Side 1 - Beredskabsforbundet

Side 1

Indholdsfortegnelse 

Vi er frivillige i det danske redningsberedskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Beredskabsforbundet i 2011 – Præsidentens beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Udskiftninger i toppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

Landschefens beretning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10 

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12 

Skybrud sommeren 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .14 

Danmark klædt i hvidt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16 

Hvervekampagne for brandfolk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .18 

De frivilliges opgaver i 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 

Kreds Lolland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 

Kreds Frederikshavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .24 

Kredssamarbejde Aarhus og Horsens . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .25 

Ungdomsbrandkorps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 

Frivilligpriserne 2010 uddelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28 

Hæderstegn 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29 

Befolkningskurser i forebyggelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30 

Projekter 2011 

– Kampagne for redningsveste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33 

– International Personelpulje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .34 

– Internationalt samarbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35 

Regnskab 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .36 

Noter til Regnskab 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .37 

Påtegning af årsrapport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .39 

Regnskab 2011 på hovedformål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .40 

Organisation og delegerede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41 

Foto: Bjørn Nielsen, Greve Brandvæsen, Frederikssund Kreds, Helle Vibeke Johannsen, Nikolaj Aaholm Møller, 

Thomas Engholm, Mogens Warrer, Line Nielsen, PolFoto, Mads Jakobsen, Henrik Freek Christensen, 

Carsten Munkholm Larsen, Beredskabsstyrelsen, Povl Thomsen 


Beredskabsforbundets årsberetning 2011 


VI er frIVIllIge, 

fordI VI ønsker at 

gøre en forskel 

VI gør en forskel 

Frivillige udgør cirka 50 % af alt personel 

i det danske redningsberedskab . Vi er over 

7 .000 borgere, der 

– er brand- og redningsfolk 

– er katastrofeberedskab ved orkan/ 

storm, ulykker, stormflod og miljø - 

forurening 

– er specialiserede i hundetjeneste, søredning, 

eftersøgning etc . 

– sørger for evakuering, transport, indkvartering 

og forplejning ved ulykker og 

katastrofer 

– har fokus på forebyggelse 

Beredskabsforbundets mission er at repræsentere 

de frivillige i det danske 

redningsberedskab . Vi er en frivillig organisation, 

der arbejder uegennyttigt til 

samfundets fordel . Vi skaber tryghed gennem 

hjælp, forebyggelse, information og 

uddannelse . Vi organiserer de frivillige og 

fremmer frivilligtanken i samfundet . 

Beredskabsforbundets vision er at skabe 

øget tryghed i samfundet . 

• Vi er frivillige og arbejder til samfundets 

fordel 

• Samfundsmæssigt er vi en billig, højtuddannet 

og engageret arbejdskraft 

• Vi arbejder både med opgaver, der kræver 

råstyrke i betydelig volumen og med 

mindre enheder, der er uddannede til 

højt specialiserede opgaver 

• I nødsituationer maksimerer vi redningsberedskabet 

med engagerede og 

veluddannede frivillige 

• Vi forebygger ulykker og skaber tryghed 

med opsøgende arbejde, information og 

forebyggende uddannelse 

• Vi sikrer frivilligheden gennem målrettet 

information om og opretholdelse af 

det frivillige element 

• I internationale nødsituationer bidrager 

vi aktivt med viden og personel 

• Vi arbejder internationalt med andre 

organisationer, hvor vi kan være til gavn 

og udvikle det internationale, frivillige 

beredskab 

• Vi organiserer de frivillige, og vi taler de 

frivilliges sag i samfundet n 



beredskabs- 

forbundet 

I 2011 

2011 er et år, der i beredskabsmæssig 

forstand vil blive husket for vand og sne . 

Året startede med en lang og hård vinter 

efterfulgt af smeltevandets oversvømmelser 

. Og sommeren bød ligeledes på masser 

af vand, da landet over flere omgange blev 

ramt af skybrud . Alle scenarier, der gav arbejde 

til redningsberedskabets frivillige, og 

som dermed igen beviste, at frivilligberedskabet 

er en nødvendighed i vores 

samfund . Hvis det også bliver taget i betragtning, 

at klimaforandringernes konsekvenser 

vil give os voldsommere vejr i 

fremtiden, så er der bestemt grund til at 

rette fokus mod de frivillige i redningsberedskabet 

og Beredskabsforbundet . 

Frivillige i fokus og udvikling 

EU havde udråbt 2011 til at være 

Frivillighedens år . Det blev et år, hvor der 

på en række områder kom fokus på frivilligtanken 

. Og med ovennævnte scenarier 

in mente, så er der ikke tvivl om, at der 

også i fremtiden er brug for fokus på den 

frivillige ressource, som hver dag står til rådighed 

for at hjælpe samfundet . 

Men vi skal også være opmærksomme 

på, at frivilligtanken i dagens Danmark er 

under pres . Finanskrisen gør det sværere 

at rekruttere, og folk er helt forståeligt 

nødt til at prioritere deres civile job mere 

end tidligere . Så meget desto mere er der 

grund til at værdsætte og hædre de frivillige, 

der fortsat har mulighed og lyst til 

at gøre en forskel . Vel at mærke uden at 

få en krone for det . Situationen smitter 

Side 6 

også af på Beredskabsforbundet og gør 

det nødvendigt, at Beredskabsforbundet 

tilpasser sig samfundets udvikling og skaber 

initiativer, der kan bringe forbundet 

videre . For vi har en naturlig eksistens i 

redningsberedskabet . 

Beredskabsforbundet skal som frivilligorganisation 

udvikles og udbygges inden 

for udvalgte målområder . Det skal medvirke 

til, at Beredskabsforbundet forbliver 

en dynamisk og samfundskendt organisation, 

der er synonym med frivillighed og 

tryghed . Det er de frivillige ligeledes ambassadører 

for ude i lokalsamfundene . Ved 

udgangen af året havde forbundet 7 .531 

medlemmer. Igennem året er det organisatoriske 

samarbejde med Sønderjysk 

Frivillige Brandværnsforbund og Dansk 

Søredningsselskab styrket, og jeg ser det 

som en klar gevinst, at forskellige frivilligorganisationer 

inden for beredskabet kan 

gå sammen om fælles fokusområder, der 

kan styrke frivilligsegmentet . At de frivillige 

i redningsberedskabet er et vigtigt aktiv 

for beredskaberne, vidner udbredelsen 

af kommuner, der anvender frivillige, om . 

Endnu vigtigere er det dog, at en række 

beredskaber og brandvæsner tager initiativ 

til at styrke og udvikle deres anvendelse af 

frivillige, som det blandt andet har været 

tilfældet ved Frederiksberg Brandvæsen og 

Albertslund Kommune . Samtidig har der i 

2011 været god dialog med Københavns 

Brandvæsen omkring brug af frivillige 

ved brandvæsnet . Året er desuden blevet 

brugt på at lave samarbejdsaftaler med de 

kommuner, som anvender frivillige . Målet er 

at opnå aftaler med alle kommunerne, der 

anvender frivillige, og til det mål er der heldigvis 

ikke lang vej igen . 

Gennem den fortsatte udbygning og videreudvikling 

vil Beredskabsforbundet 

aktivt fremme opfattelsen af organisationen 

som værende samfundsnyttig og 

udviklingsorienteret . Til dette har forbundet 

i løbet af året kørt en række projekter 

og kampagner, der har haft det formål at 

skabe øget tryghed og synlighed. I denne 

sammenhæng vil jeg blandt andet nævne: 

Redningsvestkampagnen med støtte fra 

TrygFonden, befolkningsuddannelsen i 

forebyggelse, hvervning af deltidsansatte 

og frivillige brandfolk, hvervning af frivillige 

til den internationale personelpulje og 

udarbejdelse af nyt hvervekoncept i Rådet 

for Frivillig Forebyggelse, Information og 

Hvervning (FFIH). 

FOReByggeLSe I ceNtRUm 

Forebyggelse er et fokusområde, der 

er kommet i centrum . En opgave, som 

mange benytter og vil anvende frivillige 

til at stå for . Mange kommuner bruger 

allerede frivillige til at opsætte røgalarmer 

i ældre borgeres boliger . Det er en 

positiv udvikling, som i den grad er med 

til at understøtte brugen af frivillige i 

redningsberedskabet . Fra 2011 blev en 

ny uddannelse et tilbud for danskerne: 

Befolkningsuddannelse i forebyggende 

sikkerhed. I første omgang blev 10 pilotkommuner 

udvalgt, hvorfra der kunne

indsamles erfaringer, og fra 2012 er tilbuddet 

om et gratis forebyggelseskursus et 

landsdækkende tilbud . Forebyggelse er et 

vigtigt initiativ i bestræbelsen på at nedbringe 

antallet af ulykker i hjemmet, i fritiden 

og på arbejdspladsen . Hvert år besøger 

over 600 .000 danskere landets skadestuer . 

Kan antallet af skadestuebesøg nedbringes 

markant, vil det være en væsentlig økonomisk 

besparelse for samfundet . Samtidig 

har året også vist, at mange danskere fx 

ikke er forberedte på oversvømmelser, så 

derfor er kurset et rigtig godt tilbud, der 

kommer omkring de risici, der kan være i 

hjemmet . 

FORLIg INDgået Og et Nyt På Vej 

I 2011 blev der indgået en ny 1-årig politisk 

aftale for redningsberedskabet . Det 

blev et forlig, som Beredskabsforbundet 

forholdsvis helskindet kom igennem, men 

som helhed desværre stadig ramte beredskabet 

med besparelser på en række områder 

. Og der skal ikke herske tvivl om, at 

vi efterhånden finder besparelserne samfundsmæssigt 

bekymrende . Det skal dog 

fremhæves, at Beredskabsforbundet er 

glad for den landspolitiske bevågenhed og 

accept, som vi i de senere år har registreret 

fra politisk hold med fokus på nødvendigheden 

og nytteværdien af frivillige . 

Der skal således indgås en ny politisk aftale 

for redningsberedskabet i 2012 . Der 

blev ved det seneste forlig lagt mange 

kræfter i de indledende forberedelser, 

hvor Beredskabsforbundets ønsker 

til forliget er blevet gennemarbejdet . 

Desuden er der også lavet et fælles oplæg 

i samarbejde med Sønderjysk Frivillige 

Brandværnsforbund og Landsklubben For 

Deltidsansatte Brandfolk . Det samme vil 

være tilfældet i 2012 . 

Beredskabsforbundets fokuspunkter er 

større nyttiggørelse af de frivillige, en styrkelse 

af forbundets position som organisation 

for de frivillige samt at fungere som 

samarbejdspartner for landets beredskabschefer 

. Efter vores vurdering skal kommunerne 

tænke frivillige i et større perspektiv 

end hidtil . De har en uudnyttet ressource i 

de frivillige, og for at kunne fastholde dem 

er det vigtigt, at beredskaberne gør brug af 

dem . Det er en udvikling på frivilligområdet, 

som Beredskabsforbundet vil arbejde for, 

da det vil være med til at understøtte de 

frivilliges rolle i redningsberedskabet samt 

sikre fastholdelse og tilgang . Mange kommunale 

beredskaber står over for økonomiske 

udfordringer, og her kan de frivillige 

være et godt redskab at bruge til at udføre 

opgaver, der dog ikke skal ske på bekostning 

af det allerede fastansatte personel . 

Beredskabsforbundet ønsker fortsat at 

styrke de konstruktive dialoger med det 

politiske landskab og en lang række aktører 

inden for redningsberedskabet . Formålet er 

at skabe fælles grundlag for en række holdninger 

og skabe forståelse for hinandens 

synspunkter . Vi kan bruge hinanden som 

sparringspartnere i arbejdet for at skabe 

bedre vilkår for redningsberedskabet og 

frivilligtanken . Det skal i sidste ende være 

med til at skabe øget tryghed i samfundet . 

Som en udløber af det forrige forlig blev 

der afsat en pulje på 2 x 3 millioner kroner, 

som skal bruges på hvervning af deltidsansatte 

brandfolk på landsplan og frivillige 

brandfolk i Sønderjylland i 2011 og 2012 . 

En lang række brandvæsner og beredskaber 

har benyttet sig af muligheden for at 

køre lokale kampagner, som har resulteret 

i flere brandfolk over hele landet . Med 

hjælp fra Beredskabsforbundets konsulenter 

er der med succes afprøvet nye rekrutteringsinitiativer 

og gennemført kampagner, 

der foreløbig har vist sig at tiltrække 

mange kandidater til brandmandsfaget . En 

opgave, som vi mener helt klart bør videreføres 

i de kommende år . 

 

Af BjArne LAustsen 

præsident 



det forgangne år har endnu en gang 

VIst, at frIVIllIge kan træde tIl, når det 

hele brænder på 

PRISVæRDIg INDSAtS AF FRIVILLIge 

Det forgangne år har endnu en gang vist, at frivillige kan træde 

til, når det hele brænder på . Uden de frivillige ville redningsberedskabet 

drukne i opgaver, som ikke ville kunne håndteres og klares . 

Samfundet skal derfor prise sig lykkelig for, at en ganske lille del af 

befolkningen har valgt at træde frem, når der er behov for indsats 

og handlekraft . 

I løbet af 2011 har den frivillige del af redningsberedskabet gang 

på gang bevist, at den er en uundværlig ressource . Der har både 

været større og mindre indsatser, hvor de frivillige har taget del i 

redningsarbejdet . Der har både været skarpe indsatser og planlagte 

arrangementer, som de frivillige har deltaget i . Det kan for eksempel 

være slukningsarbejde, pumpeopgaver i forbindelse med oversvømmelser 

eller samariter- og brandvagter ved lokale arrangementer . 

Som indledningsvis nævnt trak sne og skybrud store veksler på frivilligberedskaberne 

mange steder rundt omkring i landet . Det viser 

bare, at de frivilliges vilje og engagement til at gøre en forskel og 

skabe tryghed er al ære og respekt værd . Og det skal vi i høj grad 

værne om i fremtiden . Det bør ikke være til diskussion, at de frivillige 

skal være en fast ingrediens af redningsberedskabet . De er 

symbol på noget, som vi stadig – og måske i endnu højere grad – vil 

have brug for i fremtiden: Frivilligtanken . Det er ikke kun i redningsberedskabet, 

at samfundet har brug for frivillige, men de frivillige 

i redningsberedskabet har en funktion og udfører en indsats, som 

kan gøre forskellen mellem liv og død . 

UDVIKLINg FORDReR UDFORDRINgeR 

Udfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle Beredskabsforbundet . 

Samfundet og politikerne stiller krav . Men vi er også nødt til at stille 

krav til os selv og samtidig også være realistiske omkring vores formåen 

. Der skal dog ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundet med 

alle sine frivillige ildsjæle besidder et kæmpe potentiale, som kommer 

det danske samfund til gode . Vi skal fortsætte med at fokusere 

på frivilligtanken samt på forebyggelse . Vi skal arbejde for at opretholde 

og styrke frivilligressourcen i redningsberedskabet – både til 

indsatsopgaver og forebyggelse . Vi skal kunne hverve og fastholde 

nye såvel som nuværende frivillige ved at sikre dem gode vilkår og 

udfordrende opgaver, herunder deltagelse i forebyggende projekter . 


Vi lever i en verden, hvor verdenssituationen og trusselsbilledet kan 

ændres på meget kort tid . Ulykker og katastrofer rammer os fra tid 

til anden . Det kræver, at Beredskabsforbundet når ud til borgerne 

med information om, hvad borgerne selv kan gøre for at sikre sig 

– og hvad de skal gøre, hvis ulykken rammer dem . Det er ligeledes 

vigtigt, at forbundet udviser hjælpsomhed over for borgerne i de 

situationer . Beredskabsforbundet skal derfor være den organisation, 

som borgerne forbinder med information, tryghed og frivillighed . 

Derfor er vores payoff: 

NåR HjæLP eR eN æReSSAg n

ANDeRS SAmUeLSeN, mF 

Anders Samuelsen var på landsrådsmødet 

på valg som vicepræsident, men 

havde på forhånd givet udtryk for, at han 

ikke ønskede at fortsætte på posten . 

Anders Samuelsen fungerede som vicepræsident 

for Beredskabsforbundet i perioden 

2006-2011 . Desuden bestred han hvervet 

som præsident for Beredskabsforbundet 

fra 2003 til 2006 . 

Anders Samuelsen, der er partileder og 

finansordfører for Liberal Alliance, har 

i mange år arbejdet som politiker, hvor 

han er medlem af Folketinget og Horsens 

Byråd . 

Beredskabsforbundet vil gerne benytte 

lejligheden til at takke Anders Samuelsen 

for det store stykke arbejde, som han gennem 

8 år har ydet til gavn for de frivillige i 

redningsberedskabet . 

udskIftnIng 

I toppen 

året 2011 bød på en række udskIftnInger 

I beredskabsforbundets ledelse 

PeR jUNKeR tHIeSgAARD 

På landsrådsmødet i juni blev Per Junker 

Thiesgaard udpeget som ny landschef for 

Beredskabsforbundet . Han er udpeget for 

en to-årig periode . 

Per Junker Thiesgaard har en meget bred 

baggrund og indsigt i redningsberedskabet 

og tillige en kommerciel ballast, såvel nationalt 

som internationalt . 

Som landschef vil Per Junker Thiesgaard i de 

kommende år arbejde med områderne synlighed 

og samfundsværdi med det formål at 

styrke og synliggøre de frivillige i redningsberedskabet 

og Beredskabsforbundet . 

eLSe HøjSAgeR 

Else Højsager har gennem tiden bestridt 

mange poster i Beredskabsforbundet . Hun 

har tidligere været regionsleder i Region III, 

der i 2007 blev sammenlagt med Region IV 

til Region Syddanmark . 

I første halvår af 2011 fungerede 

Else Højsager som landschef for 

Beredskabsforbundet . Herefter har hun 

været tilknyttet forbundet som frivillig 

konsulent . På et landsledelsesmøde i 

efteråret blev Else Højsager udpeget som 

fungerende vicelandschef . 

Else Højsager arbejder desuden med 

Projekt Østbørn-lejren ved Kolding og som 

instruktør inden for førstehjælp, hjertestarter 

og Bedre Ældresikkerhed . 



beredskabsforbundets styrke 

er VIdendelIng og den lokale 

tIlstedeVærelse I kredse og 

regIoner oVer hele landet 

2011 blev varslet som et år med forandringer og nye tiltag . Og 

Beredskabsforbundet har også ganske rigtigt sat forandringer i 

gang – forandringer og tiltag, der skal udvikle frivilligelementet i 

respekt for de eksisterende frivillige kompetencer og organisation, 

og på længere sigt skabe et mere synligt og lokalt forankret 

Beredskabsforbund . For organisationens styrke ligger netop i videndeling 

og den lokale tilstedeværelse . 

Den største forandring for Beredskabsforbundet i 2011 var at vænne 

sig til tiden efter befolkningsuddannelsen i førstehjælp . Tilskuddet 

til at gennemføre 12-timers kurserne bortfaldt nemlig ved nytår . 

Umiddelbart kan det lyde som en lille forandring, men når vi ser 

tilbage i tiden, så har forbundet under skiftende navne afholdt disse 

befolkningskurser siden 1949. I de senere år er 10.000 borgere hvert 

år blevet uddannet i livreddende førstehjælp og elementær brandbekæmpelse 

ad den vej, og kurserne har givet Beredskabsforbundets 

kredse et letforståeligt ansigt og budskab i befolkningen: Vi er frivillige 

i et forbund, der redder liv og værdier, og vi både forebygger og 

hjælper, når ulykken er sket . 

Derfor er førstehjælp og elementær brandbekæmpelse selve 

DNA’et i det frivillige arbejde, og befolkningskurserne gav en god 

kontakt til hvervning af nye frivillige med samme interesse . 

Og selvom vi har valgt at se fremad og tage godt imod det nye 3-timers 

befolkningskursus i forebyggelse, som vi nu får tilskud til at 

gennemføre, så vil vi fremadrettet arbejde for en model, hvor både 

teori og praksis indgår . Det kan muligvis være et forløb, der har de 

tre timers forebyggelse som kerne, men som også informerer om 

beredskabet i Danmark ved store hændelser og uddanner i livreddende 

førstehjælp, hjertestarter og elementær brandbekæmpelse . 

Det er alt sammen kernen i beredskabet og samtidig kernen i at 

være frivillig i Beredskabsforbundet . Vi håber, der vil blive lyttet til 

de frivilliges ønske herom . 


Forebyggelse er med god grund blevet et fokusområde i beredskabet, 

og det er derfor også helt naturligt og vigtigt, at vi har taget 

forebyggelsesvinklen op i det frivillige arbejde . 

Vi så i 2011 flere eksempler på store hændelser, de store snemængder 

i starten af året og det store skybrud i juli, hvor en god forståelse 

af risici og viden om forebyggelsestiltag hos borgeren kunne 

gøre en stor forskel ved at sikre selvhjulpenhed og dermed gøre 

indsatsopgaven lettere for beredskabet . 

Vi har i 2011 gennemført et pilotprojekt, hvor den nye uddannelse 

er blevet afprøvet med nyuddannede instruktører rundt om 

i landet . Over 500 borgere har været kurset igennem, og de har 

udtrykt stor tilfredshed med forløbet og finder uddannelsen både 

spændende, relevant og interessant . Arbejdet fortsætter i 2012, 

hvor uddannelsen gøres landsdækkende, og vi vil arbejde for at 

forankre uddannelsen lokalt i kredsene landet over ved at uddanne 

instruktører og afholde kurser i alle Beredskabsforbundets 

kredse . 

SyNLIgHeD Og SAmFUNDSVæRDI – De FRIVILLIgeS 

OPgAVeR eR IKKe ALtID SyNLIge eLLeR KeNDte UDeN FOR 

VOReS egeN KReDS. 

Beredskabsforbundet iværksatte i efteråret 2011 det første trin af 

arbejdet med en langsigtet strategi for forbundet, under overskriften 

“Synlighed og Samfundsværdi” med det mål, på sigt at skabe 

“et meget større, mere synligt, levende og kendt Beredskabsforbund 

med helt klare, kendte og værdsatte opgaver .” 

Målet med det første trin er at gøre det frivillige arbejde synligt . 

Det kommer ofte som en overraskelse for de fleste uden for forbundet, 

at det ikke er usædvanligt, at en frivillig lægger 200 timers 

frivilligt arbejde om året – heraf oftest halvdelen i uddannelse og 

videreuddannelse .

Af per junker thiesgAArd, LAndschef 

Frivillige indgår i løsningen af mange flere opgaver, end vi til daglig 

er klar over, og det skyldes udfordringen med synlighed: Frivillige i 

Beredskabsforbundet indgår i det operative beredskab som støtte 

og supplement, og de er som hovedregel ikke indsat som særlige 

frivilligenheder, men udgør en del af mandskabet . Det ønsker vi bestemt 

ikke at lave om på – men vi ønsker at synliggøre den store 

frivillige indsats . 

Derfor har første trin af vores strategiarbejde netop synliggørelse 

som mål . Det sker også for at påvise den store samfundsværdi af 

det frivillige arbejde. I slutningen af 2011 indførte vi et værktøj til 

synliggørelse, en smartphone app, “BF Reporter” . De frivillige kan 

bruge app’en til at fortælle om frivilligt arbejde – lige fra møder, 

uddannelser og øvelser til indsatser sammen med beredskabet . Vi 

bruger det synliggjorte frivillige arbejde til at udarbejde et best 

practice-katalog, da vi mener at kunne flerdoble samfundsværdien 

af det frivillige arbejde ved at dele viden om effektiv brug af den frivillige 

ressource – en oplagt opgave for Beredskabsforbundet med 

sin landsdækkende tilstedeværelse . 

Fra synliggørelse går vi naturligt via best practice og videndeling 

frem mod en optimering af det frivillige arbejdes samfundsværdi 

og en organisation, der tilpasses denne opgave . 

I 2012 vil Beredskabsforbundet arbejde videre med Synlighed og 

Samfundsværdi, men også se på, hvordan forbundets organisation 

og opgavesæt kan tilpasses, så det bedst muligt støtter op om videndeling 

og udvikling af best practice landet over . 

Vi skal også tilpasse os til det faktum, at vores frivillige ledere er travle 

mennesker ved siden af det frivillige arbejde . Opgaverne skal brydes 

ned, og vi skal undgå flaskehalse samt sikre, at de fokusområder, vi 

vil arbejde med i Beredskabsforbundet, får den fornødne fremdrift . 

Eksempler på fokusområder er best practice-kataloget, befolkningsuddannelsen 

i forebyggelse og ungdomsbrandkorps . Men flere fokusområder 

vil givet dukke op som resultat af synliggørelsen . 

Vi vil også arbejde med Beredskabsforbundets organisation for at 

se, hvordan regioner og landsledelse kan inddrages aktivt i kredsenes 

arbejde og være med til at sikre videndeling og støtte de lokale 

ledere på tværs af landet – og også gerne i et tættere samarbejde 

med Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskabschefer . 

Disse perspektiver vil blive udviklet hen over året, og gennemførelsen 

vil strække sig over flere år . Forhåbentlig i gode, stabile rammer 

lagt i en flerårig aftale om redningsberedskabet, som vi håber, vil 

finde opbakning i Folketinget i 2012 . 

En overskrift for arbejdet i 2012 og frem er, at Beredskabsforbundets 

styrke er videndeling og den lokale tilstedeværelse i kredse og regioner 

over hele landet . For at udnytte denne styrke skal vi gennem 

organisatoriske forandringer, som vi vil indføre gradvist, og som har 

det klare mål at styrke forbundet, styrke det frivillige arbejde, styrke 

beredskabet og dermed øge trygheden i samfundet . n 



af Henrik SoHl 

formand 

SønderjySk frivillige 

BrandværnSforBund 

StæVNet 2011 

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds 

stævne blev afholdt i Gram i det dejligste 

solskinsvejr . Vi var cirka 150 brandfolk m/k 

og gæster, der var samlet til en festlig dag 

med et morsomt indslag af Rune Gren . 

Jeg tror, at det var første gang, vi havde 

et politiorkester til at spille os igennem 

vores march i Gram – det gjorde de i øvrigt 

rigtig godt, og vi håber at se et stort 

Brandværnsorkester for fuld udblæsning 

til at trække os igennem Rødekro den 1 . 

september 2012 og håber, at endnu flere 

brandfolk end sidste år vil gøre os selskab 

på denne forbundets eneste fest- 

og samlingsdag, hvor brandfolk fra hele 

Sønderjylland kan lære hinanden at kende, 

og vi kan få en sludder på tværs af bordene 

– og måske vi kan finde et godt indslag 

til årets stævne . Marchen sluttede 

ved Brandværnsmuseet, hvor vi alle havde 

muligheden for at se på de udstillede genstande 

og hilse på museets venner, som 

trakterede med lidt godt til ganen . 

mUSeet 

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbunds 

Museum – vort tilbagevendende smertensbarn 

. Heldigvis har vi haft nogle 


engagerede sjæle, som har passet på vort 

materiel og vore bygninger på Fabriksvej 

5 i Gram . Udfordringerne er mange, men 

i store træk er det, fordi vi efter kommunesammenlægningen 

i 2007 ikke længere 

har kunnet få tilskud til driften af museet, 

og sporadiske tilskud har holdt museet kørende 

indtil dato! Vi har nu cirka et halvt 

år til at få styr på, hvad vi skal med vort 

museum, og allerede primo marts 2012 

har vi det første møde med Museum 

Sønderjylland, som er vort eneste håb lige 

p .t . Gentagne forsøg på at udleje dele af 

museet til en eller flere andre virksomheder 

for at få dækket udgifterne til huslejen, 

har desværre ikke givet noget positivt endnu 

i disse krisetider . Forbundsbestyrelsen 

har igen overtaget driften af museet, hvad 

angår økonomien og regnskabet, og de 

venner, der er tilbage, hjælper stadig til, 

når museet skal åbnes, og praktiske ting 

skal gøres, og klarer det jævnlige opsyn . 

HVeRVNINg 2011 

Vi gennemførte en hvervekampagne i 2011 

i samarbejde med Beredskabsforbundets 

Mads Jakobsen og Henrik Stage . Den forløb 

helt efter planen, trods vi dog havde 

lidt udfordringer med distributionen af PR- 

materialet . Der blev produceret t-shirts, 

foldere, TV-indslag til TV Syd, vi var i DR P4 

Syd, ugeaviser og andre dele af dagspressen 

. Så jeg synes, vi har fået gjort os alle 

pænt synlige i det sønderjyske område på 

denne kampagne, og det blev da foreløbigt 

også til ca . 25 nye sønderjyske brandfolk til 

frivillige brandværn, så det er bare super! 

året der kommer … 

øKONOmIeN 

Vi har en udfordring i forbundet med at 

få foreningens økonomi til at hænge sammen 

. Vi er stærkt afhængige af tilskud fra 

Beredskabsforbundet, fonde og private 

virksomheder, hvilket ikke har været nemmere 

efter, at finanskrisen har trukket sine 

spor i dansk erhvervsliv . Vi håber at komme 

på finansloven, således vi sikres et stabilt 

fundament at arbejde videre med i fremtiden 

. Skal vi fortsat kæmpe for hver eneste 

krone for at holde skruen i vandet, vil denne 

kamp trække al den gode arbejdskraft 

ud af bestyrelsen, således der ikke er energi 

til at varetage medlemmernes interesser 

på den bedst tænkelige måde . Så det skal 

bare lykkes!

sønderjysk frIVIllIge 

brandVærnsforbund – året der 

gIk 2011 og Vore udfordrInger 

og mulIgheder I 2012 

BeStyReLSeN 

I bestyrelsen har vi da også udfordringer. Vi 

søger med lys og lygte efter et nyt bestyrelsesmedlem 

fra Sønderborg-kredsen og 

ligeledes fra Aabenraa-kredsen, men det er 

her som i fodboldklubberne i området: Der 

er dem, der kan og vil gøre en ekstra indsats, 

og de er i gang andre steder, og det er dem, 

der er nemmest at rekruttere til nye opgaver 

og udfordringer . Desværre kan de ikke 

være flere steder på én gang . Opfordringen 

er derfor: Kom ud af busken, hvis du sidder 

med lysten til at gøre en forskel – giv dig til 

kende! Den nye bestyrelse konstituerede sig 

selv på årets første bestyrelsesmøde den 23 . 

februar i Skodborg, hvor vi sagde pænt tak 

til Arne Christensen, der efter mange gode 

år i bestyrelsen og en gevaldig arbejdsindsats 

stoppede den 1 . januar som formand 

for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund 

pga . af hans civile arbejde . Formandsposten 

er herefter overtaget af Henrik Sohl, som nu 

skal forsøge at løfte arven efter Arne . 

HVeRVNINg 2012 

På lige fod med 2011 ønsker forbundet 

at gennemføre en ny hvervekampagne 

. Denne gang før sommerferien, 

men vi har jo prøvet det før og har idéerne 

i rygsækken, så med lidt hjælp fra 

Beredskabsforbundet tror jeg på, at vi kan 

banke en ny kampagne op til opfølgning på 

efterårets kampagne . Til glæde og gavn for 

frivilligheden i Sønderjylland . 

StæVNet I RøDeKRO 

Vi forventer os et brag af et stævne i 

Rødekro, hvor ca . 200 brandfolk og gæster 

fra det syd- og sønderjyske område begiver 

sig til byen for at lufte fanerne og samles 

for at udveksle synspunkter og nyde 

lidt god underholdning måske med Jan 

Gintberg? Hvem ved . 

BeReDSKABSFORBUNDetS 

LANDSRåDSmøDe 

Jeg håber, at vi i Sønderjysk Frivillige 

Brandværnsforbund kan stille med “alle 

mand” eller i hvert fald fylde alle de delegerede 

pladser, vi har, når vi i år kommer 

til Hotel Nyborg Strand den 9 .-10 . juni, 

hvor vi især ser frem til at høre forsvarsminister 

Nick Hækkerup på podiet . 

SFB mARcH 

Ullerup Frivillige Brandværn bliver 80 

år den 23 . november 2012, og i den anledning 

afholder vi Sønderjysk Frivillige 

Brandværnsforbunds årlige march den 

18 . august 2012 . 

BF-StæVNe 

Så er vi i Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund 

blevet opfordret til at deltage i eftersommerens 

konkurrence i Frederikssund 

den 7 .-9 . september . Jeg håber, at vi kan 

stille mindst et superhold, som vil kunne 

repræsentere os sønderjyder ved stævnets 

konkurrencer og vise, hvad vi dur til . Vi har 

ikke tradition for at deltage i stævnet, men 

jeg håber så inderligt, at vi kan finde et 

eller flere værn, der vil prøve at tage udfordringen 

op og stille op i konkurrencen i år . 

På samme måde vil jeg da her benytte 

lejligheden til at invitere andre frivillige 

brand- og redningsfolk i fodtøj efter eget 

valg, samt marchholdet i ens arbejds- og 

indsatsdragter og dertilhørende hjelm, til 

at marchere de 10 skønne kilometer sammen 

med os frivillige i syd og senere til 

lidt efterfølgende hygge og samvær . Kom 

og deltag i vores march den 18 . august i 

Ullerup . n 




sommerens skybrud 

skabte store 

oVersVømmelser 

mange mIllIoner lIter Vand 

pumpet Væk af frIVIllIge flere 

steder I landet

De mange skybrud, der skyllede ind over Danmark i juli og august, 

satte redningsberedskabet på store prøver . Det mærkede man 

blandt andet på Lolland-Falster, på Fyn samt i hovedstadsområdet . 

Her kæmpede frivillige fra redningsberedskabet med at pumpe vandet 

væk . 

I Danmark defineres skybrud som en nedbørintensitet på 15 millimeter 

eller derover på 30 minutter eller derunder . Frivillige fra 

blandt andet Frederikssund, Nordsjælland, Egedal, Guldborgsund og 

Beredskabsstyrelsen Hedehusene arbejdede i døgndrift med pumper 

for at holde de kæmpemæssige vandmasser i skak . 

Det vurderes, at omkostningerne for skybruddet alene i København 

den 2 . juli løber op i 4 mia . kroner . 

De voldsomme oversvømmelser og de frivilliges ihærdige indsats 

viser, at der i høj grad er brug for flere frivillige i fremtiden . Specielt 

når der kun er udsigt til flere og voldsommere vejrfænomener. I 

situationer som disse fungerer de frivillige som en vigtig ressource for 

de kommunale beredskaber . Beredskaberne kan således i vid udstræning 

undgå at sende deltidsansatte brandfolk ud til disse længerevarende 

indsatser, som kan kræve mange ressourcer . De hyppigere og 

mere intense regnskyl stiller helt nye udfordringer til vores beredskab . 

Ifølge forskere vil den stigende globale opvarmning medføre, 

at intense nedbørshændelser vil blive både kraftigere i styrke og 

forekomme hyppigere i Danmark . De forhøjede temperaturer i atmosfæren 

betyder, at luften kan indeholde mere vanddamp . Men 

når de vandrige skyer møder en koldfront, vil der opstå regnskyl, 

som altså vil være mere intense og hyppigere end normalt . Det vil 

betyde, at Europa vil opleve flere tilfælde af skybrud og oversvømmelser 

. Stigningen i intensiteten af regnskyllene i Danmark over 

de seneste 25 år ligger mellem 20 og 40 procent ifølge Danmarks 

Meteorologiske Institut. n 



danmark 

klædt i hvidt 


2011 startede med et snedækket landskab. 

det gaV traVlhed hos beredskaberne 

Det er således blevet til flere tusinde timer, hvor frivillige har 

assisteret både kommunale instanser og private . 

Vinteren havde et godt tag i Danmark ved indgangen til 2011 . Den 

megen sne gjorde det vanskeligt for blandt andre sygeplejersker 

og hjemmeplejere at komme ud til borgerne flere steder i landet . 

Og i sådan et vejr træder sneberedskabsplanen i drift, hvilket giver 

arbejde til de frivillige i redningsberedskabet . 

Mange frivillige brugte starten af det nye år på at hjælpe, hvor 

der var behov for det . Der blev kørt med kranvogn til frigørelse af 

køre tøjer i sneen . Der blev kørt rundt med hjemmeplejen, som havde 

svært ved at komme frem . Der blev bragt mad ud til ældre borgere . 

Snevejret og de glatte veje gav også mange trafikulykker . Flere steder 

måtte de frivillige derfor assistere til frigørelsesopgaver . 

Men sneen smelter jo også på et tidspunkt . Derfor har frivillige flere 

steder i landet været på pumpe- og inddæmningsopgaver for at 

sikre, at vandmasserne ikke skabte ødelæggelser på fx ejendomme 

og trafikale knudepunkter . n 



frIVIllIge og 

deltIdsansatte brandmænd 

skal hVerVes lokalt 

beredskabsforbundet 

er ankermand 

på hVerVekampagne 


Forsvarsministeriet har med en årlig pulje 

på 3 millioner kroner for 2011 og 2012 givet 

grobund for en styrkelse af hverveindsatsen 

af frivillige og deltidsansatte brandfolk 

til det danske redningsberedskab . 

Beredskabsforbundet har fået til opgave at 

stå for udmøntningen af puljen . 

– Vi er utrolig glade for den pulje på i alt 

2 x 3 millioner kroner, der skal sikre støtte 

for yderligere rekruttering og fastholdelse 

af de frivillige brandfolk i Sønderjylland 

samt deltidsansatte brandfolk på landsplan 

. Det er en absolut nødvendighed, at vi 

sikrer en fortsat tilgang, da det er rygraden 

i vores samfund . Men det er blevet sværere 

at rekruttere frivillige og deltidsansatte . 

De skal kunne være fremme på brandstationen 

og klar til afgang inden for fem minutter 

. Den gruppe, der har mulighed for 

dette specielt i dagtimerne, bliver mindre 

og mindre, og derfor er vi nødt til at fokusere 

på området nu, fortæller præsident 

for Beredskabsforbundet Bjarne Laustsen . 

Arbejdet har i 2011 resulteret i 165 ansættelser 

og tilførsel af 319 egnede personer 

til jobbanker i landets redningsberedskaber 

. Endvidere er resultatet af en større 

kampagne for sønderjyske frivillige brandfolk 

og flere øvrige kommunale kampagner 

endnu ikke endeligt kvantificeret . Dette vil 

først ske senere i 2012 . 

Som et led i kampagnen er der ansat to 

konsulenter, der har til opgave at styrke 

hverveindsatsen lokalt i samarbejde med 

de forskellige beredskaber. I fællesskab 

skal de finde ud af, hvilke fokusområder 

og muligheder der er i lokalområdet 

for at hverve frivillige og deltidsansatte 

brandmænd . 

I forbindelse med konsulenternes arbejde 

med at hjælpe landets deltidsberedskaber 

med at rekruttere brandfolk til de ledige 

stillinger kan det konstateres, at beredskaberne 

har et stærkt stigende problem 

med at rekruttere brandfolk, som har mulighed 

for at møde i dagtimerne på hverdage 

. Specielt i de mindre lokalsamfund 

er antallet af arbejdspladser i nærheden 

af brandstationerne for nedadgående, og 

mange arbejdspladser vil ikke lade deres 

medarbejdere forlade arbejdspladsen, når 

alarmen lyder . Dermed er der store vanskeligheder 

med at sikre, at der kan møde 

nok brandfolk til at bemande slukningstoget 

i dagtimerne på hverdage . Derfor 

forestår der for de enkelte brandvæsner 

et stort opsøgende arbejde over for virksomheder 

samt information og oplysning 

om de fordele, disse har ved at have veluddannede 

brandfolk ansat . Ligeledes er det 

vigtigt at få lokalområdet til at støtte op 

omkring sit lokale brandvæsen, hvis man 

vil sikre, at hjælpen fremover er tæt på . 

Puljen på 6 mio . kroner er en fortsættelse 

af den hvervekampagne, der startede i 

2010 på www .blivbrandmandnu .dk . Der er 

i 2011 via kampagnehjemmesiden, der har 

haft 36 .965 besøgende, indkommet 1 .251 

ansøgninger, der efterfølgende er videresendt 

til de relevante kommunale beredskaber, 

Falck og sønderjyske brandværn . n



eSBjeRg 

8 . januar 

Støttepunkt Esbjerg blev kaldt til Henne Vandværk for sammen 

med Beredskabsstyrelsen fra Haderslev og Herning at afværge en 

forurening af drikkevandet . Da der døgnet forinden var kommet 

meget nedbør og smeltevand, som ikke kunne trænge ned i den 

frosne jord, kom Henne Vandværk til at stå under vand . Vandet var 

på et tidpunkt kun 10 cm fra at løbe ned i drikkevandsboringerne . 

Med hjælp fra al pumpekapacitet fra et stort område lykkedes det 

at få vandstanden på overfladevandet til at synke og dermed afværge 

en forurening af drikkevandet . 

4 frivillige, 40 timer 

11 . april 

Støttepunkt Esbjergs redningsvogn blev bedt om hjælp til afstivning 

af et hus i Vejrup efter, at det var blevet påkørt af en personbil . 

Efter at bilen var fjernet, blev der lavet en dobbelt søjleafstivning af 

henholdsvis yder- og indermur, ligesom man bistod med at fjerne 

bygningsdele fra husets stue . Mandskabet havde stor glæde af deres 

specialpakkede kasse med hjemmelavede kiler, normstykker i 

krydsfiner, skruer mv ., samt at de altid har tømmer med . 


HeRNINg 

20 . januar 

Alarmen gik kl . 19 .27, der var brand i et transportbånd på DONG/ 

Herningværket . Transportbåndet hænger i 25 til 45 meters højde, og 

ilden bredte sig op ad båndet, derfor blev al disponibelt mandskab 

indkaldt . Det frivillige beredskabs opgaver var at oprette kommandostade 

på skadestedet, hvor de stod for log og kommunikation . 


de frIVIllIges 

opgaVer 2011 

nedenstående er et lIlle udpluk af de opgaVer og Indsatser, som 

de frIVIllIge har haft I løbet af året, og Ikke mIndst hVor mange 

tImer der er bleVet brugt. oVersIgten gIVer et Indtryk af 

alsIdIgheden I de opgaVer, som de frIVIllIge Varetager. 

I 2011 har der Især Været mange pumpeopgaVer I forbIndelse 

med den megen Vand og sne, som faldt I årets løb 

Derudover tilberedte de varm forplejning på Beredskabsgården 

til alt indsatspersonel . Det blev en kamp mod uret, og branden 

blev slukket lige inden, den nåede til to siloer fyldt med træflis . 

Indsatsen sluttede kl. 01.00. 


gReVe 

7 . februar 

Greve Brandvæsen fik kl . 11 .30 anmeldelse om, at 100 liter dieselolie 

var blevet spildt ud over et større område . Den vagthavende 

indsatsleder kørte ned for at se på det, og han valgte at sende bud 

efter Miljøvagten, og sammen tog de stilling til, hvad der skulle gøres 

. Kl . 12 .30 blev Greve Brandvæsens frivillige sendt til området 

med miljøvognen med diverse materialer, således at olien kunne 

fjernes fra kørebanen . Da de var ankommet, gik de i gang med at 

sprede ca . 30 sække kattegrus over olien . Herefter sendte man bud 

efter en fejemaskine fra Greve Kommunes Park og Vej-afdeling, som 

samlede kattegruset i nogle bunker, der derefter blev samlet op i 

de medbragte beholdere . Kl . 15 .20 kunne man igen forlade Askerød 

efter endt opgave . 


AARHUS 

4 . marts 

Politiet rekvirerede Aarhus Brandvæsen med belysning og redningsvogn 

til sikring af gerningssted . Det kommunale støttepunktsberedskabs 

frivillige vagthold blev alarmeret til assistance med gerningsstedssikring 

. Det var et biltyveri, der var gået galt, og bilen 

forulykkede, da tyvene stak af fra politiet . Kredsen deltog desuden 

i frigørelse af trafikdræbt og oprydning . Efterfølgende var

der defusing og debriefing på grund af uheldets karakter . Det var 

Aarhus Brandvæsens egen defusinggruppe, baseret på frivillige, der 

forestod defusingen i umiddelbar forlængelse af assistancen samt 

debriefing af personellet tre dage senere . 


HOLSteBRO 

28 . marts 

På grund af tre samtidige naturbrande i Holstebro Kommune, heraf 

en omfattende, blev de frivillige anmodet om at afsende samtlige 

tre slukningskøretøjer kørsel 1 til assistance i et hedeområde sydvest 

for Holstebro . Alarmering blev afsendt kl . 16 .48 . Tankvognen 

blev afsendt kl . 17 .00 . Skovbrandslukningspakning blev afsendt kl . 

17 .13, og autosprøjten blev afsendt kl . 17 .20 . Derudover blev der 

sendt en firehjulstrækker kl. 17.45. Indsats og retablering blev afsluttet 

kl . 23 .15 med et forbrug på 52 mandtimer . Udover brandindsatsen 

blev der også brugt 30 mandtimer fordelt på syv frivillige 

til fremstilling og udbringning af forplejning til 60 sultne brandfolk . 


SVeNDBORg 

29 . april 

Da der var opstået skovbrande i tre forskellige skove omkring 

Svendborg i samme tidsrum, blev de frivillige kaldt til efterslukningsopgaver 

. Første udkald var ved 13 .30-tiden, hvor der udbrød 

brand i en mindre skovstrækning . Branden blev hurtigt slukket, men 

brandfolkene nåede dårligt tilbage på stationen, før der igen blev 

slået alarm . Denne gang var der brand i en skov mellem Skovsbo 

og Rantzausminde, og her udbrændte omkring to tønderland skov . 

Mens efterslukningen var i gang i dette område, udbrød der brand 

i en lille skov tæt ved Skjoldemose Gods . Her kom der dog hurtigt 

kontrol over branden . 


FReDeRIKSSUND 

13 . maj 

Fredag kl . 06 .10 blev vagthavende frivillig kontaktet af Nordsjællands 

Politi med anmodning om assistance (K1) med deres kommandovogn 

til oprettelse af kommandostade ved Sandholmlejren ved 

Allerød . De frivillige blev alarmeret via UMS kl . 06 .14, og fire mand 

afgik fra Station Højager med kommandovognen kl . 06 .40 . Holdet 

ankom til Sandholmlejren kl . 06 .58 og oprettede kommandostade . 

Pressen skrev: ‘En 19-årig mand kom fredag formiddag endelig ned 

fra taget af Sandholmlejren . Torsdag klokken 18 .45 kravlede han op 

iført T-shirt, bukser og kondisko, og hele natten sad han på tagryggen 

i cirka 11 meters højde . Det var anden gang, at manden søgte op 

på taget, og han blev kørt til Hillerød Hospitals psykiatriske afdeling .’ 

De frivillige blev frigivet kl . 10 .38 og returnerede til Station Højager . 


3 . juli 

At Frederikssund Kommune ikke blev ramt af skybrud, men kun 

nabokommunen Egedal ændrede ikke på, at kredsen alligevel kom 

i aktion . Falcks vagtcentral i Smørum kontaktede kredsen søndag 

morgen kl . 06 .30 for at høre, om de frivillige kunne hjælpe dem med 

pumpeopgaver . De var herefter indsat i det centrale København, på 

Frederiksberg og på Amager i tidsrummet fra søndag morgen tilv 



tirsdag aften kl. 22.30 (64 timer). 22 frivillige var indsat på skift og 

løste 12 pumpeopgaver for Falck . Den største var i Socialministeriet 

på Holmens Kanal, hvor tre frivillige var indsat i 36 timer (uden 

afbrydelse). Samlet har de frivillige brugt 400 mandetimer, og med 

lidt hovedregning mener man, at de har flyttet/pumpet et sted 

mellem 8 .000-9 .000 kubikmeter vand . 


jAmmeRBUgt 

23 . juni 

Kredsen gik brandvagt ved et sankthansbål på Tranum Strand, da en 

ældre person fik et hjertetilfælde på stranden . Publikum tilkaldte 

de frivillige på pladsen . De havde dog ingen førstehjælpsudstyr med 

til opgaven, men der var også en læge til stede på pladsen, som 

man fik fat på . En ambulance blev straks tilkaldt . Den ældre person 

blev behandlet efter ABCDE og overleveret til ambulancen, da den 

ankom efter ca . 15 min . Det vides ikke, om personen overlevede . 

2 frivillige, 1 time 

SøNDeRBORg 

8 .-11 . september 

Kredsen blev tilkaldt til at stå for forplejningen, da Beredskabsstyrelsen 

pumpede vand i Skovby . Vandet var tæt på at løbe ind i et sommerhusområde, 

så det blev en kamp mod uret . Beredskabsstyrelsen 

Sydjylland (BRSSJ) kunne ikke klare det med deres pumper alene, 

og derfor blev yderligere pumper rekvireret fra Beredskabsstyrelsen 

Midtjylland (BRSMJ). Det vurderes, at der blev pumpet 700.000 m 3 


vand i løbet af de fire dage . Den største udfordring for kredsen var 

at blive ved med at få frivillige, der kunne hjælpe . Det var ikke noget 

problem at skaffe mad, da en af de frivillige er souschef i en fødevarebutik 

. Derudover sørger kredsen også for jævnligt at lave mad i 

gullaschkanonen, så der altid er noget i fryseren . 


VejeN Og BILLUND 

8 . oktober 

Kreds Vejen bad om hjælp til forplejning af de evakuerede under 

fyrværkeriulykken i Store Andst . Billund-kredsen sendte to mand 

af sted, der deltog i 10 timer i alt . Opgaven bestod i servering af 

smørrebrød for ca . 300 personer og arrangering af indkvartering for 

natten af fire husstande . 


NORDSjæLLAND 

10 . december 

Indsatslederen rekvirerede kl. 10.49 fire mand og to pumper til 

lænsning bag Strandvejen, der ved Nivå Havn fungerer som dige . 

Ved lokal bebyggelse kunne egne pumper ikke følge med . De frivillige 

satte ind med bortpumpning af 2 .000 l/min, kortvarigt 3 .000 l/ 

min, og vandspejlet faldt . Rekognoscering viste indtrængende saltvand 

gennem et dræn mellem nærliggende enge og Øresund . Efter 

nogle timer indtrådte ebbe, og opgaven sluttede . 

4 frivillige, 24 timer n

kreds lolland 

De frivillige har travlt på Lolland . Antallet af mandetimer er steget 

støt hvert år, og 2011 var ikke nogen undtagelse . Der blev således 

brugt omkring 7 .600 timer i 2011, hvilket er godt 400 timer mere 

end i 2010 . De frivillige bliver brugt og ofrer meget af deres fritid . 

En af de ting, som de frivillige – som mange andre frivillige – har 

haft travlt med, er opgaver i forbindelse med de store mængder 

nedbør . Det har primært været kørsel for ældreplejen, som ikke 

kunne komme rundt på grund af sne og is . Efterfølgende har der været 

problemer med smeltevandet . Også skybruddene i sommeren 

2011 gav arbejde til kredsen i form af pumpeopgaver i det meste 

af kommunen . Der blev brugt over 1 .700 mandetimer i kredsen på 

dette arbejde . 

Kredsen består af 107 frivillige med en lille overvægt af mænd . 

Aldersmæssigt spænder det vidt, fra 16 år og opefter . Unge fra 16- 

25 år udgør en stor del af kredsen. I 2011 blev beredskabet i Lolland 

Kommune for alvor slået sammen . Det skete ved, at man den 2 . maj 

flyttede ind i nye og mere tidssvarende faciliteter på Skibevej . Det var 

noget, der havde været savnet længe, især for det faste personale . 

– Vi har kontrakt med Lolland Brandvæsen og har i den forbindelse 

en række tilbagevendende opgaver . Blandt andet er vi samaritter til 

Maribo Jazz og Maribo Rock, hvor vi også hjælper med opstilling af 

lydanlæg og borde og bænke rundt om i byen samt oprydning og 

hjælp med transport af øl og vand til de forskellige udskænkningssteder 

. Vi er også samaritervagter til koncerter i Linelundparken i 

Nakskov eller i Idrætshallen, hvor der sidst var Volbeat-koncert. I 

forbindelse med juleoptog i Maribo og Nakskov tilbereder og serverer 

kredsen også risengrød, fortæller kredsleder Martin Christiansen . 

De frivillige står ligeledes for bådberedskabet, hvilket betyder, 

at redningsbådene betjenes af frivillige . Bådene anvendes ved 

eftersøgnings- og forureningsopgaver og som sikkerhedsbåde ved 

sejl- og rostævner . Blandt andet deltager de frivillige i stævner for 

både ro- og kajakklubben på Maribosøerne om sommeren . Her fungerer 

de som såkaldt følgebåd, og for et par år siden havde de meget 

travlt, da de var med til at samle 22-23 kajakroere op, som var 

væltet i vandet. I april 2011 var redningsbådene ligeledes på vandet 

for at inddæmme et større olieudslip . 

Selvom kredsen ikke umiddelbart har svært ved at tiltrække nye 

frivillige, så deltager man altid på de årlige messer i kommunen . 

Her oplever man, at det mest er brand, der trækker nye til. I 2012 

står kredsen over for nye udfordringer, idet kredsleder Martin 

Christiansen stopper . Ny kredsleder bliver Agnes Berg, som begyndte 

i Civilforsvaret i Fredensborg-Humlebæk Kommune i 1971 . Fra 

1988 var hun med i Nysted Kommune og havde så et par års pause, 

da Nysted ophørte med at fungere . For ca . 2½ år siden kom hun 

med i Lolland-kredsen, så hun kender både kredsen og beredskabet 

særdeles godt . n 

fakta 

Kredsleder: Martin Christiansen 

Antal frivillige: 107 

tjenesteområder: 

A-måleberedskab • Brand & Redning • Bådberedskab • Forebyggelse 

• Indkvartering & Forplejning • Førstehjælps-/samaritervagter 

• Hundetjeneste • Kommunikation • Pumpeberedskab 

Faste, årlige opgaver: 

Maribo Jazz • Maribo Rock • Koncerter i Nakskov • Forplejning til 

juleoptog • Følgebåd til stævner for roklubben og kajakklubben 




kreds frederIkshaVn 

I Frederikshavn har man valgt, at de frivillige skal fokusere på brand 

og førstehjælp, og det lader til, at der er rigeligt at se til. I hvert 

fald har de frivillige i kredsen brugt over 8 .000 timer i 2011 . Der 

er også en række faste, tilbagevendende opgaver hvert år, det 

drejer sig blandt andet om en række koncerter og træf, hvor de 

frivillige er førstehjælpsvagter og/eller brandvagter . For eksempel 

er de frivillige førstehjælps- og brandvagter ved Træf på Toppen 

eller Skagentræffet, som det også kaldes . Det er et motorcykeltræf, 

der afholdes hvert år i uge 29 i Skagen, og som arrangeres 

af den lokale motorcykelklub MC Scavenius . Ligeledes er de med 

som førstehjælps- og brandvagter, når der bliver kørt motorløb på 

Ørnedalsbanen, og på festivalerne Dybvad Open Air og Rock på 

Knivholt er det de frivillige, der står for førstehjælpen . 

I øjeblikket er der 65 mænd og 15 kvinder i kredsen, og de er i 

alderen fra 20 til 58 år . Når der er brug for nye kræfter, plejer man 

at samarbejde med brandvæsnet om at hverve, men på nuværende 

tidspunkt er der ikke brug for nye, eftersom der er 24 personer, der 

skal i gang med brandmandsuddannelsen . 

En af de større opgaver, som de frivillige har deltaget i, var en 

vanskelig skibsbrand i 2010 . Her deltog 20 frivillige i brandslukning 

og efterslukning samt efterfølgende brandvagt . Alarmen kom 

omkring kl . 10 .15 og lød på brand i skib ved kaj . Det var et skib, 

der skulle ophugges, så der var heldigvis ingen personer om bord . 

Ophugningsmedarbejderne havde startet med at skære skibet op 

i sektioner . Skibet havde fungeret som en gammel fiskefabrik med 

skæreborde, pakkeafdeling og frysehus . Ved opskæringen gik der ild 

i isoleringen, som var af skum, og branden bredte sig til andre dele 

af skibet . Der blev fra start indsat røgdykkere samt folk til vandforsyning 

. Slukningen var vanskelig, for man havde ikke tømt skibet . 

Om bord var der stadig trykflasker og tanke med hydraulikolie til 

diverse kraner og andet udstyr om bord . Der var masser af affald, 

kasser og møbler, som var med til at gøre slukningen vanskeligere . 

Omkring kl . 14 .30 blev de frivillige ringet ind, og klokken 20 .00 

overtog de frivillige den sidste efterslukning . Fra kl . 24 .00 til 8 .00 

var der seks frivillige, som stod for brandvagten . Alt i alt blev der 

brugt 16 brandfolk og 20 frivillige . Der blev brugt 398 mandetimer 

fordelt på 36 mænd og kvinder . 

Med hensyn til fremtiden så mener kredsleder Lars Nybro 

Christensen, at der skal arbejdes mere med synlighed: 

– Jeg ser en fremtid for kredsen og Beredskabsforbundet samlet 

set . Det er af stor betydning, at vi bliver mere synlige på landsplan, 

og politisk skal vi have mere gennemslagskraft . Vi får ikke den anerkendelse 

for det arbejde, som vi frivillige udfører for vores samfund 

. Det kan skyldes flere ting blandt andet synlighed, som der 

skal arbejdes på konstant, men også politisk vægter det frivillige 

arbejde ikke nok, når der skal deles økonomiske midler ud . Det skal 

der arbejdes på fra forbundets side, så vi bliver mere synlige i det 

politiske arbejde . n 

fakta 

Kredsleder: Lars Nybro Christensen 

Antal frivillige: 80 

tjenesteområder: 

Brand • Førstehjælp 

Faste, årlige opgaver: 

Træf på Toppen • Ørnedalsbanen • 

Dybvad Open Air • Rock på Knivholt

kredssamarbejde om 

samarItergruppe I aarhus 

og horsens 

et nyt kredssamarbejde omkrIng en samarItergruppe så 

dagens lys I 2011. kreds aarhus og kreds horsens er prImus 

motor, men flere andre kredse deltager lIgeledes 

Årsagen til, at Kreds Aarhus startede en samaritergruppe, var, at 

man ønskede at lave et formaliseret samarbejde, fordi man ville 

have klare linjer over for Behandlerpladsuddannelsen, som er en 

officiel Beredskabsstyrelses opgave . Finn Månsson, kredsleder i 

Aarhus, er formand for samaritergruppen, og næstformand er Helen 

Høj, kredsleder i Horsens . Finn Månsson fortæller, at gruppen er i 

gang med at få retningslinjerne på plads: 

– Vi er så småt på vej med en manual eller et kodex over, hvordan 

vi skal og vil arbejde . Manualen skal dække alt fra etik og moral 

over uniformering, kommandoveje, ansvar, uddannelsesrettigheder 

og pligter, optagelse og udelukkelse mv . Gruppen er indtil videre 

meget løst sat op og er mest af alt sat i verden for at have et ståsted 

. Der er fire mand fra Horsens og fem fra Aarhus . De ’menige’ 

er endnu ikke medlem af gruppen, da den for nuværende er en ren 

arbejdsgruppe . 

HøjtUDDANNet SAmARIteRgRUPPe 

Aarhus-kredsen startede med at lave en overbygning på 

Behandlerpladsuddannelsen, og dermed kunne de få enhedstimebetaling 

til undervisning . 

– Sideeffekten er selvfølgelig, at vi samtidig, da der er personsammenfald, 

får en samaritergruppe, der er væsentlig højere uddannet 

end normalt . Vi er godt og vel 2/5 fremme i uddannelsen, som er 

på 120 timer med stopprøver undervejs . Der deltager også folk fra 

Fredericia, Varde og Frederikshavn . Hold 2 er startet i efteråret 2011 . 

Vi er ca . 45 mand totalt på vej i uddannelsen, fortæller Finn Månsson . 

DeLtAgeLSe I StORe eVeNtS 

Horsens-kredsen kom hurtigt med i gruppen, fordi de på det 

tidspunkt havde events, men ikke folk nok til at køre de store 

arrangementer . 

– Der er tale om regulært kredssamarbejde, idet det netop startede 

med, at det kunne være sjovt at lave noget sammen ved de store 

koncerter i Horsens . Vi kunne så også være primus motor i regionens 

ønske om at få et samlet regionskorps. I øvrigt har vi lige fået 

en meget stor event i Aarhus, hvor det forventede antal samaritter 

vil være på ca . 45 mand plus support . Det er resultatet af hårdt 

benarbejde, og vi glæder os meget til opgaven, siger Finn Månsson . 

Nye UDFORDRINgeR FOR FRIVILLIge 

Helen Høj fra Horsens fortæller ligeledes, at Horsens-kredsen 

er meget glad for samarbejdet, som hun beskriver som enormt 

spændende . 

– Vi slog os sammen med Aarhus, fordi vi i Horsens ikke havde så 

meget, som vi frivillige kunne være sammen om, og hvor vi ville have 

muligheden for at lære nyt . Vi har mest forplejningsopgaver, og det er 

også fint, men der skulle ligesom ske noget, hvis vi skulle holde på de 

mest aktive frivillige . Så da Aarhus henvendte sig, slog vi til . 

LægeR StåR FOR UDDANNeLSeN 

Helen Høj har også en personlig grund til at samarbejde med 

Aarhus-kredsen . Hun har nemlig været frivillig i Aarhus i 8 år, så hun 

kender folkene der og mener, at det er et godt grundlag at bygge 

videre på . 

– Det tager lang tid at opbygge sådan et samariterkorps, men vi 

er godt på vej, og vi er efterhånden en del byer, der er ved at tage 

uddannelsen . Uddannelsen bliver varetaget af tre uddannede læger, 

så det faglige grundlag er i orden, og på et højt niveau . Som Finn 

Månsson også fortalte, så har vi allerede en del arrangementer i foråret 

og sommeren 2012, hvor vi skal ud og arbejde som samaritter . 

Vores håb er, at denne uddannelse vil slå igennem mange steder, så 

vi virkelig kan hjælpe andre, slutter Helen Høj . n 



stor Interesse 

for ungdomsbrandkorps 

2011 bleV året, hVor flere og flere 

ungdomsbrandkorps så dagens lys, og 

mange af dem er lIgeledes bleVet meldt 

Ind I beredskabsforbundet 

I Danmark er der i skrivende stund omkring 20 ungdomsbrandkorps. 

Korpsene har forskellige formål, for eksempel er der steder, hvor 

korpset er lavet for utilpassede unge, som måske har snuset til kriminalitet. 

I disse områder har man ofte problemer med unge, der 

sætter ild til containere og kaster sten mod brandfolkene, når de 

kommer for at slukke branden . Ved at få de unge meldt ind i en social 

kontekst, forsøger man at skabe et positivt fællesskab i stedet 

for et negativt fællesskab . Erfaringen er nemlig, at de unge netop 

søger fællesskab, og man forsøger på den måde at skabe gode og 

respektfulde relationer mellem brandfolk og unge . Selvom mentorerne 

i ungdomsbrandkorpset hverken er behandlere eller socialrådgivere, 

så kan deres arbejde være med til at gøre en forskel i forhold 

til den forebyggende indsats . Måske kan mentorerne endda udfylde 

nogle rammer som rollemodeller for de unge og på den måde få 

dem væk fra den kriminelle løbebane . 

Andre steder er ungdomsbrandkorpset for ganske almindelige, velfungerende 

unge, som er interesserede i brandmandsfaget . Her handler 

det om at tilbyde en anderledes fritidsinteresse . Man giver de unge 

et indblik i en hverdag, der handler om at beskytte og redde mennesker 

og værdier, og man arbejder med at give de unge støtte og styrke 

deres selvtillid . Uanset hvilken type ungdomsbrandkorps, der er tale 

om, så har korpsene generelt haft stor tilslutning, og nogle steder er 

der sågar blevet oprettet ventelister . 

Det er forskelligt, hvem der står bag initiativet til et ungdomsbrandkorps 

. Det kan for eksempel være den lokale ungdomsskole, brandvæsnet, 

Falck, eller det kan være en del af SSP-samarbejdet (Skole, 

Socialforvaltning og Politi). Nogle korps får støtte fra fonde, puljer, 

virksomheder og/eller kommunen . Udover at være et tilbud til de 

unge i kommunen, kan der også være en anden gevinst ved at have et 

ungdoms brandkorps, nemlig muligheden for at rekruttere til redningsberedskabet 

efterfølgende . Der kan både være tale om at få nye heltids-, 

deltids- eller frivillige brandfolk . 


Generelt er de unge i korpset mellem 13 og 18 år, enkelte steder 

starter de tidligere . De gennemgår grunduddannelsen på 37 timer og 

er i praktik på den lokale brandstation, hvor de lærer at slukke brande, 

give førstehjælp og betjene brandslanger og frigørelsesudstyr mv . 

Brandvæsnet overholder gældende arbejdsmiljøregler, og de unge 

udfører derfor ikke arbejde, der kan skade dem, for eksempel må de 

ikke røgdykke . Efter man er fyldt 18 år, har man mulighed for at søge 

job som brandmand rundt omkring i landet – hvis man har bestået de 

nødvendige uddannelser . 

I DANmARK eR DeR 20 UNgDOmSBRANDKORPS: 

• Benløse Frivillige Ungdomsbrandværn 

• Brønderslev Ungdoms Brandkorps 

• Djursland Junior Brandkorps 

• Firebros Gentofte 

• Frederikssund-Halsnæs Junior Brandkorps 

• Greve Ungdoms Brandvæsen 

• Grænseegnens Ungdomsbrandværn 

• Korsør Ungdoms Brandvæsen 

• Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps 

• Mariagerfjord Kommunes Ungdomsbrandkorps 

• Nordsjællands Ungdomsbrandkorps 

• Odense Brandvæsen Juniorkorps 

• Randers Ungdomsbrandkorps 

• Roskilde Ungdomsbrandkorps 

• Tønder Ungdomsbrandvæsen 

• Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps 

• Østfyn Juniorbrandkorps 

• Aabenraa Ungdomsbrandværn 

• Aalborg Ungdomsbrandkorps 

• Aarhus – Lystrup Junior Brandkorps 

Der er flere nye korps under opbygning, og indtil videre er 13 korps 

blevet medlem af Beredskabsforbundet, og der er flere på vej . n



Brand, øvelser, ulykke og hjælp . Det er hverdagen for landets frivillige 

i redningsberedskabet . Ved uddelingen blev der sagt tak for indsatsen, 

da daværende forsvarsminister Gitte Lillelund Bech uddelte 

Årets Frivilligpriser inden for redningsberedskabet og hjemmeværnet 

ved en ceremoni på Frederiksberg Slot . 

– Både som beredskabets minister og som borger i Danmark 

er jeg dybt taknemmelig for den indsats, som de mange frivillige 

i samfundets beredskab yder hvert år . Når vi i dag har et 

robust og effektivt beredskab i Danmark, skyldes det blandt 

andet – men ikke mindst – de frivilliges indsats i redningsberedskabet 

og hjemmeværnet . På en dag som i dag er det 

vigtigt for mig at understege, at I som står her er frivillige, 

som yder en indsats, som alle – i hele samfundet – nyder godt af 

og kan lære af . Det handler nemlig om, at der findes rigtig mange 

engagerede borgere, der stiller sig til rådighed for blandt andet at 

sikre et trygt og sikkert samfund, sagde Gitte Lillelund Bech . 

åRetS FRIVILLIg INDeN FOR ReDNINgSBeReDSKABet 

Ronald Graabæk fra Frederikssund fik prisen for hans arbejde som 

leder af Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund . Ronald 

Graabæks engagement har medført etablering af et aktivt supplerende 

beredskab drevet alene af frivillige . 

– Du har stået for en bemærkelsesværdig udvikling af det frivillige 

redningsberedskab . Da redningsberedskaberne i Frederikssund 

og Halsnæs blev lagt sammen i 2009, blev det Frivillige Beredskab 

“husvild” og var i fare for at blive nedlagt . Men med dig i spidsen fik 

de frivillige stillet en lade på Højagergård i Slangerup til rådighed, og 

så startede arbejdet med at forene to vidt forskellige frivilligkulturer 

. Du står dermed som et eksempel på en frivillig, som både driver 

det daglige arbejde i et tæt samarbejde med kommunen, og som 

hele tiden forsøger at forny og tilpasse de frivilliges opgaver i beredskabet, 

sagde Gitte Lillelund Bech blandt andet som begrundelse 

for tildelingen af prisen som Årets Frivillig til Beredskabsforbundets 

kredsleder i Frederikssund . 


årets frIVIllIgprIser 

forsVarsmInIster gItte lIllelund bech kunne I aprIl 

2011 uddele årets frIVIllIgprIser 2010 

åRetS FRIVILLIgBeReDSKAB INDeN FOR 

ReDNINgSBeReDSKABet 

Fire eftersøgnings- og redningshold (USAR-hold) fra Den 

Frivillige Indsatsstyrke ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland og 

Beredskabsstyrelsen Hedehusene modtog denne pris . De fire hold 

blev den 27 . maj 2010 FN-certificeret som “heavy USAR team” efter 

en 36 timer lang øvelse i byen Marche-en-Famenne i Belgien . 

Certificeringen styrker Danmarks position som internationalt anerkendt 

beredskabsaktør . 

– Frivillige fra både kommunerne og Beredskabsstyrelsen udgør 

via Den frivillige Indsatsstyrke et vigtigt element i USARholdene 

– det vil sige de tunge rednings- og eftersøgningshold . 

Som frivillige har I udvist imponerende ildhu i uddannelsen med 

henblik på at sikre certificeringen af Danmarks første tunge rednings- 

og eftersøgningshold. Samlet har I brugt over 10.000 

timer på uddannelse, og 50 af jer deltog i FN’s 36 timer lange 

certificeringsøvelse i Belgien i maj sidste år . Det viser for 

mig, at I har engagement og gåpåmod, og at I kan løse specialiserede 

og vanskelige opgaver både ude i verden og her i Danmark . For certificeringen 

af USAR-holdene er også med til at styrke beredskabet 

i Danmark, sagde Gitte Lillelund Bech ved overrækkelsen af prisen . 

Frivilligpriserne tildeles både en person og en enhed, der i det forløbne 

år har ydet en helt særlig indsats i forbindelse med afgrænsede 

hændelser, eller som har ydet en bemærkelsesværdig indsats for generelt 

at skabe opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige . 

HjemmeVæRNet 

Årets frivillig(-e) blevTina Pedersen og Jeannette Ingemann Mathiesen 

fra Sanitetsgruppen i 1 . Falsterske hjemmeværnskompagni . Årets 

enhed blev Hjem meværnseskadrille 220 Nordvestsjælland . n

hæderstegn 2011 

12 personer har fået tIldelt 

beredskabsforbundets 

hæderstegn 

På Beredskabsforbundets landsrådsmøde blev 12 hæderstegn uddelt til 

en række personer, der har ydet en indsats for Beredskabsforbundet, frivilligtanken 

og redningsberedskabet . På billedet ses modtagerne, efter at de 

har fået hæderstegnet overrakt af forbundets præsident Bjarne Laustsen . 

BeReDSKABSFORBUNDet øNSKeR ALLe HæDeRStegNmODtAgeRe HjeRteLIg tILLyKKe meD HæDeRStegNet 

modtagerne af Beredskabsforbundets hæderstegn 2011 set fra venstre: 

Else Højsager, Fung. vicelandschef, Beredskabsforbundet (ikke hæderstegnmodtager) 

Erik Petersen, Frivillig konsulent, Beredskabsforbundet 

Allan Søgaard Larsen, Koncernchef, Falck 

Hanne Buchholdt, Vicelandchef, Beredskabsforbundet (ikke hæderstegnmodtager) 

Brian Eriksson, Brandinspektør, Frederiksberg Brandvæsen 

Arne Christensen, Tidl . formand for Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund 

Søren Korsgaard, Frivillig og kontaktbefalingsmand Brand, Aalborg Redningsberedskab 

Alvin Sundbøll, Kredsleder, Kreds Haderslev 

Benthe Petersen, Frivillig og konsulent, Beredskabsforbundet 

Ingrid Pedersen, Kredsleder, Kreds Fanø 

Per Bach Jensen, Sektionschef, Beredskabsstyrelsen 

Henrik Høigaard, Chef for direktionssekretariatet, Beredskabsstyrelsen 

Hans Viggo Heisel, Frivillig, Kreds Holbæk 

Bjarne Laustsen, Præsident, Beredskabsforbundet (ikke hæderstegnmodtager) 

Ikke til stede: Anders Samuelsen, Vicepræsident, Beredskabsforbundet 



første år med 

forebyggelses- 

uddannelsen 

2011 Var pIlotår for den nye gratIs 

befolknIngsuddannelse I forebyggelse. 

kurset er bleVet godt modtaget af 

kursIsterne, men der skal arbejdes på 

at få bredt kendskabet tIl kurset 

ud tIl befolknIngen 

Forebyggelsesuddannelsens første år har primært handlet om at 

få etableret et instruktørkorps, finpudse uddannelsesplanerne og 

sprede budskabet om de gratis kurser til befolkningen . Der er blevet 

brugt rigtig mange kræfter på at få arrangeret kurser i pilotbyerne, 

og i 2012 skal forbundets regioner og kredse selv overtage opgaven, 

så man kan få bredt uddannelsen ud til hele landet . 

OPBygNINg AF INStRUKtøRKORPS 

Ved begyndelsen af 2011 var der uddannet 14 instruktører . Efterfølgende 

har en del instruktører meldt fra. I løbet af året blev der 

uddannet yderligere 17 instruktører. Instruktøruddannelsen består 

af 16 timers undervisning samt to gange supervision . 

DeLtAgeRANtAL Nået 

Holdstørrelsen var oprindeligt aftalt til 20 personer. I praksis har det 

gennemsnitlige antal kursister været 12 pr . hold . Det har vist sig, at 

ca . 23 % af kurserne blev aflyst, og at der på de gennemførte kurser 

i gennemsnit har været et frafald på 17 % af de anmeldte deltagere . 

I pilotperioden 2011 har der været afholdt 58 kurser med i alt 517 

deltagere . Målet var 25 kurser med 500 deltagere . 

POLItIKeRe På FOReByggeLSeSKURSUS 

Den 7 . juni gennemgik seks folketingsmedlemmer forebyggelsesuddannelsen 

. På kurset var Beredskabsforbundets præsident, 

Bjarne Laustsen (S), Tom Behnke (K), Marion Pedersen (V), Karin 

Nødgaard (DF), Liselott Blixt (DF) og Anne Marie Geisler Andersen 

(R). Instruktøren var Bent Mortensen, tidligere landschef for 

Beredskabsforbundet, som også er en erfaren instruktør, og han har 

blandt andet været med til at skabe uddannelsen . Fire deltagere 

svarede på evalueringsskemaet efterfølgende, og alle fandt, at kurset 

var relevant, og de ville anbefale det til andre . 


RegIONeR Og KReDSe SKAL OVeRtAge OPgAVeN 

Rådet for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning har indstillet, 

at projektet i 2012 justeres og videreføres med fokus på øget 

lokal forankring i regioner og kredse . For at opnå øget ejerskab til 

forebyggelsesuddannelsen vil konsulent Benthe Petersen i løbet 

af 2012 kontakte alle landets kredsledelser . Regionslederen i den 

pågældende region vil deltage i det omfang, det er muligt . Det er 

hensigten at motivere alle kredse til dels at oprette mindst et befolkningskursus, 

hvilket helst skal ske i samarbejde med beredskabschefen, 

dels at finde to egnede frivillige til instruktørkursus . n 

fakta – Positiv feedback fra kursister 

På kurserne har man bedt kursisterne om at udfylde et evalueringsskema 

. 80 % af kursisterne har besvaret skemaet, og det fremgår 

heraf, at: 

• 98 % af kursisterne finder kurset relevant . 

• 96 % af kursisterne vil anbefale kurset til andre . 

• 99 % finder, at ROS-modellen er anvendelig . 

• 90 % vil spille det udleverede spil med familien . 

• 79 % vil udarbejde en beredskabsplan til hjemmet . 

• 87 % fandt ingen mangler ved kurser . 12 % har svaret, at de 

mangler mere om førstehjælp, brandforebyggelse, hjertestart, 

hjemmerøveri og indbrud samt fritidsulykker . 

• 77 % har hørt om kurset via andre/opfordret, 11 % via en annonce 

og 12 % via avisomtale .




lystfIskerne 

og frItIdssejlerne skal 

bruge rednIngsVeste 

beredskabsforbundet 

lancerede med mIdler 

fra trygfonden en 

landsdækkende 

kampagne omkrIng 

brugen af 

rednIngsVeste 

I 2010 druknede 11 personer. Af dem bar 

ingen redningsvest . Det nedslående billede 

vil Beredskabsforbundet forsøge at ændre . 

Derfor blev kampagnen “Husk vesten – det 

gjorde morfar ikke” lanceret i foråret 2011 . 

Hovedparten af de personer, der drukner, 

er mænd i alderen 50 år og opefter . 

At skabe sikkerhed for sejlere er en naturlig 

aktivitet for Beredskabsforbundet . 

I 2009 og 2010 gennemførte vi en kampagne, 

hvor alle fritidssejlere fik tilbudt et 

førstehjælpskursus målrettet søsporten . 

Generelt har vi stor ekspertise i forebyggende 

kampagner, og med midlerne fra 

TrygFonden kan vi nu sætte fokus på et 

område, hvor der er stort behov for dette . 

Formålet er at ændre adfærden blandt fritidssejlerne 

og lystfiskerne, så antallet, der 

bruger redningsveste, stiger . 

Kampagnen “Husk vesten” gik i luften 

i starten af april . Det er besluttet, at 

kampagnen fortsætter i 2012 under temaet 

“Brug vesten” og i samarbejde med 

TrygFonden og Søsportens Sikkerhedsråd . 

TrygFonden har sidste år offentliggjort en 

ny druknestatistik . Alkohol og ingen redningsvest 

er fremtrædende årsager ved 

fritidsulykkerne. I alt døde 998 personer 

som følge af drukning i Danmark i perioden 

2001-2008 . Af disse var 552 ude for en 

drukneulykke, 347 begik selvmord, fire blev 

dræbt, mens dødsårsagen bag de resterende 

95 tilfælde var ubestemt . 

FOKUS På FRItIDSULyKKeRNe tIL HAVS 

I alt skete der 117 drukneulykker i forbindelse 

med fritidsaktiviteter i båd i perioden 

2001-2008 . Af disse skete 102 på åbent 

hav eller fjord, syv i havneområde og seks i 

sø eller å . Alle druknede var voksne personer, 

hvoraf hovedparten var mellem 45-64 

år, og 96 % af de druknede var mænd . Godt 

en tredjedel skete ved lystfiskeri/jagt, hvor 

langt de fleste var sejlet ud i små joller for 

fakta – ULyKKeSReLAteRet DRUKNINg 2001-2008 

Der er følgende karakteristika for personer druknet som følge af ulykke i Danmark: 

– 552 personer døde som følge af drukning i Danmark i perioden 2001-2008 . 

– Der var langt flere mænd (86 %) end kvinder (14 %). 

at fiske eller røgte garn/ruser . Mens over 

halvdelen af ulykkerne skete i forbindelse 

med almindelig fritidssejlads. I syv ud af de 

117 drukneulykker bar afdøde ifølge dødsattesten 

en redningsvest, i 10 tilfælde bar 

afdøde ingen redningsvest . For de øvrige 

var det uoplyst, om de bar redningsveste . 

Alkohol var indblandet i 20 af disse drukneulykker 

. De fleste ulykker skete som følge af, 

at båden kæntrede eller ved, at afdøde faldt 

over bord . De udløsende årsager til disse 

hændelser er dog ofte ukendte . n 

– Det årlige antal drukneulykker var nogenlunde konstant i perioden 2001-2008 . 

– Drukneulykkerne skete især for voksne . 67 % var over 45 år, mens kun 8 % var under 18 år . 

– Alkohol var en faktor i hver fjerde drukneulykke blandt voksne (27 %), særligt udtalt ved 

havneulykker (53 %). 

– Antallet af havneulykker er faldet markant i 2007 og 2008 i forhold til resten af perioden 

med hhv . 12 og 11 ulykker i de to år, mod et gennemsnit på 17 ulykker i perioden; og i særdeleshed 

i forhold til 2005 og 2006, hvor antallet lå højt med hhv . 22 og 23 havneulykker . 

– De tre hyppigste steder for drukneulykker var: Åbent hav eller fjord (25 %), ved havne 

(25 %), langs kysten (19 %) eller i sø (8 %). 

– De tre hyppigste aktiviteter forbundet med drukneulykker var: Fritidsaktiviteter i båd (21 

%), badeulykker (19 %) og drukneulykker, der skete som følge af færdsel på havn (17 %). 

– Ved hver femte drukneulykke mangler der oplysninger om den forudgående aktivitet, før 

ulykken . 

– Omstændighederne bag børns drukneulykker afhang af barnets alder . Spædbørn druknede 

i badekar, småbørn ofte i havebassiner og større børn især ved badning . 



beredskabsforbundet fIk I 2011 et nyt 

resultatkraV om at skaffe nye frIVIllIge tIl 

den InternatIonale personelpulje hos 

beredskabsstyrelsen. det bleV en stor succes, 

Idet alle ansøgere bleV optaget I puljen 

Efter et møde med Beredskabsstyrelsen i 

januar blev der nedsat en intern arbejdsgruppe 

. Der blev lavet et diasshow til brug 

ved regionernes årsmøder, hvor der blev 

holdt indlæg om det internationale arbejde 

og puljen . På Beredskabsforbundets 

landsrådsmøde i juni holdt chef for 

Internationalt Beredskab, Stig Hammerhøj 

og frivillig Helle Seifert indlæg . Forinden 

da var der blevet udarbejdet en informationsfolder, 

som kredslederne kunne tage 

med hjem til kredsen og på den måde 

sprede budskabet . Der blev efterfølgende 

afholdt regionale temadage for frivillige, 

og der blev sat fokus på puljen og de internationale 

indsatser i en række artikler 

i BEREDSKAB, hvor der var interview med 

tidligere udsendte . På den baggrund blev 

der indsendt 23 ansøgninger til puljen, hvor 

bl .a . Odense og Ringsted kan fremhæves 

for at have indsendt mange ansøgninger . 


Efterfølgende blev alle 23 optaget, så det 

var en stor succes, da målet blot var fem 

optagne . 

Puljen består af fastansatte, værnepligtige, 

frivillige fra kommunerne, folk fra Falck og 

civile eksperter, såsom læger og sygeplejersker 

. For at komme i betragtning til puljen 

skal man søge ad kommandovejen . Det betyder 

i kommunerne, at Beredskabsstyrelsen 

gerne vil have beredskabschefen til at give 

et stempel for, at ansøgeren er egnet til international 

udsendelse . Der er en del krav 

for at komme i betragtning til puljen, blandt 

andet skal man have gennemført funktionsuddannelsen, 

man skal have et godt 

kendskab til det internationale materiel, 

en stor social egnethed og samarbejdsvilje, 

og man skal kunne være under kommando . 

Sidst, men ikke mindst skal ansøgeren være 

fysisk og psykisk robust . 

frIVIllIge I 

InternatIonale 

Indsatser 

Beredskabsstyrelsen er Danmarks kontaktpunkt, 

når der kommer anmodninger om 

hjælp til katastrofer og kriser i udlandet . 

Det kan fx være akut katastrofebistand 

ved jordskælv, oversvømmelser, orkaner 

eller andre natur- eller menneskeskabte 

katastrofer . Med et døgnbemandet vagtberedskab 

kan Beredskabsstyrelsen modtage 

anmodninger 24 timer i døgnet og 

sende hjælp inden for kort tid . Styrelsen 

skal have modtaget en officiel anmodning, 

før Danmark via Beredskabsstyrelsen 

sender hjælp til udlandet . Oftest modtager 

man anmodninger via EU, FN og 

NATO . Dansk hjælp er normalt 

koordineret med andre bidrag 

gennem EU, FN, NATO, internationale 

organisationer eller 

andre lande . Siden 2000 har 

Beredskabsstyrelsen haft mere 

end 80 missioner. I 2011 har 

der blandt andet været folk udsendt 

til Libyen/Tunesien, Japan, 

Afrikas Horn, Libanon, Pakistan 

og Tyrkiet . 

Det meste materiel er placeret i Herning, 

men der står også to medicinske støttemoduler 

og et mobilhospital i Hedehusene . 

Hvilke moduler, der skal med, afhænger af 

indsatsen . Materielmodulerne består af eftersøgning 

og redningstjeneste herunder 

vandrensningsudstyr, CBRN-udstyr, ledelsesudstyr, 

kommunikationsudstyr og flere 

lejre til 60 personer beregnet til koordinatorer 

fra FN eller EU . Der er et mobilt nødhospital, 

som er baseret på ortopædkirurgi, 

så man kan foretage operationer på folk, 

der er kommet alvorligt til skade ved fx 

jordskælv . Der er et medicinsk støttemodul, 

som er en slags skadestuefacilitet, og 

der er desuden logistik-, transport-, værksteds- 

og lagerfaciliteter . n

Internationalt 

samarbejde i 2011 

I 2011 bleV der arbejdet med forskellIge 

InternatIonale projekter, både I nordIsk og europæIsk 

regI. konsulent erIk petersen fortæller her om de 

InternatIonale aktIVIteter 

Det INteRNAtIONALe ARBejDe KAN 

OPDeLeS I: 

1 . Nordiske aktiviteter 

2 . Europæiske aktiviteter 

1. NORDISKe AKtIVIteteR 

I nordisk regi foregår det væsentligste samarbejde 

med Sverige, som var yderst aktivt 

bidragende til HAGA-gruppens arbejde . De 

nære relationer er yderligere udbygget i 

årets løb, dels med deltagelse af den svenske 

formand ved Beredskabsforbundets 

Landsrådsmøde den 18 .-19 . juni på Hotel 

Nyborg Strand, dels ved et nordisk møde 

i Stockholm den 23 . august med udarbejdelse 

af kommentarer til statutterne for 

European Cooperation Forum (se senere). 

Ved dette møde styrkedes desuden kontakten 

til de finske repræsentanter, der 

også var med ved mødet i Budapest . 

Ved det svenske landsmøde (Förbundsstämma) 

i Linköping i dagene 8.-9. oktober 

deltog landschef Per Junker Thiesgaard og 

undertegnede . Det var en yderst inspirerende 

oplevelse med et veltilrettelagt og 

velgennemført program, hvor især temaerne 

Frivillige Ressourcegrupper (FRG) og 

ungdomsarbejdet gav inspiration til fortsat 

samarbejde . Der er i forbindelse med FRG 

etableret kontakt til Ystad og Malmø med 

henblik på yderligere erfaringsudveksling 

samt mulighed for gensidig udveksling af 

frivillige, og der forventes aftalt et besøg i 

Danmark af ungdomsrepræsentanterne fra 

det svenske beredskabsforbund . 

Det er ikke lykkedes at skabe en effektiv 

kontakt til Norge – trods ihærdige forsøg . 

Norge deltog i HAGA-samarbejdet, men 

også her sporadisk . 

2. eUROPæISKe AKtIVIteteR 

I dagene 27.-29. april deltog vicelandschef 

Hanne Buchholdt og undertegnede i et møde 

i Budapest, Ungarn, arrangeret af organisationen 

European Cooperation Forum (ECF). 

Formålet var at undersøge mulighederne for 

et bredere europæisk samarbejde på det beredskabsmæssige 

område . Der blev drøftet 

udkast til vedtægter og arbejdsprocedure for 

organisationen . Et udkast blev sendt til kommentering 

i deltagerlandene . På nordisk plan 

gennemførtes et møde i Stockholm den 23 . 

august (omtalt under 1.) med deltagelse fra 

Sverige, Danmark og Finland, hvor der blev 

udarbejdet et fælles nordisk forslag til vedtægterne 

– primært med det sigte at sikre 

en demokratisk proces i det videre arbejde . 

Dansk deltagelse i dette samarbejde vurderes 

stadig og skal ses i relation til vores senere 

deltagelse i et andet europæisk initiativ, 

der omtales i det følgende . 

I dagene 2.-4. september deltog vicelandschef 

Hanne Buchholdt og undertegnede 

i et møde i Strasbourg arrangeret 

af den franske Fédération Nationale de 

Protection Civile med deltagelse af beredskabsorganisationer 

fra Frankrig, Tyskland, 

Belgien, Luxembourg, Italien, Grækenland 

og Danmark . Også her var formålet at afklare 

fremtidige samarbejdsmuligheder 

mellem landene på det beredskabsmæssige 

område . Der er stor interesse for et 

samarbejde på tværs af grænserne, og 

fra dansk side ses på mulighederne for 

dansk deltagelse af Beredskabsforbundets 

af erik PeterSen, konSulent 

På det internationale arBejde 

frivillige som en inspiration for og motivation 

til det fortsatte frivillige arbejde . Et 

samarbejde med det regionale beredskab 

i Strasbourg er umiddelbart en mulighed, 

der kan arbejdes videre med. I forlængelse 

af dette møde deltog Per Junker Thiesgaard 

i et arrangement i Paris 11 . november med 

kranselægning ved den ukendte soldats 

grav under Triumfbuen i forbindelse med 

’Beredskabets Dag’ i Frankrig . 

SAmmeNFAtNINg 

Der er som anført knyttet gode kontakter 

– både i nordisk og europæisk regi – og det 

er min klare opfattelse, at disse kontakter 

fremadrettet kan nyttiggøres med henblik 

på udvekslingsmuligheder for danske 

frivillige . Vi ser dette som et væsentligt 

mål i det internationale arbejde, da det i 

høj grad vil kunne virke motiverende og 

udbytterigt for vore frivillige . 

Det vurderes, i hvilket regi vore anstrengelser 

(arbejdsmæssige og økonomiske) bør 

sættes ind – ECF eller det franske initiativ, 

eller måske begge . Umiddelbart har vi 

mere tilfælles med deltagerne i det franske 

projekt, ligesom landene geografisk muliggør 

samarbejde på tværs af grænserne . n 



regnskab 2011 

ReSULtAtOPgøReLSe 2011 

Note 2011 2010 

Ordinære driftsindtægter 

1 Salg af varer og tjenester 650 .340,91 9 .222 .153,18 

Øvrige overførselsindtægter 13 .700 .000,00 13 .600 .000,00 

2 Andre driftsindtægter 292 .085,58 1 .290 .460,56 


Ordinære driftsindtægter i alt 14.642.426,49 24.112.613,74 

Ordinære driftsudgifter 

Husleje, leje og leasing 668 .532,68 715 .852,13 

3 Andre ordinære driftsudgifter 6 .646 .772,73 8 .813 .847,40 

Forbrugsudgifter i alt 7.315.305,41 9.529.699,53 

Lønninger 5 .657 .064,20 12 .825 .250,16 

Pension 855 .398,89 1 .227 .373,50 

– Lønrefusion 707 .771,06 923 .494,07 

4 Personaleudgifter i alt 5.804.692,03 13.129.129,59 

Tilskud 1 .327 .936,42 1 .370 .979,09 

Udgifter i alt 14.447.933,86 24.029.808,21 

Renter 

Finansielle indtægter 17 .539,58 6 .704,76 

Finansielle udgifter 2 .431,91 2 .034,53 

Renter i alt 15.107,67 4.670,23 

årets resultat 209.600,30 87.475,76 

BALANce PR. 31. DecemBeR 2011 

Note 2011 2010 

5 

Aktiver 

Omsætningsaktiver 

Aktier i BFUC P/S 1 .000 .000,00 

6 Tilgodehavende vedr . salg af varer mv . 592 .144,79 1 .409 .383,22 

7 Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS 125 .000,00 125 .000,00 

8 Likvide beholdninger 1 .766 .182,70 1 .358 .182,37 

9 Tilgodehavende fra det offentlige 356 .394,01 

Omsætningsaktiver i alt 3.839.721,50 2.892.565,59 

Aktiver i alt 3.839.721,50 2.892.565,59 

Passiver 

egenkapital 

10 Egenkapital 1 .760 .621,50 551 .021,20 

11 

gæld 

Gæld vedr . køb af varer/tjenesteydelser 562 .350,45 1 .368 .367,95 

12 Anden kortfristet gæld 114 .551,27 887 .746,86 

13 Igangværende arbejder 702 .198,28 85 .429,58 

14 Reserveret bevilling 700 .000,00 

Kortfristet gæld i alt 2.079.100,00 2.341.544,39 

Passiver i alt 3.839.721,50 2.892.565,59

noter tIl regnskab 2011 

1 SALg AF VAReR Og tjeNeSteR 

I 2011 er salget af virksomhedskurser og sikkerhedsartikler udskilt 

i et selvstændigt selskab, Beredskabsforbundet Uddannelsescenter 

P/S, ligesom befolkningsuddannelsen i førstehjælp og elementær 

brandbekæmpelse er bortfaldet pr . 1 . januar 2011 . Som følge af 

dette oppebærer Beredskabsforbundet ikke indtægt fra salg af kurser 

og sikkerhedsartikler samt gebyrindtægter, hvilket har medført 

et fald i salg af varer og tjenester på ca . 8,1 mio . kr . 

Indtægten på 650.340,91 kr. stammer fra indtægter på landsrådsmøde, 

støttemedlemmer og abonnementer . 

2 ANDRe DRIFtSINDtægteR 

Andre driftsindtægter, der overvejende består af fonds- og sponsorindtægter, 

er i 2011 faldet med kr . 998 .000 . Faldet i denne indtægt 

skyldes, den finansielle krises indflydelse på fondes tildeling af tilskud 

og som konsekvens heraf, afviklingen af Beredskabsforbundets 

fondssøgning . 

3 ANDRe ORDINæRe DRIFtSUDgIFteR 

Andre ordinære driftsudgifter består af følgende poster: 

Befordring, overnatning og repræsentation, 

herunder landsrådsmøde 1 .141 .900 

Arbejdsmarkedsbidrag 101 .300 

Diverse reparationer 42 .400 

Brændstof og energi 59 .600 

It-indkøb og drift samt telefon 968.200 

Porto og forsendelse 377 .700 

Konsulentbistand og advokat 166 .900 

Trykning, bladet BEREDSKAB og bøger 723 .700 

Forsikring 149 .200 

Kopimaskiner, tidsskrifter, annoncer, marketing 

og PR-bureau (DELKON) 2.114.800 

Øvrige varekøb, administrationsomkostninger DELKON 

og befolkningsuddannelse i forebyggelse, kontorhold, 

inventar og kursusmaterialer 641 .366 

Uniformer 159 .700 

Forbrugsudgifter i alt 6.646.766 

4 PeRSONALeUDgIFteR 

Der er i 2011 sket et markant fald i forbundets personaleudgifter 

på kr . 7 .325 .000 . Dette skyldes, at der i 2010 er foretaget en del 

afskedigelser af fastansat personale og med udgangen af 2010 er 

kursusafdelingens tilbageblevne medarbejdere blevet overført til 

Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S . Ligesom der er opnået 

besparelse pga . ophør af befolkningskurserne . Personalereduktionen 

i Beredskabsforbundet udgør ca . 50 % i forhold til udgangen af december 

2009 . 

5 AKtIeR I BeReDSKABSFORBUNDet 

UDDANNeLSeSceNteR P/S 

Beredskabsforbundet Uddannelsescenter er etableret ved apportindskud 

fra Beredskabsforbundet i form af kapitaliseret goodwill . 

6 tILgODeHAVeNDe VeDR. SALg AF VAReR mV. 

Faldet i tilgodehavender på ca . 817 .000 kr . skyldes nedlæggelse af 

befolkningskurser og virksomhedskurser, hvorfor debitormassen er 

formindsket . 

7 BeReDSKABSFORBUNDet FøRSteHjæLP APS 

Posten angiver Beredskabsforbundets anpart i Beredskabsforbundet 

Førstehjælp ApS . 

8 LIKVIDe mIDLeR 

Beredskabsforbundets kassekredit i Danske Bank har et maksimum 

på kr . 300 .000 . 

9 tILgODeHAVeNDe FRA Det OFFeNtLIge 

Beredskabsforbundet har kr . 356 .394,01 tilgode i moms . 

10 egeNKAPItAL 

Egenkapital pr . 1 . januar 2011 551 .021,20 

Overskud 2011 209 .600,30 

Aktier i Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S 1 .000 .000,00 

egenkapital pr. 31. december 2011 1.760.621,50 

11 gæLD VeDR. KøB AF VAReR/tjeNeSteyDeLSeR 

2011 2010 

Periodiseringsposter 55 .676,91 234 .095,87 

Kreditorer 506 .673,54 1 .134 .272,08 

gæld vedr. køb af 

varer/tjenesteydelser i alt 562.350,45 1.368.367,95 

Nedgangen vedrørende kreditorposter skyldes ophør af virksomhedskurser 

og befolkningskurser med deraf følgende fald i indkøb 

af kursusmaterialer mv . 

12 ANDeN KORtFRIStet gæLD 

2011 2010 

Moms 22 .737,03 

Lønkreditorer 114 .551,27 865 .009,83 

Anden kortfristet gæld i alt 114.551,27 887.746,86 

13 IgANgVæReNDe ARBejDeR 

2011 2010 

Samarit, container 85 .429,58 

DELKON 396 .483,89 

Forebyggelsesuddannelse 305 .714,39 

Igangværende arbejder i alt 702.198.28 85.429,58 

14 ReSeRVeRet BeVILLINg 

2011 2010 

Rammeaftale 50 .000,00 

Medlemskartotek 300 .000,00 

Ny it-udbyder 350 .000,00 

Reserveret bevilling i alt 700.000,00 



Beredskabsforbundet har den 10 . december 2009 stiftet Bered skabsforbundet 

Førstehjælp ApS og den 1 . januar 2011 Beredskabsforbundet 

Uddannelses center P/S . 

Formålet er at opdele Beredskabsforbundets kommercielle og nonkommercielle 

virksomhed . 

Beredskabsforbundet Uddannelsescenter P/S er etableret som 

et partnerselskab, hvortil følgende aktiviteter er overført fra 

Beredskabsforbundet: 

• Kommerciel kursusvirksomhed 

• Effektsalg 

• Forlagsaktivitet 

• Salg af sikkerhedsartikler via netbutik 

• Sponsor- og fondsvirksomhed 


Beredskabsforbundet Førstehjælp ApS er etableret som et anpartsselskab 

med den ene funktion at være komplementar for BFUC . 

Komplementarselskabet har ikke nogen ejerandel af partnerselskabet . 

Partnerselskabet ejes fuldt ud af Beredskabsforbundet som eneste 

kommanditaktionær . Komplementarselskabet ejes ligeledes fuldt ud 

af Beredskabsforbundet . 

Begge selskaber er fuldt ud finansieret af Beredskabsforbundets 

egenindtjening i årene før 2011 . 

Hedehusene, den 23 . marts 2012 

Per Kjærholt Solveig Andersen 

Adm . direktør Vicedirektør

den uafhængIge 

reVIsors påtegnIng 

Vi har revideret årsregnskabet for Beredskabsforbundet for regnskabsåret 

1 . januar - 31 . december 2011, omfattende resultatopgørelse, 

balance og noter . Årsregnskabet aflægges efter de udgiftsbaserede 

regnskabsprincipper . 

Vi betragter med denne påtegning revisionen af årsregnskabet for 

2011 som afsluttet . Rigsrevisionen kan dog tage spørgsmål vedrørende 

dette og tidligere regnskabsår op til yderligere undersøgelser . 

I den forbindelse kan der fremkomme nye oplysninger, som kan 

give anledning til, at konkrete forhold, der er behandlet ved denne 

påtegning, bliver vurderet på ny . 

LeDeLSeNS ANSVAR FOR åRSRegNSKABet 

Ledelsen har ansvaret for at udarbejde og aflægge et årsregnskab, der 

giver et retvisende billede i overensstemmelse med de gældende udgiftsbaserede 

regnskabsprincipper . Ledelsen har endvidere ansvaret 

for at udforme, implementere og opretholde interne kontroller, der 

er relevante for at udarbejde et årsregnskab, der giver et retvisende 

billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformationen 

skyldes besvigelser eller fejl, samt for valg og anvendelse af en 

hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige 

skøn, som er rimelige efter omstændighederne . Herudover er det ledelsens 

ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, 

er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter 

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis . 

ReVISORS ANSVAR Og DeN UDFøRte ReVISION 

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på 

grundlag af vores revision . Vi har udført vores revision i overensstemmelse 

med god offentlig revisionsskik, jf . lov om revisionen af 

statens regnskaber m .m . Dette indebærer, at det ved revisionen er 

efterprøvet, om regnskabet er rigtigt, dvs . uden væsentlige fejl og 

mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, 

er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og 

andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis . 

En revision omfatter handlinger for at opnå revisionsbevis for 

de beløb og oplysninger, der er anført i årsregnskabet . De valgte 

handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurderingen 

af risikoen for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset 

om fejlinformationen skyldes besvigelser eller fejl . Ved risikovurderingen 

overvejer revisor interne kontroller, der er relevante for 

Beredskabsforbundets udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et 

retvisende billede . Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, 

der er passende efter omstændighederne, men ikke at udtrykke 

en konklusion om effektiviteten af Beredskabsforbundets interne 

kontrol . En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens 

valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige 

skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation 

af årsregnskabet . Revisionen omfatter desuden en vurdering 

af, om der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der 

understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af regnskabet, er 

i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter 

samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis . 

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt 

og egnet som grundlag for vores konklusion . 

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold . 

KONKLUSION 

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede 

af Beredskabsforbundets aktiver, passiver og finansielle stilling pr . 

31 . december 2011 samt af resultatet af Beredskabsforbundets 

aktiviteter for regnskabsperioden 1 . januar - 31 . december 2011 i 

overensstemmelse med de af Beredskabsforbundet anvendte regnskabsprincipper 

. Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret 

forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, 

der er omfattet af regnskabet, er i overensstemmelse 

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede 

aftaler og sædvanlig praksis . 

København, den 23 . marts 2012 

Rigsrevisionen 

michala Krakauer 

Kontorchef 



regnskab 2011 på 

hovedformål 

som led I beredskabsforbundets resultatkontrakt 

med beredskabsstyrelsen skal forbundets regnskab 

fordelt på hoVedformål offentlIggøres I 

årsrapporten jf. nedenstående 

RegNSKAB 2011 FORDeLt På HOVeDFORmåL (NettO) 

Organisation (foreningsmæssigt ståsted for frivillige) 

Landsråd 440 .268 

Landsledelsesseminar 39 .592 

Præsidie 90 .747 

Landsledelse, befordring, møder, kuverter mv . 74 .985 

BF-Stævne 6 .169 

Den Danske Redningsberedskabspris -6 .788 

Regions- og kredstilskud, musikkorps og marchforening 873 .884 

Kommunalt samarbejde, herunder beredskabskommissioner 2 .645 

Samarbejde med interessenter, fx FKB, Falck, KL, HJV m .fl . 35 .869 

FKB-årsmøde 15 .910 

Medlemsdatabase 304 .200 

Internationalt samarbejde 21 .159 

Strategisk udvikling og organisation 69 .307 

Analyse af samfundsværdi af frivillige 70 .152 

Ungdomsbrandkorps 4 .212 

Frivilligkontaktudvalget 5 .949 

Støttemedlemmer -59 .615 

Uniformering af frivillige 105 .574 

Indkøb af bil 170 .657 

Løn fastansatte, fordelt 2 .876 .074 

Kapacitetsomkostninger, fordelt 997 .072 

Egenfinansiering, fordelt -93 .000. 

6 .045 .023 

Information og hvervning 

Bladet BEREDSKAB 437 .124 

Hjemmeside 48 .861 

Informations- og hvervekampagner, herunder tilskud 495 .274 

INFO-netværksgruppe og it-gruppe 3 .198 

Råd for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning 10 .427 

Rekrutteringshjul 41 .000 

Brochurer og publikationer, markedsføring af BF 20 .191 

Information og markedsføring 110 .395 

Barak H1, Frøslev 84 .586 

Løn fastansatte, fordelt 1 .529 .106 

Kapacitetsomkostninger, fordelt 530 .699 

Egenfinansiering, fordelt -49 .500 

3 .261 .361 


Uddannelse 

Uddannelse af frivilligkoordinatorer 9 .421 

Bedre Ældresikkerhed mv . -20 .634 

Kurser og materialer 59 .995 

Uddannelse af instruktører 363 .039 

Faglige lederkurser, regionale kurser mv . 19 .515 

Løn fastansatte inkl . forebyggelse, fordelt 522 .188 

Kapacitetsomkostninger inkl . forebyggelse, fordelt 237 .990 

Egenfinansiering, fordelt -7 .500 

1 .184 .013 

Hvervning af deltidsansatte brandfolk 

Lønninger 814 .386 

Kapacitetsomkostninger 646 .825 

Regionale og lokale kampagner 697 .002 

Markedsføring 445 .302 

Hensat til regionale og lokale kampagner 396 .485 

3 .000 .000 

Bevilling 13 .700 .000 

13 .490 .397 

Overskud 209.603

organIsatIon delegerede 

Præsident Bjarne Laustsen, MF 

Landschef Per junker thiesgaard 

Vicelandschef Hanne Buchholdt 

Vicelandschef else Højsager, fungerende 

Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, formand Henrik Sohl 

Region Nordjylland, regionsleder Lene Krüger Schade 

Region Midtjylland, regionsleder Poul erik Lassen 

Region Syddanmark, regionsleder marianne Kjær 

Region Sjælland, regionsleder Britta mortensen 

Region Hovedstaden, regionsleder carsten Lind Olsen 

Region Nordjylland, viceregionsleder Hardy j. Wounlund 

Region Nordjylland, viceregionsleder Kurt Pederssen 

Region Midtjylland, viceregionsleder Nanna V. Aggerholm 

Region Midtjylland, viceregionsleder Flemming elniff 

Region Syddanmark, viceregionsleder Frank Kristiansen 

Region Sjælland, viceregionsleder erling møller jensen 

Region Hovedstaden, viceregionsleder Kirsten Nielsen 

Region Hovedstaden, viceregionsleder Søren Brandt 

Region Hovedstaden, viceregionsleder Kirsten Larsen 

Region Hovedstaden, viceregionsleder carsten W. Larsen 

Adm . direktør Per Kjærholt 

Vicedirektør Solveig Andersen 

Kommunikationschef mads jakobsen 

Konsulent Benthe Petersen 

Konsulent mette Højgård 

Konsulent jesper Koch 

Konsulent Henrik Stage 

Ambassadør 

grevinde cath Alexandrine Danneskiold-Samsøe 

Rådgivende revisorer 

Pwc 

Advokat 

Advokatfirmaet Kromann Reumert 

Banestyrelsen 

BF – Barakkens Venner 

Brandfolkenes Organisation 

Dansk Brand- & sikringsteknisk Institut 

Dansk Folkehjælp 

Dansk Røde Kors 

Det Biovidenskabelige Fakultet 

Det Offentlige Beredskabs Landsforbund 

Falck Danmark A/S 

Folk & Forsvar 

Foreningen af Danske Kvinders Beredskab 

Frederiksberg Kommunalbestyrelse 

Frederiksberg Brandvæsen 

Frederikshavn Kommune 

gentofte Brandvæsen 

gentofte Kommune 

Kolding Kommune 

Konservative 

Københavns Brandvæsen 

Københavns Politi 

Landsorganisationen Selvforsvarsmærket 

Odense Kommune 

Politidirektørforeningen 

Politiforbundet 

Region Hovedstaden 

Region midtjylland 

Region Nordjylland 

Region Sjælland 

Rigspolitiet 

Roskilde Kommune 

Rudersdal Hørsholm Kommune 

Sammenslutningen for Virksomhedsberedskab 

Vejen Kommune 

Vejle Kommune 

Venstres Landsorganisation 

Aalborg Kommune 

Aarhus Kommune 


Hedelykken 10 • DK-2640 Hedehusene 

Telefon +45 3524 0000 

www.beredskab.dk • bf@beredskab.dk 

Protektor: HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

Side 1 - Beredskabsforbundet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?