Tidskrift for Biavl 1996
Tidskrift for Biavl 1996
Tidskrift for Biavl 1996
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
KORT<br />
208<br />
DANSK HONNING OG<br />
VOKS ER RENT<br />
Der er analyseret prøver af<br />
Dansk honning og bivoks ved<br />
universitetet i Hohenheim.<br />
25 prøver af honning viste,<br />
at den danske honning er ren.<br />
Der fandtes ikke rester af bekæmpelsesmidler<br />
fra landbruget<br />
eller fra brug af ulovlige<br />
midler til varroabekæmpelse.<br />
Honningprøverne er udtaget<br />
af uvildige personer og<br />
stammer fra såvel honningcentraler<br />
som fra biavlere, der selv<br />
tapper honning.<br />
17 prøver af bivoks viste<br />
samme resultat. Dansk bivoks<br />
er rent.<br />
I en af prøverne var der et<br />
meget svagt spor af Brompropylat.<br />
Det aktive stof i Folbex.<br />
Det kan skyldes, at der <strong>for</strong><br />
snart mange år siden blev importeret<br />
bivoks fra Tyskland.<br />
Voksprøverne var hovedsageligt<br />
indsendt af biavlere, som<br />
ville sikre sig, at de bruger rent<br />
bivoks. Der<strong>for</strong> er der ikke prøver<br />
af bivoks, fra biavlere, der<br />
bruger Bayvarol eller hjemmelavede<br />
pinde. Det kan være årsagen<br />
til det fine resultat. Disse<br />
midler bindes kraftigt i voks,<br />
og der vil gå nogle år, før det<br />
kan måles i honningen.<br />
Der var dog prøver fra<br />
vokstavlefabrikker, hvor vokset<br />
er taget fra den store pulje. De<br />
var rene.<br />
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 7/96<br />
Disse meget fine analyseresultater<br />
er der grund til at værne<br />
om. Det er et godt salgsargument<br />
<strong>for</strong> såvel dansk honning<br />
som dansk bivoks.<br />
Asger Søgaard Jørgensen<br />
ET ANPARTSSELSKAB<br />
DER HOLDER HVAD DET<br />
LOVER<br />
I Østsjællands B.F.’s område<br />
er igen startet et anpartsselskab<br />
op, og det er det vi gerne<br />
vil <strong>for</strong>tælle lidt om i BI-NYT.<br />
Efter en kort snak efter general<strong>for</strong>samlingen<br />
i 95 fik vi<br />
bestilt en tavlestøbe<strong>for</strong>m.<br />
Ud over det har vi investeret<br />
i en termostatkogeplade,<br />
en finsi af rustfri stål og et digital<br />
stegetermometer. Alt i alt<br />
en investering på små 7000,- kr.<br />
Delt i fem anparter - 1400,- kr.<br />
pr. anpart. I starten mente vi at<br />
det var rimeligt, at hver anpartshaver<br />
skulle have støbe<strong>for</strong>men<br />
i een måned og vi ville<br />
kun bruge den i de fem vintermåneder.<br />
Vi har afholdt en „opstartsaften“<br />
hvor vi fandt ud af hvor<br />
nemt og effektivt arbejdet<br />
kunne gøres. Det var ud over al<br />
<strong>for</strong>ventning. Økonomien i projektet<br />
har vi også set lidt på.<br />
(Det plejer jo at være det centrale<br />
i et anpartsselskab).<br />
Det er svært at få et helt<br />
realistisk tal på besparelsen,<br />
men her er nogle <strong>for</strong>slag:<br />
Når man sender sine tavler<br />
til vokssmelteren er prisen ca.<br />
3,50 kr. inkl. rammevask. Uden<br />
rammevask ca. 2,90 kr. ved 400<br />
tavler - en besparelse på ca.<br />
1160,- kr. Rammevask ved 400<br />
tavler (ca. 5 timers arbejde<br />
240,- kr. Arbejdstid ved støbning<br />
af 400 tavler ca. 16 timer<br />
(inkl. kaffepause), arbejdsløn i<br />
alt ca. 60,- kr. i timen - skattefrit.<br />
SOM DET VIGTIGSTE: MAN<br />
HAR SIN EGEN PESTICIDEFRI<br />
VOKS. Vores vokslaug er i norsk<br />
mål. Det skulle undre os meget,<br />
hvis der ikke er nogle der starter<br />
et (eller flere) vokslaug i<br />
12x10 og vi er meget gerne behjælpelige<br />
med råd og vejledning<br />
i opstartsfasen. For vi kan<br />
ikke <strong>for</strong>estille os, at det kun er<br />
os, der skal have de umiddelbare<br />
<strong>for</strong>dele som et vokslaug tilsyneladende<br />
er.<br />
Benny Pedersen, Kurt Bøtting,<br />
Willy Jønsson<br />
Kilde: BI-NYT, Østsjællands<br />
<strong>Biavl</strong>er<strong>for</strong>ening<br />
LIDT OM LÆSØS BRUNE<br />
BIER <strong>Biavl</strong>ere fra Læsø har gennem<br />
flere år deltaget i konferencer<br />
rundt om i Norden, hvor<br />
der har været mødt biavlere op<br />
fra mange interesserede lande.<br />
I <strong>1996</strong> blev konferencen afholdt<br />
i Østersund, Sverige den<br />
9.-10. marts, hvor jeg deltog.<br />
Der bliver arbejdet intenst<br />
på at beskytte og renavle den<br />
nordiske brune bi. I Sverige<br />
indgår Læsøbien i avlsprojekt<br />
med deres brune bier, med<br />
godt resultat.<br />
På konferencen var man<br />
undrende over<strong>for</strong> denne vægring<br />
ved at medvirke til en effektiv<br />
fredning af den brune bi<br />
på Læsø. Det var jo den nordiske<br />
brune bi, biavlere i Danmark<br />
begyndte med, og den er<br />
stadig en værdifuld genbank.<br />
Der er senere kommet andre<br />
biracer til i Danmark, som på<br />
frivillig basis har fået renavlsområder,<br />
det er jo i interesse<br />
<strong>for</strong> biavlen, at den slags bliver<br />
oprettet.<br />
Der blev <strong>for</strong>søgt at lave en<br />
frivillig ordning <strong>for</strong> Læsø, som<br />
bekendt lykkedes det ikke.<br />
I en demokratisk højborg,<br />
som Danmark jo er, både når<br />
det gælder mennesker og truede<br />
dyrearter, må vi passe på ikke<br />
at misbruge demokratiet,<br />
der jo også betyder, at vi uden<br />
tvang tager ansvar <strong>for</strong> de svageste.<br />
Derved blev der lovgivet,<br />
fredningssager er jo noget der<br />
angår hele verden, så med<br />
Danmarks stillingtagen in mente,<br />
må vi jo også feje <strong>for</strong> egen<br />
dør. <strong>Biavl</strong>ere verden over ser<br />
det som en milepæl <strong>for</strong> natur<br />
og biavl. Lovens vedtagelse kan<br />
jo også tydes på denne måde,<br />
at der jo nødvendigvis ikke behøver<br />
at være fejl ved den bru-
Change language