Tidskrift for Biavl 1996
Tidskrift for Biavl 1996
Tidskrift for Biavl 1996
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
særlig nogle ældre biavlere,<br />
der hver aften tog ud til deres<br />
syge bier <strong>for</strong> at „kurere“<br />
dem. Hvad de gjorde ved<br />
dem, fik man aldrig at vide.<br />
Ej heller fik man lov til at<br />
komme ud at kigge på.<br />
Man var i det hele taget<br />
meget hemmelighedsfuld<br />
dengang og gav nødig tips<br />
fra sig. Det har da heldigvis<br />
ændret sig nu.<br />
STATENS<br />
BIAVLSFORSØG<br />
I min begyndertid og helt<br />
op til 60’erne havde vi også<br />
store problemer med den<br />
ondartede bipest. Det gik<br />
også ud over frø- og frugtavlerne,<br />
<strong>for</strong>di der var <strong>for</strong> få<br />
bier til at bestøve deres kulturer.<br />
Det var da også dem,<br />
der henvendte sig til<br />
Landbrugsministeriet <strong>for</strong> at<br />
få hjælp. Der<strong>for</strong> oprettede<br />
man Statens <strong>Biavl</strong>s<strong>for</strong>søg,<br />
som vi biavlere som en „sidegevinst“<br />
også fik stor<br />
hjælp og glæde af. Man<br />
kan vel med rette sige at vi<br />
takket være ved denne<br />
hjælp er nået så langt, som<br />
vi er i dag og takken gæl-<br />
der ikke mindst Dr. phil. Ole<br />
Hammer, der „som uerfaren“<br />
blev <strong>for</strong>søgets leder.<br />
Ved systematiske egnsundersøgelser<br />
med „det flyvende<br />
korps“ fik han alle<br />
Danmarks bigårde undersøgt<br />
og bekæmpet sygdommen<br />
ned til ca. 1%.<br />
NOSEMA<br />
Men der var en anden sygdom,<br />
som han ved undersøgelserne<br />
fandt og ikke<br />
kendte og mente at have<br />
fundet en ny og meget værre<br />
sygdom end den ondartede<br />
bipest. Bierne udviklede<br />
sig ikke, svandt nærmere<br />
ind og gav ingen udbytte.<br />
Det var nosema. En sygdom,<br />
der er latent hos bier<br />
og udvikler sig ofte efter et<br />
regnfuldt efterår, hvorved<br />
bierne får en dårlig indvintring.<br />
Men en årsag kan også<br />
være dårlig hygiejne,<br />
f.eks. genbrug af gamle<br />
tavler, gamle overvintrede<br />
fodertavler fra uddøde bifamilier,<br />
fodring med foderkasser<br />
(de såkaldte krematorier)<br />
hvor bierne skulle<br />
vade i flydende foder, urene<br />
boliger f.eks. efter bugløb<br />
osv (Millers fodrer).<br />
Og det er rigtigt, det er<br />
den sygdom der har kostet<br />
biavlen mest, så her gjorde<br />
Dr. phil Ole Hammer en stor<br />
indsats <strong>for</strong> at få os til at <strong>for</strong>stå,<br />
hvordan vi kunne undgå<br />
sygdommen både i bitidsskrifter<br />
og ved kurser.<br />
Også nye love og bekendtgørelser<br />
om bier og<br />
bi<strong>for</strong>giftninger fik vi i de år,<br />
hvor mange vanskelige sager<br />
om bi<strong>for</strong>giftninger blev<br />
klaret ved Dr. phil Ole Hammers<br />
hjælp.<br />
OPSTABLINGSSTADET<br />
Det var også ham, der fik<br />
ideen med opstablingssta-<br />
der her i landet. Det havde<br />
han set i alle engelsk-talende<br />
lande på hans mange<br />
udenlands rejser, hvor han<br />
altid havde noget nyt med<br />
hjem til os. Og som han<br />
sagde: „Jeg har ærligt og<br />
redeligt stjålet de bedste<br />
ideer i udlandet og overført<br />
dem på vore lavnormalrammer,<br />
som vi i <strong>for</strong>vejen<br />
har“. Dermed blev omstillingen<br />
overkommelig og så<br />
billig som mulig.<br />
Tillige gjorde opstablingsstadet<br />
- en mere hygiejnisk<br />
drifts<strong>for</strong>m mulig, ligesom<br />
stadet var lettere at<br />
flytte og vandre med. Det<br />
sidste blev nødvendig på<br />
grund af landmændenes<br />
anvendelse af ukrudtsbekæmpelsesmidler<br />
der gjorde<br />
markerne „golde“, hvor<strong>for</strong><br />
det gjorde en vandring<br />
til frøkulturer nødvendig.<br />
Heldigvis kunne man så få<br />
en præmie i <strong>for</strong>m af<br />
udstationeringspenge, der<br />
gjorde biavlen rentabel<br />
igen.<br />
Men opstablingsstadet<br />
skulle først tegnes og fremstilles.<br />
Det blev en estisk<br />
agronom Endel Karmo, der<br />
var ansat i Statens biavls<strong>for</strong>søg,<br />
som kom til at konstruere<br />
det første opstablingsstade.<br />
Det var isoleret. Senere<br />
kom det uisolerede<br />
som jeg fik i 1963. Men<br />
hvor vakte det dog harme<br />
til at begynde med. Vi havde<br />
da de gode trugstader,<br />
og oven i købet et arkitekttegnet.<br />
Men det var meget<br />
tungt og så velisoleret, at<br />
solvarmen ikke kunne komme<br />
ind til bierne og der<strong>for</strong><br />
kom meget sent ud om <strong>for</strong>året.<br />
Nu er opstablingsstadet<br />
i såvel træ som kunststof<br />
udbredt over hele landet.<br />
Men i mange år havde trug-<br />
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/96 77
Change language