Tidskrift for Biavl 1996

1 

Januar 

1996 

U-landsbiavl 

Side 2 

Året der gik 

Side 3 

Månedens 

arbejde 

Side 6 

Biavl i Vestaustralien 

Side 9 

Flytning - nu 

nærmer afgørelsen 

sig! 

Side 12 

Test af brugsdronninger 

1995 

Side 14 

Pesticidrester i 

honning og 

voks 

Side 16 

Bayticol til 

varroabekæmpelse? 

Side 18 

Kort 

Side 21 

Annoncer 

Side 23 

Møder 

Side 27

130. Årgang 

Udgivet af 

Danmarks Biavlerforening 

Ledreborg Allé 104 

4000 Roskilde 

Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 

Telefontid mand.-fred. kl. 9-16 

Salgsafdeling, Redaktion, 

Konsulenter, Annonceekspedition 

Asger Søgaard Jørgensen 

Flemming Vejsnæs (ansvarsh.) 

Marianne Svenningsen 

Inge Holm 

Konsulent 

Carsten Wolff Hansen 

Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 

Kristian Skovmose 

Ballevej 7, Tirstrup 

8400 Ebeltoft 

Tirsdag-fredag kl. 11-12 

Tlf. 86 99 01 52 

Iøvrigt tlf. 86 36 34 78 

Deadline Februar-nr.: 

Mandag 22. januar 

Oplag: 6.500 

Artikelkorrektur: 

Finn Christensen 

Forsiden: Vestjysk bigård den 

31. december. Foto Flemming 

Vejsnæs. Husk årets farve er 

hvid, her symboliseret med hvid 

farve iblandet lidt gult. 

ISSN 0900-0801 

Tryk: Elbo Grafiske Hus a-s, 

Fredericia 

2 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/96 

U-LANDSBIAVL 

Det er også en del af Danmarks Biavlerforening. 

Som biavler kan man næsten altid komme i 

snak med andre mennesker, også ikke biavlere. 

Vi kan videregive den viden, vi har om bier, bestøvning 

af blomster, om honning og brug af 

voks. 

Det gælder også i udviklingslande. Udvikling af 

biavl i nogle af verdens fattigste områder er også 

en del af Danmarks Biavleforening. Vi gennemfører 

projekter i fire områder med støtte fra DA- 

NIDA. 

De fire projekter, vi administrerer er i Tanzania, 

Guinea Bissau, Dominica og Gambia, hvor vi videregiver 

vores viden om biavl, bestøvning, bier i 

miljøet. 

Den vigtigste hjælp vi giver er, at vi hjælper lokale 

biavlere til selv at organisere sig således, at 

de kan gennemføre undervisning i biavl. 

Vi kan hjælpe med ved udvikling af biavl baseret 

på lokale resourcer. De mennesker vi prøver 

på at hjælpe, har ikke råd til at investere i dyrt 

materiel eller stader. De må selv kunne fremstille 

og reparere alt udstyret. 

Biavlen giver de fattige mulighed for at få en 

indtægt ved salg af honning og voks. Samtidig 

bliver bevidstheden om biernes betydning i miljøet 

og risikoen ved ukritisk anvendelse af insektgifte 

forøget. 

Sophus Seeberg 

DBF’s repræsentant i U-landsgruppen for biavl.

ÅRET, DER GIK 

Formanden for Danmarks Biavlerforening sammenfatter 

her en række vigtige overvejelser og sager 

fra biavlerforeningens verden i 1995. 

NI MÅNEDER SOM 

FORMAND 

Selv efter fem år i hovedbestyrelsen 

og med et godt 

kendskab til Danmarks Biavlerforenings 

virke har det 

overrasket, hvilke opgaver 

og forpligtelser formandshvervet 

fører med sig. 

Det har hele tiden været 

min hensigt, at ansvaret 

og opgaverne i hovedbestyrelsen 

skal deles med alle 

de valgte bestyrelsesmedlemmer. 

Alligevel bliver der 

en stor håndfuld opgaver 

tilbage, som er og bliver 

formandens, fordi formanden 

er formand, og fordi 

formandens politiske magt 

og autoritet er noget særligt. 

Hovedbestyrelsesmøder 

skal planlægges og afvikles 

ordentligt. 

Mange kontakter er 

nødvendige, men de kræver 

sandelig en god portion tid. 

Der skal holdes forbindelse 

til Landbrugsministeriet og 

Landbrugsrådet og deltages 

i møder i COPA i Bruxelles. 

Kristian Skovmose overtog 

formandsposten efter 

Peer Herbsleb. 

Foto Finn Christensen 

Breve til styrelser og direktorater 

skal udformes og 

drøftes. 

Jævnlig kontakt til kontoret 

i Roskilde og personale 

må ikke forsømmes. Telefonhenvendelser 

skal besvares 

på en rimelig måde, så 

enkeltmedlemmer og lokalforeninger 

føler, at man er 

deres formand. 

Og - ikke at forglemme 

- en fuldtidansættelse i Den 

Danske Folkekirke og et ordentligt 

familieliv skal have 

sin plads. 

Alt ialt en situation, 

som bestyrelse og generalforsamling 

skal være sig bevidst 

i forhold til foreningens 

fremtid. 

SUNDHEDSSTYRELSEN 

Midler til bekæmpelse af 

bisygdomme skal godkendes 

af Sundhedsstyrelsen. 

Men Sundshedstyrelsen har 

ingen kendskab til praktisk 

biavl, bisygdomme eller visse 

behandlingsformers føl- 

Af formanden 

for DanmarksBiavlerforening, 

Kristian R. 

Skovmose 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/96 3

Foto Flemming Vejsnæs 

4 

gevirkninger i forhold til biernes 

produkter, bisygdomme 

e.l. 

Gennem flere år har 

DBF forsøgt at få kontakt til 

Sundhedsstyrelsen uden 

held. Den sidste udvej har 

været at rejse problemet 

overfor sundhedsminister 

Yvonne Herløv Andersen. 

Ministeren har svaret 

positivt på vores henvendelse: 

„Jeg har naturligvis stor 

sympati for det arbejde, I 

gør for at bevare dansk 

honning som et rent naturprodukt 

af miljøhensyn og 

af hensyn til biavlens fremtid. 

Jeg vil derfor råde jer til 

at tage kontakt til Sundhedsstyrelsen 

med henblik 

på afholdelse af et møde 

vedr. foreningens problemer 

med bekæmpelse af 

varroamider hos honningbier...“ 

(5. december 1995). 

Forhåbentlig kan det 

længe ønskede møde være 

med til at afklare lang tids 


usikkerhed omkring godkendelsen 

af bekæmpelsesmidler- 

og metoder i forhold 

til især varroamider. 

LÆSØ 

Et besøg på Læsø sidst på 

sommeren gav mig som ny 

formand et godt indtryk af 

arbejdet med de brune bier. 

Desværre er det ikke 

lykkedes at gennemføre 

den fredning af de brune 

bier på Læsø, som Folketinget 

har vedtaget. Stadig 

verserer sagen i retssystemet, 

og måske skal den helt 

omkring en EU-domstol, før 

den når sin afslutning. 

De „brune biavlere“ på 

Læsø gør et stort arbejde 

for at bevare de brune bier. 

I år har plantedirektoratet 

støttet produktionen af 

dronninger. 

Forhåbentlig bliver der i 

vinterens løb lavet en aftale, 

som sikrer fortsat støtte 

til produktionen af brune 

dronninger, og som indeholder 

klare retningslinier 

for produktionen af dronninger. 

HONNING 

Honningmarkedet har været 

præget af store omvæltninger 

og problemer. Fyns 

Honningsalg A/S er begyndt 

at arbejde sammen med Viking 

Honning/Henriks Biavl. 

Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation 

har købt en 

49% aktieandel i samme 

virksomhed og et nyt firma: 

Scandic Food er kommet på 

banen. 

En lang række uheldige 

omstændigheder bragte i 

årets løb honningpriserne 

ned på et uacceptabelt niveau. 

DBF har via Markedsføringsudvalget 

drøftet situationen 

med grossisterne. I 

den forbindelse blev der afgivet 

løfte om større ro på 

markedet og en vis stigning 

på butiksprisen. En stigning, 

der vel også ganske 

svagt kan spores. På længere 

sigt må målet dog være 

en forbedret afregningspris 

til biavlerne. 

ØKOLOGISK HONNING 

Efterspørgslen efter økologiske 

produkter er fortsat 

stigende. Et udenlandsk 

produkt med betegnelsen: 

Økologisk honning, har set 

dagen i butikkerne. 

DBF har året igennem 

arbejdet meget med problemstillingen: 

Økologisk 

honning. Det er sket gennem 

høringssvar på forslag 

om økologisk produktion, 

som er kommet fra EU. Men 

der har også været kontakt 

til de danske producenter 

af økologiske varer. 

I forhold til biavlen, som 

skal danne grundlaget for

økologisk honning, er der 

især blevet lagt vægt på: 

1. Sygdomsbekæmpelse 

uden brug af lægemidler. 

2. Realistiske afstandskrav 

til almindeligt dyrkede 

afgrøder (helst ingen 

og max 1 km). 

3. Skånsom behandling 

af honningen (den må 

f.eks. ikke smeltes). 

4. Det skal være tilladt at 

bruge såvel træ- som 

kunststofstader. 

5. Der skal kunne drives 

dronningavl. 

6. Der skal ikke kræves 

fodring med økologisk 

sukker. 

Situationen følges nøje, 

så de retningslinier, der 

kommer (de kan ikke undgås), 

bliver realistiske, og 

urimelige konkurrenceforhold 

ikke opstår imellem 

dansk og udenlandsk honning. 

BIER I SKOLEN 

I foråret blev skolematerialet: 

Bier i skolen sendt på 

gaden. Mange har rekvireret 

materialet, og på formandsmøderne 

i november 

fremgik det tydeligt, at der 

var høstet gode erfaringer 

med en udbygget kontakt 

til skolevæsenet. Der blev 

enkelte steder meldt om tilgang 

af nye medlemmer. 

KONTORET FLYTTER? 

Siden generalforsamlingen 

har et flytteudvalg arbejdet 

intenst med mulige fremtidige 

adresser for foreningens 

sekretariat. 

Steder som Flakkebjerg, 

Årslev, Foulum, Kalø, Landbrugets 

Rådgivningscenter i 

Skejby, det nuværende hus i 

Roskilde, et hus i området 

fra Odense til Horsens har 

der været arbejdet med. 

Som det fremgår af en anden 

artikel, er mulighederne 

blevet begrænset. 

I januar vil hovedbestyrelsen 

drøfte de resterende 

muligheder, så der kan forberedes 

et oplæg til generalforsamlingen 

i april. 

KYNDIGE BIAVLERE 

En drøftelse med Forskergruppe 

Biavl har vist, at der 

er stor gensidig interesse 

for at iværksætte uddannelse 

af kyndige biavlere. 

Hvis det praktisk og 

økonomisk viser sig muligt, 

kan der måske allerede i løbet 

af det kommende år tilbydes 

regionale endagskurser 

for kyndige biavlere. 

LÆREBOG I BIAVL 

Gennem et fagligt samarbejde 

mellem Eigil Holm, 

DBF og mange andre er der 

foretaget en gennemgribende 

revision af Lærebog i 

Biavl, som udkom for første 

gang i 1983. Bogen, der 

kom i handlen sidst på året, 

fremstår nu med opdateret 

viden omkring varroamider, 

avlsarbejde m.v. 

Danmark har nu igen en 

ny og god Lærebog i Biavl 

til studier mørke vinteraftner 

eller til brug i forbindelse 

med kurser. 

TAK FOR 

SAMARBEJDET - MÅ 

DET FORTSÆTTE! 

Året har budt på et mangesidigt 

samarbejde. Der har 

været uenigheder, men i 

mange tilfælde er de vendt 

til konstruktivt samarbejde. 

Det er mit ønske, at det 

også må blive tilfældet i 

1996. Danmarks Biavlerforenings 

fremtid afhænger 

frem for alt af samarbejde 

og fælles ansvarsfølelse. 

Som jeg erklærede efter 

valget til formand: Åbenhed 

+ samarbejde = fremtid. 

Med ønsket om et rigtig 

godt „bi-nytår“! ❑ 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/96 5 

Foto Flemming Vejsnæs

MÅNEDENS ARBEJDE 

Af 

Aksel 

Jørgensen, 

Valmueløkken 5 

3700 Rønne 

Hjemmebigård. 

6 

Årets skribent bor på Bornholm og er gymnasielærer. 

I biavlen bruges opstablingsstader i lavnormal 

med Buckfastbier. Biavlen drives sammen med 

Inger. Bestrider posten som formand for Bornholms 

B.F. 

Jeg vil gerne takke for opfordringen 

til at skrive "månedens 

arbejde" i vores 

medlemsblad, og jeg glæder 

mig meget til at dele 

mine oplevelser og erfaringer 

med andre. Biavl er blevet 

en stor del af min hverdag, 

og jeg bruger rigtig 

meget tid på det. Jeg opfatter 

mig selv som hobbybiavler 

og en renlivet amatør. 

Ifølge ordets egentlige be- 


tydning vil det sige, at biavl 

har glæde som det eneste 

formål. 

MIN BAGGRUND, OG 

HVAD MAN KAN 

FORVENTE 

Jeg bor på Bornholm og 

startede som biavler for 

omkring 15 år siden i de gode 

år, hvor alt så lyst ud, og 

hvor man havde succes med 

alt, hvad man kunne foreta- 

ge sig indenfor biavlen. For 

tiden har jeg godt og vel 50 

familier, alle i opstablingsstader. 

Jeg startede ganske 

vist som de fleste med gamle 

trugstader, som var til at 

komme til for små penge, 

men da Inger begyndte at 

interessere sig for det, jeg 

gik og lavede og selv ville 

deltage i arbejdet, dømte 

hun alle de gamle trugstader 

til bålet og erstattet 

med opstablingsstader. Det 

var en god beslutning. Med 

opstablingsstaderne kan 

man overkomme mere end 

dobbelt så mange bifamilier 

med den samme arbejdsindsats 

som med trugstader. 

Det gælder især, efter at vi 

fik varroamiderne som et 

problem. 

I forbindelse med biavl 

kan man ikke undgå at 

snakke om økonomi, men 

for mig er kravet til økonomien 

i biavlen, at den ikke 

må belaste husholdningsbudgettet. 

Honningavl og 

afsætning er det, der interesserer 

Inger mest. Det optager 

ikke mig så meget. 

Derimod har jeg to særlige 

interessefelter indenfor biavlen, 

som optager mig mere 

end andre. Det ene er at 

være selvforsynende med 

gode brugsdronninger, det

andet er krigen mod varroamiderne. 

En stor del af 

mine indlæg i "månedens 

arbejde" vil komme til at 

handle om de to emner. Jeg 

vil ikke viderebringe eksperternes 

meninger og konklusioner, 

men holde mig 

fuldt og helt til mine egne, 

som er skabt gennem den 

praktiske biavl. 

MIDERNE PÅ 

BORNHOLM 

Bornholm har været beskyttet 

af en særlig lovgivning, 

som skulle forhindre varroamiderne 

i at komme hertil. 

Det tog miderne imidlertid 

ikke alvorligt, og de fik rigtig 

godt fat i mange bifamilier 

og bigårde, inden nogen 

opdagede, at de var 

her. Derfor har bornholmske 

biavlere gennemlevet 

en periode, som har givet 

mange erfaringer med både 

mider, bier og biavlere. Det 

er mit håb, at jeg kan bidra- 

ge til, at nogle af de nabokonflikter, 

der følger med 

miderne, kan undgås. Jeg 

håber også, at mine erfaringer 

kan være med til, at de 

biavlere, som står over for 

at skulle vænne sig til miderne, 

undgår at miste modet 

eller bierne eller begge 

dele. De virkelige problemer 

i dansk biavl ikke er 

noget, jeg kan gøre noget 

ved. Varroamiderne er ikke 

noget virkeligt problem, 

men giver problemer, hvis 

man ikke sørger for at begrænse 

deres skadevirkninger. 

KOM HURTIGT IGANG 

Jeg tilstår gerne og uden at 

skamme mig, at jeg har forbrudt 

mig mod de regler, 

der var lagt for at behandle 

mod varroa. Da miderne 

havde godt fat i mange bigårde 

på øen, og jeg ikke 

kunne konstatere, at de var 

nået til mig, gav jeg nogle 

familier myresyre. Det måtte 

man ikke, men det viste 

altså bare, at miderne var 

der, og så måtte man godt. 

De biavlere, der ikke har 

konstateret mider endnu, 

bør gøre det samme. Så vil 

det straks vise sig, om de 

har grund til at vente længere 

med at ruste sig mod 

miderne og indstille sig på 

at skulle ændre på deres 

driftsform. De fejl, som man 

må lave, når man skal indøve 

en ny driftsform, kan 

man lige så godt lave, før 

miderne får så godt fat, at 

bierne er ved at bryde sammen. 

Man må ikke vente, 

indtil der er iøjnefaldende 

symptomer på, at miderne 

er der. En bifamilie kræver 

behandling mod miderne, 

længe før den begynder at 

skrante ved forårsudviklingen, 

og før honningudbyttet 

bliver for ringe. Når 

man ser de levende mider 

løbe rundt på tavlerne eller 

En af de 5 

udebigårde, 

med 

Readan-kasser 

og trækasser 

i opstabling. 


8 

sidde på bierne, kan det 

være for sent. Et af de sideproblemer, 

der følger med 

miderne, er, at de gør bierne 

svagere overfor virusangreb 

af f.eks. APV. 

HVAD ER APV? 

Det er flere år siden jeg 

hørte om tilfælde af karakteristiske 

sammenbrud af 

tilsyneladende sunde bifamilier. 

Her i eftersommeren 

så jeg det første tilfælde 

hos mig selv. Jeg vidste ikke, 

at fænomenet har et 

navn, men det har jeg fundet 

ud af, at det har. Jeg 

har også fundet ud af, at 

mange biavlere overalt i 

landet har set fænomenet 

uden at vide, hvad det er, 

de har set. Navnet er APV, 

en forkortelse af akut paralysevirus. 

Jeg aner ikke, 

hvordan den virus spredes, 

Udebigård med hjemmelavet opstablingskasser 

i lavnormal. 


men symptomet på, at en 

familie er angrebet, viser 

sig i sensommeren, hvor alle 

bier forlader hus, yngel, 

foder og det hele. Alt bliver 

efterladt i ren og ordentlig 

stand. Der er ingen døde bier 

omkring det forladte 

hus. Jeg kom og så det, da 

der var en dronning og 15- 

20 bier tilbage af en familie, 

der kort tid før havde 

gået tæt på 20 rammer. Forklaringen 

på, at det kan gå 

sådan til, må man hente 

hos eksperterne. De siger, 

at sygdommen rammer biens 

nervesystem, så at den 

mister yngelplejeadfærden 

men flyver ud. Samtidig mister 

den evnen til at orientere 

sig og kan derfor ikke 

finde hjem igen. Forklaringen 

stemmer godt med det, 

man ser. En ulykkelig omstændighed 

ved historien 

er, at sammenbruddene viser 

sig i en periode, hvor 

der er behandlet med krämerplader, 

og mange har 

derfor været tilbøjelig til at 

give myresyrebehandlingen 

skylden for tabet. Nu ved 

jeg, at det ikke hænger sådan 

sammen. 

VOGT JER FOR FALSKE 

PROFETER 

Overalt i landet er der biavlere, 

som gennem et langt 

liv med bierne har indlevet 

sig i en bestemt praksis, og 

som ikke ønsker eller evner 

at lære nyt, når nye problemer 

dukker op. De magter 

ikke i længden at stå imod 

midernes hærgen. De opgiver 

kampen. Nogle af dem 

har endda været fremstående 

mønsterbiavlere, der 

har kunnet fremvise de 

flotteste resultater med deres 

biavl. Det er trist for 

dem, at deres metoder og 

viden om bierne ikke længere 

er tilstrækkelig, men 

en udfordring til andre. 

Det er forståeligt, at de fristes 

til at søge løsninger på 

problemet, hvor man søgte 

løsninger for 20 år siden, i 

giftflasken. Det er bare 

ubegribeligt, hvis man lader 

sig overbevise om, at 

det er her, løsningen på 

varroaproblemet skal findes. 

Vi har en opgave i at 

lære os kunsten at drive biavl 

med miderne uden at 

tage de miljøfremmede 

stoffer til hjælp. Den opgave 

har vi, fordi honningbierne 

er en positiv miljøfaktor, 

set i relation til planteog 

dyrearters muligheder 

for overlevelse i naturen. 

Dertil kommer så at honning 

som fødemiddel bør 

være ren og hævet over 

den mistanke, som efterhånden 

knyttes til både 

drikkevand og basale fødemidler. 

❑

BIAVL I VESTAUSTRALIEN 

„Praktikplads hos biavler i Australien“ - stod der. 

Det var i uvidenhed om varmegrader, at jeg ringede. 

Den Vestaustralske „bush“ blev mit hjem i 6 måneder. 

Jeg var så småt ved at vågne 

af vintersøvnen, da 

martsnummeret af „Tidskrift 

for Biavl“ dumpede 

ind af døren. I en lille annonce 

kunne jeg læse: Praktikplads 

hos biavler i 

Australien formidles. Det 

var i uvidenhed om varmegrader 

og en manglende 

næste vinter, at jeg 

tog telefonen. Den 8. 

august 93 startede 

virkeligheden. De 

næste 6 måneder 

hed det biavl i vest- 

Australien, og Perth 

var min hjemadresse. 

AUSTRALSK 

BIAVL 

Da de første europæere 

kom til Australien, 

var der ingen 

honningbier (Apis 

sp.). Der var nogle få 

bi-lignende arter, 

men alle uden interesse 

for biavlere 

med honningproduktion 

for øje. Det første, 

der kom til landet var 

den skandinaviske brune bi. 

Siden da har stort set alle 

de i Europa brugte biracer 

været indført til landet. 

Den gule bi er idag den 

langt mest domminerende. 

Om de Vest-australske „gu- 

le“ bier også er helt racerene 

gule bier, tør jeg ikke 

garantere. Der skete nemlig 

det, at sygdommen europæisk 

bipest brød ud i øst- 

Australien i 1977. Og det 

var netop herfra at man i 

vest fik tilsendt sine dronninger. 

I 1980 startede man 

derfor et avlsarbejde op. Et 

avlsarbejde hvor landbrugsministeriet 

var med, og 

hvor man langt overvejende 

satsede på honningudbyttet. 

En lille smule tænkte 

man på farven (gul). Og 

resten var lidt ligegyldigt. 

Der blev anvendt insimina- 

tionsapparater, øparring og 

mange arbejdstimer. Og de 

nåede et flot resultat. Man 

fortalte, at man satte sig 

som mål at hæve udbyttet 

med 10 % pr år. Dette mål 

mente man stort set var nået 

!!!! 

300 KG HONNING PR. 

BIFAMILIE 

De første bier 

kom til Australien 

i 1846. Fra det 

tidspunkt og indtil 

1930’erne lå 

den årlige honningproduktion 

på ca. 15 kg pr. 

familie. Fra 30’erne 

og til i dag er 

honningproduktionen 

så steget 

støt og roligt. Siden 

70’erne har 

der i Vest-Australien 

været ca. 80 

erhvervsbiavlere. 

Alle med mere 

end 200 bifamilier. 

Disse biavlere 

producerer på et gennemsnitsår 

ca. 200 kg pr. familie. 

I Australien har man også 

både gode og dårlige år. 

Et dårligt år når de helt ned 

på 100 - 150 kg og i de go- 

Af 

Jørgen Jensen 

Møllevænget 9 

8362 Hørning 


10 

de år runder de nemt de 

300 kg!! 

Jeg var også selv lidt imponeret 

af disse tal - og alligevel. 

Jeg tænkte tit på, at 

herhjemme står vi forsigtig 

og skiller en rapsblomst ad, 

for så nede i bunden at se 

nogle små nektar- dråber. I 

Australien kunne det ligefrem 

dryppe af træerne og 

når vi lavede nektar-tjek på 


„bull-banksia“ - blomsten. 

Ja så greb man om den, og 

ofte blev hånden helt våd 

af nektar. Der var endog 

dage hvor nektaren løb ned 

af armen! 

120 BIFAMILIER PR. 

BIGÅRD 

Australien er stort set natur. 

Det vil derfor sige, at det er 

klima og vejrforhold, der 

bestemmer, hvad der gror. 

Det er ikke mennesket. Man 

har derfor ikke som i Danmark 

3 ha kløver her og 9 

ha raps der. Nej dernede 

har man det samme så 

langt som øjet rækker. En 

vest-Australsk bigård rummer 

derfor ca.120 bifamilier. 

Dette antal er normalt 

også, hvad man kan læsse 

på deres lastbiler på en 

gang. Og bierne flyttes ofte. 

5 - 6 gange pr. år må bistaderne 

tage turen op på 

lastbilen. Det er natarbejde 

og flyvehullet lukkes ikke. 

Det er ofte så varmt om 

natten, og da bifamilerne 

kun står på 2 kasser 10 rammers 

langstroht, ja så ville 

en lukning af flyvehullet 

betyde at hele familien 

brød sammen. Så da hellere 

nøjes med at miste 25 % af 

bierne. 14 dage efter ville 

familien jo være oppe på 

fuld styrke igen. Jeg stod tit 

lidt måbende over for deres 

tankegang, men som tiden 

gik, blev den mere og mere 

rigtig. 

70 CM STADEKNIV 

Jeg troede, at jeg med min 

prøven lidt af hvert inden 

for dansk biavl, og med mine 

3 års erfaring fra en 

dansk erhvervsbiavler, ja så 

var der ikke meget, som 

kunne ryste mig. Men jeg 

tog fejl. Jeg tror endog min 

værtsfamilie morede sig lidt 

over mig. Og kunne jeg have 

set mig selv dengang jeg 

fik udleveret stadeknivene, 

ville jeg gerne havde haft 

et kamera. Den ene mindede 

mest om den almindelige 

amerikanske stadekniv, 

som vi bruger. Men den anden. 

Den var ca. 70 cm 

lang! Jeg tror nok jeg 

spurgte, om den var til at 

slå slangerne ihjel med, 

men det var den ikke. Alle

istader i Australien er lavet 

af træ. Alle biavlere 

bruger opstabling og alle 

kasser indeholder hoffmans 

rammer. Disse tre ting sammenholdt 

med, at det er i 

Australien, gør at det hele 

er groet sammen. Så for bare 

at få skilt familien ad, er 

det nødvendigt med denne 

„slangekvæler“. 

VINTERHONNING 

Afstandene er store i 

Australien. Der er langt 

mellem de forskellige slags 

natur. Og en yderst vigtig 

grund til, at man kan producere 

så meget honning, 

er at man flytter efter 

blomsterne og dermed honningen. 

Foråret starter så 

langt som 350 km nord for, 

hvor vi boede. Helt ude ved 

kysten. Her trækker bierne 

på lave buske og vilde 

blomster. Når vi kommer til 

oktober, holder det op med 

at regne. Varmen sætter ind 

og vi flytter sydpå. Det bliver 

nu så tørt, at det eneste, 

som kan afsondre nektar, 

er træerne. Resten er 

tørret hen. Vi følger så skovene 

længere og længere 

sydpå, og endte 5 - 600 km 

syd for hvor vi boede. Hvis 

de er heldige, som de siger, 

ja så er der 6 ugers vinterpause, 

hvor de ikke kan finde 

trækkilder til bierne. 

Men er de uheldige, ja så 

arbejder bierne hele vinteren 

igennem. Da jeg kom 

derned, startede vi med at 

slynge vinterhonning! 

SLYNGERUM 

Slyngerummene er et afsnit 

for sig. Tidligere (men også 

nu, her hvor krisen strammer), 

ja der indrettede man 

en campingvogn til et komplet 

slyngerum. Skrællemaskine, 

slynger, filtre, gene- 

rator osv. Og slynger så 

honningen på stedet. Men 

også australiere bliver mere 

„magelige“, så man går mere 

og mere over til at køre 

hjem og slynge honningen 

der (aftensmaden smager 

som regel også bedre hos 

madmor). Slyngerummene 

bliver mere og mere automatiske 

og dermed effektive. 

På vort anlæg kunne to 

mand nemt slynge 2,5 tons 

på en arbejdsdag. Men dette 

anlæg er faktisk også det 

første af sin slags. På det 

sidste nye - som jeg dog 

kun så tegninger af - kunne 

en mand slynge 7,5 tons på 

en 8-timers arbejdsdag! 

ALENE MED 

GIFTSLANGER 

Grundet de store afstande, 

ja så tilbringer vi meget tid 

på landevejen. Og brændstof 

er dyrt. Da prisen på 

honning kun er 4 kr. pr kg, 

ja så forsøger man selvfølgelig 

at minimere antallet 

af timer på vejene. Vi pakker 

derfor sovepose, telt og 

en stor madpakke, og så 

blev vi derude i „bushen“ i 

op til en uge af gangen. 

Der levede vi så helt alene i 

verden. Eller næsten. For 

der var jo en del vilde dyr 

også. Kænguruer, papegøjer, 

vilde kaniner, giftige edderkopper, 

slanger og skorpioner. 

Jeg var lidt angst til 

at begynde med. Men til 

sidst lærer du at leve med 

dem og bare nyde det. De 

giftige edderkopper er ofte 

de flotteste, slanger er slet 

ikke slimede og ulækre, og 

når vi en dag synes vi havde 

fortjent en lille pause, ja så 

smed vi sløret, og gik på 

opdagelse efter vilde orkideer 

og kødædende planter. 

Jeg vidste ikke, der var 

så varmt i Australien. Jeg 

vidste heller ikke, at bierne 

var så aggressive. Som beskyttelse 

mod bierne bestod 

vor påklædning af lange 

bukser og langærmet skjorte. 

Oven på det havde vi en 

kedeldragt. På fødderne 

bærer vi store læderstøvler, 

og for at undgå bid fra en 

evt. slange som var krøbet i 

skygge under et bistade, ja 

så benytter man en tyk nylon 

beskytter, som går fra 

skoene og op til knæerne. 

Om halsen bærer du et 

håndklæde til at opsamle 

sved. Til sidst bærer du hat 

med slør og et par handsker, 

som når op over albuen. 

Iført denne kostume begynder 

du at arbejde. Den 

varmeste dag viste termometeret 

43 grader i skyggen, 

og vi stod stort set i solen! 

På sådan en dag drikker 

du op mod 10 liter vand 

- igennem sløret! ❑ 


FLYTNING - NU NÆRMER 

AFGØRELSEN SIG! 

Af 

Jens Rahbek 

Pedersen, 

på flytteudvalgets 

vegne 

12 

Skejby 

Flytning eller ej. Det er en kendsgerning at Forskergruppe 

Biavl og al anden forskning forlader forsøgscentret i Roskilde, 

hvor DBF har sit tilholdssted. Op til generalforsamlingen 

i april, diskuteres DBF's tilholdssted. Her kommer 

flytteudvalgets første redegørelse. 

Efter mere end et halvt års 

arbejde med afsøgning af 

fremtidige faciliteter, har 

flytteudvalget nu valgt at 

satse på de fem muligheder, 

som er skitseret nedenfor. 

Flytteudvalget har tidligere 

spurgt sig for hos: 

Kalø, Foulum og Årslev, 

men alle steder mødt svaret: 

"Der er ikke plads!". 

Efter opfordring har vi 

også undersøgt muligheden 

for en tilbagevenden til Fredericia. 

Helt bortset fra, at 

det måske for enkelte kunne 

være en vanskelig van- 


Roskilde 

Flakkebjerg 

dring tilbage, så byder huset 

næppe på de bedste 

muligheder, og først og 

sidst har den nuværende lejer 

af huset (Skansetryk) et 

uopsigeligt lejemål til 

31.8.98. Derfor finder udvalget 

ikke denne mulighed 

relevant. 

På hovedgeneralforsamlingen 

skal den endelige 

beslutning tages. Vi finder 

det vigtigt, at der her falder 

en afgørelse, dels fordi de 

ressourcer, vi nu bruger på 

flyttesagen, kan og skal anvendes 

andre steder, dels 

fordi vi ikke kan byde personalet 

fortsat uvished. 

I denne artikel skitseres 

mulighederne. Den 13.1. 

holder hovedbestyrelsen 

møde, hvor vi indgående 

vil diskutere vores bud på 

Danmarks Biavlerforenings 

fremtid. For det er trods alt 

det, der i sidste instans skal 

ligge til grund for beslutningen. 

I februar-nummeret 

vil vi redegøre for den eller 

de holdninger, vi indtager. 

Der er ingen, der siger, at 

der vil være enstemmighed, 

men flertal såvel som mindretal 

vil fremlægge deres 

argumenter, så de kan indgå 

i drøftelsen op til og på 

hovedgeneralforsamlingen. 

Men det er de delegerede, 

der træffer den endelige afgørelse. 

DE FEM MULIGHEDER 

1. Roskilde - nuværende 

sted. 

2. Flakkebjerg, syd for Slagelse. 

3. Skejby, Århus. 

4. Køb af eget hus med egnede 

kontorlokaler i området 

fra Odense over 

Trekantsområdet til Horsens. 

Kort sagt et i forhold 

til størstedelen af biavlerne 

centralt beliggende 

sted i landet. 

5. Leje af hus i samme område. 

Vi kunne naturligvis have 

undersøgt alle andre 

tænkelige steder, men vi 

har forespurgt, de steder, 

det tidligere har været 

nævnt, samt efter egen tilskyndelse 

Skejby. 

Udvalget henstiller, at 

man koncentrerer sig om 

disse muligheder, og kun 

hvis man har den helt geniale 

løsning at komme med 

nye her i 11. time. 

Men det siger sig selv, at 

mener man, det er bedst at 

købe et hus centralt beliggende 

for biavlen, så er det 

ikke afgørende om et sådant 

hus findes nord eller 

syd for f.eks. Horsens eller

nord eller vest for Kolding. 

Det afgørende vil i så tilfælde 

være, at vi skal købe et 

hus. 

Vi har efter samråd med 

den daglige leder stillet følgendeminimumsbetingelser 

til stedet: Et hus på 

mindst 150 m 2 , samt mindst 

50 m 2 til lager. 

Vi går som en given ting 

ud fra, at ejendomsfondens 

godt 600.000 kr. indgår i finansieringen. 

PRISER 

1. Roskilde: Det nuværende 

hus skønnes efter en 

uvildig vurdering at koste 

mellem 400-500.000 kr. 

2. Flakkebjerg: Det hus, 

der er mulighed for at få 

stillet til rådighed, vil efter 

en delvis restaurering koste 

omkring 1 million. 

3. Skejby: Her kan vi 

kun leje os ind i Landbrugets 

Rådgivningscenter. Den 

årlige lejeudgift er pr. medarbejder 

43.000 kr. Med 

Placering 

Roskilde 

Flakkebjerg 

Skejby, 

Landbrugets 

Rådgivningscenter 

Køb af eget 

hus 

Leje 

Kommentarer 

f.eks. 5 faste medarbejder 

vil beløbet altså blive 

215.000 kr. pr. år. I dette beløb 

indgår dog også: rengøring, 

telefon, edb, lån af 

mødelokaler m.m. 

4. Eget hus: Køb mellem 

700.000- 1 million. Omkring 

1 million medfølger ofte en 

bolig, der vil kunne give en 

vis lejeindtægt. 

5. Leje: Odense-Kolding 

området omkring 500 kr. pr. 

m 2 . Det vil sige en årlighusleje 

på mellem 75.000 og 

90.000 kr. 

Vejle-Horsens området 

omkring 400 kr. pr. m 2 . Det 

vil sige en årlig leje på mellem 

60.000 og 75.000 kr. 

NB: Det gælder for alle 

andre steder end Roskilde, 

at der også skal beregnes 

udgifter til selve flytningen. 

Fotos af nuværende hus i 

Roskilde, hus i Flakkebjerg, 

syd for Slagelse 

og Skejby, Århus. 

Vi har fået et tilbud på omkring 1 million, 

uden der er sket en fuldstændig renovering. 

- vi har dog diskuteret denne pris indgående. 

Udover beløbet fra ejendomsfonden 

må påregnes årlige udgifter til renter 

på lån og afdrag på omkring 40.000 kr. 

Pris mellem 700.000 til 1.000.000 kr. I området 

Odense - op til Horsens. 

Lejeudgift mellem 60.000 og 75.000 kr. 

Fordele 

Vi kan bevare det nuværende 

personale. Økonomisk set den 

billigste løsning. Ejendomsfonden 

kan finansiere såvel køb 

som købsomkostningerne. 

Hensynet til nuværende medarbejdere, 

i nærheden af Statens 

Planteavlsforsøg, Forskergruppe 

Biavl. 

Godt miljø, og gode faciliteter 

god placering i forhold til biavlen, 

gode kursusfaciliteter, ingen 

uforudsete udgifter af nogen 

art. Med mindre aktivitet og 

dermed færre ansatte nedsættes 

lejen øjeblikkelig, et aktivt kollegialt 

miljø. 

Centralt for biavlen, hensigtsmæssigt 

for møder i hovedbestyrelse 

og udvalg. I den dyre 

ende kan tilbydes bolig, der som 

før nævnt vil kunne betyde en 

lejeindtægt. 

Kan flytte derfra med overholdelse 

af opsigelsesfrister, øvrige 

fordele som ved køb. 

Roskilde 

Flakkebjerg 

Skejby 

Ulemper 

For biavlerne og for hovedbestyrelsen 

er placering i Roskilde uhensigtsmæssigt. 

Manglende mødefaciliteter. 

For høj pris, huset ligger alligevel så 

afsides, at kontakten til de øvrige facilliteter 

bliver begrænset. Øvrige 

ulemper som ved Roskilde. 

Dyrt, med nuværende personale på 

omkring 5 i alt 215.000 kr. årligt. Lageret 

er placeret 300 m fra kontorerne. 

Vi må forvente at skulle sige farvel 

til adskillige af de nuværende 

medarbejdere. Kontorfaciliteterne i 

Skejby er også betænkelig små, i betragtning 

af at der skal pakkes etiketter 

og meget andet. 

Hensynet til nuværende medarbejdere. 

Dyrere end i Roskilde. Pr. lånt 

100.000 kr må forventes en årlig 

ydelse på 10.000 kr. 

Ingen opsparing, huslejestigninger, 

hensynet til medarbejderne, vi kan 

opsiges. 


TEST AF BRUGSDRONNINGER 

1995 

Resultaterne fra forsøg med test af brugsdronninger fra 

Af 

Carsten 

Wolff 

Hansen 

14 

sæsonen 1995 viser i år kun mindre forskelle mellem de 

forskellig hold dronninger. 

Forsøgene med test af 

brugsdronninger som, udbydes 

til salg, har været organiseret 

ved, at der til 

hvert hold dronninger blev 

indsendt 14 friparrede 

brugsdronninger. En dronning 

fra hvert af de 9 hold 

blev indvintret hos hver af 

de 10 forsøgsværter. De sidste 

4 dronninger er brugt 

som erstatning for de dronninger, 

der gik tabt ved indførelsen 

i eftersommeren 

1994. Ved denne fordeling 

er det undgået, at forholdene 

i en enkelt bigård har 

kunnet få afgørende uheldige 

konsekvenser for afprøvningen 

af et eller flere 

hold dronninger. Det har 

igen i år vist sig meget vigtigt, 

da flere af bigårdene 

blev ramt af uheld. Der er 

brugbare data fra 7 testbigårde. 

De øvrige 3 testbigårde 

har været ramt af 

næsten totalt udeblevet 

træk, er gået til af ondartet 


bipest eller er blevet stjålet. 

Det er vigtigt i en test som 

denne, at de deltagende 

dronninger har mulighed 

for at vise deres formåen. 

Hvis ikke forholdene tillader 

dette, udelades resultaterne 

af opgørelsen. 

De 8 avleres navne, ini- 

Leverandører - 1995 Avlerinitialer Telefonnummer 

Erling Bech ........................... EB .............. 46 40 93 34 

Anders Glob ......................... AG .............. 86 37 92 10 

Henrik Refsgaard ................. HO .............. 53 48 31 38 

Hans Røy .............................. HR .............. 97 32 13 98 

Svend Sejr ............................ SS ............... 86 26 08 49 

Peter Stougård .................... ST ............... 86 55 12 61 

John Svarre .......................... JS ............... 86 92 38 04 

Poul Erik Sørensen .............. PS ............... 86 52 33 46 

tialer, og telefonnumre 

fremgår af listen. Bemærk 

at en af avlerne har fået testet 

2 hold dronninger. 

BEDØMMELSE AF 

DRONNINGERNE 

Testbigårdsværterne var 

uvidende om, hvor dronningerne 

kom fra. Dronningerne 

blev enten indført i normale 

produktionsfamilier, 

efter at den gamle dronning 

var fjernet, eller der 

blev lavet nye aflæggere. 

Dronningerne er vurderet 

for sværmtendens, temperament 

og tavlefasthed og 

bifamiliernes honningudbytte 

er registreret. Karakterskalaen, 

som er vist i TfB 

nr. 12-94 side 397 og bagerst 

i rapporten om Kvalitetskontrol 

af Avlsdronninger, 

bruges som grundlag 

for værternes bedømmelser. 

Rapporten om Kvalitetskontrol 

af Avlsdronninger udsendes 

til alle lokalforeninger 

og kan købes for 50 kr. 

+ moms og forsendelse ved 

henvendelse til Danmarks 

Biavlerforening. 

RESULTATER 

Resultaterne af afprøvningerne 

er vist i de 3 grafer. 

Tallene som ligger til grund 

for graferne, kan ligeledes 

læses i rapporten om Kvali-

tetskontrol af Avlsdronninger. 

Brugsegenskaberne er 

vist som gennemsnitstal for 

de dronninger, som har 

gennemført testen. I 1995 

har der for nogle af holdene 

været mere sværmtendens 

end forsøgene har vist 

tidligere år. Honningudbyttet 

i kg er vist som gennemsnitstal 

for hvert hold. Det 

er vigtigt her at understrege, 

at der på grund af vintertab 

for nogle af holdne 

mangler 1 til 2 dronninger. 

Tallene er derfor ikke helt 

sammenlignelige, og viser 

altså kun, hvad de dronninger 

som har gennemført testen 

har ydet. SEM er en 

matematisk udregning, som 

giver et udtryk for usikkerheden 

på gennemsnitstal. 

Høje tal tyder på enten 

usikre forsøgsbetingelser 

og / eller uensartede dronninger. 

Lave tal tyder på 

ensartede forsøgsbetingelser 

og ensartede dronninger 

(husk igen at dronningerne 

fra et hold har været 

fordelt i 7 bigårde). Når den 

statiske usikkerhed tages i 

betragtning, er der omtrent 

ingen gennemsnitlige udbytteforskelle 

på de 9 hold 

dronninger. Gennemsnitsudbytterne 

i bigårdene 

svinger fra 28,8-59,7 kg pr. 

bifamilie. Familiernes procentvise 

honningudbytter - 

i forhold til de gennemsnitlige 

honningudbytter - er 

vist i den sidste graf. 

SEM er en matematisk udregning, 

som giver et udtryk 

for usikkerheden på 

gennemsnitstal. Høje tal 

tyder på enten usikre forsøgsbetingelser 

og/eller 

uensartede dronninger. 

Lave tal tyder på ensartede 

forsøgsbetingelser og 

ensartede dronninger. 

Kg honning pr. hold 

Karakterer 

% afvigelse fra gennemsnit. 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

4,5 

4 

3,5 

3 

2,5 

2 

1,5 

1 

0,5 

0 

5 

0 

30 

20 

10 

0 

-10 

-20 

-30 

Gens. honning udbytter i testbigårde 

1995 

= SEM 

EB AG HO HR SS ST JS PS-1 PS-2 

Avler intialer 

Gens. brugsegenskaber i testbigårde 

1995 


Avler intialer 

Sværmtendens Temperament Tavlefasthed 

Honningudbytter i forhold 

til bigårdsgennensnit - 1995 


Avler intialer. 


PESTICIDRESTER I HON- 

NING OG VOKS 

Af 

Preben 

Kristiansen, 

sygdomskonsulent 

i 

Norge 

16 

På Apimondia-kongressen i Schweiz blev der fremlagt resultater 

fra undersøgelse af 10 års brug af forskellige bekæmpelsesmidler 

i Østrig. I denne artikel vil jeg gengive nogle af resultaterne 

og hovedkonklusionerne. 

VARROA-BEKÆMPELSE 

I ØSTRIG 

Ved „Institut für Bienenkunde 

- Abteilung Bienenzüchtung 

Lunz am See“ begyndte 

man i 1986 med at 

varroa-bekæmpe alle instituttes 

200-250 bifamilier. 

Det første år blev den ene 

halvdel af bifamilierne behandlet 

med Folbex VA Neu 

og den anden halvdel med 

Perizin. 

I 1987 blev alle bifamilierne 

behandlet med Perizin 

og fra 1988 til 1992 blev de 

alle behandlet med Apistan. 

Siden 1975 har man 

haft et lukket vokskredsløb. 

Ved Institut für Bienenkunde 

i Gainfarn har man 

siden 1983 brugt alle de i 

Østrig tilladte bekæmpelsesmidler 

i større eller mindre 

grad. 

Det har ved dette insti- 

tut ikke været tale om et 

lukket vokskredsløb, idet 

der i et vist omfang et blevet 

indkøbt kunsttavler fra 

voksstøbevirksomheder. 

RESTER I VOKS 

Varroa-bekæmpelsesmidler, 

som indeholder fedtopløselige 

stoffer, sætter sig i vokset 

og vil hurtigt give påviselige 

restkoncentrationer. 

Allerede efter en enkelt behandling 

vil der i mange tilfælde 

kunne findes rester 

af stoffer som f.eks. coumaphos, 

brompropylat, fluvalinat 

og flumetrin i hele 

bistadet eller i enkelte tavler. 

Når voks som indeholder 

større restkoncentrationer 

af pesticider blandes 

med voks med ingen eller 

mindre restkoncentrationer, 

vil det gennemsnitlige koncentrationsniveau 

ligge be- 

tydeligt lavere end i de enkelte 

tavler. I det åbne vokskredsløb 

vil de hyppigst anvendte 

midler alligevel 

efterhånden kunne spores i 

flere og flere prøver. I årene 

fra 1986-1993 blev der udtaget 

51 prøver af forskellige 

typer voks (blokvoks, 

kunsttavler, udbyggede tavler 

og vildtbyg). Det procentvise 

antal prøver i hvilke, 

der blev påvist restkoncentrationer 

var 25 % for 

couma-phos , 39% for 

brompropylat, 47% for fluvalinat 

og 16% for flumetrin 

(der blev ikke undersøgt 

for cymiazol). 

For hvert år Apistan har 

været anvendt ved institutterne, 

har man fundet fluvalinat 

i stadig flere prøver 

og i større mængder. Som 

jeg nævnte i en tidligere artikel 

(Birøkteren nr. 10/ 

1995) er det nu ikke længe- 

BEKÆMPELSESMIDLERNE 

Navn Aktivestof Behandling Tidspunkt Opløselighed 

Folbex VA Neu Brompropylat Rygestrimler Ingen yngel Fedtopløselig 

Efterår 

Perizin Coumaphos Sprøjtes, opblandet i Ingen yngel Fedtopløselig 

vand på bierne Efterår/vinter 

Apitol Cymiazol Sprøjtes, opblandet Ingen yngel Vandopløselig 

i vand, på bierne Efterår 

eller tilsættes foder 

Apistan Fluvalinat Plaststrimler Efter honning- Fedtopløselig 

(syntetisk pyretroid) høst 

Bayvarol Flumetrin Plaststrimler Efter honning- Fedtopløselig 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL (syntetisk 1/96 pyretroid) høst

e muligt at købe kunsttavler 

i Østrig uden rester af 

fluvalinat. Bayvarol har indtil 

videre kun været anvendt 

i et meget lille omfang 

i Østrig. Det kan være 

en af årsagerne til, at man 

endnu ikke har fundet rester 

af flumetrin i prøver fra 

den samlede vokspulje, selv 

om man har påvist det i enkelte 

tavleprøver. 

RESTER I HONNING 

I perioden fra 1986 til 1993 

blev der undersøgt ialt 68 

honningprøver. Den procentvise 

fordeling af prøver, 

hvor der blev fundet rester 

af de forskellige pesticider, 

var 15% med coumaphos, 

19% med brompropylat, 

4% med flumetrin og 9 

med cymiazol. De største 

mængder blev i reglen påvist 

i prøver fra enkelte bifamilier, 

hvor pesticiderne 

blev afprøvet. Det viste sig 

også, at behandling med 

Apitol meget hurtigt giver 

rester af cymiazol i honningen, 

og i flere tilfælde var 

koncentrationen højere end 

den tilladte grænseværdig, 

som for dette stof ligger på 

10 ppb (parts pr. billion = 

µg/kg). Årsagen hertil skyldes 

sikkert at cymiazol er 

mere vandopløselig end de 

andre stoffer. Det skal også 

bemærkes, at rester af coumaphos 

og brompropylat 

blev påvist i et større antal 

prøvet, end det var tilfældet 

for fluvalinat, til trods 

for, at Perizin og Folbex VA 

Neu er blevet anvendt i et 

mindre omfang end Apistan. 

Undersøgelsen viser, at 

man finder færre pesticidrester 

i et antal honningprøver 

i forhold til et tilsvarende 

antal voks- og propolisprøver. 

Endvidere skal det 

noteres at restkoncentrati- 

onerne i honning (bortset 

fra cymiazol) for det meste 

lå langt under de tilladte 

grænseværdier. 

ÅRSAGER TIL RESTER I 

HONNING 

Der er ifølge Klaus Wallner 

fire forskellige mekanismer 

som gør, at der kommer rester 

af et bekæmpelsesmiddel 

i honning. Han taler her 

om de fedtopløselige midler. 

a. Fejlanvendelse af et middel. 

Hvorved der sker en 

direkte forurening af den 

lagrede honning - det 

kan for eksempel være 

behandling under trækket, 

overdosering af midlet 

eller behandling med 

midler, som biavlere selv 

fremstiller af produkter, 

der ikke er beregnet til 

anvendelse i bifamilier. 

b. Forurening af vinterfoder. 

Forurenet vinterfoder 

kan blive opblandet 

med honning - det kan 

ske, når bier i foråret flytter 

rundt med vinterfoderet 

for at få plads til at 

yngle. 

c. Vokspartikler (med rester 

af det virksomme stof) 

som ikke bliver siet fra 

honningen. 

d. Det virksomme stof „vandrer“ 

fra vokset ind i 

honningen (diffusion) - 

ved en tidligere undersøgelse 

har Wallner vist, 

hvordan nogen af de 

virksomme stoffer ved 

mængder på bare 1 mg/ 

kg voks kan give påviselige 

rester i honning. 

Eftersom resterne af de 

aktive stoffer bliver større i 

vokset, vil risikoen for, at 

honning ad den vej bliver 

forurenet, øges. 

Wallner opstiller en lignede 

liste for de erfaringer, 

som er gjort i forbindelse 

med restkoncentrationsundersøgelser, 

hvad angår 

vekselvirkningen mellem de 

fedtopløselige midler-vokshonning. 

* Anvendelse af bekæmpelsesmidler, 

som indeholder 

fedtopsløselige stoffer 

giver uvægerligt restkoncentrationer 

i voks. 

* Fedtopløselige stoffer 

lagres og stabiliseres i vokset. 

Stofferne er bevægelige i 

vokset. 

* Stofferne „vandrer“ fra 

vokset ind i honningen (diffusion). 

* Voks, som indeholder 

stofferne, kan være kilde til 

restkoncentrationer i honning 

(diffusion, vokspartikler). 

* De stoffer, som sidder i 

vokset, bliver båret rundt af 

bierne og afsat i bistadet. 

* Også væggene og rammer 

i bistadet kan afgive 

rester af stofferne. 

* Det er i øjeblikket ikke 

muligt at fjerne de aktive 

stoffer fra vokset. 

* Omsmeltning af udbyggede 

tavler og fremstilling 

af kunsttavler kan i bedste 

fald reducere de flygtige 

stoffer. 

* Solvokssmeltere og 

dampvokssmeltere har ingen 

indflydelse på varroabekæmpelsesmidlerne 

i 

vokset. 

Forfatterne konkluderer 

blandt andet, at man ud fra 

de foreliggende resultater 

ikke kan lukke øjnene for 

de mulige farer, som behandlingen 

med pesticider 

indebærer. Kun en ansvarsbevidst 

omgang med disse 

midler kan sikre en restkoncentrationsfri 

honning for 

fremtiden. 

Til artiklen er der to litteraturhenvisninger, 

som 

kan fås ved DBF. ❑ 


BAYTICOL TIL VARROA- 

BEKÆMPELSE? 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 

18 

Der er blandt en snæver kreds af danske biavlere herhjemme 

kommet den fejlopfattelse, at man kan anvende 

pesticidet Bayticol til varroa-bekæmpelse. Lad os 

straks slå det fast - det vil give rester i voks, honning, 

udvikle resistens, og så er det ulovligt! 

Blandt disse biavlere er der 

en forbitrelse over, at Danmarks 

Biavlerforening ikke 

går aktivt ind i forsøg og 

arbejder på at få dette middel 

godkendt. Endvidere 

har biavler Hans Viggo Pedersen, 

Holse selv udført 

eksperimenter på privat basis 

for at undersøge, om der 

kommer evt. restkoncentrationer 

af dette middel i 

honning efter anvendelsen. 

Dette "eksperiment" er blevet 

tilsendt TfB. Da dette 

"eksperiment" i nogle biavlerkredse, 

både rygtemæssigt 

og skriftligt, refereres 

som et bevismateriale uden 

kritisk granskning, ser vi 

nærmere på "forsøget" her 

i tidsskriftet. Vi går ind i sagen 

for at slå nogle holdninger 

og kendsgerninger 

fast omkring anvendelsen 

af dette middel, som hedder 

Bayticol. 

BAYVAROL - BAYTICOL 

Kemikaliefirmaet Bayer har 

fremstillet et varroa-bekæmpelsesmiddel, 

som hedder 

Bayvarol. Bayvarol er 

plasticstrimler, hvori det aktive 

stof flumetrin er indlejret. 

Det anbefales, at der 

sættes 2-4 strimler i en bifamilie 

i en periode på ca. 6 

uger. Midlet anvendes kun 


efter honninghøsten. Dette 

middel er afprøvet under 

alle tænkelige forhold, inden 

det er frigivet til anvendelse 

af varroabekæmpelse. 

Bayticol derimod er et 

middel, som ikke er beregnet 

til biavl, men til bekæmpelse 

af lus og skab på 

kreaturer. Midlet indeholder 

godt nok det sammen 

aktive stof som Bayvarol, 

men indeholder også mange 

andre stoffer. 

Det er kendt, at en mindre 

kreds af biavlere anvendes 

kreaturmidlet Bayticol. 

UDPLUK AF HANS 

VIGGO PEDERSENS 

LÆSERBREV TIL TFB 

....Jeg er blevet bekendt 

med giftstoffet "Flumetrin", 

det findes i de "Bayvarol 

strips", der er til at kø- 

be hos de fleste biavlsmaterielforhandlere, 

som er særdeles 

velegnet til udryddelse 

af mider. Dette giftstof 

findes også i et produkt ved 

navn "Bayticol", det kan 

købes på apoteket i håndkøb, 

samt i foderstofforretninger 

o.l....... 

......Til brug i bistadet 

har jeg fremstillet en træliste.... 

.....jeg placerede pinden 

lodret mellem to tavler, 

midt i klyngen, således at 

bierne passerede listen, når 

de skulle bære foderet 

ned...... 

.....Pindene blev siddende 

i ca. 4 uger, således at al 

lukket yngel kunne nå at 

klække, og der således ikke 

skulle kunne være flere mider 

tilbage. 

Bierne reagere overhovedet 

ikke på denne behandling! 

....Der blev udtaget prøver 

fra blomsterstøv, foder 

og voks. Herefter foretog 

jeg almindelig nedsmeltning 

med damp og derefter 

blev der udtaget yderligere 

prøver af foder og voks efter 

smeltning. 

Laboratoriet har brugt 

ganske lang tid til at finde 

resultatet og har været

yderst omhyggelige, men 

det er ikke lykkedes dem at 

påvise den mindste rest af 

"Flumetrin". 

BAYER SIGER 

Vi har snakket med Bayer- 

Danmark, som har udviklet 

midlet, om hvilke forbehold 

de evt. ville kunne se ved 

anvendelsen af Bayticol. 

Dyrlæge Kirsten Larsen fra 

Bayer siger: "Bayvarol, som 

strimler er et velafprøvet 

middel, hvor vi præcist ved 

hvor meget af det aktive 

stof strimlerne indeholder. 

Igennem mange afprøvninger 

ved man, hvor hurtigt 

midlet afgives til bierne og 

omgivelserne. At anvende 

Bayticol, som selvdoseres på 

træpinde er meget betænkeligt. 

Da Bayticol er udviklet 

til at virke på en anden 

måde end Bayvarol, indholder 

det flere forskellige opløsningsmidler, 

hvor flere af 

dem ikke er egnet til bier. 

Enkelte af stofferne er endda 

direkte skadelige for bierne. 

At dosere det aktive stof på 

træpinde, siger intet om 

hvor stor en dosis man frigi- 

ver, man kender ikke træets 

sugeevne og evne til at frigive 

det aktive stof. 

Bayvarol er udviklet for at 

hindre en resistensudvikling 

hos miderne, hvorimod en 

anvendelse af træpinde kan 

fordre resistensudviklingen. 

Bayer fraråder på det kraftigste 

anvendelsen af Bayticol. 

FORSØGETS STØRRELSE 

Der indgår 6 restkoncentrationsprøver 

i forsøget. 2 

honningprøver, 2 voksprøver 

og pollenprøver. Hvilket er 

et meget lille data materiale 

at drage nogle former for 

konklusioner på. 

HANS VIGGO PEDERSEN 

SIGER 

Vi har talt med Hans Viggo 

Pedersen angående hans 

forsøg. Hans Viggo Pedersen 

siger: "Jeg synes, at jeg ser 

for mange problemer med 

anvendelsen af myresyre. 

Jeg har undret mig over, at 


ikke har lavet nogle undersøgelser 

med Bayticol. Jeg 

har selv anvendt midlet i ca. 

50 bifamilier i 2 år. Derfor 

Hjemmefremstilling af Bayticol (til venstre) 

er ulovligt og yderst betænkeligt, 

både med hensyn til restkoncentrationer 

i voks, honning og udvikling af resistens. 

To dyrlæger herhjemme har 

udleveringstilladelse til Bayvarol (til 

højre). Den sikreste måde at bekæmpe 

varroa på, er at anvende de midler, som 

anbefales i temahæftet "Biavl med varroa". 

Her sikre man sig, at der ikke opstår 

restkoncentrationsproblemer i hon- 

ningen. 

blev jeg nysgerrig for at se, 

om der kunne findes nogle 

restkoncentrationer. 

Jeg er helt klar over, at 

midlet ikke er tilladt at bruge, 

og mit forsøg siger ikke, 

at man blot skal bruge midlet". 

Ved din honninggrossist, 

som du levere honning 

til, at du bruger midlet? 

"Det gør han nok, men det 

er ikke noget vi taler om". 

Har du nogle kendskaber 

til pestcider, deres effekt 

og påvirkninger af mijøet. 

"Nej" 

Er det rigtigt, at du 

igennem din materielfor- 


20 

handlerforretning sælger 

Bayticol ? "Nej, det gør jeg 

ikke." 

Mener du, enhver biavler 

blot kan gå igang med 

at anvende bayticol. "Nej, 

jeg er blot nysgerrig for at 

se, om Danmarks Biavlerforening 

og miljømyndighederne 

ville kunne se mulighederne 

i dette middel". 

Har du nogle dårlige erfaringer 

med anvendelsen 

af Bayticol? "Et år, hvor vi i 

nogle bifamilier doserede 

Bayticolen forkert, døde 

der en del bifamilier". 

ANVENDELSEN AF 

BAYTICOL ER 

BETÆNKELIG 

Anvendelsen af pyretroider 

har indenfor de sidste mange 

år fundet stor udbredelse. 

Specielt fordi man har 

kunnet bruge væsentligt 

mindre aktivt stof til bekæmpelse 

af skadedyr i forhold 

til tidligere. Det er tydeligt, 

at de aktive stoffer 

er betydeligt mere virksomme 

overfor omgivelserne. 

Et regneeksempel, som 

man har lavet i Ringkøbing 

Amt viser, at ved sprøjtning 

af pyretroidet cypermetrin, 

viser det sig, at stoffet i 1 liter 

blandet sprøjtevæske er 

så aggressivt, at væsken 

skal fortyndes 10 mill. gange, 

for at den ikke er dødelig 

for vandlevende insekter. 

Sagt på en anden måde, 

så er midlet dødeligt for de 

vandlevende insekter i en 

koncentration, som er lavere 

end den hidtil eksisterende 

detektionsgrænse (detektionsgrænsen 

er den laveste 

koncentration af et 

middel, som en kemiker 

med de hidtil kendte metoder 

er istand til at finde). 

Dyr dør, uden man er istand 

til at opdage midlet. 


At man ikke har kunnet 

finde det aktive stof fra 

Bayticol og eller for den 

sags skyld fra Bayvarol i 

honning skyldes, at midlet 

ikke er blevet anvendt mere 

end et par år indenfor biavlen 

(se også artiklen om pesticidrester 

i voks og honning 

i Østrig). 

En parallel kan drages 

til Apistan med det aktive 

stof fluvalinat indlejret i 

plaststrimler, ligesom hos 

Bayvarol. Dette middel har 

efterhånden været anvendt 

i mange lande i omkring 10 

år. Her var man i starten 

overbevist om, at dette ikke 

ville kunne give restkoncentrationer 

i voks og honning. 

Sandheden idag er anderledes. 

Hos Apistan-strimler var, 

specielt i Italien, biavlerne 

hurtigt ude med et tilsvarende 

middel, som hedder 

Klartan. Et middel, som ikke 

var beregnet til biavl. Midlet 

har det samme aktive 

stof som i Apistan. Også her 

selvdoserede man. Parrallelen 

til Bayticol er slående. 

Som det har kunnet læses 

tidligere i tidsskriftet, er der 

idag udviklet resistens over 

for Apistan/Klartan således, 

at biavlerne i store dele af 

Italien igennem de sidste 

to år har mistet mange tusinde 

bifamilier. Samtidig 

har man opdaget, at mider, 

som er resistente over for 

Apistan/Klartan også er resistente 

overfor Bayvarol/ 

Bayticol. Alene dette eksempel 

viser faren ved at 

selvdosere Bayticol. Den resistente 

mide kan hurtigt 

udvikles i Danmark. 

FAREN 

At anvende Bayticol over 

lang sigt er meget betæn- 

kelig pga.: 

* faren for rester i honning. 

* faren for rester i voksen 

og andre biprodukter. 

* faren for at varroamiderne 

udvikler resistens 

over for pyretroiderne. 

* at Bayticol ikke er et af 

myndighederne godkendt 

bekæmpelsesmiddel, hvorfor 

brugerer af dette middel 

kan politianmeldes. 

Mener man sig som biavler 

ikke istand til at klare 

sig med myresyre, mælkesyre, 

droneyngelfjernelse, 

dronningindespærring og 

varmebehandling, anbefales 

det, at man fremskaffer 

sig Bayvarol som bekæmpelsesmiddel. 

Det kan fås 

ved henvendelse til en dyrlæge, 

som har fået en udleveringstilladelse 

hos Sundhedsstyrelsen. 

❑ 

LITTERATURLISTE OVER 

PESTICIDARTIKLER I TFB 

DE SIDSTE 2 ÅR 

Kristiansen,P. 1995. 

Pesticidrester i voks og 

honning. I dette nr. af 

TfB. 

Brødsgaard, C.J. & 

Hansen, H. 1995. Varroa, 

pesticider, rester og konsekvenser. 

Apidea i Tidskrift 

for Biavl nr. 10 side 

2. 

Hansen, H. & Brødsgaard, 

C. 1995. Pesticider 

til varroabekæmpelse. 

Temahæfte "Biavl med 

varroa" i TfB nr. 3. side 

28-29. 

Effler, J. (dansk oversættelse). 

1994. Pesticidrester 

i honning. TfB 2/94 

side 42-43. 

Moosbeckhofer, R. 

(dansk oversættelse). Resistens 

imod pesticider. 

TfB 2/94 side 44-45.

TIDSSKRIFTETS FARVE 

Tidsskriftet starter på et 

nyt år og dermed på en ny farve. 

Den gennemgående farve 

for tidsskriftet følger årets farvemærkning 

af dronningen. 

Årets farve i år er hvid, symboliseret 

med en hvid farve med 

svagt gul i. 

FV 

Farvemærkning af 

dronning 

Endetallet på året afgør 

hvilken farve der anvendes 

til mærkning af dronningen. 

Endetal 0 og 5 





TAK FOR AFSLUTTENDE 

KURSUS 

Vi skal hermed sige tak for 

et godt og lærerigt kursus som 

kyndig biavler på Fuglsøcentret 

i perioden 29. - 31. november 

1995. 

Samtidig kan vi varmt anbefale 

andre biavlere, nye og 

erfarne biavlere til at melde sig 

,da der her er masser af nye 

forskningsresultater, som bliver 

diskuteret og man får mulighed 

for at se eksempler på 

f.eks. ondartet bipest, nosema, 

sækyngel og meget mere. Det 

hele giver et klart billede af bisygdomme, 

men også en mulighed 

for at forstå forebyggelsen 

og behandling af disse. 

Varroamiden er desværre 

over os alle, men efter et sådan 

kursus lærer man hvor vigtig 

en behandling er, og at man, 

sagtens kan drive biavl uden 

det helt store pesticid-forbrug, 

men der skal behandles i tide. 

Ellers får det hurtigt konsekvenser 

for bifamilien. 

Forskergruppe Biavl havde 

indkøbt forskellige udenlandske 

honninger og undersøgt 

disse for bipestsporer, disse varierede 

meget forskelligt i 

mængden, men et gennemsnit 

viste, at ved at fodre med 

udenlandsk honning, var der 

80% mulighed for at redde sig 

en ondartet bipest til sin bifamilie, 

dette er værd at vide, 

hvis man falder over et parti 

billigt gæret udenlandsk honning 

og fristes til at fodre sine 

bier med honningen, blot for 

at udvide sin honningmængde. 

Der er desuden mulighed 

for at få råd og vejledning i 

valg af trækplanter ved vandrebiavl 

og i forbindelse med 

omlægning af haven, læhegn 

m.m. 

Om aftenen kan man så få 

en bisnak med de andre kursister 

og høre lidt om deres erfaringer, 

snakke madopskrifter, 

mjødbrygning, lys og meget 

mere. 

På kursisternes vegne, 

Søren Duun 

LÆSERBREV 

Et spørgsmål til Anders 

Glob 

Efter at have læst dit meget 

rørende indlæg i Apidea 

(T.f.B. nr. 10,1995) angående 

honningprisen, vil jeg gerne 

spørge om det er en trussel eller 

det er et løfte når du skriver 

at lavprisbiavlerne kvæler erhvervsbiavlen? 

Hvis det er en trussel vil jeg 

da gerne vide, hvad du mener 

biavlen i Danmark mister ved, 

at vi ikke har erhvervsbiavl. Det 

kan vist ikke være noget værdifuldt. 

Hvis det er et løfte, er vi en 

del, der nok vil tilslutte os lavprisbiavlen 

for at fremme processen, 

da der så kan blive mulighed 

for at drive biavl her i 

landet for biavlens skyld, og ikke 

som det er nu, hvor det kun 

drejer sig udbytte og honningpriser. 

Arne Mikkelsen, Polshøjvej 64, 

9260 Gistrup 

TIL ARNE MIKKELSEN 

Anders Glob har ikke ønsket 

at kommenterer læsebrevet 

Redaktionen 

PLADS SØGES 

I am 26 years old, I want to 

create the best apiary in our region. 

I have the experience in 

the bee-keeping I want to buy 

the land for my apiary. 

I grow and learn plants for 

the bee-keeping. I wonder, do 

you know about Lophantus 

Krylovii Lipsky, from Labiatae 

family. It is perenpial plant and 

it gives so many honey from 1 

ha as much as white acacia (Robinia 

pseudoacacia) from july 

till the end of the august. Bees 

visit this high (1,5-1,8 m) plant 

from the morning till the 

evening. 

There are 1,5% very usefull 

volatile oils for the medicine an 

perfumery and food-industry 

in this plant. 

Also it is very delicious tea. 

This tea strengthers the digestion 

and very usefull for 

other function of the organism. 

This plant is a doctor with 

cosmic strength. 

I self seeds of theis plant 1 

USD per 1 gramme, there are 

2500 seeds in the gramme. 

Also I did like to work and 

study at professional apiary of 

Denmark 1 or 2 seasons very 

much. I will be very gratefull if 

you will help me. 

I invite you to visit the 

Ukraine, Kigiv Berdichev, our 

family. We will be very glad to 

meet you in the Ukraine, in our 

family, among Ukraninian beekeepers. 

Waiting for your answer. 

Valeriy Kolomiyets 

Raskovoi str. 47 ft. 5 

Berdichev 

Zhitomir region 

261400 Ukraine 

Telf. (04143) 2-92-28 

KORT 

PRESSEMEDDELELSE 

Sydfyns Bimateriel & Specialfoder 

ved C.P. Christensen 

har overtaget den tidligere 

Egense Foderstof. De sidste tre 

år har C.P. allerede huseret i de 

gamle bygninger og solgt dyrefoder 

til hobbyfolk og bimateriel 

til fynske biavlere, men nu 

er handlen en realitet og skødet 

underskrevet. 

Det tidligere Egense Mejeri, 

som i 1957 blev købt af eg- 


22 

nens landmænd og ombygget 

til foderstofproduktion, har 

gennem årene dannet rammen 

om salg af foderstoffer og gødning 

til egnens landmænd. Der 

blev i årene 1979 og først i 80erne 

bygget henholdsvis kornlager 

og gødningshal. Der er 

foruden villa ca. 1.500 kvadratmeter 

bygninger, som i fremtiden 

vil danne rammen om service 

overfor hobbyfolk og biavlere. 

C.P. Christensen har en fortid 

i branchen. Han var i årene 

1973-77 ansat som konsulent 

hos Danpo ved fjerkræslagteriet 

i Svendborg og fra 1977 til 

1983 som forretningsfører for 

Egense Foderstofforening. I 

takt med mange menneskers 

øgede fritid og ønske om et 

hobbydyrehold mener C.P. 

Christensen, at der er et behov 

for en forretning, hvor folk kan 

få information, foder og materiel. 

At man så samtidig kan købe 

naturbolcher, bivokslys og 

hele hønsehuse med høns gør 

den gamle foderstof til et 

spændende sted at besøge. 

En positiv nyhed til DE 

FYNSKE BIAVLERE 

C.P. Christensen 

BIER REDUCERER 

FRUGTFALD 

Det viser tyske undersøgelser, 

der er gennemført ved 

Humbolt-universitetet, hvor 

man har undersøgt biers betydning 

for udbyttet ved solbær 

og ribs. Undersøgelsen viste, at 

selv om de fleste sorter er selvfertile, 

reducerede fremmedbestøvning 

frugtfald. Ved at 

fjerne muligheden for fremmedbestøvning 

faldt udbyttet 

således med 47% i ribs og 72% 


RETTELSE TIL TEMAHÆFTET 

"BIAVL FOR BEGYNDERE" 

INDSAT I TFB NR. 12. 

Sættenissen var rigtig slem ved os. Der er to 

fotos, som er forkerte. Fotoet til venstre erstatter 

foto på side 7, som viser åben yngel. Foto til højre 

erstatter foto på side 31, som viser en nassenheiderfordamper. 

Er man ked af at klippe i sit tidsskrift, 

kan man rekvirere et rettelsesblad hos DBF 

Roskilde ved at indsende en svarkuvert mærket 

"Rettelsesblad". Vi beklager. Redaktionen 

med solbær. Årsagen til udbyttenedgangen 

er, at frugtfald 

medfører færre bær pr. klase. 

Anbefalingen er, at der i ribs og 

solbær er henholdsvis 4 og 8 bifamilier 

til bestøvning. 

Udklip fra Maskinbladet, den 

27. november 

NYE REGLER FOR GA- 

RANTIBRAK 

I forlængelse af beslutningen 

om enhedsbrak (samme 

brakprocent for brak i og 

udenfor omdriften) har flere 

lande ønsket en ændring af 

reglerne for den 5-årige braklægning 

med garanteret betaling 

fra Kommissionen (kaldet 

garantibrak). Det skyldes primært 

ønsket om at reducere 

brakarealerne, hvor der var 

indgået en 5-årig aftale. 

På et forvaltningskomitémøde 

for reformafgrøder sidst 

i november blev det besluttet, 

at alle landmænd, som har indgået 

aftaler om garantibrak i 

1994 og 1995 uden sanktion 

kan udtræde af aftalerne i forbindelse 

med hektarstøtteansøgningen 

i 1996. Det forudsættes, 

at man udtræder med 

det totale areal tilmeldt i det 

pågældende år. 

Det skal omvendt understreges, 

at man selvfølgelig kan 

vælge at opretholde de eksisterende 

aftaler om garantibrak. 

Aftalernes indhold vil ikke blive 

ændret. 

Det er derimod ikke længere 

muligt at indgå nye aftaler 

om garantibrak i Danmark. 

Kun i tilfælde, hvor der tilknyttes 

supplerende natur- og miljøbestemmelser 

fx. vedrørende 

offentlighedens adgang, kan 

der oprettes nye aftaler. Disse 

muligheder eksisterer ikke i 

Danmark for øjeblikket men 

anvendes blandt andet i Storbritannien 

og Holland. 

DØDSFALD 

Tidligere bisygdomsinspektør 

Niels Mikael Andersen døde 

den 20. november. 

Niels Mikael Andersen led 

af dårligt hjerte i flere år, og 

senere fik han også sukkersyge, 

og dertil kom, at han for ganske 

nylig fik nyresten måtte 

han, der den 27. september 

havde fejret sin 75 års fødselsdag, 

give op, så kunne hjertet 

ikke mere. 

Jeg, og mange andre fynske 

biavlere vil savne Mikael, 

den altid tålmodige og hjælpsomme 

„Mik“, som vi kaldte 

ham. 

Mikael blev bisygdomsinspektør 

i Odense politikreds i 

1975, da han afløste undertegnede, 

der var blevet 70, og ønskede 

at holde op. 

Han var altid ualmindelig 

omsorgsfuld og samvittighedsfuld 

i varetagelsen af dette arbejde, 

han forstod at tale med 

alle biavlere, hvor han kom 

frem, og man har kun lovord 

og ros for Mik’s arbejde. 

Da Mikael solgte sit hus i 

Odense, og købte hus i Vester 

Skerninge måtte han opgive at 

være bisygdomsinspektør i 

Odense. 

Hjertet havde måske også 

givet ham et praj om, at han 

burde slappe af. Jeg vil savne 

dig, Mikael, som ven og som biavler, 

og jeg vil slutte med at 

udtale et æret være dit minde, 

Mikael. 

Svend Madsen Odense

Landbrugets Center 

for Efteruddannelse 

Vi dækker alle emner i kurser indenfor 

jordbruget 

Ring og forhør dig, vi har helt sikkert et kursus 

der passer til dit ønske. 

Lige nu har vi: 

Etablering og drift af kombinerede 

nicheproduktioner 

19.- 23. februar 1996 

Program: Introduktion til de forskellige driftsgren. Erhvervsmæssig 

drift med biavl. Økonomi i biavl. Dyrkning af juletræer. 

Ekskursion til planteskole. Fåreavl. Ekskursion til fåreavler med 

juletræsproduktion eller biavl. Forslag til finansiering af projektet. 

Opsamling. 

Pris: kr. 1300,- efter tilskud fra Strukturdirektoratet. 

Ring og tal med konsulent Per Chr. Springborg, hvis du vil vide 

mere om ovennævnte kursus. Vi sender gerne en mere detaljeret 

brochure på kurset. 

Tune Landboskole 

Grevevej 20, 2670 Greve. tlf. 42 61 01 31 

Vi tilbyder og arranger alle typer kurser inden for jordbruget, herunder også særlige 

projektkurser efter aftale med foreninger eller grupper. 

INDBINDING 

Få »Tidsskrift for Biavl«s årgange indbundet solidt, 

hurtigt og billigt. Pris pr. årgang kr. 150.00 incl. moms 

og returporto. Ældre årgange 130.00 kr. 

Betalingen vedlægges i check. Årgangene sendes i 

nummerorden med indholdsfortegnelse inden 1/3-96 til: 

Jes Bonde Nielsen 

BOGBINDERI 

Kærsangervej 12, 9800 Hjørring, tlf. 98 91 04 97 

Alt 

til 

Biavl 

Bækkelund 

Gårdbutik 

Karin og Ole Buk 

Tranemosevej 8 - 

Reerslev 

4291 Ruds Vedby 

Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 

NORDSJÆLLANDS 

BIMATERIEL 

Alt til biavl 

NØRRESØVEJ 8 

GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 

Åbningstid: Mandag og torsdag kl. 15-19 

Samt efter aftale pr. telefon 

Peter Christensen 

v/Poul Erik Sørensen 

Vestermarken 12, Hårby 

8660 Skanderborg. 

Telf. 86 52 33 46 

Tirsdag kl. 12-17.30 og 

lørdag kl. 9-13 eller efter aftale. 

Søndag lukket. 

SIDSTE BLAD - HVIS KONTIN- 

GENTET IKKE ER BETALT!! 


24 

Folkeuniversitet i Odense 

"AVLSARBEJDET MED HONNINGBIEN" 

Kursus over 2 weekends: 10.-11./17.-18. febr.96 

Kursusleder og tilrettelægger: Erhvervsbiavler Hans Røy, 

Ringkøbing. 

Medundervisere: Lektor Eigil Holm og konsulent Carsten 

Wolff Hansen 

Kurset omhandler bl.a. Arvelighedslære, Honningbiens 

genetiske forhold, Racebestemmelse, Indavl, Arveføring. 

Alle interesserede er velkomne, dog kræves erfaring med 

dronningproduktion. 

Pris: Kr. 915, incl. nødvendigt kursusmateriale. 

Afholdes på Odense Universitet, Campusvej 55, 5230 

Odense M. Madpakker skal medbringes, drikkevarer kan 

købes (automater). 

Evt. overnatning på Odense Vandrerhjem koster 115 kr. 

Tilmeldelse inden 1. februar til Folkeuniversitetet i Odense 

tlf. 66 13 84 44 eller fax. 66 14 99 64. 

STUDIETUR TIL POLEN 

Københavns Amts Biavlerforening arrangerer i ugen med 1. maj og St. Bededag en spændede 

studietur til det sydlige Polen. Der bydes bl.a. på besøg hos polske biavlere, på biavlsmuseum, 

Auschwitz, saltminerne i Wieliczka nær den gamle kongeby Krakow, hvor vi 

udover selve Krakow også får rundvisning på Wawelslottet. Tur til Cieszyn-markedet ved 

den tjekkiske grænse, og en dag i de smukke polsk/slovakiske bjerge ved Tatra. 

På udturen overnatning i Poznan og ellers på hotel Jawor i Bielsko-Biala ca. 60 km sydvest 

for Krakow. 

Afrejse søndag den 28.4 kl. 7.00 fra Valby station. Hjemkomst sent lørdag nat. Pris kr. 

1.895,- 7 dage, 6 overnatninger i dobbeltværelse og med halvpension, inkl. entréer og 

udflugter. Begrænset deltagerantal. Tilmelding ved betaling af depositum kr. 500,- senest 

24.2.96 til Københavns Amts Biavlerforening, giro 6 02 11 58 mærket STUDIETUR. Restbeløb 

kr. 1395,- senest 23.3.96. Girokort tilsendes. 

For yderligere oplysninger: 

Kontakt Ammi og Stein Pedersen. Tlf. 36 77 46 77. 


FÆLLESMØDE 

Lørdag den 24. februar kl. 9.00 afholdes møde i pejsestuen på Grønnegades kaserne i 

Næstved. Axel Michelsen, Odense universitet, fortæller om biernes samleadfærd. Axel 

Michelsen blev i 1993 tildelt DBF's guldnål for sin forskning og indsats for biavlen, endvidere 

er han kendt for sin opfindelse af den mekaniske bi. Arne Egelunn Nielsen vil orientere om 

markedsføring. Der vil blive lejlighed til almindelig drøftelse om varroa og følgesygdomme i 

forbindelse med varroa-angreb. Deltagelse i mødet er gratis, vi forventer at slutte kl. ca. 

15.00. Alle er velkomne. Forplejning kan købes. 

Vel mødt 

Midsjællands B.F. Møns B.F. 

Slagelse Herreds B.F. Sydsjællands B.F. 

HONNING 

KØBES 

I 25 KG SPANDE 


GENTET IKKE ER BETALT!!

GODT 

NYTÅR 

og TAK for 

det gamle. 

Få materiellet i 

orden. 

Vi har vokset og 

alt hvad der ellers 

skal bruges. 

BIHUSET 

Heino Christiansen 

Rødlersvej 11 

4733 Tappernøje 

Tlf. 53 76 53 22 

Åbningstider: 

Man.-fre. ......................... 8-17 

Lørdag ........................... 8-12 

(Tirsdag lukket) 

Slynge købes 

skal være: rustri 4 solds 

m. motor. 

B. Rasmussen 

Tlf. 75 84 01 42 

Salg af biavlsmateriel 

Afsmeltning af voks, samt rammevask 

Honningdåser: Panther 

Glas-Glas m. skruelåg 

Støbt og valset voks i alle mål 

Ommersyssel Biavlscenter 

FRØ TIL SALG 

Har du billige frø til salg - laver 

vi en liste i TfB nr. 

Redaktionen 

v/Anna-Grethe & Albert Pedersen 

Østerbro 1-2, 8970 Havndal 

Tlf. 86 47 04 52 

Åben: Onsdag kl. 10-18, lørdag kl. 8-14 eller efter aftale. Søndag lukket. 


GENTET IKKE ER BETALT!! 


26 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/10.95-30/4.96: 

Torsdag kl. 17-19 

samt efter aftale 

Ølgodvej 39 - Urup 

7200 Grindsted 

Tlf. 75 33 00 22 

ELEKTRONISK 

Thermostat til 

bidronninger. 

Pris 295,- incl. moms 

plus forsendelse 

K.J.ELECTRONIC 

Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 


KLAUSHOLM BIAVL 

Alt til biavl 

rammer & magasiner 

smeltning af voks & 

rammevask udføres 

Klausholm Klausholm Biavl Biavl 


Karstoftvej 8, Uhre, 7330 Brande 

Tlf. 97 18 70 16, Bil 30 88 51 74 

Fax. 97 18 70 16 

NB! Bestil i god tid 

VI VI HAR 

HAR 

BIA BIAVLSMA 

BIA VLSMA VLSMATERIALE 

VLSMA TERIALE 

PÅ PÅ LAGER 

LAGER 

ÅBNINGSTIDER: 

Mandag: 8.00-16.00 

Onsdag: 8.00-16.00 

eller efter aftale. 

DANMARKS 

BIAVLERFORENING 

Åbent mandag-fredag fra 9-16 

LEDREBORG ALLÉ 104. 

4000 ROSKILDE . GIRO 1 00 75 21 

HENRIKS BIAVL A/S 

Møllegårdsvej 1, Arløse 

4250 Fuglebjerg 

Tlf. 53 75 63 00 

TELEFON 

46 32 22 77 

FAX 

46 32 08 11 

Se vores salgskatalog i oktober nr. 

af Tidsskriftet eller rekvirer et 

direkte hos os. 

Forårsfoder med 

Apifonda 


GENTET IKKE ER BETALT!!

Avlerringens kompendium 

for 1995 

indeholdende avlsoptegnelser og bedømmelser 

af dronninger og søskendeserier er nu udkommet. 

Årsskriftet kan købes for en pris af 75 kr + 

moms. 

Bestilles hos: 

Peter Stougård 

Hedemarksvej 36, 8300 Odder 

Tlf og fax 86 55 12 61 

VOKSSMELTNING 

og rammevask udføres 

Indlevering:Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon. 

Vokstavler i alle mål. 

NIELS BAK 

PEDERSEN 

Nøddevej 12. 4171 Glumsø 

Tlf. 53 64 65 92 

Biavlsmateriel og voks 

REA-DAN stader 

Vokssmeltning og rammevask 

Nye 18 rammers vandrestader 600 kr. + moms 

Trugstader 700 kr. + moms 

20 % rabat på rammer over 500 stk. 

Honning købes 

i stor emballage 

Pantherplast 

honningdåser 

dem med fyldekant 

ANNE GRETHE og KNUD HVAM 

Hovedvejen 22, 7490 Aulum. Tlf. 97 47 27 39 

Tlf. åbningstider 8-17. Lørdag til kl. 12. 

N. B. Søndag lukket 

Alssund B.F. meddeler at mødet 

tirsdag den 13. februar kl. 

19.30 med Jørgen Jensen, Hørning 

er flyttet til Stationskroen 

i Kirke Hørup. Bestyrelsen 

B.F. for København og Omegn 

afholder medlemsmøde 

tirsdag den 23.januar 1996 kl. 

19.00 i Fritidscentret, Poppelalle 

12, Tåstrup. Medbring en 

dåse honning. 

P.b.v. Ib Marcussen 

Biavlerforeningen Vendsyssel 

erindrer om mødet den 23. 

januar kl. 19.30 i Brønderslevhallen. 

Vi skal se filmen: Honninghøst 

og høre formanden 

Knud Nørgaard Larsen orientere 

om varroasituationen 

Næste møde afholdes den 27. 

februar kl. 19.30 ligeledes i 

Brønderslevhallen og der går 

det løs med naturvejleder 

Espen Buch fra Ålborg, der fortæller 

om planter og deres betydning 

for bierne og omvendt. 

Det bliver i al sædelighed, 

så vidt vides. Dog mød 

talrigt op, der kan være noget 

I skal have genopfrisket, og en 

fidus I ikke kender. 

P.b.v. Bent Lynggaard 

Brande og Omegns B.F. starter 

begynderkursus på Uhre 

skole, se annoncen i T.f.B. nr. 

12/1995 side 377. 

Torsdag den 1. februar kl. 

19.00 afholdes værkstedskursus 

på Uhre skole. Charlotte 

Clausen fra Silkeborg, der arbejder 

på det homøopatiske 

firma Alergika, kommer for at 

fortælle om planter, urter og 

blomster i relation til bier og 

mennesker. Charlotte vil også 

fortælle om Biron, et homøopatisk 

produkt mod allergi, 

fremstillet af bier. Derefter 

skal vi bl.a. lave planteudtræk, 

urtesalve med bivoks, læbepomade 

og cremer med honning. 

Prisen for denne aften vil være 

40,- kr. Af hensyn til indkøb af 

materialer er det nødvendigt 

med tilmelding senest den 20. 

januar på telf. 97 18 30 01. 

P.b.v. Hans Jørgen Guldbrand 

De fynske Bivenner afholder 

møde mandag den 22. januar 

kl. 19.00, se T.f.B. nr. 12/1995. 

Mandag den 26. februar kl. 

19.00 afholdes møde på Nr. 

Åby hotel, Jernbanevej 1 i Nr. 

Åby. Jørgen Jensen vil fortælle 

MØDER 


28 

om driften af småfamilier og 

hvordan vi kan bruge dem i 

forbindelse med driften af produktionsfamilierne. 

Kunne du 

også tænke dig, med sikkerhed, 

at vide hvor mange familier 

der er produktionsduelige i 

maj. Signe Sørensen 

Esbjerg og Omegns B.F. afholder 

foredrag mandag den 

29. januar kl. 19.30 i Ålbæk forsamlingshus, 

se under Skads og 

Vester Horne Herreds B.F. 

Begynderkursus i biavl afholdes 

på Bramming bibliotek, 

Sankt Knuds alle 2 i Bramming, 

se under Skads og Vester Horne 

Herreds B.F. Bent Hansen 

Flakkebjerg Herredes B.F. 

starter en møderække på Førslev 

skole ved Fuglebjerg. Den 

23. januar Erling Beck, Hvalsø, 

driftsform fra trugstade til 

opstablingsstade. Den 6. februar, 

Niels Bak Pedersen, 

Glumsø. Driftform i opstabling. 

Den 20. februar Camillia 

Brødsgaard. AP-virus hos bier. 

Møderne starter kl. 19.00. Alle 

er velkomne. 

P.b.v. Bent Fr. Larsen 

Frederiksborg B.F. afholder 

foredragsaften i mødelokalerne 

på Bjerggården, Tjærebyvej 

24 torsdag den 25. januar. kl. 

19.00. Som foredragsholder 

har Henrik Refsgård lovet at 

fortælle hvordan han driver biavl 

med 200 bifamilier med 

dertil hørende dronningavl. 

Henrik har tidligere arbejdet 

som konsulent for Danmarks 

Biavlerforening, men driver nu 

egen landbrugsvirksomhed på 

Blanksøgård i Mogenstrup. 

Henrik ved en masse om biavl 

og er en god foredragsholder. 

Reserver denne aften og tag dine 

venner med. Det bliver en 

aften hvor nye biavlere også 

kan være med. Det er med sorg 

i sinde jeg må meddele at en af 

vore trofaste biavlere Svend 

Østergård i en alt for tidlig alder 

pludselig er død af et hjertestop. 

Vi vil savne dig Svend. 

P.b.v. Peter Christensen 

Gl. Tønder Amts B.F. afholder 

mandag den 5. og 19. februar 

kl. 19.00 værkstedsaften for 

begyndere på Arnåvej 11 i Vester 

Højst. 

P.b.v. C. Clausen 


Gl. Viborg Amts Samv. B.F. 

bestående af lokalforeningerne 

Viborg-Rinds, Bjerringbro, 

Ørum, Grønbæk-Svostrup og 

Kjellerup afholder i fællesskab 

med LOF en foredragsrække 

om biavl. Foredragene henvender 

sig til såvel „nye“ som erfarne 

biavlere. 

Biavler John Svarre, Edslev vil 

være foredragsholder ved alle 

møder, som er ledsaget af lysbilleder. 

Som opfølgning af foredragsrækken 

vil der den 24. april, 

den 19. juni og den 31. juli blive 

afholdt 3 kurser i bigårde 

henholdsvis i Viborg, Bjerringbro 

og Ørum-området, herom 

senere. Foredragene afholdes 

kl. 19.00 i Sortebrødrehus, Sortebrødrekirkestræde 

i Viborg. 

Den 28. februar: Hvad er biernes 

opgave i stadet og vinterens 

arbejde. 

Den 13. marts: Årets gang i bifamilien. 

Den 27. marts: Fortsættelse af 

årets gang og bisygdomme. 

Der kan købes kaffe. Tilmelding 

nødvendig til LOF på telf. 

86 62 32 66 eller jeres lokalformænd. 

Alle er velkomne. Pris 

ialt 190,- for pensionister 130,hvis 

man ønsker at deltage i 

enkelte møder koster det 35,kr., 

pensionister dog kun 25,kr. 

P.b.v. Ole Kjærgaard 

Hadsten og Omegns B.F. 

Husk møde den 23. januar med 

Asger Søgaard Jørgensen. Se 

decembermeddelelse. 

P.b.v. Kjeld Pedersen 

Herning og Omegns B.F. 

erindrer om møderækken, som 

starter den 22. januar, se tidsskriftet 

for december 1995. Tilmelding 

kan nås endnu på telf. 

97 10 24 53. 

P.b.v. Otto Christensen 

Hjørring Amts B.F. meddeler 

at på generalforsamlingen blev 

forslagene til vedtægterne 

vedtaget med få justeringer. 

De nye vedtægter vil blive udsendt 

ved lejlighed. 

Bestyrelsen: Formand P.C.D. 

Hansen Arnevej 3, 9800 i Hjørring. 

Næstformand: Knud 

Abrahamsen, Bjergbyvej 4, 

Tårnby, 9850 Hirtshals. Sekretær: 

Knud Jensen, Randborgvej 

4, 9900 Frederikshavn. Kasse- 

rer: Kurt Nielsen, Munkebrovej 

4, 9480 Løkken. Henry Pedersen, 

Saksstrupvej 29, Bjergby, 

9800 Hjørring og Michael Gaarrestrup, 

Barfredsvej 34, 9900 

Frederikshavn. P.C.D. Hansen 

Holstebro og Omegns B.F. 

afholder møde mandag den 22. 

februar kl. 19.30 på Smedegrillen 

i Skave. Jørgen Jensen, Sabro 

kendt fra månedens arbejde 

1995 kommer og fortæller. 

For interesserede afholdes gratis 

„dyne“ middag den 5. februar 

på en kendt lokalt kro. 

Ring til Johs. Poulsen på telf. 97 

46 82 17 senest den 30. januar 

og hør nærmere. 

P.b.v. Gustav Lind 

Hørsholm og Omegns B.F. 

afholder møde onsdag den 31. 

januar kl. 19.30 i Høsterkøb 

forsamlingshus, Nedenomsvej 

(ved siden af skolen) i Høsterkøb. 

Aftenens foredragsholder 

er erhvervsbiavler Erling Beck 

fra Hvalsø. Erling Beck har været 

biavler i 30 år og har gennem 

årene været tilhænger af 

trugstadedrift, men er på vej til 

opstablingsdrift. Han har stor 

erfaring i honningbehandling 

og afsætning og har også fornøjelsen 

af varroamiden og behandling 

af denne. Der bliver 

tid til at drøfte biavlsspørgsmål 

i så bredt et omfang som mødedeltagerne 

har behov for. Alle 

er velkomne. 

P.b.v. Anna-Lise Drake 

Kaløvig-egnens B.F. afholder 

møde tirsdag den 23. januar kl. 

19.30 på Rønde bibliotek. Hans 

Røy, Ringkøbing fortæller om 

bier og biavl. En aften for både 

nye og gamle biavlere. 


19.30 afholdes ligeledes møde 

på Rønde bibliotek med oplæg 

til diskussion. Eigil Holms lysbilledseries: 

Livet i bikuben 

samt Jørgen Bangs serie: Opstablingsdrift 

en introduktion 

vises. Jens Peter Birk 

Kolding og Omegns B.F. afholder 

møde mandag den 22. 

januar kl. 19.30 på Skt. Jørgensgård. 

Helle Theodorsen 

som er leder af parringsstationen 

Bågø kommer og fortæller 

om arbejdet med gule bier og 

den Liguriske bi fra Kangaroo 

Island ved Australien. 

Nis Chr. Todsen

Kronborg Vestre Birks B.F. 

afholder vintermøde tirsdag 

den 23. januar kl. 19.00 i Kulturhuset, 

Skolegade 43 i Helsinge. 

Ole Hertz fra Bornholm 

kommer og fortæller om Danmarks 

Biavlerforenings spændende 

projekter i U-landene. 

Alle er meget velkomne, så 

mød op. Kaffe og kage kan købes 

til 10,- kr. Alle vores medlemmer 

ønskes et godt nytår. 

P.b.v. Vibeke Müller 

Københavns Amts B.F. afholder 

møde tirsdag den 16. januar 

kl. 19.30 på Landbohøjskolen, 

Rolighedsvej 23, Frederiksberg. 

Sidste nyt om varroamiden. 

Metoder til bekæmpelse 

gennemgås, bl.a. vil varmebehandling 

blive demonstreret. 

(Uden bier!) 

Torsdag den 18. januar kl. 19.30 

begynder aftenskolen på skolen 

på Fuglevangsvej 5. Pris 

200,- kr. 

Tirsdag den 30. januar kl. 19.30 

afholdes møde på Byvej 98 i 

Hvidovre. Gennemgang af vore 

udenlandske tidsskrifter og ellers 

bisnak. 

Tirsdag den 13. februar kl. 

19.30 afholdes møde på 

Landbohøjskolen, Rolighedsvej 

23, Frederiksberg hvor Jan Olsson 

kommer og viser film fra 

Indien og fortæller om Indisk 

biavl. Snyd ikke dig selv for en 

interessant aften. Bestyrelsen 

Midtsjællands B.F. afholder 

møde den 24. februar i samarbejde 

med naboforeningerne 

på Grønnegades kaserne i 

Næstved, se fællesannoncen 

andet sted i bladet. Foreningen 

ønsker godt nytår. 

P.b.v. Svend Dalsgaard 

Nordfyns B.F. afholder møde 

mandag den 22. januar kl. 

19.00, se T.f.B. nr. 12/1995. 


19.00 afholdes møde på Nr. Åby 

hotel, Jernbanevej 1 i Nr. Åby. 

Jørgen Jensen vil fortælle om 

driften af småfamilier og hvordan 

vi kan bruge dem i 


Kunne du 

også tænke dig, med sikkerhed, 

at vide hvor mange familier 

der er produktionsduelige i 

maj. Lene Christensen 

Nordsjællandske bivenner 

afholder møde Mandag den 5. 

februar 1996 kl. 19.30 i mødelokalet 

på Rustenborgvej 1, 

2800 Lyngby. Denne aften vil 

Carsten Wolff Hansen fra D.B.F. 

fortælle om udvintring af vore 

bier, samt fortælle, hvad vi kan 

foretage os med bierne i foråret. 

Vel mødt. Alle er velkommen. 

PS. Næste møde er 4. marts. 

Nærmere herom i TfB. nr. 2. 

P.b.v. Kurt Meier 

Nordthy B.F. afholder møde 

torsdag den 25. januar kl. 19.30 

i Plantagehuset. Bimester Jørgen 

Jensen kendt fra månedens 

arbejde 95 vil underholde 

os med bl.a. rejsebeskrivelse og 

erhvervsbiavl fra Vest Australien. 

Kan der bruges noget fra 

Australsk biavl herhjemme? Alle 

biavlere er velkomne. 

P.b.v. Inger Sørensen 

Nordthy, Morsø og Sydthy- 

Thyholm B.F. afholder fællesmøde 

onsdag den 6. marts kl. 

19.30 på Vildsund Strand. Henrik 

Hansen, Roskilde kommer 

og fortæller om bisygdomme. 

Vi opfordrer alle til at møde 

op, da det er vigtigt, at vi kender 

noget til biernes sygdomme. 

Alle er velkomne. 

P.b.v. Søren Nielsen 

Nørre Snede og Omegns B.F. 

starter mandag den 12. februar 

kl. 19.00 en studiekreds på 

Brædstrup skole, biologilokalet. 

Erfarne biavlere vil gennemgå 

årets gang i bigården, 

suppleret med film m.v. 5 gange 

i løbet af vinteren + 5 gange 

i marken hos forskellige biavlere 

til sommer. 

Prisen bliver 195,- kr. for 10 aftener. 

Tilmelding nødvendig senest 

den 1. februar til Johs. Frederiksen, 

Brædstrup eller til 

Henry Frederiksen, Ejstrupholm 

på telf. 75 75 14 66 eller på telf. 

75 77 21 96. Kaffe medbringes. 

Bestyrelsen 

Ribe og Omegns B.F. afholder 


19.30 foredrag i Ålbæk forsamlingshus, 

se under Skads og 

Vester Horne Herreds B.F. 

Begynderkursus i biavl afholdes 

på Bramming bibliotek, se 

under Skads og Vester Horne 

Herreds B.F. Eilif Pedersen 

Ringe og Omegns B.F. afholder 

vinterprogram for 1996. 

Torsdag den 18. januar kl. 19.00 

afholdes fællesmøde med 

Midtfyns Familieudvalg på 

Guldhøjskolen i Ringe hvor Ebba 

og Ejvind Jørgensen vil fortælle 

om biprodukternes anvendelse 

i den daglige husholdning 

samt om creme m.m. 

Entre inkl. kaffe og honningkage 

20,- kr. Kaffekop medbringes. 

Tilmelding på telf. 62 62 20 

98. 

Foredragsrækken: Aktuel Biavl 

afholdes på Guldhøjskolen i 

Ringe med start torsdag den 

25. januar kl. 19.00 med 

honningbedømmelse ledet af 

Albert Paulsen, Haderslev. 

Medbring venligst et glas honning 

(uden etikette). Medens 

honningen bedømmes hygger 

vi os med at se hinandens billeder 

fra vore ture bl.a. fra Polen 

og Prag. Deltagere, som kun er 

interesseret i at se billeder fra 

turene kan deltage for 20,- kr. 

inkl. kaffe og brød denne aften. 


19.00: To-dronningsystem og 

aktuel biavl i øvrigt ved Poul 

Erik Sørensen, Skanderborg. 


19.00: Honning og honningbehandling 

og afsætning 

v/Asger Søgaard Jørgensen, 

DBF. 

Torsdag den 14. marts kl. 19.00 

fortæller Peter Pedersen, Viborg 

om hvordan han passer 

bier og får masser af honning i 

staderne. 

Betaling for alle 4 møder inkl. 

kaffe med brød hver gang 75,kr. 

Medbring venligst selv kaffekop. 

Tilmelding senest den 

21. januar på telf. 62 62 20 98. 

En-uges tur til Polen fra den 21. 

april med afgang kl. 06.30 fra 

Rynkebygaard, Ringelgod parkeringsplads. 

Hjemkomst lørdag 

den 27. april om aftenen. 

Vi rejser i god bus, sejler med 

Bagenkop-Kiel færgen, hvor vi 

nyder morgenmad på udtur og 

„Det store kolde Bord“ på 

hjemturen. Vi bor på 4-stjernet 

hotel. Første og sidste nat bor 

vi i Stetin, de øvrige nætter i 

Gdansk. 

Mandag besøger vi det store 

biinstitut i Stetin og en Biavler. 

Tirsdag viser vor guide os 

GDansk og vi får tid at handle 

på egen hånd. 


30 

Onsdag ser vi det store slot 

„Malbork“ med dets mange 

udstillinger, bl.a. Polens største 

samling af rav. Der bliver lejlighed 

til at købe rav. 

Torsdag skal vi ud at se på natur. 

Vi skal ud på den lange 

halvø hvor vi besøger en biavler. 

Hvis vejret tillader det er 

der sejltur til „Westerplatte“ 

stedet hvor tyskerne startede 

II. verdenskrig. 

Fredag kører vi tilbage til Stetin 

hvor vi ser byen og arrangerer 

danseaften. 

Lørdag er der hjemrejse. 

Bestyrelsen har valgt en ikke 

anstrengende tur, hvor vi har 

god tid til alle ture. Max. deltagere 

70. Pris for denne tur med 

indkvartering i dobbeltværelse, 

halvpension, færgebillet og 

mad, alle entreer, alle ture, 

vejskat, gebyrer til rejsegarantifond 

og guide kun 2.300,- kr. 

Enkeltværelser + tillæg 300,- kr. 

Bussen er delt op til rygere og 

ikke-rygere. 

Udførligt program tilsendes 

gerne ved henvendelse på telf. 

62 62 20 98. Alle interesserede 

er altid velkomne. 

P.b.v. Bent Andersen 

Skads og Vester Horne Herreds 

B.F. afholder mandag den 

29. januar kl. 19.30 foredrag i 

Ålbæk forsamlingshus. Jørgen 

Jensen, Hørning forfatter af 

„månedens arbejde 1995“ 

kommer og fortæller om sin 

egen biavl. Efter kaffen viser 

han lysbilleder om biavlen i 

Australien. 

Begynderkursus i biavl på 

Bramming bibliotek, Sankt 

Knuds Alle 2 i Bramming. Kurset 

strækker sig over følgende 

6 mandage kl. 19.00-21.30: Den 

5., den 19., og den 26. februar. 

Den 4., den 18. og den 25. 

marts. Instruktører: Erfarne lokale 

biavlere. Lærebog: Biavl 

for begyndere (T.f.B. december 

1995). Kursets pris: 100,00 kr. 

Koordinator Keld Jochumsen 

på telf. 75 26 04 14. Tilmelding 

senest den 29. januar på ovennævnte 

nummer. 

P.b.v. Keld Jochumsen 

Skjern-Egvad B.F. afholder 

foredrag torsdag den 1. februar 

kl. 19.00 i Skjern Banks lokaler. 

Tidligere erhvervsbiavler - 

nu hobbybiavler Albert Paul- 


sen, Haderslev kommer og fortæller 

om samfundslivet i en bifamilie 

og opstart af en bigård 

og dens placering. 

Markus Pedersen 

Slagelse Herreds B.F. afholder 

fællesmøde med naboforeningerne 

lørdag den 24. februar 

kl. 09.00 til ca. kl. 15.00 

på Grønnegades kaserne i 

Næstved. Se annonce andet 

sted i bladet. 

P.b.v. John Pedersen 

Sydthy-Thyholm B.F. afholder 

fællesmøde sammen med 

Nordthy og Morsø B.F. torsdag 

den 25. januar 1996 kl. 19.30 i 

Plantagehuset i Thisted. Aftenens 

foredragsholder er Jørgen 

Jensen fra „Månedens arbejde 

1995“. Alle interesserede er 

velkomne. 

P.b.v. Henrik Pilgaard Gramstrup 

Vejle B.F. afholder møde torsdag 

den 15. februar kl. 19.00 

på Sandagergård. DBF’s formand 

Kr. Skovmose kommer og 

fortæller om DBF nu og i fremtiden. 

Kaffe og brød medbringes. 

Entre: 10,- kr. 

Hans P. Pedersen 

Vester Tørslev og Omegns 

B.F. afholder igen i år en kursusrække 

under AOF på Hobro 

Medborgerhus. Alle aftener 

startes kl. 19.00. Kurset koster 

ca. 300,- kr. Der startes onsdag 

den 7. februar hvor Hans Røy, 

Ringkøbing kommer og fortæller 

om: „Dronningavl“. 

Den 21. februar ligeledes Hans 

Røy, som fortæller om: „Rationel 

biavl“. 

Den 13. marts kommer Kirsten 

Vinther, Uggelhuse og fortæller 

om: „Honningbien, en succes 

i naturen og menneskets 

bestræbelser på at dominere 

denne specialitet“. 

Den 27. marts vil Carsten Wolff 

Hansen, DBF fortælle om: „Nyt 

om varroamiden og dens følgesygdomme“. 

Den 10. april vil Jørgen Thomsen 

fortælle om sin biavl og 

dronningavl. 

Den 24. april kommer biavler 

Peter Pedersen og fortæller om 

sin måde at drive biavl på. 

Onsdag den 8. maj er vi i sklebigården 

(der er vi fast hver onsdag) 

Kursusrækken slutter med en 

heldagsudflugt. Alle er vel- 

komne. 

Tilmelding på telf. 98 52 42 78 

eller mød op den første aften. 

P.b.v. Christian Jensen 

Vestfyns B.F. afholder forskellige 

møder i biavl, se under De 

fynske Bivenner. 

P.b.v. Lene Christensen 

Vesthimmerlands B.F. starter 

i samarbejde med AOF et kursus 

for begyndere m.fl. den 23. 

april fra kl. 19.00-21.45. Kurset 

holdes over 5 gange hveranden 

tirsdag i skolebigården i P. Sauer’s 

frugtplantage i Års. 

Desuden søger vi her fra foråret 

en dygtig og erfaren biavler 

til pasning af bistaderne i 

skolebigården. Henvendelse og 

tilmelding til kursus på telf. 98 

66 31 89 eller på telf. 98 68 31 

81. P.b.v. Ruth Joel Sørensen 

Videbæk og Omegns B.F. afholder 

foredragsrække med 

start onsdag den 10. januar kl. 

19.00-21.45 på Alkjærskolen, 

Søibergvej i Ringkøbing til en 

pris á 400,- kr. pr. person for alle 

otte aftener/55,- kr. pr. aften 

v/enkeltaften. Tilmelding til 

AOF i Ringkøbing v/Søren 

Holm, Rødkløvervej 2 i Ringkøbing 

eller til Bjarne Vraa Nielsen, 

Tromsøvej 7 i Ringkøbing 

på telf. 97 32 54 28. 

6 kendte biavlere holder foredrag 

over emnet: „Min biavl“, 

en præsentation i ord og billeder. 

Onsdag den 10. januar: Dronningavler 

Hans Røy, Ringkøbing: 

Status i avlsarbejdet. 

Onsdag den 17. januar: Jørgen 

Jensen, forfatter af månedens 

arbejde 1995: Rationel drift 

uden arbejdsskader. 

Onsdag den 24. januar: Bi- og 

dronningavler John Svarre, Edslev: 

Honningfratagning og 

honningbehandling. 

Onsdag den 31. januar: Materielforhandler 

Poul Erik Sørensen, 

Hårby: At leve med varroamiden. 

Vor nuværende viden. 

Onsdag den 7. februar: Erhvervs- 

og dronningavler Erling 

Bech, Hvalsø: Rationel biavlsmateriel. 

Onsdag den 21. februar: Bi- og 

dronningavler Anders Glob, 

Rønde: Opformering. Overvintring 

af reservedronninger. 

Foredragsaftener i marts til de 

nyetablerede med start den 6.

marts: Hans Røy, Ringkøbing: 

Kom godt i gang med sæsonen 

1996. 

Den 13. marts: Lektor Eigil 

Holm, Gedved: Biernes bolig. 

Hvorfor ser bistadet ud som det 

gør? 

Foredragsrækken kan i sammenhæng 

betragtes som et 

kursus for viderekomne, men 

henvender sig i øvrigt til alle 

med interesse for biavl. 

Bjarne Vraa Nielsen 

Vindinge Herreds B.F. afholder 

forskellige møder, se under 

De fynske Bivenner. 


Vojens og Omegns B.F. afholder 

møde tirsdag den 6. februar 

kl. 19.30 i Bikubens mødelokale. 


formand Kristian Skovmose 

kommer og fortæller om 

aktuelle sager i foreningen nu 

og i fremtiden. Mød op og træf 

vor landsformand. 

P.b.v. Hans Hansen 

Østfyns B.F. afholder møde 


19.00 på Gamby produktionsskole, 

Bogensevej 21 i Gamby 

hvor Camilla Brødsgård og 

Henrik Hansen fortæller om 

sammenhængen mellem varroa 

og virusinfektioner. Da vi 

nu alle(?) er blevet varroabiavlere, 

er dette et meget aktuelt 

emne 

Angående kursus i forædling 

af bier med Hans Røy, se T.f.B. 

nr. 11/95 under De fynske Bivenner. 

Kurt Linding Henriksen 

Østhimmerlands B.F. Den 12. 

februar kl. 19.30, biavlskursus 

1. Vi inviterer alle med interesse 

for biavl til en serie af hyggelige 

aftener, hvor Knud Larsen 

fra V. Hjermitslev vil komme 

og fortælle om biavl. Vi håber 

at de fremmødte vil være 

med til at sætte niveauet på 

denne serie af møder. Mødet 

foregår hos Helge Støve, Vårstvej 

70, Skovstrup 9260 Gistrup. 

Else er vært med kaffen. 

Den 4. marts kl. 19.30 biavlskursus 

2. Knud Larsen fortsætter 

her med at fortælle om biavl, 

mødet afholdes hos Helge 

Støve. Else er vært med kaffen. 

Den 25. marts kl. 19.30, biavlskursus 

3. Knud Larsen vil har 

afslutte sin serie af biavlsmø- 

der, som denne gang afholdes 

hos Arne Mikkelsen, Polshøjvej 

64, 9260 Gistrup. Edith er vært 

med kaffen. Helge Støve 

Ålborg B.F. afholder møde 

tirsdag den 6. februar kl. 19.30 

i træværkstedet i „Huset“, Hasserisgade 

10 hvor Henning 

Thorup vil vise os hvordan man 

bygger et bistade. Henning 

Thorup kommer med materialerne 

og viser os hvordan de 

sættes sammen. Kom og hjælp 

til, få en masse tips og gode 

ideer af Henning om hvordan 

du selv skal gribe tingene an, 

når du skal i gang med at fremstille 

eller reparere dine stader 

i vinterens løb. 

Tord Marius Lorentsen 

Århus og Omegns B.F. afholder 

sin traditionelle temadag 

søndag den 24. marts kl. 10.00 i 

Borgernes hus i Veng. Mere 

herom i T.f.B. nr. 2/1996. 

Vi erindrer om fællesmødet i 

Silkeborg tirsdag den 13. februar 

kl. 19.00 på Læsøgades 

skole. P.b.v. Erling Birk 

Bornholms B.F. afholder ordinær 

generalforsamling lørdag 

den 3. februar kl. 14.00 på Restaurant 

Bolsterbjerg. Dagsorden 

vil være ifølge vedtægterne. 

Aksel Jørgensen 

Frederiksborg Amts samv. 

B.F. afholder ordinær 

generalforsamling mandag 

den 19. februar i Foreningshuset 

Sophie, Tinghusvej 16 i Fredensborg. 

Dagsorden ifølge lovene. 

Forslag skal være formanden 

i hænde senest 8 dage 

før. Foreningen er vært for kaffe 

med brød. 


Hammel og Omegns B.F. afholder 

generalforsamling onsdag 

den 31. januar kl. 19.00 på 

Hanrum-Sall skole. Dagsorden i 

følge vedtægterne. Foreningen 

er vært for en kop kaffe. 

P.b.v. Flemming Thorsen 


generalforsamling tirsdag 

den 6. februar kl. 19.30 på 

Skt. Jørgensgård. Dagsorden 

ifølge vedtægter. Forslag til behandling 

på generalforsamlingen 

skal være bestyrelsen i 

hænde senest den 1. februar. 

Nis Chr. Todsen 

Langelands B.F. afholder generalforsamling 

lørdag den 20. 

januar kl. 14.00 på Tullebølle 

kro. Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Forslag fremføres på generalforsamlingen. 

Vi håber på 

stort fremmøde. Efter generalforsamlingen 

vil vi vise film. Vel 

mødt. Husk tid og sted. 

P.b.v. Hans Skov 

Lolland-Falsters B.F. afholder 

generalforsamling tirsdag den 

20. februar kl. 19.00 på Hotel 

Sakskjøbing. Dagsorden, formandens 

beretning, regnskab 

samt et program for sommeren 

96 vil blive tilsendt samtlige 

medlemmer i begyndelsen af 

februar måned. Vel mødt. 

Bestyrelsen 

Nordthy B.F. afholder generalforsamling 

torsdag den 8. 

februar kl. 19.30 i Plantagehuset. 

Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Forslag der ønskes behandlet, 

skal fremsendes senest 

14 dage før. 


Randers og Omegns B.F. afholder 

ordinær generalforsamling 


Kulturhuset i Randers, lokale 3 

2. sal. Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Forslag der ønskes behandlet 

skal være bestyrelsen i 

hænde senest 8 dage før. 

P.b.v. Svend Åge Tokkerup 

Salling og Fjends B.F. afholder 


den 6. februar kl. 19.00 på Marienlyst 

med dagsorden ifølge 

vedtægterne. Evt. forslag som 

ønskes behandlet under 

generalforsamlingen, skal være 

bestyrelsen i hænde senest 8 

dage før generalforsamlingen. 

Efter generalforsamlingen afholdes 

der honningbedømmelse, 

så tag 1 glas af din bedste 

honning med, i neutral emballage 

(uden etikette). Der er 

præmier til 1., 2. og 3. pladsen 

og vandrepokal til 1. pladsen. 

Vi slutter af med kaffe og hyggesnak. 

Foreningen er vært 

ved kaffen. Vel mødt. 

P.b.v. Poul Kristensen 



den 7. februar kl. 19.30 på Hurup 

Missionshotel. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. 

P.b.v. Henrik Pilgaard Gramstrup 

Generalforsamlinger 


Hvis bierne kunne vælge.... 

Ville de vælge SWI-BO! 

Flere og flere biavlere er gået over til 

opstablingsdrift. Det skulle du også prøve til 

den nye sæson. 

Vi producerer de kendte SWI-BO stader til 

Danmarks mest brugte rammemål - 12x10 

Staderne er fremstillet af højisolerende 

styropur - kunststof. Materialet har været 

anvendt til bistader med bedste succes i mere 

end 25 år. 

Fordele: Højisolerende - derfor en god forårsudvikling, 

ingen fugtproblemer, lav vægt, ingen 

vedligeholdelse, meget fleksibel. 

Indhent et godt vintertilbud. 

Åbningstider 15. august - 1.maj 

Telefontid: Daglig kl.9.00-16.00 

Forretning: Daglig kl.14.00-16.00 - Lørdag lukket - eller 

efter aftale 

HØRTOFTVEJ 16, RAGEBØL 

6400 SØNDERBORG 

TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 

VORT MOTTO: SAGLIG OG KONKRET VEJLEDNING 

rekvirer SWIENTY'S biavls-katalog

2 

Februar 



Side 34 

Månedens 

arbejde 

Side 35 

HB foreslår:... 

Side 38 

Vejkanterne 

kan give blomster 

til bierne 

Side 40 

Voksforarbejdning 

Side 44 

Varmebehandling 

imod varroa 

Side 46 

Deformeret 

vinge virus 

Side 49 

Kort 

Side 50 

Annoncer 

Side 53 

Møder 

Side 60 

Indsat: 

Grøn viden. Virus 

og Varroa - 

en dødelig kombination

130. Årgang 

Udgivet af 



4000 Roskilde 

Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 







Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 


Deadline Marts-nr.: 

Onsdag 21. februar 

Oplag: 6.500 



Forsiden: Vejkanten giver også 

nektar og pollen. Foto: Jørgen 

Ejler, Kolding. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

34 


DANMARKS 

BIAVLERFORENING - 

en aktiv og faglig forening 

Hovedbestyrelsen har netop afholdt en arbejdsweekend, 

hvor en stor del af tiden blev brugt på at drøfte foreningens 

fremtid. 

En forening som Danmarks Biavlerforening kan drives efter 

forskellige principper. 

En model kan sigte på en forening og et sekretariat, som 

kun varetager en række grundlæggende funktioner: Medlemsregistrering, 

udgivelse af et medlemsblad, den nødvendige 

økonomiske administration, et beskedent eller intet forsøgs 

og rådgivningsarbejde samt et bestyrelsesarbejde. Altså 

et absolut minimum af ansatte og aktivitet. 

En anden model indeholder også de grundlæggende og 

nødvendige funktioner. Men her opfattes det som en livsnødvendighed, 

at der samtidig udfoldes en omfattende aktivitet 

for og sammen med medlemmerne. Der afholdes løbende 

kurser med såvel hobby som erhvervspræg. Der tilgår lokalforeningerne 

en god bunke informationer og materialer. Der 

er en stor stab af faglige medarbejdere, som udfører forsøgsog 

rådgivningsarbejde i alle dele af landet i samarbejde med 

erhvervs- og hobbybiavlere. D.v.s. foreningen er så stor og 

aktiv som de aktuelle økonomiske forhold tillader det. 

Det er hovedbestyrelsens holdning, at Danmarks Biavlerforening 

i fremtiden fortsat skal være en aktiv og fagligt arbejdende 

forening, hvis foreningen og biavlen i Danmark 

skal overleve. Bestyrelsen ser det som en af sine vigtigste opgaver 

at bevare en stor stab af medarbejdere, der kan arbejde 

både med gamle og nye opgaver indenfor biavlen. 

Derfor bliver en af de store bestyrelsesopgaver indenfor 

de næste år at beskrive de faglige områder, der bør arbejdes 

med, og at skaffe de økonomiske midler, der er nødvendige 

til lønninger m.m. 

Kristian R. Skovmose 

fmd. Danmarks Biavlerforening


Det er nu materiellet skal klargøres, det er nu 

man skal overveje et udvidet samarbejde med 

andre biavlere. 

I vintertiden er der ikke meget 

at lave i bigården. Det 

eneste, man kan gøre, er at 

bruge perioder med tøvejr 

til at ordne bihusenes omgivelser 

med en skovl og en 

grensav. Det er vigtigt for 

mig, at en bigård fremtræder 

ordentlig og venlig, når 

jeg kommer til den. Det betyder, 

at terrænet skal være 

jævnt og fri for uønsket vegetation. 

Træer og buske 

skal beskæres, så at de danner 

læ om bigården og sådan, 

at de ikke generer 

hverken bierne eller mig, 

når jeg færdes i bigården. 

Jeg vil have, at hvis jeg 

glemmer stadekniven eller 

bibørsten, så skal det ikke 

være noget problem at finde 

den igen, fordi græsset 

er blevet for højt. Jeg vil 

også have, at jeg kan køre 

med bil og trailer helt hen 

mellem bihusene med materiel 

og foder. De skridt, 

jeg nødvendigvis må gå og 

bære på tingene, skal kunne 

tages uden risiko for at 

snuble i ujævnheder. Jeg 

ved godt, at det er en tidrøvende 

luksusindstilling til 

tingene, men så længe det 

for mig er en luksusbeskæftigelse 

at arbejde med bier, 

så kan man ikke indvende 

noget mod det. Det giver 

mig også lejlighed til og 

undskyldning for at gå 

udendørs og være foretagsom 

om vinteren, hvor mulighederne 

for foretagsomhed 

er få. 

Vintertiden skal også 

bruges til at gøre materiel 

klar. Jo mere og jo bedre 

materiel man har, desto 

større er fornøjelsen ved at 

bruge det, når tiden kommer. 

Allerede i umiddelbar 

forlængelse af honninghøsten 

har jeg sørget for at 

have mine tavlerammer afsmeltede, 

rengjorte og klare 

med stramme tråde. 

Kunsttavler er købt hjem, så 

de kan smeltes i, så snart 

det skal være. 

OM MATERIEL OG 

RAMMEMÅL 

Jeg har megen fornøjelse 

ved at lave en del af mit biavlsmateriel 

selv. Mine fær- 

digheder med håndværktøj 

er bestemt ikke noget at 

prale med, men det behøver 

jeg heller ikke. Det forhøjer 

nydelsen ved anvendelsen 

af det hjemmelavede, 

hvis det ser ordentligt 

ud, men bierne er heldigvis 

tolerante overfor, om der er 

lidt at udsætte på den 

håndværksmæssige udførelse 

af tingene. Et lag maling 

kan ofte pynte lidt og dække 

over småskavankerne. 

Jeg laver en del materiel 

til parrefamilier og reservefamilier, 

men også egentlige 

bistader og de fleste af 

de bistader, jeg har, er 

hjemmelavede. Resten er 

REA-DAN stader. De to typer 

ligner hinanden meget i 

udformningen og er til 

rammemålet lavnormal. 

REA-DAN-staderne synes 

Af 

Aksel 

Jørgensen, 


3700 Rønne 

Bornholms biavl 

har en stor 

kontaktflade 

til Sverige. 

Her svenske 

biavlere på 

besøg i hjemmebigården. 


Mange svenske 

biavlere har været 

på besøg på 

Bornholm for at 

se deres første 

varroa-mider. 

Her efterses 

dybfrossen droneyngel. 

36 

jeg godt om, men på flere 

punkter er mine egne bedre 

end de industrifremstillede. 

De er mere robuste 

overfor stød og slag, de er 

noget billigere. Bundene er 

tunge og grove. De er lavet 

solidt af taglægter og rester 

af forskallingsbrædder 

eller 9 mm-krydsfiner og et 

groft trådvæv, og så har de 

som noget selvfølgeligt en 

plade et par cm under trådvævet. 

Den er løs og lige til 

at trække ud som en skuffe, 

så den er let at gøre ren. 

Den er ikke beregnet til at 

skulle anvendes som indskudsbakke, 

men til at der 

kan lægges en indskudsbakke 

på den. Jeg ved 

godt, at nyere plasthuse har 

den samme facilitet. Magasinkasserne 

skruer jeg sammen 

af fire sider, der hver 

især er lavet af tynde krydsfinerplader, 

som er limet og 

sømmet på fyrrelister og 

med polystyren imellem. De 

er tungere end plastkasserne, 

men ikke meget. 

Med hensyn til rammemålet, 

har jeg den bestemte 

opfattelse og det ubrydelige 

princip, at man i hele 

sit system kun skal have et 

rammemål. Opstablingskas- 


ser med ti rammer lavnormal 

passer mig, fordi de ikke 

bliver for tunge. Desuden 

er lavnormal det almindeligste 

hos de biavlere, 

jeg har praktisk samarbejde 

med, og det kan godt betyde 

noget. Selv ubrydelige 

principper bliver brudt, og 

derfor må jeg indrømme, at 

jeg også har et betragteligt 

antal kasser med 12 rammer 

halvdadant, hoffmannsrammer. 

De har aldrig været 

nogen succes hos mig, men 

den manglende succes udgør 

en udfordring, som jeg 

indædt kæmper med. Jeg 

har set, at de har fungeret 

fantastisk godt i Skåne, og 

derfor må jeg også kunne 

bruge dem. 

OM AT LAVE 

BRUGSDRONNINGER 

Der er tre gode grunde til 

at jeg laver egne dronninger. 

Den ene grund er, at 

det er både spændende og 

interessant og giver gode 

kontakter til andre biavlere. 

En anden grund er, at jeg 

kan præge de bier jeg arbejder 

med, så at de bliver 

lettere at have med at gøre. 

De skal helst ikke være urolige 

eller opfarende. De skal 

ikke sværme. De skal ikke 

døje med forskellige former 

for plagsomme sygdomme. 

Til gengæld må de gerne 

have en stor honningproduktion. 

En tredie og måske 

den væsentligste grund 

er, at overflod af dronninger 

er et godt våben i kampen 

mod varroa-miderne. 

Både i den aktuelle situation 

og på langt sigt, hvor 

jeg tror, at det er gennem 

den bevidste avl, at de varroa-tolerante 

bier skal findes. 

SAMARBEJDET OM 

DRONNINGAVL 

Selvom jeg i sommerens løb 

laver mange dronninger, 

betragter jeg ikke mig selv 

som dronningavler. Egentlig 

dronningavl kræver, at man 

årligt kan producere og 

overvintre et stort antal udvalgte, 

afprøvede og renparrede 

dronninger med 

kendte arvelige egenskaber. 

Det er i hovedsagen friparrede 

brugsdronninger, jeg 

laver, og det gør jeg i samarbejde 

med andre af Bornholms 

biavlere. Jeg mener, 

det giver mange fordele, at 

vi i et afgrænset lokalområde 

som det bornholmske 

holder fast ved en enighed 

om hvilken bitype, vi vil 

bruge og hvilke avlsmål vi 

sætter. Det er en fordel, at 

kunne udveksle avlsmateriale 

og erfaringer. Det er en 

fordel at kunne foretage 

bedømmelser og sammenligninger 

på lige betingelser. 

Det er en fordel, at friparringer 

er næsten lige så 

gode som renparringer. Det 

er en fordel, at man kan 

oprette og drive en lokal 

renparringsstation. Det giver 

for mange problemer 

og for dårlige resultater, 

hvis alle ville følge deres 

eget private avlsprogram

uden velkontrollerede parringer, 

fordi man får en 

masse krydsninger, som rigtignok 

kan være gode 

brugsdronninger, men som 

avlsdyr er de værdiløse. 

Selvfølgelig er der enkelte 

vildtvoksende og anarkistiske 

biavlere her på øen. De 

findes alle steder og har deres 

særstandpunkter mht. 

hvilke bier, de vil have, men 

de kan ikke vedligeholde 

de typer, de vælger, og deres 

bidrag til dronetrykket 

er forsvindende og uden 

den store betydning for andre 

biavlere. 

CHRISTIANSØ SOM 

RENPARRINGSOMRÅDE 

Som helt selvstændig i avlsarbejdet 

vil den enkelte avler 

stå for svagt. Det gælder 

i biavl som i enhver anden 

form for husdyravl. Derfor 

har bornholmske biavlere i 

fællesskab etableret en renparringsstation 

på Christiansø. 

Vi mødes en gang 

imellem, også i vintertiden, 

for at lægge planer for, 

hvordan stationen skal drives. 

Det drejer sig i hovedsagen 

om, hvilke dronegivere, 

der skal have lov at 

præge de jomfrudronninger, 

vi hver især vil sende 

derover til sommer, og som 

skal være vores potentielle 

avlsdyr. Jeg vil ikke lægge 

skjul på, at vi har haft megen 

modgang og endnu ikke 

har fået de resultater, vi 

håbede på, men det er 

utroligt spændende at arbejde 

med projektet og forsøge 

på at overvinde de 

praktiske vanskeligheder. 

Jeg betragter det som en 

succes, at vi stadigvæk har 

projektet kørende trods 

modgangen. Så selvom vi 

har haft skuffelser, så har 

de små succeser været så 

gode, at jeg varmt kan an- 

befale, at hobbybiavlerne 

organiserer sig lokalt omkring 

avl af dronninger 

med kendte arveegenskaber. 

BUCKFASTBIER PÅ 

BORNHOLM 

Af grunde som fortaber sig 

i tiden, før jeg begyndte at 

holde bier, har vi valgt at 

holde fast ved Buckfastbierne. 

En af grundene til at 

holde på dem er helt givet, 

at vi som nærmeste nabobiavlere 

har skåningerne med 

kredsen omkring Ulf Gröhn. 

Hos dem henter vi megen 

god inspiration og avlsmateriale. 

Således også en 

strålende sommerdag hvor 

vi mødtes med mange svenske 

biavlere i en bigård ved 

skærgården i Karlskrona. 

Der kunne vi hente æg og 

larver af fortrinlige bier. Ulf 

Gröhn stod tavs og iagttog 

den hektiske aktivitet, mens 

der blev omlarvet. Tavsheden 

skyldtes, at mange gik 

hen i den bagende sol, hvor 

det var lettest at se larverne, 

og foretog omlarvningen 

langsomt og med uøvede 

hænder. Det kunne umuligt 

føre til noget godt resultat. 

Senere skrev han i 

avlerkredsens medlemsblad 

på sin elskelige facon, at 

FV 

sammenkomsten havde været 

en succes, fordi så mange 

havde overvundet sig 

selv og gjort forsøget med 

at lave egne dronninger, og 

hvis det konkrete udbytte 

var for dårligt, så ville det 

helt sikkert blive bedre næste 

gang. Stilfærdigt og opmuntrende 

men helt uden 

bedreviden og pædagogiske 

pegefingre. 

ET ØNSKE OG EN 

VISION 

Jeg vil ønske, at der også 

blandt danske hobbybiavlere 

vil brede sig en praksis 

henimod en bevidst avl af 

gode dronninger som det 

væsentligste. Så vil biavl og 

honningavl komme helt af 

sig selv. Hvis mange biavlere 

ville stå sammen om nøje at 

iagttage deres bifamiliers 

reaktioner på varroa-miderne, 

så vil det være muligt at 

skabe den bi, der på egne 

vilkår kan leve med varroamiderne 

og holde dem i 

skak. Det er et stort og fornemt 

mål, som kan nås af 

kyndige og interesserede 

amatører, og som er mere 

tiltalende end en fremtid, 

hvor man som nu diskuterer 

driftstekniske og biotekniske 

metoder overfor kemi 

og giftmidler. q 

Christiansø 

er Danmarks 

mest isoleredeparringsstation, 

ca. 15 km 

fra fastlandet. 


HB FORESLÅR: KØB AF 

HUSET I ROSKILDE 

Af 

Jens Rahbek 

Pedersen, 

på hovedbestyrelsens 

vegne 

38 

Skejby 

Hensynet til økonomien og især den faglige 

ekspertise er afgørende for beslutningen. 

En enig hovedbestyrelse 

indstiller til hovedgeneralforsamlingen 

at beslutte sig 

for et køb af det nuværende 

hus i Roskilde. 

To grunde ligger bag 

bestyrelsens beslutning: 

1. Vi har et personale, 

der besidder stor faglig og 

organisatorisk viden, som vi 

meget nødig vil undvære. 

2. Foreningens økonomiske 

situation. 

Roskilde modellen er 

den billigste. Købet på det 

skønsmæssige beløb: 400- 

500.000 kr. kan finansieres 


Roskilde 

Flakkebjerg 

indenfor ejendomsfondens 

midler. 

Det er svært at argumentere 

for en anden løsning 

i den situation, DBF 

står i. Et faldende medlemstal, 

som nok vil fortsætte 

en tid endnu, og en økonomi, 

som kun lige udviser balance. 

Forudsætningen er 

imidlertid: Prisen skal være 

den anslåede. Huset med 

pavillon skal kunne udmatrikuleres 

særskilt. Der skal 

kunne tinglyses vejret. 

En ulempe udover de, 

der er nævnt i sidste nr. af 

Tidsskrift for Biavl, er naturligvis, 

at vi ikke ved, hvem 

der er køber til alt det øvrige. 

Hvad angår de øvrige 

muligheder, der er skitseret 

i januarnummeret af Tidsskrift 

for Biavl, mente hovedbestyrelsen, 

at såvel 

Flakkebjerg, som leje af hus 

var uinteressant. 

Vi vil imidlertid ikke stille 

os afvisende overfor de 

andre to muligheder: 

1.SKEJBY 

Her er der siden sidste nr. af 

Tidsskrift for Biavl kommet 

det nye til, at prisen pr. 

medarbejder ikke er de omtalte 

43.000 kr., men derimod 

59.000 kr. Til gengæld 

indbefatter beløbet: Også 

hjælp til bogholderi og 

regnskab, der vil kunne 

medføre en reduktion af 

personalet og dermed opveje 

merudgiften. 

Hvis vi tager renterne 

fra ejendomsfonden og anvender 

dem til huslejen i 

Skejby, og kun regner med 

4 medarbejdere her, så vil 

der ikke være nogen nævneværdig 

forskel i økonomien 

i Skejby og de udgifter, 

vi i dag har i Roskilde. 

Skejby rummer mange 

muligheder. Men den faglige 

viden, der er opbygget 

hos de nuværende konsulenter, 

vil vi gerne fastholde 

,og derfor falder vores lod 

til fordel for Roskilde. 

Hertil kommer, at vi 

trods alt bliver i besiddelse 

af en fast ejendom i Roskilde, 

mens vi højest har en 

del af ejendomsfonden tilbage, 

i det øjeblik vi vil forlade 

Skejby. Vi må nemlig se 

i øjnene, at udgifterne til 

en evt. flytning til Skejby 

skal tages herfra. 

2. KØB AF EGET HUS 

Vi er heller ikke fremmed 

overfor denne mulighed. 

Hvis vi skal have et anvendeligt, 

foreslår hovedbestyrelsen, 

at der afsættes et 

beløb på i alt 900.000 kr. til

formålet. I beløbet indgår 

også udgifterne til flytteomkostninger. 

Fordelen ved 

eget hus er, at vi får et for 

biavlerne centralt beliggende 

sted og en værdi bundet 

til fast ejendom. 

Hovedgeneralforsamlingen 

skal dog overveje, om 

vi har råd til at bruge omkring 

30.000 kr. årligt til 

renter og afdrag på lån. 

Det er det beløb, der i dag 

vil være gældende for lån 

af 300.000 kr. 

Hvad angår personalet, 

er vi enige om, at hvis vi 

flytter til Jylland, er det 

hensigten på længere sigt 

at samle al aktiviteten på et 

sted. Men vi er også enige 

om, at vælger generalforsamlingen 

det, så skal 

der så længe varroa-aktionsplanen 

løber, det vil sige 

til 99, være en konsulent på 

Sjælland. Det er tilsyneladende 

her, at problemerne 

nu for alvor melder sig. 

NB 

En hel personlig bemærkning. 

Jeg har ofte hørt om, 

hvor godt det ville være, 

hvis vi havde vort eget centralt 

beliggende hus, som i 

„de gode gamle dage“ i 

Fredericia. Men et helt ærligt 

spørgsmål, hvor mange 

kom der efter at salgsafdelingen 

var nedlagt? Og kunne 

vi ikke lige så godt vælge 

et fast mødested f.eks. 

på et af de mange vandrehjem, 

der er spredt ud over 

hele landet? q 

DBF's pavillon, 

som er sat 

sammen med 

en tidligere 

portnerbolig 

hvor pt. Danske 

Frøavlere 

holder til. 

Kontorindretning 

i 

portnerboligen 

i Roskilde. Pt. 

kontor for 

Danske frøavlere. 


VEJKANTERNE KAN GIVE 

BLOMSTER TIL BIERNE 

Af 

Asger 

Søgaard 

Jørgensen 

40 

Vejkanterne har stor betydning for biernes 

forsyning af nektar og pollen. 

Vejkanternes udformning 

og plantevækst har stor betydning 

for den oplevelse, 

vi har af naturen i Danmark. 

Mange danskere tilbringer 

hver dag flere timer 

i bilen. 

Vurderet på baggrund 

af en del kørsel rundt i landet 

er det mit indtryk, at 

der i de senere år er sket en 

markant kvalitetesforbedring 

af naturen på vejkanterne. 

Vejmyndighederne 

har de fleste steder lært, at 

vejkanterne ikke skal behandles 

som græsplæner, 

der skal slås flere gang om 

året. 

GRØFTEKANTER I 

DANMARK 

Peter Gjelstrup fra Naturhistorisk 

Museum i Århus angiver, 

at der i 1988 var ca. 

70.000 km vej i Danmark. 

Vores grøftekanter er 

dermed et af de største og i 

hvert fald et af de mest sete 

naturområder overhovedet. 

Grøftekanterne kan have 

stor betydning for såvel 

LANDEVEJS STATESTIK I DANMARK 1988 

4.600 km hovedlandevej, 7.100 km landevej og 

58.800 km kommunevej. 

Der blev i 1988 kørt ca. 30 milliarder kilometer i 

bil med en gennemsnitshastighed på 50 km. i timen, 

gav det 600 millioner timer hvor et eller flere par øjne 

havde lejlighed til at se ud på vejkanterne. Med 

den stigning, der har været i trafikken siden, er det 

nok op mod 1 milliard timer om året. 

Peter Gjelstrup har beregnet, at såfremt vejkanterne 

i gennemsnit er 2 meter vil der ialt være 

28.000 ha med grøftekanter. 


dyre- og plantelivet på en 

egn. De kan give skjulesteder 

og føde til fugle og andre 

smådyr. Insekter kan 

finde skjulesteder og føde. 

Grøftekanterne kan ved 

fornuftig pleje give et værdifuldt 

tilskud til biernes 

muligheder for at finde 

nektar og pollen uden for 

markafgrødernes blomstringstider. 

GRØFTEKANTERNES 

FORMÅL 

Formålet med vejkanterne 

er at sikre afledning af 

vand fra vejene. De skal give 

plads til vejskiltning, og 

de bruges også til fremføring 

af kloakker, vandrør og 

kabler af mange slags. 

Vejene og vejkanterne 

er stort set opbygget efter 

samme skabelon. Dog 

mangler grøften og skrænten 

mange steder langs 

mindre veje. 

FORKANTEN 

Langs kørebanen findes forkanten, 

som er stærkt påvirket 

af trafikken. Her sker 

desuden mekanisk eller kemisk 

ukrudtsbekæmpelse. 

Alt vandet fra vejen skal 

igennem forkanten og om 

vinteren saltes forkanten 

grundigt. 

Det er afgørende for de 

planter, som kan gro i forkanten. 

Der vil typisk kunne fin- 

des enårige planter. Enårig 

rapgræs, skive-kamille og 

vej-pileurt. 

Mælkebøtte, høst-Borst 

og hvidkløver er blandt de 

enkelte flerårige arter, som 

kan klare de barske forhold 

i forkanten. 

Blandt de plantesamfund, 

som man finder på 

forkanten, er det kun i forkanten, 

at man finder planter, 

der kan optræde som 

ukrudtsplanter i sædskiftemarker. 

Det skyldes, at plantedækket 

jævnligt ødelægges, 

så nye planter kan spire 

frem. Det er dog arter, 

som normalt findes i sædskiftemarker 

i store antal, i 

hvert fald som frø i jorden. 

Så forkantens planter har 

ingen betydning for ukrudtsmængden 

i markerne. 

Tværtimod, så stammer 

planterne i forkanten sikkert 

fra spredning af frø fra 

markerne. 

RABATTEN, GRØFTEN 

OG SKRÆNTEN 

Når vejene anlægges, dækkes 

vejkanterne med muld 

fra området. Mulden indeholder 

mange frø af enårige 

plantearter. 

Langs nye veje findes 

derfor ofte store bestande 

af „ukrudtsplanter“ og 

gamle kulturplanter, valmuearter 

og stenkløver. Efterhånden 

fortrænges de af 

de flerårige græsser, som

Kørebane Forkant Rabat Grøft Skrænt Mark 

{ 

Enårig 

rapgræs 

SkivekamilleVejpileurt 

Glat vejbred 

vejmyndighederne har sået 

ud ved anlæggelsen af vejen. 

Alm. hundegræs, alm. 

rajgræs, eng-svingel, engrottehale, 

eng-rapgræs, 

bakke-svingel og kryb-hvene. 

Der vil efterhånden indvandre 

forskellige flerårige 

plantearter, og vegetationen 

på vejkanterne vil nærme 

sig overdrevskarakter, 

dog stærkt påvirket af den 

behandling de forskellige 

dele af vejkanten udsættes 

for. 

Den vigtigste er slåningen. 

SLÅNING 

Slåningen af vejkanterne 

har forskellige formål. Der 

skal bevares et godt udsyn i 

sving. Ved for høj vegetation 

kan der være risiko for 

} 

Rød svingel 

Alm. røllike 

Alm. hundegræs 

Lancet-vejbred 

Andre flerårige 

urter 

Mælkebøtte 

at sneen lægger sig i driver 

bag vegetationen. Den meget 

udbredte forsommerslåning, 

som blev praktiseret 

for nogle år siden var begrundet 

i et ønske fra landbruget 

om ukrudtsbekæmpelse. 

Man var bange for at 

planterne fra vejkanten 

skulle kunne sprede sig ind 

i markerne. Den bekymring 

har vist sig stort set grundløs. 

Det er kun en risiko ud 

for flerårige frømarker. Der 

kan i visse tilfælde være en 

risiko for krydsbestøvning 

fra planter i vejkanten til 

frøplanter på markerne. 

Men det er sjældent. 

Mælkebøtten, som vi biavlere 

er glade for, men 

som haveejere er bange for 

begunstiges tværtimod af 

slåningen. Så de flotte gule 

Kulturplanter 

+ 

enårigt 

ukrudt 

Kilde: Valdemar M. Mikkelsen. 

Planteøkologi og dansk 

plantesamfund 

bræmmer med mælkebøtter 

er et resultat af forsommerslåningen. 

Mælkebøtten kan da 

også klare sig i en græsplæne, 

der slås jævnligt. Den 

beholder bladrosetten helt 

fladt langs jorden, og skygger 

konkurenterne ihjel 

samtidig med, at den selv 

klarer slåningen. 

ANBEFALINGER 

Fyns Amt har sammen med 

Københavns Universitet lavet 

forsøg med slåning af 

vejkanter langs 5 fynske 

stats- og amtsveje. Forsøget 

har vist, at der kun er en lille 

forskel i antallet af plantearter 

ved forskellig slåningspraksis. 

Der er dog en 

svag tendens til, at der er 

flere forskellige plantearter, 

FYNS AMTS ANBEFALINGER TIL BEHANDLING AF VEJKANTER 

{ Der bør laves et „Biologisk Vejkort, som beskriver vejkanternes biologiske værdi og den bedste form for vedligeholdelse af 

den givne strækning. Ved særligt interessante områder bør det undersøges, om der kan inddrages tilstødende arealer fra marker, 

der udlægges i græs- urtevegetation. 

{ Vejkanterne bør generelt kun slås en gang om året. Slåningen kan begynde efter den 20. august. Det giver de mest blomsterrige 

vejkanter. Det er vigtigt at bevare nogle uslåede områder, hvor insekter kan fuldføre deres udvikling og overvintre. 

{ Næringsfattige og tørre skråninger og andre næringsfattige vejkanter slås kun hvert 2.- 5. år i forbindelse med efterårsslåningen. 

Denne slåning er tilstrækkelig til at opretholde et lysåbent plantesamfund. Det vil også begunstige faunaen. 

{ Forsommerslåning skal udføres årligt i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden og bekæmpelse af visse 

plantearter. Næringsrige vejskråninger og grøfter slås i forsommeren hvert 4. - 5. år i turnus. Det aktiverer jordbundens frøpulje til 

spiring, og medvirker til at opretholde artsrige vejkanter. Lavtvoksende plantearter får mulighed for at blomstre og sætte frø. Slåningen 

tilrettelægges således, at begge vejkanter ikke slås samme år og således, at der bevares uslåede partier op mod hegn, og 

marker. Det tilgodeser vejkantens insektliv. 

{ Det afslåede materiale skal fjernes langs de botanisk set mest interessante vejkanter. Det sikrer, at lavtvoksende arter ikke 

kvæles, og der bliver bedre frøspiring. 


En mishandlet vejkant. Ved 

slåningen er der rodet op i 

jorden, så enårigt „ukrudt“ 

kan spire frem. f.eks. enårig 

rapgræs og flyvehavre. Landmanden 

har ovenikøbet sprøjtet 

en bræmme langs vejkanten 

med et middel, som dræber 

al plantevækst i en periode. 

42 

hvor der slås 2 gange årligt. 

Men der er flere blomstrende 

arter, hvor der kun slås 

en gang om året. 

Vejkanterne giver ynglepladser 

og føde til en 

lang række insekter. Slår 

man hele vejkanten om 

sommeren fjerner man eksistensgrundlaget 

for et stort 

antal smådyr, som er afhængige 

af vegetationen. 

Men der er også insekter, 

som direkte knyttet til plantearter, 

som begunstiges af 

slåningen. Høstborst, bakke-forglemmigej,mark-forglemmigej, 

eng-gedeskæg, 

håret-høgeurt, lugtløs-kamille, 

blå-klokke, lav ranunkel, 

almindelig røllike, stor- 


Vejkanter, hvor der ikke rodes 

i jorden, vil være domineret af 

flerårige plantearter. De spredes 

ikke ind i sædskiftemarkerne. 

Valmuerne er spiret frem 

i kanten af marken, hvor der 

er sket jordbehandling. Landmanden 

har holdt afstand fra 

vejkanten med sprøjten, så 

valmuerne har overlevet. 

bægret storkenæb, lancet 

vejbred, tofrøet vikke, glat 

ærenpris og mark-ærenpris 

begunstiges af forsommerslåning. 

REGLERNE 

Reglerne for slåning er fastsat 

i et cirkulære fra mini- 

Vejkanterne er skjulested for 

en rig fauna. Fugle kan finde 

føde og redepladser. Bier og 

sommerfugle kan vinde føde i 

den varierede flora. Det opnås 

ved variation i behandlingen 

af forskellige dele af vejkanterne. 

Der er en fordel for dyr 

og trafikanter, at rabatten 

langs vejen er slået. Det giver 

oversigt. 

FV 

steriet for offentlige arbejder 

af 30. april 1984. Reglerne 

er bindende for hovedlandeveje, 

mens de kun 

er vejledende for landeveje 

og kommunale veje. 

De gældende regler giver 

vejmyndighederne ret 

frit spillerum. Det er muligt 

at følge anbefalingerne i 

rapporten fra Fyns Amt og 

Københavns Universitet. 

PLANTERNE 

Miljøforholdene på vejkanterne 

kombineret med den 

behandling, der sker, er afgørende 

for hvilke planter, 

der kommer på vejkanten. 

De faktorer, som spiller 

ind er jordbundsforhold,

klimaet, hældning i forhold 

til verdenshjørner, fugtighedsforhold. 

Der sker løbende 

ændringer i artssammensætningen, 

og med nye 

strategier for behandlingen 

af vejkanterne vil det blive 

en fornøjelse at botanisere i 

vejkanterne. 

Ukrudtsbekæmpelsen 

har gennem mange år været 

en torn i øjet på biavlerne. 

Vejkanterne er ofte blevet 

sprøjtet, mens mælkebøtterne 

stod i fuldt flor ofte 

midt på dagen. Der kan i 

enkelte tilfælde være tale 

om direkte skade på bierne. 

Men heldigvis var midlerne 

som regel ret uskadelige for 

bierne. Den skade, der skete, 

var at mælkebøtterne 

forsvandt. Der er blevet 

strammet meget op på vejmyndighedernes 

brug af 

kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse. 

Det skyldes 

dog risikoen for nedsivning 

af midlerne til grundvandet. 

I nærheden af beboede 

steder kan plantesamfundene 

være påvirkede af spredning 

af planter fra haver. 

Ensidig klokke, sødskærm, 

have-lupin og hvid-døvnælde 

er spredt fra bebyggelser. 

Salt påvirker miljøet i 

vejkanterne. Om vinteren 

kan planterne næsten stå i 

saltlage. Heldigvis er formålet 

med vejkanterne at 

bortlede vand fra vejen, så 

saltet når næsten altid at 

blive vasket ud, inden planterne 

skal spire frem i forsommeren. 

Værst er det for 

træerne, hvis rødder går så 

dybt ned, at de når ned til 

den udvaskede salt. De kan 

gå ud. Nogle planter er salttålende. 

Når engelskgræs er 

blevet så almindelig langs 

vejene som tilfældet er, kan 

det være en følge af saltanvendelsen. 

Der er ingen litteratur 

om, at bilernes udstødning 

har effekt på hvilke planter, 

der vokser langs vejene. 

Men udstødningsgasserne 

har ganske givet betydning 

for kvaliteten af de planter, 

der vokser langs vejene. Det 

kan ikke anbefales at samle 

krydderurter eller snapseurter 

langs stærkt trafikerede 

veje. Blyindholdet er gået 

ned i de senere år, men 

planterne kan være påvirkede 

af olie og forbrændingsprodukter. 

Det samme 

kan måske være tilfældet 

med den nektar bierne 

samler ved trafikerede veje. 

Men bierne har gavn af 

plantevæksten langs vejene. 

I det tidlige forår kan 

der findes rød- hestehov, 

følfod og vorterod. I maj 

kommer forskellige græsser. 

Men snart kommer mælkebøtte 

efterfulgt af raps, 

hvidkløver, kulsukker. I Juli 

kan findes rødkløver, roser 

og gederams, og i sensommeren 

kommer stenkløver 

og agertidsel. Ud over alle 

disse meget udbredte planter 

kan forskellige egne i 

landet have forskellige karakteristiske 

planter i vejkanterne. 

Cikorie pynter 

gevaldigt i vejkanterne 

mange steder på Sjælland 

og Fyn. 

Bierne har hele året mulighed 

for at finde et tilskud 

af nektar og pollen på 

vejkanterne. De nye anbefalinger 

for behandling af 

vejkanter vil øge disse muligheder 

i de kommende år. 

Men det er ikke nødvendigvis 

uden omkostninger. 

Christian Schousboe 

har i Tidsskrift for Biavl nr. 

9. 1991 beskrevet sine tællinger 

af døde humlebier 

og honningbier langs veje. 

Det kan koste dyrt, at have 

bistaderne til at stå for tæt 

på en trafikeret vej. Humlebier 

og bier er så tunge, at 

de ikke tvinges til side af 

luftstrømmen langs bilen. 

De dræbes. 

Det kan være nødvendigt, 

at tage hensyn til trafikforholdene 

ved placering 

af bistader. 

Undgå at sætte bierne 

for tæt på en meget trafikeret 

vej. 

Undgå at bierne skal 

passere vejen for at komme 

frem til hovedtrækkilder. 

Ved plantninger langs 

vejene kan bierne tilgodeses 

ved at vælge buske og 

træer, der er gode biplanter. 

Urtevegetationens øvrige 

sammensætning afhænger 

derimod i længden af 

miljøforhold og specielt af 

den måde vejkanterne behandles. 

LITTERATURLISTE 

Til artiklen høre 5 litteraturhenvisninger, 

som kan rekvireres 

hos Tidsskrift for Biavl. 

q 

Slangehoved 

er en af de 

planter, der 

har gjort sig 

bemærket i 

vejkanterne 

de senere år. 


VOKSFORARBEJDNING - 

Af 

Keld 

Brandstrup 

44 

et spil i lotteriet ? 

TRADITION 

Biavlere i Danmark er sammen 

med deres nordiske 

kolleger de biavlere i verden, 

der hyppigst skifter 

tavler i deres bifamilier. 

Igennem en årrække er det 

at skifte tavler blevet en 

procedure, der af de fleste 

biavlere udføres ganske rutinemæssigt. 

Nye biavlere 

levnes ingen chance. Nødvendigheden 

af og behovet 

for hyppigt tavleskift indgives 

så at sige „med modermælken“. 

KONSEKVENSER 

En følge af de hyppige tavleskift 

er et stort behov for 

omsmeltning af gamle tavler 

og valsning af nye. Brugte 

rammer skal også vaskes. 

Desuden skal biavlerne have 

smeltet det voks, der 

skrælles af i forbindelse 

med slyngningen af honningen. 

Der er med andre 

ord tale om en temmelig 

omfattende forarbejdningsproces. 

Her i landet forarbejdes 

således ca. tons bivoks 

om året. Langt hovedparten 

heraf valses til nye 

tavler, en lille del forbruges 

i industrien, og en stadig 

større del brændes som lys 

ved juletid. 

GØR DET SELV 

En del biavlere har etableret 

anlæg, hvor de selv er i 

stand til at afsmelte deres 


tavler og skrællevoks. De 

er dog, som hovedparten af 

deres kolleger, henvist til 

bringe voksen til yderligere 

forarbejdning på et vokssmelteri. 

Smelterierne, eller 

vokssmelterne om man 

vil, er geografisk fordelt 

over hele landet. Nogle 

ganske få store smelterier 

og en lang række mindre. 

PROCEDURE 

Sædvanligvis bringes tavler 

m.m. til omsmeltning to 

gange om året. Første gang 

om foråret, når uddøde fa- 

milier og overskydende tavler 

er taget fra. Senere efter 

honninghøsten i forbindelse 

med indvintringen. Smelteriet 

modtager rammer og 

voks til forarbejdning og giver 

biavleren besked om, 

hvornår det udvundne voks 

og de vaskede rammer kan 

afhentes. Kun sjældent kan 

biavleren bestille arbejdet 

udført på et bestemt tidspunkt. 

For udenforstående, 

f.eks. biavlere i udlandet, 

synes vores system meget 

effektivt og velfungerende. 

Imidlertid forholder det sig 

ikke sådan. I biavlskredse er 

vokssmeltning og voksbehandling 

et spørgsmål, der 

ofte bringes på bane, pga. 

forskellige problemer. Det 

kan være mængden af den 

voks, der udvindes (et gennemgående 

tema), kvaliteten 

af rammevasken eller 

andet, herunder problemer 

med voksmøl. 

ERFARINGER 

På stedet her har vi igennem 

flere år fået smeltet 

voks og valset hos forskellige 

vokssmeltere. Resultaterne 

har været meget forskellige, 

varierende fra fuld tilfredshed 

med arbejdet til 

absolut uantagelige forhold. 

Vores erfaringer fra 

1995 er et godt eksempel 

på de problemer, der ofte 

omtales: 

I årene 1992, 93 og 94 

har tilvæksten uden skrællevoks 

ligget på 1,2 - 1,25. 

Dvs. 20-25%. Isættes 100 kg 

kunsttavler, udvindes der 

altså ca.120-125 kg voks. Tilvæksten 

her er baseret på 

maskinskrællede NM-tavler 

og 2-årige gamle yngeltav-

ler. Inclusive skrællevoks har 

den totale tilvækst været 

på 63, 56 og 64 % over disse 

år. 

1995 burde ikke være 

væsentlig anderledes. De 

jomfrutavler og gamle yngeltavler, 

der skulle omsmeltes, 

blev afleveret til 

smelteriet omkring 1. 

august på sædvanlig vis. Resultatet 

af arbejdet, der 

blev udført, forelå i oktober. 

En tilvækst på 3% i forhold 

til gennemsnittet på 

20-25%. Mængden af den 

udvundne skrællevoks lå tilsvarende 

under gennemsnit. 

Desuden blev der udleveret 

7000 våde rammer, 

hvoraf mindst 60% efterfølgende 

er blevet kasseret 

pga. angreb af voksmøl. 

Det skal bemærkes, at der 

ikke var angreb af voksmøl, 

da tavlerne blev afleveret 

til smelteriet). Foreholdt 

disse tal, erklærede vokssmelteren, 

at der måske 

nok var gået møl i en enkelt 

palle, og der skulle lange 

diskussioner til, før han 

indvilligede i at udlevere 

yderligere voks i en mængde, 

så den gennemsnitlige 

tilvækst blev opnået. 

Anstrengelser for at levere 

en god „råvare“ til 

vokssmelteriet stod altså ikke 

mål med resultatet. Ud 

over almindelig kostpris for 

arbejdet, henstår der nu 

over 200 kg syrebehandlet 

voks på lager. Voks, der ikke 

stammer fra egen produktion. 

Desuden beløber udgifterne 

til fornyelse af de kasserede 

rammer sig til min. 

15.000 kr (uden trådning). 

Alt i alt et storslået resultat. 

HVAD SÅ ? 

Beretningen her lyder forrygende, 

men er desværre et 

godt eksempel på de ople- 

velser, en række biavlere 

har. Man skal dog ikke være 

blind for, at nogle biavlere 

har lignende selvforskyldte 

oplevelser. Hvis biavlerne 

afleverer tavler til forarbejdning, 

der allerede på 

afleveringstidspunktet er 

stærkt angrebne af voksmøl, 

kan der naturligvis ikke 

opnås nævneværdig 

vokstilvækst. 

Der skal med andre ord 

stilles krav til både biavler 

og vokssmelter. Biavlerens 

del er at sørge for, at rammer 

og voks bringes til 

smelteriet så hurtigt som 

muligt. Rammer fra foråret 

kan ikke stå over til oktober, 

endsige til året efter. 

Et problem for smelterierne 

er deres størrelse. En 

del smelterier drives af større 

biavlere, der inddrager 

voksbehandling i deres biavl 

som en mulighed for at 

bedre økonomien. Sagen er 

bare, at de ikke har tid, at 

de ikke er i besiddelse af 

det fornødne udstyr. 

FREMTID 

Hvad der behøves, er store 

seriøse vokssmelterier med 

de fornødne faciliteter. Det 

må være rimeligt at biavlerne 

stiller krav til disse smel- 

terier om køle- og tørreanlæg, 

faste leveringstider 

m.m. Omvendt må der også 

stilles krav til biavlerne om 

at levere et produkt, der er 

til at forarbejde på fornuftig 

vis. Biavlerne må også 

være parate til at acceptere 

en stigning i omkostningerne 

for voksbehandling, hvis 

det kræves for at opbygge 

rationelle og lønsomme 

virksomheder. Det er dog 

en beskeden pris for at få 

et iøvrig godt genbrugssystem 

til at fungere. 

På nuværende tidpunkt 

er det imidlertid biavlerne, 

der i første omgang skal 

yde. Ydelsen består i at anvende 

de seriøse vokssmelterier 

der findes. Såfremt 

man ikke er tilfreds med 

det arbejde, der udføres, 

må man skifte vokssmelter, 

indtil den rette er fundet. 

Hvis biavlerne følger den 

kurs, vil det blive svært for 

useriøse vokssmeltere at 

forblive på markedet. De 

velfungerende smelterier vil 

få mulighed for at foretage 

udbygning og modernisering. 

Et helt nødvendigt 

skridt for at forbedre serviceniveauet 

- til fælles 

glæde for alle parter. q 


VARMEBEHANDLING IMOD 

VARROA 

Af 

Benny Bauer, 

Hvidovre. 

46 

Varmebehandling mod varroa har stor interesse blandt biavlere. 

Benny Bauer viser her hvordan man enkelt kan lave 

varmebehandling. 

Efter at have set nærmere 

på de gængse metoder til 

bekæmpelse af varroamider, 

forekom det mig, at 

den mest tiltalende metode 

er varmebehandling. Metoden, 

som består i nogle timers 

behandling ved omkring 

44ºC udnytter det faktum, 

at varroamiderne dør 

fordi de ikke tåler så høj en 

temperatur som ynglen. (Se 

specialnummer TfB Nr 3/95) 

Den metode, som anbefales 

herhjemme, er behandling 

af forseglet yngeltavler 

uden bier. 

Denne velkendte metode 

har efter min mening et 

par væsentlig ulemper: ynglen 

tager skade, og de voksne 

bier bliver ikke behandlet, 

og vil stadig være inficeret 

af varroamider. 

Artiklen her er en be- 


skrivelse af mine egne erfaringer 

med varmebehandling, 

og er ment som inspiration 

til andre biavlere, 

professionelle som hobbybiavlere. 

Metoden jeg anvender, 

adskiller sig stort set kun 

fra den kendte varmebehandling 

på et enkelt 

punkt: jeg behandler hele 

bifamilien, og ikke blot 

ynglen. 

Varmebehandlingen 

kan ske på alle årstider, det 

mest praktiske er dog at 

varmebehandle lige efter 

honningfratagelse, da der 

så er mere plads i stadet, så 

bierne bedre kan ventilere. 

Samtidig er der mindre 

masse at opvarme. 

Til varmebehandlingssystemet 

har jeg stillet følgende 

krav: 

` Det skal være uskadeligt 

for bier og miljø. 

` Der skal være så få 

ulemper for bierne som muligt 

` Det skal være enkelt 

og sikkert at bruge. 

` Det skal fremstilles af 

forhåndenværende materialer, 

og holdes under ca. 

1000 kr. 

` Det skal kunne fremstilles 

af en ikke-håndværker 

Min løsning på disse 

krav kan ses på tegningen. 

APPARATET 

Apparatet består i princippet 

af en top og en bund 

samt af en varmeog ventilationsenhed 

med en termostat. 

Toppen (1) og bunden(5) 

er fremstillet af finér. 

De er isoleret indvendig 

med 50 mm Rockwool. 

Toppen er forsynet med en 

perforeret plade (9) med 

huldiameter på ca. 3 mm. 

Den sørger for en jævn luftfordeling 

i magasinet. 

Varme- og ventilationsenheden 

(7) benytter 2 stk. 

100W’s pærer som varmelegeme, 

og en ventilator med 

en kapacitet på ca. 300 m 3 i 

timen. 

Mellem top og varmeog 

ventilationsenhed er et 

isoleret afstandsrør (6), der 

er afpasset efter højden på 

det enkelte magasin.

Mellem top og bund og 

magasinet findes to bitætte 

net på ramme (2,4). For at 

opnå lufttætte overgange 

mellem de enkelte dele, er 

disse forsynet med selvklæbende 

gummilister. 

Varme- og ventilationsenheden 

styres af en fintfølende 

elektronisk termostat 

(8). 

Pærerne leverer den 

nødvendige varme og styres 

af termostaten, og ventila- 

toren fordeler varmen i magasinet. 

FORBEREDELSERNE TIL 

VARMEBEHANDLINGEN 

Dagen før behandlingen 

anbringer jeg et bitæt net 

over og under magasinet. 

Jeg placerer en kile mellem 

det nederste net og magasinet, 

så der opstår en flyvespalte. 

Efter mørkets frembrud, 

når alle bierne er inde, fjer- 

nes kilen. De to net fastholdes 

indbyrdes ved hjælp af fjedre. 

Det er praktisk at have flere 

net, så man kan behandle flere 

bifamilier samme dag. 

Næste dag tager jeg ganske 

enkelt hele magasinet og 

anbringer den på varmeapparatets 

bund. Ovenpå anbringes 

apparatets øverste del. De 

to dele fastholdes indbyrdes 

ved hjælp af fjedre. 

Kassen med den kombinerede 

varmeog ventilations- 


48 

enhed fastgøres til bunden 

med snaplåse. 

Apparatets top og bund 

er forsynet med små huller. 

I hul nummer (A) anbringes 

termoføleren, der styrer 

temperaturen, og behandlingen 

sættes i gang. 

Vha. målehullerne (B, C) 

og (D) kontrolleres temperaturen 

løbende med et 

elektronisk inde/ude-termometer. 

Derved sikres en ensartet 

temperatur i hele magasinet. 

Når en arbejdstemperatur 

på 44º C er opnået behandles 

bierne i 1 time. 

Efter endt behandling 

fjernes apparatets top og 

varmeog ventilationsenheden, 

og bierne får fred i en 

halv times tid. Herefter 

flyttes magasinet tilbage til 

sin plads, og de to net fjernes. 

RESULTATER 

Mine første bier fik jeg i 

maj måned 95. De blev genstand 

for mit første forsøg 

med varmebehandlingsmetoden. 

Behandlingen skete 

på et tidspunkt, hvor der 

var to tavler med yngel. 

Under behandlingen 

skete et nedfald af 70 le- 


vende varroamider i indskuddet. 

De døde efter 32 

timer. I de efterfølgende tre 

uger holdt jeg og flere kyndige 

biavlere nøje øje med 

familien og kunne ikke 

konstatere skader på 

hverken bier eller yngel. I 

de næste par måneder 

fandt jeg 4 døde mider i 

indskuddet. 

Tre måneder efter foretog 

jeg endnu en varmebehandling 

på den samme bifamilie, 

og fik et nedfald på 

7 levende mider, som døde 

efter omkring 30 timer. 

Den behandlede familie 

gav kort før 2. behandling 5 

kg honning. Efter endt behandling 

blev familien vinterfodret 

og tog 25 kg sukker. 

Jeg kunne således fjerne 

fodertavler og anbringe 

dem hos svagere familier. 

Der kan være flere 

grunde til tilstedeværelsen 

af mider i perioden mellem 

de to varmebehandlinger: 

Jeg nedlagde en svag familie, 

og bier herfra kan have 

tigget sig ind hos den behandlede 

familie, og dermed 

bragt mider med. En 

anden forklaring kan være, 

at den behandlede familie 

har været på røveri, og 

hentet mider andetsteds. 

Den behandlede families 

indskud bliver ugentlig 

kontrolleret, men jeg har 

ikke konstateret yderligere 

nedfald. 

Efter 12 behandlinger 

af 12 forskellige bifamilier 

er der ikke konstateret nogen 

væsentlige bivirkninger, 

hverken i form af døde 

bier eller yngel. 

Efter min mening har 

denne form for varroabekæmpelse 

en glimrende effekt, 

og den har ikke de kemisk 

baserede metoders 

ulemper. 

Jeg er ikke forsker, og 

skal derfor ikke påberåbe 

mig at have udført disse behandlinger 

efter strengt 

forskningsmæssige kriterier, 

jeg har snarere studeret 

problematikken omkring 

varroamiderne og så fået 

en idé, som jeg har afprøvet 

i praksis. Og indtil videre 

fungerer den rigtig udmærket. 

Jeg er en ret uerfaren 

biavler, og det er mit 

håb, at denne artikel vil inspirere 

til videre eksperimenteren 

og til decideret 

grundforskning inden for 

dette felt, da varroamider 

bliver et mere og mere udbredt 

problem. 

Jeg vil gerne rette en 

varm tak til Stein Pedersen, 

som har været til stor støtte 

under disse eksperimenter. 

q 

ERFARINGER MED 

VARMEBEHANDLING. 

Pt. har vi herhjemme ikke 

de gode erfaringer 

med at varmebehandle 

hele bifamilier. Derimod 

har Forskegruppe Biavl 

gode erfaringer med at 

varmebehandle forseglet 

yngeltavler med varroa.

DEFORMERET VINGE VIRUS 

- OGSÅ ET PROBLEM I FORBINDELSE 

MED VARROA 

DWV er ligesom APV dødelig for bierne i forbindelse med et Varroa-mideangreb. 

DWV kan overføres fra bi til bi ved midernes stik. 

Af Camilla J. 

Brødsgaard og 

Henrik Hansen, 

Statens 

Planteavlsforsøg, 

Forskergruppe Biavl, 

Ledreborg Allé 98, 

4000 Roskilde 

UDBRUD 

Ved kraftige Varroa-mideangreb 

vil Akut Paralyse Virus (APV) bryde 

ud og i sidste ende føre til bifamiliens 

død. I det sidste stadium 

kort før dette sammenbrud, 

vil hver forseglet celle kunne invaderes 

af mere end én Varroahun. 

De gentagne stik fra miderne 

på samme puppe vil yderligere 

få en virus DWV (Deformeret 

Vinge Virus) til at bryde ud. 

Ved et kraftigt Varroa-angreb ses misdannelser 

på nyudkrøbne bier. 

SYMPTOMER 

Symptomer på denne virus er 

misdannede vinger. DWV er ligeledes 

dødelig for bierne i forbindelse 

med et Varroa-mideangreb 

og kan overføres fra bi til bi ved 

midernes stik. 

ANDRE PROBLEMER 

Desuden vil bierne - ved et så 

kraftigt mideangreb - ikke længere 

kunne regenerere blodtabet. 

Derfor ses forkrøblede bagkroppe 

på udkrybende bier. Disse 

bier vil kun overleve i ganske 

kort tid. 

Man bør være opmærksom 

på, at ovennævnte symptomer 

også kan forekomme, hvis ynglen 

underafkøles, typisk efter en 

pludselig kuldeperiode om foråret 

samt i sjældne tilfælde efter 

en myresyrebehandling. 

KONKLUSION 

Sammenbrud af bifamilien pga. 

virusinfektioner forekommer, når 

der er omkring 10.000 mider i bifamilien. 

Det er derfor vigtigt at foretage 

nedfaldsundersøgelser flere 

gange i sæsonen. Når man vil have 

en vurdering af det totale antal 

mider i sin bifamilie, kan man 

foretage monitering i en uge. 

Denne undersøgelse kan kun udføres 

i perioder med en forseglet 

yngelmængde på over én tavle. 

Det daglige nedfaldstal (Varroa 

pr. dag) indsættes i udtrykket: 

Totale antal mider = 

150 x Varroa pr. dag + 270 

For at undgå virusproblemer 

er der altså kun ét at gøre: Bekæmp 

Varroa-miden i tide. q 

Bien i midten af billedet har kun rudimenter 

for højre vingepar pga. udbrud af DW-virus. 


KORT 

50 

HB-MØDE 

Hovedbestyrelsen holdt 

møde den 12. og 13. januar på 

Middelfart feriecenter. 

Mødet var delt i tre afsnit. 

Først diskuterede man flytning. 

Denne debat er refereret i en 

anden artikel. 2. afsnit var ordinært 

bestyrelsesmøde, mens 3 

afsnit var debat om fremtiden 

for Danmarks Biavlerforening. 

Det sidste er omtalt i formandens 

leder. 

På det ordinære møde diskuterede 

man udvikling af 

kontrolsystem for honning 

med Danmarks Biavlerforenings 

etiket. Der er nedsat et 

udvalg med repræsentanter 

for grossister og Danmarks Biavlerforening. 

Formålet er at 

styrke anseelsen af foreningens 

etiket i honningmarkedet. 


engagement i U-landsopgaver 

blev også drøftet. Det blev 

nævnt, at det er naturligt, at 

Danmarks Biavlerforening også 

er involveret i denne type opgaver. 


administrerer projekterne. 

Mens den praktiske gennemførelse 

af projekterne sker 

i U-landsgruppen under Danmarks 

Biavlerforening. 

Fagligt udvalg har foreslået, 

at der etableres en telefonavis 

i biavlssæsonen med aktuelle 

oplysninger om biavlen 

netop nu. Så det vil blive gjort 

med start i foråret. 


KONTAKTBREV 

NR 1, 1996 

Vi har netop sendt kontaktbrev 

nr. 1 ud til alle formænd 

for lokalforeningerne. 

Materialet er til brug i lokalforeningsarbejdet. 

Så hvis 

formanden ikke præsenterer 

det på næste bestyrelsesmøde 

eller møde i lokalforeningen, 

så spørg til det. 

Materialet indeholder: 

* Praktiske oplysninger om 

hovedgeneralforsamlignen 

* Indkvartering, festaften, 

tur i badeland. 

* Rapporten over kvalitetskontrol 

af avlsdronninger. 

* Den nye bekendtgørelse 

om bekæmpelse af bisygdom- 


me. 

* Samt en oversigt over lokalforeningerne 

og deres formænd. 


TIDSSKRIFT FOR BIAVL 

1996 PÅ CD ROM. 

Tidsskrift for Biavl 1996 vil 

blive arkiveret på CD-rom i et 

format som hedder PDF. 

Det betyder, at hele årgang 

1996 med billeder vil kunne 

være på en CD diskette, og så 

er der endda plads til overs. 

Fra CD disketten er det meget 

hurtigt, at søge informationer 

i bladet, såfremt man har 

en EDB maskine med CD-drev. 

Gengivelsen på EDB skærmen 

vil være i høj kvalitet. 

Der kan laves print af tidsskriftet 

på en alm. laserprinter. 

Tidsskriftet kan uden problemer 

sendes via forskellige 

EDB net. 

Prisen vil afhænge af efterspørgslen. 

Såfremt der kan laves 300 

eksemplarer vil prisen pr. stk 

blive ca. 50 kr + moms og forsendelse. 

Ved enkeltkopiering vil prisen 

blive ca. 500 kr pr. stk. 

Vi vil gerne have en vurdering 

af interessen for at købe 

TfB på CD. 

Så er du interesseret, så 

ring eller skriv til os med besked 

uden forpligtelser. 

Såfremt der er nok interesserede, 

vil vi i et senere nummer 

komme nærmere oplysninger 

om pris og bestilling. 


90 ÅRS FØDSELSDAG 

Onsdag den 28. februar fylder 

Niels Poulsen, Langegårdsvej 

5, Langegårds Mark, 7870 

Roslev 90 år. 

Niels Poulsen har været 

medlem i Salling og Fjends B.F., 

og dermed også Danmarks Biavlerforening 

i 63 år og biavler 

i endnu flere. Han er æresmedlem 

i Salling og Fjends B.F., 

hvor han i en årrække var formand 

og stadig virker som revisor. 

Selvom antallet af bifamilier 

er blevet reduceret gennem 

de seneste år, er interessen for 

biavl ikke blevet mindre. Trofast 

møder han op til vore arrangementer. 

Selv efter så 

mange år som biavler, er han 

også ivrig deltager til vore nybegynderkurser. 

Det er også 

blevet til rejser i udlandet for 

at se på biavl. Omvendt er der 

mange biavlere på egnen, som 

nyder godt af den store erfaring, 

som Niels Poulsen har høstet 

gennem et langt liv som biavler. 

Et stort tillykke på dagen. 

På Salling og Fjends Biavlerforenings 

vegne, Poul Kristensen 

LÆSERBREV 

Så er endnu en sæson forbi. 

Den startede ikke særlig lovende. 

Et langt koldt forår, 

men så kom sommeren. Den 

blev til gengæld knastør; nå, 

jeg klager ikke, vi fik da et tilfredsstillende 

honningudbytte. 

Vi prøvede også for første 

gang at have bier på lyng på 

Rømø. Der havde vi mange dejlige 

ture over når bierne skulle 

tilses. Tak til Palle fra Vejen Biavlscenter 

for mange kopper 

kaffe i hans butik og for gode 

råd og vejledning, når noget 

drillede. 

Og så traf vi Ib, han er noget 

af en tusindkunstner og 

knagende dygtig. Det første vi 

stiftede bekendtskab med var 

hans dobbelte bunde og hans 

fodertasker, den var alle tiders 

til småfamilierne fordi den deler 

et opstablingsmagasin i to 

til et par små familier. Hans sidste 

påhit er en rugemaskine 

der åbner i begge sider, man 

sætter dronningcellerne ind fra 

den ene side og tager dronningerne 

ud fra den anden side,

en stor lettelse, ikke sandt? 

Rita Christensen, 

Møllevej 8, 

6622 Bække 

KVALITETSKONTROL/ 

UDRENSNING? 

Ved nærmere gennemlæsning 

af den netop udsendte 

rapport over kvalitetskontrol 

af avlsdronninger i 1995, dukker 

der et spørgsmål op, der for 

brugerne er vigtigt at få svar 

på. 

Af rapporten fremgår det, 

at flere af avlerne har gennemført, 

hvad der bliver betegnet 

som „udrensningstest“. Det 

kunne være rart at vide, hvad 

dette begreb dækker. 

Mange steder, hvor der arbejdes 

videnskabeligt med bier, 

diskuteres biernes evne til „udrensning“ 

eller „hygiejnisk adfærd“ 

ihærdigt. Blandt andet i 

Canada forskes der på området 

(T. Szacbo, University of 

Guelph). Alle anstrengelser viser 

imidlertid, at der endnu ikke 

er tilstrækkelig viden på 

området. 

Når begrebet „udrensningstest“ 

er begyndt at dukke 

op i Danmark, er det vigtigt at 

informere om, på hvilket videnskabeligt 

grundlag de er 

foretaget, er resultaterne sammenlignelige, 

er de udført under 

samme betingelser, etc. Der 

bør snarest gives brugerne af 

rapporten en forklaring på 

denne „udrensningstest“. 

Hvordan og under hvilke omstændigheder 

foretages den, 

og sidst men ikke mindst: Er 

det videnskabelige grundlag så 

sikkert, at resultaterne med rimelighed 

kan anvendes i markedsføring 

og salg af dronninger 

i Danmark. Eller er vi i en 

situation, hvor ægget bliver 

solgt før det er lagt? 

Keld Brandstrup, 

Reerslevvej 42, 


OM UDRENSNINGSTEST 

En del at dronningeavlerne 

har i sæsonen 1995 lavet test at 

biernes evner til at udrense frysedræbt 

død nyforseglet yngel. 

Formålet er at finde mere 

sygdomstolerante bier. Dette 

er lavet efter forskrifter og efter 

vedtagelse i Foreningen Avlerringen. 

Tilvejebringelse af 

mere viden om betydningen af 

disse test, og fastlæggelse af så 

ensartede testmetoder som 

muligt, er væsentlige opgaver 

for det fremtidige avlsarbejde. 

I forbindelse med besøgene, i 

ordningen om Kvalitetskontrol 

af Avlsdronninger, er 

resultaterne af disse test bedømt, 

og resultaterne medtaget 

i rapporten for 1995. 

Perspektiverne og grundlaget 

for denne del af avlsarbejdet 

vil ligeledes fremover være emner 

for artikler i Apidea. Om 

resultaterne bruges i markedsføringen 

af dronninger er op 

til avlerne selv. 

Carsten Wolff Hansen. 

DANSK HONNING 

For en del hovedgeneralforsamlinger 

siden, blev det 

vedtaget at vores honningetikette, 

hvorpå der stod: ÆGTE 

DANSK HONNING“ skulle ændres, 

således at der kun måtte 

stå „DANSK HONNING“. Samtidig 

var det ikke mere tilladt for 

kunsthonningfabrikanterne at 

bruge ordet: „HONNING“ i deres 

kunsthonningprodukt. Kun 

honning indsamlet af bier kunne 

betegnes som HONNING. 

NATURLIGVIS. 

Men i årene derefter har vi 

biavlere nærmest misbrugt vores 

fine etikette med at tilføje 

et utal af tillægsetiketter såsom: 

„uopvarmet“, „koldrørt“, 

„ikke tilsat farvestoffer“, „økologisk 

honning“ o.m.m., således 

at vores gode naturprodukt 

nu står på discounthylderne, 

hvor den overhovedet ikke 

hører hjemme. Ydermere til så 

lave priser, at kunder må få en 

mistanke om at der må være 

noget i vejen med honningen 

siden den er så billig, og samtidig 

med alle de ovennævnte 

tilføjelser leder vi så selve mistanken 

hen på det. 

For en del år siden blev jeg 

gjort opmærksom på en etikette, 

der fremhævede en honningdåses 

indhold som en særlig 

god kvalitet på grund af de 

særlig mange værdifulde pollenkorn, 

den indeholdt. Sand- 

heden var, at den var meget 

grovkrystalliseret. Honningen 

var ellers god nok, men biavleren 

havde sløset sig fra behandlingen. 

Det kunne være 

blevet reddet ved en omsmeltning. 

Men med andre ord, her 

et tydelig bevis på, at man ved 

brug af en tillægsetikette prøver 

på at fremhæve en dårlig 

kvalitet for at kunne sælge 

den. 

Nu på det sidste er der 

dannet grundlag for økologisk 

honning med flere punkter, 

fremgår det af det sidst udkomne 

Tidsskrift for Biavl. Men 

i mine øjne er det som ovennævnte 

tilfælde det rene fup, 

ligesom det er med mange andre 

økologiske varer. Og kun 

for at få en højere pris. 

Det skal vi også have for 

vores honning, men kun på betingelse 

af at være ærlig og tilbyde 

vore kunder et kvalitetsprodukt 

nemlig med en honningetikette, 

hvor på der kun 

står: DANSK HONNING“, og ikke 

andet. 

A.E. Paulsen 

Haderslev 

Farvemærkning af 

dronning 

Endetallet på året afgør 

hvilken farve der anvendes 

til mærkning af dronningen. 







H.E. EKSTRØM 

52 

DØDSFALD 

Den 15. januar døde tidligere 

forstander for Statens Biavlsforsøg 

dr. phil. Ole Hammer 

efter kort tids sygdom 84 

år gammel. 

Selvom det snart er 20 år 

siden dr. Hammer blev pensioneret, 

vil der fortsat være en 

stor skare af biavlere, landmænd, 

gartnere og mange andre, 

der vil huske ham som biavlens 

suveræne førstemand 

gennem flere årtier. 

Dr. Hammer kom til Statens 

Biavlsforsøg som videnskabelig 

medarbejder allerede 

ved dets start i 1941, hvor instituttet 

blev placeret i lokaler 

hos plantepatologerne i Lyngby. 

Forinden havde han netop 

forsvaret sin afhandling om 

fluer på kvæg, for den filosofiske 

doktorgrad. I 1944 overtog 

han ledelsen, som han besad 

til sin pension i 1976. 

I oktobernumret af Tidsskrift 

for Biavl 1941 skriver formanden 

for Danmarks Biavlerforening 

J.M. Møller: “Magister 

Ole Hammer er en ny 

mand for os biavlere, men som 

jeg tror om, at han snart vil få 

betydning for os”. Dette fik 

han i sandhed også de næste 

35 år. 

Det vil føre for vidt at 

nævne blot hovedpunkterne i 


dr. Hammers samlede indsats 

for dansk biavl i de mange år. 

Dog skal nævnes de vigtigste af 

hans mærkesager: 

Allerede fra sin start beskrev 

han resultaterne af 32 års 

bipestbekæmpelse i Danmark. 

Han blev hurtigt herefter den 

ledende kraft der organiserede 

den lovpligtige bisygdomsbekæmpelse 

i offentligt regi i forbindelse 

med oprettelsen af 

Statens bisygdomsnævn i 1949. 

De meget omfattende egnsundersøgelser 

i 50’erne og 60’erne, 

som var medvirkende til en 

betydelig nedgang i pestforekomsten, 

var også hans værk. 

Gennem talrige artikler i 

fagblade gjorde han et utrætteligt 

arbejde for at gøre opmærksom 

på plantebeskyttelsesmidlernes 

ødelæggende effekt 

på bifamilier, når der blev 

pudret eller sprøjtet i blomstrende 

afgrøder. En indsats 

der resulterede i vedtagelsen 

af den første “bibeskyttelseslov” 

i 1954. Denne lov fik stor 

betydning for mange skadelidte 

biavlere i de følgende år. 

Forskningen omkring biernes 

betydning for frø- og 

frugtavl var endnu på begynderstadiet, 

men ved dr. Hammers 

indsats blev der i en lang 

årrække foretaget undersøgelser 

over forekomsten af humler 

og honningbier i rød- og hvid- 

kløvermarker samt andre afgrøder 

som krævede bibestøvning. 

Dette arbejde foregik i 

tæt samarbejde med frøavlerne 

og skabte derved megen 

sympati for biavlen i landbrugskredse. 

På det faglige område var 

dr. Hammers interesser i særlig 

grad knyttet til botanikken. I 

hans senere arbejdsår var han 

flittigt optaget af at studere 

landskabsplanternes betydning 

for bierne. Paradisæblerne var 

hans store kærlighed. Han fik i 

løbet af få år anlagt en beplantning 

med næsten 200 forskellige 

typer ved instituttet. 

Mange af disse typer er i de senere 

år anvendt i private og offentlige 

beplantninger i landskabet. 

Det lå dr. Hammer stærkt 

på sinde at få oprettet et biavlsinstitut 

i lighed med institutter 

i bl. a. Tyskland, hvor alle 

funktioner var samlet under en 

hat. Han følte, at denne drøm 

var ved at gå i opfyldelse med 

udflytningen af Statens Biavlsforsøg 

til “egne” lokaler i den 

gamle fællesskole ved Brødeskov 

i 1966. Her blev foretaget 

betydelige ombygninger og 

anlagt en bibotanisk have på 

1,5 ha. I en periode var der 15 

medarbejdere ved instituttet. 

Arbejdsopgaverne var i denne 

periode i højere grad servicebetonet 

overfor biavlen end 

egentlig forskning. 

Dr. Hammers store indsats 

for biavlen fik dog i 1976 en 

ufortjent, pludselig afslutning, 

idet instituttet blev halveret og 

sammenlagt med andre afdelinger, 

hvilket var en udløber af 

et politisk forlig. 

I sit lange otium fik han rig 

lejlighed til at dyrke sine botaniske 

interesser på sin gård ved 

Fredensborg. 

Orla Svendsen 

Forskergruppe Biavl, Statens 

Planteavlsforsøg 

Fotoet stammer fra 1962 

eller 1963 på Høng 

Husmandsskole. Dr. Hammer 

sidder bagerst ved 

døren.


hovedgeneralforsamling 1996 

afholdes lørdag den 13. april på Lalandia i Rødbyhavn kl. 09.00. 

Hovedbestyrelsesmedlemmer, der er på valg: John Svarre, Jens Rahbek Pedersen og Sophus 

Seeberg 

Uddrag af Danmarks Biavlerforenings vedtægter 

13. Dagsordensforslag til hovedgeneralforsamlingen 

Forslag, der ønskes behandlet på en ordinær hovedgeneralforsamling, skal fremsættes af en lokalforening 

eller af et listeforbund med mere end 25 medlemmer og indsendes til Danmarks Biavlerforening 

senest 7 uger før hovedgeneralforsamlingen afholdes. Den ordinære hovedgeneralforsamling afholdes 

med følgende dagsorden: 

14. Dagsorden på hovedgeneralforsamling 

1. Valg af dirigent 

2. Valg af stemmetællere, delegerede kan ikke være stemmetællere 

3. Hovedbestyrelsens beretning 

4. Evt. beretning fra udvalg, konsulent, specialforeninger m.v. 

5. Fremlæggelse af regnskab og budget 

6. Hovedbestyrelsens forslag og planer for kommende år 

7. Forslag fra lokalforeningerne/listeforbundene 

8. Valg af formand 

9. Valg af 3 hovedbestyrelsesmedlemmer og 1 suppleant 

10. Fastsættelse af mødested for næste års hovedgeneralforsamling 

11. Eventuelt. (Under dette dagsordenspunkt kan der ikke tages beslutninger). 

ØSTJYSK TEMADAG 

Alle interesserede indbydes til møde 

søndag den 24. marts 1996 

i Borgernes Hus, Søballevej 6 A, Veng 

(mellem Skanderborg og Låsby). 

Dagen har følgende program: 

Kl. 10.00 Velkomst og kaffe 

Kl. 10.15 Flemming Vejsnæs, konsulent og redaktør i 

Danmarks Biavlerforening, fortæller om økologi i biavlen. Danmarks Biavlerforenings 

holdning til EU’s oplæg og krav. Den praktisk gennemførlige 

økologiske biavl. 

Kl. 12.00 Frokost 

Kl. 13.30 Thorkel Bejer, naturvejleder, frugtavler og biavler fortæller om økologisk og 

biodynamisk biavl. Biavl på biernes betingelser. 

Kl. 15.00 Kaffe 

Kl. 15.20 Søren Gericke, en honningfanatiker med åbne sanser, fortæller om, hvad 

honning kan bruges til, i madlavning, i bagning, og som krydderi. Værdien i at 

have gode råvarer. Et sansebad i honning. 

Kl. ca. 17.00Afslutning 

Pris pr. deltager kr. 165,- kr. incl. formiddagskaffe m/1 rundstykke, frokost og eftermiddagskaffe 

m/kringle. 

Tilmelding er nødvendig på telf. 86 26 30 33 eller 86 54 16 62 

senest den 18. marts 1996. 

Alle interesserede er velkomne til at deltage. Arr. Århus og Omegns B.F. 


54 

Lolland-Falsters Biavlerforening og 


Arrangement i forbindelse med hovedgeneralforsamlingen 1996. 

Tag hele familien med i det subtropiske badeland. 

Program: 

Kl. 09.00: Generalforsamling; Kl. 12.00: Frokost; Kl. 13.00: Udflugt for ledsagere; Kl. 13.00: 

Generalforsamling fortsætter; Kl. 19.00: Festmiddag. 

TILMELDINGSKUPON 

Forplejning Antal Kr. ialt 

Under hovedgeneralforsamlingen 

Formiddagskaffe 

Frokost kr. 202,00 ______ __________ 

Eftermiddagskaffe 

Festmiddag lørdag aften kr. 283 pr. person ______ __________ 

Luxusmenu incl. kaffe, excl. drikkevarer 

Udflugt lørdag eftermiddag for ledsagere ______ GRATIS 

Arrangeres kun ved tilstrækkelig 

tilslutning (gratis) 

Indkvartering Fredag-Lørdag lørdag-søndag 

Antal personer 

A I hus max 6 personer (4+2) 

1.080,- kr. pr. hus pr. nat 

(2 nætter for 1638 kr) 

______ _______ __________ 

A 3 hus max 3 personer (2+1) 

790,- kr. pr. hus pr. nat 

sovepladser på 1. sal 


______ _______ __________ 

B 2 hus max 4 personer (2+2) 

2 sovepladser i stueetagen 

2 sovepladser på hems 

______ _______ __________ 

890,- kr. pr. hus pr. nat 


IALT ========== 

I huspriser er includeret slutrengøring og El, og fri adgang til badeland. Der er sengelinned til 

delegerede. Ledsagere skal selv medbringe sengelinned. Sengelinned kan lejes for 50,- kr. 

pr. sæt. 

Der er regnet med, at man selv sørger for morgenmad. 

Husene er til rådighed fra kl. 15.00 på ankomstdagen til kl. 10.00 på afrejsedagen, dvs. 

husnøglen skal afleveres i receptionen inden kl. 10.00. Man er velkomne til en tur i badeland 

inden hjemrejse. 

Der kan bestilles rabatbiletter over Spodsbjerg-Tårs, 350,- kr. pr. personbil retur. 

Ønskes rabatbillet - sæt kryds______ 

Bemærk: Der skal ske tilmelding og forudbetaling til kaffe og frokost under generalforsamlingen, 

også for delegerede. 

Skriv venligst, hvad De ønsker af ovennævnte 

Samlet beløb, som vedlægges i krydset check eller indsættes på giro nr. 1 00 75 21. 

Navn: ___________________________________________________________________ 

Adresse: ___________________________________________________________________ 

Postnr.: ___________________________________________________________________ 

By: ___________________________________________________________________ 

Sendes til DBF, Ledreborg Allé 104, 4000 Roskilde senest 1. marts 1996. 


" 

. 

. 

. 

. 

.

TEMADAG 

Kolding og Omegns B.F. afholder temadag 

lørdag den 23. marts kl. 10.00 på 

Hvilested medborgerhus, Esbjergvej 300 i Kolding. 

Dagens program: 

Kl. 10.00-10.15 Introduktion v/Nis Todsen 

Kl. 10.15-12.00 Populationsdynamik (ynglerytme 

og dronningens æglægning) 

v/Lloyd Steengaard 

Ca. kl. 11.00 15 minutters pause 

Kl. 12.00-13.00 Sygdomme, speciel deres egenskab som stressfaktor v/Arie Tempel 

Kl. 14.30-14.45 Pause 

Kl. 14.45-15.45 Foderforbrug/indvintring v/Lloyd Steengaard 

Kl. 15.45-16.00 Afslutning/evaluering v/Nis Todsen 

Tilmelding Til Nis Todsen på telf. 75 56 63 64 senest den 14. marts. Pris pr. deltager 125,kr. 

incl. formiddagskaffe, frokost og eftermiddagskaffe. 

FÆLLESARRANGEMENT 

Biavlerforeningerne i Midtjylland 

holder fællesarrangement med foredrag af: 

Buckfast dronningavleren 

Keld Brandstrup, der fortæller om 

Buckfastbien og klosteret. 

Torsdag den 29. februar 1996 kl. 19.00 

Vestergade 1 (på torvet) i Silkeborg 

Arrangementet koster 30,- kr. incl. kaffe og brød. 

Tilmelding kan ske til de lokale formænd 

senest mandag den 26. februar. 

Se endvidere under rubrikken „Møder“. 

Dronningeavlerforeningen 

af 1921 

afholder ordinær generalforsamling 

lørdag den 23. marts 1996 kl. 10.00 

på Nr. Åby Hotel. 


Generalforsamlingen forventes afsluttet ca. kl. 12.00. 

Efter middagen kommer Eigil Holm og fortæller om genetik, 

og hvad vi kan bruge det til i vores avlsarbejde. 

Pris for arrangementet incl. middag og eftermiddagskaffe 

er 200,- kr. 

Tilmelding senest den 15. marts 1996 til enten 

Knud Nørgaard Larsen, telf. 98 88 70 74 eller 

kasserer Børge Døssing, telf. 74 65 24 94. 

Varroaprojektet 

er klar til start 

Vi indbyder derfor alle 

biavlere i Vendsyssel og 

Ålborg området til møde i 

Brønderslev hallen 

mandag den 18. marts kl. 

19.30. På mødet bliver 

der mulighed for at 

tilmelde sig projektet og 

bestille dronninger til 

afprøvning. 

På de nordjyske foreningers 

vegne Helge Støve 

ELEKTRONISK 


bidronninger. 




Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 


56 










Pantherplast 

honningdåser 


ANNE GRETE og KNUD HVAM 




SÆLGES 

20 bif. i gamle trugstader + 

tilbehør og evt. udstyr. 

Henrik Leth 

Tlf. 42 95 63 47 el. 30 60 43 47 

150 bistader sælges 

eller bortforpagtes, 

rammemål 12x10 

Rea-Dan opstabling. 

Henv. Torpevej 10 A, 

5900 Rudkøbing, 

telf. 62 51 30 38 

Bitræksplanter 

Frøblanding til udsåning i 

april/maj, blomstring 8-12 

uger efter. 

Pris pr. kg 55,- kr. 

+ moms 

og forsendelse. 

Henvendelse på 

telf. 64 80 15 18 

Brugt erhvervsmæssigt 

udstyr til 

honningslyngning 

m.v. købes. 

Skal være velholdt 

og i orden. 

Telf. 86 33 93 01 

(aften) 

Slynge og Sjøli købes 

4-6 ell. 8 solds 

rustfri slynge + 

Sjøli honningløsner. 

Telf. 98 96 53 91 

Få undersøgt din voks for evt. pesticidrester. Send 70 g. 

voks til DBF senest den 25. Februar. Pris 300 + moms.

FEBRUAR 

Klargør materiellet nu, 

få smeltet tavler 

og vasket rammer. 

Isæt nye tavler så alt er klart til 

foråret kommer. 

Vi har som sædvanlig den kendte 

H-ramme på lager 

Kom og få en snak 

i 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 

HONNING 

KØBES 


FRØBLANDING TIL BIAVL 

Morsø Frø har , efter anbefaling af Danmarks Biavlerforening, 

lavet en speciel biblanding. Biblandingen kan såes i renbestand 

eller isåes i eksisterende brakmark om foråret. Anbefalet 

udsædsmængde er 5½kg/ha, når der anvendes såmaskine. Ved 

udsåning med hånden bør udsædsmængden sættes op. 

Biblandingen koster 45,- kr/kg. Ring og få tilsendt vores prisog 

bestillingsliste på 97 72 15 99. Specialblanding udføres 

efter ønsker. 

Indhold i 

biblanding 

{ 

2 kg Gul Sennep 

2 kg Honningurt 

1 kg Blodkløver 

½ kg Stenkløver 

VOKSSMELTNING 


Indlevering: Onsdage kl. 17-20, andre dage aftal pr. telefon. 


NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 


voks til DBF senest den 25. Februar. Pris 300 + moms. 


58 

SÆLGES 

1500 rammer norsk mål 

sælges. 

Tlf. 97 35 26 58 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 





Skovsbovej 360, Egense 

5700 Svendborg 

Telf. 62 20 97 40 

Alt til biavl 

Rammevask hele året 

Foder til hobbyfolk 

Se vores butik 

Bemærk åbningstider: 

tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 

I øvrigt efter aftale 

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 



Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 


voks til DBF senest den 25. Februar. Pris 300 + moms.

VI HAR 

BIAVLSMATERIALE 

PÅ LAGER 




Tlf. 53 75 63 00 




Telf. 86 52 33 46 

Tirsdag kl. 12-17.30 og 

lørdag kl. 9-13 eller efter aftale. 

Søndag lukket. 


Mandag: 8.00-16.00 

Onsdag: 8.00-16.00 


MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/10.95-30/4.96: 





Tlf. 75 33 00 22 








Alt til biavl 




Klausholm Biavl 


Tlf. 97 18 70 16, Bil 30 88 51 74 

Fax. 97 18 70 16 




Tlf. 86 47 04 52 



MØDER 

60 

Biavlerforeningen for København 

og Omegn afholder 

medlemsmøde tirsdag den 27. 

februar kl. 19.00 i Fritidscentret, 

Poppel Alle 12 i Tåstrup. 

Emne: Thailand v/formanden. 

Ib Marcussen 

Biavlerforeningen Sønderjylland 

afholder møde onsdag 


Landbogården i Åbenrå hvor 

Hans Røy, Ringkøbing vil fortælle 

om gode honningudbytter 

uden fast driftform. 

P.b.v. Bent Jensen 


erindrer om mødet den 27. 

februar kl. 19.30 i Brønderslevhallen. 

Mødet handler om bierne 

og blomsterne og vi bliver 

naturligt vejledt af Esben 

Buch. Det vides ikke om der er 

billeder, men det skulle ikke 

være forbudt for børn. 

Den 26. marts kl. 19.30 afholdes 

møde i Brønderslevhallen 

hvor vi får Flemming Vejsnæs 

fra Danmarks Biavlerforening 

på besøg. Flemming fortæller 

om egen biavl og om rejser til 

bl.a. Apimondia-kongressen. 

Det siges, at manden jøler med 

Buckfast og opstabling; så mød 

op! Nu har vi chancen for at 

udtale os om noget, vi ikke ved 

noget om. Sagt på nudansk: 

Fedt! 


Bjerringbro og Omegns B.F. 

afholder møderække i samarbejde 

med Gl. Viborg Amt 

samv. B.F., se under Gl. Viborg 

Amt. 

Tirsdag den 9. april kl. 19.30 afholdes 

møde med Carsten 

Wolff Hansen på Egeskov skolen, 

Vesterringvej 11 i Bjerringbro. 

Carsten fortæller om arbejdet 

med forsøgsbigården 

og om dronningavlen i samme. 

Der vil være rig lejlighed til at 

stille spørgsmål. 

P.b.v. Peter Vestergaard 

Brande og Omegns B.F. besøger 

torsdag den 22. februar 

kl. 19.00 Gl. Dansk Mjød, Sdr. 

Ommevej 123, Gl. Blåhøj (lige 

over for Engebækvej). Vi skal 

se produktionen og smage 

produktet, og der vil efterfølgende 

blive mulighed for køb. 

Naboforeninger er velkomne. 

Tilmelding senest den 20. februar 

på telf. 97 18 30 01. 



De Fynske Bivenner afholder 

møde mandag den 26. februar 

kl. 19.00 på Nr. Åby hotel, Jernbanevej 

1 i Nr. Åby. Jørgen Jensen 

vil fortælle om driften af 

småfamilier og, hvordan vi kan 

bruge dem i forbindelse med 

driften af produktionsfamilierne. 

Kunne du også tænke dig, 

med sikkerhed, at vide hvor 

mange familier der er produktionsduelige 

i maj? 

Lene Christensen 


møde torsdag den 29. 

februar kl. 19.30 i Ålbæk forsamlingshus, 

se under Ribe og 

Omegns B.F. 

Bent V. Hansen 

Flakkebjerg Herreds B.F. holder 

møderække på Førslev ved 

Fuglebjerg. Den 5.3., Asger 

Søgaard Jørgensen - Biplanter. 

19.3. Helle Theodorsen, Fyn, 

Bestøvning i Drivhuse med 

honningbier. 20. februar Camilla 

Brødsgaard. AP-virus hos bier. 

Møderne starter kl. 19.00. 

Alle er velkommen. 


Galten og Omegns B.F. afholder 

foredragsaften torsdag 

den 29. februar kl. 19.00 på Vestergade 

1, Torvet i Silkeborg. 

Keld Brandstrup kommer og 

fortæller om Buckfastbien og 

Buckfastklosteret. Entré: 30,kr. 

inkl. kaffe og brød. Tilmelding 

til Finn på telf. 86 94 56 

30. (Se fællesannoncen andet 

steds i bladet. 

P.b.v. Finn Mathiesen 


familieeftermiddag lørdag den 

24. februar kl. 14.00 på Bredebro 

skole (skolekøkkenet) med 

honning i mad og bagværk. Vi 

koger, bager og smager. Entré 

20,- kr. Mathilde Christensen, 

Vinding er instruktør. Vi ses. 

Bestyrelsen 

Gl. Viborg Amts samv. B.F. 

bestående af lokalforeningerne 

Viborg-Rinds, Bjerringbro, 

Ørum, Grønbæk-Svostrup og 

Kjellerup afholder i fællesskab 

med LOF en foredragsrække 

om biavl. Foredragene henvender 

sig til såvel „nye“ som erfarne 

biavlere. Foredragene afholdes 

på onsdage kl. 19.00 i 

Sortebrødrehus, Sortebrødre 

kirkestræde i Viborg. Biavler 

John Svarre, Edslev vil være 

foredragsholder ved alle møder, 

som er ledsaget af lysbilleder. 

Nærmere om disse foredrag, 

se T.f.B. nr. 1/1996. 


Hjørring Amts B.F. erindrer 

om mødet den 14. marts kl. 

19.00 hvor Kristian Skovmose, 

formand for DBF vil komme og 

holde foredrag. 

Vi erindrer om fællesmødet 

den 18. marts kl. 19.30 i 

Brønderslevhallen. 

P.C.D. Hansen 

Holbæk og Omegns B.F. afholder 

medlemsmøde mandag 

den 4. marts kl. 19.30 i samarbejde 

med Nordvestsjællands 

B.F. Vi mødes i Tusehallen, Kalundborgvej 

234 i Tuse, hvor erhvervsbiavler 

Erling Bech, Hvalsø 

vil delagtiggøre os i sine 

mange års erfaring med rationel 

biavl. Alle er meget velkomne. 

Bestyrelsen 



marts kl. 19.30 på Smedegrillen 

i Skave. (Bemærk ændret mødedato).Hovedbestyrelsesmedlem 

John Svarre fra Århus 

vil fortælle om biavl, honningsalg 

og markedsføring. 

Tirsdagene den 5., 12., 19. og 

26. marts kl. 19.00-22.00 afholdes 

der igen kursus på Holstebro 

bibliotek. Kurset henvender 

sig til nybegyndere og 

viderekommende. Tilmelding 

nødvendig senest den 27. februar 

til Johs. Poulsen på telf. 

97 46 82 17. 

P.b.v. Bestyrelsen 

Horsens og Omegns B.F. afholder 

møde onsdag den 28. 

februar kl. 19.30 på Naturcentret, 

Skovgården, Vandværksvej, 

Egebjerg (ikke som nævnt i 

programmet i Fritidscentret, 

Allegade). Konsulent Carsten 

Wolff Hansen, DBF fortæller 

nyt om varroa og følgesygdomme. 

Tirsdag den 19. marts kl. 19.30 

afholdes møde i Fritidscentret, 

Allegade 4. Hans Røy, Ringkøbing 

kommer og fortæller os 

hvorfor vi skal avle med honningbier. 

P.b.v. Jørgen Wind Andersen 

Hørsholm og Omegns B.F. afholder 

møde onsdag den 28. fe-

uar kl. 19.30 i Høsterkøb forsamlingshus. 

Nedenomsvej (ved 

siden af skolen) i Høsterkøb. Aftenens 

foredragsholder er Orla 

Svendsen fra Forskergruppe Biavl. 

Orla Svendsen har virket 

som videnskablig medarbejder 

ved Statens Planteavlsforsøg siden 

1961 og har især beskæftiget 

sig med biforgiftning og biernes 

bestøvning af kulturplanter. 

Orla Svendsen vil fortælle 

om biplanter, nektar og 

honningudbytter. Har man 

spørgsmål vedrørende sin biavl 

har Orla Svendsen mange års erfaring 

at trække på. Alle er velkomne. 




kl. 19.30 på Rønde bibliotek 

hvor Anders Glob kommer og 

fortæller om: Mit arbejde med 

bierne. 

Mandag den 18. marts kl. 19.30 

afholdes møde på Rønde bibliotek 

med oplæg til diskussion 

og hvor Eigil Holms lysbilledserie: 

Livet i bikuben, samt 

Jørgen Bangs serie om opstablingsdrift 

- en introduktion vil 

blive vist. 

Jens Peter Birk 


møde tirsdag den 19. 

marts kl. 19.30 på Skt. Jørgensgård. 

Forsøgskonsulent i Danmarks 

Biavlerforening redegør 

for resultater fra de seneste års 

forsøgsarbejde, bl.a. om brug 

af dronninggitter, opstartning 

af yngelleje, udvidelse med 

kunst- og jomfrutavler m.m. 



meddeler, at nu hvor varroamiden 

med sikkerhed findes i vores 

område, er det på høje tid 

at få lavet dronefratagningstavler. 

Hvis du ikke allerede har 

gjort det, har du nu muligheden 

for det, idet vi på bisløjdholdet 

onsdag den 13. 

marts kl. 19.00 vil fremstille 

dronefratagningstavlerne og 

varroainstruktør Peter Christensen 

vil give en kort undervisning 

i, hvordan de skal bruges, 

og på hvordan vi i øvrigt 

kommer godt i gang med varroabiavl. 

Husk mødet tirsdag den 12. 

marts kl. 19.00 i Helsinge 

Kulturhus, hvor vi varmer op til 

det nye biår med Danmarks 

Biavlerforenings nye video: „Et 

år i bigården“. Den aktuelle situation 

vil blive drøftet. Har du 

noget du gerne vil frem med, 

er denne aften den rette og vi 

vil få en hyggelig bisnak. Kaffe 

og kage kan købes. 

P.b.v. Arne T. Henriksen 

Københavns Amts BF. Tirsdag 


på Byvej 98, Hvidovre. Gennemgang 

af vore udenlandske 

tidsskrifter og en god gang bisnak. 

Tirsdag den 12. marts kl. 

19.30 på Landbohøjskolen, Rolighedsvej 

23, Frederiksberg. 

Erhvervsbiavleren Arne Christensen, 

Arnøje kommer og viser 

lysbilleder og fortæller om 

driftsmetoder samt om carnicabien. 

Studieturen til Polen den 

28. april - 4. maj. Læs annoncen 

i Tidsskrift for Biavl januar/ 

1996. Husk sidste tilmeldingsfrist 

er 24. februar. 

Yderligere oplysninger fås hos 

Ammi og Stein Pedersen tlf.: 36 

77 46 77. 

Alle interesserede er velkomne 

til vore arrangementer. 

Bestyrelsen 

Lemvig og Omegns B.F. afholder 

debatmøde torsdag den 

22. februar kl. 19.30 på Lemvigegnens 

Landboforening, Industrivej 

53 i Lemvig. Mødet er arrangeret 

i samarbejde med 

DBL. 

Formændene for de to landsdækkende 

biavlerforeninger 

Kristian Skovmose fra Danmarks 

Biavlerforening samt Alfred 

Kilde fra Danske Biavleres 

Landsorganisation vil forklare 

om hvordan varroabekæmpelsen 

skal tackles og skal Læsøbien 

bevares? Hvad berettiger to 

foreninger. Alle er velkomne til 

at lytte med eller komme med 

forslag, ris og ros til de to formænd. 

Også naboforeninger 

er velkomne. 

P.b.v. Benny Gade 

Malt Herreds B.F. afholder 

foredragsaften sammen med 

Vamdrup og Åstrup B.F. tirsdag 

den 20. februar kl. 19.30 på Skibelund 

Pavillon, Skibelund Krat 

i Vejen med emnet: Arbejdet i 

hovedbestyrelsen. Næstformand 

i DBF Jens Rahbek Pedersen 

vil fortælle om sit arbejde i 

hovedbestyrelsen og specielt 

om markedsføringsudvalget og 

flytteudvalget. 

Knud Johansen 


mandag den 26. februar kl. 

19.00 på Nr. Åby hotel hvor Jørgen 

Jensen kommer og fortæller 

om driften af småfamilier 

og hvordan vi kan bruge dem i 


Signe Sørensen 

Nordsjællandske Bivenner 

mødes igen mandag den 4. 

marts kl. 19.30 i mødelokalet 

på Rustenborgvej 1 i Lyngby. 

Emnet denne aften er dronningavl. 

Vi skal høre lidt om inseminering 

og vi kommer også 

ind på „Støve“-projektet. Aftenens 

foredragsholder er Anna- 

Lise Drake, som vi jo kender fra 

tidligere foredrag, så det bliver 

bestemt ikke kedeligt. Alle er 

velkomne denne aften, som 

bliver den sidste denne vinter. 

Næste gang vi mødes bliver i 

starten af maj hvor vi åbner i 

skolebigården, nærmere herom 

i T.f.B. nr. 4/1996. 


Nordthy B.F., Morsø B.F. og 


fællesmøde onsdag den 6. 

marts kl. 19.30 på Vildsund 

Strand hvor Henrik Hansen, 

Roskilde kommer og fortæller 

om bisygdomme. Vi opfordrer 

alle til at møde op, da det er 

vigtigt at vi kender noget til biernes 

sygdomme. Alle er velkomne. 


afholdes møde i Plantagehuset 

hvor Knud Søgård, Harring vil 

komme og fortælle om honning 

og honningbehandling 

samt vise resultaterne i form af 

forskellige honninger. 

P.b.v. Inger Sørensen/Søren Nielsen 

Odder og Omegns B.F. afholder 


19.30 sit årlige forårsmøde i 

Odderhallens kantine. Vi får 

besøg af John Svarre, der er erhvervsbiavler 

og medlem af 

DBF’s hovedbestyrelse. John vil 

fortælle om sin biavl, ledsaget 

af lysbilleder, tale om honningafsætning 

samt om sit arbejde i 

hovedbestyrelsen. Mød op. Der 

vil her være mulighed for at gi- 


62 

ve sin mening til kende om 

bl.a. DBF’s flytning af hovedkontor. 


P.b.v. Peter Stougård 


møde torsdag den 29. februar 

kl. 19.30 i Ålbæk forsamlingshus 

hvor Jørgen Bang vil 

fortælle om sin måde at holde 

bier på, nemlig: „Biavl som en 

del af et husmandsbrug“ og 

også lidt om, hvorfor han avler 

dronninger netop på sin måde. 

Foredraget vil blive ledsaget af 

lysbilleder. Alle er velkomne. 

Eilif Fogh Pedersen 


møde torsdag den 29. februar 

kl. 19.00 hvor Asger Søgaard 

Jørgensen kommer og 

fortæller om honning og honningbehandling, 

afsætning. 


vil Peter Petersen, Viborg fortælle 

om hvordan han passer 

bier og får masser af honning i 

staderne. 

Begge møder afholdes på 

Guldhøjskolen i Ringe. Hvert 

møde koster 20,- kr. incl. kaffe 

og brød. Kaffekop medbringes. 

Alle interesserede er altid velkomne. 

Vedr. turen til Polen, se T.f.B. nr. 

1/1996. 



medlemsmøde torsdag den 

7. marts kl. 19.00 på Marienlyst. 

Da der er konstateret 2 udbrud 

af ondartet bipest i vores 

område kommer Henrik Hansen, 

Forskergruppe Biavl og 

orienterer om sidste nyt på området. 

Ud over at vise lysbilleder 

fortæller Henrik Hansen 

om forebyggelse og bekæmpelse, 

og om de symptomer der 

kendetegner ondartet bipest. 

Kaffe og brød kan som sædvanlig 

købes. Pris 15,- kr. Vel 

mødt. 


Silkeborg og Omegns B.F. 

afholder fællesmøde torsdag 

den 29. februar kl. 19.00 i Bikubens 

lokaler, Vestergade 1 i Silkeborg. 

Mødet afholdes med 8 midtog 

østjydske lokalforeninger. 

Buckfast importør Keld Brandstrup 

vil holde foredrag om 

Buckfastbien og om arbejdet 

på klosteret med Broder Adam. 


Forhåndstilmelding senest den 

25. februar på telf. 75 75 44 63. 

Tirsdag den 19. marts kl. 19.00 

afholdes ligeledes møde i Bikubens 

lokaler hvor bimester Jan 

Olsson, Edelgave Gods- og 

frugtplantage vil holde foredrag 

om 2-dronningdrift, indvintring 

af reserve- og småfamilier, 

hvordan de laves og 

hvornår. Hvilken betydning har 

småfamilier for biavlsdriften? 

Vi skal også høre hvorfor den 

gule Italienske bi er den bedste. 

P.b.v. Stefan Kristensen 


B.F. afholder møde torsdag 

den 29. februar kl. 19.30 i 

Ålbæk forsamlingshus, se under 

Ribe og Omegns B.F. 

Keld Jochumsen 

Skanderborg og Omegns 

B.F. afholder fællesmøde den 

29. februar kl. 19.00 i Silkeborg. 

Se venligst fællesannoncen 

andetsted i bladet. Tilmelding 

til mødet og evt. fællestransport 

til formanden senest 

den 25. februar på telf. 86 92 

80 93. 

P.b.v. Kristian Møller 

Skjern Egvad B.F. Tir. den 20. 

feb. kl. 19.30 i Skjern banks lokaler. 

Bimester Jan Olsson, København. 

Udvælgelse og produktion 

af gode dronninger og 

dannelse af småfamilier. Den 7. 

marts kl. 19.30, samme sted. Jørgen 

Jensen, Århus. Biavl i 

Australien - en rejsebeskrivelse 

imed lysbilleder. 

Kursusleder Markus Pedersen 

Slagelse Herreds B.F. afholdes 

kursus i dronningavl ved 

Karl Andersen. På tilmeldingssedlen 

er der kommet forkerte 

datoer, det skal være torsdagene 

den 21. og 28. marts samt 

den 11. april. Det er bestyrelsens 

håb, at der er mange der 

vil deltage. Husk også på at der 

er fællesmøde i Næstved, se 

T.f.B. nr. 1/96. 


Svendborg og Omegns B.F. 

afholder møde tirsdag den 27. 

februar kl. 19.00 på Landbocentret, 

Ryttervej 6 i Svendborg 

hvor Ebba og Ejvind fra Lindved 

vil fortælle om „Biavl i 

gamle dage“, samt biprodukternes 

anvendelse i den daglige 

husholdning, herunder kos- 

metiske produkter. Alle er velkomne. 

P.b.v. Gunnar Mikkelsen 

Sydsjællands B.F. erindrer om 

mødet lørdag den 24. februar i 

Pejsestuen, se annoncen i T.f.B. 

nr. 1/1996 side 24. 

P.b.v. Aase Larsen 

Vamdrup B.F. afholder foredragsaften 

sammen med 

Åstrup og Malt Herreds B.F. tirsdag 


på Skibelund Pavillon, Skibelund 

Krat i Vejen med emnet: 

Arbejdet i hovedbestyrelsen. 

Næstformand i DBF Jens Rahbek 

Pedersen vil fortælle om sit 

arbejde i hovedbestyrelsen og 

specielt om markedsføringsudvalget 

og flytteudvalget. 

Knud Johansen 

Vejle og Omegns B.F. starter 

den 27. februar kl. 19.00 et opfølgningskursus 

for sidste års 

begyndere og andre på Sandagergård. 

Niels Midtiby fortæller 

om indretning af bigård og 

biplanter. 

Den 12. marts kommer Poul 

Erik Sørensen og fortæller om 

sin biavl og dronningavl. 

Den 28. marts vil Jørgen Bang 

komme og fortælle om 

honningbehandling. Alle møderne 

starter kl. 19.00 på Sandagergård. 

Pris for alle 3 møder: 

100,- kr. Kaffe og brød medbringes. 


Vestfyns B.F. afholder møde 


19.00 på Nr. Åby hotel, Jernbanegade 

1 i Nr. Åby. Jørgen Jensen 

forfatter til månedens arbejde 

1995, vil fortælle om 

driften af småfamilier og hvordan 

vi kan bruge dem i forbindelse 

med driften af produktionsfamilierne. 

Kunne du også 

tænke dig- med sikkerhed- at 

vide, hvor mange familier der 

er produktionsduelige i maj? 

P.b.v. Aage Oksbjerg 

Viborg Rind B.F. afholder kursus 

i biavl, der henvises til meddelelse 

under Gl. Viborg Amts 

B.F. 

P.b.v. Henning Villadsen 

Videbæk og Omegns B.F. 

erindrer om igangværende 

foredragssrække fra kl. 19.00- 

21.45 på Alkjærskolen, Søibergvej 

i Ringkøbing. Pris pr. 

aften 55,- kr. Resterende møder

afholdes den 21. februar med 

bi- og dronningavler Anders 

Glob, Rønde som fortæller om 

opformering samt overvintring 

af reservedronninger. 

Onsdag den 6. marts dronningavler 

Hans Røy, Ringkøbing: 

Kom godt i gang med sæsonen 


Onsdag den 13. marts kommer 

forfatter Eigil Holm, Gedved og 

fortæller om biernes bolig og 

hvorfor ser bistadet ud som det 

gør? Alle er velkomne også til 

enkeltaftener. 

P.b.v. Ole Borgholm 



kl. 19.00 på Nr. Åby hotel, 

se under De Fynske Bivenner. 



møde tirsdag den 12. marts 

kl. 19.30 i Bikubens mødelokale. 

Leder af parringsstation Bågø, 

Helle Theodorsen vil fortælle 

om dronningavl og især 

ø-parring. Mød op og få nye 

ideer til sommerens dronningavl. 

P.b.v. Hans L. Hansen 

Ørum og Omegns B.F. se fællesmødet 

under Gl. Viborg 

Amts B.F. 




19.00 på Nr. Åby hotel, se under 

De Fynske Bivenner. 


Østhimmerlands B.F. starter 

biavlskursus 2 den 4. marts kl. 

19.30 hos Helge Støve, Vårstvej 

70 i Gistrup hvor Knud Larsen 

fortsætter med at fortælle om 

biavl. Else er vært ved kaffen. 

Den 25. marts kl. 19.30 afholdes 

biavlskursus 3 hos Arne 

Mikkelsen, Polshøjvej 64, Fjellerad 

ved Gistrup hvor Knud 

Larsen vil afslutte sin serie af 

biavlsmøder. Edith er vært ved 

kaffen. 

H. Støve 


tirsdag den 27. februar kl. 

19.30 i Huset, Hasserisgade 10 i 

Ålborg hvor konsulent Flemming 

Vejsnæs kommer og fortæller 

om hvordan han driver 

biavl. Han vil evt. supplere 

foredraget med det sidste nye 

der er tilgået foreningen, eller 

hvad han synes vil være af inte- 

resse for os. 


Århus og Omegns B.F. Vi 

erindrer også om fællesarrangementet 

den 29. februar kl. 

19.30 i Silkeborg, se annoncen 

andet sted i T.f.B. 


afholdes hyggeaften på Vejlby 

Landboskole, Agerbækvej, 

med auktion over bimateriel, 

som er skænket foreningen af 

medlemmer, og der holdes lotteri 

med store præmier. Poul 

Erik kommer samme aften og 

fortæller om honningbehandling, 

der vil være en 

snak om honningemballage, 

og der vil også blive en diskussion 

om vokspulje. 

Søndag den 24. marts kl. 10.00 

afholdes den traditionelle temadag 

i Borgernes Hus, Søballevej 

6 A i Veng (mellem 

Skanderborg og Låsby). Vi håber 

i år på mange deltagere. Se 

programmet i annoncen andet 

sted i T.f.B. Prisen er som 

sædvanlig lille, for hele dagen 

med mad 165,- kr. 

P.b.v. Erling Birk 

Åstrup B.F. afholder foredragsrække 

sammen med Vamdrup 

og Malt Herreds B.F. tirsdag 










Knud Johansen 

Gl. Roskilde Amts B.F. afholder 


tirsdag den 12. marts kl. 19.30 

på Lyngby Landbrugsskole, 

Ledreborg Allé 50 i Roskilde. 

Dagsorden ifølge vedtægter. 

Kl. 18.00 serveres gule ærter, 

pris 50,- kr., kaffe og kage pris 

25,- kr. Tilmeldingsfrist for spisning 

er den 1. marts til Poul 

Lønbo på telf. 46 49 63 45. 

P.b.v. Dorthe Høvsgaard 

Gl. Viborg Amts samv. B.F. 


onsdag den 6. marts kl. 

19.30 på Rindsholm kro. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. Evt. 

forslag, som ønskes behandlet 

på generalforsamlingen, skal 

være bestyrelsen i hænde senest 

8 dage før. Sygdomsinspektør 

Vagn Thorsen kommer 

og fortæller om sygdom og 

varroasituationen her i området. 


Hadsten og Omegns B.F. afholder 


den 6. marts kl. 19.00 på 

Østervangsskolen, lokale B I. 

Dagsorden efter lovene. 

Efter generalforsamlingen 

kommer erhvervs- og dronningavler 

Peter Stougård og 

fortæller om hans driftform. 

Kaffe medbringes. Vel mødt. 


Kjellerup B.F. afholder generalforsamling 

onsdag den 13. 

marts kl. 19.30 i Alhuset i Kjellerup. 



vil der blive forevist videofilm 

om biavl. Vi regner også i år 

med god tilslutning og sørger 

for brød og kaffe. 

P.b.v. Chr. Brødløs 

Randers og Omegns B.F. 

erindrer om generalforsamlingen 


på Kulturhuset, lokale 3, II sal. 

Mød op og vær aktiv med ideer 

og forslag til skolebigårdens 

drift, eller møde hos biavlere, 

sommerudflugter m.m. Brug 

jeres mulighed for at være med 

til at planlægge sommerens aktiviteter. 


honningbedømmelse, 

så tag et glas honning med 

(uden etiket). Der er gode præmier 

til de 3 bedste i år. 

Har vi mere tid vil vi vise en videofilm 

om bier, så mød op til 

en fornøjelig aften. 

P.b.v. Svend Aage Tobberup 



torsdag den 28. marts kl. 19.00 

for medlemmer og ledsager på 

Rynkebygård i Ringe. Forslag 

skal være formanden Bent Andersen, 

Rynkebyvej 32 i Ringe i 

hænde senest 8 dage før 

generalforsamlingen. 




Alt hvad en biavler har brug for: 


Telefontid: Dagligt kl.9.00-16.00 

Forretning: Dagligt kl.14.00-16.00 - Lørdag lukket - eller efter aftale 


Vi har det på lager 

Vi leverer omgående 

Vi sender over hele landet 

Vi rådgiver 

Vi giver garanti 

Vi yder service 

Ragebøl II Dampvokssmelter 

Smelt dit eget voks 

så ved du, hvad du har 

Ragebøl II kan drives med en dampkedel 

på et gasblus. 

Vi har også andere typer. 

F.eks.: Elektriske Dampvokssmeltere 

med automatisk vandindtagning. 

Ring og hør nærmere. 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 

rekvirer SWIENTY'S biavls-katalog

3 

Marts 


Et år som medlem 

af HB 

Side 66 

Månedens 

arbejde 

Side 67 

Dansk honning 

- biavlernes 

stolthed 

Side 70 

Honningbien - 

Apis mellifera 

Side 72 

Opstablingsstadet 

Side 76 

Foderbakken - 

til fodring og 

varroa 

Side 79 

Præmie i skoleprojektet 

Side 82 

Bier i sne - 

hvad gør man? 

Side 83 

Kort 

Side 84 

Annoncer 

Side 86 

Møder 

Side 93

130. Årgang 

Udgivet af 



4000 Roskilde 

Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 







Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 


Deadline april-nr.: 

Onsdag 20. marts 

Oplag: 6.500 



Forsiden: Redaktionen venter 

utålmodigt på eranthis og 

dermed foråret. Foto: Finn 

Christensen. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

66 



af hovedbestyrelsen 

Når der er mange opgaver, der skal tages fat 

på, går tiden altid hurtigt. 

Det første år i hovedbestyrelsen har ikke været nogen 

undtagelse, der har været og er stadig, mange 

stor, og spændende opgaver at tage fat på. Jeg har 

været så heldig at sidde bl.a. i flytteudvalget, hvor der 

er gjort et stort stykke arbejde, og ud fra dette har 

hovedbestyrelsen anbefalet, at vi bliver i Roskilde, 

selvom Skejby er fristende. 

Vi har i det forløbne år haft problemer med vores 

honningpriser, og det bliver en stor opgave fremover 

atter at få dem op på et acceptabelt leje. Varroa-miden 

har for alvor bredt sig over hele landet, og også 

her ligger der en stor opgave i at få alle til at bruge 

den behandlingform, der ikke efterlader rester i honningen, 

og ikke gør Varroa-miden resistent. Vi skulle 

gerne fortsætte med at have et rent naturprodukt. 

Det er kun et par af opgaverne, jeg har nævnt her, 

der er, som sagt, mange andre store opgaver, der skal 

arbejdes med, så der er nok at tage fat på. Alt i alt et 

travlt, men godt og lærerigt år. 

John Svarre 

HB-medlem


Det er nu man kan forberede hele kommende 

års arbejde. 

Mon vi ikke snart skal have 

forår? I slutningen af februar 

fik vi en masse sne, som 

begravede flere bigårde. En 

af dem, ligger endnu i begyndelsen 

af marts gemt 

under 2-3 m sne. Jeg har 

været ude i andre med en 

spade for at frigøre enkelte 

bihuse, der var dækket under 

snedriver, som sol og 

frost havde omdannet til et 

hårdt ispanser. Bierne så ud 

til at trives fint i isgrotten, 

og jeg ved i grunden ikke, 

om der er særlig nytte ved 

at slå hul ind til dem. Når 

jeg gjorde det, var det måske 

en ubevidst magisk besværgelse, 

der skulle fremmane 

tegn på, at foråret 

ville indfinde sig. 

Når erantis, vintergæk, 

krokus, scilla, hassel, pil... 

får lov til at blomstre på dage 

med forårssol, så at bierne 

kan komme ud og hente 

pollen, kommer alle forårsfornemmelserne 

op i mig 

igen. Forventninger til en 

sommer med gode oplevelser 

slår kolbøtter i mig. 

En rigelige tilgang til 

pollen sætter straks bierne i 

gang med en tidlig forårsudvikling, 

og de kan måske 

nå at få den bistyrke, der er 

nødvendig for at hente 

honning fra vinterrapsen, 

når den kommer. Det kræver 

selvfølgelig, at vejret 

også arter sig godt til den 

tid. 

Det kribler i fingrene efter 

at komme ud og kigge 

nøjere på, hvordan de har 

det. Jeg løfter jævnligt lidt 

på lågene for at få et indtryk 

af familiernes tilstand, 

og hvis vinterklyngen er opløst, 

løfter jeg gerne en tavle 

og kigger på den. Hvis 

der konstateres pukkelyngel 

eller måske ligefrem en 

drone, eller at en familie er 

uordentlig på den ene eller 

anden måde, så slår jeg familien 

sammen med en anden. 

Det sker dog ikke, hvis 

jeg ser noget, der ligner nosema 

og bugløb. Det er meget 

sjældent, jeg ser det, 

fordi de bier, jeg avler på, 

ikke er slemme til at få sådanne 

udbrud af forårsforkølelse. 

Det kan også hænge 

sammen med en kompromisløs 

og hurtig udskiftning 

af tavlerne efter princippet: 

Man giver aldrig bierne 

en tavle, der har været 

ynglet i. Ældre og erfarne 

biavlere har kraftigt advaret 

mig mod at lukke op for 

familierne, når det er koldt, 

fordi bierne kan hitte på at 

reagere med dronningeindnøgling 

og sprutmave. Jeg 

har dog aldrig konstateret 

det, selvom jeg meget ofte 

trodser deres advarsler. 

Mon ikke også det er et resultat 

af, at avlen har frembragt 

mindre hysteriske bier? 

Af 

Aksel 

Jørgensen, 


3700 Rønne 

Inger inspicererbigården 


Find to 

bihuse og 

de 4 andre. 

68 

VINTERRENGØRING 

Flere gange i løbet af vinteren 

løfter jeg kasserne og 

renser bunden let for vinterens 

nedfald. Det pakkes 

ind og bliver brændt. På 

den måde sørger jeg for, at 

bierne kommer til at stå på 

rene bunde uden at være 

belastet af døde bier og de 

dårligdomme, der kan følge 

af dem. Jeg får også bekræftet, 

at bierne har foder 

nok. Det ved jeg, de har, for 

det sørger jeg for med en 

rigelig indfodring om efteråret. 

Denne ekstra rengøring 

kan foretages hurtigt 

og let og uden at forstyrre 

bierne, fordi jeg benytter 

opstablingshuse og overvintrer 

så vidt muligt på kun 

én kasse. Det er nu ikke for 

at lette rengøringen, at jeg 

nøjes med at overvintre på 

én kasse, - men derom senere. 

Jeg gør intet ud af at 

tælle mider på indskud om 

vinteren, fordi der er andre, 

lettere og bedre metoder til 


at holde sig orienteret om, 

hvor mange mider, der er i 

bifamilierne. 

Biernes vandbehov er 

ikke noget, jeg tager mig 

særlig meget af, fordi mine 

bier står i nærheden af naturlige 

vandforsyninger. De 

har brug for vand til opløsning 

af krystalliseret foder, 

og man kan hjælpe sine bier 

i det tidlige forår ved at 

sørge for en kort transportvej. 

PLANER FOR ÅRET: 

Det er nu, jeg må finde ud 

af, hvad jeg ønsker at indvintre 

til efteråret og hvordan. 

Derfor forbereder jeg 

materiel, så at målet kan 

nås. Det virker godt nok lidt 

tosset at snakke om det nu, 

men før sommeren starter, 

skal man have afsluttet sine 

overvejelser over, hvad det 

skal ende med om et år. 

Især hvis man skal samarbejde 

med frugtog frøavlere 

om næste års pollinering, 

er det ikke spor for 

tidligt at planlægge. Jeg 

må også finde ud af, hvordan 

og hvornår der skal laves 

og parres dronninger, 

hvordan og hvornår der 

skal behandles for varroa 

og fodres, og om jeg har 

det udstyr, der skal til. Hvis 

jeg kan forudse, at jeg 

kommer til at mangle noget, 

så må det skaffes, inden 

det bliver aktuelt at tage 

det i anvendelse. Når 

foråret og sommeren kommer, 

er der nok at løbe efter, 

og så må tingene være 

klar. Jeg kan ikke tage stilling 

fra dag til dag om, 

hvad der skal laves i den enkelte 

bifamilie. De forskellige 

arbejdsprocesser, som 

jeg ved skal laves, bliver 

hurtigst muligt krydset ind i 

en kalender, så at jeg har 

kontrol over begivenhederne 

og ikke omvendt - lade 

mig kontrollere af begivenhederne. 

SKILLEPLADER 

Et driftteknisk udstyr, jeg er 

blevet umådeligt glad for, 

er mine skilleplader. De kan 

anvendes i kombination 

med opstablingsstader, og 

princippet er beskrevet af 

bl.a. Ejgil Holm, der kalder 

sådan en plade for et 

Schnellgrovebræt. Jeg har 

lavet mine lidt anderledes. 

Mine består af en 4-6 mm 

krydsfinerplade med et 

trådnet på midten. De har 

samme mål som udvendige 

mål af en magasinkasse. 

Pladerne har en træliste 

langs midten og er kantet 

med en tilsvarende liste, 

der er afbrudt i to modstående 

hjørner. Når jeg stiller 

en sædvanlig magasinkasse 

på en skilleplade og hænger 

en tilpasset tynd krydsfinerplade 

lodret midt i kassen, 

har jeg et godt lille hus

med plads til to store parrefamilier 

eller to små aflæggerfamilier. 

Fjernes den lodrette 

skillevæg, er der plads 

til en stor aflægger. I sommerens 

løb vil jeg komme 

tilbage til, hvordan pladerne 

finder anvendelse til 

mange forskellige formål. 

Når jeg nævner dem nu, er 

det fordi, at de, der vil prøve 

at bruge dem, når tiden 

kommer, og som har materialerne 

til at ligge og flyde, 

de kan bruge tiden til at lave 

et par stykker. 

DE FØRSTE 

FORBEREDELSER TIL 

VARROA-BEKÆMPELSE 

Det er klart, at jeg vil fortsætte 

med at bekæmpe varroa 

ved at anvende 

krämerplader i august måned. 

De har i flere år vist sig 

at være effektive. Jeg er ofte 

blevet mødt med påstanden 

om, at pladerne tager 

livet af dronningerne, men 

forstår ikke, hvorfor den 

opfattelse er så vedholdende. 

Det kan selvfølgelig 

hænge sammen med iagttagelser 

af APV-angreb. Jeg 

har under alle de behandlinger, 

jeg har været vidne 

til, ingen erfaring for tab af 

dronning. Sidste år var der 

enkelte tilfælde, hvor bierne 

benyttede anledningen 

til at skifte en ældre dronning 

ud, men ikke i en 

grad, så at det var et problem. 

De krämerplader, som 

blev brugt sidste år, er fundet 

frem, og jeg har revet 

poserne af dem og stillet 

pladerne til luftning. Har 

man flere hundrede plader, 

skal man ikke lufte dem i 

haven en sommerdag. De 

nærmeste træer og græsset 

i et par meters afstand vil få 

brune blade. Efter den næ- 

ste regnbyge bliver græsset 

ganske vist grønt igen, men 

træerne vil bære præg af 

det resten af sommeren. 

Derfor lufter jeg pladerne 

om foråret, når det er tørt 

vejr og blæst og ingen vegetation, 

der kan svides af 

dampene. 

De luftede plader lægges 

straks i nye plastposer - 

jeg anvender brugsens billigste 

fryseposer - og sætter 

de forberedte plader til side 

indtil sidst i juli, hvor de 

skal fyldes med myresyre 

igen. 

NASSENHEIDER- 

FORDAMPERE: 

En afsluttende bemærkning 

skal dreje sig om en ny type 

myresyrefordampere, der 

kaldes nassenheider-fordampere. 

Det er små beholdere, 

som kan monteres i 

en almindelig tavleramme 

og virker efter samme princip 

som krämerpladerne. 

Når jeg nævner dem, er det 

fordi, at hvis man endnu ikke 

har lavet sine fiberplader 

og særlige toprammer 

til at dække pladerne, så 

kan man godt overveje at 

købe nassenheiderfordampere 

i stedet for. De er effektive, 

de er rimeligt lette 

at håndtere, billige i drift 

og arbejdsbesparende. Specielt 

ved behandling af aflæggerfamilier 

i sommerens 

løb er de enklere at bruge 

end andre metoder. De er 

måske også lidt dyrere. Endelig 

kan man da også vælge 

at bruge begge dele, 

hver ting til sin tid. Jeg tror, 

at de vil blive beskrevet i et 

af de kommende numre af 

TfB. ❑ 

Øverst: Skilleplade til dobbeltfamilier 

ovenpå produktionsfamilier. 

Nederst: Klatter i sneen efter at bier har 

været ude at tømme sig i sneen. Er det 

specielt i år, eller ser vi det aldrig, fordi 

vi har så lidt sne om vinteren ? 


DANSK HONNING - 

BIAVLERNES NATIONALE 

STOLTHED 

Af 

Bimester 

Jørgen Bang, 

HB-medlem 

70 

Dansk landbrugs image er 

ikke det bedste i dag, selv 

om det efter min opfattelse 

er langt bedre end rygtet; 

men landbruget skal være 

langt mere åbent og ikke 

være bange for at offentliggøre 

en årlig status over 

hjælpestoffer, hvad enten 

det er kunstgødning, 

vækstfremmere, medicin eller 

pesticider og med debatoplægget 

„Godt landmandskab 

frem mod år 

2000“ er det første skridt 

taget. 

INTEGRERET 

PRODUKTION 

Et af de elementer, der her 

indgår, er den integrerede 

produktion - IP - hvor tilførslen 

af næringsstoffer 

skal være efter planternes 

behov, så en overgødskning 

undgås, og hvor brugen af 

pesticider reduceres væsentligt, 

og midler, der kan 

være til stor gene for kredsløbet, 

undgås. 

28 PESTICIDER 

Det ville være meget uheldigt, 

hvis dansk biavl kom 

til at stå i samme forklarelsessituation, 

men med fundet 

af op til 28 pesticider i 

grundvandet er pressen og 

forbrugerne i dag meget 

opmærksom på alt, hvad 

der bliver brugt pesticider 


til, og med den kritiske 

holdning, der følger og bevidstheden 

og ønsket om et 

rent miljø, skal biavlerne 

tænke sig meget om, når de 

behandler deres bifamilier 

for varroa; thi også hos biavlerne 

handler det som i 

det øvrige landbrug om 

økologi og restkoncentrationer. 

AVLET I EGEN BIGÅRD 

Ser vi på honningafsætningen 

gennem de sidste 25 år, 

så fik vi med honningcentralernes 

opståen mulighed 

for at lave en god ensartet 

vare og også mulighed for 

at lægge honning på lager i 

år med meget stor honninghøst, 

en prisstabiliserende 

faktor, men op igennem 

80erne, og frem til 

idag, oplevede biavlere, der 

fortsat ønskede at behandle 

deres egen honning til 

salg hos de lokale købmænd 

og små supermarkeder, 

at centralhonning kom 

ind på halvpaller på discountpladsen 

og grossister 

indbyrdes kæmpede om 

markedsandele med faldende 

priser til følge. Som et 

modspil opstod der i 80erne 

et ønske om at profilere 

honning avlet i egen bigård 

fra den centralt behandlede 

honning, og dette gav sig 

udslag i en del spændende 

tillægsetiketter - ikke alle 

var lige oplysende, men 

dog harmløse f.eks. „naturhonning“, 

„landhonning“, 

håndrørt“, „koldtappet“ og 

af de mere informative kan 

nævnes DBF’s „forårshonning“, 

„sommerhonning“ 

og „sensommerhonning“. 

FORBRUGER 

OPLYSNING 

I 1982 besøgte jeg broder 

Adam og blev meget fascineret 

af hans pressede lynghonning, 

der fremstod som 

en mørk, geleagtig ravgylden 

honning med enkelte 

store og flotte sukkerkrystaller. 

Da jeg året efter høstede 

min lynghonning havde 

jeg dette i tankerne, og 

da honningen var taget fra 

bierne, kom den på grund 

af andre gøremål til at stå i 

tavlerne i 3 uger i et varmt 

slyngerum, det bevirkede, 

at den lille mængde honning 

der stammede fra sommertrækket, 

krystalliserede 

i tavlerne, og den honning, 

jeg slyngede, var en fin geleagtig 

honning - en rigtig 

lynghonning, der kun lod 

sig si i en grovsi. En ældre 

velestimeret lyngbiavler fra 

Vardeegnen - Søren Blåholm 

- havde nogle år forinden 

holdt et spændende 

foredrag om behandling af 

lynghonning, hvor han

præciserede, at honningen 

skulle vendes forsigtigt med 

en træslev, så få gange som 

muligt. 

Jeg fulgte hans anvisning, 

og da honningen var 

klar til salg, kunne såvel 

pollen som ganske små 

vokspartikler ses i honningen. 

Jeg valgte gennem 

en tillægsetikette at informere 

om dette. 

Jeg kunne have 

valgt at smelte 

honningen og si 

den gennem 

den fine si; men 

bevidstheden 

om, at opvarmning 

skader 

honning, gjorde, 

at jeg valgte en 

ærlig forbrugerinformation 

og 

gav kunderne et 

kvalitetsprodukt 

efter såvel broder 

Adam som 

Søren Blåholms 

norm. 

GROV- 

KRYSTALLISERET 

Et andet emne, 

der ofte har optaget 

biavlerne, 

er den grovkrystallinskehonning. 

Er det en ringere honning 

end den fløjsagtige 

meget fint krystalliserede 

og smørbare honning? 

Mange vil sikkert sige ja; 

men en kendsgerning er 

det, at der smagsmæssigt er 

stor forskel på nyslynget 

honning og den samme 

honning, når den er rørt og 

tappet. 

OVERSUKRE 

En produktchef i et stort firma 

for morgenmadsprodukter 

udtrykte sin klare 

holdning til mig om måden, 

vi behandlede honning på. 

"I oversukrer smagsstofferne 

ved at røre honningen 

finkrystallinsk, det er det 

samme jeg gør, når jeg bruger, 

hvad der svarer til 1 teskefuld 

sukker til 1 tallerkenfuld 

sukkerristede hvedekorn. 

Hvis du tager ristede 

hvedekorn, der ikke er 

sukkerristet og tilsætter 1 

Grovsiet Grovsiet honning honning 

honning 

med med højt højt indhold indhold af 

af 

skrællevoks skrællevoks og og pollen. pollen. 

pollen. 

teskefuld sukker, kan du 

smage forskellen i sødme. 

Skulle jeg lave en smagfuld 

honning, skulle sukkeret i 

honningen og smagsstofferne 

holdes mere adskilt, og 

det gøres kun ved at have 

en mere grovkrystallinsk 

honning.“ Prøv selv. 

Mens landbruget ud fra 

økologien stræber efter en 

god miljøprofil - kommer 

biavlen heller ikke uden om 

økologien - læren om samspillet 

mellem organismerne 

og deres livsbetingelser - 

nogen vil måske i deres uvi- 

denhed betegne det som 

fup. Debatten om 

tillægsetiketter og krystaller 

i honning er sammenholdt 

med "Godt landmandskab" 

frem mod år 

2000 et uendeligt lille - dog 

ikke overflødigt problem, 

men fremover kan biavlerne 

ikke undslå sig for at oplyse, 

hvilke hjælpestoffer, 

der anvendes i 

biavlen. En af 

de større indkøbskæder, 

der 

er bevidst om 

miljøet og gerne 

vil være 

grøn, planlægger 

en markedsføring 

af IntegreretProduktion 

i 1996 for 

frugt og grønt. 

Realistisk 

set er det kun 

Lynghonning 

med denne 

tillægsetikette 

blev 

en efterspurgt 

vare også i de 

følgende år. 

et spørgsmål 

om tid - kort tid - før der 

stilles krav til biavlerne om 

at oplyse, hvilke hjælpestoffer 

der er brugt, herunder 

om der har været anvendt 

pesticider i biavlen, og som 

biavlere skal vi være glade 

for, at vi har standarder andre 

ikke lever op til ( den 

udenlandske honning) og 

med behandling af varroa 

efter varroaaktionsplanen 

og varroastrategiplanen har 

dansk biavl ikke noget at 

skjule. ❑ 


HONNINGBIEN- 

APIS MELLIFERA 

Af 

Biavler 

Hans Røy 

Ringkøbing 

Foto 

Jan Olsson 

72 

Arternes og racernes særkende, oprindelige 

udbredelse og nuværende forekomster. 

ARTERNES SÆRKENDE 

OG OPRINDELIGE 

UDBREDELSE 

Apis cerana - Apis florea - 

Apis dorsata - Apis laboriosa 

- Apis andreniformis og 

Apis mellifera. Disse kendte, 

navngivne og beskrevne 

arter har deres oprindelse i 

den gamle verden, Europa, 

Asien og Afrika. 

Apis mellifera, vor honningbi, 

er vestens bi. Dens 

oprindelige udbredelse 

strakte sig fra Afrikas sydspids 

til nær polarcirklen, i 

østlig retning, fra det vestlige 

Iran i syd til øst for Uralbjergene 

i nord. Dens videre 

udbredelse fra Ural mod 

sydøst til den asiatiske del 

af kontinentet er ikke kortlagt. 

Apis cerana, florea, dorsata, 

laboriosa og andreniformis 

er udbredt over det 

meste af det asiatiske fastland 

samt Japan og Indonesien. 

Det der som hovedregel 

skiller arterne er, at de er i 

stand til at leve sideordnet 

Arternes oprindelige udbredelse 


uden at hybridisere. 

I Asien har de tre arter 

Apis cerana, Apis florea og 

Apis dorsata, kunnet bestå 

inden for samme udbredelsesområde 

som vist ved fig. 

2. 

Arterne Apis laboriosa 

og Apis andreniformis findes 

inden for det samme 

område, men har ikke tilnærmelsesvis 

den samme 

udbredelse. 

De oprindelige arter er 

ikke længere enerådende i 

Asien, idet forskellige racer 


af arten Apis mellifera forlængst 

er indførte. 

APIS CERANA 

Medens de øvrige arter i 

Asien regnes for vildbier, 

der frem til nutiden har været 

genstand for honningjægernes 

interesse, er ceranaen 

også et husdyr, der 

holdes for honningproduktionens 

skyld, på samme 

måde som de fleste racer af 

Apis mellifera. 

Apis cerana er østens 

modstykke til vor egen Apis 


De asiati

ske arter 

mellifera. Det er den af de 

asiatiske bier, der i levevis 

og adfærd ligner Apis mellifera 

mest. Ceranaens krav 

til de økologiske forhold er 

meget lig melliferaens. Apis 

cerana har som Apis mellifera 

kunnet tilpasse sig såvel 

tropiske forhold som 

forhold herskende i køligere 

egne i Sibirien og det 

nordlige Kina. 

Traditionelt har man 

skelnet mellem tre varianter, 

Apis cerana japanica, 

Apis cerana indica og Apis 

cerana cerana. I Kina skelner 

man i dag mellem otte 

varianter. 

Det honningudbytte, 

der kan opnås fra en ceranafamilie, 

er ikke imponerende 

set med vestlige 

øjne. Bien er resistent mod 

amerikansk bipest og mod 

varroamiden. Den er tilbøjelig 

til migration og rømning. 

APIS FLOREA 

Arten lever i højder op til 

500 m Den er ikke bofast, 

idet den er kendt for at 

migrere op til højder af 

1.500 meter om sommeren. 

På den måde kan den overleve 

tørre, hede perioder. 

Floreaen søger ofte ophold 

under beskyttede forhold i 

mure og klippespalter i vintermånederne, 

medens den 

Apis cerana. Til venstre: Yngelkasse med 

7 magasiner, under hovedtrækket. Øverst 

til højre: Magasintavle. Nederst til højre: 

Sværm af Apis cerana. Bierne er, som 

man kan se, aldeles fredelige. 

om sommeren bygger frit i 

træer og buske. Boet, der 

består af to vokskager, er 

oftest kun anbragt et par 

meter over jorden. 

Apis florea er en meget 

effektiv bestøver, men holdes 

ikke som husdyr for 

honningens skyld, vellykkede 

forsøg skal dog være 

gjort i Oman. Derimod er 

floreaens bo, i stor udstrækning, 

bytte for honningjægere. 

APIS DORSATA 

Apis dorsata er en højlandsbi, 

der lever i højder mellem 

1000 og 2000 meter 

over havet. Det er en stor 

bi, der bygger få men store 

vokskager, der hæfte på 


Apis florea: Til venstre: Apis Florea familie 

på toppen af sin udvikling. Til højre: 

Dronningløs familie med æglæggende arbejdere 

og kalkyngel. 

Apis dorsata. Til venstre: Arbejder af 

Apis dorsata samler nektar i kaffeblomster. 

Midt: En enkelt gren i et såkaldt 

"Bi-træ". I dette træ kan der være 

over 300 familier. Til højre: Apis dorsata 

bygger deres bo i det fri, gerne mange 

familier sammen. 

74 


klippefremspring og undersiden 

af grene i store træer. 

Den ynder at leve i kolonier 

af mange samfund. Bierne 

er meget aggressive. Ved 

forstyrrelser kan bier fra 

mange samfund i en koloni 

forfølge forstyrreren over 

store afstande. I Indien kan 

kolonier af samfund dog 

ofte iagttages under broer 

og på bygninger i byområder, 

hvor mange mennesker 

færdes, uden at dette giver 

anledning til problemer. 

Apis dorsata kan migrere 

over meget store afstande. 

Dens bo er yndet bytte 

for honningjægere. 

APIS LABORIOSA 

Apis dorsata er tidligere ofte 

blevet kaldt kæmpebien. 

Det er dog Apis laboriosa, 

der er artsbestemt og navngiven 

meget senere end 

førstnævnte, der må fortjene 

dette navn. Arbejderbiernes 

kropslængde er mellem 

15 og 17 mm (større

Afrika 

Europa 

end de fleste dronninger af 

arten Apis mellifera). 

Apis laboriosaens levevis 

ligner meget dorsataens. 

Den lever dog i endnu større 

højder, fra 1.000 til 3.600 

meter over havet. Den er 

udbredt i områder i det 

nordvestlige Kina samt i Tibet 

og Nepal. Den beskrives 

som, om muligt, mere aggressiv 

end dorsataen. 

Apis laboriosa bygger 

oftest kun en meget stor 

vokskage, 1,5 til 2 meter 

lang og indtil 1,5 meter 

bred. Biens honning og 

voks er som dorsataens meget 

værdsat af honningjægere, 

og arten anses for truet 

på grund af for intensiv 

honningjagt. 

APIS ANDRENIFORMIS 

En mørk lille bi der er meget 

udbredt i flere kinesiske 

provinser. Den er sikkert også 

kendt i andre lande i Asien. 

Denne bi bygger sit bo, 

der består af kun to små 

vokskager, i græs og buske 

kun få meter over jorden. 

Asien 

Et bisamfund af denne art 

er ikke ret stort. I de kinesiske 

provinser den lever i, er 

der flere trækperioder om 

året. Et samfund samler 

mindre end 1 kg honning i 

en periode. Arten beskrives 

som en fremragende bestøver. 

VESTENS HONNINGBI 


Apis mellifera er den eneste 

art af honningbier, der har 

betydning i rationel biavl i 

Den vestlige Verden. 

Arten er ved menneskets 

mellemkomst nu 

spredt til næsten alle egne 

af kloden. Overalt hvor kolonisering 

har fundet sted, 

har bosætterne medbragt 

deres egen bi. Arten har 

med held kunnet tilpasse 

sig under næsten alle forhold 

til stor gavn. Eksempler 

på uheldige undtagelser 

fra det gavnlige findes 

og er velkendte. I Sydamerika, 

hvortil spanierne og 

portugiserne tidligt medbragte 

den iberiske bi, har 

denne bi, i perioden op til 

vor tid, ikke kunnet tilpasse 

sig effektivt nok, til at modstå 

det genetiske pres fra 

afrikanske bier indført for 

få år siden, med det resultat, 

at de afrikaniserede bier, 

for hvilke forholdene var 

ideelle, til stor skade har 

bredt sig over meget store 

områder. 

Verdensomspændende 

problemer kan dukke op, 

når arterne bytter sygdomme, 

og snyltere. Apis cerana 

har kunnet leve med miden 

Varroa Jacobsoni, måske på 

grund af at miden hovedsageligt 

udvikles på droneynglen 

hos denne art. Følgerne 

af, at arten Apis mellifera 

nu også er vært for 

denne snylter, er kendt verden 

over. ❑ 

Kilde: Krydsnings- og 

kombinationsavl med 

honningbien, 1996. 

Vi vil i de kommende 

numre fortsætte 

artikel- 

Geografisk 

udbredelse, 

Apis cerana 

Apis florea 

og 

Apis dorsata. 


○ ○ ○

OPSTABLINGSSTADET 

Af 

A.E. Paulsen, 

Haderslev 

Foto 

Orla Svendsen 

76 

A.E. Paulsen laver her et kort oprids over 

opstablingsstadet udvikling herhjemme. 

Da jeg som biavler startede 

i 1947, var trugstadet det 

dominerende her i landet. 

Trugstadet har sit navn efter 

et fodertrug, som det 

ligner, når man ser ned i 

det. 

RAMMEMÅL 

Der blev benyttet flere forskellige 

rammemål i trugstadet. 

Mest udbredt var 

nok lavnormal, højnormal 

og 12 x 12 rammemålene. 

Det sidste er i øvrigt udmærket 

rammemål, men ligesom 

Langstroth og Dadant 

meget tunge at arbejde 

med. Derfor fandt man 

på at skære 2 tommer af siden, 

hvorved rammemålet 

10 x 12 blev skabt. Det blev 

det rammemål jeg kom til 

at arbejde med indtil 1963. 

Til 10 x 12 stadet hørte 

små og lave magasiner som 

for mit vedkommende hed 

lavnormal igennemskåren. 

Det havde den fordel at 

honningen i dem altid var 

godt moden, fordi de blev 

hurtigt forseglet og at man 

derved altid kom krystalliseringen 

af korsblomsterhonningen 

i forkøbet, især vinterrapshonning. 

Det har 

man f.eks. ofte et problem 

med i store tavler. 

En stor ulempe ved 10 x 

12 var imidlertid en radikal 

udskiftning af gamle tavler 

i yngellejet, hvilket vi sene- 


re har erfaret var en stor 

fordel for en bifamilies ve 

og vel. 

Dertil kom yderligere at 

staderne var meget vanskelige 

at gøre rene, og meget 

tunge at bakse med f.eks. 

ved flytning og vandring og 

ikke at forglemme var de 

dyre at fremstille. 

Men vinterdødeligheden 

i dem var meget små, 

nok også fordi der altid 

over yngellejet var en foderbræmme 

af honning, 

som de fik med i vinterlejet, 

som trods alt er bedre end 

sukkerfoder. 

Det ville biavlerne dog 

også gerne have fat i, men 

det lod sig ikke gøre p.g.a. 

yngel i tavlerne. 

12X10 

Derfor vendte man tavlen 

en kvart omgang og sådan 

skabtes rammemålet 12 x 

10, et udmærket rammemål, 

som mange bruger den 

dag i dag, også i opstablingsstadet, 

hvor den lidt 

bredere Lavnormal ramme 

dog er mere velegnet. 

Og her kom så muligheden 

for at bruge samme 

tavle i såvel yngel- og magasinrum, 

som gjorde en 

mere radikal udskiftning af 

de gamle tavler mulig. 

Af bisygdomme havde 

man dengang især den 

ondartede bipest at slås 

med, som i visse egne lagde 

mange bigårde øde. Fra 

min barndomstid husker jeg

særlig nogle ældre biavlere, 

der hver aften tog ud til deres 

syge bier for at „kurere“ 

dem. Hvad de gjorde ved 

dem, fik man aldrig at vide. 

Ej heller fik man lov til at 

komme ud at kigge på. 

Man var i det hele taget 

meget hemmelighedsfuld 

dengang og gav nødig tips 

fra sig. Det har da heldigvis 

ændret sig nu. 

STATENS 

BIAVLSFORSØG 

I min begyndertid og helt 

op til 60’erne havde vi også 

store problemer med den 

ondartede bipest. Det gik 

også ud over frø- og frugtavlerne, 

fordi der var for få 

bier til at bestøve deres kulturer. 

Det var da også dem, 

der henvendte sig til 

Landbrugsministeriet for at 

få hjælp. Derfor oprettede 

man Statens Biavlsforsøg, 

som vi biavlere som en „sidegevinst“ 

også fik stor 

hjælp og glæde af. Man 

kan vel med rette sige at vi 

takket være ved denne 

hjælp er nået så langt, som 

vi er i dag og takken gæl- 

der ikke mindst Dr. phil. Ole 

Hammer, der „som uerfaren“ 

blev forsøgets leder. 

Ved systematiske egnsundersøgelser 

med „det flyvende 

korps“ fik han alle 

Danmarks bigårde undersøgt 

og bekæmpet sygdommen 

ned til ca. 1%. 

NOSEMA 

Men der var en anden sygdom, 

som han ved undersøgelserne 

fandt og ikke 

kendte og mente at have 

fundet en ny og meget værre 

sygdom end den ondartede 

bipest. Bierne udviklede 

sig ikke, svandt nærmere 

ind og gav ingen udbytte. 

Det var nosema. En sygdom, 

der er latent hos bier 

og udvikler sig ofte efter et 

regnfuldt efterår, hvorved 

bierne får en dårlig indvintring. 

Men en årsag kan også 

være dårlig hygiejne, 

f.eks. genbrug af gamle 

tavler, gamle overvintrede 

fodertavler fra uddøde bifamilier, 

fodring med foderkasser 

(de såkaldte krematorier) 

hvor bierne skulle 

vade i flydende foder, urene 

boliger f.eks. efter bugløb 

osv (Millers fodrer). 

Og det er rigtigt, det er 

den sygdom der har kostet 

biavlen mest, så her gjorde 

Dr. phil Ole Hammer en stor 

indsats for at få os til at forstå, 

hvordan vi kunne undgå 

sygdommen både i bitidsskrifter 

og ved kurser. 

Også nye love og bekendtgørelser 

om bier og 

biforgiftninger fik vi i de år, 

hvor mange vanskelige sager 

om biforgiftninger blev 

klaret ved Dr. phil Ole Hammers 

hjælp. 

OPSTABLINGSSTADET 

Det var også ham, der fik 

ideen med opstablingssta- 

der her i landet. Det havde 

han set i alle engelsk-talende 

lande på hans mange 

udenlands rejser, hvor han 

altid havde noget nyt med 

hjem til os. Og som han 

sagde: „Jeg har ærligt og 

redeligt stjålet de bedste 

ideer i udlandet og overført 

dem på vore lavnormalrammer, 

som vi i forvejen 

har“. Dermed blev omstillingen 

overkommelig og så 

billig som mulig. 

Tillige gjorde opstablingsstadet 

- en mere hygiejnisk 

driftsform mulig, ligesom 

stadet var lettere at 

flytte og vandre med. Det 

sidste blev nødvendig på 

grund af landmændenes 

anvendelse af ukrudtsbekæmpelsesmidler 

der gjorde 

markerne „golde“, hvorfor 

det gjorde en vandring 

til frøkulturer nødvendig. 

Heldigvis kunne man så få 

en præmie i form af 

udstationeringspenge, der 

gjorde biavlen rentabel 

igen. 

Men opstablingsstadet 

skulle først tegnes og fremstilles. 

Det blev en estisk 

agronom Endel Karmo, der 

var ansat i Statens biavlsforsøg, 

som kom til at konstruere 

det første opstablingsstade. 

Det var isoleret. Senere 

kom det uisolerede 

som jeg fik i 1963. Men 

hvor vakte det dog harme 

til at begynde med. Vi havde 

da de gode trugstader, 

og oven i købet et arkitekttegnet. 

Men det var meget 

tungt og så velisoleret, at 

solvarmen ikke kunne komme 

ind til bierne og derfor 

kom meget sent ud om foråret. 

Nu er opstablingsstadet 

i såvel træ som kunststof 

udbredt over hele landet. 

Men i mange år havde trug- 


78 

stade- og opstablingsbiavlere 

meget svært ved at 

være i stue sammen. 

DRONNINGAVLSFORSØG 

Driftsformen havde vi svært 

ved at finde ud af til at begynde 

med. Men et dronningafprøvningsforsøg 

i 

70erne, etableret af DBF og 

Statens Biavlsforsøg kom til 

at sætte skub i det. Jeg husker, 

at jeg som den mindst 

erfarne af 6 forsøgsværter 

så det som en falliterklæring 

hvis mine bier 

skulle gå hen og 

sværme. 

Derfor fik mine 

bifamilier rigeligt 

med kunsttavler, som 

skulle være en af 

sværmforhindringens 

midler, men som kom 

til at koste honning 

sagde man, idet vi i 

vore gamle lærebøger 

havde lært, at 

man af den grund 

højst måtte udskifte 

3 tavler årligt. Men 

det kom til at gå helt 

anderledes. 

Forsøgsbierne, Ligustica 

og Carnica, 

byggede og byggede, 22 i 

snit blev det til og så mange 

tavler kunne et trugstade 

jo slet ikke rumme, så 

her havde opstablingsstadet 

en af sine store fordele, 

viste det sig. Og til manges 

forundring gav de 2 forsøgsbigårde 

med opstablingsstader 

de største udbytter, 

de mange nyudbyggede 

tavler til trods. Oven i 

købet viste det sig, at den 

familie, der hos mig havde 

udbygget de fleste tavler, 

nemlig 45! tillige gav det 

største udbytte, ca. 82 kg. 

Altså et tydelig bevis på, at 

tavleudbygning befordrer 

biernes sundhed og giver 


stærke og slagkraftige bifamilier. 

Derfor er det i dag 

ikke ualmindelig at en bifamilie 

får hele sin tavlebygning 

fornyet i en sæson, der 

igen gør biavlen mere rentabel 

i form af voks til f.eks. 

lysfremstilling, som vi også 

kan få en god pris for. Nu 

laver man sågar også creme 

m.m. af voks og honning. 

Driftsformen i opstablingsstaderne 

i dag? Den vil 

jeg ikke komme nærmere 

ind på, idet den er fin og 

Tegning Tegning Tegning Tegning Tegning C.C. C.C. C.C. C.C. C.C. Henriksen 

Henriksen 

Henriksen 

Henriksen 

Henriksen 

tydelig beskrevet i den sidste 

nye 1995-udgave „Lærebog 

i Biavl“ af Eigil Holm, 

der også i 1995 har udgivet 

en ny bog om dronningavl. 

Begge kan meget anbefales 

Dronningavl var også en 

af Dr. phil Ole Hammers 

kæpheste af hensyn til mere 

effektiv bestøvning af 

f.eks. rødkløveren, med 

langtungede bier. Derfor 

blev det Ligusticaen, „den 

gule bi“ som tillige var og 

er meget fredelig, der blev 

valgt, og som vi i øvrigt 

havde haft i mange år forinden. 

Det sidste var meget 

nødvendig når man skulle 

arbejde med opstablingsstader, 

hvor man blotter alle 

tavler på en gang og skiller 

alle stader fra hinanden 

f.eks. ved et grundigt eftersyn. 

Her vil jeg lige indskyde 

en vigtig ting nemlig, at 

man ved eftersyn f.eks. 

dronningskift i et opstablingsstade, 

altid begynder 

forneden. Begynder man 

foroven, som man er vant 

til fra trugstader, vil man til 

sidst stå med alle bier i den 

nederste sektion, der 

er så trængt og fyldt 

med bier, at et eftersyn 

er umulig. Har 

man tillige en blandet 

stikkelysten landrace, 

er arbejdet helt umulig. 

Her er det lettere, 

og deri har trugstadebiav-lerne 

ret, med 

et eftersyn med et 

trugstade, hvor man 

kun blotlægger en tavle 

ad gangen, og i øvrigt 

hurtigt kan smække 

taget på, hvis det er 

helt galt. 

Som før nævnt er 

opstablingsstadet nu 

meget udbredt her i 

landet i alle mulige 

materialer og rammemål. 

Men det primære for os 

dengang var, at det skulle 

være et let stade bestående 

af få dele, lette at vandre 

med og billig at fremstille 

tillige. Med andre ord et 

godt og solidt materiale til 

biavlere. Bier stiller kun 

krav til en tør bolig med rigeligeudvidelsesmuligheder. 

Rammemålene er ligegyldig 

for bierne, men ikke 

for biavlerne, der skal arbejde 

med dem både i bigården 

og i slyngerummet. 

Opstablingsstadet er 

kommet for at blive. ❑

FODERBAKKEN - TIL 

FODRING OG VARROA 

Foderbakken er blevet en uundværlig del af tilbehøret til 

mine bistader. Den har vist sig både at være uovertruffen til 

fodring med flydende foder, samt som fordamningsrum, når 

jeg behandler bifamilierne med krämerplader. 

Den type foderbakke jeg 

anvender, er ikke min egen 

opfindelse - lad det være 

sagt med det samme. Ideen 

stammer helt tilbage fra de 

gamle små foderbakker 

med flydestykker af træ 

med huller i. Bierne havde 

adgang til alt foderet på en 

gang og druknede i det i rigelige 

mængder. De fik tilnavnet 

kremeringskasser, så 

vidt jeg husker. 

Den type, der er vist i 

denne artikel har ikke denne 

skavank og anvendes af 

flere erhvervsbiavlere, hos 

hvem jeg har set den i brug 

og hjemført ideen samt et 

eksemplar til at aflure konstruktionsdetaljer. 

Desværre har foderbakken 

aldrig fået nogen udbredelse, 

der er værd at 

skrive hjem om. Og det er 

skammeligt, da praksis viser, 

at foderbakken i den viste 

udformning indtil videre 

kun har én ting imod sig, 

når jeg sammenligner den 

med andre indretninger til 

fodring med flydende foder. 

Det er prisen. 

Materialeudgifterne udgør 

ca. 75 kr plus moms i 

den udførelse, jeg anvender, 

og det er unægteligt 

noget mere end en plasticspand 

koster. 

Den kan laves billigere, 

hvis materialevalget æn- 

dres. Det kan dog ikke anbefales, 

da holdbarheden i 

så fald forringes. Og da der 

ligger temmeligt meget arbejdtid 

i fremstillingen af 

foderbakken, er det rart at 

den kan holde i mange år. 

Til eksempel kan nævnes, at 

de foderbakker der anvendes 

på Buckfastklosteret er 

noget over 25 år gamle, og 

de ser ud til at kunne holde 

en rum tid endnu. 

Jeg vil vove det ene øje 

og postulere, at en foderbakke 

holder min tid ud, såfremt 

den fremstilles ordentligt 

og behandles med 

omtanke. 

FORDELE 

Jeg kan ikke finde andet 

end fordele ved den, rent 

fodringsmæssigt: 

- den kan bruges både til 

trugstader og opstablingsstader 

- bierne tager utroligt gerne 

foderet ned, selv i meget 

koldt vejr 

- der kan fodres fra 1/2 til 

10 liter ad gangen (NM) 

- den er meget hygiejnisk 

for bierne 

- den erstatter foderplade 

og en tom kasse ved fodring 

i spande i opstablingsstader 

- fremragende til fodring 

af småfamilier i trillinger 

- eliminerer besværet med 

rengøring af sure spande 

- ikke flere problemer 

med familier der ikke vil tage 

foderet ned (ved spandefodring) 

- perfekt som fordampningsrum 

ved brug af kræmerplader 

MATERIALER 

De første foderbakker, jeg 

lavede, var fremstillet af almindelig 

12 mm vandfast 

krydsfiner, såkaldt østenfiner, 

der er fejlfri på begge 

sider. Det var af sparehensyn 

og fordi jeg dengang 

ikke rådede over snedkerimaskiner. 

Dette materiale muliggør 

en simpel konstruktion 

og kræver kun en rundsav 

samt en klammepistol til 

fremstillingen. 

Mine erfaringer med 

disse foderbakker er så dårlige, 

at jeg på det kraftigste 

vil advare mod at anvende 

dette materiale. Limen i 

krydsfinerpladerne tåler ikke 

det danske vejr, og konstruktionen 

er for skrøbelig, 

så foderbakkerne bliver 

utætte med røveri til følge. 

Holdbarheden er alt for ringe, 

selvom de er behandlet 

med træbeskyttelse udvendig 

og flydende parafin 

indvendig. 

Vælger du at bruge en 

mere simpel konstruktion, 

Af 


Henrik 

Refsgaard 


80 

end den jeg her skitserer, er der mulighed 

for at anvende 12 mm eller 16 mm 

møbelkrydsfinér. Det er dem der har hel 

glatte mørkebrune overflader, men desværre 

koster det blå ned fra himlen. En 

16 mm kostede sidste år knapt kr. 600 

plus moms pr. plade! 

TYPER 

Der findes mindst to typer foderbakker 

i anvendelse i Danmark. Den ene type 

har et hul i midten af bundpladen, hvor 

bierne går op igennem en hul træklods 

og ned til foderet. Uden om træklodsen 

sidder fx en honningdåse på hovedet, 

holdt et par mm oppe fra bundpladen, 

således at bierne ikke kan komme 

ud i foderbakken, og således at foderet 

kan sive ind til træklodsen, hvor bierne 

sidder. 

Denne type virker helt upåklageligt, 

såfremt bistadet står fuldstændig i vater. 

I modsat fald ligger der en slat foder 

i det ene hjørne, som man selvfølgelig 

kan sende bierne ned og hente 

ved at tage honningdåsen af. 

Desværre er træklodsen på denne 

type i vejen, hvis foderbakken skal bruges 

som fordampningsrum. 

På den type, jeg anvender har bierne 

adgang til foderet i den ene ende af 

foderbakken (se billederne). Adgangen 

er placeret i samme ende af stadet som 

flyvespalten. I praksis betyder dette, at 

stadet skal hælde en smule mod flyvespalten, 

således at foderet løber ned til 

bierne. Der vil således kun ligge en 

smule foder tilbage i foderbakken som 

bierne ikke kan nå. Den smule der vil 

ligge tilbage på bundpladen tørrer ud, 

og vil ikke begynde at gære eller mugne, 

såfremt man vælger at lade være 

med at lukke bierne ud i bakken og 

slikke den ren. 

Gør man dette efter sidste fodring, 

er en vandslange med koldt vand tilstrækkeligt 

inden de sættes til side for 

vinteren. Alene tanken om at slipppe 

for at skulle gøre et par hundrede foderspande 

rent hvert efterår er for mig 

nok til at de får en venlig tanke, på 

trods af prisen og alle arbejdstimerne. 

FREMSTILLING 

Jeg anvender 25 mm x 100 mm fyrretræ 


i en IV-sortering høvlet på 4 

sider til samme dimension. 

Der kan anvendes forskalling, 

hvis den er pæn og 

uden for megen bomkant 

og døde knaster. Døde knaster 

skal skæres fra hvis de 

er gennemgående, idet foderbakkerne 

ellers bliver 

utætte. 

Til bundplade bruger 

jeg 9 mm østenfiner, pæn 

på begge sider og vandfast 

limet. Der kan alternativt 

anvendes en 6 mm, men det 

tager lidt af stabiliteten og 

øger dermed risikoen for 

utætheder, hvis de får et 

slag. 

Bundpladen er lagt ned 

i en udfræsning, hvis dybde 

svarer til bundpladens tykkelse. 

Udfræsningens dybde 

kan øges, såfremt der ikke 

er de nødvendige 5 mm til 

en bigang mellem rammer 

og overkant af opstablingskassen 

(eller trugstade). 

Der skal være 5 mm fra 

overkant af rammer til underkant 

af bundplade. Til et 

Rea-dan stade skal bundplade 

flugte med bunden 

af sidestykkerne. Udfræsningens 

dybde skal altså 

være lig med tykkelsen af 

de anvendte bundplader (9 

eller 6 mm). 

De ydre mål er lig med 

opstablingskassens i det 

rammemål, du anvender 

(trækasser). Der laves så en 

udvendig 45 graders affasning 

af overkanten, når 

kassen er færdigsamlet. 

Den kan derved også an-

vendes til Rea-danstader, 

uden at låget skal ligge på 

hovedet. Brug også dette 

ydre mål, selvom du anvender 

trugstader. Du kan derved 

umiddelbart anvende 

foderbakkerne, hvis du en 

gang får lyst til at prøve opstablingsstader. 

Sprækken, hvor bierne 

går op og ned, er 16 mm, 

og tilsvarende 16 mm mellem 

vinkelpladen og stopbrættet. 

Rillen i sidestykkerne 

til vinkelpladen laves 

med en tynd klinge på 

rundsaven. 

Vinkelpladen bevirker, 

at bierne ikke kan komme 

ud i foderet og drukne sig, 

som i de gamle kremeringskasser. 

Flere anvender hulplade 

i aluminium til vinkel- 

plade. Min erfaring er, at 

bierne om efteråret ofte 

helt eller delvis lukker disse 

huller med propolis (rengøring 

igen). Aluminium er i 

øvrigt ikke særlig gode venner 

med myresyre, som ætser 

det. 

Sidestykkerne er falset 

sammen (12 mm) for at sikre 

maksimalt styrke og tæthed. 

Denne måde at samle 

sidestykkerne på samt nedfræsning 

af bundpladen 

kræver en stationær fræser, 

hvis det skal laves nøjagtigt 

- og det er nødvendigt. 

Har du ikke adgang til 

en fræser, kan det måske 

være en god ide at indlede 

en charmeoffensiv hos den 

lokale snedkermester. Det 

kunne jo være at han godt 

kan lide honning på morgenkrydderen. 

Jeg har derfor valgt at anvende 1 

mm syrefast rustfri stålplade, og i stedet 

for at anvende hulplade, er der i 

de to nederste hjørner logget et stykke 

ud på 2 x 15 mm. Disse vinkelplader 

får jeg fremstillet på et maskinværksted, 

der arbejder i rustfrit stål. 

Alle samlinger skal limes med silikone 

eller tilsvarende ikke-hærdende 

lim med samme egenskaber, umiddelbart 

før de skydes sammen med klammepistolen: 

min. 40 mm klammer med 

smal ryg i hjørner (begge veje) og min. 

25 mm i bundpladen. Det er afgørende 

vigtigt, at samlingen udføres omhyggeligt 

for at undgå utætheder senere. 

TÆTNING 

Den indvendige overflade behandles 

med flydende parafin for at tætne og 

undgå at foderbakken kan suge foderet 

ned i træet. Sker dette bliver foderbakkerne 

jordslåede med det samme 

og træet udvider sig med utætheder 

til følge. 

Parafinen smeltes i en gryde og ca. 

2 - 3 dl hældes i den forvarmede foderbakke. 

Derefter fordeles det med 

en stor pensel der holdes varm i den 

flydende parafin. Parafinen har den 

store fordel, at senere genbehandling 

er utrolig enkel. 

Udvendigt stryges foderbakkerne 

med rigelige mængder træbeskyttelse 

- gerne to gange før ibrugtagning. 

PÅ HOVEDET 

Hvis du alligevel står og skal til at lave 

rammer til fordampningsrum til kræmerpladerne, 

så tænk dig lige om en 

ekstra gang. 

Foderbakken er nemlig også ideel 

til dette formål. Vinkelpladen fjernes 

med stadekniven, bierne rystes eller 

fejes af foderbakken og lister og kræmerplader 

lægges på. Derefter lægges 

foderbakken på hovedet som fordampningsrum 

og vinkelpladen lægges, 

så den dækker sprækken i foderbakken. 

Låget lægges på til sidst og 

holder vinkelpladen på plads. Enkelt 

og nemt. ❑ 


PRÆMIE I SKOLEPROJEKTET 

Af 

Sophus 

Seeberg 

Skoleudvalget 

82 

I det forløbne år har Danmarks Biavlerforening været 

aktiv med "Bier i Skolen". I forbindelse med dette projekt 

var der en tegnekonkurrence. Konkurrencen blev vundet 

af Byskolen i Nakskov. 

Det var en glad 4A på Byskolen 

i Nakskov, da jeg var 

nede for at overrække dem 

førstepræmien i vor skolekonkurrence. 

Det afleverede 

projekt var virkelig 

godt gennemarbejdet og 

eleverne havde virkelig forstået, 

hvad man havde fortalt 

dem både i klassen og 

hjemme i bigården. Citat 

fra en af opgavesiderne: 

„Bien flyver ud til rapsmarken. 

Bien sætter sig på en 

blomst. Den stak hovedet 

ned i blomsten rakte snablen 

frem og sugede blomsterhonning 

i sig. Så trak 

den hovedet op igen. Der 

sad blomsterstøv i dens hår. 


Nu gik bien ned i en ny 

blomst. Den drak blomsterhonning 

igen, men den 

kom også til at røre ved 

blomstens støvfang og så 

kom der støv på fra den forrige 

blomst. Snart havde bien 

besøgt et par hundrede 

blomster. Nu er biens mave 

fuld. Den kan flyve hjem til 

bistadet og tømme dens 

mave for nektar. 

Biavleren slynger honningen 

i en stor maskine, 

hvor det drejer rundt, til 

slut ligger honningen i bunden 

af maskinen, så åbner 

man en luge, så honningen 

kan komme ud i en spand. 

Samarbejdet med klassen 

har udviklet sig, da de 

havde spurgt, om jeg ville 

komme og fortælle om biavlen 

i Tanzania, hvad jeg 

havde lovet. 

Jeg ved også, at der er 

mange klasser landet over, 

der har beskæftiget sig 

med emnet, men vi har desværre 

kun fået dette ene 

projekt tilsendt, så når vi 

har udskrevet en konkurrence 

med præmie, må denne 

også udløses, vi havde 

dog håbet på flere tilsendte 

opgaver. Om klasserne ikke 

er blevet gjort bekendt 

med dette, er jo ærgerligt, 

selvom det stod i materialets 

lærervejledning. 

Skoleprojektet fortsætter, 

og udvalget håber på, 

at endnu flere biavlere vil 

prøve at komme ud i en 

skoleklasse og fortælle om 

deres biavl på sin egen måde, 

men man skal også gøre 

skolerne opmærksom på, at 

man gerne vil, så ret henvendelse 

til jeres skole, hvor 

I bor, eller hvis I kender en 

lærer, så nævn, at I gerne vil 

fortælle og vise jeres biavl. 


har bidragter til børn, der 

kan lånes, hvis man skal ud 

i bigården, men bestil dem i 

god tid, ikke dagen før. ❑

BIER I SNE - 

HVAD GØR MAN? 

Mange bifamilier har været sneet inde i år. Mange biavlere 

har spurt "skal vi grave bifamilierne fri?". Vi har 

spurgt Jan Olsson. 

Denne vinter har været ret 

kold, og der er faldet en del 

sne. Mange steder er staderne 

forsvundet under 

snedækket, og så spørger 

(den uerfarne) biavler: Skal 

jeg fatte skovlen og fjerne 

sneen fra staderne? 

Svaret 

skulle være 

oplagt. Sne 

er porøst og 

tillader gennemsivning 

af luft, hvis 

ikke der er 

pakket meget 

hårdt 

sammen. 

Mange typer 

småkravl - 

bl.a. mus og 

visse typer 

edderkopper 

- stortrives 

under det 

beskyttende 

dække, ligesom 

sovende 

pindsvin 

o.lign. klarer 

sig fint. I 

gamle dage, 

før mennesket 

installerede bier i kuber 

og stader, levede de under 

trærødder, i stubbe og 

stammer, rævegrave og huller 

i grøfter og skrænter. De 

klarede sig storartet. 

Tværtimod kan en pludselig 

fjernelse af sneen omkring 

staderne forårsage et 

temperaturchock - noget 

bierne trives dårligt med, 

når de sidder og "sover vintersøvn". 

voldsom kulde, 

specielt i senvinteren, hvor 

kernen af biklyngen måske 

så småt er begyndt at ansætte 

yngel, tvinger bierne 

til at æde for meget og det 

er som bekendt ikke godt 

for maven. Det fremmer no- 

sema. 

I 1984 var jeg i Canada 

med til at lokalisere begravede 

bistader i sneen ved 

hjælp af en pind, hvorefter 

vi gravede dem fri for at 

åbne dem og se, hvordan 

de trivedes. Det var minus 

20 o C, og bierne 

var i fuld 

gang med at 

yngle og varmendampede 

op fra staderne. 

De 

stortrivedes. 

Sneen beskyttede 

dem 

mod kulden, 

der om natten 

kunne 

være minus 

40 o C. 

Min erfaring 

og sunde 

fornuft har 

lært mig, at 

man skal lade 

være med at 

skovle sneen 

væk. Den skal 

nok smelte af 

sig selv, når 

vejret tilllader 

bierne at flyve ud med rimelig 

sikkerhed. 

ALTSÅ: LAD SNEEN LIG- 

GE OM STADERNE OG BE- 

SKYTTE BIERNE. ❑ 

Af 

Jan Olsson 


KORT 

84 

VEDR.: UDDANNELSE 

AF BISYGDOMSKYNDI- 

GE Nu lysner det for efteruddannelse 


Danmarks Biavlerforening og 

Forskergruppe Biavl har tilsluttet 

sig ønsket fra Foreningen af 

Bisygdomskyndige om efteruddannelse 


Vi mener, det vil være til stor 

hjælp for de kyndige biavlere 

at få ajourført deres viden om 

bisygdomme. 

Danmarks Biavlerforeningen 

og Forskergruppen Biavl 

har i samarbejde med Foreningen 

af Bisygdomskyndige planlagt 

3 kurser i forskellige landsdele. 

Der afholdes et kursus i 

Roskilde onsdag den 17. april, 

et kursus ved Odense torsdag 

den 18. april og et kursus på 

Mols i Østjylland fredag den 

19. april. Alle dage fra 9.30 til 

17.00. Se endvidere annoncen 

andet sted i bladet. 

Nu håber vi, der bliver bred 

tilslutning til disse kurser, der 

er mange, der trænger til en lille 

efteruddannelse. 

Priserne på kurserne bliver 

225,- kr. heri er medregnet frokost, 

2 x kaffe og diverse bilag. 

Vi håber i foreningen for 

kyndige biavlere på en større 

tilslutning af medlemmer. Vi 

mener, vi gør et arbejde for at 

forbedre forholdende for bisygdomskyndige, 

men vi får 

større gennemslagskraft, hvis 

alle er med. Foreningen for Bisygdomskyndige 

afholder generalforsamling 

fredag den 12. 

april på Lalandia i Rødbyhavn 

kl. 19.30. 


KOMMENTAR TIL 

A.E.PAULSENS LÆSER- 

BREV I TFB NR. 2, 1996. 

Det var på hovedgeneralforsamlingen 

i Sønderborg, vi 

havde et forslag fra Sjælland 

om teksten på honningetiketten 

til debat. Forslaget var 

fremkomment, fordi man havde 

nogle formodninger om, at 

der var sket et eller andet med 

den honning, der var bag DBF's 

etikette fra en daværende honninggrossist 

på Sjælland. Herefter 

blev teksten "Dansk Hon- 

ning". 


Herefter har DBF lanceret 

forskellige tillægs/lågetiketter 

med blandt andet årstidshonninger 

og nogle med opskrifter, 

til gavn for kunder, biavler 

og DBF. 

Tillægsetiketter, som er 

nævnt i dit læserbrev, såsom 

koldrørt, ikke tilsat farvestoffer, 

økologisk honning, er ikke 

etiketter, der forhandles i DBF, 

men bruges af kreative biavlere. 

Vi kan nok ikke undgå at 

god Dansk Honning sælges 

som discount, for det giver en 

hurtigere afsætning til gavn 

for ca. 50% af biavlen i Danmark. 

Men det er meget betænkeligt, 

at honningpriser er så 

lave både som discount og almindelige 

hyldevarer. Men når 

honninggrossisterne kæmper 

om markedsandele, og skal 

skaffe penge til biavlerne, vil 

priserne automatisk sænkes, 

når der er en god portion honning 

at omsætte. Der er da også 

biavlere, der faldbyder deres 

honning til små priser, men det 

virker ikke så massivt. Det er 

heldigvis biavlere, der har kunnet 

holde deres pris på god lokal 

honning med DBF's rene og 

pæne etikette. 

For at varetage biavlens interesse 

og opnå højere pris er 

der fra DBF's side givet tilladelse 

til årstidsetikke med DBF's 

logo. 

Angående grovkrystaliseret 

honning er det en uheldig 

ting, men der har man som 

bruger af DBF's etikette et 

medansvar for ifølge vedtægternes 

paragraf 11 stk 2.: 

"OVERTRÆDELSE 

Hvis der gøres indgreb i 

den ved mærkernes registrering 

opnåede eneret, har et 

hvert medlem af foreningen 

ret til at fordre, at foreningen 

skal gøre ansvar gældende 

mod overtræderen, ligesom 

der påhviler et hvert medlem 

af foreningen, der får kendskab 

til noget overgreb, ret til 

uopholdeligt at anmelde dette 

til Danmarks Biavlerforening.". 

Der er et udvalg med hovedbestyrelsesmedlemmer 

og 

honninggrossister, der er ved at 

udarbejde planer for kvalitetskontrol 

af Dansk Honning. 

Økologien har jeg ikke 

overset, men det er et kapitel 

for sig selv, så det må tiden løse. 

Arne Egelunn Nielsen 

Formand for DBF's 

markedsføringsudvalg 

ET HONNINGEVENTYR 

„Der var engang“ sådan 

starter alle eventyr. „og de levede 

lykkeligt til deres dages 

ende“, sådan slutter alle gode 

eventyr. Nu ved jeg ikke helt 

,hvilken slutning eventyret om 

honningprisen og biavlen i 

Danmark får, men efter at have 

læst diverse læserbreve og indlæg 

i TfB. i 1995, syntes jeg ikke 

at det styrer mod en lykkelig 

afslutning på eventyret. 

Hvad er en hobbybiavler 

og hvad er en erhvervsbiavler? 

For mig at se, er der ikke den 

store forskel, kun den, at en 

erhvervsbiavler er et privilegeret 

menneske, der har haft mulighed 

for at gøre sin hobby til 

sin levevej, hvilke jeg syntes må 

være formålet med ens arbejdsliv, 

tænk at kunne gøre 

sin hobby til sit arbejde. 

Nu er der så kommet en ny 

titel inden for biavl, nemlig en 

lavprisbiavler, hvad er så det? 

Er det mon en biavler der driver 

biavl med meget billigt materiel? 

Gid det var så vel 

Der er vel ingen biavler, der 

ved sine fulde fem ville drømme 

om at sælge sin honning 

for billigt, alligevel kunne man 

i Netto lige før jul købe en dåse 

honning på 450 g for 9,95 skriver: 

NI KRONER OG NI TI FEM 

ØRE! Honningen var leveret af 

en stor honningcentral hvor erhvervsbiavlerne 

har en fod indenfor. 

FY DA! Så må det jo 

være erhvervsbiavlerne, der er 

lavprisbiavlerne. 

Men lad os nu se lidt på 

salgsprisen på de 9,95 kr. ca 

10,00 kr. Moms udgør 2,00 kr. 

til rest er 8,00 kr., honningcentralen 

har også udgifter til dåser, 

etiketter, maskinpark, personale, 

bygninger m.m., og der 

skal jo også gerne være lidt til 

bankbogen, når året er slut. 

For mig at se må honningcentralens 

købspris ikke være over 

10,00 kr. pr. kg, hvis der skal 

være økonomi i det, de sælger. 

Jeg har ikke hørt om nogle

erhvervsbiavlere, der sælger til 

den pris. 

Hvem er så lavprisbiavlerne? 

Svar: Det er alle os biavlere, 

der leverer honning til en 

honningcentral (mig selv incl.). 

Vi må få honningcentralerne til 

at samarbejde, så det ikke er 

biavlerne, der som nu, betaler 

for deres kamp om markedsandele, 

hvis det lykkes, kan vi 

igen få en anstændig pris for 

vores honning, thi honningcentralerne 

har magten og 

æren, ikke i al evighed, men i 

øjeblikket, for de har nemlig 

fanget Anders Globs gris. 

Hvis eventyret skal have 

slutningen, „og de levede lykkeligt 

til deres dages ende“, 

skal vi med f...... vold og magt 

holde sammen og se positivt på 

fremtiden og ikke bekæmpe 

hinanden med diverse udfald 

og beskyldninger, men i stedet 

gøre fælles front mod honningcentralerne, 

jeg ved ikke 

hvordan; men mon der i det 

ganske land ikke er nogle, der 

har en brugbar ide? 

Med venlig og positiv hilsen 

Per Kristiansen, Roskildevej 637, 

4174 Jystrup 

MERE OM DANSK HON- 

NING 

Igennem tiderne har der 

været skrevet meget om honning, 

om kvaliteter samt om 

bedre priser på honning, faktisk 

lige siden TfB. udkom for 

første gang i 1866, har der 

jævnlig været fremkommet 

mange gode indlæg med opfordringer 

til bedre kvalitet af 

honning og dermed også højere 

pris. 

Men et så modsigende og 

vildledende indlæg om honning, 

som A.E. Paulsen fremfører 

med i TfB. nr. 2/1996, har vi 

vist ikke set før, at de mange 

tillægsetiketter, skulle have 

medført at honningen er havnet 

på discount hylderne, er 

vist grebet ud af den blå luft. 

Sandheden er vel nærmere 

,at priserne på alle fødevarer er 

blevet stadig lavere og lavere 

og at honningcentralerne har 

været tvunget til at følge med 

ned, bl.a. på grund af skærpede 

konkurrence fra udenlandsk 

honning, der jo netop er blevet 

opvarmet (for at få den ud af 

universalmiddel, som honning 

har været anerkendt som, lige 

siden før og efter middelalderen, 

og da tilmed mange honningcentraler 

og honninggrosserer, 

for at undgå at honningen 

ikke står og lagdeler sig i 

frugt og druesukker eller så 

galt gærer på discounthylderne, 

varmer honningen op til ca. 

70° i ca. en time, en form for 

pasteurisering, for så kan man 

garantere detailhandlen, at 

honningen er ens og kan holde 

sig til sidste bæger eller glas er 

solgt. 

Men derved er honningen 

blevet til et industrifremstillet 

sukkerprodukt af frugtog 

druesukker, og dermed havnet 

på hylderne med de billige discountvarer. 

De andre gode stoffer som 

bierne har tilført honningen 

for at de (bierne) kunne have 

et godt vinterforråd med livsnødvendige 

vitaminer, mineraler 

og antibiotiske egenskaber 

samt de specielle enzymer som 

bierne tilsætter til honningen, 

de er gået tabt for forbrugeren, 

på grund af de overfor 

fremførte behandlinger. 

Hvad har man fået? Et produkt, 

der er ensartet under alle 

forhold og som kan sælges billigt. 

Flere forskere og videnskabsmænd 

har påvist, at der 

ved opvarmning af honning, 

dannes det farlige stof HMF (5hydroxy-methyl-2-furfuraldehyd) 

som ikke bør findes i fødevarer, 

da det i store mængder 

kan standse vækst i levende 

celler. 

I dag kan vi ved hjælp af en 

farvemålingsprøve, der hedder 

Fiehes test, let afgøre, om honning 

har været opvarmet over 

den maksimale temperatur i bistadet, 

som er 35-36° C. (en 

skefuld honning opløses i et 

glas koldt vand, henstår i 5-6 timer, 

hvis honningvandet så er 

klart og ens fra top til bund, 

har den ikke været oppe på de 

høje varmegrader, ellers vil den 

være uklar og grumset). 

Det vil være utopi, som 

A.E.Paulsen foreslår, med kun 

en honningetikette, hvor der 

kun står „DANSK HONNING“ 

,da det ville være en total vildledende 

information til forbru- 

geren, som så slet ikke vil kunne 

vurdere, hvad han/hun køber. 

Da der i dag markedsføres 

mange forskellige slags honning, 

er det på høje tid, vi får 

en deklaration på honningen, 

så forbrugeren kan se, om det 

kun indeholder de lette fordøjelige 

sukkerarter som frugtog 

druesukker eller om honningen 

indeholder de andre 

stoffer, f.eks. om det er en honning 

med et stort indhold af 

fermenteret pollen dvs. vitaminer 

og mineraler af forskellige 

slags. 

Hvis honning skal anvendes 

medicinsk i vore dage, må 

forbrugeren kunne se, om den 

har været opvarmet, ellers er 

honningen at henregne som et 

andet levnedsmiddel. 

Et citat af den gamle biforsker 

Enoch Zander: „Den 

der vil bruge honning for sundhedens 

skyld, bør huske at spise 

den, som bierne har frembragt 

den“. Altså som tavlehonning. 

Ejvind Jørgensen, Lindved, 

Odense S 

DØDSFALD 

Arne Mols Poulsen, Nordby, 

Fanø der gennem mange år 

var et aktivt medlem og formand 

for Esbjerg og Omegns 

B.F. er død 66 år gammel. 

Arne havde en sømandsuddannelse 

og sejlede i mange år 

for rederiet A.P. Møller. Senere 

fandt han ansættelse ved 

Fanøfærgeriet, og det gav ham 

mulighed for at dyrke sin hobby 

som biavler. 

På Fanø er der specielle 

forhold for biavlen, og det var 

selvfølgelig „lyngbiavlen“, der 

havde hans store interesse. 

Gennem mere end 10 år var 

han formand for Esbjerg og 

Omegns B.F., og gennem organisationsarbejdet 

var han til 

stor gavn for foreningen. Han 

arbejdede meget for at biavlerne 

fremstillede honning af topkvalitet, 

ligesom han arbejdede 

aktivt i foreningens avlsarbejde. 

Arne var en meget afholdt 

person, og det var med 

sorg vi måtte erfare, at han 

måtte give op i kampen mod 

sin svære sygdom. 

Harry Hansen, Egernvej 4, 

Gjesing, TIDSSKRIFT 675 Esbjerg FOR NBIAVL 

3/96 85

✂ 

✎ 

FORENINGEN FOR 

BI-SYGDOMSKYNDIGE 

Indkalder herved til ordinær generalforsamling 

Fredag den 12. april 1996 på Lalandia i Rødbyhavn kl. 19.30. 

Dagsorden ifølge vedtægerne. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

indsendes skriftligt til formanden senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. 

Formandens adresse er: 

Peter Christensen, Nørresøvej 8, 3400 Hillerød. Tlf. 42 26 87 20 

EN-DAGS AJOURFØRINGSKURSER OM 

„DET TEORETISKE OG BIOLOGISKE 

GRUNDLAG UNDER BISYGDOMSBEKÆM- 

PELSEN I DANMARK". 

Kurserne arrangeres i samarbejde 

med Foreningen for Bisygdomskyndige. 

Deltager forudsætninger: 

Uddannelse som kyndig biavler og/eller varroainstruktør. 

Tidspunkt: 

Den 17. april på Lyngby Landbrugsskole, Ledreborg Allé 50, 4000 Roskilde. 

Den 18. april på Blommenslyst Kro. Middelfartvej 420, 5490 Blommenslyst. 

Den 19. april på Fuglsøcentret, Dragsmurvej 6, 8420 Knebel. 

Alle dage fra fra kl. 10 til 17. Formiddagskaffe serveres fra kl. 9.30. 

Max. 60 deltagere på hvert kursus. 

Deltagerbetaling: 225 kr. som includerer mad og bilag. Drikkevarer købes. 

Undervisere: Henrik Hansen, Forskergruppe Biavl og konsulenterne Carsten Wolff Hansen 

og Flemming Vejsnæs. 

Program: 

❛ Sygdomslære - sygt og sundt - Forebyggelse - immunforsvar. 

❛ Lovgivning. 

❛ Bipest 

❛ Varroa - monitering - bekæmpelsesmetoder. 

❛ Varroa - virus - tolerancemekanismer 

❛ Pesticider - resistens - krydsresistens - rester. 

❛ Kalkyngel og andre yngelsygdomme. 

❛ Nosema 

Tilmelding skal ske ved indsendelse af nedenstående talon til Danmarks Biavlerforening, 

Ledreborg Allé 104, 4000 Roskilde senest den 8. april 1996. 

Tilmelding til en-dags ajourføringskursus (Skriv tydeligt!) 

Navn 

Adresse 

Tlf: 

Jeg deltager i kursus 

Sæt ➽ 

❐ Den 17. april på Lyngby Landbrugsskole 

❐ Den 18. april på Blommenslyst Kro 

❐ Den 19. april på Fuglsø Centret.

Tilmelding af avlsdronninger til kvalitetskontrol 

og brugsdronninger til afprøvning. 

Formålet med ordningerne er at støtte avlsarbejdet, samtidig med at køberne af dronninger 

får værdifulde oplysninger om det avlsarbejde, som foregår. 

Kvalitetskontrol af dronninger koster 1000 kr. + moms, hvilket dækker de første 5 

dronninger. Flere dronninger kan medtages for 100 kr. pr. dronning. Dronningerne, som 

tilmeldes ordningen, skal være renparrede, og skal være bedømt af avlerne det første 

produktionsår. Dronningerne skal være placeret i så få bigårde som muligt. Avlerne modtager 

3 besøg i sæsonen og resultaterne offentliggøres i en rapport, som bl.a. uddeles til lokalforeningerne. 

Til hvert hold brugsdronninger, som ønskes testet, skal der indsendes 14 friparrede 

dronninger. De 10 dronninger testes i hver sin bigård med samme sammensætning af 

dronninger, og de resterende 4 tilbageholdes til erstatning for de dronninger, som går tabt 

ved tilsætningen. Overskydende dronninger vil efter anmodning blive returneret. Prisen for 

denne test er 500 kr. + moms. 

Dronningerne til test skal sendes til Danmarks Biavlerforening onsdag d. 3. juli og vil blive 

videresendt til værterne d. 4. juli. Dronningerne bliver indført i aflæggere eller i almindelige 

produktionsfamilier. Resultaterne af testen bliver tilsendt deltagerne inden 1. december og 

bliver offentliggjort i TfB i løbet af det efterfølgende forår. 

Vi du være med i disse ordninger, ring til DBF's konsulenter. 

Indbydelse til møde om 

„Bier i Skolen“ 

Tid og sted: 

Den 22. april kl. 19.00 i Heesches Selskablokaler, 

Dronningensgade 30, 4100 Ringsted. 

Baggrund: 

Danmarks Biavlerforening fik i foråret 1995 lavet et 

materiale, hvis formål er at sætte gang i projekter om 

bier i folkeskolen. 

Har du lyst til at fortælle om din biavl i den lokale 

skole, vil Danmarks Biavlerforening hermed invitere til 

et møde om, hvordan man kommer igang. 

På mødet vil ideerne bag projektet blive fremlagt, og forskellige biavlere og lærere vil 

fortælle om deres erfaringer. 

Danmarks Biavlerforening er vært ved kaffen. 

Tilmelding skal ske ved indsendelse af nedenstående talon til Danmarks Biavlerforening 

senest den 15. april 1996. 

Tilmelding til møde om „Bier i skolen“ (Skriv tydeligt!). 

Navn: 

Adresse: 

Tlf: 

✂ 

✎

88 

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 



Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 

Småtingsmarkedet for biavlsmateriel. 

Har du brugte bistader til salg? 

Vil du købe »Håndbog i Biavl«? 

Så sæt en annonce i Stadepladsen 

i Tidsskrift for Biavl i april måned. 

Det er nemt 

Udfyld kuponen her på siden med 

annoncens ordlyd. Der må maksimalt 

være 20 ord inclusive telefonnummer 

eller adresse. Kuponens 

nederste del udfyldes med navn og 

adresse. 

Indsend kuponen sammen med 

betalingen for annoncen i check 

eller frimærker til Tidsskrift for Biavl, 

Ledreborg Allé 104, 4000 Roskilde, 

mærket »Stadepladsen«, 

senest mandag den 25. marts, så 

sørger vi for, at annoncen kommer 

med i Tidsskrift for Biavl nr. 4, 

1996. Der sendes ikke korrektur. 

Prisen 

Annoncen med under 10 ord koster 

40.00 kr. Er det fra 11 til 20 ord, 

er prisen 60.00 kr. 

Beløbet skal indsendes i check eller 

frimærker sammen med annonceteksten. 


Brugt erhvervsmæssigt 

udstyr til 


m.v. købes. 

Skal være velholdt 

og i orden. 

Telf. 86 33 93 01 

(aften) 

Sælges 

30 stk. 6 rammers magasiner 

12x10, trådet med rustfri tråd + 

dronninggitre + bitømmerplader 

sælges for 450 kr. 

Henv. tlf. 86 92 83 06 

Annoncen til Stadepladsen i T.f.B. nr. 4, 1996 

Tekst: Maksimalt 20 ord incl. telf. nr. eller adr. Skriv tydeligt 

Dette kommer ikke med i annoncen, men skal udfyldes. 

Navn: 

Adresse: 

Tlf.nr.: 



Telf. 62 20 97 40 

Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 


Beløbet for annoncen 40.00 kr. for under 10 ord. 60.00 kr. for 

11–20 ord vedlægges i check eller frimærker og skal være 

redaktionen i hænde senest mandag den 25. marts. 

Tidsskrift for Biavl, Ledreborg Allé 104, 4000 Roskilde. Mærk 

kuverten »Stadepladsen«. 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1996 PÅ CD-ROM 

KONTAKT DBF FOR MERE INFORMATION

FÅ FÅ FYLDT FYLDT ST STADERNE ST ADERNE OP 

OP 

HA HAWAII HA AII DRONNINGER DRONNINGER leveres igen i år 

medio medio MAJ MAJ 

MAJ 

De er i år mærket med årets årets far farve far ve HVID HVID 

HVID 

Undgå ndgå ndgå tomme tomme stader stader i i 1996. 1996. Bestil Bestil Bestil dronninger dronninger NU 

NU 

SMÅF SMÅFAMILIER 

SMÅF AMILIER på på på alle alle rammemål rammemål med med ung ung befrugtet befrugtet dronning dronning til 

til 

levering levering medio medio MAJ-JUNI MAJ-JUNI 

MAJ-JUNI 

BIHUSET BIHUSET 

og rammevask udføres på vort effektive dampanlæg. 

Stort udbytte. Kom med tavlerne nu, så får du 

renvaskede rammer og 1. klasses vokstavler retur. 

Apifonda i 2,5 kg og 15 kg pakninger til forårsfodring 

I øvrigt alt til biavl på lager. 



8660 Skanderborg. Telf. 86 52 33 46 

Tirsdag kl. 12-17.30 og lørdag kl. 9-13 

eller efter aftale. Søndag lukket. 

Lad os 

smelte dine 

rammer. 

Vokssmeltning pr. kg 

kr. 14.00. 

Rammevask pr. 

stk. kr. 0,65. 

Vi gør det 

selv 

Frank's 

bibrød til 

forårsfodring 

på lager 




Tlf. 53 76 53 22 

Gele Royale 

Pollen 

Propolis 

Leveres iblandet 250 g honning 

Ren frisk 

gele royale 

leveres i følgende pakning 

10 ml, 50 gram, 1 kg 

Pollen 

Leveres i 125 g pakning 

Mosehusets 

Honning 

Produkter 

Ved Stefan Kristensen 

Hør nærmere om pris og levering 

på tlf.-fax. 75 75 44 63 


KONTAKT DBF FOR MERE INFORMATION 


90 


Apifonda 

ELEKTRONISK 


bidronninger. 




Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 

4 solds slynge med motor 

(Thomas) sælges for 4800 

kr. Som ny. 

Henv. 65 36 10 96 

Skolegade 20 

4990 Sakskøbing 

54 70 55 79 

Åben: 

Tirsdag-søndag 

kl. 11.00-17.00 

Mandag lukket 

Bifamilier 12x10 

trugstader sælges. 

Gamle årgange af TfB købes. 

Henv. 97 35 07 83 


Vejen Biavlscenter 

Ahorngade 8A . Vejen 

Alt inden for biavl 

forhandles. 


udføres. 

Centeret har åbent tirsdag 

og torsdag fra kl. 16-18, samt 

lørdag fra 10-12 fra 1.4-1.9. 

Øvrige dage efter aftale. 

Palle K. Jensen 

Tlf. 75 36 79 00 




uger efter. 


+ moms 



telf. 64 80 15 18 


udføres. 

v/Jane og Steen 

Kristensen 

Vattrupvej 26, Thorning 

8620 Kjellerup 

Telf. 86 88 90 78 

Bil: 40 76 90 78 

Åbningstider: Onsdag 17.00-19.00, 

lørdag 9.00-14.00 

eller efter aftale 

SÆLGES 

6 gamle trugstader incl. 4 

bifam., mange magasiner 

med rammer + løse, 

skællebakke og 2 solds 

slynge m. rustfrit kar, 

grov- og finsi, tap- og 

rørespande, røresnegl, 

solsmelter under bygn. 

rammemaskine m.m. 

Tlf. 36 78 19 70 

DRONNINGER 

FRA HAWAII 

Se annonce andet steds. 

ALT I BIAVLSMATERIEL 

FORÅRSFODER 

APIFONDA OG 

APIINVERT 

FÅ RAMMERNE 

KLAR TIL FORÅRET 

VI HAR NYE TAVLER 

PÅ LAGER. 

Kom og få en snak 

i 

BIHUSET 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 


Man.-fre. ......................... 8-17 

Lørdag ............................ 8-12 





BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 




HONNING 

KØBES 


VOKSSMELTNING 




MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/10.95-30/4.96: 





Tlf. 75 33 00 22 

NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 

DANMARKS BIAVLERFORENING 


LEDREBORG ALLÉ 104. 4000 ROSKILDE . GIRO 1 00 75 21 


Alt til biavl 




Klausholm Klausholm Klausholm Biavl 



Tlf. 97 18 70 16, Bil 30 88 51 74 

Fax. 97 18 70 16 


TELEFON 

46 32 22 77 

FORÅRSTILBUD - LAGER SALG 

TILLÆGSETIKETTER 25,- kr. pr. rulle - køb 5 og betal for 4 

Lågetiketterne er vist i lille størrelse. Kan også bruges som blikfang på breve, pakker m.v., 200 pr. rulle. 

Sølvetiketterne (gode som logo) dog i 500 stk. pr. rulle. Tilbud gives på større køb. 

Alle priser er excl. moms og forsendelse. 


KONTAKT DBF FOR MERE INFORMATION 


92 


VI VI HAR 

HAR 

BIA BIAVLSMA 

BIA VLSMA VLSMATERIALE 

VLSMA TERIALE 

PÅ PÅ LAGER 

LAGER 


Mandag: 8.00-16.00 

Onsdag: 8.00-16.00 





Tlf. 53 75 63 00 

ÅBENT HUS 

Lørdag d. 4 maj 1996 kl. 11-15. 

I anledning af vort 10. sæson afholder 

vi et Åbent Hus, hvor vi byder på en 

bid brød og et kop øl. 

I dagens anledning giver vi 

-10% 




Tlf. 86 47 04 52 
















Komplet bigård 

sælges 

på grund af ophør. 

Henv. tlf. 59 29 23 30 

Pantherplast 

honningdåser 


Købes 

Tidsskrift for Biavl årgangene 

1955-1980-1982 og nr. 1. 1984. 

Henv. Arne Mikkelsen 

Tlf. 98 33 32 48 


gør opmærksom på 

varroaprojektmødet den 18. 

marts i Brønderslev. Der henvises 

til meddelelsen side 55 i 

T.f.B. nr. 2/1996. 

Dernæst er der vinterens sidste 

møde den 26. marts kl. 19.30 i 

Brønderslevhallen. Konsulent 

Flemming Vejsnæs vil fortælle 

om egen biavl og sine rejser 

bl.a. til Apimondiakongressen. 

Vinterens sidste møde? Ja det 

vil vise sig lørdag den 13. april 

hvor vi kl. 14.00 ses i skolebigården. 

Skulle sneploven ikke 

kunne komme frem, kan I nok 

holde på parkeringspladsen 

ved hovedvejen. 




medlemsmøde tirsdag den 26. 

marts kl. 19.00 i Fritidscentret, 

Poppel Alle 12 i Tåstrup. Emne: 

Varroa v/formand. 

Ib Markussen 



april kl. 19.30 på Egeskovskolen, 

Vestre ringvej 11 i Bjerringbro. 

Carsten Wolff Hansen vil 

komme og fortælle om arbejdet 

med forsøgsbigården og 

om dronningavlen i samme. 

Der vil være rig lejlighed til at 

stille spørgsmål. 

Møderække afholdes i samarbejde 

med Gl. Viborg Amts 

samv. B.F., se under Gl. Viborg 

Amts samv. B.F. 


Bornholms Biavlerforening 

afholder forårsmøde onsdag 

den 20. marts kl. 19.30 på Restauration 

Bolsterbjerg. 

Camilla Brødsgaard og Henrik 

Hansen vil fortælle om 

varmebehandling mod varroamider. 

Aksel Jørgensen 

De Fynske Bivenner afholder 

møde mandag den 25. marts kl. 

19.00 på Ørbæk kro hvor Helge 

Støve vil berette om resultaterne 

fra varroaprojektet, afslutningen 

af dette og ikke mindst 

hvad der sker fremover, for naturligvis 

er det ikke rigtigt slut, 

MØDER 


94 

der sker stadig noget. 



mandag den 1. april kl. 

18.00 klubaften i klubhuset, 

Ringstedvej 79 i Roskilde. Temaet 

er: Varroabekæmpelse, 

hvor mælkesyrebehandling demonstreres, 

hvis vejret tillader 

det. 

Vi mødes igen i klubhuset torsdag 

den 11. april kl. 18.00 hvor 

der vil være mælkesyrebehandling, 

hvis det var umuligt den 1. 

april. 

Der er arbejdsweek-end i klubhuset 

lørdag den 20. og søndag 

den 21. april, begge dage kl. 

13.00. Ud over at male vil der 

være tid til hygge og snak om 

bier, som ved øvrige aktiviteter 

i klubhuset. 

P.b.v. Dorthe Vejsnæs 

Galten og Omegns B.F. Se under 

Århus og omegns B.F. ang. 

Østjysk temadag den 24.3.95 


Haderslev og Omegns B.F. 

afholder møde fredag den 29. 

marts kl. 19.30 på Vandrehjemmet, 

Erlevvej 34. Lloyd Steengård 

fra Kolding vil fortælle 

om bifamiliens udvikling, vurdering 

af bifamilien i relation 

til årstiden. Mød op til et godt 

bimøde. NB. Naboforeninger 

er også velkomne. 

P.b.v. H. Marquardsen 



marts kl. 19 30 på Smedegrillen 

i Skave. Orla Svendsen, Statens 

Biavlsforsøg fortæller om biavl. 


april med Kristian Skovmose. 

Bestyrelsen 


møde mandag den 18. marts kl. 

19.30 på Rønde bibliotek med 

oplæg og diskussion og hvor 

Eigil Holms lysbilledserie: Livet 

i bikuben, samt Jørgen Bangs 

serie om opstablingsdrift- en 

introduktion vil blive vist. 

Tirsdag den 16. april kl. 19.30 

afholdes der møde på Rønde 

bibliotek hvor Carsten Wolff 

Hansen fortæller om forårsarbejdet 

i bigården. 


Jens Peder Birk 



marts kl. 19.30 på Sct. Jørgensgård. 

Forsøgskonsulent i DBF 

Carsten Wolff Hansen redegør 

for resultater fra de seneste års 

forsøgsarbejde. 

Onsdag den 10. april kl. 19.30 

afholdes der møde på Sct. Jørgensgård 

hvor honninggrossist 

Knud Hvam fra Aulum kommer 

og fortæller om honning fra biavler 

til grossist og priser og afsætningsmuligheder. 



møde torsdag den 28. 

marts kl. 19.30 i Landboforeningens 

lokaler, Industrivej i 

Lemvig. Albert Poulsen, tidligere 

næstformand i Fyns Honningsalg 

vil komme. Spørgsmålene 

om hvorfor honningen aldrig 

bliver helt som vi havde 

tænkt os og hvorfor det går 

galt og hvad man kan gøre for 

at rette det op, ja det vil der 

blive fortalt om. Albert Poulsen 

har været biavler siden 1947 og 

har fulgt med i honningforskningen. 

Tag evt. et glas honning 

med og spørg om hvad 

der gik galt. 

P.b.v. Benny Gade 


sammen med Vamdrup og 

Åstrup B.F. foredragsaften onsdag 


Skibelund Pavillon, Skibelund 

Krat i Vejen. Konsulent Preben 

Kristiansen fortæller om hans 

indtryk fra arbejdet i Norges 

Birøkterlag. 

Knud Johansen 


mandag den 25. marts kl. 19.00 

på Ørbæk kro hvor Helge Støve 

kommer og fortæller om resultaterne 

fra varroaprojektet, og 

hvad der sker fremover. 

P.b.v. Signe Sørensen 

Nordthy B.F. afholder møde 

torsdag den 21. marts kl. 19.30 

i Plantagehuset hvor Knud Søgård, 

Harring vil fortælle om 

honning og honningbehandling 

og vise resultaterne i form 

af forskellige honninger. Alle 

er velkomne. 


Nr. Snede og Omegns B.F. 

meddeler, at den annoncerede 

studiekreds på Brædstrup skole 

desværre har måttet aflyses på 

grund af indtrufne omstændigheder. 

Vi forsøger igen. 

Mandag den 25. marts mødes 

vi alle, nuværende og kommende 

biavlere på Nr. Snede 

skole, biologilokalet. Vi ser 

Claus Berings film om bier og 

bliver orienteret om et evt. kursus 

videre forløb. Kaffe medbringes. 

Bestyrelsen 



19.30 sit årlige forårsmøde i 

Odderhallens kantine, (se T.f.B. 

nr. 2/1996). 



underholdningsaften for 

alle, også ikke biavlere torsdag 

den 21. marts kl. 19.00 på Guldhøjskolen 

i Ringe. Frede Mortensen, 

Eskildstrup vil fortælle 

og vise lysbilleder om årstiderne, 

og Midtfyn fra luften. 

Underholdningen er gratis, 

kaffe med brød koster 14,00 kr. 

Kaffekop medbringes. Tilmelding 

kan ske på telf. 62 62 20 

98. Alle er velkomne. 



møde onsdag den 10. april 

kl. 19.00 på Marienlyst hvor 

Anders Glob, Thorsager på 

Djursland (formand for ErhvervsbiavlernesBrancheorganisation) 

holder foredrag over 

emnet: „Positiv biavl“, med hovedvægten 

på biavl i opstablingsstader. 

Kaffe og brød kan 

som sædvanlig købes til 15,- kr. 

Vel mødt. 




marts kl. 19.00 i Bikubens lokaler 

hvor bimester Jan Olsson, 

Edelgave gods og frugtplantage 

holder foredrag om 2-dronningdrift, 

indvintring af reserve- 

og småfamilier, hvordan de 

laves og hvornår. Hvilken betydning 

har småfamilierne for 

biavlsdriften. Vi skal også høre

hvorfor den gule italienske bi 

er den bedste. 

Onsdag den 24. april kl. 19.00 

er vi i skolebigården Harbsnaplundvej, 

Gødvad. Swienty, 

Danmarks største biavlsforhandler 

vil medbringe og fortælle 

om det sidste nye på markedet, 

bl.a. tavlestøbning, insemineringsudstyr,myresyrefordamper 

og foder til bierne. 



B.F. afholder møde den 25. 

marts kl. 19.30 i S.I.D.’s lokaler 

på Villavej. Jørgen Jensen 

kendt fra månedens arbejde 

1995 kommer og fortæller løst 

og fast om egne erfaringer i bigården 

og bl.a. om varroa. Kaffe, 

øl og vand serveres til de 

sædvanlige særdeles rimelige 

priser. 

P.b.v. Kristian Møller 

Skjern-Egvad B.F. 

afholder 

det sidste foredrag onsdag den 

20. marts kl. 19.30 i Skjern 

Banks lokaler hvor materielforhandler 

og storbiavler Ernst 

Nielsen fra Grønbjerg vil fortælle 

om praktisk biavl for begyndere, 

valg af biavlsmaterialer. 

P.b.v. Markus Pedersen 


indbyder onsdag den 27. marts 

kl. 19.00 sydfynske jægere til at 

komme på Vester Skerninge 

skoles kantine og høre Chr. Als, 

Hedeselskabets tidligere læplantningschef, 

der nu leder 

selskabets planteskole. Chr. Als 

vil tale om læplantning, vildtplantning 

og plantning for bier. 




sammen med 

Åstrup og Malt herreds B.F. 

onsdag den 20. marts kl. 19.30 


Krat i Vejen. Konsulent 

Preben Kristiansen fortæller 

om hans indtryk fra arbejdet i 

Norges Birøkterlag. 

Knud Johansen 




vil berette om resultaterne fra 

varroaprojektet, afslutningen 

af dette og ikke mindst hvad 

der sker fremover, for naturlig- 

vis er det ikke rigtigt slut, der 

sker stadig noget. 


Vesthimmerlands B.F. afholder 

møde tirsdag den 26. marts 

kl. 19.00 på Østermarksskolen i 

Års, lokale 23 i fløj 3 hvor konsulent 


fortæller om varroa og varroabekæmpelse. 

Tirsdag den 23. april starter i 

samarbejde med AOF kursus i 

biavl for begyndere og andre 

interesserede i skolebigården i 

Års. Kurset løber over 5 gang á 

3 timer hver anden tirsdag. Vi 

starter hver gang med at se til 

bierne og mødes derefter til 

medbragt kaffe og lidt teori 

over forskellige emner inden 

for biavlen, lidt i stil med sidste 

år. Så hvis nogen har tips eller 

ideer til forbedring, og hvis det 

skal med i år, hører vi gerne 

nærmere inden den 10. marts. 

Kurset annonceres igen i april 

nr. af T.f.B. Tilmelding på telf. 

98 66 31 89 eller på telf. 98 68 

31 81 

Bidag afholdes i år på Hessel 

søndag den 16. juni. Til forandring 

fra foregående år, kan 

forhandlere m.fl., folk som har 

ting at vise eller sælge inden 

for området biavl, henvende 

sig med henblik på evt. oprettelse 

af en stand, da vi ønsker 

at udstillingen får så stor bredde 

som mulig. Henvendelse på 

ovenstående telefonnumre. 

P.b.v. Ruth Joel Sørensen 

Viborg Rinds B.F. afholder 

udflugt den 20. april. Vi mødes 

kl. 11.00 præcis ved Tinghallen 

i Viborg, hvor vi fylder bilen op. 

Turen går til Gl. Dansk Mjød 

ved Svend E. Hansen, Tulipanparken 

30 i Horsens. Kaffe 

medbringes. 

P.b.v. H. Villadsen 



marts kl. 19.00 på Ørbæk kro 

hvor Helge Støve vil berette om 

resultaterne fra varroaprojektet, 

afslutningen af dette og ikke 

mindst hvad der sker fremover, 

for naturligvis er det ikke 

rigtigt slut, der sker stadig noget. 





vil berette om resultaterne fra 

varroaprojektet, afslutningen 

af dette og ikke mindst hvad 

der sker fremover, for naturligvis 

er det ikke rigtigt slut, der 

sker stadig noget. 


Østhimmerlands B.F. afholder 

den 25. marts kl. 19.30 

biavlskursus 3 hos Arne Mikkelsen, 

Polshøjvej 64 i Gistrup 

hvor Knud Larsen her vil afslutte 

sin serie af biavlsmøder. 

Edith er vært ved kaffen. 

Den 15. april kl. 19.00 starter 

sæsonen i skolebigården, hvor 

Knud Larsen vil vise os hvordan 

vi klarer forårsrengøringen af 

skolebigården. 

H.Støve 

Østsjællands B.F. afholder 


vores traditionelle forårsmøde 

på Søndergade 10 i Hårlev. Vi 

vil se filmene: „Et år i bigården“ 

og „Honung“, som handler 

om honninghøst og honningbehandling, 

og få en god 

bisnak derom. Der er honningbedømmelse, 

så medbring et 

glas af din bedste honning 

(uden etikette). 

P.b.v. Lis Schiermacher 



i“Huset“, Hasserisgade 10 i Ålborg, 

hvor Kristian Skovmose, 

formand for DBF kommer og 

fortæller om DBF nu og i fremtiden. 


Åstrup B.F. afholder foredragsaften 


og Malt Herreds B.F. onsdag 



Krat i Vejen. Konsulent Preben 

Kristiansen fortæller om hans 

indtryk fra arbejdet i Norges 

Birøkterlag. 

Knud Johansen 

GENERALFORSAMLING 

Møns B.F. afholder generalforsamling 

den 20. marts kl. 19.00 

på Peblingerende nr. 7. Dagsorden 

efter vedtægterne. Forslag 

der ønskes behandlet på generalforsamlingen, 

skal fremsendes 

til formanden senest 8 dage 

før. 

P.b.v. Elo D. Mortensen 



VARROA bekæmpelse !! 

Et nyt og effektivt værktøj 

Nassenheider - Myresyrefordamper 

Nassenheider Fordamperen er blevet testet mange 

steder i Europa med de bedste resultater 

Rekvirer SWIENTY'S biavls-katalog 

Velafprøvet bifoder til forårsfodring 

REKVIRER VORT KATALOG 

Spørg altid efter det orginale 

APIFONDA og API-IN- 

VERT 




Vi sender over hele 

landet 

Vi rådgiver 





TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01

4 

April 


Mange døde 

bifamilier 

Side 98 

Månedens 

arbejde 

Side 99 

Nordisk biråd 

Side 102 

Bierne i det 

tropiske 

Afrika 

Side 104 

Nassenheider 

fordamperen 

Side 108 

Dronningceller 

- hvordan skal 

de se ud ? 

Side 110 

Vinter- eller 

forårsdødelighed 

Side 113 

Kort 

Side 114 

Annoncer 

Side 116 

Møder 

Side 123

130. Årgang 

Udgivet af 



4000 Roskilde 

Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 







Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 


Deadline maj-nr.: 

Mandag 22. april 

Deadline Juni-nr.: 

Tirsdag 21. maj 

Oplag: 6.500 



Forsiden: Forårets bebuder, 

Hesterhov. Foto: Finn 

Christensen. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

98 


MANGE DØDE 

BIFAMILIER ? 

Mens dette blad laves, er der tegn på, at der i år vil være mange døde 

bifamilier. 

Enkelte biavlere har meldt, at de har mistet næsten alle deres bier. 

Derfor har vi sendt et spørgeskema ud til alle formænd for lokalforeningerne 

og til varroainstruktørerne for at få et indtryk af situationen. 

Vi ved, det er tidligt, der kan ske meget i løbet af april og begyndelsen 

af maj. Derfor vil vi gentage spørgeskemaundersøgelsen i maj måned. 

Vi har allerede fået en del svar ind (svarende til 4055 bifamilier). De 

viser, at der i gennemsnit er døde 14,4 % af bierne på nuværende tidspunkt. 

I det tal er medregnet meget store tab hos et par biavlere med 

mange bier. 

Der bliver nævnt mange årsager til dødsfaldene f.eks: 

1. Spidsmus har været meget generende. 

2. Virusangreb, som følge af varroamider. 

3. Bugløb, som følge af, at bierne i efteråret har haft træk på honningdug. 

4. Musvitter har banket på staderne og ædt de bier, som kom til flyvespalten. 

5. Fodermangel hos biavlere, som har sparet på foderet. 

6. Sult. Bierne er begyndt at yngle i den ene ende af stadet. De har så 

i en kuldeperiode ikke kunnet flytte sig til foderet i den anden ende af 

stadet. 

7. Vi har ikke haft vinter i næsten 10 år. Biavlere, som har drevet intensiv 

avl, har måske avlet sig bort fra vinterfasthed. 

8. Grævlinger. 

9. Døde bier har lukket for flyvespalten, så bierne ikke kunne komme 

ud på renselsesudflugt. 

10. Myresyrebehandlingen. 

11. Behandling med Bayticol (pinde). 

12. Nosema. 

Der er ikke en enkelt forklaring på dødsfaldene, der er mange forskellige 

årsager. Men det er nødvendigt at finde den rigtige forklaring i 

så mange tilfælde som muligt. Det arbejder vi på, det giver mulighed for 

at forbedre driften hos den enkelte biavler. 

Vi har talt med biavlsrådgivere i Tyskland, som melder om store tab, 

det samme forventes i Sverige. 

I 1981/82 var vinterdødeligheden i gennemsnit 30 %. Dengang var 

der også biavlere, som mistede alle deres bier. Peer Carton lavede det år 

en spørgeundersøgelse som den, vi netop har lavet. Den er refereret i 

TfB nr 1. 1983. 

Kirsten Vinther 

Fagligt udvalg


April er tiden for udvintring og forårsarbejde. 

De fleste af mine bigårde er 

placeret på udyrkede arealer 

ved damme eller vandløb 

med uplejet krat og 

trævegetation omkring. 

Derfor behøver jeg ikke at 

tænke på vandingsanlæg, 

og bigårdene står lunt i læ. 

Da kvaset heller ikke fjernes, 

men får lov at ligge og 

passe sig selv, tiltrækker det 

nattergale, som fylder bigårdene 

med sang dag og 

nat fra løvspring til 

Sct.Hans. En herlig tid. 

FORÅRSRENGØRINGEN 

I april måned gennemgår 

jeg grundigt alle familier 

og kontrollerer fodermængde 

og æglæggende 

dronninger. En gammel regel 

siger, at det kan gøres 

en lun dag, når stikkelsbærrene 

blomstrer. Jeg gør det 

en lun dag noget før. I forvejen 

har jeg holdt øje med 

familierne både ved flyvebrættet 

og under låget. 

Kommer bierne hjem med 

pollen, er jeg sikker på, at 

familien er i gang. Ser jeg 

dugdannelse på den gennemsigtige 

dækplade over 

klyngen, tager jeg det som 

et godt tegn på, at der er 

gang i yngelsætningen. 

Man skal ikke være så bange 

for denne fugtdannelse. 

Tilsyneladende er det værre 

for biavleren end for bier- 

Dugdannelse 

ne, hvis det om foråret er 

en smule fugtigt i bihuset. 

Det kan ske, at der er familier, 

der under indvintringen 

ikke har formået at 

slæbe det fornødne foder 

ned og derfor får svært ved 

at udvikle sig gennem foråret. 

De får endnu en chance 

med en klat apifonda eller 

en fodertavle fra dem, 

der har for meget. Jeg ved 

godt, at jeg burde lade være 

med lege socialkontor på 

den måde, fordi det ofte viser 

sig, at familien ikke betaler 

foderet tilbage, men 

jeg er endnu ikke nået ud 

over trangen til at holde alle 

familier i live. Desuden 

kan sådan en familie meget 

let komme til at tjene andre 

formål end at producere 

honning i løbet af sommeren. 

Finder jeg en familie, 

der ikke er gået igang med 

æglægning, så bliver den 

med det samme slået sammen 

med en anden familie, 

der er i gang. Man behøver 

ikke at spekulere på, om 

der er dronning i den familie, 

man flytter. Bierne vil 

hurtigt holde sig til den 

bedste. 

Når jeg finder familier 

med pukkelyngel eller droner, 

bliver dronningen fundet 

og mast. Resten af familien 

slås straks sammen 

med en anden. De dronninger 

og småfamilier, der har 

overvintret i husenes kvistlejligheder, 

bruges til det. 

Familier, der af den ene eller 

den anden årsag ikke 

har kunnet gennemstå vinteren, 

er opdaget tidligt på 

året. De blev straks fjernet 

fra bigården og smidt i 

smeltegryden med restfoder 

og det hele. Jeg har 

lært ikke at ærgre mig over 

dem. 

Under forårsrengøringen 

kommer de arbejdsmæssige 

fordele ved opstablingsstader 

rigtigt frem. 

Det er bare et snuptag at 

gøre rent i en familie og at 

slå familier sammen. Resulterer 

det i, at der står en 

tom bund eller to, tager jeg 

dem med hjem til reparation, 

rensning og maling. 

Tomme bihuse i en bigård 

er blevet et fuldstændigt 

meningsløst begreb. Den 

skik med, at en bifamilie levede 

generation efter generation 

i samme hus på 

samme plads i samme bi- 

Af 

Aksel 

Jørgensen, 


3700 Rønne 


100 

gård, er gået totalt i opløsning. 

RUNDE KLATTER OG 

SUNDE KLATTER 

Under biernes renselsesudflugter 

kan man se på klatternes 

form, om der er noget 

i vejen. De runde klatter 

tyder på dårligdom, 

mens lange tørre klatter er 

sunde. For nogle år siden 

var der en del familier, der 

mod slutningen af vinteren 

og i det tidlige forår viste 

forårsforkølelse med sprutmave. 

I år ser vi noget af 

det igen. Det er ubehageligt, 

hvis de på grund af køligt 

vejr ikke kan komme ud 

og rense sig, fordi hus og 

tavler så bliver griset til. 

Hvis de kommer over maveondet, 

bliver familien ved 

med at være svækket. Hvis 

de derimod bukker under, 

står man med et uappetitligt 

griseri at gøre rent efter. 

Sunde klatter 


Runde klatter 

KOM IGANG MED EN 

DRONNINGPRODUKTION 

Jeg vil fortælle lidt om, 

hvad man skal have anskaffet, 

hvis man beslutter sig 

for at prøve at lave sine egne 

dronninger. I næste måned 

kan produktionen begynde, 

og da vil der i ‘månedens 

arbejde’ blive beskrevet 

metoder dertil. 

Tiden da man anvendte 

buesnitsmetoden til at 

fremstille dronninger må 

være forbi. Man kan investere 

i det store, flotte, dyre, 

professionelle udstyr. 

Man kan også sagtens nøjes 

med mindre. Det uundværlige 

værktøj er en omlarvenål, 

én og gerne flere avlsrammer 

med tilhørende 

klækkebure. 

LAV EN AVLSRAMME 

Det skal pointeres, at der er 

mange måder at lave avlsrammer 

på, og enhver kan 

lave dem efter sin egen 

smag. Jeg anvender selv et 

fransk system af plastic, 

som kan clipses sammen. 

Det består af kunstige cellekopper 

og klækkebure, der 

også kan anvendes som 

transport- og indføringsbure. 

Det er jeg meget godt 

tilfreds med, selvom man 

har ‘forbedret’ det på en 

måde, som ikke passer mig 

så godt. Det kan skaffes hos 

materielforhandlerne og er 

ikke dyrt. Systemet anvender 

jeg på den måde, at jeg 

sømmer ti små plastsokler 

på en træliste. To sådanne 

lister fastgøres i en ramme, 

så at listerne kan vippes. Afstandene 

skal være sådan, 

at listerne kan vippes på 

plads, når klækkeburene er 

sat på. Så er systemet let at 

håndtere i enhver arbejdsgang. 

Det er let at clipse 

cellekopper fast, lægge en 

larve i koppen, sætte bure 

på lukkede celler, flytte 

sammen på antagne celler 

osv. Rammen er uden hjørneklodser, 

fordi så er den 

lettere at få op og ned 

uden rystelser og lettere at 

genkende, når den sidder i 

et magasin. 

LAV EN TRYKKOGER 

En af de enkleste og letteste 

metoder til at få bierne 

til at lave dronninger af 

små larver er en metode, 

som vistnok er udviklet i 

Sverige. Svenskerne kalder 

den "snabbkupan", herhjemme 

er den døbt trykkogeren. 

Den er beskrevet i 

TfB for mange år siden, så 

vidt jeg husker af Jørgen 

Bang. Men da kendskabet 

til den er så lidt udbredt, er 

det rimeligt at beskrive den 

igen. Metoden stiller ikke 

krav til, at man gør familier 

dronningløse eller passer en 

cellebygger med lukkede 

yngeltavler i en periode. 

Man skal bare bruge en bitæt 

kasse med et løst låg, 

en fast bund, god lufttilførsel 

gennem et trådnet i 

bunden og plads til 4 eller 5 

almindelige tavlerammer. 

Jeg har set beskrivelser af 

trykkogere, med særlige 

skillevægge, der kunne 

trækkes op gennem en 

spalte i låget, men det er 

ganske unødvendigt med så 

meget hokus-pokus. I næste 

måned, når det bliver aktuelt 

at anvende trykkogeren, 

vil jeg beskrive, hvordan jeg 

bruger den. 

PARREKASSETTER 

Parrekassetterne er et kapitel 

for sig. Man kan undvære 

dem, man kan købe dem, 

eller man kan lave dem selv. 

Hvis man laver dem selv, må 

man sørge for, at de skal

være nogenlunde velisolerede, 

fordi en lille familie 

kan have svært ved at regulere 

temperaturen både i 

kolde nætter og på varme 

dage. Der må også være en 

udluftning med net for. Der 

skal være plads til at bygge 

mindst én tavle, men hellere 

to eller tre på små løse 

bærelister, så at man kan 

kontrollere æglægning og 

let få fat i dronningen, når 

den skal sættes til en større 

familie. Tavlerummet skal 

have plads til mindst 2 dl bier, 

og hver tavle skal fylde 

38 mm og mindst 6-10 cm 

på hver led. Endelig skal 

der være et rum til fast foder. 

Det kan være en fordel 

at have en lukkeanordning 

ved flyvehullet, som kan 

lukke helt og evt. spærre 

for dronningen efter at den 

er parret, så at den ikke 

rømmer den trange bolig. 

Det enkleste, jeg har 

set, er en kunststof-urtepotte 

sat på hovedet over lidt 

fast foder i en løs pakke, 

urtepottens dræn fungerede 

som flyvehul. Den form 

for parringsstade, er for 

upraktisk og primitiv. Den 

mest kunstfærdige jeg har 

set, og som jeg har efterlignet 

men ikke prøvet endnu, 

er en folderamme, hvor lister 

er sat sammen med små 

hængsler, så at de i en zigzag 

foldning udgør tre små 

rammer, men i udstrakt tilstand 

er en almindelig LNramme. 

Kassetten er bygget, 

så at den passer til den 

sammenfoldede ramme. 

Heri bliver kontrollen let at 

foretage, og når parrefamilien 

skal danne en rigtig familie, 

bliver rammen foldet 

ud og sat over i et stade og 

på passende måde forstærket 

med bier. Der bliver ikke 

det tab af bier, som der kan 

være ved brug af almindelige 

parrekassetter. 

KUNST ELLER 

HÅNDVÆRK 

Dronningproduktion er ikke 

en kunst, som er forbeholdt 

de få professionelle 

dronningavlere at udøve. 

Tværtimod, det er for alle, 

og jeg bliver mere og mere 

overbevist om, at alle hobbyavlere, 

der vil fortsætte 

med at have bier, bliver 

nødt til at lære sig håndværket. 

Hvis de ikke allerede 

har gjort det, er det nu, 

de skal tage beslutningen 

om at komme igang med at 

lave egne dronninger. Alt 

for mange hobbybiavlere 

holder sig tilbage, med begrundelser 

som ‘har ikke 

tid’. Føler man sig usikker 

og alene, så snak med en 

anden biavler, der har det 

på samme måde, og bliv 

enige om sammen at gøre 

de første erfaringer på området. 

Enhver, der kan sætte 

en tråd i en nål, kan også 

foretage en omlarvning. Er 

det nødvendigt at bruge 

briller, så brug briller. ❑ 

Folderamme 

til parrekassette. 

Kunstige 

cellekopper 

og klækkebure. 


NORDISK BIRÅD 

Af 

Bimester 

Jørgen Bang, 

HB-medlem 

102 

Årets nordiske biråd fandt i år sted i Finland. 

Biavlsorganisationer og forskere 

sætter hinanden stævne. 

Nordisk Biråd er et fagligt 

og politisk forum, hvor repræsentanter 

fra biavlsorganisationerne 

i Norge, 

Sverige, Finland og Danmark 

mødes og drøfter specielt 

nordiske anliggender, 

men også anliggender i relation 

til eksempelvis EU og 

Apimondia kan optages på 

dagsordenen. 

Efter hvert møde, der 

holdes en gang årligt, går 

forslag og ideer til de enkelte 

medlemslande, der på 

deres ordinære hovedbestyrelsesmøder 

behandler forslagene. 

I tilknytning til Nordisk 

Biråds møde holdes en forskerdag, 

hvor biavlsforskerne 

i korte oplæg fremlægger 

nogle af de opgaver, 

der arbejdes med, og på 

den måde kommer der en 

meget værdifuld ideudveksling 

forskere, ansatte i biavlsorganisationerne 

og folkevalgte 

imellem, en ideudveksling, 

jeg personligt altid 

har sat højt, fordi den i 

sidste ende har gavnet biavlerne. 

bl.a. ved at højne det 

faglige niveau i tidsskrifterne. 

På mødet i Finland i februar 

deltog desuden som 

observatør formanden for 


Estlands Biavlerforening 

Aleksander Kilk. 

Aleksander Kilk er ikke 

ukendt med nordisk biavl, 

idet han i foråret 1995 var 

på besøg i Danmark - et besøg, 

Jens Rahbek Pedersen 

havde formidlet. 

SAMARBEJDET I EU 

På mødet blev drøftet, 

hvorledes Finland, Sverige 

og Danmark i EU (Copa/Cogeca) 

kunne komme med 

fælles indstilling for at være 

så slagkraftig som muligt 

i biavlsspørgsmål. 

ØKOLOGISK HONNING 

Reglerne for økologisk honning, 

eller udkast til samme 

er ikke ens i de enkelte lande, 

men i Sverige er der på 

nuværende tidspunkt godkendt 

40 biavlere. 

APIMONDIA 

Spørgsmålet „kan vi bruge 

Apimondia bedre“ blev 

drøftet indgående, bl.a. om 

der skulle laves en fælles 

nordisk indstilling af et 

medlem til styrelsen. Der vil 

helt givet være faglige og 

politiske fordele ved at have 

et nordisk medlem i Apimondias 

styrelse. Men der 

vil også være en del økono- 

miske udgifter, som skal deles 

landene imellem, ved at 

have et sådant styremedlem. 

Derfor skal det undersøges 

nøje hvor store udgifter, 

der vil være forbundet 

med et sådant forslag, inden 

de enkelte lande drøfter 

en eventuel fælles indstilling. 

Lennart Nilsson - SBR’s 

formand - blev genvalgt 

som formand for Nordisk 

Biråd. 

Af emner, som ikke var 

på dagsordenen, men som 

blev drøftet mand og mand 

imellem, var gæstebesøg og 

studieture til de respektive 

lande, og her kan det oplyses, 

at hvis der er foreninger 

eller enkeltpersoner, 

der ønsker at gæste biavlere 

i de andre nordiske lande, 

er en af Nordisk Biråds 

samarbejdsopgaver gennem 

sekretariaterne at formidle 

disse kontakter. 

På forskerdagen havde 

Pekka Karoniemi et indlæg 

om de tiltagende 

skader, bjørne gør på bigårde 

i det østlige Finland.


BIERNE I DET TROPISKE AFRIKA 

Af 


Hans Røy 

Ringkøbing 

Foto 

Asger Søgaard 

Jørgenen 

104 

Racernes særkende, oprindelige udbredelse 

og nuværende forekomster i det tropiske 

Afrika. 

Det tropiske Afrika udgør 

ca. halvdelen af det oprindelige 

udbredelsesområde 

for arten Apis mellifera. 

Meget store områder på 

dette kontinent er ideelle 

for honningbien, og den 

samlede population er 

enorm. 

I det tropiske Afrika syd 

for Sahara er racerne ikke 

adskilt af geografiske barrierer 

(hav, bjerge, tørre step- 


per og ørken) på samme 

måde, som racerne oprindeligt 

har været det i middelhavsområdet. 

Barriererne 

har været forskelle i klimatiske 

og økologiske forhold. 

Selv om hybridisering i 

grænseområderne for racernes 

udbredelse finder 

sted, har racerne gennem 

miljøets naturlige selektion 

kunnet bestå. 

Et godt eksempel er 

A.m.monticola, der lever i 

bjergregionerne i højder 

mellem 2.400- og 3.200 meter. 

Denne races specifikke 

karakteristika er her vedligeholdt 

gennem et permanent 

selektionspres fra omgivelserne 

(koldt og fugtigt 

klima), selv om permanent 

hybridisering finder sted i 

det nedre grænseområde 

for dens udbredelse. 

Kun ialt en halv snes racer 

i hele Afrika er blot nogenlunde 

videnskabeligt 

undersøgt og beskrevne. 

(Smith 1961 - Ruttner 1975 

og 1983), heraf kan et par 

racer ved nærmere undersøgelser 

meget vel tænkes 

at blive henført som varianter 

af andre racer. Det må 

forventes, at flere racer og 

varianter vil blive fundet og 

beskrevet. Meget store områder 

i Afrika er ikke undersøgt, 

det gælder hele lande 

som Angola, Liberia, Libien 

og Sierra Leone. 

Fra 1906 og frem til 

midten af dette århundrede 

blev alle bier syd for Sahara 

benævnt, først Unicolor latrelli, 

og senere Adansoni 

latrelli. I dag er A.m. unicolor 

racebetegnelsen for den 

sorte bi på Madagaskar, og 

A.m.adansoni er racebetegnelsen 

for den vestafrikanske 

bi. Morfologiske undersøgelser 

og optegnelser er 

først lagt til grund for racebestemmelserne 

så sent 

som i tredserne, siden er 

den videnskabelige opfattelse 

af raceopdelingen af 

honningbien ændret radikalt. 

Tropiske karakteristika 

fælles for racerne syd for 

Sahara, med undtagelse af 

A.m.monticola og A.m. capensis, 

er migration og 

rømning. Ved migration, 

der kan være sæsonbetonet, 

ophører dronningens 

æglægning, og når alle bier 

er flyvedygtige, forlades 

boet. Årsagen til migration 

er tørke. 

Oprindelig, geografisk 

udbredelse af racer og 

varianter af arten Apis 

millifera.


106 

Rømning er en spontan 

foreteelse, der fremprovokeres 

af biernes fjender, oftest 

firben. Rømning kan 

også være bifamiliens redning 

fra en tropebrand, og 

den kan fremprovokeres af 

biavlerens arbejde med stadet. 


YEMENITICA 

A.m.yemenitica er den senest 

beskrevne race (Ruttner 

1975). Denne race blev 

fundet, først i Yemen, senere 

i Sudan, Oman og Chad. 

A.m.yemenitica er den 

mindste af de afrikanske bier 

syd for Sahara. Det er en 

hårdfør bi, der lever i tørre 

buskområder. Dens fulde 

udbredelse er ikke kendt, 

og den findes nok i flere varianter. 

I Oman findes varianter, 

der beskrives som fredelige. 

Der er inden for 

denne bis udbredelsesområde 

gammel tradition for biavl. 

I Yemen og i Oman i 

særdeleshed. 


ADANSONI 

A.madansoni er vestkystens 

lavlandsbi med udbredelse 

fra Senegal i nord til grænsen 

mellem Gabon og Angola 

i syd. Racen er kun 

mangelfuldt beskrevet. Un- 


dersøgelser af bier indsamlet 

i Senegal har vist, at der 

er en veldefineret racemæssig 

adskillelse mellem 

A.m.adansoni og A.m.scutellata. 

Racen har faktisk 

flere træk til fælles med 

A.m.litorea. Apis mellifera 

adansoni holdes kun som 

honningbi lokalt i meget 

primitivt form. 


CAPENSIS 

Denne på sin vis enestående 

race findes i et geografisk 

meget afgrænset område 

på Afrikas sydspids. Hele 

populationen menes ikke at 

omfatte mere end ca. 

10.000 samfund. 

A.m.capensis har kun få 

træk til fælles med sine 

nordligere artsfæller. Racen 

beskrives som fredelig. Biologisk 

adskiller racen sig fra 

alle andre kendte racer derved, 

at æg lagt af æglæggende 

arbejderbier med få 

undtagelser udvikles til arbejderbier. 

Æg lagt af æglæggende 

arbejderbier kan 

endvidere udvikles til dronninger, 

der efter parring er i 

stand til at føre bisamfundet 

videre på normal vis. 

Der drives lokalt kun 

egentlig biavl med A.m.capensis 

i begrænset omfang. 

Krydsningsforsøg med ra- 

cen er foretaget i de seneste 

år. Racen kan være interessant 

på grund af meget 

kort udviklingstid af yngelen. 


UNICOLOR 

A.m.unicolor er helt sort. 

Racen har, den geografisk 

isolation på Madagaskar til 

trods, en del morfologiske 

træk fælles med 

A.m.scutellata og A.m.monticola, 

men ikke med sin 

nærmeste artsfælle på kontinentet 

A.m.litorea. Der 

findes to økotyper af racen 

på Madagaskar, lavlandstypen 

lever i kystområderne 

og den anden type i højderne. 

Højlandstypen beskrives 

som fredelig og uden tilbøjelighed 

til rømning. Racen 

som sådan er mangelfuldt 

undersøgt og beskrevet. 


LITOREA 

Også A.m.litorea er som race 

undersøgt og beskrevet 

meget sent (Smith 1961, 

Ruttner og Kauhausen 

1985). Racen er udbredt 

over store områder langs 

Afrikas østkyst fra Kenya i 

nord til Mocambique i syd. 

A.m. litorea er en lille gul 

bi, der sandsynligvis vil kunne 

findes i flere varianter.

Dens udbredelse er begrænset 

til det varme og 

fugtige område langs kysten. 

Racen har morfologiske 

træk fælles med 

A.m.adansoni, men kun i 

ringe grad med A.m.scutellata. 

A.m.litorea spiller en 

væsentlig rolle som honningbi 

for befolkningen i 

området. 


SCUTELLATA 

Racen A.m.scutellata har sin 

udbredelse i det åbne skovland, 

der dækker store områder 

af Sydøstafrika i højder 

mellem 500 og 1.500 

meter over havet. Racen er 

nu indgående beskrevet 

som værende en selvstændig 

race (Ruttner og Kauhausen 

1985). Racens rigtige 

navn er Apis mellifera 

scutellata. Bien har været 

kendt og beskrevet i mange 

år, hvad egenskaberne angår. 

Den holdes som honningbi 

i flere lande, endog i 

bihuse med bevægelige 

rammer. 

Apis mellifera scutellata 

rummer alle „afrikanske 

karakteristika“ i højeste intensitet. 

Racen er kendt for 

at være årsagen til „afrikaniseringen“ 

af de sydamerikanske 

bier. Dronningparasitismen, 

der er konstateret 

hos de afrikaniserede 

bier i Sydamerika, er ikke 

iagttaget hos A.m.scutellata 

i Afrika. 

Racens sværmlyst, eller 

evne til at afgive sværme, 

er meget stor. Hver samfund 

sværmer, under normale 

forhold, ofte flere 

gange om året. Scutellataens 

krav til bo er beskedne, 

selv et hul i jorden kan anvendes. 

Sæsonbetonet migration 

til rigere nektarkilder, 

samt til tåleligere forhold 

i tørre, hede perioder 

er iagttaget at finde over 

afstande på til 1.500 meter i 

højden. Rømning efterladende 

et fuldstændigt tomt 

bo forekommer i afstande 

på 200-300 kilometer, og 

sværme er i stand til at forlade 

et område, der midlertidigt 

er ugunstigt på grund 

af tørke og tropiske brande, 

samt til hurtigt at generobre 

området, når forholdene 

atter er gunstige. 

Scutellataen er en lille 

bi, følgelig er cellerne i 

dens voksbyg små, 4,7 - 4,9 

mm. Afstanden mellem 

vokskagerne er 32 mm. Arbejderyngelensudviklingstid 

er 18,5 - 19 døgn. 


MONTICOLA 

Monticolaen er også som 

race en af de senest beskrevne 

(Smith 1961 og Dre- 

scher 1975). 

Denne mørke, noget større 

bi lever i de større højder, 

2.500 - 3.100 meter over havet, 

inden for udbredelsesområdet 

for A.m.scutellata 

og A.m.litorea. Den findes 

bl.a. på Mt. Elgon, Mt. 

Meru og Mt. Kenya ved Victoriasøen 

i Østafrika. 

De økologiske forhold, 

hvorunder racen eksisterer, 

er ekstreme. Et fugtigt, 

koldt klima med meget få 

solskinstimer. Selv nattefrost 

kan forekomme året 

rundt. 

Racen har et godt temperament, 

der synes helt at 

dominere over scutellataens 

dårlige temperament ved 

hybridisering. 

Monticolabien har fået 

en del omtale, idet den i 

1988 er indført til England 

og Sverige, og senere i 1992 

til Danmark. 

Der drives lokalt i nogle 

af racens udbredelsesområder 

en form for primitiv biavl 

med den, hvor bierne 

holdes i udhulede træstokke, 

der anbringes i træerne. 

Kilde: Krydsnings- og 

kombinationsavl med 

honningbien, 1996 

Økogeografiskeadskillelsermellem 

A.m. 

litorea, A.m. 

scutellata 

og A.m. 

monticola. 


NASSENHEIDERFORDAMPEREN 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 

Nassenheiderfordamper 

108 

Fordampningspap 

Fordampnings 

kammer 

Myresyre har siden 1984 været anvendt til bekæmpelse 

af varroa. Myresyren har været anvendt på 

forskellige måder, bl.a. i form af fri myresyre 

påsprøjtet et porøst materiale eller i form af 

krämerplader. Vi har afprøvet en ny metode. 

NASSENHEIDER- 

FORDAMPER 

To kritikpunkter har hidtil 

været nævnt, nemlig at myresyrens 

effektivitet er for 

svingende og at der kan ses 

skader på nyudkrøben yngel, 

ungbierne eller dronningen. 

For at imødegå de to 

kritikpunkter har man i 

Tyskland udviklet en ny måde 

til at dosere myresyren 

på, i form af en applikator 

(fordamper). Vi har afprøvet 

den såkaldte nassenheiderfordamper, 

som kan 

købes herhjemme. 

FUNKTION 

Fordamperen består af to 

kamre, et forrådskammer 

og et fordampningskammer. 

Mellem forrådskammer 

og fordampningskammer 

er der en skillevæg 

med en lille slidseåbning, 

som forbindelsesled mellem 

de to kamre. I fordampningskammeret 

sættes et 

stykke filterpap, der fungerer 

som fordampningsflade. 


Forrådskammer 

Pappets størrelse afhænger 

af bikassens volumen. Efter 

de tyske anvisninger anvendes 

der 60% myresyre. Fordamperen 

kan indeholde 

op til 120 ml myresyre. Fordamperen 

sættes fast i en 

tom biramme, og sættes op 

til yngellejet, dog med en 

fodertavle imellem. 

BRUGSVEJLEDNING 

I den tyske brugsvejledning 

står: 

Flyvehullet skal være 

normalt åbnet, men gitterbunden 

skal lukkes/afdækkes. 

Fordamperen skal anbringes 

ved yngellejet, bag 

ved den første yngelfri tavle. 

Det er vigtigt, at fordamperen 

står her, da bierne 

i dette område søger, at 

holde en konstant temperatur. 

Bifamilier, som indvintres 

på 2 etager, skal have 

to fordampere, som sidder 

modsat hinanden. 

Man skal prøve at opnå 

en dosering/fordamp- 

Hul 

til 

fastskruning 

ning på 6-10 gram (=5,4-8,9 

ml) pr. dag over en periode 

på 10 dage pr. magasin. 

Denne fordampning opnås 

som regel med en fordampningspaplængde 

på 56 mm 

(svarende til 18 cm 2 effektiv 

fordampningsoverflade). 

Under normale omstændigheder 

anbefales en 

dobbelt anvendelse af fordamperen 

(1 gang efter sidste 

slyngning og 1 gang i 

september) i kombination 

med droneyngeludskæring 

for en effektivt varroabekæmpelse. 

TYSK ANMELDELSE 

I flere tyske tidsskrifter får 

denne form for fordampning 

af myresyren en god 

kritik. Specielt bemærkes, 

at myresyren afgives langsomt 

i startfasen, således at 

bierne vænner sig til myresyren 

og dermed ikke 

chockreagerer. Samtidig viser 

en række forsøg under 

tyske forhold en effektivitet 

på over 90%. 

DANSKE 

AFPRØVNINGER 

Herhjemme er nassenheiderfordamperen 

blevet afprøvet 

i 3 bigårde, 1 på 

Djursland og to på Bornholm. 

Forsøgets formål har 

været at høste praktiske erfaringer 

med anvendelsen, 

samt at sammenligne effek-

tiviteten med krämerplader. 

I hver bigård stod der 10- 

12 bistader. I halvdelen er der 

blevet anvendt nassenheiderfordamper 

og i den anden 

halvdel er der blevet anvendt 

krämerplader. Modsat de tyske 

forsøg, har vi anvendt 

85% myresyre. Ved alle forsøg 

har fordamperen og krämerpladen 

været anvendt i 

mindst 1 uge og alt myresyren 

er fordampet væk. Der er 

blevet anvendt opstablingsstader 

i henholdsvis træ og 

Rea-Dan i norsk mål og lavnormal. 

Behandlingerne 

foregik i august og september 

måned. Alle bifamilier er 

blevet behandlet med 3 gange 

mælkesyre i oktober måned. 

For at beregne effektiviteten 

af fordamperen og krämerpladerne, 

er vi gået ud 

fra, at mælkesyrebehandlingen 

fjerner 95% af miderne. 

Usikkerheden ved metoden 

er, at der kan ske en reinvasion 

af varroamider i den mellemliggende 

periode og dermed 

give et dårligere resultat 

end der egentligt skulle være 

opnået. 

RESULTATER 

I begge tilfælde opnåede 

nassenheiderfordamperen en 

bedre gennemsnitseffekt end 

krämerpladerne, men ved at 

anvende en statistisk model, 

er det ikke muligt at finde 

nogen sikker forskel mellem 

de to typer af myresyrefordampere. 

Dog er det tydeligt 

ved forsøget på Djursland, at 

variationen i de forskellige 

effekter er betydeligt større 

hos krämerpladebehandlingen. 

Det tyder på, at man opnår 

en mere ensartet behandling 

ved anvendelsen af 

nassenheiderfordampere. 

Specielt ved anvendelsen af 

krämerpladerne blev der opnået 

dårlige resultater, som 

ligger helt nede på 23 og 

53% i effektivitet. Disse lave 

resultater skyldes formodenligt 

mere en reinvasion 

i det enkelte bistade, 

end en dårlig effekt af myresyren. 

Modsat må man 

også være opmærksom på, 

at når der laves forsøg i bifamilier 

med et meget lavt 

midetryk, som tilfældet var, 

som f.eks. i en bifamilie, 

hvor der ved en behandling 

kun falder 10 mider ned, så 

skal der kun en minimal 

reinvasion på 10 mider til, 

for at resultatet bliver kraftigt 

påvirket. Det er ikke 

unormalt at der kan ske 

reinvasion af flere hundrede 

mider i et hårdt angrebet 

varroa-område. 

ANBEFALING 

Anvendelsen af nassenheiderfordamperen 

er blevet 

positivt modtaget af de to 

biavlere, som har stået for 

afprøvningen. Nassenheider 

fordamperen er mindst lige 

så effektiv og måske bedre 

end krämerpladen. Vores 

forsøg stemmer overens 

med de tyske forsøg, som 

viser effekter på over 90%. 

Nassenheiderfordamperen 

kræver ikke, at der laves 

specialrammer. Man kan 

bruge en tom ramme. For- 

damperens åbenlyse problem 

er påfyldningen, som 

skal ske vha. en sprøjteflaske 

i bigården. En anden 

ulempe er prisen. En fordamper 

koster idag ca. 50 

kr. Til gengæld er det et 

godt og solidt produkt, som 

er af blød plast (tåler stød) 

og syrefaste limninger. Det 

betyder, at fordamperen 

kan anvendes i mange år, 

før den slides/ødelægges. 

Den kan derfor betragtes 

som en god langtidsinvestering. 

I norske forsøg, hvor 

man har anvendt 85% myresyre 

har man oplevet 

dronningtab. Her anbefales 

at man holder sig 60% syre. 

Ved vores forsøg har vi ikke 

oplevet nogen tab af dronninger 

og bier. 

TAK 

Aksel Jørgensen, Rønne og 

Anders Glob, Thorsager har 

begge afprøvet, foretaget 

midetællingerne i forsøget 

og givet konstruktive forslag. 

FORSØGSRAPPORT 

I DBF's forsøgsrapport er 

der en nærmere beskrivelse 

af de omtalte forsøg af fordamperen. 

❑ 

Påfyldning 

af fordamperne 

sker bedst 

ude i bigården, 

med en 

sprøjteflaske. 


DRONNINGCELLER - HVORDAN 

SKAL DE SE UD? 

Af 

Jan Olsson 

110 

En læser fandt en dronningcelle på over 5 cm. 

Sendte den til tidsskriftet, for at spørge til den. Vi 

sendte den videre til Jan Olsson. 

Når man ser en dronningcelle 

som den afbildede - 

over fem centimeter lang - 

kan èns reaktion umiddelbart 

godt være: Du godeste! 

Sikken en stor dronning 

den må indeholde! 

Men når man så 

lærer den pågældende 

dronning 

nærmere at kende, 

vil man i langt de 

fleste tilfælde erfare, 

at hun ikke engang 

lever op til en 

almindelig acceptabel 

standard, men 

snarere er så ringe, 

at hun enten ikke 

får lov at leve af bierne, 

ikke bliver parret, 

eller dør eller 

bliver skiftet ret hurtigt. 

Hvorfor nu det? 

Cellen ser da 

fantastisk ud? 

Lad os kigge lidt på 

en dronninglarves 

betingelser og adfærd, 

fra før ægget lægges 

til larven er forpuppet. 

Hos de forskellige biracer 

er der forskel på dronningensæglægningskapacitet 

og på arbejdernes fo- 


dersaftkirtlerskapacitet.Gennem iagttagelse af 

de forskellige biarter og - 

racers yngellejer har jeg bemærket, 

at der er stor forskel 

på æggenes størrelse, 

og at æggenes størrelse er i 

direkte relation med, hvor 

mange æg den pågældende 

dronning lægger eller 

har lagt indenfor de sidste 

dage. Visse arter af orientalske 

bier lægger meget 

store æg (apis florea) selv 

om bierne er små. Til gengæld 

lægger dronningen 

ikke mange æg. Visse linier 

af Buckfastbier 

lægger op til 4.000 

æg om dagen eller 

mere. Til gengæld 

er æggene små. 

Men den store kapacitet 

i arbejdernes 

fodersaftkirtler 

kompenserer for 

fosterets lille størrelse 

og der fremkommer 

til sidst bier 

af normal størrelse. 

Den første 

faktor, der har indflydelse 

på den resulterendedronnings 

fysiologiske 

kvalitet er derfor 

æggets relative 

størrelse - hvor 

stort det er i forhold 

til størrelsen 

på de æg, moderen 

plejer at lægge. 

Under bifamiliens 

naturlige udvikling 

er dronningæggene ofte 

større end de æg, der bliver 

lagt under sidste del af 

opbygningsperioden - den 

periode, hvor bierne forsø-

ger at fylde boet op i forberedelse 

til sværmning. Æggene 

vil normalt blive større, 

når familien når sværmtilstand, 

idet dronningens 

æglægning nu begynder at 

formindskes, fordi der ikke 

længere er god plads til 

mange æg. Dronningen 

fodres stadig voldsomt, og 

når hun ikke kan komme af 

med æggene, bliver de simpelthen 

større - en vægtforøgelse 

på 20% eller mere er 

ikke ualmindeligt. Et større 

æg frembringer et større 

foster - en større larve - og 

hvis tingene bliver ved med 

at foregå harmonisk - en 

større jomfru. En større 

jomfru bliver som regel også 

en bedre dronning: Kirtler 

og æggestokke er veludviklede, 

appetitten er stor 

og hendes personlighed 

præger familien kraftigt. En 

stor jomfru antages bedre 

af bierne, parringsprocenten 

på sådanne dronninger 

er bedre, de lever længere 

og lægger flere æg. Begrebet 

„stor“ eller „lille“ er relativt. 

Det skal ses i lyset af, 

hvordan de pågældende bier 

normalt laver deres dronninger. 

Nogle linier laver altid 

store dronninger, andre 

laver mindre dronninger. 

Æggenes relative størrelse 

forøges også i sensommeren 

og efteråret, når der 

laves vinterbier og dronningens 

æglægning begynder 

at formindskes. Den formindskede 

æglægning tolkes 

ofte af bierne som, at 

dronningen er begyndt at 

fejle og de laver dronningceller 

midt på tavlerne - de 

såkaldte skifteceller. Fra sådanne 

skifteceller fremkommer 

ofte meget store 

dronninger. Fødselsvægten 

kan være over 300 mg. 

SÅ MEGET OM 

ÆGGENE 

Når larven er klækket og 

antaget som dronninglarve, 

begynder bierne at fodre 

den med dronningfoder. 

Denne saft er i de første minutter 

tyndtflydende og 

vandig i udseende. Den bliver 

placeret ved larvens hoved, 

så larven med det samme 

kommer i kontakt med 

den, når den vrider sig 

rundt i cellen. Den del af 

det, som larven ikke æder 

med det samme, ilter og 

koagulerer efterhånden 

som den skubbes mod cellens 

sider og bund, når ny 

foder tilføres. Larven æder 

nu alt, hvad den kan, og efterhånden, 

som den vokser, 

skifter den hud - ca. en 

gang i døgnet. Efter 6 dage 

er larven fuldt udvokset og 

kan ikke længere ligge 

sammenfoldet i cellen 

ovenpå det resterende foder. 

Den strækker sig i cellen 

og begynder at sno hovedenden 

mod cellens 

bund. Bierne bemærker larvens 

bevægelser og indsnævrer 

hullet så larven ikke 

glider ud, og langsomt 

Et vellykket 

hold 

celler. 19 

ud af 20 

antagne. 

ensartede 

og velformede. 


112 

forsegles cellen. Larven 

stemmer bagenden og ryggen 

mod cellens sider og arbejder 

sit hoved nærmere 

mod cellens bund, så den 

kan komme til at æde overskudsfoderet. 

Når den har 

ædt så meget af det resterende 

foder, som den kan, 

eller som der er til stede, afslutter 

den sin adfærd med 

at endnu engang 

vride sig 

rundt i cellen så 

hovedet peger 

mod den nu forsegledemunding. 

Nu spinder 

den, med hurtige 

bevægelser, 

en del tråde hen 

over forseglingen 

og et stykke 

op af cellens sider 

og til sidst 

strækker den sig 

ud igen og afskyder 

den sidste 

larvehud 

som fastlimes på 

cellens bund eller 

side i den 

ene ende og 

hendes bagkrops 

spids i den 

anden. I denne 

„tråd“ hænger 

hun mens hovedet udvikles, 

og når benene begynder at 

udvikles, „visner“ tråden 

over og hun kan nu langsomt 

søge fodfæste mod 

cellens sider mens hun færdigudvikles. 

Hvis en larve er lidt for 

lille af sin alder, enten fordi 

den kommer fra et meget 

lille æg, eller fordi den er 

blevet omlarvet for sent i sit 

liv, kan den blive displaceret 

i cellen, så den ikke mere 

ligger i sin lille „grube“ i 

midten af larvefoderet. Den 

kommer i kontakt med cel- 


levæggen, og bierne begynder 

at placere det nye, 

tynde foder ved larvens hoved 

og cellevæggen. Dette 

resulterer ofte i, at larven 

begynder at glide nedad i 

cellen langs væggen. Bierne 

prøver at kompensere for 

denne fatale bevægelse ved 

at forlænge dronningcellen, 

evt. formindske åbnin- 

gen så larven ikke kan glide 

ud. Dette lykkes sommetider 

(som regel glider den 

ud, og cellen brydes ned) 

og så får vi disse lange, meget 

kraftige dronningceller, 

der så smukt kan sætte fantasien 

i sving, men som ofte 

giver en lille eller dårlig 

dronning. 

Den dronning, der 

klækkes fra en sådan celle, 

har haft to traumaer under 

sin opvækst: Dels har den 

ikke kunne æde foderet 

uforstyrret, fordi den har 

ligget forkert i cellen under 

den sidste del af opvæksten. 

Dels har den været så 

langt væk fra overskudsfoderet, 

at den ikke har kunnet 

vride sig hen til det og 

fortære det efter cellens 

forsegling og inden forpupningen. 

Forsøg har vist, at 

en dronning er helt afhængig 

af at kunne æde overskudsfoderet, 

hvis den skal 

opnå sin optimale 

fysiologiske 

kvalitet. 

Derfor, kære 

venner: Sådanne 

celler bør sorteres 

fra med det 

samme, inden 

man fristes til at 

bruge (endsige 

sælge!) en sådan 

dronning. Dronninger 

fra sådanne 

celler 

kommer næsten 

aldrig til at leve 

et normalt liv. 

HVORDAN 

SKAL DE SÅ 

SE UD? 

Et hold dronningceller 

bør 

være ensartede, 

veludviklede, og 

med en høj antagelse. 

Hvis der er lav antagelse, 

uensartede celler, 

skæve eller små celler eller 

celler, der ikke er forseglet 

til tiden er mit råd: Kassér 

hele holdet. Der bliver problemer 

med parringsprocenten, 

problemer med at 

få de parrede dronninger 

antaget og problemer med 

for tidlig, stille dronningskift. 

Valg og pleje af cellebyggeren 

er naturligvis af 

største vigtighed. Men det 

er en anden historie! ❑

VINTER- ELLER FORÅRSDØDELIGHED 

Som det kan læses i tidsskriftets leder (side 97) har der i foråret gået en del 

rygter om vinterdødelighed pga. Akut Paralyse Virus (se Grøn Viden TfB nr. 2 

1996). Dette har bragt os i kontakt med mange biavlere, hvor det dog var 

tydeligt, at dødsårsagen var en anden. Vi har lavet en oversigt over de mest 

kendte årsager til svækkelse eller død af bifamilier i løbet af vinteren. 

H.Hansen H.Hansen H.Nielsen F. Christensen H.Hansen F. Vejsnæs 

Fodermangel. Fodermangel må forventes at være almindeligt udbredt 

efter vores første rigtige lange og kolde vinter siden midten af 80érne. Det 

tydelige tegn herpå er manglende foder i tavlerne. Bierne sidder døde indeni 

fodertavlernes celler. Sult/fejlplaceret foder. I nogle tilfælde vil man 

kunne se døde bier på tomme fodertavler og rigeligt foder andetsteds i bistadet. 

Bifamilien er blevet indvintret på for mange tavler eller bifamilien 

har siddet i så tæt vinterklynge, at de ikke har kunnet flytte sig til nye fodertavler. 

Biernes mulighed for at hente foder er også afhængigt af rammetype 

og stadetype. Krystalliseret foder. Bier indvintret på honning, har svært 

ved at opløse honningen om vinteren, da det kræver, at der skal hentes meget 

vand. 

Pukkelyngel. Er dronningen gammel, er den nytilsatte dronning dårligt 

parret, er den nytilsatte dronning blevet dræbt, vil man om foråret kunne se 

pukkelyngel og ligefrem se droner i marts-april måned. Dette skulle have 

været opdaget i efteråret, familien skulle have været smidt ud eller slået 

sammen med en anden familie. Bifamilier med pukkelyngel kan ikke bruges 

til noget i den nye sæson og bør dræbes. 

Mus - spidsmus. Der har i år været usædvanligt mange beretninger om 

at man har fundet spidsmus i bistaderne. Musene æder bier. Især afbidte vinger 

i stadet eller på flyvebrædtet fortæller, at spidsmus har været på spil. 

Men især skaber den ubudne gæst uro i bistadet. 

Musvitter. Kun sjældent ser man musvitter sidde på flyvebrædtet og 

banke med næbbet. Men den meget hårde vinter for småfuglene kan have 

betydet flere bistader med bankende musvitter. Når bierne kommer ud, river 

musvitten bagkroppen med brodden af og æder resten. Bagkroppene ligger 

strøet rundt omkring. Musvitternes banken kan medføre bugløb i bistadet. 

Bugløb - nosema. Svækkede bier eller bier, som ikke kan komme ud og 

tømme deres tarm for affaldstoffer, gør det inden i stadet. Det ses på, at bærerlister 

og indersiden af bistadet er fuldstændigt overplettet med brune 

klatter. Dette vil ofte medføre et udbrud af nosema (encellet dyr, som snylter 

i tarmen), og dermed svækkelse af bifamilien. Sådanne bifamilier skal ikke 

slås sammen med sunde bifamilier. Typisk for disse bifamilier er, at de er små 

og svækkede. Dette sygdombilledet har været almindelig set denne vinter 

og må tilskrives den lange kolde vinter, hvor bierne ikke har haft mulighed 

for at komme ud og tømme tarmen. Spærret flyvesprække af døde bier 

har også været almindeligt. Dette kan bevirke, at bierne ikke kunne komme 

ud og tømme tarmen, samt en dårlig ventilation og dermed for høj luftfugtighed 

i stadet. 

Varroa-miden. Bifamilier med mange varroamider vil gå svækkede ind i 

vinteren. Varroa-svækkede bier har en forkortet livslængde. Følgesygdommen 

Akut-Paralyse-Virus optræder i forbindelse med varroa-angreb. De 

typiske tegn er, at man finder det, der var store og stærke bifamilier, nu næsten 

helt er forladt af bier. Alt/meget foder sidder tilbage i bifamilien.Symtomerne 

ligner europæisk bipest. Mange biavlere vil først finde disse 

bifamilier om foråret, selvom sammenbruddet allerede sker i det sene efterår. 

Nogle biavlere mener at finde stærkt svækkede bifamilier om foråret pga. 

Akut Paralyse-Virus. Dette er dog ikke eftervist. 


KORT 

114 

HOVEDBESTYRELSES- 

MØDE 

Den kommende generalforsamling 

var på dagsordenen 

for hovedbestyrelsens møde 

den 1. marts i Brædstrup. 

Dagsordenen blev gennemgået, 

udkast til bestyrelsens 

beretning diskuteret, og 

regnskabet gjort færdigt. 

Forslag til budget for 1997 

gav anledning til panderynken. 

Det faldende medlemstal betyder 

faldende indtægter. Det 

blev besluttet, at man det kommende 

år vil arbejde med forslag 

til aktivitetssænkninger 

og/eller kontingentforhøjelse. 

Et problem er, at en væsentlig 

del af aktiviteterne er 

støttet af tilskuddet til konsulentvirksomheden, 

så en reduktion 

i aktiviteterne giver ikke 

besparelser i samme omfang 

som reduktionen i aktiviteten. 

Bestyrelsen diskuterede 

holdningen til anvendelse af 

pesticider til varroabekæmpelsen. 

Man var enige om, at man 

fortsat skal satse på de biotekniske 

midler samt organiske syrer. 

Men det bør overvejes, om 

det vil være formålstjenligt 

med et godkendt pesticid, som 

kan bruges af dem, der ønsker 

brug af pesticider. Man var enige 

om, at det er uholdbart, at 

der bruges ulovlige midler. 

Der var i bestyrelsen tilslutning 

til, at man laver en honningkontrolordning 

for honning 


etiket. Tilslutning til 

ordningen skal give en udviddet 

garanti for honningens 

kvalitet. 


BIAVLSMATERIEL- 

FORHANDLERNE 

Foreningen af Biavlsmateriel 

forhandlere har afholdt 



den 4. marts 1996. Efter valg af 

bestyrelsesmedlemmer konstituerede 

bestyrelsen sig som 

følger: 

Formand: Bernhard Swienty. 

Næstformand/sekretær C.P. 

Christensen. Kasserer Bjarne 

Pedersen. Bestyrelsesmedlemmer 

Heino Christiansen og Albert 

Pedersen 

Foreningens mangeårige 

formand Villy Pedersen ønskede 

ikke genvalg. 

På generalforsamlingen 

blev det besluttet, at man vil 

opfordre de forhandlere, som 

ikke er medlemmer til at melde 

sig til. Indmeldelsesgebyret 

blev kraftigt nedsat. 

Derudover vil man gerne 

have et møde med Danmarks 

Biavlerforenings bestyrelse og 

konsulenterne, så man kan 

drøfte samarbejdsmulig-hederne 

mellem de 2 foreninger. 

Bernhard Swienty 

NYE FLYTTE- 

ATTESTER 

Der er udarbejdet nye attester 

vedrørende flytning og 

ejerskifte af bifamilier. Attesterne 

erstatter de tidligere attester, 

som hermed er ugyldige. 

Kyndige biavlere kan få de 

nye attester hos Statens 


Biavl, Ledreborg Allé 98, 

4000 Roskilde, tlf. 46 32 02 04 

(kl. 8.30 - 14.00). 

Henrik Hansen 

DRIV BIVENLIG 

BIAVL! 

Det er hårdt at være bi i 

vore dage. Varroamiden plager 

dem, virussygdomme følger efter, 

de helbredsmetoder, vi til 

dato kender, er en sand plage 

for dem. Forhåbentlig kommer 

der inden længe ting frem, der 

helt kan udrydde varroamiden. 

Der er dog visse ting, man 

kan gøre for at forbedre vore 

biers forhold. Mange biavlere 

har været ude for, at dronninggitret 

har været stoppet med 

døde droner, så arbejderbierne 

dårligt kan komme op i magasinet. 

Det er for det første ærgerligt 

at se på, og det er noget 

frygteligt dyrplageri. Droner 

har det som andre bier, de 

skal på vingerne for at kunne 

tømme tarmen, og kan de ikke 

komme det, dør de en pinefuld 

død af forstoppelse. Den sag er 

nemt klaret, med et skarpt 10 

millimeter træbor borer man et 

hul i magasinkassen så skal dronerne 

nok flyve ud. Har man 

flere magasinkasser oven på 

hinanden, behøver man kun at 

bore hul i en af kasserne, så 

skal dronerne nok finde ud. 

Selv har jeg boret hul i alle magasinkasser, 

så bruger bierne 

dem som flyvehul. Er I i tvivl 

om, om det nu også er forstoppelse, 

dronerne dør af, så prøv 

en varm sommerdag at åbne et 

magasin med droner i, så vil I se 

dronerne flyve op og overklatte 

det hele, på samme måde 

som bierne gør på deres 

renselsesudflugt den første forårsdag. 

Altså vil I gøre en god 

gerning, så bor hul i magasinkassen. 

Rea-Danstader er det 

allerletteste at bore i. 

En anden bivenlig ting er 

brug af bitømmere som Jørgen 

Jensen så udmærket har gjort 

rede for i månedens arbejde, 

her må man huske på at lukke 

hullerne i magasinkasserne, enten 

med en prop eller en papirkugle, 

ellers virker bitømmeren 

ikke. De fleste mennesker har 

jo kun fri lørdag og søndag, 

hvis man så sætter bitømmer 

på torsdag, så er magasinerne 

tomme, så man kan slynge 

honning lørdag og søndag, 

uden brug af røg og slør. Man 

er ligeledes fri for at få bier 

med hjem i slyngerummet, det 

er dog klogt at åbne magasinerne, 

inden man fjerner dem, 

der kan være nogle få unge bier, 

som ikke er kommet ned, de 

er let børstet af. 

I disse varroatider anbefales 

det at skifte dronning hvert 

år. Det har den fordel, at en 

ung dronning lægger mange 

æg, er det så en dronning af 

sværmtræg stamme, og man 

sørger for hun har et yngelleje 

der svarer til 18-20 rammer lavnormal, 

behøver man ikke at se

efter dronningceller det første 

år. Det er ligeledes unødvendigt 

at invalidere dronningen 

ved vingeklipning. 

Asger Kristensen, 

Bygaden 27, 

8520 Lystrup 

AVISUDKLIP 

HONNING-OPKØB 

Scandic Food A/S i Vejle 

overtager fra 1. april den ene 

af sine konkurrenter inden for 

produktion af honning. Det er 

Viking Honning - Henriks Biavl 

- i Arløse på Sjælland. Dermed 

kommer honningproduktionen 

Pressemeddelelse 

NY SPÆNDENDE 

SÆRUDSTILLING 

Fredag den 29. marts åbner 

Odder Museum en ny spændende 

særudstilling: Biavl 29/3 

- 11/8 1996, som handler om, 

hvordan biavlen har været dyrket 

gennem tiderne. Udstillingen 

vises i det gamle Vippebrøndhus, 

og der kan ses eksemplet 

på udviklingen af produktionsmetoder, 

om anvendelsen 

af biavlens produkter, 

honning og bivoks, og om 

hvordan biavlen har været dyrket 

lokalt. Der er også vist, 

hvordan biavlen foregår i vore 

dage. 

Biavlen er i dag en spændende 

hobby, som dyrkes af 

mange også helt unge menne- 

i Scandic Food op på 4.000 ton 

årligt. Det er halvdelen af produktionen 

Danmark. Scandic 

Food indgår i samme gruppe 

som Troels-Smidt Vin A/S og 

Dan Labels A/S med en samlet 

omsætning på 350 mio. kroner 

og i alt 125 medarbejdere. 

Overtagelsen er led i Scandic 

foods ekspansion og ønsket om 

at beholde dansk honning-salg 

på danske hænder og opnå en 

mere stabil markedspolitik. 

Salg og administration vil 

fremover foregå fra hovedkontoret 

i Vejle. 

Udklip af Børsen, 29. marts 


sker landet over, men tidligere 

var det at producere honning 

en vigtig indtægtskilde for 

mange mindre jordbrugere i 

det gamle landbosamfund. Allerede 

de gamle egyptere havde 

for 4000 år siden bierne som 

husdyr, og på vore breddegrader 

har der fundet systematisk 

biavl sted siden vikingetiden. I 

andelstiden i slutningen af forrige 

og begyndelsen af dette 

århundrede fik biavlen stor udbredelse 

med udvikling af nye 

stadetyper, videnskabeligt avlsarbejde 

og mere effektive produktionsmetoder. 

I vore dage 

har interessen for biavl fået en 

renæssance i takt med den 

økologiske bølge og med den 

forøgede efterspørgsel efter 

helseprodukter. 

Udstillingen på Odder Mu- 

FODERBAKKEN - TIL 

FODRING OG VARROA 

Et par læsere har forespurgt 

om en enkelt deltalje 

for den omtalte foderbakke i 

TfB nr. 3 side 79-81. Vi viser på 

fotoet, hvordan fodersprækken 

og vinkelpladen sidder. 

Redaktionen 

seum viser en lang række eksempler 

på bikuber og bihuse, 

honningslynger og biavlsværktøj 

og andet tilbehør til biavl 

fra museets store genstandssamling 

omkring biavl. Det meste 

af det nyeste udstyr er dog 

lånt udefra. Udstillingen, der 

er udarbejdet i et tæt samarbejde 

med lokale biavlere og 

Danmarks Biavlerforening, kan 

ses frem til søndag den 11. 

august. Den officielle åbning i 

Vippebrøndhuset finder sted 

fredag den 29. marts kl. 15.00. 


116 

Sæt Sæt far farve far ve på på jer jeres jer es honningdåser 

honningdåser 

Vi har fået tegneren Mads Stage til at tegne nye årstidsetiketter til os med 

blomstermotiver (5 varianter). 

Samtidig har vi fået genoptrykt de 2 Søren Gericke 

opskrifter med hver 6 opskrifter (A+B). 

Desuden har vi fået trykt 6 nye (C) opskrifter 

dvs. ialt 3 varianter med 6 opskrifter på hver (A+B+C). 

Alle opskrifter er med aftagelig lim. 

Priserne er de sædvanlige 25,- kr./rulle. 

10 ruller - 20% 

25 ruller - 25% 

50 ruller - 30% 

100 ruller - 40% 

Rullerne kan frit blandes. Priserne er excl. moms + forsendelse. 





TELEFON 

46 32 22 77 

Etiketterne 

er afbildet i 

60% størrelse 

Ved genbestilling af honningetiketter 

med navn - indsend gammel etikette

Sælges 

3 stk. Segeberg opstablingsstader 

m. 12 magasiner og LNrammer, 

alt OK. Sælges for 

2.000 kr. Henv. 74 65 14 23. 

4 solds rustfri elslynge, rustfri 

skrællebord, rustfri tappespand, 

magasiner + rammer 

Norsk mål. 4 bifamilier,samt 

meget andet sælges pga. ophør. 

Henv. 66 11 02 55. 

1000 brugte rammer og 

magasinkasser 12x10 sælges. 

Henv. 97 89 11 65. 

6 stk. 10x12 vandrestader = 

850 kr. El-skrællehøvl = 300 kr. 

Sjøli håndløsner = 250 kr. 

Henv. 74 61 74 71. 

15 bifamilier i 12x10 trugstader, 

500 kr. stk. Eventuelt byttes 

med materiel norsk mål. Kan 

blive i bigård Dragsholm. Henv. 

59 27 67 67. 

Bifamilier 40 norsk mål, 20 LN 

med eller uden stader sælges. 

Evt. byttes med materiel norsk 

mål. Henv. 59 27 67 67. 

Sælges. Bifamilier m/u 12x10 

materiel. Henv. 98 66 42 22 

(bedst mellem kl. 18-19). 

Sælges: Bistader med og uden 

bier 12x10, langstroth. Henv. 

38 34 91 28. 

Biavlsbøger sælges, bla. 

Håndbog i Biavl. Tlf. 97 21 30 

23. 

LN-stader + magasiner og rammer 

til salg. Henv. 86 86 12 95. 

Alt sælges billigt. 8 trugstader 

med magasiner og tavler 

12x10, slynge, skrælleborg 

samt div. andet materiel. Henv. 

75 94 39 82. 

Efterlysning. Gamle bibøger og 

bisangbøger ønskes. TfB byttes, 

jeg mangler trediverne, 

1941-1942 og enkelte andre nr. 

Henv. Ebba 65 95 78 16. 

Bigård bestående af 26 bistader, 

el-slynger og alt, hvad der 

hører til en bigård sælges for 

10.000 kr. Henv. 44 94 62 72. 

Brugt velholdt sælges. 

Opstablingskasser m/bundtage- 

og bukke. Norsk mål. Alt i 

træ. 8 vandrestader m/bukke. 

Norsk. 8 rm. og 6 rm. magasinkasser. 

Norsk. Henv. 65 36 16 

00 ell. 62 62 20 98. 

Sælges. 10-15 bifam. Rammemål 

12x10. Evt. velholdte trugstader. 

Varroafri B.F. Tlf. 86 59 

03 30. 

Bifamilier med eller uden stader 

12x10, 10x12 og LN. Telf. 

64 88 16 05 

10 træopstablingsstader m/u 

bier 12x10 sælges billigt. Bifamilier 

12x10. Telf. 98 48 62 

12 

20 rammers trugstader, 

Dadant, model standard. 

Bibolig med Buckfastfamilier. 

Telf. 86 39 84 74. 

Elektrisk honningslynge i rustfri 

stål med 4-sold sælges. Pris: 

4.000,- kr. Henv. telf. 64 42 24 

71. 

Bistader sælges. 12x10 trugstader. 

Telf. 55 54 74 91. 

Dadant og LN-vandrestader, 

rammer, magasinkasser, 

dronninggitre sælges. Nye NMrammer, 

EL-skrællehøvl, 

honningpumpe, sikar, Apideabefrugtningsstader,parrekassetter, 

ramme-hulstanser 

sælges. Telf. 86 53 81 82. 

Dampgenerator gasfyret sælges, 

velegnet til vokssmeltning. 

Tlf. 97 18 30 01. 

Billigt. Befrugtningsstader, 

Müllersystemet med tyverisikring 

sælges. Telf. 97 38 64 

68 (aften). 

El-honningslynge - 4sold, 

skrællestativ, vokstavler - klar 

til brug. Stor håndvask sælges. 

Tlf. 62 26 17 57. 

Ældre velfungerende 

håndslynge med snekketræki. 

Kr. 250. Tlf. 98 86 15 33 efter kl. 

18. 

Købes 

Velholdte 10x12 trugstader købes. 

Vejle-området. Henv. 75 

87 13 59 (Aften). 

El-honningløsner til lynghonning 

(strygjernmodel) købes. 

Henv. 97 89 11 65. 

Rea-Dan, LN, magasiner m.m. 

købes. Henv. 74 53 46 26. 

Honningslynge, rustfri hånd/el 

honningslynge købes. Henv. 

Kirsten Boje 86 44 51 90. 

70 honningspande 20 ltr. købes. 

Telf. 98 48 62 12 (bedst 

aften). 

Brugte LN opstablingsstader 

købes med eller uden bier. Telf. 

53 89 05 14. 

Honningslynge, rustfri kar, Elmotor, 

i orden købes. 2000,- kr. 

Telf. 74 64 75 67 eller 86 56 09 

70. 

NM-Readan og styropor (FBC) 

købes. Carsten Dalbøl. Telf. 42 

61 21 55. 


med navn - indsend gammel etikette 


118 

HAWAII DRONNINGER leveres i År. 

Forventet ankomst til biavleren 11. maj og 25 

maj. 

De er i år mærket med ÅRETS FARVE HVID 

SMÅFAMILIER PÅ ALLE RAMMEMÅL 

til levering medio MAJ-JUNI 

VI HAR FORÅRSFODER OG NYE TAVLER PÅ LAGER 

og vi smelter og VASKER ÅRET RUNDT 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/10.95-30/4.96: 





Tlf. 75 33 00 22 


BIHUSET BIHUSET 

ELEKTRONISK 


bidronninger. 




Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 




Tlf. 53 76 53 22 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 






Telf. 62 20 97 40 

Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 




Pga. ophør med biavl 

sælges alt 

Ca. 26 bifamilier i 

12x10 trugstader, + alt 

tilbehør (el-slynge, 

spande osv). 

Henv. 

Laurist Knudsen 

Bjerringbrovej 43 

2610 Rødovre 

Tlf. 44 94 62 72 

Lad os 

smelte dine 

rammer. 


kr. 14.00. 

Rammevask pr. 

stk. kr. 0,65. 

Vi gør det 

selv 

KIG IND I 

VORES BUTIK 

STORT UDVALG 

I BIAVLS MATERIEL 

ÅBEN: 

Man.-tors. .... 8.00-16.30 

Fredag ......... 8.00-15.00 


FYNS FYNS BIAVLS BIAVLS CENTER CENTERA 

/ S 

Åbjergvej 7, Holse St. 

DK-5464 BRENDERUP 

Tlf. 64 44 13 13. 

Fax: 64 44 13 48 

VOKS SMELTES OG 

RAMMER VASKES 

Frank's 

bibrød til 


på lager 

SÆLGES 

Nyt opstablingsstade kr 400 

2 trugstader á kr 250 

1 ny halmkube + 1 brugt 

kr 200 - 100 

1 ny røgpuster + 1 brugt 

1 bihat med slør 

mange rammer pr. stk kr 1,50 

11 kg voks á kr 45 

gitre + rørespand m.m. 

Sælges samlet kr. 1800 eller 

enkeltvis. 

Henv. Ulla Ernstsen 

Vestre Strandvej 32 

2650 Hvidovre 

Tlf. 36 78 52 40 




120 

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 



Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 

STORVORDE BIAVLSCENTER 

Hawaii-dronninger 

Pris: 1-2 stk. 85 kr. 3-9 stk. 75 kr 

Fra 10 stk. og opefter 70 kr. 

- Vokssmeltning og rammevask 

- Apifonda, Api-invert og sukker 

- Biavlsmateriel 

- Køb af honning - kontant afregning. 

VIBEKE & KIM KREBS 

Industrivej 10, 9280 Storvorde,Telf. 98 31 76 55 

Åbent: Onsdag 17-20, lørdag 9-12. Andre dage aftal pr. telf. 







udføres. 






Tlf. 75 36 79 00 



Telf. 62 20 97 40 

Alt til biavl 

NYHED: voksklub 

Bliv medlem af SYDFYNS 

VOKSKLUB. 

Rekvirer vedtægter. 

vi modtager voks til 

smeltning i april & maj. 



tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 




SÆLGES BILLIGT 

90 nyere stader 

12x10 m. bier. 

6 solds vendbar el/slynge. 

Tappemaskine (trykluft) 

som ny. 

Rustfri skrællebord. 

Div. rustfri kar. 

Alt tilbehør og 

materiel til biavl. 

Henv. 98 17 58 93 




uger efter. 


+ moms 



telf. 64 80 15 18 

Bier købes 

Henv. 

tlf. 54 70 55 79 


Alt til biavl 




Klausholm Klausholm Biavl 



Tlf. 97 18 70 16, Bil 30 88 51 74 

Fax. 97 18 70 16 


Blanksø 


123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

Henrik Refsgaard 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

Blanksøvej 1, Mogenstrup 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

4420 Regstrup 

123456789012345678901234567890 

Tlf. 53 48 31 38 - 30 99 56 123456789012345678901234567890 

79 

Åbent Tirsdag kl. 123456789012345678901234567890 

17.00-20.00 og 

123456789012345678901234567890 

Lørdag kl. 10.00-12.00 samt efter aftale 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

VOKSSMELTNING 




NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 

Skolegade 20 


54 70 55 79 

Åben: 


kl. 11.00-17.00 

Mandag lukket 




122 

Bi, Bi, fåre, fåre, gede gede og og evt. evt. strudse strudse dag dag på på Hessel 

Hessel 

Søndag Søndag den den 16. 16. juni. 

juni. 

Vi er gået sammen med fåre- og gedeavlerforeningen 

om arrangement på 

Hessel i år. Der bliver, udstilling - salgsboder, 

foredrag og opvisninger m.m. 

Biavlerforeningen har rådighed over telt 

med el. til udlejning af stadepladser, hver 

plads er 9 m 2 á 350 kr. Kan også udlejes i 

halve stande á 175 kr. Vi håber, at rigtig 

mange har lyst til at komme og være med. 

Tilmelding på tlf. 98 66 31 89 eller 98 68 

31 81, skal være inde senest 30. april, på 

grund af annoncering i både fåreforenings blad, lokale dagblade m.m. 

Fåreavlerne har også deres selvstændige program og telt med stadepladser, 

så kom og vær med. Det bliver helt sikker en festlig dag med et 

stort og varieret publikum. 

Vesthimmerlands Biavlerforening 




Tlf. 86 47 04 52 



ÅBENT HUS 

Lørdag d. 4 maj 1996 kl. 11-15. 

I anledning af vor 10. sæson afholder 

vi Åbent Hus, hvor vi byder på en 

bid brød og kop øl. 

I dagens anledning giver vi 

-10% 



MÅNEDENS TILBUD: 

GLAS - GLAS 

Køb dansk - Holmegårds nye brede glas med det "tætte" 19 mm 

plastlåg (samme som det tyske brede) 

Kun pr. Ved hel 

Kr. stk. palle 

450 gram Ø 80 mm 



sekskantede 


sekskantede 

PLASTBÆGER Ø 97 mm 

JONI 450 gram 

} 

NORDZUCKER 

FODERDEJ til forårsfodring, ring og få TILBUD 

1,18 

RING og få et 

GODT tilbud 

KUN 56 øre 

pr. stk. ved 3000 stk. 

Åben efter nærmere aftale - alle varer er fragtfrit leveret over hele Danmark. Mindre øer til nærmeste havn. 

Alle priser er 

excl. moms. 

- beklædning, rammer, vokstavler, slyngemaskiner, Rea-Dan og Swi-Bo stader. 

- Honningemballage fra Panther og glas-glas.. 

- bifoder klar til brug - Apifonda og Api invert. 

- eget vokssmelteri med rammevask (voks smeltes ikke fra 15. maj - 1. september). 

- buckfast-dronninger. Ubefrugtede og friparrede 

Bestillinger modtages. 




124 

og bestillingsliste på 97 72 15 99. Specialblanding udføres 

{ 

Indhold Indhold i 

i 

biblanding 

biblanding 

biblanding 


FRØBLANDING FRØBLANDING TIL TIL BIAVL 

BIAVL 

Morsø Morsø Frø Frø har har , , efter efter anbefaling anbefaling anbefaling af af Danmarks Danmarks Biavlerforening, 

Biavlerforening, 

lavet lavet lavet en en speciel speciel biblanding. biblanding. Biblandingen Biblandingen Biblandingen kan kan såes såes såes i i renbestand 

renbestand 

eller eller isåes isåes i i i eksisterende eksisterende brakmark brakmark brakmark om om om foråret. foråret. Anbefalet 

Anbefalet 

udsædsmængde udsædsmængde er er 5 55½kg/ha, 

5 kg/ha, når når der der anvendes anvendes såmaskine. såmaskine. Ved 

Ved 

udsåning udsåning med med hånden hånden bør bør udsædsmængden udsædsmængden sættes sættes op. 

op. 

Biblandingen Biblandingen koster koster 45,- 45,- kr/kg. kr/kg. kr/kg. Ring Ring og og og få få få tilsendt tilsendt vores vores pris- prisprisog og bestillingsliste på 97 72 72 15 99. Specialblanding udføres 

efter efter efter ønsker. 

ønsker. 

2 2 kg kg Gul Gul Gul Sennep 

Sennep 

2 2 kg kg Honningurt 

Honningurt 

Honningurt 

1 1 kg kg Blodkløver 

Blodkløver 

½ kg kg kg Stenkløver 

Stenkløver 

Stenkløver 









Pantherplast 

honningdåser 






Biavlerforeningen for 

Grenå og Omegn afslutter 

begynderkursus i skolebigården 

den 11. maj kl. 14.00 med 

Villy Pedersen og Kræn Højbjerg 

som lærere. 

Vi mødes den 18. maj kl. 14.00 

hvor der holdes åbningsdag i 

skolebigården med amerikansk 

lotteri og der sælges effekter 

på auktion, så hvis I har noget 

til overs kan I tage det med. 

Holger Busse vil også være der 

med sin salgsvogn med alm. biavlsmateriel, 

så har I nogle specielle 

ønsker, så vær venlig at 

bestille det i god tid. Foreningen 

er vært ved kaffe og kage. 

Mandag den 3. juni kl. 19.00 er 

der omlarvning i skolebigården 

og derefter hver mandag aften 

samme tid og sted indtil den 8. 

juli begge dage med. Der kan 

købes sæsonkort a’ 25,- kr. 

Svend-Erik Gissel 


og Omegn starter 

lørdag den 27. april fra kl. 

09.00 til 12.00 i skolebigården, 

Mosetoften 35. 

Derefter er der åbent hver lørdag 

den 4., 11., 18. og den 25. 

maj samt den 1. juni. Alle er 

velkomne. 



afholder lørdag den 

20. april kl. 14.00 åbent hus i 

bigården på Laksmølle. Hvordan 

har bierne overvintret og 

hvordan får vi hurtigst gjort bifamilierne 

kraftige? 

Tirsdag den 30. april kl. 19.00 

er der åbent hus i bigården på 

Laksmølle. Såning af biplanter 

ved bigården. 

Tirsdag den 14. maj kl. 19.00 er 

der åbent hus i bigården på 

Laksmølle. 



starter i skolebigården onsdag 

den 8. maj. Derefter er der 

møde hver onsdag kl. 19.00 

helt hen til den 21. august. Som 

hovedregel afholdes møderne i 

skolebigården, men 3 aftener 

har vi nu tænkt os ud i fædrelandet. 

I vil blive varskoet her i 

bladet inden, og I kan også se 

det i vores eget blad. Jørgen 

Bang vil som sædvanligt tage 

sig af nybegyndere. Det kan 

han jo.

Alle interesserede er velkomne 

til disse onsdagsmøder. Lidt arbejde 

og megen hygge. Sidste 

halvdel i huset, hvor vi som 

nogle drengerøve (ordet findes 

mig bekendt ikke i hunkøn) 

gasser hinanden. Kaffe medbringes. 


Brande og Omegns B.F. afholder 

tirsdag den 30. april kl. 

19.00 møde i skolebigården og 

aftenens emne vil være: Check 

af foder og yngelsituation og 

dronefratagning. 

Tirsdag den 14. maj kl. 19.00 afholdes 

møde i skolebigården 

med emnet: Udvidelse i bifamilien, 

fodring, 40 dages reglen 

og klipning af dronninger. 



foredrag tirsdag den 23. 

april kl. 19.30 i Ålbæk forsamlingshus. 

Formanden for Danmarks 

Biavlerforening Kristian 

Skovmose vil komme og fortælle 

om foreningens aktuelle 

politik og hvorledes foreningen 

kan fastholde sit medlemstal, 

honningsalg og prisen på 

honning. Alle er velkomne. 

P.b.v. Harry Hansen 

Flakkebjerg Herreds B.F. starter 

arbejdet i foreningens bigård 

på Fyrrendal gods på tirsdag 

i lige uger den 16. og 30. 

april, den 14. og 29. maj osv. Det 

er hvergang kl. 19.00. Alle er 

velkomne. 


Frederiksborg Amts samv. 

B.F. afholder møde tirsdag den 

30. april kl. 19.30 på Tikøb skole 

beliggende Præstegårdsvej 

21 i Tikøb. Emne: Adfærd hos 

humlebier der søger føde, 

hvordan dyr der lever af nektar 

opnår den størst mulige indsamling 

af føde. Lektor Hans 

Dreissig, institut for populationsbiologi, 

Københavns Universitet 

leder mødet. Alle er 

velkomne. 

P.b.v. Poul Bentzen 

Frederiksværk og Omegns 

B.F. begynder året i skolebigården 

mandag den 6. maj kl. 

18.30. Mød op til klargøring af 

hus og grund og måske et kig 

til bierne. 

Bestyrelsen 

Gl. Roskilde amts B.F. erindrer 

om arbejdsweek-enden 

den 20. og 21. april kl. 13.00 i 

klubhuset, Ringstedvej 79 i Roskilde. 

Onsdag den 1. maj kl. 18.00 vil 

der ved skolebigården ved 

klubhuset, være demonstration 

af varroabekæmpelse ved 

hjælp af droneyngelfjernelse. 

Bestyrelsen 

Hadsten og Omegns B.F. 

starter torsdag den 25. april kl. 

19.00 arbejdet i skolebigården, 

beliggende på Bavne Alle (ved 

Erhvervsparken). Derefter er 

der møde hver 14. dag. Mød op 

og vær med i arbejdet og samværet 

med andre biavlere. 


Hammel og Omegns B.F. mødes 

lørdag den 20. april og lørdag 

den 11. maj i skolebigården 

på Vestermarksvej 59 i 

Haurum, begge dage kl. 14.00. 

Fl. B. Thorsen 

Herning og Omegns B.F. afholder 

kursus for begyndere i 

biavl i foreningens skolebigård 

ved Gedhus Plantage, Herning- 

Viborg landevej, indkørsel ved 

km 28,2. Kurset går over 4 aftener 

med start tirsdag den 14. 

maj, den 21. maj, 28. maj og 

den 4. juni, alle aftener kl. 

19.00. Kursusleder er Ernst 

Nielsen. Kursusgebyr 100,- kr. 

For at se om der kan samles 

deltagere nok, vil vi gerne bede 

om tilmelding til Otto Christensen 

på telf. 97 10 24 53. 

Datoer for de sædvanlige mandagsmøder 

i skolebigården er 

den 13. og den 20. maj, den 3., 

17. og den 24. juni, den 1. og 

den 29. juli og slutter den 5. 

august alle datoer kl. 19.00. 

Den 10. juni har vi udflugt til 

Erik Ælmholdts bigård. Vi mødes 

på parkeringspladsen ved 

Aktiv Supermarked i Snejbjerg 

kl. 19.00. Vi har søgt at lave et 

afvekslende og alsidigt program 

med mange aktiviteter. 

Udførligt program udsendes til 

alle medlemmer og er fremlagt 

i skolebigården. Alle er velkomne, 

også naboforeningerne. 


Hjørring Amts B.F. afholder 

møde lørdag den 27. april kl. 

14.00 i skolebigården med opstart 

på nyt biår. 

Torsdag den 9. maj kl. 19.00 

mødes vi igen i skolebigården. 

Knud Abrahamsen 



april kl. 19.30 på Smedegrillen i 

Skave. Kristian Skovmose, formand 

for DBF kommer og fortæller 

om hvordan foreningen 

ser ud set fra formandsstolen 

efter et år som formand. 

Bestyrelsen 

Horsens og Omegns B.F. starter 

onsdag den 24. april kl. 

19.00 møderne i skolebigården, 

Naturcentret „Skovgården“, 

Vandværksvej i Egebjerg. 

Derefter hver anden onsdag 

den 8. og 22. maj. Kaffe medbringes. 



møde tirsdag den 16. april kl. 

19.30 på Rønde bibliotek hvor 

konsulent Carsten Wolff Hansen 


forårsarbejde i bigården. 

Jens Peder Birk 

Kronborg Vestre Birk B.F. 

starter den 3. maj kl. 10.00 

sommerens møder i bigården i 

Mårum. Kom og få en bisnak 

og en kop formiddagskaffe. 

Derefter mødes vi samme sted 

hver onsdag kl. 19.00 sommeren 

igennem. Se nærmere i 

Honningtavlen, der udkommer 

i april. 


Kronborg Østre Birks B.F. afholder 


april kl. 19.30 på Tikøb skole 

beliggende Præstegårdsvej 21 i 

Tikøb. Emne: Adfærd hos humlebier 

der søger føde, hvordan 

dyr der lever af nektar opnår 

den størst mulige indsamling af 

føde. Lektor Hans Dreissig, institut 

for populationsbiologi, 

Københavns Universitet leder 

mødet. Alle er velkomne. 

P.b.v. Poul Bentzen 


foredragsaften sammen med 

Vamdrup og Åstrup B.F. onsdag 

den 24. april kl. 19.30 på Skibelund 

Pavillon, Skibelund Krat i 

Vejen med emnet: Arbejdet i 

hovedbestyrelsen. Næstformand 


vil fortælle om sit arbejde i 

hovedbestyrelsen og specielt 

om markedsføringsudvalget og 

flytteudvalget. 

Knud Johansen 

MØDER 


126 

Midtsjællands B.F. erindrer 

om at skolebigården på Kærehave 

Landbrugsskole, Køgevej 

85 i Ringsted åbner lørdag den 

27. april kl. 09.30. Program er 

sendt til medlemmerne. 


Nordsjællandske bivenner 

mødes igen søndag den 12. maj 

kl. 12.00 i skolebigården ved 

Nationalmuseet i Brede. 

Vi markerer hermed starten på 

en ny sommersæson ved at spise 

vor medbragte mad i hyggelige 

omgivelser, sammen med 

gode bivenner. Øl og vand kan 

købes i skolebigården. Din kone-kæreste-mand 

eller barn/ 

børn er som altid hjertelig velkommen 

også denne dag. 

Hvis vejret er med os skal vi naturligvis 

kigge til bierne, så 

derfor medbring venligst bihat 

og slør, såvel denne dag, som 

de kommende mødeaftener, 

der starter torsdag den 16. maj 

kl. 18.00. Skolebigården er herefter 

åben hver torsdag aften 

resten af sommeren. 

Reserver venligst følgende dage: 

Søndag den 23. juni og søndag 

den 7. juli hvor der henholdsvis 

er sommerudflugt og 

åben-hus dag. Nærmere om de 

nævnte arrangementer bliver 

annonceret i skolebigården og 

kun der. Glæd dine bivenner og 

mød op alle de nævnte dage. 


Nordthy B.F. kører skolebigården 

igen i år hver mandag aften 

kl. 19.00 hele sommeren til 

og med lyngtræk og indvintring. 

Ikke mindst har varroamiden 

ændret vor driftsmetode, 

og grossistprisen på den 

dejlige rene danske honning er 

også til nytænkning. Kom alle 

interesserede ældre som unge 

ud i faget, og få inspiration og 

hjælp, så glæden ved din hobby 

bliver optimal. Mød op til 2 

teoriaftener på Industrivej 5 i 

Thisted den 22. og 29. april og 

ellers i skolebigården Næstrup 

skov, Hornstrupvej (3 km syd 

for Thisted) den 6. maj. Pris for 

hele sæsonen er 70,- kr. Også 

naboforeningerne er velkomne 

til at deltage. (NB. Husk kaffen 

og brillerne). 

Bestyrelsen 



fortsætter møderækken på 

Nørre Snede skole tirsdag den 

23. april kl. 19.00 hvor Ernst 

Nielsen vil fortælle om biavl. 

Der vil blive taget særlig hensyn 

til begyndere. Kaffe medbringes. 

Onsdag den 14. maj kl. 18.30 

besøger vi Svend Borgbjergs 

frugtplantage og bigård på Løvevej 

36 i Løve. 

Bestyrelsen 


forårsmøde mandag den 

22. april i skolebigården i Den 

Økologiske Have på Rørthvej i 

Odder hvor der er et eftersyn 

af bierne. 

Peter Stougård 


foredrag tirsdag den 23. 

april kl. 19.30 i Ålbæk forsamlingshus, 

se under Esbjerg og 

Omegns B.F. 

Eilif Pedersen 


kursus i dronningavl torsdag 

den 9. maj. Foredrag i avlsarbejde, 

mål og midler i biavler. 

Tilrettelæggelse af sæsonens 

arbejde. Denne aften kl. 19.00 

på Guldhøjskolen i Ringe, alle 

kan deltage for kr. 14,- for kaffe 

og brød, også de der ikke vil 

deltage i det egentlige dronningavlerkursus 

i år. 

Mandag den 20. maj er der avl 

af droner, dannelse af cellebygger, 

redskaber til dronningproduktion 

og støbning af 

cellekopper. 

Fredag den 24. maj afholdes 

vurdering og udvælgelse i 

egen bigård, selektionsmetoder. 

Onsdag den 29. maj har vi omlarvning, 

overflytning til 

rugemaskine, mærkning og 

vingeklipning. 

Onsdag den 5. juni er der klækning, 

skakning af småsværme, 

tilsætning af celler til parringsfamilier. 

Mandag den 10. juni har vi 

klækning, forsendelse af æg, 

celler, dronninger, biernes hygiejniske 

adfærd, bipest, nosema 

og kalkyngel. 

Tirsdag den 25. juni tilsætning 

af dronninger, dannelse af reservefamilier, 

forening af store 

familier med reservefamilier, 

fodring i trækløse perioder, ud- 

skiftning af dårlige dronninger, 

avlsplanlægning for næste år. 

Dette omfattende kursus hvor 

der er meget at lære ud over 

dronningavl koster kun 280,kr., 

incl. kaffe og brød hver 

gang. Hvis du kan lave en dronning 

får du den med hjem. De 6 

møder i bigården finder sted 

hos Jes Rasmussen, Pilekrogen 

3 i Gislev. De 17 først tilmeldte 

kan deltage. Alle møder begynder 

kl. 19.00. Bimester Jørgen 

Bang, Thurø er underviser. 

Tilmelding på telf. 62 62 20 98. 

En-dags sommerudflugt afholdes 

lørdag den 29. juni. Vi kører 

fra kirkepladsens parkering 

i Ringe kl. 07.00. Vi holder og 

køber os en kop formiddagskaffe 

eller tager en øl til 7,- kr. 

eller en sodavand til 5,- kr., noget 

bestyrelsen sørger for til 

hele turen. Vi kører først til den 

italienske have med rundvisning 

i stuerne. Vi ser en møbelsamling 

af engelske, franske og 

tyske møbler m.m. Vi går rundt 

i den flere tdr. land store smukke 

have. Der er gode faciliteter 

indendørs til ca. 50 + borde og 

bænke i haven hvor vi kan nyde 

vores madpakke og vores 

medbragte drikkelse. Efter 

spisningen kører vi til Overgård 

Gods, hvor inspektør Stig Anderson 

viser rundt på en af 

Danmarks største herregårde, 

hvor der også er bier. Til slut 

besøger vi Ommersyssel Biavlscenter 

hvor Albert vil give en 

kop kaffe. Vi ser bier (60 stader) 

og vokssmelteriet. Albert 

vil starte valsen, så vi kan se 

hvordan man valser voks. 

På hjemvejen holder vi ind på 

et cafeteria, pris 100,- kr. pr. 

deltager for kørsel og entre, 

max 54 deltagere. Tilmelding 

på telf. 62 62 20 98. Tag familie 

og venner med på denne billige 

tur. 



medlemsmøde tirsdag den 

21. maj kl. 19.00 i skolebigården 

på Marienlyst. Tage Dahl 

Pedersen, Vejby er udnævnt til 

ny bisygdomsinspektør i vores 

område, og han vil gennemgå 

bierne i skolebigården. Tage vil 

vurdere bistyrke og generelle 

sundhedstilstand. Da der blev

konstateret et par tilfælde af 

ondartet bipest i sidste sæson 

er det vigtigt, at vi kender 

symptomerne og behandlingen 

på denne sygdom. 

Er nogle af dine bier døde i vinter 

eller det tidlige forår, kan 

det skyldes den her på egnen 

forholdsvis ukendte AP-Virus, 

som er en følgesygdom, der 

rammer kraftig varroaangrebne 

bifamilier. Mød op og hør 

om nogle af de symptomer, der 

kendetegner denne virus. Kender 

du biavlere som ikke er 

medlem af nogen biavlerforening, 

så informerer dem om 

dette møde, eller endnu bedre, 

tag dem med. Alle er velkomne. 

Vel mødt. 



starter onsdag den 24. april kl. 

19.00 i skolebigården beliggende 

Harbslundvej 8 i Gødvad. 

Bernhard Swienty, Danmarks 

største biavlsforhandler vil 

medbringe og fortælle om det 

sidste nye på markedet, bl.a. 

tavlestøbning, insemineringsudstyr, 

myresyrefordamper og 

foder til bierne. 



B.F. afholder foredrag 

tirsdag den 23. april kl. 19.30 i 

Ålbæk forsamlingshus, se under 

Esbjerg og Omegns B.F. 

Fugletur i Nørholm skov. Udflugt 

for alle interesserede. Vi 

mødes kl. 6.00 på p-pladsen under 

binding Bro. Bjarne Holm, 

Skovlund, viser rundt og fortæller 

om de fugle vi hører og 

ser. Derefter er der fælles morgenkaffe 

på Thorstrup Skole. 

Efter kaffen ska de biinteresserede 

af os på besøg i Kurt Simonsens 

bigård og høre om, 

hvordan han har forberedt sig 

på det forestående vinterrapstræk. 


Skjern Egvad B.F. starter skolebigårdens 

aktiviteter for 

1996 torsdag den 25. april kl. 

19.00 og vil fortsætte sommeren 

igennem hver anden torsdag 

kl. 19.00. Vær med gennem 

hele sæsonen eller til enkelte 

aftenen. Tag en interesseret 

ven/nabo med, deltagelse 

er gratis. Program fås fra sæso- 

nens start. Skolebigården ligger 

ved museet „Hattemagerhuset“, 

Foersumvej 1 i Tarm. 

Skolebigården ledes af Annelise 

Thomsen på telf. 97 35 16 37 

og til Leif Nielsen på telf. 97 37 

10 17. Vel mødt. 

P.b.v. Markus Pedersen 

Slagelse Herreds B.F. starter 

møderne i skolebigården på 

Hvenevej lørdag den 20. april 

kl. 14.00. Her vil vi se at få skiftet 

bunde og renset de gamle, 

samt se til bierne hvis det er 

vejr til det. 

Næste møde afholdes lørdag 

den 4. maj kl. 14.00. 

Derefter vil møderne være om 

torsdagen i de lige uger med 

start torsdag den 16. maj og 

derefter følgende torsdage: 

den 30. maj, den 13. og 27. juni, 

den 11. og 25. juli, den 1., 8. 

og 22. august. 

Mødet den 1. august er beregnet 

til at der skal påbegyndes 

varroabehandling. Det er bestyrelsens 

højeste ønske, at der 

er mange af medlemmerne der 

møder op i skolebigården og at 

vi efter arbejdet med bierne 

kan give os tid til at tale sammen 

i foreningshuset. Det er 

også meningen, at vi her kan 

planlægge ekstra møder hvis 

der er stemning for det. 



diskussionsmøde onsdag 

den 17. april kl. 19.00 på Heltborg 

museum. 

Palle Pedersen 


sammen med 

Åstrup og Malt Herreds B.F. 

onsdag den 24. april kl. 19.30 









Lørdag den 27. april kl. 14.00 

påbegyndes sæsonen i 

skolebigården. Bisygdomsinspektør 

Peter T. Jørgensen 

kommer til stede og vil 

dygtiggøre os. I øvrigt indbydes 

alle, også fra naboforeninger 

til undervisning og ar- 

bejde samt fornøjeligt samvær 

hver onsdag aften fra kl. 19.00. 

Onsdag den 8. maj får vi besøg 

af biavler Albert Poulsen fra 

Haderslev. 

Knud Johansen 

Vesthimmerlands B.F. starter 

tirsdag den 23. april kl. 19.00- 

21.15 i samarbejde med AOF et 

kursus i biavl for begyndere og 

andre interesserede i skolebigården 

i P. Sauer’s frugtplantage, 

Løgstørvej 70 i Års. Kurset 

løber over 5 gange nemlig den 

7. og 21. maj, den 4. og 18. juni 

alle gange samme tid og sted. 

Kurset starter alle gange med 

at vi ser til bierne. Derefter får 

vi medbragt kaffe og teori i et 

lokale i Sauer’s frugtlager. Tilmelding 

på telf. 98 66 31 89 eller 

på telf. 98 68 31 81. 


Viborg Rinds B.F. afholder 

udflugt den 20. april, se T.f.B. 

nr. 3, 1996 på side 95. 


Ålborg B.F. afholder forårseftersyn 

tirsdag den 30. april kl. 

19.30 i skolebigården beliggende 

Lundby Hedehus ude i Lundbykrat. 


Århus og Omegns B.F. inviterer 

onsdag den 24. april kl. 

19.30 til en aften på Vejlby 

Landbrugsskole på Tretommervej 

hvor Carsten Wolff Hansen 

kommer og fortæller om pasning 

af bier, forårsarbejde i bigården 

og om virussygdomme. 

Kaffe kan købes til 20,- kr. pr. 

person. Tilmelding til Erling 

Birk på telf. 86 26 30 33 eller til 

Jørgen Wiwe på telf. 86 54 16 

62 senest mandag den 22. april 

Arbejdet i skolebigården starter 

mandag den 6. maj kl. 

19.00. 


Åstrup B.F. afholder foredragsrække 


og Malt Herreds B.F. onsdag 

den 24. april kl. 19.30 på 


Krat i Vejen med emnet: Arbejdet 

i hovedbestyrelsen. Næstformand 


vil fortælle om sit arbejde 

i hovedbestyrelsen og specielt 

om markedsføringsudvalget 


Knud Johansen 


Vi har alt det du mangler... 

Vi har valgt at udsende vores nye 96 katalog sammen 

med Tidskrift for Biavl 

Vi håber det må være til glæde og inspiration 

Vi ønsker alle en god sæson 

Anna Marie og Bernhard Swienty 

Åbningstider 15. april - 14. august 1994 

Forretningen: mand. - torsd. kl. 14-17, fredag kl. 9-17 

Telefon: mand. - fredag kl. 9-17 


Du og dine bier fortjener 

SWI-BO Opstablingsstader 

Det ideelle stade af højisolerende 

Styropor-kunststof i 12x10 rammemål. 

Gennemtænkt i mindste detalje. 

Fordele: Højisolerende - derfor en god 

forårsudvikling. Ingen fugtproblemer. 

Lav vægt. Ingen vedligeholdelse. Meget 

fleksibel. 

Nyhed!! Produktforbedring 

Rammerne hænger nu i en kraftig 

bæreskinne af hård plastic, som sidder 

i en fals. Nu skal der ikke længere limes 

en blikvinkel i som bæreliste 

Hørtoftvej 16, Ragebøl 

6400 Sønderborg 

TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01

5 

Maj 


Leder 

Side 130 

Månedens 

arbejde 

Side 131 

Hovedgeneralforsamling 

Side 134 

Konstituering 

Side 139 

Kommentarer 

til honningsituationen 

Side 140 

Fyns Honningsalg 

og EB's 

beretning på 

HGF 

Side 140 

Scandic Food 

Side 141 

Kort 

Side 145 

Annoncer 

Side 146 

Møder 

Side 156 

Indsat 

Temahæfte 

om honning

130. Årgang 

Udgivet af 



4000 Roskilde 

Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 







Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 


Deadline juni-nr.: 

Tirsdag 21. maj 

Deadline juli-nr.: 

Torsdag 20. juni 

Oplag: 6.500 



Forsiden: Nu er sæsonen 

kommet i gang. Paradisæblerne 

skulle gerne snart være i fuldt 

flor. Foto: Finn Christensen. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

130 


I ARBEJDSTØJET - 

IGEN! 

Årets hovedgeneralforsamling er nu afviklet. De alvorlige og 

de festlige indslag er overstået. De fleste er kommet godt hjem 

- forhåbentlig da. 

Nu er hovedbestyrelsen trukket i arbejdstøjet igen. På det 

konstituerende hovedbestyrelsesmøde, som blev afholdt på 

Snoghøj Højskole lørdag d. 27. april, fordelte hovedbestyrelsen 

opgaverne imellem sig. I forlængelse af de problemer og emner, 

som blev rejst på hovedgeneralforsamlingen, fandt bestyrelsen, 

at der var behov for to særlige og midlertidige udvalg. 

Derfor blev der nedsat et udvalg med arbejdstitlen: 

Ad hoc udvalg vedr. Danmarks Biavlerforenings fremtidige 

aktivitet. 

Samt et andet udvalg med arbejdstitlen: 

Ad hoc udvalg - kontakt vedr. honningmarkedet. 

Det første udvalg får til opgave at overveje det misforhold, 

bl.a. på det økonomiske plan, som der opstår i forlængelse af 

det vigende medlemstal, dvs. mindre kontingent og ønsket og 

behovet for en stor faglig aktivitet med mange ansatte. Forhåbentlig 

kan udvalget lægge en række løsningsmodeller på bordet, 

som hovedbestyrelsen og den næste generalforsamling kan 

drøfte. 

Det andet udvalg er nedsat på baggrund af den turbulens, 

der har været på honningmarkedet. Bestyrelsen har fundet det 

nødvendigt, at der først af alt indledes en række intense drøftelser 

med Fyns Honningsalg og Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation. 

Fortidens begivenheder skal vendes. Dernæst skal 

mulighederne for samarbejde med de nævnte organisationer, 

grossister m.v. analyseres nærmere. 

Det ligger hovedbestyrelsen meget på sinde at sikre biavlen i 

Danmark og Danmarks Biavlerforening de bedst mulige fremtidsudsigter. 

De nævnte udvalg er et konkret udtryk for dette. 


Formand for Danmarks Biavlerforening


I maj startes på dronningproduktionen. 

Ingen tid på hele året klæder 

Bornholm så flot som 

maj måned. Og intet sted i 

Danmark er så flot som 

Bornholm. Skovbrynene 

danner hvide bræmmer af 

blomstrende vilde kirsebær 

og tjørn. Vejkanterne bærer 

en overdådighed af mælkebøtter 

og vild kørvel, som 

herovre kaldes "hujnnakjeis", 

anemoner i alle farver 

fylder skovbunden. Oplevelsen 

af det bornholmske forår 

tager vejret fra mig hvert 

eneste år. Set med en biavlers 

øjne er det endnu stærkere. 

START MED AT 

KONTROLLERE 

DRONER 

I maj måned, når bifamilierne 

udvikler sig kraftigt, 

starter jeg dronningproduktionen. 

Det er den periode, 

hvor det er lettest at få alting 

til at lykkes, og så kan 

jeg være færdig med det, 

når honninghøst og varroabehandling 

tager tiden. Jeg 

omlarver, når der er dronelarver 

med passende alder i 

yngeltavlerne. Når deres 

øjenfarve er rødlilla, er dronerne 

er kønsmodne samtidig 

med dronningerne. 

Man må få bierne i en 

tilstand, hvor de er ivrige 

efter at fodre larver op til 

at blive dronninger. Den tilstand 

kan man sætte bierne 

i på mange forskellige måder. 

Jeg vil i år sideløbende 

bruge to forskellige metoder. 

Den ene består i at anvende 

en stadebund, der er 

stor nok til tre opstablingskasser 

ved siden af hinanden 

og er beskrevet i Tidsskrift 

for Biavl nr 4. 1995 af 

Finn Christensen. Jeg har 

set det anvendt i Sverige 

med succes og afprøvede 

systemet uden problemer. 

Den anden metode, som 

virker godt, og som er særlig 

velegnet til de biavlere, 

der skal lave et mindre antal 

dronninger, er trykkogeren. 

Trykkogeren er lige velegnet 

sammen med trugstader 

som med opstablingsstader. 

FORBEREDELSE 

Jeg har en lille sværmkasse 

med trådnet i bunden og et 

bitæt låg. Den blev engang 

lavet af en rest spånplade 

og fik plads til fem tavlerammer. 

Og så har jeg nogle 

avlsrammer med tyve cellekopper 

i hver. Jeg sørger 

for fint afpudsede cellekopper, 

ved at sætte avlsram- 

men ned i en bifamilie en 

dags tid, før der skal larver i 

den. Jeg kan anbefale nybegyndere 

at fylde en avlsramme 

nogle gange bare 

for øvelsens skyld. Det kan 

gøres med larver fra en lille 

sølle familie, der alligevel 

aldrig bliver til noget. På 

den måde finder man ud af, 

hvordan lyset skal falde, 

hvordan nålen føles, når 

den lige rører cellebunden, 

og hvordan larven lettest 

vippes af i cellekoppen. 

Til forberedelserne hø- 

Af 

Aksel 

Jørgensen, 


3700 Rønne 


132 

Pollen 

Pollen 

Honning 

Honning 

rer også, at man finder ud 

af, hvor larverne skal tages. 

Jeg bruger oftest larver fra 

min egen bigård, men henter 

også larver hos biavlere, 

der har bier, hvis egenskaber 

jeg gerne vil have frem 

i mine egne bier. Larverne 

tåler fint en lang transport i 

almindelig sommertemperatur. 

Man må bare sikre 

larverne mod at tørre ud 

ved at svøbe et vådt håndklæde 

omkring rammen under 

transporten. Det er almindeligt, 

at vi på Bornholm 

gør en sommerudflugt 

eller to til Sverige for 

at hente æg og larver med 

hjem. Sådan en tur indbefatter 

en lang køretur i Sverige 

og tre timer på båden. 

TEKNIKKEN VED BRUG 

AF TRYKKOGEREN 

I teknikken indgår to gode 

bifamilier, avlsfamilien, som 

leverer larverne og hjælpefamilien, 

som gør dem til 

dronninger. Inden omlarvningen 

sker, lånes en tung 

pollentavle, en honningtavle 

og en eller to jomfrutavler 

med påsiddende bier fra 

hjælpefamilien. Tavlerne 

placeres i trykkogeren, så at 


Skitse Skitse af 

af 

trykkoger trykkoger og og hjælpefamilie 

hjælpefamilie 

efter efter omlarvning omlarvning og og 24 24 timer timer senere 

senere 

der er plads til, at avlsrammen 

senere kan sættes ned 

mellem pollentavlen og 

honningtavlen. Dertil ryster 

jeg unge bier fra familiens 

yngeltavler ned i kassen, så 

at den bliver rigtig godt 

fyldt med bier. Dronningen 

må ikke følge med, og der 

må absolut heller ikke være 

yngel i tavlerne. De bier, 

der vil flyve væk, får lov til 

det, for det er ikke dem, 

der er gode til at fodre 

dronninglarver. Tavlerne i 

kassen dækker jeg af med 

et tykt dyngvådt klæde og 

lægger låget på. Kassen stilles 

i skyggen, fordi bitætheden 

i kassen er så stor, at bierne 

vil få det for varmt, 

hvis de står i solen. Det er 

også derfor, at de får vand 

med ind i kassen. 

Hos hjælpefamilien fylder 

jeg rummet under gitteret 

op med jomfrutavler 

fra magasinkasserne, og 

ordner det sådan at der bliver 

plads til senere at sætte 

trykkogerens indhold tilbage 

lige over gitteret. Så er 

der lige tid til en kaffepause. 

I avlsfamilien finder jeg 

en yngeltavle med æg og 

Jomfru 

Jomfru 

Honning 

Honning 

Pollen 

Pollen 

Jomfru 

Jomfru 

åben yngel og foretager 

omlarvningen. Det kræver 

godt og klart dagslys, men 

solen må ikke komme til at 

skinne direkte på de små 

larver. Det vil nemlig hurtigt 

tage livet af dem. Med 

omlarvenålen duppes først 

lidt foder i bunden af cellekopperne, 

og små larver fiskes 

op og stryges forsigtigt 

af i foderet. Hvis jeg kommer 

til at rulle eller vende 

en, kasseres den straks. Meget 

små larver kan bierne 

hitte på at flytte over i en 

anden celle og føde den op 

der. Det må ikke ske uden 

at blive opdaget. Larverne 

har passende størrelse og er 

lettest at tage, når de ligger 

med rigelige mængder af 

skinnende hvid larvefoder. 

Når omlarvningen er sket, 

sættes yngeltavlen tilbage 

til avlsfamilien. 

Imens er bierne i trykkogeren 

fortvivlede - de har 

ingen dronning, og alle ammebierne 

er helt ophovnede 

i hovederne af fodersaft 

uden at de kan få udløsning 

for deres ammetrang. 

Den tilstand opnås i løbet 

af en times tid og holder sig 

kun ganske få timer. Inden

for det tidsrum åbner jeg 

for trykkogeren, sætter 

avlsrammen med larver ned 

på den tomme plads og lukker 

igen. På lyden i kassen 

kan man i løbet af meget 

kort tid konstatere, at roen 

og lettelsen breder sig, og 

de går igang med at stopfodre 

de tilsatte larver. 

Selvom der er mange 

om arbejdet, er bierne i 

trykkogeren så udmattede 

af at fodre på larverne, at 

der skal forstærkning til efter 

et døgn. Man kan lave 

små aflæggerfamilier og give 

dem hver en åben dronningcelle 

og lade dem klare 

resten. Ellers sætter man 

trykkogerens indhold af bier 

og tavler tilbage lige 

over dronningegitteret i 

hjælpefamilien. Der vil larverne 

blive fodret færdig 

og cellerne lukket i løbet af 

de næste tre dage. Når larverne 

har samme størrelse 

og alder, sker det i et tidsrum 

indenfor få timer. 

Larverne, der gøres færdige 

i hjælpefamilien, må 

have bure på. 

Så snart cellerne er lukket 

sætter jeg bure på, fordi 

ellers bruger bierne cel- 

lerne som ledere for vildbyg, 

og så må jeg med en 

varm kniv forsigtigt skære 

cellerne så meget fri, at burene 

kan komme på. Det er 

så besværligt, at det næsten 

ikke er ulejligheden 

værd. 

Den færdige udrugning 

sker i løbet af de næste 8 

dage og foregår i hjælpefamilien, 

hvor de er fodret 

op. Som regel henter jeg 

dronningerne kort efter at 

de er krøbet, men er ikke 

omhyggelig med det. De 

kan godt stå der en dag eller 

to før de sættes til parrefamilier. 

Hvis de har skavanker, 

som gør, at bierne 

ikke vil fodre og pleje dem, 

dør de i burene, og jeg behøver 

ikke at ærgre mig 

over, at lave en parrefamilie, 

der ikke vil godtage den 

dronning, de får. 

ENHVER BEGYNDELSE 

ER SVÆR 

Selvom man starter en produktion 

med tyve larver, må 

man ikke tro, at man kommer 

til at stå med tyve 

dronninger, som man skal 

finde familier til. Det vil være 

væsentlig færre. Indtil 

man bliver dygtig til det, 

skal man ikke regne med 

mere end ti. Det skal også 

nok vise sig, at det er 

manglen på parrekassetter, 

der bliver flaskehalsen. Men 

med 6 avlsrammer og tilsvarende 

hjælpefamilier, kan 

man starte en serie hver anden 

dag hele sommeren. 

Man får en bedre antagelse, 

ved at duppe lidt dronninggele 

i cellekopperne inden 

larverne lægges i. Det 

kan betale sig at tage en af 

de netop antagne larver, og 

stjæle dens foder til formålet. 

Det koster en antaget 

larve, men man får altså flere 

ud af det. Jeg har været 

ude for, at der er en periode, 

hvor bierne slet ikke går 

med på spøgen. Jeg ved ikke 

hvorfor, men andre biavlere 

har samtidig haft det 

samme problem, så det må 

skyldes ydre omstændigheder. 

Men så er trykkogermetoden 

så dejlig ukompliceret, 

at man øjeblikkeligt 

kan aflyse hele processen 

og starte forfra igen et par 

dage senere. ❑ 


HOVEDGENERALFORSAMLING 


Senest 2 måneder efter afholdelsen af Danmarks Biavlerfor- 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 

134 

enings hovedgeneralforsamling skal der offentliggøres et 

informationsreferat i Tidsskrift for Biavl, der er underskrevet af 

generalforsamlingens dirigent og DBF’s formand. 

Årets hovedgeneralforsamling 

blev i år afholdt på Lalandia, 

Rødby havn, lørdag 

den 12. april. Dagsorden for 

generalforsamlingen kan 

ses i Tidsskrift for Biavl nr. 2, 

side 53. Tilstede var der 53 

delegerede, som repræsenterede 

4735 medlemmer. 

Det svarer til en tilstedeværelse 

på 92 % af medlemmerne. 

Jørn Bisgaard, Odder 

blev valgt som dirigent. 

BERETNING 

Kristian Skovmose fremlagde 

hovedbestyrelsens beretning. 

Beretningen kan rekvireres 

ved henvendelse til 

DBF i Roskilde. Her skal blot 

i punktform nævnes, hvad 

beretningen omtalte. 

* Årets honninghøst og udvintring. 

* Dødelighed af bifamilier i 

efteråret. 

* Det betænkelige ved anvendelse 

af ulovlige bekæmpelsesmidler. 

* Godt år for dronningavlen. 

* Det, at være ny formand, 

det har været et år med 

mange udfordringer. 

* Problemer med kontakt 

til sundhedsstyrelsen angående 

godkendelse af 

bekæmpelsesmidler. 

* Statens Bisygdomsnævn, 

et nævn som trænger til en 


fornyelse. Specielt med 

hensyn til nævnets medlemssammensætning. 

* Flyttemærkater 

* Varroa-resistens projekt i 

nordjylland, som DBF støtter 

økonomisk med lønpenge. 

* Læsø. Udsigten er stadig 

uafklaret med hensyn fredningen. 

Kommer den for en 

EU-domstol? 

* Økologisk honning. Der 

kommer regler fra EU. DBF 

skal påvirke disse regler. 

* Flytning af DBF’s hoved- 

kontor. 

* Fagligt udvalg. 

* Folkeskoleprojektet. 

* Markedsføringsudvalget. 

Specielt priskrigen på honningmarkedet, 

samt den 

nye honninggrossistsammensætning 

- nu kun 2 store 

honninggrossister. 

* Uddannelsesudvalget. 

* Nordisk biråd. 

* U-landsprojekter. 

* Miljøprisen. 

* Administrationsudvalget. 

* Fremtiden. Den øjeblikkelige 

vinterdødelighed. Der

arbejdes voldsomt på at finde 

løsninger og forklaringer. 

Hans Jørgen Hansen, 

Malt Herreds Biavlerforening, 

stillede spørgsmål 

ved, hvorfor markedsføringsudvalget 

ikke har taget 

kampen op mod honninggrossisterne? 

Hvilken 

indflydelse har grossisterne 

på DBF? Kunne DBF ikke 

overtage køb og salg af 

honning? 

Kristian Skovmose påpegede, 

at vi har blandet os, 

ved at holde møder med 

grossisterne. Men økonomisk 

har vi ikke haft mulighed 

for at blande os i prispolitiken. 

Grossisterne har 

kun indflydelse på DBF på 

dialogniveau. At vi overtager 

salg og køb af honning, 

har der ikke været tradition 

for, men tanken er da besnærende. 


påpegede at man skal holde 

sig for øje, hvad vores 

økonomiske muligheder er, 

og at vi ikke kan påvirke de 

frie markedsmekanismer, 

som er meget stærke. Vi har 

én magt, og det er vores etiket. 

Kurt Henriksen, Østfyns 

B.F. savnede fremtidsperspektiver 

i beretningen. Udviklingen 

på honningmarkedet 

går utroligt stærkt, hvor 

biavlerne kun er små brikker 

i et spil. Opfordrer til, at 

vi tænker over, hvad der 

skal gøres. Med de dystre 

udsigter, som vi har, må vi 

have norske tilstande. Vi 

skal have subsidier til støtte 

af biavlen. 

John Pedersen, Slagelses 

Herreds B.F., ville gerne vide, 

hvor DBF står i markedsføringsøjemed. 

Vores reklameartikler 

ses ikke ofte. Vi 

bør kontakte professionelle 

markedsføringsfolk, og desuden 

skal vi gøre op med os 

selv, om vi vil markedsføre 

honning eller biavl. 


påpegede, at vores markedsføringsøkonomi 

ligger 

kun på ca. 300.000 kr. om 

året. Det svarer til et par 

helsides annoncer i Jyllandposten. 

Realiteten er at vores 

økonomi er for svag til 

at køre massive kampagner. 


sagde, at det er korrekt, at 

det er dyrt at lave markedsføring. 

Men der har manglet 

politisk vilje til at lave et 

projekt med vores håndboldpiger. 

Beretningen blev enstemmigt 

vedtaget. 

REGNSKAB 

Regnskabet blev fremlagt af 

Asger Søgaard Jørgensen. 

Resultatet viste i år et overskud 

på 40.285 kr. Heraf 

henlægges 41.094 kr til 

ejendomsfoden. 

Peter Christensen, Frederiksborg 

B.F. synes, at 

regnskabet ser sminket ud. 

Det er udelukkende kontingentstigningen 

fra sidste 

år, som gør, at vi får overskud. 

Derfor er regnskabet 

ikke så godt. Der skal større 

besparelser til flere steder. 

Kristian Skovmose understregede, 

at det er 

svært at finde steder, hvor 

man kan lave besparelser. 

Vores vigende medlemstal 

er vores økonomiske problem. 

Generalforsamlingen 

bør have tillid til, at økonomien 

håndteres forsvarligt. 

Der er påbegyndt en tidsregistrering 

hos de ansatte, 

således at man får et overblik 

over, hvordan tiden anvendes. 


understregede, at regnskabet 

ser godt ud pga. kontingentstigningen. 

Vi er 

derfor nødt til at gøre op 

med os selv, om vi vil bibeholde 

aktivitetsniveauet eller 

beholde samme kontingent. 

Regnskabet blev taget 

til efterretning. 

VEDTÆGTÆNDRINGER 

Hjørring Amts B.F. ønskede 

at få gjort foreningens afstemningsregler 

mere klare. 

Man mener, at den såkaldte 

pointmetode , som 

nu anvendes ikke er fair. 

Det betyder, at kandidater 

kan vælges som suppleanter 

ved blot at få en stemme. 

Generalforsamlingen 

afviste forslaget pga. nogle 

formelle fejl. 

HOVEDBESTYRELSENS 

VEDTÆGTÆNDRING 

I gennem de sidste mange 

generalforsamlinger har 

man været nødt til at ændre 

dagsorden således, at 


136 

Hovedbestyrelsen. Fra venstre: Arne Egelunn Nielsen, 

John Svarre, Jens Rahbek Pedersen, Kristian Skovmose, 

Jørgen Bang, Sophus Seeberg og Kirsten 

Vinther. 

nogle af dagsordenpunkterne 

er blevet skilt fra hinanden. 

Derfor foreslog bestyrelsen 

at lave små praktiske 

ændringer i generalforsamlingens 

dagsorden. Desuden 

blev stemmereglerne 

strammet op, således at der 

ikke er mulighed for forvirring 

under afstemning af 

bestyrelsesmedlemmer. Forslaget 

blev enstemmigt vedtaget. 

De nye vedtægter revideres 

snarest. 

PLACERING AF DBF 

Jens Rahbek Pedersen forelagde 

de muligheder, der er 

for DBF’s fremtidige placering. 

De udvalgte steder er 

❴❶ Blive i Roskilde, ❵❷ Skejby, 

Århus og ❸ Køb af eget 


hus. Fordelene og ulemperne 

blev fremlagt. HB indstillede 

enigt køb af huset i 

Roskilde, hvis det kan udmatrikuleres, 

og hvis der er 

vej-ret. HB lægger vægt på, 

at ejendomsfondens midler 

bruges på finansiering (ca. 

700.000 kr). 

Kurt Henriksen ville gerne 

lave et ændringsforslag, 

som stiller køb af en ejendom 

i bero, til det er afklaret, 

hvem der bliver de nye 

naboer i Roskilde. 

Svend Jørgensen, Alssund 

B.F., erindrede om, at 

ejendomsfonden blev oprettet 

i en tid, hvor vi var 

mange medlemmer, og hvor 

vi bl.a. skulle have kursusfaciliteter. 

Med en ejendom i 

en tid, hvor foreningen er i 

nedgang, kommer vi til at 

hænge på alle udgifter. 

Kristian Skovmose mente, 

det er vigtigt af hensyn 

til personalet, at der blev 

truffet et valg, vi kan ikke 

holde personalet i uvished. 

Ellers er det det samme som 

at bede dem om at rejse. 

Ovenstående diskussion 

medførte, at der blev lavet 

et ændringsforslag, således 

at man kunne købe huset i 

Roskilde under forudsætning 

af: 1. maksimal pris på 

600.000 kr. 2. Selvstændig 

udmatrikulering og vej-ret. 

3. Acceptabelt naboskab. 

Dette forslag blev vedtaget. 

REGLER FOR 

TILLÆGSETIKETTER 

Der er et stærkt ønske om 

at bruge tillægsetiketter for 

f.eks. økologisk honning, 

honning produceret uden

ug af lægemidler til bisygdomsbekæmpelsen. 

Fra 

foreningens side mener 

man, det er vigtigt at foreningen 

har mulighed for 

at lave regler for anvendelsen 

af tillægsetiketter, som 

beskriver særlige kvalitetsegenskaber 

ved honningen. 

Forslaget indebærer, at en 

gammel generalforsamlingsbeslutning 

"om anvendelsen 

af tillægsetiketter 

med påskriften „uden brug 

af pesticider i bisygdomsbekæmpelsen“ 

skal godkendes 

på en hovedgeneralforsamling“ 

ikke længere gælder. 

Bent Andersen, Ringe 

og Omegns B.F., mente at 

forslaget vil mistænkeliggøre 

andres honninger. Hvad 

gør man, hvis det viser sig 

at strategiplanen slår fejl. 

Desuden bliver rapssprøjtemidlet 

Maurik snart godkendt, 

hvilket betyder at 

der nu kan sprøjtes i åben 

blomst. 

Jørgen Bang var enig i, 

at man kan dele biavlen i 

to. Det er ikke for at mistænkeliggøre 

andre. Som 

biavlere skal vi have mulighed 

for at kunne stå ved 

det, vi gør. 

Hans Jørgen Gulbrandt 

mente, at hvis de store indkøbskæder 

ønsker honning 

med specielle etiketter, skal 

vi passe på ikke at komme i 

en situation, hvor vi låser os 

selv fast og ikke har mulighed 

for at lave de ønskede 

etiketter. 

Bent Andersen er enig i, 

at man ikke skal bruge 

ulovlige midler, men i kraft 

af, at der kan komme fremmede 

midler i honningen 

uforskyldt, er det farligt, at 

man kan blive beskyldt for 

at bruge ulovlige midler. 

Forslaget blev vedtaget. 

UDVIDET KONTROL 

MED HONNINGEN 

Hovedbestyrelsen foreslår, 

at der etableres en udvidet 

kontrol med honning, der 

bærer Danmarks Biavlerforenings 

etiket. Kontrollen finansieres 

af honningreklamefonden. 

DBF’s honningkontrol 

er ikke omfattende 

nok. Den har hidtil beroet 

på henvendelser udefra 

med mistænkelige honninger. 

Nedenstående blev 

vedtaget som et ændringsforslag 

fra Kurt Henriksen. 

For at sikre at honning, 

der sælges med Danmarks 

Biavlerforenings etiket har 

en høj kvalitet, etableres en 

honningkontrolordning. 

Kontrollen skal medvirke til 

at skabe gensidig tillid mellem 

biavlerne, honninggrossisterne 

og forbrugerne. 

Kontrollen skal tjene til 

at give forbrugerne sikkerhed 

for, at honningen er 

dansk, samt at den overholder 


krav til honning. Disse 

krav går videre end lovgivningens 

almindelige 

krav. 

Kontrollen er baseret på 

stikprøvekontrol af honning 

fra honningcentraler 

og biavlere, der benytter 


etiket. Overtrædelser af 

kvalitetskravene medfører, 

at retten til at bruge Danmarks 

Biavlerforenings etiket 

bortfalder. Resultaterne 

samles i en rapport. Kontrollen 

finansieres af honningreklamefonden.Omkostningen 

vil være ca. 

50.000 kr årligt. 

KONTROL AF 

RESISTENTE BIER 

Avl af varroa-resistente bier 

er nok det mest fornemste, 

man kan finde. Derfor skal 

DBF nøje følge og informere 

om uvildig afprøvning af 

påståede varroaresistente 

bier fra udlandet og Danmark, 

samt publicere resultater. 

TVUNGEN 

BEHANDLING AF 

VARROA 

Et forslag om en tvungen 

behandling af varroa blev 

diskuteret. Hovedbestyrelsen 

vurderer, at man ikke 

kan få det offentlige overtalt 

til dette forslag. Elo 

Mortensen påpegede problemerne 

omkring det, at 

der er biavlere, som ikke 

behandler. Man skal have 

mulighed for at sende inspektøren 

ud på kontrol. På 

Møn, vil man ikke i år kunne 

skaffe bier til bestøv- 

Handlerne i 

korridorerne 

er altid vigtig 

for 

beslutningsproscessen. 


Valgresultater For Imod Blank 

HB-beretning 4683 0 0 

Vedtægtændring ang. 

afstemningsregler 287 4224 98 

Hovedbestyrelsens 

vedtægtsændringer 4735 0 0 

Placering af DBFs placering 4045 298 392 

Regler for tillægsetiketter 3193 1276 266 

Honningkontrol 3259 1277 199 

Information om restistente bier 3697 914 125 

Tvungen varroabehandling 1647 2995 93 

Fremstilling af reklamematerialer 3400 1217 118 

Tydeliggørelse af etiket 3969 566 157 (43 ugyldig) 

Hjemkaldelse af honningetiketter Forslaget blev trukket 

Fremstilling af lokal egnsetiket 1282 3223 165 

Budget 4254 481 

* Alle stemmetal giver ikke sammenlagt 4735, hvilket skyldes for sent ankomne delegerede. 

Formandsvalg 

Kristian Skovmose 4735 

Valg til hovedbestyrelsen 

Peter Christensen 548 

Hans J. Hansen 996 

Jens Rahbek Pedersen 10679 

Sophus Seeberg 7230 

John Svarre 7551 

138 

ning. Derfor må man også 

forvente, at landbruget ville 

kunne gå økonomisk ind 

i denne sag. 

P.C.D. Hansen, Hjørring 

Amts B.F., påpegede, at 

man tidligere har fået besked 

fra landbrugsministeret 

om, at vi selv skal financiere 

varroa-bekæmpelsen. 

Bent Jensen, B.F. Sønderjylland, 

undrede sig 

over, at denne diskussion 

bliver trukket frem med 

jævnlige mellemrum. Det er 

os som biavler, der skal behandle 

vores bifamilier. 

UDARBEJDELSE AF 

REKLAMEMATERIALER 

Generalforsamlingen besluttede, 

at der skal udarbejdes 

reklamematerialer, 

som kan bruges til annoncering 

i lokale aviser, af biavlere 

og lokalforeninger til 

fremme for salg af egen 

honning. 


SYNLIGGØRE FORSKEL 

PÅ HONNINGETIKET- 

TER 

Generalforsamlingen besluttede, 

at der skal være 

en tydeligere forskel på 

DBF honningetikette mellem 

„Avlet i egen bigård“ 

og „For ægthed og kvalitet 

garanterer“. Sidstnævnte 

etiket bruges af honninggrossisterne. 

Mange 

synspunkter omkring anvendelsen 

af DBF's etikette 

kom frem. 

HJEMKALDELSE AF 

ETIKETTER 

Medlemmer, som melder sig 

ud af DBF, skal levere etiketter 

tilbage, da man ikke 

må bruge DBF’s etiket længere. 

Forslaget lægger op 

til, at der fra DBF’s side skal 

gøres en aktiv indsats for at 

udmeldte medlemmer skal 

levere deres etiketter tilbage. 

Efter nogen diskussion, 

blev forslaget trukket tilbage 

under forudsætning af, 

at man fra DBF’s side er villig 

til at sende rykkere til 

medlemmer. Dog er det stadigt 

vigtigt, at man henvender 

sig til DBF og gør os opmærksom 

på ikke medlemmer, 

som anvender vores 

etiket. 

LOKAL EGNSETIKET 

På Fyn vil man gerne lave 

en lokal egnsetiket, som viser, 

at honningen kommer 

fra Fyn, samt bruge den 

som banderole, således at 

dåserne ikke kan åbnes. 

Man føler et behov for at 

tydeliggøre den lokale honning. 

Det skal betragtes 

som et pilotprojekt. Projektet 

er tænkt at køre over en 

etårig periode. 

Eilif Fogh, Ribe og Omegns 

B.F., oplyste at man allerede 

har lavet en sådan 

etikette, som har virket i 

over 5 år. Umiddelbart virker 

det ikke, som om dette 

projekt har haft stor succes. 

Flere delegerede mente, at 

ønskede man at lave en lokal 

etiket, skulle den også 

finansieres lokalt. Forslaget 

blev afvist. 

BUDGET 

Budgettet forudsætter, at 

der er et medlemstal på 

4.800. Vores kontorfællesskab 

med De Danske Frøavlerforeninger 

er usikkert, 

da denne forening på et 

tidspunkt skal flyttes. Budgettet 

er stramt, fordi man 

ønsker at holde et højt aktivitetsniveau. 

Vi bliver nødt 

til fremover at diskutere 

eventuelle nedskæringer. 

Det er derfor ikke sandsynligt 

at næste års nettoresultat 

bliver bedre end budgetteret. 

Peter Vestergaard, Gl. 

Viborg Amts B.F., syntes det 

er for dårligt, at man fra 

bestyrelsens side fremlægger 

et budget, som er negativt. 


mener selv, at det også har 

været urealistisk, da man lige 

netop har beskåret hovedbestyrelsens 

aktivitet. 

Man skal nok forvente, at

underskuddet bliver større. 

Der er skåret så meget på 

budgettet, at der er skåret 

helt ind til benene. Men vi 

klare situationen pga. af 

vores formue. 

VALG 

Kristian Skovmose blev genvalgt 

som formand, uden 

modkandidat og modstemmer. 

De tre siddende hovedbestyrelsesmedlemmer 

Jens 

Rahbek Pedersen, Sophus 

Seeberg og John Svarre 

blev også genvalgt. Som 

suppleant blev Hans J. Hansen, 

Malt Herreds B.F. valgt. 

NÆSTE 


Da der ikke var nogen lokalforeninger, 

som ønskede 

at arrangere næste år generalforsamling, 

er det op 

til hovedbestyrelsen at fastsætte 

det sted. 

KONSTITUERENDE 

HOVEDBESTYRELSESMØDE 

Hovedbestyrelsen har konstitueret 

sig efter generalforsamlingen. 

Konstitueringen blev 

indledt med en grundig diskussion 

af foreningens aktuelle 

behov, samt de enkelte 

udvalgs opgaver. 

Konstistueringen kan 

ses af tabellen. 

Bestyrelsen drøftede resultaterne 

af hovedgeneralforsamlingen 

og fastsatte 

datoen for næste års hovedgeneralforsamling 

til 

lørdag den 12. april. Generalforsamlingen 

vil blive afholdt 

på Hovborg Kro. 

På det ordinære hovedbestyrelsesmøde 

var situationen 

på honningmarkedet 

hovedpunktet. Det afspejles 

også af det nedsatte ad hoc 

udvalg. 


HOVEDBESTYRELSEN 

Jørgen Bang, Grastenvej 213, Thurø, 5700 Svendborg 

Telf 62 20 55 81 

Arne Egelunn Nielsen, Præstevænget 13, 4241 Vemmelev 

Telf 53 58 25 01 

Jens Rahbek Pedersen, Husmandsvej 4, 6621 Gesten 

Telf. 75 55 52 01 

Sophus Seeberg, Tårsvej 42, 4912 Harpelunde 

Telf. 53 93 10 97 

Kristian Skovmose, Ballevej 7, Tirstrup, 8400 Ebeltoft 

Bedst tirsdag til fredag kl. 11.00 til 12.00 telf. 86 99 01 52 

Privat Telf. 86 36 34 78 

John Svarre, Knudevejen 20, Edslev, 8362 Hørning 

Telf. 86 92 38 04 

Kirsten Vinther, Udsigten 19, Uggelhuse, 8900 Randers 

Telf. 86 49 46 50 

KONSTITUERING 

Formand 

Kristian Skovmose, valgt på generalforsamlingen 

Næstformand 


Økonomi- og budgetudvalg 

Kristian Skovmose, Jens Rahbek Pedersen 

Markedsføringsudvalg 

John Svarre, Jens Rahbek Pedersen og Sophus Seeberg 

Uddannelsesudvalg 

Jørgen Bang, Sophus Seeberg og John Svarre 

Fagligt udvalg 

Kirsten Vinther, John Svarre og Jørgen Bang 

U-landsgruppen 

For DBF, Sophus Seeberg og Asger Søgaard Jørgensen 

Ad hoc udvalg vedrørende fremtidig aktivitet i DBF 

Jens Rahbek Pedersen og Jørgen Bang 

Kontaktudvalg vedr. honningmarkedet ad hoc udvalg: 

Kristian Skovmose, Jørgen Bang og John Svarre 

Repræsentant i Statens Bisygdomsnævn 


Repræsentant i COPA/Cogecas honninggruppe 


REGNSKAB 1995 1995 1994 

Medlemskontingent 1.270.924 1.156.553 

Generalforsamling -59.659 -66.976 

Hovedbestyrelse -135.207 -91.636 

Daglig leder 189.215 -180.470 

Ufordelte sekretariatsomkostninger -501.625 -470.235 

Konsulentgruppen -135.073 -91.580 

Kursusarrangementer -5.248 0 

Salgsafdelingen 53.915 36.723 

Tidsskrift for Biavl -152.161 -156.655 

Varroa-projekt -186.110 -98.569 

Ejendommen Ledreborg Allé 104, 

Roskilde -42.278 -44.162 

Ejendommen Nymarksvej 24, 

Fredericia 77.995 61.131 

Bevillinger -58.202 -78.076 

Renter 102.229 76.278 

Foreningens nettoresultat 40.285 52.326 

Af nettoresultatet henlægges kr. 41.094 til ejendomsfonden. Årets ændring 

i kapitalen i honningreklamefonden og i ansvarsforsikringsfonden 

er ikke medtaget i ovennævnte resultat. 


140 

FYNS HONNINGSALG A/S OG 

ERHVERVSBIAVLERNES BERETNING PÅ 

HOVEDGENERALFORSAMLINGEN 

Werner Jensen, Pt. 

fungerende formand 

for Fyns Honningsalg 

A/S 

Det er rystende at opleve 

det, der er sket de sidste 

dage, hvor vores samarbejdspartner 

Viking Honning 

er blevet overtaget af 

Scandic Food. Lad os slå det 

fast: Fyns Honningsalgs aktiekapital 

er indtakt. I øjeblikket 

arbejdes der med 

honningafregningen. Torsdag 

før påske fik vi besked 

om salget af Viking Honning 

til Scandic Food. Man 

har overgivet sagen om 

Fyns Honningssalgs tilgodehavende 

på indleveret honning 

til Viking Honning til 

en advokat. 

Scandic Food har haft 

en interesse i at kvæle Viking 

Honning, fordi man ikke 

tidligere kunne få Fyns 

Honningsalg til at gå ind i 

kredsen omkring Scandic 

Food. Der står meget honning 

på indvejningsstederne 

endnu. Det skal afklares, 

hvordan man redder den 

honning. 

Vi skal prøve at få nor- 


ske tilstande med en biavlerejet 

honningcentral, således 

at grossisterne skal købe 

deres honning et sted. 

Svært at forstå, at biavlerne 

ikke bakker bedre op omkring 

en fælles honningcentral. 

Keld Brandstrup, 

Erhvervsbiavlernes 

Brancheorganisation 

Viking Honning er blevet 

overtaget af Scandic Food 

pr. 1. april. EB sidder tilbage 

med et forgældet aktieselselskab, 

samt en gæld på 

ca. 3-4 mill. kr., samt manglende 

betaling for honninghøsten 

i 1995. Viking Honning 

stod overfor at skulle 

gå i konkurs sidste år. EB fik 

tilbudt at gå ind i selskabet. 

EB lod uvildige advokater 

vurdere situationen, som 

sagde god for den, under 

den forudsætning at honningmarkedet 

forholdt sig 

stabilt. EB deltog aktivt i Viking 

Honning bestyrelsesarbejde. 

Bestyrelsen vedtog i 

startfasen ikke at sælge 

dansk honning med tab. 

Dette holdt kun i få uger. 

Vi iværksatte et honningudviklingsprojekt, 

med 

støtte. 

I april måned blev der 

afholdt møder med Scandic 

Food for at få et ordnet 

honningmarked. Dette var 

man ikke indstillet på fra 

Scandic Foods side. Baseret 

på et møde foranlediget af 

DBF, troede vi på, at der ville 

blive skabt nogle ordnede 

markedsforhold. Bl.a. 

skulle man forsyne Scandic 

Food med honning til deres 

leveringer. Vi har i hele året 

solgt honning med tab, også 

udenlandsk honning. 

Man har haft kontakt til 

forskellige firmaer/organisationer 

om et salg af Viking 

Honning. 

Der har ikke været tale 

om priskrig. Der har været 

tale om en ren slagtning af 

Viking Honning og forsøg 

på slagtning af Knud Hvam. 

Vi er skuffet over de biavlere, 

som har solgt honning 

til Scandic Food og dermed 

her muliggjort denne slagtning. 

Jeg opfordrer biavlere 

til at finde sammen omkring 

EB og Fyns Honningsalg. 

Lad os slutte op omkring 

en fælles honningcentral. 

Oven i disse problemer 

kommer der i år de meget 

store tab af bifamilier. Vi 

har en biavl, som er i krise. 

Summeres problemerne op 

nu - er det nødvendigt at få 

hjælp ude fra.

SCANDIC FOOD 

Det danske honningmarked har i det forløbne år været præget af 

voldsom turbulens. Lave priser og nu kun to store honninggrossister. 

Vi har snakket med Otto Christensen, Scandic Food, som 

fornylig overtog Viking Honning i Arløse. 

Når man som første gangs 

besøgende kommer til Scandic 

Foods hovedsæde lige 

nord for Vejle Fjord, oplever 

man allerede her et af Otto 

Christensens koncepter: Effektiv 

i produktionen med 

en lille administration. Hovedindgangen 

til adminstrationen 

er bestemt ikke pompøs 

og ligger på siden af 

fabrikken, på en sådan måde, 

at man må klemme 

sig forbi de store lastbiler, 

som losser varer. 

Her modtages man 

af selskabets direktør 

Otto Christensen, som 

leder den virksomhed, 

som i 1951 blev startet 

af forældrene som en 

kagefabrik. Otto Christensen 

kom ind i virksomheden 

i 1971, da 

han var færdiguddannet 

som bager. I perioden 

frem til 1986 blev 

kagefabrikken kørt 

frem til at være den 

største kageproducent 

herhjemme. 

I dag ejer Otto 

Christensen en paraply af 

virksomheder, som beskæftiger 

sig med en stribe af 

produkter. Nævnes kan: 

marmelade, sur/søde produkter, 

3 vinfirmaer og etiketfabrik. 

Firmaet omsatte i 

1995 for ca. 320 mill. kr. og 

har 120 ansatte. Halvdelen 

af omsætningen er eksport. 

Firmaet har 3 produktionssteder, 

marmelade i Hadsund, 

honning i Odense, 

juice/sursøde produkter i 

Slagelse. På alle produktionssteder 

er der laboratorier 

til kvalitetskontrol. Firmaet 

kører med mange varemærker, 

dvs. på honningområdet 

vil man gerne markedsfører 

sig som Scandic 

Food, Cardia, en biavler og 

Viking Honning. Honningen 

(dansk og udenlandsk) 

udgør ca. 15% af firmaets 

omsætning. 

Otto Christensen vil du 

beskrive, hvordan du har 

opfattet det, der er sket det 

sidste halve år på honningmarkedet, 

og hvad er der af 

fremtidsperspektiver? 

I 1995 søgte vi at udvide 

vores varesortiment. Valget 

faldt på honning. Grunden 

hertil var, at honning passede 

fint ind i vores produkt- 

sortiment. Vi ville gerne udvide. 

Dem, der køber marmelade, 

køber også honning. 

Produkterne står på 

de samme hylder i butikkerne. 

Vi havde allerede distributions- 

og salgssystemet. 

Vi kunne kort sagt få en ny 

vare ind uden at skulle ansætte 

personale. Samtidig 

var markedet interessant, 

fordi vi kunne se, der var 

nogle virksomheder, 

som ikke så stærke 

ud. Det vidste vi, fordi 

vi var med i forhandlinger 

med Cardia 

og Viking Honning, 

da de ville fusionere 

med hinanden. 

Det var tydeligt, 

at produktionsstederne 

var for store i 

forhold til den totale 

produktionen. Fusionen 

blev ikke til noget, 

da vi ikke kunne 

opfylde de krav, der 

skulle til for at få en 

fusion gennemført. 

Vi købte derfor Cardia 

og overtog senere 

maskinparken i Fyns Biavlscenter. 

Alt honningproduktion 

foregår nu i Cardias 

lokale i Odense. 

Vi følte, at 3 grossister 

var en fin balance på det 

danske honningmarked. 

Hvad der sker på det 

tidspunkt (april/maj) er 

svært at sige. Men Viking 

Honning bliver tilsyneladende 

skræmt, de tror vi vil 

overtage markedet. Det var 

Af 

Kristian 

Skovmose 

og 

Flemming 

Vejsnæs 


142 

ikke vores ønske. Situationen 

blev tilspidset, så vi var 

nødt til at sætte vores priser 

ned. Viking Honning var 

tilsyneladende bange for at 

miste markedsandele, da vi 

lavede en langtidskontrakt 

med FDB. Det egentlige 

pristryk startede, da Viking 

Honning solgte et stort parti 

honning til Fakta. Honningen 

blev solgt billigt, da 

Viking honning havde et 

stort lager af det honning, 

som blev købt af Fyns Honningsalg 

(ca. 180 tons). Det 

lager har været en belastning 

for Viking Honning. 

Jeg kunne selv have overtaget 

hele lageret, men Fyns 

Honningsalg forlangte en 

merpris, som jeg beregnede 

ville koste mig ca. 250.000 

kr, sådan som markedssituationen 

så ud på det tidspunkt, 

da honningprisen lå 

på ca. 17-18 kr pr. kg. Fyns 

honningsalg forlangte 22 

kr. 

Fakta lavede en kalkule, 

hvilket gav den laveste honningpris 

vi til dags dato har 

set herhjemme. Så udløses 

den mekanisme, som får 

Netto, Aldi og Daglig Brug- 


sen til at følge efter. At dette 

var tilfældet, ved jeg, da 

jeg selv nu har overtaget 

Viking Honning og derfor 

har fuld adgang til deres 

papirer. Her udfra kan jeg 

se, at Viking Honning på 

dette tidspunkt havde en 

brutto avance på 1,6%, 

mens vi havde en avance på 

11,6%. Det viser, at Viking 

har solgt med store tab. 

Fakta er, at det gælder om 

at finde den korteste og 

nemmeste vej for et produkt. 

Og her var det et problem, 

at man havde 4 producenter, 

Knud Hvam, Fyns 

Biavlscenter, Cardia og Viking 

Honning, samt nogle 

mindre producenter. Tre 

store grossister ville have 

været en fin balance for 

markedet. Nu er vi kun 2, 

desværre. Det valg har jeg 

jo så selv været med til at 

træffe, for at undgå en 

udenlandsk investor. Nu er 

det vigtigt, at vi ikke bliver 

færre grossister. For er vi 

kun en tilbageværende 

grossist, ligner det jo et monopol. 

Det vil de store købmandskæder 

ikke finde sig 

i, de vil altid have to tilbud, 

når de handler. Man risike- 

rer, at de ville søge tilbud i 

udlandet, og det er ikke 

heldigt for honningmarkdet. 

Biavlerne kan ikke forstå, 

at de ikke skal have en 

større del af kagen. De 

glemmer, det er en stor proces 

at indveje honningen, 

få den emballeret på den 

rigtige måde og få den 

solgt. Vi har en ekspertise 

heri. Det er vel rimeligt, at 

vi tager os betalt herfor. 

Det er vigtigt at holde sig 

for øje, at honning sagtens 

kan sælges for 19.95 i udsalg. 

Vi skal blot have prisen 

tilbage til det, den var 

for 3-4 år siden. Hvis discountbutikkerne 

sælger 

den danske honning til 

16.95 og de andre fødevarebutikker 

til 19.95, så kan 

vi afregne honningen til en 

pris der ligger på 20-21 kr. 

Prisen i fødevarerbutikkerne 

er lige nu 14.95, hvor 

den tidligere på året enkelte 

steder har ligget helt ned 

på 10.95. Prisen er altså 

steget. Vi siger lige nu til 

vores kunder, at der vil blive 

mangel på dansk honning 

pga. den store vinterdødelighed, 

der har været i år. 

Vores mål er derfor at lade 

prisen stige ad 2 gange. Fra 

14.95 over 16.95 til 19.95. 

Honning passer godt til 

den grønne bølge, der er i 

gang i øjeblikket. Jeg tror, 

På tappeanlægget i 

Odense vil der komme til 

at køre fire tappelinier. 

Hver linie kan tappe 110 

bæger pr. minut. Årsproduktionen 

skulle 

gerne nå op på ca. 4500 

tons.

at vi skulle bruge nogle af 

de honningetiketafgifter, 

som er i Danmarks Biavlerforening 

til at signalere, at 

dansk honning er et godt 

og sundt produkt 

med energi i forhold 

sukker. 

Indenfor Scandic 

Food vil vi fortsætte 

med at lave en produktudvikling, 

som 

man også har set det 

ved Viking Honning. 

Vi vil bla. lave sortshonninger, 

hvor prisen 

bør kunne ligge 

en 5 kr. højere end 

almindelig dansk 

honning i butikkerne. 

Det er også vigtigt 

at slå fast over 

for biavlerne, at biavlerne 

skal lade være 

med at have ondt af 

den udenlandske 

honning og betragte den 

som en konkurrent. De to 

produkter konkurrerer ikke 

med hinanden. Vi kan sælge 

alt den danske honning, 

som avlerne laver. Det er 

vigtigt, at kunderne har en 

mulighed for at vælge mellem 

forskellige produkter til 

forskellige priser. „Vil jeg 

have et godt og dyrere produkt, 

eller vil jeg prioritere 

den lave pris højere og 

eventuelt få et lidt anderledes 

produkt“. Vi kommer 

ikke langt overfor kunderne 

ved at slå på biernes bestøvningsværdi, 

vi skal slå 

på dansk, sundt og energi. 

Jeg synes ikke DBF’s etiket 

ser så godt ud. Den 

trænger til at blive moderniseret. 

Desuden undrer det 

mig at honningen er i plastdåser, 

men sådan ser forbrugeren 

altså dansk honning. 

Det bedste produkt 

skal være i den bedste emballage. 

Derfor er det vigtigt for 

mig, at jeg kan have vores 

honning med forskellige 

etiketter og navne, ellers 

kan jeg ikke lave en prisdifferentiering. 

Men det er 

også vigtigt, at man har en 

etiket, som kan genkendes. 

Men det er ikke nok at have 

en etiket, som kan genkendes, 

bag etiketten skal 

der være en virkelig kontrolordning, 

som man kan 

have tiltro til. Er der det, så 

vil jeg gerne bruge biavlerforeningens 

etiket. 

Snakker vi pris igen, har 

biavlerne nok været for forkælet. 

Når vi forhandler, fokuserer 

de kun på prisen, 

den skal være 20 kr. uanset 

på hvilket tidspuntk af året 

den afleveres og uanset 

hvor meget honning, der 

bliver produceret. Vi vil gerne 

være med til at financiere 

honninghøsten, således 

at vi lægger på lager i år, 

hvor der er en stor honninghøst. 

Men vi kan da ik- 

ke gøre det gratis. Underligt, 

at biavlerne kun fokusere 

på de 20 kr. i en forhandlingssituation. 

Det viser sig at vores 

produktionsanlæg 

muligvis passer fint 

til at lave bifoder 

på. Kan vi lave det, 

vil foder være en 

god ide at få i bytte 

for noget af den 

indleverede honning. 

Grunden til at vi 

for dansk honning 

kan få en merpris, 

er at der er en begrænset 

mængde 

til rådighed. Vi kan 

sælge alt det danske 

honning vi vil. 

Hvad sker der 

med Viking Honning 

i Arløse på 

Sjælland? 

Produktionen 

kører videre i en 5-7 uger 

endnu, for at få brugt lageret 

op, hvorefter maskinerne 

overflyttes til nogle af 

vore andre fabrikker. Vi forhandler 

med et par at de 

ansatte om at flytte med. 

Lokalerne i Arløse kan vi 

forhåbentligt sælge. 

Det er vigtigt at pointere, 

at alle aftaler, der er lavet 

med Viking Honning før 

den 1. april vedrører de tidligere 

ejere. Det betyder 

også, at for honning indleveret 

før den 1. april, hæfter 

vi ikke for. Det blev tydeliggjort 

af advokaterne, 

da vi var i skifteretten. Jeg 

har købt honningen til 

dagspris. Jeg har derfor ingen 

moralsk forpligtigelse 

overfor de biavlere, som 

har penge tilgode i det tidligere 

selskab. Biavlere, som 

har økonomi i klemme herfor, 

skal derfor også hen- 


Honninglager 

i 

Odense. 

144 

vende sig til de tidligere 

ejere. Jeg ved, at der vil være 

biavlere, som nu har en 

anstrengt økonomi, derfor 

har vi også besluttet os for 

det næste halve års tid at 

afregne mere kontant, hvis 

dette ønskes. 

I forbindelse med din overtagelse 

af Viking Honning, 

blev alle bestyrelsesmedlemmerne 

i EB præsenteret 

for en konkurrenceklausul, 

som hindrer dem i at sælge 

honning de næste 10 år til 

andre end en honninggrossist. 

Er det rimeligt? 


Det er en naturlig forretningsmæssigdisposition. 

Da jeg solgte min kagefabrik, 

måtte jeg skrive 

under på, at jeg på livstid 

ikke mere ville beskæftige 

mig med salg af kager. 

Du har tidligere sagt, at en 

større andel af den honning, 

som kommer i butikkerne, 

vil indenfor de nærmeste 

år gå over en grossists 

forarbejdningsanlæg? 

Det er korrekt, med de 

store krav der sættes til hygiejne 

og kontrol, er det 

for dyrt for biavlerne og 

mindre grossister, at holde 

et sådant apparat igang. 

Jeg vil tro at i løbet at 5-10 

år, går 80-90% af honningen 

til butikkerne over de 

store honninggrossister. 

Som afslutning vil jeg 

gerne gøre opmærksom på 

at jeg kan mærke, der er en 

barriere mellem honningproducenter 

og os grossister. 

Den barriere vil jeg 

meget gerne være med til 

at nedbryde, således at man 

indenfor biavlen kan se 

fremad, under anvendelse 

af de almindelige markedsmekanismer. 

☎Danmarks Biavlerforenings 

telefonavis Tlf. 46 32 25 01 

Hør det sidste nye på DBF's telefon avis. 

Avisen vil sommeren over blive opdateret 

med nye informationer mindst hver 

fredag. 

Avisen er tænkt at orientere om dagsaktuelle 

sager, hvad sker der i bigården, 

og meget mere. 

Prøv at ringe telefonavisen op. Dine 

omkostninger er kun almindelig telefontakst. 

Avisen er tænkt maksimalt at tage 

ca. 5 min.

„EVENTYR“ - FRA DET 

VIRKELIGE LIV 

Der var engang et lille 

land, hvor der var blomster og 

bier, og hvor folk elskede honning. 

Og i landet var der nogle 

folk, som holdt særlig meget af 

bierne, og derfor blev de biavlere. 

Nogle fik mange bier, flere 

hundrede bistader, det var 

storbiavlerne. Og andre havde 

bare 5 bistader i deres have, 

det var småbiavlerne. Men alle 

sammen var de lige fascinerede 

af biernes arbejde. 

Ude på landet, på Sydsjælland, 

var der en mand, som hed 

Henrik. Han holdt også af bier 

og af honning. Han ville lave et 

firma, som kom honningen på 

glas for de andre. Det var engang 

i 80’erne. På den tid var 

der også biavlere, som havde 

slået sig sammen i en honningcentral. 

Men den gik konkurs, 

og biavlerne tabte alle deres 

penge, bl.a. fordi Henrik trykkede 

priserne på honning. Så 

kunne han købe deres tappemaskiner. 

Men det er så længe 

siden, at det har man glemt. 

For ellers var manden en flink 

mand, og han fik en fin forretning 

sammen med sin kone. 

Så en dag spurgte Henrik 

storbiavlerne, om de ikke ville 

være med i firmaet? Det var for 

at stabilisere priserne på honningmarkedet, 

for der var 

kommet så meget billigt udenlandsk 

honning, som trykkede 

priserne. Storbiavlerne kunne 

få medindflydelse. De kunne 

komme i bestyrelsen. Godt nok 

skulle de kun købe 49% af aktierne, 

for så var det jo stadig 

Henrik selv, der bestemte det 

hele. Men storbiavlerne syntes, 

at manden var så flink, og så 

kunne han jo lide bier. Og man 

kunne gøre noget for bestøvningen 

og miljøet også. Nogle 

storbiavlere stillede så bankgaranti 

for 65.000 kr., ja nogle 

endda hele 200.000 kr. Men 

manden var også en flink 

mand. Og der var både revisorer 

og advokater, som sagde, at 

det var han. 

Men i det lille land var der 

også en anden mand, Otto fra 

Østjylland, og han brød sig slet 

ikke om bier. Han havde mange 

penge, ja rigtig mange penge, 

og dem brugte han til at få 

magt. Han havde priserne på 

mange varer, både på marmelade, 

vin og mayonnaise, og så 

havde han købt en masse virksomheder 

og fået magt til selv 

at bestemme priserne. Og nu 

fik han lyst til også at bestemme 

honningpriserne. Så han 

købte honning, og solgte den 

billigere, så de andre honninggrossister 

gik nedenom og 

hjem. 

Nu var det således, at Henrik 

fra Sydsjælland længe havde 

været syg, og da nu også 

priserne blev trykkede, så kunne 

forretningen ikke gå mere. 

Allerede bare én måned efter, 

at storbiavlerne havde stillet 

bankgaranti, så var der et underskud 

på mange millioner 

kr., og det var meget! Otto, 

den rige mand med magt, tilbød 

at købe alle aktierne, også 

storbiavlernes, men så skulle de 

binde sig til i mange år kun at 

levere honning til ham, og til 

en ringe pris. Det ville de ikke. 

Og så måtte firmaet lukke. 

Og se, et eventyr plejer jo 

altid at ende godt. Og det gør 

det her også, men kun for nogen. 

For manden fra Sydsjælland 

og hans kone, de havde 

heldigvis også et andet selskab 

med en masse sommerhuse, så 

de kunne godt klare sig. Og 

den rige Otto, han kunne nu 

købe firmaet billigt. (Om han 

kan købe noget honning, det 

er så et andet spørgsmål!) - 

Men storbiavlerne, der stillede 

bankgaranti, de må nu betale 

af på lån i mange år, til ingen 

verdens nytte. Og de får heller 

ikke alle deres penge for den 

honning, som de har leveret. 

Kun de klogeste, dem, som måske 

har vidst lidt mere end de 

andre, de beholdt deres honning 

derhjemme! 

Lis Schiermacher, „småbiavler“ 

SVAR PÅ LÆSERBREV 

INDSENDT AF LIS 

SCHIERMACHER 

Det er meget beklageligt 

at se, at nogle udtaler sig om 

andre på et så useriøst og urigtigt 

grundlag - og så endda kalder 

det et eventyr. Man spørger 

sig selv hvor mon?, og hvorfor 

skal læserne belemres med sådan 

noget? 

Viking er blevet solgt pga. 

flere års underskud og manglende 

kapital. Måden vi har 

købt Viking på, har beviseligt 

været med til at reducere tabet 

for de, som er blevet økonomisk 

involveret i Viking Honning 

nedtur. 

Vi håber på, at vi i Scandic 

food, kan være med til at sikre 

mere stabile priser på Dansk 

Honning til gavn for alle parter 

og dermed sikre, at produktionen 

af Dansk Honning ikke formindskes 

men forøges - også 

gerne med specialhonningtyper. 

Med venlig hilsen 

Scandic Food A/S 

Otto Christensen 

"EVENTYR" - FRA DET 

VIRKELIGE LIV 

Kære Lis Schiermacher 

Jeg deler den harme, du giver 

udtryk for i dit "Eventyr", 

men du lader din harme brede 

sig længere ud, end der er belæg 

for, og derved begår du 

nogle uretfærdigheder, der ikke 

er rimelig. Havde der været 

et underskud på mange millioner 

kr., allerede en måned efter 

at vi var gået ind i virksomheden, 

var der nok ingen "revisorer 

eller advokater", som havde 

ment, det kunne gå, jeg tror 

heller ikke, vi selv ville have 

haft lyst til at springe på vognen. 

Vi vidste, at virksomheden 

havde givet underskud i 1994, 

og i budgetterne for virksomheden 

regnede vi med, at udviklingen 

for virksomheden 

først ville være vendt i løbet af 

2 år. Eventyret ender også kun 

godt for "een person". Hovedaktionærerne 

har sat hele deres 

formue ind i virksomheden, 

enten direkte, eller i form af 

kautionsforpligtigelser, og mister 

lige som os deres penge. 

Den honning, som i sidste 

øjeblik blev reddet, stod rundt 

om hos tilfældige biavlere. Disse 

biavlere har reddet lidt af 

skindet, men må dog som os alle 

"betale af på lån i mange 

år". 

KORT 


146 

Vi gik ind i Viking Honning, fordi 

vi troede, at vi kunne virkeliggøre 

nogle af vores drømme: Drømmen 

om at vores honning ved en rigtig 

og nænsom behandling kunne nå 

ud til forbrugerene som en rigtig 

"biavlerhonning" ,hvor smagen og 

forskelligheden er i højsæddet. 

Drømmen om et stabilt marked, 

hvor biavlerne får en rimelig pris for 

deres arbejde, honningcentralen et 

rimeligt afkast, og forbrugeren honningen 

til en rimelig pris. 

Se dette var "Eventyr". I det virkelige 

liv glemmer vi, at man har lov 

til at tjene penge på mange måder. 

Vi glemte, at ikke alle er interesserede 

i at producere varerne bedst muligt. 

Vi glemte, at ikke alle tager sig 


honningdåser 



Samtidig har vi fået genoptrykt de 2 Søren Gericke opskrifter med hver 6 opskrifter (A+B). 

Desuden har vi fået trykt 6 nye (C) opskrifter dvs. ialt 3 varianter med 6 opskrifter på hver 

(A+B+C). 

Alle opskrifter er med aftagelig lim. 


10 ruller ............................. - 20% 

25 ruller ............................. - 25% 

50 ruller ............................. - 30% 

100 ruller ............................. - 40% 

- 20% på ovennævnte priser ved samlet køb af mindst 5 stk. 

så længe lager haves. Se TfB nr. 3, 1996 side 91. 



af om biavlerne kan tjene til dagen 

og vejen ved deres biavl. 

Jeg synes, det er harmfuldt, 

at vi lever i et samfund, hvor man 

har lov til at gå efter manden 

istedet for bolden. 

Mange hilsner 

Anders Glob 

DØDSFALD 

En lun forårsdag satte et 

hjertestop punktum for Erik 

Sachmann’s virke. 

Erik, der stod over for sit livs 

efterår, en tid han glædede sig 

til, er blandt biavlerne kendt som 

forsikringsmægleren, der skabte 

den biforsikring, vi i dag har i 

DBF. 




Erik var som forretningsmand 

den reelle type, der ønskede 

at begge parter skulle være 

tilfredse, og som det naturmenneske 

han var, levede han sig ind 

i de problemer, der kunne være 

ved at drive biavl. 

Da kundekredsen blev større, 

og han ikke selv kunne nå at 

betjene kunderne, blev den del 

af virksomheden overdraget til 

Gartnernes Forsikring; men på 

rådgivningssiden kunne vi stadig 

trække på hans faglige ekspertise, 

og hans lyse sind og varme 

humørfyldte bemærkninger havde 

en afsmittende virkning på 

resultaterne, når vi holdt møde. 

Bimesteren 

TELEFON 

46 32 22 77 

Etiketterne 

er afbildet i 

40% størrelse

Esbjerg Biavlerforening, Ribe og Omegns Biavlerforening & Skads og Vester Horne 

Biavlerforening inviterer til workshop 

søndag den 2. juni 1996 kl. 10 til 15 

på Bigården Bramming, Ribevej 47 i Bramming 

Bigården Bramming omdannes 

denne dag til et BImarked 

med en lang række 

forskellige stande, hvor der 

demonstreres inseminering, 

varmebehandling, tavlestøbning 

og meget mere. 

Også biavlernes brugtmarked 

vil være at finde 

denne dag - så har du noget 

at sælge - meld dig under 

fanerne. 

Det er gratis at deltage - så 

gå ikke glip af denne chance 

for at se og høre om mange 

interessante tiltag til din 

biavl. 

Brugtmarked. Ønsker 

du at sælge noget af dit 

biavlsmateriale, kan du gøre 

det her. Du skal senest kl. 

09.30 den 2. juni aflevere dit 

rengjorde materiel med navn 

og pris vedlagt. 

Inseminering af 

dronninger. Helge Støve 

demonstrerer, hvordan man 

inseminerer dronninger. 

Helge stiller denne dag sin 

store viden til alles rådighed. 

Du kan også bestille dronninger 

af Helge denne dag. 

Varmebehandling af 

varroa. Jens Peter Nielsen 

fra Øse viser, hvordan man 

kan varmebehandle sine bier 

mod varroa. Behandlingen 

finder sted med eget udviklet 

udstyr - her er noget at lære. 

Biavl på data. Jørgen 

Johansen fra EDBi viser og 

demonstrerer, hvordan EDB 

med fordel kan bruges af 

biavlere. 

Bi-kosmetik. Bitten 

Lauenberg viser hvordan bikosmetik 

produceres og 

udleverer et lille hæfte med 

opskrifter. Bittens produkter 

kan naturligvis købes på 

standen. 

Tavlestøbning. Jens 

Peter Nielsen og Bigården 

Bramming viser, hvordan 

man selv kan producere sine 

vokstavler. Du kan selv 

prøve at støbe vokstavler på 

standen. 

Biavlerinformation og 

kaffebar. De tre biavlerforeninger 

deles om en 

informationsstand, hvor der 

også serveres et lille glas 

mjød og hvor der kan købes 

kaffe og kager. 

Bi, Bi, fåre, fåre, gede gede og og evt. evt. strudse strudse dag dag på på Hessel 

Hessel 

Søndag Søndag den den 16. 16. juni juni fra 

fra 

10-16. 

10-16. 

Der bliver, udstilling - salgsboder (Honning 

m. løveetiket), m.fl., foredrag og 

opvisninger m.m. Fåre-, gedeavlerne 

har deres selvstændige program og telt 

med stadepladser, så kom og vær med. 

Det bliver helt sikker en festlig dag med 

et stort og varieret publikum. 

Vesthimmerlands Biavlerforening 

Danmarks Biavlerforenings telefonavis 

Tlf. 46 32 25 01 


148 

DRONNINGER 1996 

Stil krav til din leverandør 

AVLERRINGEN 

Dronninger efter kvalitetskontrolleret, nosemafrit avlsmateriale 

fra avlere, der stiller krav til sig selv og produktet ! 

Erling Jensen Bech, 4330 Hvalsø......... 46 40 93 34 / 30 42 79 34 

Anders Glob, 8410 Rønde ..................... 86 37 92 10 

Henrik Refsgaard, 4420 Regstrup ......... 53 48 31 38 / 30 99 56 79 

Hans Røy, 6950 Ringkøbing ................. 97 32 13 98 / 30 97 68 75 

Svend Sejr, 8220 Brabrand .................... 86 26 08 49 

Peter Stougaard, 8300 Odder ............... 86 55 12 61 / 30 81 03 47 

John Svarre, 8362 Hørning.................... 86 92 38 04 / 40 27 21 87 

Poul E. Sørensen, 8660 Skanderborg ... 86 52 33 46 / 30 82 73 23 

Jørgen Thomsen, 9440 Åbybro ............. 98 26 90 94 

Carsten Dalbøl, 2670 Greve .................. 42 61 21 55 / 42 61 21 55 

PRISER excl. moms: 

Klækkemodne celler ................................................................. 70.- 

Ubefrugtede dronninger ........................................................... 75.- 

Friparrede dronninger ............................................................ 200.- 

Rabatter: 

10 stk. 10%; 25 stk. 15%; 50 stk. 20%; 100 stk. 25%. 

Grundlaget for produktet 

Store søskende serier parret på sikre, godkendte parringstationer- 

Udvælgelse af avlsdronninger blandt arvefaste, 

nosemafrie 2-årsdronninger - Kvalitets-kontol og afkomstafprøvning. 

Se D.B.F's rapport over kvalitetskontrollerede avlsdronninger, 

samt T.f.B. nr. 1/96 vedr. afkomstafprøvningen i 

1995. 

Avlsarbejde og økonomi 

Vi skal finansiere avlsarbejdet gennem salg af brugsdronninger, 

og sælger derfor ikke øparrede dronninger. Enhver kan fortsat 

sikre sig rent materiale gennem køb af ubefrugtede dronninger 

af udvalgt avlsmateriale. Disse såvel som dine egne dronninger 

kan sendes til parring på åbne, godkendte parringsstationer. 


Tlf. 46 32 25 01 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL 5/96

ELEKTRONISK 


bidronninger. 




Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 

Gule 

dronninger 

sælges 

Træffes dagligt mellem kl. 

12.30 & 13.30 på tlf. 75 28 

76 58, Ikke fredag og 

lørdag, eller alle dage 

mellem kl. 19.30 & 20.30 

på tlf. 40 61 62 86 

Arne Kristensen 

DRONNINGER 

Liguria og gule dronninger 

sælges: 

- Ubefrugtede fra ca. 1. 

juni 1996 

- Friparrede fra ca. 20. 


Henv. 

Willy Svendsen 

98 48 62 12 

mellem kl. 18-19 

GULE 

DRONNINGER 

Har du problemer med 

Kalkyngel? Prøv vor stamme 

“Edelgave Gold” 

Bestil i god tid for sikker 

levering. 

Bimester Jan Olsson 

Edelgave Gods 

Tel. 30 42 42 01 (8 - 16) 

Bier sælges 

Pæne familier på NM. Desuden sælges en 

del 9-rammers opstablingsstader, magasinkasser 

og rammer, samt 10-rammer LN 

magasiner, stader og rammer med eller uden 

voks. 

Tlf. 59 27 67 67 


Hawaii-dronninger 

Pris: 1-2 stk. 85 kr. 3-9 stk. 75 kr 

Fra 10 stk. og opefter 70 kr. 



- Biavlsmateriel 





Biblæser 

købes. 

Tlf. 31 39 30 58 

Gule dronninger 

sælges 

G.Grooss 

Langskov, Hadsten 

Tlf. 86 98 94 86 

Opdateres med sidste nyt hver fredag 

sommeren igennem 


150 

Buckfastdronninger sælges 

Ubefrugtede, friparrede. Tilmeldt kvalitetskontrol, test af 

brugsdronninger, samt nosematest. 

Medlem af Avlerringen - din kvalitetsgaranti. 

Avlerringens priser og rabatter 


Peter Stougaard 

Hedemarksvej 36, Fensten 

8300 Odder 

Tlf. 86 55 12 61. Biltlf. 30 81 03 47 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 





Apifonda 

BUCKFAST DRONNINGER 1996 

BUCKFAST 

DRONNINGER 

SÆLGES 


ANDERS GLOB 

Mørkevej 5, Thorsager 

8410 Rønde 

Tlf. 86 37 92 10 

Bedst kl. 8-9 el. 19-20 

Buckfast 

Dronninger 

Ubefrugtede kr. .......... 75.00 

Friparrede kr. ........... 200.00 

+ moms 

Rabat ved køb af flere 

v/ Alice Andersen 

Fruegade 6 

4241 Vemmelev. 

Tlf. 53 58 20 52 

Efter en lang og træls vinter som bierne dog er kommet igennem uden store problemer, er vi 

nu klar til en ny avlssæson. I år kan vi tilbyde salg af dronninger efter en lang række avlslinier 

og kombinationer. Grundlaget for vores selektion er ca. 400 familier med øparrede 

dronninger. Avlslisten for 1996 er klar og kan rekvireres, hvis du har specielle ønsker. 

Priser: Ubefrugtede dronninger: 75,00 excl. moms 

Friparrede dronninger: 200,00 excl. moms 

Øparrede dronninger: 400,00 excl. moms 

Alle avlsdyr er udvalgt blandt store søskende-serier og er nosema-testede og kalkyngelfrie. 

En del af avlslinierne er der foretaget virustest på siden 1992 (Rothamsted, England). 

Dronningerne parres på godkendt parringsstation eller insemineres. Vi deltager igen i år i 

kvalitetskontrollen. 

® 

Reerslev Biavl 

v/Keld Brandstrup 

Reerslevvej 42 


Telefon: 53 56 18 10 Mobil: 30 54 78 44 Telefax: 53 56 18 40 


Tlf. 46 32 25 01

- beklædning, rammer, vokstavler, slyngemaskiner, Rea-Dan og Swi-Bo stader. 




- buckfast-dronninger. Ubefrugtede og friparrede 

Bestillinger modtages. 









Pantherplast 

honningdåser 


ANNA GRETE og KNUD HVAM 




Slynge købes 

4-6 solds rustfri elslynge 

evt. vendbar, samt 50 

honningspande ( 20 l). 

Sjælland-Vordingborg 

Tlf. 55 34 01 73 



Telf. 62 20 97 40 

Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 





152 









Tlf. 86 47 04 52 



MÅNEDENS TILBUD: 

GLAS - GLAS 

Køb dansk - Holmegårds nye brede glas med det "tætte" 19 mm 

plastlåg (samme som det tyske brede) 




sekskantede 


sekskantede 

PLASTBÆGER Ø 97 mm 

JONI 450 gram 

} 

NORDZUCKER 

FODERDEJ til forårsfodring, ring og få TILBUD 

1,18 

Kun pr. Ved hel 

Kr. stk. palle 

RING og få et 

GODT tilbud 

KUN 56 øre 

pr. stk. ved 3000 stk. 

Åben efter nærmere aftale - alle varer er fragtfrit leveret over hele Danmark. Mindre øer til nærmeste havn. 

Bistader sælges 

Norsk mål, med og 

uden bier 

tlf. 42 31 47 50 

Sælges 

6 kraftige bifamilier 12x10, 1 

års mærkede dronninger 

uden huse. 

Bedst aften 

Tlf. 65 97 24 67 

Alle priser er 

excl. moms. 

Sælges 

Sælges 

Bifamilier (12x10) med gule eller 

carnica dronninger til salg. 

Træffes efter kl. 16 

Henv. Tlf. 98 62 40 52 


Tlf. 46 32 25 01

Lad os 

smelte dine 

rammer. 


kr. 14.00. 

Rammevask pr. 

stk. kr. 0,65. 

Vi gør det 

selv 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/5-30/9.96: 


og lørdag 9-12 




Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 

Blanksø 


123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 


123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 


123456789012345678901234567890 

4420 Regstrup 

123456789012345678901234567890 

Tlf. 53 48 31 38 - 30 99 56 123456789012345678901234567890 

79 


17.00-20.00 og 

123456789012345678901234567890 


123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

Frank's 

bibrød til 


på lager 

VOKSSMELTNING 




NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 




154 

ALT I 

BIAVLS 

MATERIEL 

Smeltning og vask 

af rammer, samt 

prægning af nye 

tavler. Alle rammemål 

på lager. 

Vi har også 

danske 

dronninger. 


Man.-fre. ................. 12-14 

Lørdag ...................... 8-12 


BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 

Honningdåser med fyldekant 

sælges. 


Kristensen 



Telf. 86 88 90 78 

Bil: 40 76 90 78 


lørdag 9.00-14.00 



Sælges 

Stor autotrailer med plads til 

22 opstablingsstader, meget 

velegnet til pollineringsopgaver 

eller vandring. 

kr. 16.000. 

Tlf. 62 54 16 80 






udføres. 

Befrugtede og ubefrugtede 

dronninger sælges. 






Tlf. 75 36 79 00 

DRONNNGER 96! 

Jeg kan ikke love levering af flere parrede dronninger, 

end jeg nu har i ordre. Bestilling modtages fortsat på 

ubefrugtede. 

Sælges 

Nogle bifam. med mærkede 

Buckfast dr. sælges, 

evt med materiel (Dadant) 

Tlf. 97 56 63 74 

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 



Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 

HANS RØY 

Tlf. og fax 97 32 13 98 

biltelefon 30 97 68 75

Toyota Lite Ace 

benzin, årgang 88, 

nysynet + træk sælges 

for 28.000,- kr. 

Rugemaskine ny til 

ca. 75 dronninger 

1500,- kr. 

Henv. 

tlf. 74 66 69 32. 


Alt til biavl 







Tlf. 97 18 70 16, Bil 30 88 51 74 

Fax. 97 18 70 16 


Sukker og bifoder 

* Vi leverer til både store og små biavlere 

* Vi har personlig levering 

* Vi leverer gerne til grupper af biavlere 

* Vi leverer sidst i momsperioder 

* Vores kunder får hvert år i maj tilsendt 

priser og bestillingsliste. 

* Vores service er høj, men prisen er 

rimelig 

Ekstra gode tilbud på både 

nyt- og brugt materiel i maj 

og juni. 

Skolegade 20 


54 70 55 79 

Åben: 


kl. 11.00-17.00 

Mandag lukket 


Præstevænget 13, 4241 

Vemmelev 

Tlf. 53 58 25 01 

"Bemærk nye åbningstider" 

ÅBEN: 

Mandag og 

torsdag .......... 8.00-18.00 

Fredag ............ 8.00-16.00 

eller efter aftale STORT UDVALG I BIAVLSMATERIEL 

Voks smeltes og rammer vaskes 

Gule 

årsdronninger 

af fredelige, ydedygtige og sværmtræg afstamning og enkelte 

dronninger overvintret i småfamilier sælges. Bifamilier 

m/u huse og småfamilier med overvintrede årsdronninger. 

Parrede 

dronninger ...... 175 kr. 

Uparrede 

dronninger ........ 75 kr. 

Bestilling til senere levering 

modtages. 

Amager 

Bigård 

Tlf. 31 51 11 05 


MØDER 

156 

Alt udstyr og 

værktøj skal sælges. 

Dadant-materiel til ca. 

20 bifamilier. 

Henv. Flemming 

Nielsen 

tlf. 75 67 88 01 

Bifamilier sælges 

4 tavler + Hawaii 

dronninger. Leveret 

ca. 20.-25 juni. 

Franks Bigård 

Haslev 

Tlf. 56 31 29 68 

Alssund B.F. afholder åbent 

hus tirsdag den 28. maj kl. 

19.00, se under B.F. sønderjylland. 

Den 11. juni kl. 19.30 afholdes 

møde, hvor vi besøger Erik Jepsen, 

Bjørnemosen 20 i Ulkebøl. 

Lørdag den 15. juni afholdes 

udflugt til Fyn. Vi mødes kl. 

07.45 i Fynshav Færgehavn. Turens 

første mål er Bent Andersen, 

Rynkebygård i Ringe (Ringe 

og Omegns B.F.). Sidst på 

formiddagen fortsættes til 

Egeskov slot. Turen gennemføres 

i samarbejde med Biavlerforeningen 

Sønderjylland. Tilmelding 

til bestyrelsen senest 

den 11. juni. 

Svend Jørgensen 


Grenå og Omegn afholder 

møde den 15. juni kl. 14.00 

hvor vi besøger dronningavler 

Poul Erik Sørensen i Hårby for 

at se dronningavl. Sæt et kryds 

i kalenderen, det bliver en interessant 

dag. 

Den 6. juli kl. 14.00 besøger vi 

Åge Poulsen, som tidligere havde 

sine bier i nærheden af 

Gravlev, er nu flyttet til Silkeborg. 

Åge Poulsen vil gerne have 

besøg, men vil gerne vide 


hvor mange vi kommer. Vi arrangerer 

samkørsel, så kontakt 

Villy på telf. 86 32 29 61 inden 

den 1. juli. Samkørsel til begge 

arrangementer. 

Svend Erik Gissel 


afholder tirsdag den 

28. maj kl. 19.00 åbent hus i bigården 

på Laksmølle efter indbydelse 

i Ugeavisen. Vi fortæller 

de fremmødte om biavl, 

honning m.v. 

Tirsdag den 11. juni kl. 19.00 er 

vi igen i bigården hvor der er 

mulighed for omlarvning fra 

fredelig familie. 


der udflugt til Egeskov med besøg 

hos biavler Bent Andersen, 

Rynkebygård. Arrangementet 

afholdes fælles med Alssund 

B.F. Afgang Fynshav Færgehavn 

kl. 08.00. Bus fra Bøjden. Pris 

ca. 100,- kr. Tilmelding senest 

den 8. juni på telf. 74 61 36 59 

eller på telf. 74 60 86 45. 

Lørdag den 15. juni. Har du interesse 

for øparring? Interesserede 

kan deltage i afhentning 

af parrede dronninger på 

Barsø. Afgang med Barsøfærgen 

kl. 08.00. 



da vores ellers normalt meget 

stabile PR-medarbejder har 

tilladt sig at holde ferie, har jeg 

lovet at skrive denne måneds 

opfordring til vores medlemmer 

og også til alle andre der 

har lyst til at møde op i vores 

skolebigård. De første 3 onsdag 

aftener vil vi udvintre vore 

bier, rengøre staderne, slå små 

familier sammen, evt. udskifte 

dårligere dronninger, og kigge 

efter sygdomstegn. 

Den 3. juni kl. 18.30 er der 

åbent hus i skolebigården hvor 

naturvejlederen fra Brønderslev 

kommunes naturskole 

kommer på besøg, de følgende 

tre onsdage vil vi starte op med 

dronningavl og alt hvad der 

hører til denne gren af biavlen. 

Som I kunne læse i denne spalte 

i sidste nummer af bladet, 

havde Flemming Vejsnæs ansat 

Jørgen Bang til at tage sig af 

vore nybegyndere, ham har vi 

imidlertid afskediget igen, og 

atter ansat Jørgen Møller. Han 

er nu den bedste. 

Den 26. juni besøger vi Ruby og 

Bøgild Nielsen, Tranumengevej 

3. Vi kører fra banegårdspladsen 

i Brønderslev kl. 18.30, så 

tag lillemor under armen og 

mød op denne aften; der er virkelig 

noget at kigge på. 

Mød også op til nogle hyggelige 

aftener i bigården, vi kan 

måske ligefrem få Bent Lynggård 

til at demonstrere, hvorledes 

man bedøver en sur bifamilie 

ved hjælp af en CO 2 - slukker, 

eller var det en pulverslukker? 

P.b.v. Knud N. Larsen 


tirsdag den 14. maj kl. 

19.00 møde i skolebigården. 

Tirsdag den 28. maj kl. 19.00 afholdes 

møde hos Hans Jørgen 

Guldbrand, Højgårdsvej 15 i 

Brande. Aftenens emner vil være 

dronningavl, cellebygger, 

omlarvning og parringsfamilier. 

Mandag den 10. juni kl. 19.00 

afholdes møde hos Holger 

Bach, Vestermarken 31 i Brande. 

Aftenens emner vil være 

honninghøst og honningbehandling. 



møde lørdag den 25. 

maj i skolebigården hos Hans 

Jensen, Solbjergvej 56. Vi ser på 

overvintring og forårsudvikling. 

Vi får en snak om den aktuelle 

varroasituation, og drøfter 

den fremtidige behandlingsstrategi. 

Foreningens formand, 

konsulent Bent Hansen 

vil fortælle om planteavlens 

udvikling og dens betydning 

for biavlen i området. 

Torsdag den 13. juni kl. 19.00 

afholdes møde sammen med 

Ribe Amt hvor vi besøger Naturskolen 

ved jernalderbopladsen, 

Guldager Stationsvej 105. 

Der fremvises observationsstade 

og aflægges besøg i bigård. 

Bierne er fredelige, men vi har 

alligevel anskaffet hatte og 

slør til deltagerne. Prøvesmagning 

af mjød og honning fra 

forskellige blomstersamfund. 

En aften for alle, også de der 

ikke kender til biavl, turleder 

er Hardy Rasmussen, telf. 75 13 

77 95.

Søndag den 2. juni kl. 10.00- 

15.00 afholdes work-shop i Bigården 

i Bramming, se annonce 


Harry Hansen, Bent V. Hansen 

Flakkebjerg Herreds B.F. skal 

fortsat have passet bigården på 

Fyrrendal Gods. Det sker hver 

anden tirsdag kl. 19.00 den 28. 

maj, 11. og 25 juni osv. Alle er 

velkommen. 

Pbv. Bent Fr. Larsen 


udflugt onsdag den 22. maj 

til Heino Christiansen, Bihuset, 

Rødlersvej 11 i Tappernøje, se 

notits om fælleskørsel i Honningmagasinet 

side 16. 

Torsdag den 6. juni afholdes 

møde kl. 18.00 i klubhuset hvor 

vi skal slynge årets første honning 

fra skolebigården til 

fællesdyrskuet. 

Fredag den 14. juni kl. 18.00 

mødes vi på P-pladsen v/Lejre 

Rådhus, Allerslev hvor vi derefter 

kommer på bigårdsbesøg 

hos John Lissner. 

Bestyrelsen 

Gl. Viborg Amts B.F. afholder 

møde i kursusrækken den 19. 

juni kl. 19.00 i skolebigården 

beliggende på Gl. Tangevej i 

Bjerringbro. 


Grindsted B.F. afholder aftenmøde 

den 19. juni kl. 19.30 hos 

John Thuesen, Høgelundvej 31 

i Billund. Vi ser på flerfamiliebistader, 

slyngerum og ellers vil 

John fortælle om sit arbejde 

med bier. Han har plads til over 

200 familier og har haft bier i 

mange år. (Øl og vand kan købes). 

NB: Bemærk venligst at mødet 

er flyttet fra den 12. juni til den 

19. juni. 

Bestyrelsen 


erindrer om møderne i skolebigården 

og udflugten til Erik 

Ælmholdts bigård mandag den 

10. juni, se T.f.B. nr. 4, 1996 side 

125. 



møde i skolebigården torsdag 

den 23. maj kl. 19.00. 

Torsdag den 6. juni og tirsdag 

den 18. juni har vi dronningavl 

på programmet. Vejret kan evt. 

ændre datoerne, men vi mødes 

torsdag den 6. juni kl. 19.00. 

P.C.D. Hansen 


afholder forskolemøde mandag 

den 10. juni hos Hanne 

Skov, Agerfeldvej 7 i Sørvad. 

Tag ægtefællen med; der er 

måske flere bier i blomsterne 

end i staderne. Hanne giver 

kaffen. 

Lørdag den 15. juni afholder vi 

sommertur til Fyn. Vi besøger 

Den fynske Landsby, hvor Ebba 

og Ejvind viser os kubebiavl 

(fra dengang bedstefar var 

dreng). Her spiser vi også vores 

medbragte frokost. Derefter 

besøger vi Dæhnfeldts forsøgsområde 

og spiser senere aftensmad 

på en kro på Vestfyn. 

Kørsel og aftensmad koster 

22,- kr. p.p. Henvendelse til 

Johs. Poulsen på telf. 97 46 82 

17 senest den 10. juni. Vi mødes 

på Holstebrohallens parkeringsplads 

kl. 07.30. 


samles vi denne aften i skolebigården 

på Holstebro kommunes 

naturskole ved Nybo bakker. 

Demonstration af omlarvning. 

Den 24. juni følger vi op på resultatet. 

Bestyrelsen 


bimøde onsdag den 29. 

maj kl. 19.00 hos Asger Møller, 

Staurupvej 6 i Glud. 

Fællesmøde med Nørre Snede 

B.F. afholdes onsdag den 12. juni 

kl. 19.00 hos Jørgen Wind 

Andersen, Overmarken 5, Haldrup. 

John Svarre leder mødet. 

Onsdagene den 22. maj, den 5. 

og 19. juni kl. 19.00 er skolebigården 

åben på Naturcentret 

„Skovgården“, Vandværksvej i 

Egebjerg. 


Kaløvig-Egnens B.F. afholder 

møde søndag den 9. juni kl. 

10.00 hos Eva Skjødsholm, 

Alpevej 9 i Hornslet, hvor vi ser 

på bier i parcelhushaven. 

Onsdag den 19. juni kl. 19.00 

mødes vi hos Jens Arne Jensen, 

Bækkevangen, Gravlev. Kør ad 

vejen mellem Øksenmølle og 

Gravlev. Der vil hænge en 

halmkube ved skovvejen, hvor 

vi skal køre ind i skoven. 



følgende møder i skolebigården 

ved Vonsild forsamlingshus og på 

markedspladsen lørdag den 1. og 

søndag den 2. juni. Bemærk datoen. 

Der deltager foreningen med 

en stand/bod ved Vonsildbyfest på 

markedspladsen. Her vil der blive 

solgt honning, vokslys etc., samt 

fortalt/vist hvordan de forskellige 

dele fremstilles. Har du lyst til at 

deltage 1 time eller 2 i boden, så 

henvend dig til formanden, så vil vi 

lave en liste over i hvilke tidsrum vi 

skal være der. Kom og vær med, jo 

flere vi er jo mindre tid skal den enkelte 

afsætte til dagen. 

Tirsdag den 28. maj kl. 19.00 mødes 

vi i skolebigården på Hjarupvej 

hvor der er sygdomseftersyn og 

kommentarer til de sygdomme vi 

finder samt deres behandling, samt 

evt. udvidelse af yngellejet. 

Mandag den 10. juni kl. 19.00 har vi 

fratagning af forårshonning og 

klargøring til hovedtrækket ligeledes 

i skolebigården. 

Søndag den 23. juni kl. 19.00 afholder 

vi Sankt Hans-aften i skolebigården 

på Hjarupvej for alle interesserede. 

Øl kan købes. Du skal bare 

medbringe ægtefælle/samlever/ 

dig selv/børn, og det mad du vil spise. 

Der vil naturligvis være mulighed 

for at grille etc. 


Kronborg Vestre Birks B.F. erindrer 

om at møderne i bigården i 

Mårum nu er i fuld gang, så kom 

onsdag og få en faglig og hyggelig 

aften. 

Husk også datoerne for aflevering 

af voks i bigården ved Peter Christensen. 


Langelands B.F. afholder møde 

lørdag den 18. maj kl. 14.00 hos Peder 

Evald Pedersen, Rifbjergvej 2. 

Vi håber at få et godt møde med 

god tilslutning. 


Nordfyns B.F. afholder møde mandag 

den 20. maj kl. 19.00 hos Jesper 

Ussing, Enghavevej 10 i Otterup 

hvor John Svarre fra Århus kommer 

og fortæller om udvintringen. Hvor 

mange og hvor store er bifamilierne? 

Brug af småfamilier. 

Mandag den 3. juni kl. 19.00 afholdes 

møde hos Mogens Danielsen 

Christensen, Dyregrav Vædevej 36 i 

Blommenslyst. Sten Holbæk fra Vissenbjerg 



158 

bisygdomme - udvidelse/indsnævring 

af yngellejet. 


afholdes møde hos Per Pedersen, 

Søndersøvej 68 i Vissenbjerg. 

Albert Paulsen, Haderslev 


aktuel biavl. Igen i år bliver der 

mulighed for at bestille 

krämerplader. 

Dronningkursus afholdes den 

5. juni kl. 19.00, den 16. juni kl. 

10.00 og den 20. juni kl. 19.00 

hvor Helle Theodorsen kommer. 

Der omlarves på brugsdronninger. 

Tilmelding inden 

den 3. juni. 

Sommerudflugt afholdes den 

25. august, nærmere herom senere. 



afholder sommerudflugt lørdag 

den 22. juni hvor turen går 

til Nordvestsjælland, med start 

kl. 09.00 fra P-pladsen ved Brede 

museet. Frokost medbringes. 

For kun 25,00 kr. er der aftensmad, 

som skal bestilles forud. 

Bindende tilmelding til 

Tommy på telf. 42 48 12 56 eller 

i bigården. 

OBS. Det er lørdag den 22. juni 

og ikke som annonceret i aprilnummeret. 

Tommy Johnsen 

Nordthty B.F. afholder møde 

lørdag den 8 juni kl. 13.30 hos 

Finn B. Andersen, Frimervej 1 i 

Vesløs. 

Pbv. Inger Sørensen 



maj i skolebigården, Fællesvej 

8 i Nørre Snede. 

Onsdag den 12. juni afholdes 

fællesmøde med Horsens og 

Omegns B.F., se under Horsens. 

Bestyrelsen 


møder på følgende mandage 

kl. 19.30. Den 20.5. besøger 

vi Jørn bigårds bigård i Tornsbjerg 

skov ved Oldrup - indkørsel 

fra Petersholmsvej. Den 3.6. 

P. Stougårds bigård ved "Sandergård", 

Århusvej 111, Odder, 

samt den 17.6. i skolebigården i 

Den Økologiske Have, Rørthvej, 

Odder. 

Pbv. Peter Stougaard 


søndag den 2. juni kl. 


10.00-15.00 work-shop på Bigården 





tirsdag den 14. maj kl. 

19.00 nybegyndermøde hos 

Erik Pedersen, Herringevej 4 i 

Ringe. 

Lørdag den 8. juni besøger vi 

Skovsgaard Sydlangeland. Vi 

kører i egne biler og mødes på 

godset kl. 13.30. Naturvejleder 

Jens Hæstrup vil fortælle om 

historien og vise os rundt. Vi 

ser naturudstilling, vognmuseet, 

skovmuseet, park og stald 

og som noget nyt dele af slottet, 

bl.a. Ellen Fugledes dagligstue 

og det sekskantede tårnværelse. 

Fra kl. ca. 15.30 - 16.00 

nyder vi vores medbragte kaffe. 

Kl. ca. 16.00 går vi på naturvandring 

og så besøger vi Jens 

Christensens bigård på Skovsgård. 

Kl. ca. 17.30 nyder vi vores 

medbragte madpakke enten 

i slottet eller i parken alt 

efter vejret. Bestyrelsen sørger 

for øl til 7,- kr., sodavand til 5,kr. 

Kl. 19.00 slutter besøget. Entre 

for det hele koster 20,- kr. 

Torsdag den 13. juni: Kursusplan 

for værkstedsbiprodukter 

1996. Vi mødes den 13. juni kl. 

19.00 hos Ebba og Ejvind Jørgensen, 

Lindved Møllevej 39, 

Odense S, hvor vi lærer fratagning 

af biernes seks produkter. 

Indsamling af planter og urter 

til biernes vinterfoder, brug af 

en biavlskalender (så-kalender). 

Tirsdag den 15. oktober er der 

mjødfremstilling og kosmetikfremstilling. 

Tirsdag den 5. november: Honning 

med pollen, propolis og 

gele royal, drikke med honning, 

konservering af frugt 

med honning. 

Tirsdag den 3. december: Sund 

slik, marcipan, bolcher og meget 

andet. Mjøden smages til, 

produkter af bigift. 

De sidste 3 gange mødes vi kl. 

19.00 i Nordagerskolens skolekøkken 

i Ringe hvor vi også bager 

kage eller andet til kaffen. 

Deltagerbetaling for ovenstående 

incl. 4 x kaffe med brød 

180,- kr. Deltagerantal max 16. 

Tilmelding på telf. 62 62 20 98. 

Tirsdag den 18. juni afholdes 

nybegyndermøde kl. 19.00 hos 

Ove Olesen, Sdr. Højrupvejen 8 

i Ringe. 

Søndag den 23. juni afholdes 

bimøde hvor vi mødes hos C.P. 

Christensen, Rantzausmindevej 

228 i Svendborg hvor vi starter 

kl. 08.30 med morgenkaffe. Vi 

besøger Sydfyns bimateriel og 

Specialfoder og slutter i Holger 

Jensens bigård. Der bortloddes 

2 befrugtede dronninger og et 

gavekort. Klaus Langschwager 

leder mødet. Bikube vil blive 

udhængt. 

Sommerudflugt afholdes lørdag 

den 29. juni, se venligst 

april nr. Seneste tilmelding af 

hensyn til evt. ekstra bus er lørdag 

den 8. juni. 

Tirsdag den 2. juli afholdes begyndermøde 

kl. 19.00 hos Emil 

Højrup, Grovensvej 6 i Ringe. 

Søndag den 7. juli afholdes møde 

på Rynkebygård i Ringe 

med start kl. 08.30. Vi starter 

med morgenkaffe. Der bortloddes 

2 befrugtede dronninger 

og et gavekort. Helle Theodorsen 

leder mødet. Alle interesserede 

er altid velkomne. 



møde tirsdag den 21. maj 

kl. 19.00. Vi mødes på parkeringspladsen 

ved Krejbjerg kirke. 

(Bemærk ændret mødested 

i forhold til T.f.B. nr. 3, 1996). 

Tage Dahl Pedersen, Vejby er 

udnævnt til ny bisygdomsinspektør 

i vores område, og han 

vil gennemgå staderne i en bigård 

nær Krejbjerg. Tage vil 

vurdere bistyrke, og generelle 

sundhedstilstand. Da der blev 

konstateret et par tilfælde af 

ondartet bipest i sidste sæson 

er det vigtigt, at vi kender 

symptomerne, forebyggelse og 

behandlingen af denne sygdom. 

Er nogle af dine bier døde 

i vinter, eller i det tidlige 

forår kan det skyldes den her 

på egnen forholdsvis ukendte 

AP-Virus, som er en følgesygdom, 

der rammer kraftig varroaangrebne 

bifamilier. Mød op 

og hør om nogle af de symptomer, 

der kendetegner denne virus. 

Kender du biavlere, som ikke 

er medlem af nogen biavlerforening, 

så informer dem

om dette møde, eller endnu 

bedre, tag dem med. Alle er 

velkomne. Vel mødt. 



B.F. afholder søndag den 

2. juni kl. 10.00-15.00 på Bigården 



Kjeld Jochumsen 


vil prøve at gennemføre et kursus 

i dronningfremstilling med 

start den 23. maj på Skårup 

Skovmølle med en teoriaften v/ 

Jørgen Bang. 

Den 30. maj mødes vi hos Gunnar 

Mikkelsen for at lave en 

cellebygger. 

Den 4. juni lærer vi omlarvning 

hos Gunnar Mikkelsen. Jørgen 

Bang instruerer. 

Den 16. juni klækning og skakning 

af småsværme hos Gunnar 

Mikkelsen 

Den 21. juni afsendelse af 

dronninger til parring på 

Skarø. 

Den 5. juli afhentning af parrede 

dronninger fra Skarø. 

Alle møderne starter kl. 19.00 

og prisen er 200,- kr. incl. 1 parring 

på Skarø, dog med egne 

følgebier. Tilmelding til Gunnar 

Mikkelsen senest den 20. maj. 

Tirsdag den 11. juni kl. 19.00 

afholdes bigårdsbesøg hos Anders 

Herskind, Albjergvej 80 i 

Albjerg. Alle er velkomne. 


Sydsjællands B.F. fortsætter 

møderne i skolebigården ved 

Svenstrup skole den 20. maj, 

den 3. og 17. juni osv., alle dage 

startes kl. 18.30. Alle er velkomne, 

men er man i tvivl om 

stedet, så ring på telf. 55 54 74 

91. 


Vamdrup og Omegns B.F. 

indbyder alle interesserede til 

samvær og undervisning hver 

onsdag aften fra kl. 19.00. 

Onsdag den 22. maj kommer 

konsulent i DBF Flemming Vejsnæs 

og deler BINYT med os. 

Peter Hørlyck 

Vejle og Omegns B.F. Alle aktiviteter 

for sommeren foregår 

i skolebigården, Sønderdalen i 

Vejle fra kl. 18.00-20.00, omlarvning 

dog kun kl. 18.00- 

19.00. 

Den 14., 21. og 28. maj er der 

eftersyn + evt. udvidelse. 

Den 3., 10., 17. og 24. juni er 

der omlarvning. 

Den 3., 12., 21. juni og den 1. 

og 10. juli er der dronningindespærring. 

Den 19. juli slippes dronningerne 

løs. 

Torsdag den 23. maj afholdes 

aftentur kl. 18.00 fra Naturskolen, 

Søballebård, Tørskindvej 

93 i Lihmskov. Vi slutter på Søballegård 

med medbragt kaffe. 

Husk evt. gummistøvler. 

Week-enden den 15.- 16. juni 

har vi arbejdende udstilling på 

Det Jyske Kræmmermarked, 

Bødkervej i Vejle, så kom og 

vær med. 


Vestfyns B.F. afholder bimøde 

tirsdag den 21. maj kl. 18.30 

hos børge Martinsen, Ørslevvej 

10, Ellesø ved Ejby. Emne: Hvordan 

har bierne udvintret? 


afholdes møde hos Villy Andersen, 

Korsbjergvej 8, Røjle ved 

Middelfart. Emne: Dronningavl 

til eget brug. Der er mulighed 

for at prøve at omlarve. 



grundlovsmøde onsdag 

den 5. juni kl. 13.30 hos Sofie 

og Ankjær Rasmussen, Lolholmvej 

20, Brårup ved Løgstør. 

Helge Støve kommer og fortæller 

om sit varroaprojekt. Sofie 

er vært ved kaffen. Vi glæder 

os til at se en masse kollegaer, 

så tag m/k’erne med. 




maj kl. 19.00 hos Kaj Østergård, 

Pindborgvej 5 i Ulfborg. 

Pindborgvej ligger ved jernbaneoverskæringen 

tæt ved 

Falckstationen. 


den årlige udflugt, som i år går 

til Østjylland. Om formiddagen 

besøger vi hovedbestyrelsesmedlem, 

bi- og dronningavler 

John Svarre. Om eftermiddagen 

besøger vi Poul Erik Sørensen, 

bi- og dronningavler, materielforhandler(Bakkegårdens 

Biavlscenter). Tilmelding 

senest den 24. maj på telf. 97 

33 33 36. Pris pr. deltager ca. 

100,- kr. I bussen vil der blive serveret 

kaffe og rundstykker. Man 

medbringer selv madpakke og 

drikkevarer. Du tager selvfølgelig 

m/k med. Turen vil kun blive 

gennemført med minimum 20 

deltagere. Køreplan fremgår af 

det udsendte forårsprogram. 


Ålborg B.F. afholder møde lørdag 

den 8. juni kl. 13.00 i Tord 

Marius Lorentsens bigård. Vi mødes 

på Halsvej 174 lige øst for 

Stae på højre side af vejen. Under 

besøget vil en af varroainstruktørerne 

informere om varroamiden 

og vi vil se på nogen i bigården. 

Kaffen drikkes hos undertegnede. 

Søndag den 16. juni kl. 10.00 afholdes 

åbent hus i skolebigården 

i samarbejde med ABF. Dygtige og 

erfarne biavlere fortæller om 

honningbiernes fantastiske liv, og 

under kyndig vejledning er det 

muligt iklædt anorak med slør at 

besigtige bistaderne. I honningværkstedet 

kører honningslyngen 

og der bydes på friskbagte vafler 

med nyslynget honning. Biernes 

dansesprog kan opleves i observationsbistadet 

og Haverslev Biavlscenter 

ved Anna og Henning Thorup 

arrangerer en miniudstilling 

med alt grej til biavl. 

Se endvidere i det nyligt udsendte 

program for sommeren hvad 

der sker i skolebigården. Her er 

der flere gode bud til begyndere 

og andre der gerne vil vide noget 

om biavl. 

Pbv. Tord Marius Lorentsen 

Århus og Omegns B.F. har startet 

sæsonen i skolebigården. Den 

3. juni vil vi forsøge at lave dronninger 

til skolebigården. Vi vil 

pakke nogle af dem til ø-parring. 

Søndag den 9. juni er der bidag 

på Nymølle - „Sur, sur, sur lille bi 

omkring ---“ oplev noget af stemningen 

omkring denne kendte 

børnesang. 

Bierne og deres arbejde for naturen 

og menneskene er i centrum 

for dette familiearrangement. Vi 

ser til bifamilierne sammen med 

biavleren, og forhåbentlig er der 

honning, så vi kan slynge en 

smagsprøve. 

Vi mødes på Nymølle (Bus nr. 115) 

kl. 13.20-15.30 med arrangør Stig 

Malmose og biavler Svend Sørensen. 




Bistader, rammer, voks, beklædning 

Røgpuster, stadekniv, skrællebakke 

Slynger, sier, DANA api THERMA 

Tappemaskiner, APIFONDA/INVERT 

Honningemballage, dronningavl 

Støbeforme, væge, reklameskilte m.m.m. 

Dansk glas Glas m/cellepræg 

Åbningstider 15. april - 15. august 

Telefontid: Mand. - fred. kl. 9.00-17.00 

Forretning: Mand. - torsd. kl.14.00 -17.00, fredag kl. 9.00 - 17.00 





Vi rådgive - Vi giver garanti 


Se det hele i 1996 kataloget 

Gør noget ud af din honning 

Fyld den på rigtige glas 

Vi fører både det danske glas 

og det med cellepræg 

Ring og få et godt tilbud 

ved aftagelse af hele paller 

Dansk glas 3.528 stk. 

Glas m/cellepræg 2.730 stk. eller 1.384 stk. 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01

6 

Juni 


Dansk Biavl i 

top 

Side 162 

Månedens 

arbejde 

Side 163 

Knud Hvam 

Side 166 

Honningbiernes 

arvelige 

anlæg for udrensning 

af 

død yngel 

Side 170 

Biforgiftninger 

Side 172 

Forårets 

nosemaprøver 

Side 174 

Annoncer 

Side 174 

Møder 

Side 189

130. Årgang 

Udgivet af 



4000 Roskilde 

Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 







Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 


Deadline juli-nr.: 

Torsdag 20. juni 

Deadline august-nr.: 

Tirsdag 20. juli 

Oplag: 6.500 



Forsiden: Vinterrapsen er nok 

afblomstret nu - gav den 

honning eller skal vi håbe på 

sommerrapsen. Foto: Finn 

Christensen. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

162 


DANSK BIAVL I TOP! 

For over et år siden fik DBF en henvendelse fra en 

sydtysk biavler konsulent: "om hans forening 

kunne komme og se Dansk Biavl". I sidste uge 

oprendt tiden så. 56 tyske biavlere i Jylland i 3 dage 

! Vi besøgte en honninggrossist, to buckfastavlere, 

en parringsstation, en materielforhandler og to 

ligustica avlere. 

Hvad gjorde indtryk? Det gjorde de store buckfast 

og ligustica bifamilier. Det, at de var usædvandligt 

fredelige, tavlefaste, byggeivrige, og så vinterrapstrækket. 

De kunne ikke tro deres egne øjne, da de 

så den høje hygiejne, som vi anvender med hyppige 

tavleskift. Helt utænkeligt i deres eget land. 

De så flotte slyngerum og dronningavl af høj kvalitet. 

Jeg selv oplevede en gruppe biavlere, som havde 

forventet at se et lidt tilbagestående biavlsland - 

men de så noget helt andet. De var måløse over 

vores flotte bier. De var måløse over, at vi kunne 

fremvise vokspuljer og honning, som er fri for 

pesticider. 

Det var en stolt rejsefører, som tog afsked med sine 

tyske venner, som var blevet meget eftertænksomme. 

Dansk biavl er i top - tillykke. 

Flemming Vejsnæs 

Danmarks Biavlerforening


Juni er tiden til at opformere antallet af bifamilier. 

Det er nu, jeg har min bedste 

tid med bierne. De første 

dronninger er sat til parring. 

Hver morgen, inden 

jeg spiser morgenmad, går 

jeg en tur i haven og kigger 

til alle de små parrefamilier 

for at se, om de passer deres 

dronninger, og om dronningerne 

er kommet i æglægning. 

Hvis de mangler 

foder, får de en klat foderdej, 

ellers finder de let på 

at rømme fra kassetten. Det 

er hyggeligt, spændende 

og en god begyndelse på 

dagen. 

Der er nu god gang i familierne. 

Kasser sættes på 

efter biernes behov og udviklingstempo. 

Hvis jeg er i 

tvivl om, at en familie kan 

komme til at trænge til en 

kasse, inden jeg kommer 

igen, så får den kassen, 

men skilt fra med en avisside. 

Får bierne behovet, vil 

de fjerne papiret og tage 

kassen i brug, ellers ikke. 

Jeg stiller konsekvent kasser 

med kunst- og jomfrutavler 

ovenpå dem, der står i forvejen, 

aldrig under. Det er 

det letteste, og bierne tager 

hurtigere den nye kasse 

i brug. Der lægges konsekvent 

dronninggitter over 

den anden kasse. En gang 

imellem ser jeg yngellejet 

igennem og konstaterer, at 

alt ser ud, som det skal. Er 

der lidt for trangt, fordi der 

er mange fyldte pollentavler, 

bliver nogle af dem hevet 

op over gitteret og erstattet 

med en jomfrutavle. 

Derfra bliver de måske senere 

brugt til dannelse af 

aflæggersværme. Ellers sker 

der ikke nogen rokeringer 

af tavler. 

VI ER EFTERHÅNDEN 

SLUPPET AF MED 

PROBLEMET MED 

SVÆRMENDE BIER. 

Jeg gør ikke noget specielt 

imod sværmning og behøver 

ikke at gå systematisk til 

værks for at kontrollere vilde 

dronningceller, sådan 

som jeg måtte for nogle år 

siden - heller ikke i 95. Jeg 

er også holdt op med at 

klippe vinger på dronningerne. 

MÆRK 

DRONNINGERNE 

Der sidder hele tiden dronninger 

til udrugning i et 

magasin, og når en serie 

jomfrudronninger er krøbet, 

tager jeg dem ind, så 

at de kan mærkes med 

årets farve eller, hvis de skal 

sendes til renparring, få klistret 

et nummerskilt på ryg- 

gen. Det sker indendørs, 

fordi så er det lettere at få 

fat i en livlig dronning, der 

lige smutter et øjeblik. Farven 

duppes på med en metaltråd 

stukket i en korkprop, 

mens jeg holder dronningen 

fast mellem venstre 

tommel og pegefinger. Et 

tip til nybegynderne: Prøv 

at mærke et antal droner. 

Så vil man fornemme, hvor 

fast man må holde, når man 

vil undgå at klistre hoved, 

bryst, ben og vinger sammen 

med mærkefarve. Det 

er fastere, end man umiddelbart 

tror. 

DRONNINGFODER 

Parrefamilierne skal fodres, 

og som foder anvender jeg 

en foderdej, jeg selv fremstiller. 

Dejen æltes sammen 

af 1 pund honning eller sirup 

og 3 pund flormelis. 

Når man laver foderdej efter 

den opskrift, tror man 

ikke, at det kan lade sig gøre 

for honningen at opsamle 

al det pulver, men det 

kan den altså, og man må 

ikke snyde ved at bruge 

mindre flormelis eller lette 

på konsistensen med lidt 

vand, selvom det er et 

kæmpesejt arbejde. Snyder 

man, vil dejen flyde, når 

den får stadets temperatur, 

Af 

Aksel 

Jørgensen, 


3700 Rønne 


164 

og bier og jomfrudronning 

kan klistre sig fast i dejen 

og gå til. Jeg blander det 

hele godt sammen og lader 

det stå et par dage inden 

det æltes færdigt. Blandingen 

har ubegrænset holdbarhed, 

så jeg laver almindeligvis 

større portioner ad 

gangen. Sådan en portion 

rækker til at fylde 4 kassetter, 

og koster lidt mere end 

en femmer pr. dronning. 

Hvis man kommer til at lave 

så mange dronninger, at 

man har nok til at forære 

slægt og venner, må man 

være opmærksom på lovens 

krav om, at der ikke må være 

iblandet honning i det 

dronningfoder, der følger 

med forsendelsesburet. 

DAN PARREFAMILIER 

Jeg bruger mange forskellige 

typer af parrekassetter. 

Müller-firlingerne er lettest 

at arbejde med, men 

Gröhn-kassetterne med 

plads til kun én tavle egner 

sig bedst, når parrefamilierne 

skal udstationeres til 

renparring. Begge typer 

kræver kun ca. 2 dl bier ved 

påfyldningen. Når kassetterne 

skal fyldes, ryster jeg 

bier fra de øverste kasser i 

de store bifamilier ned på 


et udbredt stykke plastic. 

Nogle af de afrystede bier 

vil straks flyve op og tilbage 

til stadet, men de fleste vil 

klumpe sig sammen, og det 

er netop dem, der skal bruges. 

Dronning og droner 

behøver man ikke at tænke 

på, fordi de findes ikke på 

tavlerne over dronninggitteret. 

Med en vandforstøver 

bruser jeg lidt vand over 

bierne, og de klumper sig 

yderligere sammen. Så er 

det nemt at afmåle 2 dl af 

de sammenklumpede bier 

med den nederste afskårne 

del af en mælkekarton og 

hælde dem ned i parrekassetten. 

En jomfrudronning 

sættes direkte til de våde 

bier og er accepteret, når 

klumpen er tør. Kassetten 

holdes lukket indtil næste 

morgen, og kan indtil da 

bringes til det sted, hvor 

parringen skal foregå. 

HØST DRONNINGER 

Hvis ikke vejret arter sig 

helt tosset, vil de accepterede 

dronninger være parret 

og i æglægning i løbet af 

ca. to uger. Når jeg har set, 

at deres yngel dækkes 

jævnt, kan de sættes til aflæggersværme, 

og parrefamilien 

kan få en ny jomfru- 

dronning. 

I begge tilfælde tilsættes 

dronningen, efter at familien 

har stået dronningløs 

en ugestid, og sker enten 

med et bur, hvor dronningen 

skal gnaves ud gennem 

foderdej, eller med en 

kunstig dronningcelle. Kunstige 

dronningceller laver 

jeg af et stykke kunsttavle, 

som jeg skærer ud i små firkanter 

på ca. 3x5 cm. Stykkerne 

luner jeg med en hårtørrer 

og former dem omkring 

den glatte ende af et 

8 mm-bor. De lukkes til i 

den ene ende, sådan at der 

dog er et lille hul. Jeg laver 

en æskefuld af disse voksrør, 

så jeg har dem, når de 

skal bruges. Man får let en 

dronning til at kravle ind i 

røret og frem til hullet, og 

så klemmes røret sammen 

bag dronningen. Dronningerne 

kan transporteres i 

sådanne kunstige celler og 

sættes til en lille familie ved 

bare at stikke den ned mellem 

to tavler og klemme 

den flade ende fast på en 

bæreliste. 

AFLÆGGERFAMILIER 

I løbet af sommeren laver 

jeg en masse aflæggerfamilier. 

De skal anvendes som

eservefamilier og opbevaringsfamilier 

for reservedronninger. 

Dem har jeg 

brug for gennem hele efteråret 

og næste udvintringsperiode. 

Til aflæggerne 

bruger jeg små huse, der er 

sammensat af en skilleplade 

som bund, en kasse med 

skillerum og et låg. Skillevæggen 

hænger lodret som 

en tavleramme og lukker 

for passage både i sider og 

bund. I dens bæreliste hæftes 

med hæftepistolen et 

stykke plastfolie til afdækning. 

Påhæftningen skal 

være så stram, at der heller 

ikke er passage for bier 

over skillevæggen. Jeg bruger 

også helt tilsvarende 

små huse, som jeg har lavet 

af gode solide magasinkasser 

fra de trugstader, som 

for længe siden blev 

brændt. De eneste forskelle 

er, at de store er isolerede 

og har plads til 5 rammer 

pr. familie, mens de mindre 

er uisolerede og har plads 

til 4 rammer pr. familie. Når 

sådan et lille hus er stillet 

ud på et underlag af fire 

mursten, er det klar til at 

modtage to nye familier. 

Hver ny familie dannes 

af en pollentavle, en tavle 

med foder og et passende 

antal yngeltavler med lukket 

yngel og påsiddende bier. 

Det passende antal bestemmes 

af, hvor langt vi er 

henne på sommeren. Hovedreglen 

er 1 yngeltavle i 

maj, 2 yngeltavler i juni og 

3 yngeltavler i juli. De parrede 

dronninger kan sættes 

til aflæggersværmene med 

kunstige dronningceller. Før 

Sct.Hans kan alt lykkes, men 

derefter bliver bierne betydeligt 

mere agressive overfor 

fremmede dronninger. 

Selvom de er dronningløse 

vil de ikke acceptere en anden, 

hvis de har larver, de 

kan lave deres egen dronning 

af. En åben dronningcelle 

bliver accepteret, men 

en lukket, der lugter af ny 

dronning bliver revet op. 

Derfor kommer små aflæggersværme 

lettest igang 

ved at stå dronningløse, 

indtil de har lukket alle yngelceller, 

før man sætter en 

parret dronning til. Hvis 

man vælger at lave dronninger 

uden at have små 

parrekassetter, kan man 

sætte de uparrede dronninger 

direkte til små aflæggersværme 

og lade dem 

sørge for dronningens parring. 

Aflæggersværmene kan 

man behandle mod varroamider 

med det samme, de 

er lavet, hvis man skønner, 

det er nødvendigt. Og da 

de får en ung parret dronning, 

vil de ikke producere 

droner mere den sommer, 

og varroamiderne får derfor 

meget ringe vilkår for at 

formere sig eksplosivt. Når 

indfodringstiden starter, 

har aflæggersværmene udviklet 

sig til indvintringsklare 

familier, der ikke har ret 

mange varroamider 

Man skal glæde sig over 

det, der lykkes. Man bliver 

nemt skuffet, hvis man regner 

med, at ti mærkede 

jomfrudronninger sat til ti 

parrefamilier, resulterer i ti 

parrede dronninger. Man 

kan også blive skuffet, hvis 

man tror, at ti parrede 

dronninger, der sættes til 

aflæggerfamilier alle bliver 

accepteret. ❑ 


KNUD HVAM 

Af 

Kristian 

Skovmose 

og 

Flemming 

Vejsnæs 

166 

Det danske honningmarked står nu kun tilbage 

med 2 store honninggrossister. I sidste nr. af 

Tidsskrift for Biavl snakkede vi med Otto Christensen, 

Scandic Food. Vi har denne gang taget 

en snak med Knud Hvam, Aulum. 

Knud Hvam er den anden af 

vores to store honninggrossister 

herhjemme. Firmaet 

har hjemsted på den ombyggede 

familiegård i 

Aulum, mellem Herning og 

Holstebro. Her er et familieforetagende, 

som indbefatter 

et honninggrossistfirma, 

biavl med 300 bifamilier, 

materielforhandling 

og voksafsmeltning. 

I højsæsonen bliver 

der beskæftiget 10 

personer i virksomheden. 

Hvordan synes du 

den forløbne honningsæson 

er gået? 

Vi kan ikke sige, 

at det er gået godt -, 

vi har ikke mistet 

kunder, men det er 

træls at sælge honning 

til indkøbspris. 

Vil du beskrive din 

virksomhed ? 

Min bedstefar 

købte vores nuværende 

ejendom i 1921. Her drev 

han landbrug. Han har altid 

haft bier som et supplement 

til landbruget. Han 

havde en 30-40 kasser bier. 

Det var vel og mærke i en 

tid, hvor det normale antal 

bier for en biavler lå på 2-3 

kasser. Han startede at 

handle med nogle store 


købmænd, og solgte bl.a. 

også til to købmænd i København. 

Min far overtog 

og drev så en biavl med ca. 

100 kasser bier. I 1976 var 

han oppe på 150 kasser, 

men blev så syg og fik 2 nye 

hjerteklapper og var derfor 

nødt til at trappe ned. Han 

var i en periode formand 

for Holstebro Biavlerforening. 

Jeg er altså kort fortalt 

arveligt belastet med 

hensyn til biavlen. Om min 

oldefar siger rygterne, at 

han var meget glad for 

honning, men nøjedes med 

at være murermester i det 

daglige. 

Jeg må indrømme, at 

jeg ikke interesserede mig 

for bier som dreng. Jeg er 

uddannet landmand. Men i 

1971 købte jeg 100 kasser 

bier og året efter købte jeg 

yderligere 80 kasser bier. 

Men de var nu så ringe, så 

da jeg fik slået dem sammen, 

havde jeg 100 kasser 

ialt. 

Jeg drev landbruget 

frem til 1980, og 

også hos mig var biavlen 

indtil da et 

godt supplement. Vi 

stilede dengang kun 

efter lynghonning. 

I 1980 var det så 

koldt og det blæste 

fra nordvest, at vi 

ikke havde foder til 

at indvintre bierne. 

Det år var der simpelhen 

ingen honning. 

Så tænkte jeg, 

at der skulle gøres 

noget, for i vores 

landbrug havde vi 

jo budgeteret med 

biavlens penge. Vi 

havde mere end 100 

kasser, som var tomme. Så 

jeg satte de tomme kasser 

til salg. Der kom så en ivrig 

biavler og byttede for honning. 

På den måde startede 

vi med at sælge materiel og 

honning. 

I 1980 kom alt det her 

rapshonning. I de kommende 

år var det hele klistret til 

i rapshonning. Vi var ikke

vant til at have så meget 

blomsterhonning. 

Grossisterne på det tidspunkt 

havde kun honning i 

selve sæsonen, uden for sæsonen 

blev der så solgt 

udenlandsk honning. Vi begyndte 

nu at tilbyde honning 

hele året rundt. Vi 

startede med at sælge 20 

tons og det steg jo så op 

igennem 80’erne til den 

omsætning vi har idag. Ja, 

jeg må hellere lade være 

med at sige, hvad omsætningen 

er. 

I dag har vi ca. 300 kasser 

bier selv. Ved siden af 

har jeg et par biavlere, som 

passer bier for mig. 

Jeg mener, jeg altid har 

været et skridt foran de andre 

grossister, fordi jeg altid 

har haft fingeren på pulsen 

igennem min egen biavl og 

materielforhandlingen. Jeg 

ved før de andre, hvordan 

honningsæsonen vil udvikle 

sig, og kan hurtigt vurdere 

honninghøstens størrelse. 

Det har været en fordel i 

forhold til konkurrenterne. 

Vores landbrug blev 

nedlagt i 1984. I de gamle 

staldbygninger har vi tappet 

honning indtil 1992. I 

1987 byggede vi de første 

tilbygninger. Dengang var 

lageret helt fyldt op. Den- 

gang indleverede biavlerne 

bare honningen, og så blev 

der afregnet i løbet af to 

sæsoner. Siden er der blevet 

bygget yderligere 600 m 2 , 

hvor kun den danske honning 

står. 

Du har en tæt kontakt til biavlerne? 

Vi har en god kontakt til 

biavlerne. Vi bruger meget 

tid på at snakke biavl. Mine 

personlige venner er også 

biavlere. 

Hvor mange ansatte har 

du? 

6-7 medarbejdere i snit 

og 10 i højsæsonen. Vores 

datter arbejder her nu, 

mens vores søn lige nu har 

forældreorlov. Min far gik 

også til hånde indtil kort før 

han døde for nylig. 

Hvordan ser du på honningpriserne? 

Jeg kan se, at da Fakta 

fik tilbudt et stort parti billig 

honning fra Henriks Biavl 

- så rullede rouletten. Fakta 

siger jo, at de egentlig ikke 

vil sælge dansk honning, 

men de vil gerne sælge 

dansk honning til en spotpris. 

De betragter sig selv 

som pirater. Så ruller rouletten, 

og så sættes alle priser 

ned. Det solgte parti honning 

holdt mindst til marts 

måned. Jeg forhandlede 

på samme tid med Fakta, 

men måtte pakke min taske, 

og sagde så, at jeg håbede, 

at vi stadig var gode 

venner. 

Hvordan overlevede du det 

forløbne år med de meget 

lave honningpriser? 

Jeg har jo lavet andre 

ting, som vi har tjent penge 

på. For 5-6 år siden har vi 

hos Dansk Supermarked lavet 

nogle specialhonninger, 

som vi sælger lige så meget 

af som dansk honning. Og 

så lavede vi jo også blandingshonningerne. 

Men vi 

har vi haft fordel af, at forbrugeren 

er et vanemenneske, 

som går efter det samme 

navn. 

Vi har ca. 15 forskellige 

varenumre. Vi har f.eks. også 

den billige udenlandske 

honning, men den bliver 

der faktisk ikke solgt meget 

af, men vi skal have 

den, selvom der ikke er 

penge i den. Blandt andet 

sælger vi da også 10 tons 

bolcher om året. 

Hvorfor vi klarede os? 

Vi har jo også en stor handel 

med biavlerne, varebytning 

og masser af kontant- 


168 

handel. Store biavlere har 

altid bare kunnet komme 

og hente. Kreditten har 

haft det godt her. 

Har du nogen speciel kontakt 

til Otto Christensen, 

Scandic Food? 

Det er så heldigt, at vi 

begge er meget jagtinteresserede 

- så vi snakker da 

sammen. 

Det er en vanskelig situation 

med kun 2 honninggrossister. 

Men til gengæld 

tror, at jeg priserne vil kunne 

stabilisere sig. Hvis prisen 

er 25 kr./kg, så ryger prisen 

i butikken op på 24.95 

og så går handlen i stå. En 

pris mellem 19-22 kr./kg til 

biavleren for honning leveret 

på stor emballage er realistisk. 

I 1992/93 var der kun 

40% af normal høst. Da røg 

prisen højt op, og så ved biavleren 

godt, hvad der skal 

udbetales. Men ellers må 

man sige at Fyns Honningsalg 

har været prisdannende 

og Henriks Biavl var også 

prisdannende ved at lave 

aftalte priser med ErhvervsbiavlernesBrancheorganisation. 

Vi har haft prisudsving 


på 13-27 kr. Det duer ikke. 

De svingninger tror jeg, vi 

slipper for nu. 

Jeg kører sådan, at ved 

store høste kommer biavlerne 

med deres honning, og 

så betaler vi efterhånden, 

som honningen sælges. 

Vi er nu to honninggrossister 

til en håndfuld 

indkøbskæder. Markedet er 

blevet meget lille. Jeg tror 

ikke vi vil få de prissvingninger 

mere, som vi har set 

før. 

Der skal være plads til 

hobbysalg, markedssalg, 

stalddør og lidt salg til små 

købmænd. Det fremmer 

faktisk salget af honning. 

Så det skal vi ikke jagte, for 

så fjerner vi en tradition. 

Jeg har aldrig betragtet det 

salg som en konkurrence, 

og iøvrigt køber de biavlere 

jo deres glas hos mig. Men 

jeg vil nok tro, at stalddørsalget 

er faldende. Grossisterne 

sælger nok halvdelen 

af honningen. Til biavlerne 

vil jeg sige „tap ligepræcis 

det, I mener. I selv 

kan sælge, og indlever så 

resten til en grossist“. 

Hvad byder fremtiden på 

hos Knud Hvam? 

Pr. 1.7 har Jan Jacobsen 

og jeg lavet et aktieselskab, 

som vi ikke helt ved, hvad 

hedder endnu. Jeg vil stadig 

eje bygningerne, men vi 

laver et handelsselskab, ejet 

med 50% til os hver. Vi holder 

min biavl og vokssmeltningen 

udenfor selskabet. 

Jan Jacobsen har været indkøber 

hos dansk supermarked. 

Han vil bl.a. kunne 

styrke selskabet på salgssiden. 

Jan mener, at vi som biavlere 

med hensyn til salg 

af dansk honning har sovet 

i timen. Dansk honning skal 

markedsføres på en helt ny 

måde. Dansk honning er så 

fint og unikt et produkt, at 

vi kan/kunne sælge alt det, 

vi vil, og få en stabil pris 

herfor. Jan er topprofessionel, 

han ved, hvordan de 

store indkøbskæder gerne 

vil have det. Jan er markedføringsmand. 

Jeg tror, vi vil 

komme med mange nye 

markedsføringstiltag. 

Det er ikke alene pga. 

honning-situationen, som 

gør, at vi laver dette tiltag, 

men ligeså meget også en 

form for generationsskifte.

Jeg skal have en topprofesionel 

sælger, så tager jeg 

mig af produktionen. 

Jeg synes, vi lige skal 

„klappe hesten - nu har vi 

nået bunden, og nu kan det 

kun gå fremad“. 

Hvad mener du om DBF’s 

etikette? 

Den danske forbruger 

forbinder dansk honning 

med DBF’s etiket og en 

plastdåse. DBF er selv inde 

på at anvende tillægsetikketter 

og modernisere etiketten. 

En modernisering 

ville være være en god idé. 

Jeg ville dog gerne have, 

at der på selve etiketten 

står hvad type honning, det 

drejer sig om, således at 

forbrugeren straks kan se, 

hvad slags honning det er, 

de køber, således at de ikke 

skal vride sig efter tillægsetikkerne. 

Men det skal vi 

have nogle eksperter til at 

se på. 

Selve etiketten er ikke 

til at komme udenom. 

Det med plastikglas, er 

lidt sjovt. Engang havde 

dansk supermarked fået et 

parti dansk honning på 

glas. De kunne ikke sælge 

det. Salg af glas er vanskeligt. 

Vi har prøvet med glas, 

men vi kan ikke komme 

udenom at glas er tungt at 

fragte. 

Dig og DBF ? 

Jeg håber da, at vores 

gode forhold til DBF fortsætter. 

Når der falder ro 

over det hele, håber jeg, vi 

kan få samlet op på de gode 

projekter, som vi har 

startet op igennem de sidste 

par år. 

Du var lidt i modvind på et 

tidspunkt, da du lancerede 

en blandingshonning, som 

hed tysk-dansk honning. 

Jeg har nok overlevet 

honningkrisen ved at markedsføre 

produkter, som ingen 

andre før har prøvet. I 

de perioder, hvor der ikke 

var nok dansk honning, 

markedsførte jeg tyskdansk 

honning og på den 

måde bevarede jeg mine 

kunder og tjente som aldrig 

før. Jeg mener ikke, at 

det har skadet salget af 

dansk honning. Og da der 

var nok dansk honning, 

skippede jeg den tyske honning. 

Jo, jeg provokerede 

nok lige rigeligt, men hvis 

jeg ikke havde gjort det, 

skulle vi nok have fyret 

folk. Jeg har hele tiden prøvet, 

at tilpasse mig markedet, 

og det er da blevet 

sværere de sidste par år. 

Men havde det ikke også 

været kedeligt hvis der ikke 

var sket noget? ❑ 


HONNINGBIERNES ARVELIGE 

ANLÆG FOR UDRENS- 

NING AF DØD YNGEL 

Af 

Hans Røy, 

Ringkøbing 

170 

Bisamfundets evne til at befri 

yngeltavlerne for syg og 

død yngel har beskæftiget 

forskere og avlere i mere 

end det sidste halve århundrede. 

Der er ingen tvivl om, at 

vore biers generelle sundhed, 

p.g.a. varroamidens 

følgesygdomme, må prioriteres 

højere i de kommende 

år. 

HVAD VED VI OM 

UDRENSNING? 

Ved nærlæsning af de væsentligste 

forsøgsrapporter, 

synes følgende at stå klart: 

1. Evnen til udrensning 

af død yngel er arvelig. Evnen 

varierer stærkt fra 

stamme til stamme, og fra 

familie til familie inden for 

samme stamme. 

2. Allelfrekvensen, 

hyppigheden af forekomst 

af evnen, der medfører udrensning 

af død yngel, i såvel 

frie populationer, som i 

vores avlsstammer, er generel 

lav. 

3. Bifamilier med udtalt 

udrensningsevne har 

ved forsøg vist større modstandsdygtighed 

mod amerikansk 

bipest og kalkyngel 

end bifamilier, der ikke har 

evnen. 

4. Det er iagttaget - og 

påvist, at bifamilier med 

udtalt evne til udrensning i 

visse tilfælde kan åbne forseglede 

celler og fjerne varroaangrebne 

larver og pupper. 


5. Evnen til udrensning 

af frysedræbt yngel kan forbedres, 

allelfrekvensen for 

evnens forekomst fremmes 

gennem indavl ved mordatter 

parring (dronning og 

droner fra samme stade 

med udtalt udrensningsevne), 

samt ved parring mellem 

to familier med udtalt 

udrensningsevne. 

6. Ikke alle bier i et bisamfund 

behøver at være 

arveligt disponerede for evnen. 

Det er påvist, at udrensning 

af frysedræbt yngel 

er effektiv, blot 15% af 

bierne i samfundet besidder 

evnen. 

FORØGELSE AF 

ALLELFREKVENSEN FOR 

UDRENSNINGSEVNE 

GENNEM PRAKTISK 

AVLSARBEJDE 

At fremme en arvelig egenskab 

hos en bistamme, der 

nedarves ved et enkelt, arveligt 

anlæg, er helt ukompliceret, 

men også egenskaber, 

der nedarves ved to eller 

flere forskellige, arvelige 

anlæg, er til at håndtere, 

men det kræver betydeligt 

flere ressourcer. 

HVOR SKAL DE 

ØNSKEDE ANLÆG 

SØGES? 

Går man specifikt efter en 

egenskab som evnen til udrensning 

af død yngel, der 

menes at nedarves ved to 

forskellige, resesesive (vi- 

gende) anlæg, uden hensyn 

til andre ønskværdige 

egenskaber (opnåede avlsresultater 

som sværmtræghed, 

fredelighed, tavlefasthed 

og nosemaresistens), vil 

et avlsresultat på netop 

dette område kunne opnås 

på relativ kort tid (få bigenerationer) 

uden større besvær. 

Det er imidlertid uden 

større interesse i et igangværende 

avlsarbejde at 

konstatere udtalt udrensningsevne 

i fremmede 

stammer, der ikke besidder 

nævnte, grundlæggende 

egenskaber. Med andre ord, 

vi skal øge allelfrekvensen 

for udrensningsevne i vore 

etablerede kendte, og højtydende 

stammer. 

FREMGANGSMÅDEN 

Avlerringen har på forsøgsbasis 

i 1994 og 95 arbejdet 

med test af udrensning af 

frysedræbt yngel. Kvalitetskontrollen 

har medvirket i 

1995, ligeledes på forsøgsbasis, 

med det formål at 

iværksætte en omfattende 

testvirksomhed og kontrol 

fra og med 1996. 

Der har været arbejdet 

med udvikling af metoder 

til frysedrab af yngel med 

bl.a. kulsyre og tøris samt 

med varme, idet der har 

været ønske om, at denne 

del af processen kunne 

foregå i bigården for at 

spare tid og arbejde. 

Der er dog ikke på nu-

værende tidspunkt udviklet 

et brugbart alternativ til 

udskæring og frysning af 

tavlestykkerne. Den traditionelle 

metode, hvor 100 

celler udskæres fra en nyforseglet 

yngeltavle for derefter 

at genindsættes i samme 

yngeltavle efter 24 timer 

i fryseren ved minus 

18° C., er ikke uoverkommelig, 

og er indtil videre 

den metode, der vil blive 

anvendt. 

TEST OG 

KVALITETSKONTROL 


har givet tilsagn om udvidelse 

af kvalitetskontrollen 

med kontrol af test af udrensningsevne 

fra og med 


Tv. 100 celler udskæres med en skarp, smalbladet 

stanleykniv. Th. Udskæringen genanbragt i tavlen efter 

24 timer i fryseren ved minus 18° C. 

Den gennemføres på 

følgende måde: 

1. Avleren tester selv 

alle potentielle avlsdronninger 

primo maj. 

2. Potentielle avlsdronninger, 

med af avleren påvist 

udrensningsevne, tilmeldes 

kvalitetskontrollen, 

og testes to gange mere, 

tilrettelagt således, at udrensningsevnen 

kan kontrolleres 

af konsulenten 3 

døgn efter, at den frysedræbte 

yngel er genanbragt 

i de yngeltavler, hvor- 

fra de 4 døgn forinden er 

udskåret. 

GRADUERING AF 

UDRENSNINGSEVNEN? 

Det er ikke avlernes hensigt, 

at graduere udrensningsevnen 

gennem karaktergivning. 

Det drejer sig 

om et stykke praktisk avlsarbejde, 

hvor man vil finde 

bier med evne til udrensning, 

og avle på dem. 

Hvilke fordele der vil 

kunne opnås, vil vi lade 

fremtiden vise. ❑ 

Tv. Udrensningsevne. Den døde yngel er fjernet. 

Th. Manglende udrensningsevne. 


HOLD ØJE MED BIERNE I 

SPRØJTESÆSONEN 

Midt i biavlens mange problemer med varroa-mider, virus- 

Af 

Orla Svendsen 

Statens 

Planteavlsforsøg,Forskergruppe 


172 

sygdomme, vintertab og turbulens på honningmarkedet, er 

det glædeligt at kunne konstatere, at problemerne med 

forgiftningsskader i forbindelse med marksprøjtninger er 

mindsket betydeligt. 

FÆRRE 

SPRØJTESKADER 

I søjleoversigten over biforgiftningsskader 

gennem 44 

år fremgår det, at der de 

sidste fem år er registreret 

en mærkbar nedgang i antallet 

af forgiftningsskader. 

Denne nedgang ser ud til at 

være stabil. Der er sikkert 

flere årsager til dette. Salget 

af plantebeskyttelsesmidler 

er dalet betydeligt 

inden for den sidste halve 

snes år. Således var salget af 

aktivstoffer i 1984 på ca. 

7800 tons, mens det i 1994 

var dalet til ca. 4200 tons. I 

samme periode er de meget 

bigiftige organiske fosformidler 

blevet afløst af de 


mere bivenlige systemiske 

pyrethroider. Dertil kommer, 

at nutidens landmænd 

har en bedre sprøjteteknik 

til rådighed end deres forgængere. 

De har desuden 

fået en solid teoretisk uddannelse. 

Fra 1. april 1993 

er der indført et krav om, at 

alle, der erhvervsmæssigt 

arbejder med sprøjtemidler, 

skal være i besiddelse af et 

sprøjtecertifikat eller et 

sprøjtebevis i henhold til 

Miljøministeriets bekendtgørelse 

nr. 360 af 24. maj 

1993 om undervisning for 

erhvervsmæssige brugere af 

bekæmpelsesmidler. Man 

må håbe, at disse ændringer 

kan medføre en varig 

stabilitet på dette område. 

Honningbiernes forhold 

til den aktuelle pesticidanvendelse 

er i et vist omfang 

indikator for lignende forhold 

mellem pesticider og 

andre nytteinsekter, herunder 

især vilde bier. Man kan 

derfor forvente, at disse bier 

også får bedre kår i 

fremtiden til gavn for bestøvningen. 

På trods af ovenstående 

optimisme er der dog god 

grund til fortsat at have et 

vågent øje med biernes trivsel 

i sprøjtesæsonen, da der 

fortsat er bifaremærkede 

plantebeskyttelsesmidler på 

markedet. 

TEGN PÅ SKADER 

Erfaringerne har vist, at selv 

forgiftningsskader af større 

omfang kan være svære at 

få det fulde overblik over, 

hvis de ikke opdages, mens 

de er friske. En pludselig 

stagnation i biernes udvikling 

kan have flere årsager. 

Er der tale om en forgiftning, 

kan de umiddelbart 

synlige tegn udviskes på få 

dage i sommervarmen. Derfor 

er det vigtigt at holde 

øje med bierne i sprøjtesæsonen 

ved hyppige inspektioner. 

Især er det vigtigt at 

holde øje med nedfaldne

ier foran staderne. Det vil 

derfor være en god ide at 

have en fælde for nedfaldne 

bier under flyvebrættet 

hos to - tre stader i hver bigård. 

Et sådant fangstnet til 

nedfaldne døde bier kan 

simpelt fremstilles, som det 

er vist på billedet, hvor en 

ramme er beklædt nedad 

med et fluevæv og opad 

med kyllingetråd. De døde 

bier vil samles på nettet 

uden at blive taget af fugle 

eller rovinsekter m.m. Man 

vil også være i stand til at 

konstatere andre uregelmæssigheder, 

f. eks. udsmidning 

af død yngel. Man 

må dog huske at tømme 

nettet ved hver inspektion. 

UDTAGNING AF 

PRØVER 

I tilfælde af forgiftning er 

det samtidig let at udtage 

biprøver til undersøgelse, 

idet man let kan frasortere 

de gamle tørre bier. Herved 

bliver prøven mere repræsentativ, 

hvilket er meget 

vigtigt, når bifamilier skal 

undersøges for giftskade. 

Se forskellen på de to viste 

biprøver. Den ene indeholder 

forgiftede bier, der er 

Tv. Ved en biforgiftning ses ofte mange døde bier foran 

flyvesprækken. Th. Fælde til opsamling af døde bier. 

opsamlet enkeltvis, hvorimod 

den anden er skrabet 

sammen på jorden foran 

staderne og er stort set 

værdiløs. 

RISIKOKVOTIENT 

I de senere år er der ved 

Miljøstyrelsens revurdering 

af godkendte plantebeskyttelsesmidler 

fjernet mange 

bifaremærkede midler fra 

Bifaremærkede plantebeskyttelsesmidler 

Aktiv stof LD 50 Gram Risiko Symbol 

µg/bi a.i./ha kvotient 

Alphacypermethrin 0,11 10 - 20 91 - 182 

Cyfluthrin 0,03 10 -20 330 - 660 

Cypermethrin 0,06 25 - 50 400 - 800 

Deltamethrin 0,07 5 - 12,5 71 - 179 

Esfenvalerat 0,4 7,5 - 25 18 - 63 

Fenpropathrin 0,12 90 - 150 750 - 1250 

Lambda-cyhalothrin 0,05 7,5 - 15 150 - 300 

Oxydemeton-metyl 2,86 75 - l50 26 - 52 

Permethrin 0,16 50 312 

Phosalon 8,97 1000 111 

Azinphos-methyl 0,43 600 - 800 1395 - 1860 

Diazinon 0,37 924 - 3696 2497 - 9989 

Dimethoat 0,19 320 - 1200 1684 - 6315 

Fenitrothion 0,18 762 - 1524 4233 - 8467 

Malathon 0,73 926 - 1389 1268 - 1902 

LD 50 =Den mængde (µg) aktivstof hver bi skal modtage for at dræbe 50 % af et forsøgshold inden for 24 timer. 

Gram A.I. ha. =Den største mængde aktivstof der anvendes pr. ha. ved sprøjtning. 

Risikokvotient = Gram aktivstof pr. hektar divideret med LD 50 . (stort tal = meget giftigt - lille tal = lidt giftigt. 


Tv. En tidligere tilsendt prøve til Forskergruppe Biavl. Prøven er værdiløs. 

Th. Forgiftede bier, som ligger med tungen strakt ud og vingerne 

fastlåst på ryggen. Bemærk mange bier med pollen. 

174 

godkendelseslisten. Der er 

dog endnu et antal tilbage, 

som enten er mærket Farlig 

for bier eller Meget farlig 

for bier. Det kan være svært 

for såvel biavlere som sprøjtefolk 

at vide, hvor farlige 

de enkelte midler er ved 

normal anvendelse i praksis. 

Der er nu indført et EU-begreb 

-Risikokvotienten- (RK) 

som kan lette vurderingen 

af de enkelte midlers bifarlighed. 

Risikokvotienten er 

baseret på to faktorer, 1) 

aktivstoffets specifikke giftighed 

(LD 50 værdi) og 2) 

den mængde aktivstof der 

anvendes pr. hektar, (se forklaringen 

nedenfor tabellen). 

Risikokvotienten udtrykker 

derved med et enkelt 

tal den relative risiko 

mellem forskellige midler 

anvendt i den anbefalede 

dosis. Man skal huske, at 

med stigende talstørrelse 

øges risikoen for bier. I tabellen 

er vist de vigtigste 

bifaremærkede insektmidler 

i de to faregrupper. 

De viste LD 50 værdierne 

er fra L.D. Atkins:(1981) Re- 


dusing Pesticide Hazards to 

Honey Bees, USDA. Leaflet 

2883, samt fra de respektive 

kemikalieproducenters pesticidbeskrivelse. 

Gram aktivstof 

pr. hektar er fra publikationenPlantebeskyttelsesmidler 

(1995), der er udgivet 

af Statens Planteavlsforsøg. 

Der kan ikke gives nøjagtige 

udtryk for, hvornår 

et plantebeskyttelsesmiddel 

er farlig for bier. Som en 

tommelfingerregel kan det 

siges, at en RK under 50 almindeligvis 

er ufarlig for bier. 

De syntetiske pyrethroider 

vil ofte ligge i området 

RK = 40 - 150. Nogle dog 

højere. Hvis RK nærmer sig 

400 - 600 er der grund til at 

være opmærksom på eventuelle 

følger. Over dette 

område vil der være stor 

sandsynlighed for at der 

kan anrettes betydelige 

skader. Mange faktorer kan 

dog spille ind og kan forrykke 

forholdet i begge retninger. 

PESTICIDBLANDINGER 

Almindeligvis regnes der ik- 

ke med, at aktivstoffer i 

blanding forstærker virkningen 

for et enkelt eller 

for begge stoffer. Nyere undersøgelser 

har dog vist, at 

visse svampemidler, som 

iøvrigt er ugiftige for bier, i 

blanding med visse pyrethroider 

kan forstærke pyrethroidernes 

giftighed hos 

bier i betydelig grad. Det er 

endnu ikke klart, hvad årsagen 

er til dette. 

VED EN FORGIFTNING 

I sprøjteperioden er der 

fortsat god grund til at holde 

øje med biernes trivsel. 

Kommer man ud for et forgiftningsproblem, 

bør man 

tidligst muligt indhente alle 

oplysninger om den eller de 

sprøjtninger, som kan være 

årsag til skaden - også om 

der har været anvendt midler 

uden bifaremærke i 

blanding med bifaremærkede 

midler. 

Hvis man ønsker at få 

biprøver undersøgt ved Statens 


Biavl, skal prøverne 

forsendes i vandsugende 

materiale (ikke plasticposer) 

samt ledsaget af 

flest mulige oplysninger om 

årsagssammenhæng og skadeomfang. 

❑

% 

100 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

forår89 forår90 forår91 forår92 forår93 forår94 forår95 forår96 

BIER OG MUSEUM 

Alle interesserede er velkomne søndag 

d. 18. august kl. 11.00 i Den Fynske 

Landsby, Odense. 

Her skal vi bl. m.a. se på kubebiavl. Hvis vejrguderne 

er med os, vil Ebba vise, hvordan bier trommes ud af 

en kube. 

Tag madkurven med og eventuelle ideer/genstande 

som er en god snak værd. 

Tilmeld dig på telefon 46 32 22 77 senest d. 25 juli. 

Kirsten Vinther 

Meget stærk 


Tlf. 46 32 25 01 

Stærk 

Middel 

Svag 

Meget svag 

Ingen 

NOSEMA FORÅRET 

1996 Forårets nosemaprøver 

er nu opgjort. Der er 

analyseret 106 prøver fra 

12 biavlere. Som det kan 

ses af fordelingen, har vi 

i år en væsentligt større 

grad af nosema angreb i 

vores bifamilier i forhold 

til de sidste 3 år. 

Det passer sammen 

med, at vores bier i denne 

vinter har måtte side 

længere tid inden i bikasserne 

uden at kunne 

komme ud og tømme deres 

tarm. 

Fælles varroabekæmpelse 

på Fyn 

Uge 32 

For at opnå en så effektiv varroa-bekæmpelse 

som muligt, er det vigtigt, at alle bekæmper i 

samme periode. 


176 




AVLERRINGEN 




Anders Glob, 8410 Rønde ..................... 86 37 92 10 













Rabatter: 

10 stk. 10%; 25 stk. 15%; 50 stk. 20%; 100 stk. 25%. 







1995. 








Tlf. 46 32 25 01

DRONNINGER 


sælges: 





Henv. 


98 48 62 12 


GULE 

DRONNINGER 

Har du problemer med 

Kalkyngel? Prøv vor stamme 

“Edelgave Gold” 

Bestil i god tid for sikker 

levering. 


Edelgave Gods 

Tel. 30 42 42 01 (8 - 16) 


Alt til biavl 







Tlf. 97 18 70 16, Bil 30 88 51 74 

Fax. 97 18 70 16 


Gule 

dronninger 

sælges 

Træffes bedst mellem kl. 

18.00 & 19.00 på 

tlf. 40 61 62 86. 


Lydum 

BUCKFAST 

DRONNINGER 

SÆLGES 


ANDERS GLOB 


8410 Rønde 

Tlf. 86 37 92 10 

Bedst kl. 8-9 el. 19-20 

Biersted Biersted dr dronninger 

dr onninger 

Kvalitetskontroleret avlsmateriale! 

Medlem af Avlerringen. 

Biersted Biavl 

v/Jørgen Thomsen 

Michelsensvej 10 

9440 Aabybro 

Telf. 98 26 90 94 

Buckfast 

Dronninger 

Ubefrugtede kr. .......... 75.00 

Friparrede kr. ........... 200.00 

+ moms 

Rabat ved køb af flere 

v/ Alice Andersen 

Fruegade 6 

4241 Vemmelev. 

Tlf. 53 58 20 52 








8300 Odder 

Tlf/fax 86 55 12 61. Biltlf. 30 81 03 47 

Buckfast-dronninger sælges: 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

Ubefrugtede .................... kr. 75.00 

Friparrede ........................ kr. 200.00 

+ moms 

Rabat fra 10 stk. 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

Nosemafri avlsdyr. Medlem af avlerringen 

- din garanti for kvalitet. 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

Bakkegårdens Biavlscenter 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

v/Poul Erik Sørensen. Tlf. 86 52 33 46 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 




178 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 


Introduktions tilbud til nye førstegangsmedlemmer 

- 3 gratis parringer 

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 

Barsø 

Bidronninge 

Laug 

Tidsplan for Barsø-parringer 1996 

Omlarvning 5.6 12.6 26.6 

Klækning 17.6 24.6 8.7 

Aflevering 21.6 28.6 12.7 

Sejldato 22.6 29.6 13.7 

Afhentning 13.7 13.7 27.7 

Dronninger tilmeldes og betales senest 1 uge før til 

Klaus Langschwager. Tlf. 74 60 86 45 

Dronelinie 1996: Døtre af: 

KL046:.94 - KL041 x Barsø:.92 - KL007 x Barsø 

Pris medlemmer: 50 kr pr. dronning 

Ikke medlemmer: 70 kr pr. dronning 

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ 

Buckfast 

Dronninger 

sælges 

Avlerringens priser og 

rabatter 

Svend Sejr 

Byleddet 18 

8220 Brabrand 

Tlf. 86 26 08 49 

Gule 

årsdronninger 

af fredelige, ydedygtige og sværmtræg afstamning og enkelte 

dronninger overvintret i småfamilier sælges. Bifamilier 

m/u huse og småfamilier med overvintrede årsdronninger. 


Ubefrugtede dronninger: 75,00 

Friparrede dronninger: 200,00 

Øparrede dronninger: 400,00 

Alle priser er excl. moms. 





CARNICA 

BIDRONNINGER 

H. Støve 

Vaarstvej 70 

9260 Gistrup 

Tlf. 98 31 52 28 


○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

○ 

Parrede 

dronninger ...... 175 kr. 

Uparrede 

dronninger ........ 75 kr. 

EO 

Dronninger 

Gule og Kangaroo 

Island dronninger, samt 

carnica 

sælges 

Inseminering med 

linier fra varroaprojektet 

kan udføres. 

Ejner Olsen 

Hillerød 

Tlf. 42 26 28 30 

Skolegade 20 


54 70 55 79 

Åben: 


kl. 11.00-17.00 

Mandag lukket 

Bestilling til senere levering 

modtages. 

Amager 

Bigård 

Tlf. 31 51 11 05 


Tlf. 46 32 25 01 

®

Sælges 

8-solds honningslynge med elmotor 

- rustfristål og vendbar. 

Tlf. 75 73 30 94 

Buckfastfamilier sælges 

billigt med og uden hus og 

andet materiel 

Tlf. 65 35 24 77 

Sælges 

Opstabling, træ - LN sælges. 

6 magasiner, 2 bunde/låg, 

foderplade, dronninggitter, 

rammer. 600 kr. 

Tlf. 86 92 83 06 

Udstyr sælges 

20 bihuse - vandrestader 

- LN, 4 solds 

rustfri slynge m/motor, 

rustfri vippesi, bidragter, 

rammer, spande og 

andet udstyr. Sælges 

for kun 12.000 kr + 

moms. Tlf. 86 36 50 55 

eller 20 12 81 18 

Sælges 

6 solds vendbar rustfri 

slynge 

Henv. 74 47 33 05 

(mandage mellem 7-8) 









Pantherplast 

honningdåser 









180 

Honningdage på Dansk Landbrugsmuseum 

29. og 30. juni 1996 


Tlf. 46 32 25 01 


Der bliver udstilling 

af gammelt 

og nyt 

biavlsmateriel, 

aktiviteter som 


og mjødfremstilling, 

fremstilling af 

kuber og stråhatte,tilberedning 

af retter 

med honning, 

salgsboder med 

biprodukter og 

frø til biplanter, 

højtlæsning for 

børn og barnelige 

sjæle. Højtlæsningen 

vil 

foregå i vores 

kæmpestore og 

meget flotte 

halmkube. 

Videofilm og 

plancher fortæller 

om bier og 

biavl. 

Landbrugsmuseet, Karlelauget og Biavlerlauget afholder en 

aktivitetsweekend på Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup ved 

Auning, Djursland. 

Sukker og bifoder 

* Vi leverer til både store og små biavlere 

* Vi har personlig levering 

* Vi leverer gerne til grupper af biavlere 

* Vi leverer sidst i momsperioder 

* Vores kunder får hvert år i maj tilsendt 

priser og bestillingsliste. 

* Vores service er høj, men prisen er 

rimelig 

Sælges 

1 skrællemaskine elektrisk 

med lammeller, 2 motorer. 

Nye 25 l plasticspande, 

tapespande, samt 

diverese biavlsting fra 

ophørs biavl. 

Tlf. 53 63 07 08 

(Sjælland) 



Telf. 62 20 97 40 

Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 



Præstevænget 13, 4241 

Vemmelev 

Tlf. 53 58 25 01

BIFODER en TILLIDSSAG 

Jylland: 

Bakkegårdens 

Biavlscenter 


8660 Skanderborg 

Tlf. 86 52 33 46 

Bigården Bramming 

Ribevej 46, 6740 Bramming 

Tlf. 75 10 11 77 

Bombæk Biavlsmateriel 

Bombækvej 80, 9760 Vrå 

Tlf. 98 98 19 05 

Haverslev Biavlscenter 

Industriparken 7, 

Haverslev 

9610 Nøra 

Tlf. 98 65 41 57 

Hjermitslev Biavl 

Blæshøjvej 82, V.Hjermitslev 

9700 Brønderslev 

Tlf. 98 88 70 74 

Knud Hvam 

Hovedvejen 22 

7490 Aulum 

Tlf. 97 47 27 39 

Det er blevet nemmere at være biavler 

Brug APIFONDA eller API-INVERT 

Bifoder med Garanti 

Foderdej APIFONDA i 15kg kartoner; Fodersirup API-INVERT i 14 kg spande, 

i 28 kg kartoner, i palletanke eller i tankvogn 

HER får du den ægte vare: 

Nordjysk Biavlscenter 

Smedevej 19, 9500 Hobro 

Tlf. 98 52 27 80 



Tlf. 86 47 04 52 

Hans Schmidt 

Metaslundvej 1, Ø.Højst 

6240 Løgumkloster 

Tlf. 74 77 52 78 

Swienty 



Tlf. 74 48 69 69 


Ahornvej 8A, 6600 Vejen 

Tlf. 75 36 79 00 

Vestjysk Biavl 

Egebjerg Landevej 10 

Kroager, 7200 Grindsted 

Tlf. 75 33 94 90 

Fyn: 

Fyns Biavlscenter 

Åbjergvej 7, 5464 Brenderup 

Tlf. 64 44 13 13 

Sydfyns Bimateriel 

Skovbosvej 360, 


Tlf. 62 29740 

Sjælland: 

Bihuset 

Rødlervej11,4733 Tappernøje 

Tlf. 53 76 53 22 

Bækkelund Gårdbutik 

Tranemosevej 8, Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 

Nordsjællands Bimateriel 

Nørresøvej 8, Gadevang 

3400 Hillerød 

Tlf. 42 26 87 20 

Schou’s Biprodukter 

Skolegade 20, 


Tlf. 53 89 55 79 

Bornholm: 

Helga Ager 

Åsedamsvej 4, 376 Gudhjem 

Tlf. 56 49 81 69 




182 


Else og Aage Lessmann 

Egebjerglandevej 10, Kroager 

7200 Grindsted. Tlf. 75 33 94 90. Fax. 75 33 95 04 

Ferielukket: 23.6.-26.6.96 

- beklædning, rammer, vokstavler, slyngemaskiner, Rea-Dan stader. 




- buckfast-dronninger. Ubefrugtede og friparrede. Nosemafri-fri avlsdyr. 

Bestillinger modtages. Medlem af avlerringen. 


Tlf. 46 32 25 01

DE RIGTIGE GLAS TIL DANSK HONNING 

De kendte Glas-Glas: 

Dansk glas uden cellemønster og Glas med cellemønster 

Indhent et fantastisk “frit leveret” tilbud 

ved aftagelse af en hel palle 

Dansk glas: Palle m/ 3528 stk - Glas med cellemønster: Palle m/ 2730 og 1348 stk 




Tlf. 86 52 33 46 



Tlf. 75 10 11 77 

Bigården Torum 

Sølvvej 46, Torum 

7870 Roslev 

Tlf. 97 59 73 17 

Bihuset 

Rødlersvej 11, 


Tlf. 53 76 53 22 




Tlf. 53 56 15 14 


Industriparken 7, Haverslev 

9610 Nørager 

Tlf. 98 65 41 57 


Blæshøjvej , V.Hjermitslev 


Tlf. 98 88 70 74 

Knud Hvam 

Hovedvejen 22 

7490 Aulum 

Tlf. 97 47 27 39 

Ommersyssel Biavlcenter 


Tlf. 86 47 04 52 

Hans Schmidt 

Metaslundvej 1, Ø. Højst 


Tlf. 74 77 52 78 

Schou`s Biprodukt 

Skolegade 20 


Tlf. 53 89 55 79 


Skovsbovej 360 


Tlf. 62 20 97 40 

Swienty´s Biavl 



Tlf. 74 48 69 69 



Tlf. 75 36 79 00 



Kroager, 7200 Grindsted 

Tlf. 75 33 94 90 




184 

Sælges 

3 bihuse m. rammer, gitter og 

magasiner. 500 kr pr stk. 

Ny halmkube 150 kr 

Elslynge og røremaskine, 

foderspand og honningspand. 

Tlf. 46 35 75 73 


Sælges 

4 bif. 10x12 med tilbehør, 

komplet magasiner - rammer 

nye. Ø-parrede dronninger. 

Henv. tlf. 53 68 37 98 

efter kl. 15.30. 




- Materiel 





Ekstra gode tilbud på både 

nyt- og brugt materiel i juni. 

VOKS- 

SMELTNING 

og rammevask 

udføres 

Indlevering: 

Onsdage kl. 17-20, andre 

dage aftal pr. telefon. 


NIELS BAK 

PEDERSEN 

Nøddevej 12. 

4171 Glumsø 

Tlf. 53 64 65 92 

Bigård sælges 

9 LN huse og 6 huse 

12x10 voks i plader - 25 

kg. 12x10 LN - 20 kg. 

Skrælleborgd, honningslynge 

- 6 solds vendbar 

rustfri stål og ellers 

alt i tilbehør. 

Tlf. 48 79 83 93 

"Bemærk nye åbningstider" 

ÅBEN: 

Mandag og 

torsdag .......... 8.00-18.00 

Fredag ............ 8.00-16.00 

eller efter aftale STORT UDVALG I BIAVLSMATERIEL 

Voks smeltes og rammer vaskes 


Tlf. 46 32 25 01

RING og få et godt TILBUD 

RABAT ved større partier. 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

Dansk 

SUKKER 

i 25 og 50 kg sække 


SLYNGER - 12 solds - kr. 

26.200 + moms. 

Vi tager gerne din brugte 

slunge i bytte. 

HONNINGDÅSER 

med fyldekant 56 øre + moms 

pr. dåse, ved 4200 stk. 

HONNING 

af ny høst 

købes i 25 kg spande 

GLAS-GLAS 

450 gr. kun 1.18 

pr. pr. stk stk ved hel palle 

250 gr. runde 

450 gr. 6 kantede 


Ring og få et godt 

tilbud 




186 

.... rationel biavl med 









- den tørre og sunde bi-bolig 

De 40 mm tykke magasiner svarer i isoleringsevne til 120 mm tykt 

træ. Derfor den fine overvintring uden fugt og mugne tavler. 

Det betyder bedre forårsstart, større bifamilier og mere honning. 

Stadet kræver ingen vedligeholdelse. Det er nemt at rengøre - 

tåler alle gængse rengøringsmidler. 

12 x 10, norsk mål, lavnormal, langstroth og dadant. 

Som et led i en rationalisering har vi overdraget forhandlingen af 

REA-DAN stadet til Poul Erik Sørensen og Knud Hvam. Vi foretager 

fortsat støbningen, mens montage- og salgsarbejde varetages 

af Poul Erik Sørensen og Knud Hvam. 


REA-DAN A/S 

Vi har med overtagelsen af forhandlingen sikret den fortsatte 

produktion og produktudvikling af REA-DAN stadet. Stadet sælges 

fortsat hos lokale biavlscentre. Vi henviser gerne til nærmeste 

forhandler. 


Hovedvejen 22, 7490 Aulum. 

Tlf. 97 47 27 39 





Tlf. 86 47 04 52 



Tlf. 46 32 25 01

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 



Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 


sælges 

G.Grooss 


Tlf. 86 98 94 86 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/5-30/9.96: 






Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 

ELEKTRONISK 


bidronninger. 




Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 

Svishaven 1, 

5330 Munkebo 

☎ 65 97 47 71 

Blanksø 

Blanksø 



123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

Buckfast 

dronninger. 

Alt til biavl 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 


123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 


123456789012345678901234567890 

4420 123456789012345678901234567890 

Regstrup 

Tlf. 53 48 31 38 - 30 99 56 79 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 


17.00-20.00 og 

123456789012345678901234567890 


123456789012345678901234567890 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 




Hvem ska' nu ha' din honning?? 

Bliv aktionær i FYNS HONNINGSALG A/S, levér din honning til et af vore indvejningsteder! 

Mød op på generalforsamlingen mandag d. 8. juli 1996 kl. 19.30 

på Nr. Åby Hotel, Jernbanegade 1 

5580 Nørre Aaby på Vestfyn 

- vi er stadig på banen trods mange chikaner! 

- vi er stadig det eneste biavlerejede selskab til afsætning af dansk honning til gavn for danske biavlere! 

- vi er stadig landsdækkende med egne indvejningssteder, også i din nærhed - til netop din honning! 

- vi er stadig håbefulde m.h.t. samarbejde, - også med DBF, - til gavn for dansk biavl! 


188 


I CENTRUM AF 

SØNDERJYLLAND 

Vi forhandler alt i BIAVL 

Vi har et righoldigt lager af f.eks. 1. kl. trævarer, 

røgpuster, bihandsker, anorakker, skrællebakker, sier, 

honningbeholdere m.m. 

SLYNGEMASKINER fra Europas førende fabrikker. 

HONNINGEMBALLAGE Panther, Bi-Bo og rigtige glas. 

VOKS er vores hjertesag. 

Vi smelter voks og vasker rammer på eget anlæg hele 

året 

– stort voksudbytte. – Indhent tilbud ved større portioner. 

Hans B. Schmidt 

Metaslundvej 1 

Øster Højst 


Tlf. 74 77 52 78 


sælges. 


Kristensen 



Telf. 86 88 90 78 

Bil: 40 76 90 78 


lørdag 9.00-14.00 







udføres. 








Tlf. 75 36 79 00 

100 bifamilier 

+ materiel sælges. 10 faste 

bigårde + bestøvningsaftaler 

for ca. 25.000 p.a. Ved f.eks. 

30 kg honn/fam. + aftaler er 

75.000 vel en favorabel pris. 

Henv. 55 81 23 35 


Tlf. 46 32 25 01

HONNING 

emballager 

har vi i stabelvis 

og hvad du ellers 

skal bruge! 

Til den rigtige pris! 

Danske dronninger 

parret såvel som 

uparret. 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 


BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 

Alssund B.F. afholder møde 

lørdag den 15. juni kl. 08.00. 

Har du interesse for ø-parring? 

Interesserede kan deltage i afhentningen 

af parrede dronninger 

på Barsø (gule). Afgang 

med Barsøfærgen kl. 08.00. Arrangør: 

B.F. Sønderjylland og 

Barsø Bidronninglaug. 


afholdes åbent hus i bigården 

på Laksmølle ved Enstedværket 

i Åbenrå. 

Tirsdag den 9. juli kl. 19.00 afholdes 

der også åbent hus samme 

sted. Emne: Honningbehandling, 

kontrol af honningens 

vandindhold. 

P.b.v. Svend Jørgensen 


afholder tirsdag den 

25. juni kl. 19.00 åbent hus i bigården 

på Laksmølle. Mulighed 

for omlarvning fra fredelig familie. 

Lørdag den 29. juni kl. 14.00 afholdes 

møde hos Klaus Langschwager, 

Hokkerupvej 12. Facetter 

ved dronningavl, insemination 

og omlarvning. 

Tirsdag den 9. juli kl. 19.00 er 

der åbent hus på Laksmølle. 

Honningbehandling, kontrol af 

honningens vandindhold. 

Tirsdag den 23. juli kl. 19.00 er 

der åbent hus i bigården på 

Laksmølle med indvintring og 

myresyrebehandling. 



afholder onsdagsmøder i 

skolebigården følgende datoer: 

Den 19. juni, den 3., den 10., 

den 17. og den 31. juli. 

Og eller men familiebesøg hos 

Ruby (RYBY) og Bøgild Nielsen, 

Tranum Engvej 3 den 26. juni. 

Vi er inviterede til at se deres 

bigård og haven! Optoget afgår 

fra Banegårdspladsen i 

Brønderslev kl. 18.30. 

Den 24. juli er der traditionen 

tro familiebesøg hos Jørgen 

Møller. Vi slynger lidt honning 

og smager på varen. Det er 

sommerens gode hyggeaften, 

hvor alle fører høvisk tale (Robert!) 

og så en tak til vikaren, der så 

velvilligt røgtede jobbet, mens 

jeg sad i 10° C på Kreta, (I andre 

havde 26°) og måtte overleve 

på rom, honning og lidt te. 

Tak formand! Det gik over al 

forventning. Hvilket jo er et 

vidt begreb. 

Takket være en enkel og god 

beskrivelse, som enhver kan 

forstå, synes varroaprojektet i 

Nordjylland at være kommet 

godt i gang. Der sluttes godt 

op om projektet. Hverken Robert 

eller Per har formået at 

finde alternative metoder, så 

det er blevet ved at Per har 

skiftet rammemål, for ligesom 

at markere sig. Den dreng, den 

dreng! 



afholder sommerudflugt lørdag 

den 6. juli for alle interesserede. 

Udflugten starter i 

Ystad og går til Christiansstad, 

hvor der bliver mulighed for at 

kigge på Chr. IV’s by i Skåne. 

Den medbragte frokost spises 

inden turen går videre til slottet 

Maltesholm i Tollarp, hvor 

svenske buckfastavlere har indrettet 

en ny testbigård, og hvor 

de vil byde på kaffe. 

Prisen er 100 dkr til bussen, og 

man skal tilmelde sig i forvejen 

gennem GIRO eller på 56 95 35 

42. P.b.v. Aksel Jørgensen 


møde tirsdag den 25. juni 

kl. 19.00 i skolebigården, 

derefter eftersyn af parringsfamilier 

og en snak om reservefamilier. 



hvor emnet er sværmtilstand, 

forebyggelse og indfangning 

af sværme. 



medlemsmøde i skolebigården 

den 24. juni kl. 19.00 hvor vi taler 

om honningbehandling. 

De. 29. juni kl. 09.00 afholdes 

udflugt til Erik „Farmer“ Hansen 

og Jørgen Bang. Vi mødes 

på parkeringspladsen ved Teknikum 

ud mod Hjallesevej, 

hvorfra vi kører til Langeland. 

Der besøger vi Erik „Farmer“ 

Hansen i Tullebølle, hvor Erik 

vil fortælle os om „Hyben vital“, 

et vidundermiddel der er 

lavet efter en gammel kinesisk 

opskrift. Derefter finder vi et 

sted, hvor vi kan spise vores 

medbragte mad. 

Om eftermiddagen besøger vi 

Jørgen Bang på „Madsgården“ 

MØDER 


190 

på Thurø. Jørgen vil fortælle 

om, og vise os læbeplantning 

både for bier og planter. Tilmelding 

til Lene Christensen på 

telf. 65 97 80 75 senest den 23. 

juni af hensyn til dem vi skal 

besøge. Bestyrelsen 

Esbjerg og Omegns B.F. besøger 

lørdag den 29. juni kl. 

13.00 James Ripley, Østerhedevej 

7 i Gørding og hvor vi ser 

hvorledes han fremstiller presset 

honning. Ripley vil fortælle 

om fordele ved denne form for 

honningproduktion. Østerhedevej 

er en sidevej til Jernvedvej-Gørdingvej. 


Harry Hansen 

Fredericia og Omegns B.F. 

afholder åbent hus søndag den 

9. juni kl. 14.00 hos Kirsten og 

Ole Tønnersen, Follerupvej 

106, hvor vi vil kigge på Oles 

bistader og få en hyggelig eftermiddag. 

Onsdag den 19. juni vil Gunnar 

og Carl Martin vise os, hvordan 

man laver småfamilier i skolebigården. 

Lørdag den 22. juni kl. 14.00 

besøger vi Oskar Kjær Nielsen, 

Præstemarksvej 11 i Smidstrup, 

hvor vi vil kigge på Oskars biavl 

og se om der er honning i bikasserne. 

Jan G. Pedersen 


møde tirsdag den 18. juni 

kl. 18.00-19.00 i klubhuset hvor 

medlemmer af voksklubben 

kan aflevere tavler til voksafsmeltning. 


grill-aften i klubhuset kl. 18.00 

hvor du kan møde andre biavlere 

under hyggeligt samvær. 

Du medbringer selv kød og tilbehør. 

Øl og vand kan købes. 

Foreningen sørger for grill og 

grillkul, og Peter laver indbagte 

hyldeblomster. 

Onsdag den 10. juli kl. 18.00 afholdes 

møde i klubhuset hvor 

vi skal foretage 2. slyngning af 

skolebigårdens honning. 

Husk! Tavler som gennem voksklubben 

afleveres til afsmeltning 

og vask skal bundtes 25- 

30 stk. med snor om samt indpakkes 

i bitæt emballage. Dette 

for at undgå evt. smitte med 

mider, virus og andre bisygdomme. 

Bestyrelsen 



afholder møde lørdag den 22. 

juni kl. 14.00 hos biavler Annelise 

Jensen, Hoptrupvej 7 i Vojens. 

Kør igennem Hoptrup Bygade, 

drej til højre lige før 

Norsk Hydro benzin-tanken ad 

Skovbyvej, kør ca. 2 km til kommuneskiltet 

Vojens. 100 meter 

længere fremme bor Annelise 

på højre side af vejen. Emne: 

Deling af bifamilier, aflæggere. 

Kaffekurven medbringes. 



møde torsdag den 4. juli kl. 

19.00 hos Knud E. Jensen, 

Rendborgvej 40 i Frederikshavn. 

Rendborgvej er en sidevej 

til vejen mellem Nilstrup og 

Kvissel. 

Den 18. juli kl. 19.00 afholdes 

møde i skolebigården. 

P.C.D. Hansen 



juni kl. 19.00 i skolebigården 

på Naturskolen ved Nybo bakke. 

Vi ser resultatet af sidste aftens 

omlarvning, laver en lille 

familie og omlarver evt. igen. 

Kaffe medbringes. 

Bestyrelsen 



juni kl. 19.00 hos dronningavler 

Peter Stougård, Fensten. Vi 

mødes på parringsstationen 

ved Alro frugtplantage. 

Den 19. juni, den 3. og den 17. 

juli kl. 19.00 afholdes der møder 




møde onsdag den 19. juni kl. 

19.00 hos Jens Arne Jensen, 

Bækkevangen i Gravlev, mellem 

Øksenmølle og Gravlev, 

der vil hænge en halmkube ved 

skovvejen hvor vi skal køre ind i 

skoven. 

Lørdag den 29. juni kl. 14.00 afholdes 

møde hos Grethe og 

Kort Larsen, Fårupvej 27 i Ommestrup. 

Vi mødes i deres hyggelige 

have, hvor vi får en snak 

om bierne netop nu og måske 

om så meget andet. 

Lørdag den 13. juli kl. 14.00 afholdes 

møde hos Anders Glob, 

Mørkevej 5 i Thorsager. Anders 

vil fortælle om sit arbejde med 

bierne, dronningavl og hon- 

ningbehandling. Husk at medbringe 

kaffe til alle møderne. 




ved Vonsild forsamlingshus: 

Søndag den 23. juni 

kl. 19.00 mødes vi i skolebigården, 

Hjarupvej hvor der holdes 

Sankt Hans-aften for alle interesserede. 


Du skal bare medbringe 

ægtefælle/samlever/dig selv/ 

børn, og det mad du vil spise. 

Der vil naturligvis være mulighed 

for at grille etc. 

Mandag den 8. juli kl. 19.00 afholdes 

der også møde i skolebigården 

på Hjarupvej med gennemgang 

af fordele og bagdele 

ved ilægning af dronninggitter. 

Tirsdag den 23. juli kl. 19.00 

mødes vi igen i skolebigården 

på Hjarupvej hvor vi har honningfratagning, 

tilretning af 

vinterlejet og den første fodring. 

Onsdag den 7. august kl. 19.00 

mødes vi i skolebigården på 

Hjarupvej hvor der er behandling 

mod varroaangreb, samt 

fodring. Dette er samtidig det 

sidste møde i skolebigården. 


Langelands B.F. afholder lørdag 

den 29. juni kl. 14.00 møde 

hos Hans Skov, Slotsgade 14 i 

Tranekær. Tag familien eller andre 

biinteresserede med. 



mandag den 17. juni kl. 19.00 

hos Per Pedersen, Søndersøvej 

68 i Vissenbjerg. Albert Paulsen, 

Haderslev kommer og fortæller 

om aktuel biavl. 

Mandag den 1. juli kl. 19.00 afholdes 

møde hos Lars Greve, 

Skåstrupvej 6 i Skåstrup hvor 

Jørgen Jensen, Hørning kommer 

og fortæller om at gøre 

klar til vinterleje og hvordan vi 

laver små familier. 

Mandag den 22. juli kl. 19.00 

afholdes møde hos Bo skov, 

Gynstrupvej 5 i Bederslev hvor 

Klaus Langschwager, Kruså 

kommer og fortæller om indvintring 

og behandling af bifamilierne, 

mod varroamider. 

Datoen for sommerudflugten 

er ændret til den 1. september.

Jørgen Juhl Pedersen som er 

præst i Bredsten, tidligere Hårslev 

vil vise rundt. Tilmelding 

senest den 22. juli. 



afholder møde onsdag den 26. 

juni kl. 19.00 hos Martin Nielsen, 

Frisbækvej 17 i Nørre Snede. 

Emne: Dronningavl. 


ligeledes møde hos Martin 

Nielsen, Frisbækvej 17 i Nørre 

Snede. Emne: Dronningavl, 

honningfratagning- og behandling. 

P.b.v. Jens Jonassen 


udflugt den 22. juni til Sønderjylland, 

hvor vi besøger 

Klaus Langschwager, Hokkerup, 

der vil vise os sin omfattende 

biavl. Om eftermiddagen 

besøger vi Dronning Ingrids 

sommerresidens Gråsten 

Slot, hvor slotsgartner Per Moseholt 

vil vise os rundt i parken 

og slotskirken m.m. Der vil i løbet 

af dagen også blive mulighed 

for at køre over grænsen. 

Vi mødes kl. 08.30 på Boulevardens 

parkeringsplads i Odder, 

se også udsendte folder. 

Den 1. juli kl. 19.30 afholdes 

møde hos Flemming Pedersen. 

Vi mødes på skydebanen bag 

forhenværende Weston tæppefabrik 

i Hørning. 

Den 15. juli kl. 19.30 mødes vi 

på Grindsnabevej 31 i Dyngby 

hvor vi skal se Jørn Bisgårds bier. 



tirsdag den 18. juni møde 

for nybegyndere. 

Søndag den 23. juni afholdes 

der bimøde. 

Lørdag den 29. juni skal vi på 

sommerudflugt. 

Tirsdag den 2. juli afholdes der 

møde for nybegyndere. 

Søndag den 7. juli afholdes der 

bimøde. 

Vedrørende ovenstående, se 

venligst T.f.B. nr. 5, 1996. Alle 

interesserede er altid velkomne. 


Salling og Fjends B.F. mødes 

igen lørdag den 22. juni efter 1 

års pause på dyrskuet i Skive. Vi 

prøver igen med tombola med 

fine gevinster. Der ud over er 

der igen vandreudstilling, materieludstilling 

og observationsstade. 

Kom forbi og få en 

bisnak. 

Søndag den 30. juni kl. 13.00- 

16.30 afholdes åbent hus i skolebigården. 

Denne dag åbner 

vi skolebigården for alle interesserede, 

og giver mulighed 

for at se hvordan bierne indretter 

sig i staderne. Vi demonstrerer 

honningslyngning m.v. 

Der bliver serveret kaffe og 

smagsprøver på nyslynget honning. 

Med støtte fra Friluftsrådet 

har vi indkøbt bidragter i 

forskellige størrelser, så alle 

kan være med uden at blive generet 

af bierne. Biavlere er 

selvfølgelig også meget velkomne 

denne dag, og har du 

ideer til andre aktiviteter eller 

evt. bare lyst til at hjælpe til, så 

hold dig ikke tilbage. 



afholder søndag den 30. juni 

udflugt til Drejø med afgang 

fra Svendborg kl. 10.40. Vi spiser 

på/ved Drejø kro, hvorefter 

der er rundtur og bigårdsbesøg 

på øen. Tilmelding nødvendig 

til bestyrelsen senest den 25. 

Der er bestilt plads på færgen. 

Pris 30,- kr. 

Salgsfremstød for stalddørssalg 

med åbent hus med slyngedage 

den 6. og 13. juli. Medlemmer, 

der ønsker at være med i 

et salgsarrangement på ovennævnte 

lørdage, bedes kontakte 

bestyrelsen senest den 20. 

juni. 


Sydthy B.F. afholder møde 

onsdag den 26. juni kl. 19.00 

hos Palle Filtenborg, „Grurup 

Vestergård“ på Spolumvej 

(grusgrav) hvor vi skal fremstille 

småfamilier. 

Lørdag den 17. august kl. 13.30 

afholdes møde hos Henrik 

Gramstrup, Lodbjerg Fyr hvor 

emnet denne aften er lyngbiavl. 

Palle F. Pedersen 

Vamdrup og Omegns B.F. afholder 


juni hvor en af foreningens 

dygtige biavlere, Ejner Junge 

vil være sammen med os i skolebigården 

og delagtiggøre os i 

hans erfaringer med praktisk 

biavl. Hvordan får mest mulig 

honning? 



tirsdag den 25. juni kl. 18.30 på 

Naturskolen Lærkedal, Præsteskovvej 

i Broby. Emne: Klar til 

hovedtræk og evt. dannelse af 

småfamilier. 


Viborg Rinds og Ørum B.F. 

afholder honningslyngning i 

fællesskab torsdag den 18. juli 

kl. 19.00 hos Henning Villadsen, 

Danasvej 6 i Ålestrup. Alle 

er velkomne. Der serveres vafler. 

P.b.v. Henning Villadsen, Ole 

Kjærgaard 

Ørum og Viborg Rinds B.F. 

afholder honningslyngning i 

fællesskab torsdag den 18. juli 

kl. 19.00 hos Henning Villadsen, 

Danasvej 6 i Ålestrup. Alle 

er velkomne. Der serveres vafler. 

P.b.v. Ole Kjærgaard, Henning 

Villadsen 

Østhimmerlands B.F. som afslutning 

på vores række af møder 

besøger vi Knud Larsen 

den 17. juni kl. 18.30. Vi mødes 

på parkeringspladsen ved motorvejen. 

TH. Saursvej kl. 18.30, 

hvor vi vil arrangere fælles 

transport til V. Hjermitslev. 

Den 1. juli kl. 19.00 er skolebigården 

åben og vi fortsætter 

de igangsatte projekter. 

Den 15. juli kl. 19.00 fortsætter 

vi i skolebigården. 

H. Støve 


møde søndag den 16. juni 

hvor vi skal se på bier i Den 

gamle By. Vi mødes ved hovedindgangen 

på Viborgvej kl. 

10.00. 

Vi erindrer om mødet den 17. 

juni hvor vi laver aflæggere i 

skolebigården og den 24. juni 

hvor vi pakker kassetter til øparring. 

Søndag den 18. august går 

sommerudflugten i år til 

Mandø. Pris 160,- kr. pr. person. 

Tilmelding ønskes allerede nu 

af hensyn til bussen. Tilmelding 

til Erling Birk på telf. 86 26 30 

33. Nærmere oplysninger om 

turen annonceres i T.f.B. 




Bistader, rammer, voks, beklædning 

Røgpuster, stadekniv, skrællebakke 

Slynger, sier, DANA api THERMA 

Tappemaskiner, APIFONDA/INVERT 

Honningemballage, dronningavl 








Vi rådgive - Vi giver garanti 


Støbeforme, væge, reklameskilte m.m.m. Se det hele i 1996 kataloget 

SWI-BINE Parringsstade 

opfylder kravet om god funktion: 

1. Det skal være enkelt og kun bestå af få dele 

2. Det skal kunne stables 

3. Det skal være godt isoleret 

4. Der skal være plads til rigelig foder 

5. Bierne skal helst have mindst 2 tavlegader 

Nyhed!! 

Skyder og gitre er nu af støbt plastic 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01

7 

Juli 


Copa - et feriested 

Side 194 

Månedens 

arbejde 

Side 195 

Nyt fra bipestforskningen 

Side 198 

Bierne nord 

for Sahara 

Side 201 


A/S 

Side 205 

Kort 

Side 208 

Annoncer 

Side 210 

Møder 

Side 221

130. Årgang 

Udgivet af 



4000 Roskilde 

Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 







Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 


Deadline august-nr.: 

Tirsdag 20. juli 

Deadline september-nr.: 

Mandag 21. august 

Oplag: 6.500 



Forsiden: Valmue ses i disse år i 

store mængder. Desværre er 

det kun en god pollenplante. 

Foto: Finn Christensen. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

194 


COPA - ET FERIE- 

STED? 

Her i ferietiden nævnes mange kendte og ukendte steder 

folk og folk imellem. Jeg vil gerne fortælle lidt om et 

sted, jeg lige har besøgt, nemlig COPA. Det er dog ikke et 

feriested, men et vigtigt og travlt samarbejdsorgan indenfor 

landbruget i EU. 

Danmark er medlem af EU, og alt og alle påvirkes af EUlovgivningen. 

Det gælder også biavlen i Danmark. Derfor er 

det vigtigt at påvirke EU-lovgivningen indenfor biavlen, så 

den får en realistisk og acceptabel udformning. 

Danmarks Biavlerforening varetager dette vigtige „lobbyarbejde“ 

igennem COPA, som er en sammenslutning af 

EU-landenes landbrugsorganisationer. Gennem medlemsskabet 

af Landbrugsrådet har vi en repræsentant - undertegnede 

- i COPA’s honninggruppe. 

Der arbejdes på at påvirke EU-kommisionen til at udarbejde 

et forslag med støtteordninger til biavlen. Der spores 

en vis velvijle til at udforme en ordning, der kan støtte forskellige 

projekter indenfor biavlen, f.eks. rådgivningsprojekter, 

produktudviklingsprojekter m.v. Men intet er sikkert 

og vist. 

Honningdirektivet er under revision, og COPA’s honninggruppe 

vil forsøge at påvirke direktivet, så der stilles 

store kvalitetsmæssige krav, der tilgodeser biavlens og forbrugernes 

interesser. 

Endelig arbejdes der med økologisk biavl og honningproduktion. 

Der er mange meninger om den sag. Men efter 

min opfattelse er det vigtigt at gå ind i regeludformningen 

med en seriøs holdning, så de regler der kommer, bliver til 

at leve med. 

God sommer! 




Juli er den travleste måned. 

Efter en dag med godt nektartræk 

kan man gå en tur i 

bigården sent om aftenen. 

Man kan høre aktiviteten i 

staderne, og man kan mærke 

en duft af sommer, som 

man ikke mærker så kraftigt 

andre steder. Det er ellers 

en arbejdsmæssig barsk 

måned. Det er den måned, 

hvor honningindtrækket 

slutter, og høsten skal ske. 

Det er den måned hvor jeg 

slutter med at lave flere 

dronninger. Det er den måned, 

hvor forberedelserne 

til indvintring og første fodring 

sker. Det er den måned, 

hvor der laves flest aflæggersværme, 

og det er 

den måned, hvor varroabekæmpelsen 

for alvor forberedes. 

Honninghøst. 

I forsommeren er det ingen 

sag at høste honning. Da 

der er en del raps heromkring, 

skal jeg være hurtig 

til at få honningen ud. Ellers 

vil den krystallisere så 

groft, at hverken jeg eller 

bierne kan udnytte den. Jeg 

tager helst hele kasser ad 

gangen og helst godt forseglede 

tavler, men plukker 

gerne. Hvis honningen 

drypper fra tavlerne ved en 

rystelse, tager jeg dem ikke. 

Så er honningen ikke tilstrækkeligt 

inddampet og 

kan gære i løbet af vinteren. 

Hvis der har været en 

regnvejrsdag eller to, og bierne 

har været forhindret i 

at komme ud og hente nektar, 

kan man være nogenlunde 

sikker på, at honningen 

er god nok, uanset om 

den er forseglet eller ej. De 

plukkede tavler børstes fri 

for bier og tages med hjem 

til slyngning. 

FODRING AF 

AFLÆGGERFAMILIER 

Dronningproduktionen 

slutter og materiellet pakkes 

væk, så det er klar til at 

blive hentet frem igen til 

maj. Tilbage står masser af 

parrefamilier og venter på, 

at deres dronning skal blive 

brugt til at erstatte ældre 

og dårlige dronninger. Aflæggerfamilierne 

står parvis 

i små dobbelthuse og skal 

fodres for at udvikle sig ordentligt 

i den sidste halvdel 

af sommeren. Et par hjørner 

af afdækningsfolien 

bukkes om, og en tom kasse 

sættes over. I den anbringer 

jeg en omvendt spand 

med flydende foder på to 

trælister eller lægger en 

klump fast foderdej. Under 

alle omstændigheder vil bierne 

gå op fra de to hjørner 

og uden skærmydsler af nogen 

art vil de dele foderet 

ligeligt og bære det ned til 

de to dronninger. Det har 

undret mig, at jeg aldrig 

har set, at den ene dronning 

formåede at samle bierne 

omkring sig på den 

anden dronnings bekostning. 

De to familier udvikler 

sig parallelt og ens. Jeg 

har derimod set to dronninger 

med hver sit yngelområde 

i den samme kasse 

uden skillevæg. Det var ikke 

et eksperiment, men bare 

sjusk med kontrollen inden 

en skillevæg blev hevet 

op. 

FORBEREDELSE TIL 

VARROABEHANDLING 

OG INDVINTRING 

Midt i juli og ikke senere 

går jeg en runde gennem 

alle bifamilier. Den øverste 

yngelkasse, som kun har lyse 

tavler, der blev sat på for 

et par måneder siden, sættes 

ned på bunden. Hvis jeg 

hurtigt ser, at dronningen 

er der, lægges gitteret på 

og den nederste yngelkasse 

stilles over og resten ovenpå. 

Hvis dronningen ikke 

findes i en fart, rystes bierne 

fra nederste kasse ned i 

den nye nederste før gitteret 

lægges over. Formålet 

med den omrokering er at 

få al yngel i de mørke vintertavler 

til at løbe ud inden 

august, så at alle mørke 

tavler kan komme med 

Af 

Aksel 

Jørgensen, 


3700 Rønne 


Vær varsom 

ved fyldning 

af krämerplader 

196 

hjem og en tur gennem 

slyngen, inden de smeltes 

om. Et andet formål er at få 

vinterlejet klar på nederste 

kasse og rene tavler. Det 

tredie formål er, at indvintringen 

kan komme til at 

ske på kun én kasse og især 

at varroabehandlingen er 

lettest at foretage med en 

god effekt, når der kun er 

en kasse bier i hvert stade. 

Når de mørke tavler tre 

uger senere er tømt for yngel, 

er det tid at tage dem 

hjem som de sidste og give 

bierne en spand foder. 

VARROAKONTROL 

I sommerens løb har jeg gået 

og luret på, om der er 

tegn på, at der er familier, 

hvor varroabehandlingen 

ikke har været effektiv nok. 

En kontrol med brug af indskudsbakker 

siger ikke meget 

om situationen hos den 

enkelte familie på denne 

årstid, fordi en uregelmæssig 

yngelsætning kan påvirke 

mængden af nedfald, og 

hvis der er relativt få mider 


i en familie med kraftig yngelsætning, 

kan man forledes 

til at tro, at der slet ingen 

er. 

Man kan undersøge 

droneyngel for varroa ved 

at skrælle lågene af et område 

med droneyngel med 

en skrællegaffel og se på de 

hvide larver, om der følger 

sorte prikker med. Man kan 

være tilbøjelig til at forveksle 

dronernes sorte øjne 

med mider, men vænner sig 

hurtigt til at se forskel. Jeg 

gør det lidt mere systematisk 

ved at skære et større 

droneområde ud af en særlig 

inddelt dronetavle, pakke 

det i avispapir, skrive 

husnummer på og lægge 

det i fryseren, indtil det er 

dybfrosset. Så kan lette slag 

med en lille hammer splintre 

voks og larver fra hinanden, 

og man kan undersøge 

indholdet. Der skal helst 

være ti gange så mange 

dronelarver, som der er mider, 

ellers er der grund til 

bekymring. Jeg har fusket 

med at bruge dronefratag- 

ning som bekæmpelsesprincip, 

og vil senere komme 

ind på mine erfaringer med 

det. De har ikke været særligt 

gode. Alligevel skræller 

jeg den del af droneyngelen, 

som sidder uregulært i 

tavlerne og ude hjørnerne, 

fordi miderne tilsyneladende 

har en tilbøjelighed til at 

foretrække celler i yderkanten 

af yngellejet. Får man 

på den måde én enkelt mide 

forhindret i at formere 

sig hos en dronelarve, er 

der 5 mider, der ikke bliver 

kønsmodne og kan formere 

sig til 25 i løbet af de næste 

tre uger eller 600 i løbet af 

sommeren. Derfor er det alligevel 

en god ide at forstyrre 

miderne på deres 

ynglesteder tidligt på sommeren, 

og det kan have en 

stor indvirkning på, hvad 

der når at udvikle sig inden 

sommeren er gået. Men pas 

på. Hvis APV (Akut Paralyse 

Virus) er ved at være et problem 

i familien, så kan smitten 

spredes effektivt ved at 

skære og prikke i dronelarverne. 

Vil man skære, så bør 

det ske i inddelte rammer, 

hvor man kan skære et helt 

felt ud uden at skære gennem 

larver. 

FYLDNING AF 

KRÄMERPLADER 

Jeg lovede tidligere at beskrive, 

hvordan fyldningen 

af krämerplader kan ske. 

Jeg fylder mange plader, 

mange flere end mine egne, 

og til 100 plader køber 

jeg en dunk myresyre hos et 

foderstof- og grovvarefirma. 

En dag med sol og drivende 

skyer stiller jeg op 

med et bord med en kasse 

ovenpå og to sodavandsflasker. 

På kassen stiller jeg 

myresyredunken. Den skal 

nogenlunde højt op, for at

jeg kan opnå en god hævertvirkning. 

I dunken sætter 

jeg en prop med to 6-8 

mm gummislanger igennem. 

Den ene er så lang, at 

den kan nå bunden af dunken 

med den ene ende og 

bordet med den anden. 

Den skal virke som hævert. 

Den anden er kun kort og 

må ikke kunne nå ned i syren. 

Den anvendes til at puste 

i for at starte hæverten 

og give luft til dunken, så 

at hæverten holdes igang. 

En slangeklemme regulerer 

strømningshastigheden og i 

enden af hæverten har jeg 

et kort tyndt glasrør. 

Med tynde stramtsiddende 

engangshandsker, 

åndedrætsværn og vinden i 

ryggen sker påfyldningen i 

et roligt tempo ved at fylde 

en flaske, holde stramt om 

slangen med to fingre mens 

glasrøret føres over i den 

anden flaske. Mens den fyldes, 

tømmes den første 

over fiberpladen i en plast- 

pose. Den fyldte pose stilles 

til side i skrå stilling, sådan 

at pladen hurtigt opsuger 

væsken, og syren ikke løber 

ud. Så skiftes flaske og det 

hele gentager sig. Når pladerne 

er fyldt og væsken 

opsuget, lukkes poserne 

med pakketape. Jeg behøver 

to hænder til at håndtere 

tapen, og som tredie 

hånd til at holde på posen 

og pladen har en mursten 

vist sig mest velegnet. De 

færdige plader bundtes og 

lægges i affaldsposer fra 

køkkenskuffen, og bundterne 

samles i sorte plastsække. 

Så kan de opbevares, til 

de skal anvendes, om det så 

skal vare et år. 

Er der nogen, der vil anvende 

samme metode, så 

kan de skaffe slanger og 

glasrør gennem f.eks et 

skolelaboratorium, hvor det 

vil ligge som en rest. Åndedrætsværn 

har man i byggemarkeder 

og de tynde 

éngangshandsker skaffes 

som en sygeplejeartikel. 

VIGTIGT 

Det må anbefales, at man 

afprøver arbejdsgangen 

med vand i dunken. Også 

hvordan man hurtigt standser 

hæverten, når det er 

nødvendigt. Det er vigtigt, 

at man ikke sjasker og spilder 

syre udenpå poser og 

flasker. Det er de spildte 

dråber, der giver anledning 

til gener og ubehag. Uden 

beskyttelse generer det i 

luftvejene, så man let pådrager 

sig en heftig forkølelse, 

og hvis man ikke har 

handsker på, tager det også 

skindet af fingrene. Hvis 

man spilder trods påpasselighed, 

så skyller man bare i 

en fart med masser af vand 

fra haveslangen eller en 

vandkande, der står parat.❑ 

Dronningproduktion. Omlarvestativ, som 

også er kasse til biavlsværktøj. Udbyggede 

celler. Til parring bruges bl.a. 

Müller-firlinger. 


NYT FRA BIPEST-FORSKNINGEN 

Af Camilla J. 

Brødsgaard 

& 

Henrik 

Hansen 

Forskergruppe 

Biavl, 

Statens 


198 

Nye forskningsresultater fra Forskergruppe Biavl viser, at 

mange larver dør af ondartet bipest, allerede før cellerne er 

forseglet. God pollenforsyning kan sandsynligvis forebygge 

udbrud. Det vigtigste gen for hygiejnisk adfærd ser ud til at 

være udrensnings-genet. 

Man kan omlarve bilarver 

fra befrugtede æg til dronning-produktion, 

indtil larverne 

er tre døgn gamle. 

Det skyldes, at larverne på 

dette tidspunkt begynder 

at differentiere sig (udvikle 

sig til enten arbejdere eller 

dronninger). I de 

første tre døgn 

af larvestadiet 

fodres samtlige 

kaster i bifamilien 

med fodersaft 

fra ammebiernes 

kirtler. Derefter 

ændres kosten 

for arbejder- og 

dronelarver. De 

fodres herefter 

med varierende 

mængder af en 

blanding af fodersaft, 

pollen 

og honning. 

Dronningelarverne 

fodres udelukkende 

med fodersaft 

i hele larvestadiet 

(heraf navnet gelée royâle). 

Det pollen, som arbejder- 

og dronelarver fodres 

med, indeholder foruden 

proteiner også en mængde 

forskellige mikroorganismer, 

som er med til at opbygge 

larvens og senere biens 

naturlige tarmflora. 


ONDARTET BIPEST 

Ondartet bipest forårsages 

af en sporedannende bakterie. 

Bakteriens latinske 

navn er i januar 1996 ændret 

fra Bacillus larvae til 

Paenibacillus larvae. Når 

bilarver fodres med sporer 

fra denne bipest-bakterie, 

vil sporen kunne spire i 

midttarmen og den aktive 

celle trænge gennem tarmvæggen 

og formere sig i 

blodvæsken. Lykkes denne 

gennemtrængning, bliver 

larven syg og dør. 

I inficerede bifamilier 

med ondartet bipest i ud- 

brud ser man den karakteristiske 

trådtrækkende, rådnende 

brune yngelmasse 

bag celleforseglingerne. De 

syge og døde larver vil altså 

være mindst i stræklarvestadiet. 

I få tilfælde vil syge 

stræklarver først dø i puppestadiet. 

Hvis 

yngelen når 

puppestadiet, 

vil sygdommen 

sandsynligvis ikke 

bryde ud. 

Ved Forskergruppe 


foretages laboratorie-smitteforsøg 

med bilarveropdrættet 

i kunstige 

celler (fingerbøl). 

Forsøgene 

har nu vist, at 

specielt ved høje 

sporedoser 

vil mange af de 

smittede larver 

dø længe før, de når stræklarvestadiet. 

Grunden til, at 

de syge små larver ikke ses i 

bifamilien, kan være, at de 

udrenses af bierne. Denne 

formodning harmonerer 

med det hullede yngelleje, 

som af og til ses i inficerede 

bifamilier. 

Under naturlige betin-

gelser er det kun muligt for 

bakterien at inficere de tidligeste 

larvestadier og den 

sygdomsfremkaldende sporemængde 

er afhængig af 

larvens alder. Med tiltagende 

alder bliver larven mere 

og mere modstandsdygtig, 

og den voksne bi kan slet 

ikke blive syg ved infektion. 

Denne modstandsdygtighed 

hos larven hænger nok tildels 

sammen med udvikling 

af tarmmembranen. 

POLLENS INDFLYDELSE 

De ældre larvers modstandsdygtighed 

er desuden 

i høj grad afhængig 

af pollenfodringen. 

Hos vores tyske samarbejdspartnere 

i Jena arbejdes 

også med opdræt af bilarver 

i laboratoriet. Disse 

forsøg har vist, at tarmfloraen 

- som er tilført med 

pollenet - virker som antagonist 

på P. larvae-bakterien, 

dvs. danner antibiotiske 

substanser, som virker hæmmende 

på bipest-bakteriens 

spireevne. Forsøgene har 

desuden vist, at P. larvaebakterien 

også kan danne 

antibiotiske substanser i biens 

tarm. Det betyder, at 

hvis infektionen først slår 

an, vil de gunstige tarmbakterier 

ikke kunne etablere 

sig ved en efterfølgende 

pollenfodring. 

Det er derfor vigtigt, at 

bifamilierne har en god 

pollenforsyning, så larverne 

får tilstrækkeligt pollen, 

når kosten bliver ændret på 

tredje larvedag. Normalt 

findes de fleste tilfælde af 

ondartet bipest om foråret 

og i sensommeren. Biavleren 

bør derfor være specielt 

opmærksom på bifamiliens 

pollenbehov i disse perioder. 

Smitteforsøg 

med bipestbakterienudføres 

i Forskergruppe 

Biavls laboratorium.Larverneopdrættes 

i kunstige 

celler (fingerbøl) 

og får tilførtbipestbakterier 

med 

en pipette. 

Laboratorieforsøgene 

har 

vist, at mange 

inficerede larver 

dør længe 

før stræklarvestadiet. 

I 

bifamilier med 

udrensningsadfærd 

vil 

disse larver 

være renset 

ud. 

Nogle af larverne 

dør dog 

også som 

stræklarver i 

laboratorieforsøgene. 

I 

bifamilien er 

det typisk 

disse larver 

man ser, når 

der er kliniske 

symptomer. 


Larvernes modstansdygtighed mod ondartet 

bipest er bl.a. afhængig af en god 

pollenforsyning. Man bør være specielt 

opmærksom på biernes pollenbehov 

forår og efterår. 

AVL MOD BIPEST- 

TOLERANTE BI- 

STAMMER 

Da man i bifamilien kun ser 

symptomer på ondartet bipest 

i forseglede yngelceller, 

har man i avlen mod tolerante 

bistammer antaget, 

at man burde have bier, der 

både kan bide celleforseglingen 

væk og udrense de 

syge og døde larver. Eller 

også skulle man have to typer 

bier, som hver havde en 

af de nævnte egenskaber. 

De pågældende to egenskaber 

for hygiejnisk adfærd 

styres således af mindst to 

gener, som i øvrigt begge er 

vigende. 

Vores tidligere feltfor- 

200 


søg med ondartet bipest 

har vist, at bifamilier med 

kliniske symptomer på sygdommen 

normalt dør, hvis 

der ikke foretages behandling. 

Kliniske symptomer er 

i dette tilfælde død yngel i 

forseglede celler. Årsagen 

er formentlig, at bakterien i 

den døde yngel i forseglede 

celler har nået at danne 

mange sporer, og at den 

døde yngel i øvrigt er meget 

vanskelig at rense ud. 

Smittetrykket bliver altså så 

højt, at bifamilien ikke kan 

overleve. 

Da der ikke ses død yngel 

i åbne celler, må det betyde, 

at der i de fleste bifamilier 

findes bier, som kan 

rense ud. Hvis bifamilien 

har tilstrækkelig bier til at 

rense ud, vil færre inficerede 

eller syge larver nå 

stræklarve-stadiet, og bifamilien 

ville ikke dø. Det vigtigste 

gen at avle for i for- 

bindelse med ondartet bipest 

ser derfor ud til at være 

genet for udrensning. 

Adskillige bifamilier 

mangler til gengæld bier, 

der kan fjerne celleforseglingen. 

Dette gen må være 

nødvendigt, når hver larve 

inficeres med en lav, men 

letal dosis, da larven så 

først dør, når cellen er forseglet. 

AVL MOD VARROA- 

TOLERANTE BI- 

STAMMER 

Bemærk, at hvis man desuden 

avler mod Varroa-tolerance, 

bør der i bifamilierne 

være både bier, der fjerner 

celleforsegling og bier 

til den efterfølgende udrensning. 

Varroa-miden går 

således først ind i cellen 

umiddelbart før forseglingen, 

og derfor har man 

brug for bier med begge 

egenskaber. ❑

BIERNE NORD FOR SAHARA 

I denne artikel om alverdens biracer omtales 

racerne i det nordlige Afrika. De europæiske 

racer beskrives i en senere artikel. 

Når alle racer og varianter 

nord for Sahara, incl. bierne 

i Nord- og Centraleuropa, 

behandles under samme 

overskrift, er det fordi, bierne 

nord for Sahara i adfærd 

adskiller sig væsentligt fra 

bierne i det tropiske Afrika. 

A.m. sahariensis og A.m. intermissa 

henregnes til gruppen 

af afrikanske bier, men 

de tropiske karakteristika er 

ikke iagttaget at forekomme 

med samme intensitet 

hos disse racer. Den egyptiske 

bi A.m. lamarchi tilhører 

gruppen af bier omkring 

Middelhavet. 

MAJO NOVA INTERMISSA 

SAHARIENSIS 

OPBLANDING 

I Europa har racerne oprindeligt 

været adskilte af geografiske 

barrierer. Mennesket 

har for længst brudt 

disse barrierer, og omfattende 

hybridisering har 

fundet sted. Racer og varianter 

er ved helt at forsvinde, 

og menneskets indgriben 

i økologiske sammenhænge 

er nu en trussel med 

selv de mest sejlivede racer 

(opdyrkning, tilplantning, 

skovrydning og anvendelse 

af plantegifte). 

De bedst kendte og 

mest velbeskrevne racer i 

middelhavsområdet og 

Europa er selvsagt de racer, 

der hver for sig besidder en 

sådan sum af egenskaber, at 

det har kunnet betale sig at 

drive renavl (raceavl) med 

dem under europæiske forhold. 

A.m. ligustica, A.m. 

carnica, A.m.mellifera og 

A.m. caucasia, men også andre 

racer og varianter er interessante, 

måske specielt 

med henblik på kombinationsavl. 

BIRACERNES 

BESKRIVELSE 

Gennem Br. Adams store, 

LAMARKI 

Af 

Hans Røy, 

Heboltoft 8, 

6950 Ringkøbing 

Apis 

mellifera, 

racer og varianter 

nord 

for Sahara. 


202 


mangeårige arbejde med vurdering og bedømmelse 

af racernes egenskaber, såvel i 

renavl som i kombinationsavlen, er vort 

kendskab til racernes og varianternes egenskaber 

blevet betydelig bedre. Br. Adam er 

den eneste, der omfattende har beskrevet 

biracerne ud fra deres økonomiske værdi i 

rationel biavl. Skønt hans avlsarbejde har 

stået på i snart mere end en menneskealder, 

er hans mangeårige optegnelser først blevet 

tilgængelige i bogform så sent som i 1993. 

Disse mange bedømmelser og optegnelser 

rummer en hel verden af værdifulde oplysninger 

for den, der virkelig er interesseret. 

I det efterfølgende er racer og varianter 

omtalt også ud fra deres økonomiske brugsværdi 

i renavl og kombinationsavl. 

VURDERING AF BIRACER UD FRA 

DRIFTSØKONOMISKE VÆRDINORMER 

Biavleren ønsker en rolig, fredelig, længelevende, 

flittig, nøjsom, hårdfør og sygdomsresistent 

bi, der ikke sværmer. 

En sådan sum af ønskværdige egenskaber 

findes selvsagt ikke i nogen race. Den 

enkelte biavler må vælge den race, der efter 

hans vurdering, besidder den største sum af 

egenskaber, og passer til de givne vilkår i 

hans lokale område - eller han må vælge at 

kombinere ønskede egenskaber fra to eller 

flere racer med det endemål at fremavle en 

bi der passer til netop hans forhold. Uanset 

hvad der vælges, er kendskab til racernes 

egenskaber en nødvendig forudsætning. 

APIS MELLIFERA LAMARCHI 

Udbredelsen af denne race er begrænset til 

Nildalen. Afsondret fra omverdenen har 

denne race gennem årtusinder udviklet en 

enestående ensartethed. A.m. lamarchi er en 

lille bi, der bygger ca. 500 celler pr. dm² mod 

vanligt ca. 450. Bien er lys orange med snehvid 

behåring, bugsegmentet er gult og 

mellemkroppen er helt sort. 

Øverst. A.m. lamarchi på vokstavle med 

dansk normalpræg. 

Midt. Lamarchibierne er meget nervøse, 

specielt dronningen løber, og er meget 

vanskelig at fotografere. 

Nederst. Lamarchi, dronningceller i klaser 

- 90 celler er talt i en familie, der den 

10. maj kun dækkede 7 tavler 12x10.

Trods indførelse af andre racer, hovedsageligt 

ligustica og carnica, har racen kunnet bestå, 

uden hybridisering. Det var længe antaget, 

at der fandtes en fysisk hindring for parring 

med andre racer. Man ved nu, at dette ikke 

er tilfældet. 

Der har gennem årtusinder været drevet 

biavl med A.m. lamarchi i Egypten. Som bibolig 

er anvendt og anvendes stadig liggende 

lerrør, der ofte stables oven på hinanden i antal 

op til flere hundrede. En sådan drift kræver 

en hel utrolig orienteringsevne af bierne, 

hvilket de også har. 

Racen findes stadig, og i ren form, trods 

intensiv anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. 

Der pågår intet avlsarbejde. 

Racen er anvendt i kombinationsavlen, og 

den indgår, omend med et ringe islæt i alle 

danske kombinationslinier. Tidligere skyldtes 

interessen for denne bi, at den ikke samler og 

anvender propolis. I dag er der en fornyet naturlig 

interesse for denne bi, af en hel anden 

årsag. Varroamiden blev spredt til Nildalen i 

årene omkring 1980. I årene umiddelbart efter 

uddøde størstedelen af alle bifamilier af racen 

i Egypten, da behandling på grund af driftsformen 

ikke var mulig. Allerede 15 år senere 

er antallet af bifamilier ved at nærme sig det 

antal, der var i landet af racen, inden midens 

hærgen begyndte. Racen må således have udviklet 

en naturlig resistens på den hårde måde. 

Et antal dronninger er indført til Danmark 

i 1994, med henblik på nye kombinationsforsøg. 

EGENSKABER I REN FORM: 

Stor vitalitet og livskraft, god orienteringsevne, 

anvender ikke propolis. Temperamentet er 

meget dårligt, bierne stikker lynhurtigt, ofte 

uden at miste brodden. Endvidere er bierne 

meget nervøse og urolige, dette gælder ikke 

mindst dronningen, der er meget svær at lede 

op i en lamarchifamilie. Racen besidder ikke 

Øverst. A.m. sahariensis F2-krydsning (anden 

krydsning sahariensis x buckfast). 

Midt. Sahariensiskrydsninger har en helt 

enestående byggeformåen, derforuden, 

en enestående regelmæssighed uden det 

mindste antydning af vildtbyg. 

Nederst. Sahariensis F2-krydsning, forseglede 

dadantrammer. 


204 

evnen til at danne vinterklynge, 

og kan ikke overvintre 

i ren form under 

skandinaviske forhold. 


SAHARIENSIS 

Saharabien findes i dag 

spredt isoleret i en række 

mindre oaser langs Atlasbjergene 

i Marokko, muligt 

med enkelte forekomster i 

Algeriet. 

Bien er lys læderfarvet 

og noget mindre end bier 

af europæiske racer. Bierne 

holdes i mindre omfang lokalt 

for honningens 

skyld, 

i primitive biboliger 

i lerklinede 

mure 

omkring indbyggerneshuse. 

Racen har 

tidligere levet 

og bygget frit 

i daddelplanterne, 

dette 

forekommer 

nu sjældent. 

Racen er i dag 

stærkt truet 

på grund af 

uhæmmet anvendelse af 

plantebeskyttelsesmidler. 

Racens oprindelse har 

længe været betragtet som 

en gåde. Morfologiske undersøgelser 

foretaget af 

Ruttner viser, at A.m. sahariensis 

er nært beslægtet 

med A.m.adansoni. 

Racen er udstyret med 

en hårdførhed, der sætter 

den i stand til at overvintre 

under skandinaviske forhold. 

ØVRIGE EGENSKABER I 

REN FORM: 

Stor vitalitet og flyveevne, 

flittig, sværmtræg, fredelig 

og med en helt enestående 

byggekapacitet og flot tav- 


lebyg. Racen har en god evne 

til at holde orden i stadet, 

og yngellejet er meget 

kompakt. Bierne er meget 

urolige, og frodigheden er 

ringe. 

Saharabien er forsøgt 

anvendt i kombinationsavlen 

ved Buckfast Abbey 

gennem mere end tredive 

år, uden at den er kommet 

til at indgå i grundstammen. 

Der samarbejdes dog 

fortsat med denne bi i kombinationsavlen 

- siden 1988 

også i Danmark. 


INTERMISSA 

Den nordafrikanske sorte 

bi, tellbien regnes for stamformen 

til den europæiske 

brune bi A.m. mellifera. Et 

stort antal varianter har tidligere 

kunnet findes op 

gennem Europa, Skandinavien 

og Nordasien. Det er 

racen med den største udbredelse 

og for tellbiens 

vedkommende det dårligste 

omdømme. Urformen 

intermissa besidder de fleste 

af den brune bis egenskaber 

i den mest udprægede 

grad. „Det vildmarkens 

barn begavet med et primitivt 

overflod af energi og 

vitalitet“, (Br. Adam). 

A.m. intermissa findes 

langs afrikas middelhavskyst 

i Tunesien, Algeriet og i 

Marokko. En afrikansk variant 

Apis mellifera major nova, 

en stor bi, der kun adskiller 

sig fra A.m. intermissa 

på størrelsen, findes 

isoleret i et mindre område 

i Riff-bjergene i det nordlige 

Marokko. Der drives primitiv 

biavl med A.m. intermissa 

i landene langs Afrikas 

middelhavskyst. Avlsarbejde 

med racen pågår 

ikke. Interessante iagttagelser 

gøres nu 

med hensyn til 

racens modstandsdygtighed 

mod varroamiden.Varroamiden 

kom 

til Nordafrika 

omkring 1980. 

Da ingen 

bekæmpelse 

af miden 

fandt sted, reduceredesantallet 

af bifamilier 

i Algeriet 

på grund af 

midens hærgen til ca. 10% 

af den oprindelige population. 

Racen er nu under 

fremgang igen i landet, tilsyneladende 

med en form 

for resistens mod miden. 

Foto: Keld Brandstrup 

EGENSKABER I REN 

FORM 

Meget hårdfør og med en 

enorm vitalitet. 

Nervøs, ekstrem dårligt 

temperament, grænseløst 

sværmlysten, fjendtlig attitude 

mod dronningen, meget 

dårlig husholdning med 

foderreserverne, modtagelig 

for yngelsygdomme, 

modtagelig for trakemider 

og samler helt umådeholdent 

megen pollen. ❑

FYNS HONNINGSALG 

Fyns Honningsalg er nu det eneste tilbageværende biavlerejede 

selskab. Selskabet slikker sår efter sidste års turbulente honningsituation 

og skal nu lige før tidsskriftet går i trykken have sin 

generalforsamling, hvor selskabets videre skæbne skal afgøres. 

Tidsskriftet har besøgt Werner Jensen (formand) og Finn Christensen 

(bestyrelsesmedlem). 

Fyns Honningsalg - er det et 

selskab, som sælger fynsk 

honning? 

Nej - Fyns Honningsalg 

blev dannet i 1966 af en 

gruppe biavlere i Odense. 

Dengang hed det Fyns Honningcentral. 

Det var Hans 

Viggo Pedersen, som i sin 

tid tog handsken 

op, og 

han blev da 

også den førsteforretningsfører, 

og 

efter ham 

fulgte hans 

søn, Bjarne Pedersen. 

På det 

tidspunkt var 

det oppe i tiden 

at danne 

fællesskaber. 

Året i forvejen 

var den jyske 

og den sjællandskehonningcentral 

blevet dannet. 

Lige netop i de år følte 

biavlerne behov for at sikre 

afsætningen af deres honning 

på en fornuftig måde. 

Formålet var specielt at 

kunne opbevare honningen 

fra gode høstår. Vi ville gerne 

lave en markedsregulering 

for at stabilisere priserne. 

Vi følte dengang, at biavlerne 

blev dårligt be- 

handlet af grossisterne, som 

ikke holdt deres aftaler. Priserne 

var for svingende. Prisen 

dengang var i øvrigt 5 

kr. pr. kg på stor emballage. 

I starten blev der behandlet 

en 40-50 tons honning 

pr. år, mens der i de 

gode år nu behandles et 

par hundrede tons. 

I 1990 var Biavlernes 

Handelsselskab på Sjælland 

i vanskeligheder pga. afsætningssituationen. 

Vi fusionerede 

med dem for at 

redde stumperne. Det jyske 

selskab var allerede da forlængst 

gået i sig selv. Vi er 

et landsdækkende selskab 

på trods af vores navn. 

At honningselskaberne 

har haft det svært, skal der 

ingen tvivl være om. Det 

generelle problem igennem 

årene har været afsætningsvanskeligheder. 

Vi må 

erkende, at vi er dygtige biavlere, 

men ikke gearet til 

de mekanismer, der ligger 

bag afsætning. Her må vi 

fremover gribe 

til professionel 

hjælp. 

Et af vore 

problemer har 

nok været, at 

man på et tidspunkt 

lavede 

Fyns Biavlscenter, 

som vi ikke 

havde noget at 

gøre med, andet 

end at vi 

fik vores honning 

behandlet 

der. Biavlscentretproducerede 

jo udenlandsk 

honning, mens vi 

kun beskæftigede os med 

dansk honning. Vi betalte 

en fast pris for at få honningen 

behandlet, samt vi 

havde ansat en forretningsfører, 

som samtidig også var 

medejer af Fyns Biavlscenter. 

Biavlerne kunne ikke 

skelne mellem disse selskaber. 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 


206 

Vi havde et godt samarbejde 

med vores daværende 

forretningsfører. Bl.a. 

har der været tidspunkter, 

hvor han lagde penge ud 

fra egen lomme, når honningsalget 

var i bekneb. 

Det reelle problem er 

afsætning af 

vores produkter 

til den rigtige 

pris. Jo flere 

der afsætter 

honning - jo lavere 

bliver priserne. 

Vi skulle 

kunne opbevare 

honning fra 

de gode år. 

Men tanken 

har aldrig slået 

helt an, fordi 

de store avlere 

skulle bruge 

penge til vinterfoder. 

Vi må nok indrømme, at 

de variable omkostninger 

har været for store. Sagt på 

en anden måde, at i de år, 

hvor honninghøsten er lille, 

har administrations-omkostningerne 

været meget 

store. 

Det er vigtigt, at der er 

fælles fodslag biavlerne 

imellem. Vi prøver i øjeblikket, 

at få en dialog med 

Danmarks Biavlerforening. 

Fyns Honningsalg er et 

aktieselskab, men vores 

struktur er vel mere som et 

andelsselskab. 

For at kunne tegne den 

lovmæssige aktiekapital - 

har vi sagt, at man skal betale 

1 kr. pr. kg leveret honning. 

Man er så forpligtiget 

til at udvide sin aktiekapital 

i takt med, at man udvider 

sin produktion. 

Hvordan er Fyns Honningsalgs 

situation idag? 

På et bestyrelsesmøde i 


november 1994 blev vi enige 

om, at vi skulle forny vores 

kontrakt med vores forretningsfører 

og med vores 

honningbehandlingssted. 

Kontraktforhandlingerne 

trækker ud indtil 1995 pga. 

sygdom. 

En søndag eftermiddag 

får vi en henvendelse, om vi 

ville være interesseret i et 

samarbejde med en grossist, 

som hedder Otto Christensen, 

da der var forhandlinger 

om salg af Fyns 

Biavlscenter. Onsdagen efter 

bliver vi kaldt til møde 

med Otto Christensen, Hans 

Viggo Pedersen og Bjarne 

Pedersen angående en samarbejdskontrakt, 

hvor både 

Fyns Biavlscenter og Fyns 

Honningsalg indgår. Det 

møde udformede sig som 

en farce. På mødet bliver vi 

enige om at udarbejde et 

nyt kontraktudkast. Vi laver 

i Fyns Honningsalg et forretningsudvalg, 

som holder 

mange møder. 

På samme tidspunkt påpeger 

vores revisor et meget 

stort underskud hos os. 

Vi kontakter forretningsføren 

og Fyns Biavlscenter, 

som så går regnskabet igennem. 

Herved bliver under- 

skuddet væsentligt nedsat. 

Men der var klare tegn på 

uregelmæssigheder i vores 

regnskab. Bestyrelsen havde 

ikke mere tillid til, hvordan 

økonomien blev håndteret. 

Fyns Biavlscenter var på 

dette tidspunkt 

blevet 

solgt til Otto 

Christensen. 

Dvs. at Bjarne 

Pedersen 

nu fungerede 

som forretningsfører 

hos os og var 

ansat i Scandic 

Food. Det 

er svært at 

tjene to herrer. 

Vores 

mistillid 

øges, da vi 

får at vide, at 

man også har forsøgt at 

sælge biavlscentret til Henriks 

Biavl (=Viking Honning) 

i en mellemliggende periode. 

Her var man meget tæt 

på at skrive en kontrakt, 

men pludselig fik man et 

bedre tilbud fra Otto Christensen. 

Der har været ført 

mange forhandlinger, uden 

at vi fik noget at vide. 

Vi havde herefter også 

meget tætte forhandlinger 

med Otto Christensen, men 

her var det kun 75 øre, som 

skilte os. Så kom Henriks Biavl 

ind og bød 20.50 kr/kg. 

Det kunne vi ikke sige nej 

til. Vi havde på det tidspunkt 

ingen betænkeligheder 

med at gå ind i et samarbejde. 

Det af to grunde. 

EB’s (Erhvervsbiavlernes 

Brancheorganisation) mangeårige 

samarbejde med 

Henriks Biavl, og det, at vi 

tolkede Henriks regnskab 

som værende godt. Men set 

i bakspejlet må vi sige, at vi

slet ikke har været gode 

nok til at læse regnskabet. 

Alvoren går først op for os, 

da vi bliver ringet op af formanden 

for EB, som fortæller, 

at man er ved at skrive 

under på salg af Viking 

Honning til Scandic Food 

efter indgivet konkursbegæring. 


mister nok 340.000 kr. + 

moms. Det er det, vores revisor 

kalder vores samlet 

„usikret krav over for Viking 

Honning A/S“. Det er 

det beløb, vi mangler til at 

afregne vores medlemmer 

med. Som bestyrelse for 

Fyns Honningsalg synes vi 

at kunne iagttage, at der er 

sket underlige transaktioner 

før og efter, at Viking 

Honning er gået ned. Vi er i 

tæt kontakt med vores 

egen advokat, som vurderer 

situationen. 

Forholdet mellem Fyns Honningsalg 

og EB? 

EB har rettet henvendelse 

om, at vi kunne have 

et samarbejde. Vi vil prøve 

at køre en fælles forhandling 

mht. salg af honning 

og standpunkter overfor 

skifteretten vedrørende Viking 

Honning A/S. EB vurderer, 

at vi er et sundt foretagende, 

og opfordrer os til 

at fortsætte. 

Vores vedtægter påbyder, 

at vi holder en årlig generalforsamling. 

Om generalforsamlingen 

beslutter 

sig til at lukke biksen, ved vi 

ikke. Vi ønsker dog at fortsætte, 

det har vi fået mange 

opfordringer til. Det er 

vigtigt, at vi holder selskabet 

gående mindst 1 år til, 

ellers vil det kunne give 

problemer med opgørelsen 

efter boet. 

Vi har fået mange tilkendegivelser 

om, at man- 

ge biavlere er bekymret for, 

hvordan man fremover skal 

kunne afsætte sin honning. 

Det skal bestyrelsen tage til 

sig, som en opfordring til at 

fortsætte. Vi skal have forhandlet 

en ny leveringsaftale 

på plads. Men vi må sige, 

at vi pt. har ligget lidt på 

„stand by“. Men nu går vi 

på banen. 

Hvordan er forholdet mellem 

Fyns Honningsalg og 

DBF ? 

DBF har aldrig givet politisk 

udtryk for, hvorhen 

man mener, honningen skal 

leveres. Det har vi været 

lidt frustreret over. For at 

der skal være fornuft i galskaben, 

skal vi have 20 kr./ 

kg. De store grossister 

kæmper om markedsandele 

og det giver problemer med 

prisen. Fyns Honningsalg vil 

prøve at tilgodese biavleren. 

Det er ikke en enkelt 

biavler, det gælder, det gælder 

den store som den lille 

biavler. Hvis vi ikke i de 

kommende år får en medlemsfremgang 

så forsvinder 

vi. Så er det sidste biavlerejede 

selskab væk og så bliver 

det „de frie markedskræfters“ 

spilleregler, som 

kommer til at gælde. Fyns 

Honningsalg kunne egentlig 

ligeså godt hedde Danmarks 

Honningsalg eller 


Honningsalg. Fremtiden, og 

ikke mindst vores kommende 

generalforsamling vil vise, 

i hvilken retning vi vil 

gå. ❑ 

Svishaven 1, 

5330 Munkebo 

☎ 65 97 47 71 

FYNS HONNINGSALG - SIDSTE NYT 

GENERALFORSAMLING 8.7.96 

Valget til bestyrelsen viste tydeligt FH A/S’s fortsatte eksistens. 

På generalforsamlingen i Fyns Honningsalg A/S den 8. juli på Nr. Aaby 

Hotel med advokat Otto Spliid, Odense som dirigent blev Inger Jørgensen 

og Albert Pedersen genvalgt. Nyvalgt blev Aage Oksbjerg, Tommerup 

og Svend Dalsgaard, Ringsted. 

Forinden var formanden Werner Jensens beretning og regnskabet 

ved revisor Per Laustsen, Tåsinge blevet godkendt. 

Danmarks Biavlerforenings formand Kristian Skovmose udtalte tilslutning 

til et nærmere samarbejde med Fyns Honningsalg A/S til gavn for 

biavlerens afsætning af dansk honning til en fornuftig pris. 

Under punktet evt. kæmpede enkelte aktionærer igen i år på at nedlægge 

Fyns Honningsalg A/S, men forgæves. Bestyrelsen blev opfordret 

til at arbejde med en omstrukturering af selskabet, som måske kunne føre 

til en endnu tættere tilknytning til EB og DBF. 


KORT 

208 

DANSK HONNING OG 

VOKS ER RENT 

Der er analyseret prøver af 

Dansk honning og bivoks ved 

universitetet i Hohenheim. 

25 prøver af honning viste, 

at den danske honning er ren. 

Der fandtes ikke rester af bekæmpelsesmidler 

fra landbruget 

eller fra brug af ulovlige 

midler til varroabekæmpelse. 

Honningprøverne er udtaget 

af uvildige personer og 

stammer fra såvel honningcentraler 

som fra biavlere, der selv 

tapper honning. 

17 prøver af bivoks viste 

samme resultat. Dansk bivoks 

er rent. 

I en af prøverne var der et 

meget svagt spor af Brompropylat. 

Det aktive stof i Folbex. 

Det kan skyldes, at der for 

snart mange år siden blev importeret 

bivoks fra Tyskland. 

Voksprøverne var hovedsageligt 

indsendt af biavlere, som 

ville sikre sig, at de bruger rent 

bivoks. Derfor er der ikke prøver 

af bivoks, fra biavlere, der 

bruger Bayvarol eller hjemmelavede 

pinde. Det kan være årsagen 

til det fine resultat. Disse 

midler bindes kraftigt i voks, 

og der vil gå nogle år, før det 

kan måles i honningen. 

Der var dog prøver fra 

vokstavlefabrikker, hvor vokset 

er taget fra den store pulje. De 

var rene. 


Disse meget fine analyseresultater 

er der grund til at værne 

om. Det er et godt salgsargument 

for såvel dansk honning 

som dansk bivoks. 


ET ANPARTSSELSKAB 

DER HOLDER HVAD DET 

LOVER 

I Østsjællands B.F.’s område 

er igen startet et anpartsselskab 

op, og det er det vi gerne 

vil fortælle lidt om i BI-NYT. 

Efter en kort snak efter generalforsamlingen 

i 95 fik vi 

bestilt en tavlestøbeform. 

Ud over det har vi investeret 

i en termostatkogeplade, 

en finsi af rustfri stål og et digital 

stegetermometer. Alt i alt 

en investering på små 7000,- kr. 

Delt i fem anparter - 1400,- kr. 

pr. anpart. I starten mente vi at 

det var rimeligt, at hver anpartshaver 

skulle have støbeformen 

i een måned og vi ville 

kun bruge den i de fem vintermåneder. 

Vi har afholdt en „opstartsaften“ 

hvor vi fandt ud af hvor 

nemt og effektivt arbejdet 

kunne gøres. Det var ud over al 

forventning. Økonomien i projektet 

har vi også set lidt på. 

(Det plejer jo at være det centrale 

i et anpartsselskab). 

Det er svært at få et helt 

realistisk tal på besparelsen, 

men her er nogle forslag: 

Når man sender sine tavler 

til vokssmelteren er prisen ca. 

3,50 kr. inkl. rammevask. Uden 

rammevask ca. 2,90 kr. ved 400 

tavler - en besparelse på ca. 

1160,- kr. Rammevask ved 400 

tavler (ca. 5 timers arbejde 

240,- kr. Arbejdstid ved støbning 

af 400 tavler ca. 16 timer 

(inkl. kaffepause), arbejdsløn i 

alt ca. 60,- kr. i timen - skattefrit. 

SOM DET VIGTIGSTE: MAN 

HAR SIN EGEN PESTICIDEFRI 

VOKS. Vores vokslaug er i norsk 

mål. Det skulle undre os meget, 

hvis der ikke er nogle der starter 

et (eller flere) vokslaug i 

12x10 og vi er meget gerne behjælpelige 

med råd og vejledning 

i opstartsfasen. For vi kan 

ikke forestille os, at det kun er 

os, der skal have de umiddelbare 

fordele som et vokslaug tilsyneladende 

er. 

Benny Pedersen, Kurt Bøtting, 

Willy Jønsson 

Kilde: BI-NYT, Østsjællands 

Biavlerforening 

LIDT OM LÆSØS BRUNE 

BIER Biavlere fra Læsø har gennem 

flere år deltaget i konferencer 

rundt om i Norden, hvor 

der har været mødt biavlere op 

fra mange interesserede lande. 

I 1996 blev konferencen afholdt 

i Østersund, Sverige den 

9.-10. marts, hvor jeg deltog. 

Der bliver arbejdet intenst 

på at beskytte og renavle den 

nordiske brune bi. I Sverige 

indgår Læsøbien i avlsprojekt 

med deres brune bier, med 

godt resultat. 

På konferencen var man 

undrende overfor denne vægring 

ved at medvirke til en effektiv 

fredning af den brune bi 

på Læsø. Det var jo den nordiske 

brune bi, biavlere i Danmark 

begyndte med, og den er 

stadig en værdifuld genbank. 

Der er senere kommet andre 

biracer til i Danmark, som på 

frivillig basis har fået renavlsområder, 

det er jo i interesse 

for biavlen, at den slags bliver 

oprettet. 

Der blev forsøgt at lave en 

frivillig ordning for Læsø, som 

bekendt lykkedes det ikke. 

I en demokratisk højborg, 

som Danmark jo er, både når 

det gælder mennesker og truede 

dyrearter, må vi passe på ikke 

at misbruge demokratiet, 

der jo også betyder, at vi uden 

tvang tager ansvar for de svageste. 

Derved blev der lovgivet, 

fredningssager er jo noget der 

angår hele verden, så med 

Danmarks stillingtagen in mente, 

må vi jo også feje for egen 

dør. Biavlere verden over ser 

det som en milepæl for natur 

og biavl. Lovens vedtagelse kan 

jo også tydes på denne måde, 

at der jo nødvendigvis ikke behøver 

at være fejl ved den bru-

ne nordiske bi. 

Naturen gør sig ikke så 

godt i en retssal, og at den 

overhovedet befinder sig der, 

må jo bero på en fejltagelse, 

når den står anklaget for retten 

til at være i Danmark. Regeringen 

har det ikke meget 

bedre, som tiltalt for at beskytte 

truet natur. I et åbent samfund 

som det danske, er der ingen 

der bør være i tvivl 

om,hvad der må gøres. 

Et medlemskab af Danmarks 

Naturfredningsforening 

ville ikke mindst i det her øjemed 

være en god ting for en 

sag, der stærkt angår os alle. 

Det kan for øvrigt opnås for 

under en krone om dagen. 

Medlemstallet i denne forening 

er nogle få hundrede tusinde, 

og kunne jo for Danmarks 

vedkommende let være 

mange flere. Det ville bedre 

end noget andet, give naturen 

et stærkt tiltrængt rygstød. 

Jordens befolkningstal 

vokser, friarealerne bliver færre, 

naturen bliver let taber. Det 

må jo så være op til os alle, om 

man vil leve op til det, at være 

født og opvokset i et frit land 

som det, vi er borgere i, eller 

skal vi år efter år se det trukket 

gennem noget som de fleste ikke 

ønsker det hensat til. 

Kaj K. Christensen 

PRESSEMEDDELELSE 

Jakobsen & Hvam A/S - 

Honning 

Anna Grethe & Knud 

Hvam, Aulum omdanner 1. juli 

1996 deres virksomhed til A/S. 

Pr. samme dato indtræder Jan 

Jakobsen som medejer. Jan Jakobsen 

kommer fra en stilling 

som indkøber hos Dansk Supermarked 

Indkøb A/S. Den daglige 

ledelse består herefter af biavler 

Knud Hvam og Jan Jakobsen. 

Det primære forretningsområde 

vil fortsat være køb, 

salg og produktion af honning 

samt salg af biavlsmateriel. 

Knud Hvam får ansvaret 

for produktion, indkøb samt 

kontakten til de danske biavlere, 

mens Jan Jakobsen får ansvaret 

for salg, produktudvikling 

samt administration. 

Omdannelsen sker for at 

styrke virksomheden i den 

skærpede konkurrence på markedet 

og som en forberedelse 

af generationsskifte i virksomheden. 

Foreningen af materielforhandlere 

har afholdt et konstruktivt 

og meget positivt møde 

med Danmarks Biavlerforening. 

Man drøftede blandt andet 

varroaproblemet og blev 

enige om, at det var meget vigtigt 

med en fælles og god rådgivning. 

Tak for et godt møde. 


SIDSTE NYT FRA EDBi 

Vi har nu udviklet et nyt 

program til brug i biavlen, det 

er i Windows, og erstatter det 

gamle DOS-program. 

Indtastning og rettelser er 

betydeligt lettere end før, idet 

det kan foregå på en side. Stadekort 

udskrives med 4 på 

hvert A4-ark. 

Programmet er nu udsendt 

til vore medlemmer, og det 

dækker op til 20 stader. Over 

20 stader kan der købes en kode 

der giver adgang til uendeligt 

antal stader. 

Demo program kan købes, 

virker et vist antal gange i fuld 

version. 

Ved bestilling, gør opmærksom 

på, om det er til Win 

3,1 eller Win 95. 

Medlemskab kan bestilles 

på telf. 86 89 86 42. 

Kontingentprisen er 275,kr. 

Køb af kode til stort program 

1.000,- kr. (som medlem 

af EDBi). 

Demo kan købes for 100,kr., 

der fratrækkes ved indmeldelse 

senere. 

Peder Kjærsgaard 

LUKKET VOKSKREDS- 

LØB For at sikre voks uden rester 

af pesticider etableres der 

et lukket vokskredsløb, som biavlere 

på Lolland-Falster kan 

tilmelde sig. 

Ordningen administreres 

af Schou’s Biprodukter i Sakskøbing, 

hvor man kan få nærmere 

oplysninger. 

Henvendelse: Schou’s Biprodukter, 

Skolegade 20, 4990 

Sakskøbing, telf. 54 70 55 79 

DØDSFALD 

Grethe Pedersen er den 4. maj 

sovet ind efter lang tids sygdom. 

Grethe var gift med forhenværendebisygdomsinspektør 

Svend Pedersen. Grethe var 

en aktiv støtte i Svends arbejde 

med foreningsarbejde og biavl, 

gennem 8 år sørgede Grethe 

for at medlemmer i skolebigården 

kunne nyde kaffen efter 

arbejdet med bierne. 

Tak for alt. 

Kolding og Omegns 




210 




AVLERRINGEN 




Anders Glob, 8410 Rønde ..................... 86 37 92 10 / 40 14 44 38 













Rabatter: 

10 stk. 10%; 25 stk. 15%; 50 stk. 20%; 100 stk. 25%. 







1995. 








Tlf. 46 32 25 01

CARNICA 

BIDRONNINGER 

H. Støve 

Vaarstvej 70 

9260 Gistrup 

Tlf. 98 31 52 28 

Fælles varroabekæmpelse 

på Fyn 

Uge 32 

For at opnå en så effektiv varroa-bekæmpelse 

som muligt, er det vigtigt, at alle bekæmper i 

samme periode. 

Buckfast-dronninger sælges: 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

Ubefrugtede .................... kr. 75.00 

Friparrede ........................ kr. 200.00 

+ moms 

Rabat fra 10 stk. 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

Nosemafri avlsdyr. Medlem af avlerringen 

- din garanti for kvalitet. 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 


1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

v/Poul Erik Sørensen. Tlf. 86 52 33 46 

BUCKFAST 

DRONNINGER 

SÆLGES 


ANDERS GLOB 


8410 Rønde 

Tlf. 86 37 92 10 

Bedst kl. 8-9 el. 19-20 

Mobil tlf: 40 14 44 38 

Biersted dronninger 

Kvalitetskontroleret avlsmateriale! 

Medlem af Avlerringen. 

Biersted Biavl 

v/Jørgen Thomsen 

Michelsensvej 10 

9440 Aabybro 

Telf. 98 26 90 94 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 

1234567890123456789012345678901212345678901234567890123456789012 


sælges 

G.Grooss 


Tlf. 86 98 94 86 

GULE 

DRONNINGER 

Kalkyngel, bipest, stik og 

sværme oplever man næsten 

ikke hos "Edelgave Gold". 

Men vi får en del honning. 

Prøv dem og se selv. 


Edelgave Gods 

Tel. 30 42 42 01 (8 - 16) 

Bifamilier med raceren 

friparrede dronninger 

sælges.Skrællemaskine 

sælges. 6 solds rustfri elslynge, 

samt skrællekar 

købes. 

Tlf. 42 26 28 30 

EO 

Dronninger 

Gule og Kangaroo 

Island dronninger, samt 

carnica 

sælges 

Inseminering med 

linier fra varroaprojektet 

kan udføres. 

Ejner Olsen 

Hillerød 

Tlf. 42 26 28 30 




212 














Panther Plast Apifonda og Apiinvert 

Honningsdåser Til vinterfodring 

med Fyldekant 

Flydende foder leveres i 

tankvogne min. 6000 kg. 

Forhandler af REA-DAN 

stader 

Jakobsen & Hvam A /S 

® 

Hovedvejen 22 

7490 Aulum 

Tlf. 97 47 27 39 

Fax 97 47 39 27 


Tlf. 46 32 25 01

DRONNINGER 


sælges: 





Henv. 


98 48 62 12 









8300 Odder 

Tlf/fax 86 55 12 61. Biltlf. 30 81 03 47 

HONNINGDÅSER 

med fyldestreng, v. 6.000 stk. 

Frit leveret. 

Etikette uden navn leveres omgående. 

Biavlsmateriel sælges. 

Vi sender gerne. 

Ernst Nielsen 

Algade 79, Grønbjerg, 6971 Spjald 

tlf. 97 38 43 53 

Gule 

dronninger 

sælges 

Træffes bedst mellem kl. 

18.00 & 19.00 på 

tlf. 40 61 62 86. 


Lydum 

Buckfast 

Dronninger 

sælges 


rabatter 

Svend Sejr 

Byleddet 18 

8220 Brabrand 

Tlf. 86 26 08 49 

DRONNNGER 

På grund af den dårlige forsommer producerer jeg 

jomfrudronninger så længe det er muligt. Bestil snarest. 

Blanksø 

Blanksø 



1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

Foder 

Dåser og glas 

Buckfast 

dronninger. 


1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 


1234567890123456789012345678901 

4420 1234567890123456789012345678901 

Regstrup 

Tlf. 53 48 31 38 - 30 99 56 79 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 


17.00-20.00 og 

1234567890123456789012345678901 


1234567890123456789012345678901 

ELEKTRONISK 


bidronninger. 




Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 



Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 

Fire ældre trughuse 

12x10 og gammel 

håndslynge i brugbar 

stand købes til arbejdende 

museum. 

Henv. til Hans Røy 

HANS RØY 

Tlf. og fax 97 32 13 98 

biltelefon 30 97 68 75 


214 

VIL DU HA' - "ET GODT TILBUD"! 

HONNING HONNING KØBES 

KØBES 

- I STOR EMBALLAGE! 

- KONTANT AFREGNING! 


I CENTRUM AF 

SØNDERJYLLAND 

Vi forhandler alt i BIAVL 

Vi har et righoldigt lager af f.eks. 1. kl. trævarer, 

røgpuster, bihandsker, anorakker, skrællebakker, sier, 

honningbeholdere m.m. 

SLYNGEMASKINER fra Europas førende fabrikker. 

HONNINGEMBALLAGE Panther, Bi-Bo og rigtige glas. 

VOKS er vores hjertesag. 

Vi smelter voks og vasker rammer på eget anlæg hele 

året 

– stort voksudbytte. – Indhent tilbud ved større portioner. 

Hans B. Schmidt 

Metaslundvej 1 

Øster Højst 


Tlf. 74 77 52 78 

RING PÅ TELEFON 64 44 13 13 

og få oplysning om pris m.m. 

(kontortid man-tors. 8-16, fre 8-15) 

KIG IND I 

VORES BUTIK 

STORT UDVALG 


ÅBEN: 

Man. og tors. . 8.00-18.00 

Fredag ......... 8.00-16.00 


FYNS FYNS FYNS BIAVLS BIAVLS CENTER CENTERA 

/ S 



Tlf. 64 44 13 13. 

Fax: 64 44 13 48 


RAMMER VASKES 

Bifamilier sælges 

Norsk mål - biavlsmateriel 

Tlf. 75 86 10 32 

Vort mål er at fremme Dansk Honningsalg 

Honningen kan indvejes på følgende af 

Scandic Food's virksomheder: 

Fyn: Åbjergvej 7, Holse St., Brenderup 

Sjælland: Hejningevej 6, Slagelse 

Jylland: Værkmestervej 8, Hadsund 


Tlf. 46 32 25 01






udføres. 








Tlf. 75 36 79 00 

Sjøli Honningløsner 

2 år gammel. Sælges for 

7500 + moms. Passer til NM 

og 12x10. 

Hans-Erik Schmidt 

Tlf. 86 88 62 84 

Kære Fynske BIAVLERE 

Jeg har fået en invitation til at 

besøge det vestlige U.S.A., 

vil også besøge US National 

Honey Board i Colorado. 

Derfor beder jeg venligst om 

at i afhenter bifoder inden den 

1. august, jeg er hjemme igen 

den 26. august. Der vil være 

en afløser i butikken. Hans 

Hansen vil sammen med 

Susanne være i foretningen i 

åbningstiderne. 

Vi forhandler rea-dan 

opstablingstadet - den tørre 

og sunde bibolig. 

På forhånd tak. 



Sælges 

4 solide trugstader 12x10 

med bier sælges. 

Ulsted Præstegård 

Tlf. 98 25 40 78 

v/ C.P. Christensen 



Telf. 62 20 97 40 

HONNING KØBES 

kontant afregning 

Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 


Buckfastfamilier sælges 

billigt med og uden hus og 

andet materiel 

Tlf. 65 35 24 77 

KOM OG SE BIHUSETS STORE VARE- 

UDVALG - OG FÅ VARENE MED HJEM 

MED DET SAMME. 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 

Foder: Bestil Nu 

Danske dronninger 

efter kvalitetskontrollerede 

og 

nosematestede 

avlsdronninger 

Kom og se vores nye 

Trillinge bunde med 

tilhørende foderkasser. 

BIHUSET HAR ÅBENT HVERDAG uanset 

VEJRET, UNDTAGEN TIRSDAG. 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 



216 

- beklædning, rammer, vokstavler, slyngemaskiner, Rea-Dan stader. 




- buckfast-dronninger. Ubefrugtede og friparrede. Nosemafri-fri avlsdyr. 

Bestillinger modtages. Medlem af avlerringen. 


sælges. 


Kristensen 



Telf. 86 88 90 78 

Bil: 40 76 90 78 


lørdag 9.00-14.00 



Tlf. 46 32 25 01 


BIFODER en TILLIDSSAG 

Jylland: 

Bakkegårdens 

Biavlscenter 



Tlf. 86 52 33 46 



Tlf. 75 10 11 77 

Bombæk Biavlsmateriel 

Bombækvej 80, 9760 Vrå 

Tlf. 98 98 19 05 


Industriparken 7, 

Haverslev 

9610 Nørager 

Tlf. 98 65 41 57 


Blæshøjvej 82, V.Hjermitslev 


Tlf. 98 88 70 74 

Knud Hvam 

Hovedvejen 22 

7490 Aulum 

Tlf. 97 47 27 39 

Det er blevet nemmere at være biavler 

Brug APIFONDA eller API-INVERT 

Bifoder med Garanti 

Foderdej APIFONDA i 15kg kartoner; Fodersirup API-INVERT i 14 kg spande, 

i 28 kg kartoner, i palletanke eller i tankvogn 

HER får du den ægte vare: 

Nordjysk Biavlscenter 

Smedevej 19, 9500 Hobro 

Tlf. 98 52 27 80 



Tlf. 86 47 04 52 

Hans Schmidt 

Metaslundvej 1, Ø.Højst 


Tlf. 74 77 52 78 

Swienty 



Tlf. 74 48 69 69 



Tlf. 75 36 79 00 



Krogager, 7200 Grindsted 

Tlf. 75 33 94 90 

Fyn: 

Fyns Biavlscenter 

Åbjergvej 7, 5464 Brenderup 

Tlf. 64 44 13 13 


Skovbosvej 360, 


Tlf. 62 20 97 40 

Sjælland: 

Bihuset 

Rødlervej11,4733 Tappernøje 

Tlf. 53 76 53 22 




Tlf. 53 56 15 14 

Nordsjællands Bimateriel 

Nørresøvej 8, Gadevang 

3400 Hillerød 

Tlf. 42 26 87 20 

Schou’s Biprodukter 

Skolegade 20, 


Tlf. 53 89 55 79 

Bornholm: 

Helga Ager 

Åsedamsvej 4, 

3760 Gudhjem 

Tlf. 56 49 81 69 




218 


RABAT ved større partier. 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

Lev i: 800 kg palletanke 

28 kg plastspnade 

14 kg plastspande 

15 kg foderdej 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

123456789012345678901234567890121234567890123456789012345678 

Afgiv venligst din bestilling 

inden den 1. august 1996. 


Dansk 

SUKKER 



SLYNGER - 12 solds - kr. 

26.200 + moms. 

Vi tager gerne din brugte 

slynge i bytte. 

HONNINGDÅSER 

med fyldekant 56 øre + moms 

pr. dåse, ved 4200 stk. 

HONNING 

af ny høst 

købes i 25 kg spande 

GLAS-GLAS 

450 gr. kun 1.18 

pr. pr. stk stk ved hel palle 

250 gr. runde 



Ring og få et godt 

tilbud 


Tlf. 46 32 25 01

Husk at bestille 

Apifonda 

Obs. Ferieluk. 10.-20 sept. 




- Materiel 





VOKSSMELTNING 




NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 

Skolegade 20 


54 70 55 79 

Åben: 


kl. 11.00-17.00 

Mandag lukket 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/5-30/9.96: 






Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 





Alt til biavl 







Tlf. 97 18 70 16, Bil 30 88 51 74 

Fax. 97 18 70 16 


Pga. Ophør 

sælges billigt 

10 stk. 12x10 trugstader 

med alt tilbehør. 4 solds 

elslynge + gl. 2 solds 

håndslynge. 2 stk. heldragter 

med hat. alt i god 

stand. 

Tlf. 53 43 94 40 

(Holbæk) 




220 

Lad os 

smelte dine 

rammer. 


kr. 14.00. 

Rammevask pr. 

stk. kr. 0,65. 

Vi gør det 

selv 


Frank's 

bibrød til 


på lager 



Støbt og valset voks i alle mål. 

Ferielukket 

fra den 27.09.96-11.10.96. Begge dage incl. 

Vokssmelteriet er åbent i hele perioden. Ring og hør nærmere. 




Tlf. 86 47 04 52 


Svishaven 1, 

5330 Munkebo 

☎ 65 97 47 71 

Fyns Honningsalg A/S's 

indvejningssteder 1996: 

Knud N. Larsen Blæshøjvej 282 

9700 Brønderslev ☎ 98 88 70 74 

Albert Pedersen Østerbro 1-2 

8970 Havndal ☎ 86 47 04 52 

Gunnar Søndergård Fruetoften 20, 

7000 Fredericia ☎ 75 86 81 25 

Stig Danielsen Drigstrup Bygade 45 

5300 Kerteminde ☎ 65 32 12 76 

Mobil ☎ 20 32 80 37 

C.P. Christensen Skovsborgvej 360 

5700 Svendborg ☎ 62 62 97 40 

Arne E. Nielsen Præstevænget 13 

4241 Vemmelev ☎ 53 58 25 01 

Sælges 

Motor til 4 solds slynge 60 

cm. kr.: 800. 

4 dæk 185/14 mrk. 

GOODYEAR "allweather" 

8 lags, som nye sælges 

for kr.: 800. 

Henv. 

Kurt Meier 

Tlf. 44 98 41 07 

100 bifamilier 

+ materiel sælges. 10 faste 

bigårde + bestøvningsaftaler 

for ca. 25.000 p.a. Ved f.eks. 

30 kg honn/fam. + aftaler er 

75.000 vel en favorabel pris. 

Henv. 55 81 23 35



medlemsmøde i skolebigården. 

Tag familien med til grill-party i 

skolebigården lørdag den 3. 

august kl. 12.00. Du skal selv 

medbringe pølser eller andet, 

foreningen sørger for grill, øl, 

vand og kaffe. Tilmelding skal 

ske til formanden eller kassereren 

på telf. 43 99 30 64 eller på 

telf. 42 91 28 04 senest den 1. 

august. 



lader meddele, at alle er 

velkomne til vore møder, men 

det er på ingen måde anbefalelsesværdigt. 

Det ender ofte i 

tant og fjas med Per og Robert 

i skammekrogen - lige ved siden 

af os, som har lægeattest 

på, at vi ikke gider lave noget. 

Jørgen og en trofast flok laver 

arbejdet og Erik af Mosen foreslår, 

at vi laver noget, som han 

allerede har gjort. 

Bortset fra det, er der møde i 

skolebigården den 17. og 31. 

juli og den 7. august. 

Den 24. juli er der familiebesøg 

hos Karen og Jørgen Møller og 

den 14. august er der lyngtur i 

Store Vildmose med naturvejleder 

Jens Olsen. Vi mødes ved 

Centralgården kl. 19.00. 

Den 21. august er der igen møde 

i skolebigården. På gensyn 

trods alt. 

Og så, i vanvare, eller måske er 

der kommet ny ledelse, har Biavlerforeningen 

Vendsyssel igen 

i år fået en stand på Vildmosemuseet 

den 3. og 4. 

august. Det plejer at gå nogenlunde, 

men undersøg lige om 

fritidsulykkeforsikringen dækker. 

Hvis foreningens medlemmer 

vil støtte den aldeles ikke 

tomme kasse, kan man give 

honning og voks (de sidder og 

laver nogle osende lys), som 

sælges på dagene. 

Bent Lynggaard 

Bornholms Biavlerforening. 

Der er medlemsmøde i skolebigården 

torsdag d. 8. august kl. 

19.30. Emnet vil være 

varroabehandling. Finn Bergendorff 

vil demonstrere sit 

udstyr til oxalsyrebehandling, 

og René Olsen vil vise sit Brauner-udstyr 

til varmebehandling. 

Desuden vil man kunne 

købe krämerplader. 

Pbv. Aksel Jørgensen 


møde tirsdag den 9. juli 

kl. 19.00 i skolebigården, aftenens 

emne vil være sværme. 

Tirsdag den 6. august kl. 19.00 

mødes vi i skolebigården hvor 

fodring og varroabehandling 

vil være aftenens emne. 

Mandag den 19. august afholdes 

lyngtur til Randbøl hede. Vi 

mødes på N.I. Møllers plads 

bag Spar med afgang kl. 18.15, 

eller kl. 19.00 på P-pladsen 1,5 

km før Frederikshåb på vejen 

mellem Billund og Egtved som 

findes for enden af Skovlyvej. 

Vi vil gå en tur i klitterne nord 

for vejen. Kaffe medbringes. 

Bemærk at det denne aften er 

en mandag. 



varroamøde den 22. juli kl. 

19.00 i skolebigården hvor vi 

denne aften vil fortælle om det 

nyeste inden for bekæmpelsen 

af varroa, hvilke erfaringer har 

man gjort med de forskellige 

forsøg der kører rundt om i 

landet, og om hvad Danmarks 

Biavlerforening anbefaler, at 

man gør. 

Den 5. august kl. 19.00 afholdes 

medlemsmøde i skolebigården 

hvor vi vil lave varroabekæmpelse. 

Vi vil prøve forskellige 

metoder så der er mulighed 

for alle at prøve og vurdere 

hvad man bedst kan passe 

ind i sin egen biavl. 

Bestyrelsen 


lyngtur til Fanø søndag 

den 18. august. Vi tager med 

færgen fra Esbjerg kl. 13.10 eller 

første færge efter kl. 13.00. 

På Fanø besøges bigårde på 

lyngen, bl.a. hos Helmuth Riegler. 

Tag hele familien med og få 

en hyggelig eftermiddag. Vi 

sørger for transporten, og der 

bliver mulighed for en forfriskning 

undervejs. 

Harry Hansen 


følgende aktiviteter med 

start lørdag den 20. juli kl. 

13.00 på Blanksøvej 1, Mogenstrup, 

4420 Regstrup. Vi besøger 

Henrik Refsgaard, som vil 

vise os sin butik, noget af sin 

omfattende biavl, bl.a. avlsdronninger. 

Tirsdag den 30. juli afholdes almindelig 

klubaften kl. 18.00 i 

Klubhuset. 

Søndag den 18. august afholdes 

møde i Klubhuset kl. 13.00- 

16.00 hvor der er påfyldning af 

myresyre på nye og brugte 

krämerplader. Husk at lægge 

plader i bifamilierne i uge 34. 

Bestyrelsen 


lyngtur søndag den 11. august. 

Vi mødes kl. 14.00 hos Erich Atzen, 

Havnebyvej 65, Kongsmark 

på Rømø. Her vil vi høre 

om årets lyngsituation samt blive 

ført rundt på øen for at se 

på forholdene i år. Du må gerne 

tage din ledsager(ske) med! 

Bestyrelsen 

Gl. Viborg Amts B.F. afholder 

møde i kursusrækken den 31. 

juli kl. 19.00 i Svend Haakon 

Jensens bigård, beliggende på 

Foulumdalvej, Formyre. Der vil 

være skilt mellem Foulum og 

Formyre. 


Grindsted og Omegns B.F. 

afholder den årlige familietur 

lørdag den 27. juli. Turen går i 

år til Åtte Bjerge og Vellings 

landsby museum, Lintrup. Vi 

mødes kl. 15.30 ved Hovborg 

kro, for at følges ad til Åtte 

Bjerge for at se den smukke natur 

og hvor den medbragte aftensmad 

sættes til livs. Herefter 

kører vi til Vellings museum, 

hvor vi får information om 

landsbymuseet. Så er der frie 

hænder indtil aftenkaffen ca. 

kl. 21. Prisen for en forhåbentlig 

hyggelig dag er kun 20,- kr. 

(aftenkaffe m/brød). Tilmelding 

nødvendig af hensyn til 

kaffen senest den 20. juli på 

telf. 75 33 22 29. 

P.b.v. Hans Hansen 

MØDER 


222 


afholder lørdag den 27. juli kl. 

14.00 bimøde hos biavler Vagn 

Årø, Toftegyde 7, Sønder Vilstrup. 

Kør ind i Sønder Vilstrup 

gennem den nye rundkørsel, 

drej til højre ved købmandsgården 

mod Vilstrup strand. Første 

vej på højre hånd efter bebyggelse 

er Ravnsborgvej. Bigården 

ligger ca. 500 m fremme. 

Emne: Honninghøst, varroabehandling. 

Kaffe medbringes. 

P.b.v. G. Marquardsen 

Hanherreds B.F. afholder møde 

hver tirsdag kl. 19.00 i 

skolebigården. Kom og lær nyt 

eller blot få en snak om bier. Vi 

har i år invisteret i en brun 

dronning fra Læsø, samt en øparret 

buckfast dronning. Skolebigården 

ligger sydøst for 

Fjerritslev ved den gamle bane. 

P.b.v. Søren E. Nielsen 



juli kl. 19.00 i skolebigården 

hvor konsulent Carsten Wolff 

Hansen kommer og fortæller 

om aktuelt om biavl. Har I 

spørgsmål til konsulenten så 

kom med jeres problemer og 

spørg. Alle er velkomne også 

fra naboforeningerne. Skolebigården 

er i Gedhus plantage, 

Herning-Viborg landevej med 

indkørsel ved km 28,2 mellem 

Karup og Ilskov. 



møde i skolebigården torsdag 

den 1. august kl. 19.00. Emne: 

Fratagning af honning og fodring. 

Torsdag den 15. august afholdes 

møde i skolebigården med 

Indvintring og varroabekæmpelse 

som emne. 

P.C.D. Hansen 


afholder møde i skolebigården 

den 29. juli og den 5. august 

begge dage kl. 19.00. Vi arbejder 

videre med dronningavl og 

tilsætning af dronninger. 

Mandag den 12. august besøger 

vi Kongenshus hede og ser 

på lyngbiavl. Vi mødes ved 

Smedegrillen i Skave kl. 19.00 


(evt. samkørsel) og ved Kongenshus 

hotel kl. 19.30. Kaffe 

medbringes. 

Bestyrelsen 


lyngtur til Fanø lørdag 

den 24. august. Vi kører med 

rutebil fra banegårdspladsen i 

Horsens kl. 10.00 og forventer 

at være hjemme igen først på 

aftenen. Mad til hele dagen 

medbringes. Tilmelding skal 

ske inden den 14. august til undertegnede 

på telf. 75 65 72 

34. 

Skolebigården er åben onsdagene 

den 31. juli og den 14. 

august kl. 19.00. 



sommerens sidste møde tirsdag 

den 13. august kl. 19.00 hos vores 

varroainstruktør Bo Rasmussen, 

Ahlvej 1 i Ebeltoft. Hos 

Bo vil hovedvægten blive lagt 

på indvintring og varroabekæmpelse. 

Kør mod færgehavnen 

og kør til højre mod Ahl. 




med start tirsdag den 

23. juli kl. 19.00 med honningfratagning, 

tilretning af vinterlejet 

og den første fodring. 

Onsdag den 7. august kl. 19.00 

har vi behandling mod varroa. 



medlemsmøde tirsdag den 

6. august kl. 19.00 i bigården 

på Landbohøjskolen, Rolighedsvej 

23 på Frederiksberg. 

Emne: møde og arbejde med 

bierne. 


samme sted afholdes varroaundersøgelse 

og -bekæmpelse. 

Instruktion både i teori og 

praksis. Alle interesserede er 

velkomne til begge møder. 


er vi i Hvidovre B.F.’s bigård, Byvej 

98 i Hvidovre hvor der ligeledes 

er varroaundersøgelse og 

-bekæmpelse samt instruktion 

både i teori og praksis. Alle interesserede 

er velkomne begge 

steder. 

Bestyrelsen 


udflugt til Økomuseet ved Holbæk 

lørdag den 3. august. Her 

besøger vi Holbæk og Omegns 

B.F. Der bliver god tid til at se 

hele museumsområdet. På turen 

ud besøger vi biavler Frede 

Rasmussen i Regstrup. Vores 

medbragte mad spiser vi i museets 

cafeteria hvor der også 

skal købes drikkevarer. 

Vi kører fra Dagmarskolen i 

Ringsted kl. 09.00 og vil være 

hjemme igen ca. kl. 17.00. Turen 

koster 140,- kr. for bustur, 

indgang og eftermiddagskaffe 

med kage. Tilmelding senest 

den 28. juli til undertegnede 

på telf. 53 64 33 70 eller Iver H. 

Jensen på telf. 53 60 16 77. Der 

kan betales direkte til kassereren 

eller på giro nr. 64 63 665. 

Husk godt humør og madpakken. 

Vel mødt. 



den 22. juli kl. 19.00 hos Bo 

Skov, Gyngstrupvej 5 i Bederslev 

hvor Klaus Langschwager 

fra Kruså kommer og fortæller 

om indvintring og om hvordan 

vi skal behandle bifamilierne 

mod varroamider. 

Den 1. september afholdes udflugt 

til Bredsten med afgang 

kl. 08.00 fra Søndersø Brugs og 

kl. 08.15 fra Johs. Sørensen, 

Rækkehusene. Mad medbringes 

til hele dagen. Foreningen 

tager øl og vand med. Tilmelding 

senest den 22. juli til formanden. 


Nordthy B.F. afholder lyngbigårdsmøde 

lørdag den 10. 

august kl. 13.30 hos Ejnar Madsen, 

Søholtvej 4, V. Vandet. Vi 

kører ud i klitterne og ser på 

klokkelyng, hedelyng. Kaffen 

medbringes. 



møde mandag den 29.7 kl. 

19.30 i Asrahmans bigård v. skydebanen 

"Narhøj", Vads Møllevej 

ved Ålstrup ; samt mandag 

den 12.8. kl. 19.30 i skolebigår-

den i Den Økoloigkse Have, 

Rørtvej, Odder. 



afholder grill-aften tirsdag den 

6. august kl. 19.00 på Skårup 

Skovmølle sammen med lukning 

af skolebigården, man bedes 

selv medbringe „grillmad“, 

øl og vand kan købes. 

Carsten Wolff Hansen fra DBF 


sikkerhedsforanstaltninger 

med brugen af mælke- og myresyre. 

Desuden fortæller han 

om det sidste nye om varroabehandling. 


Sydthy B.F. afholder møde 

om lyngbiavl lørdag den 17. 

august på Lodbjerg Fyr kl. 

13.30 med Henrik Gramstrup 

som mødeleder. 

Palle F. Pedersen 

Vamdrup og Omegns B.F. afslutter 

lørdag den 27. juli sæsonen 

i skolebigården fra kl. 

14.00. Vi får besøg af Palle fra 

Vejen Biavlscenter. Vi lærer om 

honningfratagning, slyngning 

og honningbehandling. 


Vejle og Omegns B.F. tager 

på tur søndag den 11. august 

hvor vi besøger Johs. Poulsen i 

Saustrup ved Holstebro. Vi kører 

i egne biler (evt. bus), mødested 

og tid opgives ved tilmelding. 

Når vi ankommer til 

Saustrup spiser vi vores medbragte 

frokost i Johs. Poulsens 

Have (ca. kl. 11.30), bagefter 

ser vi Johs Poulsens have og 

følges derefter ad til hans bigård 

på Kongenshus hede og 

Mindepark. 

Vi opfordrer kraftigt vores 

medlemmer til at være på vagt 

over for bipest, der på nuværende 

tidspunkt er konstateret 

i og omkring Hedensted-Løsning 

og i Bjerre Herred. Derfor 

ved mindste mistanke om sygdom 

kontakt sygdomsinspektøren, 

Kr. Pedersen, Skibsholtvej 

41 i Vejle Ø, telf. 75 89 52 36. 



lørdag den 17. august møde 

i skolebigården, Sauer’s 

frugtplantage, Løgstørvej 70 i 

Års. 


Ørum og Omegns B.F. afholder 

møde den 31. juli kl. 19.00 

om klargøring af vinterlejet 

ved biavlslærer John Svarre. 

Det foregår i Svend Haakon 

Jensens bigård, Foulumdalvej, 

Formyre. Der vil være lejlighed 

til at få en øl eller sodavand. 

Evt. kaffe medbringes. Alle er 

velkomne. 


Østfyns B.F. afholder fra den 

5.-12. august (uge 32) varroabehandlingsuge 

for alle biavlere 

på Fyn. Kontakt formanden 

på telf. 65 97 66 20 for evt. fælles 

indkøb af Nassenheider fordampere. 


afholdes bigårdsmøde hos Sigurd 

Jørgensen på Viby gamle 

skole. Emne: Indvintring i opstabling 

samt erfaringsudveksling. 

Mødeleder: Tove og Kurt 

Nielsen, Rønninge. 

P.b.v. Kurt Henriksen 


møde den 29. juli kl. 19.00 i 

skolebigården. 

Den 12. august kl. 19.00 afholdes 

møde i skolebigården. Vi vil 

denne gang lukke skolebigården 

ned og se på hvordan man 

indvintrer bierne. 

Den 14. september afholdes 

udflugt sammen med Ålborg 

Biavlerforening. Turen går først 

til Svend E. Hansens Eftf. I/S i 

Brande, hvor der brygges Gl. 

dansk mjød, om mjødens historie 

og om mjødtraditioner. Der 

bliver også tid til smagsprøver. 

Derefter kører vi til Anna Grete 

og Knud Hvam og ser på deres 

virksomhed. Måske, hvis der 

stadig er bier på lyngen, kan vi 

besøge en lyngbigård. 

Turen foregår i bus, hvorefter 

tilmelding er nødvendig til telf. 

98 31 42 19 eller på telf. 98 31 

52 28 senest den 1. september. 

H. Støve 

Ålborg B.F. Den 14. septem- 

ber afholdes udflugt sammen 

med Østhimmerlands B.F. Turen 

går først til Svend E. Hansens 

Eftf. I/S i Brande, hvor der brygges 

Gl. dansk mjød, om mjødens 

historie og om mjødtraditioner. 

Der bliver også tid til 

smagsprøver. 

Derefter kører vi til Anna Grete 

og Knud Hvam og ser på deres 

virksomhed. Måske, hvis der 

stadig er bier på lyngen, kan vi 

besøge en lyngbigård. 

Turen foregår i bus, hvorefter 

tilmelding er nødvendig til telf. 

98 31 42 19 eller på telf. 98 31 

52 28 senest den 1. september. 

Jørgen Brinkmann 


i år vores årlige udflugt 

søndag den 13. august med afgang 

fra skolebigården kl. 

07.30. Vi kører til Mandø hvor 

Kristian Pedersen vil fortælle 

om dronningavlernes parringsstation 

og Carnicabier; der vil 

også blive fortalt om Mandø’s 

historie. Husk formiddagskaffe 

og madpakke, som vi vil spise 

på Mandø. Biavlerforeningen 

giver kaffe på hjemturen. Turen 

koster 160,- kr. pr. person. 

Tilmelding hurtigt af hensyn til 

bussen til Erling Birk på telf. 86 

26 30 33. 

Den 15. juli er der honningbedømmelse 

ved Poul Erik Sørensen 

og John Svarre. Den bedst 

behandlede honning i 1996 belønnes 

med en præmie. 

Den 5. august vil konsulent 

Carsten Wolff Hansen komme 

og fortælle om varroa og behandling 

af den, samt om den 

virusart som er en følge af varroa. 

Søndag den 4. august kl. 10.00 

afholdes møde hos bestyrelsesmedlem 

Erik Spielmann, Valmuevænget 

12 i Hørning, telf. 

86 92 21 06. Erik vil fortælle om 

sine bier. Vi håber på mange 

fremmødte medlemmer til et 

par hyggelige timer. 




Fordamperen gøres fast i en tom ramme og fyldes op 

med 150ml 60% myresyre. Rammen placeres tæt ved 

yngellejet. Da bierne holder en konstant temperatur ved 

yngellejet, vil der være en konstant fordampning. 

Bifoder Vi har det på lager 

Vi fører kun den Vi leverer omgående 

orginale vare Vi sender over hele landet 

fordi du og dine bier Vi rådgiver - Vi giver garanti 

fortjener det bedste 






Varroabekæmpelse 

Nu er det på tide at behandle bierne 

mod varroa. Nassenheider Fordamperen 

er blevet udviklet til en 

kontinuerlig fordampning af myresyre. 

Det er derved muligt, at langtids-behandle 

bifamilier mod varroamiden. 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01

8 

August 


Optimisme 

Side 226 

Månedens 

arbejde 

Side 227 

Ministadet 

Side 230 

Pollen 

Side 232 

Forladte 

bigårde 

Side 234 

Voksbehandling 

Side 236 

Bierne nord 

for Sahara II 

Side 238 

Problemregning 

Side 241 

Kort 

Side 244 

Annoncer 

Side 245 

Møder 

Side 254

226 

130. Årgang 

Udgivet af 



4000 Roskilde 

Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 

Telefontid mand.-tors. kl. 9-16 

Fredag kl. 9-14 






Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 


Deadline september-nr.: 

Onsdag 21. august. 

Deadline oktoberr-nr.: 

Fredag 20. september 

Oplag: 5850 



Forsiden: Efteråret er tæt på nu. 

Pollenplanterne bliver færre, 

men bierne kan endnu hente 

pollen på majs. Foto: Finn 

Christensen. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 


OPTIMISME 

Til trods for et, for nogle af os, lidt kedeligt forår, 

fornemmer jeg optimismen er vendt tilbage, og det 

er dejligt for med den kommer der også en tro på 

fremtiden, men biavlere er jo heller ikke så lette at 

kue, vel! 

Det, vi så kan bruge den optimisme til, er at fortælle 

andre mennesker, hvor spændende det er at 

være biavler, og hvor stor betydning bierne har for 

naturen - dermed nye biavlere, og om det fremragende 

produkt, som honning er. Det er nærliggende 

at gøre det, på de kommende udstillinger, vi skal 

tænke på nu. 

Der er forskellige steder, vi kan gøre det. Der er 

bl.a. „Ny honninghøstdag“ den 6. og 7. september 

1996, men der er også mange foreninger, der er meget 

aktive i mange andre sammenhænge, det kunne 

være markedspladser, udstillinger sammen med andre 

foreninger, fantasien har som bekendt ingen 

grænser. 

Vi arbejder i øjeblikket på at få en ny billedserie, 

som kan bruges til det, d.v.s. 8-10 stk. i ca. A4 format, 

som vil være anvendelige med forskellig baggrund. 

Vi arbejder også med at fremstille nye plakater, men 

dem kan vi ikke nå at få færdige i denne sæson. I løbet 

af efteråret kommer der også en gaveæske, som 

passer til 2 glas honning, mere om det senere. 

John Svarre 

Formand for markedsføringsudvalget


August måned er præget af varroabehandling. 

I juli blev droninggitteret 

flyttet ned over den nederste 

kasse, og al yngel i kasserne 

ovenover er krøbet 

ud. Med en bitømmer gør 

jeg klar til at trække alle 

kasser hjem undtagen den 

nederste. Hvis der er kæmpefamilier, 

som umuligt kan 

være i en kasse, kan jeg hitte 

på at sætte en ekstra 

kasse med jomfrutavler ind 

under dem og lade dem 

overvintre i to kasser. Men 

de skal være meget store, 

og som regel viser det sig 

senere, at de alligevel nøjes 

med den ene, og jeg har aldrig 

kunnet konstatere, at 

de den følgende sommer 

har kvitteret for min generøsitet 

eller bløde sind med 

en større og bedre familie. 

Den sidste fratagning er 

en kamp. Den vinder jeg, 

fordi jeg bruger bitømmer. 

Der er flere udmærkede typer, 

men jeg foretrækker de 

runde, der passer i et 10 cm 

hul i de dækplader, som 

mange anvender ved fodring 

med flydende foder i 

en omvendt spand. Et døgn 

før jeg kommer og henter 

kasserne lægges bitømmerne 

under, og hele afhentningen 

sker hurtigt, fordi 

hvis først bierne opdager, at 

jeg er der, så er kasserne 

straks fyldt med røvende bi- 

er, og så kan man godt opgive 

at komme hjem og få 

tavlerne slynget, uden at 

slyngerummet er fyldt med 

bier. Samme dag som jeg 

plyndrer bierne for den sidste 

honning, får de den første 

omgang foder. 

STARTEN PÅ 

INDVINTRING 

Det kan virke hårdt at 

klemme bierne sammen på 

én kasse. Og jeg har da også 

lyttet til dem, der sagde, 

at jeg provokerede bierne 

til at sværme eller skifte 

dronning med sådan en behandling. 

Derfor blev jeg 

lidt mere liberal med pladsen 

sidste sommer. Resultatet 

var, at der ganske rigtigt 

viste sig tab og skift af 

dronninger under myresyre- 

behandlingen, men det skete 

oftest i de familier, som 

nu havde rigelig med plads. 

Omfanget af disse dronningtab 

skal ikke overdramatiseres, 

fordi det har aldrig 

været mere end ca. 

hver tiende familie, og da 

der i alle bigårde står små 

reservesværme, som kan 

slås sammen med dem, der 

ikke kunne passe på deres 

dronning, er det slet ikke 

noget problem. 

BRUG AF 

FODERBAKKER 

I TfB nr. 3-96 beskrev Henrik 

Refsgaard sine foderbakker. 

Jeg har i flere år brugt tilsvarende 

foderbakker, og 

kan også kun anbefale 

dem, fordi de tjener det 

dobbelte formål at rumme 

Af 

Aksel 

Jørgensen, 


3700 Rønne 

Forskellige 

typer 

bitømmere 


Foderbakke 

og 

krämerpladebehandling 

228 

flydende foder og at dække 

krämerplader. Bakkerne har 

jeg lavet på den mest primitive 

måde af svært krydsfiner 

i siderne og hård masonite 

i bunden. Jeg har ikke 

erfaring for, at de er for dyre 

eller for svage. Det hele 

er samlet med søm og 

skumlim og bliver uden besvær 

vandtæt. Hvis hvepsene 

afslører en mikroskopisk 

utæthed, bliver den kittet 

med en lille bitte smule 

voks, som varmes med en 

lighter, til det flyder. Bierne 

kan komme til foderet gennem 

en 6 cm lægtestump, 

der er gennemboret på 

langs og limet fast i et hjørne 

eller den ene side af 

bakken, - bare ikke på midten. 

For at bierne ikke skal 

drukne sig, stilles et honningbæger 

omvendt over 

adgangshullet. I nogle af 

bakkerne har jeg to adgangshuller, 

og så kan bakken 

bruges til at fodre to 

reservefamilier, der deler en 


kasse. Man skal altid sørge 

for, når man bruger den type 

foderbakke, at afdækningen 

af bakken falder 

godt til og er bitæt, fordi 

ellers vil bierne søge ind 

ved overkanten og drukne 

sig. 

BEHANDLING AF 

VARROA 

Der har for mig aldrig været 

andre acceptable midler 

til bekæmpelsen af varroa 

end de metoder, der har 

været anbefalet af Danmarks 

Biavlerforening: Myresyre, 

mælkesyre, oxalsyre, 

dronefratagelse, dronningindespærring 

og varmebehandling. 

Hver ting kan anvendes 

for sig eller i kombination 

med andre. Det drejer 

sig bare om at finde måder 

på at anvende metoderne, 

så at de samtidig får 

størst effekt, er mindst arbejdskrævende 

og mest 

skånsom overfor bifamilierne. 

Det sværeste er at få 

den første betingelse opfyldt. 

Man må finde metoder 

til at vurdere, hvor kraftigt 

bifamilierne er inficerede 

med mider. Jeg tror på, 

at nedfaldet af døde mider 

kan bruges, fordi forskellige 

kontrolmetoder til at 

vurdere antallet af levende 

mider i familierne har vist 

god overensstemmelse med 

antallet af døde. 

BEHANDLING MED 

KRÄMERPLADER 

Så længe som jeg har haft 

mider i mine bier, har jeg 

brugt krämerplader til bekæmpelsen, 

og det vil jeg 

fortsætte med. Når den første 

foderbakke er tømt, bliver 

den vendt på hovedet, 

og en krämerplade lagt under. 

Pladen bliver slidset op 

med en skarp kniv. På hver 

side af pladen skærer jeg 

en 1 cm bred slidse på tværs 

i hele pladens bredde og sådan, 

at der er en slidse i 

hver ende. Så lægges den li-

ge over yngelområdet 

og på et par pinde, så 

der er god luftcirkulation 

omkring den. Der 

bliver den så liggende 

til henimod første 

september. Samtidig 

lægges en indskudsbakke 

under familien, 

så at den helt eller 

delvis dækker bundens 

trådgitter. 

OM BRUGEN AF 

INDSKUDSBAKKER 

TIL 

VARROAKONTROL 

Siden jeg konstaterede miderne, 

har jeg været meget 

interesseret i at finde pålidelige 

og letanvendelige 

metoder til at vurdere, hvor 

kraftigt familierne er belastede 

af mider, fordi det er 

umuligt at kontrollere mideproblemet, 

hvis man ikke 

kender dets omfang. Efterhånden 

stoler jeg mere og 

mere på, hvad jeg kan aflæse 

af nedfaldet på indskudsbakkerne. 

Det skal være 

bakkerne med gitterlåg og 

ikke tilfældige plader, der 

kan trækkes ud under stadebunden. 

Dem har jeg forsøgt 

mig med og kasseret, 

fordi sammenligninger ikke 

blev troværdige. 

Det er nytteløst at lægge 

indskud ind om vinteren, 

fordi rester af vokssmuld, 

døde bier, dryppende foder 

osv gør det umuligt at 

skønne fornuftigt over antallet 

af døde mider. Sidste 

sommer, inden varroabehandlingen 

skulle ske, lagde 

jeg indskudsbakker under 

alle familier. Det gjorde 

jeg ikke i år, fordi spontane 

nedfald i juni-juli viste sig 

at være meget få i sammenligning 

med den faktiske 

belastning, og de kan ikke 

anvendes som et solidt 

grundlag til at vurdere behandlingsbehovet. 

De fleste 

familier viste 0..3 nedfaldne 

mider på 14 dage. Min erfaring 

er altså, at kontrollen 

foretages bedst i perioden 

august til oktober, i den periode, 

hvor der er flest mider, 

og hvor flest mider dør 

naturligt eller som følge af 

behandling. 

Jeg lægger indskud i alle 

huse i otte eller fjorten 

dage. Varroaindskudsbakkerne 

samles sammen og 

hentes hjem under en god 

lampe ved et bord, hvor der 

er plads til at notere optællingsresultater. 

Der bliver de 

så talt op. Optællingen sker 

skønsmæssig, så at det bliver 

noget i retning af at give 

karakterer efter hvor 

Karaktertabel 

nedfaldne 

mider karakter: 

ingen 0 

under 3 1 

3..10 2 

10..30 3 

30..100 4 

100..300 5 

300..1000 6 

1000..3000 7 

mange mider, der ligger 

i bakkerne. En 

karakter for nedfaldet 

i 14 dage under 

en myresyrebehandling 

kunne være som 

vist i en karaktertabel. 

Efter mit eksempel 

vil karaktererne 2 

og 3 være problemløse, 

4 og 5 kræver opmærksomhed, 

mens 6 

og 7 er alvorlige. Hvis 

optællingen er sket 

lige før der bliver behandlet, 

kan man 

godt lægge 3 eller 4 til karakteren. 

Man kan sagtens 

se alle karakterer i den samme 

bigård. Enhver kan lave 

sit eget system. Man skal 

bare vide, at man ikke kan 

vurdere midebelastningen 

mere præcist, end hvad der 

er udtrykt på en skala med 

mindst 5 og højst 10 trin. 

Det er vigtigt at fastslå, 

at undersøgelse med indskudsbakker 

er en statistisk 

stikprøveundersøgelse, som 

skal fortolkes og endelig ikke 

overfortolkes. 

Reinvation af mider kan 

forekomme i behandlede 

bifamilier. Det tvivler jeg ikke 

på, men jeg tror ikke 

længere på, at den effekt 

har større betydning. Alle 

vil opleve uoverensstemmelse 

mellem det nedfald, 

man har forventet, og det 

man faktisk ser. Jeg har slående 

eksempler på sådanne 

uoverensstemmelser, hvor 

reinvation umuligt kan være 

forklaringen. De bør forklares 

med, at en behandling 

har været mindre effektiv, 

end man har troet, 

og så må man søge årsagen 

til det. Man må ikke bruge 

reinvation som forklaringsmodel 

og dermed gøre naboen 

til syndebukken. ❑ 

Foto Finn Christensen 


MINISTADET 

Af 

Klaus 

Langschwager 

230 

Ministadet, et alternativ til tvillinger - 

trillinger etc.? 

For nogle år siden blev jeg 

vældig duperet over nogle 

små opstablingsstader, jeg 

så i Tyskland. 

Staderne blev kaldt Mini 

og Mini Plus. Min første 

tanke var, at stadet nok var 

til undervisningsbrug, men 

jeg blev klogere. 

Stadet er fremstillet af 

hårdtpresset styropor og 

bliver samlet ligesom Swi- 

Bo, F.B.C. og hvad de nu alle 

hedder. 

Magasinkassen rummer 

6 små tavler, der findes i både 

træ og plastik. Træ er at 

foretrække. 

Hver tavle svarer til 

Langstroth. ( Mini Plus ). 

Magasinerne er forsynet 


med fals ligesom de førnævnte 

opstablingsstader 

og er kvadratiske, d.v.s. de 

kan enten stå på varm eller 

kold byg. 

Til staderne hører endvidere 

en netbund med indstøbt 

foderrum og et udmærket 

låg. 

Netbunden kan lukkes 

med en medleveret plade. 

EN PRØVE 

Efter nogen overvejelser 

om hvad sådanne stader 

kunne bruges til, blev der 

købt en bund og et låg 

samt 2 magasiner med tilhørende 

rammer. Foderrummet 

blev fyldt op med 

apifonda og dækket behørigt 

til med et stykke madpapir. 

Et magasin blev påsat 

og godt 4 dl bier hældt i. 

Umiddelbart efter blev 

en jomfru tilsat, og der blev 

lagt låg på. I mangel af afspærringsmulighed 

blev en 

lille træklods tilpasset, der 

kunne lukke flyvespalten. 

Efter 2 døgn i mørke og 

kølighed blev familien en 

aftenstund sat ud, og der 

blev lukket op for familien. 

Efter yderligere 8 dage 

var dronningen parret og i 

fuld æglægning. Ca. 3 uger 

senere fik den sat magasin 

på. 

Så langt så godt. Det 

var jo ikke meget anderledes 

end at arbejde med kielerkasser, 

bortset fra at jeg 

kunne arbejde med flere 

etager. 

Ideen med hele opstillingen 

var, at jeg skulle kunne 

vise begyndere fordelen 

ved koldt byg frem for 

varm byg, samt principperne 

ved opstablingsdrift 

uden at have en masse bier 

om hovedet. 

Minifamilien blev hurtigt 

stor, og jeg måtte købe 

flere magasiner. For ikke at 

stå tilbage med nogle høje 

tårne købte jeg også et par 

ekstra bunde.

EN IDÉ 

En idé begyndte at tage 

form. For hvis der er noget, 

der gør ondt, så er det at 

tappe bifamilier for unge 

bier gennem hele sæsonen 

for at fylde kielerkasser. Det 

koster honning. 

I stedet drivfodres minifamilien 

hele tiden og 

jævnligt snuppes et magasin 

og tilsættes en dronning. 

Således nærmede jeg 

mig vinteren med 6 eller 7 

minifamilier med god bistyrke. 

OVERVINTRING 

Det var fra tysk side blevet 

påstået, at man udmærket 

kunne overvintre i ministadet, 

når blot bierne sad på 

2 etager. Som sagt så gjort; 

men dronningerne blev 

skiftet ud med nogle, der 

alligevel skulle kasseres. 

Indfodringen var noget 

bøvlet på grund af foderrummet 

i bunden, så jeg lavede 

nogle små dækplader 

med foderhul og fodrede 

med nogle 2 l frysebeholdere, 

jeg havde boret nogle 2 

mm huller i låget på. Med 

disse beholdere omvendt 

på dækbrædtet og et magasin 

udenom kørte det ligesom 

ved mine produktionsfamilier. 

Efter indfodring blev 

minifamilierne varroabehandlet 

med en krämerplade 

i magasinet, hvor jeg 

havde skåret én slidse på 

1½ x 20 cm. Så kunne jeg 

kun krydse fingre. 

Foråret oprandt og 

spændingen var stor. En af 

minifamilierne var på forhånd 

afskrevet, da den var 

indvintret på et magasin. 

Men sandelig - alle overlevede. 

NY BUND 

Den første varme dag blev 

de små familier efterset og 

stadebundene rengjort. Her 

viste den anden ulempe ved 

foderrummet sig. Det var 

fyldt med koldt kondensvand 

og døde bier. Efter 

nogle overvejelser blev der 

konstrueret en ny bund 

med plads til 4 stader og 

flyvehul i hver sin retning. 

Bundplade med 50 mm nethul 

er udtagelig nedefra for 

rengøring. 

Nu skulle ministadet så 

stå sin prøve. Familierne 

blev drivfodret, og der blev 

sat magasiner på efter behov. 

En af de 4 familier nåede 

op på 6 magasiner inden 

den blev delt. 

Derefter blev der tilsat 

jomfruer, og det hele kørte 

som ved andre parringssamfund. 

Der blev den sommer 

parret ca. 3 dronninger i 

hver minifamilie. 

10 minifamilier blev indvintret 

på ca. 4 kg sukker 

hver. Alle overvintrede. 

KONKLUSION: 

Det er ikke økonomisk rentabelt 

at bruge minifamilierne 

som parresamfund i 

større målestok på grund af 

prisen på materiel. Desuden 

bruges rigtige rammer med 

hvad det indebærer ( vokssmeltning, 

trådning, rengøring 

osv. ) 

Som overvintringsenheder 

til reservedronninger er 

de derimod fortrinlige, når 

blot de etableres tidligt 

nok. Og de er noget nemmere 

at håndtere end tvillinger 

og trillinger. 

Ligeledes har de en 

størrelse, så man kan drive 

“rigtig biavl“ i dem med 3delt 

droneramme og det 

hele. I min biavl er de kommet 

for at blive. ❑ 


POLLEN I STADET 

Af 

Christian 

Schousboe 

232 

Hvordan får bierne bukserne af? Hvordan 

virker biernes pollen-konservering? Hvad 

er pollenskimmel? 

Når en pollensamler er 

kommet hjem til stadet, søger 

den op på en tavle, og 

her kan den med danse søge 

at hverve andre trækbier 

til at samle pollen samme 

sted, som den selv har været. 

Efter danseriet afleveres 

pollenet i en celle. 

BUKSER AFLEVERES 

Bien opsøger en celle, hvor 

der allerede er lidt pollen 

på bunden, eller den vælger 

en tom celle ved siden 

af celler med pollen. Efter 

en kort inspektion sætter 

bien sig med forbenene fast 

på tavlen ovenover den udvalgte 

celle, bagbenene 

stikkes ind i cellen, og med 

mellembenene skubbes så 

pollenklumperne („bukserne“) 

af. Endnu et kort øjeblik 

holdes bagbenene ind i 

cellen, mens pollenbørsterne 

renses. Det kan ske, at 

bien til slut stikker hovedet 

ind i cellen som for at beundre 

resultatet af samleturen, 

men oftest forlader 

den cellen uden videre. 

Da bukserne ikke sidder 

på den yderste spids af bagbenene, 

må der, hvis ikke 

pollenet skal ende på stadebunden, 

være plads til at 

bagbenene kan nå et stykke 

ind i cellen. Det er en af 

grundene til, at bien undersøger 

cellens indhold, inden 

den afleverer sin egen last, 


og celler, der ikke er mere 

end 2/3 fulde, foretrækkes. 

Alligevel sker det af og til, 

at en pollenklump triller 

ned på stadebunden; herfra 

kan den blive kastet ud af 

stadet, men det kan også 

ske, at klumpen bliver fundet 

af en bi, der æder noget 

af den. 

PAKNING I LAGERET 

Snart efter, at en pollensamler 

har efterladt sine 

bukser i en celle, stikker en 

husbi hovedet ind i cellen 

og begynder den videre behandling 

af pollenet. Klumperne 

skubbes ind mod cellebunden, 

gnaves i stykker 

med kindbakkerne, vædes 

med ekstra spyt og tynd 

honning fra honningmaven 

og pakkes tæt i bunden af 

cellen, eller pakkes som et 

nyt lag udenpå det pollen, 

der allerede var i cellen. 

På trods af, at bier fra 

samme familie tit samler 

pollen fra forskellige blomsterarter, 

ligger det ikke 

blandet i cellerne - hver celle 

rummer som regel kun 

pollen fra én blomsterart. 

Alligevel kan man ved at 

skære cellen igennem på 

langs se den lagdeling, der 

opstår ved pakningen af de 

enkelte pollenlaster. Den 

væde, der tilføres under 

pakningen giver cellernes 

indhold et fugtglinsende 

udseende. 

Pollenceller fyldes ikke 

mere end ca 3/4 med pollen, 

og de lukkes ikke med 

vokslåg. Sent på sæsonen 

kan de dog blive fyldt op 

med honning og derefter 

lukket som sædvanlige honningceller. 

KONSERVERING 

Når bien har samlet pollenet, 

fugtet det og placeret 

det på bagbenene, er pollenkornenes 

spiringsevne 

nedsat betydeligt. Og når 

pollenet er pakket i cellerne, 

kan (næsten) ingen 

pollenkorn spire. Det menes, 

at spirehæmningen 

skyldes stoffer, som dannes 

af bierne og tilsættes med

spyttet både under samlingen 

og under pakningen i 

cellerne. 

Hæmning af pollenspiringen 

hæmmer også vækst 

af bakterier og svampe, og i 

pollencellernes ugunstige 

omgivelser kan kun få organismer 

klare sig. I de yderste 

lag vokser bakterier 

(Pseudomonas) og nogle 

gærsvampe (Saccharomyces). 

Honningmætningen af 

pollenet hindrer iltens indtrængen, 

og den smule ilt, 

der når ind i det yderste 

overfladelag, bruges allerede 

her af bakterier og gærsvampene, 

men begge vokser 

kun langsomt. Inde under 

overfladelaget er der 

ikke ilt, men alligevel en 

svag vækst af bakterier - 

mest typer der danner mælkesyre 

(Lactobacillidae). 

Mælkesyren konserverer 

pollenet og standser snart 

væksten af alle bakterier, 

også dem, der selv dannede 

mælkesyren. 

Det lagrede pollen gennemgår 

en ensileringsproces, 

der konserverer det, så 

næringsindholdet bevares. 

Konserveringen kan holde 

mere end et år, men inden 

da er pollenet brugt af bierne. 

POLLENBRUG 

Hele sommeren igennem 

har bierne et mindre lager 

af pollen i tavlerne, men 

det er ikke ret stort, og da 

der i sommertiden bruges 

meget pollen, er familiens 

trivsel afhængig af, at der 

hele sommeren igennem er 

pollen at hente i omegnen. 

Når bierne skal bruge 

pollenet i lagercellerne, 

sker det ved, at de stikker 

hovedet ind i cellen, gnaver 

noget løs og æder det. Hvis 

pollenet skal bruges af bien 

selv til opbygning af væv eller 

til produktion af fodersaft, 

passerer det gennem 

spiserøret til honningmaven, 

hvor det opfanges af 

filtermaven og føres ind i 

tarmen, hvor kornene tømmes 

for indhold. Hvis pollenet 

skal gives ufordøjet til 

larverne, transporterer bien 

det i spiserøret eller i honningmaven. 

Ud på efteråret falder 

yngelmængden, og der skal 

ikke længere bruges så me- 

get pollen til produktion af 

fodersaft, og selv om de unge 

bier æder en del pollen, 

bliver der samlet mere ind 

end der bruges: Der opbygges 

et vinterlager. 

POLLENSKIMMEL 

Ensileringen sikrer, at de organismer, 

der ellers ville 

kunne ødelægge pollenet, 

ikke kan trives, men der er 

én svamp - Pollenskimmelsvampen 

(Bettsia alvei), der 

kan trives i det konserverede 

pollen; i naturen vokser 

den ingen andre steder end 

i honningbiens pollenlagre. 

Dens sporer spirer, når temperaturen 

er under 20 grader, 

og først ved 18 grader 

vokser svampen frodigt. Da 

svampen foretrækker lavere 

temperaturer, trives den 

bedst i vinterhalvåret, og er 

værst ved de pollenceller, 

der er udenfor klyngen. 

Svampehyferne gennemvokser 

cellernes pollen og 

giver det efterhånden et 

hvidt, skimlet udseende, 

der senere, når svampen 

udvikler sine sporer, skifter 

til grønlige eller sortgrå farver. 

Angreb af pollenskimmel 

er almindelige i danske 

bistader, men bemærkes 

langtfra altid af biavleren, 

fordi bierne om foråret renser 

tavlerne for ødelagt pollen 

og lader klumperne ligge 

på stadebunden eller 

bærer dem et stykke væk 

fra stadet. 

Klumper af pollen med 

pollenskimmel kan ligne 

døde larver overvokset med 

Kalkyngelsvampens mycelium, 

men kan kendes på den 

bevarede lagdeling - noget 

lignende findes ikke hos 

kalkyngelmumier. Pollen 

med pollenskimmel har ingen 

værdi for bierne. ❑ 


SMITTESPREDNING - GLEMTE 

BIGÅRDE OG MANGEL- 

FULD BEKÆMPELSE 

Af 

Henrik 

Hansen, 

Forskergruppe 

Biavl, 

Statens 


Foto 

Flemming 

Vejsnæs 

234 

Vi har fået henvendelser om, hvad man som biavler kan 

gøre, hvis man ved, at der er bigårde, hvor bierne ikke er 

passet, og bigårde, hvor der er en mangelfuld Varroabekæmpelse. 

Der har i Danmark været 

lovgivning om bekæmpelse 

af bisygdomme siden 1908. 

Indtil 1949 blev arbejdet 

udført under ledelse af 


Siden 1949 har det offentlige 

haft ledelsen af arbejdet. 

Plantedirektoratet har i 

dag det overordnede ansvar 

for bekæmpelsen, og 

Statens Planteavlsforsøg, 

Forskergruppe Biavl har 

den daglige ledelse. 

Danmark er opdelt i 48 

lokalområder. I hvert lokalområde 

har Forskergruppe 


Biavl ansat en bisygdomsinspektør, 

som har det lokale 

ansvar for bisygdomsbekæmpelsen. 

Et af formålene med 

den offentlige bekæmpelse 

er at forebygge spredning 

af bisygdomme. Den offentlige 

bekæmpelse indeholder 

derfor generelle foranstaltninger 

mod smittespredning, 

regler om syn af 

bifamilier ved flytning, om 

indsendelse af tavleprøver 

ved mistanke om ondartet 

bipest, europæisk bipest og 

stenyngel samt egentlige 

bekæmpelses-foranstaltninger. 

GLEMTE BIGÅRDE 

Der er stor risiko for smittespredning 

ved biers røveri 

fra døde bifamilier til bifamilier 

i nabobigårde. Glemte 

bigårde med døde bifamilier 

kan derfor være årsag 

til spredning af bl.a. 

ondartet bipest og virus. 

Det er derfor forbudt at lade 

døde bifamilier stå i åbne 

stader. 

Hvis man får kendskab 

til døde bifamilier i glemte

igårde, bør man give lokalområdetsbisygdomsinspektør 

besked om det. 

Glemte bigårde kan være 

bigårde, hvis ejere er døde, 

eller hvis ejere blot ikke 

passer bierne mere. Bisygdomsinspektøren 

vil forsøge 

at finde ejeren af den 

glemte bigård og evt. med 

Plantedirektoratets hjælp 

at få ejeren til at fjerne de 

døde bifamilier. Hvis man 

ikke kan finde ejeren, sørger 

bisygdomsinspektøren 

for, at de døde bifamilier 

bliver fjernet. 

Bisygdomsinspektøren 

har kun mulighed for at gribe 

ind i forbindelse med 

glemte bigårde, hvis det 

drejer sig om bigårde med 

døde bifamilier eller andre 

ulovligheder. Hvis der er levende 

bifamilier i staderne, 

og bifamilierne i øvrigt ikke 

er syge af ondartet bipest, 

kan bisygdomsinspektøren 

normalt ikke tage affære. 

MANGELFULD 

BEKÆMPELSE AF 

VARROA-MIDEN 

Bifamilier, der er svækket 

kraftigt af Varroa-angreb, 

er årsag til spredning af mider. 

Dette er fortsat et stort 

problem. En del biavlere 

nøjes således med at foretage 

én bekæmpelse uden at 

følge arbejdet op med en 

indskudsundersøgelse - en 

monitering - for at få kendskab 

til det aktuelle antal 

mider i bifamilierne, og dermed 

om der er behov for en 

Til venstre. Trugstade, 

som ligger væltet i et 

skovbryn. Tilsyneladende 

har nogen ønsket at 

komme af med bistadet. 

Til højre. En bigård, som 

umiddelbart ser fin ud. 

Men går man langs den, 

ses stader, som er væltet, 

eller hvor låget er faldet 

af. Det virkede som om 

der kun var liv i få af 

bigårdens 30 bistader. 

Det var tydeligt, at der 

var røveri i nogle af 

bistaderne. 

yderligere bekæmpelse. 

Det er naturligvis umuligt 

at fastsætte bestemmelser 

om effektiv bekæmpelse 

af Varroa-miden på grundlag 

af moniteringer. Men 

hvis man har kendskab til 

biavlere, der ikke foretager 

en effektiv bekæmpelse af 

Varroa-miden, bør man derfor 

kontakte dem direkte 

og forklare dem nødvendigheden 

af en effektiv bekæmpelse 

på grundlag af 

moniteringer i maj/juni og 

juli/august. 

Forskergruppe Biavl 


4000 Roskilde 

Tlf. tid 10-14 

Tlf. 46 32 02 04 

Fax 46 32 55 05 

Diagnose af alle bisygdomme 

og varroa, biforgiftninger, 

rekvirering af 

flytteattest. 

Plantedirektoratet 

Skovbrynet 20 

2800 Lyngby 

Tlf. 45 96 66 00 

fax. 45 96 66 11 

Fornyelse af autorisation 

som kyndig biavler. 


236 

VOKSBEHANDLING 

For 4 år siden blev jeg sammen med 4 andre biavlere enige om at starte med voksbehandling 

på andelsbasis. Men efter nøje overvejelser, da jeg godt kan huske, da landmænd var fælles 

om såmaskiner og selvbindere, besluttede jeg selv at anskaffe, hvad der skulle bruges af 

materiel. Så kunne de andre biavlere komme med deres voks og hjælpe med at forarbejde 

voksen mod betaling. 

Da vi havde 4 forskellige rammemål, duede det ikke rigtigt med en støbeform, så valget blev 

en valse med håndsving som hurtigt blev forsynet med en motor. En mælkekøler blev ændret 

til at smelte vokset i med elopvarmning. 

Støbeformene blev fremstillet af glas, så vi kunne støbe plader af 6 mm tykkelse. 

Disse plader opvarmes siden i vandbad til 40° og valses og skæres til i det ønskede mål. 

Energiforbundet er pr. kg 0,40 kr. og arbejdstiden for 700 tavler ca. 8 - 9 timer afhængig af 

snak, kaffe og Gl. Dansk. 

Der er dog mange små fiduser, så hvis nogen tænker på at gå i gang, er jeg altid behjælpelig. 

El-opvarmet kar til 

smeltning af blokvoks. 


Støbning 

af 5-6 mm 

tykke voksplader. 

Svend Pedersen 

Vonsildvej 132 

6000 Kolding

Kar til opvarmning 

af voksplader 

(40 

grader) 

Valsning 

Valsede 

plader. 

Klar til tilskæring 


BIERNE NORD FOR SAHARA II 

Af 

Hans Røy, 

Heboltoft 8, 

6950 Ringkøbing 

238 

I denne artikel ses på biracerne i landene omkring den 

østlige del af Middelhavet. 


SYRICA 

Den syriske bi levnes ikke 

stor opmærksomhed i sit 

hjemland eller noget andet 

sted. Det er en meget stor 

bi med næsten hvid behåring. 

Der er en del ligheder 

mellem den syriske bi, 

lamarkii, og den kypriotiske 

bi, men der er også markante 

forskelle. Den syriske 

bi er den mindst interessante, 

da de gode egenskaber, 

der findes i denne bi, findes 

i mere udpræget grad hos 

den egyptiske og den kypriotiske 

bi. De dårligste egen- 


ADAMI 

skaber i racen er det udprægede 

dårlige temperament 

samt en udpræget 

kuldefølsomhed. 


CYPRIA 

I nitten hundrede og tyverne 

og tredverne har der 

været vist en del interesse 

for den kypriotiske bi. Racen 

har været forsøgt anvendt 

i flere europæiske 

lande samt i USA. På trods 

af racens mange gode 

egenskaber, har den ikke 

fået nogen udbredelse 

uden for Kypern. Årsagen 

ANATOLICA 

CYPRIA 

CAUCASICA 

SYRICA 

skal findes i den omstændighed, 

at selv om bien er 

både meget tidlig i forårsudvikling 

og meget frodig, 

ser det ud som om, at racen 

ikke kan tilpasses hverken 

et tidligt eller sent træk. Et 

tidligt træk omsættes helt i 

yngel, og et sent træk ødelægges 

af en meget dårlig 

husholdning med resourserne. 

Ikke heller i kombinationsavlen 

har racen fået nogen 

betydning til dato. 

Skønt racen som sådan ikke 

er særlig sværmlysten, har 

det vist sig, at den kombineret 

med andre racer giver 

sværmproblemer i F1 - såvel 

som i efterfølgende generationer. 

Der har i de seneste 

år været en import til Danmark. 


FORM: 

Utrolig flittig, meget hårdfør, 

stor vitalitet, god orienteringsevne, 

hurtig forårsudvikling, 

meget hårdfør, 

og ikke specielt sværmlysten. 

Endvidere synes racen 

at være modstandsdygtig 

over for næsten alle sygdomme. 

Racen har et dårligt 

temperament, er kuldefølsom 

og har en udpræget 

dårlig evne til husholdning 

med foderreserverne.


ADAMI 

A.m.adami er den lokale bi 

på øen Kreta i det Ægæiske 

øhav. Ruttner har nu bestemt 

denne bi til at være 

en selvstændig race. De bier, 

der dannede baggrund 

for opmålingerne, var indsamlet 

af Broder Adam, og 

Ruttner har givet den nyopdagede 

race navnet adami 

efter Broder Adam. 

Racen er meget aggressiv, 

og er næppe af nævneværdig 

værdi hverken i 

kombinationsavl eller som 

ren race. Broder Adam har, 

efter det blev kendt, at der 

er tale om en selvstændig 

race, testet den i kombinationsavlen. 

Racen er ikke 

indgået i buckfaststammen. 

Det er nok spørgsmålet 

om racen eksisterer mere. 

På øen Kreta var yngelsygdommen 

kalkyngel længe 

den alvorligste sygdom og 

langt alvorligere, end vi 

kender til den under vore 

forhold i Skandinavien. For 

få år siden blev der gjort et 

velmenende forsøg på at 

erstatte så mange bifamilier 

på Kreta som muligt med 

den makedonske bi fra den 

nordlige del af Grækenland 

(A.m. cecropia). Den makedonske 

bi lider sjældent af 

kalkyngel på den græske 

halvø, men efter at være 

flyttet til Kreta blev sygdommen 

fatal for denne bi 

i en grad, der var endnu 

værre end for den oprindelige 

bi. 


ANATOLICA 

A.m. anatolica findes i flere 

varianter overalt på den 

anatolske halvø. I raceren 

form har denne bi næppe 

nogen interesse, men i 

kombinationsavlen har den 

vist sig uovertruffen. Navnlig 

den mørke variant ved 

Tyrkiets Sortehavskyst har i 

kombination med andre racer 

givet en bi, der har vist 

sig overordentlig værdifuld 

under skandinaviske forhold. 

Det er navnlig den utrolige 

hårdførhed, denne race 

er udstyret med, kombineret 

med en udpræget nøjsomhed 

og enestående god 

husholdning med foderre- 

serverne, der gør den velegnet 

under nordligere himmelstrøg. 

Dertil kommer så 

den langlivethed, der er en 

forudsætning for et godt 

resultat, og som den anatolske 

besidder i en grad, 

der ikke ses hos andre racer. 

En række dårlige egenskaber, 

som udpræget kuldefølsomhed, 

sværmlyst og 

modtagelighed med sygdomme 

der angriber de 

voksne bier, nosema og 

sortfarvningssyge, kan forholdsvis 

let elimineres gennem 

et fornuftigt avlsarbejde. 

Racens lyst til at samle 

utrolige mængder pollen 

under et godt træk synes 

derimod at være vanskelig 

at slippe af med. Racens udprægede 

kuldefølsomhed 

har intet med overvintringsevnen 

at gøre, den kommer 

kun til udtryk i form af udpræget 

stikkelyst i køligt og 

blæsende vejr. 


FORM: 

Langlivet, hårdfør, nøjsom, 

fuldstændig vintero og lang 

yngelfri vinterperiode, god 

orienteringsevne og rimelig 

Foto Per Henriksen 

Besøg på 

Kypern 


240 

fredelig i godt vejr. 

Udpræget kuldefølsom, 

ikke særlig frodig, tendens 

til tværbyg, anvender megen 

propolis, samler umådeholdent 

meget pollen, 

modtagelig for sortfarvningssyge 

og nosema, kan i 

ren form ikke modne lynghonning, 

ret sværmlysten. 


CAUCASIA 

Racen er hjemmehørende i 

det kaukasiske bjergområde 

øst for Sortehavet. Der 

drives, i stor udstrækning, 

biavl med den i en række af 

de sydligste af de tidligere 

sovjetrepublikker. Racen er 

kendt for at have et overordentligt 

godt temperament, 

og for at være meget 

sværmtræg. På grund af 

stor tungelængde har man 

tidligere troet, at denne race 

var særlig velegnet som 

Stabil og ensartet kombinationsbi skab 

med den anatolske bi som udgangsmateriale 

(F12) 


bestøver af bl.a. rødkløver. 

Denne formodning er nok 

årsagen til, at der tidligere 

har været en ikke ubetydelig 

interesse for racen uden 

for dens egentlige udbredelsesområde. 

Det har imidlertid 

vist sig, at andre racer 

med mindre tunge bl.a. carnica 

og ligustica, gav lige så 

gode udbytter på rødkløver 

som den kaukasiske bi. 

A.m. caucasia er i mange 

henseender en udmærket 

bi der kan anvendes i 

renavl med gode resultater. 

I kombinationsavlen har det 

vist sig, at de gode egenskaber 

der er i denne race, 

ved mindre arbejde kan 

hentes gennem krydsning 

med andre racer. Det bør 

kraftigt understreges, at erfaringer 

med denne bi i 

Europa er gjort ved anvendelse 

af kommercielle stammer. 

Det er ofte nævnt, at 

der findes en gul lavlandsvariant 

A.m. remipes. I det 

slaviske sprogområde skel- 

nes der mellem op til 5 varianter. 

Racen findes hovedsageligt 

i bjergområderne i 

republikken Azerbajdzjan. 

Største delen af racens udbredelsesområde 

har, af 

politiske årsager været utilgængelig 

for fremmede siden 

den russiske revolution. 

Muligheden for at besøge 

republikken var til stede en 

kort periode i 1989 og 90, 

men området er nu utilgængeligt 

på grund af 

krigshandlinger. 


FORM: 

De fleste kommercielle 

stammer er sværmtræge og 

fredelige, honningbehandlingen 

er god, bierne er 

nøjsomme og skaffer ofte 

deres eget vinterforråd. Er 

ikke særlig hårdføre. Tværbyg 

er ofte almindeligt 

forekommende, og der anvendes 

megen propolis. Også 

pollenindsamlingen er ligeledes 

oftest helt umådeholden. 

❑

PROBLEMREGNING 

Ved forårets afgangsprøve i folkeskolen for 9. klasserne 

dukkede der et opgavesæt om biavl op i regning og 

matematik. Vi bringer her et udpluk af de strabasser, 

som eleverne blev udsat for. Prøv dig selv om du evt. 

ville kunne klare nogle af opgaverne. Facit kan læses på 

side 255. Held og lykke. 

1. Indkøb 

I et tidsskrift for biavl er 

vist en prisliste over, hvad 

der skal anskaffes, hvis man 

vil begynde som biavler. 

Prisliste Priserne er uden moms 

1 bistade 495 kr 

Materialer til 1 bistade 

25 rammer pr. stk. 3 kr 

1 dronningegitter 30 kr 

8 dækbrædder pr. stk. 2 kr 

2 kg kunsttavler pr. kg. 25 kr 

1 magasin 50 kr 

Foder til 1 bistade: 

15 kg sukker til fodring 

pr. kg. 8 kr 

• Hvor meget koster 8 

bistader? 

• Beregn prisen for materialer 

og foder til et bistader. 

• Hvor stor er den samlede 

pris uden moms for 8 

bistader med materialer og 

foder? 

Momsen er 25% 

• Hvor stort et beløb 

skal en biavler ialt betale 

for de 8 bistader med materialer 

og foder? 

Forretningen tilbyder 

en samlet pris på 8 000 kr. 

• Hvor meget vil biavleren 

få i rabat? 

2. BISTADET 

Skitsen viser et bistade 

set forfra. 

• Lav en en nøjagtig 

tegning af bistadet i målestoksforholdet 

1:5. 

1 cm på tegningen svarer 

til 5 cm i virkeligheden. 

I bistadet er der rammer 

af træ med mål som vist på 

tegningen. 

• Hvad er den samlede 

længde af de 4 stykker træ i 

rammen? 

I rammen er trukket en 

tråd, der trækkes stramt til 

langs rammens sider. Der 

bruges 2 cm tråd i alt til at 

sno om sømmene, der er 

anbragt som vist på tegningen. 

• Hvor lang skal tråden 

være? 

Den indvendige længde 

L i cm af bistader kan beregnes 

ved hjælp af formlen: 

L = 3,5 • x + 0,9 

Hvor x er det antal rammer, 

der er plads til. 

• Hvor langt er bistadet 

indvendigt hvis der er plads 

til 17 rammer? 

Et andet bistade har en 

indvendig længde på 74, 4 


242 

cm. 

• Hvor mange rammer 

er der plads til? 

3. Honningproduktion 

Bierne flyver ud og indsamler 

nektar og pollen. 

Nektaren henter de i en afstand 

på indtil 2 km. 

• Hvor stort er det areal, 

som bierne indsamler nektar 

på? 

Når bierne henter pollen, 

flyver de kun ud i en 

afstand på indtil 500 m fra 

bistadet. 

• Hvor mange gange så 

stort er nektarområdet i 

forhold til pollenområdet? 

Bierne danser for hinanden 

for at vise, hvor langt 

der er til blomster med nektar 

og pollen. 

Antal 8-taller Afstand 

pr. minut 

38 100 m 

24 500 m 

8 5 000 m 

• Beskriv sammenhængen 

mellem antallet af 8taller 

pr. minut og afstande. 

En bi indsamler nektar i 

21 dage. 

På en arbejdsdag flyver 

den 14 ture. 

Den indsamler 70 mg 

nektar pr. tur 

• Hvor meget nektar 


indsamler en bi på 21 dage? 

Af 1 g nektar bliver der 

ca. 0,5 g honning. 

Bierne bruger selv størstedelen 

af den honning, 

de fremstiller. For at biavleren 

kan få 1 kg honning, 

skal bierne fremstille 9 kg 

honning. 

• Hvor mange bier skal 

arbejde i 21 dage, for at biavleren 

kan få 450 g honning? 

Danmark producerer årligt 

2 000 tons honning. 

Verdens produktionen 

er 800 000 ton. 

• Hvor mange procent 

udgør den danske produktion 

af verdensproduktionen? 

4. Bistadets forbrug 

Bierne bruger honning, 

pollen og vand for at leve. 

I skemaet er vist forbruget 

i et bistade. 

• Hvor mange kg honning 

forbruges i bistader på 

et år? 

* Tegn et cirkeldiagram, 

der viser forbruget af honning, 

pollen og vand i juli 

måned. 

Ifølge dansk lov skal bierne 

have adgang til vand. 

1 g vand fylder 1 cm 3 . 

• Hvor mange liter vand 

bruges i bistadet? 

5. Driftøkonomi 

En biavler sælger 

honning for 28 kr. pr. kg. 

• Hvor stor er hans 

Måned gram gram gram 

honning pollen vand 

Januar 900 

Februar 1500 

Marts 2250 1755 1335 

April 2940 2820 1965 

Maj 6600 9405 6000 

Juni 12930 14295 7320 

Juli 16710 10155 6210 

August 10140 6105 3780 

September 4770 3000 2250 

Oktober 900 

November 600 

December 600

årlige indtægt ved salg 

af honning fra 1 bistade 

ved biologisk drift? 

• Hvor stor er hans 

årlige indtægt fra 1 bistade 

ved almindelig 

drift, når har har en udgift 

på 8 kr. pr. kg sukker? 

Ligningerne angiver 

sammenhængen mellem 

antal bistader og indtægten 

på et år ved en 

salgspris på 30 kr pr. kg 

honning. 

Biologisk drift: 

y = 900 • x 

y er indtægten i kr. 

på 1 år. 

Almindelig drift: 

y = 1230 • x 

x er antallet af bistader. 

• Tegn i et koordinatsystem 

som det viste 

graferne for biologisk 

og almindelig drift. 

• Hvor stor en ind- 

tægt har biavleren, når han 

har 8 bistader ved almindelig 

drift? 

Biavleren vil skifte til 

biologisk drft. 

• Hvor mange flere bistader 

skal han have, når 

han vil have den sammen 

årlige indtægt som før? 

6. Honningglas 

Et honningglas har form 

som en cylinder og har mål 

som vist på tegningen. 

• Beregn glassets rumfang. 

Honningsmassefylde er 

1,35 g/cm 3 . 

• Undersøg, om glasset 

kan indholde 450 g honning? 

Etiketten dækker 1/4 af 

den krumme overflade. 

• Beregn arealet af etikketten. 

En anden etikette er anbragt 

på glassets låg. 

Denne etikette er en regulær 

6-kant. 

I en en regulær 6-kant 

er alle vinkler og alle sider 

lige store. 

• Tegn låget med etikette 

i naturlig størrelse, således 

at etiketten bliver så 

stor som mulig. 

I en kasse skal der være 

netop 24 honningglas. 

• Angiv målene på en 

kasse, der passer til de 24 

glas. ❑ 


KORT 

244 

Hovedbestyrelsesmøde 

Den 26. juni holdt hovedbestyrelsen 

møde i Vejen. 

Udviklingen i medlemstallet 

svarer nogenlunde til det 

budgeterede. Men det giver 

anledning til panderynken, at 

der endnu ikke er lykkedes at 

vende den negative udvikling. 

Det udvalg, der er nedsat til at 

vurdere foreningens fremtidige 

aktiviteter har det med som 

et af de store problemer. 

Reklamematerialer 

Det blev besluttet, at lave 

plasitklaminerede billedsæt, 

som tilbydes lokalforeninger 

og forhandlere til udstillingsbrug. 

Undervisningsministeriet 

har bevilliget 38.450 kr. til 

fremstilling af nye vandreudstillinger. 

Der vil blive lavet 2 

nye udstillingsvægge, som kan 

udlånes til lokalforeningernes 

udstillinger. Det skal tilstræbes, 

at udstillingerne er færdige 

til brug på „Ny honninghøstdag“. 

Vintertab 

Der er ikke endnu ikke 

fundet nogen afgørende forklaring 

på de store vintertab. 

Lederen i aprilnummeret af 

Tidsskrift for Biavl giver stadig 

en dækkende oversigt over 

mulighederne. Det blev foreslået, 

at DBF arrangerer en 

konference til efteråret, hvor 

man får diskuteret de forskellige 

muligheder fordomsfrit. 

Kontakt til forhandlerne 

Der havde været afholdt 

møde med foreningen af biavlsmaterielforhandler, 

hvor 

samarbejdet blev drøftet. Der 

var enighed om at støtte hinanden 

gensidigt i rådgivningen 

af biavlerne. Forhandlerne 

har en meget bred kontaktflade 

til biavlerne og laver meget 

rådgivningsarbejde. Konsulenterne 

kan hjælpe forhandlerne 

med materialer til brug for 

denne direkte rådgivning. 

1 dags ajourføringskurser 

for kyndige biavlere. 

Der var tilslutning til at ef- 


teruddannelseskurserne for 

kyndige biavlere gentages i efterårssæsonen. 

Denne gang vil 

kurserne blive forsøgt afholdt i 

weekenden. 

De varroainstruktører, som 

Millioner bifamilier 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

Antal bifamilier i USA 

ikke havde mulighed for at deltage 

i den 1. runde af kurser vil 

få invitation til at deltage i 

denne omgang. 


27. juni 1996 

1950 1985 1995 

Stort fald i antallet af bifamilier i USA 

I American Bee Journal Juli 1996 berettes om at der siden trachemiden 

holdt sit indtog i 1985 er der sket et meget voldsomt 

fald i antallet af bifamilier. Faldet er på over 37 procent over de 

sidste 10 år. Der er nu kun halvt så mange bifamilier i forhold til for 

45 år siden. Desuden mener man, at næsten alle vilde bikolonier er 

døde pga. mider. Taget i betragtning af at man mener, at de vilde 

kolonier udgjorde halvdelen af bestøvningen, har man i dag kun 

en fjerdedel tilbage af de bier som sørger for bestøvning af landbrugsafgrøderne 

og vores vilde planter. 

ETIKETTEN ER KUN FOR MEDLEMMER 

Danmarks Biavlerforenings etiket må kun bruges af medlemmer 

af Danmarks Biavlerforening. 

Det betyder, at biavlere, som har købt etiketten, men som af en 

eller anden grund ikke har fået fornyet medlemsskabet ved årsskiftet, 

de må ikke bruge etiketten. Et restlager af etiketter skal destrueres 

eller returneres til Danmarks Biavlerforening. 

Sekretariatet har pligt til at skride ind, såfremt etiketten bruges 

uretmæssigt af biavlere, der har „glemt“ at betale kontingent. 

Halvårs medlemmer 

Nye medlemmer, som bliver indmeldt i Danmarks Biavlerforening 

efter 1.7. kan nøjes med at betale halvt kontingent for indeværende 

år. De får så kun de sidste 6 numre af Tidsskrift for Biavl. 

Asger Søgaard Jørgensen

Temadag om vinterdødelighed 

Temadag om vinterdødelighed afholdes lørdag den 5. oktober 

på Nr. Aaby hotel på Fyn fra kl. 10.00-17.00 

Formålet med temadagen er at få belyst alle mulige forklaringer på de store vinterdødsfald 

blandt bierne sidste vinter. 

Alle er velkomne til temadagen. Men man skal være indstillet på en fordomsfri diskussion af 

alle muligheder. 

Program skal bl.a indeholde: 

Hvor galt gik det ? Resultaterne af DBFs og EB spørgeskemaundersøgelser. 

Hvad var årsagerne? 

Mine erfaringer, virus, Hans Røy 

Nosemaundersøgelser Carsten Wolff Hansen 

Varroainfektion/bekæmpelsen, Poul Erik Sørensen 

Andre sygdomme, Henrik Hansen 

Oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen, Flemming Vejsnæs 

Situationen i Tyskland, Camilla Brødsgaard 

Andre muligheder, Leder TfB nr 4. Kirsten Vinther 

Hvad viser historien, Orla Svendsen. 

Alle muligheder skal på tavlen til åben diskussion. 

Pris for deltagelse: kr 200. Der udsendes deltagerliste med girokort. 

Prisen dækker deltagelse i mødet, samt formiddagskaffe, frokost med 1 øl eller vand, samt 

eftermiddagskaffe. Der er plads til 50 deltagere. 

Tilmelding senest den 23. september til Danmarks Biavlerforening, Ledreborg Alle 104, 

4000 Roskilde. 




246 

ETIKETTER 

Etiketter i firefarvet tryk og påtrykt deklaration. D.B.F.s indregistrerede fællesmærke (etiket) med tekst »avlet 

i egen bigård« og »for ægthed og kvalitet garanteres«, må kun anvendes af medlemmer af DBF for »Dansk 

honning af god kvalitet«. Etiketten fås kun hos salgsafdelingen, Roskilde, i partier deleligt med 200 stk. i ark 

og 1000 stk. i ruller. 

Har De ikke tidligere fået etiketter, må De underskrive en deklaration, som rekvireres fra salgsafdelingen og 

tilbagesendes i udfyldt stand før etiketter kan ekspederes. Kun medlemmer af DBF kan købe etiketter og lovligt 

sælge honning med DBF's bomærke. 

Ved genbestilling skal kontrolnummer altid opgives og en etiket indsendes sammen med bestillingen. 

Leveringstid ca. 3 uger. Specialetiketter evt. lidt længere tid. 

Der opkræves 7 øre pr. etiket i reklameafgift. Reklameafgiften bruges til markedsføring, produktion af plakater 

og pjecer om honning. Materialet udleveres gratis til lokalforeningerne til brug på udstillinger m.m. 

Selvklæbende lige 

Ark .................. 36 øre pr. stk. 

+ startomkostninger 140 kr. 

Minimum 200 stk. 

Ruller 

á 1000 stk....... 17 øre pr. stk. 


Ruller + 

EAN kode ....... 19 øre pr. stk. 


ETIKETTER TIL GENBRUGSGLAS, 

AFTAGELIGE 

Ruller 

á 1000 stk....... 20 øre pr. stk. 


Ruller á 1000 stk. 



Special etiket til genbrugsglas 

Min. bestilling 1000 stk. Startomkostninger 

ved hver bestilling. 

Runde 42 mm Ø á 36 øre 


225 g lige 9,7 cm á 36 øre 



Selvklæbende koniske 

Ark .................. 36 øre pr. stk. 


Minimum 200 stk. 

Ruller 

á 1000 stk....... 17 øre pr. stk. 


Ruller á 1000 stk. 



Rabatsatser for etiketter 

2-5 ruller .............. 20% 

6-10 ruller ............ 25% 

over 10 ruller ....... 30% 

Alle etiketter: Reklameafgift på: 

7 øre pr. stk. 

Hertil kommer moms og 

forsendelse 

Løveetiketter 14 cm á 36 øre 

+ start omkostninger 250 kr. 

hver gang. 

Kun til museumsbrug. Uden lim.




TELEFON 

46 32 22 77 


honningdåser 



Samtidig har vi fået genoptrykt de 2 Søren Gericke opskrifter med hver 6 opskrifter (A+B). 

Desuden har vi fået trykt 6 nye (C) opskrifter dvs. ialt 3 varianter med 6 opskrifter på hver 

(A+B+C). 

Alle opskrifter + Mads Stage er med aftagelig lim. 


10 ruller ............................. - 20% 

25 ruller ............................. - 25% 

50 ruller ............................. - 30% 

100 ruller ............................. - 40% 

Vi har stadig et lille restoplag af de gamle tillægsetiketter - 

her begynder rabatsatsen ved de 5 stk. tilsammen. Permanent lim. Se TfB nr. 3, 1996 side 91. 

ØVRIGE VARER - REKVIRER VORT KATALOG. 


Vokssmeltning og rammevask fra 1. september 

smeltes igen, hvert parti for sig. 

Der kan endnu fås befrugtede dronninger, 

Buckfast og gule. 

Bifoder. 

Fa.: Johs. Nielsens Eftf. 

v/Knud Jørgensen 

Snoldelevvej 11, Tune, 4000 Roskilde 

Tlf. 42 13 80 65 

Åben: Mandag, tirsdag & fredag 9.00-17.00, 

Onsdag & torsdag lukket, Lørdag 9.00-13.00 

Etiketterne 

er afbildet i 

40% størrelse 


Alt til biavl 




Klausholm Klausholm Klausholm Biavl 



Tlf. 97 18 70 16, Bil 30 88 51 74 

Fax. 97 18 70 16 





248 











MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/5-30/9.96: 






Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 





Tlf. 46 32 25 01 

®




Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 


CARNICA 

BIDRONNINGER 

H. Støve 

Vaarstvej 70 

9260 Gistrup 

Tlf. 98 31 52 28 

Inseminerede 

dronninger 

ELMHOLDT’S BIFARM 

Rydbjergvej 2, Ryde 

7830 Vinderup 

telf. 97 44 08 88 

30 44 13 80 (mobil) 

Sælges 

12 Buckfastfamilier 

12 x 10 

Telf. 98 58 30 72 

Svishaven 1, 

5330 Munkebo 

☎ 65 97 47 71 

Honninghøsten i 1996 

kan du trygt levere til 

Fyns Honningsalg!! 

Vi forsøger nemlig i tæt samarbejde med 

Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation (EB) at få den 

bedste afregning til biavlerne for -96 - og den berøres 

ikke af en lidt uheldige, men uforudsigelige afregning 

for -95! 

Fyns Honningsalg A/S’s 

indvejningssteder 1996: 

Erling Jensen Bech Tjørneager 11, 

4330 Hvalsø ☎ 46 40 93 34 

C.P. Christensen Skovsborgvej 360, 

Egense, 

5700 Svendborg ☎ 62 62 97 40 

Stig Danielsen Drigstrup Bygade 45, 

5300 Kerteminde ☎ 65 32 12 76 

Mobil ☎ 20 32 80 37 

Knud N. Larsen Blæshøjvej 282, 

V. Hjermitslev, 

9700 Brønderslev ☎ 98 88 70 74 

Arne E. Nielsen Præstevænget 13, 

4242 Vemmelev ☎ 53 58 25 01 

Albert Pedersen Østerbro 1-2, 

8970 Havndal ☎ 86 47 04 52 

Hans B. Schmidt Methaslundvej 1, 

Øster Højst, 

6240 Løgumkloster ☎ 74 77 52 78 

Peter Stougård Hedemarksvej 36, 

Fensten, 

8300 Odder ☎ 86 55 12 61 

Gunnar Søndergård Fruetoften 20, 

7000 Fredericia ☎ 75 86 81 25 

(- og der kommer stadig nye FH - indvejningssteder !!) 




250 

TIL SALG 

Vokstavlefabrik sælges 

Indeholder:216 m² fabriksbygning med kontor, lagerrum m.m. 2 store alu.porte, 

samt alle nødvendige maskiner til afsmeltning - vask af rammer i alle mål, og 

prægeudstyr til fremstilling af vokstavler, incl. dampkedel m.m. 

Henvendelse til: 

EDC Mæglerne 

Jørgensen & Petersson 

Algade 29 A 

4281 Gørlev 

Telf. 58 85 67 00 


ALT ER KØREKLART 

Samlet pris kr. 345.000,00 kr. 



KØBES 




og få oplysning om pris m.m. 

(kontortid man-tors. 8-16, fre 8-15) 








Tlf. 46 32 25 01

Biavlsmateriel 

Friparrede dronninger 

Kr. 200.00 + moms 

KIG IND I 

VORES BUTIK 

STORT UDVALG 


ÅBEN: 

Man. og tors. . 8.00-18.00 

Fredag ......... 8.00-16.00 


FYNS BIAVLS CENTER A / S 



Tlf. 64 44 13 13. 

Fax: 64 44 13 48 


RAMMER VASKES 


Ahorngade 8A, 6600 Vejen 




udføres. 

Apifonda og apiinvert 






Tlf. 75 36 79 00 




- Materiel 



Industrivej 10, 9280 StorvordeTelf. 98 31 76 55 



Erfaringen viser at der mistes dronninger i august. Vi 

forsøger at lave et solidt lager i resten af sæsonen. 

Prøv og ring - hør om vi har flere på lager. 


Edelgave Gods 

Tel. 30 42 42 01 (8-16) 

AUGUST 

FODER 

Apifonda og 

Invert 

(i palletanke, dunke eller 

spande) 

Krämerplader 

og 

Nassenheiderfordamper 

har vi på lager 

Honningemballage 

fra Panter eller glas 

Danske 

dronninger 

efter kvalitetskontrolleret 

og nosematestet avlsdronninger 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 


12 bihuse med bifamilier 

til salg 

tlf. 97 99 50 03 




252 

VOKSSMELTNING 





NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 

Skolegade 20 


54 70 55 79 

Åben: 


kl. 11.00-17.00 

Mandag lukket 

Blanksø 


1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

Foder 


Buckfast 

dronninger 


1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 


1234567890123456789012345678901 

4420 Regstrup 

1234567890123456789012345678901 

Tlf. 53 48 31 38 - 20 72 63 1234567890123456789012345678901 

38 

1234567890123456789012345678901 

Åbent Lørdag kl. 10.00-13.00 samt efter aftale 

1234567890123456789012345678901 

Buckfast 

Dronninger 

sælges 


rabatter 

Svend Sejr 

Byleddet 18 

8220 Brabrand 

Tlf. 86 26 08 49 

På grund af sygdom 

sælges 6 bifamilier - 

REA-DAN stader, 

Norst mål - 

Hoffmanns rammer - 

Buckfastbier. 

Tlf. 98 35 13 59 


Tlf. 46 32 25 01





Ferielukket 


Flydende invertfoder 

og foderdej 


Lev i: 800 kg palletanke 

28 kg plastspnade 

14 kg plastspande 

15 kg foderdej 

Dansk SUKKER 







Tlf. 86 47 04 52 



Tlf. 46 32 25 01 


MØDER 

254 

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 



Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 


sælges. 


Kristensen 



Telf. 86 88 90 78 

Bil: 40 76 90 78 


lørdag 9.00-14.00 





Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 




afholder de sidste møder i 

skolebigården den 21. og den 

31. august. Så er det slut for i 

år. Og heldigvis! Der har været 

en larmen og råben. Alle vil 

overdøve alle, så Poul Erik og 

undertegnede, som virkelig har 

begavede ting at fortælle, har 

været nødt til at overanstrenge 

stemmebåndene for at få ørenlyd. 

Og så kommer der så mange, 

at man skal være hurtig for 

at få sin sædvanlige stol. Og de 

vil ikke gå hjem. Det er et problem 

for Jørgen, som skal låse 

efter os. Karen er ikke glad for 

at han kommer hjem efter mørkets 

frembrud. 



lyngtur til Ranbøl hede 

mandag den 19. august, yderligere 

oplysninger i T.f.B. 7/1996. 

Tirsdag den 17. september kl. 

19.00 mødes vi i skolebigården 

for at tale om varroabehandling 

og indvintring af bifamilierne. 


Flakkebjerg herreds B.F. afholder 

fortsat møder i skolebigården 

på Fyrendal gods hver 

anden tirsdag kl. 19.00 med 

start den 20. august, den 3. og 

17. september hvor bierne lægges 

i seng for vinteren. 

Der afholdes ligeledes høstfest 

lørdag den 21. september kl. 

18.00 i Bøgelunde forsamlingshus. 

Kuvertprisen er ca. 130,kr. 

Tilmelding kan ske på telf. 

53 76 74 55 eller den øvrige bestyrelse. 

Alle er velkomne, også 

fra andre foreninger. 

P.b.v. Bent Larsen 


tirsdag den 27. august kl. 

19.00 foredragsaften på Skovby 

Mosegård, Århusvej 217 i 

Galten. Emnet er varroabekæmpelse. 

Svend Sejr vil holde 

foredrag om nye forsøgsresultater, 

forskellige bekæmpelsesmuligheder, 

hvordan midetrykket 

i en bifamilie optælles i 

sommerens løb og på baggrund 

heraf fortælle om hvordan 

og hvornår der skal bekæmpes. 



åbent-hus arrangement 

mandag den 19. august kl. 

18.00 i Klubhuset. Arrangementet 

er for sæsonens sværmleverandører 

og andre interesserede. 

Torsdag den 29. august kl. 

18.00 afholdes almindelig klubaften 

i klubhuset. 

Søndag den 8. september kl. 

13.00 afholdes møde i klubhuset 

med indvintring af bierne i 

skolebigården. Medbring madpakke 

og få en hyggelig eftermiddag. 


Bestyrelsen 


møde torsdag den 15. august 

kl. 19.00 i skolebigården med 

indvintring og varroabekæmpelse 

som emne. 

Knud Abrahamsen 

Holbæk og Omegns B.F. afholder 

medlemsmøde om 

varroamidebekæmpelse i skolebigården. 

Mødet afholdes i 

samarbejde med Nordvestsjællands 

Biavlerforening lørdag 

den 24. august kl. 14.00. Vi 

mødes ved foreningens klubhus 

øst for parken på Økomuseet 

Nyvang, Oldvejen, Holbæk. 

Mød op og få vished for, 

om du gør hvad du kan i din 

egen bigård for at forhindre 

varroasygens udvikling. Var-roainstruktør 

John Egelund vil 

demonstrere droneyngelfratagning 

samt myresyre og 

mælkesyrebehandling. 

Der kan købes krämerplader 

(myresyre) på mødet. Alle er 

velkomne. 

Bestyrelsen 


slutter sommersæsonen 1996 i 

skolebigården torsdag den 29. 

august, der således bliver den 

sidste mødeaften i bigården. 

Medbring en termokande med 

kaffe eller the til eget brug, og 

måske er der en der kommer 

med æbleskiver, det er sket før, 

så hvis der er et medlem, der vil 

fremstille et par æbleskiver 

(som smagsprøver) hører jeg 

gerne fra ham eller hende.

Vinterens møderække starter 

op med den ordinære 


den 7. oktober kl. 19.30, men 

nærmere herom i T.f.B. nr. 9/ 




afholder lørdag den 24. august 

kl. 14.00 instruktionsmøde om 

varroabekæmpelse i Henry Frederiksens 

bigård på Brandevej, 

1 km vest for Ejstrupholm. Krämerplader 

kan købes på mødet 

ved bestilling hos Martin inden 

den 20. august på telf. 75 77 13 

63. 



lyngtur til Vejers. Vi mødes 

søndag den 18. august kl. 10.00 

på parkeringspladsen ved 

Bramming Posthus og kører ud 

til Christian Søndergaards bigård 

i Vejers. Vi indtager en let 

frokost/middag på en nærliggende 

kro. Vel mødt. 



lyngtur til Thy lørdag den 

24. august kl. 13.00. Vi besøger 

en lyngbigård, som tilhører Inger 

og Knud Sørensen, Thisted. 

Bigården er beliggende i Tvorup 

klitplantage nær ved Nr. 

Vorupør. Her drives lyngbiavl 

med Buckfastbier i trugstader. 

Vi mødes ved Sallingsundbroen 

på Sallingsiden hvorefter vi kører 

samlet til Thy. Kaffe og brød 

medbringes. 



B.F. afholder møde torsdag 

den 5. september kl. 19.00 i formandens 

bigård. Vi mødes i 

skolebigården kl. 18.45 og kører 

derefter ud til bigården, 

hvor der udelukkende anvendes 

Dadant-stader. 

P.b.v. Kristian Møller Kristensen 

Sydsjællands B.F. afholder 

møde mandag den 19. august 

kl. 19.00 hos Aase Larsen, Bøgevej 

11 i Fensmark hvor Niels 

Bak vil vise os hvordan man behandler 

sine bier mod varroa. 

Samtidig kan man købe sine 

krämerplader. Det er vigtigt at 

møde op så vi alle får lært 

hvordan vi skal behandle for 

miderne. 

Bestyrelsen 

Vejle og Omegns B.F. varroabehandling 

afholdes mandag 

den 26. august kl. 18.30 i skolebigården, 

Sønderdalen i Vejle. 

Behandling vil blive foretaget 

med myresyre på krämerplader 

og i Nassenheider- myresyrefordamper. 

Mandag den 2. september kl. 

18.30 ses indskuddene efter og 

effekten bedømmes. 



lørdag den 17. august kl. 

10.00 varroabekæmpelsesmøde 

i skolebigården, Sauer’s 

Frugtplantage, Løgstørvej 70 i 

Års. 


Østhimmerlands B.F. Husk 

tilmelding til sommerudflugten 

den 14. september, se T.f.B. 

nr. 7/1996. 

H. Støve 


lørdag den 7. september „ny 

honninghøstdag“ på Køge 

Torv. Traditionen tro vil vi fortælle 

forbrugerne om biernes 

betydning og om honning, uddele 

smagsprøver. Der bliver 

salg af egen honning. Har du 

tid og lyst til at deltage i arrangementet, 

så ring til Benthe 

Sletten på telf. 56 26 62 18 eller 

til Lis Schiermacher på telf. 56 

31 67 79. 

(„Formanden“ skal giftes med 

„storbiavleren“ Birger Brønderslev 

på Køge Rådhus den 

24. august kl. 11.15. I den anledning 

holder vi åbent hus kl. 

15.00 for alle venner og bekendte 

på Badstedvej 4 i Haslev). 

P.b.v. Lis Schiermacher 

GENERALFORSAMLINGER 

Slagelse herreds B.F. afholder 

generalforsamling torsdag 

den 26. september kl. 19.00 på 

Jernbjerggården, Elmedalsvej i 

Slagelse. Dagsorden ifølge vedtægterne. 

Forslag fra medlemmerne 

skal være formanden 

Arne Egelunn Nielsen, Præstevænget 

13, 4241 Vemmelev i 

hænde senest den 19. september. 


Ålborg B.F. afholder den 23. 

september kl. 19.30 ordinær 

generalforsamling i „Huset“, 

Hasserisgade 10 i Ålborg med 

dagsorden ifølge vedtægterne. 

Forslag, som ønskes forelagt på 

generalforsamlingen, skal være 

formanden i hænde senest 8 

dage før generalforsamlingens 

afholdelse. 




Fordamperen gøres fast i en tom ramme og fyldes op 

med 150ml 60% myresyre. Rammen placeres tæt ved 

yngellejet. Da bierne holder en konstant temperatur ved 

yngellejet, vil der være en konstant fordampning. 

Bifoder Vi har det på lager 

Vi fører kun den Vi leverer omgående 

orginale vare Vi sender over hele landet 

fordi du og dine bier Vi rådgiver - Vi giver garanti 

fortjener det bedste 






Varroabekæmpelse 

Nu er det på tide at behandle bierne 

mod varroa. Nassenheider Fordamperen 

er blevet udviklet til en 

kontinuerlig fordampning af myresyre. 

Det er derved muligt, at langtids-behandle 

bifamilier mod varroamiden. 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01

9 

September 


Varroa 

bekæmp nu 

Side 257 

Månedens 

arbejde 

Side 259 

Bierne nord 

for Sahara III 

Side 262 

Biavl med nye 

ideer 

Side 265 

Honning 

analyser 

Side 268 

Mjødbrygning 

I 

Side 271 

Broder Adam 

Side 274 

Den sære 

sorte honning 

Side 276 

Kort 

Side 277 

Annoncer 

Side 279 

Møder 

Side 285

258 

130. Årgang 

Udgivet af 



4000 Roskilde 

Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 








Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 


Deadline oktober-nr.: 

Fredag 20. september. 

Deadline november-nr.: 

Mandag 21. oktober 

Oplag: 5850 



Forsiden: Fluer, bier og hvepse i 

blommer. Efteråret er kommet. 


ISSN 0900-0801 


Fredericia 


VARROABEKÆMP 

NU ! 

Så er det nu, det er ved at være sidste chance for 

at få lavet en succesfuld varroa-bekæmpelse. 

Har du ikke varroa-bekæmpet på nuværende tidspunkt, 

kan det lade sig gøre med krämerplader eller 

nassenheiderfordampere. Men når vi er i sidste halvdel 

af september, kan det være så koldt, at myresyrens 

effektivitet kan være begrænset. Derfor skal man 

anvende de store hulåbninger i krämerpladerne og 

det store fordampningspap i nassenheiderfordamperen. 

På grund af den mulige manglende effekt tilrådes 

det at give bifamilierne en mælkesyrebehandling i 

starten til midten af oktober måned. I oktober er der 

altid et par flyvedage, hvor man kan lave en mælkesyrebehandling. 

For at du kan gå roligt ind i vinteren, er det nødvendigt 

at have en fornemmelse af mide-nedfaldet i 

bifamilierne. Hav derfor skuffebunde eller indskud i. 

Kender man sit midenedfald, men føler sig usikker 

over, hvad man skal gøre videre, kan der læses mere i 

vores temahæfte "Biavl med varroa" (indsat i Tidsskrift 

for Biavl nr. 3/1995, kontoret har stadig enkelte 

eksemplarer liggende, som kan rekvireres) eller også 

er man altid velkommen til at ringe til konsulenterne 

og få en snak. Vores telefonnumre er 46 32 22 77 eller 

86 33 90 01. 

Sæsonen er nu ved at være ovre - begynd allerede 

nu at forberede næste sæson. Tænk over, hvordan du 

kan optimere din varroa-bekæmpelse! 

Konsulenterne i DBF


September er måneden, hvor indfodringen sker. 

En erfaren biavler svarede 

mig engang for længe siden, 

da jeg spurgte om gode 

råd for indvintring: "Hvis 

du bare sørger for at give 

bierne 15 kg sukker i løbet 

af september måned, kan 

du sove godt hele vinteren". 

Det var måske et godt 

råd engang, men nu synes 

jeg, at det er for lidt. Årsagen 

er, at landbruget har 

ændret karakter, så at der 

ikke er mange muligheder 

for, at bierne kan hente betydelige 

mængder nektar 

hjem sidst på sommeren. 

Jeg har valgt at fodre 

med stødt melis, fordi det 

er billigere end færdigt foder, 

til gengæld må jeg oftere 

ud til bigårdene. For 

mig er det bare en ekstra 

anledning til at komme ud 

og nyde sensommerens særlige 

charme. Jeg har købt 

stødt melis hjem i 25kgsække, 

så at jeg har mere 

end 20 kg pr. familie, store 

som små. I fodringsperioden 

laver jeg så hele tiden 

foderblandingen i 25kgspande. 

En spand koldt 

vand og en pose sukker deles 

i to spande og får desuden 

en sjat eddikesyre. 

Blandingen røres i nogle få 

minutter med en gammel 

defekt spade, hvor bladet 

er revnet. En spade er virkelig 

god og effektiv at røre 

med og foretrækkes helt 

klart frem for en røreanordning 

på boremaskinen, eller 

hvad jeg ellers kunne finde 

på for at lette arbejdet. Så 

får blandingen lov at stå, 

indtil den skal bringes ud til 

bierne, og lige før den skal 

ud, røres den lidt igen og er 

færdig. Jeg ved ikke hvilken 

gavn eddikesyren gør, men 

er der netop så meget syre i 

sukkerblandingen, at der 

fornemmes en svag syrlig 

duft fra den, er det som om 

bierne hellere vil have foderet. 

Og sidst på sæsonen, 

når indtagningen bliver 

langsommere, hindrer det, 

at der kommer mug og 

skimmel på foderet, som 

derved kommer til at virke 

uappetitligt. 

Det bekymrer mig ikke, 

at jeg bærer mere vand ud 

til bierne end det strengt 

nødvendige, fordi det kan 

virke som drivfodring. Det 

bekymrer mig heller ikke, 

at mange familier har et 

betragteligt overskud af 

vinterfoder om foråret. Det 

forsvinder, mens de udvikler 

sig kraftigt i forsommeren, 

og ellers bruges det til aflæggerfamilier. 

Udbringningen sker lige 

så gerne om formiddagen 

som om eftermiddagen. Jeg 

har aldrig haft problemer 

med røveri, når jeg hurtigt 

letter på alle lågene og fylder 

bakkerne op ved at 

hælde direkte fra spandene. 

En spand foder rækker 

som regel til 3-4 bakker. Der 

kan sagtens være et bundfald 

af uopløst sukker i en 

spand, men det bliver bare 

rørt op sammen med den 

næste portion, når jeg kommer 

tilbage og fylder spandene 

til den næste foderomgang. 

Når bierne ikke gider 

tage mere foder ind, bliver 

Af 

Aksel 

Jørgensen, 


3700 Rønne 

En spand koldt vand og en pose sukker 

deles i to spande og får desuden en sjat 

eddikesyre. 


Dronningen 

kontrolleres 

efter 

krämerpladebehandlingen. 

260 

alle de sidste slanter hentet 

hjem og får lov til at stå tillukkede 

og let syrlige. Så 

holder det sig fint vinteren 

over uden at gære og bruges 

så som fodertilskud første 

gang, der er brug for 

det. 

AFSLUTNING PÅ 

KRÄMERPLADE- 

BEHANDLINGEN 

Indskudsbakkerne samles 

sammen, sådan at jeg indendøre 

i godt lys og uden 

forstyrrende blæst kan 

foretage en optælling. Selvfølgelig 

sørger jeg for at 

holde rede på, fra hvilket 

hus hver enkelt bakke kommer. 

Resultatet af optællingen 

skal bruges til at afgøre, 

hvor og hvor meget der 

senere skal behandles med 

mælkesyre. 

Krämerpladerne samles 

også sammen og foderbakkerne 

vendes og anvendes 

til deres egentlige formål. 


Når der er gået en uges tid, 

og bakkerne igen er tømt, 

og det går hurtigt, fordi der 

er forholdsvis mange trækbier 

i familierne, så kontrolleres 

dronningerne. De skal 

være godt igang med æglægningen 

igen. De kan 

godt være gået i stå i de 

første dage af krämerbehandlingen, 

men det betyder 

ikke så meget, fordi 

gennem hele september og 

hele oktober måned er der 

yngel i kasserne og produktionen 

af gode vinterbier 

kan foregå uafbrudt med 

fuldt tryk og uden at være 

forstyrret af mange mider. 

Der er pollentræk helt frem 

til første november, hvor 

blomstrende vedbend leverer 

det sidste pollen- og 

nektartilskud. Hvis der går 

ubefrugtede ungdronninger 

rundt i familierne, bliver 

de straks klemt. Der er 

ingen grund til at satse på 

en befrugtning i september 

måned. I stedet slås familien 

sammen med en af reservefamilierne, 

der netop 

er dannet i sommerens løb 

for at imødegå problemet. 

Igennem hele september 

måned og begyndelsen af 

oktober fodres med sukkervand. 

De får alt, hvad de vil 

have. Hver gang en bakke 

er tom, fyldes den op igen. 

Så har bierne det godt, og 

jeg har det godt. 

RESERVEFAMILIER 

Rundt om i bigårdene står 

små parrefamilier eller reservefamilier 

på 4-5 tavler. 

Hvis ikke de familier, der 

har fungeret som produktionsfamilier 

i sommerens 

løb, viser tegn på svaghed, 

får de lov at fortsætte uden 

dronningskift, ellers fjernes 

dronningen, og familien 

slås sammen med en lille familie. 

Resten af de små familier 

bliver i et enkelt greb 

flyttet sammen med større 

familier, når indfodringen 

er afsluttet, så at der står 

en større familie i nederste 

kasse, og en eller to mindre 

står ovenpå og varmer sig 

ved den store med en skilleplade 

imellem. Nettet i skillepladen 

giver familierne 

indbyrdes kontakt. Jeg kunne 

aldrig finde på at udskifte 

gode dronninger med 

nye dronninger, før det er 

nødvendigt. Det er langt 

sikrere at lade de gode 

dronninger overvintre med 

familien og lade de nye 

dronninger overvintre i 

kvistlejlighederne, dvs. de 

små lejligheder under taget. 

Til foråret kan jeg så 

tage stilling til, om reservefamilierne 

skal have lov at 

udvikle sig til selvstændige 

familier, eller de skal slås 

sammen med en familie, 

der er kommet skidt gen-

nem vinteren. 

EN IAGTTAGELSE 

Tidligere på året beskrev 

jeg, hvordan jeg kunne hitte 

på at lade udkrøbne 

dronninger sidde i klækkebure 

i rugefamilierne i flere 

dage. Det har aldrig været 

en sædvanlig praksis, men i 

sommer ville tilfældet, at 

jeg blev nødt til at rejse fra 

øen nogle dage, og omkring 

tyve nye dronninger 

sad indespærret i næsten 

en uge. Inden de krøb, havde 

jeg sat følgebier i burene, 

og så ville jeg se, hvad 

der skete. Alle dronninger 

var meget livlige, da de 

blev lukket ud, men halvdelen 

af dem var invaliderede, 

fordi de manglede væsentlige 

dele af deres ben. Faktisk 

har det vist sig, at i løbet 

af meget kort tid, kan 

en nykrøben dronning miste 

nogle af krallerne. Jeg 

ved ikke, om kraller er den 

korrekte betegnelse for de 

todelte kroge, der sidder på 

enderne af benene, men 

det er det ord, jeg anvender. 

Om det sker i dronningens 

kamp for at komme 

ud eller i biernes kamp for 

at trække den ud, eller det 

er et resultat af aggression, 

ved jeg ikke, men man må 

være opmærksom på det. 

Det er en skavank, som er 

meget let at overse, fordi 

dronningerne ikke virker 

hæmmede af det, men da 

en del af deres kommunikationssystem 

sidder i fødderne, 

er det sandsynligt, at 

det er en væsentlig forringelse 

af deres værdi som 

brugsdronninger. Jeg har 

set en jævn god dronning, 

der manglede et bagben, 

men en dronning, der 

mangler dele af et forben 

er fuldstændig værdiløs. 

OM OVERSKUD AF 

DRONNINGER 

Uanset hvilken teknik man 

anvender, er det sjovt at avle 

dronninger, fordi det 

kræver, at man udvider sit 

kendskab til biernes biologi 

og udnytter den. Man må 

ikke forveksle det med genmanipulation 

og nymodens 

teknologier, der fjerner husdyravlen 

fra dens naturlige 

forudsætninger. Jeg har før 

nævnt, at jeg er af den 

overbevisning, at biavl i 

Danmark vil være afhængig 

af, at der produceres et 

langt større antal dronninger 

årligt, end det, der svarer 

til antallet af produktionsfamilier. 

Resultatet af en 

overskudsproduktion bliver, 

at man kan udvælge de gode 

bier og smide resten 

væk. Man kan producere 

bier hurtigere end miderne 

kan nå at følge med , og 

endelig kan man ved påpasselighed 

i udvælgelsen nå 

frem til, at bierne selv kan 

vise aggressiv adfærd imod 

miderne og derved holde 

midetrykket nede på et acceptabelt 

niveau. Jo flere, 

der følger det princip, desto 

større er chancen for, at målet 

kan nås. 

Der er intet kunstigt i at 

avle dronninger. Der er derimod 

noget meget kunstigt 

i at arbejde med bekæmpelse 

af miderne, uanset 

hvilke metoder man anvender. 

Hvis DU ikke i år fik lavet 

overskud af dronninger 

selv så overvej, om ikke det 

er værd at følge opfordringen 

og tage udfordringen 

til næste sommer. Nu er det 

for sent for i år. ❑ 

Bier er guld 

værd for 

kløverfrøavlere. 


BIERNE NORD FOR SAHARA III 

Af 

Hans Røy, 

Heboltoft 8, 

6950 

Ringkøbing 

262 

LIGUS- 

TICA 

I denne artikel ses på biracerne i det sydlige Europa. 


CARNICA 

A.m. carnica har de seneste 

70 - 80 år fået en meget 

stor og velfortjent udbredelse 

verden over. Racen er 

begavet med en lang række 

gode egenskaber og kun 

meget få dårlige. Den alvorligste 

dårlige egenskab er 

den ekstreme tilbøjelighed 

til sværmning, hvor al nyttig 

aktivitet ophører, indtil 

sværmtrangen er udløst ved 

sværmning. Af samme årsag 

er racen aldrig anvendt 

med fremgang i kombinationsavlen. 

I brugskrydsning 

kan racen anvendes med 

stor fordel. Carnicabien må 

da anvendes på dronesiden, 

da reciprokke krydsninger 

oftest giver aggressive bier. 

Egenskaber i ren form: 

Godt temperament. Flittig, 

CARNICA 

CECRO- 

PIA 


Athos 

hårdfør og vinterfast. Minimal 

vinterforbrug. Modstandsdygtig 

mod sygdomme. 

God orienteringsevne 

og hurtig forårsudvikling. 

Ekstrem sværmtendens. Begrænset 

frugtbarhed, modtagelig 

for nosema og trakemider. 

Bygger relativt 

dårligt. 


CECROPIA 

Den græske bi A.m. cecropia 

er en variant af carnicabien, 

men adskiller sig fra 

denne med hensyn til en 

række egenskaber af afgørende 

økonomisk betydning. 

A.m. cecropia har haft 

stor værdi i kombinationsavlen 

i modsætning til carnicabien. 

Den græske bi besidder 

alle carnicaens gode 

egenskaber, dertil kommer, 

Kangaroo Island 

Adelaide 

at den er betydelig frodigere. 

Den er længelevende, 

og den har en hurtigere og 

bedre forårsudvikling. En bi 

med disse egenskaber opbygger 

selvsagt meget store 

samfund, under forudsætning 

af, at den ikke sværmer. 

Desværre tyder alt på, 

at det nu ikke mere er muligt, 

at finde den indenlandske, 

græske bi i ren 

form. Indtil for få årtier siden 

har racen eksisteret i 

nogenlunde ren form i den 

nordlige del af landet. Broder 

Adam har senest forsøgt 

sig med bier fra halvøen 

Athos. Om disse bier har 

den samme værdi i kombinationsavlen 

som bierne fra 

den nordlige del af fastlandet 

tidligere havde, er 

nok tvivlsom. 

AUSTRALIEN 

Melbourne 

TASMANIEN


Fredelig, sværmtræg, langlivet, frodig, tidlig, 

god husholdning, ret hårdfør og modstandsdygtig 

mod sygdomme. 

Tværbyg, våd og rynket forsegling. Anvender 

megen propolis og samler for meget pollen. 

RACEKRYDSNINGER 

Racen kan krydses med ligustica og carnica på 

dronesiden. Resultatet bliver sværmtræge, fredelige 

og meget frodige bier. 

APIS MELLIFERA LIGUSTICA 

Den italienske bi er, uden nogen tvivl, den bedste 

all-round bi, der findes. Denne bi er som race 

udstyret med en hel serie af værdifulde egenskaber, 

der har bevirket, at den har fået en udbredelse 

som ingen anden. Summen af ligusticaens 

gode egenskaber kommer i særlig grad til 

udtryk under gunstige klimatiske forhold. Racen 

har sine svagheder, og enkelte er meget iøjnefaldende, 

frem for alt ringe flid og vitalitet, samt 

tilbøjelighed til at yngle den indbårne nektar op 

på forkerte tidspunkter. Den gule italienske bis 

årsrytme er ikke tilpasset trækforholdene i Skandinavien, 

og lader sig nok kun vanskeligt tilpasse 

til rationel honningproduktion her. Men den 

er ikke desto mindre en god og lethåndterlig bi, 

som mange sætter stor pris på. 

A.M. ligustica stammer fra et begrænset område 

i De liguriske Appeniner i Norditalien. Racen 

findes næppe ren mere i oprindelsesområdet. 

Man skal til så fjernt et sted som øen 

Kangaroo Island, en 4.350 km² stor ø syd for 

Adelaide i Sydaustralien, for at finde den sidste, 

kendte, rene population. Hertil blev indført et 

antal bifamilier fra Norditalien i 1884. Der er i 

dag mere end 300 bifamilier på øen, der har virket 

som reservat for denne stamme fra 1885 og 

til dato. 

Øverst: Den makedonske bi fra 

nordgrækenland, Apis mellifera cecropia. 

Ofte optræder cecropianen i en variant, der 

er mere gul. 

Midten: Den græske bi er letrøring og nervøs, 

dette gælder også krydsningsprodukter 

et antal generationer. Bierne er ofte 

slemme til at løbe ved honningfratagning. 

Nederst: Udsnit af forrige billede. Flot men 

lidt uregelmæssig tavlebyg, tværbyg kan 

forekomme. 


264 


Det må være af interesse at undersøge, om 

denne restpopulation besidder nogle af de oprindelige 

egenskaber, som de kommercielle 

stammer har tabt gennem de seneste 50 års avlsarbejde 

med racen. Her tænkes specielt på resistensen 

mod trakémiden, samt den tidligere priste 

flotte hvide forsegling. 

Et mindre antal dronninger er siden foråret 

1992 indført til Danmark af avlere, der driver 

renavl med racen. Det må også i høj grad være 

af interesse, at forsøge med Kangaroo-bien i 

kombinationsavlen. 

Ved avlsarbejdets begyndelse ved Buckfast 

Abbey omkring 1920, kom den gule bi fra norditalien 

til at spille en central rolle, idet grundlaget 

blev lagt ved, at gule, importerede dronninger 

blev parret med droner af de sidste rester af 

den oprindelige, brune engelske bi, siden er racen 

ikke indgået i hovedstammen i nævneværdig 

grad og gennem de seneste mange år slet ikke. 

Årsagen hertil skal ses i sammenhæng med 

den manglende vitalitet og ringe evne til husholdning 

med foderreserverne. Samt sidst - og 

ikke mindst, i de kommercielle stammers modtagelighed 

for trakémider. 

EGENSKABER I REN FORM 

Godt temperament, sværmtræg, frodig, modstandsdygtig 

mod de fleste sygdomme, under 

gunstige forhold god på kløver og lyng. 

Ringe vitalitet, dårlig forårsudvikling under 

ugunstige forhold, dårlig husholdning med foderreserverne, 

for tavlefast, dårlig orienteringsevne 

og udpræget tilbøjelighed til røveri. 

RACEKRYDSNINGER 

Racen kombinerer særdeles udmærket med de 

fleste andre racer - også i reciprokke kombinationer. 

Hetrosiseffekten forstærker oftest sværmlysten. 

❑ 

Øverst: Cecropiaen er meget frodig. Den legendariske 

frodighed i krydsninger er 

uovertruffen og holder sig i mange generationer. 

Midten: A.m. ligustica fra Kangaroo Island. 

Nederst. Krydsning ligustica, Kangaroo Isl. 

x Buckfast. Det genetisk betingede yngeludfald 

er nul. Kangaroobien har kun få, 

men andre kønsaller end bucfastbien. Da 

sammenfald således ikke er mulig i en 

førstegangskrydsning, er frodigheden selvsagt 

formidabel.

BIAVL MED NYE IDEER 

Det er altid spændende at rejse udenlands og 

se på biavl. Vi har besøgt Bjørn Lagermann i 

Sverige, som driver biavl på en helt speciel 

måde. 

For ca. 10 år siden afholdt 


et temakursus om nye 

driftsformer. På dette kursus 

havde den svenske deltids 

erhvervsbiavler Bjørn 

Lagermann et spændende 

indlæg med flere nye ideer. 

På en kort tur til Sverige 

i midten af august i år var 

det derfor interessant at 

besøge Bjørn Lagermann 

for at høre om, hvordan det 

var gået med ideerne. 

Udvikling af et driftssystem 

i en opstablingsstadetype 

af kunststof, som har 

fået navnet “Free bee” og 

et dertil hørende alternativt 

honningudvindingssystem, 

hvor honning og voks efter 

kværning gennem en snegl 

separeres i en centrifuge, 

har krævet ganske mange 

udviklingsomkostninger, 

som det har været vanskeligt 

at tjene ind igen gennem 

salg af biavlsudstyr og 

maskiner. 

FREE-BEE STADET 

Free-bee stadet er et opstablingsstade 

med 12 dadant 

rammer i underrum- 

Af 

Carsten Wolff 

Hansen 

Bjørn Lagermann driver sin biavl i hjemmekonstrueret polyrethan opstabling, 

Dadant. Bemærk at yngellejet drives i dadant, mens alle 

honningmagasiner er i halv højde af dadant. Imellem honningmagasinerne 

er indsat en masonitplade. 


266 


met. Magasinerne er ca. halv højde af underrummet. 

I magasiner tilsættes stykker 

af kunsttavler som hænger i 2 lister. 

Kunsttavlerne er kun ca. halvt så brede 

som magasinet. I mellem etagerne er der 

masonit plader som bierne bygger honningtavler 

fast i. Over bigangene er lavet 

huller som bierne kan komme igennem, 

Pladerne forhindrer bierne i at bygge magasinerne 

sammen. Bierne bygger tavlerne 

“frit”, helt ud til magasinkanterne og 

fylder dem med honning og nye magasiner 

sættes ovenpå efter behov. 

Stadebunden er udviklet til 2-dronningdrift 

med mulighed for, at bierne kan 

flyve ud i begge ender af stadet. Bunden 

er konstrueret så den også kan anvendes 

som tag. På langs i midten af bunden er 

en kant, hvorpå en adskillelsesplade mellem 

de to dronninger kan støtte. I begge 

halvdele af stadebunden kan placeres et 

vandret dronninggitter. Med 2 små lister i 

hver halvdel af bunden kan flyvehullet i 

den ene side af stadet lukkes, eller hvis 

der er to dronninger i stadet, kan de have 

hver deres flyveretning. Listerne kan også 

lægges over dronninggitteret og derved 

tvinge bierne gennem dronninggitteret, 

når de skal ind og ud af stadet. Dette kan 

i de fleste tilfælde forhindre den gamle 

dronning i at sværme ud. Ideen med bunden 

er, at når den gamle dronning er død 

efter et forsøg på sværmning, kan man efter 

ca. 2 uger give den eneste tilbageværende 

jomfrudronning mulighed for parringsudflugt 

ved at fjerne den liste som 

ligger ovenpå dronninggitteret i flyvehullet. 

Som nævnt er systemet egentligt udviklet 

til 2-dronningdrift, men som flere 

andre erfaringer med 2-dronningdrift har 

vist, er det for arbejdskrævende i forhold 

Øverst. I magasinet sættes stykker af 

kunsttavler, som fastgøres på en 

stang. 

Midten. Bierne udbygger tavlerne og 

sætter i denne bigård lynghonning i. 

Tavler med lynghonning sælges til 

Tyskland, som tavlehonning. 

Nederst. Ved at fjerne masonitpladen, 

blottes den øverste honningforsegling.

til det mer-udbytte, som er med en dronning 

i hver stade. 

Det komplette stadesystem har også 

været solgt i Danmark og enkelte danske 

biavlere har erfaringer med systemet. I 

magasinerne er dog anvendt rammer med 

tråde, så tavlerne kan slynges i en traditionel 

honningslynge. 

HONNINGUDVINDING 

Honningen i de frit udbyggede tavler skæres 

ud af magasinet, når lister og masonitpladerne 

er fjernet. Forinden er bierne 

fjernet fra magasinerne ved hjælp af en 

biblæser. 

Honningen og voksen kommer efter 

køling til 15-20 grader via en stor tragt 

ned i en kraftig snegl, som kvaser vokstavlerne 

og fører den ind i en specielt udviklet 

centrifuge, som kører med 1000 omdrejninger 

pr. minut. I denne centrifuge er 

der ingen sier og honningen separeres fra 

voksen efter samme princip som i en honningsump. 

Forskellen er dog at centrifugen 

kører konstant og honningen og voksen 

udvindes kontinuerlig. Systemet er effektivt 

og en mand kan nemt separere 200 

kg honning i timen. Bjørn Lagermann udvinder 

sommerhonningen på denne måde. 

Lynghonningen afsættes til Tyskland i hele 

magasiner og sælges derefter som tavlestykker 

til forbrugerne. Magasinerne sendes 

efter tømning og rengøring tilbage til 

Sverige. 

Bjørn Lagermann har mange nye ideer 

med bla. nye emballagetyper til honning, 

men har gjort erfaringer med, hvor dyrt 

det kan være at lave en sådan systemudvikling 

for egne midler. Rettighederne til 

produktion og forhandling af Free-bee 

stadet er derfor til salg. De kommende års 

indtægter fra biavlen skal gå til bygning 

af et tiltrængt nyt hus til lager og honningbehandling. 

❑ 

Øverst: Ved sommerhonningfratagning 

fjernes masonitpladen og 

bærestængerne. 

Midten: Alt, dvs. voks og honning, 

skubbes ned i kværnen. 

Nederst: Honningen centrifugeres ud 

ved meget høj hastighed. Honning og 

voks separeres ved denne proces. 


Mælkebøtte: Jørgen Ejler. Pollen: Orla Svendsen 

HONNINGANALYSER 

Af 

Asger 

Søgaard 

Jørgensen 

Mælkebøtte 

og pollen. 

268 

Vi er blevet spurgt om, hvilken type af kontrol, der 

bliver lavet på dansk honning af Danmarks Biavlerforening. 

Vi giver her et eksempel på en af de prøver, 

der er blevet udtaget. 

Honningens kvaliteter ligger 

først og fremmest i 

smagen og konsistensen. 

Men smag og konsistens er 

vanskeligt at måle, så ved 

analyser for honningkvalitet 

anvendes kemiske, fysiske 

karakterer. 

Det er: 

Vandindhold 

HMF 

Diastase 

PH 

Syreindhold 

Pollenspektrum 

Pesticidrester 


Som led i kontrollen af 

honning med Danmarks Biavlerforenings 

etiket sender 

vi jævnligt honninger til 

analyse i Tyskland. 

Den seneste analyse, vi 

har fået gav følgende resultat. 

Vand 19,9 % 

HMF 0,6 mg/kg 

Diastase 50,3 

pH 3,78 

Syreindhold16,7 mmol/kg 

Desuden viste pollen- 

analysen, at der var følgende 

pollen i honningen. 

Raps ca. 73 % 

Pilearter ca. 8 % 

Frugttræer ca. 7 % 

Der er derudover fundet 

nogle få svampesporer 

og indholdet af gærceller, 

bedømmes til et lavt indhold. 

Enkelte stivelseskorn og 

nogle andre faste bestanddele, 

som kaldes typiske for 

honning. 

Den samlede vurdering 

af honningen er, at honningen 

er i orden som spisehonning, 

og at det efter de 

foreliggende kemisk/fysiske 

analyser og den mikroskopiske 

undersøgelse drejer 

sig om en blomsterhonning. 

I forbindelse med vurderingen 

af pollenanalysen 

undersøges det, hvorvidt 

der forekommer pollen fra 

planter, som ikke normalt 

vokser i Danmark. 

Lugt, smag og farve vurderes 

hver for sig til at være 

typisk for en honning med 

det angivne trækforhold. 

KRAVENE 

Kravene til honning er fastsat 

i Miljøministeriets bekendtgørelse 

nr. 343 af 4. 

juli 1978. Reglerne er fast-

sat i et EU direktiv, således 

at de lovgivningsmæssige 

krav er de samme over alt i 

EU. 

I temahæftet om honning 

i Tidsskrift for Biavl nr. 

5 er de væsentlige bestemmelser 

fra bekendtgørelsen 

angivet. 

Som man vil se, er det 

ikke alle honningbekendtgørelsens 

krav, der normalt 

undersøges. Det, der undersøges 

i en honninganalyse, 

er de krav, som oftest volder 

problemer i honning, 

og så de analyser, som kan 

afsløre salg af udenlandsk 

honning som værende 

dansk eller evt. salg af lynghonning, 

der indeholder for 

lidt lyng. 

Der var ingen problemer 

med den honning, der 

er vist ovenfor. Kravene til 

vandindhold er under 21 %. 

Analysen viste, at der ikke 

var pollen, som tyder på, 

at det ikke skulle være en 

dansk honning. Det er vigtigt, 

vandindholdet er lavt. 

Ellers er honningen ikke 

holdbar. Den kan gå i gæring. 

HMF 

HMF (Hydroxymethylfurfu- 

ral) dannes ud fra sukker 

ved opvarmning af honning. 

Ved at måle HMF indholdet 

kan man få en ide 

om, hvorvidt honningen 

har være opvarmet. Kravet 

er, at der højst må være 40 

mg/kg honning. Analysen 

viste 0,6 mg/kg. Så lavt indhold 

finder man kun i honninger, 

der tappes direkte 

på glas hos biavleren. 

DIASTASE 

Diastase er et enzym, som 

spalter stivelse til sukker. 

Man ved ikke, hvilken funktion 

det har i honningen. 

Men enzymet ødelægges 

ved opvarmning. Da det 

samtidigt er ret let for et laboratorium 

at lave en analyse 

for aktiviteten af enzymet, 

så er det blevet brugt 

som et andet mål, for hvorvidt 

honningen har været 

opvarmet. 

Honningbekendtgørelsens 

krav til diastatisk indeks 

er mindst 8. Vores analyse 

viste et indeks på 50,3. 

Så det er en aktiv honning. 

PH 

Honning reagerer surt, som 

følge af indholdet af forskellige 

organiske syrer. Det 

er med til at konservere 

honningen. Der er ikke i 

honningbekendtgørelsen 

noget krav til pH. Men værdien 

kan bruges i forbindelse 

med en vurdering af 

honningtypen. Indholdet af 

fri syre må dog ikke være 

for højt. I honningbekendtgørelsen 

er fastsat et krav 

på højst 40 meq pr. kg. Meq 

angiver et mål for aktiviteten 

af de frie syrer. Et indhold 

på 16,7 meq er fint. 

POLLENBILLEDE 

Ud fra pollenbilledet er det 

muligt at få et indtryk af, 

hvorvidt en given honning 

stammer fra det område, 

som er angivet. 

Der var ingen problemer 

med vores prøve. Men 

på Biinstituttet i Hohenheim 

er der gennemført et 

stort projekt der har til hensigt, 

at fastlægge pollenspektra 

for honning fra forskellige 

områder i Tyskland. 

Samtidig er der undersøgt 

honningprøver fra omgivende 

lande. På baggrund 

af dette arbejde har man i 

de forløbne år påvist flere 

tilfælde, hvor honning, som 

blev angivet som tysk honning, 

i virkeligheden stam- 


270 

mede fra østeuropa. 

Ved vurderingen af denne 

type analyser, er det vigtigt, 

at instituttet har indsamlet 

analyser fra en årrække, 

samt man følger 

med i, hvilke ændringer der 

sker i landbruget i de enkelte 

områder, idet det kan give 

forskydninger i pollen 

billederne. 

PESTICIDRESTER 

Vi har tidligere på året fået 

analyseret 25 honningprøver 

for rester af pesticider. 

Der blev ikke fundet rester. 

Pesticider kan dels komme 

fra landbrugets sprøjtninger 

mod f.eks rapsskadedyr. 

De kan også komme fra 

brug af ulovlige midler til 

varroabekæmpelsen. 

Det er også mulig, at resterne 

kan komme med 

voks, som stammer fra biavlere, 

der bruger pesticider. 

Vi har fået analyseret voksprøver 

fra forrige sæson 

uden at finde rester. 

FÅ SELV LAVET 

ANALYSER 

Fra biinstituttet i Hohenheim, 

har vi fået tilbud på 


totalanalyser af honning. 

Analyser for pesticidrester, 

invertase activity, vandindhold, 

og pollenanalyse 

vil koste 500 kr. 

Såfremt man kun ønsker 

en pollenanalyse, kan 

det gøres for 80 kr. 

Prøverne skal sendes 

samlet herfra. Så send en 

prøve af din honning til 


Den skal være forsynet med 

etiket, med tydelig navn og 

adresse, samt tydelig angivelse 

af slyngedato og sted 

hvor honningen er trukket. 

Sammen med prøven 

indsendes en check på 500 

kr., såfremt man ønsker den 

store analyse eller 80 kr; såfremt 

man kun ønsker pollenanalyse. 

Det skal bemærkes, at 

restanalysen ikke omfatter 

1,4 dichlorbenzen (mølkugler). 

Den analyse skal gennemføres 

på en helt speciel 

måde og er ret dyr. Men der 

er vel ingen danske biavlere, 

der kan finde på at bruge 

mølkugler i vokslageret. 

Det ødelægger vokset. 

VOKSANALYSER 

De pesticider, som bruges til 

bekæmpelse af skadedyr i 

raps, samt de midler nogle 

biavlere bruger ulovligt til 

bekæmpelse af varroamider 

,kan bindes meget kraftigt i 

voks. Det er nødvendigt for 

biavlere, der vil lave et rent 

produkt, at få undersøgt 

vokset med mellemrum. 

Vi kan ved biinstituttet i 

Hohenheim få analyseret 

voksprøver for pesticidrester. 

Men vi skal sende 25 

prøver for at få en fornuftig 

pris. 

Vi kan tilbyde analyser 

for pesticidrester i voks for 

300 kr. 

Indsend mindst 70 gram 

bivoks i en plastikpose 

mærket tydeligt og med 

navn og adresse sammen 

med en check på 300 kr. til 

Danmarks Biavlerforening, 

så samler vi prøverne og 

sender til analyse. 

Bemærk: Prøverne skal 

være indsendt til Danmarks 

Biavlerforening senest den 

1. november sammen med 

betalingen. Vi afsender så 

samlet til laboratoriet. ❑

MJØDBRYGNING I 

Vi bringer her en artikelserie om mjødbrygningens 

mysterier. 

Har din kone hovedpine 

ved sengetid? 

Så er det en god idé at 

brygge mjød. Vikingerne 

mente, at mjød gør kvinder 

villige. På engelsk kaldes 

hvedebrødsdage for honningmåne, 

fordi man i 

gamle dage drak mjød i en 

måned efter brylluppet. 

Men husk, at mjød giver 

tømmermænd. Mjød hjælper 

på konens hovedpine 

om aftenen, men ikke næste 

morgen! 

Mjød var efterspurgt i 

vikingetiden. I dag drikker 

vi det kun sjældent, og det 

kan vi takke kirken for. Efter 

reformationen var der 

kun lidt brug for vokslys i 

kirkerne, så biavl blev mindre 

lønsom. Det gav mindre 

honning til mjød, som 

derfor blev fortyndet med 

andre produkter eller fortrængt 

af andre drikke. 

Med nutidens lave priser 

på honning er interessen 

for mjød voksende. Det 

gælder ikke mindst for biavlere. 

Fra skrællevoks får 

de ofte overskud af honning, 

som er velegnet til 

mjød. 

HVAD ER MJØD? 

Fremstillingen er simpel. 

Honning opløses i vand, og 

der tilsættes gær. 

Gæren omdanner honningens 

sukkerarter (især 

glukose og fruktose) til alkohol, 

men bevarer smagsstoffer 

fra honningen. Ved 

gæring dannes bundfald og 

skum på mjøden. Med en 

hævert flyttes mjøden fra 

én ballon til en anden, 

uden at bundfald og skum 

kommer med. Dernæst tappes 

mjøden på flasker og 

gemmes 1-3 år, inden den 

drikkes. 

Mjødbrygning minder 

om vinfremstilling, hvor der 

benyttes druesaft. Sukker i 

druesaften omdannes til alkohol 

ved gæring. I mjød er 

vinsaften blot erstattet af 

en honningopløsning. 

MJØDTYPER 

Der findes forskellige typer 

mjød. Traditionel mjød er 

baseret på honning, vand, 

gær og måske en smule syre 

for at balancere sødmen. 

Krydret mjød fremstilles på 

samme måde, men der tilsættes 

krydderier, f.eks. 

mjødurt, for at give en kraftig 

smag. “Melomel” brygges 

som traditionel mjød, 

men der tilsættes frugtsaft 

til honningopløsningen. 

Også her kan der tilsættes 

krydderier. Man kan også 

fremstille mousserende vin 

(“Champagne”) af mjød. 

Endelig er det muligt at 

brygge hedvin, som har høj 

alkoholprocent og er sød. 

UDSTYR 

Til fremstilling af mjød behøves 

kun få og simple grejer: 

Ballon 

Boblerør og gummiprop 

Hævert 

Plastspand 

Propapparat 

Tragt 

Rengøringsmiddel 

Vægt 

Flasker og propper 

Nogle af grejerne er vist 

på næste sides foto. Ud 

Af 

Torben 

Andersen 


272 

over det nævnte udstyr kan 

det være godt med en såkaldt 

Oechslevægt. Mere 

herom senere. 

HVORDAN GØR MAN? 

Først fremstiller man “mosten” 

ved at opløse mjød i 

vand og eventuelt tilsætte 

frugtsaft eller krydderier. 

Dernæst hælder man denne 

på en rengjort ballon. 

Husk at galvaniserede 

kar ikke er egnede i forbindelse 

med honning. Så tilsættes 

gær, som man kan 

købe hos materialisten. 

Man kan eventuelt først lave 

en såkaldt “forkultur” 

med gær og honningopløsning 

for at få gæringen 

hurtigere i gang, men det 

er ikke nødvendigt. 

Dernæst foregår gæringen 

ved stuetemperatur i 

uger eller måneder. Under 

denne proces omdannes 

sukkerarterne til alkohol 

samt kuldioxyd, som bobler 

op. 

Efter det første døgns 

gæring er det vigtigt, at der 

ikke kommer ilt til mosten, 


og man lukker derfor ballonen 

med et boblerør, som 

er fyldt med vand. Det tillader 

kuldioxyd at undslippe, 

uden at ilt kommer til. Det 

har også den fordel, at man 

kan følge med i gæringen, 

da man kan se, hvor meget 

kuldioxyd, der dannes ved 

at tælle boblerne. 

Gæringen fortsætter 

indtil én af følgende tre situationer 

opstår: 

• Der er ikke mere sukker 

tilbage 

• Alkoholprocenten er 

så høj, at gæret begår selvmord 

• Mjødmesteren stopper 

gæringen ad kunstig vej 

Derefter “stikkes om”, 

dvs. mjødet flyttes fra én 

ballon til en anden, uden at 

bundfald og skum kommer 

med. Det gøres med en hævert, 

der er forsynet med en 

afstandshætte, så den ikke 

kommer helt ned på bunden. 

Efter nogle uger eller 

måneder stikkes mjødet om 

en gang eller to mere, hvorefter 

den tappes på flasker. 

Den lagres længe (1-3 år) 

inden drikning. 

KLARGØRING AF MOST 

Selvom processen er enkel, 

så er der alligevel visse detaljer, 

man skal holde styr 

på. Mosten kan fremstilles 

på to forskellige måder, 

med eller uden kogning. 

Såfremt man vælger at 

koge sin most, så foregår 

dette ved at honning opløses 

i vand under opvarming 

i en stor gryde eller kar. 

Gryden må ikke være for 

varm, når honningen tilsættes, 

da honningen herved 

kan omdannes til karamel i 

klumper. Dernæst koges 

blandingen forsigtigt i et 

par timer. Herved stiger 

urenheder og voksrester op 

til overfladen, og de skummes 

af. 

Man kan også vælge ikke 

at koge mosten. Man 

blander simpelthen honning 

i let opvarmet vand og 

bruger dette direkte som 

most. 

Fordelen ved kogning 

er, at der opnås en effektiv

pasteurisering, dvs. alle 

bakterier dræbes. Dette forhindrer 

ødelæggelse af mosten 

på grund af forrådnelse 

i den første fase af gæringen, 

hvor alkoholprocenten 

endnu ikke er høj nok 

til at holde bakterier i skak. 

Desuden fjernes forskellige 

kemiske forbindelser, som 

efter gæringen kan danne 

bundfald og give en uklar 

mjød. Endelig foregår der 

en fin karamelisering af 

honningen, således at mjødet 

får en mere gylden farve. 

Ulempen ved kogning 

er, at visse fine smagsemner 

i honningen ødelægges ved 

opvarmningen. Det hævdes 

derfor, at kogt mjød smager 

dårligere. 

I praksis fremstilles udmærket 

mjød både med og 

uden kogning. 

Enkelte 

benytter demineraliseret 

vand til fremstilling 

af 

mjød, men 

de manglendemineralsalte 

fører 

måske til ringere 

smag. 

RENGØRING 

AF GREJ 

Balloner og 

flasker rengøresomhyggeligt 

inden 

brug for at 

undgå forurening 

med 

bakterier, 

som kan fremkalde forrådnelse 

og afsmag. Der må ikke 

bruges almindeligt opvaskemiddel 

baseret på sulfo, 

men i stedet anvendes “flaskerens”, 

som kan købes 

hos materialister. 

TILSÆTNINGSSTOFFER 

Gæringen forløber bedre, 

når visse salte er tilstede. 

Da disse ikke findes naturligt 

i honning er det i visse 

tilfælde en fordel at tilsætte 

gærnæringssalt samtidig 

med gæret. Man kan selv 

blande gærnæringssalt, 

men da det er billigt, svarer 

det sig at købe det færdigblandet 

hos en materialist. 

Gærnæringssalte påvirker 

normalt ikke smagen. 

Ved vinfremstilling er 

det almindeligt at svovle i 

forbindelse med omstikning. 

Når det drejer sig om 

mjød, er det tvivlsomt om 

det er nødvendigt, med 

mindre der er tale om 

melomel, som jo indeholder 

frugtsaft. 

SURHED 

Gæringen forløber bedre, 

når mosten er sur. Da mange 

også foretrækker en 

smule surhed i mjødet, kan 

det også for smagens skyld 

være en fordel at tilsætte 

en smule syre. 

Nogle har derfor prakti- 

seret at tilsætte saft fra et 

par citroner og en skefuld 

kold the (indeholder garvesyre). 

Man kan også købe 

en syreblanding hos materialisten 

eller selv blande 

den. En egnet tilsætning til 

25 liter most er følgende: 

55 g vinsyre 

85 g æblesyre 

9 g garvesyre 

Enkelte vil dog finde 

mjød med denne tilsætning 

for sur, så man må tilpasse 

tilsætningen efter egen 

smag. Mange mjødbryggere 

tilsætter ikke syre. 

SØDME 

Mjødets sødme har afgørende 

indflydelse på smagen. 

Samtidig kræver det 

omhu at styre fremstillingsprocessen, 

så sødmen er 

passende. I mange tilfælde 

kan mislykket mjødfremstilling 

henføres 

til manglende 

kontrol 

med sødmen. 

Oechslevægten 

er et 

vigtigt redskab 

til dette 

formål. Flere 

detaljer herom 

vil blive 

givet i tredie 

del af denne 

artikelserie. 

2. OG 3. 

DEL 

I anden del 

af denne artikel 

skal vi 

se på forskellige 

typer af 

mjød og gær. Tredie del 

præsenterer detaljer vedrørende 

styring af surhed og 

sødme, samt diagrammer, 

der viser, hvorledes mosten 

skal blandes. ❑ 


BRODER ADAM ER DØD 

Af 

Keld 

Brandstrup. 


4291 Ruds 

Vedby 

274 

BUCKFAST ABBEY, 

SEPTEMBER 1996 

En epoke i biavlen fandt 

sin endelige afslutning da 

en fyldt klosterkirke på 

Buckfast Abbey den 7. september 

sagde endeligt farvel 

til Br. Adam. De mange 

deltagere i begravelsen var 

alle mødt op for at vise en 

af biavlshistoriens største 

personligheder deres respekt. 

Kun en månedstid efter 

sin 98. fødselsdag sov Br. 

Adam stille ind på plejehjemmet 

„Redmount Nursing 

Home“ i Buckfastleigh, 

hvor han tilbragte sine sidste 

år. Biavlen mistede dermed 

en af de helt store pionerer, 

og munkene på Buckfast 

Abbey sagde farvel til 

deres senior. Br. Adam var 

igennem en årrække ikke 

kun den ældste på klostret, 

men også det ældste medlem 

af fællesskabet „Order 


of St. Benedict“. 

Br. Adam havde sit hjem 

på Buckfast Abbey i 87 år, 

heraf de 77 år som munk. I 

en forholdsvis ung alder begyndte 

han at arbejde med 

klostrets bier, og var igennem 

70 år leder og evig 

drivkraft i biavlen på klostret. 

Om Br. Adams store indsats 

i tidens løb kan der 

skrives bøger. Som gudsbenådet 

biavler med en veludviklet 

praktisk sans, udviklede 

han driftssystemer, der 

blev forbillede for tusindvis 

af biavlere verden over. 

Hans indfaldsvinkel til avlsarbejdet 

med honningbien 

har i tidens løb været genstand 

for diskussioner og 

uoverensstemmelser, til 

trods for, at han i praktisk 

sammenhæng har vist, at 

han havde ret i sine 

antagelser. Først sent i sit 

livsforløb blev han officielt 

hædret, bl.a. med doktorgrader 

i Sverige og England. 

Det officielle England 

belønnede hans indsats 

med et O.B.E. (Order of the 

British Empire) for nogle år 

siden. 

Mange har på det sidste 

rejst spørgsmålet: „Hvem 

skal blive den nye Br. 

Adam“? Svaret er enkelt: 

„Ingen. Der findes ingen 

duplica - det enorme arbejde, 

han har udført i tidens 

løb, kan ikke eftergøres“. 

Imidlertid kan arven efter 

Br. Adam løftes. Udover 

at have Buckfaststammens 

gener repræsenteret i titusindvis 

af bifamilier verden 

over, formåede Br. Adam at 

videregive sin avlsmetodik. 

Det værktøj, Br. Adam udviklede 

og gav biavlerne i 

hænde vil strække langt ind 

i næste århundrede. Br. 

Adams „Buckfastbi“, der ikke 

kun er knyttet til et geografisk 

sted, men i høj grad 

til en metodik, vil ikke uddø 

lige med det samme. Den 

udbredelse af Buckfastbien 

Br. Adam selv ønskede er 

sket, og til det sidste var 

han overbevist om, at der 

er biavlere, der vil forsøge 

at videreføre hans arbejde. 

Br. Adam vil i alle sammenhænge 

blive husket 

som en stærk og livskraftig 

mand. Meget ofte med en 

humoristisk sarkasme, der 

gjorde hans selskab til en 

sand fornøjelse. Ud over 

hans faglige ekspertise vil 

Br. Adam blive savnet for 

sin helt eventyrlige personlighed.

Comede, fili mi, mel, quia bonum est, 

et favum dulcissimum qutturi tuo. 

Prov. 24.13 


276 

DEN SÆRE SORTE HONNING 

Forleden stod der hos Mogens B. Poulsen i Kølstrup 6 bøtter honning til røring og tapning på dåse. 

Den ene bøtte mere mørk end den anden. Der var faktisk tre nuancer i brun, mere brun, næsten 

sort. 

En telefonsamtale med Asger Søgaard Jørgensen i sekretariatet gav svar på „den sære sorte honning“. 

Det er kendt, at honning kan være sort. På New Zealand og andre steder er det slet ikke så ualmindeligt. 

Her i landet er det dog mere sjældent. Mogens kunne oplyse, at der var tale om skovhonning 

fra rødbøge, lindetræer og fra en større ahornskov ikke så langt borte. Jamen det forklarer sagen, 

var Asgers kommentar. Det er bare honningduggen, der har været angrebet af sorte skimmelsvampe. 

Honninduggen bliver kulsort, og det går så med i honningen, der jo ikke er hverken usund 

eller skadelig, for bierne renser den nektar, der passerer gennem dem. 

Det sker, at fliser under de store gadetræer i den tørre eftersommer farves kulsorte, det er simpelthen 

nedfald af honningdug, der farves sorte af skimmelsvampe. 

Send os et par billeder! Det er hermed gjort! 

Mogens B. Poulsen, Kølstrup 


EN MEDDELELSE 

Denne tillægsetiket er beregnet 

til at sidde ovenover eller 

nedenunder DBF’s etiket. Etiketten 

er målt ud efter rigtige glas. 

Den kan kun købes hos lokalbestyrelser 

på Fyn, og sælges kun 

til de biavlere der sælger deres 

honning hjemmefra. Prisen er 

meget rimelig. 

Tag godt imod den 

Lene Christensen, 

De fynske Bivenner 

MANGE RAMMEMÅL I 

EN STØBEFORM! 

For ca. 4 år siden startede 

snakken i Morsø biavlerforening 

om mulighederne for at 

lave sine egne vokstavler for at 

undgå eventuelle forureninger 

fra andres voks i ens egne tavler. 

Som tilfældet har været 

med de foregående indlæg, 

var et væsentligt problem, at 

der findes så mange rammemål. 

Hos os drejer det sig om 

10x12, 12x10, 12x12, LN, NM og 

Langstroth. Da foreningens 

medlemmer i hovedsagen er 

småbiavlere, kunne det forudses, 

at der ikke var basis for 

dette antal støbeforme, og et 

valseanlæg ville kræve mere 

voks end mange af os har, hvis 

flere skulle valse sammen ville 

noget af ideen gå fløjten. 

Løsningen viste sig i form 

af et rammemål som i Tyskland 

kaldes Jugoslavischer Mass, 

dette er 30x40 cm. Med en støbeform 

i dette mål og en skabelon 

i hvert rammemål kan vi 

klare de rammemål, der er angivet 

ovenfor. 

Finansieringen blev klaret 

på den måde, at en del af de 

interesserede biavlere donerede 

overskudsvoks, som blev 

støbt i lys og solgt på tombola 

på årets dyrskue, resten af beløbet 

blev betalt af biavlerforeningens 

kasse. 

Da formen skulle indkøbes, 

viste flere forhandlere sig uvillige 

til at skaffe en form i dette 

mål, men en ville påtage sig 

opgaven og opgav en minimumspris 

på 7.800,- kr. plus 

moms. Ved henvendelse til en 

tysk forhandler blev der opgivet 

en langt lavere pris. Formen 

er derfor indkøbt i Tyskland 

og kostede inklusive 

moms og fragt under 4.100,- kr. 

Foreningen har nu haft 

støbeformen i 1½ vintersæson 

og den har i den forløbne sæson 

været udlejet til 10-15% af 

foreningens medlemmer samt 

enkelte medlemmer af naboforeninger. 

Min egen erfaring er, at 

hvis jeg tilskærer den nystøbte 

tavle, mens den næste er i formen, 

er den meget nemt at arbejde 

med, og produktionen 

kan holdes på 50-60 tavler i timen. 

Til at holde voksen smeltet 

bruger jeg en termostatsty- 

Pst. Pst. !! !! 50 50 års års fødselsdag 

fødselsdag 

ret elektrisk henkognings-kedel 

og en rustfri spand, disse 

remedier har også vist sig at 

være lettere og billigere at anskaffe 

i Tyskland end i Danmark. 

Jeg har i de 2 sidste sæsoner 

haft stor glæde af de støbte 

tavler, især fordi jeg måtte 

konstatere, at den sidste pakke 

valsede tavler, jeg fik hjem, var 

næsten umuligt at få normalt 

udbygget, idet bierne kun ville 

bygge, hvor voksen havde været 

smeltet ved isætning af tavlerne. 

Det har ikke givet problemer 

at benytte disse tavler 

til lys. 

Niels Erik Guldbæk 

HONNING - VOKS - PE- 

STICIDER! 

Da jeg er blevet klar over, at 

mange biavlere i nordjylland efterhånden 

bruger den berømte 

eller berygtede pind til varroabekæmpelse, 

vil jeg hermed 

gerne i forbindelse med andre 

,biavlerer, som med garanti ikke 

bruger pesticider til varroa-bekæmpelse, 

for et samarbejde 

om voks omsmeltning og ram- 

Jeg har mulighed for at blive voksen. 

Derfor inviterer jeg mine venner og kollegaer til 

åbent hus i vort hjem. 

Rosenborgvangen Rosenborgvangen 15, 15, Virklund, Virklund, 8600 8600 Silkeborg 

Silkeborg 

Tirsdag Tirsdag d. d. 1. 1. oktober oktober oktober 1996 1996 fra fra kl. kl. 12.00 12.00 til til senere. 

senere. 

Peer Peer Herbsleb 

Herbsleb 

KORT 


278 

mevask. 

Og af samme årsag vil jeg 

nu begynde at påklæbe mine 

honningglas, en etikette med 

påskriften (produceret uden 

brug af pesticider). Samtidig vil 

jeg gerne, om en af vore konsulenter 

eller en anden ansvarlig 

her i bladet vil forklare folk, 

tydelig og let forståeligt, hvordan 

begrebet (medikamenter 

til eget brug) skal forståes. 

Ruth Joel Sørensen, 

Hedevej 29, Flejsborg, 

9670 Løgstør 

Svar til Ruth Joel Sørensen 

Jeg synes det er en god idé 

Jens Agerbo, Bihuset i Tappernøje, 

er død. 

Alle biavlere, som havde 

deres gang i Bihuset, kendte 

Jens som den rolige, altid 

hjælpsomme, vidende og i lune 

mand, der altid havde tid - 

trods travlhed - til at tale med 

biavlerne om bier og planter 

og honning og alt andet i livet. 

Jens og jeg begyndte at arbejde 

sammen allerede i 1983, 

det første år som biavlere, og 

senere efter Jens’s ide, også 

som forhandlere af biavlsmateriel. 

Det var Jens’s fortjeneste, 

at Bihuset blev et godt og vel- 


DØDSFALD 

at du vil lave en vokspulje sammen 

med andre biavlere, som ikke 

bruger pesticider til 

varroabekæmpelsen. Det er en 

god måde at undgå at få pesticidrester 

ind i din produktion. 

Problemet med pesticiderne, 

pindene, er i høj grad, at når miderne 

først er kommet ind i vokset, 

så slipper vi ikke af med dem 

igen. De biavlere, som bruger 

pindene, er dermed med til at 

gøre arbejdet vanskeligt for os, 

der ikke vil have pesticider i vores 

voks og honning. 

På det tyske marked koster 

voks uden pesticidrester i dag 

mere en voks med rester. Du kan 

desuden finde pesticidrester i en 

kendt sted at handle, hans arbejdskapacitet 

var enorm, han 

havde ideer om nye aktiviteter, 

fodersalg, vokssmeltning m.v., 

han var selve personificeringen 

af Bihuset. 

De seneste år var strenge 

for Jens, sygdom gjorde det 

efterhånden umuligt for ham 

at arbejde, men hans interesse 

for bierne og Bihuset varede 

ved til det sidste. Det var en 

sidste glæde for ham at se, at 

Bihuset blev solgt til Heino 

Christiansen, så dette værk kan 

blive ført videre ud i fremtiden. 

Æret være hans minde. 

Knud Holm Nielsen 

stor del af honningen. 

Som du så i Tidsskrift for 

Biavl nr. 7 side 208, så kan vi 

endnu ikke finde rester i honning 


etiket. Dansk voks 

er ligeledes rent endnu. Hovedbestyrelsen 

arbejder med 

forslag til en honningkontrol, 

så vi kan følge udviklingen. 

Det bør være sådan, at 


etiket borger for, at der ikke 

er brugt ulovlige midler. 

Med hensyn til begrebet 

(medikamenter til eget brug), 

så skal det tages helt bogstaveligt. 

Man skal selv æde dem 

eller smøre sig ind i dem. Så 

kan man indføre mindre 

mængder lægemidler efter 

f.eks. en rejse til udlandet. 

Du må ikke bruge midler 

til varroabekæmpelse i bifamilier 

,uden de er godkendt 

af enten miljøstyrelsen eller 

sundhedsstyrelsen. Miljøstyrelsen 

har tilladt brugen af 

organiske syrer, som vi anbefaler 

og sundhedsstyrelsen 

har givet en dyrlæge udleveringstilladelse 

til Bayvarol. 

Det betyder at dyrlægen har 

fået lov til at bruge midlet til 

bifamilier, som han selv har i 

behandling. Sundhedsstyrelsen 

har ikke vurderet midlet. 


RETTELSE 

I sidste nummer af Tidsskrift 

for Biavl, side 241 i artiklen 

om PROBLEMREGNING 

i folkeskolen, skriver vi bramfrit 

at opgavernes løsning 

kan findes på side 255. 

Mange har ringet og 

spurgt hvor løsningerne 

egentligt var. Sandheden er, 

at vi troede vi kunne sætte 

løsningerne ind på den lille 

plads, der var til rådighed, 

men det var ikke muligt. Man 

er velkommen til at ringe til 

Tidsskriftet og få et løsningsark 

tilsendt. 

Redaktionen

Småtingsmarkedet for biavlsmateriel. 

Har du brugte bistader til salg? 

Vil du købe »Håndbog i Biavl«? 

Så sæt en annonce i Stadepladsen 

i Tidsskrift for Biavl i oktober måned. 

Det er nemt 

Udfyld kuponen her på siden med 

annoncens ordlyd. Der må maksimalt 

være 20 ord inclusive telefonnummer 

eller adresse. Kuponens 

nederste del udfyldes med navn og 

adresse. 

Indsend kuponen sammen med 

betalingen for annoncen i check 

eller frimærker til Tidsskrift for Biavl, 

Ledreborg Allé 104, 4000 Roskilde, 

mærket »Stadepladsen«, 

senest fredag den 20. september, 

så sørger vi for, at annoncen kommer 

med i Tidsskrift for Biavl nr. 10, 

1996. Der sendes ikke korrektur. 

Prisen 

Annoncen med under 10 ord koster 

40.00 kr. Er det fra 11 til 20 ord, 

er prisen 60.00 kr. 

Beløbet skal indsendes i check eller 

frimærker sammen med annoncen 

Annoncen til Stadepladsen i T.f.B. nr. 10, 1996 

Tekst: Maksimalt 20 ord incl. telf. nr. eller adr. Skriv tydeligt 

Dette kommer ikke med i annoncen, men skal udfyldes. 

Navn: 

Adresse: 

Tlf.nr.: 

Beløbet for annoncen 40.00 kr. for under 10 ord. 60.00 kr. for 

11–20 ord vedlægges i check eller frimærker og skal være 

redaktionen i hænde senest fredag den 20. september. 

Tidsskrift for Biavl, Ledreborg Allé 104, 4000 Roskilde. Mærk 

kuverten »Stadepladsen«. 

Ingen stadeplads uden medfølgende penge 

(check eller frimærker), 

skal kunne klares i een arbejdsgang. 

Hovedgeneralforsamling 1997 

Danmarks Biavlerforening holder 

hovedgeneralforsamling 

LØRDAG den 12. april 1997 

på HOVBORG KRO 

(mellem Grindsted og Holsted) 

Brug vinterens møder til at diskuttere fremtiden 

for Danmarks Biavlerforening. 

Det giver en god generalforsamling. 


Tlf. 46 32 25 01 


280 




- Materiel 



Industrivej 10, 9280 StorvordeTelf. 98 31 76 55 



Sælges 

Honningløsner: Sjøli 

12x10 + Lavnormal 

sælges for ½ katalogpris. 

Gunnar Grooss, 

Langskov, 

tlf. 86 98 94 86 



KØBES 





og få oplysning om pris m.m. (kontortid man-tors. 8-16, fre 8-15) 






Hvis du synes afstanden til vore indvejningssteder er for stor, 

så ring til os og få oplysning om den nærmeste af vore 

samarbejdende materielforhandlere. 


Tlf. 46 32 25 01

Sælges 

10 bifamilier 12x10 

trugstader, 6 solds slynge. 

Pris: 17.000,- kr. 


telf. 30 61 33 56 

(bedst aften 

mellem 17-18). 

VOKSSMELTNING 




NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 



ELEKTRONISK 


bidronninger. 




Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 

Skolegade 20 


54 70 55 79 

Åben: 


kl. 11.00-17.00 

Mandag lukket 

Blanksø 

Blanksø 



123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

Foder 


Buckfast 

dronninger 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 


123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 


123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 

4420 123456789012345678901234567890 

Regstrup 

Tlf. 53 48 31 38 - 20 72 123456789012345678901234567890 

63 38 

123456789012345678901234567890 



Tlf. 46 32 25 01 

123456789012345678901234567890 

123456789012345678901234567890 


282 


Apifonda 

Obs. Ferieluk. 10.-20 sept. 

Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 



Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 




Telf. 62 20 97 40 



Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 



Sælges 

60 bistader NM styropor - 

sælges delte eller samlet. 

Myresyrebehandlet og 

færdig fodret. 

Gennemsnitsudbytte 

44 kg. 

800 kr pr. stk. 

Tlf. 64 86 12 56 


Alt til biavl 







Tlf. 97 18 70 16, Bil 30 88 51 74 

Fax. 97 18 70 16 


MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/10.96-30/4.97 





Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 




SENSOMMER 

Trækket rækket er er slut- slut- slut- 

Vi i har har stadig stadig foder 

foder 

og og kræmerplader 

kræmerplader 

kræmerplader 

Kom Kom med med tavlerne tavlerne tavlerne til til 

til 

smeltsmeltnununu- vi vi smelter smelter og og vasker vasker 

vasker 



fuld fuld damp! 

damp! 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 


Man.-fre. ................... 8-17 

Lørdag ...................... 8-12 



Tlf. 46 32 25 01





Ferielukket 






Tlf. 86 47 04 52 


VESTJYSK VESTJYSK BIA BIAVL BIA VL Sæt Sæt far farve far ve 

på på jer jeres jer es 

honninghonning 

dåser 

dåser 

APIFONDA APIINVERT 

Vi fylder dine spande fra 

nyt pumpeanlæg med 

måler eller vi har det i 14 

kg spande. 

Nye 

åbningstider 

Mandag til 

fredag: kl: 15-18, 

Lørdag: kl. 9-12 

eller efter 

aftale 


Egebjerglandevej 10. Krogager 

7200 Grindsted. Tlf. 75 33 94 90 

Kontakt Kontakt Danmark Danmark Biavler Biavlerfor 

Biavler for forening for ening 

eller eller din din nær nærmeste nær meste forhandler 

forhandler 


Tlf. 46 32 25 01 


284 


Tlf. 46 32 25 01 






Honningsdåser Til vinterfodring 

med Fyldekant 




stader 


Hovedvejen 22 

7490 Aulum 

Tlf. 97 47 27 39 

Fax 97 47 39 27 

Vi har over 20 års erfaring i at behandle din 

honning - skånsom og smørbar.

Svishaven 1, 

5330 Munkebo 

☎ 65 97 47 71 

Find din grønne plet på 

Danmarkskortet og se i 

Tidsskrift for Biavl nr. 8/96 

side 249, hvor du leverer din honning! 


Stort udbytte. Kom med tavlerne nu, så får du 

renvaskede rammer og 1. klasses vokstavler retur. 

Iøvrigt alt til biavl på lager. 



8660 Skanderborg. Tlf. 86 52 33 46 




Ahorngade 8A, 6600 Vejen 




udføres. 

Apifonda og apiinvert 






Slutter sommeren med et møde 

i Skolebigården lørdag den 21. 

september kl 14.00. Foreningen 

vil være vært for en kop 

kaffe med brød, og man medbringer 

selv kop og tallerken. 

Svend Kristensen vil indlede 

dagens emne, som skal være en 

udveksling af de erfaringer, 

som vi høstede i år. Der er måske 

flest dårlige, men hvis vi 

kan lære noget af dem, er de 

værdifulde. Kom, lyt og fortæl. 

P.b.v. Aksel Jørgensen 



tirsdag den 17. september kl. 

19.00 hvor vi taler om varroabehandling 

og indvintring af 

bifamilierne. 


Frederiksborg B.F. inviterer 

lørdag den 28. september biavlerne 

på en eftersommerudflugt 

til Sverige. Turen er tilrettelagt 

i samarbejde med bestyrelsen 

i Bjåre Biodler-foreningen, 

Ængelholm. Bussen starter 

om morgenen i Frederiksværk 

over Helsinge til parkeringspladsen 

ved Teglgårdssøen 

i Hillerød, herfra videre til 

Helsingør-Helsingborg. Derefter 

kører vi til en bimaterielfabrik, 

der ligger ca. en times 

kørsel op i Sverige ved byen 

Munka-Jungby. Når vi har set 

nok her, går turen videre til en 

svensk biavler, der skal være 

meget spændende at gæste. 

Herefter har vore svenske venner 

planlagt en tur i det grønne 

omkring området ved den 

skønne Søderåsen. Prisen på 

turen bliver ca. 175,- kr. pr. deltager. 

Husk madpakke og kaffe. 

Turen er tilrettelagt i samarbejde 

med Kronborg Vester, 

men medlemmer fra naboforeninger 

er meget velkomne på 

turen. Ring hurtigt på telf. 42 

26 87 20 og tilmeld jer, vi har 

kun en uge fra bibladet er 

fremsendt til afgang. Vi kan 

være 42 personer i bussen. Vi 

håber på stor deltagelse. 


Fåborg B.F. afholder møde 

onsdag den 9. oktober kl. 19.30 

på V. Hæsinge skole hvor Lars 

Tougård vil holde foredrag 

over emnet: Californisk storbi- 

MØDER 


286 

avl/er dansk biavl bagud? Lars 

Tougård vil også vise lysbilleder 

fra hans tur til Californien. Tilmelding 

nødvendig til undertegnede 

senest den 8. oktober 

på tlf. 62 68 19 75 af hensyn til 

kaffen. P.S. Kaffen koster ca. 

25,- kr. Alle er velkomne. 

P.b.v. Vagn Christensen 


onsdag den 18. september 

kl. 18.00 demonstration af 

mælkesyrebehandling hvis vejret 

tillader det i klubhuset. 

Lørdag den 28. september er 

der fra kl. 13.00 - ? i Klubhuset 

arbejdsdag i foreningen, evt. 

vejarbejde. 

Søndag den 6. oktober fra kl. 

13.00-16.00 kan medlemmer af 

voksklubben aflevere tavler til 

afsmeltning af voks i klubhuset. 

Husk at tavler som gennem 

voksklubben afleveres til afsmeltning 

og vask skal bundtes 

25-30 stk. med snor om samt 

indpakkes i bitæt emballage. 

Dette for at undgå evt. smitte 

med mider, virus og andre bisygdomme. 

Bestyrelsen 


igen i år møder i samarbejde 

med Randers og Omegns 

B.F. Vinterens møder afholdes 

første gang den 7. oktober, se 

under Randers og Omegns B.F. 


Kronborg Vestre B.F. afholder 

den årlige sommerudflugt i 

samarbejde med Frederiksborg 

B.F. lørdag den 28. september. 

Vi skal i år en tur til Sverige og 

besøge en fabrik der fremstiller 

biavlsmateriel. Vi skal 

også besøge en biavler så vi 

kan se hvordan de griber tingene 

an derovre. Du kan få 

yderligere oplysninger på tlf. 

42 30 89 08 og ligeledes tilmelde 

dig. 

Husk også at vi søndag den 29. 

september kl. 10.00 varroabehandler 

bierne med mælkesyre 


Hvis du har indlæg som du vil 

have med i efterårets udgave 

af vores klubblad „HONNING- 

TAVLEN“, er det tid at sende 

dem til undertegnede. 

P.b.v. Arne Henriksen 

Midtsjællands B.F. starter i 


samarbejde med LOF i Ringsted 

et kursus i biavl på Benløse skole. 

Kurset henvender sig både 

til begyndere og erfarne biavlere. 

Undervisere er Asger Søgaard 

Jørgensen og Flemming 

Vejsnæs. Hvis det bliver muligt 

vil også gæstelærer blive benyttet. 

Kurset løber over otte aftener 

og begynder tirsdag den 1. oktober 

kl. 19.00. Prisen er 350,kr. 

Tilmelding og betaling til 

LOF på tlf. 53 64 51 61, giro nr. 

633 0428, angiv hold nr. 2796. 

Demonstration i behandling af 

varroamider fortsættes lørdag 

den 12. oktober i skolebigården. 

Denne gang foregår behandlingen 

med mælkesyre. 



Nordthy B.F. afholder stadekursus 

for nybegyndere og erfarne 

med start mandag den 

23. september kl. 19.00 på Teknisk 

skole, Industrivej 5 i Thisted. 

Kurset kører over 10 aftener 

á 4 timer. Der fabrikeres alt 

i træ til bier. Flere oplysninger 

på tlf. 97 92 28 48. Alle biavlere 

er velkomne. Kaffe medbringes. 




oktober kl. 19.00 i samarbejde 

med Hadsten B.F. møde Kulturhuset 

i Randers, lokale 3, 2. sal. 

John Svarre vil fortælle om sin 

biavl og sit arbejde i DBF’s hovedbestyrelse. 

John Svarre vil 

fortælle og vise lysbilleder om 

sit besøg hos Australske biavlere. 

Mød op til en hyggelig aften. 

Kaffe medbringes til pausen. 



møde torsdag den 10. oktober 

kl. 19.00 på Guldhøjskolen 

i Ringe hvor Camilla Brødsgaard 

og Henrik Hansen fra 

Forskergruppe Biavl kommer 

og fortæller om „parasitter, virus 

og bakterier, en øget trussel 

mod bierne?“ Mødet er gratis, 

kaffe med brød koster 14,- kr. 

Tilmelding på tlf. 62 62 20 98. 

Kursus for værksted i biprodukter 

tirsdag den 15. oktober, 

tirsdag den 5. november og 

tirsdag den 3. december kl. 

19.00 på Nordagerskolens skolekøkken 

i Ringe erindrer vi om 

til de tilmeldte at kurset er 

fuldt optaget. 

Torsdag den 17. oktober kl. 

19.00 besøger vi Fyns Amts 

Avis, Sankt Nicolaigade 3 i 

Svendborg. Avisen vil være 

vært ved en lettere anretning, 

derfor beder vi om tilmelding 

senest torsdag den 10. oktober 

på tlf. 62 62 20 98. 

Torsdag den 31. oktober begynder 

8 aftenskoleforedrag 

om biavl og slutter torsdag den 

19. december (se T.f.B. nr. 10/ 

1996) 

Lørdag den 16. november kl. 

13.30 har vi et specialtilbud 

med Faaborg-Gelting Linien. 

Lørdag den 23. november kl. 

18.00 afholdes vinterfest i Vantinge 

forsamlingshus. Reserver 

venligst denne aften. 

Alle interesserede er altid velkomne 

i vor forening. 



honningbedømmelse 

den 25. september i forbindelse 

med generalforsamlingen. 

Medtag et eller flere prøver af 

din bedste honning med i neutral 

emballage og få den bedømt 

af sagkyndige på området. 

Pris 10,- kr. pr. prøve. 




generalforsamling fredag den 

25. oktober kl. 19.00 i AOF’s lokaler, 

Havnevejen 10 i Grenå. 

Dagsorden i følge vedtægterne. 

Forslag fra medlemmerne 

skal være formanden i hænde 

senest 8 dage før 


P.b.v. Frank Bilde 



efter vedtægterne tirsdag 

den 22. oktober kl. 19.30 på 

Brande bibliotek. I forbindelse 

med generalforsamlingen vil 

der blive afholdt honningbedømmelse. 




mandag den 21. oktober 

på Brændgårdsskolen,

Brorsonsvej 4 i Herning. Vi samles 

kl. 18.00 til fælles spisning 

for medlemmer med ledsager. 

Der serveres gule ærter til en 

pris á 50,- kr. pr. kuvert med 1 øl 

og snaps. Af hensyn til maden 

er bindende tilmelding nødvendig 

senest den 14. oktober 

til Erik på telf. 97 16 80 67 eller 

til Otto på telf. 97 10 24 53. 

Generalforsamlingen starter kl. 

19.30 med dagsorden i følge 

vedtægten. Vi håber at mange 

vil slutte op om dette nye 

arrangement. Vi slutter af med 

aftenkaffe hvor foreningen er 

vært. 




mandag den 7. oktober kl. 

19.30 på Smedegrillen i Skave. 

Eventuelle forslag til generalforsamlingen 


i hænde senest en uge 

før generalforsamlingen. 

Bestyrelsen 



onsdag den 23. oktober 

kl. 19.30 hos Ole Michael, 

Enghave 21 C, Rungsted. Dagsorden 

i følge lovene. Forslag 

indsendes senest 8 dage før generalforsamlingen. 

Der serveres 

kaffe med brød. 



generalforsamling samt 

100 års jubilæum torsdag den 

10. oktober kl. 19.00 i Landboforeningens 

lokaler. NB. Af 

hensyn til fortæring bedes I tilmelde 

jer på telefon 97 89 31 

86 eller 97 82 38 20 senest den 

8. oktober. 

P.b.v. Børge Henriksen 

Malt Herreds B.F. afholder ordinær 


den 25. september kl. 

19.30 på Hotel Skibelund Krat. 

Efter generalforsamlingen vil 

der blive vist en video om biavl. 

Foreningen er vært ved kaffen. 

P.b.v. Palle K. Jensen 


generalforsamling onsdag den 

2. oktober kl. 19.30 i Heesche’s 

selskabslokaler, hjørnet af Køgevej 

og Dronningensgade i 

Ringsted. Dagsorden i henhold 

til vedtægterne. 


Nordfyns B.F. afholder generalforsamling 

mandag den 28. 

oktober kl. 19.00 på produktionsskolen 

i Gamby. 



indkalder hermed til ordinær 


den 7. oktober kl. 19.30 i mødelokalet 

på Rustenborgvej 1 i 

Lyngby. Dagsorden ifølge lovene. 

Eventuelle forslag til generalforsamlingen 

skal være bestyrelsen 



Næste mødeaften er mandag 

den 4. november. 

P.b.v. Kurt A. Meier 



tirsdag den 22. oktober i Bikubens 

lokaler, Vestergade 1 i Silkeborg. 

Der serveres gule ærter 

kl. 19.00. Drikkevarer kan 

købes. 

Kl. 20.00 afholdes ordinær generalforsamling 

med dagsorden 

i følge vedtægter. Tilmelding 

til spisning på telf. 86 80 

25 23. 



B.F. afholder ordinær 

generalforsamling torsdag den 

3. oktober kl. 19.30 på Sig hotel. 


Forslag skal være formanden i 

hænde senest en uge før generalforsamlingen. 

Kl. 18.30 startes 

med spisning. Tilmelding til 

formanden senest den 26. september 

på telf. 75 26 04 14. 

Honningbedømmelse i 2 kategorier: 

Blomster- og lynghonning. 

Vel mødt. 

P.b.v. Keld Jochumsen 

Skjern-Egvad B.F. afholder 


den 14. oktober kl. 19.00 i 

Skjern Banks lokaler. 

Jens C. Schmidt 



den 7. oktober kl. 19.00 i Pejsestuen 

på Grønnegades kaserne. 


Evt. forslag skal være bestyrelsen 


før. Vi vil gerne have forslag til 

nogle møder som vil give jer 

lyst til at komme til møderne. 

P.b.v. Asae Larsen 


ordinær generalforsam- 

ling onsdag den 25. september 

kl. 19.30 i Vamdruphallens mødelokale. 


I forbindelse med generalforsamlingen 

afholdes 

honningbedømmelse. Medtag 

et eller flere prøver af din bedste 

honning i neutral emballage 

og få den bedømt af sagkyndige 

på området. Pris 10,kr. 

pr. prøve. 


Vejle B.F. afholder generalforsamling 

og honningbedømmelse 

torsdag den 31. oktober kl. 

19.00 på Sandagergård. Dagsorden 

for generalforsamlingen 

i følge lovene. Forslag der ønskes 

behandlet på generalforsamlingen, 


i hænde senest den 24. oktober. 

Til honningbedømmelsen må 

hvert medlem levere max 2 dåser 

(1 blomsterhonning + 1 

lyng- eller anden specialhonning), 

der så bedømmes i hver 

sin gruppe. Pris pr. dåse 10,- kr. 

Efter generalforsamlingen giver 

foreningen 2 stk. smørrebrød 

+ 1 øl eller vand og kaffe 

med kage. Tilmelding nødvendig 

senest den 24. oktober på 

telf. 75 89 35 42. 





19.30 på Kimberkroen i Års. 


Evt. skriftlige forslag skal 

være formanden i hænde senest 

den 1. oktober. Efter generalforsamlingen 

er der underholdning 

v/Andy Christensen, 

Vindblæs, som viser film og fortæller 

om Harmafolket og tallerken-negrene 

(Eritrea og Etiopien), 

så mød op både m.- og 

k.-er. 




tirsdag den 8. oktober kl. 19.30 

i B.G. Bank’s mødelokaler, 

Østergade 1 i Vojens. Dagsorden 

i henhold til vedtægterne. 

Forslag til behandling på generalforsamlingen 

bedes indgivet 

i god tid og helst skriftligt til 

formanden. 




Pres din honning- eller lav din most og vin 

af havens mange frugter 

Åbningstider 15. august - 1. maj 


Forretning: Mand. - fredag kl.14.00 -16.00, eller efter aftale 


Et spændende hobby som hele familien 

kan deltage i - og få glæde af. 

Vi fører presser og frugtmøller i forskellige 

størrelser. 

Ring og hør nærmere 





Vi rådgiver - Vi giver garanti 





TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01

10 

Oktober 


Midler til 

varroabekæmpelse 

Side 290 

Månedens 

arbejde 

Side 291 

Bierne nord 

for Sahara IV 

Side 294 

Arsenik i myresyre 

? 

Side 298 

Mjødbrygning 

II 

Side 300 

Dansk 

Honning 

Side 304 

Apistanresistente 

varroamider 

opdaget i 

Østrig 

Side 305 

Annoncer 

Side 306 

Møder 

Side 316 

En vits 

Side 319

290 

130. Årgang 

Udgivet af 



4000 Roskilde 

Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 








Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 


Fax 86 36 30 87 (åben 10-15) 

E-mail krs@post2.tele.dk 

Deadline november-nr.: 

Mandag 21. oktober. 

Deadline december-nr.: 

Torsdag 21. november. 

Oplag: 5850 



Forsiden: Paradis-æblerne skal 

spises, inden den første frost 

kommer og sætter en endelig 

stopper for biavlssæsonen. 


ISSN 0900-0801 


Fredericia 


MIDLER TIL 

VARROABEKÆMPELSE 

De sidste par måneder har det været sæson for varroabekæmpelse, 

og der er forhåbentlig ingen biavlere, som har 

undladt at gøre et eller andet. En effektiv varroabekæmpelse 

er af stor betydning for den/de kommende sæsoner. 

Hovedbestyrelsen har noteret sig, at biavlerne tilsyneladende 

har delt sig i to lejre. 

En lejr ønsker at bekæmpe varroa med „medicin“, fordi - 

hævdes det - det er den eneste praktisk mulige og mest effektive 

metode. 

Der foreligger ingen godkendelse af „medicin“ til varroabekæmpelse 

for øjeblikket. Midlet Bayvarol, er heller ikke 

på vej til at blive godkendt, som nogle har hævdet. Det viser 

forespørgsler til både producenten Bayer og godkendelsesmyndigheden 

Sundhedsstyrelsen. I Danmark er der altså kun 

én lovlig form for varroabekæmpelse nemlig den, der følger 

Forskergruppe Biavls og Danmarks Biavlerforenings anbefalinger. 

En anden lejr følger de metoder, som Danmarks Biavlerforening 

anbefaler. Disse metoder er effektive, hvis de følges 

nøje, og samtidig tager de hensyn til miljø og sundhed. 

Endelig taler erfaringer med anvendelse af „medicin“ i udlandet, 

hvor der findes medicinrester i honning og voks og 

konstateres resistens mod midlerne, for, at den indledte 

strategi fortsat følges. 

Der hersker ingen tvivl om, at den nuværende strategi 

kan fungere og er rigtig, men hovedbestyrelsen er ikke blind 

for, at det nok er nødvendigt at arbejde for godkendelsen 

af en forsvarligt varroabekæmpelsesmedicin. Der skal sættes 

en hurtig stopper for den illegale, hjemmelavede og sundhedsfarlige 

varroabekæmpelse, der efter sigende praktiseres 

i visse kredse. Den praksis kan honningmarkedet og biavlen 

ikke være tjent med. 

Det er så et spørgsmål, om alle biavlere og forbrugere 

virkelig ønsker, at der indføres anvendelse af medicin i bisygdomsbekæmpelsen. 

Personligt er jeg meget kritisk overfor det! 




Årets egentlige arbejde med bierne sluttes 

af med en mælkesyrebehandling. 

De fleste steder i landet er 

det efterår, men her på øen 

holder vandet omkring os 

på så meget af sommerens 

varme, at der er liv i bierne 

helt hen i november måned. 

De trækker efter det 

sidste pollen og sætter en 

smule yngel. Når der viser 

sig en periode med lunt 

vejr, vil jeg behandle med 

mælkesyre. 

Når bierne ikke vil tage 

mere foder ind, fjerner jeg 

foderbakkerne og kontrollerer 

igen for gode æglæggende 

dronninger. Hvis der 

i efterårets løb har vist sig 

dronninger, der allerede har 

udviklet sig til dronemødre, 

fordi de er dårligt befrugtede, 

bliver de klemt og deres 

familier slået sammen med 

andre familier. Det er irriterende 

at opdage dem for 

sent. 

DEFORM VINGE-VIRUS 

Hos ganske få aflæggerfamilier 

har jeg hen på sommeren 

set nykrøbne bier 

med forkrøblede vinger. 

Nogle af de første blev 

sendt til Forskergruppe Biavl, 

for at jeg kunne få at 

vide, hvad årsagen var. 

Diagnosen var "deform vinge-virus 

overført af varroamider". 

Døde mider i indskudsbakkerne 

viste slet ikke 

tegn på, at familien kunne 

være belastet af dem. 

Samtidig kunne jeg dog se, 

at der på disse små deforme 

bier meget ofte befandt sig 

levende mider. Min konklusion 

må være, at deforme 

bier må føjes til rækken af 

umiddelbare tegn på, at 

der straks bør gøres noget 

ved miderne, selvom der er 

meget få af dem. Jeg lugede 

de deforme bier væk, og 

gav straks familien en omgang 

med mælkesyresprøjten, 

som jeg har med i 

værktøjskassen, og symptomet 

forsvandt. 

OM 

MÆLKESYREBEHANDLING 

Mælkesyrebehandling er en 

behandlingsform, der har 

både iøjnefaldende fordele 

og ulemper. De umiddelbare 

fordele er, at den forekommer 

at være meget 

skånsom overfor bierne. De 

reagerer knap nok på den. 

Foto Henrik Hansen 

Mælkesyren er heller ikke 

nær så agressiv som myresyre. 

Den får ikke værktøj til 

at ruste, og kræver ikke andet 

end et par tynde gummihandsker 

som beskyttelse 

for den, der sprøjter mange 

familier. Man kan have den 

klargjorte sprøjte med sig 

og bruge den, når det skønnes 

hensigtsmæssigt, f. eks. 

i en aflæggerfamilie med 

en jomfrudronning i de dage, 

hvor den ikke har lukket 

yngel. Ellers sker behandlingen 

i en periode, 

hvor der ikke er travlhed 

med så mange andre ting, 

der skal gøres. Og den er 

billig. 

Til gengæld er den mere 

arbejdskrævende end andre 

behandlingsformer, fordi 

den ikke har nogen effekt 

på de mider, der gemmer 

sig sammen med den 

lukkede yngel, og skal derfor 

foretages i en yngelfri 

periode for at være rigtig 

effektiv. 

Mælkesyrebehandlingen 

om efteråret sker ved 

at de tavler, der sidder bier 

på, bliver hevet op en efter 

en og overbruset let og 

jævnt hen over bierne med 

en forstøversprøjte. Til formålet 

har jeg anskaffet en 

tavletang, som jeg ellers ikke 

bruger i håndteringen af 

bierne i det daglige, og en 

lille forstøversprøjte med 

pumpe, så at der kan sættes 

Af 

Aksel 

Jørgensen, 


3700 Rønne 


292 

tryk på den. Det tager ikke 

lang tid at lære sig, hvor 

meget der skal sprøjtes på, 

for at en liter syreopløsning 

jævnt fordelt rækker til 100 

rammer. Men med tangen i 

den ene hånd og forstøversprøjten 

i den anden kommer 

jeg hurtigt gennem en 

bifamilie. Jeg sætter bagerste 

tavle til side og rykker 

resten bagud efterhånden 

som de bliver sprøjtet. Tavlen 

der blev sat til side sættes 

ned som forreste tavle. 

Næste gang starter jeg så 

fra den anden ende og rykker 

frem. Det sker tre-fire 

gange med to-tre dage 

imellem hver sprøjtning og 

foregår derfor i løbet af en 

uges tid. Man vil kunne for- 


stå, at arbejdsforbruget 

skæres ned til under det 

halve, hvis der kun er én 

kasse med bier for hver familie 

i stedet for to. 

FORSKELLIGE 

METODER TIL 

MYRESYREBEHANDLING 

I flere år, jeg husker ikke 

længere hvor mange, har 

jeg anvendt krämerplader 

til at fordampe myresyre og 

er stadig tilfreds med dem. 

Der er imidlertid kommet 

andre fordampertyper på 

markedet. Der er en italiensk, 

som passer i foderpladens/bitømmerens10cmhul. 

Den har jeg ikke afprøvet 

selv, men det italienske 

bitidsskrift har beskrevet 

problemer med den. Jeg 

tror, at der er danske biavlere, 

der har brugt dens 

princip: Læg porøst materiale 

i hullet, hæld syre på og 

dæk oversiden af med plastic. 

Jeg har ikke set præcise 

beskrivelser af metoden og 

afprøvning af dens resultater, 

så jeg er forbeholden 

overfor den. 

Nassenheiderfordamperen 

(NF) og burmeisterfordamperen 

(BF) har jeg afprøvet. 

Afprøvningen havde 

flere formål. Den gik 

dels ud på at fornemme, 

hvordan de var at arbejde 

med rent praktisk, og hvordan 

de virkede på mider og 

bier. Desuden skulle der ske 

en sammenligning mellem 

effekten af 85% og 60% 

myresyre. Endelige prøveresultater 

vil blive beskrevet 

senere. 

Begge typer er plastbeholdere, 

som fastgøres i 

bundlisten af en tavleramme. 

Der er målemærker på 

beholderne, så at man kan 

se, hvor meget syre der er 

hældt i. De er forsynet med 

en papvæge, der stikker 

ned i syren og kan fordampe 

den. BF har desuden et 

beskyttelsesbur at sætte 

over vægen. Rammen med 

fordamperen placeres ved 

siden af yngellejet, ca. midt 

i stadet. Så fordampes syren 

med en hastighed, der svarer 

til vægens størrelse. I løbet 

af en uges tid vil indholdet 

være fordampet, NFs 

væge gnavet væk og rammen 

udbygget med voks. 

Fordele: I modsætning 

til krämerpladen kan man i 

begge typer afpasse syremængden, 

som man vil. Det 

er let at placere fordamperen 

i familien, så den virker 

effektivt. Man kan let fodre, 

mens behandlingen sker. 

Ulemper: NF skal fyldes i 

bigården umiddelbart før 

brug. Vægen sættes fast 

med en clips, som er tilbøjelig 

til at falde ud og blive 

væk. Påfyldningen kan let 

gøres med en flaske med 

lang hals, som er god at 

hælde af, men man undgår 

ikke at spilde lidt. BF kan 

fyldes hjemmefra og lukkes 

med en prop indtil den skal 

bruges. Den er sværere at 

hælde syren i, og jeg foretrækker 

at spilde i græsset 

bag bihusene, så BF bliver 

også fyldt direkte før brug. 

Sammenligning: Nogle 

af BF viste sig utætte i limningen, 

så det var godt, at 

de ikke blev transporteret i 

fyldt tilstand. Utætheden 

betød intet for deres funktion. 

Beskyttelsesburet over 

vægen i BF sikrer vægen 

mod at knække og at blive 

gnavet væk. Vægen kan 

derfor genbruges. NF er 

klart dyrere end BF. 

Man kan let anvende 

krämerpladen på samme 

måde ved at fastgøre den 

med tråd, elastik eller stif

ter i en tom ramme, som 

hænges ned i familien. Alle 

tre fordampertyper vil fordampe 

omkring 10g myresyre 

pr. døgn. 

SUCCES ELLER FIASKO 

Både sidste år og igen i år 

har jeg forsøgsvis brugt NF/ 

BF som alternativer til krämerpladen. 

Derfor gav jeg 

sidste år alle familier en 

kontrolbehandling med 

mælkesyre i oktober, uanset 

om de trængte eller ej. I de 

fleste familier var der en 

begrænset mængde yngel 

tilbage, som jeg ikke tog 

hensyn til. Jeg gør det samme 

i år. Hvis det er denne 

dobbelte behandling, der 

er årsagen til, at jeg i år har 

haft svært ved at finde så 

mange mider i mine bifamilier, 

at de var værd at bekymre 

sig om, så har den 

været så stor en succes, at 

et forsøg på en sammenligning 

mellem forskellige fordampertyper 

nærmest er en 

fiasko. Det er selvfølgelig 

også muligt, at vinteren har 

været hårdere ved miderne 

end den var ved bierne. Andre 

forklaringer kan tænkes. 

DRONEFRATAGNING 

SOM 

BEKÆMPELSESPRINCIP 

Det opgiver jeg. Jeg har 

prøvet at dele almindelige 

rammer med to lodrette 

sprosser og sætte rammerne 

ned ved siden af yngellejet 

uden nogen form for 

voks eller leder. Som regel 

blev rammernes tre felter 

bygget ud med dronevoks, 

men slet ikke altid. Ofte 

blev dronevokset fyldt med 

droneyngel, som det var 

meningen, men slet ikke altid. 

Oftere fandt jeg arbejderyngel 

eller honning i 

dronerammen. 

Jeg har skåret felter 

med droneyngel ud og givet 

dem en tur i dybfryseren. 

Så kunne en undersøgelse 

for mider ske, uden at 

alting blev så tilklistret, at 

man hverken kan læse eller 

notere resultater af undersøgelserne. 

Resultatet er, at 

det var meget få mider, der 

blev dræbt på den måde, så 

jeg hælder mere og mere til 

den opfattelse, at det ikke 

er en metode, der passer 

mig. Jeg skal jo også bruge 

droner til parring, og helst 

mine egne, så det kan være 

betænkeligt at fare hårdt 

frem mod dronerne. ❑ 


BIERNE NORD FOR SAHARA IV 

Af 

Hans Røy, 

Heboltoft 8, 

6950 

Ringkøbing 

294 

Hans Røy slutter sin artikelserie af med en beskrivelse 

af Apis mellifera mellifera. A.m.mellifera er også 

blevet beskrevet tidligere af Hans Røy i Tidsskrift for 

Biavl nr. 2, 1995. 


MELLIFERA 

Den traditionelle opfattelse 

af den brune bis oprindelse 

og udbredelse er, at den 

nordafrikanske, sorte honningbi 

Apis mellifera intermissa 

- Tellbien, der regnes 

for stamformen, oprindeligt 

har bredt sig mod nord 

over den Ibiriske halvø til 

Europa nord for Alperne og 

Kapaterne. 

Udbredelsesområdet for 

den brune bi kom derefter 

foruden til at omfatte England, 

Skandinavien og Finland. 

Mod øst har den så 

fra Nord- og Mellemeuropa 

bredt sig videre over De 

Baltiske lande, Polen, dele 

af Ungarn, Hviderusland, 

dele af Ukraine og videre 

gennem den europæiske 

del af Rusland til Uralbjergene. 

Det er en kendsgerning, 

at der findes brune bier af 

racen Apis mellifera mellifera 

øst og sydøst for Uralbjergene. 

Vi ved blot meget 

lidt om dens udbredelse i 

dette enorme, og tidligere, 

ret lukkede område, der 

strækker sig fra Uralbjergene 

til den kinesiske grænse. 

Af de mange varianter 

af den brune bi, der tidligere 

var enerådende i det meste 

af Europa, findes i dag 

kun en i nogenlunde ren 

form - Læsøbien! 

Selv om den brune bi ik- 


ke findes mere uden for 

Læsø, må det alligevel være 

relevant at beskrive de varianter, 

man har haft kendskab 

til, da en beskrivelse af 

dem kan være med til at 

danne et billede af avlsmålene. 

Kan et tilbageblik på 

det tabte endvidere være 

med til, at der tages bedre 

vare på det, der måtte være 

tilbage, er dette i sig selv 

nyttigt. 

DEN IBIRISKE BI 

Den kulsorte, ibiriske bi 

regnes for en mellemform 

mellem A.m. intermissa og 

den europæiske brune bi 

A.m. mellifera. Selv om den 

ikke er helt så umulig at 

håndtere som Tellbien, har 

den dog nok flere træk tilfælles 

med denne, end den 

har med de brune bier, der 

tidligere var at finde i Vesteuropa. 

Den ibiriske bi har den 

samme fjendtlige attitude 

mod dronningen som Tellbien. 

Det kan, i visse tilfælde, 

være næsten håbløst at 

skifte en dronning. 

Da de gode egenskaber, 

der er i den ibiriske bi, tidligere 

var at finde i den mere 

håndterlige, franske brune 

bi, har den ibiriske bi aldrig 

tiltrukket sig særlig opmærksomhed. 

Bierne i Portugal og 

Spanien er i dag stærkt opblandede 

med andre racer. 

På grund af store, vidt udstrakte 

naturområder i Spanien, 

kan det vel ikke udelukkes, 

at den stadig findes 

i nogenlunde ren form i 

landet. 

Den iberiske bi var den 

første vestlige honningbi, 

der blev bragt til Sydamerika. 

DEN FRANSKE BI 

Den brune franske bi findes 

ikke mere i ren form. Bierne 

i Frankrig er et blandingsprodukt 

meget lig det, vi 

kender i Danmark. 

Tidligere, mellem 1920 

og 30, spillede den franske 

brune bi en betydelig rolle 

ved reetableringen af bibestanden 

i England efter at 

trakémiden omkring 1920, 

stort set, havde udryddet 

den indenlandske, engelske 

bi. 

Den sydfranske brune bi 

var nært beslægtet med 

den iberiske bi, og havde 

mange træk tilfælles med 

denne, det ualmindeligt 

dårlige temperament i særdeleshed. 

Trods en række 

dårlige egenskaber, der mere 

eller mindre har været 

fælles for A.m. mellifera, 

har den franske bi været 

overordentlig nyttig i kombinationsavlen 

ved Buckfast 

Abbey. Foruden et udpræget 

dårligt temperament, 

hvor bierne uprovokeret 

angriber alt i nærheden af

stadet, var den franske bi 

ekstrem sværmlysten. Dertil 

kom en meget dårlig hygiejnisk 

adfærd, der i sagens 

natur var årsag til problemer 

med yngelsygdomme 

og voksmøl. Både det dårlige 

temperament og den 

ekstreme sværmlyst kunne 

uden store vanskeligheder 

elimineres ved hård selektion 

i kombinationsavl. 

Selv den dårlige hygiejniske 

adfærd, der medførte 

stor modtagelighed for bipest, 

sækyngel og kalkyngel 

kunne klares i kombination 

med andre racer. 

Den franske bi var endvidere 

kendt for at anvende store 

mængder af mørk, klæbrig 

propolis, samt for at være 

meget følsom over for 

angreb af trakémider. 

Det er klart, at en bi 

med de nævnte, meget dårlige 

egenskaber må rumme 

en sum af gode egenskaber 

for, at det kan betale sig at 

arbejde med den. Det var 

også tilfældet. En utrolig 

hårdførhed, stor frugtbarhed, 

langlivethed, råstyrke 

og flyveevne samt en utrolig 

flid og en næsten fejlfri 

forsegling af honningtavlerne 

var karakteristiske 

egenskaber som den brune 

bi i Frankrig besad. 

Nævnte egenskaber, negative 

som positive, er 

egenskaber som den brune 

franske bi, i større eller 

mindre udstrækning, havde 

til fælles med de øvrige 

europæiske varianter af racen. 

En vis variation var at 

iagttage mellem stammerne 

i den sydlige del af landet 

og stammerne længere 

mod nord i landet. Et bedre 

temperament var sammen 

med en aftagende frodighed 

kendetegnende for 

stammerne i Midt- og Nord- 

Frankrig. 

NIGRA 

Schweiz er det land i Vesteuropa, 

der har den længste 

tradition for avlsarbejde 

med honningbien. Avlsarbejdet 

blev påbegyndt af 

Kreyenbühl umiddelbart før 

århundredskiftet. Isolerede 

parringsstationer har i stort 

tal været anvendt som 

grundlag for avlsarbejdet 

gennem dette århundrede, 

og instrumental insemination 

har været anvendt siden 

før anden verdenskrig. 

Særligt i den tysktalende 

del af landet har avlsarbejdet 

længe været særdeles 

velorganiseret. Som følge 

af det mangeårige avlsarbejde 

er de stammer, der 

arbejdes med i Schweiz 

kommercielt menneskeskabte. 

Nigra repræsenterer 

den centraleuropæiske, 

brune bi i klassisk form med 

hensyn til egenskaber som 

flid, sværmlyst, temperament, 

hårdførhed og byggelyst. 

På trods af et mangeårigt, 

målbevidst avlsarbejde 

og et statsligt biavls- 

institut, er der ikke opnået 

resultater med den kulsorte 

nigra, der kan imponere en 

nutidig biavler uden for 

landets grænser. De schweiziske 

nigrastammer har 

ganske vist haft stor udbredelse 

i Sydtyskland i en periode 

op mod slutningen af 

trediverne. Herefter blev de 

schweiziske nigrastammer 

hurtigt upopulære og erstattet 

med andre bier af 

racen A.m. mellifera. Den 

manglende fortsatte popularitet 

i Tyskland kan måske 

forklares med forfølgelse af 

forkerte avlsmål og valg af 

forkerte avlsmetoder. Nigra 

er dog stadig bien i det 

tysktalende Schweiz. 

DEN TYSKE HEDEBI 

Hedebien, Apis mellifera lehzeni 

har oprindeligt været 

betragtet som en særskilt 

race på grund af dens udtalte 

sværmtilbøjelighed. 

Det er imidlertid næppe 

rigtigt at betragte den som 

sådan. Under alle omstændigheder 

er den i tidens løb 

krydset med andre varianter, 

og måske endog med 

andre racer med det formål 

at fremme sværmlysten. 

Kurvebiavl 

på 

Lüneburger 

hede. 

Foto Geert Steammler 


296 

➀ 

➁ 

➂ 


Hedebien findes stort 

set ikke uden for området 

omkring Lüneburg Hede, 

hvor den ved hjælp af en 

helt speciel håndtering og 

driftsform har udviklet en 

helt utrolig evne til at afgive 

sværme, der anvendes til 

lyngtræk. 

Racen A.m mellifera påstås 

ret ofte at være helt 

udryddet i Tyskland, erstattet 

målbevidst med A.m. 

carnica. Det er ikke rigtigt, 

der findes store områder 

specielt i Sydtyskland, hvor 

man overvejende finder en 

mørk blandingsbi med oprindelse 

i racen A.m. mellifera. 

DEN BRUNE, ENGELSKE 

BI 

Den oprindelige brune, engelske 

bi var en geografisk 

adskilt variant af A.m. mellifera. 

Den gik næsten helt 

til grunde på grund af en 

trakémideepedemi, der 

hærgede De britiske Øer i 

perioden 1912-20. 

En national organisation, 

British Isles Bee Breeders 

Association har som 

formål at arbejde for bevarelse 

af små restpopulationer. 

Disse få rester af den 

indenlandske, engelske bi 

er ikke rene. 

Br. Adam beretter, at 

den brune, engelske bi indeholdt 

en lang række værdifulde 

egenskaber i en 

langt mere veldiciplineret 

form end dens slægtninge 

på kontinentet. 

Frugtbarheden var ikke 

bemærkelsesværdig, men 

den manglende frugtbarhed 

modsvaredes af en, til 

gengæld, bemærkelsesværdig 

lang levetid, der var 

medvirkende til, at bistyrken 

altid var til stede til et 

sent lyngtræk. God hus- 

holdning med foderreserverne, 

hårdførhed, stor flyveevne 

og flid, var i følge 

Br. Adam, egenskaber, der i 

samme intensitet dårligt 

kunne findes i nogen anden 

race. Yderligere en fremragende 

egenskab var kendetegnende 

for den engelske 

bi, nemlig dens gode evne 

til at bygge, der også medførte, 

at denne bi havde en 

meget flot, hvælvet og luftig 

forsegling af honningtavlerne. 

Variantens alvorligste 

fejl var modtagelighed 

for sygdomme. På dette 

felt adskilte den engelske 

bi sig ikke fra dens 

slægtninge på kontinentet. 

LÆSØBIEN 

Racen Apis mellifera mellifera 

har oprindeligt været 

enerådende i Danmark som 

i de øvrige skandinaviske 

lande. Således er det, som 

bekendt, ikke mere. 

Den frie population er, 

som i vore nabolande, et 

stort mix af alt, hvad det 

har været muligt at indføre. 

Det eneste sted i landet, 

den brune bi findes i nogenlunde 

ren form, er på 

Læsø. Denne forekomst er 

samtidigt den reneste, 

kendte forekomst af racen 

inden for den kendte del af 

dens oprindelige, meget 

store udbredelsesområde. 

Al tvivl om, hvorvidt 

Læsøbien er af ren herkomst 

og så raceren, at en 

bevarelse af den er relevant, 

er ved nøje undersøgelser 

uangribeligt bevist. 

På trods af, at indførelse 

af dronninger af anden 

race har fundet sted i tidens 

løb, har øens specielle natur 

og flora bevirket, at det var 

den brune bi og dens arveanlæg 

der overlevede. Gennem 

de seneste år har ind-

førelse og opformering af 

gule bier taget et sådant 

omfang, at den brune bi 

står over for en genetisk 

opblanding, som den på 

længere sigt ikke kan klare. 

En lovgivning omkring 

Læsøbiens bevarelse er på 

plads, spørgsmålet er, hvorledes 

den følges op. 

Læsøbien er enestående, 

ikke alene i kraft af 

dens enestående overlevelsesevne, 

men også i kraft af 

dens helt miljøtilpassede 

årsrytme. 


Fredelig, hårdfør, nøjsom 

og flittig. Stor vingekraft 

og flyveevne samt en 

ualmindelig god orienteringsevne. 

Læsøbien er meget nervøs, 

sværmlysten og modtagelig 

for yngelsygdomme 

som pest og kalkyngel. 

DEN BRUNE BI I NORGE 

I Norge udførtes tidligere et 

avlsarbejde med den brune 

bi på Norges Birøkterlags 

dronningavlsstation i Billingsstad. 

Den brune bi i Norge 

må, avlsarbejdet til trods, 

beskrives som urolig samt 

ikke særlig fredelig. Som alle 

brune bier er den flittig 

og hårdfør. 

I 1987 oprettedes et 

3.500 km² stort renavlsområde 

ved Flekkefjord. Ialt 

120 biavlere deltager med 

ca. 1.900 bifamilier. Området 

er ikke effektivt beskyttet 

ved lovgivning, og projektet 

er helt afhængigt af 

biavlernes opbakning. Formålet 

er kommerciel udnyttelse 

af den brune bi. 

Bierne i Norge er ikke så 

ensartede, som de brune bier 

på Læsø. Det hævdes 

(Ruttner), at den brune bi 

er genindført i Norge i 1760 

efter at have været forsvundet 

fra landet i den kolde 

periode i senmiddelalderen. 

DEN BRUNE BI I 

SVERIGE 

I Sverige findes en blandingsbi 

som i Norge og Danmark. 

Få entusiaster har 

gennem årene forsøgt at 

vedligeholde den oprindelige 

brune race isoleret på et 

par små skærgårdsøer. Man 

har ikke haft fremgang med 

den indenlandske brune bi 

gennem de seneste mange 

år, måske fordi de samlede 

populationer har været for 

små. Og da intensive avlsforsøg 

gennem isoleret parring 

kun har medført tilbagegang, 

har man i 1990 og senere 

indført bier fra Læsø til 

blodfornyelse. Det vil på den 

måde være muligt at sikre 

den fortsatte tilstedeværelse 

af den brune nordiske bi i 

Sverige. 

Projektet kaldes Nordbiprojektet, 

og nyder en vis 

støtte fra verdensnaturfonden. 

Folkene bag projektet 

gør et stort arbejde i bestræbelserne 

på at bevare den 

brune bi i Sverige gennem 

bladudgivelse, oplysning og 

information. Hovedformålet 

er at hjælpe interesserede 

med avlsmateriale. 

LÆS MERE 

A.m.mellifera er også blevet 

beskrevet tidligere af Hans 

Røy i Tidsskrift for Biavl nr. 2 

1995. 

LITTERATUR 

Br. Adam. "In search of the 

best strains of bees". 1968. 

Zell Weierbach, GFR: Walmar 

Verlag. 128 sider. 

Th. R, Rinderer. "Bee Genetics 

and Breeding". 1986. 

New York: Academic Press. 

425 sider. ❑ 

➀ Den brune bi på Læsø. 

➁ Gammel driftform på Læsø. Dronningen 

sættes af inden sværmningen melder 

sig. Hovedfamilien tiltrækker ny dronning, 

og de to familier forenes umiddelbart 

før lyngtrækket, efter den gamle 

dronning er klemt. 

➂ Honningtavle, Læsøbien. 

➃ 

➄ 

➃ Ukontrolleret krydsning, Læsøbien parret 

frit med Ligustica. 

➄ Gul farve dominerer brunt. Førstekrydsning 

Læsø x Buckfast. 


ARSENIK I MYRESYRE? 

Af 

Asger 

Søgaard 

Jørgensen 

Foto 

Flemming 

Vejsnæs 

298 

Der har været rygter om, at der skulle være 

arsenik i myresyre. Lad os slå det fast med 7 

tommer søm - det er ikke tilfældet. Læs hvorfor 

i artiklen. 

Ekstrabladsstil kan man roligt 

kalde de metoder, som 

bruges af biavlere, der vil 

bruge pesticider til at bekæmpe 

varroamider. 

I stedet for at fortælle 

om problemerne ved de 

metoder, de selv vil bruge, 

så prøver de at mistænkeliggøre 

de anbefalede metoder. 

I øjeblikket spreder de 

rygter om, at der er 3 gram 

arsenik i myresyren, sammen 

med 1 gram formaldehyd 

(formalin). 

Det lyder voldsomt. Det 

passer da heller ikke. 

GARANTI 

Der er ikke arsenik i myresyren. 

Men der er en garanti 

for, at indholdet af arsen er 

under 3 mg/kg myresyre. 

Arsen forekommer udbredt 

i naturen i forbindelse 

med mange metaller. Arsen 

optages fra jorden af 

nogle planter og svampe. 

Arsenik er et trioxyd af 

Arsen. Det er meget giftigt. 

Det har været brugt som 

Rottegift (rottekrudt). 

Indholdet af formaldehyd 

i myresyre er garanteret 

under 0,1% eller 0,1 

gram/kg 

MYRESYRE I 

LEVNEDMIDLER 

Myresyre bruges i levnedsmidler 

til konservering. Det 


bruges i landbruget ved ensilering, 

og det bruges meget 

i den kemiske industri i 

kemiske processer. 

Derfor er det vigtigt, at 

man har helt styr på indholdet 

af forureninger med 

f.eks tungmetaller og formalin. 

Myresyre sælges derfor 

med garanti for, at produktet 

overholder visse standarder 

for forurenende 

stoffer. 

MERCKKATALOGET 

Et godt sted at få oplysninger 

om kvaliteten af forskellige 

typer af syre er 

Merckkataloget. Merck 

sælger materialer til den 

kemiske industri, laboratorier. 

Der findes forskellige 

kvaliteter af myresyre. De 

kvaliteter, der bruges til 

analyse, er karakteriseret 

ved en meget nøje specifikation 

af indhold af fremmede 

stoffer. 

Den kvalitet, der bruges 

i varroabekæmpelsen 

er levnedsmiddelkvaliteten, 

den har et totalt indhold 

på under 10 mg/tungmetaller 

pr. Kg. 

Garantianalysen fra 

Merck kataloget ses i ta-

ellen. 

Garantien betyder, at de 

mængder, der findes er 

mindre end de mængder, 

som er angivet i tabellen. 

Ifølge det tyske biblad, 

„ADIZ“ er kravene til kvalitet 

på samme niveau som 

kravene til f.eks grønkål til 

direkte konsum. 

Myresyren er beregnet 

til at fordampe i bistadet. 

Tungmetallerne vil efter 

fordampningen være tilbage 

i Krämerpladen eller vægen 

fra Nassenheiderfordamperen. 

Vægen fra Nassenheiderfordamperenfornys 

hver gang. Selv om bierne 

skulle gnave den tørre 

væge ud, så fjernes eventuelle 

rester fra stadet. I Burmeisterfordamperen 

er vægen 

beskyttet, så bierne ikke 

kan gnave den ud. 

Genopladning af Krämerpladen 

vil ikke give noget 

problem, den gnaver bierne 

ikke ud. Ifølge mine 

erfaringer kan pladerne ikke 

bruges så mange gange, 

100263 Ameisensäre 98-100% 

reinst DAC, OAB, E 236 

Spezifikation: 

Gehalt (acidimetrisch) ....................................... >98 % 

Identität ............................... IR-Sprektrum entspricht 

Chlorid (Cl) ................................................... < 0,001 % 

Sulfat (SO ) ................................................... < 0,004 % 

4 

Sulfit (SO ) .................................................... < 0,002 % 

3 

Schwermetalle (als Pb) ................................ < 0,001 % 

As (Arsen) ................................................... < 0,0003 % 

Cu (Kupfer) ................................................... < 0,002 % 

Pb (Blei) ........................................................ < 0,001 % 

Zn (Zink) ........................................................ < 0,002 % 

Aldehyde ..................................................... entspricht 

Essigsäure (CH CooH) ...................................... < 0,1 % 

3 

Formaldehyd (HCHO) ....................................... < 0,1 % 

Oxalsäure (C H O ) ......................................... < 0,01 % 

2 2 4 

Nichtflüchtige Anteile ................................. < 0,005 % 

at der sker ophobning af 

tungmetaller. 

Pesticid biavlerne skriver 

også, at myresyre ikke 

er godkendt af sundhedsstyrelsen. 

Det er rigtigt. 

Sundhedsstyrelsen skal 

nemlig ikke godkende myresyre 

til varroabekæmpelse. 

Det skal miljøstyrelsen. 

De har for mange år siden 

givet grønt lys for myresyren. 

DER ER PROBLEMER 

MED MYRESYREN 

Myresyre i de koncentrationer, 

vi bruger, er en meget 

stærk syre. Så pas på ved 

brugen af den. Den er 

stærkt æstende. Brug gummihandsker 

og beskyttelsesbriller. 

Selv om arbejdet 

foregår i det fri, skal man 

bruge beskyttelsesbriller. 

Selvfølgelig for at undgå 

stænk i øjnene, men også 

for at undgå at man kom- 

Kilde Merck side 215 . 

mer til at tørre sig i øjnene 

med fingrene. Såfremt man 

bliver udsat for dampene af 

syren, skal man bruge åndedrætsværn. 

Effekten af myresyre 

kan variere afhængig af bifamiliens 

styrke og vejret. 

Derfor skal man altid kontrollere 

effekten på miderne 

og være opmærksom på 

skader på bierne. 

Fordelen ved myresyre 

er, at det er et naturligt 

stof, som findes i honningen 

i forvejen. Ved brug efter 

anbefalingerne er vi sikre 

på, at der ikke kommer 

større mængder syre i honningen, 

end hvad der findes 

naturligt. Vi når ikke i 

dansk honning op i nærheden 

af de mængder, som 

findes f.eks i ædelkastanie 

honning. 

Så Dansk Honning kan 

fastholde sin position som 

et rent naturprodukt ❑ 


MJØDBRYGNING II 

Af 

Torben 

Andersen 

300 

I sidste nummer af Tidsskrift for Biavl blev grundprincipperne 

i mjødbrygning præsenteret. Her 

introduceres de forskellige mjødtyper, og hvordan de 

brygges. I næste nummer præsenteres forskellige teknikker 

til styring af sukker-, syre- og alkoholindhold. 

TRADITIONEL MJØD 

Traditionel mjød indeholder 

bare honning, vand og alkohol. 

Da smagsemnerne i 

det væsentlige kommer fra 

honningen, er det vigtigt, 

at der benyttes førsteklasses 

honning, som ikke er for 

krydret. Opskrift 1 gælder 

for en traditionel, tør mjød. 

GAMMELDAGS MJØD 

Da traditionel mjød er forholdsvis 

sart i smagen, foretrækker 

nogle at tilsætte 

krydderier i større eller mindre 

mængder. 

Der findes et utal af forskellige 

opskrifter på tilsætning 

af krydderier til mjød, 

og det er op til den enkelte 

at eksperimentere. Krydderierne 

kan tilsættes til mosten 

direkte i ballonen før 

gæringen. De bliver da tilbage 

som bundfald efter 

første omstikning. Der kan 

også laves et ekstrakt, som 

tilsættes efter gæringen. 

Fordelen er, at man kan 

smage sig frem til den rette 

mængde. 

Som smagsgiver er 

mjødurt en oplagt mulighed. 

Der benyttes ti blomsterklaser 

til 25 l mjød. 

I de tilfælde, hvor der 

tilsættes krydderier i større 

mængder, vil krydderiernes 

smag fuldstændigt domine- 


re over honningen. Det er 

da mindre vigtigt at benytte 

god honning. I realiteten 

tjener honningen kun som 

foder til gæren. Man kan 

spekulere på, om det ikke 

ville være lige så godt at 

benytte rent sukker, eller i 

det mindste billig, udenlandsk 

honning. Alt i alt er 

det ikke godt at krydre 

mjød for kraftigt. 

MELOMEL 

Melomel er en mjød, der er 

brygget på en blanding af 

honning og frugtsaft. Populære 

frugtsafter kommer 

fra æbler, solbær, ribs, abrikos, 

kirsebær og stikkelsbær. 

Der benyttes mere 

sjældent dog også andre, 

som f. eks. mælkebøtte, banan, 

rose, o.s.v. 

Opskrift 3 gælder en typisk 

melomel. Som nævnt 

er der dog mange muligheder. 

Litteraturhenvisning 1 

og 2 (se del 3) giver mere 

oplysning om fremstilling af 

melomel. 

MÉTHODE 

CHAMPAGNOISE 

Det er muligt at fremstille 

mjød, der er mousserende 

ligesom Champagne. 

Det foregår ved, at den 

sidste del af gæringen finder 

sted i flasken. Kuldioxy- 

den kan da ikke komme ud, 

men opløses i mjødet, og 

trykket stiger. Når mjødet 

serveres, falder trykket til 

atmosfæretryk, og kuldioxyden 

bobler væk. 

Der fremstilles først en 

fuldstændig tør mjød med 

et behersket alkoholindhold 

(10-11%). Man lader 

mjøden gære helt ud, så 

der ikke er mere sukker tilbage 

fra honningen. Dernæst 

stikkes mjøden om et 

par gange med nogle ugers 

mellemrum for at fjerne alt 

bundfald. Om nødvendigt 

benyttes klaringsmiddel (se 

del 3). 

Herefter tilsættes honning 

opløst i lidt mjød (tabel 

1) og gær, hvorefter 

mjødet tappes på Champagneflasker, 

som proppes 

og ombindes med ståltråd. 

Der kan købes særlige ståltrådsbindere 

i specialforretningerne, 

men hjemmelavede 

er billigere. Flaskerne 

placeres liggende i en speciel 

reol, som man let selv 

kan lave. 

I denne stilling foregår 

slutgæringen inde i den 

lukkede flaske. Når man 

kan antage at alt sukkeret 

er gæret (efter nogle uger) 

bringes bundfaldet fra flaskens 

side til proppen, idet 

flasken samtidig stilles på

hovedet. Det gøres ved at 

give flasken et rask drej om 

sin længdeakse og samtidig 

stille den mere og mere på 

hovedet. Efter ca. tre uger 

står alle flasker 

på hovedet i en 

specialreol med 

bundfaldet liggende 

på indersiden 

af proppen. 

I denne tilstand 

kan flasker 

lagres længe, 

dette er faktisk 

en fordel 

for smagen. 

Flaskerne 

køles dernæst 

ned til en temperatur 

mellem 

0 og -5°C (stadig 

på hovedet), 

hvorefter flaskehalsen 

stikkes 

ned i en blanding 

af is og 

salt, således at 

mjødet lige over 

korkproppen 

fryser til en 

isprop der indeholderbundfaldet. 

Det er en 

god idé, at gøre 

dette udendørs om vinteren. 

Det gør det let at nedkøle 

flaskerne, ligesom frysning 

af flaskehalsen kan 

gøres i en sne/salt blanding. 

Herefter åbnes flasken 

hurtigt. Isproppen bliver 

blæst ud af trykket i flasken. 

Der kommer til at 

mangle lidt mjød i flasken. 

Som kompensation tilsættes 

mjød og Cognac blandet i 

forholdet 10:1. Det giver 

den mousserende mjød en 

lidt pikant smag. Ved den 

lejlighed kan der også tilsættes 

lidt honning for at 

søde det mousserende 

mjød, men der er desværre 

en risiko for ny gæring. 

Derefter lukkes flasken igen 

og proppen sikres med ståltråd. 

Der skal benyttes specielt 

stærke flasker af 

Mousserende mjød 

Champagnetypen. I modsat 

fald kan flaskerne forvandles 

til glashåndgranater. Det 

er farligt, og det ikke er 

sjovt at rydde op efter eksploderede 

flasker. 

En alternativ metode er 

at benytte specielle hule 

plast-champagnepropper, 

som opsamler bundfaldet 

inden i proppen. 

Man kunne forestille 

sig, at det ville være muligt 

at hælde mjød på Champagneflasker 

før gæringen 

er helt færdig første gang, 

og så lade slutgæringen 

foregå i flaskerne. Dette 

frarådes kraftigt, da det ikke 

er muligt præcis at væl- 

ge det rette øjeblik for tapningen. 

Der er stor risiko 

for, at flaskerne eksploderer. 

I de varme lande brygger 

rigtige kvinder 

mjød på denne 

måde og serverer 

det for rigtige 

mænd, når 

den første flaske 

er eksploderet... 

PORTVINSMJØD 

Hvis man kan lide 

sød mjød med 

højt alkoholindhold 

er det en 

god idé at benytteportvinsmetoden. 

Fordelen er, 

at det er let at 

styre sødme og 

alkoholindhold. 

Portvinsmjød 

fremstilles som 

traditionel mjød 

(evt. med krydderier). 

Der benyttes 

ofte en 

gærtype, der tåler 

et højt alkoholindhold. 

Man 

lader gæringen 

foregå indtil sødmen 

er som ønsket i den 

færdige mjød. Dernæst tilsættes 

så meget cognac eller 

finsprit (næsten ren alkohol), 

at alkoholprocenten 

bringes op på ca. 19 %. Det 

standser gæringen. Efter 

nogle uger hældes mjøden 

på flasker. 

Honningkoncentrationen 

i mosten vælges ud fra 

de principper, der præsenteres 

i sidste del af denne 

artikelserie. 

GÆRTYPER 

I gamle dage lod man mjøden 

gære på naturligt forekommende 

gær. Det gøres 

ikke mere, da der er stor ri- 


Mosserende 

mjød, proppet 

og ombundet 

med 

ståltråd. Flaskerne 

gærer færdig 

i en speciel 

reol. 

302 

siko for at gæringen bliver 

styret af vildgær, som giver 

afsmag. 

Derfor benyttes rendyrket 

gær, som kan købes hos 

materialister. Der findes 

mange forskellige gærtyper. 

De afviger fra hinanden på 

forskellige punkter. Visse 

gærtyper tåler højere alkoholindhold 

end andre. Såfremt 

man ønsker et højt 

alkoholindhold, bør man 

vælge en gærtype som tåler 

det, f.eks. Tokay-gær. 

Mjød med stort alkoholindhold 

smager ikke nødvendigvis 

bedre end svagt 

mjød. For nydelsens skyld 

kan det være bedre at drikke 

mere svag mjød end 

mindre stærk. 

De forskellige typer gær 

arbejder forskelligt og giver 

forskellige smagsemner i 

mjødet. Man må her prøve 

sig frem. Champagnegær 

og Tokaygær er almindeligt 

brugt. 

Tabel 2 er en liste over 

nogle typiske gærtyper og 


den alkoholprocent, der 

kan opnås. Tallene må tages 

med et vist forbehold. 

LAGRING 

Nybrygget mjød smager 

normalt ikke godt. Det tager 

typisk 1-3 år for mjød at 

modne. Man må derfor 

væbne sig med tålmodighed 

og smage sig frem. 

JUSTERING AF 

SYREINDHOLD 

Normalt afgør man om syreindholdet 

er passende 

ved at smage på mjøden. 

Det er også muligt at måle 

syreindholdet i den færdige 

mjød med et såkaldt acidometer-sæt. 

Det består af et 

måleglas og to flasker med 

væsker. Der følger brugsanvisning 

med acidometeret, 

som kan købes i hjemmebrygforretninger. 

Syrebestemmelsen foregår 

ved, at man hælder en 

bestemt mængde most eller 

mjød op i måleglasset. Dernæst 

tilsættes indikatorvæ- 

ske. Der tilsættes base fra 

den anden flaske indtil farveomslag 

optræder (titrering). 

Mængden af tilsat 

base er et mål for syreindholdet 

i den oprindelige 

mjød. Et indhold på 5-7 g 

pr. liter regnes for passende. 

Såfremt mjøden ikke er 

tilstrækkeligt sur, kan man 

tilsætte syre efter brygningen. 

Hvis den er for sur, kan 

den spædes op med vand. 

Det er også muligt at tilsætte 

et syreneutraliserende 

stof i håb om at redde mjøden. 

Her kan Calciumkarbonat 

(renset kridt) benyttes. 

Calciumkarbonat bundfælder 

dog ikke alle syrer og 

metodens succes afhænger 

derfor af, hvilke syrer man 

har i mjødet. 

I sidste artikel vil forskellige 

specielle teknikker 

til styring af sødme og til 

klaring af mjød blive gennemgået.

TØR MJØD - OPSKRIFT 1 

Denne opskrift gælder for fremstilling af tør mjød. Den 

er også velegnet til fremstilling af mousserende mjød. 

➊ Tilsæt 2 kg honning til 5 liter vand. Hæld mosten 

i et stort kar og kog den i en time. Med en ske skummes 

voksrester og lignende væk fra overfladen. Hæld mosten 

på ballon sammen med yderligere 3 liter vand. 

➋. Tilsæt gær (opløses i lidt most), gærnæringssalt 

og syre. Luk ballonen med boblerør og gummiprop efter 

12 timer. 

➌ Når gæringen efter nogle dage bliver langsom- 

mere, fremstilles mere most. Der tilsættes 0.75 kg honning 

til 2 liter vand, som koges og skummes. Dette tilsættes 

ballonen og gæringen fortsætter. 

➍ Når gæringen er gået helt i stå efter 2-3 måneder, 

stikkes om et par gange med nogle ugers mellemrum. 

Såfremt mjøden ikke er klar, benyttes klarings-midler 

før omstikningen. Densiteten måles med en Oechslevægt, 

den skal typisk ligge i området 0.996-1.010 g/cm 3 

(-4 til 10 grader Oechsle). 

➎ Skal mjøden ikke være mousserende, kan den 

tappes på flasker, lagres 1-3 år og drikkes. 

➏ Ønskes mousserende mjød hældes mosten på tyk- 

væggede flasker af Champagnetypen. Til hver flaske tilsættes 

22.5-37.5 g honning pr. liter (opløses i lidt mjød). 

For at være på den sikre side, bør man også tilsætte lidt 

gær. Flaskerne lukkes og propperne sikres med ståltråd. 

Flaskerne skal ligge ned, medens indholdet gærer. Derefter 

stilles de på hovedet i en særlig reol som tidligere 

beskrevet. De må gerne lagres længe i den tilstand. 

➐ En vinterdag åbnes flaskerne som tidligere be- 

skrevet. Der tilsættes lidt Cognac til hver flaske og toppes 

op med mjød. 

➑ Mjøden er klar til brug.. 

Tabel 1. Tilsætning af honning før 

tapning på Champagneflasker 

Honning Overtryk Virkning 

tilsætning i flaske 

g/l atm. 

12.5-17.5 1.5-2.5 Perlende 

22.5-37.5 3.5-6.5 "Champagne" 

MJØDOPSKRIFTER 

Tabel 2. 

Typiske gærtyper 

Sauterne 11-12% 

Champagne 11-13% 

Bordeaux 9-11% 

Bourgogne 12-13% 

Sherry 15-18% 

Portvin 15-18% 

Madeira 16-18% 

Malaga 16-17% 

Tokay 15-18% 

Bagegær 15-16% 

SØD MJØD - OPSKRIFT 2 

Der benyttes samme fremgangsmåde 

som beskrevet ovenfor med undtagelse 

af, at densiteten løbende kontrolleres 

under gæringen. Når densiteten er faldet 

til 1.005 g/cm 3 (5 grader Oechsle) 

tilsættes 25 g honning pr. liter most. 

Dette gentages så mange gange, det er 

nødvendigt, hver gang densiteten efter 

fornyet gæring igen er faldet til 

1.005 g/cm 3 . 

Der kan normalt ikke laves sød 

mjød af Champagnetypen. 

MELOMEL- OPSKRIFT 3 

Til at begynde med er fremgangsmåden 

nogenlunde som i opskrift 1. Der 

tilsættes 2.25 liter honning til 5 liter 

vand, hvorefter det koges og skummes. 

Det hældes i en ballon, hvorefter 

der tilsættes 5 liter vand, gærnæringssalt 

og gær. Når gæringen er ved at gå 

i stå, stikkes mjødet over på en anden 

ballon, hvori der allerede er hældt 7 

kg mosede brombær. Det er en fordel, 

hvis brombærrene har været frosset 

først. Bærrene kan med fordel moses 

direkte i fryseposerne, som i så fald 

kun må være delvist fyldte. 

Dernæst gærer mjød og brombærmost, 

hvorefter der stikkes om et par 

gange. 

Fordelen ved at hælde det forgærede 

mjød over frugten er, at der er 

masser af gærceller tilstede. Svovling 

eller pasteurisering af frugten er derfor 

ikke nødvendig. Smagen bevares 

også bedre ved tilsætning af frugten 

senere. 

I stedet for brombær kan der benyttes 

andre frugter, såsom jordbær, 

multebær, fersken, kiwi eller æbler. 


304 

DANSK 

HONNING 

FÆLLESUDVALG FOR 

Repræsentanter fra DBF, EB og 

FH er blevet enige om at styrke 

samarbejdet omkring salgsforholdene 

for dansk honning ved at arbejde 

for oprettelse af et fællesudvalg. 

På denne side, og sider i kommende 

numre af Tidsskrift for Biavl, 

kan du læse nyt om, hvad der rører 

sig på honningmarkedet bl.a. i relation 

til de biavlerejede selskaber og 

foreninger. 

SAMARBEJDE 

Anders Glob, formand for ErhvervsbiavlernesBrancheorganisation, 

skriver: 

DBH har prøvet det, FH har 

prøvet det og EB har prøvet det, - 

prøvet at samle så stor en del af 

danske biavleres honning, at biavlerne 

kunne få en afgørende indflydelse 

på salget af deres egen 

honning. Det er ikke lykkedes endnu. 

Store organisationer og firmaer 

har vist interesse i handel med 

dansk honning, men når de er blevet 

bekendt med, hvor uorganiseret 

dansk biavl er, er de bakket ud 

igen. Når vi snakker om afsætning 

af vores honning, befinder dansk 

biavl sig på det stade, som dansk 

landbrug forlod for 125 år siden. 

DBH gik neden om og hjem, FH 

og EB blev i foråret slemt forbrændte 

i samarbejde med Viking 

Honning A/S, men det forandrer ikke 

den kendsgerning, at hvis biavlerne 

vil have indflydelse på afsætningen 

af deres honning og ikke 

blot overlade det til tilfældige 

grossister at bestemme priserne, - 

så må de nødvendigvis organisere 

deres honningsalg. 

Vi står nu igen i bunden af en 

bølgedal, og det kan næsten ikke 

gå andet end opad. Der er 2 grossister 

tilbage på markedet, så længe 

de er enige, bestemmer de. De har 


for tiden bestemt, at vi skal have 

lidt mere for vores honning, og det 

får vi så. Næste år er de måske 

uenige, eller en tredje grossist forsøger 

sig, - og så er priskrigen tilbage 

! Hvem betaler ?! Det gør først 

og fremmest biavlerne. Derfor er vi 

i EB´s bestyrelse glade for det tætte 

samarbejde, vi har med FH, og vi er 

overordentlig glade og tilfredse 

med, at vi sammen med Danmarks 

Biavlerforening har fået nedsat udvalget: 

„DANSK HONNING, Fællesudvalg 

for DBF - EB -FH.“ 

Udvalget har holdt de første 

møder og arbejder på at afgrænse 

og fastsætte mål og midler, men allerede 

nu kan DU bakke op om udvalget 

ved at sælge din honning 

igennem Fyns Honningsalg eller ErhvervsbiavlernesBrancheorganisation. 

* DET ER NU, HVOR VI ER I 

BØLGEDALEN, DET ER TIDEN AT 

STARTE PÅNY ! 

* DET ER NU, VI SKAL HAVE 

INDFLYDELSE PÅ AFSÆTNINGEN AF 

VORES HONNING ! 

* BIAVLERNE SKAL IKKE KOM- 

ME TIL GROSSISTERNE, - GROSSI- 

STERNE SKAL KOMME TIL BIAVLER- 

NE ! 



Anders Glob 

NORGE 

Arnulf Moe fra det norske 

HONNINGCENTRALEN A/L skriver 

bl. a. i BIRØKTEREN nr. 9/1996, 

hvorfra vi har sakset: 

Flere birøktere og mere 

honning ? 

1995 blev et dårligt salgsår. 

Dette skyldes udelukkende, at 

HONNINGCENTRALEN A/L modtager 

for lidt honning. Dersom årsagen 

skyldes manglende tilslutning 

til HONNINGCENTRALEN, og at in- 

EB 

Danmarks Erhvervsbiavlernes Fyns 

Biavlerforening Brancheorganisation Honningsalg 

teressen er større for direkte salg, 

da tror jeg, at de enkelte birøktere 

undergraver deres egen virksomhed 

med en svækket indtjening 

i fremtiden. Meget tyder på, 

at netop det direkte salg er problemet. 

Vi ved gennem forskellige 

undersøgelser, at HONNING- 

CENTRALEN A/L kan modtage helt 

ned til 1/3 af den totale produktion 

på fylkebasis. Det er ikke de 

større birøktere, som er illoyale, 

snarere tværtimod. Det er snarere 

birøktere med et mindre antal bifamilier, 

en gruppe som tilsammen 

alligevel står for den største 

produktion totalt. Hvert kilo honning, 

som går til direkte salg fra 

birøkterne er et frø til friere konkurrence 

og lavere priser i fremtiden. 

Godt nyt fra FYNS 

HONNINGSALG A/S 

Det er lykkedes bestyrelsen 

for Fyns Honningsalg A/S at afsætte 

restpartiet af indvejet honning 

for 1995/96. Vi har efter at 

have rådført os med vores advokat 

Otto F. Spliid besluttet at udbetale 

2/3 af det indkomne beløb 

som a-conto-beløb, fordelt således 

at alle herefter har fået udbetalt 

12,-kr./kg leveret honning 

95/96. 

Vi har ligeledes en forventning 

om, at der ved VIKING HON- 

NING / konkursboets afslutning vil 

ske yderligere en regulering, - 

dog er beløbets størrelse os endnu 

ubekendt. 

For 1996/97 har vi sammen 

med EB opnået en acceptabel leveringsaftale 

med Jacobsen & 

Hvam A/S. Derfor forventer bestyrelsen 

til december termin som 

sædvanlig at fremsende en opgørelse 

over a-conto / slutafregning 

for 96/97. 

På bestyrelsens vegne 

Werner Jensen

APISTANRESSITENTE VARROAMIDER 

OPDAGET I ØSTRIG 

I Østrig har man i mange år 

brugt pesticidet Apistan til varroabekæmpelse. 

Se hvordan de oplever, 

at varroa-miderne bliver resistente 

overfor pesticidet. 

Artikelen er oversat fra det 

østrigske tidsskrift "Bienenvater" 

nr. 10/1996 side 372-373. Skribenterne 

er Dr. Rudolf Moosbeckhofer fra 

Institut für Bienenkunde i Wien og 

Dr. Jéröme Trouiller fra Universitet i 

Udine i Italien. Her arbejder man 

tæt sammen med firmaet Sandos, 

som er producenten af Apistan. 

Artiklen er oversat af Flemming 

Vejsnæs 

Siden 1988 er Apistan 

det mest anvendte varroabekæmpelsesmiddel 

i Østrig. I den 

senere tid er der dog dukket meldinger 

op om apistanresistente varroamider. 

Dette fik alarmklokkerne 

til at ringe hos os. 

En resistens imod fluvalinat, 

som er det aktive stof i Apistan, er hidtil 

påvist i følgende områder: Italien 

(fra Sicilien til Sydtyrol; sandsynligvis 

helt op til den østrigske grænse), 

Schweiz (Tessin), Sydfrankrig og Slovenien. 

I Italien behandler man for tiden 

med Perizin eller andre midler fra 

gruppen af organofosfater (enten alene 

eller i kombination med æteriske 

olier). 

Udbredelsen af apistanresistente 

varroamider sker igennem den naturlige 

spredning af mider, gennem 

vandring, handel med bier, salg af 

dronninger osv. Udbredelsen vil ske 

med samme fart, som varroamiden i sin 

tid trængte frem. 

SITUATIONEN I ØSTRIG 

For at opdage apistanresistente 

varroamider så tidligt som muligt, blev 

der denne sommer gennemført et program 

til hurtig opdagelse af en evt. resistens. 

I sammenarbejde med Sandos 

og Dr. Trouiller fra Universitet i Udine 

(Italien) undersøgte man mider for evt. 

apistanresistens (Moosbechofer & 

Trouiller; 1996). Testen blev udført med 

en såkaldt biotest, som er udviklet af 

Milani (1995). 

Milani (1996) har tidligere i "Bienenvater" 

beskæftiget sig med udbredelsen 

af apistanresitente varroamider 

i det nordøstlige Italien. Det svage ekko 

fra ovenstående artikler viste, at de 

østrigske biavlere groft undervurde- 

rede faren og stadig gør det. Dette 

blev bekræftet af de første mellemresultater 

af 35 udtagne prøver. 

Der findes allerede apistanresistente 

varroamider i Østrig! 

I en af 3 yngelprøver fra Kärnten, 

i området Hermagor blev de 

første apistanresistente varroamider 

fundet. De resterende 

34 prøver udvistelykkelig- 

vis 

ikke 

nogle 

apistanresistentevarroamider. 

ANBEFALEDE FORHOLDSREGLER TIL 

SLUTNING AF ÅRET 1996 

For resistensområdet Hermagor 

anbefales det straks at udskifte behandlingsmidlerne. 

Det gælder også 

for biavlere, som for nyligt har vandret 

til området med deres bier, eller 

som har købt dronninger, bifamilier 

eller aflæggere. 

Mulige behandlingsvarianter er: 

a: Yderligere varroabehandling 

med myresyre i forlængelse af en allerede 

gennemført Apistanbehandling. 

Når denne artikel offentliggøres 

vil det være for sent (årstidsbetinget). 

De biavlere, som allerede i slutningen 

af august er blevet advaret igennem 

biavlerforeningen eller landsdelsveterinæren, 

kunne godt nå at gennemføre 

en myresyrebehandling i september. 

b: Dobbelt perizinbehandling i 

den yngelfrie tid sent efterår: Denne 

behandlingsvariant kan alle biav- 

lere anvende, specielt de biavlere, 

som hidtil ikke har kunnet samle nogle 

erfaringer med myresyren. Da der 

allerede nu berettes om de første perizinresistente 

varroamider i Italien, 

kan biavleren ikke i de nærmeste år 

kun stole på perizin. 

Kontrol af nedfald er nødvendigt i 

resistensområdet! 

En præcis iagttagelse af varroanedfaldet 

og dermed mideudviklingen 

er uundgåelig, for at kunne lave 

de rigtige modforanstaltninger. Dertil 

hører f.eks. kontrol at midenedfaldet 

ved en behandling med et indskud. 

Bifamilier, hvor apistanen har en dårlig 

effekt, kan gennem en efterbehandling 

med myresyre eller perizin 

blive opdaget. Også udbredelsen af 

apistanresistente varroamider lader 

sig vurdere med denne metode. 

For at kunne koordinere de 

videre foranstaltninger, bør de 

data, som indsamles ved efterbehandlingen 

i området 

ved Hermagor, udføres 

med størst mulig præcision 

(indskud) og sende 

disse resultater videre til Institut 

für Bienenkunde. 

For at undgå utilladeligt høje rester 

i biprodukterne må såvel myresyre, 

som perizin kun anvendes som beskrevet 

i brugsvejledningen. 

Hvordan går det videre? 

Apistanresistensen vil sandsynligvis 

brede sig yderligere. Det 

er vigtigt at biavlere, veterinærerne 

og Institut für Bienenkunde arbejder 

sammen for at kunne udvikle de bedste 

behandlingsstrategier. En udførlig 

beretning af de udførte resistenstest i 

forskellige områder af Østrig vil følge 

om kort tid. 

Litteratur 

Milani, N., 1995: The resistance of 

Varroa jacobsoni Oud. to purethroids; 

a laboratory assay. Apidologie, 26, Side 

415-331. 

Milani, N., 1996: Die Ausbreitung 

apistan-resitenter Varroamilben im 

nordöstlichen Italien. Bienenvater, 

117, side 290-293. 

Moosbeckhofer, R., Trouiller, J., 

1996: Die Resistenz der Varroamilbe 

gegenüber Tau-Fluvalinat - bleiben 

Sie wachsam! Bienenvater, 117, side 

239-241; bienenwelt, 38, side 121-123. 


306 

Abonnement på udenlandske bitidsskrifter 

Med rabat 

Igen i 1997 bliver det muligt at abonnere på udenlandske bitidsskrifter til en 

fordelagtig pris. 

Abonnement for 1997 på bitidskrifterne fra Finland, Norge, Sverige, Tyskland 

og USA kan tegnes ved at indsende nedenstående kupon til Danmarks 

Biavlerforening, Ledreborg Allé 104, 4000 Roskilde, sammen med den angivne 

abonnementsafgift. Tilbuddet gælder kun medlemmer af Danmarks Biavlerforening. 

Prisen for de nordiske tidsskrifter er ifølge en aftale i Nordisk Biråd den halve 

af ordinær pris. Man kan ikke tegne halvt medlemsskab i det land hvor man bor. 

Sidste frist 

Kuponen og abonnementsafgiften skal være Danmarks Biavlerforening i 

hænde senest den 16. november 1996. Kuponen bedes udfyldt med tydelig 

og fuldstændig navn og adresse. Der laves ikke efterbestilling. 

Fortsættelse 

Også medlemmer, som har anvendt ordningen i indeværende år, skal indsende 

kuponen og abonnementafgiften, såfremt de fortsat ønsker at modtage 

et eller flere af bitidsskrifterne. 

Undertegnede medlem af Danmarks Biavlerforening ønsker at tegne abonnement for 1997 på følgende 

bitidsskrifter: 

Navn 

Adresse 

Postnummer By 

Hvilken lokalforening er du medlem af 

Sæt Kryds 

Birøkteren, Norge. Pris 105 kr. ............................................................................................................... 

Bitidningen, Sverige. Pris 115 kr. ........................................................................................................... 

Mehiläinen, Finland. Pris 115 kr. ............................................................................................................ 

American Bee Journal, USA. Pris 160 kr. .............................................................................................. 

Algemeine Deutsche Imker Zeitung, Vesttyskland. Pris 200 kr. ............................................................ 

Abonnementsafgiften i alt kr. . Vedlægges i check ....................................................................... 

Kr..............er indsat på postgiro konto nr. 100 75 21 DBF, Ledreborg Allé 104, 4000 Roskilde .......... 


FÅ ANALYSERET 

DIN HONNING OG DIT VOKS 

I forbindelse med kontrol af honning og voks har vi fået tilbud på analyser af honning 

og voks fra biavlsinstituttet i Hohenheim. 

Ved samlet forsendelse af flere prøver kan vi få betydeligt lavere priser på analyserne 

end såfremt vi sender enkeltprøver. 

Du kan få glæde af tilbuddet. Vi kan sende en prøve af dit honning og voks med til 

Hohenheim til analyse. 

Vi vil sende prøverne afsted i begyndelsen af november. 

Vil du have lavet en analyse, så send et glas honning eller voks ind sammen med 

betaling for analysen. Så sender vi prøverne samlet til analyse. 

Priser: 

Honning: 

1. Analyse for pesticidrester, invertase aktivitet, 

vandindhold og pollenanalyse. ............................................ 625,00 kr. incl. moms 

2. Pollenanalyse .................................................................. 100,00 kr. incl. moms 

Voks: 

Pesticidrester ....................................................................... 375,00 kr. incl. moms 

Prøverne skal indsendes til Danmarks Biavlerforening senest 1. november sammen 

med betaling for analysen i check. 

Til honninganalysen skal indsendes et glas honning mærket med etiket. 

Voksprøven skal bestå af 70 gram voks, som pakkes i en plastikpose sammen med 

en seddel med tydelig navn og adresse. 

Analysen for pesticidrester omfatter de almindelige midler til skadedyrsbekæmpelse 

i landbruget og lægemidler, der bruges i Tyskland til varroabekæmpelse. Den 

omfatter ikke 1,4 dichlorbenzen (Mølkugler). Den analyse skal laves på en særlig 

måde, som er ret dyr. 

Vi kan ikke i øjeblikket sige noget om, hvornår resultaterne vil foreligge. Den lave 

pris skyldes til dels, at analyserne kan laves i en „stille“ periode på laboratoriet. 

Sæt Sæt far farve far ve 

på på jer jeres jer es 

honninghonning 

dåser 

dåser 

Kontakt Kontakt Danmark Danmark Biavler Biavlerfor 

Biavler for forening for ening 

eller eller din din nær nærmeste nær meste forhandler 



308 

Tidsskrift for Biavl 1996 på CD rom 

Tidsskrift for Biavl 1996 vil 

blive arkiveret på CD-rom i 

et format som hedder 

PDF. 

Det betyder, at hele 

årgang 1996 med billeder 

vil kunne være på en CDromdiskette. 

Fra CD disketten er det 

meget hurtigt at søge 

informationer i bladet, 

såfremt man har en EDB 

maskine med CD-romdrev. 

Gengivelsen på EDB 

skærmen vil være i høj 

kvalitet. 

Der kan laves print af 

tidsskriftet på en alm. laserprinter. 

Tidsskriftet kan uden problemer sendes via forskellige EDB net. 

Kan anvendes både på PC og Macintosh 

Prisen 

Prisen for hele årgang 1996, 12 numre og temahæfterne: Biavl for begyndere og 

Honning bliver 120,00 kr. excl. moms og forsendelse. 

Specialtilbud til medlemmer af DBF 

Ved forudbestilling og -betaling senest 1. januar 90,00 kr. excl. moms og forsendelse 

ialt 120,00 kr. 

Indsend bestillingssedlen eller kopi af sedlen med 120 kr. i check eller indsæt 

beløbet på girokonto 1007521 senest 1. januar. 

Levering vil ske i slutningen af januar. 

✄ 

Tidsskrift for Biavl på CD-rom. 

Navn 

Adresse 

Adresse 

Beløbet 120 kr. er vedlagt i check ❑ 

Indsat på girokonto 1007521 ❑ 


Til salg 

Brugte trugstader 12x10 

uden bier. 

12 stk. á 250 kr. 

7 stk. med trådbund og 

skuffe. 5 år gamle 

á 400 kr. 

Magasiner 900 stk. 

á 20 kr 

Dronninggitter 200 stk. 

á 25 kr 

+ moms 

Erling Bech 

tlf. 46 40 93 34 

Skolegade 20 


54 70 55 79 

Åben: 


kl. 11.00-17.00 

Mandag lukket 

SÆLGES 

28 stk. 12x10 bistader Blåhøj 

Glasfiber, Sjøli honningløsner. 

4 solds CMF- honningslynge 

sælges. Telf. 97 19 62 

12. 

30 bifamilier LN-opst. Statens 

model, tip-top i orden, sælges 

samlet eller delt. Telf. 42 57 01 

98. 

Tomme trugstader sælges. 

Den ene er helt ny. Magasinkasser 

12x10 sælges. Telf. 75 

67 40 41. 

4-solds elslynge sælges for 

2.000,- kr. Telf. 53 58 20 52. 

7 bihuse, LN, bidragt, skrællegafler, 

røgpuster sælges. Pris 

ialt 1.500,- kr. Tlf. 86 85 51 85. 

4 store bifamilier med dronninger 

fra i år på 12x10 trugstader 


Alt til biavl 







Tlf. 97 18 70 16, Bil 30 88 51 74 

Fax. 97 18 70 16 


Blanksø Biavl 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 


og 

rammevask. 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

Alt til biavl 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 


1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 


4420 Regstrup 

1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

Tlf. 53 48 31 38 - 20 72 1234567890123456789012345678901 

63 38 

1234567890123456789012345678901 


1234567890123456789012345678901 

1234567890123456789012345678901 

sælges m/u huse. Telf. 48 17 

08 01. 

20 stk. 12x10 9-rammers 

magasinkasser af træ incl. 

rammer og voks. 14 stk. 

12x10 9-rammers magasinkasser 

af træ incl. rammer. 

Kim Krebs telf. 98 31 76 55, 98 

31 35 13. 

95 stk. 12x10 rammer med 

tråd. 170 stk. lavnormal rammer 

med tråd. 9 stk. småfamilier 

opstabling 10rammers 

flamingo magasinkasser, 

træbund og trælåg. 

Diverse træbunde og låg i 

12x10 for opstabling. Kim 

Krebs, telf. 98 31 76 55, 98 31 

35 13. 

6 stk. trugstader - nogle 

opstablingsstader 12x10. Alt 

flamberet og synet. Kaj Rose 

Tlf. 53 56 70 92. 


BIMATERIEL 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 

Readan stader NM, samt andet 

udstyr til 1/3 af prisen. 

Henv. tlf. 53 61 61 53 (bedst 

15.00-18.00). 

KØBES 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 





fra 1/10.96-30/4.97 





Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 

Honningslynge til 6-solds eller 

mere skal kunne tage Dadant. 

Pumpe og rørekar m.m. har 

også interesse. Henv. 86 33 

90 01 

Kielerkasser samt Müller firlinger. 

M. Kildehøj, tlf. 86 96 00 

87. 

6 solds vendbar rustfri slynge. 

tlf. 86 88 90 78, efter kl. 17.00. 

EFTERLYSNING 

T.f.B. 1929 - 1930 - 1931, 

1940 - 1941 - 1942. Ebba telf. 

65 95 78 16. 


310 






Honningdåser Til vinterfodring 

med Fyldekant 




stader 


Hovedvejen 22 

7490 Aulum 

Tlf. 97 47 27 39 

Fax 97 47 39 27 

Hverdage åben 8-16.30. Lørdag åben 9-11.30 

Vi har over 20 års erfaring i at behandle din 

honning - skånsomt og smørbar. 

Formandsmøder 16. og 17. november

Voksafsmeltning 

og 

Rammevask 

Så er det nu du 

skal komme med 

dine rammer til 

afsmeltning inden 

mus og møl fortærer 

dem. 

Vi smelter og 

vasker for fuld 

damp og leverer 1. 

kl. sjællandsk voks 

tilbage 


Så find vej til os 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 


Man.-fre. ......................... 8-17 

Lørdag ............................ 8-12 




VOKSSMELTNING 




NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 

Formandsmøder 16. og 17. november 


312 



KØBES 



Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 



Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 
















Afsmeltning af voks, 

samt rammevask 






Tlf. 86 47 04 52 


VESTJYSK VESTJYSK BIA BIAVL BIA VL Tidsskrift for Biavl 

på 

CD-rom 

Se side 308 

APIFONDA APIINVERT 

Vi fylder dine spande fra 

nyt pumpeanlæg med 

måler eller vi har det i 14 

kg spande. 


Egebjerglandevej 10. Krogager 

7200 Grindsted. Tlf. 75 33 94 90 

Svishaven 1, 

5330 Munkebo 

☎ 65 97 47 71 

Nye 

åbningstider 

Mandag til 

fredag: kl: 15-18, 

Lørdag: kl. 9-12 

eller efter 

aftale 







314 

Revision 

med sund fornuft... 

Professionel assistance i alle revisions- og 

regnskabsmæssige forhold samt 

økonomisk rådgivning. 

Dansk landsdækkende organisation med 

9 afdelinger. 

Vi tilbyder et kvalificeret og tillidsfuldt 

samarbejde. 


Rådhustorvet 15, 1. th 

4760 Vordingborg 

Tlf. 53 77 11 66 


1. Gl. Dansk Mjød, 70 cl. stenflaske 

2. Gl. Dansk Mjød, 75 cl. vinflaske 

3. Klapøjster Mjød, 75 cl. stenflaske 

4. Klapøjster Mjød, 50 cl. stenflaske 

5. Klapøjster Mjød, 50 cl. mjødtønde 

6. Eng-Mjød, 75 cl. 

7. Eng-Mjød, 50 cl. 




Telf. 62 20 97 40 

Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 


8. Gl. Dansk Mjød, 10 cl. dekorationsflaske 

9. Gaveæske med mjødhæfte 

10. Mjødkrus, små 

11. Mjødkrus, store 

12. Mjødglas 

13. Vikinger 






Gl. Dansk Mjød - 

En drik for guder 

Tulipanparken 30 

8700 Horsens 

Tlf. 75 65 76 63 

Fax 75 65 70 73 

Vi henviser til din 

nærmeste 


14. Kanonlavet 

15. Mjødhæfte på dansk eller engelsk/ 

tysk 

16. Flaskehænger på dansk, engelsk 

eller tysk. 

18. Nissemjød 


Stort udbytte. Kom med tavlerne nu, så får du renvaskede rammer 

og 1. klasses vokstavler retur. 




MØDER 

316 



honningbedømmelse tirsdag 

den 19. november kl. 19.00 på 

Ørum skole. Kom med din bedste 

honning og få den bedømt. 

Dommere er Kirsten Vinther og 

Kræn Højbjerg. Der vises evt. 

billeder eller en film. 



afholder møde onsdag 


Landbogården i Åbenrå. Emne: 

Har Fyns Honningsalg eksistensberettigelse?Foredragsholder 

Verner Jensen, Fyns 

Honningsalg. 


Brande og Omegns B.F. erindrer 

om generalforsamlingen 

tirsdag den 22. oktober kl. 

19.30, se under generalforsamlinger. 


Galten og Omegns B.F. afslutter 

sommersæsonen i bigården 

lørdag den 26. oktober kl. 

14.00. Der vil blive behandlet 

med mælkesyre. Sammen med 

Poul Erik Sørensen, Hårby vil vi 

diskutere sommerens gang og 

arbejdet med varroabekæmpelsen. 



kubebinding v/Martin Jacobsen 

tirsdag den 22. oktober 

kl. 19.30 i Klubhuset. 

Tirsdagene den 29. oktober, 5. 

og den 12. november kl. 19.30 

er der ligeledes kubebinding i 

Klubhuset. 

Mandag den 18. november afholdes 

der foredrag med emnet: 

„Biavl med varroa“ v/biavler 

Klaus Langschwager, Kruså. 

Foredraget afholdes på Lyngby 

Landbrugsskole, Ledreborg Allé 

50, 4000 Roskilde. 

Tirsdag den 19. november kl. 

19.30 afholdes der kubebinding 

i Klubhuset. 

Tilmelding vedrørende kubebinding: 

Jytte Jensen på telf 42 

52 23 08. Pris: 200,- kr. 

Tilmelding til foredrag den 15. 

oktober og den 18. november: 

Poul Lønbo på telf. 46 49 63 45. 


Pris: 25,- for kaffe. 

Jens Madsen 


afholder høstfest den 24. oktober 

kl. 19.30 på Vandrerhjemmet, 

Erlevvej 34 i Haderslev. 

Tag en dåse honning (uden etikette) 

med til bedømmelsen. 

Der bliver også lejlighed til et 

spil BANKO med gode gevinster. 

Kaffebord m.m. så tag familien 

med til en hyggeaften. 



afholder møde fredag den 1. 

november kl. 18.30 på Smedegrillen 

i Skave. Der vil blive vist 

billeder m.v. fra årets udlandstur. 

Gennemgang af næste års 

tur. Tilmelding nødvendig til 

Johs. Poulsen senest den 26. 

oktober på telf. 97 46 82 17. 

Bestyrelsen 


mødes igen mandag den 4. november 

kl. 19.30 i mødelokalet 


Vi har til denne aften inviteret 

Henning Olsen fra Køge, der vil 

vise dias samt fortælle om sine 

oplevelser og erfaringer som 

biavler i Australien. Gå ikke 

glip af denne aften. Kaffe/the 

med kage(hjemmebag) kan købes, 

eller du kan købe øl eller 

vand til de sædvanlige rimelige 

priser. 

Næste mødeaften bliver mandag 

den 2. december. 


Nordthy, Morsø og Sydthy- 

Thyholm B.F. afholder fællesmøde 

torsdag den 31. oktober 

kl. 19.30 på Vildsund Strand. 

Konsulent Carsten Wolff Hansen 


praktisk biavl og erfaringer fra 

forsøgsarbejdet. Har du problemer 

i din biavl, så mød op 

og stil spørgsmål til konsulenten. 




8 biforedrag alle på 

Guldhøjskolen i Ringe kl. 19.00. 

Torsdag den 31. oktober: Indvintring 

og forberedelser dertil 

ved Peter Petersen, Viborg. 

Torsdag den 7. november: Biboligen, 

trugstader, opstabling, 

rammemål v/Svend Erik 

Gissel, Grenå. 

Torsdag den 14. november: 

Sværmhindring v/Peter Petersen, 

Viborg. 

Torsdag den 21. november: Biernes 

føde, pollen, nektar indbæring, 

slyngerum v/Svend Erik 



Årets gang i bigården v/Peter 

Petersen, Viborg. 

Torsdag den 5. december: Honningfratagning, 

slyngning, røring, 

opbevaring af honning v/ 

Svend Erik Gissel. 

Torsdag den 12. december: 

Klargøring af biavlsmaterialer, 

brug af halmkube kontra 

sværmkasse v/Peter Petersen, 

Viborg. 

Torsdag den 19. december: Bigårdens 

indretning, biernes 

anatomi og psykologi v/Svend 

Erik Gissel, Grenå. 

Juleafslutning. 

Betaling for alle 8 aftener kun 

kr. 100,- incl. kaffe og brød 

hver gang. Tilmelding på telf. 

62 62 20 98 senest 3 dage før. 

Medbring venligst selv kop. 

Lørdag den 16. november har 

vi specialtilbud med Fåborg- 

Gelting Linien for Ringe og 

Omegns B.F. Vi mødes kl. 13.30 

ved billetsalget. Vi indtager ikke 

reserverede pladser på turen 

til Gelting. På vejen hjem er 

der reserveret pladser i „Bellevue“ 

til kold buffet. Pris pr. person 

kun 50,- kr. excl. drikkevarer 

(normalpris 100,- kr.) Der 

for uden udleveres gratis billet. 

Max. antal deltagere er 75. Tilmelding 

senest den 3. november 

på 62 62 20 98. Tilmeldingen 

er bindende for den enkelte, 

bortset fra sygdom. Deltagerne 

kan ikke medtage egen 

bil. 

Lørdag den 23. november afholdes 

vinterfest kl. 18.00 i 

Vantinge forsamlingshus, Ruevej 

15 B for medlemmer med 

ledsager og venner. Der serveres 

det store „Tag selv bord“ + 

kaffe med småkager. Kl. 20.00 

spilles der op til dans „For de 

unge på 40“. Kl. 24.00 er der 

ostebord som natmad. Pris kr. 

140,- pr. deltager for det hele.

Drikkevarer: Øl kr. 12,-, sodavand 

8,- kr., ½ snaps kr. 110,-. 

Tilmelding senest den 16. november 

på telf. 62 62 20 98. Alle 

interesserede er altid velkomne 

i vor forening. 



møde onsdag den 30. oktober 

kl. 19.00 på Marienlyst Produktionshøjskole. 

Emnet denne 

aften vil hovedsagelig være 

den store vinterdødelighed, vi 

havde sidste vinter. Asger Søgaard 

Jørgensen fra Danmarks 

Biavlerforening kommer og 

fortæller om nogle af de mulige 

årsager vi kender, og om 

hvad biavleren evt. selv kan gøre 

for at minimere risikoen for 

at det sker igen. Mødet er gratis, 

men vi betaler kr. 10,- for 

kaffen. Vel mødt. 



møde lørdag den 26. oktober 

kl. 14.00 i skolebigården på 

Hvedevej i Slagelse hvor der er 

oprydning efter arbejdet i 1996 

og klargøring til 1997, Karl og 

Alice klarer kaffe og kage som 

de plejer ved hyggesnakken 

bagefter. 

Torsdag den 28. november kl. 

19.00 afholdes der hyggeaften 

på Jernbjerggården, Elmedalsvej 

i Slagelse for biavlere med 

familie og venner. Hver deltager 

medbringer en pakke der 

enten sælges på auktion eller 

indgår som gevinst i det planlagte 

bankospil, hvortil der kan 

købes bankoplader for et beløb 

af kr. 5,- pr. plade. Ud over 

auktion og bankospil vil der 

blive serveret gløgg, æbleskiver, 

kaffe og brune kager. Mød 

op og vær med til at gøre aftenen 

til en hyggeaften samt støt 

op om din biavlerforening. Alle 

foreningens medlemmer samt 

deres familie ønskes en glædelig 

jul og et godt nytår. 

P.b.v. Arne Egelunn Nielsen og 

John Pedersen 


afholder honningsmagning/bedømmelse 


kl. 19.00 i samarbejde 

med Ulbølle Husholdningsud- 

valg. Tag et glas honning uden 

etiket med og få det bedømt af 

husholdningsudvalget, der også 

sørger for honningbagværk 

til kaffen. Bimester Jørgen 

Bang viser billeder om biavl. 

Tilmelding nødvendig senest 

den 18. oktober af hensyn til 

opdækning. 

Biavlerforeningen inviterer 

medlemmer og partnere til en 

utraditionel og hyggelig aften 

mandag den 11. november på 

Tved kro hvor Tellus vil være 

vært for en dejlig middag og 

fortælle om sundhed i forbindelse 

med søvn. 

Kl. 19.00 vil Tellus repræsentant 

byde alle velkomne og der 

vil blive serveret en dejlig middag 

(drikkevarer for egen regning). 

Dernæst vil repræsentanten 

holde et kort foredrag 

om sundhed i forbindelse med 

søvn, samt fremvise Tellus’s sovesystem, 

bestående af rene 

naturprodukter. 

Efter foredraget vil der være 

mulighed for at stille spørgsmål 

og se nærmere på naturprodukterne, 

som vil kunne erhverves 

til specialpris den pågældende 

aften. 

Tilmelding senest den 1. november 

på telf. 62 25 21 87. 


Ålborg B.F. afholder sin årlige 

honningbedømmelse mandag 

den 28. oktober kl. 19.30 i „Huset“, 

Hasserisgade 10 i Ålborg 

(i hovedbygningen). For kr. 10,pr. 

glas/bæger (uden etikette) 

vil din honning blive bedømt af 

kyndige dommere. Den der har 

den bedste honning, vil modtage 

foreningens vandrepokal, i 

hvilket ens navn samt årstallet 

indgraveres, endvidere får man 

en lille pokal til ejendom. Medens 

honningen bedømmes vil 

der være mulighed for at komme 

med forslag og ideer til vinterens 

program, samt naturligvis 

til en sludder med de 

fremmødte. 


Vi har modtaget følgende fra Lyng, som mener, der er for få vitser 

i Tidsskrift for Biavl. Børn skal man lytte til, så her er vitsen. Andre 

vitser er altid velkomne. 



318 




den 16. december kl. 19.00 på 

Kokkedalsvej 6 i Vallensbæk. 

Dagsorden i henhold til vedtægter. 

Forslag der ønskes behandlet 


skal være i hænde senest 8 

dage før. Tilmelding til generalforsamlingen 

er nødvendig, da 

foreningen vil give et stykke 

mad efter generalforsamlingen. 

Tilmelding skal ske til formanden 

eller kassereren senest 

den 12. december på telf. 43 99 

30 64 eller på telf. 42 91 28 04. 

P.f.v. Ib Marcussen 




kl. 19.30 på Landbogården, 

Peberlyk 2 i Åbenrå. Dagsorden: 

1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens 

beretning. 3. Fremlæggelse 

af revideret regnskab. 

4. Indkomne forslag. 5. 

Vedtagelse af budget. 6. Valg 

af bestyrelse og suppleant. 7. 

Valg af delegerede/valgforbund 

til DBF’s generalforsamling. 

8. Valg af revisor og revisorsuppleant. 

9. Eventuelt. 

Samme aften afholdes honningbedømmelse. 

Hvert medlem 

kan deltage med 1 glas 

honning (uden etikette) mod 

betaling af 15,- kr. Der er udsat 

3 præmier til en samlet værdi 

af kr. 300,-. 




mandag den 4. november 

kl. 19.00 på Madsens Hotel 

i Bjerringbro. Dagsorden ifølge 

vedtægterne. Evt. forslag skal 

være formanden i hænde 8 dage 

før. 




efter vedtægterne tirsdag 


Brande bibliotek. I forbindelse 

med generalforsamlingen vil 

der blive afholdt honningbedømmelse. 



De fynske bivenner afholder 


den 18. november kl. 19.30 i 

Spejderhytten, Beravænget 26 

i Tarup. 


Flakkebjerg herreds B.F. afholder 


den 29. oktober kl. 19.00 

på Førslev skole ved Fuglebjerg. 


P.b.v. Bent Larsen 

Fåborg B.F. afholder generalforsamling 

onsdag den 20. november 

kl. 19.30 hos Flemming 

Jakobsen, Odensevej 182. Eventuelle 

forslag der ønskes behandlet 


skal være formanden i 

hænde senest 8 dage før. 

Vagn Christensen 




Skovby Mosegård, Århusvej 

217 i Galten. Dagsorden ifølge 


være formanden i hænde senest 

8 dage før generalforsamlingen. 


Gl. Tønder amts B.F. erindrer 

om generalforsamlingen tirsdag 


på Centralhotellet i Løgumkloster. 


Forslag til denne sendes 

skriftligt til formanden senest 

den 25. oktober. På valg er 

Hans B. Schmidt, Jørgen Nielsen 

og Chr. Clausen. 


der honningbedømmelse. 

Medbring to glas honning 

(uden etikette) til bedømmelsen. 

Bestyrelsen 

Grønbæk-Svostrup B.F. afholder 


tirsdag den 29. oktober kl. 

19.30 på Grauballelund, Grønbækvej 

6. Indkomne forslag: 

Udmeldelse af Gl. Viborg Amts 

samv. B.F. Efter generalforsamlingen 

vil der blive forevist bifilm. 

P.b.v. J. Glibstrup 



den 13. november kl. 

19.30 på Vandrerhjemmet, Erlevvej 

34 i Haderslev. Dagsorden 




erindrer om generalforsamlingen 

mandag den 21. oktober, 

se Tidsskrift for Biavl for september. 




21. november kl. 19.00 på 

adressen Astrupvej 315, 9870 

Sindal. Redegørelse for den 

nye adresse vil blive givet pr. 

brev inden generalforsamlingen. 

P.C.D. Hansen 



den 20. november kl. 19 30 

i Fritidscentret, Allégade 4 i 

Horsens. Dagsorden ifølge lovene. 




mandag den 4. november kl. 

19.00 i Kulturhuset i Helsinge. 

Dagsorden ifølge lovene. Mød 

op og gør din indflydelse gældende. 


vil der være kaffebord. 


Morsø B.F. afholder generalforsamling 

tirsdag den 12. november 

kl. 19.30 på Morsø 

Landbrugsskole, Mosegårdsvej 

10 i Vodstrup. Dagsorden ifølge 

vedtægterne. 

P.b.v. Søren Nielsen 

Nordfyns B.F. afholder generalforsamling 

den 28. oktober 

kl. 19.00 på Produktionsskolen 

i Gamby. Dagsorden efter 


være ved formanden inden den 

21. oktober. Foreningen giver 

kaffe. 

Efter kaffen hører vi nyt fra 

Dronningavlerforeningen, 

Honningcentralen og varroainstruktørerne 

vil fortælle om

varroabehandlingen. 




den 11. november kl. 19.30 i 

Odderhallens kantine. Dagsorden 






19.00 på Gredstedbro hotel. 


Endvidere afholdes der honningbedømmelse 

med Hardy 

Rasmussen og Jens Peter Kusk 

fra Esbjerg. Foreningen giver 

kaffen til alle deltagere i honningbedømmelsen. 

Vel mødt. 




tirsdag den 5. november kl. 

19.00 på Landbocentret, Ryttervej 

6 i Svendborg. Dagsorden 

ifølge lovene. 


Vejle og Omegns B.F. erindrer 

om generalforsamling og 

honningbedømmelse den 31. 

oktober på Sandagergård, se 

T.f.B. nr. 9/96. 


Vester Tørslev og Omegns 

B.F. afholder generalforsamling 

torsdag den 31. oktober kl. 

18.30 på Teatercafeen, Vestergade 

4 i Hobro. Dagsorden ifølge 

vedtægter. Foreningen er 

vært ved middag for medlemmer 

og ledsager, drikkevarer 

kan købes. Tilmelding til middag 

nødvendig på telf. 98 52 42 

78 og 98 56 63 67 senest den 

24. oktober. 

P.b.v. Christian Jensen 

Vestfyns B.F. afholder ordinær 



Nr. Åby hotel. Dagsorden ifølge 

lovene. Forslag skal være formanden 

i hænde senest 8. dage 



Viborg Rinds B.F. afholder ordinær 

generalforsamling man- 

dag den 4. november kl. 19.00 i 

Medborgerhuset, Vesterbrogade 

13 i Viborg. Forslag som ønskes 

forelagt på generalforsamlingen 


i hænde senest 8 dage før 

generalforsamlingens afholdelse. 

Bisygdomsinspektør 

Vagn Thorsen vil komme til stede 

og give orientering om biavl. 

Der vil blive vist film fra besøg 

i flere bigården. 





på Ørnhøj hotel. Eventuelle 

forslag til generalforsamlingen 

skal være bestyrelsen i hænde 

senest den 17. oktober. 

I forbindelse med generalforsamlingen 

afholdes honningbedømmelse. 

Medbring derfor 

et glas honning uden etikette 

og deltag i konkurrencen om 

præmier. Efter generalforsamlingen 

vil Hans Røy orientere 

om forløbet af den afholdte temadag 

om vinterdødelighed 

(den 5. oktober). 


Ærø B.F. afholder generalforsamling 


kl. 19.30 på Vindeballe kro. 

Evt. forslag til generalforsamlingen 

skal være formanden i 

hænde senest 8 dage før 


P.b.v. Gert Petersen 

Ørum og Omegns B.F. afholder 



19.00 på Ørum Fællesskole, Gl. 

Tjelevej 10 i Ørum. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. Forslag, 

der ønskes behandlet, skal være 

formanden i hænde en uge 

før. 

Efter generalforsamlingen vil 

varroainstruktør Svend Haakon 

Jensen orientere om varroasituationen. 

Og der vil blive vist 

Danmarks Biavlerforenings nye 

videofilm: Året rundt i bigården. 

Kaffe og brød medbringes. 





19.30 i Terndruphallen. 

H. Støve 



31. oktober kl. 19.00 på Søndergade 

8 i Hårlev. Dagsorden 

ifølge lovene. Forslag hertil fra 

medlemmerne skal være bestyrelsen 

i hænde mindst 8 dage 


Efter mødet vises billeder fra 

jubilæet på Gjorslev Gods, hvor 

foreningen deltog med en 

stand, og der arrangeres pølse/ 

ostebord (35,- kr.) 

P.b.v. Lis Brønderslev 

Århus og Omegns B.F. indkalder 

til generalforsamling 


19.30 på Vejlby Landbrugsskole. 



er foreningen vært ved en 

kop kaffe. Under kaffen vil 

konsulent Flemming Vejsnæs 

fortælle om økologisk honning. 



Vi har også farvet bivoks 

på lager 






TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 

E-mail swienty@aof.dk 


EN GOD HOBBY 

Støb eller rul selv dine bivokslys 

og relieffter - og få 

en god bi-indtægt. 

Start nu, så du har din juleproduktion 

færdig i god 

tid. 

Vi har støbeforme, bivoksplader, 

væge og andet 

tilbehør på lager. 

Den nye støbeteknik er enkel, 

problemfri og afprøvet 

med succes hos mange biavler 

Rekvirer de nye special-brochurer

11 

November 


Temahæfte 

om 

U-landsbiavl 

Side 322 

Månedens 

arbejde 

Side 323 

Mjødbrygning 

III 

Side 326 

Biåret 1996 

Side 330 

Vinterdødelighed 

i Tyskland 

Side 300 

Dansk 

Honning 

Side 336 

Raps - på alvorlig 

nedtur 

Side 337 

Kort 

Side 340 

DBF 

Side 342 

Annoncer 

Side 344 

Møder 

Side 350 

Indsat temahæfte 

om 

"Biavl i 

Troperne".

130. Årgang 

Udgivet af 



4000 Roskilde 

Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 








Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 


Fax 86 36 30 87 (åben 10-15) 


Deadline december-nr.: 

Torsdag 21. november. 

Oplag: 5850 



Forsiden: Biavlere og 

landsbyledere i landsby i det 

indre Gambia. Foto Ole Hertz 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 

322 


TEMAHÆFTE om 

U-LANDSBIAVL 

I dette nummer af TfB er der indlagt et temahæfte om 

biavl i udviklingslande. Hæftet er et led i den oplysningsopgave, 

som DBF har påtaget sig i forbindelse med projekterne. 

Projekterne og hæftet financieres af DANIDA. 

Med temahæftet er det meningen at oplyse om projekternes 

formål. 

Som biavler i Danmark kan det være svært at forholde 

sig til, hvad disse projekter kan gavne. Vi synes måske, at vi 

har problemer nok at slås med. Men jeg kan blot, sige at 

vores problemer er vand ved siden af, og vores viden om 

biavl er større. Det er denne viden, som vi i DBF gerne vil 

formidle videre. 

Et spørgsmål rejser sig jo altid, kan dette virkelig hjælpe? 

Er det ikke kun at bruge penge på ingenting? Her er 

det jo så, at vi som danske biavlere kunne drømme os til 

f.eks. prisniveauet, og det er her det batter. 

En typisk løn for en funktionær i Gambia er på ca. 1200 

kr. pr. måned, en vagtmand får ca. 300- 400 kr. pr. måned. 

Dagspris på et kilo honning i forretningerne er på 40- 50 

kr. Der høstes ca. 10 - 15 kg pr. familie. 3 bifamilier kan 

forbedre en families indkomst væsentligt, og der bliver 

måske råd til at børnene kan få en bedre uddannelse. 

Høstudbyttet af afgrøder, der er afhængige af biernes 

bestøvningsarbejde, forøges, og selvforsyningen forbedres. 

Hos landmænd og rådgivere er der manglende viden 

om betydningen af bestøvningen og behovet for at beskytte 

bierne mod sprøjtemidler. 

DBFs hovedbestyrelse har den holdning til projekterne, 

at de ikke må påvirke økonomien negativt i foreningen, og 

at projekterne kører under DBFs regi og ansvar. 

Sophus Seeberg 

Hovedbestyrelsens repræsentant i U-landsgruppen


Tid til at rydde op og lægge planer. 

SMELTNING OG 

RAMMEVASK 

Jeg er begyndt med at 

smelte og rense mine tavler 

selv. På dage med dårligt 

vejr, hvor jeg alligevel ikke 

har den store lyst til at 

komme ud, tager jeg fat på 

at gøre tavler rene. Det er 

bestemt ikke et arbejde, jeg 

bryder mig meget om, men 

jeg har mulighed for at gøre 

det selv, og kan få det 

gjort hurtigt, så at tavlerne 

ikke skal stå og tiltrække 

bier og mus, og derfor gør 

jeg det. Alle de tavler, der 

har været igennem slyngerummet, 

og som er sat til 

omsmeltning får en hurtig 

tur gennem den store gryde 

med kogende vand. De bliver 

holdt under vand med 

tavletangen og tunge klumper 

løsnes med en spartel. 

Der skummes hele tiden kokoner 

af suppen med en si. 

De afsmeltede tavler er ikke 

rene, og sættes til side til 

en ny omgang, som de får 

senere. Suppen indeholder 

vand, voks, honningrester, 

pollen og kokoner. Det tappes 

ud i spande og får lov 

at køle langsomt af. Så vil 

voksen skille sig ud og lægge 

sig som en ren blok øverst 

i spanden. 

Den næste omgang får 

rammerne på samme måde 

men med soda i vandet. Det 

løsner den tynde vokshinde, 

der var tilbage efter første 

omgang. Så bundtes tavlerne 

med 20-30 i hvert bundt 

og spules efter med højtryksspuleren, 

og så ser de 

pæne ud. 

PESTICIDFRI VOKS 

Når jeg er begyndt på at 

smelte tavlerne ud selv, er 

det for at forberede mig på 

den tid, hvor jeg ikke længere 

kan stole på, at jeg 

kan få voks tilbage fra vokssmelterierne, 

der er ren og 

fri for pesticidrester. Det er 

blevet et problem andre 

steder i Europa, og man må 

ikke være så naiv at tro, at 

et forbud mod anvendelse 

af pesticider vil forhindre 

brugen. Jeg tør heller ikke 

stole på højtidelige løfter 

om, at hvis pesticider bruges 

i yderste nødværge og 

egentlig imod hellige principper, 

så vil de berørte tavler 

blive brændt. Det er interessant, 

at DBF har entreret 

med Claus Wallner om 

analyser til en rimelig pris, 

men selv til en rimelig pris 

koster det mange penge. 

Alligevel synes jeg, at al dubiøs 

voks bør analyseres, inden 

det tages i brug til 

kunsttavler. 

Af 

Aksel 

Jørgensen, 


3700 Rønne 


Foto Flemming Vejsnæs og Henrik Hansen 

Kalkyngelpupper. 

324 

OM FOREBYGGELSE AF 

SYGDOMME HOS 

BIERNE 

På et kursus, som DBF afholdt 

for et par år siden 

med bl.a. Steve Taber som 

foredragsholder, blev det 

anbefalet, at man udvalgte 

avlsdronninger efter om de 

var modtagelige for kalkyngel 

eller ej. På det tidspunkt 

var kalkyngel ikke noget, 

jeg kendte til. Men det gør 

jeg nu. Sidste forår var der 

mange familier, der skrantede 

sig gennem et koldt og 

fugtigt forår og helt tydeligt 

var belastede af kalkyngelen. 

Det ser helt sikkert 

ud som om, at de familier, 

der er hårdest ramt af kalkyngel, 

er arveligt disponerede 

for det, og jeg håber, at 

vi gennem avl kan slippe af 

med problemet lige så hurtigt, 

som vi fik det. 

Det var efter Tabers anvisning, 

at jeg gik i gang 

med systematisk at undersøge 

bierne for nosema. Jeg 

kunne selv lave opslemninger 

af blendede bier og se 

på dem under stereoluppen. 

Resultaterne skulle an- 


vendes ved udvalg af dronninger 

til dronningavl. 

Imidlertid forsvandt problemet 

helt af sig selv og mit 

undersøgelsesprogram gik i 

stå. Hvad grunden er til det, 

kan jeg ikke vide. Det er 

også fuldstændig ligegyldigt. 

Jeg valgte at tro, at en 

del af forklaringen er, at jeg 

har en kompromisløs praksis 

med at en tavle, der bare 

har én yngelcelle, aldrig bliver 

sat på lager eller kommer 

tilbage til bierne, når 

den har været gennem slyngerummet. 

Den går direkte 

til omsmeltning. Det er en 

tro, og troen har fået et 

knæk i år, da jeg fik et antal 

prøver analyseret for nosema. 

Prøverne blev sendt til 

Sandagergård i en selvforherligende 

ovebevisning 

om, at jeg havde styr på det 

problem, og jeg ventede 

bare på bekræftelsen. Stor 

var overraskelsen, da jeg fik 

at vide, at der var en betragtelig 

nosemabelastning 

i en del af familierne. Advarslen 

havde jeg fået, idet 

en del familier havde vist 

tegn på sprutmave og sat 

runde klatter, da sneen en- 

delig forsvandt, og bierne 

kunne komme ud og rense 

sig. Nu er jeg tilbøjelig til at 

kæde nosemaudbrud sammen 

med det stress, som 

lang tids indespærring kan 

give bierne. 

HVILKE 

AVLSDRONNINGER 

SKAL MAN VÆLGE? 

Avlsdronninger bør vælges 

efter de familier, der er 

dygtige og hurtige til at udrense 

døde larver. Både Taber 

og andre har beskrevet, 

hvordan man kan undersøge 

udrensningsevnen hos 

bierne. Hvis en stor del af 

danske praktiske biavlere 

gik i gang med en sådan afprøvning 

af dronninger, er 

det sandsynligt, at vi opdagede, 

at den hygiejniske 

adfærd hos bierne er den 

egenskab, der skal hjælpe 

os af med alle de snyltere 

og smitsomme sygdomme, 

som vi kæmper imod. 

Det har kun værdi at 

fremavle bier med hygiejnisk 

adfærd, hvis biavlerne 

viser samme hygiejniske adfærd. 

Jeg tilstræber, at alle 

yngeltavler udskiftes hvert 

år. Jomfrutavler sættes til 

vinteropbevaring under 

svage eddikesyredampe. 

Den hyppige tavleudskiftning 

holder jeg fast på af 

flere grunde. Den kommer 

af sig selv med den praksis, 

jeg anvender i bekæmpelsen 

af varroa. Den gør arbejdet 

lettere, fordi tavlerne 

ikke når at blive skæve 

og uregelmæssige. Det føles 

mere appetitligt at arbejde 

med bierne, når de 

går på lyse og rene tavler. 

Der findes ingen opskrift 

på, hvordan man skal 

starte med at forbedre 

egenskaberne hos sine bier. 

Men man er nødt til at skul-

le vælge de dronninger, 

man vil tage larver fra. Principielt 

skal man kun vælge 

det bedste avlsmateriale og 

kassere alt andet. Principielt 

skal man også bevare en 

stor diversitet. Det sidste 

betyder, at man skal bevare 

alt muligt avlsmateriale, 

som teoretisk kan rumme 

en egenskab, som vil vise 

sig værdifuld. Jeg skal ikke 

sige meget om Læsø-sagen, 

men den er blevet en sag, 

fordi de to principper er 

uforenelige, og fordi der er 

nogen, der ikke har forstået 

værdien af stor diversitet. 

Man må indrette sig på en 

mellemting. Når man begynder 

at fuske med avl af 

egne dronninger, kan man 

lige så godt begynde med 

at vælge avlsdyr ud blandt 

sine egne dronninger, som 

man kan købe gode avlsdyr 

af dronningavlere eller man 

kan skaffe larver eller æg 

fra gode avlsdronninger. Senere 

kan man krydse forbedrende 

egenskaber ind, 

ved at sende nogle jomfrudronninger 

på parrestation. 

De vil så hente gener med 

hjem, som man eventuelt 

kan avle videre på, hvis de 

renparrede dronninger viser 

tegn på gode egenskaber. 

En fortsættelse af avl 

frem imod givne avlsmål vil 

kræve, at man veksler mellem 

indavl og udavl. Det 

kan man læse om hos flere 

forfattere. 

AVL EFTER 

VARROATOLERANS 

Jeg nærer ingen tvivl om, at 

der blandt de bier, vi har, 

findes gener, der tilsammen 

giver egenskaben varroatolerans. 

Der kan derimod 

være mange forskellige bud 

på, hvordan man får generne 

fundet og kombineret 

sammen. Under alle omstændigheder 

er det et detektivarbejde, 

enhver kan 

deltage i, hvis man kan arbejde 

systematisk efter en 

teori og gøre præcise iagttagelser. 

Succes i eftersøgningen 

er betinget af mange 

ting. Først og fremmest 

diversiteten. Hvis vi alle har 

bier, der, når alt kommer til 

alt, alle nedstammer fra de 

samme få enkeltindivider, 

så er chancerne ikke store. 

For det andet må man have 

en strategi, der omfatter en 

målemetode til at skelne, 

om en familie klarer sig 

bedre end en anden. For 

det tredie, og det er afgjort 

det sværeste, må man også 

kunne se det, man ikke ønsker 

eller forventer at se. 

Det er et alment menneskeligt 

træk, at man lukker øjnene 

for de dårlige sider og 

i fantasien føjer ekstra kvalitet 

på de gode sider af 

det, som man har avlet sig 

frem til. For at undgå det, 

kan man f.eks. afprøve sine 

dronninger ved at lade to 

søsterserier stå i samme bigård 

og vurdere hver dronning 

for sig. 5 af ‘fin’ og 5 

af en mere tilfældig afstamning. 

Man må få en anden 

til at blande de to søsterserier, 

ved at give dem et sæt 

rygnumre, så at den, der 

passer og vurderer ikke ved, 

hvem der er hvem, før testperioden 

er slut. Først da 

må det afsløres, hvilke der 

er af ‘fin’ herkomst, og hvilke 

der er af tilfældig oprindelse. 

Sammenligninger af de 

to serier kan ske på mange 

måder. Man kan se bort fra 

bedste og dårligste resultat 

for begge serier og vurdere 

resten. Man kan sammenligne 

gennemsnit, og man 

kan se på forskellen mellem 

bedste og dårligste søster i 

hver serie. ❑ 


MJØDBRYGNING III 

Af 

Torben 

Andersen 

326 

I de sidste numre af Tidsskrift for Biavl blev grundprincipperne 

i mjødbrygning og de forskellige mjødtyper 

præsenteret. Her introduceres forskellige 

teknikker til styring af sukker- og alkoholindhold, 

samt til klaring af mjød, som er blevet grumset 

under gæringen. 

MÅLING AF SØDME 

Det er et vigtigt element i 

mjødfremstilling at kunne 

måle sukkerindholdet. Hertil 

benyttes en Oechslevægt. 

En oechslevægt er en 

flyder, der synker mere eller 

mindre ned alt efter densiteten 

af væsken som måles. 

Oechslevægten er justeret 

til densitetsbestemmelse i 

området, som er af interesse 

for vin- og mjødbryggere. 

Oechslevægten kan købes 

billigt i specialbutikkerne. 

Oechslevægtens skala 

viser „grader Oechsle“. 

Densiteten fremkommer 

ved at dividere visningen 

med 1000 og addere 1. Hvis 

visningen f. eks. er 80, betyder 

det at densiteten er 

1.080. 

MÅLEPRINCIP 

Med mindre der er tale om 

“melomel” (som indeholder 

frugtsaft) består mosten 

overvejende af sukker og 

vand. Som biavlere vil vide, 

så er densiteten af en vandig 

sukkeropløsning højere 

end for vand. Sukkerindholdet 

lader sig derfor enkelt 

måle ved at bestemme densiteten. 

Kurverne senere i 

denne artikel viser sammen- 


Foto Flemming Vejsnæs 

hængen mellem densitet og 

sukkerindhold. 

Under gæringen omdannes 

sukker til alkohol, 

som har en lavere densitet 

end vand. Densiteten falder 

derfor under gæringen, og 

en tør mjød vil have en 

densitet, der er mindre end 

vands. 

Det er i princippet muligt 

at bestemme alkohol- 

indholdet af en tør mjød 

ved en densitetsmåling. 

Imidlertid gør restindholdet 

af sukker i den færdige 

mjød en sådan måling meget 

usikker. 

OECHSLEMÅLINGERNE 

I praksis foregår oechslemålingerne 

på følgende måde. 

Først måles sukkerindholdet 

i den færdige most ved en 

densitetsbestemmelse. Under 

gæringen vil der være 

en blanding af vand, sukker 

og alkohol. Samtidig synker 

densiteten, dvs. oechsletallet 

aftager. Det eksakte indhold 

af de tre komponenter 

kan vanskeligt bestemmes 

med oechslevægten, men 

målinger under processen 

vil give en god indikation af 

gæringens forløb. Det er 

vigtigt at omrøre mosten 

grundigt inden målingen 

idet der normalt optræder 

en vis lagdeling. 

Man kan bruge oechslevægten 

under gæringen til 

at styre, hvordan slutproduktet 

bliver. En tør, traditionel 

mjød har en densitet 

på 0.996-1.009, medium 

sødme giver 1.010-1.019 og 

en sød mjød 1.020 eller højere.

STYRING AF SØDME 

Det vanskeligste ved mjødbrygning 

er ofte at opnå 

den ønskede sødme. 

I princippet kan det lade 

sig gøre at styre sødmen 

i den færdige mjød ved at 

vælge en gærtype, der efterlader 

den fornødne 

mængde sukker. I praksis 

fungerer det imidlertid ikke 

overbevisende, og man må 

benytte én af metoderne, 

der beskrives i det følgende. 

Som nævnt i første del 

af denne artikelserie, så 

fortsætter gæringen indtil 

én af følgende betingelser 

er opfyldt: 

• Der er ikke mere sukker 

tilbage. Alkoholprocenten 

er så høj, at gæret går i 

dvale eller begår selvmord. 

• Mjødmesteren stopper 

gæringen, f.eks ved opvarning. 

Det fremgår heraf, at 

tør mjød med kun lidt sukker 

er det nemmeste at lave. 

Man begynder med en 

most med et passende sukkerindhold 

(herom mere senere) 

og lader gæren omdanne 

alt sukker til alkohol. 

SØD MJØD 

Såfremt der er sukker nok, 

vil gæringen slutte, når alkoholindholdet 

er så højt, 

at gæren ikke mere kan 

overleve. Man kunne derfor 

forestille sig at lave en 

most, der netop indeholder 

sukker nok til at frembringe 

den ønskede mængde alkohol, 

og dertil en mængde 

restsukker, der netop giver 

den fornødne sødme. 

Som det vil fremgå af 

kurverne senere i denne artikel 

er denne metode meget 

usikker. Sukkermængden, 

der medgår til at danne 

alkohol, er meget større 

end sukkermængden, som 

behøves til at skabe den 

nødvendige sødme. Tolerancerne 

er derfor sådan, at 

det i praksis ikke kan lade 

sig gøre at styre sukkerind- 

holdet på denne måde. 

Ulykkeligvis benytter 

mange stadigvæk denne 

metode til hobbybrug. Resultatet 

er at hjemmebrygget 

mjød ofte enten er for 

tørt eller sødt. Den bedste 

måde til at frembringe et 

ønsket sukkerindhold i den 

færdige mjød skitseres i det 

følgende: 

• Der fremstilles en 

most med et behersket sukkerindhold 

(se diagrammerne 

senere i denne artikel) 

• Man lader mosten gære 

indtil sukkerindholdet er 

nogenlunde som ønsket i 

det færdige produkt (det 

måles med en Oechslevægt) 

• Der tilsættes en mindre 

mængde honning og 

gæringen forløber igen, 

indtil sukkerindholdet er 

kommet ned på det ønskede 

niveau (Oechslevægt) 

• Denne proces gentages 

indtil gæringen ophører, 

når alkoholprocenten er 

høj nok på grund af gærets 


Foto Flemming Vejsnæs

Figur 1. Sammenhæng mellem indhold af honning i most og opnåelig 

alkoholprocent. Den øverste kurve gælder for helt tør 

mjød, den mellemste for mjød med 15 g sukker pr. liter, og den 

nederste for mjød med 30 g sukker pr. liter. © T. Andersen 1996. 

Figur 2. Sammenhæng mellem indhold af honning i most og 

densitet. © T. Andersen 1996. 

Figur 3. Sammenhæng mellem indhold af honning pr. liter 

most og pr. liter vand. © T. Andersen 1996. 

328 


begrænsning. 

Resultatet er en mjød med ønsket sukkerindhold 

og et alkoholindhold bestemt ved den 

valgte gærtype (se artikel nr. 2). 

En anden mulighed er at tilsætte honning 

til den færdiggærede mjød i en sådan mængde, 

at den korrekte sødhedsgrad opnås. Dernæst 

opvarmes mjødet til 55°C for at slå gæren 

ihjel og mjødet tappes. Denne metode sikrer 

effektivt mod eftergæring i flaskerne, men opvarmningen 

forringer antagelig smagen. 

En sidste metode er at fremstille en ekstremt 

sød mjød og en helt tør mjød. Umiddelbart 

før de skal drikkes blandes de i et passende 

forhold. Såfremt de blandes for tidligt, er 

der risiko for fornyet gæring. 

SUKKERINDHOLD I MOST 

Gæringen forløber langsomt, hvis sukkerindholdet 

er højt. Ved for stort sukkerindhold i 

mosten kan gæringen endog gå i stå, når alkoholprocenten 

kommer op på ca. 5%. Det vil 

derfor fremskynde gæringsprocessen, såfremt 

honningen tilsættes i to eller tre portioner under 

gæringen. Dette ses ofte i opskrifterne. 

Densiteten af mosten i begyndelsen bør helst 

ikke overstige 1.08 g/cm 3 (80 grader Oechsle). I 

modsat fald er det bedre at tilsætte honningen 

ad to eller tre gange. 

HJÆLPEDIAGRAMMER 

Diagrammerne i figur 1, 2 og 3 kan være nyttige 

i mange situationer. I det følgende gives to 

eksempler. 

1. Der ønskes fremstillet en helt tør mjød 

med et alkoholindhold på 15%. Af figur 1 

fremgår, at der behøves en most med ca. 0.35 

kg honning pr. liter vand. Til en begyndelse tilsættes 

kun omkring 0.25 kg honning pr. liter 

vand, da det ikke er godt med for højt sukkerindhold 

under gæringen. Det svarer til en densitet 

på 1.08 g/cm 3 . Når gæringen er forløbet et 

stykke tid tilsættes de sidst 0.1 kg pr. liter vand. 

For at nå op på 15% alkohol må der benyttes 

en egnet gær. Af tabellen i den forrige artikel 

fremgår, at en gær af typen Sherry, Portvin, 

Madeira eller Malaga vil være egnet. 

2. En biavler har opløst honning fra skrællevoks 

og har en most bestående af vand og 

honning med ukendt koncentration. Han måler 

derfor densiteten med en Oechslevægt og 

aflæser f. eks. 80 grader Oechsle. Det svarer til 

densitet 1.080 g/cm 3 . 

Af diagrammet i figur 2 fremgår, at der er 

0.25 kg honning pr. liter vand i denne most. Bi-

avleren ønsker at fremstille 

en tør mjød med et alkoholindhold 

på 12%. Af figur 

1 fremgår, at der hertil 

fordres 0.32 kg honning pr. 

liter vand. For hver liter 

vand skal han derfor tilsætte 

0.07 kg honning. 

Biavleren har f.eks. ialt 

10 liter most. Af figur 3 kan 

han aflæse, at 0.25 kg honning 

pr. liter vand svarer til 

0.22 kg honning pr. liter 

most. Hans most indeholder 

derfor ialt 2.2 kg honning. 

Da densiteten var 1.080 g/ 

cm 3 , er den samlede masse 

af de 10 liter most 10.8 kg. 

Heraf er 10.8-2.2=8.6 kg 

vand. 

Han ønsker, at et honningindhold 

på 0.32 kg pr. 

liter vand, dvs. et samlet 

honningindhold på 

8.6*0.32=2.752 kg, men har 

kun 2.2 kg. Derfor skal han 

tilsætte 2.752-2.2=0.552 kg. 

For at undgå en for høj begyndelseskoncentration 

af 

sukker i mosten, vælger 

han at tilsætte denne honning, 

når gæringen er forløbet 

et stykke tid. Det 

foregår ved at opløse honningen 

i lidt vand eller most 

og sætte det til mosten. 

KLARING AF MJØD 

Efter fremstillingen kan det 

hænde, at mjød er uklar, 

selv efter lang ventetid. 

Selvom det ingen indflydelse 

har på smagen, er det af 

stor betydning for drikkeoplevelsen, 

at mjødet er 

klart. 

I praksis er der tre metoder 

til klaring af grumset 

mjød: 

1) Tilsætning af Kieselsol 

i forbindelse med Gelatine. 

25 ml 15% Kieselsol 

tilsættes mjødet, og der røres 

grundigt i ca. 10 min. 

(evt. kan dette gøres i for- 

bindelse med omstikning). 

Dernæst tilsættes 12 ml flydende 

gelatine og der røres 

i ca. 10 minutter. Efter nogle 

dage stikkes om, så 

bundfaldet ikke kommer 

med. 

2) Tilsætning af Bentonit, 

som er et leragtigt materiale. 

25-75 g Bentonit (pr. 

25 l mjød) udrøres i en kop 

varmt vand og henstår til 

næste dag. Mjødet stikkes 

om, og i forbindelse hermed 

tilsættes det omrørte 

Bentonit, således at der opnås 

god blanding. Eventuelt 

kan der omrøres med et piskeris 

i en boremaskine. 

Klaring indtræder ofte inden 

for et eller to døgn. 

Derefter stikkes om. 

3) Filtrering, f.eks. med 

et apparat af typen, der 

normalt anvendes til snaps. 

Det har meget tætte filtre, 

hvorfor det nogen gange er 

forsynet med en lille pumpe. 

Ulempen ved mekanisk 

filtrering er måske, at visse 

smagsemner forsvinder. 

Dette gælder dog i nogen 

grad for alle tre klaringsmetoder. 

I besværlige tilfælde 

kan det være nødvendigt 

med mere end én klaringsmetode. 

Det kan være en 

idé først at prøve med en 

smule mjød. Lejlighedsvis 

kan en temperaturforandring 

bidrage til klaring. 

Hermed slutter den lille 

artikelserie om mjødbrygning. 

Tak til Ralph Snel i 

Lund for kontrollæsning af 

artiklerne. God fornøjelse 

med brygningen! 

LITTERATUR- 

HENVISNINGER 

1. Den uden sammenligning 

største informationskilde 

om mjød ligger på Internettet. 

Det er The Mead Lover’s 

Digest, hvortil interesserede 

mjødbryggere skriver læserbreve 

til hinanden. De sendes 

pr. elektronisk post til 

ca. 900 læsere et par gange 

om ugen. 

Tidligere numre af The 

Mead Lover’s Digest kan 

hentes på ftp:// 

ftp.stanford.edu/pub/clubs/ 

homebrew/mead/. Der er 

tusindvis af sider. Opskrifter 

kan findes på http:// 

www.atd.ucar.edu/rdp/gfc/ 

mead/mead.html. Desuden 

er der svar på mange 

spørgsmål i The Mead 

Lover’s Readme file, 

“Basic information for the 

beginner”,http:// 

alpha.rollanet.org/library/ 

meadfaq.html. 

2. Brewing Mead/Wassail! 

In Mazers of Mead, Lt. 

Col. Robert Gayre and Charlie 

Papazian, Brewers Publications. 

ISBN 0-937381-00-4. 

3.Bryan Acton and Peter 

Duncan: Making Mead, 

Amateur Winemaker Publications. 

ISBN 900841-07-9 

(UK). 

4. Stückler, Karl: Met, 

Honigweinbereitung leicht 

gemacht. Leopold Stocker 

Verlag, 1995, Graz, Östereich. 

5. Arauner, Paul: Weine 

und Säfte, Liköre und Sekt, 

selbstgemacht. Falken-Verlag 

GmbH 1995, Niedernhausen, 

Deutschland. 

6. Bech-Andersen, Jørgen: 

Vin af frugt og bær. 

Clausen bøger, København 

1982. 

7. Erlandsen, Kjeld: 

Hjemmefremstilling af vin. 

Gyldendals Kubusbøger 

1984. 

8. Anita Holmen og Lis 

Poulsen: Håndbog i vinfremstilling 

på danske bær 

og frugter. Hekla Forlag 

1992. 


BIÅRET 1996 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 

330 

Sæsonen 1996 startede mange steder meget pessimistisk med 

nok den største vinterdødelighed siden 1955. Lidt optimisme fik 

vi, ved at vinterrapsen blomstrede sent og gav et yderst tilfredsstillende 

udbytte. Vintertabet taget i betragtning var årets 

totalhøst under middel, mens lyngtrækket var en stor skuffelse. 

Varroa især, men også kalkyngel og bipest volder fortsat problemer 

mange steder. 

Efter en 1995 sæson, som ikke 

vil gå over i historien som nogen 

fremtrædende sæson, vil 

1996 sæsonen nok præge 

dansk biavl i de kommende år. 

UDVINTRING 

Dette års udvintring må nok 

betegnes som en af de dårligste 

siden 1955. Allerede i marts 

måned kom de første meldinger 

om vintertab. En rundspørge 

blandt vores formænd (maj 

måned) viser en vinterdødelighed 

på 33%. 

Denne vinterdødelighed var 

dog ikke ligeligt fordelt i landet, 

men var især udpræget i et 

bælte på tværs af Jylland, startende 

fra Ringkøbing mod Randers, 

samt Lolland-Falster, men 

også enkelte steder på Fyn og 

Sjælland. Her kunne man opleve 

vinterdødeligheder på over 

40%. Igen var der også indenfor 

disse områder store spredninger, 

således at nogle biavlere 

mistede alle deres bier. Bemærkelsesværdigt 

er det, at 

vinterdødeligheden i en af vores 

ældste varroa-områder, 

nemlig Sønderjylland, var på 

under 10%. Se figur 1. 

Årsagen til vinterdødeligheden 

har været diskuteret i tidsskriftet. 

Vi vil nok ikke være i 

stand til at give den endegyldige 

forklaring. Hver biavler må 

hver for sig selv analysere deres 

situation. Kendsgerningen er, 


at vi havde en meget lang 

vinter vi havde bisygdomme, 

så som varroa og dens 

følgesygdomme i form af 

virus. Vi har også haft meget 

kalkyngel osv. Listen er 

meget lang. 

HONNINGHØSTEN 

Årets honninghøst pr. bifamilie 

må siges at være tilfredsstillende. 

Især vinterrapsen, 

som blomstrede senere 

end normalt, var en 

positiv overraskelse. Det 

Figur 1. Vurdering af vinter- og forårsdødelighed (1995/ 

1996) i forskellige egne af Danmark. Inddelingerne er 

kommet i stand på baggrund af en postkortundersøgelse 

til samtlige formænd af lokalforeninger under Danmarks 

Biavlerforening. Alle blevet adspurgt om deres vurdering 

af den gennemsnitlige vinter- og forårsdødelighed i deres 

lokale område. Det er derfor vigtigt at påpege, at undersøgelsen 

er baseret på en lokal vurdering. Det samme forbehold 

skal tages i figur 2 og 3. 

op til 10% 10-20% 

30-40% over 40% 

20-30 %

gjorde, at mange var 

spændt på, om vi igen skulle 

få en 1994 høst. Det blev 

ikke tilfældet, da sommerrapstrækket 

ikke var så 

overvældende. 

Rapsarealernes udvikling 

er beskrevet andetsteds 

i bladet. 

Men alt i alt må høsten 

betragtes som værende under 

normal på grund af 

manglende bifamilier i foråret. 

Se figur 2. 

LYNGHONNING 

Lynghonninghøsten kan beskrives 

ganske kort. Et udbytte 

på gennemsnitlig 2,3 

kg er det laveste udbytte i 

mands minde. 

HONNINGMARKEDET 

Sæsonen bar også præg af, 

at der nu kun er to honninggrossister 

på markedet. 

Der er dog i øjebliket en 

tendens til stigende priser 

hos fødevarekæderne. Hon- 

ningprisen hos grossisterne 

på nuværende tidspunkt 

ligger mellem 19-20 kr pr. 

kg, hvilket også er en stigende 

tendens. 

ÅRETS INDVINTRING 

På grund af det store tab af 

bifamilier i foråret, har vi 

undersøgt hvor stor en bibestand, 

der er blevet indvintret 

i forhold til sidste år. 

I et stort område af det 

midtjyske er man kun kommet 

op på 70-80% af den 

hidtidige bistyrke. Også andre 

steder er man ikke nået 

helt op på normal bistyrke. 

På landsplan vurderes det, 

at vi er nået op på 90% af 

sidste års bistyrke. 

VARROA 

Alle lokalforeninger angiver 

at varroa er almindeligt 

udbredt. Kun Læsø B.F. og 

Ærø B.F. kan bryste sig med 

ikke at have konstateret 

varroa. Det samme må an- 

Figur 2. Årets (1996) gennemsnits-honning-udbytter 

(lynghonning ikke medregnet) i forskellige 

egne af Danmark. 

over 50 kg 40-50 kg 

20-30 kg under 20kg 

tages for Samsø. 

De virus-følgesygdomme, 

som følger med varroa, ses nu 

mange steder i landet. Lige i 

øjeblikket har vi kendskab til 

bifamilier, som bryder sammen 

pga. sandsynligvis Akut Paralyse 

Virus (APV) i Ringsted og 

Skanderborg-området. Det er 

vigtigt, at alle biavlere sørger 

for at holde varroa-angrebet 

under kontrol ved en aktiv bekæmpelse. 

Om APV se Tidsskrift 

for Biavl nr. 2(1996), hvor Grøn 

Viden (Virus og Varroa- en dødelig 

kombination) er indsat. 

BIPEST OG KALKYNGEL 

Bipest har i år været i stigning 

og volder fortsat problemer i 

visse områder. Kalkyngel er ligesom 

sidste år et problem, 

dog forstået sådan, at mange 

observerede meget kalkyngel i 

foråret, men denne kalkyngel 

forsvandt i løbet af sommeren, 

således at der ikke kunne observeres 

kalkyngel ved indvintringen. 

❑ 

Figur 3. Vurdering indvintret bibestand (1996) i 

forhold til indvintret bibestand det foregårende 

år (1995). 

30-40 kg 100% 90-100% 80-90% 

70-80% under 70% 


VINTERDØDELIGHED I 

TYSKLAND 1995-96 

Af 

Camilla J. 

Brødsgaard 

Statens 

Planteavlsforsøg, 

Forskergruppe 


Tysklands 

delstater 

332 

Årets vinterdødelighed blev debatteret på en temadag 

i Nr. Åby i november. Vi bringer her blot et af 

mange indlæg, som blev fremlagt denne dag. 

I Tyskland var vinterdødeligheden 

1995-96 generelt 

langt over normalen (jf. tabel), 

ligesom det var tilfældet 

i Danmark. Den normale 

vinterdødelighed i Tysk- 


land ligger på mellem 10 og 

20% af bifamilierne. Der er 

flere forklaringer på den 

forgangne vinters overdødelighed. 

De væsentligste 

sammenhænge og forkla- 

Vinterdødeligheden 1995-96 i de tyske delstater i procent 

Delstat Dødelighed Gennemsnit 

Niedersachsen langt over normalen 40% 

Hessen mellem 0 og 80% 30% 

Bayern mellem 50 og 100% 50% 

Baden-Württemberg store forskelle i ingen statistik 

vinterdødsfald 

ringer omtales i denne artikel. 

FÆLLESTRÆK I 

TYSKLAND 

Vejrsituationen 

Vinteren 1995-96 var generelt 

lang, tør og kold. Fra 

november -95 til slutningen 

af februar -96 havde bierne 

stort set ingen muligheder 

for renselsesudflugt - og 

frem til og med marts var 

der stadig kun få dage med 

flyvemulighed. Vejrsituationen 

i Tyskland var således 

lig den danske situation i 

samme periode (jf. fig. 2 og 

3). 

INDVIRKNING PÅ 

BIERNE 

Vinterklyngen (dvalen) var 

således langvarig i sammenligning 

med gennemsnittet, 

men dog ikke ekstrem. Store, 

sunde bifamilier med tilstrækkeligt 

foder klarede 

denne vinterdvale uden 

problemer. Der var generelt 

problemer for bifamilier 

med 

● en utilstrækkelig, 

mængde vinterbier 

● stor Varroa-population 

i sensommeren og dermed 

forkortelse af livslængden 

hos vinterbierne 

● uegnet vinterfoder

Årsager: Specielt for 

lyngområder (Niedersachsen) 

VARM, TØR SOMMER 

1995 

For- og højsommeren 1995 

var meget tør og varm. Dette 

betød at blomstringen 

var hurtigt overstået, og 

desuden var der ikke meget 

nektar. Alt i alt betød det i 

juli meget små bifamilier og 

små mængder yngel. 

Det efterfølgende lyngtræk 

i august var også dårligt. 

Blomstringen var kort, 

og der var næsten ingen 

nektar pga. tørken. Vinterbierne, 

som blev dannet i 

denne periode, var få. 

SENT LYNGTRÆK MED 

“VINTERTRÆKBIER” 

I oktober var det stadig 

varmt, men nu mere fugtigt. 

Derfor fik lyngen en 

blomstring nr. to. Bifamilierne 

i disse områder hentede 

Bi i Hedelyng. Lyngtrækket på Lüneburger Heide var meget forsinket 

pga. den tørre sommer 1995. En del vinterbier blev derfor trækbier. 

Deres livslængde blev således forkortet væsentligt. 

derfor nektar på dette meget 

sene træk. 

Efter dette træk havde 

man altså meget små bifamilier 

med en del honning/ 

foder og med vinterbier, 

som mod sædvane havde 

været trækbier. Disse “vintertrækbier” 

havde forventeligt 

en meget forkortet 

livslængde. 

I januar måned havde 

man altså små bifamilier i 

klynge med tilstrækkeligt 

foder. I februar var mængden 

af bier stærkt faldende, 

“vintertrækbierne” døde i 

stort tal. Vinteren var langvarig, 

så der var ingen yngelproduktion 

på dette 

tidspunkt. 

SULT I FORÅRET 

I marts var det stadig vinter, 

og nu dør det store antal 

bifamilier af sult. Der er nu 

ikke længere tilstrækkeligt 

med bier til, at de kan hente 

foderet. Der er stadig rigelige 

mængder foder, men 

det sidder ikke tæt nok på 

bierne. 


agerbrugsområder (Hessen) 

DÅRLIG 

POLLENFORSYNING 

FORÅR 1996 

Det var hasselblomsterne, 

som i marts gav forårets 

første pollenforsyning. Pilens 

blomstring var nemlig 

forsinket pga. det meget 

kolde vejr. Det egentlige 

forår kom først i begyndelsen 

af april med pilens 

blomstring. I slutningen af 

april blomstrede så stenfrugttræerne 

og mælkebøt- 


Foto Henrik Hansen

Den månedligemiddeltemperatur 

i Danmark 

fra maj 

1995 til juni 

1996 samt 

gennemsnittet 

fra 

årene før. 

334 

te, mens rapsen var udviklingshæmmet 

pga. af kulde 

og vandmangel. 

YNGELPROBLEMER 

Pga. den lange vinter og 

dårlige pollenforsyningen 

kunne bierne ikke begynde 

at yngle før i slutningen af 

marts mod normalt i slutningen 

af februar. De første 

bier, som krøb ud, var således 

opfostret på pollen fra 

den forrige sæson og vinterbiernes 

kropsdepoter. 

Herefter havde de stadig 

dårlige livsbetingelser pga. 

pollenmangel. Fodersaftkirtlerne 

blev dårligt udviklet 

og deres livslængde forkortet. 

Dvs. også det næste 

hold yngel blev påvirket af 

pollenmanglen. 

FORÅRSKRISEN 

I april kunne den første friske 

pollen for alvor hentes 

hjem, men da var der allerede 

mange bifamilier om 

ikke havde klaret krisen. De 


gamle bier var døde og de 

nye alt for få til at klare yngelplejen. 

I maj kom endnu 

en kuldeperiode, som gjorde 

det af med de næstsvageste 

bifamilier. Rapsen 

blomstrede først i slutningen 

af maj, hvilket de biavlere, 

som stadig havde bifamilier 

tilbage, så fik glæde 

af. 

Egentlig sult, som følge 

af mangel på foder eller tab 

af kontakt med foderet, var 

ikke en udbredt årsag til 

vintertab i Hessen. 


skovområder (Hessen, Bayern, 

Baden-Württemberg) 

UEGNET VINTERFODER 

Da bierne ikke kan flyve ud 

og afgive ekskrementer i 

dvaleperioden, er det vigtigt, 

at foderet indeholder 

så få ufordøjelige dele som 

muligt. Lyng-(Calluna) og 

lusehonning indeholder affaldsstoffer 

og kan give 

bugløb, hvis det anvendes 

som vinterfoder. 

Den værste af lusehonningerne 

er den såkaldt 

melizitose-honning, som 

hurtig krystalliserer i cellerne 

og desuden giver vandmangel 

hos bierne. 

Sommeren 1995 var en 

god lusesommer med stort 

melizitose indhold i honningen, 

så derfor var katastrofen 

forventelig for biavlere 

i skovområder. I mange 

af bifamilierne blev der registreret 

udbrud af Nosema 

i foråret -96. 

ANDRE GENERELLE 

ÅRSAGER REGISTRERET 

I TYSKLAND: 

MIKROKLIMA OG 

POLLENFORSYNING 

I de områder, hvor der var 

store forskelle i vinterdødsfald 

kunne forskellene relateres 

til bigårdens placering. 

De bifamilier, som klarede 

forårskrisen, havde et

gunstigere mikroklima (sydvendte 

flyvespalter, læ mod 

nord og øst) samt kort afstand 

til pollenkilde (forskellige 

pile-arter, som afløses 

af frugttræer) og god 

vandforsyning i tørre perioder 

af foråret. I disse bigårde 

sås ikke større vintertab 

1995-96 end sædvanligt. 

ISOLERING 

Bistader isoleret for dårligt 

mod varme og kulde. Hvis 

temperaturen stiger til over 

14°C vil klyngen f.eks opløses 

og bierne bruge mere 

foder. En for kraftig isolering 

kan dog betyde, at bierne 

mister kontakten med 

omverden og flyver ud på 

uhensigtsmæsssige tidspunkter 

om vinteren. Om 

foråret kan en for kraftig 

isolering føre til, at bierne 

ikke kan komme af med 

fugtigheden. 

FORSTYRRELSER 

Forstyrrelser fra mus, spid- 

mus direkte i bistadet eller 

fra spætter og mejser udefra. 

Forstyrrelser giver generelt 

større foderforbrug 

og dermed fyldt tarm med 

deraf følgende bugløb, nosema- 

og amøbeudbrud hos 

de svageste familier. 

BIRACERNE 

Ligustica-, caucasica- og 

Buckfast-bier behøver hyppigere 

vinterflyveture og 

har ikke yngelpause i modsætning 

til mellifera- og 

carnica-bier. Derfor er kun 

de to førstnævnte velegnede 

til et koldt klima. 

KONKLUSION 

Det kan slås fast, at den 

lange vinter samt det usædvanlige 

forår betød vanskeligere 

vilkår for bifamilierne. 

Men grunden til tabene 

er - som altid - dårlige bifamilier, 

hvilket kan undgås 

ved fornuftig biavl. 

Den bedste forebyggelse 

mod vintertab er indvin- 

tring af stærke bifamilier 

med sunde bier og unge 

dronninger i passende store 

vinterenheder samt tilstrækkelig 

foder af den rigtige 

slags. 

Det er vigtigt at bemærke 

sig, at behandling med 

myresyre, oxalsyre eller thymol 

heller ikke havde en 

negativ effekt på vinteroverlevelsen 

i 1995-96 - selv 

om visse biavlere, som måske 

for første gang har taget 

sig sammen og bekæmpet 

Varroa med disse stoffer, 

er af den opfattelse. 

KILDER 

B. Binder-Köllhofer, Kirchhain 

(ADIZ 8/96). 

G. Liebig, Hohenheim - 

Stuttgart (ADIZ 8/96). 

W. von der Ohe, Celle (pers. 

medd. sep -96). 

W. Ritter, Freiburg (pers. 

medd. sep -96) & (ADIZ 9/ 

96). 

T. Schuhbauer, Lenggries, 

(Imkerfreund 9/96). ❑ 

Det månedligemiddelnedbør 

i 

Danmark fra 

maj 1995 til 


samt gennemsnittet 

fra årene 

før. 


336 

DANSK 

HONNING EB 


Danmarks 




Fyns 

Honningsalg 

Udvalgets arbejdsgrundlag 

Rejse sig efter faldet 

I løbet af de sidste år er gammelkendte 

strukturer indenfor honninghandlen 

styrtet i grus. Det har kostet 

dyrt både menneskeligt og økonomisk. 

Selvom meget kan se håbløst og 

umuligt ud, er det nødvendigt at samle 

de kræfter og ressourcer, som er tilbage. 

Som nogle har udtrykt det: 

„Det kan næppe blive værre, og derfor 

kan det vel kun gå fremad næsten 

ligegyldigt, hvilke initiativer, der tages.“ 

Midt i bekymringerne og ikke 

uden en vis bitterhed over begivenhedernes 

gang har en lille gruppe med 

repræsentanter fra Danmarks Biavlerforening, 

Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation 

og Fyns Honningsalg sat 

sig for at gøre en kraftanstrengelse 

for at udrette noget konstruktivt og 

gennemtænkt, der kan komme honninghandlen 

og ikke mindst biavlerne 

til gavn på længere sigt. 

Politisk påvirkning 

Udvalget har udarbejdet et foreløbigt 

arbejdsgrundlag, hvor det er 

konkretiseret, hvad der kan og skal 

arbejdes med. Dels skal der gøres et 

stykke arbejde på en rækkke fronter. 

Det kan vel karakteriseres som et 

stykke politisk arbejde. 

I forhold til honningpriserne skal 

der udsendes signaler om biavlens behov 

for en anstændig økonomisk afregning. 

Det kan bl.a. ske gennem 

samtaler og drøftelser med grossister, 

ligesom det kan finde sted via genindførelsen 

af en honningnotering for 

såvel stalddørssalg som honning i stor 

emballage. Ikke mindst skal udvalget 

prøve at samle og formidle tanker og 

ideer, der kan være med til at produktudvikle 

produktet honning samt 

honningmarkedet som sådan. 

Det handelsmæssige 

I tæt tilknytning til det politiske 

arbejde er der en række meget nødvendige 

og konkrete opgaver, der 

skal løses. 

Det skal sikres, at der er et godt 

landsdækkende netværk af indsamlingssteder. 

Det skal overvejes, om 

forhandlere eller andre skal stå for 

indvejningsstederne. 


I den sammenhæng skal det også 

sikres, at udgifterne til mellemhandlere 

og administration bliver mindst mulige. 

Kort sagt: Biavlerne skal selv have 

mest muligt for deres honning. 

Drejer det sig om afregning er det 

klart, at jo mere honning, der afregnes 

gennem den samme administartion, 

des billigere bliver det pr. kg honning. 

I forhold til den konkete honningpris 

skal der arbejdes med indgåelse af 

en art aftaler om afregningspriserne. 

Hvem skal bestemme? 

I de sidste mange år har det næsten 

udelukkende været honninggrossisterne, 

som har bestemt honningpriser 

og salgsbetingelser. 

Det er udvalgets opfattelse, at landets 

biavlere ville opnå meget, hvis det 

modsat var grossisterne, der måtte affindes 

sig med biavlernes krav. Det 

kunne være spændende, hvis grossisterne 

skulle anmode biavlerne - biavlernes 

honningformidling - om at få 

honning leveret til videre forarbejdning 

og salg. 

En forudsætning for denne ønskesituation 

er en væsentlig større portion 

samarbejde og solidaritet end danske 

biavlere har for vane at udvise. 

Men forandring er vel ikke umulig? 

Kristian Skovmose, DBF 

NORGE 

Denne gang har vi sakset ovenstående 

fra BIRØKTEREN nr. 7/8/ 1996. 

FC 

SVERIGE 

Rolf Månsson fra SBR´s Honungsförmedling 

(HF) skriver i en leder BI- 

TIDNINGEN september 1996 bl.a.: 

For et år tilbage fik vi en aftale 

med DANISCO SUGAR AB om salg af 

vor honning i de svenske butikker. 

Samarbejdet mellem SBR/HF og DA- 

NISCO har udviklet sig meget positivt 

og får vi blot tilstrækkelige leverancer 

af honning fra de svenske biavlere, har 

vi store forventninger for fremtiden. 

Honningen fra HF/DANISCO koster i 

svenske butikker i gennemsnit om- 

trent 39 kroner (700 g). Andre mærker 

af svensk honning har en klart lavere 

pris end honning tappet af HF. 

Vi er altså klart prisdannende på 

markedet og det gør sit til, at biavleren 

får sig godt betalt for honningen. 

De seneste 2 år har HF forhøjet 

afregningsprisen til biavleren med 80 

%. For at opretholde dette prisbillede 

på det svenske honningmarked er 

det nødvendigt, at alle medlemmer 

hjælper til nu ! - og forsyner HF med 

svensk honning. 

FC 

NYT FRA FYNS HONNINGSALG 

Den lave markedspris på honningen 

i butikkerne skyldtes den tubolens, 

der var på honningmarkedet, og 

de stadige underbudspriser var medvirkende 

til betalingsstandsningen 

og efterfølgende konkurs af VIKING 

HONNING A/S. Denne situation blev 

vi bekendt med i FH den 26. marts 

1996, og spørgsmålet var herefter, 

hvordan reddede vi noget af vor indvejede 

honning, og hvad med afregningen 

for den leverede honning. Vi 

benyttede os øjeblikkeligt af standsningsret 

over 29 180 kg, og efter en 

del juristeri fik vi lov at afhænde den 

honning, der befandt sig på indvejningsstederne. 

Som omtalt i TfB nr. 10 har FH 

udbetalt et a-contobeløb for avlen i 

1995/96, således at alle vil modtage 

12 kr./kg for leveret honning. Med 

denne foreløbige udbetaling håber 

FH, at vore aktionærer og andre leverandører, 

som støtter centraltanken, 

betænker Fyns Honningsalg A/S 

med levering af deres honning, og 

på den måde være medvirkende til 

at endnu flere biavlere bakker op om 

vor biavlerejede honningcentral ! 

Når vi opfordrer til større opbakning 

omkring vor egen central, skyldes 

det, at loyalitet kan gavne. Se 

blot på Norge, som annoncerer med 

en afregningspris på honning på 60 

kr./kg, - og Sverige der har forhøjet 

deres afregningspris til biavleren de 

sidste 2 år med 80 % !! 

ER DET IKKE TANKEVÆKKENDE ?! 

Fyns Honningsalg A/S 

Werner Jensen

RAPS - PÅ ALVORLIG NEDTUR 

Rapsarealet er stærkt 

faldende i disse år. Men med de nye hybridsorter 

kan det forventens at bibestøvning vil få 

større betydning i fremtidens rapsarealer. 

Sommerens gule vartegn i 

det danske landskab er på 

retur. Hvor der før i tiden er 

dyrket op mod 10 % af det 

samlede landbrugsareal 

med vinter og vårraps, nærmer 

arealet sig nu 3 %. Og 

er der tegn på at udviklingen 

vil vende, eller må biavleren 

vende sig mod nye afgrøder? 

STADIG 

RAPSDYRKNING I 

DANMARK 

Hovedafgrøden i Danmark 

er vinterhvede, hvor for- 

frugten har en betydelig 

indflydelse på udbyttet. Ofte 

ses der merudbytter på 

10 %, hvor vinterhveden er 

sået efter raps, i forhold til 

hvor forfrugten har været 

korn. I penge beløber dette 

sig typisk til 1000 kr/ha. Frøgræs, 

roer, ærter og andre 

2-kim bladede afgrøder er 

alle gode forfrugter for vinterhvede, 

men rapsen er suveræn, 

og arealmæssigt har 

rapsen så afgjort haft den 

største betydning som forfrugt. 

Når rapsarealet er fal- 

det i Danmark skyldes det: 

✘ Lavere priser på raps. 

Rapsolie bliver på verdensmarkedet 

trykket af lave 

priser på soya, der bruges 

som proteinfoder istedet 

for rapskager. 

✘ ✘ Generelt lave udbyt- 

ter på grund af tørre somre. 

Med i billedet hører også at 

27 % af vinterrapsen frøs 

ud i år. 

✘ Kemikaliesituationen, 

som nok må betegnes som 

den helt overvejende faktor 

til det mindre rapsareal. 

Dette er også årsagen 

Af 

Jacob Buck 

Rasmussen 

De 

samvirkende 

danske 

Frøavlerforeninger 


1000 ha 

Hkg/ha 

338 

300 

250 

200 

150 

100 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

50 

5 

0 

0 

Vinter- og vårraps areal 

1000 ha 

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 


Vinterraps Vårraps Areal ialt 

Figur 1. Areal af vinter- og vårraps i Danmark. 

Kilde: Danmarks statistik 

Vinter- og vårraps 

Udbytte Hkg/ha 

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 

Vinterraps Vårraps 

Figur 2. Udbytte i vinter- og vårraps i Danmark. 

Kilde: Danmarks statistik. 1996 dog fra Landskontoret for planteavl, 

hvor vårraps udbyttet er fastlagt ud fra forsøg. 

til, at hvor udbyttet er steget 

i alle andre landbrugsafgrøder, 

er det faldende 

for rapsens vedkommende. 

KEMIKALIER 

En lang række ukrudts-mid- 

ler er nu forbudt efter Miljøstyrelsens 

revurdering af 

alle bekæmpelsesmidler indenfor 

landbruget. Dette 

har specielt ramt rapsavlen 

hårdt, idet korsblomstret 

ukrudt som agerkål, hyrde- 

taske m.m. ikke længere 

kan bekæmpes kemisk. 

Mange biavlere har da 

sikkert også noteret, at 

hvor rapsen tidligere blomstrede 

gult, er der nu både 

røde og hvide farver indblandet 

i blomstringen. Bierne 

er nu engang ligeglade, 

men det er rapsen ikke. 

MEKANISK 

UKRUDTSBEKÆMPELSE 

Fremtiden dikterer et lavere 

forbrug af hjælpestoffer i 

primær-landbruget, og muligheden 

for mekanisk bekæmpelse 

af ukrudt i raps 

synes gode. Svenske forsøg 

viser, at det uden nævneværdigt 

udbyttetab kan lade 

sig gøre at så raps med 

en rækkeafstand på 50 cm, 

hvorefter der så kan radrenses. 

Danske forsøg udført 

af Statens Planteavlsforsøg 

viser at det er nødvendigt 

med 2 rensninger i 

efteråret, og en enkelt i 

foråret. Desværre falder de 

2 rensninger i efteråret 

sammen med den travle periode 

hvor vintersæden skal 

i jorden, hvorfor mange 

landmænd ikke er begejstrede 

for ideen. 

NYE SORTER - 

HYBRIDER 

Mange af de nye rapssorter 

forædles som hybrider, 

der kan opdeles i 2 typer. 

Ægte hybrider: 

Her høstes der planter, der 

er genetisk krydset, og som 

er i stand til at bestøve sig 

selv. Gerne med hjælp fra 

bierne som de rapssorter vi 

kender idag. 

Mix-hybrider: 

Her høstes der i marken 

planter hvor 10-20 % af 

planterne er normale raps

Vinterraps fotograferet henholdsvis i april, maj og 

juni måned 1996. Selv en vintersvækket afgrøde kan 

vokse eksplosivt - helt op til 10 cm om dagen lige før 

fuld blomstring. 

planter, som skal bestøve de har vist udbytter, der er 

resterende der er hybrid- bedre end de bedste alminplanter.delige 

rapssorter. 

Disse sorter angives af 

forædlerne at give højere 

udbytte, hvad der også er 

tilfældet i nogle år. 

Mix-hybrider angives i 

teorien at give et højere 

udbytte end de ægte hybrider 

fordi de ikke danner 

pollen, og derfor ikke spilder 

energi på denne proces. 

Omvendt er bestøvningen 

det helt store problem 

for mix-hybrider, idet der 

kræves tørt og solrigt vejr 

under bestøvningen. 

Bibestøvning er i højere 

grad nødvendig i mix-hybrider 

end i alm. raps. Dette 

rummer nok en stor del af 

forklaringen på hvorfor 

mix-hybriderne ikke endnu 

HVAD BETYDER DET 

FOR BIAVLEREN? 

Indenfor majs, solsikker og 

rug og mange andre plantearter 

er man nået så langt 

i forædlingen, at der næsten 

udelukkende satses på 

hybrider, hvis krydsningsfrodighed 

danner basis for et 

højere udbytte. 

Tendensen går i 

samme retning for 

raps, hvorfor det kan 

forventes at 

bibestøvning vil få 

større betydning i 

fremtidens rapsmarker. 

Derfor må biavleren 

konstatere, at tidligere 

tiders store rapsarealer 

nok ikke kommer 

igen i den nærmeste 

fremtid. Til gengæld 

kommer der 

rapsmarker, der har 

større behov for bestøvning, 

og hvor 

landmanden vil efterspørge 

bier. Og som 

et ekstra plus - rapsafgrøderne 

vil i fremtiden 

blive dyrket næsten 

uden sprøjtemidler, 

således at honningen 

i endnu højere 

grad kan markedsføres 

som et sundt og 

naturligt produkt. ❑❑❑❑❑ 


KORT 

340 

Carl Johan Junge 

VEDR. DEN BRUNE BI 

PÅ LÆSØ 

Vestre Landsret behandlede 

den 19. september 1996 

anklagemyndighedens kære af 

kendelsen fra Retten i Frederikshavn 

om forelæggelse for 

EU-domstolen af spørgsmålet, 

om bekendtgørelse nr. 528 af 

24. juni 1993 om biavl på Læsø 

er i overensstemmelse med EUrettens 

forbud mod national 

fastsatte ikke-toldmæssige 

handelshindringer for samhandel 

i Det Indre Marked. 

Landsretten tilkendegav, at 

den umiddelbart ikke fandt at 

kunne afvise forsvarets påstand 

om, at bekendtgørelsen 

er i strid med rådsdirektiv 91/ 

174 EØF (handel med racerene 

avlsdyr). Landsretten udtalte 

dog samtidig at den ikke fandt 

at kunne tage formel stilling til 

spørgsmålet, før Retten i Frederikshavn 

havde taget stilling 

til, om tiltalte i den konkrete 

sag har overtrådt den pågældende 

bekendtgørelse. 

Efter EU-traktaten er det 

en forudsætning for, at spørgsmålet 

om bekendtgørelsens 

gyldighed kan forelægges for 

EU-domstolen, at dette sker 

som led i behandlingen af en 

verserende sag. 

Kun hvis tiltalte i den verserende 

sag findes skyldig, vil 

der således være det formelle 

grundlag for at forelægge 

spørgsmålet om bekendtgørelsens 

overensstemmelse med 

EU-retten for EU-domstolen. 

Anklagemyndigheden tog 

Landsrettens udtalelse til efterretning 

og hævede kæremålet. 

Sagen går herefter tilbage 

til Retten i Frederikshavn. Hvis 

tiltalte findes skyldig i at have 

overtrådt bekendtgørelsen om 

biavl på Læsø ved at have holdt 

andet end brune bier efter den 

15. august 1993, vil spørgsmålet 

om bekendtgørelsens lov- 


FV 

lighed i forhold til EU-retten 

herefter bliver forelagt for EUdomstolen. 

Endelig dom i straffesagen 

vil i så fald først kunne 

afsiges, når EU-domstolens udtalelse 

foreligger. 

Frifindes tiltalte, er der intet 

formelt grundlag for at 

forelægge spørgsmålet om bekendtgørelsensoverensstemmelse 

med EU-retten for EUdomstolen. 

Plantedirektoratet 

GRØFTEGRAVERI, 

MANGLENDE POLITISK 

STYRING ELLER ???? 

Åbent brev til hovedbestyrelsen 

i DBF 

I Tidsskrift for Biavl 10/96, 

konstaterer formanden for DBF 

i sin leder at de danske biavlere 

„tilsyneladende har delt sig i to 

lejre“. Den daglige leder af 

DBF, Asger Søgaard Jørgensen 

følger op med den store rive i 

sin artikel „Arsenik i myresyre?“, 

hvor han i flot „Ekstrabladsstil“, 

for at bruge hans 

eget udtryk, skærer en lang 

række biavlere over samme 

læst. 

Som een blandt mange biavlere, 

der endnu ikke har et 

afklaret forhold til varroabehandling, 

finder jeg det betænkeligt, 

at Asger Søgaard 

Jørgensen kan berette om mistænkeliggørelse 

af anbefalede 

metoder, rygtespredning og 

anvendelse af en speciel 

dagbladsstil. Asger Søgaard 

Jørgensen må derfor korrigeres 

- hvis hans påstande er møntet 

på specifikke personer eller organisationer, 

bør de nævnes 

ved navn. I modsat fald skaber 

politisering af den her slags 

splid og grøftegraveri indenfor 

DBF’s rækker. 

En del af DBF’s medlemmer 

bruger, og vil fortsat bruge 

pesticider i varroabekæmpelsen. 

Uanset hvad hovedbestyrelsen 

i DBF, eller for den sags 

skyld, Asger Søgaard Jørgensen 

mener om det forhold. Tiden 

må være inde til den erkendelse. 

Politisk er det et problem 

for DBF, set i lyset af aktionsplanen 

m.v. Problemet bliver 

imidlertid ikke mindre af, at 

der igennem længere tid har 

været lagt op til en konfrontation 

mellem de „frelste“, der 

følger DBF’S metoder og „pesticid-biavlerne“, 

som Asger 

Søgaard Jørgensen benævner 

dem. En polarisering af den 

slags tjener ikke noget formål 

for dansk biavl, der i øjeblikket 

har rigeligt med problemer. Ville 

det i stedet ikke være mere 

hensigtsmæssigt at prøve at 

der skal være plads til alle i 

Danmarks Biavlerforening - 

„frelste“ som „ikke-frelste“. 

Hvis hovedbestyrelsen i 

DBF bakker op omkring politiseringen 

i „Arsenik i myresyre“, 

har foreningens medlemmer 

krav på at få det bekræftet. 

Hvis ikke, er det måske på tide 

at tage en intern drøftelse i 

DBF om hvem, der tegner den 

politiske linie udadtil. Under 

alle omstændigheder vil det i 

denne sammenhæng være rimeligt 

at vide, hvem der er afsender 

af så kraftige signaler. 

Keld Brandstrup, Reerslevvej 42, 


VEDR.: ARSENIK I MY- 

RESYRE 

Det var ligefrem rart at få 

tingene omkring myresyrens 

mikroskopiske indhold af fremmede 

stoffer sat på plads, samt 

at evt. tungmetaller bliver i fordampningsapparatet. 

Nu ved vi 

hvor vi står, og at vi roligt kan 

bruge syren uden at ødelægge 

hverken honning eller voks, 

blot forskrifterne følges. Tak til 

Asger for artiklen i Tidsskrift 

for Biavl nr. 10/96, men jeg synes 

også at vi skylder 

rygtesmeden(e) en varm tak, 

for uden rygtesmederiet havde 

vi nok ikke fået myresyren så 

grundigt belyst. Skulle vi ikke 

sende rygtesmeden(e) en fla-

ske rødvin som tak for indsatsen 

(eller mon han hellere vil 

have en flaske Bayticol). 

Jens Madsen, Gl. Roskilde Amts 

B.F. 

SVAR TIL JENS MADSEN 

Tak for de pæne ord. Selv 

konsulenter har brug for inspiration 

udefra en gang i mellem. 

Med hensyn til rødvinen, 

så mener jeg den gør bedre 

gavn hvis du, Keld og jeg deler 

en god flaske Amarone, mens 

vi diskuterer tingene. 


SVAR TIL KELD 

BRANDSTRUP 

Kære Keld! 

Det er hovedgeneralforsamlingen 

og hovedbestyrelsen, 

som fastlægger Danmarks 

Biavlerforenings politik herunder 

strategien for bekæmpelse 

af varroamider. 

Der er i lederen i nr. 10 redegjort 

for holdningen. 

Du var som hovedbestyrelsesmedlem 

selv med til at fastlægge 

strategien i varroaaktionsplanen. 

Du var for at bruge 

et af dine egne udtryk meget 

„frelst“, selv om nogle sønderjyske 

biavlere ønskede et pesticid 

til bekæmpelse af varroa. 

Du ved godt, at hovedbestyrelsen 

undersøger, om der 

kan godkendes et pesticid til 

brug for de biavlere, der ønsker 

at bruge det. Dette er sket 

blandt andet efter et kraftigt 

pres fra dig, nu hvor du selv har 

fået miden. 

I foråret fik jeg en henvendelse 

fra Nordfyns B.F. som følge 

af, at en materielforhandler 

- til sine kunder fortalte, at der 

var arsenik i myresyre. Jeg talte 

med materielforhandleren omkring 

dette, og som fysiklærer 

må jeg sige, jeg var rystet, om 

materielforhandlerens hensigt 

har været at få biavlere til at 

bruge pesticider, skal være 

usagt. 

Vi mener i hovedbestyrelsen, 

at de anbefalede metoder 

virker, men som det også fremgår 

af artiklen om arsenik i myresyre, 

så skal de bruges og effekten 

kontrolleres, for at få 

dette budskab ud bruger vi den 

faglige ekspertise, vi har hos 

vore medarbejdere og de arbejder 

loyalt over for de beslutninger, 

der er truffet af hovedbestyrelsen 

omkring dette. 

Vi ønsker også en rolig og 

fordomsfri debat; men vi er også 

bevidste om den debat, der 

nødvendigvis må komme i relation 

til honning, når der anvendes 

pesticider i varroabekæmpelsen. 

Jørgen Bang, bimester, 

hovedbestyrelsesmedlem 

SVAR TIL KELD 

BRANDSTRUP 

Jeg erkender blankt, at 

indledningen til artiklen Arsenik 

i myresyre er skrevet i et 

øjebliks affekt over en „pressemeddelelse“ 

som Ditlev Blume 

har udsendt på vegne af Sammenslutningen 

af Danske Erhvervsbiavlere 

(SDE). 

I „pressemeddelelsen“ sker 

der mistænkeliggørelse af anbefalede 

metoder m.v. Jeg blev 

sur over, at vi igen skal bruge 

kræfter på urimeligheder fra 

den side. 

På baggrund af „pressemeddelelsen“ 

fik vi en opfordring 

til at redegøre for hvorvidt 

der var arsenik i myresyre. 

Det er det egentlige indhold i 

artiklen. 

Det glæder mig du har læst 

artiklen. Men jeg beklager at 

mine bemærkninger i indledningen 

har bragt dig så meget i 

affekt, at det har afledt din opmærksomhed 

fra det, der er artiklens 

egentlige indhold. 


DANMARKS BIAVLER- 

FORENING PÅ INTER- 

NETTET 


Formanden for Danmarks Biavlerforening: 

krs@post2.tele.dk 

Konsulentkontoret og Tidsskrift 

for biavl i Roskilde: 

dbf@post4.tele.dk 

Konsulent Carsten Wollf 

Hansen 

cwh@post4.tele.dk 

Skriv til os, så vi også vi kan se 

om det virkelig er noget der 

skal satses på fremover. 

SVENSKA BIFRIMÄR- 

KESKLUBBEN REKRY- 

TERAR 

Samla bin och biodling på 

frimärke kan Du göra med 

svenska bifrimärkesklubben. 

Klubben bildades 1989 och har 

46 medlemmar. 

Du kan njuta av deras klubblad 

fyra gånger om året. Nya 

aktuella frimärken, FDC, Maxi, 

minnespoststämplar, nivån av 

samlandet afgör Du själv med 

abonnemang. Försäljning af 

frimärken med fotokopia görs 

under vinterhalvåret. 

Nytt är cirkulationsverksamheten, 

med sändningslista, 

där en mängd af helsaker (FDC, 

minnespoststämplar m.m.) med 

bi och biodling på, kan betraktas 

utan köptvång. 

Under årens lopp har ett 

antal brevmärken och kort 

framtagits. År 1990, 15 maj, var 

höjdpunkten för en bifrimärkessamlare, 

då utkom de svenska 

rabattfrimärkena, en praktserie 

med 10 valörer. De akvarellmålade 

frimärkena skildrar 

fint dagens biodling. 

Jag vill påstå at det kan bli 

både intressant och spännande 

att samla bifrimärken. Vad jag 

kan se är att medlemmarna 

trivs och följer troget år från år. 

Men det finns utrymme för fler. 

Kontakta: Hans-Olov 

Andersson, Visgatan 22 C, 703 

72 Örebro, Sverige. 

Tel: 019-25 21 08. 


DBF 

342 

Foto Finn Christensen FV 

Hovedbestyrelsesmøde 

Økonomien var et vigtigt 

punkt på hovedbestyrelsens 

møde den 12. oktober på kontoret 

i Roskilde. 

Selv om man når det budgetterede 

medlemstal, så er 

det udtryk for at faldet i medlemstallet 

ikke er standset endnu. 

Aktivitetsniveauet er højt 

og for en stor del fastlagt gennem 

konsulenttilskud og tilskud 

til varroastrategiplanen. 

Hovedbestyrelsen drøftede 

derfor aktuelle besparelser. På 

længere sigt er der tre muligheder, 

enten at få flere medlemmer, 

hæve kontingentet eller 

foretage drastiske nedskæringer 

i aktiviteterne. 

Hovedbestyrelsen mente, 

at man af hensyn til de biavlere, 

som ønsker at bruge pestici- 


der til varroabekæmpelsen bør 

søge at få godkendt Bayvarol. 

Det er uholdbart, at der sker en 

anvendelse af midler, som ikke 

er godkendt. 

Nordjyllandsprojektet blev 

drøftet. Der er udarbejdet en 

projektbeskrivelse og budget 

for aktiviterne. Det blev vedtaget, 

at DBF skal søge at skaffe 

pengene til financieringen. 

Hovedbestyrelsen var enige 

om, at der ikke må ske udvanding 

af etiketten. Eventuelle 

ændringer af etiketten kan 

ske i samarbejde mellem grossister, 

og DBF. Der kan desuden 

gives tilladelse til brug af bomærket 

på f.eks etiketter for 

specialhonninger, når etiketten 

adskiller sig klart fra DBFs etiket. 

Etiketten skal godkendes 

af Hovedbestyrelsen og der 

skal betales reklameafgift. 

DBF's ANSVARS- 

FORSKRING 

Som medlem af Danmarks 

Biavlerforening har du en erhvervsansvarsforsikring, 

og når 

du bruger Danmarks Biavlerforenings 

etiket er din honning 

dækket af en produktansvarsforsikring.Erhvervsansvarsforsikringen 

Som medlem af Danmarks 

Biavlerforening er du dækket 

af en kollektiv „erhvervsansvarsforsikring“, 

som dækker 

den skade, dine bier kan forvolde. 

Det kan bedst belyses ved 

et par eksempler på skader 

hvor forsikringen har dækket. 

1. En biavler er ved at tage 

honning fra. Bierne er urolige 

og stikker naboens hund, der 

trods dyrlægehjælp dør. Forsik- 

Hovedbestyrelsen vedtog 

at iværksætte en honningkontrol. 

Der skal indkøbes 50 honninger 

med DBFs etiket. Indkøbene 

skal ske af en uvildig 

instans, der sender honningerne 

direkte til analyse i Tyskland. 

Honningerne vil blive 

analyseret for kvalitet, pollenspektrum 

og pesticidrester. 

Desuden vil en parallelprøve 

blive sendt til DBF, hvor et 

udvalg vil foretage en bedømmelse 

af honningen. 

Det blev besluttet, at der 

skal laves et tilbud om fælles 

rejse til APIMONDIA- kongressen 

i Antwerpen. På nordisk 

plan er der tilslutning til at 

man søger en fællesnordisk repræsentation 

i Apimondias styrelse. 


ringen dækker hundens værdi 

og dyrlægeregning. 

Der skal selvfølgelig være 

dokumentation for hundens 

pris, og dyrlægen skal fastslå, 

at det er bistik, der forårsagede 

hundens død. 

2. En biavler roder i sine bier, 

der står tæt på en cykelsti. 

En cyklist får en bi ind bag 

brillerne og basker efter bien 

med det resultat at brillerne 

smadres mod jorden. Brillerne 

blev erstattet. 

Det kan i mange tilfælde 

være tvivlsomt, om biavleren 

kan dømmes som ansvarlig i en 

eventuel retssag. Men bestyrelsen 

for Danmarks Biavlerforening 

har besluttet, at man i 

denne type mindre sager dækker 

skaden, såfremt man ud fra 

sund fornuft kan mene, at det 

er medlemmets bier, som har

forvoldt skaden. 

Produktansvarsforsikringen 

Denne forsikring er tegnet 

for de medlemmer, som bruger 

Danmarks Biavlerforenings eti- 

DANMARKS BIAVLER- 

FORENINGS HONNING- 

KONTROL 

Kvaliteten af honning med 

Biavlerforenings etiket er hidtil 

blevet kontrolleret ved enkelte 

stikprøver samt i forbindelse 

med klager fra kunder. 

Nu iværksættes en egentlig 

kontrol af honningen 

Formålet med kontrollen 

er at sikre, at honning, der sælges 


etiket, har en høj kvalitet. 

Kontrollen skal medvirke 

til at skabe gensidig tillid mellem 

honninggrossister, biavlere 

og forbrugere. 

Kontrollen skal tjene til at 

give forbrugeren sikkerhed for, 

at honningen er dansk, samt at 

den overholder Danmarks Biavlerforenings 

krav til honning. 

Kontrollen er baseret på 

stikprøvekontrol af honning 

fra honningcentraler og biavlere, 

der benytter Danmarks Biavlerforenings 

etiket. 

Kontrollen gennemføres af 


Prøverne udtages af en 

uvildig instans, der sender den 

ene prøve til DBF. Den anden 

sendes direktet til Hohenheim. 

Kontrolindkøb sker hvert 

år efter sæsonens afslutning. 

Der indsamles årligt 50 

prøver 

Der indsamles/købes 2 glas 

af hver prøve. 

nr. 1 til udvalgets vurderinger 

nr. 2 til undersøgelse 

for kvalitet og pesticidrester I 

Hohenheim. 

Vurderinger 

Prøverne vurderes og bedømmes 

af et honningbedømmelsesudvalg 

nedsat af hovedbestyrelsen. 

Eventuelt med repræsentation 

af honninggrossister 

og forbrugerrepræsentant. 

FV 

ket med teksten „Avlet i egen 

bigård“. Den dækker altså ikke 

for honninggrossister. 

Vi har heldigvis ikke haft 

nogle skader. Men vi har vel alle 

hørt om den brækkede tand 

Med en konsulent som sekretær 

i udvalget. 

Analyseresultaterne bearbejdes 

af konsulenterne. 

Honningbedømmelsesudvalget 

og hovedbestyrelsen 

gennemgår resultaterne. 

I tilfælde af manglende 

kvalitet af honningen beslutter 

hovedbestyrelsen, hvilke konsekvenser 

det skal få. 

Der udarbejdes en rapport 

med konklusioner og anbefalinger. 

Prøve 1 

De indsamlede prøver opbevares 

på køl indtil 1 døgn før 

vurderingen, hvor de stilles ved 

stuetemperatur. 

Prøverne beskrives for følgende 

egenskaber: 

● Prøvenummer 

● Biavler 

● Navn, Adresse 

● Emballage 

● Pakning 

● Udseende 

● Honning på låg 

● Spild 

● Renhed 

● Konsistens 

● Vurderes efter 1 døgn ved 

stuetemperatur 

● Krystallisation 

● Etikettering 

● Sidder etiketten lige 

som følge af stenen i rugbrødet. 

Nu er der vel sjældent sten 

i honningen. Men det vil typisk 

være tilsvarende tilfælde, der 

dækkes af produktansvarsforsikringen. 

● Tillægsetiketter? 

Prøve 2 

Sendes til Biinstituttet i Hohenheim 

af den uvildige prøvetager. 

Der gennemføres følgende 

undersøgelser: 

Pollenanalyse til vurdering 

af om honningen er dansk, og 

om og om "sortshonninger" lever 

op til betegnelsen. 

● Vandindhold 

● Lovkravet er 21 % i alm. 

honning 

● Lynghonning og kløver 

honning max 23 %. 

● HMF. 

● Lovkravet er max 40 mg/ 

kg. 

● Diastatisk indeks 

● Invertase 

● Der analyseres for pesticidrester. 

Varroamidler og 

de mest anvendte pesticider 

i landbruget. 

I 1996 gennemføres desuden 

analyser for 1,4,dichlorbenzen 

Forhåbentlig er det kun 

nødvendigt at analysere for 

det i år. 

Det vurderes, at brugen af 

mølkugler i voksrum er meget 

lidt brugt i Danmark. I Tyskland 

og Sverige har det været almindeligt. 


344 



Åbent mandag-torsdag fra 9-16, fredag fra 9-14. 


Dansk litteratur: 

Excl. moms Incl. moms 

Arne Christensen: 

Driftsplan for opstablingsstader ............... 80,00 100,00 

Vejledning i praktisk biavl ....................... 115,00 143,75 

Finn Christensen: Biplanter ............... 152,00 190,00 

Henrik Hansen: 

Biernes yngelsygdomme ...................... 46,00 57,50 

Bisygdomme & deres 

behandling .............................................. 90,00 112,50 

Sygdomme & parasitter 

hos voksne bier ...................................... 52,00 65,00 

Eigil Holm: 

Dronningeavl......................................... 190,00 237,50 

Lærebog i biavl ..................................... 290,00 362,50 

Grethe Klit & Bent Christensen: 

Honningopskrifter ..................................... 50,00 62,50 

Bolsjekogebogen ...................................... 60.00 75,00 

Axel Michelsen: 

Honningbiens dansesprog ................. 112,00 140,00 

Dadant: 

The Hive & the Honeybee .................... 360,00 450,00 

Ingemar Friis: 

Biodling med varroakvalster .................... 24,00 30,00 

Åke Hansson: 

Biväxter ..................................................... 27,50 34,50 

SBR: Biodlarens kokbok .......................... 70,00 87,50 

Stiegen: 

Dronningavl & avlsarbejde .................. 110,00 137,50 

Wolfgang Ritter: 

Bienenkrankheiten ............................... 116,00 145,00 

Nogle bøger findes kun i begrænset oplag 

Temahæfter: .............................................. 8,00 10,00 

Honningværkstedet; Dronningeavl; Biernes arvelighedslære; 

Honning; Biforgiftninger; Biplanter ny; Biplanter; Biernes ernæring 

Biavl med varroa. 

Opskriftsfoldere, Søren Gericke. 

100 stk. ..................................................... 75,00 93,75 

Bi-lidt foldere 

50 stk. ....................................................... 50,00 62,50 

Alle priser er excl. moms og forsendelse 

Rabatter ved større antal, ring og hør nærmere 

TELEFON 

46 32 22 77 

Tidsskrift for Biavl e-mail: dbf@post4.tele.dk

Foredrag af 

erhvervsbiavler og buckfastavler 

Keld Brandstrup 

Biavlerforeningerne i Midt- og østjylland, Grønbæk- 

Svostrup, Hammel, Silkeborg, Galten, Århus, Skanderborg 

og Odder afholder fællesarrangement med foredrag af 

erhvervsbiavler og buckfastavler 

Keld Brandstrup, Reerslev. 

Efter at Keld desværre måtte melde afbud til vort arrangement 

i februar, har vi på ny engageret ham til at holde 

foredrag om sin biavl med 430 bifamilier, samt en 

omfattende dronningavl. 

Mødet afholdes 

tirsdag den 26. november kl. 19.30 

på Restaurant Skovbakken, 

Holsteinsgade 50 i Odder 

(Holsteinsgade starter ved banegården). 

Arrangementet koster 35,- kr. incl. kaffe og brød. Tilmelding 

kan ske til de lokale formænd, eller på telf. 86 55 12 

61 senest den 24. november. Se endvidere under møder 

andet steds i bladet. P.f.v. Peter Stougård 

Generalforsamling 

EDBi 

Hermed indkaldes til generalforsamling lørdag den 7. december 

kl. 10.30 hos Eigil Holm, Byskovsvej 4, 8751 Gedved, 

tlf. 75 66 51 30. 


På valg er Eigil Holm og Jørn Johannesson. Efter generalforsamlingen: 

Demonstration af Bidatas nye muligheder, forbindelserne 

med udlandet etc. Der serveres morgenkaffe og frokost. 

Tilmelding til Peder Kjærsgaard på telf. 86 89 86 42 senest den 4. 

december. 

P.b.v. Peder Kjærsgaard 

Tidsskrift for Biavl e-mail: dbf@post4.tele.dk 


346 


Apifonda 




Telf. 62 20 97 40 

Alt til biavl 





tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 




Afsmeltning af voks, 

samt rammevask 





Tlf. 86 47 04 52 




Alt til biavl 







Tlf. 97 18 70 16, Bil 30 88 51 74 

Fax. 97 18 70 16 


Alt 

til 


Bækkelund 

Gårdbutik 



Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 

BEVAR DINE FORDELE 


BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 




Rea-Dan stader 12x10 

købes 

3 stk. LN opstabling 

gives væk 

Tlf. 44 98 70 27 

MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/10.96-30/4.97 





Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22




Stort udbytte. Kom med tavlerne nu, så får du renvaskede rammer 

og 1. klasses vokstavler retur. 







Om en måned begynder 

vi at synge julen ind 

også i BIHUSET 

med masser af julegave ideer: 

Julegaver til en biavler: 

Bøger om bier og biavl, 

beklædning, slør, 

handsker m.v. 

Julegaver fra en biavler: 

din egen honning, 

hjemmerullede vokslys 

eller mjød, 

honningbolsjer, 

shampoo med honning 

og helseprodukter med propolis. 

Kun din egen fantasi 

sætter grænser 

Kom ind 

få en kop kaffe 

og en bisnak 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 


Man.-fre. .......................... 8-17 

Lørdag ............................ 8-12 


INDBETAL DIT KONTINGENT RETTIDIGT 


348 

VOKSSMELTNING 





Svishaven 1, 

5330 Munkebo 

☎ 65 97 47 71 





Tidsskrift for 

Biavl 1996 på 

CD- rom 

Kan anvendes både på 

PC og Macintosh 

NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 

Prisen 

Prisen for hele årgang 

1996, 12 numre og 

temahæfterne: Biavl for begyndere og Honning bliver 

120,00 kr. excl. moms og forsendelse. 

Specialtilbud til medlemmer af DBF 

Ved forudbestilling og -betaling senest 1. januar 90,00 

kr. excl. moms og forsendelse ialt 120,00 kr. 

BEVAR DINE FORDELE 

Sælges 

Bifamilier opstillet i 

gartneri på Amager 

samt rustfri slynge og 

alt tilbehør sælges for 

14.000,- kr. kontant. 

Henv. telf. 

32 51 77 40 

Slynge sælges. 4-solds 

med motor samt 2 stader 

12x10, magasinkasser, 

honningspande m.v. 

Telf. 42 81 17 15 

REA-DAN-magasiner 

Lavnormal + norsk mål 

købes. 

Henv. telf. 75 44 63 75. 

6 stk. monterede magasinkasser, 

5 stk. glasdøre, 69 

stk. rammer 12x10 sælges. 

Henv. telf. 86 84 75 83 efter 

kl. 17.00. 


Frederiksborg B.F. afholder ordinær 


den 5. december kl. 19.00 på 

Bjerggården. Dagsorden ifølge 

vedtægterne. Forslag til dagsorden 

skal være formanden i hænde 

senest den 21. november. Efter generalforsamlingen 

modtager bestyrelsen 

meget gerne forslag om 

hvordan og hvad foreningen ønsker 

af vores aftenmøder i vinterperioden. 

Driften og undervisning 

i skolebigården kan måske også 

trænge til en afpudsning. Skriv de 

ting ned på et stykke papir, som I 

mener der kan gøres bedre og 

kom frem med nye forslag. mød 

op til generalforsamlingen og gør 

foreningen bedre. Tak for i sommer. 

Peter Christensen





Honningdåser til vinterfodring 

med Fyldekant 


stader 



JAKOBSEN & HVAM A/S 

Hovedvejen 22 

7490 Aulum 

Tlf. 97 47 27 39 

Fax 97 47 39 27 

Hverdage åben 8-16.30. Lørdag åben 9-11.30 



MØDER 

350 

Biavlerforeningen for Grenå 

og Omegn afholder julearrangement 

lørdag den 7. december 

kl. 14.00 på Søndre skole 

i Grenå. En eftermiddag for 

hele familien. Vi bager, støber 

og ruller lys, og meget andet. 

Vi drikker kaffe og smager på 

mjøden vi lavede sidste år. 



foredragsaften tirsdag den 

26. november kl. 19.30 på Restaurant 

Skovbakken i Odder. 

Foredragsholder er Kjeld 

Brandstrup, som vil fortælle 

om sin biavl (se fællesannoncen 

andet steds i bladet). Tilmelding 

på telf. 86 95 01 38. 


Gl. Roskilde Amts B.F. erindrer 

om kubebinding og foredrag 

om varroa som afholdes i 

oktober og november måned, 

se T.f.B. nr. 10,1996. 

Vaskede rammer og bestilt 

voks ankommer til klubhuset 

den 26. november. Medlemmerne 

skal afhente effekterne 

samme dag, da der ikke er kapacitet 

til betryggende opbevaring 

af materiellet i skolebigården. 

Bliver det ikke straks 

afhentet, vil det komme til at 

stå ubevogtet i det fri med fare 

for forringelse og tyveri. Erfaringsmæssigt 

bliver rammerne 

hurtigt jordslåede hvis de står 

udendørs på denne årstid. Foreningen 

påtager sig intet ansvar 

for materiel, som ikke afhentes 

samme dag. 

Husk: Du skal ringe til Heino, 

Tappernøje for at bestille hvor 

meget voks du skal have leveret 

+ de rammemål hvis du vil 

have kunsttavler leveret retur 

sammen med de vaskede rammer 

Jens Madsen 


igen møde i samarbejde 

med Randers og Omegns B.F. 


19.00 på Kulturhuset i Randers, 

lokale 3, 2. sal, se under Randers 

og Omegns B.F. 

P.b.v. Keld Pedersen 


afholder adventshyggemøde 

tirsdag den 10. december kl. 

19.30 på Naturskolen på Nybo 

Bakke med gløgg og pakke- 


auktion. Medbring en pakke til 

en værdi af mindst 20,- kr. 

Bestyrelsen 


afholder møde torsdag den 28. 

november kl. 19.30 i vores nye 

mødelokale Kammerrådensvej 

15, 1.sal i Hørsholm. Medbring 

et glas af din bedste/værste 

honning til prøvesmagning. 

Hvordan klarer man vokssmeltning 

og fremstilling af vokstavler? 

Har vi styr på miderne? Virker 

din behandling? Hvis I har 

emner I ønsker diskuteret, er 

der rig mulighed for at få dem 

drøftet på mødet. Der serveres 

kaffe og brød til honningsmagningen. 




bolsjekogning og honningbedømmelse 

torsdag den 

28. november kl. 19.00 i Medborgerhuset, 

Esbjergvej 

300 (Hvilested gl. Kro). Medens 

dommerne bedømmer honning 

fra årets høst vil Gitta Gaverslund 

fra Fredericia fortælle 

og vise hvordan du selv kan lave 

honningbolsjer. Tommy Hansen 

vil fortælle lidt om marcipan 

og honning til konfekt. 

Bagefter kan der købes, hvortil 

der serveres flere slags honning, 

kager. Alle er velkomne. 




19.00 på Ørbæk kro, se under 

Vindinge herreds B.F. 




december kl. 19.30 i mødelokalet 


Ved generalforsamlingen den 

7. oktober ønskede formand 

og næstformand at træde tilbage 

efter mange års virke. Til 

bestyrelsen blev valgt formand 

Jason Träff, næstformand 

Svend Krogsgaard, sekretær 

Birgitte Friis-Mikkelsen, kasseren 

Tommy Johnsen og medlem 

Erik Christensen. Der blev fra 

hele salen udtalt meget tak til 

de afgående for lang og tro 

tjeneste. 

Denne aften bliver et gensyn 

med Henrik Hansen fra Forskergruppe 

Biavl. Emne denne 

gang er om parasitter-virus og 

bakterier er en trussel for bierne, 

og i hvor stor grad, de indvirker 

på vore bier. Alle er velkomne. 


februar 1997, se nærmere i 

T.f.B. nr. 1/1997. 

P.b.v. Jason Träff 


fællesarrangement sammen 

med 7 andre lokalforeninger 


kl. 19.30 på Skovbakken i Odder 

hvor Keld Brandstrup kommer 

og fortæller om sin biavl 

med over 400 familier. 

Tilmelding på telf. 86 55 12 61 

senest den 24. november. Se 

også annoncen „Fællesarrangement“ 

andet steds i bladet. 



møde i samarbejde 

med Hadsten og Omegns B.F. 


19.00 på Kulturhuset i Randers, 

lokale 3, 2. sal. Poul Erik Sørensen, 

Hårby kommer og fortæller 

om avlerringen - dronningavl. 

Poul Erik vil også fortælle 

om sit syn på vinterdødeligheden 

i vinter og foråret. 

Mød op til en fornøjelig aften. 

Kaffe til pausen medbringes. 



møde torsdag den 21. november 

med biernes føde, pollen, 

nektar, indbæring, slyngerum 

v/Svend-Erik Gissel, Grenå. 


Årets gang i bigården v/Peter 

Petersen, Viborg. 

Torsdag den 5. december: Honning, 

fratagning, slyngning, røring, 

opbevaring v/Svend-Erik 


Torsdag den 12. december: 

Klargøring af bimaterialer, 

brug af halmkube kontra 

sværmkasse v/Peter Petersen, 

Viborg. 

Torsdag den 19. december: Bigårdens 

indretning, biernes 

anatomi og indretning, biernes 

anatomi og psykologi v/Svend- 

Erik Gissel. 

Alle 5 aftener afholdes kl. 

19.00 på Guldhøjskolen i Ringe. 

Pris for alle 5 aftener kr. 65,-. 

Enkelt aftener kr. 15,- kr. incl. 

kaffe og brød hver gang. Kaf-

fekop medbringes. 

Vinterfest afholdes lørdag den 

23. november, se venligst T.f.B. 

nr. 10/1996. Alle interesserede 

er altid velkomne i vor forening. 



møde med Keld Brandstrup 

onsdag den 27. november kl. 

19.00 på Marienlyst. Det er efterhånden 

blevet en tradition 

at vi afslutter kalenderåret 

med lidt julehygge. Det bliver 

også i år med rulning og støbning 

af vokslys og figurer og 

pynt. Det er planen at vi i år 

prøver at lave et par meget 

nemme og lækre retter (æbler 

og pandekager) til den søde 

tand med brug af honning. Der 

ud over er der selvfølgelig 

gløgg til de voksne og sodavand 

til børnene. Pris pr. voksen 

ca. 15 - 20,- kr. Tilmelding 

nødvendig senest den 25. november 

på telf. 97 59 51 95. Vel 

mødt. 


Silkeborg B.F. afholder fællesmøde 


kl. 19.30 på Restaurant 

Skovbakken i Odder, se fællesannonce. 



hyggeaften på Jernbjerggården, 

Elmedalsvej i Slagelse, 

samt møde torsdag den 28. november 

kl. 19.00, se T.f.B. nr. 10/ 





november kl. 19.00 på Østre 

skole, Østre Skolevej i Svendborg. 

Kom og lær fremstilling 

af honningbolcher. Udgifter til 

råvarer afregnes efter forbrug. 

Der er plads til 16. Tilmelding 

nødvendig til Jørgen Bang senest 

den 15. november på telf. 

62 20 55 81. 

Gunnar Mikkelsen 


møde den 3. december kl. 

19.00 på Grønnegades kaserne, 

lokale 219. Knud Holm Nielsen, 

tidligere „Bihuset Tappernøje“ 

kommer og taler. Derefter vil vi 

julehygge m.m. Alle er velkomne, 

også fra naboforeningerne. 



møde i samarbejde med 

Nordfyns, Vestfyn og Østfyns 

B.F. tirsdag den 26. november 

kl. 19.00 på Ørbæk kro i Ørbæk. 

Henrik Refsgaard, tidligere 

konsulent i Danmarks Biavlerforening, 

vil fortælle om 

indretning af slyngerum og 

brug af fælles slyngerum. Han 

vil også berette om opstablingsdrift 

i Dadantmål. 

P.b.v. Ruth Grimshave 


honningbedømmelse tirsdag 

den 19. november kl. 19.30 

i Bikubens mødelokaler. Medens 

Chr. Petersen og Bent Hedegård 

Hansen, Vejle arbejder 

med at bedømme honning, vil 

Albert Paulsen fortælle om en 

rejse til Borneos regnskov. 


Østfyns B.F. Vindinge herreds 

B.F., Nordfyns B.F. og 

Vestfyns B.F. afholder fællesmøde 

med 4 møder med start 


19.00 på Ørbæk kro i Ørbæk. 

Henrik Refsgaard, tidligere 

konsulent i Danmarks Biavlerforening, 

vil fortælle om indretning 

af slyngerum og brug 

af fælles slyngerum. Han vil også 

berette om opstablingsdrift i 

dadantmål. Pris pr. gang 25 kr. 

Alle 4 møder 80 kr. 

Kurt L. Henriksen 

Ålborg B.F. afholder traditionen 

tro den årlige hyggeaften 

mandag den 2. december 1996 

kl. 19.30 i skolebigården. Foreningen 

er vært ved en gang 

gløgg og æbleskiver. Mød op 

og få en hyggelig bisnak. 

P.b.v. Ole Mølgaard Andersen 


til fælles arrangement i Odder 


kl. 19.30. Kjeld Brandstrup holder 

foredrag i Odder på Restaurant 

Skovbakken (Holstensgade) 

vejen over for banegården. 

Kjeld vil fortælle om 

Buckfastbien og dens historie. 

Der serveres kaffe med brød til 

35,- kr. pr. kuvert. Tilmelding til 

Erling Birk på telf. 86 26 30 33 

senest mandag den 18. november. 

Vi håber på et stort fremmøde. 




generalforsamling mandag den 

16. december kl. 19.00 på Kokkedalsvej 

6 i Vallensbæk. Dagsorden 

i henhold til vedtægterne. Forslag 

der ønskes behandlet på generalforsamlingen 



før. Tilmelding til generalforsamlingen 

er da foreningen vil give et 

stykke mad efter generalforsamlingen. 

Tilmeldingen skal ske til 

formanden eller kassereren senest 

den 12. december på telf. 43 

99 30 64 eller på telf. 42 91 28 04. 

P.f.v. Ib Marcussen 

Blåbjerg og Bork B.F. afholder 


28. november kl. 19.30 i Blåbjerg 

Idrætscenter. Dagsorden ifølge 

vedtægter. Forslag skal være formanden 


før generalforsamlingen. Der kan 

medbringes 1 dåse blomster og 1 

dåse -lynghonning til honningbedømmelse. 

Der afholdes auktion 

over honningen bagefter, og der 

trækkes lod om et års gratis kontingent 

blandt de solgte glas. Foreningen 

er vært ved en kop kaffe 

med brød. 

P.b.v. John Gade 

Frederiks borg B.F. se side 348. 

Hanherred B.F. afholder generalforsamling 

den 19. november 

kl. 19.30 hos Lilli Torp, Ålegårdsvej 

104. Dagsorden ifølge vedtægterne. 

P.b.v. Søren E. Nielsen 



18. november kl. 19.30 på Rønde 

bibliotek. Dagsorden ifølge foreningens 

vedtægter. Efter generalforsamlingen 

kommer Grethe 

og Kort Larsen og fortæller og viser 

lysbilleder om deres tur tværs 

over USA og i Sydamerika. 

Jens P. Birk 

Kværs og Omegns B.F. afholder 

ordinær generalforsamling torsdag 


på Gråsten Landbrugsskole. Dagsorden 

ifølge vedtægter. Evt. Forslag 

sendes til formanden senest 

8 dage før. 

P.b.v. Erik Henningsen 


afholder generalforsamling mandag 


på Nørre Snede skole, lokale nr. 

50. Se den udsendte dagsorden. 




Her er masser af julegave ideer: 




A/S 


Mjød,Bully bier, Serveringskrukke, Creme og lotion 

med bivoks, Honningsæbe -shampoo og - brusegele, 

Honningbolcher, Propolis drageer, Slips med bier 

Og alle de andere BI-ting: 

Bistader, Røgpuster, Indlodningsapparat, Dampvokssmelter, 

Beklædning, ,Skrællekar, Elektrisk 

skrællehøvl, Slynge, Sisystem, Aftapnigsbeholder, 

Aftapningsmaskine, Optøningsapparat, Lærbog i Biavl 

Dronningsavlsartikler og meget meget mere. 

Rekvirer vort katalog 




Vi rådgiver 



Vi har også farvet bivoks 

på lager 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 

E-mail swienty@aof.dk

12 

December 


Et nyt år 

venter 

Side 352 

Månedens 

arbejde 

Side 353 

Bipestsituationen 


Side 356 

Dronesamlingsplads 

Side 358 

Dansk 

Honning 

Side 361 

Kort 

Side 362 

Spørgeskemaundersøgelse 

Side 364 

Årets 

juleopskrifter 

Side 368 

Annoncer 

Side 369 

Møder 

Side 380

352 

130. Årgang 

Udgivet af 



4000 Roskilde 

Telefon 46 32 22 77 

Telefax 46 32 08 11 








Inge Holm 

Konsulent 


Telefon 86 33 90 01 

Bil-tlf. 30 73 34 12 

Formand 



8400 Ebeltoft 


Tlf. 86 99 01 52 


Fax 86 36 30 87 (åben 10-15) 


Deadline januar-nr.: 

Onsdag 18. december. 

Deadline februar-nr.: 

Onsdag 22. januar. 

Oplag: 5850 



Forsiden: Julerosen slutter dette 

års forside af. Tidsskrift for Biavl 

ønsker alle læsere glædelig jul 

og godt nytår. Foto: Finn 

Christensen. 

ISSN 0900-0801 


Fredericia 


ET NYT ÅR VENTER! 

Julen er om ørene på os. Et nyt år venter lige om 

hjørnet. Måske skulle vi sige: Fremtiden venter på os. 

Det sidste års tid har budt på en række deprimerende 

oplevelser indenfor biavlen i Danmark. Honningmarkedet 

har ændret sig voldsomt, og alle venter vel stadig 

spændt på, hvordan hverdagen bliver. Vinteren 1995/ 

1996 påførte biavlen et tab på ca. 1/3 af bifamilierne i 

gennemsnit. 

Det er vigtigt ikke at fortabe sig totalt i fortiden, så 

blikket aldrig bliver rettet fremad med håb og forventning 

om, at noget godt og konstruktivt kan være i vente. 

Mit nytårs fortsæt, som jeg håber, alle kan støtte mig 

i, skal være: Lær af de problemer, vi har haft indenfor 

biavlen i 1996 og vær med til at skabe en fremtid for biavlen 

i Danmark. 

I dette nummer af Tidsskrift for Biavl findes et spørgeskema. 

Jeg vil gerne opfordre alle til at udfylde det 

og sende det retur. 

Resultatet af spørgeskemaundersøgelsen bliver nemlig 

et stykke værktøj, som kan få meget stor betydning 

for biavlens og særligt Danmarks Biavlerforenings fremtid. 

Med det i hånden kan vi klart og tydeligt fortælle 

ministerier, EU m.fl., hvordan tingene har udviklet sig 

de sidste 10-15 år, og hvordan vi mener, der bør arbejdes 

og hjælpes. 

Giv dit bidrag til fremtiden! 

Glædelig jul og godt nytår 




December: Slap af med en hønnusyp. 

Sæsonen er forbi, der er ryddet 

op, og længslen efter 

næste års glæder og oplevelser 

er begyndt. Det, jeg aldrig 

vil kunne glemme om 

året, der nu er gået, er den 

dyne af sne, der blev pakket 

over bierne, da vi gik og glædede 

os til, at det snart skulle 

blive forår, og den blev liggende 

i seks-otte uger. Lige 

så hurtigt som sneen kom, 

kom der varme i luften i påsken, 

og jeg kunne grave bier 

ud og glæde mig over, at der 

var mange overlevende familier 

indtil koldt, klamt, fugtigt 

og helt umuligt flyvevejr 

satte ind, og nosema fulgte 

med. April og maj måned gik 

med at fælde dødsdom over 

familier, der ikke ville udvikle 

sig. Dronninger blev klemt, 

og resten af familien blev sat 

ovenpå en anden, - med kalkyngel, 

droneyngel, nosema 

og det hele. Sådan noget er 

jeg blevet advaret imod, men 

sygdomssymptomerne forsvandt, 

og jeg håber, at de 

bliver væk. I slutningen af 

maj begyndte jeg at lave 

dronninger. Nu skulle jeg hurtigst 

muligt have alt det tabte 

erstattet. Men det umulige 

vejr fortsatte, og masser af 

gode dronninger blev aldrig 

parret, fordi vejret ikke gav 

dem chancen. Vi fik regn, 

masser af regn, styrtregn, 

som satte markerne under 

vand og druknede jordhumlerne. 

Den værste byge kom i 

begyndelsen af juli, hvor åerne 

simpelthen ikke kunne tage 

alt det vand, så det fossede 

udenom åløbet. På den 

måde fik jeg en bigård skyllet 

ren. Det vil sige, at grene, 

stængler og plasticstrimler, 

førtes forbi med 

strømmen. Noget blev hængende 

omkring husene, og 

alle flyvehuller og netbunde 

måtte renses for strå og 

små kviste, der havde sat 

sig fast, mens de stod under 

vand. 

TAK FOR I ÅR 

Året har også givet mig en 

oplevelse ved at skulle tænke 

en ekstra gang over, 

hvad jeg i grunden gik og 

lavede, når jeg nød tilværelsen 

sammen med bierne. 

Den sidste udgave af mit 

‘månedens arbejde’ vil jeg 

benytte til at sige tak for 

opmærksomheden og øn- 

ske alle læserne en rigtig 

glædelig jul. 

HVAD JEG IKKE 

SKREV OM 

Det er ikke helt tilfældigt, 

hvad jeg går og laver. Noget 

har jeg tænkt over i forvejen. 

Det gælder også meget 

af det, jeg har skrevet i 

‘månedens arbejde’. Inden 

jeg gik igang med opgaven, 

havde jeg en ide om, at jeg 

skulle lægge vægt på nogle 

helt specielle faglige sider 

ved biavlen, og den ide har 

jeg fulgt. Honning og trækkilder, 

markedsføring og 

anvendelse, måtte andre 

skrive om. Det har jeg også 

undladt indtil nu, men jeg 

må skrive lidt om honning, 

og I skal have opskriften på 

Af 

Aksel 

Jørgensen, 


3700 Rønne 

Sammenlign 

med foto fra 

TfB. nr. 3 

side 67. 


Ingredienser 

til 

hønnusypen 

354 

en bornholmsk specialitet. 

EN SOMMEROPLEVELSE 

Vi har en særlig sommerglæde 

her på øen ved at møde 

biavlere, som kommer her på 

ferie og som opsøger os lokale 

biavlere af nysgerrighed eller 

interesse. Et særligt interessant 

møde med en af øens 

sommergæster var mødet 

med en tysk biavler, der interesserede 

sig for øens trækkilder 

og vores honning. Interessen 

var af professionel art, 

fordi manden beskæftigede 

sig med analyse af honning 

og kontrol med det, der blev 

solgt med den tyske forenings 

etiket. Det var tankevækkende 

at høre på hans 

beretninger om, hvad tyske 

forbrugere blev udsat for, og 

hvad man gjorde for at sikre 

forbrugerne en garanti for 

kvalitet. Der blev fortalt om 

forfalskning af oprindelsessted, 

forkerte oplysninger om 


trækkilder, kunstig tørring 

af nektar, opvarmning af 

honning og fremmedstoffer 

i honning som f.eks. rester 

af fenoler fra drivmidler, 

der anvendes i stedet for 

røg eller bitømmer, og pesticider 

fra varroabekæmpelse. 

Der blev også fortalt, 

at en dansk honninggrossist 

regelmæssigt havde fået sine 

varer analyseret, og at 

analysen viste, at Dansk 

Honning var produceret i 

Sydamerika. Hvem vil tro på 

det? 

DBF’S MEDLEMS- OG 

IMAGEPLEJE 

Når jeg nævner historien, er 

det, fordi vi i modsætning 

til tyskerne har en helt klar 

svaghed ved vores forenings 

etiket, sålænge der 

ikke er kontrol med, om 

den misbruges. Den snak, 

der har været om tillægsetiketter, 

er et symptom på 

svagheden. Men diverse tillægsetiketter 

og særlige 

påskrifter ændrer ikke en 

tøddel ved det. Jeg glæder 

mig over, at DBF nu iværksætter 

kontrol på den garanti, 

som etiketten giver. 

Kun det kan give etiketten 

dens reklameværdi tilbage. 

Med reklamefondsmidler 

bør både avlerne, sælgerne 

og forbrugerne oplyses om, 

at DBF aktivt leder efter 

fremmedstoffer i den honning, 

der står på hylderne. 

Er der så nogen, der for at 

unddrage sig kontrollen, vil 

afholde sig fra at bruge etiketten, 

er det selvfølgelig i 

første omgang et tab for 

DBF, men det vil gøre etiketten 

til et endnu bedre 

aktiv for foreningens medlemmer 

og styrke deres forhold 

til foreningen. Det signal, 

der sendtes ud for et 

par måneder siden om at 

kanonisere brugen af pesticider, 

kan kun svække forholdet. 

En holdningsløs forening 

med mange indbyrdes uenige 

medlemmer har ingen 

fremtid. Holdnings- og interessekonflikten 

er der, og 

den kan ikke gemmes under 

noget gulvtæppe. 

HØNNUSYPEN 

Mens jeg sad og fortabte mig 

i året, der er forbi, faldt det 

mig ind, at den tid også er 

forbi, hvor bornholmerne 

havde en enestående ret til 

at hjemmefremstille al den 

afgiftsfri brændevin, de havde 

brug for. Det var en ret, 

de værdsatte og holdt 

strengt i hævd. Da kongens 

rentekammermester ville indføre 

afgifter på brændevin, 

så at bornholmerne betalte 

ligesom alle andre, var der 

indflydelsesrige borgere og 

præster, som stillede sig op 

mod øvrigheden og forklarede, 

at det bestemt var nødvendigt, 

at bornholmerne 

kunne få råd til deres daglige 

pægl, fordi deres livs- og arbejdsvilkår 

var strengere end 

andres. Deres berettigede 

protester blev hørt. Det endte 

dog med at afgiften alligevel 

blev indført, og at der til 

gengæld oprettedes en fond, 

som skulle financiere forskellige 

mindre offentlige anlægsudgifter. 

De sidste rester 

af fonden forsvandt så sent 

som for ca. 30 år siden, og 

bornholmerne deler nu vilkår 

med alle andre danskere. 

Den hjemmebrændte 

bornholmske fuseldram var 

rigelig skarp i smagen, og 

derfor skulle den glattes lidt 

ud. Derved fremstod hønnusypen 

eller honningsypen, 

som den hedder nu. Den er vi 

mange, der er kommet til at 

holde af, og i rigtig mange 

bornholmske hjem, hører

den med til julefrokostbordet 

som noget helt uundværligt. 

Det er nok muligt, 

at den i det moderne Danmark 

med hurtigt forandrende 

kost- og smagsvaner 

umiddelbart falder udenfor, 

men giv den 2 eller måske 3 

chancer, så får honningsypen 

sikkert den plads i traditionel 

dansk julemad, som 

den fortjener. 

FREMSTILLING 

Den opskrift, som jeg selv 

er blevet stående ved, lyder 

sådan: Man tager en helflaske 

ukrydret snaps (Brøndum) 

og et glas honning. 

Honningen tømmes ud og 

lunkes om nødvendigt 

svagt i en gryde, så den bliver 

blød og lind. Så tilsættes 

langsomt og under stadig 

omrøring en smule af 

snapsen. Det bliver man ved 

med, indtil der ikke vil danne 

sig bundfald af ikke udrørt 

honning. Det kan tage 

lang tid, men det er en meget 

hyggelig juleforbere- 

delse. Når al honning er 

godt udrørt tilsættes det, 

der er tilbage af den helflaske, 

som blev taget frem i 

begyndelsen. Hvis man har 

adgang til en eksotisk og 

stærkt krydret honningtype, 

som den vi henter på 

Christiansø, kan man ikke 

gøre noget bedre end at 

bruge den i en honningsyp. 

Men hvis man kun har den 

milde kløver-rapshonning, 

kan man tage det alt for søde 

ved at tilsætte ½ - 1 dl 

cognac (ikke den dyre). 

Snapsen hældes på en stentøjsdunk 

eller en karaffel 

og får lov til at stå og trække 

nogle dage inden den 

serveres. Man kan variere 

opskriften efter smag og 

fantasi. En hyppigt anvendt 

variant er at bruge Rød Ålborg 

og ingen cognac. 

ANVENDELSE 

Honningsypen nydes som 

enhver anden snaps - mådeholdent 

og efter trang. Den 

står fint til en anden lokal 

specialitet, de saltstegte 

sild, og som erstatning for 

en småkage til kaffen. Den 

virker som sovemedicin, når 

stress og bekymringer holder 

én vågen. Hvis halsen 

bliver lidt rusten en råkold 

vinterdag, kan honningsypen 

hjælpe og lindre. 

Händels store korværk 

‘Messias’ hører også julen 

til, og jeg kan forsikre om, 

at ‘hallelujahkoret’ kommer 

flot ud af kirkens korbue og 

næsten løfter taget, når de 

medvirkende har indledt 

koncerten med det, vi her 

ovre kalder ‘walisisk stemmeopvarmning’. 

Dvs. en 

styrkelse af fællesskabet og 

koncentrationen med en 

god honningsyp. Ikke et øje 

vil være tørt. 

Man fordøjer bedre, 

man synger bedre, man 

snakker bedre, man sover 

bedre, - og så fårrasten, såa 

sgrivver man åsse majed, 

majed bædder å avslabbbed 

- Schåål allsammen, å 

gåt Nytår. ❑ 


BIPEST-SITUATIONEN 1996 

Af 

Henrik 

Hansen, 

Statens 

PlanteavlsforsøgForskergruppe 


356 

Der er i de sidste to år registreret flere 

bigårde med ondartet bipest end tidligere. 

Samtidig har nogle bistammer vist stor 

modtagelighed for sygdommen. 

I 1995 blev der registreret 

ondartet bipest i 101 bigårde, 

hvilket var væsentligt 

flere end i de foregående 

år. Denne stigning i antallet 

af bigårde med sygdom kan 

være en tilfældighed. Den 

kan også skyldes angreb af 

Varroa-mider, klimaet, dårlig 

tolerance hos bierne, 

den anvendte biavlspraktik 

eller helt andre årsager. 

I 1996 er der registreret 


ondartet bipest i 87 bigårde. 

Som det ses af kortet er 

det Thy, Vest - og Østjylland, 

der er særlig ramt. På 

trods af faldet i bigårde 

med ondartet bipest i 1996 

i forhold til året før, er der 

fortsat et højere niveau end 

før 1995. 

BEKÆMPELSEN 


Forskergruppe Biavl har i 

flere år foretaget smitteforsøg 

med bipestbakterien, 

som nu har ændret navn til 

Paenibacillus larvae larvae. 

Resultaterne af disse forsøg 

viser bl.a., at bifamilier med 

kliniske symptomer på ondartet 

bipest - altså synlige 

tegn på sygdommen - normalt 

dør, hvis der ikke foretages 

en behandling. 

I smitteforsøg på Drejø 

har vi anvendt en bestemt 

Ondartet bipest forårsages af den sporedannende bakterie Paenibacillus larvae 

larvae. Sporerne er meget modstandsdygtige over for kemiske og fysiske påvirkninger. 

Det er vist, at sporerne er spiredygtige selv efter en hvileperiode 

på 35 år, men de kan sandsynligvis overleve endnu længere. Bakterien kan kun 

inficere biernes yngel, og de yngste larver er mest modtagelige. I bifamilerne 

ses den døde yngel normalt 

først i de forseglede celler. 

På billedet ses to celler, 

hvor bierne delvist har fjernet 

celleforseglingerne i 

forsøget på at udrense den 

døde yngel. Der er offentlig 

bekæmpelse af sygdommen. 

Mistanke om sygdom 

skal anmeldes til den lokale 

bisygdomsinspektør eller 


Forskergruppe Biavl.

ligustica stamme. Forsøgene 

viste tidligt, at mange 

bifamilier kan været inficeret 

med bipest-bakterien, 

uden at de får kliniske 

symptomer på ondartet bipest 

på noget tidspunkt. 

Vores undersøgelser af honning 

fra bifamilier i to km 

zoner om bigårde med ondartet 

bipest viste samme resultat. 

Tidligere skulle samtlige 

bifamilier i en bigård, hvor 

der blev fundet ondartet bipest, 

omsættes, uanset om 

de viste kliniske symptomer. 

Resultaterne af vores smitteforsøg 

og honningundersøgelser 

medførte, at reglerne 

for omsætning af bifamilier 

i bigårde med udbrud 

af ondartet bipest for 

nogle år siden blev ændret 

til, at kun bifamilier med 

kliniske symptomer skal 

omsættes. Herudover skal 

der som tidligere ske rengøring 

af materiel, omsmeltes 

vokstavler og udføres forskellige 

undersøgelser. 

MODTAGELIGE 

BIFAMILIER 

Resultatet af bekæmpelsesarbejdet 

var generelt godt i 

de første år efter ændringen. 

I de sidste par år har 

der til gengæld været problemer 

i visse bigårde, hvor 

der gentagne gange er fundet 

bifamilier med ondartet 

bipest. Det drejer sig - så 

vidt vi kan vurdere - specielt 

om bigårde med Buckfast 

bier. Det tyder derfor på, at 

der igennem de senere år 

er fremavlet bistammer 

med lav tolerance mod ondartet 

bipest, eller at visse bistammers 

immunforsvar er 

nedsat på grund af f. eks. 

Varroa-angreb eller pesticidanvendelse. 

Bigårde med ondartet bipest 1996. Det er Thy, Vest- og Østjylland, 

der er særlig ramt. 

Det forekommer i øvrigt 

klart, at en infektion med 

bipest-bakterien i bifamilier 

med lav tolerance mod dette 

patogen under ugunstige 

klimatiske betingelser 

har stor indflydelse på bifamiliernes 

mulighed for at 

overvintre. 

ÆNDRING AF 

REGLERNE? 

Ved Forskergruppe Biavl 

udføres i øjeblikket et pro- 

jekt, som skal belyse, om 

der er en sammenhæng 

mellem angreb af Varroamider 

og udbrud af ondartet 

bipest. Det overvejes 

endvidere, om de sidste par 

års erfaringer fra bisygdomsbekæmpelsen 

skal 

medføre, at reglerne for 

bekæmpelsen af ondartet 

bipest ændres. ❑ 


DRONESAMLINGSPLADS 

ELLER HVA’ ? 

I: DE TO MODELLER 

Af 

Christian 

Schousboe 

358 

For eller imod eksistensen af dronesamlingspladser - det er en 

gammel diskussion. I denne artikel beskrives de klassiske opfattelser, 

og i en kommende artikel sammenbygges de to synspunkter til 

en helhedsopfattelse. 

Spørgsmålet om, hvorvidt 

der findes dronesamlingspladser, 

og hvad sådanne 

pladser i grunden er for noget, 

det kan forekomme at 

være et kuriøst emne at beskæftige 

sig med. Man har 

jo de udmærkede parringsstationer 

og også inseminationsteknik. 

Hvis dét er din mening, 

så behøver du ikke at læse 

mere hér. 

Men for andre: Insemination 

og parringsstationer 

er vældigt fine redskaber, 

teknikker. Men hidtil er de 

blevet brugt uden tilstrækkelig 

viden, og det kan ikke 

blive ved. 

Det drejer sig om honningbiens 

parringsbiologi, 

om hvorledes der sikres en 

konkurrence mellem kønsceller 

- en nødvendig proces, 

som naturen har løst på 

sin måde. Nu skal biavlerne 

finde deres måde, så der 

kan komme gode og livskraftige 

bifamilier ud af 

det. 

FEROMON 

Når dronningen er parringsklar, 

afgiver den under flyvning 

en duft, der tiltrækker 

flyvende og parringsmodne 

droner, det såkaldte kønstiltrækningsferomon. 

Dette 


stof er så virksomt, at dronerne 

kan spore og opspore 

dronningen fra en afstand 

på op til 60 m, medvinds 

naturligvis; de droner, der 

flyver i modvinds-retning 

for dronningen, de mærker 

ikke noget. Når en drone er 

nået tæt på dronningen, ca 

1 m, bliver synet mindst lige 

så afgørende som lugtesansen 

for, om dronen når frem 

til dronningen før andre. 

Dronningens feromon 

og dronens lugte- og syns- 

sans sørger altså for kontakten, 

men først når de to 

er kommet på relativ kort 

afstand af hinanden - en 

duftfane på (op til) 60 m er 

trods alt ikke ret meget i 

lufthavet. 

MEN FØR? 

Hvordan sikrer de to parter 

sig så at være på det rigtige 

sted på det rigtige tidspunkt? 

Det spørgsmål er 

der desværre flere svar på, 

og der tegner sig endda to

‘skoler’ der bruger hver sin 

model i besvarelsen af 

spørgsmålet: Den ‘passive’ 

model og den ‘aktive’ model. 

DRONESAMLINGSPLADS 

Den passive model går ud 

på, at dronerne flyver til 

særlige steder, dronesamlingspladser, 

hvor de holder 

sig i luften, mens de venter 

(‘passivt’) på, at dronningerne 

dukker op. 

Modellen bygger på en 

række veldokumenterede 

iagttagelser, der har givet 

anledning til en art definition 

på, hvad en dronesamlingsplads 

er: 

En dronesamlingsplads 

er et afgrænset areal, hvortil 

droner og dronninger 

flyver for at parres, hvor 

der regelmæssigt opholder 

sig droner, uanset om der 

kommer dronninger eller 

ej, og som ligger fast sæsonen 

igennem og fra år til år. 

● arealets størrelse kan 

variere (30 - 200 m på hver 

led) fra år til år og indenfor 

sæsonen. 

● arealets lokalisering 

er ikke afhængig af bigårdenes 

placering (eller omplacering). 

● dronesamlingspladser 

er oftest iagttaget i kuperede 

landskaber og i bjergegne, 

sjældent i mere flade 

egne. 

● tilflyvende droner 

kan nærme sig samlingspladsen 

ad afgrænsede ruter. 

● på samlingspladsen 

flyver dronerne rundt 2 - 35 

meter over jorden. 

● hver drone opholder 

sig over arealet i 10 - 15 minutter, 

men den kan komme 

igen flere gange samme 

dag, eller evt besøge forskellige 

pladser. 

● hvis en endnu uparret 

dronning flyver ud over 

samlingspladsens grænse, 

så ophører dronernes ‘forfølgelse’ 

af hende. 

Denne model har en for 

os mennesker tiltalende 

Foto: Finn Christensen 

‘mekanik’, en håndterlig 

enkelhed, der let forleder 

til ureflekteret dogmatik. 

Fx oplyser en nyere dansk 

bog om dronningeavl i sit 

afsnit om parringsstationer, 

at „Dronerne opretter selv 

en dronesamlingsplads, 

hvor dronningerne flyver 

hen.“ 

Modellens største svaghed 

er, at der er så mange 

bifamilier i verden og iagttaget 

så få dronesamlingspladser 

(50, 100 ?). Hvis 

man sætter dronningens 

‘parringsradius’ til maksimalt 

10 km (sædvanligvis 

regner man med højst 7 

km), så skulle der hver sommer 

kunne iagttages mere 

end 25 dronesamlingspladser 

på Sjælland, og i hvert 

fald 200 i hele Danmark. 

Men der er vist aldrig fundet 

én eneste. 

DRONNINGEN 

Sædvanligvis går man ud 

fra, som noget ganske sikkert 

og veldokumenteret, 

at den uparrede og parringsmodne 

dronning i løbet 

af et par dage tager sig 

én til tre orienteringsture, 

der ikke strækker sig ud 

over stadets nære omgivelser. 

Og derefter skulle dronningen 

tage på den egentlige 

parringstur. Hvorefter 

den tilbringer resten af livet 

inde i stadet (bortset selvfølgelig 

fra eventuel 

sværmning, men det er en 

anden sag). 

DEN AKTIVE MODEL 

har som centrale punkter, at 

dronernes kønslige aktivitet 

ikke er begrænset til særlige 

arealer, at dronerne aktivt 

eftersøger dronninger 

rundt i landskabet, samt at 

parring kan ske ‘alle steder’ 




Klækkende 

droner. 

Dronetegn 

på dronning. 

360 

- at dronninger altså udmærket 

kan parres, og parres 

med tilstrækkeligt mange 

droner, uden at opsøge 

en dronesamlingsplads. 

Og det grundes på undersøgelse 

og iagttagelser: 

● droners fordeling er 

undersøgt ved at lokke dem 

til tøjrede dronninger (eller 

til kunstige feromonkilder) 

placeret på høje stænger el- 


ler fæstnet under tøjrede 

balloner: Dronerne, som 

altså var kønsmodne, viste 

sig at være ikke jævnt fordelt 

over landskabet, idet 

der over nogle arealer var 

mange flere droner end 

over andre, og der var ikke 

nødvendigvis flest nærmest 

ved bigårde (hvis placering 

er valgt af mennesker). 

● dronningen kan gan- 

ske få meter fra stadet blive 

‘overfaldet’ af droner, der 

strømmer ud fra dronningens 

eget stade, eller som i 

forvejen flyver rundt over bigården. 

● dronninger kan vende 

tilbage med parringstegn i 

løbet af så kort tid, at hun 

ikke kan have været mere 

end få hundrede meter fra 

stadet. 

● dronningen kan fra sin 

allerførste flyvetur vende tilbage 

som parret, og parret 

med så mange droner, at der 

er sæd nok til flere års produktion 

af arbejderyngel. 

Der er ganske givet en 

del danske biavlere, der har 

iagttaget sådanne ting, og 

endda kunne supplere med 

andre iagttagelser, der ikke 

umiddelbart kan forenes 

med dronesamlingspladsmodellen. 

MODSIGELSE? 

Når man sammenligner de to 

modeller, er der et par ting, 

der springer i øjnene: 

● den ene bygger på 

iagttagelser af især droner, 

den anden især på iagttagelser 

af dronninger. 

● én bygger på iagttagelser 

fra bjergegne/kuperede 

landskaber og er blevet 

meget kendt/populær, næsten 

et af biavlens dogmer, 

selv hos biavlere i egne, hvor 

der ikke er noget, der blot 

ligner bjerge. 

● én underbygges med 

talrige iagttagelser uden tilknytning 

til specifikke landskabstyper, 

men nyder alligevel 

ikke popularitet blandt 

biavlere, heller ikke blandt 

dem, der selv har gjort iagttagelser, 

som støtter modellen. 

Det var alt for denne 

gang. Måske lidt stof til 

overvejelse? ❑

DANSK 

HONNING EB 


Danmarks 




Fyns 

Honningsalg 

ET NYTÅRSØNSKE 

I løbet af de sidste 1½ år har én 

person overtaget 3 honningcentraler, 

og en fjerde honningcentral er 

lukket. 

For bare 5 år siden ville det 

sandsynligvis kun have været muligt, 

hvis vedkommende person var 

en meget dygtig forretningsmand. 

Med den nuværende struktur i 

detailhandelen, er afsætningen af 

vores honning imidlertid blevet en 

meget sårbar forretning, og hvis 

man som forretningsmand ønsker at 

komme ind og styre honningmarkedet, 

kræver det først og fremmest, 

at man har penge, og at man har 

honning. Har man det, er det meget 

enkelt at styre markedet, man går 

ind og laver en langtidskontrakt 

med en af de store forretningskæder 

på levering af honning til lave 

priser. 

Har man først gjort det, har 

man låst honningmarkedet fast, 

idet ingen af de øvrige store forretningskæder 

vil betale mere for honningen 

end det, en konkurrerende 

kæde betaler. Det vigtigste for kæderne 

er ikke, om de skal betale en 

krone mere eller mindre for en vare, 

men at de får varen lidt billigere 

end konkurrenten. 

Det er, hvad ovennævnte person 

har gjort, og tilsyneladende stadigvæk 

gør. Over for vedkommende 

person har vi kun ét modtræk, nemlig 

at undlade at sælge vores honning 

til ham! 

Det kan være vanskeligt at overskue, 

hvad det er, der foregår på 

honningmarkedet, og da vores honning 

er det eneste middel, vi har til 

at påvirke honningmarkedet med, 

er det vigtigt, at vi forsøger at holde 

sammen. 

Derfor skal mit ønske for 1997 

være, at rigtig mange biavlere slutter 

op omkring Fællesudvalget, Fyns 

Honningsalg og Erhvervsbiavlernes 

Brancheorganisation. 

Alle biavlere ønskes en glædelig 

jul og et rigtig godt nytår! 

Anders Glob, 

formand for EB 

GID JEG VAR EN RIG MAND! 

En gang imellem drømmer vi vist 

alle om at få en stor bunke penge, så 

vi kan realisere nogle drømme. I forhold 

til arbejde med og salg af honning 

er vi også mange, der kunne 

drømme om, at vi havde en stor sæk 

klingende mønt, så alle ideer, ønsker 

m.v. kunne realiseres. 

Desværre er virkeligheden en 

anden. “Riget fattes penge.” Der er 

vist ingen forening eller gruppe inden 

for biavlen i Danmark, som har 

økonomi og mod til at gøre drømme 

til virkelighed lige nu. 

Kan man ikke få det bedste, må 

man tage til takke med det næstbedste. 

Det vil for vores - biavlens - vedkommende 

sige, det der kan opnås 

gennem samtaler og sammenhold. 

Det er vigtigt at de danske biavlere 

- på trods af uenigheder - holder 

kontakt til hinanden samtidig med, 

at de forskellige meninger kommer 

frem. 

Jeg håber og ønsker, at de nære 

samtaler imellem Erhvervsbiavlernes 

Brancheorganisation, Fyns Honningsalg 

og Danmarks Biavlerforening 

må fortsætte, så alle er godt orienteret, 

og så vi i samlet flok kan formidle 

vores meninger og ideer videre til 

honninggrossister og forbrugere. 

Med håbet for gode forhold for 

honninghøst, forarbejdning og salg 

vil jeg ønske alle et glædeligt nytår! 


fmd. Danmarks Biavlerforening 

FYNS HONNINGSALG a/s 

Nu hvor året 1996 går på hæld, 

vil bestyrelsen for Fyns Honningsalg 

benytte sig af tidspunktet til at sige 

tak til de aktionærer og andre, som 

støtter ideen og tankerne bag 

centralen. 

Vi må nok erkende, at da meddelelsen 

om Viking Honnings situation 

kom os for øre sidst i marts måned, 

var vi nogle, der fik tankerne til 

at løbe og tænke på dem, som mistede 

noget kapital for leveret honning 

til det gamle selskab i DBH i Langebjerg, 

- skulle det nu ske igen. 

Heldigvis nåede vi at forhindre 

at miste hele avlen for 1995. Som det 

er bekendt, har alle leverandører fra 

1995 fået udbetalt kr. 12,-/kg leveret 

honning med udsigt til yderligere dividende. 

Bestyrelsen deler den skepsis, 

nogle af vore leverandører havde, da 

høsten 1996 skulle afsættes. 

Vi har bestræbt os på at informere 

om selskabets situation, således at 

leverandørerne ikke blev taget med 

bukserne nede om hælene. Desværre 

har nogle benyttet sig af den turbulens, 

der har været omkring afsætning 

af honninghøsten til at kapre sig 

nogle af vore leverandører, - dette 

håber vi vil ændre sig til året 1997. 

Vi vil også gerne herigennem rette 

en tak for det samarbejde, vi har 

fået etableret med DBF og EB, og håber 

på, at samarbejdet udbygges 

yderligere fremover til gavn for 

dansk biavl således, at vi kan opnå 

nogle bedre resultater for vores produkt. 

Til sidst vil vi ønske alle biavlere 

og familier en god jul og et godt nytår 

og håber på et godt samarbejde i 

1997. 

Werner Jensen, formand for FH 

HØJERE PRISER 

Ved læsning af udenlandske bitidsskrifter 

er det påfaldende at lægge 

mærke til, at der i mange egne af 

verden berettes om underforsyning 

af honning, spec. fra Kina, Sydamerika 

og ikke mindst fra store dele af 

Europa. 

Dette må da alt andet lige føre 

til, at vi biavlere i Danmark kan opnå 

en højere pris for vor honning, - så 

lad dette være en opfordring til vore 

pris-toneangivende grossister om at 

blive enige om at hæve honningprisen, 

- og blive enige om at fastholde 

den!! 

Vi må heller ikke glemme, at honning-central-tanken 

først og fremmest 

går på at fordele honning fra de 

fede år til de magre netop for at skabe 

det stabile marked. 

Den tid kan jo komme igen! 

Finn Christensen, Glamsbjerg 


KORT 

362 

FORMANDSMØDE 

Vi skal diskutere kontingentforhøjelse 

eller aktivitetsnedskæring 

på hovedgeneralforsamlingen. 


har netop afholdt formandsmøder 

i Silkeborg og Roskilde 

med ialt 115 deltagere fra de 

lokale biavlerforeningers bestyrelser. 

Kristian Skovmose indledte 

mødet med at beklage det dår- 

REKORDUDBYTTE PÅ 

KUN ET BIHUS 

Det var engang i 1984 eller 

måske 85, det husker jeg ikke 

så nøje. Det hele startede med 

at jeg i efteråret ville rydde op i 

en af mine bigårde. Jeg tog en 

del tomme huse hjem, dels for 

at gøre dem i stand og dels for 

at kassere dem, der var helt 

umulige. Der skal noget til, før 

de er helt umulige hos mig, 

men der var da et par stykker, 

der skulle brændes. 

Jeg havde dengang en bålplads 

ca. 5-6 meter fra mit hus 

med to store vinduer lige ud 

mod denne plads. Jeg gik så i 

gang en søndag formiddag. 

Dengang havde jeg en ung 


lige klima, som havde præget 

samarbejdet i den forløbne sæson 

og opfordrede til et åbent 

samarbejde med respekt for 

andres holdninger. 

Ad hoc udvalget vedrørende 

de fremtidige aktiviteter i 

Danmarks Biavlerforening har 

arbejdet meget med de økonomiske 

muligheder for foreningen. 

Det var deres opfattelse, 

at der ikke var muligheder for 

væsentlige besparelser i admi- 

mand på en 15-16 år til at hjælpe 

mig i bierne, han kom tilfældigt 

forbi, og han ville da godt 

have de gamle bihuse, som jeg 

var i færd med at brænde af. 

Det fik han så og jeg blev fri for 

al det svineri. 

Han kørte dem hjem til sig 

selv, skilte dem ad for nu skulle 

de laves fint i stand. For nu ville 

han være biavler. Det skulle siden 

vise sig at være en god ide, 

de gamle bihuse, som han kørte 

afsted med, havde jeg selv 

købt nogle år tidligere af en 

gammel biavler, som ville holde 

op. De var ikke meget værd, 

men bierne fejlede ikke noget - 

der var især en familie i et rødt 

hus, som jeg husker særdeles 

godt. Den mest ondskabsfulde, 

hidsige jeg nogen sinde har 

mødt; man var brun af bier fra 

top til tå, når man bare nærmede 

sig huset, alle med bagkroppen 

i en smuk bue med brodden 

dybt plantet i bidragten. 

Jeg opgav at skifte dronningen. 

Det var helt umuligt 

FV 

nistrationen, samt at arbejdet 

sker rimeligt effektivt. Men 

med fortsat faldende medlemstal, 

så levnes der to muligheder 

for handling. Enten forhøjelse 

af kontingentet eller 

væsentlige reduktioner i aktiviteterne. 

Aktiviteterne er dog delvis 

fastlagt af Varroastrategiplanen, 

der først udløber i 1999. 

Det bliver et væsentligt 

emne på hovedgeneralforsamlingen 

1997. 

Strategien for Varroabekæmpelsen 

blev diskuteret 

indgående. Bestyrelsen fortalte, 

at man havde startet undersøgelse 

af mulighederne for at 

få godkendt Bayvarol til varroa-bekæmpelsen, 

så man får 

et godkendt middel til brug for 

de biavlere, der vil bruge pesticider. 

Effekten på honningmarkedet 

og udsigten til, at de biavlere, 

som ikke bruger pesticider 

vil skrive det på etiketten, 

var et varmt emne. Det var dog 

almindelig accept af, at ulovlig 

brug af pesticider er uholdbart. 


for mig at finde hende, hun var 

heller ikke mærket og det var 

selvfølgelig også en kæmpe familie, 

så den endte sine dage 

med en stor kop benzin. Dagen 

efter skulle jeg lige se hvordan 

den så ud, alle bier var døde pånær 

en fire, fem stykker og en 

stor dronning, som krøb rundt 

på en af bærelisterne. Det var 

godt nok en underlig fornemmelse 

at slå de sidste bier ihjel, 

der havde en sådan livsvilje. 

Jeg talte siden med den tidligere 

ejer, som kunne berette 

at den familie altid havde været 

hidsig, men så var det da heller 

ikke værre og den gav jo da 

masser af honning. 

Nå, men tilbage til den unge 

mand, som ville være biavler. 

Ja, han arbejdede på livet løs, 

men en dag stod han så hjemme 

hos mig igen og med sig havde 

han en brun pakke som så meget 

fedtet ud. Han stod sådan 

lidt og trippede og kom med 

det: „Du, det der bihus, som jeg 

fik af dig, det er mit ikke?“ Jo,

selvfølgelig er det det svarede 

jeg. „Forstår du“, sagde han, 

„jeg har jo skilt det hele fra 

hinanden og se hvad jeg har 

fundet i hakkelsen, som var 

brugt som isolering. 

"Prøv lige at se her“ sagde 

han og frem af den fedtede 

pakke kom der den fineste revolver 

af en meget svær kaliber 

med støttegreb samt et magasin 

med forniklede patroner, 

12.000,- kroner og en liste med 

nogle navne. Nogle af navnene 

EU-MILLIONER TIL BIER 

Som det kan ses overfor 

kunne man i flere aviser omkring 

den 24. - 25. november 

læse, at der i følge en talsmand 

for Landbrugskommissær Franz 

Fischler skulle være bevilliget 

110 mill. kroner til støtte af erhvervsbiavlen 

i EU. 

I Landbrugsministeriet oplyser 

Lotte Linnet, at sagen ik- 

AVLSARBEJDET MED 

HONNINGBIEN 

Landbrugets efteruddannelsescenter 

TUNE LANDBO- 

SKOLE afholder i tiden 17. - 21. 

februar 1997 i samarbejde med 

Danmarks Biavlerforening kurset: 

AVLSARBEJDET MED 

HONNINGBIEN 

Kurset er et ajourføringskursus 

i den grundlæggende 

arvelighedslære og honningbiens 

specielle genetiske forhold 

som forudsætning for gennem- 

FV 

var overstreget, andre var ikke. 

Alt blev afleveret til politiet. 

Frihedsmuseet blev samtidig 

involveret, det havde ikke 

deres største interesse. De havde 

sikkert set mange af den 

slags efterladenskaber. Den unge 

mand fik udbetalt 8.000,kroner 

af staten i gangbar 

mønt. Det var gamle femhundrede 

kronesedler - de såkaldte 

plovmænd, der havde været i 

pakken og de var helt fedtede 

af feronat, men 8.000,- kr. fra 

ke er færdigbehandlet, før 

den har været i Ministerrådet, 

og der først vil være nyt i løbet 

af foråret. 

Det er derfor ikke afgjort, 

om der kan blive tale om 

udbetalinger direkte til den 

enkelte biavler, eller der kan 

Berlingske Tidende 23. nov. 1996 

førelse af et planlagt avlsarbejde 

på genetisk grundlag. 

Deltagere: Biavlere med 

flere års erfaring med bihold 

og dronningproduktion. 

Kurset har tidligere været 

afholdt flere gange på LandbrugetsEfteruddannelsescenter 

Koldkærgård ved Århus, 

og senere ved Folkeuniversitetet 

i Odense i 1996. 

Afholdes nu første gang 

på Sjælland. 

Kursusleder: Hans Røy, 

Ringkøbing. 

et bihus uden bier, må da siges 

at være en god høst. Det jeg 

kunne glæde mig over var, 

tænk hvis jeg havde brændt bihuset 

af lige op af mit hus, jeg 

har ikke meget forstand på 

sprængstof, men man kunne 

da sagtens være kommet slemt 

til skade, tror jeg. 

John Lissner, Lejre 

Gl. Roskilde Amts Biavlerforenings 

lokalblad 

Honningmagasinet 

blive muligheder for støtte til 

forskellige biavlsfremmende 

projekter. 

Så det bedste råd lige nu: 

Lad være med at bruge pengene! 


Undervisere i øvrigt Eigil 

Holm og Carsten W. Hansen. 

Kurset vil blive annonceret 

med kort tilmeldingsfrist i T.f.B. 

nr. 1/1997. For yderligere oplysninger 

nu, kontakt Hans Røy på 

telf. 97 32 13 98 eller Tune Landboskole 

m.h. til pris, tilskud m.v. 

på telf. 43 61 01 31. 

Hans Røy, Ringkøbing 


364 

SPØRGESKEMA- 

UNDERSØGELSE 1996 

Formålet med undersøgelsen 

Resultaterne skal bruges til at målrette Danmarks 

Biavlerforenings arbejde. 

For at lave et fornuftigt arbejde er det 

nødvendigt at vide noget om de mennesker, 

vi arbejder for. 

Vi skal vide noget om, hvilken type biavl I 

driver for at kunne tilpasse vor rådgivning og 

forsøgsarbejde. 

Men vi skal også bruge tallene, når vi skal 

diskutere biavlens forhold med myndighederne. 

Vi skal kunne dokumentere udviklingen i 

biavlen. Det er altid en fordel at have en god 

dokumentation. 

Denne undersøgelse er den tredie i rækken. 

Der blev lavet tilsvarende undersøgelser 

i 1986 og 1991. 

Vi kan med resultatet af denne undersøgelse 

dokumentere behovet for at politikerne 

støtter biavlen og giver biavlerne gode betingelser. 

Sådan udfyldes spørgeskemaet 

Spørgeskemaet klippes ud af bladet langs den 

stiplede linie. Der sidder så en kopi af skemaet 

tilbage i bladet. 

Undersøgelsen sker anonymt. Når oplysningerne 

fra skemaerne er tastet ind i EDB 

maskinen destrueres skemaerne. Du behøver 

ikke skrive navn på skemaet 

(1-5) De 5 første spørgsmål besvares så 

nøjagtigt som muligt. Har man ikke nøjagtige 

tal, så er et skøn bedre end ingen besvarelse. 

(1-3) Ved besvarelsen af de 3 første 

spørgsmål, skal der kun medregnes normale 

produktionsbifamilier. 

(2) Ved opgørelsen af antal levende bifamilier 

i foråret, skal der kun medregnes dem, 

der levede normalt videre i sommmeren. 

Familier, som var i live ved første forårseftersyn, 

men som døde kort tid efter skal ikke 

medregnes. 

(4) Total honninghøst skal opgives i kg. Se 


tallet på vejesedler og optæl antal tappede 

dåser. Dåseantallet ganges med 0,45 for at finde 

vægten i kg. Husk lageret. 

(5) Alderen på den, der passer bierne, bedes 

oplyst. 

Resten af skemaet udfyldes ved afkrydsning. 

(6-19) Ved amt ønskes kun kryds for det 

amt hvor bierne står om vinteren. Der skal ikke 

oplyses noget om vandring. 

(20-22) Ved biavlertype ønskes kun 1 

kryds. 

(23-39) Salgsformer, stadetyper, rammemål 

og vinterfodring kan der krydses af i flere felter. 

Kun rammemål, der bruges nu, afkrydses. 

(36-39) Ved vinterfodring sættes kun kryds 

for, hvad der er brugt i dette efterår, ikke 

hvad der er prøvet foregående år. 

(40-53) Angående dronningavl, momsregistrering 

og indkøb af brugsdronninger ønskes 

kun 1 kryds. 

(46-51) Mens der kan sættes flere krydser 

ved birace. 

(54-55) Forgiftningsskade behøver ikke 

være anmeldt for at krydse af i ja-rubrikken. 

Hvis du mener, at have haft en sikker biforgiftning 

krydses af ved ja. 

(56-59) Vandring med bier og bestøvningsarbejde, 

sæt 1 kryds. 

(60). Hvis du har haft bier til bestøvningsarbejde 

- angiv hvor mange bifamilier. 

(61-64). Angiv med 1 kryds hvornår du er 

startet som biavler. 

(65-76). Angiv om du har konstateret varroa 

og hvordan du har bekæmpet. Under bekæmpelse 

må der gerne sættesflere krydser. 

Skemaet foldes, og indsendes i den vedlagte 

svarkuvert. 

Portoen er betalt. 

På forhånd tak 


Danmarks Biavlerforening

✄ 

SPØRGESKEMA 

angående biavlen 1996 

1. Antal bifamilier indvintret efteråret 1995 ........................................................ antal bifamilier 

2. Antal bifamilier levende forår 1996 .................................................................. antal bifamilier 

3. Antal bifamilier indvintret 1996 ........................................................................ antal bifamilier 

4. Total honninghøst (1996) i kg ............................................................................ kg honning i alt 

5. Jeg (biavleren/bimesteren) er født .................................................................... (årstal) 

Jeg har mine bifamilier placeret 

i følgende amt(er): (Evt. flere krydser) 

Nordjylland ........................................................ ❑ (6) 

Viborg ................................................................. ❑ (7) 

Ringkøbing ........................................................ ❑ (8) 

Århus .................................................................. ❑ (9) 

Vejle .................................................................... ❑ (10) 

Ribe ..................................................................... ❑ (11) 

Sønderjylland ..................................................... ❑ (12) 

Fyn ...................................................................... ❑ (13) 

Bornholm ........................................................... ❑ (14) 

Storstrøms .......................................................... ❑ (15) 

Vestsjælland ....................................................... ❑ (16) 

Roskilde .............................................................. ❑ (17) 

Storkøbenhavn .................................................. ❑ (18) 

Frederiksborg .................................................... ❑ (19) 

Jeg er (Kun et kryds) 

Hobby-biavler .................................................... ❑ (20) 

Deltids-biavler ................................................... ❑ (21) 

Erhvervs-biavler ................................................. ❑ (22) 

Jeg sælger min honning (Evt. flere krydser) 

Til private ........................................................... ❑ (23) 

Tappet til forretninger/grossister .................... ❑ (24) 

Til honningcentraler/grossister på stor 

emballage .......................................................... ❑ (25) 

Jeg anvender følgende stadetyper(Evt. flere krydser) 

Trugstader/vandrestader .................................. ❑ (26) 

Opstablingsstader ............................................. ❑ (27) 

Jeg anvender følgende rammemål(Evt. flere krydser) 

12x10 .................................................................. ❑ (28) 

Lavnormal .......................................................... ❑ (29) 

Norsk mål ........................................................... ❑ (30) 

10x12 .................................................................. ❑ (31) 

12x12 .................................................................. ❑ (32) 

Langstroth ......................................................... ❑ (33) 

Dadant ............................................................... ❑ (34) 

Andet .................................................................. ❑ (35) 

Jeg har i 1996 vinterfodret mine bier med 

(Evt. flere krydser) 

Sukker ................................................................ ❑ (36) 

Færdiglavet fast foder ...................................... ❑ (37) 

Færdiglavet flydende foder ............................. ❑ (38) 

Ikke fodret ......................................................... ❑ (39) 

Jeg har i 1996 selv lavet dronninger: (Sæt kryds) 

Ja ......................................................................... ❑ (40) 

Nej ...................................................................... ❑ (41) 

Jeg har i 1996 indkøbt dansk producerede dronninger: 

Ja ......................................................................... ❑ (42) 

Nej ...................................................................... ❑ (43) 

Jeg har i 1996 indkøbt brugsdronninger fra udlandet: 

Ja ......................................................................... ❑ (44) 

Nej ...................................................................... ❑ (45) 

Birace (evt. flere krydser) 

Buckfast bier ...................................................... ❑ (46) 

Gule (Apis mellifera ligustica) ......................... ❑ (47) 

Carnica (Apis mellifera carnica) ....................... ❑ (48) 

Brune bier (Apis mellifera mellifera) .............. ❑ (49) 

Andre krydsninger ............................................ ❑ (50) 

Jeg ved det ikke ................................................ ❑ (51) 

Jeg er momsregistreret ....................................... ❑ (52) 

Jeg er ikke momsregistreret ............................... ❑ (53) 

Jeg har i 1996 haft en forgiftningsskade 

Ja ......................................................................... ❑ (54) 

Nej ...................................................................... ❑ (55) 

Har du vandret med bier i år 

Ja ......................................................................... ❑ (56) 

Nej ...................................................................... ❑ (57) 

Har du indtægter fra bestøvningsarbejde 

Ja ......................................................................... ❑ (58) 

Nej ...................................................................... ❑ (59) 

Hvor mange bifamilier har været sat 

til bestøvning (skriv antal) ...... (60) 

Jeg er startet som biavler: 

I 1980 eller tidligere ......................................... ❑ (61) 

Fra 1980 til 1985 ................................................ ❑ (62) 

I 1986 til 1990 .................................................... ❑ (63) 

I 1991 eller senere ............................................. ❑ (64) 

Jeg har konstateret varroamider i 

mine bifamilier: 

Ja ......................................................................... ❑ (65) 

Nej ...................................................................... ❑ (66) 

Varroamiderne er bekæmpet med (Evt. flere krydser) 

Myresyre ............................................................. ❑ (67) 

Mælkesyre .......................................................... ❑ (68) 

Oxalsyre .............................................................. ❑ (69) 

Dronningeindespærring ................................... ❑ (70) 

Fjernelse af dronetavle(r) ................................. ❑ (71) 

Varmebehandling af yngel .............................. ❑ (72) 

Varmebehandling af voksne bier .................... ❑ (73) 

Bayvarol ............................................................. ❑ (74) 

Andre kemiske bekæmpelsesmetoder ........... ❑ (75) 

Jeg har ikke foretaget bekæmpelse i 1996 .... ❑ (76) 


366 

Huskede du at udfylde 

spørgeskemaet 

på foregående side? 


SPØRGESKEMA 

angående biavlen 1996 

1. Antal bifamilier indvintret efteråret 1995 ........................................................ antal bifamilier 

2. Antal bifamilier levende forår 1996 .................................................................. antal bifamilier 

3. Antal bifamilier indvintret 1996 ........................................................................ antal bifamilier 

4. Total honninghøst (1996) i kg ............................................................................ kg honning i alt 

5. Jeg (biavleren/bimesteren) er født .................................................................... (årstal) 

Jeg har mine bifamilier placeret 

i følgende amt(er): (Evt. flere krydser) 

Nordjylland ........................................................ ❑ (6) 

Viborg ................................................................. ❑ (7) 

Ringkøbing ........................................................ ❑ (8) 

Århus .................................................................. ❑ (9) 

Vejle .................................................................... ❑ (10) 

Ribe ..................................................................... ❑ (11) 

Sønderjylland ..................................................... ❑ (12) 

Fyn ...................................................................... ❑ (13) 

Bornholm ........................................................... ❑ (14) 

Storstrøms .......................................................... ❑ (15) 

Vestsjælland ....................................................... ❑ (16) 

Roskilde .............................................................. ❑ (17) 

Storkøbenhavn .................................................. ❑ (18) 

Frederiksborg .................................................... ❑ (19) 

Jeg er (Kun et kryds) 

Hobby-biavler .................................................... ❑ (20) 

Deltids-biavler ................................................... ❑ (21) 

Erhvervs-biavler ................................................. ❑ (22) 

Jeg sælger min honning (Evt. flere krydser) 

Til private ........................................................... ❑ (23) 

Tappet til forretninger/grossister .................... ❑ (24) 

Til honningcentraler/grossister på stor 

emballage .......................................................... ❑ (25) 

Jeg anvender følgende stadetyper(Evt. flere krydser) 

Trugstader/vandrestader .................................. ❑ (26) 

Opstablingsstader ............................................. ❑ (27) 

Jeg anvender følgende rammemål(Evt. flere krydser) 

12x10 .................................................................. ❑ (28) 

Lavnormal .......................................................... ❑ (29) 

Norsk mål ........................................................... ❑ (30) 

10x12 .................................................................. ❑ (31) 

12x12 .................................................................. ❑ (32) 

Langstroth ......................................................... ❑ (33) 

Dadant ............................................................... ❑ (34) 

Andet .................................................................. ❑ (35) 

Jeg har i 1996 vinterfodret mine bier med 

(Evt. flere krydser) 

Sukker ................................................................ ❑ (36) 

Færdiglavet fast foder ...................................... ❑ (37) 

Færdiglavet flydende foder ............................. ❑ (38) 

Ikke fodret ......................................................... ❑ (39) 

Jeg har i 1996 selv lavet dronninger: (Sæt kryds) 

Ja ......................................................................... ❑ (40) 

Nej ...................................................................... ❑ (41) 

Jeg har i 1996 indkøbt dansk producerede dronninger: 

Ja ......................................................................... ❑ (42) 

Nej ...................................................................... ❑ (43) 

KOPI 

Jeg har i 1996 indkøbt brugsdronninger fra udlandet: 

Ja ......................................................................... ❑ (44) 

Nej ...................................................................... ❑ (45) 

Birace (evt. flere krydser) 

Buckfast bier ...................................................... ❑ (46) 

Gule (Apis mellifera ligustica) ......................... ❑ (47) 

Carnica (Apis mellifera carnica) ....................... ❑ (48) 

Brune bier (Apis mellifera mellifera) .............. ❑ (49) 

Andre krydsninger ............................................ ❑ (50) 

Jeg ved det ikke ................................................ ❑ (51) 

Jeg er momsregistreret ....................................... ❑ (52) 

Jeg er ikke momsregistreret ............................... ❑ (53) 

Jeg har i 1996 haft en forgiftningsskade 

Ja ......................................................................... ❑ (54) 

Nej ...................................................................... ❑ (55) 

Har du vandret med bier i år 

Ja ......................................................................... ❑ (56) 

Nej ...................................................................... ❑ (57) 

Har du indtægter fra bestøvningsarbejde 

Ja ......................................................................... ❑ (58) 

Nej ...................................................................... ❑ (59) 

Hvor mange bifamilier har været sat 

til bestøvning (skriv antal) ...... (60) 

Jeg er startet som biavler: 

I 1980 eller tidligere ......................................... ❑ (61) 

Fra 1980 til 1985 ................................................ ❑ (62) 

I 1986 til 1990 .................................................... ❑ (63) 

I 1991 eller senere ............................................. ❑ (64) 

Jeg har konstateret varroamider i 

mine bifamilier: 

Ja ......................................................................... ❑ (65) 

Nej ...................................................................... ❑ (66) 

Varroamiderne er bekæmpet med (Evt. flere krydser) 

Myresyre ............................................................. ❑ (67) 

Mælkesyre .......................................................... ❑ (68) 

Oxalsyre .............................................................. ❑ (69) 

Dronningeindespærring ................................... ❑ (70) 

Fjernelse af dronetavle(r) ................................. ❑ (71) 

Varmebehandling af yngel .............................. ❑ (72) 

Varmebehandling af voksne bier .................... ❑ (73) 

Bayvarol ............................................................. ❑ (74) 

Andre kemiske bekæmpelsesmetoder ........... ❑ (75) 

Jeg har ikke foretaget bekæmpelse i 1996 .... ❑ (76) 


Honningkage Honningkage Honningkage Honningkage Honningkage med med med med med honningglasur 

honningglasur 

honningglasur 

honningglasur 

honningglasur 

368 

ÅRETS ÅRETS JULEOPSKRIFTER 

JULEOPSKRIFTER 

I år er det tidsskriftets redaktør's tur til at vove sig ud i bagekunsten. Redaktøren har 

også bedømt bagværkets kvalitet. Døm selv, om du er enig. 

250 g honning 

1 dl yoghurt 

1 dl olie 

350 g mel 

2 tsk. bagepulver 

Glasur: 

100 g honning 

25 g smør 

Sund Sund Sund Sund Sund honningslik 

honningslik 

honningslik 

honningslik 

honningslik 

Fransk Fransk Fransk Fransk Fransk Nougat Nougat Nougat Nougat Nougat 


Bedømmelse 

Rør honning, yoghurt og olie sammen. Bland mel og bagepulver sammen og rør det i honningmassen. Fyld dejen i en smurt 

form og sæt den i ovnen ved 180° i ca. 20 minutter. Kog honning og smør igennem ca. 5 minutter, til det bliver gyldentbrunt. 

Lad glasuren afkøle et par minutter, før den hældes over kagen. 

50 g hasselnøddekerner 

50 g valnøddekerner 

50 g rosiner 

2-3 spsk. honning 

1 spsk. kakao 

3 spsk. kokosmel 

Hak nødderne og ælt dem sammen med rosiner og honning. Form massen til små stænger og rul dem i kakao. Lad dem trække 

ca. 10 minutter før de vendes i kokosmel. Opbevares køligt. 

1 dl vand 

500 g sukker 

250 g honning 

Bedømmelse 

Bedømmelse 

Koges til 140° i en rummelig gryde og afkøles et par minutter. Imens piskes 1 æggehvide stiv med elpisker. Fjern halvdelen af 

æggehvidemassen. 

Til den halve del piskede æggehvide tilsættes sukkermassen i en tynd stråle under stadig piskning med elpisker. Pisk i 

ca. 5 minutter endnu. Tilsæt 1 lille teske salt + ialt ca. 100 g peanuts, mandler, nødder, røde/grønne coctailbær, eller hvad 

du har lyst til. 

Hæld massen ud på bagepapir og lad den blive lidt fastere. 

Skær den ud med en skarp kniv i stænger eller firkanter og lad dem blive helt kolde i køleskab. 

Pak dem derefter ind i mad- eller bagepapir, så de ikke suger fugt.

Kursus i 

stalddørssalg af 

honning 

Den 15. og 16. marts 1997 på Koldkærgård 

Landbrugsskole ved Århus. 

Ved salg af honning direkte fra producent til 

forbruger kan der være fordele for såvel forbrugeren 

som for producenten. 

Biavleren kan få en højere pris for honningen, 

og forbrugeren kan få mere at vide om produktet. 

Fra programmet kan nævnes: 

Den tyske markedsføring af honning. 

De tyske biavlere sælger i langt højere grad end 

danske biavlere honingen direkte. De har 

udviklet stalddørssalget meget mere end vi har. 

Lav din egen honningbutik: 

Vi får en reklamemand og skiltemaler til at hjælpe, så man på kurset får lov til at lave eget 

materiale. 

Landbruget laver gårdbutikker. Dem kan vi lære noget af. 

Vi får en med forstand på gårdbutikker til at komme med ideerne. 

Schous biavl og andre der laver specialprodukter, som de selv markedsfører, kommer og 

fortæller om deres erfaringer. 

Har vi et godt produkt ? Hvad siger honningkontrollen. 

Få dine egne produkter bedømt af et kyndigt panel. 

Kurset afholdes på Koldkærgård landbrugsskole ved Århus. 

Det starter lørdag den 15. marts kl 10.00 og afsluttes søndag den 16. marts kl. 16.00 

Prisen for kurset er .....................................................kr 1200,00 

Prisen dækker kursusdeltagelsen med materialer, fuld forplejning og indkvartering på 

enkeltværelser. 

Tilmelding senest den 15. februar til 

Danmarks Biavlerforening, Ledreborg Alle 104, 4000 Roskilde. 

Hovedgeneralforsamlingen 1997 

Danmarks Biavlerforening afholder hovedgeneralforsamling 

lørdag den 12. april 1997 på Hovborg Kro. 

Forslag, der ønskes behandlet på en ordinær hovedgeneralforsamling, 

skal fremsættes af en lokalforening eller af 

et listeforbund med mere end 25 medlemmer og indsendes til 

Danmarks Biavlerforening senest 7 uger før hovedgeneralforsamlingen 

afholdes. 

Tidsskrift for Biavl e-mail: 

dbf@post4.tele.dk 


370 

Ny gavekarton (2 og 4 dåser) og gavekort 

Markedsføringsudvalget har i år fået fremstillet 

gavekartoner til 2 eller 4 glas. 

Gavekartonerne er sådan indrettet, at de 

passer til alle typer honningbægere, dvs. 

både plast og glas-glas. 

Brug den ved salg og ved gaver. 

Apimondia kongres 

Fra den 1. til den 7. september 1997 afholder Apimondia kongres i Antwerpen i Belgien. 

Ved den lejlighed fejrer Apimondia sit 100 års jubilæum. 

Danmarks Biavlerforening arrangerer en bustur til kongressen. 

Afrejse lørdag den 30. august. 

Vi besøger biavlere og institutter på vejen til Belgien. Så der bliver en overnatning på vejen 

ud. Kongressen slutter lørdag den 6. med farvel party. Hjemturen sker i et stræk, så vi er 

hjemme søndag den 7. om aftenen. 

Udstilling 

På kongressen er der en stor udstilling af biavlsmateriel 

og biforskere fra hele verden fremlægger 

resultater af deres forskning. Det bliver en uge, 

hvor man ikke kan undgå at blive klogere. 

Men der er også mulighed for at møde biavlere fra 

hele verden. 

Så reserver allerede nu penge og tid til 

Apimondiarejsen 1997. 

Under kongressen vil der blive arrangeret udflugter 

til såvel biavlssteder som turistattraktioner. 

Så der vil være noget for såvel biavleren som 

ledsageren. 

Nærmere program i februar nummeret af Tidsskrift 

for Biavl. 


UNDGÅ AFBRYDELSE AF LEV. AF TfB 


Der er desuden fremstillet kort, som kan bruges 

som gavekort, til-fra kort osv. 

Artiklerne er fremstillet af Danmarks Biavlerforening 

- men kan kun købes hos din lokale 

forhandler. 

De afbillede artikler - er vist som prototyper 

inden den endelige fremstilling.

Bisygdomskursus 

Statens Planteavlsforsøg, Forskergruppe Biavl har planlagt ét bisygdomskursus 

i 1997. Kurset omfatter en teoretisk og en praktisk del. 

Formål 

Uddannelse af kyndige biavlere. 

Deltagerantal 

Der er plads til 30 deltagere på kurset 

Tid og sted 

Den teoretiske del foregår på 

Fuglsøcentret, 8420 Knebel, 

onsdag den 26. - fredag den 28. februar 1997 

Den praktiske del bliver afholdt lokalt i løbet af biavlssæsonen 

1997. Registrering som kyndig biavler kan 

forventes senest ved udgangen af sæsonen 1997. 

Program 

Ved teoretisk del gennemgås biernes sygdomme, 

undersøgelse og behandling af bisygdomme, sygdomshæmmende 

driftsformer, dronningavl, trækplanters 

betydning for bierne, bisygdomsbekæmpelsens 

organisation samt biforgiftninger. 

Ved den praktiske del gennemgås bl.a. sygdomsundersøgelse 

af bifamilier, dobbelt omsætning og 

indføring af dronninger. 

BIAVLSKURSUS 

Københavns Amts Biavlerforening arrangerer 

for begyndere og let øvede 

et kursus på 10 torsdagsaftener á 2 timer i januar/februar/ 

marts (13. februar undtaget) med start torsdag den 9. 

januar, sidste dag den 20. marts. 

Kompendium udleveres. 

Pris: 250,- kr. 

Lærere 

Teoretisk del: Camilla Brødsgaard, Finn Christensen, 

Henrik Hansen, Carsten Wolff Hansen, Lene 

Hasmark og Orla Svendsen. 

Praktisk del: Lokale instruktører. 

Indkvartering 

Indkvartering på enkeltværelser. 

Pris kr. 1.675,- 

Tilmelding 

Skriftlig tilmelding til Forskergruppe Biavl, 

Ledreborg Allé 98, 4000 Roskilde senest mandag 

den 27. januar 1997 

Tilmeldingen skal indeholde oplysninger om navn, 

adresse, tlf.nr., fødselsdag og -år. Der skal 

endvidere være vedlagt dokumentation, som 

godtgør, at man har haft bihold i mindst tre år. 

Som dokumentation kan anvendes ejerskifteattest 

eller erklæring fra den stedlige biavlerforening, 

bisygdomsinspektør eller tilsynsmand. 

Yderligere oplysninger om kurset kan fås på 

tlf. 46 32 02 04, kl. 8.30-14.00. 

Henrik Hansen 

Dertil kommer DBF-temahefter á kr. 10,-. Mindst 4 stk. anbefales, men i øvrigt efter ønske. 

Praktik i foreningens bigårde til sommer uden beregning. 

Kursussted: Bülowsvejens skole, Fuglevangsvej 5 i Frederiksberg. 

Kursuslærer: Gunnar Thygesen. 

Tilmelding til kurset sker senest den 2. januar ved indbetalingen på giroblanket mærket 

„Kursus“ til: 

Københavns Amts Biavlerforening, Kassereren, Giro 6 02 11 58. 

Yderligere oplysninger på telf. 36 78 25 16. 

Kurset er åbent for alle interesserede. 

Bestyrelsen 



372 

Lad os 

Smelte dine 

rammer 

Vokssmeltning pr. 

kg kr 14.00. 

Rammevask pr. 

stk. kr. 0,65 

Vi ønsker kunder og forretningsforbindelser en glædelig jul og et godt nytår 

Sydfyns Voksklub's 

generalforsamling 

1. Formanden Elise Gade, Lundeborg 

orienterede om foreningens tur til 

vokssmelteriet, samt den Italienske Have 

i Mariager. Hun nævnte, at der pt. 

var 68 medlemmer i voksklubben. C.P. 

orienterede om mulighederne for en 


udvidet medlemspleje, der var ca. 500 kg 

voks i klubben. 

3. Der var genvalg til bestyrelsen: 

Elise Gade, Leif Nielsen, Rasmus Rasmussen. 

4. Læge Lars Tougård fortalte levende 

om Amerikansk Biavl i Californien, 

USA. Han havde bl.a. besøgt en biavler, 

som havde 30.000 dronninger. 

I indlægget fik tilhørene et lille indtryk 

af biavl i Californien, som bl.a. lysbillederne 

viste var af en anden standard 

end i Danmark. 

Man havde hovedsaglig bier for bestøvningsarbejde, 

en biavler med omkring 

500 bistader var en hobby-biavler. 

5. C.P. fortalte om et besøg hos US 

National Honey Board i Colorado. En forholdsvis 

ny organisation, som dækkede 

hele USA, man havde et utroligt stort 

materiale. 

Det var meget interessant at se og 

høre hvordan man arbejder med honningens 

sundhed i skolerne. Man gjorde 

meget ud af at fortælle og lære skolebørnene 

de mange muligheder der var i 

honningindustrien. 

Ligeledes markedsførte man honning 

i honningprodukter i de store supermarkeder. 

Et særdeles interessant besøg, som 

godt kan give stof til eftertanke. 

C.P Christensen. 

Yderligere informationer fåes 

ved: 

ved C.P. Christensen 

Tlf. 62 20 97 40

OBC- voks - et rent produkt 

Fax. 86 47 08 44 

Svishaven 1 

5330 Munkebo 

☎ 65 97 47 71 

VOKSSMELTNING 




NIELS BAK 

PEDERSEN 


Tlf. 53 64 65 92 



374 





Honningdåser til vinterfodring 

med Fyldekant 


stader 

JAKOBSEN & HVAM A/S 

Hovedvejen 22 

7490 Aulum 

Tlf. 97 47 27 39 

Fax 97 47 39 27 

UNDGÅ AFBRYDELSE AF LEV. AF TfB 




Alle kunder ønskes en glædelig jul og et godt nytår. 

Hverdage åben 8-16.30. Lørdag åben 9-11.30

HONNING 

OG 

BIVOKS 

KØBES 





Tlf. 53 56 18 10 

Mobil: 30 52 09 24 

Fax 53 56 18 40 

En rigtig glædelig jul 

samt et godt nytår, med tak for det gamle, 

ønskes I alle af BIHUSET. 

Der er stadig tid til julegaver, kig ind og få gode ideer, en 

snak og en kop julekaffe. 

HUSK INVESTERINGSKØB INDEN JANUAR 

OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS 

Bihuset kolder ferielukket fra 

19.1.-29.1.97 begge dage incl. 

BIHUSET 




Tlf. 53 76 53 22 


Man.-fre. ......................... 8-17 

Lørdag ............................ 8-12 


LUKKET MELLEM JUL OG NYTÅR 



376 

Vi ønsker alle vore 

kunder en rigtig 

glædelig jul samt 

et godt nytår 

Vi glæder os til et fortsat 

godt samarbejde i 1997 




Tlf. 86 52 33 46. 

Tirsdag ........... kl. 12-17.30 og 

Lørdag ............ kl. 9-13 




Alt til biavl 




Klausholm Klausholm Biavl Biavl 



Tlf. 97 18 70 16, Bil 30 88 51 74 

Fax. 97 18 70 16 



BIMATERIEL 

Alt til biavl 


GADEVANG 

TLF. 42 26 87 20 




MIDTJYSK 

BIAVLSCENTER 

Alt til biavl 


fra 1/10.96-30/4.97 





Tlf. 75 33 00 22 

Bil: 20 32 64 22 

ELEKTRONISK 


bidronninger. 




Tlf. 98 23 85 95 

fax. 98 23 85 06 

UNDGÅ AFBRYDELSE AF LEV. AF TfB



378 



KØBES 







Vi takker vores 

leverandører 

for et ualmindeligt 

godt samarbejde 

i det forløbne år og 

ønsker glædelig jul 

og godt nytår. 

Vi ser også lys forude for Danmarks biavlere 

og ser frem til også i det kommende år, 

at behandle og videre sælge din honning. 









UNDGÅ AFBRYDELSE AF LEV. AF TfB

DBF'S KONTOR ER LUKKET 

MELLEM JUL OG NYTÅR 



Vi ønsker vores kunder en 

glædelig jul og et godt nytår. 

Glædelig 

jul og 

godt 

nytår 

Bækkelund 

Gårdbutik 



Reerslev 


Tlf. 53 56 15 14 

Fax. 53 56 15 28 



Telf. 62 20 97 40 

Vi ønsker vore kunder 

en glædelig jul og et 

godt nytår. 



tors. - fre. 12.00-17.30 

Lørdag 09.00-12.00 


Vi ønsker vores 

kunder god jul og 

godt nytår. 

Ferielukket i 

januar 1997 

INDBETAL DIT KONTIGENT RETTIDIGT 


MØDER 

380 


meddeler at nu er sommeren overstået 

og vi skal til at tage hul på 

vore vinterarrangementer; når dette 

læses er det første overstået, 

nemlig mødet i november med Albert 

Pedersen. Efter jul går det løs 

igen nemlig den 30. januar kl. 

19.30 i Brønderslevhallen hvor 

Niels Lund, Oue kommer og fortæller 

om biavl på international plan, 

erhvervsbiavl, samt viser lysbilleder 

fra flere af sine udlandsrejser. Mød 

op denne aften og deltag i en 

spændende debat. Niels Lund er jo 

kendt for sine utraditionelle synspunkter, 

og har aldrig været nervøs 

for at give udtryk for dem. Medlemmerne 

ønskes en glædelig jul 

og et godt nytår. 

Knud N. Larsen 

Flakkebjerg Herreds B.F. ønsker 

alle medlemmer en glædelig jul og 

et godt nytår. Vi ser frem til at 1997 

bliver en spændende sæson. 

Bent Fr. Larsen 


introduktionskursus for nystartede 

og kommende biavlere tirsdag den 

7. januar 1997 på Lyngby Landbrugsskole, 

Ledreborg Alle 50 i 

Roskilde. 

Kubebinding afholdes tirsdag den 

7. januar i Klubhuset. 

Tirsdag den 14. januar er der ligeledes 

kubebinding i Klubhuset. 

Mandag den 20. januar afholdes 

foredrag på Lyngby Landbrugsskole, 

Ledreborg Alle 50 i Roskilde 

om afprøvning og bedømmelse af 

bidronninger med konsulent Carsten 

Wolff Hansen. 

Tirsdag den 21. januar afholdes der 

introduktionskursus på Lyngby 

Landbrugsskole. 

Tirsdag den 21. januar afholdes der 

kubebinding i Klubhuset. 

Tirsdag den 28. januar afholdes 

hyggemøde på Lyngby Landbrugsskole, 

Ledreborg Alle 50 i Roskilde, 

så kom og spil med om mange 

spændende gevinster. Kaffe på foreningens 

regning. 

Alle kurser og møder starter kl. 

19.30. 

Tilmelding nødvendig senest 8 dage 

før møder: Kubebinding til Jytte 

Nielsen på telf. 42 52 23 08 og prisen 

er 200,- kr. 

Foredrag den 20. januar og den 25. 

februar til Poul Lønbo på telf. 46 49 

63 45 og prisen er 25,- kr. for kaffe. 

Hyggemøde og Introduktionskur- 



sus til John Lissner på telf. 46 48 02 

75 og prisen er 200,- kr. 

Jens Madsen 

Grenå og Omegns B.F. afholder 

møde den 15. januar 1997 kl. 19.00 

på Ørum skole hvor vi har fået Stefan 

Kristensen til at komme og fortælle 

om nektar, honning og andre 

biprodukter som pollen, propolis 

og gele royale. 

Vi vil jo gerne have flere medlemmer, 

så hvis I kender nogle der er 

interesseret, så tag dem med. 



i den kommende vinter en foredragsrække 

på Brændgårdsskolen, 

Brorsonsvej 4 i Herning. Vi starter 

mandag den 13. januar 1997 med 

Hans Røy. Min biavl året rundt. 

Mandag den 27. januar 1997 kommer 

Kirsten Vinter og taler om honningbien, 

en succes i naturen, og 

menneskets bestræbelser på at dominere 

denne specialist. 

Mandag den 10. februar vil Hans 

Røy fortælle om Læsøbien, har den 

en fremtid, kan den bevares?, vintertab 

m.m. 

Mandag den 24. februar fortæller 

Flemming Vejsnæs om Apimondiakongressen, 

lysbilleder fra Schweiz. 

Den ????? vil Leif Knudsen som har 

været et år på bifarm i Australien 

komme og vise videofilm og fortælle 

om sine oplevelser derfra. 

Desuden vises en norsk video: Et år 

med bier. 

Datoen kan desværre ikke fastsættes 

endnu p.g.a. Leifs arbejde i Norge, 

så datoen bliver meddelt på et 

af de første møder. Vi håber på lige 

så god tilslutning som de foregående 

år, og vi kan så holde deltagerbetalingen 

på 140,- kr. for alle foredrag. 

Betaling for par M/K 200,- kr. 

Enkelte foredrag 40,- kr. Vi vil gerne 

bede om tilmelding forud senest 

den 8. januar til Henning på 

telf. 97 15 21 82 eller til Erik på telf. 

97 16 80 67. 

Alle møder starter kl. 19.00 og alle 

er velkomne, også fra naboforeningerne. 



møde den 16. januar 1997 kl. 

19.00 på Astrupvej 315 i Sindal 

hvor Peter Pedersen, Viborg 

holder foredrag og viser video. 

Naboforeningerne er velkomne. 

P.C.D. Hansen 

Holstebro og Omegns B.F. afholder 

møde mandag den 27. januar 

1997 kl. 19.30 på Naturskolen hvor 

Hans Røy fortæller om driftsformer 

og dronninger. Foreningen ønsker 

alle en god jul og et godt biår 

1997. 

Bestyrelsen 

Hørsholm og Omegns B.F. afholder 

møde torsdag den 23. januar 

1997 kl. 1930 på Kammerrådensvej 

15, 1. sal i Hørsholm. Aftenens emne: 

Vinterdødelighed v/Orla Svendsen, 

Forskergruppe Biavl. Der serveres 

kaffe med brød. Foreningen 

ønsker alle vore medlemmer en 




møde mandag den 13. januar 1997 

kl. 19.30 på Sct. Jørgensgård, lokale 

4. Produktchef fra Merrild Coffeesystem 

Peter Rosendahl vil holde 

foredrag om afsætning af ens produkter. 

Følgende emner vil blive 

berørt: 1. Hvordan skal vi se på produktet 

for at kunne sælge det, og 

har kunderne den samme opfattelse? 

2. Hvad tænker kunderne? 3. 

Hvordan bør vi markedsføre vort 

produkt? 4. Hvordan kan vi sælge 

produktet? 5. Hvad med konkurrerende 

produkter? 


Kronborg Vestre Birks B.F. sender 

alle medlemmer og foreningens 

venner de bedste ønsker om 

en glædelig jul og et godt nytår. Vi 

starter som sædvanligt det nye biår 

onsdag den 8. januar 1997 kl. 19.00 

på Alsønderup skole’s sløjdlokale, 

hvor der igen i år mødes til bisløjd 

og kube-/løbebinding. 

Hvis du trænger til hyggeligt samvær 

eller du kender nogen, der går 

med tanker om at starte med biavl, 

bør du være opmærksom på denne 

aktivitet, da vi ud over at fremstille 

nyt grej også får tid til en god bisnak 

(og en kop kaffe). 



møde tirsdag den 14. januar 1997 

kl. 19.30 på KVL, Rolighedsvej 23 

på Frederiksberg hvor Bjarne Jørgensen, 

Svendborg kommer og taler 

om driftsform med trådløs rammedrift 

og presning af honningtavler 

under højt tryk (Apidan-systemet). 

Jesper Valentin Petersen 


møde den 22. januar 1997 kl. 19.30

i Landboforeningernes lokaler. Emne: 

Biernes pasning, vinterdødelighed, 

dronningavl m.m. ved Hans 

Røy, Ringkøbing. 

P.b.v. Børge Henriksen 

Lolland-Falster B.F. starter tirsdag 

den 14. januar 1997 begynderkursus 

i biavl på Nørre Alslev skole i 

„100-bygningen“ fra kl. 19.00- 

21.45. Nærmere oplysninger om 

kurset samt tilmelding hos Ole Jørgensen 

på telf. 53 83 30 99. Desværre 

har der ikke været nogle møder 

i dette efterår, men bestyrelsen 

arbejder på at få arrangeret nogle 

først i det nye år. Nærmere herom i 

januarnummeret. 

P.b.v. Klaus H. Jensen 

Nordthy B.F. afholder foredrag 

om mjødbrygning torsdag den 16. 

januar kl. 19.30. Bent Petersen fra 

Gl. Dansk Mjød i Brande vil fortælle 

om mjødfremstilling og mjødens 

historie. 

P.S. uddeling af smagsprøver. Alle 

er velkomne. 



møde onsdag den 22. januar 1997 

kl. 19.00 på Marienlyst. Biavler 

Ernst Nielsen, Grønbjerg kommer 

og fortæller om sin biavl. Ernst 

Nielsen har haft bier i over 30 år, 

handler med biavlsmateriel og driver 

biavl med ca. 100 familier i 

trug- og opstablingsstader og lever 

af det. Vi betaler 10,- kr. for kaffen. 

Bestyrelsen vil gerne her igennem 

rette en tak til alle som har hjulpet 

os i årets løb, med arbejdsindsats, 

materiel, og støttet os ved at møde 

op til vore arrangementer. Også en 

stor tak til produktionshøjskolen 

„Marienlyst“ for husly og kaffe 

m.m. 

Vi ønsker alle biavlere og medlemmer 

af foreningen en glædelig jul 

samt et godt nytår. Vel mødt. 



møde onsdag den 29. januar kl. 

19.30 på Heltborg museum hvor 

Knud Søgård Pedersen fortæller 

om emnet: Hvordan udvintrer vi vårens 

bifamilier. Første kig: Foder 

m.v. 

Bestyrelsen 

Svendborg og Omegns B.F. ønsker 

foreningens medlemmer en 


Bestyrelsen 


møde torsdag den 9. januar 


1997 kl. 19.30 på Ørnhøj hotel. Helge 

Støve vil fortælle om Nordjyllandsprojektet. 

Formålet med dette 

projekt er at fremavle varroaresistente 

bier. Alle er velkomne også 

medlemmer fra naboforeningerne. 

Pris: 30,- kr. 

Følgende møder er planlagt: Torsdag 

den 30. januar med Kristian 

Skovmose. 

Onsdag den 12. februar med Carsten 

Wolff Hansen og onsdag den 

26. februar med Klaus Langschwager. 

Endvidere starter et begynderkursus 

i biavl den 4. marts. 


Østfyns B.F. afholder møde tirsdag 

den 21. januar 1997 kl. 19.00 

på Nr. Åby Hotel i Nr. Åby hvor Jørgen 

Jensen, forfatter af månedens 

arbejde 1996 vil komme og fortælle 

om dannelse og brug af småfamilier, 

dobbelte og trillinger. Desuden 

vil han vise billeder og fortælle 

om biavl i Australien, hvor 

han arbejdede en sæson. 

Tirsdag den 25. februar 1997 kl. 

19.00 afholdes møde på Munkebo 

kro, Fjordvej 56-58 i Munkebo hvor 

Flemming Vejsnæs, konsulent i 

Danmarks biavlerforening, vil fortælle 

om forsøg med Nassenheider 

til Varroabekæmpelse, og om hvor 

meget plads skal bierne indvintres 

på. 

Kurt L. Henriksen 


til fællesarrangement tirsdag den 

28. januar 1997 kl. 19.30 på Vejlby 

Landbrugsskole, Tretommervej 31 i 

Risskov. Carl-Johan Junge fra Læsø 

vil fortælle om den brune bi- og biavl 

(se fællesannoncen i T.f.B. nr. 1/ 

97). 

Danmarks Biavlerforening har, som 

en lang række af andre organisationer 

støttet fredningen af den brune 

bi på Læsø. En sag der har været 

talt meget om, og som endnu ikke 

er afsluttet. Hvordan er det at være 

biavler på Læsø under de omstændigheder? 

Hvordan er de brune 

bier at arbejde med og hvordan 

er trækforholdene på øen? Er der 

en sammenhæng mellem honningpriserne 

og bistriden på øen? Hvordan 

tegner fremtiden sig for øens 

biavlere? Dette er indholdet af aftenens 

emne. 

Vi ønsker alle vore medlemmer en 

glædelig jul og et godt nytår. Vi 

takker for et godt fremmøde i 1996 

og håber på et godt biår i 1997. 


Fredericia og Omegns B.F. afholder 


onsdag den 22. januar 1997 kl. 

19.30 på Kringsminde. Dagsorden 

ifølge vedtægterne. Forslag der 

ønskes behandlet skal være bestyrelsen 

i hænde senest 8 dage før. 

Før generalforsamlingen, kl. 18.00, 

vil der igen i år være mulighed for 

at købe gule ærter. Tilmelding til 

de gule ærter kommer ud senere. 

Fredericia B.F. bestyrelse ønsker alle 

medlemmerne en god jul og et 

godt nytår. 

Jan G. Pedersen 

Frederiksborg Amts samv. B.F. 


onsdag den 8. januar 1997 kl. 

19.30 på Sjælsø Vandværk, Ravnsnæsvej 

231. Dagsorden ifølge vedtægter. 

Evt. forslag skal være formanden 

i hænde 8 dage før. Foreningen 

er vært for en kop kaffe 

med brød. 

Anna-Lise Drake 



3. februar kl. 19.00 på Kulturhuset, 

lokale 3, 2. Dagsorden ifølge vedtægter. 

Forslag sendes til formanden 

senest 8 dage før. Så mød op 

med ideer, forslag til skolebigården, 

Randersugen, bier i skolen, 

vinterens møder m.m. Efter generalforsamlingen 

vil der være honningbedømmelse, 

så tag et glas 

honning med uden etikette. Der vil 

være præmie til de 3 bedste. NB: 

Husk kaffe, øl eller vand til pausen. 

Vi ønsker alle vore medlemmer en 

god jul og godt nytår. På gensyn 

næste år. 


Vester Tørslev B.F. af holdt sin årlige 


31. oktober på teaterrestauranten 

Hobro. Foreningen prøvede som 

noget nyt at invitere til spisning 

med damer. Det blev for de fremmødte 

en hyggelig aften. Der var 

pakkespil for damerne medens 

mændene holdt generalforsamling. 

Derefter var der hyggeligt 

samvær over aftenkaffen med 

drøftelse af sommerens problemer 

og glæder. En aften der animerer 

til gentagelse næste år. 

Samtidig benytter foreningen lejligheden 

til at ønske sine medlemmer 

en glædelig jul og et godt nytår. 

A. Holmgaard 



GLÆDELIG JUL og GODT NYTÅR! 

Ønsker vi alle vore kunder 

og forretningsforbindelser. 

Samtidig siger vi TAK for 

den tillid, vi har mødt i året, 

der svandt, og vi glæder os 

til at høre fra dig igen i det 

nye år. 

Anna Marie og Bernhard 

Swienty 

Nu skal den nye sæson tilrettelægges 

Kender du SWI-BO opstablingsstader? 

Få et godt vintertilbud 

Rekvirer vort katalog 

A /S 



TLF. 74 48 69 69 

FAX 74 48 80 01 

E-mail swienty@aof.dk

Udgivet af 

DANMARKS 

BIAVLERFORENING 

TIDSSKRIFT 

FOR BIAVL 

Redigeret af 

FLEMMING VEJSNÆS 

130. ÅRGANG 1996

Apistanresistente varroamider .............. 305 

Arsenik i myresyre? ................................ 298 

Avlsarbejdet med honningbien ............. 363 

Avisudklip - honningopkøb ................... 115 

Bayticol til varroabekæmpelse? .............. 18 

Beretning fra Erhvervsbiavlerne ............ 140 

Beretning fra Fyns Honningsalg A/S ...... 140 

Biavl i Vestaustralien .................................. 9 

Biavl med nye ideer ................................ 265 

Biavlsmaterielforhandlerne ........... 114, 209 

Bier i sne ................................................... 83 

Bier reducerer frugtfald ........................... 22 

Bierne i det tropiske afrika .................... 104 

Bierne nord for Sahara I, II, III, IV, 201, 238 

262, 294 

Bipestsituationen 1996 .......................... 356 

Biåret 1996 ............................................. 330 

Broder Adam er død .............................. 274 

COPA et feriested? ............................... 194 

DBF’s ansvarsforsikring .......................... 342 

DBF - faglig forening ............................... 34 

DBF’s honningkontrol ............................ 343 

DBF på internet ...................................... 341 

DBF’s telefonavis .................................... 144 

Dansk biavl i top! ................................... 162 

Dansk honning ......................................... 51 

Dansk honning, national stolthed ........... 70 

Dansk honning og voks er rent ............. 208 

Deformeret vinge virus ............................ 49 

Den sære sorte honning ........................ 276 

Driv bivenlig biavl! ................................. 114 

Dronesamlingsplads eller hva’? ............. 358 

Dronningceller - 

hvordan skal de se ud? .......................... 110 

Dødsfald ............... 22, 52, 85, 146, 209, 278 

En meddelelse ........................................ 277 

Et anpartsselskab der holder ................. 208 

Et honningeventyr ................................... 84 

Etiketten er kun for medlemmer ........... 244 

Et nyt år venter! ..................................... 352 

Et nytårsønske ........................................ 361 

Et år som hovedbestyrelsesmedlem ........ 66 

EU-millioner til bier ................................ 363 

Eventyr - fra det virkelige liv .................. 145 

Farvemærkning af dronning ................... 21 

Flytning - nu nærmer afgørelsen sig ....... 12 

Foderbakken - 

til fodring og varroa ........................ 79, 115 

Aflæggerfamilier ........................... 164, 195 

Apis m. unicolor ..................................... 106 

Apimondia .............................................. 102 

Apis laboriosa ........................................... 74 

Apis cerana ............................................... 72 

Apis florea ................................................ 73 

Apis dorsata .............................................. 73 

Apis mellifera ................................... 75, 104 

Apis andreniformis ................................... 75 

Apis m. monticola .......................... 104, 107 

Apis m. adansoni .................................... 106 

Apis m. yemenitica ................................. 106 

Apis m. capensis ..................................... 106 

Apis m. litorea ........................................ 106 

Apis m. scutellata ................................... 107 

Apis m. lamarchi ..................................... 202 

Apis m. sahariensis ................................. 204 

Apis m. intermissa .................................. 204 

Apis m. syrica .......................................... 238 

Apis m. cypria ......................................... 238 

Apis m. adami ......................................... 239 

Apis m. ligustica ..................................... 262 

Apis m. cecropia ..................................... 262 

Apis m. carnica ....................................... 262 

TITELFORTEGNELSE 

Formandsmøde ...................................... 362 

Fyns Honningsalg ........................... 205, 361 

Fællesudvalg for honning ...... 304, 336, 361 

Få analyseret din honning ..................... 307 

Generalforsamlinger 31, 63, 95, 254, 287 

318, 351, 381 

Gid jeg var en rig mand! ........................ 361 

Grøftegraveri, manglende styring ......... 340 

Hold øje med bierne .............................. 172 

Honninganalyser .................................... 268 

Honningbien - Apis mellifera .................. 72 

Honningbiernes arvelige anlæg ............ 170 

Honning, voks - pesticider! .................... 277 

Hovedbestyrelsen foreslår køb af hus ..... 38 

Hovedbestyrelsesmøde .... 50, 114, 244, 342 

Hovedgeneralforsamling 1996 .............. 134 

Højere priser ........................................... 361 

I arbejdstøjet - igen! .............................. 130 

Knud Hvam ............................................ 166 

Kommentar til A.E. Paulsen ..................... 84 

Kontaktbrev 1/96 ..................................... 50 

Kvalitetskontrol/udrensning .................... 51 

Lidt om Læsøs brune bier ...................... 208 

Lukket vokskredsløb .............................. 209 

Læserbrev ................................... 21, 50, 145 

Mange døde bifamilier? ......................... 98 

Mange rammemål i en støbeform ......... 277 

Mere om dansk honning ......................... 85 

Midler til varroabekæmpelse ................ 290 

Millioner til bibeskæftigelse .................. 363 

Ministadet .............................................. 230 

Mjødbrygning I, II, III .............. 271, 300, 326 

Mjødopskrifter ....................................... 303 

Møder 27, 60, 93, 124, 156, 189, 221, 254 

285, 316, 350, 380 

Månedens arbejde 6, 35, 67, 99, 131, 163 

195, 227, 259, 291, 323, 353 

Nassenheiderfordamperen ................... 108 

Nordisk Biråd .......................................... 102 

Nosema foråret 1996 ............................. 175 

Nye flytteattester ................................... 114 

Nye regler for garantibrak ....................... 22 

Nyt fra bipestforskningen ...................... 198 

Om udrensningstest ................................ 51 

Optimisme .............................................. 226 

EMNELISTE 

Apis m. mellifera .................................... 294 

Apis m. lehzeni ....................................... 295 

Apis m. anatolica .................................... 239 

Apis m. caucasia ..................................... 240 

Arsenik .................................................... 298 

Australien .................................................. 9 

Avlsdronninger ....................................... 324 

Bayvarol ................................................... 18 

Biavlsmaterielforhandlerne ................... 114 

Bier i skolen ............................................... 5 

Bier og sne ................................................ 83 

Biforgiftning ........................................... 172 

Bipest 1996 ............................. 198, 331, 356 

Biplanter ................................................... 40 

Bistand ....................................................... 2 

Bisygdomskyndige ................................... 84 

Biåret 1996 ............................................. 330 

Bjørn Lagermann ................................... 265 

Bjørne og bier ........................................ 103 

Braklægning ............................................. 22 

Broder Adam .......................................... 274 

Brugsdronninger ...................................... 14 

Brune bi .............................. 4, 208, 296, 340 

Opstablingsstadet .................................... 76 

Pesticidrester i honning og voks ............. 16 

Plads søges ............................................... 21 

Pollen i stadet ......................................... 232 

Pressemeddelelse ............................. 21, 209 

Pressemeddelelse- ny særudstilling ....... 115 

Problemregning ..................................... 241 

Præmie i skoleprojektet ........................... 82 

Raps - på alvorlig nedtur ....................... 337 

Rekordudbytte på kun et bihus ............. 362 

Rettelse til temahæftet: 

Biavl for begyndere .................................. 22 

Rettelse ................................................... 278 

Scandic Food .......................................... 141 

Sidste nyt fra EDBi .................................. 209 

Smittespredning ..................................... 234 

Spørgeskemaundersøgelse 1996 ........... 364 

Stadepladsen .................... 88, 117, 279, 309 

Stort fald af bifamilier i USA .................. 244 

Svar til Keld Brandstrup ......................... 341 

Svar til Jens Madsen ............................... 341 

Svar til Arne Mikkelsen ............................ 21 

Svar til Lis Schiermacher ......................... 145 

Svar til Ruth Joel Sørensen ..................... 278 

Svenska bifrimärkesklubben .................. 341 

Tak for afsluttende kursus ....................... 21 

Temahæfte om U-landsbiavl .................. 322 

Test af brugsdronninger 1995 ................. 14 

Tidsskrift for biavl på 

CD ROM 1996 ................................... 50, 308 

Tidsskriftets farve ..................................... 21 

Uddannelse af bisygdomskyndige .......... 84 

U-landsbiavl ................................................ 2 

Varmebehandling imod varroa ............... 46 

Varroa bekæmp nu! ............................... 258 

Vedr. Arsenik i myresyre ......................... 340 

Vedr. den brune bi på Læsø ................... 340 

Vejkanterne kan give blomster ............... 40 

Vinterdødelighed i Tyskland 1995-96 .... 332 

Vinter - eller forårsdødelighed .............. 113 

Voksbehandling ..................................... 236 

Voksforarbejdning ................................... 44 

Året, der gik .............................................. 3 

Årets juleopskrifter ................................ 368 

Buckfastbier .............................................. 37 

Bugløb .................................................... 113 

Burmeisterfordamper ............................ 293 

CD-rom ..................................................... 50 

Christiansø ................................................ 37 

Dansk Biavl ............................................ 162 

DBF ........................................................... 34 

DBF’s placering ............................... 5, 12, 38 

DBF’s honningetikette ........................... 244 

DBF’s medlems og imagepleje ............... 354 

Deformeret Vinge Virus ........................... 49 

Dominica ................................................... 2 

Dronefratagning .................................... 293 

Dronesamlingsplads ............................... 258 

Dronningavl ...................... 14, 36, 131, 197 

Dronningceller ....................................... 110 

Dronninger ............................................. 261 

Dronningfarve ........................................ 163 

Dronningproduktion ............................. 100 

Erhvevsbiavlernes Brancheorganisation 

........................................... 140

EU ................................................... 194, 363 

Finland ................................................... 103 

Flytning ............................................... 12, 38 

Flytteattester .......................................... 114 

Foderbakke ...................................... 79, 227 

Fodermangel .......................................... 113 

Fodring ................................................... 259 

Folderamme ........................................... 101 

Folkeskoleprojekt ..................................... 82 

Formandsmøde ...................................... 362 

Forsikring ................................................ 342 

Forårsrengøring ....................................... 99 

Free bee-systemet .................................. 265 

Frimærkeklub ......................................... 341 

Frugtfald og bier ...................................... 22 

Fyns Honningsalg ........................... 140, 205 

Gambia ..................................................... 2 

Glemte bigårde ...................................... 234 

Guinea Bissau ............................................ 2 

HB-medlem .............................................. 66 

HB-møde ........................... 50, 114, 244, 342 

Honning ........... 4, 17, 51, 70, 194, 208, 276 

Honninganalyse ..................................... 268 

Honninghøst .................................. 195, 330 

Honningkontrol ..................................... 343 

Honningmarkedet 130, 140, 141, 145, 166 

205, 304, 336, 361 

Honningsituationen ........................... 84, 85 

Hovedbestyrelsen ........................... 136, 139 

Hovedgeneralforsamling ....................... 134 

Hønnusypen ........................................... 354 

Indskudsbakker ...................................... 229 

Indvintring ...................................... 195, 227 

Internet ................................................... 341 

Kalkyngel ....................................... 324, 331 

Knud Hvam ............................................. 166 

Kontaktbrev ............................................. 50 

Krämerplader ................... 69, 196, 228, 260 

Andersen, Torben .................. 271, 300, 326 

Andersson, Hans-Olov ............................ 341 

Bang, Jørgen ............................ 70, 102, 341 

Bauer, Benny ............................................ 46 

Bimesteren ............................................. 146 

Bivenner, De fynske ................................ 277 

Brandstrup, Keld ............... 44, 51, 274, 340, 

Brødsgaard, Camilla J. .............. 49, 198, 332 

Børsen ..................................................... 115 

Bøtting, Kurt .......................................... 208 

Christensen, C.P. ......................... 21, 84, 209 

Christensen, F. ................................. 336, 361 

Christensen, Kaj K. ................................. 208 

Christensen, Rita ...................................... 50 

Danmarks Biavlerforening .................... 364 

Duun, Søren ............................................. 21 

Glob, Anders .......................... 145, 304, 361 

Guldbæk, Niels Erik ................................ 277 

Hansen, Carsten Wolff ....... 14, 51, 265, 363 

Hansen, Harry ........................................... 85 

Hansen, Henrik .......... 49, 114, 198, 234, 356 

Herbsleb, Peer ........................................ 277 

Hertz, Ole ........... Temahæfte T.f.b. 11/1996 

Jensen, Jørgen ........................................... 9 

Kvalitetskontrol ........................................ 51 

Kyndig biavler .......................................... 21 

Lynghonning .......................................... 331 

Læsø ................................... 4, 208, 296, 340 

Markedsføring .......................................... 4 

Materiel .................................................... 35 

Ministadet .............................................. 230 

Mjødbrygning ........................ 271, 300, 326 

Monitering ............................................... 49 

Mus ......................................................... 113 

Musvitter ................................................ 113 

Myresyre ......................................... 298, 340 

Mælkesyre .............................................. 291 

Nassenheiderfordamper .......... 69,108, 292 

Nordisk biråd .......................................... 102 

Nosema ............................. 76, 100, 113, 175 

Ny honninghøstdag ............................... 226 

Odder Museum ...................................... 115 

Ole Hammer ............................................. 52 

Omsmeltning af voks ............................... 44 

Opskrifter ............................................... 368 

Opstablingsstadet .................................... 76 

Parrefamilier .......................................... 164 

Pesticider ... 16, 18, 277, 290, 305, 208, 323 

Pollen ...................................................... 232 

Pollenbukser ........................................... 232 

Pollenkonservering ................................ 232 

Pollenskimmel ........................................ 233 

Problemregning ..................................... 241 

Profeter ..................................................... 8 

Pukkelyngel ............................................ 113 

Rabat ........................................................ 40 

Rammemål ......................................... 35, 76 

Rapsdyrkning ......................................... 337 

Regnskab 1995 ....................................... 139 

Reservefamilier ....................................... 260 

FORFATTERFORTEGNELSE 

Jensen, Werner ............... 140, 304, 336, 361 

Jønsson, Willy ......................................... 208 

Jørgensen, Aksel .............. 6, 35, 67, 99, 131 

163, 195, 227, 259, 291, 323, 353 

Jørgensen, Asger Søgaard 40, 50, 114, 139 

208, 244, 268, 341 278, 298, 342, 362 

Jørgensen, Ejvind ..................................... 85 

Kjærsgaard, Peder .................................. 209 

Kolomiyets, Valeriy ................................... 21 

Konsulenterne i DBF .............................. 258 

Kristensen, Asger .................................... 114 

Kristensen, Poul ........................................ 50 

Kristiansen, Per ......................................... 84 

Kristiansen, Preben .................................. 16 

Langschwager, Klaus ............................. 230 

Lissner, John ........................................... 362 

Madsen, Jens ......................................... 340 

Madsen, Svend ......................................... 22 

Maskinbladet ............................................ 22 

Mikkelsen, Arne ....................................... 21 

Nielsen, Arne Egelunn ............................. 84 

Nielsen, Knud Holm ............................... 278 

Olsson, Jan ....................................... 83, 110 

Paulsen, A.E. ...................................... 51, 76 

INDSAT I TfB 

Scandic Food .................................. 115, 141 

Schnellgrovebræt ..................................... 68 

Smeltning ............................................... 323 

Smittespredning ..................................... 234 

Sne ............................................................ 83 

Sprøjteskader ......................................... 172 

Spørgeskemaundersøgelse ............ 352, 364 

Støbeform .............................................. 277 

Støbning af voks .................................... 236 

Sundhedsstyrelsen ..................................... 3 

Sværming ............................................... 163 

Tanzania .................................................... 2 

Tavlehonning .......................................... 266 

Trykkoger ....................................... 100, 132 

Tyskland .................................................. 332 

U-landsbiavl ....................................... 2, 322 

Udreningsevne ......................... 51, 170, 198 

Valgresultater ........................................ 138 

Varmebehandling .................................... 46 

Varroa ....................... 3, 7, 16, 46, 49, 69, 81 

108, 113, 114, 131, 170, 195, 200 

227, 234, 258, 290, 291, 330, 332 

Varroakontrol ......................................... 229 

Varroaresistens ....................................... 305 

Varroatolerens ........................................ 325 

Vejkanter .................................................. 40 

Vinterdødeligehed ........... 98, 113, 330, 332 

Vinterdødelighed i USA ......................... 244 

Vinterklargøring ....................................... 68 

Virus .............................................. 8, 49, 291 

Voks ................................... 16, 44, 208, 323, 

Voksbehandling ..................................... 236 

Vokslaug ................................................. 208 

Våben i trugstade ................................... 362 

Ø-parring ................................................. 37 

Økologisk honning ............................ 4, 102 

Østrig ...................................................... 305 

Årets farve ............................................... 21 

Pedersen, Benny ..................................... 208 

Pedersen, Jens Rahbek ...................... 12, 38, 

Pedersen, Svend ..................................... 236 

Plantedirektoratet .................................. 340 

Poulsen, Mogens B. ................................ 276 

Rasmussen, Jacob Buck .......................... 337 

Redaktionen ....................... 21, 22, 115, 278 

Refsgaard, Henrik ..................................... 79 

Røy, Hans .......................... 72, 104, 170, 201 

238, 262, 294, 363 

Scandic Food A/S ................................... 145 

Schiermacher Lis ..................................... 145 

Schousboe, Christian ...................... 232, 358 

Seeberg, Sophus ........................... 2, 82, 322 

Skovmose, Kristian R. 3, 34, 130, 141, 166, 

194, 290, 336, 352, 361 

Svarre, John ...................................... 66, 226 

Svendsen, Orla ................................. 52, 172, 

Swienty, Bernhard .................................. 114 

Sørensen, Ruth Joel ................................ 277 

Todsen, Nis Chr. ...................................... 209 

Vejsnæs, Flemming 18, 21, 108, 134, 162, 

166, 205, 305, 330, 368 

Vinther, Kirsten ......................................... 98 

Virus og Varroa - en dødelig kombination. Grøn Viden nr. 162, feb. 1996. Statens Planteavlsforsøg. ......................................... TfB nr. 2 

Apidea ............................................................................................................................................................................................... TfB nr. 4 

Honning (Temahæfte) ...................................................................................................................................................................... TfB nr. 5 

Biavl i troperne (Temahæfte) ........................................................................................................................................................... TfB nr. 11

Antal medlemmer i 

lokalforeninger 

pr. 31. december 1996 

1992 1993 1994 1995 1996 

1992 1993 1994 1995 1996 

1. Københavns Amts B.F. 138 133 110 114 112 

2. København & Omegns B.F. 69 62 62 59 59 

3. Gl. Roskilde Amts B.F. 164 140 140 157 152 

*4. Frederiksborg Amts B.F. 235 225 70 68 55 

5. Frederiksværk & Omegns B.F. 53 39 36 33 27 

6. Nordsjællandske Bivenner 55 61 55 55 55 

7. Frederikssund & Omegns B.F. 47 46 39 36 26 

8. Nordvestsjællands B.F. 169 157 157 147 144 

9. Flakkebjerg Herreds B.F. 79 80 80 78 72 

10. Midtsjællands B.F. 76 79 74 71 70 

11. Slagelse Herreds B.F. 90 83 77 79 78 

12. Østsjællands B.F. 113 111 113 114 110 

13. Lov Kreds B.F. 15 19 18 19 22 

14. Møns B.F. 41 40 36 39 34 

15. Sydsjællands B.F. 105 100 97 88 77 

*16. Frederiksborg B.F. 81 84 89 

17. Bornholms B.F. 144 130 118 102 95 

18. Lolland-Falster B.F. 109 114 110 104 98 

19. Svendborg & Omegns B.F. 104 97 94 86 81 

20. Langelands B.F. 32 29 31 30 30 

21. Midtfyns B.F. 7 6 - - - 

22. Fåborg & Omegns B.F. 31 29 32 33 30 

23. Ærø B.F. 10 12 12 12 11 

24. Vester-Skerninge B.F. 17 21 18 19 15 

25. Vindige Herreds B.F. 32 32 29 30 26 

26. Ringe og Omegns B.F. 74 84 83 85 78 

27. De fynske Bivenner 69 65 60 52 46 

28. Østfyns B.F. 66 59 55 50 51 

29. Nordfyns B.F 68 62 68 63 62 

30. Vestfyns B.F. 125 120 110 106 87 

31. Vejle & Omegns B.F. 125 120 112 104 92 

32. Kolding & Omegns B.F. 79 79 73 68 60 

33. Fredericia & Omegns B.F. 45 43 47 43 42 

34. Horsens & Omegns B.F. 136 129 122 114 106 

35. Skanderborg & Omegns B.F. 50 51 51 48 42 

36. Silkeborg & Omegns B.F. 95 91 87 81 83 

37. Nr. Snede & Omegns B.F. 71 67 60 61 59 

38. Hammel & Omegns B.F. 28 37 37 33 41 

39. Århus & Omegns B.F. 121 117 119 118 107 

40. Galten & Omegns B.F. 58 52 55 52 47 

41. Odder & Omegns B.F. 79 75 76 72 69 

42. Randers & Omegns B.F. 80 71 75 66 63 

43. Kaløvigegnens B.F. 82 75 72 65 64 

44 B.F. Grenå & Omegn 53 55 48 51 49 

45. Vester Tørslev & Omegns B.F. 50 52 50 48 44 

46. Hadsten & Omegns B.F. 35 33 38 26 23 

47. Ålborg B.F. 120 120 108 98 94 

48. Vesthimmerland B.F. 95 76 80 62 58 

49. Østhimmerlands B.F. 95 76 62 57 58 

50. Han Herreds B.F. 56 48 43 39 31 

51. Mariager Fjord B.F. 19 14 14 8 7 

52. Brande & Omegns B.F. 60 50 46 43 41 

53. Hjørring Amts B.F. 164 151 128 115 106 

54. Læsø B.F. 17 18 22 25 23 

55. B.F. Vendsyssel 72 75 88 92 98 

56. Nordthy B.F. 116 106 87 89 86 

57. Morsø B.F 60 55 54 48 45 

58. Sydthy B.F 44 42 37 35 35 

59. Gl. Viborg Amts B.F. 199 187 158 163 162 

61. Salling Fjends B.F. 109 102 95 79 80 

62. Lemvig & Omegns B.F. 78 61 66 59 58 

63. Holstebro & Omegns B.F. 124 116 108 94 89 

64. Videbæk & Omegns B.F. 55 49 53 55 52 

65. Timring & Omegns B.F. 9 7 7 5 3 

66. Skjern-Egvad B.F. 45 44 43 44 46 

67. Herning & Omegns B.F. 87 84 78 73 70 

69. Lem & Omegns B.F. 17 19 13 12 9 

70. Blåberg og Bork B.F. 30 29 32 27 20 

71. Kibæk & Omegns B.F. 15 13 13 12 12 

72. Malt Herreds B.F. 39 38 40 38 38 

73. Aastrup B.F. 28 27 25 23 24 

74. Skads-Vester Horne B.F. 94 91 89 91 83 

75. Vamdrup & Omegns B.F. 34 34 32 31 27 

76. Ribe & Omegns B.F. 71 80 65 64 63 

78. Grindsted & Omegns B.F. 88 82 76 76 76 

79. Esbjerg & Omegns B.F. 61 61 58 57 53 

80. Haderslev & Omegns B.F. 91 85 77 70 66 

81. Vojens & Omegns B.F. 57 54 44 41 43 

**82. Åbenrå & Omegns B.F. 35 34 36 55 52 

83. Alssund B.F. 85 82 75 63 65 

**84. Bolderslev & Omegns B.F. 36 32 30 - - 

85. Gl. Tønder Amts B.F. 74 67 65 64 75 

86. Kværs & Omegns B.F. 29 29 26 24 24 

*87. Kronborg Vester B.F. 51 48 52 

Ialt 82 foreninger 6.011 5.726 5.401 5.142 4.907 

*Frederiksborg B.F. (16) og *Kronborg Vester Birks B.F. (87) er udskilt af Frederiksborg Amts B.F. (4). 

Lokalforeningerne **82 + **84 er pr. 1/11 1994 sammenlagt til B.F. Sønderjylland.

T I D S S K R I F T F O R B I A V L 

HONNING

DANSK HONNING EN 

MÆRKEVARER 

129. Årgang 

Udgivet af Danmarks Biavlerforening 

Foråret 1996. 1. oplag. 

Temahæfte: Honning 

Dette er et helt nyt temahæfte om honning. Det 

erstatter et tidligere temahæfte om honning, som 

blev lavet i 1982, men nu er udgået. 

I hæftet er der lagt vægt på honningen, dens opståen 

ude i blomsterne, dens vej ind i bistadet og 

dens udvinding i honningværkstedet, honningværkstedets 

indretning og dens behandling til den 

fremstår som slutproduktet honning. Eksempler på 

kritisk honningbedømmelse og afsætning af honningen 

er medtaget. Vi har valgt at kigge vore 

norske og svenske kolleger lidt i sømmene, da disse 

har velfungerende honningcentraler med stor 

biavlerindflydelse. Til sidst er presning af honning 

beskrevet af fabrikanten af honningpresser. 

Der er i hæftet medtaget uddrag af love og bestemmelser 

for behandling af honning. Står man 

og skal indrette et nyt slyngerum, tilrådes det først 

at kontakte Danmarks Biavlerforening for at få sig 

ajourført med eventuelle nye regler. 

Redigeret og skrevet af Danmarks Biavlerforenings 

konsulenter: Asger Søgaard Jørgensen, Carsten 

Wolff Hansen og Flemming Vejsnæs i samarbejde 

med Kristian Skovmose, Tirstrup, Orla Svendsen, 

Forskergruppe Biavl, Poul Erik Sørensen, Hårup, 

Bjarne Jørgensen, Fyn, samt vores norske og svenske 

kolleger Sten Agnalt og Rolf Månsson. Korrektur: 

Finn Christensen. Fotos er leveret at skribenterne, 

Erling Beck Finn Christensen og Ole Andersen 

(DBF's diasserie om "Honningbehandling). 

Forside: Nyslynget honning vækker barnet i enhver 

biavler. Foto: Finn Christensen. Bagsiden: Øverst: 

Nektarudveksling. Nederst: Nektar indlejret i cellerne 

til fordampning. Foto: Erling Beck. 

2 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA: HONNING/96 

Af Kristian R. Skovmose Formand for Danmarks Biavlerforening 

Dansk honning er og skal fortsat være en 

mærkevare. Det kræver løbende oplysning 

og aktivitet. Målet er, at dansk honning 

med Danmarks Biavlerforenings etikette 

skal være kendt af alle danskere. 

DANMARKS 

BIAVLERFORENINGS 

ETIKETTE 


etikette med logoet med de 

tre bier stammer helt tilbage 

fra 1925. 

Gennem årene er etiketten 

blevet symbolet på 

dansk honning af høj kvalitet. 

Etiketten er kendt af 

rigtigt mange forbrugere, 

og honning med netop denne 

etikette er efterspurgt af 

mange forretninger. 

Etiketten er registreret 

som varemærke. D.v.s den er 

beskyttet mod tilfældig brug 

og misbrug. 

Brugsret til etiketten 

kan kun opnåes, hvis en 

række kriterier opfyldes: ❶ 

Man skal være medlem af en 

lokalforening, der er tilsluttet 


❷ Der skal underskrives 

en deklaration, hvor der 

afgives løfte om, at etiketten 

kun bruges på god 

dansk honning. ❸ I forbindelse 

med køb af etiketten 

skal betales en reklameafgift. 

❹Ved udmeldelse af biavlerforeningen 

skal et evt. 

restoplag af etiketter leveres 

tilbage til biavlerforeningen. 

HONNING- 

REKLAMEFONDEN 

Reklameafgiften, som betales, 

er på 7 øre pr. etikette, 

og den overføres til Honningreklamefonden. 

Nogle 

år indsamles op mod 

200.000 kr. 

Fondens midler bestyres 

af Biavlerforeningens 

hovedbestyrelse, og midlerne 

anvendes til markedsføring 

af biavl og honning i 

Danmark. 

Biavlerforeningens hovedbestyrelse, 

især markedsføringsudvalget,udarbejder 

i samarbejde med

f.eks. honninggrossister, der 

bruger etiketten, forskellige 

projekter, som kan fremme 

kendskabet til biavl og 

honning. 

REKLAMEMATERIALER 

Gennem årene er der fremstillet 

mange forskellige reklame- 

og oplysningsmaterialer. 

F.eks. kan nævnes: 

plakater, „Bi lidt“ pjecen, 

tillægsetiketter med opskrifter 

af Søren Gericke, 

opskriftsamlinger, tillægsetiketter 

til årstidernes honning, 

som er tegnet af 

Mads Stage. 

Honningreklamefonden 

har ligeledes i fem år 

finansieret uddelingen af 

„Danmarks Biavlerforenings 

Miljøpris“, som er tildelt 

personer, som har gjort en 

særligindsats for naturen 

og miljøet. 

KONTROL AF HONNING 

Dansk honning med Danmarks 

Biavlerforenings etikette 

er gennem årene blevet 

kontrolleret af biavlere 

og forbrugere. Evt. klager 

er blevet behandlet af hovedbestyrelsen, 

og mange 

honningprøver er blevet 

analyseret på anerkendte 

laboratorier i bl.a. Tyskland. 

Kontrollen af honning, 

som bærer etiketten - mærket 

med de tre bier - bliver 

løbende udbygget. Nu bliver 

der hvert år udtaget et 

stort antal honningprøver 

ved stikprøvekontrol hos såvel 

biavlere som grossister. 

Honningen bliver underlagt 

en grundig vurdering og 

analyse. 

Kontrollen giver kunderne 

sikkerhed, for at de 

køber en kvalitetsvare, og 

den er med til at styrke og 

bevare dansk honning med 


etikette som en efterspurgt 

mærkevarer. 

TRE GODE GRUNDE 

Der er tre væsentlige grunde 

til at anvende Danmarks 

Biavlerforenings honningetikette: 

❶ Den har en stor salgsværdi. 

❷ Den indeholder en 

kvalitetsgaranti 

❸ Bidraget til reklamefonden 

er et bidrag til sikring 

af biavlen og honningsalget 

i Danmark fremover. 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA: HONNING/96 3 

Foto: Flemming Vejsnæs

BLOMSTER, NEKTARIER OG 

NEKTAR 

Af 

Orla Svendsen 

Forskergruppe 


4 

BLOMSTEN OG DE 

FLORALE NEKTARIER 

Hos frøplanter eller blomsterplanter 

er blomsten den 

reproduktive del af planten. 

Størrelsen af de forskellige 

planters blomster 

er meget varierende. De 

mindste kan være af størrelsesorden 

en mm, og den 

største kendte blomst som 

findes hos en tropisk snylteplante, 

er over en meter i 

diameter. I blomsten findes 

plantens kønsorganer - 

støvdragerne og støvvejen 

med støvfang, griffel og 

frugtknude. Disse organer 

har betydning for plantens 

formering. 

Mange planter, men 

dog især planter, som har 

insektbestøvning, kan være 

forsynet med særlige organer 

- nektarkirtlerne eller 

de florale nektarier, som 

har indirekte betydning for 

befrugtningen. Disse orga- 


ner er kirtler, der udskiller 

plantesaft med et højt sukkerindhold. 

Antallet af nektarier 

kan variere meget 

mellem plantearter og placeringen 

kan være forskellig. 

Ofte findes de ved basis 

af kronbladene på blomsterbunden, 

hvor nektaren 

kan ligge som dråber. 

Visse planter har nektarierne 

anbragt i honninggemmer, 

hvor kronbladene 

danner et rør (kløver) eller 

et kræmmerhus (julerose) 

som tjener til opsamling af 

nektaren. Herved hindres 

nektaren i at fordampe i 

meget tørt vejr, ligesom der 

ikke sker en udvaskning i 

regnvejr. Denne opbevaringsmekanisme 

kan betragtes 

som en særlig service 

overfor de bestøvende 

insekter, men der lurer sikkert 

også den bagtanke, at 

den tjener til at fastholde 

det bestøvende insekt i lidt 

længere tid og derved sikrer 

planten sig en bedre bestøvning. 

DE EKSTRAFLORALE 

NEKTARIER 

Nektarier kan hos visse 

planter også findes udenfor 

blomsten som ekstraflorale 

nektarier. Dette kendes eksempelvis 

hos kirsebær, 

hvor de findes på bladene 

ved bladstilken eller hos 

hestebønne, hvor nektarierne 

findes på bagsiden af 

akselbladene som små sorte 

pletter. Mellem florale og 

ekstraflorale nektarier findes 

ingen principielle forskelle 

i bygning og funktion, 

men de florale nektarier 

er dog de mest betydningsfulde 

for bier, da de 

almindeligvis har den største 

nektarproduktion. 

NEKTARIERNES 

FUNKTION 

Nektariernes størrelse og 

form varierer meget hos 

planter. De kan være små 

hvælvede, kuppelformede, 

ringformede eller fordybninger 

af kirtelvæv med en 

speciel cellestruktur, som 

tillader væsker at trænge 

igennem til overfladen. 

Nektariernes farve er ofte 

gullige, eller de kan være 

Tv. Nektarier og nektar i 

bunden af rapsblomst. To 

kronblade er fjernet. 

Th. Ekstraflorale nektarier 

bag akselbladene på 

hestebønne. Bierne kan 

her hente nektar uden 

for blomsterne.

grønne med en glinsende 

overflade. 

Der har været forskellige 

teorier om nektariernes 

betydning for planterne. 

Set fra en evolutionshistorisk 

synsvinkel er nektarkirtlerne 

næppe oprindeligt 

udviklet til at være et lokkeorgan 

for bestøvende insekter, 

men snarere en ventil 

til udskillelse af affaldsstoffer 

for planten. Denne 

teori støttes af, at nektarier 

også kan findes på planter, 

som ikke bruger insektbestøvning, 

samt at nektarier 

som nævnt kan findes 

udenfor blomsten. Senere 

er der hos visse planter 

sket en tilpasning til insektbestøvning, 

hvorved nektarierne 

i blomsterne har udviklet 

sig til lokkeorganer 

for insekter. 

Nektariernes komplicerede 

fysisk-kemiske funktion 

kan ikke beskrives fyldestgørende 

på få linier, 

men i hovedtræk er der tale 

om en udskillelse af plantens 

sirørssaft, som ved passage 

gennem nektariernes 

kirtelvæv gennemløber 

nogle fysisk-kemiske processer, 

hvorved saftens indholdsstoffer 

ændrer karakter 

og sammensætning i 

retning af et større sukkerindhold. 

Nektarens indhold af 

sukkerstoffer og mængdeforholdet 

mellem sukkerarterne 

varierer meget mellem 

plantearter, hvilket netop 

er årsag til de forskellige 

honningtyper, man oplever 

i sommerens løb. 

NEKTARENS KEMISKE 

SAMMENSÆTNING 

Kemisk er nektar en opløsning 

af sukkerstoffer i vand 

sammen med minimale 

mængder af andre indholdsstoffer 

som inkluderer 

Tabel 1. Det relative indhold af sukkerarter i 

nektaren hos nogle typiske trækplanter. 

Planteart % % % 

Frugtsukker Druesukker Rørsukker 

+ restsukker 

Raps 43,3 54,6 2,1 

Sennep 46,3 53,6 --- 

Hvidkløver 13,3 16,4 70,3 

Rødkløver 27,1 10,1 62,8 

Pære 41,3 54,8 3,9 

Lind 12,6 13,7 73,7 

Brombær 33,9 37,9 28,0 

Salvie 18,5 4,9 76,5 

Efeu 6,4 80,7 13,0 

Efter: Maurizio 1954. 

proteinstoffer, frie aminosyrer, 

organiske syrer, fedtstoffer, 

antioxydanter, dextriner, 

enzymer og mineralstoffer. 

Tilsammen udgør 

disse indholdsstoffer en meget 

lille procentdel af nektarmængden, 

men de har 

stor indflydelse på det slutresultat, 

som honningen er. 

Sukkerstoffernes indhold 

i nektaren varierer meget 

mellem plantearter, fra 

ca. 5 % til ca. 65 %. Følgelig 

varierer nektarens specifikke 

vægt mellem ca. 1,02 - 

1,35. Desuden kan der være 

betydelige svingninger i 

nektarens sukkerindhold 

hos den enkelte art, hvilket 

især skyldes klimatiske 

svingninger. Ved en høj 

luftfugtighed er der et lavt 

sukkerindhold i nektaren. 

Ved faldende luftfugtighed 

stiger sukkerindholdet, men 

der er en mindre samlet 

mængde nektar. 

Det er ofte fremført, at 

temperaturen har stor indflydelse 

på nektarproduktionen. 

Denne påstand angribes 

af forskere, der mener, 

at det i virkeligheden er lyset 

eller fotosyntesen, som 

giver effekten, idet man har 

påvist et lineært forhold 

mellem lysindstråling og 

nektarproduktion. I sammenhæng 

hermed er der 

ofte overskyet i køligt vejr 

og dermed en mindre lysindstråling. 

Surhedsgraden eller 

pH- værdien kan svinge 

mellem ca. 2,7 - 6,4. Surheden 

skyldes indholdet af 

forskellige syrer. 

Kulhydrat-sammensætningen 

består hovedsagelig 

af rørsukker, druesukker og 

frugtsukker i frisk nektar 

fra blomsterne. 

Det ses af tabel 1, at 

der er betydelig forskel i 

sukkersammensætningen 

hos de nævnte plantearter. 

Nogle forfattere nævner, at 

planter med nektargemme 

som bl. a. kløverarterne har 

et højt indhold af rørsukker 

i forhold til de øvrige sukkerarter, 

men at dette ofte 

er omvendt hos planter 

med mere åbne nektarier. 

BLOMSTERHONNING 

I forbindelse med biernes 

bearbejdning af nektaren 

og efter lagringen i cellerne 

dannnes ofte en lang 

række andre sukkerarter i 

mindre mængder såsom: 

maltsukker, isomaltose, me- 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA: HONNING/96 5

6 

lezitose, melibiose, trehalose, 

raffinose, kestose, impatiose, 

erlose, galaktose, 

dextrantriose m. fl. De dominerende 

sukkerarter vil 

dog normalt være monosakariderne 

druesukker og 

frugtsukker, som kan dannes 

ved spaltning af disakkaridet 

rørsukker. Se de to 

første honningtyper i tabel 

2. 

BLADLUS - 

HONNINGDUG OG 

LUSEHONNING 

Honningdug er i 

hovedtræk plantesaft, 

som afsondres 

fra sugende insekter, 

især bladlus, 

barklus, cikader og 

visse andre sugende 

insekter. Disse 

insekter lever af 

den næring, som 

findes i plantesaft. 

Da plantesaftens 

nærings-indhold i 

forhold til væskemængden 

er ringe, 

må en betydelig 

mængde saft 

passere igennem 

insektet for at tilfredsstille 

dets næringsbehov. 

En enkelt bladlus 

omsætter på ca. 2 timer 

lige så meget saft, som den 

selv vejer. 

Bladlusenes munddele 

består af fire stikbørster, 

der sammen med over- og 

underkæbe danner to parallelle 

rør i en snabel. Når 

bladlusen stikker snablen 

ned i plantens sirørsvæv, tilfører 

den enzymholdigt 

spyt gennem det ene rør, 

samtidig med at den suger 

saft ind gennem det andet 

rør. I bladlusenes tarmsystem 

filtreres plantesaften, 

hvorved hovedparten af 

væsken med ca. 90 % af 


kulhydraterne (sukkerstofferne) 

og ca. 50 % af proteinstofferne 

passerer igennem 

insektet og afsondres 

som honningdug. Den friske 

honningdug indeholder 

ca 10 - 20 % sukkerstof, 

som ved indtørring kan stige 

til en sukkerprocent på 

linie med plantenektar. 

HONNINGDUGGENS 

KEMISKE 

SAMMENSÆTNING 

Honningdug har en specifik 

vægt på 1,0 - 1,3. Dens pH- 

værdi ligger i området 5,1 - 

7,9. Kvælstofindholdet i 

tørstoffet er ca. 0,2 - 1,8 %. 

Kulhydratindholdet i tørstoffet 

er ca. 90 - 95 % og 

består hovedsagelig af de 

sukkerarter, som findes i 

plantens sirørssaft samt af 

nye sukkerarter, der kan 

dannes ved indvirkning af 

tarm- og spytkirtelfermenter 

under saftens passage 

gennem bladlusene. 

BLADLUSHONNING 

Bladlushonning er følgelig 

dette produkt, som bierne 

deponerer i cellerne efter 

at have trukket på lusekolo- 

niernes efterladenskaber. 

I forhold til blomsterhonning 

vil bladlushonning 

ofte have en anden sukkersammensætning. 

Den vil 

normalt have et større indhold 

af maltsukker. Desuden 

kan visse typer af 

honningdug medføre et betydeligt 

indhold af sukkerarten 

melezitose, som er en 

trisakarid. Denne sukkerart 

er uønsket i større mængder, 

da den krystalliserer til 

en meget hård masse i cellerne 

og er derved umulig 

at udslynge. Deraf 

begrebet “cementhonning”. 

INDHOLDSSTOFFER 

I HONNING 

Honning har videnskabeligt 

set være 

genstand for en særdeles 

omfangsrig 

forskning. Alene 

omkring beskrivelse 

af honningens indholdsstofferforeligger 

der mange 

forskningsresultater. 

Totalt set er der 

påvist flere hundrede 

forskellige indholdsstoffer 

i honning. 

Kvantitativt udgør 

sukkerstofferne og vand 

dog mere end 99 % tilsammen. 

Mange af de øvrige 

stoffer har stor betydning, 

selvom de findes i mikroskopiske 

mængder. 


VAND 

Vandindholdet i nektar varierer 

meget, men er normalt 

omkring 60 - 70 %. 

Stadebierne inddamper 

nektaren til ca 16 - 20 % 

vand i løbet af ret få dage, 

inden de forsegler cellerne 

med vokslag. Hvis vandprocenten 

ikke kommer ned i 

dette område, er honning-

ens holdbarhed i fare, da 

gærceller aktiveres ved et 

højt vandindhold. Vandindholdet 

i honning bestemmes 

let ved hjælp af et honningrefraktometer. 

PROTEINER - ENZYMER 

Proteiner findes i yderst 

små mængder i honning. 

Disse stoffer stammer dels 

fra bierne (enzymer) og 

dels fra planternes pollen. 

Enzymet diastase eller 

amylase er stivelsesspaltende, 

og kan nedbryde pollenstivelse, 

hvorved dette 

har betydning i bifamiliens 

ernæring. Diastase er varmefølsomt 

og nedbrydes 

med stigende hastighed 

ved stigende temperatur. 

Diastasetallet kan derfor 

anvendes som indikator for 

honningens opvarmning. 

Enzymet saccharase eller 

invertase kan spalte 

disakkaridet rørsukker til 

monosakkariderne druesukker 

og frugtsukker i forholdet 

1:1. Dette foregår i betydelig 

grad ved nektarens 

forvandling til honning. 

Dette enzym er også temperaturfølsomt. 

Enzymet glucose-oxidase 

har en særlig betydning 

for honningen. Dette hører 

til gruppen inhibiner, som 

er stoffer med bakteriedræbende 

virkning. Enzymet er 

derved vigtigt for honningens 

holdbarhed i bistadet. 

De medicinske egenskaber, 

som honningen ofte tillægges, 

har bl. a. sammenhæng 

med glucose-oxidase indholdet. 

Da enzymet er lysfølsomt, 

bør man ikke opbevare 

honning i længere 

tid ved stærk lys. 

SYREINDHOLD 

Honning er syrlig, idet pH 

hos blomsterhonning normalt 

ligger i området 3,6 - 

4,5 og bladlushonning omkring 

pH 4,0 - 5,4. På trods 

af bladlushonningens højere 

pH indeholder den mere 

syre end blomsterhonning. 

Dette skyldes, at den har et 

højere indhold af mineralstoffer, 

proteinstoffer og 

peptider m.m. der virker 

som buffer. 

MINERALSTOFFER 

Indholdet af mineralstoffer 

i honning stammer fra de 

råstoffer, bierne indsamler. I 

blomsterhonning ligger 

indholdet almindeligvis under 

0,1 %. Hos lusehonning 

er indholdet ofte op til 10 

gange større. Mineralstofferne 

kan bestå af et bredt 

spektrum af salte og andre 

uorganiske stoffer. Mineralstofindholdet 

står i direkte 

forhold til askeindholdet. 

Da disse kan lede elektrisk 

strøm, er ledetallet et udtryk 

for honningens askeindhold. 

Dette benyttes 

som forskelskriterium mellem 

blomsterhonning og lusehonning. 

BENYTTET LITTERATUR 

Crane E. (1975). Honey. 

Heinemann, IBRA, London. 

Evenius J., W. Kaeser. 

(1970). Das Honigbuch. Ehrenwirth, 

München. 

Horn H., C. Lüllmann; 

(1992). Das große Honigbuch. 

Ehrenwirth, München. 

Kloft W., A. Maurizio, 

W. Kaeser. (1965). Das Waldhonigbuch. 

Ehrenwirth, 

München. 

Zander E., A. Maurizio. 

(1974). Der Honig. Ulmer, 

Stuttgart. 

Tabel 2. Det relative indhold af forskellige sukkerarter i lusehonning i sammenligning 

med blomsterhonning. 

Land Honning- Antal Sukkerarter i procent 

type prøver Frugt- Drue- Rør- Malt- Melezitose Højere 

sukker sukker sukker sukker sukker 

Schweiz Blomsterh. 74 50,8 46,5 2,7 

Schweiz Blomsterh. 8 48,6 43,2 1,4 3,8 3,0 

Schweiz Bl.lus-honn. 68 40,9 31,6 2,1 13,3 7,3 4,8 

Jugosl. Bl.lus-honn. 45 41,7 31,1 1,4 14,6 8,3 2,9 

Tyskl. Bl.lus-honn. 19 41,8 32,9 2,1 12,1 7,4 3,7 

Østrig Bl.lus-honn. 6 38,8 31,0 2,6 9,9 11,4 6,3 

Frankrig Bl.lus-honn. 12 40,6 30,1 1,0 13,4 9,6 5,3 

Ukendt Bl.lus-honn. 4 40,5 35,1 1,4 12,4 8,1 2,5 

Gensn. Bl.lus-honn 154 41,1 31,6 1,8 13,4 8,0 4,1 

Eft. Maurizio, upubl. (White,J.W.; et. al. 1962) 


HONNINGENS MODNING OG 

KRYSTALISATION 

Af 

Asger 

Søgaard 

Jørgensen 

8 

MODNING AF 

HONNING 

For at få modnet honningen, 

skal der fordampes 

vand, og rørsukkeret i nektaren 

skal spaltes til druesukker 

og frugtsukker. 

Allerede under indsamlingen 

sætter bierne enzymer 

til honningen. Specielt 

enzymet invertase er vigtigt 

i forbindelse med honningens 

modning. Det er det enzym, 

som medvirker ved 

spaltningen af rørsukker til 

Rørsukker-> druesukker + frugtsukker 

eller 

Sacharose -> glucose + fruktose 

Røring 

Ingen røring 

druesukker og frugtsukker. 

Vandet fjernes ved fordampning. 

Når trækbien 

kommer hjem med nektaren, 

afleveres den til stadebierne. 

Stadebierne suger 

nektaren ned i honningmaven 

og gylper den op gen- 

❄ 

Røring 

Ingen røring 

Ingen røring 

❆ 

❄ ❄ 

❄ ❄ 

❄ ❄ 

Få og 

store 

krystaller 

Mellemtype 

Mange 

✕✕✕✕✕ 

✕✕✕✕✕ og 

✕✕✕✕✕ små 

✕✕✕✕✕ 

✕✕✕✕✕ kry- 

✕✕✕✕✕ staller 


tagne gange, så den sidder 

som en lille dråbe under 

munden. Derved får nektaren 

en stor overflade. På 

grund af den tørre luft i bistadet, 

fordamper der vand 

fra den lille dråbe. Efterhånden 

som vandindholdet 

falder, bliver nektaren tykflydende 

og bien får sværere 

ved at suge den ned og 

gylpe den op. Så placeres 

den på væggen af celler i 

yngellejet, og vandindholdet 

falder yderligere. Endelig 

bæres den op i honningtavlerne, 

hvor den lagres i 

tynde lag for at få fordampet 

yderligere vand. Når 

vandindholdet er nede omkring 

18 % forsegles cellen. 

Mens inddampningen af 

vandet foregår, virker enzymerne, 

så når honningen 

forsegles, skulle rørsukkeret 

stort set være spaltet. 

Der kan dog være undtagelser 

under meget kraftige 

Nyslynget 

Urørt 

Færdigrørt 

Foto: Ole Andersen 

træk. Så når bierne ikke at 

behandle honningen tilstrækkeligt. 

Der kommer 

for lidt enzym i honningen, 

og spaltningen af sukkeret 

sker for langsomt. 

I den modne honning er 

et andet enzym meget vigtigt. 

Det er Glucoseoxidasen. 

Den spalter glucose til 

gluconsyre og brintoverilte. 

Brintoverilten hæmmer 

vækst af svampe og bakterier 

og er med til at sikre 

honningens holdbarhed. 

KRYSTALLISATION 

Sammensætning af sukkerarterne 

er vigtig for honnings 

krystallisation. Det er 

druesukkeret, som krystalliserer 

i honningen. Mens 

frugtsukkeret stort set holder 

sig flydende. 

En honning med meget 

druesukker krystalliserer 

derfor nemt og med tendens 

til at blive hård. Rapshonning 

indeholder for- 

Skitse over dannelse af 

krystaller i honningen. 

En nyslynget honning 

har kun få krystaller. 

Honning begynder sin 

krystallisering, gitterdannelse, 

omkring 

pollenkorn og tilstedeværende 

krystaller. Røres 

honningen ikke, 

fortsætter krystalliseringen, 

og danner store 

krystaller med en meget 

stærk gitterstruktur. 

Honningen bliver hård. 

Når honningen røres, 

slås krystallerne i stykker, 

og blive fine og 

små. Honningen bliver 

smørbar. Fotos med filter 

viser krystaller i 

rapshonning forstørret 

120 gange.

holdsvis meget druesukker. 

Lynghonning har forholdsvis 

meget frugtsukker. 

Selv en meget fint siet 

honning indeholder små 

partikler. Det kan f.eks være 

pollenkorn. Disse partikler 

vil virke som „krystallisationskerner“. 

Det vil sige, at 

druesukkermolekylerne finder 

sammen omkring disse 

og starter dannelsen af krystaller. 

Såfremt processen får 

lov til at forløbe i ro, bliver 

Relativ Vandindhold 

fugtighed i honning 

% % 

50 15,9 

55 16,8 

60 18,3 

65 20,9 

70 24,2 

75 28,3 

80 33,1 

Tabel 3. Tilnærmede værdier 

for vandindhold i honning 

ved ligevægt med forskellige 

luftfugtigheder. 

Kilde Eva Crane: Honey a 

Comprehensive Survey. 

der dannet store krystaller. 

Det skal vi undgå. Det sker 

ved røringen. Under røringen 

slås de små krystaller i 

mindre stykker og processen 

fortsætter. Ved gentagen 

røring kan der laves 

mange små krystaller. 

Men honningn kan 

overrøres. Det vil sige, at 

man fortsætter røringen efter 

at al druesukkeret er 

bundet i krystaller. Det kan 

bevirke, at krystallerne bliver 

slået så meget fra hinanden, 

at de kan synke til 

bunds i opløsningen af 

frugtsukker og vand. Honningen 

skiller. 

HONNING SUGER 

VAND 

Honning kan suge vand ud 

af en fugtig luft. Se tabel 3. 

Det skal man være meget 

opmærksom på, specielt når 

honningen har en stor overflade 

i forhold til rumfanget. 

Det betyder, at man 

skal opbevare honningtavler 

tørt, fra de er taget fra 

bierne, indtil de slynges. 

Det er meget vigtigt, at 

luftfugtigheden i slyngerummet 

er lav. Under slyngning 

har honningen en 

megt stor overflade. 

Men også når honningen 

står i beholderne, mens 

man rører, skal der holdes 

tør luft omkring honningen, 

eller der skal være tæt 

låg på beholderne. Ellers 

kan det øverste lag af honningen 

suge vand og eventuelt 

begynde at gære. 

HONNING ER IKKE 

STERIL 

Honning er et naturprodukt. 

Når bierne samler 

nektar i blomsterne, får de 

også forskellige gærsvampe 

og bakterier med hjem til 

stadet. Under honningens 

modning inaktiveres gærsvampe 

og bakterier. De 

kan ikke vokse i honning på 

grund af den høje sukker- 

Analyser i honningbekendtgørelsen 

Reducerende sukker (Invertsukker) 

Blomsterhonning mindst 65 % 

Honningdughonning mindst 60 % 

Vandindhold 

I almindelighed højst 21 % 

Lyng- og kløverhonning højst 23 % 

Sukker (saccharose) 

I almindelighed højst 5 % 

Honningdughonning højst 10 % 

Aske fra vanduopløselige stoffer 

I almindelighed højst 0,1 % 

Presset honning højst 0,5 % 

Mineralstoffer (aske) 

I almindelighed højst 0,6 % 

Honningdughonning, ren eller 

blandet med blomsterhonning 

højst 1,0 % 

Syreindhold (frie syrer) højst 40 meq pr. 

kg. 

Diastatisk indeks mindst 8 

HMF højst 40 mg/kg. 

koncentration. Men de 

dræbes ikke. Når der kommer 

vand i honningen, kan 

gærsvampene begynde at 

formere sig, og honningen 

vil gå i gæring. 

Bakterierne er årsagen 

til at man ikke skal give 

spædbørn honning. Der kan 

Temperatur Halveringstid 

° C Diastase Invertase 

10 12600 dage 9600 dage 

20 1480 dage 820 dage 

25 540 dage 250 dage 

30 200 dage 83 dage 



40 31 dage 9,6 dage 

50 5,38 dage 1,28 dage 

60 1,05 dage 4,7 dage 

63 16,2 timer 3,0 timer 

70 5,3 timer 47 minutter 

71 4,5 timer 39 minutter 

80 1,2 timer 8,6 minutter 

Tabel 4. Beregnede halveringstider for enzymer i honning. Kilde Eva Crane; 

Honey a Comprehensive Survey. 


10 

Invertase aktivitet 

μg H 2 O 2 /g/min 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

Invertase-aktivitetsforandringer i Rapshonning efter 

opvarmning i vandbad (blå: 40OC, orange: 50OC, rød: 

60O 0 

0 2 4 6 24 

Timer 

C), samt ved 3 min i mikrobølgeovn (grøn). 

3 

2 

1 

0 

0 2 4 6 24 

Timer 

Glucosidase-aktivitetsforandringer i Rapshonning efter 

opvarmning i vandbad (blå: 40 O C, orange: 50 O C, 

rød: 60 O C), samt ved 3 min i mikrobølgeovn (grøn). 

KIlde von der Ohe, Dr. Werner. Deutsches Imker-Journal 

3/1992, side 79. 

være jordbakterier i honningen 

fra støv, dem kan 

spædbørn ikke tåle. 

OPVARMNING AF 

HONNING 

Varme kan skade honningen. 

Enzymer ødelægges 

af varme, og der dannes 


HMF. 

Derfor bruger man da 

også enzymaktivitet og 

HMF indhold som mål for, 

om honningen har været 

opvarmet for meget. 

Honningbekendtgørelsens 

krav om et diastatisk 

indeks på mindst 8 er netop 

et krav til aktiviteten af enzymet 

diastase. Diastase findes 

i honning. Enzymet 

spalter stivelse. Man ved ikke 

rigtig, hvilken funktion 

det har i honningen. Men 

det er nemt at måle aktiviteten 

af diastase. 

Desværre er diastase 

meget stabilt, så honningen 

skal være udsat for en meget 

hårdhændet behandling 

for at ødelægge enzymet. 

I tabel 4 ses, hvor lang 

tid der går før halvdelen af 

enzymet er ødelagt ved forskellige 

temperaturer. Tilsvarende 

er dannelsen af 

HMF ret langsom selv under 

ret hård varme. Men der er 

også en ret let analysemetode. 

Enzymerne Invertase 

og Glucoseoxidase er meget 

mere følsomme over for 

varme. I figuren ses at næsten 

al aktiviteten af enzymet 

er ødelagt efter 6 timer 

ved 60 O C. 

Invertase spiller som 

ovenfor nævnt en vigtig 

rolle ved honningens modning. 

Glucoseoxidasen er meget 

vigtig for honningens 

bakteriehæmmende virkning. 

Den danner gluconsyre 

og brintoverilte ud fra 

glucosen. 

Så pas på, når i laver 

varm the med honning. 

Honningen skal først røres i 

theen når den er lidt afkølet 

og lige før man drikker 

den. Afkølingen af theen, 

kan med fordel ske med en 

sjat rom.

VURDERING AF MODENHED 

Honningen skal være moden, før den høstes. 

Det vil sige, at vandindholdet skal være bragt 

ned under 20 %, så honningen er holdbar. Men 

enzymerne skal også have haft tid til at virke, 

så rørsukkeret er spaltet til druesukker og 

frugtsukker. 

Honningen er normalt moden, når bierne 

har forseglet tavlerne. 

Som en tommelfingerregel kan man regne 

med, at tavler, der er forseglet på 2/3 af fladen, 

er klar til at høste. 

Vurderingen er vanskeligere, når bierne ikke 

har forseglet tavlerne. Det kan være tavler, 

som ikke er helt fyldt op. Dem forsegler bierne 

ikke. 

Tommelfingerreglen er, at 4 dage efter 

trækkets ophør, så kan honningen være moden. 

Men det er nødvendigt, at være forsigtig. 

Man må prøve om honningen er moden. 

Prøv at holde tavlen vandret, og giv et svagt 

ryst. Drypper det fra tavlen, er vandindholdet 

for højt, og man må vente. Honningen skal 

helst tages fra om morgenen, før bierne får båret 

ny nektar ind og lagret oven på den modne 

honning. 

Tændstikprøven giver også et fingerpeg om 

honningen er moden. Stik enden af en tændstik 

ned i cellen med honning. Drypper honningen 

fra tændstikken, når man tager den op, så 

er honningens vandindhold for højt. 

REFRAKTOMETERET 

Et refraktometer er et meget nyttigt instrument 

til at måle vandindhold i honning. Ved at 

måle lysets brydning gennem en tynd film af 

honning, kan man få et mål for vandindholdet. 

Refraktometre findes i forskellige udgaver. 

Det billigste på markedet er egentlig beregnet 

til at måle sukkerindholdet i en vandig opløsning 

(Brix-skala). 

Ved at bruge et refraktometer til måling af 

vandindhold i honning får man en lidt mere 

nøjagtig måling. Til gengæld er refraktometeret 

noget dyrere end det med Brix-skalaen. 

Målingen afhænger noget af temperaturen. 

Et godt refraktometer skal derfor give en 

korrektion for temperaturen. 


Foto: Erling Beck 

Foto: Flemming Vejsnæs Foto: Flemming Vejsnæs

ARBEJDET I SLYNGERUMMET 

Af 

Carsten 

Wolff Hansen 

12 

Behandlingen af honning i 

slyngerummet har til formål 

at behandle honningen så 

skånsomt som muligt, så 

honningen ikke mister 

smagsstoffer eller optager 

vand under processen. 

Samtidig ønsker de fleste, 

at arbejdet skal foregå rationelt, 

så man ikke bruger 

for meget af den kostbare 

sommertid på dette lidt trivielle 

arbejde. Lovgivning 

om honningbehandlingen 

er rettet mod tapning af 

honning, da man ved tapning 

og salg af honningen 

har ansvaret for produktet i 

forhold til forbrugerne. 

Slyngning af honning bør 

naturligvis alligevel foregå 

så hygiejnisk som muligt. 

INDRETNING 

Når man planlægger indretning 

af et slyngerum og anskaffelse 

af honningudstyr, 

bør man overveje grundigt 

hvor store mængder honning, 

der skal slynges i åre- 


ne fremover. Det er en god 

idé at lave tingene efter ens 

mest „vilde“ planer. Så bliver 

tingene sjældent for 

små, og man undgår forhåbentligt 

for mange fejlinvesteringer. 

Der mangler viden 

om afprøvede sys-temer 

som passer sammen i 

forskellige størrelser af biavl. 

Dette er meget uhensigtsmæssigt, 

da investeringer 

i honningslyngning er 

en meget væsentlig post på 

de fleste biavleres investeringsbudget. 

Inden man investerer 

i udstyr, bør man 

forhøre sig om udstyrets kapacitet 

og sammenholde 

det med den forventede 

produktion og det ønskede 

tidsforbrug i slyngerummet. 

Der kan fås god vejledning 

hos materielforhandlerne 

og ved besøg hos andre biavlere. 

Ligeledes rådgiver 

konsulenterne om dette 

emne. Opstillingen af maskinerne 

bør lav-es, så arbejdet 

foregår så rationelt 

Foto: Ole Andersen 

som muligt (se principskitsen). 

MATERIALEVALG OG 

RUMSTØRRELSE 

Gulve, vægge og lofter bør 

have en overflade, der muliggør 

grundig rengøring. 

Traditionelt bruges klinker 

på gulvet og fliser på væggene. 

En del biavlere er ved 

indkøb af restpartier af 

klinker og fliser kommet 

billigt til disse materialer, 

og med lidt kreativitet kan 

der sagtens laves et 

formålstjenligt rum, som 

samtidig er spændende at 

se på. I de seneste år er der 

sket en udvikling af malinger 

og belægninger til 

overflader, og fra specialiserede 

firmaer kan der nu laves 

overfladebehandlinger, 

som prismæssigt og anvendel-sesmæssigt 

kan konkurrere 

med klinker og fliser. 

Størrelsen på rummet bør 

laves ud fra hvor store 

mængder honning, der skal 

kunne opbevares og slynges 

i rummet. For den mindste 

hobbybiavler er minimum 

nok ca. 10 kvadratmeter. 

For erhvervsbetonede biavlere 

er rum på 20-50 kvadratmeter 

normalt. Hos erhvervsbiavlere 

med mange 

bier, er der i de seneste år 

lavet slyngerum på 2-300 

kvadratmeter, hvor det også 

tilbydes andre biavlere at få 

slynget honning mod betaling. 

I store slyngerum er 

der mulighed for opbevaring 

af udslyngede tavler 

og slynget honning på stor 

emballage klar til afsendel-

se til en honninggrossist, og 

endelig kan et sådan rum jo 

også bruges til andre formål 

uden for sæsonen. Rum 

og faciliteter til røring og 

tapning af honning er beskrevet 

i næste afsnit. 

ARBEJDSPROCESSEN 

Efter honningfratagning 

ude ved bierne og hjemkørsel 

til slyngerummet, består 

arbejdet i slyngerummet i 

følgende processer: skrælning, 

behandling af skrællevoks-honning, 

slyngning, 

sining og tapning i bulkemballage 

eller rørekar. I mellem 

disse processer er et 

transportbehov, der kan løses 

manuelt eller med pumper 

og transportbånd. 

SKRÆLNING 

Inden honningen kan slynges 

ud af tavlerne, skal 

voksforseglingen fjernes på 

den del af tavlen, som bierne 

har nået at forsegle, inden 

biavleren høstede honningen. 

Den mest simple 

måde at fjerne voksforseglingen 

er ved hjælp af en 

skrællegaffel. Nogle, især 

biavlerhustruer, er meget 

dygtige og hurtige til dette 

arbejde. Har man mindre 

end 25 bifamilier bør arbejdet 

kunne klares med en 

skrællegaffel. Ønsker man 

maskinelle løsninger på 

denne del af honningslyngningen, 

er der forskellige 

typer af udstyr. Næst efter 

skrællegaflen er det billigste 

en elektrisk skrællehøvl, 

som ved hjælp af et opvarmet 

skæreblad fjerner 

voksforseglingen. Hvis man 

bliver god til at bruge en 

sådan elektrisk skrællehøvl, 

kan de fleste øge antallet 

af skrællede tavler pr. time 

betydeligt. Det kan dog være 

vanskeligt at styre hastig- 

hed for skrælningen, så 

høvlen efter en kort pause 

ikke er blevet så varm, at 

voksen brankes, eller hvis 

det går for stærkt, at den er 

blevet så kold, at det går 

for trægt. Nogle har valgt 

at arbejde med 2 elektriske 

skrællehøvle, men det er 

svært at styre. Der findes 

også forskellige halv- og 

helautomatiske skrællemaskiner, 

hvor tavlen føres forbi 

nogle slagler, som kører 

rundt og fjerner forseglingen. 

I nogle maskiner føres 

tavlerne frem mod og forbi 

slaglerne. I andre fører en 

motor tavlen ned forbi slaglerne, 

og endelig er der 

nogle, hvor man efter at 

have sat tavlen på plads, 

manuelt må føre tavlen op 

og ned forbi slaglerne. Fra 

Belgien er markedsført en 

billigere skrællemaskine, 

hvor tavlerne manuelt føres 

forbi en roterende børste af 

nylon. Til forskel fra de øvrige 

skrællemaskiner, skulle 

det ikke være nødvendigt 

at foretage efterskrælning 

med en skrællegaffel, hvor 

honningtavlen er tyndere 

end listetykkelsen. I udlan- 

det bruges maskiner med 

bevægelige opvarmede knive 

som skærer voksforseglingen 

bort. Disse kan ikke 

bruges med hjørneklodser 

på rammerne. Til lynghonning 

er det nødvendigt 

med en honningløsner, som 

samtidig virker som skrællemaskine. 

Der efterlades næsten 

intet skrællevoks med 

en honningløsner. Enkelte 

bruger også honningløsneren 

til sommerhonning, 

selvom det giver lidt 

mere vokssmuld i honningen 

efter slyngning. 

BEHANDLING AF 

SKRÆLLEVOKS- 

HONNING 

Uanset hvilken skrællemaskine 

der vælges, følger der 

honning med skrællevoksen. 

En del af honningen 

kan løbe fra, hvis skrællevoksen 

lægges i et max. ca. 

10 cm lag over en rist. Hvis 

der er store mængder 

skrællevoks, kan honningen 

separeres fra i en centrifuge. 

Dette giver den hurtigste 

og mest skånsomme behandling 

af honningen. Efter 

centrifugeringen er der 


Foto: Finn Christensen

14 

næsten ikke honning tilbage 

i skrællevoksen. Der er 

også lavet smeltere, som 

ved opvarmning kan separere 

honningen og voksen. 

Honningen vil dog nemt 

kunne skades ved denne 

metode, selvom honningen 

kan løbe fra gradvist. 

HONNINGSLYNGNING 

Honningen slynges ud af 

tavlerne ved centrifugalkraften. 

Tavlerne drejes 

rundt ved hjælp af en motor 

eller på små slynger ved 

hjælp af et drejehåndtag. I 

Danmark kører honningslynger 

normalt horisontalt 

(vandret), men i udlandet 

er der mange eksempler på 

slynger der køre vertikalt 

(lodret). Tavlerne sættes 

ned i kurve eller i stativer 

og køres rundt med stigende 

hastighed, indtil alt honningen 

er slynget ud. Først 

slynges ca. halvdelen af 

honningen ud fra den ene 

side. Herefter køres den 

modsatte vej og alt honningen 

på den anden side slynges 

ud. Endelig slynges den 


første tavleside igen, og det 

sidste honning slynges ud. I 

nogle slynger skal denne 

vending af tavlerne ske manuelt, 

mens der i andre er 

indbygget kurve, som selv 

vender tavlerne, når 

kørselsretningen ændres. 

Tavlerne placeres så bundlisten 

af rammen er foran i 

kørselsretningen. På grund 

af cellernes skråt opadrettede 

bygning, slynges honning 

lettest ud på denne 

måde. I radialslynger står 

tavlerne fast diagonalt 

(skråt mod midten), og 

honningen slynges ud på 

begge sider af tavlerne 

samtidig, når slyngen kører 

rundt. Her står bærelisten 

af rammen ud mod yderkanten 

af slyngen. Denne 

type slynger kan tit slynge 

mange tavler ad gangen. 

Op til 50-60 tavler eller flere 

er ikke unormalt. Ulemperne 

ved denne form for 

slynger er, at honningen 

skal være let flydende og 

slyngetiden er væsentligt 

længere end for de øvrige 

slyngetyper. Med især store 

rammemål (Dadant) og/eller 

tør og sej honning (eks. 

lynghonning), bliver belastningen 

på tavlerne for stor, 

og tavlerne bryder let sammen 

under slyngningen. 

Med almindelig dansk 

sommerhonning uden for 

mange krystaller, giver radialslynger 

en god og rolig 

arbejdsgang i slyngerummet 

i forhold til 4, 6 eller 8 

solds slynger med kurve. 

Foruden de nævnte typer 

findes der semiradiale slynger 

med kurve, der forsøger 

at forene principperne i 

begge typer. I Tidsskrift for 

Biavl nr. 7-94 er en oversigt 

over udbudet af de mest 

gængse honningslynger. 

PUMPNING AF 

HONNING 

Når der skal slynges store 

mængder honning, er det 

en arbejdslettelse, at honningen 

automatisk pumpes 

videre fra slyngen og forfiltret. 

Pumpningen sker 

bedst, hvis honningen er 

lun. Hvis honningen løber 

fra slyngen og gennem en 

køkkensi direkte ned i 

transportspandene, skal 

man holde øje med at spandene 

ikke overfyldes eller 

løber over, og tidsforbruget 

øges hermed væsentligt. 

SINING OG TAPNING AF 

NYSLYNGET HONNING 

Efter at honningen er løbet 

ud af slyngen, skal den 

grovsies, inden den sættes 

på transportspande eller 

beholder beregnet til røring 

og tapning. Hvis honningen 

fra slyngen løber ud 

i en spand, kan den omhældes 

gennem en almindelig 

køkkensi eller lignende ned 

i en beholder. Skal honningen 

pumpes væk, skal den 

først løbe ned i et forfilter,

hvorfra den så kan pumpes. 

Skal honningen gøres klar 

til røring og tapning, skal 

den desuden finsies gennem 

en maskestørrelse på 

ca. 0,3 mm. Den billigste 

finsi er en spidssi i et stativ 

over en spand eller anden 

beholder. Skal der sies større 

mængder er en vippe- eller 

drejesi en god løsning. 

Nogle biavlere sier honningen 

ved at sætte en nylonpose 

for enden af pumpeslangen. 

Hvis den nyslyngede 

honning står lunt 

(25 O C) i en beholder med lille 

overflade i forhold til 

højden, stiger vokspartikler 

til overfladen, og den rene 

honning kan tappes fra neden 

af. Inden den færdigsiede 

honning røres første 

gang, kan det være nødvendigt 

at skumme de 

mindste vokspartikler og 

urenheder fra. Det kan gøres 

med en stor ske eller lignende, 

eller ved at lægge 

pergamentpapir ovenpå 

honningen i et døgn, og så 

forsigtigt trække det af. 

Vokspartiklerne mv. vil så 

sidde på papiret og følge 

med af. 

VARME OG FUGTIGHED 

Inde i slyngerummet bør 

Honningslyngerum - en principskitse 

Honninglager 

temperaturen være over 

20 O C. Det gør det nemt at 

arbejde med honningen. 

Fugtigheden bør holdes under 

60 % relativt luftfugtighed. 

Ved længere tids adgang 

til fugtig luft stiger 

vandindholdet i honningen 

og den kan ødelægges ved 

det. Der er delte meninger, 

om hvor højtideligt dette 

skal tages. Hvis honningen 

befinder sig i lukkede rør 

og beholdere, kan der tages 

mindre alvorligt på det. 

TØRRING AF HONNING 

Hvis honningen tages fra 

bierne med en vandprocent 

over 19 %, er det nødvendigt 

at tørre den for at opnå 

en god holdbarhed, men 

det kan ikke undgås, at en 

sådan tørring går ud over 

smagen. Tørringen kan gøres 

ved at puste tør varm 

luft gennem magasinerne, 

inden tavlerne slynges. Man 

skal dog passe på ikke at 

bruge mere varme, end tavlebygningen 

kan tåle uden 

at skride sammen. En tørretemperatur 

på højst 35 O C 

bør ikke overskrides. Når 

først honningen er slynget, 

er det vanskeligt at tørre 

den ned. På Apimondia 

kongressen i august 1995 

Tanke 

➥ 

Tomme magasiner /tavlelager 

➥ 

Forfilter 

Slynge 

Fyldte magasiner 

blev præsenteret en maskine, 

der skulle kunne løse 

dette problem. I Tidsskrift 

for Biavl nr. 10, 1995 er et 

billede af denne honningtørrer. 

HYGIEJNE 

Selvom honning ikke er let 

fordærveligt, skal vi overholde 

en god hygiejnisk 

praksis. Honningrester kan 

skylles væk med almindeligt 

koldt vand, og voksrester 

kan lettest fjernes med lunkent 

(30 O C) vand. Det er ikke 

nødvendigt at bruge 

rengøringsmidler i slyngerummet. 

Mange biavlere 

har god gavn af en kold- eller 

hedvandsrenser, når 

rummet og maskinerne skal 

gøres grundigt rene efter 

sæsonen, eller hvis der er 

pause på flere dage i slyngningen. 

Gulvet i slyngerummet 

bør dagligt gøres rent 

med koldt vand. Maskinerne 

behøver man ikke gøre 

rene, med mindre der går 

flere dage mellem hver 

slyngning. Hvis honningresterne 

begynder at 

krystallisere i maskinerne 

mellem to slyngninger, vil 

arbejdet næste gang blive 

besværligt. 

Tavlekarrusel 

➥ 

Skrællebord/ 

maskine 

➥ 


HONNINGBEHANDLING 

Af 

Flemming 

Vejsnæs 

16 

SINING OG SKUMNING 

Når honningen er slynget 

ud af tavlerne, skal den sies 

og stå et døgn før afskumning. 

Alt dette er beskrevet 

på side 14. 

RØRING 

Efter at have arbejdet med 

sine bier igennem hele sæsonen 

og brugt mange timer 

på at få taget honningen 

fra, kommer nu den afsluttende 

arbejdsproces, 

nemlig røringen af 

honningen,der gerne skulle 

resultere i et produkt, 

som biavler og specielt kunderne 

er tilfredse med. 

Blandt biavlere kan der 

være diskussioner om, præcis 

hvordan honningen skal 

være efter en røring, men 

langt de fleste er enige om, 

at honningen skal være finkrystalliseret 

og smørbar. Et 

produkt, som let smelter på 

kundens tunge. 

For at få ovenstående 

produkt, er vandindholdet, 

tappetidspunkt og temperaturen, 

hvorved røringen 

foregår meget vigtig. Jo la- 

Foto: Flemming Vejsnæs 


vere temperatur (ned til 14 O 

C), desto hurtigere sker krystalliseringen 

og dermed 

får man fine krystaller. Under 

13 O C kan krystalliseringsprocessen 

gå helt i stå. 

Som nævnt i de tidligere artikler, 

skal man være opmærksom 

på den type af 

honning, som røres. Honning 

fra korsblomstrede, 

som indeholder meget 

druesukker, krystalliserer 

meget hurtigt (få dage til 

en uge). Andre typer honning 

bliver først tappeklar i 

løbet af 7-14 dage. Er temperaturen 

i rørerummet eller 

vandindholdet i honningen 

for høj, kan man risikere, 

at røringen kan tage 

over en måned. 

HJÆLPEMIDLER TIL 

RØRING 

Det simpleste at røre honning 

med er en bøgetræsspade, 

hvormed man kan 

røre tæt langs siderne og 

helt til bunds i beholderen. 

Det er et arbejde, som er 

vigtigt for slutresultatet, og 

man kommer let til at for- 


tryde, hvis man ikke er meget 

omhyggelig. Krystalliseringen 

starter langs siderne 

og ved bunden, hvorfor 

det er vigtigt at røre særlig 

grundigt der. Der findes også 

en hulplade på enden af 

en stang med håndtag, som 

man bevæger op og ned, 

den virker udmærket, især 

på de tidlige stadier. Bedst 

er en spiral af rustfri stål på 

en elektrisk boremaskine, 

især til honning i større 

mængde. Den må - især i 

starten - ikke piskes. Boremaskinen 

skal være på 

mindst 400 watt, ellers 

brænder den sammen. Der 

skal være variabel hastighed, 

så der kan røres med 

lav hastighed. 

Alt afhængig af mængden 

kan man nøjes med at 

røre nogle få minutter 2 

gange i døgnet, men hele 

portionen skal arbejdes 

igennem hver gang. 

PODNING 

Mange biavlere oplever, at 

det er meget vanskeligt at 

Bøgetræsrørpind af bøgetræ. 

Er god til at 

røre mindre mængder 

honning. I en 25 kg 

spand, røres to gange 

dagligt. Et gammel biavler 

tip: når man ikke 

kan trække bøgetræspinden 

rundt mere, røres 

en gang til, og så 

er honningen tappeklar. 

Med en røresnegl på 

boremaskine kan man 

røre store mængder 

honning.

få et godt røringsprodukt 

ved at starte røringen helt 

fra bunden. Her har mange 

biavlere meget gode erfaringer 

med at pode honningen. 

Det vil sige, man tager 

noget meget fint krystalliseret 

honning og poder den 

ned i den nyslyngede honning. 

På den måde fremskyndeskrystalliseringsprocessen. 

Ofte er det muligt 

at pode, for så at tappe 

honningen den efterfølgende 

dag. For at pode er det 

vigtigt at podehonningen 

og den nyslyngede honning 

har samme temperatur (14- 

18 O C og ikke over 20 O C). 

Er podehonningen for 

varm, vil dens egne krystaller 

smelte, og så er podningens 

effekt forsvundet. 

Man kan tilsætte nogle få 

procent podehonning, efter 

sigende skulle 7% være minimum 

for at opnå et hurtigt 

resultat. 

Erfarne biavlere bruger 

suppleringsmetoden: tag et 

kg finkrystalliseret honning 

og rør det ud (uden opvarmning) 

med 2 kg af den 

nyslyngede. Lad det stå 8- 

12 timer. Suppler disse 3 kg 

med 6 kg af den nyslyngede, 

rør det godt igennem 

Foto: ADIZ 

Nyslynget honning er mørk sirupsagtig. Ved røring to gange dagligt vil honningen 

skifte konsistens og blive lysere. Honningen er tappeklar, når den trækker striber 

efter sig. 

og lad det stå 8-12 timer. 

Således fortsættes (9-18 

kg), indtil hele portionen er 

blandet i, og efter yderligere 

ca. 1/2 døgn er honningen 

tappeklar. 


TAPPETIDSPUNKT 

Selv for en erfaren biavler 

kan det - især uden podning 

- være svært at afgøre, 

om honningen skal tappes i 

aften eller i morgen formiddag. 

Venter han, kan det 

være for sendt. Når honningen 

efter røring i nogle dag 

eller en uges tid begynder 

at ændre farve (bliver lysere), 

skal man være på vagt. 

Samtidig ændrer nemlig 

viscositeten fra suppe eller 

sirup over vælling, hvori der 

ved røring kan trækkes 

mørkere streger, og videre 

henimod grød. Når det ligner 

æggeshampoo, så er 

det ved at være tiden. Hvis 

vi tapper for tidligt, er der 

en tendens til en mere fast 

og hård honning, og venter 

vi for længe, opstår der ofte 

en langdeling i dåsen. Til 

gengæld er der en større 

chance for en smørevenlig 

konsistens. 

TAPNING 

Til hjælp ved tapning er en 

40-50 liters plastspand med 

tappehane velegnet. Til 

større mængder findes tappemaskiner 

med nøjagtig 

doseringsanordning. Det er 

vigtigt at have en god 

vægt, når man tapper honningen 

på dåse. Loven foreskriver 

vægten tydeligt an- 

HONNINGKARAKTERER 

For hård Lavt vandindhold 

Rørt i for kort tid 

Højt druesukkerind 

hold 

For blød Højt vandindhold 

Opvarmet 

Overrørt 

Grynet Rørt for lidt 

Tappet for tidligt 

Luft bobler Tappet for sent 

Rørt for sent 

Lagdelt Lagret for varmt 

For højt vandindhold 

Frost Lavt vandindhold 

Høj druesukkerindhold 

Rørt for kraftigt 


Foto: Erling Beck


En god podehonning kan laves ved at overrøre honningen, således at 

røresnegl og boremaskine kan stå af sig selv i honningen. Her er 

krystallerne meget fine og virker nu som en meget fin podehonning. 


18 

givet på etiketten og med 

en afvigelse på maksimalt 

2%, altså 9 gram. Men gennemsnittet 

af ca. 36 dåser/ 

glas skal være temmelig nøjagtigt. 

SMELTNING 

Mange biavlere foretrækker 

at behandle, røre og sætte 

på dåse/glas straks efter 

slyngningen. Mange mener, 

det giver den bedste og 

mest skånsomme behandlede 

honning. Honningcentraler 

og biavlere, som ønsker 

at sætte meget honning på 

dåse, kan være tvunget til 

at lade honningen stå på 


stor emballage (25 kg spande) 

og grovkrystallisere. 

Hen på vinteren vælger de 

så at smelte honningen og 

så behandle den. 

Honning må kun opvarmes 

til en temperatur på 

max. 44 O C i følge honningbekendtgørelsen. 

Der findes mange forskellige 

anordninger til 

smeltning af honning. Den 

grovkrystalliserede honning 

anbringes i et varmerum, 

hvor temperaturen er termostatstyret. 

Det er mere 

vigtigt at måle temperaturen 

i honningen, end det 

er vigtigt at måle tempera- 

turen i varmerummet. En 

simpel måde for en hobbybiavler 

er at anbringe en 

60 Watts pære i en isoleret 

kasse. Pæren skal være termostatstyret. 

Her vil honningen 

langsomt smelte. 

Under hele smeltningsprocessen, 

som kan tage op til 

3-4 dage, skal man røre den 

smeltede honning dagligt, 

for at få blandet smeltet og 

grovkrystalliseret honning 

op. Ved smeltningen gælder 

det om at få fjernet alle 

krystaller, derfor er den 

smeltede honning først klar, 

når den ligner nyslynget 

honning. Afbryder man 

smeltningen på et tidligere 

tidspunkt, vil honningen tage 

struktur efter de tilbageblevne 

krystaller. Når honningen 

er færdigsmeltet, 

skal den afskummes og finsis. 

Ønsker man at pode 

den nysmeltede honning, 

skal den før blandingen stå 

et døgn, sammen med podehonningen, 

så de opnår 

den samme temperatur (14- 

18 O C). 

Færdigbehandling af 

den nysmeltede honning 

foregår herefter som nævnt 

under røring og/eller podning. 

LOT-MÆRKNING AF HONNING 

Mærkning af honning skal laves sådan, at det er muligt at tilbagekalde 

et vareparti af honning, hvis man finder honning, som 

er behæftet med fejl. 

Lot-mærkning af honning kan gøres på mange måder. Den mest brugte 

måde er at forsyne en vare med "mindst holdbar til dato". Da honning 

er fritaget for datomærkning, vil det for de fleste biavlere være lettere 

at lave en mærkning på små labels. Koden skal her være L efterfulgt af 

et tal, som angiver hvilket parti varen tilhører. Fremstilles der kun honning 

en gang årligt, foreslås at Lot-mærkningen sker ved angivelse af L 

efterfulgt af årtallet. 

Hvis der slynges flere gange i løbet af en sæson, skal det angives 

med en løbende tal eller bogstavskode (f.eks. L1, L2, L3 eller L2A, L2B). 

Oplysningen skal være synlig, let læselig og uudslettelig. Mærkningen 

kan laves på små labels, trykt eller skrevet. Lotmærkningen kan 

godt laves i bunden af honningglasset. 

Kilde: Bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991 om mærkning af levnedsmidler 

og TfB nr. 10/1993, side 330.

Uddrag af Miljøministerets bekendtgørelse nr. 343 af 

4. juli 1978 

Bekendtgørelse om honning 

§ 1. Ved honning forstås i denne bekendtgørelse 

sådanne varer, der er bestemt til at fortæres af mennesker, 

og som frembringes af honningbier på grundlag 

af blomsternektar eller udsvedning, som hidrører fra 

planternes levende dele, eller som findes herpå, og 

som bierne opsuger, omdanner, blander med egne særlige 

stoffer og oplagrer og lader modne i bistadets 

honningtavler. Denne vare kan forekomme i flydende 

eller fast form. 

...... 

§ 2. Betegnelsen "honning" er forbeholdt de i § 1, 

stk. 1 definerede varer og skal anvendes i handelen til 

betegnelse af disse. 

Stk. 3. Betegnelsen "honning".... kan suppleres 

med: 

a. En angivelse, som angiver blomster- eller 

planteoprindelsen, såfremt produktet i overvejende 

grad har den angivne oprindelse og de dertil hørende 

smags- eller duftmæssige kendetegn. 

Når planteoprindelsen anføres enten på etiketen 

eller på anden måde i forbindelse med salget, må der 

ikke efter honningens udvinding være iblandet anden 

honning. 

b. Et navn på et disktrikt eller område såfremt 

Uddrag af Bilag 1. 

1.1 Blomsterhonning: 

Honning, som hovedsagelig hidrører fra blomster. 

Uddrag af Bilag 2. 

Omtales på side 9 (Analyser i honningbekendtgørelsen). 

produktet udelukkende hidrører fra det angivne sted. 

§ 3. Varer, der sælges under betegnelsen, "honning" 

eller under andre betegnelser, hvori ordet honning 

forekommer, må for så vidt angår honningdelen 

ikke være tilsat andre produkter....... 

§ 4. Når honning sælges, skal nedenstående oplysninger 

anføres på emballager, beholdere eller etiketter 

på synlig, klart læselig og uudslettelig måde: 

a. Betegnelsen "honning" eller den i bilag I 

anførte forbeholdte betegnelse........ 

b. Nettovægten udtrykt i gram eller kilogram. 

c: Navn eller firmanavn samt adresse.... 

§ 5. Honning med oprindelse udenfor De europæiske 

Fællesskaber skal mærkes med angivelse af 

oprindelsesland eller med betegnelsen "produceret i 

lande uden for De europæiske Fælleskaber" eller 

"importeret fra lande uden for De europæiske Fælleskaber". 

§ 7. Honning må ikke have fremmed smag eller 

lugt, være begyndt at gære eller have været udsa for 

så stærkt opvarmning, at dens naturlige enzymer er 

blevet ødelagte eller betydeligt svækkede. Honning 

må ikke have en kunstigt ændret surhedsgrad. 

1.2. 

Honningdughonning: 

Honning, som hovedsagelig hidrører fra udsvedning 

fra planters levende dele, eller som findes herpå; 

farven varierer fra lysebrun eller grønlig brun til næsten 

sort. 

VETERINÆRE FORHOLD 

Biavlere har dispensation fra lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. (paragraf 31, stk. 1 og 4), som omhandler autorisation 

og godkendelse af virksomheder som beskæftiger sig med levnedsmidler. 

Det kræver dog: 

1. at biavleren anmelder sin virksomhed til den lokale tilsynsmyndighed (levnedsmiddelkontrollen). 

2. at biavleren med hensyn til behandlingsrummene og behandlingen af honningen til enhver tid opfylder de krav, som 

hensynet til god hygiejnisk praksis tilsiger. 

3. at biavleren ikke detailpakker mere end 4.000 kg honning pr. år, heraf max. 2.000 kg honning hidrørende fra anden 

bigård. 

Der er også givet dispensation om autorisation for biavler (paragraf 31, stk. 1), som detailpakker mere end 4.000 kg honning 

pr. år. 

Betingelsen for dispensation er: 

1. at biavleren alene foretager behandling af honning af egen avl, dog kan maksimalt 2.000 kg hidrører fra andre bigårde, 

og denne behandling alene omfatter slyngning, simpel rensning, omrøring og aftapning i detailpakninger med 

henblik på salg til engros- eller detailvirksomhed. 

2. at biavleren hos den lokale tilsynsmyndighed (levnedmiddelkontrollen) søger godkendelse af sin virksomhed i henhold 

til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 367 af 27. juni 1974 om salg m.v. en gros af levnedsmidler. 

Altså hvis biavleren detailpakker mindre end 4.000 kg honning pr. år kræves der ingen godkendelse eller autorisation og 

derfor ingen brugerbetaling. Kun hvis biavleren detailpakker mere end 4.000 kg. honning pr. år skal der en autorisation til og 

dermed en brugerbetaling. Der tages nu kun hensyn til om biavleren detailpakker honning og hvor meget, ikke hvor mange bifamiliere 

biavleren har og hvor meget der produceres på stor emballage. 


HONNINGBEDØMMELSER 

Af 

Poul Erik 

Sørensen 

20 

Århus og Omegns Biavlerforening 

har sin skolebigård 

stående på Vejlby 

Landbrugsskole, som også 

lægger lokaler til foreningens 

mødeaktiviteter. Der 

er sommeren igennem møde 

i skolebigården hver 

mandag aften. Mange aftener 

er der, efter at bierne er 

passet, foredrag eller lign. i 

mødelokalet. Det har nu 

gennem en årrække været 

tradition, at en aften sidst i 

juli anvendes til bedømmelse 

af medlemmernes honning. 

Hver deltager afleverer 

ved ankomsten en dåse 

honning til bedømmelse. 

Mens bierne i skolebigården 

bliver passet, har bl.a. 

undertegnede været med 

til at bedømme de indleverede 

honninger. Når voteringen 

er overstået, samles 

alle til en gennemgang af 

hver enkelt honning. Alle 

får lejlighed til at smage 


hver honning. Samtidig giver 

bedømmelsesudvalget 

en række kommentarer til 

den enkelte honning. Herved 

kommer man langt omkring 

en masse problemer 

vedrørende honningbehandling,honningfratagning,honningsammensætning 

og -egenskaber. Der 

uddeles både positiv og negativ 

kritik. Og der bliver 

ikke lagt fingre imellem! 

KRITERIER 

Vi bedømmer honningerne 

på 5 kriterier: renhed, konsistens, 

emballering, smag/ 

lugt og udseende. 

Da vi for år tilbage startedehonningbedømmelserne, 

var renheden et stort 

problem. Urenheder kan 

enten være voksrester eller 

fremmedlegemer i honningen. 

Voksrester afsløres 

som regel på overfladen af 

honningen, og det skyldes 

ofte, at honningen ikke er 

siet gennem en tilstrækkelig 

fin si. De rustfrie sier, 

som er i handelen, er i mange 

tilfælde for grovmaskede 

til at hindre synlige voksrester 

i honningen! En 

spids, fin nylonsi løser problemet. 

Fremmedlegemer i 

honningen afsløres ved at 

vende dåsen på hovedet. 

Der må ikke være noget 

som helst andet end honning 

i bunden af dåsen! 

Hvis man rører honning ved 

hjælp af en ældre boremaskine, 

så pas på at der ikke 

drysser kulstøv fra maskinen 

ned i honningen. Det 

har været en fornøjelse at 

konstatere, at renheden er 

kommet i top efter flere års 

bedømmelser. 

Der gives en bedømmelse 

af konsistensen. Her er 

det jo i første række en bedømmelse 

af, om honningen 

er rørt korrekt: Hver- 

Honning der skiller. To labels !! Frost og bobler. 



Foto: Flemming Vejsnæs

HONNINGBEDØMMELSESSKEMA 

Karaktererne afgives ud fra følgende bedømmelsescifre: 3 svarer til fejlfri, udmærket; 2,5 = meget godt, 2 = godt 

(minimum for renhed); 1,5 = mindre godt; 1= minimum for godkendelse af egenskab 2-3-4-5. Mellemliggende værdier, 

f.eks. 2,8; 2,3; 1,9 osv. kan benyttes. 

Det opnåede bedømmelsesciffer under hver egenskab multipliceres med det i rubrikken anførte skalatal, og det herved 

fremkomne produkt angiver opnåede points. 

Mindste points for godkendelse indenfor hver egenskab: renhed = 24 points; konsistens = 10; emballage = 6; smag/ 

lugt = 4; udseende = 1; - 

Mindste samlede points for godkendelse = 65 points. Højeste samlede points efter denne bedømmelse = 99 points. 

Ved udmærkelse kan tillægges yderligere 1 points, således højest opnåelige bliver 100 points. 

Nr. 1 2 3 4 5 Ialt point Dommernes 

Renhed Konsistens Embal- Smag/lugt Udseende endelige 

lering iøvrigt points 

Max. 36 Max. 30 Max. 18 Max. 12 Max. 3 

12x = 10x = 6x= 4x = 1x = 

ken for lidt eller for meget. 

Honningen skal selvfølgelig 

være smørbar. Men den skal 

samtidig kunne vendes på 

hovedet uden at løbe ud. 

Dernæst må honningen ikke 

være grynet, dvs. grovkrystalliseret. 

Men den må 

heller ikke være overrørt! 

Intet er mere smagløst 

end en overrørt honning. 

Du kender den måske: rørersneglen 

sidder fast i honningen, 

fordi den skulle have 

været tappet igår. Det 

lykkes dig alligevel at få boremaskinen 

igang og få 

honningen rørt op, så den 

lige akkurat kan løbe ud af 

tappehanen. Honningen 

bliver „lang“, krystallerne 

er for små, den smager af 

ingenting! Så hellere, 

ihvertfald efter min mening, 

en honning, hvor man 

lige akkurat kan ane krystaller: 

Honningen er 

„kort“, smagen er kontant 

og præcis. Et råd til nybegynderen: 

Lær dig selv honningbehandling 

uden brug 

af „maskinkraft“, ved håndkraft 

bliver honningen sjældent 

overrørt. 

Ved bedømmelse af em- 

ballering godtages både 

glas og plastikemballage, 

blot emballagen er beregnet 

til honning. Vi ser derimod 

på, om honningen er 

fyldt korrekt på emballagen: 

At der ikke er honning 

på kanten af dåsen eller op 

i låget. Der bør heller ikke 

være luftblærer i honningen 

eller på toppen. 

Bedømmelse af smag og 

lugt er nøje forbundet med 

konsistensen. Det hører til 

sjældenhederne at træffe 

en honning, som smager 

dårligt, hvis den er korrekt 

behandlet. Her kan høj 

vandprocent og begyndende 

gæring afsløres. Det kan 

medføre en længere snak 

om vandprocenter, honningens 

modenhed, opbevaringsforhold, 

fremmede 

lugte osv. 

Til sidst bedømmes udseende 

iøvrigt. Det kan ofte 

være her, at vinder-honningen 

får det sidste point, 

som den fortjener for at 

vinde. 

BEDØMMELSESSKEMA 

Til brug ved bedømmelserne 

anvendes et gammelt 

skema, som i sin tid er udarbejdet 

af Danmarks Biavlerforening. 

Der gives mellem 

1 og 3 point for hver delbedømmelse, 

men disse vægtes 

forskelligt. Karakteren 

for renhed tæller med den 

højeste faktor, dernæst 

konsistens osv. Højeste opnåelige 

pointtal er 99. 

Mindste point for godkendelse 

er 65. 

Vi er selvfølgelig godt 

klar over, at denne honningbedømmelse 

ikke giver 

godkendelse i forhold til 

honningbekendtgørelsen. 

Vi foretager jo ikke måling 

af HMF, vandprocent m.m. 

Vi har heller ikke lagt meget 

vægt på, at etikettering, 

reelt vægtindhold, lotmærkning 

m.m. overholder 

gældende bestemmelser. En 

godkendelse efter vores bedømmelse 

betyder derfor 

ikke, at honningen er tilladt 

at sælge. Vi har alene ønsket 

at give positiv og til tider 

nogen negativ kritik, 

for at biavlerne kunne blive 

dygtigere til at behandle 

deres honning. Og det er 

lykkedes. 


STALDDØRSSALG 

Af 

Jørgen 

Bang, 

Bimester 

22 

Afsætningsstrukturen har 

gennem det seneste årti 

ændret sig meget. Der er 

nogle få indkøbskæder, der 

får deres danske honning 

fra grossister, og så er der 

det private stalddørssalg. 

Den tid, hvor man kunne 

fylde bilen med honning og 

køre fra købmand til købmand, 

er for længst forbi. 

At der er biavlere, der leverer 

honning til mindre dagligvarebutikker 

medtages 

kun for fuldstændighedens 

skyld. Da der er et vigende 

marked, er det ikke her, der 

skal satses. 

Udviklingen på grossistsiden 

har gjort, at stalddørssalget 

er blevet mere 

spændende. Biavlerne har 


nogle muligheder, som kan 

udnyttes langt mere, end 

de bliver i dag. 

SORTSHONNINGER 

Ved at kende sin flora og 

høste honningen, når de 

forskellige hovedtrækkilder 

afblomstrer, kan der skabes 

en variation i honningens 

sammensætning, og her er 

brugen af DBFs tillægsetiketter 

med til at underbygge 

og styrke dette salg. 

En idé som fælles slyngedage 

i turistsæsonen vil 

kunne give en øget afsætning 

af bl.a. nyslynget honning. 

En gruppe biavlere inden 

for et tilpas afgrænset 

område planlægger i god 

tid inden sæsonens start eksempelvis 

4 lørdage, hvor 

der slynges om eftermiddagen. 

Arrangementet annonceres 

lokalt med tydeligt 

kortangivelse af, hvor 

de enkelte biavlere bor, og 

nu kommer det vigtigste, 

og her bliver der brug for 

at hyre nogle børn. Lørdag 

formiddag sættes der løbesedler 

på dansk og tysk bag 

vinduesviskerne på bilerne 

på parkeringspladserne i 

den nærmeste storby. 

Husk et flot kort på disse 

sedler - vær forberedt 

på, at det kan give et stort 

rykind, så det var måske en 

ide’ at være to i slyngerummet 

denne dag.

MARKEDER 

Der holdes ikke så få markeder 

landet over, hvor der 

afsættes alt mellem himmel 

og jord. Stadepladslejen varierer 

fra 20 - 30 kr og til 

flere hundrede kroner. Har 

man lyst til at snakke med 

folk, giver sådan en dag en 

rig og spændende oplevelse, 

og afsætningen - ja, den 

kan være svær at gøre op; 

men timelønnen kan i de 

fleste tilfælde holdes hjemme. 

VEJSALG 

Almindeligt vejsalg kan give 

en jævn afsætning året 

igennem - flere biavlere har 

dog fortalt, at svindet om 

sommeren ikke mindst i turistområder 

stiger ved selvbetjeningsboderne; 

men 

ved at skilte ved landevejen 

og flytte boden så tæt ved 

boligen som muligt falder 

dette svind. I den varme periode 

kan et gammelt køleskab, 

det behøver ikke være 

tilsluttet el, gøre stor 

nytte, honningen udsættes 

ikke for solens opvarmning, 

og kunderne er sikret et 

godt produkt - Dansk honning 

med DBFs etikette. 

HONNING OG ANDRE 

BIPRODUKTER. 

Laura og Markku Nieminen 

i Jittale i Finland har opbygget 

flere butikker, hvor der 

sælges honning, honningprodukter 

og biprodukter. 

Antallet af varenumre 

er 70 - 80. Af interessante 

nyheder var honningsennep 

og honningdressing. Men 

også honningsyltede hvidløg, 

honningsyltede nødder 

til det lette franske frokostbord 

var der stor afsætning 

på. 

Honning tilsat forskelli- 

ge former for spiritus var en 

lækkerbidsken på kiks til aftenkaffen. 

En speciel finsk saunahonning 

fandtes i 5 varian- 

ter, hvoraf den ene kunne 

spises, og med den finske 

saunakultur in mente, var 

der god afsætning for disse 

hudplejeprodukter. 


Foto: Carsten Wolff Hansen 

Foto: Carsten Wolff Hansen

DET ENSTRENGEDE SYSTEM 

Af 

Sten Agnalt, 

Tidligere 

direktør i 

Honningcentralen 

A/L 

(forkortet af 

redaktionen) 

24 

HISTORIE 

Det enstrengede system er 

et norsk udtryk, hvor man 

samlet prøver at afsætte 

norske landbrugsprodukter 

på den bedst mulige måde. 

Tanken opstod i efterkrigstiden 

hvor det var vigtigt, 

at udnytte alle naturgivne 

resourcer. 

For at beskytte erhvervet 

mod ydre prispres, som 

en fri import ville medføre, 

blev honning sidestillet 

med andre landbrugsprodukter, 

når det gjaldt importforbud 

med adgang 

til suppleringsimport i perioder 

med underforsyning 

(med norsk honning). 

SAMMENHOLD GIVER 

STYRKE 

Honningcentralen blev 

stiftet i 1927 og nærmer 

sig 70 år. Alligevel har den 

ikke nogen alderdomssvagheder, 

men er fortsat 

en livskraftig, vital økonomisk 

organisation med ca. 

90 procent af landets biavlere 

som andelsejere. I 

gennemsnit forsyner disse 

Honningcentralen med 

godt 750 tons honning pr. 

år. Men variationerne er 

store alt efter honningudbyttet. 

Målsætningen er at 

stabilisere markedet på 

1000 tons honning pr. år. 

Med 10 ansatte, en årlig 

omsætning på ca. 40 millioner 

kroner og et moderne 

anlæg er grundlaget tilstede 

for en fortsat god økonomi. 

Baggrunden for Hon- 


ningcentralens tilblivelse 

var den samme som for de 

andre „Samvirkebedrifter“ i 

landbruget, nemlig de priser 

og afsætningsmuligheder 

de private grossister og 

købmænd kunne byde producenterne 

særlig i perioder 

med overskudsproduktion. 

For biavlerne blev de 

gode honningår, som ofte 

har en tendens til at følge 

hinanden, den rene ruin 

økonomisk set, fordi de ik- 

ke fik omsat deres honning. 

Honningcentralen har givet 

ordnede forhold og det har 

skabt tryghed omkring honningproduktionen 

i vores 

land. 

MÅLSÆTNING 

De mål, man har sat sig for 

Honningcentralens virksomhed, 

kan listes op i følgende 

punkter: 

1. Forsyne biavlerne 

med driftmidler, d.v.s. biavlsmateriel. 

2. Modtage biavlerens 

honning i gode såvel som i 

dårlige år. 

3. Efterbehandle, emballere 

og omsætte biavlerens 

honning. 

4. Sidst men ikke mindst 

drive markedsregulering for 

at skabe et stabilt honningmarked. 

RESULTATER 

Til punkt 1. som falder 

uden for rammen af denne 

artikel er at sige, at 

Honningcentralen praktisk 

taget er enerådende 

på det norske marked, 

når det gælder omsætning 

af biavlsmateriel. 

Denne monopolstilling 

har gjort det muligt at 

gennemføre en standardisering 

af materiellet. 

Punkt 2. som for såvidt 

er nøje knyttet til de 

næste, har betydet og vil 

fortsat betyde meget for 

biavlerne, og er en afgjort 

forudsætning for at 

skabe tillid og tryghed 

hos medlemmerne. Forståeligt 

nok er det sådan, 

at Honningcentralen ikke 

kan tage al leveringsklar 

honning ind på en gang, 

særlig i perioden med overdækning, 

hvor belastningen 

på Honningcentralen 

er stor. 

Nu er det sådan i denne 

verden, at man ikke bare 

har rettigheder, men også 

pligter. Sådan er det også 

for andelshaverne i Honningcentralen. 

Vedtægter-

ne, som er en tosidig aftale, 

pålægger andelsejerne en 

vis leveringspligt. Med fradrag 

af honning til eget 

husholdningsbrug kan der 

af resten sælges 10 % direkte 

til forbrugeren. Her er 

det forudsat i vedtægterne, 

at det er venner og bekendte. 

Resten af honningproduktionen 

skal leveres til 

Honningcentralen og den 

skal indmeldes på et specielt 

skema til bestemte tider 

alt efter honningtype. 

Som andelsejer skal man 

også have 5 andele a 10 kr i 

Honningcentralen for hvert 

stade, man har overvintret 

sidste vinter. Minimum er 50 

andele. Det vil sige et andelsindskud 

på 500 kr. Når 

medlemsskabet ophører, 

bliver pengene tilbagebetalt. 

Forøvrigt forrentes andelsindskuddet 

efter styrets 

bestemmelser for hvert år, 

for tiden 5 % p.a. 

For biavlere såvel som 

for andre producenter er 

det selvsagt lige vigtigt 

med en hurtig afregning 

som med en hurtig levering. 

Honningcentralen foretager 

derfor snarest og såvidt 

muligt inden 30 dage 

en foreløbig afregning efter 

en pris, som er vedtaget 

af styret hvert år med tillæg 

eller fradrag efter gældende 

kvalitetsregler. Disse 

fremgår af tabellen nedenfor. 

I øvrigt vil faste leverandører, 

som har brug for 

penge som regel kunne få 

forskud ved levering eller 

en tid i forvejen. Når honningen 

for størsteparten er 

solgt, og bestyrelsen har 

oversigt over resultatet, 

fastsættes den endelige 

pris. Pris til biavleren incl. 

produkttilskud i perioden 

Afregningspris 

1991: kr. 24,49 pr. kg 

1992: kr. 25,15 pr. kg. 

1985: kr. 26,82 pr. kg. 

1990: kr. 27.44 pr. kg. 

1993: kr. 28,18 pr. kg. 

1989: kr. 29,39 pr. kg 

1994: kr. 32,32 pr. kg 

1986: kr. 32,71 pr. kg. 

1988: kr. 33,39 pr. kg. 

1987: kr. 37.09 pr. kg. 

1985-1994 fremgår af tabellen 

ovenfor. 

Når det gælder målsætningens 

punkt 3, kan man 

sige, at Honningcentralen 

allerede i 1958 påtog sig 

opgaven med at efterbehandle 

al honning i sit anlæg. 

Biavlerne blev dermed 

fritaget for arbejdet med 

finsining og røring. Særlig 

for lynghonningens vedkommende 

var dette en aflastning, 

som biavlerne satte 

pris på. Fortsat leveres 

honningen slynget og siet 

gennem grovsi. Det videre 

arbejde med varen er overladt 

til Honningcentralen. 

En stor del af den honning 

som pakkes af Honningcentralen 

markedsføres 

på 1/4 kg og 1/2 kg blikdåser. 

Denne type emballage 

har været i brug i Norge siden 

begyndelsen af 1930erne, 

og er et særpræget fænomen 

ved markedsføringen 

af honning i Norge. 

Stort set er det glas og 

plast, som ellers dominerer i 

verden og i Skandinavien. 

Dåserne er dekoreret 

med Norges Birøkterlags 

etiket, som er en af de ældste 

etiketter inden for næringsmiddelbranchen 

i vores 

land. Gennem tiderne 

har etiketten og dåserne 

været udsat for mange former 

for ansigtsløftninger 

og moderniseringer uden at 

identiteten er gået tabt. 

Honningcentralen har 

haft succes med 2,5 kgs 

plastspande som har været 

brugt i kampagnesammenhæng 

både for sommer- og 

lynghonning. Lokomotivet i 

markedsføringen vil imidlertid 

fortsat være de gul/ 

røde dåser med en blanding 

af sommer og lynghonning, 

der giver en kraftig 

aromatisk honning, som 

skaber det særpræg, man 

forbinder med honning fra 

den norske natur. 

Det spørgsmål, som så 

melder sig er, hvorledes 

Honningcentralen omsætter 

sin honning. Straks efter 

befrielsen i 1945 blev der 

indledt et samarbejde med 

Norske Mejerier, som er et 

landsdækkende salgs- og 

reguleringsorgan inden for 

mejeribruget i Norge. Dette 

har været og er fortsat en 

ideel samarbejdspartner, 

som distribuerer sammen 

med mælk og mælkeprodukter. 

Foruden at ordningen 

er billig, får Honningcentralen 

adgang til et distributionsnet, 

som dækker 

alle landets dagligvareforretninger,storhusholdninger, 

hoteller og spisesteder. 

Det har også sin betydning, 

at distrubutionen er knyttet 

til den største „samvirkebedrift“ 

i landbruget. I dagens 

situation med hårde forhandlinger 

med mægtige 

kæder om priser og leveringsbetingelser 

er det en 

styrke for en lille organisation 

som Honningcentralen 

at have en stor virksomhed 

i ryggen. 

Fjerde og sidste punkt i 

Honingcentralens målsætning 

gælder oplagring og 

markedsregulering. Dette 

er en meget vigtig del af 


26 

Foto: Carsten Wolff Hansen 

Honningcentralens virksomhed. 

Et særtræk ved honningproduktionen 

er som 

bekendt de store svingninger 

i udbytte fra år til år. 

Det er vejret, temperaturen 

og trækforhold, som afgør 

resultatet. Dette er forhold, 

som man ikke er herre over, 

bortset fra, at man kan 

foretage en vis udjævning 

ved at flytte bierne fra et 

trækområde til et andet. At 

produktionen varierer fra 

et år til et andet kan man 

leve med, men værre er det, 

når man får en række gode 

eller en række dårlige år efter 

hinanden. Til tider har 

det stillet Honningcentralen 

over for store udfordringer 

og har belastet lagerkapaciteten 

til bristepunktet. I 

disse tilfælde har man måttet 

sætte ind med en del 

andre markedsreguleringstiltag 

som billigsalg, reguleringseksport 

og intensiveret 

markedsføring. Her har biavlerne 

været vigtige 

medspillere og stillet op 

med udstillingsstande i forskellige 

sammenhænge som 

markedsdage, sportsarrangementer 

som under De 


Olympiske Vinterlege i Lillehammar 

i 1994 o.s.v. 

Billigsalg eller salg til 

tilbudspris er det mest effektive 

reguleringstiltag, 

som man gennem tiderne 

har kunnet gribe, til når 

lagrene var ved at vokse en 

over hovedet. Det er helt 

utroligt, hvor store kvanta 

markedet kan aftage, når 

sådanne tilbud har været 

grundigt planlagt, effektivt 

gennemført med stærk 

salgs- og reklamestøtte og 

ikke mindst en interessant 

pris til forbrugeren. 

Honning er en holdbar 

vare og man skulle tro, at 

store opkøb ville gå ud over 

det ordinære salg og konsum. 

Det har ikke været tilfældet. 

Erfaringer viser, at 

det ordinære salg ikke er 

stagneret, men forøget i 

betydelig grad, og det har 

holdt sig oppe i lang tid efter 

at tilbudsaktiviteten er 

ophørt. To forhold er sikkert 

årsagen til det. For det 

første er honning en priselastisk 

vare med en elasticitetskoefficent 

på -2,1 efter 

Honningcentralens beregninger. 

For det andet er 

det en stor del af befolkningen, 

som ikke bruger honning 

regelmæssigt. I tilbudsperioder 

får man disse 

på banen. 

Reguleringseksport har 

fra tid til anden givet en vis 

markedsaflastning, og der 

er opnået en god pris især i 

Tyskland for norsk lynghonning. 

Ellers har man i flere 

år haft en regelmæssig eksport 

til Danmark. Begge 

lande er tilgodeset med noget 

lynghonning også i år 

med lille produktion. 

Selv om man opnår gode 

priser, har man måttet 

bruge statslige reguleringsmidler 

for at få en tilsvarende 

indtjening som på det 

norske marked. Det samme 

er tilfældet med alle reguleringstiltagene. 

Da Norge 

ikke er medlem af EU møder 

norsk lynghonningeksport 

en told på ca. 28 %. 

STATSLIGE 

OVERFØRSLER 

Selv om honningproduktionen 

ikke har fået ligeværdig 

status med andre tillægsproduktioner 

i landbruget, 

har biavlerne i Nor-

ge takket være det nære 

samarbejde med landbrugets 

faglige og økonomiske 

organisationer haft bedre 

landbrugspolitiske betingelser 

end biavlerne ellers i 

Skandinavien. 

Biavlen er kommet med 

på følgende områder: Importbeskyttelse, 

penge til 

markedsregulering, produkttilskud, 

tilskud til avlsarbejde, 

erstatning for produktionssvigt, 

og refusion 

af sukkerafgift. 

Honningcentralen er i 

efterkrigsårene blevet konsulteret 

i alle spørgsmål 

vedr. import af honning, og 

har modtager penge til 

markedsregulerende tiltag 

som oplagring, billigsalg, 

reklame og eksport. I tillæg 

har Honningcentralen formidlet 

et årligt tilskud fra 

staten på ca 2,8 millioner 

kroner til biavlere, som har 

leveret over 150 kg honning. 

Produkttilskuddet er 

en kompensation for at øge 

lønsomheden uden at der 

foretages tilsvarende justering 

af udsalgsprisen for 

honning. Biavlernes indtægt 

er i hovedsagen bestemt 

af honningudbytte 

og markedspris. Produkttilskuddet 

blev første gang givet 

i 1982 og har varieret 

fra 1,50 kr til 6.32 kr pr. kg. 

De andre statslige tilskud, 

som er nævnt ovenfor har 

Norges Birøkterlag administreret. 

FREMTIDSUDSIGTER 

I vores land oplever vi økonomisk 

omstilling i alle 

brancher ikke mindst i landbruget. 

Her kræves der 

øget effektivitet, større import, 

billigere mad og mindre 

afhængighed af offentlig 

støtte. Samtidig står 

man over for et ydre pres 

gennem Gatt aftalen, som 

kræver fri adgang til det 

norske marked. 

For Honningcentralen 

og biavlerne indebærer 

dette, at myndighedernes 

bestemmelser om kvotereguleret 

import af honning 

blev ophævet. I stedet fastsattes 

en importtold på 

24,50 kr pr. kg. For import 

fra GSP registrerede lande 

reduceres tolden med 15 %, 

mens honning fra MUL lande 

er fritaget for told. Honningcentralen 

har vurderet 

den fremtidige situation således, 

at omsætningen vil 

blive fordelt på henholdsvis 

70 % norsk honning og 

30% udenlandsk. 

Norsk Biavl og Honningcentralen 

vil med andre ord 

få ændrede rammebetingelser, 

både når det gælder 

import og statslige overførsler. 

På den anden side 

er biavlerne enige om at 

sammenholdets styrke er 

mere nødvendig nu end nogenside 

og er fast besluttet 

på, at Honningcentralen 

fortsat skal have en dominerende 

stilling på det norske 

honningmarked. Det 

enstrengede system har altså 

efter næsten 70 år endnu 


Foto: Carsten Wolff Hansen

28 

NY SATSNING FOR SVENSK BIAVL 

Rolf Månssom, VD SBRs Honnungför-medling AB. 

Sveriges Biodlares Riksförbund (SBR) har siden 

1969 ejet en virksomhed med tappestation i 

Mantorp. Virksomheden hedder SBRs Honungsförmedling 

AB. 

Produktionsmængden er ca. 1.200 tons pr 

år. Heraf har ca. 400 tons hidtil været svensk 

honning og resten import. Sortimentet består 

idag af 8 produkter, hvoraf 1 produkt er flydende 

honning. I løbet af året er det tanken at 

ændre sortimentet med bl.a. flere 

flydende honningprodukter. 

Den 1. juni 1995 blev Danisco 

Sugar AB aktieejer i 

Honungsförmdelingen og 

har nu eneret på salg til 

konsumentmarkedet. Derudover 

har Honungsförmedlingen 

salg til industri 

og storkøkkener. 

Mellem 1989 og 1993 

har man haft store tab 

mest i 1990 med 2,5 mill. kr. 

I dag har vi vendt den 

negative tendens, 1994 var 

der et overskud på 1 mill kr, 

i 1995 blev overskuddet 

132.000 kr. For 1996 hvor et 

forkortet virksomhedsår 

blev afsluttet den 30. april 

efter 8 måneder ligger prognosen 

på ca. 600.000 kr i overskud. 

På grund af det tidligere tab 

har investeringer og vedligeholdelse 

været udskudt. Men i 1994 og 

1995 har vi investeret for ca. 2 millioner. I 1996 

er det tanken, at vi skal modtage urørt honning 

fra vores biavlere. Det betyder, at der skal 

investeres totalt ca. 3,5 millioner kr. Efter investeringerne 

kan produktionen forhøjes til 1,500 

tons med samme personale. 

Fra november måned har vi tegnet aftale 

med Danisco A/S i Danmark om aftapning af sirup 

på lejebasis til det norske marked. Det beregnede 

årsmængde er 250 til 550 tons. Aftalen 

gælder 3 år. 

Omsætningen er ca. 30 millioner kr. pr. år 

antallet af ansatte er 8 personer. 

Ejerstrukturen idag: SBRs 51% Lensforbund 


og enkelte biavlere 33 %, Danisco Sugar AB 16 %. 

I løbet af foråret har SBRs, Honungförmedlingen 

og Danisco Sugar AB gennemført 5 biavlermøder 

forskellige steder i landet. Vi har mødt 500 biavlere 

og præsenteret de nye aftaler og leverancevilkår, 

som gælder for 1996. Tilsammen med forskellige 

lokalforeninger rundt om i Sverige har Honungförmedlingen 

og SBR i løbet af vinteren opbygget 

et system med ca. 120 leveringsdepoter 

for bl.a. indsamling 

af honning. 

SBR har præsenteret 

de strategiske mål som 

forbundsbestyrelsen 

har fastsat foreløbigt 

og som senere skal diskuteres 

på Rigsförbundsmødet 

i august 

måned. 

Honungförmedlingen 

har som første 

punkt i sin målsætning 

langsigtet at opbygge 

et fortroligt forhold til 

biavlerne. Det vil vi gøre 

med mulighed for flerårskontrakter, 

bedre 

indleveringsrutiner og 

betaling på 30 dage. En 

kontrakt udleveres senest 

1. juni og kan tegnes op til 

3 år, med garanteret pris på 

20 kr. pr. kg. Desuden kan man 

når som helst i løbet af året indlevere 

en anmeldelse for aflevering af honning til 

en pris af 18 kr. pr. kg honning. Såfremt biavleren 

er momspligtig udbetales moms oven i. 

Honningen kan leveres urørt, men skal være 

finsiet. Leverancen kan ske i 28 eller 140 kg beholdere. 

Danisco Sugar AB præsenterede, hvad man vil 

gøre for Markedsføringen af den svenske honning 

med bl.a opskriftfoldere og annoncer. 

Det er nogle af de aktiviteter, som bidrager til 

at udvikle svensk biavl. 

Med forhåbning om en skøn sommer med meget 

honning, også i Danmark.

HONNINGOPSKRIFTER 

HONNINGOPSKRIFTER 

AF AF SØREN SØREN GERICKE GERICKE 

HONNING HONNING I I MAD 

MAD 

ÆBLEK 

ÆBLEK 

Til maden er honning utrolig, fordi du kan bruge den i desserter, 

du kan bruge den i forretter, du kan bruge den i brød. Brød er livets 

kilde, det forstår vi ikke i Danmark. Du kan bruge den i vores 

elskede grisekød, til lam, til glasering, til gratinering, alle ting kan 

du bruge honning. Men det skal bruges med måde. Honning er sådan 

et fint krydderi. Der skal ikke væltes honning i. " Næh - brug 

honning i mad som en aroma og en forstærker af andre ting. Så 

får du noget smukt". 

SYL SYLTETØJ SYL SYLTETØJ 

TETØJ MED MED MED HONNING 

HONNING 

250 g frosne solbær i en gryde 

3 spsk dansk honning 

Lidt vand 

En stang vanille i små stykker 

Hasselnødder 

Citronsaft 

Kanel 

Opvarmes langsomt til ca. 70 O C, hvorefter det simrer i ca. 10 

min. Smages til med mere honning, et par drøber citronsaft og 

en knivspids kanel. Denne syltetøj er utrolig god at servere til 

ost. 

ÆBLEKAGE GE 

1½ kg danske madæbler 

Dansk honning 

Citron 

250 g hasselnødder 

250 g god marcipan 

1 kg æbler skrælles, skæres ud i både. 

Kommes i en tykbundet gryde, 1 klat smør, 3-4 spsk. 

honning efter syrlighedsgrad. Citronsaft, skallen af en 1/2 

citron, lidt vand i bunden, låg på. Dampes ved mellemvarme 

10-15 min., så det bliver til grov æblemos. 

Smages til med honning. 

1/2 kg æbler med skræl, rives ind til kernehuset. De revne 

æbler vendes i æblemosen. 

250 g nøddemel laves ved at hasselnødderne lige bliver 

blendet. 

Vendes også op i. 

Marcipanen rives groft på råkostjern, vendes også i 

æblemosen. 

Massen smørres op i tærte 

formen, bages ved 200 O C på 

nederste rille i en gennemvarm 

ovn i 30-40 min. 

Pyntes med nødder eller 

god hjemmelavet rasp. 


Foto: Tosten Graae

OM APIDAN-SYSTEMET: 

Hvad er presset honning ? Vi har spurt fabrikanten af honningpressere. 

Af 

Bjarne 

Jørgensen, 

Apidan 

(forkortet af 

redaktionen) 

30 

PRESSET HONNING 

At presse sin honning er ikke 

noget nyt, men at kunne presse 

honningen under stort variabelt 

tryk, sådan at denne proces 

kan foregå hurtigt og hvor 

det er let at fjerne den sammenpressede 

vokskage, er ca. 

10 år gammel, og kaldes API- 

DAN-systemet. Fordelen ved at 

presse sin honning ligger i, at 

det ved denne metode er muligt 

at udvinde det naturprodukt, 

som bierne har indlejret i 

honningcellerne, og som er betydeligt 

mere pollenrigt i modsætning 

til slynget honning. 

OM HONNING 

Det materiale, som bierne indlejrer 

i deres udbyggede voksceller, 

består af alle de stoffer, 

der kræves for at en organisme 

skal kunne leve og bestå, og 

det er derfor vigtigt, at man 

ved udvindingen og forarbejdningen 

af honningen, får alle 

disse livsnødvendige stoffer 

med i det færdige produkt. 

Det, der karakteriserer pollenrig 

honning, og som har gjort 

dette til et kendt og meget anset 

levneds- og sygdomshelbredende/forebyggende 

middel, 

er, at honning indeholder vigtigenæringsstoffer-mineralerenzymer-vitaminer-aminosyrer 

og antibiotiske stoffer. Hvis 

honningen igennem forarbejdningsprocessen 

minimerer eller 

destruerer nogle af disse stoffer, 

vil denne kun være et sødestof. 

KRAV TIL EN 

KVALITETSHONNING 

For at dette krav er opfyldt, 

skal honningen være, POLLEN- 

RIG - have sin oprindelige ARO- 


MA - være UOPVARMET, have 

SMØRBAR viskositet og 

have en lav VANDPROCENT. 

POLLENRIG 

Enhver biavler, der slynger 

sine honningtavler, kan 

konstatere, at den færdigslyngede 

tavle stadig indeholder 

mange fyldte celler 

med fermenterede pollenkorn, 

d.v.s. pollen, som bierne 

har indlejret i vokscellen, 

og som det er umuligt at 

slynge ud, men som det har 

vist sig at være muligt at 

udvinde ved presning af 

honningtavlen under højt 

tryk. Den menneskelige organisme 

vil kun kunne optage 

fermenteret pollen, 

hvorimod pollen indsamlet i 

en pollenfælde ikke kunne 

udnyttes. Analyser af slynget 

honning viser at indeholde 

mellem 500 til 2000 

pollenkorn pr. gram honning, 

hvorimod analyser af 

presset honning indeholder 

fra 50.000 til flere hundrede 

tusinde pollenkorn pr. g. 

AROMA 

Den aroma, som honningen 

indeholder i sin oprindelige 

form, stammer fra de trækplanter, 

som bierne har besøgt, 

og kan kun bevares 

ved omhyggelig videre forarbejdning. 

Aromaen kan 

fjernes ved opvarmning af 

honningen, og ved en kraftigere 

opvarmning helt ændres. 

Endvidere vil en iltning 

af honningen, ved 

f.ex. kraftig slyngning, kunne 

forringe den oprindelige 

aroma. 

OPVARMNING 

Bierne tilfører enzymer til 

honningen ved deres invertering 

af nektaren til honning, 

samt ved deres fermentering 

af de indsamlede 

pollenkorn. Endvidere tilfører 

bierne bl.a. aminosyrer 

og antibiotiske stoffer ved 

deres forarbejdning af såvel 

honning som pollenkorn. 

Alle disse tilførte værdifulde 

stoffer fjernes fra det 

oprindelige produkt allerede 

ved en mindre opvarmning 

af honningen. Endvidere 

vil de vitaminer og mineraler 

der findes i honningen 

og pollenet, blive fjernet 

ved en mindre opvarmning. 

Hon

APIDAN-SYSTEMET 

For at bevare de gode 

egenskaber i honningen, er 

APIDAN-systemet udviklet. 

Systemet er i dag udbygget 

til at omfatte trådløs rammedrift 

- presning af de udbyggede 

honningtavler 

med en APIDAN-honningpresser 

,der kan arbejde under 

et justerbart højt tryk, 

hvorved den indlejrede pollen 

og honning, som den 

udbyggede honningtavle 

indeholder, kan udvindes. 

Endvidere omfatter systemet 

et APIDAN-Si/Filtersystem, 

som kontinuerligt kan 

si honningen uden at denne 

skal opvarmes, samt tillader 

alle pollenkorn fri 

passage. 

LIDT OM 

ARBEJDSMETODER 

Da honningtavlen udskæres 

ningpresser anno 1900 og 1996 


af den udbyggede ramme, 

benyttes ingen tråd i rammen. 

Denne er, for at holde 

kunsttavlen på plads, udformet 

med en slids i såvel 

top- som bundlisten. Den 

udskårede honningtavle 

skæres ud på en bordplade, 

som er anbragt i forbindelse 

med presserummet, og 

falder ved udskæringen let 

ned i dette. Da presningen 

foregår nedefra og op, vil 

den sammenpressede vokskage, 

som efter 3 til 4 minutters 

presning, ikke indeholder 

meget pollen og 

honning, være meget let at 

fjerne. Pressen kan indeholde 

4 til 5 udskårede honningtavler 

pr. presning, alt 

afhængig af rammestørrelse, 

og vil kunne presse fra 

25 til 35 rammer i timen. Da 

de udbyggede honningtavler 

efter presningen ødelægges, 

vil tavlen kun kunne 

benyttes af bierne 2 - 3 

gange, og driftmetoden er 

derfor sygdomsforebyggende. 

FORSKELLIGE 

HONNINGTYPER 

Der findes honningtyper 

som er meget svære at slynge 

ud af tavlerne, f.ex. 

lyng- og melezitose-honning, 

og til dette arbejde 

har honningpressen også 

vist sig som meget velegnet. 

Endvidere har den pollenrige 

pressede honning 

vist sig at indeholde en 

kraftigere aroma fra den 

trækkilde, som bierne har 

trukket på. 

SINING AF HONNING 

Si/filtersystemet må siges at 

bryde radikalt med tidligere 

sier der er beregnet til sining 

af honning. Enhver biavler 

der har mere end 100 

kg. honning pr. arbejdsdag, 

vil erkende, at siningen kan 

være en arbejdskrævende og 

besværlig proces, hvis honningen 

ikke skal opvarmes. Det 

udviklede si/filtersystem kan 

udføre dette arbejde helt uden 

nogen indsats fra biavlerens side. 

Spanden med den slyngede 

eller pressede honning, anbringes 

i en monteret tragt, og efter 

siningen vil den rensede 

honning løbe ned i en spand 

anbragt under sisystemet. Sisystemet 

har vist sig at kunne si 

uopvarmet begyndende krystaliseret 

honning samt lyng-og 

melezitosehonning kontinuerligt, 

d.v.s. 1500 til 2000 kg dagligt 

. 

På grund af såvel honningpressens 

som si/filtersystemets 

hygiejniske opbygninger er disse 

meget lette at rengøre og 

vedligeholde. 

DRIFTMETODER 

For at kunne redegøre for såvel 

maskinernes brug samt for den 

benyttede driftmetode, er der 

udgivet en bog, Bogen om API- 

DAN-systemet, som kan købes 

eller lånes på biblioteket. 

KONKLUSION 

For at et produkt kan kaldes et 

rent naturprodukt, må et minimumskrav 

være, at dette indeholder 

alle de stoffer, som der 

findes i det oprindelige produkt, 

uden at disse ved forarbejdning 

forringes. Dette gælder 

også for honning, der i sin 

oprindelige form kun findes i 

den lukkede honningcelle. 

Analyser og resultater af den 

pressede og uopvarmede honning, 

har tydeligt bevist, at 

denne honning indeholder 

honningens naturlige indhold 

af pollenkorn, stoffer og mineraler, 

samt at den indeholder 

en aroma, som gør denne til et 

specialprodukt. 



LEDREBORG ALLE 104 

4000 ROSKILDE 

TLF. 46 32 22 77


BIAVL I 

TROPERNE

Opsætning og korrektur Flemming Vejsnæs & Finn Christensen 

2 

FORSKELLIGE ARTER AF 

TROPISKE HONNINGBIER 

130. Årgang 

Udgivet af 


Efteråret 1996. 1. oplag. 

Temahæfte: Biavl i troperne (Afrika 

og Caribien) 

Dette temahæfte „Biavl i Troperne“ er 

tiltænkt de mennesker, der gerne vil vide 

mere om biavl i andre lande og om 

Danmarks Biavlerforenings deltagelse i 

U-landsarbejdet. 

DBF har fire u-landsprojekter i gang, alle 

betalt af DANIDA. 

Projekterne ligger i Caribien, Vest -og 

Østafrika, og hæftet koncentrerer sig 

derfor om disse geografiske 

områder. 

Hæftet er støttet økonomisk af DANIDA 

som led i oplysningen om danske 

u-landsprojekters arbejde. 

Tekst og fotos af Antropolog og biavler 

Ole Hertz. 

BIAVL I TROPERNE TFB/96 

FORSKELLIGE ARTER 

AF TROPISKE 

HONNINGBIER 

Der findes mellem 25.000 

og 30.000 arter af bier i 

verden. Heraf er der ca. 

4.000 arter i Afrika og 

7.000 i Sydamerika. 

På trods af det store antal 

arter, er det kun omkring 

7 arter af honningbier 

og ca. 35 arter af brodløse 

bier, der holdes som hus- 

Vild bifamilie, Gambia. 

dyr til honningproduktion. 

I Skandinavien og det 

øvrige Europa er det kun 

een art, der bruges til 

honningproduktion, Apis 

mellifera - vores eneste 

honningbi. Den er i dag udbredt 

over næsten hele verden, 

bortset fra de nordligste 

arktiske områder, Antarktis 

og nogle få isolerede 

Droner, Gambia

ø-samfund. 

BIER BRUGT TIL BIAVL I 

SYD-OG 

MELLEMAMERIKA 

I Nordamerika, Mellem- og 

Sydamerika var der oprindeligt 

ingen honningbier, 

og indianerne i de tropiske 

egne brugte i stedet brodløse 

bier. De bruges stadig, 

men efter at mellifera er 

indført fra Europa omkring 

1621, er det denne bi, der 

har fået størst udbredelse 

som husdyr. 

I 1956 blev der indført 

afrikanske bier til Brasilien, 

hvorfra de spredte sig meget 

hurtigt ca. 350 km i alle 

retninger om året. 

De afrikanske bier var 

bedre tilpasset de tropiske 

forhold. De blandede sig 

først med de europæiske, 

men tog efterhånden helt 

overhånd, så der i dag næsten 

ikke er forskel på de 

afrikaniserede bier i Mellem- 

og Sydamerika og almindelige 

afrikanske honningbier. 

På grund af biernes aggressivitet 

blev de af pressen 

kaldt „dræberbier“. Det 

blev nødvendigt med bedre 

bidragter og ændrede 

driftsformer, men til gengæld 

kunne man nu producere 

mere honning fra 

tropevegetationen end med 

de gamle europæiske racer. 


DEN TROPISKE DEL AF 

ASIEN 

Det sydlige Asien er det 

område der har flest arter 

af egentlige honningbier. 

A. mellifera er indført 

fra Europa, men kan normalt 

ikke klare sig i naturen 

på grund af varroa. 

Af oprindelige arter af 

honningbier er der, Apis 

florea, Apis andreniformis, 

Apis cerana, Apis koschevnikov, 

Apis dorsata og Apis 

laborisa - der er ikke helt 

enighed om, hvor mange 

flere arter der skal opdeles 

i. 

Den lille Apis florea og 

Apis andreniformis (måske 

samme art) er også kaldt 

dværghonningbier. De bygger 

kun een tavle rundt om 

en vandret gren tæt ved 

jorden. Honningcellerne 

vender opad, yngelcellerne 

er anbragt vandret. De små 

bifamilier kan anbringes i 

nicher i mure eller huse, og 

hele reder sælges på markeder. 

Apis cerana ligner meget 

vores honningbi, men 

er en smule mindre. Cerana 

bierne bygger flere lodrette 

tavler lige som mellifera, 

den holdes i små bihuse, 

fritstående eller indbygget i 

beboelseshuse. Den er en 

vigtig honningbi for lokalbefolkningen 

i største delen 

af det tropisk og subtropiske 

Asien. 

Apis koschevnikov har 

en lidt anden parringsadfærd 

end cerana, men er 

måske samme art. 

Apis dorsata, kæmpehonningbien, 

er en stor 

honningbi, der bygger een 

stor tavle, som regel højt 

oppe under en gren (10 - 25 

m oppe) eller under et klippefremspring. 

Een tavle kan 

have et honningforråd på 

10 kg. Ofte bygger flere bifamilier 

i samme træ, hvor 

der kan være op til 100 familier. 

Bier og træer ejes ofte 

af en biavler der høster 

et stykke af honningtavlen 

2 - 3 gange i en sæson. I 

tørtiden kan bierne flyve 

væk, men i næste regntid 

kommer der igen bier i træet. 

I sumpede områder 

Træ med kæmpehonningbier, Malaysia. 

Biavler ved foden af bitræ, Malaysia. 

Vestafrikanske honningbier. 

TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA/96 3

Redeindgang lavet af voks og propolis på 

rede af svedbi. 

uden høje træer kan der 

sættes kunstige redepladser 

op i form af en skråtstillede 

stammer. Det bruges bla. i 

Vietnam. 

Apis laboriosa ligner 

meget dorsata, og er måske 

samme art, men hører til i 

Himalaya højt oppe i 

bjergene. I områder som 

det nordlige Malaysia foregår 

næsten al honningproduktion 

ved indsamling fra 

kæmpehonningbier. 

De indfødte asiatiske 

honningbiracer bukker ikke 

under for varroa-angreb. 

De har i tidens løb udviklet 

en evne til at rense miderne 

af selv, til gengæld kan de 

plages af andre parasitter 

og alvorlige sygdomme. 

4 


AFRIKA 

De afrikanske honningbier 

er af den samme art som de 

europæiske. 

Også i Afrika er der forskellige 

racer af honningbier 

med forskelligt udseende 

og adfærd. Der er de seneste 

år gjort fund af vilde familier 

af den asiatiske 

dværgbi i Sudan, ellers er A. 

mellifera også her den eneste 

honningbi, der holdes 

som husdyr. 


Det er typisk for de fleste 

racer af afrikanske bier, 

at de forsvarer sig meget 

voldsomt, hvis de føler sig 

truede. 

De bier, der lever højest 

oppe på bjergskråninger er 

fredeligere end lavlandsbierne, 

men der kan også være 

stor forskel fra bifamilie 

til bifamilie. 

De afrikanske honningbier 

sværmer som regel 5-7 

gange om året, og rømmer 

meget let, også selv om de 

har yngel. 

De brodløse bier findes 

kun i troperne - der findes 

mere end 800 arter. De 

mindste arter er ikke større 

end 2 mm, de største er på 

størrelse med en dansk 

honningbi. De er sociale bier 

lige som honningbierne 

med dronninger, droner og 

arbejdere. Men deres reder 

ser helt anderledes ud - som 

en kombination af et omvendt 

hvepsebo og en humlebirede 

bygget af voks og 

propolis. De bygger i hule 

stammer og grene eller i 

forladte termitboer eller i 

jorden, 

Vilde honningbifamilier 

kan findes næsten over alt - 

de bygger både i hule træer, 

frit under en gren, i huse, 

klippehuler og i de mange 

typer bistader, der findes. 

Men i tættere befolkede 

og opdyrkede egne er 

de flere steder i tilbagegang. 

BIAVLENS ALDER 

De ældste spor af menneskets 

udnyttelse af honningbier 

stammer fra 

hulemalerier i Frankrig og 

Spanien. Billederne viser 

mennesker, der fra stiger 

høster honning fra vilde bifamilier. 

Billederne er måske 

omkring 13.000 år gam- 

le. 

De ældste tegn på 

egentlig biavl stammer fra 

Afrika og Asien. 

I Ægypten er der fundet 

beskrivelser af biavl i lerkuber, 

der er ca. 4.500 år gamle, 

og der er fundet spor af 

biavl i Asien med omtrent 

samme alder. 

BIAVLENS BETYDNING I 

TROPERNE 

Biavl forbindes som regel 

med voks -og honningproduktion. 

I virkeligheden er biernes 

værdi som bestøvere af 

de dyrkede planter meget 

vigtigere. I Danmark plejer 

vi at vurdere værdien af bibestøvningen 

til at være ca. 

10 gange så stor som værdien 

af honningproduktionen. 

I troperne kan værdien 

af biernes bestøvning være 

meget større - måske 100 

gange så stor som værdien 

af honningen. 

Det er et problem, at de 

fleste undersøgelser af insektbestøvning 

af kulturplanter 

er foretaget i tempererede 

egne - der mangler 

undersøgelser af bestøvningsforholdene 

for en 

lang række vigtige tropiske 

afgrøder. 

Biernes betydning varierer 

fra land til land og fra 

afgrøde til afgrøde, men i 

de fleste landbrug, havebrug 

og frugtplantager i 

troperne er 80 - 90 % af de 

dyrkede arter helt eller delvis 

afhængige af bibestøvning 

for at give ordentlige 

udbytter. Det kan bla. bedømmes 

ud fra blomsternes 

form og farve og pollentype. 

Der er eksempler på 

fordobling af udbytter ved 

tilførsel af bier til bestøv

ning (f.eks. i kokosnødplantager), 

og eksempler på 

helt fejlslagne afgrøder på 

grund af mangel på bier 

(f.eks. solsikker). 

Nogle tropiske afgrøder 

kræver mange bier for at 

blive tilstrækkeligt bestøvede 

f.eks. behøver bomuld 

12 bifamilier/ha, mango 10/ 

ha, melon 7/ha. 

God bibestøvning giver 

ikke bare større udbytter, 

den medvirker også til en 

bedre kvalitet af frugter, 

bær og frø. Mere ensartet 

modning, bedre spireevne 

og mindre skadedyrsangreb, 

fordi blomstringstiden 

bliver kortere ved 

hurtigere bestøvning og befrugtning. 

Bierne og biavlen har 

Næsten alle tropiske frugter og grønsager har behov for 

insektbestøvning. Marked i Gambia. 

også betydning for kvægavlerene 

på de afrikanske 

savanneområder, f.eks. Maasaierne 

i Tanzania og Kenya 

og Fulanierne i Vestafrika 

- en god mælkeydelse 

er delvis afhængig af proteinrige 

vilde bælgplanter, 

(f.eks. vilde kløverarter) og 

bælgplanternes formering 

er afhængige af bier til bestøvning. 

Det er blevet anslået at 

ca. en trediedel af de fødevarer, 

der spises i troperne, 

er delvis eller helt afhængige 

af insektbestøvning. 

Men det er måske højt 

sat. De vigtigste fødekilder 

ris, hirse, hvede og maj er 

vindbestøvede. 

Kaffebuske har stor nytte af bibestøvning. 

Blomsterne er kun åbne få dage. Mt. Meru. 


Høst af citrusfrugter i plantage med bier til 

bestøvning, Gambia. 

Tomater har et stort behov for bibestøvning. 

Sifoe, Gambia. 

Mælkeproduktionen bliver større, når biens 

bestøvning giver flere foderplanter. 

6 


NOGLE TROPISKE AFGRØDERS 

BEHOV FOR BIBESTØVNING 

Afgrøde Nødvendigt antal bifamilier pr. 

. ha, hvis der skal høstes størst 

muligt udbytte. 

abrikos 2½ 

avocado 2 - 4 

citrus 1 - 2 

bomuld ½ - 12 

agurk 1 - 10 

squash 2 - 4 

kiwi 8 

mandarin 4 

mango 8 -15 

melon ½ - 7½ 

vandmelon ½ - 3 

nectarin 1 - 2½ 

solsikke 1 - 4 

(Antallet af bifamilier er også afhængigt af antallet 

af vilde bifamilier i nærheden, og af, om der er 

naboafgrøder, der konkurrerer om de samme bier.) 

BEHOVET FOR FORBEDRING AF VERDENS 

FØDEVARERPRODUKTION 

I dag vokser verdens befolkning så stærkt, at der sker en 

fordobling af antallet af mennesker i løbet af 20 år. 

I samme tidsrum formindskes de dyrkbare arealer med 

en femtedel, bl.a. på grund af rovdrift, tilsaltning, byggeri 

og erosion. 

Et større antal mennesker skal leve af mindre stykker 

jord. 

Ødelæggelserne og befolkningstilvæksten finder især 

sted i u-landene, der alle ligger i troperne. 

År 1980 År 2000 År 2020 

Forholdet mellem landbrugsjord, skov og antal mennesker. 

VOKSENDE BEHOV FOR BIBESTØVNING 

I mange år er u -landene blevet støttet med hjælp til udvikling 

af deres fødevareproduktion gennem forbedring af 

gødskning, vanding, plantebeskyttelse og forbedrede sorter 

af frø. Problemer med planternes bestøvning har mere eller 

mindre været overset. 

I dag er mangel på bier til bestøvning flere steder en 

kritisk faktor i landbrug, havebrug og frugtavl. Det vil sige,

at kun ved at sørge for flere 

bestøvere kan man øge udbyttet 

af de insektbestøvede 

afgrøder. Desværre er 

der næsten ingen lokal viden 

om afgrødernes behov 

og nytte af bibestøvning. 

Det er de færreste landbrugsrådgivere 

i u-landene, 

der ved noget om dette og 

derfor kan de heller ikke give 

nogen rådgivning videre. 

Mangel på bier ses især 

i opdyrkede savanneområder, 

hvor den stadig voksende 

befolkning har formindsket 

antallet af vilde bifamilier 

gennem honningjagt, 

og biavlsmetoder, der dræber 

bifamilierne, når honningen 

høstes. 

Den voksende befolknings 

behov for brændsel 

og træ til bygninger har 

medført nedhugning af 

mangroven og mange af de 

store savannetræer som bierne 

er afhængige af. Samtidig 

er arealer med afgrøder, 

der har behov for bier 

blevet øget. Brugen af farlige 

insekticider vokser også, 

uden at bønderne oplyses 

om, at de skal passe på bierne, 

fordi de har brug for 

deres bestøvning. 

BIAVL SOM 

U - LANDSPROJEKT 

Der er en række forhold 

ved biavl, som gør den meget 

egnet som u-landsprojekt. 

Nogle af de vigtigste 

skal nævnes her: 

➊ Biavl kan drives med 

en meget enkel teknik, og 

alt udstyr kan fremstilles 

lokalt. 

➋ Biavl kan drives både 

af kvinder og mænd. 

➌ Biavl kræver ikke store 

jordarealer eller ejendomsret 

til jord. 

➍ I biavl udnyttes res- 

sourcer, der ellers ville være 

gået tabt. 

➎ Biavl er til gavn for 

både landbrug, have-brug, 

frugtavl og den vilde natur. 

➏ Honning har en høj 

markedspris. I både Vest -og 

Østafrika betales 10 l honning 

med et beløb, der ofte 

svarer til prisen på en kalv. 

➐ Indtægter ved salg af 

produkter fremstillet af bivoks 

(salve f.eks.) kan give 

en lige så stor indtægt som 

honningen. 

FORUNDERSØGELSERNES 

NØDVENDIGHED 

Før et biavlsprojekt startes i 

et udviklingsland, er det 

nødvendigt at sætte sig ind 

i de lokale forhold. 

Det er nødvendigt at 

kende vegetationens egnethed 

til biavl, den traditionelle 

biavl og brug af biavlsprodukter, 

lokal viden 

På trods af deres store børnedødelighed fordobler 

mange u-lande deres befolkning hvert 

25. år. 

Voksende brug af pesticider slår mange af de 

bier ihjel, som bønderne har brug for til bestøvning. 


Bikube af grene og kogødning. Alt nødvendigt 

biavlsudstyr kan fremstilles lokalt, hvis man 

bruger sin fantasi. Gambia. 

I troperne sælges honning som regel på flasker. 

8 


om bier og bestøvning, behovet 

for bibestøvning af 

insektbestøvede afgrøder, 

lokale priser og afsætningsforhold, 

de lokale biers adfærd 

m.m. 

Selv om de traditionelle 

biavlere og honningjægere 

ødelægger bifamilierne, 

når de høster honning, er 

det fra dem man kan få de 

fleste oplysninger. 

De ved, hvornår honningen 

kan høstes, hvilke træer 

og urter bierne trækker 

på de forskellige årstider og 

de kender planter, der kan 

bruges til at tiltrække bisværme 

til tomme kuber. 

Det er også de lokale biavlere, 

der ved hvilke farer, 

der truer bierne, som f.eks. 

termitter, myrer, biller osv.. 

I DBF's projekter satser 

vi på at bruge lokale biavlere 

som lærere. Desuden søger 

vi at styrke deres organisation 

og honningsalg. 

De følgende beskrivelser 

af den traditionelle biavl 

i Vest- og Østafrika fortæller 

også noget om hvorfor 

vi har startet Danmarks 

Biavlerforenings projekter. 

Vokssælger i Gambia.

TRADITIONEL BIAVL I 

VESTAFRIKA 


VESTAFRIKA, GAMBIA, 

SENEGAL OG GUINEA 

BISSAU 

Der findes fire former for 

udnyttelse af honningbier i 

Vestafrika i dag. 

Det er honningjagt, traditionel 

biavl, ramme biavl 

og toplistebiavl. 

Honningjagt er den 

mest udbredte form. Den 

består i, at honningjægerene 

om natten går ud til 

den vilde bifamilie, de vil 

høste. Det eneste nødvendige 

udstyr er tændstikker, 

en økse eller machete og en 

spand. Som regel tager 

honningjægerene alt tøjet 

af undtagen bukserne, for 

at bierne ikke skal kunne 

komme i klemme under tøjet. 

Hvis bierne er i et hult 

træ og indgangen kan nås 

fra jorden, tændes et bål i 

vindsiden foran træet. Af 

græs eller tørre palmeblomster 

laves en fakkel, som 

holdes hen til bifamilien, så 

alle bier, der kommer ud for 

at forsvare sig, bliver 

brændt. 

Fremstilling af græskube. Gambia. 

Når der ikke kommer 

flere bier ud, hugges hullet 

i træet større, så faklen kan 

stikkes helt ind, så resten af 

bierne bliver brændt. Derefter 

kan man stikke armen 

ind og tage tavlerne ud. Alle 

tavler tages ud, både yngeltavler 

og honningtavler. 

Nogle steder spises bilarverne, 

der er meget vitaminholdige, 

men som regel 

smides yngeltavler og tomme 

tavler på jorden, fordi 

der ikke er nogen viden om 


Honningjægere. 

Ny bikube påsmøres kogødning og sand. 

Bikuber i træ. 

10 


at bivoks kan bruges eller 

sælges. 

Hvis bierne sidder højt 

og frit under en gren, kan 

man brænde dem af med 

en fakkel i enden af en lang 

stage. 

Honningtavlerne tages 

hjem og presses imellem 

hænderne. 

Honningen sies måske i 

en gammel kurv og kommes 

på brugte flasker for at 

blive solgt på markedet. 

I de seneste år er nogle 

honningjægere begyndt at 

høste honning ved hjælp af 

insektspray. Det giver en 

honning, der ikke smager 

så meget af røg, men til 

gengæld er den giftig. Der 

er hvert år folk, der dør af 

at spise denne honning. 

Der er ingen varedeklaration 

på de gamle colaflasker, 

der sælges med honning på 

markedet, og honningjægerene 

kan heller ikke læse, 

hvad der står på sprayflaskerne. 

Den traditionelle biavl 

finder sted med brug af flere 

forskellige typer biboliger. 

De mest almindelige er 

halmkuber, omtrent på størrelse 

med de gamle danske 

ståkuber. De fremstilles af 

græs ved løbbinding lige 

som vores halmkuber. Kuber 

fremstilles også af andre 

plantematerialer. 

Indvendigt er kuberne 

smurt med kogødning blandet 

op med vand og sand. 

Efter 4 dages tørring danner 

det et hårdt indre lag. 

Kuberne er indeni forsynet 

med en stok, som ophængningsrebet 

er fæstet 

til. 

De hænges vandret med 

et låg af samme materiale 

for enden, fæstet med tilspidsede 

pinde. Midt i låget 

er flyvehullet. Nogle gange 

er der også et andet flyvehul 

i kubens spidse ende. 

Før en kube tages i 

brug, ryges den over røg fra 

tørret kogødning og særlige 

urter, der brændes i et 

hul i jorden. 

Der kan stables flere kuber 

oven på hinanden. De 

ryges ca. 20 min, derpå gnides 

de med bivoks og blade, 

hvis duft tiltrækker bisværme, 

låget sættes fast 

og tætnes med gødning. 

Hvert år i tørtiden går 

der ild i store savanneområder, 

dels på grund af uheld 

og dels på grund af markafbrændinger. 

Kuberne hænges derfor 

op i et stedsegrønt træ 4 - 8 

m over jorden. På den måde 

er de beskyttet mod både 

ild, sol og termitter. 

Der overføres ikke bier 

til kuberne, man må vente, 

til der kommer en sværm af 

sig selv. 

I områder med træer, er 

bisværme også mere tilbøjlige 

til at slå sig ned i kuber, 

der hænger højt, sammenlignet 

med kuber ved jorden. 

Nogle gange hænger 

der kun een kube i et træ 

andre gange op til 30 i samme 

træ. 

Kuberne hænges op i 

løbet af oktober - november 

måned, når regntiden 

er slut. 

Fra oktober til maj falder 

der som regel ingen 

regn, men mange af de store 

savannetræer, mindre 

akacier, mango, cashew og 

mangroven blomstrer i tørtiden, 

og det er i den periode 

bierne producerer mest 

honning. 

Græskuberne høstes i 

maj måned, lige før regntiden 

starter, derefter tages 

de hjem, så de ikke bliver

ødelagt af regn. 

En græskube holder 

normalt 2 - 3 år. 

Udhulede træstammer 

er en anden traditionel 

form for bibolig. De svarer 

helt til de gamle europæiske 

bistokke. 

I Vestafrika består de 

som regel af en udhulet 

palmestamme, ca. 60 cm i 

diameter og 1,5 - 2 m lang. 

Før en bistok tages i 

brug, ryges den og smøres 

med blade. Den lukkes i 

begge ender med et låg af 

græs og gødning. Flyvehullet 

er i låget, men nogle har 

også flyvehul midt på stammen. 

Bistokke lægges i en 

grenkløft eller på et stativ 

overdækket med palmeblade 

til beskyttelse mod solen. 

Bistokkene findes som 

regel tæt ved huse og 

landsbyer, hvor de er beskyttet 

mod savannebrand. 

En kalabashkube fremstilles 

ved at toppen skæres 

af en stor kalabash, og indmaden 

tages ud. Der skæres 

5 flyvehuller, og to til ophængning. 

Når kalabashen er tør, 

smøres den med gødning 

og blade inden i lige som 

de andre typer. 

Kalabashkuberne er de 

nemmeste at fremstille, og 

de mest tiltrækkende for 

bisværme og de kan holde i 

mange år, men efter at priserne 

på kalabashskåle er 

steget stærkt, er de næsten 

gået af brug. 

Det er ikke ualmindeligt, 

at bisværme slår sig 

ned i et hus og får lov til at 

blive der, indtil de har samlet 

så meget honning, at de 

kan høstes. 

I Guinea Bissau, bygges 

særlige rum i beboelseshuse 

med flyvehul til bier. Når 

der skal høstes, fyldes rummet 

med røg, så bierne går 

ud. Tavlerne skæres derpå 

ned ved lyset af en fakkel. 

Normalt høstes kuber 

og bistokke kun een gang 

om året, i maj måned. Særligt 

gode år, eller med særligt 

gode familier kan der 

også høstes noget i februar. 

Høstmetoden er lige så 

enkel som den honningjægerene 

bruger. Om aftenen, 

tidlig morgen eller om natten 

tændes bål foran bikuben, 

og med en fakkel 

brændes alle bier der kommer 

ud. Derefter skæres alle 

tavler ud. Tomme tavler 

efterlades på jorden, men 

honningtavler og yngeltavler 

tages med hjem, hvor de 

moses med hænderne i en 

spand, sies og kommes på 

flasker. 

Enkelte biavlere ryger 

dog kun bierne og tager ikke 

alle tavler, så bifamilien 

har mulighed for at overleve, 

specielt avlere med bistokke. 

Men svækkede bifamilier 

røves ofte næste dag 

af stærkere familier, der tiltrækkes 

af lugten af voks 

og honning. 

Biavlere og honningjægere 

kan købe forskellige 

hjælpemidler hos medicinmænd. 

Der kan de få amuletter, 

der beskytter mod bistik, 

når man tager dem på, 

og pulvere, man kan vaske 

sig i een gang om året, med 

samme virkning. 

Man kan sjældent undgå 

at blive stukket, når man 

arbejder med vestafrikanske 

bier, også selv om man 

har bidragt på, men midlerne 

har en vis virkning. Bier 

reagerer på duftsignaler og 

en person, der er bange for 

bier, kan udsende en duft 

der får bier til at stikke. 

Bikube fremstillet af kalabash. 

Der fløjtes for bier før bistokken sættes op. 

Høst af honning fra bistok. 



ØSTAFRIKA 

Hadzabaer foran deres bolig. Hadzaba bitræ. 

12 

Hvis den samme person 

ved, han er beskyttet af medicinmandens 

magi, udsender 

han ikke den samme 

mængde angstduftstof, og 

bierne bliver mindre forsvarslystne. 

Bier har en stor rolle i 

mange historier, og tidligere 

havde landsbyerne hellige 

træer med bier i, der 

kunne forsvare folk mod 

fjender. Enkelte steder findes 

de endnu. 

Der er mange lokale 

medicinblandinger, der indeholder 

honning, og brugen 

af honning anbefales 

stærkt i Koranen. 

Et stort problem med 

bikuber langt ude i bushen 

er tyveri. 

Derfor beskyttes kuberne 

med forskellige former 

for magi. 

Biavleren kan f. eks. 

binde en magisk snor om 

træet, så en tyv ikke er i 

stand til at komme ned 

igen. Et hemmeligt pulver 

kan også graves ned i nær- 


heden, så en honningtyv vil 

blive syg og dø. En „sløjfe“ 

af et blad kan bevirke, at 

en tyv ikke kan slippe det 

han stjæler, før ejeren kommer 

og slår ham tre gange 

med en kæp! 

I dag er biavlen mange 

steder i stærk tilbagegang, 

især i de områder, der er 

plaget af tørke, og hvor 

skoven er fældet. For 20 - 

30 år siden var der en biavler 

i hver en landsby, men 

nu er der store områder 

hvor der ikke findes en eneste. 


ØSTAFRIKA 

(TANZANIA) 

Der er omkring 200 forskellige 

etniske grupper/stammer 

med forskellige sprog 

og traditioner. En kort beskrivelse 

af biavlen må derfor 

blive meget bred. 

Landskaberne varierer 

også meget mere end i 

Gambia og Guinea Bissau. I 

Tanzania er der høje vulkanske 

bjerge med skovbeklædte 

skråninger, savanne 

og ørkenagtige områder 

med saltsøer. Men alle steder 

drives biavl af lokalbefolkningen. 

Tørke er i nogle egne 

medvirkende til, at bierne i 

nogle måneder af året 

trækker væk fra savannen 

til højere liggende skovområder. 

Et stort problem er 

honninggrævlingen. Den 

ligner vores grævling, men 

klatrer godt i træer og splitter 

mange biboliger ad for 

at spise yngel og honning. 

Honningjagt er udbredt 

overalt. Mange etniske 

grupper benytter sig af en 

fugl, der hedder honey 

guide. Den leder honningjægeren 

eller honninggrævlinge 

hen til vilde biers 

bo, hvor den som tak for arbejdet 

får et stykke vokstavle 

med yngel. 

Høst af vilde bisværme 

foregår ligesom i Vestafrika.

Den enkleste form for 

biavl finder man hos jægerog 

samlerfolket Hadzabe. 

De lever i området øst for 

Eyasi saltsøen. 

Biavlerene har hule træer, 

hvor bisværme hvert år 

slår sig ned. Herfra høstes 

honning og yngel, før bierne 

trækker væk fra området 

igen. Åbningerne i træerne 

er lukket med sten, så 

bierne kan passere, men 

honninggrævlinge holdes 

ude. 

Stenene tages væk, når 

honningen høstes, og lukkes 

til igen bagefter. 

Problemerne med honninggrævlinge 

er muligvis 

årsagen til, at de mest almindelige 

traditionelle biboliger 

er solide bistokke i 

stedet for de vestafrikanske 

halmkuber. 

De fleste biavlere hænger 

bistokken i en lang trækrog 

også som beskyttelse 

mod honninggrævlinge. 

Der går mange historier om 

grævlinge, der på opfindsom 

vis får bistokkene til at 

falde ned. Een historie fortæller, 

at grævlingen er så 

hurtig at den springer ned 

på jorden og lader bistokken 

falde ned over sin ryg, 

så stokken brækker. 

Forskellige stammer har 

hver sin foretrukne måde at 

anbringe bistokke i træerne 

på. Nogle lægger dem i en 

grenkløft, nogle hænger 

dem vandret og andre hænger 

dem lodret. 

De fleste typer bistokke 

er flækket på langs. Nogle 

har flyvehuller i enderne, 

andre har flyvehul og åbning 

til høst midt på stokken. 

Nogle stammer har en 

tradition for at bruge bark i 

stedet for hele stammer. 

Biavlerene har hver især 

en stor viden om lokale 

planter, der kan bruges til 

at lokke sværme i bistokkene. 

Og planter, der kan 

bruges til at ryge bier med i 

forbindelse med høst. 

I Arusha området hos 

kaffebønderne og Maasaierne 

bruges et stykke tørret 

støvbold til at ryge bier 

med. Røgen virker bedøvende 

på bierne. 

Når en bistok skal høstes, 

tændes røgbål på jorden. 

Evt. stikkes et stykke 

rygende svamp ind i flyvehullet 

og stokken hejses 

ned. Derefter skal den omviklede 

ståltråd tages af, og 

stokken rulles, så bunden 

vender op og åbnes. 

Ofte brækker tavlerne i 

stykker og bedøvede bier 

bliver trådt ihjel, så der er 

kun en lille chance for, at 

bifamilien overlever. Der 

findes dog også her biavlere, 

der prøver at bevare bierne 

i live, og derfor kun 

høster halvdelen af tavlerne. 

Ud over tyveri og honninggrævlinge 

klager biavlerene 

over voksmøl. Der 

findes et stort og et lille 

møl og de er også udbredt 

i Vestafrika. Ethvert stykke 

vokstavle, der ikke er dækket 

af bier, angribes hurtigt 

af møl og spises. De er selvfølgelig 

især et problem de 

steder, hvor man forsøger 

sig med rammebiavl. I virkeligheden 

skal biavlerene 

være glade for møllene, for 

de hindrer sammen med 

den hyppige sværmning 

smitte af bipest. 

Bistokke ophængt i træ. 

Maasaibiavler med ophængningskrog og del 

af bistok. 

Støvbold til rygning af bier. 


14 

TRADITIONEL BIAVL MED 

BRODLØSE BIER 

Træer med brodløse bier i bistokke. Mt. Meru, 

Tanzania. 

TRADITIONEL BIAVL 

MED BRODLØSE BIER 

Biavl med brodløse bier er 

især kendt fra Mellem- og 

Sydamerika. Som nævnt var 

biavl med brodløse bier den 

eneste form for biavl på det 

amerikanske kontinent, 

indtil honningbier blev indført 

fra Europa. 

De brodløse bier er som 

regel meget fredelige, men 


enkelte arter er kendt for 

at kunne forsvare sig voldsomt 

med giftige bid, som 

de prøver at placere i folks 

øjne. 

Stærke bifamilier kan 

deles i to lige som honningbier. 

De kan i modsætning til 

honningbier etablere en søsterkoloni 

(lige som myrer) 

der i begyndelsen er i forbindelse 

med den oprindelige 

familie og som gradvist 

udbygges til den bliver stor 

nok til at klare sig selv. 

De mindste arter holdes 

ikke som husdyr, men deres 

reder åbnes og honningen 

indsamles. Det gælder de 

små 2 mm lange svedbier, 

der ofte tiltrækkes af folks 

sved, og derfor sætter sig 

på huden. 

Svedbierne bygger et 

langt klistret rør af propolis 

og voks som indgang, til 

beskyttelse mod myrer. 

I dag er brugen af de 

større arter af brodløse bier 

stadig almindelig i mange 

indianske samfund, og en 

del biavlere foretrækker de 

fredelige brodløse bier

frem for de afrikaniserede 

honningbier, der nu er 

spredt i Syd -og Mellemamerika. 

Honningproduktionen 

hos de brodløse bier er meget 

mindre end hos honningbierne. 

Normalt skal 

man ikke regne med at høste 

mere end 1 l honning 

om året, selv om nogle biavlere 

fortæller om høstudbytter 

på 5 l. 

Til gengæld et prisen på 

de brodløse biers honning 

meget højere. 

Honningen smager lidt 

syrligt næsten som om den 

er ved at gære, men den 

kan holde sig godt. Den er 

især efterspurgt til medicinsk 

brug. 

Brodløse bier holdes også 

på skovbevoksede bjergskråninger 

i Østafrika, i 

Ghana og flere andre steder. 

En lang række arters 

honning udnyttes af honningjægere. 

Biavl med brodløse bier 

adskiller sig meget fra honningbiavl, 

men driftsformen 

er stort set den samme både 

i Amerika og Afrika. 

Bierne holdes i bistokke, 

lidt mindre end dem til 

honningbier, men sommetider 

de samme. De kan også 

bo i mindre trækasser ca. 1 

m X 0,40 m x 0,30 m. 

Redekasserne hænges 

under et halvtag eller under 

et tagskæg, beskyttet 

mod sol og regn. 

De brodløse biers rede 

består af lodrette yngelceller 

med åbningerne opad 

og forrådskrukker med 

honning og pollen fremstillet 

af voks og propolis. 

Nogle arter har flere 

dronninger samtidigt. Der 

er også arter, hvor arbejderene 

lægger æg, og hvor 

dronningerne først lægger 

deres æg efter at have ædt 

arbejderbiens æg. 

Der kan høstes een til to 

gange om året. 

Høsten foregår ved at 

kassen eller bistokken tages 

ned på jorden og åbnes. 

Det er vigtigt ikke at hælde 

reden for meget for så kan 

larverne drukne i honning i 

cellerne. 

Biavleren stikker forsigtigt 

hul i honningkrukkerne 

med en pind eller gaffel og 

hælder redekassen lidt, så 

honningen løber ned i den 

ene ende hvor den øses op 

med en ske. Lidt majs - eller 

maniokmel drysses ud over 

resterne af honning i bunden 

af kassen, hvorpå den 

lukkes igen og forsejles 

med kogødning og sand eller 

ler. Det er vigtigt, at der 

kun er een indgang som bierne 

er i stand til at forsvare. 

Bistok med brodløse bier. Mt. Meru. 

Åben bistok med rede af brodløse bier. 

Mt. Meru. 

Redekasse med brodløse bier. Trinidad. 


16 

DANMARKS 

BIAVLERFORENINGS 

U-LANDSPROJEKTER 


➍ ➋ ➊ 

➌ 

➊Gambia ➋ Guinea Bissau ➌ Tanzania ➍ Dominica 

DBF har gennem de sidste 

fem år været involveret i ulands-biavlsprojekter. 

I forbindelse med et 

forskningsprojekt om biavlens 

betydning for landbrugsudviklingen 

i troperne, 

var det blevet klart, at 

der var et stort behov for 

uddannelse af biavlere. 

De traditionelle former 

for biavl foregår næsten alle 

steder i Afrika ved, at bifamilien 

slås ihjel, ofte lige 

før der er det største behov 

for bierne til bestøvning. 

Der er mange steder ingen 

viden om bestøvningens 

nødvendighed, om biavlens 

økonomiske betydning og 

følgerne af indførelse af 

pesticider. 

Det var grunden til, at 

der blev dannet en styregruppe 

til igangsættelse og 

tilsyn med projekterne. 

Gruppen består pt. af 

Lise Hansted, hortonom, 

Peer Herbsleb, ingeniør, Ole 

Hertz, antropolog, Asger 

Søgaard Jørgensen, agronom 

og Sophus Seeberg, 

DBF-bestyrelsesmedlem. 

Alle udgifter til projekterne 

betales af DANIDA. 

Herudover modtager DBF 

7% af det totale projektbudget 

til administration. 

Projekterne er alle NGO 

projekter, dvs. et direkte 

samarbejde mellem DBF og 

lokale biavlsforeninger, 

uden om regeringskontorer 

og embedsmænd.

TOPLISTEBIAVL 

Ud fra erfaringer med tidligere 

biavlsprojekter i Afrika 

og ud fra egne forsøg, 

har vi i DBF projektet besluttet 

at bruge en teknologi, 

der kan bruges selv i 

den fattigste landsby langt 

ude i bushen. Så godt som 

alle projekter, hvor man 

har prøvet at indfører rammebiavl 

med slyngemaskiner 

og anden dyr teknologi 

er slået fejl og stoppet kort 

tid efter, at tilskuddene 

udefra er ophørt. 

Vi startede derfor med 

at bruge Kenya Top Bar Hives 

- en type bistader, der er 

opfundet i Østafrika. De består 

af en aflang trækasse 

med en række lister på 

tværs henover. Hver liste er 

32 - 33 mm brede og så lange, 

at de kan hvile på kassens 

sider. Under hver liste 

fæstes en strimmel voks, og 

når en bisværm går i kassen, 

bygger bierne som regel 

tavlerne ned fra voksstrimlerne. 

Når der høstes, 

løftes een liste op ad gan- 

gen med honningtavlen under. 

Bierne børstes af og 

tavlen skæres af med en 

kniv og tages hjem og presses. 

Denne type bistade giver 

måske lidt mindre honning 

end et opstablingsstade, 

men der høstes til gengæld 

mere bivoks, og der 

kræves ikke nogen slyngemaskine. 

Vi er siden gået videre 

til endnu billigere typer biboliger 

i form af kurvestader. 

Høst af kurvebistader. Gambia. 


18 

GAMBIA PROJEKTET 

GAMBIA 

Biavlsundervisning i Gambia. 

SENEGAL 

GUINEA BISSAU 


GAMBIA PROJEKTET 

Gambia er Afrikas mindste 

land, er 10.403 km 2 (På størrelse 

med Jylland) og er helt 

flat. Det højeste punkt er 

ca. 40 m over havet. Der bor 

omkring 1 mio. mennesker 

fordelt på ca. 13 forskellige 

stammer med hver sit sprog. 

Landet er ca. 400 km øst 

- vest og ca. 40 km nord - 

syd. 

Vegetationen er skovsavanne 

og langs Gambiafloden, 

der strækker sig gennem 

hele landet, er der fra 

kysten og 200 km ind udstrakte 

mangrovesumpe. 

Skovsavanne og mangrove 

er nogle af de bedste 

forudsætninger for biavl i 

troperne. 

Biavls-projektet i Gambia 

var det første af de fire 

projekter der er i gang i øjeblikket. 

Projektet, startede i 

1992 og varede i tre år. I 

1996 fik vi en ny bevilling 

fra DANIDA til yderligere 3 

år. 

Vi har ansat sygeplejerske 

Vibeke Glud som lokal 

koordinator. Hun bor fast i 

Gambia og har et stort lo- 

kalkendskab, som har været 

en betingelse for at dette 

projekt er gået så godt. 

Projektets mål har været 

at uddanne 300 biavlere 

i de første tre år og 250 i de 

efterfølgende. 

Halvdelen af eleverne 

skal så vidt muligt være 

kvinder. 

Vi arbejder sammen 

med Gambia Cooperative 

Beekeepers Association og 

Sifoe Kafoo Farm. Den sidste 

organisation er en sammenslutning 

af bønder og 

biavlere fra landsbyen Sifoe 

i det syd-vestlige Gambia. 

Der er blevet bygget 6 

små lokale centre i forskellige 

landsbyer. DANIDA har 

betalt materialerne og lokalbefolkningen 

har leveret 

arbejdskraften. 

Hvert center har fået en 

brønd, værktøj og indhegning. 

Eet center har fået en 

hest som døde og blev erstattet 

af to okser, som blev 

stjålet. Hver elev får en bidragt, 

bihandsker, røgpuster 

og modtager ialt ca. 60 

dages undervisning, heraf 

også besøg af lærerne, når

hjemmebigårde er opstillet. 

Bidragter sys af lokale 

skræddere, og røgpustere 

fremstilles af genbrugsmaterialer 

af lokale smede. 

Eleverne undervises af 

seks lokale biavlere, som vi 

har ansat og videreuddannet. 

De underviser i praktisk 

biavl, bibiologi, honningbehandling, 

fremstilling af 

voksprodukter, bestøvning 

af kulturplanter og farerne 

ved pesticidbrug. 

Hver lærer har fået en 

cykel med pumpe og lappegraj. 

Hver elev fremstiller selv 

mindst to stader, hvoraf det 

ene skal tilhøre lokalforeningen. 

På den måde er 

der efter projektets ophør 

stader med bier ved hvert 

center, der kan blive en fælles 

indkomstkilde for gruppen. 

I mellemtiden kan bistaderne 

ved centrene bruges 

som skolebigårde. 

Projektet har i øjeblikket 

en brugt landrover som 

lærerne bruger, når de tager 

ud for at besøge tidligere 

elever og for at undervise 

i andre landsbyer. 

Vi holder hvert år et seminar 

eller kursus for lærerne 

ude i centrene. 

Her undervises i emner 

som bibestøvning, organisationspleje 

og andet, der 

kan være til nytte for gruppen. 

Eet år inviterede vi 

agronomer fra landbrugsministeriet 

i Gambia til at 

deltage, og det viste sig, at 

de intet vidste om bestøvning 

og intet vidste om farligheden 

af de pesticider, 

der i disse år strømmer til 

landet. 

Pesticider, der er blevet 

forbudt i industrilandene 

fordi de er for farlige at 

bruge, dukker nu op i u- 

landene som u-landsbistand. 

Lokale landbrugskonsulenter 

bringer dem ud 

til bønderne, der ikke kan 

læse på etiketterne og ikke 

har nogen som helst beskyttelsesudstyr. 

Det medføre 

hvert år mange forgiftningsskader. 

Efter dette seminar blev 

der vedtaget en lov, der forbød 

fri import af pesticider 

til landet. 

Efter at eleverne er uddannede, 

sætter de bistader 

op ved deres egne 

landsbyer. De fleste fortsætter 

dog som gruppe og holder 

alle de fremstillede stader 

sammen i store bigårde, 

hvor de hjælper hinanden 

med høsten. Det er ikke 

helt hensigtsmæssigt, da 

man ikke skal have mere 

end 6 bifamilier med afrikanske 

bier i samme bigård, 

og der skal være mindst tre 

m mellem hver bifamilie for 

at undgå røveri i forbindelse 

med honninghøst. 

Som regel arbejder biavlerne 

om natten, hvor der 

ikke kommer bier fra andre 

bifamilier og forstyrrer arbejdet. 

Høster man om dagen, 

vil bierne angribe ethvert 

dyr og menneske, der 

går forbi. 

På trods af mørket kan 

bierne fra særligt gale familier 

forfølge biavlerne op til 

een km fra stadet efter 

høst. 

Man må snige sig gennem 

tæt buskads og skiftes 

til at børste hinanden af for 

bier, mens der ligger en lygte 

på jorden, som kan tiltrække 

bierne. Når man er 

nogenlunde ren, slukker 

man lygten og går et stykke 

væk, før man gentager afbørstningen. 

Så først kan 

man åbne for bidragten. 

Hvis biavlerne var mere 

Lokalt fremstillet bidragt. 

Lokal fremstilling af røgpustere. 

Kenya topbar hive. 


20 


Traditionelle biavlere viser 

planter, der bruges til at 

gnide bikuber med for at tiltrække 

sværme. 

I undervisningen inddrages 

så vidt muligt lokale biavlere, 

så deres viden kan bruges 

sammen med vores. 

omhyggelige med at ryge 

bifamilien, før de åbnede 

for den, kunne de undgå en 

del af problemerne med opfarende 

og aggressive bier. 

Selv de værste danske bifamilier 

er rolige sammenlignet 

med de vestafrikanske. 

Efter at eleverne er blevet 

uddannet, får de på et 

tidspunkt besøg af lærerne, 

som registrerer, om der er 

problemer, om der er høstet 

honning og om, hvad pengene 

er brugt til. 

Vi fandt på denne måde 

hurtigt ud af, at de ca. 100 

kr i Dallasi, der var nødvendige 

for at investere i et nyt 

stade, var for meget. Især 

kvinderne undskyldte, at de 

ikke havde kunnet købe 

nye materialer, fordi de 

måtte bruge pengene til 

medicin, skolepenge, ris og 

lign. Vi måtte derfor opfinde 

et nyt stade, der kunne 

laves, uden at det kostede 

noget. 

Inspireret af en gammel 

græsk stadetype, opfandt vi 

et kurvebistade fremstillet 

af en kurv af palmeblade 

med kogødning indeni og 

med toplister øverst. Den 

hænges i et stativ eller i et 

træ og dækkes med græs 

og et stykke plastic. 

Kurvebistaderne fungerer, 

der hvor folk husker at 

Undervisning i biavl.

Honningtavler fra nattens 

høst. 

dække dem til med plastic 

eller blik i regntiden, ellers 

bliver de hurtigt ødelagt. 

Den samme type bruger vi 

nu i andre projekter i forbedrede 

udgaver. 

Eleverne høster fra gode 

bifamilier ca. 10 l honning 

om året. De kunne høste 

mere ved yderligere uddannelse, 

men med 40 l 

honning fra 4 bifamilier har 

vi kunnet fordoble årsindkomsten 

hos en jordnøddebonde. 

40 l honning svarer 

næsten i pris til ca. 1,2 t 

jordnødder, og det er for 

mange familier den eneste 

årsindkomst (ca. 1.200 kr). 

Fase 2 af projektet skal 

især bruges til at styrke organisationen 

og honningsalget. 

Kurvebistade. 

For at alle elever skal kunne 

få råd til at drive biavl efter 

projektets ophør, har vi 

måtte opfinde en stadetype 

det er gratis at fremstille. 

Et stade fremstillet af en 

kurv med toplister kan fungere 

lige så godt som et af 

træ. 

Det kan holde i flere år, hvis 

det overdækkes med plastic 

eller bananblade i regntiden. 


22 

GUINEA BISSAU PROJEKTET 

Bubaque-øen. 

Landsby på Bijargos øerne. 


GUINEA BISSAU 

PROJEKTET 

Guinea Bissau ligger på 

Afrikas Vestkyst. Det meste 

af landet er ret fladt, men 

mod øst hæver det sig op 

mod grænsen til Guinea 

Conacry. 

Landet er 36.125 km 2 

stort, og der bor omkring 

een mio. mennesker fordelt 

på omkring 20 etniske 

grupper med forskellige 

sprog. 

Landet danner et stort 

delta med mangrovesumpe 

langt ind i landet. Bag mangroven 

dyrkes ris og landet 

har Afrikas største arealer 

med cashewnødder. 

DBF har et treårigt projekt 

i Guinea Bissau og det 

er planlagt at uddanne 250 

biavlere. Også her skal halvdelen 

af eleverne være 

kvinder. 

DBFs lokale repræsentant 

er Dr. Violette Brentnall 

fra Iran. 

Hun har været uundværlig 

i forbindelse med 

styring af de indviklede

økonomiske transaktioner, 

vi har været udsat for i dette 

projekt. 

Vi arbejdede i starten 

sammen med en lokal NGO, 

hvis leder desværre viste sig 

at være så stor en svindler, 

at vi helt har måtte afbryde 

samarbejdet. Den almindeligste 

form for svindel med 

projektpenge er at købe 

materialer et sted, det er 

billigt, for derefter at få 

kvitTeringer på et langt 

større beløb og selv beholde 

differencen. Kvitteringer 

kan man få hvor som helst, 

og de, der skriver kvitteringer 

ud, har sjældent kopier. 

For at undgå svindel må 

man derfor kende alle lokale 

priser. Selvfølgelig er det 

fristende at prøve at skaffe 

sig en ekstra indtægt, hvis 

man ellers kun er lønnet 

med 150 kr/md. og ikke har 

fået løn udbetalt de sidste 

tre måneder, så man må 

desværre altid være på 

vagt. 

DBF har bygget tre små 

centre, som bliver lokalgruppernes 

ejendom. 

I øjeblikket er der to 

grupper, der modtager undervisning. 

Begge grupper 

er på Bijagos Øerne omkring 

7 timers sejlads fra 

hovedstaden Bissau. 

Der bor omkring 25.000 

mennesker på øerne, der 

næsten udelukkende lever 

af landbrug og fiskeri. Der 

er ingen biavl på øerne ud 

over nogle meget få kalabash 

kuber og enkelte bistokke. 

Behovet for en pengeindkomst 

er voksende, 

og vi har startet projektet 

med at demonstrere, hvordan 

man kan få en indtægt 

ved at fremstille salve og lys 

af bivoks. Vi har lært folk at 

omsmelte og rense voks, 

som ellers blev smidt væk af 

honningjægerene. 

Vi er også i gang med at 

starte en form for biavl, 

som er endnu enklere end 

toplistebiavlen. Eleverne 

fremstiller kurve på størrelse 

med en dansk havekurv. 

Kurvene smøres med ler, bivoks 

og duftende planter, 

der tiltrækker sværme. Kurvene 

hænges derefter op 

med bunden i vejret over 

hovedhøjde i træer i nærheden 

af vilde bier. Når kurvene 

er blevet beboet af 

sværme, kan eleverne bruge 

deres bidragter og røgpustere 

og kigge op under 

kurven for at kontrollere 

om der er honningtavler, 

der kan skæres ned fra bunden. 

På denne enkle måde 

kan honningen høstes, 

uden at bifamilien skades. 

Hver elev vil også fremstille 

et toplistestade for at 

lære at kunne dele bifamilier 

og overføre vilde bifamiliers 

tavler til et bistade ved 

at sætte dem i klemme i en 

topliste. 

Til denne del af projektet 

køber vi en stor kano 

med påhængsmotor. Den 

kan blive en vigtig indtægtskilde 

for grupperne, 

da transport til og fra øerne 

er et meget stort problem. 

DBF samarbejder nu 

med en lokal NGO ved navn 

TOTO KAN og vi har en lokal 

koordinator ude på øerne 

ved navn Luigi Passoni, 

som er italiensk agronom 

og lokalt gift. Luigi underviser 

desuden i havebrug og 

frugttræsplantning, som 

også er en del af projektet. 

GAMBIA 

Bijargos øerne 

SENEGAL 

GUINEA BISSAU 

Bissau 

Biavler med halmkuber. 

Et af de tre centre under opbygning. 


TANZANIA PROJEKTET 

Nedtagning af bistok. Arusha. 

24 

TANZANIA PROJEKTET 

Tanzania er ca. 945.000 km 2 

stort, næsten dobbelt så 

stort som Frankrig. 

Befolkningen er på omkring 

26 mio. (I 1957 var 

der 8,8 mio!). 

Der er omkring 120 forskellige 

stammer i landet 

med forskellige sprog, men 

kiswahili, der er et handelssprog 

kan bruges de fleste 

større steder. 

Der findes mindst tre 

forskellige racer af hon- 


ningbier i landet. Hver med 

sin typiske adfærd. Een race 

er knyttet til kystområdet 

op til ca. 900 m højde, (litorea). 

Fra 900 m til 4.500 m 

på de store sletter finde 

scutellata bier og over 

4.500 m højde og op ad 

bjergskråningerne findes 

den fredelige monticola bi. 

Tanzaniaprojektet er 

det største af de fire DBFprojekter. 

Det er målet i 

1997 at have uddannet 500 

biavlere. 

DBFs biavlsprojekt i Tanzania 

foregår i Arusha di- 

striktet. Distriktet består 

dels af skovklædte vulkaner 

og kratere, dels af savanne 

og dels af næsten ørkenagtige 

områder. Betingelserne 

for biavl er derfor meget 

varierede. 

DBF samarbejder med 

biavlere fra Arusha Beekeepers 

Association, ABESO (biavlere 

omkring Mt. Meru), 

NGOPADEO (en Maasaiorganisation) 

og en gruppe 

Hadzabe jægere og samlere. 

DBF har ansat to lokale 

koordinatorer, Rose Sikawa,

som er sekretær i Det Danske 

Konsulat, og konsul 

Geert Lassen Holm. 

Der undervises i 25 forskellige 

grupper af 19 lokale 

lærere. 

I Tanzania undervises på 

samme måde som i Vestafrika, 

men der er områder 

hvor vi i stedet for at fremstille 

helt nye stadetyper 

prøver at forbedre den traditionelle 

driftsform. Bistokke 

kan f.eks. godt høstes, 

uden at bierne tager 

skade, hvis man kan sikre 

sig, at bierne bygger på 

tværs af bistokkens længderetning. 

Når tavlerne er 

på tværs brækker de ikke så 

let, når stokken rulles rundt 

for at kunne åbnes. Biavlerene 

kan prøve at sikre sig at 

bierne bygger på tværs, ved 

at sætte voksstrimler op i 

den øverste del af stammen 

som byggeledere. 

Der er også blevet eksperimenteret 

med forskellige 

andre typer biboliger af 

grene og kogødning, kohuder, 

måtter og bark. 

En stor del af den honning 

der høstes i Tanzania 

bliver brugt til ølfremstilling. 

Ølet bruges til betaling 

for arbejde, der skal 

være flere til at udføre, 

f.eks. husbygning og markarbejde. 

Men honning anvendes 

også til medicin og 

almindelig konsum. 

Specielt for Maasaierne 

i Ngorongoro-reservatet, 

kan biavlsprojektet få betydning. 

De lever traditionelt 

af kvægavl og har bistokke 

i akacietræer. Nogle 

maasaier tror, bierne kommer 

fra kokasser. For hvor 

der er mange kokasser, er 

der mange bier! Men det er 

snarere sådan, at hvor der 

er mange bier, er der god 

bestøvning af de planter 

køerne går efter, og derfor 

også mange køer i området, 

og derfor mange kokasser. 

Maasaierne lever hovedsageligt 

af mælk fra deres 

køer. Kun ved særlige 

lejligheder spises der kød. 

Maasaierne i Ngorongoro 

reservatet har i de seneste 

år mistet omkring 40 

% af deres kvæg på grund 

For een spand med honning kan man købe en 

ko eller kalv. 

Fra biavlsprojektet i Ngorongoro. Maasaier 

med bistader fremstillet af grene og 

kogødning. 


26 


Maasaibiavlers hjem i 

Endolen 

Også i Tanzaniaprojektet 

er det målet, at halvdelen 

af eleverne skal være 

kvinder. 

Biavlsseminar på Njiro 

Wildlife Research Institute 

af kvægsygdomme overført 

af tæger fra gnuer. De har 

de sidste tre år haft dispensation 

til at dyrke lidt majs 

til at overleve på, efter at 

omkring 2000 mennesker 

var døde af sult. Men dyrkningsforbuddet 

inden for 

naturreservatet træder i 

kraft igen i 1997, uden at 

kvægbestanden er genoprettet. 

Den lokale fredningsstyrelse 

prøver tilsyneladende 

at drive Maasaierne 

ud af området, men de 

har ingen steder at gå hen, 

for andre folk presser på 

udefra. Honning har i forvejen 

en stor betydning i 

Maasaisamfundet, man kan 

f.eks. ikke fri uden samtidig 

at aflevere ca. 60 l honning. 

Honning bliver også brugt 

til at skaffe kvæg med. For 

een spand honning kan 

man købe en kalv eller ko. 

Biavl er i modsætning til 

agerbrug en aktivitet, fredningsstyrelsen 

kan godkende 

inden for reservatet, og 

indkomst fra honning og 

bivoks vil derfor kunne få 

en endnu større betydning i 

den nærmeste fremtid. 

Men fredningsstyrelsen 

tillader ikke at maasaierna 

fælder træer til fremstilling 

af bistokke, selvom de 

egentlig har ret til det ifølge 

loven. Det har derfor 

været nødvendigt dels at 

indføre bistokke udefra og 

dels at opfinde brugbare biboliger 

af andre materialer, 

som kan skaffes i området. 

Det er et problem, at honninggrævlinge 

let kan 

splitte et bistade ad, hvis 

det er lavet af grene og 

gødning. De nye bistader 

må derfor beskyttes med 

tæt tjørnekrat, ligesom man 

beskytter sine køer om natten 

mod løver og leoparder.

FORSØGSVIRKSOMHED 

I forbindelse med Tanzaniaprojektet 

har DBF samarbejdet 

med Njiro Wildlife Institute 

der er et forskningscenter 

i bæredygtig biavl 

støttet af ODA i samarbejde 

med Bees and Development, 

doktor Nicola Bradbear. 

Centret ligger i Arusha, 

og der har vi uddannet 

alle vore lærere. Lederen er 

Dr. Liana Hassan og i øjeblikket 

er den svenske biavlskonsulent 

Börje Svensson 

ansat som rådgiver. På 

Njiro har de forsket i, hvilke 

lokale lokkemidler, der er 

mest tiltrækkende for bisværme, 

hvilke stadetyper 

af lokale materialer, der 

fungerede bedst, hvilken 

type røg, der var bedst i 

røgpustere m.m. (Elefantgødning 

er bedst!). 

Det har været et stort 

problem, at forsøgsbistader 

af træ stjæles, fordi de kan 

bruges til mange andre nytteting. 

Flere forsøg er blevet 

ødelagt på denne måde. 

I øjeblikket samarbejder 

DBF og Njiro om en biavlsuddannelse 

af squatters på 

Kilimanjaros skråninger efter 

uddannelsesmodellen 

fra Gambia. Disse squatters 

er folk, som kommer langvejs 

fra for at dyrke kartofler 

på arealer med nyplantede 

kaffebuske. Når kaffebuskene 

bliver større efter 

ca. tre år, må de igen forlade 

området og prøve at finde 

ny jord. Disse mennesker 

har et stort behov for 

en ekstra indkomst, og det 

kan biavl forhåbentligt give 

dem. 

Træ med bistokke 

Undervisning i biavl hos 

Hadzabe jægere og samlere. 

Der er uddannet to 

mænd og een kvinde i biavl 

fra Hadzabe stammen. 

De skal selv uddanne 

20 elever. 

Især vand er et problem i 

området. Man skal gå 

omkring 20 km for at få 

vand. 

Forsøgsbigård på Mt 

Meru. 20 ens bistader er 

påsmurt 4 forskellige 

lokkemidler for at se, 

hvad der virker mest tiltrækkende 

for bisværme. 

Bivoks virker stærkest. 


28 

DOMINICA PROJEKTET 

Fra Carib Indian Territory på Dominicas østkyst. 


DOMINICA PROJEKTET 

Dominica projektet er det 

mindste biavlsprojekt, vi er 

i gang med. Det foregår på 

øen Dominica mellem Guadeloupe 

og Martinique i 

Caribien. Øen er et selvstændigt 

land på 790 km 2 . 

(Lidt større end Bornholm) 

Ann Frederick og Dinni 

Darroux foran biavlscentret 

på Dominica. 

med omkring 80.000 indbyggere. 

Øen består af en 

række vulkantoppe op til 

knap 1,5 km høje. 

Klimaet er tropisk, og 

der falder store mængder 

nedbør i bjergene - omkring 

4 m/år. Næsten hver 

dag kommer der byger. Den 

naturlige vegetation er 

regnskov, og øen rummer 

de caribiske øers sidste 

regnskovsreserve. Kun en 

femtedel af landet kan opdyrkes 

på grund af de stejle 

bjergskråninger.

De fleste indbyggere er 

efterkommer af slaver, som 

blev bragt til Caribien fra 

Vestafrika. Men øen rummer 

også et reservat for caribiens 

oprindelige befolkning, 

de caribiske indianere. 

Det er det eneste sted 

på de Caribiske øer, hvor indianerne 

har deres eget 

område. Der er fælles ejendomsret 

til land, en høvding 

og repræsentant i parlamentet. 

Reservatet ligger på 

øens stejle østkyst. 

De 2.500 indianere er 

øens fattigste befolkningsgruppe, 

og reservatet var 

det eneste område, hvor 

der ikke var nogen form for 

biavl. 

Der er ca. 70 biavlere 

fordelt på hele øen. De importerer 

deres udstyr fra 

USA og arbejder med indførte 

europæiske bier. De 

afrikaniserede bier er ikke 

kommet til øen endnu, men 

til gengæld er varroa-miderne 

ved at sprede sig fra 

ø til ø. 

Der er derfor både brug 

for viden om, hvordan man 

kan arbejde med afrikaniserede 

bier, og viden om varroa-midebekæmpelse, 

hvis 

de kommer før bierne. 

I landbrugsministeriet 

er der ingen med kendskab 

til bibestøvning og ingen 

tilgængelig litteratur om 

bier på trods af, at bibestøvede 

limefrugter, passionsfrugter 

og kokosnødder er 

en vigtig eksportvare (ud 

over bananer). 

I reservatet foregik al 

honningindsamling som 

honningjagt, hvor vilde bifamilier 

brændes af eller ryges 

stærkt. Efterhånden 

som befolkningen vokser, 

udryddes flere og flere vilde 

bifamilier, og der bliver 

større afstand mellem bier 

og afgrøder med behov for 

bestøvning. 

Det har derfor været 

oplagt at starte et biavlsprogram 

hos indianerne. Vi 

uddanner 28 kvinder i biavl 

og i udnyttelse af biavlsprodukter. 

Projektet startede i 

1995 og slutter i 1997. 

De første bifamilier 

måtte vi hente ned fra 

regnskoven, senere har det 

været muligt at forøge bestanden 

ved deling. 

Der er i øjeblikket 18 

stader i gang med bier. 

Vi har bygget et biavlscenter, 

der også fungerer 

som orkanbeskyttelsesrum. 

Der er el, telefon og fax og 

centret er også beregnet til 

at fungere som gæstehus 

for biavlere fra andre lande, 

som gerne vil opleve 

troperne og komme i kontakt 

med de indianske biavlere. 

På den måde kan centret 

blive en lille indtægtskilde 

for de kvindelige biavlere. 

Den organisation DBF 

arbejder sammen med i dette 

projekt hedder Carib Women 

Beekeepers Association. 

I dette projekt har vi ikke 

nogen lokal koordinator, 

men arbejder direkte sammen 

med Ann Frederick 

som er foreningens præsident 

og mor til 11 børn. 

Dinni Darroux, hendes datter 

er sekretær og føre et 

meget omhyggeligt regnskab. 

I perioder har vi betalt 

biavlere fra andre steder på 

øen for at komme en gang 

om ugen og give undervisning. 

På Dominica underviser 

vi også indianerne i brugen 

af brodløse bier. Traditio- 

Skolebigården. 

De bier, der anvendes i Domica projektet er 

europæiske honningbier. 

Presning af honning. 


På jagt efter brodløse bier. 

Udsavet rede med brodløse bier. 

Fremstilling af redekasse til brodløse bier. 

30 


nelt har indianerne brugt 

brodløse bier, men ingen 

havde kendskab til brugen 

af dem, da vi startede vores 

projekt. Heller ikke andre 

steder på øen har vi kunne 

finde nogen, der vidste noget 

om denne form for biavl. 

Til gengæld kan man 

finde folk, der er specialister, 

på øer som Trinidad og 

Tobago. 

De brodløse bier er blevet 

høstet af honningjægere 

og er ligesom honningbierne 

blevet udryddet tæt 

ved beboede områder. Den 

nærmeste bifamilie med 

brodløse bier, vi kunne finde 

ved hjælp af lokale honningjægere 

var 4 timers 

gang fra centret. 

Bierne havde bygget rede 

i et væltet gummitræ på 

en stejl skråning. 

Det lykkedes at skære 

hele reden fri, uden at træet 

skred ned. Træblokken 

med bierne blev derefter i 

en sæk forsigtigt og uden 

at blive tippet båret ned til 

centret, hvor reden blev 

overført til en kasse, der 

blev hængt op under taget. 

Allerede næste dag var 

bierne ved at bygge en pro- 

polis tunnel ved indgangshullet. 

Næste trin i undervisningen 

bliver at demonstrere, 

hvordan familien kan 

deles. 

Når den er stærk nok, 

tages kassen ned, og halvdelen 

af yngeltavlerne løftes 

over i en anden redekasse, 

hvor de sættes fast med 

nogle pinde. Delingen skal 

ske meget forsigtigt, så larverne 

ikke drukner i cellerne. 

Halvdelen af honningog 

pollenkrukkerne flyttes 

også over i den nye kasse, 

som lukkes og hænges op 

på den gamle redekasses 

plads. Den gamle kasse, 

som der er flest bier i hænges 

op et nyt sted, ikke for 

tæt ved det gamle. 

Der er i disse år stor lokal 

interesse for opretholdelse 

af en indiansk identitet 

og kulturarv. Ved at 

genindføre en kunnen som 

var gået tabt, - at høste 

honning uden at skade bierne 

og at kunne opformere 

brodløse bier, har vi både 

været i stand til at hjælpe 

indianerne og beskytte bierne. 

Brodløse bier omkring flyvehullet.

Fremstilling af salve ved hjælp af bivoks og kokosolie. 

MERE VIDEN: 

S.O. Adjare: Beekeeping in Africa. FAO 68/6 

P. Akratanakul: Beekeeping in Asia. FAO 68/4 

B. & R. Clauss: Zambian Beekeeping Handbook. Ndola 1991 

E. Crane: Bees and beekeeping. London 1990 

J.B. Free: Insect pollination of Crops. London 1993 

O. Hertz: Beekeeping Handbook for the Gambia. Rønne 1994 

J. Kaal mf. red: Traditional bee management as a basis for beekeeping development 

in the tropics. NECAR 1990 

Sv. Nørgaard Holm: Insektbestøvning af kulturplanter. Kbhvn 1982 

C. O’Toole & A. Raw: Bees of the World. London 1991 

R.W.K. Punchihewa: Beekeeping for Honey Production in Sri Lanka. Peradeniya 

1992 

D.W. Roubik: Ecology and Natural History of Tropical Bees. Cambridge 1992 

M.L. Winston: Killer Bees. London 1992 

Tidsskrift: Beekeeping and Development. 4 nr/år. (Tidsskrift om bæredygtig ulandsbiavl) 


Biavlerbørn fra Gambia 

FORSKELLIGE ARTER AF TROPISKE BIER .............................................................. 2 

BEHOVET FOR FORBEDRING AF VERDENS FØDEVAREPRODUKTION ................ 6 

VOKSENDE BEHOV FOR BESTØVNING ................................................................. 6 

BIAVL SOM U-LANDSPROJEKT .............................................................................. 7 

TRADITIONEL BIAVL I VESTAFRIKA ....................................................................... 9 

TRADITIONEL BIAVL I ØSTAFRIKA ....................................................................... 12 

TRADITIONEL BIAVL MED BRODLØSE BIER ........................................................ 14 

DBF’S U-LANDSPROJEKTER ................................................................................. 16 

GAMBIA PROJEKTET ............................................................................................ 18 

GUINEA BISSAU PROJEKTET................................................................................ 22 

TANZANIA PROJEKTET......................................................................................... 24 

DOMINICA PROJEKTET ........................................................................................ 28 

MERE VIDEN.......................................................................................................... 31 

ISSN 0900-0801

APIDEA 

Fagskrift om biavl. 4. aargang nr. 1, april 1996 

INDHOLD 

SLAGET ER TABT - I DEN- 

NE OMGANG ................. 1 

VARROA-MIDENS POPU- 

LATIONSDYNAMIK BE- 

LYST VED MODELLERING1 

VIRUSER SOM ANGRIBER 

HONNINGBIER - EN OVER- 

SIGT ................................ 4 

VARROABEKÆMPELSE I 

NORGE ........................... 7 

EB 

APIDEA er et fagskrift udgivet 

af Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation 

i samarbejde med 

konsulenterne i Danmarks Biavlerforening. 

Faglige indlæg 

fra læserne modtages gerne. 

Formand 

Anders Glob 


8410 Rønde. Tlf. 86 37 92 10 

Forretningsfører: 

Mogens Kirsten 

Eskebjergvej 14, Hundstrup 

5762 Vester Skerninge 

Tlf. 62 24 22 40 

Redaktør: 


Sekshøjvej 3 

Fannerup Mark 

8500 Grenå 

Tlf. 86 33 90 01 

SLAGET ER TABT 

I DENNE OMGANG 

Det er med stor forstemthed, at vi må konstatere, at EB’s 

aktive medvirken i forarbejdningen og afsætningen af vores 

honning er slut. 

Den 1. april 1996 måtte vi erkende, at vi blev tabere i en 

langvarig priskrig på honningmarkedet. Sammen med 

hovedaktionærerne Ella og Henrik Jensen måtte vi sælge 

aktiverne i Viking Honning A/S. 

Drømmen om, at vores honning skal tilbydes forbrugerne, 

som det mangfoldige, velsmagende og helsebringende 

naturprodukt honning er, når vi henter den hos bierne, 

har lidt skibbrud, og vi må endnu en tid fortsætte med et 

ensartet plastik produkt til discountpriser. 

Vi har med meget dyre lærepenge bl.a. lært, at biavlerne 

først og fremmest er nødt til at organisere sig omkring afsætningen 

af deres honning, hvis biavlerne skal have en 

chance for at få en anstændig pris. 

Biavlernes muligheder for at afsætte deres honning er 

nu, efter priskrigen, stærkt begrænsede. Derfor vil vi på 

det kraftigste opfordre jer biavlere til at slutte op om Fyns 

Honningsalg eller EB, for at biavlerne sammen kan opnå 

de bedst mulige vilkår, for afsætningen af deres honning. 

OP AF ASKEN STEG FUGL FØNIX. 

Anders Glob 

VARROA-MIDENS POPULATIONSDYNAMIK BELYST VED 

MODELLERING 

Af Rolf Theuerkauf, Institut for Økologi og Molekylær Biologi, 

sektion for Zoologi, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole 

& Camilla J. Brødsgaard, Forskergruppe Biavl, Statens Planteavlsforsøg 

En computermodel, hvis formål er 

at simulere (efterligne) Varroa-midens 

(Varroa jacobsoni) populationsdynamik 

(udvikling), blev afprøvet 

og sammenlignet med resultater fra 

en dansk bigård, hvor der blev behandlet 

med mælkesyre om foråret. 

Dette arbejde blev udført som led i 

et bachelorprojekt på Institut for 

Økologi og Molekylær Biologi. 

Den matematiske model, som blev 

benyttet, er udviklet af Ingemar Fries, 

Sveriges Lantbruksuniversitet, Ultuna. 

Modellen kan fås ved henvendelse 

til I. Fries. For at bruge modellen, 

skal man have adgang til soft- 

Erhvervsbiavlernes Brancheorganisation 1

ware-programmet STELLA II, som 

kan benyttes af Macintosh computere. 

Parametrene, som anvendes i 

modellen, er vist i tabellen. 

Modellen simulerer fødsel og død 

af fertile (frugtbare) hunner i en bifamilie. 

Modellen medregner ikke 

hanner eller spredning af mider til 

og fra andre bifamilier. Hunner, som 

har gennemført et vist antal reproduktionscykler 

(jf. tabellen), forsvinder 

herefter ud af modellen. Modellen 

er opbygget således, at den også 

er i stand til, at simulere bekæmpelse 

af miderne med forskellige bekæmpelsesmidler 

og -metoder. 

RESULTATER AF MODELKØRSEL 

I det følgende afsnit er der vist eksempel 

på resultater af forskellige 

modelkørsler (fig. 1-5). 

Fig. 1 viser udviklingen af midepopulationen 

i en Apis mellifera familie, 

når startpopulationen sættes til 

10 mider. Det ses af figuren, at midepopulationen 

i løbet af fire til 

fem år, når op på et niveau, hvor bifamilen 

vil bryde sammen. Fig. 2 vi- 

2 

APIDEA 1/96 

ser, hvordan mide-populationen udvikler 

sig hos den asiatiske honningbi 

(Apis cerana) med samme startpopulation. 

Som det ses af figuren, 

holder mide-populationen sig på et 

meget lavt niveau hos A. cerana, 

hvilket stemmer overens med iagttagelser 

af, at miden ikke forvolder A. 

cerana nogen skade. 

Ved at ændre på nogle af modellens 

parametre (jf. tabellen) viser 

det sig, at den parameter, som har 

størst indvirkning på mide-populationens 

vækst og størrelse, er ændring 

i forseglingsperiodens længde. 

Dette gør sig især gældende for arbejderynglens 

vedkommende, hvilket 

ses ved sammenligning af fig. 1 

med fig. 3, hvor arbejderynglens forseglingsperiode 

er forlænget med 

én dag, til 13 dage. At det lige netop 

er arbejderynglens forseglingstid, 

som spiller en rolle skyldes, at der er 

en stor overvægt af arbejderyngel i 

forhold til droneyngel. Denne store 

effekt, som varigheden af forseglingsperioden 

har, overskygger de 

fleste andre forhold. Således har 

Tabel. Parametre som indgår i modellen. I modelkørslerne, som er afbildet i 

fig. 1-5 er det valgt kun at variere de med * markerede parametre, de andre 

forbliver konstante. Phoretiske mider er en betegnelse for mider, som opholder 

sig på de voksne bier. 

A Start-population (phoretiske mider) * 

Start-dato for simulering Dag 100 

Udviklingstid; arbejderbier 21 dage 

Udviklingstid; droner 24 dage 

B Forseglingsperiode; arbejderbier * 

C Forseglingsperiode; droner * 

Antallet af arbejder- og droneyngelceller Indbygget 

Længden af midens ophold på voksne bier 

(phoretisk periode) 5,9 dage 

Midens præference for droneyngelceller 8,3 

D Attraktiv periode mht. arbejderyngel for modermider * 

E Attraktiv periode mht. droneyngel for modermider * 

F Midens fertilitet på arbejderyngel * 

G Midens fertilitet på droneyngel * 

H Antallet af én mides reproduktionscykler * 

Antallet af døtre pr. moder produceret i arbejderyngel 1,3 

Antallet af døtre pr. moder produceret i droneyngel 2,7 

Tætheds-afhængig angrebsgrad i arbejderyngel 

(gennemsnitlig antal mider pr. celle), 

ved hvilken intet afkom produceres 3 

Tætheds-afhængig angrebsgrad i droneyngel 

(gennemsnitligt antal mider pr. celle), 

ved hvilken intet afkom produceres 6 

Faktor ved hvilken mængden af produceret afkom 

i arbejder- og droneyngelceller aftager, som følge af 

arbejderbiernes udrensning af angrebet yngel 0,95 

Vinterdødelighed af mider i yngelfri periode (=50 %) 0,004 pr. dag 

Dødelighed af phoretiske mider i perioder med yngel 0,006 pr. dag 

modellen vist, at selv om fertiliteten 

i både arbejder- og droneyngel er 

meget høj (hhv. 95 % i arbejderyngel 

og 100 % i droneyngel), så spiller 

det ingen rolle, når forseglingsperioden 

er kort (11 dage), idet mide-populationen 

vil gå til grunde efter 

meget kort tid. 

En stigning i midefertiliteten i arbejderyngel 

medfører en ret stor 

stigning i midepopulationen. Ved at 

øge fertiliteten som vist i fig. 4, vil 

bifamilien bryde sammen efter 4 år, 

og måske allerede efter 3 år. En forøgelse 

af hun-midens gennemførte 

reproduktionscykler er også med til 

at reducere bifamiliernes levetid før 

sammenbrud. 

Desuden er forskellige bekæmpelsesmetoder 

afprøvet ved modelsimulation. 

I disse kørsler er samtlige 

parametre (jf. tabel) konstante. 

Modellen viser, at følgende metoder 

er tilstrækkelige til at bekæmpe 

eller holde populationen på et lavt 

niveau over en 5-årig periode: Dronning-indespærring, 

Krämer-plader 

(v. 90 % effektivitet), IMP (Illertisser 

Milbenplatten) (v. 90 % effektivitet, 

men underordnet om behandlingen 

foregår over 4 dage, eller om der er 

4 dages interval mellem hver behandling), 

behandling med 15 % 

mælkesyreopløsning (foretages efter 

honninghøst), samt behandling 

med „egentlige pesticider“. 

Når man kombinerer en mælkesyre- 

eller myresyrebehandling med en 

bioteknisk bekæmpelsesmetode 

(dronning-indespærring eller droneyngel-fjernelse) 

viser modellen, som 

forventet, at dette er tilstrækkeligt 

til at holde mide-populationen på et 

lavt niveau. 

Vælger man derimod udelukkende 

at anvende droneyngel-fjernelse, er 

det ikke tilstrækkeligt til at kontrollere 

mide-populationen. Det samme 

gør sig gældende ved kun at behandle 

med mælkesyre i det tidlige 

forår. 

HVAD KAN MODELLEN 

BRUGES TIL ? 

At de nævnte resultater af modelkørsel 

ofte stemmer godt overens 

med resultater, som findes angivet i 

litteraturen er ikke nødvendigvis 

ensbetydende med, at modellen altid 

forudsiger virkeligheden korrekt. 

Dette forhold belyses i fig. 5, hvor 

en modelkørsel er sammenlignet 

med nedfaldstællinger fra bekæm-

Antal levende mider 

25000 

18750 

12500 

6250 


6250 

0 

0 456,25 912,50 

Dage 

1368,75 1825,00 


25000 

18750 

12500 

6250 

Figur 1 

0 

0 456,25 912,50 

Dage 

1368,75 1825,00 

Figur 2 

Figur 3 

0 

0 456,25 912,50 

Dage 

1368,75 1825,00 

pelsesforsøg udført af Forskergruppe Biavl i samarbejde med Danmarks 

Biavlerforening i en bigård i Nordjylland med 9 bifamilier. 

Forsøgets formål var at klarlægge, om 15%’s mælkesyrebehandling om 

foråret var tilstrækkelig bekæmpelse af Varroa-mider. Resultaterne er 

opnået ved at estimere størrelsen af Varroamide-populationen ud fra 

kontinuerte nedfaldstællinger i bifamilierne. Data er korrigeret for behandlingseffekterne. 

Resultaterne viste, at det ikke var tilstrækkeligt kun 

at bekæmpe om foråret, hvilket harmonerer med modellens forudsigelser 

for en sådan bekæmpelse. I begge forsøgsår blev der derfor behandlet 

med myresyre om sommeren. 

Hvis man yderligere sammenligner de to grafer i fig. 5 ses, at modellen 

ikke regner sig frem til samme populationsstørrelse, som kan estimeres 

ud fra nedfaldstallene, men undervurderer mide-populationens størrelse. 

Som følge af denne undervurdering vil man i praksis måske opdage, at 

ens bifamilie er gået til grunde pga. for højt midetryk meget før modellens 

forudsigelse. Det skal bemærkes, at populationsestimeringen ud fra 

nedfaldstælling er behæftet med en vis usikkerhed. Denne usikkerhed 

kan dog ikke forklare hele forskellen til modellens beregning. 

Tre til fem uger efter Krämer-behandlingen i andet forsøgsår øges Varroa-midepopulation 

baseret på nedfaldstællingerne voldsomt (fig. 5). 

Denne stigning kan f.eks skyldes reinvasion i forbindelse med røveri og 

genfindes derfor ikke i grafen fra modellens simulering. 

Modellen viser, at en dronning-indespærring er tilstrækkeligt til at kunne 

kontrollere midepopulationen. Feltforsøg på Gotland har dog vist, at 

man i praksis er nødt til at kombinere dronning-indespærring med droneyngel-fjernelse 

for at få kontrol med mide-populationen. At disse to 

metoder i kombination er en tilstrækkelig bekæmpelsesforanstaltning 

understøttes desuden af feltforsøg fra Sønderjylland. 

Et andet forhold, som gør at modellen skal anvendes med forbehold er, 

at den ikke tager højde for de årlige udsving, som findes. Dette forhold 

ses i fig. 5. Modellen giver ikke udslag i løbet af året, men stiger derimod 

bare jævnt. Årsagen er, at man i løbet af en modelkørsel ikke kan ændre 

mide-fertiliten fra udgangsværdien, samt at antallet af producerede døtre 

pr. moder antager samme værdi i alle kørsler. 

Et tredje forhold er udetemperaturens indflydelse på biernes yngelproduktion 

og dermed udviklingsmuligheder. Modellen tager ikke hensyn til 

klimatiske faktorer. I fig. 5 kan man se, at i det første år (=1992) stiger 

mide-populationen langsomt (kurven for estimeringen ud fra nedfaldstællingen), 

mens den året efter (=1993) stiger eksplosivt. Iflg. meteorologiske 

oversigter for de to år 1992 og 1993 var der meget stor forskel de 

to år imellem. Således var 1992 et ret varmt år med et vådt forår og en 

meget tør sommer. Mens 1993 var køligere og generelt et meget tørt år, 

dog med en våd juli og august. De klimatiske forhold er bestemmende 

for biernes fødemuligheder og har derfor direkte effekt på mængden af 

Figur 1. Simulering af, hvordan Varroa-midepopulationen udvikler 

sig i en A. mellifera familie, når de variable parametre har følgende 

værdier: A=10 mider, B=12 dage, C=14 dage, D=20 timer, 

E=50 timer, F=0,85, G=0,95 og H=1,4. Modellen simulerer et 5-årigt 

(=1825 dage) forløb. 

Figur 2. Simulering af, hvordan mide-populationen vil udvikle sig 

hos den asiatiske honningbi (Apis cerana), når de variable parametre 

har følgende værdier: A=10 mider, B=12 dage, C=14 dage, 

D=0 timer, E=50 timer, F=0, G=1,0 og H=1,4.H=1,4. Modellen simulerer 

et 5-årigt (=1825 dage) forløb. 

Figur 3. Simulering af, hvordan Varroa-midepopulationen udvikler 

sig i en A. mellifera familie, hvis længden af arbejderynglens 

forseglingsperiode forlænges med ét døgn til 13 dage. De variable 

parametre har følgende værdier: A=10 mider, B=13 dage, C=14 

dage, D=20 timer, E=50 timer, F=0,85, G=0,95 og H=1,4.H=1,4. Modellen 

simulerer et 5-årigt (=1825 dage) forløb. 


Antal levende mider Antal levende mider 

25000 

Figur 4 

Figur 4. Simulering af, hvordan 

Varroa-midepopulationen udvikler 

sig i en A. mellifera familie, hvis 

mide-fertiliteten er høj (95 %). De 

variable parametre har følgende 

25000 

Figur 5 

18750 

værdier: A=10 mider, B=12 dage, 

C=14 dage, D=20 timer, E=50 timer, 

F=0,95, G=0,95 og H=1,4.H=1,4. Modellen 

simulerer et 5-årigt (=1825 

dage) forløb. 

18750 

12500 

6250 

0 

0 456,25 912,50 

Dage 

1368,75 1825,00 

biyngel. Da mængden af biyngel 

spiller en afgørende rolle i midernes 

populationsudvikling vil midernes 

udvikling følge biernes, (således, at 

et godt biår er lig med et „godt“ mideår). 

KONKLUSION 

At opstille modeller, som simulerer 

biologiske sammenhænge, er altid 

en uhyre vanskelig opgave, idet antallet 

af faktorer og deres indbyrdes 

vekselvirkning som regel er talrige 

og komplicerede. Modellen kan bruges 

til at give et indtryk af virkeligheden 

og til afprøvning af sammenhænge. 

En af denne models største 

mangler er nok at reinvasionen, som 

4 

APIDEA 1/96 

Figur 5. Sammenligning mellem 

nedfaldstælling fra bekæmpelsesforsøg 

i en bigård i Nordjylland og 

modelkørsel. Den søjleformede 

kurve (blå) viser Varroa-midens populationsstørrelse. 

Den røde graf 

viser resultatet af modelkørslen. 

De variable parametre har samme 

værdier som i fig. 1. Bemærk, at 

forløbet strækker sig over to år 

(altså 730 dage). 

spiller en stor rolle for opformeringen 

af Varroa-mider i bifamilierne, 

ikke medtages i beregningerne. 

ERKENDTLIGHED 

Biavler H. Christensen og Carsten 

W. Hansen, konsulent i Danmarks Biavlerforening, 

takkes for samarbejdet. 

Samtidig takkes det øvrige personale 

i Forskergruppe Biavl, Statens 

Planteavlsforsøg, mange gange for 

den interesse og store hjælpsomhed, 

som de har udvist. Der skal også lyde 

en stor tak til Ingemar Fries, som har 

stillet den benyttede model til rådighed 

og som har været behjælpelig 

med afklaring af spørgsmål. 

VIRUSER, SOM ANGRIBER HONNINGBIER - EN OVERSIGT 

Af Camilla J. Brødsgaard, Statens Planteavlsforsøg, Forskergruppe Biavl 

Der findes ca. 20 kendte viruser, 

som angriber honningbier. Hovedparten 

af disse viruser indeholder 

det arvelige materiale RNA. De fleste 

honningbi-virus kan diagnosticeres 

ved de visuelle symptomer på 

sygdom hos bier og larver samt ved 

tegn på biernes ændrede adfærd. 

Men for med sikkerhed at fastlægge, 

hvilken virus bierne er angrebet 

af, kræves serodiagnostik. Denne 

diagnose foregår foreløbig på to laboratorier 

i Europa, Tierhygienisches 

Institut, Freiburg, Tyskland og 

Rothamsted Experimental Station, 

England. Desuden er det planen inden 

for de nærmeste år også at 

etablere mulighed for serodiagnose 

i Skandinavien. 

Foreløbig har meget få af viruserne 

økonomiske konsekvenser for biavlen, 

nemlig de viruser, som bryder 

ud og spredes i forbindelse med 

Varroa-mideangreb. Af fig. 1 og 2 

ses, at det drejer sig om Akut Paralyse 

Virus (APV) og Deformeret Vinge 

12500 

6250 

Mælkesyre 

Myresyre (IMP) 

Mælkesyre 

Myresyre (Krämer-plade) 

0 

100 257,50 415,00 

Dage 

572,50 730,00 

LITTERATURLISTE 

Brødsgaard, C. J. & Hansen, H. 

(1994): An example of integrated 

biotechnical and ‘soft chemical’ control 

of varroa mites in a Danish apiary. 

In: New perspectives on Varroa 

(ed. Andrew Matheson). International 

Bee Research Association. p.101- 

105. 

Fries, I., S. Camazine & J. Sneyd 

(1994): Population dynamics of Varroa 

jacobsoni: a model and a review. 

Bee World 75: 5-28. 

Fries, I. & Hansen, H. (1993): Biotechnical 

control of varroa mites in 

cold climates. American Bee Journal 

6: 435-438. 

Virus (DWV). Disse viruser er omtalt 

nærmere i hhv. Grøn Viden, nr. 162, 

1996 og Tidsskrift for Biavl 2, 1996 

og omtales derfor ikke nærmere her. 

Denne artiklen giver en oversigt 

over de mest betydningsfulde af de 

øvrige viruser, deres symptomer, 

spredning samt forebyggende foranstaltninger 

og deres betydning under 

europæiske forhold. I flere tilfælde 

mangler der dog endnu forskning 

og oplysninger vedr. disse forhold. 

KBV - KASHMIR BIVIRUS 

KBV er ikke særlig virulent, når 

den fodres til bier i laboratoriet.

Den kan leve og formere sig i biernes 

midttarm, hvor den generelt er 

uskadelig. Larverne kan overleve efter, 

at de har indtaget virus, og visse 

af disse larver bliver til raske, men 

smittebærende voksne bier. Tab af 

bifamilier er dog set i forbindelse 

med infektion med denne virus i 

kombination med infektion med Nosema 

apis og Melissococcus pluton. 

Udbruddet skyldes formentlig, at virus 

så kan bevæge sig gennem midttarmens 

ødelagte epitel til andre 

væv, hvor den er mere skadelig. 

Der er fundet Kashmir bivirus i 

Australien (tre stammer) og i New 

Zealand. I de australske bigårde kan 

infektion med KBV være forbundet 

med alvorlige dødsfald hos voksne 

bier men også være årsag til dødsfald 

hos larver. En larve, der er døende 

af KBV vil have et geléagtigt 

udseende, som kan minde om symptomerne 

ved sækyngel, men KBV 

dræber allerede i rundlarve-stadiet. 

KBV er blevet isoleret fra Apis cerana-bifamilier 

fra Kashmir og Indien 

og undersøgt i England. Når denne 

virus-stamme i laboratoriet blev 

injiceret i voksne A. mellifera eller 

indgnedet på biernes overflade, opformerede 

den sig hurtigt og voldsomt, 

og disse bier døde i løbet af 

tre dage. 

Grunden til, at Kashmir bivirus findes 

i Australien og New Zealand, 

hvor A. cerana ikke findes, kan være, 

at den er spredt dertil med vildtlevende 

bier, som findes i begge områder 

(f.eks. ‘brodløse’ bier, Trigona 

sp.). 

Visse stammer af KBV er således 

mere virulente end andre. Samtidig 

er smittevejen (injektion kontra indtagelse 

med føden) og biens almentilstand 

tilsyneladende afgørende 

for udbrud af sygdom. 

Det kan få alvorlige konsekvenser, 

hvis bier med denne virus importeres 

til områder, hvor Varroa jacobsoni 

er tilstede (f.eks fra Australien eller 

N.Z. til Danmark). Man forventer 

nemlig, at Kashmir bivirus vil kunne 

overføres til uinficerede bier med 

Varroa-miden som vektor på samme 

måde, som det er tilfældet med APvirus 

og DW-virus. Og da KBV er meget 

virulent, når den overføres via 

stik, kan den i kombination med 

Varroa sandsynligvis blive fatal for 

bifamilierne. 

Brenda Ball nævnte på en bisyg- 

doms-workshop i Danmark i marts 

1992, at man kan forhindre udbrud 

af APV og DWV ved at holde Varroamidepopulationen 

på et lavt niveau. 

En sådan mulighed for forebyggelse 

forventer man ikke i lige så høj grad 

mht. KBV pga. dens virulens. Brenda 

Ball nævnte desuden, at der muligvis 

er importeret bier uden sundhedscertifikat 

fra Australien til den Iberiske 

halvø. 

Når bier skal importeres fra lande 

uden for EU, kræves i Danmark et 

sundhedscertifikat, som skal godkendes 

af Veterinærdirektoratet. På 

denne måde kan vi kontrollere importen 

fra lande, hvor KBV findes. Er 

bierne derimod allerede importeret 

til EU fra Tredje-land, kan myndighederne 

ikke forhindre en indførsel til 

Danmark. 

Skulle KBV blive et problem i Danmark, 

er de bedste foranstaltninger, 

man foreløbig kan træffe, at forhindre 

udbrud af Nosema, ondartet og 

europæisk bipest samt at holde Varroamidepopulationen 

på et meget 

lavt niveau. 

BQCV (SORT DRONNINGCELLE VI- 

RUS), BVY (BIVIRUS Y) OG FV (FI- 

LAMENTOUS VIRUS = TRÅDAGTIG 

VIRUS) 

Disse tre viruser, som alle bl.a. findes 

på det europæiske kontinent, er 

tæt forbundet med infektion med 

Nosema apis. Viruserne formerer sig 

kun i Nosema-smittede bier. Grunden 

kan være, at parasittens ødelæggelse 

af tarmepitelet baner vejen 

for virusen, som så kan trænge 

ud i biens væv og opformeres der. 

Fig. 1. Oversigt over viruser, 

der angriber voksne honningbier. 

Visse af viruserne er specielt 

et problem i forbindelse med 

andre sygdomme. Forkortelser 

jf. teksten i artiklen. (Efter Ritter 

1994). 

Parasittens og virusernes patogene 

effekt kan således lægges sammen. 

Bier, som er inficeret med disse viruser 

samt Nosema, har generelt en 

forkortet livslængde. Nosemas varierende 

virulens kan altså i virkeligheden 

skyldes enten forekomst eller 

fravær af BQCV, BVY eller FV. 

BQCV (BLACK QUEEN CELL VIRUS 

= SORT DRONNINGCELLE VIRUS) 

BQCV ses som brune til sorte cellevægge 

i dronningceller. Disse indeholder 

den døde forpuppe eller puppe 

og store mængder virus. I de tidlige 

stadier af sygdommen kan 

symptomerne minde om sækyngelsymptomer. 

Sygdommen ses hovedsageligt 

i begyndelsen af sæsonen, 

når dronninglarver opfostres sammen 

i cellebyggere. I modsætning til 

sækyngel formeres BQCV ikke særlig 

let i hverken arbejder- eller droneyngel 

eller voksne bier. Men infektionen 

ses dog generelt i bigården 

hos alle kaster. Visse forskere mener 

desuden, at BQCV kan overføres 

med Varroa og dræbe bier i løbet af 

få dage. 

BVY (BIVIRUS Y) 

BVY findes ofte i voksne bier tidligt 

om sommeren. Virusen formerer 

sig i bierne, når den optages via føden, 

men ikke når den injiceres. Der- 


for antages det, at den udelukkende 

lever i tarmepitelet. Infektion med 

denne virus giver ingen synlige 

symptomer. 

FV (FILAMENTOUS VIRUS = TRÅD- 

AGTIG VIRUS) 

FV er den mest almindelige men 

mindst patogene af de viruser, som 

findes i sammenhæng med Nosema. 

FV formerer sig i fedtlegmet og i 

vævet omkring æggestokkene i 

voksne bier. Hæmolymfen hos meget 

inficerede individer bliver mælket. 

FV angriber også pupper, som 

dør i de forseglede celler. FV har i 

England en årlig cyklus med top fra 

maj til september. Virusen kan forekomme 

endemisk (på afgrænsede 

lokaliteter), hvor den af og til kan 

blusse op og ødelægge en hel bifamilie. 

Udbrud af de tre viruser, der har 

sammenhæng med Nosema, forebygges 

bedst ved at forhindre udbrud 

af Nosema-parasitten. Disse tre 

viruser er bl.a. fundet i Europa, 

Nordamerika og Australien. 

BVX (BIVIRUS X) 

Denne virus, der angriber voksne 

bier, ses ofte i individer, der er inficeret 

med amøben Malpighamoeba 

mellificae, men er ikke direkte afhængig 

af denne parasit. BVX har 

samme levemåde som BVY og forkorter 

også inficerede biers livslængde, 

men den er ikke så almindeligt 

forekommende. Det formodes, 

at virusen spredes med fækal 

kontamination på samme måde som 

M. mellificae. Parasitten får ofte 

skyld for vinterdødsfald, som i virke- 

6 

APIDEA 1/96 

ligheden skyldes virusen. Virusen 

findes på det europæiske kontinent 

og i Storbritannien. 

CPV (CHRONIC PARALYSIS VIRUS 

= SORTFARVNINGS-SYGE) 

Denne virus kan have to forløb 

(syndromer): 

Type I: Inficerede bier ryster unormalt 

med vinger og krop. De kan ikke 

flyve, men kravler i et stort antal 

ovenpå de andre bier i den øverste 

del af bistadet. Syge bier har ofte 

opsvulmede bagkroppe og delvis 

spredte, strittende vinger. Den opsvulmede 

bagkrop skyldes, at honningmaven 

er fyldt med væske. Den 

mekaniske effekt af dette vil fremkalde 

en diarré, og syge bier vil dø 

på få dage. Voldsomt angrebne bifamilier 

vil typisk midt på sommeren 

uddø på en uge. Kun dronningen, 

nogle få bier og upasset yngel er tilbage. 

Disse symptomer er identiske 

med “Isle of Wight disease”, som 

man mener til dels skyldes traké-mideangreb. 

Type II: Inficerede bier er næsten 

hårløse, sorte og skinnende. De ser 

små ud og har en bred bagkrop. I 

begyndelsen af sygdomsforløbet kan 

de stadig flyve. De raske bier i stadet 

bider de syge bier, og når disse 

flyver ud, bliver de forhindret i at 

vende tilbage af vagtbierne. Efter få 

dage ryster inficerede bier voldsomt, 

mister evnen til at flyve og dør til 

sidst. 

Begge syndromer kan findes i samme 

bifamilie, men det ene vil ofte 

være fremherskende. Forskellen i 

symptomerne udtrykker formentlig 

genetiske forskelle mellem bierne. 

Virusen findes i fodersaftkirtlerne, 

i pollen og i honning. Virus kan 

trænge ind via knækkede hår eller 

andre huller i kutikulaen. Ved udbrud 

anbefales det at skifte dronning, 

have færre bifamilier i samme 

bigård og at placere bierne på en lokalitet 

med gode trækforhold. CPV 

er vidt udbredt i hele verden og findes 

bl.a. i Skandinavien. 

SBV (SACBROOD VIRUS = 

SÆKYNGEL) 

Virusen har navn efter det sæklignende 

udseende, den syge larve har. 

Fænomenet skyldes, at væske ophobes 

mellem den sidste larvehud og 

puppehuden. Larven, som ikke er i 

stand til at forpuppe sig, bliver mørk 

og dør. 

Bierne kan blive inficeret, når de 

renser ud. De inficerede bier passer 

ikke larverne tilstrækkeligt, de indtager 

ikke længere pollen og bliver 

derved hurtigere trækbier. Som 

trækbier samler de dog næsten ingen 

pollen, og deres livslængde forkortes 

betydeligt. Udbrud af denne 

virus er meget afhængig af klimaog 

trækforhold. 

For at undgå udbrud kan man skifte 

dronning til en mindre følsom 

stamme, sørge for gode fødemuligheder 

og stadepladser for bierne 

samt fjerne yngeltavler med store 

mængder død yngel. Da sækyngel 

kan forekomme som følgesygdom 

ved kraftige Varroa-angreb, er det 

ligeledes væsentligt at holde Varroapopulationen 

lav. Enkelte forskere 

mener ligefrem, at Varroa-miden 

kan være vektor for virusen. 

Sækyngel er den bivirus, som forekommer 

hyppigst i Europa, Nordamerika 

og Australien. 

CWV (CLOUDY WING VIRUS = 

UKLAR VINGE VIRUS) 

Denne virus forekommer almindeligt 

hos honningbier. Ved kraftige 

infektioner kan vingerne blive uklare. 

Virusen spredes fra bi til bi gennem 

luften og er derfor mest et problem 

i meget store bifamilier f.eks. 

efter trækkets ophør eller i cellebyg- 

Fig. 2. Oversigt over viruser, 

der angriber honningbiernes 

yngel. Visse af viruserne er specielt 

et problem i forbindelse 

med andre sygdomme. Forkortelser 

jf. teksten i artiklen. (Efter 

Ritter 1994).

gere. Inficerede bier vil hurtigt dø, 

og bifamilien vil svinde ind og dø. 

Virusen er fundet i Europa, Ægypten 

og Canada. 

VARROABEKÆMPELSE I NORGE 

Preben Kristiansen, Norges Birøkterlag 

Varroamiden blev påvist første 

gang i Norge i marts 1993. I dag er 

der registreret varroa hos ca. 250 biavlere. 

Næsten alle angrebne bigårde 

befinder sig på Østlandet (Oslo 

og fylkerne rundt om Oslo), men der 

er også påvist varroa i bigårde nord 

for Trondheim og i den sydlige del 

af landet. For at forsinke spredningen 

er der rundt om de angrebne bigårde 

lagt zoner med dertil hørende 

flytterestriktioner samt oprettet 

spærrelinier. Bekæmpelsen af varroa 

skal ske ved brug af biotekniske metoder 

og organiske syrer, og der er 

ingen godkendte pesticider på markedet. 

I 1994 gik vi i gang med en række 

bekæmpelsesforsøg hos et antal biavlere 

for at få afprøvet de forskellige 

metoder og få dem tilpasset norske 

forhold. Jeg vil i det følgende 

omtale nogle af disse forsøg. 

FORÅRSBEHANDLING MED 

KRÄMERPLADER 

Der har været en del interesse for 

muligheden af at behandle med 

krämerplader om foråret, og vi har 

foretaget forsøg med denne behandlingsform 

i to sæsoner. I et af 

forsøgene, hvor behandlingen fandt 

sted i en periode på 5 døgn i midten 

af maj måned, blev bifamilierne delt 

op i tre grupper. Den ene gruppe 

blev ikke behandlet. De to andre 

blev behandlet med krämerplader, 

hvor arealet af åbningerne i plasten 

var henholdsvis 20 cm² og 40 cm². 

Nedfald af mider blev talt fra begyndelsen 

af maj til midten af november. 

Der blev før og efter behandlingen 

undersøgt for dronning og de 

forskellige stadier af yngel, samt 

foretaget en vurdering af yngelmængden. 

Før og efter behandling 

samt ved honninghøst blev der udtaget 

honningprøver, som blev analyseret 

for indhold af myresyre. Endvidere 

blev honningudbyttet af hver 

bifamilie beregnet. 

Nedfald af mider i perioden under 

og lige efter behandlingen var stør- 

KONKLUSION 

Der findes ingen egentlige bekæmpelsesmidler 

til virus hos honningbier. 

De vigtigste forebyggende 

re i de behandlede bifamilier end i 

de ubehandlede, og nedfaldet var 

størst i dem, som fik den højeste dosis 

myresyre. I løbet af sommeren var 

det derimod omvendt. Ved en vurdering 

af angrebsgraden om efteråret 

var forskellene mellem de tre 

grupper imidlertid ikke af nogen 

nævneværdig betydning. Umiddelbart 

efter behandlingen var der et 

noget større indhold af myresyre i 

honningen fra de behandlede bifamilier, 

jo mere myresyre, der fordampede, 

jo større blev indholdet. I 

den honning, som blev taget ud i 

august, var niveauet dog det samme 

i de behandlede som i de ubehandlede 

familier. I bifamilierne med de 

største åbninger i krämerpladerne 

fordampede der så meget myresyre, 

at det gav synlige skader. Ved behandlingens 

afslutning var der kun 

æg og forseglet yngel, men ingen 

åben yngel. En sådan reduktion af 

yngelmængden er uheldig, eftersom 

der ser ud til at være en positiv sammenhæng 

mellem antal tavler med 

forseglet yngel i begyndelsen af juni 

måned og honningudbyttet. I vore 

forsøg var forårsbehandling med 

krämerplader ganske vist uproblematisk, 

hvad angår myresyreindholdet 

i den honning, som blev taget 

fra i august. Men den tilsyneladende 

begrænsede effekt på varroapopulationens 

udvikling sammenholdt med 

det faktum, at yngelmængden reduceres, 

viser, at forårsbehandling med 

myresyre ikke kan anbefales. 

BEHANDLING MED KRÄMERPLA- 

DER DELT OVER TO PERIODER 

Hvis bifamilierne ikke skal på lyngtræk, 

kan det være en fordel at dele 

behandlingen med krämerplader op 

i to perioder. Første behandlingsperiode 

på 7 dage foretages umiddelbart 

efter honninghøst og under en 

del af indfodringen. Den anden behandlingsperiode 

på 14 dage foretages, 

når bifamilierne er fodret helt 

færdig. Det første forsøg med en sådan 

delt behandling gennemførte vi 

foranstaltninger for at forhindre udbrud 

er at bekæmpe parasitære lidelser 

og bakteriesygdomme hos bierne. 

om efteråret 1994 i 7 bifamilier. Ved 

start på første behandlingsperiode 

blev der åbnet et areal på 20 cm² i 

plasten. Krämerpladen blev fæstnet 

med tegnestifter i en tom ramme, 

som blev placeret lodret midt i stadet. 

På toppen blev der anbragt en 

foderbakke, som blev fyldt op med 6 

liter sukkervand. Efter afslutningen 

på første behandlingsperiode blev 

rammen med krämerpladen erstattet 

med en pakningsvæg, som blev 

sat ind bagest i stadet. Pladerne blev 

opbevaret køligt i tætsluttende emballage 

indtil næste behandlingsforløb, 

og bifamilierne blev fodret færdig 

mellem de to behandlinger. Under 

den anden behandlingsperiode 

blev krämerpladerne lagt vandret i 

staderne og trærammen til foderbakken 

blev anvendt som fordampningsrum. 

Arealet af åbningerne i 

plasten blev fordoblet til ialt 40 cm². 

Bierne trak uden problemer foderet 

ned under den første behandlingsperiode, 

og fungerede i øvrigt normalt 

under hele behandlingsforløbet. 

For at beregne effekten af krämerpladebehandlingen 

blev bifamilierne 

efterfølgende behandlet 

med Bayvarol Strips (på dispensation), 

hvorefter alle bier og materiel 

blev destrueret. Den gennemsnitlige 

daglige fordampning under de to 

behandlingsperioder lå på henholdsvis 

14, 5 gr. og 2,8 gr. I de 5 familier, 

hvor der var flere end 10 mider, var 

det gennemsnitlige antal mider som 

blev aflivet ved behandlingen med 

krämerplader og Bayvarol henholdsvis 

61 og 1, 4, hvilket giver en behandlingseffekt 

på 96,4%. 

Alle mider, som blev aflivet ved 

krämerpladebehandlingen, blev aflivet 

under den første behandlingsperiode, 

og forsøget viser, at en sådan 

behandling kan give en høj effekt. 

Den fordampede mængde myresyre 

under anden behandlingsperiode 

ville imidlertid næppe have været 

tilstrækkelig til at aflive mider. Så 

havde der været en reinvasion, ville 

det samlede resultat nok have været 

noget lavere. Fordampningen i anden 

behandlingsperiode må derfor 

øges, ved at man enten bruger en ny 

eller genopladet krämerplade eller 


ved, at man åbner et større areal i 

plasten. Der vil blive arbejdet videre 

med at udvikle denne behandlingsmetode. 

BEHANDLING MED KRÄMERPLA- 

DER UNDER HELE INDFODRINGS- 

PERIODEN 

Om efteråret 1995 blev der i 14 bifamilier 

foretaget behandling med 

krämerplader, som blev placeret lodret 

i staderne under hele indfodringsperioden. 

Der blev åbnet et 

areal på 20 cm² i plasten. I flere af 

staderne gik der nogle dage før bierne 

begyndte at trække foderet 

ned, og i et par af dem var det nødvendigt 

at afbryde behandlingen i et 

døgns tid, før bierne gik i gang med 

foderet. Den gennemsnitlige daglige 

fordampning beregnet som vægttabet 

af krämerpladerne, var i den første 

uge 16,3 gr., i den anden uge 3,2 

gr. og i den tredje uge 3,9 gr. Den 

totale fordampning var i gennemsnit 

168 gr. Varroaangrebsgraden i 

bigården var meget lav og der blev 

ikke foretaget nogen effektberegning. 

Fordampningen under første 

uges behandling lå på et lidt højere 

niveau end i det ovennævnte forsøg, 

og dersom man antager, at behandlingseffekt 

hænger sammen med 

mængde fordampet myresyre, kan 

man formode, at behandlingen også 

i dette forsøg kan have givet en høj 

effekt. 

Et problem med at foretage behandling 

med krämerplader, mens 

der fodres, er at indholdet af myresyre 

i vinterfoderet bliver højere, 

end hvis behandlingen foretages før 

eller efter indfodring. Hvilken rolle 

et højt myresyreindhold i vinterfoderet 

spiller, er endnu ikke helt klarlagt. 

I efteråret 1994 gennemførte vi 

følgende forsøg med 15 bifolk delt 

op i tre lige store grupper. En af 

grupperne blev ikke behandlet, 

mens de to andre blev behandlet 

med krämerplader placeret vandret i 

staderne. I den ene gruppe var arealet 

af åbningerne i plasten 4 cm² pr. 

ramme, og i den anden var arealet 8 

cm² pr. ramme. Bifamilierne dækkede 

7 rammer, og i hver stade var det 

sat ind i en foderramme som dækkede 

3 rammer. Den sidste totredjedele 

af vinterfoderet blev givet under 

behandlingen. Den gennemsnitlige 

fordampning under behandlingsperioden 

var 150 gr. i den ene gruppe 

og 242 gr. i den anden. Der blev taget 

prøver af vinterfoderet i november 

1994 og igen i maj 1995. En analyse 

viste, at indholdet af myresyre 

lå på næsten samme niveau ved de 

to prøvetagningstidspunkter. I den 

ubehandlede gruppe var det ca. 20 

mg/kg, i de behandlede bifolk var 

det henholdsvis 15-20 og 30-35 gange 

højere. Bifamilierne med det høje 

indhold af myresyre i vinterfoderet 

gik senere i vinterklynge end de andre 

familier, og de så også ud til at 

udvikle sig dårligere om foråret. Da 

der imidlertid er tale om et meget 

lille materiale, kan der ikke siges noget 

sikkert om sammenhængene, og 

forholdene må undersøges nøjere 

gennem nye forsøg. 

Vi har ved flere tilfælde taget ud 

prøver om foråret fra bifamilier, som 

det foregående efterår er blevet behandlet 

med krämerplader efter 

færdigfodring. Indholdet af myresyre 

har i disse prøver ligget 1-7 gange 

højere i forhold til indholdet fra de 

ubehandlede familier i ovennævnte 

forsøg. 

EFFEKTBEREGNING AF 3 UGERS 

KRÄMERPLADEBEHANDLING OM 

EFTERÅRET 

I flere af de bigårde, hvor der er 

foretaget en 3 ugers krämerpladebehandling 

om efteråret, har 

vi efterbehandlet med oxalsyre. På 

baggrund af nedfaldet under behandlingerne 

er krämerpladebehandlingens 

effekt blevet beregnet. 

I den forbindelse er effekten af oxalsyrebehandlingen 

sat til 82%. Dette 

tal er baseret på et forsøg, hvor vi 

talte restmider efter oxalsyrebehandlingen 

i 6 aflivede bifamilier. 

Det er en noget lavere effekt end de 

resultater, som er opnået i Schweiz 

(blandt andet omtalt i Deutsches Bienen 

Journal 8/95). Hvad der er årsagen 

til det, er ikke til at sige, men i 

kommende sæson vil forsøget blive 

gentaget i noget større skala. Tabel 

1 viser fordampningen af myresyre, 

nedfaldet af mider under de to behandling 

og den beregnede behandlingseffekt. 

Forskellen i fordampning 

mellem bigård 1 og de to andre 

er statistisk signifikant (p

TITELFORTEGNELSE 

EMNELISTE 

Januar 


U-landsbiavl 

Side 2 

Året der gik 

Side 3 

Månedens 

arbejde 

Side 6 

Biavl i Vestaustralien 

Side 9 

Flytning - nu 

nærmer afgørelsen 

sig! 

Side 12 

Test af brugsdronninger 

1995 

Side 14 

Pesticidrester i 

honning og 

voks 

Side 16 

Bayticol til 

varroabekæmpelse? 

Side 18 

Kort 

Side 21 

Annoncer 

Side 23 

Møder 

Side 27 


Udgivet af DANMARKS BIAVLERFORENING 

FORFATTERFORTEGNELSE 

TILBAGE TIL STARTSIDEN 

September 


Varroa 

bekæmp nu 

Side 257 

Månedens 

arbejde 

Side 259 

Bierne nord 

for Sahara III 

Side 262 

Biavl med nye 

ideer 

Side 265 

Honning 

analyser 

Side 268 

Mjødbrygning 

I 

Side 271 

Broder Adam 

Side 274 

Den sære 

sorte honning 

Side 276 

Kort 

Side 277 

Annoncer 

Side 279 

Møder 

Side 285 

Oktober 


Midler til 

varroabekæmpelse 

Side 290 

Månedens 

arbejde 

Side 291 

Bierne nord 

for Sahara IV 

Side 294 

Arsenik i myresyre 

? 

Side 298 

Mjødbrygning 

II 

Side 300 

Dansk 

Honning 

Side 304 

Apistanresistente 

varroamider 

opdaget i 

Østrig 

Side 305 

Annoncer 

Side 306 

Møder 

Side 316 

En vits 

Side 319 

Marts 



af HB 

Side 66 

Månedens 

arbejde 

Side 67 

Dansk honning 

- biavlernes 

stolthed 

Side 70 

Honningbien - 


Side 72 


Side 76 

Foderbakken - 

til fodring og 

varroa 

Side 79 

Præmie i skoleprojektet 

Side 82 

Bier i sne - 

hvad gør man? 

Side 83 

Kort 

Side 84 

Annoncer 

Side 86 

Møder 

Side 93 

November 


Temahæfte 

om 

U-landsbiavl 

Side 322 

Månedens 

arbejde 

Side 323 

Mjødbrygning 

III 

Side 326 

Biåret 1996 

Side 330 

Vinterdødelighed 

i Tyskland 

Side 300 

Dansk 

Honning 

Side 336 

Raps - på alvorlig 

nedtur 

Side 337 

Kort 

Side 340 

DBF 

Side 342 

Annoncer 

Side 344 

Møder 

Side 350 

Indsat temahæfte 

om 

"Biavl i 

Troperne". 

130. ÅRGANG 1996 

April 


Mange døde 

bifamilier 

Side 98 

Månedens 

arbejde 

Side 99 

Nordisk biråd 

Side 102 

Bierne i det 

tropiske 

Afrika 

Side 104 

Nassenheider 

fordamperen 

Side 108 

Dronningceller 

- hvordan skal 

de se ud ? 

Side 110 

Vinter- eller 

forårsdødelighed 

Side 113 

Kort 

Side 114 

Annoncer 

Side 116 

Møder 

Side 123 

December 


Et nyt år 

venter 

Side 352 

Månedens 

arbejde 

Side 353 

Bipestsituationen 


Side 356 

Dronesamlingsplads 

Side 358 

Dansk 

Honning 

Side 361 

Kort 

Side 362 

Spørgeskemaundersøgelse 

Side 364 

Årets 

juleopskrifter 

Side 368 

Annoncer 

Side 369 

Møder 

Side 380 

5 

Maj 


Leder 

Side 130 

Månedens 

arbejde 

Side 131 

Hovedgeneralforsamling 

Side 134 

Konstituering 

Side 139 

Kommentarer 

til honningsituationen 

Side 140 


og EB's 

beretning på 

HGF 

Side 140 

Scandic Food 

Side 141 

Kort 

Side 145 

Annoncer 

Side 146 

Møder 

Side 156 

Indsat 

Temahæfte 

om honning 

BIAVL I 

TROPERNE 

Juni 


Dansk Biavl i 

top 

Side 162 

Månedens 

arbejde 

Side 163 

Knud Hvam 

Side 166 

Honningbiernes 

arvelige 

anlæg for udrensning 

af 

død yngel 

Side 170 

Biforgiftninger 

Side 172 

Forårets 

nosemaprøver 

Side 174 

Annoncer 

Side 174 

Møder 

Side 189 

T I D S S K R I F T F O R B I A V L 

HONNING 

Juli 


Copa - et feriested 

Side 194 

Månedens 

arbejde 

Side 195 

Nyt fra bipestforskningen 

Side 198 

Bierne nord 

for Sahara 

Side 201 


A/S 

Side 205 

Kort 

Side 208 

Annoncer 

Side 210 

Møder 

Side 221 

APIDEA 

Fagskrift om biavl. 4. gang aar nr. 1, april 1996 

INDHOLD 

SLAGET ER TABT 

SLAGET ER TABT - I DEN- I DENNE OMGANG 

NE OMGANG ................. 1 Det er med stor forstemthed, at vi mÂ konstatere, s 

aktive medvirken i forarbejdningen og afsÊtningen a 

VARROA-MIDENS POPUres 

honning er slut. 

LATIONSDYNAMIK BE- 

LYST VED MODELLERING 1 Den 1. april 1996 mÂtte vi erkende, at vi blev tab 

langvarig priskrig pÂ honningmarkedet. Sammen med 

VIRUSER SOM ANGRIBER hovedaktionÊrerne Ella og Henrik Jensen mÂtte vi sÊ 

HONNINGBIER - EN OVER- aktiverne iking i V Honning A/S. 

SIGT................................ 

4 Dr¯mmen om, at vores honning skal tilbydes -forbrug 

ne, som det mangfoldige, velsmagende og helsebringe 

VARROABEK MPELSE I 

NORGE ........................... 

7 naturprodukt honning , er nÂr vi henter den hos bierne, 

har lidt skibbrud, og vi mÂ endnu en tid fortsÊtte 

ensartet plastik produkt til discountpriser 

. 

Vi har med meget dyre lÊrepenge bl.a. lÊrt, at bia 

f¯rst og fremmest er n¯dt til at organisere sig omk 

sÊtningen af deres honning, hvis biavlerne skal hav 

chance for at fÂ en anstÊndig pris. EB 

Biavlernes muligheder for at afsÊtte deres honning 

nu, efter priskrigen, stÊrkt begrÊnsede. Derfor vil 

APIDEA er et fagskrift udgivet det kraftigste opfordre jer biavlere til at slutte 

af Erhvervsbiavlernes Branche- Honningsalg eller EB, for at biavlerne sammen kan o 

organisation i samarbejde med 

de bedst mulige vilkÂr , for afsÊtningen af deres honning 

konsulenterne i Danmarks Biavlerforening. 

Faglige indlÊg 

fra lÊserne modtages gerne. OP AF ASKEN STEG FUGL FÿNIX. 

Formand 

Anders Glob 

Anders Glob 

VARROA-MIDENS POPULA TIONSDYNAMIK BELYST VED 

M¯rkevej 5, Thorsager 

8410 R¯nde. Tlf. 86 37 92 10 MODELLERING 

Forretningsf¯rer: 

Af Rolf Theuerkauf, Institut for ÿkologi og MolekylÊr Biologi, 

Mogens Kirsten 

sektion for Zoologi, Den eterinÊr Kgl. - og V Landboh¯jskole 

Eskebjergvej 14, Hundstrup & Camilla J. Br¯dsgaard, Forskergruppe Biavl, Statens Planteav 

5762 Vester Skerninge 

En computermodel, hvis formÂl er et bachelorprojekt pÂ Institut for 

Tlf. 62 24 22 40 

at simulere (efterligne) arroa-mi- V ÿkologi og MolekylÊr Biologi. 

dens (Varroa jacobsoni ) populations- Den matematiske model, som blev 

Redakt¯r: 

dynamik (udvikling), blev afpr¯vet benyttet, er udviklet af Ingemar Fr 

Carsten Wolf Hansen 

og sammenlignet med resultater fra es, Sveriges Lantbruksuniversitet, 

Seksh¯jvej 3 

en dansk bigÂrd, hvor der blev betuna. 

Modellen kan fÂs ved henven- 

Fannerup Mark 

handlet med mÊlkesyre om forÂret. delse til I. Fries. For at bruge mo 

8500 GrenÂ 

Dette arbejde blev udf¯rt som led len, i skal man have adgang til soft- 

Tlf. 86 33 90 01 

Erhvervsbiavler nes Brancheorganisation1 

August 


Optimisme 

Side 226 

Månedens 

arbejde 

Side 227 

Ministadet 

Side 230 

Pollen 

Side 232 

Forladte 

bigårde 

Side 234 


Side 236 

Bierne nord 

for Sahara II 

Side 238 

Problemregning 

Side 241 

Kort 

Side 244 

Annoncer 

Side 245 

Møder 

Side 254 

HI Park 411 . 7400 Herning . Tlf. 96 26 96 26 . Fax 96 26 96 27 

Produceret af elbo grafiske hus a-s

Tidskrift for Biavl 1996

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?