Tidskrift for Biavl 1996

ger at fylde boet op i forberedelse
til sværmning. Æggene
vil normalt blive større,
når familien når sværmtilstand,
idet dronningens
æglægning nu begynder at
formindskes, fordi der ikke
længere er god plads til
mange æg. Dronningen
fodres stadig voldsomt, og
når hun ikke kan komme af
med æggene, bliver de simpelthen
større - en vægtforøgelse
på 20% eller mere er
ikke ualmindeligt. Et større
æg frembringer et større
foster - en større larve - og
hvis tingene bliver ved med
at foregå harmonisk - en
større jomfru. En større
jomfru bliver som regel også
en bedre dronning: Kirtler
og æggestokke er veludviklede,
appetitten er stor
og hendes personlighed
præger familien kraftigt. En
stor jomfru antages bedre
af bierne, parringsprocenten
på sådanne dronninger
er bedre, de lever længere
og lægger flere æg. Begrebet
„stor“ eller „lille“ er relativt.
Det skal ses i lyset af,
hvordan de pågældende bier
normalt laver deres dronninger.
Nogle linier laver altid
store dronninger, andre
laver mindre dronninger.
Æggenes relative størrelse
forøges også i sensommeren
og efteråret, når der
laves vinterbier og dronningens
æglægning begynder
at formindskes. Den formindskede
æglægning tolkes
ofte af bierne som, at
dronningen er begyndt at
fejle og de laver dronningceller
midt på tavlerne - de
såkaldte skifteceller. Fra sådanne
skifteceller fremkommer
ofte meget store
dronninger. Fødselsvægten
kan være over 300 mg.
SÅ MEGET OM
ÆGGENE
Når larven er klækket og
antaget som dronninglarve,
begynder bierne at fodre
den med dronningfoder.
Denne saft er i de første minutter
tyndtflydende og
vandig i udseende. Den bliver
placeret ved larvens hoved,
så larven med det samme
kommer i kontakt med
den, når den vrider sig
rundt i cellen. Den del af
det, som larven ikke æder
med det samme, ilter og
koagulerer efterhånden
som den skubbes mod cellens
sider og bund, når ny
foder tilføres. Larven æder
nu alt, hvad den kan, og efterhånden,
som den vokser,
skifter den hud - ca. en
gang i døgnet. Efter 6 dage
er larven fuldt udvokset og
kan ikke længere ligge
sammenfoldet i cellen
ovenpå det resterende foder.
Den strækker sig i cellen
og begynder at sno hovedenden
mod cellens
bund. Bierne bemærker larvens
bevægelser og indsnævrer
hullet så larven ikke
glider ud, og langsomt
Et vellykket
hold
celler. 19
ud af 20
antagne.
ensartede
og velformede.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/96 111