Tidskrift for Biavl 1996

Afrika
Europa
end de fleste dronninger af
arten Apis mellifera).
Apis laboriosaens levevis
ligner meget dorsataens.
Den lever dog i endnu større
højder, fra 1.000 til 3.600
meter over havet. Den er
udbredt i områder i det
nordvestlige Kina samt i Tibet
og Nepal. Den beskrives
som, om muligt, mere aggressiv
end dorsataen.
Apis laboriosa bygger
oftest kun en meget stor
vokskage, 1,5 til 2 meter
lang og indtil 1,5 meter
bred. Biens honning og
voks er som dorsataens meget
værdsat af honningjægere,
og arten anses for truet
på grund af for intensiv
honningjagt.
APIS ANDRENIFORMIS
En mørk lille bi der er meget
udbredt i flere kinesiske
provinser. Den er sikkert også
kendt i andre lande i Asien.
Denne bi bygger sit bo,
der består af kun to små
vokskager, i græs og buske
kun få meter over jorden.
Asien
Et bisamfund af denne art
er ikke ret stort. I de kinesiske
provinser den lever i, er
der flere trækperioder om
året. Et samfund samler
mindre end 1 kg honning i
en periode. Arten beskrives
som en fremragende bestøver.
VESTENS HONNINGBI
Apis mellifera
Apis mellifera er den eneste
art af honningbier, der har
betydning i rationel biavl i
Den vestlige Verden.
Arten er ved menneskets
mellemkomst nu
spredt til næsten alle egne
af kloden. Overalt hvor kolonisering
har fundet sted,
har bosætterne medbragt
deres egen bi. Arten har
med held kunnet tilpasse
sig under næsten alle forhold
til stor gavn. Eksempler
på uheldige undtagelser
fra det gavnlige findes
og er velkendte. I Sydamerika,
hvortil spanierne og
portugiserne tidligt medbragte
den iberiske bi, har
denne bi, i perioden op til
vor tid, ikke kunnet tilpasse
sig effektivt nok, til at modstå
det genetiske pres fra
afrikanske bier indført for
få år siden, med det resultat,
at de afrikaniserede bier,
for hvilke forholdene var
ideelle, til stor skade har
bredt sig over meget store
områder.
Verdensomspændende
problemer kan dukke op,
når arterne bytter sygdomme,
og snyltere. Apis cerana
har kunnet leve med miden
Varroa Jacobsoni, måske på
grund af at miden hovedsageligt
udvikles på droneynglen
hos denne art. Følgerne
af, at arten Apis mellifera
nu også er vært for
denne snylter, er kendt verden
over. ❑
Kilde: Krydsnings- og
kombinationsavl med
honningbien, 1996.
Vi vil i de kommende
numre fortsætte
artikel-
Geografisk
udbredelse,
Apis cerana
Apis florea
og
Apis dorsata.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/96 75
○ ○ ○