Tidskrift for Biavl 1996

Foto: Erling Beck
En god podehonning kan laves ved at overrøre honningen, således at
røresnegl og boremaskine kan stå af sig selv i honningen. Her er
krystallerne meget fine og virker nu som en meget fin podehonning.
Foto: Flemming Vejsnæs
18
givet på etiketten og med
en afvigelse på maksimalt
2%, altså 9 gram. Men gennemsnittet
af ca. 36 dåser/
glas skal være temmelig nøjagtigt.
SMELTNING
Mange biavlere foretrækker
at behandle, røre og sætte
på dåse/glas straks efter
slyngningen. Mange mener,
det giver den bedste og
mest skånsomme behandlede
honning. Honningcentraler
og biavlere, som ønsker
at sætte meget honning på
dåse, kan være tvunget til
at lade honningen stå på
TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA: HONNING/96
stor emballage (25 kg spande)
og grovkrystallisere.
Hen på vinteren vælger de
så at smelte honningen og
så behandle den.
Honning må kun opvarmes
til en temperatur på
max. 44 O C i følge honningbekendtgørelsen.
Der findes mange forskellige
anordninger til
smeltning af honning. Den
grovkrystalliserede honning
anbringes i et varmerum,
hvor temperaturen er termostatstyret.
Det er mere
vigtigt at måle temperaturen
i honningen, end det
er vigtigt at måle tempera-
turen i varmerummet. En
simpel måde for en hobbybiavler
er at anbringe en
60 Watts pære i en isoleret
kasse. Pæren skal være termostatstyret.
Her vil honningen
langsomt smelte.
Under hele smeltningsprocessen,
som kan tage op til
3-4 dage, skal man røre den
smeltede honning dagligt,
for at få blandet smeltet og
grovkrystalliseret honning
op. Ved smeltningen gælder
det om at få fjernet alle
krystaller, derfor er den
smeltede honning først klar,
når den ligner nyslynget
honning. Afbryder man
smeltningen på et tidligere
tidspunkt, vil honningen tage
struktur efter de tilbageblevne
krystaller. Når honningen
er færdigsmeltet,
skal den afskummes og finsis.
Ønsker man at pode
den nysmeltede honning,
skal den før blandingen stå
et døgn, sammen med podehonningen,
så de opnår
den samme temperatur (14-
18 O C).
Færdigbehandling af
den nysmeltede honning
foregår herefter som nævnt
under røring og/eller podning.
LOT-MÆRKNING AF HONNING
Mærkning af honning skal laves sådan, at det er muligt at tilbagekalde
et vareparti af honning, hvis man finder honning, som
er behæftet med fejl.
Lot-mærkning af honning kan gøres på mange måder. Den mest brugte
måde er at forsyne en vare med "mindst holdbar til dato". Da honning
er fritaget for datomærkning, vil det for de fleste biavlere være lettere
at lave en mærkning på små labels. Koden skal her være L efterfulgt af
et tal, som angiver hvilket parti varen tilhører. Fremstilles der kun honning
en gang årligt, foreslås at Lot-mærkningen sker ved angivelse af L
efterfulgt af årtallet.
Hvis der slynges flere gange i løbet af en sæson, skal det angives
med en løbende tal eller bogstavskode (f.eks. L1, L2, L3 eller L2A, L2B).
Oplysningen skal være synlig, let læselig og uudslettelig. Mærkningen
kan laves på små labels, trykt eller skrevet. Lotmærkningen kan
godt laves i bunden af honningglasset.
Kilde: Bekendtgørelse nr. 165 af 15. marts 1991 om mærkning af levnedsmidler
og TfB nr. 10/1993, side 330.