en reduktion af kvælstofudledningen til vandmiljøet.

Centrale 


Mange udledninger af urenset eller 

utilstrækkeligt renset spildevand, 

som tidligere gav anledning 

til alvorlige vandløbsforureninger, 

er ophørt, og landbruget har fået 

styr på møddingsvand, ensilagesaft 

m.v. 

Der er dog endnu et stykke vej. 

Cirka halvdelen af vandløbene og 

fl ertallet af søerne opfylder ikke regionplanens 

målsætning. Den forbedring 

i vandkvaliteten, der er sket 

gennem 80’erne og begyndelsen af 

90’erne, er stagneret. 

I mange vandløb er de fysiske forhold 

utilfredsstillende som følge af 

hård vedligeholdelse og reguleringer. 

Der er ikke tilstrækkelige forudsætninger 

for et alsidigt dyre- 

og planteliv i disse vandløb. Vandkvaliteten 

forringes nogle steder på 

grund af udledning af spildevand, 

afl øb fra dambrug og regnvandsbetingede 

udledninger. 

En kilde til dårlig vandkvalitet i 

vandløb og søer er udledt spildevand 

fra ejendomme i det åbne 

land. 

Der er eksempler på egentlig forgiftning 

af vandløb med miljøfremmede 

stoffer, herunder sprøjtemidler. 

Der er påvist rester af sprøjtemidler 

i kilder og vandløb. Sammenhæng 

mellem disse forekomster 

og vandområdernes dyreog 

planteliv er dårligt belyst. 

Nogle steder ses kraftig algevækst 

i vandløb, og dette kan have sammenhæng 

med højt næringsindhold 

i grundvand, drænvand og overfl adeafstrømning 

fra dyrkede arealer. 

I to trediedele af søerne er der så 

kraftig algevækst som følge af et 

stort indhold af næringsstoffer, at 

målsætningen ikke er opfyldt. Årsagerne 

til den dårlige tilstand er 

forskellig fra sø til sø, men der er 

typisk tale om nuværende eller tid- 

ligere udledninger af spildevand og 

tilstrømning af næringsstoffer fra 

dyrkede arealer. 

Bidraget fra det åbne land er fortsat 

for stort. Udledningen af specielt 

kvælstof skal nedbringes. En 

reduktion af markbidraget vil på 

udpegede lokaliteter blive søgt tilvejebragt 

ved at etablere vådområder 

langs vandløb og søer. 


Forebyggelsesstrategien skal videreføres. 

Der skal satses på en helhedsorienteret 

indsats, hvor mange 

interesser kan og bør samordnes 

gennem natur- og miljøgenopretningsprojekter. 

Strategien kan omfatte 

både ændringer i arealanvendelse 

og direkte fysiske tiltag. 

For vandløbene er det et mål at sikre 

selvreproducerende fi skebestande. 

Et middel hertil er miljøgenopretning. 

Det er en væsentlig forudsætning, 

at vandløbsvedligeholdelsen 

gøres mere miljøvenlig. 


de forbedringer, der fremkommer 

ved anvendelse af renere teknologi, 

som udgangspunkt skal komme 

miljøet til gode. 

For at beskytte vandløb, søer og 

kystvande mod næringssaltudvaskningen 

vil Amtsrådet i større indsatsområder 

medvirke til at inddrage 

særligt følsomme vandløbsoplande 

samt engområderne i den 

fremtidige planlægning, så der sikres 

sammenhæng mellem natur-, 

miljø- og landbrugsinteresser. Som 

led heri skal der inden for udpegede 

lavbundsområder etableres våde 

enge, overrisling m.v. Herigennem 

genskabes tillige værdifulde naturområder 

som enge, moser, søer og 

andre vådområder. 

Våde enge løser ikke alle problemerne 

med udvaskning fra dyrkningsjorden. 

Før eller siden trænger 

næringssalte og pesticider frem 

Landskab/sø 



Vandløb med opstemning - Mastrup Bæk 

Spildevand i det åbne land 

Willestrup Ådal 

209

til vandløb og søer, hvorfor der skal 

sættes fokus på grundvand i oplande 

til vandløb og søer. 

Amtsrådet lægger stor vægt på, at 

genopretning af vådområder så vidt 

muligt skal gennemføres ved frivillige 

aftaler med lodsejerne - eventuelt 

i forbindelse med en jordfordeling. 

Amtsrådet prioriterer opgaven med 

at begrænse forureningen af vandløb 

og søer med spildevand fra 

ejendommene i det åbne land højt. 

Ved at forbedre rensningen af spildevandet 

fra disse ejendomme forventes 

det, at vandløbene og søerne 

fremover bliver renere og derved 

kan danne baggrund for et rigere 

dyreliv, herunder fi skeliv. Det 

er Amtsrådets holdning, at opgaven 

fortsat løses i tæt samarbejde 

med de nordjyske kommuner. 

Brugen af kemiske bekæmpelsesmidler 


Endeligt ophør med brugen af 

kemiske midler til bekæmpelse af 

Bjørneklo langs amtsvandløbene er 

planlagt inden år 2003. 

I forbindelse med opgaverne, der 

følger af Vandrammedirektivet, fi nder 

Amtsrådet, at man bør gennemgå 

vandløbene i Nordjylland med 

henblik på revurdering af målsætningerne. 

I arbejdet skal der lægges 

speciel vægt på revurdering af 

målsætningerne for gravede grøfter 

og kanaler. 

Hovedstruktur 

Vandløb og søer 

I amtet er der ca. 13.000 km vandløb, 

hvoraf ca. halvdelen er grøfter. 

Ca. 2.500 km vandløb er målsat 

i regionplanen. Amtsrådet udfører 

miljøvenlig vedligeholdelse af 

640 km vandløb. Vandløbene har 

naturværdi som levested for dyr og 

planter og bruges til afl edning af 

dræn- og spildevand. Der fi ndes ca. 

300 større søer (over 1 ha) i amtet 

samt ca. 13.000 mindre søer og 

210 

damme. 43 søer er målsat i regionplanen. 

Spildevandsrensning i det 

åbne land 

På baggrund af registrerede forureningsfølsomme 

vandløb og søer 

har Amtsrådet foretaget en første 

udpegning af områder, som skal 

indarbejdes i kommunernes spildevandsplaner. 

Der bliver tale om en 

kombination af kloakering, nedsivning 

og lokal rensning af spildevandet 

fra ejendomme. 

Vådområder/lavbundsarealer 

Der er udpeget ca. 11.000 ha 

lavbundsarealer, der er potentielt 

egnede som vådområder. For at leve 

op til målsætningerne i Vandmiljøplan 

II skal der i amtet i perioden 

frem til 2004 etableres 2.500 

ha vådområder. 


Da denne del af regionplanen hovedsageligt 

handler om at opstille 

mål for kvaliteten af vandløb og 

søer for at sikre gode levesteder for 

dyreog plantelivet, vil der være 

en positiv påvirkning af miljøkriteriet 

dyr og planter. 

Således forbedres kvaliteten og omfanget 

af levestederne for dyreog 

plantelivet ved at begrænse udledningen 

af forurenende stoffer til 

vandløb og søer og ved at sikre de 

rette fysiske forhold i vandløbene. 

På korte strækninger af vandløbene 

neden for rensningsanlæg og dambrug 

er der dog en påvirkning af 

vandkvaliteten. 

I forhold til Regionplan`97 er der 

sket en række præciseringer til 

spildevandsudledninger. Der stilles 

nu yderligere krav til rensningen 

af spildevandet fra udpegede ejendomme 

i det åbne land. Endelig 

stilles der krav til at begrænse udledningen 

af miljøfremmede stoffer. 

Disse ændringer er med til at 

styrke mulighederne for at sikre 

gode levesteder for dyr og planter. 

Midler/indsats 

Vandløb og søer 

Vandløbsstrækninger, hvor 

målsætningen ikke er opfyldt 

opstrøms dambrug, er udvalgt 

som indsatsområder. Her gennemføres 

en opsporing af forureningskilder, 

som i samarbejde 

med de berørte kommuner 

bringes til ophør. Vandløbenes 

fysiske forhold vurderes 

i forhold til målsætningen, og 

eventuelle behov for ændringer 

i vandløbsvedligeholdelsen 

søges gennemført i samarbejde 

med kommunerne. Indsatsen 

fortsættes, indtil der er målopfyldelse 

i vandløbene, eller 

indtil der ikke er fl ere ulovlige 

udledninger. Hvis der herefter 

ikke er målopfyldelse, vurderes 

årsagerne hertil, og målsætningerne 

revurderes. 

Uden for indsatsområderne 

gennemføres en kortlægning 

af vandløbskvaliteten. Denne 

afrapporteres til kommunerne 

sammen med konkrete beskrivelser 

af årsagerne til manglende 

målopfyldelse. Opsporingen 

af konkrete forureningskilder 

og opfølgningen af disse 

overlades til kommunerne. Det 

samme gælder for dårlige fysiske 

forhold, der hindrer målopfyldelse 

i kommunale og private 

vandløb. 

Den gennemsnitlige fosforkoncentration 

i søerne er faldet fra 

70’erne til 80’erne som følge af 

afskæring af spildevand, fjernelse 

af gårdbidrag, bedre spildevandsrensning 

og lavere fosforindhold 

i vaske- og rengøringsmidler. 

Hvis faldet i 

fosforkoncentrationen i søerne 

fortsætter, som det er sket i 

vandløbene, vil mange belastede 

søer nærme sig et niveau, 

hvor det vil have en gunstig 

effekt at iværksætte sørestaureringsprojekter, 

f.eks. opfi sk

ning af skidtfi sk, med henblik 

på at få retableret undervandsplanterne. 

Ved etablering af husdyrfarme 

med mere end 250 dyreenheder 

skal Amtsrådet foretage en 

vurdering af virkning på miljøet 

(VVM). Amtrådet vil vurdere, 

hvorvidt etablering af sådanne 

husdyrbrug er i overensstemmelse 

med målsætningen 

for vandområder og Vandmiljøplan 

II. Amtsrådet vil desuden 

vurdere den samlede belastning 

af vandområderne. 

Arbejdet med fjernelse af fi skespærringer, 

genslyngninger af 

vandløbsstrækninger og etablering 

af gydebanker fortsættes. 

Amtsrådet vil i de kommende 

år føre tilsyn med de regnvandsbetingede 

udledninger i 

de nordjyske kommuner. Tilsynet 

vil resultere i aftaler med 

kommunerne om ændringer af 

udledninger, hvor der sker uacceptabel 

påvirkning af vandløb/ 

søer eller marine områder. 

Vådområder/ 

lavbundsarealer 

De udpegede lavbundsarealer 

er områder, hvor der ved at genskabe 

det naturlige vandstandsniveau 

kan fjernes 200-500 kg 

kvælstof pr. ha pr. år. Der er anvendt 

følgende principper for 

prioritering anvendt ved udpegningen: 

- at arealerne ligger i oplandet 

til sårbare vandmiljøer 

- at arealerne tilføres vand 

med højt kvælstofi ndhold 

- at arealerne ligger i områder 

med naturlige forudsætninger 

for, at der kan dannes vådområder 

- at naturkvaliteten på arealerne 

øges 

- at arealerne kan holde fosfor 

tilbage. 

Derimod fortsættes bekæmpelsen 

med kemiske midler af Bjørneklo 

langs vandløbene frem til 2003. 

Landskabet påvirkes positivt, idet 

kravene til vedligeholdelse af vandløbene 

samt begrænsningerne i at 

foretage kulturtekniske indgreb i 

vandløbene kan medvirke til skabe 

eller bevare et varieret landskab. 

Grundvandsinteresser 

Nedsivning af husspildevand vil 

blive den mest anvendte løsning for 

ejendomme i det åbne land, som 

skal have forbedret deres spildevandsrensning. 

Det er endnu ikke 

be- eller afkræftet, om nedsivning 

af husspildevand har en negativ effekt 

på grundvandet, men på længere 

sigt kan der muligvis være en 

risiko for forurening af grundvandet 

som følge heraf, specielt med 

miljøfremmede stoffer. 

Vandløb som levested for dyr og planter. 

Kvalitetsplan for 

vandløb og søer 

Den enkelte vandløbsstrækning 

og den enkelte sø fi ndes 

beskrevet i Amtsrådets kvalitetsplan 

for vandløb og søer. 



211



6.2.1 Målsætninger for vandløb 

6.2.2 Vandafl edning 

6.2.3 Miljøvenlig vedligeholdelse 

6.2.4 Kemiske bekæmpelsesmidler 

6.2.5 Fiskespærringer 

6.2.6 Påvirkningszone 

6.2.7 Målsætninger for søer 

6.2.8 Begrænsning af udledning af spildevand 

6.2.9 Spildevand i det åbne land 

6.2.10 Renere teknologi 

6.2.11 Reguleringer m.v. 

6.2.12 Vandføring og vandstand 

6.2.13 Udpegede lavbundsarealer 

6.2.14 Friholdelse for bebyggelse 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 6, stk. 3, skal regionplanen indeholde retningslinier for kvaliteten og anvendelsen af vandløb og søer. 

Retningslinierne om vandafl edning og vedligeholdelse af vandløb har baggrund i vandløbslovens § 1, mens 

retningslinie om fi skespærringer har baggrund i vandløbslovens § 37a og vandforsyningslovens § 22.4. 

Retningslinie om spildevandsrensning i det åbne land har baggrund i lov om miljøbeskyttelse, § 32, og bekendtgørelse 501 om spildevandstilladelser 

m.v. 

De to sidste retningslinier har baggrund i Vandmiljøplan II. 

Retningslinie 6.2.1 - Målsætninger for vandløb 

Vandløb skal sikres de målsætninger for kvalitet og anvendelse, som er angivet på regionplanens kort 5 

og 6 samt i bilag 1 om dambrug og rensningsanlæg. For vandløb, som ikke er vist på kort, gælder samme 

målsætninger for kvalitet og anvendelse som for målsatte vandløb af samme type. 

Målsætninger for kvalitet og anvendelse 

for vandløb er sket efter 

afvejning af de interesser, der knytter 

sig til vandløbene, og der 

er skabt overensstemmelse med 

vandindvindingsplanen. 

Udover de målsatte vandløb fi ndes 

der i amtet fl ere tusinde kilometer 

småvandløb. For disse er det i retningslinien 

fastsat, at målsætningen 

vil være den samme som for 

målsatte vandløb af samme type. 

Det betyder f.eks., at for en ikke 

målsat kildebæk gælder den målsætning, 

der er fastsat for en kildebæk 

af samme type. 

I vandløb, hvor tilstanden er bedre 

212 

Lystfi skeri ved Lerkenfeld Å. 

end den allerede fastsatte målsætning, 

hæves målsætningen. 

Anvendelsesmål 

Skærpede målsætninger - A 

Målsætningen anvendes, hvor der 

er særlige naturelementer eller særlige 

kulturhistoriske, geologiske eller 

landskabelige værdier, der ønskes 

bevaret. Der er samtidig fastsat 

særskilt anvendelsesmålsætning 

(f.eks. fi skevand) og krav til 

vandkvaliteten for det enkelte Amålsatte 

vandløb. 

Basis målsætninger - B 

Basismålsætningerne B1, B2, B3 

og B4 anvendes for de fl este mål- 

satte vandløb. Ved fastsættelse af 

målsætning for det enkelte vandløb 

tages der udgangspunkt i vandløbstypen, 

som er et resultat af landskabsform, 

jordbund og afstrømningsforhold, 

tidligere reguleringer 

m.v. 

De fl este af vandløbene er egnede 

som fi skevand og har fastsat en fi - 

skevandsmålsætning. Hvorvidt det 

er B1 (gyde- og yngelopvækstvand 

for laksefi sk), B2 (opvækstvand 

for laksefi sk) eller B3 (karpefi 

skevand), afhænger af bundforhold, 

strøm og vandløbets størrelse. 

I B2-målsatte vandløb kan der være 

delstrækninger med god strøm 

og grusbund, der kan fungere som

gydeområder, her gælder samme 

krav som for B1-vandløb. Målsætningen 

for fi skebestandens størrelse 

beror på den tæthed i ørredbestanden, 

som kan indfi nde sig i 

miljøvenligt vedligeholdte vandløb 

med god vandkvalitet. For de enkelte 

vandløbsstrækninger er dette 

angivet i Amtsrådets kvalitetplan 

for vandløb og søer. B4-målsatte 

vandløb kan have et alsidigt dyre- 

og planteliv, men på grund af ringe 

vandføring, naturlige spærringer 

eller andet er der ikke fi skeinteresser. 

For at en basismålsætning er opfyldt, 

må der højst ske en mindre 

påvirkning af det naturlige dyreog 

planteliv i overensstemmelse med 

beskrivelserne af høj og god økologisk 

tilstand i EU-Vandrammedirektiv. 

Ved passage af punktkilder må 

der ikke ske væsentlige ændringer 

i faunasammensætningen, udover 

hvad der betinges af eventuelle forskelle 

i vandløbets fysiske forhold. 

Dette betyder f.eks., at basismålsætningen 

ikke kan anses for opfyldt, 

hvis der forekommer større 

bestande af kvægmyggelarver på 

sten og grøde eller banker med rørboende 

dansemyggelarver i bunden. 

Til de enkelte målsætninger er der 

knyttet vejledende grænseværdier. 

Se skema 6.2.1. 

Lempet målsætning - 

C, D og F 

Visse vandløb uden fi skevandsinteresser 

er målsat alene til vandafl edningsformål. 

I områder med stor 

udledning af okker fra de drænede 

arealer kan vandløbet være målsat 

som okkerbelastet. I enkelte tilfælde 

er der fastsat spildevandsmålsætning 

som følge af en omfattende 

spildevandsbelastning. 

Der stilles ikke direkte krav til 

den biologiske tilstand i vandløb, 

hvor målsætningen er afl edning af 

vand (C) og okkerbelastning (F). 



Parametre 

Målsætninger 

B1 B2 B3 

Temperatur ( Cº), højst 

20 

21,5 

25 

Største ændring 

(f.eks.ved termisk 

udledning) 

1 

1,5 3 (sommer) 

1,5 (vinter) 

pH, mellem 6 og 9 6 og 9 6 og 9 

Total ammonium 

(mg/l NH3+-NH4+) 

højst 

1 1 1 

Ammoniak 

(mg/l NH3) højst 

0,025 0,025 0,025 

Ferrojern 

(vintergennemsnit) 

(mg/l Fe++) højst 

0,2 0,2 0,5 

Opslemmet stof 

(mg/l) højst 

Biokemisk iltforbrug 

(mg/l BI5) højst 

Opløst ilt mg/l 

50% af tiden 

(januar-april) 

Døgnminimum mg/l 


Aktuel iltmætning i % 


25 25 25 

3 3 3 

9 

(12) 

6 

(8) 

70 

(80) 

Skema 6.2.1 Vejledende grænseværdier for målsætte vandløb 

Det forudsættes, at vandløb med 

disse målsætninger ikke fremtræder 

stærkt belastede med organisk 

stof, og at de ikke er til hinder 

for, at målsætningen kan overholdes 

på nedstrøms liggende strækninger 

med højere målsætning. 

I D-målsatte vandløb accepteres 

en forringet vandkvalitet forårsaget 

af spildevandsudledning. Målsætningerne 

for vandkvaliteten (forureningsgraden/faunaklasse) 

er differentieret 

i forhold til udledningens 

størrelse, placering i vandsystemet 

og målsætningen for det 

nedstrøms liggende vandområde. 

For alle ovennævnte lempede målsætninger 

gælder det, at vandløbene 

skal fremstå æstetisk og hygiejnisk 

tilfredsstillende. 

Kvalitetsmål 

Målsætninger for kvaliteten bygger 

på en vurdering af vandløbene som 

levested for smådyrssamfund. For 

hovedparten af de nordjyske vandløb, 

som er omfattet af det regionale 

vandløbstilsyn, udtrykkes kvalite- 

9 7 

6 4 

70 50 

ten som forureningsgrad (Saprobiesystemet). 

Dansk Vandløbs Faunaindeks 

(DVFI) anvendes ved nationale 

overvågningsstationer (NOVA 

2003) samt ved punktkilder (dambrug 

og renseanlæg). Ved punktkilder 

er der udarbejdet målsætninger 

i henhold til DVFI. 

Grundlaget for Saprobiesystemet 

og DVFI-systemet er forskelligt, og 

metoderne vil derfor i nogle tilfælde 

give resultater, der ikke umiddelbart 

er sammenlignelige. 

For at vurdere målopfyldelse er det 

for den enkelte undersøgelse nødvendigt 

at foretage en konkret vurdering 

af faunalisten ud fra erfaring 

for, hvilken faunasammensætning 

og mængde, der indikerer en organisk 

belastning, og for hvorledes 

de fysiske forhold kan have indfl ydelse 

på faunasammensætningen. 

Saprobiesystemet 

Forureningstilstanden angives som 

Saprobiegrad, jf. Landbrugsministeriets 

vejledning fra 1970. Ved 

vurderingen benyttes vejledningens 

karakteristik af de enkelte forure- 

213

ningsgrader, og der lægges vægt på 

fordelingen af forureningstålende 

og rentvandskrævende dyr i prøven 

og på hyppigheden af de enkelte 

arter/grupper. De fysiske forhold 

inddrages i vurderingen, så en 

forureningsgrad primært afspejler 

en organisk forurening. 

Forureningsgrad I er den næsten 

uforurenede tilstand, forureningsgrad 

II er den svagt forurenede tilstand. 

Forureningsgrad III svarer 

til stærk forurening og forureningsgrad 

IV overordentligt stærkt forurenet. 

Dansk Vandløbsfauna Indeks 

(DVFI) 

Miljøstyrelsen har med Vejledning 

nr. 5 1998, Biologisk bedømmelse 

af vandløbskvalitet, introduceret 

et nyt bedømmelsessystem, Dansk 

Vandløbs Fauna Indeks (DVFI). 

Den biologiske tilstand beregnet 

ved anvendelse af systemet betegnes 

faunaklasse og angives med tal 

fra 1 til 7. Faunaklasse 1 betegner 

et ensidigt eller manglende dyreliv, 

og klasse 7 betegner et meget varieret 

dyreliv. 

DVFI giver et integreret billede 

af vandløbets tilstand, hvori både 

fysiske/kemiske/biologiske forhold 

og organisk forurening kan indgå. 

De fysiske forhold i vandløbene 

har afgørende indfl ydelse på 

DVFI-resultaterne. 

I forbindelse med fastsættelse af 

målsætninger i vandløb i henhold 

til DVFI benyttes begreberne optimal 

faunaklasse og målsætnings- 

214 

Optimal Faunaklasse 

7 

6 

5 

4 

klasse. Den optimale faunaklasse 

betegner kvaliteten af et vandløbs 

optimale opnåelige dyreliv, og målsætningsklassen 

betegner den faunaklasse, 

der minimum skal opnås, 

for at målsætningen er opfyldt. 

Fastsættelse af optimal faunaklasse 

for stationer omkring dambrug og 

renseanlæg er sket med udgangspunkt 

i de allerede vedtagne målsætninger 

for kvalitet og anvendelse 

i Nordjyllands Amt og en konkret 

beskrivelse af de fysiske forhold 

og fauna, se skema 6.2.2. 

Målsætningsklassen bør i henhold 

til vejledningen være den samme 

som den optimale faunaklasse i A- 

og B-målsatte vandløb. For D-målsatte 

vandløb vil den sædvanligvis 

være lavere end den optimale faunaklasse, 

men vil normalt ikke kunne 

fastsættes lavere end klasse 4. 

Ved den konkrete fastsættelse af 

målsætning er der enkelte afvi- 

Retningslinie 6.2.2 - Vandafl edning 

Vandløbene skal kunne benyttes til afl edning af vand. 

Bestemmelserne for offentlige 

vandløbs vandføringsevne og vedligeholdelse 

fremgår af regulativerne. 

Vedligeholdelsen, som omfatter 

grødeskæring og/eller opgrav- 

Fauna Fysiske forhold 

Fund af faunaklasse 7 eller 

nøglegruppe 1 dyr. 

Generelt meget varierede fysiske 

forhold, god til stærk strøm 

med sten-/grusbund, ofte overvejende 

grundvandsdomineret 

Fund af nøglegruppe 1 dyr. Generelt/lokalt varierede fysiske 

forhold, gode strømforhold med 

sten/grusbund, ofte en stor andel 

grundvand. 

Fund af nøglegruppe 2 dyr. Generelt/lokalt moderat varierede 

fysiske forhold, ofte kun moderat 

andel grundvand 

Fund af dyr “ringere” end 

nøglegruppe 2. 

Skema 6.2.2 Faunaklasse og fysiske forhold 

ning, er fastlagt ud fra vandløbets 

målsætninger. For private vandløb 

er der som altovervejende hovedregel 

ikke udarbejdet regulativer, og 

tvivlsspørgsmål vedrørende vand- 

Generelt stillestående vand eller 

langsom flydende strøm og lille 

fysisk variation, normalt ringe 

andel grundvand. 

gelser fra ovennævnte principper. 

F.eks.: 

- Hvor den optimale faunaklasse på 

en station nedstrøms spildevandsanlæg 

er fastsat til klasse 7, fastsættes 

målsætningsklassen til 6, medmindre 

der er konstateret en faunaklasse 

7. Selv fra et optimalt drevet 

spildevandsanlæg vil der uundgåeligt 

være en belastning, og denne 

vurderes normalt at være uforenelig 

med den helt eller næsten uberørte 

tilstand, som klasse 7 er udtryk 

for. 

- Hvor dårlige fysiske forhold ikke 

tillader udviklingen af en optimal 

faunaklasse, og hvor en forbedring 

af tilstanden ikke på kort sigt kan 

opnås ved forbedret og miljøvenlig 

vandløbsvedligeholdelse, kan målsætningsklassen 

være fastsat lavere 

end den optimale faunaklasse. 

afl edning afgøres af kommunen 

som 1. instans.

Retningslinie 6.2.3 - Miljøvenlig vedligeholdelse 

Vandløb med målsætning B skal vedligeholdes miljøvenligt. 

Den fysiske variation i miljøvenligt 

vedligeholdte vandløb betyder, 

at fi sk kan fi nde skjul og gydepladser, 

samt at der er rigeligt med fødedyr. 

Vandløbene får endvidere en 

selvrensende effekt. 

I praksis omfatter miljøvenlig 

vedligeholdelse: 

- Grus- og stenbund skal bevares. 

Opskydninger af bunden kan dog 

nødvendiggøre opgravning af 

grus- og stenbund. I disse tilfælde 

retableres grus- og stenbunden efter 

opgravningen. 

- Grødeskæring skal ske skånsomt 

og skal så vidt muligt foregå i 

strømrenden, så noget grøde bliver 

efterladt langs siderne. 

- Vandløbet modelleres med en snoet 

strømrende og grødebræmmer 

af varierende bredde langs siderne. 

- Kantvegetationen lades så vidt 



muligt tilbage. 

- Opgravning af sand- og slambund 

foretages så vidt muligt i strømrenden, 

såfremt vandføringsevnen 

er dårligere end regulativets krav 

hertil. 

- Kantvegetationen suppleres gennem 

beplantning af buske og træer, 

dels for at dæmpe grødevæksten, 

dels af hensyn til dyreog 

planteliv. 

Retningslinie 6.2.4 - Kemiske bekæmpelsesmidler 

Der må ikke anvendes kemiske bekæmpelsesmidler i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen af amtsvandløb. 

I 1997 ophørte brugen af kemiske 

midler til bekæmpelse af Bjørneklo 

langs amtsvandløbene på forsøgsbasis, 

men problemet med Bjørneklo 

har været stigende, og det 

har været nødvendigt at genoptage 

den kemiske bekæmpelse. Endeligt 

ophør med brugen af kemiske 

bekæmpelsesmidler er planlagt fra 

2003 i henhold til aftale mellem 

Miljøministeriet, Amtsrådsforeningen 

og Kommunernes Landsforening. 

Retningslinie 6.2.5 - Fiskespærringer 

Spærringer, herunder »dødeå«-strækninger, som hindrer passage for fi sk og øvrig fanua, skal fjernes. Såvidt 

muligt skal der etableres stryg for at sikre passagen. 

I 2005 udløber dambrugenes vandindvindingstilladelser. 

En fornyelse 

af vandindvindingstilladelserne 

vil blive givet, hvis det er foreneligt 

med drikkevands-, natur- og miljøinteresser. 

Ved en fornyelse af tilladelserne, 

er det et lovkrav, at der 

som minimum skal afgives mindst 

½ medianminimum uden om dambruget. 

Amtsrådet kan stille yderligere krav 

til afgivelse af frivand for at sikre 

en helårlig faunapassage. For lak- 

sefi sk betyder det passagemulighed 

for alle livsstadier (gydefi sk, nedfaldsfi 

sk og smolt). Fiskepassager 

skal sikres tilstrækkelig vandføring 

og ledestrøm. 

Retningslinie 6.2.6 - Påvirkningszone 

På korte strækninger neden for spildevandsudledninger fra f.eks. rensningsanlæg og dambrug kan accepteres 

forringet vandkvalitet i vandløb i forhold til målsætningerne. Der accepteres ikke uæstetiske og uhygiejniske 

forhold hverken omkring udløbet eller på strækningen. 

Vandløb anvendes i et vist omfang 

til afl edning af spildevand. Et biologisk 

velfungerende vandløb vil på 

grund af selvrensningsevnen kun- 

ne tåle en vis belastning. Spildevand 

fra bysamfund og dambrug 

må ikke påvirke vandløbene udover 

korte strækninger, som fast- 

sættes i udledningstilladelsen efter 

konkret vurdering. 

215

Retningslinie 6.2.7 - Målsætninger for søer 

Søer skal sikres de målsætninger for kvalitet og anvendelse, som er angivet på regionplanens kort 5 og 6. 

For søer, som ikke er vist på kort 5 og 6, gælder samme målsætning for kvalitet og anvendelse som for 

målsatte søer af samme type. 

For de fl este søer er sommersigtdybde 

fastsat som kvalitetsmål. 

Skærpede målsætninger - A 

Søer kan målsættes med skærpede 

krav på steder, hvor særlige naturværdier 

ønskes beskyttet (A1), eller 

hvor søerne skal kunne anvendes 

til badning (A2). Målsætning 

A1 anvendes typisk for søer, som 

ønskes helt eller næsten upåvirkede 

af menneskelig aktiviteter. Det kan 

være, fordi særlige plante- og dyrearter 

eller hele samfund ønskes bevaret, 

eller fordi en sø ønskes anvendt 

til naturvidenskabelig forskning. 

Målsætning A2 anvendes for 

søer, hvor der ønskes mulighed for 

badning eller andre aktiviteter, der 

stiller krav til hygiejnen. 

Basis målsætninger - B 

Søer med en basismålsætning skal 

216 

Målsætning Anvendelse Kvalitet/Klarhed 

sommer 

middel sigtdybde 

Skærpet A 1 

A2 

Særligt interesseområde 

Badevand 

Basis B Naturligt og alsidigt dyreog 

planteliv 

Lempet C 1 

C2 

Skema 6.2.3 Målsætninger for søer 

Sø påvirket af 

spildevand 

Dyrkningsbelastet sø 

have et naturligt og alsidigt dyre- 

og planteliv. Generelt gælder det, 

at udledning af forurenende stoffer 

ikke må medføre ændringer af de 

fysiske, kemiske og biologiske forhold. 

Dyre- og planteliv skal således 

være upåvirket eller kun svagt 

påvirket af ændringerne. 

For at dyreog plantelivet kan være 

naturligt, skal der være en god 

Bunddybde el >3m 

2-3 meter 

>1-3 meter 

>0,5 meter 

gennemsigtighed (sigtdybde) i søvandet. 

Lempede målsætninger - C 

Målsætninger med lempede krav 

bruges for søer, hvor der tillades 

en væsentlig påvirkning af spildevandstilførsel 

(C1) eller dyrkning 

(C2). 

Retningslinie 6.2.8 - Begrænsning af udledning af spildevand 

Spildevandsudledninger, herunder regnvandsbetingede udledninger, skal begrænses, så de ikke hindrer opfyldelse 

af målsætningerne for vandløb og søer. 

Regnvandsbetingede udledninger til vandløb skal begrænses, så de ikke giver anledning til en hydraulisk 

belastning, som nødvendiggør en regulering af vandløbet. 

Anbefaling 

For at mindske udledningen af 

overfl adevand til vandløb anbefaler 

Amtsrådet, at de nordjyske kommuner 

ved etablering af nye bebyggelser 

og ved renovering af eksisterende 

bebyggelser anvender princippet 

om lokal nedsivning af regnvandet, 

hvor jordbundsforholdene og hensynet 

til grundvandet gør det muligt. 

Ved regnvandsbetingede udledninger 

menes der dels udledninger fra 

fælleskloakerede områder via overløbsbygværker 

og dels udledninger 

af overfl adevand fra separatkloakerede 

områder. 

Udløb fra fælleskloakerede områder 

via overløbsbygværker kan udgøre 

en organisk belastning af det 

vandløb/den sø/det marine område, 

der udledes til, idet udledningen 

består af spildevand opblandet med 

regnvand (opblandet spildevand). 

Ved udløb fra separatkloakerede 

områder består udledningen af 

overfl adevand, og den primære påvirkning 

ved disse udledninger vil 

oftest være af hydraulisk karakter. 

Store ændringer i vandføringen 

kan påvirke dyrelivet i vandløbene. 

Desuden kan erosion medføre tilsanding 

af gydebanker. 

Ved nye udledninger fra bebyggede 

og befæstede områder, veje og 

tage med en afstrømning større end 

1 l/sek./ha skal ansøgningen om 

tilladelse til udledning indeholde 

en vurdering af, hvorvidt afstrøm-

ningen skal udjævnes ved etablering 

af forsinkelsesbassiner. 

Ved vandløbstilsyn er der ofte fundet 

udledninger af overfl adevand, 

som udgør en organisk belastning 

af vandløb og søer. Dette skyldes 

som regel fejlkoblinger af spildevand 

på regnvandsledningerne. 

Ved udledninger fra befæstede arealer, 

hvor der er risiko for olie- 



spild, kornspild eller andet spild 

med forureningskomponenter, må 

vandet ikke udledes uden forudgående 

rensning for disse stoffer. 

Retningslinie 6.2.9 - Spildevand i det åbne land 

I regionplanen er udpeget forureningsfølsomme vandløb og søer med tilhørende oplande jf. kort 5. Spildevandet 

fra ejendomme med udløb til de udpegede vandløbsstrækninger og søer skal som minimum renses 

svarende til den renseklasse, der er angivet på kortet. 

Områderne er fremkommet ved en 

udpegning af forureningsfølsomme 

vandløb og søer. Til disse er der 

indtegnet et opland svarende til det 

topografi ske opland. Oplandsgrænsen 

er vejledende og kan justeres i 

forbindelse med kommunens kortlægning 

af afl øbsforholdene i området. 

Udpegningen af områder i det åbne 

land, hvor der skal ske forbedret 

spildevandsrensning, er ikke endelig. 

Amtsrådet vil sammen med 

kommunerne arbejde videre med 

udpegning af områder, som af forskellige 

årsager ikke blev medtaget 

i den første udpegning. 

Til hvert udpeget opland er der 

knyttet en renseklasse, som angiver 

det højst tilladelige forureningsniveau. 

Oplandskategorier - se kort 5 

De udpegede oplande er opdelt i 3 

kategorier: 

1. prioritetsoplande 

1. prioritetsoplande betyder, at 

samtlige ejendomme, der udleder 

spildevand inden for disse oplande, 

som minimum skal rense spildevandet 

til den angivne renseklasse. 

2. prioritetsoplande 

2. prioritetsoplande betyder, at 

samtlige ejendomme, der udleder 

spildevand inden for disse oplande, 

skal rense spildevandet til den angivne 

renseklasse, såfremt igang- 

Renseklasse Organisk stof 

B15 Total fosfor Nitrifikation 

SOP 95% 90% 90% 

SO 95% - 90% 

OP 90% 90% - 

O 90% - - 

O: Reduktion af organisk stof (sikrer bedre vandkvalitet især i vandløb) 

SO: Skærpet krav til reduktion af organisk stof samt nitrifi kation (sikrer bedre vandkvalitet i vandløb) 

OP: Reduktion af organisk stof og total fosfor (sikrer bedre vandkvalitet især i søer) 

SOP: Skærpet reduktion af organisk stof og total fosfor (sikrer bedre vandkvalitet især i søer) 

Skema 6.2.4 Der skelnes mellem ovenstående renseklasser fordelt på den opnåeelige stofreduktion 

satte tiltag ikke medfører en tilstrækkelig 

bedring af vandløbskvaliteten 

i 2. prioritetsoplandet. 

Undersøgelsesoplande 

Undersøgelsesoplande er oplande, 

hvor kommunerne endnu ikke har 

undersøgt afl øbsforholdene på de 

enkelte ejendomme i oplandet. Som 

udgangspunkt er disse oplande udpeget 

med tilhørende krav om renseklasse. 

Hvis kommunernes undersøgelser 

af ejendomme i oplandet 

viser, at årsagen til den 

manglende målopfyldelse ikke kan 

tilskrives udledninger fra disse ejendomme, 

falder udpegningen bort. 

Afl øbsforholdene på ejendommene 

i undersøgelsesoplande bør senest 

undersøges i forbindelse med 

kommunernes udarbejdelse af spildevandsplan 

for det åbne land. 

Før spildevandsplanerne offentliggøres, 

skal Amtsrådet høres, og i 

den forbindelse kan der tages stil- 

Anbefaling 

Miljøstyrelsen anbefaler, at kommuerne 

anvender nedsivning 

som den primære tekniske løsning 

til rensning af spildevandet 

fra enkelteejendomme i områder 

med forureningsfølsomme vandløb. 

Når kommuerne via spildevandsplanerne 

skal planlægge, hvilke 

rensetyper der skal påbydes ejendommene 

i det åbne land, jf. retningslinie 

6.2.9, anbefaler Amtsrådet 

de nordjyske kommuner at 

tage de nødvendige hensyn til 

de på kort 3 udpegede områder 

med særlig drikkevandsinteresse 

samt de udlagte indvindingsoplande 


217

ling til, om udpegningen af undersøgelsesoplande 

skal bibeholdes 

eller bortfalde. 

Ændringer af udpegningen 

Ændringer af udpegningens omfang, 

der medfører en skærpelse, 

kan kun ske i forbindelse med revision 

af regionplanen eller via et 

tillæg til regionplanen. Dette kan 

eksempelvis være udvidelse af oplande, 

skærpelse af renseklasse el- 

218 

ler ændring fra 2. prioritetsopland 

til 1. prioritetsopland. 

Lempelser i forhold til regionplanens 

udpegning kan derimod foretages 

ved skriftlig aftale mellem 

amt og kommune. Dette kan eksempelvis 

være udtagning af undersøgelses- 

og 2. prioritetsoplande 

eller lempelse af renseklasse. 

Er der opnået enighed om en sådan 

aftale, bør kommunerne informere 

de berørte borgere om ændringerne. 

Nedsivning O - OP - SO - SOP 

Biologisk minirenseanlæg 

(afhængig af typen) 

O - OP - SO - SOP 

Sandfilter O - SO 

Rodzoneanlæg O 

Retningslinie 6.2.10 - Renere teknologi 

Forbedringer, der fremkommer ved brug af bedst tilgængelig teknik, skal som udgangspunkt komme miljøet 

tilgode. 

På vandområdet vil anvendelsen 

af bedst tilgængelige teknik jf. 

retninglinie 3.7.1 være aktuel for 

dambrug, renseanlæg samt enkelte 

industrier med selvstændig udledning. 

Retningslinien udelukker ikke, at 

der kan ske produktionsudvidelser 

i forbindelse med indførsel af renere 

teknologi. Hvis f.eks. et dambrug 

ønsker at forbedre rensningen 

af afl øbsvandet, vil Amtsrådet vur- 

dere en eventuel opskrivning af foderforbruget 

ud fra hensyn til Pkvote 

og hensyn til den samlede 

miljøtilstand i både vandløb og 

fjord/havområde. 

Retningslinie 6.2.11 - Regulering m.v. 

Kulturtekniske indgreb i vandløb og søer må ikke vedvarende forringe mulighederne for et alsidigt dyre- 

og planteliv. 

Kulturtekniske indgreb i vandløbene, 

f.eks. reguleringer og anlæg af 

broer m.v., kan foretages i det omfang, 

der ikke sker vedvarende skade 

på dyreog plantelivet. I visse 

tilfælde vil skadevirkninger kunne 

afbødes gennem vandløbsrestaurering. 

Ved større broer bør der etableres 

faunapassage. 

Da kreaturvandingssteder ofte medfører 

påvirkning af vandløbene/ 

søerne med gødning anbefales opsætning 

af mulepumper. 

Retningslinie 6.2.12 - Vandføring og vandstand 

I vandløb, væld og kilder skal der opretholdes en vandføring og i søer en vandstand, som sikrer et alsidigt 

dyreog planteliv. 

Indvinding af vand til vandforsyningsformål, 

herunder specielt til 

markvanding, indebærer formindsket 

vandføring og vandstand, som 

kan medføre skader på dyreog 

plantelivet. På baggrund heraf er 

der for de enkelte målsætningsklasser 

opstillet krav til den størst tilrådelige 

påvirkning af vandløbenes 

aktuelle medianminimumsvandføring. 

I Amtsrådets kvalitetsplan for 

vandløbene er disse krav angivet 

for de enkelte vandløbsstrækninger. 

Vældområder i tilknytning til vandløb 

og søer bør beskyttes, da de 

har stor betydning for opretholdelsen 

af et varieret dyreog planteliv. 

Dette hensyn inddrages ved behandling 

af drænprojekter, ansøgninger 

om etablering af småsøer og 

grundvandsindvinding. 

Skema 6.2.5 Rensningsanlæg der kan leve 

op til de forskellige renseklasser. 

I 2005 ophører dambrugenes tilladelse 

til indvinding af overfl adevand. 

Det er tilstræbt, at dam- 

Målsætning Acceptabel påvirkning 

B1 og B4 5-10% 

B2 10-15% 

B3 25% 

Skema 6.2.6 Påvirkning af 

medianminimumsvandføring

ugenes tilladelser til grundvandsindvinding 

(væld og boringer) har 

samme tidshorisont. En tilladelse 

til fortsat vandindvinding vil blive 

givet, hvis den er forenelig med 

hensynet til drikkevands-, natur- 

og miljøinteresser. Der henvises 

til målene og retningslinierne un- 



der afsnit 6.1 »Vandressourcen« 

samt til Amtsrådets vandindvindingsplan. 

Retningslinie 6.2.13 - Udpegede lavbundsarealer 

I de udpegede lavbundsområder, jf. regionplanens kort 4, kan der gennemføres projekter, der genopretter 

lavbundsaraler som vådområder med henblik på at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. Ved 

konkrete projektforslag skal det sikres, at projektet ikke strider mod naturbeskyttelsesinteresser, og at betydningen 

for eksisterende og planlagte tekniske anlæg vurderes. 

For at leve op til målsætningen i 

Vandmiljøplan II skal der i Nordjylland 

genoprettes ca. 2.500 ha 

vådområder over den kommende 

5-års periode. Genopretningen skal 

ske inden for de udpegede områder. 

Genopretning af vådområder sker 

ved, at der gennemføres konkrete 

projekter. Initiativet til et projekt 

kan komme fra lodsejere i et område, 

fra interesserede borgere eller 

fra Amtsrådet. Herefter skal der i 

det videre forløb foretages en række 

ejendomsmæssige og tekniske 

forundersøgelser for at klarlægge, 

om et projekt kan realiseres eller 

ej. Det gælder f.eks. en vurdering 

af forhåndsinteressen blandt lodsejerne, 

hvilke virkemidler og kompensationsniveauer 

der er nødvendige 

for at gennemføre et projekt 

og behovet for afværgeforanstaltninger 

i forhold til nabojorde og 

tekniske anlæg m.v. Forundersøgelsen 

skal endvidere beskrive tekniske 

muligheder, herunder konsekvenser 

af forslag til vådområder 

for de berørte parter. De berørte 

parter vil herefter igen få lejlighed 

til at komme med synspunkter på 

projektet. 

De udpegede områder vil ofte være 

en blanding af arealer i omdrift og 

enge og moser, der rummer naturværdier. 

Nogle af disse arealer vil 

således være beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, 

og en ændring 

her kræver dispensation. Områderne 

er udpeget som en helhed, og 

det vil i forbindelse med konkrete 

projekter blive vurderet, om en ændring 

af vandstanden samlet vil øge 

naturværdierne. 

For konkrete projekter på lavbundsarealer, 

der samtidig er udpeget 

som internationale naturbeskyttelsesområder 

eller ligger i tilknytning 

hertil, skal der i forbindelse 

med forundersøgelsen gennemføres 

en konsekvensvurdering for de 

arter og naturtyper, området er udpeget 

for. Vurderes projektet at skade 

de arter eller naturtyper, området 

er udpeget for, kan projektet 

som udgangspunkt ikke gennemføres. 

Inden for udpegningen er der enkelte 

mindre arealer, der er omfattet 

af fredning efter naturbeskyttelsesloven. 

Her skal det ligeledes i 

forbindelse med konkrete projekter 

vurderes, om fredningen er til hinder 

for en ændring af vandstanden. 

Vådområder kan blandt andet etableres 

ved at afbryde dræn og grøfter 

i ådalen, oversvømme området 

med vand fra drænede arealer oven 

for ådalen eller ved at hæve vandstanden 

i vandløbet. 

Økonomisk kompensation i forbindelse 

med etablering af vådområder 

kan ske ved at: 

- landmanden årligt modtager et 

tilskud for at deltage i et projekt 

ved at indgå aftale om tilskud til 

miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger 

(MVJ-ordningen), 

- der udbetales engangskompensation, 

- arealet opkøbes, genoprettes som 

vådområde og derefter sælges 

(jordfordeling), 

- der eksproprieres. 

Genopretning af et vådområde vil 

betyde, at jorden ikke længere må 

dyrkes eller gødskes. Arealerne må 

derimod gerne afgræsses eller anvendes 

til høslæt, men store dele af 

områderne vil enten stå under vand 

eller være så fugtige, at de ikke 

længere kan anvendes landbrugsmæssigt. 

Arealer udpeget som vådområder 

vil indgå i Amtsrådets udpegning 

af særligt følsomme landbrugsområder 

(SFL-områder). Det betyder, 

at der også inden for disse områder 

kan ydes tilskud efter ordningerne 

om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. 

219

Retningslinie 6.2.14 - Friholdelse for bebyggelse 

De udpegede lavbundsområder, jf. regionplanens kort 4, skal friholdes for byggeri og anlæg m.v., som kan 

forhindre, at de kan genoprettes som vådområder. 

Skønnes et byggeri eller anlæg at 

kunne forhindre en fremtidig vandstandshævning, 

skal landzonemyndigheden 

tage stilling til, om der 

skal meddeles afslag til ansøgningen 

- eller om der skal stilles krav 

om, at byggeriet udformes og pla- 

220 

ceres, så det tager hensyn til en 

eventuel fremtidig vandstandshævning. 

Retningslinien berører ikke eksisterende, 

lovlig virksomhed og er 

ikke til hinder for, at der kan gives 

tilladelse til at foretage ændringer, 

som primært skal tilgodese ændrede 

krav, der efter anden lovgivning 

stilles til virksomheden. f.eks. krav 

fra miljø- eller arbejdsmiljølovgivningen.



221

6.3 Kystvande 

Kystvandene udgør fjernrecipienten 

for alt spildevand og forurenede 

stoffer, der er produceret 

på land, og som tilføres via vandløb 

og grundvandsstrømningerne. 

Ofte ses effekterne af forurenende 

stoffer ikke, før de 

når kystvandene. Det gælder i 

udpræget grad næringsstofferne 

fosfor og kvælstof, som har været 

årsag til omfattende iltsvind i 

de indre danske farvande. 

222 

# 

# 

Figur 6.3 

# # 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 


# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

# 

At kystvandene skal fungere som levested for et naturligt dyreog planteliv 

og derfor skal sikres den bedst mulige kvalitet. 

At plan lægning for og forvaltning af kystvandene, der ligger uden for 

Amtsrådets kompetence, skal påvirkes, så der sikres en høj grad af integration 

med Amtsrådets målsætninger for den fremtidige anvendelse af 

kystzonen. 

At det visuelle indtryk af sammenhængen mellem kystlandskabet og det 

til hørende kystvand skal sikres mod negative påvirkninger. 

At sikre grundlaget for et bæredygtigt fi skerierhverv. 

# 

# 

# 

# 

# 

Basis hav 

Skærpet bredning 

Skærpet fjord 

Klappladser 

Badevand 

# 

Kystvande omfattet af 

EU-beskyttelsesområder 

Basis fjord/bredning 

Skærpet indre bredning

Centrale 


For at mindske iltsvindet blev den 

nationale vandmiljøplan i 1987 vedtaget 

med krav om en generel reduktion 

af fosfor- og kvælstoftilførslerne 

fra land på henholdsvis 

50 og 80% fra spildevandsanlæg, 

industrier og landbrug. 

Planens krav om næringssaltfjernelse 

ved spildevandsanlæg og industrier 

blev opfyldt i løbet af få 

år. Amtsrådets tilsyn med fjordene 

viste da også en mindre men kortvarig 

forbedring af miljøtilstanden 

som følge heraf. 

Men belastningen på fjordene og 

de indre farvande fra det åbne land 

forblev stort set uændret. Som følge 

heraf vedtog Folketinget i 1998 Vandmiljøplan 

II, som indeholder skærpede 

krav til landbrugets husholdning 

med kvælstof, for at nå de oprindelige 

mål i Vandmiljøplan I. 

På trods af vedtagelsen af de to 

vandmiljøplaner er der endnu ikke 

sket væsentlige reduktioner af tilførslerne 

af næringsstoffer til vandområderne 

fra de dyrkede arealer, 

ligesom negative effekter af overskudsgødning 

og brug af bekæmpelsesmidler 

i blandt andet jordbruget 

i stigende omfang ses i grundvandet. 

Havet 

På grund af de relativt små vandløb, 

der udmunder langs Skagerrak- og 

Kattegatkysterne, er vandkvaliteten 

her generelt god. Hvor Amtsrådets 

tilsyn har afdækket trusler mod 

vandkvaliteten, har der været en tilførsel 

af forurenende stoffer udefra 

- eksempelvis olie, nitrat, indtrængende 

iltfrit bundvand (»importeret« 

iltsvind). 

Langs Skagerrakkysten har der dog 

fra tid til anden kunnet spores forhøjede 

næringssaltkoncentrationer 

i de kystnære vandområder. Dette 

næringsrige vand, som føres til området 

med Jyllandsstrømmen, kom- 

mer fra afstrømningen fra især de 

tyske fl oder og registreres derfor 

typisk i særligt nedbørsrige år. 

Fjordene 

Efter nogle år med begyndende reduktion 

af iltsvindet i Limfjorden 

har store dele af fjorden de seneste 

år igen været ramt af iltsvind. Dette 

har baggrund i store algemængder, 

der skyldes en fortsat stor belastning 

med næringssalte, specielt 

kvælstof - en belastning der i modsætning 

til resten af landet har vist 

sig at være stigende gennem de seneste 

15 år. Det har desuden vist 

sig, at også udvaskningen af fosfor 

fra de dyrkede arealer har vist en 

stigende tendens gennem de seneste 

år. 

Efter det totale iltsvind i 1997 i 

Mariager Fjord har det fælles overvågningsprogram 

med Århus Amt 

vist, at den indre del er vendt tilbage 

til forhold, der næsten ligner 

forholdene fra før katastrofen. Dog 

er hverken muslingebestanden eller 

fi skebestandene oppe på det samme 

niveau som før. Fjordens tilstand 

ligger således stadig langt fra 

den målsatte tilstand. 

Særligt er miljøtilstanden ved Halkær 

Bredning påvirket af markant 

høje næringssalttilførsler. Bredningen 

er den 5. hårdest belastede af 

de danske fjorde. En rapport, der 

samlet set vil belyse mulighederne 

for reduktion af belastningen, færdiggøres 

i vinteren 2000-2001. 

Undersøgelser viser, at hverken 

fjernelsen af Sebbersunddæmningen 

eller gravning af en ny rende 

ind til Nibe vil ændre noget væsentligt 

ved vandskiftet - og dermed 

ved vandkvaliteten - inde i bredningerne. 

Såfremt bredningerne skal vende 

tilbage til en tilstand som fældnings- 

og fourageringssted for især 

andefugle, er eneste mulighed at 

reducere belastningen til bredningerne. 

Kystområde 

Friske fi sk 

Badende ved Thorup Strand 

Bundgarns-/rusefi skeri 


6.3 Kystvande 

223

Fjordens fi skebestand har lidt under 

den forringede miljøtilstand, og 

konsumfi skeriet er faldet med 90% 

siden 1960’erne. 

Siden 1989 har der været udlagt i 

alt 6 områder som en forsøgsordning 

med genudlægning af undermålsmuslinger. 

Det ene af områderne 

ligger i Løgstør Bredning. 

Denne ordning gælder indtil videre. 


Som følge af de problemer, der 

fortsat hvert år kan konstateres i de 

nordjyske fjorde, er det Amtsrådets 

holdning regionalt at følge op på 

de vedtagelser, der ligger i Vandmiljøplan 

I og II, og således bidrage 

til opfyldelsen af planerne. 

Sikring af kystvandenes miljøkvalitet 

skal først og fremmest ske ved 

miljøgenopretning gennem ændret 

arealanvendelse for at opnå en reduktion 

i tilførslen af næringsstoffer 

og giftstoffer til grundvand, vandløb, 

søer og kystvande. Desuden skal 

forebyggelsesstrategien videreføres 

gennem tilladelser og tilsyn med 

spildevandsrensning. 

Endvidere vil Amtsrådet ved nyetablering 

og udvidelse af eksisterende 

husdyrbrug vurdere, om etableringen 

af fl ere sådanne brug i et vandområdes 

opland samlet vil øge miljøbelastningen 

og dermed være i 

strid med Vandmiljøplan II. 

Amtsrådet lægger stor vægt på, at 

der sikres en sammenhæng mellem 

de aktiviteter, der foregår på land, 

og deres konsekvenser for det kystnære 

havmiljø, så der på tværs af 

myndighedskompetencer kan ske 

en integreret planlægning af både 

benyttelsen og beskyttelsen af kystzonen 

- til lands og til vands. 

Fiskeri 

For specielt at tilgodese de interesser, 

der knytter sig til fi skeriet i de 

kystnære farvande, lægger Amtsrå- 

224 

det meget vægt på den netop vedtagne 

Fiskeriplan for Limfjorden. 

Amtsrådet ønsker at medvirke til 

at fremme en mere alsidig fi skebestand 

i Limfjorden, hvilket de 

forventede forbedrede miljøforhold 

gerne skulle give mulighed for. 

Det er desuden Amtsrådets opfattelse, 

at de arealer, der fortsat 

kan anvendes til muslingeskrabning, 

bør indskrænkes mest muligt, 

så en stadig større del af muslingerne 

produceres ved en mere miljøvenlig 

dyrkning, f.eks. på lange 

liner eller i netbure. 

Fiskeri med andre skrabende redskaber 

så som åletrawl ønskes også 

reduceret. 

Badevand 

Nordjyllands Amt har nogle af landets 

bedste og mest udsøgte badestrande, 

der hvert år tiltrækker turister 

i tusindvis fra både ind- og udland. 

Rent badevand er en særdeles værdifuld 

naturressource. Badevandet 

langs de nordjyske kyster opfylder, 

med få hundrede meters undtagelse, 

både de nationale og internationale 

vandkvalitetskrav. Derfor har 

Amtsrådet udlagt alle de områder 

langs amtets kyster, hvor der reelt 

foregår badning, som »særlige badeområder«. 

Det betyder, at vandkvaliteten 

ikke alene skal opfylde 

de offi cielle kvalitetskrav, men også 

at såfremt vandkvaliteten i en årrække 

har været bedre end de opstillede 

krav, må denne gode kvalitet 

ikke forringes fremover. 

Klapninger 

Amtsrådet ønsker, at oprensnings- 

og uddybningsmaterialer fra havne 

og sejlrender så vidt muligt genanvendes 

til anlægsarbejder eller 

kystsikringer. Materiale, der ikke 

kan genanvendes, skal dumpes til 

søs (klappes) på en måde, så dyre- 

og plantelivet generes mindst muligt. 

Desuden skal kulturelle og rekreative 

interesser, sejlads, fi skeri 

Fiskeriplan for 

Limfjorden 

Amtsrådet har i samarbejde 

med Ringkjøbing og Viborg 

amter, Fødevareministeriet og 

Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet 

en plan for den fremtidige 

forvaltning af Limfjordens 

fi skeri. Planen skal sikre 

et mere bæredygtigt fi kseri ved 

blandt andet at indskrænke arealadgangen 

for muslingefi skeri 

og ophør af anvendelsen af åletrawl. 

Havnemiljø 

Overvågning 

Amtsrådet varetager overvågning 

af miljøtilstanden i kystvandene 

og gennemfører desuden 

en række specialundersøgelser 

i Mariager Fjord og 

Halkær Bredning. Resultaterne 

offentliggøres i årlige tilsynsrapporter. 

Ligeledes indgår Amtsrådet for 

tiden i et nordisk projekt til 

belysning af miljøforholdene i 

Skagerrak - Forum Skagerrak.

og andre erhvervsmæssige interesser 

tilgodeses - dog under hensyntagen 

til transportafstanden mellem 

opgravningsområdet og klappladsen. 

Hovedstruktur 

De nordjyske kystvande er, som 

vist på fi gur 6.3, inddelt i 4 kategorier, 

som repræsenterer forskellige 

økologiske systemer, nemlig hav, 

fjorde, bredninger og indre bredninger. 

For hver af de 4 kategorier 

er fastlagt målsætninger for vandkvaliteten, 

som ligger til grund for 

tilladelser til spildevandsudledninger, 

klapninger og lignende. 

Der er udlagt områder til klapning 

af havbundsmaterialer. Desuden er 

der i overensstemmelse med Skov- 

og Naturstyrelsens planlægning af 

den fremtidige råstofi ndvinding i 

danske farvande udlagt områder 

med lempet målsætning som følge 

Legende børn 

af råstofi ndvinding på havbunden. 


I det hidtil anvendte målsætningssystem 

er vandområdernes tilstand 

og fremtidige mål udtrykt ved en 

række kvalitative udsagn, der ikke 

er målbare og dermed vanskelige 

at kontrollere i overvågningsprogrammerne. 

Amtsrådet arbejder på 

at defi nere og opstille kvantitative 

mål for dyreog plantelivets tilstand 

især i fjordområderne i et regionplantillæg, 

der forventes færdiggjort 

i 2001-2002. 

Målbare mål 

I det hidtil anvendte målsætningssystem 

er vandområdernes 

tilstand og fremtidige mål 

udtrykt ved en række kvalitative 

udsagn, der ikke er målbare 

og dermed vanskelige at 

kontrollere i overvågningsprogrammerne. 

Amtsrådet arbejder 

på at defi nere og opstille 

kvantitative mål for dyreog 

plantelivets tilstand især i fjordområderne 

i et regionplantillæg, 

der forventes færdiggjort i 

2001-2002. 

Amtsrådets 

kompetence 

Amtsrådets kompetence vedrørende 

kvaliteten af kystvandene 

begrænser sig til miljøkvalitetsplanlægning 

og -overvågning 

samt tilladelser til spildevandsudledning 

og klapning. 

Amtsrådets kompetence vedrørende 

udledninger fra det åbne 

land begrænser sig til VVM-tilladelser 

for større husdyrbrug. 

Amtsrådet er desuden høringspart 

ved statslige tilladelser til: 

- muslingedyrkning 

- råstofi ndvinding på søterritoriet 

- havbrug 

Alle spørgsmål om fi skeri i øvrigt 

samt sejlads, transportsystemer 

og anlæg på søterritoriet 

ligger uden for Amtsrådets 

kompetence. 


6.3 Kystvande 

225



6.3.1 Kvalitetskrav for kystvandene 

6.3.2 Klapninger 

6.3.3 Fiskeri 

6.3.4 Fiske- og muslingeopdræt 

6.3.5 Spildevand 

6.3.6 Dambrug 

Kystfi skeri 

Lovgrundlag 

Ifølge planlovens § 6, stk. 3, skal regionplanen indeholde retningslinier for kvaliteten og anvendelsen af kystvande. Retningslinierne vedrørende 

begrænsning af næringsstoftilførslen til kystvandene har baggrund i miljøbeskyttelsesloven § 32. 

Retningslinie 6.3.1 - Kvalitetskrav for kystvandene 

For kystvandene gælder, at de skal overholde de kvalitetskrav, der fremgår af kort 6 og skema 6.3.1. 

Den generelle basismålsætning for kystvandene skal sikre en vandkvalitet, der medfører, at dyreog plantelivet 

kun i begrænset omfang er påvirket af menneskelig aktivitet, og at vandkvaliteten gør området anvendeligt 

til især badning og alsidigt fi skeri. 

Områder af særlig stor biologisk eller rekreativ interesse er udlagt med målsætning med skærpede krav. 

I disse områder kan eksempelvis fremtidige spildevandsudledninger blive mødt med skærpede krav til 

spildevandsrensningen. 

I visse begrænsede områder kan kravene til basismålsætningen ikke forventes opfyldt på grund af menneskelig 

aktivitet. Disse områder udlægges derfor med målsætning med lempede krav. Målsætning med 

lempede krav gælder således i nærzoner, hvor Amtsrådet har valgt at acceptere en vis påvirkning. 

Skærpet 

Basis 

Lempet 

226 

Hav Fjord Bredning Indre bredning 

Mariager 

Yderfjord 

Nibe-Gjøl 

Risgårde 

Lovns 

Halkær + 

Sebber 

Ålegræs > 3m > 3 m + 

Sommersigt > 4 m > 2 m 

Anden 

makrovegetation 

+ > 1½ m 

Ilt 0 > 4mg/l 

fra 0-10 m 

Kattegat 

Skagerak 

Langerak Løgstør Mariager 

Inderfjord 

Ålegræs > 6 m > 4 m > 4 m 

Sommersigt > 6 m > 4 m > 4 m 

Ilt 

>4 mg/l 

ved bunden 

>4 mg/l 

ved bunden 

>4 mg/l 

ved bunden 

Der er ikke fastlagt konkrete krav ved lempede målsætninger 

Skema 6.3.1 Vejledende marine målsætninger 

>2 m 

>4 m 

>4 mg/l 

fra 0-10 m 

Målsætningssystemet er opbygget 

af følgende 3 hovedtyper af målsætninger. 

Basismålsætning 

Med basismålsætning forstås en 

tilstand med et alsidigt dyreog 

planteliv, der kun er svagt påvirket 

af menneskelig aktivitet. Artssammensætningen 

af dyreog plantelivet 

er bestemt af de naturgivne forhold, 

og vandet har en god æstetisk 

og hygiejnisk kvalitet. Basismålsætninger 

er forskellige for de 

fi re kategorier af kystvande, der er 

beskrevet under »hovedstruktur«. 

I fastlæggelsen af et områdes målsætning 

indgår også en afvejning 

af følgende interesser: 

- botaniske og zoologiske interesser 

-opvækst af fi sk

-fi skeri 

- østers- og blåmuslingefi skeri 

-opbevaring af levende fi sk i havne 

-badning. 

Skærpede krav 

Ud over basismålsætningen, som 

gælder for stort set alle kystvandene, 

er visse områder udlagt med 

målsætning med skærpede krav. 

Det gælder: 

- Fuglebeskyttelsesområder i henhold 

til Ramsarkonventionen og 

EU-direktivet om fuglebeskyttelse. 

- Særlige badeområder, der har karakter 

af regionale badeområder, 

eller som er udlagt til badeformål 

i kommune- eller regionplan. 

Lempede krav 

Visse begrænsede områder er udlagt 

med målsætning med lempede 

krav, fordi basismålsætningen ikke 

forventes opfyldt på grund af menneskelig 

aktivitet. Målsætning med 

lempede krav gælder således i nærzoner, 

hvor Amtsrådet har valgt at 

acceptere en vis påvirkning - f.eks: 

- nærområder for kraftværker 

- alle klappladsområder 

- alle havne 

- områder til stenoptagning eller 

sand- og ralsugning 

- genudlægningsbanker til muslinger. 

Fastsatte mål 

Amtets kystvande i Kattegat og 

Skagerak udlægges med basismålsætning, 

bortset fra de områder der 

som EU-fuglebeskyttelsesområder 

og særlige badeområder er udlagt 

med skærpet målsætning eksempelvis 

Løgstør Bredning. Langerak 

er udlagt med basismålsætning. 

Området nord og vest for Egholm, 

Risgårde og Lovns bredninger er 

alle udlagt med skærpet målsætning 

dels på grund af de store regionale 

naturværdier, der er i områderne, 

og dels på grund af det ringe 

vandskifte, der gør områderne meget 

følsomme for påvirkninger. 

En zone fra strandkanten og ud til 

3 meters dybde er ligeledes udlagt 

med skærpet målsætning og som 

sådan friholdt for muslingeskrabning. 

Den samlede målsætning for hele 

Limfjorden er beskrevet i Limfjordsovervågningens 

årlige redegørelse. 

Halkær Bredning har sammen med 

de nord for liggende områder Sebber 

og Nibe-Gjøl bredninger skærpet 

målsætning, idet områderne er 

meget følsomme, fordi de er lavvandede 

og har et meget ringe vandskifte. 

Området er desuden udlagt som 

EU-fuglebeskyttelses- og Ramsarområde. 

Mariager Fjord er udlagt med følgende 

målsætninger: 

- Yderfjorden fra Hadsundbroen og 

ud til Aalborg Bugt har skærpet 

målsætning, idet der knytter sig 

væsentlige beskyttelsesinteresser 

til denne del af fjorden. Området 

er således udlagt som EU-fuglebeskyttelses- 

og Ramsarområde 

og er endvidere fra 1. april 1996 

udlagt som vildtreservat. 

- Inderfjorden er udlagt med basismålsætning, 

bortset fra de særlige 

badeområder. 

I områder med lempede krav kan 

der forekomme en lokal påvirkning 

af vandkvaliteten og/eller havbunden 

og dermed en forringelse af betingelserne 

for et alsidigt dyreog planteliv. 

Disse områder søges til stadighed 

begrænset mest muligt. 

Alle havne - både fritids-, fi skeri- 

og erhvervshavne - er udlagt med 

målsætning med lempede krav. Udledninger 

af opspædt spildevand 

accepteres dog ikke til lukkede havneområder, 

men kun til havneområder 

med strømmende vand (eksempelvis 

Aalborg Havn). Direkte 

forurening af havnene med fi skeaffald, 

sandblæsningsstøv og lignende 

affald fra erhvervsvirksomheder 

søges begrænset mest muligt ved 

krav over for industrierne. Udledning 

af spildevand fra fi skekuttere 

og bortskaffelse af affald fra disse 

til havnebassinerne er ikke lovligt. 

Retningslinie 6.3.2 - Klapninger 

Der meddeles kun tilladelse til klapning af uforurenede eller svagt forurenede materialer med baggrund i 

Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for en række tungmetaller. Klapmaterialet må kun anbringes på 

de udpegede klappladser på kort 6. Der må så vidt muligt kun klappes materiale, der er naturligt forekommende 

i området. 

Alle klappladser udlægges med lempet 

målsætning, idet klapningen altid 

vil påvirke miljøet, selv om vilkår udarbejdes, 

så påvirkningen begrænses 

mest muligt. 

Det er Amtsrådets hensigt, at alle 

klaptilladelserne til de i alt 23 klappladser 

gøres gældende for 5 år ad 

gangen, og at alle klappladser jævnligt 

overvåges for påvirkningerne af 

det omgivende miljø. De hidtidige resultater 

har vist, at de nuværende 

pladser har en hensigtsmæssig placering. 

Der er kun yderst sjældent oprensningsbehov 

for havnene i Mariager 


6.3 Kystvande 

Fjord og derfor heller ikke behov 

for udlægning af en klapplads i 

fjorden. Oprensningsmaterialer fra 

sejlrenden fra Als Odde ud i Kattegat 

klappes på en klapplads beliggende 

i Ålborg Bugt, ca. 15 km østnordøst 

for Als Odde. 

I miljøfølsomme områder, herun- 

227

der Ramsar-/EU-fuglebeskyttelsesområder, 

hvor der generelt ikke 

bør være klappladser, har Amtsrådet 

valgt at udlægge klappladser 

med accept fra Skov- og Naturstyrelsen. 

Dette skyldes dels hensynet 

til, at klapmaterialet er naturligt 

forekommende i området, og dels 

hensynet til transportafstanden. 

228 

I disse områder foretrækkes fl ere, 

mindre klappladser tæt på hvert oprensningsområde 

frem for én stor, 

idet eventuelle påvirkninger som 

følge af klapningen hurtigere forsvinder, 

hvis arbejdet udføres på 

meget kort tid, og materialet udlægges 

i et tyndt lag. 

Langs Kattegatkysten fl yttes klappladserne 

fra de kystnære områder 

og ud på dybder over 6 meter, efterhånden 

som de eksisterende tilladelser 

udløber. 

Retningslinie 6.3.3 - Fiskeri 

Der skal ske en yderligere reduktion af arealadgangen for muslingefi skeri ud over den nugældende begrænsning 

i arealadgangen. 

Både amternes overvågningsprogrammer 

samt redegørelser foretaget 

af Danmarks Fiskeriundersøgelser 

har vist, at områder, hvor der 

skrabes muslinger, har en forringet 

biologisk tilstand, der ligger langt 

fra de opstillede målsætninger. 

Etablering af muslingebrug kræver 

tilladelse fra både Fødevare-, 

Landbrugs- og Fiskeriministeriet 

og Trafi kministeriet, hvorfra Amtsrådet 

høres, inden der gives tilladelse. 

Der er i samarbejde med Viborg og 

Ringkjøbing amter og med Fødevareministeriet 

og Miljø- og Energiministeriet 

i 1999/2000 vedtaget 

en plan for det fremtidige fi skeri 

i Limfjorden, der lægger op til en 

reduktion i arealadgangen til mus- 

lingefi skeri set i forhold til den 

nugældende arealadgang fastsat af 

Fødevareministeriet. 

Kortmateriale, der viser, hvilke arealer 

der fremover vil kunne anvendes 

til muslingefi skeri, er under udarbejdelse 

og vil indgå i et regionplantillæg, 

der forventes udgivet i 

2001. 

Retningslinie 6.3.4 - Fiske- og muslingsopdræt 

Anlæg til muslingeopdræt skal placeres i områder med godt vandskifte. De må ikke placeres over områder 

med permanent springlag, og de må ikke forringe de rekreative værdier i området. 

Der foretages p.t. opdræt af blåmuslinger 

på ét anlæg i Mariager 

Fjord, der har tilladelse til år 2009. 

Det midlertidige landsdækkende 

stop fra 1996 for etablering af fl ere 

havbrug er i foråret 2001 blevet 

ophævet. Amtsrådet er dog enig 

med Amtsrådsforeningen i, at det 

vil være uheldigt at give plads til 

yderligere tilførsler af næringsstoffer 

til det marine miljø, nu da Vandmiljøplan 

II er i fuld gang med at 

blive implementeret. Det vil derfor 

fortsat ikke være muligt at placere 

havbrug til fi skeopdræt i farvandene 

ud for Nordjyllands Amt. 

Retningslinie 6.3.5 - Spildevand 

Spildevandsudledning fra renseanlæg større end 200 personækvivalenter i oplandet til Mariager Fjord og 

større end 300 personækvivalenter til Halkær Bredning skal fra 2002 overholde de i skema 6.3.2 fastlagte 

krav. 

Ved spildevandsudledning fra alle renseanlæg over 1.000 PE i Limfjordens opland skal foretages fjernelse 

af 90% fosfor og 80% kvælstof i forhold til 1986-niveauet, svarende til en middelkoncentration i afl øbet på 

henholdsvis 1 mg P/l og 8 mg N/l. 

Ved spildevandsudledningen fra alle eksisterende og nye virksomheder i Limfjordens opland skal der som 

hovedregel ske en reduktion af fosfor- og kvælstofudledningerne på henholdsvis 90% og 80%. 

Generelt gælder, at såfremt de aktuelle udledninger ligger under den fastsatte kvote, skal den opnåede reduktion 

som udgangspunkt komme miljøet til gode, så kvoten nedsættes.

Flere anlæg ligger i dag under kravene 

for Mariager Fjords opland. 

Fra Hobro og Hadsund renseanlæg 

er der således i gennemsnit for perioden 

1995-2000 udledt henholdsvis 

0,2 og 0,3 mg fosfor pr. l. 

Den samlede mængde fosfor udledt 

fra rensningsanlæggene udgjorde i 

2000 1,9 tons. 

Tisvarende udgjorde den samlede 

mængde fosfor udledt fra rensningsanlæggene 

til Halkær Bredning 

i 2000 ca. 0,3 tons. 

Det forventes, at kvoten og udledningskrav 

kan overholdes, uden at 

det koster kommunerne øgede anlægsudgifter. 

Det kan dog forventes, 

at der skal ske en drifsoptimering 

af enkelte anlæg. 

Kravene for spildevandsudledning 

i Limfjordens opland er fastlagt i 

recipientkvalitetsplanen i 1986 om 

rensning af næringssalte til Lim- 

fjorden. Kravene har været opfyldt 

i en årrække. 

Belastningen på de renseanlæg og 

industrier, der er omfattet af kravene 

om næringssaltfjernelse, udgør 

mere end 98% af den samlede 

belastning på renseanlæg og industrier. 

Det vil derfor være relativt 

beskedent, hvad der kan opnås ved 

indførelse af skærpede rensekrav 

på de resterende anlæg. Imidlertid 

har det vist sig fra Limfjordsovervågningens 

resultater, at den hidtil 

gennemførte rensning for fosfor 

har givet en væsentlig reduktion 

i forårsopblomstringen af planteplanktonet, 

og den periode, hvor 

fosfor reelt begrænser væksten af 

planktonet, er nærmest fordoblet 

siden midt-80’erne. 

Når mindre renseanlæg fremover 

skal forbedres, vil det derfor være 

relevant at inddrage hensynet til 

Limfjorden - ud over hensynet til 

Recipient Samlet 

kvote 

Mariager 

Fjord 

Halkær 

bredning 

en eventuel fersk recipient. Fosforfjernelse 

kan i disse situationer 

etableres for en mindre merudgift. 

Vedrørende overløbsbygværker 

henstilles det til kommunerne, at 

der ved renovering af kloakker fortsat 

tænkes på næringssalttilbageholdelse 

ved hjælp af separatkloakering, 

bassiner eller lignende, jf. 



Renseanlæg 

større end 

200 PE 

2,5 t P/år 0,4 mg P/l* 

0,9 t P/år 0,4 mg P/l 

* Als Odde Renseanlæg dog undtaget 

Såfremt Amtsrådet vurderer, at der er tale om 

»tyndt« spildevand, kan kravet skærpes. 

Skema 6.3.2 oplande til Mariager Fjord og 

Halkær Bredning 

Retningslinie 6.3.6 - Dambrug 

Udledning fra dambrug i Halkær Brednings opland må samlet set ikke overstige en kvote på 1,1 tons P/år, 

og udledning fra dambrug i Mariager Fjords opland må ikke overstige en kvote på 1,9 tons P/år. 

Hvis et dambrug lukker, nedskrives den samlede dambrugskvote tilsvarende, så reduktionen kommer fjorden 

til gode. 

Såfremt de aktuelle udledninger ligger under den fastsatte kvote, nedsættes denne. 

Hvis et dambrug ønsker at etablere 

en forbedret rensning af afl øbsvandet, 

vil Amtsrådet være positiv 

over for en opskrivning af foderforbruget, 

såfremt fosforkvoten fast- 

holdes eller reduceres. Såfremt de 

aktuelle udledninger som følge af 

indførelsen af yderligere rensningsforanstaltninger 

efter reguleringen 

af foderforbruget ligger under den 

6.3 Kystvande 

fastsatte kvote, skal kvoten med 

henvisning til retningslinie 6.2.10 

nedsættes tilsvarende. 

229

230

Bilag

Bilag 1 Detailhandelsafgrænsninger 

1: 8000 

Kort 1 Arden Kort 2 Brovst 

232 

1: 8000 1: 8000 

1: 8000 

1: 6500 8000 1: 8000 

Kort 3 Brønderslev Kort 4 Dronninglund 

Kort 5 Hjallerup 

1: 8000 

Kort 6 Farsø 

1: 8000

1: 8000 

1: 8000 

Kort 7 Fjerritslev Kort 8 Frederikshavn bymidte og bydelscenter Koktvedvej 

1: 8000 

Kort 9 Frederikshavn Bydelscenter Hjørringvej Kort 10 Bydelscenter Gl. Skagensvej og Abildvej 

1: 8000 

Kort 11 Frederikshavn Bydelscenter L.P. Houmøllers vej Kort 12 Hadsund 


Bilag 

1: 8000 

1: 6500 

233

Kort 13 Hals 

234 

1: 8000 1: 8000 

Kort 14 Gandrup 

1: 8000 1: 8000 

Kort 15 Hirtshals bymidte og Bydelscentrene Søndergade/Fanøgade Kort 16 Hirtshals Bydelscenter Kærvej/Margrethevej 

1: 8000 1: 8000 

Kort 17 Bindslev Kort 18 Hjørring midtby og Bydelscentrene Idræts Allé/Åstrupvej/ 

Nordens Allé

1: 8000 1: 8000 

Kort 19 Hjørring Bydelscenter Højene Kort 20 Hjørring Bydelscenter Bispensgade 

Kort 21 Hjørring Bydelscenter Frederikshavnsvej Kort 22 Tårs 

1: 8000 1: 8000 

1: 8000 1: 8000 

Kort 23 Hobro midtby og bydelscenter Hostrupvej Kort 24 Hobro Bydelscenter Randersvej 


Bilag 

235

Kort 25 Bydelscenter Løgstørvej Kort 26 Byrum 

1: 6500 

Kort 27 Løgstør Kort 28 Ranum 

236 

1: 8000 1: 8000 

1: 8000 

1: 8000 1: 8000 

Kort 29 Løkken Kort 30 Vrå


1: 8000 1: 8000 

Kort 31 Nibe Kort 32 Nørager 

1: 8000 1: 8000 

Kort 33 Haverslev Kort 34 Pandrup 

1: 8000 1: 8000 

Kort 35 Kås Kort 36 Storvorde 

Bilag 

237

1: 8000 1: 8000 

Kort 37 Kongerslev Kort 38 Sindal 

1: 6500 

Kort 39 Skagen Kort 40 Ålbæk 

238 

1: 8000 

1: 8000 1: 8000 

Kort 41 Skørping Kort 42 Terndrup

Kort 43 Støvring 

1: 8000 1: 8000 

1: 8000 

Kort 44 Sæby 

Kort 45 Dybvad Kort 46 Østervrå 


1: 6500 

1: 8000 1: 8000 

Bilag 

239

1: 6500 8000 1: 8000 

Kort 47 Åbybro Kort 48 Aalborg midtby, afl astningsområde »Godsbanearealet« og 

bydelscenter Vestbyen øst 

1: 8000 

Kort 49 Aalborg Bydelscenter Hobrovejkvateret og Øgadekvarteret 

Kort 51 Aalborg Bydelscenter Vejgård 

240 

1: 8000 

1: 8000 

Kort 50 Aalborg Afl astningsområde City Syd/Skalborg 

1: 8000 

Kort 52 Aalborg Bydelscentre Grønlandstorvet og Gug


1: 8000 1: 8000 

Kort 53 Aalborg Bydelscenter Indkildevej Kort 54 Bydelcentrene AAU-området, Tornhøj og Smedegård 

1: 8000 1: 8000 

Kort 55 Aalborg Bydelscenter Hasseris Kort 56 Aalborg Bydelscenter Vestbyen Vest 

1: 6500 

1: 8000 

Kort 57 Aalborg Bydelscenter Nr. Uttrup Kort 58 Nørresundby midtby og bydelscentre Lindholm/Løvvang 

Bilag 

241

1: 8000 1: 8000 

Kort 59 Vodskov Kort 60 Sulsted 

1: 8000 1: 8000 

Kort 61 Vadum Kort 62 Klarup 

Kort 63 Gistrup 

242 

1: 8000 

Kort 64 Svenstrup og bydelscentret Højvangscentret 

1: 8000 

1: 8000

Kort 65 Aars 

1: 8000 


Bilag 

243

Bilag 2 Områder der kan overføres fra 

sommerhusområde til byzone 

1:25.000 

1:25.000 

244 

COPYRIGHT: 


COPYRIGHT: 


1:25.000 

1:25.000 

COPYRIGHT: 


COPYRIGHT: 


Bilag 3 Detailkort/kystnærhedszone 

1:25.000 

Område i kystnærhedszone B i Hirtshals kommune - ferie/fritidsanlægget »Ørnereservatet«. 

Bilag 3 Detailkort/kystnærhedszone 

COPYRIGHT: 


Bilag 

245

Bilag 4 DVFI-målsætninger for dambrug og 

renseanlæg 

Kommune 

246 

RENSE- 

ANLÆG 

Optimal faunaklasse 

Målsætningsklasse 

Kommune Vandløb DAMBRUG 

ARDEN ARDEN Lindenborg Å Lunddal Dambrug Nedstrøms 7 6 

Ll.Arden Opstrøms 5 5 Fruerlund Dambrug Opstrøms 7 7 

Nedstrøms 5 5 Nedstrøms 7 7 

Astrup Opstrøms 5 5 Villestrup Å Villestrup 

Dambrug(Nord) 

Opstrøms 6 5 


Tisted Opstrøms 6 5 Villestrup Dambrug(Syd) Opstrøms 6 5 


BRØNDERSLEV Tostrupgård Dambrug Opstrøms 6 6 

Jerslev Nedstrøms 5 5 Nedstrøms 6 6 

Stenum Opstrøms 4 4 Blegedø Dambrug Opstrøms 7 7 


Brønderslev Opstrøms 5 4 Egelund Dambrug Opstrøms 7 7 


Tolstrup Kirkeby Nedstrøms 5 5 Brøndbjerg Damkultur Opstrøms 7 7 

Kraghede Nedstrøms 5 5 Nedstrøms 6 6 

DRONNINGLUND Oue Mølle Dambrug Opstrøms 6 5 

Dybvad- 

Flauenskjold 

Opstrøms 7 7 Nedstrøms 5 5 

Nedstrøms 7 6 Vrå Mølles Fiskeri Opstrøms 6 6 

Try Nedstrøms 5 5 Nedstrøms 7 6 

Ørum Opstrøms 5 5 Blåkilde Dambrug Opstrøms 7 7 


Thorup Nedstrøms 5 5 

Rørholt Opstrøms 6 5 FARSØ Trend Å Trend Å Dambrug Opstrøms 5 5 


Hjallerup Opstrøms 5 5 Lerkenfeld Å Lerkenfeld Dambrug Opstrøms 6 6 


Østerled Opstrøms 4 4 

Nedstrøms 4 4 FJERRITSLEV Slette Å Hjortdal Dambrug Opstrøms 6 6 

Melholt Opstrøms 6 5 Nedstrøms 7 6 

Nedstrøms 6 5 

Gerå Opstrøms 6 5 FREDERIKS- 

HAVN 

Skærum Å Studsbjerg Dambrug Opstrøms 5 5 


FARSØ Skærum Dambrug Opstrøms 6 6 

Vr. Hornum Opstrøms 5 5 Nedstrøms 6 5 


Flejsborg Opstrøms 6 6 HOBRO Simested Å Døstrup Dambrug Opstrøms 6 5 


FJERRITSLEV Kongsvad Møl- Kongsvad Mølle Dam- Fødekanal 6 5 

le Å 

brug 

Slettestrand Opstrøms 6 6 Nedstrøms 6 5 


HADSUND LØGSTØR Bjørnsholm Å Hornbæk Dambrug Opstrøms 5 5 

Glerup Opstrøms 6 6 Nedstrøms 5 5 

HIRTSHALS 

Nedstrøms 6 6 Kildebækkens Dambrug Nedstrøms 5 5 

Sdr. Bindslev Opstrøms 5 5 NIBE Binderup Å Snorup Dambrug Opstrøms 6 5 


HJØRRING Gelstrup Dambrug Opstrøms 6 5 

Hjørring Opstrøms 5 5 Nedstrøms 5 5 

Nedstrøms 5 4 Binderup Mølle Dambrug Opstrøms 6 5 



Målsætningsklasse

Kommune 

RENSE- 

ANLÆG 




Bilag 4 DVFI-målsætninger for dambrug og renseanlæg 

Morild Opstrøms 5 5 Pandum Dambrug Opstrøms 5 5 


Sæsing Opstrøms 6 5 Rostrup Dambrug Opstrøms 5 5 


Vennebjerg Opstrøms 5 5 Dybvad Å Dybvadbro Dambrug Opstrøms 6 5 


Mygdal Opstrøms 6 5 Mølgård Dambrug Opstrøms 6 5 


HOBRO Lundby Dambrug Nedstrøms 5 5 

Tobberup Opstrøms 6 6 Erkildstrup Dambrug Opstrøms 5 5 


Brøndum Opstrøms 6 6 Bruså Dambrug Opstrøms 5 5 

NIBE 


Halkær Opstrøms 6 5 

Nedstrøms 6 5 Bruså Mølle Dambrug Opstrøms 6 5 

Barmer Opstrøms 5 5 Nedstrøms 5 5 


NØRAGER Halkær Å Louisendal Dambrug Opstrøms 5 4 

St. Binderup Nedstrøms 6 6 Nedstrøms 4 4 

Ladelund Opstrøms 6 5 Vidkær Å Vidkær Dambrug Opstrøms 6 5 


Borremose ungdomsskole Opstrøms 6 6 

Nedstrøms 6 6 NØRAGER Simested Å Hannerup Fiskeri Opstrøms 6 6 

Ll.Binderup Opstrøms 6 6 Nedstrøms 6 6 

Nedstrøms 5 5 Stenildbro Dambrug Opstrøms 6 6 

Binderup kro Opstrøms 5 5 Nedstrøms 

øvre afløb 

5 5 

Nedstrøms 5 5 Nedstrøms 

nedre afløb 

5 5 

Binderup Korsvej Opstrøms 6 6 Volstrup Dambrug Opstrøms 6 6 


Stenild Opstrøms 5 5 Kistvad Dambrug Opstrøms 6 6 


Haverslev Opstrøms 6 6 Boldrup Dambrug Opstrøms 5 5 


Nørager Opstrøms 5 5 Skærdal Dambrug Opstrøms 6 6 


PANDRUP Skørbæk Dambrug Opstrøms 6 6 

Sigsgaard Opstrøms 4 3 Nedstrøms 5 5 

Nedstrøms 5 4 Lerkenfeld Å Højslev Mølle Dambrug Opstrøms 5 5 

SEJLFLOD Nedstrøms 5 5 

Dokkedal Opstrøms 5 4 St. Binderup Dambrug Opstrøms 6 6 


Sdr. Kongerslev Opstrøms 5 4 Sønderup Å Munkholm Dambrug Opstrøms 6 6 


Egense Opstrøms 5 5 

Nedstrøms 4 3 SINDAL Uggerby Å Mosbjerg Dambrug Opstrøms 5 5 

Mou Opstrøms 5 4 Nedstrøms 5 5 


SINDAL SKØRPING Korup Å Korup å Dambrug Opstrøms 6 5 

Sindal Opstrøms 5 5 Nedstrøms 6 5 

Nedstrøms 5 5 Korup Mølle Dambrug Opstrøms 5 5 

Stenhøj Opstrøms 5 5 Nedstrøms 6 5 

Nedstrøms 5 5 Lindenborg Å Krastrup Dambrug Opstrøms 5 5 

Sønderskov Opstrøms 5 5 Nedstrøms 5 5 

Nedstrøms 6 5 Blæsborg Dambrug Opstrøms 6 6 

Astrup Opstrøms 5 5 Nedstrøms 6 6 


Vogn Opstrøms 5 4 STØVRING Sønderup Å Rebstrup Fiskeri A/S Opstrøms 6 6 


Bilag 



247

Kommune 

248 

RENSE- 

ANLÆG 




SKØRPING Rebstrup Damkultur Opstrøms 6 6 

Hellum Opstrøms - - Nedstrøms 6 6 

Nedstrøms 4 4 Sønderup Mølle Dambrug Opstrøms 5 5 

Bælum Opstrøms 6 5 Nedstrøms 5 5 

Nedstrøms 5 5 Rebstrup Mølle Dambrug Opstrøms 5 5 

Korup Opstrøms 6 6 Nedstrøms 5 5 

Nedstrøms 6 6 Lindenborg Å Buderupholm Dambrug Opstrøms 6 5 

STØVRING Nedstrøms 6 5 

Øster Hornum Opstrøms 6 6 Thingbæk Mølle Dambrug 

Opstrøms 7 7 


Aarestrup Opstrøms 6 6 Skellingbro Dambrug Nedstrøms 5 5 


Kirketerp Nedstrøms 6 5 SÆBY Sæby Å Nordjysk Dambrug Opstrøms 7 7 

Bradsted Opstrøms 6 5 Nedstrøms 6 6 

Nedstrøms 5 5 Ørnedalens Dambrug Opstrøms 6 6 

SÆBY Nedstrøms 7 7 

Brønden Nedstrøms 6 5 

Karup Opstrøms 7 7 AALBORG Hasseris Å St. Restrup Dambrug Opstrøms 5 5 


Østervraa Opstrøms 6 5 Kærs Mølle Å Bonderup Dambrug Opstrøms 5 5 


Thorshøj Nedstrøms 6 5 Lindenborg Å Trindbakhus Dambrug Opstrøms 5 5 

Hørby Opstrøms 7 7 Nedstrøms 5 5 

Nedstrøms 7 6 Råkilde Dambrug Nedstrøms 5 5 

Hørbylund Opstrøms 6 5 

Nedstrøms 6 6 ÅRS 

ÅBYBRO Halkær Å Troelstrup Dambrug Opstrøms 6 5 

Åbybro Opstrøms 5 5 Nedstrøms 6 5 

Nedstrøms 5 5 Sønderup Å Højris Mølle Dambrug 

ApS 

Opstrøms 6 6 

AALBORG Nedstrøms 6 6 

Torpet Nedstrøms 4 4 

Vadum Opstrøms InIngengen Nedstrøms 4 3 

Uggerhalne Opstrøms 4 3 


Grindsted Nedstrøms 5 5 

Håls Opstrøms InIngengen Nedstrøms 5 5 

Hvorupgaard Opstrøms 5 5 

AARS 


Aars Opstrøms 6 6 



Målsætningsklasse

Bilag 5 Kvalitetskrav for udledning til 

vandløb og havområder 

Ved udledning af visse farlige stoffer 

skal det sikres, at nedenstående 

kvalitetskrav overholdes i vandområdet. 

Kvalitetskravene skal i henhold til 

Miljøstyrelsens bekendtgørelse nr. 

921 om kvalitetskrav for vandområder 

m.v. offentliggøres i regionplanen. 

Det er Amtrådet, der fastsætter kvalitetskravene 

for vandområderne, i 

Stof Kvalitetskrav 

Benzocain 10,0 ı g/l 

2.6- dichlorbenzamid 5 ı g/l 

Skema b5.1 Kvalitetskrav for vandløb 

det omfang stofferne ikke er optaget 

i bilag til bekendtgørelse nr. 

921. 

Udledningen af forurenende og miljøfremmede 

stoffer skal begrænses 

mest muligt ved anvendelse af 

den bedste tilgængelige teknik. Ved 

bedste tilgængelige teknologi forstås 

den teknologi, som er teknisk 

gennemførlig og økonomisk opnåelig 

for den pågældende virksomhedstype. 

Desuden skal farlige 

stoffer erstattes af mere miljøvenlige 

stoffer, hvor det er muligt, jf. 


Ved behandling af en ansøgning 

om udledningstilladelse er det ansøgeren, 

som er forpligtet til at redegøre 

for ovennævnte forhold. 

Stof Kvalitetskrav 

1-N´tert-butyl-N-cyclopropyl-6-(methylthio)-1,3,5-triazin- 

2,4-diamin (f.eks. Irgarol 1051)* 

Bilag 

0,001 ı g/l 

3-(3,4-dichlorophenyl)-1,1-dimethylurea (f.eks. Diuron)* 0,1 ı g/l 

4,5-dichloro-2-n-octyl-4-isothiazolin-3-one (f.eks. Seanine)* 

*) handelsnavne 

Bilag 5 Kvalitetskrav for udledning til vandløb og havområder 

Skema b5.2 Kvalitetskrav for havområder 

0,01 ı g/l 

249

Bilag 6 Regionplantillæg 

Regionplantillæg udarbejdes f.eks., når et særligt tema skal tages op imellem to regionplanrevisioner, eller når et 

givet anlæg ikke kan afvente optagelse i forbindelse med en revision. Endelig har VVM-bestemmelserne medført, at 

der skal laves regionplantillæg for en række projekttyper. 

Nedenfor er listet samtlige tillæg, der har været arbejdet med, siden den første regionplan fra 1980. En del tillæg 

er blevet indarbejdet ved de efterfølgende regionplanrevisioner. Nogle af tillæggene er under planlægningen blevet 

uaktuelle og er bortfaldet, og nogle tillæg er fuldt udnyttede, og reservationerne er således ikke længere relevante i 

Regionplan 2001. 

På listen er med * markeret de forslag til tillæg, og med ** de endeligt vedtagne tillæg, der ikke er indarbejdet i selve 

regionplanen. De markerede tillæg er fortsat gyldig regionplanlægning. I fl ere tilfælde refererer Regionplan 2001 til 

disse, da de udgør det mest detaljerede og korrekte administrationsgrundlag. 

Tillæg nr. Regionplan 1980-92 

Tillæg nr. 1 2 regionale fritidsanlæg (sommerlande), Øster Hurup og Hobro 

Tillæg nr. 2 Brønderslev by som kraftvarmeområde 

Tillæg nr. 3 Etablering af en campingplads ved Sindal by 

Tillæg nr. 4 Etablering af tre campingpladser ved henholdsvis Bramslev Bakker, Kettrupgård og Melholt, 

et sommerland ved Sæby samt udvidelse af golfbanen ved Gatten 

Regionplan 1985-97 

Tillæg nr. 5 Tolne Indlandsferieområde (frafaldet) 

Tillæg nr. 6 Areal for TV-2 sendeanlæg og mast ved Sønderholm Plantage (landsplandirektiv) 

Tillæg nr. 7 Affaldsdepoter i et område syd for Rærup 

Tillæg nr. 8 2 vindmølleparkområder, Nørrekær Enge og Brønderslev Syd 

Tillæg nr. 9 Rutefl yvning ikke længere kun fra Aalborg Lufthavn 

Tillæg nr .10 Regulering af vindmøller i hele amtet 

Tillæg nr. 11 Indlandsferieområde ved Tolne-Mosbjerg 

Tillæg nr. 12 17 dobbeltværelser i Købmandsgårdens Cafeteria i St. Binderup 

Tillæg nr. 13 Rønbjerg Feriecenter 

Tillæg nr. 14 Transportorienteret erhverv ved St. Binderup 

Regionplan 1989-2001 

Tillæg nr. 15 Klithuse Ferieby ved Hjørring, med VVM 

Tillæg nr. 16 Blomsterpark ved Bouet, Aalborg, med VVM (afl yst) 

Tillæg nr. 17 Termisk jordbehandlingsanlæg, Løgstør, med VVM (frafaldet) 

Tillæg nr. 18 Stærkstrømsanlæg i Vendsyssel 

Tillæg nr. 19 Vesterø Marina (bortfaldet) 

Tillæg nr. 20 Skovrejsning 

Tillæg nr. 21 Golfbane ved Østerby, Læsø 

Tillæg nr. 22 Feriecenter Aså 

Tillæg nr. 23 Golfbane ved Gistrup 

Tillæg nr. 24 Saltvandsbaseret fi skeopdræt (frafaldet) 

Tillæg nr. 25 400 kV højspændingsledning fra Vendsysselværket til Trige (sammen med Århus Amt, ikke 

endeligt vedtaget - er genoptaget som tillæg 34) 

Tillæg nr. 26 ** Nordjyllandsværket, med VVM 

Tillæg nr. 27 En virksomhed (kemikalieaffald) i VSB-området ved Aalborg, med VVM (frafaldet) 

Regionplan ‘93 

Tillæg nr. 28 Arbejdspladser til Øresundsforbindelsen, med VVM 

Tillæg nr. 29 * Tredie Limfjordsforbindelse, med miljøvurdering (under udarbejdelse, sat i bero) 

Tillæg nr. 30 ** Svinefarm i Hals Kommune, med VVM 

Tillæg nr. 31 Motocrossbane i Hals Kommune, med VVM (frafaldet) 

250

Tillæg nr. 32 Naturgasledning Hobro-Hadsund, med VVM 

Tillæg nr. 33 ** Svinefarm i Hadsund Kommune, med VVM 

Tillæg nr. 34 ** 400 kV højspændingsledning fra Vendsysselværket til Trige, med VVM 

Tillæg nr. 35 ** Svinefarm i Frederikshavn Kommune, Gærum, med VVM 

Tillæg nr. 36 ** Ferie/fritidsområde ved Blokhus/Hune 

Tillæg nr. 37 ** Svinefarm i Sæby, Flauenskjold, med VVM 

Tillæg nr. 38 ** Svinefarm i Sæby, Øster Vrå, med VVM 

Tillæg nr. 39 ** Svinefarm i Brønderslev, med VVM 

Tillæg nr. 40 ** Svinefarm i Hals, Houvej, med VVM 

Tillæg nr. 41 ** Svinefarm i Hals, Houvej, med VVM 

Tillæg nr. 42 ** Svinefarm i Sæby, Dybvad, med VVM 

Tillæg nr. 43 ** Svinefarm i Sæby, Understedvej, med VVM 

Tillæg nr. 44 Naturgasledning til Dansk Salt, Mariager Fjord, med VVM 

Regionplan ‘97 

Tillæg nr. 45 ** Idræts- og Kulturcenter ved Aalborg Øst 

Tillæg nr. 46 ** Kyllingeproduktion, Ulstrupvej 51, Hjørring Kommune, med VVM 

Tillæg nr. 47 Svineproduktion, Saltumvej 296, med VVM (ansøgning trukket tilbage) 

Tillæg nr. 48 ** Svineproduktion, Donstedvej 60, Sæby Kommune, med VVM 

Tillæg nr. 49 ** Svineproduktion, Boel Møllevej 25, Frederikshavn Kommune, med VVM 

Tillæg nr. 50 Svineproduktion, Aalborgvej 962, Vrå (Ansøgning trukket tilbage) 

Tillæg nr. 51 ** Svineproduktion, Landbolystvej 11, Dronninglund Kommune, med VVM 

Tillæg nr. 52 ** Svineproduktion, Hvilshøjvej 296, Brønderslev Kommune, med VVM 

Tillæg nr. 53 ** Råstofgravning ved Tylstrup, med VVM 

Tillæg nr. 54 Erhvervsområde ved Storvorde (opgivet) 

Tillæg nr. 55 ** Råstofdepot ved Hirtshals Havn, med VVM 

Tillæg nr. 56 Vådområder (Vandmiljøplan II) 

Tillæg nr. 57 Omfartsvej ved Brønderslev 

Tillæg nr. 58 Spildevandsrensning i det åbne land 

Tillæg nr. 59 Erhvervsområde ved Aalborg Lufthavn 

Tillæg nr. 60 ** Motorcrossbane ved Lunderbjerg, Dronninglund Kommune, med VVM (påklaget) 

Tillæg nr. 61 ** Store Vindmøller på Frederikshavns Havn, med VVM 

Tillæg nr. 62 ** Udvidelse af Skallerup Klit feriecenter og tilbageførsel af Klithuse, Hjørring Kommune 

Tillæg nr. 63 ** Svineproduktion, Hvilshøjvej 246, Brønderslev Kommune, med VVM (påklaget) 

Tillæg nr. 64 ** Svineproduktion, Gaarestrupvej 179, Hjørring Kommune, med VVM (påklaget) 

Tillæg nr. 65 ** Kyllinge/Svineproduktion, Sørupvej 141, Hjørring Kommune, med VVM 

Tillæg nr. 66 Detailhandelsstruktur 

Tillæg nr. 67 ** Svineproduktion, Smedegaardsvej 35, Pandrup Kommune, med VVM 

Tillæg nr. 68 ** Svineproduktion, Stribenvej 40, Hals Kommune, med VVM 

Tillæg nr. 69 Byudviklingsområde øst for Hune, Pandrup Kommune 

Tillæg nr. 70 ** Svinebedrift, Mylundsvej 66, Brønderslev Kommune, med VVM 

Tillæg nr. 71 ** Vildtfarm Nord, Aalborg Kommune 

Tillæg nr. 73 ** Store Vindmøller på Aalborg Østhavn, med VVM 

Tillæg nr. 74 ** Depot for havnesediment ved Hirtshals Havn, med VVM 

Tillæg nr. 76 ** Høgsted Kvægbrug, Vestergaardsvej 25, Hjørring Kommune, med VVM 

Regionplan 2001 

Tillæg nr. 77 * Svinebrug Senhøjgaard, Nørager Kommune, med VVM 

Tillæg nr. 78 * Hjørring Bycenter, med VVM 

Tillæg nr. 79 * Kvægbrug, Smerstedvej 63, Brønderslev Kommune, med VVM 

Tillæg nr. 80 * Svinebrug Civagaard, Dronninglund Kommune, med VVM 

Kun foroffentlighedsfase gennemført 

Tillæg nr. 72 Svinebrug, Grimmeshavevej 24, Sindal Kommune, med VVM 

Tillæg nr. 75 Nyt affaldsbaseret kraftvarmeværk ved Reno Nord, med VVM 

Bilag 6 Regionplantillæg 

Bilag 

251

Bilag 7 Beslutningsprotokol 

252 

Nordjyllands Amt Udskrift Amtsrådet 

af 

beslutningsprotokol 

for mødet den: 11. september 2001 

J.nr. 8-50-11-0002-00 

9. Endelig vedtagelse af Regionplan 2001. 

Sagen har været behandlet i Økonomiudvalget den 6. august 2001: 

Sagsresumé: 

Forslag til Regionplan 2001 har været i offentlig høring i 8 uger. Herudover har 

Økonomiudvalget sendt 9 konkrete ændringsforslag i supplerende høring i 2 uger. På 

baggrund af resultatet af offentlighedsfasen samt Amtsrådets temamøde den 18. maj 2001 

om de væsentligste problemstillinger, indstilles det, at Udvalget for Teknik og Miljø over 

for Økonomiudvalget anbefaler Amtsrådet at vedtage regionplanen endeligt. 

Sagsfremstilling: 

Offentlighed 

Der har været stor interesse for regionplanforslaget, der har være i høring fra den 22. januar 

til den 2. april 2001. Der er udsendt ca. 2.000 stk., og der vurderes at have være ca. 10.000 

besøg på selve regionplanmaterialet på Amtets hjemmeside. 

Der har været afholdt 8 borgermøder med et samlet fremmøde på 300 tilhørere. Der er 

indkommet ca. 250 skriftlige indsigelser og bemærkninger som reaktion på forslaget. Heraf 

er ca. 10 fra statslige styrelser og Miljø- og Energiministeriet, 35 fra kommunerne og andre 

amter, 70 fra organisationer og foreninger, 45 fra virksomheder og 100 fra private. 

På baggrund af Økonomiudvalgets beslutning den 21. maj 2001 om at imødekomme nogle 

af de ønskede ændringer af råstofområder og skovrejsningsområder har der desuden være 

afholdt en supplerende høring fra den 26. maj til den 11. juni 2001. Der er her indkommet 

26 indsigelser og bemærkninger. Den supplerende høring har som konsekvens, at 

råstofområdet ved Vust alligevel ikke kan anbefales udlagt i denne regionplan. 

Amtsborgmesteren og formanden for Udvalget for Teknik og Miljø har den 16. maj 2001 

holdt møder med Hobro, Fjerritslev og Brønderslev Kommuner. Efter Amtsrådets 

temadrøftelser har Amtsborgmesteren ligeledes holdt møde med Miljø- og Energiministeren 

vedrørende ophævelse af det statslige veto.

Væsentlige ændringer 

Indsigelserne fordeler sig over alle planens temaer. De væsentligste problemstillinger, som 

er rejst af indsigerne, blev drøftet på temamøde i Amtsrådet den 18. maj 2001. Se i øvrigt 

vedlagte korrespondance mellem Amtsborgmesteren og Miljø- og Energiministeren. 

Bymønster og byvækst 

Miljø- og Energiministeren har accepteret, at fristen for denne planlægning, der skal 

omfatte både bymønstret, byvækst og transport forlænges med 1 år til i alt 2½ år. 

Transportcenter Hjørring 

Miljø- og Energiministeren har fastholdt sit veto mod udlæg af arealet til transportcenter 

øst for Hjørring. Dog accepteres, at byvækstplanlægningen for Hjørring gennemføres i et 

hurtigere regionplantillæg også omfattende transportcentret. Retningslinien 2.4.9 om 

transportcenteret udgår og erstattes af følgende:“Efter aftale med Miljø- og Energiministeren 

vil Amtsrådet i løbet af 2002 gennemføre planlægningen for byvækstarealer i 

Hjørring Kommune - herunder også udlæg til transportcenter ved Hjørring” 

Svalereden Camping ved Sæby 

Miljø- og Energiministeren fastholder sit veto mod udvidelsen. Retningslinie 4.3.14 udgår. 

Hotelpligt 

De mange indsigelser mod princippet om fastholdelse af arealer til hotelformål indstilles 

ikke imødekommet, jf. drøftelser på temamødet den 18. maj 2001. Retningslinien 

tydeliggøres, og Miljø- og Energiministeriet opfordres til at iværksætte nødvendig 

udredning på området. 

Vindmølleplanlægning 

De mange indsigelser med ønsker om nyudlæg af arealer til vindmøller med mulighed for 

betydelig forøgelse af effekten i regionen indstilles ikke imødekommet, jf. drøftelserne på 

temamødet. Derimod er det, jf. samme møde, fastholdt, at der kun udpeges arealer, der 

svarer til effekten af de uheldigt placerede møller samt den “konverteringsgulerod” (3 

gange effekten), som er indlagt i tilskudsmulighederne for de helt små møller. 

Jordbrugsparceller 

På opfordring fra Direktoratet for FødeVareErhverv samt Amtets egen landdistriktsredegørelse 

anbefales det at præcisere mulighederne for jordbrugsparceller, herunder at 

jordbrugsparceller ikke kan placeres ved lokalcentre med egentlig mulighed for vækst, men 

i stedet bør benyttes til at styrke livet på landet i tyndt befolkede områder i afstand fra de 

største bysamfund. På den baggrund anbefales det, at denne mulighed udgår for Aalborg, 

Hjørring, Frederikshavn og Hobro Kommuner. 

Grundvandsbeskyttelse og byvækst 

Mange indsigelser sætter fokus på forslagets retningslinie 6.1.5 om by- og erhvervsudvikling 

i områder med særlige drikkevandsinteresser. 80% af byerne i det regionale bymønster 

er berørt af drikkevandsinteresser. 

Formuleringerne om krav til undersøgelser og redegørelser inden ansøgninger om 

anvendelse til byformål anbefales ændret, så der nu skal tages hensyn til grundvandsinteressen, 

og der skal sikres overensstemmelse med de kommunale vandforsyningsplaner. Hvis 

konflikter ikke kan undgåes, vil Amtet foretage en konkret vurdering, og først i denne 

forbindelse eventuelt forlange undersøgelser og kræve tinglyst forbud mod risikable 

arealanvendelser. 


Bilag 

253

254 

De foreslåede ændringer af retningslinien og bemærkningerne hertil kan sikre en fornuftig 

videre proces, hvor et stadigt stigende vidensniveau sammen med den forestående 

byvækstplanlægning kan sikre en brugbar afvejning af de to vigtige interesser. 

Vandløb 

Anvendelsen af et nyt målsætningssystem for en del af vandløbssystemet har kun medført 

9 indsigelser. Der anbefales 29 ændringer af de øvrige 60 ønsker, hvoraf op- og nedklassificeringer 

er nogenlunde ligeligt fordelt. 

Vurdering 

Det vurderes, at der har været bred tilfredshed med regionplanens nye form, og der er blevet 

taget godt imod planforslaget i offentlighedsfasen. De mange indsigelser er alle behandlet 

i vedlagte “Hvidbog - Amtsrådets behandling af indkomne indsigelser og bemærkninger - 

Indstilling”. Heri fremgår vurderingen af indsigelserne samt de konkrete forslag til 

ændringer i form af en egentlig indstilling. 

På baggrund af indsigelserne samt Amtsrådets drøftelser på temamødet den 18. maj 2001 

foreslås i alt ca. 150 ændringer, hvoraf de mest principielle i hovedtræk fremgår ovenfor. 

Indstillingerne om ændringer er samlet i vedlagte “Oversigt over indstillede ændringer” 

(resumé af Hvidbog). 

Tidsplan 

Det forventes, at den endelige regionplan med indarbejdelse af de vedtagne ændringer er 

klar til udsendelse og offentliggørelse omkring den 1. november 2001. 

Indstilling: 

* Udvalget for Teknik og Miljø vedtog i sit møde den 17. juli 2001 over for Økonomiudvalget 

og Amtsrådet at anbefale 

- at Regionplan 2001 vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af indstillingerne 

i “Hvidbog - Amtsrådets behandling af indkomne indsigelser og bemærkninger - 

Indstilling” 

- at “Hvidbog - Amtsrådets behandling af indkomne indsigelser og bemærkninger - 

Indstilling” gøres tilgængelig på Internettet og uden beregning udsendes som 

papirrapport på efterspørgsel 

- at forvaltningen færdiggør regionplanen, herunder foretager nødvendig korrektur, 

præciseringer og mindre justeringer, til trykning og endelig udsendelse 

Udvalget kunne gå ind for Regionplanens generelle retningslinier og bestemmelser, dog 

således, at udvalgets medlemmer tog forbehold for stillingtagen i enkeltspørgsmål ved 

Amtsrådets behandling. 

Udvalget bemærkede i øvrigt: 

- Arealreservationen til omfartsvej ved Hune-Blokhus bør udgå ved næste regionplanrevision 

- medmindre den bliver realistisk i den kommende 4-årsperiode. I denne 

forbindelse bør der ses på alternativ, kortere omfartsvej. 

- Området ved Vust bør medtages som råstofområde i begrænset omfang med 

hensyntagen til byen.

- I forbindelse med opgaverne, der følger af Vandrammedirektivet, bør Plankontoret 

gennemgå vandløbene i Nordjylland med henblik på revurdering af målsætningerne. 

- I “Oversigt over indstillede ændringer til forslag til Regionplan 2001" vedr. retningslinie 

2.4.8. om Jordbrugsparceller bør følgende udgå: “I oplandet til regionscentre 

(Aalborg Kommune) og de større egnscentre (Frederikshavn, Hjørring og Hobro 

Kommuner) kan der ikke udlægges jordbrugsparceller....” 

Henrik Ringbæk Madsen, Svend Erik Hald, Poul Erik Andreasen, Arne Sørensen og Jonna 

Petersen anførte, at ved konflikt mellem byudviklingsinteresser og drikkevandsinteresser 

bør drikkevandet prioriteres. 

Poul Erik Andreasen anførte til “Oversigt over indstillede ændringer til forslag til 

Regionplan 2001" vedr.2.4.2., at han ikke var enig i, “at det i forbindelse med Amtets 

behandling af kommuneplanforslag kan overvejes i konkrete tilfælde ikke at medregne 

rimelige, reelle udvidelsesmuligheder for eksisterende virksomheder (ejet af virksomheden), 

der ligger direkte i tilknytning til de udlagte arealer” - og bemærkede, at dette afsnit 

bør udgå. 

Knud Kristensen anførte 

- at den fremtidige by- og erhvervsudvikling og i særdeleshed bestående erhverv og 

boliger friholdes for udlæg af særlige drikkevandsområder 

- at vandløbsbedømmelse efter Saprobie og DVFI skal ændres til bedømmelse efter 

udlederkrav 

- at der skal udarbejdes regionplantillæg til vindmølleprojekter, hvor der indgår 

tilfredsstillende sanering af gamle vindmøller 

- at målsætningen for mange vandløb ændres, så målopfyldelse er mulig på givne 

vandløb, og hvor byer ikke kan leve op til stillede krav, og at stillede, skærpede krav 

frafaldes 

- at Farsø by ændrer status fra kommunecenter til egnscenter 

- at der oprettes busrute mellem Nibe og Aars med henblik på at tilgodese bl.a. 

uddannelsessøgende 

- at landzoneadministrationen bør smidiggøres, så det muliggør, at erhverv også 

fremover er muligt i landdistrikterne 

- at eksisterende vandboringer sikres mod nedsivning af nitratholdigt vand på udvendig 

side af borerør. 

Det uddelte “Supplerende rettelser/ ændringer til Hvidbogen...” samt det udsendte 

“Ændringer/tilføjelser til Hvidbog..” indarbejdes i det materiale, der tilgår Økonomiudvalget 

og Amtsrådet. 

Bilag: 

- Oversigt over indstillede ændringer (resumé af Hvidbog) af 20. juli 2001 

- “Hvidbog - Amtsrådets behandling af indkomne indsigelser og bemærkninger - 

Indstilling” af 20. juli 2001 

Bilag 7 beslutningsprotokol 

Bilag 

255

256 

- Brev fra Amtsborgmesteren til Miljø- og Energiministeren af 8. juni 2001 

- Svarbrev fra Miljø- og Energiministeren til Amtsborgmesteren af 29.juni 2001 

Forslag til Regionplan 2001, indsigelserne og referat af de offentlige møder er tidligere 

omdelt til Amtsrådet. 

* Økonomiudvalget vedtog i sit møde den 6. august 2001: 

Tilbagesendes til Udvalget for Teknik og Miljø til yderligere behandling. 

Materialet fremsendes til amtsrådsmedlemmerne i forventning om drøftelse den 14. august 

2001 i de politiske grupper.” 

Bilag: 

- Materiale fremsendt til amtsrådsmedlemmerne (er tidligere udsendt) 

- “Forvaltningens fortolkning af Udvalget for Teknik og Miljøs bemærkninger om 

området ved Vust bør medtages som regionalt råstofområde i begrænset omfang med 

hensyntagen til byen” - vedlagt. 

* Udvalget for Teknik og Miljø behandlede sagen i sit møde den 21. august 2001: 

Venstres medlemmer af udvalget havde følgende bemærkninger: 

- Der bør ske en opblødning af mulighederne for byvækst i grundvandsområder. 

- Målsætningerne for vandløb er for høje, og bør i visse tilfælde - f.eks. gravede kanaler 

- sænkes. 

- Der bør ske en opblødning af afstandskravene vedr. placering af driftsbygninger 

(gylletanke) i det åbne land. 

- Der bør ske en opblødning af bestemmelserne om skiltning i det åbne land (gårdbutikker). 

- Strandhoteller bør kunne udstykkes med udlejningspligt. 

Det oplystes om teknisk rettelse til Hvidbogens side 234. 

Tidligere udsendt til Amtsrådets medlemmer: 

- Oversigt over indstillede ændringer (resumé af Hvidbog) af 20. juli 2001 

- “Hvidbog - Amtsrådets behandling af indkomne indsigelser og bemærkninger - 

Indstilling” af 20. juli 2001 

- Brev fra Amtsborgmesteren til Miljø- og Energiministeren af 8. juni 2001 

- Svarbrev fra Miljø- og Energiministeren til Amtsborgmesteren af 29. juni 2001. 

* På Økonomiudvalgets møde den 3. september 2001 blev følgende besluttet: 

Punktet behandles igen på et ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde den 11.9.2001. 

Økonomiudvalgets indstilling vil herefter foreligge til Amtsrådets behandling den 

11.9.2001. 

Bent Pedersen deltog ikke i behandlingen af punktet.

* På Økonomiudvalgets ekstraordinære møde den 11. september 2001 blev følgende 

besluttet: 

Et flertal i Økonomiudvalget besluttede at indstille følgende ændringsforslag til henholdsvis 

regionplanen og hvidbogen: 

I “Oversigt over indstillede ændringer til Forslag til Regionplan 2001" vedrørende 

retningslinie 2.4.8 om jordbrugsparceller udgår følgende: “I oplandet til regionscentre 

(Aalborg Kommune) og de større egnscentre (Frederikshavn, Hjørring og Hobro 

kommuner) kan der ikke udlægges jordbrugsparceller ...” 

Arealreservationen til omfartsvej ved Hune-Blokhus bør udgå ved næste regionplanrevision 

- medmindre den bliver realistisk i den kommende 4-årsperiode. I denne forbindelse bør der 

ses på alternativ, kortere omfartsvej. 

Sulsted og Tylstrup opretholdes i regionplanen som mulige, fremtidige nærbanestationer. 

Der nedsættes en arbejdsgruppe til belysning af konsekvenserne af ophævelse af 

retningslinien om hotelpligt, så der åbnes mulighed for “sommerhuse på højkant”. 

Arbejdsgruppen skal have repræsentanter for de relevante myndigheder på området samt 

repræsentanter for turisterhvervet, hotelejerne og grønne organisationer m.fl. Hvis der på 

grundlag af udredningen ønskes ændring af retningslinier i regionplanen, gennemføres disse 

som regionplantillæg. Analysearbejdet skal afsluttes inden for 6 måneder. 

Området ved Vust medtages som råstofområde i begrænset omfang med hensyntagen til 

byen. Området er nærmere afgrænset i forvaltningens kortbilag. 

Retningslinie 5.5.7, side 189 - sidste afsnit fjernes og erstattes med: Afprøvning af nye 

kystbeskyttelsesmetoder kan ved konkret vurdering i Amtsrådet anbefales etableret i 

områder, der ikke er omfattet af retningslinie 5.5.7. 

Vedrørende grundvandsbeskyttelse og byvækst indstilles, med henvisning til hvidbogen, 

forvaltningens bemærkninger i dagsordenen, hvorefter “Mange indsigelser sætter fokus på 

forslagets retningslinie 6.1.5 om by- og erhvervsudvikling i områder med særlige 

drikkevandsinteresser. 80% af byerne i det regionale bymønster er berørt af drikkevandsinteresser. 

Formuleringerne om krav til undersøgelser og redegørelser inden ansøgninger om 

anvendelse til byformål anbefales ændret, så der nu skal tages hensyn til grundvandsinteressen, 

og der skal sikres overensstemmelse med de kommunale vandforsyningsplaner. Hvis 

konflikter ikke kan undgås, vil Amtet foretage en konkret vurdering og først i denne 

forbindelse eventuelt forlange undersøgelser og kræve tinglyst forbud mod risikable 

arealanvendelser. 

De foreslåede ændringer af retningslinien og bemærkningerne hertil kan sikre en fornuftig 

videre proces, hvor et stadigt stigende vidensniveau sammen med den forestående 

byvækstplanlægning kan sikre en brugbar afvejning af de to vigtige interesser.” 

I forbindelse med opgaverne, der følger af Vandrammedirektivet, bør Plankontoret gennemgå 

vandløbene i Nordjyllands med henblik på revurdering af målsætningerne. I arbejdet skal 

der lægges speciel vægt på revurdering af målsætningerne for gravede grøfter og kanaler. 


Bilag 

257

258 

I øvrigt udarbejder forvaltningen en oversigt til Amtsrådets behandling over de indkomne 

forslag til ændringer med forvaltningens bemærkninger. 

Anders Stenild kunne ikke tilslutte sig indstillingerne. 

Hanne Thygesen ønskede følgende tilføjet vedrørende den store nordjyske dyreproduktion: 

For at sikre miljøet og nedsætte belastningen af miljøet skal der i forbindelse med 

ansøgninger om udvidelser af dyreproduktionen foretages en højere grad af helhedsvurdering, 

herunder af vandressourcerne. 

Der skal i den forbindelse særlig tages hensyn til de egne i Nordjylland, som har høj 

koncentration af dyr, og hvor der er usikkerhed i forhold til den miljømæssige effekt på 

længere sigt 

Til medlemmerne er udsendt: 

- “Forvaltningens fortolkning af Udvalget for Teknik og Miljøs bemærkninger om 

området ved Vust bør medtages som regionalt råstofområde i begrænset omfang 

med hensyntagen til byen” 

- Teknisk rettelse til Hvidbogens side 243. 

Beslutning: 

Der blev stillet følgende ændringsforslag til Regionplan 2001/den udarbejdede hvidbog: 

1. I “Oversigt over indstillede ændringer til Forslag til Regionplan 2001" vedrørende 

retningslinie 2.4.8 om jordbrugsparceller udgår følgende: “I oplandet 

til regionscentre (Aalborg Kommune) og de større egnscentre (Frederikshavn, 

Hjørring og Hobro kommuner) kan der ikke udlægges jordbrugsparceller ...” 

Et enigt Amtsråd godkendte forslaget. 

2. Poul Erik Andreasen foreslog, at afsnittet, “at det i forbindelse med Amtets 

behandling af kommuneplanforslag kan overvejes i konkrete tilfælde ikke at 

medregne rimelige, reelle udvidelsesmuligheder for eksisterende virksomheder 

(ejet af virksomheden), der ligger i direkte tilknytning til de udlagte arealer”, 

vedrørende retningslinie 2.4.2 udgik. 

Bortset fra forslagsstilleren kunne Amtsrådet ikke tilslutte sig forslaget. 

Forslaget var dermed forkastet. 

3. Farsø by skal ændre status fra kommunecenter til egnscenter. 

For stemte 4: liste C og Chr. Bach Iversen. Bjørn Danielsen undlod at stemme. 

Imod stemte 25: det øvrige Amtsråd. Forslaget var dermed forkastet. 

4 .Arealreservationen til omfartsvej ved Hune-Blokhus bør udgå ved næste regionplanrevision 

- medmindre den bliver realistisk i den kommende 4årsperiode. 

I denne forbindelse bør der ses på alternativ, kortere omfartsvej. 

Et enigt Amtsråd godkendte forslaget.

5. Sulsted og Tylstrup opretholdes i regionplanen som mulige, fremtidige nærbanestationer. 


6. Der nedsættes en arbejdsgruppe til belysning af konsekvenserne af ophævelse 

af retningslinien om hotelpligt, så der åbnes mulighed for “sommerhuse på 

højkant”. Arbejdsgruppen skal have repræsentanter for de relevante myndigheder 

på området samt repræsentanter for turisterhvervet, hotelejerne og grønne 

organisationer m.fl. Hvis der på grundlag af udredningen ønskes ændring af 

retningslinier i regionplanen, gennemføres disse som regionplantillæg. 

Analysearbejdet skal afsluttes inden for 6 måneder. 

Amtsrådet, bortset fra Poul Erik Andreasen, Knud Størup og Hanne Thygesen, 

godkendte forslaget. 

7. Området ved Vust medtages som råstofområde i begrænset omfang med hensyntagen 

til byen. Området er nærmere afgrænset i forvaltningens kortbilag. 


8. Retningslinie 5.5.6 og 5.5.7 udgår af regionplanen af samfundsøkonomiske 

hensyn. For stemte 4, liste C og O. Imod stemte 26, resten af Amtsrådet. 


Amtsrådet var herefter enig om følgende forslag: Retningslinie 5.5.7, side 189 - 

sidste afsnit fjernes og erstattes med: Afprøvning af nye kystbeskyttelsesmetoder 

kan ved konkret vurdering i Amtsrådet anbefales etableret i områder, der ikke 

er omfattet af retningslinie 5.5.7. 

9. I bemærkningerne til regionplanens retningslinier for grundvand kapitel 5 skal 

det anføres, at der skal tilstræbes overlap mellem skovrejsningsområder og 

områder af interesse for grundvandet med henblik på bedst mulig beskyttelse 

af drikkevandsressourcerne. 


10. Vedrørende grundvandsbeskyttelse og byvækst indstilles, med henvisning til 

hvidbogen, forvaltningens bemærkninger i dagsordenen, hvorefter “Mange 

indsigelser sætter fokus på forslagets retningslinie 6.1.5 om by- og erhvervsudvikling 

i områder med særlige drikkevandsintereser. 80% af byerne i det 

regionale bymønster er berørt af drikkevandsinteresser. 

Formuleringerne om krav til undersøgelser og redegørelser inden ansøgninger 

om anvendelse til byformål anbefales ændret, så der nu skal tages hensyn til 

grundvandsinteressen, og der skal sikres overensstemmelse med de kommunale 

vandforsyningsplaner. Hvis konflikter ikke kan undgås, vil Amtet foretage en 

konkret vurdering og først i denne forbindelse eventuelt forlange undersøgelser 

og kræve tinglyst forbud mod risikable arealanvendelser. 

De foreslåede ændringer af retningslinien og bemærkningerne hertil kan sikre 

en fornuftig videre proces, hvor et stadigt stigende vidensniveau sammen med 

den forestående byvækstplanlægning kan sikre en brugbar afvejning af de to 

vigtige interesser.” 

Bilag 7 Beslutningprotokol 

Bilag 

259

260 


11. Vandløbsbedømmelse efter Saprobie og DVFI skal ændres til bedømmelse efter 

udlederkrav. Målsætningen for mange vandløb skal ændres, så målopfyldelse 

er mulig på givne vandløb, og hvor byer ikke kan leve op til stillede krav, og 

stillede, skærpede krav skal frafaldes. 

For stemte 3, liste C. Imod stemte 27, resten af Amtsrådet. Forslaget var dermed 

forkastet. 

Amtsrådet godkendte herefter i enighed følgende: I forbindelse med opgaverne, 

der følger af Vandrammedirektivet, bør Plankontoret gennemgå vandløbene i 

Nordjylland med henblik på revurdering af målsætningerne. I arbejdet skal der 

lægges speciel vægt på revurdering af målsætningerne for gravede grøfter og 

kanaler. 

12. For at sikre miljøet og nedsætte belastningen af miljøet skal der i forbindelse 

med ansøgninger om udvidelser af dyreproduktionen foretages en højere grad 

af helhedsvurdering, herunder af vandressourcerne. 

Der skal i den forbindelse særlig tages hensyn til de egne i Nordjylland, som har 

høj koncentration af dyr, og hvor der er usikkerhed i forhold til den miljømæssige 

effekt på længere sigt 

For stemte 3, liste F og Poul Erik Andreasen. Imod stemte 27, det øvrige 

Amtsråd. Forslaget var dermed forkastet. 

13. Amtslisten foreslog følgende: 

Amtsrådet giver tilsagn om, efter en udredning, at udarbejde tillæg til 

regionplanen, der giver mulighed for Pandrup Kommune i sin kommuneplan 

at inddrage ca. 45 ha. på østsiden af omfartsvejen ved Pandrup til erhvervs- og 

industriarealer, og at Pandrup Kommune kan inddrage arealerne i planlægningen 

efter aktuelle behov. Til forslaget var der vedlagt kortbilag. 

For stemte 3, liste O, Jonna Petersen og Knud Uggerhøj. Imod stemte 19, liste 

A, F, Gunhild Bach Nielsen, liste O, Arne Andersen, Karlo Jensen, Jørgen 

Østergaard og Niels K. Kirketerp. 8 undlod at stemme: liste C, Inger Støtt, Lau 

Bøgeholdt Lauersen, Per Nielsen, Chr. Bach Iversen og Birgitte Josefsen. 


Amtsrådet vedtog i stedet følgende: Amtsrådet støtter fortsat op om Landsplanafdelingens 

tilbud om lynbehandling af et arealudlæg til erhvervsformål øst for 

omfartsvejen, hvis der viser sig akut behov for areal til virksomheder, der ikke 

kan placeres vest for omfartsvejen. 

Amtsrådet godkendte herefter den samlede regionplan med de ændringer, som 

følger af hvidbogen og Amtsrådets beslutninger. 

Peder Ivar Nielsen deltog ikke i behandlingen af punktet.


Bilag 

261

Regionplan 2001

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?