Tidskrift for Biavl 1996

KORT
362
FORMANDSMØDE
Vi skal diskutere kontingentforhøjelse
eller aktivitetsnedskæring
på hovedgeneralforsamlingen.
Danmarks Biavlerforening
har netop afholdt formandsmøder
i Silkeborg og Roskilde
med ialt 115 deltagere fra de
lokale biavlerforeningers bestyrelser.
Kristian Skovmose indledte
mødet med at beklage det dår-
REKORDUDBYTTE PÅ
KUN ET BIHUS
Det var engang i 1984 eller
måske 85, det husker jeg ikke
så nøje. Det hele startede med
at jeg i efteråret ville rydde op i
en af mine bigårde. Jeg tog en
del tomme huse hjem, dels for
at gøre dem i stand og dels for
at kassere dem, der var helt
umulige. Der skal noget til, før
de er helt umulige hos mig,
men der var da et par stykker,
der skulle brændes.
Jeg havde dengang en bålplads
ca. 5-6 meter fra mit hus
med to store vinduer lige ud
mod denne plads. Jeg gik så i
gang en søndag formiddag.
Dengang havde jeg en ung
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 12/96
lige klima, som havde præget
samarbejdet i den forløbne sæson
og opfordrede til et åbent
samarbejde med respekt for
andres holdninger.
Ad hoc udvalget vedrørende
de fremtidige aktiviteter i
Danmarks Biavlerforening har
arbejdet meget med de økonomiske
muligheder for foreningen.
Det var deres opfattelse,
at der ikke var muligheder for
væsentlige besparelser i admi-
mand på en 15-16 år til at hjælpe
mig i bierne, han kom tilfældigt
forbi, og han ville da godt
have de gamle bihuse, som jeg
var i færd med at brænde af.
Det fik han så og jeg blev fri for
al det svineri.
Han kørte dem hjem til sig
selv, skilte dem ad for nu skulle
de laves fint i stand. For nu ville
han være biavler. Det skulle siden
vise sig at være en god ide,
de gamle bihuse, som han kørte
afsted med, havde jeg selv
købt nogle år tidligere af en
gammel biavler, som ville holde
op. De var ikke meget værd,
men bierne fejlede ikke noget -
der var især en familie i et rødt
hus, som jeg husker særdeles
godt. Den mest ondskabsfulde,
hidsige jeg nogen sinde har
mødt; man var brun af bier fra
top til tå, når man bare nærmede
sig huset, alle med bagkroppen
i en smuk bue med brodden
dybt plantet i bidragten.
Jeg opgav at skifte dronningen.
Det var helt umuligt
FV
nistrationen, samt at arbejdet
sker rimeligt effektivt. Men
med fortsat faldende medlemstal,
så levnes der to muligheder
for handling. Enten forhøjelse
af kontingentet eller
væsentlige reduktioner i aktiviteterne.
Aktiviteterne er dog delvis
fastlagt af Varroastrategiplanen,
der først udløber i 1999.
Det bliver et væsentligt
emne på hovedgeneralforsamlingen
1997.
Strategien for Varroabekæmpelsen
blev diskuteret
indgående. Bestyrelsen fortalte,
at man havde startet undersøgelse
af mulighederne for at
få godkendt Bayvarol til varroa-bekæmpelsen,
så man får
et godkendt middel til brug for
de biavlere, der vil bruge pesticider.
Effekten på honningmarkedet
og udsigten til, at de biavlere,
som ikke bruger pesticider
vil skrive det på etiketten,
var et varmt emne. Det var dog
almindelig accept af, at ulovlig
brug af pesticider er uholdbart.
Asger Søgaard Jørgensen
for mig at finde hende, hun var
heller ikke mærket og det var
selvfølgelig også en kæmpe familie,
så den endte sine dage
med en stor kop benzin. Dagen
efter skulle jeg lige se hvordan
den så ud, alle bier var døde pånær
en fire, fem stykker og en
stor dronning, som krøb rundt
på en af bærelisterne. Det var
godt nok en underlig fornemmelse
at slå de sidste bier ihjel,
der havde en sådan livsvilje.
Jeg talte siden med den tidligere
ejer, som kunne berette
at den familie altid havde været
hidsig, men så var det da heller
ikke værre og den gav jo da
masser af honning.
Nå, men tilbage til den unge
mand, som ville være biavler.
Ja, han arbejdede på livet løs,
men en dag stod han så hjemme
hos mig igen og med sig havde
han en brun pakke som så meget
fedtet ud. Han stod sådan
lidt og trippede og kom med
det: „Du, det der bihus, som jeg
fik af dig, det er mit ikke?“ Jo,