Tidskrift for Biavl 1996

DRONNINGCELLER - HVORDAN
SKAL DE SE UD?
Af
Jan Olsson
110
En læser fandt en dronningcelle på over 5 cm.
Sendte den til tidsskriftet, for at spørge til den. Vi
sendte den videre til Jan Olsson.
Når man ser en dronningcelle
som den afbildede -
over fem centimeter lang -
kan èns reaktion umiddelbart
godt være: Du godeste!
Sikken en stor dronning
den må indeholde!
Men når man så
lærer den pågældende
dronning
nærmere at kende,
vil man i langt de
fleste tilfælde erfare,
at hun ikke engang
lever op til en
almindelig acceptabel
standard, men
snarere er så ringe,
at hun enten ikke
får lov at leve af bierne,
ikke bliver parret,
eller dør eller
bliver skiftet ret hurtigt.
Hvorfor nu det?
Cellen ser da
fantastisk ud?
Lad os kigge lidt på
en dronninglarves
betingelser og adfærd,
fra før ægget lægges
til larven er forpuppet.
Hos de forskellige biracer
er der forskel på dronningensæglægningskapacitet
og på arbejdernes fo-
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/96
dersaftkirtlerskapacitet.Gennem iagttagelse af
de forskellige biarter og -
racers yngellejer har jeg bemærket,
at der er stor forskel
på æggenes størrelse,
og at æggenes størrelse er i
direkte relation med, hvor
mange æg den pågældende
dronning lægger eller
har lagt indenfor de sidste
dage. Visse arter af orientalske
bier lægger meget
store æg (apis florea) selv
om bierne er små. Til gengæld
lægger dronningen
ikke mange æg. Visse linier
af Buckfastbier
lægger op til 4.000
æg om dagen eller
mere. Til gengæld
er æggene små.
Men den store kapacitet
i arbejdernes
fodersaftkirtler
kompenserer for
fosterets lille størrelse
og der fremkommer
til sidst bier
af normal størrelse.
Den første
faktor, der har indflydelse
på den resulterendedronnings
fysiologiske
kvalitet er derfor
æggets relative
størrelse - hvor
stort det er i forhold
til størrelsen
på de æg, moderen
plejer at lægge.
Under bifamiliens
naturlige udvikling
er dronningæggene ofte
større end de æg, der bliver
lagt under sidste del af
opbygningsperioden - den
periode, hvor bierne forsø-