Tidskrift for Biavl 1996

26
Foto: Carsten Wolff Hansen
Honningcentralens virksomhed.
Et særtræk ved honningproduktionen
er som
bekendt de store svingninger
i udbytte fra år til år.
Det er vejret, temperaturen
og trækforhold, som afgør
resultatet. Dette er forhold,
som man ikke er herre over,
bortset fra, at man kan
foretage en vis udjævning
ved at flytte bierne fra et
trækområde til et andet. At
produktionen varierer fra
et år til et andet kan man
leve med, men værre er det,
når man får en række gode
eller en række dårlige år efter
hinanden. Til tider har
det stillet Honningcentralen
over for store udfordringer
og har belastet lagerkapaciteten
til bristepunktet. I
disse tilfælde har man måttet
sætte ind med en del
andre markedsreguleringstiltag
som billigsalg, reguleringseksport
og intensiveret
markedsføring. Her har biavlerne
været vigtige
medspillere og stillet op
med udstillingsstande i forskellige
sammenhænge som
markedsdage, sportsarrangementer
som under De
TIDSSKRIFT FOR BIAVL TEMA: HONNING/96
Olympiske Vinterlege i Lillehammar
i 1994 o.s.v.
Billigsalg eller salg til
tilbudspris er det mest effektive
reguleringstiltag,
som man gennem tiderne
har kunnet gribe, til når
lagrene var ved at vokse en
over hovedet. Det er helt
utroligt, hvor store kvanta
markedet kan aftage, når
sådanne tilbud har været
grundigt planlagt, effektivt
gennemført med stærk
salgs- og reklamestøtte og
ikke mindst en interessant
pris til forbrugeren.
Honning er en holdbar
vare og man skulle tro, at
store opkøb ville gå ud over
det ordinære salg og konsum.
Det har ikke været tilfældet.
Erfaringer viser, at
det ordinære salg ikke er
stagneret, men forøget i
betydelig grad, og det har
holdt sig oppe i lang tid efter
at tilbudsaktiviteten er
ophørt. To forhold er sikkert
årsagen til det. For det
første er honning en priselastisk
vare med en elasticitetskoefficent
på -2,1 efter
Honningcentralens beregninger.
For det andet er
det en stor del af befolkningen,
som ikke bruger honning
regelmæssigt. I tilbudsperioder
får man disse
på banen.
Reguleringseksport har
fra tid til anden givet en vis
markedsaflastning, og der
er opnået en god pris især i
Tyskland for norsk lynghonning.
Ellers har man i flere
år haft en regelmæssig eksport
til Danmark. Begge
lande er tilgodeset med noget
lynghonning også i år
med lille produktion.
Selv om man opnår gode
priser, har man måttet
bruge statslige reguleringsmidler
for at få en tilsvarende
indtjening som på det
norske marked. Det samme
er tilfældet med alle reguleringstiltagene.
Da Norge
ikke er medlem af EU møder
norsk lynghonningeksport
en told på ca. 28 %.
STATSLIGE
OVERFØRSLER
Selv om honningproduktionen
ikke har fået ligeværdig
status med andre tillægsproduktioner
i landbruget,
har biavlerne i Nor-