Tidskrift for Biavl 1996

Den enkleste form for
biavl finder man hos jægerog
samlerfolket Hadzabe.
De lever i området øst for
Eyasi saltsøen.
Biavlerene har hule træer,
hvor bisværme hvert år
slår sig ned. Herfra høstes
honning og yngel, før bierne
trækker væk fra området
igen. Åbningerne i træerne
er lukket med sten, så
bierne kan passere, men
honninggrævlinge holdes
ude.
Stenene tages væk, når
honningen høstes, og lukkes
til igen bagefter.
Problemerne med honninggrævlinge
er muligvis
årsagen til, at de mest almindelige
traditionelle biboliger
er solide bistokke i
stedet for de vestafrikanske
halmkuber.
De fleste biavlere hænger
bistokken i en lang trækrog
også som beskyttelse
mod honninggrævlinge.
Der går mange historier om
grævlinge, der på opfindsom
vis får bistokkene til at
falde ned. Een historie fortæller,
at grævlingen er så
hurtig at den springer ned
på jorden og lader bistokken
falde ned over sin ryg,
så stokken brækker.
Forskellige stammer har
hver sin foretrukne måde at
anbringe bistokke i træerne
på. Nogle lægger dem i en
grenkløft, nogle hænger
dem vandret og andre hænger
dem lodret.
De fleste typer bistokke
er flækket på langs. Nogle
har flyvehuller i enderne,
andre har flyvehul og åbning
til høst midt på stokken.
Nogle stammer har en
tradition for at bruge bark i
stedet for hele stammer.
Biavlerene har hver især
en stor viden om lokale
planter, der kan bruges til
at lokke sværme i bistokkene.
Og planter, der kan
bruges til at ryge bier med i
forbindelse med høst.
I Arusha området hos
kaffebønderne og Maasaierne
bruges et stykke tørret
støvbold til at ryge bier
med. Røgen virker bedøvende
på bierne.
Når en bistok skal høstes,
tændes røgbål på jorden.
Evt. stikkes et stykke
rygende svamp ind i flyvehullet
og stokken hejses
ned. Derefter skal den omviklede
ståltråd tages af, og
stokken rulles, så bunden
vender op og åbnes.
Ofte brækker tavlerne i
stykker og bedøvede bier
bliver trådt ihjel, så der er
kun en lille chance for, at
bifamilien overlever. Der
findes dog også her biavlere,
der prøver at bevare bierne
i live, og derfor kun
høster halvdelen af tavlerne.
Ud over tyveri og honninggrævlinge
klager biavlerene
over voksmøl. Der
findes et stort og et lille
møl og de er også udbredt
i Vestafrika. Ethvert stykke
vokstavle, der ikke er dækket
af bier, angribes hurtigt
af møl og spises. De er selvfølgelig
især et problem de
steder, hvor man forsøger
sig med rammebiavl. I virkeligheden
skal biavlerene
være glade for møllene, for
de hindrer sammen med
den hyppige sværmning
smitte af bipest.
Bistokke ophængt i træ.
Maasaibiavler med ophængningskrog og del
af bistok.
Støvbold til rygning af bier.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA/96 13