Tidskrift for Biavl 1996

20
handlerforretning sælger
Bayticol ? "Nej, det gør jeg
ikke."
Mener du, enhver biavler
blot kan gå igang med
at anvende bayticol. "Nej,
jeg er blot nysgerrig for at
se, om Danmarks Biavlerforening
og miljømyndighederne
ville kunne se mulighederne
i dette middel".
Har du nogle dårlige erfaringer
med anvendelsen
af Bayticol? "Et år, hvor vi i
nogle bifamilier doserede
Bayticolen forkert, døde
der en del bifamilier".
ANVENDELSEN AF
BAYTICOL ER
BETÆNKELIG
Anvendelsen af pyretroider
har indenfor de sidste mange
år fundet stor udbredelse.
Specielt fordi man har
kunnet bruge væsentligt
mindre aktivt stof til bekæmpelse
af skadedyr i forhold
til tidligere. Det er tydeligt,
at de aktive stoffer
er betydeligt mere virksomme
overfor omgivelserne.
Et regneeksempel, som
man har lavet i Ringkøbing
Amt viser, at ved sprøjtning
af pyretroidet cypermetrin,
viser det sig, at stoffet i 1 liter
blandet sprøjtevæske er
så aggressivt, at væsken
skal fortyndes 10 mill. gange,
for at den ikke er dødelig
for vandlevende insekter.
Sagt på en anden måde,
så er midlet dødeligt for de
vandlevende insekter i en
koncentration, som er lavere
end den hidtil eksisterende
detektionsgrænse (detektionsgrænsen
er den laveste
koncentration af et
middel, som en kemiker
med de hidtil kendte metoder
er istand til at finde).
Dyr dør, uden man er istand
til at opdage midlet.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/96
At man ikke har kunnet
finde det aktive stof fra
Bayticol og eller for den
sags skyld fra Bayvarol i
honning skyldes, at midlet
ikke er blevet anvendt mere
end et par år indenfor biavlen
(se også artiklen om pesticidrester
i voks og honning
i Østrig).
En parallel kan drages
til Apistan med det aktive
stof fluvalinat indlejret i
plaststrimler, ligesom hos
Bayvarol. Dette middel har
efterhånden været anvendt
i mange lande i omkring 10
år. Her var man i starten
overbevist om, at dette ikke
ville kunne give restkoncentrationer
i voks og honning.
Sandheden idag er anderledes.
Hos Apistan-strimler var,
specielt i Italien, biavlerne
hurtigt ude med et tilsvarende
middel, som hedder
Klartan. Et middel, som ikke
var beregnet til biavl. Midlet
har det samme aktive
stof som i Apistan. Også her
selvdoserede man. Parrallelen
til Bayticol er slående.
Som det har kunnet læses
tidligere i tidsskriftet, er der
idag udviklet resistens over
for Apistan/Klartan således,
at biavlerne i store dele af
Italien igennem de sidste
to år har mistet mange tusinde
bifamilier. Samtidig
har man opdaget, at mider,
som er resistente over for
Apistan/Klartan også er resistente
overfor Bayvarol/
Bayticol. Alene dette eksempel
viser faren ved at
selvdosere Bayticol. Den resistente
mide kan hurtigt
udvikles i Danmark.
FAREN
At anvende Bayticol over
lang sigt er meget betæn-
kelig pga.:
* faren for rester i honning.
* faren for rester i voksen
og andre biprodukter.
* faren for at varroamiderne
udvikler resistens
over for pyretroiderne.
* at Bayticol ikke er et af
myndighederne godkendt
bekæmpelsesmiddel, hvorfor
brugerer af dette middel
kan politianmeldes.
Mener man sig som biavler
ikke istand til at klare
sig med myresyre, mælkesyre,
droneyngelfjernelse,
dronningindespærring og
varmebehandling, anbefales
det, at man fremskaffer
sig Bayvarol som bekæmpelsesmiddel.
Det kan fås
ved henvendelse til en dyrlæge,
som har fået en udleveringstilladelse
hos Sundhedsstyrelsen.
❑
LITTERATURLISTE OVER
PESTICIDARTIKLER I TFB
DE SIDSTE 2 ÅR
Kristiansen,P. 1995.
Pesticidrester i voks og
honning. I dette nr. af
TfB.
Brødsgaard, C.J. &
Hansen, H. 1995. Varroa,
pesticider, rester og konsekvenser.
Apidea i Tidskrift
for Biavl nr. 10 side
2.
Hansen, H. & Brødsgaard,
C. 1995. Pesticider
til varroabekæmpelse.
Temahæfte "Biavl med
varroa" i TfB nr. 3. side
28-29.
Effler, J. (dansk oversættelse).
1994. Pesticidrester
i honning. TfB 2/94
side 42-43.
Moosbeckhofer, R.
(dansk oversættelse). Resistens
imod pesticider.
TfB 2/94 side 44-45.