Tidskrift for Biavl 1996

POLLEN I STADET
Af
Christian
Schousboe
232
Hvordan får bierne bukserne af? Hvordan
virker biernes pollen-konservering? Hvad
er pollenskimmel?
Når en pollensamler er
kommet hjem til stadet, søger
den op på en tavle, og
her kan den med danse søge
at hverve andre trækbier
til at samle pollen samme
sted, som den selv har været.
Efter danseriet afleveres
pollenet i en celle.
BUKSER AFLEVERES
Bien opsøger en celle, hvor
der allerede er lidt pollen
på bunden, eller den vælger
en tom celle ved siden
af celler med pollen. Efter
en kort inspektion sætter
bien sig med forbenene fast
på tavlen ovenover den udvalgte
celle, bagbenene
stikkes ind i cellen, og med
mellembenene skubbes så
pollenklumperne („bukserne“)
af. Endnu et kort øjeblik
holdes bagbenene ind i
cellen, mens pollenbørsterne
renses. Det kan ske, at
bien til slut stikker hovedet
ind i cellen som for at beundre
resultatet af samleturen,
men oftest forlader
den cellen uden videre.
Da bukserne ikke sidder
på den yderste spids af bagbenene,
må der, hvis ikke
pollenet skal ende på stadebunden,
være plads til at
bagbenene kan nå et stykke
ind i cellen. Det er en af
grundene til, at bien undersøger
cellens indhold, inden
den afleverer sin egen last,
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 8/96
og celler, der ikke er mere
end 2/3 fulde, foretrækkes.
Alligevel sker det af og til,
at en pollenklump triller
ned på stadebunden; herfra
kan den blive kastet ud af
stadet, men det kan også
ske, at klumpen bliver fundet
af en bi, der æder noget
af den.
PAKNING I LAGERET
Snart efter, at en pollensamler
har efterladt sine
bukser i en celle, stikker en
husbi hovedet ind i cellen
og begynder den videre behandling
af pollenet. Klumperne
skubbes ind mod cellebunden,
gnaves i stykker
med kindbakkerne, vædes
med ekstra spyt og tynd
honning fra honningmaven
og pakkes tæt i bunden af
cellen, eller pakkes som et
nyt lag udenpå det pollen,
der allerede var i cellen.
På trods af, at bier fra
samme familie tit samler
pollen fra forskellige blomsterarter,
ligger det ikke
blandet i cellerne - hver celle
rummer som regel kun
pollen fra én blomsterart.
Alligevel kan man ved at
skære cellen igennem på
langs se den lagdeling, der
opstår ved pakningen af de
enkelte pollenlaster. Den
væde, der tilføres under
pakningen giver cellernes
indhold et fugtglinsende
udseende.
Pollenceller fyldes ikke
mere end ca 3/4 med pollen,
og de lukkes ikke med
vokslåg. Sent på sæsonen
kan de dog blive fyldt op
med honning og derefter
lukket som sædvanlige honningceller.
KONSERVERING
Når bien har samlet pollenet,
fugtet det og placeret
det på bagbenene, er pollenkornenes
spiringsevne
nedsat betydeligt. Og når
pollenet er pakket i cellerne,
kan (næsten) ingen
pollenkorn spire. Det menes,
at spirehæmningen
skyldes stoffer, som dannes
af bierne og tilsættes med