Tidskrift for Biavl 1996

Redeindgang lavet af voks og propolis på
rede af svedbi.
uden høje træer kan der
sættes kunstige redepladser
op i form af en skråtstillede
stammer. Det bruges bla. i
Vietnam.
Apis laboriosa ligner
meget dorsata, og er måske
samme art, men hører til i
Himalaya højt oppe i
bjergene. I områder som
det nordlige Malaysia foregår
næsten al honningproduktion
ved indsamling fra
kæmpehonningbier.
De indfødte asiatiske
honningbiracer bukker ikke
under for varroa-angreb.
De har i tidens løb udviklet
en evne til at rense miderne
af selv, til gengæld kan de
plages af andre parasitter
og alvorlige sygdomme.
4
BIER BRUGT TIL BIAVL I
AFRIKA
De afrikanske honningbier
er af den samme art som de
europæiske.
Også i Afrika er der forskellige
racer af honningbier
med forskelligt udseende
og adfærd. Der er de seneste
år gjort fund af vilde familier
af den asiatiske
dværgbi i Sudan, ellers er A.
mellifera også her den eneste
honningbi, der holdes
som husdyr.
BIAVL I TROPERNE TFB/96
Det er typisk for de fleste
racer af afrikanske bier,
at de forsvarer sig meget
voldsomt, hvis de føler sig
truede.
De bier, der lever højest
oppe på bjergskråninger er
fredeligere end lavlandsbierne,
men der kan også være
stor forskel fra bifamilie
til bifamilie.
De afrikanske honningbier
sværmer som regel 5-7
gange om året, og rømmer
meget let, også selv om de
har yngel.
De brodløse bier findes
kun i troperne - der findes
mere end 800 arter. De
mindste arter er ikke større
end 2 mm, de største er på
størrelse med en dansk
honningbi. De er sociale bier
lige som honningbierne
med dronninger, droner og
arbejdere. Men deres reder
ser helt anderledes ud - som
en kombination af et omvendt
hvepsebo og en humlebirede
bygget af voks og
propolis. De bygger i hule
stammer og grene eller i
forladte termitboer eller i
jorden,
Vilde honningbifamilier
kan findes næsten over alt -
de bygger både i hule træer,
frit under en gren, i huse,
klippehuler og i de mange
typer bistader, der findes.
Men i tættere befolkede
og opdyrkede egne er
de flere steder i tilbagegang.
BIAVLENS ALDER
De ældste spor af menneskets
udnyttelse af honningbier
stammer fra
hulemalerier i Frankrig og
Spanien. Billederne viser
mennesker, der fra stiger
høster honning fra vilde bifamilier.
Billederne er måske
omkring 13.000 år gam-
le.
De ældste tegn på
egentlig biavl stammer fra
Afrika og Asien.
I Ægypten er der fundet
beskrivelser af biavl i lerkuber,
der er ca. 4.500 år gamle,
og der er fundet spor af
biavl i Asien med omtrent
samme alder.
BIAVLENS BETYDNING I
TROPERNE
Biavl forbindes som regel
med voks -og honningproduktion.
I virkeligheden er biernes
værdi som bestøvere af
de dyrkede planter meget
vigtigere. I Danmark plejer
vi at vurdere værdien af bibestøvningen
til at være ca.
10 gange så stor som værdien
af honningproduktionen.
I troperne kan værdien
af biernes bestøvning være
meget større - måske 100
gange så stor som værdien
af honningen.
Det er et problem, at de
fleste undersøgelser af insektbestøvning
af kulturplanter
er foretaget i tempererede
egne - der mangler
undersøgelser af bestøvningsforholdene
for en
lang række vigtige tropiske
afgrøder.
Biernes betydning varierer
fra land til land og fra
afgrøde til afgrøde, men i
de fleste landbrug, havebrug
og frugtplantager i
troperne er 80 - 90 % af de
dyrkede arter helt eller delvis
afhængige af bibestøvning
for at give ordentlige
udbytter. Det kan bla. bedømmes
ud fra blomsternes
form og farve og pollentype.
Der er eksempler på
fordobling af udbytter ved
tilførsel af bier til bestøv