Årsberetning 2007 - Beredskabsforbundet

More documents

Recommendations

Info

nem den fortsatte udbygning og videreudvikling vil Beredskabsforbundet aktivt fremme opfattelsen af organisationen som værende samfundsnyttig og udviklingsorienteret . Et af de væsentligste projekter, som vi har fået økonomisk støtte til, er Bedre Ældresikkerhed . Med midler fra Foreningen Østifterne, Velfærdsministeriet samt en lang række sponsorer kan vi nu sætte fokus på forebyggelse af ulykker hos ældre i eget hjem . Det er et initiativ, som jeg ser et stort behov for i det danske samfund. Indsatsen er rettet mod at skabe et trygt miljø for de ældre over 60 år, som bor i eget hjem. I sidste kvartal af 2007 blev der med stor succes kørt et pilotprojekt i Allerød Kommune . Tilbagemeldingen var, at kursisterne havde taget rigtig godt imod de forebyggende foredrag . Fokus på det samlede redningsberedskab Der har været rettet fokus mod redningsberedskabet som helhed . Her har det for mig personligt været vigtigt at sørge for, at de personer, der er med til at passe på det danske samfund, også arbejder under respektable vilkår, hvad enten der er tale om frivillige, fuld- eller deltidsansatte . Der har således været sager i 2007, hvor jeg har følt, at Beredskabsforbundet har måttet gribe ind for at markere en holdning i et forsøg på at ændre tingenes tilstand . DET VÆSENTLIGSTE OmRÅDE I LøBET AF ÅRET HAR VÆRET INDGÅELSEN AF DEN POLITI SKE AFTALE Om REDNINGS - BE REDSKABET EFTER 2006 – BEREDSKABSFORLIGET Vores agenda var selvfølgelig som det primære mål at styrke frivilligområdet, men også at det samlede danske redningsberedskab blev styrket . Som bekendt blev resultatet ikke helt, som vi havde håbet på, og frivilligområdet blev ikke styrket med de økonomiske midler og initiativer, som det er nødvendigt for at kunne sikre frivilligressourcen i fremtiden . Redningsberedskabet er i høj grad afhængigt af, at frivillige kan træde til – specielt med de risici, som vi skal kunne imødegå i fremtiden . Beredskabsforbundet vil skabe politisk dialog, og op mod indgåelsen af beredskabsforliget fik forbundet flere lejligheder til at indgå i konstruktive dialoger med det politiske landskab . Dialoger, som det er vigtigt at vedligeholde og udbygge i fremtiden . Samtidig gav forliget også mulighed for, at Beredskabsforbundet kunne komme i dialog med en lang række aktører inden for redningsberedskabet . Der blev dannet fælles grundlag for en række holdninger, og der blev skabt forståelse for hinandens synspunkter. Der blev således skabt grundlag for et fremtidigt og konstruktivt samarbejde redningsberedskabets aktører imellem . Vi oplever i stigende grad vold mod redningsmandskab, og der er derfor brug for en indsats på dette område. De folk, som gør hverdagen tryg for resten af den danske befolkning, skal kunne arbejde uden at frygte for deres helbred på grund af volden fra tilskuere eller urostiftere . Flere steder har redningsmandskabet således i løbet af året måttet trække sig tilbage og lade ildens flammer rase ud . Heldigvis har det ikke kostet menneskeliv endnu – men det kan det i værste tilfælde ende med… Den klare holdning til vold mod redningsfolk er, at indsatspersonellet skal returnere i samme øjeblik, de udsættes for vold. I sådanne tilfælde vil redningsarbejdet kun kunne genoptages under politibeskyttelse. Der skal ikke gås på kompromis med indsatspersonellets egen sikkerhed, når en gruppe ønsker at udøve vold mod dem . Det kan få fatale konsekvenser, at redningsfolkene ikke kan komme frem uden politibeskyttelse. Ingen udrykninger uden politibeskyttelse – og det vil være medvirkende til længere responstider, hvilket i yderste konsekvens kan koste menneskeliv . Vi skal arbejde for, at redningsmandskaberne kan udføre deres arbejde uden at skulle bekymre sig om deres egen sikkerhed på grund af vold. Udefra kommende elementer skal ikke have mulighed for at forstyrre og udsætte redningsmandskabets arbejde, når det blot forsøger at forhindre, at brande og ulykker får katastrofale udfald. I sidste ende kan det få fatale følger, da f .eks . brandfolkene kan være forhindret i at komme frem til en brand, eller hvis de må trække sig fra en brand . Det første trin til at fremme en dialog med myndigheder og politikere om problemstillingen og derigennem søge løsninger er derfor taget . For første gang i 2007 blev Den Danske Redningsberedskabspris uddelt. I den forbindelse tildeles personen, som skal hædres for en særlig indsats, en check på kr. 75.000,-. Men problemet er, at personen skal betale skat af dette beløb, og det har vi været uforstående overfor . Hvorfor skal hædersbeviser i form af pengegaver til personer, der har reddet et andet menneskes liv, være skattepligtige? Hvert eneste år tildeles en lille gruppe modige mænd, kvinder og undertiden også børn og unge hædersbevisninger for en usædvanlig modig indsats, der har været med til at redde menneskeliv . Men det er urimeligt, at de skal betale skat af hædersprisen. I en konkret sag fik Mogens Christensen i april 2007 som den første tildelt Den Danske Redningsberedskabspris af forsvarsminister Søren Gade. Med prisen fulgte også en kontant belønning på kr. 75.000,- for den livreddende indsats. I november 2006 reddede Mogens Christensen en knallertkørers liv, da vedkommende en blæsende dag blev overrumplet af bølgerne på en mole på Løkken Havn . Mogens Christensen kunne ikke vente på, at redningsbåden nåede frem og sprang derfor resolut ud i de høje bølger for at redde knallertkørerens liv . For denne heltemodige indsats blev Mogens Christensen således hyldet og tildelt det kontante beløb – som han skulle betale skat af… Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at personer, der redder andre menneskers liv, skal beskattes af den økonomiske hædersbevisning, som de eventuelt vil modtage. I situationen, hvor de med livet som indsats redder andres liv, 7
spekulerer de jo på intet tidspunkt på det økonomiske aspekt, som eventuelt venter forude . De handler rent medmenneskeligt og instinktivt . Jeg mener derfor, at de ikke skal beskattes, hvis organisationer el. lign. økonomisk vil hædre den prisværdige indsats. Jeg har derfor arbejdet politisk for, at der kan fremsættes et lovforslag, der skal fjerne denne beskatning . Til sammenligning kan det nævnes, at hæderspriser til skabende eller udøvende kunstnere er skattefri, når de ydes af offentlige midler, legater samt kulturelle fonde og lignende her i landet eller udlandet, hvis hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester og ydes som et uansøgt engangsbeløb . Sammenligner man med kriterierne for kunstnere, der modtager økonomiske hæderspriser, så skal samme regler kunne tilpasses personer, der modtager hæderspriser for at have reddet andre menneskers liv. Hædersprisen har jo karakter af en anerkendelse for deres livreddende indsats og ydes som et uansøgt beløb . Derfor burde samme regler også gælde for hverdagens helte . De skal ikke beskattes for gerninger, som de har udført til gavn for andre . En anden sag, der bestemt vedkommer hele redningsberedskabet, er forholdene og den efterfølgende sikring af personer, der kommer til skade under indsats . Deltidsbrandmanden Laurits Madsen, Støvring, tabte i oktober 2007 ved Vestre Landsret en ankesag, hvor Falck og den tidligere Støvring Kommune blev frikendt for ethvert ansvar i forbindelse med, at en skorsten væltede ned over ham under en brandslukning i 2003. Byretten i Aalborg havde i september 2006 ellers tilkendt ham en erstatning på kr. 308.000. Nu må Laurits Madsen i stedet betale sagens omkostninger på kr. 139.000. AT EN BRANDmAND UNDER EN INDSATS KOmmER TIL SKADE, OG EFTERFøLGENDE IKKE KAN FÅ DÆKKET SIN TABTE ARBEjDSFORTjENE STE, KAN VISE SIG AT VÆRE EN REEL BOmBE UN- DER DET DANSKE REDNINGSBEREDSKAB En stor del af redningsberedskabet herhjemme består af deltidsansatte og frivillige brandfolk . Vi er nødt til at kunne fastholde dem i beredskabet for at kunne bevare trygheden for samfundets borgere . Det gør vi kun ved at sikre dem gode vilkår . Men denne sag kan vise sig at få alvorlige følger for fremtidens beredskab, da det kan blive svært at hverve brandfolk i fremtiden, hvis de risikerer at miste deres førlighed uden at få erstatning . Hændelsen har fået Laurits Madsen til at stoppe som deltidsbrandmand ved Falck. Frygten er, at andre helt vil afholde sig fra at starte som brandfolk . Det er klart, at dette skader vores muligheder for at kunne opretholde et nødvendigt redningsberedskab i fremtiden, hvis det ikke er muligt at drage de involverede parter til ansvar. Vi er nødt til at sikre, at hvis uheldet er ude under indsatser, og brandfolk kommer til skade, så skal de have erstatning. Vi er ganske enkelt nødt til at finde en løsning på dette problem. Derfor vil jeg tage sagen op med både forsvars- 8 Beredskabsforbundets årsberetning 2007 ministeren, som er øverste chef for redningsberedskabet og beskæftigelsesministeren vedrørende arbejdsskadelovgivningen. Den enkelte person skal ikke kunne stå alene tilbage med mistet førlighed og ingen erstatning. Der skal kunne placeres et ansvar hos arbejdsgiveren, da den enkelte person udfører en opgave under dennes ledelse. Beslutningerne er således truffet af arbejdsgiveren, som skal kunne drages til ansvar, når denne har et ansvar . Kredssammenlægninger Den 1. januar 2007 så det kommunale landkort anderledes ud. 271 kommuner blev til 98 storkommuner, og 14 amter blev til 5 regioner . Det medførte store ændringer, hvilket i høj grad også kom til at påvirke Beredskabsforbundet, da det ville være naturligt, at forbundets regioner og kredse fulgte de nye grænser . Det betød således den største organisatoriske ændring, som Beredskabsforbundet har gennemgået i nyere tid, da en masse kreds- og regionssammenlægninger samt nye sammensætninger af kreds- og regionsledelser skulle falde på plads. Kigger vi tilbage på sammenlægningerne, er der ingen tvivl om, at de har givet os mulighed for at skabe et styrket forbund med udgangspunkt i de større kredse, der kan være endnu mere synlige og slagkraftige i kommunerne. Ressourcemæssigt er der blevet mulighed for at samle kræfterne til gavn for lokalsamfundene . Der kan drages nytte af de enkelte kredses spidskompetencer for derved at skabe en ny stærk kreds, der kan dække flere opgaveområder . Vi skal drage fordel af synergieffekten og skabe en organisation, der i endnu højere grad kan være med til at sætte dagsordenen for de frivillige i redningsberedskabet . Samlet har det medført en reducering af regioner fra otte til fem samt sammenlægninger af kredse, så antallet nu er 75 kredse i stedet for 102. De nye kredse dækker sammenlagt 85 af landets nye kommuner, så der er god grund til at være optimistiske omkring brugen af frivillige i de kommunale beredskaber i fremtiden . Desværre er en række kommuner stadig tilbageholdende med at anvende frivillige . En undersøgelse, som Beredskabsforbundet har lavet, viser, at kun 61 af de nye 98 kommuner foreløbigt har ønsket at tegne kontrakt med frivillige om tjeneste i det kommunale redningsberedskab . Der ligger dermed et arbejde med at få ændret denne holdning, så kommunerne kan få øje på nytteværdien i at have frivillige tilknyttet det kommunale beredskab . Førstehjælp Førstehjælpsområdet er i høj grad blevet styrket, og Beredskabsforbundet har gennem året cementeret sin position, som en af landets største udbydere inden for området . Årligt uddannet vi mere end 25.000 personer, og der er således sket en vækst inden for dette felt i det forgangne år . Kurser inden for førstehjælp, hjertestart og elementær brandbekæmpelse har været et område i vækst for Beredskabsforbundet i 2007, og det skyldes i høj grad en beslutning om at satse inten-
Page 1 and 2: Beredskabsforbundets årsberetning
Page 4 and 5: VI er frIVIllIge I det danske rednI
Page 8 and 9: sivt på området. Vi arbejder hår
Page 10 and 11: ekstremt Vejr I 2007 PÅ BLOT ET Å
Page 14 and 15: frIVIllIge Indsat mod Vandmasserne
Page 16 and 17: Igennem en lang årrække har de fr
Page 18 and 19: de frIVIllIges opgaVer 2007 FRIVILL
Page 20 and 21: Den 16. juni, Ringkøbing-Skjern, 2
Page 22 and 23: frIVIllIgprIserne for 2006 uddelt V
Page 24 and 25: ednIngsberedskabsforlIg 2007-2010 D
Page 26 and 27: eredskab - et fælles ansVar mED BE
Page 28 and 29: sponsorer, fonde og delegerede BERE
Page 30: edre ældresIkkerhed Sådanne overs
Page 34 and 35: førstehjælpsprojekter I 2007 HAR
Page 36 and 37: noter tIl regnskab 2007 1 SKIFT I O
Page 38 and 39: organisation delegerede Præsident

Årsberetning 2007 - Beredskabsforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?