Tidskrift for Biavl 1996

le vælge de dronninger,
man vil tage larver fra. Principielt
skal man kun vælge
det bedste avlsmateriale og
kassere alt andet. Principielt
skal man også bevare en
stor diversitet. Det sidste
betyder, at man skal bevare
alt muligt avlsmateriale,
som teoretisk kan rumme
en egenskab, som vil vise
sig værdifuld. Jeg skal ikke
sige meget om Læsø-sagen,
men den er blevet en sag,
fordi de to principper er
uforenelige, og fordi der er
nogen, der ikke har forstået
værdien af stor diversitet.
Man må indrette sig på en
mellemting. Når man begynder
at fuske med avl af
egne dronninger, kan man
lige så godt begynde med
at vælge avlsdyr ud blandt
sine egne dronninger, som
man kan købe gode avlsdyr
af dronningavlere eller man
kan skaffe larver eller æg
fra gode avlsdronninger. Senere
kan man krydse forbedrende
egenskaber ind,
ved at sende nogle jomfrudronninger
på parrestation.
De vil så hente gener med
hjem, som man eventuelt
kan avle videre på, hvis de
renparrede dronninger viser
tegn på gode egenskaber.
En fortsættelse af avl
frem imod givne avlsmål vil
kræve, at man veksler mellem
indavl og udavl. Det
kan man læse om hos flere
forfattere.
AVL EFTER
VARROATOLERANS
Jeg nærer ingen tvivl om, at
der blandt de bier, vi har,
findes gener, der tilsammen
giver egenskaben varroatolerans.
Der kan derimod
være mange forskellige bud
på, hvordan man får generne
fundet og kombineret
sammen. Under alle omstændigheder
er det et detektivarbejde,
enhver kan
deltage i, hvis man kan arbejde
systematisk efter en
teori og gøre præcise iagttagelser.
Succes i eftersøgningen
er betinget af mange
ting. Først og fremmest
diversiteten. Hvis vi alle har
bier, der, når alt kommer til
alt, alle nedstammer fra de
samme få enkeltindivider,
så er chancerne ikke store.
For det andet må man have
en strategi, der omfatter en
målemetode til at skelne,
om en familie klarer sig
bedre end en anden. For
det tredie, og det er afgjort
det sværeste, må man også
kunne se det, man ikke ønsker
eller forventer at se.
Det er et alment menneskeligt
træk, at man lukker øjnene
for de dårlige sider og
i fantasien føjer ekstra kvalitet
på de gode sider af
det, som man har avlet sig
frem til. For at undgå det,
kan man f.eks. afprøve sine
dronninger ved at lade to
søsterserier stå i samme bigård
og vurdere hver dronning
for sig. 5 af ‘fin’ og 5
af en mere tilfældig afstamning.
Man må få en anden
til at blande de to søsterserier,
ved at give dem et sæt
rygnumre, så at den, der
passer og vurderer ikke ved,
hvem der er hvem, før testperioden
er slut. Først da
må det afsløres, hvilke der
er af ‘fin’ herkomst, og hvilke
der er af tilfældig oprindelse.
Sammenligninger af de
to serier kan ske på mange
måder. Man kan se bort fra
bedste og dårligste resultat
for begge serier og vurdere
resten. Man kan sammenligne
gennemsnit, og man
kan se på forskellen mellem
bedste og dårligste søster i
hver serie. ❑
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 11/96 325