Tidskrift for Biavl 1996

266
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 9/96
met. Magasinerne er ca. halv højde af underrummet.
I magasiner tilsættes stykker
af kunsttavler som hænger i 2 lister.
Kunsttavlerne er kun ca. halvt så brede
som magasinet. I mellem etagerne er der
masonit plader som bierne bygger honningtavler
fast i. Over bigangene er lavet
huller som bierne kan komme igennem,
Pladerne forhindrer bierne i at bygge magasinerne
sammen. Bierne bygger tavlerne
“frit”, helt ud til magasinkanterne og
fylder dem med honning og nye magasiner
sættes ovenpå efter behov.
Stadebunden er udviklet til 2-dronningdrift
med mulighed for, at bierne kan
flyve ud i begge ender af stadet. Bunden
er konstrueret så den også kan anvendes
som tag. På langs i midten af bunden er
en kant, hvorpå en adskillelsesplade mellem
de to dronninger kan støtte. I begge
halvdele af stadebunden kan placeres et
vandret dronninggitter. Med 2 små lister i
hver halvdel af bunden kan flyvehullet i
den ene side af stadet lukkes, eller hvis
der er to dronninger i stadet, kan de have
hver deres flyveretning. Listerne kan også
lægges over dronninggitteret og derved
tvinge bierne gennem dronninggitteret,
når de skal ind og ud af stadet. Dette kan
i de fleste tilfælde forhindre den gamle
dronning i at sværme ud. Ideen med bunden
er, at når den gamle dronning er død
efter et forsøg på sværmning, kan man efter
ca. 2 uger give den eneste tilbageværende
jomfrudronning mulighed for parringsudflugt
ved at fjerne den liste som
ligger ovenpå dronninggitteret i flyvehullet.
Som nævnt er systemet egentligt udviklet
til 2-dronningdrift, men som flere
andre erfaringer med 2-dronningdrift har
vist, er det for arbejdskrævende i forhold
Øverst. I magasinet sættes stykker af
kunsttavler, som fastgøres på en
stang.
Midten. Bierne udbygger tavlerne og
sætter i denne bigård lynghonning i.
Tavler med lynghonning sælges til
Tyskland, som tavlehonning.
Nederst. Ved at fjerne masonitpladen,
blottes den øverste honningforsegling.