Tidsskrift for Biavl 1999

1 

Januar 

1999 

Læsøbien 

Side 2 

Månedens 

arbejde 

Side 3 

År, der går 

og kommer 

Side 7 

Biens 54 

hestekræfter 

Side 10 

Røgpusteren 

Side 12 

Kort 

Side 14 

Skattebrevkasse 

Side 16 

DBF’s fonde 

Side 17 

HGF 

Side 18 

Annoncer 

Side 20 

Møder 

Side 28

133. Årgang 

Udgivet af 

Danmarks Biavlerforening 

Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 

Telefontid mand.-fred. kl. 9-14 

E-mail dbf@biavl.dk 

Hjemmeside: www.biavl.dk 

Salgsafdeling, Redaktion, 

Konsulenter, Annonceekspedition 

Asger Søgaard Jørgensen 

e-mail: asj@krl.dk 

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.) 

e-mail: dbf@biavl.dk 

Marianne Svenningsen 

e-mail: mfs@krl.dk 

Inge Holm 

Konsulent 

Carsten Wolff Hansen 

Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 

e-mail: cwh@post4.tele.dk 

Formand 

Kristian Skovmose 

Hamborgvej 5B, Grædstrup 

8740 Brædstrup 

Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 

Træffes bedst tirs.-fre. kl. 11-12 

E-mail krs@post2.tele.dk 

Deadline Februar-nr.: 

Fredag 22. januar. 

Deadline Marts-nr.: 

Mandag den 22. februar 

Oplag: 5200 

Artikelkorrektur: 

Finn Christensen 

Forsidefoto: Helge Hansens 

bigård i Hvalsø den 10. januar. 

Foto: FV 

ISSN 0900-0801 

Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s, 

Fredericia 

2 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/99 

LÆSØ BIEN 

Vi lever i et retssamfund, og en sags vej gennem 

retssystemet kan til tider synes lang; men 1998 blev 

året, hvor der blev afsagt dom i sagen om den brune 

bi på Læsø ved EU-domstolen, og her vandt den 

brune bi. 

For et par hundrede år siden var den brune bi enerådende 

i Nordvesteuropa, og først i dette århundrede 

blev den fortrængt i det meste af Danmark, pga. 

biavlernes import af bier fra sydlige lande. Læsø er i 

virkeligheden det eneste sted, hvor der findes en population, 

som kan dokumenteres at være raceren, og 

derfor er det yderst vigtigt, at populationen bevares 

som genbank, hvor de gode egenskaber kan bruges i 

biavlernes krydsningsavl; men det er lige så vigtigt, 

når vi i Danmark ratificerer internationale aftaler om 

at bevare dyrearter og racer, der er truede eller står 

tæt på en udryddelse, også selv er villige til nationalt 

at yde en indsats. 

Der vil fortsat være brug for et stykke fagligt arbejde 

omkring bevaringen af den brune bi på Læsø, 

der vil også være brug for at skabe den nødvendige 

forståelse i de kredse, hvor man hellere havde set en 

anden afgørelse. Danmarks Biavlerforening er på 

disse punkter også sit ansvar bevidst. 

Der skal skabes forståelse lokalt, at vi også har et 

ansvar nationalt og globalt. 

Hovedbestyrelsen

MÅNEDENS ARBEJDE 

Efter flere års anskuelse af biavl fra mandesiden er tiden 

nu inde for nye synsvinkler. Månedens arbejde skrives i år 

af en kvinde, og der arbejdes med trugstader. Og pas på - 

hun høster honning ! 

FOR BEGYNDERE 

For nylig var der en biavler, 

der i Tidsskrift for Biavl efterlyste 

flere indlæg skrevet 

for nybegyndere udi biavl. 

Efterlysningen faldt helt i 

tråd med redaktørens planer, 

idet månedens arbejde 

i 1999 ikke alene skrives for 

nybegyndere, men også 

skrives af en nybegynder. 

BOR I SIBIRIEN 

Jeg vil starte med en ultrakort 

præsentation af mig 

selv: jeg er 40 år, gift og har 

en søn på 13 år. For 10 måneder 

siden flyttede vi fra 

en lille andelsbolig i Ribe til 

„Sibirien“, en lille husmandskoloni 

10 km sydøst 

for Ribe. Her har vi købt et 

husmandssted med 30 tdr 

land, som vi er i gang med 

at sætte i stand og omlægge 

til økologisk planteavl. 

Landbruget og biavlen 

er noget, vi klarer i fritiden, 

idet vi begge har fuldtidsarbejde. 

INGEN BÆR I 

BUSKENE ! 

Når ens historie indenfor 

biavl er så kort som min, 

kan man jo tillade sig at 

starte helt fra begyndelsen: 

forsommeren 1993. Min 

store passion var køkkenhaven. 

Alt så godt ud: lø- 

gene stod i snorlige rækker, 

kartoflerne var for en gang 

skyld sluppet for den tidlige 

frost, aspargesbedene fik 

dagligt besøg af kniven – 

der var kun et problem: 

bærbuskene. Solbær, ribs 

og røde stikkelsbær. Buskene 

var store og flotte og 

havde haft så mange blomster 

i foråret, at jeg allerede 

var begyndt at samle på 

tomme glas. Men nej – der 

kom så få bær, at fuglene 

fik lov til at få dem alle, og 

glassene blev puttet i en 

papkasse til bedre tider. Da 

jeg klagede min nød til en 

planteskolegartner gav han 

mig et skæbnesvangert råd: 

bliv biavler, så skal du nok 

få bær til næste år. 

Den tyggede jeg lidt på 

– som det bymenneske jeg 

var, kendte jeg ikke forskel 

på bier og hvepse, så jeg 

var lige bange for begge 

dele, og havde aldrig mødt 

en ægte biavler. På det lokale 

folkebibliotek faldt jeg 

(tilfældigt?) over en folder 

fra de tre lokale biavlerforeninger, 

og så var løbet 

kørt for mit vedkommede. 

Af 

Tove Schmidt 

Søndermarksvej 32, 

Sibirien 

6760 Ribe 

Tlf. 74 86 74 86 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/99 3

Vi købte sidste år et husmandssted med 

30 tdr land, som vi er ved at omlægge til 

økologisk landbrug. 

4 

Jeg tilmeldte mig et begynderkursus 

i Skads og Vester 

Horne Herreds Biavlerforening, 

og i foråret 1994 

blev jeg den lykkelige ejer 

af 2 bifamilier. 

RAMMEMÅL OG 

STADETYPE 

Det første store valg, man 

som nybegynder bliver sat 

overfor, er valg af rammemål 

og stadetype. 

Mit valg faldt på det 

„gode, gamle“ 12x10, dvs. 

en ramme, der måler 12 

tommer i bredden og 10 

tommer i højden. Begrundelsen 

var den enkle, at jeg 

simpelthen ikke har fysikken 

til at arbejde med de 

store rammer som f.eks. 

Dadant-rammen. Selvom 

jeg er jyde og også rimelig 

sej, er der altså grænser for, 

hvor stærk denne jyde er. 

Min ringe højde fik ligele- 


des betydning for valg af 

driftsform, idet jeg ganske 

enkelt ikke kan løfte højt 

nok op til at kunne arbejde 

med opstablingskasser. At 

sætte det fjerde magasin 

på, er ikke noget problem, 

men at få det løftet af igen, 

når det er fyldt med honning 

og bier, det er en helt 

anden sag. 

HVAD KAN DU LØFTE ? 

Men er man stor og stærk 

(og regner med at blive ved 

med at være stærk også 

som gammel) står man mere 

frit i valg af både rammemål 

og stadetyper. Men det er 

stadigvæk en god idé at 

tænke sig godt om, inden 

man beslutter sig: en 

honningfyldt 12x10 (eller 

10x12 eller norsk mål) 

ramme vejer 2,5 kg, en tilsvarende 

Dadant 3,4 kg. 

Regner man det så om i 

fyldte magasiner vejer et 8rammers 

magasin til trugstader 

hhv 20 kg og 27 kg. 

Til opstablingsstadet, hvor 

der som oftest er 10 tavler i 

hver kasse, skal man op på 

at løfte 25 kg i de små 

rammemål og 34 kg i det 

store. I de gode år, hvor 

kasserne er fyldte, kan det 

hurtigt vise sig at blive et 

problem, også for de store 

og stærke. Jeg vil på den 

anden side ikke benægte, 

at opstablingsformen er 

mere rationel. Det er jo nok 

ikke uden grund, at de fleste 

store og dygtige biavlere 

sværger til opstablingsstader. 

Det giver mulighed 

for at systematisere og rationalisere, 

og dermed også 

mulighed for at kunne 

overkomme at passe rigtig 

mange bifamilier. 

HYGGE ELLER 

INDUSTRI 

Står du som nybegynder og 

skal vælge, så undersøg 

muligheden for at få lov til 

at prøve at arbejde med de 

forskellige typer. Og vær 

ærlig overfor dig selv: Vil 

du være biavler for at 

hygge dig med et par kasser 

i baghaven, vil du gerne

skille dine bier ad og studere 

dem og bruge tid på 

dem, så er det trugstadet, 

du skal vælge. Er du derimod 

den rationelle type, 

hvor tingene gerne må gå 

lidt hurtigt og du lægger 

mere vægt på honningudbyttet 

end på hyggen, så 

skal du nok kigge lidt nøjere 

på opstablingsstaderne. 

Dermed er ikke 

sagt, at man ikke kan få 

flotte honningudbytter i 

trugstader, men så ender 

det let med, at du driver en 

form for trugstadeopstablingsdrift 

med magasiner i 

flere etager. 

KUN ET RAMMEMÅL - 

BASTA ! 

Hvad du end vælger, så sørg 

for at være konsekvent: hav 

kun ét rammemål. Det er 

noget bøvl at have flere 

forskellige rammer, for det 

ender uvilkårligt med, at du 

har fået de forkerte med i 

bigården og skal til at 

rende frem og tilbage adskillige 

gange. 

KUN EN STADETYPE - 

BASTA ! 

Min personlige erfaring er 

også, at det er lettere kun 

at have én stadetype. Arbejdsmetoderne 

er så forskellige, 

at det i hvert fald 

som nybegynder er svært at 

holde styr på, hvornår og 

hvordan man skal gøre det 

ene i den ene stadetype og 

tilsvarende i den anden 

type. 

TRUGSTADET 

Jeg er meget glad for at 

min fysik betød, at jeg 

valgte trugstader. Som 

hobbybiavler skal man ikke 

glemme, at man har bier 

for fornøjelsens skyld, og 

ikke blot for at tjene penge 

på at sælge en masse honning. 

Jeg synes, at et par 

nymalede og velpassede 

trugstader er en fryd for 

øjet og pynter i enhver 

have. Men det er ikke blot 

æstetik, trugstadet er for 

mig at se også lettere at arbejde 

med for nybegyndere, 

idet man i underrummet 

har plads til at 

skubbe tavlerne frem og 

tilbage og arbejde med tavlerne 

uden at få alt for 

mange forstyrrende bier i 

luften. 

Mine erfaringer bygger 

altså på 12x10 trugstader, 

opstablingsdriften må jeg 

henvise til tidligere månedens 

arbejder 1997, 1996, 

1995 og 1993. 

EKSPANSIONSSYGEN 

Desværre blev jeg allerede 

i 1994 smittet med en sygdom, 

der florerer bladt nye 

biavlere: ekspansionssygen. 

Hvis man ikke passer på, får 

man lige så stille flere og 

Jeg valgte trugstader i rammemålet 

12x10, da det giver mig de letteste løft 

og bedste arbejdsstillinger. 


6 

flere bifamilier. I løbet af de 

mellemliggende 4 år er 

mine 2 familier derfor vokset 

til 23 produktionsfamilier, 

2 øparrede dronninger, 

lidt småfamilier, 

dronningeproduktion, udebigård 

og hjemmebigård . 

Og mine bærbuske bugner 

af bær – til gengæld kniber 

det nu med tiden til at få 

høstet og syltet, men det er 

en helt anden sag. 

SKRAB 

FLYVESPRÆKKEN 

Dette var en lang indledning 

til det væsentlige: arbejdet 

med bierne i denne 

måned. Jeg må indrømme, 

at jeg ikke bekymrer mig 

særligt om mine bier her i 

januar og februar. De sidder 

trygt og roligt i vinterklyngen 

og venter på foråret. 

Jeg tager af og til en 

smut ud i bigårdene for at 

se, om alt er, som det skal 

være. Jeg åbner ikke kas- 

Valg af rammestørrelse 

100 cm 

50 cm 


serne, men kigger ind gennem 

flyvespalten. Ser der 

ud til at ligge mange døde 

bier, tager jeg meget forsigtigt 

et stykke bøjet ståltråd 

eller en lille gren og skraber 

flyvespalten fri, så der kan 

komme masser af frisk luft 

ind til bierne. 

BIER I SNE 

I skrivende stund er der 

ikke faldet megen sne her i 

Sibirien, men selv om det 

skulle ske, er det ikke noget, 

der bekymrer mig. Selv 

om staderne står begravet i 

meterhøje snedriver, skal 

bierne nok kunne få luft, 

idet sneen er porøs. Der er 

altså ingen grund til at begynde 

at grave staderne fri, 

du risikerer blot at komme 

til at støde til staderne med 

skovlen og dermed forstyrre 

bierne. Hold til gengæld 

øje med, at sneen 

ikke tynger eventuelle 

grene så langt ned, at de 

kan slå mod staderne og 

dermed forstyrre vinterklyngen. 

BESØG OGSÅ NABO- 

FORENINGEN 

Når der ikke er så meget 

arbejde med bierne i denne 

måned har man derfor god 

tid til at tage til de mange 

spændende vinterforedrag, 

der bliver holdt rundt om i 

lokalforeningerne. Kig 

grundigt på arrangementsoversigten 

bagerst i bladet 

– og besøg også naboforeningernes 

foredrag. Lokalforeningerne 

er kun 

glade for at få gæstebesøg 

fra andre foreninger til deres 

arrangementer – det er 

også en god lejlighed til at 

mødes med andre biavlere 

og udveksle erfaringer. Som 

nybegynder er det om at få 

samlet mest mulig viden og 

her er fordragene en af mulighederne. 

Lavnormal Norsk mål 12x10 Langstroth Dadant 

Indvendig areal i dm2 6,99 8,30 8,02 8,65 12,23 

Antal arbejderceller 

Honningtavle- 

5592 6640 6416 6920 9784 

vægt i kg 

Honningvægt i 

2,1 2,5 2,5 2,7 3,8 

magasin i kg** 21 25 25 27 38 

** Honningmagasinets vægt er ikke medregnet. Nogle dadant biavlere anvender 12-13 rammers magasiner (45,6 kg).

ÅR DER GÅR OG KOMMER 

Formanden for Danmarks Biavlerforening, Kristian R. Skovmose, 

ser tilbage på 1998 og trækker nogle linier frem til 1999. Mange 

opgaver venter i 1999. 

BIÅRET 

Naturen har mange luner, 

om det regner eller solen 

skinner er vi ikke herre over 

selv. I 1998 oplevede vi den 

vådeste sommer i mange år, 

og det resulterede i den 

mindste honninghøst i årtier. 

I gennemsnit var udbyttet 

omkring eller under 1/3 

af et normalt år. Vi oplevede 

også allerede i løbet 

af efteråret, at Dansk Honning 

blev en mangelvarer i 

butikkerne. 

Honningpriserne er ret 

gode for øjeblikket, men 

det er pga. honningmangel, 

men vi må håbe og arbejde 

sammen om, at priserne 

kan forblive høje i de kommende 

år. 

Vi må håbe, at de 

indvintrede bifamilier klarer 

vinteren godt, og at 

1999 byder på lidt mere 

honning. 

Det kunne være rart, 

hvis honninghøst og dermed 

økonomien kunne bidrage 

positivt til den antydning 

af optimisme, som er 

spiret frem i løbet af det 

sidste års tid indenfor biavlen. 

VARROA 

Desværre tager varroa-mi- 

derne fortsat en meget stor 

del af opmærksomheden 

indenfor biavlen. Det skyldes 

vel især, at biernes overlevelse 

er en forudsætning 

for biavl og honningproduktion. 

Selvom mange er trætte 

af det, må jeg nødvendigvis 

bruge nogle linier på emnet. 

Gennem 1998 har Danmarks 

Biavlerforening: 

medlemmer, lokalforeninger, 

hovedbestyrelse og 

konsulenter arbejdet ud fra 

Af 

Kristian 

Skovmose 

Formand for 

Danmarks 

Biavlerforening 


8 

Varroa-instruktører i aktion 

på kursus. 

devisen: Hold liv i bierne. 

Den hidtidige strategi 

med anvendelse af grønne 

metoder er fortsat. Det er 

bl.a. sket gennem tilskud 

fra EU, som gjorde det muligt 

at gennemføre en række 

forsøg og at afholde en 

ny serie af kurser for 

varroainstruktører. 

Kurserne blev holdt i 

løbet af sommeren og bestod 

af teoretisk og praktisk 

undervisning, og indeholdt 

bl.a. vejledning i bekæmpelse 

med tekniske indgreb, 

myresyre, mælkesyre og 

oxalsyre. Undervisningen 

blev varetaget af Projektgruppe 

Biavl og Danmarks 

Biavlerforening. Forhåbentlig 

kan det genoplivede 

instruktørsystem gøre megen 

god nytte rundt omkring 

i landet. 


TILLADTE MIDLER 

I årets løb har der været en 

del vaklen frem og tilbage 

om, hvorvidt det er tilladt 

at bruge pesticider til 

varroabekæmpelse. 

Ved årets udgang var 

status, at Bayticol kan anvendes 

lovligt, fordi det kan 

erhverves på lovlig vis. Det 

betyder imidlertid ikke, at 

det dermed er godkendt, 

og mange stiller fortsat 

spørgsmål ved, om det er 

forsvarligt at anvende midlet. 

I al almindelighed er 

det vel også utrygt, at lovligt 

erhvervede midler kan 

bruges til hvad som helst, 

selv i forbindelse med 

fødevareproduktion. 

Bayvarol, som er udviklet 

til bekæmpelse af varroamider, 

søges godkendt i 

Danmark. Men endnu er 

godkendelsestidspunkt og 

priser ukendt. Enkelte har 

dog afprøvet midlet i sam- 

arbejde med dyrlæger, men 

det kræver forsat særlig 

godkendelse. 

Tilladt eller ej kom desværre 

til at betyde, at oxalsyre 

blev taget ud af den 

officielle bekæmpelsesstrategi, 

fordi midlet ikke 

var opført på en særlig liste 

i EU-regi. 

Det ændres forhåbentligt 

snart, flere personer og 

lande arbejder på det. 

TO SLAGS 

GRÆSRØDDER 

Varroaproblematikken har 

betydet, at Danmarks Biavlerforenings 

græsrødder 

har delt sig i to grupper. 

Der er den grønne fløj, 

som tilslutter sig den officielle 

og grønne varroabekæmpelsesstrategi. 

Det er 

min opfattelse, at en stor 

del af de danske biavlere 

tilhører denne fløj. 

Men der er også en fløj, 

som enten er helt eller delvis 

åben over bekæmpelse 

af varroamider med pesticider. 

De to fløjes interesser er 

vanskelige at forene, da der 

er stor forskel i forhold til 

drift og metoder i varroabekæmpelsen 

og i forhold 

til markedsføring af honning. 

Situationen – striden - 

lader sig næppe ændre nu 

og her, men biavlen i Danmark 

er bedst tjent med, at 

der Danmarks Biavlerforening 

fortsat samler begge 

fløje og holder en åben dialog 

i gang i forhold til alle. 

Det stiller dog krav til 

Danmarks Biavlerforening, 

men det kræver også, at de 

forskellige fløje accepterer 

hinandens holdninger og 

metoder – så vidt de er lovlige 

og fagligt forsvarlige- , 

og at det accepteres, at


tager initiativer, der til tider 

især tilgodeser én fløj. 

”DANSK HONNING 

DIREKTE FRA 

BIAVLEREN” 

Et særligt tiltag, som sigtede 

på at tilgodese 

stalddørssalget og markedsføring 

af ”grøn” honning 

blev præsenteret på årets 

generalforsamling. 

Lågetiketten med banderole 

og tilhørende pjece 

blev meget godt modtaget. 

I løbet af de første uger 

blev et helt oplag solgt, 

men den ringe honninghøst 

fik salget til at stoppe. 

Efter dette specielle tiltag 

er der måske mulighed 

for i de kommende år at slå 

et slag for Dansk Honning 

generelt set. Enhver positiv 

omtale af biavl og honning 

vil gavne alle biavlere – 

store som små. 

TILSKUD 

Konsulenttjenesten og dermed 

en stor del at foreningens 

aktiviteter lever i kraft 

af tilskud ude fra. Desværre 

kan medlemskontingentet, 

som også lider under de faldende 

medlemstal, kun 

strække til den mest elementære 

drift af sekretariatet. 

I en årrække har Den 

Danske Stat støttet gennem 

løntilskud i tilknytning til 

projektet: Varroastrategiplan. 

Projektet ophører med 

udgangen af september 

1999. Dermed stopper et 

væsentligt tilskud også. Det 

er næppe sandsynligt med 

en umiddelbar støtte i tilknytning 

til strukturlovens 

konsulentstøtte. 

Dels er det sandsynligt, 

at den generelle støtte re- 

duceres i de kommende år. 

Det første forslag til finanslov 

havde indeholdt en 

voldsom reduktion af landbrugskonsulentstøtten. 

Dels er det næppe sandsynligt 

at opnå støtte til 

nøjagtig det samme arbejdsområde 

efter foreløbig 

10 års støtte. Slet ikke i 

det hidtil kendte omfang. 

Muligheden for støtte 

fra EU ser til gengæld 

bedre ud. Den er sikret et 

væsentligt tilskud til løn og 

drift indenfor især 

varroabekæmpelse i 1999, 

og i samarbejde med Projektgruppe 

Biavl søges om 

støtte i år 2000. 

Hovedbestyrelsen arbejder 

på højtryk med problemerne 

og overvejer nøje, 

hvilke ændringer der bliver 

nødvendige, hvis aktivitet 

og faglighed skal opretholdes, 

samtidig med at økonomien 

skal hænge sammen. 

Det ville være rart med 

en rimelig fast struktur for 

foreningen de næste 5-10 

år. 

SAMARBEJDE 

Mange gange har jeg slået 

til lyd for samarbejde i løbet 

af de sidste år. Mange 

har heldigvis modtaget opfordringen 

og indbudt til 

eller deltaget i møder. Afholdte 

møder har ikke altid 

afspejlet enighed, men jeg 

fornemmer en stor vilje til 

kontakt. 

I forhold til erhverv, 

forskning, politik m.v. med 

relation til biavlen vil Danmarks 

Biavlerforening lægge 

sig i selen for at holde 

sammen på tingene til gavn 

for flest muligt. 

Forhåbentlig kan vi om 

et år være med til at føre 

en levende og levedygtig 

forening ind i et nyt årtusinde. 

Honning blev en mangelvarer. 


BIENS 54 HESTEKRÆFTER 

Oversat fra 

Bienenvater 

(nr. 1, 1999) 

Hrassingg & 

Crailshaim. 

Universitetet i 

Graz 

10 

Om honningbiens flyve-stofskifte. 

Mange funktioner hos en 

bifamilie afhænger af færdigheden 

til at kunne flyve. 

En arbejderbi skal for at 

kunne flyve bruge meget 

energi. Biens eneste brændstof 

er honning. Da en arbejderbi, 

når den befinder 

sig i bistadet, kun har meget 

lidt honning i sin honningmave 

er den nødt til at 

tanke op før den flyver ud. 

Den tanker lige netop så 

meget op, som der skal bruges 

for at flyve ud til en bestemt 

trækkilde og kunne 

søge lidt, og hvis den ikke 

finder noget, skal den have 

nok brændstof til at 

komme hjem. Ville bien 

tage mere honning med, 

har den mindre plads i sin 

honningmave til at opbevare 

indsamlet nektar. En 

fyldt honningmave kan 

med 60 mg svare til biens 

vægt i sig selv. 

Inden en husbi i en alder 

af ca. 3 uger udvikler 

sig til en trækbi, ændrer 

dens krop sig for at være 

bedre tilpasset til sine nye 

opgaver. Således er en 

trækbi væsentlig lettere 

end en husbi. Trækbien taber 

sig med 30-40% i forhold 

til en husbi. Den lettere 

vægt skyldes: 

1. I fordøjelseskanalen findes 

kun lidt til ingen pollen. 

2. Fodersaftkirlerne i hovedet 

bliver små og smalle. 

3. Mængden af hæmo- 


lymphe forringes (blodvæske). 

4. Mængden af æggehvide 

stoffer i kroppen reduceres. 

Igennem disse forandringer 

har en trækbi nu kun en 

vægt på ca. 80 mg, mens en 

husbi har en vægt på ca. 

120 mg. 

ARBEJDERBIER ER HELT 

MAGRE 

Ved universitet i Graz har 

man lavet undersøgelser, 

som skulle vise, hvordan en 

arbejderbi, dronning eller 

drone styrer deres flyvning, 

da det både for den enkelte 

bi, men også hele bisamfundet 

er vigtigt, at der 

økonomiseres med honningforrådet. 

De socialt levende 

honningbier fungerer 

helt anderledes end 

mange andre insekter. En 

græshoppe f.eks. har 

opmagasineret meget fedt i 

sin krop og anvender disse 

fedtreserver til flyvning. En 

honningbi derimod har kun 

ubetydelige mængder af 

fedt. Honningbien kan tilsyneladende, 

udover sukker 

og en smule glykogen, ikke 

anvende andet som brændstof 

til sin flyvning. Har en 

honningbi tømt sin 

honningmave og spiser den 

ikke igen snarest, dør den 

hurtigt. 

Vi mennesker har vores 

vore fedt- og protein-reserver 

i kroppen og kan over- 

leve derpå i flere uger. Bier 

kan ikke gøre dette. Deres 

reserver har de ikke med sig 

i kroppen, men har det i 

form af honning opbevaret 

i tavlerne i bifamilien. Det 

er økonomisk yderst fornuftigt, 

da en trækbi hurtigt 

kan går tabt på dens farefulde 

flyveture. Havde 

arbejderbien omsat noget 

af den indsamlede nektar i 

fedt, ville tabet for hver 

tabt bi være større for bifamilien. 

FORSØG MED 

FLYVEKARRUSEL 

Mange af de spørgsmål, der 

stilles med hensyn til biens 

energistofskifte, kan man 

få svar på ved at anvende 

en såkaldt flyvekarrusel. 

Det kan lyde mærkelig, 

men det er faktisk muligt at 

få en bi til at flyve i en flyvekarrusel. 

Den virker således, 

at man på biens rygskjold, 

påklæber et lille rør. 

På denne måde sættes bien 

fast i en godt afbalanceret 

karruselarm og giver bien 

en lille papirkugle, som den 

kan holde. Ved at blæse eller 

trække papiret væk får 

man bien til at flyve. Hvis 

alt går som det skal efter 

starten, flyver bien af sig 

selv i rundkreds, indtil alle 

dens sukkerreserver er opbrugt. 

I en karrusel, hvor 

karruselarmen kun er 14 cm 

lang, flyver bien med ca. 1,4

m/sek (5.04 km/t). Det er 

væsentligt langsommere 

end i naturen, hvor bien flyver 

med ca. 8 m/sek (28,8 

km/t). Forsøget har dog 

fastslået, at selvom bien flyver 

langsommere pr. tidsenhed, 

forbruger bien ca. den 

samme mængde energi som 

under naturlige forhold. En 

bi forbruger ca. 2,6 my 

gram glukose pr. sekund. Til 

en flyvetur på 20 minutter 

bruger en bi ca. 3 mg glukose. 

På grund af de små 

dimensioner virker det på 

os mennesker, at det er meget 

lidt. Men omregner 

man en 80 mg let bi til et 

80 kg tungt menneske, ville 

dette menneske alligevel 

skulle bruge 3 kg glukose til 

en 20 minutters flyvetur og 

det er faktisk temmeligt 

meget. 

BIER ER 

MUSKELBUNDTER 

Det var ikke alle bier, som 

blev stimuleret i karrusellen, 

som også fløj. Men så 

snart en bi er startet, stopper 

den først, når den har 

brugt alt sit brændstof i 

honningmaven. Denne 

egenskab er meget nyttig 

til at lave forskellige undersøgelser. 

Man skal blot 

fodre en bi på tom mave 

med en bestemt mængde 

sukkerstof, hvorefter den 

igen vil flyve. Igen flyver 

bien, til brændstoffet er 

brugt op. Ud fra mængden 

af sukker og den tid, det 

tager at forbruge, kan man 

beregne energiomsætning 

pr. tid. Ud fra disse beregninger 

kan man se, at bier 

er stærke. De kan lave en 

ydelse på 40 mW og det er 

meget. Et menneske kan 

yde 1,4 kW. Hvis man 

omregner biens kraft til 

menneskestørrelse, så kan 

en bi yde 54 hestekræfter, 

hvilket svarer til 30 gange 

mere end, hvad et menneske 

kan yde. 

BIER KENDER IKKE TIL 

MUSKELØMHED 

At bier fungerer helt anderledes 

end pattedyr kan man 

se på deres udholdenhed. 

Ved at tanke bierne op under 

forsøget, flyver bierne 

lige godt, uanset hvor mange 

gange de har fløjet. Bierne 

flyver lige hurtigt og 

lige langt på samme tankfuld. 

Faktisk ser det ud, som 

om biens organisme fungere 

som en bils motor, således 

at er der benzin på, så 

kører (flyver) den upåklageligt. 

Ordet udmattelse kender 

bier ikke til. Der er en 

lille forskel mellem bier og 

motorer, da bierne har en 

form for reservetank, som 

de kan falde tilbage på, når 

alle sukkerreserverne er opbrugt. 

Denne reservetank 

består at glykogen. Den er 

dog med ca. 0,13-0,23 mg 

meget lille. Med denne 

mængde kan bien kun flyve 

få hundrede meter, svarende 

til 40 sek. 

MED FULD MAVE OG 

VED VARME FLYVES 

DER HURTIGERE 

Andre resultater viser, at 

arbejderbier flyver hurtigere, 

hvis de i deres honningmave 

har en høj sukkerkoncentration. 

Dette 

stemmer overens med iagttagelser 

af arbejderbier i en 

sværm, som fylder honningmaven 

mere og med mere 

koncentreret sukkeropløsninger 

end normalt. Disse 

bier flyver også hurtigere. 

Ved siden af sukkerkoncentrationen 

spiller temperaturen 

også en vigtig rolle. 

Bier, som fløj i karrusellen 

ved 35 o , fløj væsentligt hurtigere 

end de bier, der fløj 

ved 20 o . Ved de hurtige 

flyvninger var biernes forbrug 

dog også noget større 

end hos de langsomme bier. 

Oversættelse 

Flemming Vejsnæs 


RØGPUSTEREN - 

ET NØDVENDIGT ONDE 

Af 

Klaus 

Langschwager, 

Kruså 

Røgpusteren 

kræver 

varme for at 

brænde. 

Varm op 

med en gasbrænder. 

12 

Denne artikel er den første af en serie, der skal indeholde 

tips og ideer til nybegynderen såvel som 

den erfarne. 

NØDVENDIGT ONDE 

Røgpusteren er et nødvendigt 

onde forstået på den 

måde, at det er noget bøvlet 

noget at arbejde med. 

Den går ofte ud, når man 

allermest har brug for den, 

eller der er ikke mere 

brændstof i den, når man 

endelig skal bruge den. Når 

man så er færdig med at 

tilse bierne, brænder den 

gerne, så det er en lyst. Næsten 

umulig at få slukket, så 

man kan have den i bilen. 

BRANDTREKANT 

Før vi går igang med 

brændselstyper er der en 

ting, vi skal gøre os klart. 


Brandmænd kalder det læren 

om brandtrekanten. 

Brandtrekanten: Der 

skal 3 ting til for at der kan 

opstå en brand 1- en tilstrækkelig 

høj temperatur. 

2- ilt. 3- Brændbart materiale. 

Fjerner man blot et af 

ovenstående elementer vil 

en brand (røgpuster ) dø 

ud. 

Kigger vi på ovenstående 

vil vi se, at ilt er der jo 

i luften (hvis ikke hullerne i 

bundpladen er sodet til! ). 

Brændbart materiale putter 

vi i pusteren, inden vi tænder 

den. Det sidste, vi 

mangler, er temperaturen, 

det vil sige en temperatur, 

der er så høj, at brændslet 

afgiver brændbare dampe. 

Det er her det næsten altid 

går galt. Røgpusteren er for 

kold. 

TÆND RØGPUSTEREN 

Nogle biavlere fyrer godt 

op i røgpusteren med avispapir 

for at få den varm andre 

er begyndt på den 

dovne facon- de køber en 

gasbrænder med elektrisk 

tænding og varmer pusteren 

op med den. Er pusteren 

varm nok, går der ild i 

brændslet helt af sig selv. 

Man skal så blot holde 

brændslet ved lige.

BRÆNDSEL 

Velegnet brændsel er: udtjente 

krämerplader- tørrede 

regnfangkviste- gran 

og fyrrekogler- solbrunede 

jutesække, der er blevet 

møre af vind og vejr (lad 

dem ligge en sæson foran 

flyvespalten inden de tørres). 

Endelig kan nævnes 

halmbriketter eller grøntpiller(lucernepiller). 

Det sidste er lidt svært 

at få tændt, men lugter til 

gengæld utroligt aromatisk. 

SLUK RØGPUSTEREN 

Efter endt brug af røgpusteren 

skal den slukkes. Vi 

kigger på brandtrekan-ten 

igen. Et af elementerne skal 

fjernes, så går branden ud. 

Vi kan vælge at køle pusteren 

ned ( dyp den i vand) 

eller vi kan vælge at tømme 

den for brændbart indhold, 

eller vi kan fjerne ilten. Vi 

vælger det sidste. En prop 

eller en tot frisk græs i tuden, 

og pusteren mister “ 

pusten “. 

RENGØR 

RØGPUSTEREN 

Den store rengøring af røgpusteren 

kan gøres på to 

måder. Du kan brænde alle 

urenhederne af ved at gøre 

den glødende med en gasbrænder. 

Du kan også dyppe 

den i kaustisk soda, men 

pas på at blæsebælgen ikke 

kommer i kontakt med 

den kaustiske soda. 

Tørret regnfang er rigtig 

godt brænde til røgpusteren, 

men det brænder 

hurtigt op. Trøske træ 

(tørret, råddent træ) er 

nok noget af det bedste 

brænde til en røgpuster. 

Brandbart 

materiale 

Ilt 

Brandtrekanten 

Nødvendig 

temperatur 


KORT 

14 

Bekæmp de 

varroa-mider 

Per Jørgensen fra Vendsyssel 

viste allerede for nogle år 

siden til et varroa-møde den ultimative 

måde at bekæmpe varroa 

på - helt uden brug af pesticider. 

Brugsanvisningen siger: 

1. Varroa-miden fanges. 2. Læg 

varroa-miden på blokken. 3. Tag 

hammeren og slå til. Denne 

mide vil ikke genere dig mere. 

Vi konstatere at humøret 

stadig lever blandt biavlerne 

trods varroa. 

Anders Glob 

- Manden der siger dig 

imod- 

Vi hørte ham tirsdag den 24. 

november 1998 i Vitved forsam- 

HÆRVÆRK OG DYRE- 

MISHANDLING PÅ 

ENDELAVE 

I begyndelsen af efterårsferien 

blev der begået hærværk 

på 2 bifamilier på Endelave. 

Da nogle lokale beboere var 

ude at samle svampe på Lynger, 

opdagede de, at 2 bihuse var 

lukket op, og at det flød med 


CWH 

lingshus Og det var en stor fornøjelse. 

Vi blev nemlig sagt 

imod. 

At der var stor interesse for 

“MØB” - Midt/Østjydsk Biklynge 

- der repræsenterer ca. 600 medlemmer, 

havde valgt at bede 

netop Anders Glob om at 

komme og foredrage om hans 

måde at drive biavl på, viste det 

store deltagerantal. 80 personer: 

- heraf 1 helt fra Sjælland, 

nogle fra Esbjerg, Ålborg og 

Samsø. 

“Lad være med at røre din 

honning så snart den er slynget” 

sagde Anders bl.a. “Honning er 

som vin - det bliver bedre med 

tiden”. 

Anders slynger sin honning 

ud i 25 kg spande og sætter låg 

på. Der får det så lov at stå - i et 

fugtreguleret rum - for tro ikke 

at fugt ikke optages i din honning. 

Så går han og mærker på 

spandene - når en spand begynder 

at blive hård er det tid at 

røre. Der kan gå fra 8 dage til 8 

måneder før den er klar til røring. 

Af med låget og på med 

røresneglen i den kraftige boremaskine 

og honningen røres 

tavler omkring husene. 

Efter aftale med ejeren af 

husene blev tavlerne sat tilbage 

i husene. 

Da ejeren af husene i slutningen 

af ferien kom til Endelave, 

kunne han konstatere, at 

den ene familie havde taget alvorlig 

skade. 

Bifamilierne kan ikke tåle 

denne behandling. Den ene fa- 

op på een gang - til den har en 

god tappekonsistens. 

At Globs honning også har 

en flot smørbar konsistens beviste 

han ved de medbragte 

honningprøver. 

DRONNINGER MÅ GERNE 

VÆRE HALVGAMLE. 

Den bedste dronning Anders 

havde haft var 3 år, da hun 

præsterede det eminente resultat: 

127 kg honning - så der er 

ingen grund til at skifte dronninger 

hvert år. 

Når en dronning - måske 

først efter 3 år - bliver skiftet, 

klemmer Anders den ikke - nej, 

den bliver sat på pension - som 

tak for lang og tro tjeneste. “Og 

hvis du ikke selv laver dronninger 

så skulle du begynde - det 

er en nemlig sjovt” fortalte han 

videre. Og så fik vi lysbilleder fra 

parringsstationen på Thunø. 

Et spændende møde med et 

økologisk indstillet menneske, 

der aldrig kunne finde på at 

bruge pesticider, og der ser ud 

til at være et stykke imellem --når 

det drejer sig om erhvervsbiavlere 

i dagens Danmark. 

Leif Eriksen, Skanderborg 

milie er næsten udryddet, da 

der har siddet mange bier på 

tavlerne, der blev smidt ud på 

jorden. Det er også spændende, 

om dronningerne er smidt ud, 

for så har familien ingen mulighed 

for at overleve. 

Ejeren af bifamilierne har 

selvfølgelig anmeldt det passerede 

til sognefogeden på øen.

SNEDIGT TYVERI PÅ 

ENDELAVE 

Da honningavler John Ole 

Taankvist i foråret 1998 skulle 

sætte honning i bihuset, der var 

beregnet til honningsalg, var 

det ikke muligt at finde nøglen 

til pengekassen, der som sædvane 

var blevet efterladt i 

bihuset. Der var heldigvis en 

Skarpe øjne 

En kommentar til billedet 

FRA DET GAMLE ARKIV” i Tidsskrift 

for Biavl nr. 12, december 

1998. 

Det er ikke en solvokssmelter, 

der ses på billedet, men 

et glasoverdækket vandingsanlæg. 

Det er ganske vist en gammel 

vinduesrude der er brugt 

her, men lige meget, formålet er 

det vigtigste, nemlig at forhindre 

de udflyvende biers ekskrementer 

i at havne i vandingsanlægget, 

og at holde stedet lunt. 

Alligevel har vandingsanlægget 

en forkert placering og 

ekstra, så honningsalget fortsatte. 

Midt på sommeren skete 

der pudsigt: En formiddag forsvandt 

2 glas honning. Om eftermiddagen 

forsvandt 5 glas. 

Det kan ske, at et enkelt glas 

forsvinder, men 7 på en dag. 

Honningavleren overvejede 

situationen og anbragte en 10- 

bør altid stilles op et lunt sted 

udenfor biernes flyveretning. 

Men hvad hygiejnen angår, er 

den god nok. Bierne kommer 

ikke her til at slæbe eventuelle 

nosema sporer med hjem til stadet, 

hvilket der altid vil være risiko 

for, når et åbent vandingsanlæg 

er placeret foran staderne 

i biernes flyveretning. Det 

kan ses ganske tydeligt, når der 

ligger sne foran staderne og bierne 

har været på deres første 

renselsesudflugt. 

Det med hygiejnen får mig 

til at tænke på at en meget dygtig 

og erfaren biog dronning- 

er i pengekassen. Næste morgen 

var den låste pengekasse tom. 

Ergo: nøglen var blevet fjernet 

om vinteren og gemt til 

sommerhandlen. 

Der er nu købt en ny pengekasse 

til næste sommers handel. 

John Ole Taankvist, Irisvej 15, 

8700 Horsens, telf. 75 62 70 93 

avler engang sagde til mig, at 

det med hygiejnisk driftsform, 

som jeg helt og fuldt går ind for, 

ikke i dag havde så stor en betydning 

mere, i hvert fald ikke 

for Buckfastbiernes vedkommende, 

da man her havde avlet 

sig ud af Nosema-problemet. 

Noget lignende hørte jeg også 

her på egnen, nemlig at 

Buckfastbierne var mere modstandsdygtig 

over for alle bisygdomme. 

Det har jeg tænkt meget 

over, og spurgt mig selv: 

“HVORDAN KAN MAN AVLE SIG 

UD AF EN LATENT SYGDOM HOS 

BIER? 

Jeg fortsætter med den hygiejniske 

driftsform, også i det 

nye år. Godt nytår. 

A.E. Paulsen, 

Odinsvej 22, 6100 Haderslev 

Tak Tak for kommentaren. Vi er 

altid glade for at høre, om der 

sidder nogle læsere, som kan 

genkende nogle af de billeder 

som vi viser fra det gamle arkiv. 

Måske kunne vi lave en god historie 

ud af det. 

Redaktionen. 

Under oprydning på Danmarks 

Biavlerfornings tidligere hovedsæde 

i Fredericia stødte vi på en del 

gamle fotos, som nu er bevaret for 

fremtiden. Blandt disse var dette 

med underskriften: „Fab. Vorbeck 

1872“. Billedet viser gamle 

bagladerstader med halmsider og 

træ-taglægning, men hvorfor mon 

de har været anbragt så højt, 

som vist ? 


SKATTEBREVKASSE 

Aldrig færdig - altid på vej 

Sådan er vi nok mange, der tænker, når man arbejder 

med naturen. Det er ikke ret meget anderledes 

i et job, hvor lovgivningen er i konstant forandring. 

Det der er lov en dag, er det nødvendigvis ikke dagen 

efter. Problemstillingen og beslutningsgrundlaget 

er altid i bevægelse, hvilket også er nødvendigt 

for en moderne virksomhed i udvikling. 

Da jeg havde mit skatteindlæg på Etableringskurset 

for Erhvervsbiavlere i oktober på Koldkærgård 

Landboskole, kunne jeg konstatere, at der var 

mange spørgsmål om, hvordan man skulle disponere 

skattemæssigt, hvilket jeg selvfølgelig også 

oplever til daglig overfor den gruppe landmænd, 

jeg arbejder for. 

Flemming Vejsnæs foreslog, at jeg skulle skrive 

en artikel i Tidsskrift for Biavl. Vi snakkede lidt om 

tingene og blev enige om at prøve en skattebrevkasse, 

hvor I stiller spørgsmålene, og jeg forsøger 

efter bedste evne at besvare og anskueliggøre problemstillingen. 

Rent praktisk. I skriver spørgsmålene til Danmarks 

Biavlerforening, Møllevej 15, 4140 Borup. Når 

jeg besvarer, sker det anonymt. 

16 


Skattekonsulent 

Thorbjørn Pedersen 

Køge Ringsted Landboforening 

Regnskabsafdelingen 

SPØRGSMÅL FRA KURSET 

F.eks. kan man fratrække en tilslutningsafgift fra 

vandværket, når en stor del er privat? 

SVAR 

Hvis tilslutningsafgiften f.eks. lyder på 30.000 kr. 

20% erhverv og 80% privat. De 80% privat ingen 

fradrag. De 20% dvs. 6.000 kr. vil kunne fradrages 

100% i det indkomstår, hvor afgiften er forfalden 

til betaling. Dvs. det afgørende tidspunkt er 

forfaldstidspunktet. 

Hvis det nu havde været 80% erhverv, skulle 

de 24.000 kr. afskrives over 5 år efter de nye regler 

(gælder fra 1999). Al erhvervsmæssig tilslutning 

over 9.200 kr. (grænsen for 1999) kan 

afskrives over 5 år. Under 9.200 kr. straks afskrives 

de i betalingsåret. 

Efter de nye regler er der ikke genvundne afskrivninger 

ved salg. Men tilslutningsafgiften kan 

i relation til ejendomsavancen ikke tillægges anskaffelsessummen. 

Hvis sælger ikke havde afskrevet 

tilslutningsafgiften 100%, kan den uafskrevne 

del fradrages i det år, hvor salget sker. 

Tilslutningsafgifter skal man generelt afskrive 

så hurtigt som muligt, da der ikke er genbeskatning 

ved salg. 

Hermed vil jeg ønske jer alle et godt nytår.

DANMARKS 

BIAVLERFORENINGS FONDE 

En vågent medlem, Peter Møller fra Roskilde, har 

nærlæst regnskaberne fra Danmarks Biavlerforening. 

Deraf fremgår, det at Danmarks Biavlerforening 

har en række fonde. 

Det drejer sig om: 

N.S. Kristensens Mindefond 

Honningreklamefonden 

Ansvarsforsikringsfonden 

Fondene er regnskabsført selvstændigt i regnskabet. 

Men i øvrigt er der ikke fortalt meget om 

dem. Det vil vi hermed råde bod på. 

N.S. KRISTENSENS MINDEFOND 

Som navnet siger er fonden oprettet til minde om 

Danmarks Biavlerforenings mangeårige redaktør i 

starten af dette århundrede: N.S. Kristensen. Pengene 

kom ind gennem indsamlinger i tiden januar 

1941 til april 1942. Jeg har ikke kunnet finde tal 

for hvor meget, der kom ind. Men i 1956 stod der 

1239 kr. i fonden. 

Midlerne administreres af bestyrelsen for Danmarks 

Biavlerforening og skal anvendes til “biavlens 

fremme”. Pengene står på en særskilt konto i 

banken. Der er i øjeblikket en kapital på 30.000 kr. 

Pengene udbetales efter ansøgning til rejselegater. 

Med den klausul, at der skal skrives en 

faglig artikel i Tidsskrift for Biavl med erfaringer 

fra rejsen. Der blev i 1997 udbetalt 1500 kr. og i 

1996 3000 kr. i legater. 

HONNINGREKLAMEFONDEN 

Fonden blev oprettet på hovedgeneralforsamlingen 

i 1956. Pengene kommer ind gennem en afgift på 

brug af Danmarks Biavlerforenings etiketter, for tiden 

7 øre pr. etiket. 

Pengene administreres af Danmarks Biavlerforenings 

bestyrelse eller et af bestyrelsen nedsat udvalg. 

Pengene skal komme salget af honning til gode, 

samt anvendes til aktiviteter, der direkte eller indirekte 

giver større efterspørgsel efter dansk honning. 

Pengene står på Danmarks Biavlerforenings almindelige 

driftskonto. Men der laves særskilt regnskab 

for såvel indtægter, som udgifter. Regnskabet 

kan ses i Danmarks Biavlerforenings årsregnskab, 

hvor man også kan se, hvad pengene bruges til. Der 

stod ved årsskiftet 1997/98 453.486 kr. i fonden. De 

årlige indtægter er i størrelsesordenen 200.000 kr. 

og forbruget af samme størrelse. 

ANSVARSFORSIKRINGSFONDEN 

Ansvarsforsikringen stammer fra 1925. Fonden skal 

dække eventuelle erstatningskrav, som ikke er 

dækket af den genforsikring, vi har tegnet i forsikringsselskabet. 

Midlerne i fonden står som en konto i Danmarks 

Biavlerforening. Fonden bruges til at dække mindre 

skader, som ikke dækkes af forsikringsselskabet, 

samt til at dække forsikringspræmien. 

Der sker ingen overførsel af penge til fonden, 

som derfor efterhånden vil blive tømt for penge. 

Danmarks Biavlerforening skal så dække mindre 

skader, og præmien for ansvarsforsikringen ud af 

den almindelige drift. Ved årsskiftet 1997/98 stod 

der 30.383 kr. i ansvarsforsikringsfonden. 



18 

Hovedgeneralforsamling 1999 

Danmarks Biavlerforening holder hovedgeneralforsamling lørdag den 10. 

april 1999 kl. 9.00 på Odder Park Hotel, Thorvald Køhlsvej 25, 8300 Odder 

Dagsorden 

1. Valg af dirigent. 

2. Valg af stemmetællere. 

Delegerede kan ikke være stemmetællere. 

3. Hovedbestyrelsens beretning, herunder 

udvalg. 

4. Evt. beretninger fra konsulent og 

specialforeninger. 

5. Fremlæggelse af regnskab ved 

sekretariatslederen. 

6. Hovedbestyrelsens forslag og planer for 

det kommende år. 

7. Forslag fra lokalforeninger/listeforbund. 

8. Budget. 

9. Valg af formand. 

På valg er Kristian Skovmose. 

10. Valg af 3 hovedbestyrelsesmedlemmer 

og 1 suppleant. 

På valg er Jørgen Bang, Knud Sørensen og Peter Christensen 

samt suppleant Lars P. Olsen. 

11. Fastsættelse af mødested for næste års hovedgeneralforsamling. 

12. Eventuelt.(Under dette dagsordenspunkt kan der ikke tages beslutninger). 

„§ 13. Forslag der ønskes behandlet på en ordinær hovedgeneralforsamling, skal fremsættes 

af en lokalforening eller af et listeforbund med mere end 25 medlemmer og indsendes til 

Danmarks Biavlerforening senest 7 uger før hovedgeneralforsamlingen afholdes.“ 

Forslag til Hovedgeneralforsamlingen skal indsendes senest den 20. februar 1999 

Delegerede til hovedgeneralforsamlingen skal tilmeldes senest den 1. marts. 


Hovedgeneralforsamlingen er offentlig, 

men kun delegerede og hovedbestyrelsesmedlemmer 

har forhandlingsret og 

kun delegerede har stemmeret. 

Reglerne for hovedgeneralforsamlingen 

fremgår af vedtægterne, der sidder i 

foreningsmappen. 

Husk bestilling af mad, fest og eventuelt 

overnatning til hovedgeneralforsamlingen. 

Delegerede skal også bestille forplejning.

Program 

Hovedgeneralforsamlingen afholdes lørdag den 10. april 1999 i samarbejde med Odder og 

omegns Biavlerforening. 

I forbindelse med hovedgeneralforsamlingen er der udflugt for ledsagere, og der er fest lørdag 

aften for alle, der vil være med. 

Programmet er: 

Fredag den 9. april 1999 

Hovedbestyrelsesmøde 

Generalforsamling i “Foreningen for Bisygdomskyndige” 

Ankomst for de delegerede, som vil indkvarteres fra fredag. 

Hyggeligt samvær. 

Lørdag den 10. april 1999 

Kl. 9.00 hovedgeneralforsamling 

Kl. 10.30 kaffe med rundstykke 

Kl. 12.30 Frokostspause med Hotellets menu og øl eller vand 

Kl. 15.00 Kaffe med kage 

Efter frokost er der arrangeret udflugt for ledsagere. 

Kl. 19.00 Festmiddag med musik og dans. 

Der vil være musik og underholdning. Husk blot på salgstalen fra Peter Stougaard på sidste års 

hovedgeneralforsamling. De holder 125 års jubilæum, så det skal være en fest, vi kan mindes. 

Den lokale udgave af “Troels Trier og Rebecca Brüel” underholder. Efter middagen spilles op til 

dans. 

Tilmelding til spisning, fest og indkvartering: 

Der skal ske forudbestilling og forudbetaling af forplejning og indkvartering på hovedgeneralforsamlingen, 

også for delegerede. 

Navn 

Adresse 

Indkvartering 

Indkvartering fra fredag til lørdag incl. morgenmad lørdag. Skriv beløb 

Enkeltværelse kr. 375 ............................................................................................................. 

Dobbeltværelse for to kr. 550 ................................................................................................. 

Indkvartering fra lørdag til søndag incl morgenmad søndag 

Enkeltværelse kr. 375 ............................................................................................................. 

Dobbeltværelse for to kr. 550 ................................................................................................. 

Mad på hovedgeneralforsamlingen 

Formiddagskaffe med rundstykke 

Frokost med 1 øl eller vand 

Eftermiddagskaffe med brød .............................................................................. Antal 

Ialt kr. 250 pr. person ........................................................................................... .......... 

Udflugt for ledsagere lørdag eftermiddag, gratis ................................................ .......... 

Fest lørdag aften menu med kaffe. Excl. drikkevarer kr. 225 pr. person .......... .......... 

Totalt kroner ....................................................................................................... 

Beløbet vedlægges i check er indbetalt på girokonto 1 00 75 21 

Sidste frist for tilmelding og indbetaling er 8. marts 1999. 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/99 19 

✄

Lørdag 11. september 

Afrejse med KLM fra København eller Oslo. Vi 

samles i Amsterdam og flyver direkte til Vancouver. 

Ankomst om eftermiddagen. 

Der venter en bus til at køre os til Hotel 

Renaissance Vancouver. Det skal være vores 

kvarter den næste uge. 

20 


APIMONDIA ‘99 

Rejse til Apimondia 99 i Vancouver. 

Programmet for rejsen er klar 

med priser og det hele. 

Vi kan ikke her i bladet lave en fuldstændig beskrivelse 

med tilmeldingsblanket. Der er for mange valgmuligheder. 

Men ring efter det fuldstændige program. Der vil være 

dansktalende guide til at modtage os i Vancouver og til at 

guide os på turene. 

Søndag 12. september 

Byrundtur, så vi kan føle os hjemme. 4 timer med 

besøg i Bloedel Conservatoriet med en stor samling 

af blomster og planter fra den tropiske 

regnskov. Chinatown, den næststørste i Nordamerika. 

Totempæle og meget andet. 

Aften åbning af kongres og udstilling, reception. 

Mandag 13. september 

Udflugt til det antropologiske museum og Granville 

øen. 5 timer. En af de fineste udstillinger om 

Vestkystindianerne og deres liv, samt det lokale 

Christianshavn med butikker, kunst og så videre. 

Kongressen og udstillingen arbejder hele dagen. 

Tirsdag 14. september 

Udflugt: Programmet er ikke færdigt for denne 

dag, men der bliver lavet en tur. 

Kongres og udstilling hele dagen. 

Kongressen arbejder hele dagen og afsluttes med 

Canada Night underholdning og koncert, incl. i 

kongresgebyr. 

Onsdag 15. september 

For dem der deltager i kongressen er der faglig tur 

arrangeret af kongressen includeret i kongresafgiften. 

Ekstra billetter til den faglige tur kan købes i 

dagene før. 

For de øvrige er dagen til fri disposition. 

Torsdag den 16. september 

Tur til Whistler. Med tog langs Howe Sound med 

udsigt over vandet og kystbjergene. Whistler er 

nationalpark med mange muligheder for aktiviteter 

efter eget valg. Tilbageturen sker med bus langs 

havet og “Sky Highway” med stop ved Shannon 

vandfaldet. 

Fredag 17. september 

På egen hånd, kongresdeltagelse 

Aften: kongresafslutning 

Lørdag 18. september 

I løbet af dagen hjemrejse for dem, der kun vil 

have 1 uge. Hjemkomst søndag den 19. 

september. 

Tag en uge mere 

For dem, som vil blive en uge mere, bliver der 

afgang med luksusbus til Vancouver Island. 

Færgeturen er en fantastisk oplevelse. Tur til 

“Bulchard Gardens”, der har haveanlæg og 

blomster fra mange forskellige lande. Overnatning 

i Victoria, der er hovedstaden i British 

Colombia. 

Videre ad Central Highway med besøg i de 

store skove med “Red Cedar” og Douglas fyr. 

Besøg i skovbrugsmuseet. Og med færgen 

tilbage til fastlandet med overnatning nær 

Chilliwack i Fraser dalen. 

Besøg hos en lokal biavler, videre ind i 

frugtavlsområderne i British Colombia. Vi skal 

høre om bestøvningsforhold og møde en 

biavler, som lever af at bestøve frugttræer. 

Besøg i “Manning Park”. Overnatning i 

Summerland. 

Besøg hos en biavler i Okanagan dalen med 

bestøvning og honningproduktion fra den 

overvældende frugtavl og natur. Besøg hos en 

biavler i Kelowna og en vinproducent. Cruise 

med middag på Okanagan søen. Overnatning i 

Kelowna. 

Videre til Vernon, atter besøg hos en biavler, 

videre til Revelsloke, Rogers Pass og efter 

frokost til Louise søen med middag ved søen. 

Overnatning i Jasper National Park. 

Besøg på Athabasca Gletcheren og tur med 

den gigantisk snebus på toppen af gletcheren. 

Videre til Banff, Kananskis til overnatning i 

“The sunny State of Alberta”. Overnatning i 

“Alberta Foothills, Kananaskis naturreservat” 

omgivet af den vilde natur og bjergene. 

Besøg hos en biavler nord for Calgary. Besøg 

hos sekten Hutterne med besøg på et af deres 

landbrug, sydover til Calgary, hvor vi overnatter.

Rundtur i Calgary med frokost i “Calgary Tower” 

og lidt fritid inden, vi skal med flyet hjemad hen på 

eftermiddagen. Det er blevet lørdag den 25. 

september. Men med alle de oplevelser, vi får på 

turen, har vi nok svært ved at holde rede på 

dagene. 

Søndag den 26. september hjemkomst til 

København eller Oslo. 

Priser: 

Der er flere muligheder for individuelle valg. Man 

kan vælge kongressen til eller fra. Såfremt man 

skal med på kongressen hele den 1. uge, kan man 

vælge udflugterne fra. 

Der er endelig mulighed for kun at være med den 

1. uge eller tage begge uger. 

Eksempler på priser pr. person 

Deltagelse i kongres. Hjemrejse efter 1. uge. 

Flyrejse fra Oslo eller København via Amsterdam 

til Vancouver. Retur lørdag den 18. med ankomst 

Oslo eller København søndag den 19. september. 

Transfer til hotel og indkvartering på dobbeltværelse 

7 nætter ....................................... 10.000 kr. 

Udflugtspakke med transport og dansktalende 

guide ........................................................ 1.500 kr. 

Kongresgebyr, incl udstilling, velkomst reception, 

teknisk udflugt og Canada night .............. 1800 kr. 

Ledsager................................................... 1200 kr. 

Der er mulighed for at købe en eller to dages 

billetter til kongressen. Prisen er ca. 850 kr. for to 

dage og 500 kr. for 1 dag, afhængig af dollarkursen. 

Men så skal billetterne købes sammen med 

turen. Billetter kan købes på stedet, men til en 

noget højere pris. 

Der kan købes billet til den tekniske tur på stedet 

for 55 USD. 

Forlængelse med 1 uges rundtur 

med luksusbus. 

Incl. 7 overnatninger på hoteller i god mellemklasse 

standard dobbeltværelse, morgenmad, 6 

frokoster, 5 x middag, færge til og fra Vancouver 

Island, entreer til nationalparkerne, gletchertur og 

de beskrevne seværdigheder. Lokal guide er 

inkluderet. Vi arbejder på at få en dansk eller 

norsk talende. 

I alt ved 30 deltagere pr. person .......... 9.300 kr. 

Prisen vil blive reduceret, såfremt der bliver flere 

deltagere, ved 41 deltagere reduceres prisen med 

1000 kr. 

Teknisk arrangør er Skibby rejser. De er medlemmer 

af rejsegarantifonden. 

Alle priser er givet med forbehold for ændringer i 

valutakurser og prisstigninger. 

Ring eller skriv til Danmarks Biavlerforening, 

efter programmet med 

tilmeldingsblanket. 


22 

GLOBETROTTEREN 

RYON SØRENSEN 

Mød ham 

TIRSDAG D. 26. JANUAR 

KL. 19,30 på VEJLBY LANDBRUGSSKOLE 

Ryon der er medlem af Århus B.F. har mange store rejser bag sig - 

Indien og Nepal - junglen i Nord Thailand - bjergbestigning på Mt. 

Blanc. Denne aften skal handle om en 2 års tur-, 1994/96, 

jordomsejling med sejlskibet „Naveren“. Ryon fortæller spændende-, 

morsomt og medrivende om sin tur og illustrerer med et lysbilledshow 

2x50 min med musik. 

TILMELDING TIL DIN LOKALFORMAND ER NØDVENDIGT 

SENEST SØNDAG D. 24. JANUAR 

Eller ring til Erling Birk, Brabrand. Tlf. 86 26 30 33 

Arrangementet koster 35 kr. inkl. kaffe og brød. 

Arrangør: MØB-Midt/Østjysk Biklynge 

Odder / Grønbæk-Svostrup / Hammel / Århus / Galten / 

Skanderborg / Silkeborg / Kaløvig 

HENRIK HANSEN 

PROJEKTGRUPPE BIAVL 

Mød ham 

TIRSDAG D. 2. MARTS 

KL. 19,30 i Medborgerhuset, 

Søvej 3, Silkeborg 

Her er manden, der ved mest om 

* VARROA MIDEN OG DENS FØLGESYGDOMME 

* BIPEST - DER DESVÆRRE ER AKTUEL IGEN. 


SENEST SØNDAG D. 28. FEBRUAR 

Eller ring til Lars Peter Olsen. Tlf. 86 80 25 23 





TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/99

Køb dine rammer direkte 

hos producenten. Pris pr. 

stk. 4,00 kr. + moms. 

Også salg til forhandlere. 

Smeltning af voks og 

rammevask udføres. 

v/ C.P. Christensen 

Skovsbovej 360, Egense 

5700 Svendborg 

Telf. 62 20 97 40 

Vi forhandler 

Rea-Dan stader 

Alt til biavl 

Rammevask hele året 

Foder til hobbyfolk 

Se Se Se v vvores 

v ores b bbutik 

b utik 

Bemærk åbningstider: 

tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 

I øvrigt efter aftale 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Åbningstider: 

fra 1/10.98-30/4.99 

Torsdag kl. 17-19 

samt efter aftale 

Ølgodvej 39 - Urup 

7200 Grindsted 

Tlf. 75 33 00 22 

VOKSAFSMELTNING 

samt rammevask 

HONNING KØBES 

Åben: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon. 

NORDSJÆLLANDS 

BIMATERIEL 

Alt til biavl 

NØRRESØVEJ 8 

GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19 

Samt efter aftale pr. telefon 

Peter Christensen 

NIELS BAK PEDERSEN 

Nøddevej 12, 4171 Glumsø 

Tlf. 57 64 65 92 

NORDJYSK VOKSTAVLEFABRIK OG BIAVLSCENTER 

v/ Ruth og Aage Justesen 

Smedevej 19 . 9500 Hobro . tlf. 98 52 27 80 

Åben onsdage kl. 13-17 og lørdage kl. 9-12 eller efter aftale 

Fredag og Søndag lukket 


Møllevej 15, 4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 


ELEKTRONISK 

Thermostat til 

bidronninger. 

Pris 295,- incl. 

moms 

plus forsendelse 

K.J.ELECTRONIC 

Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 

Apimondia 



24 



I STOR EMBALLAGE 

Forhandling af: 

- Ambrosia flydende foder eller foderdej 

fra NordZucker 

- Biavlsmateriel og voks 

- Røremaskine til hobbybiavlere 

- REA-DAN stader 

- Styropor stader 

- Foderkasser 

- Apifonda 

- Honningdåser med 

fyldkant 

- Glas/glas 

- Honningbolcher - 

ny kvalitet - 

nu uden kunstige 

farvestoffer og 

konservering 

- Bestilling på dansk sukker i 

sække modtages. 

Indvejning af honning 

Kære biavler 

Vores kunder og myndighederne stiller større og større krav til registrering og 

kontrol af honning. Vi minder derfor om, at alle spande/tønder med honning skal 

være tydeligt mærket med navn og adresse. 

Tak for hjælpen. 

Hovedvej 22 - 7490 Aulum - tlf. 97 47 27 39 - fax. 97 47 39 27 

Hverdag åben kl. 8 - 16.30. Lørdage kl. 9-11.30 

Apimondia 1999

Tirsdag kl. 12-17.30 

lørdag kl. 9-13 

eller efter aftale 

v/Poul Erik Sørensen 

Søndag lukket 

Vestermarken 12, Hårby 

8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52 

Danmarks Danmarks Danmarks Biavler Biavlerfor 

Biavler Biavlerfor 

for forening for ening 

Telefon elefon 

Åbent mandag-fredag fra 9-14 

Møllevej 15, 4140 Borup. Giro 1 00 75 21 

Tlf. Tlf. Tlf. 57 57 57 56 56 17 17 77 

77 

Vinterlæsning 

Ekcl. moms incl. moms 

Finn Christensen: 

Biplanter ................................... 152,00 . 190,00 

Henrik Hansen: 

Biernes yngelsygdomme ........... 46,00 ... 57,50 

Bisygdomme & 

deres behandling ........................ 90,00 . 112,50 

Sygdomme & parasitter 

hos voksne bier .......................... 52,00 ... 65,00 

Eigil Holm: 

Dronningeavl ........................... 190,00 . 237,50 

Lærebog i biavl ........................ 290,00 . 362,50 

Grethe Klit & Bent Christensen 

Honningopskrifter ....................... 50,00 ... 62,50 

Lyng & Honning ....................... 134,40 . 168,00 

Bolsjekogebogen ........................ 60,00 ... 75,00 

Axel Michelsen: 

Honningbiens dansesprog ...... 112,00 . 140,00 

Dadant: 

The Hive & the Honeybee ....... 360,00 . 450,00 

Apimondia 1999 

Voks smeltes og valses 

Rammer vaskes 

Alt til biavl 

Honning Købes 

GODT 

NYTÅR 

og TAK for 

det gamle. 

Få materiellet i 

orden 

Vi har vokset og 

alt hvad det ellers 

skal bruges 

HONNING 

KØBES 

BIHUSET 

Heino Christiansen 

Rødlersvej 11 

4733 Tappernøje 

Tlf. 55 96 53 22 


Man.-fre. .................... 8-17 

Lørdag ....................... 8-12 

(Tirsdag lukket) 

Ferielukket: 

4.2.-18.2.99 

begge dage incl. 


26 

Købes brugte 

Rea-Dan stader i 12x10. 

Ønskes ca. 10-25. 

Tlf. 54 87 16 50 

Magasiner i størrelsen 

43x44x30 cm købes. 

Tlf. 98 63 43 13 

eller 54 82 74 82 

Bidragt købes (str. 10 år) 

så jeg kan hjælpe min far 

med bierne. 

Iben Tlf. 36 41 21 00 

Købes - 

biavlsmateriel 

Opstablingsstader, rustfri 

slyngemaskine m.m. 

Kun velholdt materiel har 

interesse. 

Tlf. 66 10 90 85 

Honning købes 

Afsmeltning af voks samt rammevask 

Støbt og valset voks fra egne maskiner 

Fremstilling af varroa-bunde i træ - 

alle mål - også 2 rums 

- 12x10, NM, LN, er lagervarer 


INDBINDING 

Få »Tidsskrift for Biavl«s årgange indbundet solidt, hurtigt og 

billigt. Pris pr. årgang kr. 170.00 incl. moms og returporto. 

Ældre årgange 145.00 kr. 

Betalingen vedlægges i check. Årgangene sendes i nummerorden 

med indholdsfortegnelse inden 1/3-99 til: 

Jes Bonde Nielsen 

BOGBINDERI 

Kærsangervej 12, 9800 Hjørring, tlf. 98 91 04 97 

AVLERRINGENS 

KOMPENDIE 1998 

Kompendiet-98 er udkommet, og kan købes til en pris 

á 75,- kr. + moms. Avlsårsskriftet indeholder rapport 

fra vore renparringsstationer, stambogsføring, avlsoptegnelser, 

udbytter, bedømmelser af avlsdronninger, 

samt bedømmelser af søskendegrupper 

fra -97, på såvel gammelkendte 

buckfastkombinationer som egne nykombinationer. 

Kan bestilles hos: 

Peter Stougård 

Hedemarksvej 36, Fensten, 8300 Odder 

Tlf. og fax nr. 86 55 12 61 

Vi afsmelter voks 

hele året 

Åben: Onsdag kl. 8-18, lørdag kl. 8-12, øvrige dage kl. 15-17 eller efter aftale. Søndag lukket. 

Apimondia 1999

DANSK HONNING 

i stor emballage 

KØBES 

Lynghonning har også interesse ! 

- "ET GODT TILBUD"! 

HONNING HONNING KØBES 

KØBES 

- I STOR EMBALLAGE! 

- KONTANT AFREGNING 

- MED PENGENE I HÅNDEN, ER DU 

SIKKER PÅ PRIS OG BETALING ! 

Frank’s Bigård 

Islandsgade 29 

4690 Haslev. Tlf. 56 31 29 68 

Vort mål er at fremme Dansk Honningsalg 

RING PÅ TELEFON 66 18 19 13 

-og få oplysning om pris, leveringsmuligheder, afregning og åbningstider hos os. 

- og få oplysning om hvilken materielforhandler, der leverer til os, der er nærmest ved dig. 

Honningen kan indvejes på følgende af Scandic Food's virksomheder: 

Fyn: Sjælland: Jylland: 

Egestubben 21-23, Næsby Hejningevej 6, Ringvejen 2b, 

5270 Odense N (tlf. 66181913) Slagelse (tlf. 58382336) Hadsund (tlf. 98571533) 

*** Ring før levering, så du ikke kører forgæves! *** 



Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 




MØDER 

28 

Alssund B.F. afholder møde 

tirsdag den 19. januar kl. 19.30 

på Kirke Hørup Kro. Jørgen 

Bang vil indvie os i sin driftsform 

og fortælle om sit arbejde i Danmarks 

Biavlerforening. 

Tirsdag den 26. januar kl. 19.00 

afholdes møde på Landbogården 

i Åbenrå. Kristian Skovmose 

fortæller om sit virke som 

biavler, præst og formand. 

Tirsdag den 9. februar kl. 19.30 

afholdes møde på Kirke Hørup 

Kro. Eigil Holm kommer og fortæller 

os om biernes livsrytme, 

droner og dronningproduktion. 

P.b.v. Klaus Langschwager 

Biavlerforeningen for Grenå 

og Omegn afholder møde den 

19. januar kl. 19.00 på Ørum 

skole hvor Asger Søgaard kommer 

og fortæller om nogle projekter 

i u-lande. Asger Søgaard 

vil også fortælle noget om landbrugets 

afgrøder. Kom og hør 

denne kapacitet. 

P.b.v. Frank Bilde 

Biavlerforeningen Vendsyssel 

afholder møde den 28. januar 

kl. 19.00 i Brønderslevhallen 

hvor Claus med overskægget 

kommer og fortæller 

om sin Biavl. 

P.b.v. Criz Smith 

Esbjerg, Ribe og Skads og 

Vester Horne Herreds B.F. afholder 

møde tirsdag den 23. februar 

kl. 19.30 i Ålbæk forsamlingshus 

med Stefan Kristensen 

som kommer og fortæller om 

alternative biprodukter. Nærmere 

i næste nummer af T.f.B. 

P.f.v. Keld Jochumsen 

Flakkebjerg herreds B.F. starter 

året med møde tirsdag den 

26. januar kl. 19.00 på Grønbroskolen 

v/Sandved med konsulent 

Asger Søgaard Jørgensen. 

Emne: Honning som livseleksier. 

Alle er velkomne. 

P.b.v. Bent Larsen 

Fåborg og Omegns B.F. inviterer 

til film og lysbilleder den 

8. februar kl. 19.00 i Sundskolens 

kantine. Alle er velkomne. 

Pris 25,- kr. incl. Kaffe og 

brød. Tilmelding på telf. 62 61 


06 26 senest den 5. februar. 

P.b.v. Vagn Christensen 

Gl. Roskilde Amts B.F. afholder 

onsdag den 27. januar kl. 

19.30 hyggemøde/honningbedømmelse 

i Kildegården, 

Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde 

(tidligere Roskilde kasserne), 

lokale 344. Tag ægtemagen/familien 

med og mød andre biavlere 

ved en hyggelig sammenkomst. 

Der afholdes amerikansk 

lotteri om spændende præmier. 

Desuden honningbedømmelse, 

hvor du har mulighed for at 

vinde vandrepokalen for årets 

bedste honning. Kaffe og brød 

på foreningens regning - øl og 

vand kan købes til rimelige priser. 

Se i øvrigt annoncen i Honning 

Magasinet, december 98. 


i Bowl “n” Fun, Mellemvang 5, 

Holbæk til en gang Bøf & Bowling 

(Bowlingmesterskaberne). 

Her har du igen mulighed for at 

møde andre biavlere med familier 

under afslappende forhold. 

Der er præmier til de bedste. 

Husk tilmelding i god tid - der 

plejer at være stor tilslutning. Se 

annoncen i Honning Magasinet, 

december 98. 

P.b.v. Jens Madsen 

Haderslev og Omegns B.F. 

afholder kursus i kubebinding 

torsdag den 25. februar, torsdag 

den 4. marts og torsdag den 11. 

marts. Vi har materialerne. Kursusleder: 

Erik Nielsen. 

Verner Petersen 

Herning og Omegns B.F. erindrer 

om foredragsrækken med 

start mandag den 18. januar på 

Brændgårdsskolen, se T.f.B. nr. 

12/1998. 

P.f.v. Otto Christensen 

Hjørring Amts B.F. afholder 

foredrag den 28. januar kl. 19.00 

i Brønderslevhallen med Klaus 

Langschwager som foredragsholder, 

som taler om dronningavl, 

sin biavl og sit arbejde i hovedbestyrelsen. 


P.C.D. Hansen 

Holstebro og Omegns B.F. 

indleder året med møde i Natur- 

skolen onsdag den 27. januar kl. 

19.30. Flemming Vejsnæs, konsulent 

i Danmarks Biavlerforening, 

beretter om varroa situationen 

i Europa, forekomst af 

resistens m.v. Desuden gennemgås 

varroa situationen i Danmark, 

varroa instruktørerne, 

uddannelse, de nyeste bekæmpelsesstrategier 

og metoder. 

Bestyrelsen 

Horsens og Omegns B.F. afholder 

“summemøde” onsdag 

den 27. januar kl. 19.00 og onsdag 

den 24. februar kl. 19.00 i 

Naturcentret “Skovgård”, Vandværksvej 

32, Egebjerg. Tag selv 

kaffe med og gode ideer. 


afholdes møde i Fritidscentret, 

Allegade 4, Horsens med Jan 

Olsson, Brigsted, som taler om 

biernes sygdomme, hvordan 

undgår vi dem ? 

P.b.v. Jørgen Wind Andersen 

Kaløvig-Egnens B.F. afholder 

møde tirsdag den 16. februar kl. 

19.30 på Rønde bibliotek. med 

formanden for Danmarks Biavlerforening 

Kristian Skovmose. 

Jens Peter Birk 

Kolding og Omegns B.F. afholder 

begynderkursus tirsdag 

den 26. januar kl. 19.30 med 

Svend Pedersen, Vonsildvej 132, 

Kolding. Svend Pedersen har tilrettelagt 

et kursusprogram der 

løber over 6 aftener. Det er planlagt 

at løbe over følgende aftener 

med start den 26. januar, 

den 9. og 23. februar, den 9. og 

23. marts og den 6. april. Tilmelding 

og oplysninger ved Svend 

Pedersen på telf. 75 56 61 34. 

P.b.v. Nis Chr. Todsen 

Kronborg Vestre Birks B.F. 

afholder medlemsmøde mandag 


Kulturhuset i Helsinge. Vi skal se 

en ny og spændende videofilm. 

Og så er det også ved at være 

tid til at se på hvad der skal ske 

den kommende sæson, så kom 

og få en snak med “kollegaerne”. 

Alle er velkomne. Kaffe 

og kage kan købes for 10,00 kr. 

Husk også at reservere tirsdag 

den 2. marts, hvor konsulent

Flemming Vejsnæs kommer og 

holder foredrag om honning. 

P.b.v. Arne T. Henriksen 

Københavns Amts B.F. afholder 

møde tirsdag den 12. januar 

kl. 19.30 med Axel Jørgensen 

formand for Bornholms B.F. Axel 

vil fortælle os om biavlen på 

Bornholm, om varroa og om 

samarbejde med Svenske (skånske) 

biavlerforeninger. Foredraget 

kan også ses som en appetitvækker 

for en planlagt sommerudflugt 

til Skåne. 

Tirsdag den 26. januar kl. 19.30 

afholdes møde med udenlandske 

tidsskrifter på Avedøre Byvej 

98. 


afholdes foredragsaften på KVL, 

med enten Henrik Hansen eller 

Camilla Brødsgaard som foredragsholder. 

Der vil blive fortalt 

om Projektgruppe Biavls arbejde, 

herunder forskningsresultater 

om varroa. 

P.b.v. Jesper Valentin Petersen 

Lemvig og Omegns B.F. afholder 


kl. 19.00 i Landboforeningens 

kantine på Industrivej i 

Lemvig med Knud Larsen, formand 

for de danske dronningavlere. 

Knud Larsen vil fortælle 

om sit arbejde med bierne, avlen 

og synspunkter på den nuværende 

biavl. 

P.b.v. Benny Gade 

Malt Herreds B.F. afholder 

foredragsaften onsdag den 27. 

januar kl. 19.30 sammen med 

Vamdrup og Åstrup B.F. Med 

emnet: “Hvilke trækplanter har 

vi i fremtiden og hvad vil der 

blive sprøjtet med”. Biavler 

Hans L. Hansen fortæller om 

landbrug og biavl samt rapsdyrkning 

og anvendelse af pesticider. 

Mødet afholdes på Hotel 

Skibelund, Skibelund Krat, 

6600 Vejen. Alle er velkomne. 

Begynderkursus i biavl arrangeres 

for nye og kommende biavlere 

sammen med Vamdrup og 

Åstrup B.F. med start på Askov- 

Malt skole tirsdag fra kl. 19.00- 

22.00 i ugerne 8, 9, 10, 11, 12 

og 13. Albert Poulsen, Haderslev 

er en erfaren, dreven underviser 

og biavler og er instruktør 

på Kurset. Vi regner med en pris 

på ca. 250,- kr. pr. deltager. Min. 

10 deltagere. Tilmelding senest 

mandag den 8. februar til Knud 

Johansen på telf. 75 36 18 81. 

Husk at sige det til naboen og/ 

eller bekendte, der har planer 

om at blive biavler. 

P.f.v. Knud Johansen 

Midtsjællands B.F. afholder 

møde med lokalformændene 

for østlige øer lørdag den 23. 

januar kl. 13.00 på DBF´s kontor, 

Møllevej 15, Borup. Indkaldelse 

til mødet med dagsorden er 

sendt til alle lokalforeningernes 

formænd. Formålet med mødet 

er, at drøfte og koordinere evt. 

forslag fra lokalforeningerne til 

hovedgeneralforsamlingen, der 

afholdes den 10. april. Vi opfordrer 

til, at bestyrelserne drøfter 

forslag og emner som kan forelægges 

hovedbestyrelsen. 

Møde afholdes onsdag den 27. 

januar kl. 19.30 i Heesches selskabslokaler, 

Dronningensgade 

30, Ringsted. Medlem af hovedbestyrelsen 

Sophus Seeberg fortæller 

og viser lysbilleder om 

“Biavl i Afrika”. Kom og få en 

oplevelse om andet end vor 

egen lille verden. 

Den 26. januar begynder et kursus 

for evt. nye biavlere og for 

biavlere, der kun har haft bier i 

en kort periode og derfor står 

med mange ubesvarede spørgsmål. 

Det er ingen betingelse at 

være medlem af foreningen for 

at deltage, men alle med ingen 

eller kun lidt kendskab til biavl 

vil kunne få udbytte af dette 

kursus. Underviser er Eigil 

Jochumsen, Farendløse mosteri, 

en kendt og erfaren biavler, der 

kender biavlen på “egen krop” 

med de glæder og de problemer 

der kan opstå. Hvis nogen af 

vore medlemmer kender personer 

der har lyst til at prøve biavlen, 

så fortæl dem at her er 

der en mulighed for at få indblik 

i denne spændende hobby. 

Kurset afholdes på Dagmarskolen, 

Vestervej i Ringsted, lokale 

nr. 33, opgang D. Kurset 

løber over 6 aftener, første gang 

er tirsdag den 26. januar kl. 

19.00. Desuden er der mulighed 

for at deltage gratis i skolebigården 

i sommeren 1999. 

Prisen for kurset er kr. 200,00. 

Tilmelding til Svend Dalsgaard 

på telf. 57 64 33 70. 

P.b.v. Svend Dalsgaard 

Møn-Langebæk B.F. afholder 

fællesmøde med Sydsjællands 

B.F. og Slagelse Herreds B.F., se 

under Slagelse Herreds B.F. i 

T.f.B. nr. 2/1999. 

P.b.v. Elo Mortensen 

Nordsjællandske Bivenner 

afholder fællesmøde den 1. februar 

kl. 19.30 på Ny Lyngbygaard, 

Toftebæksvej 17, lokale 

2, 2800 Lyngby. Emnet er 

ikke fastlagt endnu. Der vil som 

sædvanlig være salg af kaffe/ 

kage og øl/vand. 

P.b.v. Jason Träff 

Nordthy B.F. afholder møde 

torsdag den 21. januar kl. 19.30 

i Plantagehuset. Gunnar Borg, 

Ølgod vil fortælle om sin næsten 

nystartede erhvervsbiavl. 


P.b.v. Inger Sørensen 

Randers og Omegns B.F. afholder 

foreningens 125 års jubilæum 

den 22. februar kl. 19.00 

på Kulturhuset i Randers. 

Foreningen er vært ved et mindre 

traktement. Danmarks Biavlerforenings 

formand Kristian 

Skovmose har givet tilsagn om 

at deltage på denne dag. Nærmere 

oplysninger om arrangementet 

vil blive udsendt til medlemmerne 

omkring 1. februar, 

men reserver allerede nu denne 

dato. 

P.b.v. Svend Aage Tobberup 

Ringe og Omegns B.F. afholder 

foredragsrække om aktuel 

biavl på Guldhøjskolen i Ringe 

med start den 21. januar kl. 

19.00 hvor bimester Jan Olsson, 

Horsens fortæller om “opformering 

og småfamilier” og om 

“sygdomsforebyggelse m.m.”. 

Torsdag den 11. februar kl. 19.00 

fortæller biavlslærer Stefan Kristensen, 

Brædstrup om “Alternative 

biprodukter og honning”. 

Torsdag den 4. marts kl. 19.00 

fortæller biavlslærer Henrik 

Refsgaard, Mogenstrup om 

“mulige driftsformer i fremti- 


30 

dens biavl”. 


fortæller konsulent Knud 

Dencker Jensen, Staagerup om 

E-M-effektive mikroorganismer 

i landskab og biavl”. Betaling 

for alle 4 møder kr. 80,- . Møderne 

er incl. Kaffe med brød 

hver gang. Tag selv kop med. 

Tilmelding på telf. 62 62 20 98 

helst 2 dage før. 

Virksomhedsbesøg torsdag den 

18. februar hos “Kompan”, 

Korsvangen 8, Ringe. Bemærk 

kl. 18.30. Rundvisning i ca. 1½ 

time. Det anbefales at tage solidt 

fodtøj på. Kompan vil være 

vært ved en sodavand eller øl. 

Tilmelding senest 8 dage før på 

telf. 62 62 20 98. 

En uges biavlerudflugt 1999. 

Foreningen arrangerer i samarbejde 

med Amerisport Europe 

en uforglemmelig tur til Frankrig. 

Vi kommer også til Belgien, 

Holland, Tyskland og Luxemburg. 

Afrejse søndag den 18. 

april kl. 07.30, hjemkomst lørdag 

den 24. april kl. Ca. 19.30. 

Kun dagskørsel i luksusbus. Morgenmad 

og 3 retters aftensmad, 

platte på Geltingfærgen hjem. 

Gode hoteller. Der besøges biavlere, 

Europaparlamentet, vinslot 

m.m. Skulle der opstå sygdom 

hos en deltager eller nærmeste 

pårørende kan der meldes 

fra og det indbetalte beløb 

returneres også for en rejseledsager. 

Pris kun 2.700,- kr. Tillæg 

kun 300,- kr. for enkeltværelse, 

også incl. Bus tur retur, 

entre og guide ved besøgene 

oversættes der til dansk. 

Sidste frist for tilmelding er fredag 

den 29. januar 1999 (begrænset 

antal pladser er 50). 

Udførligt program tilsendes 

gerne ved henvendelse på telf. 

62 62 20 98. Alle interesserede 

er altid velkomne i vor forening, 

også ikke medlemmer. 

P.b.v. Bent Andersen 

Ringkøbingegnens Biavlere 

afholder møde torsdag den11. 

februar kl.19.30 på Ørnhøj hotel. 

Aftenens foredragsholder er 

bimester Jan Olsson, Kolding og 

emnet er „aktuelle problemer i 

dansk biavl„. Vi kender alle Jan 

Olsson som en meget inspirerende 

foredragsholder og besty- 


relsen håber på et stort fremmøde. 

Pris: ca. 30 kr. Interesserede 

fra naboforeninger er meget 

velkomne. 

Reserver allerede nu torsdag 

den 11. marts . Denne aften får 

vi besøg af erhvervsbiavler Erling 

Bech, Hvalsø. 

P.b.v. Ole Borgholm. 

Silkeborg og Omegns B.F. afholder 

møde mandag den 26. 

januar kl. 19.00 på Vejlby Landbrugsskole, 

Århus hvor Ryon 

Sørensen kommer og viser lysbilleder 

samt fortæller om en 

verdensomsejling. Fællesarrangement. 

Husk tilmelding til 

formanden. 


afholdes værkstedskursus om 

kosmetik med honning, voks og 

urter i Medborgerhuset, Søvej 1. 

Vi gentager successen med Charlotte 

Clausen, der bl.a. har arbejdet 

med urter og homøpatisk 

medicin. Vi skal selv lave sæber, 

cremer, salver og andet godt. 

Derfor koster kurset 40,- kr. 

P.b.v. Stefan Kristensen 

Slagelse Herreds B.F. afholder 

møde torsdag den 21. januar kl. 

K19.00 på Jernbjerggården, 

Elmedalsvej i Slagelse. Biavler 

Erling Bech fra Hvalsø holder 

foredrag med efterfølgende 

spørgsmål fra deltagerne. Erling 

er blandt andet kendt fra månedens 

arbejde. I pausen kan 

der købes kaffe, te med brød for 

10,- kr. 

Fællesmøde i marts sammen 

med Sydsjællands og Møn- 

Langebæk B.F. vil blive annonceret 

i T.f.B. nr. 2/1999. 

P.b.v. Arne Egelunn Nielsen 

Svendborg og Omegns B.F. 

afholder møde mandag den 15. 

februar kl. 19.00 på Landbocentret, 

Ryttervej 4, Svendborg. 

Agronom Troels Toft fra Fyns 

Stifts Patriotiske Selskab holder 

foredrag om emnet: “Fra Stevns 

til Australien - erfaring og oplevelser 

i planteavlens verden”. 



afholdes kursus i Biavl på 

Landbocentret, Ryttervej 4, 

Svendborg. Kurset er tilrettelagt 

for såvel nybegyndere som vide- 

rekomne. Kurset er på teoriaftener 

og 2 praktikaftener. 

Undervisere på kurset er 

dronningavler Gunnar Mikkelsen, 

varroainstruktør Holger 

Jensen og bimester Jørgen 

Bang. Pris 250,- kr. Tilmelding til 

Gunnar Mikkelsen på telf. 62 25 

21 87. 

P.b.v. Gunnar Mikkelsen 

Sydsjællands B.F. vedrørende 

fællesmøde med Slagelse Herreds 

B.F. og Møn-Langebæk B.F., 

se T.f.B. 2/1999 under Slagelse 

Herreds B.F. 

P.b.v. Aase larsen 

Vamdrup B.F. afholder sammen 

med Åstrup og Malt Herreds 

B.F. foredragsaften onsdag 

den 27. januar kl. 19.30, se under 

Malt Herreds B.F. 

Begynderkursus afholdes sammen 

med Åstrup og Malt herreds 

B.F. startende den 23. februar 

kl. 19.00, se under Malt 

Herreds B.F. 


Vejle og Omegns B.F. afholder 

møde tirsdag den 19. januar kl. 

19.00 på Løget Sognegårds 

store sal med Sophus Seeberg 

medlem af DBF‘s hovedbestyrelse 

der kommer for at fortælle 

om DBF´s u-landsprojekter som 

han er ansvarlig for. Mødet er 

fælles for Vejle, Kolding og Fredericia 

B.F. 


skal vi i Løget Sognegård høre 

lidt om bigårdens placering. 

Dette vil Jørgen Bang, Thurø 

fortælle om. Jørgen Bang er 

også kendt fra DBF´s hovedbestyrelse. 

Kaffe og brød medbringes 

denne aften. Entre 15,00 kr. 

P.b.v. Hans Peder Pedersen 

Vojens og Omegns B.F. afholder 

kubebinding torsdag den 

25. februar kl. 19.00 sammen 

med Haderslev B.F. på Halk 

skole. 

Bestyrelsen 

Østhimmerlands B.F. afholder 

2 varroa aftener med start den 

26. januar kl. 19.00 i Naturskolen 

i Rold Skov, Møldrupvej 

22, Skørping. Mødet afholdes i 

forbindelse med det udsendte

materiale fra DBF og foreningens 

varroa instruktører vil fortælle 

om de forskellige bekæmpelsesmuligheder. 

Alle er 

velkomne. 

P.b.v. Poul Erik Sølgaard 

Østsjællands B.F. afholder 

igen i år kursus for kommende 

og erfarne biavlere med start 

mandag den 1. februar kl. 19.00 

til 3. maj. Kursusafgift 200,00 kr. 

Kurset afholdes på Bavneskolen 

i Dalby, lokale nr. 2 i kælderen. 

Lokalet findes lettest fra parkeringspladsen 

ved hallen, fra parkeringspladsen 

er der direkte 

adgang til kælderen. 


vintermøde mandag den 15. februar 

hvor Henrik Hansen fra 

Forskergruppe Biavl kommer og 

holder foredrag om emnet: Bisygdomme, 

hvor er vi henne 

dags dato. Varroabekæmpelse, 

bipest og andre relevante bisygdomme 

vil Henrik Hansen gennemgå, 

samt de seneste forskningsresultater 

inden for de forskellige 

områder. 

Også medlemmer fra naboforeninger 

er meget velkomne 

denne aften. 

Poul Henning Vive 

Ålborg B.F. afholder møde den 

27. januar kl. 19.00 i Huset, hovedbygningen, 

Hasserisgade 10, 

Ålborg hvor vi får besøg af 

bikongen Henning Østergaard. 

Henning vil fortælle om sværmhindring, 

dannelse af småfamilier 

og om parring samt tilsætning 

af dronninger. Kom og 

få glæde af Hennings mange års 

erfaring og utrolige viden. 

P.b.v. Ole Mølgaard Andersen 

Åstrup B.F. afholder onsdag 

den 27. januar kl. 19.30 foredragsaften 

sammen med Vamdrup 

og Malt Herreds B.F., se 

under Malt Herreds B.F. 

Begynderkursus afholdes sammen 

med Vamdrup og Malt Herreds 

B.F. startende den 23. februar 

kl. 19.00, se under Malt 

Herreds B.F. 


Bornholms Biavlerforening 

afholder ordinær generalforsamling 

tirsdag den 9.februar 

1999 hos Finn Bergendorff, Louisenlundvej 

5, Østermarie. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. 

Pbv. Aksel Jørgensen. 

Fredericia og Omegns B.F. afholder 

ordinær generalforsamling 

Tirsdag den 26.januar 1999 

kl. 19.30 på Kringsminde i Egeskov 

ved Fredericia. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. 

P.b.v. Erik L. Knudsen 

Hammel & Omegns Biavlerforening 

holder generalforsamling 

tirsdag den 26. januar 

kl. 19 på Haurum-Sall Skole, 

Skolevangsvej 12 i Sall ved Hammel. 

Dagsordenen er i følge vedtægterne. 

Efter selve generalforsamlingen 

fortæller Ole fra 

bestyrelsen om, hvordan man 

takler bipest i sine bier. Derefter 

fortæller Peter om forskellige 

former for honningbehandling. 

Foreningen byder på en 

kop kaffe og lidt mundgodt til. 

P.b.v. Peter Iversen 



onsdag den 10. februar kl. 

19.30 på Sct. Jørgensgård, 

Hospitalsgade 4, lokale 7. Dagsorden 

i følge vedtægterne. Forslag 

der ønskes behandlet skal 

være formanden i hænde mandag 

den 1. februar. 

Nis Chr. Todsen 

Lolland-Falsters B.F. afholder 

generalforsamling onsdag den 

24. februar kl. 19.00 på Hotel 

Sakskøbing. Dagsorden, formandens 

beretning, regnskab 

samt et program for sommeren 

99 vil blive tilsendt samtlige 

medlemmer i begyndelsen af 

februar måned. Efter generalforsamlingen 

vil Asger Søgaard 

Jørgensen give et indlæg om 

pesticider i honning. Vel mødt. 

Sophus Seeberg 

Lollandsk Biavl afholder generalforsamling 

onsdag den 24. 

februar kl. 19.30 på Saxenhus, 

Sakskøbing. 

Pbv. Verner Schou 

Nordthy B.F. afholder generalforsamling 

i Plantagehuset torsdag 

den 4. februar kl. 19.30. 

Dagsorden i følge vedtægterne. 

Forslag der ønskes behandlet 

skal være formanden i hænde 

senest 14 dage før. 


Sydthy-Thyholm B.F. afholder 

generalforsamling den 4. februar 

kl. 19.30 på Missionshotellet 

Hurup Thy. 

Ole Holst Dissing 

Generalforsamling 


Alt det du mangler! 

Bestil i dag (inden kl.12)... og du har det i morgen. 

Telefon 74486969 - Dagligt kl. 8.30 - 17.00 

Bivoks 

Vi har alle gængse 

mål på lager! 

Indlodningsapparat 

med termosikring 

Rustfri og Fortinnet 

Tråd + Afruller 

Trådede Rammer 

12x10 eller LN! 

1. Klasse Kvalitet! 

Hoffmannsrammr (LN)! 

m/hjørneklodser (12x10)! 

m/rustfrit tråd! 

m/messingbøsninger! 

Kun 7.75/stk.! 

(begrænset parti) 

inkl. moms 

Vi leverer selvfølgelig også alle størrelser almindelige 

rammer m/hjørneklodser eller Hoffmannsrammer 

til lave priser! 

Trådstrammer 

HØRTOFTVEJ 16, RAGEBØL 

A 6400 SØNDERBORG 

/S 

TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 

http://www.swienty.com

2 

Februar 


Leder 

Side 34 

Månedens 

arbejde 

Side 35 

Apidansystemet 

Side 39 

Tips 

Side 42 

Skattebrevkassen 

Side 44 

Honningkvalitet 

Side 46 

Kort 

Side 49 

Tilbageblik 

Side 52 

Når sandheden 

skal 

frem 

Side 53 

Annoncer 

Side 54 

Møder 

Side 60

133. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline Marts-nr.: 

Mandag den 22. februar 

Deadline April-nr.: 

Mandag den 22. marts 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Biavlens skytsengel, 

Ambrosius. Foto FV 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

34 


Hovedbestyrelsen og 

konsulenter på telttur! 

I midten af januar måned samledes hovedbestyrelsen og konsulenterne 

to dage på Middelfart Feriecenter for at drøfte Danmarks Biavlerforenings 

nuværende og fremtidige situation. 

Under ledelse af en konsulent fra LOK (Landbrugets Oplysnings- og kursusvirksomhed) 

blev der holdt et idéudviklende møde den første eftermiddag. 

Det blev drøftet hvilke medlemmer, vi ønsker, og hvordan vi skal betjene 

dem. Konklusionen var ifølge den underskrevne forhandlingsprotokol: 

”Vi skal bevare bredden, men vi skal også kunne iværksætte projekter, som 

tilgodeser mere eksklusive interesser.” 

Det betyder, at der opretholdes en generel ydelse til alle medlemmer i 

form af tidsskrift, telefonrådgivning og ret til at bruge Danmarks Biavlerforenings 

etikette. Men det betyder også, at der fremover kan arrangeres f.eks. 

årskurser for forskellige specielle grupper, der er villige til at betale ekstra 

for deltagelsen. 

En stor del af drøftelserne handlede om foreningens fremtidige aktiviteter 

og økonomi. Som bekendt ophører Varroastrategiplanen med udgangen 

af september 1999, og det betyder bortfald af et væsentligt økonomisk 

tilskud. 

Det er hovedbestyrelsens holdning, at alt skal prøves for, at opretholde 

de faglige aktiviteter og beholde det antal ansatte vi har nu, men vi udelukker 

ikke at mindre tilskud kan betyde ændringer. Fagligt set er der brug for 

meget rådgivning også fremover. 

Vi vil tilstræbe hvert år at få andel i de tilskud, der tildeles fra EU, og 

vi vil forsøge at skaffe mest muligt støtte fra Den Danske Stat. I den sammenhæng 

skal vi bl.a. huske, at biernes bestøvning fortsat er afgørende for 

såvel, frøavl, frugtavl, landbrug og den vilde flora. 

”Teltturen” resulterede i en lang liste med store opgaver, som hovedbestyrelsen 

allerede er i fuld gang med at løse til gavn for biavlen og Danmarks 


Kristian R. Skovmose 

fmd. Danmarks Biavlerforening


Pas på !, selvom vi først lige har passeret kyndelmisse, og 

dermed er halvvej igennem vinteren - så skal materiellet 

gøres klar nu. 

SÆSONEN STARTER 

Nu begynder biavlssæsonen 

så småt, i hvert fald for mig. 

Hvert år ved denne tid forsøger 

jeg at få et overblik over 

det udstyr, jeg har, dets tilstand 

og hvilke ting, jeg 

mangler. 

Materielforhandlernes kataloger 

er meget fristende og 

dyr læsning, men man behøver 

såmænd ikke så meget til 

en start. 

I det følgende vil jeg 

prøve at ridse op, hvad man 

som minimum er nødt til at 

anskaffe sig for at kunne 

drive biavl. 

BEKLÆDNING 

Det første, man som biavler 

skal have, er en bidragt. 

Som nybegynder er det utrolig 

vigtigt, at man kan arbejde 

i sikker forvisning om, 

at bierne bliver uden for såvel 

slør som bukseben og 

skjorteærmer. Jeg kan bedst 

lide at bruge kedeldragtudgaven; 

hvis man bruger 

anorak kan man af og til 

komme ud for, at tøjet skil- 

ler på midten – og selv de 

fredeligste bier bliver sure, 

hvis de kommer i klemme 

inde under tøjet. 

Til udstyret hører også 

et par gummistøvler, man 

kan stoppe bukserne godt 

ned i. Hvis du synes, det lyder 

varmt, har du ret – men 

jeg har til gengæld set 

mænd måtte smide bukserne 

i en vis fart, fordi de bier, 

der kravlede rundt på jorden, 

begyndte at kravle op i 

buksebenene og var godt på 

vej til at nå bl.a. bukselin- 

Af 

Tove Schmidt 


Sibirien 

6760 Ribe 

Tlf. 74 86 74 86 

Bidragten 

skal være i 

orden - så 

kan man 

koncentrere 

sig om biavl 

istedet for 

kravlende 

bier på 

kroppen. 


Trådstrammeren 

kan spare 

mange timer 

trådstramning. 

36 

ningen – indvendigt. Det var 

vist kun vi andre, der syntes, 

det var sjovt. 

Til udstyret hører selvfølgelig 

et tæt slør. Når man 

arbejder med begge hænder 

nede i kasserne, skal man 

ikke bruge tid på at holde 

øje med, om man nu ser ryggen 

eller maven på de bier, 

der kravler rundt på sløret 

lige foran ens næsetip. Der 

er nok andet at holde styr 

på. 

Som ny og usikker biavler 

vil de fleste nok også 

gerne have handsker på. Det 

er ganske vist mere besværligt 

at arbejde med handsker 

på, men det giver en 

god beskyttelse mod alt for 

mange stik i fingrene. Fælles 

for hele påklædningen 

er, at den skal holdes ren. 

Hver gang en bi stikker i 

f.eks. dragten eller handskerne 

afsættes der duftstoffer, 

der får de andre bier 

til at blive stikkelystne. Hvis 

du går ud i bigården med 

handsker og bidragt fyldt 

med gamle brodder, kan du 

derfor være sikker på, at 

dine ellers fredelige bier er 

sure og stikne uanset vejr 

og vind. Så det er en god 

vane altid at slutte arbejdet 

med bierne af med at putte 

dragt og handsker i vaske- 


maskinen. 

RØGPUSTEREN 

En røgpuster er også uundværlig, 

men desværre lidt 

dyr, så prøv at få fingrene i 

en brugt. Kunsten at holde 

liv og røg i den blev jo beskrevet 

godt og grundigt af 

Klaus Langschwager i januar-nummeret. 

STADEKNIV 

Som det sidste af det personlige 

udstyr hører stadekniven. 

Den bruges til løsning 

af tavler, afskrabning 

af vildbyg og propolis. Den 

fås i mange forskellige udgaver, 

så vælg den, der ligger 

bedst i din hånd. 

GØR MATERIELLET 

KLAR 

På materielsiden står det nu 

i klargøringens tegn. 

Hvor meget materiel skal 

man have? Som tommelfingerregel 

regner jeg altid 

med 18 tavler i bunden (de 

12 af dem sidder jo i familierne 

nu) af hver kasse og 4 

hele 8-rammers magasiner. 

Det er desværre sjældent, at 

du får brug for det alt sammen 

på én gang, men det er 

rart at være fri for på 

samme dag at skulle tage 

honning fra, slynge tavlerne 

og sætte dem tilbage på familierne 

igen, blot fordi 

man ikke har mere materiel. 

TRÅDNING 

Selve trådningen er en hyggelig 

vinterbeskæftigelse. 

De nye rammer skal først 

trådes med rustfri ståltråd, 

der trækkes igennem hullerne 

og fæstnes ved at 

blive viklet ca.10 gange 

rundt om 2 små blå søm i 

underlisten. Tråden skal 

være så tilpas stram, at den 

synger, hvis du knipser med 

den. Til gengæld skal den 

heller ikke være så stram, at 

den får bundlisten og overlisten 

til at bue. Hvis det er 

gamle rammer, du skal sætte 

ny voks i, kan du stramme 

tråden ved at dreje et par 

omgange på de blå søm 

med en fladtang – eller hvis 

det er virkelig mange tavler, 

du skal stramme, kan du investere 

i en trådstrammer, 

der laver flotte bølgede og 

stramme tråde i et snuptag. 

ILODNING 

Inden du kan sætte vokstavlerne 

i, skal du have skåret 

hjørnerne af, så der bliver 

plads til rammernes 

hjørneklodser. Det voks, du 

skærer af, skal du selvfølgelig 

gemme i en lille bøtte

og sende med til vokssmelteren, 

når du til efteråret 

skal have smeltet tavler om. 

I gamle dage satte man 

tavlerne i vha. en opvarmet 

tavlespore, men det er nu 

noget nemmere at bruge 

strøm. Hos materielforhandlerne 

kan man købe 

såvel byggesæt som færdige 

elektriske voksindlodningstransformatorer, 

men mindre 

kan også gøre det. Jeg 

har i mange år brugt noget 

så simpelt som batteriopladeren 

til bilen. 

Den tomme, trådede 

ramme blev lagt på bordet, 

vokstavlen lægges ovenpå, 

så den passede tæt til bundlisten. 

Så blev den ene kabelsko-klemme 

sat på det 

ene søm og den anden 

holdt op mod det andet 

søm. Trådene smeltede så 

igennem tavlen, og kunststykket 

består udelukkende i 

at afbryde strømmen, når 

tråden er smeltet ned midt i 

tavlen. Det skal nærmest 

ligne en lynlås, så sidder 

tavlen perfekt. Når man har 

fået lidt rutine, kan man såmænd 

sagtens se Sports- 

lørdag samtidig. De rammer, 

der skal i magasinerne, bliver 

selvfølgelig opbevaret 

heri, men de ekstra rammer 

bliver bundtet 12-15 stykker 

sammen og skal opbevares 

stående lodret, idet vokstavlerne 

ellers har en tendens 

til at slå sig og blive 

frygteligt buede og bulede. 

BIGÅRDEN 

Som nystartet biavler skal 

man også finde ud af, hvor 

ens bier egentlig skal stå 

henne. Når det nu er en 

hobby, skal man huske, at jo 

mere, man kan holde øje 

med dem, jo mere fornøjelse 

har man af dem. Den oplagte 

placering må derfor 

være i ens egen have. Det 

skulle gerne være en lille 

krog, hvor der er godt med 

læ, gerne med lidt beplantninger, 

der kan kaste en let 

skygge i den allervarmeste 

middagshede. Hvis det er 

lige op mod naboen, er det 

en god idé at sørge for, at 

der til den side er en ca. 2 m 

høj beplantning, der tvinger 

bierne op over denne højde, 

så naboens have ikke bliver 

en „bi-motorvej“ i 

menneskehøjde. 

INDRET BIGÅRDEN 

Er man så heldig at råde 

over et større areal, kan 

man jo indrette en decideret 

bigård. Min første bigård i 

Ribe blev anlagt i hjørnet af 

en kæmpestor grund. I vinterens 

løb blev der sat et 

fårehegn op, dels for at 

holde får og hunde ude af 

bigården og dels for at markere 

overfor små børn og 

nysgerrige voksne, at her var 

den sikre afstand, hvorpå 

man uden problemer kunne 

studere bierne. Fårehegnet 

blev så camoufleret med en 

hæk af buske og et hegn 

bestående af hæg, røn og 

tjørn. Yderst blev der sat en 

tæt række af forskellige 

pilestiklinger, skåret hos 

gamle biavlere, der kunne 

garantere, at det udelukkende 

var hanpil. Inde i 

bigården blev der hist og 

pist lagt nogle store fliser, 

som staderne kunne stå tørt 

og stabilt på. I løbet af 3-4 

år var den flade mark faktisk 

forvandlet til en ideel bi- 


38 

gård, hvor der både var læ, 

lys og tidlige trækkilder lige 

uden for flyvespalten. Det 

eneste, der manglede, var 

faktisk en bænk. Sådan én 

skal man se at få plads til, så 

man kan sidde stille og roligt 

og studere bierne, når 

de kommer tumlende med 

deres last af pollen eller 

honning. Man kan lære meget 

om bisamfundets funktion 

ved at sidde og studere 

flyvebrættet såvel på en tidlig 

forårsdag som en varm 

sommerdag. 

LAD BIERNE 

TØMME SIG 

Nu har vinteren indtil videre 

været mild, så det kan jo 

være, vi får et tidligt forår i 

år. Når det i begyndelsen af 

marts bliver solskin og lidt 

over 10° varmt, kan vi glæde 

os til at se bierne på deres 

renselsesudflugt. Det er et 

imponerende syn at se bierne, 

der ikke har været ude 

hele vinteren, kredse rundt 

om staderne, mens de tømmer 

tarmen. Det er en god 

idé at se lidt nærmere på 

biernes klatter, idet deres 

form siger noget om familiens 

sundhed. Lange tørre 

klatter er sunde klatter, de 

runde klatter er tegn på 

dårligdom. 

Langt fra alle familier 

synes, det bliver forår på 

samme dag og derfor tid til 

at gå på vingerne. Men er 

det stadig godt vejr de følgende 

dage, og nogle familier 

endnu ikke har været 

ude at tømme sig, kan man 

meget forsigtigt åbne kassen 

og stikke en hånd ind 

under isoleringen. Er der 

lunt, er alt i orden, men er 

der helt koldt, er familien 

gået til i vinterens løb. Sådanne 

familier skal lukkes 

til, så ikke de andre familier 


i bigården går på røveri her 

og dermed spreder en evt. 

smitte. Stadet gøres grundigt 

rent, vokssmuld og 

døde bier graves ned og 

tavlerne samles i en affaldssæk 

og sendes til vokssmelteren. 

Trøst dig med, at du 

nok skal få brug for det 

tomme stade i løbet af sommeren. 

VANDINGSANLÆG 

Når bierne har været på 

Sunde og dårlige klatter. 

Under biernes 

renselsesudflugt kan 

man se på klatternes 

form. De runde klatter 

betyder dårligdom, 

mens lange tørre klatter 

er sunde. 

renselsesudflugt, er det 

også blevet tid til at starte 

vandingsanlægget. Er der 

naturlig adgang til vand indenfor 

en radius af 300 meter, 

behøver du ikke bekym- 

re dig. Hvis ikke du er så 

heldig, er det din pligt som 

biavler at sørge for vand til 

dem. Man kan anlægge et 

lille havebassin med planter 

med flydeblade, så bierne 

har noget at sidde på, mens 

de drikker. Lidt mindre pynteligt 

kan man have vand i 

en balje med leca-nødder, 

eller man kan pakke det aflagte 

lyserøde baby-badekar 

ind i en hessiansæk og grave 

det ned i jordhøjde. Indpakningen 

er ikke blot en 

æstetisk forbedring, bierne 

foretrækker klart at suge 

vandet op fra sækken fremfor 

direkte fra vandoverfladen. 

Andre muligheder er 

en spand monteret med en 

lille hane, hvorfra vandet 

drypper ned på et skråtstillet 

bræt, hvor bierne så 

kan sidde og drikke. Fælles 

for alle løsningerne er, at de 

skal placeres et lille stykke 

fra staderne, så man undgår 

alt for meget skidt i vandet, 

når bierne flyver hen over 

det. Kan det stå inde under 

et træ, er dette problem 

undgået. Og sørg for at få 

anlægget stillet op inden 

bierne får smag for at hente 

vand i naboernes plantekrukker 

– det kan være 

svært at få dem vænnet fra 

det igen. 

HAV TÅLMODINGHED 

Men husk, at indtil bierne 

har været på renselsesudflugt, 

må vi slå koldt vand i 

blodet og bare vente. Lad 

dig ikke friste til at åbne 

kasserne, faren for at bierne 

så tømmer tarmen inde i stadet 

er overhængende på 

denne årstid. Dette bugløb 

er farligt, fordi ekskrementerne 

indeholder mange 

smitstoffer, f.eks. nosemasporer, 

der hurtigt kan resultere 

i familiens død.

APIDAN-SYSTEMET - 

HVOR BLEV DET AF ? 

Apidan systemet fik især i slutningen af 80’erne meget 

omtale her i tidsskriftet. Emnet var fordelene ved 

presset honning. Hvad blev der af systemet ? 

APIDANSYSTEMETS 

GRUNDPRINCIPPER 

Grundprincippet er at man 

presser sin honning ud af 

honningtavlerne af årsager, 

som vi omtaler senere. For 

at have mulighed herfor, er 

man som biavler nødt til at 

lave visse tilpasninger i sin 

biavl, som dog ikke er væsentligt 

forskellig fra traditionel 

biavl. Jeg vil i denne 

artikel fremdrage dele af 

Apidansystemet. 

VOKS OG RAMMER 

For at undgå trådning af 

rammer, udskærer man 

en slidse i bundlisten og 

bærelisten. Slidsen i 

bærelisten skal være 

gennemgående. Kunsttavlen 

sættes så blot i 

rammen. Slidsen på 

bærelisten må gerne 

klemme vokstavlen lidt. 

Ved presning af honning 

har man jo ikke brug for 

tråd, som jo primært tjener 

til at holde voksen 

på plads under en slyngning. 

Ved presning presses 

alle honningtavler til en 

klump. 

DRIFTSYSTEMET 

Da man presser alle sine tavler, 

findes ordet jomfrutavler 

ikke i systemet, hvorfor 

tavleskiftet bliver meget 

stort og pr. automatik giver 

en god hygiejne. Al ny til- 

sætning af tavler er kunsttavler. 

Man kan i magasinerne 

godt tilsætte rammer 

med ledere på, men man 

skal så kende systemet godt. 

Ellers er driftteknikken som 

i almindelig konventionel 

biavl. Yngeltavler kan forståeligt 

nok ikke sættes op i 

honningmagasinet, da man 

ellers risikerer at presse 

kokonrester ud i honningen. 

Beskrivelser af varroa-be- 

kæmpelse til systemet findes 

ikke umiddelbart tilgængeligt. 

Men det anbefales, at 

der laves en biologisk bekæmpelse. 

Men det kan 

være problematisk at tavler, 

som ikke sidder i tråd, kan 

glide og bue. På buede steder, 

bygger bierne droner, 

hvilket giver en uhensigts- 

mæssig opformering af 

varroa-mider. 

PRESNING 

Honningen presses, som 

man jo egentlig gjorde det i 

gammel tid. Nu er der blot 

udviklet maskiner til honningpresningen. 

Således kan 

man få en manuel og automatisk 

honningpresse. 

Honningpressernes kapacitet 

er ikke overvældende store 

(8640 cm³), men det opgives, 

at der med øvelse 

kan presses 35 tavler pr. 

time, hvilket svarer til 

en 50-80 kg honning i 

timen. Ved en slynge i 

tilsvarende prisklasse 

kan man slynge 80 tavler 

i timen, men støder her 

på problemet omkring 

skrælning af tavlerne. 

Ved mit besøg hos 

systemets opfinder 

Bjarne Jørgensen, så jeg 

ved selvsyn, at den automatiske 

honningpresse 

faktisk presser honningen 

fint og rent ud, 

mens der bliver en forholdsvis 

tør voksklump tilbage. 

Den automatiske 

honningpresse laver et tryk 

på 3-6 kg/cm 2. Systemet virker 

fint, men støjer for meget, 

når pressen udløses. En 

praktiker, som har haft 

honningpressen i 3 år oplyser, 

at han kan presse 45 kg 

honning i timen, hvilket 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 


40 


ikke helt svarer til Bjarne 

Jørgensens oplysninger. 

Hvordan den manuelle 

honningpresse virker, så jeg 

ikke i praksis, men princippet 

er et vægtstangssystem, 

hvor vægtstangen presses 

ned op til 12 gange. Den 

manuelle honningpresse kan 

laves om til en automatisk 

honningpresse. 

SISYSTEM 

Der er udviklet et sisystem, 

med en konstant roterende 

si. Honningen løber fra 

honningspanden ned i en sipose, 

som roteres ved hjælp 

af en motor. Systemet oplyses 

at kunne si op til 1.500 - 

2.000 kg honning uden at 

si-posen skal renses, selvfølgelig 

afhængig af hvor 

mange voksrester, der er i 

den honning, som skal sies. 

ALT HAR EN PRIS 

Hele herligheden er jo ikke 

gratis. Prisniveauet ligger på 

20.000 kr. for en automatisk 

honningpresse, 16.000 kr. 

for den manuelle presse og 

11.000 kr. for si-systemet. 

Oven i priserne skal lægges 

moms. Dette i sig selv vil 

nok afskrække mange 

hobby-biavlere, som allerede 

har investeret i traditionelt 

udstyr. 

MENING MED 

GALSKABEN 

Systemet indebærer nogle 

tillokkende fordele. Tænk 

dig ikke mere at skulle tråde 

rammer. Dette er dog et job, 

Den væsentligste tilpasning 

man skal lave i sin 

biavl er, at kunsttavler 

sættes i en slidse, da 

tråde ikke mere er nødvendige. 

Den automatiske 

honningpresse presser 

honningtavlerne. 

som kan laves i den lange 

vintertid, og derfor ikke er 

noget cardinalt punkt i biavlen, 

hvor vi må fokusere 

på tidsbesparelser i sæsonen. 

Voksmeltning, vask af 

rammer og prægning af 

voks er det samme. 

Hovedformålet er dog 

især at opnå en honning, 

som har et stort indhold af 

fermenteret pollen. I følge 

Bjarne Jørgensen viser en 

undersøgelse, som han selv 

har fået foretaget, at der i 

traditionel honning er et 

pollen indhold på ca. 500 

pollenkorn pr. gram, hvor 

imod der til presset honning 

tilføres op til 150.000 pollenkorn 

pr. gram. Dette pollen 

stammer primært fra 

pollentavler. 

Udgangspunktet er, at 

pollen har en høj næringværdi. 

Denne næring er ikke 

umiddelbar tilgængelig for 

os mennesker, da vi ikke kan 

nedbryde pollenvæggen og 

dermed få adgang til pollenets 

proteiner. Bierne 

derimod forarbejder og 

fermenterer pollenet, og 

nedbryder pollenvæggene, 

inden pollenet sættes ind i 

tavlerne. Dermed skulle 

pollenets store næringværdi 

kunne optages fuldt af mennesker. 

Pollen, som er indsamlet 

i en pollenfælde, 

skulle ikke være fermenteret. 

Fermenteringen sker 

først ind i bistadet. 

PRESSET- KONTRA 

TRADITIONELT HON- 

NING 

Bjarne Jørgensen er glad for 

sit system og det kan jeg 

godt forstå - for det er 

spændende. Men klarsynet 

forsvinder nogle gange. 

Bjarne fokuserer meget i en 

sammenligning med presset 

honning kontra traditionelt

slynget honning - det er en 

forkert sammenligning, da 

det drejer sig om to forskellige 

produkter. 

Bjarne Jørgensen, kalder 

sin honning for et 100% natur- 

og kvalitetsprodukt, 

som det ikke er er muligt 

ved traditionel slyngning af 

honningtavlerne. Især påpeger 

han, at det er yderst 

vanskeligt at si honning efter 

en traditionel slygning, 

hvorfor det påstås, at langt 

de fleste danske biavlere 

som høster over 100 kg honning, 

er nødsaget til at anvende 

en varmekilde til at få 

honningen til at løbe. 

Det er korrekt, at det 

kan være vanskeligt at si 

honning, men det er helt 

ude af proportion at påstå, 

at det er så stort et problem, 

at alle biavlere er 

nødsaget til at anvende 

varme. Dette anvendes kun 

af de største biavlere. Udgifterne 

til si-systemet overstiger 

klart de vanskeligheder, 

der egentlig er ved siningen. 

Langt de fleste danske 

biavlere “kold-sier” faktisk 

deres honning. Desuden findes 

der temmelig gode sisystemer, 

som nemt “koldsier” 

store mængder honning. 

Et eksempel er vippesien. 

Om opvarmning af honning 

til 30 grader, så betyder 

en reduktion af enzymindholdet 

i honningen - se 

det er en hel anden diskussion, 

som kræver en artikel i 

sig selv. Nu er det sådan, at 

bistadet i sæsonen konstant 

ligger på ca. 35 grader. 

Jeg er overbevidst om, at 

der er fin plads til begge 

typer af honninger, “almindelig” 

honning og “presset” 

honning med et højt pollen 

indhold. Pollenet giver honningen 

en fin syrlig smag. 

Det høje pollen indhold er 

jo kunstigt fremskaffet, ved 

at presse pollentavler med. 

SYSTEMETS 

UDBREDELSE 

Systemet har nu været på 

markedet i over 10 år. I den 

periode er systemet konstant 

blevet udviklet. Til dato er 

der lavet ca. 75 enheder, 

som er solgt i Norden og 

Tyskland. 

VURDERING 

Systemet er et klart alternativ 

til traditionel biavl. 

Apidan systemet lever 

og er et alternativ til den 

traditionelle måde at drive 

biavl på. Systemet er gennemtænkt, 

men honningpresserne 

er ikke dimensioneret 

til en større biavl og 

tidsbesparelsen er svær at 

se. 

Den presset honning opnår 

en højere pris, da den jo 

tilbydes som et specialprodukt, 

som skiller sig ud fra 

det traditionelle produkt. 

Systemet er omkostningsfyldt 

og giver ikke væsentlige 

tidsbesparelser i forhold 

til traditionel biavl. 

Som ved alle andre systemer 

møder man biavlere, som 

mener, de kan bedre selv og 

sådan er det også med 

honningpresser, hvor vi ser 

biavlere, som selv har fremstillet 

deres egen honningpresse. 

Tag et kig på systemet, 

men husk - få altid en 

snak med en, der har prøvet 

det i praksis. 

Honningtavler skæres ud 

og presses. Den efterladte 

voksklump virker 

tør, hvilket vidner om 

god presse effektivitet. 

Sisystemet fungerer 

godt. 


ET GODT TIP 

42 

Valdemars etiketteafruller 

Denne måneds tips er en afruller til 

honningetiketter. Billederne taler for sig 

selv. 

Et dejligt redskab, der gør, at etiketterne er 

nemme at få fat på, og man slipper for de 

mange meter papir, der altid ligger på gulvet 

efter endt etikettepåsætning. 

Delene til denne maskine fås i ethvert byggemarked: 


En stump bøjlestang til at montere inden i 

. 

etiketterullen - 2 bøjlestangsholdere - en 12 

mm bræddebolt m. 2 møtrikker - en 8 mm 

bræddebolt m. 2 møtrikker - en stump fladjern 

m. et 12 mm hul i den ene ende og et 8 

mm hul i den anden ende samt nogle stykker 

krydsfiner og en klods bøgetræ. Hvis man laver 

et par stykker har man også til lågetiketter. 

God fornøjelse

Har du et godt tip, som andre biavlere kan nyde godt af - så tag et par billeder 

og skriv en kort beskrivelse til os. Har du svært ved selv at fotografere 

så kommer vi gerne forbi. 



Fra en hobbybiavler har vi modtaget følgende 

spørgsmål: 

Hvornår er min biavl skattepligtig? 

Svar: Skattepligtig indkomst omfatter alle erhvervelser 

af økonomisk karakter, og det er derfor uden 

betydning, om indtægten fremtræder i form af 

penge eller et andet aktiv af økonomisk værdi. Dvs. 

så snart man har solgt en vare og modtaget penge 

eller materielle goder, så er det skattepligtigt. 

Hvilke krav er der til mit regnskab? 

Svar: Når man driver selvstændig virksomhed, skal 

man indsende selvangivelse med et tilhørende regnskab 

inden den 1-7-199x i det efterfølgende år. 

Opbevaringsfristen er 5 år. 

Der kan indsendes regnskab efter reglerne vedr. 

44 


Thorbjørn Pedersen, 

Køge Ringsted Landboforening, 



virksomhedsordningen (bogføringspligt). 

Bogføringen skal føres på ordentlig og omhyggelig 

måde og skal give fuldstændige oplysninger 

om den bogføringspligtiges forretninger og formueforhold. 

Dvs. at man har pligt til at registrere alle 

transaktioner og til at sikre sammenhængen mellem 

registreringer og årsregnskab. 

Der kan indsendes regnskab efter reglerne vedr. 

kapitalafkastordningen. 

Der kan også indsendes alm. regnskab uden virksomheds- 

eller kapitalafkastordningen. 

Ved de sidste 2 ordninger er der ikke bogføringspligt, 

men man skal alligevel opfylde kravene i 

bogføringsbekendtgørelsen, så i praksis er stort set 

alle bogføringspligtige, mange vil typisk have en 

momsbog at opgøre regnskabet efter.

Hvilke omkostninger kan jeg fradrage i mit 

regnskab? 

Svar: Statsskatteloven § 6. Ved beregningen af 

den skattepligtige indkomst kan følgende fradrages: 

Driftsomkostninger, dvs. de udgifter som i årets løb 

er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, 

derunder ordinære afskrivninger. Det kan 

f.eks. være forsikringer, vedligeholdelse, renteudgifter, 

ejendomsskat, regnskabshonorar og biludgifter 

mv. 

Fra en erhvervsbiavler har vi modtaget et spørgsmål 

om regnskabsafslutning: 

Hvilke statusværdier skal jeg benytte ved 

afslutningen af regnskabsåret til bifamilier, 

honning på stor emballage, og tappet honning 

på glas, og voks i blokke og vokstavler? 

Svar: En bifamilie kan sættes til købsprisen f.eks., 

hvis der købes en bifamilie til 600 kr. så udgiftsfører 

man 600 kr. i kassebogen. Ved årsafslutningen tages 

bifamilien op til 600 kr. som varelager, derved har 

bifamilien ikke påvirket indkomsten i købsåret, fordi 

varelaget påvirker indkomsten positivt. Det år, bifamilien 

bliver solgt, indtægtsfører man de 600 kr., og 

ved årsafslutningen falder varelaget så med de 600 

kr. Derved påvirkes indkomsten heller ikke i salgsåret, 

men bifamiliens overskud bliver løbende beskattet 

igennem årerne. Hvis man er så uheldigt, at 

bifamilien dør, falder varelaget med de 600 kr. og 

påvirker således indkomsten negativ i det år. 

En bifamilie, honning på stor emballage, tappet 

honning på glas, voks i blokke og vokstavler, kan efter 

varelagerloven opgøres på grundlag af èn af følgende 

3 måder. 

1. dagsprisen ved regnskabsåret slutning. Dagsprisen 

for indkøbte varer er indkøbsprisen på 

statustidspunktet. Dagsprisen for egne fremstillede 

varer er den pris, man kunne fremstille varen 

til på statustidspunktet. 

2. indkøbsprisen med tillæg af fragt, told og lignende 

(fakturapris). 

3. fremstillingsprisen, såfremt varen er fremstillet i 

egen virksomhed. Ved opgørelsen af fremstillingsprisen 

medregnes følgende direkte omkostninger. 

a. råvarer til produktionen (f.eks. sukker) 

b. udgifter til fremmed forarbejdning (f.eks. 

fremmed arbejdskraft). 

c. forbrug af hjælpevarer (f.eks. glas). 

Der kan frit vælges imellem principperne, og der 

kan skiftes princip hvert år. Det skal også bemærkes, 

at man for hver enkelt varegruppe indenfor 

varelageret frit kan vælge opgørelsesprincipper, 

f.eks. honning til dagspris og voks i blokke samt 

vokstavler til fremstillingspris. 

Konklusion 

Jo højere værdiansættelse af varelager jo højere 

indkomst. 

Jo lavere værdiansættelse af varelager jo mindre 

indkomst. 

Samme værdiansættelse som året før har ingen 

påvirkning af indkomsten. 

Har du spørgsmål om skatte-forhold og biavl 

? Så er du velkommen til at skrive til os og 

stille dit spørgsmål. Alle spørgsmål behandles 

anonymt. 

Eksempler på forslag til statusværdier. 

Det bør bemærkes, at hver enkelt biavler 

selv må vurdere, hvad der er den korrekte 

pris ud fra hans eller hendes situation og 

forhold. 

Dagspris 

Bifamilie 

600 kr. 

Indkøbspris 500 kr. 

Fremstillingspris 120 kr. 

Honning på Tappet 

stor emballage honning 

kr. pr. kg kr. pr. kg 

Dagspris 25 35 

Indkøbspris 

Frem- 

22 32 

stillingspris 10 20 

Voks i blokke Vokstavler 

Kr. pr. kg kr. pr. kg 

Dagspris 45 60 

Indkøbspris 

Frem- 

42 57 

stillingspris 30 30 


HONNINGKVALITET PÅ DET 

DANSKE MARKED 

Af 

Camilla J. 

Brødsgaarda , 

Henrik 

Hansena & 

Klaus 

Wallner b 

46 

I: Pestsporer og Varroa-medicinrester 

Det er påny vist, at hovedparten af den danske honning 

formentlig kan betragtes som et rent naturprodukt. Til 

gengæld er der fundet foruroligende store mængder 

bipestsporer. 

Bakterien Paenibacillus 

larvae larvae er årsag til 

ondartet bipest hos 

honningbilarver. Det har - i 

alt fald tidligere - været en 

udbredt opfattelse hos biavlere, 

at sygdommen spredes 

i Danmark via fodring med 

udenlandsk honning. For 15 

år siden viste Danmarks 

JordbrugsForsknings (DJF’s) 

undersøgelser imidlertid, at 

bipestbakteriens sporer 

forekom lige så hyppigt i 

danske honninger markedsført 

af danske grossister som 

i udenlandske honninger 1 . 

Den nuværende forekomst i 

honning på det danske marked 

er ikke kendt. 

I Danmark er der ikke 

godkendt egentlige veterinære 

lægemidler til bekæmpelse 

af Varroa-miden, men 

brug af selvfremstillede 

‘pinde’ dyppet i parasitmidler 

forekommer desværre. 

Desuden er det i Dan- 

a Danmarks Jordbrugs- 

Forskning, Projektgruppe 

Biavl 

b Universität Hohenheim, 

Landesanstalt für 

Bienenkunde 


mark muligt at købe honning 

og voks fra lande, hvor 

brug af lægemidler i 

Varroabekæmpelsen er udbredt. 

I nogle af disse lande 

er der fundet rester af lægemidler 

og voksmøl-bekæmpelsesmidlet 

diklorbenzen i 

honning og voks 3,4 . 

UNDERSØGELSEN 

Formålet med denne pilotundersøgelse 

var derfor at 

undersøge et udvalg af de 

mest solgte honninger fra 

de største supermarkedskæder 

i Danmark for forekomst 

af Varroa-medicinrester 

og bipestsporer. 

De fundne bipestbakteriers 

evne til at forgære 

forskellige sukkerarter blev 

desuden sammenlignet for 

at finde eventuelle forskellige 

stammer. En sådan undersøgelse 

kan på længere 

sigt være med til at belyse, 

hvorfor ondartet bipest i de 

senere år optræder mere alvorligt 

i nogle bigårde end 

andre. 

RESULTATERNE 

Der blev i alt undersøgt 10 

honninger, hvoraf der blev 

fundet bipestsporer i de 

seks (tabel 1). De positive 

var de fire danske, den 

spanske og den new 

zealandske. Af de positive 

prøver var den danske 

kløverhonning (nr. 2) den 

mindst forurenede med 

72.000 sporer pr. g honning. 

Den mest forurenede honning 

i undersøgelsen var en 

dansk central-rapshonning 

(nr. 7), som indeholdt 3,3 

millioner sporer pr. g honning. 

I denne undersøgelse 

blev der ikke fundet bipest-

Tabel 1. P. l. larvae sporer i honning på det danske marked 

Nr Oprindelsesland Type Forhandler Kg-pris kr. P. l. larvae 

sporer 

pr. g honning 

1 Grækenland Timian Grossist 130,00 ÷ 

2 Danmark Bl.a. hvidkløver Biavler 70,00 72.000 

3 Spanien ? Grossist 59,50 390.000 

4 Uden for EU ? Grossist 21,06 ÷ 

5 New Zealand Øko vilde blomster Grossist 44,33 1.400.000 

6 Sverige Hedelyng Biavler - ÷ 

7 Danmark Raps Grossist 39,88 3.300.000 

8 Ungarn Akacie Grossist 39,88 ÷ 

9 Danmark Hedelyng Grossist 77,67 570.000 

10 Danmark R Biavler aps Biavler 44,33 260.000 

sporer i stikprøverne fra 

Grækenland, Ungarn eller 

Sverige. 

Forgæringsresultaterne 

fra de fundne bipestbakterier 

blev sammenlignet 

vha. af en såkaldt clusteranalyse 

(figur 1). Desuden 

indgik DJF’s referencestamme 

(JT-79) og en amerikansk 

referencestamme 

(ATCC9545) i sammenligningen. 

Analysen viste, at stammerne 

delte sig i to hovedgrupper, 

hvoraf der var 

dansk honning i begge. 

I Hohenheim blev 

honningprøverne undersøgt 

for rester af følgende stoffer: 

Brompropylat (Folbex), 

coumaphos (Perizin), 

fluvalinat (Apistan), 

flumetrin (Bayvarol/ 

Bayticol), Amitraz, 

acrinathrin (Gabon), Phsestere 

(Cekafix), tetradifon 

(Apivar) og diklorbenzen. 

Der kunne ikke måles restkoncentrationer 

i nogen af 

de 10 prøver. 

KONKLUSIONER 

DJF’s smitteforsøg med 

bipestbakterien i gule bifamilier 

har vist, at hvis hver 

bifamilie i en bigård fodres 

Bipestbakteriernes evne 

til at forgære 49 forskellige 

sukkerarter blev 

sammenlignet for at 

finde forskellige bakterie-typer. 

Et farveskift 

fra rødt til orange viser, 

at bakterien kan udnytte 

det pågældende sukker. 


48 

med honning, som indeholder 

2,66 milliarder sporer, 

vil halvdelen af dem dø 2 . 

Dette betyder, at hvis den 

mest forurenede honning i 

denne undersøgelse blev 

brugt til fodring, skal der 

kun 806 g pr. bifamilie i en 

bigård til for at slå halvdelen 

af bifamilierne ihjel. Så 

lidt som 2,73 kg af denne 

honning fodret til hver bifamilie 

vil slå 99% af bifamilierne 

ihjel. 

Bipestbakterien angriber 

jo ikke mennesker. Men det 

er naturligvis foruroligende, 

at der produceres honning, 

der er så kraftig bipestforurenet. 

Forureningen må 

nemlig være udtryk for, at 

mange bifamilier var meget 


svækket af sygdommen, da 

der blev slynget honning. 

Bipestbakterierne fra én 

af de danske honninger (nr. 

2) adskilte sig fra markant 

fra de tre andre (figur 1) 

mht. sukkerforgæring. De 

forskellige stammer, som 

findes på denne måde eller 

ved 2 km-undersøgelser, kan 

efterfølgende testes på bier 

for at afgøre, om der også 

er forskel i bakteriens virulens 

og være med til at forklare 

problemerne med ondartet 

bipest i disse år. 


har tidligere sendt i 

alt 50 tilfældig udvalgte 

honninger til restundersøgelse 

i Hohemheim. Alle 

disse prøver var - ligesom 

honningerne i denne undersøgelse 

- negative mht. 

Varroa-medicinrester (se TfB 

nr. 9/96 og 8/98). Veterinærog 

Fødevaredirektoratet har 

ligeledes i 1998 undersøgt 

15 danske og 35 udenlandske 

honninger for pesticidrester 

(bl.a. flumetrin), som 

alle var negative (se TfB nr. 

8/98). 

Danske biavlere kan derfor 

glæde sig over, at hovedparten 

af den danske 

honning formentlig lever op 

til forbrugernes forventning 

til dansk honning som et 

rent naturprodukt. De danske 

forbrugere kan desuden 

glæde sig over, at heller 

ikke stikprøver fra den mest 

solgte udenlandske honning 

på det danske marked indeholdt 

målbare restkoncentrationer. 

I år udvider vi undersøgelsen 

til at omfatte flere 

stikprøver af dansk honning 

samt udenlandsk honning 

på det danske marked. 

Honningerne vil blive undersøgt 

for forekomst af 

bipestbakterien og medicinrester. 

TAK 

Lene Hasmark takkes for teknisk 

hjælp, Tytter Helms og 

Bente Scherffenberg (FDB’s 

Centrallaboratorium) takkes 

for samarbejdet. 

LITTERATUR 

1 Hansen, H (1984) Tidskr. for 

Planteavl 88: 329-336. 

2 Hansen, H & Brødsgaard, CJ 

(1997) ADIZ 3: 11-14. 

3 Wallner, K (1993) ADIZ 3: 

14-15. 

4 Wallner, K, Luh, M, 

Womastek, R, Pechhacker, 

H & Moosbeckhofer, R 

(1995) Bienenvater 7/8: 

320-329.

Fremgang i EB 

Optimismen blandt erhvervsbiavlerne 

er stigende, hvilket fremgik 

af EB´s fællesmøde d. 9 januar. 

Her kunne formanden Anders 

Glob fortælle om både medlemsmæssig 

og økonomisk fremgang 

i foreningen. Foreningen har 

fået 7 nye medlemmer og de økonomiske 

problemer som følge af 

Viking Honnings konkurs er i forenings 

regi nu fortid. Anders Glob 

fortalte, at honningprisen må forventes 

at være tilfredsstillende også 

for den kommende høst, og opfordrede 

til, at så stor en del som 

muligt af den kommende 

Biavlere på 

overgangsydelse - 

tillykke! 

Her i bladet har vi tidligere redegjort 

for regler om biavl og efterløn, 

og der er udgivet en lille 

pjece om mulighederne for at drive 

biavl. Inden man går på efterløn, 

er nogle inde i en ordning som kaldes 

overgangsydelse. I denne ordning 

har mulighederne for at have 

bier hidtil været meget restriktive. 

Biavlen måtte kun være til eget 

forbrug, og der måtte ikke sælges 

et glas honning til andre. Som udløber 

af en sag om en fritidsfisker, 

LÆSERBREV 

Da jeg nu ser tilbage på de 15 

år, jeg har glædet mig over, at være 

biavler og nyde den måde de kom 

hjem med pollen og den gode nektar, 

som jeg så kunne slynge og 

glæde alle mine venner med. Men 

honninghøst til grossisterne, bliver 

afsat i fællesskab. Økonomisk er 

foreningen nu på fode igen, og vil 

især arbejde på at genoptage udgivelsen 

af bladet Apidea og mere 

aktivitet på forsøgsområdet. Anders 

Glob hilste især de nye muligheder 

som følge af EU pengene til 

forsøgsformål velkomne, og håbede 

at bedre omkostningsdækning 

til forsøgsværterne 

kunne få flere til at blive aktive. 

Peter Stougård, Odder, Kurt Hansen, 

Brenderup, Niels Bak Pedersen, 

Glumsø og Erling Bech, Hvalsø 

blev alle genvalgt til bestyrelsen. 


nu har mennesket og især biavleren 

ødelagt den glæde for, at høste 

mere mammun til skade for bierne. 

Biavleren var så grådig, så han 

hentede bier fra fjerne lande, som 

fløj hele året og håbede på at de 

også kunne finde på det her 

nordpå, selv om vi har vinter og 

sne. De er så kloge, så de indfører 

bier med sygdomme som pest, virus, 

mider og mm. til skade for vores 

egne bier og miljø. 

Jeg tror, det var bedre, at styrke 

vores egne bier i vores klima evt. 

den gamle danske brune bi som 

man også prøver at bekæmpe på 

en billig måde. Mine egne bier er 

enten blevet stjålet, ødelagt ved 

hærværk eller død af virus. 

Min sidste oplevelse og skuffelse 

var i efteråret 1998, hvor jeg 

havde sat et stade klar med jomfru 

og vokstavler, for at hente en 

sværm. Jeg var så heldig at en sværm 

fandt mit stade og begyndte, at 

er reglerne nu blevet lempet, så de 

er de samme som for efterløn. Det 

betyder, at man når man er på 

overgangsydelse, kan have op til 

15 bistader, uden der sker fradrag i 

overgangsydelsen. Via sin arbejdsløshedskasse 

skal der søges tilladelse 

hos Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, 

så det sikres, 

at den samlede arbejdsindsats holdes 

indenfor 200 timer årligt. 

Så der alt mulig grund til at 

ønske biavlere på overgangsydelse 

tillykke! 


bygge, men det var der også et 

menneske, der opdagede. Han 

snuppede tavlerne med bier så nu 

er jeg ved at opgive med sådan en 

opførsel og moral. 

Så hvad gør jeg nu, lille du, 

der er ingen hjælp at hente alle 

har nok i egne problemer. Så der 

må vågnes op inden alle bier er 

døde og det er slut med biavl og 

det dejlige arbejde. Sværme kniber 

det også med, for bierne er 

svækkede af det vi behandler dem 

med. 

Vi er ude på et skråplan uden 

mål. Vi må arbejde noget mere for 

at nå et mål med vore kære bier. 

Svend Ingerslev, 

Septembervej 65, 2730 Herlev 

KORT 


50 

Rengøring af røgpuster 

I sidste nummer af tfb blev 

omtalt, hvordan man kan rengører 

en røgpuster, vha kaustisk soda. Det 

er meget effektivt, men også en 

hård behandling for røgpuster og 

ikke mindst naturen. I alle mine år 

som biavler har jeg 2 gange om året 

ladet min røgpuster ligge i en 

spand kold vand (dog ikke blæsebælgen) 

i ca. 12 timer, hvorefter 

den kan rengøres med en almindelig 

børste. Hvis der er mange 

sodskorper, skal den evt. ligge i 

vand igen. Så bliver den ren. 

John Svarre 

Dødsfald 

Anders C. Hunsballe døde den 

1. januar 1999 i en alder af 86 år. 

Anders C. Hunsballe var en 

igangsætter og en hædersmand, 

og drev biavl i en lang årrække og 

ophørte med biavlen i 1994. A.C. 

Hunsballe blev valgt ind i bestyrelsen 

for Slagelse Herreds B.F. i 1952 

indtil han ønskede at udtræde i 

1978. 

Fra 1959 til 1971 bestred han 

hvervet som formand i Slagelse. I 


1964 fik han oprettet en skolebigård, 

som den dag i dag stadig 

fungerer. 

Anders C. Hunsballe blev valgt 

ind i DBF´s hovedbestyrelse i 1964 

til 1976 hvor han i en periode var 

næstformand i Danmarks Biavlerforening 

og hvor han gjorde et 

stort arbejde for at få ansat den 

første fælleskonsulent i samarbejde 

med Frøavlerforeningen. Han 

medvirkede til DBF´s flytning til 

Nymarksvej 24 i Fredericia. 

Sidste tilmelding til Apimondia- 

kongressen i denne måned 

Specielt biavl 

Formanden for Herning og 

Omegns Biavlerforening interesserer 

sig for mere end biavl. I mange 

år har han også interesseret sig for 

træskærearbejde. Derfor var det 

oplagt for ham i anledning af Herning 

og Omegns B.F.’s 125 

jublæum, at lave en gæstebog 

med stil over. Pladen er skåret i elletræ, 

et træ som Otto Christensen 

selv fældede for mange år siden. 

En tilsvarende bog findes også i 

Holstebro og Omegns B.F., også 

fremstillet af Otto Christensen. 

Redaktionen 

Hunsballe var en ivrig initiativtager 

til oprettelsen af Øernes 

Honningbehandling, som senere 

indgik i Danske Biavleres Honningsalg. 

For sin store indsats for Danmarks 

Biavlerforening fik Anders 

C. Hunsballe DBF´s guldnål ved 

hovedgeneralforsamling i Åbenrå 

i 1979. 

Slagelse Herreds B.F., Arne 

Egelunn Nielsen

VEDR. BAGLADER- 

STADE I 1/99 

På grund af stadets højde, 96 cm 

uden tag, kan tilsyn og udskiftning 

med tavlerne kun gøres fra stadets 

bagside, dvs. ned på knæ. 

Den ideelle arbejdshøjde er som på 

billedet ca. 80-90 cm over jord. Mit 

stade, som har været i brug i 3 år, 

er lavet efter vedlagte beskrivelse. 

Peter Grothe, Hvalsø 

GAMLE BAGLADER- 

STADER 

Hvorfor mon de gamle 

bagladerstader har været anbragt 

så højt, som vist på billedet fra det 

gamle arkiv i januar nummeret? 

Det drejer sig om arbejdsstilling. 

Endnu efter 2. Verdenskrig 

kunne man se disse stader, hvor vi 

en gang under en udflugt til Sydslesvig 

så en biavler i opretstående 

stilling arbejde med sine bier, og 

hvor han i arm- og øjenhøjde med 

en tang tog tavlerne bagud af sta- 

det og hængte dem på en “tavlebuk” 

eller en dertil indrettet tom 

kasse. Når alle tavler var gennemset, 

var der ikke mange bier tilbage 

i stadet og tavlerne kunne hænges 

på plads igen. Ønskede man at 

sidde ned til arbejdet med bierne, 

blev staderne placeret derefter. Stolen 

ses jo i øvrigt på billedet. Det 

var godt nok ikke rationelt. Men 

for hyggebiavleren ganske udmærket. 

Arbejdet med tunge tavler 

kommer vores lovende skribent af 

månedens arbejde i år så udmærket 

ind på, men ikke arbejdsstillingen, 

men det vil jeg tro kommer. 

Det er i hvert fald en meget 

vigtig ting, idet det for mange biavleres 

vedkommende har givet 

mange dårlige rygge, især hvis man 

arbejdede med rammemålet 10x12 

i trugstader og tavlerne var bygget 

fast til siderne. Og navnligt de sidste 

tavler foran i stadet, hvor man 

med forover bøjet ryg skulle hive 

dem op. Det kan mange “Tilsyns- 

mænd” snakke med om.12x10 tavlen 

der har sit udgangspunkt i 

10x12 tavlen, bare vendt en kvart 

omgang, er ikke så gammelt 

endda, 50 år vil jeg tro og et dansk 

fænomen ligesom 10x12 tavlen er 

det. Oprindelig var tavlen kvadratisk 

12x12, men blev af hensyn til 

den uhåndterlighed, gjort to tommer 

mindre i siden. 

Det var bl.a. derfor at vi, med 

Dr. Phil. Ole Hammer som rådgiver, 

valgte at bruge det gamle rammemål 

Lav Normal i opstablingsstader 

,og som egentlig var kasseret her 

hjemme for længst, og nu heldigvis 

mange steder er kommet til 

ærværdighed igen. Især pigerne, 

når de skulle slynge honningen af 

tavlerne, var glade for det. Når dertil 

kom, at staderne blev bygget 

med færre dele og lettere at flytte 

med, blev det en stor arbejdslettelse. 

Nogle med de store rammemål 

har løst opgaven med at dele 

magasinerne i flere dele, og så er 

man jo lige vidt. 

Indrømmet, at kasserne med 

honning kan være tunge at bakse 

med, men også her bør man arbejde 

med omtanke, f.eks. bære 

dem med overlisterne ind til kroppen 

og med ret ryg, hvis man da 

ikke vil investere i dyre og tekniske 

hjælperedskaber. 

Til slut et godt råd til nybegyndere. 

Se og læs Månedens Arbejde 

i Tidsskrift for Biavl nr. 1, 

1999. Det tegner godt, og jeg vil 

give Broagermanden ret, en god 

vejledning for nybegyndere har 

længe været savnet. 

A.E. Paulsen, Haderslev 

Røgpuster i en model, som bryder 

med den gængse opbygning. Bemærk 

den slanke model og spidsens 

orientering. 


TILBAGEBLIK Undervisningen 

I T.f.B. 1/1999 ser fmd. Kristian Skovmose 

tilbage på året der gik. Ved nærlæsning 

af artiklen kunne man drage den 

konklusion, at DBF har sadlet om i 

varroastrategien. 

For at rydde denne tvivl af vejen, stiller 

vi hermed følgende spørgsmål til formanden. 

1. Er det fortsat DBF´s holdning, at man 

tager afstand fra brugen af pesticider 

i dansk biavl? 

2. Mener DBF, at man skal acceptere de 

biavlere, der anvender pesticider i biavlen, 

i DBF? 

3. Finder DBF det foreneligt at anvende 

pesticider i biavlen og foreningens 

etiket på honningglassene (jvf. Vedtægter 

§ 11, stk. 1)? 

4. Mener DBF, at det er i orden at anvende 

pesticider i biavlen, når og hvis 

de bliver blåstemplet af dansk lovgivning? 

Bestyrelsen for Lollandsk Biavl, 

Verner Schou 

Hvad vil Lollandsk Biavl 

egentlig? 

Lollandsk Biavl har efter min mening 

læst min artikel: År der går og kommer i 

Tidsskrift for Biavl nr. 1, 1999, med den 

størst mulige vrangvilje og mistænksomhed. 

Jeg fornemmer, at man især har vanskeligt 

ved at acceptere, ”at de forskellige 

fløje (må) accepterer hinandens holdninger 

og metoder – så vidt de er lovlige 

og fagligt forsvarlige, og at det accepteres, 

at Danmarks Biavlerforening tager 

initiativer, der til tider især tilgodeser én 

fløj.” 

Det har givet anledning til en række 

spørgsmål, som min artikel egentlig selv 

giver svar på. 

Ville jeg være fræk kunne mit svar på 

alle de opstillede spørgsmål være: Læs 

artiklen igen og suppler evt. med læsning 

af årgang 1998 af Tidsskrift for biavl. 

For en god ordens skyld giver jeg dog 

gerne svar direkte: 

Ad 1: 

DBF tager fortsat afstand fra anvendelsen 

af pesticider i dansk biavl. 

Det fremgår i øvrigt også af min artikel: 

”Den hidtidige strategi med anvendelse 

af grønne metoder er fortsat. ….. 

52 


blev varetaget af Projektgruppe 

Biavl og Danmarks Biavlerforening. 

Forhåbentlig kan det genoplivede 

instruktørsystem gøre megen god nytte 

rundt omkring i landet.” Kun det, der er 

”lovligt og fagligt forsvarligt”, accepteres. 

Ad 2: 

Biavlere, der anvender pesticider må 

naturligvis accepteres, da man ikke kan 

løbe fra virkeligheden. Men det betyder 

ikke nødvendigvis, at man er enige med 

dem. 

De skal selvfølgelig også være fuldgyldige 

medlemmer af Danmarks Biavlerforening 

fremover. De har brug for orientering 

om de ”grønne metoder” og for 

Hvorhen 

dansk biavl ? 

at få hjælp, når bl.a. pesticidmetoderne 

ikke længere slår til. 

Trods forskellige holdninger og metoder 

er det meget nødvendigt, at Danmarks 

Biavlerforening holder kontakt til 

alle grupper af biavlere. 

Ad 3: 

I princippet er det problematisk, at 

Danmarks Biavlerforenings etikette sidder 

på honning fra biavlere, der evt. har anvendt 

pesticider i biavlen. 

Men dels er der ingen paragraffer i 

den nuværende almindelige deklaration, 

som skal underskrives for at få etiketter, 

der handler om pesticider, dels vil det i 

praksis være umuligt at gennemføre nogen 

form for kontrol, dels har vi – generalforsamling/hovedbestyrelse 

– forsømt 

at gribe ind for længe siden. Det giver 

ikke mening at indføre forbud eller lign. 

nu. 

I stedet må den rene honning komme 

til orde med specialetikette som Danmarks 

Biavlerforenings tillængetikette: ”Dansk 

Honning direkte fra biavleren” eller Lollandsk 

Biavls specialetikette. 

Ad 4: 

Danmarks Biavlerforening bliver formodentlig 

aldrig tilhænger af, at der anvendes 

pesticider i biavlen. Heller ikke hvis 

der kommer pesticider på markedet, som 

har en faglig godkendelse. 

Det vil til stadighed være kortsigtet 

at anvende pesticider. Der er betydelig risiko 

fra pesticidrester i voks og honning, 

og der vil hurtigt udvikle sig resistens mod 

midlerne. 

Grønne metoder er anvendelige – det 

viser praksis - og de tager nødvendige 

langsigtede miljøhensyn. 

I forlængelse af disse ”pæne” svar vil 

jeg gerne stille Lollandsk Biavl et par 

spørgsmål: 

Ønsker Lollandsk Biavl, at Danmarks 

Biavlerforening bryder med biavlere, der 

evt. har anvendt pesticider i biavlen, og 

smider dem ud og fratager dem muligheden 

for at anvende foreningens etikette? 

Hvordan vil Lollandsk Biavl teoretisk 

som praktisk føre den nødvendige kontrol 

ud i livet? 

Mener Lollandsk Biavl, det er hensigtsmæssigt 

med en splittelse i biavlen/ 

Danmarks Biavlerforening, så en stor 

gruppe biavlere ikke løbende får faglig 

orientering om f.eks. sygdomsbekæmpelsesmetoder 

og problemer i tilknytning 

til dem, og så alt konstruktivt 

samarbejde mellem forskellige grupper og 

meninger ophører? 

Ønsker Lollandsk Biavl splittelse af 

Danmarks Biavlerforening / alle biavlere i 

Danmark for enhver pris – hvorfor eller 

hvorfor ikke? 

Hvad vil Lollandsk Biavl egentlig? 

Med venlig hilsen 


formand 

Danmarks Biavlerforening

NÅR SANDHEDEN SKAL FREM: 

I forbindelse med, at Knud Jørgensen, 

Tune/Bjæverskov, i efteråret 1998 blev 

ekskluderet af Gl. Roskilde Amt Biavlerforening, 

synes der tendens til en vis mytedannelse 

på Knuds præmisser om måde 

samt årsag til, at bestyrelsen i biavlerforeningen 

foretog dette alvorlige skridt. 

Efter hvad erfares fra forskellig side, 

fortæller Knud, at han ikke har modtaget 

nogen skriftlig meddelelse om eksklusionen 

og begrundelsen herfor, men ved selv 

at ringe til foreningens kasserer med forespørgsel 

herom, har han fået bekræftet, 

at han er blevet ekskluderet. Hertil siger 

han: ”Det er så takken for 38 års arbejde 

for foreningen, og bestyrelsen er bare ude 

på at lukke munden på alle, som har en 

anden mening, men der er sikkert flere, 

der forlader foreningen sammen med 

mig”. 

Bestyrelsens fremstilling 

Lige siden varroamiden holdt sit indtog 

her på Roskildeegnen har det været 

almindelig kendt, at Knud Jørgensen var 

stærk modstander af myresyre til 

varroabe-kæmpelse, og at han selv brugte 

Bayticol til formålet. 

Af og til har bestyrelsen da også erfaret, 

at biavlere, som har besøgt Knuds 

forretning i anden anledning, har fået en 

tur på Knuds kæphest, at myresyre til varroabekæmpelse 

er dyrplageri, og at de 

hellere skulle bruge Bayticol, ja ligefrem 

blev tilbudt at få hjemmelavede 

bayticolpræparerede træpinde med hjem. 

I en artikkel i Dansk Biavl nr. 9 september 

1998 langer Knud igen kraftigt ud 

efter myresyre og taler for brug af Bayticol 

(eller andre pesticider) til varroabekæmpelse. 

I samme nr. af bladet reklamerer 

han i en annonce med: ”Pinde til Bayticol 

sælges”. 

Det var så det, der hos bestyrelsen 

slog hovedet på sømmet. 

På bestyrelsesmødet d. 15. september 

1998 blev det besluttet at ekskludere 

Knud Jørgensen fra foreningen på grund 

af ukollegial og uværdig optræden, idet 

han målbevidst og ved hele sin holdning 

har modarbejdet Gl. Roskilde Amt Biavlerforening 

og Danmarks Biavlerforenings 

strategi og handlingsplan til 


Bestyrelsen 

Bestyrelsen har netop erfaret, at 

nogle af foreningens medlemmer har 

modtaget breve uden afsender, der indeholder 

tilbud om at blive medlem af Danske 

Biavleres Landsforening. Selv om man 

kan føle sig fristet af noget, der ligner et 

billigt tilbud, bør man nok analysere, 

hvad man i givet fald bliver medlem af. 

Dette er hvad bestyrelsen tilskrev 

Knud Jørgensen: 

Hr. Knud Jørgensen 

Snoldelevvej 20, Tune 

4000 Roskilde,- 

15. september 1998 

Vi, (d.v.s. bestyrelsen for Gl. Roskilde 

Amt Biavlerforening) har med interesse 

læst dit indlæg i ”Dansk Biavl” angående 

varroa-bekæmpelse. 

Vi er naturligvis dybt uenig med dig 

i dine betragtninger omkring anvendelsen 

af organiske syrer, men er til gengæld 

enig i dit udsagn: Det er jo ikke sikkert, 

at Bayticol er det rigtige. Den tvivl 

synes vi, du skal lade biavlen komme til 

gode. 

Det kan ikke være ukendt for dig, at 

Shifferstein – præsident for tyske biavlsforeninger 

– i sin nytårstale kraftigt adva- 

rede tyske biavlere mod at genbruge tysk 

voks i biavlen på grund af, at den er stærkt 

forurenet af pesticider. 

At du går ind for brug af Bayticol i 

varroabekæmpelsen, er din sag. At du 

ideligt forsøger at få andre ind i 

”pindsvineklubben”, anser vi for både 

ukollegialt og vanærende. Du kan derfor, 

i henhold til Gl. Roskilde Amt Biavlerforenings 

vedtægter § 15, betragte dig 

som ekskluderet med øjeblikkeligt varsel. 

Det er din ret at indanke afgørelsen for 

generalforsamlingen. 

På bestyrelsens vegne 

Poul E. Lønbo. 

Genpart af dette brev er sendt til Danmarks 


Ovennævnte brev blev sendt til Knud 

Jørgensens forretningsadresse og kom 

ikke retur til afsender. 

Efterfølgende blev brevet fremsendt 

rekommanderet. Dette brev kom retur 

med påskriften ikke afhentet. 

4. december fremsendte vi igen brevet, 

denne gang til Knud Jørgensens privatadresse. 

Dette brev kom heller ikke retur 

til afsender. 

Vi har derfor god grund til at mene, 

at Knud Jørgensen har modtaget 1. og 3. 

brev. 


54 

HENRIK HANSEN 


Mød ham 

TIRSDAG D. 2. MARTS 

KL. 19,30 i Medborgerhuset, 

Søvej 3, Silkeborg 

Her er manden, der ved mest om 

* VARROA MIDEN OG DENS FØLGESYGDOMME 

* BIPEST - DER DESVÆRRE ER AKTUEL IGEN. 


SENEST SØNDAG D. 28. FEBRUAR 

Eller ring til Lars Peter Olsen. Tlf. 86 80 25 23 






Torsdag den 11. Marts kl. 19.00 

Motel Støvring, v/SHELL, 

Hobrovej 14, Støvring 

Emner: 

Biavl i Skandinavien med varroa 

Voksbehandling 

Alle er velkommen 

Østhimmerland, 

Aalborg, Randers og 

Vester Tørslev 

Biavlerforeninger 

Har inviteret 

Preben Kristiansen, Sverige 

Sidste tilmelding til 

Apimondia-kongressen i denne måned

NORGES BIRØKTERLAG 

STIFTET 1884 

Norges Birøkterlag vurderer å ansette en 

sjukdomskonsulent. Med forbehold om årlige 

bevilgninger vil engasjementsperioden i første 

omgang vare i 3 år. 

Hovedoppgavene for stillingen vil være 

ansvaret for veiledningen og forsøksarbeidet 

innenfor området bisjukdommer. Andre 

arbeidsoppgaver ved sekretariatet kan være aktuelt 

etter ønsker og behov. 

Det kreves høyere utdanning og helst erfaring 

fra birøkt. Den som blir vurdert må kunne arbeide 

selvstendig, ha gode samarbeidsevner og god 

Norges Birøkterlag er norsk birøkts faglige organisasjon 

og har ca. 3.250 medlemmer organisert gjennom 138 lokale 

birøkterlag og 15 fylkeslag. Norges Birøkterlag utgir 

tidsskriftet Birøkteren, har ansvaret for avlsarbeidet på 

bier og driver eget museum. I tillegg driver laget veiledning 

om bisjukdommer og kvalitetssystemer i birøkt (KSL). 

Sekretariatet ligger trivelig til i Asker og har 4 ansatte. 

Sjukdomskonsulent - 3 års engasjement 

Sælges 

Sjællandske bifamilier 

20 stk. NM samlet eller 

enkeltvis 

Tlf. 62 58 20 20 

e-mail: flowerbee@image.dk 

Sælges 

50 nye Rea-Dan magasiner 

norsk mål. 

Tlf. 22 16 47 37 




Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 



Se Se vores vores butik 

butik 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 



BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 




MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1/10.98-30/4.99 





Tlf. 75 33 00 22 

skriftlig og muntlig formuleringsevne. 

Arbeidsstedet er ved Norges Birøkterlags 

sekretariat. 

En del reisevirksomhet vil være nødvendig. 

Lønn etter avtale. Bolig kan skaffes. 

Nærmere opplysninger om stillingen kan fåes 

ved henvendelse til daglig leder Trond Gjessing på 

tlf: +47 66 77 69 40/45 

Søknad med referanser sendes Norges 

Birøkterlag, Bergerveien 15, 1396 Billingstad innen 

10 mars 1999. 


Apimondia-kongressen i denne måned 








56 

BIHUSET 




Tlf. 55 96 53 22 


Så er det tid til at få efterset materiellet. 

Vi har alt hvad du skal bruge på lager. 

Lærebog i Biavl 

- biavlerens grundbog (1995 udgaven) 

248 sider og 301 figurer. 

Pris 290,- kr. + moms. + fors. 


Biavler Biavler for forening 

for ening 



Tænker du på udvidelse i 1999 

Tal med os og få 

et godt vintertilbud 




Man.-fre. .................. 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 


Telefon elefon elefon 

Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77 

77










- Foderkasser 

- Apifonda 


fyldkant 

- Glas/glas 


ny kvalitet - 



konservering 



Indvejning af honning 

Kære biavler 

Vores kunder og myndighederne stiller større og større krav til registrering og 

kontrol af honning. Vi minder derfor om, at alle spande/tønder med honning skal 

være tydeligt mærket med navn og adresse. 

Tak for hjælpen. 






58 

Købes 

Sjøli honningløsner 

bordmodel, 12x10. 

Opstablingsstader 

Tlf. 75 75 72 30 

Vokshåndvalsesæt 

købes 

Tlf. 98 21 10 86 

Købes 

6-solds slyngemaskine 

vendbar m kurve 

Tlf. 62 59 15 06 









DRONNINGEAVLERFORENINGEN 

af 1921 


lørdag den 20. februar 1999 kl. 10.00 

på Nr. Åby Hotel. 


Generalforsamlingen forventes afsluttet ca. kl. 12.00. 

Efter middagen kommer Erling Bech og fortæller om 

biernes sit arbejde med bier. 

Pris for arrangementet incl. middag og eftermiddagskaffe 

er 250,- kr. 

Tilmelding senest den 16. februar 1999 til enten Knud 

Nørgaard Larsen, telf. 98 88 70 74 eller kasserer Niels 

Bak Pedersen, telf. 57 64 65 92. 









hele året














Tlf. 57 64 65 92 



KØBES 
















Voks smeltes og valses 

Rammer vaskes 

Alt til biavl 

Honning Købes 

Begyndersæt 

1 stk. opstablingsstade 

12x10 (3 magasiner, top, 

bund, rammer), 3 soldshåndslynge, 

bidragt, 

røgpuster, stadekniv, 

gummihandsker. 

1200 kr. 

Tlf. 32 96 65 51 


MØDER 

60 

Biavlerforeningen for Grenå og 

Omegn afholder møde den 24. februar 

kl.19.00 på Ørum skole. Jørgen 

Guldholt kommer og fortæller 

om sin start af biavl og hvordan 

han driver den nu. Det er omkring 

Rugård. Mød op til hvad vi tror bliver 

en rigtig interessant aften. 


Brande & Omegns B.F. afholder 

møde tirsdag den 2. marts kl.19.00 

på Præstelundskolen i Brande hvor 

Jan Olsson vil fortælle om 

opformering af småfamilier samt 

bisygdomme. Pris kr. 40,-. Kaffe 

medbringes og naboforeninger er 

velkomne. 

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand 

De fynske Bivenner, se under Vindinge 

Herreds B.F. og Vestfyns B.F. 

P.b.v. Lene Christensen 

Esbjerg og Omegns B.F. afholder 

foredrag tirsdag den 23. februar 

kl.19.30 i Ålbæk forsamlingshus 

med Stefan Kristensen. Se omtalen 

under Skads og Vester Horne Herreds 

B.F. 

P.b.v. Bent Hansen 

Flakkebjerg herreds B.F. afholder 

følgende møder: Den 23. februar 

klargøres skolebigårdens materiel 

hos Niels Bak, Nøddevej 12, 

Glumsø. 

Den 9. marts demonstreres der fletning 

af læhegn hos Aage 

Kaarsholt, Holsteinborgvej 199, 

Bisserup. 

Den 23. marts kommer Tage Simonsen, 

tidligere Skælskør planteskole, 

og demonstrerer podning og 

stiklings formering. Tag eventuelt 

selv nogle podekviste med. 

Alle møder starter kl. 19.00 og alle 

er velkomne. 


Gl. Tønder Amts B.F. starter begynderkursus 

i biavl mandag den 8. 

marts kl.19.30. Vi mødes på DSH- 

Center, Guldagervej 2, Løgumkloster. 

Kurset tager sigte på begyndere, 

men også fortsættere er selvfølgelig 

velkomne. Tilmelding på 

telf. 74 77 51 85 senest den 1. marts. 

Øvrige mødedatoer: Den 15. og 22. 

marts, den 12. og 19. april. Derefter 

i skolebigård. 

P.b.v. C. Clausen 

Haderslev og Omegns B.F. afholder 

kursus i kubebinding torsdagene 

den 25. februar, samt den 4. 

og 11. marts i Halk skole. Vi har 

materialerne, kursusleder Erik Nielsen. 


Send din foreningsmeddelelse på e-mail: mfs@krl.dk 

I fællesskab med Vojens og Omegns 

B.F. afholdes foredrag tirsdag 

den 16. marts kl.19.00 i B & G Banks 

mødelokale, Østergade 1 i Vojens. 

Foredragsholder: Eigil Holm. 


Hjørring Amts B.F. afholder møde 

den 25. februar kl.19.30 sammen 

med de andre nordjyske foreninger 

i Rådhuskælderen, Akseltorv, 

Hjørring. Henrik Hansen fra Forskergruppe 

Biavl kommer og taler 

om varroa og bipest. 

Ved generalforsamlingen blev Bo 

Storm nyvalgt til bestyrelsen. Øvrige 

valg var genvalg. Bestyrelsen 

har konstitueret sig som følger: 

Formand: Knud Abrahamsen, 

Bjergbyvej 4, 9850 Hirtshals. Næstformand: 

Bo Storm, Katsigvej 13, 

9900 Frederikshavn. Sekretær: 

P.C.D. Hansen, Arnesvej 3, 9800 

Hjørring. Kasserer: Kurt Nielsen, 

Munkebrovej 4, 9480 Løkken. Knud 

Larsen, Kjulvej 11, 9850 Hirtshals. 

Svend Larsen, Bøgstedvej 285, 9800 

Hjørring. Henry Pedersen, Sakstrupvej 

29, 9800 Hjørring. 

P.C.D. Hansen 

Holstebro og Omegns B.F. afholder 

møde onsdag den 24. februar 

kl.19.30 på Naturskolen. Jan Olsson 

fortæller om sin dronningavl og 

gennemgår de mest kendte 

biracers karakteristiske egenskaber. 

Bestyrelsen 


møde tirsdag den 9. marts kl.19.30 

i Fritidscentret, Allégade 4, Horsens. 

Asger Søgaard Jørgensen kommer 

og fortæller os hvor pollen og nektar 

kommer fra, og hvad vi kan gøre 

selv for at der er rigeligt af disse 

planter. 

Der afholdes “summemøde” onsdag 

den 24. februar og 24. marts 

kl.19.00 på Naturcentret “Skovgård” 

i Egebjerg. 


Hørsholm og Omegns B.F. afholder 

foredragsaften onsdag den 24. 

februar kl. 19.30. Orla Svendsen, 

kendt for sine spændende foredrag 

om bier, er også optaget af 

renoveringen af barokhaven ved 

Fredensborg Slot. Som repræsentant 

for Barokhavens Venner, vil 

Orla Svendsen fortælle om det historiske 

plantevalg og nærme sig 

emnet bier ved at fortælle om planternes 

sexliv. Foredraget finder sted 

i Hørsholm kommunes mødelokale 

Kammerrådensvej 15, 1. sal. Lige 

ved det gamle rådhus. Alle haveog 

bi-interesserede skal være hjerteligt 

velkomne. Tag blot familie 

og venner med. 

P.b.v. Ole Michael Jensen. 

Kaløvig-Egnens B.F. afholder møde 

tirsdag den 2. marts kl.19.30 på 

Rønde bibliotek. Foreningens nye 

varroainstruktør Jørn Guldholt vil 

fortælle og demonstrere de nyeste 

måder at bekæmpe varroamiderne 

på. 


Kronborg Vestre Birks B.F. afholder 

vintermøde tirsdag den 2. 

marts kl.19.00 i Kulturhuset i Helsinge. 

Foredragsholder er denne 

gang konsulent i Danmarks Biavlerforening 

Flemming Vejsnæs, 

som også vil være kendt som redaktør 

af dette blad og han har 

derfor et meget stort kendskab til 

og kontakt med både bier og biavlere, 

og de problemer som vi 

tumler med i det daglige. Aftenens 

hovedemne vil være honning og 

honningbehandling, men der vil 

også være mulighed for at diskutere 

andre aktuelle emner. Snyd 

ikke dig selv for en spændende og 

hyggelig aften, og tag gerne andre 

biinteresserede med. Vi håber 

på at se rigtig mange denne aften, 

og selvfølgelig er også medlemmer 

fra naboforeningerne hjerteligt 

velkomne. Der kan som sædvanligt 

købes kaffe og kage for 10,00 kr. 


Københavns amts B.F. afholder 

møde tirsdag den 23. februar1999, 

kl.19.30 på Byvej 98, Avedøre. Det 

er en aften med udenlandske tidsskrifter. 

Der vil blive refereret artikler 

og “guldkorn” fra American Bee 

Journal og det tyske tidsskrift 

“ADIZ”. 

Tirsdag den 2. marts 1999, kl.20.00. 

På Byvej 98, Avedøre. 

KABF´s Voksklub holder sin ordinære 

generalforsamling på Byvej 

98, Avedøre. Dagsorden ifølge 

vedtægter. Frist for forslag er den 

16. februar. 

Tirsdag den 9. marts 1999, kl.19.30. 

afholdes foredragsaften på 

KVL.Foredragsholder er et skattet 

medlem fra KABF´s egne rækker - 

Gunnar Thygesen, der enten vil vise 

en video om Varroa eller vil fortælle 

om bistadet/biboligen gennem tiderne. 

Tirsdag den 16. marts 1999 kl.19.30. 

På Byvej 98, Avedøre.


FÆLLESMØDE 

Møn-Langebæk B.F., Slagelse Herreds B.F. og Sydsjællands B.F. 

afholder møde lørdag den 27. februar i Pejsestuen på Grønnegades kaserne, Grønnegade i Næstved 

kl. 09.00. Forskningsleder for Frugt og bær i Årslev Hanne Lindhard indleder dagen med at fortælle om rapport 

til Bichel-udvalget med titel: Beskrivelse af relevante produktionsmæssige faktorer ved den nuværende 

produktion og hvis der ikke må bruges sprøjtemidler. Dette dækker over det nuværende forbrugsomfang af 

pesticider i frugtavl (æbler, pærer, surkirsebær, solbær og jordbær). Hvor stor udbyttetabene bliver hvis man 

går over til Økologisk produktion og hvilke konsekvenser det forventes at få for produktionen. 

Ca. kl. 10.30. Kan der købes kaffe med brød samt øl og vand, i Åses Transportable kaffebar 

kl. 10.45. Spørgsmål til Hanne Lindhard. Fortsætter, eventuelt med produktionsformer inden for frugtavl: 

Økologisk, integreret og konventionelt. 

Kl. 11.45 spisning for dem der ønsker det i cafeteria pris ca. 39,00 kr. + drikkevarer. 

Kl. 13.00 Sophus Seeberg fra DBF´s hovedbestyrelse fortæller om “Biavl i Afrika” ledsaget af lysbilleder. 

Hvis I har bier stående hos frugtavler, som er interesseret, så inviter dem med. Det er altid godt med et frugtbart 

samarbejde. Mødet forventes at slutte kl. 15.00. 

P.b.v. Elo Mortensen, Arne Egelunn Nielsen, Åse Larsen 

Generalforsamling i Hvidovre Biavlerforening. 

Dagsorden i henhold 

til vedtægterne.Frist for forslag er 

den 8. marts. 

Tirsdag den 13. april 1999, kl.19.30 

afholdes foredragsaften på KVL. 

Der er åbent for offentligheden. 

Foredragsholderen er formanden 

for Fødevareudvalget, folketingsmedlem 

Jørn Jespersen, der bl.a. 

vil komme ind på mulighederne 

for dansk biavl uden brug af pesticider. 

Foredragene på den Kgl. Veterinære- 

og Landbohøjskole er 

åbne for alle. 

Jesper Valentin Petersen 



kl.19.00 i Landboforeningens kantine 

med Knud Larsen, formand for 

de danske Dronningavlere. 

Lørdag den 27. marts kl. 13.00 vil 

Børge Henriksen demonstrere sit 

nye voksvalseanlæg på adressen 

Fabjergstad 70 A i Fabjerg. 


Malt Herreds B.F. afholder sammen 

med Vamdrup og Åstrup B.F. et 

begynderkursus i biavl tirsdag fra 

kl.19.00-22.00 i ugerne 8, 9, 10, 11, 

12 og 13/1999 for nye og kommende 

biavlere på Malt skole. Se 

T.f.B. 1/1999. 

Foredragsaften vedr. svensk biavl 

og varroabekæmpelse afholdes 

sammen med Vamdrup og Åstrup 

B.F. onsdag den 10. marts kl.19.30 

på Hotel Skibelund Krat, Vejen. Preben 

Kristiansen fortæller om sit arbejde 

for Sveriges Biodlares 

Riksförbund (Sveriges biavlerforening). 



Morsø B.F., Nordthy B.F. og Sydthy 

B.F. afholder fællesmøde tirs- 

dag den 23. marts kl. 19.30 på Vilsund 

Strand. Asger Søgaard Jørgensen 

fortæller om honning som 

livseleksir samt biplanter i skov, på 

marker og i vejkanter. Alle er velkomne. 

P.b.v. Jens Kr. Møller 

Nordfyns B.F. Se under Vindinge 

Herreds B.F. og Vestfyns B.F. 

P.b.v. Signe Sørensen 

Nordsjællandske Bivenner afholder 

medlemsmøde den 1. marts 

kl.19.30 på Ny Lyngbygård, Toftebæksvej 

17, lokale 2, 2800 Lyngby. 

Emnet vil være den biskole som 

blev foreslået på generalforsamlingen. 

Har du gode forslag så hører 

vi meget gerne fra dig, og har du 

brug for audio-visuelle hjælpemidler, 

så lad mig det vide inden mødet. 

Der vil kunne købes kaffe/kage 

og øl/vand som sædvanligt. 

P.b.v. J. Träff 

Nordthy B.F. afholder møde onsdag 


Plantagehuset. Konsulent og redaktør 

Flemming Vejsnæs kommer 

og snakker honning, behandling, 

kvaliteter og bedømmelser. Alle der 

ønsker deres honning bedømt, skal 

senest dagen før aflevere et glas til 

formand eller næstformand, kun 

10,- kr. pr. glas. 


Nørre Snede og omegns B.F. afholder 

møde tirsdag den 2. marts 

kl.19.00 i Nørre Snede skole med 

Esben Donnerborg, som vil fortælle 

om udvintring, udvidelse, placering 

af bigårde og andet aktuelt 

om biavl. Pris 20,- kr. Tag selv kaffe 

med. 

P.b.v. Jens Jonassen 

Ribe og Omegns B.F. afholder foredrag 

tirsdag den 23. februar 

kl.19.30 i Ålbæk forsamlingshus 

med Stefan Kristensen. Se omtalen 

under Skads og Vester Horne Herreds 

B.F. 

P.b.v. Eilif F. Pedersen 


møde torsdag den 4. marts kl.19.00 

med biavlslærer Henrik Refsgaard, 

Mogenstrup, som fortæller om 

“mulige driftsformer i fremtidens 

biavl”. 

Torsdag den18. marts kl.19.00 afholdes 

møde med konsulent Knud 

Dencker Jensen, Staagerup, som 

fortæller om “E-M - effektive mikroorganismer 

i landskab og biavl”. 

Betaling pr. aften kr. 20,- incl. Kaffe 

med brød. Tag venligst selv kop 

med. Alle interesserede er altid velkomne 

i vor forening, også ikke 

medlemmer. 

Kursus i praktisk biavl: Året rundt i 

bigården lørdag den 20. marts kl. 

09.00 med klargøring af bimaterialet, 

kunsttavler, magasiner og alle 

småting. 

Lørdag den10. april kl. 09.00 har vi 

eftersyn af bifamilien, udvidelse af 

yngelpleje, udvidelse af honningmagasin, 

kontrol af byggeaktivitet 

m.v., Byggetavlen? 

Lørdag den 8. maj kl. 09.00 april 

måned fortsat. Dronefratagelse 

(varroabekæmpelse) + sværmkontrol. 

Lørdag den12. juni kl. 09.00 maj 

måneds arbejde fortsat, honningfratagning 

og kontrol af 

yngelleje, aflæggere, evt. dannelse 

af reservefamilier. 

Lørdag den10. juli kl. 09.00, sidste 

honningfratagning, hvordan 

færdigbehandles honning til salg, 

første fodring. 

Lørdag den14. august kl. 09.00 fod- 


62 

ring til indvintringen, varroabekæmpelse. 

Lørdag den 4. september kl. 09.00 

sidste fodring. Kontrol af yngellejet, 

kontrol af dronning. 

Lørdag den 9. oktober kl. 09.00 

kontrol af varroabekæmpelsen, 

opbevaring af jomfrutavler, rengøring 

af materiellet, året er gået 

hvordan. 

Alle dage fra kl. 09.00-12.00 afbrudt 

af kaffepause. I kurset vil der være 

lagt vægt på max. Honningudbytte. 

Deltagerpris kr. 270,- for alle 

8 gange + evt. 15,- kr. pr. gang for 

kaffe. Kurset henvender sig til nybegyndere 

og biavlere med 1-2 års 

erfaring. Max. 10 på holdet. 

Kurset afholdes hos Ebba og Ejvind 

Jørgensen, Lindved Møllevej 37, 

Lindved, Odense S eller i Enghaven, 

Roerskovvej 112, Odense V. Tilmelding 

senest den 1. marts på telf. 65 

95 78 16 eller på telf. 62 62 20 98. 

Alle interesserede også fra andre 

foreninger er meget velkomne. 


Ringkøbingegnens Biavlere afholder 

møde torsdag den11. marts 

kl.19.30 på Ørnhøj hotel. Erhvervsbiavler 

og dronningavler Erling 

Bech, Hvalsø holder foredrag over 

emnet „metoder fra egen biavl“. 

Erling Bech var forfatter til månedens 

arbejde i bibladet i 1998 og 

er kendt som ´en af landets dygtigste 

biavlere. Pris ca. 50 kr. - afhængig 

af deltagerantallet. Medlemmer 

fra naboforeningerne er meget 

velkomne. 

Husk også mødet i Skjern tirsdag 

den 23. februar (se programmet). 

P.b.v. Ole Borgholm 

Skjern-Egvad B.F. afholder 

varroamøde tirsdag den 23. februar 

kl. 19.30 i Skjern Biblioteks mødelokale, 

Engtoften 1, Skjern (Obs. 

ændring fra udsendt program!). 

Varroakonsulent Flemming Vejsnæs 

og varroainstruktør Annelise 

Thomsen tager fat om emnet: “Moderne 

varroabekæmpelse” samt viser 

en film om midens udvikling i 

en celle. Pris ca. 30,- kr. Naboforeninger 

er meget velkomne. 

Tirsdag den 11. marts mødes vi på 

parkeringspladsen ved Skjern Banks 

mødelokale præcis kl. 18.45 og 

kører samlet til Ørnhøj Hotel til 

Ringkøbingegnens Biavleres møde 

med Erling Bech omkring emnet: 

“Metoder fra egen biavl”. (Vi husker 

med begejstring E.B. fra sidste 



år). Deltagelsen koster ca. 30,- kr. 

P.b.v. Leif Nielsen 

Salling og Fjends B.F. Bemærk: 

Nosemadag d 10 April er flyttet - til 

d 27 Marts kl 13,00 - 16,00. 

Til nosema-testen bedes i venligst 

tage ca 60 bier med, kan i kun finde 

levende, så læg dem i fryseren, til 

nosematesten. 

Tage Dahl Pedersen 

Silkeborg B.F. afholder fælles arrangement 

tirsdag den 2. marts 

kl.19.30 i Silkeborg Medborgerhus, 

Søvej 1, se annonce andet sted. 

Henrik Hansen, Forskergruppe Biavl 

fortæller om det nye inden for 

biavl og forskning. 

Torsdag den 25. marts kl.19.30 afholdes 

hyggeaften i Silkeborg 

Medborgerhus, Søvej 1. Vi skaffer 

en film om biavl. Har du sjove ting 

eller opfundet noget, eller en god 

historie, eller bare lyst til at være 

med til en uformel aften, så mød 

op. 


Skads og Vester Horne Herreds B.F. 

afholder foredragsaften tirsdag 

den 23. februar kl.19.30 i Ålbæk 

forsamlingshus hvor Stefan Kristensen, 

Brædstrup fortæller om alternative 

biavlsprodukter. Glemmer vi 

biavlere helt de alternative produkter, 

som findes i biavlen? Stefan 

Kristensen vil delagtiggøre os i sin 

store viden om emnet, og han har 

også en del produkter med. Kom 

og suppler din viden. 

P.b.v. Keld Jochumsen 

Vamdrup B.F. afholder sammen 

med Åstrup og Malt Herreds B.F. 

begynderkursus, startende den 23. 

februar kl.19.00, se under Malt Herreds 

B.F. 

Foredragsaften afholdes onsdag 

den10. marts kl.19.30 sammen med 

Åstrup og Malt Herreds B.F., se under 



Vejle og Omegns B.F. erindrer om 

mødet tirsdag den 2. marts kl.19.00 

i lille sal Løget Sognegård hvor 

Hanne Grethe og Jens-Peter vil fortælle 

om biplanter. Begge er biologer 

med speciale i planter. Kaffe 

og brød medbringes. 

Tirsdag den13. april kl.19.00 afholdes 

møde i lille sal, Løget Sognegård 

hvor vi vil forsøge at få en fra 

en voksklub til at fortælle om deres 

erfaringer med en sådan klub. 

Det er åbenbart mere og mere påkrævet 

at vi passer på at vores voks 

ikke bliver inficeret med pesticidrester. 

Så mød talstærkt op. Kaffe 

og brød medbringes. 

P.b.v. Hans P. Pedersen 

Vester Tørslev og Omegns B.F. selv 

om vi er et godt stykke inde i det 

nye år, når dette læses skal der alligevel 

lyde et forsinket godt nytår 

med ønske om, at rigtig mange 

medlemmer vil møde op til vore 

arrangementer i det nye år. Vi lægger 

ud den 24. februar kl. 19.00, 

som sædvanlig på Hobro Vandrerhjem, 

her kommer Christian Hansen 

fra Morsø Frø A/S og fortæller 

om biplanter. 

I marts er vi gået sammen med Randers, 

Østhimmerland og Ålborg 

B.F., mødet afholdes derfor på 

Motel Støvring, Hobrovej 14, her 

kommer tidligere konsulent ved 

DBF Preben Kristiansen og taler om 

biavl med varroa i Skandinavien, 

samt voksbehandling. For at trække 

nye biavlere til foreningen, har vi 

ladet fremstille en folder, som er 

sendt ud til materialeforhandlere, 

banker, fagforeninger, arbejdsformidlinger 

m.m. Folderen henvender 

sig til folk der måske tænker 

lidt på at blive biavler, men ikke 

rigtig tør tage springet. Vi håber 

den bliver positiv modtaget og kan 

give os nye medlemmer. 

Aksel Holmgaard 

Vestfyns B.F. afholder møde mandag 

den 22. marts kl.19.00 på Nr. 

Åby Hotel, Nr. Åby. Konsulent i DBF 

Flemming Vejsnæs vil fortælle om 

det nyeste inden for bekæmpelse 

af varroamiden herunder specielt 

brugen af oxalsyre. Se også under 

Vindinge Herreds B.F. 

P.b.v. Aage Oksbjerg 

Viborg Rinds B.F. afholder møde 

sammen med Ørum B.F. tirsdag den 

2. marts kl.19.00 på pensionistgården, 

Trekronervej 10, Viborg 

hvor Asger Søgaard kommer og 

fortæller om glæden ved biavl og 

honning livseleksier. Alle i Viborg 

amts lokalforeninger er velkomne. 

Kaffe med brød kan købes. 

P.b.v. H. Villadsen 

Vindinge Herreds B.F. afholder 

møde mandag den 1. marts kl.19.00 

på Ørbæk kro, Ørbæk. Erhvervsbiog 

dronningavler Hans Røy vil fortælle 

om honningproduktion 

uden fast driftform og aktuelt om 

avlsarbejde, se også under Vestfyns 

B.F. 

P.b.v. Ingrid Larsen



kubebinding torsdag den 25. februar 

fra kl.19.00-21.30 på Halk 

skole. 

Tirsdag den 16. marts kl.19.00 afholdes 

møde sammen med Haderslev 

B.F. Biavler Eigil Holm, skribent 

til Lærebog i Biavl, Dronningavl 

m.m. vil komme og holde foredrag 

om biavl i Bikubens mødelokaler, 

Østergade 1 i Vojens. 

Tirsdag den13. april kl.19.00 afholdes 

møde i Bikubens mødelokaler, 

Østergade 1, Vojens med Lloyd 

Steengaard fra Kolding, som tidligere 

har skrevet “månedens arbejde 

i biavl”. Lloyd Steengaard vil 

fortælle om dronningavl og 

hobbybiavl på erhvervsbetingelser. 

Bestyrelsen 

Ørum B.F. afholder møde i samarbejde 

med Viborg Rinds B.F. hvor 

Asger Søgaard kommer, se under 

Viborg Rinds B.F. 

P.b.v. Erik Møller 

Østfyns B.F. afholder møde, se under 

Vindinge Herreds B.F. og Vestfyns 

B.F. 

P.b.v. Benny Pieszak 

Ålborg B.F. og Arden Biavlerlaug 

får tirsdag den 23. februar kl.19.00 

besøg af biavler Svend Sejr fra Brabrand. 

Svend er medlem af Avlerringen 

og producerer Buckfastdronninger. 

Emnet for aftenens 

foredrag er: “Årets gang i bigården 

og dronningavl”. Arrangementet 

foregår på Shell Motel i Støvring. 


Århus og Omegns B.F. erindrer om 

fællesarrangementet tirsdag den 2. 

marts kl.19.00 i Silkeborg med de 

midtjydske biavlerforeninger hvor 

Henrik Hansen holder foredrag om 

varroamiden og dens følgesygdomme 

og bipest, der desværre 

er et aktuelt emne igen. Bindende 

tilmelding til Erling Birk på telf. 86 

26 30 33. 

Vi erindrer ligeledes om at onsdag 

den 17. marts kl.19.00 afholdes vores 

årlige auktionsdag på Vejlby 

Landbrugsskole. Har du noget aflagt 

biavlsmateriel du gerne afstår 

afhenter eller modtager vi det 

gerne. Det kan jo sagtens hænde 

at der var andre der kunne få 

glæde deraf. Mød op til en særdeles 

fornøjelig og hygsommelig aften. 

Svend Sørensen 

Åstrup B.F. afholder sammen 

med Vamdrup og Malt Herreds 

Gl. Roskilde Amts B.F. afholder generalforsamling 

i voksklub onsdag 

den 3. marts kl. 19.30 i Kildegården, 

Helligkorsvej 5, 4000 Roskilde, lokale 

332 (tidligere Roskilde kaserne). 


Onsdag den 17. marts afholdes 

gule ærter/generalforsamling i 

Kildegården, Helligkorsvej 5, 4000 

Roskilde, lokale 344. Vi starter kl. 

18.00 med gule ærter og kl. 19.30 

afholder vi den egentlige generalforsamling 

med dagsorden i følge 

vedtægterne. Gule ærter á ca. kr. 

50,- pr. næse bestilles hos Peter 

Møller, telf. 46 35 78 75 senest den 

9. marts. Tilmeldingen/bestillingen 

er bindende. Se nærmere om generalforsamlingen 

i Honning Magasinet, 

februar 99. 


Gl. Viborg Amt Samv. B.F. afholder 

ordinær årsmøde onsdag den 3. 

marts kl. 19.30 på Rindsholm kro. 

Forslag der ønskes behandlet på 

årsmødet skal være formanden i 

hænde 7 dage før. Der vil være 

mulighed for hyggeligt samvær. 

P.b.v. Peter Vestergaard 

Hadsten og Omegns B.F. afholder 

generalforsamling onsdag den 3. 

marts kl. 19.00 på Østervangsskolen, 

lokale B.1. Dagsorden i 

følge vedtægterne. Efter generalforsamlingen 

vil vi afholde 

honningbedømmelse, så tag 1-2 

glas honning med, uden etikette. 

Der vil være præmie til den bedste. 

Tilmelding til Kjeld på telf. 86 98 

B.F, et begynderkursus, 

startende den 23. februar 

kl.19.00, se under Malt 

Herreds B.F. 

Foredragsaften afholdes sammen 

med Vamdrup og Malt Herreds B.F. 

onsdag den10. marts kl. 19.30, se 



18 06 senest mandag den 1. marts. 

Foreningen vil være vært ved et 

stykke smørrebrød, øl og vand. 

Kaffe medbringes. 

P.b.v. Kjeld Pedersen 

Kjellerup B.F. afholder generalforsamling 

torsdag den 4. marts kl. 

19.30 i Alhuset i Kjellerup. Dagsorden 

ifølge lovene. Vi venter god 

tilslutning og sørger for brød og 

kaffe. 

P.b.v. Sten Kristensen 


ordinær generalforsamling torsdag 

den 25. marts kl. 19.00 for 

medlemmer og ledsager på 

Rynkebygaard, 5750 Ringe. Forslag 

skal være formanden Bent Andersen 

i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. 


Salling og Fjends B.F .afholder 

generalforsamling torsdag den 25. 

februar kl 19,00 på Marienlyst. Generalforsamling 

med dagsorden 

ifølge vedtægterne. Evt. forslag 

som ønskes behandlet under generalforsamlingen, 

skal være bestyrelsen 

i hænde senest 14 dage før. 

Efter generalforsamlingen er der 

honningbedømmelse, så tag et 

glas af din bedste honning med, i 

neutral emballage. Der er præmier 

til 1.,2., og 3. pladsen og vandrepokal 

til 1. pladsen. Vi slutter med 

kaffe og hyggesnak. Foreningen er 

vært ved kaffen. 

P.b.v. Tage Dahl Pedersen. 

Bornholms Biavlerforening 

afholder medlemsmøde på 

Den Gamle Skole, Louisenlundvej 

5, tirsdag den 9 

marts kl 19.30. Plant for bierne 

og dig selv. Lav dine 

egne frugttræer. Vi vil demonstrere, 

hvordan man 

poder frugttræer. 

Aksel Jørgensen 






Kvalitetsfoder 

Apifonda 2,5 kg 

Den hurtige løsning 

til drivfodring. 

Vær sikker på at dine bier ikke sulter! Med Apifonda 

er det nemt at give dem en god start, så de kommer 

godt igennem vinteren. 

Mamma Mia - Gule Italiener Dronninger 

Direktimport! 

Også I år kan vi tilbyde 

tidlige dronninger. Med levering 

fra midt i april kan vi 

tilbyde originale italienske 

lingustica dronninger. 

Bestil venligst i god tid 

for at sikre dig en tidlig 

dronning. 

Priser: 

1-5 stk 160,00 (200,00) 

6-20 stk. 140,00 (175,00) 

20-flere 125,00 (156,25)

3 

Marts 


Startpakke 

Side 66 

Månedens 

arbejde 

Side 67 

Kort 

Side 71 

Nordisk 

Biråd 

Side 72 

Et godt tip 

Side 74 

Biavl - en 

livsholdning 

Side 76 

De go’e 

gamle dage 

Side 78 


Side 80 

Bliv biavler 

Side 85 

Annoncer 

Side 88 

Møder 

Side 95 

Indsat 

Forsøgsrapport 

1997

133. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline April-nr.: 

Mandag den 22. marts. 

Deadline Maj-nr.: 

Torsdag den 22. april. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Pilen er en af 

forårets vigtige pollenleverandører. 

Foto: Finn 

Christensen 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

66 


NYT - En god hjælp til at få nye medlemmer - NYT 

Startpakke 

Der ydes et stort stykke arbejde i de lokale foreninger 

for at hverve nye medlemmer, og der har heller ikke været 

mangel på kreative tanker. Vi er jo alle interesseret i, 

at medlemstallet stiger igen til gavn for os alle. 

For at nå det mål, har Danmarks Biavlerforening, i 

samarbejde med Materielforhandlerforeningen lavet et 

nyt tilbud til nye medlemmer. En startpakke, som indeholder 

det mest nødvendige for at komme igang som ny biavler. 

Pakken indeholder mange spændende ting. Tilbuddet 

er meget fordelagtigt og beskrives andetsteds i bladet. 

Prisen er 2.200 kr. 

Når et medlem melder sig ind, og DBF har modtaget 

kontingentet, får det nye medlem tilsendt et bevis på, at 

hun/han kan købe pakken og får samtidig adressen på 

den nærmeste lokale forhandler. Der medsendes Temahæfte 

for begyndere, Biavl med varroa og diverse foldere. 

Når forhandleren har meddelt DBF, at det nye medlem 

har købt pakken, vil DBF sende Lærebog i Biavl som 

en velkomstgave. 

Startpakken og det, der tilsendes fra DBF, kan kun erhverves 

af nye medlemmer. Man må ikke har været medlem 

af DBF indenfor de sidste 5 år. 

Ønsker man at købe en slynge, kan det lade sig gøre 

for kr.3.000,- mere. Vi har valgt en slynge med friløb, - da 

det giver den største sikkerhed. Den sikkerhed koster lidt 

mere, men vi synes det er småpenge i den forbindelse. 

Vi håber, startpakken vil være med til, at det bliver 

mere overkommeligt at starte op for nye medlemmer, til 

glæde for os alle og de nye medlemmer vil føle sig velkomne. 

John Svarre 

formand for markedsføringsudvalget


Så er det snart tid til at kigge til bierne for første 

gang. Det kribler gevaldigt i fingrene for at få 

lettet på kassernes låg, men husk, at forudsætningen 

for at åbne kasserne er, at bierne har været 

på renselsesudflugt. 

FODERKONTROL 

Når bierne først har renset 

sig, er det tid til at lave det 

første lille forårseftersyn. 

Den førstkommende stille 

solskinsdag skal du kasserne 

igennem med det ene formål 

at undersøge, om de 

har foder nok. Der er 

endnu for få gode flyvedage 

og for lidt at hente 

for bierne til, at de kan 

klare sig uden hjælp fra 

fodertavlerne i kassen. Hver 

familie skal her i slutningen 

af marts, begyndelsen af 

april, have 2-3 fyldte fodertavler 

endnu. 

Fold forsigtigt pakningen 

hen over de forreste 

tavler, så du får lidt arbejdsrum. 

Herefter fjerner du 

forsigtigt de 2-3 bageste 

dæksbrædder, eller hvis du 

som jeg bruger kraftig plastic 

i stedet, fjernes det over 

de bageste tavler. Tavlerne 

er som regel kittet godt og 

grundigt til med propolis, 

så du må i gang med at 

løsne dem lige så stille med 

stadekniven. Hvis du arbejder 

stille, er der ikke brug 

for særlig meget røg, et enkelt 

pust eller to får de 

mest nysgerrige bier til at 

fortrække ned i varmen 

igen. De bageste tavler tages 

op og undersøges for 

foder, er de tomme tages 

de med hjem, de fyldte sættes 

ned i kassen igen. Når 

du når ind til den første 

tavle med bier på, skal du 

stoppe. Det er endnu for 

koldt til at skille yngellejet 

ad blot for at få tilfredsstillet 

nysgerrigheden. Har du 

fundet nok fodertavler her 

bagest i kassen, kan du 

stille og roligt skubbe 

Sørg for, at der er foder 

op ad yngellejet. 

Af 

Tove Schmidt 


Sibirien 

6760 Ribe 

Tlf. 74 86 74 86 


68 

Rengøring i foråret er 

vigtigt, for ikke at 

spærre flyvesprækken, 

men især for at undgå 

smittekim i bifamilien. 

tavlerne tilbage på plads 

igen og lægge pakningen 

omhyggeligt på igen. Som 

pakning bruger jeg kaffesække 

af jute, 2-3 på hver 

familie. Her i det tidlige 

forår kan jeg nu godt finde 

på at lægge en ekstra sæk 

på hver familie, så er det 

lidt lettere for dem at holde 

den rette temperatur i 

yngellejet. Denne sæk fjernes 

igen, når det bliver 

mere stabilt vejr i maj måned. 

Hvis du ikke fandt 2-3 

fodertavler bagest i kassen, 

er du nødt til at se, om der 

er fodertavler forrest i kassen 

i stedet for. Fjern forsigtigt 

lidt flere dæksbrædder/ 

plastic og kig ned mellem 

tavlerne. Er der mange tavler 

med forsegling et godt 

stykke ned ad tavlen lige 


foran biklyngen, er alt i orden, 

og du kan trygt pakke 

familien til igen. Hvis der er 

tomme tavler imellem bierne 

og fodertavlerne, skal 

du have dem fisket op og 

fodertav-lerne skubbet ind 

til bi-klyngen. Men gør det 

ved at skubbe tavlerne baglæns, 

lad være med at skille 

yngeltavlerne ad, du skal 

blot have en smule ekstra 

plads for at få fisket de 

tømte tavler op og skubbet 

det hele sammen igen. 

FODRING 

Hvis der heller ikke er foder 

her foran i kassen, er du 

nødt til at fodre bierne, hvis 

de skal overleve. På denne 

årstid er det lettest at købe 

et par pakker Apifonda 

(foderdej) og skære det ud i 

klumper af ca. 1 kg. Hver 

fladtrykt klump puttes i en 

plasticpose, hvor man har 

skåret en revne i bunden. 

Posen lægges stille og roligt 

med revnen nedad på 

tavlerne lige ovenover der, 

hvor biklyngen sidder, og 

der pakkes godt til med 

dæksplastic og sække. 

FORÅRSRENGØRING 

Så skulle du kunne tage det 

med ro lidt endnu – alt afhængig 

af vejret. Når vi når 

hen i midten af april, skulle 

der gerne blive en vindstille 

solskinsdag med 15° i skyggen, 

så er der nemlig dejligt 

varmt i bigården og dermed 

tid til den store forårsrengøring. 

Udover den normale 

udrustning skal du til 

dette bruge en bred malerspartel, 

en spand og en 

skovl; det handler nemlig 

om at hjælpe bierne med at 

få renset kasserne godt og 

grundigt. Du starter med at 

rense bag bierne først. 

Skrab såvel bunden som siderne 

med spartlen og brug 

spartlen som skovl, så du 

får alt fnulleret og de døde 

bier op i spanden. Det kan 

ske, at der er en familie, 

der har båret de døde bier 

hen bagest i kassen i stedet 

for at bære dem ud af 

flyvesprækken. Det kan se 

voldsomt ud, men sammenlign 

mængden af levende

ier i denne familie med de 

andre familier, inden du bliver 

bekymret. 

Når du har gjort rent 

bagest, skubbes alle 

tavlerne stille og roligt helt 

tilbage i kassen og du lægger 

sækken over igen, så 

bifamilien ikke afkøles 

mere end højst nødvendigt. 

Nu kan du komme til at 

skrabe sider og bund her 

foran og få renset ud. Når 

det er i orden, skal tavlerne 

på plads igen. De første 3-4 

tavler plejer at være mere 

eller mindre fyldt med foder. 

Hvis de er i orden, dvs. 

hverken mugne eller med 

biklatter på, sættes de tilbage, 

hvor de sad før. Hvis 

de er helt tomme, kan du 

tage dem med hjem. Når du 

når til den første yngeltavle, 

skal du se, om der er 

æg eller larver. Det er 

bedst, hvis du kan gøre det 

uden at tage tavlen op, 

men det kan til tider være 

svært for nybegyndere. Hvis 

der er æg og larver, kan du 

indtil videre gå ud fra, at 

dronningen er i orden, og 

så er der ingen grund til at 

skille det hele ad for at se 

hende selv. Skub derfor 

yngellejet på plads igen 

samtidig med, at du skraber 

skidtet herunder bagud i 

kassen. Når yngellejet er på 

plads dækker du det pænt 

til, inden du giver dig til at 

gøre rent under de bageste 

fodertavler. Til slut er alle 

tavler på plads igen og familien 

kan få lov til at 

falde til ro igen, mens du 

graver et hul til spandens 

indhold. 

MANGLENDE 

VENTILATION 

Hvis du har en kasse, hvor 

luftcirkulationen har været 

problematisk her i vinter, vil 

du opdage det nu: de bier, 

der er døde i løbet af vinteren 

ligger i en våd, muggen 

og stinkende bunke på 

bunden af kassen. Denne 

plamage har bierne hverken 

lyst eller mulighed for 

at få ryddet ud i, selvom 

vejret efterhånden indbyder 

dem til at få ryddet op. 

Jeg har selv haft en sådan 

ulækker kasse og var godt 

klar over, at der måtte være 

et eller andet galt med luftfugtigheden. 

Jeg prøvede 

at lave ventilationshullerne 

dobbelt så store og rensede 

flyvespalten ekstra godt , 

men kassen var igen våd og 

muggen året efter. Årsagen 

skulle findes et helt andet 

sted, nemlig udenpå kassen. 

Den viste sig at være 

malet med hvid autolak, 

100% vandtæt og flot 

blank. Det flotteste stade 

jeg nogensinde har haft, 

men det var simpelthen for 

tæt! Som oftest skal man 

nu nok finde forklaringerne 

i for små ventilationshuller 

og næsten tilstoppet flyvespalte. 

OG HUSK SÅ 

RYGGEN...... 

Når du har været alle dine 

familier igennem på denne 

På soldage i foråret flyver 

bierne ud og henter 

pollen. 


70 

måde kan du med sindsro 

vende bunden i vejret på 

spanden, sætte dig ned på 

den og nyde forårets første 

rigtig lune dag og måske 

også en kølig pilsner. Og 

prøv så at mærke efter, 

hvordan din ryg har det lige 

nu. Er den øm og træt? Så 

har du sikkert gjort den 

samme fejl som næsten alle 

andre, nemlig stået for enden 

af kassen og bøjet dig 

ind over den hele tiden. Det 

er en voldsom belastning 

for rygmuskulaturen at 

skulle arbejde fastlåst i 

denne stilling i længere tid 

ad gangen. Det kan gå på 

denne årstid, hvor det trods 

alt er begrænset, hvor lang 

tid, det tager at gennemgå 

en kasse. Når det først bliver 

højsæson, kan det blive 

meget hårdt at bruge 

denne arbejdsstilling. Der 

er to løsninger: hvis du er 

Du kan bruge nellikeolie 

på hænderne - bierne 

trækker sig væk fra 

olien. 


langbenet nok, og dine kasser 

er lavbenede, kan du 

faktisk skræve ind over kassen, 

og du kan evt. sætte 

dig på den. Det giver dig 

mulighed for at arbejde 

med ret ryg det meste af 

tiden. De mere lavbenede 

må nøjes med det næstbedste: 

flyt den venstre ben om 

på siden af kassen, så langt 

frem som muligt. Dermed 

flyttes noget af belastningen 

fra ryggen over i benene 

i stedet og du kan nå 

de forreste tavler uden at 

skulle arbejde med bøjet 

ryg. Og gør det så til en 

vane at bruge bare et halvt 

minut efter hver kasse til at 

få rettet ryggen helt op og 

strakt igennem. 

HANDSKER 

I sidste måned anbefalede 

jeg nybegyndere at bruge 

handsker, når de arbejder i 

bierne. Hvis man kan tåle et 

bistik eller to og har mod 

på at prøve at smide handskerne, 

er det faktisk her 

om foråret, man skal gøre 

det. Hvis vejret er ordentligt, 

dvs. solskin og uden for 

megen blæst, er bierne 

både stille og fredelige, og 

du kan nyde den øgede bevægelighed, 

det giver at 

arbejde uden handsker. Det 

er en sjov, kildrende fornemmelse 

at mærke, at bierne 

faktisk har små klør 

som de bruger for at holde 

sig fast, når de kravler 

rundt på ens glatte hud. 

Har man svært ved at overvinde 

sig selv, eller bryder 

man sig simpelthen ikke om 

at have bierne på fingrene, 

kan man smøre hænderne 

ind i nellikeolie, lige inden 

man går i gang. Bierne bryder 

sig ikke om lugten og 

flygter væk hurtigst muligt. 

Olien kan købes på apoteket, 

hos materialisten og 

materielforhandlerne. Men 

brug kun et par dråber ad 

gangen, lugten kan ikke 

uden videre vaskes af igen, 

og det er absolut ikke kun 

bier, der synes at denne 

duft er en skrap omgang.

Ph.d. i biavl 

Camilla Brødsgaard, Projektgruppe 

Biavl, forsvarede i 

Skytsenglen er en 

skytsengel. 

Lis Brønderslev, Sjælland har 

undret sig over at forsidebilledet 

i sidste nummer har fået 

titlen „skytsengel“ for biavlen. 

Vi giver Lis ret i at Ambrosius 

ikke har nogle vinger og derfor 

retfærdigvis skal kaldes biavlens 

„skytshelgen“. Vi takker for rettelsen. 

Redaktionen. 

Her ses atter en stolt fortidsbiavler 

med gamle halmbeklædte 

stader i en ret tæt opstilling. På bagsiden 

af billedet var skrevet „Haslev“. 

denne måned sin Ph.d. opgave 

ved Roskilde Universitet. 

Ph.d. er en forskeruddannelse, 

som tages ved de videnskabelige 

institutioner. Uddannelsen 

laves for at vise, at man 

evner at fordybe sig i et specifikt 

emne og vise, at man mestrer 

de redskaber, der bruges i 

forskningen på internationalt 

niveau. Camilla har fordybet 

sig i de vigtige yngelsygdomme 

hos honningbier. Hun har bl.a. 

beskæftiget sig med problemstillinger 

omkring varroa-bekæmpelse 

i praksis. En del af 

arbejdet er foregået med flere 

videnskabelige institutioner i 

udlandet, men også med Dan- 

MaterielforhandlerforeningenMaterielforhandlerforeningen, 

som er en specialforening 

under Danmarks Biavlerforening 

har holdt generalforsamling 

(1. marts på Nr. Åby 

Hotel). Foreningen har 11 medlemmer. 

Formanden for foreningen, 

Bernhard Swienty aflagde beretning, 

hvor det især blev diskuteret 

problemerne omkring 

hvilke midler, der er tilladt til 


marks Biavlerforenings forsøgsarbejde. 

Fremtidsperpektiverne i øjeblikket 

er, at Camilla arbejder 

videre med bisygdomme og 

fremover skal arbejde med bestøvningsbiologi. 

Camilla håber selv på at 

kunne blive inden for biavlsforskningen. 

Næste mål er at 

blive ansat som seniorforsker, 

hvilket vil kunne ske indenfor 

de næste 3 år. At være seniorforsker 

giver mulighed for en 

mere fast ansættelse ved en videnskabelig 

institution. 

Vi ønsker tillykke. 

Foreningen diskuterede det 

samarbejde, som man har indledt 

med Danmarks Biavlerforening 

omkring en startpakke. Et 

initiativ, som skal give nye biavlere 

en bedre start på deres 

biavlsvirke, med nyt og godt 

materiel. 

Man var glade for, at der var 

to repræsentanter tilstede fra 

Danmarks Biavlerforenings bestyrelsen. 

Der var en god dialog 

foreningerne imellem. Man enedes 

blandt andet om at lave et 

specielt varroa-møde for foreningens 

medlemmer, da de jo 

ofte har den nære kontakt med 

biavlerne. 

Foreningen vil i det kommende 

år prøve at være mere 

synlig. 

Som ny formand blev C.P. 

Chrisensen valgt. 

Redaktionen. 

KORT 


NORDISK BIRÅD 

Af 

Jørgen Bang 

72 

Nordisk biråd blev i år afholdt i Danmark. Nordisk 

Biråd er et forum, hvor organisationsfolk, forskere 

og rådgivere fra Norden sætter hianden stævne. 

Især nu - hvor Finland, Sverige og Danmark er med 

i EU, er der mange tråde, der skal samles. 

Nordisk Biråd holdt sit årlige 

møde i Danmark i år 

med repræsentanter fra 

biavlsorganisationerne i 

Danmark, Norge, Sverige 

og Finland, desuden deltog 

forskere fra de pågældende 

lande; derudover var der 

forskere og foreningsrepræsentanter 

fra Lithauen 

og Estland. 

På mødet var en del emner, 

der var stærkt fremadrettede, 

og det gav anled- 


ning til en god diskussion 

deltagerne imellem om 

biavlens fremtid - muligheder 

og risici. 

Fra Finland fortalte 

Lauri Routtinen om et afholdt 

fremtidsværksted, 

som var gennemført i foreningens 

regi. Her belyste 

man foreningens stærke og 

svage sider. Projektet har 

medvirket til en bedre forståelse 

af organisationens 

stærke og svage sider, samt 

belysning af fremtidsmu- 

lighederne. Nordisk Biråd 

vil under mødet i Finland til 

næste år blive udsat for en 

tilsvarende proces. 

VARROA 

Under varroadebatten oplyste 

Finland, der har fri import 

af bier fra hele EU, at 

denne import har medført, 

at der fra Italien er importeret 

resistente varroamider, 

så Finland, der i mange 

år har brugt Apistan til 

varroabekæmpelse har et 

problem, som ikke løses 

med pesticider. Det blev ligeledes 

oplyst, at mider, der 

var resistente over for Apistan, 

også ville være resistente 

eksempelvis over for 

det aktive stof i Bayticol, 

som i mindre grad bruges i 

Danmarks Biavlerforenings 

tidligere formand 

Peer Herbsleb demonstrerede 

sin elektroniske 

vægt med datalogger, 

som giver mulighed for 

at måle vægten på et bistade 

over et helt år. 

Dataerne kan så tages 

ind på en computer og 

behandles. 

Som det ses, drejer det 

sig om en yderst robust 

vægt.

Danmark. 

RÅDGIVENDE KOMITE I 

EU, SOM DISKUTERER 

BIAVLSSPØRGSMÅL 

I EU-kommissionens nye organisation 

af rådgivende 

komiteer inden for de forskellige 

produktionsgrene 

findes der en “stående 

kommission” for hver 

produktgruppe, og her er 

Kari Valonen - formanden 

for Finlands Biavlerforening 

- udpeget som formandskandidat 

til kommissionen 

for Biavl. Nordisk Biråd støtter 

hans kandidatur og gennem 

repræsentanterne i 

COPA´s honninggruppe vil 

man søge at få ham valgt. 

APIMONDIA 

I forbindelse med 

Apimondia´s kongres i Canada 

blev det vedtaget at 

lave et fælles nordisk tidsskrift 

på engelsk, og det 

forventes, at udgifterne 

dækkes gennem annoncer 

og sponsorer. 

Der foreligger mulighed 

for, at Asger Søgaard Jørgensen 

kan blive valgt til 

præsident for Apimondia, 

og fra de øvrige nordiske 

lande var der tilslutning til 

at støtte hans kandidatur. 

Man var ligeledes villige til 

fortsat at yde støtte til rejseudgifter 

og lignende; 

men principielt mente man, 

at det var en omkostning, 

Apimondia skulle dække. 

TEMAGRUPPEMØDER 

Fra et af gruppemøderne 

blev det præciseret meget, 

at der skulle presses på for 

at få oxalsyre godkendt til 


Præsentation af nyt materiale 

og ideer. 

Undervisningsmateriale 

Øverst. Den finske formand Kari Valonen, er idag formand 

for EU’s honninggruppe. 

Nederst. På forskerdagen vistes af Sepo Korpola en 

amerikansk model af myresyre-gelé. Myresyren er suget 

op i en form for gelé, og skulle derfor afgive myresyre 

mere ligeligt. Vi håber at kunne komme til at 

afprøve disse til sommer. 

er altid en mangelvare, og i 

forbindelse med Finlands 

gennemgang af markedsføringsmateriale 

blev det 

foreslået, at forsøge at lave 

fælles nordisk uddannelsesmateriale 

for at holde udgifterne 

nede. 

Jørgen Bang blev genvalgt 

til formand for Nordisk 

Biråd. 


ET GODT TIP 

74 

Rammetrådning ved hjælp af hæftepistol 

I disse varroatider skal vi tænke på alt, der kan 

hjælpe os i kampen mod disse uønskede snyltere. 

Over alt i bistadet, hvor vi tilbyder bierne mere 

end 11 mm luft, vil de bygge droneceller. 

Et sådant rum dannes ofte hvor vi har skæve 

rammer. Det vil sige skæve over- og underlister. 

Sådanne skæve lister fremkommer ofte ved 

vokssmelteren, fordi træet suger vand under afsmeltningen 

og vil udvide sig. Da tråden er gjort 

fast med de traditionelle stifter og ikke giver sig, 

må træet nødvendigvis bøje sig. Ved den efterfølgende 

tørring forbliver listerne ofte krumme. 

De såkaldte trådstrammere, man kan købe, er 

jo netop til at stramme tråden med. Ikke fordi trå- 

Rammen spændes fast 

i en skrue stik og er så 

klar til at blive trådet. 

Tråden skydes fast 

med en hæftepistol. 

Se også tegning. 


den er blevet nævneværdig længere, men fordi 

rammen er begyndt at bue. 

Dette problem kan effektivt løses på følgende 

måde: 

Tråden “skydes” fast ved hjælp af hæftepistol. 

Tråden sidder tilstrækkelig fast til at vi kan ilodde 

vokstavlen, og bagefter skal bierne nok sætte det 

hele ordentlig fast. 

Kommer sådan en tavle til vokssmelteren og 

træet bliver vådt og udvider sig, vil tråden glide under 

krammerne og rammen forblive lige. 

Efter tørring kan tråden strammes med en tang 

og bøjes rundt igen, og rammen er klar til ilodning 

af ny vokstavle. 

Den øverste ramme er med søm. 

Den nederste med klammer. 

Lige hjemkommet fra vokssmelter.

Har du et godt tip, som andre biavlere kan nyde godt af - så tag et par 

billeder og skriv en kort beskrivelse til os. Har du svært ved selv at fotografere, 

så kommer vi gerne forbi. 


BIAVL - EN LIVSHOLDNING 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 

76 

Lollandsk Biavl - er en ny forening under Danmarks 

Biavlerforening. Den blev dannet i protest mod at 

nogen overhovedet kunne finde på at anvende pesticider 

i biavlen. Tidsskriftet har besøgt foreningen 

og prøver at dykke ned i baggrunden. 

Omkring bordet sidder stifterne 

Bent Johansen, Verner 

og Laila Schou. Det bærer 

tydeligt præg af at 

være en ny forening. Alt 

skal prøves af og det kun er 

den personlige lyst til udfoldelse, 

som sætter en 

grænse. Derfor går snakken 

også livligt. 

HVORFOR ! 

Hvorfor har I dannet en ny 

forening, der er jo allerede 

en forening i jeres område? 

I løbet af sidste efterår 

blev det tydeligt for os, at 

vi er en gruppe af biavlere, 

som ønskede tydeligere at 

markere, at vi har nogle 

holdninger - ikke bare til 

det at drive biavl, men til 

fødevare produktionen i 

det hele taget. Disse holdninger 

synes vi ikke kom til 

udtryk i den lokale forening, 

som vi var med i. 

Derfor dannede vi vores 

egen lokale forening, som 

vi kalder Lollandsk Biavl. Vi 

var 6 mennesker til at 

danne foreningen. Vi var så 

få, for at fastlægge nogle 

for os gode vedtægter, som 

harmonerede med vores 

holdninger til biavlen. Herefter 

åbnede vi den op, 

hvor alle er velkommen. I 


dag er vi 35 medlemmer. 

Det er jo ingen hemmelighed, 

at vi fik voldsom 

stor mediedækning i opstarten 

(se Tidsskrift for Biavl 

nr. 5, 1998, side 140). En 

mediedækning, som vi 

egentlig ikke havde tilsigtet, 

men sagen rullede af 

sig selv. Mediedækningen 

gjorde, at vi kunne profilere 

os - på Lolland-Falster 

ved næsten alle, hvem vi er. 

FORENINGENS 

GRUNDLAG 

Vi ønsker at have en åben 

forening - hvor al information 

spredes til alle medlemmer. 

Vi har vores lille 

blad, som udkommer regelmæssigt. 

De indeholder altid 

en medlemsliste, så ingen 

skal være i tvivl om 

hvem, der er medlemmer. Vi 

er en forening, som er præget 

af stærke holdninger, 

hvilket vores vedtægter 

også bærer præg af. I vedtægterne 

står der bl.a., at 

der ikke må anvendes pesticider 

i biavlen. Men vi er 

også en social forening, vi 

mødes også for at have det 

godt sammen. 

HOLDNINGER 

Vi er ikke i tvivl: Dansk Hon- 

ning er et nationalt klenodie. 


etiket nyder utrolig 

stor anseelse blandt forbrugerne. 

Vi vil gerne værne 

om etiketten. Vil gerne 

være troværdige overfor 

vores forbrugere. Det kan vi 

ikke være, hvis vi bruger 

pesticider ! Mange forbrugere 

mener, at dansk honninger 

er fantastisk. Det er 

ikke værd at spise udenlandsk 

honning. Vores rigtige 

honningkunder har en 

klar fornemmelse af forskellen 

på grossist honning 

og vores honning. Som bevidst 

biavler, når du står 

ude ved dine bier, så kæler 

du for dine bier og din honning. 

Dansk biavl befinder sig 

stadig i den heldige situation, 

at vi kan nå at redde 

den danske honningproduktion 

i forhold til de problemer, 

som vi ser så mange 

af i udlandet. Vi har jo set 

alle de fejltagelser, som er 

begået indenfor landbruget 

igennem mange år. Vi behøver 

da ikke at gøre det 

samme. 

Vores vision er at gøre 

vores indflydelse gældende 

igennem Danmarks Biavlerforening 

og udbrede vores

holdninger til en sund og 

fornuftig honningproduktion. 

Vi vil kæmpe med 

“hat og slør” for den 

grønne linie i Danmarks Biavlerforening. 

LOVLIG OG FAGLIGT 

FORSVARLIGT 

Pesticidet Bayticol er af 

uransagelige årsager lige 

pludselig blevet lovligt. Det 

bestemmer den lovgivende 

magt. Om det er fagligt forsvarligt 

at anvende midlet, 

må være Danmarks Biavlerforenings 

afgørelse. Vores 

forening har vist, at der er 

nogle voldsomme huller i 

lovgivningen. Vi ved som 

biavlere, at det ikke er forsvarligt 

at anvende midlet. 

PESTICIDER 

Grundholdningen hos os er 

at man ikke skal bruge pesticider, 

som kan komme i 

vores fødevarer. Vi møder 

holdningen: “jamen, når 

man nu ikke kan måle 

pesticiderne i vores honning, 

hvorfor så ikke blot 

bruge dem ?” Fordi vi snakker 

holdninger. Vi er ligeglade 

med kontrolmålinger, 

for vores grundholdning er 

“vi vil ikke há det, vi vil ikke 

bruge det”. Det, der ikke 

kan måles skal ikke automatisk 

være lovligt. Udviklingen 

af pesticider er gået i 

retningen af mindre mængder, 

men stærkere midler, 

som bliver sværere og sværere 

at måle. Skal vi / er vi i 

den situation, at vores børn 

bliver syge, men vi kan ikke 

måle hvorfor. Hvorfor får vi 

så mange allergikere ? 

Vi vil gerne gøre op 

med den grundholdning, 

som findes i det danske 

samfund, at man ikke mere 

må være ideologisk. Vi bevæger 

os på alle områder 

ud i, at alting er lige godt. 

Og hvis alt er ligegodt, så 

bliver alting ligegyldigt. Eller 

sagt på en anden måde: 

“man kan skræve så meget, 

at man vælter”. 

I HAR LAVET EN 

LÅGETIKETTE ! 

Udgangspunktet med lågetiketten 

var, at vi ikke ville 

konkurrere med lavprisvarehuse. 

Vi ville signalere et 

kvalitetsprodukt. Vi ville 

lave en etikette som harmo- 

nerede 

med 

DBF’s 

honningetikette, 

da 

vores medlemmer 

har forpligtet sig til, at lågetiketten 

kun bruges sammen 

med Danmarks Biavlerforenings 

honningetikette. 

Vi anbefaler, at alle vores 

medlemmer sætter deres 

honning på glas og det gør 

alle i dag. For glas signalere 

kvalitet. Det gør produktet 

flot. For os er det naturligt, 

at et kvalitetsprodukt hører 

til i en kvalitetsemballage. 

Og ikke nok med det, men 

det er danske Holmegårds 

glas, som anvendes. 

Medieomtalen har da 

også bevirket, at vi har fået 

mange henvendelser fra detailhandlen, 

så som brugsforeninger, 

apoteker, slagtere, 

vinhandlere. De har 

henvendt sig for at få vores 

honning, kvalitets honning. 

ET VENLIGT SPARK 

Vi håber at vores forening 

kan give dansk biavl et 

spark i den rigtige retning. 


DE GO’E GAMLE DAGE - 

Af 

Knud Holm 

Nielsen 

Præstø 

78 

Den gamle konsulent. Under denne overskrift har vi bedt 

Danmarks Biavlerforenings første konsulent om en kommentar 

til dengang - han var konsulent først i 70’erne. Havde 

man dengang de samme bekymringer ? 

GAMLE DAGE, 

HVORNÅR ER DET ! 

Jeg blev for nylig spurgt af 

tidsskriftets redaktør om 

jeg kunne skrive om biavlen 

i gamle dage. Jeg tænkte 

selvfølgelig, at det måtte 

være fra før min tid-, historier 

jeg havde hørt og læst, 

om kubebiavl og sådan noget. 

Sørme, om ikke manden så 

mener, at jeg skal fortælle 

noget om, hvad der skete i 

foreningen, da jeg blev ansat 

i den- det skulle altså 

være de gamle dage, begyndende 

med tiden omkring 

1968! 

Der er nok værd at tænke 

på, at tiden lige nu — er de 

go’e gamle dage- om 20- 30 

år ! 

DBF’S FØRSTE 

KONSULENT 

Da jeg blev antaget som 

den første konsulent i DBF, 

var medlemsantallet noget 

over 8000, til hovedbestyrelsens 

store bekymring! 

Sagen var jo, at alle vidste, 

hvad medlemstallet var efter 

krigen, og langt frem i 

halvtredserne, mere end 

20.000, ja over 35.000 lige 

efter fredsslutningen. 

SUKKERBIAVLER 

Det var sukkerbiavlerne. 

Under krigen og de første 

år derefter var der sukker- 


rationering-, og biavlernekunne 

få sukker til indvintringen. 

Havde man et 

medlemsskab og nogle 

tomme stader, kunne man 

altså forsøde om ikke livet, 

så madlavningen med det 

ekstra sukker - og det siger 

sig selv, at disse medlemmer 

forlod foreningen, da rationeringen 

ophørte. 

SCHWARTZ-HANSEN 

OG GRØNLAND 

Der havde været et konstant 

fald af medlemmer i 

hele perioden, og nu var vi 

- tæt ved 8000 - så det at 

hverve nye medlemmer 

måtte have første prioritet. 

Derefter forsøg, rådgivning 

og endelig redaktørjobbet. 

Det var i hænderne på 

Schwartz-Hansen, en ældre, 

meget humørfyldt og dygtig 

mand, som bl.a havde 

bistået foreningen i 1954, 

da man fløj (og sejlede) 4 

bifamilier til Sydgrønland, 

for at undersøge om bier 

kunne 1. samle honning, 2. 

overvintre under grønlandske 

forhold. 

Begge dele lykkedes 

fint, bierne samlede efter 

sigende et pænt honningudbytte 

af fremragende 

kvalitet blev der sagt, og de 

overvintrede også. En 

grønlænder havde været i 

Danmark for at lære biavl, 

en håndslynge var også 

fragtet frem, så der er ingen 

grund til at betvivle 

dette. 

Men der er heller ingen 

grund til at undre sig over, 

at hele forsøget fik en kort 

løbetid, vintertab, manglende 

droner til at parre 

evt. dronninger, hvis man 

har forsøgt at lave kunstsværme. 

Det måtte slutte 

efter få år-, men 1. og 2. 

var bevist, og det var - og er 

det interessante. 

Så det er da spændende, 

at man nu i 1999 

igen vil prøve at indføre 

bier til Grønland, endda i 

stor stil. Det er jo bevist, at 

det kan lade sig gøre, og 

hvis man har fået kontakt 

til en fond, der tør satse på 

noget udover det almindelige 

- for det bliver dyrt at 

etablere - vil det være 

spændende at undersøge, 

om der kan drives en rentabel 

biavl i det sydligste 

Grønland. Hvis man kan få 

en biavler til at gå ind for 

sagen, og være deroppe 

hele sommeren, ja, så er sagen 

klar. 

OMTALE 

Sig ikke, at biavlen ikke kan 

få presse. Sagen om de 

brune bier på Læsø contra 

indførte italienere, har været 

nævnt overalt, selv i 

udenlandsk fjernsyn- og nu 

vil man åbenbart gøre

Grønland til de brune biers 

paradis ! 

NORGE 

Dengang- sidst i 60’erne, 

var det ellers i Norge, man 

kunne lære om biavl i almindelighed 

og brune bier i 

særdeleshed. I 1969 var det 

vist, blev der afholdt et seminar 

i Asker, hvor interesserede 

biavlere fra hele 

Norden selvfølgelig deltog. 

Dengang var der stadig begejstring 

i biavlen- Rolf 

Lunder, der var professor i 

Biavl ved Norges Landbohøjskole 

holdt sammen med 

amanuensis Willumstad, 

(der senere overtog professoratet) 

og Norges Birøkterlag 

- Rosenberg hed den 

daglige leder nogle fantastiske 

dage, hvor vi fik snakket 

biavl på alle leder, så en 

masse biavl og hørte en 

masse nyt. Det var helt 

klart, at de eneste bier, der 

duede i Norge med deres 

lyngtræk var de brune bier, 

som jo er den race, der oprindeligt 

hører hjemme på 

vore breddegrader. 

Vi fik demonstreret, 

hvordan man måler cubitalindekset 

i vingerne, så man 

kunne undersøge biernes 

racemæssige forhold, og vi 

fik ikke lov at tvivle på, at 

de brune bier var de rigtige 

for Norge. 

Senere prøvede man, i 

høj grad med Professor 

Lunders støtte, at indkrydse 

både gule og carnica bier i 

det norske- ud fra en filosofi 

om, at man også gennem 

krydsningsavl indenfor 

vore andre husdyrarter har 

nået store resultater. Denne 

indkrydsning foregik 

dog kontrolleret, og kun i 

nogle områder, der er for 

mig ingen tvivl om, at der i 

nogle områder af Norge 

stadig er brune bier af den 

oprindelige stamme. 

LÆSØ 

På Læsø oplevede vi først i 

70’erne stærke angreb af 

europæisk bipest. Tilsynsmænd 

fra Nordjylland var 

indkaldt og mange bifamilier 

blev sat om på kunsttavler. 

Der blev der også 

skiftet dronninger. Det er 

derfor glædeligt, at den 

brune bi på Læsø stadig er 

så ren som den er. 

SENERE 

I et par indlæg mere vil jeg 

se tilbage på andre emner. 

Vi havde f.eks. en sygdom i 

bierne, som blev kaldt stinkende 

bipest - og det diskutterede 

man meget - og 

Den berømte kriminalbogsforfatter Torben 

Nielsen, som bla. skrev Nitten Røde 

Roser, var i 70’erne en meget ivrig biavler. 

I 1972 årgangen stod han for tegningerne 

på forsiden af Tidsskrift for Biavl. 

også det gav et næsten 

fjendskab imellem DBF og 

dets udbryder, som stort set 

altid ville det modsatte af 

hovedbestyrelsen. Vendetta 

kaldes det på Kreta. 

Tilsidst vil jeg gerne fortælle 

om en af de fineste 

forskere, som der har været 

indenfor biavlen. Franz 

Huber, som var blind, men 

havde en tjerner, som fortalte 

hvad han så - hvorefter 

Franz Huber sluttede sig 

til resten. Men han er godt 

nok ikke fra min tid. 







Nyt omkring bogføringsloven 

Der er nu vedtaget en ny bogføringslov, der har 

virkning fra og med 1. Juli 1999, og samtidigt ophæves 

den “gamle” bogføringslov. Som udgangspunkt 

bliver alle erhvervsdrivende, der påbegynder 

virksomhed den 1. juli 1999 eller senere, omfattet 

af bogføringspligten. 

Hvordan skal en nystartet biavler forholde 

sig til regnskabsaflæggelsen, når de første 

par år nok vil give underskud (hobbyvirksomhed 

/ erhverv) ? 

Personer, der starter egen virksomhed, vil næsten 

altid have underskud de første år. Dette gælder i 

næsten alle brancher. Det væsentlige er, at virksomheden 

drives fagligt og professionelt korrekt, og at 

det kan sandsynliggøres, at virksomheden indenfor 

en kort årrække f.eks. 2-3 år kan give overskud. Er 

det muligt, bør der ikke være de store problemer 

med at fratrække et underskud de første år. Mange 

kommuner ser på, om der er positiv indkomst før 

renteudgifter og efter driftsmæssige afskrivninger, 

hvorefter de konkluderer, om virksomheden er drevet 

driftsmæssigt forsvarligt, men der kan være stor 

forskel kommunerne imellem. 

Skal jeg opføre tilkøbte bifamilier og 

stader som udgifter eller som aktiver, og 

hvordan med afskrivningsregler på inventar, 

bygninger og biler ? 

Mange trækker sikkert køb af bifamilier fra og 

“glemmer” at optage dem som varelager ved status, 

hvilket er forkert. En bifamilie er et aktiv, hvor 

man beskatter det, bifamilien producerer igennem 

årene. Hvis en bifamilie dør, får man et tab i det år, 

hvor det sker. 

Selve stadet kan fratrækkes som småinventar 

(9.200 kr. for året 1999) og fragå direkte i virksom- 

80 


hedens indkomst i det år, hvor den købes og tages i 

brug. Man kan også have den stående på inventarkontoen 

og evt. vente med at afskrive, indtil virksomheden 

giver overskud. På inventar kan der 

afskrives med op til 30 % på saldoen. 

Bygninger kan til og med 1998 afskrives med 6 

% pr. år. af bygningens afskrivningsgrundlag, indtil 

man når 60 % herefter kun 2 % pr. år. Fra 1999 er 

afskrivningsprocenter ændret til 5 % i hele perioden. 

Bygningen er kun afskrivningsberettiget, hvis 

den anvendes driftsmæssigt. For visse bygninger 

findes der tillige en overgangsordning. 

På biler kan der afskrives op til 30 % pr. år, på 

samme måde som inventar (restsaldoen). Bilen kan 

f.eks. køre 25 % drift og 75 % privat, og det er således 

kun 25 % af afskrivningen, man får fradrag for. 

Når bilen sælges, skal gevinst og tab opgøres og beskattes 

/ fradrages, hvis det er tale om en blandet 

benyttet bil som i ovennævnte eksempel. 

Fra en biavler har vi modtaget et spørgsmål 

om ophør med virksomhed / genvundne 

afskrivninger fra etableringskonto 

? 

En biavler havde anvendt sin etableringskonto til 

start af virksomhed. Nu fem år senere ønsker biavleren 

ikke længere, at drive virksomhed. Hvordan 

med de genvundne afskrivninger på bygningerne ? 

Hvis man sælger sin ejendom, vil man under 

normale omstændigheder skulle indtægtsføre de 

genvundne afskrivninger. Hvis man bare ophører 

med virksomheden, men bliver boede på ejendommen 

og forpagter jorden ud, er der ingen opgørelse 

af genvundne afskrivninger. Det er kun når man 

sælger sin ejendom, at de genvundne afskrivninger 

skal opgøres. 

Hvis man ophører med virksomheden, inden der 

er gået 3 år, fra man har anvendt sin etableringskonto, 

skal der laves en opgørelse af det, man har 

hævet fra sin etableringskonto. 

Har du spørgsmål til vores skatteeksperter om 

skatte-forhold og biavl ? Så er du velkommen 

til at skrive til os og stille dit spørgsmål. Alle 

spørgsmål behandles anonymt.


Michael Kristiansen, 



Fra en biavler har vi modtaget følgende spørgsmål: 

Kan jeg ved køb af trailer trække anskaffelsessum 

og moms fra i mit biavlsregnskab 

og alligevel bruge traileren både privat og 

erhvervsmæssigt ? 

Jeg deler svaret op i to dele, først det skattemæssige 

og dernæst det momsmæssige. 

Eksempel: Køb af trailer til kr. 16.000 plus moms. 

Anvendelse 50% privat og 50% erhverv. 

Fordelingen mellem erhverv og privat opgøres 

efter den faktiske anvendelse, som du selvfølgelig 

skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre. 

Svar: Anskaffelsessummen kan du ikke trække 

fra i dit regnskab idet trailerens samlede anskaffelsessum 

udgør mere end kr. 9.200, der er grænsen 

for småaktiver i 1999. I dit regnskab medtager du 

værdien af traileren som et blandet aktiv, hvorpå 

du afskriver. Anskaffelsessummen, hvorpå du kan 

afskrive, er kr. 16.000 med tillæg af den del af momsen 

du ikke får fradrag for, 50% af kr. 4.000. Anskaffelsessummen 

er herefter kr. 18.000, hvorpå du kan 

afskrive med op til 30% p.a. Afskrivningen deles 

herefter i forholdet mellem erhvervsmæssig og privat 

anvendelse. Det første år kan afskrives i alt kr. 

5.400 hvoraf du får fradrag for kr. 2.700 i dit biavls- 

regnskab. 

Såfremt du anvender virksomhedsskatteordningen, 

kan traileren ikke indgå som et aktiv i 

status, idet blandede driftsmidler som hovedregel 

ikke kan medtages i virksomhedsskatteordningen. 

Svar: Momsmæssigt kan du trække den del fra 

der relaterer sig til den erhvervsmæssige anvendelse. 

I dette eksempel kan du derfor trække kr. 

2.000 fra i moms. Told og Skat lægger normalt den 

vurdering/fordeling til grund, som er godkendt af 

den pågældende ligningsmyndighed. 

Fra en anden biavler har vi modtaget følgende 

spørgsmål: 

Hvordan er reglerne for stalddørssalg af 

honning ? 

Svar: Reglerne er således, at samtlige indtægter, 

med fradrag af udgifter jf. Statsskattelovens §6 (se 

TfB nr. 2/99), ved stalddørssalg er skattepligtige. Såfremt 

salget ikke registreres via kasseapparat, eller 

ved, at der skrives en regning ud til hver enkelt 

kunde, men alene foregår ved, at kunden betaler 

kontant uden at få en kvittering, skal salget opgøres 

og registreres dagligt. 

Er det muligt at sælge til en forretning med 

kvittering under reglerne for 

stalddørssalg ? 

Svar: I skattemæssig henseende er dette i orden. 

Vi har ikke umiddelbart kendskab til veterinære 

krav, produktansvar m.m., hvorfor svarene 

på dine spørgsmål kun er i skattemæssig 

henseende. 


82 

Københavns Amts Biavlerforenings 100 års jubilæumsarrangement 

Dansk biavl uden pesticider 

Vi har gjort vores CD-rom mere spændende - 

nu med 

Tidsskrift for Biavl (1996-1997-1998) 

Danmarks Biavlerforenings hjemmeside 

Swienty’s Biavls katalog 

Stadekort program fra EDBi 

Pollen database 

og meget mere spændende. 

CD-rom’en forventes at være færdig 

i slutningen af marts. 

Pris 140 kr. + moms + forsendelse 

Bestil hos Danmarks Biavlerforening 


Folketingsmedlem 

Jørn Jespersen 

formand for fødevareudvalget 

taler om mulighederne for dansk biavl uden brug af pesticider 

Tirsdag den 13. april 1999 kl. 19.30 

på den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskolen 

Rolighedsvej 23, 1820 Frederiksberg C, auditorium 4-01 

Alle er velkommen. 

Mødet er åben for offentligheden. 

Pbv. Jesper Valentin Petersen 

Biavls-CD-rom 

Foto: Kim Løwenstein, Horslunde


Har du lyst til at blive biavler - høste din egen 

honning og få en stor naturoplevelse med dine 

egne bier ? 

Her er chancen 

Danmarks Biavlerforening har i samarbejde med 

Materielforhandlerforeningen udarbejdet et tilbud: 

Bliv biavler for 2.200 kr. En bedre start som biavler 

kan du ikke få. Vi har undersøgt, hvad der er nødvendigt 

for at få en god start som biavler. Ud af det 

er der kommet en yderst fordelagtig begynderpakke, 

som indeholder 18 dele. For at komme i betragtning 

til begynderpakken, skal du være nyt 

medlem af Danmarks Biavlerforening (ikke været 

medlem indenfor de sidste 5 år og tilbudet gælder 

for én husstand). Ved indmeldelse i Danmarks Biavlerforening, 

modtager det nye medlem et medlemsbevis, 

som giver ret til at købe begynderpakken. 

På medlemsbeviset er en fortegnelse over 

de forhandlere, som sælger begynderpakken. Når 

begynderpakken er bestilt hos materielforhandleren, 

sender Danmarks Biavlerforening „Lærebog i 

Biavl“. 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte 

Danmarks Biavlerforening. 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77, Fax 57 56 17 03 

E-mail: dbf@biavl.dk 


Prisen er 2.200 kr. incl. moms. Ved fragt påregnes 

et fragtgebyr på 200 kr. I tilbuddet indgår ikke 

nogen slynge, ønskes der en slynge vil prisen være 

Med begynderpakken følger en gave fra Danmarks 

Biavlerforening. Det er Lærebog i Biavl 

og 100 honningetiketter med dit navn på. Desuden 

medsendes diverse foldere. 

Bliv medlem af Danmarks Biavlerforening 

5.200 kr. 

Ved bestilling af begynderpakken anbefales det 

at få en snak med en konsulent, den lokale biavlerforening 

eller den lokale materielforhandler om 

hvilket rammemål, der kan anbefales i dit område. 

Tilbuddet indeholder 

Et bistade efter eget valg med 4 magasiner 

40 rammer til bistadet 

40 vokstavler til rammerne 

1 rulle tavletråd 

1 pakke søm til at sætte tavletråden fast 

med 

1 røgpuster 

1 stadekniv 

1 bi-anorak 

1 par gummihandsker 

1 skrællegaffel 

1 fin-spidssi 

1 stativ til spidssien 

96 honningglas 

1 Apideafordamper eller 

Nassenheiderfordamper 

Danmarks Biavlerforening giver: 

Danmarks Biavlerforening giver oven i pakken en 

velkomstgave: 

Dine første 100 honningetiketter med dit 

navn (bemærk der skal udfyldes en deklaration) 

Lærebog i Biavl (248 sider) 

Biavl for Begyndere (let overskueligt 

begynderhæfte på 32 sider) 

Biavl med varroa (let overskueligt hæfte om 

hvordan man bekæmper varroa-mider biologisk) 

Diverse interessante foldere 

Avlet i egen bigard 

Biavler Brum 

Honninggade 5 

9999 Honningby 

DBF kontrol nr. 40 000

Vælg dit bistade 

med 4 magasiner 

blandt: 

* Combi 

* Swibo 

* FBC 

* Segeberg 

* Rea-Dan 

(tillæg: 150 kr). 

* Trugstade 

1 rulle tråd til rammerne 

1 

stadekniv 

1 

skrællegaffel 

1 

bi-anorak 

1 

spidssi 

1 Nassenheiderfordamper eller 

Apideafordamper til varroa-bekæmpelse 

1 æske blåstifter 

40 

rammer 

1 par 

gummihandsker 

96 

honningglas 

40 vokstavler 

1 røgpuster 

Som ekstra tilbehør 

kan købes en 

4 solds slynge, 

med friløb. 

Bliv medlem af Danmarks Biavlerforening

Som medlem af Danmarks Biavlerforening får du: 

86 

Tidsskrift for Biavl hver måned. Med aktuelt om 

biavl og omtale af alle møder og kurser i biavl. 

Her annonceres om nyt og brugt bimateriel. 

Temahæfter om mange forskellige emner inden 

for biavlen. Brochurer med opskrifter på mad 

med honning, gode biplanter og praktiske emner 

inden for biavl. 

Mulighed for deltagelse i kurser. 

Ret til at bruge Danmarks Biavlerforenings etiket 

til din honning, samt produktansvarsforsikring. 

1. Bihuset 




Tlf 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 

2. Fyns Biavls Center A/S 

Bjarne Pedersen 

Åbjergvej 7, Holse St. 

5464 Brenderup 

Tlf. 64 44 13 13 /40 16 66 13 

Fax 62 20 97 40 

3. Sydfyns Specialfoder 

C.P. Christensen 

Rantzausmindevej 228 

Lager: Skovsbovej 360, Egense 


Tlf 62 20 97 40 / 40 10 97 40 

Fax 62 20 97 40 


4. Swienty 

Hørtoftvej 16, Ragebøl 

6400 Sønderborg 

Tlf. 74 48 69 69 

Fax 74 48 80 01 

5. Vejen Biavlscenter 

Palle Jensen 

Ahorngade 8 A 

6600 Vejen 

Tlf 75 36 79 00 

6. Bigården Bramming 

Kjeld Fjord 

Ribevej 47 

6740 Bramming 

Tlf 75 10 11 77 

Tlf 75 10 14 77 

7. Vestjysk Biavl 

Else & Aage Lessmann 

Egebjerglandevej 10, Krogager 


Tlf 75 33 94 90 

Din lokalforening: 

Ansvarsforsikring for skader, som dine bier forvolder. 

Det er sjældent, det er nødvendigt. Men 

det er rart, når skaden sker. 

Danmarks Biavlerforening har ansat konsulenter, 

som du kan henvende dig til og få gode råd og 

hjælp til at løse problemer. 

Danmarks Biavlerforening arbejder på at skabe 

gode muligheder for biavlen i Danmark. Det 

støtter du som medlem. 

Startpakken kan købe hos materielforhandlerforeningen 

8. Jakobsen & Hvam A/S 

Hovedvejen 22 

7490 Aulum 

Tlf 97 47 27 39 

Fax 97 47 39 27 

9. Bakkegårdens Biavlscenter 

Poul Erik Sørensen 


8660 Skanderborg 

Tlf 86 52 33 46 

Fax 86 52 33 52 

10. Ommersyssel Biavlscenter 

H. Hansen & A. Pedersen 

Østerbro 1-2; 8970 Havndal 

Tlf. 86 47 04 52 / 21 74 29 79 

Fax 86 47 05 61 

11. Nordjysk Vokstavlefabrik 

Ruth og Aage Justesen 

Smedevej 19 

9500 Hobro 

Tlf. 98 52 27 80

Har du materiellet klar til sæsonen ? 








e-mail: Bakkegaarden@skan-data.dk 







Bakkegårdens Biavlscenter 

består af vores 

* Salg af biavlsmateriel 

* Effektive voksmelteri 

* Moderne voksvalseri 

* Salg af Buckfastdronninger 

* 200 bifamilier 

* Opkøb af honning 

* Salg af Rea-Dan stader 

Nyhed: 

Fodertasker til 

Norsk mål 

og 

12x10 


hele året 


Deltag i Danmarks Biavlerforenings 

generalforsamling lørdag den 10. april i Odder 


88 

Småtingsmarkedet for biavlsmateriel. 

Har du brugte bistader til salg? 

Vil du købe »Håndbog i Biavl«? 

Så sæt en annonce i Stadepladsen 

i Tidsskrift for Biavl i april måned. 

Det er nemt 

Udfyld kuponen her på siden med 

annoncens ordlyd. Der må maksimalt 

være 20 ord inclusive telefonnummer 

eller adresse. Kuponens 

nederste del udfyldes med navn og 

adresse. 

Indsend kuponen sammen med 

betalingen for annoncen i check eller 

frimærker til Tidsskrift for Biavl, 

Møllevej 15, 4140 Borup, mærket 

»Stadepladsen«, senest mandag 

den 22. marts 1999, så sørger vi for, 

at annoncen kommer med i Tidsskrift 

for Biavl nr. 4, 1999. Der sendes 

ikke korrektur. 

Prisen 

Annoncen med under 10 ord koster 

40.00 kr. Er det fra 11 til 20 ord, er 

prisen 60.00 kr. 

Beløbet skal indsendes i check eller 

frimærker sammen med annoncen 


Annoncen til Stadepladsen i T.f.B. nr. 4, 1999 

Tekst: Maksimalt 20 ord incl. telf. nr. eller adr. Skriv tydeligt 

Dette kommer ikke med i annoncen, men skal udfyldes. 

Navn: 

Adresse: 

Tlf.nr.: 

Beløbet for annoncen 40.00 kr. for under 10 ord. 60.00 kr. for 

11–20 ord vedlægges i check eller frimærker og skal være 

redaktionen i hænde senest mandag den 22. marts 

Tidsskrift for Biavl, Møllevej 15, 4140 Borup. Mærk kuverten 

»Stadepladsen«. 

LAGERSALG: 

Vi har ikke faste åbningstider og kan derfor holde nogle meget fordelagtige priser. 

Ring og få en aftale. 


* APIDEA parringskasetter 

* Kieler parringskasetter 

* Readan-stader og tilbehør 

* Bifoder til fordelagtige afhentningspriser: 

* dansk sukker 

* flydende foder - Ambrosia 

* foderdej - Ambrosia, 

Apifonda 

* Nyhed: Fodertasker NM, helstøbte, 

velegnede til småfamilier og drivfodring. 

Reerslev 


Vi søger en 

dygtig medarbejder 

til den indeværende 

sæson til pasning 

af vores 500 bifamilier 

og avlsarbejde, 

samt forefaldende Vi har bygget om 

arbejde. 

og moderniseret. 

Vi sælger nu fra af vores 

brugte bimateriel. 

Ring og hør nærmere. 

Reerslevvej 42, 

4291 Ruds Vedby 

Tel: 58 26 18 10; Fax: 58 26 18 40 

PC: Buckfast@internet.dk 

®










- Foderkasser 

- Apifonda 


fyldkant 

- Glas/glas 


ny kvalitet - 



konservering 



Åbningstider 

Mandag - fredag ........... 8-16.30 

Lørdag ........................... 9-11.30 

Vi holder lukket påskedag den 3. april. 



DBF’s hjemmeside 

www.biavl.dk 


90 

Nyhed 



8660 Skanderborg. 

Telf. 86 52 33 46, fax. 86 52 33 52 

Bakkegaarden@skan-data.dk 




KØBES 





Fodertasker fra New Zealand 

Velafprøvet i Danmark. 

* Norsk mål og 12x10 

* Fylder én rammes plads 

* Rummer ca. 3 liter 

flydende foder 

* Tåler hedvandsrensning 

* Nem at fylde 

Brug den til: 

* Forårsfodring 

* Drivfodring af småfamilier 

* Vinterfodring 

Pris: 64 kr 

+ moms 










v/Keld Brandstrup 

Reerslevvej 42 


Tlf. 58 26 18 10, Fax 58 26 18 40 

Buckfast@internet.dk 

Deltag i Danmarks Biavlerforenings 

generalforsamling lørdag den 10. april i Odder


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 










Bifamilier sælges 

12x10 med eller uden 

stader. 

Tlf. 97 35 16 24 

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 

Karin og Ole Buk 

Tranemosevej 8 - Reerslev 


Tlf. 58 26 15 14 Fax. 58 26 15 28 

OPHØRSUDSALG 

Tredje april 1999 starter 

salget. 

Alt skal væk. Prisnedslag 

på alt. 10-15%. 

Foder ikke omfattet af 

prisreduktion. 

Åben: Fre.-Søn 10-15 

Velkommen 

BIHUSET 

BIHUSET 

Bifamilier 12x10 med eller 

uden stader (Swibo) 

opstabling. 

Tlf. 62 57 24 48 (helst 

aften). 

DRONNINGER 

FRA HAWAII 1999 

BESTIL NU 

FÅ FYLDT STADERNE OP 

HAWAII DRONNINGER leveres igen i år 

medio MAJ 

De er i år mærket med årets farve GRØN 




Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 



Se Se v vvores 


b butik 

utik 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 


Undgå tomme stader i 1999. Bestil dronninger NU 

SMÅFAMILIER på alle rammemål med ung befrugtet dronning 

til levering medio MAJ-JUNI 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


92 

Lad Lad os 

os 

smelte smelte dine 

dine 

rammer. 

rammer. 

Voks- VoksVokssmeltning smeltning smeltning pr. 

pr. 

kg kg kr. kr. 14.00. 

14.00. 












Enhver biavlers grundbog 

Frank's 

bibrød 

ALT I BIAVLSMATERIALE 

VOKSSMELTNING OG RAMMEVASK 

OPKØB AF HONNING 

SKOV´s BIAVL 

Lindevej 26 

5474 Veflinge 

Tlf. 64 80 15 18 



Tlf. 57 64 65 92 

Ons. 17-20 og 

lør. 9-12 


MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1/10.98-30/4.99 





Tlf. 75 33 00 22 

Vejen Biavlscenter 

Ahorngade 8A 

6600 Vejen 

Alt inden for biavl 

forhandles. 

Hawaii-dronninger 

sælges 

Voksafsmeltning og 


Bestilling modtages. 

Centeret har åbent tirsdag 

og torsdag fra kl. 16-18, 

samt lørdag fra 10-12 fra 1.5-1.9. 

Øvrige dage efter aftale. 

Palle K. Jensen 

Tlf. 75 36 79 00 


Apimondia-kongressen i denne måned

Alssund B.F. og Biavlerforeningen 

Sønderjylland afholder 

åbent hus lørdag den 17. 

april kl. 14.00 i skolebigården på 

Laksmølle, Varnæsvej 35, 

Aabenraa. Udvintring af bifamilierne. 

P.b.v. Klaus Langschwager, 

Børge Døssing 

Biavlerforeningen Sønderjylland 

og Alssund B.F. afholder 

åbent hus lørdag den 17. 

april kl. 14.00 i skolebigården på 

Laksmølle, Varnæsvej 35, 

Aabenraa. Udvintring af bifamilierne. 

P.b.v. Klaus Langschwager, 

Børge Døssing 

De fynske Bivenner afholder 

møde, se under Østfyns B.F. 



sammen med Ribe og Skads 

og Vester Horne Herreds B.F. et 

møde onsdag den 24. marts kl. 

19.30 i Ålbæk forsamlingshus, 

hvor John Svarre vil fortælle- og 

vise lysbilleder om sin biavl og 

fortælle om honningkvalitet. 

Han vil komme ind på hvorledes 

den mindre biavler kan lave 

egne dronninger, og han vil fortælle 

om hovedbestyrelsens arbejde. 


P.b.v. Harry Hansen 


møde den 23. marts kl. 

19.00 med Tage Simonsen, tidligere 

Skælskør planteskole, som 

kommer og demonstrerer podning 

og stiklingsformering. Tag 

eventuelt selv nogle podekviste 

med. 

Skolebigården åbner tirsdag 

den 13. april kl. 19.00 på Fyrendal 

Gods mellem Sandved og 

Tornemark. Alle er velkomne. 


Fredericia og Omegns B.F. afholder 

foredrag den 10. marts 

kl. 19.00 i Gauerlunds skolens 

aula i Børkop med Helle 

Theodorsen fra dronningavlerforeningen 

angående dronningavl. 

P.b.v. Erik L. Knudsen 

Frederiksborg B.F. afholder 

møde torsdag den 15. april 

kl.19.00 på Bjerggården, 

Tjærebyvej 24, Hillerød. Som 

foredragsholder kommer Henrik 

Hansen, Projektgruppe Biavl 

og fortæller om forskergruppens 

arbejde og resultater 

i deres forsøg på, at finde 

bedre metoder, som biavlerne 

kan bruge i bekæmpelse af 

varroa og bipest m.m. Vi håber 

på stort fremmøde denne aften, 

Henrik kan give jer svar på 

tiltale, og I har sikkert mange 

spørgsmål der brænder. Naboforeninger 

er også meget velkomne. 

Torsdag den 22. april kl. 19.00 

starter forberedelsen og klargøring 

af bigrej i skolebigården. 

Torsdag den 29. april kl. 19.00 

holder vi indvielse af foreningens 

nye klubhus. Jeg håber at 

hvert medlem finder en ny 

biinteresseret der kan oplæres 

i biernes forunderlige verden. 

Vi kan stadig bruge nye medlemmer. 

P.b.v. Peter Christensen 

Gl. Tønder amts B.F. afholder 

medlemsmøde på DSH-center, 

Guldagervej 2, Løgumkloster 

mandag den 19. april kl. 19.30 

med konsulent Flemming Vejsnæs. 

Alle er velkomne, også 

evt. interesserede, der påtænker 

at blive medlemmer. 

Bestyrelsen 


møde den 25. marts kl. 19.30 i 

Kulturhuset, Dronningsgade 12 

B i Hjørring. En biavler fra Læsø 

taler bl.a. om de brune bier. 


P.C.D. Hansen 


afholder møde onsdag den 24. 

marts kl. 19.30 på Naturskolen. 

Klaus Langschwager, medlem 

af hovedbestyrelsen fortæller 

om Danmarks Biavlerforenings 

aktiviteter samt sin egen biavl 

og sit honningsalg. 

Bestyrelsen 


summemøde onsdag 

den 24. marts kl. 19.00 på 

Naturcentret “Skovgården” i 

Egebjerg. 

Onsdag den 21. april kl. 19.00 

er der opstart i skolebigården på 

“Skovgården”. Kaffe medbringes 

til begge møder og alle interesserede 

er velkomne. 


Hørsholm og Omegns B.F. afholder 

vintermøde med emnet: 

Dronningavl til husbehov den 

24. marts hvor vi har inviteret biog 

dronningavler Ejner Olsen 

fra Hillerød til at fortælle om 

alle de måder, han gennem et 

langt liv med bier har fremavlet 

dronninger på. Ejner vil fortælle 

om traditionelle og utraditionelle 

metoder og komme ind på 

både simple og mere avancerede 

teknikker. Så der bliver 

noget for enhver. Som altid håber 

vi at se biavlere fra naboforeningerne. 

P.b.v. Ole Michael Jensen 


møde tirsdag den 20. 

april kl. 19.30 i Kirkesalen på Sct. 

Jørgensgård, Hospitalsgade 4, 

Kolding. Medlem af hovedbestyrelsen 

John Svarre kommer 

og fortæller om sin biavl og om 

honningbedømmelse samt arbejde 

i hovedbestyrelsen for 


Lørdag den 24. april kl.13.30 er 

der forårseftersyn i skolebigården 

på Hjarupvej i Vonsild. 

Mødested: P-pladsen ved Vonsild 

forsamlingshus. Husk alle 

møder er for folk med interesse 

for biavl. Alle er velkomne. 



møde lørdag den 27. marts 

kl. 13.00. Se det nye voksvalseværksted 

hos Børge 

Henriksen, Fabjergstad 70 A i 

Fabjerg. Børge Henriksen vil 

demonstrere sit nye anlæg, der 

kan modtage blokvoks fra lokale 

biavlere, som kan få 

nystøbte og valsede tavler retur. 


Lollandsk Biavl skyder foråret 

ind efter gammel Lollandsk skik 

Søndag den 21. marts kl. 14.00 

hos formanden Bent Johansen. 


MØDER 


94 

Morsø B.F., Northy B.F. og 

Sydthy-Thyholm B.F. afholder 

fællesmøde tirsdag den 23. 

marts kl. 19.30 på Vilsund 

Strand. Asger Søgaard Jørgensen 

fortæller om honning som 

livseleksir samt biplanter i skov, 

på marker og i vejkanter. Alle er 

velkomne. 

P.b.v. Jens Kr. Møller 

Nordfyns B.F. afholder møde, 

se under Østfyns B.F. 



starter arbejdet i skolebigården 

med en oprydning og rengøring 

først i maj måned. De medlemmer 

som gerne vil hjælpe er 

meget velkomne, og bedes 

ringe til Jason på telf. 45 88 17 

32 eller Svend Krogsgaard på 

telf. 45 85 34 33. Den årlige 

åbningsfrokost bliver søndag 

den 9. maj kl 12.00, husk madpakkerne. 

Øl og vand kan som 

sædvanlig købes. 

Det ugentlige møde, hver torsdag 

kl.18.00 i skolebigården, 

første gang 13. maj. 

P.b.v. J. Träff 


mandag den 12. april kl. 19.00 i 

Plantagehuset. Som optakt til 

sommerens aktiviteter i skolebigården 

kommer Klaus Langschwager 

fra Sønderjylland og 

giver sine erfaringer med biavlen 

og skolebigård. Klaus 

Langschwager er kendt fra månedens 

arbejde i 1993 og som 

medlem af hovedbestyrelsen. 

Alle interesserede, nybegyndere 

og erfarne fra Hanherreds B.F., 

Morsø B.F. og Sydthy-Thyholm 

B.F. er inviteret. Pris 40,- kr. incl. 

Kaffe. Tag nye med. Vel mødt. 

Bestyrelsen 

Ribe og Omegns B.F. afholder 

møde onsdag den 24. marts kl. 

19.30 i Ålbæk forsamlingshus. 

Se under Esbjerg og Omegns B.F. 

P.b.v. Eilif Pedersen 

Ringkøbingegnens biavlere 

afholder møde torsdag d.8. april 

kl. 19.30 på Ørnhøj hotel. Biavler 

og materielforhandler Ernst 

Nielsen, Grønbjerg fortæller om 

sin egen biavl. Denne aften vil 


alle få glæde af den store viden 

og erfaring, som Ernst har erhvervet 

gennem mange års arbejde 

med biavl. På dette tidspunkt 

kan vi også få et overblik 

over, hvorledes overvintringen 

af bierne har været. Medlemmer 


velkomne. Bemærk tidspunktet, 

idet måneden var forkert 

angivet i det tilsendte program. 

P.b.v. Ole Borgholm. 

Silkeborg og Omegns B.F. afholder 

hyggeaften torsdag den 

25. marts kl. 19.30 i Medborgerhuset, 

Søvej 1. Der vises en aktuel 

film. Har du en sjov historie, 

eller opfundet noget bigrej, 

en speciel honning eller bare 

lyst til at møde andre biavlere 

er du meget velkommen denne 

aften. 


Skads og Vester Horne Herreds 

B.F. afholder møde onsdag 

den 24. marts kl. 19.30 i Ålbæk 

forsamlingshus. Se under Esbjerg 

og Omegns B.F. 


Slagelse herreds B.F. starter i 

skolebigården, Hvedevej 1 i Slagelse 

lørdag den 27. marts, efterfølgende 

den 10. april og den 

24. april alle dage kl. 14.00 Vi 

skal have et overblik over 

udvintringen af bierne og give 

materiale, skuret en mindre 

ombygning og gøre materiellet 

klar. 

P.b.v. Arne E. Nielsen. 


afholder møde torsdag den 25. 

marts kl. 19.00 på Landbocentret, 

Ryttervej 4-6 i Svendborg. 

Frank Yde, Thy fortæller 

om biavl i Afrika og Thy med 

undertitlen: “Da jeg var den 

største biavler i Uganda” og “en 

sværm kan altid indfanges, uanset 

hvor i Danmark den findes”. 

Gå ikke glip af denne aften - tag 

din nabo med - alle interesserede 

er altid meget velkomne til 

vore møder. Har du lagt strategi 

for din varroabekæmpelse for 

den kommende sæson? Hvis 

ikke, så tag en telefonkontakt 

til varroainstruktør Holger Jen- 

sen telf. 62 20 52 64 - det koster 

kun en opringning. 


Sydthy-Thyholm B.F. erindrer 

om fællesmødet den 23. marts 

kl. 19.30 på Vildsund Strand v/ 


Torsdag den 8. april mødes vi kl. 

19.30 på Heltborg Museum hvor 

erhvervsbiavlerne Lajla og Verner 

Schou vil fortælle om opstarten 

af Lollands Biavls voksklubber 

og egen biavl m.m. Alle 

er velkomne 

Hermann Christensen 


møde tirsdag den 13. april kl. 

19.00 i den lille sal Løget Sognegård 

hvor vi får besøg af Jan 

Pedersen fra Fredericia B.F.´s 

voksklub. Jan Pedersen vil fortælle 

om deres erfaringer med 

en sådan klub. Det er åbenbart 

mere og mere påkrævet at vi 

passer på at vores voks ikke bliver 

inficeret med pesticider. Så 

mød talstærkt op. Kaffe og brød 

medbringes. 

Ca. midt i april vil vi starte et begynderkursus. 

Er der nogle af jer 

der kender en der kunne tænke 

sig at starte med biavl, så fortæl 

om dette kursus. Se i ugeaviserne. 


Vestfyns B.F. afholder møde, se 

under Østfyns B.F. 


Vesthimmerlands B.F. afholder 

kursus i biavl for begyndere 

m. fl. i skolebigården, Sauers 

frugtplantage, Løgstørvej 70 i 

Års. Kurset afholdes i samarbejde 

med AOF med start tirsdag 

den 20. april kl. 19.00-21.45 

og går over 7 gange med 5 

gange i forsommeren hver anden 

tirsdag, de to sidste bliver 

på lørdage når vi skal til at fodre 

bierne og bekæmpe 

varroamider (dagene fastsættes 

senere på kurset). Instruktør bliver 

Niels Ole Olesen, Ålborgvej 

175, 9670 Løgstør, telf. 98 68 63 

10. Tilmelding til Niels Ole Olesen 

eller til Lars Pedersen på telf. 

98 68 63 10 (bedst om aftenen 

for begges vedkommende). 

P.b.v. Niels Ole Olesen

Viborg Rinds B.F. afholder 

forårsmøde onsdag den 5. maj i 

Carlo Hougårds bigård, se T.f.B. 

nr. 4/1999. 



møde, se under Østfyns B.F. 

P.b.v. Ingrid Larsen 


arrangement sammen med 

Haderslev B.F. tirsdag den 16. 

marts kl. 19.00 med biavler Eigil 

Holm, forfatter til Lærebog i Biavl, 

Dronningavl m.m. Eigil 

Holm vil komme og holde foredrag 

om biavl i Bikubens mødelokaler, 

Østergade 1, Vojens. 

Tirsdag den 13. april kl. 19.00 vil 

Lloyd Steengaard komme til 

stede i Bikubens mødelokaler, 

Østergade 1 i Vojens og fortælle 

om dronningavl og hobbybiavl 

på erhvervsbetingelser. Lloyd 

Steengaard var ligeledes forfatter 

til månedens arbejde i biavl 

1997. 

Bestyrelsen 

Østfyns B.F. afholder møde 

mandag den 19. april kl. 19.00 i 

fælleshuset, Borgerligt social 

Boligselskab, Lindhøjvej 3, Munkebo. 

Tidligere hovedbestyrelsesmedlem 

Jens Rahbek Pedersen 

vil causere over biavl i mytologien 

og historien m.m. 



forårsmøde torsdag den 22. 

april kl. 19.00 på Strøbyskole 

med honningbedømmelse & 

madlavning sammen med 

honningkokken. Vi har atter i år 

fået lov til at låne skolekøkkenet. 

Vi gentager sidste års 

succes med vores forårsmøde 

med besøg af honningkokken. 

Husk et glas honning uden etiket, 

for mens vi laver mad bedømmer 

sidste års vinder af 

honningbedømmelsen 98 - sæsonens 

bedste honning. Pris for 

at deltage i dette spændende 

arrangement vil blive ca. 50,- kr. 

pr. person. Tilmelding er nødvendig 

af hensyn til indkøb og 

kan foretages til Benny Pedersen 

på telf. 56 87 11 54 eller til 

Poul Henning Vive på telf. 56 66 

02 44. 

P.b.v. Poul Henning Vive 

UDFLUGT FOR LEDSAGERE TIL HOVED- 

GENERALFORSAMLINGEN 

Udflugt for ledsagere i forbindelse med hovedgeneralforsamlingen 

FORENINGEN FOR 

BISYGDOMSKYNDIG 

Indkalder medlemmerne til ordinær 

genralforsamling. 

Fredag den 9. April kl. 19.30 

på Odder Parkhotel. Thorvald 

Høhlsvej 25, Odder. 

Tlf. 86 54 47 44 

lørdag den 10. april 1999. 

Udflugten med bus er gratis for alle, og 

varer fra kl. 13.30 til ca. 17.30. 

Vi vil køre en rundtur i vores smukke egn, hvor vi vil besøge Den 

Økologiske Have, gøre holdt ved en af vore herregårde, og køre videre 

til Alrø, hvor vi kan drikke kaffe og besøge det særprægede 

strandområde. 

Der vil blive lejlighed til at besøge et par af de mange kunstnere på 

egnen, og i tilfælde af dårligt vejr vil vi bl.a. aflægge Odder Museum 

et besøg, hvor dets udstilling “Madmor og husbond fra middelalder 

til nutid” vil kunne ses. 

Odder og Omegns B.F. 

Dagorden ifølge vedtægterne. Forslag der ønskes behandlet på 

generalforsamlingen, indsendes skriftlig til foreningens formand 

senest 14 dage før generalforsamlingen afholdes. 

Peter Christensen, Nørresøvej 8 3400 Hillerød Tlf. 48 26 87 20 





NYHED! 

SWI-BO 12x10 

Mærkevarekvalitet med Garanti! 

SWI-BO magasin helstøbt: 

- ingen limsamlinger 

- stor stabilitet 

- lang levetid 

...eller det originale SWI-BO magasin med bæreskinner: 

- rammerne glider let 

- nemt at arbejde med 

- kun det originale SWI-BO har bæreskinner! 

Kun ægte med 

dette logo! 

Ring og få et godt tilbud! 

Dronninger 

Også I år kan vi tilbyde tidlige dronninger. Med 

levering fra midt i april kan vi tilbyde lingustica, 

carnica og buckfast dronninger. 

Bestil venligst i god tid for at sikre dig en tidlig 

dronning. 

Priser: 

1-5 stk. ....... kr. 200,00 

6-20 stk. .... kr. 175,00 

20-flere ...... kr. 150,00 

Priserne er inklusive Moms!

4 

April 


HGF 1999 

Side 98 

Månedens 

arbejde 

Side 99 

Varroabekæmpelse 

Side 103 

Røreredskab 

Side 106 

Eddikesyre 

og nosema 

Side 107 

Bier og 

kemikalier 

Side 108 

Den nye 

efterløn 

Side 114 

Sygdomtoleranceprojekt 

Side 115 

Annoncer 

Side 116 

Møder 

Side 124 

Indsat: 

Biplantekalender

98 

133. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 




Telefonavis: 86 33 99 77 









Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline Maj-nr.: 

Torsdag den 22. april. 

Deadline Juni-nr.: 

Lørdag den 22. maj. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Hestehov er en 

forårsbebuder, nektar og 

pollenkilde. 

Foto: FV 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 


SAMARBEJDE OG TILLID 

Lørdag d. 10. april afholdt Danmarks Biavlerforening 

generalforsamling på Odder Parkhotel i Odder. Det skete i 

tilknytning til markeringen af Odder og Omegns Biavlerforenings 

125 års jubilæum. 

Der herskede en konstruktiv stemning, som kun kan 

tolkes som en gensidig vilje til samarbejde og et klart udtryk 

for ønske om samarbejde. 

Hovedbestyrelsens beretning blev godt modtaget, og 

det må betragtes som en klar tilslutning til bestræbelserne 

på at opretholde gode kontakter til alle grupper inden 

for biavlen i Danmark, ligesom det må ses som en opbakning 

til den faglige og grønne profil i forhold til 


I økonomisk henseende blev der også udtrykt stor tillid 

til hovedbestyrelsens dispositioner, og der var støtte til bestræbelserne 

på at skaffe midler i form af tilskud, så den 

nuværende aktivitet og faglighed kan opretholdes. 

Der var et stort flertal, som accepterede en kontingentforhøjelse 

på 20,- kr., som skal være med til at sikre en forsvarlig 

drift. 

Den klare tilslutning til den politiske og økonomiske linie 

og genvalget af såvel formand som bestyrelsesmedlemmer 

vil bestyrelsen gøre sit bedste for at leve op til. 

Tak for samarbejde og udvist tillid. 


genvalgt formand for 



Sæsonen er startet. Årets vintertab og redning af svage 

bifamilier, samt tilsætning af tavler kan begynde. Husk 

varroamiden skal også bekæmpes. 

VINTERTAB 

Nu er foråret omsider kommet, 

selv til Sibirien. Så er 

det samtidig blevet tid til at 

gøre årets vintertab op. I år 

har jeg kun mistet 1 familie, 

men til gengæld har jeg 

problemer med nogle dronninger. 

Så alt i alt holder 

jeg mig på de 10%, man 

kan regne med at kunne 

miste hver vinter. 

VINTERSTORM 

Den familie jeg mistede fløj 

fra mig i en vinterstorm. 

Selv om jeg er svoren tilhænger 

af trugstader, har 

jeg faktisk nogle opstablingsstader 

til at lave småfamilier 

i. Disse småfamilier 

stod lunt og godt inde under 

nogle store elmetræer, 

men da disse træer i december 

måned skulle fældes, 

blev staderne meget forsigtigt 

løftet om på en bar 

mark på den anden side af 

hegnet. Her stod de så godt 

nok, troede jeg. 14 dage 

senere havde vi endnu en 

af vinterens kraftige 

storme, og dagen efter 

fandt jeg låget til et af staderne 

ovre i naboens grøft, 

resten af stadet viste sig at 

ligge spredt rundt i kanten 

af hegnet. Der var ikke andet 

at gøre end at samle 

stumperne sammen og 

putte tavlerne og de døde 

bier i en sæk til omsmeltning. 

For eftertiden har jeg 

tænkt mig at lægge en stor 

sten ovenpå hver kasse, så 

bierne selv kan bestemme, 

om de vil have en flyvetur 

eller ej. 

DRONNINGELØS 

I et par af kasserne var der 

problemer med dronningen. 

Den ene familie så ud 

til at være dronningeløs, 

der var hverken æg, åben 

yngel eller forseglet yngel. 

En sådan familie lader jeg 

altid stå et par dage i fred 

og ro, og så bliver den gennemgået 

endnu en gang 

for at få øje på enten dronningen 

eller æg. Hvis der 

stadig ikke er tegn på en 

æglæggende dronning, skal 

der gøres et eller andet for 

at redde bierne. Hvis familien 

i øvrigt ser sund ud og 

der ikke er skidt på tavlerne 

inde i stadet, bliver familien 

forenet med en dronningeret 

familie, dvs. en familie 

med en dronning i. Jeg bruger 

altid avispapir-metoden: 

i den familie, der skal 

modtage de nye bier, fjernes 

sækkene og dæksbrædderne/plastikken. 

I stedet 

dækkes familien med 1 

avisside, hvori der er lavet 

nogle enkelte små huller 

med en nål eller en spids 

blyant. Ovenpå avisen sættes 

et magasin med bierne 

fra den anden familie, og 

magasinet lukkes omhyggeligt 

med plastik og sække 

igen. I løbet af 1-2 dage har 

bierne gnavet sig igennem 

avisen samtidig med at biernes 

dufte har blandet sig 

med hinanden, og familierne 

kan således blive forenet 

uden slagsmål. Denne 

Af 

Tove Schmidt 


Sibirien 

6760 Ribe 

Tlf. 74 86 74 86 


100 

metode er god at kende og 

kan bruges året rundt, når 

der er familier, der skal 

slåes sammen. 

DRONEMOR 

Den anden af mine 

problemfamilier var der en 

æglæggende dronning i, 

men hun er åbenbart løbet 

tør for sæd, for hun lagde 

kun ubefrugtede æg, der 

bliver til droner. Når en 

dronning udelukkende lægger 

ubefrugtede æg, lægger 

hun dem gerne i almindelige 

arbejderceller. Men 

dronelarverne er større end 

arbejderlarver, så cellerne 

bliver forlænget, og forseglingen 

over larven bliver lavet 

som en lille kuppel eller 

pukkel, deraf navnet 

pukkelyngel. Da droner 

ikke deltager i det almindelige 

arbejde i stadet, vil sådan 

en familie stille og roligt 

gå til grunde, hvis man 

ikke griber ind. Men bier er 

kostbare på denne årstid, så 

det gælder om at redde 

flest mulige af dem. Da 

man jo ikke kan skaffe nye 

dronninger så tidligt på sæsonen, 

skal familien sim- 


pelthen smides ud. Start 

med at slå dronningen ihjel 

og flyt så stadet et par meter 

væk. Derefter lukkes 

flyvespalten og udsmidningen 

begynder. Man tager 

hver enkelt tavle og ryster 

alle bierne af på græsset. 

Når alle bierne er rystet af, 

kan man lukke stadet og 

studere bierne lidt. De fleste 

af dem vil straks flyve 

tilbage til stadets oprindelige 

plads, en del af dem vil 

sætte sig på jorden der. Efter 

et stykke tid går klumpen 

i opløsning, og bierne 

går på jagt efter en ny familie 

og tigger sig ind i de 

andre familier i bigården. 

Fodertavlerne fra stadet 

kan du evt. give til en trængende 

familie, men aldrig 

hvis der er blot den mindste 

lille klat på den. Er der det, 

ryger det hele til omsmeltning. 

RENSET BENZIN 

Lader du sådan en pukkelyngelfamilie 

stå for længe, 

skal du huske, at det er den 

rene midefabrik, du har kørende. 

Så kommer du for 

sent i gang med at gøre no- 

get ved det, skulle du måske 

overveje at slå familien 

ihjel i stedet. Det gøres lettest 

med en kopfuld renset 

benzin. Fjern så mange af 

tavlerne som muligt, luk 

flyvespalten og udluftningshullerne 

med nogle strimler 

skumgummi, hæld en kopfuld 

benzin ned i familien 

og luk så stadet. Efter et 

par minutter er alle bierne 

døde – det er ikke sjovt at 

gøre sådan noget. Stadets 

indhold af døde bier og 

voks graves ned og stadet 

gøres meget grundigt rent 

med vand og sæbe, inden 

det stilles til udluftning og 

tørring. 

UDVIDELSE I FORÅRET 

Men heldigvis er situationen 

i de andre familier 

mere munter. I slutningen 

af april/begyndelsen af maj 

har de sunde og stærke bifamilier 

et yngelleje, der 

strækker sig over 5-8 tavler. 

Udviklingen går stærkt her i 

foråret, og man skal nu til 

at udvide antallet af tavler. 

Har man jomfrutavler gemt 

fra sidste år, er det nu, de 

skal bruges. Jomfrutavler er 

tavler, der er fuldt udbyggede, 

men aldrig har været 

ynglet i. Hvis man ikke har 

jomfrutavler skal man selvfølgelig 

bare bruge almindelige 

kunsttavler i stedet. 

Ved tilsætning af tavler her 

i foråret skal man huske, at 

formålet er at skaffe mere 

plads til dronningens æglægning, 

samtidig med at 

man her i foråret aldrig må 

splitte yngellejet med nye 

tavler. Derfor sættes 

tavlerne ned lige foran 

yngellejet eller lige bag ved 

yngellejet. Rækkefølgen i 

tavlerne bliver altså følgende: 

2-3 tavler med foder, 

1 jomfrutavle/kunst-

tavle, 5-8 tavler med yngel, 

1-2 jomfrutavler/kunsttavler, 

2-3 tavler med foder. 

Udvidelsen af yngellejet 

fortsætter ved de næste eftersyn 

med 2-3 tavler pr. 

gang alt afhængig af vejret 

og dronningens lyst til at 

lægge æg. 

PESTICIDFRI VOKS OG 

HONNING 

Foråret er også midejagttid. 

Jo flere mider du fanger 

her i starten af sæsonen, 

jo færre problemer får 

bierne senere. Jeg vil ikke 

lægge skjul på, at jeg har 

nogle meget skarpe holdninger 

til valg af 

bekæmpelsesmetoder i forhold 

til varroa-miden. Jeg 

kan ikke finde nogen som 

helst undskyldning for at 

bruge pesticider i dansk 

hobbybiavl. Varroamiden 

kan bekæmpes og holdes 

nede på et acceptabelt niveau, 

hvis man blot følger 


anbefalinger om brug af 

f.eks. droneyngelfratagning 

og bekæmpelse med organiske 

syrer. Det er den eneste 

vej frem, hvis vi ønsker 

at holde vores voks og honning 

fri for giftrester. 

TREDELT DRONETAVLE 

Det medfører til gengæld, 

at man er nødt til indrette 

sin biavl og sin driftsteknik 

med dette som udgangspunkt. 

Hele min biavl er 

som tidligere nævnt baseret 

på, at arbejdet skal kunne 

gøres i week-enden Derfor 

tilsætter jeg her i det tidlige 

forår en tredelt udbygget 

dronetavle. Tidligere 

havde jeg nogle gange problemer 

med, at bierne på 

denne årstid ikke var specielt 

villige til at udbygge 

dronetavlen, og jeg derfor 

kom senere i gang med at 

fjerne droneyngel. Det problem 

har jeg løst ved at 

lade bierne udbygge den 

tredelte tavle i forbindelse 

med indvintringen. Da jeg 

startede som biavler, lærte 

jeg, at jeg i forbindelse med 

indvintring skulle lægge et 

dæksbræt bag den bageste 

tavle og så bare fodre løs. 

Når bierne begyndte at 

bygge vildbyg på brættet 

havde de fået foder nok. 

Dette vildbyg var skægt 

nok altid dronebygning. 

Det fik en af mine biavlskolleger 

til at eksperimentere 

lidt med at sætte den 

tredeltE tavle her og så få 

den udbygget. Eksperimentet 

lykkedes, og det er en 

metode flere efterhånden 

bruger. Men jeg vil for en 

sikkerheds skyld understrege, 

at denne tavle ved 

indvintringen skal sættes 

som den sidste og yderste 

tavle, ellers kan det gå så 

grueligt galt. 

Men jeg har altså denne 

udbyggede dronetavle, og 

den sættes op ad yngellejet 

allerede nu. Der er mange 

af dem, der stadig er foder 

i, og er det forseglet ridser 

jeg lidt i det med stadekniven, 

så skal bierne nok 

få den tømt i en fart, så 

dronningen kan lægge æg i 

cellerne i stedet. Når man 

ikke har en udbygget 

dronetavle, tilsætter man 

selvfølgelig bare den almindelige 

tomme tavle og håber 

på, at bierne har lyst til 

at bygge på den allerede. 

Fra det øjeblik man har tilsat 

sin dronetavle, er man 

også nødt til at gå i bierne 

hver 7. dag for at skære 

droneyngel fra. Efter første 

uge skæres 2 sektioner ud, 

og bierne begynder forfra i 

disse sektioner, efter endnu 

en uge skæres en sektion 

mere ud. Så vil der være 3 

sektioner med forskellig alder 

på dronerne, og 

varroamiden har altid adgang 

til åben droneyngel. 

Til gengæld kan biavleren 

hver uge fjerne en forseglet 

sektion, og dermed ved 

denne lille rutine fjerne en 

stor del af miderne. 

FØRSTE MAGASIN 

Ved det ugentlige eftersyn 

af bierne udbygges yngel- 


102 

lejet gradvist, og på et tidspunkt 

er der ikke plads til 

flere tavler i underrummet. 

Det er blevet tid til en af 

mærkedagene i biavlen, 

påsættelse af det første magasin. 

Det sker som oftest i 

midten af maj, når familierne 

er oppe på at have ca. 

10 tavler med yngel, men 

det er selvfølgelig meget 

afhængigt af vejret. Bierne 

er ikke specielt vilde med at 

tage sådan et tomt magasin 

i brug, de vil hellere blive 

nede i det lune underrum. 

Hvis ikke man vil have problemer 

med pladsmangel til 

dronningen, er man derfor 

nødt til at lokke dem op 

ved at flytte nogle yngeltavler 

op i det nye magasin. 

Man tager 2-3 af de ældste 

yngeltavler og sætter i det 

nye magasin, omgivet af 

kunsttavler eller jomfru- 


tavler, hvis man stadig har 

nogle af dem på lager. 

Yngeltavlerne i magasinet 

skal placeres sådan, at de 

hænger over yngeltavler i 

underrummet, så er det lettere 

for bierne at holde på 

varmen. Det er så meningen, 

at efterhånden som 

yngelen kryber ud, skal 

disse tavler fyldes med honning. 

Men de dronninger, 

jeg har, vil gerne have et 

stort yngelleje, så det ender 

ofte med, at jeg har såvel 

underrummet som det første 

magasin fyldt med yngel. 

Jeg går ud fra, at hun 

har bedst forstand på, hvor 

og hvor mange æg hun vil 

lægge, så hun får lov til at 

bestemme, og jeg indretter 

mig bare. 

DRONNINGEGITTER 

Har man mod på at styre 

dronningens æglægning 

lidt mere, kan man godt 

lægge et dronningegitter 

under magasinet. For at 

sikre sig, at dronningen 

ikke kommer med op i magasinet, 

er det nødvendigt 

at ryste alle bierne af på 

stadebunden, inden man 

flytter tavlerne op i magasinet. 

Det sker, at bierne i 

magasinet føler sig 

dronningeløse og derfor 

laver en dronningecelle. 

Derfor skal man altid kontrollere 

yngeltavlerne grundigt 

ugen efter, man har 

flyttet tavlerne op. 

TUTTI-FRUTTI 

Her i foråret får man uvægerligt 

nogle tavler, der skal 

sendes til omsmeltning. Der 

er bare det problem, at der 

er en del vokssmeltere, der 

ikke er så glade for at 

smelte voks nu, hvor bierne 

er begyndt at flyve. Og det 

er måske også lidt langt at 

skulle køre måske 50-75 kilometer 

for at få smeltet 20 

tavler om. Det er fristende 

bare at lade disse brugte 

tavler stå i et hjørne og 

mugne. Hvis der er bugløbsklatter 

på dem, må man 

bare håbe, at bierne ikke 

finder dem, før de bliver 

smeltet om. Jeg har løst 

problemet ved at anskaffe 

en brugt ”Tutti-frutti”, en 

saftkoger, der ofte kan købes 

på loppemarkeder for 

20 – 25 kr. Den bliver sat på 

en kogeplade, og vokset, 

der er skåret ud af tavlerne, 

bliver smeltet i løbet af ingen 

tid. På den måde undgår 

du at sprede smitte og 

lugt, og du kan uden problemer 

stable dine plader 

af voks i et hjørne– hvad 

jeg så videre gør med mit 

voks vender jeg tilbage til i 

et senere nummer.

VARROABEKÆMPELSE 

Hvor effektivt og hvornår er det nødvendigt at 

bekæmpe varroa mider? 

TIDSPUNKT OG 

EFFEKTIVITET 

Tidspunktet for bekæmpelsen 

- og den nødvendige 

effektivitet i forhold til 

angrebets størrelse - er 

nogle af de ting, man skal 

have med i sine overvejelser, 

når man planlægger sin 


Såvel tidspunktet for 

varroabekæmpelsen som 

den effektivitet, der opnås, 

kan være afgørende for, om 

bekæmpelsen er succesfuld. 

Varroabekæmpelsen er succesfuld, 

når bifamilierne i 

en bigård ikke skades i sæsonen, 

og kan overvintre 

næste vinter uden problemer. 

SKADETÆRSKEL 

Det er ikke noget mål at 

udrydde varroa-miderne i 

en bifamilie, i en bigård eller 

i et begrænset geografisk 

område. Varroa-miderne 

spredes hurtigt ind i 

bifamilien, bigården eller 

området igen. Forsøg på at 

opnå tilnærmelsesvis 100 % 

effekt kan nemt medføre, 

at bekæmpelsen bliver så 

hårdhændet, at bierne skades 

ved behandlingen, og/ 

eller varroa-miderne udsættes 

så længe for bekæmpelsesmidlerne, 

at resistens udvikling 

fremmes. Få varroamider 

i en bifamilie skader 

ikke. I forsøg har vi med 

myresyre bekæmpet mere 

end 10.000 mider i nogle 

bifamilier, og disse bifamilier 

overvintrede fint, og 

næste sæson kunne der 

ikke konstateres skader af 

nogen art. Siden er skadetærsklen, 

som følge af 

virusinfektioner, faldet 

Af 

Carsten Wolff 

Hansen 


Figur 1. Udvikling af varroa-antal ved forskellige behandlinger. 

Første april starter bifamilien ud med 100 mider. Bemærk 

hvor vigtigt det er at lave flere behandlinger. 

104 

væsentligt, og det anbefales 

nu at bekæmpe, inden 

der er 5000 mider i bifamilierne. 

Det betyder i praksis, 

at for at være helt sikker, 

skal bekæmpelsen igangsættes, 

når der er ca. 1000 

mider i bifamilierne. Antallet 

af mider undersøges via 

nedfaldsundersøgelser i 

plastikbakker eller skuffebunde. 

Det daglige nedfald 

ganges med 120. Herved fås 

et sikkert tal for det totale 

antal i bifamilierne. De første 

nedfaldsundersøgelser 

kan laves fra sidst i maj. 

Der kan læses mere om 

varroabekæmpelses metoder 

og -strategier i temahæftet 

fra december sidste 

år. 

MANGE MIDER - HØJ 

EFFEKTIVITET 

Jo flere varroa mider, der i 


bifamilierne, jo tættere er 

man på tidspunktet, hvor 

bekæmpelse er nødvendig, 

og jo mere effektivt behandling 

er der behov for. 

I figur 1 er lavet en teoretisk 

beregning af, hvordan 

det går, hvis der 1. april 

i en bifamilie er 100 varroamider. 

Det er relativt 

mange, og de fleste bifamilier 

bør starte sæsonen med 

et lavere angreb. I eksemplet 

vil der, hvis ikke der 

foretages nogen form for 

bekæmpelse, den 1. november 

været lidt under 13.000 

mider i bifamilien, og bifamilien 

vil være skadet eller 

allerede brudt sammen. 

Dette er beregnet ud fra 

den gængse rettesnor om, 

at varroa-miderne uden bekæmpelse 

fordobler deres 

antal pr. måned i yngelsæsonen. 

Hvis der som eneste bekæmpelse 

tages droneyngel 

fra, vil antallet af Varroa 

mider i dette eksempel, i 

stedet lande på ca. 9000 mider. 

Hvis der 1. august behandles 

med myresyre, vil 

der 1. november være 2000 

mider i bifamilien. 

Kombineres droneyngelfratagelse 

og myresyre 

vil antallet være 1500 

mider, og bruges der både 

droneyngelfratagelse, myresyre 

og mælkesyre, vil der 

1. november være ca. 80 

varroa-mider tilbage i bifamilien. 

Det som også ses er, 

at når droneyngel fratagelse 

og myresyre kombineres, 

kommer varroa-mide 

antallet ikke så højt op i 

sæsonen, at bifamilien bliver 

skadet. 

Mælkesyre behandlingen 

bringer antallet af

vævarroa-mider ned så næste 

sæson kan starte på et 

lavere niveau. 

Figuren er som nævnt 

teoretisk, og droneyngel 

fjernelse er sat til en effektivitet 

på ca. 30%, myresyre 

til 84% og mælkesyre til 

95%. I praksis vil der være 

udsving i den effektivitet, 

som opnås ved de forskellige 

behandlinger. I eksemplet 

er yngel sæsonen måske 

også sat en måned for 

lang i forhold til de fleste 

år, og der er ikke vist, hvordan 

det går med varroamide 

antallet fra det ene år 

til det andet. I virkeligheden 

vil en del af varroa-miderne 

også dø om vinteren, 

og der kan ske reinvasion af 

varroa-mider fra andre bifamilier 

i samme bigård, eller 

fra bifamilier i en anden bigård, 

som ikke er behandlet 

eller behandlet på et andet 

tidspunkt. 

Alle disse forhold gør 

varroa-bekæmpelsen kom- 

pliceret, og rådet om at 

igangsætte bekæmpelsen, 

inden der falder 8-9 mider 

ned dagligt i et plastikindskud 

eller en skuffe som 

er overdækket med trådvæv, 

er en god og sikker 

praksis, som bør følges af 

alle biavlere. 

HVOR HØJ 

EFFEKTIVITET 

I figur 2 er vist en anden 

teoretisk graf over krav til 

den effektivitet, som er 

nødvendig for at indvintere 

sine bier med maksimalt 10, 

50 eller 100 varroa-mider. 

Det er naturligvis et simpelt 

regnestykke. Har man f.eks 

1000 varroa-mider i en bifamilie, 

og den skal indvintres 

med 100 mider; ja så skal 

varroa-miderne bekæmpes 

med 90% effektivitet. Det 

som bl.a. fremgår af grafen 

er, at når der bliver 2000 

mider i en bifamilie, så skal 

effektiviteten være 95% 

hvis der maksimalt skal indvintres 

med 100 mider, og 

henholdsvis 97,5%, og 

99,5% ved 50 mider og 10 

mider. Denne graf viser, 

hvor betydningsfuldt det er 

at starte bekæmpelsen efter 

den angivne vejledning. 

Når man op på 5000 varroa 

mider eller flere i sine bifamilier, 

er effektivitetskravet 

uhyre højt, uanset om målet 

er 10, 50 eller 100 

varroa-mider ved 

indvintring. 

Er du i tvivl om, hvordan 

varroa-bekæmpelsen i 

dine bifamilier skal klares, 

kan det anbefales at læse 

temæhæftet fra december 

sidste år, kontakte en 

varroainstruktør eller en af 

konsulenterne. 

Figur 2. Effektivitetskrav til varroa-bekæmpelse. Grafen viser hvor 

høj bekæmpelseseffektivitet, som kræves ved stigende antal 

varroamider. 


ET GODT TIP 

106 

RØREREDSKAB 

Månedens tips er denne gang et 

røreredskab der kan bruges i stedet 

for den gængse røresnegl, der ikke 

er uden fejl. 

Betragter man en traditionel røresnegl vil 

man se, at den er venstresnoet. Det vil sige at hvis 

man drejer den mod uret, vil den bore sig ind i 

honningen. Da det er de færreste, der har en 6- 

800 watt boremaskine med venstreløb, må man 

sige at røresneglen er forkert konstrueret. 

Hvorfor nu det? 

Når man rører i honningen med en almindelig 

boremaskine( højre rundt ), skubber man den 

honning, der ligger i overfladen ned mod bunden. 

Når honningen begynder at krystallisere 

skubber man samtidig luft ned i honningen. 

Dette sker især ved et for højt omdrejningstal på 

boremaskinen. Ved den tiltagende krystallisering 

kan luften kun vanskeligt komme ud af honningen 

igen. 

Hvad gør vi så ? 

Vi kan gøre 3 ting. 

1. Anskaffe os en boremaskine, der kan køre venstre 

om. 


2. Anskaffe eller lave en røresnegl, der er højresnoet, 

så vi trækker honningen op fra bunden. 

3. Anskaffe os en K- spade eller en bøgetræsrørestav. 

Den gammeldags rørestav er nok den bedste 

løsning, fordi vi her sjældent kommer til at overrøre 

honningen. De fleste vil nok betakke sig for at gå i 

gang med staven, hvis de har mere end 100 kg honning, 

der skal røres. 

Her kommer så K-spaden ind i billedet. 

K- spaden er standard tilbehør til Kenwood 

køkkenmaskiner. Man behøver sjældent at købe en 

ny, men kan nøjes med at gå ned i den lokale genbrugsbutik 

og købe en. 

K-spaden har den fordel, at den rører honningen 

under overfladen, den bruger mindre energi, 

dvs. mindre boremaskine, og man overrører vanskeligt 

honningen. 

K- spaden er fra fabrikken monteret med en 

stump aksel, der er skruet fast. Den fjernes. Gevindet 

skæres nu op med en 10 millimeter gevindtap. 

Alt afhængig af hvor store beholdere, man arbejder 

med, kan man nu fremstille forskellige længder 10 

millimeter aksler med 10 millimeter gevind i enden. 

Akslen skiftes efter hvor dyb spanden er, man 

skal røre i. 

Klaus Langschwager

NETOP NU- Behandling af jomfrutavler med eddikesyre 

Hvis man bruger jomfrutavler i sin driftsform, er det 

bydende nødvendigt at slå nosemasporer ihjel med 

eddikesyre inden, tavlerne tilsættes bierne. 

Mange behandler tavlerne, inden de bliver lagt 

på lager efter høst, men derfor bør de alligevel behandles 

nu. 

Det bør altid gøres i marts-april måned. Det giver 

en oplagt lejlighed til at få tavlerne sorteret en 

gang mere. Oversete tavler med dronebyg, oversete 

celler med pollen, der nu er fulde af skimmel, frasorteres 

og kommer til vokssmelteren sammen med 

andre frasorterede tavler fra forårseftersynet. 

Selve behandlingen med eddikesyre er simpel. 

Dog er der et par ting, man skal huske på. 

Eddikesyre angriber cement. Så man bør tage 

det uden for. Jeg gør selv det, at jeg stabler de 

fulde magasinkasser oven på hinanden på et 

bihustag. Er det af træ bør man lægge et stykke 

plastik over. Så stiller man så mange kasser oven 

på hinanden, som man kan håndtere. 

På rammerne i den øverste kasse stilles et 

honningglas med eddikesyre og tilsætter et 

stykke køkkenrulle som væge. Ovenpå kommer 

der et tomt magasin med tæt låg og det hele står 

og passer sig selv, indtil al eddikesyren er fordampet. 

Doseringen er vigtig 

Man skal bruge: 

3/4 dl eddikesyre (80%) pr magasinkasse. 

Det vil sige at 1 l eddikesyre er nok til 13 magasiner. 

Når al eddikesyren er fordampet skal tavlerne 

luftes godt, inden de tilsættes bierne. Gerne 

nogle dage. Nu er vi sikre på, at nosema og voksmøl 

er væk. 

Klaus Langschwager 


BIER OG KEMIKALIER 

Debatindlæg af Jan Olsson 

TFB’s redaktør Flemming Vejsnæs’ 

artikel om den nye lokalforening “Lollandsk 

Biavl” var en venlig og 

omhygggelig redegørelse for en 

gruppe menneskers holdning til livsstil, 

fødevareproduktion og biavl. Der 

er også grupper, som har en anderledes 

synsvinkel, der måske kan have almen 

interesse. Personlig går jeg ind 

for, at enhver må have sin egen holdning, 

sålænge den ikke fratager andre 

deres ret til det samme. Så hør blot 

engang....... 

Mon hovederne efterhånden er 

afkølet så meget efter de sidste års 

stærkt følelsesladede debat, at man 

kan holde ud at høre andre meninger 

uden at miste selvkontrollen og sin 

klare dømmekraft? Efter at have undladt 

at blande mig i skænderierne i 

flere år, vil jeg gerne - stille og beskedent 

- henlede opmærksomheden på 

nedenstående argument, som jeg synes 

er vanskeligt at bortforklare. Det 

skal bemærkes, at selvom jeg synes, argumentet 

er meget stærkt, fører jeg 

det ikke frem offentligt (indtil nu), 

eller anbefaler metoder til varroabekæmpelse 

som er anderledes end de, 

som Henrik Hansen og DBF’s hovedbestyrelse 

anbefaler. Men en debat, 

hvor man afvejer argumenterne efter 

deres logik og saglige værdi, deltager 

jeg gerne i. Jeg har med interesse lyt- 

108 


tet til mange dybt idealistiske argumenter, 

som deres ædle motiver taget 

i betragtning, burde stå som den ledende 

fakkel i mørket. Men desværre 

holder argumenterne ikke, og derfor 

er der nogen som - for at bakke deres 

idealisme op - anvender ukorrekte forudsætninger 

i deres argumentation. 

Ulovlige midler? 

Den første - forkerte - påstand, 

som man bliver ved med at støde på, 

er vendingen “ulovlige midler”. 

Denne vending har en stærk virkning, 

som lægger et pres på lovlydige biavlere. 

Det er derfor unfair og manipulerende 

at anvende den, når den er fejlagtig. 

Reglerne er sådan, at ethvert lægemiddel 

- til mennesker eller dyr - der 

er erhvervet på lovlig vis, kan anvendes 

af erhververen til det, han ønsker. 

Men han må ikke overdrage det til andre. 

Hvis stoffet kun må anvendes til 

et bestemt formål, er dette i hvert 

enkelte tilfælde bestemt af myndighederne 

og det er udtrykkeligt anført 

på pakningen, at det er strafbart at 

anvende midlet til andet, end hvad det 

er godkendt til. 

At anvende det uberettigede ord 

“ulovligt” på stoffer, der ikke er godkendt 

til at behandle bier (men gerne 

andre husdyr) med, er sandsynligvis en 

vigtig årsag til, at danske biavlere sjæl- 

dent anvender Terramycin til behandling 

af Europæisk bipest, eller Fumidil 

til behandling af Nosema (der findes 

separat lovgivning om behandling af 

ondartet bipest). Man tror det er ulovligt 

og kan medføre strafansvar. Dette 

er ikke tilfældet. Terramycin kan købes 

hos dyrlæger - f.eks. til smådyr. 

Fumidil kan købes i udlandet og uden 

videre importeres (det er dyrt - jeg gør 

det ikke selv!) Det skal hertil yderligere 

bemærkes, at hundredevis - måske 

tusindvis - af forsøg alle har vist, 

at der ikke kan findes spor af disse 

midler i stadeprodukterne 1 måned 

efter behandlingen. Denne frist (1 måned 

efter behandling) gælder også for 

æg, mælk, svinekød og fjerkræ. 

Kort sagt: “ikke godkendt” betyder 

ikke “ulovligt”. Det betyder, at 

midlet ikke må markedsføres til andet 

formål, end det er godkendt til! Hvorfor 

ikke kalde tingene ved deres rette 

navn og ligeud erkende, at der i Danmark 

ikke findes nogle i lægemiddellovens 

forstand godkendte midler til 

at bekæmpe varroamider. 

Egentlige pesticider? 

En anden vending, der ofte benyttes 

i argumentationen for brug af organiske 

syrer, er “egentlige pesticider”. 

Egentlige pesticider? 

Egentlige pesticider? Hvad menes 

der egentligt med “egentlige pesticider”? 

Pesticider betyder - direkte oversat 

- sådan noget som skadedyrsdræbere. 

Så hvis man anvender en 

fluesmækker til at dræbe en flue, så 

bruger man fluesmækkeren som pesticid. 

Man kan så diskutere, om fluesmækkeren 

er en egentlig pesticid. 

Det er den vel (egentligt), for den er 

fremstillet til, og har intet andet formål 

end, at slå insekter ihjel. Og hvad 

er det så, der taler for at anvende organiske 

syrer, men ikke pyrethroider? 

Det er - ihvertfald for mig - lidt svært 

at se, efter hvilken logik det ene skulle 

være “hvidt” og det andet “sort”. Lad 

os indledningsvis blive enige om, at 

det altsammen er giftigt for mennesker 

og dyr, omend graden af giftighed 

er forskellig. Og lad os så kigge 

på, hvordan disse gifte fremstilles, og 

hvad der er deres natur.

Hvad er Myresyre? 

Det er et stof, som visse insekter 

og planter producerer for at kunne 

forsvare sig mod deres større fjender. 

Myrer, f.eks., har brug for at forsvare 

sig mod fugle og andre dyr, og mod 

større insekter, som egentlig godt kan 

lide myrer. Hos brændenælden beskytter 

det planten mod at blive ædt af 

de fleste dyr (dog ikke kalkuner eller 

sommerfuglelarver). Denne myresyre 

har man udvundet, analyseret og derefter 

fremstillet, bl.a. i en variant, som 

kaldes industriel myresyre. Det anvendes 

mest til at fremstille ensilage, hvor 

det virker som gift mod skadelige 

svampe og bakterier, men det finder 

også andre anvendelser. Midlet er ætsende, 

og det er en alvorlig sag at få 

det i øjnene, luftvejene og på neglene. 

At spilde fra en flaske ned ad sig er, 

specielt hvis man ikke lige mærker det, 

lidt af en katastrofe. Hvis et menneske 

drikker den mængde, der er nødvendig 

til behandling af 1 bifamilie, 

vil vedkommende dø (uden omgående 

katastrofebehandling). Alligevel er syren 

ikke særlig effektiv mod 

varroamider. Den er fra Naturens side 

“designet” til værn mod større dyr. 

Grænsen mellem den dosering, der 

slår bierne ihjel og den, der slår miderne 

ihjel, er meget snæver. Doseringen 

skal afpasses efter vejret, stadetype 

og bifamiliens størrelse. Hvem 

kan gøre dette rigtigt i hvert eneste 

tilfælde? 

Og hvad er Oxalsyre? 

Det produceres naturligt i bl.a. 

rabarber og spinat, hvor det beskytter 

planten mod at blive ædt af de fleste 

græssende dyr. Et lignende stof - 

men ikke nær så giftigt - er garvesyre, 

som mange planter producerer, når de 

bliver stresset af græssende dyr. Oxalsyre 

er kendt for sin giftighed for mennesker, 

hvis de spiser for meget af den 

pågældende mad. Man har gjort det 

samme som med myresyren: Man har 

analyseret det naturlige produkt og 

derefter skabt et eller flere syntetisk 

produkter, der ligner det. Den variant 

der bruges til forsøg i DBF’s regi er beregnet 

til at overfladebehandle 

teaktræsmøbler. Det er ekstremt farligt 

at indånde, eller få i øjnene eller 

på huden. Dette stof er heller ikke 

særligt giftigt for mider. Det findes 

(iflg. Skovmose) på en offentlig liste 

over stoffer, der ikke må anvendes til 


Mælkesyre 

er formentlig det af de tre syrer, 

der er mindst giftigt for mennesker. 

Men det er altså heller ikke særlig skadeligt 

for varroamider. En biavler jeg 

kender, der udelukkende benytter 

mælkesyre, fortalte mig at man skal 

gentage behandlingen hver 3. dag 

indtil der ikke falder flere mider ned. 

Dette betyder, at han i nogle tilfælde 

skal behandle op til 8 gange. Han 

nævnte, at han var ved at være træt 

af det. Hvis han forsøger at forbedre 

effekten ved at øge dosering eller 

koncentration, begynder bierne at dø. 

Heldigvis er stoffet mindre giftigt for 

mennesker end de andre syrer, selvom 

man absolut kan komme til skade med 

det. Også dette stof er en syntetisk 

efterligning af det naturlige, som opstår 

i mælk, når det syrner. 

Flumetrin 

- er det aktive stof i Bayticol og 

Bayvarol - og er ligeledes et i naturen 

forekommende forsvarsstof, der er 

blevet analyseret og fremstillet syntetisk 

i forskellige efterligninger. Det 

stammer fra en plante der hedder 

Pyrethrum. Den tilhører Chrysantemumfamilien. 

Stoffet er fra plantens 

side “designet” til at beskytte den 

mod mindre fjender såsom sugende 

og gnavende insekter, spindemider 

o.lign. og er målrettet mod disse fjender. 

Til gengæld egner det sig ikke til 

at afskrække højere dyreformer (og 

mennesker). Giften er ikke stærk nok. 

Den har været brugt i mange år til be- 

handling af andre husdyr for mider, lus 

o.lign. kravl. Der har ikke været rapporter 

om skadelige virkninger på dyrene, 

eller om andre problemer med 

det. Denne gift er fra naturens side 

meget effektiv mod insekter og mider, 

men ikke særlig giftig for større dyr. 

F.eks. har jeg en dyrlæges ord for, at 

man ikke kan mærke det, hvis man 

drikker den mængde Bayticol, der bruges 

til at bekæmpe mider i 1 bifamilie 

(1 ml) Flumethrin er for nylig blevet 

godkendt til skadedyrsbekæmpelse i 

blomstrende raps (Mavrik). Fra myndighedernes 

side er der givet dispensation 

til at anvende det til 

Varroabekæmpelse (i form af Bayvarol). 

Giften er en ikke-ætsende 

kontaktgift og det skulle undre mig, 

hvis ikke bierne får noget af det på 

sig når de arbejder i rapsen. Det slæber 

de så med hjem og gnubber af på 

de andre bier i stadet. Det er altså ikke 

længere særlig trygt at være 

varroamide under rapstrækket. Men 

vi har et offentligt stempel på, at det 

er trygt nok at være bi.... 

I Sverige 

var der for nogle år siden en retssag, 

hvor en domstol afgjorde, at bier 

ikke skal betragtes som dyr i lovens 

forstand, og at en person ikke skal 

straffes for dyremishandling, selvom 

han mishandler eller sulter sine bier. 

Jeg gad vide, om en dansk domstol 

ville komme til det samme resultat. 

“Syremishandling” er der nogle, der 

kalder brugen af myresyre. “Syremishandlere” 

- er der nogle som kalder 

de personer, der anbefaler brugen 

af myresyre. Selv synes jeg ikke om at 

give folk nedgørende navne. Lad dem 

læse dette argument og derefter gøre 

sig flere overvejelser. 

“ Resistens!” 

- råber nogle. Lad os nu se resistens 

mod Flumetrin, før vi gør den til 

et problem. Eller som en dyrlæge 

sagde for nyligt: Miderne kan måske 

også blive resistente mod myresyre. 

“ Pesticidrester!” 

- i voks og honning! råber andre. 

Det har vi heller ikke fundet endnu 

(fra Flumetrin - det fundne stammer 

fra andre stoffer). Hvis vi skal til at 

kigge på dårlige honningkvaliteter, er 

der nok andre ting end brugen af 

Bayticol, der er mere graverende og 

kræver indgriben. Noget af det kine- 


siske honning (og desværre - også danske) 

der markedsføres fra centralt hold 

ville jeg ikke spise, selvom jeg fik det 

gratis..... 

Konklusion: 

Både Pyrethrum og organiske syrer 

er naturligt forekommende stoffer, 

der efter analyse er fremstillet i en 

syntetisk variant. Af disse er Pyrethrum 

(flumetrin) særdeles giftigt for mider, 

men ikke særlig giftig for højere dyr 

og mennesker. Og de organiske syrer 

er ikke særligt giftige for mider, men 

særdeles giftige for mennesker og dyr 

i de mængder og koncentrationer, der 

er nødvendige for en rimelig virkning 

på miderne. Efter denne udredning er 

det sikkert lettere at forstå, hvorfor 

nogle foretrækker at anvende Bayticol 

fremfor organisk syre? Der er 

ihvertfald ingen logik i at udelukke 

det ene middel fremfor det andet, 

fordi man mener, det er en anden kategori 

af “gift”. Begge dele er syntetiske, 

fremstillet på basis af naturlige 

stoffer. Begge dele er giftige. Men det 

ene middel (Flumetrin) er mest hensigtsmæssigt 

til varroabekæmpelse, 

både hvad angår farlighed for biavleren 

og effekt på miderne. Vi bør stadig 

holde os for øje, at den “officielle” 

strategi for varroabekæmpelse ikke 

har samme vægtige autoritet som 

Moses’ 10 bud. De personer, som er 

ansat eller valgt til - blandt andet - at 

komme med ekspertudtalelser i forbindelse 

med officielle holdninger i 

spørgsmål som dette, er jo ikke alt- 

110 


vidende eller mere ufejlbarlige end os, 

der lønner eller vælger dem. Især ikke, 

når det drejer sig om biavl. Det kan 

ikke udelukkes, at de kan tage fejl en 

gang imellem. Det er ganske menneskeligt. 

Faktisk er sandsynligheden for, 

at de er ufejlbarlige - selv i denne sag 

- svær at få øje på. (Med al respekt for 

de pågældende personers indsats og 

arbejde). En overordnet, idealistisk 

modvilje mod al anvendelse af giftstoffer 

er selvfølgelig på sin egen 

måde prisværdig (hvis ikke den fremspringer 

af et ønske om at være “politisk 

korrekt”, eller opnå større offentlige 

bevillinger til støtte for sine 

projekter). Men en sådan modvilje bør 

ikke forblinde personernes sunde 

dømmekraft og logiske sans. Det vil 

f.eks. være vanskeligt at udføre effektiv 

rottebekæmpelse uden anvendelse 

af giftstoffer....Lad mig slutte med at 

gentage, hvad jeg har sagt siden 1986: 

Den eneste akceptable løsning på 

Varroa-problemet, er en Varroa-resistent 

bi! Gid vi snart må se den, så hele 

denne utålelige diskussion, fjendtlighed 

og splittelse blandt biavlerne, kan 

afgå ved en stille død. Hvis nogen kan 

påvise fejl i forudsætninger eller logik 

i ovenstående, hører jeg gerne fra 

dem. Jeg er heller ikke ufejlbarlig, og 

jeg vil meget gerne have mulighed for 

at rette mine fejltagelser, også efter 

jeg har begået dem. Og indset, de var 

fejltagelser. Jeg lader mig gerne overbevise, 

hvis argumenterne er i orden, 

fri for fejl. 

Jan Olsson 

Svar til Jan Olsson 

Kære Jan 

Som du selv skriver i dit følgebrev, 

er Danmarks Biavlerforening en gammel, 

hæderkronet forening og for biavlen 

en meget vigtig institution, som 

bør være samlingsted for alle biavlere 

uanset deres interesseniveau og holdninger 

til deres biavl. Det er jo netop 

det Kristian Skovmose har givet udtryk 

for i flere ledende artikler. 

Det betyder også, at der skal være 

plads til at holdningerne brydes, og at 

vi skal diskutere tingene fordomsfrit, 

så når du fremkommer med holdninger 

til varroabekæmpelsen og brug af 

midler, må du acceptere at blive modsagt. 

Du bruger nemlig “ukorrekte 

forudsætninger i argumentationen 

for at bakke din holdning op”, selv om 

du netop advarer andre mod at gøre 

det. 

Ulovlige midler 

Vi har tidligere brugt udtrykket 

ulovlige midler. Det var rigtigt på det 

tidspunkt, hvor vi gjorde det. Men som 

du selv burde vide - det har været skrevet 

i Tidsskrift for Biavl” har 

lægemiddelstyrelsen ændret på sin 

fortolkning af begreberne, så det nu 

ikke længere er ulovligt. Men derfor 

behøver det ikke være forsvarligt. Det 

er nemlig ikke vurderet af sundhedsmyndighederne 

til det særlige formål. 

Jeg mener, det er helt uforsvarligt, 

at man på den måde kan bruge “hvad 

som helst til hvad som helst”. Vi beskæftiger 

os med fødevareproduktion 

og har derfor et stort ansvar for at 

produkterne er helt i orden. Det kan 

godt være, at du kan finde tusindvis 

af undersøgelser, hvor der ikke er fundet 

rester af lægemidler i stadeprodukter 

og æg mælk, svinekød og 

fjerkræ, heldigvis da. Men der er altså 

også mange undersøgelser, hvor der 

er påvist rester. Desuden er problemerne 

med bakterier, som er resistente 

mod antibiotika velkendte. 

Endelig har den meksikanske 

honningeksport lidt under, at man i 

Tyskland har fundet store problemer 

med rester af antibiotika i honningen. 

Pesticider 

Du tager fejl, når du hævder, at 

Flumethrin og Pyrethrum er samme 

stof. Flumethrinmolekylet er opbygget 

efter samme skelet som det “naturlige 

stof” Pyrethrum. Men der er

ændret på molekylet, så det får andre 

egenskaber end det naturlige 

Pyrethrum. Det er langt mere stabilt 

og effekten over for mider er større. 

Du må også huske, at naturligt 

Pyrethrum er meget giftigt for bier. 

Flumethrin er altså et helt andet stof 

end det naturlige pyrethrum. 

Myresyre er derimod samme stof 

og molekyle uanset om det er lavet af 

myrer eller på en fabrik. Det er endelig 

det samme stof, som forekommer 

naturligt i honning. 

Dine oplysninger om farligheden 

af myresyre og oxalsyre, kan du meget 

vel have fra os. Det har vi gjort 

meget ud af at fortælle. 

Dine oplysninger om manglende 

effekt er tydeligt påvirket af din holdning 

til midlerne. 

Brugt rigtigt giver brug af de organiske 

syrer en tilstækkelig effekt. 

Uanset hvilke midler vi taler om, 

kan vi finde eksempler på biavlere, 

som ikke har haft fornøden effekt. 

Disse oplysninger kan ikke bruges til 

ret meget ud over at slå hinanden i 

hovedet med. Med mindre man kender 

de nøjagtige omstændigheder. 

Mavrik indeholder ikke Flumethrin 

men Fluvalinat. Det er samme 

stof som findes i Apistan og ikke det 

samme som findes i Bayvarol. Så 

Flumethrin er ikke godkendt til skadedyrsbekæmpelse 

i blomstrende 

raps. 

Når vi ikke i øjeblikket rådgiver 

om brug af oxalsyre, skyldes det at 

Oxalsyre ikke er på en EU-liste med 

oversigt over maksimale restkoncentrationer. 

Der er ikke nogen 

offentlig liste over stoffer, som ikke må 

anvendes. 

Syremishandling 

Selv om du ikke synes, man skal 

give folk nedgørende navne, så skal 

du alligevel have afsnittet med om 

“syremishandling” Du tør måske ikke 

selv stå bag din holdning, når du dækker 

dig ind på den måde. Læg mærke 

til at biavleren i Sverige netop ikke 

blev dømt. 

Resistens 

Vi gør ikke resistens hos miderne 

mod pesticider til et problem. Det er 

det ikke for dem, der følger de anbefalede 

metoder. Anbefalingerne omfatter 

nemlig et bredt spektrum af indgreb. 

Produktion af aflæggere, droneyngelfratagelse, 

myresyre og mælke- 

syre. Risikoen for resistensudvikling 

ved brug af et bredt spektrum af metoder 

er meget lille. Der er trods 

mange års brug af myresyre ikke fundet 

resistens. 

Det er der mod Fluvalinat i store 

dele af Europa. Der er krydsresistens, 

således at mider, der er resistente mod 

Fluvalinat også har resistens mod 

Flumethrin. Med import af 

bidronninger fra Italien, kan resistensen 

meget hurtigt komme til Danmark. 

Formanden for den finske biavlerforening 

har oplevet det på sin 

egen biavl. Han har købt bidronninger 

fra Italien. Med det resultat, at han har 

fået indført mider, som er resistente 

mod Fluvalinat i sine bier. 

Pesticidrester 

Der er ikke fundet rester af 

Flumethrin i voks og honning. Det er 

rigtigt. Ved korrekt anvendelse er den 

mængde aktivt stof, man bruger så lav, 

at det vil vare nogle år før man kan 

genfinde det som rester. Det synes jeg 

personligt er lidt uhyggeligt, at stoffet 

er så virksomt, at det virker, selv 

om man ikke kan måle, det er der. 

I Schweiz har man netop fundet 

rester af Flumethrin i Propolis. 

Konklusionen 

I din konklusion gentager du 

nogle af de fejl, du har anført tidli- 

gere. Det bliver de ikke mere rigtige 

af. På den baggrund synes jeg dine 

bemærkninger om, ufejlbarlighed falder 

tilbage på dig selv. 

Den officielle strategi for 

varroabekæmpelsen er ikke udformet 

ud fra en overbevisning om at vi er 

ufejlbarlige men derimod efter grundige 

diskussioner af mulighederne. 

Naturligvis er den påvirket af holdninger 

til tingene. Alle de landsdækkende 

biavlerforeninger, hobbybiavlere og 

erhvervsbiavlere samt myndighederne 

har deltaget i diskussionerne, og haft 

har mulighed for at fremføre deres 

synspunkter. 

Danmarks Biavlerforenings holdning 

er, at man ikke ønsker brugen af 

pesticider i forbindelse med honningproduktionen. 

Den holdning er fastlagt efter 

mange diskussioner i lokalforeninger 

og specialforeninger i hovedbestyrelsen, 

på formandsmøder og på hovedgeneralforsamlinger. 

Men som Kristian 

Skovmose flere gange har skrevet, 

ønsker man at bevare foreningen så 

rummelig, at der er plads til andre 

synspunkter, og dermed for diskussioner. 

Holdninger kan ændres efter diskussioner. 

Lad os betragte disse indlæg 

som et led i den diskussion. 




PRESSEMEDDELELSE 

Efterløn og Biavl 

Med lovforslaget om den nye 

efterløn er en ulykke ved at 

ramme mange biavlere, som har 

gået og set frem til en aktiv 

efterlønsperiode som biavler. De 

nye regler vil betyde, at der bliver 

færre biavlere i Danmark - 

og det kan blive dyrt for samfundet! 

Ifølge lovforslaget om ny efterløn 

må man arbejde op til 

400 timer og have en omsætning 

på 50.000 kr. om året ved 

selvstændig virksomhed. 

Det lyder jo godt. Mange 

biavlere har i første omgang 

syntes, det gav nye muligheder i 

forhold til de regler, som gælder 

nu. 

Men så lyst ser det desværre 

ikke ud. 

Fremover skal alle timer, som 

bruges på selvstændig virksomhed, 

fradrages i efterlønnen. 

Med en timetakst på ca. 70 

kr., og et tidsforbrug på 10 timer 

pr. bistade pr. år, betyder 

det, at et eventuelt overskud 

ved biavlen helt vil blive opslugt 

af det, man får mindre udbetalt 

i efterløn. 

Det mener Danmarks Biavlerforening 

er helt uacceptabelt. 

I de nuværende regler må 

man indenfor 200 timers reglen 

have op til 15 bistader, uden der 

skete fradrag i efterlønnen. 

Biavlen betyder meget for 

mange mennesker og giver et 

spændende livsindhold efter det 

aktive arbejdsliv. Det vil blive 

ødelagt med de nye regler. 

Biernes honningproduktion 

er tit biavlernes eneste ind- 

112 


tægtskilde ved biavlen. I de gode 

år kan opnås et mindre overskud, 

som er skattepligtigt. Når vejret 

svigter, eller bierne pga sygdomme 

eller skadedyr ikke kommer 

gennem vinteren, må biavlerne 

opleve, at “arbejdet” med 

bierne resulterer i underskud. 

I følge de nye efterlønsregler 

vil der både i de gode og de dårlige 

år skulle fradrages det 

samme i efterlønnen. 

Det er ikke retfærdigt! 

Biernes samfundsmæssige betydning 

overstiger langt værdien 

af honningproduktionen. 

Hvem har ikke hørt om bierne 

og blomsterne? 

Når bierne ved deres besøg i 

blomsterne overfører blomsterstøv, 

kommer der mere og bedre 

frø og frugt. 

I et æble skal alle 10 kerner 

bestøves for at give et veludviklet 

æble. I rapsmarker stiger udbyttet 

med 10-15 procent, og 

landmændene får et højere 

olieindhold i rapsfrøene, når 

bierne har sikret en god bestøvning. 

I hvidkløvermarker 

kommer der ingen frø uden 

biernes medvirken. I naturen 

sikrer bierne de fleste plantearters 

formering. 

EU Parlamentet har i 1995 

gjort biernes bestøvningsværdi 

op til at være 30-50 gange 

værdien af honningen. Værdien 

af den danske honninghøst 

er ca. 70 millioner kr. pr. 

år. 

Gennemsnitsalderen 

blandt biavlere er ganske høj. 

Danmarks Biavlerforening har 

for 3 år siden blandt sine medlemmer 

undersøgt gennemsnitsalderen, 

og det viste at biavlerne 

på det tidspunkt i gennemsnit 

var 55 år. 

Med de nye efterlønsregler 

står meget på spil både for biavlerne 

i Danmark og for alle 

andre i samfundet, som har 

gavn af biernes bestøvning.

Sygdomstolerance projekt 

Et tilbud til alle dronningeavlere i sæsonen 1999 

Formål 

Danmarks Biavlerforening og 

Projektgruppe Biavl vil i denne 

sæson tilbyde alle dronningeavlere 

et samarbejde om avlsarbejdet, 

som dels lægger vægt 

på fremavl af dronninger med 

gode brugsegenskaber, og samtidig 

forbedrer mulighederne for 

at udvælge dronninger med en 

god sygdomstolerance. 

Laboratorie undersøgelse 

Projektgruppe Biavl afprøver i 

laboratoriet en avlslinie for modtagelighed 

og udrensning af bipest 

inficerede larver. 

Nosema prøver 

I foråret opfordres avlerne til at 

udtage nosema prøver fra alle 

potentielle avlsdronninger. Disse 

prøver analyseres af Sandagergård 

ved Vejle. 

Udrensningstest 

Sidst i maj, inden de udvalgte 

avlsdronninger indgår i årets 

avlsarbejde, laves en 

udrensningstest. Denne test laves 

som en frysetest, hvor et stykke 

nyforseglet yngel udskæres og 

fryses et døgn. Herefter sættes 

det tilbage i samme familie, og 

efter 3 døgn vurderes, hvor stor 

del af det forseglede yngel, som 

er udrenset. Ved avl på dronninger 

som renser meget ud, vil der 

kunne opnås bier med god 

sygdomstolerance. I forbindelse 

med denne udrensningstest, vil 

tilmeldte dronningeavlere uden 

beregning modtage et konsulent 

besøg. Erfaringer fra tidligere års 

forsøg har vist, at det er nødvendigt 

i hver bifamilie at lave flere 

udrensningstest, for at få et sikkert 

indtryk af bifamiliernes 

udrensningsevne. Derfor skal der 

laves endnu en udrensningstest i 

de udvalgte avlsdronninger sidst 

i juni måned. Midt i juli kan man 

danne sig et indtryk af hvilke 

dronninger fra 1998, som kan 

blive interessante som avlsdronninger 

til næste år. I disse 

laves på tilsvarende vis som i avlsdronningerne 

en udrensningstest. 

Resultaterne af udrensningstestene 

bedømmes efter nedenstående 

skala: 

5. Renser helt ud. Alt frysedræbt 

yngel udrenset på 3 døgn. 

4. Renser næsten helt ud. Næsten 

alt frysedræbt yngel udrenset 

på 3 døgn. Mere end 80 af 100 

celler udrenset. 

3. Renser delvist ud. Mellem 20 

og 80 af 100 celler udrenset. 

2. Renser næsten ikke ud. Mindre 

end 20 af 100 celler udrenset. 

1. Renser ikke ud. 

Honningprøver 

For at undersøge forekomsten af 

ondartet bipest i de deltagende 

dronninger, udtages i midt i juni 

en fælles honningprøve fra hver 

avlslinie. Prøven udtages fra søskende 

dronninger i samme bigård. 

Prøven analyseres af Projektgruppe 

Biavl. 

Test af brugsdronninger 

For at afprøve brugsegenskaberne 

hos de dronninger, 

som udbydes til salg, forsættes 

ordningen med test af brugsdronninger. 

Onsdag d. 14. juli 

indsendes 10 friparrede brugsdronninger 

fra hvert hold dronninger, 

som ønskes testet. Dronningerne 

indsendes til Danmarks 

Biavlerforening, som fordeler 

dem til 10 testbigårdsværter, som 

indvintrer en bigård hver med 

samme sammensætning af dronninger. 

Dronningeavlerne opfordres 

til at holde ca. 4 dronninger, 

i reserve, som afsendes på anmodning 

de kommende uger til 

erstatning for de dronninger, 

som går tabt ved indførelsen. Prisen 

for denne test er 500 kr. + 

moms pr. hold dronninger som 

ønskes testet. 

Resultat bearbejdelse 

og publicering 

De samlede resultater af dette 

arbejde vil blive publiceret af 

Projektgruppe Biavl og Danmarks 

Biavlerforening. De deltagende 

dronningeavlere vil løbende blive 

orienteret om resultater fra egne 

dronninger. 

For alle dronningeavlere 

Udformningen af dette projekt 

er lavet i samarbejde med Avlerringen, 

og har ved forskellige 

møder være forelagt dronningeavlere 

og biavlere. Tilbudet er for 

alle, som avler dronninger. Interesserede 

kan få yderligere oplysninger, 

og kan tilmelde sig ved 

henvendelse til konsulenterne. 



KORT 

114 

Nye betingelser for 

planteavlen 

EU´s landbrugsministre har 

lavet et landbrugsforlig for hele 

EU, som vil give nye betingelser 

for markbruget. Landmændene 

modtager hektarstøtte i forhold 

til hvilke afgrøder, der dyrkes på 

markerne. Det er en kompensation 

for lavere priser som følge 

af tilpasning til verdens marke- 


Bestyrelsen holdt møde den 

3. marts i Grædstrup. 

Mødet drejede sig 

hovedsagligt om den kommendehovedgeneralforsamling. 

Bestyrelsens beretning blev 

gjort færdig. 

Regnskabet blev gennemgået 

og underskrevet. Årets resultat 

var en lille overskud på 

1416 kr. 


det. Hektarstøtten for olieafgrøder 

(raps) nedsættes over 

3 år til samme niveau som kornstøtten. 

Hektarstøtten til korn 

er nu 2196 kr. pr. hektar og til 

oliefrø 3839 kr. pr. hektar. Fra år 

2002 bliver støtten 2570 kr. pr. 

hektar for både korn og oliefrø. 

Samtidig nedsættes interventionsprisen 

for korn med 10 % 

både i år 2000 og i år 2001. Kravet 

om braklægning på 10% 

forsvinder fra år 2002/03. 

Der er givet forskellige bud 

på, hvad alt dette betyder for 

den enkelte landmands økonomi 

og for hans valg af afgrøder. 

Indtægtsnedgangen er anslået 

til 1000 kr. pr. hektar, men 

da ingen kender korn- og rapspriser 

i årene fremover, kan 

indtægtstabet for disse afgrøder 

tænkes at blive mindre. Ligeledes 

er det svært at spå om, 

hvilken indflydelse det vil få for 

raps arealet - det kan kun fremtiden 

vise. Nogle landmænd vil 

sikkert fortsat vælge at dyrke 

vinterraps, fordi der herved kan 

Revisionsprotokollen blev 

gennemgået og læst. Der var 

ingen kritiske bemærkninger 

fra revisorerne. 

Man var mere betænkelige 

ved udsigterne for fremtiden. 

Medlemstallet viser et stadigt 

fald. Der er dog tegn på stabilisering. 

Varroastrategiplanen 

ophører i indeværende år. Men 

der er til gengæld mulighed for 

at lave projekter, som kan støttes 

via EU- støtteordningen. Det 

bliver ikke nemmere at fastholde 

det meget høje faglige 

aktivitet i fremtiden. Men man 

vælger at forsøge at kæmpe for 

det. Der skal laves ansøgninger 

om andel i EU-støttemidlerne til 

projekter vedrørende information, 

rådgivning og forsøgsvirksomhed. 

Stadig med vægt på 

varroaproblemerne. Der er stadig 

behov for en indsats. Med 

spredning af varroamider, som 

er resistente mod pesticider, vil 

der blive behov for rådgivning 

om varroabekæmpelse til de biavlere, 

som skal til at bruge de 

midler, vi anbefaler. Man vil dog 

lægge mere vægt på andre sider 

af biavlen i rådgivning og 

forsøg. Produktion af nye bifa- 

afhjælpes et gylle opbevaringsproblem. 

Vinterraps er sammen 

med græs nu de eneste afgrøder, 

man må tilføres flydende 

husdyrgødning om efteråret. 

Udnyttelsen af denne gylle er 

dog ikke særlig god, og har 

landmændene gylle opbevaringskapacitet 

nok, er det 

bedre at vente med udbringningen 

til om foråret. Vårrapsen 

vil sandsynligvis også i en vis udstrækning 

blive valgt, ud fra 

hensynet til et varieret sædskifte 

og i økonomisk konkurrence 

med andre afgrøder, som 

sås om foråret. 

Nedsættelse af kvælstofnormer 

og større interesse for 

at sætte malkekøer på græs har 

de seneste år fået flere landmænd 

til at vælge at så hvidkløver 

i græsmarkerne. Herved 

stiger køernes foderoptagelse, 

og hvis ikke markerne overgræsses, 

vil kløveren i løbet af sommeren 

blomstrer til gavn for bierne. 


milier, produktion af kvalitetsdronninger, 

plantning for bierne 

og forbedring af honningkvaliteten. 

Alt sammen for at 

forbedre biavlernes udbytter og 

give flere bier til bestøvning af 

kulturplanter og den vilde natur 

Trods disse aktiviteter må 

man forudse vanskeligheder 

med at få balance i regnskaberne 

i de kommende år, så der 

vil blive forslag om en 

kontingetforhøjelse på 20 kr. 

Vi vil godt have mange nye 

medlemmer. 

I samarbejde med biavlsmaterielforhandlere, 

bliver der 

derfor lavet et særdeles attraktivt 

tilbud til nye biavlere. Vi vil 

gerne have nye biavlere og give 

dem en god start. 

Etiketten trænger til en 

modernisering. Man enedes om 

at få lavet udkast til en lidt mere 

enkelt udgave af etiketten. 

Mulighederne for at lave den til 

forskellige sortshonninger skal 

undersøges. 

Asger Søgaard Jørgensen

Kommentar til telttur 

mm. 

I Biavl nr. 2/99 omtaler formanden, 

Kristian R. Skovmose, 

bestyrelsens og konsulenternes 

telttur til iduviklendende møde. 

De drøftede bl.a.: “Hvilke medlemmer 

vi ønsker, og hvordan vi 

skal betjene dem”. Man konkluderede: 

“Vi skal bevare bredden, 

men vi skal også kunne 

iværksætte projekter som tilgodeser 

mere eksklusive interesser”. 

I mit leksikon er eksklusiv: 

En særlig udvalgt kreds, fornem, 

kræsen. Disse eksklusive interesser 

ligger altså ikke i bredden. 

Så kan det vel kun være 

erhvervsbiavlerne eller dronningavlerne 

der skal have særbehandling. 

At erhvervsbiavlerne har 

DBF særlige bevågenhed fremgår 

også af omtalen af Carsten 

Wolff Hansens jubilæum (Biavl 

nr. 8/98) hvor der står. “At 

erhvervsbiavlerne er drivankeret 

i dansk biavl har gjort, 

at han har lagt en stor indsats 

her og knyttet erhvervsbiavlen 

tæt til Danmarks Biavlerforening. 

“Hvis de ca. 40 såkaldte 

erhvervsbiavlere er drivanker i 

dansk biavl, så går jeg i 

redningsflåden. 

Jeg har selv engang været 

medlem af EB, jeg meldte mig 

ud bl.a. på grund af den 

uforsonlige og negative holdning 

medlemmerne generelt 

havde til bredden i dansk biavl. 

EB er en interesseorganisation, 

og medlemmernes interesser er 

ret snævre. Stort set alle medlemmer 

i EB blæser på DBF‘ s 

varroastrategi og bruger div. 

pesticider efter forgodtbefindende. 

De betaler ikke større 

kontingent end andre, de betaler 

ikke for udvidet konsulentbistand. 

Er det de eksklusive interesser 

DBF vil tilgodese? 

Bredden er grundlaget for 

DBF,, vi er naturligvis en broget 

skare. Men det er i bredden der 

kæmpes for varroastrategien og 

en ren dansk honning. Det er i 

bredden der kæmpes mod 

medlemsflugten. Det er ikke et 

spørgsmål, om DBF vil bevare 

bredden, spørgsmålet er, om 

bredden kan og vil bevare DBF. 

Svaret afhænger af måden 

hvorpå bestyrelse og konsulenter 

forvalter deres opgaver. 

Poul Hviid, Hjertingvej 111, 

6800 Varde 

Kære Poul Hvid! 

Du læser min leder som en 

vis mand læser Bibelen. Du får 

det ud af lederen, som du synes 

der er mest mulig sensation i, 

eller som du kan blive mest muligt 

irriteret over. 

Først af alt siger jeg, at 

bredden er vigtig for Danmarks 

Biavlerforening. Alle skal have 

en god og saglig grundydelse i 

form af f.eks. Tidsskrift for Biavl, 

mulighed for at bruge 

biavlerforeningens etikette, 

konsulentrådgivning m.v. 

Det er ikke hovedbestyrelsens 

eller min personlige holdning, 

at særlige interesser ene 

og alene er lig erhvervsbiavleres 

interesser. 

Hvis der blandt hobbybiavlere 

er interesse for et 

udviddet kursus af den ene eller 

den anden art, og der i øvrigt 

er tilstrækkeligt mange, der 

ønsker at betale for et bestemt 

kursus, så oprettes gerne et kursus/en 

ERFA-gruppe. 

Både hobbyfolk og 

erhversvfolk kan sammen eller 

hver for sig udgøre en eksklusiv 

skare. At tilgodese særlige interesser 

er netop også et klart 

udtryk for hensyntagen til bredden. 


Kristian R.Skovmose 

fmd. Danmarks 


Problem med KABF 

Det er med beklagelse, at 

formanden for KABF ikke overholder 

det han udtrykker i blad 

nr. 12, 1998, at der ikke kommer 

flere blade til medlemmer af 

Biavlerforeningen for København 

og Omegn. 

Dette overholder Jesper 

Vallentin Petersen ikke da han 

fortsat sender bladet, beder vi 

overholdet det aftalte. 

P.f.v. Ib Marcussen 

Udstillingbillede, sandsynligvis 

fra før århundredesskiftet med 

honning i papdåser og store blikspande 

og bordet fuldt af honningkager. 

Teksten over portalen lyder: 

„Spis Honning ! Thi den er god og 

honningkager er fed for din 

Gane“. 


116 











KØBES 














Telefonavisen er startet igen 

Tlf 86 33 99 77 

Bemærk nyt nummer. Opdatering hver fredag 


hele året

KØBES 

6-solds vendbar slynge købes. 

Telf. 86 88 90 78 

Håndtappemaskine købes. 

Henv. Bo Storm, telf. 98 47 37 

37 ell. 30 98 78 04. 

Bistader, opstabling norsk mål 

købes. Telf. 86 29 82 20. 

Bifamilier købes helst 12x10. 

Telf. 75 67 92 90. 

REA-DAN-stader norsk mål 

evt. med rammer + dronningegitre 

- bianorak str. M købes. 

Telf. 86 25 04 28. 

4-solds eller større hånddrevet 

rustfri stål slynge købes. Telf. 

86 55 65 66. 

Biblæser købes, telf. 75 69 17 

29. 

Trugstade uden bier købes. 

Jens Blume Larsen, telf. 45 89 

49 95. 

SÆLGES 

3 Bifamilier sælges. Sidder i 

DD trugstader. Alle med 1 års 

frip. buckfast dr. En del DD 

rammer og magasiner (6 

rammers), samt 2 

ældre Readan stader (12 

rammers dadant) sælges 

ligeledes. Evt. bytte med 

12X10 Swibo stader. 

Thomas Østerby Tlf.: 86 96 01 

51 

Bifamilier sælges. Readan LN, 

bund og låg i træ. 4 mag. m. 

rammer. Pr. stk. 1000 kr. Tlf. 75 

44 63 75 

Brugte 12x10 opstablingsstader, 

træ, god stand. 

Tlf. 48 18 74 68 

Biernes psykologi sælges. Telf. 

65 95 78 16. 

Ca. 150 stk. lavnormal rammer 

sælges for kr. 2,- pr. stk. 

Rammerne er vasket og kun 

brugt en gang. Byttes evt. med 

12x10 i samme stand eller 

andet biudstyr. Søren Svane 

Duun, telf. 40 96 77 65 (mobil) 

eller 44 94 74 63 efter kl. 

16.00. 

Refraktometer sælges eller 

byttes evt. med tappemaskine. 

Henv. Bo Storm, telf. 98 47 37 

37. 

Gode bifamilier 12x10 med 

eller uden stader, (SWIBO) 

opstabling. Telf. 62 57 24 48 

Bifamilier sælges. Telf. 98 56 

23 42. 

3 trugstader LN med bier kr. 

500,-/stk. Nyt: 375 rammer, 

NM 500,- kr 100 træforsendelsesbure 

u/gitter 100,kr 

180 træcellebure 200,- kr 

Telf. 48 21 10 19. 

20 bifamilier 12x10 sælges. 

Telf. 97 14 92 95. 

Bifamilier sælges med eller 

uden stader. Telf. 64 88 16 05. 

Bi-anorak str. 3 sælges 200,kr. 

Røgpuster 100,- kr. Telf. 62 

26 35 51. 

Bifamilier sælges 12x10. 

Buckfastdronninger fra 1998, 

Avlerringen Fl. B. Thorsen, 

Gjern, telf. 86 87 51 63. 

Bifamilier sælges, 12x10 uden 

stader, telf. 97 10 24 53. 

Lavnormal REA-DAN 

opstablingsstade med 5 

kasser sælges 500,- kr. Telf. 57 

80 16 77. 

10 trugstader 12x10 sælges 

for 2000,- kr. Telf. 65 37 19 31. 

Sælges: 50 bifamilier i 

SEGEBERG LN opstabling 

med alt tilbehør. 1 stk. skrællemaskine 

ca. ½ pris. 1 stk. 

vokssmelter RAGEBØL II, telf. 

62 68 12 83. 

10 gode vandrestader 12x10 

sælges billigt. Telf. 98 48 62 

12. 

Småfamilier, produktionsfamilier 

m/u hus, samt gule 

årsdronninger sælges. 

Rammer modtages til smelt og 

vask. Amager Bigård, telf. 32 

51 11 05/40 11 11 20. 

10 bifamilier fra 1998 sælges 

550,- kr./stk. Telf. 97 26 82 15. 

10 bifamilier med eller uden 

trugstader 12x10 sælges. 

Birger Mikkelsen, telf. 97 26 82 

15. 

Oprydningssalg: Nye/brugte 

vandrestader, tavler 12x10, 

træmagasiner, gitter, 4-solds 

slyngemasking, skrællebakke, 

vippesi, skrællehøvl, 

refraktometer, skrællebord, 

puster, røgpustertobak, 

ilodningsapperat. Telf. 97 19 42 

97. 

Gule “Kobbersted” dronninger 

leveres fra ca. 20. juni. VP- 

HONNING & BIAVL, Torning 

Møllevej 5, 6070 Christiansfeld, 

telf. 74 56 17 59. 

5 stk. trugstader 12x10 uden 

tilbehør sælges. Telf. 75 57 73 

07. 

LN-vandrestader, magasinkasser, 

rammer med voks, 

dronningegitre, honningspande, 

tappemaskine, 

rugemaskine. Telf. 86 53 81 82. 

14 brugte bihuse med en del 

tilbehør sælges samlet, 

desuden sælges 100 nye 

rammer 12x10. Telf. 98 31 48 

17. 

ØNSKES 

Diplom, medalje, nål, broche 

andre effekter fra gl. Biavl. 

T.f.B. 1905-1906. Bien Berta, 

Jonas og bierne. Telf. 65 95 78 

16. 

GRATIS 

2 bifamilier gratis evt. med 

12x10 stader. Telf. 62 26 35 51. 


118 

FORÅRSTILBUD 

Før sæsonen vil vi realisere følgende lagervarer 

til uhørt lave priser - Ring og få prisen ! 

Brugt: 2 stk. Fritz 54r. radial slynge 

1 stk. Fritz 6 r. 30x46 vendbar slynge 

1 stk. 3r. slynge 

Nyt: Tag til opst. galv. plade m. isolation til NM/LN + 12x10 

4000 NM (hjørneklodser) +LS Hoffmann rammer 

DD rammer kraftig m. bøsninger og hj. klods 

15.000 stk. hjørnekods 35 mm bøg 

ÅBEN: 

Torsdag 8.00-18.00 

eller efter aftale - RING 


Tlf. 64 44 13 13 Fax. 64 44 13 48 




SKOV´s BIAVL 

Lindevej 26 

5474 Veflinge 

Tlf. 64 80 15 18 

Ons. 17-20 og 

lør. 9-12 


Salling og Fjends 

Biavlerforening, siger 

Tak til Inger og Bruno 

Larsen, som havde 

Thorum Bigård. Tak 

fordi I var så flinke og 

forære os alt det forskellige 

biavlsmateriel, 

til vores nybegyndere. 

P.b.v. Tage Dahl 

Pedersen. 


Ahorngade 8A 

6600 Vejen 



Hawaii-dronninger 

sælges 

Bestilling modtages. 

Voksafsmeltning og 



og torsdag fra kl. 16-18, 

samt lørdag fra 10-12 fra 1.5-1.9. 



Tlf. 75 36 79 00

Medhjælp søges ! 

Vedkommende må være indstillet på at deltage i forefaldende arbejde i større bigård, 

bestående af ca. 400 bifamilier med dertilhørende faciliteter. 

Tiltrædelse skal ske 1. eller 15. maj. 

Er du interesseret og vant til at omgåes bier bedes du henvende dig til 

Sælges 

3 sold rustfri slyng, med 

friløb. Beholder 50 cm ø. 

Erik Thomsen 

tlf. 74 50 73 40 


med eller uden stader. 

Tlf 97 59 60 57." 








BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 





Islandgade 29; 4690 Haslev 

Tlf. 56 31 29 68 

DRONNINGER 

FRA HAWAII 

Se annonce andet steds. 

ALT I BIAVLSMATERIEL 

FORÅRSFODER 

APIFONDA OG 

APIINVERT 

FÅ RAMMERNE 

KLAR TIL FORÅRET 

VI HAR NYE TAVLER 

PÅ LAGER. 

Kom og få en snak 

i 

BIHUSET BIHUSET 

BIHUSET 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


Mandag-fredag ........... 8-17 

Lørdag ......................... 8-12 



Tlf 86 33 99 77 


2 bifamilier kan 

afhentes gratis. 

Bidragt str. 3: 200 kr 

Røgpuster: 100 kr 

Tlf. 62 26 35 51 

Bier sælges 

6 bifamilier med 

dronninger fra 1998. 

Pris 650 kr. pr. stk. 

Tlf. 97 15 21 82 

ELEKTRONISK 


bidronninger. 


moms 



Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1/5.99-30/9.99 


Lørdag kl. 9-12. 




Tlf. 75 33 00 22 


120 

® 

Buckfast 

Vi fortsætter vores samarbejde om avl, produktion og salg af dronninger. 

Som grundlag for avlsarbejdet har vi til sammen mere end 800 

bifamilier med dronninger, som er øparrede på Tunø eller Nekselø. 

Dette giver mulighed for, at der kun anvendes de allerbedste avlsdronninger 

fra en lang række forskellige buckfast-linier. 

Samarbejdet sikrer tillige muligheden for en bedre tilrettelæggelse af 

produktionen. Dronningcellerne antages i meget stærke cellebyggere. 

Efter et døgn flyttes de til færdigfodring i stærke 2- dronningefamilier. 

Derved gives dronninglarvene de bedste opvækst betingelser. 

Friparring sker i et afsondret skovområde, hvor dronningerne parres 

med et mix droner fra forskellige udvalgte buckfastlinier. Dette sikrer 

fredelige og yderige produktionsdronninger. 

Levering: 

Ubefrugtede dronninger kan leveres fra ca. 1. juni - 1. august 

Friparrede dronninger fra 1. juli til 30. september 

Priser incl forsendelse: 

Ubefrugtede dronninger pr. stk. kr. 75,- + moms 

Friparrede dronninger pr. stk. kr. 200,- + moms 

10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. - 20%, 100 stk. - 25%. 

For at lette salgsproceduren bestilles og destribueres alle ubefrugtede og friparrede 

dronninger hos Bakkegårdens Biavlscenter; v/Poul Erik Sørensen 

Vestermarken 12, Hårby; 8660 Skanderborg 

Tlf. 86 52 33 46; Fax 86 52 33 52; Bil 21 23 57 07; Bakkegaarden@skan-data.dk 


12x10 med vandrestade 

„Buckfast“. 

Rugemaskine med diverse 

„hjemmelavet“. 

Dana Api Thermospiralsi / 

tappebeholder / stor 

boremaskine til røring / 

rustfri tanke. 

Tlf. 97 19 42 97 


Købes 

3-4 bifamilier købes - 

12x10. 

Henv. tlf. 44 95 44 97 

Bifamilier 

(norsk mål), samt udstyr 

sælges. 

Tlf. 75 86 10 32 


Tlf 86 33 99 77 


Poul Erik Sørensen, 44 år. 

Biavler siden 1970 

Anders Glob, 59 år. 

Biavler siden 1978. 

Biavler Keld Brandstrup, 44 år. 


Kontakt Keld Brandstrup på tlf. 

58 26 18 10/ fax 58 26 18 40 

ang. formidling af avlsmateriale. 

Sælges 

10 bifamilier NM Buckfast 

Tlf. 75 72 37 77 

Bier købes 

Tlf. 54 70 55 79


Biavlsmateriel og voks 

REA-DAN & styropor stader 

Foderkasser 

Fodersirup og foderdej 

Apifonda 

Glas/glas - honningdåser 

Honningbolcher 

Røremaskiner til hobbybiavlere 

Dansk sukker i 25 kg sække. 

ÅBNINGSTIDER: 

Man. - fre. 8-16.30 

lørdag 9-11.30 


- i stor emballage 

- foderdej og fodersirup 

Hovedvejen 22 - 7490 Aulum 

tlf. 97 47 27 39 fax. 97 47 39 27 - e-mail: jhas@post11.tele.dk 


Tlf 86 33 99 77 



122 






e-mail: Bakkegaarden@skan-data.dk Hjemmeside: www.biavl.dk/bakkegaarden 














- det tørre og sunde bistade. 

Ring og hør nærmere om det 

moderne opstablingsstade. 

DRONNINGER 

FRA HAWAII 1999 

BESTIL NU 

FÅ FYLDT STADERNE OP 

HAWAII DRONNINGER leveres igen i år 

medio MAJ 

De er i år mærket med årets farve GRØN 

Undgå tomme stader i 1999. Bestil dronninger NU 

SMÅFAMILIER på alle rammemål med ung befrugtet dronning 

til levering medio MAJ-JUNI 


Tlf 86 33 99 77 





Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22







Tlf. 57 64 65 92 






Lad Lad os 

os 


dine 

rammer. 

rammer. 

Voks- VoksVoks- smeltning smeltning pr. 

pr. 

kg kg kr. kr. 14.00. 

14.00. 

LAGERSALG: 




* APIDEA parringskasetter 

* Kieler parringskasetter 

* Readan-stader og tilbehør 

* Bifoder til fordelagtige afhentningspriser: 

* dansk sukker 

* flydende foder - Ambrosia 

* foderdej - Ambrosia, 

Apifonda 

* Nyhed: Fodertasker NM/12x10 

helstøbte, velegnede til småfamilier og 

drivfodring. 

Reerslev 


Frank's 

bibrød 

Til erhvervsbiavlere: 

Fra egen 

parringsstation i 

Middelhavet sælges 

friparrede 

dronninger, 

50 NM bifamilier 

sælges. 



Tel: 58 26 18 10; Fax: 58 26 18 40 



Tlf 86 33 99 77 


Husk at 

kontrollere dine 

biers 

foderstand. 

produceret på 

dansk avlsmateriale 

og 

parret med 

danske droner. 




® 

Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 





b butik 

utik 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 



MØDER 

124 

Biavlerforeningen for 

Grenaa og Omegn afholder 

varroamøde den 23. april kl. 

19.00 på Østre skole, Grenå. 

Skolebigården er flyttet, den ligger 

nu ved Krogvad nr. 1 og den 

åbnes den 13. maj kl. 14.00 og 

der serveres kaffe m. brød. 

Vi holder åbent i skolebigården 

torsdag den 27. maj og følgende 

torsdage til og med den 29. juli 

undtagen den 24. juni, det er kl. 

19.00. Vi passer bierne og snakker 

om de aktuelle ting i løbet 

af sæsonen. 



og Omegn mødes 

første gang søndag den 25. april 

mellem kl. 09.00 og 12.00 i 

skolebigården, herefter vil der 

være åbent hver søndag frem til 

først i juli. Alle er velkomne. 



afholder åbent hus tirsdag 

den 27. april kl. 19.00 i 

skolebigården på Laksmølle, 

Varnæsvej 35, Aabenraa, hvor vi 

foretager eftersyn af bifamilierne 

og tilsætning af dronetavler. 

Tirsdag den 11. maj kl. 19.00 afholder 

vi åbent hus i skolebigården 

på Laksmølle. Vi skal 

foretage eftersyn af dronetavler 

og lave forberedelser til 

dronningavl. 



starter i skolebigården onsdag 

den 5. maj kl. 19.00. 

P.b.v. Criz Smith 

Bjerringbro og Omegns B.F. 

starter møderække i skolebigården 

mandag den 19. april 

kl. 19,00. Der vil være møder 

hver anden uge de lige ugetal. 

Skolebigården ligger på Gl. 

Tangevej i Bjerringbro. 


Brande & Omegns B.F. afholder 

møde tirsdag den 27. april 

kl. 19.00 i skolebigården på Højgårdsvej 

15 hvor vi ser på hvordan 

bierne har klaret vinteren 

samt checker foderstand.Tirsdag 

den 11. maj kl. 19.00 afholdes 

møde i skolebigården, aftenens 


Send gerne din foreningsmeddelelse på e-mail: mfs@krl.dk 

emne er forårsrengøring og en 

snak om den første udvidelse 


Bornholms Biavlerforening. 

Lørdag 8.maj kl 10 åbnes 

skolebigården. Alle, der har lyst 

at deltage, møder op, og når 

forårsrengøringen er overstået 

hygger vi os med den medbragte 

frokost. 

Aksel Jørgensen 

Fåborg og Omegns B.F. afholder 

møde den 8. maj kl. 14.00 

hos Knud Erik Pedersen, Alleskovvej 

4. Knud Erik Pedersen vil 

vise vore nybegynderhold og os 

sine bier. Bagefter er der kaffe 

og hyggeligt samvær. 



afholder bimøde Kristi Himmelfartsdag 

den torsdag den 13. 

maj kl. 14.00 med forårsudvikling 

hos bier under tag 

som emne. Mødet foregår hos 

Nis Nørregaard, Simmerstedvej 

202, 6100 Haderslev. Husk kaffekurven. 


Han-herreds B.F. starter onsdag 

den 23. maj kl. 19.00 op i 

skolebigården. Vi vil se hvordan 

bierne har det. Vi håber overvintringen 

har været god. Derefter 

mødes vi i skolebigården hver 

onsdag aften kl. 19.00. 

I juni vil vi forsøge at lave nye 

dronninger. 

P.b.v. Holger Madsen 

Herning og Omegns B.F. afholder 

følgende aktiviteter i 

kommende forår og sommer 

med start søndag den 9. maj 

hvor vi er med i Herning kommunes 

“Grøn uge” arrangement 

med en biavlsudstilling på 

“Skovens dag” i Løvbakkerne. 

Der bliver sat skilte op, se i øvrigt 

nærmere om tid og sted i 

det udsendte program og annoncer 

i lokale aviser. 

Vi prøver igen i år at starte et 

kursus for begyndere i biavl på 

4 tirsdagsaftener med biavlslærer 

Ernst Nielsen. Første gang 

bliver tirsdag den 25. maj på 

Brændgårdsskolen i Herning. 

Dernæst 1. juni, 8. juni og 15. 

juni i skolebigården. Alle aftener 

kl. 19.00. Kursusgebyr 

100,00 kr. Der trækkes lod om 

en bifamilie blandt deltagerne. 

For at se om der er deltagere 

nok så kurset kan gennemføres, 

vil vi gerne bede om tilmelding 

til Otto på telf. 97 10 24 53. 

Programmet for mandagsmøderne 

i skolebigården starter 

mandag den 17. maj med 

varroamøde. Varroainstruktør 

Egon Green vil, med støtte af 

foreningens bestyrelse, gennemgå 

de forskellige metoder 

til midebekæmpelse: Dronningindespærring,droneyngelfjernelse, 

brug af myresyre, demonstration 

af forskellige fordampere, 

brug af mælkesyre og 

evt. oxalsyre, samt varmebehandling.Beskyttelsesforanstaltninger 

ved brug af syre. 

Mandag den 31. maj: Forårseftersyn. 

Mandag den 7. juni: Besøg i Erik 

Ælmholdts bigård, vi mødes ved 

Sander Hansens Trælast på 

Mørupvej kl. 19.00. 

Øvrige mødeaftener er den 14., 

21. og 28. juni, den 5. juli og 

afslutning den 2. august. 

Programmet for de enkelte aftener 

udsendes til medlemmerne 

og kan udleveres i 

skolebigården. 

Lørdag den 14. august er der 

udflugt med bus til Kongenshus 

Hede. Nærmere program med 

pris og tid kommer i T.f.B. i juli 

og bliver meddelt på sidste 

møde. Alle møder starter kl. 

19.00. Husk at tage noget med 

til kaffepausen. Alle er velkomne, 

også fra naboforeningerne. 

Skolebigården er 

beliggende i Gedhus Plantage, 

Herning - Viborg landevej, indkørsel 

ved km. 28,2 mellem 

Ilskov og Karup. Vel mødt. 

P.b.v. Otto Christensen 


møde torsdag den 29. april og 

torsdag den 12. maj kl. 19.00 i 

skolebigården i Slotved skov. 

P.C.D. Hansen 

Holstebro og omegns B.F. 

holder møde onsdag den 28. 

april kl 19.30 på Naturskolen. 

Anders Glob, erhvervsbiavler fra 

Djursland, fortæller om sin egen

iavl og biavl i almindelighed. 

Bestyrelsen 

Horsens og Omegns B.F. starter 

op i skolebigården onsdag 

den 21. april kl. 19.00 og derefter 

hver anden onsdag den 5. og 

den 19. maj. Skolebigården er 

beliggende på Naturcentret 

“Skovgård” i Egebjerg. Kaffe 

medbringes. Alle er velkomne. 



møde tirsdag den 20. 

april kl. 19.30 i Kirkesalen på Sct. 

Jørgens gård, Hospitalgade 4, 

Kolding. Medlem af hovedbestyrelsen 

John Svarre kommer 

og fortæller om sin biavl og om 

honningbedømmelse samt arbejdet 

i Danmarks Biavlerforening. 

Lørdag den 24. april kl. 13.30 er 

der forårseftersyn i skolebigården 

på Hjarupvej i Vonsild. 

Mødested: P-pladsen ved Vonsild 

forsamlingshus. 

Onsdagene den 5., 12., 19 og 

den 26. maj kl. 19.00 afholdes 

møde i skolebigården på 

Hjarupvej. 

Lørdag den 29. maj kl. 14-00- 

16.00 afholdes åbent hus i 


Onsdag den 2. juli tager vi ind 

til byen og ser på bybiavl ved 

Tommy Hansen, A.M.G., Friisvej 

15, Kolding. Vi mødes ved 

Tommy kl. 19.00. Gør din forening 

aktiv, tag en ny biavler 

med. Alle er velkomne. 


Kronborg Vestre B.F. starter 

sæsonen onsdag den 5. maj kl. 

19:00 i skolebigården på Ny 

Mårumvej 59 i Græsted. Derefter 

fortsætter i samme tid hver 

onsdag sæsonen igennem, det 

er nu du skal minde alle dem, 

der i årets løb har vist interesse 

for biavl på, at de nu de skal 

gribe chancen for at følge en hel 

sæson i bigården. Gør også interesserede 

opmærksom på 

Danmarks Biavlerforeningsstartpakke 

(T.f.B. april). Vi vil selvfølgelig 

være behjælpelige med at 

skaffe de bier, der skal til, så det 

kan blive rigtigt spændende for 

de nye biavlere.Nærmere program 

med aktiviteter samt da- 


toer for voksafhentning vil 

fremgå af næste udgave af 

HONNINGTAVLEN, der udkommer 

i slutningen af april. 


Kronborg Østre Birks B.F. afholder 

følgende sommermøder 

hver mandag kl. 19.00 i skolebigården, 

som er beliggende på 

Frederiksborg Amtskommunes 

vejplads, Hornbækvej 547 i Tikøb 

fra mandag den 3. maj til 

den 9. august alle dage kl. 19.00. 

Der er desuden arbejdsdag i 

skolebigården lørdag den 8. maj 

kl. 10.00. 

Onsdag den 26. maj kl. 19.00 ser 

vi på Gunnar og Dora Rasmussens 

bigård beliggende ved 

Skibstrupvej. 

Onsdag den 9. juni kl. 19.00 ser 

vi på Vinca Thiles bigård på 

Hjortevænget 9 i Hornbæk. 

Der er afslutning i skolebigården 

mandag den 16. 

august kl. 19.00. Alle er velkomne 

til møderne. 

P.b.v. Poul Bentzen 

Kværs og Omegns B.F. afholder 

sommermøder i Blåkrog følgende 

dage: Den 24. april kl. 

14.00, den 18. maj kl. 19.00, den 

15. juni kl. 19.00, den 13. juli kl. 

19.00. 

Sommermøder afholdes i Padborg 

Nygade 51 på følgende 

datoer: Den 4. maj kl. 19.00, den 

1. og den 29. juni kl. 19.00 og 

den 27. juli kl. 19.00. 

Den 26. juni arrangerer vi udflugt 

til Knud Hvam, Aulum hvor 

vi ser hans produktionsudstyr og 

hans butik. På vejen hjem kører 

vi til Søky sø og Brunkulslejre. 

Vi starter i Padborg kl. 07.00 og 

hjemkomst ca. kl. 19.00. Pris ca. 

125,00 kr. pr. person. Tilmelding 

senest den 26. maj til Erik 

Henningsen, Konkel 8, 6300 

Gråsten, telf. 74 65 09 89 efter 

kl. 18.00. 

P.b.v. E. Henningsen 

Lollandsk Biavl åbner skolebigården 

lørdag den 8. maj kl. 

11.00. Herefter er der møde i 

skolebigården hver tirsdag kl. 

19.00. 

P.b.v. Verner Schou 

Malt Herreds B.F. besøger lør- 

dag den 15. maj kl. 14.00 sammen 

med Vamdrup og Åstrup 

B.F. virksomheden Højst I/S, 

Holmevej 15, Øster Højst, 6240 

Løgumkloster. Her vil I høre og 

se hvordan der fremstilles kosmetik 

af “biprodukter”. Planlægger 

Leo Fyhn, Glejbjerg på 

telf. 75 19 82 06. 

Knud Johansen 

Midtsjællands B.F. åbner lørdag 

den 24. april i skolebigården 

på Kærhave Landbrugsskole, 

Køgevej 85, Ringsted. 

Indkørsel af vejen ved skiltet 

der viser vej til køkken, den 

østlige indkørsel, parkering på 

P-pladsen for enden af indkørsel. 

Efterfølgende er der møder kl. 

18.30 tirsdagene den 4. og den 

18. maj, den 1., den 15. og den 

29. juni samt den 13. juli. Det vil 

senere blive besluttet hvornår vi 

mødes de sidste gange for at 

tage magasiner af, begynde 

fodring og foretage varroabehandling. 

Vi håber at også 

mange fra begynderkurset deltager 

i sommer, hvor der bliver 

lejlighed til at have fingrene i 

bierne, og få startet en bifamilie 

selv. 



mandag den 19. april kl. 19.00 

samt efterfølgende mandage i 

skolebigården Næstrup Skov, 

Hornstrupvej. Arbejdet med bierne 

står for døren - alle er velkomne, 

nybegyndere som erfarne, 

pris 70,- kr. for hele sæsonen. 

Der vil i løbet af sommeren 

blive lavet en ny bifamilie 

til alle nybegyndere. Vel mødt. 

Mandag den 26. april kl. 19.00 

afholdes møde i Plantagehuset 

Thisted (ingen skolebigård). 

Voksafsmeltning - rammevask, 

tavlestøbning/valsning. Vi ser på 

muligheder for en fælles aktivitet, 

måske et alternativ til voksklubben? 

Mød op med din mening 

om sagen. 


Nørre Snede og Omegns B.F. 

afholder lørdag den 24. april kl. 

14.00 møde om udvintring af 

bier hos Martin Nielsen, Frisbækvej 

17, Nørre Snede. 


126 

Tirsdag den 18. maj kl. 19.00 har 

vi opfølgning på udvintringsmødet 

samme sted. 


Odsherreds Bivenner starter 

sommersæsonen i skolebigården 

lørdag den 8. maj kl. 10.00 

med voks til smeltning. Aflevering 

på Lyngvej 26, Højby senest 

den 8. maj. 

Derefter afholdes der følgende 

møder: lørdag den 15. maj kl. 

10.00, lørdag den 22. maj kl. 

10.00, torsdag den 27. maj kl. 

18.00 og lørdag den 29. maj kl. 

10.00 

I juni måned afholdes der møde, 

generalforsamling den 5. juni kl. 

10.00. Derefter lørdag den 12., 

den 19. juni kl. 10.00. Torsdag 

den 24. juni kl. 18.00 og lørdag 

den 26. juni kl. 10.00 afholdes 

der ligeledes møde. 

I juli afholdes der møde på følgende 

datoer: lørdagene den 3., 

den 10., den 17. og den 24. juli 

alle dage kl. 10.00 undtagen 

torsdag den 29. juli med møde 

kl. 18.00, til slut lørdag den 31. 

juli hvor vi skal en tur til Lyngbyafdeling. 

I august starter vi lørdag den 7. 

august kl. 10.00 med efterfølgende 

møder lørdag den 14. 

august og lørdag den 21. august 

kl. 10.00. Torsdag den 26. august 

er der møde kl. 18.00 og afholder 

afslutning lørdag den 28. 

august kl. 10.00 med voks til 

smeltning, som afleveres Lyngvej 

25, Højby senest den 28. 

august. 

Ketil Kruse Petersen 

Ribe og Omegns B.F. erindrer 

om rapsturen til Tyskland den 

16. maj hvor vi mødes med vore 

tyske kolleger. Husk pas. Alle er 

velkomne. Ring til bestyrelsen 

(f.eks. På telf. 75 17 28 17), hvis 

du gerne vil have plads i en ledig 

bil. Læs mere om detaljerne 

i “Bisætninger” nr. 3. Husk også 

møderne i skolebigården. 

Eilif Fogh Pedersen 

Salling og Fjends B.F. afholder 

åbent hus den17. april kl. 

13.00 - 16.00 på Marienlysts undervisningslokaler. 

Vi håber alle 

biavlere vil møde op med deres 

biavlsmateriel, som de vil sælge 



eller bytte med andre, det foregår 

på P-pladsen v/ Marienlyst. 

Det er meget spændende , for 

det er noget helt nyt vi prøver i 

år. 

Den 22. april kl. 19,00 afholdes 

en aften med vores varroainstruktør 

Knud Erik Madsen, hvor 

han kommer og fortæller om 

opfyldning fra den 4. september 

1998, han vil også fortælle om 

dryp metoden med oxsalsyren, 

og dronningeindespærring og 

drone fratagning. 

Den 11. maj kl. 19.00 besøger vi 

vores varroainstruktør Knud 

Erik Madsen, Vinderup. Vi skal 

op og se hans bier, som han behandlede 

med oxalsyre i 98. Vi 

mødes v/ Balling Brugs kl. 18,45. 

Vi tager selv kaffe med. 

Den 15. maj kl.13,00 starter vi 

op i skolebigården, alle er velkommen, 

og der vil blive lavet 

et program, som I vil få udleveret. 

P.b.v. Tage Dahl Pedersen 


B.F. afholder varroadag 

lørdag den 8. maj kl. 13.40-15.30 

på Thorstrup skole i Sig. Er du i 

tvivl om varroabehandlingen? 

Så mød op til foreningens 

varroadag, hvor foreningens 

varroainstruktør vil stå for undervisningen. 

Medbring om 

muligt temahæftet om varroa 

fra 1998. Vel mødt. 

Biavl for begyndere. Tilbud til 

nye biavlere i Varde-området. 

Introduktionsdag for biavlere 

afholdes lørdag den 24. april kl. 

10.00-15.00 på Jægumsvej 45 i 

Varde. Herefter er der mulighed 

for hele sæsonen at følge foreningens 

åbne bigårde. Nærmere 

oplysninger hos Keld 

Jochumsen på telf. 75 26 04 14, 

hvor der også er tilmelding senest 

den 17. april. 


Slagelse herreds B.F. afholder 

møder følgende torsdage kl. 

19.00 på Hvedevej 1 i Slagelse: 

Den 6. og den 20. maj samt den 

3. juni. 



afholder møde torsdag den 6. 

maj kl. 19.00 på Landbocentret, 

Ryttervej 4 i Svendborg. DBF´s 

formand Kristian Skovmose fortæller 

om hovedforeningens 

arbejde og DBF ´s projekter i ulande. 

Alle interesserede - også 


velkomne til denne aften. 

Bigårdsmøder afholdes mandag 

den 3. maj kl. 19.00 med åbning 

af skolebigården på Skårup 

Skovmølle ved Klaus Mikkelsen. 

Klaus Mikkelsen fortæller 

denne aften om sæsonens arbejde, 

der specielt er rettet mod 

nybegyndere. 

Torsdag den 11. maj kl. 19.00 er 

der bigårdsmøde i Flemming 

Jørgensens udebigård hos Rasmus 

Jørgensen, Toylsbjergvej 4, 

Øksendrup. Emne: Bier i frugtplantager. 

Flemming Jørgensen 

er relativ nyetableret som frugtog 

biavler og vil denne aften 

give sit bud på biavlens muligheder. 

Alle er meget velkomne. 


Sydsjællands B.F. starter mandag 

den 3. maj kl. 18.30 i 

skolebigården på Glasmagervej 

i Fensmark, derefter hver 14. 

dag, vi håber de har overlevet 

godt, så der er noget at kigge 

på. Mød op og gerne med en ny 

biavler, så vi kan få nogle gode 

timer sammen. Evt. spørgsmål 

på telf. 55 54 74 91. Alle er velkomne. 

Aase Larsen 


forårsmøde sammen med Ørum 

B.F. onsdag den 5. maj kl. 19.00 

hos Carlo Hougård, Vejlevej 7, 

ved 87 km. stenen. Her vil vi se 

hvordan bierne har haft det i 

vinter. Derefter er der kaffe ved 

Carlo i Viborg. 

Sommerprogram starter den 8. 

juni hos Marius Nielsen om bierne. 

Den 22. juni er vi hos Niels Lund, 

Oue mellem Hobro og Mariager. 

Den 20. juli er vi hos Henning 

Villadsen hvor der er slyngeaften. 


Vamdrup B.F. besøger lørdag 

den 15. maj kl. 14.00 sammen 

med Åstrup og Malt Herreds B.F. 

virksomheden Høster Højst I/S, 

se under Malt Herreds B.F. 

Knud Johansen 

Vojens og Omegns B.F. meddeler 

at sommerens program er 

faldet på plads og vi starter i

skolebigården, som ligger ved 

“Tovskovlund”, Tovskovvej i 

Mølby. Første møde afholdes 

tirsdag den 4. maj med forårseftersyn, 

indsætning af dronetavle 

og der vil sommerprogrammet 

forefindes. 

Reception fejres søndag den 16. 

maj fra kl.11.00-16.00 hvor 

skolebigården fejrer sit 10 års 

jubilæum. Skolebigården er 

vært med vådt og tørt. Kl 11.00- 

13.00 og 15.00 er der stor demonstration 

i varroabekæmpelse. 

Alle med interesse for biavl 

er hjertelig velkomne. 

P.b.v. H.C. Lorentzen 

Ørum og Omegns B.F. afholder 

forårsmøde onsdag den 5. 

maj i samarbejde med Viborg 

Rinds B.F. i Carlo Hougårds bigård. 

Se under Viborg Rinds B.F. 


Østhimmerlands B.F. vil tirsdag 

den 20. april kl. 19.00 sammen 

med Aalborg B.F. forsøge 

at starte et “rigtigt” begynderhold 

op i skolebigården, Naturskolen, 

Møldrupvej 22, Skørping. 

Det er meningen at det 

skal foregå som et kursus over 

4-6 gange og være beregnet for 

helt nye biavlere. 

Den 27. april kl. 19.00 afholdes 

udflugt hvor vi besøger vildtre- 


Ring og bestil på 

74 48 69 69 

GENERAL- 

FORSAMLING 


B.F. afholder ekstraordinær 

generalforsamling lørdag 

den 8. maj kl. 13.30 på Thorstrup 

skole i Sig. Dagsorden: 1. 

Bestyrelsens forslag. 2. Navneændring 

til Varde og omegns 

B.F. 


2 "nye" Røgpustere 

10cmØ røgpuster nu med 

galvaniseret indsats! 

Tilbud*: 

kr. 199,00 

(inkl. moms) 

*gælder kun indtil 15. Maj 

1999 Nyhed 10 cm Røgpuster nu også med 

galvaniseret indsats. Dette giver bedre røg, 

letter rengøringen og forlænger røgpusterens 

holdbarhed. 

servatet “Høstemark” i Lille 

Vildmose ved Mou, hvor Hans 

Flou vil vise os rundt i det store 

reservat og se et rigt dyreliv bl.a. 

den store kronhjortebestand. 

Kaffe medbringes til en bifri aften 

i skoven. Vi mødes ved 

Høstemark. 

Den 5. maj kl. 19.00 åbner vi 

skolebigården, Møldrupvej 22, 

Skørping. Vi starter sæsonen 

over en hyggelig bisnak om de 

forskellige muligheder for 



Ålborg B.F. starter tirsdag den 

20. april kl. 19.00 et begynderkursus 

i Østhimmerland B.F.´s 

skolebigård i Skørping. Undervisningen 

vil strække sig over 4- 

6 gange. 

Tirsdag den 27. april kl. 19.00 

mødes vi i skolebigården for at 

lave forårseftersyn. Hvordan har 

bierne klaret vinteren? Herefter 

vil skolebigårdsudvalget forelægge 

driftsplan for den kommende 

sæson. 


Åstrup B.F. besøger lørdag den 

15. maj kl. 14.00 sammen med 

Vamdrup og Malt Herreds B.F. 

virksomheden Højst I/S, se under 


Knud Johansen 

Professionelt DADANT 

røgpuster 

kr. 449,00 

(Inkl. moms) 

Dadant-Smokeren er et must for erhvervsbiavleren. 

Det store kammer giver røg til en 

lang arbejdsdag, uden at man skal fylde på. 

Forarbejdningen er 1. klasses børstet rustfri 

stål. 





Anorakken der sætter en ny standard! 

Ventileret hat så du ikke får det for 

varmt under arbejdet! 

Udsigt hele vejen rundt. Sløret kan 

næsten ikke ses og irriterer mini- 

Ekstra slidfast bomuld. Anorakken 

holder i mange år! 

Håndledet er for-stærket med Velcro, 

som sikrer, at bierne ikke kravler ind 

og ærmet sidder optimalt! 

Også I år tilbyder vi dronninger. 

Vi kan levere Lingustica, 

Carnica og Buckfast dronninger. 

Dronningerne leveres i løbet 

af ca. 1-3 uger efter bestilling 

(afhængig af race). 

Lynlås hele vej rundt, så du kan 

klappe hatten til-bage eller helt tage 

den af ved vask! 

malt! Stor brystlomme som kan rumme 

Import- Export- Produktion af Biavlsmateriel 

Afstandsringen holder sløret sikkert 

væk fra ansigtet! 

tegnebog, red-skaber og alt det andet, 

man vil gemme væk! 

Tæt siddende elastik som holder 

bierne udenfor! 

Kun 343,75 kr. 

(360,00 for XL og XXL) inklusive moms! 

Feromonet med de mange 

anvendelsesmuligheder: 

- Berolige dronningløse familier, så du ikke får dronemødre 

- Småfamilier kommer bedre igang og har et forstørret yngelleje 

- Større pollenindsamling ved småfamilier 

- Reducer sværmtendens ved stærke familier 

- Produktion af kunstsværme 

...og meget meget mere - rekriver vores specialbrochure. 

kun 100 kr. for 5 feromonrør 

Dronninger 

Priser: 

1-5 stk. .................... kr. 200,00 

6-20 stk. ................. kr. 175,00 

20-flere ................... kr. 150,00 

Priserne er inklusive Moms! 

e-mail: swienty@swienty.com

5 

Maj 


Erfa-grupper 

Side 130 

Månedens 

arbejde 

Side 131 

Hovedgeneralforsamling 

Side 135 

Guldnål 

Side 136 

HGF i tal 

Side 139 

Tips 

Side 140 


Side 141 

Kort 

Side 142 

Annoncer 

Side 144 

Indsat: 

Jubilæumsnummer 

om 

„Offentlig 

sygdomsbekæmpelse 

i 50 

år“ 


130 

133. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 


E-mail post@skovmose.dk 

Deadline Juni-nr.: 

Lørdag den 22. maj. 

Deadline Juli-nr: 

Torsdag den 17. juni. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Bi på vej til 

Kejserkrone. Foto: Finn 

Christensen. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 


ERFA-GRUPPER 

DBF starter op med et nyt tilbud til biavlere, der vil dygtiggøre 

sig. 

Fuldt i tråd med Danmarks Biavlerforenings visioner for fremtiden, 

starter vi nu op med et tilbud til biavlere med mere eksklusive 

interesser (læs delvis brugerbetaling). 

Tilbudet gælder de såkaldte Erfa-grupper. 

Erfa er en forkortelse for Erfaring og sigter på små grupper, 3-10 

mennesker, der har en fælles interesse. 

Begrebet er kendt og meget brugt inden for landbruget. Danmarks 

Biavlerforening vil her kunne gå ind og være igangsætter for 

sådan en gruppe. Grupperne kan dannes på tværs af lokalforeninger. 

* Det kunne f.eks. være en gruppe biavlere, der er interesseret i 

at danne en Erfa-gruppe omkring emnet dronningeavl. 

* Eller en gruppe, der ville vide noget mere om afsætning af 

honning. 

* Eller en gruppe, der ønsker et udvidet samarbejde om noget 

avlsarbejde. 

* Eller en gruppe, der ønsker sig viden om behandling af voks i 

lukkede kredsløb. 

Mulighederne er mange. Betingelserne er blot, at man har et 

fælles mål. 

Efter en henvendelse til DBF ville man så i samarbejde med konsulenterne 

strikke et forløb sammen, der inkluderer et par 

konsulentbesøg i møderækken. 

Man kunne måske forestille sig, at det var konsulenter udenfor 

egne rækker, der kunne komme til et af Erfa-gruppens møder. 

Det er vigtigt, at man gør sig klart, hvad det er, man sigter mod, 

og at man fører en slags logbog over forløbet, så man hele tiden 

holder sig målet for øje. Nogle møder vil dreje sig om besøg hos 

hinanden med erfaringsudveksling. 

Prisen for et sådant gruppeforløb vil afhænge af antal 

konsulentbesøg og hvilke konsulenter, man vil trække på. 


Medlem af hovedbestyrelsen


Nu begynder omsider den travle tid for alle bier og 

biavlere. Naturen bugner af blomster, så der er såvel 

pollen som nektar nok, hvis vejret ellers tillader 

bierne at flyve ud for at få fat i det. 

PLADS TIL BIERNE 

Her i foråret har det været 

biavlerens opgave at sørge 

for at skabe grundlaget for 

at få honning i glassene, 

nemlig at sørge for plads 

nok til dronningen at 

lægge æg på. Fra begyndelsen 

af maj og hen til 

den sidste del af måneden 

har udvidelsen måttet 

foregå forsigtigt med nogle 

enkelte tavler lige foran og 

lige bag ved yngellejet. På 

denne måde blev yngellejet 

udvidet i takt med, at bierne 

stadig var i stand til at 

kunne dække det i de kolde 

nætter, der også er en 

uundgåelig del af det danske 

forår. Her sidst i maj er 

vejret blevet mere stabilt, 

og det første magasin er 

forhåbentligt kommet i 

brug. 

FØRSTE MAGASIN 

Samtidig med, at bierne har 

fået magasin på, skal der 

stadig skaffes ny plads at 

yngle på. Det skaffer du 

ved efterhånden at fylde 

underrummet op med tavler, 

stadigvæk sat til lige op 

til yngellejet. Det er dog en 

god ide at sørge for, at den 

tredelte dronetavle flytter 

med bagud i kassen, så den 

hele tiden sidder som den 

bagerste yngeltavle. På den 

måde undgår du, at du hver 

gang skal have løftet det 

forreste magasin af for at 

skære droneyngel fra. Når 

hele underrummet er fyldt 

med bier og tavler, er det 

tid til at påsætte magasin 

nummer 2. Det sættes bag 

ved magasin nummer 1 og 

er fyldt med kunsttavler. 

TRÆKKER TAVLER OP 

Ifølge teorien skulle der således 

være skabt de ideelle 

betingelser for bierne og 

dronningen, idet bierne har 

plads til honningen i magasinerne 

og dronningen har 

plads til æglægning i hele 

underrummet. Men så let 

går det ikke altid. Af en eller 

anden grund er der 

Af 

Tove Schmidt 


Sibirien 

6760 Ribe 

Tlf. 74 86 74 86 

Sørg for 

plads til bierne. 


Jeg fisker 

yngeltavler 

og sætter 

dem op i magasinet 

for 

at skabe 

plads for 

dronningen. 

132 

nogle familier, hvor bierne 

placerer honningen i underrummet, 

så der ikke er 

plads til yngel hernede. 

Derfor plukker jeg altid 

honning på denne årstid, 

dvs. jeg fjerner de honningtavler 

fra underrummet, 

der er trekvart forseglede 

og erstatter dem med 

kunsttavler. For at få tavler 

nok til, at det kan betale sig 

at starte slyngningen, snupper 

jeg ligeledes de tavler 

fra magasinerne, der også 

er næsten helt forseglede. 

Men fælles for alle de fratagne 

honningtavler er, at 

de skal kunne bestå „rysteprøven“ 

– dvs. jeg holder 

hver enkelt tavle vandret 

hen over stadet og giver 

den et kraftigt ryk. Drypper 

det bare den mindste dråbe 

ned på bierne og tavlerne, 

er honningen endnu ikke 

færdigbehandlet af bierne, 

og tavlen bliver sat ned i 

stadet igen. Lad være med 

at falde for fristelsen til at 

tage dem med hjem – du 

risikerer blot at få for høj 

vandprocent i den færdige 

honning. Så kan du ikke få 


den til at blive ordentlig 

fast og i værste fald går 

den i gæring og hele den 

slyngning er ødelagt og må 

kasseres. 

SVÆRMTENDENS 

Formålet med denne plukning 

her i begyndelsen af 

juni er udelukkende at 

sikre, at dronningen til stadighed 

har plads til at 

lægge æg. Har hun ikke 

det, risikerer man, at bierne 

kommer i sværmtilstand – 

og det er der mange gode 

grunde til at ville undgå. 

Den første grund er simpelthen 

den, at bierne holder 

op med at samle honning, 

når de går i sværmtilstand. 

Dronningen holder 

også lige så stille op med at 

lægge æg, og al energien i 

familien bruges på at opfede 

en række nye dronninger. 

Hvis man ikke griber 

ind, flyver den gamle dronning 

af sted med den største 

del af bifamilien, og efterlader 

de færdigudviklede 

dronningeceller og 

nogle af bierne. De kan så, 

efterhånden som de 

klækkes, drage af med deres 

del af bifamilien og således 

kan det fortsætte indtil 

bifamilien er reduceret 

til det rene ingenting. 

SVÆRMCELLE - 

UDSKIFTNINGSCELLE 

Derfor er der al mulig 

grund til at holde øje med 

optræk til sværmtendenser. 

Ved eftersyn af familierne 

er det derfor vigtigt at 

holde øje med, om familien 

er begyndt at anlægge 

dronningeceller. Finder du 

en enkelt eller to placeret 

inde på en tavle, er det ikke 

sværmceller, men derimod 

udskiftningsceller – tegn 

på, at familien gør klar til 

et stille dronningeskift. Finder 

du blot denne ene eller 

en enkelt mere, så lad dem 

sidde. Bierne er af en eller 

anden grund utilfreds med 

dronningen, og skifter 

hende lige så stille ud med 

en ny uden at sværme. 

Sværmceller derimod 

optræder altid i større antal. 

Som nybegynder kan 

det være fristende blot at 

fjerne disse celler, og så

egne med, at bierne går 

ud af sværmtilstanden. Det 

gør de desværre ikke, de 

starter blot forfra med at 

lave nogle nye dronningeceller 

– og samler stadig 

hverken honning eller pollen. 

SVÆRMHINDRING 

Mange af mine familier har 

en dum vane med rundt 

omkring i yngellejet at påbegynde 

anlægget af 

dronningeceller – men de 

lægger ikke æg i dem (heldigvis). 

Disse kopper ødelægger 

jeg altid, dels for at 

kontrollere, at der ikke er 

lagt æg i dem, dels for ikke 

at friste den forbipasserende 

dronning over evne. 

Er der lagt æg i dem, er det 

om at gå radikalt til værks. 

Sådanne familier (som selvfølgelig 

er store og stærke) 

får simpelthen sat kunsttavler 

ned som hver anden 

tavle i hele yngellejet. Får 

vi en dejlig varm sommer, 

hvor bifamilierne bliver 

store, kan jeg godt finde på 

at give alle mine familier 

denne omgang som ren 

forebyggelse. 

Denne hestekur kurerer 

de fleste familier for 

sværmtendenser, men der 

kan være enkelte, der er 

mere stædige og stadig laver 

sværmceller. Sådanne 

familier bliver simpelthen 

skilt ad: Dronningen flyttes 

over i et tomt stade sammen 

med 2 godt forseglede 

yngeltavler, en pollentavle, 

et par fodertavler og en 

kunsttavle. Inden det nye 

stade er klart, skal du ryste 

et par tavler bier ekstra ned 

til dronningen, idet alle 

trækbierne flyver hjem til 

deres „gamle“ stade, når de 

er ude at flyve næste gang. 

Så har du styr på hende og 

mangler så blot af fjerne 

samtlige sværmceller undtagen 

én i det gamle stade. 

Denne ene dronning vil så 

forhåbentlig krybe ud, og 

efter en vellykket parring 

blive den nye dronning i familien. 

For begge disse 

dronninger gælder dog, at 

deres dage er talte – de skal 

i løbet af sæsonen skiftes 

ud med nye dronninger avlet 

på mere sværmtræge 

dronninger. 

SVÆRMEN 

Men det går selvfølgelig 

galt alligevel på et eller andet 

tidspunkt – jeg kender 

ingen biavlere, der ikke har 

haft familier, der er sværmet. 

Pludselig hænger der 

en kæmpestor klump bier i 

et af træerne ved siden af 

bigården! Så gælder det 

om at handle hurtigt, for 

du ved aldrig, hvornår den 

har tænkt sig at flyve videre 

og dermed er tabt for dig. 

Du skal bruge et stykke stof 

og en eller anden form for 

„beholder“ – jeg har en 

gammel halmkube stående 

til formålet, men en papkasse 

eller en papirkurv er 

såmænd lige så anvendelig. 

På en eller anden måde skal 

du have klumpen af bier 

over i din beholder. Hvis 

sværmen sidder på en lavtsiddende 

gren, så bred stoffet 

ud og sæt kassen under 

grenen og giv grenen et ordentligt 

ryk, så klumpen 

falder ned i kassen. Hvis nu 

bierne har besluttet sig for 

at lande på en tyk telefonpæl, 

er det jo ikke let at 

komme til at ryste den, så 

der må du prøve at holde 

kassen hen over sværmen, 

så de højestsiddende bier 

nærmest bliver tvunget ind 

En sværm 

får vi alle 

på et tidspunkt. 


Sværmceller 

fjernes. 

134 

i kassen. Hvis du er heldig 

vil de søge op i mørket i 

kassen, men er de ikke samarbejdsvillige, 

er du nødt til 

at holde kassen ind under 

sværmen og med en kvist, 

en børste eller lign. feje 

dem ned i kassen. Vend så 

lige så stille kassen om på 

hovedet ovenpå stoffet, 

læg en sten eller en lille 

gren ind under et hjørne, så 

de bier, der faldt ned på 

stoffet kan komme ind til 

de andre i kassen og der 

kan komme luft ind til bierne. 

Har du fået dronningen 

med ned i kassen, kan 

du være sikker på, at bierne 

nok skal blive her – sidder 

hun stadig oppe i træet, flyver 

alle de andre bier også 

derop igen, og så må du 

prøve en gang til. Når alle 

bierne er kravlet ind i kassen, 

kan du lige så stille 

folde stoffet op omkring 

den og flytte hele molevitten 

ind i skyggen. Er det 

meget varmt, så giv dem 

lidt kølighed ved at bruse 

dem over med en vandforstøver. 

De står så her og 

køler af til hen sidst på ef- 


termiddagen. I mellemtiden 

gør du et tomt stade klar til 

at modtage familien. Foran 

stadet lægges en plade som 

gangbro op til flyvespalten 

og underrummet fyldes op 

med kunsttavler. Sværmen 

løftes hen til stadet (løft i 

stoffet, så du ikke taber 

sværmen på vejen derhen!), 

kassen kastes et lille stykke 

op i luften og fanges igen 

med et hårdt slag på siderne. 

Det får hele sværmen 

til at falde ned på 

gangbroen, og så starter et 

forunderligt skue. De forreste 

bier kravler forsigtigt 

undersøgende ind i kassen, 

og signalerer til de andre, 

at det er en god idé at 

følge efter. Pludselig er der 

gang i hele flokken og i løbet 

af ingen tid, er alle bierne 

inde i stadet. Og det 

mest mærkelige er, at biernes 

hukommelse er nulstillet. 

Normalt vil bier altid 

flyve tilbage til netop det 

sted og det stade, hvor de i 

sin tid foretog deres første 

orienteringsflyvetur. Men er 

de fløjet ud som sværm har 

de pludselig glemt alt om, 

hvor de oprindeligt kom fra 

– og foretager en ny 

orienteringsflyvetur foran 

deres nye stade, selvom de 

måske kun er flyttet 3 meter! 

Når du har huset sværmen, 

mangler du blot at 

finde ud af, hvilken familie 

den kom fra, så du kan få 

fjernet alle sværmcellerne 

herfra undtagen den ene, 

der skal blive den nye dronning. 

HVEPSE 

Til slut vil jeg minde om, at 

der også er noget, der hedder 

hvepse. I nogle år er de 

så talrige, at de er en alvorlig 

trussel mod specielt de 

småfamilier, der bliver lavet 

i løbet af sommeren. Efter 

et år at have siddet på hug 

foran flyvespalten til en af 

mine småfamilier og kvast 

dusinvis af hvepse, er jeg 

begyndt konsekvent at bekæmpe 

dem allerede her 

først på sommeren. Rundt 

omkring i bigården hænger 

jeg flasker med en slat tynd 

saftevand eller lidt syltelage. 

Disse sukkeropløsninger 

tiltrækker udelukkende 

hvepse, der godt kan 

finde ud af at komme ned i 

flaskerne, men ikke kan 

finde ud igen. Med jævne 

mellemrum kan flaskerne så 

tømmes for druknede 

hvepse, og der kan fyldes 

ny saft på flaskerne. Det er 

en billig og ugiftig måde at 

begrænse plagen på – hvis 

man synes, det ser lidt 

ulækkert ud, kan man jo 

bruge tomme rødvinsflasker 

og hænge dem lidt diskret i 

træerne. Hvepsene skal nok 

finde dem, selvom de er 

mørkegrønne og gemt lidt 

af vejen.

STOR OPBAKNING TIL BESTYRELSEN 

Genvalg til hele bestyrelsen og stor opbakning til hovedbestyrel- 

sens beretning viser, at hovedbestyrelsen har sit bagland i orden. 

Tyngdepunkterne er faldende medlemstal og dermed økonomi. 

HGF viste også stor enighed om, at foreningen skal holdes samlet, 

og at det er her, diskussionen omkring anvendelse af pesticider 

skal ligge. 

INFORMATIONS REFERAT 

Senest 2 måneder efter afholdelsen 

af Danmarks Biavlerforenings 

hovedgeneralforsamling skal der 

offentliggøres et informationsreferat 

i Tidsskrift for Biavl. Referatet 

skal være underskrevet af 

generalforsamlingens dirigent og 

Danmarks Biavlerforenings formand. 

ODDER OG OMEGNS B.F. 

125 ÅR 

I anledning af Odder og Omegns 

B.F.’s 125 års jubilæum havde foreningen 

inviteret til årets generalforsamling 

på Park Hotellet i 

Odder. 

STOR TILSLUTNING 

Dagsorden for generalforsamlingen 

kan ses i Tidsskrift for Biavl 

nr. 1/99, side 18. Til stede var 58 

delegerede, som repræsenterede 

4110 af 4277 stemmer. Det svarer 

til en repræsentation på 96,1% 

af foreningens medlemmer. 

Verner Schou, Sakskøbing 

blev valgt som dirigent. 

Af officielle gæster var tilstede 

Camilla Hesselby fra Plantedirektoratet; 

Verner Jensen, Fyns 

Honningsalg; Peer Herbsleb, 

EDBi; Helge Støve, Dronningeavlerforeningen 

af 1921; Erling 

Bech, Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation; 

C.P. Christensen, 

Materielforhandlerforeningen; 

Peter Christensen, Foreningen af 

Bisygdomskyndige. 

BESTYRELSENS BERETNING 

Foreningens formand Kristian 

Skovmose fremlagde bestyrelsens 

beretning for 1998. Mange emner 

blev berørt. Nøgleord var: 

* Biåret 

* Dronningavlen 

* Varroa 

* Pesticider 

* Oxalsyre 

* To slags græsrødder 

* Økologisk honning 

* Læsø 

* Udvalgene 

* Ulandsprojekter 

* Økonomi 

* Tilskud 

* Fredericia 

* Visioner 

* Nordisk Biråd 

Delegerede og gæster til DBF’s 

generalforsamling i Odder 



136 

Guldnålsuddeling til Finn Christensen 

Inden frokosten gik Kristian Skovmose på talerstolen 

og uddelte Danmarks Biavlerforenings fornemste 

æresbetegnelse, nemlig Guldnålen. Guldnålen uddeles 

til medlemmer, som igennem et langt livs arbejde 

har ydet en betydelig indsats for dansk biavl. Guldnålen 

uddeles ikke hvert år. 

I år blev guldnålen uddelt til Finn Christensen, 

Glamsbjerg. Finn Christensens interesse for biavlen 

har igennem årene været mangesidet. Men det har 

især været det at knytte bierne og blomsterne sammen, 

som har været Finn Christensens store interesse. 

Især har hans forfatterskab af “Biplanteflora” 

givet god viden om biplanter. Oversigten over 

biplanterne er lige netop blevet revideret og genoptrykt i Tidsskrift for Biavl nr. 4. Finn Christensen 

har nok den største pilesamling i Danmark og er hvert år storleverandør af pilestiklinger til mange 

biavleres glæde. 

Finn Christensens store interesse for fotografering har givet stor inspiration til Tidsskrift for Biavl, 

hvor vi hyppigt ser billeder af meget høj kvalitet. Igennem flere år har Finn Christensen været Tidsskrift 

for Biavls korrekturlæser og også artikel skriver. Et utal af foredrag er det også blevet til i lokale 

biavlerforeninger. Populært har det været, når Finn Christensen med sin smittende begejstring 

har berettet om de utallige biavlskongresser, som han sammen med sin kone 

Kirsten har rejst til over hele verden. 32 kurser er det også blevet til som underviser 

på statens bisygdomskurser. Stort har engagementet i Fyns Honningsalg 

været. Og i slutningen af 70’erne var Finn Christensen endda formand 

for Danmarks Biavlerforening i en kort periode. Listen over aktiviteter 

er givetvis betydelig længere end ovennævnte. 

Vi ønsker tillykke med foreningens fornemste anerkendelse. 

Tidsskrift for Biavl 

* EU 

* Apimondia 

Beretningen gav ikke anledning 

til en uddybende diskussion, 

og beretningen blev godkendt 

med et stort flertal. 

Herefter fremlagde Asger 

Søgaard Jørgensen konsulenternes 

og sekretariatets beretning. 

Foreningens beretninger kan 

rekvireres hos Danmarks Biavlerforenings 

kontor eller ses direkte 

på internettet www.biavl.dk/hgf 

REGNSKAB 

Asger Søgaard Jørgensen kunne i 

år fremlægge et positivt netto- 


resultat, som dog begrænsede 

sig til ca. 1.500 kr. Regnskabet er 

underskrevet af revisionen uden 

påtale. 

Asger Søgaard Jørgensen diskuterede 

regnskabets konsekvenser 

fremover, hvis økonomien 

ikke bliver forbedret. Foreningens 

økonomi er anstrengt. I 

fremtiden kan det blive nødvendigt 

med nogle voldsomme indgreb. 

Strukturændringer kan 

være nødvendige. Foreningen 

skal fremover være dygtig til at 

søge tilskud hjem. Der er ikke 

plads til nogen slendrian i forhold 

til vores økonomi længere. 

Især kan det give problemer, da 

den nuværende stats- og EU fi- 

nansierede varroa-strategiplan 

ophører fra og med i år. 

Bent Hansen, Esbjerg og Omegns 

B.F. ville gerne vide, hvorfor 

vores mindefondspenge ikke er 

placeret i obligationer ? 

Asger Søgaard Jørgensen forklarede, 

at vi prøver at kigge efter 

en investeringsmodel. Men vi 

har været konservative med hensyn 

til anbringelse af penge. 

Børge Døssing, Alssund B.F. 

ville gerne rose HB for sin håndtering 

af regnskabet. Børge 

Døssing kunne allerede tidligt på 

året se, at HB var nødsaget til at 

korrigere foreningens budget, 

hvilket man så havde gjort. 

Børge Døssing gjorde opmærk-

som på, at foreningens kørselsudgifter 

er meget store, mens 

foreningens indtægter er små. 

Reelt burde det vel være en 

indtægtsgivende virksomhed, 

hver gang en konsulent kørte ud. 

Desuden bemærkede han, at foreningens 

varmeudgifter i Borup 

er ualmindeligt høje. Det samme 

gælder vores telefonpasningsordning. 

Asger Søgaard Jørgensen erkendte, 

at vores kørselsudgifter 

er store. Men hver gang en konsulent 

f.eks. kører ud til et foredrag, 

er kørslen finansieret af 

foreningen. Og da der holdes rigtigt 

mange foredrag, vil det i sig 

selv give høje udgifter til kørsel. 

Det er også korrekt, at vores 

varmeudgifter er for høje. Vi arbejder 

i øjeblikket sammen med 

Landboforeningen på at nedsætte 

disse udgifter. Telefonpasningsomkostningerne 

på 

25.000 kr. er voldsomme, men er 

en fast takst for alle medarbejdere 

i huset på 5.000 kr. pr. person. 

Regnskabet blev godkendt 

med samtlige generalforsamlingens 

stemmer. 

FORSLAG FRA LOKALE 

FORENINGER 

BAYTICOL 

Vil DBF vejlede i brugen af 

Bayticol ? (Forslag fra Fredericia 

og Omegns B.F.) 

Jørgen Bang klargjorde, at en 

rådgivning skal gives ud fra en 

god faglig baggrund. Derfor vil 

konsulenterne ikke rådgive i brugen 

af anvendelsen af Bayticol. 

Desuden skal vi forholde os til et 

krav ude i samfundet, til at brugen 

af pesticider skal nedsættes. 


gjorde opmærksom på, at generalforsamlingen 

lige havde godkendt 

foreningens beretning, 

som klart giver udtryk for at vi 

ikke vil bruge pesticider. Derfor 

svarer dette forslag til, at man i 

skolebestyrelsen vil lade børnene 

gå over for rødt lys. 

Forslaget blev trukket. 

Vil DBF udsende en definition 

på økologisk honning? (Forslag 

fra Fredericia og Omegns B.F). 

Kristian Skovmose forklarede, 

at DBF ikke har magt til at definere, 

hvad økologisk honning er. 

Her er der andre offentlige kræfter, 

der spiller ind. Vi har lavet et 

stort fodarbejde, bl.a. indkaldt til 

møde med direktoraterne. Vi har 

et internt notat, som giver vores 

forslag til, hvordan økologisk 

honning skal være. Her har vi 

især set på, hvordan man behandler 

imod bisygdomme, honningbehandling 

og indfodring. 

Det springende punkt er: „Skal 

der være et sprøjtefrit trækareal?“ 

Et sådant trækareal vil 

gøre, at der kun få steder i 

Europa kan laves økologisk honning. 

Der er i øjeblikket nok 

lange udsigter, til at vi kan bruge 

det røde danske ø-mærke. 

Forslaget blev herefter trukket. 

UDSENDE TIDSSKRIFT FOR 

BIAVL OFFENTLIGT 

Distribuering af Tidsskrift for Biavl 

til kiosker landet over, ligesom 

jægerforbundet og fiskernes 

blade (Forslag fra Silkeborg og 

Omegns B.F.). 

Foreslagstilleren Lars Peter 

Olsen foreslog en prøve-distribution 

i f.eks. Silkeborg. Et af de 

danske distributions selskaber 

DCA har lovet at være behjælpelig 

med rådgivning, især med en 

vurdering af, om det kan betale 

sig at gå ad denne vej. Jægerne 

og lystfiskerne har succes med 

det. 


synes det er en god ide. Men 

hvordan er det med det antal, 

som skal tages tilbage fra kioskerne. 

Her må der også være 

nogle udgifter. Har vi ikke et problem 

med tidsskriftets format, 

som vi jo er så glade for? Vil vores 

format ikke drukne på hyl- 

Det er skønt at være konsulent 

i biavlerforeningen. 


Foto: Finn Christensen

derne? 

Jørgen Bang. Hovedbestyrelsen 

ville gerne acceptere forslaget 

som en hensigtserklæring, 

hvis hovedbestyrelsen får frie 

hænder til fortsat at undersøge 

sagen. 

Hensigtserklæringen blev 

vedtaget. 

OM BRUGEN AF PESTICIDER 

DBF skal kulegrave hele problemstillingen 

omkring lovligheden af 

pesticider. Senest har vi fået 

Fødevareministeriets meldning 

om, at bayticol ikke er forbudt 

og at oxalsyre ikke står på EU’s 

positiv liste. (Forslag fra de sjællandske 

foreninger). 

De sjællandske forslagstillere 

mente, at disse modsigende oplysninger 

skaber stor forvirring 

blandt biavlerne. Situationen 

blev sammenlignet med: „at det 

jo ikke er ulovligt at erhverve alkohol, 

men det er ulovligt at 

køre bil i spirituspåvirket tilstand“. 

Vi har her et paradoks, 

som det er på tide at få belyst 

entydigt, således at biavlerne kan 

få at vide, hvad man må og ikke 

må. 

Klaus Langschwager: Det er 

egentligt en fortvivlet situation, 

vi befinder os i. Der er i dag ingen 

midler egentligt godkendt til 

varroabekæmpelse. Men man 

kan lovligt erhverve et middel og 

så bruge det i sine bikasser, uden 

at det er ulovligt. Det er en gråzone. 

Den EU positiv liste, som 

findes, er en liste, som er lavet i 

90’erne, som blot viser, hvilke højeste 

grænse, der må være af 

stoffer i fødevarer generelt. 

Hovedbestyrelsen tog forslaget 

til efterretning og pålagde 

sig selv at komme med en redegørelse 

i TfB. 

DÆKNING AF OMKOSTNIN- 

GER VED DE 3 STORE 

LANDSSKUER 

De biavlerforeninger, som delta- 

138 


ger i de store landsdelsdyrskuer, 

skal have de udgifter dækket, 

der svarer til den til enhver tid 

gældende standleje på dyrskuet 

(Forslag fra de sjællandske foreninger). 

De sjællandske foreninger 

ved Svend Dalsgaard forklarede, 

at de lokale foreninger, som var i 

dyrskue området, pålagde sig 

selv meget store udgifter blot til 

standplads. Da den reklame, som 

laves ved disse meget store dyrskuer 

er til glæde for hele foreningen, 

burde foreningen sikre, 

at de lokale foreningers omkostninger 

ville blive reduceret. Man 

måtte forvente, at de årlige omkostninger 

for DBF ville blive på 

ca. 12.000 kr. 

Kristian Skovmose var enig i, 

at det var vigtigt at foreningen 

viste sit flag ved disse skuer. Men 

man skulle også passe på, at vi 

ikke udsteder en blanco-check. I 

øjeblikket er der afsat 8.000 kr, 

som fordeles mellem disse skuer. 

Kristian Skovmose mente, det var 

rimeligt at bibeholde ved den 

gamle ordning. 

Der udspandt sig her en del 

debat om for og imod. Mange 

foreninger erklærede, at de også 

deltog i dyrskuer, som de selv betalte 

udgifterne til. 

Forslaget blev nedstemt. 

BUDGET FORSLAG 

Asger Søgaard Jørgensen fremlagde 

budgetforslaget. I budgettet 

havde man indkalkuleret en 

kontingentstigning på 20 kr. Basis 

for forslaget er, at vi ikke 

kommer under 4.000 medlemmer 

til næste år. Foreningen fornemmer 

en vis optimisme i biavlen. I 

budgettet er alle udgiftsposter 

stort set uændret i forhold til sidste 

år. Resultatet vil blive lidt 

over 0, men det kræver en stram 

økonomisk styring. Hvis foreningen 

ikke opnår nogen former for 

EU tilskud vil foreningens resultat 

være et underskud på ca. 

430.000 kr. 


påpegede, at det er vigtigt at antage 

et pessimistisk udgangspunkt 

når man budgetlægger. 

Svend Dalsgaard, Midtsjællands 

B.F. ville gerne vide, om vi 

kan forvente at få vores andel 

tilbage i huset i Borup, hvis vi af 

en uforklarlig grund skal ud fra 

Borup. 

Kristian Skovmose: Der er lavet 

en konkret kontrakt, som gør, 

at landboforeningen er forpligtet 

til at købe til den pris huset 

repræsenterer. 

Kristian Skovmose lagde 

vægt på, at det var nødvendigt 

med en kontingentstigning for at 

sikre, at vi ikke skal tære for meget 

på egenkapitalen, når tilskuddene 

stopper udefra. 

FORMANDSVALG 

Kristian Skovmose var eneste 

kandidat og afstemningen udtrykte 

da også stor tillid til foreningens 

formand. Samtlige delegerede 

stemte for Kristian 

Skovmose. 

HOVEDBESTYRELSES VALG 

Knud Sørensen, Jørgen Bang og 

Peter Christensen blev genvalgt 

til hovedbestyrelsen. Også sidste 

års suppleant Lars P. Olsen blev 

genvalgt som suppleant. Det skal 

bemærkes, at tre stemmesedler 

blev kendt ugyldige ved afstemningen. 

NÆSTE ÅRS 

GENERALFORSAMLING 

Ribe og Omegns B.F. inviterede til 

generalforsamling i år 2000 på 

Riberkærgård Landbrugsskole. 

Generalforsamlingen takkede 

for invitationen. 

Ovenstående er et beslutningsreferat. 

Hele generalforsamlingens 

referat kan findes på 

foreningens internet hjemmeside 

www.biavl.dk/hgf 

Flemming Vejsnæs

Valgresultater 

(Til stede var 4110 stemmer) 

Ja Nej Blank 

HB’s beretning 4024 86 0 

Regnskab 4110 0 0 

Vejledning i brug af Bayticol Forslag trukket 

Definition af økologisk honning Forslag trukket 

Distribution af Tidsskrift for Biavl 3477 387 246 

Om brugen af pesticider Taget til efteretning 

Tilskud til dyrskuer 1158 2952 0 

Budget 3716 394 0 

Bestyrelsesvalg 

Formand 

Kristian Skovmose 4110 

Hovedbestyrelsesmedlemmer 

Knud Sørensen 7930 

Jørgen Bang 6910 

Peter Christensen 4775 

Lars P Olsen 3505 (suppleant) 

3 stemmesedler blev kendt ugyldige 

* Ved valg af HB medlemmer, kan der stemmes på 3 

eller 2 personer. Den person, som står nævnt først får 3 gange den 

delegeredes stemmer, nr. 2 får 2 gange stemmerne, og nr. 3 får 1 

gang stemmerne. 

Bestyrelsens 

konstituering 


Formand 

(folkevalgt): 


Næstformand: 


Repræsentation 

Repræsentation 

COPA/COGECAs 

honninggruppe 


Udvalg 

Udvalg 

Økonomiudvalg 



Uddannelsesudvalg 

Jørgen Bang 


Knud Sørensen 


Bladudvalg 

Jørgen Bang 


Fagligt udvalg 



John Svarre 

Markedsføringsudvalg 

John Svarre 

Knud Sørensen 


Ulandsgruppen 



Nordisk Biråd 

Jørgen Bang 

Statens 

Bisygdomsnævn 


Generalforsamlingen i tal 

Egenkapital 

Honning- 

Forenings- reklame- Ansvarkapital 

fonden forsikring Ialt 

Saldo pr. 

1.1.1998 1.452.374 453.486 30.383 1.936.243 

Netto 

resultat 1.416 -100.575 -6.360 -105.519 

Fortjeneste 

ved salg af 

ejendom 94.664 0 0 94.664 

Saldo pr. 

31.12.98 1.548.454 352.911 24.023 1.925.388 

Hovedbestyrelsen - adresser 

Jørgen Bang, Grastenvej 213, Thurø, 

5700 Svendborg Tlf. 62 20 55 81 

Peter Christensen, Nørresøvej 8, 

3400 Hillerød. Tlf. 42 26 87 20 

Klaus Langschwager, Hokkerupvej 18, 

Hokkerup, 6340 Kruså. Tlf/fax 74 60 86 45 

E-mail: klala@post9.tele.dk 

Sophus Seeberg, Tårsvej 42, 

4912 Harpelunde. Tlf. 54 93 10 97 

Kristian Skovmose, Hamburgvej 5B, 

Grædstrup 8740 Brædstrup. Bedst tirsdag 

til fredag kl. 11.00-12.00. tlf. 75 76 01 32 

eller 75 76 00 26. 

E-mail: post@skovmose.dk 

John Svarre, Knudevejen 20, Edslev, 

8362 Hørning. Tlf. 86 92 38 04 

E-mail: jsvarre@vip.cybercity.dk 

Knud Sørensen, Silstrupvej 54, Tilsted, 

7700 Thisted. Tlf. 97 92 28 48 


140 

ET GODT TIP 

FIND STADEKNIVEN 

Månedens tip kommer denne 

gang fra en fynsk biavler, Torkild 

Bjerg, Tommerup. 

Set ved et sommer møde i 1998, hvor der 

kun faldt enkelte byger. 

En stadekniv er vel u-undværlig for de fleste 

biavlere. Mange kan vel også nikke genkendende 

til, at der bliver mange væk af dem. Som 

regel taber man dem i bigården og kan så være 

heldig at finde dem året efter. 

Kreativiteten har været stor. Nogle biavlere 

har lavet gedigne beslag, som monteres i bæltet. 

Det samme beslag kan så samtidig holde 

røgpusteren. 

Månedens tip er meget mere enkel. 

For nogle år siden blev det moderne at udstyre 

børnesko med snørebånd, der ikke skulle 

bindes, men hvor snørebåndene blot skulle vikles 

om hinanden. 

Man starter med at købe et sådan sæt. Dernæst 

skal man bruge en karabinhage - eller en 

af de der oplukkelige hager til nøgler. 

Snoren bliver bundet fast til karabinhagen 

med et solidt pælestik. Dernæst bores et hul i 

stadekniven der er lidt større end snortykkelsen. 

Snoren trækkes igennem og der bindes 

en knude for enden af snoren. Nu kan karabinhagen 

sættes fast i et knaphul eller en 

bæltestrop. Snoren er en meter lang, når man 

trækker i den, men straks man har sluppet er 

den ganske kort og hænger igen inden for rækkevidde. 


Nu er det jo sådan, at man kun kan købe 

disse snørebånd i par. Det løste det næste af 

Torkilds og mange andre biavleres problemer. 

Nemlig det problem, at når man skal bruge 

bibørsten ved honninghøsten og står med den 

fyldte honningtavle i hånden, der er fuld af bier, 

ja så ligger bibørsten selvfølgelig der, hvor man 

lagde den sidst. Lige præcis uden for rækkevidde. 

Hvad gør vi? Vi køber nok en karabinhage 

og bruger den sidste snor til bibørsten. 

Et knippelgodt tips som vi honorere med en 

DBF lommekniv. 

Klaus Langschwager

NETOP NU 

BLIV SKOVMYRENE KVIT 

Jeg overtog nogle opstablingsstader, som 

stod i en skov. Der var mange røde skovmyrer i 

bigården. 

Det blev mig en stor plage, så jeg gik i 

tænkeboksen: 

Jeg tog nu bundrammerne med hjem en 

efter en. Så borede jeg for med et 5 mm bor 

og skruede nu 4 stk. bolte, dem man bruger til 

eternittag, op i bundrammen så langt at 10 

mm nu dannede ben for bundrammen. Benene 

blev derefter indsmurt i almindelig konsistensfedt. 

Jeg har ikke set myrer i mine bistader 

siden. 

Da konsistensfedtet med tiden tørrer ind 

på benene af bundrammen, gentages indsmøringen 

med almindelig konsistensfedt. 

Jeg håber andre biavlere med samme problem, 

kan høste gavn af min erfaring. 

Henry Skovly Madsen, 

Benediktevej 26, 6500 Vojens 


Michael Kristiansen, 



Vi har fra en biavler fået et spørgsmål/ 

kommentar til marts måneds svar på køb af 

trailer. 

Biavleren spørger, om der efter den nye 

afskrivningslov for 1999 ikke er tale om eet 

driftsmiddel, således at en trailer skal 

afskrives sammen med bilen, og ikke kan 

straksafskrives som småaktiver hvis anskaffelsessummen 

i 1999 er under kr. 9.200. 

Det er vor opfattelse, at en trailer er et 

selvstændigt driftsmiddel, og kan afskrives 

som småinventar, hvis anskaffelsessummen 

er under kr. 9.200, men der har selvfølgelig 

SKATTE- 

BREVKASSEN 

endnu ikke dannet sig praksis på dette område. 

Biavleren spørger også, om der kan 

afløftes moms på traileren, hvis bilen der 

skal køre med traileren, er på hvide plader. 

Der kan afløftes moms på købet af traileren 

uanset om bilen er på hvide eller gule 

plader. Det, der er afgørende for afløftning 

af moms er, at traileren anvendes helt eller 

delvist erhvervsmæssigt i en momsregistreret 

virksomhed. 


KORT 

142 

Demokratisk problem 

Det er et grundlæggende 

demokratisk problem, at vi ikke 

fra dansk side kan sige nej til et 

produkt fra lægemiddelfirmaerne. 

De har ret til at markedsføre 

midler, selv om der 

ikke er brug for dem. 

Så klart udtrykte Jørn 

Jespersen sin skepsis til 

lægemiddellovgivningen på 

Københavns Amts Biavlerforenings 

100 års Jubilæumsmøde. 

Jørn Jespersen er formand for 

Folketingets Fødevareudvalg. 

Som lægemiddelloven er 

skruet sammen, kan en fabrikant 

i visse tilfælde se sin for- 

KOMMENTAR TIL JAN 

OLSSON 

Man kan have forskellige 

holdninger til de muligheder, 

der er for at hjælpe bierne mod 

varroaplagen, og jeg har min. 

Den går ud på, at hvor 

fødevareproduktion uden problemer 

kan gennemføres alene 

ved brug af stoffer, som naturligt 

findes i fødevarer, skal pro- 


del i at få et præparat godkendt 

til et meget snævert indikationsområde, 

hvor han er sikker på, 

at der ikke er problemer. Midlet 

kan derefter bruges til 

mange andre formål, uden at 

myndighederne kan skride ind. 

Det skal dokumenteres videnskabeligt, 

at der er problemer, 

før man kan skride ind. 

Det er det problem, man 

støder på i forbindelse med brugen 

af “Bayticol”. Midlet er 

godkendt til brug på kvæg og 

svin. Men det er ikke forbudt at 

bruge det på bier. 

Et andet problem er midler, 

som de organiske syrer. Der er 

ikke penge i at markedsføre 

dem. Derfor vil industrien ikke 

investere i en godkendelse, og 

midlerne bliver ikke godkendt, 

selv om de i forvejen findes i 

honningen. 

Disse problemer kan ikke 

løses uden en gennemgribende 

revision af lægemiddelloven. 

Jørn Jespersen gik videre 

med at omtale fødevarekvalitet 

og den forringelse, der sker af 

fødevarekulturen. Der er ingen 

opdragelse til gode vaner omkring 

fødevarer. Vi skærer ned 

duktionen ske med sådanne 

midler. 

Selvom du prøver at dække 

dig bag gode ønsker om at 

måtte blive klogere af gode argumenter, 

kan du ikke skjule, at 

hele dit indlæg var et forsøg på 

at mistænkeliggøre den holdning 

til varroa-bekæmpelse, 

som indtil nu har været Danmarks 

Biavlerforenings holdning. 

Hvis du mener, 

at det har sine fordele 

at anvende pesticider, 

så argumenter 

for det, og lad os 

tage stilling til det, 

på madordninger for de ældre. 

Mange skolebørn har ikke mad 

med i skolen, og på de færreste 

skoler er der mulighed for at 

købe ordentlig mad. Der er normalt 

i virksomhedskantiner sammenhæng 

mellem lønniveau for 

medarbejderne og priser og 

kvalitet i kantinerne. Virksomheder 

og organisationer med 

højt lønnede medarbejdere har 

de billigste og bedste kantiner, 

mens studerende typisk må nøjes 

med dyre og dårlige kantiner. 

Endelig blev “økologisk 

honning” diskuteret. Der måtte 

efter Jørn Jespersens opfattelse 

stilles krav til alle led i produktionen 

fra trækarealer, over 

biavlerens pasning af bierne og 

sygdomsbekæmpelsen og honningbehandlingen. 

Københavns Amts Biavlerforening 

har i sine 100 år altid 

været kendetegnet ved det høje 

faglige niveau og diskussionen 

sagde Jørgen Bang i sin lykønskning 

fra Danmarks Biavlerforening. 

Denne aften var et godt 

eksempel. 


men lad være med at miskreditere 

andre metoder med forkerte 

påstande. 

Hvorfor skal en unavngiven 

dyrlæges ubegrundede formodning 

om miders resistens overfor 

myresyre drages frem? Det 

kan da ikke være for at bidrage 

til større viden. 

Din argumentation omkring 

myresyre er uholdbar, 

fordi du påstår at vide, at myresyre 

er designet til værn mod 

større dyr. Til det kan jeg fortælle, 

at det er dokumenteret, 

at fugle, som vel kan betragtes 

som større dyr - bruger myresyre 

til værn mod utøj i fjerdragten. 

En skovskade kan stå med strittende 

fjer og trampe i en myretue, 

mens myrerne strinter deres 

syresprøjt mod den. Adfærden 

ligner plaskeriet i et fuglebad 

eller et støvbad, - her er det 

bare myresyrebad, der er tale 

om. Om det er den viden og erfaring, 

der har givet ideen til 

myresyrebehandling mod 

varroamider, ved jeg ikke, men

det er da troligt. 

Jeg er meget skeptisk overfor 

dine påstande om de svage organiske 

syrers effektivitet, skadevirkning, 

plagevirkning og 

Til Odder og omegns 

B.F. Vi vel gerne her fra Salling 

og Fjends B.F. ønske Odder og 

Omegns B.F. tillykke med jubilæet. 

Vi var også med til hovedgeneralforsamlingen 

på Park 

Hotellet i Odder, et meget fint 

hotel. Der var to oppe og sige, 

at de syntes, det var alt for dyrt. 

Men vores mening var, at det var 

bare alle tiders mad, vi fik, så vi 

syntes ikke, det var for dyrt. Peter, 

det var der ingen, der kunne 

have gjort bedre. 

Hilsen 

Tove og Tage Dahl Pedersen 

Til det gamle arkiv 

TfB 3/99 

Billedet er gengivet i Tidsskrift 

for Biavl s. 249/1914 som 

led i redaktør N.S. Kristensens 

serie om “Danske Bigårde”. 

Biavleren hedder Niels Nielsen, 

han boede i Freslev ved 

Haslev og han beretter bl.a. 

om, hvordan han begyndte 

som kubebiavler i 1878. Beretningen 

giver et interessant 

indblik i en god biavlers arbejde. 

Men læs den selv. 

Kort Larsen, Fårupvej 27, 

8544 Mørke 

kritiske tærskelværdier ved behandling 

mod varroamider. Jeg 

kender ikke sandheden om det, 

men min personlige erfaring er 

det stik modsatte af, hvad du 

Efterløn og biavl 

Jeg, en gennemsnits hobbybiavler, 

(56 år) har set frem til 

at blive efterlønsmodtager med 

nogle bifamilier. Efter at have 

læst pressemeddelelsen i T.f.B., 

har jeg ligesom opgivet den 

tanke. Jeg fik mine første bier i 

1959. I de sidste 20 år har jeg 

haft mellem 5 og 30 familier, så 

det er jo lidt af en livsstil, der 

må opgives. 

Hvis loven skal følges, som den 

ser ud nu, så er der ikke store 

muligheder for at få min biavl 

til at hænge sammen, rent økonomisk. 

Der er selvfølgelig den 

mulighed at fortsætte, som om 

påstår, og jeg har ikke haft behov 

for at skulle supplere dem 

med hverken fluesmækkere eller 

andre egentlige pesticider. 

Aksel Jørgensen, Bornholm 

intet var hændt, og så håbe på, 

at der ikke er nogen, som opdager 

noget. Bierne kunne jo 

overdrages til min kone, eller 

jeg kunne forære bierne til en 

af mine børn, og så hjælper jeg 

med at passe dem. Resultatet 

ville blive det samme, jeg ville 

blive en mulig lovbryder, hver 

gang jeg ville se på en bifamilie. 

Så først måtte jeg se, om der 

står en fra skattevæsenet og lurer 

ved hushjørnet. Det skulle jo 

helst være en fornøjelse at passe 

sine bier, men spørgsmålet er, 

om det er besværet værd. 

Per Skaarup, Skårhøjvej 1, 

7760 Hurup 

Selv en lille bisværm kan 

vække beundring ! 


144 


Århus og Omegns Biavlerforening 

125 Års Jubilæum 

Lokalforeningen Århus og Omegns Biavlerforening blev stiftet den 21. Marts 1874 

Dagen markeres og festligholdes med et Åbent Hus arrangement 

Søndag den 13. Juni kl. 13.00 til ca. 17.00 på 

Naturcenter Nymølle 

Nymøllevej 8 

8200 Århus N 

Alle er velkomne 

Århus og Omegns Biavlerforenings 125 års jubilæum 

Festligholdelse Søndag d. 13/6 kl.13.00 til ca. 17.00 

Menu: 

¨ Åbningstaler kl. 13.00 

¨ Udstillinger 

¨ Fremvisning af bier 

¨ Honningslyngning 

¨ Skattejagt for børn 

¨ Hyggeligt samvær 

Begynderkursus i Dronningavl! 

Dronningavlerforeningen af 1921 afholder 

begynderkursus i dronningavl lørdag den 10. 

juli 1999 kl. 10.00-16.00 hos: 

Helge Støve, Vaarstvej 70, 9260 

Gistrup. 

På kurset vil du få en teoretisk og 

praktisk gennemgang af dronningavl, 

herunder: Udvælgelse til avl, klargøring 

af cellebygger, omlarvning, klækning i 

bifamilie eller i rugemaskine, farvemærkning af 

dronninger, dannelse af parringsfamilier i 

parringsstader eller i parringskassetter til brug på 

parringsstationer. 

Undervisere: Knud Nørgaard Larsen 

og Helge Støve 

Pris for kursus og frokost: Kr. 200.00. 

Tilmeldning senest den 1. juli til 

Helge Støve, Telefon 98 31 52 28 


Tlf 86 33 99 77 





Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 





b utik 

Åben hus arrangement lørdag den 

22. maj 1999 kl. 13-15 i samarbejde 

med Svendborg Biavlerforening. 


Gode tilbud på emballage - 

bifoder - magasiner. 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 

I øvrigt efter aftale

Bier + materiel og tilbehør købes til 

nye biavlere på kursus. 

Ring/fax på 43 54 59 51 

Bedst før kl. 09.00 og efter kl. 19.00 


KONTANT 

Raps af ny honninghøst købes 



Tlf. 56 31 29 68 

AVLERRINGEN 

VLERRINGEN 


Ahorngade 8A 

6600 Vejen 



Befrugtede og ubefrugtede 

dronninger sælges. 

Bestilling modtages 

Vokssmeltning og rammevask 

udføres. 


og torsdag fra kl. 16-18, samt 

lørdag fra 10-12 fra 1.5-1.9. 



Tlf. 75 36 79 00 

DR DRONNINGER DR ONNINGER 1999 


Stil Stil kra krav kra v til til din din le leverandør 

le leverandør 

verandør 

Svend Svend Svend Svend Sejr 

Sejr Brabrand 8626 0849 2330 0849 

Peter eter eter Stougaar Stougaard, Stougaar 

Odder 8655 1261 2082 1261 

Poul oul oul E. E. Sørensen Sørensen, Sørensen Hårby 8652 3346 2123 5707 

Jør Jør Jørgen Jør Jør en en Thomsen Thomsen, Thomsen Åbybro 9826 9094 2213 8065 

Car Carsten Car sten Dalbøl Dalbøl, Dalbøl 

Greve 4340 4726 4092 3935 

Erling Erling JJ 

J. J Bec Bech, Bec 

Hvalsø 4640 9334 4041 7934 

PRISER excl. moms: 

Ubefrugtede dronninger ................................................... 75.- 

Friparrede dronninger ..................................................... 200.- 

Rabatter: Rabatter: 

Rabatter: 

10 10 stk. stk. 10%; 10%; 25 25 stk. stk. 15%; 15%; 50 50 50 stk. stk. stk. 20%; 20%; 100 100 stk. stk. 25%. 

25%. 

A vlerring vlerringens vlerring vlerringens 

ens År År Årsskrift År År sskrift er er er ud uddelt ud uddelt 

delt til til alle alle f 

formænd f 

ormænd ormænd i i D DD.B.F 

D D.B.F 

.B.F .B.F. .B.F 

Her Her er er fuld fuld beskrivelse beskrivelse af af v vvores 

v vores 

ores a aavlsdr 

a vlsdr vlsdronning 

vlsdr onning onninger onninger 

erer er 


Tlf 86 33 99 77 


Sælges 

Stort skrællekar: 2.200,- kr. 

Slyngeforfilter m/varme: 3.200,kr. 

og honningpumpe, 380 V: 

6.000,- kr. 

Alt som nyt! 

Henv. på telf. 75 25 15 72 


146 

BUCKFAST DRONNINGER 

Sælges 

Avlerringens priser og rabatter. 

Svend Sejr 

8220 Brabrand 

Tlf. 86 26 08 49. Bil. 23 30 08 49 

KØB OG SALGSDAG 

HOS SKOV´ S BIAVL 

I samarbejde med flere foreninger 

er der 

lørdag den 29. maj 

fra kl. 10.00 til 14.00 

køb og salgsdag hos 

Skov´s Biavl, Lindevej 26, 5474 

Veflinge. 

Kom og sælg det biavlsmateriel, som du ikke bruger, det 

kan være der er andre, som kan få glæde af det. 

Der vil være mulighed for at se vokssmelteri samt materiale 

forretning. 

Der vil være forskellige tilbud på materiale. 

Vi håber på at få nogle hyggelige og lærerige timer. 

DRONNINGER! Hans Røy 

Parrede og uparrede Tlf. og fax 97 32 13 98 

Vanlige priser og rabatter Biltelefon 30 97 68 75 

Træffes alle ugedage på et af telefonnumrene fra 08.00-23.00 



Skov´s Biavl 

Småfamilier 

Bestilling modtages nu på småfamilier med gule eller 

Buckfastdronninger til levering omkring juli 

(opgiv rammemål). 

Ø-parrede og friparrede dronninger, gule eller 

Buckfastdronninger til levering juli-august. 

Knud Jørgensen, Snoldelevvej 11, 

Tune 

Telf. 23 23 39 64. Telf. privat 56 87 22 37 


Tlf 86 33 99 77 


Gule dronninger 

efter øparrede forældre 

parrede og uparrede 

sælges. 

Nogle få overvintrede 

sælges. 

Aage Oksbjerg 

Telf. 65 96 11 99 

Sælges 

Honningslynge 4 sold med motor, 

skrællebakke m.m. alt i rustfri 

stål, samt forskelligt materiel fra 

nedlagt hobbybigård. 

Telf. 75 11 57 09 

Bifamilier 

med carnica dronninger 

sælges, med eller uden 

stader. Rammemål 12x10. 

Henvendelse efter kl. 16.00 

på telf. 98 6240 52 

Sælges 

10 bistader, opstabling, NM, 

brune FBC, incl. låg, bund, 

magasinger, 

hoffmansrammer og gittre. 

Tlf. 65 90 21 90 (aften). 

Gule Dronninger 

sælges: 

- Ubefrugtede fra 

ca. 1. juni 1999 

- Friparrede fra 

ca. 20. juni 1999 

Henv. Willy Svendsen, telf. 

98 48 62 12 

Bil. 21 75 52 12 

Bedst mellem kl. 18-19

Dronningavlerforeningen 

af 

1921 

Laver du dine egne dronninger? 

Så se her!!! 

Prøv at lade nogle af dine jomfrudronninger renparre på en 

af Dronningeavlerforeningen af 1921´ s parringsstationer. 

Det er meget lettere end du måske tror! 

Vi har godkendte renparringsstationer for: 

Ligustica-, Buckfast - og Carnicadronninger. 

Vejl. Og parringskassetter kan fås gratis 

(mod betaling af porto). 

Ring og hør nærmere hos: 

Dronningeavlerforeningen af 1921, tlf. 98 31 52 28 

GULE DRONNINGER 

- der klarer sig godt mod sygdom 

Der har været fart på de sidste par år, og det har 

været svært at mætte efterspørgslen. Bestil derfor 

i god tid, så du er sikker på levering til tiden. 

Jan Olsson 

Tlf. 21 44 45 56 


Overvintrede og i god udvikling 

Bestilling på Carnicadronninger 

Arne Christensen, Telf. 56 50 11 16 


Tlf 86 33 99 77 


Sælges 

4 solds rustfri slynge(GMF) lige 

så pæn som ny. Pris: 4.500,00 kr. 

4 solds rustfri slynge (Leca) 

meget pæn, uden friløb. Pris: 

1.200,00 kr. 

Telf. 97 56 13 23. 

Sælges 

15 bifamilier u/huse 12x10 

sælges. 

Henv. på telf. 97 98 17 15 - 

træffes bedst efter kl. 17.00 








BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 




MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1/5.99-30/9.99 






Tlf. 75 33 00 22 


148 











KØBES 














Se også annoncørerne på internettet. 


hele året


Tirsdag kl. 9-18 




















Bihuset har alt det biavlsmateriel på lager, 

som du behøver til en ny bisæson. 

Lageret bugner af gode tilbud. 

MAJ TILBUD: 

Den kendte Apidea Parringsstade 

der har vundet guldmedalje på 

Apimondia-Kongressen 1995. 

Parringsstadet har mange muligheder 

f.eks.: Løs foderkasse, der giver 

mulighed for plads til 5 rammer. 

BESTIL NU DANSKE BUCKFAST 

OG - CARNICA DRONNINGER. 

Vi sender varer ud over hele landet 

fra dag til dag. 

Vi smelter og vasker rammer hele året og har nye vokstavler på lager i alle rammemål. 

Honning købes - kontant afregning. 


Tlf 86 33 99 77 





Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


Buckfastdronninger sælges 

Ubefrugtede dronninger kan leveres fra ca. 1. juni, friparrede 

fra ca. 1. juli. Tilmeldt test af brugsdronninger, udrensningstest, 

samt nosematest. 

Medlem af Avlerringen - din kvalitetsgaranti. 


150 

Peter Stougaard 

Hedemarksvej 36, Fensten 

8300 Odder 

Tlf./fax 86 55 12 61. Biltlf. 20 82 12 61 

® 

Buckfast 













Levering: 






10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. - 20%, 100 stk. - 25%. 






Bestil på tlf. 86 52 33 46 








58 26 18 10/ fax 58 26 18 40 

ang. formidling af avlsmateriale.


Biavlsmateriel og voks 

REA-DAN & styropor stader 

Foderkasser 

Fodersirup og foderdej 

Apifonda 

Glas/glas - honningdåser 

Honningbolcher 

Røremaskiner til hobbybiavlere 

Dansk sukker i 25 kg sække. 


Man. - fre. 8-16.30 

lørdag 9-11.30 



- foderdej og fodersirup 




Tlf 86 33 99 77 



152 

1. Bihuset 




Tlf 55 96 53 22. Fax 55 96 01 22 

2. Fyns Biavls Center A/S 

Bjarne Pedersen 

Åbjergvej 7, Holse St. 

5464 Brenderup 

Tlf. 64 44 13 13 /40 16 66 13 

Fax 63 44 13 48 

3. Sydfyns Specialfoder 

C.P. Christensen 

Lager: Rantzausmindevej 228 



Tlf 62 20 97 40 / 40 10 97 40 

Fax 62 20 97 40 

4. Swienty 

Hørtoftvej 16, Ragebøl 


Tlf. 74 48 69 69. Fax 74 48 80 01 

Lad Lad os 

os 

smelte smelte dine dine 

dine 

rammer. 

rammer. 

Vokssmeltning Vokssmeltning pr. pr. kg 

kg 

kr. kr. 14.00. 

14.00. 

Rammevask Rammevask pr. pr. 

pr. 

stk. stk. stk. kr. kr. kr. 0,65. 

0,65. 

Vi Vi gør gør gør det det 

det 

selv selv 

selv 


Køb dine varer 

hos materielforhandlerforeningens 

medlemmer. 

Vi står inde for kvalitetsvarer. 

5. Vejen Biavlscenter 

Palle Jensen 

Ahorngade 8 A 

6600 Vejen 

Tlf 75 36 79 00 

6. Bigården Bramming 

Kjeld Fjord 

Ribevej 47 

6740 Bramming 

Tlf 75 10 11 77. 

Tlf 75 10 14 77 

7. Vestjysk Biavl 

Else & Aage Lessmann 

Egebjerglandevej 10, Krogager 


Tlf 75 33 94 90 

8. Jakobsen & Hvam A/S 

Hovedvejen 22 

7490 Aulum 

Tlf 97 47 27 39. 

Fax 97 47 39 27 

Frank's 

bibrød til 

forårsfodring 

på lager 

Se også annoncørerne på internettet. 

9. Bakkegårdens Biavlscenter 

Poul Erik Sørensen 



Tlf 86 52 33 46. 

Fax 86 52 33 52 

10. Ommersyssel Biavlscenter 

H. Hansen & A. Pedersen 

Østerbro 1-2; 8970 Havndal 

Tlf. 86 47 04 52 / 21 74 29 79 

Fax 86 47 05 61 

11. Nordjysk Vokstavlefabrik 

Ruth og Aage Justesen 

Smedevej 19 

9500 Hobro 

Tlf. 98 52 27 80

Apimondia ´99 

Udstillingen vil i år slå alle rekorder. 

Der er udstillere fra 26 lande fra hele 

verden. USA og Canada som de dominerende. 

Men der er 12 europæiske lande 

repræsenteret, Australien, New Zealand, 

Sydafrika og adskillige asiatiske lande samt 

4 lande fra Latin Amerika. 

Der vil blive udstilling af alle typer af biavlsudstyr 

fra almindeligt biavlsmateriel til specialiserede 

honningslynger og løftemateriel til 

bistader. Der vil være udstyr til produktion af 

tavlehonning, og alle andre stadeprodukter, 

dronninger og udstyr til dronningavl. Lægemidler 

fra biprodukter, bigift og kosmetik. Der 

vil være bøger, blade og undervisningsmateriel. 

Don Dixon, som er formand for den canadiske 

organisationskommite er meget begejstret. 

“Der har aldrig før været en kongres med en så 

bred udstilling af produkter og firmaer under et 

tag”. 

Paul van Westendorp, som koordinerer 

APIEXPO har flere gange måttet ændre 

planerne og udvide udstillingsarealet på grund 

Verdensudstilling af biavlsudstyr 

Verdensudstillingen af biavlsudstyr APIEXPO er en del af den 36. internationale 

biavlskongres “APIMONDIA 99" i Vancouver fra den 12. -18. september. 

af den store interesse. 85 % af arealet er 

udsolgt, og man forventer at alt er udsolgt før 

midsommer. 

Adgang til udstillingen er includeret i kongresgebyret 

for “APIMONDIA 99". Men alene 

udstillingen er en god anledning til at tage til 

Vancouver i september. 

Se programmet på internettet på adressen 

 


Tlf 86 33 99 77 



154 


LAGERSALG: 



Salget af 

brugsdronninger 

formidles af 

Bakkegårdens 

Biavlscenter. 

Hos os kan du købe dit avlsmateriale: 

Avlsdronninger: 

2.500 kr. 

Vi lagerfører 

* ReaDan stader 

* Kieler- og Apidea parringskassetter. 

* Fodertasker 12x10 og NM 

* Alt i bifoder. 

Reerslev 


Vi køber 

honning til 

sjællands 

højeste priser. 



Tel: 58 26 18 10; Fax: 58 26 18 40 



Tlf 86 33 99 77 


Bestil 

ø-parrede 

dronninger nu ! 

400 kr. pr. stk. 

®

FORÅRSTILBUD 

Før sæsonen vil vi realisere følgende lagervarer 

til uhørt lave priser - Ring og få prisen ! 

Brugt: 2 stk. Fritz 54r. radial slunge 

1 stk. Fritz 6 r. 30x46 vendbar slynge 

1 stk. 3r. slynge 

Nyt: Tag til opst. galv. plade m. isolation til NM/LN + 12x10 

4000 NM (hjørneklodser) +LS Hoffmann rammer 

DD rammer kraftig m. bøsninger og hj. klods 

15.000 stk. hjørnekods 35 mm bøg 

ÅBEN: 

Torsdag 8.00-18.00 


Tlf. 64 44 13 13 Fax. 64 44 13 48 




SKOV´s BIAVL 

Lindevej 26 

5474 Veflinge 

Tlf. 64 80 15 18 

Ons. 17-20 og 

lør. 9-12 








Tlf. 57 64 65 92 







afholder tirsdag den 25. 

maj kl. 19.00 åbent hus på 

Laksmølle.Udvidelse af bifamilierne 

ved påsætning af honningmagasiner 

og start af dronningavl. 

Tirsdag den 8. juni kl. 19.00 er 

der åbent hus i bigården på 

Laksmølle. Vi tager honning fra 

bierne og slynger den ud. Biavlerne 

kan omlarve fra bigårdens 

fredeligste bifamilie. 

Lørdag den 19. juni afholdes 

udflugt med besøg hos biavlere 

på Ærø. Vi mødes i Mommark kl. 

08.30. Tilbage i Mommark kl. 

16.30. Pris 140,00 kr. Tilmelding 

senest den 16. juni til Klaus 

Langschwager eller Bent Jensen. 


Bornholms B.F. afholder sommerens 

medlemsmøder i 

skolebigården på Gadebyvej, 

Østermarie. De starter tirsdag 

den 18. maj kl. 19.00, og derefter 

foreløbig hver efterfølgende 

tirsdag. Aktiviteterne vil være 

rettet mod begyndere og alle, 

der har gode råd at give dem, 

opfordres til at komme og dele 

ud af deres erfaringer. 

P.b.v. Aksel Jørgensen. 

Brande & Omegns B.F. besøger 

tirsdag den 25. maj Leif Jacobsen 

Barrit Langgade 109 i 

Barrit. Leif vil vise sit voksvalseanlæg 

samt inseminering 

af dronninger. Mødetid kl.17.45 

på N.I. Møller plads 

Brande.Tirsdag den 8. juni i 

skolebigården, aftenens emne 

er dannelse af småfamilier. Lørdag 

den 12 juni. Udflugt til Gl. 

Estrup ved Auning. Der er 

Herregårdsmuseum og Landbrugsmuseum, 

med ca. 200 m2 

biavlsudstilling. Der er også dyrskue 

på slots arealet denne dag. 

Alt i alt en tur for hele familien. 

Indgang koster kr. 60,- og kr. 45,ved 

15 personer. Afgang fra N.I. 

Møllers plads i egne biler. På 

grund af guidet rundvisning 

ønskes tilmelding senest den1. 

juni på telf. 97 18 30 01. 


De Fynske Bivenner arrangerer 

sommerprogram for biåret 

1999 og programmet for i år vil 

være en del anderledes end de 

foregående, da vi har fået tilbudt 

at etablere en ny bigård i 

MØDER 


156 

et stort naturområde 

“Åløkkestedet”, som ligger i 

Davinde. Derfor vil en del af 

sommerens aktiviteter foregå 

del i skolebigården og på naturskolen 

Åløkkestedet, Hudevad 

Byvej 20, Hudevad, Årslev med 

start den 3. maj og efterfølgende 

den 10. maj. 

Den 17. maj kl. 19.00 mødes vi 

på Odense Universitet hvor Axel 

Michelsen vil fortælle om sit arbejde 

med bierne .Kør hele vejen 

gennem universitetet til den 

bageste parkeringsplads, hvor vi 

mødes. Axel vil først vise os sin 

“observationsskurvogn” og derefter 

samles vi inde på universitetet, 

hvor Axel har lovet at give 

kaffen (Lene tager kage med). 

Den 31. maj kl. 19.00 mødes vi 

ved naturskolen Åløkkestedet. 

Den 6. juni kl.10-13 afholdes 

åbent hus for alle ved naturskolen 

Åløkkestedet. 

Hvis der evt. er spørgsmål eller 

emner, som ønskes belyst, er I 

altid velkomne til at ringe til en 

af os fra bestyrelsen: Lene Christensen 

(formand) på telf. 65 97 

80 75, Erling Jacobsen (kasserer) 

på telf. 66 16 69 57 eller til Allan 

Haustad (sekretær) på telf. 

64 72 30 74. 

Lene Christensen 


møde lørdag den 29. maj kl. 

13.00 hvor vi vil besøge Hardy 

Rasmussen og se bier på træk. 

Vi mødes ved Guldager station 

og kører derefter til en bigård, 

hvor Hardy vil vise og fortælle 

om sit biavlsarbejde. Alle er velkomne. 

Harry Hansen 

Galten B.F. meddeler at 

skolebigården på Skovby Mosegård 

er åben på tirsdage fra kl. 

18.30, første gang den 18. maj. 

Alle medlemmer er velkomne, 

tag også familie eller venner 

med. Kom og få en snak om biavl 

og varroabekæmpelse. Der 

er mulighed for at købe øl og 

vand. Har du spørgsmål så ring 

til Leif Møller på telf. 86 26 20 

90. 

Aase Møller 

Gl. Tønder amts B.F. 

skolebigården er åben hver 

mandag aften i maj og juni. 

Mandag den 7. juni er der instruktion 

i honningbehandling 



ved Albert Paulsen, Haderslev. 

Alle aftener kl. 19.00. 

Bigårdsvandring lørdag den 19. 

juni kl. 13.30. Mød på p-pladsen 

ved Abild skole, Østerbyvej, 

Abild. Vi besøger Højer-området 

og slutter på Højer mølle og ser 

deres nye bigård. Kaffe i møllens 

cafeteria. Kom med! 

Lørdag den 10. juli går turen til 

Barsø, hvor vi ser parringsstationen. 

Mød ved Barsø færge 

kl. 9.45. Tilmelding på tlf. 74 77 

51 85 el. 74 76 21 11 senest to 

dage før. 

Bestyrelsen 

Grønbæk-Svostrup B.F. afholder 

møde i bigården fredag den 

28. maj kl. 19.00 hos Svend Lysdal, 

Århusvej 31, Fårvang. 

Møde i bigården lørdag den 12. 

juni kl. 14.00 hos Preben Nielsen, 

Sortebærsvinget 17, 

Grauballe. 

Bifamilierne vil blive gennemset 

og evt. dannet aflæggere. 

P.b.v. J. Glibstrup 


afholder møde lørdag den 12. 

juni kl. 14.00 hos Henning Sørensen, 

bigården ved 

Hytkjærvej. Fokus på varroa v/ 

konsulent Flemming Vejsnæs. 

Området, et paradis for bier, 

høst af eng- og skovhonning. 

Husk kaffekurven. 



om begynderkursus den 25. 

maj, varroa kursus den 17. maj 

og mandagsmøderne i 

skolebigården. Se tidsskriftet 

for april. 



møde i skolebigården torsdag 

den 27. maj kl. 19.00. Efter gennemsyn 

af bistaderne er der film 

om dronningavl. 

Torsdag den 10. juni kl. 19.00 

har vi dronningavl i Bangsbo 

Botaniske Have i Frederikshavn. 

Vi mødes på Møllehusets parkeringsplads. 

Tirsdag den 22. juni kl. 19.00 har 

vi dronningavl i skolebigården. 

P.C.D. Hansen 


møde onsdag den 26. 

maj kl. 19.00 i skolebigården. Vi 

demonstrerer omlarvning og 

parrer selv. Vi starter en cellebygger. 

Onsdag den 16. juni fylder vi 

kassetten til parring på Venø og 

omlarver igen. 

Der kommer evt. nærmere besked 

om forskolemødet den 9. 

juni (flyttet fra den 16.) 

Bestyrelsen 


bimøde onsdag den 26. 

maj kl. 19.00 i Flemming Bjerres 

bigård, Klokkerdal skov, 

Klokkerdalsvej, Thyrsted-Uth. 

Onsdag den 9. juni kl. 19.00 er 

vi i Hans Skov Hansens bigård, 

Meldrupvej 10, Meldrup. 

Skolebigården på Naturcentret 

i Egebjerg er åben onsdag den 

19. maj, den 2. og den 16. juni 

kl. 19.00. 



møde onsdag den 19. maj kl. 

19.00. Vi følger biernes udvikling 

og isætter evt. tavler hos 

Ole Preuss, Feldbækvej 5, 

Bjødstrup mark, 8410 Rønde. 

Tirsdag den 1. juni kl. 19.00 besøger 

vi en bigård med 

opstablingsstader hos Knud Rasmussen, 

Strandvejen 3, Følle 

Bund, 8410 Rønde. 

Lørdag den 12. og søndag den 

13. juni deltager vi med en stand 

på landbrugsmessen på Gl. 

Estrup. 



møde den 26. maj kl. 

kl.19.00 i skolebigården med 

opstart af dronningavl. 

Den 29. maj kl.14.00: Åbent hus 

i skolebigården. 

Den 2. juni kl.19.00 mødes vi ved 

Tommy Hansen A.M.G. Frisvej 15 

Kolding hvor vi vil se på bybiavl 

Den 9. Juni 19.00 mødes vi i 

skolebigården: Pakning af 

parringskasetter. 

Den 16. juni kl.19.00 mødes vi i 


Den 17. juni mødes vi ved ppladsen 

i Ejstrup ved åen og tager 

på naturvandring med Jørn 

Chemnitz. Husk kaffe og fodtøj 

til naturvandring. 

Den 21. juni kl.18.30 mødes vi 

ved Aldi på Haderslevvej i Kolding. 

Her fra kører vi til Peter 

Stougaard og ser hans parringsstation 

på Alrø. Husk kaffe. 

Nis Todsen 

Langelands B.F. afholder 

bigårdmøde lørdag den 29. Maj

kl. 14.00 i Asger Olsens udebigård 

ved Skovsgård. Vi mødes 

foran Karlebjerg gård, Hennetvedvej/Bøgehavevej. 

Bagefter 

kaffe på Skovsgård Cafe. 

A. Schmidt Nielsen 


møde lørdag den 19. juni 

hvor Kristen Henriksen demonstrerer 

hvordan han laver dronninger. 

Mød op klokken 13.00 

hjemme hos Kristen Henriksen, 

Gransgårdvej 19, Tørring. 


Lollandsk Biavl. Udflugt til 

den fynske landsby lørdag den 

19. juni. Husk tilmeldning. 

Møde i skolebigården hver tirsdag 

kl. 19.00 


Malt Herreds B.F. besøger lørdag 

den 29. maj virksomheden 

Højst I/S, Holmevej 15, Øster 

Højst sammen med Vamdrup og 

Åstrup B.F. Her vil I høre og se 

hvordan der fremstilles kosmetik 

af biprodukter. Planlægger 

Leo Fyn, Glejbjerg. 

Foreningen har sammen med 

Åstrup og Vamdrup B.F. opstart 

af kursus den 3. juni kl. 19.00. 

Emne: Fremstil dine egne dronninger 

v/Erling Jensen. 

Demonstration af opstablingsdrift 

v/Albert Paulsen den 10. 

juni kl. 19.00, se under Vamdrup 

B.F. 

Onsdag den 16. juni kl. 19.00 

besøger vi Jacobsen & Hvam A/ 

S, Hovedvej 22, 7490 Aulum 


Åstrup B.F. Der vil blive fortalt 

om honningbehandling og vi vil 

se deres anlæg samt deres udvalg 

i biavlsmateriel. 

Knud Johansen 

Nordfyns B.F. afholder 

dronningeavlskursus torsdag 

den 27. maj kl. 19.00 hvor arrangøren 

vil være Ringe og omegns 

Biavlerforening, Tilmelding senest 

den 19. maj til Bent Andersen 

på telf. 62 62 20 98. Se Ringe 

og omegns B.F. Yderligere oplysninger 

samt program kan fås 

ved henvendelse til Signe. 

Køb og Salgsdag afholdes lørdag 

den 29. maj fra kl. 10.00 til 

kl. 14.00 hos: Skov´s Biavl, Lindevej 

26, Veflinge. Kom og sælg 

det bimateriale som du ikke 

længere har brug for. Det kan 

være, at der er andre, der kan 


få glæde af det (bier må ikke 

medbringes). Der vil være mulighed 

for at se vokssmelteriet 

samt materialeforretningen, 

hvor der vil være forskellige 

gode tilbud. 

Sommermøder 1999 starter 

mandag den 31. maj kl. 19.00. 

Emne: Behandling af sværme 

og småfamilier hos Bent Engsbo, 

Frøbjergvej 103, Frøbjerg. Klaus 

Langschwager vil gennemgå 

behandling af sværme og småfamilier 

samt bisygdomme og 

biavl generelt. 

Mandag den 14. juni kl. 19.00 

afholdes møde med dronningeudvælgelse 

hos Jørgen Poulsen, 

Bogensevej 161, Hårslev. Helle 

Theodorsen vil orientere om 

udvælgelse af dronninger, demonstrere 

omlarvning og vise 

hvordan vi håndterer ø-kassetter 

samt fortælle om dronningeavlens 

mange mysterier. 

Lars Greve 


lørdag den 29. maj kl. 14.00 hos 

Helge Poulsen, Stevnsvej 5 i Sennels. 

Vi skal se på hvad vinterrapsen 

gi´r. 

Lørdag den 26. juni afholdes 

udflugt-studietur til Livø, Frederik 

den VII´s Kanal og Løgstør 

Museum. Der køres i bus fra Thyholmhallen 

kl. 09.00. Hjemkomst 

kl. Ca. 18.00. Pris for bus, 

færge og museum 200,00 kr. Tilmelding 

nødvendig senest den 

13. juni. Vel mødt, også for ikke 

biavlere. 



afholder møde tirsdag den 18. 

maj kl. 19.00 ,hos Martin Nielsen, 

Frisbækvej 17, Nørre Snede 

hvor vi ser hvordan bierne har 

udviklet sig siden sidst. 

Torsdag den 3. juni kl. 19.00 og 

tirsdag den 15. juni kl. 19.00 afholdes 

der møde i skolebigården, 

Fællesvej i Nørre 

Snede, hvor emnet er dronningavl. 

Tirsdag den 22. juni kl. 19.00 

afholdes fællesmøde med Horsens 

B.F. hos Hans Jørgen Hansen, 

Ølholm. 


Odder og Omegns B.F. afholder 

møder følgende dage: Tirsdag 

den 25. maj kl. 19.30 hos 

Peter Sørensen, Solbjerg Hede- 

vej 204 A, Solbjerg. 

Mandag den 7. juni kl. 19.30 hos 

Villy Læsø, Ulvskovvej 9, 

Fillerup. 

Lørdag den 19. juni kl. 13.00 er 

der, i anledning af foreningens 

125 års jubilæum, åbent hus i 

skolebigården i Den Økologiske 

Have, Rørthvej, Odder. Alle er 

velkomne. 

P.b.v. Peter Stougård 


åbent hus for alle interesserede 

tirsdag den 25. maj kl. 

19.00 hos Ove Olesen, Sdr. 

Højrupvejen 8, 5750 Ringe. 

Torsdag den 27. maj kl. 19.00 

afholdes dronningavlerforedrag 

på Guldhøjskolen i Ringe. Emne: 

Avlsarbejde, vejen til bedre biavl, 

mål og midler i biavlen, tilrettelæggelse 

af sæsonens arbejde. 

Mandag den 31. maj kl. 19.00 

afholdes møde om biernes 

slægtsskabsforhold, droner og 

avl af droner, dannelse af cellebygger, 

redskaber til dronningproduktion. 

Støbning af cellekopper. 

Fredag den 4. juni kl. 19.00 afholdes 

møde med omlarvning, 

trykkoger, buesnitsmetoden, 

selektionsmetoden, vurdering 

og udvælgelse i egen bigård. 

Onsdag den 9. juni kl. 19.00 afholdes 

møde med klækning, 

mærkning af dronninger, vingeklipning, 

omlarvning, overflytning 

af celler til rugemaskine, 

dannelse af reservefamilier med 

celler, mærkning og vingeklipning. 

Onsdag den 16. juni har vi 

klækning, overflytning af celler 

til rugemaskine, skabning af 

småsværme, kassetter til renavlsområder, 

tilsætning af celler 

til parringsfamilier. 


klækning, forsendelse af æg, 

celler og dronninger. 

Tirsdag den 6. juli kl. 19.00 er 

der tilsætning af dronninger, 

dannelse af varroafrie familier, 

forening af store familier med 

reservefamilier. Fodring i trækløse 

perioder, udskiftning af 

dårlige dronninger, avlsplan for 

næste år. Som det ses lærer deltagerne 

at lave dronninger både 

med og uden rugemaskine. Kurset 

giver tillige mange gode tips 


158 

om biavl i almindelighed. Kan 

du lave en dronning får du den 

med hjem. Den praktiske del 

foregår alle 6 aftener hos Jes 

Rasmussen, Pilekrogen 3, 5854 

Gislev. Max. Deltagere er 18. 

Deltagerbetaling kr. 290,- for 

hele kurset incl. Kaffe og brød 

hver gang. Tilmelding senest 

den 19. maj på telf. 62 62 20 98. 

Bimester Jørgen Bang, Thurø 

leder kurset. 

Lørdag den 29. maj fra kl. 10.00- 

14.00 afholdes køb og salgsdag, 

se vokssmelteriet hos Skov´s Biavl, 

Lindevej 26, 5474 Veflinge. 

Lørdag den 5. juni og lørdag 

den 26. juni senest kl. 08.50 afholdes 

begge dage kursus i 

“Den Fynske Landsby” som led 

i varroabekæmpelsen “Dronningeindespærring 

på 3 tavler” 

og “Produktion af nye bifamilier” 

hvor yngelen af den nye 

dronning endnu ikke er forseglet. 

Her behandler vi med mælkesyre 

anden aften. Anden aften 

ser vi på tiltagene. Hver deltager 

får udleveret udførlig 

skriftlig anvisning om begge 

punkter. Kurset er gratis, entre 

til Den Fynske Landsby koster kr. 

20,- hver gang, men så må du 

nyde din madpakke m.m. efter 

kurset og blive der resten af 

dagen. Ledsager er velkommen. 

Alle biavlere er velkomne uanset 

forening. Ebba og Ejvind leder 

kurset. 

Lørdag den 12. juni afholder vi 

sommerudflugt. Vi kører fra 

kirkepladsen i Ringe kl. 07.00. På 

turen holder vi ind og køber en 

kop kaffe eller nyder en øl til kr. 

7,- eller en sodavand til kr. 5,noget 

bestyrelsen sørger for til 

hele turen. Vi besøger konsulent 

Carsten Wolff Hansen og ser 

bier og ligeledes på Djursland 

besøger vi Ebeltoft dyre- og naturpark. 

Vi nyder vor madpakke 

og føromtalte drikkevare i dyreparken 

hvor der er siddepladser 

og borde der er overdækket. 

Efter besøget kører vi til et godt 

cafeteria hvor vi kan købe mad. 

Deltagerbetaling er kr. 120,- for 

entre og buskørsel. Bindende 

tilmelding for den enkelte bortset 

fra sygdom på telf. 62 62 20 

98. Tag familie og venner med 

på denne billige tur. Max 51 deltagere. 



Søndag den 20. juni afholdes 

møde hos Poul Erik Hansen, Sødingevej 

63, 5750 Ringe. Vi starter 

med morgenkaffe kl. 08.30, 

der bortloddes to befrugtede 

dronninger og 3 halve flasker 

Brøndum. Dronningavler Helle 

Theodorsen leder mødet. 

Se venligst Tidsskrift for Biavl nr. 

6/1999. 

Torsdag den 24. juni er der 

åbent hus, søndag den 4. juli 

bimøde og torsdag den 8. juli 

åbent hus. Alle interesserede er 

altid velkomne til vore arrangementer 




afholder møde hos Egon Thomsen, 

Videbæk tirsdag den 1. juni 

kl. 19.00. Vi skal se Egon´s bigård, 

som befinder sig ved 

Gammellandevej nr. 16. 

Gammellandevej starter lidt syd 

for Spjald og går til Videbæk. 

Egon holder i bil ved landevejen 

og derefter kører vi sammen 

til bigården. Udflugten går i år 

til Buchfastparringsstationen på 

Tunø. Stationens leder Anders 

Glob vil fortælle om Buchfastbien 

og om stationens arbejde. 

Turen foregår lørdag den 3.juli. 

Bussen kører fra Røgind Kro 

kl.06.10 og fra Brejningkrydset 

kl.06.15. 

Forventet hjemkomst ca. kl. 

19.45. Pris ca.175 kr. Tilmelding 

senest den 13. juni til Ole Borgholm 

på telf. 97 33 33 58. 


Salling og Fjends B.F. besøger 

den 8. Juni kl.19.00 Agnete og 

Jan Troensegård, Herningvej 51, 

Estvad. Jan var jo i Biavlerforeningen 

i december, hvor 

han fortalte os om skovbrug i 

udviklingslandene, og det var 

en rigtig vellykket aften. Agnete 

og Jan Troensegård har bier, 

som står i deres have, som de vil 

vise os, og de bor i meget naturskønne 

områder, med udsigt 

ned til søen. Vi håber I møder 

op og nyder denne smukke udsigt. 

De er vært ved kaffen. 

Den 12. juni er vi igen på Dyrskuet 

i Skive, der blive vist materiel, 

observationsstade m.m. 

Der er igen i år tombola, med 

masse fine gevinster. 


Silkeborg og Omegns B.F. af- 

holder møde i skolebigården 

alle onsdage fra den 5. maj kl. 

18.30. Skolebigården er beliggende 

i Fritidsgården, Harsnaplundvej 

7-8, Gødvad. 

Onsdag den 26. maj møde med 

Carsten Wolff Hansen, som er 

konsulent i DBF. Carsten vil instruere 

i behandling af 

varroamider. 

Samme aften vil Villy Maretty 

have tobaks udplantnings planter 

med. 



B.F. afholder åbent hus 

onsdag den 19. maj kl. 19.00 hos 

Gregers Grau. 

Mandag den 31. maj kl. 19.00 

afholder åben bigård hos Erland 

Fyhn. 

Tirsdag den 8. juni kl. 19.00 afholdes 

der åben bigård hos Keld 

Jochumsen. 

Fredag den 11. og lørdag den 

12. juni er der dyrskue i Varde. 

Onsdag den 16. juni kl. 19.00 er 

der åben bigård hos Gregers 

Grau. 

Mandag den 21. juni kl. 19.00 er 

der tilsætning af dronninger hos 

Jens Peter Nielsen. 

Keld Jochumsen 


afholder “Åbent Hus” lørdag 

den 22. maj kl. 13-15 hos 

bimaterielforhandler C.P. Christensen, 

“Foderstoffen”, Skovsbovej 

360, Egense. Det er denne 

dag, du kan købe glas til en fornuftig 

pris. Foredrag om biavl 

og mød din bestyrelse for en 

bisnak. C.P. er vært ved kaffe og 

brød. 

Bigårdsmøde afholdes den 26. 

maj kl. 19.00 hos Carl Aage 

Brunsvig, Brændeskovvej 67, 

Svendborg. Emne: Vurdering af 

forårstrækket. 

Bigårdsmøde afholdes mandag 

den 14. juni kl. 19.00 i 

skolebigården på Skårup Skovmølle. 

Husk tilmelding til Åben Slyngedag” 

den 26. juni kl. 13-16 senest 

den 1. juni til formanden 

på telf. 62 25 21 87. 


Vamdrup B.F. besøger lørdag 

den 29. maj virksomheden Højst 

I/S, Holmevej 15, Øster Højst 

sammen med Malt Herreds og 

Åstrup B.F. Her vil I høre og se



Leo Fyn, Glejbjerg. 

Foreningen har den 3. juni kl. 

19.00 sammen med Åstrup og 

Malt Herreds B.F. opstart af et 

kursus “Fremstil dine egne 

dronninger” v/Erling Jensen 

samt en demonstration af 

opstablingsdrift v/Albert Paulsen. 

Demonstrationen finder 

sted den 10. juni kl. 19.00. 

Begge aktiviteter foregår i Vamdrup 

B.F.´s skolebigård. 

Skolebigården er placeret på 

Vandværkets grund for enden 

af Fabriksvej, lige nord for Glasuld. 

Sammen med Åstrup og malt 

Herreds B.F. besøger vi onsdag 

den 16. juni kl. 19.00 Jacobsen 

& Hvam A/S, se under Malt Herreds 

B.F. 

Knud Johansen 

Vestfyns B.F. afholder møde 

onsdag den 19. maj kl.18.30 hos 

Aage Sørensen, Anholtvej 47, 

Middelfart. Vi vil se hvor godt 

bierne har udvintret. 

Onsdag den 9. juni kl. 18.30 afholdes 

møde hos Jørgen Pedersen, 

Dolevej 25 i Glamsbjerg. 

Fortrækket er ved at være slut. 



grundlovsmøde den 5. juni 

kl. 13.30 hos Lars Pedersen, 

Nymøllevej 124 i Farstrup. 

Bimester og hovedbestyrelsesmedlem 

Jørgen Bang kommer 

og giver sit bud på dansk biavl i 

fremtiden. Alle er velkomne, 

medbring selv kaffekurv. 

Lørdag den 19. juni har Vesthimmerlands 

B.F. en stand på 

Løgstør dyrskue, så kig inden for 

og få en bisnak om sæsonen 

netop nu. 

P.b.v. Niels Ole Olesen 

Viborg Rinds B.F. afholder følgende 

møder i sommeren 1999: 

Den 8. juni kl.19.00 i Marius 

Poulsens bigård på Røddingvej 

(ca 2 km fra ringvejen).Emne: 

Bigården netop nu. 

Den 22. juni kl 18.30 (afgang ca 

kl. 17.45) udflugt til Niels Lund, 

Borgervej 30 Oue, 9500 Hobro. 

Vi skal besøge en meget engageret 

biavler, der altid er åben 

for nytænkning. Tilmelding af 

hensyn til samkørsel til bestyrelsen. 


Den 20.juli kl.19.00 honningslyngningsdag 

hos Henning Villadsen, 

Danasvej 6, 9620 Ålestrup. 

Den 4. august kl.19.00 i Svend 

Haakon Jensens bigård på 

Foulumdalvej (mellem Foulum 

og Vammen). Emne indvintring. 

Møderækken holdes i samarbejde 

med Ørum og Omegns B.F. 

Bestyrelsen 


møde søndag den 16. maj 

kl. 10.00 hos Hans Rudbæk Olsen, 

Ellingevej 33, Ellinge. 



møder i samarbejde med 

Viborg Rinds B.F. onsdag den 5. 

maj i Carlo Hougårds bigård. 

Tirsdag den 8. juni afholdes 

møde i Marius Nielsens bigård. 

Tirsdag den 22. juni afholdes 

møde i Niels Lunds bigård i Oue. 

Tirsdag den 20. juli afholdes der 

slyngeaften hos Henning Villadsen 

i Ålestrup. 

Onsdag den 4. august afholdes 

der møde i Svend Håkon Jensens 

bigård i Foulumdal. Se under 

Viborg Rinds B.F. 



møde i skolebigården i Solbjerg 

tirsdag den 18. maj kl. 19.00 

hvor vi hygger os over en hyggelig 

bisnak og en kop kaffe. 

Tirsdag den 1. juni kl. 19.00 besøger 

vi Niels Lund, Borgervej 

30, Oue. Niels Lund vil vise os 

nogle af hans bigårde og hvorledes 

han driver biavl. 

Tirsdag den 15. juni kl. 19.00 

afholdes møde i skolebigården 

i Solbjerg, hvor vi tilser bierne 

og hygger os over en kop kaffe. 


Østsjællands B.F. er inviteret 

til at besøge vores svenske venskabsforening 

lørdag den 12. 

juni 1999.De foreslår, at vi kommer 

til deres skolebigård, som 

ligger på Frederiksdal Frilandsmuseum, 

vi skal også besøge et 

par andre bigårde. Ligeledes 

foreslår de, at vi afslutter dagen 

med fælles grillarrangement 

samt en masse bisnak.Da jeg på 

nuværende tidspunkt ikke kender 

deltagerantallet, er det ikke 

muligt at opgive en nøjagtig 

pris, men jeg vil anslå det kan 

gøres for 150-200 kr.En af for- 

eningens medlemmer har tilbudt 

at være chauffør, på en bus 

vi lejer, så vi af den vej har mulighed 

for at holde deltagerprisen 

nede. Der skal selvfølgelig 

også regnes med et mindre 

beløb til grillfesten. Bindende 

tilmelding til bestyrelsen seneste 

den 20. majEt detaljeret program 

vil blive udarbejdet senere, 

og sendt til dem, som har 

tilmeldt sig. Husk at skolebigården 

har åben hver mandag 

fra kl.18.30. 


Århus og Omegns B.F. minder 

om at skolebigården er startet 

med første mødedag den 3. maj 

og derefter med fast mødedag 

hver mandag kl. 19.00 Også i år 

byder sommerprogrammet op 

til et interessant biår med 

mange forskellige aktiviteter og 

mødedage. Se det udsendte 

sommerprogram med det detaljerede 

og omfangsrige program. 

Århus og Omegns B.F. blev stiftet 

den 21. marts 1874, for 125 

år siden. Dagen fejres og festligholdes 

på Naturcentret 

Nymølle, Nymøllevej 8, 8200 

Århus N. søndag den 13. juni kl. 

13.00 til 17.00. Der vil blive udsendt 

nærmere information og 

invitation senere. 

Sommerens aktiviteter kan også 

ses på vores hjemmeside: http:// 

w1.1862.telia.com/ 

~u186200073/biside.html 


Åstrup B.F. besøger lørdag den 

29. maj virksomheden Højst I/S, 

Holmevej 15, Øster Højst sammen 

med Malt Herreds og Vamdrup 

B.F. Her vil I høre og se 



Leo Fyn, Glejbjerg 

Foreningen afholder den 3. juni 

kl. 19.00 sammen med Malt Herreds 

og Vamdrup B.F. opstart af 

et kursus “Fremstil dine egne 

dronninger” v/Erling Jensen 

samt en demonstration af 

opstablingsdrift den 10. juni kl. 

19.00 v/Albert Paulsen. Se under 

Vamdrup B.F. 

Onsdag den 16. juni kl. 19.00 

besøger vi sammen med Vamdrup 

og Malt Herreds B.F. Jacobsen 

& Hvam A/S, se under Malt 

Herreds B.F. 

Knud Johansen 





Fodersystem til 

Invertsirup 

Ö Pumper ca. 20 kg 

invertsirup per 

minut 

Ö 3½ HK benzinmotor, 

lejret aksel 

Ö 1 tomme 

tandhjulspumpe 

med overtryks-ventil 

Ö 4,5m tilløbsslange 

Ö 15m udløbsslange 

Ö Doseringshane 

Pris: 12.495,00 

(inklusive moms) 

2 nye økonomi slynger MED FRILØB! 

Mange biavlere, deres børn og børnebørn er blevet ramt af et roterende håndsving! 

4-Solds økonomislynge. 

Kurv og beholder er udført 

i rustfrit stål. 

Håndsvinget er med friløb 

og bremse. Tappehanen er 

udført i plastik. Slyngen kan 

bruges til alle mål, inklusive 

Dadant! Diameter 53cm, 

Kurve 310x460mm. 

2.999,00 kr. 

Inklusive moms! 



12x10 

Ö 12x10! 

Ö 1. Klasse Kvalitet! 

Ö m/hjørneklodser ! 

Ö m/rustfrit tråd! 

Ö m/messingbøsninger! 

Pris: 9,25/stk.! 

(begrænset parti 

inkl. moms) 

En rummelig 4 solds 

slynge i ægte Fritz 

kvalitet. 1. klasses 

forarbejdning, rustfrit 

stål, stærke metalben, 

metal-hane og det 

originale CFM håndsving 

med friløb og bremse. 

Kurven passer til alle 

ramme mål. Diameter 

60cm, kurv 350x430mm. 

3.999,00 kr. 



6 

Juni 


Dansk 

honning 

Side 162 

Månedens 

arbejde 

Side 163 

Sådan 

markedsfører 

jeg 

Side 168 

Find dronningen 

Side 171 

Import af 

resistens 

Side 172 

Vinterdødelighed 

Side 173 

Honningkrukker 

Side 174 

Kort 

Side 175 

Adresser 

Side 176 

Annoncer 

Side 177 

Møder 

Side 189 


Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline Juli-nr: 

Torsdag den 17. juni. 

Deadline August-nr.: 

Torsdag den 22. juli. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Træk den 1. juli. 

Dejligt. Foto: FV 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

162 

133. Årgang 


DANSK HONNING FYLDER IKKE 

MEGET PÅ VERDENSPLAN 

SKAL DEN STADIG VÆRE MED I INDUSTRIRÆSET? 

Hvem´ er det, der bestemmer? 

Sæsonen er begyndt - en dejlig ren honning i kasserne er 

muligt - honnings unikke egenskaber er enestående for menneskers 

helse og nydelse. 

Kan vi i en tid, hvor den enkelte og samfundet bliver klogere 

og klogere, tillade os at nedgøre kvaliteten af biernes 

mesterværk? 

I gamle dage, såvel på Øerne som i Odder og Aulum, var 

det måske uvidenhed og profit, der bestemte metoder til behandling 

af honning. - Men i dag, hvor biavl er en hobby for 

de fleste og en livsstil for andre, må det være idealismen, der 

har overtaget. 

Der er absolut også brodne kar hos “bredden”, både med 

varme og pesticider, men de “eksklusives” gøren og laden er 

utrolig afsmittende på området (“Poul Hvids definition”). 

Det ville være dejligt at se den næste interessegruppe eller 

ener (efter Lollandsk Biavl), der bryder med vaner og varme, 

får honningen rørt og tappet, mens tid er, samt distribueret 

med eget navn på etiketten, og med underteksten “Avlet i 

egen bigård”. 

DBF´s etikette nyder meget stor anseelse og skal gerne 

borge for kvalitet. 

Knud Sørensen, Thisted


Så er det ved at være tid til at holde op som biavler. Nu 

gælder det honningproduktion i stedet. Vejret har i 

hvert fald her i det sydvest-jydske været nogenlunde, så 

det er tid til den første store slyngning. 

RENT SLYNGERUM 

Enhver slyngning starter 

med at gøre slyngerummet 

klart. Nu er det jo de færreste 

nybegyndere, der har 

indrettet et decideret 

slyngerum, men der er også 

mange andre muligheder. 

Man kan bruge køkkenet, 

et bryggers, fyrrummet eller 

sågar garagen, når blot 

følgende krav er opfyldt: 

der skal være rent, tørt, 

støvfrit og bitæt. Under 

alle omstændigheder er det 

en god idé at dække gulvet 

med aviser. Det kan ikke 

undgås, at du kommer til at 

spilde noget honning, og 

der er sikkert også propolis 

under de magasiner, der 

skal stå på gulvet. Det er 

med garanti sidste gang, du 

får lov til at stå og slynge 

honning i køkkenet, hvis 

din mand/kone skal bruge 

timer på at gøre rent og 

skrabe propolis og voksklumper 

af gulvene bagefter. 

Så skal du have materiellet 

gjort klart: slyngen 

(som du måske har lånt hos 

en biavlskollega, eller har 

købt i fællesskab med andre 

nybegyndere) skal have 

en omgang indvendigt med 

en klud med en god sjat 

sprit på. Samme omgang 

får alle de andre redskaber 

du skal bruge: spande, sier, 

skrællegaffel og skrællekar. 

Bordet, du skal stå ved, 

dækkes af med aviser eller 

endnu bedre en voksdug 

eller kraftig plastik. 

TIDLIGT OP 

Derefter skal du så ud og 

hente honningen. Det bedste 

tidspunkt at fratage 

honning på er tidligt om 

morgenen, idet gårsdagens 

honning er inddampet. Har 

der været et par regnvejrsdage 

eller andre pauser i 

trækket, er det også et helt 

fint tidspunkt. 

Det er ikke altid en lige 

stor fornøjelse at tage honning 

fra – bierne er sjældent 

indforstået med, at du 

drager af med frugten af 

deres møjsommelige slid. Så 

selvom du har fredelige 

bier og vejret er dejligt, er 

det nu klogest at iføre sig 

bidragt, slør og handsker. 

Ved den første store 

fratagning skal du medbringe 

både tomme magasiner 

og magasiner med 

kunsttavler og en helt 

masse rene sække til at 

dække af med. Har du mulighed 

for at skaffe et par 

ekstra hænder til 

honningfratagningen, er 

det en stor lettelse at være 

to om det – men husk, at 

også medhjælperen skal 

være iført bitæt beklædning. 

FRATAGNING 

Fratagningen starter med, 


Et skrællebord og skrællegaffel er starten. 

Rør i starten med en bøgetræspind 

for at få fornemmelsen af honningen, 

når den er færdig. 

164 

at man breder en ren sæk 

ud på jorden ved siden at 

stadet og sætter et tomt 

magasin, dækket med 

endnu en ren sæk. Så løftes 

de fyldte magasiner af familien 

og sættes på en sæk 

på den anden side af stadet 

og dækkes ligeledes til med 

sække. Så skubbes alle 

tavlerne i underrummet 

bagud, så du kan komme til 

at gennemgå kassen helt 

forfra. Det, du er på jagt 

efter, er honningtavler, der 

er forseglet 2/3 ned, men 

har dine bier været på rapstræk, 

er det nok, at 

tavlerne er 1/3 forseglet. 

Tavlerne med honning løftes 

op og gives at tilpas 

kraftigt ryst hen over de 

forreste tavler. På denne 

måde undgår du at skulle 

ryste de samme bier af 

tavlerne mere end én gang. 

Hvis ikke alle bier er rystet 


af, børstes de sidste af med 

en bibørste eller en lille 

kvist med blade på (solbærgrene 

er fine, lige tilpas 

stive og robuste). Jo mere 

forseglet honningen er, jo 

lettere er det at få bierne af 

tavlen. Under alle omstændigheder 

skal tavlerne 

kunne bestå „rysteprøven“ 

– tavlen må ikke dryppe, 

hvis du holder den vandret 

og giver den et kraftigt ryk. 

Drypper der honning ud, 

bliver du nødt til at sætte 

tavlen tilbage i stadet. Hvis 

tavlen er ok, sættes den 

over i det tomme magasin, 

og dækkes STRAKS med 

sækken. Honningtavler, 

hvor der også er en lille klat 

yngel i, sætter du til side, 

de skal op i magasinet bagefter. 

De almindelige yngeltavler 

bliver selvfølgelig 

bare i underrummet. De 

honningtavler, du fjerner 

fra underrummet, skal erstattes 

med kunsttavler, så 

dronningen stadigvæk har 

plads til at lægge æg her i 

bunden at stadet. 

Når du har været hele 

underrummet igennem, har 

du måske fået 5-6 godt 

fyldte honningtavler, og du 

har skaffet dronningen noget 

ny plads at arbejde på. 

PAS PÅ RØVERI 

Når du er færdig med 

underrummet, sætter du et 

tomt magasin på forrest. 

Her sætter du allerførst de 

honningtavler fra underrummet 

op, hvor der kun 

var en lille klat yngel. Derefter 

går du i gang med 

tavlerne fra det oprindelige 

første magasin. Hver tavle 

løftes op, holdes hen over 

stadet, og vurderes, om det 

er en yngeltavle eller en 

honningtavle. Er der yngel i 

tavlen, sættes den lige så 

stille på plads i det forreste 

magasin, er der kun honning, 

bliver bierne rystet/ 

børstet af og tavlen kommer 

over i hjemtagningsmagasinet. 

Du skal hele tiden 

sørge for at holde 

dette magasin dækket godt 

til, ellers ender det med, at 

bierne begynder at hente 

honningen tilbage i stadet

igen, og så er du lige vidt. 

Til slut fyldes stadet op 

med kunsttavler, så bierne 

har noget at arbejde på 

igen. Har du stadigvæk 

jomfrutavler, så brug dem 

nu. Bierne kan nå at samle 

mere, hvis de ikke skal lave 

krukkerne først. 

Efterhånden som du bliver 

færdig med staderne og 

får taget magasiner med 

honning fra, kan det være 

en god idé at få bragt det i 

sikkerhed, enten i en lukket 

bil eller båret indendørs. 

Og så er det hjem til 

slyngearbejdet. Det er lettest 

at slynge honningen 

samme dag, idet honningen 

stadig har varmen fra stadet 

og dermed er letflydende. 

Men der er nu ingen 

grund til at arbejde hele 

natten, hvis du kan opbevare 

magasinerne et lunt 

sted. Så er det bedre at få 

sin nattesøvn og starte den 

følgende dag med nye 

kræfter. 

SKRÆLLE OG SLYNGE 

Allerførst skal du have forseglingen 

af tavlerne. Det 

er lettest at stå med tavlen, 

hvis du har en skrællebakke, 

hvor tavlen hviler 

mens du skræller, men har 

du ikke det, så brug en stor 

(og ren!) bradepande, hvor 

du kan lægge tavlen ned, 

mens du arbejder. Med 

skrællegaflen kører du på 

langs ad tavlen og så overfladisk, 

at du kun fjerner 

forseglingen og ikke får 

gaflen ned i honningen. Jo 

dybere du skræller, jo mere 

honning ender i vokset og 

ikke i slyngen. Når du har 

fjernet forseglingen på 

begge sider af tavlen, sættes 

tavlen over i slyngen, 

hvor den lægges på siden 

og altid med bundlisten i 

omdrejningsretningen. Derved 

peger cellerne bagud, 

og honningen slynges lettere 

ud. Først slynges den 

ene side let i roligt tempo – 

og giv dig lige tid til at 

nyde lyden, når honningen 

rammer siderne i slyngen. 

Det lyder som varm 

sommerregn på en stille aften, 

en herlig lyd (som jeg 

savner meget, efter jeg er 

gået over til elektrisk 

slynge). Så vendes tavlerne, 

så den anden side kan slynges 

– først langsomt, men 

efterhånden som tavlen bliver 

tømt sættes tempoet 

op. Til sidst vendes tavlen 

igen, og den første side 

slynges helt tom. Fra slyngen 

løber honningen gennem 

en si, der fjerner voksrester 

og andet snusk. Hvis 

du ikke skal slynge så meget 

honning, kan du nøjes 

med at bruge den almindelige 

finmaskede køkkensi 

på en spand under slyngen, 

men har du mere end 50 

kg. bør du få fat i en speciel 

honningsi med både grovsi 

og finsi. Så varer det nemlig 

længere tid, før de små 

vokspartikler stopper sien 

og dermed også slyngningen. 

Hvis (når) det sker, må 

du endelig ikke fristes til at 

røre i sien for at få honningen 

til at løbe igennem, 

derved presser du blot de 

fine partikler ned i honningen 

og du får problemer 

med, at honningen 

grovkrystalliserer. I stedet 

vaskes sien i koldt vand og 

tørres meget grundig af, 

inden arbejdet kan fortsætte. 

SORTÉR TAVLER 

De afslyngede tavler sorteres 

samtidig med, at de tages 

op af slyngen: jomfrutavler 

uden én eneste 

yngelcelle gemmes og bruges 

i familierne igen, mens 

tavler, der har været ynglet 

i, stables og pakkes i sække 

Kør skrællegaflen op langs tavlen og så 

overfladisk, at du kun fjerner forseglingen 

og ikke får gaflen ned i honningen. 


Honning, som slynges ud, lyder som varm 

sommerregn på en stille aften, en herlig 

lyd , som kan få tårerne til at trille på enhver 

biavler. 

166 

til omsmeltning. 

DEN SLYNGEDE 

HONNING 

Den slyngede honning skal 

opbevares i plastspande, 

der er godkendt til levnedsmidler, 

for det er her, den 

videre forarbejdning skal 

foregå. Hos mig forgår resten 

direkte i tappespanden 

– en 60-liters plastikbeholder 

med tappehane. 

Den første dag skal honningen 

dog stå stille, så eventuelle 

urenheder og vokspartikler 

kan stige op til 

overfladen og skummes af. 

Jeg bruger et stykke bagepapir, 

som klippes i facon, 

så det passer præcist på 

honningens overflade. Det 

lægger jeg ned på honningen, 

og sørger for, at der 

ikke er luft imellem. Derefter 

trækkes papiret lige så 

stille af, og alle urenhederne 

sidder klistret på pa- 


piret sammen med et tyndt 

lag honning. Hvis man er 

meget sparsommelig, kan 

denne honning så bruges til 

kagebagning, agurkesalat 

eller lign. 

RØRING AF HONNING 

Og så skal der røres. Hvis 

man ikke rører honningen 

vil den langsomt stivne i 

nogle store krystaller og 

blive til en stor klump knasende 

beton. For at undgå 

dette, skal honningen røres 

2 gange dagligt i ca. 5 min. 

Når der ikke røres skal 

spanden lukkes med et tætsluttende 

låg, så honningen 

hverken suger lugt eller 

fugt. Som rørepind bruges 

en honningrører af bøgetræ 

eller en røresnegl af 

rustfri stål, monteret på en 

boremaskine. Hvis du bruger 

en boremaskine, er det 

vigtigt, at det sker ved moderat 

hastighed, ellers ødelægges 

honningen og den 

bliver til overrørt honning, 

noget ulækkert sejt og slimet 

noget, der hverken vil 

slippe kniven eller tænderne. 

Med boremaskine 

skal man kun røre 2 minutter 

hver gang og gøre det 

med neddykket røresnegl, 

så man ikke rører luft i honningen. 

Når man rører, skal 

man sørge for at røre ude 

ved siderne i spanden, for 

det er især her, krystallerne 

dannes. I starten, når man 

rører, er honningen en klar, 

tyktflydende væske. Senere 

bliver den mere grødagtig 

og uklar, den skifter langsomt 

farve, for til sidst at 

ligne gul hårshampoo. Så er 

det tid til at tappe den på 

bægre/glas. Lige præcist 

hvornår man skal tappe 

honningen, er svært at sige. 

Det er et af de tidspunkter, 

hvor det er rart at have en 

erfaren biavler i nabolaget, 

der lige tager et par tag 

med rørepinden og giver 

grønt lys for aftapning. Har 

man ikke det, må man 

prøve sig lidt frem og glæde 

sig over, at øvelse gør 

mester. Men sigt efter en 

konsistens og farve som 

kold Response-shampoo, så 

er du på rette vej. Efter sidste 

røring skal man lade 

honningen stå i ro et par

timer, så man slipper for, at 

der kommer små luftbobler 

i den færdigtappede honning. 

TAPNING 

Så er det om at få løftet 

tappespanden op på et 

bord og de tomme bægre/ 

glas sat frem og så går det 

løs. De første glas kontrolvejes 

på en køkkenvægt, så 

man er sikker på, at der 

kommer 450 gram i glasset, 

hverken mere eller mindre. 

Bruger man plastikbægre, 

så køb endelig dem med 

fyldkant, det gør det hele 

meget nemmere. Der sættes 

løbende låg på dåserne, 

og når man er færdig med 

at tappe, sættes der etiketter 

på, og dåserne stables 

på et tørt, mørkt og køligt 

sted. 

FRISKBAGTE RUND- 

STYKKER 

Pyha, det var en masse 

hårdt arbejde. Juni og juli 

er travle måneder, men 

også dejlige måneder. Måneder 

fyldt med duft og 

smag af nyslynget honning. 

Som oftest tager jeg honning 

fra om lørdagen og 

slynger om søndagen – og 

jeg står gerne tidligt op om 

søndagen, så vi kan nyde 

smagen af sommer: friskbagte 

rundstykker med 

koldt tandsmør (i dagens 

anledning) og så et tykt lag 

flydende honning. Det plejer 

at grise forfærdeligt, 

men denne ene dag er det 

tilladt, og nødvendigt, både 

at slikke sig om munden og 

på fingrene. Andre favoritter 

er yoghurt (ikke alt for 

kold) med striber af 

nyslynget honning og ikke 

mindst solskinsvarme jordbær 

med nyslynget honning 

og fløde. 

FERIETID 

Sommertid er jo også ferietid. 

Tager man på ferie en 

uges tid, skal man blot se til 

bierne, lige inden man tager 

af sted, og kigge til 

dem, igen når man kommer 

hjem. Hvis man har været 

vant til at tage på sommerferie 

i 3-4 uger, behøver 

man ikke lave om på det, 

selvom man er blevet biavler, 

men man er nødt til at 

indrette sin biavl efter det. 

For det første skal man 

have fjernet dronetavlen 

fra kassen, så der ikke sker 

ulykker på varroa-fronten. 

Og så skal man sikre sig 

mod sværmning, mens man 

er bortrejst. Den mest radikale 

form er at fjerne dronningerne 

fra kasserne. Hvis 

hun alligevel skal skiftes, 

kan du blot klemme hende 

ihjel og evt. sætte et ekstra 

magasin på. Hvis du ikke vil 

skifte hende i år, sættes hun 

i et tomt stade lige ved siden 

af. I kassen skal hun 

have 1-2 pollentavler, 2 tavler 

med forseglet yngel og 

påsiddende bier, 1 honningtavle 

og 3-4 kunsttavler. 

Indskrænk flyvehullet til 2 

cm. og læg en svamp vredet 

op i koldt vand bagerst i 

kassen. Så kan du tage af 

sted på ferie uden at miste 

din dronning. Når du kommer 

hjem igen, kan du 

vælge at klemme den nye 

dronning og genforene familien, 

eller du kan skifte 

hende ud med en ny. Men 

det vender vi tilbage til i 

næste måned. 


SÅDAN MARKEDSFØRER JEG 

Af 

Lis Brønderslev, 

Haslev 

168 

Under et hektisk besøg hos Danmarks Biavlerforenings 

kontor faldt snakken på direkte markedsføring af 

honningprodukter. Jeg har igennem flere år udviklet 

mine honningprodukter og opsøger selv kunderne aktivt. 

Min tandlæge har til huse 

lige ved siden af Danmarks 

Biavlerforenings kontor i 

Borup. Så en gang imellem 

(ikke for tit!) har jeg mulighed 

for lige at smutte ind 

på DBF´s kontor og hilse på 

og få en snak. Sidste gang 

var der stor travlhed. Det 

var lige før hovedgeneralforsamlingen, 

og det hele 

mindede temmelig meget 

om mit eget skrivebord herhjemme 

med bunker og 

huskesedler alle vegne! 

MARKEDSFØRING 

Men Flemming Vejsnæs tog 

sig da tid til at snakke lidt, 

og det blev bl.a. om markedsføring 

af vores produkter. 

Han havde nylig søgt på 

”nettet” og fundet, at der i 

andre lande findes foreninger 

for folk, som samler på 

honningkrukker! Hundredvis 

af forskellige honningkrukker. 

Og det har jeg så 

gået og tænkt over i nogen 

tid. 

Jeg plejer at sælge vores 

honning i rigtige glas. 

Det tager sig pænt og æstetisk 

ud, med Mads Stages 

kønne topetiketter. Et kvalitetsprodukt. 

Gylden honning 

med gyldne låg. Og 

sådan vil jeg også sælge 

honningen fremover. 

Men alligevel har jeg i 

dag ringet til en keramiker, 

som drejer smukke, unikke 


ting. Kan hun mon lave 

honningkrukker? Joh, jeg 

skulle lige faxe en skitse 

med størrelse og mål. Så får 

jeg en pris. Det bliver nok 

lidt dyrt, når jeg både skal 

tjene på honningen og 

krukken. Men jeg satser. 

STADEPLADS 

Jeg har en fast stadeplads 

på Køge Torv, og jeg ved, at 

der hele sommeren igennem 

kommer masser af turister, 

både fra Tyskland, Sverige, 

Japan, Jylland, Spanien 

og Californien. Og når 

vi en gang imellem selv rejser 

udenlands, så er det 

selvfølgelig lokal honning, 

vi har med hjem som souvenir. 

Og det må gerne tage 

sig pænt ud, det lægger vi 

mærke til. 

NATURPRODUKTER 

Som sagt, så står jeg fast på 

Torvet og sælger mine ting. 

Naturprodukter alle sammen. 

Og selvom min ene 

nabo er tyrker og sælger 

grøntsager, og genboen har 

sine kål og kartofler stablet 

op på gamle trækasser, så 

har min nabo til den anden 

side og jeg lavet det æstetiske 

hjørne. Bodil har alle 

sine blomster stående i 

smukke kurve, og jeg har 

dug på mine bordplader. 

Jeg sælger egen honning af 

forskellig slags, pollen fra 

egen bigård, propolisbolcher 

fra Bornholm, vokslys, 

FREJA NATURKOSMETIK 

med honning og bivoks, 

æteriske olier, sten og krystaller 

og urtete. 

HONNING MED CITRON 

For et par år siden fik vi foræret 

et glas svensk honning. 

Det skulle vi smage. 

Det var ”honning med citron”. 

Vi var lidt skeptiske. 

Biavlere har det jo med at 

være ret konservative. Men 

det smagte virkelig dejligt. 

Senere kom så én af vores 

faste honningkunder og 

fortalte begejstret, at han

havde været på forretningsrejse 

til Bornholm, og både 

på færgen og på hotellet 

havde de fået honning med 

ingefær, citron, mynte og 

meget andet. Kunne jeg 

ikke også lave det? Og når 

de kan li´ det på Bornholm, 

så kan de vel også li´ det i 

Køge. Og jeg erindrede, at 

jeg på ét af DBF´s værkstedskurser 

havde smagt 

noget lignende, honning 

med propolis og med 

mynte. Så nu sælger jeg 

også små glas med speciel 

honning. Nogle kunder køber 

det igen og igen. Men 

for andre er det nærmest 

blasfemi, og de kunne aldrig 

drømme om bare at 

smage! 

BOOM ! 

Jeg har snart stået på Torvet 

en del år, og jeg har efterhånden 

opbygget en 

god stabil kundekreds. Og i 

år blev det et ”boom”. Der 

var ikke ret meget dansk 

honning, og det har givet 

stor købelyst. Det var ligesom 

dengang, der var 

strejke. Alle folk ville købe 

gær, skønt de aldrig plejede 

at bage brød! Med honningen 

har det givet flere kun- 

der, som nu bestemt ikke vil 

undvære dansk honning. 

VERDENS BEDSTE 

HONNING 

Jeg har fået utrolig mange 

historier om, hvordan folk 

kom til at købe noget 

udenlandsk i et supermarked, 

men ”det gør de aldrig 

mere!” Og jeg har utallige 

gange fået at vide, at netop 

vores honning er det bedste, 

de har smagt! Objektivt 

set er vores honning nok 

ikke bedre, end så mange 

andre danske biavleres honning. 

Men det betyder utrolig 

meget, at vi kan sælge 

vores egen honning. 

Kunderne mærker, at vi 

ved, hvad vi taler om, og vi 

kan fortælle dem noget om 

blomster og bier. 

De handler med biavleren 

selv. Og jeg har haft 

mange sjove spørgsmål om 

honningen. Der er de kunder, 

som har hørt noget om 

opvarmning af honning, og 

spørger: ”Nu er den vel ikke 

kogt?” Og der er alle de 

søde gamle damer, som kan 

fortælle, hvordan de som 

børn skulle dreje håndsvinget 

på slyngen derhjemme. 

Vores honning smager lige, 

som de kan huske det fra 

dengang. Det er et spørgsmål 

om troværdighed for 

kunderne. Grete, som sælger 

blomster fra sin egen 

mark, hun betroede mig, at 

der en dag havde været en 

anden én med honning, 

”men det var sådan en kontordame…!” 

Og sådan kan 

en biavler jo ikke se ud! 

ØKOLOGI 

Nu har vi lige været på 

Økologisk Marked i København. 

Vi har bemærket, at 

der står én med ”økologiske 

fisk” fra kutteren Anton. 

Ved de mon, hvor fiskene 

har svømmet hen? 

Ved vi mon, hvor bierne har 

fløjet hen? Vi kan drive vores 

biavl så godt, som vores 

holdning og samvittighed 

byder. Og for at fortælle 

det til forbrugerne, sætter 

vi en lille tillægsetiket bag 

på vores honningglas: ”Vi 

bruger ikke pesticider i vores 

biavl”. Men vi kan ikke 

sælge dansk ”økologisk 

honning”, for der findes ingen 

regler for det endnu. 

Økologi. Jeg går bestemt 

ind for de økologiske 

principper, og køber så vidt 

muligt fødevarer, som er 


170 

produceret efter naturens 

”metoder”, uden sprøjtegifte, 

vækstfremmere o.s.v.. 

Men der er desværre begyndt 

at ske det, at økologi 

for nogle kun er et spørgsmål 

om at overholde nogle 

fastsatte regler. I Danmark 

fastsætter ministeriet regler 

for ”statskontrollerede økologiske 

fødevarer”. Reglerne 

er blevet til efter indstilling 

fra LØJ, foreningen 

for økologiske jordbrugere. 

Det er godt, for det er jo 

landmænd, som har forstand 

på landbrug. Desværre 

er det sådan, at ministeriet 

også lytter mere til 

LØJ, end til DBF, når det 

drejer sig om regler for 

økologisk honning! Fordi 

man har forstand på økologisk 

svineavl, behøver man 

da ikke have forstand på 

biavl! 

Bemærk! Naturen er 

ikke økologisk! Ikke ifølge 

reglerne. Et rådyr, som lever 

frit i skoven, er ikke økologisk. 

Men et rådyr, som går i 

en indhegning, og som bliver 

fodret med økologisk 


korn, det kan sælges som 

økologisk! Som biavlere må 

vi derfor foreløbig holde os 

til, at der ikke findes nogle 

regler for dansk økologisk 

honning! 

POLLEN 

I februar var vi på ferie på 

Tenerife. Og som sædvanlig 

kikkede vi jo efter honning 

på hylderne i det lokale supermarked. 

(Også her stod 

der masser af ”udenlandsk” 

honning.) Men mere spændende 

var det, at ved siden 

af honningen stod glas med 

pollen. Det er et meget 

brugt biprodukt i mange 

andre lande, især sydpå og i 

andre verdensdele. Vi har 

bl.a. kontakt med en dansk 

biavler i Argentina. Og for 

ham er høsten af pollen 

økonomisk set lige så vigtig, 

som høsten af honning. 

I Køge har jeg haft en 

kunde, en dansk kvinde, 

som bor på Hawaii. Hun 

fortalte, hvordan folk derovre 

må skrives på venteliste 

for at købe pollen! Og 

da vi første gang satte vores 

pollen frem på markedet 

i København, kom 

straks en ung, mørk mand 

og udbrød: ”Nå, endelig 

kan man få pollen!” 

Vi begyndte for et par 

år siden at sælge pollen fra 

egen bigård. Vi sælger det i 

glas, som ”kosttilskud”. 

Som biavlere ved vi jo, hvor 

sundhedsmæssige gode, 

alle biernes produkter er. 

Men nu må man huske, at 

man ikke sådan må ”anprise” 

sine naturprodukters 

fortræffelige egenskaber. 

Kun, hvis det har været offentliggjort 

i et anerkendt 

lægetidsskrift. Ellers må 

man kun kalde det ”kosttilskud”. 

Pollen styrker først 

og fremmest immunforsvaret. 

Og for mænd har 

det en særlig god virkning 

mod prostata. (Er gennemsnitsalderen 

for biavlere 

ikke over 45 år?) For kvinder 

afhjælper pollen gener 

ved klimakteriet, fx hedeture. 

LOKAL HONNING 

Jeg begyndte med en tur til 

Borup, og ender med en tur 

til en mindre dansk turistø. 

Da vi sidste sommer var på 

tur, så vi ”stalddørssalg” fra 

en lokal biavler. En trækasse 

ved vejkanten med 

honningbægre i plastik. 

Uden etiketter. Et skilt, 15 

kr. pr. dåse! Jamen, der 

kommer jo masser af turister 

og sommergæster til 

øen. De er gode kunder. 

Folk har ferie, og de vil meget 

gerne købe lokal honning. 

Altså i pæne glas med 

etiketter, hvor der står, at 

honningen kommer netop 

fra denne ø. Og turisterne 

vil gerne give en meget 

pæn pris for et sødt minde 

om en dejlig ferie!

ET GODT TIP 

FIND DRONNINGEN PÅ 

AMERIKANSK 

Dette tips kommer fra den anden side 

af dammen. Jeg har selv kun prøvet det 

2 gange. Hver gang med stort held. Lad 

os høre om der er andre, der har prøvet/ 

haft held med det. 

Problemet kommer, når man skal 

finde en umærket mørk dronning. Ofte 

af landrace. 

De er meget hurtige på tavlen og 

svære at få øje på. 

Efter forgæves at have gennemsøgt 

tavlerne uden at finde dronningen, fjerner 

man en eller to tavler fra stadet efter 

at have afrystet bierne. 

Man tager herefter en tavle med 

åben yngel fra et nabostade, afryster bi- 

erne og sætter det på den tomme plads 

i stadet, hvor vi skal finde dronningen. 

Stadet lukkes og vi venter 5 minutter, 

hvorefter stadet åbnes uden brug af 

røg. Den fremmede tavle løftes ud af 

stadet og med lidt held, går den eftersøgte 

dronning på tavlen. 

Forklaringen skulle være, at der er 

kommet en masse fremmede duftstoffer 

ned i stadet, der virker, som om der er 

kommet en fremmed dronning i stadet. 

Den eftersøgte dronning vil så omgående 

søge efter sin “ rival “ på den 

fremmede tavle. 



Undgå import af resistente 

Varroa-mider 

Af Henrik Hansen & Camilla J. Brødsgaard. Danmarks Jordbrugs-Forskning, Projektgruppe Biavl 

Mange Varroa-mider i 

Europa har udviklet resistens 

mod pyretroider. Af 

hensyn til biavlere, der bruger 

pyretroider i Danmark, 

bør Varroa-miderne fjernes 

fra importerede dronninger. 

IMPORT AF DRONNINGER 

Veterinær- og Fødevaredirektoratet 

har i 1999 givet 

flere biavlere tilladelse 

til import af 

dronninger fra en 

række EU-lande bl. 

a. Italien, Grækenland, 

Tyskland og 

Holland. På grund 

af EU harmoniseringen 

af reglerne for 

import af dronninger 

fra andre EU 

lande er der ikke 

mulighed for at 

fastsætte særlige 

regler, som forhindrer, 

at der samtidig 

spredes Varroamider 

med de importerededronninger. 

RESISTENTE 

MIDER 

På nuværende tidspunkt har 

Varroa-miden flere steder i 

Europa bl. a. Italien, Frankrig, 

Østrig, Schweiz og Belgien udviklet 

resistens mod pyretroidet 

fluvalinat, som indgår i Varroabekæmpelsesmidlet 

Apistan. 

Også i Finland er der påvist resistente 

mider. Disse mider er tilsyneladende 

indført med indkøbte 

dronninger fra Italien (Se 

Varroa, Særnummer af Tids- 

172 


skrift for Biavl, 1998: 28-29). 

Laboratorieforsøg i Italien 

har vist, at mider, der er resistente 

mod fluvalinat, også er resistente 

mod de andre 

pyretroider, som anvendes i 

Varroa-bekæmpelsen. Denne 

krydsresistens er således påvist 

mod acrinathrin, som er det aktive 

stof i Gabon 92, og mod 

flumethrin, som er det aktive stof 

Dronningen kan undersøges for Varroa-mider, 

mens den kravler igennem et glasrør. Eventuelle 

mider fjernes og slås ihjel, inden dronningen 

indføres i bifamilien. 

i Bayvarol. Flumethrin er også 

det aktive stof i Bayticol. Bayticol 

er uegnet som Varroa-bekæmpelsesmiddel, 

da det er meget vanskeligt 

at dosere dette middel 

rigtigt i en bifamilie. Desværre 

anvendes Bayticol alligevel af 

nogle danske biavlere til bekæmpelse 

af Varroa. 

Der er naturligvis også risiko 

for at importere resistente 

Varroa-mider til Danmark med 

importerede dronninger. 

Pyretroider indgår ikke i den 

officielle danske strategi for 

bekæmpelse af Varroa. En import 

af resistente mider vil 

derfor ikke skade bekæmpelsen 

hos biavlere, der følger 

denne pesticidfrie strategi. 

Vi kan selvfølgelig forvente, 

at der udvikles resistente 

mider i Danmark, hvis 

den nuværende 

brug af Bayticol til 

bekæmpelse af 

Varroa-mider fortsætter. 

Men vi kan 

også forvente, at 

importerede resistente 

mider hurtigere 

vil give store 

problemer for de 

biavlere, som anvender 

Bayticol, og 

vanskeliggøre en 

evt. senere brug af 

Bayvarol, hvis dette 

middel godkendes i 

Danmark. 

FJERN MIDERNE 

For at udskyde problemerne 

med 

pyretroid-resistente 

mider bør alle biavlere, 

som køber importerede 

dronninger, udskifte følgebierne. 

De skiftede følgebier 

kan slås ihjel ved frysning. 

Samtidig undersøges dronningen 

for Varroa-mider, og 

eventuelle mider fjernes, inden 

dronningen indføres i bifamilien. 

Dronningen kan let 

undersøges, mens den f. eks. 

kravler gennem et glasrør.

Vinterdødeligheden 

Af Asger Søgaard Jørgensen 

Vinteren 1998/99 har været lidt 

hård ved bierne. Dødeligheden 

har været lidt højere end vi normalt 

regner med. Årsagerne har 

været mange. 

Vi har i løbet af foråret sendt 

spørgeskemaer ud i 2 omgange: 

første gang pr. 1. april og anden 

gang pr. 15. maj. 

April måned er ofte kritisk for 

bierne. Derfor spurgte vi 2 gange. 

Resultaterne af de to undersøgelser 

kan ikke helt sammenlignes. 

1. gang sendte vi kun til formænd 

for lokalforeninger, i alt ca. 85 

breve, 2. gang sendte vi til formænd 

for lokalforeningerne og varroa-instruktørerne, 

i alt 200 breve. 

Pr. 1 april 

Vi fik i alt 51 skemaer retur med 

oplysninger om 5049 indvintrede 

bifamilier. Deraf var 650 døde i vinterens 

løb. Det svarer til 12,9 %. I 

resultatet indgik en enkelt storbiavler 

med 270 indvintrede bier. 

Han havde en dødelighed på 70 %. 

Trækker vi ham ud var dødeligheden 

hos de øvrige pr. 1. april 9.8%. 

Der blev angivet mange forskellige 

årsager til problemerne. Den 

fugtige vinter og fugt i staderne går 

igen i flere skemaer. Sult som følge 

af nærighed hos biavlerne, eller for 

mange trækbier i staderne, der åd 

foderet før vinteren, men også 

manglende pollenforsyning i sensommeren, 

mens bierne skal lave 

vinterbier. Manglende effekt af 

varroabekæmpelsen blev også 

nævnt i 2 skemaer. 

Vi havde spurgt om der var 

brugt Oxalsyre til bekæmpelsen, og 

om det havde givet problemer. 

Der var nogle, som havde brugt 

det, I et enkelt tilfælde er det brugt 

på små bifamilier, som kom fra lyng. 

Der har det tilsyneladende skadet 

bierne. Derudover noterer en enkelt, 

små bifamilier i foråret. 

Det er et gennemgående indtryk, 

at der er en del små bifamilier 

blandt dem, der levede pr. 1. april. 

15.maj 

Der var udsendt spørgeskemaer til 

såvel formænd for lokalforeningerne 

og varroainstruktørerne i alt 200. Derfor 

har vi et større materialer, som ikke 

helt kan sammenlignes med det foregående. 

Der var den 27. maj kommet i alt 

94 skemaer retur. Materialet omfatter 

ca. 7200 bifamilier indvintret. Der er 

1329 døde eller 18.5%. 

Der er en meget stor spredning. 

Der er en gruppe biavlere med 280 

bifamilier med 244 døde eller 87 %. 

Der er heldigvis en hel del skemaer 

,hvor der ikke er døde bifamilier overhovedet. 

Der er biavlere med 20 og 16 

indvintrede, hvor der ikke er døde bifamilier, 

og der er heller ingen med 

sygdomstegn, som f.eks. bugløb. 

Vi har spurgt om årsagerne til problemerne: 

* Dårlig parring af dronninger i 

1998 angives hyppigst som årsagen til 

døde bifamilier eller pukkelynge. En 

skriver at der ikke var problemer med 

2års dronninger. 

* Dronningtab efter myresyrebehandling 

er nævnt på 2 skemaer. 

* Sult er også en almindelig årsag. 

Det kan skyldes for lidt foder, men 

også den fugtige sensommer, hvor bierne 

ikke kunne samle nok pollen til 

at lave vinterbier. 

* Fugt i staderne i den våde vinter 

var et alvorligt problem. 

* Varroa, virus er også med blandt 

de almindelige problemer. Den gruppe 

med den store dødelighed ovenfor 

angiver manglende information om 

varroabekæmpelsen som en årsag. 

Men de er så heller ikke medlemmer 

af Danmarks Biavlerforening. 

Pinde 

For at få et indtryk af pesticidanvendelsen 

har vi spurgt: “Hvor stor 

en andel af biavlerne i dit område bruger 

pesticider (pinde) til varroabekæmpelsen? 

Regner vi simpelt gennemsnit 

på de anførte procenter (31 skemaer) 

når vi til et tal på 26 %. Men 

jeg har så været nødt til at pille alle 

skemaer fra, hvor der blot stod 

“meget få” eller et konkret tal 

f.eks. 1. Vi kender ikke altid antallet 

af biavlere, som danner grundlag 

for besvarelsen. Men vi får meget 

varierende svar lige fra 85 % 

til “Det er der da ingen der gør”. 

Jeg har desuden konsekvent taget 

det højeste tal, når der f.eks. er 

skrevet 50-75%. 

Når vi gennemgår skemaerne 

kan vi ud fra lokalkendskab se, at 

der er nogle ting, der påvirker svaret. 

Såfremt der i området er en 

“storbiavler”, der har gået stærkt 

ind for pesticiderne har han betydelig 

gennemslagskraft. 

Der er ved en vurdering intet 

der tyder på, at der er forskel i overvintringen 

mellem de områder, 

hvor der er mange, der har brugt 

pesticider og de områder, hvor man 

har brugt de anbefalede metoder. 

Medlemsskab af Danmarks 


Et sidste spørgsmål lød: “Hvor 

stor andel af biavlerne i dit lokalområde 

er ikke medlem af Danmarks 

Biavlerforening.” Vi har det 

samme problem, som ovenfor. Vi 

kender ikke antallet af biavlere, 

som danner grundlag for vurderingen. 

Der er 40 besvarelser med et 

skøn. Et gennemsnit på de anførte 

procenter giver et tal på 11%. Det 

er væsentligt lavere end ved en tilsvarende 

undersøgelse for snart 10 

år siden. 

Det kan være et udtryk for 

øget tilslutning til foreningen. Biavlerne 

har fået mere brug for information 

og rådgivning. Eller også 

er det først og fremmest de biavlere, 

som ikke var medlemmer, som 

har opgivet biavlen. Men tallet skal 

tages med et stort forbehold. 


174 

The European Honeypot 

Collectors'Society 

Her gik man og troede, at man vidste alt 

om biavl. Men det skal internettet hurtigt 

gøre en ende på. 

Tro det eller ej, men i Kent, England 

findes hovedsædet for „The European 

Honeypot Collectors’ Society“ - eller sagt 

lige ud - „Den europæiske forening af 

honningkrukkesamlere“. Stor var min 

moro, da jeg hørte herom, men et kig på 

internettet fik mig til at bøje hovedet i 

skam. 

Foreningens formål er samle honningkrukkesamlere 

i en forening. Der findes i 

dag ca. 100 organiserede samlere. Der udgives 

et lille månedsblad, og der holdes 

regelmæssigt møder. 

Mit smilebånd havde stadig små krampetrækninger, 

indtil jeg kom ind på en 

internet side, hvor en samler fra Belgien 

har affotograferet alle sine honningkrukker. 

Krampetrækningerne er i dag afløst 

af en fascination over den skønhed 

og ynde, europæiske honningkrykker har. 

Jeg tog straks kontakt til Kees Van Rij, 

som stolt har sendt mig et foto af en af 


de mest sjældne honningkrukker, som 

man har kendskab til i Europa. Til dato 

findes der kun to kendte eksemplarer. 

Kees Van Rij oplyser, at de fleste samlere 

stammer fra Holland, Belgien og 

England. Man ville blive meget glad 

hvis man kunne komme i kontakt med 

danske samlere. 


Adresser 

Kees van Rij 

Westvoorneweg 4 

3235 LS Rockanje 

Holland 

e-mail: kvry@csi.com 

Europæiske forening af honningkrykke 

samlere 

John Doyle, 

The Honeypot, 

18 Victoria Road, 

Chislehurst, Kent. 

BR7 6DF. 

Internetside: Kees van Rij http://home.wxs.nl/~rij00028/

Bisværm i pæretræ 

Stien Petersen blev ringet op i september måned angående 

en sværm, som sad i et pæretræ på „vildbyg“, 

på en byggegrund. Håndværkerne ville gerne igang. 

Sværmen sad 3-4 meter oppe og vejede 2 kg. Stein 

prøvede at fodre sværmen i en bikasse, men desværre 

faldt de møre tavler sammen. 

Tuborg fonden 

Ved en lille højtidelighed 

den 6 maj fik Ribe og Omegns 

Biavlerforening overrakt en 

Sjøli honningløsner til alle 

rammemål. På billedet ses den 

stolte formand med det nye 

apparat. 

Knud Riis Andresen. 

Navneændring 


B.F. har pr. 1.5. 1999 ændret 

navn til Varde og Omegns B.F. 

Medlemslisten og bestyrelsen er 

stadig den samme. 

P.b.v. Keld Jochumsen, 

telf. 75 26 04 14 

I en årrække hed DBF’s hovedsæde 

i Fredericia meget 

a´propos BIGAARDEN, 

- og lever her op til sit 

navn, hvilket den indgående 

bisværm ved vinduet 

viser. 

KORT 


ADRESSER 

176 

PLANTE- 

DIREKTORATET 

Administration 

af lov om biavl 

med tilhørende 

bekendtgørelser, 

registrering af 

kyndige biavlere 

Plantedirektoratet 

Kontor for juridiske 

spørgsmål, koordinering og 

planlægning 

Camilla Hesselby 

Henrik Wanscher 

Skovbrynet 20 

2800 Lyngby 

Tlf. 45 96 66 00 

Fax 45 96 66 11 

VETERINÆR- 

DIREKTORATET 

Import og 

eksport af honningbier 

Veterinærdirektoratet 

Tom Bengtsen 

Tlf. 33 95 60 00 

http://www.vfd.dk/ 

DANMARKS 

JORDBRUGS- 

FORSKNING. 

PROJEKT- 

GRUPPE 

BIAVL 

Forskning i biavl, 

offentlig bekæmpelse 

af 

bisygdomme, 

diagnose af alle 

bisygdomme og 

varroa, 

biforgiftninger, 

rekvirering af 

flytteattester - 

samt oplysningsarbejde 

Camilla Brødsgaard 

e-mail: 

camilla.brodsgaard@agrsci.dk 

Henrik Hansen 

e-mail: 

henrik.hansen@agrsci.dk 

Projektgruppe Biavl 

Forskningscenter Flakkebjerg 

4200 Slagelse 

Tlf. 58 11 35 11 (kl. 8.30-13.30) 

Fax 58 11 33 05 

Hjemmeside: 

www.agrsci.dk/plb/hfb/ 

index.htm 

BISYGDOMS- 

INSPEKTØRER 

Kontaktes ved 

mistanke om 

udbrud af bipest 

og stenyngel 

01 København Syd 

1000-2699; 2770-2799 

Flemming Canreen 

Lyngborgvej 36 

2770 Kastrup 

Tlf. 32 51 11 05 


02 København Nord 

2700-2769; 2800-2939 

Jason Träff 

Kulsviertoften 36 

2800 Lyngby; Tlf. 45 88 17 32 

03 Helsingør 

2940-3199 

Stig B. Andersen 

Humlebækvej 60 

3480 Fredensborg 

Tlf. 49 19 29 70 

Mobiltlf. 40 27 29 70 

04 Hillerød 

3200-3499 


Tlf. 58 11 35 11 

05 Frederikssund 

3500-3699 

Nils Hyberst Kjeldsen 

Marie Allé 8 

3500 Værløse 

Tlf. 44 98 41 31 

06 Bornholm 

3700-3799 

Knud Georg Pedersen 

Nyker Strandvej 45 

3700 Rønne 

Tlf. 56 96 25 80/bil 40 41 75 38 

Tlf. 56 96 10 80 (landsted) 

07 Roskilde 

4000-4099; 4300-4399 

Erling Bech 

Tjørneager 11 

4330 Hvalsø; Tlf. 46 40 93 34 

08 Ringsted 

4100-4199 

Hans Peter Larsen 

Lundsgårdsvej 17 

4180 Sorø 

Tlf. 57 83 27 21 

09 Slagelse 

4200-4299 

Arne Egelunn Nielsen 

Præstevænget 13 

4241 Vemmelev 

Tlf. 58 38 25 01 

10 Kalundborg 

4400-4499 

Børge Nielsen 

Blegdammen 52, st.tv. 

4400 Kalundborg 

Tlf. 59 51 22 20 

11 Nykøbing Sj. 

4500-4599 

Svend Erik Jensen 

Kildevangsvej 3 

4540 Fårevejle 

Tlf. 59 65 38 72 

12 Køge 

4600-4699 

Alf Nissen-Petersen 

Turøvej 8, Vollerslev 

4100 Ringsted 

Tlf. 56 87 92 41 

13 Næstved 

4700-4769 


Tlf. 58 11 35 11 

14 Stege 

4770-4799 

Georg Hansen 

Jungshovedvej 5 

4735 Mern 

Tlf. 53 79 73 48 

15 Nykøbing F. 

4800-4899 


Tlf. 58 11 35 11 

16 Nakskov 

4900-4999 

Claus Piper, Juulsgård 

Torebyvej 11 

4920 Søllested 

Tlf. 54 61 61 85 

17 Odense 

5000-5299; 5400-5489 

Sten Holbæk 

Rønholtvej 1, Skovsby Mark 

5492 Vissenbjerg 

Tlf. 65 96 75 80 

18 Nyborg 

5300-5399; 5540-5559; 5800-5899 

Flemming Alexandersen 

Rådyrvænget 115 

5800 Nyborg 

Tlf. 65 31 61 13 

19 Middelfart 

5490-5539; 5560-5599 

Åge Oksbjerg 

Stærmosevej 106 

5690 Tommerup 

Tlf. 65 96 11 99 

20 Fåborg 

5600-5699 

Jens Chr. Madsen 

Baronvej 2 A 

5610 Assens 

Tlf. 64 71 40 21 

21 Svendborg 

5700-5799; 5900-5999 


Tlf. 58 11 35 11 

22 Kolding 

6000-6099; 7000-7099 

Lloyd Steengaard 

Haderslevvej 97 

6000 Kolding 

Tlf. 75 53 59 95 

23 Haderslev 

6100-6199; 6500-6599 

Peter Terp Jørgensen 

Småkærsvej 66, Hejsager 

6100 Haderslev 

Tlf. 74 57 11 30 

24 Åbenrå 

6200-6239; 6300-6399 


Hokkerupvej 12 

6340 Kruså 

Tlf. 74 60 86 45 

25 Tønder 

6240-6299 


Tlf. 58 11 35 11 


6400-6499 


Tlf. 58 11 35 11 

27 Vejen 

6600-6699 

Palle Klyssing Jensen 

Birkevænget 78, Askov 

6600 Vejen 

Tlf. 75 36 14 25 

28 Esbjerg 

6700-6799 

Hardy Rasmussen 

Randersvej 22 

6700 Esbjerg 

Tlf. 75 13 77 95 

29 Varde 

6800-6899; 7200-7299 

Gregers Grau 

Højen 4 

6851 Janderup 

Tlf. 75 25 84 89 

30 Ringkøbing 

6900-6999 

Jens Schmidt 

Videbækvej 20, Astrup 

6900 Skjern 

Tlf. 97 36 40 88 

31 Vejle 

7100-7199; 7300-7399 

Hans Peder Pedersen 

Gesagervej 17, Øster Snede 

8723 Løsning 

Tlf. 75 89 35 42 

32 Herning 

7400-7499 

Carl Chr. Stensbjerg 

Torneåvej 17 

7430 Ikast 

Tlf. 97 15 52 49 

33 Holstebro 

7500-7699 

Robert Lind Andersen 

Elkjærvej 3, Mejrup 

7500 Holstebro 

Tlf. 97 42 54 33 

Mobiltlf. 23 42 43 56 

34 Thisted 

7700-7799; 7900-7999 

Frank Yde 

Gråtendal 3 

7760 Hurup Thy 

Tlf. 97 95 66 64 

35 Skive 

7800-7899 

Tage Dahl Pedersen 

Udmarken 1A, Vejby 

7860 Spøttrup 

Tlf. 97 56 13 23 

36 Århus 

8000-8299; 8360-8399; 8450-8499 

Jørgen Jensen 

Illerup Gyde 1 


Tlf. 86 57 77 30 

37 Odder-Samsø 

8300-8359 

Jørn Bisgaard 

Hølkenvej 38, Spøttrup 

8300 Odder 

Tlf. 86 55 66 91 

38 Grenå 

8400-8449; 8500-8599 

Svend Erik Gissel 

Stensmarkvej 8 

8500 Grenå 

Tlf. 86 32 62 20 

39 Silkeborg 

8600-8699 

Børge Lodal Pedersen 

Kejlstrupparken 27 


Tlf. 86 92 85 19 

40 Horsens 

8700-8799 

Leif Jacobsen 

Barrit Langgade 109 

7150 Barrit 

Tlf. 75 69 17 29 

41 Viborg 

8800-8899 

Vagn Thorsen 

Sdr. Rindvej 38 

8800 Viborg 

Tlf. 86 63 94 86 

42 Randers 

8900-8999 

Karl Erik Nielsen 

Damtoften 3, Lem 

8900 Randers 

Tlf. 86 43 70 70 

43 Ålborg 

9000-9299 


Tlf. 58 11 35 11 

44 Sæby 

9300-9499 

Edmund Jensen 

Skovmærkevej 10 

V. Hjermitslev 

9700 Brønderslev 

Tlf. 98 88 78 01 

45 Hobro 

9500-9599 

Walther Julskov Larsen 

Storemosevej 14, Brønbjerg 

9510 Arden 

Tlf. 98 56 63 07 

46 Års 

9600-9699 

Erling Odgaard 

Thorupvej 63, Ullerup 

9670 Løgstør 

Tlf. 98 22 10 84 

47 Hjørring 

9700-9939; 9970-9999 

Poul-Henning Ejlertsen 

Løkkensvej 118 

9800 Hjørring 

Tlf. 98 92 63 73 

48 Læsø 

9940-9969 

Bjørn Johansen 

Linievejen 2, Byrum 

9940 Læsø 

Tlf. 98 49 14 97

ETIKETTER 

Etiketter i firefarvet tryk og påtrykt deklaration. D.B.F.s indregistrerede fællesmærke (etiket) med tekst »avlet 

i egen bigård« og »for ægthed og kvalitet garanteres«, må kun anvendes af medlemmer af DBF for »Dansk 

honning af god kvalitet«. Etiketten fås kun hos salgsafdelingen, i partier deleligt med 300 stk. i ark og 1000 stk. 

i ruller. 

Har De ikke tidligere fået etiketter, må De underskrive en deklaration, som rekvireres fra salgsafdelingen og 

tilbagesendes i udfyldt stand før etiketter kan ekspederes. Kun medlemmer af DBF kan købe etiketter. 

Ved genbestilling skal kontrolnummer altid opgives og en etiket indsendes sammen med bestillingen. 

Leveringstid ca. 3 uger. Specialetiketter evt. lidt længere tid. 

Der opkræves 7 øre pr. etiket i reklameafgift. Reklameafgiften bruges til markedsføring, produktion af plakater 

og pjecer om honning. Materialet udleveres gratis til lokalforeningerne til brug på udstillinger m.m. 

Selvklæbende lige 

Ruller .............. 36 øre pr. stk. 

+ startomkostninger 150 kr. 

Minimum 300 stk. 

Ruller 

á 1000 stk....... 18 øre pr. stk. 


Ruller + 

EAN kode ....... 20 øre pr. stk. 


ETIKETTER TIL GENBRUGSGLAS, 

AFTAGELIGE 

Ruller 

á 1000 stk....... 21 øre pr. stk. 


Ruller á 1000 stk. 



Special etiket til genbrugsglas 

Min. bestilling 1000 stk. Start omkostninger 

ved hver bestilling. 

Runde 42 mm Ø á 36 øre 


225 g lige 9,7 cm á 36 øre 


Selvklæbende koniske 

Ruller .............. 36 øre pr. stk. 


Minimum 300 stk. 

Ruller 

á 1000 stk....... 18 øre pr. stk. 


Ruller á 1000 stk. 



Rabatsatser for etiketter 

2-5 ruller .............. 20% 

6-10 ruller ............ 25% 

over 10 ruller ....... 30% 

Alle etiketter: Reklameafgift på: 

7 øre pr. stk. 

Hertil kommer moms og 

forsendelse 

Løveetiketter 

Løveetiketter Løveetiketter 14 cm á 36 øre 

+ star t omkostninger 375 kr. 

hver gang. 

K un til museumsbrug. Uden lim. 


178 


Fælles varroabekæmpelse 

på Fyn 

Uge 31 

For at opnå en så effektiv varroa-bekæmpelse 

som muligt, er det vigtigt, at alle 

bekæmper i samme periode. 

Erhvervsbiavlerkursus til efteråret 

For biavlere, som har planer eller ideer om at få mange 

bifamilier, afholdes i uge 42 fra 18.-22. oktober 1999 et 

etableringskursus på Landbrugets efteruddannelses Center 

Koldkærgård ved Århus. 

Kurset er lavet i samarbejde mellem Erhvervsbiavlernes 

Brancheorganisation og Danmarks Biavlerforening. Dette 

ugekursus har til formål at præsentere deltagerne for en 

række faglige emner, som er væsentlige for at få en god 

økonomi i biavlen. Nedenfor kan ses det foreløbige program. 

Har du lyst og mod til flere bifamilier, bør du nok allerede nu 

krydse af i kalenderen, og sikre dig en plads ved henvendelse 

til Koldkærgård på telefon 8678 5455. 

Emne Lærer Timer 

Kursusledelse Anders Glob. 34 

Etablering og 

driftsledelse Poul Erik Sørensen & 

Carsten Wolff Hansen 4 

Arbejdstidsplanlægning Poul Erik Sørensen 3 

Et år i min biavl Erling Bech. 5 

Produktion af dronninger 

og aflæggere Anders Glob. 4 

Varroabekæmpelse i 

erhvervsbiavlen Flemming Vejsnæs. 2 

Avlsarbejde - en del af Anders Glob & 

erhvervsbiavlen Carsten Wolff Hansen. 4 

Gårdbutikker / 

stalddørssalg Jørgen Nordholm 2 

Afsætning af honning 

via grossist Jan Jakobsen. 2 

Organisering Anders Glob & 

Asger Søgaard Jørgensen. 2 

Ergonomi Mette Glob. 2 

Jura i biavlen Carsten Wolff Hansen. 1 

Skatteforhold Thorbjørn Pedersen, 

Køge-Ringsted Landbofor. 2 

Forsikringsforhold Kurt Simonsen, 

Gartnernes Forsikring. 1 

Samlet timetal 34 


180 


AVLERRINGEN 

VLERRINGEN 



Stil Stil kra krav kra v til til din din le leverandør 

le verandør 

Peter eter Stougaar Stougaard, Stougaar 

Odder 8655 1261 2082 1261 

Poul oul E. E. Sørensen Sørensen, Sørensen Sørensen Hårby 8652 3346 2123 5707 

Jør Jørgen Jør en Thomsen Thomsen, Thomsen Åbybro 9826 9094 2213 8065 


Greve 4340 4726 4092 3935 

Erling Erling J JJ. 

J Bec Bec Bech, Bec 

Hvalsø 4640 9334 4041 7934 

Svend Svend Sejr 

Sejr Brabrand 8626 0849 2330 0849 




Rabatter: 

Rabatter: 

10 10 stk. stk. stk. 10%; 10%; 25 25 stk. stk. 15%; 15%; 50 50 stk. stk. 20%; 20%; 100 100 stk. stk. 25%. 

25%. 

Avlerring vlerring vlerringens vlerring ens År År Årsskrift År År sskrift er er ud ud uddelt ud uddelt 



ormænd i i D DD.B.F 

D D.B.F 

.B.F .B.F. .B.F 


v ores a aavlsdr 

a avlsdr 

vlsdr vlsdronning 


erer er 

DANSK HONNING 

– DIREKTE FRA 

BIAVLEREN 


Biavler for forening for ening 




Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77 

77 

Dansk Honning – direkte fra biavleren er en ny låg-etiket, som Danmarks 

Biavlerforening står inde for. Etiketten er for de biavlere, som 

ønsker at markere at deres honning 

· kommer direkte fra biavlerens egne bier 

· man slynger og rører honningen straks efter den er taget fra bierne 

og tapper den i forlængelse heraf. 

· aldrig udsættes for en temperatur over 35 grader under 

behandlingsprocessen. 

· at der kun anvendes de af Danmarks Biavlerforening anbefalede 

varroa-bekæmpelsesmetoder, hvilket vil sige, at biavlen drives uden 

brug af pesticider. 

· at man er villig til, at der udtages kvalitetskontrol af honningen. 

- For at kunne erhverve etiketten, skal man underskrive en deklaration 

og sende den til Danmarks Biavlerforening. 

Se nærmere beskrivelse og deklaration i sidste nummer af TfB (nr. 5). 

Pris: Dansk Honning - direkte fra biavleren 

200 stk 40 kr 

*Ved første bestilling medsendes gratis plakat og 25 brochurer 

* Husk ved første bestilling af medsende deklaration. (TfB nr. 5)

BIHUSET 

BIHUSET har alt det biavlsmateriel du behøver 

til en ny bisæson, lageret bugner af gode tilbud. 

Kom og snak honningbehandling, slyngning osv. med 

os over en kop kaffe. 

Køb din nye slynge i år - Vi tager gerne den gamle i 

bytte. 

Vi har alle typer honningemballage. 

Alt i voksforarbejdning. 

Alt i stader på lager. 

Prøv vores Buckfast- og Carnica dronninger fra vores 

nye dronningeavlere. 

Uparrede og friparrede. 


Honning Købes kontant. 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 





Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


182 

® 

Buckfast 













Levering: 






10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. - 20%, 100 stk. - 25%. 








Ubefrugtede dronninger kan leveres fra ca. 1. juni, friparrede 

fra ca. 1. juli. Tilmeldt test af brugsdronninger, udrensningstest, 

samt nosematest. 





8300 Odder 

Tlf./fax 86 55 12 61. Biltlf. 20 82 12 61 








58 26 18 10/ fax 58 26 18 40 

ang. formidling af avlsmateriale.








hele året 


Lad Lad os 

os 


dine 

rammer. 

rammer. 

Vokssmeltning Vokssmeltning pr. pr. kg kg 

kg 

kr. kr. 14.00. 

14.00. 

Rammevask Rammevask pr. 

pr. 

stk. stk. kr. kr. 0,65. 

0,65. 

Vi Vi gør gør det 

det 

selv 

selv 

Frank's 

bibrød til 

forårsfodring 

på lager 

Sukker og bifoder 

* Vi leverer til både store og små biavlere 

* Vi har personlig levering 

* Vi leverer gerne til grupper af biavlere 

* Vores kunder får hvert år tilsendt 

priser og bestillingsliste. 

* Vores service er høj, men prisen er 

rimelig 


Præstevænget 13, 4241 

Vemmelev 

Tlf. 58 38 25 01 


184 










* Effektive voks smeltes igen fra 1. 

september. 











LAGERSALG: 



Efter udvalgte avlsdyr fra 

forskellige avlslinier produceres 

igen i år buckfastdronninger. 

Hos os kan du købe dit avlsmateriale: 

Avlsdronninger: 

2.500 kr 

Reerslev 


Dronninger 

Ø-parret: 400 kr 

excl. moms 

Vi sælger også 

parringskasetter og 

honningbægre. 



Tel: 58 26 18 10; Fax: 58 26 18 40 


Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 

Opdatering hver fredag 

Vi køber 

honning til 

sjællands højeste 

priser. 

Salget af 

brugsdronninger 

formidles af 

Bakkegårdens 

Biavlscenter. 

®




Biavlsmateriel og voks Glas/glas - honningdåser 

REA-DAN & styropor stader Honningbolcher 

Foderkasser Røremaskiner til hobbybiavlere 

Fodersirup og foderdej Dansk sukker i 25 kg sække 

Apifonda 


Man. - fre. 8-16.30 

lørdag 9-11.30 - foderdej og fodersirup 



Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 



186 




SKOV´s BIAVL 

Lindevej 26 

5474 Veflinge 

Tlf. 64 80 15 18 


Ons. 17-20 og 

lør. 9-12 




Jan Olsson 

Tlf. 21 44 45 56 

Dronningavlerforeningen 

af 

1921 

Laver du dine egne dronninger? 

Så se her!!! 

Prøv at lade nogle af dine jomfrudronninger renparre på en 

af Dronningeavlerforeningen af 1921´ s parringsstationer. 

Det er meget lettere end du måske tror! 

Vi har godkendte renparringsstationer for: 

Ligustica-, Buckfast - og Carnicadronninger. 

Vejl. Og parringskassetter kan fås gratis 

(mod betaling af porto). 

Ring og hør nærmere hos: 

Dronningeavlerforeningen af 1921, tlf. 98 31 52 28 

Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 








Gule 

dronninger 

sælges 

Sæsonen er i gang, og jeg 

har masser af uparrede og 

friparrede dronninger til salg. 

Henv. 

Willy Svendsen 

Tlf. 98 48 62 12 

Bil. 21 75 52 12 

Bedst mellem kl. 18-19 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 



Peter Christensen


Stort udvalg i biavlsmateriel ! 

ÅBEN: 

Torsdag 8.00-18.00 



KONTANT 




Tlf. 56 31 29 68 

Tlf. 64 44 13 13 Fax. 64 44 13 48 

Begynderkursus i Dronningavl! 

Dronningavlerforeningen af 1921 afholder 

begynderkursus i dronningavl lørdag den 10. 

juli 1999 kl. 10.00-16.00 hos: 

Helge Støve, Vaarstvej 70, 9260 

Gistrup. 

På kurset vil du få en teoretisk og 

praktisk gennemgang af dronningavl, 

herunder: Udvælgelse til avl, klargøring 

af cellebygger, omlarvning, klækning i 

bifamilie eller i rugemaskine, farvemærkning af 

dronninger, dannelse af parringsfamilier i 

parringsstader eller i parringskassetter til brug på 

parringsstationer. 

Undervisere: Knud Nørgaard Larsen 

og Helge Støve 

Pris for kursus og frokost: Kr. 200.00. 

Tilmeldning senest den 1. juli til 

Helge Støve, Telefon 98 31 52 28 

Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 


Gule 

Dronninger 

sælges 

G. Grooss 

Langskov, 

Hadsten 

Tlf. 86 98 94 86 


Ahorngade 8A 

6600 Vejen 







udføres. 






Tlf. 75 36 79 00 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1/5.99-30/9.99 






Tlf. 75 33 00 22 


188 







Sælges 


Svend Sejr 

8220 Brabrand 

Tlf. 86 26 08 49. Bil. 23 30 08 49 


Præget voks i alle mål, Salg af biavlsmateriel 

Varroabunde i træ 12x10, NM, LN, også 3 rums 

Styropor Foderkasse og bunde 12x10, NM, LN, 

Rea-Dan magasinkasser 

Bestilling på dansk Sukker i 50 kg sække 

og sukkervand 60%. 


Niels Bak Pedersen 


Tlf. 57 64 65 92 

Åben: Onsdage kl. 17-20, eller efter aftale pr. telefon 

Carnica Dronninger 

sælges 

Det er nu snart 10 år siden vi påbegyndte 

avlsarbejdet efter mere varroatollerante bier! 

H. Støve, telefon 98 31 52 28 




Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 



Se Se Se vv 

vores vv 

ores ores bb 

butik bb 

utik utik 

Bestil bifoder nu. 

Vi bytter gerne med honning. 

Restparti magasiner - 10%. 

Vi har et stort lager i 

Emballage. 

Panther & Holmegård glas. 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 


Elektrisk tappemaskine 

(380 volt). kan tappe ca. 700 

dåser pr time, 

7000,00 kr. + moms 

G. Grooss . tlf. 86 98 94 86 

g.grooss@get2net.dk 


Parrede og uparrede Tlf. og fax 97 32 13 98 

Vanlige priser og rabatter Biltelefon 30 97 68 75 

Træffes alle ugedage på et af telefonnumrene fra 08.00-23.00

Biavlerforeningen for 

Grenaa og Omegn afholder 

møde den 17. juli kl. 13.30 hvor 

en af de store inden for biavl, 

Anders Glob vil vise og fortælle 

om sin biavl, dronningavl og 

honningbehandling. Han har en 

speciel måde at gøre tingene på, 

meget interessant. Vedr. det 

praktiske om turen, se “Brodden”. 

Husk torsdag aften i 

skolebigården i juni og juli. 



afholder åbent hus i 

bigården på Laksmølle tirsdag 

den 22. juni kl. 19.00. Konsulent 

ved Danmarks Biavlerforening 

Flemming Vejsnæs demonstrerer 

sidste nyt inden for 

varroabekæmpelse: Samtidig 

laver vi nye småfamilier. 

Tirsdag den 20. juli kl. 19.00 afholdes 

åbent hus i bigården på 

Laksmølle. Varroabehandling 

og indvintring af bifamilierne. 



meddeler at der intet møde 

er i skolebigården den 23. juni 

på grund af Sct. Hans, men den 

14. juli er der familiebesøg hos 

Knud og Karin Larsen, Blæshøjvej 

82, Vester Hjermitslev. Alle 

er velkomne. 

En erindring i programmet er at 

den 28. juli 1999 skal vi til Skørping 

på besøg hos Ejlif Clausen, 

Blendstrupvej 14, Skørping og 

kigge på hans bier. Afgang fra 

skolebigården kl. 18.00. Det er 

forresten dejligt at se så mange 

i skolebigården i år, tak. 

P.b.v. Criz 

Brande og Omegns B.F. Tirsdag 

den 22. juni besøg hos 

Tommy Mogensen, Fiskerivej 

1A, Videbæk, hvor vi skal se 

Tommy’s bier samt fiskeri. Afgang 

fra N.I. Møllers plads 

kl.18.15. 

Lørdag den 3. juli, udflugt til 

Tunø sammen med Skjern Egvad 

B.F. Afgang i bus fra N.I Møllers 

plads kl. 07.15. Pris for bus 

ca..200,- kr. Tilmelding senest 

den 12. juni på telf. 97 18 30 01, 

se i øvrigt under Skjern Egvad 

B.F. 

Tirsdag den 6. juli kl. 19.00 besøg 

hos Poul Erik Jensen, 

Kildstoften 2, Dørken, hvor vi 


skal se Poul Eriks biavl. 



åbent Hus for alle ved naturskolen 

Åløkkestedet, Hudevad 

Byvej 20, Hudevad, Årslev den 

6. juni kl. 10-13. 

Den 21. juni kl. 19.00 mødes vi i 


Den 5. juli kl. 19.00 mødes vi ved 

naturskolen Åløkkestedet. 


Gl. Tønder amts B.F. Bigårdsvandring 

lørdag den 19. juni. 

Mød kl.13.30 på p-pladsen ved 

Abild skole, Østerbyvej, Abild. Vi 

besøger Højer-området og slutter 

på Højer Mølle, hvor vi ser 

deres nye bigård og drikker 

kaffe i cafeteriet. 

Lørdag den 10. juli går turen til 

Barsø, hvor vi ser parringsstationen. 

Mød ved Barsø færge 

kl. 09.45. Tilmelding på tlf. 74 77 

51 85 el. 74 76 21 11 senest to 

dage før. 

P.b.v. C. Clausen 


afholder møde lørdag den 3. juli 

kl. 14.00 hos Asbjørn Kjelde, 

Aller Møllevej 5, 6070 Christiansfeld. 

Husk kaffekurven. 


Hammel & Omegns B.F. afholder 

møde i skolebigården på 

følgende lørdage. 12. juni, 

26.juni, 10. juli, 24. juli, og den 

21. august. Kl. 14 er fast 

mødetidspunkt. Her skal bierne 

ses efter og vi snakker om de 

opgaver, der skal løses på den 

tid af sommeren. Foreningen 

sørger for kaffe, så der er noget 

at sludre hyggeligt over. 

Lørdag den 7. august kl. 12.30: 

Besøg hos Peter Stougård i Odder. 

Han er formand for biavlerforeningen 

i Odder og passer 

desuden 200 stader med bier og 

en omfattende dronningeavl. I 

løbet af eftermiddagen skal vi 

også ud på Alrø og se hans 

parringsstation. Vi mødes ved 

Inside’s hovedindgang kl. 12.30, 

så vi ikke behøves at køre hver 

sin bil til Odder. Skolebigården 

ligger hos kasserer Ole Jørgensen, 

Vestermarksvej 59, Haurum 

(Vejen fra Haurum til Thorsø, 

drej ad anden grusvej på venstre 

hånd, mod vindmøllen). Gæster 

er velkomne til møderne. Du 

kan læse om foreningens aktiviteter 

på vore nye hjemmeside 

på internetadressen www.olesservice.dk/bi 



møde tirsdag den 22. juni kl. 

19.00 i skolebigården (læg 

mærke til at det er en tirsdag). 

Torsdag den 1. juli kl. 19.00 besøger 

vi en bigård hos Jan 

Søndergaard, Østkystvejen 177, 

Lyngsaa. 

Torsdag den 15. juli kl. 19.00 afholdes 

møde i skolebigården. 

P.C.D. Hansen 


møde onsdag den 7. juli 

kl. 19.00 i skolebigården på 

Naturskolen. Vi fylder parrekassetter 

til parring på Venø. 

Kontakt formanden på telf. 97 

42 40 61 senest den 22. juni hvis 

du vil bestille dronninger til parring. 

Bestyrelsen 


fællesmøde med Nr. 

Snede B.F. tirsdag den 22. juni 

kl. 19.00 hos Hans Jørgen Hansen, 

Ølholm. 

Skolebigården er åben den 30. 

juni og den 14. juli kl. 19.00. Alle 

er velkomne. 


Kaløvig-Egnens B.F. mødes 

torsdag den 1. juli kl. 19.00 hos 

foreningens varroainstruktør 

Jørn Guldholt, Rugårdsvej 6, 

8400 Ebeltoft. Jørn Guldholt driver 

biavl med opstablingsstader. 

Jens Peter Birk. 


møde den 23. juni ( Sct. 

Hans aften) kl. 19.00 i 

skolebigården, i samarbejde 

med Vonsild Sogns Borgerforening 

og Menighedsråd. Husk 

madkurven, drikkevare købes i 


Møde afholdes i skolebigården 

den 30. juni kl. 19.00. Dronninger 

sættes i parringskassetter 

følgende onsdage: Den 7. - 14. - 

21. og den 28. juli kl.19.00. Vi 

vil lave det nødvendige arbejde, 

MØDER 


190 

i den rækkefølge som udviklingen 

ved bierne kræver det. 

Den 4. august kl. 19.00 afslutning 

i skolebigården. Oprydning 

og derefter nyder vi ost og rødvin. 

Pris ca. 30,00 kr., tilmelding 

til Brita Todsen på tlf. 75 56 63 

64. 


Langelands B.F. afholder 

bigårdsmøde lørdag den 26. juni 

i Jens´ s bigård på Lyø. Vi mødes 

kl. 08.30 på parkeringspladsen 

“det grønne område” i Rudkøbing. 

Færgen fra Fåborg sejler 

kl. 10.00. Sidste færge sejler tilbage 

kl. 17.00 fra Lyø færgeleje, 

så tag madkurv med. 

A. Schmidt Nielsen 


lørdag den 17. og søndag 

den 18. juli åbent slyngerum for 

alle nybegyndere og medlemmer, 

der ikke selv råder over en 

slynge. Mød op hos Hans 

Bjerrum, Ø. Lundgårdvej 24, Nr. 

Nissum. 


Malt Herreds B.F. besøger søndag 

den 1. august sammen med 

Vamdrup, Åstrup, Ribe og Varde 

og Omegns B.F. Landbrugsmuseet 

Gl. Estrup Djursland og 

erhvervsbiavler og dronningavler 

Anders Glob, se under 

Varde og Omegns B.F. 

Knud Johansen 

Midtsjællands B.F. minder om, 

at der er møde i skolebigården 

hver anden tirsdag kl. 18.30. 

Næste møde er den 15. juni, den 

29. juni og den 13. juli. Resten 

af møderne fastlægges når vi ser 

hvordan sæsonen forløber, se 


Den 19. juni kl. 14.00 er der 

virksomhedsbesøg hos Eigil 

Jochumsen, Farendløsevej 103. 

Vi håber på godt vejr, så vi kan 

se hvordan honninghøsten foregår 

i en større virksomhed. 

Lørdag den 7. august er der arrangeret 

udflugt til Frederiksborg 

B.F. Vi ser foreningens 

skolebigård og Peter Christensen 

har sikkert noget at fortælle 

om deres forening. Her tager vi 

madpakke og drikkevarer med, 

som vi nyder i et lokale forenin- 



gen har til rådighed sammen 

med hjemmeværnet. 

Efter madpakken med tilbehør 

er nydt kører vi til Hillerød. Vi 

går en tur til Barokhaven, som 

er beliggende i forbindelse med 

Frederiksborg Slot. Efter spadsereturen 

nyder vi eftermiddagskaffen 

med lagkage i “Cafe 

Havehuset”. Turen starter kl. 

10.00 fra Dagmarskolen på 

Vestervej i Ringsted, tæt på 

Ringsted station. Vi forventer at 

være i Ringsted kl. Ca. 17.30. 

Prisen inkl. kaffe er kr. 150,- pr. 

deltager. Tilmelding til undertegnede 

senest den 1. august på 

telf. 57 64 33 70. Husk madpakke 

og godt humør. Sydsjællands 

B.F. er inviteret til at deltage 

i turen og tilmelder sig hos 

Aase Larsen på telf. 55 54 74 91. 

Turen betales i bussen. 


Nordfyns B.F. afholder 

honningfratagning mandag 

den 28. juni kl. 19.00 hos Vagn 

Jensen, Rugårdsvej 863, Hindevad. 

Vagn fortæller om 

honningfratagning samt hvordan 

han i øvrigt driver biavl. 

Mandag den 12. juli kl. 18.00 

afholder møde med emnet: 

Mere honning, mindre arbejde 

ingen varroa. Vi mødes i Den 

Fynske Landsby, Odense hvor 

Ebba og Ejvind vil vise og fortælle 

om biavl gennem tiderne. 

Der vil også blive vist forskellige 

honninger samt mange andre 

spændende biprodukter. Inden 

mødet, der starter kl. 19.00 vil 

der være mulighed for tur på 

egen hånd i landsbyen. Entre 

gruppepris: 20,00 kr. Medbring 

kaffe og brød. 

Lars Greve 

Nordsjællandske Bivenner er 

nu i gang i skolebigården hver 

torsdag aften kl. 18.00 og 

biskolen er nu slut. Den årlige 

sommerudflugt bliver i august 

og vi får en genvisit fra Odsherred 

Biavlerforening søndag 

den 1. august. Vores årlige sommerudflugt 

går til Sverige i år, 

mere herom senere. 


Nordthy B.F. afholder demonstration 

i varroabekæmpelse 

mandag den 28. juni kl. 19.00 i 

skolebigården, Hornstrupvej 

Næstrup skov. Alle der har lyst 

at se hvordan man med grønne 

metoder og uden “dyrplageri” 

holder miderne i skak, er velkomne. 

P.b.v. Knud Sørensen, Peter 

Påske, varroainstruktører 


afholder tirsdag den 22. juni kl. 

19.00 fællesmøde med Horsens 

B.F. hos Hans Jørgen Hansen, 

Vejlevej 67, Ølholm. Danmarks 

B.F.´s formand Kristian Skovmose 

vil medvirke ved mødet. 



møder følgende dag: 

Lørdag d. 19.6 kl. 13.00 er åbent 

hus i skolebigården i Den økologiske 

Have. 

Mandag den 5.7 kl. 19.30 hos 

Flemming Pedersen i bigården 

ved Branddammen, Hørning. 

Mandag den 19.7. kl. 19.30 er 

der møde i skolebigården. 

Pbv. Peter Stougård 

Ribe B.F. besøger søndag den 

1. august sammen med Åstrup, 

Varde og Omegns B.F. og Malt 

Herreds B.F. Landbrugsmuseet 

Gl. Estrup Djursland og Erhvervsbiavler 



Knud Johansen 


åbent hus torsdag den 24. 

juni kl. 19.00 for alle interesserede 

hos Torben Nielsen, Eriksgade 

7, 5000 Odense C. 

Søndag den 4. juli afholdes 

bimøde hos Erik Pedersen, Herringevej 

4, 5750 Ringe. Vi starter 

med morgenkaffe kl. 08.30. 

Der bortloddes to befrugtede 

dronninger og 3 halve flasker 

Brøndum. Biavlslærer John 

Svarre, Hørning leder mødet. 

Torsdag den 8. juli kl. 19.00 afholdes 

åbent hus for alle interesserede 

på Rynkebygaard, 57 

50 Ringe. 

Varroabekæmpelse i uge 31. 

Alle interesserede er altid velkomne 

til vore arrangementer, 



Salling og Fjends B.F. besøger

den 1 juli kl. 19,00 Jette og Kresten 

Korsgård, Rimmervej 11, 

Selde. Vi skal se hans bier, og 

senere er de vært ved kaffen. 


Skjern-Egvad B.F. afholder 

Åben bigård lørdag den 19. juni 

kl. 13.00 hos Jens Schmidt, 

Videbækvej 20, Astrup. Der vises, 

snakkes og demonstreres 

biavl. Åbent for alle interesserede 

(se annonce i dagspressen). 

Kaffe og vand kan købes. 

Lørdag den 3. juli afholdes udflugt 

til Buckfast-avlsstationen 

på Tunø. Stationens leder Anders 

Glob vil fortælle om 

buckfastbien og om stationens 

arbejde. Turen foregår i fællesskab 

med flere andre lokalforeninger. 

Fælleskørsel i bus fra 

Skjern Banks parkeringsplads 

ved mødelokalet kl. 06.30 præcis. 

Næste stop i Brande på 

Nimøllers plads (bag Spar-købmanden) 

kl. 07.15. Forventet 

hjemkomst til Skjern ca. kl. 

19.30. Pris til bus og færge ca. 

200,- kr. Tag ægtefælle/samlever 

med hvis hun/han har lyst. Nødvendig 

tilmelding til undertegnede 

senest den 13. juni (på 

grund af færgen) på telf. 97 37 

10 17. 

Leif Nielsen 


afholder heldagsudflugt til 

Avernakø/Korshavn lørdag den 

3. juli. 

Torsdag den 15. juli kl. 19.00 

aftenudflugt og bigårdsmøde 

hos Anne Lise Schmidt Nielsen, 

Egelundvej 4, Stoense Mark, 

Langeland. Fyld bilen op, tag 

din nabo med. 

Avanakø. Tilmelding til Avernakø/Korshavn 

til Gunnar Mikkelsen 

på telf. 62 25 21 87 senest 

den 30. juni. Mødetid ved 

havnen i Fåborg kl. 7.30. Hjemrejse 

fra Avernakø kl. 15.10. Forplejning 

til hele dagen, morgenkaffe, 

frokostkurv og eftermiddagskaffe 

skal medbringes. 

Husk morgen bitter, snaps til silden 

og cognac til kaffen. Øl købes 

på øen. Pris pr. person 100 

kr. 


Sydsjællands B.F. er inviteret 


til at deltage i Midtsjællands 

B.F.´s sommerudflugt lørdag den 

7. august. Turen går til Frederiksborg 

B.F.´s skolebigård. Læs 

mere om turen under Midtsjællands 

B.F. Tilmelding til Aase 

Larsen på telf. 55 54 74 91. Husk 

også at I er velkomne i vores 

egen skolebigård. 

Aase Larsen 

Vamdrup B.F. besøger søndag 


Åstrup, Varde og Omegns B.F., 

Ribe og Malt Herreds B.F. 

Landbrugsmuseet Gl. Estrup 

Djursland og erhvervsbiavler og 

dronningavler Anders Glob, se 

under Varde og Omegns B.F. 

Knud Johansen 

Varde og Omegns B.F. Dannelse 

af småfamilier og tilsætning 

af dronninger: Har du planer 

om at udvide antallet af bifamilier? 

Dør der for mange bifamilier 

om vinteren? Ville det 

være rart med et par reservefamilier? 

Naboen står måske og 

mangler et par familier at starte 

med. Har du aldrig mistet en dyr 

indkøbt dronning i tilsætningen? 

Hvis du kan svare ja til bare 

en eller flere af disse spørgsmål, 

så var det måske en ide at 

komme til foreningens arrangement, 

hvor vi fokuserer på disse 

emner. 


hos Jens Peter Nielsen, Øse. Vi 

mødes ved Øse kirke kl. 18.55. 

Søndag den 1. august besøger 

vi sammen med Vamdrup, 

Åstrup, Ribe og Malt Herreds 

B.F. Landbrugsmuseet Gl. Estrup 

Djursland og erhvervsbiavlen og 

dronningavler Anders Glob. 

Vi forsøger at lave en samlet 

buskørsel. Der er lagt op til en 

hyggelig dag med madkurv. Der 

skal ske en tilmelding senest den 

1. juli til planlægger Keld 

Jochumsen, Horne på telf. 75 26 

04 14. 

P.b.v. Keld Jochumsen/Knud 

Johansen 

Vejle og Omegns B.F. Vores 

skolebigård der flyttet til Kærvej 

86, Gl. Sole. Kærvej går fra 

rundkørslen på A 13 ved Hornstrup 

til Gl. Sole og nr. 86 er beliggende 

ca. 1,5 km fra rund- 

kørslen og ca. 4 km fra Gl. Sole, 

(se nærmere i vores program). 

Skolebigården er åben hver tirsdag 

fra kl. 18.30, i hvert fald til 

midten af august. 

Omlarvning foregår følgende 

dage kl. 18.30: Onsdag den 23. 

og onsdag den 30. juni samt 

onsdag den 14. juli og forestås 

af Lars Wozniak, sted for 

omlarvningen oplyses ved henvendelse 

til Lars på telf. 75 86 

07 48 eller til Hans på telf. 75 89 

35 42. Pris pr. larve vil være 5,00 

kr. 

I udsendte oversigt over kyndige 

biavlere er der 2 fejl. Bjarne 

Dahl Rasmussens telf. nr. er 75 

84 01 42 og André Smet, Ødsted 

er afgået ved døden. Vi undskylder 

fejlene. 

P.f.v. Hans P. Pedersen 

Vestfyns B.F. afholder møde i 

juni kl. 18.30 hos Claus Henriksen, 

Rugårdsvej 146, Harndrup. 

Sommertrækket er i gang. 

Onsdag den 28. juli afholdes 

møde kl. 18.30 hos Aage 

Oksbjerg, Stærmosevej 106, 

Tommerup. Indvintring og 

varroabekæmpelse. Begge foreningens 

varroainstruktører er 

til stede denne aften. 



i samarbejde med Viborg 

Rinds B.F. udflugt den 22. juni kl. 

18.30 til Niels Lund, Borgervej 

30, Oue, 9500 Hobro. 


Østhimmerlands B.F. besøger 

Else og Helge Støve, Vaarstvej 70 

i Gistrup tirsdag den 29. juni kl. 

19.00. Vi ser på Helges 

dronningavl. 

Vi holder ingen møder i 

skolebigården i Solbjerg og 

naturskolen i Skørping i juli 

måned. God sommerferie. 

P.f.v. Poul Erik Sølgaard 

Åstrup B.F. besøger søndag den 

1. august sammen med Vamdrup, 

Ribe, Varde og Omegns 

B.F. og Malt Herreds B.F., 

Landbrugsmuseet Gl. Estrup, 

Djursland og Erhvervsbiavler og 

dronningavler Anders Glob, se 


Knud Johansen 





10 Dronninger 

uden omlarvning! 

.......nemmere kan det 

da ikke være.... 

Ö 1 NC corpularva 

cassette 

Ö 110 cellekopper 

Ö 10 sokler 

Ö 10 holdere 

Ö 10 cellebeskyttere 

fra kr. 39,90 per dronning... 

(kr. 399,00 for hele sættet) inkl. moms 

100kg rustfri tappebeholder 

ÖÖÖÖÖ med 2 hanke 

ÖÖÖÖÖ med låg 

ÖÖÖÖÖ med plasthane 

799,00 kr. 



GLAS/GLAS 

vælg 6-kantede eller runde 

NYT i 99! 

450g, 225g, 

125g 

450g 

Nyhed fra 1998: Aluminium-skruelåg 

med cellepræg mønster og integreret 

tætningsring. (Kun til alm. GlasGlas) 


12x10 

Ö 12x10! 

Ö 1. Klasse Kvalitet! 

Ö m/hjørneklodser ! 

Ö m/rustfrit tråd! 

Ö m/messingbøsninger! 

Pris: 9,25/stk.! 

(begrænset parti 

inkl. moms) 

Det kendte Glas-Glas på 

paller i halv højde 1764 

stk/palle. 

6-kantede glas med twist 

-off låg. 

Indhent tilbud for glas 

med låg. Vi leverer i 

hele Danmark. 

e-mail: swienty@swienty.com 

Annonce Juli 1999

7 

Juli 


EU og 

honning 

Side 194 

Månedens 

arbejde 

Side 195 

På efterløn 

Side 200 

Still going 

strong 

Side 202 

Bingo 

Side 204 

Dansk 

bivoks et 

rent 

produkt 

Side 205 

Månedens 

tips 

Side 206 

Kort 

Side 207 

Annoncer 

Side 210 

Møder 

Side 221 


194 

133. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline August-nr.: 


Deadline September-nr: 

Fredag den 20. august. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Møde i bigården. 

Haderslev B.F. Foto: FV 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 


EU og honning 

EU har vi alle hørt meget om i det første halvår af 1999. Der har 

været EU-kommissionens afgang, EU-valget og sidst al snakken om 

valg af dansk EU-kommissær. 

EU - har, hvad enten man kan lide det eller ej, også betydning 

for biavlen. 

Det gælder i forhold til fremtidig støtte til konsulenttjeneste indenfor 

biavlen, tilladte midler til varroabekæmpelse og ikke mindst 

i forhold til regler for honning og honningsalg. 

Gennem flere år er der arbejdet med et EU-direktiv for honning 

- en slags EU-honningbekendtgørelse. Slaget har stået imellem 

honningindustrien på den ene side og de fleste biavlere samt forbrugerne 

på den anden side. Den første gruppe ønsker lempelige 

industrivenlige regler, mens den anden ønsker krav, som garanterer 

et godt og naturtro produkt på markedet. 

Danmarks Biavlerforening har påvirket debatten via forskellige 

høringssvar gennem Fødevareministeriet, Landbrugsrådet og COPA’s 

honninggruppe i Bruxelles, ligesom der er rettet henvendelse til 

bl.a. alle de danske EU-politikere. 

For øjeblikket ser det ud til, at der ad snørklede - demokratiske ? 

- veje er fremkommet et direktivudkast, som er meget utilfredsstillende, 

og som vil åbne for salg af honning af dårlig kvalitet. 

F.eks. ser det ud til, at den tilladte HMF-værdi forhøjes fra 40 til 

60. Honning kan altså opvarmes betydeligt mere, uden det får følger. 

Det lader også til, at honning må kaldes f.eks. dansk, hvis blot 

51% af indholdet er dansk. 

Danmarks Biavlerforening vil fortsat protestere mod de uheldige 

tendenser, men måske må udviklingen også give anledning til, at 

der opbygges en klar og tydelig kvalitets- og kontrolordning i tilknytning 

til Danmarks Biavlerforening. Hovedbestyrelsen har drøftet 

ideen og vil i løbet af efteråret arbejde frem mod et konkret forslag. 

Dansk Honning med Danmarks Biavlerforening etikette skal 

fortsat være kendetegnet af højeste kvalitet. 


Formand for 



Sæsonen topper nu og det er med at holde 

skruen i vandet. Honning, dronninger, nye familier, 


HEKTISK SÆSON 

Biavlssæsonen er kort, men 

meget hektisk. Knap er man 

begyndt at høste honning, 

så er det hele slut igen, og 

man skal have taget den 

sidste honning fra og startet 

på indvintringen. Der er 

delte meninger om, hvornår 

den sidste honning fratages. 

Hovedtrækket siges at 

slutte omkring den 20. juli, 

men jeg venter som regel 

med at tage det sidste fra 

til omkring 1. august, det er 

sådan nem en dato at holde 

styr på. Så har jeg tiden 

frem til 1. oktober til at 

gøre mine bier vinterklare. 

Og det er samtidig det helt 

rigtige tidspunkt at afgøre, 

hvor mange familier, du vil 

have til næste år. 

NYE FAMILIER 

Har du lyst og kan du 

magte at have flere bier, er 

det nu, familierne skal laves. 

Lige efter hovedtrækkets 

ophør kan du dele dine 

største familier, f.eks. kan 

en bifamilie, der har 10 tavler 

med yngel blive til to 

gode indvintringsfamilier. 

Du kan også snuppe et par 

tavler fra flere forskellige 

familier og slå dem sammen 

i et nyt stade. Hver ny familie 

skal på dette tidspunkt 

af året have 1 foder-, 1 

pollen- og 5 yngeltavler 

og nogle kunsttavler bagest. 

Da det jo er småt med 

trækbier i sådanne småfamilier, 

er man nødt til at 

give familien lidt foder at 

klare sig på, enten i form af 

ekstra honningtavler eller 

også en klat foderdej. 

Flyvehullet indsnævres til 

ca. 2 cm’s bredde vha. skydere 

eller en strimmel 

skumgummi. Lad den nye 

familie stå 8-9 dage og 

fjern så de dronningeceller, 

der er blevet lavet. 

KØB EN DRONNING 

Den nye familie skal selvføl- 

gelig have en dronning, og 

det skal være en ordentlig 

dronning, købt hos en af de 

anerkendte dronningeavlere. 

Der er nogle biavlere, 

der kvier sig ved at skulle 

betale godt et par hundrede 

kroner for en parret 

dronning, men jeg har aldrig 

oplevet andet, end at 

de dyre damer er alle pengene 

værd. Dels er de fredelige 

at arbejde med, dels 

samler de meget, meget 

mere honning end tilfældige 

gadekryds af ubestemmelig 

dansk landrace. Dronningen 

tilsættes i det plastic-transportbur, 

hun er le- 

Af 

Tove Schmidt 


Sibirien 

6760 Ribe 

Tlf. 74 86 74 86 


196 

En bitømmer under honningmagasinet gør honningfratagningen 

meget let og rolig. Bitømmeren sidder 

under honningmagasinet og bierne kan kun bevæge 

sig en vej, nemlig ned i yngelrummet. Efter 2 dage er 

honningmagasinet tomt for bier. 

veret i. Buret er lukket med 

en klat foderdej, og der sidder 

en lille plastikspærring, 

der skal knækkes af, inden 

buret sættes ned mellem 2 

yngeltavler. Efter en uges 

tid kan du så kontrollere, 

om bierne har ædt hende 

fri af buret, og hun er begyndt 

at lægge æg. 

INFERNO 

Men tilbage til honningfratagningen. 

Den sidste 

honningfratagning er absolut 

ikke den sjoveste – det 

er som om bierne ved, at 

der ikke er mere nektar at 

hente i naturen, og de vil 

forsvare den indbårne honning 

med næb og klør og 

brod. Og kan de komme af 

sted med det, vil de også 

gerne røve honningen fra 

andre stader. Når man har 

stadet åbent, kan bierne fra 

andre stader let opdage, at 

der lige pludselig er masser 

af let tilgængelig honning 

lige udenfor deres eget 

flyvebræt. De første bier, 

der opdager det, flyver 


hjem og danser så begejstret, 

at de tilkalder en 

kæmpe flok, der kaster sig 

over tavlerne for at røve 

honning. 

Det giver selvfølgelig en 

masse slagsmål mellem røvende 

og forsvarende bier, 

og det hele kan ende i et 

vildt inferno med bier overalt. 

Når røveriet først er i 

gang i det ene stade, breder 

det sig også let til 

bigårdens øvrige stader og 

kan koste mange familier 

livet. Specielt småfamilier 

har svært ved at forsvare 

sig mod disse horder af røveriske 

nabobier. 

TIDLIGT OP ! 

Man kan forebygge røveri 

på flere måder. Den mest 

radikale metode er at tage 

honning fra tidligt på dagen 

og starte med at lukke 

flyvespalterne på ALLE stader 

i hele bigården. De 

morgenfriske bier kan ganske 

vist ikke komme ind i 

stadet igen, men vil sætte 

sig på fronten af stadet, 

hvor de efterhånden vil få 

selskab af de bier, der flyver 

op i forbindelse med honningfratagningen. 

Denne 

metode skal man dog være 

forsigtig med at bruge i 

den værste middagshede, 

idet man samtidig lukker af 

for en stor del af luftcirkulationen 

i staderne. Men 

det begrænser antallet af 

bier i luften meget, og udelukker 

næsten muligheden 

for røveri. Når man er færdig 

med at tage honning 

fra i alle stader og har fået 

den pakket godt af vejen, 

kan man åbne for alle 

flyvespalterne igen. 

BITØMMER 

En anden mulighed er at 

bruge bitømmer under alle 

honningmagasinerne. Bitømmeren 

er et apparat, 

der gør det muligt for bierne 

at gå ud af magasinet, 

men ikke ind i det igen. De 

kan selvfølgelig købes i forskellige 

udgaver, men jeg 

har selv fabrikeret mine efter 

en byggevejledning, der 

var i Tidsskrift for biavl nr. 

2, 1995, side 38. Hvis du 

ikke har dette nummer, kan 

du låne det på dit lokale 

folkebibliotek eller få dem 

til at skaffe dig en kopi af

artiklen. Brugen af bitømmeren 

forudsætter bare, at 

du 2 dage før du vil fratage 

honning sætter pladen under 

honningmagasinerne. 

Du skal dog være opmærksom 

på, at der ikke må 

være det mindste yngel i 

tavlerne i magasinet, da bierne 

i så tilfælde ikke forlader 

magasinet. Men har du 

udelukkende forseglede eller 

halvt forseglede honningtavler 

i magasinet, virker 

bitømmeren fortræffeligt, 

og du kan hente dine 

honningmagasiner uden 

overhovedet at skulle forstyrre 

bierne. 

VINTERLEJE 

Lige meget hvilken metode 

man anvender gælder det 

om at få taget al honningen 

fra i denne sidste omgang. 

Selv om det virker 

umuligt, skal du faktisk ned 

på at lave et vinterleje på 

12-13 tavler i underrummet 

og ikke mere. Først løftes 

magasinerne af og sættes 

til side (godt tildækkede), 

så går du i gang med at 

ordne underrummet. Bierne 

skal have et forråd af pollentavler 

på ca. 3, hvis der 

er mere end det, skal de 

fjernes eller gives til andre 

familier, der mangler. Derefter 

placeres yngeltavler og 

kunsttavler, indtil der er i 

alt er 12-13 tavler. Hvis det 

kniber med at få det samlede 

tavleantal ned på de 

ønskede 12, kan det være 

en god idé at forstærke andre 

familier eller lave småfamilier 

af resterne. Til slut 

lægges dæksbrædderne/ 

plastikken og sækkene på 

plads hen over tavlerne. Så 

kommer det hårde arbejde 

med at ryste bier af alle de 

tavler, der skal hjem i slyngerummet. 

Bierne rystes af 

ned bagest i stadet, og det 

kan se voldsomt ud. Der er 

tykke kager af bier overalt, 

og det varer som regel 

nogle dage, inden der er 

blevet plads til dem alle på 

tavlerne igen. De afrystede 

tavler sættes hurtigt i magasiner, 

der dækkes meget 

omhyggeligt – bierne finder 

lynhurtigt den mindste 

sprække og kravler ind på 

tavlerne igen – og så kan 

du starte forfra med at ryste 

dem af. 

FODRING 

Som afslutning på den sidste 

honningfratagning skal 

bierne have den første omgang 

foder. Og det skal ske 

i samme arbejdsgang eller 

allersenest samme aften. 

Venter du længere, stresses 

familien så meget, at du 

kan risikere sygdomsudbrud, 

som familierne ellers 

ville have været i stand til 

at holde nede selv. Det gælder 

også om at holde dronningens 

æglægning i gang, 

idet det er de æg, der lægges 

nu, der skal blive til de 

vigtige vinterbier – og 

store, sunde mængder af 

dem er forudsætning for en 

god indvintring og udvintring 

til næste år. 

FODERTYPER 

Der findes 3 forskellige for- 


Myresyrebehandling med krämerplader. Behandlingen starter når den første spand foder er båret 

ned. Jeg lægger to lister (ca. 2 cm høje) på tværs af tavlerne. Jeg skærer slidser med en 

hobbykniv (1x20 cm på hver side af pladen). Henover pladen lægges et fordampningrum, som 

dækker alle 12 tavler (6-8 cm høj). Det hele dækkes til med plastik. Efter 7 dage fjernes plastikken 

og krämerpladen. Der fodres færdig. 

198 

mer for egnet vinterfoder 

til bier: Apiinvert (flydende 

foder), Apifonda (foderdej) 

og almindeligt sukker opløst 

i vand. 

Apiinvert er færdiglavet 

sukkeropløsning, der tillige 

er inverteret (dvs. spaltet til 

frugtsukker og druesukker), 

så bierne umiddelbart kun 

behøver at inddampe det til 

en vandprocent på ca. 20. 

Bruger du Apiinvert, skal du 

bruge mindst 20 kg pr. familie. 

Apifonda (foderdej) 

er let at bruge. Den leveres 

i plasticpose, som man læg- 


ger ovenpå rammerne efter 

man har skåret hul i posen. 

Også ved brug af Apifonda 

skal du regne med mindst 

20 kg pr. familie. Det er en 

foderform, som bierne er 

lidt langsommere til at 

sætte ned i tavlerne, så bruger 

du Apifonda, skal du 

starte 1. august, ellers kan 

de ikke nå at få foder nok 

inden det bliver for koldt 

for dem at arbejde. Den 

tredje foderform er almindeligt 

sukker opløst i vand – 

og det er den foderform, 

jeg selv anvender. Jeg laver 

en 60% sukkeropløsning, 

dvs. 2 liter vand til 3 kg 

sukker. Det bliver til 3,8 l 

opløsning. Jeg plejer at give 

mine familier ca. 5 liter foder 

af gangen, så det er 

bare i gang med lommeregneren 

for at finde ud af, 

hvor meget sukker og vand, 

der skal bruges pr. fodringsomgang. 

Sukkeret opløses 

hurtigst i varmt vand, men 

bruger man koldt vand, kan 

det også lade sig gøre, det 

tager blot lidt længere tid 

og kræver lidt mere omrøring. 

Når sukkeret er helt

opløst hælder jeg det over i 

5 liters spande og lægger et 

tætsluttende låg på. Så kan 

det transporteres til bigården 

uden de store problemer. 

Hver familie får så en 

spand sat ned bagest i stadet 

og for at undgå at bierne 

drukner i sukkervandet 

proppes en stor håndfuld 

halm ned i hver spand. Man 

kan også bruge et dobbelt 

lag leca-nødder, men dem 

skal man så til at gemme/ 

skaffe sig af med, når fodringen 

er overstået. Mine 

halmtotter bliver diskret 

puffet ind under et træ eller 

en busk, så sørger ormene 

gladeligt for resten af 

oprydningen. 

Når du bruger sukkeropløsning, 

skal du regne 

med, at hver familie skal 

have 15-18 kg rent sukker, 

dvs. mellem 19 og 23 l opløsning. 

Og lad være med 

at spare på dette område, 

det er ris til egen …. Hvis vi 

får et langt og koldt forår 

til næste år, og du ved, du 

har været fedtet med foderet, 

kan du risikere, at de 

dør af sult. Det er ulige 

mere behageligt at vente 

på foråret, når du ved, bierne 

kan klare sig til hen i 

april/maj uden at mangle 

foder. 

KRÄMERPLADER 

Nu, hvor den første spand 

foder er båret ind, er det 

samtidig tid til at indlede 

det afgørende slag mod 

varroamiderne. Og behandlingen 

skal startes så hurtigt 

som muligt for at sikre sig, 

at det er sunde og uskadede 

vinterbier, der kommer i 

familierne. Hele sommeren 

igennem har jeg løbende 

taget droneyngel fra, men 

det er ikke nok i sig selv. 

Trin 2 i min behandlings- 

strategi er myresyrebehandling 

i form af Krämerplader. 

Myresyren har 

nemlig den fordel, at den 

også dræber de varroamider, 

der er inde på den forseglede 

yngel – og det 

skulle der jo gerne være 

masser af i tavlerne i denne 

måned. 

Jeg lægger to små lister 

(ca. 2 cm høje) på tværs af 

tavlerne. På disse lister lægges 

Krämerpladen, efter 

der er skåret en åbning på 

1x20 cm på begge sider af 

pladen (hvis det er rigtig 

varmt vejr, venter jeg med 

at lægge pladerne på til om 

aftenen). Hen over Krämerpladen 

skal der være et 

fordampningsrum. Det skal 

dække alle 12 tavler og 

være ca. 6-8 cm. højt. De 

fremstilles lynhurtigt af 

nogle tilpas brede brædder, 

der slåes sammen til en 

ramme, hvorpå man sætter 

noget kraftigt plastik med 

en hæftepistol. Denne 

ramme sættes ned over 

I år har jeg anskaffet 

mig en sækkevogn til at 

flytte de tunge honningmagasiner. 

Husk vi skal 

passe på vores ryg. 

Krämerpladen, og det hele 

pakkes ind i et stort stykke 

plastik, der skal gå helt ned 

bag den bageste tavle og 

lukke tæt af mod bunden. 

Øverst lægges de sædvanlige 

sække og det hele står i 

fred og ro i 7 dage. Efter 7 

dage fjernes Krämerpladen, 

rammen og plastikken og 

du kan nu stille og roligt 

fodre videre. Denne tidlige 

myresyrebehandling sikrer 

dig, at du får vinterbier, der 

ikke er belastede af varroamider. 

Dette er dog ikke 

sidste udfald mod miderne 

– der følger et tredje trin 

senere i form af mælkesyre 

– men det får du mere at 

vide om til den tid. 


PÅ EFTERLØN OG HVAD SÅ? 

Af 

Kristian R. 

Skovmose, 

formand for 

Danmarks 


200 

Danmarks Biavlerforening har vinteren igennem råbt vagt 

i gevær overfor den nye efterløns ordning, som kan få alvorlige 

konsekvenser for biavlen. 

Vinteren og foråret igennem 

er der arbejdet med en 

ny efterlønsordning. Danmarks 

Biavlerforening har 

fulgt arbejdet nøje og har 

råbt vagt i gevær, da der 

var tegn på den nye ordning 

ville blive til skade for 

biavlen. 

Desværre var der ringe 

lydhørhed overfor vores 

indvendinger. 

Det politiske mål: At begrænse 

lysten til at gå på 

efterløn er vist lykkedes. 

HVAD ER SKET! 

Foran mig ligger en stabel 


papir fra hovedbestyrelsens 

arkiv. Der er seks nummererede 

skrivelser, og nogle af 

dem har flere bilag. 

Desuden vidner adskillige 

TV-indslag og mange 

avisudklip om, at spørgsmålet 

om biavl og den nye efterlønsordning 

har været 

oppe at vende. 

I marts fik vi fornemmelsen 

af, at den nye efterlønsordning 

kunne blive 

særdeles skadelig for biavlen, 

fordi den afskaffer muligheden 

for at drive biavl, 

uden der trækkes i efterlønnen. 

Det affødte en 

pressemeddelelse, som blev 

bragt i mange aviser og 

Tidsskrift for Biavl nr. 4 i år, 

og som gav anledning til en 

stor mængde reaktioner. 


stillede spørgsmål 

ved om, det var rimeligt, at 

den hidtidige ordning, hvor 

det var tilladt at have op til 

femten bistader uden fradrag 

i efterlønnen, blev afløst 

af en ordning, hvor der 

sker fradrag fra første time 

brugt på biavlen. 

Vi pegede på det problematiske 

i forhold til biavl 

som en god hobby, og vi

pegede på biernes store betydning 

som bestøvere. 

Der blev rettet henvendelse 

til bl.a. politikere og 

Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg, 

som straks 

sendte vores indsigelser videre 

til arbejdsministeren. 

Han fik i øvrigt også henvendelser 

fra enkeltpersoner, 

som var optaget af sagen. 

NEDSLÅENDE SVAR 

Arbejdsministerens svar på 

de forskellige henvendelser 

er desværre nedslående. 

Hovedindholdet er, at 

der med den nye efterlønsordning 

indføres en „fleksibel 

efterløn“, som giver ret 

til at drive selvstændig virksomhed 

inden for 400 timer 

årligt, hvis virksomhedens 

bruttoomsætning ikke overstiger 

50.000 kr. Men „arbejdet 

med virksomheden 

vil dog medføre fradrag allerede 

fra første time.“ 

At biavl rammes hårdt 

skal desuden ses i lyset af, 

at man anser biavl for selvstændig 

virksomhed, idet 

der produceres med „salg 

for øje“ og idet „retten til 

fradrag for driftudgifter“ 

benyttes. 

Det betyder i praksis, at 

biavl med f.eks. ti bistader 

vil medføre fradrag time 

for time. D.v.s. det kommer 

til at koste efterløn at være 

biavler. 

„HOBBY- ELLER FRI- 

TIDSAKTIVITETER“ 

Af arbejdsministerens svar 

fremgår dog også, at „rene 

hobby- eller fritidsaktiviteter“ 

ingen betydning har 

for retten til at modtage 

efterløn. 

Formodentlig antydes 

her, at der er mulighed for 

at drive biavl i et meget beskedent 

omfang, uden det 

får økonomiske følger for 

efterlønnen. 

Indtil videre er de endelige 

bekendtgørelser ikke i 

vores besiddelse, men kontakter 

til Direktoratet for 

Arbejdsløshedsforsikring 

giver en nedslående fornemmelse 

af, at grænsen 

for hobbyvirksomhed kom- 

Jens Madsen fra Kirke 

Såby er glad for, at han 

ikke er under den nye 

efterløns ordning. Jens 

Madsen bruger meget af 

sin tid på bier, og det vil 

han nødigt undvære. 

mer til at ligge omkring 1-3 

bistader. 

VI FØLGER SAGEN 


følger fortsat sagens gang, 

og man er velkommen til at 

henvende sig, hvis der er 

spørgsmål. 

Vi vil forsøge at påvirke, 

så der bliver mulighed for 

at drive biavl med lidt flere 

bifamilier end antydet, og 

når den endelige bekendtgørelse 

foreligger, følger 

naturligvis en grundig gennemgang 

af den her i bladets 

spalter. 


STILL GOING STRONG 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 

202 

Danmarks Biavlerforenings formand i perioden 72-78, den nu 

86 årige Alfred Nissen, er stadig en frisk og aktiv biavler. „Og 

sig ikke noget om det østjyske vandrestade til Nissen!“ 

Det er en utrolig oplevelse 

at møde en af foreningens 

gamle kæmper i frisk og 

frejdigt humør“, stadig aktiv 

biavler med 6 bistader. 

Nissen har de sidste 20 

år boet på et lille husmandssted 

nord for Haderslev 

fjord. 

At huset ligger for enden 

af en 500 meter lang 

snoet markvej viser, at Nissen 

i slutningen af sin lærergerning, 

sammen med 

sin kone søgte steder, hvor 

der var fred og ro i dagligdagen. 

Dengang Nissen var 

skolelærer, boede han på 

Noter fra 60 års biavl blev gravet frem. 

Og gav stikord til mange historier. 


skolen og havde skolebørn 

om sig hele dagen lang, det 

skulle være slut. 

HELBREDET 

Nissen står på gårdspladsen 

og tager imod tidsskriftets 

udsendte og bekendtgør 

straks, at helbred og fysik 

er i orden, bortset fra hørelsen. 

Nissen fortsætter og 

kundgør, at han plejer at 

snakke uafbrudt, hvilket 

fuldt ud kan bekræftes. 

Nissen kløver stadig selv 

sit brænde, passer haven, 

bierne og så kan der også 

blive tid til den store lidenskab, 

nemlig jagten. 

GUIDED TOUR 

Straks herefter bliver vi 

trukket ned igennem en 

ualmindelig velholdt køkkenhave, 

ned til bierne. 

Seks bifamilier i østjysk 

vandrestader i lavnormal. 

Allerede her bliver der 

skudt med skarpt efter andre 

rammemål og stadetyper. 

Skadefroen er især 

stor over for Peter Terp Jørgensen, 

Haderslevs lokale 

formand og inspektør. Han 

har nemlig mistet lidt mange 

bier i vinters. Og det er 

ikke overraskende for Nissen. 

Opstablingsstader, 

uisoleret, sådan noget underligt 

noget. Nej, det østjyske 

vandre stade........ Nis- 

sen ved godt, hvad der er et 

godt bistade. 

Sidste år var et lidt skidt 

år med kun 34,3 kg i gennemsnit. 

Nøjagtige notater 

foreligger for samtlige 60 

år som biavler. Nissen har 

udvidet i år, hvorfor der er 

et par sværme i bigården. 

De nye biers temperament 

passer ikke den gamle skolelærer, 

som er vant til at gå 

i bierne uden slør. 

NATURMENNESKE 

Nissen og hans kone er 

naturmennesker og Nissens 

fascination af bierne er betagende. 

5-10 gange dagligt 

bliver der gået en tur 

ned i bigården for at se om 

alt er vel på flyvesprækken. 

Vandingsanlægget bruges 

til at se om der er træk i 

bigården. Er der over 30 

bier i vandingsanlægget, så 

er der ikke noget træk. 

Beretninger fortæller 

da også, at når man kommer 

på besøg og kan se Nissen 

sidde foran sine 

parringskassetter, hilses der 

pænt, men Nissen kommer 

først når dronningen er 

kommet tilbage fra sin 

parringsflugt. Og ve, om 

den besøgende bevæger sig 

over til parringskassetterne. 

“Man kunne komme til at 

skræmme dronningen 

væk”.

Nissen konstaterer, at 

bierne er verdens sjoveste 

dyr. Der sker så meget 

spændende, og selv efter 

60 år med bier sker der 

overraskelser. Du bliver aldrig 

rigtig klog på bierne. 

BEKYMRET FOR 

FREMTIDEN 

Årene med bierne har været 

utrolige, men man fornemme 

en bekymring for 

fremtiden. Ikke noget med 

varroa mider, men at trækarealerne 

er i aftagende. I 

år har Nissen slynget efter 

vinterrapsen og tror ikke, 

der skal slynges mere i år. 

Det er foruroligende. 

ORGANISATIONS 

MAND 

Nissen var først formand for 

Haderslev B.F. (1957) og si- 

Bierne står flot placeret bagerst i haven. Nissen spadsere ofte ned i 

haven, for at se tingenes tilstand på flyvebræt eller i vandingsanlægget. 

den hen formand for Haderslev 

Amts B.F. (1961). 

Herefter trådte han ind i 

hovedbestyrelsen (1964) og 

blev hurtigt næstformand. 

Da den gamle formand 

Lambert blev syg, blev Nissen 

formand i perioden 

1972-78. Indsatsen er da 

også blevet belønnet med 


Guldnål. 

Nissen synes selv, at det 

var en utrolig god periode 

med masser af gå på mod 

og optimisme. Set i bakspejlet 

var det en periode, hvor 

man især støttede hobbybiavlen. 

Det gav en periode 

hvor der dannedes en erhversbiavlerforening 

med 

meget få medlemmer. Det 

gav en opsplitning af biavlen. 

OG SÅDAN 

FORTSATTE DET 

Og sådan fortsatte en fornøjelig 

formiddag, Nissen 

fortalte gode historier og 

mindedes de gamle dage. 

Glimtet var da også tilstede, 

da han stolt beretter, 

at han var nede ved den lokale 

materielforhandler i 

Øster Højst og skulle købe 

en ny god kobber “puster”. 

Forhandleren spurgte overrasket: 

“Nissen, va ve do da 

mæ en ny kofferøchpuste?”. 

Nissens svar kom 

prompte “A ge ue fra, at 

sån jen nok ka hål i 10 år”. 


I honningkontrollen 1998/99 blev der for 1. 

gang fundet en pesticidrest i Dansk Honning. Ud 

af de 27 prøver, der er analyseret, blev der i 1 tilfælde 

fundet et ekstremt højt indhold af 

Fluvalinat. En anden prøve indeholdt et spor af 

Coumaphos. Der var dog så lavt, at det egentlig 

ligger under målegrænsen. 

Resultaterne er sendt til levnedsmiddelkontrollen, 

og der sker en nærmere granskning af det 

tilfælde med det høje indhold af Fluvalinat. Herunder 

gennemføres nye analyser. Det kan måske 

skyldes en analysefejl. Den pågældende biavler, 

har ikke kunnet give nogen forklaring. Han oplyser, 

at han ikke bruger midlet. Men han pakker 

honning også fra andre. Honningen er ikke solgt 

med Danmarks Biavlerforenings etiket. 

Prøven med spor af Coumaphos, kommer fra 

en biavler, der bruger de anbefalede metoder. 

Men det kan måske skyldes en forurening, som 

stammer fra det indkøbte voks. Tilfældet viser, 

at man skal sikre sig, at der bruges 

rent voks. 

Andre problemer 

De indkøbte prøver er analyseret 

for andre kvaliteter. Der er lavet 

pollenanalyse og målt vandindhold 

og HMF værdi. 

Der blev fundet flere prøver 

med indhold af pollen fra planter, 

som ikke vokser i Danmark. 

Laboratoriet konkluderer, at 

der kan være tale om sammenblanding 

af udenlandsk honning 

med dansk. DBF har i alle tilfælde 

talt med store bogstaver, og anmeldt 

forholdene til Levnedsmiddelkontrollen, 

samt i et enkelt tilfælde til Told og Skattemyndighederne. 

Der skal være rene linier for honning, 

204 

BINGO 

Foto. Vinderhonningen i lynghonning bedømmelsen 

i Nordthy Biavlerforening. 

Læg mærke til at honningen er géleagtig 

(thixotrop). 


der sælges med foreningens etiket. Forbrugeren 

skal have fuld tillid til, at produkterne er i orden. 

En række prøver viste tegn på forgæring. Det 

er ligeledes påtalt over for biavlerne. 

Ikke kun problemer 

De fleste prøver var heldigvis i orden. Der blev 

kun fundet pollen fra danske blomster, der blev 

ikke fundet pesticidrester, og ved den visuelle 

vurdering blev honningen bedømt som meget 

fin. 

Hovedparten af de danske biavlere kan lave 

et godt produkt. Men de fundne problemer viser, 

at der er et behov for at Danmarks Biavlerforening 

fortsætter med honningkontrollen. Den 

bør endda udbygges, og der skal i de kommende 

år gøres en stor indsats for at sikre, at alle danske 

biavlere leverer et kvalitetsprodukt. Danmarks 

Biavlerforenings etiket skal være et kvalitetsmærke. 

Det er den eneste sikring, 

vi har mod konkurrencen fra billig 

importeret honning. 

Situationen i Tyskland 

Det er en ringe trøst, men situationen 

i Tyskland er, at der er 

rester af lægemidler, pesticider 

i hovedparten af de tyske honninger. 

Brompropylat blev fundet i 

11 % af honningprøverne i 

1997. Brompropylat har ikke været 

anvendt i de seneste 8 år. Men 

på grund af, at det findes i voks, så 

får man til stadighed forurenet honningen. 

Coumapos fra Perizin er det mest 

anvendte pesticid i Tyskland til 

varroabekæmpelsen. Det findes i ca. 28 % af 

honningprøverne fra 1997. Fluvalinat kan findes i 

1% af de tyske honningprøver med rester på mellem 

2 - 7 mg/kg. Det findes ofte i prøver fra Østeuropa 

med mængder på 40 mg/kg. Så sammenlignet 

med andre lande, holder vi stadig vores sti 

ren. 


DANSK BIVOKS ET RENT PRODUKT 

Dansk bivoks er stadig et rent produkt, viser de 

undersøgelser, som er lavet i løbet af vinteren 

1998/99. 

Kun i 2 tilfælde er der fundet spor af pesticider 

ud af de i alt 43 prøver, som er analyseret. 

Det er i international sammenhæng 

et meget fint resultat, som 

der er god grund til at værne 

om. 

Prøverne er indkommet 

på 2 måder. Den ene 

gruppe er indsendt af 

biavlere, voksklubber 

og vokstavlefabrikanter, 

der ville 

sikre sig, at de ikke 

har pesticidrester i 

deres voks. Det er 14 

prøver. 

De resterende 30 

prøver er indsamlet af 

konsulenterne i Danmarks 

Biavlerforeninger 

hos vokstavlefabrikanter 

over hele landet. Konsulenterne 

har haft adgang til 

vokstavlefabrikanternes lager og 

uden begrænsninger udtaget tilfældige 

prøver af blokvoks, rester eller færdige tavler. 

Disse 30 prøver kan med nogen ret betragtes 

som et repræsentativt udsnit. Prøverne af tavler vil 

i mange tilfælde repræsentere voks fra mange biavlere. 

Så resultaterne kan med nogen ret betragtes 

som repræsentative. Den laveste mængde man 

kan måle er for Coumaphos 0,5mg/kg og for 

Fluvalinat 1mg/kg. 

Der er i 2 prøver fundet små spor af Fluvalinat. 

Den ene indeholder samtidig et spor af 

Coumaphos. Den sidste kan være en forurening, 

som stammer fra voks, der tidligere er indført fra 

Tyskland. Perizin har ikke været brugt i nogen udstrækning 

i Danmark. 

Der er ikke fundet rester af Flumethrin, selv 

om det bruges i nogen udstrækning. Det skyldes, 

at de mængder, der bruges, er meget små sammenlignet 

med Fluvalinat. Der vil gå nogen tid, før 

det kan måles. Derfor skal vi fortsat undgå at 

blande voks fra biavlere, som bruger lægemidler 

og voks fra biavlere, der ikke gør. 

Værn om vores rene voks 

I det seneste nummer af APIDOLOGIE 

har Klaus Wallner fra Universitet i 

Hohenheim i Tyskland beskrevet 

resultaterne af de undersøgelser 

han har lavet på voks 

fra mange forskellige kilder. 

Ud af 266 prøver af 

tysk voks fra 1997 blev 

der fundet rester i 90 

% af prøverne. Det 

fordeler sig med 

Brompropylat i 54,9 %, 

Coumaphos i 61 % og 

Fluvalinat i 37,2 % af 

prøverne. Lægger man 

tallene sammen, får man 

over 100%. Det skyldes, at 

der i flere af prøverne var 

flere rester. 

I prøver fra andre lande blev 

der fundet Brompropylat i 20,9 %, 

Coumaphos i 19% og Fluvalinat i 55,1% 

af prøverne. 

Ud af 26 prøver blev der fundet 5 uden målelige 

rester. Disse voksprøver kom fra New Zealand, 

Danmark, Uruguay og Afrika. 

Propolis 

Vi fik også analyseret en enkelt prøve af propolis. 

Der blev ikke fundet rester. Pesticiderne bindes 

kraftigt i Propolis, og i Schweiz har man fundet 

rester af Flumethrin i propolis, på trods af de små 

mængder, der bruges i bistadet ved varroabekæmpelsen. 

Klaus Wallner har refereret undersøgelser, der 

viser, at man efter brug af Apistanstrimler, har 

fundet mere end 50 mg/kg Fluvalinat i Propolis. 

Alkoholekstrakter af propolis indeholdt også rester 

af pesticider. 



206 

MÅNEDENS TIPS 

Sommeren er - har været - over os. Det er en 

dejlig hobby- bibeskæftigelse, vi har valgt. Men 

også en beskæftigelse, der i perioder indebærer 

mange tunge løft. Det kan være galt nok, at vi 

skal løfte tunge kasser, men når arbejdsstillingen 

er dårlig, går det helt galt. Honninghøsten kan 

man evt. klare ved at plukke tavler; men skal vi 

flytte hele bifamilier, er gode råd dyre. 

Vandrestaderne var udstyret med bærehåndtag 

og var uden ben. På den måde var de lette 

at flytte. 

Opstablingskasser står nede i jordhøjde eller 

lidt over. Det er med at komme ned på knæ og 

løfte med lårmusklerne. Et alternativ er disse to 


løftestænger som Hans Karl Hansen har fremstillet. 

Gode ideer breder sig, og jeg har set dem i 

mange variationer efterhånden. Men skal man 

flytte en tung kasse med bier og honning, er det 

dejligt at sætte løftestængerne på plads og så 

løfte med ret ryg. 

De afbildede løftestænger har Hans Karl lavet 

i rustfrit stål. Man skal være opmærksom på, 

at “krogene” forneden skal passe til den type 

stadebund man har. Ligeledes er det vigtigt at 

længden af stængerne er tilpasset den stadetype 

,man skal løfte samt personernes højde. 

Forhåbentlig mange tunge løft denne sæson. 


Undgå tunge løft, ryggen 

skal holde hele livet.

Foto Henrik Hansen 

Lyd mod mider 

I de tyske biblade har der 

sidste sommer været omtale af 

en lydgenerator til bekæmpelse 

af varroamider. Schallomaten, 

som er lavet af biavleren 

Erich Schaller, skulle 

virke ved at miderne skades 

ved lydfrekvenser over 6000 

Hz, mens bierne ikke skades. 

Ved frekvenser over 

12.000 Hz skades miderne 

uden at bierne registrerer 

lyden ifølge producenten. 

Apparatet skal placeres i bistaderne 

og forsynes med 

strøm fra et batteri eller ideelt 

fra solceller, så udstyret er 

helt uafhængigt af strømforsyning 

ude fra. 

I teorien skulle det så være 

To genetisk forskellige 

linier af varroamider i 

Nordamerika 

En række forskere fra det 

amerikanske forskningsinstitut 

for bigenetik i Baton Rouge har 

påvist to genetisk forskellige linier 

af varroamider i USA. Den 

ene linie svarer til de mider, 

man finder i Rusland. Den anden 

linie er af Japansk oprindelse. 

Det tyder på, at varroamiden 

er kommet til USA i 

flere forskellige omgange. 

muligt, at lave en helt giftfri 

bekæmpelse af miderne. 

En mindre afprøvning ved 

Bayerische Landesanstalt für 

Bienenzucht i Erlangen har dog 

ikke givet noget positivt udslag. 

Der var ikke forskel på 

Forskellig evne hos miden 

til at skade bierne kan være en 

del af forklaringen på, at bierne 

skades i nogle områder, mens de 

kan leve med miderne i andre 

områder. 

Varroamiderne giver store 

skader på bierne i Europa og 

USA, mens bierne i Sydamerika 

lever med et stort antal mider. 

Denne forskel har man sagt skyldes 

de afrikanske honningbiers 

større resistens mod miderne. 

Men det kan lige såvel være, at 

nedfald af døde mider fra bifamilier 

med eller uden Schallomaten. 

Ud fra de kriterier, der 

bør bruges til vurdering af 

forskellige metoders egnethed 

til bekæmpelse af varroamider, 

konkluderer 

man: 

„Den virker ikke, men 

til gengæld er det ret enkelt 

at placere apparatet i 

stadet“. 

Det er et ret dyrt apparat, 

det koster 130 DM pr. 

stk. Endelig er det meget 

ubehageligt for især yngre 

mennesker, der kan høre 

den lyd, som apparatet udsender. 

Den kan høres i en afstand 

på 10 - 15 meter. 


miderne er mindre skadelige. 

Forskel i klimaet kunne også 

være en del af forklaringen. 

De nyeste genetiske undersøgelser 

har vist, at miderne i 

Brasilien adskiller sig fra miderne 

i Europa og Rusland. Der 

er også vist, at nogle europæiske 

honningbier, som blev flyttet 

fra USA til Brasilien også var 

resistente mod miderne. 

Kilde: Apidologie 

Januar-Februar 1999. 

KORT 


208 

Strategien ligger fast 

Hovedbestyrelsen holdt møde 

den 2. juni. 

Hovedemnet var den, nærmest 

traditionelle, årlige diskussion 

af strategien for varroabekæmpelsen. 

Konklusionen var, at der ikke 

er faglige grunde til at ændre 

strategien. Varroamiden 

kan bekæmpes med de anbefalede 

midler. Man ser ingen 

grund til at anbefale lægemidler 

til bekæmpelsen. Danmarks 

Biavlerforening skal fortsat arbejde 

på at fastholde Dansk 

Honning som et rent naturprodukt. 

Men der er enighed om, 

at der er behov for en fortsat 

udvikling af bekæmpelsesmetoderne 

og fortsat høj rådgivningsaktivitet. 

Foreningen kan 

ikke løfte denne opgave alene. 

Derfor skal man sikre en fortsat 

Pas på med vinterfoderet 

Hvert år bliver konsulenterne 

spurgt om, hvorvidt man 

kan indvintre bier med nogle af 

de meget billige restprodukter, 

der er på markedet. Det kan 

være ren glucose eller forskellige 

sukkerprodukter lavet ud 

fra stivelse. 

Flere af produkterne kan vi 

direkte advare mod. Man kan 

ikke indvintre bier på glucose. 

Det vil krystallisere. 

Men andre produkter kan 

være vanskelige at afvise blot 

ved at se på analysen. 

Vi vil advare mod at bruge 

produkter til indvintringen, som 


offentlig støtte til forsøg og 

rådgivning. Der er gennem EU 

stillet midler til rådighed for 

projekter i de kommende år. 

Men en forudsætning for at få 

penge fra EU er, at den danske 

stat yder tilsvarende beløb. 

Samarbejdet mellem det offentlige 

og erhvervet er en anden 

vigtig forudsætning for at 

udnytte EU-støtteordningen i 

Danmark. 

Der skal arbejdes på at få 

problemet med den danske 

medfinansiering afklaret så 

hurtigt som muligt, også af 

hensyn til personalet. 

Honningkvaliteten er nærmest 

et fast punkt på bestyrelsens 

dagsorden. Honningkontrollen 

har afsløret svagheder i 

kvaliteten. Det skal der rettes 

op på. Der er fundet 1 honning 

med et højt indhold af Fluvali- 

ikke er afprøvet i forsøg. 

Vi har set eksempler på meget 

alvorlige skader på bierne. 

Senest i Sverige for nogle år siden 

hvor et sukkerprodukt blev 

markedsført som bifoder uden 

forudgående afprøvning. Det 

var billigt, men bierne døde i 

løbet af vinteren. Formanden 

for den svenske biavlerforening 

Lennart Nielson mistede op mod 

300 bifamilier. 

Brug kun vinterfoder, som 

er afprøvet. Der skal være dokumentation 

for, at bierne kan 

overvintre uden skader. 


nat i kontrollen. Sagen er overgivet 

til levnedsmiddelkontrollen, 

og parallelprøven er sendt 

til analyse. Honningen bar ikke 

Danmarks Biavlerforenings etiket. 

Men vi anser det alligevel 

som et problem. Der var desuden 

fundet flere prøver af 

honning med forekomst af pollen 

fra planter, der ikke vokser i 

Danmark. 

Der var enighed om, at det 

er uacceptabelt, og at man på 

baggrund af de fundne problemer 

vil skærpe kontrollen. 

Der er gjort et stort arbejde 

for at påvirke den fremtidige 

EU-lovgivning om honning. 

Det forslag, som er udarbejdet 

som kompromis mellem EUkommissionen 

og EU-parlamentet, 

er et tilbageskridt i 

forhold til den gamle honningbekendtgørelse. 

Der skal godt 

nok stå oprindelsesland på importeret 

honning. Men der er 

ingen sikring mod blandinger 

af honning fra 3. lande med 

honning fra EU. Der er ingen 

analysekrav til at afsløre forfalskninger. 

Vi skal sammen 

med biavlerforeningerne fra 

det øvrige EU prøve at få forslaget 

afvist i ministerrådet. 

Endelig traf man endelig 

beslutning om næste hovedgeneralforsamling 

i år 2000. Det 

bliver lørdag den 8. april år 

2000 i Ribe. 


Brug ikke glucose til 

vinterfoder !

DØDSFALD 

Herning og Omegns B.F.´s 

ældste medlem, Laurids Høy fra 

Ilskov er død i en alder af 97 år. 

Laurids Høy begyndte med biavl 

i 1939 og fortsatte hermed indtil 

han fyldte 92 år, da han af 

helbredsmæssige grund kom på 

plejehjem. 

Gennem årene har han ydet 

en stor indsats for biavlens 

fremme på egnen, dels som bestyrelsesmedlem 

i biavlerforeningen 

og ved sit utrættelige 

arbejde med bekæmpelse 

Der er noget galt 

Statistikkerne over import 

og eksport af honning for 1998 

tyder på, at der er noget helt 

galt på det danske honningmarked. 

Den totale import af honning 

var 6.608 tons, mens eksporten 

var 1796 tons. Det skulle 

betyde et forbrug eller lageropbygning 

på næsten 4000 

tons. Det skal sammenlignes 

med en nettoimport på mellem 

1500 - 2000 tons i tidligere år. 

Godt nok var høsten 1998 

lille, men importen fordeler sig 

nogenlunde jævnt over hele 

året. 

Særlig problematisk er det 

fald, der er set i prisen for importeret 

honning. Gennemsnitlig 

var prisen i 1. kvartal af 1998 

12,30 kr. pr. kg. I sidste kvartal 

var den 8.34 kr. pr. kg. 

Det meste honning er indført 

fra Tyskland. Det kan dog 

være honning fra f.eks Kina eller 

Argentina, som blot er kommet 

via Tyskland. I alt er der indført 

2100 tons fra Tyskland. Prisen 

er dog forholdsvis høj sammenlignet 

med prisen fra Kina. 

Nemlig 13,23 kr. pr. kg. Så enten 

er der indført meget tysk 

honning, eller også har de tyske 

grossister taget sig godt betalt. 

Fra Kina er der importeret 

1986 tons til en pris på 7,51 kr. 

pr. kg i gennemsnit. Det er problematisk, 

at prisen er faldet 

igennem året fra 9,84 kr. pr. kg 

til 5,96 kr. pr. kg i sidste kvartal. 

Kvaliteten taler vi ikke om. 

Det gjorde vi i Tidsskrift for Biavl 

nr. 12, 1998. 

af bipest og råd ved sit utrættelige 

arbejde med bekæmpelse 

af bipest, råd og vejledning til 

nye biavlere og fremavl af gode 

bidronninger. I 1974 blev han 

hædret med Ringkøbing amts 

biavlerforenings hæderspris og 

i 1982 blev han æresmedlem af 

Herning og omegns biavlerforening. 

Vi er ham meget tak skyldig 

for hans indsats. Ære være 

hans minde. 

Otto Christensen, formand for 

Herning og Omegns B.F. 

Fra England har vi fået 951 

tons. Det må dog formodes, at 

det hovedsageligt stammer fra 

Kina. 

Prisen var i gennemsnit 8.85 

kr. I sidste kvartal var den 5,79 

kr. 

Fra Argentina er der impor- 

teret 478 tons til priser på 8,40 

kr. pr. kg. Også her er der set fald 

i prisen året igennem. 

Endelig er der importeret 

347 tons fra Canada. Prisen var 

på 10.08 kr. pr. kg. 


Dette apparat sat på en 

honningdåse med en 

trefod blev brugt til at 

vise honningens fasthed 

ved, at et lod på en 

stang sank mere eller 

mindre dybt ned i 

honningen. 


210 

SENEST SØNDAG 1. AUGUST Leif Eriksen 86 51 16 39 


DANSK HONNING 


BIAVLEREN 

Danmarks Danmarks Biavler Biavlerfor 





Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77 

77 

















200 stk 40 kr 


* Husk ved første bestilling af medsende deklaration. (TfB nr. 5) 

Sæt Sæt far farve far ve på på jer jeres jer es honningdåser 

honningdåser 

Mads Stage etiketterne 

Opskrift etiketter: Søren Gericke opskrifter med 6 opskrifter på hver rulle. Der finde ialt 3 

varianter med 6 opskrifter på hver - dvs. ialt 18 forskellige opskrifter (A+B+C). 

Alle opskrift etiketter + Mads Stage etiketter er med aftagelig lim. 

Priserne er de sædvanlige 25,- kr pr. rulle. 

10 ruller .......................................... - 20% 

25 ruller ........................................... -25% 

50 ruller ........................................... -30% 

100 ruller ........................................ - 40% 

Vi har stadig et lille restoplag af de gamle tillægsetiketter - 

her begynder rabatsatsen ved 5 stk. tilsammen (raps, sensommer, dansk honning, miljøbien). 

Permanent lim. 

Gamle forårshonning, sommerhonning og lynghonningetiketter er udsolgt. 


212 

Biavls-CD-rom 

Vi har gjort vores CD-rom mere spændende - 

nu med 

Tidsskrift for Biavl (1996-1997-1998) 

Danmarks Biavlerforenings hjemmeside 

Swienty’s Biavls katalog 

Stadekort program fra EDBi 

Pollen database 

og meget mere spændende. 

Pris 140 kr + moms + forsendelse. Bestil hos Danmarks Biavlerforening 

KOM OG SE BIHUSETS STORE VARE- 

UDVALG - OG FÅ VARENE MED HJEM 

MED DET SAMME. 

BIHUSET 




Tlf. 55 96 53 22, Fax 55 96 01 22 

Avlet i i egen bigård 

Kløvervæ Biavler Brum ng et 5 

9999 Kl 

Honningby 

5 

DBF kontrol 36000 


Foder: Foder: Bestil Bestil Nu 

Nu 

Honning Honning købes købes købes konstant 

konstant 

Danske dronninger efter 

kvalitetskontrollerede og 

nosematestede avlsdronninger. 

Kom og se vores Trillingebunde 

med tilhørende 

foderkasser. 

BIHUSET HAR ÅBENT HVERDAG uanset VEJRET, 

UNDTAGEN TIRSDAG. 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 


Fælles varroabekæmpelse 

på Fyn 

Uge 31 

For at opnå en så effektiv varroa-bekæmpelse 

som muligt, er det vigtigt, at alle 

bekæmper i samme periode. 

2.000.000 honningdåser kan ikke tage fejl. 

Brug DBF’s honningetikette.








Apifonda 


Man. - fre. 8-16.30 




Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 



214 










* Effektivt vokssmelteri 

(voks smeltes igen fra 1. sept.) 











LAGERSALG: 



Vi køber 

honning til 

sjællands 

højeste priser. Vi sælger honningbægre. 



9999 Kl 

Honningby 

5 


Reerslev 


Bifoder 

og 

sukker 



Tel: 58 26 18 10; Fax: 58 26 18 40 


August tilbud: 

5-øparrede 

1.500 kr, 

excl.moms 


Brug DBF’s honningetikette. 

®

® 

Buckfast 













Levering: 






10 stk. - 10%, 25 stk. - 15%, 50 stk. - 20%, 100 stk. - 25%. 







Ubefrugtede og friparrede dronninger. 

Tilmeldt test af brugsdronninger, udrensningstest, samt 

nosematest. 





8300 Odder 

Tlf./fax 86 55 12 61. Biltlf. 20 82 12 61 

Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 









58 26 18 10/ fax 58 26 18 40 

ang. formidling af avlsmateriale. 


216 









SKOV´s BIAVL 

Lindevej 26 

5474 Veflinge 

Tlf. 64 80 15 18 


Ons. 17-20 og 

lør. 9-12 



Sælges 


Svend Sejr 

8220 Brabrand 

Tlf. 86 26 08 49. Bil. 23 30 08 49 

Carnica Dronninger 

sælges 

Det er nu snart 10 år siden vi påbegyndte 

avlsarbejdet efter mere varroatollerante bier! 

H. Støve, telefon 98 31 52 28 

HONNINGDÅSER 

frit leveret ved 6000 stk 

Etikette uden navn leveres omgående. 

Biavlsmateriel sælges. 

Vi sender gerne. 

Ernst Nielsen 

Algade 79, Grønbjerg, 6971 Spjald 

tlf. 97 38 43 53 



9999 Kl 

Honningby 

5 


MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1/5.99-30/9.99 






Tlf. 75 33 00 22 

ELEKTRONISK 


bidronninger. 


moms 



Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 




Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 





b utik 

Bestil bifoder nu. 

Vi bytter gerne med honning. 

Restparti magasiner - 10%. 

Vi har et stort lager i 

Emballage. 

Panther & Holmegård glas. 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 






ÅBEN: 

Torsdag 8.00-18.00 



KONTANT 




Tlf. 56 31 29 68 

Tlf. 64 44 13 13 Fax. 64 44 13 48 



Jan Olsson 

Tlf. 21 44 45 56 








Honning købes. 



Tlf. 57 64 65 92 


Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 


Gule 

Dronninger 

sælges 

G. Grooss 

Langskov, 

Hadsten 

Tlf. 86 98 94 86 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 










3-solds håndslynge, rustfri 

stål 

Henv. Hans Erik Hansen, 

telf. 39 56 04 92 


218 


AVLERRINGEN 

VLERRINGEN 



Stil Stil kra krav kra v til til din din din le leverandør 

le leverandør 

verandør 

Peter eter eter Stougaar Stougaard, Stougaar 

Odder 8655 1261 2082 1261 

Poul oul oul E. E. Sørensen Sørensen, Sørensen Sørensen Hårby 8652 3346 2123 5707 

Jør Jørgen Jør en en Thomsen Thomsen, Thomsen Åbybro 9826 9094 2213 8065 


Greve 4340 4726 4092 3935 

Erling Erling JJ 

J. J Bec Bech, Bec 

Hvalsø 4640 9334 4041 7934 

Svend Svend Svend Sejr 

Sejr Brabrand 8626 0849 2330 0849 




Rabatter: 

Rabatter: 

10 10 stk. stk. 10%; 10%; 25 25 stk. stk. 15%; 15%; 50 50 stk. stk. 20%; 20%; 100 100 stk. stk. 25%. 

25%. 

Avlerring vlerring vlerringens vlerring ens År Årsskrift År sskrift er er ud uddelt ud delt til til alle alle f fformænd 

f ormænd i i D DD.B.F 

D .B.F .B.F. .B.F 


v vores 


a vlsdr vlsdronning 


er








hele året 


Honning købes - evt. i stor emballage 

Sukker og bifoder 

* Vi leverer til både store og små biavlere 

* Vi har personlig levering 

* Vi leverer gerne til grupper af biavlere 

* Vores kunder får hvert år tilsendt 

priser og bestillingsliste. 

* Vores service er høj, men prisen er 

rimelig 

Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 



Præstevænget 13, 4241 

Vemmelev 

Tlf. 58 38 25 01 


220 

Sjøli Honningløsner 

kun brugt i 4 sæsoner 

byttes med en ny Fritz 

slynge med diameter på 

60 cm eller 10.000,- kr. 

momsfrit. 

Henv. til P.C.D. Hansen, 

Arnesvej 3, 9800 Hjørring, 

telf. 98 92 92 54 

Sælges 

1 stk. 4-solds slynge, Graze, 

rustfri stål, sælges 

for 2.500,- kr. 

Henv. på mobil 

telf. 23 41 67 64. 

Til salg 

Rustfri beholder, 500 l til 

sukkeropløsning med 

motor på. 

tlf. 44 97 16 37 

Hans B. Schmidt 

Metaslundvej 1 

Øster Højst 

6240 Løgumkloster 

Tlf. 74 77 52 78 


Vi forhandler alt i BIAVL 

Bimateriel sælges 

Norsk mål opstabling 

4-solds slynge m. motor - 

kun lidt brugt. 

Skrællemaskine med sikar. 

Samt meget mere. 

Henv. Jørgen Buus 

Christiansen 

Telf. 98 85 14 89/ 

40 33 14 89 

Sælges 

12 godt trugstader 12x10 

m/tilbehør sælges billigt. 

Telf. 65 37 19 31 

Håndtappemaskine, 

bordmodel sælges for 

2.500,- kr. + moms. 

Telf. 75 65 16 88 

Vi har et righoldigt lager af f.eks. 1. kl. trævarer, 

røgpuster, bihandsker, anorakker, skrællebakker, sier, 

honningbeholdere m.m. 

SLYNGEMASKINER fra Europas førende fabrikker. 

HONNINGEMBALLAGE Panther, BI-BO og rigtige glas. 

VOKS er vores hjertesag. 

Vi smelter voks og vasker rammer på eget anlæg hele 

året - stort voksudbytte. - Indhent tilbud ved større 

portioner. 



9999 Kl 

Honningby 

5 


Gule 

dronninger 

sælges 

*Ubefrugtede indtil 1/8-99 

* Friparrede så længe 

lager haves 

Henv. 

Willy Svendsen 

Tlf. 98 48 62 12 

Bil. 21 75 52 12 

Bedst mellem kl. 18-19 

Støbeform til vokstavler i 

12 x 10 sælges. Pris 

2.500,- kr. 

Telf. 75 43 13 54 


på 

CD-rom 


Ahorngade 8A 

6600 Vejen 







udføres. 






Tlf. 75 36 79 00 




og Omegn afholder 

sommerfest søndag den 8. 

august kl. 12.00. Du medbringer 

selv det du skal spise, foreningen 

sørger for øl og kaffe. Tag 

familien med og få en udflugt 

ud af dagen. 



afholder den 14. juli familiebesøg 

hos Knud og Karin Larsen, 

Blæshøjvej 82, V. Hjermitslev. 


Den 28. juli skal vi til Skørping 

for at besøge Ejlif Clausen, 

Blendstrupvej 14, Skørping for 

at kigge på hans bier. Afgang fra 

skolebigården kl. 18.00. Tak til 

alle som hjalp med at vedligeholde 

skolebigården sidste måned. 

P.b.v. Criz 

Brande & Omegns B.F. Mandag 

den 26 juli kl. 19.00 i 

skolebigården. Aftenens emne 

er fodring og gennemgang af 

varroa behandling. Tirsdag den 

10. august kl. 19.00 i skolebigården. 

Aftenens emne er 

varroa behandling. 


De fynske Bivenner mødes 

den 2. august kl. 19.00 i 

skolebigården på Naturskolen, 

Åløkkestedet, Hedevad Byvej 

20, Hudevad, Årslev. 

Den 7. august kl. 10-13 afholdes 

Åbent Hus for alle ved naturskolen 

Åløkkestedet, hvor vi vil 

vise og fortælle om honningfratagning 

og indvintring af 

bier. 

Den 16. august kl. 19.00 mødes 

vi ved naturskolen Åløkkestedet 

hvor emnet vil handle om 

varroa. Hvis der evt. er spørgsmål 

eller emner, som ønskes belyst, 

er I altid velkommen til at 

ringe til en af os fra bestyrelsen 

enten Lene Christensen (formand) 

på telf. 65 97 80 75, Erling 

Jacobsen (kasserer) på telf. 

66 16 69 57 eller til Allan 

Haustad (sekretær) på telf. 64 72 

30 74. 


Flakkebjerg Herreds B. F. afholder 

grillfest den 31. juli kl. 

16,00 på Holsteinborgvej 199 i 

Bisserup til en pris af 50 kr.. Medbring 

salat, egne drikkevarer og 

højt humør. Tilmelding til Åge 


på tlf. 55 45 90 50 eller i 

skolebigården senest den 27. 

juli. Vi slynger samme dag klokken 

10,00. 

Johnny 

Fåborg B.F. inviterer til bimøde 

den 10. august kl. 19.00 på Salbjergvej 

5, Dirnæs i Bent Ravn´s 

bigård. Vi vil tale om indvintring 

og varroa. Alle er velkomne. 


Grindsted og Omegns B.F. 

mødes lørdag den 31. juli kl. 

08.00 på Hovborg Kro, hvor turen 

går til Mandø (ansvarlig Jørgen). 

Vi spiser rundstykker før 

vi kører til Mandø ad Låningsvej. 

I løbet af dagen skal vi se de 

forskellige seværdigheder der 

er på øen inden turen går tilbage 

kl. 15.00. På hjemturen 

besøger vi Vadehavcentret, hvor 

der er rundvisning. Vi slutter af 

med en tallerkenret på Gredstedbro 

kro. Turen koster 140,kr. 

Uden drikkevarer. Børn ½ 

pris. Tilmelding er nødvendig 

senest den 27. juli til enten Jørgen 

Pedersen på telf. 75 24 50 

05, Karl Emil Habekost på telf. 

75 33 58 05 eller til Hans Hansen 

på telf. 75 33 22 29. 

Bestyrelsen 


mødes søndag den 8. august kl. 

13.00 ved kirken på Rømø. Vi 

forsøger at gentage succesen fra 

i fjor. Kirsten og Ole, Rita og Kaj 

holder igen åben lyngbigård. 

Husk frokostkurv med kaffe. 

Onsdag den 25. august kl. 19.00 

er der hygge ved Lillebælt hvor 

der er sang, lottospil, gætteleg 

og m.m., i og ved Chr. Thomsens 

sommerhus, Knud Lyng strand. 

Kedde brygger kaffen. 



udflugt til Kongenshus 

hede lørdag den 14. august med 

bus, afgang fra brugsen i Hammerum 

kl. 12.45 og fra 

Nørregades parkeringsplads i 

Herning kl. 13.00. Opsamling i 

Sunds og Ilskov. Vi kører til 

Kongenshus Hede hvor vi ser 

Johs. Poulsens bigård og dalen 

med mindesten over hedeopdyrkerne 

og det skønne naturområde. 

Derfra kører vi til Grønhøj 

kro, hvor vi ser museet med 

gamle landbrugsredskaber og 

maskiner samt biavlsmuseum. 

Så får vi kaffe på den hyggelige 

gamle kro og kromanden vil fortælle 

om gamle dage på heden 

og “Kartoffeltyskernes” liv og 

start på hedeopdyrkningen. 

Gregers vil underholde med guitar 

og sang, og vi synger med 

på de gamle sange og viser. Prisen 

for bus, entre til Kongenshus 

mindepark, kaffe og underholdning 

på kroen i alt ca. 120,kr. 

afhængig af deltagerantallet. 

Alle er velkomne, også fra 

naboforeninger og vi håber på 

lige så god tilslutning som de 

foregående år. Af hensyn til bestilling 

af bus og kaffe på kroen 

er bindende tilmelding nødvendig 

senest lørdag den 7. august 

til Otto på telf. 97 10 24 53. 


Hjørring Amts B.F. i samarbejde 

med Biavlerforeningen 

Vendsyssel og Nordjyllands Biavlerforening 

besøger vi Læsø B.F. 

v/formand kaj Christensen som 

vil vise os den gamle danske bi, 

og fortælle arbejdet med at få 

den godkendt som eneste race 

på Læsø. Vi skal også besøge 

Læsøs seværdigheder. Tag familien, 

nabobiavleren med. 

Søndag den 22. august mødes vi 

ved Læsøfærgen med afgang 

fra Frederikshavn kl. 09.00 med 

ankomst til Læsø kl. 10.30. Retur 

fra Læsø kl. 19.00 med ankomst 

til Frederikshavn kl. 

20.30. Medbring madpakken til 

frokost som spises kl. 12.00. Evt. 

fællesspisning på færgen under 

hjemturen pris ca. 65,00 kr. Billetpris 

tur/retur 100,- kr. pr. person 

(børn under 14 år er ½ pris. 

Bus på Læsø ved 20 ved 20 personer 

50,- kr. person. Mød ½ 

time før afgang. Tilmelding i 

god tid senest den 1. august til 

Knud Abrahamsen på telf. 98 97 

40 06, til Knud Larsen på telf. 98 

88 70 74 eller til Jørgen Frederiksen 

på telf. 98 94 90 10. 

Skolebigården er åben torsdag 

den 29. juni kl. 19.00: Honningfratagning 

og slyngning, 

første fodring. 

Torsdag den 5. august kl. 19.00 

er vi i skolebigården: Varroabekæmpelse, 

krämerplader og 

myresyre. 


Krämerplader fjernes og der er 

optælling af mider i skole- 

MØDER 


222 

bigården. 

Torsdag den 19. august kl. 12. 

er vi i skolebigården med varroabekæmpelse, 

krämerplader 

og indskud. 

P.b.v. Knud Abrahamsen 


afholder møde i skolebigården 

onsdag den 28. juli kl. 19.00. 

Denne aften kommer det sidste 

hold parrekassetter retur. Der 

afsluttes med grillaften. Medbring 

selv fortæring, der er grill 

på stedet. 

Onsdag den 11. august har vi en 

aftentur til Lodbjerg. Vi besøger 

en af Hermann Christensens 

bigårde. Vi mødes og fylder bilerne 

på Holstebrohallens parkeringsplads 

kl. 18.15 og ved 

Safari Camping i Struer kl. 18.30. 

Bestyrelsen 


møde mandag den 2. august kl. 

19.00 med opfølgning på 

varroabekæmpelse hos foreningens 

varroainstruktør Jørn 

Guldholt, Rugårdsvej 6 i Ebeltoft. 



lørdag den 17. og søndag 

den 18. juli kl.13.00 åbent 

slyngerum for alle nybegyndere 

og medlemmer, der ikke selv råder 

over en slynge. Mød op hos 

Hans Bjerrum, Ø. Lundgårdvej 

24, Nr. Nissum. 


Malt Herreds B.F. besøger søndag 


Vamdrup, Åstrup, Ribe og Varde 

og Omegn B.F. landbrugsmuseet 

Gl. Estrup, Djursland og 

erhvervsbiavler og dronningavler 



Minikursus i Mjødbrygning og 

varroabekæmpelse afholdes 


Åstrup B.F. onsdag den 4. august 

kl. 19.30 på Hotel Skibelund, 

Skibelund Krat, 6600 Vejen. Kursus 

og foredragsholder v/biavler 

Lars Andersen, Skanderborg 

Knud Johansen 

Mariager Fjord B.F. En blå dag 

for hele familien. Fjordens dag. 

Den 12. september fra kl. 10-17 

afholdes miljødag af “Landsbyen 

Himmerland” med deltagelse 

af hundredvis af foreningsarrangementer, 

alle med 



tema om miljø, langs hele 

himmerlands kystlinie. Grønne 

guider koordinerer. Mariager 

Fjord B.F. deltager på 3. år. Temaet 

er “Miljøet for bierne, bierne 

for miljøet”. Plancheudstilling 

om biernes placering 

i miljøet, smagsprøver på biernes 

produkter, honning, mjød, 

propolis m.v. Sted: Borgervej 30, 

Oue, 9500 Hobro. Der er gratis 

adgang, og gennemgang af 

hele udstillingen tager 3/4-1 

time. Vel mødt, alle kan gæste. 

P.b.v. Niels Lund 

Midtsjællands B.F. erindrer 

om udflugten den 7. august, se 



Nordfyns B.F. afholder møde 

om varroabekæmpelse mandag 

den 2. august kl. 19.00 hos Kurt 

Christoffersen, Engeldrupvej 37, 

Engeldrup, Bogense. Kjeld Hansen 

og Kurt vil demonstrere 

hvordan vi skal udføre varroabekæmpelse. 

Samtlige biavlere 

i området inviteres til dette 

møde. På mødet udleveres det 

forudbestilte mælkesyre og 

krämerplader. 

Lørdag den 21. august arrangeres 

sommerudflugt til det 

smukke Sydjylland. Vi besøger 

Torben Hansen (tidligere medlem), 

der nu bor i Jels. Torben 

vil vise os sine bier og arrangere 

rundtur til egnens seværdigheder. 

Nordfyns Biavlerforening afholder 

sommerudflugt lørdag d. 

21. august. Turen går til Jels, 

hvor Torben Hansen (tidligere 

medlem hos os) vil vise os sine 

bier og arrangere rundtur til 

nogle lokale seværdigheder. 

Mad medbringes til hele dagen. 

Der kan købes øl og vand. Afgang 

fra Søndersø Brugs kl. 8.00 

og fra Johs. Sørensen, Odensevej 

169 kl. 8.15. Hjemkomst ca 

kl. 18.00. Tilmelding senest d. 2. 

august. Husk at det er i uge 31, 

vi behandler mod varroamider 

på Fyn. 

Lars Greve/Signe Sørensen 

Nordsjællandske Bivenner. Vi 

har ikke kunne skaffe informationerne 

frem om vores tur 

til Sverige, hvor vi er sammen 

med flere nordsjællandske foreninger, 

så hvis du gerne vil med 

må du ringe til Jason på telf. 45 

88 17 32, Svend Krogsgård på 

telf. 45 85 34 33 eller til Allan 

på telf. 45 56 12 01 eller komme 

ned i bigården en af de nærmeste 

torsdage kl.18. 

Reserver søndag den 1. august 

hvor vi får besøg af vore venner 

fra Odsherred, kom med madpakke, 

vi spiser ca. kl. 12.30, øl 

og vand kan som sædvanligt 

købes i bigården. 

P. b. v. Jason Träff 

Ribe og Omegns B.F. besøger 

søndag den 1. august Landbrugsmuseet 

Gl. Estrup, Djursland 

og erhvervsbiavler og 

dronningavler Anders Glob sammen 

med Vamdrup, Åstrup, 

Varde og Malt Herreds B.F., se 


Møder afholdes torsdagene den 

5. august og den 2. september 

begge dage kl. 18.30 i skolebigården 

ved Riber Kjærgaard 

med varroabehand-ling som 

tema. Der udleveres gratis myresyre. 

Medbring godkendt emballage. 


Salling og Fjends B.F. besøger 

den 20. juli kl. 19,00 Anne og 

Reinholdt Kallestrup, Buksager 

18, Krejbjerg, og de vil vise os 

deres bier, senere er de vært ved 

kaffen. 

Den 2. august kl. 19.00 besøger 

vi Kirsten og Kurt Bertel, Liengård 

17, Louns. De vil vise os 

deres bier, som står ved deres 

sommerhus, derefter er de vært 

ved kaffen. 

Vi mødes alle ved Virksund kl. 

18.30 og så følges vi alle ad til 

Louns. 

Den 10. august 19.00 skal vi på 

vores årlige lyngtur. Vi tager 

med Hans Røy på Dejbjerghede, 

der vil han vise os sine bier, som 

står på lyngen. Derefter går vi 

sammen med Hans Røy tværs 

over til Bundsbæk Mølle. Vi håber 

alle møder op, det bliver en 

pragtfuld tur. Vi har lejet Balling 

Taxi til turen. Pris pr person: ca 

75,00 kr., og prisen er regnet ud 

efter 20 personer, er der flere 

blive det billige. 

Der skal tilmeldes senest den 1. 

august på telf. 97 56 13 23 eller 

på telf. 22 17 63 23, på grund af 

bussen. Vi mødes v/Kvickly´s - P 

plads kl. 17,15 i Skive. Vi drikker 

vores medbragte kaffe på


heden. 

møde den 20. juli kl. 19.00 med er åben med fast mødedag hver 

P.b.v. Tage Dahl Pedersen honningslyngningsdag hos Hen- mandag kl.19.00. 

Svendborg og Omegns B.F. ning Villadsen, Danasvej 6, 9620 Sommerens aktiviteter kan også 

afholder møde torsdag den 27. Ålestrup. 

ses på vores hjemmeside: 

juli kl. 19.00 i skolebigården på Den 4. august kl. 19.00 mødes http://w1.1862.telia.com/ 

Skårup Skovmølle. Dannelse af vi i Svend Haakon Jensens bi- ~u186200073/biside.html 

nye familier, der bliver varroagård på Foulumdalvej (mellem Honningbedømmelsen er i år 

frie v/Holger Jensen. 

Foulum og Vammen). Emne: berammet til den19. juli i 

Mandag den 2. august kl. 19.00 Indvintring. Møderækken hol- skolebigården. 

er der lukning af skolebigården des i samarbejde med Ørum og Sommerudflugten går i år til 

på Skårup Skovmølle v/Jørgen Omegns B.F. 

Den Fynske Landsby og det er 

Bang. Derefter grill-aften. Med- 

Bestyrelsen søndag den 15. august sammen 

bring de helligste grillretter og Ørum og Omegns B.F. afhol- med øvrige biavlerforeninger i 

en god vin. Alle er meget velder i samarbejde med Viborg det Østjydske. Bindende tilmelkomne. 

Rinds B.F. slyngeaften tirsdag ding til Leif Eriksen på telf. 86 

P.b.v. Gunnar Mikkelsen den 20. juli kl. 19.00 hos Hen- 51 16 39 senest den 8. august. 

Sydsjællands B.F. erindrer om ning Villadsen, Danasvej 6, Åle- Torsdag den 12. august kl.18.30 

udflugten den 7. august, se unstrup. besøger vi Odder og Omegns Bider 

Midtsjællands B.F. i T.f.B. nr. Møde afholdes onsdag den 4. avlerforenings skolebigård i 


august kl. 19.00 i Svend Håkon Den Økologiske Have i Odder. 

P.b.v. Åse Larsen Jensens bigård i Foulumdal. Der kan arrangeres fælleskørsel 

Vamdrup B.F. besøger søndag 

P.b.v. Erik Møller fra skolebigården. 

den 1. august sammen med Østhimmerlands B.F. tirsdag 


Åstrup, Varde, Ribe og Malt Her- den 10. august kl. 19.00 ind- Åstrup B.F. besøger søndag den 

reds B.F. Landbrugsmuseet Gl. vintrer vi bierne og hygger os 1. august sammen med Vam- 

Estrup, Djursland og erhvervs- over en kop kaffe. 

drup, Ribe, Varde og Malt Herbiavler 

og dronningavler Anders 

P.b.v. Poul Erik Sølgaard reds B.F. Landbrugsmuseet Gl. 

Glob, se under Varde og Om- Århus og Omegns B.F. Vi har Estrup, Djursland og erhvervsegns 

B.F. 

afholdt 125 års jubilæum og biavler og dronningavler Anders 

Minikursus afholdes onsdag den takker i den forbindelse mange Glob. 

4. august kl. 19.30 sammen med gange vores hjælpere og ligele- Minikursus afholdes den 4. 

Åstrup og Malt Herreds B.F., se des de som var så flinke at spon- august kl. 19.30 sammen med 


sorere og ligeledes en stor tak Vamdrup og Malt Herreds B.F., 

Knud Johansen for opmærksomheden til vores se under Malt Herreds B.F. 

Varde og Omegns B.F. besø- mange venner. 

Knud Johansen 

ger sammen med Vamdrup, 

Åstrup, Ribe og Malt Herreds 

Vi minder på at skolebigården 

B.F., Landbrugsmuseet Gl. 

Estrup, Djursland og erhvervsbiavler 

og dronningavler Anders 

Glob. 

Knud Johansen 


varroabekæmpelse med myresyre/krämerplader 

i uge 32, tirsdag 

den 10. august, torsdag den 

12. august kl. 18.30 samt lørdag 

den 14. august kl. 14.00. 

Mælkesyrebehandling vil ske 

senere, se i T.f.B. nr. 8/1999. 

Hans P. Pedersen 

DOM OM BIER UDSAT 

Den årelange sag om indførelsen af gule bier på KATTE- 

GAT-ØEN Læsø, der i forvejen er beboet af den sjældne 

brune bi, blev fredag endnu engang trukket i langdrag. 

Vestfyns B.F. afholder møde Efter et retsmøde ved retten i Frederikshavn fredag for- 

hos Claus Henriksen kl. 18.30. 

Sommertrækket er i gang. 

Onsdag den 28. juli kl. 18.30 afholdes 

møde hos Aage Oksbjerg, 

Stærmosevej 106, 

Tommerup. Indvintring og 

varroabekæmpelse. Begge formiddag, 

hvor en biavler fra Grenaa stod tiltalt for at 

have indført den gule bi til Læsø, blev domsafsigelse udsat 

til 16. august i år. Heller ikke til den tid er der dog 

sikkerhed for, at sagen afsluttes. Dommeren i Frederikshavn 

oplyste nemlig, at der som alternativ til en domfældelse 

eller frifindelse kan afsiges kendelse om, at saeningens 

varroainstruktører er 

til stede denne aften. 



gen i stedet afgøres ved EU-domstolen i Luxembourg. 

Udklip af Ringkjøbing Amts Dagblad, den 26. juni 1999 

Sidste nyt 


APIFONDA & APIINVERT* 

..ro om vinteren og liv til foråret! 

*Afprøvet kvalitet du kan stole på! 

Ring og hør efter nærmeste forhandler på 74 48 69 69. 


Siden 1970'erne har jeg udelukkende 

indvintret med Apifonda og Apiinvert 

med de bedste resultater. 

Apifonda og 

Apiinvert giver mig 

ro om vinteren og 

liv i bikasserne til 

foråret. 

Bernhard Swienty, biavler siden 1975 

Foderredskaber HUSK VARROA- 

NYHED! BEHANDLINGEN! 

Pris: 9.995,00 

(eksklusive moms) 

NYHED! 

Foderpumpe 

til Invertsirup 

(ring og hør nærmere!) 

Ö Fodermagasin i 

NM og 12x10 

Ö Foderbakker i 2L 

og 7L 

Ö NYHED! 

Fodertaske i NM 

og 12x10 

NASSENHEIDER 

fordamperen. 

APIDEA fordamperen, 

den fleksible metode. 

MYRESYRE 60% i 

1l flasker. 

Fiberplader, plastposer, 

Krämerplader, beskyttelsesbriller, 

handsker, osv. 

. 


8 

August 


Honning 

Side 226 

Månedens 

arbejde 

Side 227 

Brev fra 

Argentina 

Side 231 

En voksstøbeform 

Side 234 

Overvintring 

på en tavle 

Side 236 

Køl honningen 

ned 

Side 238 

Appelsinhonning 

Side 240 

Bipest 99 

Side 242 

Kosmetik til 

slynger 

Side 243 

Honningpris 

Side 244 

Kort 

Side 245 

Annoncer 

Side 246 

Møder 

Side 254 


133. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline September-nr.: 


Deadline Oktober-nr.: 

Onsdag den 22. september. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Nu trækker bierne 

vist mest på vand. Lis Brønderslev. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

226 


DANSK KVALITETS HONNING HAR OMSID- 

ER NÅET ET PRISLEJE, DER ER RELEVANT 

Det prislag, Dansk Honning har ligget på det sidste år, har 

været meget rimelig, men skal dette prisleje holde i tiden 

fremover, må biavlerne gøre sit yderste for at fremstille en 

kvalitets honning, der svarer til de nuværende priser. 

Mange af vore kunder er kvalitetsbevidste og ved godt, at 

kvalitet koster en lidt højere pris. 

Den højeste og bedste kvalitet af honning vil altid kunne 

sælges til en fornuftig pris. 

Hvad er så kravene til vore biavlere, for at de kan hævde 

at de fremstiller en honning, der lever op til bedømmelsen 

topkvalitet. 

Som alle biavlere ved, er det en samvittigheds sag, hvordan 

vi behandler udbyttet af vores biers enorme slid i den 

korte sommer. 

Vi bør nok udvise større ærbødighed over for naturens 

gyldne dråber. 

Vi skal være meget omhyggelige under hele honningprocessen, 

tag honningen fra på det rigtige tidspunkt, brug 

de rigtige sier, osv. 

Hvis biavlerne holder denne norm, så mener jeg I kan 

fremvise den fineste honning, der findes på det danske marked. 

Ved stalddørssalg af kvalitets honning i 450 g bæger med 

DBF etikette, med påskrift avlet i egen bigård og vores nye 

lågetiket mener jeg, at 25,- kr. pr. bæger er passende. 

Salg til butikker? Prisen er ikke let at styre. I forærer jo vores 

gode honning væk til spotpris. 20 kr plus moms er vel passende. 

Hold nu prisen, ikke noget med at underbyde din kollega. 

Husk at honning et vidunderligt naturprodukt. Men den 

tåler ikke meget opvarmning, mange enzymer forsvinder, når 

temperaturen stiger. 


Gadevang


Så er høsten overstået for i år, og det er igen muligt at 

trække vejret. Men man skal passe på, at man ikke trækker 

vejret så dybt, at man falder i søvn og glemmer alt om bierne 

- det er vigtigt stadig at arbejde med bierne. Det er næste 

års trivsel i bigården, som arbejdet nu skal danne grundlag 

for. 

HOLD ØJE 

Den daglige lille smuttur 

hen til bierne kan give et 

godt indtryk af, hvordan 

den enkelte familie trives. 

Kig på flyvebrættet og se 

efter, om bierne stadig bærer 

pollen ind. Her i august 

og september er der stadig 

gode muligheder for, at bierne 

får samlet pollen ind. 

Kommer alle bierne hjem 

uden pollenklumper på 

bagbenene, kan det være 

tegn på, at yngelproduktionen 

er gået i stå. Så er 

der ikke andet at gøre end 

at åbne kassen og kontrollere 

den for æg, larver og 

forseglet yngel. Er der ikke 

yngel i kassen på dette tidspunkt, 

er familien 

dronningeløs og dermed 

dømt til undergang i løbet 

af vinteren. Har man en 

småfamilie gående, slåes 

den sammen med denne, 

ellers slåes den sammen 

med en af de andre familier 

i bigården ved hjælp af 

avispapirmetoden. 

DRONESLAGET 

Noget andet, man skal 

holde øje med på selve 

flyvebrættet og på jorden 

foran stadet, er droner. På 

dette tidspunkt af året har 

bisamfundet ikke længere 

brug for droner, idet dette 

års dronninger er blevet 

parret. Med bisamfundets 

sædvanlige logik skaffer 

man sig af med alt det, der 

er overflødigt, herunder 

altså også hanner udenfor 

parringssæsonen. Dronerne 

er simpelthen alt for dyre at 

have på kost vinteren igennem, 

hvor de ikke kan være 

til nogen nytte overhovedet. 

Droneslaget begynder 

med, at dronerne sultes ved 

at arbejderne stopper med 

at fodre dem, efterhånden 

jages de udenfor tavlerne. 

Man kan se dem klumpe 

sammen bl.a. på stadets 

bagvæg, og det hele ender 

med, at de afkræftede droner 

bliver hevet og trukket 

ud på flyvebrættet. Hvis de 

gør alt for meget modstand 

mod denne behandling, ender 

de med at blive stukket 

ihjel af arbejderne. Dronerne 

har ingen brod selv 

at forsvare sig med, så resultatet 

bliver altid en 

dynge døde droner på jorden 

foran stadet. Først til 

næste år i april måned, når 

der igen er brug for hanner 

i bisamfundet, lægger 

dronningen droneæg, og 

det hele starter forfra igen. 

FODRING 

Ellers går tiden med at 

fodre stille ind. Mine bier 

Af 

Tove Schmidt 


Sibirien 

6760 Ribe 

Tlf. 74 86 74 86 


228 

får som tidligere nævnt deres 

foder i 5 liters spande, 

som bliver tanket op 1 gang 

ugentligt, helst om aftenen 

af hensyn til faren for røveri. 

Det giver en stille indfodring, 

der tilskynder 

dronningen til at lave mange 

vinterbier over en længere 

periode. Det giver 

store familier til indvintring 

med mange unge vinterbier. 

Disse unge bier er 

nemlig de eneste, der er i 

stand til at hjælpe dronningen, 

når hun i løbet af vinteren 

påbegynder æglægningen. 

De skal både fodre 

og passe den nye yngel, 

samtidig med, at de til foråret 

skal flyve ud og hente 

pollen og nektar, så snart 

de første blomster viser sig. 

Hastværk er lastværk, 

også i forbindelse med 

indvintring af bierne. Hvis 

man starter indvintringen 1. 

august ved at give familien 

25 liter sukkervand i løbet 

af 14 dage, risikerer man 

blot, at bierne fylder hele 

yngellejet op med foder, 

hvorefter dronningen går 


af æglægning, fordi hun 

ingen steder har at lægge 

æg. Det var jo ikke lige meningen. 

Der skal fodres 

langsomt, så dronningen 

hele tiden tilskyndes til at 

lægge nye æg, samtidig 

med at vinterfoderet klargøres 

i de yderste tavler. 

Når de første par spandfulde 

foder er båret ind, tilsætter 

jeg min tomme tredelte 

dronetavle som den 

aller bagerste tavle. Så bliver 

jeg stille og roligt ved 

med at fodre, indtil bierne 

begynder at bygge dronevoks 

i tavlen. Så ved jeg, at 

familien har fået foder nok. 

For at være helt sikker, går 

jeg dog alle familierne 

igennem for at sikre mig, at 

alt er som det skal være. 

Jeg har været ude for, at en 

familie, der havde fået foder 

nok og havde bygget 

dronetavlen ud åbenbart 

havde været ude for et 

stille røveri, de havde kun 

4-5 fyldte fodertavler. Til 

gengæld havde nabofamilien 

bygget vildbyg udenpå 

og nede i foder- 

spanden, så mon ikke det 

var den familie, der var synderen. 

Den sultne familie 

fik et par spande ekstra foder 

samtidig med at flyvespalten 

blev indsnævret og 

kassen blev gået efter for 

små sprækker, hvor ubudne 

gæster kunne snige sig ind. 

MANGE MIDER 

Man kan desværre også 

være ude for, at der er familier, 

der ikke rigtig vil 

bære foderet ind. Disse familier 

skal gås igennem 

med særlig opmærksomhed, 

oftest er der noget i 

vejen med dronningen, og 

så skal der gribes ind nu, 

mens det stadig kan nås. 

Hvis man vælger at lade 

som ingenting, er der stor 

sandsynlighed for, at det er 

en af de familier, der ikke 

klarer sig igennem vinteren. 

Hvis dronningen ser ud 

til at være i orden, og der 

ikke er andre sygdomstegn, 

så prøv at give familien en 

Krämer-plade igen i en uges 

tid. At blive befriet for 5- 

6.000 mider kan få humøret

Foto Knud Riis Andresen 

til at stige adskillige grader 

i de fleste familier. Hvis du 

vil hjælpe familien lidt ekstra 

bagefter, så varm foderet 

op, så det er lunkent, 

når familien får det. Men 

pas på: gør det kun om aftenen, 

når de andre familier 

er gået til ro, ellers starter 

du med garanti et kæmpe 

røveri. 

MAL STADERNE NU ! 

Så er tiden også inde for de 

første af efterårets småsysler 

indenfor vedligeholdelse 

af materiellet. Hvert andet 

eller tredje år giver jeg 

mine stader en omgang 

træbeskyttelse. Det er et 

udmærket tidspunkt at 

gøre det på her sidst i 

august måned, hvor dagtemperaturen 

stadig er så 

høj, at malingen tørrer hurtigt. 

Man kan sagtens male 

staderne, mens bierne flyver 

ud og ind. Det er hyggeligt 

at sidde i bigården 

og male, mens bierne summer 

i baggrunden og fuglene 

samler sig i flokke i 

tjørnehegnet. Selve flyvespalten 

og det nederste af 

fronten er på mine stader 

malet i forskellige farver for 

at undgå fejlflyvninger. 

Denne del af stadet venter 

jeg med at male til sidst, så 

er det blevet så meget aften, 

at bierne er smuttet 

indenfor, og jeg kan uforstyrret 

give landingsbanen 

en ny omgang kulør. 

INSPIRATION OG 

EFTERTANKE 

I skrivende stund er der dog 

noget helt andet, der kører 

rundt inde i hovedet på 

mig. Jeg er lige kommet 

hjem fra en herlig udflugt 

til Djursland med min lokale 

biavlerforening, hvor 

vi bl.a. besøgte Gl. Estrup 

Landbrugs- (og biavls-) museum 

og dronningeavleren/ 

erhvervsbiavleren Anders 

Glob. Anders fortalte bl.a. 

om hans specielle måde at 

behandle honningen på 

(omtalt i Tidsskrift for Biavl 

nr. 5, 1998, s.135-138). Det 

gav selvfølgelig en gevaldig 

diskussion, der fortsatte i 

bussen hjem sydover. For 

mig satte det mange tanker 

i gang. Jeg har altid undret 

mig over, at man i biavlerkredse 

har sat det som det 

højest opnåelige indenfor 

honningbehandling at få 

sin honning til at ligne 

grossisthonningen fra 

Knud Hvam – en groft sagt 

køns- og smagsløs honning, 

der altid ser ens ud og altid 

dufter af det samme, og altid 

har samme faste konsistens. 

Den rene, pæne honning, 

der til gengæld ikke 

byder på overraskelser overhovedet. 

NATURPRODUKTET 

HONNING 

Men honning er jo som udgangspunkt 

ikke en standardvare 

men et naturprodukt 

med en utrolig mangfoldighed 

alt afhængig af 

hvilke blomster, bierne har 

trukket på. Og det er denne 

mangfoldighed biavleren 

ødelægger ved at blande al 

honningen sammen i samme 

spand og røre godt og 

grundigt i den. Jo mere 

man rører i honningen, jo 

flere af honningens flygtige 

aromastoffer forsvinder op i 

den blå luft. Så prisen for 


Sidste års honning - gav 3 typer honning. 

230 

den finkornede, lyse og 

fløjlsbløde honning er, at 

den ikke smager af noget 

særligt. Mine egne erfaringer 

med at lave forskellige 

honninger stammer mest 

fra de såkaldt „mislykkede“ 

tapninger: honninger, der 

af den ene eller anden 

grund blev anderledes. Min 

mest vellykkede „mislykkede“ 

honning var netop 

en honning, som jeg ikke 

fik rørt nok i pga. travlhed. 

Det blev en flot mørk honning, 

nærmest lynghonningfarvet, 

med et tyndt 

lyst flødelag øverst. Den var 

absolut ikke fløjlsagtig, 

nærmere sagt lidt grynet, 

men til gengæld smagte og 

duftede den, så det var en 

ren fryd. Når jeg solgte den, 

var det altid med en bemærkning 

om, at den var 

lidt grov i krystallerne, men 

meget fin i smagen. Og 

havde de prøvet den bare 

én gang, ville de fleste have 

den igen. Enkelte syntes 

dog, at den var for „stærk“, 

så de gik tilbage til den 

vante, lyse honning. Jeg 

tror ikke, vi skal være så 

nervøse for, at vore kunder 


kun vil have én slags honning. 

Prøv at slynge lidt oftere, 

så honningen som udgangspunkt 

bliver mere forskellig. 

Prøv at røre og tappe 

noget af honningen anderledes 

end du plejer. 

Og når så kunderne kommer 

og siger: „Jeg vil gerne 

ha’ 3 glas honning“ og du 

kan svare med „Ja tak, hvilken 

slags vil du ha?“, så er 

vi kommet et godt stykke 

længere end Brugsens slagtilbud 

på standardhonning. 

Så er din honning endnu 

tydeligere blevet et specialprodukt, 

som man forventer 

noget særligt af, og 

derfor også gerne betaler 

lidt mere for end den almindelige. 

EKSPERIMENTER MED 

DIN HONNING 

Jeg taler ikke for, at alle 

skal holde op med at røre i 

deres honning lige efter 

tapning – men lad os da 

komme i gang med at eksperimentere 

lidt mere. Mislykkes 

det helt, kan man jo 

altid bruge honningen i 

egen husholdning. Det er 

utroligt, så meget honning, 

der kan bruges til syltning, 

bagning og brunede kartofler 

ved juletid, for slet ikke 

at nævne mjødbrygning. 

NY HONNING 

BEDØMMELSE ! 

Et andet sted at pille lidt 

ved traditionerne kunne 

være lokalt at ændre på 

pointskalaen ved de årlige 

honningbedømmelser. Den 

fælles karakterskala fra 


er først og fremmest rettet 

mod renhed og smørbarhed. 

Der kan f.eks. opnås 

36 point for en helt ren 

honning (uden urenheder), 

hvorimod flot smag og duft 

maksimalt kan give 12 

point! Så vil du prøve at 

vinde en honningbedømmelse, 

så smut hen i supermarkedet 

og køb en standardhonning, 

så har du rimelige 

chancer. Nå, spøg 

til side: Lad os dog komme i 

gang med at finde ud af, 

hvordan vi som småbiavlere 

kan tage kampen op mod 

standardiseringen af dansk 

honning. Lad grossisterne 

lave standardhonningen, 

det er de alligevel de bedste 

til – og lad os kæle lidt 

for det specielle i stedet, 

såvel på smag, duft, konsistens 

som emballage.

BREV FRA ARGENTINA 

Danmarks Biavlerforening har et medlem i Argentina, som 

med stor interesse følger med i dansk biavl. Læs her hans 

kommentar til dansk kontra argentinsk biavl. 

DANSK BIAVL 

Det var for mig vældig 

spændende at læse Erling 

Bech´s indlæg i foreningens 

udmærkede tidsskrift “Biavl” 

gennem 1998, idet jeg 

ikke havde kendskab til 

dansk biavl, fordi jeg forlod 

Danmark i en meget ung 

alder, og jeg dengang endnu 

ikke interesserede mig 

for bier. 

Derfor har det for mig 

også været nærliggende at 

drage sammenligninger 

mellem, hvordan man gør 

det derhjemme, og hvordan 

det gøres hernede. 

KATASTROFAL 

HONNINGPRIS 

Selv om det i store træk 

ikke synes at være så forskelligt, 

så er der dog forskelle; 

dels på grund af de 

ret uens klimaer, dels fordi 

erhvervsbiavlere hernede 

går ind for mere ekstensiv 

biavl, der desværre også 

gør den mindre intensiv, og 

sidst men bestemt ikke 

mindst: Prisen på produktet. 

Når man høster honning 

hernede, efterlader 

man rigeligt honning til bierne, 

således at det ikke 

bliver nødvendigt at fodre 

dem i løbet af vinteren, og 

Af 

Mogens 

Christensen, 

Argentina 

100 stader netop udsat på et nyt sted. Vi er nødt til at sætte hegn op 

pga. kreaturerne. 


Da der ofte er ret varmt bliver vi nødt til 

at sætte voksen i rammerne på stedet for 

at undgå, at den falder af under kørsel. 

Stader med pollenfælder. Jeg bruger en 

model, der hænger på en ramme mellem 

yngellejet og det første magasin. Bæltedyr 

har den dårlige vane at lave huler 

under staderne, og det bevirker, at de 

kommer til at hælde og ofte vælter. (Man 

ser tydeligt rammen til pollenfælden på 

det skæve stade). 

232 


det vil sige ikke mindre end 

20 kg. Da vi de senere år - 

bortset fra den netop afsluttede 

sæson - har haft 

meget ringe udbytter, var 

nogle biavlere begyndt at 

tage så godt som al honningen 

fra og indvintre på sukker. 

Det viste sig imidlertid 

at være et stort arbejde og 

en meget ringe indtægt, så 

i år tror jeg ikke, der er nogen, 

der har gjort det, for 1 

kg sukker koster ca. 0,50 

peso, og vi får kun 0,75 

peso for 1 kg honning - så 

vidt jeg ved den laveste pris 

i de sidste 20 år (1 peso = 1 

US Dollar = 7 danske kroner). 

På grund af klimaændringer, 

det er blevet 

varmere - har bierne i de 

senere år haft behov for 

større mængder honning 

for at kunne overvintre, og 

det har ikke gjort det bedre, 

at det bliver mere og 

mere udbredt at benytte 

sprøjtemidler mod ukrudt; 

det har nemlig bevirket, at 

de tidligere forårsblomstringer, 

som f.eks tidsler 

næsten ikke eksisterer 

mere, og perioden, hvor bierne 

ikke kan skaffe sig tilstrækkelige 

mængder nektar 

og pollen, er blevet længere. 

VANDRING 

Der er kun to måder at 

komme over det problem 

på: Man kan flytte staderne 

sydpå til frugtplantagerne 

eller nordpå til skovområder, 

der blomstrer tidligere 

end de dyrkede områder, 

hvor størsteparten af erhvervsbiavlerne 

har deres 

stader stående, eller man 

må fodre. Der er da også i 

de sidste år dukket forskelligt 

udstyr op til fodring af 

bierne. Der benyttes hovedsageligt 

sukker og glukose. 

Begge løsninger er dyre og 

kræver en temmelig stor 

arbejdsindsats, så med den 

nuværende pris på honning, 

er det svært for biavlere 

i Argentina at få det til 

at løbe rundt. 

RAMMEVASK 

Det slår mig at læse, hvor 

meget man i Danmark går 

op i rammevask og udskiftning 

af brugte tavler. I al 

almindelighed tror jeg, at 

man kan sige, at vi hernede 

kun udskifter tavlerne, når 

man i et tomt stade finder 

tavler, der bliver beskadiget 

af f.eks. mus eller møl, eller 

hvis man ved gennemgang 

af tavlerne finder nogen, 

der er blevet dårligt udbygget 

af bierne eller evt. har 

for mange droneceller. Det 

må dog tilføjes, at efter 

amerikansk bipest for knap 

10 år siden kom til Argentina, 

er man blevet mere 

opmærksom på nødvendigheden 

af at få vasket og 

desinficeret rammerne, og 

der findes nu i handelen 

udstyr til dette formål. Det 

er desværre ret dyrt, og kun 

de meget store biavlere kan 

tillade sig at anskaffe det. 

PESTICIDER IMOD 

VARROA 

Flertallet af argentinske biavlere 

bruger kun meget 

lidt medicin i deres bistader. 

Dels er medicinen dyr, og 

dels er det rimeligt let at 

genoprette tabet af nogle 

få familier, fordi vores sæson 

er så forholdsvis lang. 

Men alle bruger nu alligevel 

et eller andet produkt i 

kampen mod varroamiden. 

I samtaler med andre biavlere 

har jeg hørt om de 

mest utrolige midler, lige 

fra mølkugler og tobak til 

diverse naturprodukter. De

fleste påstår at have opnået 

gode resultater, men jeg 

tvivler på effektiviteten og 

har selv indtil i år holdt mig 

til fluvalinat. Dette produkt 

findes på markedet i mange 

udgaver og af mere eller 

mindre troværdig oprindelse. 

Problemet her er som så 

mange andre steder, at der 

er opstået resistens i miderne 

overfor fluvalinat, og 

jeg har desværre selv lidt 

store tab takket være 

varroamiden. 

OXASYRE 

Derfor glædede det mig 

enormt at læse om en ny 

behandling med oxalsyre, 

som jeg selv gik over til i år. 

Det er endnu for tidligt at 

udtale sig om resultatet, 

men jeg har naturligvis været 

ude og kigge i nogle af 

staderne, og de har det tilsyneladende 

godt. Der har i 

Argentina været en del 

snakken frem og tilbage om 

denne form for behandling, 

men forskerne er meget tilbageholdende 

og tilråder 

ikke rigtig brugen af oxalsyre. 

Skyldes det måske, at 

dette produkt er så billigt? 

Bayvarol koster hernede 

det, der svarer til 5 kg honning 

pr. stade. Myresyre og 

mælkesyre bruges hos os 

udelukkende af forskere. 

Det tilrådes ikke at bruge 

dem, da det er et stort ar- 

De småfamilier, vi laver 

sidst på sæsonen, kan 

ikke klare sig vinteren 

over uden at blive fodret. 

Det gør vi med flydende 

foder. Kasserne er 

på 4 rammer. 

bejde og disse produkter er 

farlige at omgås. 

YNGEL ÅRET RUNDT 

På grund af de milde vintre, 

vi har, holder dronningerne 

aldrig helt op med at lægge 

æg, og der er derfor altid 

nogen yngel, hvilket gør 

det endnu vanskeligere at 

bekæmpe varroamiden effektivt. 

Ved honninghøsten benytter jeg en pickup 

truck; den er let at køre med ind over 

marker og mellem staderne. Jeg bruger 

udelukkende halve magasiner, som jeg 

stiller på paller. Jeg har en lille anhænger, 

som skimtes i baggrunden; tilsammen 

kan der være lidt over et hundrede 

halve magasiner på bilen og anhængeren. 

Vi kører ca. 200 halve magasiner 

hjem; det kan vi nå at slynge på en arbejdsdag. 


EN VOKSTAVLESTØBEFORM, 

DER VIL NOGET! 

Af 

Eilif Fogh 

Pedersen 

Ribe og 

Omegns B.F. 

234 

En ny støbeform er på markedet. Formen er blevet 

prøvekørt i Ribe og Omegns B.F. med stor 

begejstring. Læs her, hvordan du støber 100 tavler 

i timen. 

Flere og flere biavlere vil 

gerne beholde deres eget 

voks i produktionen, de 

danner lukkede vokspuljer 

evt. med et par andre. På 

denne måde sikrer man sig 

mod pesticider i voksen, 

samt at få dårligere vokskvalitet. 

Det er ikke læn- 


gere noget problem at få 

sit eget voks retur fra vokssmeltningen 

(blot man betaler 

lidt ekstra), eller måske 

smelter man selv. 

Problemet har hidtil været 

at få lavet sit blokvoks 

om til tavler. De hidtil 

kendte støbeforme har væ- 

ret meget vanskelige at få 

til at indgå i en glidende 

produktionsgang, kølesystemet 

har simpelthen 

været for ustabilt med det 

resultat at alt for mange 

tavler måtte kasseres, og 

måske endda skævvridning 

af formen. Resultat: måske 

Med den nye støbeform undgår man 

ventetid og problemer med kølesystemet. 

Formen virker så godt, at 

man konstant er i arbejde med den. 

Man kan nemt lave 100 støbte forme 

i timen.

10 brugbare tavler i timen 

og en irriteret biavler. 

B.K. Form’en 

Men nu er den kommet! 

Den nye „B.K. Form“ producerer 

100 tavler i timen 

og en tilfreds biavler. 

PRISEN 

Der er dog et lille startproblem: 

Trods forenkling 

af kølesystemet er der fulgt 

en prisstigning, så man må 

slippe 6400 kr. + moms. 

Rustfrit stål er dyrt. 

DAN EN STØBEGRUPPE 

Det er derfor oplagt at gå 

sammen i mindre grupper 

med indkøbet, - vinterhalvåret 

er langt, så mange kan 

nå at bruge den. 

TO I EN 

Virkemåden er følgende: 

Der er i virkeligheden to 

forme, som ligger med ryggen 

mod hinanden, og de 

kan roteres om en vandret 

aksel og fastlåses, når formene 

ligger vandret. Det 

hele hænger i et vandfyldt 

kar. 

* Den øverste form åbnes 

og flydende voks hældes i, 

lukkes. 

* Overflødigt voks skrabes 

af. 

* Formene roteres 180 grader. 

Herved kommer den 

påfyldte form under vandet 

og køles, mens den anden 

form kommer over vandet. 

Den åbnes og tavlen tages 

let ud, nyt voks i og du er i 

fuld gang. Ingen ventepauser 

undervejs - kaffen 

skal stå klar, inden du går i 

gang! 

NEM AT RENGØRE 

Er du hurtigtarbejdende, 

kan kølevandet let skiftes 

en gang i mellem, og arbejder 

du i roligere tempo, bør 

du starte med lunt kølevand. 

Rengøringen bagefter 

er let, idet alt rustfrit let 

kan afskrabes, mens form- 

ens gummibelægning kan 

skylles, evt. med lidt brun 

sæbe og en blød børste. 

UDVIKLET I ØSE 

Formen er udviklet og patenteret 

af Jens Peter Nielsen, 

Øse, Varde, tlf. 75 29 

84 44, hvor den også kan 

købes. 

JENS PETER TÆNKER 

VIDERE 

Jens Peter har faktisk tænkt 

videre, for når formen tages 

ud, kan der indsættes 

et medfølgende stativ i karret, 

så du har en skrællebakke, 

eller karret kunne 

udbygges med en vippesi. 

12x10 og NM 

Formen er produceret i 

12x10 og i norsk mål (let at 

afskære til lavnormal), så 

de store rammemål er foreløbig 

ikke tilgodeset. 


OVERVINTRING AF EN BIFAMILIE 

PÅ EN TAVLE 

Albert E. 

Paulsen, 

Haderslev 

236 

Kan man overvintre et observationsstade på 1 ramme. A.E. Paulsen 

fra Haderslev har gjort gode erfaringer. 

BIERNES BETYDNING 

For at udbrede kendskab til 

det interessante liv, der udfoldes 

i et bisamfund, og 

biernes betydning for bestøvning 

af frø og kulturplanter 

har jeg i en årrække 

haft et observationsstade 

på tre tavler, placeret 

i naturskolen i Haderslev 

Statsskovdistrikt. Det skete 

på initiativ af naturvejleder 

Gitte Andersen, der tilbød 

at stille et observationsstade 

til rådighed, hvis jeg 

ville sørge for en bifamilie 

og passe den. 

Vi startede på Tørninggård 

i Vojens, men da 

Naturstyrelsen senere 


købte Nørskovgård, ca. fire 

km sydvest for Haderslev og 

oprettede en dyrehave der, 

flyttede vi derud. I forvejen 

har jeg haft en bigård der i 

mange år og bl.a. udført et 

dronninge-forsøg i 1973, 

arrangeret af Statens Biavlsforsøg 

i samarbejde med 


og under ledelse af nu afdøde 

Dr. phil. Ole Hammer. 

OBSERVATIONSSTADET 

Observationsstadet blev 

placeret i en nedlagt stald, 

hvor vi tillige, som regel i 

juni måned hvert år, har vist 

og viser, hvordan man slynger 

honning fra en lille demonstrations 

bigård med 

fire renracede fredelige bifamilier, 

som vi tillige bruger 

til at vise interesserede, 

hvordan en biavler arbejder 

med sine bier. Til det brug 

har vores forening i Vojens 

anskaffet nogle bidragter, 

som vi kan låne til store og 

små, f.eks. skoler og foreninger. 

Det er ikke ualmindeligt, 

at der kommer 50 

besøgende til disse arrangementer. 

RUL ET VOKSLYS 

I advendtstiden, hvor der 

kommer ca. 1600 besøgende 

bl.a. for at købe et 

juletræ, arrangerer vi tillige 

en udstilling af honning og 

vokslys. Vi viser især børnene, 

hvordan de selv kan 

fremstille deres egne vokslys 

og lader dem gøre det. 

På Tørninggård får børnene 

under kyndig vejledning af 

naturvejlederen lov til at 

lave en juledekoration, som 

lysene kan sættes i. Det har 

der vist sig at være stor interesse 

for. Honning og 

vokslysene, der sælges 

(1998) for henholdsvis kr. 

24,00 og kr.10,00 for et 

spidslys, som der kan laves 

to af pr. LN tavle, stammer 

fra vores skolebigård i Vojens 

og Omegns Biavlerforening, 

hvor overskuddet 

går til fordel for skolebigården, 

hvor alle, skolebørn 

og voksne, gratis kan få undervisning 

i biavl, hvis de 

ønsker. 

OBSERVATIONSSTADE I 

DECEMBER 

For et par år siden forsøgte 

jeg mig med at tage bierne 

fra observationsstadet med 

til disse udstillinger i en 

dertil indrettet lukket udstillingsramme 

med plads til 

en LN. tavle. Tegningen til 

rammen, fik jeg af min 

gode gamle ven, nu afdøde 

Peter Birk fra Bornholm. 

Ude i den store verden så 

jeg lignende rammer med 

bier ved boder, hvor man 

solgte honning og mjød, 

hvor jeg tænkte at det 

måtte jeg også kunne 

bruge derhjemme til vores 

julearrangementer. Men der 

var temperaturen til forskel. 

I Mexico f.eks. var der 

omkring 30 grader og herhjemme 

ved juletid, hvor

ierne var gået i vinterdvale, 

omkring frysepunktet. 

Men det gik. Bierne fra 

observationsstadet blev sat 

i ovennævnte ramme på 

een tavle og sat det køligste 

sted i naturskolen, 

hvor alle kunne se den og 

hvor den kunne beskues af 

alle, der gik forbi. 

Og det blev den. Morsomt 

var og er det at se ansigtsudtrykket 

hos både 

voksne og børn, der forbløffet 

stopper op og udbryder: 

„Nej se ! BIER“. 

PAKKET OG ISOLERET 

Når udstillingen var forbi, 

det varede som regel et par 

dage, blev bierne pakket 

godt ind i en papkasse, 

godt isoleret, dækket over 

med plastik og stillet ud i 

guds frie natur og faldt 

hurtig til ro igen. 

TÆNKEBOKSEN 

Det gik det fint med, men 

så kom problemet, og det 

var egentlig det, jeg ville 

skrive om. Bierne kunne naturligvis 

ikke overleve ret 

længe på denne måde pga. 

fodermangel, og det fik 

mig til at gå i tænkeboksen. 

APIFONDA PÅ 

BÆRELISTEN 

Udstillingsrammen, som består 

af træ i lægte tykkelse, 

hvor der på overrammen er 

boret et hul til en foderflaske, 

blev yderligere forsynet 

med et langt foderhul, 

hvori der kunne fodres med 

fast foder. Foderflasken 

blev fjernet og i stedet 

brugte jeg APIFONDA, som 

bier normalt ikke bryder sig 

om, når det begynder at 

blive køligt, hvis man bruger 

det til store bifamilier i 

den sene eftersommer. Men 

placeret direkte på over- 

listen i tæt kontakt med 

bieme har jeg ved at fodre 

bierne hele vinteren med 

10 - 14 dages mellemrum 

holdt bierne i live til skrivende 

stund den 30. marts 

1999. 

Det var så min mening, 

at jeg så snart det kunne 

lade sig gøre at flytte tavlen 

med bierne over i en 

lidt større kasse med plads 

til tre tavler, men det har 

jeg foreløbig opgivet, fordi 

familien ser ud til at være i 

en fin udvikling, tavlen er 

ren (ingen bugløbspletter) 

og den bærer blomsterstøv 

ind. Det sidste har været 

mit problem, for det var der 

ikke for meget af, da den 

blev sat i „bur“. Erstatning 

efterlyses, men så vidt jeg 

ved, er der ikke kommet 

noget ud af de mange forsøg, 

man har gjort på det 

område endnu. Men det ser 

ud til, at familien kan klare 

sig selv, og når tiden er til 

det, er det min mening at- 

ter at sætte familien over i 

observationsstadet, hvor 

udviklingen kan følges på 

nært hold, og eventuelt 

kan skrive om det ved en 

senere lejlighed. 

BLOT ET FORSØG 

Nu kan det her være et heldigt 

én gangs tilfælde og så 

kan man sige: „Det var så 

det“. Men var det nu ikke 

værd at prøve med et professionelt 

forsøg? Måske 

har vi her en mulighed for 

at kunne overvintre nye 

dronninger. Det skal lige 

nævnes, at dronningen af 

ovennævnte familie er af 

egen avl fra 1997 og tappet 

for bier fra observationsstadet 

flere gange i løbet at 

af sæsonen 1998. 

Overvintring 

af observationsstade. 

Rammen 

overvintres i 

en isoleret 

kasse. Vinteren 

igennem 

fodres der 

med Apifonda 

på bærelisten. 


KØL HONNINGEN NED ! 

Af 

Klaus 

Langschwager 

238 

Man kan ikke røre honning ved 25 o med et godt resultat. 

-Eller kan man? 

LAV EN GOD HONNING 

Ved honningbedømmelser 

kommer man ofte ud for at 

vinderhonningen er smeltet 

og tappet om vinteren. 

Mange spørger med rette, 

om en smeltet honning ikke 

mister aroma og smagsstoffer. 

Det gør den helt afgjort, 

men i en helhedsbedømmelse 

af et glas honning 

vil vandindhold og 

krystalstørrelse ofte have 

en afgørende betydning for 


honningbedømmelsen. 

Mange biavlere har erkendt, 

at det er umuligt at 

røre honning om sommeren. 

Dels optager honningen 

ofte vand på grund af 

den høje luftfugtighed, dels 

sker krystalliseringen meget 

langsomt, så man kan røre i 

uger, selv ved podning. Resultatet 

er ofte en grovkrystalliseret 

honning, der 

har mistet megen aroma på 

grund af lang tids røring. 

En finkrystallinsk honning 

opnår man kun, hvis 

Månedens Tip 

krystalliseringen sker hurtigt. 

Dvs. at temperaturen 

skal ligge omkring 12 - 15 o . 

Derfor rører mange biavlere 

deres honning om efteråret- 

vinteren. Da er 

temperaturen og luftfugtigheden 

i slyngerummet 

ofte passende. 

VARM SOMMER 

I år har vi igen haft en meget 

varm sommer, der nogen 

steder har givet store 

honningudbytter. 

Temperaturen i slyngerummene 

har ofte ligget 

over 20 o og en luftfugtighed 

på over 60%. 

Når forholdene er sådan, 

kan man ikke røre 

honning, med mindre man 

har et kølerum, eller man 

benytter denne måneds tip: 

VANDKØLING AF 

HONNINGEN 

200 kg honning står i rørebeholderen. 

Honningen er 

21 o og rummet er 20 o . 30 m 

vandslange vikles rundt om 

tønden og tilsluttes vand- 

30 m vandslange vikles 

rundt om rørerspanden. I 

august måned kan 

honningtemperaturen 

være 21o . Vandet sænker 

honningens temperatur.

hanen. Afgangen føres ud 

af rummet. Der åbnes nu en 

lille smule for vandet, der 

løber op gennem slangen 

og køler tønden ned. 

Efter 12 timer er honning 

temperaturen omkring 

12 grader. Tre glas lunet finkrystallinsk 

honning tilsættes 

og der røres godt igennem. 

Efter 20 timer er honningen 

tappeklar. 

Vandforbrug ca. 1 m³. 

Podehonningen må ikke 

smeltes, men kun lunes så 

den er til at få ud af glasset. 

Her er den blevet lunet i 

rugemaskinen i 6 timer. 

Podehonningen må først 

tilsættes efter at den slyngede 

honning er nedkølet. 

Bor man på landet uden 

vandmåler er det en billig 

løsning, ellers er det prisen 

på en m³ vand. 

Da krystalliseringen sker 

meget hurtig, når man kun 

at røre honningen en enkelt 

gang eller to. Den mister 

derfor ikke mange 

aroma- og smagsstoffer. 

Mange har købt en gammel 

mælkekøletank til honningbeholder 

/ rørebeholder. De 

er ofte forsynet med en udvendig 

kølespiral, det vil 

sige et rør, der er viklet 

uden om beholderen. Her 

kan man så blot tilslutte 

vandhanen. 

DIT TIP 

Har du et godt tip, 

som andre biavlere 

kan nyde godt af - så 

tag et par billeder og 

skriv en kort beskrivelse 

til os. Har du 

svært ved selv at 

fotografere, så kommer 

vi gerne forbi. 

Honningen er herefter 

podeklare med 3 glas 

honning, som er blødgjort 

i rugemaskinen i 

ca. 6 timer. 

Med en honningtemperatur 

på kun 12 o , 

sker der en hurtig krystallisering. 

Med podehonning 

røres blot 1 

gang. 

Efter 12 timers nedkøling 

er honningtemperaturen 

12 o . 

Den bløde, men ikke 

smeltede podehonning 

røres i honningbeholderne. 

Tappeklar honning, 20 

timer efter den er blevet 

podet. Pris ca. 1 m3 vand. 


APPELSIN HONNING FRA 

FLORIDA 

Af 

Klaus 

Nowottnick 

240 

Tavle honning og appelsin honning er vældigt 

populært i Florida, kunne Klaus Nowottnick opleve 

på sin tur til staterne. 

VÆK FRA KULDEN 

For at komme væk fra den 

europæiske vinter med 

kulde, sne og regn, planlagde 

jeg i år at tage til 

Florida, til varmen og solen. 

Jeg er så heldig at have en 

biavlerven i Florida, som 

skaffer mig nogle spændende 

kontakter. Jeg vil her 

berette om mit besøg hos 

et honningtapperi. 

Efter i en periode at 

have nydt det varme vand 

fra den Mexicanske Golf, 

var det tid til at se biavl 

igen. 

Edgewater 

Honningtapperiet ligger i 

byen Edgewater, som er en 

typisk amerikansk småby. 


En by, som sikkert ikke adskiller 

sig fra andre byer 

langs Interstate 95, som 

strækker sig fra Miami i syd 

og går langs østkysten til 

Quebec i Canada. 

BLOSSOM HONEY 

“Tropical Blossom Honey 

Company, Inc”, er et kendt 

amerikansk honningtapperi, 

med import og eksport 

af honning. For at 

krydre firmaet var der i forbindelse 

med salgsafdelingen 

et lille museum, som 

giver et lille overblik om 

den amerikanske biavls forholdsvise 

korte historie. 

Museet minder meget om 

de mange europæiske museums, 

som vi finder. Men 

en ting skinner helt tydeligt 

igennem, nemlig at der kun 

findes et rammemål. Alt i 

USA kører i et enheds bistade, 

nemlig Langstroth. 

Det betyder, at alle i det 

store og hele kører det 

samme driftsystem. Dette er 

helt modsat hvad vi har her 

i Tyskland, hvor antallet af 

rammemål er uendeligt. 

At der findes halmkuber 

i museet, er kun til pynt, 

importeret fra Holland, da 

amerikanerne er startet så 

sent med organiseret biavl, 

at de startede direkte med 

opstablingsdrift systemet. 

STOR VIRKSOMHED 

Firmaets ejer gav en meget 

fin rundvisning af virksomheden, 

som var meget sober 

og ren. Firmaet har 20 

medarbejdere. Til de to 

tappelinier til fyldning af 

slynget honning, arbejdede 

der konstant 5 kvindelige 

medarbejdere. Det er en 

ældre model, da der hele 

tiden skal være opsyn, 

nogle skruer låg på, andre 

påklæber etiketter og 

nogle pakker i papkasser. 

Det tunge arbejde udføres 

af de mandlige kolleger, 

som kører honningen over i 

lageret med truck, hvorfra 

honningen igen forlader 

lagerhallen i alle retninger 

ud i landet. 

Tappemaskinerne bliver 

forsynet med honning fra

kæmpe tanke, som står i 

nogle andre lager haller, 

hvorfra honningen pumpes 

over i nogle rørledninger. 

TAVLEHONNING 

Selvom den største del af 

den honning, som blev behandlet, 

var slynget honning, 

blev der også produceret 

en stor andel tavlehonning. 

Honningen blev 

leveret af biavlerne i hele 

rammer. Først på virksomheden 

blev honningstykkerne 

standset ud. Tavlehonningstykkerne 

blev skåret 

i stykker som svarer til 1 

pund (453 g). Efter udskæringen, 

bliver stykkerne lagt 

til afdrypning på nogle riste, 

således at honningen 

kan dryppe af fra snitfladerne. 

Herefter stables honningen 

på hylder til opbevaring 

og senere pakning. 

Hvert tavlestykke pakkes 

i en glasklar bakke og 

forsynes med en pæn etiket 

og er præsentabel klar til 

salg. 

SUNSHINE STATE 

Florida kaldes pga. af sit 

fantastiske klima og sine 

mange soldage, for “Sunshine 

State”. Især produktionen 

af appelsiner er udbredt 

og af høj kvalitet. 

Lige så populær som 

appelsinerne, er også 

honningen fra appelsin 

træernes nektar. I gennemsnit 

leverer trækket herfra 

meget honning og efterspørgslen 

er stor. Jeg elsker 

denne honnings fine smag. 

Efterspørgslen på disse 

honninger er stor, især i de 

Arabiske lande. 

Øverst tv. Det lille biavls 

museum giver butikken 

et godt blikfang. 

Øverst th. Tappelinien, 

som kræver 5 mands bemanding. 

Midt. Efter at have ligget 

til afdrypning, lægges 

tavlehonningen på reoler 

klar til at blive pakket. 

Nederst. Appelsin honning 

i glas. Denne honning 

har en udsøgt 

smag. 


BIPESTKORT NU PÅ PL@NTEINFO 

Af Camilla J. Brødsgaard & Henrik Hansen; Danmarks Jordbrugs-Forskning, Projektgruppe Biavl 

Pl@nteInfo er et internet-baseret system, der gør 

det muligt og brugervenligt at organisere udveksling 

af information og viden imellem fire vigtige 

instanser i dansk landbrug: Biavlere og landmænd, 

lokale konsulenter, den centrale rådgivning 

og jordbrugsforskningen. 

PL@NTEINFO’S BIAVLSSIDER 

Når man vil hente information fra Pl@nteInfo 

vedr. biavl, kan man oprette et gratis abonnement 

(se beskrivelse i TfB 10/98). En lettere måde 

er dog at gå direkte til oplysningerne via Forskergruppe 

Entomologis hjemmeside (http:// 

www.agrsci.dk/plb/hfb/index.htm) eller Danmarks 

Biavlerforenings hjemmeside (http:// 

www.biavl.dk). 

Siden 1998 har Pl@nteInfo også haft informationer 

om bisygdomme. Som noget nyt i 1999 

bringes løbende opdaterede bipestkort. 

BIPESTSITUATIONEN 

Der har i de senere år været stigende problemer 

med ondartet bipest med en foreløbig kulmination 

i antallet af angrebne bigårde i 1998, hvor 

der blev fundet 107 angrebne. Siden 1909 er ondartet 

bipest med succes blevet bekæmpet med 

dobbelt omsætning, som er et rent biavlsteknisk 

242 


indgreb. Det har nu vist sig, at den dobbelte 

omsætning ikke er effektiv på bifamilier, der 

tilsyneladende har mistet en del af den naturlige 

modstandskraft mod ondartet bipest. Disse 

problemer er specielt set hos visse kombinationsbier. 

Årsagerne er formentlig, at sygdomsforebyggende 

egenskaber ikke er indgået som 

avlsparametre i kombinationsavlen, og at bierne 

evt. også er svækkede pga. angreb af 

Varroa-mider. Danmarks JordbrugsForskning 

har nu i samarbejde med Danmarks Biavlerforening 

indledt en undersøgelse af udvalgte 

danske bistammers tolerance mod ondartet bipest. 

De afbildede kort er hentet fra Pl@nteInfo. 

Kortet til venstre viser det antal bigårde, der er 

registreret med ondartet bipest i 1999 indtil 

den anførte dato. Kortet til højre viser til sammenligning 

det totale antal registrede bigårde 

med ondartet bipest i 1998. 

I 1999 er der indtil den 6. august fundet i 

alt 99 bigårde med ondartet bipest. Biavlere, 

som bor i områder med ondartet bipest, bør 

være særlig opmærksomme på udbrud af sygdom 

og derfor undersøge deres bifamilier regelmæssigt.

Godkendt kosmetik til 

gamle slynger 

Ren honningslynge 

For alle dem der er lykkelige ejere af honningslynger 

i rustfrit stål, er dette indlæg ikke særligt 

interessant. Men for os andre, især os nybegyndere, 

der med glæde starter med at købe en 

godt brugt honningslynge, vil jeg gerne give en 

erfaring videre. 

Misfarvet honning 

Mange honningslynger af ældre dato er konstrueret 

af fortinnet jernplade, og med årene vil laget 

af tin ganske stille forsvinde og slyngekarret 

fremstå mere eller mindre anløben af rust. Det 

har måske ikke den store betydning, at karret er 

lidt rustent, men jeg har selv erfaret at rusten 

kan misfarve honningen og særligt lækkert er 

det heller ikke, at slynge sin honning i et rustent 

kar. En anden risici er også, at lodningerne i 

slyngekarret i nogle tilfælde kan afgive bly til 

honningen i relativt store mængder. 

Maler slyngen 

I stedet for at kassere sin honningslynge og købe 

en ny med rustfrit kar, er der en del biavlere som 

maler slyngekarret og derved gør honningslyngen 

brugbar igen. Det er også en god og billig 

løsning, men det er her jeg gerne vil råbe 

vagt i gevær. Det er nemlig ikke ligegyldig hvilken 

maling man anvender. 

Rustne slynger 

Jeg er selv nybegynder og fik tilbudt en række 

slynger som alle var mere eller mindre rustne. 

Min første tanke var at male slyngekarret, men 

jeg viste også, at den maling jeg skulle bruge 

skulle være en type, som var godkendt til levnedsmidler. 

Jeg startede derfor med at ringe til 

en del malerforretninger og fremlage problemet 

og blev mildest talt chokeret over den rådgivning 

jeg fik, idet de fleste anbefalede en ganske 

almindelig oliemaling, for som de sagde ”når en 

maling er tør, er den jo ikke giftig” !!! 

God og dårlig rådgivning 

Ingen af de malerforretninger eller maler- 

fabrikanter jeg ringede til kunne hjælpe mig. 

Men opgive ville jeg ikke og ringede derfor til 

MLK-Fyn og klagede min nød. Her var de meget 

hjælpsomme og i fællesskab fandt vi frem til et 

fabrikat, som måtte anvendes til fødevarer. 

Malerfabrikanten Jotun A/S har en maling som 

er godkendt til at male beholdere, der indeholder 

drikkevand og ifølge MLK-Fyn derfor også 

brugbar til en honningslynge. 

Det er en 2-komponent epoxymaling og er 

derfor ikke ufarlig at arbejde med. Når man arbejder 

med malingen skal man bruge 

åndedrætsværn og hansker, men da det er 

yderst sjældent at almindelige mennesker arbejder 

med epoxy kan man (for egen regning og 

risiko) male et sted hvor der er godt ventileret 

og under arbejdet hele tiden sørge for, at man 

udgår at stikke næsen direkte ned i malingen. 

Dyrt 

Den maling der er godkendt hedder Penguard 

og kommer som nævnt fra firmaet Jotun A/S. 

Det man skal købe er en primer, der hedder 

Penguard HB som koster kr.145,- pr liter og en 

overflademaling der hedder Penguard Topcoat 

som koster kr. 165,- pr liter. Derudover skal man 

bruge en hærder som koster kr. 145,- pr liter. 

Inden man maler slyngekarret er det vigtigt 

at karret er helt rent og fri for fedt og voks rester. 

En let slibning af karret og afvaskning med 

en grundrens er derfor en god begyndelse. 

Bagdelen ved denne historie er at Penguard 

kun findes i 4 liter spande, men da der findes 

mange, som har problemet med rustne slynger, 

kan man jo slå sig sammen om købet og derved 

få malet sin slynge for et rimeligt beløb. Er man 

fx 4 biavlere kan man få malet sin slynge for kr. 

455,- hvilket er meget billigere end at skulle 

købe en ny/brugt rustfri slynge. 

Lars Rasmussen 

Slettegård 

Grusgyden 15, Østrup. 

5450 Otterup. 

slettegaard@mail.dk 


for kvalitets-honning i glas eller bæger (450 gr) med etiketter “Avlet i 

egen bigård” og lågetiket med sortsbetegnelse, eller banderole-etiketten 

“Dansk honning direkte fra biavleren”. 

Pris ved stalddørssalg for forårs og sommer honning 25 kr inkl. moms 

Levering til butikker 20 kr plus moms 

Pris ved stalddør for klokkelyng, lyng, timian mv. 40 kr inkl. moms 


Engro mindste pris (pr. kg på stor emballage) 24 kr plus moms 

244 

Vejledende 

honningpriser 

Husk på, at honning er unikt, og et unikt 

produkt kræver værdsætning. 


Markedsføringsudvalget

Landskuet i Herning 


var repræsenteret på Landsskuet 

i Herning den 24, 25, 26 

juni med en udstilling om biavl, 

biavlerforeningen og biernes 

betydning for plantelivet. Men 

hovedformålet var information 

Rettelse 

I artiklen om pesticidrester 

i honning er anført, at der findes 

rester af Fluvalinat på op til 

40 mg/kg honning. Det skal 

om varroa. Standen var velbesøgt 

af interesserede gæster, 

som ønskede at vide noget om 

biernes liv, og som fik lejlighed 

til at smage på biavlens produkter, 

honning og mjød, og se de 

ting, der kan laves af bivoks. Tre 

hele dage er lang tid at be- 

være microgram. 

Men det er rigtigt, at det er 

et ekstremt højt indhold af 

fluvalinat, der er fundet i den 

positive prøve fra Danmark. Det 

mande en udstilling, men med 

hjælp af medlemmer fra Holstebro, 

Brande, Ribe og Herning 

biavlerforeninger, lykkes det at 

få arrangementet gennemført 

flot. 

Otto Christensen 

ligger over de værdier, man finder 

i honning fra østeuropa. 


Udstilling i anledning af 


100 års jubilæum 

i 1966. 

KORT 


246 


Landbrugets Center 

for Efteruddannelse 

indbyder i samarbejde med Danmarks Biavlerforening 

til kursus om: 

ETABLERING AF ERHVERVSBIAVL 

på Koldkærgård Landboskole, 

den 18. - 22. oktober 1999 

Emner: 

Etablering og driftsledelse. Arbejdstidsplanlægning. Et år i min 

biavl. Produktion af dronninger og aflæggere. 

Varroabekæmpelse i erhvervsbiavlen. Avlsarbejde - en del af 

erhvervsbiavlen. Erhvervsbiavl som en del af et husmandsbrug. 

Afsætning af honning. Organisering. Ergonomi. Jura i 

biavlen. Skatteforhold. Forsikringsforhold. 

Undervisere: 

Anders Glob (kursusleder), Carsten Wolff Hansen, Poul Erik 

Sørensen, Erling Bech, Flemming Vejsnæs, Jan Jakobsen, 

Asger Søgaard Jørgensen, Mette Glob, John Nordholm, Kurt 

Simonsen m.fl. 

Kursusafgift: 

Kursusafgiften dækker ophold, undervisning og materialer. 

Kan du få tilskud fra Strukturdirektoratet (er jordbruger eller ansat på 

jordbrug) er kursets nettopris 2.000 kr. 

Nettoprisen er fratrukket tilskud fra Strukturdirektoratet. Moms 

tillægges kursets bruttopris før fradrag af tilskud. 

Kan du ikke få tilskud fra Strukturdirektoratet koster kurset 3.200 kr 

excl. moms. 

Deltagere med tilknytning til jordbrugserhvervet (ejere, brugere m.v. af 

landbrugsejendom) kan få tilskud fra Strukturdirektoratet. 

Til kurset kan søges orlov til uddannelse eller VUS 

(VoksenUddannelsesStøtte). 

Tilmelding og yderligere oplysninger: 

Landbrugets Udkærsvej 10 

Center for 8200 Århus N 

Efteruddannelse Tlf. 86 78 54 55 

Koldkærgård Fax 86 78 54 70 


Enhver biavlers 

grundbog 

Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 

Opdatering hver fredag








Apifonda 


Man. - fre. 8-16.30 





Kløvervænget Biavler Brum5 

9999 Kl 

Honningby 

t5 





248 


LAGERSALG: 



Vi har stadig 

dronninger. 

Ring og hør 

nærmere. 

Vi køber 

honning til 

sjællands 

højeste 

priser. 

Honningbægre 

sælges 

Reerslev Reerslevvej 42, 


Tel: 58 26 18 10; Fax: 58 26 18 40 

Biavl PC: Buckfast@internet.dk 

Bifoder til 

fordelagtige 

afhentningspriser 

Nyhed: 

fodertasker NM, 

12x10 - helstøbte. 

Pris: 60 kr excl. 

moms. 

®


400 parrede dronninger til omgående levering. Tlf. og fax 97 32 13 98 

Ring Nu ! Vi lukker ned pr. 31.8. og holder ferie. Biltelefon 30 97 68 75 

Træffes alle ugedage på et af telefonnumrene fra 08.00-23.00 

Honning købes - i stor emballage 



9999 Kl 

Honningby 

t5 


AVLERRINGEN 

VLERRINGEN 



Stil Stil kra krav kra v til til din din le le leverandør 

le verandør 

Poul oul E. E. Sørensen Sørensen, Sørensen Hårby 8652 3346 2123 5707 

Jør Jørgen Jør en Thomsen Thomsen, Thomsen Åbybro 9826 9094 2213 8065 


Greve 4340 4726 4092 3935 

Erling Erling J JJ. 

JJ 

Bec Bech, Bec 

Hvalsø 4640 9334 4041 7934 

Svend Svend Sejr Sejr 

Sejr Brabrand 8626 0849 2330 0849 

Peter eter Stougaar Stougaard, Stougaar 

Odder 8655 1261 2082 1261 




Rabatter: Rabatter: 

Rabatter: 

10 10 10 stk. stk. 10%; 10%; 10%; 25 25 stk. stk. stk. 15%; 15%; 15%; 50 50 stk. stk. stk. 20%; 20%; 100 100 stk. stk. 25%. 

25%. 

A vlerring vlerringens vlerring ens År Årsskrift År sskrift er er ud uddelt ud uddelt 



ormænd i i D DD.B.F 

D .B.F .B.F. .B.F 

Her Her er er er fuld fuld beskrivelse beskrivelse af af af v vvores 

vv 


a avlsdr 

vlsdr vlsdronning 


erer er 




250 

AUGUST 

FODER 

Apifonda og 

Invert 

(i palletanke, dunke eller 

spande). 

Vi har alt i 

varroa-bekæmpelse 

på lager 

Honningemballage 

fra Panther eller glas. 

Vi smelter voks 

og rammer for 

fuld damp 

BIHUSET 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 




9999 Kl 

Honningby 

t5 











BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 







Tlf. 57 64 65 92 





SKOV´s BIAVL 

Lindevej 26 

5474 Veflinge 

Tlf. 64 80 15 18 

Ons. 17-20 og 

lør. 9-12 















DANSK HONNING 


BIAVLEREN 

Danmarks Danmarks Biavler Biavler Biavlerfor 





Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77 

77 

















200 stk 40 kr 


* Husk ved første bestilling af medsende deklaration. (TfB nr. 5/98) 

Sæt Sæt far farve far ve på på jer jeres jer es honningdåser 

honningdåser 

Mads Stage etiketterne 

Opskrift etiketter: Søren Gericke opskrifter med 6 opskrifter på hver rulle. Der finde ialt 3 

varianter med 6 opskrifter på hver - dvs. ialt 18 forskellige opskrifter (A+B+C). 

Alle opskrift etiketter + Mads Stage etiketter er med aftagelig lim. 

Priserne er de sædvanlige 25,- kr pr. rulle. 

10 ruller .......................................... - 20% 

25 ruller ........................................... -25% 

50 ruller ........................................... -30% 

100 ruller ........................................ - 40% 

Vi har stadig et lille restoplag af de gamle tillægsetiketter - 

her begynder rabatsatsen ved 5 stk. tilsammen (raps, sensommer, dansk honning, miljøbien). 

Permanent lim. 

Gamle forårshonning, sommerhonning og lynghonningetiketter er udsolgt. 


252 


Dansk honning 

Købes kontant 

Ring på telf. 56 31 29 68 

Og få et tilbud! 

Franks Bigård 

Islandsgade 29; 4690 Haslev 








hele året 


Avlet i egen g bigård g 


9999 Honningby 

Kl Honningby t5 







Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 





b utik 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 


MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1/5.99-30/9.99 






Tlf. 75 33 00 22 



ÅBEN: 

Torsdag 8.00-18.00 










HONNINGDÅSER 





Ernst Nielsen 


tlf. 97 38 43 53 


Sælges 


Svend Sejr 

8220 Brabrand 

Tlf. 86 26 08 49. Bil. 23 30 08 49 

Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 


Tlf. 64 44 13 13 Fax. 64 44 13 48 

Voks modtages igen til 

smeltning efter 1. 

september. 


MØDER 

254 


afholder lørdag den 21. 

august kl. 14.00 familieudflugt 

til Rømø hvor vi ser på lyng og 

lyngbiavl. Vi mødes på første Pplads 

til højre på Lakolkvejen 

efter lyskrydset. Medbring kaffe 

og boller, så smager vi på lynghonningen. 


Brande & Omegns B.F. Tirsdag 

den 24. august kl.19.00 i 

skolebigården. Aftenens emne 

er varroa kontrol og fodring. 

Lørdag den 11. september. 

Hobby & Fritid, udstilling på 

Uhre skole. 

Tirsdag den 14. september kl. 

19.00 i skolebigården. Aftenens 

emne er foder kontrol, indvintring 

samt varroa efterbehandling. 


Bornholms Biavlerforening. 

Sommerens tirsdagsaktiviteter i 

bigården slutter 17. august efter 

varroabehandling med myresyre 

og start på indfodring. 

Efterbehandling med oxalsyre 

vil blive vist lørdag den 11. september 

kl 14. og lørdag den 18. 

kl 14 vil vi kontrollere effekten 

og afslutte sæsonen med at 

byde på en kop kaffe. Der vil 

blive lejlighed til at kommentere 

alt, hvad der er set og sket 

i sommerens løb. 

Pbv. Aksel Jørgensen 


møde 16. august ved naturskolen 

Åløkkestedet kl. 19.00, 

hvor emnet vil handle om 

varroa. 



den årlige sommerudflugt lørdag 

den 28. august. Turen går i 

år til bivennerne i Sverige. Bussen 

starter ved rundkørselen i 

Frederiksværk, næste optagning 

bliver ved Helsingehallen, 

sidste stop bliver i år Bjerggården 

på Tjærebyvej. Her står 

bilerne bedre beskyttet for vandalisme. 

Herfra går turen til 

Varberg hvor vi vil besøge 

Gustafsson der driver en fabrik 

der fremstiller meget af vores 

bimateriel. Det vil også være 



muligt at handle i forretningen. 

I Varberg byggede danskerne i 

1580 et stort fæstningsanlæg til 

værn mod svenskerne. Denne 

fæstning er et besøg værd. Herefter 

kører vi fra Varberg ad 

Vernamo vejen hvor vi passerer 

Ljungby og stopper i Ryssby. Her 

skal vi besøge Anders Berg, som 

er en af Sveriges meget aktive 

unge biavlere. 

Anders forsøger mange spændende 

ting. Som noget nyt har 

han bygget store svenske 

bipavilloner, her kan I sikkert 

lære meget om biavl. Hvis der 

herefter bliver tid tilbage af 

dagen gør vi et lille stop på vejen 

hjemad. Hvis vi får bussen 

fuld kan vi gøre turen for ca. 

160,- kr. pr. deltager. Mad og 

kaffe medbringes hjemmefra. 

Alle biavlere fra omliggende 

foreninger er velkomne. Ring 

snarest til Peter Christensen på 

telf. 46 26 87 20 eller til Arne 

Henriksen på telf. 48 70 89 08. 



afholder onsdag den 25. august 

kl. 19.00 hyggemøde ved Lillebælt 

med sang, lottospil, gætteleg 

og m.m., i og ved Chr. 

Thomsens sommerhus, Knud 

Lyng strand. Kedde brygger kaffen. 


Hammel & Omegns B.F. holder 

møde i skolebigården lørdag 

21. august kl. 14.00. Vi skal 

have vurderet bierne og se om 

familierne er klar til at gå vinteren 

i møde, samt snakke om 

årets sidste indgreb mod 

varroamiden. Foreningen sørger 

for kaffe, så der er noget at 

sludre hyggeligt over. Skolebigården 

ligger hos kasserer Ole 

Jørgensen, Vestermarksvej 59, 

Haurum (Vejen fra Haurum til 

Thorsø, drej ad anden grusvej på 

venstre hånd, mod vindmøllen). 

Gæster er velkomne til møderne. 

Du kan læse om foreningens 

aktiviteter på vore nye 

hjemmeside på internet-adressen 

www.oles-service.dk/bi 



møde torsdag den 2. september 

kl. 19.00 i skolebigården, hvor 

vi fjerner krämerplader, indskud, 

tæller nedfaldne mider og 

vinterpakker. 

Husk turen til Læsø søndag den 

22. august. 

P.C.D. Hansen 


Som afslutning på en god sæson 

i foreningen afholdes den 

traditionelle efterårstur lørdag 

den 28. august. Turen går igen i 

år til Sverige. Snyd ikke dig selv 

for en spændende dag sammen 

med „kollegaerne“ fra vores 

naboforeninger. Nærmere oplysninger 

kan findes under Frederiksborg 




lyngtur lørdag den 28. 

august kl. 13.00. Bent Jensen vil 

tage os med ud til sin bigård, 

der står på lyngen i Klosterheden. 

Desuden vil skovfoged 

Ole G. Olesen fortælle om, hvordan 

Klosterheden passer lyngarealerne. 

Medbring egen 

kaffekurv. Vi mødes ved Møllesøen 

ved Gl. Landevej (øst for 

Skovridergården). 


Nordfyns B.F. afholder sommerudflugt 


august, se T.f.B. nr. 7/1999. 

Signe Sørensen 

Nordthy B.F. afholder lyngbigårdsmøde 


august kl. 13.30 hos Knud 

Søgård Pedersen. Han vil vise os 

en af sine bigårde. Vi mødes på 

Istrupvej ved Stenbjerg. Kaffe 

medbringes. Alle er velkomne. 



afholder varroamøde lørdag 

den 21. august kl. 14.00 i Henry 

Frederiksens bigård ved Brandevej 

1 km vest for Ejstrupholm. 

Her vil Hans Jørgen Hansen undervise 

i forskellige måder at 

bekæmpe varroamider på. 

Naboforeninger er velkomne. 


Ribe og Omegns B.F. erindrer 

om lyngturen lørdag den 28. 

august. Vi mødes på parkerings-

pladsen ved Bramming Posthus 

kl. 13.00 og kører samlet mod 

Blåvand/Vejers området for at se 

på lyngtrækket. Derefter finder 

vi et godt sted at købe kaffen 

inden vi tager hjem. En udflugt, 

hvor alle er velkomne! 



afholder lyngtur lørdag den 21. 

august kl. 14.00, idet vi skal se 

Ernst Nielsens bier på Ørre hede. 

Kør til Ørre (syd for Aulum), 

over broen (Storå) og vi mødes 

så ved Nybro dambrug. Medbring 

selv kaffe. 


Salling og Fjends B.F. afholder 

varroaaften den14. september 

kl 19.00. Da kommer vores 

varroainstruktør Knud Erik Madsen, 

og fortæller os om sommerens 

forløb med varroabekæmpelsen. 


Silkeborg og Omegns B.F. 

meddeler at onsdag den 18. 

august er sidste aften i år i 

skolebigården. Bierne vurderes 

inden indvintringen. 


mødes vi ved skolebigården 

hvorefter vi i samlet trop tager 

på besøg i Ove Rasmussens bivogn, 

Longawten 37 mellem 

Grønbek og Hinge. Vi ser på bierne, 

hvorefter Ove er vært ved 

en kop kaffe. 



meddeler at der er konstateret 

en del bipest på Sydfyn, så bestyrelsen 

opfordrer medlemmerne 

til at se godt efter ved 

indvintringen. Har du mistanke 

om bipest, kan du kontakte 

nærmeste bestyrelsesmedlem, 

der sørger for besked til bisygdomsinspektør 

eller kyndig biavler 

- alt afhængig af bopæl. 

Honninghøsten er nu i hus, og 

efter mange henvendelser fra 

medlemmerne anbefaler bestyrelsen 

en pris på 25,- kr. ved 

stalddørssalg. 


Varde og omegns B.F. afholder 

møde onsdag den 18. au- 


gust kl. 19.00 ved Janderup 

brugs. Mød op til årets sidste 

åben bigårdsarrangement, vi ser 

på Gregers Graus lyngbiavl. 


Ålborg B.F. afholder aftenudflugt 

tirsdag den 31. august 

kl. 19.00 med start i skolebigården, 

Lundby Hedehus. Her 

vil Esben Buch tage os en tur 

med rundt i skoven og fortælle 

om hvad vi kan finde i naturen 

på denne årstid der kan bruges 

til at lave kryddersnaps af. Hvis 

svampesæsonen er begyndt vil 

Esben også fortælle om hvilke 

muligheder der er for at finde 

og anvende dem. Turen afsluttes 

med en kop kaffe i Lundby 

Hedehus. 

Lørdag den 4. september afholder 

vi ny honninghøstdag. I lighed 

med sidste år vil vi slå et slag 

for biavlen og brugen af honning. 

Vi stiller en stand op på 

Grønttorvet i Ålborg. Her vil der 

være udstilling af biavlsmateriel 

og der bliver uddelt smagsprøver 

på årets honninghøst. 

Lørdag den 18. september afholder 

der udflugt. Reserver 

denne dag til den årlige udflugt. 

Vedrørende program for udflugten, 

se under Østhimmerlands 

B.F. Tilmelding senest 

den 1. september til Ole 

Mølgaard Andersen på telf. 98 

31 50 96 eller til Poul Erik 

Sølgaard på telf. 98 31 42 19. 


Generalforsamlinger 


indkalder til ordinær generalforsamling 

mandag den 4. okt. 

1999 kl.19.30 på Ny Lyngbygaard 

Toftebæksvej 17, mødelokale 

2. Dagsorden efter lovene. 

Forslag der ønskes behandlet 

må være indsendt til 

formanden inden 8 dage før 

generalforsamlingen. Øl , kaffe 

og vand vil forefindes som sædvanligt. 



generalforsamling torsdag den 

30. september kl. 19.00 på Jern- 

bjerggården, Elmedalsvej 1 Slagelse. 


Evt. forslag skal være 

formanden i hænde senest 8 

dage før generalforsamlingen. 

P.b.v. John Pedersen 

Ålborg B.F. afholder ordinær 


23. september kl. 19.00 i skolebigården 

med dagsorden i følge 

vedtægterne. Forslag der ønskes 

behandlet på generalforsamlingen 

skal være formanden 

i hænde senest 8 dage før. 



APIFONDA & APIINVERT* 

..ro om vinteren og liv til foråret! 

APIINVERT* 

i palletank 

800- 

1000kg 

kun 5.50kr/kg 

+moms + levering. 

Siden 1970'erne har jeg udelukkende 

indvintret med Apifonda og Apiinvert 

med de bedste resultater. Apifonda 

og Apiinvert giver mig ro om vinteren 

og liv i bikasserne til foråret. 

*Afprøvet kvalitet du kan stole på! 

Ring og hør efter nærmeste forhandler på 74 48 69 69. 

Foderpumpe APIDEA myresyre 

fordamper! 

Ö 3½ HK benzinmotor, lejret 

aksel, 20kg/min. 

Ö 1 tomme tandhjulspumpe 

med overtryks-ventil 

Ö 4,5m tilløbsslange 

Ö 15m udløbsslange 

Ö Doseringshane 

Pris: 9.995,00 

(eksklusive moms) 

GLAS-GLAS 

Det kendte Glas-Glas på paller 

i halv højde 1.764 stk/palle. 

1,35kr./stk 

inklusive låg, frit leveret*! 

*(+ moms, øer til nærmeste havn) 


Bernhard Swienty, biavler siden 1975 

Den nemme og fleksible 

metode. 

1) Påfyld 60% myresyre 

2) indstil fordampningsarealet 

3) læg over rammelisterne 

kun 50,00 kr. 

inklusive moms! 

ved 10 stk. -10% 

ved 20 stk. -20% 


Annonce Aug 99

9 

September 


Omstilling er 

vanskelig 

Side 258 

Månedens 

arbejde 

Side 259 

Biavl i 

Kirgisistan 

Side 264 

Ny film 

Side 267 

Racer hos bier 

Side 268 

Tilsæt 

dronning 

Side 272 

Gi´ din slynge 

madolie 

Side 273 

Problemer med 

pest 

Side 274 

Vejle Fjord 

Marked 

Side 276 

Kort 

Side 277 

Holdning 

Side 278 

Annoncer 

Side 279 

Møder 

Side 286

133. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 

e-mail: ih@krl.dk 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline Oktober-nr.: 

Fredag den 22. September. 

Deadline November-nr.: 

Fredag den 22. Oktober. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Lyngen blomstrede 

fint i år. Foto: FV 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

258 


Omstilling er vanskelig - 

men nødvendig 

Der er for nylig blevet afholdt ajourføringskurser for varroa-instruktører. 

Møderne har til formål at ajourføre instruktørerne med 

den nyeste viden inden for varroa-bekæmpelse. 

Mindst lige så vigtig er dialogen mellem DBF og instruktører. 

Instruktørerne kan fortælle DBF, hvor der bør sættes ind, og 

instruktørerne kan videregive deres gode og dårlige erfaringer til såvel 

DBF som til de andre instruktører. 

De enkelte kurser er sluttet af med, at hver enkelt instruktør har 

berettet om hans/hendes behandlingsmetode. I nogle områder behandler 

man meget med 60% myresyre på gulvpap, i andre områder 

bruger mange Nassenheider-fordamperen. Andre områder sværger 

til Krämerpladen. Fælles for dem alle er, at det virker efter hensigten. 

MEN! Nogle få steder oplever instruktørerne, at de taler for døve 

ører på grund af, at en erfaren biavler påstår, at det ikke kan lade 

sig gøre at gennemføre en effektiv bekæmpelse med organiske syre. 

Disse erfarne biavlere er ofte skyld i, at nye biavlere ikke får den fornødne 

information og instruktion af den lokale varroa-instruktør. 

Vær med til at bakke op om instruktørerne, så de kan få deres 

budskab ud. 

Det meste af Europa efterligner i disse år den danske strategi. 

De sidste 2 års varroa kurser har tydeligt vist, hvor hunden ligger 

begravet. 

De biavlere, der er startet de sidste 7 - 10 år, efter grundig instruktion, 

har nemlig ingen problemer med varroa-mider overhovedet. 

De lytter vantro til de problemer og skrækberetninger, nogle 

“ældre“ biavlere beretter om. 

I år valgte vi at besøge større biavlere, som klarer sig fint med de 

biologiske bekæmpelsesmetoder, så som biavleren på sydsjælland 

med 380 kasser bier. Han har ingen problemer med varroa. Droneudskæring 

sæsonen igennem hver 10.ende dag og to gange 

Krämerplader. Sådan! 

Var det mon lige så svært, da man gik fra kuben til den bevægelige 

tavlebygning? 

Klaus Langschwager


September måned er oprydningsmåneden hos mig. 

SYSTEM OG ORDEN 

Jeg må indrømmer, at mit 

biavlsrum ligner Jerusalems 

ødelæggelse her sidst på 

sæsonen. Når der er travlt, 

er der ikke altid tid til at få 

tingene sat ordentligt på 

plads, hvorfor alting har en 

træls tendens til at hobe sig 

op lige indenfor døren. Til 

sidst er det slet ikke muligt 

at komme frem og tilbage 

uden at skulle skræve hen 

over tomme magasiner, 

foderspande og tomme 

parringskassetter. Men her i 

september bliver der sat system 

og orden på det hele 

igen. 

VOKSMØL 

Det, jeg først og fremmest 

koncentrerer mig om, er 

mine vokstavler. Her er forklaringen: 

Sidste år var vi 

lige flyttet ud på gården, 

da honninghøsten begyndte. 

Der var ikke indrettet 

noget specielt rum til det, 

så jeg brugte fyrrummet 

som slyngerum. Det var dejligt 

varmt, det var bitæt, 

der var godt med plads og 

det kunne forholdsvist let 

gøres grundigt rent - det 

ideelle slyngerum. Der var 

så meget plads på gulvet, at 

jeg blot kunne stable de 

tavler der, der ikke skulle 

ud til bierne igen. Og jeg 

var hård i min sortering: 

Alle gamle yngeltavler blev 

selvfølgelig sorteret fra, 

men også alle tavler, der var 

den mindste lille klump pollen 

i, og alle tavler, der blot 

havde være ynglet bare en 

lille klat i, blev lagt til side 

for at blive sendt til omsmeltning. 

Efter den sidste 

store slyngning endte der 

med at være over 350 tavler 

i stakkene, så det var rart at 

have et bitæt sted at opbevare 

dem. Slyngen blev 

gjort ren, men rengøring af 

hele rummet måtte vente, 

til jeg havde fået sendt 

tavlerne af sted. Men først 

skulle jeg have et velfortjent 

hvil, så døren blev lukket 

til slyngerummet – og 

jeg glemte alt om slynge- 

rum og gamle tavler. 3 uger 

senere fik jeg besøg af en 

biavlskollega, og han skulle 

selvfølgelig se min nye 

slynge og mit midlertidige 

slyngerum. Jeg tror aldrig, 

jeg vil glemme det syn, der 

mødte os, da vi åbnede døren 

til fyrrummet: luften 

var tyk af flaksende møl, de 

hvide vægge var brune af 

møl, og stakkene med tavler 

var ét stort sammenfiltret 

net af spind, levende 

larver og mølkokoner. Der 

var så mange møllarver, at 

man kunne høre dem gnaske 

løs i mine dyrebare 

vokstavler. Vi flygtede ud af 

rummet og skyndte os at 

lukke døren igen, men jeg 

var godt klar over, at jeg 

havde et alvorligt problem. 

Af 

Tove Schmidt 


Sibirien 

6760 Ribe 

Tlf. 74 86 74 86 


Med min nye 

voksstøbeform 

- 

laver jeg 

vokstavler 

efter behag. 

260 

Det varme fyrrum havde 

fungeret som den ideelle 

rugekasse for såvel store 

voksmøl som lille voksmøl. 

De var godt i gang med at 

fortære al den voks, jeg 

skulle bruge til at få lavet 

nye tavler af til næste år. 

Anvendelse af gift var naturligvis 

udelukket (jeg 

skulle jo bruge vokset til 

mine bier), og det var også 

udelukket at køre dem til 

vokssmelteren. Han ville jo 

få hele sit varelager ødelagt, 

når jeg kom anstigende 

med alle mine krybende 

og flyvende skadedyr. Til 

gengæld skulle der handles 

hurtigt, hvis bare en lille del 

af vokset skulle reddes. Der 

var ikke andet at gøre, end 

at smelte vokset af inde i 

fyrrummet, så møllene ikke 

slap ud. Jeg stillede an med 

min kogeplade og min tuttifrutti, 

og iført solide 

arbejdshandsker gik jeg i 

gang med arbejdet. Jeg har 

aldrig været med til noget 

mere ulækkert. Tavlestakkene 

var ét stort spindelvæv, 

de enkelte tavler 


skulle hives fra hinanden, 

og tykke fede brune larver 

kriblede og krablede ud 

overalt. Når jeg skar vokstavlen 

fri af rammen splattede 

det ud med maste larver, 

men skæres ud skulle 

det. Det var en kamp mod 

uret og larvernes glubende 

appetit. Det tog lang tid, 

men jeg ville redde mit 

voks. Noget voksoverskud 

blev der naturligvis ikke det 

år – og hvad værre var: de 

havde også ødelagt mine 

rammer. Der findes åbenbart 

kun den lige vej for et 

voksmøl – og fører vejen 

igennem en træramme, så 

gnaver man hul igennem i 

stedet for at kravle udenom. 

Skulle jeg nogensinde 

glemme eksistensen af 

voksmøl behøver jeg blot 

kigge på en del af mine 

rammer for at mindes de 

frygtelige dage. 

SORTÉR 

Derfor: sortér dine tavler i 

to bunker. Den ene bunke 

består af de fine, nyudbyggede 

jomfrutavler, der kun 

har været honning i. De 

skal være regelmæssigt udbyggede, 

ikke noget med 

celler i dronestørrelse eller 

andre skævheder. Disse tavler 

skal bruges i næste års 

biavl, så de gemmes. De 

sættes i magasiner, der 

stables ovenpå hinanden. 

Øverst sættes et tomt magasin 

og i dette magasin 

sættes et syltetøjsglas med 

80% eddikesyre (også kaldet 

iseddike). Du skal beregne 

0,6 dl pr. magasin og 

put en lille klud i glasset 

som en slags fordampningsvæge. 

Det hele lukkes til 

med plastik øverst – og står 

det på et betongulv skal du 

også have plastic under for 

ikke at få gulvet ødelagt. 

Eddikesyredampene synker 

ned gennem tavlerne og 

fjerner eventuelle nosemasporer, 

ligesom det dræber 

alle voksmøl. Men pas på, 

80% eddikesyre er krasse 

sager, så sæt det ikke steder, 

hvor børn, voksne eller 

dyr uforvarent kan komme 

til at vælte det og kan få 

syren på sig. Når eddiken er

fordampet, luftes tavlerne 

grundigt, og der lægges et 

dronningegitter øverst og 

nederst i stakken, så eventuelle 

mus ikke ødelægger 

det hele. 

De tavler, der skal til 

omsmeltning bundtes og 

pakkes bitæt og opbevares 

koldt til du hurtigst muligt 

kan få det smeltet om. 

VOKS PÅ HJERNEN 

Denne metode er altid anvendelig, 

men jeg må indrømme, 

at jeg har fået blod 

på tanden – eller rettere 

sagt voks på hjernen. Det er 

jo ikke nogen hemmelighed, 

at der også her i landet 

er biavlere, der bruger 

pesticider i deres biavl – pesticider, 

der alle er fedtopløselige, 

og derfor efterlader 

giftstoffer i vokset. Men 

der er også mange biavlere, 

der ikke ønsker at få disse 

stoffer ind i deres biavl. De 

har lavet voksklubber og 

vokspuljer, hvor de hos 

vokssmelteren får smeltet 

vokset af deres tavler separat 

og får deres egen voks 

valset. Det koster selvfølgelig 

ekstra, idet vokssmelteren 

skal gøre sine kar 

og maskiner rene, inden 

portionen kan behandles. 

Denne merpris har man så 

måttet betale, hvis man 

ville have sit eget voks igen. 

Men den ultimative 

sikkerhed for at have ren 

voks opnår man først, når 

man selv behandler sin 

egen voks fra smeltning til 

støbning af tavler. Det kan 

nemt lade sig gøre, det 

kræver lidt investeringer, 

det tager tid, og det sviner. 

Til gengæld kan du være 

sikker på, at det er din egen 

voks, du har i tavlerne – og 

så er det spændende at 

arbejde med! 

Min egen karriere 

indenfor voksbearbejdning 

startede jo som ovenfor 

nævnt med, at jeg pludselig 

stod med en hel del 

afsmeltet voks, som jeg på 

en eller anden måde skulle 

have lavet til tavler. En del 

af mine biavlskolleger 

havde allerede gennem et 

stykke tid støbt deres egne 

tavler, så vejen var vist: jeg 

måtte have min egen 

støbeform. Jeg ringede til 

Jens Peter Nielsen, Øse, 

manden bag den mest 

udbredte støbeform herhjemme, 

for at høre, hvordan 

jeg skulle gribe sagen 

an. Og heldig som altid: 

han havde lige udviklet en 

helt ny støbeform, der var 

nem at arbejde med og som 

ikke krævede noget ekstraudstyr 

udover en kogeplade, 

en almindelig gryde 

og en opøser. Enden på 

samtalen blev, at jeg købte 

det første eksemplar af 

netop den støbeform, der 

er omtalt i august måneds 

nummer af Tidsskrift for 

Biavl. Og jeg kan kun give 

Eilif Fogh ret i, at den er 

dejlig nem og hurtig at 

arbejde med. Det er en 

fornøjelse at se bunken at 

nystøbte gule tavler tårne 

sig op på bordet. Og man 

værdsætter virkelig 

støbeformen, når man midt 

i den allertravleste periode 

løber tør for tavler og lige 

skal have støbt 100 tavler 

mere, og så kan få det 

ordnet på en god times tid. 

STØBTE TAVLER 

Jeg er ikke den eneste, der 

er glad for de støbte tavler. 

De ”gamle” støbefolk har 

altid påstået, at bierne 

foretrækker de støbte tavler 

frem for de valsede, 

men det skulle nu prøves 

af, før jeg troede på det: 

Jeg lavede et magasin, hvor 

hver anden tavle var en 

støbt tavle og hver anden 

en almindelig valset tavle. 

Og de havde ret, bierne udbyggede 

de støbte tavler 

først, og var godt i gang 

med at sætte honning i 

dem, før de overhovedet 

gik i gang med de valsede. 

Til gengæld skal man lige 

vænne sig til at håndtere 

de støbte tavler med lidt 

større forsigtighed, idet de 

har bevaret den oprindelige 

sprødhed, som også findes i 

nyudsvedet voks. Kolde 

støbte tavler springer som 

glas, hvis du forsøger at 

skære i dem eller bøje dem, 

så det er lettest at arbejde 

med tavlerne i opvarmede 

rum (der er for øvrigt også 

mere behageligt for biavleren). 

Det betyder bl.a., at 

man ikke uden videre kan 

skære hjørnerne af, når 

man skal sætte voks i rammerne, 

men efter nogle sekunders 

opvarmning med 

en føntørrer på stakkens 

hjørner, kan man skære i 

det som smør uden at risikere 

knækkede tavler. 

VOKSAFSMETLNING 

At støbe tavler sviner ikke 

mere end at det kan lade 

sig gøre i enhver kælder eller 

i et bryggers. Men tager 

man skridtet fuldt ud og 

selv smelter vokset af tavler, 

kan det ikke undgå at blive 

noget griseri. Men når jeg 

nu var i gang, kunne jeg 

lige så godt tage skridtet 

fuldt ud, og dermed have 

100% kontrol over mit eget 

voks. Til gengæld kunne jeg 

godt se, at det ikke var realistisk 

med mit stadeantal at 

smelte vokset af i en tuttifrutti, 

så jeg måtte se mig 

om efter noget større. Jeg 


Min nye 

voksafsmelter 

gør at jeg 

nu kan 

holde mit 

voks helt 

for sig selv. 

262 

studerende nøje det tillæg 

om bivoks, der var i Tidsskrift 

for Biavl nr. 11, 1998 

og blev klar over, at jeg 

måtte have fat i en gammel 

gruekedel med rustfrit kar. 

Men de er faktisk ikke til at 

opdrive, medmindre man er 

villig til at betale mellem 

800 og 1000 kr. for dem. Til 

gengæld kunne man få meget 

billige (50-100 kr.) emaljerede 

gruekedler, hvor 

emaljen desværre ikke længere 

var hel. Smeltede jeg 

voks i dem, var jeg godt 

klar over, at vokset ville 

blive ødelagt af kontakten 

med jern, så jeg ringede 

igen til Jens Peter, idet jeg 

havde hørt, at han var blevet 

bedt om at udvikle et 

billigt afsmeltningssystem 

til små biavlere. Heldigvis 

var han blevet færdig med 


dette års opfindelse, som 

jeg faktisk ikke ved, hvad 

hedder officielt. Det er en 

rustfri stålkasse, der sættes 

ovenpå en gasgruekedel. 

Vanddampen fra gruekedlen 

ledes op gennem fire 

dyser og op i et almindeligt 

magasin med tavler til afsmeltning. 

Man kan bruge 

sine almindelige træmagasiner, 

men effektivitet 

(=damptæthed og varmeisolering) 

stiger, når man 

bruger opstablingsmagasiner 

lavet af styropor. Det 

skal være styropor-magasiner 

(f.eks. Swibo), man kan 

desværre ikke bruge Readan-magasiner, 

idet de ikke 

tåler den voldsomme 

varme. Når vokset smelter, 

løber det ned på pladen, 

gennem trådnettet og ned i 

det nederste rum, hvorfra 

det løber ud af et hjørne og 

ned i en spand. På denne 

måde kommer vokset aldrig 

i kontakt med selve gruekedlen, 

og bliver derfor 

ikke misfarvet og ødelagt. 

En anden fordel ved denne 

metode er, at vokset smeltes 

ved hjælp af damp i 

modsætning til blot at blive 

smeltet i en stor gryde. 

Damppåvirkningen dræber 

nemlig eventuelle bipestbakterier 

i vokset, hvorimod 

pestbakterierne sagtens 

kan overleve en gang 

smeltning i gryden. Efterhånden 

som spanden bliver 

fyldt, sættes der en ny under. 

Til slut har man så en 

masse store vokskager, som 

man er nødt til at smelte en 

ekstra gang for af få renset 

de sidste pollenrester og 

andre små urenheder af.

Det gøres lettest ved at 

smelte dem alle i en stor 

gryde og derefter lade det 

køle langsom af i en spand. 

På den måde samles alle 

urenhederne i bunden og 

kan skrabes af, inden du 

skal til at støbe tavler af 

det. 

VOKSUDBYTTE 

Skeptikerne påstår, at det 

ikke kan betale sig for den 

enkelte biavler at udvinde 

sin egen voks, man får ikke 

nok voks ud af tavlerne og 

man bruger alt for meget 

gas. Min (ganske vist begrænsede) 

erfaring tyder 

nu på det modsatte: når 

man selv uden det store besvær 

kan smelte voks af, får 

man også smeltet de små 

sjatter af, der ellers ville 

være blevet smidt ud, f.eks. 

dronevoks, vildbyg, voks fra 

parringskassetter o.lign. 

Det kan godt opveje den 

større effektivitet, de professionelle 

anlæg kører 

med. Jeg kan i hvert fald 

sagtens få 1½ gange 

rammeantallet (dvs. voks 

fra 8 rammer skal give voks 

til 12 tavler). Med hensyn til 

gasforbruget kan jeg indtil 

videre ikke udtale mig, idet 

jeg efter at have smeltet 

over 40 magasiner af endnu 

ikke har fået tømt min første 

gasflaske. 

RAMMEVASK 

Det sidste, jeg mangler at 

få gjort, er at vaske mine 

rammer for de sidste voksrester. 

Desværre er voks 

ikke let at fjerne, der skal 

skrappe sager til: rammerne 

skal dyppes i en opvarmet 

blanding af kaustisk soda, 

brun sæbe og vand. Denne 

blanding er farlig at arbejde 

med, så sørg for passende 

handsker, beskyttelses- 

briller, gummistøvler og 

gummiforklæde inden du 

går i gang. Får du væsken 

på huden eller endnu værre 

i øjnene, skal der straks 

skylles med masser af vand 

og evt. søges læge-hjælp, 

så pas på! Der beregnes 8- 

10 gr. kaustisk soda og 2-3 

gr. brun sæbe pr. ramme, 

som opløses i koldt vand i 

gruekedlen. Først når sodaen 

og sæben er opløst, 

varmes vandet op til ca. 75°. 

Rammerne dyppes kort i 

opløsningen, hvor stofferne 

går i forbindelse med voksen 

og propolisen og opløser 

det. Når de aktive stoffer 

er opbrugte, virker det 

varme bad ikke længere. 

Den kaustiske soda forsæber 

de sidste rester af 

voks, så tavlerne efter dette 

varme bad blot skal spules 

grundigt med almindeligt 

vand. Derefter stables ram- 

merne med noget tung 

øverst, så de ikke slår sig og 

sættes til tørring ude i solen 

– det er vigtigt at få dem 

tørret hurtigt, idet de ellers 

mugner og bliver sorte og 

grimme. Når de er gennemtørre, 

er du klar til at sætte 

ny voks i igen. 

FODRING 

Men midt i al det sjove arbejde 

med at smelte og 

støbe, skal man også lige 

huske, at der skal være fodret 

færdig senest 1. oktober. 

Er man startet i god tid, 

er man også færdig til denne 

dato, men ellers skal 

man til at skynde sig. Det 

varer ikke længe før nætterne 

bliver kolde, og bierne 

bliver træge og 

uvillige til at bære foder 

ind. 


BIAVL I KIRGISISTAN 

Af 

Carsten 

Wolff 

Hansen 

264 

Der er rige biavls traditioner i Centralasien. 

Læs her om et kort ophold i Kirgisistan, som har planer 

og behov for en ny honning-eksport til Europa. 

TIDLIGERE EN DEL AF 

SOVJETUNIONEN 

Kirgisistan er en tidligere 

Sovjet republik i Centralasien, 

som bl.a. grænser op 

til Kina. Efter systemskiftet i 

Sovjetunionen for 8 år siden 

blev Kirgisistan udråbt 

som et selvstændigt land. 

Landet er ret åbent og demokratisk 

i forhold til mange 

andre lande i området. 

Landene i Centralasien har 

stor international politisk 

bevågenhed, og der postes 

store økonomiske resurser i 

form af forskellige hjælpeprogrammer 

ind i disse 

lande for at sikre en stabil 

og demokratisk udvikling. 

Desværre er Kirgisistan me- 


get fattigt, og overgangen 

til markedsøkonomi og frie 

markedsmekanismer skaber 

større ulighed og usikkerhed 

end man var vant til 

under det tidligere system. 

Kirgisistan har nogenlunde 

samme størrelse som Danmark 

og 4,5 millioner indbyggere. 

Det meste af landet 

består af bjerge, som er 

udløbere af Himalaya bjergkæden. 

Det gør det meget 

vanskeligt at komme rundt 

i landet. Vejnettet er dog 

med udenlandsk hjælp nu 

under konstruktion og udbygning. 

En mindre del af 

landet kan dyrkes og bruges 

til hvede, majs, tobak, 

bomuld og grønssags- 

dyrkning for hjemmemarkedet 

og som en del af små 

selvforsynings brug. Højsletten 

og bjergene bruges til 

græsning for især får, køer 

og heste. En stor del af den 

oprindelige befolkning levede 

tidligere som normadestammer, 

som var baseret 

på dyrehold. Denne 

livsform kan ikke længere 

lade sig gøre, efter at jorden 

er blevet privatiseret. 

INTERESSE FOR 

EKSPORT 

I Sovjet-tiden blev bjergene 

brugt til en stor honningproduktion 

som via Moskva 

blev eksporteret til især Japan. 

Faktisk blev der i 1990

produceret fire gange mere 

honning, end vi nu gør i 

Danmark. Nu er disse eksport-mulighederforsvundet, 

da systemet i mange 

sammenhænge er brudt 

sammen. Der er dog endnu 

en mindre eksport på 200 

tons om året til Usbekistan 

og Rusland. Prisen for denne 

honning er ca. 9 kr. pr. 

kg. Honning-produktionen 

er gået kraftigt tilbage, og 

produktionen er nu ca. 

2500 tons honning om året, 

eller ca. det samme som i 

Danmark. Forventningerne 

til det frie verdensmarked 

og behovet for indtægter 

betyder, at biavlerne i Kirgisistan 

nu arbejder på at få 

ny eksport igang. Som følge 

af de gentagne økonomiske 

sammenbrud i Rusland, er 

interessen for eksport til 

Europa stigende. Forventningerne 

er, at der i år 2000 

kan eksporteres 500 tons 

honning og i år 2005 kan 

udbydes 2500 tons honning. 

Der er dog mange 

praktiske problemer, inden 

dette kan opfyldes for de 

Kirgisiske biavlere. Dels skal 

der opbygges et effektivt 

indsamlingssystem, og dels 

er der mange praktiske problemer, 

som skal løses, så 

honningen kan indgå i den 

etablerede verdenshandel 

med honning. F.eks kan et 

praktisk problem som at få 

lavet de tønder, som skal 

bruges til transporten, blive 

en hindring. 

BIAVLEN I BJERGENE 

Fra hovedstaden Bishkek til 

området ved byen Toktogul, 

i bjergkæden Tien 

Shan, hvor en del af biavlen 

drives, er der ca. 300 km. I 

en firhjulstrukket russisk bil 

tager denne tur ca. 10 timer, 

hvis der køres friskt til. 

Vejene er endnu i dårlig 

stand og de store stigninger 

betyder, at turen ikke kan 

køres hurtigere. Det er en 

meget smuk tur og vegetationen 

er mange steder varieret, 

og der er mange forskellige 

attraktive trækplanter 

for bierne. Der ses 

også mange fremmedartede 

fugle. Langs med vejen 

er der flere, som udbyder 

honning til salg for ca. 

11-12 kr. pr. kg. Honningen 

er flydende og sælges i glas 

med op til 3 liter i hver (ca. 

4,2 kg). Smagen er varieret 

og for det meste meget fin. 

Biavlen i bjergene passes i 

et arbejdsfællesskab for en 

eller flere familier sammen. 

En del af staderne er placeret 

tæt ved det sted, hvor 

familien bor i sommer-perioden, 

mens andre stader 

er ude i bjergene, hvor de 

kun kan nås på hesteryg. 

Arbejdet med bierne er slidsomt, 

men også relativt lønsomt 

i forhold til andre erhverv 

i samfundet. Eksempelvis 

kan en skolelærer 

kun købe ca. et kg honning 

for en dagløn. Pga. de 

mange sammenbrud i økonomien, 

vælger mange 

højtuddannede personer 

f.eks. at beskæftige sig med 

biavl eller med gadehandel, 

fordi der ingen stillinger er, 

og fordi det for tiden er de 

eneste måder, man kan 

tjene til dagen og vejen. I 

gennemsnit kan indtægten 

fra salg af honningen fra 

ca. 10 bistader dække leveomkostningerne 

for en person, 

og lønnen som f.eks. 

nyuddannet læge på 50 kr. 

pr. måned er ikke til at eksistere 

for. Selve biavlsdriften 

ligner til forveksling den, 

som vi laver i Danmark. Der 


266 

bruges opstablingsstader i 

træ og rammemålet ligner 

mest Dadant. Udover den 

honning, der slynges, laves 

også en del tavlehonning 

efter et tysk system. 

Sæsonen starter i april 

hvor der drivfodres med 

sukkerfoderdej. Herefter er 

der træk på mange forskellige 

planter indtil midten af 


august. Da det er svært at 

få tilstrækkeligt med sukker, 

efterlades en del honning 

i staderne. Der fodres i 

september og 

varroabehandles efterår og 

forår med medicin, som købes 

i Rusland. Der behandles 

også lidt mod nosema, 

mens ondartet bipest næsten 

aldrig er noget problem. 

Bierne virker temmelig 

aggressive i forbindelse 

med honning-fratagning, 

og der sås temmelig mange 

bier, som var skadet pga 

varroa. Der er åbenlyst et 

stort behov for at lære bæredygtige 

effektive varroa 

bekæmpelsesmetoder, som 

dem vi praktisere i Danmark. 

Honningen slynges i 

et hus i bigården med indkøbt 

udstyr fra Tyskland. 

Den hygiejniske standard 

uden rindende vand og moderne 

byggematerialer er 

naturligvis ikke vestlig standard, 

men efter min vurdering 

ikke problematisk i forhold 

til honningen. 

160 af biavlerne i dette 

område med i alt 11.000 bifamilier 

er organiseret og 

ansat i en form for forening, 

som aftager 16 kg 

honning pr. stade pr. år. For 

denne honning modtager 

biavlerne foder og medicin 

til bierne, samt nogle fødevarer 

til husholdningen. 

Den resterende del af honning-produktionen, 

op til 

gennemsnitligt ca. 20 kg pr 

stade, beholder biavleren 

selv til eget brug og til lokalt 

salg. 

FREMTIDEN 

Omvæltningerne i denne 

del verden har været store 

efter sammenbruddet i Sovjetunionen. 

Under mit ophold 

var der i den sydlige 

del af landet en større gidseltagning 

i gang. Området 

i Centralasien er spændende 

politisk, og de rige 

lande i Asien, Europa og 

især USA bruger som nævnt 

store summer på at sikre 

stabile politiske tilstande i 

disse nye lande. En eksport 

af honning kan være et lille 

bidrag til denne udvikling 

fra et land, som for tiden 

ikke har ret mange andre 

eksport-muligheder.

NY FILM 

Blomsterne - Bierne og 

Bordet 

Blomsterne - Bierne og Bordet beskriver 

honningens vej fra bien henter nektaren i 

blomsten, tager den hjem i bistadet, 

hvor biavleren henter honningtavlerne 

fra til sit slyngerum og forarbejder 

honningen. Seerne indvies i biavlerens 

hemmeligheder og får forståelse for 

honningbehandlingen. Filmen slutter 

af med at give små appetitvækkende 

inspirationer i anvendelsen af honningen 

til madlavning. 

Filmen er tænkt som en forbrugerinformation 

til vores kunder, men 

også som en appetitvækker til den 

nysgerrige seer, som måske går 

med en lille biavler i maven, men 

som endnu ikke er gået igang. 

Vis filmen på udstillinger, i 

butikkerne, men også gerne fra 

gårdbutikken eller stalddøren. 

Filmen kan også fint bruges 

som en kort indledning til 

foredrag, i skoleklasser osv. 

Spilletid: 4 min - gentages i 

båndets længde 30 min. 

Film kan enten lånes hos 


Tlf. 57 56 17 77 

eller købes for 100 kr. + 

moms + forsendelse fra 

samme sted. 


RACER HOS BIER 

Af 

Eigil Holm 

268 

Hvad er biracer, og hvordan opstår de ? Eigil Holm har 

holdt nedenstående foredrag for de svenske 

buckfastavlene. 

RACER HOS BIER 

Racer findes i naturen. Men 

vi mennesker har efterlignet 

naturen og lavet vore 

egne racer af bier og andre 

husdyr. Er det unaturligt? 

Det skal vi se nærmere på. 

Men først: Hvad er en race? 

Når jeg ser ud over en 

svensk eller dansk forsamling, 

er jeg ikke i tvivl om, 

at jeg er i Nordeuropa. Vel, 

der kan være folk af anden 

etnisk oprindelse til stede. 

Men de, der er svenske gennem 

generationer, har et 

fælles præg. Folk, der rejser 

i Afrika, siger ofte: „Jeg 

kan ikke kende forskel på 

de sorte“. Og sorte, der rejser 

i Sverige, siger lige så 

ofte: „Jeg kan ikke se forskel 

på svenskere“. Årsagen 

til dette udsagn er, at vi 

ser på det karakteristiske 

for den lokale race, når vi 

rejser. Det falder mest i øjnene, 

og er det, vi lægger 

mærke til. Senere ser vi de 

individuelle forskelle, for de 

er lige så tydelige inden for 

alle racer som hos os. 

Hvad er fælles for svenskere. 

Lyst hår (i hvert fald 

ikke sort), blå eller grå øjne, 

lys hud (Kenyas negre kalder 

os „de røde mænd“). 

Mange er høje. 

Beskrivelsen passer ikke 

helt, men alligevel kan vi se 

på ansigt, hår og krop, at 

en person efter al sandsyn- 


lighed er svensk. Og vi kan 

i regelen se, om folk kommer 

fra de arabiske lande, 

Bolivia eller Østasien. 

Hvad er da en race? 

Det er en befolkning, der 

har nogle få fælles gener. 

Alle har dem hos rene racer, 

men de øvrige gener hos 

dem er enten fælles for alle 

mennesker eller er individuelle. 

Rene racer er sjældne, 

for mennesker rejser, og rejsende 

efterlader ofte gener 

hos den befolkning, de har 

besøgt. Dette viser, at alle 

mennesker tilhører samme 

art: De kan få børn med 

hinanden, uanset race, og 

børnene er frugtbare. 

Racedannelsen sker 

gennem selektion og isolation. 

F.eks. var alle mennesker 

oprindeligt sorte i huden. 

Men da mennesket 

bredte sig ud over Europa 

og Asien under istiden, var 

det en fordel at være lys i 

huden, for om vinteren 

kunne sollyset nå ind til 

hudcellerne og danne Dvitamin. 

Det kunne ikke 

lade sig gøre hos sorte 

mennesker. De fik vitaminmangel 

om vinteren, og 

mange døde. De lyshudede 

klarede sig, og vi er deres 

efterkommere. 

Selektionen, udvælgelsen, 

skete på genetisk 

grundlag. I enhver popula- 

tion er der nemlig genetisk 

variation. Selv i det sorteste 

Afrika er der f.eks. lyshudede 

mennesker. Det har 

der også været blandt de 

oprindelige indvandrere. 

De der havde „lyshudede“ 

gener overlevede. 

Selektionen skete langt 

fra Afrika, og der var ikke 

en afrikansk invasion, der 

kunne ødelægge selektionen 

ved at komme med 

„sorte“ gener. 

Der kan dannes racer på 

en anden måde. Hvis en 

lille gruppe mennesker 

emigrerer til et mennesketomt 

sted og bor der, bliver 

de til en race. Det sker ikke 

nødvendigvis ved selektion, 

men ved at en lille gruppe 

mennesker kun har få af 

menneskehedens gener 

med. En sådan gruppe kan 

have rødt hår, grønne øjne 

og være høje, hvis det var 

de almindeligste gener i 

gruppen. Her er det tilfældigheder, 

der skaber racen. 

Det ses f.eks. meget tydeligt 

på Ny Guinea, hvor 

stammer har levet i isolation 

i bjergdale i årtusinder. 

VARIATION 

Racedannelsen kan kun ske, 

fordi der er en naturlig genetisk 

variation. Blandt de 

naturlige varianter selekterer 

naturen de bedst egnede.

Den naturlige variation 

er meget stor. Det kan vi 

se, når mennesket skaber 

racer af hunde og andre 

husdyr, og når det laver nye 

varieteter (racer) af roser, 

tulipaner og æbler. Hos bierne 

er den naturlige variation 

lige så stor, men den er 

ikke så let at se som hos 

hunde. Men der er heller 

ingen biavlere, der har forsøgt 

at lave langbenede 

bier (Greyhounds) eller bier 

med krøllet pels (puddelhund) 

etc. Sandsynligvis 

kunne vi gøre det. 

I stedet søger vi egenskaber 

af anden art: Flittig 

honningsamler, fredelig, 

tavlefast, sværmtræg, lavt 

vinterfoderforbrug, resistens 

mod sygdomme, trakémider 

og varroa. Faktisk 

skal biracerne være som 

svenskerne: Få egenskaber 

er fælles for dem alle, de 

øvrige egenskaber kan variere. 

Når alle har de samme 

egenskaber, får børnene 

det også. Vi får avlssikkerhed, 

og det er forædlingens 

vigtigste opgave. 

Selv i de bedste racer 

undgår man ikke selektion. 

Der er altid dårlige gener 

tilstede i en population. 

Når bier får børn, altså 

dronninger, er de lige så 

forskellige som børn af 

samme forældrepar såfremt 

sæden kommer fra forskellige 

droner. Hos nogle er 

der samlet egenskaber, der 

ikke er gode. Derfor er 

man nødt til at afprøve 

dronninger for at finde de 

gode og dræbe de dårlige. 

Denne afprøvning finder 

sted ved al anden avl af 

husdyr, og der laves altid 

selektion - med slagtekniven. 

DE NATURLIGE 

BIRACER 

Honningbien lever i hele 

Europa indtil skovgrænsen, 

i hele Afrika og Vestasien. 

Biens naturlige hjem har så 

forskellige livsbetingelser, 

at det altid har været muligt 

at finde bier, der kan 

klare sig næsten alle andre 

steder: Amerika, Australien, 

Asien. 

Bierne kan leve, hvor 

der er blomster så stor en 

del af året, at de kan samle 

honning nok til at overleve 

vinteren eller tørtiden. De 

bor i hule træer eller klippespalter, 

men de er ikke 

kræsne. Jeg har set dem bo 

i en gammel traktor i 

Afrika. 

Livsbetingelserne er 

yderst forskellige. Bier i 

Afrikas tropiske savanner 

har mange fjender, f.eks. 

honninggrævlingen, der 

bliver hentet til bierne af 

honninggøgen, eller biædere 

og andre fugle, 

krybdyr, tudser, hvepse og 

myrer. 

Bierne forsvarer sig på 

flere måder. Dels kan de 

være yderst aggressive og 

angribe alt levende nær deres 

bolig. Dels sværmer de 

hyppigt og hver familie udsender 

mange sværme om 

året. Sværmningen er biernes 

eneste måde at formere 

sig på, og talrige sværme 

gør det muligt at overleve. 

Endelig har bierne tilbøjelighed 

til at rømme, hvis de 

bliver angrebet hyppigt. 

I Europa er der ikke så 

mange naturlige fjender. I 

Sverige er eller var bjørne 

de store fjender, sammen 

med grønspætten, musvitten, 

mus og spidsmus. Her 

er hyppig sværmning ikke 

så nødvendig, og der har 

sikkert altid være bier, der 

nøjedes med 1-2 sværme 

årligt. Ifølge Ulf Gróhn er 

den gamle nordiske bi specialiseret 

til at angribe 

bjørne i øjnene og på snuden, 

for kun der er bjørnen 

sårbar. Den egenskab skulle 

vi nødigt have hos vore 

bier. 

Bierne er tilpasset deres 

omgivelser. Det sker på 


270 

denne måde: Under istiden 

var Europa Nord for Alperne 

isdækket eller tundra, 

hvor bierne ikke kunne 

leve. Da isen smeltede, erobrede 

skoven næsten 

hele Europa. Bierne fulgte 

med skoven, for der var 

hule træer og blomster. 

Men klimaet, overvintringens 

længde og blomstringstiden 

var forskellig fra de 

egne, de kom fra. Nu har 

bierne ikke undersøgt de 

nye områder på forhånd. 

Det er overskuddet af bier i 

et område, der drager ind i 

det nye land som sværme. 

Her lever de i overensstemmelse 

med deres gener. 

Hvis generne passer til de 

nye omgivelser, overlever 

bierne, ellers dør de. Selektionen 

har taget dem. 

De nye livsbetingelser 

skaber altså nye bier. Men 

de er ikke blevet til en ny 

race endnu. Det kræver 

isolation. Den kommer, hvis 

forbindelsen mellem det 

gamle og nye område bliver 

afbrudt f.eks. ved at skoven 

forsvinder, eller hvis land 

bliver til hav. Hvis der er 

forbindelse til det gamle 

område, vil det gamle områdes 

bier blive ved med at 

sende sværme ind i det nye, 

og de gamle genetiske 

egenskaber blandes med de 

nye. 

HVOR KOMMER DE 

NYE GENETISKE EGEN- 

SKABER FRA? 

Der er to kilder til de nye 

genetiske egenskaber. Den 

ene er mutation, det at gener 

forandrer sig, f.eks. ved 

stråling fra himmelrummet, 

radioaktivitet eller kemiske 

processer i cellerne. Der 

sker formodentlig mutationer 

i alle dronninger, og de 

muterede gener går ud i 


nogle af æggene. Det kan 

ændre biernes egenskaber, 

og i et nyt miljø kan det 

være gunstigt. 

Den anden kilde er 

nykombination. Hvis en 

dronning har en livsrytme, 

der svarer til maximal bistyrke 

i maj-juni, men har 

stort sukkerforbrug om vinteren, 

kan den første egenskab 

passe godt i Danmark, 

mens den sidste er ugunstig, 

fordi vi har lang vinter. 

Parres hun med droner fra 

en dronning, der har flest 

bier i det tidlige forår, men 

til gengæld sparer på sukkeret, 

kan man få en dronning, 

der har størst bistyrke 

i maj-juni og samtidigt sparer 

på vinterfoderet. Her er 

ingen nye gener med, men 

gamle egenskaber er kombineret 

på en ny måde, der 

skaber en veltilpasset bi. 

På denne måde er de 

mange biracer blevet til, 

f.eks. italiensk bi (ligurica), 

krainer (carnica), kaukasier 

(caucasica), anatolier 

(anatolica), sahariensis og 

den nordiske bi (mellifera) 

samt de mange afrikanske 

biracer. 

De europæiske racer er 

næsten udslettet, for jernbanens 

udbredelse efter 

1850 fik biavlere til at importere 

udenlandske 

bisværme og dronninger til 

de fleste lande. Efter 2. 

verdenskrig blev også de 

mere afsides egne af Balkan, 

Italien og Spanien erobret 

af lastbilen, og vandrebiavl 

blev almindeligt. De 

sidste racer forsvandt. Den 

nordiske bi findes nu kun 

på Læsø (?) og måske enkelte 

steder i Sverige og 

Norge? Ren italiensk bi findes 

på Kangaroo Island ved 

Australien. 

OM AT LAVE RACER 

Den voldsomme blanding af 

racerne har nok fjernet 

dem, men egenskaberne er 

ikke gået tabt. Generne er 

blandet i bierne, og hvis vi 

vil genskabe racerne, kan vi 

gøre det. Ikke fuldstændigt, 

men vi kan samle de 

karakteristiske egenskaber i 

bier ved passende krydsninger. 

Vi kombinerer altså de 

eksisterende egenskaber og 

laver en race, som vi vil 

have den. Alle, der avler 

gule italienerbier eller grå 

krainere, benytter metoden. 

Men vi kan ikke lave de 

gamle racer nøjagtigt som 

de var. De var tilpasset livsbetingelserne 

i gamle dage, 

da landbruget med dets 

rige ukrudtsflora og skovbruget 

med blandskov var 

almindeligt. Nu er Sverige 

helt anderledes, og de nye 

tider kræver nye bier. Det 

sker ved naturlig selektion. 

Vi oplever jo stadig, at nogle 

bifamilier dør, uden at vi 

kender årsagen. Den kan 

være, at bifamiliens årsrytme 

ikke passer med stedet 

eller den kan ikke klare 

de lokale sygdomme eller 

klima. Døden er et udtryk 

for selektion. Den kan vi 

aldrig standse. 

Bierne skal tilpasses 

landskabet og dets årsrytme. 

Det vil sige landbruget 

og skovbruget som det 

er i dag. Det vil også sige 

biavlerens driftsformer. 

Når vi arbejder med 

biracer, opstiller vi avlsmål, 

f.eks. flittig, fredelig, tavlefast, 

sværmtræg, sygdomsresistent 

osv. Det gør alle 

avlere, og det laver de deres 

krydsninger og selektion 

efter. I virkeligheden ønsker 

ingen de oprindelige 

racer tilbage, f.eks. med

sværmlyst, dårlig honninghøst, 

aggressivitet osv. 

FORÆDLING 

Arbejdet med biernes egenskaber 

kaldes forædling. 

Man samler de ønskede 

egenskaber hos avlsdronningerne, 

og man 

parrer dem med droner fra 

avlsdronninger med de 

samme egenskaber. Målet 

er, som tidligere nævnt, at 

alle dronningerne har de 

samme få, gode egenskaber. 

Det giver sikkerhed for, 

at afkommet også får det. 

I forædling er variation 

nødvendig, man må hele 

tiden undersøge mange 

bier for at finde forbedringer, 

man kan bruge. Selektion 

undgår man heller 

ikke, som tidligere forklaret. 

Isolation er strengt 

nødvendigt, man skal altid 

vide, hvem moderen og faderen 

er. Fremmed indkrydsning 

gør, at man må 

begynde forfra. Derfor er 

øparring og insemination 

nødvendig. 

Forædling af en race 

kan aldrig stoppe. Man skal 

altid vedligeholde sine 

gode resultater. Det sker 

ved at bruge den naturlige 

variation, selektion og isolation. 

Er det unaturligt? Nej, 

mennesket har blot afluret 

naturens hemmeligheder. 

Vi bruger samme metode 

som naturen, når den udvikler 

nye arter af dyr og 

planter. Jeg vil altså påstå, 

at det er naturligt at bruge 

naturens egen fremgangsmåde. 

BRODER ADAM OG 

BUCKFAST 

Broder Adam skabte 

Buckfastbien, den første 

kunstige birace, der er ble- 

vet lavet. Det har man bebrejdet 

ham, men uden 

grund. Han har dog gjort 

det samme som avlerne af 

de kunstige husdyrracer har 

gjort. Uden målbevidst avl 

af hesteracer, ko- og fåreracer 

var landbruget aldrig 

blevet effektivt. 

Broder Adam var meget 

iderig og en glimrende 

iagttager. Desuden var han 

tålmodig og arbejdede med 

en tidshorizont på årtier. 

Han samlede egenskaber 

fra biracer, der levede vidt 

forskellige steder, akkurat 

som de øvrige husdyravlere, 

og han udarbejdede en 

præcis metodik, der gav 

gode resultater. Det bedste 

bevis herpå er, at hans metoder 

bruges overalt, hvor 

man laver et solidt avlsarbejde. 

HVAD ER 

„NATURLIGT“ ? 

Ordet naturligt bruges synonymt 

med ordet godt. 

Alt unaturligt er derfor 

ondt. Jeg kan ikke lide den 

brug af ordet naturligt, for 

hvad er naturligt? Det er 

naturligt, at mennesket har 

en børnedødelighed på 50- 

75%, og det synes jeg ikke 

er godt. Det er også unaturligt 

at bruge penicillin 

og andre antibiotika mod 

lungebetændelse og andre 

bakteriesygdomme.... 

Forøvrigt er det naturligt 

for mennesker at forbedre 

sine livsbetingelser, 

altså at lave kultur. Det er 

altså naturligt at bevæge 

sig væk fra naturen. Nej, 

ordet naturligt er uanvendeligt, 

hvis det skal betyde 

godt. 


272 

MÅNEDENS TIP I 

Udskiftning af dronninger 

Mange biavlere har den opfattelse, at det 

lykkes væsentlig bedre at tilsætte en dronning 

uden følgebier. Altså må følgebierne væk, og naturligvis 

helst uden at dronningen slipper bort 

eller beskadiges. 

Man kan så gøre følgende: Træk en klar 

frysepose over den ene hånd, hvor buret holdes 

Hvorfor egentlig skifte følgebier i 

dronningindføringsburet ! 

- Primært skal man fjerne følgebierne for 

at undgå overførsel af sygdomme. Det 

kunne være de gængse sygdomme, 

varroa, virus eller for den sags skyld 

mider, der er resistente over for pestider. 

- Det kan være svært at indføre en 

dronning med sine egne følgebier. For 

mange fremmede duftstoffer - for gamle 

følgebier. 

- Det kan være en god ide at tilføre nye 

følgebier, fra den bifamilie, som dronningen 

skal tilsættes. Men husk, det skal 

være helt unge bier. De vil altid blive 

fodret af bierne i bifamilien, selvom 

dronningen ikke bliver fodret og de vil så 

fodre dronningen. Det giver også en god 

spredning af dronningens duftstoffer. 


og slip hele burets indhold ud i posen. Alle bier 

søger mod lyset og den anden hånd er nu fri til 

at arbejde på posens yderside. Dronningen indfanges 

let igen i samme bur. Hele opgaven varer 

få øjeblikke. Følgebierne kan nu let slippes 

ud af posen eller aflives. 

Olav Salten, Rosenvænget 13, 5540 Ullerslev

MÅNEDENS TIP II 

Smør din slynge med madolie 

Dette tip er et supplement til Lars Rasmussens 

tips i sidste måned (Godkendt kosmetik til gamle 

slynger), hvor der blev beskrevet, hvordan man kan 

peppe sin gamle slynge op med maling godkendt i 

forbindelse med fødevarer. Metoden er god, men 

dyr. 

Her er mit tip, jeg har nemlig også en gammel 

slynge, som jeg er utrolig glad for den. Før behandlingen 

med madolie skal slyngen indvendig være 

ren og fri for rust, evt. rust fjernes med smergellær- 

Vi sender hermed en foreningskniv 

til Olav Salten og Jan Bak, 

som tak for deres tips. 

DIT TIP 

Har du et godt tip, som andre 

biavlere kan nyde godt af - så tag 

et par billeder og skriv en kort 

beskrivelse til os. Har du svært 

ved selv at fotografere, så 

kommer vi gerne forbi. 

red (fin sandpapir), hvorefter den finslibes med 

stål uld, slyngen gøres nu helt ren med varm 

vand (ingen rengøringsmidler). Tørres efter med 

en klud til den er helt tør. Så tages madolien, 

som med en bomuldsklud gnides ud over slyngens 

indvendige side og bund i et jævnt lag. Lad 

den stå i 14 dage, hvorefter madolien så vil være 

hærdet op. Slyngen bliver nu fin og blank og er 

klar til næste slyngning. Efterbehandling laves 

efter behov. 

Jan Bak, Frederikdalvej 13, 8600 Silkeborg 


STORE PROBLEMER MED ONDARTET 

BIPEST I DANMARK 

Af 

Henrik 

Hansen & 

Camilla J. 

Brødsgaard, 

Danmarks 

Jordbrugs- 

Forskning, 

Projektgruppe 


274 

Der er stigende problemer med bekæmpelsen af 

ondartet bipest. Selektion for bier med god 

udrensningsevne bør indgå i alle dronningavleres 

avlsarbejde. 

STIGENDE PROBLEMER 

Der har i de senere år været 

stigende problemer med 

ondartet bipest med en 

foreløbig kulmination i antallet 

af angrebne bigårde i 

1998, hvor der blev fundet 

107 angrebne. Den 19. 

august 1999 overskred antallet 

af angrebne bigårde 

niveauet for 1998. Der blev 

således fundet i alt 108 

bigårde med ondartet bipest. 

Den 3. september 

1999 er der registreret ialt 

118 angrebne bigårde. 

Bigårdenes placering fremgår 

af kortet, som stammer 

fra Pl@nteinfo (se nærmere 


om Pl@nteinfo i TfB 8/99 

side 242). 

Bl.a. for at undgå problemer 

med medicinrester i 

honning er ondartet bipest 

i Danmark altid bekæmpet 

med en ren biavlsteknisk 

metode, nemlig dobbelt 

omsætning af bifamilierne. 

Denne bekæmpelsesform 

har været anvendt med stor 

succes i mange år. Det er en 

forudsætning, at bifamilierne 

har en eller anden 

grad af modstandskraft 

over for sygdommen, for at 

metoden skal fungere godt, 

da det er umuligt at fjerne 

alle bipestsporerne. Det har 

desværre nu vist sig, at den 

dobbelte omsætning ikke 

er effektiv på alle bifamilier. 

Årsagen til dette er sandsynligvis, 

at disse bifamilier 

har en meget lille resistens 

mod sygdommen. Problemerne 

er specielt registreret 

hos visse kombinationsbier 

(Buckfastbier og vildkrydsninger 

heraf). 

RESISTENS 

Bifamilier kan have en 

række forskellige resistensmekanismer 

mod ondartet 

bipest. En meget vigtig 

resistensmekanisme er biernes 

evne til at opdage og 

fjerne inficeret og syg yngel 

(hygiejnisk adfærd). Amerikanske 

erfaringer (Spivak & 

Gilliam, 1998) viser, at de 

fleste bifamilier med dronninger 

fra dronningavlere 

har en dårlig hygiejnisk adfærd. 

Den store forekomst 

af ondartet bipest i Danmark 

og problemerne med 

bekæmpelsen tyder på, at 

vi i en vis udstrækning har 

samme problem. 

Normalt ser man først 

symptomer på ondartet bipest 

i de forseglede celler. 

Man har derfor traditionelt 

ment, at bier med hygiejnisk 

adfærd både skal 

fjerne celleforseglingen og 

den syge yngel. Denne adfærd 

kræver mindst to gener, 

som begge er vigende.

En ny dansk undersøgelse 

(Brødsgaard et al., 1999), 

hvor larverne er inficeret 

enkeltvis med bipestbakterien, 

viser, at mange larver 

dør før forseglingstidspunktet. 

I bifamilier kan 

kliniske symptomer på ondartet 

bipest være synlige 

for det menneskelige øje, 

når larverne er fire dage 

gamle. Imidlertid kan bierne 

allerede på trejdedagen 

udrense de inficerede 

larver. Evnen til tidlig udrensning 

(udrensning af yngel 

i åbne celler) må således 

også være en meget vigtig 

egenskab at inddrage i avlen 

mod sygdomsresistens. 

Rent genetisk er det et 

mere enkelt mål at opnå 

end udrensningen i de forseglede 

celler. 

Der en god sammenhæng 

mellem biernes udrensning 

af syg yngel i forseglede 

celler og udrensning 

af frysedræbt forseglet 

yngel. På nuværende 

tidspunkt er det ikke klart, 

om der også er en sammen- 

hæng mellem udrensning 

af inficeret og syg yngel i 

åbne celler og frysedræbt 

yngel i åbne celler. I første 

omgang må det dog være 

et stort skridt i retning af 

væsentlig mere resistente 

bier, hvis dronningavlerne 

kun anvender avlsfamilier, 

som viser god hygiejniske 

adfærd i forhold til frysedræbt 

forseglet yngel. Med 

baggrund i den nuværende 

pestsituation er det vores 

opfattelse, at test for hygiejnisk 

adfærd bør indgå 

som rutine hos alle dronningavlere 

- og at kunderne 

skal kræve dette som en betingelse 

for at købe dronningerne. 

SKIFT DRONNINGER 

I de senere år har flere 

bisygdomsinspektører erfaret, 

at det i bigårde med 

bipestproblemer også er 

nødvendigt at skifte bifamiliernes 

dronninger. Vi vil 

derfor opfordre biavlere, 

der har haft bipestproblemer 

i 1999, til tidligst 

muligt i næste sæson at 

skifte dronningerne i de 

problematiske bifamilier. 

Der bør skiftes til dronninger, 

der er avlet på bifamilier 

med god udrensningsevne 

eller til gule dronninger 

fra de stammer, der traditionelt 

har vist god resistens 

mod ondartet bipest. 

LITTERATUR 

Brødsgaard, C. J., Hansen, 

H. & Ritter, W. 1999. 

Progress of Paenibacillus 

larvae larvae infection in 

individually inoculated 

honeybee larvae reared 

singly in vitro, in micro 

colonies, or in full-size 

colonies. Journal of 

Apicultural Research (in 

press). 

Spivak, M. & Gilliam, M. 

1998. Hygienic behaviour of 

honey bees and its 

application for control of 

brood diseases and varroa. 

Part II. Studies on hygienic 

behaviour since the 

Rothenbuhler era. Bee 

World 79(4): 169-186. 

Dobbelt omsætning 

af 

bifamilier 

med ondartet 

bipest er 

anvendt 

med succes i 

mange år. 

Bier med 

god hygiejnisk 

adfærd 

er en forudsætning 


succesen. 


276 

Vejle Fjord Marked 

Vejle og Omegns B.F. deltager hvert år i 5-6 

udstillinger. Det giver os som forening gode muligheder 

for at vise os ud ad til og vi kommer i 

kontakt med mange nye interesserede biavlere. 

En af udstillingerne er Vejle Fjord Marked, 

som er et indendørs weekend marked, hvor vi 

har haft udstilling de sidste 5 år. Vi vælger hvert 

år at komme i sidste uge af juni måned. På 

Observationsstadet er altid en attraktion. 

Vokslysstøbning samler altid stor interesse. 


dette tidspunkt kan vi vise alle biavlens ansigter. 

Vi er aktive: vi skræller og slynger honning, sælger 

både nyslynget og almindelig honning, vi 

støber vokslys, tråder og lodder voks i rammer. 

Det gør vores udstilling interessant og levende. I 

løbet at en weekend kommer vi i kontakt med 

op mod 2.000 mennesker. 

Hans Peder Pedersen 

Der slynges og sælges honning direkte fra 

slyngen. 

Brochure og informationsfoldere til de interesserede.

Aktiv sommerferie 

I Vinderup Kommune holder 

vi “aktiv sommerferie” sidste 

uge i skoleferien, arrangeret 

af folekoplysningsudvalget. En 

biavlskollega og jeg deltager 

under overskriften “klap en bi 

på ryggen” og det lykkes at få 

næsten alle til at lægge en flad 

hånd på en tavle med “unge” 

bier. Derefter drikker vi sodavand 

og spiser honningmadder. 

Vi har være med i 3-4 år 

sammen med en del andre foreninger. 

Gustav Lind 

@ 

DBF e-mail 

Nu har alle ansatte i biavlerforeningen 

e-mail adresser. 







Inge Holm 




Afsløring i mindelunden 

på Nyborg kirkegård af 

mindesmærke over A.C. 

Andersen, Danmarks Biavlerforeningsgrundlægger, 

ved 100-årsjubilæet 

i 1966. 

KORT 


278 

ÅBENT BREV TIL MATERIELFORHANDLERFORENINGENS MEDLEMMER 

Jeres holdning til 

varroa-bekæmpelse der lever med og bekæmper varroa efter stra- 

Danmarks Biavlerforening har, hvad der ikke 

måtte være Jer ukendt, en officiel varroa-strategiplan, 

som er vedtaget af hovedgeneralforsamlingen, 

og som gennem årene er støttet økonomisk 

af såvel fødevareministeriet som EU. 

Det kan derfor undre, at der er forhandlere, 

der bevidst modarbejder det arbejde, der udføres 

af bl.a. vore varroa-instruktører. På vore netop afholdte 

varroainstruktørkurser blev der med navns 

nævnelse fortalt om episoder hos to forhandlere, 

hvor nye biavlere uopfordret havde fået udleveret 

Bayticolpinde. Harmen hos varroa-instruktørerne 

var stor - ikke kun på grund af ulovligheden 

- men langt mere på grund af den misinformation, 

der blev givet omkring den officielle 


Vi har i dag et varroa-instruktørkorps, der 

gerne står til jeres rådighed, og de har referencer 

til mange biavlere, også store erhvervsbiavlere, 


tegiplanen. 

Vi er også vidende om, at der syd for den 

danske grænse i Tøndermarsken sker nedbrud af 

bifamilier, der tyder på resistens hos varroamiden 

over for pesticider. Resistens kender ingen 

grænser, og de biavlere, der i dag bruger pinde 

har morgendagens problem. 

Vi vil gerne spørge hver enkelt af jer om I er 

jer jeres ansvar bevidst, og om I ser jer selv som 

en seriøs samarbejdspartner, der fremover ønsker 

at samarbejde med bl.a. varroa-instruktørerne 

for at løse dette problem. 

Klaus Langschwager, Jørgen Bang

Møde på Sydfyn med dr. Ingemar Fries 

Mandag den 18 oktober 

kl. 19.00 på 

Landbrugscentret 

Ryttervej 6 i Svendborg 

taler Ingemar Fries fra 

Sveriges Landbrugs Universitet om: 

Svensk biavl og 

nosema - en overset sygdom i 

varroaens skygge. 

Tilmelding på 

tlf. 62 25 21 87 eller 62 55 18 18 

Langelands B.F., Svendborg og Omegns B.F. 

og Fåborg og omegns B.F. 


280 

Honning købes - i stor emballage 

















Telefonavisen 

Tlf 86 33 99 77 



hele året








Apifonda 


Man. - fre. 8-16.30 






9999 Kl 

Honningby 

t5 





282 

Småtingsmarkedet for biavlsmateriel. 

Har du brugte bistader til salg? 

Vil du købe »Håndbog i Biavl«? 

Så sæt en annonce i Stadepladsen 

i Tidsskrift for Biavl i oktober måned. 

Det er nemt 

Udfyld kuponen her på siden med 

annoncens ordlyd. Der må maksimalt 

være 20 ord inclusive telefonnummer 

eller adresse. Kuponens 

nederste del udfyldes med navn og 

adresse. 

Indsend kuponen sammen med 

betalingen for annoncen i check eller 

frimærker til Tidsskrift for Biavl, 

Møllevej 15, 4140 Borup, mærket 

»Stadepladsen«, senest onsdag 

den 22. september 1999, så sørger 

vi for, at annoncen kommer med i 

Tidsskrift for Biavl nr. 10, 1999. Der 

sendes ikke korrektur. 

Prisen 

Annoncen med under 10 ord koster 

40.00 kr. Er det fra 11 til 20 ord, er 

prisen 60.00 kr. 

Beløbet skal indsendes i check eller 

frimærker sammen med annoncen 


Annoncen til Stadepladsen i T.f.B. nr. 10, 1999 

Tekst: Maksimalt 20 ord incl. telf. nr. eller adr. Skriv tydeligt 

Dette kommer ikke med i annoncen, men skal udfyldes. 

Navn: 

Adresse: 

Tlf.nr.: 

Beløbet for annoncen 40.00 kr. for under 10 ord. 60.00 kr. for 

11–20 ord vedlægges i check eller frimærker og skal være 

redaktionen i hænde senest onsdag den 22. september 

Tidsskrift for Biavl, Møllevej 15, 4140 Borup. Mærk kuverten 

»Stadepladsen«. 

TEMADAG 

Dronningavlerforeningen af 1921 holder 

TEMADAG lørdag den 6. november 1999 kl. 10.00 på Nørreåby Hotel. 

Henrik Hansen fra Projektgruppe Biavl 

kommer og fortæller om arbejdet med 

afprøvning af biernes modtagelighed og udrensning af 

bipestinficeret yngel. 

Pris for hele dagen incl. Frokost kr. 250,00 kr. 

Tilmelding til H. Støve, tlf. 98 31 52 28 senest 1. november. 


på CD-rom


Ahorngade 8A 

6600 Vejen 




udføres. 

Foderdej og fodersirup 

sælges. 

Honning købes i 

stor emballage. 






Tlf. 75 36 79 00 

Sæt farve på din 

honning 

Brug de 

populære 

lågetiketter 

Honning købes - 

26 

kr / kg 

Reerslev 


MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1.10.99-30.4.00 

Torsdag fra 17-19 




Tlf. 75 33 00 22 

Vokstavler støbes i 12x10. 

Lever dit eget voks og få 

nye tavler støbt. 

Rita Christensen 

Telf.75 38 92 67 

Dronninger 

haves 


www.biavl.dk 

LAGER- 

SALG: 



Tel: 58 26 18 10; Fax: 58 26 18 40 



på 

CD-rom 

Vi har ikke 

faste åbningstider 

og kan 

derfor holde 

nogle meget 

fordelagtige 

priser. 

Ring og få en 

aftale. 

® 


284 

Vejledende honningpriser 

for kvalitets-honning i glas eller bæger (450 gr) med etiketter “Avlet i egen 

bigård” og lågetiket med sortsbetegnelse, eller banderole-etiketten “Dansk 

honning direkte fra biavleren”. 




Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 





b utik 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 



Pris ved stalddørssalg for 

forårs og sommer honning 25 kr inkl. moms 


Pris ved stalddørssalg 

for klokkelyng, lyng, timian mv. 40 kr inkl. moms 


Engro mindste pris 

(pr. kg på stor emballage) 24 kr plus moms 

Hovedbestyrelsen 

HONNINGDÅSER 





Ernst Nielsen 


tlf. 97 38 43 53 



ÅBEN: 

Torsdag 8.00-18.00 



på CD-rom 

Tlf. 64 44 13 13 Fax. 64 44 13 48









BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 







Tlf. 57 64 65 92 





SKOV´s BIAVL 

Lindevej 26 

5474 Veflinge 

Tlf. 64 80 15 18 

Vinteråbnet. 

Fra 1.10.99-1.4.2000: 

Åbnet efter aftale. 













www.biavl.dk 

SENSOMMER 

Trækket er slut - 

Vi har stadig foder 

og Nassenheiderfordampere. 

Kom med 

tavlerne til 

smelt nu - 

vi smelter og 

vasker for fuld 

damp ! 

Ferie lukket 

2.10.-11.10. 

begge dage incl. 

BIHUSET 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 



MØDER 

286 

Brande og Omegns B.F. tirsdag 

den 26 oktober kl. 19.00 på 

Brande bibliotek afholdes 

honningbedømmelse i forbindelse 

med den ordinære generalforsamling. 

Efterfølgende giver 

foreningen kaffe. 



afholder høstfest onsdag den 

27. oktober kl. 19.00 på Vandrehjemmet, 

Erlevvej. Derefter er 

der honningbedømmelse til en 

pris á 10,- kr. Medbring dåse 

eller glas uden etikette. Efter 

honningbedømmelsen har vi 

lottospil og kaffebord. 



møde i skolebigården lørdag 

den 2. oktober kl. 13.00, hvor vi 

behandler med mælkesyre eller 

oxalsyre, hvis det bliver lovligt 

til den tid. Derefter er der 

honningbedømmelse i mødelokalet. 

Hvert medlem kan tage 

en eller to dåser honning med. 

P.C.D. Hansen 


“sommermøde” på 

Naturcentret “Skovgård” i Egebjerg 

onsdag den 6. oktober og 

den 3. november kl. 19.00. Årets 

resultat og den sidste varroabekæmpelse 

vil være på programmet. 


Lolland-Falster B.F. afholder 

onsdag den 6. oktober kl. 19.00 

møde på Sakskøbing hotel hvor 

Peder Larsen fra Sorø, kommer 

og fortæller om et langt liv med 

bierne og som mangeårig 

bisygdomsinspektør i Ringsted. 

P.b.v. Knud Dalsgård 

Ringe og Omegns B.F. torsdag 

den 7. oktober kl. 19.00 i Nordagerskolens 

skolekøkken inviterer 

Fyns Familieudvalg Ringe og 

Omegns B.F.´s medlemmer til en 

aften over emnet: “Honning i 

madlavningen”, f.eks. honningmarineret 

kalkun m.m. Husholdningskonsulent 

Karin Lundsgaard 

underviser og deler 

smagsprøver ud. Pris 30,- kr., 

kaffekurv medbringer den enkelte 

selv. Tilmelding senest den 

1. oktober på telf. 62 67 13 22. 

Torsdag den 14. oktober kl. 

19.00 besøger vi Falck, Odensevej 

nr. 48. Vejen den gamle A 9 i 

Svendborg Nord Vest Falck vil 


være vært ved kaffen. Tilmelding 

senest den 7. oktober på 

telf. 62 62 20 98. 


Salling og Fjends B.F. Vores 

årlige lyngtur gik i år til 

Degbjerg hede med Gerda og 

Hans Røy, Ringkøbing. Først så 

vi to af deres bigårde, hvorefter 

vi gik en tur tværs over Dejbjerg 

hede. Hans gjorde meget 

ud af at fortælle os om Rakkerne, 

som boede der på heden. 

Vi så også bopladserne hvor de 

havde boet. Det var meget 

spændende, vi gik i ca 2 timer, 

og kom til sidst til Bundsbæk 

Mølle, hvor bussen holdt og 

ventede. Der spiste vi så vores 

medbragte mad. Det var rigtig 

dejlig vejr. 

Så endnu engang tusind tak til 

Gerda og Hans Røy fordi I ville 

bruge den tid på os. Det var 

bare alle tiders tur. 




september kl. 19.00 hos 

“Skovbo”, Byvej 39, Gudbjerg. 

Skovbo erhvervsbeklædning vil 

fortælle om virksomheden, og 

der vil være mulighed for at få 

broderet dit logo eller firmanavn 

på kasket, jakke eller lignende. 

F. eks. “Martin Bagges 

Biavl”, så kan man altid finde sin 

kasket. Alle er velkomne. 

Reserver allerede nu den 18. 

oktober til et møde med 

Ingemar Friis, Sveriges 

Landbrugsuniversitet. 


Vamdrup og Omegns B.F. afholder 

tirsdag den 5. oktober en 

reception fra kl. 16.00-19.30 i 

anledning af foreningens 110 

års jubilæum og overdragelse til 

Kongeåmuseet af protokol og 

regnskabsbog fra 1921 og 1936. 

Derefter afholdes generalforsamling 

på museet med 

honningbedømmelse. 

P.b.v. Rita Christensen 

Vejle og Omegns B.F. viser lørdag 

den 16. oktober kl. 14.00 

mælkesyrebehandling i 

skolebigården, Kærvej 86, Gl. 

Sole. 


Alssund B.F. afholder generalforsamling 

tirsdag den 26.10.99 

kl. 19.00 på Kirke Hørup Kro. 


P.b.v. Børge Døssing 


afholder generalforsamling 

den 30. september kl. 19.30 i 

Brønderslev hallen. Der vil også 

være mulighed for at se Bo 

Storm fra Hjørring Amts B.F. 

spise en masse honning, så tag 

et glas med så vi kan være sikker 

på at han har noget at 

smage på. Der vil være præmier 

til den bedste honning. 

P.b.v. Criz 


og Omegn afholder generalforsamling 

den 29. oktober kl. 

19.30 på Stenvad produktionsskole, 

Stendyssevej 16, Stenvad. 



Brande og Omegns B.F. tirsdag 

den 26 oktober kl. 19.00 på 

Brande bibliotek afholdes ordinær 

generalforsamling efter 

vedtægterne. I forbindelse med 

generalforsamlingen afholdes 

honningbedømmelse, efterfølgende 

giver foreningen kaffe. 




onsdag den 27. oktober kl. 19.30 

i Gjesing kirkes mødesal. Dagsorden 

i henhold til lovene. Forslag 

der ønskes behandlet på 

generalforsamlingen skal være 

bestyrelsen i hænde senest 14 

dage før mødet. Efter generalforsamlingen 

er der honningbedømmelse 

med uddeling af 

vandrepokal og præmier for 

den bedste honning. 

Harry Hansen 



tirsdag den 26. oktober kl. 

19.00 på Grønbro skolen ved 

Sandved. Dagsorden i følge vedtægterne. 




P.b.v. Bent Larsen

Gl. Tønder amts B.F. afholder 

den ordinære generalforsamling 

tirsdag den 26. oktober kl. 

19.30 på Centralhotellet i Løgumkloster. 

Dagsorden i følge 

vedtægterne. På valg i år er: 

Andreas Petersen, Bylderup og 

Bo Tonnesen, Tønder. Forslag til 

dagsorden skal være hos formanden 

senest den 20. oktober. 

Der er honningbedømmelse efter 

generalforsamling, medbring 

to glas honning uden etikette. 

C. Clausen 



tirsdag den 12. oktober 

kl. 19.30 på Vandrehjemmet, 

Erlevvej. Efter mødet og kaffen 

vises videofilm. 




mandag den 18. oktober kl. 

19.00 på Brændgårdsskolen, 

Brorsonsvej 4 i Herning. Dagsorden 

i følge vedtægten. Mød op 

og vær med til at bestemme 

næste års aktiviteter. Efter generalforsamlingen 

vil bisygdomsinspektør 

Carl Chr. Stensbjerg 

fortælle om arbejdet med 

bekæmpelse af bisygdomme i 

området, og såfremt der er tid 

ser vi en film eller lysbilledserie. 

Foreningen er vært ved kaffen. 




onsdag den 6. oktober 

kl. 19.30 på Naturskolen. Dagsorden 

i følge vedtægterne. Evt. 

forslag skal være formanden i 

hænde senest 1 uge før generalforsamlingen. 

Bestyrelsen 

Hørsholm og Omegns B.F. 


tirsdag den 21. september 

hos formanden, Enghave 21 

C i Rungsted. Dagsorden i følge 

vedtægter. Efter generalforsamlingen 

en snak om forløbet i 

skolebigården og forslag til 

næste års aktiviteter. Tænk også 

over forslag til vintermøder. Et 

af dem skal vi som bekendt afholde 

i samarbejde med Nord- 

sjællandske Bivenner. Generalforsamling 

og møde afholdes 

hos formanden, Enghave 21 C i 

Rungsted. 

Ole Michael Jensen 

Malt Herreds B.F. afholder ordinær 

generalforsamling mandag 

den 27. september kl. 19.30 

på Hotel Skibelund Krat. Dagsorden 

i følge vedtægterne. Der 

vil samtidig blive afholdt 

honningbedømmelse. 10,- kr. pr. 

glas. 

P.b.v. Knud Johansen 


generalforsamling onsdag den 

6. oktober kl. 19.30 i Heesche´s 

selskabslokaler, Dronningensgade 

30, Ringsted. Dagsorden i 

følge lovene. 


Nordfyns Biavlerforening 


mandag den 25. oktober 

kl.19.00 på Gamby Produktionshøjskole. 

Jørgen Skibsted vil fortælle 

om og vise billeder fra sin 

tur til Apimondia-kongressen i 

Canada. 

Lars Greve 


skal hermed henlede opmærksomheden 

på at vi den 4. oktober 

kl.19.30 afholder generalforsamling, 

se forrige nr. af T.f.B. 

eller efterårsbrev nr.1. 




30. September kl. 19.00 på 

Jernbjergården, Elmedalsvej i 

Slagelse. Dagsorden i følge vedtægterne. 




P.b.v. John Pedersen 

Sydsjællands B.F. afholder 

generalforsamling mandag den 

11. oktober kl. 19.00 hos Aase 

Larsen, Bøgevej 11, Fensmark. 


Evt. forslag skal være bestyrelsen 

i hænde 8 dage før. 

P.b.v. Aase Larsen 

Varde og Omegns B.F. afholder 

generalforsamling torsdag 

den 4. november kl. 19.30 på Sig 

Hotel. Dagsorden i følge vedtægterne. 

Der startes med spisning 

kl. 18.15. 



generalforsamling tirsdag den 

26. oktober kl. 19.00 på Løget 

Sognegård, Løget Center. Dagsorden 

i følge lovene. Forslag der 

ønskes behandlet på generalforsamlingen 


i hænde senest 8 dage før. Efter 

generalforsamlingen vil der 

være honningbedømmelse, derfor 

kom med jeres honning i 

umærket emballage. Max 2 glas 

pr. medlem, 10,- kr. pr. glas. 

Som sædvanlig giver foreningen 

et par stykker smørrebrød og 

kaffe/the, derfor er tilmelding 

nødvendig senest den 18. oktober. 

Lørdag den 16. oktober kl. 14.00 

vil der blive vist mælkesyrebehandling 

i skolebigården, 

Kærvej 86, Gl. Sole. 



generalforsamling tirsdag 

den 7.oktober kl. 19.30 på 

Kimberkroen i Aars. Dagsorden 

i følge vedtægterne. Forslag der 

ønskes behandlet på generalforsamlingen 


i hænde senest den 1. oktober. 

Efter generalforsamlingen vil 

Andy Christensen, Vindblæs vise 

lysbilleder fra Azorerne. Mød op 

til en forhåbentlig, som sædvanlig, 

hyggelig og morsom aften. 

P.b.v. Niels Ole Olesen 

Østsjællands B.F. afholder til 


den 21. oktober 1999. Kl. 

19.00 i Søndergade 10 i Hårlev. 

Dagsorden ifølge foreningens 

vedtægter. Forslag som ønskes 

behandlet på generalforsamlingen, 

skal være formanden i 

hænde senest 8 dage før 

generalforsamlingen.Efter generalforsamlingen 

serveres et 

let traktement, prisen for dette 

er ca. 50,- kr. 







Dit eget vokskredsløb... 

NYHED! 

10-12 rammer 

af 

gangen 

Smeltetid ca. 

25 min. 

2.999.- inkl. moms og 1,8KW/ 

220V dampgenerator. 

Lysstøbeforme 

Vi kan tilbyde over 200 forskellige 

lysstøbeforme fra 30kr. 

inkl. moms 

RING OG BESTIL 

BROCHUREN! 

6.999.- inkl. moms, gasblus 

og dampkedel. 


14.999,- inkl. moms og el. 

dampgenerator 9KW - 400V 

Farvet Voks 


farver i LN og LS til 

92,25 kr/kg. inkl. moms 


FARVEKORTET! 

Voksgryde Bivoksgranulat 

Voksgryden er et nemt og praktisk 

redskab til vokssmeltning. 

Dobbeltsikret termostat mod 

overophedning. Rustfri indsats 

som tilbehør. 

Gryden : 787,50 kr. 

Rustfrit indsats: 475,00 kr. 

inkl. moms 

Bivoksgranulat - den nemmeste 

løsning når du vil støbe 

lys. Altid rene og pæne vokslys. 

Bivoksgranulat: 74,00 kr. 

25kg kun 60,00 kr./kg 

inkl. moms 


Annonce Sep 99

10 

Oktober 


Grønt skal det 

være 

Side 290 

Månedens 

arbejde 

Side 291 

Dansk 

præsident for 

Apimondia 

Side 295 

Hvad er 

Apimondia 

Side 297 

Erhvervsbiavl i 

Canada 

Side 298 

Api-Expo 

Side 302 

Videnskabeligt 

Side 305 

Bipest 

Side 307 

Olivenolie og 

honning 

Side 308 

Annoncer 

Side 309 

Møder 

Side 317 


133. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 


Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline November-nr.: 

Fredag den 22. Oktober. 

Deadline December-nr.: 

Mandag den 22. November. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Verdens største bi i 

Falher, Canada. En lille by med 

få tusinde indbyggere og 48.000 

bifamilier. Foto: FV 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

290 


Grønt skal det være! 

En gruppe indianere indtager scenen. Gruppens leder, der 

som de andre er klædt i traditionel indiansk dragt, går til mikrofonen. 

Han beretter om den indianske kultur og betoner 

afhængigheden mellem natur og mennesker. Respekt for og 

indleven i naturen er afgørende, hvis livet skal bestå. 

Slutteligt giver han symbolsk denne indsigt videre til 

kongressens ledelse. Det sker ved overrækkelsen af en stav 

udformet som en lille totempæl, og ved at udtrykke ønske 

om, at indsigten må blive en ledetråd for hele kongressen. 

Det er søndag d. 12. september og ca. 2000 mennesker 

er samlet i kongrescentret i Vancouver i Canada til åbningen 

af Apimondia-kongressen 99. 

Temaet er biavl i det næste årtusinde. Lidt omskrevet 

kan det vist siges, at en vigtig hovedlinie bliver, at grønt skal 

det være. Det kræver naturen, det ønsker mange biavlere og 

mange forbrugere. 

En klar linie gennem kongressen - især i forhold til bisygdomme 

- var at grønne metoder skal anvendes i biavlen. 

Der skal satses på: Avl, biotekniske indgreb og f.eks. organiske 

syrer. Medicin og pesticider giver problemer med resistens 

og giver rester i voks og honning. Det er kortsigtede 

metoder viser erfaringerne fra bl.a. Amerika og dele af 

Europa. 

Som danske biavlere skal vi tage ved lære af andres fejltrin. 

Der er ingen grund til at begå de samme fejl, som andre 

har begået. 

Vi må holde fast i de strategier, som gælder for øjeblikket 

i forhold til f.eks. varroa og andre bisygdomme. Vi er på 

den grønne gren, og lad os blive der. 

Samtidig kan vi så glæde os over, at andre nu er ved at 

opfinde de strategier og metoder, som vi har arbejdet med i 

mere end 10 år. 


formand for Danmarks Biavlerforening


Her i oktober måned er det tid for det sidste led 

af tretrinsraketten i kampen mod varroa-miden. 

KRÄMERPLADER 

I de foregående år har jeg 

givet alle mine familier en 

dobbelt Krämerpladebehandling. 

De fik den første 

Krämerplade lige efter 

honninghøsten og den første 

spand foder. Det sikrede 

mig vinterbier, der ikke var 

skadede af varroa miden. 

Så blev pladen fjernet, og 

der blev fodret færdig. 

Selve indvintringen blev afsluttet 

omkring 1. oktober, 

og så fik bierne en ny 

Krämerplade. Jeg brugte 

aldrig de samme Krämerplader, 

men ofrede en ny, 

det er jo småpenge det drejer 

sig om, når man behandler 

med organiske syrer. 

På den måde var jeg sikker 

på, at en eventuel reinvasion 

af mider, der var sket 

under indvintringen, blev 

udryddet, så bierne kunne 

sidde vinteren over uden at 

være plaget af mider. Det 

har virket upåklageligt, ja 

det har faktisk virket så 

godt, at jeg ikke har ret 

mange mider mere. Jeg ved 

ikke, om den varme sommer 

har passet bierne bedre 

end det har passet varroamiderne, 

men faktum er, at 

jeg aldrig har set så få mider 

i mine indskudsbakker 

efter den første Krämerpladebehandling, 

som jeg har 

set i år. Så nu vil jeg prøve 

noget nyt (for mig er det 

nyt, der er mange andre, 

der har haft denne praksis i 

adskillige år), nemlig mælkesyrebehandling 

om efteråret. 

REINVASION 

Det kunne selvfølgelig være 

fristende at stoppe al behandling 

nu, og slippe for 

den sidste omgang syre. 

Men det er en farlig strategi, 

idet jeg ikke har nogen 

som helst anelse om, 

hvorvidt mine bier har været 

på besøg hos en anden 

biavler med mange mider, 

eller måske selv har haft besøg 

af fremmede bier, der 

havde varroamider med og 

som glemte at få dem med 

hjem igen. Og har du haft 

et almindeligt nedfald efter 

første Krämerpladebehandling, 

er der slet ingen vej 

udenom end at behandle 

her sidst på året. 

MÆLKESYRE 

BLANDING 

Til behandling i oktober 

måned bruges mælkesyre. 

Mælkesyre er en noget mildere 

syre at anvende end 

Af 

Tove Schmidt 


Sibirien 

6760 Ribe 

Tlf. 74 86 74 86 

Normalt behandles 

mine bifamilier 

med 

Krämerplader 

i år prøver 

jeg noget 

andet........ 


292 

myresyre, til gengæld er 

den ikke i stand til at 

trænge ind bag forseglingen 

og nå de mider, der sidder 

på ynglen. Det betyder, 

at man er nødt til at vente 

med mælkesyrebehandlingen, 

til der ikke længere er 

yngel af betydning i familierne. 

Det passer som oftest 

med, at der er nogle lune 

dage i oktober, og så er det 

om at komme ud og få behandlet 

for sidste gang. Du 

skal bruge en almindelig 

vandforstøver, som kan fås i 

ethvert byggemarked eller 

planteskole. Prøv den af 

med almindeligt postevand 

og et lille målebæger, så du 

ved, hvor mange tryk, der 

skal til for at give en dosis 

på 5 ml. Selve mælkesyren 

kan købes hos materielforhandlerne, 

materialister eller 

apoteker og fås som 

80% eller 90% mælkesyre. 

Den opløsning, der skal 

bruges til bierne skal dog 


Tørstetræet er en god 

biplante, som blomster i 

juni, juli og august. God 

nektar kilde, men kun 

lidt pollen. 

kun være 15% mælkesyre, 

så det skal blandes i vand 

først. Hvis det er 80%, skal 

du hælde 1 liter syre i 4,3 

liter vand, hvis det er 90 % 

syre, skal der hældes 1 liter 

syre i 5 liter vand. Du skal 

bruge ca. 0,3 liter færdigblanding 

pr. familie, så har 

du kun 4 familier er det jo 

ikke nødvendigt at bruge 

en hel liter syre. Selv om 

det er billigt, er der jo ingen 

grund til at blande 

mere end højst nødvendigt, 

idet opløsningen kun er 

holdbar et par måneder og 

bl.a. ikke tåler frost. 

TRE HÆNDER 

Når blandingen er fremstillet 

er du klar. Kan du lokke 

en eller anden til at hjælpe 

dig, vil det være en fordel, 

idet man helst skal have tre 

hænder til dette arbejde, 

hvis det skal gå nogenlunde 

hurtigt. Men husk, at det er 

syre, man arbejder med, så 

selvom det er en mild opløsning, 

er det stadig en 

god idé at have gummihandsker 

på. Da det drejer 

sig om at få sprøjtet syre på 

alle bier, skal man helst 

gøre det først eller sidst på 

dagen, hvor der ingen 

flyveaktivitet er. Hver enkelt 

tavle med bier løftes 

op, og der sprøjtes 5 ml på 

hver side. Der skal sprøjtes 

på bierne, så de alle bliver 

fugtige. Hvis der sidder en 

plade af bier inde i selve 

kassen, f.eks. henne foran, 

skal de selvfølgelig også 

have en omgang – til gengæld 

skal fodertavler uden 

bier på selvfølgelig ikke 

sprøjtes. Denne behandling 

skal foretages 3 gange med 

2 døgns mellemrum, så det 

tager en uge alt i alt. Det 

siges, at man med lidt 

øvelse bruger alt i alt 10 

min. pr. familie på denne 

behandlingsform, men tager 

det lidt længere gør det 

såmænd heller ikke noget. 

Der er jo ikke andet arbejde 

med bierne lige nu. 

PLANTNING 

Til gengæld er det højsæson 

for plantning her i oktober. 

Vilkårene er selvfølgelig 

forskellige alt efter, 

hvor du bor, men selv i en 

almindelig villahave er det 

muligt at sørge for foder til 

bierne. Det, du skal stræbe 

efter, er gode pollenkilder 

på tidspunkter, hvor familierne 

har hårdt brug for 

dette, nemlig i det tidlige 

forår og i sensommeren. 

Det kan stadigvæk nås at 

sørge for masser af forårsbebuderne 

erantis og krokus. 

Kan du ikke få proppet 

flere forårsløg ned i din 

egen jord, så kast et blik 

over hækken ind til naboen. 

Næste gang du bliver

inviteret på besøg der, kunne 

du jo skifte den obligatoriske 

honning ud med en 

stor pose forårsløg – dine 

bier ved jo ikke, hvilket matrikelnummer 

de hører 

hjemme på. Hvis du synes 

piletræer er for voldsomme 

i små haver, så gå efter opstammede 

hængepil, de fylder 

ikke så meget (til at 

starte med). Og er der plads 

til et enkelt træ i haven, 

kunne det jo lige så godt 

være et æbletræ til glæde 

for såvel mennesker som 

bier. Sommeren igennem er 

der som oftest rigeligt at 

trække på i villahaverne, så 

det giver en dejlig blandet 

honning. Om efteråret er 

der igen brug for gode 

pollenkilder, så dertil kunne 

det være en idé at have 

nogle store grupper af gyldenris 

og de mange forskellige 

sorter af asters. 

LÆHEGN 

Hvis man bor på landet er 

der straks langt flere muligheder, 

idet pladsen som oftest 

er mere rigelig her. Efterhånden 

som de gamle 

et-rækkede læhegn af gran 

bliver udskiftet med 3- eller 

5-rækkede skabes der gode 

fødemuligheder for bierne. 

Vore egne nyplantede læhegn 

er blandt andet sat 

sammen af spidsløn, eg, 

hæg, rødel og paradisæbler. 

Omkring bigården er plantet 

et hegn af forskellige 

hanpilesorter. Og så har vi 

kilometer efter kilometer af 

tjørnehegn omkring os, så 

på det område er vi velforsynede. 

STENKLØVER 

Som landmand har man jo 

også mulighed for at så af- 

Husk det er 

stærke syrer du 

blander - vær 

påpasselig. 

grøder, hvor der også tages 

hensyn til honningproduktionen, 

f.eks. kløvergræs 

og raps. Som økologisk 

planteavler er man af 

hensyn til kvæl-stofproduktionen 

nødt til 

at interessere sig meget for 

de forskellige kløversorter. I 

denne sammenhæng er vi 

faldet over den gamle 

foderplante stenkløver. Min 

mand interesserer sig mest 

for den som effektiv jordløsner 

og kvælstoffabrik, 

mens jeg er spændt på at 

se, om den lever op til sit ry 

som biplante nr. 1. Den er 

toårig og bliver ca. 1,5 me- 

Blanding af 15% mælkesyre 

80% til 15% 

1 l 

80% 

mælkesyre 

4,3 l 

vand 

90% til 15% 

1 l 

90% 

mælkesyre 

5 l 

vand 


Stenkløver 

skulle være 

biplante nr. 

ét. Den er 2årig 

og 

kommer op 

i mands 

højde. Ses 

ofte langs 

motorveje. 

294 

Foto Finn Christensen 

ter høj, en utrolig frodig 

plante, der danner en 

uigennemtrængelig grøn 

mur i mandshøjde. Og så 

dufter den på lang afstand 

– en duft, der på varme, 

stille dage næsten kan virke 

for kraftig. Bierne er vilde 

med den, så vilde at man 

kan høre dem på 500 meters 

afstand! Det er en 

plante i den lille eksklusive 

klasse, der får topkarakter 

for såvel pollenkvalitet som 

nektarmængde i det temahæfte 

om biplanter, Danmarks 

Biavlerforening udgav 

i 1994. 

Det eneste problem er, 

at det kan være svært at få 

fat i frøene. For den almindelige 

biavler er det urealistisk 

at købe specialfremskaffet 

udsæd i 25 kg sække, 

men mindre kan også 

gøre det. Planten er nemlig 

ved at blive mere og mere 

almindelig som ukrudts- 


plante i de danske grøftekanter. 

I forbindelse med 

nye vejanlæg dukker den 

op i store mængder, f.eks. 

langs de mange motorvejsanlæg. 

På Sjælland har jeg 

bl.a. set den i store mængder 

omkring Ringsted og 

Sorø, så er man på de kanter 

her i efteråret kan man 

let samle sig nogle håndfulde 

frø til sin egen have. 

Nu skal man selvfølgelig 

ikke stoppe på selve motorvejen, 

men kør i stedet et 

smut ud af afkørselsvejene, 

så finder du den også der. 

Har man først fået øje for 

den, ser man den alle 

vegne. Og hvem ved, måske 

bliver den om nogle år en 

almindelig specialafgrøde 

på linie med den røde hør 

eller den blå hjulkrone. 

Hvordan honningen 

smager og om eksperimentet 

i øvrigt lykkes ved jeg 

først ved denne tid til næ- 

ste år, så indtil da kan man 

jo bare drømme. 

VINTERDVALE 

For resten skal bierne jo 

også snart til at gå i vinterdvale. 

Når du har fået behandlet 

dine bier med mælkesyre 

for sidste gang, er 

det tid at pakke bierne ind 

til vinteren. Oven på dæksbrædderne/plastikkenlægger 

jeg 2-3 omhyggeligt 

sammenfoldede sække og 

sørger for, at de ikke når ud 

og rører ved siderne af stadet. 

Hvis de gør det, vil de 

trække det kondensvand til 

sig, der uvilkårligt vil danne 

sig der i løbet af vinteren. 

Der skal derfor hele tiden 

være god ventilation i stadet, 

så dette vand kan fordampe. 

Når det er ordnet 

bliver kasserne lukket, og så 

åbnes de ikke mere i år, 

men først når det er blevet 

forår i år 2000.

DANSK PRÆSIDENT FOR 

APIMONDIA 

Ved Apimondias kongres i Vancouver, Canada i september 

blev Asger Søgaard Jørgensen præsident for den 

verdensomspændende organisation for biavlerforeninger. 

EN GENERAL- 

FORSAMLING? 

Udenfor det annoncerede 

lokale begynder enkelte 

personer at dukke op. Der 

er kun få minutter til den 

indkaldte generalforsamling 

i Apimondia skal løbe 

af stablen. Tiden går og 

flere kommer til. Efterhånden 

er der så mange samlet 

at generalsekretær, præsident 

og vicepræsident vælger 

at indlede generalforsamlingen 

med uddeling af 

materialer efterfulgt af opråb 

med kontrol af, hvem 

der er mødt op. 

Opråbet slutter med 

en panisk konstatering af, 

at der mangler fem delegerede, 

hvis generalforsamlingen 

skal være beslutningsdygtig. 

Forskellige mennesker 

sendes rundt i det 

store kongrescenter for at 

finde repræsentanter for 

nogle af de manglende 

lande. F.eks. må én, der er 

vært ved en stor reception, 

møde op. 

Langt om længe kan 

den beslutningsdygtige generalforsamling 

skride til 

handling. 

Indledningsvis aflægges 

en lidt tynd mundtlig beretning 

af henholdsvis generalsekretæren 

fra Rom, 

præsidenten fra Frankrig, 

og vicepræsidenten fra 

Danmark blander sig af og 

til i cirkusset. 

RODET LEDELSE OG 

MISTILLID 

Beskrivelsen er vist ganske 

kendetegnende for de forhold, 

som har hersket indenfor 

foreningen Apimondia 

gennem de sidste 

år. Det har da også skabt 

begrundet mistillid og medført 

manglende 

Af formand 

for Danmarks 


Kristian R. 

Skovmose 

Apimondia’s 

nye præsident 

Asger 

Søgaard Jørgensen 

og 

den tidligere 

præsident, 

Raymond 

Borneck fra 

Frankrig. 


Kongrescentret 

i 

Vancouver 

og by-billede 

af 

Vancouver. 

296 

kontingentbetalinger fra 

flere lande. 

Den meget store utilfredshed, 

som herskede på 

generalforsamlingen for to 

år siden er dog afløst af en 

lidt mildere og forsonelig 

tone. Tilsyneladende har de 

sidste års forsøg på at får 

orden i de sidste ca. fem års 

regnskaber og at skabe lidt 

oversigt over den økonomiske 

situation givet resultat. 

En væsentlig indsats kan 

tilskrives vores repræsentant 


NYE VEDTÆGTER 

Til generalforsamlingen er 

fremsendt to væsentlige 

forslag i forhold til Apimondias 

drift. Fra hollandsk 

side er der forslag om 

extern revision af regnskaberne. 

Det har man ikke 

kendt til hidtil. Og fra tysk 

side foreligger et udkast til 

nye og moderniserede vedtægter 

for foreningen. 

Drøftelsen af de fremsendte 

forslag munder ud i 

nedsættelsen af en arbejdsgruppe, 

som skal fremlægge 

et nyt sæt gennemarbejdede 

vedtægter til 


næste generalforsamling. 

BESTYRELSESVALG 

Alle er bekendt med, at der 

skal vælges ny præsident, 

da den nuværende franske 

præsident, Raymond Borneck 

har annonceret sin afgang. 

Fra nordisk side har vi 

bragt Asger Søgaard Jørgensen 

på tale, og det har 

vundet tilslutning i vide 

kredse. Han bliver også den 

eneste kandidat til posten 

og vælges til alles tilfredshed. 

Som afløser på posten 

som vicepræsident vælges 

formanden for de tyske biavlere 

Dr. Schifferstein. 

Med de trufne beslutninger 

og med den nye ledelse 

er Apimondia godt på 

vej ind i fremtiden. Der er 

en chance for, at organisationen 

kan blive moderniseret 

og organiseret effektivt, 

så Apimondia fortsat kan 

være med til at koordinere 

og inspirere de internationale 

tiltag indenfor biavl, 

både hvad angår forskning 

og praktisk biavl. 

Apimondia og den nye 

ledelse ønskes tillykke og 

god arbejdslyst. 

NORDISK INDFLYDELSE 

Gennem flere år har de nordiske 

biavlerforeninger 

drøftet muligheden for at 

få indflydelse på Apimondias 

arbejde. 

I fællesskab er der udtrykt 

støtte til Asger Søgaard 

Jørgensens engagement. 

Med til det nordiske 

samarbejde hører en aftale 

om deling af evt. rejseudgifter 

i forbindelse med arbejdet, 

men det betones 

naturligvis at Apimondia 

bør tilstræbe så stabil en 

økonomi, at man selv kan 

betale alle bestyrelsesaktiviteter 

og - rejser. 

Fra dansk side har bestyrelsen 

også indgået en 

aftale, som lægger loft over 

den tid, der kan anvendes 

på det internationale arbejde. 

Nordisk biavl har nu en 

direkte forbindelse til international 

biavl. Det kan vi 

være stolte af, og vi skal i 

høj grad benytte os af de 

muligheder der ligger i det.

HVAD ER APIMONDIA ? 

Som nyvalgt Præsident for APIMONDIA vil jeg prøve at fortælle lidt om 

hvordan organisationen er opbygget og hvad den laver. 

Apimondia er navnet på den Internationale Sammenslutning 

af Biavlerforeninger. 

Der er i øjeblikket 44 lande, som betaler medlemskontingent. 

Hovedkontoret ligger i Rom. Det internationale institut 

for økonomi og teknologi i biavlen, IITEA, i Rumænien 

tager sig især af trykning og oversættelsesarbejde. 

APIMONDIA blev dannet i 1949 som en udbygning 

af det sekretariat, som hav-de lavet de internationale 

biavlskongresser siden 1897. 

APIMONDIAs øverste 

organ er generalforsamlingen, 

der afholdes hvert 

andet år i forbindelse 

med kongressen. 

Mellem generalforsamlingerne 

styres API- 

MONDIA af en bestyrelse, 

Executiv Counsil, 

der består af 12 medlemmer 

med præsidenten, 

vicepræsidenten og 

generalsekretæren som 

den daglige ledelse. 

Præsidenten det er 

mig, vicepræsidenten er 

Dr. Erich Schiferstein fra 

Tyskland og generalsekretær er 

Riccardo Jannoni-Sebastianini fra 

Italien. 

Den tekniske og videnskabelige 

ekspertice i bestyrelsen varetages af 

7 præsidenter for lige så mange 

kommissioner. Der er kommissioner 

for apitherapi, biologi, bisygdomme, 

biplanter og bestøvning, 

teknologi og materiel, biavl i 

udviklingslande og økonomi. 

Kommissionernes opgaver i 

APIMONDIA er først og fremmest 

at sikre at det faglige indhold 

i biavlskongresserne står 

mål med den nyeste udvikling 

inden for deres særlige felter. De 

stående kommissioner er også ansvarlige 

for en række møder for specialister inden for deres 

felter. Det kan være internationale symposier eller 

arbejdsgruppemøder. 

APIMONDIA er med den stigende internationalisering 

af markederne blevet stærkt interesseret i at medvirke 

ved etablering af fair konkurrence på verdensmarkedet. 

Det betyder, at man støtter arbejde, der har til 

formål at få fastsat globalt anerkendte standarder for 

honning samt forhindre honningforfalskning. 

APIMONDIA har derfor også til formål at rådgive andre 

internationale organisationer. Det kan være FAO (FNs 

fødevare- og landbrugsorganisation) WTO (Verdens 

handelsorganisation) Man er aktiv i arbejdet med udarbejdelse 

af Codex Alimentarius standarder for honning. 

Kongresserne har været det største projekt. 

Arrangementerne i forbindelse med biavlskongresserne 

har gennem mange år været det største 

projekt. Det kræver planlægning og en god organisation 

at arrangere en verdenskongres med flere tusinde. 

Det har kun kunnet lade sig gøre i kraft af at der har 

været lagt et meget stort engagement i arbejdet fra de 

lokale arrangørers side. 

Der har netop været kongres i Vancouver i Canada 

med 3000 deltagere. Den næste kongres finder 

sted i Sydafrika i år 2001 og så i Slovenien i 

2003. Det ligger allerede fast og vi er ved 

at arrangere disse. 

Der har været problemer i organisationen. 

Manglende information 

til medlemmerne om aktiviteterne 

og manglende demokrati 

i ledelsen har betydet, 

at medlemstallet er faldet. 

Man har derfor i de seneste 

år ikke haft tilstrækkelig 

likvid kapital til at 

drive et velfungerende sekretariat 

i Rom. Alt arbejdet 

er udført af generalsekretæren, 

der er ulønnet; med hjælp 

fra hans familie. Det er uholdbart 

og det har høj prioritet i 

arbejdet for bestyrelsen i de 

kommende år at skaffe 

penge til at sikre et effektivt 

sekretariat. 

En anden hovedopgave 

er at medvirke ved planlægningen 

af den næste biavlskongres 

i Sydafrika. 

Den manglende kapacitet i sekretariatet 

betød, at APIMONDIA ikke 

i fuldt omfang kunne medvirke ved organiseringen 

af kongressen i CANADA. Takket være en stor indsats 

fra den canadiske organisationskommite lykkedes 

det at lave en fremragende kongres, som såvel 

kanadierne som APIMONDIA kan være stolte af. 


Præsident for APIMONDIA 


ERHVERVSBIAVL I CANADA 

Af 

Carsten 

Wolff Hansen 

Overvintringsbigård 


småfamilier. 

Fodringen 

sker igennemflyvehullet 

med 

en speciel 

studs. 

298 

Der er store forskelle på, hvordan erhvervsbiavlen 

i Canada drives. Denne artikel beskriver 

indtrykkene fra to besøg hos en af de helt store 

erhvervsbiavlere i det vestlige Canada. 

For ca. 10 år siden blev mulighederne 

for import af 

pakkebier fra USA til Canada 

lukket pga. fare for 

indslæbning af parasitter 

og sygdomme. Tidligere 

blev bierne efter honningtrækket 

slået ihjel med 

gas, og næste forår blev 

nye indkøbte pakkebier 

startet op. Biavlen hos 

Dave Tegart og hans familie 

er indrettet efter denne 

begrænsning, og drives i 

øvrigt ud fra de mest rationelle 

og økonomiske muligheder, 

de ser. Bierne i 


produktionsfamilierne slås 

stadig ihjel efter hovedtrækket, 

fordi klimaet ca. 

700 km nord for grænsen til 

USA giver en meget kort 

sæson - og så er der jo heller 

ikke problemer med røveri 

under sidste honningfratagning 

eller udgifter til 

vinterfodring! 

SMÅFAMILIER 

I stedet laves og overvintres 

3.500 nye småfamilier på 

seks langstroth rammer i et 

stade, som Tegart selv har 

udviklet og afprøvet siden 

importstoppet for ca. 10 år 

siden. Staderne er helstøbte 

i et styropor materiale med 

løst låg. Der er ingen ventilation 

i stadet udover gennem 

et ca. 2 cm rundt flyvehul. 

Af de ringeste produktions 

familier startes de nye 

bifamilier op med en ramme 

yngel og en ubefrugtet 

dronning i maj/juni måned. 

Resten af sæsonen parres 3 

dronninger i hvert stade, og 

den sidste dronning indvintres 

på de seks rammer. For 

at sikre en tilstrækkelig bistyrke 

i disse nye familier til-

sættes ca. 1 liter bier fra de 

gamle produktions-familier 

inden de aflives. Småfamilierne 

flyttes med 8 

kasser på hver palle syd på 

og overvintres tæt på USA´s 

grænse, hvor klimaet og 

mulighederne for et tidligt 

pollentræk er bedre. Pallerne 

sættes ovenpå 

transportgitre med trådvæv, 

som giver ventilation 

under flytningen. Der læsses 

mange hundrede småfamilier 

på de store lastbiler. 

Af- og pålæsning foregår 

med gaffeltruck. Fodringen 

af småfamilierne er 

også meget rationel. Ved 

hver fodring doseres 2 liter 

sukkeropløsning ind gennem 

flyvehullet med en 

speciel studs for enden af 

en slange, som er tilsluttet 

en sukkertank på lastbilen. 

Fodringen af hver småfamilie 

tager 3 sekunder, og 

erfaringerne viser, at der 

ikke sker tab af dronninger 

eller bier med metoden. 

Staderne står tæt sammen 

på pallen, og de kan fodres 

på næsten alle tider af året. 

Det er endda prøvet i december 

uden problemer. Bierne 

gik i vinterklynge igen 

efter fodringen og overvintrede 

fint. 

ØKOLOGISKE 

METODER! 

Som mange andre steder i 

udlandet behandles bierne 

med medicin og pesticider. 

Om efteråret og foråret behandles 

småfamilierne mod 

varroa med Apistan. Der gives 

også medicin mod 

nosema og ondartet bipest. 

Al behandling foregår med 

relativt små doseringer i de 

nye familier. Den meget 

flytning med småfamilierne 

er meget stressende og medicineringen 

mod især 

nosema kan slet ikke undværes. 

Varroa er ikke længere 

det store problem og 

aflivning af de store familier 

og yngelpauser i de nye 

familier, når der skiftes 

dronninger, giver ikke 

varroa-miderne mange 

chancer for opformering. 

Selvfølgelig er de to årlige 

behandlinger med Apistan 

også medvirkende til, at der 

næsten ikke ses mider i familierne. 

Fra næste år overvejes 

det helt at undlade 

behandlingen med Apistan. 

Efter udflytning af småfamilierne 

i produktions 

staderne behandles der 

ikke mere mod bisygdomme 

og parasitter. Det 

har naturligvis sammenhæng 

med at bierne 3 måneder 

senere aflives i forbindelse 

med, sidste 

honningfratagning. Det var 

med stor undren vi herefter 

hørte, at denne produktionsmetode 

var godkendt 

som økologisk (organic), og 

blev kontrolleret af en anerkendt 

organisation, som 

Honningslyngerum 

til storproduktion. 

Alle rammerne 

løftes 

op af magasinernesamtidig 

med 

denne gribearm.Rammerne 

kører 

automatisk 

ind og ud af 

slyngen. 


Voks og 

honning adskilles 

i 

denne centrifuge.Skrællevoksen 

føles 

helt tør og 

honningen 

ren efter 

centrifugeringen. 

300 

stod for salg af honningen 

til især Argentina. Konkurrencen 

på denne del af 

honningmarkedet er åbenbart 

også meget hård, og i 

hvert fald er der ikke lige 

forhold for alle! 

AVLSARBEJDE 

Til de 3500 småfamilier indkøbes 

hvert år 600 dronninger 

fra Californien. Desuden 

produceres 6000 

dronninger fra eget materiale. 

For 4-5 år siden var 

der meget store problemer 

med kalkyngel. Det har siden 

været avlsmål nummer 

1, og det har givet resultat, 

da kalkyngel nu omtrent 

ikke ses længere. De 10 

avlsmødre, som bruges til 

de mange dronninger udvælges 

blandt produktions 

familierne i sæsonen. Dronningerne 

parres frit i store 

bigårde med de nye aflægger 

bifamilier. 

HONNING- 

PRODUKTIONEN 

Tidligt om foråret fodres 

småfamilierne med pollen, 

protein og sukker for at 

sætte dem i gang så tidligt 

som muligt. Efter forårs 

trækket på især mælkebøtter 

flyttes bierne nordpå og 


sættes ud i produktions stader. 

Der bruges 9 rammers 

langstroth opstablings stader 

i træ. Bifamilierne sættes 

to og to på en palle, så 

de nemt kan flyttes med 

gaffeltruck. Når bierne fylder 

første magasin kasse 

sættes en ny kasse ovenpå. 

Når der begynder at opstå 

sværmtilstand omkring d. 

20. juni laves en topaflægger 

med en yngeltavle 

og en befrugtet dronning 

ovenpå 2. kassen. Familierne 

er først adskilt 

med en træplade og senere 

sættes de sammen med en 

plade med trådvæv og siden 

et dronningegitter mellem 

de to dronninger, som 

nu er i staderne. Det betyder 

i følge Tegart en bedre 

harmoni i staderne, og i alle 

bifamilierne er mindst en 

dronning, som kan sørge 

for, at der ikke i bigårdene 

står bifamilier, som ikke 

fungerer efter kraftig 

sværmning. Herved øges 

honningudbyttet i følge 

Tegart måske med mere 

end 30%. Trækkilderne er 

kløver og lucerne til frø og 

raps til frø og olie. Desuden 

er opstået muligheder for 

bestøvningsaftaler af genmodificeret 

raps, som kan 

give biavlerne nye og meget 

lukretive indtjeningsmuligheder. 

Arealerne med 

disse afgrøder er tit meget 

store og bierne flyttes 

rundt efter trækmulighederne. 

Bigårde med 30- 

40 stader er det almindelige. 

Honningudbytterne er 

ligeledes imponerende og i 

5 ud af 30 år har Tegart høstet 

mere end 200 kg pr. 

stade og kun i 2 år ud af de 

30 år høstet under 80 kg pr. 

stade. Med 2.400 produktionsfamilier 

skal der store 

huse og mange tønder til at 

opbevare de store mængder 

honning. I 1999 er kun 

høstet 65 kg pr. stade, så 

der har i år været god tid at 

tage til biavlskongres. Bierne 

passes sammen med 2 

heltids- og 5 deltidsansatte 

biavlere, hvoraf en del af 

dem er fra udlandet. De 

udenlandske biavlere kommer 

for at tjene penge og 

for at lære biavl. En del af 

dem har siden startet erhvervsbiavl 

i deres egne 

hjemlande. Indenfor de seneste 

år har Tegarts søn vist 

interesse for overtagelse af 

biavlen og er gået ind i firmaet. 

Derfor var en helt ny 

meget stor bygning til voksforarbejdning 

under opfø-

else. Voksen forarbejdes til 

vokstavler og bruges til lysfremstilling. 

Voksen filtreres 

gennem et meget fint kulfilter, 

så det bliver helt 

hvidt. 

HONNINGSLYNGNING 

På grund af den økologiske 

certificering må honningslyngningen 

ske i to linier. 

Magasinkasserne køres ind i 

slyngerummet på en truck. 

Herefter løfter en imponerende 

gribe anordning alle 

9 rammer op af magasinkasserne 

samtidig. Tavlerne 

lægges på et transportbånd, 

som kører dem ind 

igennem en skrællemaskinen, 

som kan skrælle 

30 tavler i minuttet. På den 

anden side af skrællemaskinen 

kører tavlerne automatisk 

ind i en vertikal slyngemaskinen, 

som tager 120 

tavler af gangen. Når slyngningen 

efter 15 minutter er 

færdig, tømmes slyngen 

igen automatisk, og 

tavlerne glider ned i de 

tomme magasinkasser, som 

er sat parat på den anden 

side af slyngen. Anlægget 

betjenes af 5-6 personer, 

som slynger op til 1000 kg i 

timen i hver af de to slyngelinier. 

Honningen blandes i 

dette system med skrællevoksen. 

I rørene opvarmes 

honningen og voksen, mens 

den pumpes ud af rummet 

til en meget stor centrifuge, 

som kontinuerligt adskiller 

honning og voks. Honningen 

pumpes herefter op i 

en stor opvarmet udendørs 

tank, hvorfra den senere 

kan sættes på 300 kg´s tønder. 

Voksen falder fra centrifugen 

ned i pallekasser 

og er helt tør. Voksen bruges 

til nye tavler eller sælges 

til især lys. Generelt 

skiftes ikke ret mange tavler, 

og for at holde nogenlunde 

styr på hvor gamle 

vokstavlerne er bliver rammerne 

mærket med årstal. 

Anvendelse af tavler, som er 

mere end 10 år er slet ikke 

uhørt. 

HONNINGAFSÆTNING 

Honningen afsættes på verdensmarkedet 

som både 

ikke-økologisk og økologisk 

honning. Verdensmarkeds 

prisen på den konventionelle 

honning er nu under 

en dollar pr. kg. (7 kr.), 

mens den økologiske honning 

koster noget mere. For 

få år siden kostede honningen 

ca. 1,5 dollar pr. kg, og 

det var medvirkende til den 

store ekspansion i erhvervsbiavlen 

i Canada. I 1999 har 

høsten som nævnt været 

helt nede på 65 kg pr. 

stade, så i år har den konventionellehonningproduktion 

givet underskud. 

Voksprisen er ca. 2,25 

dollar pr. kg. 

Der skal store lagerbygninger og biler til 

når man i sæsonen har 5.900 stader med 

bier. 


APIMONDIAS UDSTILLING EXPO 99 

Af Klaus Langschwager 

Latshaws instrument 

til 1.095 Ca $. 

302 


Geoff Lomas´s nye 

slyngekoncept, 

der indebærer, at 

man skifter til andre 

kasser og rammer. 

Slynger over 850 

kg i timen. 

EXPO 99 

Når man tager til Apimondiakongres er der to 

ting, man har store forventninger til: 

Nemlig de nyeste forskningsresultater og 

de sidste opfindelser inden for biavlsmateriel. 

Jeg vil i det følgende se lidt på selve udstillingen, 

og hvad den havde at byde på. 

Der er tre typer af udstillere på Apimondia. 

Enten dem, der repræsenterer et land eller 

dem, der repræsenterer et firma, eller 

kombinationer af de to. 

KONKURRENCER 

Man har mulighed for at tilmelde nyere produkter 

til et dommer panel, der uddeler medaljer 

og æresbevisninger. De forskellige præmieringer 

falder i forskellige kategorier som 

f.eks. markedsføring, tidsskrifter, teknik osv. 

Af de ting, der var tilmeldt den tekniske 

del kan nævnes et nyt insemineringsudstyr, et 

nyt slyngekoncept, der indeholder såvel et nyt 

rammemål samt en helt ny slynge, en kombineret 

myresyrefylder og honningaftapningsmaskine, 

der er udført som en tandhjulspumpe 

fremstillet af plast, til en pris af ca. 

10.000,- kr. Myresyrefordampere, en honningevaporator, 

der sender en behagelig duft af 

honning ud i lokalet, så man får lyst til at 

købe honning, et varroabundbrædt, et færdigt 

system til udvinding af gele royal, et nyt 

kubesystem til bestøvningsopgaver i æbleplantager, 

et bihushåndteringssystem, et kombineret 

observationsstade og solvokssmelter, 

samt meget mere. 

Som det ses var der nok at tage af. Nogle 

af tingene kunne man kun ryste på hovedet 

af, mens andre ting var meget raffinerede. 

INSEMINERING 

Det nye insemineringsapparat, der var fremsendt 

af Susan Cobey blev præmieret med en 

sølvmedalje. Insemineringsapparatet, der for 

mig at se er en videre udvikling af Tilly 

Kühnerts apparat var gedigent udført og koster 

ca. 1.000,-US dollar

SLYNGEKONCEPT 

Det nye slyngekoncept, der 

kom fra Sydafrika, indebærer, 

at tavlerne bliver i magasinerne 

under hele 

skrælle-slyngeprocessen fik 

en broncemedalje. Der blev 

ikke uddelt nogen guldmedalje. 

PLASTIC FRA NEPAL 

På selve udstillingen var der 

ingen nyskabelser, der rigtigt 

rykkede. Alligevel er 

der et par ting, som jeg synes, 

man bør kigge nærmere 

på. Fabrikanter af 

plastiktavler var der flere 

af. Prisen er nu nede på 

omkring 1 US dollar, alt i 

Langstroth. Endvidere er de 

nu støbt i sort plast. Så er 

de nemmere at holde 

”rene”. En stor plastfabrik i 

Nepal, bygget for u-landspenge, 

er med til at holde 

prisen på plastrammer og 

styropor stader nede. 

Som dansk biavler med 

et moderat stadeantal er 

det først og fremmest pris 

sammenholdt med kvalitet, 

der tæller. Det internationale 

marked kommer tættere 

og tættere på i disse år. 

Som sælgeren fra Nepal 

sagde, da jeg spurgte om 

prisen på plasttavler leveret 

i Danmark: Det ligger jo 

ikke længere væk end Canada! 

EZI QUEEN 

En videreudvikling af 

Jentersystemet fra New 

Zealand kaldet Ezi Queen, 

synes jeg virkede spændende. 

Systemet virker ved, 

at samtlige cellebunde i en 

indespærringskassette kan 

tages ud og monteres i 

cellekopper. I stedet for det 

normale systems 100 celler, 

har man her 420 celler hver 

gang. Har aftalt en afprøv- 

Kontinuerlig honningvokspresser. 

Pris ca. 

70.000,- kr. 

Ezi Queen omlarvesystem, 

hvor man flytter 

cellebund med larve 

til cellekop. 


Dave Tegert´s 5 rammers styropor kasser. Pris ca 20 CA.$. 

Dakota Gunness skrællemaskine. Pris ca. 14.000,- kr. 

304 


Nassenheiderkombineretmyresyre-fylder 

og 

honningaftapper. 

Pris ca. 

10.000,kr. 

ning til foråret med Swienty. 

PEBRET PRIS 

Flere maskiner til skrællevoksbehandling 

/ free-bee system / presset 

honning var også på udstillingen. 

I modsætning til de systemer, vi kender 

her hjemme fra, arbejder de med 

en kontinuerlig presning ved hjælp 

af en snegl. Det meste vældig stabilt 

og gedigent udført i rustfrit stål men 

til en pebret pris. Ca. 70.000,- kr. 

Men så kan man også bare stoppe 

honning / voks i den ene ende og ud 

af den anden ende kommer der to 

produkter: Helt tørt presset voks og 

honning. 

EN HELT ANDEN PRIS 

En skrællemaskine fra firmaet 

Dakota Gunnes så ud til at passe fint 

til danske forhold. Pris omkring 

2.000,- US dollars for den lille model, 

der åd rammerne ligeså hurtigt man 

kunne putte dem i. Alt i rustfrit stål. 

STYROPOR 

En større canadisk biavler, Dave 

Tegart, havde fuldstændig omlagt 

sin biavl, så han indvintrede hele sin 

bistyrke, 3.500 familier, i 5 rammers 

styropor kasser. Alle produktionsfamilier 

blev slået ihjel. Ved indvintringen 

stak han blot en slange ind 

gennem flyvehullet og pumpede 2 l. 

sukkervand ind. Efter et par gentagelser 

var bierne fodret. Disse 5 

rammers kasser, som han selv havde 

udviklet og fik produceret, solgte 

han på udstillingen. Pris ca. 20 CA 

dollar. Vi afprøver nogle her i vinter 

og vender tilbage til foråret. 

EDB 

På EDB siden var der også nyheder. 

Dels har hollænderne videreudviklet 

en undervisnings CD-rom om biavl 

og insekter. Den er på flere sprog: 

Fransk, tysk, engelsk og hollandsk. 

De var meget lydhøre for at få den 

oversat til skandinaviske sprog. 

Fra et amerikansk universitet var 

der en CD-rom der bl.a. kunne diagnosticere 

bisygdomme.

Den lille Stadebille - en ny 

fjende for biavlen 

F. Eischen med flere. 

Den lille stadebille (Aethina 

tumida, Orden: Coleoptera; Familie: 

Nitidulidae) blev første gang fundet i 

Florida, USA i juni 1998. Den er i dag 

fundet i 3 andre stater, Georgia, South 

Carolina og North-Carolina. 

Billen kan udføre ubodelig skade 

på en bifamilie. Således har en storbiavler 

i Florida mistet tusindvis af bifamilier. 

Billen beskadiger vokstavlerne. 

Honningen bliver også beskadiget. 

Især går den ind og 

beskadiger og æder alle aldre af yngel. 

Når antallet af biller i bifamilien 

bliver stort, forlader billen bistadet og 

søger nye steder hen. 

Billen er hidtil kun kendt fra områder 

i det sydlige Afrika. Der kendes 

herfra kun meget lidt til billens livscyklus. 

Billen hører til Nitidulida, som 

især består af ådselsædere. Den 

udvoksne bille er brun til sort og ca. 

en halv cm lang. Den kan leve i op til 

6 måneder og observeres overalt i et 

bistade. Hunner lægger en ualmindelig 

stor mængde æg i sprækker i 

bistadet. Æggene udvikles i løbet af 

få dage til en hvidlig larve, som er 10- 

Varroa jacobsoni - helt 

ufarlig for europæiske 

bier ! 

Anderson & Truemann 

En underlig overskrift vil mange 

synes. Men meget tyder i dag på, at 

der findes 5-6 forskellige arter af 

varroa-mider. Arter, som skader bierne 

forskelligt. 

Varroa jacobsoni Oud, som første 

gang blev beskrevet i 1904, er tilsyneladende 

ikke den mide, som er udbredt 

over det meste af verden. Mistanken 

fik man herom på New Guinea, 

hvor man fandt, at nogle mider 

Udvalgte videnskabelige referater fra apimondia 99 

11 mm lang. Larverne 

borer sig igennem 

vokstavlerne og spiser 

pollen og honning. Da 

de også tømmer deres 

tarm i honningcellerne 

bliver denne honning 

helt ubrugelig. Honningen 

begynder også at 

gå i gæring. Efter 10-16 

dage bliver larven til en 

puppe. Her forlader 

den bistadet og graver 

sig et par cm ned i jorden 

i umiddelbar nærhed 

af stadet. Her forpupper 

den sig efter 3- 

4 uger. Ny udklækket larver opsøger 

igen bistader og begynder deres æglægning 

efter ca. 1 uge. I varme områder 

kan en bille udklække 5 generationer 

af biller på en sæson. 

Hårdt angrebne bifamilier går til 

grunde ved at bierne simpelthen forlader 

stadet. I Sydafrika er billen kendt 

som ikke værende årsag til større skader 

på bier. Her finder man den især 

kun på bifamilier, som i forvejen er 

stærkt svækket. Årsagen til, at den 

kan anrette så store skader i USA, kan 

være, at de amerikanske bier ikke har 

var meget skadelige for europæiske 

mellifera bier, mens andre ikke forvoldte 

nogen skade. En undersøgelse 

af mider fra 32 forskellige steder i verden 

viser, at der er 5-6 forskellige arter. 

Arterne er klart forskellige i størrelse, 

formeringskarakter og i 

mithochondie DNA sammensætning. 

Det viser sig tilsyneladende, at Varroa 

jacobsoni holder sig til sin oprindelige 

vært den asiatiske honningbi Apis 

cerana. Tilsyneladende er det kun den 

ene art, som er i stand til at forårsage 

skader på bifamilier. Især finder man 

den såkaldte koreanske type i Europa 

og USA, mens man finder den japan- 

så god en udrensnings- og pudseadfærd 

som de sydafrikanske bier. 

Det eneste middel man i øjeblikket 

har kendskab til, og som kan slå 

mider ihjel, er plastikstrimler med indlejret 

coumaphos. 

På en forespørgsel til Frank 

Eischen om billen kunne overvintre i 

koldere klimaer, udtrykker han, at 

billen kan overvintre i kolde klimaer, 

men dens formering vil være begrænset. 

Om det kan få nogle konsekvenser 

vil kun tiden kunne vise. 

ske type i Sydamerika og helt få steder 

i USA. Det er kun disse to typer, 

som har magtet at etablere sig hos den 

europæiske bi, mens de andre lever i 

det asiatiske område på den asiatiske 

bi, Apis cerana. Dette kunne være forklaringen, 

på at bierne i sydamerika 

er tolerante over for miderne. Måske 

er den japanske type af mide ikke så 

aggressiv som den koreanske type, 

som vi finder på vores bier. 

Vi må regne med, at navnet på 

den mide, som skader vores bier, vil 

blive ændret i de kommende år. 


Miderne kravler tilbage Webster 

En amerikansk undersøgelse har 

vist, at op i mod 45% af de mider, der 

falder naturligt ned på bunden af et 

bistade ikke umiddelbart er døde mider. 

Varroa mider er forbløffende aktive 

vandrere. 20% af miderne er i 

stand til at vandre tilbage op i stadet. 

I varmt vejr falder der flere mider ned 

end i koldt vejr. Temperaturkurven og 

midenedfald følges fint ad. Hvad man 

ikke ved, er om de mider, som falder 

ned, stadig er i stand til at formere sig. 

Undersøgelsen tyder på, at det 

kan være en god ide at have en barriere 

i form af et fedtstof, hvor miderne 

klister fast, når de forsøger at vandre 

op i stadet igen. Webster mener, det 

kan være en vigtig del af varroa-bekæmpelsen. 

Webster kommer ikke 

med udtalelser om, hvor langt miderne 

kan vandre. 

Bicelle strukturens indflydelse 

på varroas indtrængen 

i celler N.W. Calderone, USA 

Droneceller invaderes af flere 

varroa-mider end arbejderceller. Der 

er i tidens løb blevet givet mange forklaringer 

på dette. 1. Dronecellernes 

åbning er ca. 1.7 gange større end en 

arbejder celle. 2. Dronecellernes attraktive 

periode over for varroa er 2- 

306 


4 gange længere. 3. Droneceller rager 

op over arbejdercellerne. 4. Dronecellerne 

udsender mere og flere 

tiltrækningsstoffer. 

I dette forsøg har man kunstigt 

fået nogle arbejderceller til at rage 

længere ud end almindelige arbejderceller. 

Forsøgene viste, at der var 

større invasion af mider i celler, som 

ragede højere op end almindelige 

arbejderceller. Derfor har det en stor 

betydning at droneceller rager op over 

arbejdercellerne, når det skal forklares, 

hvorfor droneceller tiltrækker 

varroa til sig i højere grad end arbejder 

celler. 

Kalkyngelbehandling 

B.A. Yakobson, Israel 

Svampen Ascospheare apis er årsagen 

til kalkyngel. Ynglen dør og 

antager en kalkaktig farve i cellerne. 

I de senere år har denne sygdom været 

årsag til betydelig økonomisk 

skade inden for biavlen på verdensplan. 

Under optimale forhold er bierne 

i stand til at rense den syge yngel 

ud, og familien vil så kunne fungere 

optimalt. Under bestemte stressforhold 

kan balancen skifte til svampens 

fordel og nedsætte bifamiliens 

vitalitet voldsomt. Behandlinger med 

anti-svampemidler har hidtil kun haft 

lille eller dårlig effekt. 

Inden for de sidste 5 år er det lykkedes 

at isolere en bakteriel mikroorganisme, 

som kun forefindes hos bifamilier 

uden kalkyngel. Det viser sig 

ved forsøg i Israel, Tyskland og Thailand 

at denne organisme hæmmer 

kalkyngels udvikling. Ved forsøg i 

Tyskland med 120 bifamilier, hvor 80% 

af familierne havde kalkyngel, blev 90 

familier fodret med mikroorganismen. 

Hos alle de behandlede bifamilier forsvandt 

kalkynglen, mens stadig 50% 

af de ubehandlede bifamilier havde 

kalkyngelsymptomer. Meget tyder på, 

at det fremover bliver muligt at behandle 

kalkyngel biologisk. 

......... men husk Spivak kom i sit 

foredrag ind på den hygiejniske 

adfærds betydning i bifamilien. Her 

kunne hun berette, at hygiejniske bier 

hurtigt kunne fjerne kalkyngel og 

holde sygdommen væk eller nede. 

Apiguard 

Vita Europe, det firma, som bla. 

sælger Apistan, lovede allerede ved 

sidste Apimondia kongres (TfB 1997 nr. 

10 side 292), at man var ved at udvikle 

et rent naturprodukt til varroa-bekæmpelse. 

Apiguard skulle indeholde 

æteriske olier, thymol, kamfer, 

menthol. Nu er midlet på markedet og 

er blevet prøvekørt i flere lande de sidste 

5 år. Man prøver i øjeblikket at få 

en generel tilladelse til at markeds 

føre midlet indenfor hele EU. 

Midlet skulle virke på flere måder. 

I startfasen sker der en fordampning 

af de æteriske olier. Men formuleringen 

af den gél, som olierne er opsuget 

i, skulle kun give en langsom afgivning 

af dampene, således at bierne 

ikke skulle tage skade. Herefter vil bierne 

prøve at fjerne gélen, som gør, 

at bierne får de æteriske olier på sig 

og derved opnås en kontakt effekt. 

Sidst men ikke mindst vil bierne, antager 

man, også optage midlet og derved 

opnå en systemisk effekt. 

Forsøgsresultater fra biinstituter i 

Italien, Frankrig, Belgien, Schweiz, 

Tyskland og Israel (over 600 bifamilier), 

viser gode resultater med effektiviteter 

på over 90%, op til 99%. I et 

enkelt forsøg i Tyskland, kunne man 

se, at ved lave udendørs temperaturer, 

var effektiviteten lav, helt ned til 

60%, hvorfor det anbefales at udendørs 

temperaturen skal være over 15 

grader. 

Danmarks Biavlerforening håber 

at kunne afprøve Apigaurd til næste 

efterår.

STORE PROBLEMER MED ONDARTET BIPEST I DANMARK? 

Under denne overskrift, som jeg har tilladt mig at 

sætte et spørgsmålstegn ved, skriver Henrik Hansen og 

Camilla Brødsgaard i sidste nr. af TfB om de stigende problemer 

med bekæmpelse af ondartet bipest og slutter 

med at anbefale at skifte dronninger, der er avlet på bifamilier 

med god udrensningsevne eller til gule dronninger 

fra de stammer, der traditionelt har vist god 

udrensningsevne. 

Jeg er på ingen måde uenig i, at der bør gøres noget, 

men vejen ad hvilken man når resultatet, kunne 

måske være en anden. 

Da en dygtig erhvervsbiavler fra Stevns for mere end 

25 år siden fortalte, at han havde omkring 35 kg honning 

i gennemsnit, var der biavlere, der betvivlede hans 

ord, hvilket der nu ikke var grund til, og når vi ser på 

Kvalitetskontrol af Avlsdronninger 1998, her var 

gennemsnitsudbyttet i testbigårdene omkring 35 kg, og 

det var vel at mærke det ringeste honningår siden 1972, 

så er der sket stor avlsmæssig fremgang. Da buckfastbien 

for alvor slog igennem i 80-erne, var der biog dronningavlere, 

der satte sig som mål, at gennemsnitsudbyttet 

skulle op over 100 kg i almindelige gode år, og det var 

der mange, der opnåede. Samtidig havde dronningavlerforeningen 

en visionær formand i Henning Nielsen, der 

sikrede mulighed for renavlsområder på bl.a. vore øer. 

Der blev og bliver stadig 

af mange dygtige 

dronningavlere lavet et 

seriøst arbejde med høje 

honningudbytter og 

sværmtræghed til følge; 

men af Broder Adam 

lærte vi også, at man kun 

skal avle efter en ting ad 

gangen, og når et tilfredsstillende 

mål er nået og 

stabilt, kan vi tage et nyt 

ind. Af den grund fik vi 

bl.a. problemer med kalkyngel 

og muligvis også 

ondartet bipest; men de 

er til at overse. Med de 

driftsmetoder, der i dag 

anvendes i biavlen med 

deling af familier, dannelse 

af yngelfrie aflæggere 

etc., bør bekæmpelsen 

af ondartet bipest ændres, 

så samtlige familier 

i en bigård omsættes i 

modsætning til nu, hvor 

det kun er familier med 

kliniske symptomer, der 

skal sættes om. 

Der har været lavet en 

del forsøg med 

bidronninger, som har en god udrensningsevne og dronninger, 

som har vist god resistens mod ondartet bipest, 

desværre har disse dronninger aldrig været med i kvalitetskontrol 

af avlsdronninger. Jeg husker en bemærkning, 

der faldt, da der engang blev spurgt til honningudbytterne 

hos disse dronninger - den lød ”det fedtede 

stads vil vi helst ikke have for meget af”. Om det i 

sig selv var et mål, skal jeg lade være usagt, men en 

pestresistent bi, der ikke kan slæbe noget honning ind, 

er næppe heller en god bestøver, og en sådan bi kan vi 

ikke bruge i biavlen i dag. Derfor bør udgangspunktet 

for at finde bier, der er mere pestresistente være, at 

der arbejdes med det avlsmateriale, der findes hos vore 

dronningavlere. Der er i år i samarbejde med Projektgruppe 

Biavl netop startet et mindre forskningsprojekt 

med 1 linie. De fleste resultater til en for biavlen bedre 

bi er dog nået igennem forsøg og målrettet avlsarbejde, 

og når der fra EU stilles midler til rådighed for biavlen, 

så bør midlerne fordeles anderledes end det sker i år 

2000, hvor Danmarks Jordbrugsforskning Projektgruppe 

Biavl får 2/3 af beløbet og Danmarks Biavlerforening 1/ 

3. Disse midler er tiltænkt biavlen og ikke biforskningen, 

i det praktiske forsøg langt hurtigere giver biavlerne 

nogle brugbare resultater. I den forbindelse synes jeg 

det kunne være spændende for biavlerne at høre om, 

hvad der sker på de renavlsstationerProjektgruppe 

Biavl driver, og 

hvorledes avlsmateriale 

herfra evt. indgår i det 

avlsarbejde dronningavlerne 

laver. 

Mit råd til biavlere, 

der får problemer med 

ondartet bipest skal være 

- skift dronninger med 

omtanke - samtidig er jeg 

gennem samtaler med 

dronningavlere - store 

som små - overbevist om, 

at de gerne vil indgå i et 

avlsarbejde for også at 

finde bier, der er mere 

pestresistente, og vi har 

en konsulentstab, der har 

den faglige ekspertise til 

at tilrettelægge et sådant 

arbejde. 

Kort og godt: Vi har 

viljen - EU har midlerne til 

gavn for den nationale 

biavl. 

Af dronningavler 

bimester 

Jørgen Bang 

Thurø 


OLIVENOLIE OG HONNING 

De to ting skulle ikke ha´ ret meget med hinanden 

at gøre; men hør her: 

Amerikanske journalister graver i protektionisme fra 

EU, f.eks. hormonoksekød, for at finde ting at kritisere 

EU for, herfra stammer en del af historien, og når EU 

kan gøre, som historien her fortæller, kan USA eksportere 

oksekød til et medlem-land og skifte nationalitet, 

når det ankommer til EU. 

Italien har stor succes med at eksportere Italiensk 

olivenolie, og kan sælge langt mere end Italien selv kan 

producere, derfor købes olivenolie fra mange Middelhavslande 

pakkes og emballeres, så det passer i smag 

og farve til købere. Kunder i 

Chicago og New York skal have 

hver sin smag og Buenos Aires 

skal have sin farve. Eksporten stiger 

for hver år. Nu er der bare 

det, at eksporten er etiketteret, 

“Italiensk” selv om kun en lille 

del af olivenolien stammer fra 

det producerende land. Grækenland 

har forlangt at “Italiensk” 

skiftes ud med EU-produceret 

olie, men EU har vedtaget at Italien 

kan fortsætte, som hidtil, 

når olien er pakket og emballeret 

i Italien til stor fortrydelse for 

mange producentlande f.eks. 

Spanien. 

En sådan afgørelse får også 

indflydelse på andre produkter: 

eks. østasiatiske tekstiler bliver 

til EU-produkter bare de er pakket 

om i EU, og polske svin til 

danske skinker, når de er pakket om i DK. 

Det her beskrevne skulle ikke have ret meget med 

honning at gøre; men: Honninggrossister i EU er nu for 

alvor i gang med at pakke udenlandsk honning med nationalitetsmærke 

på, så statistikken ikke længere fungerer. 

Der bliver indført langt mere honning fra lande udefra 

EU, end der bliver solgt, så tallene ikke længere passer 

sammen. Det samme gælder også for DK. 

Postulat. Det varer ikke længe før alt honning på 

det danske marked er mærket med dansk nationalitetsmærke 

selv om bierne har samlet den på modsatte side 

af kloden. Vent at se, ingen kan gøre noget, heller ikke 

WTO, som egentlig skulle være EU biavleren til hjælp i 

den problemstilling. 

Olivenolie og honning kan altså ha´ forbindelse med 

hinanden, ikke så lidt endda. 

Niels Lund, Oue 

Du har ret Niels Lund 

Det er et meget alvorligt problem for dansk og europæisk 

biavl. 

308 


Statistikkerne over import af honning tyder på, at 

der allerede i stor omfang importeres honning, der ligner 

dansk. Man kan frygte, at en del af denne honning 

sælges som dansk. 

Hvis du læser Kristian Skovmoses leder i Tidsskrift 

for Biavl nr. 7 vil du se, at vi har prøvet at gøre noget ved 

det, og vi prøver fortsat. Trods en meget aktiv protest 

fra COPAs side er det nye direktiv blevet vedtaget i EUkommissionen 

og EU-parlamentet. Det skal nu godkendes 

af ministerrådet. 

Kari Valonen, som er formand for den finske biavlerforening, 

har været vores meget aktive frontfigur i 

denne sag. Vi har tæt samarbejde 

med ham gennem Nordisk 

Biråd. 


har været aktiv i kampen mod 

direktivet for honning. Vi har 

skrevet til de danske EU-parlamentarikere. 

Flere af dem har 

prøvet at hjælpe os. 

Men slutningen blev at reglerne 

blev vedtaget “fordi de 

indgik i en større sammenhæng 

af langt vigtigere sager”, som 

man sagde. 

Vi har kontaktet vores 

fødevareminister for at få ham 

til at gøre noget. 

Et problem for honning er 

,at det i EU-sammenhæng betragtes 

som et industriprodukt. 

Det er derfor Eus-kontor for industriprodukter, 

der laver reglerne. 

De lytter meget til industrien, som gerne vil have 

mulighed for at lave disse blandinger. 

Forbrugerrepræsentanten i EU var af den opfattelse, 

at forslaget er udmærket, biavlerne var jo kun ude efter 

at få højere priser. 

Det skal siges, at forbrugerrådet i Danmark støtter 

vores holdninger. Vi skal søge at fastholde høje kvalitetskrav. 

WTO er verdenshandelsorganisationen, som arbejder 

på at skabe regler for international samhandel. WTO 

er ikke til nogen hjælp i denne sag, snarere tværtimod. 

Det er WTO, som vurderer, at man kan kalde produktet 

dansk, når det blot indeholder 51 % dansk honning. 

Nordisk Biråd er sammenslutningen af biavlerforeninger 

i Danmark, Sverige, Finland og Norge. I de 

seneste år er repræsentanter for biavlerne i de baltiske 

lande inviteret til møderne. 

COPA er de europæiske landboorganisationers forening 

i Bruxelles. Danmarks Biavlerforening er medlem 

af deres honninggruppe, fordi vi er medlem af 

Landbrugsrådet. 


DRYPPER DU DINE BIER? 

Her er den professionelle sprøjte, der 

giver den rigtige dosis i hvert pump. 

Pris kr. 525,- incl. Moms og forsendelse. 

Vi smelter og vasker for fuld damp. 

Der er nu også oxalsyre på lager. 


BIHUSET 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 

Reerslev Biavl 



Tel: 58 26 18 10; 

Fax: 58 26 18 40 



Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 


Louise Hansen, Dover, 

viser her stolt sine bistader 

frem. 


®

Abonnement på udenlandske bitidsskrifter 

Med rabat 

Igen i år 2000 bliver det muligt at abonnere på udenlandske 

bitidsskrifter til en fordelagtig pris. 

Abonnement for år 2000 på bitidsskrifterne fra Finland, Norge, 

Sverige, Tyskland og USA, samt Apimondia tidsskriftet Apiacta (4 

gange årligt, på enten tysk eller engelsk) kan tegnes ved at indsende 

nedenstående kupon til Danmarks Biavlerforening, Møllevej 

15, 4140 Borup, sammen med den angivne abonnementsafgift. 

Tilbuddet gælder kun medlemmer af Danmarks Biavlerforening. 

Prisen for de nordiske tidsskrifter er ifølge en aftale i Nordisk Biråd 

den halve af ordinær pris. Man kan ikke tegne halvt medlemsskab i 

det land, hvor man bor. 

Sidste frist 

Kuponen og abonnementsafgiften skal være Danmarks Biavlerforening 

i hænde senest den 15. november 1999. Kuponen bedes 

udfyldt med tydelig og fuldstændig navn og adresse. Der laves ikke 

efterbestilling. 

Også medlemmer, som har anvendt ordningen i indeværende år, 

skal indsende kuponen og abonnementafgiften, såfremt de fortsat 

ønsker at modtage et eller flere af bitidsskrifterne. 

✂ 

310 

Undertegnede medlem af Danmarks Biavlerforening ønsker at tegne abonnement for år 

2000 på følgende bitidsskrifter: 

Navn: 

Adresse: 

Postnummer: By: 

Hvilken lokalforening er du medlem af: 

Sæt Kryds 

Birøkteren, Norge. Pris 110 kr ............................................................................................. ❏ 

Bitidningen, Sverige. Pris 135 kr.......................................................................................... ❏ 

Mehiläinen, Finland. Pris 130 kr .......................................................................................... ❏ 

American Bee Journal, USA. Pris 200 kr ............................................................................❏ 

Algemeine Deutsche Imker Zeitung, Tyskland. Pris 220 kr ................................................ ❏ 

APIACTA engelsk sproget. Pris 280 kr ................................................................................ ❏ 

APIACTA tysksproget. Pris 280 kr .................................................................................. ❏ 

Abonnementsafgiften i alt kr. Vedlægges i check ................................................... ❏ 

Kr er indsat på postgiro konto nr. 100 75 21 DBF, Møllevej 15, 4140 Borup ....... ❏ 


Lad os 

smelte din 

rammer. 

Vokssmeltning pr. 

kg kr. 14.00 

Nye 

åbningstider: 

Mandag til 

fredag: kl. 15- 

18 

Lørdag: kl. 9-12 

eller efter 

aftale 

VESTJYSK BIAVL 

Else og Aage Lessmann 

Egebjerglandevej 10, Kroager 

7200 Grindsted. 

Tlf. 75 33 94 90 

ELEKTRONISK 


bidronninger. 


moms 



Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 


fra 1.10.1999-30.4.2000 





Tlf. 75 33 00 22 

Prøvefoto’s fra digitalt video. FC 


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

Danmarks JordbrugsForskning 


Bisygdomskursus 

Danmarks JordbrugsForskning, Projektgruppe 

Biavl har planlagt ét bisygdomskursus i 2000. 

Kurset omfatter en teoretisk og en praktisk del. 

Formål: Uddannelse af kyndige biavlere. 

Deltagerantal: Der er plads til 30 deltagere på kurset. 

Tid og sted: Den teoretiske del foregår på Hotel 

Bogense Kyst, Grønnevej 8, 5400 Bogense, 

onsdag den 15. - fredag den 17. marts 2000. 

Den praktiske del bliver afholdt lokalt i løbet af biavlssæsonen 

2000. Registrering som kyndig biavler kan 

forventes senest ved udgangen af sæsonen 2000. 

Program: Ved den teoretiske del gennemgås biernes 

sygdomme, undersøgelse og behandling af bisygdomme, 

sygdomshæmmende driftsformer, dronningavl, 

trækplanters betydning for bierne, bisygdomsbekæmpelsens 

organisation samt biforgiftninger. 

Ved den praktiske del gennemgås bl.a. sygdomsundersøgelse 

af bifamilier, dobbelt omsætning og 

indføring af dronninger. 

Lærere: Teoretisk del: Camilla J. Brødsgaard, Finn 

Christensen, Henrik Hansen, Carsten Wolff Hansen og 

312 


Lene Hasmark. 

Praktisk del: Lokale instruktører. 

Indkvartering: Indkvartering på enkeltværelser. 

Pris: Kr. 1.785,-. 

Tilmelding: Skriftlig tilmelding til Projektgruppe Biavl, 

Forskningscenter Flakkebjerg, 4200 Slagelse senest 

onsdag den 5. januar 2000. Indbetaling af kursusgebyret 

skal være os i hænde senest tirsdag den 1. 

februar 2000 af hensyn til arrangementets afvikling. 

Tilmeldingen skal indeholde oplysninger om navn, 

adresse, tlf.nr. samt fødselsdag og -år. Der skal 

endvidere være vedlagt dokumentation, som godtgør, 

at man har haft bihold i mindst tre år. Som dokumentation 

kan anvendes ejerskifteattest eller erklæring fra 

den stedlige biavlerforening, bisygdomsinspektør eller 

tilsynsmand. 

Yderligere oplysninger om kurset kan fås på 

tlf. 58 11 35 11, kl. 8.30-13.30. 

Henrik Hansen 

TEMADAG 

Dronningavlerforeningen af 1921 holder 

TEMADAG lørdag den 6. november 1999 kl. 10.00 på Nørreåby Hotel. 

Henrik Hansen fra Projektgruppe Biavl 

kommer og fortæller om arbejdet med 

afprøvning af biernes modtagelighed og udrensning af bipestinficeret 

yngel. 

Pris for hele dagen incl. Frokost kr. 250,00 kr. 

Tilmelding til H. Støve, tlf. 98 31 52 28 senest 1. november. 


på CD-rom











Tlf. 57 64 65 92 





SKOV´s BIAVL 

Lindevej 26 

5474 Veflinge 

Tlf. 64 80 15 18 

Vinteråbnet. 

Fra 1.10.99-1.4.2000: 
















www.biavl.dk 

År 2000 problemer? 

Ikke hvis du bestiller dine 

rammer nu!!! 

Bestil NU til levering primo 

næste sæson 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 







Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 





b utik 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 



314 

SÆLGES 

Bistader med bier/udstyr 

sælges. Kommunal plads 

kan arves/(Amager). 

Tlf. 32 51 77 40 

Trugstader, 10x12, 12x10 

plus tilbehør. 

Tlf. 59 59 24 40 

Readan L.N. magasiner 

m. rammer, bunde og låg i 

træ. 

Tlf. 75 44 63 75. 

10 bistader, opstabling, 

NM, brune FBC, incl. låg, 

bund, magasiner, 

Hoffmanns rammer og 

gittre. Tlf. 65 90 21 90, 

aften. 

Bistader 12 x10 vandrestader, 

magasiner, 

rammer og gitre kan 






medfølge, eller sælges 

alene. 

Enkelte honningspande. 

Telf. Hadsten, 86 98 94 86. 

Dansk elektrisk skrællehøvl 

sælges. Kun brugt få 

gange, 600,- kr. Telf. 55 77 

41 38. 

Bihuse, rammer, magasiner, 

gitre, alt sælges 

billigt. Telf. 65 35 24 77 

(Fyn) 

4-solds håndslynge med 

rustfrit kar til salg kr. 

1.000,00 kr. Telf. 36 77 46 

77. 

Birammer, 12 x 10 brugte, 

men vaskede, 2000 stk. 

Pris 1,- kr./stk. Telf. 75 36 

19 77. 

Bifamilier sælges 12 x 10 

med eller uden stader, er 

vinterklar. Birger Mikkelsen, 

telf. 97 26 82 15. 

REA-DAN 12 x 10/Dadant 

- 10 R og alm. 12 x 10 

materiel sælges. Telf. 86 

29 90 31. 

KØBES: 

Brugt SJØLI honningløsner 

12x10. Verner 

Falkesgaard, telf. 97 38 63 

99 eller Jens Jørgen 

Jeppesen, telf. 97 38 64 

56. 

EFTERLYSNING 

Nystartet biavler efterlyser 

brugte træmagasiner i 12 

x 10 opstablingsstader. 

Sammentappet. 

Katrine Jørgensen, Telf. 26 

46 37 54. 


forårs og sommer honning 25 kr. inkl. moms 

Levering til butikker 18 kr. plus moms 


for klokkelyng, lyng, timian mv. 40 kr. inkl. moms 



(pr. kg på stor emballage) 24 kr. plus moms 


www.biavl.dk








Apifonda 


Man. - fre. 8-16.30 






9999 Kl 

Honningby 

t5 





316 







Nye Åbningstider: Åben: Mandag-Torsdag kl. 8-17. Fredag lukket. Lørdag kl. 8-12. Søndag: lukket. 


Gartnernes forsikring 


www.biavl.dk 


hele året 





Telf.75 38 92 67 


Ahorngade 8A 

6600 Vejen 




udføres. 

Foderdej og fodersirup 

sælges. 

Honning købes i 

stor emballage. 






Tlf. 75 36 79 00

Brande og Omegns B.F. Tirsdag 

den 2. november kl. 19.00 

besøg hos Jakobsen & Hvam 

Hovedvejen 22, 7490 Aulum. 

Fælleskørsel fra N.I. Møllersplads 

kl. 18.15, tilmelding senest 

31. oktober på 97 18 30 01. 

Naboforeninger velkomne. 


Fredericia og Omegns B.F. 

afholder foredragsaften onsdag 

den 24. november kl. 19.00 på 

Hejse kro sammen med Kolding 

og Omegns B.F. og Vejle og 

Omegns B.F. Konsulent Flemming 

Vejsnæs vil være aftenens 

foredragsholder. 

P.b.v. Erik Knudsen 


møde sammen med de andre 

Sydfynske biavlerforeninger. 

Foredragsholder er dr. Ingemar 

Fries. Nærmere omtale i T.f.B. nr. 




afholder høstfest onsdag den 

27. oktober kl. 19.00 på Vandrehjemmet, 

Erlevvej. Derefter er 

der honningbedømmelse til en 

pris á 10,- kr. Medbring dåse 

eller glas uden etikette. Efter 

honningbedømmelsen har vi 

lottospil og kaffebord. 



møde fredag den 5. november 

kl. 18.30 på Naturskolen 

i Holstebro. Der vises billeder 

m.v. fra årets udlandstur, selskabeligt 

samvær og gennemgang 

af næste års tur. Tilmelding nødvendig 

til Johs. Poulsen på telf. 

97 46 82 17 eller til Olaf Smedegård 

på telf. 97 42 91 23 senest 

den 1. november. 

Bestyrelsen 


foredragsaften den 24. 

november, se under Fredericia 

og Omegns B.F. 


Langelands B.F. inviterer til et 

møde den 18. oktober 1999 kl. 

19.00 på Landbocenteret i 

Svendborg, Ryttervej 4-6. Dr. 

Ingemar Fries fra Sverige holder 

foredrag om Nosema. Vi arrangerer 

fælleskørsel fra Det 

grønne Område i Rudkøbing. Vi 

ses. 

Formanden 

Lolland-Falsters B.F. afholder 

møde mandag den 8. november 

kl. 19.00 på Sakskøbing hotel, 

hvor Erling Bech kommer og 

fortæller om årets gang hos bierne, 

ord og billeder. Mød op og 

få en hyggelig aften. 

P.b.v. Knud Dalsgård 

Nordsjællanske Bivenner. 

Der afholdes medlemsmøde på 

NY LYNGBYGÅRD mandag den 

1 november kl. 19.30. Emne: 

Apimondia 99 med Jason Träff 

som foredragsholder. Øl og 

Kaffe som sædvanligt, tag en 

med,alle er velkomne. 

P.b.v. J.Träff. 

Nordthy, Sydthy-Thyholm og 

Morsø B.F. afholder fællesmøde 

torsdag den 28. oktober 

kl. 19.30 på Vilsund Strand. Erling 

Beck, Hvalsø vil underholde 

med sine erfaringer i biavl gennem 

40 år. Erling Beck er kendt 

fra månedens arbejde i T.f.B. 

1998. Alle er velkomne. 



møde den 25. oktober kl. 

19.00 på Kulturhuset i Randers, 

hvor Helge Støve vil holde foredrag 

om sin egen biavl, 

Dronningavlerforeningen samt 

om varroaforsøg som han har 

foretaget. Helge Støve er formand 

for Dronningavlerforeningen. 

Foreningen afholder 

endvidere møde den 25. 

november, men foredragsholder 

er pt. Ikke fastlagt. 



møde torsdag den 21. oktober 

kl. 19.00 på Guldhøjskolen i 

Ringe. Emne: honningbedømmelse 

og honningbehandling. 

Produktionschef Bjarne Pedersen, 

Scandic Food underviser. 

Den enkelte tager selv et glas 

honning med, uden etiket. Hvis 

du vil have bedømt din honning. 

Betaling kr. 30,- incl. Kaffe og 

brød. Tag venligst selv kop med. 

Tilmelding på telf. 62 62 20 98 

helst 3 dage før. 

Alle 8 biforedrag afholdes på 

Guldhøjskolen i Ringe kl. 19.00. 

Undervisere: Biavlslærerne 

Frank Yde, Hurup Thy og Inger 

og Knud Sørensen, Thisted. 

Torsdag den 28. oktober emne: 

Driftformer, stadetyper, materialer 

og specialudstyr v/Frank 

Yde. 

Torsdag den 4. november, emne: 

Udvintring, honningfratagning 

og behandling v/Inger og Knud 

Sørensen. 

Torsdag den 11. november, 

emne: Sværmeri om bisværme 

og indfangning, sværme i hulmure 

og træer v/Frank Yde. 


emne: Honning, kvalitet, honningsalg 

v/Inger og Knud Sørensen. 


emne: Biernes sprog, snak med 

bierne og forstå deres reaktioner 

v/Frank Yde. 

Torsdag den 2. december, emne: 

Biracer, dronningavl v/Inger og 

Knud Sørensen. 

Torsdag den 9. december, emne: 

Biernes produkter (alle 9), voksbehandling, 

smeltning, støbning, 

valsning og solvokssmelter 

v/Frank Yde. 

Torsdag den 16. december, 

emne: Indvintring, midebekæmpelse 

v/Inger og Knud 

Sørensen. Juleafslutning kl. ca. 

20.30. Betaling for alle 8 aftener 

kun 100,- kr. incl. Kaffe og 

brød hver gang. Tilmelding på 

telf. 62 62 20 98 senest 3 dage 

før. Medbring venligst selv kop. 

Alle interesserede er altid velkomne 

i vores forening, også 

ikke medlemmer. 



afholder møde mandag den 18. 

oktober kl. 19.00 med Ingemar 

Fries, se september nummeret 

og husk tilmelding på telf. 62 25 

21 87. 

Honningbedømmelse er flyttet 

til januar/februar. 



foredragsaften den 24. novem- 

MØDER 


318 

ber, se under Fredericia og Omegns 

B.F. 


Ålborg B.F. afholder sin årlige 

honningbedømmelse tirsdag 

den 26. oktober kl. 19.00 i 

skolebigården, Lundby Hedehus. 

For 10,- kr. pr. glas (uden 

etikette) vil din honning blive 

bedømt af kyndige dommere. 

Den der har den bedste honning 

vil modtage foreningens vandrepokal 

i hvilken ens navn samt 

årstallet indgraveres, endvidere 

får man en lille pokal til ejendom. 

Mens honningen bedømmes 

vil der blive vist en videofilm. 

Lørdag den 6. og søndag den 7. 

november deltager foreningen 

på Nordjysk Fugleudstilling i 

Skalborggaard Hallen. Åbningstiden 

er lørdag kl. 14.00-18.00 

og søndag kl. 10.00-17.00. 


Århus og Omegns B.F. afholder 



Vejlby Landbrugsskole, se under 

generalforsamlinger. 



og Omegn erindrer om generalforsamlingen 

den 29. oktober. 

Foreningen giver kaffe med 

brød. Mød op så vi kan få en 

snak om grunden til det lave 

fremmøde i det forløbne år. 



og Omegn afholder 

generalforsamling søndag den 

14. november kl. 10.00 i 

skolebigården. Dagsorden i 

følge lovene. Forslag der ønskes 

behandlet på generalforsamlingen 

skal være formanden i 

hænde senest 8 dage før. 


Bjerringbro Omegns B.F. afholder 


torsdag den 4. november kl. 

19.30 på Madsens Hotel. Dagsorden 

ifølge vedtægterne Evt. 


hænde senest otte dage før generalforsamlingen. 

Vagn Thorsen 

vil komme og fortælle om 

fund af bipest og bekæmpelse 

af den. 



Brande og Omegns B.F. afholder 


den 26. oktober kl 19.00 på 

Brande Bibliotek. I forbindelse 

med generalforsamlingen afholdes 

honningbedømmelse, 

foreningen er vært ved kaffen. 


De fynske bivenner afholder 

ordinær generalforsamling den 

23.11. i Berravænget 26 kl. 19.00 

Pbv. Lene Christensen 



den 4.11. på Bjergården. 

Dagsorden iflg. vedtægterne. 

Forslag, der ønskes optaget på 

dagsorden sendes til formanden 

senest den 22.10. 

Søndag den 31.10. kl. 10.00 vil 

der være demonstration i 

skolebigården om hvordan den 

sene varroa-bekæmpelse skal 

udføres. 

P.b.v. Peter Christensen 

Frederiksværk og Omegns 

B.F. afholder generalforsamling 

fredag den 5. november kl. 

18.30. Generalforsamlingen finder 

igen i år sted i vores klubhus, 

„Bikuben“, helt ude for 

enden af Odinsvej, hvis man 

kommer fra Vinderød eller for 

enden af Hulgårdsvej, hvis man 

kommer fra Vinderød Skov. Vi 

har siden sidste år fået isoleret, 

så kom og nyd den gode varme, 

mens vi diskuterer det formelle 

og uformelle. 

Jan Klarskov 


generalforsamling den 19. 

november kl. 19.30 hos Flemming 

Jakobsen, Odensevej 182, 

5600 Fåborg. Det ville glæde 

bestyrelsen at se nogle flere 

medlemmer end vi plejer. Vel 

mødt. 


Grønbæk-Svostrup B.F. afholder 



19.30 på Grauballelund 

(Grauballe). Dagsorden i følge 

lovene. Efter generalforsamlingen 

vil der blive vist en film om 

varroamiden. 

P.b.v. J. Glibstrup 

Hanherreds B.F. afholder tirsdag 


den ordinære generalforsamling, 

der lige som sidste år blev 

holdt hos Lilli Torp. Dagsorden i 

følge vedtægter. Kontingent for 

næste år kan betales samme aften. 

P.b.v. Holger Madsen 


om generalforsamlingen 


19.00 på Brændgårdsskolen, se 

Tidsskriftet for september. 


Hjørring Amts B.F. indkalder 

til ordinær generalforsamling 


19.30 på Landbogården, 

Aalborgvej 94, Hjørring. Forslag, 

der ønskes behandlet på generalforsamlingen, 


i hænde senest 7 dage 

før. 

Efter generalforsamlingen er 

foreningen vært ved en kop 

kaffe. Vi spiser grønlangkål kl. 

18.00. Kaffekassen er vært. Det 

er nødvendigt med tilmelding til 

spisning - enten til Knud 

Abrahamsen på telf. 98 97 74 06 

eller til P.C.D. Hansen på telf. 98 

92 92 54. 

P.C.D. Hansen 




i Fritidscentret, Allegade 4. 

Dagsorden i følge lovene. 




mandag den 1. november 

1999 kl. 19.00 i Kulturhuset 

i Helsinge. Dagsorden i følge 

lovene. Forslag som ønskes behandlet 

på generalforsamlingen, 

skal sendes til formanden 

senest 4 dage før afholdelsen. 


Kronborg Østre Birks B.F. afholder 

generalforsamling onsdag 

den 3. November 1999 kl. 

19.30 på Havrevangsvej 2, 3100 

Hornbæk Dagsorden ifølge vedtægterne. 

P.b.v. Poul Bentzen 


generalforsamling og 

honningbedømmelse mandag 

den 25. oktober kl. 19.00 i kantinen 

hos Lemvigegnens Landboforening, 

Industrivej i Lemvig. 

På valg er Hans Bjerrum og 

Inge-Lise B. Jensen. Medbring et 

glas af årets honning uden etiket 

eller andre synlige kendemærker 

til honningbedømmelse.



generalforsamling mandag 

den 15. november kl. 19.30 i 

Odder Hallens mødelokale. 


P.b.v. Peter Stougård 


afholder generalforsamling onsdag 

den 27. oktober kl.19.30 på 

Ørnhøj hotel. Efter generalforsamlingen 

viser Ole Borgholm 

lysbilleder fra sin egen biavl. 


Salling og Fjends B.F. Afholder 

generalforsamling fredag 

den 29. oktober kl 19.00, på 

Marienlyst i Skive med dagsorden 

ifølge vedtægterne. Evt forslag, 

som ønskes behandlet under 

generalforsamlingen, skal 

være bestyrelsen i hænde senest 

14 dage før. Efter generalforsamlingen 

er der honningbedømmelse, 

så tag et glas af 

din bedste honning med, i neutral 

emballage, der er præmier 

til 1.,2.,og 3. pladser og vandrepokal 

til 1.pladsen. Vi slutter 

med at vise lysbilleder fra sommerens 

møder i foreningen. Foreningen 

er vært ved kaffen. 

Der skal tilmeldes senest 

den 20. oktober, af hensyn til 

køkkenet på tlf. 97 56 13 23 

eller på tlf. 22 17 63 23 v/ 

Tage D Pedersen. 


Silkeborg B.F. afholder generalforsamling 

tirsdag den 2. november 

kl. 19.00 i skolebigården 

Harbsnaplundvej 8, Gødvad. Efter 

generalforsamling er der 

honningbedømmelse. Tag årets 

bedste honning med og få den 

bedømt af et udsøgt dommerpanel. 

Præmie for bedste honning: 

1 stk. dronning. Desuden 

udloddes 1 stk. dronning blandt 

samtlige fremmødte. Tilmelding 

senest den 31. oktober til formanden. 


Skanderborg og Omegns B.F. 


torsdag den 11. november 

kl. 19.00 i Kirkecenteret v/ 

Skanderup kirke. Dagsorden i 

følge vedtægterne. Foreningen 

er vært ved et kaffebord og vi 

ser Danmarks Biavlerforenings 

nyeste film om varroabekæmpelse 

m.v. 

Bestyrelsen 




19.00 på Landbocentret, Ryttervej 

i Svendborg. Forslag fremsendes 

til formanden senest 8 

dage før. Efter generalforsamlingen 

et debatoplæg ved 

hovedbestyrelsesmedlem Jørgen 

Bang - “Hvorledes sikrer vi 

at dansk honning solgt i bulkemballage 

markedsføres med 

DBF´s etikette”. 

Gunnar Mikkelsen og hans 

håndgangne mænd 

Varde og Omegns B.F. afholder 

generalforsamling torsdag 

den 4. november kl. 19.30 på Sig 

Hotel. Dagsorden i følge vedtægterne. 

Der startes med spisning 

kl. 18.15. Tilmelding til formanden 

senest den 28. oktober. 

På generalforsamlingen vil vi 

forsøge at starte nogle voksandelsforetagender, 

så mød op 

og giv din mening til kende, og 

vær med fra starten. 


Vejle og Omegns B.F. erindrer 

om generalforsamlingen tirsdag 

den 26. oktober kl. 19.00 på Løget 

Sognegård, Løget Center. 


der være honningbedømmelse, 

derfor kom med jeres honning i 

umærket emballage. Max 2 glas 

pr. medlem, 10,00 kr. pr. glas og 

mulighed for at se en video fra 

DBF om varroa og honning. Som 

sædvanlig giver foreningen et 

par stykker smørrebrød og 

kaffe/the, derfor er tilmelding 

nødvendig senest den 18. oktober. 


Vestfyns B.F. afholder ordinær 

generalforsamling tirsdag den 

23. november kl. 19.30 på Aulby 

skole, Vejlbyvej 9, Aulby. Dagsorden 

i følge vedtægterne. Evt. 


hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. 


Viborg - Rind B.F. afholder ordinær 

generalforsamling onsdag 

den 3. november kl. 19.00 i 

pensionistgården, Trekronervej 

10, Viborg. Dagsorden i følge 

vedtægterne. Som sædvanlig er 

foreningen vært med kaffe og 

smørrebrød, hvorfor tilmelding 

er nødvendig senest den 1. november 

til Eva Agerskov på telf. 

86 62 85 46 eller til Carlo 

Haugaard på telf. 86 62 28 72. 

P.b.v. Carlo Haugaard 

Østfyns B.F. Afholder ordinær 


11. november klokken 19.00 i 

Borgerligt Socialt Boligbyggeris 

fælleshus, Lindhøjvej 3 i Munkebo. 

Dagsordenen efter vedtægterne 

- bestyrelsen stiller 

forslag om vedtægtsændringer. 

Forslag der ønskes behandlet på 

generalforsamlingen bedes afleveret 

til et bestyrelsesmedlem 

senest den 4. november, hvor 

der afholdes bestyrelsesmøde. 


vores to varroainstruktører Kurt 

Nielsen og Werner Jensen provokere 

til en livlig og fordomsfri 

debat. Den sidste nye video 

om varroabehandling vises. 

P.f.v. Benny Pieszak 




på Naturskolen, Møldrupvej 22, 

Skørping. Dagsorden i følge 

vedtægterne. 


Århus og Omegns B.F. indkalder 

til generalforsamling tirsdag 


Vejlby Landbrugsskole. Dagsorden 

i følge vedtægterne. Efter 

generalforsamlingen er foreningen 

vært ved en kop kaffe med 

brød. Efter kaffen vil der sædvanen 

tro være et aktuelt foredrag 

(er endnu ikke helt fastlagt). 

Se venligst den udsendte 

møde indkaldelse for yderligere 

information. Dagsorden, kalender. 

Vi gør opmærksom på, at 

forslag fra medlemmerne skal i 

følge vedtægterne tilsendes til 

formanden senest 7 dage før 

generalforsamlingen. 







Vores leverandører af flamingo, plastik og andre råvarer hæver priserne med op til 10%. 

Derfor bliver vi desværre også nødt til at tilpasse vores prissniveau på mange af vores 

standard varer. Dette skal dog ikke komme bag på nogen...og derfor har vi besluttet at 

sælge alle vore varer til hidtidige 1999 priser til og med den 31.10.1999. Herefter må der 

påregnes prisstigninger. 

Det er nu der skal handles! 

...hvis man vil købe til de gamle priser... 

Vintertilbud 

Lysstøbeforme 


lysstøbeforme fra 30kr. 

inkl. moms 


BROCHUREN! 



Dobbeltsikret termostat. Rustfri 

indsats som tilbehør. 



inkl. moms 


Farvet Voks 



92,25 kr./kg. inkl. moms 


FARVEKORTET! 

Voksgryde Bivoksgranulat 






inkl. moms 


Annonce Sep 99

11 

November 


DBF’s etikette 

Side 322 

Månedens 

arbejde 

Side 323 

Biavler i 78 år 

Side 328 

Æresbeviser 

Side 331 

12 tons 

honning 

Side 332 

Lynghonning 

Side 334 

Julestjerner 

Side 336 

Resistens 

imod Bayvarol 

Side 337 

Læserbreve 

Side 338 

Skattebrevkassen 

Side 339 

Kort 

Side 340 

Annoncer 

Side 343 

Møder 

Side 350 


133. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 


Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline December-nr.: 

Mandag den 22. November. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Så er det tid til at 

tænke tilbage på sæsonen. Foto: 

FV 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

322 


DBF etikette nu og i fremtiden 

Er tiden inde til at stramme op på vores honningdeklaration ? Det 

blev diskuteret på det nyligt afholdte formandsmøde. Alle har jo som 

bekendt skrevet under på en deklaration for at kunne bruge DBF’s 

etikette. 

Forbrugernes viden og krav til fødevareproduktion er stigende, 

ikke mindst debatten om genmodificerede fødevarer har fået forbrugerne 

op af stolene. Selv om man ikke kan måle forandringer i disse 

fødevarer har forbrugerne sagt stop. 

Ligeledes vil det være med rester af veterinærmedicin i honning. 

Selv om vi måske kan tåle store mængder af disse midler vil forbrugerne 

ikke have dem og det er disse holdninger vi skal forholde os til. 

Der er til dato ikke fundet nogen rester i dansk honning med 

DBF’s etikette. Og sådan skulle det gerne blive ved med at være. Men 

vi skal tilpasse os tiden. Forbrugeren tager glasset med den kendte 

etiket fordi den står for dansk kvalitet når den er bedst. 

Med en import på 1.900 tons honning ( 1998 ) til en pris af 9,79 kr. 

skal vores honning være bedre for at vi kan oppebære en merpris for 

den. 

Samtidig er det ønskeligt at vi, i vores deklaration, klart får markeret 

at vores honning er 100% dansk honning. Anden blandingshonning 

kan snart sælges som dansk når blot hovedandelen er dansk, 

men ikke med DBF’s etikette. 

I § 11 i honningdeklarationen står der: 

1. Fællesmærke 

Foreningens medlemmer er eneberettigede til at benytte Danmarks 

Biavlerforenings fællesmærke og er forpligtede til kun at benytte 

mærkerne for ægte dansk bihonning af god kvalitet, der opfylder de 

til enhver tid gældende krav til og normer for honning avlet i Danmark. 

Den kunne komme til at lyde: 

1. Fællesmærke 

Foreningens medlemmer er eneberettigede til at benytte Danmarks 

Biavlerforenings fællesmærke og er forpligtede til kun at benytte 

mærkerne for 100 % dansk bihonning af god kvalitet, der opfylder 

de til enhver tid gældende krav til og normer for honning avlet i Danmark. 

Sygdomme/parasitter må kun bekæmpes med midler godkendt af 


Hovedbestyrelsen for Danmarks Biavlerforening


Sæsonen er nu slut - der er tid til eftertanke og læsning. 

RETTELSE 

For det første skal jeg komme 

med en lille rettelse til 

sidste artikel, hvor jeg skrev 

om stenkløveren, som jeg 

er meget spændt på som 

biplante. Jeg har fået at vide 

fra DLF Trifolium, at de 

forhandler konventionel 

stenkløverfrø i 2 kg pakninger 

til en pris af 53 kr. pr. kg 

+ moms. Så kan man jo slå 

sig sammen et par stykker 

om en pose frø og prøve sig 

lidt frem. Hvis man vil læse 

mere om stenkløver har der 

lige været en større artikel i 

bladet ”Økologisk jordbrug” 

nr. 203, 22. oktober 

1999, side 14. Artiklen kan 

fås på dit lokale folkebibliotek, 

som gerne skaffer den 

hjem til dig, hvis de ikke 

selv abonnerer på bladet. 

VARROA SKAL TAGES 

ALVORLIGT 

Nu, hvor jeg er ved de reaktioner, 

jeg har fået på mine 

artikler, er der noget andet, 

jeg godt vil uddybe lidt. Der 

er flere, der har undret sig 

over, at jeg kan tage så let 

og optimistisk på varroamiden 

og varroa-behandling. 

For det første må jeg 

sige, at jeg absolut ikke tager 

let på behandlingen. At 

drive biavl med varroa kræver 

stor omhyggelighed og 

grundighed. Man kan slip- 

pe af sted med mange ting 

i forhold til bierne, men tager 

man let på varroa-behandlingen, 

går det galt. 

Det gælder om hele tiden, 

dvs. både fra år til år, men 

også i løbet af den enkelte 

biavlssæson, at holde så 

lavt et midetryk som overhovedet 

muligt. Det nytter 

ikke noget, at man ved en 

effektiv efterårsbehandling 

slår 10.000 mider ihjel i en 

bifamilie, for med det mideantal 

er familien med 

stor sandsynlighed allerede 

angrebet af nogle af de 

mange følgesygdomme, 

som et så voldsomt midetryk 

medfører. Miderne skal 

holdes nede og bekæmpes 

fra det tidligste forår, hvis 

det skal være effektivt. Og 

bekæmpelsen skal foregå 

hele tiden, smutter det bare 

et enkelt år, hvor man ikke 

får taget droneyngel fra eller 

ikke når at få lavet en 

myresyrebehandling i efteråret, 

går det grueligt galt, 

og det kan tage lang tid at 

få rettet op på det igen. 

BIAVL I DEN NYE TID 

Mit indtryk er, at det er 

nogle af de ”gamle” biavlere, 

der har de største problemer. 

Med ”gamle” mener 

jeg absolut ikke aldersmæssigt 

gamle, men biavlere, 

der har haft bier i 

mange år, og dermed har 

en stor erfaring og fastgroet 

rytme med, hvornår og 

Foto Henrik Hansen 

Af 

Tove Schmidt 


Sibirien 

6760 Ribe 

Tlf. 74 86 74 86 


324 

hvordan man behandler sine 

bier; dygtige biavlere, 

der med stor succes har været 

med til at oplære mange 

nye biavlere. Problemet 

er, at der med varroamidens 

indtog blev vendt op og 

ned på alt. Den viden og 

praksis man har anvendt er 

pludselig blevet ubrugelig, 

når man har fået mider i 

sine bier. Det kan være 

svært at erkende, at den 

biavlspraksis, der har fungeret 

upåklageligt i måske 30 

år og givet honning på bordet 

i lige så mange år, lige 

pludselig ikke dur længere. 

Ens viden er ikke længere 

nok, selvom man har haft 

bier i en menneskealder. 

Man er nødt til at komme 

på skolebænken igen og 

lære, hvordan man skal holde 

bier. At holde bier i dag 

og for blot 10 år siden kan 

overhovedet ikke sammenlignes. 

Den første varroa- 


mide blev fundet i Danmark 

i 1984, og bare 6 år senere 

havde den spredt sig så meget, 

at den blev et problem 

for alle landets biavlere. 

Der har lige fra begyndelsen 

fra Danmarks Biavlerforenings 

side været ofret 

mange kræfter og megen 

tid på oplysningsarbejdet 

og uddannelsen i biavl med 

varroa. Der er blev uddannet 

mange varroainstruktører 

og afholdt utallige arrangementer 

rundt omkring 

i landet, hvor temaet 

var bekæmpelse af varroamiden. 

I perioder kunne 

man fristes til at kalde Tidsskrift 

for Biavl for Tidsskrift 

for Varroa-behandling, så 

meget blev der skrevet og 

diskuteret om den pokkers 

mide. Det, der blot er så 

frustrerende i denne sag er, 

at ser man på, hvem der 

f.eks. kommer til en varroatemadag 

i lokalforeningen, 

er der langt flere nye eller 

nyere biavlere, end der er 

”gamle” hoveder på trods 

af, at langt den største del 

af medlemmerne har været 

biavlere i rigtig mange år. 

Det kan selvfølgelig skyldes, 

at de foretrækker at få deres 

viden opdateret på andre 

måder, men når man så 

snakker med dem i anden 

sammenhæng, hører man 

af og til de skrækkeligste 

historier om sammenbrud 

af hele bigårde og biavlere, 

der i løbet af et par år mister 

alle deres bier. En del af 

dem vælger så at stoppe 

som biavlere i stedet for at 

lære, hvordan man kan drive 

biavl med varroa. Jeg 

aner ikke, hvordan man 

skal få fat på denne del af 

de ”gamle” biavlere, men 

måske ligger der her en opgave 

for den del af de 

”gamle”, der har styr på miderne. 

De har måske større 

gennemslagskraft end et 

bestyrelsesmedlem, der kun 

har haft bier i sølle 10 år. 

VIDEN UDVIKLER SIG 

For man kan drive biavl 

med varroa, og man kan 

også gøre det ved udelukkende 

at anvende den af 


anbefalede behandlingsstrategi. 

Og man kan sagtens 

gøre det uden de store 

problemer og med et honningudbytte, 

der får en del 

”gamle” biavlere til at tvivle 

på, om det nu er sandt. 

Men når de så bliver bedt 

om selv at tælle spandene, 

må selv de mest stædige 

bøje sig. Så jeg mener, jeg 

har noget at have min optimisme 

i. Men det kræver 

også, at man hele tiden holder 

sig orienteret om den 

nyeste udvikling indenfor 

biavl og varroa-behandling.

Der laves forsøg og forskes i 

dette område både i Danmark 

og i resten af verden, 

så man bliver hele tiden 

klogere. Derfor udvikles der 

også nye behandlingsmetoder, 

og der justeres og rettes 

i behandlingsstrategien. 

Alt dette kan man løbende 

læse om i Tidsskrift for Biavl, 

så der er ingen grund 

til at bruge en forældet behandlingsmetode, 

når man 

får de nye serveret ind af 

brevsprækken hver måned. 

Hvad der var god latin for 5 

år siden, behøver ikke længere 

at være det, der nu 

anbefales at gøre. Alt 

efter temperament kan 

man så mene, at det er 

træls at man endnu ikke 

har fundet LØSNINGEN, eller 

også kan man lære at 

leve med, at viden og praksis 

udvikler sig hele tiden. 

NU SKAL DER LÆSES 

Det bringer mig videre til 

det egentlige emne, nemlig 

månedens arbejde. Det er 

efterhånden blevet koldt 

og blæsende udenfor, så såvel 

bier som mennesker kryber 

indendørs. Der kan hos 

nogle måske være lidt oprydning 

eller rengøring af 

materiel, der presser sig på, 

men ellers foregår månedens 

arbejde i lænestolen 

eller sofaen med et tæppe 

omkring benene og en kop 

kaffe (eller anden form for 

flydende nydelse) indenfor 

rækkevidde. Nu skal der læses! 

Jeg har tre bøger, som 

jeg indleder hver læsesæson 

med at læse igennem – 

det er det skelet, jeg hænger 

resten af læsestoffet op 

på. Jeg indleder altid med 

Eigil Holms ”Lærebog i biavl” 

(2.udgave!!!), udgivet 

på Eigil Holms Forlag i 

1995. Efter min mening bør 

den stå i enhver biavlers 

bogreol, idet den kommer 

så dejligt rundt om hele 

emnet både teoretisk og 

praktisk. For hver gang jeg 

læser den, er der mere og 

mere, jeg kan nikke genkendende 

til, så det ender 

vel med, at jeg kan den til 

sidst. 

Efter Eigil Holms bog 

plejer jeg at gå over til Åke 

Hansson: ”Bin och Biodling”, 

udgivet i Stockholm 

på forlaget LT i 1984. Det er 

en tung sag på 585 svenske 

sider, men den er ikke svær 

at læse, når man først er 

kommet igennem de første 

20-30 sider og har fundet 

ud af, hvad de forskellige 

ord svarer til på dansk. Selvom 

den jo efterhånden har 

et par år på bagen, kan 

man stadigvæk blive meget 

klogere af at læse i den. 

Den sidste bog i den faste 

omgang er ren hyggelæsning, 

nemlig ”Haandbog 

i biavl”, redigeret af G. 

Holst Jensen og udgivet af 

Danmarks Biavlerforening i 

1944. Den er på 499 sider i 

A4-format, så det er en 

tung sag at sidde med. Til 

gengæld er artiklerne lette 

at læse og den er opbygget 

sådan, at de enkelte artikler 

kan læses uafhængigt af 

hinanden. Så det bliver til 

pluk-læsning, men læst som 

historisk læsning er den 

meget underholdende. Der 

er mange pudsige artikler, 

og den giver ofte anledning 

til højtlæsning af udvalgte 

steder. 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 

I løbet af vinteren plejer jeg 

også at kigge gamle numre 

af Tidsskrift for Biavl igennem. 

Nu har jeg jo af gode 

grunde ikke været medlem 

så længe og har derfor ikke 

selv så mange gamle årgange, 

men det er ofte lykkedes 

mig at få nogle år- 


326 

gange af tidsskriftet med, 

når jeg har købt brugt materiel 

af gamle biavlere. 

Hvert år, når jeg bladrer 

dem igennem falder jeg over 

nogle nye interessante 

artikler, som det de tidligere 

år ikke er faldet mig 

ind at give mig til at læse. 

Man får flere forudsætninger 

for at forstå de forskellige 

artikler for hvert år, der 

går og har måske også fået 

nye interesser indenfor området, 

siden man kiggede 

bladene igennem sidst. 

DRONNINGAVL 

I min reol står der også 

nogle bøger om dronningeavl. 

Det er ikke noget, jeg 

er kommet særligt meget 

ind på i årets løb, men har 

man blot et par år på bagen 

som biavler, bør man 

absolut kaste sig over dette 


emne. Det gør livet noget 

lettere, sjovere og billigere, 

når man har ubegrænset 

adgang til nye, gode dronninger. 

Der er to bøger, jeg 

varmt kan anbefale som 

vinterlæsning, inden man 

kaster sig ud i det. For det 

første Eigil Holms bog 

”Dronningeavl, arvelighedslære 

og forædling af bier”, 

udgivet i 1995 på Eigil 

Holms Forlag. Den beskriver 

meget godt, de forskellige 

faser i dronningeavlen, så 

man har et godt overblik 

over processen. 

Til at fordybe sig mere i 

emnet og få præsenteret 

andre metoder og beskrivelser 

af mange forskellige 

menneskers erfaringer skal 

man have fat i bogen 

”Dronningavl – samlede erfaringer 

fra forskning og 

praktisk arbeid” skrevet af 

Friedrich Ruttner i 1980 og 

oversat til norsk i 1985 og 

udgivet på Honningcentralens 

Forlag. Den er en sand 

guldgrube, når man skal til 

at arbejde med dette spændende 

område. Man skal 

ikke lade sig skræmme af, 

at bogen er på norsk – det 

virker blot som en dansk 

bog, hvor man ikke er så 

god til at stave – og er der 

endelig udtryk, som hedder 

noget forskelligt på norsk 

er der bagerst i bogen en 

ordliste, der oversætter ordene 

til svensk og dansk, så 

man er godt hjulpet sprogligt. 

VINTERFOREDRAG 

Og så er det jo heldigvis også 

blevet tid til vinterforedrag 

i lokalforeningerne. 

Rundt omkring i landet 

samles biavlerne for at høre 

foredrag om alt muligt indenfor 

biavl. Hvis man lø- 

ber igennem arrangementsoversigten 

bagerst i tidsskriftet 

kan man se, hvordan 

det syder og bobler af 

aktivitet i foreningerne. 

Mød op, også til andre end 

ens egen lokalforenings arrangement 

– man risikerer 

blot at blive klogere. Som 

nybegynder kan det måske 

være lidt svært at få sig taget 

sammen til at komme til 

sådan et foredrag første 

gang, man kender jo ikke 

så mange, og ved måske 

knap, hvor det foregår, og 

hvordan man kommer derhen. 

Det ville måske være 

en god idé, hvis bestyrelsesmedlemmerne 

fordelte de 

nye medlemmer imellem sig 

og ringede til dem og tilbød 

at følges/hente/mødes 

udenfor de første par gange, 

så man havde nogen at 

gå til foredrag sammen 

med. Så er den første hurdle 

da overstået for de nye. 

Som man også kan se 

bagerst i bladet, er det også 

højsæson for generalforsamlinger. 

I min egen lokalforening 

(Varde og Omegns 

Biavlerforening) er det en 

af vinterhalvårets festdage, 

som vi er mange, der glæder 

os til. Vi starter hvert år 

med spisning; de fleste kaster 

sig over gule ærter og 

fedt flæsk, men vi er en lille 

minoritetsgruppe, der hellere 

vil sætte tænderne i en 

god flæskesteg. Traditionen 

tro bliver vi i al gemytlighed 

mobbet godt og grundigt, 

men det forøger alt 

sammen feststemningen. 

Efter middagen går vi så 

over til selve generalforsamlingen, 

der sjældent byder 

på de store debatter, 

men er en god anledning til 

at give bestyrelsen en tilbagemelding 

på årets mange 

aktiviteter. Som i så mange

andre foreninger har vi også 

honningbedømmelse på 

programmet og det forløber 

som regel uden de store 

overraskelser og diskussioner. 

Men så kommer et af 

de mere morsomme indslag, 

nemlig auktionen over 

de bedømte honninger. 

Man kan opleve honningpriser, 

som man end ikke i 

sin vildeste fantasi havde 

forestillet sig – se granvoksne 

mænd kæmpe og 

råbe af hinanden for at få 

lov til at betale over hundrede 

kroner for et glas 

dansk blomsterhonning! 

„Men så var det også et 

glas-glas“, som auktionarius 

tørt konstaterede bagefter. 

I al venskabelighed sidder vi 

og byder hinanden op, for 

at se, hvem der er smartest 

og får stoppet buddene på 

det rigtige tidspunkt – det 

er en sport, som kan udvikles 

til sand kunst, når det 

udføres af en omgang stædige 

og snu vestjyder. Som 

auktionarius har vi et af 

vore medlemmer, der ville 

have haft en stor karriere 

indenfor ejendomshandel 

eller politik – hvis det ellers 

havde været det, der interesserede 

ham. Det er hylende 

morsomt, og alle 

pengene går til et godt formål, 

nemlig finansiering af 

foreningens aktiviteter. Som 

gulerod udloddes et års 

medlemskab af Danmarks 

Biavlerforening blandt køberne 

af de solgte honninger 

– det er også rart at 

kunne bruge som undskyldning 

når man kommer hjem 

og familien interesseret 

spørger, hvor meget man 

har betalt for de 2 –3 glas 

honning, man endte med at 

få købt. 

NYE FOLK I 

BESTYRELSEN 

Jeg vil gerne benytte denne 

anledning til at opfordre 

lokalforeningsbestyrelserne 

til at få valgt nogle nybegyndere 

ind i bestyrelserne. 

Hvis der blandt foreningens 

nye medlemmer er nogle, 

man kunne forestille sig vil- 

le være interesseret, så ring 

til dem inden generalforsamlingen. 

Dels for at sikre 

sig, at de kommer, men også 

for at give dem tid til at 

overveje, om en bestyrelsespost 

ville være noget for 

dem. Det giver dem også 

mulighed for at stille 

spørgsmål, så de ved, hvad 

de går ind til; mange gange 

er der jo også andre i familien, 

der skal tages i ed på 

sådanne engagementer. Jeg 

kan kun anbefale nybegyndere 

at sige ja, hvis man bliver 

spurgt. Det er alle tiders 

mulighed for at få et godt 

netværk af erfarne biavlere, 

som man kender godt, og 

som man kan spørge om alt 

det, man ikke selv lige har 

styr på – og så er det ofte 

meget sjovt at være med til 

at lave foreningsarbejde. 

Dronningeavl, arvelighedslære 

og forædling af 

bier, udgivet i 1995 på 

Eigil Holms Forlag. 


BIAVLER I 78 ÅR 

Af 

Benny Gade 

328 

Gunnar Bjerre, som lige har haft 90 års fødselsdag, 

funderer på, om han er den, der har haft bier i længst 

tid i Danmark ! 

Fødselsdag 

Helt ude ved Vestkysten bor 

Gunnar Bjerre. I det lille 

landsbysamfund Ferring 

ved Lemvig har han én af 

landets vestligste bigårde 

med syv bistader, som han 


selv passer, og som han ikke 

har i sinde at opgive. 

- Nej, jeg beholder bierne, 

så længe jeg lever eller, 

indtil der kommer en 

dag, hvor jeg ikke kan gå. 

Jeg følger dem og deres na- 

tur og vil ikke undvære 

dem, siger Gunnar Bjerre, 

der den 29. september i år 

fyldte 90 år. 

Udbyttemæssigt er det 

ikke den store gevinst for 

Gunnar Bjerre. De syv stader 

bag hybenhækken - noget 

nær det eneste, der kan 

gro så tæt ved havet - gav i 

år to hundrede pund honning, 

men Gunnar Bjerre er 

godt tilfreds. 

- Honning har vi jo altid, 

og børnene får al den honning, 

de kan spise, siger 

han. 

En årsag til årets lave 

udbytte er, at bierne har 

været svære at styre. 

- De har sværmet helt 

tovlig i år, siger Gunnar 

Bjerre. 

Det er dog ikke et ukendt 

problem for Gunnar 

Bjerre, der accepterer, at 

sværmning er biernes natur, 

som viser sig hvert år. 

- Det er skønt at se dem 

flyve i luften. Iøvrigt er det 

Gunnar Bjerres bigård 

står kun et par hundrede 

meter fra Vesterhavet. 

Her står han ved det ene 

af de syv huse, han har i 

sin bigård.

lige så svært at forhindre 

dem i at sværme, som at få 

unge mennesker til at lade 

være med at kærestes, siger 

Gunnar Bjerre. 

Gunnar Bjerres biavl 

startede helt tilbage i 1922, 

da han som 12-årig købte 

et par tomme bistader hos 

en landmand i Fabjerg ved 

Lemvig. Den lokale landpost 

var biavler og hjalp 

den unge Gunnar med at få 

de første bifamilier, og 

snart var der en summen af 

liv hjemme i haven ved 

Lomborg, hvor Gunnar 

Bjerre dengang boede. Få 

år senere meldte han sig 

ind i Danmarks Biavlerforening, 

som han siden har 

været medlem af - ihvertfald 

en stor del af tiden. 

Han fik stor hjælp til sin biavl 

ved at læse bladet, og 

de første årgange har han 

stadig stående indbundet 

hjemme i reolen i Ferring. 

Når vokstavlerne skal loddes i rammer, 

foregår det som det gjorde for 

78 år siden med hjælp af et stearinlys 

og en tavlespore. Billederne på 

væggen i baggrunden er i øvrigt 

billeder, han selv har malet. 

En indbinding, som han selv 

har foretaget. 

De kommende år udvidedes 

bigården, og i 

krigsårene nåede Gunnar 

Bjerre helt op på 78 bistader, 

så det var et stort arbejde 

at få honningen slynget. 

- Jeg havde læst, at 

honningen skulle slynges et 

rent og sterilt sted. Så jeg 

fik lov til at stå i „æ’ pæn’ 

gang“ med arbejdet. Ellers 


- Gad vide, om jeg ikke er den i landet, der har haft bier længst, siger 

Gunnar Bjerre med den karakteristiske hvide hat, der bruges til at 

holde sløret på plads, når han er ude ved bierne. 

330 

foregik det normalt i bryggerset, 

siger Gunnar Bjerre. 

Det var et stort arbejde, 

og derfor havde han en 

overgang en nabokone til 

at hjælpe. 

- Men hun fik ondt i 

maven. Hun spiste for meget, 

siger Gunnar Bjerre 

med et smil i øjet og tilføjer: 


- Men skidt med det. 

Honning var der jo nok af. 

Gennem årene har han 

haft mange oplevelser med 

bierne. Som da han skulle 

køre bier på heden med hestevogn, 

og vognen væltede. 

- Det var ad ujævn vej, 

og pludselig væltede det 

ene stade ned bag hestene. 

I den efterfølgende tumult 

væltede de to øvrige kasser 

også af, og da hesten fortsat 

trak, endte det med, at 

hele vognen væltede. Det 

lykkedes mig dog at få hesten 

spændt fra og børstet 

bierne af ryggen på den, 

hvorefter vi kom hjem, fortæller 

Gunnar Bjerre. 

Ved hjemkomsten måtte 

han hjælpe en halv snes 

bier ud af hestens hale, 

hvor de havde viklet sig ind 

i de lange hår. Først den følgende 

dag var der blevet så 

megen ro på ulykkesstedet, 

at det lykkedes at få bierne 

samlet sammen og sat tilbage 

i husene. Det blev dog 

ikke det år, han fik meget 

lynghonning af de tre stader. 

78 stader var dog flere, 

end Gunnar Bjerre magtede, 

fordi landbruget 

skulle passes ved siden af, 

siger han i dag. Så fulgte de 

hårde vintre i krigsårene, 

og det halverede antallet af 

bifamilier. 

- Det endte med, at jeg 

havde 20 bistader, og det 

niveau holdt sig de kommende 

år, fortæller Gunnar 

Bjerre. 

Dronningeskifte er i 

Gunnar Bjerres biavl et 

ukendt begreb. Han startede 

med de brune danske 

bier, og det er resterne af 

dem, der stadig befolker de 

syv bistader i Ferring, fortæller 

han, og det vil de 

også få lov til i årene fremover. 

Men en enkelt ting ville 

Gunnar Bjerre nu godt have 

afklaret: 

- Gad vide, om jeg ikke 

er den i landet, der har haft 

bier længst, siger han med 

et lunt smil.

Æresbeviser ved Apimondia 

Ved hver Apimondia kongres laves der konkurrence 

indenfor forskellige kategorier. Kategorier 

er så som Tekniske nyheder, Nye biprodukter, 

Film, Bøger, Tidsskrifter, Udstillere mv. Der 

Store udstillere 

I kategorien store udstillere opnåede samarbejdet 

Fritz/Swienty en broncemedalje for deres 

udstilling. Udstillingen var en levende stand med 

mange aktiviteter og spændende nyudviklinger 

Tidsskrifter 

I kategorien tidsskrifter fik “Nordic 

Beekeeping” en såkaldt “honarbly 

award”, hvilket er en placering lige udenfor 

medaljerækken. Nordic Beekeeping er 

et samarbejde mellem de nordiske landes 

redaktører. Redaktionen af bladet er 

foregået i Danmark. Bladets formål var 

på engelsk at præsentere nordisk biavl 

og biprodukter til et større udenlandsk 

publikum. Sidegevinsten var at afprøve, 

om der er marked for et sådant blad. Bladet 

er finansieret ved hjælp af fonde og 

reklameindtægter. Bladet var en engangsforestilling, 

som så skal tages op på 

Nordisk Biråd, om det er noget at samarbejde 

om. Der er stadig enkelte eksemplarer 

af bladet, som kan fås ved at sende 

en frankeret svarkurvert (5,25 kr.) ind til 

biavlerforeningen. Bladets format er det 

samme, som Tidsskrift for Biavl. 


nedsættes et dommerpanel, som vurderer de forskellige 

produkter. Således var det også ved denne 

kongres i Vancouver. Danmark hjembragte 2 

udmærkelser. 

Foto Carsten Hansen 

indenfor bimateriel. Med danske øjne tiltrak 

Swienty’s fuldautomatiske tapelinie med bægerpåsætning, 

honningpåfyldning, lågpåsætning og 

etikettering sig stor opmærksomhed. På standen 

deltog Buckfast Denmark og EDBi. 


12 TONS HONNING FRA 

140 BIFAMILIER 

Af 

Asger 

Søgaard 

Jørgensen 

332 

På en af Asger Søgaard Jørgensens mange rejser 

møder han en lokal biavler på hovedvejen. Læs om 

en anderledes biavl, end hvad vi er vant til. 

LANGS HOVEDVEJEN 

Ved hovedvejen nordpå fra 

Bukarest i Rumænien står 

der flere steder vogne med 

bier. 

De er sat der for at 

drage nytte af de store 

arealer med solsikke, der 

var ved at afslutte blomstringen 

sidst i august, hvor 

jeg gjorde turen på vej til 

Draculas borg i Bran. 


Naturligvis måtte vi 

stoppe for at se nærmere 

på honningen og bierne. 

BIER PÅ VOGNE 

Der stod 140 stader på de 

to vogne. De var flyttet fra 

akacie i foråret til kløvermarker 

og nu til solsikken. 

Op til 150 km pr. flytning. 

Nu var biavleren ved at 

gøre klar til vinteren, ind- 

Honningen sælges fra boden ved hovedvejen samt 

ved lokale markeder i løbet af vinteren. 

vintringen sker på den sidste 

honning. 

Biavleren var godt tilfreds 

med årets resultat. 

Der var høstet 12 tons honning 

fra de 140 bifamilier. 

Honningen var høstet 

løbende i løbet af sommeren. 

Den plukkes fra magasinerne. 

Der er ikke plads til 

blot at stable flere magasiner 

på. Slyngningen sker på 

marken tæt på vognene. 

Det giver ikke problemer, så 

længe der blot er træk. 

Honningen sies og tap-

Parringsstaderne og aflæggere 

er læsses af på 

jorden. 

pes på glas, klar til salg. Prisen 

var 30.000 Lei eller ca. 

15 kr pr. kg. 

POLLEN OG PROPOLIS 

Ud over honning høstes 

pollen og propolis. 

LOKALE RACE 

Bierne var meget fredelige. 

Det er den lokale race fra 

karpaterne. Man diskuterer, 

om det er en selvstændig 

race eller blot en varietet af 

krainerbien, som den ligner 

meget. 

Biavleren laver selv alle 

sine dronninger. Parringsstaderne 

stod stadig omkring 

vognen med de sidst 

parrede dronninger. 

Avlen foregår ved at udvælge 

det bedste og friparre 

i det område, hvor 

man nu engang står med 

karavanen. 

RAMMEMÅL 

Staderne er med Dadant 

tavler i yngellejet og 

Langstroth i magasinerne. 

Slyngningen foregår i et 

aflukke i den ene ende 

af vognen eller på marken 

uden for under træk. 

OG SÅ VARROA 

Der var varroa. De bekæmpes 

med Apistan efter 

honninghøst. 

Selv om det i Rumænien 

stadig anbefales fra 

officiel side at behandle bierne 

med antibiotika mod 

bipest og fumidil mod kalkyngel, 

så er det ifølge det 

der blev oplyst, nu kun ca. 

5 % af biavlerne, der bruger 

antibiotika. Denne biavler 

gjorde det ikke og 

havde ingen problemer 

med bipest eller kalkyngel. 

Lederen af bisygdomsbekæmpelsen 

i Rumænien 

viser her det arsenal 

af kemikalier, som 

efter hans opfattelse er 

nødvendigt for at drive 

biavl. Det er et fåtal af 

biavlerne, som følger 

alle anvisningerne. 


LYNGHONNING - EN ANDERLEDES 

HONNING 

ET GODT TIP 

Af 

Klaus 

Langschwager 

Sjøli‘s 

honningløsner 

334 

At si lynghonning kan være vanskeligt. Læs her Klaus’s 

opskrift på sining af lynghonning. 

LYNGHONNINGEN 

Når daglængden aftager, 

svinder det i mængden af 

nektarproducerende planter. 

Når vi kommer til august, 

er det meget få planter, 

der kan give et egentligt 

træk. Blandt disse planter 

finder vi hedelyngen. 

Det meste af den honning, 

vi slynger igennem 

året, er meget tyndtflydende 

og let at slynge ud af 

tavlerne. En undtagelse 

herfra er lusehonning også 

kaldet skovhonning, det 

lyder pænere. 


SKOVHONNING 

Det er meget forskelligt, 

hvordan lusehonning er at 

slynge. Visse typer lusehonning, 

melizitose, giver i 

nogle år store slyngeproblemer 

i mellemeuropa, 

sjældent i Danmark. 

SIPROBLEMER 

I Danmark har vi derimod 

lynghonning, som der kan 

være problemer med at få 

slynget- siet. 

Modsat andre honninger, 

vi kender, er lynghonning 

thixotropisk. Det vil 

sige, at lader man den stå 

urørt, vil den hurtigt blive 

ligesom gele. Sådan er den 

også, når den sidder i tavlerne. 

Man er nødt til at 

føre et eller andet ned i cellerne 

og “røre” honningen, 

da den ellers er umulig at 

få ud af cellerne. Mest 

brugt er den norske Sjøli‘s 

honningløsner, der findes i 

en lille håndmodel og en 

model, der tager hele rammer. 

Jeg mindes endnu, da 

jeg slyngede min første 

lynghonning. Det foregik 

med en tresolds hånddrevet 

slynge. Det var et stort arbejde 

at få honningen ud 

af tavlerne, trods det at den 

var blevet løsnet. Den 

spandfuld honning, der lige 

var løbet ud af slyngen, 

blev først siet 2 timer efter. 

Honningen havde fået ro 

og var kølet ned. Den var 

fuldstændig umulig at få 

igennem min finsi. 

ANDEN SI 

Nu er det jo sådan, at hvis 

man som biavler har problemer, 

er der mange, der 

er villige til at give et godt 

råd: Man kan jo bare bruge 

en grovere si. I det vestjyske 

er der nogle, der bruger en 

nylonstrømpe spændt ud på

en ring. 

FOR TØR 

Temperaturen er også vigtig. Slyngningen 

bør foregå i et lunt lokale, og honningen 

bør ikke afkøles, før den er siet. 

Opbevaring af lynghonningmagasiner i 

varme skab kan ikke anbefales, da man 

risikerer, at honningen tørrer for meget. 

Lynghonning med lav vandprocent, under 

17%, er vanskelig at slynge. 

RØR FØR SINING 

I et ældre nummer af TfB stod der, at 

røring inden sining kunne være en løsning. 

Det blev afprøvet året efter. Så gik 

siningen meget lettere. 

Jeg kunne selvfølgelig have valgt at 

bruge en lidt grovere si; men det giver 

et andet problem. 

Lynghonning sætter nemlig ikke urenheder 

op til overfladen sådan som 

almindelig honning. Det vil sige, at man 

ikke kan skumme små urenheder af 

overfladen dagen efter. 

Resultatet af alle mine genvordigheder 

med lynghonning er følgende “ 

slynge- si opskrift ”: 

Slyngning foregår lunt. Altid samme 

dag honningen er taget fra bierne eller 

senest dagen efter. 

Jeg skræller altid mine lyngtavler. 

Mange gør det ikke, fordi sjøliens nåle 

sagtens kan gå igennem forseglingen. 

Men det giver endnu større siproblemer 

på grund af vokspartikler i honningen. 

Efter skrælning løsnes det antal tavler, 

der er plads til i slyngen med en 

honningløsner. Efter slyngning løsner 

man igen og så fremdeles. Bortset fra 1. 

side slynges der for fuldt omdrejningstal 

og i noget længere tid, end vi bruger 

ved sommerhonning. 

Honningen løber gennem en grovsigte 

ned i en spand. Så er de værste 

urenheder fjernet. Med en dejskraber 

holdes hullerne i sigten fri. Eventuelt 

skiftes sigten undervejs. Når spanden er 

fuld, røres honningen godt igennem og 

hældes op i finsien med det samme. Jeg 

finsier omkring 200 kg før jeg renserskifter 

finsi. På denne måde er det faktisk 

lykkedes for mig at finsi min lynghonning 

siden. 

Med en dejskraber holdes hullerne i sigten fri. 

Når spanden er fuld, røres honningen godt igennem 


JULESTJERNER OG VALDEMARS ETIKETAFRULLER 

Valdemars etiketafruller (TfB nr. 2/99 side 42) giver jo et affaldsprodukt i form af blanke 

gule strimler, som det vil være meget synd at kassere. 

Disse strimler egner sig aldeles glimrende til flettede julestjerner. 

En strimmel på 5,3 cm bredde klippes i stykker på 35 cm, deles i 4 lige brede strimler, og 

så er det bare at gå i gang. Strimler på 6 cm bredde klippes 40 cm lange, og så er proceduren 

den samme. 

De er fantastisk flotte på juletræet, i årenes løb er det her i huset blevet til over hundrede 

blanke stjerner, flettet i ledige 

stunder. 

asp 

336 

1. 4 strimler samles 

som vist, enderne 

klippes skråt af. 

3. Den sidste strimmel 

stikkes under 

den første, så alle 4 

“låses”. 

5. Fold strimlen som 

vist og stik den 

under den strimmel, 

der vender til venstre. 

7. De øvrige 3 

spidser foldes på 

samme måde. 

9. Den strimmel, som 

vender nedad, foldes 

bagover, drejes rundt 

og stikkes igennem 

som vist. 

11. De overskydende 

ender klippes af tæt 

ved spidserne. 

2. Den ene halvdel 

af hver strimmel 

foldes bagover. 

4. Den korte strimmel 

til højre foldes 

bagover i en vinkel. 

6. Træk forsigtigt 

strimlen ned, til der 

dannes en spids. 

8. Vend bagsiden af 

stjernen opad og fold 

de sidste 4 spidser på 

samme måde. 

10. De øvrige 3 spidser 

foldes ligesådan, 

stjernen vendes, og de 

4 sidste spidser foldes. 

12. Stjernen forsynes 

med snor til 

ophæng og er færdig. 


Årets juletip

Resistens imod Bayvarol 

I det sidste nummer af den tyske biavlerforenings 

nyhedsbrev, meddeler Professor Dr. N. 

Köeniger, fra biinstituttet i Oberursel, at man nu 

har fundet bigårde, hvor midlet Bayvarol ikke 

længere slår tilstrækkeligt med varroa-mider 

ihjel. 

I området Rheintal (omkring Frieburg og 

Karlsruhe) har undersøgelser vist, at man i 80% 

bigårdene kunne se udbredt resistens imod 

pesiticidet Bayvarol. Bayvarol er et pyrethroid, 

med det aktive stof flumetrin. I Hessen (området 

omkring Frankfurt am Main) er der også 

fundet resistens overfor Bayvarol. Fra Nord Tyskland 

beretter en biavler, at han efter en 

Bayvarol behandling, stadig observerer mange 

varroa-mider i sine bifamilier. 

Hvem er truet ! 

I meddelelsen gøres der opmærksom på, at 

alle bifamilier, som i år er blevet behandlet med 

Bayvarol, er i farezonen for at gå ind i vinteren 

med et for stort midetal og derfor er i fare for 

at blive svækket. 

Hvad skal biavlerne gøre ! 

Biavlerne opfordres til at lægge indskud i 

deres bifamilier og kontrollere det daglige midenedfald. 

Ved for stort et midenedfald, anbefales 

det snarest at behandle bifamilierne igen. I Tyskland 

anbefaler man så en behandling med midlet 

Perizin. 

Til eftertanke 

Hvad kan man så lære af det? I 70’erne, da 

varroa blev fundet i Tyskland, blev miden bredt 

over det meste af Tyskland tem-meligt hurtigt, 

især pga. af det meget store antal af biavlere, 

som vandrer med deres bier. Det er derfor forventeligt 

at mider resistente i-mod Bayvarol vil 

nå Danmark snart. Især beretningen om biavleren 

fra Nordtyskland kunne tyde på, at dette allerede 

kunne være tilfældet. Det aktive stof i 

Bayvarol og Bayticol er det samme, nemlig 

flumetrin. Det vil sige, at dem som hidtil har 

brugt de såkaldte pinde, nu løber ind i problemer. 

Konsulenterne 


338 

Smager min honning af myresyre ? 

I april 1998 gav jeg en af mine bifamilier en behandling 

med myresyre i Nassenheider-fordamper, som 

jeg også havde anvendt efter sidste fratagning året før 

og i oktober. De fik hver gang 80 ml i en 60 %´s opløsning 

og så ud til at befinde sig godt med det. Den honning, 

jeg høstede i juni og juli, smagte dejligt og bar 

på ingen måde præg af at have været i nærheden af 

myresyredampe. Den blev da også spist med velbehag 

af familie og venner. Jeg er hobbybiavler og sælger normalt 

ikke honning. 

I år ville jeg så gentage fremgangsmåden. Bierne 

fik igen 80 ml myresyre ved samme tid i april; men da 

jeg tog honningen fra, igen omtrent på samme tid som 

året før, var smagen god nok; men der var en svag ætsning 

af tunge og læber, der gjorde honningen ubrugelig 

til menneskeføde. Det samme var tilfældet med 

den honning, jeg tog fra sidst i juli måned, omend i 

mindre grad. I alt 85 pund honning blev på den måde 

præget af forårets tilsætning 

af myresyre. En ret stor virkning 

af så lille en dosis. 

Jeg er klar over, at jeg har 

handlet imod konsulenternes 

gode råd ved at behandle med 

myresyre i foråret, og jeg gør 

det bestemt ikke en anden 

gang. Det er ingen rar fornemmelse 

at stå på en af årets festdage, 

og det er slyngningsdagen 

i mine øjne, med en 

honning, som man er nødt til 

at aflevere til bierne igen, 

fordi den ikke kan bruges til 

andet. Tilbage sidder jeg så 

med et par spørgsmål: 

1.Hvorfor gik det galt med 

den sidste gang, men ikke den første? 

2.Hvad sker med myresyren, når den lagres i honning? 

Hvor hurtigt nedbrydes den, hvis den ellers nedbrydes? 

3.Hvilke stoffer dannes der under en eventuel nedbrydning? 

Er de skadelige? 

Den syre der findes i vin, nedbrydes jo med årene, 

og det kunne vel tænkes, at noget lignende skete i min 

skadede honning, så jeg måske om et par år kunne 

sætte tænderne i den uden at svide tungen. 

Erling Stougård Thomsen, Ørnedalsvej 4, Vindø, 9500 

Hobro 

Svar til Erling Stougaard 

Jeg kan ikke svare helt konkret på, hvorfor det gik 

galt anden gang, du behandlede om foråret og ikke 

første gang. Det kan have noget med trækbetingelserne 

at gøre i de to år. Men der tidligere lavet 

undersøgelser, som viste, at man ved forårsbehandlinger 

risikerer forsuring af honningen. Så vi 

anbefaler kun at bruge myresyre om efteråret, så får 

du ikke øget indhold i honningen det følgende år.. 


Jeg har ikke set noget der tyder på, at myresyren 

nedbrydes, når den først er indlagret i honningen. 

Men under indlagringen kan man ikke afvise, at den 

vil kunne medvirke til dannelse af Hydroxymethylfurfural 

(HMF). Det dannes ved syreinvertering 

af honning. 

HMF-dannes også under opvarmning af honning 

og bruges som indikator for om honningen har været 

opvarmet for meget. Det er ikke skadeligt for 

mennesker i de mængder, som forekommer i honning. 


OMKOSTNINGER FOR EU-BIAVLERE 

EU-biavlere yder milliardtilskud til biavlere uden 

for EU. 

Dette postulat skal her bevises, men kan nok alligevel 

ikke forandres, selv om det er aldrig så uretfærdig. 

Sukkerprisen i EU er fastsat 

i en såkaldt sukkerordning, 

som skal sikre (garantere) 

stabile forsyninger, 

men ordningen er så forældet, 

at den burde fjernes. Det 

betyder i praksis, at prisen er 

meget høj i forhold til 

verdensmarkedsprisen. Sukker 

avles på kontrakt for at 

holde styr på mængden; men 

nogle år er der større mængder 

end forventet, og kontrakten 

overskrides. Når det 

sker, er der difference i prisen 

på kontraktavlen og overskridelsen. 

Det kan kaldes A og B 

leverance og prisen for B sukker 

er lavere end for A sukker, og falder så forbruget 

samtidigt er det også bekostelig for A sukker. Den 

overskydende mængde må sælges (på) til 

verdensmarkedspris, som er lav i forhold til EU-prisen. 

Sukkerproducenten i EU er altså beskyttet, men 

får ikke direkte tilskud og penge fra EU. Verdensmarkedsprisen 

for sukker ligger fra 1012,- kr. pr. short 

ton, til 1300 kr. pr. longton. Der findes EU sukker overalt 

i verden. F.eks. New Zealand, Libanon, Israel, Norge 

m.flere. 

Her ligger prisen på omkring 1,80 kr. pr. kg. Her 

kan du se beviset for postulabel, at EU-biavlere yder 

milliartilskud til biavlere uden for EU. 

Biavlere uden for EU høster profit fra EU-biavlere, 

som ikke kan få del i billigere foder til sine bier. 

Det vil være direkte konkurrenceforvridende, 

dersom EU biavlere ikke får samme betingelser, som 

biavlere uden for EU, og det er da også derfor, at 

erhvervsbiavlere er i stor og dyb krise i EU. Artiklen 

kan oversættes og sendes til andre foreningers tidsskrifter 

i hele EU. 

Niels Lund, Borgervej 30, Oue, 9500 Hobro






Fra en kommende biavler har vi modtaget følgende 

spørgsmål. 

Spørgsmålene vedr. anvendelse af etablerings 

kontomidler. 

1. Findes der krav til størrelsen af det beløb, 

som jeg i givet fald ønsker at etablere mig for 

i forhold til frigivelse af mine etableringsopsparing 

og hvad med arbejdstidskrav ? 

Svar. Når man skal havde frigivet etableringskonti, 

skal der mindst være afskrivningsberettigede 

aktiver for 171.300 kr. for året 1999, denne beløbsgrænse 

pristalsreguleres år for år (i år 2000 er det 

177.300 kr.), og det er lige meget, om der er opsparet 

10.000 kr. eller 500.000 kr. Men for at får frigivet 

de 500.000 kr. skal der selvfølgelig anskaffes 

afskrivningsberettigede aktiver for 500.000 kr. Der 

er yderligere et arbejdstidskrav på mindst 50 arbejdstimer 

pr. md. eller 600 arbejdstimer pr. år i de 

første 3 år. 

Ægtefælles arbejdsindsats tæller også med, og 

ægtefælles etableringskonti kan også anvendes. 

Driver begge ægtefæller virksomheden, er arbejdstimer 

og etableringsbeløbet dels 1200 timer og dels 

354.600 kr. for år 2000. Det afgørende er, om der er 

en eller to der driver virksomheden. En ægtefælle 

kan også hæve sine indskud til brug for den anden 

ægtefælles etablerede virksomhed i op til to år efter 

ægteskabets indgåelse. 

Aktiver, der er anskaffet indenfor de sidste 3 år, 

kan også medregnes, når man skal beregne 

Har du spørgsmål til vores skatteeksperter om 

skatte-forhold og biavl ? Så er du velkommen 

til at skrive til os og stille dit spørgsmål. Alle 

spørgsmål behandles anonymt. 

etableringsbeløbet. 

Eksempel: 

Aktiver købt i januar 1997 (år 1) til 55.000 kr. 

Aktiver købt i juni 1998 (år 2) til 75.000 kr. 

Aktiver købt i november 1999 (år 3) til 20.000 kr. 

Etableringsåret 2000 

Aktiver købt i november 2000 (år 4) til 30.000 kr. 

Aktiver i alt 180.000 kr. 

2. Til hvilke myndigheder henvender jeg mig 

for at komme i gang ? 

Svar. Hvis man har momspligtige leverancer, der 

overstiger 20.000 kr. indenfor en 12 mdr‘s periode, 

skal man momsregistreres. Sælges der f.eks. varer 

for 18.000 kr. i dec. 1999, og i januar år 2000 sælges 

der yderligere varer for 2.100 kr så skal man lade sig 

registrere. Man kan også vælge at lade sig registrere, 

selvom omsætningen ikke overstiger de 

20.000 kr. 

Man henvender sig til den lokale Told & Skatte 

Region og får udleveret nogle skemaer, som man 

udfylder, og derefter er man momsregistreret. Sammen 

med indsendelsen af selvangivelsen skal der 

indsendes regnskab for virksomheden. Jeg vil anbefale, 

at man henvender sig til en Landøkonomisk 

Forening eller en revisor for at få dette udarbejdet. 

3. Ligeledes er der et spørgsmål om de skattemæssige 

konsekvenser, hvis man ikke etablerer 

sig ? 

Svar. Hvis etablering opgives, skal indskud foretaget 

til og med den 15-2-1987 medregnes i de indkomstår, 

hvor indskuddene er foretaget + 5 pct. for 

hvert år fra udløbet af fradragsåret og indtil udløbet 

af det indkomstår, hvori indskuddene hæves. 

Indskud foretaget fra og med 16-2-1987 tillægges 

ligeledes 5 pct. Disse efterbeskattes dog i det år, 

kontiene hæves. F.eks. hvis der er indskudt 20.000 

kr. i 1994, og disse hæves i 1999 (5 år). Efterbeskatningen 

foretages ved at forhøje 1999 indkomsten 

med 20.000 kr. + 5 % pr. år. Dvs. i alt 25.000 

kr. 

Til sidst vil jeg oplyse, at der er nye regler for 

beregningen af indskud foretaget i 1999 og fremefter, 

når de hæves. 


KORT 

340 


Hovedbestyrelsen holdt 

møde den 6. oktober på Snoghøj 

Højskole ved Fredericia. 

Den fremtidige konsulentstøtte 

var et varmt emne for 

mødet. Der var enighed om, at 

man skal søge at fastholde en 

konsulentvirksomhed som den 

nuværende. Formanden skriver 

igen til Fødevareministeriet om 

sagen. 

Mødet startede tidligt, så 

der var god tid til en grundig 

diskussion af Danmarks Biavler- 

Formandsmøde 99 

Næsten 100 formænd og 

bestyrelsesmedlemmer fra de 

lokale biavlerforeninger var 

med til formandsmødet lørdag 

den 6. november i Odense. De 

fynske Bivenner stod for det 

praktiske arrangement med lokaler, 

kaffe og mad. En opgave 

de løste til UG. Det var måske 

en af grundene til at det blev et 

så godt og konstruktivt møde 

som det blev. 

På trods af de mørke udsigter 

for aktivitetsniveauet i Danmarks 

Biavlerforening blev mødet 

afviklet i en meget positiv 

og fordragelig stemning. 

Konsulentvirksomheden 

Fremtiden for konsulentvirksomheden 

i Danmarks Biavlerforening 

var hovedpunktet. 

Problemet er at Varroa-strategiplanen 

udløber med udgangen 

af dette år. Det betyder, at det 

særlige tilskud til konsulentvirksomheden, 

som DBF har fået til 


forenings etiketter og deklarationerne 

for anvendelse af 

såvel som foreningens gamle 

hæderkronede etiket med bomærket 

og lågetiketten. 

Teksten på lågetiketten 

ændres, så det klart fremgår, at 

der ikke er brugt pesticider i biavlen, 

samt at honningen ikke 

er opvarmet. På længere sigt var 

det bestyrelsens mål at få ændret 

deklarationen for foreningens 

etiket med bomærket, så 

den også borgede for en biavl 

uden brug af pesticider. Dette 

konsulenterne ophører. Der er 

trods en positiv holdning fra 

fødevareministeriets side ikke 

givet tilsagn om fortsættelse af 

tilskuddet. Årsagen er at hele 

konsulentordningen er inddraget 

i finanslovsforhandlingerne. 

Det giver en betydelig usikkerhed 

omkring de fremtidige bevillinger. 

Med hensyn til det særlige 

EU-tilskud så har vi fået godkendt 

vores projekt for år 2000. 

Men en forudsætning er at den 

danske stat yder mindst lige så 

meget i tilskud. Det ved vi 

endnu ikke om de vil gøre fordi 

det sker gennem konsulenttilskudsordningen. 

Vi håber det bedste, men 

frygter det værste. Det er også 

årsagen til at to medarbejder, 

har fået deres opsigelse pr. 1. 

januar. Såfremt vi ikke får tilskuddene 

kan DBF ikke opretholde 

den omfattende konsulentvirksomhed 

og når de pågældende 

medarbejder fratræder, 

vil det betyde drastiske reduktioner 

i den faglige rådgiv- 

skal dog forelægges og afgøres 

på en hovedgeneralforsamling. 

I forbindelse med honningkontrollen 

var det konstateret, 

at en biavler/honninggrossist 

bruger sin egen etiket, men med 

teksten “medlem af Danmarks 

Biavlerforening” påført. Det 

mener hovedbestyrelsen ikke 

kan tillades. Der var ovenikøbet 

fundet et højt indhold af 

Fluvalinat i honningen. Sagen 

forelægges en advokat til eventuelt 

videre behandling. 


ning fra DBF’s side. 

Formændene diskuterede 

situationen. Det blev diskuteret, 

hvorvidt man selv kunne bidrage 

med en højere 

egenfinanciering fra foreningens 

side gennem kontingentet. 

Det ville flere af formændene 

drøfte i lokalforeningerne. Mødet 

bød også på faglige indlæg. 

Det omfattende forsøgsprogram 

blev præsenteret. 

Forsøgene skal medvirke til 

at vise, at de anbefalinger konsulenterne 

giver, virker i praksis. 

Mulighederne for at anvende 

Oxalsyre til bekæmpelse 

af Varroamider blev drøftet. Det 

er lidt vanskeligt af forstå, at 

midlet er godkendt til brug i 

økologisk biavl, men det må 

ikke bruges i Danmark. Der arbejdes 

på at få midlet godkendt 

på EU plan. 


Tidsskrift for Biavl blev diskuteret. 

Formændene blev pålagt, 

at komme med ideer til det 

faglige indhold, forslag til „månedens 

tips“ og foreslå spændende 

biavlere, der har ideer til 

at præsentere nærmere i bladet. 

Internettet blev omtalt. Der 

ligger 400 A4 sider med information 

på Danmarks Biavlerforenings 

hjemmeside. De bruges 

hver dag af mellem 70 - 150 besøgende. 

Så alle har adgang til information 

fra Danmarks Biavlerforening 

og konsulentvirksomheden. 

Det blev nævnt at journalister 

bruger siden til at hente

information om biavl og honning 

før de skriver noget i bladene. 

Apimondia 

Mit valg som præsident i 

APIMONDIA blev omtalt. Det 

blev forklaret hvorledes det kan 

forenes med arbejdet i Danmarks 

Biavlerforening og hvorledes 

medlemmerne kan drage 

DØDSFALD 

Hjørring Amts B.F. har mistet 

sit mangeårige æresmedlem 

Peter Schmidt, Lyngsaa. 

Peter Schmidt døde den 3. oktober 

efter kort tids sygdom, 

han blev næsten 82 år. 

Peter Schmidt har været formand 

for Lyngsaa Biavlerforening 

indtil sammenlægningen 

med Hjørring amts B.F. Han har 

i mange år været medlem af 

bestyrelsen. Han har været aktiv 

inden for læplantning, som 

er kommet bierne og biavleren 

til gode. 

Æret være hans minde. 

H.A.B. Knud Abrahamsen, 

Hjørring Amts B.F. 

nytte af den internationale kontakt. 

Ny deklaration 

Deklarationen for DBFs etikette 

blev drøftet. Som det blev 

sagt, Så nytter det ikke noget 

med nok så mange tillægsetiketter 

hvis forbrugeren mister 

tilliden til selve etiketten 

med DBFs bomærke. Det var 

HÆDERSBEVISNING 

På Vojens og Omegns Biavlerforenings 

årlige ordinære 

generalforsamling den 13. oktober 

1999 blev Hans L. Hansen 

tildelt hædersbevisningen 

“Sølvnålen”. Hans, du var for 

10 år siden så forudseende og 

havde kampånd og var foregangsmand 

for, at vi skulle 

have en skolebigård og det er 

vi i dag rigtig mange, der kan 

være dig meget taknemmelige 

for, for det er jo her vi lærer 

den praktiske del i det at arbejde 

med bierne. 

Det er jo ikke kun os nybegyndere 

der har glæde af 

skolebigården, det er også 

mange garvede biavlere, der 

lærer nyt. Og ikke at forglemme 

skolebørnene, dem er 

der rigtig mange af, så vi må 

sige skolebigården griber bredt 

om sig, hvad viden angår. 

Du har en fantastisk god 

måde at sprede viden på, det 

gælder både vi voksne, men så 

sandelig også børnene, spørger 

man børnene har i lært lidt om 

bier, nej, så siger de meget. Du 

er en fantastisk god altid åben 

og lyttende formand, som vi 

baggrunden for forslag om at 

stramme op på deklarationen, 

så den også borger for at der er 

ren dansk honning i glasset. 

Det var blot hovedpunkterne 

i dagens diskussioner. 

Tak til alle deltagerne for et 

meget konstruktiv møde. Tak til 

De fynske Bivenner for det praktiske 

arrangement. 


ønsker at have i mange år fremover. 

Vi var aldeles ikke enige 

dengang skolebigården startede, 

men Hans, i dag er det en 

fuldstændig enig bestyrelse for 

Vojens og Omegns Biavlerforening 

der betænker dig med 

denne lille hædersbevisning. 

Tak! 

H.C. Lorentzen 

Simpelt apparat til lukning 

af den tids 

(70’ernes ?) nymodens 

dåser med plasticlåg. 


Bipest-problemer og EU-penge - en 

sammenblanding af begreberne 

I TfB nr. 10, 1999 har Jørgen Bang en række bemærkninger 

til vores artikel i TfB nr. 9, 1999 om problemerne 

med ondartet bipest samt til EU-pengene til biavl. Jørgen 

Bang underskriver sig som dronningavler og bimester. 

Da Jørgen Bang tilsyneladende taler på DBF’s vegne (han 

bruger således “vi”, som må være DBF), skal det tilføjes, 

at han også er medlem af Danmarks Biavlerforenings 

hovedbestyrelse. Desværre er der i Jørgen Bangs artikel 

nogle forkerte oplysninger. Da vi ikke har set Jørgens 

Bangs artikel før TfB var trykt, har vi desværre ikke haft 

mulighed for at korrigere disse før nu. 

Vi er enige med Jørgen Bang, når han skriver, at det 

i bigårde med bifamilier med dårlig tolerance mod ondartet 

bipest ikke er nok kun at omsætte bifamilier med 

kliniske symptomer på sygdommen. Alle disse bifamilier 

bør sikkert slås ihjel. Det er således nødvendigt med en 

vis tolerance mod sygdommen hos bifamilierne, hvis 

en dobbelt omsætning skal være effektiv. 

Men i en fornuftig biavl er det 

selvfølgelig ikke tilstrækkeligt, at 

bifamilier kun har en god hygiejnisk 

adfærd og ikke andre 

vigtige egenskaber. 

Det har vi naturligvis heller 

aldrig hævdet. Vi anbefaler 

blot, at hygiejnisk 

adfærd kommer ind 

som avlsparameter sammen 

med bl.a. honningproduktion 

og fredelighed. 

Jørgen Bang omtaler 

endvidere det toleranceprojekt, 

der er indledt som 

et samarbejde mellem en 

gruppe dronningavlere, DBF og 


(DJF). Desværre er hans oplysninger 

forkerte. I projektet indgår nemlig adskillige 

bistammer (ikke kun én), som bl.a. undersøges 

for hygiejnisk adfærd. Udover de voksne biers hygiejniske 

adfærd er der også tolerancemekanismer hos 

larverne. Det er derfor væsentligt at undersøge, om det 

måske er denne tolerance, som er ringe. En dronningavler 

har derfor været så venlig at stille en problematisk 

stamme til rådighed for foreløbige undersøgelser på 

dette område. Samtidig indgår to andre stammer i denne 

del af undersøgelsen. Når materialet er bearbejdet, tager 

vi (DBF og DJF) i fællesskab stilling til, hvordan projektet 

evt. kan fortsætte. 

342 


Med hensyn til forædlingsarbejde kan det i øvrigt 

oplyses, at DJF på nuværende tidspunkt ikke har økonomiske 

midler til egentlige forædlingsprojekter. På vores 

parringsstationer forsøger vi derfor udelukkende at 

renavle vores bistammer, så vores forsøgsresultater kan 

sammenlignes. 

Pludselig blander Jørgen Bang EU-pengene til biavl 

ind i sagen. Han skriver, at disse midler er tiltænkt biavlen 

og ikke biavlsforskningen. For det første mener vi, 

at biavlen naturligvis skal kunne drage nytte af biavlsforskningen. 

For det andet er det ukorrekt, at pengene 

ikke må anvendes til denne forskning. Pengene kan efter 

godkendelse af EU-kommissionen således gives til 

både f.eks. konsulentvirksomhed og biavlsforskning. Når 

Jørgen Bang derefter slutter af med at skrive, at vi (må 

være DBF) har viljen - EU har midlerne til gavn for den 

nationale biavl, er han helt galt afmarcheret, hvis 

han tænker på opgaver i forbindelse med 

ondartet bipest, som hans indlæg jo 

handler om. Kommissionen har således 

fra første færd besluttet, 

at disse EU-penge og den nationale 

medfinansiering 

overhovedet ikke må anvendes 

til opgaver i forbindelse 

med ondartet 

bipest. Hvis man alligevel 

gør det, skal EUpengene 

betales tilbage. 

Jørgen Bang påstår 

endvidere, at årsagen 

til, at pengene ikke er tiltænkt 

biavlsforskningen, 

er, at praktiske forsøg udført 

af biavlen (må her være 

DBF), langt hurtigere giver biavlen 

brugbare resultater. Det 

skal hertil bemærkes, at DJF faktisk 

udfører en lang række praktiske forskningsopgaver, 

som hurtigt giver biavlen brugbare 

resultater. Og når det gælder bipest-forskning, er 

den ikke finansieret af omtalte EU-penge. Vi vil i øvrigt 

ikke som Jørgen Bang indgå i en yderligere kvalitetsvurdering 

af parterne. Vi vil blot tilføje, at vi mener, at 

vi har et frugtbart samarbejde med DBF’s konsulentvirksomhed 

vedr. forsøg, information og rådgivning. 

Henrik Hansen & Camilla J. Brødsgaard 

Danmarks JordbrugsForskning, Projektgruppe Biavl

FÅ ANALYSERET 

DIN HONNING OG DIT VOKS 

I forbindelse med kontrol af honning og voks har vi fået tilbud på analyser af honning og 

voks fra biavlsinstituttet i Hohenheim og biinstittutet i Celle. 

Ved samlet forsendelse af flere prøver kan vi få betydeligt lavere priser på analyserne, 

end såfremt vi sender enkeltprøver. 

Du kan få glæde af tilbuddet. Vi kan sende en prøve af din honning og voks til analyse. 

Vi vil sende prøverne af sted i begyndelsen af januar. 

Vil du have en analyse, så send et glas honning eller voks ind sammen med betaling for 

analysen. Pak det godt ind. Smadrede glas bliver ikke sendt ind. Så sender vi prøverne 

samlet til analyse. 

Priser: 

Honning: 

1. Analyse for pesticidrester, invertase, aktivitet, 

vandindhold og pollenanalyse ....................................................... 625,00 kr. incl. moms 

2. Pollenanalyse ............................................................................. 100,00 kr. incl. moms 

Voks: 

Pesticidrester ................................................................................. 375,00 kr. incl. moms 

Prøverne skal indsendes til Danmarks Biavlerforening senest 1. januar sammen med 

betaling for analysen i check. 

Til honninganalysen skal indsendes et glas honning mærket med etiket. 

Voksprøven skal bestå af 70 gram voks, som pakkes i en plastikpose sammen med en 

seddel med tydelig navn og adresse. 

Analysen for pesticidrester omfatter de almindelige midler til skadedyrsbekæmpelse i 

landbruget og lægemidler, der bruges i Tyskland til varroabekæmpelse. Den omfatter 

ikke 1,4 dichlorbenzen (Mølkugler). Den analyse skal laves på en særlig måde, som er 

ret dyr. 

Vi kan ikke i øjeblikket sige noget om, hvornår resultaterne vil foreligge. Den lave pris 

skyldes til dels, at analyserne kan laves i en „stille“ periode på laboratoriet. 

Mads stage lågetiketter er nu genoptrykt. 

Nu med mere tydelig skrift. 


på CD-rom 


344 







Nye Åbningstider: Åben: Mandag-Torsdag kl. 8-17. Fredag lukket. Lørdag kl. 8-12. Søndag: lukket. 




hele året 





forårs og sommer honning 25 kr. inkl. moms 



for klokkelyng, lyng, timian mv. 40 kr. inkl. moms 



(pr. kg på stor emballage) 24 kr. plus moms 


www.biavl.dk








Apifonda 


Man. - fre. 8-16.30 





på CD-rom 


346 

Om en måned begynder 

vi at synge julen ind 

også i BIHUSET 

med masser af julegave 

ideer: 

Julegaver til en biavler: 

Bøger om bier og biavl, 

beklædning, slør, 

handsker m.v. 

Julegaver fra en biavler: 

din egen honning, 

hjemmerullede vokslys 

eller mjød, 

honningbolsjer, 

shampoo med honning 

og helseprodukter med 

propolis 

Kun din egen fantasi 

sætter grænser. 

Kom ind 

og få en kop kaffe 

og en bisnak 

BIHUSET 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 













Tlf. 57 64 65 92 





SKOV´s BIAVL 

Lindevej 26 

5474 Veflinge 

Tlf. 64 80 15 18 

Vinteråbnet. 

Fra 1.10.99-1.4.2000: 
















www.biavl.dk


Biavler Biavlerfor 

for forening forening 

ening 

Åbent mandag-torsdag fra 9-14 


Dansk litteratur: Excl. moms Incl. moms 

Arne Christensen: 

Driftsplan for opstablingsstader .......................... 80,00 100,00 

Vejledning i praktisk biavl .................................. 115,00 143,75 

Finn Christensen: 

Biplanter ............................................................. 152,00 190,00 

Henrik Hansen: 

Biernes yngelsygdomme ..................................... 46,00 57,50 

Bisygdomme & deres behandling ....................... 90,00 112,50 

Sygdomme & parasitter hos voksne bier ............ 52,00 65,00 

Eigil Holm: 

Dronningeavl ...................................................... 190,00 237,50 

Lærebog i biavl .................................................. 290,00 362,50 

Lyng & Honning ................................................. 134,40 168,00 

Bolsjekogebogen ................................................. 60,00 75,00 

Axel Michelsen: 

Honningbiens dansesprog ................................ 112,00 140,00 

Dadant: 

The Hive & the Honeybee .................................360,00 450,00 

Åke Hansson: 

Biväxter ................................................................ 27,50 34,50 

SBR: 

Biodlarens kokbok ............................................... 70,00 87,50 

Stiegen: 

Dronningavl & avlsarbejde ................................ 110,00 137,50 

Wolfgang Ritter: 

Bienenkrankheiten ............................................. 116,00 145,00 

Nogle bøger findes kun i begrænset oplag 

Temahæfter: ......................................................... 8,00 10,00 

Honningværkstedet; Dronningeavl; Biernes arvelighedslære; 

Honning; Biforgiftninger; Biplanter; Biernes 

ernæring; Biavl med varroa og Biavl for begyndere; Biavl i 

troperne; Observationsstadet i undervisningen, Biavl i Afrika; 

Læsøbien og dens slægtsskabsforhold, bivoks, biplantekalender. 

Bi-lidt foldere (pt. udgået). 

50 stk. ................................................................... 50,00 62,50 

Rabatter ved større antal; ring og hør nærmere 


på CD-rom 


Tlf. Tlf. 57 57 56 56 17 17 77 

77 


348 

VW Syncro Transporter 


Sælges 

Vognen er en kassevogn 1987 forsynet med permanent 

firehjulstræk, desuden er der spær til både for- og 

baghjul, kort sagt velegnet til færdsel i terrænet. 


Islandsgade 29 

4690 Haslev 

Tlf. 56 31 29 68 

P.S.Honning købes fortsat. Kontant afregning. 

Sælges 

2 stk. trugstader 12 x 10 med 

rammer, fin stand. 

1 stk. 3-solds håndslynge, 

rustfri stål, næsten ny. 

Samlet pris kr. 2.000,00. 

Telf. 36 49 12 90 





Telf.75 38 92 67 



rammer nu!!! 


næste sæson

Lad os 

smelte din 

rammer. 

Vokssmeltning pr. 

kg kr. 14.00 

Nye 

åbningstider: 

Mandag til 

fredag: kl. 15- 

18 

Lørdag: kl. 9-12 

eller efter 

aftale 

VESTJYSK BIAVL 

Else og Aage Lessmann 

Egebjerglandevej 10, Kroager 

7200 Grindsted. 

Tlf. 75 33 94 90 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 







Tlf. 75 33 00 22 

Små bæreposer forventes hjem 

primo december december 99. 

Der bliver en mindre prisstigning 

prisstigning 

Excl. moms incl. moms 

Bæreposer små plastic 

10 bundter á 100 stk 610,00 712,50 

1 bundt á 100 stk 68,00 85,00 

Bestil på 57 56 17 77 


Reerslev Biavl 



Tel: 58 26 18 10; 

Fax: 58 26 18 40 



på CD-rom 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 







Telf. 62 20 97 40 



50 mag. LN Readan sælges 

billigt 

Alt til biavl 





b utik 


tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 



®

MØDER 

350 


og Omegn afholder honningbedømmelse 

den 22. november 

kl. 19.30 på Stenvad produktionsskole, 

Stendyssevej 16, 

Stenvad. Medbring et glas eller 

bæger honning uden etikette. 

Den hvis honning bliver bedømt 

som bedst, belønnes med et diplom. 

Derefter smager vi på de 

medbragte honninger. Der serveres 

gløgg og kaffe. 



afholder møde tirsdag 


Landbogården, Peberlyk 4 i 

Aabenraa. Anders Glob, Thorsager 

vil fortælle om honningbehandling 

og honningafsætning. 


Biavlerforening Vendsyssel 

afholder møde den 17. november 

kl. 19.00 i Brønderslev Hallen 

hvor Anders Glob tænder 

piben og fortæller om varroa. 


Den 22. november kl. 19.30 i 

Brønderslev Hallen er der møde 

i voksklubben Vendsyssel. Bivoks 

smelter ved 61-64 grader, kom 

og være med i den hede diskussion. 

Alle er velkommne. 

P.b.v. Criz 

Gl. Roskilde Amts B.F. henleder 

opmærksomheden på møde 

tirsdag den 30. november kl. 

19.30 i Roskilde Bibliotek, Dronning 

Margrethesvej 14, Roskilde. 

Emne: Dyrkning af gensplejsede 

planter. Danmarks 

Naturfredningsforening har 

meldt ud med at forlange stop 

for dyrkning af gensplejsede 

planter i 3 år. Det har vist sig, at 

frøspredningen er langt større, 

end man tidligere har vidst. 

Biavlerforeningen stiller spørgsmål 

ved biernes rolle i spredningen 

af de gensplejsede planters 

arvemasse. Disse og mange flere 

spørgsmål trænger sig på for os 

alle. Er risikoen større end gevinsten? 

Er vi unødigt opskræmte? 

- eller forholder det 

sig stik modsat? Er vores modstand 

alt for svag? 

Dette er store spørgsmål at forholde 

sig til, og derfor mener vi, 

det er nødvendigt at få belyst 

emnet. Vi har derfor inviteret to 



kapaciteter på området, nemlig 

Bodil Søegaard, som forsker på 

Landbohøjskolen, og Henning 

Mørk Jørgensen fra DN, som aftenens 

foredragsholder. 

Arrangør: Gl. Roskilde Amts B.F. 

og Naturfredningsforeningens 

Roskilde Komite. Alle, også ikke 

medlemmer af de to foreninger, 

er velkomne. 




december kl. 19.30 på Naturskolen. 

Der er gløgg, æbleskiver 

og pakkeauktion. Medbring en 

pakke til en værdi á 20-25 kr. 

Bestyrelsen 


hyggeaften lørdag den 4. 

december kl. 13.00 hos Hans 

Bjerrum, Ø. Lundgårdvej 24, Nr. 

Nissum. Vi ruller vokslys, laver 

dekorationer, støber lys og meget 

mere. Der kan købes voks, 

væger, æbleskiver og gløgg. 

Medbring gerne selv voks og 

væger eller andet relevant materiale. 



møde med honningbedømmelse 


kl. 19.30 i Heesche´s selskabslokaler, 

Dronningensgade 30, 

Ringsted. Tag et glas honning 

med i neutral glas og uden etiket. 

Få bedømt din honning, og 

få en snak med kolleger om 

honningbehandling og ikke 

mindst få gavn af andres erfaringer. 

Der vil sikkert også blive 

drøftet andre emner vedrørende 

biavl. Kom og få en hyggelig 

aften. Kaffe, øl og vand 

kan købes. 



afholder medlemsmøde den 6. 

december kl. 19.30 Ny Lyngbygård 

Toftebæksvej 17 .2800 

Lyngby Lokale 2. Peter Christensen, 

Gadevang (Nordsjællands 

Bimateriel) vil fortælle om sin 

biavl. Peter har bygget en rugemaskine 

og fremstiller mange 

dronninger til Frederiksborg Biavlerforening. 

Der er ingen medlemsmøde i 

januar måned og næste møde 

afholdes den 7. februar hvor vi 

sikkert vil høre noget om voks, 

mere herom i dette blad i januar-nr.1 

af Tidsskrift for Biavl. 

Bestyrelsen ønsker alle medlemmer 

en glædelig jul og et godt 

og honningbringende nytår 



møde torsdag den 25. 

november kl. 19.00 på kulturhuset, 

lokale 3. 2. sal. Jan Olsson 

vil holde foredrag over emnet: 

Hvad er biavl? Emnet dækker 

alle afskygninger af biavlen. Jan 

Olsson er dronningavler og avler 

gule dronninger, så der er 

måske nyt at hente her, da de 

fleste her i området har 

Buckfast. Mød op til et spændende 

møde. Alle er velkomne, 

også biavlere fra naboforeninger. 

Medbring selv kaffe, øl eller 

vand til pausen. 

P.b.v. Svend Tage Tobberup 


møde torsdag den 25. november 

kl. 19.00 på Guldhøjskolen 

i Ringe. Emne: Biernes 

sprog, snak med bierne og forstå 

deres reaktioner v/Frank 

Yde. 

Torsdag den 2. december kl. 

19.00 samme sted afholdes 

møde med emnet: Biracer, 

dronningavl v/Inger og Knud 

Sørensen, Thisted. 


19.00 afholdes møde samme 

sted med emnet: Biernes produkter 

alle 9, voksbehandling, 

smeltning, støbning, valsning 

og solvokssmelter v/Frank. 


19.00 samme sted med emnet: 

Indvintring og midebekæmpelse 

v/Inger og Knud. Juleafslutning 

ca. kl. 20.30. 

Betaling for alle 4 aftener kun 

50,- kr. incl. Kaffe med brød hver 

gang. Medbring venligst selv 

kop. Alle interesserede er altid 

velkomne, også ikke medlemmer. 


Salling og Fjends B.F. Mandag 

den 22. November kl. 19.00 

kommer bimester Jan Olsson, 

manden som ved alt om bier. Så

mød talrig op, det bliver alle tiders 

aften, han vel også vise os 

nogle af hans lysbilleder. 



hyggeaften torsdag den 25. november 

kl. 19.00 på Jernbjerggården, 

Elmedalsvej i Slagelse 

for biavlere med familie og venner. 

Hver deltager medbringer 

en pakke der enten sælges på 

auktion eller indgår som gevinst 

i det planlagte bankospil, hvortil 

der kan købes bankoplader 

for et beløb af 5,- kr. pr. plade. 

Ud over auktion og bankospil vil 

der blive serveret gløgg, æbleskiver, 

kaffe og brune kager. 

Mød op og vær med til at gøre 

aftenen til en hyggeaften samt 

støt op om din biavlerforening. 


Sydsjællands B.F. afholder 

julemøde mandag den 22. november 

kl. 19.00 i lokale 219 på 

Grønnegades kaserne, der vises 

film, så skal vi snakke om 

honninghøsten, så tag en dåse 

honning med uden etikette og 

få bedømt årets kvalitet, så vil 

vi hygge med gløgg og æbleskiver 

m.m. Derefter lotteri, så hvis 

nogen har lyst til at give en 

pakke siger vi tak. Tag kone og 

børn med, evt. en som kunne 

tænke sig at blive biavler. Vi 

håber på en hyggelig aften. 



honningbedømmelse onsdag 


i B.G. Banks mødelokaler. Vi har 

som sædvanligt gode og dygtige 

bedømmere, medens bedømmerne 

arbejder vises der 

lysbilleder eller film. 

P.b.v. H.C. Lorentzen 


Galten B.F. afholder generalforsamling 


1999 kl. 19.00 på Skovby 

Mosegaard. Dagsorden iflg. 

vedtægter. 

Morsø B.F. afholder generalforsamling 


kl. 19.30 på Morsø Landbrugsskole. 

Dagsorden i følge 

vedtægterne 

Bestyrelsen 


afholder generalforsamling tirsdag 


i Nørre Snede Centralskole. Se 

den udsendte dagsorden. 


UDLÅN 



onsdag den 8. december kl. 

19.30 på Ørum Fællesskole, Gl. 

Tjelevej 10, Ørum. Indgang ved 

biblioteket. Dagsorden ifølge 

vedtægterne. Forslag der ønskes 

behandlet, skal være foreningen 

i hænde en uge før. Efter 

generalforsamlingen vil 

Svend Haakon Jensen orientere 

om årets varroabekæmpelse. 

Medbring kaffe og brød. 


Videoer og lysbilledserier (diasserier) 

Ved gennemgang af vores videoer og lysbilledserier 

lader det til, at der må være enkelte eksemplarer, der 

endnu ikke er kommet retur til os efter afbenyttelse, 

derfor - kig efter på hylden og se om der skulle være 

en video eller en lysbilledserie (diasserie), som 

stadig står der og som ikke er blevet returneret hertil. 

Mange videoer ligner jo desværre hinanden, men kig 

efter om DBF´s logo skulle stå på kassetten eller på 

filmen og returner den venligst, så andre også kan få 

gavn af udlånsmaterialet. 

Hjertelig tak 

for opmærksomheden 

i anledning af 

min 60 års fødselsdag 

den 8. oktober. 

Erling 

Beck 



Til hobby og sundhed! 


Telefon 74 48 69 69 - Dagligt kl. 9.00 - 16.00 

Støb 100 Juletræslys 

Juletræslys Blomsterpollen 

Med 1 x lysstøbeform til 3 juletræslys, 1kg bivoks 

granulat og 10m væge for kun 270,00 kr. 

for 1 stk. form, 1kg voks 

og 10m væge inkl. moms! 

Vi har over 200 forme i udvalg, 

RING OG BESTIL BROCHUREN! 

Farvet Voks 



92,25 kr/kg. inkl. moms 


FARVEKORTET! 

Voksgryde 



Dobbeltsikret termostat. Rustfri 

indsats som tilbehør. 



inkl. moms 

Bivoksgranulat 






inkl. moms 

Mild og sød i smag 


løst i pose 

Kr. 72,50 kr./500g 

Blomsterpollen 

Mild og sød i smag 

i 6-kanted 100g glas 

Kr. 18,00 kr. 

Kosmetik 

NYHED! 

NYHED! 

Vi fører et bredt sortiment af naturlige kosmetikprodukter 

baseret på honning og/eller bivoks. Vælg imellem sæbe, 

creme, læbepomade, dusch-gel m.m. 


Annonce Sep 99

12 

December 


Lad nyt 

komme til 

Side 354 

Månedens 

arbejde 

Side 355 

4 brødre og en 

svoger 

Side 359 

Efterløn 

Side 362 

Biåret 99 

Side 363 

Bisygdomme 

før, nu og i 

fremtiden 

Side 364 

Biavl på 

Grønland 

Side 366 

Årets julekage 

Side 370 

Kort 

Side 371 

Annoncer 

Side 375 

Møder 

Side 382 


133. Årgang 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 












Inge Holm 


Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 20 48 68 32 


Formand 




Tlf. 75 76 01 32 eller 75 76 00 26 



Deadline Januar-nr.: 

Mandag den 20. December. 

Deadline Februar-nr.: 

Mandag den 24. Januar. 

Oplag: 5200 



Forsidefoto: Måske vi kunne 

lære lidt af grønlænderne med 

hensyn til at surre fast ! Foto: 

Peer Herbsleb 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

354 


LAD NYT KOMME TIL! 

De fleste elementer, som den moderne biavl bygger på, er opfundet 

eller opstået i løbet af de sidste 100 til 200 år. 

I sidste århundrede blev det moderne stade med bevægelige tavler 

udviklet. I samme århundrede var det vel også, at den moderne 

honningslynge blev opfundet. Det er inden for de sidste hundrede år 

– måske mindre, at avlsarbejdet er blevet en seriøs del af biavlen. 

Vigtigst af alt er nok etableringen af biavlerforeningerne i løbet 

af 1800-tallet, fordi de har spillet en afgørende rolle for udbredelsen 

af den moderne biavl. 

Danmarks Biavlerforening, som blev stiftet sommeren 1866, var 

en af dem. 

Meget er nået, men næppe alt. Derfor er det vigtigt, at alle grupper 

indenfor biavlen hele tiden ser fremad. Det kunne været et passende 

nytårsfortsæt her ved overgangen fra et årtusinde til et andet, 

at vi skal tage nogle store skridt fremad indenfor biavlssektoren. Det 

må gerne være skridt af samme størrelse og betydning som dem, de 

sidste par hundrede år har budt på. 

Et af de vigtigste felter er nok avlsarbejdet. Det ville være lykkeligt, 

hvis problemer som f.eks. bipest og varroa kunne reduceres til 

det ubetydelige gennem et seriøst avlsarbejde. 

Et andet vigtigt felt er honning. Det er tvivlsomt, om dansk honning 

fortsat kan koste langt mere end honning på verdensmarkedet, 

hvis vi ikke anstrenger os. Kvaliteten må være i orden, og en gennemtænkt 

markedsføring må der til. 

Det vigtigste punkt for fremtidens biavl, ud over at, der naturligvis 

hele tiden skal uddannes nye biavlere, er information og samarbejde. 

Resultater og opdagelse indenfor avlsarbejde, teknisk udvikling, 

biavlspraksis, markedsføring etc. skal ud til alle, og alle skal være villige 

til at tage en del af ansvaret – praktisk og økonomisk. 

Det var skønt, hvis biavlen kunne tage et par store skridt fremad, 

som var på højde med de fremskridt, der er sket indenfor de sidste 

100 til 200 år. 

Lad nyt komme til! 

Glædelig jul og godt nytår! 


Formand 



Dette års skribent slutter af. Sæsonen var vist temmelig 

god - trods lidt drillerier i foråret. Og nu skal 

der bruges honning i madlavningen - se opskrifterne. 

DRONNINGERNE 

1999 blev et mærkeligt år 

biavlsmæssigt. Det startede 

blæsende, koldt og vådt, og 

det blev ved med at være 

vådt hele foråret igennem. 

Udvintringen var såmænd 

gået meget godt, men i løbet 

af de første forårsmåneder 

stod den ene dronning 

efter den anden af – 

det var de dronninger der 

var blevet parret sidste år. 

Det havde været rigtigt 

skidt vejr i den periode, jeg 

havde dronninger til parring, 

så de dronninger, der 

blev parret havde åbenbart 

ikke være ude at flyve mere 

end en enkelt dag med 

deraf følgende dårlig parring. 

Så i løbet af to måneder 

fik jeg på det nærmeste 

halveret mit stadeantal. Intet 

er så ondt, at det ikke er 

godt for noget; jeg fik dermed 

en kærkommen lejlighed 

til at få nogle af staderne 

hjem til en grundig 

gang rengøring, reparation, 

maling og tagudskiftning. 

OG HONNINGEN 

FLØD... 

Med alle de tomme stader 

var det om at komme i 

gang med at få lavet nogle 

nye dronninger i en fart. Så 

begyndte heldet omsider at 

tilsmile det sydvestjyske: 

sommeren kom samtidig 

med at jeg havde sat dronninger 

til parring, så der gik 

ikke mange dage, før de 

var i æglægning. Men det 

var ikke så sjovt at skulle på 

rov i samtlige produktionsfamilier 

for at få lavet nye 

småfamilier, men jeg ville 

have alle mine kasser fyldt 

op igen, så der var ingen 

vej udenom. Hver ny dronning 

fik tre yngeltavler og 

en sjat ekstra bier og så 

måtte hun ellers selv sørge 

for resten. Alt var under 

kontrol, og sommeren så ud 

til at blive nogenlunde god 

– men så gik der kaos i det 

hele. På grund af uforudsete 

begivenheder måtte 

bierne stort set passe sig 

selv i næsten en måned 

midt i hovedtrækket. Det 

eneste, der kunne blive tid 

til, var at sætte nye magasiner 

ovenpå dem, der var 

der i forvejen. Til sidst var 

der familier, der stod med 

fyldt underrum og fem magasiner 

ovenpå, og der var 

honning i det meste. Selv 

de nye småfamilier måtte 

have magasiner på for at 

kunne komme af med honningen. 

Og der røg alle 

mine planer om at slynge 

mange gange i år, så jeg 

kunne få så forskellig honning 

som overhovedet muligt. 

Selvfølgelig løb jeg 

også tør for nye tavler, når 

jeg ikke kunne komme til at 

Af 

Tove Schmidt 


Sibirien 

6760 Ribe 

Tlf. 74 86 74 86 


356 

slynge – så midt i det hele 

måtte jeg også i gang med 

at støbe nye tavler. 

MIN STÆRKE MAND 

Det var nærmest uoverskueligt 

at skulle til at tage 

honning fra i så store familier, 

men der var ikke andet 

at gøre end at tage fat i 

den ene ende og så blive 

ved, til vi var færdige – i sådanne 

situationer er jeg 

glad for, at jeg har en stærk 

og udholdende mand, der 

trofast stiller op som kuli, 

når der skal tages honning 

fra. Ved første fratagning 

endte jeg med at stå med 

43 magasiner, hvor tavlerne 

næsten alle sammen var 

fuldt forseglede – det var 

skrækkeligt! Jeg måtte 

kante mig rundt i slyngerummet 

(fyrerum), der stod 

magasiner stablet overalt, 

og selv om jeg knoklede 

både om dagen og det me- 


ste af natten, var det som 

om jeg ingen vegne kom. 

Jeg endte med at måtte 

tage en afspadseringsdag 

fra mit arbejde for at blive 

færdig. Og midt i det hele 

kunne jeg se, at jeg også 

ville løbe tør for honningspande. 

Det var bare træls 

det hele. Den dag besluttede 

jeg, at jeg til næste år 

kun vil have 5 familier! 

SENT TRÆK 

Men til sidst blev jeg færdig, 

og de fleste af de udslyngede 

tavler blev i nattens 

mulm og mørke sat tilbage 

på familierne igen – 

for sommeren blev bare 

ved. Officielt slutter 

honningtrækket sidst i juli. 

Det passer også de fleste år, 

men dette år er åbenbart 

ikke helt almindeligt. Det 

var efterhånden blevet midten 

af august, rønnebærtræernes 

frugter var for 

længst blevet røde, men 

der var stadig godt kløvertræk. 

Man siger ellers, at 

kløveren kun giver nektar, 

hvis nætterne er så varme, 

at man sparker dynen af om 

natten. Men i år var det anderledes, 

nætterne var ikke 

specielt varme, men til gengæld 

var dagene så brændende, 

at bierne trak helt 

vildt på kløveren om eftermiddagen 

og først på aftenen 

i stedet for om morgenen. 

Jeg var på biavlsudflugt 

den 15. august, og der 

var der flere biavlere, der 

ærgrede sig højlydt over, at 

de havde taget honning fra 

og givet det første foder. 

Jeg sad lige så stille og glædede 

mig over, at jeg havde 

været så heldig at komme 

bagefter med det hele på 

det helt rigtige tidspunkt. 

Det sidste honning blev 

taget fra den 22. august, 

og så var det om at få fodret 

og varroabehandlet – 

og det forløb heldigvis 

planmæssigt. Og så har det 

ellers stort set regnet siden 

da. 

MEN NÆSTE ÅR....... 

Og hvad har jeg så lært af 

dette kaotiske år? Tja, nok 

ikke så meget, for jeg har 

alligevel indvintret 21 familier. 

Men jeg tror, jeg vil 

regne med, at det bliver et 

godt år igen til næste år, og 

sørge for at have fem magasiner 

med tavler klar til 

hver familie, så skal jeg da 

ikke stå med det midt i 

sommertravlheden. Og så 

vil jeg have lavet mig et 

slyngerum med masser af 

plads, både til fyldte og 

tomme magasiner. Og bordhøjden 

skal passes til, så 

man kan holde ud at stå 

der time efter time uden at 

få ondt i ryg og arme.

BRUG HONNING TIL 

ALT..... 

Langt den største del af 

honningen er solgt engros, 

men der ryger da også en 

hel del kilo til eget forbrug. 

Der er tradition for, at månedens 

arbejde på et eller 

andet tidspunkt kommer 

ind på, hvad man kan 

bruge honning til – og i 

denne traditionernes travleste 

måned vil jeg bøje mig 

og fortælle lidt om, hvad 

jeg bruger honning til. Som 

biavler kan man jo tillade 

sig at bruge honning i 

mængder og til ting, som 

vore kunder nok desværre 

ville tøve lidt med at kaste 

sig ud i. Faktisk bruger jeg 

honning til det meste af 

det, man i andre husholdninger 

bruger sukker til. 

SURE SOM DET SØDE 

Jeg bruger konsekvent honning 

til al syltning, og såvel 

det sure som det søde. 

Sylteperioden er hos os hele 

året rundt, idet jeg på 

grund af bierne ikke har tid 

til at sylte lige efter bærhøsten, 

men altid blot smider 

det hele i fryseren. I løbet 

af vinteren tager jeg så 

f.eks. et par kilo solbær op, 

tøer det op i en gryde med 

et par deciliter af den bedste 

mjød, tilsætter honning 

efter smag (det nærmer sig 

hos os det gamle pund til 

pundprincip) og lader det 

hele simre for svag varme. 

Af hensyn til børnevenligheden 

i konsistensen tilsættes 

til sidst Marmelit eller 

andet fortykningsmiddel. 

En anden af huset lidt 

usædvanlige favoritter er 

ribssovs. Man tager et kilo 

frosne ribs og tøer det op i 

en gryde med 3-4 spsk honning. 

Denne varme blan- 

ding serveres f.eks. til et par 

tynde skiver kalvekød, 

grønne bønner og 

aspargeskartofler. Det ser 

farverigt og flot ud på tallerkenen 

og det smager lige 

så godt, som det ser ud. 

BRUNEDE KARTOFLER 

Og så er det snart sæson for 

brunede kartofler – og det 

er en lækkerbisken, hvis de 

laves med honning i stedet. 

Normalt lader man blot 

sukkeret smelte på panden 

og så tilsætter man kartoflerne, 

men denne metode 

skal justeres lidt, når man 

bruger honning. Man tager 

1 –2 bøtter honning alt efter 

kartoffelmængden og 

varmer det op på panden. 

Her skal det så simre stille 

og roligt, indtil de 16-18% 

vand, der er i honningen, er 

fordampet, og honningen 

så småt begynder at karamellisere. 

Det kan godt 

tage 10 minutter, så bare 

tag det roligt. Når honnin- 

gen tykner og skifter farve, 

tilsættes en god klat smør 

og de pillede kartofler, og 

man vender dem flittigt i 

blandingen i ca. 5 minutter. 

De honningbrunede kartofler 

smager dejligt, men 

skulle det alligevel ske, at 

der bliver levnet nogle af 

dem, kan de bruges næste 

dag, idet de ikke har den 

sammen kedelige tendens 

til at blive lodne i overfladen 

som sukkerbrunede 

kartofler. 

RØDLØGSKOMPOT 

Nu, hvor vi er i det søde tilbehør 

til aftensmaden, kan 

vi også vældig godt lide 

rødløgskompot, som vi serverer 

til alle former for kødretter, 

specielt selvfølgelig 

til oksekød. Man tager så 4- 

5 rødløg (pr. 2 personer), 

piller dem og snitter dem i 

tern. De steges forsigtigt i 

en god klat smør på en 

sauté-pande, de må endelig 

ikke blive brune. Når lø- 


358 

gene er klare og gennemsigtige 

tilsættes ¼ dl 

rødvinseddike og en stor 

kvist frisk timian. Det steger 

videre til eddiken er fordampet, 

derefter tilsættes 

3-4 spsk honning og simrer 

videre et par minutter sammen 

med en smule friskkværnet 

peber. Tages af varmen 

og serveres som lunt 

tilbehør. 

GÍ GÆREN LIDT 

HONNING 

I forbindelse med bagning 

kommer vi konsekvent en 

spiseskefuld honning i al 

gærdej – det er ikke så meget 

at det kan smages, men 

det giver lidt ekstra liv til 

gæren samtidig med at det 

holder brødet mere fugtigt 

længere. 

Når man snakker honning 

i bagesammenhæng 

kan man jo heldigvis ikke 

komme udenom honningkager. 

Der findes utallige 

opskrifter, men min 

yndlingsopskrift er én, jeg 

har fundet i et gammelt 

nummer af Tidsskrift for Biavl. 

Den blev givet af Dor- 


the Schmidt, månedens arbejde-skribent 

i 1992 og jeg 

bringer den gladelig videre, 

da det er den bedste jeg 

endnu har afprøvet. 

HONNINGKAGEN: 

Bunde: 

250 g honning 

¾ dl vand 

250 g sukker 

Dette bringes akkurat 

til kogepunktet og afkøles 

derefter til svagt lunken. 

2 æg piskes i massen til den 

er skummende. 

1 tsk kanel 

½ tsk ingefær 

1 ½ tsk natron 

500 g mel 

Blandes sammen og røres 

let i dejen. Dejen smøres 

tyndt ud i 4 smurte 

lagkageforme. Bages ved 

180° i 8-10 minutter. Bundene 

skal ligge mindst 2 

dage i plasticpose, inden de 

lægges sammen. 

Fyld til 4 bunde: 

Æblemos af ¾ kg gode 

madæbler + 5-6 spsk pistacie-råmasse. 

Smørcreme: 

150 g smør 

100–125 g flormelis 

(+ gerne 1-2 spsk rom) 

1-2 æggeblommer 

Pynt: 

100 g god chokolade 

smeltes i vandbad og der 

røres lidt mælk i, så den er 

til at skære, når den er 

smurt på kagen. På chokoladen 

lægges halve smuttede 

mandler. 

Dette er den oprindelige 

opskrift, men jeg plejer 

at lave en lille ændring på 

fyldet. Jeg bytter æblemosen 

ud med en abrikosmasse 

lavet af 1 pose 

færdiglavet abrikos-grød 

fra Skælskør og ½ glas abrikoser 

i Amaretto fra 

Svansø. Hvis man ikke lige 

falder over Amarettoabrikoserne 

kan de sagtens 

skiftes ud med nogle almindelige 

tørrede abrikoser, 

der er udblødt i vand evt. 

tilsat en smule velsmagende 

spiritus. Grød og abrikoser 

får et par minutter i blenderen, 

så har man det dejligste 

kagefyld, der også 

kan bruges til andre kager 

end ovennævnte. 

Sådan en kage er god at 

gå og glæde sig til en søndag 

eftermiddag, hvor det 

er mørkt og koldt udenfor. 

Den også god at invitere 

julegæster på. For det er jo 

ikke til at komme udenom – 

dagene bliver kortere og 

kortere, det er ved at være 

slut med 1999. 

FARVEL OG TAK 

Jeg vil gerne sige farvel og 

tak for denne gang og ønske 

alle biavlere i Danmark 

en glædelig jul og et rigtig 

godt nytår.

4 BRØDRE OG ALLERNÅDIGST 

EN SVOGER 

Leo Fyhn, en af foreningens varroa-instruktører, inviterede 

i sommer ned til Vamdrup. „Du skal møde mine 

brødre - og ham svogeren - vi er nemlig alle biavlere 

og vi har det så sjovt“. Og her kommer en sandfærdig 

historie. 

TAK SKAL DU HÁ 

Jeg blev sat stævne i sommer 

i Vamdrup. Nu skulle 

jeg komme på besøg og vi 

skulle se Gerhards bipavillon. 

Det er Leo, som 

gerne vil vise frem. 

Og jeg kom og der stod: 

Yngste Erland (56), Viggo 

(59), Gerhard (60), Leo (63) 

og allernådigst fik Svoger 

Svend (65) lov til at komme 

med. Det gode humør og 

tonen var lagt an. Vi var i 

Sønderjylland eller tæt derpå 

i hvert fald. Accenten 

var i hvert fald rigtig. Vig- 

go’s datter er også biavler, 

men enigheden var stor: 

„Her er der ikke plads til 

anden generations biavlere. 

Her er kun den ægte vare 

og så allernådigst Svoger 

Svend“. 

GERHARD VAR LÆRE 

MESTEREN 

„Vores far havde lidt bier“. 

Det var her, at Gerhard engang 

hjalp til, hvor han så 

tabte en kasse bier over sig. 

“Jeg troede, jeg skulle dø - 

de sværmede efter mig. Jeg 

synes vi brødre skulle have 

noget at være fælles om, så 

vi begyndte at forære hinanden 

sværme“. Og alle 

stemmer enstemmigt i at 

det var Gerhard, som var 

læremesteren. Men rosen 

ændres straks til et kærligt: 

“Ja - Gerhard er læremesteren, 

men han er også 

den største og har det grimmeste 

tøj”. 

Og Erland, det er ham 

helt ude fra Varde af, bryder 

straks ind og beretter 

om, at jo mere hans brødre 

lærte ham om biavl, desto 

dårligere biavler blev han, 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 


Fra venstre: 

Leo, Gerhard,Erland, 

Svoger 

Svend og 

Viggo. 

360 

hvorfor han skyndte sig hen 

til Jens Peter ude i Øse. Og 

nu ved Erland da ihvert 

fald, at han er den dygtigte 

af dem alle. 

VIRKELIGHEDEN 

Og mens tidsskriftets udsendte 

prøver at holde styr 

på brødrenes navne og 

rangorden i hierarkiet, 

bombardere brødrene hinanden. 

Det er egentlig kun 

Svoger Svend, som holder 

lidt igen. Men det kan 

være, at han i forvejen har 

fået besked om at holde lav 

kurs...... Humøret er godt - 

og humoren er udviklet 

over mange år. Antallet af 

interne stikpiller er uendelige. 

„Vi har altid talt lige 

ud af posen til hinanden og 

det er nok det, der har betydet, 

at vi har det så sjovt 

sammen“. 

I virkeligheden er de 13 

søskende, nogen hele og 

nogen halve. Alle søskende 

bor i lokalområdet Vamdrup-Glejbjerg 

- ja - altså 

yngste Erland kommer jo 


helt ovre fra Varde. 

JAGTEN 

Jagten er brødrenes anden 

store lidenskab. Der bliver 

fyret mange skud af i løbet 

af sæsonen og vé den som 

misser et skud. Hånen vil 

falde ubønhørligt i flere år 

efter. 

“Du kan tro, vi har det 

sjovt, når vi er ude på jagt”. 

BIPAVILLONEN 

Vi er stadig på vej fra bilerne 

ned over marken til 

bipavillonen. Det er i mellemtiden 

lykkedes Leo at få 

overtalt brødrene til at tage 

de renvaskede ens bidragter 

på, som han har lånt. 

Det må jo gerne se godt ud, 

hvis der nu blev taget nogle 

billeder og det kunne jo 

være, at der blev skrevet 

noget i “a biblei”. 

“Ja - for det var Gerhard, 

der lærte os at gå 

med bidragter - du ved med 

de vilde bier, han havde !”. 

Gerhard har haft mange 

bier engang. Høstede da et 

godt år 2.8 tons. Det er vel 

godt nok. 

Og der stod den. 

Gerhards bipavillon med 

plads til 30 bistader. Stor er 

den. Alle flyvespækker malet 

i forskellige farver. 

Straks udbrydes: “Gerhard, 

hvad vil du da med 

det monstrum”. 

“Monstrum, jeg ved da, 

hvordan man gør, jeg har jo 

kontakt til de store”. 

“Men jeg tænker på jer, 

hvergang I står ude i blæsten 

og regnen !” 

Erland og Leo, de har 

kunststof opstablingsstader 

- det er dem, som fyrer løs. 

Og så kommer den evige 

diskussion på stadetyper og 

rammemål. Og hvem af 

brødrene var det nu der 

skulle tage æren for den 

stadebund, som en af dem 

var den første til at lave !! 

“Hvad er det for nogle 

dronninger du har ?” 

“Buckfast” 

“Buksefast !!!” 

Den arme Gerhard virker 

helt upåvirket af brød-

enes angreb og er egentligt 

glad for sin pavillon, 

som lige kan spændes på en 

traktor, hvis den skulle flyttes. 

Gerhard gennemgår et 

par fine familier, og til min 

overraskelse opdager jeg, 

at der faktisk bliver lyttet 

intenst og udvekslet gode 

biavlserfaringer. 

VARROA 

Især dronerammen bliver 

diskuteret. Den ene bror 

kunne ikke få den til at fungere, 

mens de andre synes 

det går godt. Så bliver broren 

“belært”. Og i kor 

udbrydes der: “Vi går alle 

fem ind for pesticidfri honning 

- vi vil ikke há det 

skidt”. Så var det slået fast. 

EN BID BRØD 

Så inviterer Gerhard på en 

pølse i sin yderst velplejede 

kolonihave. Og her fortsatte 

der et festfyrværkeri 

om: 

Hvor dårlig Gerhards 

kartoffelsalat og frikadeller 

var - selv om der ikke blev 

levnet... 

At Erlands sølvbryllup 

var den dårligste fest no- 

gensinde.... 

Hvordan Gerhard sætter 

en dronning til ved hjælp af 

en tændstikæske.... 

Hvor meget, der skal 

ofres på en dronning... 

Om dronningen skal 

være gul, brun, buckfast eller 

landrace. 

MAN BLIVER SELV I 

GODT HUMØR 

Tidsskriftets udsendte forlod 

mødet for at drage vi- 

dere funderende på, hvor 

vigtigt det gode humør og 

de små drillerier kan være 

som et krydderi i den daglige 

biavl. 

Og hvis brødrene ikke 

er draget hjem for at gå på 

jagt, så sidder de nok stadig 

i kolonihavehuset og driller 

yngste Erland med, at han 

ikke kan høste honning. 


EFTERLØN - IGEN IGEN 

Hvordan er mulighederne for biavl som efterlønsmodtager? 

Vi forsøger igen, at udrede hvad der 

kan lade sig gøre. Der er ikke så gode muligheder 

som efter de gamle regler - men det kan fortsat 

lade sig gøre. 

MINDRE 

ATTRAKTIVT 

På formandsmødet i 

november blev der 

spurgt til, hvordan 

mulighederne for at 

drive biavl som efterlønsmodtager 

er nu 

efter det store 

efterlønsforlig i Folketinget. 

De gamle 

regler var favorable 

og gav mulighed for 

op til 15 bistader 

uden fradrag i efterlønnen. 

Med de nye 

regler er det hensigten 

at gøre det mindre 

attraktivt at 

vælge efterløn. Det 

er lykkedes! 

DE NYE REGLER 

Der er dog fortsat 

mulighed for at fortsætte 

eller udvide sin 

biavl, efter man er 

gået på efterløn. 

Man kan have bibeskæftigelse 

ved f.eks biavl i op til 400 timer om 

året og fortsat opretholde en del af sin efterløn. 

De timer, der bruges på bibeskæftigelse vil blive 

fradraget i efterlønnen. Det gør det naturligvis 

økonomisk mindre attraktivt end tidligere at 

drive biavl som bibeskæftigelse. Man kan dog nu 

have flere bistader end tidligere. Med de tilladte 

400 timers bibeskæftigelse kan man have op til 

40-50 bistader, hvis man er nogenlunde effektiv. 

Brutto fortjenesten i virksomheden må maksimalt 

være 50.000 kr. pr. år. For at udregne brutto fortjenesten, 

må der fra omsætningen (salget) fratrækkes 

de direkte produktionsomkostninger (fo- 

362 

Af Carsten Wolff Hansen 


der, voksforarbejdning mv). Arbejdsløshedskassen 

skal ansøges om tilladelse. 

HOBBY VIRKSOMHED 

Hvis biavlen drives som ren hobbyvirksomhed, vil 

der ikke ske fradrag i efterlønnen. Det betyder, at 

man kun må have 

ganske få stader, og 

man må ikke sælge 

honning. Det nøjagtige 

antal stader er 

endnu ikke fastsat. 


mener, at 3 

stader bør kunne betegnes 

som hobbyvirksomhed 

uden 

nogen erhvervsmæssig 

betydning. Det 

som er vigtigt at 

holde sig for øje er, 

at der ikke må ske 

nogen form for salg. 

Max 3 stader ? 

DE GAMLE 

REGLER 

Ifølge de gamle regler 

må man som 

nævnt have op til 15 

bistader uden fradrag 

i efterlønnen. 

Arbejdsløshedskassen 

skal ansøges om 

tilladelse. 

FØDSELSDAGEN ER VIGTIG 

Biavlere, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999, har 

mulighed for at starte eller videreføre biavl efter 

de gamle regler. For alle andre gælder de nye 

regler. 

KONTAKT ARBEJDSLØSHEDSKASSEN 

Er der nogen som helst tvivl om reglerne, bør arbejdsløshedskassen 

kontaktes. Hvis reglerne omgås, 

kan man miste retten til efterløn.

BIÅRET 99 

Vejret i 1999 

Vi har igen i år kigget Grøn Videns “Vækståret 98- 

99" (nr. 212 september 1999) over skulderen, for at se 

om temperatur og nedbørsmålingerne passer overens 

med vores opfattelse af, at sæsonen 98-99 bød på et vådt 

forår og juni måned, samt en fin sommer, med mange 

solskinstimer og et langt efterår. 

Efterår 98/vinter 98-99 

September måned blev den solfattigste måned, DMI 

nogen sinde har registreret. Oktober måned var den næst 

vådeste måned siden 1873. I november kom kulden og 

lå 2,8 grader under det normale. Første november kom 

den første frost. Vinteren havde mere sol end normalt, 

og temperaturen i januar var 2,3 grader over det normale. 

Februar gav mere sol end normalt. Generelt var 

det en mild vinter, som var til gunst for landbrugets afgrøder 

på markerne. 

Foråret og forsommeren 

Foråret var varmere end normalt med meget nedbør 

i marts og juni. Således gav marts måned 85% mere 

regn end for gennemsnittet i perioden 1961-90. Mest 

regn kom i det sønderjyske. Middeltemperaturen for 

perioden var dog højere end normalt, således 1,6 grader 

over. April var varm og maj havde 15% flere solskinstimer 

end normalt. Juni gav dobbelt så meget nedbør 

som normalt. 

Nattefrost sidst i april ødelagde lokalt en del knopper 

i solbær og kirsebær. Det kolde og blæsende vejr 

midt i maj var til stor skade for frugttræerne. Nattefrosten 

ødelagde igen i år høsten 

for mange jordbæravlere. 

Sommeren 

Middeltemperaturen var i 

år lidt højere end normalt og 

juli fik 35% flere solskinstimer 

end normalt. 

Bifamiliernes 

udvintring 

Årets udvintring, så i år 

tilfredstillende ud, ifølge en 

rundspørge blandt vores lokalforeninger 

(61 svar udaf 88 

mulige). Som sædvanlig med 

en del variationer. Et gennemsnitligt 

vintertab på 14% er i 

overkanten af det acceptable. 

Områderne med de højeste 

vintertab ligger på 30%. Der 

er ikke umiddelbart noget 

mønster i hvor vintertabene 

især er forekommet. 

Sommertræk 

Vi fik tidligt meldinger om at bifamilierne udvintrede 

forskelligt. Årets nosemaprøver viser ellers et meget fint 

resultat, hvorfor der i praksis var god mulighed for at 

gode bifamilier. Juni måneds nedbør betød mange steder 

at bifamilierne ikke fik helt den ønskede styrke. Alligevel 

kom det gennemsnitlige honningudbytte til at 

ligge på ca. 32 kg. Dette må siges, at være en 

gennemsnitshøst, men væsentligt bedre end sæsonen 98, 

som var gjort op til 18 kg. Igen var der landet over spredning. 

Lyngtrækket 

På grund af den forholdsvis våde juni måned, så lyngen 

for andet år i træk rigtigt godt ud. Det skulle da 

også vise sig at være tilfældet. Gennemsnitsudbyttet er 

igen i år vurderet til 18 kg, hvilket er det samme som 

sidste år. Mange har dog den opfattelse af lige netop 

denne sæson er den bedste lyngssæson indenfor de sidste 

20 år. Udbytter på op til 50 kg pr. stade er hørt. 

Indvintring 

Det fine vejr i september var skyld i, at der stadig 

var indbæring af nektar, hvilket gav en stor 

yngelansætning, hvorfor der er indvintret mange fine 

og store bifamilier. Det lover godt for næste sæson. 

Varroa-mæssigt kan det bekymre, at der har været meget 

yngel i bifamilierne langt hen i efteråret. Det har 

besværliggjort den sene varroabekæmpelse. 

Honningprisen 

Lokalforeningerne melder om gode priser fra 22-25 

kr. (inkl. moms) i stalddørssalg. 

Honningnoteringen, 

som i øjeblikket anbefaler 

25 kr., synes at passe. Nogle 

biavlere beretter om priser 

på 19 kr. (eksl. moms) ved levering 

til butikker, hvilket 

faktisk ligger over honningnoteringen. 

Engropriser på 

25-26 kr. ligger også over 

honningnoteringen. 

Biåret 

Som fotoet viser, var 

nogle biavlere yderst tilfredse 

med en sæson, som 

bød på stor variation, men 

med tilfredsstillende 

honningpriser. Det lader til 

at honningpriserne holder, 

selvom der lokalt er høstet 

meget honning. Branchen 

har derfor grund til økonomisk 

optimisme. 


BISYGDOMME FØR, NU OG I FREMTIDEN 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 

364 

I anledning af 50 års jubilæet for Offentlig bekæmpelse 

af Bisygdomme herhjemme, afholdt Projektgruppe Biavl 

et symposium om “Bisygdomme før, nu og i fremtiden”. 

En dag, der gav status og indsigt i bisygdomssituationen 

herhjemme. 

HALVTRESÅRET ! 

I år er det 50 år siden, det 

offentlige formelt overtog 

administrationen af den offentligesygdomsbekæmpelse. 

I dag administreres 

dette af Projektgruppe biavl 

(Henrik Hansen og Camilla 

Brødsgaard) under 

Danmarks Jordbrugsforskning. 

50 års jubilæet fejres på 

flere fronter, bla. blev der i 

maj nummeret af Tidsskrift 

for Biavl udgivet et særnummer: 

“Offentlig bekæmpelse 

af bisygdomme i 


50 år”. Et fint temahæfte, 

som giver et godt overblik 

over det offentliges sygdombekæmpelse 

de sidste 

50 år. 

MØDE FOR 

MENINGSDANNERE 

Som en opfølgning herpå 

blev der på Forskningscentret 

i november måned 

afholdt et symposium: “Bisygdomme 

før, nu og i 

fremtiden”. Symposiet var 

for inviterede “meningsdannere” 

indenfor biavlen. 

Symposiet havde indslag 

fra danske og udenlandske 

rådgivere og forskere. 

DET OFFENTLIGES 

INTERESSE 

At det offentlige altid har 

en interesse i biavlen, skyldes 

ikke et forsøg på at uddele 

almisser, men et regnestykke 

i kr. og øre. Biernes 

På symposiet blev der 

fremlagt mange spændede 

forskningsresultater 

og idéer. 

Sten Erik Jensen har i 

samarbejde med projektgruppen 

fundet frem til 

at oxalsyre ikke skader 

biers afgiftningsystem. 

betydning for bestøvning af 

landbrugsafgrøder, samt biernes 

betydning for bestøvning 

i vores haver og ikke 

mindst bestøvningen af de 

vilde planter er ikke uvæsentlig. 

Henrik Hansen 

fremlagde tal for biernes 

betydning indenfor EU og 

Danmark. I Danmark produceres 

der i gennemsnit 

3.000 tons honning om året 

til en værdi af 60 mio kr. 

Dette er dog ikke meget i 

forhold til biernes betydning 

som bestøvere. Det 

vurderes at bestøvningens 

værdi i følge nye EU tal svarer 

til 1,6-3,0 mia kr. pr. år i 

Danmark alene. Samfundet 

har en klar økonomisk interesse 

og gevinst ved at 

yde en indsats for biavlen. 


Projektgruppe Biavl, som i 

dag er beliggende på 

Forskningscentret i Flakkebjerg 

ved Slagelse, har 2 videnskabeligemedarbejdere, 

en løstansat, 1,5 laborant, 

en teknisk medarbejder 

og en sekretær. Gruppen 

er en del af en større 

gruppe, som beskæftiger 

sig med insekter. 

SUCCES MED 

SYGDOMS- 

BEKÆMPELSEN 

Henrik Hansen og Camilla 

Brødsgaards gennemgang

af den historiske udvikling 

af bisygdomme og biforgiftninger 

viser, at sygdomstrykket 

i de danske bier ind 

i det nye årtusinde er væsentligt 

mindre end for 50 

år siden. Men også varroa 

og stigningen af bipesttilfældene 

i de senere år 

gør, at de danske biavlere 

har rigeligt at se til i det 

nye årtusinde. 

SYGDOMTOLERANCE 

At have sunde bier kræver, 

at vi som biavlere hele tiden 

er opmærksomme på, 

at vores bier (dronninger) 

er sygdomstolerante. En af 

de vigtige avlsparametre i 

de kommende år vil være at 

lave udrensningstest i vores 

bifamilier. Hvor hurtigt bifamilier 

er istand til at udrense 

frysedræbt yngel, giver 

en indikation af bifamiliens 

evne til at modstå 

og rense sygdomme ud. 

Projektgruppen har udviklet 

en ny metode til at undersøge 

biliniers larvers 

evne til at modstå bipestsporer. 



fremlagde et samarbejdsprojekt 

med Projektgruppen, 

hvor mange linier 

bliver testet både ude i 

bigården, men også i laboratoriet. 

VARROA - ET 

TUNGTVEJENDE OM- 

RÅDE 

At varroa fylder meget i det 

videnskabelige arbejde, er 

der ikke nogen tvivl om. 

Preben Kristiansen viste resultater 

af det nordiske 

samarbejde (NKJ), men også 

fra det fælles europæiske 

samarbejde. Resultaterne 

bekræfter, at den danske 

strategi, som Projektgruppen 

er grundstenen i, igen- 

nem de sidste 10 år er den 

rigtige vej, nemlig anvendelsen 

af de økologiske 

varroa-bekæmpelsesmetoder. 

Især arbejdes der i 

nordisk og europæisk sammen 

intensivt med at finde 

frem til den mest optimale 

måde at anvende oxalsyre 

på. 

ØKOLOGI ELLER 

PESTICID 

Spændende var Sten Erik 

Jensens indlæg, hvor han i 

samarbejde med projektgruppen 

har lavet forsøg 

med oxalsyrens påvirkning 

af biernes såkaldte afgiftningsystem. 

Sten Erik Jensens 

forsøg tyder ikke på, at 

biernes forsvar nedsættes 

af en oxalsyre behandling. 

Derimod finder Søren 

Actim Nielsen, også i samarbejde 

med projektgruppen, 

at Bayvarol i overdosering 

har en negativ indvirken på 

afgiftningssystemet hos 

bier. Søren Nielsen fremkom 

med interessante teorier, 

som kunne tyde på, at bier 

som har et svækket 

afgiftningsystem, vil være 

væsentligt mere følsomme 

overfor bla. biforgiftninger. 

VI SKAL BLIVE VED 

Ser man på bisygdommene 

over de sidste 50 år, er der 

sket en kolossal udvikling. 

Det, som træder tydeligst 

frem er, at vi modsat så 

mange andre lande har 

holdt ved, at vi ikke bruger 

medicin i vores sygdomsbekæmpelse. 

Vi har i dag noget 

af det reneste honning 

og voks indenfor verdensbiavlen. 

Resistens imod 

varroa-pesticider og bipestmidler 

vil i de kommende år 

være almindeligt udbredt. 

Biavlen er i dag angrebet af 

mange sygdomme, men for 

at undgå at komme i resistens 

problemer, vil/skal 

forskning og rådgivning 

være en vigtig del af biavlen 

ind i det nye årtusinde. 

Dagens festlige 

indslag 

var beviset 

på, at bipest-sporer 

bliver slået 

ihjel ved 

mjødbrygning. 

Kunne vi 

drikke os ud 

af problemet 

? 


BIAVL PÅ GRØNLAND ER DET MULIGT? 

Af 

Lisbeth 

og 

Peer Herbsleb 

I alt er der 

oprettet 5 

bigårde i 

det sydlige 

Grønland. 

366 

Er bevaring af brune bier på Grønland muligt 

eller utopi ? Læs her resultaterne af den første 

sæson. 

GENBANK 

Læsøbien er i fare for at 

blive udryddet. Selv mange 

års ihærdig indsats fra ministeriet, 


og lokalforeningen 

(Læsøbien: Carl Johan 

Junge modtog DBF’s miljøpris) 

er det ikke lykkedes at 

beskytte den brune bi på 

Læsø. For at hjælpe med at 

bevare denne unikke bi ( se 

TfB nr. 6/98 side 180, 9/98 

side 271) for eftertiden opstod 

tanken med at bruge 

sydvest Grønland som genbank 

for Læsøbien. Der 

blev dannet en lille gruppe 


af interesseret biavlere, Ole 

Hertz, Henrik Hansen, Carl 

Johan Junge og Peer 

Herbsleb. En projektplan 

blev lavet og godkendt af 

ministeriet. Det finansielle 

blev næsten udelukkende 

givet af Velux-fonden. 

MED FLYVEREN TIL DET 

KOLDE NORD 

Den 21. juni sidste år afgik 

flyet med 20 transportkasser 

hver med 1½ kg bier 

og en nyparret dronning. 

Grønlandsflyet landede i 

Narssarssuarq lufthavn. Bierne 

havde ikke nogen pro- 

blemer med flyveturen, alle 

ankom til deres nye hjemland 

i god behold. Småfamilierne 

blev straks sat i 

almindelige opstablings 

bihuse LN og 12x10. 

Der viste sig dog snart 

et problem, der manglede 

kunsttavler. De få kunsttavler, 

der var, blev skåret i 

strimler og blev brugt som 

leder. 

FEM BIGÅRDE 

Bifamilierne blev fordelt i 

det syd-vestlige Grønland. 3 

bigårde i Qassiarsuk området, 

en på Upernaviarssuk

ved Qaqortoq Julianehåb 

og længst mod syd ved 

Tasiusaq nær Nanortalik. 

DA VINTERFODERET 

FORSVANDT ! 

Sommeren blev først nogenlunde 

i august måned. 

Det var nu der skulle indvintres. 

Men hvor var 

vinterfoderet? Det var ved 

en fejl kommet til Nuuk, ca. 

1500 km nordpå. Det blev 

nu sejlet sydpå og ankom 

sidst i august måned til 

Qaqortoq Julianehåb. Gode 

råd var nu dyre, vores hjemtur 

blev udskudt en uge og 

der blev arrangeret helikopter 

transport af de 400- 

500 kg foder. I Grønland har 

vi lært, at et velfungerende 

netværk er alfa og omega 

for at få alt til at fungere. 

Grønlandsfly var yderst behjælpelig 

med transporten 

og Telecom i Qaqortoq 

havde også tilbudt deres 

hjælp i den prekære situation. 

Vinterfodringen blev 

foretaget, og vi nåede lige 

flyet. 

BIPLANTEFLORA 

En del af projektet er at 

lave en biflora for sydgrønland 

og de første iagttagelser 

blev gjort denne 

sommer. 

STORT VINTERTAB 

Vinteren blev lang, med 

varmeperioder (Fønvind)(se 

grafen). Foråret 

kom først sidst i maj. Det 

sene forår, den relativt sene 

opstart året før og en start 

med meget små familier 

med nye dronninger har 

betydet, at der kun er ca. 6- 

7 bifamilier tilbage. Maj 

måned havde halveret antallet 

af bifamilier. 

Der blev bragt 5 nye bifamilier 

til Grønland fra 

Læsø. 

Bierne står ved fåreavlere, 

der har vist interesse 

for biavl. Vi må nok sige, at 

biavl har skabt stor interesse 

for alle både gamle 

og unge. Mange Grønlændere 

er bange for flyvende 

insekter, men har vænnet 

sig til bierne. Både unge og 

ældre er med i bierne, og 

har man bidragt på, er det 

ikke noget problem. Når 

det så i år har givet noget 

honning på nogle få steder 

er det en ekstra stor oplevelse. 

I det hele taget er det 

vort indtryk, at grønlænderne 

er utrolig venlige og 

gæstfrie. 

GÆSTFRIHED 

Kommer man tilfældigt 

forbi en gård langt fra alfavej 

på den trehjulede motorcykel 

midt i høsttiden, 

kan man ikke bare køre 

forbi, selvom man synes, at 

det er for meget ulejlighed. 

En kraftig og bestemt 

vinken fra husbonden kan 

ikke misforstås. Der bliver 

serveret kaffe med brød og 

nye bekendtskaber gøres. 

Sprogbarriere? Ikke spor, 

selvom vi ikke talte hinandens 

sprog. Et par timer 

senere kørte vi videre utroligt 

varme om hjertet af en 

fantastisk gæstfrihed. 

MIKROKLIMA 

En anden del af projektet 

er at lave en registrering af 

Marius Borg 

med den førstehonninghøst. 

Der 

blev høstet 

25 kg honning 

i to 

bigårde. 


Transport af 

slynge til 

udebigård. 

Th. Den stor 

blomstrende 

gederams, 

som i øvrigt 

er Grønlandsnationalblomst. 

368 

mikroklimaet ved bigårdene. 

En lille elektronisk 

datalogger (lille elektronisk 

computer, der måler f.eks. 

temperatur hver 3. time 

igennem et helt år), der kan 

måle temperatur eller luftfugtighed 

eller lysmåler eller 

stadevægt placeres i 

bigården. Året efter kan 

dataloggeren aflæses i en 

computer. Måling igennem 

det første år har vist, at 

sommervarmen kommer op 

på mere end 20°C og ikke 

under 5°C. Om vinteren er 

temperaturen mellem 0°C 

og ikke under -20°C, altså 

ikke så meget forskelligt 

fra, hvad bierne i syd Danmark 

kan komme ud for. 

Luftfugtighed under 20% 

er målt i korte perioder om 

vinteren. 

FØN VINDEN 

Det er netop varme, tørre 

perioder om vinteren kaldet 

sydøst vinde eller føn, 

der var frygtet for biavlen. 

Hvis en sådan periode med 

høj temperatur måske 10- 

12°C i en uge kom i løbet af 

vinteren, ville dronningen 


begynde at lægge æg og 

dermed starte den nye sommer 

sæson. Det ville være 

fatalt for bifamilien, når 

det så blev koldt igen efter 

den varme føn, bifamilien 

ville dø. Bifamilierne er for 

de flestes vedkommende 

anbragt ved foden af skråninger, 

hvor det skønnes, at 

der ville ligge sne længst i 

en varmeperiode om vinteren. 

Data fra den første vinter 

har vist, at der ingen perioder 

var med mere end 5- 

7°C i ca. 3 dage, altså ikke 

noget problem for bierne. 

DYBT INDE I FJORDENE 

Erfaringerne fra første år er 

at sommeren er varmest og 

længst dybt inde i fjordene 

nær indlandsisen. Vintrene 

er lidt koldere der, men det 

betyder ikke noget for bierne. 

HONNINGHØSTEN 

Sommeren i år har været 

meget regnfuld, og foråret 

kom meget sent. Grønlænderne 

mener, at det har været 

en meget usædvanlig 

sommer. 

Men honning blev det 

til. 25 kg fra 3 bifamilier. 

Stor var glæden hos de nye 

biavlere. 

ERFARINGERNE 

Belært af erfaringerne fra 

sidste år var foderet bragt 

op meget tidligt og kom 

frem uden problemer. Fodringen 

skulle foregå sidst i 

august, men det viste sig, at 

være for tidligt, da bierne 

stadig var i fuld gang med 

at bære honning ind. 

En anden erfaring har 

vist, at det er væsentligt 

bedre at have bierne, hvor 

der ikke er for mange får. 

Fårene spiser en stor del af 

vegetationen og dermed 

også de blomster, der skal 

danne grundlag for nektar 

og pollen til bierne og dermed 

også honning til biavleren. 

To af de steder bifamilierne 

gav honning var, 

hvor der ikke var får. 

Selv om der var en meget 

begrænset honninghøst 

i 1999, er markedsføring alligevel 

væsentligt. Honningen 

blev tappet på små 58g 

glas (ottekantet). Der blev

spurgt forskellige personer, 

om markedsføringen af 

dette nye Grønlandske produkt, 

og det blev samstemmende 

sagt, at det var til 

turister og til en pris af ca. 

30 kr pr. glas. 

Status i august måned i 

år viser, at bifamilierne 

dækker 10-20 tavler med 

bier, og der er yngel i de 

fleste. Alle har fået ca. 28 

kg Apiinvert som vinterfoder. 

Alle stader er surret 

forsvarligt med 12 mm tov. 

Der er udlagt temperatur 

logger på 3-5 nye steder for 

bier i Narsaq og Qaqortoq 

kommune. Dette er gjort, 

da en temperatur profil vil 

kunne give et væsentligt 

vurderings grundlag for 

Temperatur i grader 

30 

20 

10 

-10 

-20 

-30 

PolarBi 1999 - Temperaturmålinger i bigård i Qagssiarssuk 

0 

24.7.98 12.9.98 1.11.98 21.12.98 9.2.99 31.3.99 20.5.99 9.7.99 28.8.99 17.10.99 

placeringen af fremtidige 

bigårde, så man ikke behøver 

at prøve en lokalitet 

med bifamilier først. 

BIER I HAVEN 

Poul Bjerge, en planteavlskonsulent 

på Upernaviarssuk 

ved Qaqortoq Julianehåb, 

der bliver pensioneret 

først i det nye år efter en 

fantastisk indsats i sydgrønland. 

Poul Bjerge har 

plantet skov (nu 5 m høj 

gran), blomster, stauder og 

grønsager. Projektet har 

skabt en stor interesse for 

biavl hos Poul Bjerge. Vi har 

set på hans villa i Qaqortoq 

(Julianehåb), der kan sagtens 

være et par bistader. 

Kunne det ikke være en op- 

Dato 

Bigårdene er alle udstyret med måleudstyr. 

Ovenstående graf viser et eksempel 

på at mikroklimaet ikke er så koldt som 

forventet. 

gave for en lokalforening i 

syd Danmark at hjælpe med 

at sponsorere en Læsøbifamilie 

til Poul Bjerge? 

Det ville så være den første 

bifamilie i en by i Grønland. 

EN SÆSON TIL 

Dette videnskabelige biavlsprojekt 

afsluttes næste 

sommer. Der er tanker om 

at videreføre det videnskabelige 

biavlsprojekt og at 

starte et treårig uddannelses 

projekt næste år. 

Ja, biavl i Grønland er 

muligt. 


370 

HONNINGKAGE (PLADE) 

Vareforbrug: 

4 æg 

250 g farin 

125 g melis 

500 g tynd honning 

600 g mel 

1 kop vand 

1 kop kold kaffe 

2 teske natron 

1 teske nelliker 

2 teske kanel 

Fremgangsmåde: 

Med K-spaden røres æggene med farinen, 

derefter røres melis i, honningen røres 

i, melet røres i sammen med vand og kaffe, 

krydderierne røres i. 

Bagning: 

Alm. ovn: 180 o i 45 minutter 

Varmluftovn: 150 o i 45 minutter 

Smørcreme til honningkage: 


300 g smør (Kærgården) 

4,5 dl (225 g) flormelis 

3 æggeblommer 

1 teske vanillesukker 



Smørret røres godt med flormelis, tilsæt 

æggeblommer og vanillesukker, rør det 

godt igennem. 

HONNINGKAGER (SMÅ): 


3 æg 

250 g farin 

500 g mel 

1 teske natron 

1 teske nelliker 

2 teske kanel 


Med K-spaden røres æggene med farinen, 

derefter røres honningen i, melet røres 

i, krydderierne røres i. 

Kagerne smøres med æggehvider og 

flormelis, mens de er varme. 

Bagning: 

Alm. ovn: 200 o i 8-10 minutter 

Varmluftovn: 175 o i 8-10 minutter 

Indsendt af Terp Jørgensen, Hejsager

Dødsfald 

Miljøpris modtager Johannes 

Frydenlund Pedersen er gået 

bort. 

Nekrolog 

Biavler og skovfoged Johannes 

Frydenlund Pedersen døde 

i sensommeren i år. Mange biavlere, 

jægere og andre 

naturelskere kender Johannes 

Frydenlund Pedersen fra de 

mange naturvandringer, han 

har arrangeret på Borris hede i 

Vestjylland. Johannes Frydenlund 

Pedersens dybe arrangement 

i naturen og glæde ved at 

færdes i naturen har virket meget 

smittende på den store tilhører 

skare, der igennem årene 

har været med på naturvandringer. 

Jeg har deltaget i en naturvandring 

med en flok jægere 

fra Them for flere år siden. Kl. 

5:00 var vi med en busfuld søvnige 

jægere standset foran hans 

hus ved Borris hede, ind sprang 

en frisk og ivrig Johannes 

Frydenlund Pedersen. De næste 

par timer var vi på Borris hede. 

Al søvn var øjeblikkeligt fjernet 

at et smittende humør og en 

dyb natur arrangement. 

Den 5. juni 1994 fik Johannes 

Frydenlund Pedersen tildelt 

DBF’æresbevisning Miljøprisen. 

Miljøprisen blev overrakt af 

Landbrugsminister Bjørn Westh. 

Miljøprisen havde dette år temaet 

“Kunsten og glæden som 

natur og miljøformidler”. 

Johannes Frydenlund Pedersen 

fik DBF’ Miljøpris for at 

have skabt et enestående miljø 

på Borris hede for flora og faunaen 

og ikke mindst bierne. Ikke 

mindst har Johannes Frydenlund 

Pedersens lyngpleje af den 

10.000 ha store lyngflade med 

10% fornyelse pr. år, haft stor 

betydning igennem de 40 år, 

han har været på Borris hede. 

Dansk biavl har meget at 

Johannes Frydenlund Pedersen 

(th) delte DBF’s miljøpris 

i 1994 med Mads Stage 

og Eva Florian. Prisen blev 

uddelt af landbrugsminister 

Bjørn Westh. 

takke Johannes Frydenlund Pedersen 

for. 

Ære være Johannes Frydenlund 

Pedersen minde. 

DBF’s Miljøpris blev uddelt 

d. 5 juni ( DBF’s stiftelsesdag) i 

1991,92,93 og 94. Miljøprisen 

blev uddelt for at udtrykke Danmarks 

Biavlerforenings respekt 

for en særlig indsats til bevarelse 

eller forbedring af betingelserne 

for miljøet i den danske 

natur. Miljøprisen bestod af 

en broncestatuette, lavet af 

Kathrine Bekker og et kontant 

beløb på 35.000 kr. 

Peer Herbsleb 

KORT 


372 

Tøm BG bank 

I Haderslev og Omegns B.F. 

var de vakse da Bikuken og Postgiro 

blev lagt sammen. De fik 

bikubens sidste parasoller, som 

jo passer fint ind i en udstillingsstand. 

Hermed et forslag til andre 

lokalforeninger - kontakt 

jeres BG Bank og spørg om de 

ikke har nogle gamle parasoller 

stående. 



Bistader i baghaven, 

men hvorfra ??? Send 

gerne et svar til tidsskriftets 

redaktion. 

PAS PÅ HONNINGEN 

Otte til ti gange om dagen bliver passagerer, 

som skal flyve fra Københavns Lufthavn 

i Kastrup til udlandet, bedt om at åbne deres 

kuffert, fordi sikkerhedskontrollen ikke har 

kunnet afgøre, om kufferten indeholdt ulovligt 

bagage. Men siden den altomfattende 

gennemlysning af udenrigsbagage blev indført 

den 1. september har lufthavnen ikke 

fundet noget suspekt i den indskrevne bagage, 

oplyser sikkerhedschef Anders 

Maegaard, Københavns Lufthavne A/S. 

Danske lufthavne er de første kontinental 

europæiske lufthavne, hvor al bagage til 

udlandet bliver gennemlyst. Gennemlysningen 

er stort set automatiseret. Billederne bliver 

analyseret i en computer der har indlæst 

en stor mængde forhåndsdata om form og 

koncentration. Bagagen bliver ifølge Anders 

Maegaard gennemlyst i flere niveauer, og 

opdager computeren noget, den ikke umiddelbart 

kan identificere, får operatørerne et 

billede op på en skærm. 

Meget metal i kufferten, f.eks. håndværktøj, 

kan give anledning til at computeren undrer 

sig, og det kan honning også. Honning 

har en molekylestruktur, der minder om visse 

typer sprængstof, så hvis man rejser ud med 

honning, må man være forberedt på at skulle 

åbne sin kuffert, siger Anders Maegaard. 

/Ritzau/ 

Udklip af Sjællands Tidende, 

den 24. november 1999

MEDLEMS - KONTINGENT 

Til formanden for Danmarks Biavlerforening 

Jeg har været medlem i en 20 år og har bier som hobby. 

Jeg har 2 stader. Kontingentet er nu hævet til 400,00 kr. 

dvs. 200,00 kr. pr. stade, dvs. Jeg skal sælge honning for 

200,00 kr. pr. hus, før der bliver noget til mig selv. 

Hvis man fortsætter denne kurs med højere kontingent 

til hovedforeningen vil lokalforeningerne blive affolket, da 

mange vil melde sig ud. 

Hvad er din kommentar? 

Hans Buch Christensen, Sorøvej 138, 4173 Fjenneslev 

A og B medlemmer 

Formandsmødet i Odense viste tydeligt, at økonomien 

kradser i Danmarks Biavlerforening: Der forventes et underskud 

for i år på omkring 90.000,00 kr. og to medarbejdere 

er sagt op til nytår. Betaler vi det rigtige i kontingent 

? 

Lad os lige kigge lidt på Niels og Poul: Niels kan godt 

lide at få lidt motion og kan godt lide fodbold, mens 

Poul er rigtig “fodboldgal”. Så de har 

begge meldt sig ind på det lokale 

old boys hold. For 500,00 kr. træner 

de hver torsdag aften og 

evt. kamp i weekenden. De betaler 

det samme og får det 

samme for pengene. 

En anden Niels og Poul er biavlere: 

Niels har gennem mange 

år haft 3 stader i baghaven, mere 

skal det ikke være, for han har så 

mange andre interesser, og så er der 

også hensynet til naboerne. Niels elsker 

at se på bierne og se, hvordan de udvikler 

sig om foråret, og så giver det for 

det meste også lidt honning - nogle år 

så meget, at det kan betale foderet. Niels skifter 

aldrig dronning, for det klarer de fint selv (og så 

sparer han jo 250,00 kr.) Han læser lidt i Tidsskrift for Biavl, 

men det meste har ikke hans interesse, meget forstår han 

ikke. Og han køber nogle etiketter til det honning, han 

sælger/giver til venner og bekendte. 

Poul har et bijob: Biavl, 20 kasser, som skal passes ordentlig 

og give overskud. Det er et spændende og nogle 

gange slidsomt arbejde, men det skal gøres på bedste vis. 

Så Poul er meget interesseret i at gøre sig klogere og hente 

ideer udefra. Han læser alt, hvad han kommer i nærheden 

af om bier, går til flest mulige møder og kurser og han snakker 

tit med andre biavlere i foreningen. 

Niels betaler 300,00 kr. i kontingent. Han synes det er 

meget, for han får egentlig ikke så meget for pengene. 

Det svarer til 15 glas honning, så det tog slemt i overskuddet! 

Hvis kontingentet stiger voldsomt, vil Niels melde sig 

ud, og vi har så mistet kontakten med ham, hvilket er særligt 

ulykkeligt i en varroasituation. 

Poul betaler også 300,00 kr. i kontingent, d.v.s. 150,00 

kr. for det kan jo trækkes fra i regnskabet. Poul synes, det 

er et latterligt lille beløb - 2 ugentlige timers fodbold koster 

500,00 kr. Disse eksempler illustrerer præcist, hvor vi 

står, og hvad der blev sagt på formandsmødet. Og for mig 

er der stadigvæk kun en rigtig ting at gøre: Større biavlere 

betaler et større kontingent. Det kunne være dobbelt kontingent 

for momsregistrerede eller for biavlere med over 

10 stader eller måske en helt anden form. 

Ja, men får vi så ikke A - og B- biavlere? Jo! Og hvad 

så?, men kun på kontingentsiden, rettighederne skal selvfølgelig 

være de samme. 

Ja, men hvordan skal vi kunne kontrollere, om man er 

A eller B? Det skal vi da slet ikke kontrollere! Nogle vil snyde 

og det må vi så leve med, men det er vel ikke så rart at se 

kassereren i øjnene, hvis man har snydt i kontingent. I øvrigt 

er vores erfaring lokalt, hvor vi giver pensionistrabat, 

at det kører helt problemfrit, - vi kontrollerer intet. 

Men er dette ikke blot gamle tanker, der kommer op 

igen? Jo, faktisk har vi stillet et lignende forslag for få år 

iden. Det blev ikke godt modtaget. Når jeg alligevel tillader 

mig at tage det op igen, så skyldes det de klare indtryk 

fra formandsmødet i Odense. Problemet er der, det skal 

tackles, men det bliver ikke mig, der genfremsætter forslaget. 

Eilif Fogh Pedersen, 

Løkkeshave 1, Sejstrup, 6740 Bramming 

Kristian Skovmoses svar 

Herre i eget hus! 

Vi holder alle af, at være herre i eget hus. Vi vil 

gerne selv stå for holdninger, udvikling og 

økonomi. Det kan Danmarks Biavlerforening 

desværre ikke helt under de nuværende 

forhold, hvilket de to læserbreve 

gør opmærksom på hver sin 

måde. 

Det skyldes bl.a., at vi gennem 

de sidste 10-15 år har opbygget en 

lang række aktiviteter, som er helt 

afhængige af tilskud ude fra. Det 

startede med "forsøgsarbejdet" 

og blev siden udvidet med "varroaaktionsplanen", 

som blev afløst af 

"varroastrategiplanen." De sidste år har 

medlemmerne selv betalt omkring 50 % af det 

de har fået: Forsøgsarbejde, varroaforsøg og - 

bekæmpelsesvejledninger, kurser, foredrag, temahæfter, en 

lang række faglige artikler og meget mere. Kort sagt: Hvert 

medlem har fået ca. det dobbelte af det, der er betalt for, 

så det er egentlig billigt at være medlem af Danmarks Biavlerforening. 

Med udløbet af 1999 stopper de hidtidige tilskud. For 

at undgå de værst tænkelige økonomiske følger af intet 

eller stærkt reduceret støtte, har vi valgt at opsige to medarbejdere 

fra årsskiftet. I situationen kunne vi også vælge 

at lægge foreningsdriften totalt om, så biavlerforeningen 

selv var i stand til at betale alt. Til biavlsfagligt arbejde (inkl.. 

forsøg, tidsskrift m.v.) ville der optimistisk skønnet være 

0,25 - 0,5 stilling tilbage med det nuværende kontingent. 

Ville det være lykkeligt for biavlen i Danmark? 

Bestyrelsen mener det ikke, og der er allerede søgt om 

nye tilskud både fra den danske stat og EU. Det er vores 

opfattelse, at der fortsat er ønske om og behov for mange 

aktiviteter, som kan stilles gratis til rådighed. Men svar på 

ansøgningerne lader vente på sig, bl.a. fordi de afhænger 

af finanslovsforhandlingerne. 

Den forholdsvis store afhængighed af tilskud hænger 

naturligvis også sammen med det faldende antal biavlere i 

Danmark og i den forbindelse det faldende antal medlemmer 

af Danmarks Biavlerforening. Så flere medlemmer er 


altid ønskeligt, og alle ideer er velkomne! 

At indføre A- og B - kontingent kunne måske lappe 

lidt på økonomien, men f.eks. 500 momsregistrerede medlemmers 

forhøjede kontingent på måske 600 kr. kunne give 

150.000 kr. Det varmer, men det gør os ikke fuldstændigt 

til egen herre i huset. 

Indtil videre ser jeg ingen enkle løsninger, og med mindre 

landets biavlere vil skæppe i kassen i en væsentlig større 

VARROABEKÆMPELSE 

Jeg ved ikke, hvor Biavlerforeningen har de 

bekæmpelsesmetoder fra, der er beskrevet i nr. 5/1993, men 

har I dem fra udlandet tyder 

disses overgang til alt 

mulig andet, at de ikke selv 

har været begejstret for 

metoderne. 

At behandle med 

Krämerplader, er som at 

springe ud fra et bjerg med 

bind for øjnene, det er 

først, når behandlingen er 

færdig, at man ved, om det 

er bierne eller miderne 

man har slået ihjel. 

I år har jeg været særlig 

forsigtig, jeg borede 5- 

6 huller om dagen og løftede 

låget af kassen for at 

se, om der var døde bier 

ved 16 huller var der 50 

døde bier i et stade, så det 

blev kun behandlet i 3 

dage, et andet viste det sig efter 4 dage, at al yngel og 

dronningen var død. Den var nået op på de foreskrevne 21 

huller. 

Et tredje startede jeg ved 14 huller, udetemperaturen 

var 5 grader, den lå kun i 12 timer, men 2000 vinterbier og 

dronningen var død. 

Jeg ved ikke, hvad vi får for de penge vi giver i kontingent, 

men skal foreningen have en berettigelse, burde den 

ved forsøg tilstræbe, at det fortsat er muligt at drive biavl, 

for uden bier er der hverken biavlere eller forening. Mine 

bitre erfaringer i år har givet mig en ide. 

Hvis man lagde Krämerplader et sted hvor der var 20- 

25-30-35-40 grader og så målte, hvor mange gram pr. døgn, 

der fordampede, ved de forskellige temperaturer, i forhold 

til det antal huller, der var boret. Samtidig skal man undersøge, 

hvor mange gram pr. døgn vinterbier og dronninger 

kan tåle. Flyvebierne kan tilsyneladende tåle hvad som 

helst. 

Så kunne man måle temperaturen i det stade, der skal 

behandles og så regne sig frem til, hvor mange huller der 

skulle bores i hver enkelt tilfælde. 

Så var man fri for at behandle i blinde og finde alt 

overarbejde smadret, når man kom for at kontrollere staderne. 

Robert Møller, Alpevej 15, Bredballe, 7120 Vejle Øst 

Svar til Robert Møller 

De varroabekæmpelses metoder, der anbefales i Danmark 

er resultater af forsøgsarbejde i udlandet og i Dan- 

374 


grad end nu i form af større kontingent, produktafgift på 

produceret honning eller andet, er støtte ude fra den eneste 

løsning. 



formand for Danmarks Biavlerforening 

mark. I mange lande i Europa ændres varroa vejledningen 

i denne tid, så den i høj grad ligner det, som vi nu gennem 

en årrække har anbefalet 

til danske biavlere. 

Det betyder ikke, at der 

ikke kan være behov for 

at forbedre og tilpasse 

metoderne og 

strategierne. Især myresyre 

behandlinger har 

mange biavlere forskellige 

erfaringer med. Som 

vi har talt i telefon om 

flere gange, har jeg ikke 

umiddelbart nogen sikker 

forklaring på dine 

meget negative erfaringer 

med Krämerplader. 

Heldigvis hører vi sjældent 

om så store skader 

ved myresyre behandling, 

når vores vejledninger 

følges nøjagtigt. 

Langt de fleste biavlere 

kan nu bruge myresyre uden problemer. Jeg mindes kun 

en gang at have hørt om noget som det, du beskriver, og 

det var et tilfælde, hvor Krämerplader var lavet af en plade 

med tilsætningsstoffer, som blev frigivet med myresyren, 

og som derfor slog bierne ihjel. Jeg vil lige som telefonisk 

anbefale dig at kontakte en af de lokale varroainstruktører. 

Så er jeg sikker på, at myresyrebehandling med Krämerplader 

også kan komme til at fungere i din biavl. 

Tak for dine ideer til nye forsøg. 


Carsten Wolff Hansen. 

STOF TIL EFTERTANKE! 

DANSK HONNING er ikke altid dansk honning!!! 

EU siger, at honning er et industriprodukt og 

VerdenshandelsorganisationenWTO har vedtaget, at man 

kan kalde et produkt for DANSK HONNING, når hovedparten 

af indholdet (formentlig blot 51%) er honning af dansk 

oprindelse. I EU mangler kun godkendelse i Ministerrådet. 

I udlandet er det i langt de fleste lande tilladt at bruge 

pesticider til bekæmpelse af varroamider og rester af dette 

giftige middel kan forekomme i honningen. 

Skal vi forbrugere virkelig blive ved med at finde os i, 

at der manipuleres med alt og alle, at vore fødevarer bliver 

ringere, som følge af vedtagelser i EU, f.eks., blandingsprodukter 

og tilsætningsstoffer (miljøgarantien) eller skal 

kvaliteten fortsat have høj prioritet. Bør vi ikke kræve, at 

vore ledere fortæller sandheden! 

Tænk over det!!! 

Egon Madsen, Leret 7, Hellested, 4652 Hårlev

Ny publikation om 

ondartet bipest 

Ondartet bipest er en alvorlig bakteriesygdom hos 

honningbiernes yngel. Bifamilier, der har kliniske symptomer 

på sygdommen i forseglede yngelceller, dør, hvis 

de ikke behandles. Sygdommen er udbredt over det 

meste af verden og kan være årsag til store økonomiske 

tab. Bipest blev første gang beskrevet i 1769. På 

trods af, at der er fokuseret på sygdommen i årtier, er 

den i de senere år blevet et stigende problem mange 

steder. Også i Danmark har der i de senere år været 

stigende problemer med at bekæmpe sygdommen, og 

der er en foreløbig kulmination i antallet af angrebne 

bigårde i 1999. 

Vi har netop udarbejdet publikationen “Ondartet 

bipest hos honningbier - sygdommens biologi, diagnose 

og bekæmpelse” (DJF rapport nr. 8, Havebrug). 

Publikationen er på 48 sider og er illustreret med 36 

farvefotografier samt tegninger. 

Publikationen er fremsendt til alle kyndige biavlere. Andre interesserede kan købe den for 50 kr. hos Danmarks 

JordbrugsForskning, Forskningscenter Foulum, Postboks 50, 8830 Tjele, tlf. 89 99 19 00, fax 89 99 19 19. 

Henrik Hansen & Camilla J. Brødsgaard 

Danmarks JordbrugsForskning, Projektgruppe Biavl 

Begynderpakken fortsætter 

Også i den nye sæson er det muligt at erhverve 

begynderpakken. Begynderpakken er et samarbejde 

mellem Danske Biavlsmaterielforhandlere og 

Danmarks Biavlerforening. Pakken er et yderst fordelagtigt 

tilbud for helt nye medlemmer. I pakken 

indgår de vigtigste remedier en nybegynder skal 

bruge for at kunne starte sin første bifamilie op. 

DBF giver bla. Eigil Holms Lærebog i Biavl og de 

første 100 honningetiketter. 

Den nye begynderpakke præsenteres yderligere i 

et af de kommende blade. Den gamle pakke blev 

præsenteret i Tidsskrift for Biavl nr. 3/99. 


376 

En rigtig glædelig jul og godt nytår ønsker 

vi alle vores kunder og forretningsforbindelser. 

Der er stadig tid til julegaver, kig ind og få 

gode ideer, en snak og en kop julekaffe. 

Honning købes kontant 

BIHUSET 




Tlf. 55 96 53 22 

Fax 55 96 01 22 


Man.-fre. .................... 8-17 

Lørdag ....................... 8-12 

(Tirsdag lukket) LUKKET MELLEM JUL OG NYTÅR 

Soltauer Grossimkertag 8.-9.1.2000 

Tyske erhvervsbiavleres årsmøde, foredrag og udstillinger. Nærmere information hos DBF 


BIAVLENS UDVIKLING TIL ÅR 2000 

Kom og hør Ebba og Ejvind fra Den Fynske Landsby 

ONSDAG 2. FEBRUAR KL.19.00 

i Hammel Kulturhus. 

DEMONSTRATION OG INTRO- 

DUKTION AF NUTIDENS MEST 

MODERNE 

OG RATIONELLE 

BIAVLSSYSTEMER 

Ebba og Ejvind har i Deres biarbejde, 

oparbejdet en viden om bifolkets måde at 

behandle bierne på, gennem de sidste 500 

år- og specielt siden år1900. 

En viden som vi andre kan høste 

af - denne aften, og så endda få skriftlig 

materiale med hjem. 

HØR OM : 

MINDRE ARBEJDE - 

MERE HONNING - 

MINDRE VARROA 

TRI-BIO STADET 

med plan over dens brug- 

MODUL STADET 

med plan over dens brug - 

EFTERLØNNER STADET 

med plan over dens brug - 

BYGGE -TAVLEN brugt rigtigt 

Arrangør : MØB -Midt/Østjydsk Biklynge 

Odder / Grønbæk-Svostrup / Hammel / Århus / Galten / Skanderborg 

Silkeborg / Kaløvig. 

Værkstedskursus på Kærhave Landbrugskole 

11.-12. marts 2000 


378 





Telf.75 38 92 67 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 48 26 87 20 




MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 







Tlf. 75 33 00 22 

Mellem veninder: 

- Det var ellers en vild dans, 

I havde ved havefesten i 

går. 

- Vi dansede ikke. Det var 

min svoger, der kom til at 

vælte et bistade. 

Indsendt af Egon Green 

















Tlf. 57 64 65 92 


Soltauer Grossimkertag 8.-9.1.2000 

Tyske erhvervsbiavleres årsmøde, foredrag og udstillinger. Nærmere information hos DBF

* Honning købes kontant 

* Salg og forarbejdning af farvede vokstavler til lys 

* Afsmeltning af voks samt rammevask hele året 

* Støbt og valset voks fra egne maskiner 

* Forarbejdning for voksklubber uden merpris 

v/ Henrik Hansen & Albert Pedersen 

Østerbro 1-2, 8970 Havndal 

Tlf. 86 47 04 52 

Åben: Mandag-Torsdag kl. 8-17 

Fredag og Søndag lukket. 



Glædelig jul og godt nytår 




SKOV´s BIAVL 

Lindevej 26 

5474 Veflinge 

Tlf. 64 80 15 18 

Vinteråbnet. 

Fra 1.10.99-1.4.2000: 


Værkstedskursus på Kærhave Landbrugskole 

11.-12. marts 2000 



rammer nu!!! 


næste sæson 

Tidsskrift 



ønsker alle medlemmer 

og 

annoncører glædelig 

jul og godt 

nytår. 


380 

Foreningen af 

Biavlsmaterielforhandlere 

ønsker alle kunder og 

forretningsforbindelser 

glædelig jul og godt nytår. 

Pbv 

CP 

Christensen 








- 

Kontant afregning 

God jul og godt nytår 


Islandsgade 29, 4690 Haslev 

Tlf. 56 31 29 68 




Vi ønsker alle vore kunder 

en glædelig jul samt et 

godt nytår.



Kære biavlere og forhandlere 

Med tak for et godt og konstruktivt samarbejde i 1999 

ønskes alle en glædelig jul og et godt nytår. 

Vi holder lukket fra den 24. december til den 3. januar. 


Man. - fre. 8-16.30 





på CD-rom 


MØDER 

382 

Biavlerforening Vendsyssel. 

afholder møde den 20. januar år 

2000 kl. 19.00 på landbogården 

i Hjørring hvor Jørgen Bang fra 

DBF´s hovedbestyrelse kommer 

og fortæller om biavl, som er 

meget aktuel for en biavlerforenings 

møde. Mon ikke! han 

også fortæller noget om hans 

arbejdet i hovedbestyrelsen. Jeg 

vil gerne ønske alle vores ulands 

medlemmer en merry 

christmas and a happy New year. 

P.b.v. Criz 

Brande og Omegns B.F. holder 

foredragsrække på Præstelundskolen 

i Brande som 

følger:Tirsdag den 11. januar kl. 

19.00 foredrag ved Stefan Kristensen, 

Brædstrup. Stefan sælger 

bl.a. honning tilsat pollen 

og gele royal, og har en stor viden 

om pollen lige fra indsamling, 

behandling og lagring til 

effekt som kosttilskud. 


foredrag ved Charlotte Marcel, 

Østbirk. Hvordan starter man en 

gårdbutik, og hvordan er lovgivningen. 

Efter et oplæg fra Charlotte 

bliver der mulighed for at 

stille spørgsmål. 

Tirsdag den 14. marts kl. 19.00 

foredrag ved Per Carton. „Hvordan 

maximerer man sit honningudbytte“ 

med udgangspunkt 

i et forsknings projekt Per 

har lavet omkring bistyrkens 

indvirkning på honningudbyttet. 

Tirsdag den 18. april kl. 19.00 

foredrag ved Helle Theodorsen, 

Odense. Familien driver biavl 

med over 100 bifamilier og laver 

dronninger. Mange af bifamilierne 

udlejes til bestøvnings 

opgaver i drivhuse og til special 

afgrøder, aftenen vil primært 

handle om mulighederne i 

bestøvnings aftaler.Prisen for 

alle 4 foredrag bliver kr. 140,ellers 

kr. 40,- for enkelte foredrag. 

Tilmelding senest 1 uge 

før de enkelte foredrag på 97 18 

30 01. Der vil blive en pause i 

løbet af aftenen hvor medbragt 

kaffe kan nydes. Alle er meget 

velkomne. 


De fynske Bivenner, se under 

Vestfyns B.F. 




afholder i fællesskab med Vojens 

og Omegns B.F. aftenskole 

for begyndere og “lidt øvede” 

torsdag den 6. januar år 2000 kl. 

19.00 i Hammelev skole. Varighed: 

20-25 timer. Biavler Albert 

E. Paulsen underviser. 



foredragsaften den 20. januar 

år 2000 kl. 19.00 på Landbogården, 

Aalborgvej 94, Hjørring. 

Bimester Jørgen Bang taler om 

sin biavl og sit arbejde i hovedbestyrelsen. 

P.C.D. Hansen 


indleder det nye år med møde 

på Naturskolen onsdag den 26. 

januar kl.19.30. Swienty, 

materielforhandler og biavler 

fortæller om biavlsmateriel m.v. 

Foreningen ønsker alle en god 

jul og et godt biår 2000. 

Bestyrelsen 

Kolding og Omegns Biavlerforening 

afholder møde tirsdag 

den 18. januar kl. 19.30 på 

Kolding Teknisk skole, jordbrug, 

Vranderupvej 90 i Kolding. Biolog 

Ann Mathilde Furrer vil fortælle 

om kommunikation i 

bistadet. Mødet holdes i grøn 

lokale, husk selv at medbringe 

kaffe til pausen 



ønsker medlemmer og venner 

en rigtig glædelig jul og et 

godtnytår med tak for et godt 

1999.Vi starter som sædvanligt 

det nye biår med bisløjd og 

kubebinding på Alsønderup 

Skole.Første aften er onsdag 

den 5. januar 2000 kl. 19.00. Vi 

har bl.a. planer om at snedkere 

et dobbeltstade, der er en videreudvikling 

af den type vi har 

lavet før, og som er meget anvendeligt 

for både nye og gamle 

biavlere. 


Lollands Falster B.F. afholder 

summemøde den 10. januar år 

2000 kl. 19.00 hos Ole og Margit 

Jørgensen, Stubbekøbingvej 

37, 4840 Nr. Alslev. Vi laver en 

hyggesnak og ser en film om 

bier. Der skal laves tilmelding af 

hensyn til kaffen på telf. 54 43 

30 99. 

P.b.v. Knud Dalsgaard 

Nordfyns B.F. Se under Vestfyns 

B.F. 



afholder medlemsmøde den 6. 

december kl. 19.30 Ny Lyngbygård 

Toftebæksvej 17, 2800 

Lyngby, Lokale 2. Peter Christensen 

Gadevang(Nordsjællands 

Bimateriel) vil fortælle om sin 

biavl. Peter har bygget en rugemaskine 

og fremstiller mange 

dronninger til Frederiksborg Biavlerforening. 

Der er ingen medlemsmøde i 

januar måned og næste møde 

afholdes den 7. februar år 2000 

hvor vi sikkert vil høre noget om 

voks, mere herom i dette blad i 

januar nr. 1/2000 af Tidsskrift for 

Biavl. Bestyrelsen alle medlemmer 

en glædelig jul og et godt 

og honningbringende nytår. 


Randers og Omegns B.F. ønsker 

medlemmerne en god jul 

og et godt nytår. Vi afholder 

møde mandag den 24. januar år 

2000. Foredragsholder er ikke 

på plads i skrivende stund. Nærmere 

oplysninger i T.f.B. nr. 1/ 

2000. 



torsdag den 6. januar år 

2000 kl. 19.00 underholdningsaften 

på Guldhøjskolen i Ringe 

hvor Anna og Vagn Stubager, 

Ringe vil fortælle og vise lysbilleder 

fra deres rejse i Iran. Underholdningen 

er gratis, kaffe 

med brød koster kr. 15,00. Tag 

venligst selv kop med. Tilmelding 

helst 2 dage før på telf. 62 

62 20 98. 

Kubebindingskursus begynder 

tirsdag den 11. januar år 2000 

kl. 19.00 i Nordagerskolens 

sløjdlokale i Ringe hvor kubebinder 

Kai Hansen, Brobyværk 

underviser alle 8 gange som er 

fortløbende, kun afbrudt af skolens 

vinterferie tirsdag den 22. 

februar. Deltagerbetaling er 

175,00 kr. + betaling for halm, 

garn og værktøj, som er 85,00 

kr. for deltagernes - der vil være 

mulighed for at binde andet 

end en bikube. Kaffe og brød 

medbringer deltagerne selv. Tilmelding 

senest den 4. januar på 

telf. 62 62 20 98 de første 16 tilmeldte 

kan deltage.

Foredragsrækken: Aktuelt biavl 

på Guldhøjskolen i Ringe begynder 

torsdag den 20. januar år 

2000 kl. 19.00. Vi ser bimester 

Jan Olsson, Horsens lysbilledforedrag 

om: “Indiske bier”, for 

derefter at tale om dagens problemer 

i biavlen. 

Torsdag den 3. februar kl. 19.00 

vil biavlslærer Hans Røy, Ringkøbing 

fortælle om “Tilpasning til 

ændrede trækforhold”. 

Torsdag den 24. februar vil 

dronningavler Helle Theodorsen, 

Odense fortælle om “Produktion 

af småfamilier og 

bestøvningsarbejde”. 


vil biavlslærer Søren Schougaard, 

Kolind Sunds Biavl fortælle 

om “Min Biavl”. Betaling 

for alle 4 møder er 80,00 kr. incl. 

Kaffe med brød hver gang. Tag 

venligst selv kop med. Tilmelding 

helst 3 dage før på telf. 62 

62 20 98. Alle interesserede er 

altid velkomne i vor forening, 


Ringe og Omegns B.F. arrangerer 

igen i uge 12 fra den 23. april 

til og med den 30. april i år 2000 

en tur til Tjekkiet-Slovakiet. Kun 

dagkørsel i luksus højdækkerbus 

med luftaffjedring, klimaanlæg, 

toilet og køkken. Denne 

tur er en 8 dages tur med 7 overnatninger 

og prisen for denne 

supertur er helt uhørligt, nemlig 

kun 2850,00 kr. Overnatning 

i Berlin hvor vi ser en del bl.a. 

det gamle Østberlin og meget 

andet. Vi kører gennem Tyskland 

via Prag til Straznice hvor 

vi bor de næste 4 døgn. Vi besøger 

biavlere, Bratislava, hovedstaden 

i Slovakiet, Punkva 

grotterne, borgbesøg, drypstenshuler, 

vinkælder med vinsmagning 

og Berlins 

Fernsehturm - 207 m højt. Rundture 

i områderne. Turen afsluttes 

med varm ret på Røde Kro 

Kro. Inkluderet prisen: Bustur/ 

retur, morgenbuffet og aftensmad, 

overnatning i dobbeltværelse 

med bad og toilet, guide 

og entre. Kun 48 pladser. Sidste 

tilmelding fredag den 28. januar. 

Udførligt program tilsendes 

gerne ved henvendelse på 

telf. 62 62 20 98. 


Salling og Fjends B.F. afhol- 

der møde onsdag den 19. januar 

kl.19.00 på Produktionshøjskolen 

Marienlyst i Skive. 

Gunnar Borg fra Hoven vil fortælle 

om biavl før og nu. Gunnar 

har haft Bier i mange år, så 

han har oplevet meget, som han 

vel fortælle os om, og i dag er 

han erhvervsbiavler. 

En rigtig glædelig jul og et godt 

nytår, til alle biavlere og medlemmer 

af foreningen. Og tak 

til alle, som har hjulpet os i årets 

løb, og støttet os ved , at møde 

op til vore arrangementer. Også 

en stort tak til alle biavlerne som 

vi besøgte i årets løb. Det gælder 

også Marienlyst, tak fordi i 

er så flinke, at låne os jeres lokaler, 

også at vi må have vores 

bier stående hos jer. 

Vel mødt i det nye år. 



ønsker sine medlemmer glædelig 

jul og godt nytår. 

Reserver allerede nu den 26. januar 

år 2000 kl. 19.00 til 

honningbedømmelse med en 

førende biavler inden for området 

- nemlig John Svarre. Nærmere 

i januarnummeret. 


Sydsjællands B.F. ønsker alle 

sine medlemmer en god jul og 

et godt nytår. 


Vejle og Omegns B.F. får tirsdag 

den 25. januar år 2000 kl. 

19.00 besøg af Henrik Hansen 

fra Projektgruppe Biavl. Henrik 

Hansen vil fortælle om bisygdomme 

og hvad vi selv kan gøre 

for at undgå bipest. Mødet er 

åben for medlemmer af naboforeninger 

og arrangeres i samarbejde 

med Fredericia og Kolding 

B.F. Mødet holdes i Løget 

Sognegård, Løget Center, der er 

en sidevej til Grønlandsvej på 

Vejle Søndermark. Prisen er 

25,00 kr. incl. Kaffe/the og brød. 

Mød talstærkt op, jeg tror det 

bliver interessant. 

Lørdag den 26. marts planlægges 

en temadag om brug af 

honning og voks i madlavningen 

og til kosmetik. Denne dag 

foregår i samarbejde med Vejle 

Husholdningsskole. Programmet 

er ikke helt på plads endnu, 

men afsæt alligevel dagen i jeres 

kalender, det er fra kl. 10.00 

til kl. 17.00. 


Vestfyns B.F. afholder foredrag 

på Nr. Åby Hotel, Nr Åby, mandag 

den 24. januar, 2000, kl. 

19,00. Asger Søgaard Jørgensen, 

konsulent i Danmarks Biavlerforening, 

kommer og fortæller 

om:Hvad kommer de nye internationale 

regler for honning til 

at betyde for dansk biavl- og 

honning, og Apimondia, hvad 

laver de? 


Vindinge Herreds B.F., se under 

Vestfyns B.F. 


Østfyns B.F., se under Vestfyns 

B.F. 



honningbedømmelse den 26. 

januar år 2000 kl. 19.00. Niels 

Lund, Oue kommer og bedømmer 

honning. Medbring et glas 

honning til bedømmelse. Mødet 

foregår på Moldrupvej 22, Skørping 

Naturskole 

NB: Der er høstet ca. 30 kg honning 

i Østhimmerland pr. bistade. 

Poul Erik Sølgaard 

Århus og Omegns B.F. ønsker 

vore medlemmer og alle andre 

en god jul og et godt nytår. 


Hammel og Omegns B.F. afholder 


den 25. januar kl. 19.00 

påHaurum-Sall Skole, Skolevangsvej 

12 i Sall. Dagsordenen 

er i følge vedtægterne. Udover 

den tørre dagsorden håber vi på 

livlig og hyggelig snak, samt 

gode ideer til det kommende år. 

Efter selve generalforsamlingen 

skal vi se en video med titlen 

„Biavlerne i Bwindi“. 




den 8. februar kl.19.30 på 

Sct. Jørgensgård i lokale Nr. 4. 

Dagsorden ifølge vedtægter 




384 

Julegave til biavler? 



Vi ønsker alle vores kunder 

og forretningsforbindelser en 

Glædelig Jul 



og 

Godt Nytår 

og tak for godt samarbejde i 1999. 


Annonce Dec 99


FORSØGS- 

RAPPORT 

1998

Redaktion og korrektur Flemming Vejsnæs og Finn Christensen 

2 

FORSØGSRAPPORT 1998 

132. Årgang 

Udgivet af 


Marts 1999 

Temahæfte: 

Forsøgsrapport 1998 

Denne rapport er anden gang, 

beskrivelsen af forsøgsarbejdet i 

Danmarks Biavlerforening udsendes 

til alle vores medlemmer med 

Tidsskrift for Biavl. Herved ønsker vi 

at informere alle om det arbejde, 

som udføres for at udvikle biavlen i 

Danmark. Har du mulighed og 

ønsker om være aktiv i dette arbejde 

- så kontakt konsulenterne! 


Tekst: Carsten 

Wolff Hansen 

Forside billede: En stor del af forsøgsarbejdet 

har også i 1998 drejet 

sig om udvikling af oxalsyre 

drypningsmetoden. Læs mere inden i 

forsøgsrapporten. 

Formålet med denne rapport er at beskrive det forsøgsarbejde, 

som Danmarks Biavlerforening udfører i samarbejde 

med biavlere fra hele landet. Enkelte af forsøgene er udført 

i samarbejde med Projektgruppe Biavl, Danmarks 

Jordbrugsforskning. Forsøgene laves for at producere resultater 

til gavn for den praktiske biavl. Resultaterne bruges i 

den vejledning, som konsulenterne og varroainstruktørerne 

giver ved møder, kurser, og når vi laver artikler i Tidsskrift 

for Biavl. Samarbejdet med forsøgsværterne sikrer, at emnerne 

bliver afprøvet under samme betingelser som resultaterne 

skal bruges under. Fagligt Udvalg, som er nedsat af 

hovedbestyrelsen, har det overordnede ansvar for arbejdet. 

På jævnlige møder med udvalget fremlægges og godkendes 

ideer og planer. Der er endvidere et samarbejde med 

konsulenter og forskere fra de øvrige nordiske lande og 

Lithauen om ideudveksling og praktisk samarbejde om feltforsøg 

med økologiske varroabekæmpelsesmetoder. Dette 

samarbejde giver god inspiration i planlægningen af forsøgene, 

og med tiden kan det måske udvikle sig til et praktisk 

samarbejde om tilrettelæggelse og gennemførelse af forsøg, 

hvor også danske biavlere kan indgå i fælles forsøg. 

Herved kan hurtigere produceres anvendelige resultater til 

gavn for udvikling af de forskellige metoder. Situationen i 

de forskellige lande er noget forskellig, men en fortsat 

spredning af varroa miderne, og udvikling af pesticidresistente 

mider, har øget behovet for flere feltforsøg om 

varroabekæmpelse. Forsøgene med avlsmæssigt indhold 

har til formål af viderebringe viden om avlsarbejdet i Danmark, 

og give avlerne bedre kontrol med deres arbejde, 

samt bibringe et bedre grundlag for rådgivning om avlsarbejdet. 

RAPPORTENS INDHOLD 

Overskrifterne for de forsøgsemner som der er arbejdet 

med i 1998 er følgende: 

Nosemaprøver 

Test af brugsdronninger 

Kvalitetskontrol af avlsdronninger 

Langtidsforsøg med myresyre 

- Fri myresyre 

- Krämerplader 

Afprøvning af myresyrefordampere 

- Universalfordampere. 

- Burmeister- , Apidea- og Nassenheiderfordampere. 

Oxalsyreforsøg 

- Overvintringsbistyrke. 

- Forårsforsøg 

- Gentagne behandlinger i sæsonen 

- Efterårs behandlinger 

- Efterbehandlinger efter anden bekæmpelse 

Dronningeindespærring og myresyrebehandling af 

fangsttavler.

RESULTATER 

I det følgende vil resultaterne fra samtlige forsøg graferne, følger forsøgsværterne naturligvis de bi- 

blive vist som grafer over de gennemsnitlige resulfamilier, som har været med i forsøgene. Opstår der 

tater, som er opnået i de enkelte bigårde. Hvis der eksempelvis vintertab eller svækkelse af bifamilier, 

er usædvanlig stor variation mellem de bifamilier, som umiddelbart kan henføres til forskellige 

som indgår i graferne, er det nævnt i den tilhø- varroabekæmpelsesmetoder, vil det ikke umiddelrende 

tekst. Udover de resultater, som fremgår af bart fremgå af denne rapport, men vil naturligvis 

blive anvendt i vejledningen overfor biavlerne. 

Forsøgsværterne opfordres i det tidlige forår til at 

udtage nosemaprøver fra en del af de bifamilier, 

som indgår i forskellige forsøg. Der udtages 60 levende 

bier som, efter aflivning i fryser, analyseres af 

Sandagergård ved Vejle. Analyseresultaterne inddeles 

på følgede måde; ingen sporer, meget svag infektion 

(0-0,5 mill. sporer pr. bi), svag infektion (0,5- 

2 mill. sporer pr. bi), stærk infektion (2-5 mill. sporer 

NOSEMAPRØVER 

pr. bi), meget stærk infektion ( mere end 5 mill. 

sporer pr. bi). Resultaterne fra de sidste 10 års 

forårsprøver ses af nedenstående graf. Der er udtaget 

150-250 prøver pr. år. I 1998 er udtaget 198 prøver. 

Nosematrykket var mindre i 1998 end de tidligere 

år, og næsten 3/4 dele af prøverne var helt 

uden sporer. 

Danmarks Biavlerforenings forsøgsrapport 1998 3 

Foto Henrik Hansen

4 

Forsøgene med test af brugs-dronninger er en afprøvning 

af de dronninger, som udbydes til salg. Testen 

har været organiseret ved, at der til hvert hold 

dronninger er indsendt 14 friparrede brugsdronninger. 

En dronning fra hvert af de 10 hold 

blev indvintret hos hver af de 10 forsøgsværter. De 

sidste 4 dronninger er brugt som erstatning for de 

dronninger, der gik tabt ved indførelsen i eftersommeren 

1997. Ved denne fordeling er det undgået, 

at forholdene i en enkelt bigård har kunnet få afgørende 

uheldige konsekvenser for afprøvningen 

af et eller flere hold dronninger. Som de fleste kan 

huske, var sæsonen 1998 meget vanskelig, hvilket 

også har haft stor indflydelse på disse forsøg. I en af 

bigårdene var så store problemer, at bigården helt 

måtte udgå af opgørelserne. I flere af de resterende 

bigårde var udbytterne pga vejrforholdene væsentlig 

mindre end normalt. 

De 10 avleres navne, initialer, og telefonnumre 

fremgår af listen. 

BEDØMMELSE AF DRONNINGERNE 

Testbigårdsværterne var uvidende om, hvor dronningerne 

kom fra. Dronningerne blev enten indført 

i normale produktionsfamilier, efter at den gamle 

dronning var fjernet, eller der blev lavet nye aflæggere. 

Dronningerne er vurderet for sværmtendens, 

temperament og tavlefasthed og bifamiliernes hon- 


TEST AF BRUGSDRONNINGER 1998 

ningudbytte er registreret. 

RESULTATER 

Resultaterne af afprøvningerne er vist i de 3 grafer 

på næste side. Brugsegenskaberne er vist som gennemsnitstal 

for de dronninger, som har gennemført 

testen. For samtlige hold må det siges, at brugsegenskaberne 

i almindelig praktisk biavl vil være 

fuldt tilfredsstillende. Honningudbyttet i kg er vist 

som gennemsnitstal af de dronninger i hvert hold, 

som har gennemført testen. Det er vigtigt her at 

understrege, at der på grund af vintertab for nogle 

af holdene mangler 1 til 3 dronninger. Tallene er 

derfor ikke helt sammenlignelige, og viser altså 

kun, hvad de dronninger som har gennemført testen 

har ydet. Gennemsnitsudbytterne i bigårdene 

svinger fra 14-41 kg pr. bifamilie, hviket som nævnt 

er lavere end andre år. Familiernes procentvise 

honningudbytter - i forhold til de gennemsnitlige 

honningudbytter - er vist i den sidste graf. 

I graferne på næste side er anvendt SEM, som er 

en matematisk udregning, som giver et udtryk for 

usikkerheden på gennemsnitstal. Høje tal tyder på 

enten usikre forsøgsbetingelser og / eller uensartede 

dronninger. Lave tal tyder på ensartede 

forsøgsbetingelser og ensartede dronninger (husk 

igen, at dronningerne fra et hold har været fordelt 

i 9 bigårde). 

Leverandører Avler- Telefoninitialer 

nummer 

Erling Bech EB 46 40 93 34 

40 41 79 34 

Carsten Dalbøl CD 43 40 47 26 

30 43 45 14 

Anders Glob AG 86 37 92 10 

40 14 44 38 

Henrik Refsgaard HO 59 18 31 38 

21 42 31 38 

Hans Røy HR 97 32 13 98 

30 97 68 75 

Svend Sejr SS 86 26 08 49 

Peter Stougård ST 86 55 12 61 

20 82 12 61 

Poul Erik Sørensen PS 86 52 33 46 

21 23 57 07 

Jørgen Thomsen JT 98 26 90 94

Grafen ovenfor viser brugsegenskaberne 

vurderet efter den gængse karakterskala. 

Grafen i øverste højre hjørne viser de 

gennemsnitlige honningudbytter. Nederste 

graf viser holdenes gennemsnitlige 

honningudbytter i forhold til bigårdenes 

gennemsnit. 

Denne ordning har været tilbudt alle dronningeavlere 

via annonce i Tidsskrift for Biavl. Rapporten 

med årets resultater er udgivet og udsendt til alle 

Danmarks Biavlerforenings lokalforeninger. Interesserede 

kan købe rapporten for 50 kr. + moms og 

forsendelse ved henvendelse til Danmarks Biavlerforening 

på telefon 57 56 17 77. I 1998 har deltaget 

7 avlere med i alt 25 avlsdronninger. Avlerne er besøgt 

hver 3 gange i sæsonen og bifamilierne med 

avlsdronningerne er bedømt for sværmtendens, 

temperament og tavlefasthed. Ved det andet besøg 

er for en del af dronningerne lavet en test af 

kalkyngelmodtagelighed ved vurdering af et stykke 

forseglet droneyngel for yngeludfald og ved tredje 

besøg er lavet en udrensningstest af frysedræbt forseglet 

arbejderyngel. Biernes sygdomstolerance tillægges 

i disse år stigende betydning i avlsarbejdet. 

Danmarks Biavlerforening og Projektgruppe Biavl 

har fra kommende sæson planer om et samarbejde 

med dronningeavlerne om fremavl af bier med 

øget sygdomstolerance. Formålet med dette nye 

projekt er at give avlerne bedre mulighed for at 

inddrage selektion på dette felt, sammen med de 

øvrige vigtige brugsegenskaber, som i en del år har 

KVALITETSKONTROL AF AVLSDRONNINGER 

været indholdet i ordningen om Kvalitetskontrol af 

Avlsdronninger. Dette nye projekt vil bliver beskrevet 

nærmere i en anden artikel i Tidsskrift for Biavl. 

Interesserede dronningeavlere er velkomne til at 

rette henvendelse til konsulenterne og høre nærmere 

om mulighederne for deltagelse. 

Danmarks Biavlerforenings forsøgsrapport 1998 5

6 

Varroaforsøgene gennemføres for at afprøve og udvikle 

de forskellige metoder, som anbefales til bekæmpelse 

af Varroa. Myresyre er afprøvet i langtidsforsøg 

for at vise hvordan det går over nu 3 år, 

når henholdsvis fri myresyre eller Krämerplader anvendes 

som bekæmpelsesmetode. Fra udlandet 

kommer jævnligt nye myresyrefordampere, og 

nogle af dem er også blevet markedsført i Danmark. 

Det er ikke muligt at lave en tilbundsgående 

undersøgelse af samlige fordampere. Hos 2 biavlere 

er i 1998 afprøvet 4 nye fordampere. Oxalsyre til 

varroabekæmpelse har fortsat stor interesse, fordi 

det er meget effektivt i yngelfri familier, og fordi 

især drypningsmetoden er tidsbesparende i forhold 

til 1 påsprøjtning med oxalsyre eller 3 mælkesyresprøjtninger. 

Samtidig med at oxalsyre er effektivt 

overfor varroamiderne, kan det desværre også let 

skade bierne. Inden det generelle forbud mod anvendelse 

af oxalsyre til varroabekæmpelse kom, 

udarbejdede vi en vejledning om både sprøjtning 


VARROAFORSØG 

og drypning med oxalsyre. Årets forsøg bekræfter, 

at begge vejledninger er brugbare. I mange af forsøgene 

er oxalsyre som en 10% opløsning anvendt 

ved drypningsmetoden. En 10% opløsning svarer til 

20 ml vand, 20 gram sukker og 2 gram oxalsyre pr. 

bifamilier på ca. 10 rammer. Af denne rapport kan 

ikke uddrages, at en strategi med mere end en 

oxalsyrebehandling pr. sæson er forsvarlig. Det må 

der flere års forsøg til, inden en sådan konklusion 

måske kan drages. Med henblik på at mindske faren 

for skader på bierne og undersøge effektiviten af 

en lavere opløsning, har 5% oxalsyre-/sukkeropløsning 

været anvendt i en del af årets forsøg. 

Fra forårsforsøgene er udtaget honningprøver, som 

er sendt til analyse for rester af oxalsyre i Italien. 

Ligeledes er sendt prøver fra efterårsforsøgene i 

1997. I udlandet har efterårsbehandlinger med 

oxalsyre ikke medført forhøjet oxalsyreindhold i 

honning. Ved forårs behandlinger er vores viden 

ikke så sikker.

Hos en biavler ved Tjele er afprøvet myresyrebehandling 

2 x 4 dage med 2 ml 60% myresyre pr. 

tavlegade med bier pr. gang. Forsøget har nu været 

igang i 3 år. I begge bigårde er der faldet væsentlig 

færre mider ned i 1998 end i de tidligere år, og den 

anden behandling med myresyre har i ingen af 

bigårdene i 1998 været nødvendig, da kun ganske 

få mider er faldet ned efter denne anden gang myresyre. 

I sæsonen 1998 er desuden fjernet 2 dronetavler 

fra hver familie. I bigård 2 er i alle årene faldet 

flere mider ned end i bigård 1. Antallet af mider 

er helt under kontrol og viser at denne 

behandlingsstrategi kan holde mide antallet stabilt 

og måske med en faldende tendens fra år til år. Resultaterne 

fra de 3 forsøgsår ses af grafen. 

Hos en biavler ved Rønnede er også lavet 3 års forsøg, 

hvor myresyre anvendes 2 gange med en 

Krämerplade. Her er der også frataget droneyngel i 

sæsonen. I gennem alle 3 år har nedfaldet været 

meget lavt, og viser hvor vigtigt det er at starte bekæmpelsen 

af varroa, mens der er relativt få mider i 

Hos en biavler i Thy er en ny myresyrefordamper 

med navnet “Universalverdunster” afprøvet med 2 

forskellige indstillinger. Fordamperen er en rund 

plastik beholder som er 3½ cm høj og ca. 17 cm i 

diameter. Inde i fordamperen er der oasis, og under 

låget er en drejeskive med huller i. Med denne drejeskive 

kan åbningerne ned til myresyren reguleres. 

I forsøget er hældt 100 ml 85% myresyre på. 

Hver indstilling er afprøvet i 6 familier, og herforuden 

er 2 andre bifamilier behandlet normalt med 

Krämerplader. Ved den ene indstilling er åbnet ca. 9 

Langtidsforsøg med myresyre 

AFPRØVNING AF MYRESYREFORDAMPERE 

Resultater af 3 års forsøg med fri myresyre. 

familierne. I den venstre graf vises resultaterne fra 

alle 3 år og i den højre graf vises fordelingen af 

midenedfald ved de 2 behandlinger i 1998. 

kvadratcentimeter og ved den anden indstilling er 

åbnet ca. 18 kvadratcentimeter. I Krämerpladerne 

er åbnet 24 kvadratcentimeter. Myresyrebehandlingen 

er igangsat d. 26. september efter lyngtrækket, 

og d. 24. oktober er som kontrol iværksat 

en oxalsyredrypning af alle familierne. Alle 

myresyrebehandlinger er lavet i et tæt fordampningsrum 

over rammerne i trugstader, og fordamperen 

er stillet med hullerne op ad. Hver anden dag 

under myresyrebehandlingen er fordamperne og 

Krämerpladerne vejet for at undersøge fordamp- 


8 

ningen. Denne udluftning kan naturligvis have påvirket 

fordampningshastigheden. Varroanedfaldene 

under behandlingerne og fordampningshastigheden 

er vist i de 2 grafer. Resultaterne viser, 

at begge indstillinger ved fordamperen har været 

Fordampningshastighed fra universalfordamper 

og krämerplader. 

Hos en biavler på Bornholm er lavet en afprøvning 

af “Burmeister-”, “Apidea-” og “Nassenheider-fordampere” 

i henholdsvis 4, 11 og 9 bifamilier og 

med henholdsvis 85%, 60% og 85% myresyre. Behandlingerne 

er foretaget i en uge og nedfaldet er 

også kun opsamlet og talt for denne ene uge. Den 

10.-12. oktober er alle familier dryppet med oxalsyre. 

Effekten af denne behandling er ligeledes optalt 

efter en uge. De gennemsnitlige nedfald ses af 

grafen på næste side. I alle 3 gruppper har været 

behov for efterbehandlingen. 


Afprøvning af 3 myresyrefordampere 

effektive og kun få mider er faldet ned ved den afsluttende 

oxalsyrebehandling. Effektiviteten for de 

to Krämerplader har været væsentlig mindre. Den 

daglige fordampning er størst de første dage og 

størst ved den største åbning i fordamperen. 

Varroa-nedfald ved myresyre fordampning 

med universalfordampere med 2 indstillinger.

I forsøgsrapporten fra 1997, som blev bragt i Tidsskrift 

for Biavl nr. 4-1998, var en del af oxalsyreforsøgene 

udført hos en erhvervsbiavler fra Rønde. I 

det tidlige forår er lavet en vurdring af samtlige 

bifamiliers bistyrke i 24 oxalsyrebehandlede 

bigårde. De 2 følgende grafer viser den gennemsnitlige 

bistyrke for bifamilierne. Af grafernes x-akser 

ses hvilke og hvor mange behandlinger som er 

lavet i bigårdene. Den nedenstående graf viser gennemsnitlige 

bistyrker i hver bigård, og den første 

FORSØG MED OXALSYRE 

Afprøvning af myresyrefordampere. 

I alle 3 grupper har der været behov 

for den afsluttende oxalsyrebehandling. 

graf på næste side viser den gennemsnitlige bistyrke 

opdelt efter behandlinger. Det er vanskeligt 

at uddrage sikre konklusioner af materialet. Dog er 

der en tendens til, at flere behandlinger med oxalsyre 

har medført en reduktion i bistyrken. Det skal 

dog tilføjes, at de bigårde, som er udvalgt til at få 2 

og 3 behandlinger, var de bigårde, hvor nedfaldet 

af mider var størst ved den første - og anden- behandling. 


10 

Hos den samme erhvervsbiavler fra Rønde er i 1998 

lavet forsøg med 2 oxalsyredrypninger som eneste 

behandlingsmetode. Resultaterne fra 10 bigårde ses 

af nedenstående graf. Behandlingerne er udført i 

forbindelse med honningfratagning og fodring af 

bierne, og er startet i midten af september og de 

Varroa-nedfald efter to 

oxalsyredrypninger i 10 

bigårde. 


Oxalsyreforsøg 1998 

sidste behandlinger er lavet sidst i oktober. De gennemsnitlige 

nedfald ses af næste graf og viser, at 

varroa angrebet i disse bigårde nu synes at være 

helt under kontrol. Biernes overvintring og forårsudvikling 

vil blive fulgt i kommende sæson.

Det andet forsøg hos samme biavler er fra 3 

bigårde, hvor der i 2 af bigårdene inden oxalsyredrypningen, 

er lavet en Krämerplade behandling. I 

den sidste bigård er lavet oxalsyredrypning både 

før og efter Krämerpladebehandlingen. Krämerpladebehandlingerne 

er lavet midt i august og 

oxalsyredrypningen sidst i oktober. Resultaterne ty- 

Krämerpladebehandling plus oxalsyredrypning 

Det tredje forsøg hos samme biavler er lavet i 4 

bigårde, som er behandlet 3 gange med oxalsyre. I 

september er alle familierne dryppet med 10% oxalsyre. 

I oktober er halvdelen af bifamilierne i hver 

bigård dryppet med 5% eller 10% oxalsyre. Og endelig 

er samtlige familier i november dryppet med 

10% oxalsyre. Det samlede nedfald ved disse 3 be- 

Tre oxalsyredrypninger 

der på en meget høj effekt af Krämerpladebehandlingen. 

Flere af bifamilierne, som indgår i graferne 

ville sandsynligvis været blevet skadet af varroamiderne 

uden Krämerpladebehandlingen, da nedfaldet 

i disse bifamilier var på ca. 5000 mider ved behandlingen 

i august. 

Varroanedfald efter 

krämerpladebehandling og 

oxalsyredrypning i 3 bigårde. 

handlinger er ikke særlig højt. Ved behandlingen i 

november har der sandsynligvis kun været få mider 

tilbage i familierne. Det er endvidere påfaldende, 

at det gennemsnitlige nedfald i alle 4 bigårde har 

været højst ved den lave opløsning i oktober. Grafen 

med de gennemsnitlige nedfald ses nedenfor. 

Varroanedfald ved 3 oxalsyre 

drypninger i 4 bigårde. 


12 

Hos en biavler ved Brande er halvdelen af bifamilierne 

i en bigård behandlet med oxalsyredrypning 

allerede i starten af marts. Som det ses af nedenstående 

graf, var der et meget stort nedfald ved 

denne behandling. I resten af sæsonen kunne der 

ikke konstateres forskel mellem de 5 behandlede og 

de 4 ubehandlede bifamilier. Dette er overraskende, 

da der i de behandlede bifamilier gennemsnitlig 

faldt 751 mider ned ved denne meget tidlige forårs 

behandling. Et så stort varroaangreb er flere mider 

end bifamilierne skulle kunne klare sæsonen med. 

Varroanedfald ved tidlig 

oxalsyredrypning. 


Oxalsyredrypningsforsøg i foråret 1998 

Der er kun taget droneyngel fra enkelte gange senere 

i sæsonen, og bifamilierne er først behandlet 

med myresyre efter honninghøst i august 1998. De 

gennemsnitlige nedfald i de behandlede bifamilier 

ses af nedenstående graf. I de ubehandlede bifamilier 

var det gennemsnitlige nedfald 16 mider i forsøgsperioden 

i foråret.

Sprøjtning eller drypning med oxalsyre om foråret 

I samarbejde med Projektgruppe Biavl er hos en biavler 

fra Ølgod i 3 bigårde i 30 bifamilier sammenlignet 

sprøjtning og drypning med oxalsyre sidst i 

marts. I hver bigård har desuden været en kontrol 

familie, som ikke er behandlet. De gennemsnitlige 

nedfald ses af venstre graf nedenfor. I efteråret er 

samtlige familier igen behandlet med oxalsyre. I 

den højre graf ses nedfaldet efter denne behand- 

Hos en biavler ved Juelsminde er oxalsyredrypning 

anvendt som eneste behandlingsmetode med 1 forårs 

behandling og 3 behandlinger efter honninghøst. 

Denne biavler har tidligere lavet forsøg med 

indskudsmyresyrefordamper og efterbehandling 

med mælkesyre og oxalsyre. Resultaterne af dette 

års forsøg ses af grafen nedenfor. Årets resultat vi- 

Forsøg med 4 oxalsyredrypninger 

ling, fordelt efter hvordan familierne var behandlet 

i foråret. Der er udtaget foder og honningprøver 

som er sendt til analyse for rester af oxalsyre i Italien. 

Analyseresulaterne er under bearbejdelse og 

vil blive publiceret i en senere artikel. 

ser, at der er væsentlig færre mider i bifamilierne i 

forhold til tidligere år. I dette og i andre forsøg med 

flere oxalsyrebehandlinger hver sæson, er det interessant 

at følge familierne fremover for evt. at se, 

om behandlingerne synes at skade bifamiliernes 

overvintring, forårsudvikling og indsamlingsevne. 

Varroanedfald ved 4 

oxalsyredrypninger. 


14 

Hos en biavler fra Ebeltoft er lavet en sammenligning 

af efterbehandling med oxalsyredrypning med 

henholdsvis 5% eller 10% oxalsyreopløsning. I 3 

bigårde med i alt 30 bifamilier er halvdelen af bifamilierne 

i hver bigård behandlet med hver sin opløsning 

d. 12. oktober. Af grafen kan ses, at der er 

faldet lidt færre varroamider ned efter den lave opløsning. 

Bifamilierne var tidligere behandlet med 

myresyre midt i august. Et gennemsnitligt dagligt 

nedfald før efterbehandlingen på 1 mide viste, at 

der var behov for efterbehandlingen. 

To efterbehandlinger med 10% oxalsyredrypning 

Hos en biavler ved Grenaa er lavet 2 gange efterbehandling 

med oxalsyredrypning, henholdsvis sidste 

halvdel af september og midt i oktober, efter 

Krämerpladebehandling. Resultaterne ses af grafen. 

I 3 af de 5 bigårde har der været stort behov for 

denne efterbehandling, og resultaterne fra de første 

3 bigårde tyder på væsentlig reinvasion i området. 

Hos 2 biavlere i Thy er efter lyngtræk lavet 2 ens 

forsøg. I en bigård sammenlignes myresyrebehandling 

+ oxalsyredrypning (10% opløsning) 

med 2 gange oxalsyredrypning med 10% opløsning. 

I en anden bigård sammenlignes myresyrebehandling 

+ oxalsyredrypning med 5% eller 10% 


Efterbehandling med 5 eller 10% oxalsyredrypning 

Varroa bekæmpelse efter lyngtræk med myresyre og oxalsyre 

oxalsyreopløsning. Når resultaterne fra begge forsøg 

sammenstilles, er der ikke sikre forskelle mellem 

behandlingerne. 

Resultaterne hos de to biavlere ses af nedenstående 

2 grafer.

Efterbehandling med 5 eller 10% oxalsyredrypning 

Hos den ene af biavlerne fra Thy er der i 3 bigårde 

lavet en sammenligning af efterbehandling med 

10% eller 5% oxalsyre efter myresyrebehandling i 

første halvdel af september. Oxalsyredrypningen er 

lavet d. 7. oktober. Resultaterne ses af grafen og 

viser en god effekt af både 5% og 10% 

oxalsyredrypning. I gruppen; myresyre + 5% 

oxalsyredrypning er faldet flest mider ned ved 

begge behandlinger. Der har været behov for efterbehandlingen 

- mere end 100 varroamider - i hovedparten 

af bifamilierne i forsøget. 

DRONNINGINDESPÆRRING PLUS MYRESYREBEHANDLING AF FANGSTAVLER 

Hos en biavler ved Århus er fortsat et forsøg fra 

1997 (se forsøgsrapport i TfB nr. 4-98) hvor der i forbindelse 

med dronningindespærring myresyrebehandles 

fangsttavlerne uden bier på i et lukket 

magasin. Denne behandling har en meget høj effekt 

på varroamiderne. I forsøget er disse myresyrebehandlede 

fangsttavler sat tilbage i bifamilierne 

og nedfaldne varroamider er talt i indskud under 

familierne. Nedfaldene i familierne har for alle familierne 

været under 35 i alt. Der er udtaget 

honningprøver fra familierne, men det har endnu 

ikke været muligt at få dem analyseret for rester af 

myresyre. Tidsforbruget ved behandlingen - de 3 

gange tavleskift + myresyrebehandling ses af grafen. 

Tidsforbruget pr. gang har været ca. 7-8 minutter 

pr. bifamilie. 

TAK TIL FORSØGSVÆRTERNE 

Uden aktiv medvirken fra forsøgsværterne var dette arbejde ikke 

muligt. Konsulenterne og hovedbestyrelsen vil derfor gerne takke 

alle, som på denne måde har medvirket til at skabe resultater, som 

fremover kan virke til gavn for udviklingen af biavlen i Danmark. 


16 


Landbocentret 


Tlf. 57 56 17 77 Fax 57 56 17 03 

E-mail: dbf@biavl.dk 



Biplantekalender 

1999

Redaktion og layout: Flemming Vejsnæs 

BIPLANTEKALENDER 1999 

Plant for dine bier. I disse år synes vores agerjord at blive mere og mere som en 

ørken for vores bier. Der er langt mellem raps og blomsterplanter. 

Særnummer af Tidsskrift 

for Biavl 1999. 

Udgivet af 


Møllevej 15 

4140 Borup 

Tlf. 57 56 17 77 

Fax 57 56 17 03 




April 1999. 1. oplag 

Særnummer: 

Biplanterkalender 1999 

Forfatter: 


Dyrhøjvej 23 

5620 Glamsbjerg 

E-mail: finnch@get2net.dk 

Hjemmeside: http:// 

hjem.get2net.dk/finnch 


Fredericia 

2 

Biplantekalenderen viser nok den største samlede oversigt over danske 

biplanter sammen med en bedømmelse af biplantens værdi som pollen 

og nektarplante. Oversigten blev første gang offentliggjort i 

Biplanteflora ved Finn Christensen (1984). Denne oversigt er en revideret 

og opdateret liste. 

Af anden biplante-litteratur kan anbefales ovenstående bog med mange 

illustrationer, samt Orla Svendsens „Biplanter“, offentliggjort som temahæfte 

i Tidsskrift for Biavl (november, 1994). 

Forklaring til tabellen. 

DANSK NAVN: Kan optræde med forskellige navne fra egn til egn. 

LATINSK NAVN: Optræder i tabellen med kursivskrift 

V: VÆKSTTYPE: U urteagtig 1-2 årig plante 

F flerårig plante (staude) 

B busk 

T træ 

FORMERING Fr frøformering 

St stiklinger 

De deling 

BLOMSTRING 

B begyndende blomstring 

* fortsat blomstring 

2 februar 

3 marts osv. 

NEKTAR xxx megen nektar 

xx en del nektar 

x lidt nektar 

POLLEN ooo megen pollen 

oo en del pollen 

o lidt pollen 

+ god biologisk værdi 

- dårlig biologisk værdi 

-- meget dårlig biologisk værdi 

Biplantekalenderen ligger også på internettet på hjemmesiden: http:// 

hjem.get2net.dk/finnch. Skulle du finde fejl eller have forslag til andre 

biplanter, så hører jeg gerne fra dig. 

På bagsiden har vi sat et latinsk navneregister, således at det er muligt at 

gå den vej ind i tabellen. 

Jeg håber, at tabellen vil være til gavn for de danske biavlere. 

Finn Christensen, Dyrehøje 

Særnummer af Tidsskrift for Biavl: BIPLANTEKALENDER 1999

Nr. Dansk navn Latinsk navn V For- Blomstring 

Nek- Pol- 

(spp. - flere sorter) me- tar len 

ring 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

1 Agerkål Brassica campestris U Fr B * xxx ooo+ 

2 Agersennep Sinapis arvensis U Fr B * xxx ooo 

3 Agersnerle Convolvulus arvensis F Fr De B * * * x o 

4 Agurk Cucumis savitus U Fr B * xxx ooo 

5 Ahorn Acer pseudoplatanus T Fr B xxx oo+ 

6 Akeleje Aqullegia vulgaris F Fr De B * x o 

7 Alperose Rhododendron spp. B Fr St B xx o 

8 Alsikekløver Trifolium hybridum F Fr B * xxx ooo+ 

9 Anemone, Balkan- Anemone blanda F De B * ooo 

10 Anemone, hvid Anemone nemorosa F Fr De B * ooo 

11 Ask Fraxinus exelcior T Fr B * o 

12 Asparges Asparagus officinalis F Fr B * xxx ooo+ 

13 Asters Aster amellus F Fr De B * * oo 

14 Avnbøg Carpinus betulus T Fr B oo 

15 Benved Euonymus europaeus B Fr B x o 

16 Berberis Berberis spp. B Fr B xx oo 

17 Birk Betula spp. T Fr B * o+ 

18 Bjørneklo Heracleum sphondylium U Fr B * xx o 

19 Blodribs Ribes sanguineum B St B xxx oo 

20 Blomme Prunus domestica T Fr St B xxx ooo 

21 Blåbær Vaccinium myrtillus B Fr De B xx oo 

22 Blåhat Knautia arvensis U Fr B * xx o 

23 Blåmunke Jasione montana U Fr B * xx oo 

24 Blåpude Aubretia cultorum F Fr De B * xxx ooo 

25 Blåregn Wisteria sinensis B St B x o 

26 Blåstjerne Scilla spp. F De B * xx o 

27 Boghvede Fagopyrum sagittatum U Fr B * xxx o 

28 Borst Leontodon autumnalis U Fr B * * x o 

29 Brandbæger Ligularia spp. F Fr De B x o 

30 Brombær Rubus fruticosus B Fr St B * xxx ooo+ 

31 Brunrod, knoldet Scrophylaria nodosa F Fr De B * * xx oo 

32 Bukketorn Lycium barbarum B De B * x o 

33 Buksbom Buxus sempervirens B St B * xx oo+ 

34 Bærmispel Amelanchier spicata B Fr B x o 

35 Bævreasp Populus tremula T St B * o- 

36 Bøg Fagus silvatica T Fr B oo+ 

37 Cikorie Cichorium intybus U Fr B * * x o 

38 Djævelsbid Succisa pratensis F Fr B * x o 

39 Dorothealilje Leucojum vernum F De B x o 

40 Dragehoved Dracocephalum ruysch. F Fr B * x o 

41 Dueurt Epilobium spp. F Fr B * xxx ooo 

42 Dunhammer Typha latifolia F Fr De B * oo 

43 Dværgmispel Cotoneaster spp. B Fr St B * xxx oo 

44 Døvnælde Lamium album F Fr De B * * * xxx oo 

45 Eg Quercus spp. T Fr B oo- 

46 El Alnus spp. T Fr B oo 

47 Elm Ulmus glabra T Fr B o+ 

48 Engkarse Cardamine pratensis U Fr De B x o 

49 Erantis Erantis hiemalis F Fr De B xx ooo 

50 Esparsette Onobrychis viciifolia U Fr B * xxx ooo 

51 Evodia Evodia spp. T Fr B xxx oo 

52 Fersken Prunus persica T Fr B * xx oo 

Særnummer af Tidsskrift for Biavl: BIPLANTEKALENDER 1999 3


Nek- Pol- 


ring 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

53 Fjeldribs Ribes alpium B Fr St B * xx oo 

54 Fuchsia, have- Fuchsia magellanica B De St B * * * xx oo 

55 Fuglekirsebær Prunus avium T Fr B xxx oo 

56 Følfod Tussilago farfara F De B * xx ooo 

57 Gedeblad, dunet Lonicera xylosteum B Fr St B xx oo 

58 Gederams Chamaenerium angustif. F Fr De B * xxx ooo 

59 Georgine Dahlia cultotum F Fr De B * * x ooo 

60 Græskar Cucurbita pepo U Fr B * xx oo 

61 Grønkål Brassica oleracea U Fr B xxx ooo 

62 Guldregn Laburnum anagyroides T Fr B xx oo 

63 Guldstjerne Gagea lutea F De B * x o 

64 Gulerod Daucus carota savita U Fr B xx o 

65 Gyldenlak Cheiranthus cheiri U Fr B xxx oo 

66 Gyldenris Solidago spp. F Fr De B * * x oo 

67 Gyvel Sarothamnus scoparius B Fr B * xx oo 

68 Hassel Corylus avellana B Fr De B * ooo- 

69 Hedelyng Calluna vulgaris B Fr De B * xxx o+ 

70 Hestebønne Vicia faba U Fr B x o 

71 Hestehov Petasites spp. F De B * xxx ooo 

72 Hestekastanje Aesculus hippocastanum T Fr B xxx ooo+ 

73 Hindbær Rubus idaeus B De B * xxx oo+ 

74 Hindebæger Limonium vulgare F Fr De B * * xx oo 

75 Hjertensfryd Melissa officinalis F Fr De B * * xx oo 

76 Hjertespand Leonurus cardiaca F Fr De B * xxx oo 

77 Hjortetaktræ Rhus typhina T De B * x o 

78 Hjortetrøst Eupatorium cannabium F De B * xx oo 

79 Hjulkrone Borago officinalis U Fr B * * * xxx oo 

80 Honningurt Phacelia tanacetifolia U Fr B * * * xxx ooo 

81 Hundetunge Conoglossum U Fr B * xx o 

82 Hvidkløver Trifolium repens F Fr B * xxx ooo+ 

83 Hvidtjørn Crataegus spp. T Fr B xxx oo 

84 Hyacint Hyacinthus orientalis F De B * xxx oo 

85 Hybenrose Rosa rugosa B Fr De B * o 

86 Hyld Sambucus nigra B Fr B o 

87 Hæg Prunus padus B Fr B xx oo 

88 Hør Linum spp. U Fr B * x o 

89 Ildtorn Pyracantha coccinea B Fr B x o 

90 lsop Hyssopus officinalis F Fr B * xxx o 

91 Jacobsstige Polemonium coeruleum F Fr B * xxx oo 

92 Jasmin, uægte Philadelphus spp. B Fr B * x o 

93 Jomfru, grønne Nigella damascena U Fr B * xx o 

94 Jordbær Fragaria spp. F Fr De B x oo 

95 Judaspenge Lunaria spp. U Fr B * xx oo 

96 Julerose Helleborus spp. F De B * xxx ooo 

97 Jødekirsebær Physalis alkekengi F De B * x o 

98 Kabbeleje Caltha palustris F Fr De B xx oo 

99 Kalkkarse Arabis alpina F Fr De B * xxx oo 

100 Kartebolle Dipsacus spp. U Fr B * xx oo 

101 Kastanje Castanea sativa T Fr B xxx o+ 

102 Katost Malva spp. U Fr B * * xx oo 

103 Kattehale Lythrum salicaria F Fr De B * xxx oo 

104 Katteurt Nepeta mussinii F De B * * xxx o 

4 



Nek- Pol- 


ring 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

105 Kejserkrone Fritillaria imperialis F Fr De B x o 

106 Kiddike Raphanus raphanistrum U Fr B * xxx ooo 

107 Kirsebær, Fuji Prunus incisa T Fr St B xxx ooo 

108 Kirsebær, sur Prunus ceracus acida T Fr B xxx ooo 

109 Kirsebærkornel Cornus mas B Fr B x o 

110 Kleopatras nål Eremurus robustus F Fr De B x o 

111 Klokkeblomst Campanula spp. F Fr De B * xx oo 

112 Klokkelyng Erica tetralix B De B * xxx oo 

113 Knopurt Centaurea scabiosa F Fr B * xx oo 

114 Kobjælde Pulsatilla vulgaris F Fr De B xx oo 

115 Kongelys Verbascum thapsus U Fr B * x oo 

116 Kornblomst Centaurea cyanus U Fr B * xxx oo 

117 Kornel, rød Cornus sanquinea B Fr St B * x o 

118 Kristtorn Ilex aquifolium T Fr B xx oo 

119 Krognål Alyssum spp. U Fr B * xx 

120 Krokus Crocus spp. F De B x ooo+ 

121 Krumhals Anchusa arvensis U Fr B * * x o 

122 Kræge Prunus insititia T Fr B xxx ooo 

123 Kugletidsel Echinops ritro F Fr De B * xx oo 

124 Kulsukker Symphytum officinale F De B * * xxx o 

125 Kvalkved Viburnum opulus B Fr De B x o 

126 Kvæde Chaenomeles japonica B Fr B xxx oo 

127 Kællingetand Lotus corniculatus F Fr B * xx oo 

128 Kærmindesøster Brunnera macrophylla F De B * xx o 

129 Lammeøre Stachus lanata F Fr De B * xx oo 

130 Laurbær kirsebær Prunus laurocerasus B Fr De B x o 

131 Lavendel Lavendula spica F Fr De B * xxx oo 

132 Liguster Ligustrum vulgare B St B * xxx oo 

133 Liljekonvalbusk Clethra almifolia B Fr B * x o 

134 Lind Tilia spp. T Fr B xxx o 

135 Lobelie Lobelia erimus U Fr B * x o 

136 Lucerne Medicago savita F Fr B * xxx oo 

137 Lungeurt Pulmonaria angustifolia U Fr B * xx oo 

138 Lupin Lupinus luteus U Fr B * o 

139 Læbeløs, krybende Ajuga reptans F De B * xxx oo 

140 Lærkespore, gul Corydalis lutea U Fr De B * xx o 

141 Løn, spids- Acer platanoides T Fr B xx o+ 

142 Mahonie Mahonia aquifolium B De B * x ooo 

143 Majs Zea mays U Fr B oo 

144 Mandstro Eryngium hybridum U Fr B * xx oo 

145 Melon, drivhus- Cucumis melo U Fr B xx o 

146 Merian Origanum vulgare F Fr De B * * xxx o 

147 Mirabel Prunus cerasifera T Fr B xxx ooo 

148 Mjødurt Filipendula ulmaria F Fr De B * oo 

149 Morel Prunus avium T Fr B xx oo 

150 Morgenfrue Calendula officinalis U Fr B * * x o 

151 Mosebølle Vaccinium uliginosum B Fr B * xx oo 

152 Musevikke Vicia cracca F Fr De B * * xx oo 

153 Mynte Mentha spp. F Fr De B * * xxx o 

154 Mælkebøtte Taraxacum vulgare U Fr B xxx ooo+ 

155 Mølleblomst Clarkia elegans U Fr B * xx o 

156 Naur Acer campeste T Fr B xxx oo 



Nek- Pol- 


ring 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

157 Oksetunge Anchusa officinalis U Fr B * xx o 

158 Okseøje Chrystanthemum spp. U Fr B * x o 

159 Paradisæble Malus spp. T Fr B xxx ooo 

160 Pebertræ Daphne mezereum B Fr B xx oo 

161 Perikum Hypericum spp. F Fr De B * xx oo 

162 Perlebusk Exochorda racemosa B Fr De B * x o 

163 Perlehyacint Muscari armeniacum F De B xxx o 

164 Phellodendron Phellodendron spp. T Fr B xxx o 

165 Pieris Pieris japonica B Fr B x o 

166 Pil Salix spp. B St B * * xxx ooo+ 

167 Pileurt Polygonum spp. F De B * xx o+ 

168 Pinselilje Narcissus poeticus F De B x oo 

169 Porre Allium porrum U Fr B * xx o 

170 Pors, mose- Myrica spp. B Fr De B oo 

171 Potentil, busk- Potentilla fruticosa B Fr De B * * x o 

172 Primula Primula F Fr De B * o 

173 Purløg Allium schoenoprasum F Fr De B xxx o 

174 Pære Pyrus communis T Fr B xx oo 

175 Radis Raphanus savitus U Fr B xxx oo 

176 Ranunkel Ranunculus spp. U Fr De B * * * x oo 

177 Raps, vår- Brassica napus U Fr B xxx ooo+ 

178 Raps, vinter Brassica napus U Fr B xxx ooo+ 

179 Reseda Reseda odorata U Fr B * * * xxx oo 

180 Ribs Ribes rubrum B Fr St B xx oo 

181 Ridderspore Delphinium hybridum F Fr De B * x o 

182 Robinie Robinia pseudoacacia T Fr B * xxx oo 

183 Rose Rosa spp. B Fr B * ooo 

184 Rybs Brassica rapa U Fr B xxx ooo 

185 Rødgran Picea abies T Fr B * * o-- 

186 Rødkløver Trifolium pratense F Fr B * * xxx ooo+ 

187 Røn Sorbus aucuparia T Fr B xx ooo 

188 Salvie, have- Salvia officinalis F Fr De B * xxx oo 

189 Sandtorn Hippophae rhamnoides B Fr De B x o 

190 Skt. Hansurt Sedum telephium F De B * * xxx o 

191 Sennep,gul Sinapis alba U Fr B * xxx ooo+ 

192 Serradel Ornithopus sativus U Fr B * xxx oo 

193 Silkeskørt Godetia spp. U Fr B * x o 

194 Skabiose Scabioca spp. U Fr B * * xx o 

195 Skovfyr Pinus silvestris T Fr B * o-- 

196 Skovranke Clematis vitalba B Fr De B x o 

197 Skovæble Malus silvestris T Fr B xxx ooo 

198 Skyrækker Ailanthus altissima T Fr B x o 

199 Slangehoved Echium vulgare U Fr B * xxx oo 

200 Slåen Prunus spinosa B Fr B xxx ooo 

201 Snebær Symphoricarpus spp. B Fr B * xxx 

202 Sneglebælg, humleMedicago lupulina F Fr B * * * xx o 

203 Snepryd Chionodoxa luciliae F De B xx o 

204 Snepude Iberis spp. F Fr De B x o 

205 Solbrud Helenium autumnale F De B * x ooo 

206 Solbær Ribes nigrum B Fr St B xx o 

207 Solhat Rudbeckia bicolor F De Fr B * x oo 

208 Solsikke Helianthus annuus U Fr B xx oo 

6 



Nek- Pol- 


ring 2 3 4 5 6 7 8 9 10 

209 Soløje Helianthemum spp. U Fr B * o 

210 Spergel, alm. Spergula arvensis U Fr B * * * xx oo 

211 Springbalsamin Impatiens glandulifera U Fr B * x o 

212 Stedmoder Viola tricolor spp. U Fr B x o 

213 Stenkløver, gul Melilotus officialis U Fr B * * xxx oo+ 

214 Stenkløver, hvid Melilotus alba U Fr B * * xxx oo+ 

215 Stenurt, bidende Sedum acre F De B * xx oo 

216 Stikkelsbær Ribes uva-crispa B Fr St B xxx o 

217 Stjernehyacint Scilla spp. F De B * xx o 

218 Stjerneskærm Astrantia major F De B xx o 

219 Stokrose Althea officinalis F Fr De B * xx ooo 

220 Storkenæb Geranium spp. U Fr B * xx oo 

221 Sukkerahorn Acer saccharinum T Fr B xxx ooo 

222 Syren Syringa spp. T De B x 

223 Sæbeurt Saponaria ocymoides F Fr De B * xx oo 

224 Sølvblad Elaeagnus argentea B De B * x o 

225 Sølvlys Cimicifuga spp. F De B * * ooo 

226 Taks Taxus baccata T Fr B o 

227 Tidsel Carduus spp. F Fr B * * xxx oo 

228 Timian Thymus vulgaris F Fr De B * xxx oo 

229 Tobak Nicotinana spp. U Fr B * x o 

230 Tornblad Ulex europaes B Fr B xx oo 

231 Torskemund, vedb. Linaria cymbalaria F De B * * * * xx o 

232 Tulipan Tulipa silvestris F Fr De B ooo 

233 Tusindfryd Bellis perennis F De B * * * * * * * o 

234 Tvetand, rød Lamium purpureum U De B * * * * * xx o 

235 Tyttebær Vaccinium vitis idaea B Fr De B xxx o 

236 Tørstetræ Rhamnus frangula T Fr B * * xxx o 

237 Valmue Papaver spp. U Fr B * ooo+ 

238 Vedbend Hedera helix B St B * xx oo 

239 Vejbred Plantago spp. U Fr B * * o+ 

240 Vin Parthenocissus B St B xx o 

241 Vintergæk Galanthus nivalis F De B * xx o 

242 Vinterkarse Barbarea vulgaris U Fr B xx oo 

243 Viol, hunde- Viola canina F Fr De B * x o 

244 Viol, marts- Viola odorata F Fr De B * x o 

245 Vortemælk, have- Euphorbia spp. U Fr B * * * xxx o 

246 Vorterod Ficaria verna F De B * * x o 

247 Vrietorn Rhamnus catharticus B Fr B x o 

248 Vårgyvel Cytisus praecox B Fr B x o 

249 Vårlyng Erica carnea B Fr De B xx o 

250 Æbletræ Malus pumila T Fr B xxx ooo+ 

251 Ærenpris Veronica spp. F Fr De B * xx o 

252 Ært, have- Pisum savitum hortense U Fr B x o 

253 Ærtetræ Caragana arborescens T Fr B xx o 

254 Æselfoder Onopordon acanthium U Fr B * xx oo 

255 Øjeblomst Nemophila insignis U Fr B xx o 

256 Åkande Nymphaea alba F De B * x o 


8 

Biplantekalender - latinsk oversigt 

Acer campeste ............................................ 156 

Acer platanoides ........................................ 141 

Acer pseudoplatanus ..................................... 5 

Acer saccharinum ....................................... 221 

Aesculus hippocastanum ............................. 72 

Ailanthus altissima ..................................... 198 

Ajuga reptans ............................................. 139 

Allium porrum ............................................ 169 

Allium schoenoprasum .............................. 173 

Alnus spp. ...................................................... 46 

Althea officinalis ........................................ 219 

Alyssum spp. ............................................... 119 

Amelanchier spicata ..................................... 34 

Anchusa arvensis ........................................ 121 

Anchusa officinalis ..................................... 157 

Anemone blanda ............................................ 9 

Anemone nemorosa .................................... 10 

Aqullegia vulgaris .......................................... 6 

Arabis alpina ................................................. 99 

Asparagus officinalis .................................... 12 

Aster amellus ................................................ 13 

Astrantia major .......................................... 218 

Aubretia cultorum ....................................... 24 

Barbarea vulgaris ....................................... 242 

Bellis perennis ............................................. 233 

Berberis spp. ................................................. 16 

Betula spp. .................................................... 17 

Borago officinalis ......................................... 79 

Brassica campestris ......................................... 1 

Brassica napus ............................................. 177 

Brassica napus ............................................. 178 

Brassica oleracea .......................................... 61 

Brassica rapa ............................................... 184 

Brunnera macrophylla ............................... 128 

Buxus sempervirens ...................................... 33 

Calendula officinalis .................................. 150 

Calluna vulgaris ............................................ 69 

Caltha palustris ............................................. 98 

Campanula spp. .......................................... 111 

Caragana arborescens ............................... 253 

Cardamine pratensis .................................... 48 

Carduus spp. ............................................... 227 

Carpinus betulus .......................................... 14 

Castanea sativa ........................................... 101 

Centaurea cyanus ....................................... 116 

Centaurea scabiosa .................................... 113 

Chaenomeles japonica ............................... 126 

Chamaenerium angustifolia ....................... 58 

Cheiranthus cheiri ........................................ 65 

Chionodoxa luciliae ................................... 203 

Chrystanthemum spp. ................................ 158 

Cichorium intybus ........................................ 37 

Cimicifuga spp. ........................................... 225 

Clarkia elegans ........................................... 155 

Clematis vitalba .......................................... 196 

Clethra almifolia ......................................... 133 

Conoglossum ................................................ 81 

Convolvulus arvensis ...................................... 3 

Cornus mas .................................................. 109 

Cornus sanquinea ....................................... 117 

Corydalis lutea ............................................ 140 

Corylus avellana ........................................... 68 

Cotoneaster spp. .......................................... 43 

Crataegus spp. .............................................. 83 

Crocus spp. .................................................. 120 

Cucumis melo .............................................. 145 

Cucumis savitus ............................................... 4 

Cucurbita pepo ............................................. 60 

Cytisus praecox ........................................... 248 

Dahlia cultotum ........................................... 59 

Daphne mezereum ..................................... 160 

Daucus carota savita .................................... 64 

Delphinium hybridum ............................... 181 

Dipsacus spp. ............................................... 100 

Dracocephalum ruysch. .............................. 40 

Echinops ritro ............................................. 123 

Echium vulgare ........................................... 199 

Elaeagnus argentea ................................... 224 

Epilobium spp. .............................................. 41 

Erantis hiemalis ............................................ 49 

Eremurus robustus ..................................... 110 

Erica carnea ................................................. 249 

Erica tetralix ................................................ 112 

Eryngium hybridum ................................... 144 

Euonymus europaeus ................................... 15 

Eupatorium cannabium ............................... 78 


Euphorbia spp. ........................................... 245 

Evodia spp. .................................................... 51 

Exochorda racemosa .................................. 162 

Fagopyrum sagittatum ................................ 27 

Fagus silvatica ............................................... 36 

Ficaria verna ................................................ 246 

Filipendula ulmaria .................................... 148 

Fragaria spp. ................................................. 94 

Fraxinus exelcior ........................................... 11 

Fritillaria imperialis .................................... 105 

Fuchsia magellanica ..................................... 54 

Gagea lutea .................................................. 63 

Galanthus nivalis ........................................ 241 

Geranium spp. ............................................ 220 

Godetia spp. ................................................ 193 

Hedera helix ................................................ 238 

Helenium autumnale ................................. 205 

Helianthemum spp. .................................... 209 

Helianthus annuus ..................................... 208 

Helleborus spp. ............................................. 96 

Heracleum sphondylium ............................. 18 

Hippophae rhamnoides ............................. 189 

Hyacinthus orientalis ................................... 84 

Hypericum spp. ........................................... 161 

Hyssopus officinalis ...................................... 90 

Iberis spp. .................................................... 204 

Ilex aquifolium ........................................... 118 

Impatiens glandulifera .............................. 211 

Jasione montana .......................................... 23 

Knautia arvensis ........................................... 22 

Laburnum anagyroides ............................... 62 

Lamium album .............................................. 44 

Lamium purpureum ................................... 234 

Lavendula spica .......................................... 131 

Leontodon autumnalis ................................ 28 

Leonurus cardiaca ........................................ 76 

Leucojum vernum ......................................... 39 

Ligularia spp. ................................................ 29 

Ligustrum vulgare ...................................... 132 

Limonium vulgare ........................................ 74 

Linaria cymbalaria ...................................... 231 

Linum spp. ..................................................... 88 

Lobelia erimus ............................................ 135 

Lonicera xylosteum ...................................... 57 

Lotus corniculatus ...................................... 127 

Lunaria spp. .................................................. 95 

Lupinus luteus ............................................ 138 

Lycium barbarum .......................................... 32 

Lythrum salicaria ........................................ 103 

Mahonia aquifolium .................................. 142 

Malus pumila .............................................. 250 

Malus silvestris ............................................ 197 

Malus spp. ................................................... 159 

Malva spp. ................................................... 102 

Medicago lupulina ..................................... 202 

Medicago savita ......................................... 136 

Melilotus alba ............................................. 214 

Melilotus officialis ...................................... 213 

Melissa officinalis ......................................... 75 

Mentha spp. ................................................ 153 

Muscari armeniacum .................................. 163 

Myrica spp. .................................................. 170 

Narcissus poeticus ...................................... 168 

Nemophila insignis ..................................... 255 

Nepeta mussinii .......................................... 104 

Nicotinana spp. ........................................... 229 

Nigella damascena ....................................... 93 

Nymphaea alba ........................................... 256 

Onobrychis viciifolia .................................... 50 

Onopordon acanthium .............................. 254 

Origanum vulgare ...................................... 146 

Ornithopus sativus ..................................... 192 

Papaver spp. ................................................ 237 

Parthenocissus ............................................ 240 

Petasites spp. ................................................ 71 

Phacelia tanacetifolia .................................. 80 

Phellodendron spp. .................................... 164 

Philadelphus spp. ......................................... 92 

Physalis alkekengi ........................................ 97 

Picea abies ................................................... 185 

Pieris japonica ............................................. 165 

Pinus silvestris ............................................. 195 

Pisum savitum hortense ............................ 252 

Plantago spp. .............................................. 239 

Polemonium coeruleum .............................. 91 

Polygonum spp. .......................................... 167 

Populus tremula ........................................... 35 

Potentilla fruticosa .................................... 171 

Primula ......................................................... 172 

Prunus avium ................................................ 55 

Prunus avium .............................................. 149 

Prunus ceracus acida .................................. 108 

Prunus cerasifera ........................................ 147 

Prunus domestica ......................................... 20 

Prunus incisa ............................................... 107 

Prunus insititia ............................................ 122 

Prunus laurocerasus ................................... 130 

Prunus padus ................................................ 87 

Prunus persica ............................................... 52 

Prunus spinosa ............................................ 200 

Pulmonaria angustifolia ............................ 137 

Pulsatilla vulgaris ....................................... 114 

Pyracantha coccinea ..................................... 89 

Pyrus communis .......................................... 174 

Quercus spp. .................................................. 45 

Ranunculus spp. ......................................... 176 

Raphanus raphanistrum ............................ 106 

Raphanus savitus ........................................ 175 

Reseda odorata ........................................... 179 

Rhamnus catharticus .................................. 247 

Rhamnus frangula ...................................... 236 

Rhododendron spp. ....................................... 7 

Rhus typhina ................................................. 77 

Ribes alpium ................................................. 53 

Ribes nigrum ............................................... 206 

Ribes rubrum .............................................. 180 

Ribes sanguineum ........................................ 19 

Ribes uva-crispa .......................................... 216 

Robinia pseudoacacia ................................ 182 

Rosa rugosa ................................................... 85 

Rosa spp. ...................................................... 183 

Rubus fruticosus ........................................... 30 

Rubus idaeus ................................................. 73 

Rudbeckia bicolor ...................................... 207 

Salix spp. ..................................................... 166 

Salvia officinalis .......................................... 188 

Sambucus nigra ............................................ 86 

Saponaria ocymoides ................................. 223 

Sarothamnus scoparius ................................ 67 

Scabioca spp. ............................................... 194 

Scilla spp. ..................................................... 217 

Scilla spp. ....................................................... 26 

Scrophylaria nodosa .................................... 31 

Sedum acre .................................................. 215 

Sedum telephium ....................................... 190 

Sinapis alba ................................................. 191 

Sinapis arvensis ............................................... 2 

Solidago spp. ................................................ 66 

Sorbus aucuparia ........................................ 187 

Spergula arvensis ....................................... 210 

Stachus lanata ............................................. 129 

Succisa pratensis ........................................... 38 

Symphoricarpus spp. .................................. 201 

Symphytum officinale ................................ 124 

Syringa spp. ................................................. 222 

Taraxacum vulgare ..................................... 154 

Taxus baccata .............................................. 226 

Thymus vulgaris .......................................... 228 

Tilia spp. ...................................................... 134 

Trifolium hybridum ........................................ 8 

Trifolium pratense ...................................... 186 

Trifolium repens ........................................... 82 

Tulipa silvestris ............................................ 232 

Tussilago farfara ........................................... 56 

Typha latifolia ............................................... 42 

Ulex europaes ............................................. 230 

Ulmus glabra ................................................. 47 

Vaccinium myrtillus ...................................... 21 

Vaccinium uliginosum ............................... 151 

Vaccinium vitis idaea ................................. 235 

Verbascum thapsus .................................... 115 

Veronica spp. .............................................. 251 

Viburnum opulus ........................................ 125 

Vicia cracca .................................................. 152 

Vicia faba ....................................................... 70 

Viola canina ................................................ 243 

Viola odorata .............................................. 244 

Viola tricolor spp. ....................................... 212 

Wisteria sinensis ........................................... 25 

Zea mays ...................................................... 143

Særnummer: Offentlig bekæmpelse af bisygdomme i 50 år. Tidsskrift for Biavl 5/1999 1

Offentlig bekæmpelse 

af bisygdomme i 50 år 

Lovgiverne har meget tidligt interesseret 

sig for biavl. I Christian den Femtes 

Danske Lov fra 1683 var der således en 

række bestemmelser om biavl bl.a. i afsnittet 

Om Bier og vilde Dyr. Det skal samtidig 

bemærkes, at bestemmelserne i denne lovbog 

er taget næsten ordret fra Jyske Lov 

fra 1241 eller Eriks Sjællandske Lov, som 

menes at være lidt ældre end Jyske Lov 2 . 

Den første danske bisygdomslov blev 

vedtaget i 1908, og der blev bevilget 

penge til arbejdet i 1909. Den 1. april 1949 

blev en ny bisygdomslov vedtaget. Med 

den nye lov blev bisygdomsarbejdet overtaget 

af staten. I 1999 er det således 90 år siden, 

at der for første gang blev bevilget 

offentlige penge til bekæmpelse af bisygdomme 

i Danmark og 50 år siden, at det 

offentlige overtog ledelse og organisation 

af arbejdet. 

De første lovgiveres interesse for biavl 

skyldes formentlig honningbiernes produktion 

af honning og voks. Men den store 

nationaløkonomiske værdi i dag og motiveringen 

for det offentliges engagement i 

bisygdomsarbejdet skyldes hovedsagelig biernes 

bestøvningsarbejde. I Danmark produceres 

der således gennemsnitligt 3.000 

tons honning pr. år til en værdi af ca. 60 

mio. kr. Det anslås, at værdien af honning- 

2 

biernes bestøvningsarbejde i EU er 30 til 50 

gange større end værdien af honningproduktionen 

3 . Det bliver for Danmarks vedkommende 

1,6 til 3 mia. kr pr. år. 

Danmarks JordbrugsForsknings (tidligere 

Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur/Statens 

Planteavlsforsøg) engagement 

i biavlsforskning medførte allerede i 

1941 etablering af Statens Biavlsforsøg. 

Dette skete på initiativ af daværende 

afdelingsbestyrer ved Statens Plantepatologiske 

forsøg Christian Stapel. Baggrunden 

for oprettelsen var Stapels undersøgelser 

vedr. honningbiernes betydning for bestøvningen 

i frugtog frøavl 1 . Den daglige organisation 

af bisygdomsarbejdet blev også 

tilknyttet Danmarks JordbrugsForskning, 

hvor den fortsat er placeret. 

Dette særnummer beskriver den offentlige 

bekæmpelse af bisygdomme i de forløbne 

50 år. 

Henrik Hansen 

Camilla J. Brødsgaard 

Danmarks JordbrugsForskning, 


Særnummer: Offentlig bekæmpelse af bisygdomme i 50 år. Tidsskrift for Biavl 5/1999

Den danske bekæmpelse af 

ondartet bipest 

Af Henrik Hansen & Camilla J. Brødsgaard 

Den offentlige bekæmpelse af ondartet bipest har medført en effektiv kontrol 

af sygdommen. I de sidste år har der dog været stigende problemer med bekæmpelsen 

specielt hos visse bilinjer. Det er derfor vigtigt, at den enkelte biavler 

og det offentlige bekæmpelsessystem yder en øget indsats i de nærmeste 

år. 

Baggrund 

Ondartet bipest er en alvorlig sygdom hos honningbiernes 

yngel. Bifamilier med kliniske symptomer i 

forseglede celler vil normalt dø, hvis der ikke foretages 

behandling 9 . Dette er årsagen til, at mange 

lande gennem årene har etableret offentlige 

bekæmpelsesprogrammer for ondartet bipest. I EU 

er der krav om, at de enkelte medlemslande skal 

gennemføre et program for bekæmpelse af sygdommen 

16 . 

Ondartet bipest er en bakteriesygdom. Bakterien 

(Paenibacillus larvae larvae) danner sporer, som 

er meget modstandsdygtige over for kemiske og fysiske 

påvirkninger. Det er vist, at sporerne kan overleve 

og bevare smitteevnen i 35 år 11 . Det forventes 

imidlertid, at sporerne kan overleve meget længere. 

I 1897 anmodede Danmarks Biavlerforening 

Landbrugsministeriet om at få gennemført en lov, 

som gav mulighed for at tvinge en bekæmpelse af 

ondartet bipest igennem også hos modvillige biavlere 

15 . Det var foreningens opfattelse, at dens private 

bekæmpelse kun kunne gennemføres tilfredsstillende, 

hvis der var denne lovhjemmel til tvungen 

bekæmpelse. Landbrugsministeriet mente ikke 

umiddelbart, at loven skulle gennemføres. Men på 

grund af en fornyet henvendelse fra Danmarks Biavlerforening 

og private biavlere nedsatte Landbrugsministeriet 

i 1905 et udvalg. Udvalgets opgave 

var at undersøge mulighederne for en lovpligtig bekæmpelse 

af bipest. 

Udvalgets arbejde medførte, at der i maj 1908 

blev vedtaget en bisygdomslov, som trådte i kraft i 

november 1908. Fra 1. april 1909 blev der bevilget 

penge på finansloven til bisygdomsarbejdet. 

Bekæmpelsesarbejdet blev herefter foretaget amtsvis 

på initiativ af de lokale biavlerforeninger under 

ledelse af Danmarks Biavlerforening. Den offentlige 

økonomiske støtte til arbejdet var hjælp til selvhjælp. 

Det offentlige betalte udgifterne til bekæmpelsen, 

mens biavlerne selv måtte gøre arbejdet og 

stå for administrationen. Målsætningen for arbejdet 

var, at bipesten skulle bringes ned til et minimum 

eller udryddes ved en omfattende kampagne, 

inden loven skulle revideres i 1914. Målet blev ikke 

nået, og arbejdet fortsatte. 

I 1943 skrev Ole Hammer en afhandling om 32 

års bipestbekæmpelse i Danmark 3 . Det blev her 

konkluderet, at bekæmpelsen kun fungerede tilfredsstillende 

i en tredjedel af amterne. I 1947 blev 

der derfor påny nedsat et udvalg, som skulle skrive 

en betænkning om bekæmpelse af bisygdomme. 

Udvalgets arbejde medførte, at der den 1. april 

1949 kom en ny bisygdomslov. Med den ny lov overtog 

det offentlige bekæmpelsen af ondartet bipest, 

europæisk bipest (en anden bakteriesygdom) og 

svampesygdommen stenyngel. 

Daglig ledelse 

Den daglige organisation af bisygdomsarbejdet 

blev fra starten i 1949 overført til Statens Biavlsforsøg, 

Danmarks JordbrugsForskning (DJF, på det tidspunkt 

Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur og 

senere Statens Planteavlsforsøg), som siden begyndelsen 

af 1940’erne havde været engageret i arbejdet 

med sygdomme hos honningbier. Ole Hammer, 

som på det tidspunkt var afdelingsbestyrer ved Statens 

Biavlsforsøg, blev daglig leder af bisygdomsbekæmpelsen 

og havde denne funktion indtil april 

1974 - altså i de første 25 år med offentlig bekæmpelse. 

Ole Hammer ydede i disse år en meget stor 

indsats bl.a. ved at organisere bekæmpelsen effektivt. 


Arbejdet ligger fortsat hos DJF og er tilknyttet 

Projektgruppe Biavl, der er en del af Forskergruppe 

Entomologi i Afdeling for Plantebeskyttelse. Fra 

april 1974 har Henrik Hansen haft den daglige ledelse 

af arbejdet. 

Danmarks JordbrugsForsknings opgaver 

Der er er i dag offentlige bekæmpelsesprogrammer 

for ondartet bipest, europæisk bipest, stenyngel og 

Varroa-syge. DJFs opgaver på området indebærer 

bl.a., at institutionen skal foretage bekæmpelse og 

forebyggelse af bisygdomme herunder diagnosticere 

bisygdomme, organisere undersøgelser af bifamilier, 

uddanne kyndige biavlere, udføre oplysningsopgaver 

samt forske i diagnose, forebyggelse 

og bekæmpelse. 

Fra 1949 til 1959 var det den lokale bisygdomsinspektør, 

som uddannede tilsynsmændene. For at 

få et bedre og ensartet uddannelsesforløb er uddannelsen 

af tilsynsmænd og senere kyndige biavlere 

siden 1959 sket på kurser først arrangeret af 

Statens Bisygdomsnævn og siden 1977 altså af DJF. 

Siden 1909 har dobbelt omsætning af bifamilier 

været brugt til bekæmpelse af ondartet bipest. 

4 

Bisygdomsbekæmpelsens organisation 

Bisygdomsarbejdet blev i begyndelsen udført lokalt 

i amtskredse. I 1959 blev sygdomsområderne ændret, 

så de fulgte politikredsene 14 . I 1990 blev områderne 

ændret fra de 47, som var defineret efter 

politikredsene, til 48 lokalområder 8 . Lokalområderne 

er af praktiske grunde defineret efter postnumre, 

så det er let finde ud af, i hvilket område 

bifamilierne befinder sig. 

I hvert lokalområde har DJF ansat en bisygdomsinspektør, 

som har det daglige ansvar for bekæmpelsen 

i området. Til hjælp for bekæmpelsen er der 

siden 1976 i hvert område også ansat et par tilsynsmænd, 

som kan hjælpe bisygdomsinspektøren med 

undersøgelses- og bekæmpelsesarbejdet 4 . Da bekæmpelsen 

blev etableret, var der ansat mange 

flere tilsynsmænd, som udover at hjælpe inspektøren 

også kunne foretage de obligatoriske eftersyn i 

forbindelse med ejerskifte og flytning af egne bifamilier. 

I 1976 blev samtlige bisygdomsinspektører og 

tilsynsmænd imidlertid opsagt pga. af omstrukturering. 

Der blev gen- og nyansat bisygdomsinspektører 

og et mindre antal tilsynsmænd. Disse personer 

skulle udelukkende varetage det obligatoriske 

bekæmpelsesarbejde. Alle tidligere bisygdoms- 


inspektører og tilsynsmænd fik samtidig mulighed 

for at blive registreret som kyndige biavlere. De 

kyndige biavlere fik ret til at foretage synene i forbindelse 

med ejerskifte og flytning af egne og andres 

bifamilier. 

Statens Bisygdomsnævn 

Samtidig med vedtagelsen af bisygdomsloven i 1949 

blev Statens Bisygdomsnævn nedsat. Nævnet var 

rådgivende for Landbrugsministeriet, som i øvrigt 

var nævnets sekretariat. Nævnet kunne endvidere 

træffe afgørelser på en række områder i forbindelse 

med bekæmpelsesarbejdet. 

Nævnet fik ved dets oprettelse fem medlemmer, 

hvor nævnets formand var udpeget af Landbrugsministeriet, 

to af DJF og to af Danmarks Biavlerforening. 

Med den ny lov om biavl i 1982 blev nævnet 

udvidet til syv medlemmer. DJF udpeger således tre 

medlemmer og Danmarks Biavlerforening, Danske 

Biavleres Landsforening samt Sammenslutningen af 

Danske Erhvervsbiavlere hvert ét. Landbrugsministeriet 

udpeger fortsat formanden. Siden 1971 har 

formanden været fra DJF. 

I 1971 blev nævnets sekretariat overført til DJF, 

som jo allerede udførte det praktiske bisygdomsarbejde. 

Her lå det i 19 år, hvorefter nævnet og dets 

sekretariat i 1990 blev videreført til Plantedirektoratet, 

som netop var oprettet. Samtidig ændrede 

nævnets opgaver karakter, så det udelukkende blev 

et rådgivende organ og nu for Plantedirektoratet 13 . 

Figur 1. Traditionelle undersøgelser for yngelsygdomme 

1949-1998. Det nederste område viser 

antallet af bigårde, der er undersøgt i forbindelse 

med flytning eller ejerskifte af bifamilier. 

Det øverste skråskraverede område viser 

antallet af undersøgte bigårde for det offentliges 

regning. 

Plantedirektoratet 

Det blev Plantedirektoratets opgave i samarbejde 

med Danmarks JordbrugsForskning at administrere 

lovgivningen om biavl 13 . Plantedirektoratet udarbejder 

bl.a. nye bestemmelser om biavl, registrerer 

kyndige biavlere, behandler sager vedr. renavl samt 

overtrædelsessager. 

Plantedirektoratet overtog endvidere DJFs administration 

i forbindelse med import af honningog 

humlebier. Senere er disse opgaver videreført til 

Veterinær- og Fødevaredirektoratet. 

Diagnose 

Da bisygdomsloven trådte i kraft i 1908 blev det pålagt 

det senere Statens Veterinære Serumlaboratorium 

gratis at stille diagnose, når tilsynsmændene 

i forbindelse med undersøgelse af bifamilier var i 

tvivl om, hvad der var galt. Diagnosearbejdet blev 

kritiseret, blandt andet fordi laboratoriet ikke 

havde ansatte, der kunne følge diagnosen op med 

rådgivning om bekæmpelse 3 . I 1945 blev diagnosepligten 

derfor overført til Statens Biavlsforsøg, DJF, 

som allerede i 1944 var begyndt at besvare henvendelser 

angående bisygdomme. 

Tilsynsmændene kunne fortsat selv stille diagnosen 

i bigården, og skulle kun indsende prøve, når 

de var i tvivl. Fra 1959 blev der indført bestemmelser 

om, at der altid skal indsendes tavleprøve, når 

der er mistanke om yngelsygdom. I dag gælder 

diagnosepligten, når der er mistanke om ondartet 


og europæisk bipest samt stenyngel. 

I begyndelsen af 1980’erne blev der ved DJF udviklet 

en enkel metode til undersøgelse af honning 

for bipestsporer 6,7 . Det viste sig, at der normalt kan 

findes kontaminering af bipestbakterien i bifamiliernes 

honning mindst året før, der kan ses kliniske 

symptomer på ondartet bipest i bifamilierne 10 . Det 

betyder, at undersøgelser af honning kan indgå som 

et forebyggende led i bekæmpelsen af ondartet bipest. 

Siden 1985 er alle biavlere i 2 km-zonerne om 

bigårde med udbrud af ondartet bipest udover de 

traditionelle undersøgelser af bifamilierne derfor 

også blevet tilbudt en undersøgelse af honning. Når 

bipestbakterien findes i honningen, får biavleren 

tilbudt yderligere en undersøgelse af bifamilierne. 

Hvis der ved denne undersøgelse findes ondartet 

bipest, bliver den normale bekæmpelse sat i gang. 

Hvis der ikke findes ondartet bipest, bliver biavleren 

vejledt om, hvordan man kan forebygge, at sygdommen 

bryder ud. 

Ved DJF er der udviklet en laboratoriemetode 

til at undersøge bilarvernes resistens mod 

ondartet bipest. Ved denne metode opdrættes 

og smittes larverne i kunstige celler (fingerbøl). 

6 

Undersøgelser 

For at modvirke, at der flyttes sygdom rundt med 

bifamilier, skal alle bifamilier synes før flytning. 

Disse eftersyn foretages af kyndige biavlere og betales 

af biavleren. Der foretages ligeledes eftersyn 

af bifamilier i bigårde, hvor der er mistanke om sygdom. 

Endvidere er undersøgelser af bifamilier i 2 

km-zoner om bigårde med ondartet bipest obligatoriske. 

Disse eftersyn betales af det offentlige. 

Allerede i 1947 og 1948 blev der i Frederiksborg 

Amt foretaget undersøgelse af samtlige bifamilier i 

større områder. I 1957 og 1958 blev sådanne egnsundersøgelser 

foretaget på Møn, Ærø, Als, Lolland 

og Bornholm. Herefter blev der foretaget egnsundersøgelser 

hvert år indtil alle områder i Danmark 

var undersøgt i midten af 1960’erne. Den sidste 

store egnsundersøgelse blev udført i 1985. Disse 

egentlige egnsundersøgelser ophørte bl.a. fordi de 

var meget dyre i forhold til effekten, og fordi 

mange flere biavlere end tidligere fik kendskab til 

ondartet bipest og derfor selv kunne reagere, når 

der var mistanke om sygdommen. 

Antallet af bigårde, hvor der er foretaget traditionelle 

undersøgelser af bifamilierne for yngelsygdomme 

i årene 1949-98 ses i fig. 1. Det nederste 


område viser antallet af bigårde, der er undersøgt i 

forbindelse med flytning eller ejerskifte af bifamilier. 

Antallet ligger mellem godt 900 og knap 2.900 

bigårde pr. år. Det øverste skråskraverede område 

viser antallet af undersøgte bigårde for det offentliges 

regning. Det er hovedsagelig bigårde undersøgt 

i områder, hvor der har været mistanke om bipest. 

Det højeste antal var i 1954, hvor der blev undersøgt 

knap 16.000 bigårde. I de senere år er der undersøgt 

omkring 400 bigårde om året. 

Samtidig med, at antallet af bifamilier i Danmark 

er faldet, er antallet af undersøgte bigårde 

altså også faldet. I begyndelsen af 1950’erne var der 

således mellem 200.000 og 250.000 bifamilier. I 1976 

blev antallet beregnet til ca. 70.000 5 . I 1998 er antallet 

af bifamilier anslået til 85.000. 

Det skal også bemærkes, at der i dag er væsentlig 

flere kyndige biavlere end tidligere - knap 900 i 

1998 (knap 20 % af det samlede antal biavlere) mod 

f. eks. omkring 450 i 1976 (5% af det samlede antal 

biavlere) og ca. 600 i begyndelsen af 1950’erne (kun 

knap 3% af det samlede antal biavlere). Dvs. at 

mange flere biavlere i dag bedre er i stand til at 

forebygge og opdage udbrud af ondartet bipest. 

Det betyder efter vores opfattelse, at det er forsvarligt, 

at der ikke undersøges forholdsvis så mange 

bifamilier for det offentliges regning som tidligere. 

Figur 2. Antallet af bigårde med ondartet bipest 

1949-1998. I de sidste år har der været en 

stigende tendens i antallet af bigårde med 

syge bifamilier. Der har samtidig været stigende 

problemer med bekæmpelsen. 

Bekæmpelse 

I 1906 og 1907 finansierede Landbrugsministeriet 

forsøg med bekæmpelse af ondartet bipest hos bifamilier 

på Falster 15 . Forsøgene blev ledet af folketingsmand 

Karl Hansen. Man fandt, at en dobbelt 

omsætning af bifamilier (McEvoy’s metode) var et 

“fortrinligt middel”. Ved denne metode rystes bierne 

over på voksstrimler. Når bierne har bygget på 

disse og brugt den smittefarlige honning fra 

honningmaven, rystes de over på kunsttavler. Samtidig 

destrueres yngeltavlerne. Det blev på grundlag 

af resultaterne af disse forsøg besluttet at anvende 

dobbelt omsætning i bekæmpelsen. Det skal i øvrigt 

bemærkes, at omsætning oprindeligt blev foreslået 

af franskmanden Schirach allerede i 1769 17 . 

Metoden blev opkaldt efter McEvoy, fordi han genopdagede 

den i begyndelsen af dette århundrede 12 . 

Metoden bruges fortsat i Danmark i en modificeret 

form 10 . Samtidig er svage syge bifamilier i nogle tilfælde 

slået ihjel. Der er således ikke i Danmark tradition 

for at anvende antibiotika til bekæmpelse af 

ondartet bipest. Antibiotika anvendes mange steder 

i udlandet med risiko for at få rester i honningen. 

Spørgsmålet om erstatning i forbindelse med 

bekæmpelse af ondartet bipest er rejst flere gange. 

Først i 1964 blev der indført en erstatningsordning. 

Denne ordning medfører, at der udbetales erstat- 


Figur 3. Eksempler på forekomst af ondartet 

bipest i Danmark. Der er i årene 1949, 1974 og 

i 1998 registreret henholdsvis 407, 23 og 108 

bigårde med sygdommen. 

ning for omsatte og dræbte bifamilier. Oprindelig 

delte Danmarks Biavlerforening og staten udgifterne. 

I de senere år har staten betalt hele erstatningsbeløbet. 

Formålet med at udbetale er statning 

er at få så mange biavlere som muligt til at anmelde 

ondartet bipest. Hermed sikres en effektiv bekæmpelse 

og smittespredning til andre bigårde kan 

mindskes. 

Antallet af bigårde med ondartet bipest fra 

1949 til 1998 fremgår af fig. 2. I de første år blev 

der fundet op til godt 600 bigårde om året. Siden 

1969 er der bortset fra 1995 og 1998 registreret 

ondartet bipest i færre end 100 bigårde om året. 

Der har i de senere år været stigende problemer 

med ondartet bipest med en foreløbig kulmination 

i antallet af angrebne bigårde i 1998. Det har samtidig 

vist sig, at den dobbelte omsætning ikke er effektiv 

på bifamilier, der tilsyneladende har mistet en 

del af den naturlige modstandskraft mod ondartet 

bipest. Disse problemer er specielt set hos visse 

kombinationsbier. Årsagerne er formentlig, at sygdomsforebyggende 

egenskaber ikke er indgået som 

avlsparametre i kombinationsavlen, og at bierne 

evt. også er svækkede pga. angreb af Varroa-mider. 

Tolerancetest 

Ved DJF er der netop udviklet en hel ny metodik til 

undersøgelse af bifamiliers tolerance mod ondartet 

bipest 1,2 . Ved at opdrætte bilarver i kunstige celler i 

8 

laboratoriet kan larvernes følsomhed over for 

bipestbakterien således bestemmes. Det er samtidig 

vist, at der god sammenhæng mellem stadebiernes 

udrensningsadfærd i fuldgode bifamilier og i mikrobifamilier 

i laboratoriet. Mikrobifamilier kan således 

anvendes som en arbejds- og tidsbesparende 

model for fuldgode bifamilier og kombineres med 

laboratorietesten af larveresistens, når resistens for 

udvalgte bifamilier skal undersøges i forbindelse 

med avlsprogrammer. 

Fremtidig bekæmpelse 

Den offentlige bekæmpelse har medvirket til effektivt 

at kontrollere ondartet bipest. Men den enkelte 

biavler har selv ansvaret for biernes sundhedstilstand. 

Med den offentlige bekæmpelse får biavlerne 

en række tilbud og pålæg i forbindelse med 

forebyggelse og bekæmpelse, ligesom det offentlige 

går direkte ind og udfører bekæmpelsen af 

ondartet bipest. 

Der er i øjeblikket stigende problemer med ondartet 

bipest. For at opretholde en sund bibestand er 

det nødvendigt, at den enkelte biavler og det offentlige 

bekæmpelsessystem yder en øget indsats i 

de nærmeste år. Det er fortsat målet, at der skal 

foretages en bekæmpelse, som ikke giver uønskede 

rester i honningen. Det er således vigtigt, at honning 

fortsat kan sælges som et rent naturprodukt. 


Varroa-miden - 

halvfemsernes svøbe 

Af Camilla J. Brødsgaard & Henrik Hansen 

Varroa-miden kom til Danmark i 1984, men først fra 1990 var den spredt til 

store dele af landet. Varroa-sygen, som bl.a. skyldes de sekundære infektioner, 

miden overfører, fulgte ligesom i resten af Europa i midens kølvand. 

Spredning af miden 

Varroa-miden (Varroa jacobsoni) er en ektoparasit 

på honningbier. Den indiske honningbi Apis cerana 

er Varroa-midens oprindelige vært, og her er et naturligt 

forhold udviklet mellem vært og parasit 28 . 

Miden blev beskrevet første gang i 1904 34 i A. 

cerana-bifamilier på Java. Da europæiske bifamilier 

(A. mellifera) derefter blev flyttet til områder, hvor 

der tidligere udelukkende fandtes A. cerana, blev 

miden spredt til disse tilflyttede bier 35 (fig. 4). Herefter 

er miden - hovedsageligt via mennesker - blevet 

spredt over næsten hele jorden til A. melliferabifamilier 

30 . I 1970 blev Varroa-miden observeret i 

bifamilier i Bulgarien 20 og i 1977 for første gang i 

Vesteuropa i Tyskland 40 (fig. 5). I de følgende år nåede 

mide-populationerne hurtigt skadetærsklen i 

bifamilierne i Tyskland 38 , og man mente, at dette 

skyldtes, at den nye vært var mindre modstandsdygtig 

35 . Nye undersøgelser giver dog også andre forklaringer, 

idet der er fundet to genetisk forskellige 

populationer af V. jacobsoni, som har helt forskellig 

evne til at formere sig på A. mellifera 2 . Disse fund 

kan være med til at forklare de forskelle, der er observeret 

i midens virulens mod A. mellifera på Papua 

New Guinea, Java og Tyskland. 

I Danmark blev Varroa-miden fundet første 

gang i Sønderjylland i 1984 22 og på nuværende tidspunkt 

er miden spredt til bifamilier i hele landet 

bortset fra Læsø og enkelte småøer (fig. 5). 

Strategier og bekæmpelse 

Efter fundet i Danmark i 1984 udarbejdede Danmarks 

JordbrugsForskning (DJF) en strategi, som senere 

blev tiltrådt af et flertal i Statens Bisygdomsnævn. 

Strategien blev udarbejdet på baggrund af 

erfaringerne fra udlandet og på grundlag af kendskabet 

til Varroa-midens biologi. Det havde vist sig 

umuligt at udrydde Varroa-miden. Praksis havde 

også vist, at det var umuligt at hindre midens spred- 

ning. Målsætningen var derfor at forsinke midens 

spredning samt at etablere en effektiv behovsbaseret 

bekæmpelse uden brug af egentlige pesticider. 

Forsøg udført ved DJF havde således vist, at der 

fandtes problematiske rester i honning og voks ved 

pesticidanvendelse 24 . Arbejdet blev fra begyndelsen 

Varroa-mider på bipuppe. Miderne kan aktivere 

latent virus-infektion. 


Figur 4. Varroa-midens livscyklus i 

honningbifamilier. 1: Kønsmodne hun-mider 

angriber voksne honningbier; 2: Ynglen 

invaderes lige før cellerne forsegles; 3: Formeringen 

foregår på den forseglede yngel, 

nye han- og hun-mider klækkes, parring; 4: 

Når bien kryber ud følger moder- og frugtbare 

datter-mider med ud, ikke-færdig- 

10 

udviklede hun-mider samt han-mider dør; 

herefter følger en periode, hvor miden opholder 

sig på den voksne bi (foretisk fase) 

og efter denne invaderes nye yngelceller, eller 

5: Miden spredes til voksne bier i andre 

bifamilier med angrebne fejlflyvende eller 

røvende bier (modificeret fra Boecking14 og 

Henderson et al. 26 ). 


‘91 

Figur 5. Varroa jacobsoni findes overalt i Europa. 

Årstallene angiver det første fund i de respektive 

lande (modificeret fra Fries17 og Griffiths & 

Bowman20 bortset fra Litauen (J. Racys, pers. 

medd.), Estland4 og Danmark. 

ledet af DJF, Projektgruppe Biavl. 

DJF og Danmarks Biavlerforening (DBF) udarbejdede 

herefter i fællesskab en aktionsplan for øget 

indsats mod Varroa-miden for perioden 1991-1994. 

Målsætningen for arbejdet var den samme som tidligere, 

men de øgede aktiviteter blev opdelt mellem 

DJF og DBF. DBF tog sig af oplysningsarbejde og 

omstilling af biavlspraksis, mens DJF tog sig af 

forskning, diagnose og overvågning af midens 

spredning samt oplysningsarbejde. 

Den gennemførte forskning og afprøvninger af 

bekæmpelsesmetoder viste, at det var muligt at 

foretage en effektiv bekæmpelse af Varroa-miden 

med en kombination af biavlstekniske og fysiske 

bekæmpelsesmetoder, mælkesyrebehandling samt 

myresyrebehandling. Men der var fortsat behov for 

en forøget indsats mod miden. Varroa-aktionsplanen 

blev derfor afløst af en strategiplan for bekæmpelse 

af Varroa-miden 1995-1999. Planen indeholder 

fortsat aktiviteter for DJF og DBF. Danmarks 

Biavlerforening tager sig af afprøvning af bekæmpelsesmetoder 

samt information og rådgivning, 

mens DJF udfører forskning vedrørende diagnose, 

udbrud, forebyggelse, bekæmpelse af Varroa- 

syge samt foretager uddannelse og rådgivning. 

I forbindelse med denne og den tidligere plan 

gennemfører DJF med deltagelse fra DBF løbende 

et efteruddannelsesprogram for gruppens bisygdomsinspektører. 

DJF afholder herudover bisygdomskurser 

med det formål at uddanne kyndige biavlere. 

DBF har desuden med deltagelse fra DJF uddannet 

et korps af Varroa-instruktører. 

Der er ikke i Danmark godkendt lægemidler til 

bekæmpelse af Varroa-miden. En spørgeskemaundersøgelse 

i 1996 blandt DBF’s medlemmer viste, 

at hovedparten af de danske biavlere anvender en 

bekæmpelse uden brug af egentlige lægemidler. 

Under 10% af biavlerne brugte således lægemidler. 

Der er i branchen formodninger om, at dette tal er 

højere i dag. 

Varroa og sekundære virus-infektioner 

Akute Paralyse Virus (APV) blev opdaget i Storbritannien 

som et laboratorie-fænomen under arbejde 

med Kronisk Bi-Paralyse Virus 9 . Yderligere undersøgelser 

viste, at APV var almindelig udbredt i bifamilier 

i Storbritannien, der tilsyneladende var raske, 

og på det tidspunkt havde APV aldrig været årsag 

til tab af bifamilier 5 . Første gang det eksperimentelt 

kunne vises, at der er en sammenhæng mellem APV 

og Varroa-miden var i Rusland i 1979 13 . Siden er 

denne sammenhæng blevet studeret nøje. 

Virusen optræder normalt som en latent (hvilende) 

infektion i voksne bier. Den kan aktiveres af 

Varroa-miden, således at den begynder at formere 


Yngel angrebet af APV. Infektionen, som overføres 

med Varroa-miden, har medført mange 

bifamiliers død. 

sig, og desuden kan Varroa-miden optræde som 

vektor for virusen ved at overføre den mellem bi 

erne 12,11 . Hvad der får virusen til at blive aktiveret er 

foreløbig uafklaret, men det er blevet foreslået, at 

vævsbeskadigelsen, som opstår ved midens stik, kan 

frigøre viruspartiklerne fra de celler, hvor de normalt 

findes (i fedtlegemerne) 10 . Virusen kan også 

aktiveres eksperimentelt ved injektion med fremmede 

proteiner eller en saltopløsning 3 . Man kan 

formode, at Varroa-midens spyt også kan virke på 

denne måde. En anden teori er, at miden på en eller 

anden måde ophæver den mekanisme i bien, som 

normalt hæmmer APV i at formere sig 12 . Men gennembrydningen 

af puppehuden ved stik kan i sig 

selv være nok til at aktivere virusen 36 , og larven eller 

puppens reaktion på stikket kan måske påvirke 

virus til at spredes fra hvile-positionen til blodvæsken, 

hvor den så kan optages af vektoren. Man 

kan forestille sig, at en sådan aktiveringsmekanisme 

er udviklet hos A. cerana fra Kashmir og resten af 

Indien, hvor Kashmir Bi-Virus (KBV) er fundet 7,8 . Det 

har vist sig, at KBV (fra Kashmir) og APV reagerer 

på nogle af de samme antistoffer (har serologisk 

lighed) 7 , og denne lighed er yderligere blevet 

bestyrket, idet det har vist sig, at KBV-stammer fra 

Canada og Spanien er endnu mere beslægtede med 

APV 1 . APV og KBV kan derfor opfattes som stammer 

12 

af den samme virus 1 , hvilket kan forklare, hvorfor 

Varroa-miden virker som vektor for APV. 

APV blev diagnosticeret serologisk første gang i 

Danmark i august 1994 i en yngelprøve fra en dansk 

bifamilie med et stort Varroa-angreb 15 . I de senere 

år har der i Danmark som i det øvrige Europa været 

store problemer med bl.a. sekundære virusinfektioner 

i forbindelse med Varroa-angreb. 

Infektionerne har medført mange bifamiliers død. 

Varroa og ondartet bipest 

I de sidste ti år er der set en stigning i antallet af 

tilfælde af ondartet bipest i Europa. I Tjekkoslovakiet 

16 og Østrig 21 mener man, at det kan skyldes en 

stigning i antallet af bifamilier angrebet af Varroamiden. 

I Vesttyskland er der i årene 1989-91 registreret 

en fordobling i antallet af udbrud af ondartet 

bipest 31 , men en sammenhæng mellem udbruddene, 

og Varroa-angrebene kunne ikke umiddelbart 

ses 32,33,36 . Også i Danmark er der i de senere år registreret 

et stigende antal tilfælde af ondartet bipest 

(fig. 2). 

Laboratorie-forsøg har vist, at immunmekanismerne 

hos Varroa-angrebne honningbilarver ændres 

18 , og at Varroa kan spille en rolle som udløser 

af både virus-, bakterie- og svampeinfektioner hos 

honningbier 10,19,29 . Varroa-mider fra bifamilier smittet 

med ondartet bipest er blevet undersøgt både 

på overfladen og indvendig for forekomst af bipestbakterien 

(Paenibacillus larvae larvae) 42 . Bakterien 

blev kun fundet på overfladen, og man har konkluderet, 

at Varroa-miden ikke direkte virker som vektor 

for P. l. larvae 33 . 

Som tidligere nævnt er der dog en klar sammenhæng 

mellem Varroa-angreb og virusudbrud 12 . I adskillige 

tilfælde er miden vektor 11,12 , mens det i andre 

tilfælde endnu ikke er klarlagt, om Varroa-angrebet 

bare stresser bifamilierne i en sådan grad, at 

de bliver mere følsomme over for latente virusinfektioner 

5 . Men det er vist, at larver fra Varroaangrebne 

bifamilier er mindre end larver fra ikkeangrebne 

bifamilier 41 . Undersøgelser af Anette 

Ponten og Wolfgang Ritter i Tyskland har vist, at 

dette kan skyldes, at Varroa-angrebne og APV-inficerede 

voksne bier passer ynglen dårligere end raske 

bier. Desuden viste undersøgelserne, at angrebne 

bier udrenser syg yngel dårligere. Undersøgelser 

i både Danmark 23,25 , Australien 27 , Østrig 21 og 

Tyskland 39 viser, at det er almindeligt, at bifamilier 

kan være inficerede med bipestbakterien uden, at 

der er kliniske symptomer på ondartet bipest 

(subklinisk infektion). Man kan derfor forestille sig, 

at Varroa-angreb har indflydelse på udbrud af ondartet 

bipest i bifamilier med en sådan subklinisk infektion. 


Europæisk bipest og stenyngel - 

også i offentligt regi 

Af Henrik Hansen & Camilla J. Brødsgaard 

Bekæmpelsen af europæisk bipest voldte meget store problemer i en årrække, men sygdommen 

er ikke set i de sidste år. De sidste tilfælde af stenyngel blev registreret i 1970. 

Europæisk bipest 

Europæisk bipest er en meget smitsom tarmsygdom hos 

honningbiernes yngel. Den er generelt ikke så tabgivende 

som ondartet bipest, men kan være årsag til alvorlig 

tab af yngel og bifamilier. Den forårsages af den 

ikke sporedannede bakterie Melissococcus pluton. Ved 

ældre eller fremskredne angreb kan den sporedannende 

rådbakterie Paenibacillus alvei desuden forekomme. 

Europæisk bipest blev i Danmark tidligere kaldt 

åben bipest, fordi der ses symptomer på sygdommen i 

uforseglede yngelceller. I bisygdomsnævnets årsberetning 

for 1957 2 skelner man mellem åben og stinkende 

bipest, hvor stinkende bipest er det stadium, hvor P. alvei 

forekommer. Symptomer på det stinkende stadium ses 

først i forseglede celler, og man betragtede stinkende 

bipest som mere alvorlig end åben bipest. Fra 1957 krævede 

man endvidere, at alle tilfælde af europæisk bipest, 

skulle diagnosticeres ved Statens Biavlsforsøg, fordi 

det stinkende stadium kan forveksles med ondartet bipest. 

I de første år med offentlig bekæmpelse blev der 

registreret op til et par hundrede bigårde pr. år med 

europæisk bipest. Dette antal er senere mindsket kraftigt, 

og i de sidste år er der ikke registreret bifamilier 

angrebet af sygdommen. Oprindelig var sygdommen 

spredt til bifamilier i stort set alle egne af Danmark, og 

i 1966 blev sygdommen registreret for første gang i bifamilier 

på Læsø. Forekomsten på Læsø gav anledning 

til en meget stor bekæmpelsesindsats, da sygdommen 

var meget tabgivende her. 

Der er gennem årene anvendt en række forskellige 

metoder til bekæmpelse af europæisk bipest. Mange 

bifamilier med sygdommen i et fremskredent stadium 

er slået ihjel. Endvidere er bekæmpelse forsøgt ved at 

omsætte bifamilierne på kunsttavler (enkel omsætning), 

samtidig med at bistader og biavlsmateriel er rengjort. 

Der blev endvidere udført forsøg med medikamentbehandling 

(Terramycin). 

Opdelingen af europæisk bipest i to undergrupper 

og selve bekæmpelsen af europæisk bipest gav anledning 

til voldsom ballade i den danske biavlsverden og 

medførte, at et udvalg i midten af 1970’erne kulegravede 

sagen. Udvalgets arbejde medførte, at sygdommens 

officielle navn fra 1975 blev europæisk bipest. Den tidligere 

obligatoriske bekæmpelse af sygdommen blev 

ændret til, at bisygdomsinspektøren skal vejlede biavleren 

om forebyggelse og bekæmpelse af sygdommen 3 . I 

dag indeholder vejledningen bl.a. råd om dronningskift 

og en driftsform med hyppig tavleskift. 

Stenyngel 

Stenyngel er en sygdom, som kan angribe både yngelen 

og de voksne bier. Sygdommen forårsages af svampe, 

som tilhører slægten Aspergillus, især A. flavus. 

Der er gennem årene maximalt registreret to til tre 

bigårde pr. år med stenyngel. Og det sidste tilfælde blev 

registreret i 1970. Stenyngel er alligevel underlagt offentlig 

bekæmpelse, da svampene kan angribe slimhinder 

hos mennesker. Ved bekæmpelsen slås bifamilier med 

sygdommen i udbrud ihjel og honningen destrueres 1 . 

Yngeltavle med europæisk bipest. Yngelen dør i 

åbne celler og ved fremskredne angreb i forseglede 

celler. Europæisk bipest kan derfor i bigården 

let forveksles med ondartet bipest. 


Litteratur 

Offentlig bekæmpelse af bisygdomme i 50 år 

1. Hammer, O. (1944) Håndbog i Biavl: 443-446. 

2. Skov, H. (1978) Tidsskrift for Biavl 112:36. 

3. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 

(1994) KOM(94)0256-C4-0108/94, 13pp. 

Den danske bekæmpelse af ondartet bipest 

1. Brødsgaard, C. J., Ritter, W. & Hansen, H. (1998) 

Apidologie 29:1-10. 

1. Brødsgaard, C. J., Hansen, H. & Ritter, W. (1999) 

Submitted for Journal of Apicultural Research. 

2. Hammer, O. (1943) Tidsskrift for Planteavl 47:620- 

650. 

3. Hansen, H. (1976) Tidsskrift for Biavl 110: 82-84. 


5. Hansen, H. (1984a) Tidsskrift for Planteavl 88:325- 

328. 

6. Hansen, H. (1984b) Tidsskrift for Planteavl 88:329- 

336. 

7. Hansen, H. (1990) Tidsskrift for Biavl 124:247. 

8. Hansen, H. & Brødsgaard, C. J. (1995) Proceedings of 

the XXXIVth International Congress of Apimondia, 

Lausanne. pp161-171. 

9. Hansen, H. & Rasmussen, B. (1986) Tidsskrift for 

Planteavl 90:81-86. 

10. Haseman, L. (1961) American Bee Journal 101:298- 

299. 

11. Howard, L. O. (1907) USDA, Bureau of Entomology, 

Bulletin 70. 

12. Knudsen, L. (1991) Tidsskrift for Biavl 125:241. 

13. Kaare, H. (1960) Tidsskrift for Biavl 94:120-122. 

14. Landbrugsministeriet (1948) Betænkning angående 

foranstaltninger til bekæmpelse af smitsomme sygdomme 

hos bier. 

15. Rådet for de europæiske fællesskaber (1992) De 

Europæiske Fællesskabers Tidende L268:54-72. 

16. White, G. F (1906) US Department of Agriculture, 

Bureau of Entomology, Technical Series 14, 50pp 

Varroa-miden - halvfemsernes svøbe 

1. Allen, M..F. & Ball, B.V. (1995) Annals of Applied 

Biology 126: 471-484. 

2. Anderson, D. L.& Fuchs, S. (1998) Journal of 

Apicultural Research 37: 69-78. 

3. Anderson, D.L. & Gibbs, A.J. (1988) Journal of general 

Virology 69: 1617-1625. 

4. Anonym (1983) Mesilaste varroatoos. Estonian 

Ministry of Agriculture, Group of Apiculture, Tallinn, 

19 pp. 

5. Bailey, L. & Ball, B.V. (1991) Honey bee pathology, 

Academic Press, London: 193 pp. 

6. Bailey, L. & Gibbs, A.J. (1964) Journal of Insect 

Pathology 6: 395-407. 

7. Bailey, L. & Woods, R.D. (1977) Journal of General 

Virol. 37: 175-182. 

8. Bailey, L.; Carpenter, J.M. & Woods, R.D. (1979) Journal 

of general Virology 43: 641-647. 

9. Bailey, L.; Gibbs, A.J.& Woods, R.D. (1963) Virology 

21: 390-395. 

10. Ball, B.V. (1985) Journal of apicultural Research 24: 

115-119. 

11. Ball, B.V. (1989) In: Cavalloro, R. (Ed.) Present status 

of varroatosis in Europe and progress in the Varroa 

mite control. ECSC-EEC-EAEC, Luxembourg, pp. 241- 

14 

244. 

12. Ball, B.V. & Allen, M.F. (1988) Annals of Applied 

Biology 113: 237-244. 

13. Batuev, Y. M. (1979) Pchelovodstro 7, p. 10-11. 

14. Boecking, O. (1994) Inaugural-Dissertation, 

Rheinischen Friedrich-Wilhelms-Universität zu Bonn, 

127 pp. 

15. Brødsgaard, C. J. (1994) Tidsskrift for Biavl 10, p. 

290-291. 

16. Drobniková, V. (1992) Vcelarstvi 11: 254-255 from 

Deutches Bienen Journal (1993) 3: 30 (142). 

17. Fries, I. (1997) Biodling med varroakvalster. Sveriges 

Biodlares Riksförbund, Mantorp. 96 pp. 

18. Glinski, Z., & Jarosz, J. (1988) Apiacta 23: 42-52. 

19. Glinski, Z., & Jarosz, J. (1992) Apidologie 23: 25-31. 

20. Griffiths, D. A. & Bowman, C. E. (1981) Bee World 62: 

154-163. 

21. Grimm, M. & Moosbeckhofer, R. (1993) Bienenvater 

4: 167-171. 

22. Hansen, H. (1984) Tidsskrift for Biavl 118, 282. 


24. Hansen, H.& Petersen, J. H. (1988) Tidsskrift for Planteavl 

92, 1-6. 

25. Hansen, H. & Rasmussen, B. (1986) Tidsskrift for 

Planteavl 90, 81-86. 

26. Henderson, C. E.; Steiner, J. & Alexander, B. (1986) 

American Bee Journal 126 (2): 117-119. 

27. Hornitzky, M. A. Z. & Clark, S. (1991) Journal of 

Apicultural Research 30, 13-16. 

28. Koeniger, N. Koeniger, G. & Wijayagunasekara, N. H. 

P. (1981) Apidologie 12: 37-40. 

29. Lui, T. P. (1996) American Bee Journal 136 655. 

30. Matheson, A. (1993) Bee World 74: 176-212. 

31. Neumann, F. (1992) Bienenpflege, Reichenbach 10: 

283-289 fra Deutches Bienen Journal (1993) 1: 34. 

32. Otten, C. (1991) Allgemeine Deutsches Imkerzeitung 

12: 13-14. 

33. Otten, C. (1993) Imkerfreund 8: 6-9. 

34. Oudemans, A. C. (1904) Notes Leyden Museum, 24: 

216-222. 

35. Peng, Y.-S.; Fang, Y.; Xu, S. & Ge, L. (1987) Journal of 

Invertebrate pathology 49: 54-60. 

36. Pohl, H., Ritter, W. (1997) Apidologie 28: 174-176. 

37. Ritter, W. (1981) Bee World 62: 141-153. 

38. Ritter, W. (1988) In: Needham, G.R., Page Jr., R.E., 

Delfinado-Baker, M., Bowman, E.E. (Eds.), African 

Honey Bees and Bee Mites, Ellis Horwood, 

Chichester, 1988, pp. 349-359. 

39. Ritter, W. (1993) Allgemeine Deutsches Imkerzeitung 

1: 13-16. 

40. Ruttner, F. & Ritter, W. (1980) Allgemeine Deutsches 

Imkerzeitung 14: 130-133. 

41. Schneider, P.& Drescher, W. (1987) Apidologie 18: 

101-110. 

42. Toporcák, J. (1994) In: Matheson, A. (Ed.), New 

perspectives on varroa, International Bee Research 

Association, Cardiff, p. 136. 

Europæisk bipest og stenyngel - også i offentligt 

regi 

1. Hansen, H. (1998) Forskrift for undersøgelse og behandling 

af honningbier for sygdomme. Danmarks 

JordbrugsForskning, 7pp. 

2. Kaare, H. (1958) Tidsskrift for Biavl 92:73-76. 

3. Larsen, A. (1976) Tidsskrift for Biavl 110:102-104. 


Danmarks JordbrugsForskning, 


Medarbejdere i 1999 

Laboratorietekniker Lene Hasmark Andersen; Videnskabelig medarbejder Camilla J. 

Brødsgaard; Seniorforsker Henrik Hansen; Sekretær Kirsten Brahe Larsen; Jordbrugstekniker 

Asger Marthin; Laborant Merete Petersen. 

Tak til 

bisygdomsinspektører, tilsynsmænd og kyndige biavlere, som gennem årene 

har udført et fortrinligt stykke arbejde i forbindelse med bisygdomsbekæmpelsen. 


Sunde bifamilier er en forudsætning for et stort honningudbytte og en god bestøvning. 

Forsidefoto: Tilsynsmand Hans Bøgesvang og bisygdomsinspektør Børge Nielsen bekæmper ondartet 

bipest i Salling. 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 



Forskningscenter Flakkebjerg 

4200 Slagelse 

16 

Særnummer: Offentlig bekæmpelse af bisygdomme i 50 år. Tidsskrift for Biavl 5/1999 

Særnummer af Tidsskrift for Biavl 1999. Danmarks Biavlerforening. Redaktion Henrik Hansen & Camilla Brødsgaard. Layout Flemming Vejsnæs.


A beekeeping magazine 

presenting beekeeping and 

products in: 

Denmark 

Finland 

Norway 

Sweden 

Free issue 

Nordic beekeeping. Denmark, Finland, Norway, Sweden 1999 1

Nordic Beekeeping. 

Information leaflet about Nordic 

beekeeping and products. Made 

for the Apimondia congress in 

Vancouver 1999. 

Number of Issues: 7.200 

The Danish Beekeepers’ 

Association 

Møllevej 15 

DK 4140 Borup 

Ph. +45 57 56 17 77, 

Fax +45 57 56 17 03, 

E-mail: dbf@biavl.dk; 

Homepage: www.biavl.dk 

The Finnish Beekeepers’ 

Association 

Kasarmikatu 26 C 34 

SF 00130 Helsinki 

Ph. +358 9 661 281 

Fax. + 358 9 661 283 

E-mail: sml@sci.fi 

Homepage: www.sci.fi/~sml 

The Norwegian Beekeepers’ 

Association 

Bergerveien 15 

N 1396 Billingstad 

Ph. +47 66 77 69 40 

Fax +47 66 77 69 41 

E-mail: sekretariat@norgesbirokterlag.no 

The Swedish Beekeepers’ 

Association 

Trumpetarevägen 5 

S 59019 Mantorp 

Ph. +46 142 20930 

Fax +46 142 20045 

E-mail: sbr@biodlarna.se 

Homepage: www.biodlarna.se 

Publisher: Nordisk Biråd (The 

Association of the beekeepers in 

the Nordic countries). 

Editor: Flemming Vejsnæs. 

Co-editors: Trond Gjessing, 

Lauri Ruottinen, Erik Österlund. 

2 

Nordic beekeeping 1999 

By 


Secretary general of the Danish 

Beekeepers Association 

Vice-president of APIMONDIA 

Co-operation is the key word 

Nordic Beekeepers’ Associations have been working together 

for many years. The Nordic Bee council has contributed to cooperation 

between the beekeepers’ associations in Denmark, 

Finland, Norway and Sweden. Together with the scientists we 

have run seminars, workshops and research projects across the 

borders. We have created networks between beekeepers and 

scientists. 

Members of one association have benefits from sister 

associations in the other countries. Beekeepers can subscribe to 

the other countries’ beekeeping journals at a rate reduced by 

50%. 

The sister associations help in arranging study tours, and find 

employment for trainees from the other countries. 

Until a few years ago we mainly spoke our own languages 

when we met: Swedish, Norwegian and Danish are similar. With 

good-will we can understand each other. Finnish is a completely 

different language. But some Finns understand Swedish. 

That has changed recently. Representatives of the beekeepers 

of the Baltic countries are now invited to participate in our 

annual meeting. So we have to speak English now. We want to 

extend the close co-operation to include the small Baltic 

countries as well. Somehow they are of the same family. 

Close co-operation within the family without excluding the 

world. 

The Nordic Beekeepers’ Associations have had close 

connection with the rest of the world. We are of course members 

and supporters of APIMONDIA. We want to support the co-operation 

between beekeepers and scientists around the world. 

With this leaflet we want to introduce ourselves to You and 

give You a view of beekeeping activities in Nordic countries.

Beekeeping 

in Denmark 

The Danish Beekeepers´ Association. Founded 

1866. (Danmarks Biavlerforening) 

Nordic beekeeping in figures 

Beekeeping 

in Norway 

The Norwegian Beekeepers’ Association. Founded 1884 

(Norges Birøkterlag) 

Number of beekeepers approximately 4.000 

Number of bee colonies app. 80.000 

Average yield per colony 30 kg 

Honey production app. 2.400 tons 

Imports, net 200 tons 

Consumption 2.600 tons 

Consumption per person/year app. 0.65 kg 

Number of members 3.300 

Journal: Birøkteren 

Circulation 3.600 ex. Monthly since 1885 

Number of commercial beekeepers 100 

Number of sideline beekeepers 1.500 




Honey production app 3.500 tons 

Imports, net 1.500 tons 

Consumption 5.000 tons 

Consumption per person/year app. 1 kg 


Journal: Tidsskrift for Biavl 

Circulation 5000 ex. Monthly since 1866 

Homepage (english) www.biavl.dk 


Number of sideline beekeepers 1.000 

Beekeeping 

in Finland 

The Finnish Beekeepers´ Association 

(Suomen Mehiläishoitajain Liitto r.y.) 




Honey production app. 1.750 tons 


Consumption per person/year app. 0,56 kg 


Journal: Mehiläinen 

Circulation 3.300, 7 issues, 

16th volume in the format. 

Homepage (english) www.sci.fi/~sml 

Number of commercial beekeepers 

80 

Number of sideline beekeepers 

650 

Beekeeping 

in Sweden 

The Swedish Beekeepers´ Association Funded 1897 

(Sveriges Biodlares Riksförbund) 

Number of beekeepers approximatly 15.000 



Honey production app 3000 tons 


Consumption 6000 tons 

Consumption per person/year app. 0,7 kg 

Number of members: 12.000 

Journal: Bitidningen 

Circulation 15 000 ex. Monthly since 1902 

Homepage: www.biodlarna.se 


Number of sideline beekeepers 200 


Meet one Danish beekeeper 

Erling Bech is not a typical Danish beekeeper, in the sense that the variability 

between the beekeepers is so great. You cannot speak of a typical beekeeper. 

But he is a well-known and highly respected beekeeper. He 

lives in the eastern part of Denmark, in an agricultural area, 

with some forests. 

He is 59 years old, and has been a beekeeper for nearly 

40 years. 

He used to keep more than 200 colonies in the 

traditional Danish Troughhive. Now he has reduced the 

number of hives and switched over to modern hives made 

out of polyurethane, but still he has 130 hives. 

The reason for the change was mainly the higher 

workload of looking after the bees in the old hives. 

Seasonal management 

Early in the spring (March) the bee hives are weighed to 

ensure adequate stores. Those with insufficient stores are 

Erling is one of our full-time 

beekeepers - with very good 

success. 

4 


By 


Secretary general of the Danish 

Beekeepers’ Association 

fed with sugar. At the same time they are checked for 

Nosema, mainly to avoid breeding of bees susceptible to 

Nosema. 

The bottom boards are checked for dead Varroa mites. 

If there are too many mites the colony is sprayed with lactic 

acid. 

In late April, early May, the time has come for the first 

super. But the bees must have filled the brood box totally 

before this extension is added. Frames from the brood box 

are lifted up into the super, and new frames with foundation 

are placed in the brood box. The super is filled with frames 

with combs or foundation. During the season the whole 

brood nest is changed so that the bees are wintered on 

clean, new combs. The old combs are melted. 

In spring the bees are forced to build drone brood. Er- 

Photo Bech

Photo Flemming Vejsnæs 

ling removes drone brood regularly during the spring period 

to fight Varroa. 

The colonies build up foraging on spring flowers: 

willows are important. 

The first flow is in May: winter rape-seed, dandelion, 

and fruit trees. 

The honey from the rape-seed has to be harvested soon 

after the flow or it might crystallise. 

After the first flow there is a pause until the summer 

flow in June - July when we have the spring rape-seed, 

white clover and lime trees. By the middle of July the flow 

has ended in the eastern parts of Denmark. 

Queen production 

The breeding and production of queen bees is an integral 

part of Erling’s beekeeping. Previously he had Italian Bees, 

but some years ago he switched over to Buckfast Bees. 

According to his own tests they produce 10% more honey. 

They are gentle, but some lines have problems with chalk 

brood. 

He mainly produces queens for his own demand. But 

this is high: in his producer colonies he changes 80% of the 

queens each year. 

Bee diseases, Varroa control 

Traditionally we do not use drugs to treat diseases. 

There has been much focus on Varroa in recent years. 

Erling found his first Varroa in 1994. 

To keep his product clean he decided to use „Green 

methods“ for the control of Varroa: drone brood removal, 

formic acid vapour, and lactic acid spraying, and recently 

Normally we can have 3 honeyflows, orchards in the 

spring, rape in the summer and the very delicious heather 

honey in the fall. 

dripping with oxalic acid. 

Erling has participated in trial work together with the 

Danish Beekeepers’ Association and the Research Group for 

Beekeeping, and thus he has himself helped to develop the 

methods. 

The reason is that Erling has always tried to produce 

honey of very high quality. That means totally free from 

any pesticide residues. Until last year, when we found 1 

sample with measurable Fluvalinate residue, no pesticide 

residues have been found in any Danish honey. 

American foulbrood is not a major problem. It occurs. 

The treatment is something special. 

You can kill the colony and clean the hive and the 

equipment carefully, and then use the hive again. But you 

can also treat the colony by transferring them to a box 

where they are fed to stimulate comb building. After 4 days 

you put the colony back into the hive (that has been very 

thoroughly cleaned and washed), on to new foundation. The 

old brood combs are burnt and the empty combs are melted. 

It works: the frequency of American foulbrood is no greater 

than in other countries. 

Chalk brood has caused some concern in recent years, 

mainly in some lines of the Buckfast bee. 


The main-part of Danish bees are buckfast and Italians. 

Queens are breed for at god temper and resistence to 

diseases. 

Honey production and marketing 

Erling is not a typical beekeeper. He is one of the best, with 

a very high production from his bees. His average 

production during the last 10 years is 65 kg per colony. One 

year he made 25 tons of honey from his 200 colonies. The 

average for Denmark is about 35 kg per colony. 

Erling packs part of the honey and sells it directly to 

consumers and shops in the nearby town. The main part he 

sells to honey packers. 

The Danish market is highly influenced by imported 

honey, especially prices. 

Prices for bulk honey vary but the average price is 

In the springtime the 

bees are used for 

pollination in the 

apple-orchards. 

6 


about 20 DKr (3 US dollars) per kg. So we succeed in 

getting higher prices for Danish honey than imported 

honey. We think it is because of higher quality. 

Education and development 

Erling is a typical Danish beekeeper in the sense that he has 

always tried to develop his beekeeping. He has participated 

in several courses run by the Danish Beekeepers’ Association, 

and he has close co-operation with the advisory service. 

It is unclear who benefits most, Erling or the advisors. 

He has visited The APIMONDIA Congresses several times. 

But only when it is abroad. He is working so much with his 

bees during the season that participation in an APIMON- 

DIA Congress must fulfil his demand for a holiday, as well 

as giving him new knowledge. 

Photo Flemming Vejsnæs Photo Bech

Photo Flemming Vejsnæs 

The Danish varroa strategy is biological 

No drugs are used for varroa-control. We mainly follow a strategy using 

different treatments over the whole season. 

Springtime: 

Varroa-mites prefer drone brood for breeding, therefore in the 

beginning of the beekeeping-season, drone brood removal is used. 

Drone brood removal is very efficient, and easy. 4-8 sections of drone 

brood is removed. 

After honey harvest (August) 

Formic acid is used right after the honey harvest. Different applications 

are used, krämerboards, free formic acid, nassenheider. Formic acid is 

a natural part of honey. Formic acid not only kills mites on the bees, 

but also in the sealed brood. 

Fall (October-September) 

Lactic acid is used as a late treatment, to control a reinvasion of varroa 

mites. Lactic acid is very efficient. 

Therefore Danish honey and wax do not contain residues of pesticides. 


Swienty A/S: 

Swienty A/S is one of Europes’ leading manufacturers of professional beekeeping equipment. 

Swienty A/S was founded in 1981 by an engineer, one of 

Denmarks most outstanding beekeepers Bernhard Swienty, 

and his wife Anna Marie. Today, Swienty A/S is an 

incorporated company and works out of modern offices 

with over 1000 square meters of retail and warehouse 

facilities. 

In Denmark, Swienty A/S is by far the largest 

wholesaler of beekeeping equipment and distributes most of 

its products via 20 independent dealerships, who provide 

direct customer contact, on site services and advice to local 

Swienty A/S - Administration and warehouse facilities. 

8 


Bernhard Swienty 

Director and founder of Swienty A/S 

Beekeeper and electronic engineer 

beekeepers. 

The 1999 theme of the APIMONDIA in Vancouver, Canada, 

“beekeeping in the new millennium” fits well into the 

innovative strategy of Swienty A/S. 

Innovative product development and superior 

craftsmanship are Swienty’s key concepts to growth in the 

European beekeeping industry. Our Filling Machines, Insemination 

Apparatus, DANA api MATIC and DANA api 

THERMA are well known products and among the most 

sold products in their class. 

Swienty products are exported to over 60 countries and 

renown worldwide for quality and efficiency.

Filling Machines 

Swienty’s award winning filling machines are able to 

accommodate all sizes of filling operations. Our filling 

machines are both used by beekeepers and professional 

bottlers. The largest filling operation, constructed by 

Swienty, is able to fill up to 12.5 million jars annually. 

The success of Swienty filling machines is due to their 

flexibility, low need of maintenance, easy operation and 

superior workmanship. All machines can be expanded in a 

flexible manner with original Swienty lidfitters, jarfeeders, 

turning tables, labelling machines etc. 

Queen Breeding and Artificial 

Insemination Equipment 

The Swienty Insemination 

Apparatus won the silver medal at 

the 1987 Apimondia in Warsaw, 

Poland. Due to the simple operation 

and high precision, this device 

is used by many leading research 

institutes world wide. The special feature of the Swienty 

insemination apparatus is the utilization of micro 

manipulators, that reduce hand movement by a factor of 

1:10. This ensures a fast and secure queen insemination. 

Swienty carries a complete line of insemination equipment, 

accessories and produces many devices used by queen 

breeders. Among other queen breeding devices, Swienty 

produces Queen Incubators, Queen Mating Hives, Queen 

Insertion and Shipping Cages and more. 

Other products produced by SWIENTY 

Other renowned products produced by Swienty A/S are 

honey straining systems, honey liquefactors and extractor 

heaters. Furthermore, Swienty A/S produces nylon honey 

strainers in all sizes, honey filters, cappings, wax melters, 

steam-wax melters, polystyrene hives and clothing. The 

common denominator for all our products is: High quality. 

Worldwide distribution network 

Swienty A/S maintains a world wide distribution network. 

Swienty A/S is dealing with all major beekeeping 

equipment retailers in Europe and is thus able to generate a 

powerful push for new products. Additionally, partnerships 

in North and South America ensures a continuing distribution 

of Swienty A/S products on the American continent. 

For more information about Swienty A/S we maintain a 

website www.swienty.com in three different languages. 

Swienty A/S 

Hortoftvej 16, DK-6400 Sønderborg, Denmark 

Ph. +45 74 48 69 69 

Fax +45 74 48 80 01 



Buckfast Denmark 

Keld Brandstrup is the biggest Buckfast queen breeder in Europe. 

Strong connections with Br. Adam - have given outstanding Buckfast queens. 

Why good queens make good colonies 

A colony is only as good as its queen. The Buckfast strain 

combines a number of desired characteristics, such as 

hardiness, low swarming, gentleness, ease of handling, 

resistance to disease and honey gathering ability, in a single 

bee. That’s why it really does pay to acquire genuine 

pedigree Buckfast queens. 

How to select breeder queens 

Anyone can select a queen for breeding purposes. But like 

most professionals we require statistical evidence to back 

up our judgement, so our extensive breeding records and 

detailed evaluation system helps us to spot the queen that is 

suitable for use as a breeder. 

Starting right 

The Buckfast bee in Denmark is derived from original 

breeding material imported from Buckfast Abbey, England, 

over a period of many years. The purity of our stock has 

been maintained because both the male and female 

parentage of each queen is known with 100% accuracy. 

Introducing 

Keld 

Brandstrup 

He has kept bees 

since 1980. He is 

the leading 

Buckfast breeder 

in Denmark and 

runs over 400 

colonies (all with 

island mated 

queens) for honey 

production. A Bee 

Disease Inspector himself, previously serving the Board 

of the Danish Commercial Beekeepers’ Association and 

the Board of the Danish Beekeepers’ Association. He 

lectures in Europe and North America, mainly about the 

breeding of the Buckfast bee. 

10 


By 

Keld Brandstrup 

Queen breeder, Denmark 

Line evaluation 

A large number of different breeding lines are kept at all 

times. To obtain reliable statistical data, colonies headed by 

sister queens are evaluated as units, to see if a particular 

line performs well throughout the entire beekeeping season 

under all field conditions. 

Colony evaluation 

Every time a colony is examined it is given grades on a 

scale of 1 (low) to 5 (high) based upon fixed criteria for the 

characteristics of temper, behaviour on the comb, and 

inclination to swarm. At the end of the season they are 

collected and computer analysed. Note is also taken on 

honey production, Nosema resistance and hygienic 

behaviour. 

Potential Breeders 

In this way, lists of potential breeder queens are gradually 

obtained, and the choice between one sister queen and another 

is often finely balanced because it is rare for two queens 

of the same line to be used as breeders in the same year. 

So, ultimately, the beekeeper’s experience, knowledge and 

judgement are required if the correct selection is to be 

made. 

Age and performance 

Most queens are two years old when they are used as 

breeders. Because they remain in their colonies throughout 

their working life, their performance can be monitored long 

after their daughters have been raised and mated, giving 

further valuable information about their character and 

behaviour. 

Br. Adam’s legacy 

Br. Adam Kehrie was in charge of Buckfast Abbey’s bees 

from 1919 to 1992. He founded the Buckfast strain and 

introduced a method of queen breeding based upon purity 

of stock, controlled mating, precise records and judicious 

selection. Br Adam never sought to keep the Buckfast bee 

for himself, and that’s why we are pleased to carry on his 

work today. Moreover Buckfast Denmark is authorised by 

Buckfast Abbey as an official supplier of Buckfast queens,

to maintain the good 

name of Br. Adam and 

the celebrated strain the 

he created. 

Island mating 

The small island of 

Nexelø lies two miles 

from Havnsø harbour on 

the west coast of Sjælland, 

a short drive away 

from Reerslev. It is free 

of feral colonies and the 

islanders do not keep 

bees, so it is a safe location for isolated matings. Ten strong 

colonies headed by identical sister queens are used to 

produce the necessary drones, which ensures that the queen 

is mated with males of known parentage. Colonies remain 

on Nexelø for three weeks, and then are returned to a 

temporary apiary where the queen is checked and her brood 

is examined prior to despatch. 

Artificial insemination 

Since 1992, pedigree Buckfasts have also been raised at 

Reerslev using award-winning artificial insemination 

equipment, partly because the queen rearing season in Denmark 

is so short, and partly because artificial insemination 

offers the chance of trying out new genetic combinations. 

Every artificially inseminated queen is introduced into a 

mating hive for testing before despatch. 

Pedigree Buckfast Queens of proven value 

Arguably the most important aspect of hive management 

concerns the nature of the queen. That’s why the 

acquisition of a genuine pedigree Buckfast queen can make 

beekeeping more enjoyable and more profitable at the end 

of the day. 

Stock improvement 

Buckfast Denmark queens are identical sisters of the queens 

we use in our own colonies, and come with an authentic 

pedigree certificate as proof of purchase. Moreover, 

Buckfast Denmark is authorised as an official supplier of 

Buckfast queens, to maintain the good name of both Br. 

Adam and the celebrated strain that he created. 

The Buckfast bee is a hybrid that requires the periodic 

introduction of new blood to prevent inbreeding and to 

accentuate certain genetic attributes, such as mite tolerance. 

Consequently, new combinations are always being tested 

for possible future incorporation into the strain. 

Europe and beyond 

Beekeepers in almost every European country, have taken 

advantage of the opportunity to obtain Buckfast Denmark 

queens. In addition, multiple mating stations in Europe 

have been supplied with drone breeders. 

Choose from these queens 

* Breeders 

Due to high demand, prior agreement is usually required 

for the supply of suitable breeder queens. 

* Artificially insemination 

Available from early August to mid September. Limited 

numbers, so please order early to avoid disappointment. 

* Island mated 

Ready for despatch from July 1 St . until September 30 th . 

Suitable for the production of F1 colonies. 

* Random mated 

Supplied during July, August and September. Mated in 

areas of secure drones. Ideal queens in good honey 

regions. 

* Unmated 

Available from the beginning of June until the end of 

August. Despatched within 24 hours of emergence. 

Satisfaction guaranteed 

All Buckfast Denmark queens are mailed by first class postage 

and come with an authentic pedigree certificate as proof 

of purchase, a Danish Health Certificate that is valid in all 

EU countries, and a 100% money-back guarantee. 

Special service to queen rearers 

For queen rearers wishing to graft larvae of Buckfast Denmark 

breeder queens, frames of eggs (12 to 24 hours old) 

may be ordered one month in advance of collection. 

® 

Buckfast Denmark Ltd. 

Reerslevvej 42, DK 4291 Ruds Vedby, 

Denmark 

Tel: +45 58 26 18 10 - Fax: +45 58 26 18 40 

E-mail: Buckfast@internet.dk 

Homepage: www.buckfast.dk 


Valonen Honey Farm 

The chairman of both the Finnish Beekeepers’ Association and the European 

Commission’s Standing Group on Beekeeping also runs a professional beefarm. 

Kari Valonen - the president of the Finnish Beekeepers’ 

Association and the chairman of the European 

Commission’s Standing Group on Beekeeping - is one of 

the nearly one hundred professional beekeepers in Finland. 

Kari, his wife Kathy, who is originally from Madison, 

Wisconsin and their four sons (Jussi 11, Matti 10, Esa 8 

and Pekka 4 years old) live on a farm in Lahdenpohja village 

near the town of Lahti in Southern Finland. 

Just now the Valonen Honey Farm has about 300 

beehives. There are also 44 hectares of fields, where they 

cultivate mainly oats, barley and rape seed and 56 hectares 

of forest. Two thirds of the Valonen family’s income comes 

from beekeeping and one third from agriculture and 

forestry. 

12 


Average 

yield is 

55-60 kg 

By Lauri Ruottinen 

Finnish Editor 

Basic techniques 

Kari’s father was a dairy farmer, but started sideline 

beekeeping in 1952. Kari begun beekeeping in 1985. Today 

their 25 bee yards are located on a twenty kilometer radius 

from the farm. There is no migration management and the 

bees are overwintered mainly in two boxes in the permanent 

yards. The frames are standard Langstroth and Kari uses 

polystyrene boxes. The average yields per hive vary a great 

deal, but the long time average is about 55-60 kilograms. 

The old dairy barn has been renewed for beekeeping. 

Extracting room, honey packing and a small honey shop 

consider altogether 150 m 2 warm room. Another 90 m 2 

unheated room is for storing equipment. A normal van is 

used for transportation. 

The honey is harvested with a bee blower. The boxes 

are brought on pallets to a warm room next to the 

extracting room. Uncapping is done with an automatic 

uncapping machine. Rail from the uncapping machine leads 

the frames to the 64 -frame horizontal-axle extractor. Then 

the honey is pumped to clearing tanks overnight and after 

that to the storage containers to wait for packing.

Photo: Mauri Päivinen. Background Aineistot 

Using Honey for skincare in the Sauna 

Sauna honey has become quite a popular cosmetic in Finland. 

Special Sauna Honeys are produced for the skin and 

are used in warm sauna. The original product is honey 

which is quite roughly crystallized to give a slight 

defoliating effect. Many varieties contain a bit of etherical 

oils for healing and scent. After bathing the skin feels really 

fresh and also the muscles and mind recover from stress and 

pressures. 

How to Use Honey in the Sauna 

The sauna should not be too hot. Mild temperatures 

between 60 and 80 degrees centigrade will do fine. Before 

entering the sauna people usually take a shower. It is a good 

idea to dry the skin before using sauna honey or to go 

straight in to the warm room with dry skin. 

At first no water is thrown on the hot stones. You can 

just spread the honey with your finger tips on your hands, 

14 


By Marketing adviser 

Anneli Kankare 

shoulders, neck and chest. Then slightly massage your face 

and the area around your eyes with Sauna Honey. 

You can feel, how the first honey drops disappear into 

your skin in five or ten minutes. If you have tension in the 

nape of your neck or on your shoulders, you can slightly 

massage them with Sauna Honey. After giving a good 

Sauna Honey treatment all over the body you can throw a 

little water on the hot stones. Taking a nice shower after the 

steam will make you feel really relaxed and your skin feels 

smooth and clean. 

The Structure of Sauna Honeys 

Originally the sauna honey was used straight from the 

Sauna Honey jar. Now there are several types of tubes 

which make the honey easier to dispense. Sauna honey is 

usually kept outside the hot room and taken inside only 

during the bath. 

Usually the crystallisation in the honey is quite rough 

to give a defoliating effect to the skin. Also liquid honeys 

are used in Sauna. Etherical oils like pine (Pinus) oil or 

juniper (Juniperus) oil are used to give a pleasant scent. 

Some aromatherapeutic effects are also suggested with 

different herbal oils. Caution: one should really know what 

to do with herbal oils because some of them have really 

strong effects on skin. Pure honey was the first version used 

in the Sauna and is still very popular among Finnish people. 

More information. Anneli Kankare, Finnish Beekeepers´ 

Association 

E-mail: Anneli.Kankare.SML@sci.fi

Bears and beekeeping 

There are about 1000 bears (Ursus Arctos Arctos) in Finland, 

800 in Sweden and bears are commonly found in 

Norway. Overlapping with beekeeping is natural. The 

number of bears and damage to bee hives rose linearly in 

Finland until protecting hives against bears with electrical 

fences began in the early ninety’s. 

Pekka Karoniemi in Finland has been working for more 

than 10 years to develop suitable equipment for bear control 

in bee yards. Pekka has his 60 beehives in Äitsaari in South 

- Eastern Finland. In the area where Pekka lives - 75 km 2 

peninsula - there has been annual count of six to twelve 

bears. 

Using GIS - geographic information 

system - to mapping and recognise bears 

and prevent bear damages 

Pekka Karoniemi has prepared a large geographical information 

system and a database of bears, beehives and 

summarised bear damage in Finland. Comparing the information 

the officers in the Ministry of Agriculture can make 

decisions whether the beehives can be economically 

protected or there is need for other procedures like elimination 

of bears. In densely occupied professional beekeeping 

areas mainly in South - Western Finland the latter 

possibility is often necessary especially if the bears become 

tame. In the eastern part of Finland, where the bee density 

is not so great, the bee yards are usually protected by 

electrical fences. None of the 82 bears which were shot in 

Finland in 1998 were shot for damaging to beehives. The 

Bears dig 

under the 

wires 

towards a 

bait hive 

Engineer 

Peeka Karoniemi 

Editor 

Lauri Ruottinen 

By 

other sad aspects are the first man in 

80 years was killed by a bear in Finland, 

and also one injured seriously in 

1998. 

In 1998 there were 200,000 

FIM (50 000 $) damage to 

beehives caused by bears. 

Altogether 350 apiaries where 

protected with electrical 

fences. The Finnish State 

usually compensates for 

both the damage and 

fences. 

Only about 2 - 3 % of bears are interested in beehives. 

The bears and bees can live for years side by side without 

damage. When bears stay a long time in the same region they 

find 90 % of beehives along their passages. So called „honey“ 

bears can also enter beekeeping equipment houses or 

extracting rooms if the buildings are too weak to keep them 

out. 

Protecting bee yards against bears 

Protected bee yards are also interesting to bears. They usually 

dig and try to go under the wires. The position of the hives 

inside the fence is planned so that there are no hives in the 

corners. Then the digging bear would not tear down the corner 

bar of the fence. One of the hives inside the fence is situated 

as bait for the digging bear. The hive should not be closer than 

0,7 m to the wires. The bear nearly always digs towards the 

bait hive and gets an permanent lesson from an electrical 

shock, and escapes. 

The normal battery gives about 8, 000 V voltage to the 

wire. So it is quite a bit stronger than normal cattle wire. The 

battery must be replaced twice a month. The latest inventions 

for the fences are loud repellents. The current to the wires is 

connected only when somebody touches the wire and 110 dB 

horns goes off. In this system one battery is enough for summer 

(400 days). There are also sophisticated solar loading systems 

available for the batteries. 

Many beekeepers also think that the electrical bear fence 

is a kind of safety quarantine for them -selves when they are 

working in the bee yard. The honey bears closely watch their 

“haul” and see the beekeeper as a competitor. 

More information Pekka Karoniemi 

Email pekka.karoniemi@saimaanet.inet.fi 

Nordic beekeeping. Denmark, Finland, Norway, Sweden 1999 15 

Photo: Eero Kemilä

Uncapping wax with honey is handled 

in a wax extractor. Total annual 

production is normally about 15-18 

tons. All the honey is packed with a 

semiautomatic packing machine, 

mainly in 500 g plastic jars. From -92 

there has been also a “Valonen Honey 

Farm” label in use. Honey is sold 

mainly to twenty retailers around the 

city of Lahti. 

Varroa’s resistance against 

fluvalinate caused serious 

damage in 1998 

The first detected Varroa’s resistance against fluvalinate in 

Finland and in fact in the whole of Northern Europe was 

found from Valonen Honey Farm in autumn 1998. Apistan 

had been used for six years to control Varroa. Suddenly the 

Apistan treatment had no effect at all on certain yards. In 

resistance tests in the Agricultural Research Center mites in 

those hives were found strongly resistant against 

fluvalinate. During winter 1998 - 99 the total losses were 

about 20 % of the hives. Normally winter losses are less 

than 5 %. Afterwards the same kind of resistance has been 

found in several places mainly in the South-Western part of 

Finland. The origin of resistance is supposed to be from 

imported Italian queens since 1994. 

Kari is the president of the Finnish 

Beekeepers’ Association and the chairman 

of the European Commission’s Standing 

Group on Beekeeping 

As a chairman Kari says that beekeeping seems to have a 

bright future in Finland. Honey consumption has roughly 

doubled every decade during the last thirty years and is now 

about 550 g/capita. But 

we still have a way to 

go! says Kari because 

the average consumption 

is 200 g more in other 

countries in the EU. Finland 

imports annually 

nearly 30% of the total 

consumption (2700 

tons). A national quality 

control system has been 

recently developed by 

the Beekeepers’ Association 

and the 

consumers can rely on 

the high quality of 

Finnish honey. 

One threat to 

production is the age 

Kari Valonen Lahdenpohjantie 53, 

SF-16790 MANSKIVI 

E-mail: kari.valonen@kolumbus.fi 

distribution of beekeepers. Average age among beekeepers 

in Finland is now 58 years. Another, also international, 

threat is the „falsified“ honey which has been detected on 

the world market. 

The European Commission’s Standing Group on 

Beekeeping is an opportunity for the producers, industry, 

traders and consumers to give their views to the commission 

and discuss current matters in beekeeping and 

honeymarkets. Currently the European Unions honey 

directive is under a simplification process. Also the rules for 

organic honey production are under construction. 

„The world around us is getting smaller and the pace of 

life is getting faster all the time. Many things are changing 

rapidly. We have to be alert and well prepared. International 

co-operation of beekeepers is getting more and more 

important all the time. If we all do our job well, beekeeping 

does have a great future in the new millennium“ says Kari. 

Extrecting honey with the 64-frame horixontal-axle 

extractor 


16 

OY HUNAJAYHTYMÄ - 

HONUNGSKONCERNEN AB - FULL SERVICE HOUSE FOR BEEKEEPERS 

Oy Hunajayhtymä -Honungskoncernen AB has been working in the honey and beekeeping business 

for 30 years and has become the most important company in the field in Finland. HY has a brand 

new honey packaging area and it has improved its status as a honey packager, of both high quality 

Finnish and imported honey. 

HY was founded in 1969 by beekeepers and since that it 

has been one of the basic elements of Finnish 

beekeeping. HY has been successful in pricing honey at 

a steady level. It has also been able to keep a buffer 

store of honey between good and bad honey seasons in 

Finland. Storing has levelled honey prices, which are 

normally greatly affected by various production and 

The chief of HY Erkki Ruohonen in front of the 

entrance of the brand new packaging building. 


By Aapo Savo 

marketing activities. 

The company packages over one third of the Finnish 

honey crop. In addition it imports and packages imported 

honey. The total annual amount of honey it packs averages 

1000 tons. Its´ clientele include the biggest 

wholesalers in Finland. HY is the most versatile and 

biggest beekeeping store in Finland. HY’s status as a leading 

honey packager has involved sizeable renovations in 

packaging materials. HY has a large selection of 

beekeeping materials and it serves both professional and 

amateur beekeepers. The old packaging area is 

developing into a wax-foundry and this improves the service. 

HY also has a very unique service. The company sells 

crystallized and liquid sugar syrup for wintering feeding, 

which in itself is nothing unique. HY does this all over 

Finland with its own cargo vehicle. This service has been 

around for about ten years and it has been greatly 

appreciated by beekeepers. This service has saved a lot 

of their money and time for beekeepers. 

Oy Hunajayhtymä – 

Honungskoncernen Ab 

Kojonperäntie 13 

FIN-32250 KOJONKULMA (Loimaan kunta) 

FINLAND 

Tel: +358 2 7676 222 Fax: +358 2 7676 225 

Internet: www.hunajayhtyma.fi 

E-mail: hunajayhtyma@hunajayhtyma.fi

HUNAJAYHTYMÄ – EVERYTHING FOR 

PROFESSIONAL AND HOBBY BEEKEEPING 

Plastic beehive, model Neopac 

- including three magazine, board with net, cover 

and feeder 

- Langstroth size, (we have also Farrar-magazines) 

Vertical honey extractor for 64 frames 

- stainless steel 

- possibilities to create a perfect line of honey 

handling with uncapping machine and wax 

extractor 

High quality protection clothes 

made by Hunajayhtymä 

We have co-operation in other countries with next companies: 

Italy: Lega Germany: Graze Denmark: Swienty 

Alberto and Sergio Giordan Carl Fritz 

Carlo Bartoletti Hobby Kreation 

Sweden: Oscar Gustafsson & Co Austria: Wolfgang Singer England: Vita Europe Ltd. 

Norway: Honningcentaralen A/L 

Oy Hunajayhtymä – Honungskoncernen Ab 

Kojonperäntie 13 

FIN-32250 KOJONKULMA (Loimaan kunta) 

FINLAND 

Tel: +358 2 7676 222 Fax: +358 2 7676 225 

Internet: www.hunajayhtyma.fi 

E-mail: hunajayhtyma@hunajayhtyma.fi 


Ingar Lie (51) from Tønsberg in Norway has been a professional 

beekeeper for five years. I fear problems in 

connection with varroa, he says. Till now I have used formic 

acid after feeding in the autumn and I have been cutting 

18 


By 

Roar Ree Kirkevold 

Journalist & photographer 

A NORWEGIAN IN HARMONY WITH NATURE 

Ingar Lie is fond of nature and enjoys life in the country. He is very involved with 

biology and technology and he feels it is a privilege to harvest from nature without 

exhausting its resources. 

capped drone brood in early summer. It is not enough, and 

we have some faith that treatment with oxalic acid will help 

even if the temperature is low. But Norwegian honey is the 

best in the world! Nothing in the whole world can beat the 

pure quality of the honey that we collect from 

the Norwegian heather, he smiles. 

He started up ten years ago with a single 

hive in the garden. One winter’s day it was overturned 

by heavy snow and young Lie had to 

scoop the freezing bees back into the hive with a 

plastic spoon. The bees tolerate a lot, - it is 

fascinating , he laughs. 

He is fond of nature and enjoys life in the 

country. He is very involved with biology and 

technology and he feels it is a privilege to harvest 

from nature without exhausting its 

resources. 

Gradually his business expanded with more 

and more hives. Since 1994 he has been a professional 

beekeeper. He has 200 producing hives, 

so every autumn he has to prepare about 

240 colonies for the winter. In Norway 200 hives 

are a full time job. You won‘t find many 

Norwegian beekeepers with more than 250 hives. 

Only a few earn their major income from 

beekeeping. Most of Norway‘s 4000 registered 

beekeepers have only a few hives and are 

subsequently not economically dependent on the 

honey harvest. Mr. Lie is not trying to hide the 

fact that it is difficult to establish a favourable 

Long time before the snow has melted Ingar 

Lie looks into the hives to judge the conditions. 

But he has to work quick, the weather is still 

very cold.

economy by selling his honey alone. In 1998 Norwegian 

beekeepers produced only one third of the amount of an 

average year. This meant that Ingar Lie delivered only 3 

tons of honey. He sold all of it to a co-operative called the 

”Honningcentralen” (The Honey Central, HC) in Oslo, the 

capital of Norway. Together with about 3000 other 

beekeepers he owns shares. Therefore he is guaranteed to 

deliver all his honey even if there is an overproduction for 

several years in a row. The HC has to guarantee a stable 

supply to the few chain stores in Norway. When there is a 

shortage of Norwegian honey in stock the price may rise 

considerably in order to slow down consumption, and in 

this way ensure the honey supply until next autumn when 

the beekeepers start extracting their honey again. Last 

year‘s honey price was very good indeed. Ingar Lie 

received US$ 5.50,- pr kilo honey delivered. He takes care 

of the extraction and sieving,- the rest of the processing and 

handling is taken care of by the HC. The buckets he delivers 

contain approx. 20 kilos and he receives the main part of his 

pay immediately after delivery. 

The Carnica Bee - a Norwegian Favourite 

Ingar Lie breeds all the 50 to 60 Carnica queens he will 

need during the season himself. They are brought together 

at a Carnica mating station some miles away. Mr. Lie takes 

part in testing the queens in a project initiated by The 

It is important to find areas with a heavy nectar flow. The 

summer is short and the natural vegetation is the main 

source. 

Norwegian Beekeepers‘ Association. This testing gives 

Ingar access to the very best Carnica queens in the country. 

In addition there are breeding programs for the Nordic 

Brown bee. Others stick to the Buckfast bee. 

However, most beekeepers have mixed queens bred at 

home by accident (swarming). These are often aggressive 

and according to Ingar Lie this is why so many beginners 

lose their enthusiasm. Good tempered quality bees are 

essential to be able to enjoy beekeeping and to efficient management. 

A Short and Explosive Spring 

Ingar Lie lives on the coast some 100 kilometers south of 

the capital, Oslo, and the bee season starts around first of 

April. Last winter the bees were clustering during the 

winter season for almost 6 months. 

In Norway spring explodes. Yellow fandens (cloven 

foot) and downy willows are important pollen resources, but 

blueberries and white anemones also contribute to the stimulation 

of egg laying and brood rearing before the hectic 

summer season. The important thing now is to increase the 

strength of the colony from somewhat less than 20.000 


weary winter bees to hopefully more than 

60.000 industrious summer bees. 

Summertime – Make The Most 

Of It 

Everything is concentrated on making the bee 

colony strong enough to benefit from the most 

important plant of the summer, wild 

raspberries. They usually bloom from the 

beginning of June until July. 

During the short and light Norwegian 

summer Ingar Lie works practically around 

the clock. He maintains that each hive should 

be treated individually. Beekeeping is no 

industry, but a craft, Mr. Lie says. 

The main summer flow lasts for 2 –3 

weeks only, therefore it is essential that the 

sun is shining and that there are no cold and 

dry northern winds. While his family is 

vacationing in their caravan by the sea a few 

miles away, Ingar toils over his beehives. 

All Norwegian beekeepers use the same 

frame size. This is rather extraordinary for 

Europe and means that anyone can easily buy 

used equipment from others and mix it with 

their own. 

In the middle of July almost all 

Heather honey has a strong and aromatic 

taste. It is exported from Norway to different 

countries. 

20 


Heather (Calluna vulgaris) is the main nectar source in Norway. 

The heather is becoming overgrown by other plants due to lack of 

grazing. 

Norwegians are on holiday. Now the sun is shining 24 hours a day in the 

north of Norway and even here in the south at Ingar’s the sun is shining 

from 3am until 11pm. 

Ingar Lie will now start harvesting his summer honey, which will be 

of a very light colour and a mild taste. He has between 10 and 15 hives 

on each of his 16 apiaries. Some are placed in the woods while others 

are placed on cultivated land. He is on the outlook for sites that offer 

good diversity. Cultivated land with brooks and thickets is nice, but 

woodlands will also yield excellent honey. Compared to many other 

countries Norway has only small scale agriculture. Every little nook has 

been cultivated and made good use of. The result of lower production 

prices is that many have left their farms and the pastures are 

deteriorating. It is sad to see that we can no longer afford to farm the 

land when people are starving in other parts of the world, he reflects. 

The summer flow yields approximately 30 kilos per hive in average.

Due to the short and hectic season it is vital 

to inspect the hives carefully. Ingar thinks 

beekeeping is a handcraft rather than an 

industry. Each hive is treated individually. 

The Purple Fall 

Between 15 – 25 July Ingar loads the harvested 

hives on to his lorry and trailer and 

travels 200-300 km inland in a northern 

direction to harvest from the magnificent 

heather. During August each bee colony 

collects about 20 kilos of aromatic heather 

honey. I am quite certain that heather honey is 

the best in the world, Ingar Lie laughs. All 

surplus heather honey we cannot sell in 

Norway will be exported to other countries in 

Europe. Heather honey is loved by those who 

knows how to appreciate life, he adds. Heather 

honey from Norway is a delicacy like 

Russian caviar, but not so expensive. 

September is the busiest month of the 

year. During those short, cold and crystal 

clear days all the hives must be harvested, 

thoroughly checked and fed. In any case he 

has to be finished with feeding and two 

weeks‘ treatment with formic acid to fight off 

the varroa before the frost comes in the middle of October. 

Heather honey is very thick and jelly-like and Ingar 

Lie has to use an ingenious device with hundreds of needles 

which penetrate each cell in order to loosen the honey. The 

honey loosener is a Norwegian invention which is sold in 

many places around the world. All Norwegian beekeepers 

working with heather have one. 

A Protected Country 

In Norway the conditions for beekeeping are very good. 

Norwegian nature is relatively clean and can boast of great 

diversity. There is a good market for honey among the 4,4 

million inhabitants. However, Norway is a divided country. 

The eastern parts around Oslo have struggled with varroa 

for 5-6 years, while the west and northern country so far 

have been spared due to the high mountains in between. 

There are strict rules as to where you may move beehives, 

hopefully to prevent spreading the mite. 

The tracheal mite is not found, American foul brood is 

very rare and other diseases are almost not found or are a 

very small problem so far in Norway. These days our 

veterinary regulations are being harmonized with those of 

the European Market of which Norway is not a member. 

This will mean an opportunity to a much more liberal import 

of bees and bee products. Ingar is afraid this may cause 

increasing problems with diseases all over the country. The 

European Market has been established to promote trade and 

nothing else, he maintains. 

The average age of beekeepers is rather high and it is 

difficult to recruit new ones. Many quit because of varroa, 

he says thoughtfully. 

Winter Bees – What Are They? 

There has been a lot of discussion lately about the difference 

between summer bees and winter bees. The 

Norwegian winter can last for six months and have weeks 

of temperatures 20 – 30 degrees below zero and therefore it 

is important that the winter bees are well prepared with 

adequate protein reserves. Ingar Lie is of the firm opinion 

that the heather flow enables the queen to produce eggs 

right to the end of August. Each colony is being fed with 

something like 15 – 20 kilos of sugar mixed with water, but 

all the same the bee colony will need added food in the 

early spring in order not to starve. Many colonies have a 

critical period when the winter bees are replaced by new 

bees at the beginning of May. 

Clean Products From Nature 

In Norway the use of pesticides is not recommended. You 

fight the varroa by cutting away half a frame with drone 

brood every ten days in the spring and early summer in addition 

to the two weeks‘ treatment with formic acid after 


feeding in the autumn. Mr. Lie was taking part in a project 

trying out oxalic acid last autumn. Formic acid works, he 

says, but it works only during relatively warm days. My 

hope is that oxalic acid will work better on the cooler days. 

I hate mites but pesticides are absolutely the last resort, 

he says firmly. It is bad enough that it is permitted to use 

glyfosat for spraying in the woods here. We must respect 

the fact that human beings are part of nature. My credo is: 

By nature, for nature and with nature, he says. 

Norway is a Rich Country 

Norway is a wealthy oil producing country. Unemployment 

is low and on the whole people earn enough to meet their 

needs. A factory worker makes about US$ 25,000 a year. 

With 200 producing hives and an average honey output 

Ingar Lie will make US$ 25,000 – US$ 32,000. 

The sugar he uses costs about 1 $- per kilo and he 

needs 15 – 20 kilos per hive. The price of sugar is steadily 

rising while there is a downward pressure on the price by 

honey imported from Argentina to half the price. 

But Ingar thinks there is a great difference between 

Ingar Lie uses Formic acid after honey harvest and 

Dronebrood removal during springtime to fight Varroa. No 

pesticides! 

22 


Norwegian and imported honey- so great that the difference 

in price is fair. 

State Contributions 

The state transfers a lot of money to Norwegian agriculture. 

In different ways public authorities want to stimulate food 

production in this long and unproductive country. Ingar Lie 

has no farm which means that he actually has to argue with 

the Ministry of Agriculture to make them understand that 

beekeeping is a farming industry. 

Ingar receives US$ 0,40 per kilo as a production 

subsidy and US$ 0,50 for the first 15 kilos of sugar he 

needs. In addition he can apply for money for works 

building and finding new ways of selling his honey. 

The most important thing, however, is that if the honey 

season fails he will get compensation. Then Ingar must provide 

documentation on how much honey he has sold for the 

last five years. He estimates an average and the authorities 

will pay 73% of the difference between this year’s output 

and the average output. In Norway this assurance is a 

necessary condition for staking everything on beekeeping as 

a full time occupation. Anyhow, it is a very risky business. 

Two years out of five I have had to rely on these 

regulations, Mr. Lie says. 

The Magic Winter 

Ingar ends the autumn with long walks in 

foggy spruce forests hunting for hare. Now 

he has changed from bee veil into heavy 

woollen clothes. His hobby is breeding 

dogs for hunting hares. Hunting in the 

woods means open fires and good stories 

as well. It is considered a disgrace if you 

are unable to light a fire in the open air 

with one match only - whether it is snowing 

or raining. Later in the winter he 

works as a lumberjack with two friends. 

They bring out the lumber by horse power, 

and Ingar always brings along his 

Norwegian horse called ”Blackie”. 

In the middle of the winter the snow 

might very well be more than one meter 

deep and the temperature 20 Centigrades 

below zero. There is no daylight before 

9am and by 3.30pm ”Blackie” must be 

ready to return. Norwegian nature is resting 

and the bee colonies are asleep in their 

hives under a cover of the purest snow. 

In the evenings you may see a yellow 

light from the windows of Ingar’s work 

room. Take a peep and you will see him 

extracting golden heather honey. In this 

room the temperature is are 27 o C plus with 

lots of happy memories of long walks in 

the woods.

THIS IS THE HONNINGCENTRALEN A/L 

From year to year, our main task is to regulate the 

fluctuating and weather dependant production, to make 

sure that the beekeepers have a steady market and that the 

consumers have a steady supply of Norwegian honey. 

The Honningcentralen has one of Europe’s most 

modern production plants with a capacity of more than 

1.000 tons of honey per year. At present our main products 

for the consumer market are a light coloured, mild tasting 

multiflora summer honey, a pure heather honey rich in taste 

and colour, and a balanced mixture of the two which is a 

traditional favourite in Norway. Norwegian heather honey is 

exported to Denmark and Germany. In addition to 

supplying the grocery business we also deliver our honey 

to food and pharmaceutical industry. 

The Honningcentralen receives and disposes of 

beeswax, and supplies the beekeepers with all the necessary 

equipment for their beekeeping activities. 

In addition to the marketing of Norwegian honey The 

Honningcentralen is responsible for approx. 50% of the import 

of honey on the international market which we process 

By Arnulf Moe 

Director of Honningcentralen 

Honningcentralen A/L was established in 1927 and is owned by 3.000 beekeepers. 

During all these years high quality has been a top priority, and this has resulted in 

exquisite honey with an international reputation. 

and pack for the Norwegian market. Honey consumption in 

Norway is constantly growing, demand which indicates a 

promising future demand for honey. 

The stat of the market 

Trade in general and the grocery business especially are 

constantly demanding better quality and guarantees of 

delivery as well as knowledge of proprietary articles of 

today. Through The Honningcentralen the Norwegian 

beekeepers have been able to establish their own honey 

brand and trade mark as the sole market leader in all the 

Norwegian stores. To maintain and preferably increase our 

position it is of growing importance to work together to 

obtain a higher producer price and more stable terms of 

deliveries for the retailers, as well as marketing and sales of 

recognized trade marks to the consumers. 

Honning Centralen 

Østensjøvn 19 

N-0661 Oslo - Norway 

Ph. 00 47 - 22 65 85 00 Fax 0047 - 22 63 00 28 


24 

NORWEGIAN HEATHER HONEY 

CALLUNA VULGARIS 

Short and hectic summers with 

clean air, light nights and a special 

flora give the delicious heather 

honey which is so well known to 

Norwegians. A few weeks in late 

summer when the Calluna vulgaris 

is flowering the beekeepers move 

their beehives up to the mountains to 


harvest the heather honey. 

Norwegian heather honey is 

always in particularly great demand 

because of its characteristic quality, 

colour and purity that guarantee 

healthy food and a good supplement 

to domestic medicine and nutrition.

SJOLI’S HONEY LOOSENER 

The Norwegian honey loosener is well known by beekeepers who produce heather honey. 

How to use the honey loosener: 

Place the honey frame between the 

sets of needles and pull the handle to the 

right. 

When the operating bar is worked 

downwards the needles enter the honey 

cells. 

If a needle encounters the wall of a 

cell the needle will either stop or bend to 

one side. When the bar is lifted up again 

it will make the handle move one step to 

the left, which also means that the 

needles move half the width of a cell to 

the left. As there are one-third as many 

needles as there are cells in the frame the 

needles will have penetrated each cell in 

the frame twice when the bar has been 

operated down and up six times, and the 

handle has then moved as far as the cogs 

permit. The bar must not be worked too 

vigorously as this might cause the handle 

to jump two steps instead of one. 

One can adjust the handle to move 

two steps instead of one by changing the 

position of the arm. It is not necessary to 

uncap the combs before loosening and 

extracting other honey than heather, but 

uncapping can save time when straining 

heather-honey. 


Sweden is fantastic! 

I live in Sweden and I love this country. It’s not only blue 

and yellow, but also green and full of explosive growth 

power. In spring, trees, flowers and bees develop 

explosively. It makes the country green and fresh and full of 

colours. The hard ice melts and the 100.000 blue lakes 

become free again after the winter. Not only lakes, but 

many rivers help water the country. 

Sweden is a 450.000 km 2 small country high up in the 

north with 9 million people. A Tanzanian beekeeper visited 

a couple of years ago and was amazed at how few people 

26 


MapArt/Erik Österlund 

By Erik Österlund 

Editor and Beekeeper 

Sweden is not only blue and yellow, but also green and full of explosive growth power. 

A typcial red Swedish wooden house with white corners. A 

couple of old type of house-like beehives are placed among 

the cherry treas. They need to be pollinated by the bees, to 

get a good crop of berries. 

Photo: Erik Bjorklund.

Photos: Bo Lundberg. 

Important plants for the honey crop, wild 

Raspberry above, Rape Seed to the left and 

White Clover. 

there were here. 

– You have trees instead of people, he said. 

Yes, that’s an impression you can get. And the 

Europeans more to the south have discovered this and come 

to refresh themselves in our environment. Some have even 

bought houses here and started keeping bees. 

The Gulf Stream 

Even if Sweden is placed very high in the north we are 

blessed with the warm Gulf Stream from the Sargasso Sea 

running along the coast of Norway. This usually gives us in 

Scandinavia a favourable climate comparable to countries 

much more to the south in other parts of the world. 

The differences between the seasons are usually big and 

summer is often short and intense. Nature is working hard 

to compensate for the short summer and gives a lot of 

nectar from flowers and trees. 

Bees, beekeepers and honey 

In older times most people lived in the countryside and 

every second house had a few straw skeps with bees. Today 

the situation is different. People live mostly in towns and 

villages. Most of them don’t know anything about bees and 

their important role in the ecological system, but many like 

honey. Therefore we have to import the same amount as we 

produce so that people can consume their 700g per person a 

year. 

The 3.000 tons of honey produced here comes from 

about 100.000 bee colonies, which tells us they average 

about 30 kg a year. The 13.000 beekeepers in Sweden have 

on average 7-8 hives with bees. Most of the beekeepers are 

hobbyists that have learnt and understood the importance of 

their small friends. It is not difficult to keep just a few hives 

and get a couple of buckets of honey per year. But the bees 

are of vital importance for the environment, for pollination 


Keeping bees gives you lots of opportunities, not only will 

you get to know one of the most fascinating insects in this 

world, but also many interesting fellow humans on this 

planet. As seen here around a beehive during coffee 

break. 

of commercial and wild plants. 

Honey plants 

The most important plants that give you a crop are wild 

Raspberry, White Clover, Rape Seed (Canola), Fireweed, 

Heather and honeydew. In spring different Salix species are 

important, like Dandelion and Maple, and of course trees 

like Apple and Pear. In the south there are quite big 

orchards that need commercial pollination. 

The beekeeper lives a rich life 

When you keep bees it gives you lots of opportunities to 

meet other people, other beekeepers and men and women 

interested in nature and natural, healthy products. You gather 

together in local associations and club meetings and 

activities. You simply get a richer life in many ways. So if 

you are not yet a beekeeper, don’t resist it any more. Join 

us! You will not be disappointed. 

28 


A lot of possibilities 

Now, beekeeping is an occupation with a lot of possibilities, 

even in Sweden, there are som that make their living from 

it. Maybe ten. But many more are so called „sideliners“. 

Also with as few colonies as 50, you can make a substantial 

contribution to your living. If you keep the costs low and 

don’t invest in all the paraphernalia available. A fork can for 

example be economical for uncapping up to a few hundred 

hives. It is also important that you place your apiaries in the 

right place in the landscape, with www, way, water and 

wind protection. It is also good for you to put them in the 

right part of Sweden for maximum output, somewhere 

between Stockholm and Gothenburg, maybe a little closer 

to Stockholm. A special area in Sweden which still only a 

few beekeepers make use of, is moving their bees to the big 

areas of heather in late summer. But like in many other 

similar places in the world the bear problem is growing in 

these areas. 

Breeding and selection 

In the big lakes, which are not few, and in the archipelago 

around the coasts of Sweden, you find many islands. These 

islands give you the necessary distance to the mainland to 

create an isolated area, perfect for mating stations for virgin 

bee queens. This provides great possibilities for a 

successful breeding and selection work with bees. Also in 

Photo: Anders Winbladh

Photos: Erik Österlund. 

remote areas on the mainland you find suitable areas than 

can be and are used for this purpose. With these mating stations 

you control the heritage of the drones, you are not 

restricted to using selection only when you choose the mother 

colony of your new honey bee queens. You can choose 

from which colonies the drones come, and which will mate 

with your virgin queens. If you use these opportunities well 

you can be very successful in making a better bee. Also you 

find that many islands are used this way. They are used for 

making better Buckfast bees, Carniolans, Italians and 

Brown bees (Apis mellifera mellifera). 

What about pests 

What about pests and mites then? Well, American Foul 

Brood is present, but not a big problem, even though no 

chemicals are used against it. Nosema is not talked about 

these days and no drugs used. Chalk brood you find now 

and then and sometimes it can give some problems. The 

tracheal mite is not found in Sweden, though it is present in 

neighbouring countries. The varroa mite is expanding its 

Breeding and selection can give you bees 

that are easy to handle, disease tolerant and 

provide big honey crops. The honey bee 

queen is the most important individual. Marked, 

she is easy to find, which sometimes is 

needed. 

area steadily. Apistan is used but we try in Sweden to use 

biotechnical methods such as using organic acids and cut 

drone brood. Also we hope that so called „varroa tolerant“ 

bees one day will be normal in beekeeping so we don’t need 

any kind of drugs. 

We work together 

If you come from a hobbyist background it can sometimes 

be difficult to get rid of many unnecessary habits, which as 

a hobbyist you get on with for fun and maybe more for your 

own well being than your bees. You can say that we are on 

our way building up good commercial traditions in 

Scandinavia. In this we are also well aware of the importance 

to work together, both hobbyists, sideliners and 

commercial beekeepers, for keeping and building up a good 

market for different bee products and to make bees, their 

importance and bee products, well known among ordinary 

people and the authorities. 


Grythyttan 

– a place for culinary experiences and recreation for the the soul. 

In the picturesque village of Grythyttan you meet the charismatic landlord Carl 

Jan Granqvist. Here 

in a coulourful way 

he describes the 

surroundings and the 

development ofthe 

village into a 

culinary center in 

Sweden. 

“When I first came to 

Grythyttan 25 years ago 

I was overwhelmed by 

the beauty and poetry of 

the scenery. I saw a 

mosaic of glittering lakes 

and small rivers 

surrounded by high 

wooded hills and a few 

small farms. It became a 

great challenge for me to Grythyttan is a picturesque village 

restore and develop 

in the middle of Sweden with a lot 

Grythyttan Inn. This inn 

stretch its history back to of lakes and streams in the 

1640. In this work I have neighbourhood. 

had a lot of help from 

committed and competent forces from the local association 

for preservation of local history and traditions. 

The geographical area with its 400 lakes and small 

rivers is pretty close to the densely populated lowland to 

the capital, Stockholm, about 240 km away. This means 

that our guests from the middle of Sweden can reach a 

beatiful northern type of environment in a couple of 

30 

The Landlord for Grythyttan Inn, Carl Jan 

Geanqvist. Photo: Aulis Syväjärvi 


Aulis Syväjärvi 

departement of media at the 

Restaurant Academy 

Beekeeper 

Photo: Aulis.

Photos: Aulis Syväjärvi 

Grythyttan Inn has 

developed into a 

gastronomical center under 

the management of Carl 

Jan Granqvist. 

There’s a lot of possibilities 

for experiences close to nature. 

hours drive. At the same time they can get culinary arrangement 

with food, wine and music at Grythyttan. My 

experience tells me that to get a good basis for a business 

you have to establish it firmly during a long time with high 

and maintained quality. At Grythyttan we try to combine 

creative and interactive activities with experiences full of 

feeling, which stimulate many different senses. With this 

concept we get faithful guests who come back many times. 

By the way, I believe in the idea to develop interactive 

workshops connected to honeybees and honey. I am sure 

that you also can develop the beverages in connection with 

this. 

Grythyttan has become a tourist attraction during the 

last 25 years. That’s fascinating, but a coincidense I have 

not thought about it during the creative process. It’s now 

afterwards when you think about the development that you 

clearly can see the result, and then you’re glad for it.” 

Måltidens Hus in Scandinavia 

This building is in fact the ex-Swedish pavilion at the 1992 

World Exhibition in Seville. Its architecture and interior are 

a source of inspiration to everyone caring about the 

aesthetics of culinary art! Måltidens Hus offers a Restaurant 

Academy with the purpose to improve the quality and 

expertise in the Swedish restaurant trade and also to lay a 

foundation for research. The Culinary Art Knowledge programme 

is centered around a total perspective of the meal, 

with five part-themes in focus; the atmosphere, the manage 


Måltidens Hus in Scandinavia. 

ment system, the setting, the meeting and the product. 

Jesper Johansson is Chief cook and teacher for the 120 

students. “Unfortunately I know very little about 

beekeeping, but I use honey regularely in cooking. Besides 

as a sweetening agent, honey is excellent for grilling and 

barbecuing and in different kinds of desserts. I like the 

plans for establishing a small beekeeping business at 

Måltidens Hus. When we have our own honey I can start to 

develop new products and recipes. I like to develop new 

creations in cooking. Our giftshop at Måltidens Hus will 

also in this way get an enlarged set of products. 

Active cooking 

For our guests in groups larger than ten people we have an 

interesting workshop called “Active cooking”. Your group 

prepares the food in our beautiful Gastronomic Theatre 

which has five complete display kitchens and all necessary 

equipment. After folding the napkins and laying the table, 

the meal itself becomes the high point of the evening. 

The Kitchengarden 

Simon Irwine is the landscape-gardener for the 

Kitchengarden at Måltidens Hus. 

“To me as a gardener it is important to know that the 

vegetables which I grow with great care also will be 

prepared in the right way so that the aromatic taste of the 

fresh vegetables will come forward during the meal. 

Therefore it is especially satisfying to be able to offer a 

32 


beautiful kitchengarden at Grythyttan for our visitors and 

students. At the same time the Chief cook can offer fresh 

and tasty vegetables on the menu. 

My relationship with honeybees is warm and loving. 

Bees are daily visitors and it is interesting to follow the 

rhythm of the garden and the work of the bees during 

different times of the day. I always try to plant plants for the 

bees in connection to my kitchengardens. Previously I have 

been in charge of kitchengardens at Läckö Castle and Tyrsö 

Castle. At Läckö I arranged an exhibition-garden named 

“Plants for honeybees”, which I enjoyed a lot. There you 

could discover the sophisticated rhythm of the day in the 

garden. I had planted Reseda- flowers and saw how the bees 

returned to these flowers during certain times of the day. 

Simon Irvine, the 

landscape-gardener. 

Photo: Aulis Syväjärvi 

Photo: Aulis

Honeybees are a good example of how you can discover the 

rhythm of the garden. At Grythyttan Måltidens Hus is 

planning to keep bees in connection with the kitchengarden. 

The hives will have a design of their own so they will keep 

the harmony with the rest of outdoor room. 

Our kitchengarden will be a pedagogical outdoor room 

where you can discuss many subjects, for example about 

food, gardening, health, qualities in life or flowers ands 

bees. 

You are welcome! 


Photo Finn Christensen 

Joint efforts in Nordic bee research 

Beekeeping in the Nordic countries, Sweden, Denmark, Finland 

and Norway has a long tradition of small scale beekeeping, but 

limited experience from the large scale commercial operations we 

know from the Americas and Australia. With no industry able to 

support research efforts in this field, resources for bee research have 

gradually been reduced for decades in all the Nordic countries, as 

governments increasingly expect private interests to support activities 

where there may be a company benefit. The fact that you can import 

food, but not pollination, and that benefits of beekeeping reach 

beyond the honey producers have, nevertheless, secured some 

government funding for bee related topics. 

Because of the limited resources in the respective countries, 

efforts have been made too develop programs where the national 

capacity may be to limited, but where joint efforts can produce results 

that reach beyond those that individual institutes could produce. 

Since 1986 collaborative research on bees has been organized 

between The Swedish University of Agricultural Sciences, The 

Norwegian Agricultural University, The Agricultural Research Center 

of Finland and The Danish Institute of Agricultural Sciences 

under the roof of The Nordic Joint Committee for Agricultural Research 

(NKJ). This Committee has no funding capacity, but accepts 

applications and suggests the national funding agencies to approach 

to support collaborative research where it is obvious that national 

resources are not sufficient. This report does not deal with Nordic 

bee research in general, but briefly describes the 3 projects developed 

within NKJ since 1986. 

Varroa mite population dynamics 

- NKJ project # 64 

As the varroa mite was spreading with devastating effects 

throughout Europe in the early 80’s it became clear that we needed 

to prepare ourselves up north for what we expected would come. At 

that time we were quite optimistic about the impact of varroa on 

honey bees, because we knew the mite could only breed on honey 

bee brood, and this period becomes more limited the further north 

34 


By 

Ingemar Fries 

Department of Entomology 

Swedish University of Agricultural 

Sciences; Box 7044; 750 07 Uppsala, 

Sweden 

you go. A group consisting of Ingemar Fries, Sweden, Aasne Aarhus, 

Norway, Henrik Hansen, Denmark and Seppo Korpela, Finland 

discussed this matter in 1985 and received support from NKJ 

from 1986 for a 4 year project to study the population dynamics of 

varroa in a Nordic climate. Since Finland was the only Nordic country 

where the varroa mite was found at that time, the practical field 

research was to be located there. 

Seppo Korpela managed to locate a large island, Partalansaari 

in Mikkeli county in eastern Finland, where there were no honey 

bees, but in an area officially considered infested by varroa mites. 

With due permission from the proper authorities, we transported 36 

mite free colonies in hives equipped for varroa monitoring (screen 

bottoms) onto this island. All colonies received an inocculum of 5 

to 8 adult varroa females collected from the mainland and the mites 

were introduced directly onto the bees. 

During the active bee season, and with three weeks intervals 

after the introduction of mites, these colonies were then sampled 

for 1.) mites in the debris (natural mortality) 2.) adult bees (bee 

infestation rate) 3.) brood (brood infestation rate) 4.) amount of brood 

5.) amount of bees. During the winter, samples of dead bees and 

mites in the debris, were collected every 6 weeks. Although the bees 

were located on a remote island in eastern Finland, the fact that 

four groups took turns in the sampling, the project became 

manageable. 

Because of winter losses of bees the first winter we added 

another 20 colonies to a separate apiary on the island the following 

year, now adding 100 female mites per colony. These new colonies 

were sampled as the originally introduced colonies. Four years after 

the first introduction of 5-8 mites and three years after the 

introduction of 100 female mites, colonies started to break down in 

the fall and most colonies died during the fourth winter of the 

experiment. 

The studies in Finland clearly demonstrated that in spite of the 

long broodless period, with brood rearing recorded from late April 

to late September each year, the mite population build up is 

Photo: Preben Kristiansen

Photo: Preben Kristiansen 

surprisingly fast and 

makes effective mite 

control imperative. The 

Nordic climate may delay 

colony break down 

compared to warmer 

climates with extended 

brood rearing, but nothing 

more. Through the 

collected data in the 

project we could also 

demonstrate how effective 

debris investigations could 

be for detection of early 

mite infestations and how 

mite populations may 

increase in a limited population 

of bees, without outside 

infestation pressure. 

Results from the project 

have been published (Fries 

et al., 1991a; Fries et al., 1991b; Korpela et al., 1993) and data from 

the project has also been used in building mathematical models of 

the mite population dynamics (Fries et al., 1994; Calis et al., 1999). 

Virus infections in varroa infested honey 

bee colonies - NKJ project # 86 

A second joint NKJ project was initiated in 1993 where the 

basic idea was to establish a number of varroa infested bee colonies 

and continuously take samples of bees for virus analysis as the mite 

infestations eventually resulted in colony break down. Because of 

the information available at that time on the mite-virus issue, Sanna 

Nordström, in Uppsala, started the project by isolating virus from 

diseased bees and developed an immunological method (ELISA) 

for detection of APV (acute paralyse virus). As samples were being 

processed, it became evident that APV was not easy to find, not 

even in heavily mite infested colonies close to colony break down. 

Without resources to develop tools for detection of other viruses, 

Brenda Ball at Rothamsted kindly offered Sanna to work in her 

laboratory in England to analyse the project samples. 

To make a long story short, results from surveys of Nordic bees 

and experiments with virus transmission in Sweden, Sanna 

Nordström’s work demonstrates that another virus, DWV (deformed 

wing virus) probably is much more important in explaining damages 

and break down of varroa infested colonies, compared to APV. The 

joint Nordic project on the association between varroa and viruses 

has added new understanding for this complex relationship. It has 

also resulted in transfer of a complete ELISA method to all the 

Nordic bee disease laboratories, including antibodies and purified 

virus, for detection of APV. 

The results from NKJ project # 86 is presently being processed 

for publication. 

Coordination of the project “Ecological“ 

methods for control of varroa mites - NKJ 

project # 97 

A third joint NKJ project was launched in 1996 and is still 

running until the end of 1999. The objective of this project is to 

coordinate the studies made in the Nordic countries, on mite control 

so that results are comparable and efforts made in one country can 

be used in another, when planning new trials. With this new NKJ 

project we have Stig Omholt from Norway as the Norwegian 

counterpart and it has also been possible to include Jurgis Racys 

from Lithuania. 

Through NKJ project # 97 we have all benefited from exchange 

of plans and non published information, in making mite control 

experiments in the respective countries. The best example of this is 

perhaps the coordinated trials conducted to develop proper protocols 

for dripping oxalic acid in bee colonies for varroa control. By 

replicating experiments in the different countries, where concentration 

of the acid and where different sugar solutions or water was 

used to dissolve the acid, we could use several hundred colonies for 

result comparisons. The experimental design was actually developed 

in collaboration with Antonio Nanetti in Italy, to make the trials 

compatible with trials of the same kind all over Europe. 

We know from the first round of coordinated oxalic acid trials 

that sugar should be used in the liquid for optimal results, and that 

the highest dose (4.2% oxalic acid) is very effective in broodless 

colonies and works well in southern Europe, but is not so well 

tolerated by the bees in more northern climates. These trials will 

continue during 1999 to find concentrations that have acceptable 

effect on the mites and where the bees suffer no negative 

consequences. 

A positive side of NKJ project # 97 is also that national bee 

disease advisors have been linked to the information exchange and 

discussions. This may result in more down to earth approaches from 

the research side, and perhaps more understanding of the research 

needs from the practice. Bee research in the Nordic countries has 

developed considerably during the last decade. Undoubtedly the 

collaborative efforts in NKJ has a large part in that development. 

References 

Calis J.N.M., Fries I., Ryrie S. 1999. Population modelling of 

Varroa jacobsoni. Apidologie: 30, 111-124. 

Fries I, Camazine S, Sneyd J (1994) Population dynamics of 

Varroa jacobsoni: a model and a review. Bee World 75, 5-28 

Fries I, Aarhus A, Hansen H, Korpela S (1991a) Comparisons 

of diagnostic methods for detection of low infestation levels of Varroa 

jacobsoni in honey bee (Apis mellifera) colonies. Experimental 

and Applied Acarology 279-288 

Fries I, Aarhus A, Hansen H, Korpela S (1991b) Development 

of early infestations of Varroa jacobsoni in honey bee (Apis 

mellifera) colonies in cold climates. Experimental and Applied 

Acarology 11, 205-214 

Korpela S, Aarhus A, Fries I, Hansen H (1993) Varroa jacobsoni 

Oud. in cold climates: population growth, winter mortality and 

influence on survival of honey bee colonies. Journal of Apicultural 

Research 31, 157-164 

Nordström S, Fries I, Aarhus A, Hansen H, and Korpela S (1999) 

Virus infections Nordic honey bee colonies infested with Varroa 

jacobsoni. Apidologie; submitted. 

Nordic beekeeping. Denmark, Finland, Norway, Sweden 1999 35 

Photo: Preben Kristiansen

CHALLENGE US -WE WON’T LET YOU DOWN! 

36 

Bees for Development 

“The small organisation with the big task” 

Helping beekeepers in poor countries 

Please help us by: 

· Subscribing to our journal Beekeeping & Development 

· Sponsoring a subscription 

· Buying your bee books from us 

· Making a donation 

Bees for Development 

Troy, Monmouth, NP25 4AB, United Kingdom 

Tel+44 (0) 16007 13648 FAX +44 (0) 16007 16167 

E Mail busy@planbee.org.uk WWW http://www.planbee.org.uk 


Innovative automotive 

applications 

MOTOMIT 4 

-superior qualities 

Mitron Oy has extensive experience 

designing and Manufacturing automotive 

electronic devices for international standards. 

One of the most important pieces of 

innovative equipment is the MOTOMIT 4, a 

measuring and control system for harvesters. 

Passenger information 

systems 

Mitron Oy designs and manufactures 

information systems for 

public transport. These passenger 

information systems are made to 

give up-to-date information for 

the people who use public transportation. 

Passenges get clear information 

about destinations, route numbers, 

stops, right platform, time tables 

and even accurate information 

about delays. 

Mitron Oy, (Tiilenlyöjänkatu 5), P.O. BOX 113, FIN 30101 FORSSA, FINLAND 

Tel. +358-(0)3-4240400 Fax +358-(0)3-4355321 Homepage: http://www.mitron.fi E-mail: feedback@mitron.fi

TIDSSKRIFT 

FOR 

BIAVL Udgivet af Danmarks Biavlerforening 

Redigeret af Flemming Vejsnæs 

133. årgang 

1999

Abonnement - udenlandske tidsskrifter ... 310 

Adresser ............................................................. 176 

A og B medlemmer ......................................... 373 

Aktiv sommerferie .......................................... 277 

Anders Glob ....................................................... 14 

Apidan-systemet ................................................ 39 

APIMONDIA´ s udstilling EXPO 99 .............. 302 

Apimondia ´99 ........................................... 20, 153 

Appelsinhonning fra Florida ....................... 240 

Begynderpakken fortsætter ......................... 375 

Bekæmp de varroa-mider ................................ 14 

Biavl - en livsholdning .................................... 76 

Biavler i 78 år ................................................... 328 

Biavl i Kirgisistan ............................................ 264 

Biavl på Grønland ........................................... 366 

Biavlere på overgangsydelse .......................... 49 

Biens 54 hestekræfter ...................................... 10 

Bier og kemikalier ........................................... 108 

Bingo .................................................................. 204 

Bipestkort nu på Pl@nteinfo ........................ 242 

Bipestproblemer og EU-penge .................... 342 

Bisværm i pæretræ ......................................... 175 

Bisygdomme før, nu og i fremtiden .......... 364 

Bisygdomskyndige ............................................ 95 

Bisygdomskursus ............................................. 312 

Biåret .................................................................. 363 

Brev fra Argentina .......................................... 231 

Danmarks Biavlerforenings fonde ................ 17 

Dansk Bivoks et rent produkt ...................... 205 

Dansk honning fylder ikke ........................... 162 

Dansk kvalitetshonning ................................ 226 

Dansk præsident for APIMONDIA .............. 295 

DBF e-mail ......................................................... 277 

DBF etikette nu og i fremtiden ................... 322 

De go´e gamle dage .......................................... 78 

Demokratisk problem ..................................... 142 

Der er noget galt ............................................ 209 

Dom om bier udsat ......................................... 223 

Du har ret ......................................................... 308 

Dødsfald ................................... 50, 209, 341, 371 

Efterløn - igen igen ........................................ 362 

ERFA-grupper ................................................... 130 

Et godt tip ......................... 42, 74, 106, 140, 171 

EU og honning ................................................ 194 

4 brødre og allernådigst en svoger ........... 359 

Fra det gamle arkiv 15, 51, 71, 115, 143, 175, 

209, 245, 277, 309, 341, 372 

Fremgang i EB .................................................... 49 

Gamle bagladerstader ...................................... 51 

Generalforsamling ......... 31, 63, 127, 255, 287, 

318, 351, 383 

A.C. Andersen .................................................. 277 

Adresser .................................................... 139, 176 

Anders Glob ....................................................... 14 

Api-Expo ............................................................ 302 

Apidan ................................................................. 39 

Apiguard ........................................................... 306 

Apimondia ............................... 73, 290, 295, 297 

Appelsinhonning ............................................ 240 

Argentina .......................................................... 231 

Avlsarbejde ....................................................... 300 

Bagladerstader ............................................ 15, 51 

Bayticol .............................................................. 137 

Bayvarol ............................................................. 337 

Begynderpakke ................................................ 375 

Beklædning ........................................................ 35 

Bekæmpelsestidspunkt .................................. 103 

Bigaarden .......................................................... 175 

Bigårdsindretning ............................................ 37 

Bipest ........................................ 46, 274, 307, 342 

Bipestkort ......................................................... 242 

Biplanter ............................................................ 292 

Biracer ................................................................ 268 

Bistader .............................................................. 372 

Bisværm ............................................................. 143 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1999 

TITELFORTEGNELSE 

Godkendt kosmetik til gamle slynger ........ 243 

Grønt skal det være! ...................................... 290 

Guldnål .............................................................. 136 

Honninganalyse ............................................... 343 

Honningkager .................................................. 370 

Honningkvalitet på det danske marked ...... 46 

Hovedbestyrelsesmøde ......................... 114, 340 

Hovedbestyrelsen og konsulenter ................ 34 

Hovedgeneralforsamling 1999 ....................... 18 

Hvad er APIMONDIA? .................................... 297 

Hædersbevisning ............................................ 341 

Hærværk og dyremishandling ....................... 14 

Julestjerner og Valdemars etiketafruller .. 336 

Kommentar til Jan Olsson ............................. 142 

Kommentar til telttur .................................... 115 

Kort ........................................................... 340, 371 

Kristian Skovmoses svar ................................ 373 

Kære Poul Hviid .............................................. 115 

Køl honningen ned ........................................ 238 

Lad nyt kkomme til! ....................................... 354 

Landsskuet i Herning ..................................... 245 

Lyd mod mider ................................................. 207 

Lynghonning - en anderledes honning .... 334 

Læserbrev ................................................... 49, 338 

Læsø bien .............................................................. 2 

Materielforhandlerforeningen ...................... 71 

Medlems-kontingent ...................................... 373 

Mellem veninder ............................................. 378 

Møder ................................. 28, 61, 93, 125, 155, 

189, 221, 254, 286, 317, 350, 382 

Månedens arbejde ................ 3, 35, 67, 99, 131, 

163, 195, 227, 259, 291, 323, 355 

Månedens tips .................................................. 206 

Månedens tip (I) .............................................. 272 

Månedens tip (II) ............................................. 273 

Navneændring ............................................... 175 

Netop nu .................................................. 107, 141 

Nordisk Biråd ..................................................... 73 

Nye betingelser for planteavlen ................. 114 

Ny bifilm ............................................................ 267 

Når sandheden skal frem ................................ 53 

Olivenolie og Honning .................................. 308 

Omkostninger for EU-biavlere ..................... 338 

Omstilling er vanskelig- men nødvendig .. 258 

Ondartet bipest, ny publikation ................ 375 

Overvintring af en bifamilie ........................ 236 

Pas på honningen ........................................... 372 

Pas på med vinterfoderet .............................. 208 

EMNELISTE 

Bitømmer ........................................................... 196 

Biåret 99 ............................................................ 363 

Bogføringsloven ............................................... 80 

Brune bi ................................................................. 2 

Brødrene Fyhn.. .............................................. 359 

Canada ............................................................... 298 

Dansk honning ................................................ 162 

Dansk præsident ............................................. 295 

Datalogger .......................................................... 72 

Dronemor .......................................................... 100 

Droneslaget ...................................................... 227 

Dronetavle ........................................................ 101 

Dronning......................................................... 195 

Dronningavl ............................................ 326, 355 

Dronningegitter .............................................. 102 

Dronningeløs ..................................................... 99 

Dronningeskift ................................................ 272 

E-mail .................................................................. 277 

EB .......................................................................... 49 

Eddikesyre ......................................................... 107 

Efterløn ................................... 112, 143, 200, 362 

Eksklusion ........................................................... 53 

Ph.d. i biavl ........................................................ 71 

Pressemeddelelse ............................................. 112 

Problem med KABF ......................................... 115 

På efterløn og hvad så? ................................ 200 

Racer hos bierne .............................................. 268 

Rengøring af røgpuster .................................. 50 

Resistens imod Bayvarol ................................ 337 

Rettelse .............................................................. 245 

Røgpusteren - et nødvendigt onde ............. 12 

Samarbejde og tillid ......................................... 98 

Skarpe øjne ......................................................... 15 

Skattebrevkasse .................. 16, 44, 80, 141, 339 

Skytsenglen er en skytsengel ......................... 71 

Smager min honning af myresyre? ............ 338 

Specielt biavl ...................................................... 50 

Stadepladsen ........................... 88, 117, 282, 314 

Startpakke ........................................................... 66 

Still going strong ........................................... 202 

Stof til eftertanke! ......................................... 374 

Store problemer ondartet bipest ...... 274, 307 

Stor opbakning til bestyrelsen .................... 135 

Strategien ligger fast .................................... 208 

Svar til Erling Stougård Thomsen .............. 338 

Svar til Robert Møller .................................... 374 

Sygdomstolerance projekt ............................ 113 

Sådan markedsfører jeg ................................ 168 

Tak ................................................................ 15, 351 

The European Honeypot ............................... 174 

Tidsskrifter ........................................................ 331 

Tilbageblik .......................................................... 52 

Til det gamle arkiv .......................................... 143 

Til Odder og Omegns B.F. ............................. 143 

To genetisk forskellige linier ....................... 207 

12 tons honning .............................................. 332 

Tuborg fonden ................................................. 175 

Tøm BG Bank .................................................... 372 

Udflugt til hovedgeneralforsamlingen ....... 95 

Udlån .................................................................. 351 

Undgå import af resistente varroamider .. 172 

Varroabekæmpelse ................................. 103, 374 

Vedr. bagladerstade .......................................... 51 

Vejle Fjord Marked ......................................... 276 

Vejledende honningpriser . 244, 284, 314, 344 

Vinterdødeligheden ....................................... 173 

Voksstøbeform, der vil noget ...................... 234 

Æresbeviser ....................................................... 331 

Åbent brev ........................................................ 278 

År der går og kommer ....................................... 7 

Erfa-grupper ..................................................... 130 

Etableringskonto ............................................ 339 

Etiketafruller ...................................................... 42 

Etikette ....................................................... 42, 322 

EU ................................................................. 73, 194 

Film ..................................................................... 267 

Find dronningen ............................................. 171 

Florida ................................................................ 240 

Foder ......................................... 67, 197, 227, 263 

Fonde ................................................................... 17 

Formandsmøde ................................................ 340 

Fremtiden .......................................................... 354 

Gamle dage ......................................................... 78 

Grønland ........................................................... 366 

Guldnål .............................................................. 136 

Gunnar Bjerre .................................................. 328 

Halmstader .......................................................... 71 

HB ............................................... 34, 114, 208, 340 

HGF 99 ......................................................... 98, 135 

Honnigafsætning ............................................ 301 

Honning .................. 52, 194, 204, 229, 238, 272 

Honningbedømmelse ..................................... 230

Honningfratagning ........................................ 163 

Honninghøst ........................................................ 7 

Honningimport ................................................ 209 

Honningkrukker .............................................. 174 

Honningkvalitet ....................................... 46, 209 

Honningpris ................................... 162, 226, 244 

Honningproduktion ....................................... 300 

Hvepse ................................................................ 134 

Hærværk .............................................................. 14 

Julestjerner ....................................................... 336 

Kalkyngel ........................................................... 306 

Kirgisistan ......................................................... 264 

Konkurrencer .................................................... 302 

Konstituering ................................................... 139 

Kontingent ....................................................... 373 

Krämerplade ............................................ 198, 291 

Litteratur .......................................................... 325 

Lodning ............................................................... 36 

Lokal honning .................................................. 170 

Lollandsk Biavl .................................................. 76 

Lyd ...................................................................... 207 

Lynghonning .................................................... 334 

Lægemidler ....................................................... 142 

Læsø ................................................................ 2, 79 

Løft .............................................................. 69, 199 

Løftekroge ........................................................ 206 

Lågetiket ......................................................... 9, 52 

Madopskrifter .................................................. 357 

Magasin .................................................... 101, 131 

Maling ....................................................... 229, 243 

Markedsføring ................................................. 168 

Materielforhandlerforeningen ...................... 71 

Momsregistrering ............................................. 44 

Muskler ................................................................ 10 

Myresyre ................................................... 142, 338 

Myresyregelé ...................................................... 73 

Mælkesyre ................................................ 291, 293 

Naturprodukter ............................................... 168 

Nellikeolie ........................................................... 70 

Nissen, Alfred .................................................. 202 

Abrahamsen, Knud, (H.A.B.) ........................ 341 

Andresen, Knud Riis ....................................... 175 

Apidologie ........................................................ 207 

Asp ...................................................................... 336 

Bak, Jan .............................................................. 273 

Bang, Jørgen ............................................. 73, 307 

Beck, Erling ....................................................... 351 

Bestyrelsen .......................................................... 53 

Brødsgaard, Camilla ............. 46, 172, 242, 274, 

342, 375 

Brønderslev, Lis ............................................... 168 

Christensen, Finn 15, 51, 71, 115, 143, 175, 

209, 245, 277, 309, 341, 372 

Christensen, Hans Buch ................................. 373 

Christensen, Mogens ...................................... 231 

Christensen, Otto ................................... 209, 245 

Christensen, Peter ........................................... 226 

DBF ..................................... 71, 112, 135, 267, 277 

Eriksen, Leif ........................................................ 14 

Gade, Benny ..................................................... 328 

Green, Egon ...................................................... 378 

Haderslev og Omegns B.F. ............................. 372 

Hansen, Carsten Wolff ........ 49, 103, 113, 114, 

264, 298, 362, 374 

Hansen, Henrik ............. 46, 172, 242, 274, 312, 

.................................................................... 343, 375 

Herbsleb, Lisbeth og Peer ............................. 366 

Nordisk Biråd ..................................................... 72 

Nosema .............................................................. 107 

Olivenolie .......................................................... 308 

Opskrifter .......................................................... 370 

Overgangsydelse ............................................... 49 

Overvintring ..................................................... 236 

Oxalsyre ............................................................. 232 

Pesticider .............................. 8, 46, 52, 101, 108, 

138, 142, 204, 205, 290 

Pesticidfri .......................................................... 322 

Planteavl ............................................................ 114 

Pollen ................................................................. 170 

Presset honning ................................................ 39 

Rammemål ........................................................ 4, 6 

Rammetrådning ................................................. 74 

Rammevask ........................................................ 263 

Regnskab .................................................. 136, 139 

Reinvasion ........................................................ 291 

Rengøring ........................................................... 68 

Renselsesudflugt ............................................... 38 

Resistens ................................................... 274, 337 

Resistente varroa-mider ................................ 172 

Rumænien ......................................................... 332 

Røgpuster .............................................. 12, 50, 51 

Røreredskab ...................................................... 106 

Røring ....................................................... 166, 238 

Røveri ................................................................. 164 

Sent træk ........................................................... 356 

Sjøli’s honningløsner ..................................... 334 

Skadetærskel .................................................... 103 

Skattespørgsmål ................. 16, 44, 80, 141, 339 

Skolebørn .......................................................... 277 

Skovmyre ........................................................... 141 

Skytsengel ........................................................... 71 

Slynge ................................................................ 165 

Slyngerengøring ............................................. 273 

Slyngerum ......................................................... 163 

Slyngning .......................................................... 301 

Småfamilie ...................................... 195, 236, 298 

Stadebille .......................................................... 305 

Stadekniv ........................................................... 140 

FORFATTERE 

Herbsleb, Peer .................................................. 371 

Holm, Eigil ........................................................ 268 

Hovedbestyrelsen .............................. 2, 284, 322 

Hvid, Poul ......................................................... 115 

Ingerslev, Svend ................................................ 49 

Jochumsen, Keld .............................................. 175 

Jørgensen, Aksel ............................................. 142 

Jørgensen, Asger Søgaard 17, 110, 114, 142, 

173, 204, 205, 207, 208, 209, 245, 297, 

308, 332, 338, 340, 341 

Jørgensen, Per .................................................... 14 

Jørgensen, Peter Terp .................................... 370 

Konsulenterne .................................................. 337 

Kristiansen, Michael ................................ 81, 141 

Langschwager, Klaus 12, 106, 107, 130, 140, 

171, 206, 238, 258, 278, 302, 334 

Larsen, Kort ...................................................... 143 

Lind, Gustav ..................................................... 277 

Lorentzen, H.C. ............................................... 341 

Lund, Niels ............................................... 308, 338 

Lønbo, Poul E. .................................................... 53 

Madsen, Egon ................................................... 374 

Madsen, Henry Skovly ................................... 141 

Marcussen, Ib ................................................... 115 

Markedsføringsudvalget ............................... 244 

Møller, Robert .................................................. 374 

Nielsen, Arne Egelunn ..................................... 50 

INDSAT I TfB 

Stadetype .............................................................. 4 

Stalddørssalg ...................................................... 81 

Startpakke .................................................... 66, 83 

Sukkerbiavler ...................................................... 78 

Sværm .............................................. 132, 133, 175 

Sygdomstolerance ........................................... 113 

Symposium ........................................................ 364 

Tapning .............................................................. 166 

Tavlehonning .................................................... 241 

Tavler .................................................................. 165 

TfB ....................................................................... 137 

Tilskud .................................................................... 9 

Tilslutningsafgift .............................................. 16 

Trailer ................................................................... 81 

Træskærearbejde ............................................... 50 

Trådning .............................................................. 36 

Tuborgfonden .................................................. 175 

Tyveri .................................................................... 15 

Udstilling ................................ 115, 245, 276, 372 

Valg ..................................................................... 139 

Vancouver .......................................................... 295 

Vandingsanlæg ........................................... 15, 38 

Vandrestade ...................................................... 202 

Varroa ....... 7, 14, 46, 49, 72, 76, 103, 198, 207, 

228, 232, 258, 278, 306, 323, 337, 364, 374 

Varroa-instruktør ............................................ 258 

Varroaracer ? .................................................... 305 

Vinterdødelighed ............................................ 173 

Vinterfoder ....................................................... 208 

Vinterleje .......................................................... 197 

Vintertab ............................................................. 99 

Voks ........................................................... 205, 260 

Voksafsmeltning .............................................. 262 

Voksmøl ............................................................. 259 

Voksstøbeform ................................................. 234 

Vokstavlestøbning .......................................... 261 

Æresbeviser ....................................................... 331 

Økologi ............................................ 137, 299, 365 

Nielsen, Knud Holm .......................................... 78 

Nowottnick, Klaus .......................................... 240 

Olsson, Jan ........................................................ 108 

Paulsen, A.E. ....................................... 15, 51, 236 

Pedersen, Eilif Fogh .............................. 234, 373 

Pedersen, Hans Peder ..................................... 276 

Pedersen, Thorbjørn .................. 16, 44, 80, 339 

Petersen, Stein ................................................. 175 

Rasmussen, Lars ............................................... 243 

Redaktionen ......................................... 15, 50, 71 

Ringkjøbing Amts Dagblad .......................... 223 

Ritzau ................................................................. 372 

Salten, Olav ...................................................... 272 

Schmidt, Tove ................ 3, 35, 67, 99, 131, 163, 

195, 227, 259, 291, 323, 355 

Skovmose, Kristian ....... 7, 34, 52, 98, 115, 194, 

200, 290, 295, 354, 373 

Skaarup, Per ...................................................... 143 

Svarre, John ................................................. 50, 66 

Sørensen, Knud ................................................ 162 

Thomsen, Erling Stougård ............................ 338 

Tidsskrift for Biavl .......................................... 137 

Taankvist, John Ole ........................................... 14 

Valdemar .............................................................. 42 

Vejsnæs, Flemming ................... 11, 39, 76, 174, 

203, 331, 359, 363, 364 

Jubilæumsnummer om „Offentlig sygdomsbekæmpelse i 50 år“ ..................................................................................................................................... TfB nr. 5 

Biplantekalender 1999 ................................................................................................................................................................................................................ TfB nr. 4 

Forsøgsrapport ............................................................................................................................................................................................................................ TfB nr. 3 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1999

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1999 

Antal medlemmer i lokalforeninger 

pr. 31. december 1999 

1995 1996 1997 1998 1999 

l. Københavns Amts B.F. 114 112 108 105 106 

2. København & Omegns B.F. 59 59 46 37 42 

3. Gl. Roskilde Amts B.F. 157 152 139 134 136 

*4. Kronborg Øster Birks B.F. 68 55 21 17 17 

5. Frederiksværk & Omegns B.F. 33 27 21 20 20 

6. Nordsjællandske Bivenner 55 55 52 41 42 

7. Frederikssund & Omegns B.F. 36 26 18 - - 

8. Holbæk & Omegns B.F. 147 144 129 116 32 

9. Flakkebjerg Herreds B.F. 78 72 70 68 60 

10. Midtsjællands B.F. 71 70 67 60 63 

11. Slagelse Herreds B.F. 79 78 71 64 59 

12.Østsjællands B.F. 114 110 99 86 80 

13. Lov Kreds B.F. 19 22 21 16 18 

14.Møns-Langebæk B.F. 39 34 36 39 30 

15. Sydsjællands B.F. 88 77 65 62 60 

*16.Frederiksborg B.F. 84 89 91 106 106 

17.Bornholms B.F. 102 95 84 72 59 

18. Lolland-Falster B.F. 104 98 91 83 62 

19. Svendborg & Omegns B.F. 86 81 77 73 70 

20.Langelands B.F. 30 30 24 24 22 

22. Fåborg & Omegns B.F. 33 30 27 25 26 

23. Ærø B.F. 12 11 11 11 14 

24.Vester-Skerninge B.F. 19 15 12 8 8 

25. Vindinge Herreds B.F. 30 26 23 17 16 

26. Ringe og Omegns B.F. 85 78 76 77 79 

27. De fynske Bivenner 52 46 39 31 27 

28. Østfyns B.F. 50 51 44 42 37 

29. Nordfyns B.F. 63 62 63 55 62 

30. Vestfyns B.F. 106 87 86 76 73 

31. Vejle & Omegns B.F. 104 92 88 87 82 

32. Kolding & Omegns B.F. 68 60 49 49 53 

33. Fredericia & Omegns B.F. 43 42 39 37 33 

34. Horsens & Omegns B.F. 114 106 96 89 78 

35. Skanderborg & Omegns B.F. 48 42 39 43 47 

36. Silkeborg & Omegns B.F. 81 83 76 65 70 

37. Nr Snede & Omegns B.F. 61 59 53 40 38 

38. Hammel & Omegns B.F. 33 41 38 31 26 

39. Århus & Omegns B.F. 118 107 110 104 104 

40. Galten & Omegns B.F. 52 47 45 36 38 

41. Odder & Omegns B.F. 72 69 65 62 69 

42. Randers & Omegns B.F. 66 63 59 59 54 

43.Kaløvigegnens B.F. 65 64 62 64 70 

44. B.F. for Grenå & Omegn 51 49 52 49 45 

45. Vester Tørslev & Omegns B.F. 48 44 41 40 40 

1995 1996 1997 1998 1999 

46. Hadsten & Omegns B.F. 26 23 20 21 22 

47.Ålborg B.F. 98 94 87 82 69 

48.Vesthimmerlands B.F. 62 58 52 57 50 

49.Østhimmerlands B.F. 57 58 54 51 49 

50. Han Herreds B.F. 39 31 34 28 23 

51. Mariager Fjord B.F. 8 7 7 5 4 

52. Brande & Omegns B.F. 43 41 39 37 37 

53. Hjørring Amts B.F. 115 106 102 91 81 

54. Læsø B.F. 25 23 22 27 28 

55. B.F. Vendsyssel 92 98 98 85 71 

56. Nordthy B.F. 89 86 80 74 74 

57. Morsø B.F. 48 45 42 45 42 

58. Sydthy B.F. 35 35 31 26 27 

59. Gl. Viborg Amts B.F. 163 162 131 118 109 

61. Salling Fjends B.F. 79 80 72 73 76 

62. Lemvig & Omegns B.F. 59 58 51 55 54 

63. Holstebro & Omegns B.F. 94 89 77 70 65 

64. Videbæk & Omegns B.F. 55 52 51 49 49 

65. Timring & Omegns B.F. 5 3 1 1 1 

66. Skjern-Egvad B.F. 44 46 42 39 38 

67. Herning & Omegns B.F. 73 70 67 69 73 

68. Grønbæk Svostrup B.F. 25 22 19 

69. Lem & Omegns B.F. 12 9 8 7 6 

70. Blåberg og Bork B.F. 27 20 19 16 17 

71. Kibæk & Omegns B.F. 12 12 12 11 12 

72. Malt Herreds B.F. 38 38 37 40 41 

73. Aastrup B.F. 23 24 23 23 21 

74. Skads-Vester Horne B.F. 91 83 70 69 63 

75. Vamdrup & Omegns B.F. 31 27 27 24 27 

76. Ribe & Omegns B.F. 64 63 56 59 62 

78. Grindsted & Omegns B.F. 76 76 64 56 48 

79. Esbjerg & Omegns B.F. 57 53 50 47 45 

80. Haderslev & Omegns B.F. 70 66 65 62 61 

81. Vojens & Omegns B.F. 41 43 41 41 44 

**82.B.F. Sønderjylland 55 52 55 49 53 

83.Alssund B.F. 63 65 66 68 65 

85. Gl. Tønder Amts B.F. 64 75 68 65 65 

86. Kværs & Omegns B.F. 24 24 21 17 15 

*87.Kronborg Vester Birks B.F 48 52 48 45 45 

*88.Hørsholm & Omegns B.F. 29 32 30 

89. Lollandsk Biavl 1 35 

90. Odsherreds B.F. 38 

91. Gørlev & Omegns B.F. 43 

5.142 4.907 4.567 4277 4170 

*Frederiksborg B.F. (16) og *Kronborg Vester Birks B.F. (87) er udskilt af Frederiksborg Amts Samv. B.F. 

Kronborg Øster Birks B.F. (04) + Hørsholm & Omegns B.F. (88) er udskilt fra Frederiksborg Amts samv. B.F. 1.1.1997. 

April 1997 er forening nr. 7 opløst. Pr. 1.1. 1997 er Grønbæk-Svostrup B.F. (68) udskilt af Gl. Viborg Amts B.F. (59). 

1.1.99 Nordvestsj. B.F. opdelt i (08) Holbæk & Omegns B.F., (90) Odsherreds B.F. og (91)Gørlev & Omegns B.F.

99 

Udgivet af Danmarks Biavlerforening 

133 årgang 1999 

1 2 3 4 

9 10 11 12 

5 6 7 8 

TILBAGE TIL STARTSIDEN

Tidsskrift for Biavl 1999

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?