Tidskrift for Biavl 1996

MÅNEDENS ARBEJDE
Det er nu man kan forberede hele kommende
års arbejde.
Mon vi ikke snart skal have
forår? I slutningen af februar
fik vi en masse sne, som
begravede flere bigårde. En
af dem, ligger endnu i begyndelsen
af marts gemt
under 2-3 m sne. Jeg har
været ude i andre med en
spade for at frigøre enkelte
bihuse, der var dækket under
snedriver, som sol og
frost havde omdannet til et
hårdt ispanser. Bierne så ud
til at trives fint i isgrotten,
og jeg ved i grunden ikke,
om der er særlig nytte ved
at slå hul ind til dem. Når
jeg gjorde det, var det måske
en ubevidst magisk besværgelse,
der skulle fremmane
tegn på, at foråret
ville indfinde sig.
Når erantis, vintergæk,
krokus, scilla, hassel, pil...
får lov til at blomstre på dage
med forårssol, så at bierne
kan komme ud og hente
pollen, kommer alle forårsfornemmelserne
op i mig
igen. Forventninger til en
sommer med gode oplevelser
slår kolbøtter i mig.
En rigelige tilgang til
pollen sætter straks bierne i
gang med en tidlig forårsudvikling,
og de kan måske
nå at få den bistyrke, der er
nødvendig for at hente
honning fra vinterrapsen,
når den kommer. Det kræver
selvfølgelig, at vejret
også arter sig godt til den
tid.
Det kribler i fingrene efter
at komme ud og kigge
nøjere på, hvordan de har
det. Jeg løfter jævnligt lidt
på lågene for at få et indtryk
af familiernes tilstand,
og hvis vinterklyngen er opløst,
løfter jeg gerne en tavle
og kigger på den. Hvis
der konstateres pukkelyngel
eller måske ligefrem en
drone, eller at en familie er
uordentlig på den ene eller
anden måde, så slår jeg familien
sammen med en anden.
Det sker dog ikke, hvis
jeg ser noget, der ligner nosema
og bugløb. Det er meget
sjældent, jeg ser det,
fordi de bier, jeg avler på,
ikke er slemme til at få sådanne
udbrud af forårsforkølelse.
Det kan også hænge
sammen med en kompromisløs
og hurtig udskiftning
af tavlerne efter princippet:
Man giver aldrig bierne
en tavle, der har været
ynglet i. Ældre og erfarne
biavlere har kraftigt advaret
mig mod at lukke op for
familierne, når det er koldt,
fordi bierne kan hitte på at
reagere med dronningeindnøgling
og sprutmave. Jeg
har dog aldrig konstateret
det, selvom jeg meget ofte
trodser deres advarsler.
Mon ikke også det er et resultat
af, at avlen har frembragt
mindre hysteriske bier?
Af
Aksel
Jørgensen,
Valmueløkken 5
3700 Rønne
Inger inspicererbigården
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 3/96 67