Tidskrift for Biavl 1996

Kørebane Forkant Rabat Grøft Skrænt Mark
{
Enårig
rapgræs
SkivekamilleVejpileurt
Glat vejbred
vejmyndighederne har sået
ud ved anlæggelsen af vejen.
Alm. hundegræs, alm.
rajgræs, eng-svingel, engrottehale,
eng-rapgræs,
bakke-svingel og kryb-hvene.
Der vil efterhånden indvandre
forskellige flerårige
plantearter, og vegetationen
på vejkanterne vil nærme
sig overdrevskarakter,
dog stærkt påvirket af den
behandling de forskellige
dele af vejkanten udsættes
for.
Den vigtigste er slåningen.
SLÅNING
Slåningen af vejkanterne
har forskellige formål. Der
skal bevares et godt udsyn i
sving. Ved for høj vegetation
kan der være risiko for
}
Rød svingel
Alm. røllike
Alm. hundegræs
Lancet-vejbred
Andre flerårige
urter
Mælkebøtte
at sneen lægger sig i driver
bag vegetationen. Den meget
udbredte forsommerslåning,
som blev praktiseret
for nogle år siden var begrundet
i et ønske fra landbruget
om ukrudtsbekæmpelse.
Man var bange for at
planterne fra vejkanten
skulle kunne sprede sig ind
i markerne. Den bekymring
har vist sig stort set grundløs.
Det er kun en risiko ud
for flerårige frømarker. Der
kan i visse tilfælde være en
risiko for krydsbestøvning
fra planter i vejkanten til
frøplanter på markerne.
Men det er sjældent.
Mælkebøtten, som vi biavlere
er glade for, men
som haveejere er bange for
begunstiges tværtimod af
slåningen. Så de flotte gule
Kulturplanter
+
enårigt
ukrudt
Kilde: Valdemar M. Mikkelsen.
Planteøkologi og dansk
plantesamfund
bræmmer med mælkebøtter
er et resultat af forsommerslåningen.
Mælkebøtten kan da
også klare sig i en græsplæne,
der slås jævnligt. Den
beholder bladrosetten helt
fladt langs jorden, og skygger
konkurenterne ihjel
samtidig med, at den selv
klarer slåningen.
ANBEFALINGER
Fyns Amt har sammen med
Københavns Universitet lavet
forsøg med slåning af
vejkanter langs 5 fynske
stats- og amtsveje. Forsøget
har vist, at der kun er en lille
forskel i antallet af plantearter
ved forskellig slåningspraksis.
Der er dog en
svag tendens til, at der er
flere forskellige plantearter,
FYNS AMTS ANBEFALINGER TIL BEHANDLING AF VEJKANTER
{ Der bør laves et „Biologisk Vejkort, som beskriver vejkanternes biologiske værdi og den bedste form for vedligeholdelse af
den givne strækning. Ved særligt interessante områder bør det undersøges, om der kan inddrages tilstødende arealer fra marker,
der udlægges i græs- urtevegetation.
{ Vejkanterne bør generelt kun slås en gang om året. Slåningen kan begynde efter den 20. august. Det giver de mest blomsterrige
vejkanter. Det er vigtigt at bevare nogle uslåede områder, hvor insekter kan fuldføre deres udvikling og overvintre.
{ Næringsfattige og tørre skråninger og andre næringsfattige vejkanter slås kun hvert 2.- 5. år i forbindelse med efterårsslåningen.
Denne slåning er tilstrækkelig til at opretholde et lysåbent plantesamfund. Det vil også begunstige faunaen.
{ Forsommerslåning skal udføres årligt i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til trafiksikkerheden og bekæmpelse af visse
plantearter. Næringsrige vejskråninger og grøfter slås i forsommeren hvert 4. - 5. år i turnus. Det aktiverer jordbundens frøpulje til
spiring, og medvirker til at opretholde artsrige vejkanter. Lavtvoksende plantearter får mulighed for at blomstre og sætte frø. Slåningen
tilrettelægges således, at begge vejkanter ikke slås samme år og således, at der bevares uslåede partier op mod hegn, og
marker. Det tilgodeser vejkantens insektliv.
{ Det afslåede materiale skal fjernes langs de botanisk set mest interessante vejkanter. Det sikrer, at lavtvoksende arter ikke
kvæles, og der bliver bedre frøspiring.
TIDSSKRIFT FOR BIAVL 2/96 41