Tidskrift for Biavl 1996

FYNS HONNINGSALG
Fyns Honningsalg er nu det eneste tilbageværende biavlerejede
selskab. Selskabet slikker sår efter sidste års turbulente honningsituation
og skal nu lige før tidsskriftet går i trykken have sin
generalforsamling, hvor selskabets videre skæbne skal afgøres.
Tidsskriftet har besøgt Werner Jensen (formand) og Finn Christensen
(bestyrelsesmedlem).
Fyns Honningsalg - er det et
selskab, som sælger fynsk
honning?
Nej - Fyns Honningsalg
blev dannet i 1966 af en
gruppe biavlere i Odense.
Dengang hed det Fyns Honningcentral.
Det var Hans
Viggo Pedersen, som i sin
tid tog handsken
op, og
han blev da
også den førsteforretningsfører,
og
efter ham
fulgte hans
søn, Bjarne Pedersen.
På det
tidspunkt var
det oppe i tiden
at danne
fællesskaber.
Året i forvejen
var den jyske
og den sjællandskehonningcentral
blevet dannet.
Lige netop i de år følte
biavlerne behov for at sikre
afsætningen af deres honning
på en fornuftig måde.
Formålet var specielt at
kunne opbevare honningen
fra gode høstår. Vi ville gerne
lave en markedsregulering
for at stabilisere priserne.
Vi følte dengang, at biavlerne
blev dårligt be-
handlet af grossisterne, som
ikke holdt deres aftaler. Priserne
var for svingende. Prisen
dengang var i øvrigt 5
kr. pr. kg på stor emballage.
I starten blev der behandlet
en 40-50 tons honning
pr. år, mens der i de
gode år nu behandles et
par hundrede tons.
I 1990 var Biavlernes
Handelsselskab på Sjælland
i vanskeligheder pga. afsætningssituationen.
Vi fusionerede
med dem for at
redde stumperne. Det jyske
selskab var allerede da forlængst
gået i sig selv. Vi er
et landsdækkende selskab
på trods af vores navn.
At honningselskaberne
har haft det svært, skal der
ingen tvivl være om. Det
generelle problem igennem
årene har været afsætningsvanskeligheder.
Vi må
erkende, at vi er dygtige biavlere,
men ikke gearet til
de mekanismer, der ligger
bag afsætning. Her må vi
fremover gribe
til professionel
hjælp.
Et af vore
problemer har
nok været, at
man på et tidspunkt
lavede
Fyns Biavlscenter,
som vi ikke
havde noget at
gøre med, andet
end at vi
fik vores honning
behandlet
der. Biavlscentretproducerede
jo udenlandsk
honning, mens vi
kun beskæftigede os med
dansk honning. Vi betalte
en fast pris for at få honningen
behandlet, samt vi
havde ansat en forretningsfører,
som samtidig også var
medejer af Fyns Biavlscenter.
Biavlerne kunne ikke
skelne mellem disse selskaber.
Af
Flemming
Vejsnæs
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/96 205