Tidskrift for Biavl 1996

VINTER- ELLER FORÅRSDØDELIGHED
Som det kan læses i tidsskriftets leder (side 97) har der i foråret gået en del
rygter om vinterdødelighed pga. Akut Paralyse Virus (se Grøn Viden TfB nr. 2
1996). Dette har bragt os i kontakt med mange biavlere, hvor det dog var
tydeligt, at dødsårsagen var en anden. Vi har lavet en oversigt over de mest
kendte årsager til svækkelse eller død af bifamilier i løbet af vinteren.
H.Hansen H.Hansen H.Nielsen F. Christensen H.Hansen F. Vejsnæs
Fodermangel. Fodermangel må forventes at være almindeligt udbredt
efter vores første rigtige lange og kolde vinter siden midten af 80érne. Det
tydelige tegn herpå er manglende foder i tavlerne. Bierne sidder døde indeni
fodertavlernes celler. Sult/fejlplaceret foder. I nogle tilfælde vil man
kunne se døde bier på tomme fodertavler og rigeligt foder andetsteds i bistadet.
Bifamilien er blevet indvintret på for mange tavler eller bifamilien
har siddet i så tæt vinterklynge, at de ikke har kunnet flytte sig til nye fodertavler.
Biernes mulighed for at hente foder er også afhængigt af rammetype
og stadetype. Krystalliseret foder. Bier indvintret på honning, har svært
ved at opløse honningen om vinteren, da det kræver, at der skal hentes meget
vand.
Pukkelyngel. Er dronningen gammel, er den nytilsatte dronning dårligt
parret, er den nytilsatte dronning blevet dræbt, vil man om foråret kunne se
pukkelyngel og ligefrem se droner i marts-april måned. Dette skulle have
været opdaget i efteråret, familien skulle have været smidt ud eller slået
sammen med en anden familie. Bifamilier med pukkelyngel kan ikke bruges
til noget i den nye sæson og bør dræbes.
Mus - spidsmus. Der har i år været usædvanligt mange beretninger om
at man har fundet spidsmus i bistaderne. Musene æder bier. Især afbidte vinger
i stadet eller på flyvebrædtet fortæller, at spidsmus har været på spil.
Men især skaber den ubudne gæst uro i bistadet.
Musvitter. Kun sjældent ser man musvitter sidde på flyvebrædtet og
banke med næbbet. Men den meget hårde vinter for småfuglene kan have
betydet flere bistader med bankende musvitter. Når bierne kommer ud, river
musvitten bagkroppen med brodden af og æder resten. Bagkroppene ligger
strøet rundt omkring. Musvitternes banken kan medføre bugløb i bistadet.
Bugløb - nosema. Svækkede bier eller bier, som ikke kan komme ud og
tømme deres tarm for affaldstoffer, gør det inden i stadet. Det ses på, at bærerlister
og indersiden af bistadet er fuldstændigt overplettet med brune
klatter. Dette vil ofte medføre et udbrud af nosema (encellet dyr, som snylter
i tarmen), og dermed svækkelse af bifamilien. Sådanne bifamilier skal ikke
slås sammen med sunde bifamilier. Typisk for disse bifamilier er, at de er små
og svækkede. Dette sygdombilledet har været almindelig set denne vinter
og må tilskrives den lange kolde vinter, hvor bierne ikke har haft mulighed
for at komme ud og tømme tarmen. Spærret flyvesprække af døde bier
har også været almindeligt. Dette kan bevirke, at bierne ikke kunne komme
ud og tømme tarmen, samt en dårlig ventilation og dermed for høj luftfugtighed
i stadet.
Varroa-miden. Bifamilier med mange varroamider vil gå svækkede ind i
vinteren. Varroa-svækkede bier har en forkortet livslængde. Følgesygdommen
Akut-Paralyse-Virus optræder i forbindelse med varroa-angreb. De
typiske tegn er, at man finder det, der var store og stærke bifamilier, nu næsten
helt er forladt af bier. Alt/meget foder sidder tilbage i bifamilien.Symtomerne
ligner europæisk bipest. Mange biavlere vil først finde disse
bifamilier om foråret, selvom sammenbruddet allerede sker i det sene efterår.
Nogle biavlere mener at finde stærkt svækkede bifamilier om foråret pga.
Akut Paralyse-Virus. Dette er dog ikke eftervist.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 4/96 113