Tidskrift for Biavl 1996

80
end den jeg her skitserer, er der mulighed
for at anvende 12 mm eller 16 mm
møbelkrydsfinér. Det er dem der har hel
glatte mørkebrune overflader, men desværre
koster det blå ned fra himlen. En
16 mm kostede sidste år knapt kr. 600
plus moms pr. plade!
TYPER
Der findes mindst to typer foderbakker
i anvendelse i Danmark. Den ene type
har et hul i midten af bundpladen, hvor
bierne går op igennem en hul træklods
og ned til foderet. Uden om træklodsen
sidder fx en honningdåse på hovedet,
holdt et par mm oppe fra bundpladen,
således at bierne ikke kan komme
ud i foderbakken, og således at foderet
kan sive ind til træklodsen, hvor bierne
sidder.
Denne type virker helt upåklageligt,
såfremt bistadet står fuldstændig i vater.
I modsat fald ligger der en slat foder
i det ene hjørne, som man selvfølgelig
kan sende bierne ned og hente
ved at tage honningdåsen af.
Desværre er træklodsen på denne
type i vejen, hvis foderbakken skal bruges
som fordampningsrum.
På den type, jeg anvender har bierne
adgang til foderet i den ene ende af
foderbakken (se billederne). Adgangen
er placeret i samme ende af stadet som
flyvespalten. I praksis betyder dette, at
stadet skal hælde en smule mod flyvespalten,
således at foderet løber ned til
bierne. Der vil således kun ligge en
smule foder tilbage i foderbakken som
bierne ikke kan nå. Den smule der vil
ligge tilbage på bundpladen tørrer ud,
og vil ikke begynde at gære eller mugne,
såfremt man vælger at lade være
med at lukke bierne ud i bakken og
slikke den ren.
Gør man dette efter sidste fodring,
er en vandslange med koldt vand tilstrækkeligt
inden de sættes til side for
vinteren. Alene tanken om at slipppe
for at skulle gøre et par hundrede foderspande
rent hvert efterår er for mig
nok til at de får en venlig tanke, på
trods af prisen og alle arbejdstimerne.
FREMSTILLING
Jeg anvender 25 mm x 100 mm fyrretræ
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/96
i en IV-sortering høvlet på 4
sider til samme dimension.
Der kan anvendes forskalling,
hvis den er pæn og
uden for megen bomkant
og døde knaster. Døde knaster
skal skæres fra hvis de
er gennemgående, idet foderbakkerne
ellers bliver
utætte.
Til bundplade bruger
jeg 9 mm østenfiner, pæn
på begge sider og vandfast
limet. Der kan alternativt
anvendes en 6 mm, men det
tager lidt af stabiliteten og
øger dermed risikoen for
utætheder, hvis de får et
slag.
Bundpladen er lagt ned
i en udfræsning, hvis dybde
svarer til bundpladens tykkelse.
Udfræsningens dybde
kan øges, såfremt der ikke
er de nødvendige 5 mm til
en bigang mellem rammer
og overkant af opstablingskassen
(eller trugstade).
Der skal være 5 mm fra
overkant af rammer til underkant
af bundplade. Til et
Rea-dan stade skal bundplade
flugte med bunden
af sidestykkerne. Udfræsningens
dybde skal altså
være lig med tykkelsen af
de anvendte bundplader (9
eller 6 mm).
De ydre mål er lig med
opstablingskassens i det
rammemål, du anvender
(trækasser). Der laves så en
udvendig 45 graders affasning
af overkanten, når
kassen er færdigsamlet.
Den kan derved også an-