Tidskrift for Biavl 1996

ter i en tom ramme, som
hænges ned i familien. Alle
tre fordampertyper vil fordampe
omkring 10g myresyre
pr. døgn.
SUCCES ELLER FIASKO
Både sidste år og igen i år
har jeg forsøgsvis brugt NF/
BF som alternativer til krämerpladen.
Derfor gav jeg
sidste år alle familier en
kontrolbehandling med
mælkesyre i oktober, uanset
om de trængte eller ej. I de
fleste familier var der en
begrænset mængde yngel
tilbage, som jeg ikke tog
hensyn til. Jeg gør det samme
i år. Hvis det er denne
dobbelte behandling, der
er årsagen til, at jeg i år har
haft svært ved at finde så
mange mider i mine bifamilier,
at de var værd at bekymre
sig om, så har den
været så stor en succes, at
et forsøg på en sammenligning
mellem forskellige fordampertyper
nærmest er en
fiasko. Det er selvfølgelig
også muligt, at vinteren har
været hårdere ved miderne
end den var ved bierne. Andre
forklaringer kan tænkes.
DRONEFRATAGNING
SOM
BEKÆMPELSESPRINCIP
Det opgiver jeg. Jeg har
prøvet at dele almindelige
rammer med to lodrette
sprosser og sætte rammerne
ned ved siden af yngellejet
uden nogen form for
voks eller leder. Som regel
blev rammernes tre felter
bygget ud med dronevoks,
men slet ikke altid. Ofte
blev dronevokset fyldt med
droneyngel, som det var
meningen, men slet ikke altid.
Oftere fandt jeg arbejderyngel
eller honning i
dronerammen.
Jeg har skåret felter
med droneyngel ud og givet
dem en tur i dybfryseren.
Så kunne en undersøgelse
for mider ske, uden at
alting blev så tilklistret, at
man hverken kan læse eller
notere resultater af undersøgelserne.
Resultatet er, at
det var meget få mider, der
blev dræbt på den måde, så
jeg hælder mere og mere til
den opfattelse, at det ikke
er en metode, der passer
mig. Jeg skal jo også bruge
droner til parring, og helst
mine egne, så det kan være
betænkeligt at fare hårdt
frem mod dronerne. ❑
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 10/96 293