Tidsskrift for Biavl 1999
Tidsskrift for Biavl 1999
Tidsskrift for Biavl 1999
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
BIENS 54 HESTEKRÆFTER<br />
Oversat fra<br />
Bienenvater<br />
(nr. 1, <strong>1999</strong>)<br />
Hrassingg &<br />
Crailshaim.<br />
Universitetet i<br />
Graz<br />
10<br />
Om honningbiens flyve-stofskifte.<br />
Mange funktioner hos en<br />
bifamilie afhænger af færdigheden<br />
til at kunne flyve.<br />
En arbejderbi skal <strong>for</strong> at<br />
kunne flyve bruge meget<br />
energi. Biens eneste brændstof<br />
er honning. Da en arbejderbi,<br />
når den befinder<br />
sig i bistadet, kun har meget<br />
lidt honning i sin honningmave<br />
er den nødt til at<br />
tanke op før den flyver ud.<br />
Den tanker lige netop så<br />
meget op, som der skal bruges<br />
<strong>for</strong> at flyve ud til en bestemt<br />
trækkilde og kunne<br />
søge lidt, og hvis den ikke<br />
finder noget, skal den have<br />
nok brændstof til at<br />
komme hjem. Ville bien<br />
tage mere honning med,<br />
har den mindre plads i sin<br />
honningmave til at opbevare<br />
indsamlet nektar. En<br />
fyldt honningmave kan<br />
med 60 mg svare til biens<br />
vægt i sig selv.<br />
Inden en husbi i en alder<br />
af ca. 3 uger udvikler<br />
sig til en trækbi, ændrer<br />
dens krop sig <strong>for</strong> at være<br />
bedre tilpasset til sine nye<br />
opgaver. Således er en<br />
trækbi væsentlig lettere<br />
end en husbi. Trækbien taber<br />
sig med 30-40% i <strong>for</strong>hold<br />
til en husbi. Den lettere<br />
vægt skyldes:<br />
1. I <strong>for</strong>døjelseskanalen findes<br />
kun lidt til ingen pollen.<br />
2. Fodersaftkirlerne i hovedet<br />
bliver små og smalle.<br />
3. Mængden af hæmo-<br />
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/99<br />
lymphe <strong>for</strong>ringes (blodvæske).<br />
4. Mængden af æggehvide<br />
stoffer i kroppen reduceres.<br />
Igennem disse <strong>for</strong>andringer<br />
har en trækbi nu kun en<br />
vægt på ca. 80 mg, mens en<br />
husbi har en vægt på ca.<br />
120 mg.<br />
ARBEJDERBIER ER HELT<br />
MAGRE<br />
Ved universitet i Graz har<br />
man lavet undersøgelser,<br />
som skulle vise, hvordan en<br />
arbejderbi, dronning eller<br />
drone styrer deres flyvning,<br />
da det både <strong>for</strong> den enkelte<br />
bi, men også hele bisamfundet<br />
er vigtigt, at der<br />
økonomiseres med honning<strong>for</strong>rådet.<br />
De socialt levende<br />
honningbier fungerer<br />
helt anderledes end<br />
mange andre insekter. En<br />
græshoppe f.eks. har<br />
opmagasineret meget fedt i<br />
sin krop og anvender disse<br />
fedtreserver til flyvning. En<br />
honningbi derimod har kun<br />
ubetydelige mængder af<br />
fedt. Honningbien kan tilsyneladende,<br />
udover sukker<br />
og en smule glykogen, ikke<br />
anvende andet som brændstof<br />
til sin flyvning. Har en<br />
honningbi tømt sin<br />
honningmave og spiser den<br />
ikke igen snarest, dør den<br />
hurtigt.<br />
Vi mennesker har vores<br />
vore fedt- og protein-reserver<br />
i kroppen og kan over-<br />
leve derpå i flere uger. Bier<br />
kan ikke gøre dette. Deres<br />
reserver har de ikke med sig<br />
i kroppen, men har det i<br />
<strong>for</strong>m af honning opbevaret<br />
i tavlerne i bifamilien. Det<br />
er økonomisk yderst <strong>for</strong>nuftigt,<br />
da en trækbi hurtigt<br />
kan går tabt på dens farefulde<br />
flyveture. Havde<br />
arbejderbien omsat noget<br />
af den indsamlede nektar i<br />
fedt, ville tabet <strong>for</strong> hver<br />
tabt bi være større <strong>for</strong> bifamilien.<br />
FORSØG MED<br />
FLYVEKARRUSEL<br />
Mange af de spørgsmål, der<br />
stilles med hensyn til biens<br />
energistofskifte, kan man<br />
få svar på ved at anvende<br />
en såkaldt flyvekarrusel.<br />
Det kan lyde mærkelig,<br />
men det er faktisk muligt at<br />
få en bi til at flyve i en flyvekarrusel.<br />
Den virker således,<br />
at man på biens rygskjold,<br />
påklæber et lille rør.<br />
På denne måde sættes bien<br />
fast i en godt afbalanceret<br />
karruselarm og giver bien<br />
en lille papirkugle, som den<br />
kan holde. Ved at blæse eller<br />
trække papiret væk får<br />
man bien til at flyve. Hvis<br />
alt går som det skal efter<br />
starten, flyver bien af sig<br />
selv i rundkreds, indtil alle<br />
dens sukkerreserver er opbrugt.<br />
I en karrusel, hvor<br />
karruselarmen kun er 14 cm<br />
lang, flyver bien med ca. 1,4
Change language