Side 1 - Beredskabsforbundet

beredskab.dk

Side 1 - Beredskabsforbundet

Side 1


Indholdsfortegnelse

Vi er frivillige i det danske redningsberedskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5

Beredskabsforbundet i 2011 – Præsidentens beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Udskiftninger i toppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Landschefens beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12

Skybrud sommeren 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14

Danmark klædt i hvidt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16

Hvervekampagne for brandfolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18

De frivilliges opgaver i 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20

Kreds Lolland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23

Kreds Frederikshavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24

Kredssamarbejde Aarhus og Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25

Ungdomsbrandkorps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26

Frivilligpriserne 2010 uddelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28

Hæderstegn 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29

Befolkningskurser i forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30

Projekter 2011

– Kampagne for redningsveste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33

– International Personelpulje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34

– Internationalt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35

Regnskab 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36

Noter til Regnskab 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37

Påtegning af årsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39

Regnskab 2011 på hovedformål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40

Organisation og delegerede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41

Foto: Bjørn Nielsen, Greve Brandvæsen, Frederikssund Kreds, Helle Vibeke Johannsen, Nikolaj Aaholm Møller,

Thomas Engholm, Mogens Warrer, Line Nielsen, PolFoto, Mads Jakobsen, Henrik Freek Christensen,

Carsten Munkholm Larsen, Beredskabsstyrelsen, Povl Thomsen

Side 3


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

Side 4


VI er frIVIllIge,

fordI VI ønsker at

gøre en forskel

VI gør en forskel

Frivillige udgør cirka 50 % af alt personel

i det danske redningsberedskab . Vi er over

7 .000 borgere, der

– er brand- og redningsfolk

– er katastrofeberedskab ved orkan/

storm, ulykker, stormflod og miljø -

forurening

– er specialiserede i hundetjeneste, søredning,

eftersøgning etc .

– sørger for evakuering, transport, indkvartering

og forplejning ved ulykker og

katastrofer

– har fokus på forebyggelse

Beredskabsforbundets mission er at repræsentere

de frivillige i det danske

redningsberedskab . Vi er en frivillig organisation,

der arbejder uegennyttigt til

samfundets fordel . Vi skaber tryghed gennem

hjælp, forebyggelse, information og

uddannelse . Vi organiserer de frivillige og

fremmer frivilligtanken i samfundet .

Beredskabsforbundets vision er at skabe

øget tryghed i samfundet .

• Vi er frivillige og arbejder til samfundets

fordel

• Samfundsmæssigt er vi en billig, højtuddannet

og engageret arbejdskraft

• Vi arbejder både med opgaver, der kræver

råstyrke i betydelig volumen og med

mindre enheder, der er uddannede til

højt specialiserede opgaver

• I nødsituationer maksimerer vi redningsberedskabet

med engagerede og

veluddannede frivillige

• Vi forebygger ulykker og skaber tryghed

med opsøgende arbejde, information og

forebyggende uddannelse

• Vi sikrer frivilligheden gennem målrettet

information om og opretholdelse af

det frivillige element

• I internationale nødsituationer bidrager

vi aktivt med viden og personel

• Vi arbejder internationalt med andre

organisationer, hvor vi kan være til gavn

og udvikle det internationale, frivillige

beredskab

• Vi organiserer de frivillige, og vi taler de

frivilliges sag i samfundet n

Side 5


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

beredskabs-

forbundet

I 2011

2011 er et år, der i beredskabsmæssig

forstand vil blive husket for vand og sne .

Året startede med en lang og hård vinter

efterfulgt af smeltevandets oversvømmelser

. Og sommeren bød ligeledes på masser

af vand, da landet over flere omgange blev

ramt af skybrud . Alle scenarier, der gav arbejde

til redningsberedskabets frivillige, og

som dermed igen beviste, at frivilligberedskabet

er en nødvendighed i vores

samfund . Hvis det også bliver taget i betragtning,

at klimaforandringernes konsekvenser

vil give os voldsommere vejr i

fremtiden, så er der bestemt grund til at

rette fokus mod de frivillige i redningsberedskabet

og Beredskabsforbundet .

Frivillige i fokus og udvikling

EU havde udråbt 2011 til at være

Frivillighedens år . Det blev et år, hvor der

på en række områder kom fokus på frivilligtanken

. Og med ovennævnte scenarier

in mente, så er der ikke tvivl om, at der

også i fremtiden er brug for fokus på den

frivillige ressource, som hver dag står til rådighed

for at hjælpe samfundet .

Men vi skal også være opmærksomme

på, at frivilligtanken i dagens Danmark er

under pres . Finanskrisen gør det sværere

at rekruttere, og folk er helt forståeligt

nødt til at prioritere deres civile job mere

end tidligere . Så meget desto mere er der

grund til at værdsætte og hædre de frivillige,

der fortsat har mulighed og lyst til

at gøre en forskel . Vel at mærke uden at

få en krone for det . Situationen smitter

Side 6

også af på Beredskabsforbundet og gør

det nødvendigt, at Beredskabsforbundet

tilpasser sig samfundets udvikling og skaber

initiativer, der kan bringe forbundet

videre . For vi har en naturlig eksistens i

redningsberedskabet .

Beredskabsforbundet skal som frivilligorganisation

udvikles og udbygges inden

for udvalgte målområder . Det skal medvirke

til, at Beredskabsforbundet forbliver

en dynamisk og samfundskendt organisation,

der er synonym med frivillighed og

tryghed . Det er de frivillige ligeledes ambassadører

for ude i lokalsamfundene . Ved

udgangen af året havde forbundet 7 .531

medlemmer. Igennem året er det organisatoriske

samarbejde med Sønderjysk

Frivillige Brandværnsforbund og Dansk

Søredningsselskab styrket, og jeg ser det

som en klar gevinst, at forskellige frivilligorganisationer

inden for beredskabet kan

gå sammen om fælles fokusområder, der

kan styrke frivilligsegmentet . At de frivillige

i redningsberedskabet er et vigtigt aktiv

for beredskaberne, vidner udbredelsen

af kommuner, der anvender frivillige, om .

Endnu vigtigere er det dog, at en række

beredskaber og brandvæsner tager initiativ

til at styrke og udvikle deres anvendelse af

frivillige, som det blandt andet har været

tilfældet ved Frederiksberg Brandvæsen og

Albertslund Kommune . Samtidig har der i

2011 været god dialog med Københavns

Brandvæsen omkring brug af frivillige

ved brandvæsnet . Året er desuden blevet

brugt på at lave samarbejdsaftaler med de

kommuner, som anvender frivillige . Målet er

at opnå aftaler med alle kommunerne, der

anvender frivillige, og til det mål er der heldigvis

ikke lang vej igen .

Gennem den fortsatte udbygning og videreudvikling

vil Beredskabsforbundet

aktivt fremme opfattelsen af organisationen

som værende samfundsnyttig og

udviklingsorienteret . Til dette har forbundet

i løbet af året kørt en række projekter

og kampagner, der har haft det formål at

skabe øget tryghed og synlighed. I denne

sammenhæng vil jeg blandt andet nævne:

Redningsvestkampagnen med støtte fra

TrygFonden, befolkningsuddannelsen i

forebyggelse, hvervning af deltidsansatte

og frivillige brandfolk, hvervning af frivillige

til den internationale personelpulje og

udarbejdelse af nyt hvervekoncept i Rådet

for Frivillig Forebyggelse, Information og

Hvervning (FFIH).

FOReByggeLSe I ceNtRUm

Forebyggelse er et fokusområde, der

er kommet i centrum . En opgave, som

mange benytter og vil anvende frivillige

til at stå for . Mange kommuner bruger

allerede frivillige til at opsætte røgalarmer

i ældre borgeres boliger . Det er en

positiv udvikling, som i den grad er med

til at understøtte brugen af frivillige i

redningsberedskabet . Fra 2011 blev en

ny uddannelse et tilbud for danskerne:

Befolkningsuddannelse i forebyggende

sikkerhed. I første omgang blev 10 pilotkommuner

udvalgt, hvorfra der kunne


indsamles erfaringer, og fra 2012 er tilbuddet

om et gratis forebyggelseskursus et

landsdækkende tilbud . Forebyggelse er et

vigtigt initiativ i bestræbelsen på at nedbringe

antallet af ulykker i hjemmet, i fritiden

og på arbejdspladsen . Hvert år besøger

over 600 .000 danskere landets skadestuer .

Kan antallet af skadestuebesøg nedbringes

markant, vil det være en væsentlig økonomisk

besparelse for samfundet . Samtidig

har året også vist, at mange danskere fx

ikke er forberedte på oversvømmelser, så

derfor er kurset et rigtig godt tilbud, der

kommer omkring de risici, der kan være i

hjemmet .

FORLIg INDgået Og et Nyt På Vej

I 2011 blev der indgået en ny 1-årig politisk

aftale for redningsberedskabet . Det

blev et forlig, som Beredskabsforbundet

forholdsvis helskindet kom igennem, men

som helhed desværre stadig ramte beredskabet

med besparelser på en række områder

. Og der skal ikke herske tvivl om, at

vi efterhånden finder besparelserne samfundsmæssigt

bekymrende . Det skal dog

fremhæves, at Beredskabsforbundet er

glad for den landspolitiske bevågenhed og

accept, som vi i de senere år har registreret

fra politisk hold med fokus på nødvendigheden

og nytteværdien af frivillige .

Der skal således indgås en ny politisk aftale

for redningsberedskabet i 2012 . Der

blev ved det seneste forlig lagt mange

kræfter i de indledende forberedelser,

hvor Beredskabsforbundets ønsker

til forliget er blevet gennemarbejdet .

Desuden er der også lavet et fælles oplæg

i samarbejde med Sønderjysk Frivillige

Brandværnsforbund og Landsklubben For

Deltidsansatte Brandfolk . Det samme vil

være tilfældet i 2012 .

Beredskabsforbundets fokuspunkter er

større nyttiggørelse af de frivillige, en styrkelse

af forbundets position som organisation

for de frivillige samt at fungere som

samarbejdspartner for landets beredskabschefer

. Efter vores vurdering skal kommunerne

tænke frivillige i et større perspektiv

end hidtil . De har en uudnyttet ressource i

de frivillige, og for at kunne fastholde dem

er det vigtigt, at beredskaberne gør brug af

dem . Det er en udvikling på frivilligområdet,

som Beredskabsforbundet vil arbejde for,

da det vil være med til at understøtte de

frivilliges rolle i redningsberedskabet samt

sikre fastholdelse og tilgang . Mange kommunale

beredskaber står over for økonomiske

udfordringer, og her kan de frivillige

være et godt redskab at bruge til at udføre

opgaver, der dog ikke skal ske på bekostning

af det allerede fastansatte personel .

Beredskabsforbundet ønsker fortsat at

styrke de konstruktive dialoger med det

politiske landskab og en lang række aktører

inden for redningsberedskabet . Formålet er

at skabe fælles grundlag for en række holdninger

og skabe forståelse for hinandens

synspunkter . Vi kan bruge hinanden som

sparringspartnere i arbejdet for at skabe

bedre vilkår for redningsberedskabet og

frivilligtanken . Det skal i sidste ende være

med til at skabe øget tryghed i samfundet .

Som en udløber af det forrige forlig blev

der afsat en pulje på 2 x 3 millioner kroner,

som skal bruges på hvervning af deltidsansatte

brandfolk på landsplan og frivillige

brandfolk i Sønderjylland i 2011 og 2012 .

En lang række brandvæsner og beredskaber

har benyttet sig af muligheden for at

køre lokale kampagner, som har resulteret

i flere brandfolk over hele landet . Med

hjælp fra Beredskabsforbundets konsulenter

er der med succes afprøvet nye rekrutteringsinitiativer

og gennemført kampagner,

der foreløbig har vist sig at tiltrække

mange kandidater til brandmandsfaget . En

opgave, som vi mener helt klart bør videreføres

i de kommende år .


Af BjArne LAustsen

præsident

Side 7


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

det forgangne år har endnu en gang

VIst, at frIVIllIge kan træde tIl, når det

hele brænder på

PRISVæRDIg INDSAtS AF FRIVILLIge

Det forgangne år har endnu en gang vist, at frivillige kan træde

til, når det hele brænder på . Uden de frivillige ville redningsberedskabet

drukne i opgaver, som ikke ville kunne håndteres og klares .

Samfundet skal derfor prise sig lykkelig for, at en ganske lille del af

befolkningen har valgt at træde frem, når der er behov for indsats

og handlekraft .

I løbet af 2011 har den frivillige del af redningsberedskabet gang

på gang bevist, at den er en uundværlig ressource . Der har både

været større og mindre indsatser, hvor de frivillige har taget del i

redningsarbejdet . Der har både været skarpe indsatser og planlagte

arrangementer, som de frivillige har deltaget i . Det kan for eksempel

være slukningsarbejde, pumpeopgaver i forbindelse med oversvømmelser

eller samariter- og brandvagter ved lokale arrangementer .

Som indledningsvis nævnt trak sne og skybrud store veksler på frivilligberedskaberne

mange steder rundt omkring i landet . Det viser

bare, at de frivilliges vilje og engagement til at gøre en forskel og

skabe tryghed er al ære og respekt værd . Og det skal vi i høj grad

værne om i fremtiden . Det bør ikke være til diskussion, at de frivillige

skal være en fast ingrediens af redningsberedskabet . De er

symbol på noget, som vi stadig – og måske i endnu højere grad – vil

have brug for i fremtiden: Frivilligtanken . Det er ikke kun i redningsberedskabet,

at samfundet har brug for frivillige, men de frivillige

i redningsberedskabet har en funktion og udfører en indsats, som

kan gøre forskellen mellem liv og død .

UDVIKLINg FORDReR UDFORDRINgeR

Udfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle Beredskabsforbundet .

Samfundet og politikerne stiller krav . Men vi er også nødt til at stille

krav til os selv og samtidig også være realistiske omkring vores formåen

. Der skal dog ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundet med

alle sine frivillige ildsjæle besidder et kæmpe potentiale, som kommer

det danske samfund til gode . Vi skal fortsætte med at fokusere

på frivilligtanken samt på forebyggelse . Vi skal arbejde for at opretholde

og styrke frivilligressourcen i redningsberedskabet – både til

indsatsopgaver og forebyggelse . Vi skal kunne hverve og fastholde

nye såvel som nuværende frivillige ved at sikre dem gode vilkår og

udfordrende opgaver, herunder deltagelse i forebyggende projekter .

Side 8

Vi lever i en verden, hvor verdenssituationen og trusselsbilledet kan

ændres på meget kort tid . Ulykker og katastrofer rammer os fra tid

til anden . Det kræver, at Beredskabsforbundet når ud til borgerne

med information om, hvad borgerne selv kan gøre for at sikre sig

– og hvad de skal gøre, hvis ulykken rammer dem . Det er ligeledes

vigtigt, at forbundet udviser hjælpsomhed over for borgerne i de

situationer . Beredskabsforbundet skal derfor være den organisation,

som borgerne forbinder med information, tryghed og frivillighed .

Derfor er vores payoff:

NåR HjæLP eR eN æReSSAg n


ANDeRS SAmUeLSeN, mF

Anders Samuelsen var på landsrådsmødet

på valg som vicepræsident, men

havde på forhånd givet udtryk for, at han

ikke ønskede at fortsætte på posten .

Anders Samuelsen fungerede som vicepræsident

for Beredskabsforbundet i perioden

2006-2011 . Desuden bestred han hvervet

som præsident for Beredskabsforbundet

fra 2003 til 2006 .

Anders Samuelsen, der er partileder og

finansordfører for Liberal Alliance, har

i mange år arbejdet som politiker, hvor

han er medlem af Folketinget og Horsens

Byråd .

Beredskabsforbundet vil gerne benytte

lejligheden til at takke Anders Samuelsen

for det store stykke arbejde, som han gennem

8 år har ydet til gavn for de frivillige i

redningsberedskabet .

udskIftnIng

I toppen

året 2011 bød på en række udskIftnInger

I beredskabsforbundets ledelse

PeR jUNKeR tHIeSgAARD

På landsrådsmødet i juni blev Per Junker

Thiesgaard udpeget som ny landschef for

Beredskabsforbundet . Han er udpeget for

en to-årig periode .

Per Junker Thiesgaard har en meget bred

baggrund og indsigt i redningsberedskabet

og tillige en kommerciel ballast, såvel nationalt

som internationalt .

Som landschef vil Per Junker Thiesgaard i de

kommende år arbejde med områderne synlighed

og samfundsværdi med det formål at

styrke og synliggøre de frivillige i redningsberedskabet

og Beredskabsforbundet .

eLSe HøjSAgeR

Else Højsager har gennem tiden bestridt

mange poster i Beredskabsforbundet . Hun

har tidligere været regionsleder i Region III,

der i 2007 blev sammenlagt med Region IV

til Region Syddanmark .

I første halvår af 2011 fungerede

Else Højsager som landschef for

Beredskabsforbundet . Herefter har hun

været tilknyttet forbundet som frivillig

konsulent . På et landsledelsesmøde i

efteråret blev Else Højsager udpeget som

fungerende vicelandschef .

Else Højsager arbejder desuden med

Projekt Østbørn-lejren ved Kolding og som

instruktør inden for førstehjælp, hjertestarter

og Bedre Ældresikkerhed .

Side 9


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

beredskabsforbundets styrke

er VIdendelIng og den lokale

tIlstedeVærelse I kredse og

regIoner oVer hele landet

2011 blev varslet som et år med forandringer og nye tiltag . Og

Beredskabsforbundet har også ganske rigtigt sat forandringer i

gang – forandringer og tiltag, der skal udvikle frivilligelementet i

respekt for de eksisterende frivillige kompetencer og organisation,

og på længere sigt skabe et mere synligt og lokalt forankret

Beredskabsforbund . For organisationens styrke ligger netop i videndeling

og den lokale tilstedeværelse .

Den største forandring for Beredskabsforbundet i 2011 var at vænne

sig til tiden efter befolkningsuddannelsen i førstehjælp . Tilskuddet

til at gennemføre 12-timers kurserne bortfaldt nemlig ved nytår .

Umiddelbart kan det lyde som en lille forandring, men når vi ser

tilbage i tiden, så har forbundet under skiftende navne afholdt disse

befolkningskurser siden 1949. I de senere år er 10.000 borgere hvert

år blevet uddannet i livreddende førstehjælp og elementær brandbekæmpelse

ad den vej, og kurserne har givet Beredskabsforbundets

kredse et letforståeligt ansigt og budskab i befolkningen: Vi er frivillige

i et forbund, der redder liv og værdier, og vi både forebygger og

hjælper, når ulykken er sket .

Derfor er førstehjælp og elementær brandbekæmpelse selve

DNA’et i det frivillige arbejde, og befolkningskurserne gav en god

kontakt til hvervning af nye frivillige med samme interesse .

Og selvom vi har valgt at se fremad og tage godt imod det nye 3-timers

befolkningskursus i forebyggelse, som vi nu får tilskud til at

gennemføre, så vil vi fremadrettet arbejde for en model, hvor både

teori og praksis indgår . Det kan muligvis være et forløb, der har de

tre timers forebyggelse som kerne, men som også informerer om

beredskabet i Danmark ved store hændelser og uddanner i livreddende

førstehjælp, hjertestarter og elementær brandbekæmpelse .

Det er alt sammen kernen i beredskabet og samtidig kernen i at

være frivillig i Beredskabsforbundet . Vi håber, der vil blive lyttet til

de frivilliges ønske herom .

Side 10

Forebyggelse er med god grund blevet et fokusområde i beredskabet,

og det er derfor også helt naturligt og vigtigt, at vi har taget

forebyggelsesvinklen op i det frivillige arbejde .

Vi så i 2011 flere eksempler på store hændelser, de store snemængder

i starten af året og det store skybrud i juli, hvor en god forståelse

af risici og viden om forebyggelsestiltag hos borgeren kunne

gøre en stor forskel ved at sikre selvhjulpenhed og dermed gøre

indsatsopgaven lettere for beredskabet .

Vi har i 2011 gennemført et pilotprojekt, hvor den nye uddannelse

er blevet afprøvet med nyuddannede instruktører rundt om

i landet . Over 500 borgere har været kurset igennem, og de har

udtrykt stor tilfredshed med forløbet og finder uddannelsen både

spændende, relevant og interessant . Arbejdet fortsætter i 2012,

hvor uddannelsen gøres landsdækkende, og vi vil arbejde for at

forankre uddannelsen lokalt i kredsene landet over ved at uddanne

instruktører og afholde kurser i alle Beredskabsforbundets

kredse .

SyNLIgHeD Og SAmFUNDSVæRDI – De FRIVILLIgeS

OPgAVeR eR IKKe ALtID SyNLIge eLLeR KeNDte UDeN FOR

VOReS egeN KReDS.

Beredskabsforbundet iværksatte i efteråret 2011 det første trin af

arbejdet med en langsigtet strategi for forbundet, under overskriften

“Synlighed og Samfundsværdi” med det mål, på sigt at skabe

“et meget større, mere synligt, levende og kendt Beredskabsforbund

med helt klare, kendte og værdsatte opgaver .”

Målet med det første trin er at gøre det frivillige arbejde synligt .

Det kommer ofte som en overraskelse for de fleste uden for forbundet,

at det ikke er usædvanligt, at en frivillig lægger 200 timers

frivilligt arbejde om året – heraf oftest halvdelen i uddannelse og

videreuddannelse .


Af per junker thiesgAArd, LAndschef

Frivillige indgår i løsningen af mange flere opgaver, end vi til daglig

er klar over, og det skyldes udfordringen med synlighed: Frivillige i

Beredskabsforbundet indgår i det operative beredskab som støtte

og supplement, og de er som hovedregel ikke indsat som særlige

frivilligenheder, men udgør en del af mandskabet . Det ønsker vi bestemt

ikke at lave om på – men vi ønsker at synliggøre den store

frivillige indsats .

Derfor har første trin af vores strategiarbejde netop synliggørelse

som mål . Det sker også for at påvise den store samfundsværdi af

det frivillige arbejde. I slutningen af 2011 indførte vi et værktøj til

synliggørelse, en smartphone app, “BF Reporter” . De frivillige kan

bruge app’en til at fortælle om frivilligt arbejde – lige fra møder,

uddannelser og øvelser til indsatser sammen med beredskabet . Vi

bruger det synliggjorte frivillige arbejde til at udarbejde et best

practice-katalog, da vi mener at kunne flerdoble samfundsværdien

af det frivillige arbejde ved at dele viden om effektiv brug af den frivillige

ressource – en oplagt opgave for Beredskabsforbundet med

sin landsdækkende tilstedeværelse .

Fra synliggørelse går vi naturligt via best practice og videndeling

frem mod en optimering af det frivillige arbejdes samfundsværdi

og en organisation, der tilpasses denne opgave .

I 2012 vil Beredskabsforbundet arbejde videre med Synlighed og

Samfundsværdi, men også se på, hvordan forbundets organisation

og opgavesæt kan tilpasses, så det bedst muligt støtter op om videndeling

og udvikling af best practice landet over .

Vi skal også tilpasse os til det faktum, at vores frivillige ledere er travle

mennesker ved siden af det frivillige arbejde . Opgaverne skal brydes

ned, og vi skal undgå flaskehalse samt sikre, at de fokusområder, vi

vil arbejde med i Beredskabsforbundet, får den fornødne fremdrift .

Eksempler på fokusområder er best practice-kataloget, befolkningsuddannelsen

i forebyggelse og ungdomsbrandkorps . Men flere fokusområder

vil givet dukke op som resultat af synliggørelsen .

Vi vil også arbejde med Beredskabsforbundets organisation for at

se, hvordan regioner og landsledelse kan inddrages aktivt i kredsenes

arbejde og være med til at sikre videndeling og støtte de lokale

ledere på tværs af landet – og også gerne i et tættere samarbejde

med Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskabschefer .

Disse perspektiver vil blive udviklet hen over året, og gennemførelsen

vil strække sig over flere år . Forhåbentlig i gode, stabile rammer

lagt i en flerårig aftale om redningsberedskabet, som vi håber, vil

finde opbakning i Folketinget i 2012 .

En overskrift for arbejdet i 2012 og frem er, at Beredskabsforbundets

styrke er videndeling og den lokale tilstedeværelse i kredse og regioner

over hele landet . For at udnytte denne styrke skal vi gennem

organisatoriske forandringer, som vi vil indføre gradvist, og som har

det klare mål at styrke forbundet, styrke det frivillige arbejde, styrke

beredskabet og dermed øge trygheden i samfundet . n

Side 11


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

af Henrik SoHl

formand

SønderjySk frivillige

BrandværnSforBund

StæVNet 2011

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds

stævne blev afholdt i Gram i det dejligste

solskinsvejr . Vi var cirka 150 brandfolk m/k

og gæster, der var samlet til en festlig dag

med et morsomt indslag af Rune Gren .

Jeg tror, at det var første gang, vi havde

et politiorkester til at spille os igennem

vores march i Gram – det gjorde de i øvrigt

rigtig godt, og vi håber at se et stort

Brandværnsorkester for fuld udblæsning

til at trække os igennem Rødekro den 1 .

september 2012 og håber, at endnu flere

brandfolk end sidste år vil gøre os selskab

på denne forbundets eneste fest-

og samlingsdag, hvor brandfolk fra hele

Sønderjylland kan lære hinanden at kende,

og vi kan få en sludder på tværs af bordene

– og måske vi kan finde et godt indslag

til årets stævne . Marchen sluttede

ved Brandværnsmuseet, hvor vi alle havde

muligheden for at se på de udstillede genstande

og hilse på museets venner, som

trakterede med lidt godt til ganen .

mUSeet

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds

Museum – vort tilbagevendende smertensbarn

. Heldigvis har vi haft nogle

Side 12

engagerede sjæle, som har passet på vort

materiel og vore bygninger på Fabriksvej

5 i Gram . Udfordringerne er mange, men

i store træk er det, fordi vi efter kommunesammenlægningen

i 2007 ikke længere

har kunnet få tilskud til driften af museet,

og sporadiske tilskud har holdt museet kørende

indtil dato! Vi har nu cirka et halvt

år til at få styr på, hvad vi skal med vort

museum, og allerede primo marts 2012

har vi det første møde med Museum

Sønderjylland, som er vort eneste håb lige

p .t . Gentagne forsøg på at udleje dele af

museet til en eller flere andre virksomheder

for at få dækket udgifterne til huslejen,

har desværre ikke givet noget positivt endnu

i disse krisetider . Forbundsbestyrelsen

har igen overtaget driften af museet, hvad

angår økonomien og regnskabet, og de

venner, der er tilbage, hjælper stadig til,

når museet skal åbnes, og praktiske ting

skal gøres, og klarer det jævnlige opsyn .

HVeRVNINg 2011

Vi gennemførte en hvervekampagne i 2011

i samarbejde med Beredskabsforbundets

Mads Jakobsen og Henrik Stage . Den forløb

helt efter planen, trods vi dog havde

lidt udfordringer med distributionen af PR-

materialet . Der blev produceret t-shirts,

foldere, TV-indslag til TV Syd, vi var i DR P4

Syd, ugeaviser og andre dele af dagspressen

. Så jeg synes, vi har fået gjort os alle

pænt synlige i det sønderjyske område på

denne kampagne, og det blev da foreløbigt

også til ca . 25 nye sønderjyske brandfolk til

frivillige brandværn, så det er bare super!

året der kommer …

øKONOmIeN

Vi har en udfordring i forbundet med at

få foreningens økonomi til at hænge sammen

. Vi er stærkt afhængige af tilskud fra

Beredskabsforbundet, fonde og private

virksomheder, hvilket ikke har været nemmere

efter, at finanskrisen har trukket sine

spor i dansk erhvervsliv . Vi håber at komme

på finansloven, således vi sikres et stabilt

fundament at arbejde videre med i fremtiden

. Skal vi fortsat kæmpe for hver eneste

krone for at holde skruen i vandet, vil denne

kamp trække al den gode arbejdskraft

ud af bestyrelsen, således der ikke er energi

til at varetage medlemmernes interesser

på den bedst tænkelige måde . Så det skal

bare lykkes!


sønderjysk frIVIllIge

brandVærnsforbund – året der

gIk 2011 og Vore udfordrInger

og mulIgheder I 2012

BeStyReLSeN

I bestyrelsen har vi da også udfordringer. Vi

søger med lys og lygte efter et nyt bestyrelsesmedlem

fra Sønderborg-kredsen og

ligeledes fra Aabenraa-kredsen, men det er

her som i fodboldklubberne i området: Der

er dem, der kan og vil gøre en ekstra indsats,

og de er i gang andre steder, og det er dem,

der er nemmest at rekruttere til nye opgaver

og udfordringer . Desværre kan de ikke

være flere steder på én gang . Opfordringen

er derfor: Kom ud af busken, hvis du sidder

med lysten til at gøre en forskel – giv dig til

kende! Den nye bestyrelse konstituerede sig

selv på årets første bestyrelsesmøde den 23 .

februar i Skodborg, hvor vi sagde pænt tak

til Arne Christensen, der efter mange gode

år i bestyrelsen og en gevaldig arbejdsindsats

stoppede den 1 . januar som formand

for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

pga . af hans civile arbejde . Formandsposten

er herefter overtaget af Henrik Sohl, som nu

skal forsøge at løfte arven efter Arne .

HVeRVNINg 2012

På lige fod med 2011 ønsker forbundet

at gennemføre en ny hvervekampagne

. Denne gang før sommerferien,

men vi har jo prøvet det før og har idéerne

i rygsækken, så med lidt hjælp fra

Beredskabsforbundet tror jeg på, at vi kan

banke en ny kampagne op til opfølgning på

efterårets kampagne . Til glæde og gavn for

frivilligheden i Sønderjylland .

StæVNet I RøDeKRO

Vi forventer os et brag af et stævne i

Rødekro, hvor ca . 200 brandfolk og gæster

fra det syd- og sønderjyske område begiver

sig til byen for at lufte fanerne og samles

for at udveksle synspunkter og nyde

lidt god underholdning måske med Jan

Gintberg? Hvem ved .

BeReDSKABSFORBUNDetS

LANDSRåDSmøDe

Jeg håber, at vi i Sønderjysk Frivillige

Brandværnsforbund kan stille med “alle

mand” eller i hvert fald fylde alle de delegerede

pladser, vi har, når vi i år kommer

til Hotel Nyborg Strand den 9 .-10 . juni,

hvor vi især ser frem til at høre forsvarsminister

Nick Hækkerup på podiet .

SFB mARcH

Ullerup Frivillige Brandværn bliver 80

år den 23 . november 2012, og i den anledning

afholder vi Sønderjysk Frivillige

Brandværnsforbunds årlige march den

18 . august 2012 .

BF-StæVNe

Så er vi i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

blevet opfordret til at deltage i eftersommerens

konkurrence i Frederikssund

den 7 .-9 . september . Jeg håber, at vi kan

stille mindst et superhold, som vil kunne

repræsentere os sønderjyder ved stævnets

konkurrencer og vise, hvad vi dur til . Vi har

ikke tradition for at deltage i stævnet, men

jeg håber så inderligt, at vi kan finde et

eller flere værn, der vil prøve at tage udfordringen

op og stille op i konkurrencen i år .

På samme måde vil jeg da her benytte

lejligheden til at invitere andre frivillige

brand- og redningsfolk i fodtøj efter eget

valg, samt marchholdet i ens arbejds- og

indsatsdragter og dertilhørende hjelm, til

at marchere de 10 skønne kilometer sammen

med os frivillige i syd og senere til

lidt efterfølgende hygge og samvær . Kom

og deltag i vores march den 18 . august i

Ullerup . n

Side 13


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

Side 14

sommerens skybrud

skabte store

oVersVømmelser

mange mIllIoner lIter Vand

pumpet Væk af frIVIllIge flere

steder I landet


De mange skybrud, der skyllede ind over Danmark i juli og august,

satte redningsberedskabet på store prøver . Det mærkede man

blandt andet på Lolland-Falster, på Fyn samt i hovedstadsområdet .

Her kæmpede frivillige fra redningsberedskabet med at pumpe vandet

væk .

I Danmark defineres skybrud som en nedbørintensitet på 15 millimeter

eller derover på 30 minutter eller derunder . Frivillige fra

blandt andet Frederikssund, Nordsjælland, Egedal, Guldborgsund og

Beredskabsstyrelsen Hedehusene arbejdede i døgndrift med pumper

for at holde de kæmpemæssige vandmasser i skak .

Det vurderes, at omkostningerne for skybruddet alene i København

den 2 . juli løber op i 4 mia . kroner .

De voldsomme oversvømmelser og de frivilliges ihærdige indsats

viser, at der i høj grad er brug for flere frivillige i fremtiden . Specielt

når der kun er udsigt til flere og voldsommere vejrfænomener. I

situationer som disse fungerer de frivillige som en vigtig ressource for

de kommunale beredskaber . Beredskaberne kan således i vid udstræning

undgå at sende deltidsansatte brandfolk ud til disse længerevarende

indsatser, som kan kræve mange ressourcer . De hyppigere og

mere intense regnskyl stiller helt nye udfordringer til vores beredskab .

Ifølge forskere vil den stigende globale opvarmning medføre,

at intense nedbørshændelser vil blive både kraftigere i styrke og

forekomme hyppigere i Danmark . De forhøjede temperaturer i atmosfæren

betyder, at luften kan indeholde mere vanddamp . Men

når de vandrige skyer møder en koldfront, vil der opstå regnskyl,

som altså vil være mere intense og hyppigere end normalt . Det vil

betyde, at Europa vil opleve flere tilfælde af skybrud og oversvømmelser

. Stigningen i intensiteten af regnskyllene i Danmark over

de seneste 25 år ligger mellem 20 og 40 procent ifølge Danmarks

Meteorologiske Institut. n

Side 15


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

danmark

klædt i hvidt

Side 16


2011 startede med et snedækket landskab.

det gaV traVlhed hos beredskaberne

Det er således blevet til flere tusinde timer, hvor frivillige har

assisteret både kommunale instanser og private .

Vinteren havde et godt tag i Danmark ved indgangen til 2011 . Den

megen sne gjorde det vanskeligt for blandt andre sygeplejersker

og hjemmeplejere at komme ud til borgerne flere steder i landet .

Og i sådan et vejr træder sneberedskabsplanen i drift, hvilket giver

arbejde til de frivillige i redningsberedskabet .

Mange frivillige brugte starten af det nye år på at hjælpe, hvor

der var behov for det . Der blev kørt med kranvogn til frigørelse af

køre tøjer i sneen . Der blev kørt rundt med hjemmeplejen, som havde

svært ved at komme frem . Der blev bragt mad ud til ældre borgere .

Snevejret og de glatte veje gav også mange trafikulykker . Flere steder

måtte de frivillige derfor assistere til frigørelsesopgaver .

Men sneen smelter jo også på et tidspunkt . Derfor har frivillige flere

steder i landet været på pumpe- og inddæmningsopgaver for at

sikre, at vandmasserne ikke skabte ødelæggelser på fx ejendomme

og trafikale knudepunkter . n

Side 17


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

frIVIllIge og

deltIdsansatte brandmænd

skal hVerVes lokalt

beredskabsforbundet

er ankermand

på hVerVekampagne

Side 18

Forsvarsministeriet har med en årlig pulje

på 3 millioner kroner for 2011 og 2012 givet

grobund for en styrkelse af hverveindsatsen

af frivillige og deltidsansatte brandfolk

til det danske redningsberedskab .

Beredskabsforbundet har fået til opgave at

stå for udmøntningen af puljen .

– Vi er utrolig glade for den pulje på i alt

2 x 3 millioner kroner, der skal sikre støtte

for yderligere rekruttering og fastholdelse

af de frivillige brandfolk i Sønderjylland

samt deltidsansatte brandfolk på landsplan

. Det er en absolut nødvendighed, at vi

sikrer en fortsat tilgang, da det er rygraden

i vores samfund . Men det er blevet sværere

at rekruttere frivillige og deltidsansatte .

De skal kunne være fremme på brandstationen

og klar til afgang inden for fem minutter

. Den gruppe, der har mulighed for

dette specielt i dagtimerne, bliver mindre

og mindre, og derfor er vi nødt til at fokusere

på området nu, fortæller præsident

for Beredskabsforbundet Bjarne Laustsen .

Arbejdet har i 2011 resulteret i 165 ansættelser

og tilførsel af 319 egnede personer

til jobbanker i landets redningsberedskaber

. Endvidere er resultatet af en større

kampagne for sønderjyske frivillige brandfolk

og flere øvrige kommunale kampagner

endnu ikke endeligt kvantificeret . Dette vil

først ske senere i 2012 .

Som et led i kampagnen er der ansat to

konsulenter, der har til opgave at styrke

hverveindsatsen lokalt i samarbejde med

de forskellige beredskaber. I fællesskab

skal de finde ud af, hvilke fokusområder

og muligheder der er i lokalområdet

for at hverve frivillige og deltidsansatte

brandmænd .

I forbindelse med konsulenternes arbejde

med at hjælpe landets deltidsberedskaber

med at rekruttere brandfolk til de ledige

stillinger kan det konstateres, at beredskaberne

har et stærkt stigende problem

med at rekruttere brandfolk, som har mulighed

for at møde i dagtimerne på hverdage

. Specielt i de mindre lokalsamfund

er antallet af arbejdspladser i nærheden

af brandstationerne for nedadgående, og

mange arbejdspladser vil ikke lade deres

medarbejdere forlade arbejdspladsen, når

alarmen lyder . Dermed er der store vanskeligheder

med at sikre, at der kan møde

nok brandfolk til at bemande slukningstoget

i dagtimerne på hverdage . Derfor

forestår der for de enkelte brandvæsner

et stort opsøgende arbejde over for virksomheder

samt information og oplysning

om de fordele, disse har ved at have veluddannede

brandfolk ansat . Ligeledes er det

vigtigt at få lokalområdet til at støtte op

omkring sit lokale brandvæsen, hvis man

vil sikre, at hjælpen fremover er tæt på .

Puljen på 6 mio . kroner er en fortsættelse

af den hvervekampagne, der startede i

2010 på www .blivbrandmandnu .dk . Der er

i 2011 via kampagnehjemmesiden, der har

haft 36 .965 besøgende, indkommet 1 .251

ansøgninger, der efterfølgende er videresendt

til de relevante kommunale beredskaber,

Falck og sønderjyske brandværn . n


Side 19


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

eSBjeRg

8 . januar

Støttepunkt Esbjerg blev kaldt til Henne Vandværk for sammen

med Beredskabsstyrelsen fra Haderslev og Herning at afværge en

forurening af drikkevandet . Da der døgnet forinden var kommet

meget nedbør og smeltevand, som ikke kunne trænge ned i den

frosne jord, kom Henne Vandværk til at stå under vand . Vandet var

på et tidpunkt kun 10 cm fra at løbe ned i drikkevandsboringerne .

Med hjælp fra al pumpekapacitet fra et stort område lykkedes det

at få vandstanden på overfladevandet til at synke og dermed afværge

en forurening af drikkevandet .

4 frivillige, 40 timer

11 . april

Støttepunkt Esbjergs redningsvogn blev bedt om hjælp til afstivning

af et hus i Vejrup efter, at det var blevet påkørt af en personbil .

Efter at bilen var fjernet, blev der lavet en dobbelt søjleafstivning af

henholdsvis yder- og indermur, ligesom man bistod med at fjerne

bygningsdele fra husets stue . Mandskabet havde stor glæde af deres

specialpakkede kasse med hjemmelavede kiler, normstykker i

krydsfiner, skruer mv ., samt at de altid har tømmer med .

5 frivillige, 10 timer

HeRNINg

20 . januar

Alarmen gik kl . 19 .27, der var brand i et transportbånd på DONG/

Herningværket . Transportbåndet hænger i 25 til 45 meters højde, og

ilden bredte sig op ad båndet, derfor blev al disponibelt mandskab

indkaldt . Det frivillige beredskabs opgaver var at oprette kommandostade

på skadestedet, hvor de stod for log og kommunikation .

Side 20

de frIVIllIges

opgaVer 2011

nedenstående er et lIlle udpluk af de opgaVer og Indsatser, som

de frIVIllIge har haft I løbet af året, og Ikke mIndst hVor mange

tImer der er bleVet brugt. oVersIgten gIVer et Indtryk af

alsIdIgheden I de opgaVer, som de frIVIllIge Varetager.

I 2011 har der Især Været mange pumpeopgaVer I forbIndelse

med den megen Vand og sne, som faldt I årets løb

Derudover tilberedte de varm forplejning på Beredskabsgården

til alt indsatspersonel . Det blev en kamp mod uret, og branden

blev slukket lige inden, den nåede til to siloer fyldt med træflis .

Indsatsen sluttede kl. 01.00.

13 frivillige, 66 timer

gReVe

7 . februar

Greve Brandvæsen fik kl . 11 .30 anmeldelse om, at 100 liter dieselolie

var blevet spildt ud over et større område . Den vagthavende

indsatsleder kørte ned for at se på det, og han valgte at sende bud

efter Miljøvagten, og sammen tog de stilling til, hvad der skulle gøres

. Kl . 12 .30 blev Greve Brandvæsens frivillige sendt til området

med miljøvognen med diverse materialer, således at olien kunne

fjernes fra kørebanen . Da de var ankommet, gik de i gang med at

sprede ca . 30 sække kattegrus over olien . Herefter sendte man bud

efter en fejemaskine fra Greve Kommunes Park og Vej-afdeling, som

samlede kattegruset i nogle bunker, der derefter blev samlet op i

de medbragte beholdere . Kl . 15 .20 kunne man igen forlade Askerød

efter endt opgave .

10 frivillige, 24 timer

AARHUS

4 . marts

Politiet rekvirerede Aarhus Brandvæsen med belysning og redningsvogn

til sikring af gerningssted . Det kommunale støttepunktsberedskabs

frivillige vagthold blev alarmeret til assistance med gerningsstedssikring

. Det var et biltyveri, der var gået galt, og bilen

forulykkede, da tyvene stak af fra politiet . Kredsen deltog desuden

i frigørelse af trafikdræbt og oprydning . Efterfølgende var


der defusing og debriefing på grund af uheldets karakter . Det var

Aarhus Brandvæsens egen defusinggruppe, baseret på frivillige, der

forestod defusingen i umiddelbar forlængelse af assistancen samt

debriefing af personellet tre dage senere .

7 frivillige, 51 timer

HOLSteBRO

28 . marts

På grund af tre samtidige naturbrande i Holstebro Kommune, heraf

en omfattende, blev de frivillige anmodet om at afsende samtlige

tre slukningskøretøjer kørsel 1 til assistance i et hedeområde sydvest

for Holstebro . Alarmering blev afsendt kl . 16 .48 . Tankvognen

blev afsendt kl . 17 .00 . Skovbrandslukningspakning blev afsendt kl .

17 .13, og autosprøjten blev afsendt kl . 17 .20 . Derudover blev der

sendt en firehjulstrækker kl. 17.45. Indsats og retablering blev afsluttet

kl . 23 .15 med et forbrug på 52 mandtimer . Udover brandindsatsen

blev der også brugt 30 mandtimer fordelt på syv frivillige

til fremstilling og udbringning af forplejning til 60 sultne brandfolk .

15 frivillige, 82 timer

SVeNDBORg

29 . april

Da der var opstået skovbrande i tre forskellige skove omkring

Svendborg i samme tidsrum, blev de frivillige kaldt til efterslukningsopgaver

. Første udkald var ved 13 .30-tiden, hvor der udbrød

brand i en mindre skovstrækning . Branden blev hurtigt slukket, men

brandfolkene nåede dårligt tilbage på stationen, før der igen blev

slået alarm . Denne gang var der brand i en skov mellem Skovsbo

og Rantzausminde, og her udbrændte omkring to tønderland skov .

Mens efterslukningen var i gang i dette område, udbrød der brand

i en lille skov tæt ved Skjoldemose Gods . Her kom der dog hurtigt

kontrol over branden .

7 frivillige, 28 timer

FReDeRIKSSUND

13 . maj

Fredag kl . 06 .10 blev vagthavende frivillig kontaktet af Nordsjællands

Politi med anmodning om assistance (K1) med deres kommandovogn

til oprettelse af kommandostade ved Sandholmlejren ved

Allerød . De frivillige blev alarmeret via UMS kl . 06 .14, og fire mand

afgik fra Station Højager med kommandovognen kl . 06 .40 . Holdet

ankom til Sandholmlejren kl . 06 .58 og oprettede kommandostade .

Pressen skrev: ‘En 19-årig mand kom fredag formiddag endelig ned

fra taget af Sandholmlejren . Torsdag klokken 18 .45 kravlede han op

iført T-shirt, bukser og kondisko, og hele natten sad han på tagryggen

i cirka 11 meters højde . Det var anden gang, at manden søgte op

på taget, og han blev kørt til Hillerød Hospitals psykiatriske afdeling .’

De frivillige blev frigivet kl . 10 .38 og returnerede til Station Højager .

4 frivillige, 24 timer

3 . juli

At Frederikssund Kommune ikke blev ramt af skybrud, men kun

nabokommunen Egedal ændrede ikke på, at kredsen alligevel kom

i aktion . Falcks vagtcentral i Smørum kontaktede kredsen søndag

morgen kl . 06 .30 for at høre, om de frivillige kunne hjælpe dem med

pumpeopgaver . De var herefter indsat i det centrale København, på

Frederiksberg og på Amager i tidsrummet fra søndag morgen tilv

Side 21


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

tirsdag aften kl. 22.30 (64 timer). 22 frivillige var indsat på skift og

løste 12 pumpeopgaver for Falck . Den største var i Socialministeriet

på Holmens Kanal, hvor tre frivillige var indsat i 36 timer (uden

afbrydelse). Samlet har de frivillige brugt 400 mandetimer, og med

lidt hovedregning mener man, at de har flyttet/pumpet et sted

mellem 8 .000-9 .000 kubikmeter vand .

22 frivillige, 400 timer

jAmmeRBUgt

23 . juni

Kredsen gik brandvagt ved et sankthansbål på Tranum Strand, da en

ældre person fik et hjertetilfælde på stranden . Publikum tilkaldte

de frivillige på pladsen . De havde dog ingen førstehjælpsudstyr med

til opgaven, men der var også en læge til stede på pladsen, som

man fik fat på . En ambulance blev straks tilkaldt . Den ældre person

blev behandlet efter ABCDE og overleveret til ambulancen, da den

ankom efter ca . 15 min . Det vides ikke, om personen overlevede .

2 frivillige, 1 time

SøNDeRBORg

8 .-11 . september

Kredsen blev tilkaldt til at stå for forplejningen, da Beredskabsstyrelsen

pumpede vand i Skovby . Vandet var tæt på at løbe ind i et sommerhusområde,

så det blev en kamp mod uret . Beredskabsstyrelsen

Sydjylland (BRSSJ) kunne ikke klare det med deres pumper alene,

og derfor blev yderligere pumper rekvireret fra Beredskabsstyrelsen

Midtjylland (BRSMJ). Det vurderes, at der blev pumpet 700.000 m 3

Side 22

vand i løbet af de fire dage . Den største udfordring for kredsen var

at blive ved med at få frivillige, der kunne hjælpe . Det var ikke noget

problem at skaffe mad, da en af de frivillige er souschef i en fødevarebutik

. Derudover sørger kredsen også for jævnligt at lave mad i

gullaschkanonen, så der altid er noget i fryseren .

13 frivillige, 186 timer

VejeN Og BILLUND

8 . oktober

Kreds Vejen bad om hjælp til forplejning af de evakuerede under

fyrværkeriulykken i Store Andst . Billund-kredsen sendte to mand

af sted, der deltog i 10 timer i alt . Opgaven bestod i servering af

smørrebrød for ca . 300 personer og arrangering af indkvartering for

natten af fire husstande .

10 frivillige, 80 timer

NORDSjæLLAND

10 . december

Indsatslederen rekvirerede kl. 10.49 fire mand og to pumper til

lænsning bag Strandvejen, der ved Nivå Havn fungerer som dige .

Ved lokal bebyggelse kunne egne pumper ikke følge med . De frivillige

satte ind med bortpumpning af 2 .000 l/min, kortvarigt 3 .000 l/

min, og vandspejlet faldt . Rekognoscering viste indtrængende saltvand

gennem et dræn mellem nærliggende enge og Øresund . Efter

nogle timer indtrådte ebbe, og opgaven sluttede .

4 frivillige, 24 timer n


kreds lolland

De frivillige har travlt på Lolland . Antallet af mandetimer er steget

støt hvert år, og 2011 var ikke nogen undtagelse . Der blev således

brugt omkring 7 .600 timer i 2011, hvilket er godt 400 timer mere

end i 2010 . De frivillige bliver brugt og ofrer meget af deres fritid .

En af de ting, som de frivillige – som mange andre frivillige – har

haft travlt med, er opgaver i forbindelse med de store mængder

nedbør . Det har primært været kørsel for ældreplejen, som ikke

kunne komme rundt på grund af sne og is . Efterfølgende har der været

problemer med smeltevandet . Også skybruddene i sommeren

2011 gav arbejde til kredsen i form af pumpeopgaver i det meste

af kommunen . Der blev brugt over 1 .700 mandetimer i kredsen på

dette arbejde .

Kredsen består af 107 frivillige med en lille overvægt af mænd .

Aldersmæssigt spænder det vidt, fra 16 år og opefter . Unge fra 16-

25 år udgør en stor del af kredsen. I 2011 blev beredskabet i Lolland

Kommune for alvor slået sammen . Det skete ved, at man den 2 . maj

flyttede ind i nye og mere tidssvarende faciliteter på Skibevej . Det var

noget, der havde været savnet længe, især for det faste personale .

– Vi har kontrakt med Lolland Brandvæsen og har i den forbindelse

en række tilbagevendende opgaver . Blandt andet er vi samaritter til

Maribo Jazz og Maribo Rock, hvor vi også hjælper med opstilling af

lydanlæg og borde og bænke rundt om i byen samt oprydning og

hjælp med transport af øl og vand til de forskellige udskænkningssteder

. Vi er også samaritervagter til koncerter i Linelundparken i

Nakskov eller i Idrætshallen, hvor der sidst var Volbeat-koncert. I

forbindelse med juleoptog i Maribo og Nakskov tilbereder og serverer

kredsen også risengrød, fortæller kredsleder Martin Christiansen .

De frivillige står ligeledes for bådberedskabet, hvilket betyder,

at redningsbådene betjenes af frivillige . Bådene anvendes ved

eftersøgnings- og forureningsopgaver og som sikkerhedsbåde ved

sejl- og rostævner . Blandt andet deltager de frivillige i stævner for

både ro- og kajakklubben på Maribosøerne om sommeren . Her fungerer

de som såkaldt følgebåd, og for et par år siden havde de meget

travlt, da de var med til at samle 22-23 kajakroere op, som var

væltet i vandet. I april 2011 var redningsbådene ligeledes på vandet

for at inddæmme et større olieudslip .

Selvom kredsen ikke umiddelbart har svært ved at tiltrække nye

frivillige, så deltager man altid på de årlige messer i kommunen .

Her oplever man, at det mest er brand, der trækker nye til. I 2012

står kredsen over for nye udfordringer, idet kredsleder Martin

Christiansen stopper . Ny kredsleder bliver Agnes Berg, som begyndte

i Civilforsvaret i Fredensborg-Humlebæk Kommune i 1971 . Fra

1988 var hun med i Nysted Kommune og havde så et par års pause,

da Nysted ophørte med at fungere . For ca . 2½ år siden kom hun

med i Lolland-kredsen, så hun kender både kredsen og beredskabet

særdeles godt . n

fakta

Kredsleder: Martin Christiansen

Antal frivillige: 107

tjenesteområder:

A-måleberedskab • Brand & Redning • Bådberedskab • Forebyggelse

• Indkvartering & Forplejning • Førstehjælps-/samaritervagter

• Hundetjeneste • Kommunikation • Pumpeberedskab

Faste, årlige opgaver:

Maribo Jazz • Maribo Rock • Koncerter i Nakskov • Forplejning til

juleoptog • Følgebåd til stævner for roklubben og kajakklubben

Side 23


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

Side 24

kreds frederIkshaVn

I Frederikshavn har man valgt, at de frivillige skal fokusere på brand

og førstehjælp, og det lader til, at der er rigeligt at se til. I hvert

fald har de frivillige i kredsen brugt over 8 .000 timer i 2011 . Der

er også en række faste, tilbagevendende opgaver hvert år, det

drejer sig blandt andet om en række koncerter og træf, hvor de

frivillige er førstehjælpsvagter og/eller brandvagter . For eksempel

er de frivillige førstehjælps- og brandvagter ved Træf på Toppen

eller Skagentræffet, som det også kaldes . Det er et motorcykeltræf,

der afholdes hvert år i uge 29 i Skagen, og som arrangeres

af den lokale motorcykelklub MC Scavenius . Ligeledes er de med

som førstehjælps- og brandvagter, når der bliver kørt motorløb på

Ørnedalsbanen, og på festivalerne Dybvad Open Air og Rock på

Knivholt er det de frivillige, der står for førstehjælpen .

I øjeblikket er der 65 mænd og 15 kvinder i kredsen, og de er i

alderen fra 20 til 58 år . Når der er brug for nye kræfter, plejer man

at samarbejde med brandvæsnet om at hverve, men på nuværende

tidspunkt er der ikke brug for nye, eftersom der er 24 personer, der

skal i gang med brandmandsuddannelsen .

En af de større opgaver, som de frivillige har deltaget i, var en

vanskelig skibsbrand i 2010 . Her deltog 20 frivillige i brandslukning

og efterslukning samt efterfølgende brandvagt . Alarmen kom

omkring kl . 10 .15 og lød på brand i skib ved kaj . Det var et skib,

der skulle ophugges, så der var heldigvis ingen personer om bord .

Ophugningsmedarbejderne havde startet med at skære skibet op

i sektioner . Skibet havde fungeret som en gammel fiskefabrik med

skæreborde, pakkeafdeling og frysehus . Ved opskæringen gik der ild

i isoleringen, som var af skum, og branden bredte sig til andre dele

af skibet . Der blev fra start indsat røgdykkere samt folk til vandforsyning

. Slukningen var vanskelig, for man havde ikke tømt skibet .

Om bord var der stadig trykflasker og tanke med hydraulikolie til

diverse kraner og andet udstyr om bord . Der var masser af affald,

kasser og møbler, som var med til at gøre slukningen vanskeligere .

Omkring kl . 14 .30 blev de frivillige ringet ind, og klokken 20 .00

overtog de frivillige den sidste efterslukning . Fra kl . 24 .00 til 8 .00

var der seks frivillige, som stod for brandvagten . Alt i alt blev der

brugt 16 brandfolk og 20 frivillige . Der blev brugt 398 mandetimer

fordelt på 36 mænd og kvinder .

Med hensyn til fremtiden så mener kredsleder Lars Nybro

Christensen, at der skal arbejdes mere med synlighed:

– Jeg ser en fremtid for kredsen og Beredskabsforbundet samlet

set . Det er af stor betydning, at vi bliver mere synlige på landsplan,

og politisk skal vi have mere gennemslagskraft . Vi får ikke den anerkendelse

for det arbejde, som vi frivillige udfører for vores samfund

. Det kan skyldes flere ting blandt andet synlighed, som der

skal arbejdes på konstant, men også politisk vægter det frivillige

arbejde ikke nok, når der skal deles økonomiske midler ud . Det skal

der arbejdes på fra forbundets side, så vi bliver mere synlige i det

politiske arbejde . n

fakta

Kredsleder: Lars Nybro Christensen

Antal frivillige: 80

tjenesteområder:

Brand • Førstehjælp

Faste, årlige opgaver:

Træf på Toppen • Ørnedalsbanen •

Dybvad Open Air • Rock på Knivholt


kredssamarbejde om

samarItergruppe I aarhus

og horsens

et nyt kredssamarbejde omkrIng en samarItergruppe så

dagens lys I 2011. kreds aarhus og kreds horsens er prImus

motor, men flere andre kredse deltager lIgeledes

Årsagen til, at Kreds Aarhus startede en samaritergruppe, var, at

man ønskede at lave et formaliseret samarbejde, fordi man ville

have klare linjer over for Behandlerpladsuddannelsen, som er en

officiel Beredskabsstyrelses opgave . Finn Månsson, kredsleder i

Aarhus, er formand for samaritergruppen, og næstformand er Helen

Høj, kredsleder i Horsens . Finn Månsson fortæller, at gruppen er i

gang med at få retningslinjerne på plads:

– Vi er så småt på vej med en manual eller et kodex over, hvordan

vi skal og vil arbejde . Manualen skal dække alt fra etik og moral

over uniformering, kommandoveje, ansvar, uddannelsesrettigheder

og pligter, optagelse og udelukkelse mv . Gruppen er indtil videre

meget løst sat op og er mest af alt sat i verden for at have et ståsted

. Der er fire mand fra Horsens og fem fra Aarhus . De ’menige’

er endnu ikke medlem af gruppen, da den for nuværende er en ren

arbejdsgruppe .

HøjtUDDANNet SAmARIteRgRUPPe

Aarhus-kredsen startede med at lave en overbygning på

Behandlerpladsuddannelsen, og dermed kunne de få enhedstimebetaling

til undervisning .

Sideeffekten er selvfølgelig, at vi samtidig, da der er personsammenfald,

får en samaritergruppe, der er væsentlig højere uddannet

end normalt . Vi er godt og vel 2/5 fremme i uddannelsen, som er

på 120 timer med stopprøver undervejs . Der deltager også folk fra

Fredericia, Varde og Frederikshavn . Hold 2 er startet i efteråret 2011 .

Vi er ca . 45 mand totalt på vej i uddannelsen, fortæller Finn Månsson .

DeLtAgeLSe I StORe eVeNtS

Horsens-kredsen kom hurtigt med i gruppen, fordi de på det

tidspunkt havde events, men ikke folk nok til at køre de store

arrangementer .

– Der er tale om regulært kredssamarbejde, idet det netop startede

med, at det kunne være sjovt at lave noget sammen ved de store

koncerter i Horsens . Vi kunne så også være primus motor i regionens

ønske om at få et samlet regionskorps. I øvrigt har vi lige fået

en meget stor event i Aarhus, hvor det forventede antal samaritter

vil være på ca . 45 mand plus support . Det er resultatet af hårdt

benarbejde, og vi glæder os meget til opgaven, siger Finn Månsson .

Nye UDFORDRINgeR FOR FRIVILLIge

Helen Høj fra Horsens fortæller ligeledes, at Horsens-kredsen

er meget glad for samarbejdet, som hun beskriver som enormt

spændende .

– Vi slog os sammen med Aarhus, fordi vi i Horsens ikke havde så

meget, som vi frivillige kunne være sammen om, og hvor vi ville have

muligheden for at lære nyt . Vi har mest forplejningsopgaver, og det er

også fint, men der skulle ligesom ske noget, hvis vi skulle holde på de

mest aktive frivillige . Så da Aarhus henvendte sig, slog vi til .

LægeR StåR FOR UDDANNeLSeN

Helen Høj har også en personlig grund til at samarbejde med

Aarhus-kredsen . Hun har nemlig været frivillig i Aarhus i 8 år, så hun

kender folkene der og mener, at det er et godt grundlag at bygge

videre på .

– Det tager lang tid at opbygge sådan et samariterkorps, men vi

er godt på vej, og vi er efterhånden en del byer, der er ved at tage

uddannelsen . Uddannelsen bliver varetaget af tre uddannede læger,

så det faglige grundlag er i orden, og på et højt niveau . Som Finn

Månsson også fortalte, så har vi allerede en del arrangementer i foråret

og sommeren 2012, hvor vi skal ud og arbejde som samaritter .

Vores håb er, at denne uddannelse vil slå igennem mange steder, så

vi virkelig kan hjælpe andre, slutter Helen Høj . n

Side 25


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

stor Interesse

for ungdomsbrandkorps

2011 bleV året, hVor flere og flere

ungdomsbrandkorps så dagens lys, og

mange af dem er lIgeledes bleVet meldt

Ind I beredskabsforbundet

I Danmark er der i skrivende stund omkring 20 ungdomsbrandkorps.

Korpsene har forskellige formål, for eksempel er der steder, hvor

korpset er lavet for utilpassede unge, som måske har snuset til kriminalitet.

I disse områder har man ofte problemer med unge, der

sætter ild til containere og kaster sten mod brandfolkene, når de

kommer for at slukke branden . Ved at få de unge meldt ind i en social

kontekst, forsøger man at skabe et positivt fællesskab i stedet

for et negativt fællesskab . Erfaringen er nemlig, at de unge netop

søger fællesskab, og man forsøger på den måde at skabe gode og

respektfulde relationer mellem brandfolk og unge . Selvom mentorerne

i ungdomsbrandkorpset hverken er behandlere eller socialrådgivere,

så kan deres arbejde være med til at gøre en forskel i forhold

til den forebyggende indsats . Måske kan mentorerne endda udfylde

nogle rammer som rollemodeller for de unge og på den måde få

dem væk fra den kriminelle løbebane .

Andre steder er ungdomsbrandkorpset for ganske almindelige, velfungerende

unge, som er interesserede i brandmandsfaget . Her handler

det om at tilbyde en anderledes fritidsinteresse . Man giver de unge

et indblik i en hverdag, der handler om at beskytte og redde mennesker

og værdier, og man arbejder med at give de unge støtte og styrke

deres selvtillid . Uanset hvilken type ungdomsbrandkorps, der er tale

om, så har korpsene generelt haft stor tilslutning, og nogle steder er

der sågar blevet oprettet ventelister .

Det er forskelligt, hvem der står bag initiativet til et ungdomsbrandkorps

. Det kan for eksempel være den lokale ungdomsskole, brandvæsnet,

Falck, eller det kan være en del af SSP-samarbejdet (Skole,

Socialforvaltning og Politi). Nogle korps får støtte fra fonde, puljer,

virksomheder og/eller kommunen . Udover at være et tilbud til de

unge i kommunen, kan der også være en anden gevinst ved at have et

ungdoms brandkorps, nemlig muligheden for at rekruttere til redningsberedskabet

efterfølgende . Der kan både være tale om at få nye heltids-,

deltids- eller frivillige brandfolk .

Side 26

Generelt er de unge i korpset mellem 13 og 18 år, enkelte steder

starter de tidligere . De gennemgår grunduddannelsen på 37 timer og

er i praktik på den lokale brandstation, hvor de lærer at slukke brande,

give førstehjælp og betjene brandslanger og frigørelsesudstyr mv .

Brandvæsnet overholder gældende arbejdsmiljøregler, og de unge

udfører derfor ikke arbejde, der kan skade dem, for eksempel må de

ikke røgdykke . Efter man er fyldt 18 år, har man mulighed for at søge

job som brandmand rundt omkring i landet – hvis man har bestået de

nødvendige uddannelser .

I DANmARK eR DeR 20 UNgDOmSBRANDKORPS:

• Benløse Frivillige Ungdomsbrandværn

• Brønderslev Ungdoms Brandkorps

• Djursland Junior Brandkorps

• Firebros Gentofte

• Frederikssund-Halsnæs Junior Brandkorps

• Greve Ungdoms Brandvæsen

• Grænseegnens Ungdomsbrandværn

• Korsør Ungdoms Brandvæsen

• Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps

• Mariagerfjord Kommunes Ungdomsbrandkorps

• Nordsjællands Ungdomsbrandkorps

• Odense Brandvæsen Juniorkorps

• Randers Ungdomsbrandkorps

• Roskilde Ungdomsbrandkorps

• Tønder Ungdomsbrandvæsen

• Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps

• Østfyn Juniorbrandkorps

• Aabenraa Ungdomsbrandværn

• Aalborg Ungdomsbrandkorps

• Aarhus – Lystrup Junior Brandkorps

Der er flere nye korps under opbygning, og indtil videre er 13 korps

blevet medlem af Beredskabsforbundet, og der er flere på vej . n


Side 27


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

Brand, øvelser, ulykke og hjælp . Det er hverdagen for landets frivillige

i redningsberedskabet . Ved uddelingen blev der sagt tak for indsatsen,

da daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech uddelte

Årets Frivilligpriser inden for redningsberedskabet og hjemmeværnet

ved en ceremoni på Frederiksberg Slot .

– Både som beredskabets minister og som borger i Danmark

er jeg dybt taknemmelig for den indsats, som de mange frivillige

i samfundets beredskab yder hvert år . Når vi i dag har et

robust og effektivt beredskab i Danmark, skyldes det blandt

andet – men ikke mindst – de frivilliges indsats i redningsberedskabet

og hjemmeværnet . På en dag som i dag er det

vigtigt for mig at understege, at I som står her er frivillige,

som yder en indsats, som alle – i hele samfundet – nyder godt af

og kan lære af . Det handler nemlig om, at der findes rigtig mange

engagerede borgere, der stiller sig til rådighed for blandt andet at

sikre et trygt og sikkert samfund, sagde Gitte Lillelund Bech .

åRetS FRIVILLIg INDeN FOR ReDNINgSBeReDSKABet

Ronald Graabæk fra Frederikssund fik prisen for hans arbejde som

leder af Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund . Ronald

Graabæks engagement har medført etablering af et aktivt supplerende

beredskab drevet alene af frivillige .

– Du har stået for en bemærkelsesværdig udvikling af det frivillige

redningsberedskab . Da redningsberedskaberne i Frederikssund

og Halsnæs blev lagt sammen i 2009, blev det Frivillige Beredskab

“husvild” og var i fare for at blive nedlagt . Men med dig i spidsen fik

de frivillige stillet en lade på Højagergård i Slangerup til rådighed, og

så startede arbejdet med at forene to vidt forskellige frivilligkulturer

. Du står dermed som et eksempel på en frivillig, som både driver

det daglige arbejde i et tæt samarbejde med kommunen, og som

hele tiden forsøger at forny og tilpasse de frivilliges opgaver i beredskabet,

sagde Gitte Lillelund Bech blandt andet som begrundelse

for tildelingen af prisen som Årets Frivillig til Beredskabsforbundets

kredsleder i Frederikssund .

Side 28

årets frIVIllIgprIser

forsVarsmInIster gItte lIllelund bech kunne I aprIl

2011 uddele årets frIVIllIgprIser 2010

åRetS FRIVILLIgBeReDSKAB INDeN FOR

ReDNINgSBeReDSKABet

Fire eftersøgnings- og redningshold (USAR-hold) fra Den

Frivillige Indsatsstyrke ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland og

Beredskabsstyrelsen Hedehusene modtog denne pris . De fire hold

blev den 27 . maj 2010 FN-certificeret som “heavy USAR team” efter

en 36 timer lang øvelse i byen Marche-en-Famenne i Belgien .

Certificeringen styrker Danmarks position som internationalt anerkendt

beredskabsaktør .

– Frivillige fra både kommunerne og Beredskabsstyrelsen udgør

via Den frivillige Indsatsstyrke et vigtigt element i USARholdene

– det vil sige de tunge rednings- og eftersøgningshold .

Som frivillige har I udvist imponerende ildhu i uddannelsen med

henblik på at sikre certificeringen af Danmarks første tunge rednings-

og eftersøgningshold. Samlet har I brugt over 10.000

timer på uddannelse, og 50 af jer deltog i FN’s 36 timer lange

certificeringsøvelse i Belgien i maj sidste år . Det viser for

mig, at I har engagement og gåpåmod, og at I kan løse specialiserede

og vanskelige opgaver både ude i verden og her i Danmark . For certificeringen

af USAR-holdene er også med til at styrke beredskabet

i Danmark, sagde Gitte Lillelund Bech ved overrækkelsen af prisen .

Frivilligpriserne tildeles både en person og en enhed, der i det forløbne

år har ydet en helt særlig indsats i forbindelse med afgrænsede

hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt

at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige .

HjemmeVæRNet

Årets frivillig(-e) blevTina Pedersen og Jeannette Ingemann Mathiesen

fra Sanitetsgruppen i 1 . Falsterske hjemmeværnskompagni . Årets

enhed blev Hjem meværnseskadrille 220 Nordvestsjælland . n


hæderstegn 2011

12 personer har fået tIldelt

beredskabsforbundets

hæderstegn

Beredskabsforbundets landsrådsmøde blev 12 hæderstegn uddelt til

en række personer, der har ydet en indsats for Beredskabsforbundet, frivilligtanken

og redningsberedskabet . På billedet ses modtagerne, efter at de

har fået hæderstegnet overrakt af forbundets præsident Bjarne Laustsen .

BeReDSKABSFORBUNDet øNSKeR ALLe HæDeRStegNmODtAgeRe HjeRteLIg tILLyKKe meD HæDeRStegNet

modtagerne af Beredskabsforbundets hæderstegn 2011 set fra venstre:

Else Højsager, Fung. vicelandschef, Beredskabsforbundet (ikke hæderstegnmodtager)

Erik Petersen, Frivillig konsulent, Beredskabsforbundet

Allan Søgaard Larsen, Koncernchef, Falck

Hanne Buchholdt, Vicelandchef, Beredskabsforbundet (ikke hæderstegnmodtager)

Brian Eriksson, Brandinspektør, Frederiksberg Brandvæsen

Arne Christensen, Tidl . formand for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund

Søren Korsgaard, Frivillig og kontaktbefalingsmand Brand, Aalborg Redningsberedskab

Alvin Sundbøll, Kredsleder, Kreds Haderslev

Benthe Petersen, Frivillig og konsulent, Beredskabsforbundet

Ingrid Pedersen, Kredsleder, Kreds Fanø

Per Bach Jensen, Sektionschef, Beredskabsstyrelsen

Henrik Høigaard, Chef for direktionssekretariatet, Beredskabsstyrelsen

Hans Viggo Heisel, Frivillig, Kreds Holbæk

Bjarne Laustsen, Præsident, Beredskabsforbundet (ikke hæderstegnmodtager)

Ikke til stede: Anders Samuelsen, Vicepræsident, Beredskabsforbundet

Side 29


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

første år med

forebyggelses-

uddannelsen

2011 Var pIlotår for den nye gratIs

befolknIngsuddannelse I forebyggelse.

kurset er bleVet godt modtaget af

kursIsterne, men der skal arbejdes på

at få bredt kendskabet tIl kurset

ud tIl befolknIngen

Forebyggelsesuddannelsens første år har primært handlet om at

få etableret et instruktørkorps, finpudse uddannelsesplanerne og

sprede budskabet om de gratis kurser til befolkningen . Der er blevet

brugt rigtig mange kræfter på at få arrangeret kurser i pilotbyerne,

og i 2012 skal forbundets regioner og kredse selv overtage opgaven,

så man kan få bredt uddannelsen ud til hele landet .

OPBygNINg AF INStRUKtøRKORPS

Ved begyndelsen af 2011 var der uddannet 14 instruktører . Efterfølgende

har en del instruktører meldt fra. I løbet af året blev der

uddannet yderligere 17 instruktører. Instruktøruddannelsen består

af 16 timers undervisning samt to gange supervision .

DeLtAgeRANtAL Nået

Holdstørrelsen var oprindeligt aftalt til 20 personer. I praksis har det

gennemsnitlige antal kursister været 12 pr . hold . Det har vist sig, at

ca . 23 % af kurserne blev aflyst, og at der på de gennemførte kurser

i gennemsnit har været et frafald på 17 % af de anmeldte deltagere .

I pilotperioden 2011 har der været afholdt 58 kurser med i alt 517

deltagere . Målet var 25 kurser med 500 deltagere .

POLItIKeRe På FOReByggeLSeSKURSUS

Den 7 . juni gennemgik seks folketingsmedlemmer forebyggelsesuddannelsen

. På kurset var Beredskabsforbundets præsident,

Bjarne Laustsen (S), Tom Behnke (K), Marion Pedersen (V), Karin

Nødgaard (DF), Liselott Blixt (DF) og Anne Marie Geisler Andersen

(R). Instruktøren var Bent Mortensen, tidligere landschef for

Beredskabsforbundet, som også er en erfaren instruktør, og han har

blandt andet været med til at skabe uddannelsen . Fire deltagere

svarede på evalueringsskemaet efterfølgende, og alle fandt, at kurset

var relevant, og de ville anbefale det til andre .

Side 30

RegIONeR Og KReDSe SKAL OVeRtAge OPgAVeN

Rådet for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning har indstillet,

at projektet i 2012 justeres og videreføres med fokus på øget

lokal forankring i regioner og kredse . For at opnå øget ejerskab til

forebyggelsesuddannelsen vil konsulent Benthe Petersen i løbet

af 2012 kontakte alle landets kredsledelser . Regionslederen i den

pågældende region vil deltage i det omfang, det er muligt . Det er

hensigten at motivere alle kredse til dels at oprette mindst et befolkningskursus,

hvilket helst skal ske i samarbejde med beredskabschefen,

dels at finde to egnede frivillige til instruktørkursus . n

fakta – Positiv feedback fra kursister

På kurserne har man bedt kursisterne om at udfylde et evalueringsskema

. 80 % af kursisterne har besvaret skemaet, og det fremgår

heraf, at:

• 98 % af kursisterne finder kurset relevant .

• 96 % af kursisterne vil anbefale kurset til andre .

• 99 % finder, at ROS-modellen er anvendelig .

• 90 % vil spille det udleverede spil med familien .

• 79 % vil udarbejde en beredskabsplan til hjemmet .

• 87 % fandt ingen mangler ved kurser . 12 % har svaret, at de

mangler mere om førstehjælp, brandforebyggelse, hjertestart,

hjemmerøveri og indbrud samt fritidsulykker .

• 77 % har hørt om kurset via andre/opfordret, 11 % via en annonce

og 12 % via avisomtale .


Side 31


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

Side 32


lystfIskerne

og frItIdssejlerne skal

bruge rednIngsVeste

beredskabsforbundet

lancerede med mIdler

fra trygfonden en

landsdækkende

kampagne omkrIng

brugen af

rednIngsVeste

I 2010 druknede 11 personer. Af dem bar

ingen redningsvest . Det nedslående billede

vil Beredskabsforbundet forsøge at ændre .

Derfor blev kampagnen “Husk vesten – det

gjorde morfar ikke” lanceret i foråret 2011 .

Hovedparten af de personer, der drukner,

er mænd i alderen 50 år og opefter .

At skabe sikkerhed for sejlere er en naturlig

aktivitet for Beredskabsforbundet .

I 2009 og 2010 gennemførte vi en kampagne,

hvor alle fritidssejlere fik tilbudt et

førstehjælpskursus målrettet søsporten .

Generelt har vi stor ekspertise i forebyggende

kampagner, og med midlerne fra

TrygFonden kan vi nu sætte fokus på et

område, hvor der er stort behov for dette .

Formålet er at ændre adfærden blandt fritidssejlerne

og lystfiskerne, så antallet, der

bruger redningsveste, stiger .

Kampagnen “Husk vesten” gik i luften

i starten af april . Det er besluttet, at

kampagnen fortsætter i 2012 under temaet

“Brug vesten” og i samarbejde med

TrygFonden og Søsportens Sikkerhedsråd .

TrygFonden har sidste år offentliggjort en

ny druknestatistik . Alkohol og ingen redningsvest

er fremtrædende årsager ved

fritidsulykkerne. I alt døde 998 personer

som følge af drukning i Danmark i perioden

2001-2008 . Af disse var 552 ude for en

drukneulykke, 347 begik selvmord, fire blev

dræbt, mens dødsårsagen bag de resterende

95 tilfælde var ubestemt .

FOKUS På FRItIDSULyKKeRNe tIL HAVS

I alt skete der 117 drukneulykker i forbindelse

med fritidsaktiviteter i båd i perioden

2001-2008 . Af disse skete 102 på åbent

hav eller fjord, syv i havneområde og seks i

sø eller å . Alle druknede var voksne personer,

hvoraf hovedparten var mellem 45-64

år, og 96 % af de druknede var mænd . Godt

en tredjedel skete ved lystfiskeri/jagt, hvor

langt de fleste var sejlet ud i små joller for

fakta – ULyKKeSReLAteRet DRUKNINg 2001-2008

Der er følgende karakteristika for personer druknet som følge af ulykke i Danmark:

– 552 personer døde som følge af drukning i Danmark i perioden 2001-2008 .

– Der var langt flere mænd (86 %) end kvinder (14 %).

at fiske eller røgte garn/ruser . Mens over

halvdelen af ulykkerne skete i forbindelse

med almindelig fritidssejlads. I syv ud af de

117 drukneulykker bar afdøde ifølge dødsattesten

en redningsvest, i 10 tilfælde bar

afdøde ingen redningsvest . For de øvrige

var det uoplyst, om de bar redningsveste .

Alkohol var indblandet i 20 af disse drukneulykker

. De fleste ulykker skete som følge af,

at båden kæntrede eller ved, at afdøde faldt

over bord . De udløsende årsager til disse

hændelser er dog ofte ukendte . n

– Det årlige antal drukneulykker var nogenlunde konstant i perioden 2001-2008 .

– Drukneulykkerne skete især for voksne . 67 % var over 45 år, mens kun 8 % var under 18 år .

– Alkohol var en faktor i hver fjerde drukneulykke blandt voksne (27 %), særligt udtalt ved

havneulykker (53 %).

– Antallet af havneulykker er faldet markant i 2007 og 2008 i forhold til resten af perioden

med hhv . 12 og 11 ulykker i de to år, mod et gennemsnit på 17 ulykker i perioden; og i særdeleshed

i forhold til 2005 og 2006, hvor antallet lå højt med hhv . 22 og 23 havneulykker .

– De tre hyppigste steder for drukneulykker var: Åbent hav eller fjord (25 %), ved havne

(25 %), langs kysten (19 %) eller i sø (8 %).

– De tre hyppigste aktiviteter forbundet med drukneulykker var: Fritidsaktiviteter i båd (21

%), badeulykker (19 %) og drukneulykker, der skete som følge af færdsel på havn (17 %).

– Ved hver femte drukneulykke mangler der oplysninger om den forudgående aktivitet, før

ulykken .

– Omstændighederne bag børns drukneulykker afhang af barnets alder . Spædbørn druknede

i badekar, småbørn ofte i havebassiner og større børn især ved badning .

Side 33


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

beredskabsforbundet fIk I 2011 et nyt

resultatkraV om at skaffe nye frIVIllIge tIl

den InternatIonale personelpulje hos

beredskabsstyrelsen. det bleV en stor succes,

Idet alle ansøgere bleV optaget I puljen

Efter et møde med Beredskabsstyrelsen i

januar blev der nedsat en intern arbejdsgruppe

. Der blev lavet et diasshow til brug

ved regionernes årsmøder, hvor der blev

holdt indlæg om det internationale arbejde

og puljen . På Beredskabsforbundets

landsrådsmøde i juni holdt chef for

Internationalt Beredskab, Stig Hammerhøj

og frivillig Helle Seifert indlæg . Forinden

da var der blevet udarbejdet en informationsfolder,

som kredslederne kunne tage

med hjem til kredsen og på den måde

sprede budskabet . Der blev efterfølgende

afholdt regionale temadage for frivillige,

og der blev sat fokus på puljen og de internationale

indsatser i en række artikler

i BEREDSKAB, hvor der var interview med

tidligere udsendte . På den baggrund blev

der indsendt 23 ansøgninger til puljen, hvor

bl .a . Odense og Ringsted kan fremhæves

for at have indsendt mange ansøgninger .

Side 34

Efterfølgende blev alle 23 optaget, så det

var en stor succes, da målet blot var fem

optagne .

Puljen består af fastansatte, værnepligtige,

frivillige fra kommunerne, folk fra Falck og

civile eksperter, såsom læger og sygeplejersker

. For at komme i betragtning til puljen

skal man søge ad kommandovejen . Det betyder

i kommunerne, at Beredskabsstyrelsen

gerne vil have beredskabschefen til at give

et stempel for, at ansøgeren er egnet til international

udsendelse . Der er en del krav

for at komme i betragtning til puljen, blandt

andet skal man have gennemført funktionsuddannelsen,

man skal have et godt

kendskab til det internationale materiel,

en stor social egnethed og samarbejdsvilje,

og man skal kunne være under kommando .

Sidst, men ikke mindst skal ansøgeren være

fysisk og psykisk robust .

frIVIllIge I

InternatIonale

Indsatser

Beredskabsstyrelsen er Danmarks kontaktpunkt,

når der kommer anmodninger om

hjælp til katastrofer og kriser i udlandet .

Det kan fx være akut katastrofebistand

ved jordskælv, oversvømmelser, orkaner

eller andre natur- eller menneskeskabte

katastrofer . Med et døgnbemandet vagtberedskab

kan Beredskabsstyrelsen modtage

anmodninger 24 timer i døgnet og

sende hjælp inden for kort tid . Styrelsen

skal have modtaget en officiel anmodning,

før Danmark via Beredskabsstyrelsen

sender hjælp til udlandet . Oftest modtager

man anmodninger via EU, FN og

NATO . Dansk hjælp er normalt

koordineret med andre bidrag

gennem EU, FN, NATO, internationale

organisationer eller

andre lande . Siden 2000 har

Beredskabsstyrelsen haft mere

end 80 missioner. I 2011 har

der blandt andet været folk udsendt

til Libyen/Tunesien, Japan,

Afrikas Horn, Libanon, Pakistan

og Tyrkiet .

Det meste materiel er placeret i Herning,

men der står også to medicinske støttemoduler

og et mobilhospital i Hedehusene .

Hvilke moduler, der skal med, afhænger af

indsatsen . Materielmodulerne består af eftersøgning

og redningstjeneste herunder

vandrensningsudstyr, CBRN-udstyr, ledelsesudstyr,

kommunikationsudstyr og flere

lejre til 60 personer beregnet til koordinatorer

fra FN eller EU . Der er et mobilt nødhospital,

som er baseret på ortopædkirurgi,

så man kan foretage operationer på folk,

der er kommet alvorligt til skade ved fx

jordskælv . Der er et medicinsk støttemodul,

som er en slags skadestuefacilitet, og

der er desuden logistik-, transport-, værksteds-

og lagerfaciliteter . n


Internationalt

samarbejde i 2011

I 2011 bleV der arbejdet med forskellIge

InternatIonale projekter, både I nordIsk og europæIsk

regI. konsulent erIk petersen fortæller her om de

InternatIonale aktIVIteter

Det INteRNAtIONALe ARBejDe KAN

OPDeLeS I:

1 . Nordiske aktiviteter

2 . Europæiske aktiviteter

1. NORDISKe AKtIVIteteR

I nordisk regi foregår det væsentligste samarbejde

med Sverige, som var yderst aktivt

bidragende til HAGA-gruppens arbejde . De

nære relationer er yderligere udbygget i

årets løb, dels med deltagelse af den svenske

formand ved Beredskabsforbundets

Landsrådsmøde den 18 .-19 . juni på Hotel

Nyborg Strand, dels ved et nordisk møde

i Stockholm den 23 . august med udarbejdelse

af kommentarer til statutterne for

European Cooperation Forum (se senere).

Ved dette møde styrkedes desuden kontakten

til de finske repræsentanter, der

også var med ved mødet i Budapest .

Ved det svenske landsmøde (Förbundsstämma)

i Linköping i dagene 8.-9. oktober

deltog landschef Per Junker Thiesgaard og

undertegnede . Det var en yderst inspirerende

oplevelse med et veltilrettelagt og

velgennemført program, hvor især temaerne

Frivillige Ressourcegrupper (FRG) og

ungdomsarbejdet gav inspiration til fortsat

samarbejde . Der er i forbindelse med FRG

etableret kontakt til Ystad og Malmø med

henblik på yderligere erfaringsudveksling

samt mulighed for gensidig udveksling af

frivillige, og der forventes aftalt et besøg i

Danmark af ungdomsrepræsentanterne fra

det svenske beredskabsforbund .

Det er ikke lykkedes at skabe en effektiv

kontakt til Norge – trods ihærdige forsøg .

Norge deltog i HAGA-samarbejdet, men

også her sporadisk .

2. eUROPæISKe AKtIVIteteR

I dagene 27.-29. april deltog vicelandschef

Hanne Buchholdt og undertegnede i et møde

i Budapest, Ungarn, arrangeret af organisationen

European Cooperation Forum (ECF).

Formålet var at undersøge mulighederne for

et bredere europæisk samarbejde på det beredskabsmæssige

område . Der blev drøftet

udkast til vedtægter og arbejdsprocedure for

organisationen . Et udkast blev sendt til kommentering

i deltagerlandene . På nordisk plan

gennemførtes et møde i Stockholm den 23 .

august (omtalt under 1.) med deltagelse fra

Sverige, Danmark og Finland, hvor der blev

udarbejdet et fælles nordisk forslag til vedtægterne

– primært med det sigte at sikre

en demokratisk proces i det videre arbejde .

Dansk deltagelse i dette samarbejde vurderes

stadig og skal ses i relation til vores senere

deltagelse i et andet europæisk initiativ,

der omtales i det følgende .

I dagene 2.-4. september deltog vicelandschef

Hanne Buchholdt og undertegnede

i et møde i Strasbourg arrangeret

af den franske Fédération Nationale de

Protection Civile med deltagelse af beredskabsorganisationer

fra Frankrig, Tyskland,

Belgien, Luxembourg, Italien, Grækenland

og Danmark . Også her var formålet at afklare

fremtidige samarbejdsmuligheder

mellem landene på det beredskabsmæssige

område . Der er stor interesse for et

samarbejde på tværs af grænserne, og

fra dansk side ses på mulighederne for

dansk deltagelse af Beredskabsforbundets

af erik PeterSen, konSulent

På det internationale arBejde

frivillige som en inspiration for og motivation

til det fortsatte frivillige arbejde . Et

samarbejde med det regionale beredskab

i Strasbourg er umiddelbart en mulighed,

der kan arbejdes videre med. I forlængelse

af dette møde deltog Per Junker Thiesgaard

i et arrangement i Paris 11 . november med

kranselægning ved den ukendte soldats

grav under Triumfbuen i forbindelse med

’Beredskabets Dag’ i Frankrig .

SAmmeNFAtNINg

Der er som anført knyttet gode kontakter

– både i nordisk og europæisk regi – og det

er min klare opfattelse, at disse kontakter

fremadrettet kan nyttiggøres med henblik

på udvekslingsmuligheder for danske

frivillige . Vi ser dette som et væsentligt

mål i det internationale arbejde, da det i

høj grad vil kunne virke motiverende og

udbytterigt for vore frivillige .

Det vurderes, i hvilket regi vore anstrengelser

(arbejdsmæssige og økonomiske) bør

sættes ind – ECF eller det franske initiativ,

eller måske begge . Umiddelbart har vi

mere tilfælles med deltagerne i det franske

projekt, ligesom landene geografisk muliggør

samarbejde på tværs af grænserne . n

Side 35


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

regnskab 2011

ReSULtAtOPgøReLSe 2011

Note 2011 2010

Ordinære driftsindtægter

1 Salg af varer og tjenester 650 .340,91 9 .222 .153,18

Øvrige overførselsindtægter 13 .700 .000,00 13 .600 .000,00

2 Andre driftsindtægter 292 .085,58 1 .290 .460,56

Side 36

Ordinære driftsindtægter i alt 14.642.426,49 24.112.613,74

Ordinære driftsudgifter

Husleje, leje og leasing 668 .532,68 715 .852,13

3 Andre ordinære driftsudgifter 6 .646 .772,73 8 .813 .847,40

Forbrugsudgifter i alt 7.315.305,41 9.529.699,53

Lønninger 5 .657 .064,20 12 .825 .250,16

Pension 855 .398,89 1 .227 .373,50

– Lønrefusion 707 .771,06 923 .494,07

4 Personaleudgifter i alt 5.804.692,03 13.129.129,59

Tilskud 1 .327 .936,42 1 .370 .979,09

Udgifter i alt 14.447.933,86 24.029.808,21

Renter

Finansielle indtægter 17 .539,58 6 .704,76

Finansielle udgifter 2 .431,91 2 .034,53

Renter i alt 15.107,67 4.670,23

årets resultat 209.600,30 87.475,76

BALANce PR. 31. DecemBeR 2011

Note 2011 2010

5

Aktiver

Omsætningsaktiver

Aktier i BFUC P/S 1 .000 .000,00

6 Tilgodehavende vedr . salg af varer mv . 592 .144,79 1 .409 .383,22

7 Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS 125 .000,00 125 .000,00

8 Likvide beholdninger 1 .766 .182,70 1 .358 .182,37

9 Tilgodehavende fra det offentlige 356 .394,01

Omsætningsaktiver i alt 3.839.721,50 2.892.565,59

Aktiver i alt 3.839.721,50 2.892.565,59

Passiver

egenkapital

10 Egenkapital 1 .760 .621,50 551 .021,20

11

gæld

Gæld vedr . køb af varer/tjenesteydelser 562 .350,45 1 .368 .367,95

12 Anden kortfristet gæld 114 .551,27 887 .746,86

13 Igangværende arbejder 702 .198,28 85 .429,58

14 Reserveret bevilling 700 .000,00

Kortfristet gæld i alt 2.079.100,00 2.341.544,39

Passiver i alt 3.839.721,50 2.892.565,59


noter tIl regnskab 2011

1 SALg AF VAReR Og tjeNeSteR

I 2011 er salget af virksomhedskurser og sikkerhedsartikler udskilt

i et selvstændigt selskab, Beredskabsforbundet Uddannelsescenter

P/S, ligesom befolkningsuddannelsen i førstehjælp og elementær

brandbekæmpelse er bortfaldet pr . 1 . januar 2011 . Som følge af

dette oppebærer Beredskabsforbundet ikke indtægt fra salg af kurser

og sikkerhedsartikler samt gebyrindtægter, hvilket har medført

et fald i salg af varer og tjenester på ca . 8,1 mio . kr .

Indtægten på 650.340,91 kr. stammer fra indtægter på landsrådsmøde,

støttemedlemmer og abonnementer .

2 ANDRe DRIFtSINDtægteR

Andre driftsindtægter, der overvejende består af fonds- og sponsorindtægter,

er i 2011 faldet med kr . 998 .000 . Faldet i denne indtægt

skyldes, den finansielle krises indflydelse på fondes tildeling af tilskud

og som konsekvens heraf, afviklingen af Beredskabsforbundets

fondssøgning .

3 ANDRe ORDINæRe DRIFtSUDgIFteR

Andre ordinære driftsudgifter består af følgende poster:

Befordring, overnatning og repræsentation,

herunder landsrådsmøde 1 .141 .900

Arbejdsmarkedsbidrag 101 .300

Diverse reparationer 42 .400

Brændstof og energi 59 .600

It-indkøb og drift samt telefon 968.200

Porto og forsendelse 377 .700

Konsulentbistand og advokat 166 .900

Trykning, bladet BEREDSKAB og bøger 723 .700

Forsikring 149 .200

Kopimaskiner, tidsskrifter, annoncer, marketing

og PR-bureau (DELKON) 2.114.800

Øvrige varekøb, administrationsomkostninger DELKON

og befolkningsuddannelse i forebyggelse, kontorhold,

inventar og kursusmaterialer 641 .366

Uniformer 159 .700

Forbrugsudgifter i alt 6.646.766

4 PeRSONALeUDgIFteR

Der er i 2011 sket et markant fald i forbundets personaleudgifter

på kr . 7 .325 .000 . Dette skyldes, at der i 2010 er foretaget en del

afskedigelser af fastansat personale og med udgangen af 2010 er

kursusafdelingens tilbageblevne medarbejdere blevet overført til

Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S . Ligesom der er opnået

besparelse pga . ophør af befolkningskurserne . Personalereduktionen

i Beredskabsforbundet udgør ca . 50 % i forhold til udgangen af december

2009 .

5 AKtIeR I BeReDSKABSFORBUNDet

UDDANNeLSeSceNteR P/S

Beredskabsforbundet Uddannelsescenter er etableret ved apportindskud

fra Beredskabsforbundet i form af kapitaliseret goodwill .

6 tILgODeHAVeNDe VeDR. SALg AF VAReR mV.

Faldet i tilgodehavender på ca . 817 .000 kr . skyldes nedlæggelse af

befolkningskurser og virksomhedskurser, hvorfor debitormassen er

formindsket .

7 BeReDSKABSFORBUNDet FøRSteHjæLP APS

Posten angiver Beredskabsforbundets anpart i Beredskabsforbundet

Førstehjælp ApS .

8 LIKVIDe mIDLeR

Beredskabsforbundets kassekredit i Danske Bank har et maksimum

på kr . 300 .000 .

9 tILgODeHAVeNDe FRA Det OFFeNtLIge

Beredskabsforbundet har kr . 356 .394,01 tilgode i moms .

10 egeNKAPItAL

Egenkapital pr . 1 . januar 2011 551 .021,20

Overskud 2011 209 .600,30

Aktier i Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S 1 .000 .000,00

egenkapital pr. 31. december 2011 1.760.621,50

11 gæLD VeDR. KøB AF VAReR/tjeNeSteyDeLSeR

2011 2010

Periodiseringsposter 55 .676,91 234 .095,87

Kreditorer 506 .673,54 1 .134 .272,08

gæld vedr. køb af

varer/tjenesteydelser i alt 562.350,45 1.368.367,95

Nedgangen vedrørende kreditorposter skyldes ophør af virksomhedskurser

og befolkningskurser med deraf følgende fald i indkøb

af kursusmaterialer mv .

12 ANDeN KORtFRIStet gæLD

2011 2010

Moms 22 .737,03

Lønkreditorer 114 .551,27 865 .009,83

Anden kortfristet gæld i alt 114.551,27 887.746,86

13 IgANgVæReNDe ARBejDeR

2011 2010

Samarit, container 85 .429,58

DELKON 396 .483,89

Forebyggelsesuddannelse 305 .714,39

Igangværende arbejder i alt 702.198.28 85.429,58

14 ReSeRVeRet BeVILLINg

2011 2010

Rammeaftale 50 .000,00

Medlemskartotek 300 .000,00

Ny it-udbyder 350 .000,00

Reserveret bevilling i alt 700.000,00

Side 37


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

Beredskabsforbundet har den 10 . december 2009 stiftet Bered skabsforbundet

Førstehjælp ApS og den 1 . januar 2011 Beredskabsforbundet

Uddannelses center P/S .

Formålet er at opdele Beredskabsforbundets kommercielle og nonkommercielle

virksomhed .

Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S er etableret som

et partnerselskab, hvortil følgende aktiviteter er overført fra

Beredskabsforbundet:

• Kommerciel kursusvirksomhed

• Effektsalg

• Forlagsaktivitet

• Salg af sikkerhedsartikler via netbutik

• Sponsor- og fondsvirksomhed

Side 38

Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS er etableret som et anpartsselskab

med den ene funktion at være komplementar for BFUC .

Komplementarselskabet har ikke nogen ejerandel af partnerselskabet .

Partnerselskabet ejes fuldt ud af Beredskabsforbundet som eneste

kommanditaktionær . Komplementarselskabet ejes ligeledes fuldt ud

af Beredskabsforbundet .

Begge selskaber er fuldt ud finansieret af Beredskabsforbundets

egenindtjening i årene før 2011 .

Hedehusene, den 23 . marts 2012

Per Kjærholt Solveig Andersen

Adm . direktør Vicedirektør


den uafhængIge

reVIsors påtegnIng

Vi har revideret årsregnskabet for Beredskabsforbundet for regnskabsåret

1 . januar - 31 . december 2011, omfattende resultatopgørelse,

balance og noter . Årsregnskabet aflægges efter de udgiftsbaserede

regnskabsprincipper .

Vi betragter med denne påtegning revisionen af årsregnskabet for

2011 som afsluttet . Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende

dette og tidligere regnskabsår op til yderligere undersøgelser .

I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan

give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet ved denne

påtegning, bliver vurderet på ny .

LeDeLSeNS ANSVAR FOR åRSRegNSKABet

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der

giver et retvisende billede i overensstemmelse med de gældende udgiftsbaserede

regnskabsprincipper . Ledelsen har endvidere ansvaret

for at udforme, implementere og opretholde interne kontroller, der

er relevante for at udarbejde et årsregnskab, der giver et retvisende

billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen

skyldes besvigelser eller fejl, samt for valg og anvendelse af en

hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige

skøn, som er rimelige efter omstændighederne . Herudover er det ledelsens

ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet,

er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis .

ReVISORS ANSVAR Og DeN UDFøRte ReVISION

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på

grundlag af vores revision . Vi har udført vores revision i overensstemmelse

med god offentlig revisionsskik, jf . lov om revisionen af

statens regnskaber m .m . Dette indebærer, at det ved revisionen er

efterprøvet, om regnskabet er rigtigt, dvs . uden væsentlige fejl og

mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen,

er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og

andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis .

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for

de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet . De valgte

handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen

af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset

om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl . Ved risikovurderingen

overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for

Beredskabsforbundets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et

retvisende billede . Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger,

der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke

en konklusion om effektiviteten af Beredskabsforbundets interne

kontrol . En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens

valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige

skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation

af årsregnskabet . Revisionen omfatter desuden en vurdering

af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der

understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er

i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis .

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt

og egnet som grundlag for vores konklusion .

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold .

KONKLUSION

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede

af Beredskabsforbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr .

31 . december 2011 samt af resultatet af Beredskabsforbundets

aktiviteter for regnskabsperioden 1 . januar - 31 . december 2011 i

overensstemmelse med de af Beredskabsforbundet anvendte regnskabsprincipper

. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret

forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner,

der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede

aftaler og sædvanlig praksis .

København, den 23 . marts 2012

Rigsrevisionen

michala Krakauer

Kontorchef

Side 39


Beredskabsforbundets årsberetning 2011

regnskab 2011 på

hovedformål

som led I beredskabsforbundets resultatkontrakt

med beredskabsstyrelsen skal forbundets regnskab

fordelt på hoVedformål offentlIggøres I

årsrapporten jf. nedenstående

RegNSKAB 2011 FORDeLt På HOVeDFORmåL (NettO)

Organisation (foreningsmæssigt ståsted for frivillige)

Landsråd 440 .268

Landsledelsesseminar 39 .592

Præsidie 90 .747

Landsledelse, befordring, møder, kuverter mv . 74 .985

BF-Stævne 6 .169

Den Danske Redningsberedskabspris -6 .788

Regions- og kredstilskud, musikkorps og marchforening 873 .884

Kommunalt samarbejde, herunder beredskabskommissioner 2 .645

Samarbejde med interessenter, fx FKB, Falck, KL, HJV m .fl . 35 .869

FKB-årsmøde 15 .910

Medlemsdatabase 304 .200

Internationalt samarbejde 21 .159

Strategisk udvikling og organisation 69 .307

Analyse af samfundsværdi af frivillige 70 .152

Ungdomsbrandkorps 4 .212

Frivilligkontaktudvalget 5 .949

Støttemedlemmer -59 .615

Uniformering af frivillige 105 .574

Indkøb af bil 170 .657

Løn fastansatte, fordelt 2 .876 .074

Kapacitetsomkostninger, fordelt 997 .072

Egenfinansiering, fordelt -93 .000.

6 .045 .023

Information og hvervning

Bladet BEREDSKAB 437 .124

Hjemmeside 48 .861

Informations- og hvervekampagner, herunder tilskud 495 .274

INFO-netværksgruppe og it-gruppe 3 .198

Råd for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning 10 .427

Rekrutteringshjul 41 .000

Brochurer og publikationer, markedsføring af BF 20 .191

Information og markedsføring 110 .395

Barak H1, Frøslev 84 .586

Løn fastansatte, fordelt 1 .529 .106

Kapacitetsomkostninger, fordelt 530 .699

Egenfinansiering, fordelt -49 .500

3 .261 .361

Side 40

Uddannelse

Uddannelse af frivilligkoordinatorer 9 .421

Bedre Ældresikkerhed mv . -20 .634

Kurser og materialer 59 .995

Uddannelse af instruktører 363 .039

Faglige lederkurser, regionale kurser mv . 19 .515

Løn fastansatte inkl . forebyggelse, fordelt 522 .188

Kapacitetsomkostninger inkl . forebyggelse, fordelt 237 .990

Egenfinansiering, fordelt -7 .500

1 .184 .013

Hvervning af deltidsansatte brandfolk

Lønninger 814 .386

Kapacitetsomkostninger 646 .825

Regionale og lokale kampagner 697 .002

Markedsføring 445 .302

Hensat til regionale og lokale kampagner 396 .485

3 .000 .000

Bevilling 13 .700 .000

13 .490 .397

Overskud 209.603


organIsatIon delegerede

Præsident Bjarne Laustsen, MF

Landschef Per junker thiesgaard

Vicelandschef Hanne Buchholdt

Vicelandschef else Højsager, fungerende

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, formand Henrik Sohl

Region Nordjylland, regionsleder Lene Krüger Schade

Region Midtjylland, regionsleder Poul erik Lassen

Region Syddanmark, regionsleder marianne Kjær

Region Sjælland, regionsleder Britta mortensen

Region Hovedstaden, regionsleder carsten Lind Olsen

Region Nordjylland, viceregionsleder Hardy j. Wounlund

Region Nordjylland, viceregionsleder Kurt Pederssen

Region Midtjylland, viceregionsleder Nanna V. Aggerholm

Region Midtjylland, viceregionsleder Flemming elniff

Region Syddanmark, viceregionsleder Frank Kristiansen

Region Sjælland, viceregionsleder erling møller jensen

Region Hovedstaden, viceregionsleder Kirsten Nielsen

Region Hovedstaden, viceregionsleder Søren Brandt

Region Hovedstaden, viceregionsleder Kirsten Larsen

Region Hovedstaden, viceregionsleder carsten W. Larsen

Adm . direktør Per Kjærholt

Vicedirektør Solveig Andersen

Kommunikationschef mads jakobsen

Konsulent Benthe Petersen

Konsulent mette Højgård

Konsulent jesper Koch

Konsulent Henrik Stage

Ambassadør

grevinde cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe

Rådgivende revisorer

Pwc

Advokat

Advokatfirmaet Kromann Reumert

Banestyrelsen

BF – Barakkens Venner

Brandfolkenes Organisation

Dansk Brand- & sikringsteknisk Institut

Dansk Folkehjælp

Dansk Røde Kors

Det Biovidenskabelige Fakultet

Det Offentlige Beredskabs Landsforbund

Falck Danmark A/S

Folk & Forsvar

Foreningen af Danske Kvinders Beredskab

Frederiksberg Kommunalbestyrelse

Frederiksberg Brandvæsen

Frederikshavn Kommune

gentofte Brandvæsen

gentofte Kommune

Kolding Kommune

Konservative

Københavns Brandvæsen

Københavns Politi

Landsorganisationen Selvforsvarsmærket

Odense Kommune

Politidirektørforeningen

Politiforbundet

Region Hovedstaden

Region midtjylland

Region Nordjylland

Region Sjælland

Rigspolitiet

Roskilde Kommune

Rudersdal Hørsholm Kommune

Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab

Vejen Kommune

Vejle Kommune

Venstres Landsorganisation

Aalborg Kommune

Aarhus Kommune

Side 41


Hedelykken 10 • DK-2640 Hedehusene

Telefon +45 3524 0000

www.beredskab.dk • bf@beredskab.dk

Protektor: HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

More magazines by this user
Similar magazines