Tidskrift for Biavl 1996

Antal levende mider Antal levende mider
25000
Figur 4
Figur 4. Simulering af, hvordan
Varroa-midepopulationen udvikler
sig i en A. mellifera familie, hvis
mide-fertiliteten er høj (95 %). De
variable parametre har følgende
25000
Figur 5
18750
værdier: A=10 mider, B=12 dage,
C=14 dage, D=20 timer, E=50 timer,
F=0,95, G=0,95 og H=1,4.H=1,4. Modellen
simulerer et 5-årigt (=1825
dage) forløb.
18750
12500
6250
0
0 456,25 912,50
Dage
1368,75 1825,00
biyngel. Da mængden af biyngel
spiller en afgørende rolle i midernes
populationsudvikling vil midernes
udvikling følge biernes, (således, at
et godt biår er lig med et „godt“ mideår).
KONKLUSION
At opstille modeller, som simulerer
biologiske sammenhænge, er altid
en uhyre vanskelig opgave, idet antallet
af faktorer og deres indbyrdes
vekselvirkning som regel er talrige
og komplicerede. Modellen kan bruges
til at give et indtryk af virkeligheden
og til afprøvning af sammenhænge.
En af denne models største
mangler er nok at reinvasionen, som
4
APIDEA 1/96
Figur 5. Sammenligning mellem
nedfaldstælling fra bekæmpelsesforsøg
i en bigård i Nordjylland og
modelkørsel. Den søjleformede
kurve (blå) viser Varroa-midens populationsstørrelse.
Den røde graf
viser resultatet af modelkørslen.
De variable parametre har samme
værdier som i fig. 1. Bemærk, at
forløbet strækker sig over to år
(altså 730 dage).
spiller en stor rolle for opformeringen
af Varroa-mider i bifamilierne,
ikke medtages i beregningerne.
ERKENDTLIGHED
Biavler H. Christensen og Carsten
W. Hansen, konsulent i Danmarks Biavlerforening,
takkes for samarbejdet.
Samtidig takkes det øvrige personale
i Forskergruppe Biavl, Statens
Planteavlsforsøg, mange gange for
den interesse og store hjælpsomhed,
som de har udvist. Der skal også lyde
en stor tak til Ingemar Fries, som har
stillet den benyttede model til rådighed
og som har været behjælpelig
med afklaring af spørgsmål.
VIRUSER, SOM ANGRIBER HONNINGBIER - EN OVERSIGT
Af Camilla J. Brødsgaard, Statens Planteavlsforsøg, Forskergruppe Biavl
Der findes ca. 20 kendte viruser,
som angriber honningbier. Hovedparten
af disse viruser indeholder
det arvelige materiale RNA. De fleste
honningbi-virus kan diagnosticeres
ved de visuelle symptomer på
sygdom hos bier og larver samt ved
tegn på biernes ændrede adfærd.
Men for med sikkerhed at fastlægge,
hvilken virus bierne er angrebet
af, kræves serodiagnostik. Denne
diagnose foregår foreløbig på to laboratorier
i Europa, Tierhygienisches
Institut, Freiburg, Tyskland og
Rothamsted Experimental Station,
England. Desuden er det planen inden
for de nærmeste år også at
etablere mulighed for serodiagnose
i Skandinavien.
Foreløbig har meget få af viruserne
økonomiske konsekvenser for biavlen,
nemlig de viruser, som bryder
ud og spredes i forbindelse med
Varroa-mideangreb. Af fig. 1 og 2
ses, at det drejer sig om Akut Paralyse
Virus (APV) og Deformeret Vinge
12500
6250
Mælkesyre
Myresyre (IMP)
Mælkesyre
Myresyre (Krämer-plade)
0
100 257,50 415,00
Dage
572,50 730,00
LITTERATURLISTE
Brødsgaard, C. J. & Hansen, H.
(1994): An example of integrated
biotechnical and ‘soft chemical’ control
of varroa mites in a Danish apiary.
In: New perspectives on Varroa
(ed. Andrew Matheson). International
Bee Research Association. p.101-
105.
Fries, I., S. Camazine & J. Sneyd
(1994): Population dynamics of Varroa
jacobsoni: a model and a review.
Bee World 75: 5-28.
Fries, I. & Hansen, H. (1993): Biotechnical
control of varroa mites in
cold climates. American Bee Journal
6: 435-438.
Virus (DWV). Disse viruser er omtalt
nærmere i hhv. Grøn Viden, nr. 162,
1996 og Tidsskrift for Biavl 2, 1996
og omtales derfor ikke nærmere her.
Denne artiklen giver en oversigt
over de mest betydningsfulde af de
øvrige viruser, deres symptomer,
spredning samt forebyggende foranstaltninger
og deres betydning under
europæiske forhold. I flere tilfælde
mangler der dog endnu forskning
og oplysninger vedr. disse forhold.
KBV - KASHMIR BIVIRUS
KBV er ikke særlig virulent, når
den fodres til bier i laboratoriet.