<strong>Beredskabsforbundet</strong>s årsberetning 2011 stor Interesse for ungdomsbrandkorps 2011 bleV året, hVor flere og flere ungdomsbrandkorps så dagens lys, og mange af dem er lIgeledes bleVet meldt Ind I beredskabsforbundet I Danmark er der i skrivende stund omkring 20 ungdomsbrandkorps. Korpsene har forskellige formål, for eksempel er der steder, hvor korpset er lavet for utilpassede unge, som måske har snuset til kriminalitet. I disse områder har man ofte problemer med unge, der sætter ild til containere og kaster sten mod brandfolkene, når de kommer for at slukke branden . Ved at få de unge meldt ind i en social kontekst, forsøger man at skabe et positivt fællesskab i stedet for et negativt fællesskab . Erfaringen er nemlig, at de unge netop søger fællesskab, og man forsøger på den måde at skabe gode og respektfulde relationer mellem brandfolk og unge . Selvom mentorerne i ungdomsbrandkorpset hverken er behandlere eller socialrådgivere, så kan deres arbejde være med til at gøre en forskel i forhold til den forebyggende indsats . Måske kan mentorerne endda udfylde nogle rammer som rollemodeller for de unge og på den måde få dem væk fra den kriminelle løbebane . Andre steder er ungdomsbrandkorpset for ganske almindelige, velfungerende unge, som er interesserede i brandmandsfaget . Her handler det om at tilbyde en anderledes fritidsinteresse . Man giver de unge et indblik i en hverdag, der handler om at beskytte og redde mennesker og værdier, og man arbejder med at give de unge støtte og styrke deres selvtillid . Uanset hvilken type ungdomsbrandkorps, der er tale om, så har korpsene generelt haft stor tilslutning, og nogle steder er der sågar blevet oprettet ventelister . Det er forskelligt, hvem der står bag initiativet til et ungdomsbrandkorps . Det kan for eksempel være den lokale ungdomsskole, brandvæsnet, Falck, eller det kan være en del af SSP-samarbejdet (Skole, Socialforvaltning og Politi). Nogle korps får støtte fra fonde, puljer, virksomheder og/eller kommunen . Udover at være et tilbud til de unge i kommunen, kan der også være en anden gevinst ved at have et ungdoms brandkorps, nemlig muligheden for at rekruttere til redningsberedskabet efterfølgende . Der kan både være tale om at få nye heltids-, deltids- eller frivillige brandfolk . <strong>Side</strong> 26 Generelt er de unge i korpset mellem 13 og 18 år, enkelte steder starter de tidligere . De gennemgår grunduddannelsen på 37 timer og er i praktik på den lokale brandstation, hvor de lærer at slukke brande, give førstehjælp og betjene brandslanger og frigørelsesudstyr mv . Brandvæsnet overholder gældende arbejdsmiljøregler, og de unge udfører derfor ikke arbejde, der kan skade dem, for eksempel må de ikke røgdykke . Efter man er fyldt 18 år, har man mulighed for at søge job som brandmand rundt omkring i landet – hvis man har bestået de nødvendige uddannelser . I DANmARK eR DeR 20 UNgDOmSBRANDKORPS: • Benløse Frivillige Ungdomsbrandværn • Brønderslev Ungdoms Brandkorps • Djursland Junior Brandkorps • Firebros Gentofte • Frederikssund-Halsnæs Junior Brandkorps • Greve Ungdoms Brandvæsen • Grænseegnens Ungdomsbrandværn • Korsør Ungdoms Brandvæsen • Københavns Brandvæsens Ungdomsbrandkorps • Mariagerfjord Kommunes Ungdomsbrandkorps • Nordsjællands Ungdomsbrandkorps • Odense Brandvæsen Juniorkorps • Randers Ungdomsbrandkorps • Roskilde Ungdomsbrandkorps • Tønder Ungdomsbrandvæsen • Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps • Østfyn Juniorbrandkorps • Aabenraa Ungdomsbrandværn • Aalborg Ungdomsbrandkorps • Aarhus – Lystrup Junior Brandkorps Der er flere nye korps under opbygning, og indtil videre er 13 korps blevet medlem af <strong>Beredskabsforbundet</strong>, og der er flere på vej . n
<strong>Side</strong> 27