Tidskrift for Biavl 1996

istader i Australien er lavet
af træ. Alle biavlere
bruger opstabling og alle
kasser indeholder hoffmans
rammer. Disse tre ting sammenholdt
med, at det er i
Australien, gør at det hele
er groet sammen. Så for bare
at få skilt familien ad, er
det nødvendigt med denne
„slangekvæler“.
VINTERHONNING
Afstandene er store i
Australien. Der er langt
mellem de forskellige slags
natur. Og en yderst vigtig
grund til, at man kan producere
så meget honning,
er at man flytter efter
blomsterne og dermed honningen.
Foråret starter så
langt som 350 km nord for,
hvor vi boede. Helt ude ved
kysten. Her trækker bierne
på lave buske og vilde
blomster. Når vi kommer til
oktober, holder det op med
at regne. Varmen sætter ind
og vi flytter sydpå. Det bliver
nu så tørt, at det eneste,
som kan afsondre nektar,
er træerne. Resten er
tørret hen. Vi følger så skovene
længere og længere
sydpå, og endte 5 - 600 km
syd for hvor vi boede. Hvis
de er heldige, som de siger,
ja så er der 6 ugers vinterpause,
hvor de ikke kan finde
trækkilder til bierne.
Men er de uheldige, ja så
arbejder bierne hele vinteren
igennem. Da jeg kom
derned, startede vi med at
slynge vinterhonning!
SLYNGERUM
Slyngerummene er et afsnit
for sig. Tidligere (men også
nu, her hvor krisen strammer),
ja der indrettede man
en campingvogn til et komplet
slyngerum. Skrællemaskine,
slynger, filtre, gene-
rator osv. Og slynger så
honningen på stedet. Men
også australiere bliver mere
„magelige“, så man går mere
og mere over til at køre
hjem og slynge honningen
der (aftensmaden smager
som regel også bedre hos
madmor). Slyngerummene
bliver mere og mere automatiske
og dermed effektive.
På vort anlæg kunne to
mand nemt slynge 2,5 tons
på en arbejdsdag. Men dette
anlæg er faktisk også det
første af sin slags. På det
sidste nye - som jeg dog
kun så tegninger af - kunne
en mand slynge 7,5 tons på
en 8-timers arbejdsdag!
ALENE MED
GIFTSLANGER
Grundet de store afstande,
ja så tilbringer vi meget tid
på landevejen. Og brændstof
er dyrt. Da prisen på
honning kun er 4 kr. pr kg,
ja så forsøger man selvfølgelig
at minimere antallet
af timer på vejene. Vi pakker
derfor sovepose, telt og
en stor madpakke, og så
blev vi derude i „bushen“ i
op til en uge af gangen.
Der levede vi så helt alene i
verden. Eller næsten. For
der var jo en del vilde dyr
også. Kænguruer, papegøjer,
vilde kaniner, giftige edderkopper,
slanger og skorpioner.
Jeg var lidt angst til
at begynde med. Men til
sidst lærer du at leve med
dem og bare nyde det. De
giftige edderkopper er ofte
de flotteste, slanger er slet
ikke slimede og ulækre, og
når vi en dag synes vi havde
fortjent en lille pause, ja så
smed vi sløret, og gik på
opdagelse efter vilde orkideer
og kødædende planter.
Jeg vidste ikke, der var
så varmt i Australien. Jeg
vidste heller ikke, at bierne
var så aggressive. Som beskyttelse
mod bierne bestod
vor påklædning af lange
bukser og langærmet skjorte.
Oven på det havde vi en
kedeldragt. På fødderne
bærer vi store læderstøvler,
og for at undgå bid fra en
evt. slange som var krøbet i
skygge under et bistade, ja
så benytter man en tyk nylon
beskytter, som går fra
skoene og op til knæerne.
Om halsen bærer du et
håndklæde til at opsamle
sved. Til sidst bærer du hat
med slør og et par handsker,
som når op over albuen.
Iført denne kostume begynder
du at arbejde. Den
varmeste dag viste termometeret
43 grader i skyggen,
og vi stod stort set i solen!
På sådan en dag drikker
du op mod 10 liter vand
- igennem sløret! ❑
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 1/96 11