Tidskrift for Biavl 1996

Tv. En tidligere tilsendt prøve til Forskergruppe Biavl. Prøven er værdiløs.
Th. Forgiftede bier, som ligger med tungen strakt ud og vingerne
fastlåst på ryggen. Bemærk mange bier med pollen.
174
godkendelseslisten. Der er
dog endnu et antal tilbage,
som enten er mærket Farlig
for bier eller Meget farlig
for bier. Det kan være svært
for såvel biavlere som sprøjtefolk
at vide, hvor farlige
de enkelte midler er ved
normal anvendelse i praksis.
Der er nu indført et EU-begreb
-Risikokvotienten- (RK)
som kan lette vurderingen
af de enkelte midlers bifarlighed.
Risikokvotienten er
baseret på to faktorer, 1)
aktivstoffets specifikke giftighed
(LD 50 værdi) og 2)
den mængde aktivstof der
anvendes pr. hektar, (se forklaringen
nedenfor tabellen).
Risikokvotienten udtrykker
derved med et enkelt
tal den relative risiko
mellem forskellige midler
anvendt i den anbefalede
dosis. Man skal huske, at
med stigende talstørrelse
øges risikoen for bier. I tabellen
er vist de vigtigste
bifaremærkede insektmidler
i de to faregrupper.
De viste LD 50 værdierne
er fra L.D. Atkins:(1981) Re-
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 6/96
dusing Pesticide Hazards to
Honey Bees, USDA. Leaflet
2883, samt fra de respektive
kemikalieproducenters pesticidbeskrivelse.
Gram aktivstof
pr. hektar er fra publikationenPlantebeskyttelsesmidler
(1995), der er udgivet
af Statens Planteavlsforsøg.
Der kan ikke gives nøjagtige
udtryk for, hvornår
et plantebeskyttelsesmiddel
er farlig for bier. Som en
tommelfingerregel kan det
siges, at en RK under 50 almindeligvis
er ufarlig for bier.
De syntetiske pyrethroider
vil ofte ligge i området
RK = 40 - 150. Nogle dog
højere. Hvis RK nærmer sig
400 - 600 er der grund til at
være opmærksom på eventuelle
følger. Over dette
område vil der være stor
sandsynlighed for at der
kan anrettes betydelige
skader. Mange faktorer kan
dog spille ind og kan forrykke
forholdet i begge retninger.
PESTICIDBLANDINGER
Almindeligvis regnes der ik-
ke med, at aktivstoffer i
blanding forstærker virkningen
for et enkelt eller
for begge stoffer. Nyere undersøgelser
har dog vist, at
visse svampemidler, som
iøvrigt er ugiftige for bier, i
blanding med visse pyrethroider
kan forstærke pyrethroidernes
giftighed hos
bier i betydelig grad. Det er
endnu ikke klart, hvad årsagen
er til dette.
VED EN FORGIFTNING
I sprøjteperioden er der
fortsat god grund til at holde
øje med biernes trivsel.
Kommer man ud for et forgiftningsproblem,
bør man
tidligst muligt indhente alle
oplysninger om den eller de
sprøjtninger, som kan være
årsag til skaden - også om
der har været anvendt midler
uden bifaremærke i
blanding med bifaremærkede
midler.
Hvis man ønsker at få
biprøver undersøgt ved Statens
Planteavlsforsøg, Forskergruppe
Biavl, skal prøverne
forsendes i vandsugende
materiale (ikke plasticposer)
samt ledsaget af
flest mulige oplysninger om
årsagssammenhæng og skadeomfang.
❑