Tidskrift for Biavl 1996

ved, at man åbner et større areal i
plasten. Der vil blive arbejdet videre
med at udvikle denne behandlingsmetode.
BEHANDLING MED KRÄMERPLA-
DER UNDER HELE INDFODRINGS-
PERIODEN
Om efteråret 1995 blev der i 14 bifamilier
foretaget behandling med
krämerplader, som blev placeret lodret
i staderne under hele indfodringsperioden.
Der blev åbnet et
areal på 20 cm² i plasten. I flere af
staderne gik der nogle dage før bierne
begyndte at trække foderet
ned, og i et par af dem var det nødvendigt
at afbryde behandlingen i et
døgns tid, før bierne gik i gang med
foderet. Den gennemsnitlige daglige
fordampning beregnet som vægttabet
af krämerpladerne, var i den første
uge 16,3 gr., i den anden uge 3,2
gr. og i den tredje uge 3,9 gr. Den
totale fordampning var i gennemsnit
168 gr. Varroaangrebsgraden i
bigården var meget lav og der blev
ikke foretaget nogen effektberegning.
Fordampningen under første
uges behandling lå på et lidt højere
niveau end i det ovennævnte forsøg,
og dersom man antager, at behandlingseffekt
hænger sammen med
mængde fordampet myresyre, kan
man formode, at behandlingen også
i dette forsøg kan have givet en høj
effekt.
Et problem med at foretage behandling
med krämerplader, mens
der fodres, er at indholdet af myresyre
i vinterfoderet bliver højere,
end hvis behandlingen foretages før
eller efter indfodring. Hvilken rolle
et højt myresyreindhold i vinterfoderet
spiller, er endnu ikke helt klarlagt.
I efteråret 1994 gennemførte vi
følgende forsøg med 15 bifolk delt
op i tre lige store grupper. En af
grupperne blev ikke behandlet,
mens de to andre blev behandlet
med krämerplader placeret vandret i
staderne. I den ene gruppe var arealet
af åbningerne i plasten 4 cm² pr.
ramme, og i den anden var arealet 8
cm² pr. ramme. Bifamilierne dækkede
7 rammer, og i hver stade var det
sat ind i en foderramme som dækkede
3 rammer. Den sidste totredjedele
af vinterfoderet blev givet under
behandlingen. Den gennemsnitlige
fordampning under behandlingsperioden
var 150 gr. i den ene gruppe
og 242 gr. i den anden. Der blev taget
prøver af vinterfoderet i november
1994 og igen i maj 1995. En analyse
viste, at indholdet af myresyre
lå på næsten samme niveau ved de
to prøvetagningstidspunkter. I den
ubehandlede gruppe var det ca. 20
mg/kg, i de behandlede bifolk var
det henholdsvis 15-20 og 30-35 gange
højere. Bifamilierne med det høje
indhold af myresyre i vinterfoderet
gik senere i vinterklynge end de andre
familier, og de så også ud til at
udvikle sig dårligere om foråret. Da
der imidlertid er tale om et meget
lille materiale, kan der ikke siges noget
sikkert om sammenhængene, og
forholdene må undersøges nøjere
gennem nye forsøg.
Vi har ved flere tilfælde taget ud
prøver om foråret fra bifamilier, som
det foregående efterår er blevet behandlet
med krämerplader efter
færdigfodring. Indholdet af myresyre
har i disse prøver ligget 1-7 gange
højere i forhold til indholdet fra de
ubehandlede familier i ovennævnte
forsøg.
EFFEKTBEREGNING AF 3 UGERS
KRÄMERPLADEBEHANDLING OM
EFTERÅRET
I flere af de bigårde, hvor der er
foretaget en 3 ugers krämerpladebehandling
om efteråret, har
vi efterbehandlet med oxalsyre. På
baggrund af nedfaldet under behandlingerne
er krämerpladebehandlingens
effekt blevet beregnet.
I den forbindelse er effekten af oxalsyrebehandlingen
sat til 82%. Dette
tal er baseret på et forsøg, hvor vi
talte restmider efter oxalsyrebehandlingen
i 6 aflivede bifamilier.
Det er en noget lavere effekt end de
resultater, som er opnået i Schweiz
(blandt andet omtalt i Deutsches Bienen
Journal 8/95). Hvad der er årsagen
til det, er ikke til at sige, men i
kommende sæson vil forsøget blive
gentaget i noget større skala. Tabel
1 viser fordampningen af myresyre,
nedfaldet af mider under de to behandling
og den beregnede behandlingseffekt.
Forskellen i fordampning
mellem bigård 1 og de to andre
er statistisk signifikant (p